Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1Formål
    Kapitel 2Definitioner
    Kapitel 3Planlægning
    Kapitel 4Notering som landbrugsejendom
    Kapitel 5Ophævelse eller bortfald af landbrugspligt
    Kapitel 6Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme, drift m.v.
    Kapitel 7Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone
    Kapitel 8Supplerende bestemmelser vedrørende erhvervelse af landbrugsejendomme
    Kapitel 9Selskabers m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone
    Kapitel 10Offentlige myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme
    Kapitel 11Fravigelse af vedtægts- eller fundatsbestemmelser
    Kapitel 12Samdrift og forpagtning
    Kapitel 13Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme
    Kapitel 14Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme
    Kapitel 15Fortrinsstilling til suppleringsjord
    Kapitel 16Jordbrugskommissioner og deres drift
    Kapitel 17Fælles bestemmelser om administration af loven
    Kapitel 18Kontrol og tilsyn
    Kapitel 19Straffebestemmelser
    Kapitel 20Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

 

Hermed bekendtgøres lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme med de ændringer, der følger af § 31 i lov nr. 535 af 24. juni 2005 samt lov nr. 533 af 8. juni 2006. Ændringen i § 32 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 er ikke indarbejdet i denne bekendtgørelse:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven har til formål at

1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier,

2) sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv,

3) tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og

4) bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2. Ved en landbrugsejendom forstås i denne lov en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister.

Stk. 2. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt, hvorved forstås, at ejendommen er omfattet af reglerne i denne lov.

Stk. 3. Ved en landbrugsbedrift forstås i denne lov en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder, og som drives af samme fysiske eller juridiske person, jf. dog § 20, stk. 7. Bedriften kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, arealer uden landbrugspligt samt tilforpagtede arealer.

Kapitel 3

Planlægning

§ 3. Amtsrådet skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i region-, kommune- og lokalplanlægningen. På Bornholm udarbejdes analysen dog af Bornholms Kommunalbestyrelse.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for udarbejdelsen og indholdet af jordbrugsanalysen efter stk. 1 og for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen.

Kapitel 4

Notering som landbrugsejendom

§ 4. En ejendom kan på ejerens begæring noteres som en landbrugsejendom i matrikelregistret, hvis ejendommen er på 2 ha eller derover og ejendommen anvendes til landbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed og er forsynet med en beboelsesbygning.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri lader på grundlag af den seneste vurdering til ejendomsværdi og grundværdi foretage notering af landbrugspligt på arealer, der uden at være omfattet af noteringen i matrikelregistret er vurderet under en landbrugsejendom. Der ses dog bort fra arealer, der er fraskilt ejendommen inden for de seneste 5 år.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.

§ 5. Kort- og Matrikelstyrelsen skal ændre matrikelregistrets notering af ejendomme som landbrugsejendomme i overensstemmelse med de forandringer, der følger af lovens regler om notering og ophævelse af landbrugspligt, ændring af landbrugsejendomme m.v.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om den dokumentation, der skal forevises Kort- og Matrikelstyrelsen ved forandringer i matrikelregistret, herunder om, at en praktiserende landinspektør kan afgive erklæring om, at lovens regler er opfyldt.

Kapitel 5

Ophævelse eller bortfald af landbrugspligt

§ 6. Landbrugspligten kan ophæves på en hel landbrugsejendom eller ved udstykning, arealoverførsel el.lign. af en del af en landbrugsejendom, jf. dog stk. 2, ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis

1) jorden inden 5 år skal anvendes til udbygning af bysamfund med boliger og dertil hørende fællesarealer, til erhverv m.m., til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse m.v., som udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål, og jorden ligger i byzone, i sommerhusområde eller i områder af landzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan er udlagt til de nævnte formål,

2) der foreligger landzonetilladelse til bebyggelse m.v. efter lov om planlægning og jorden inden 5 år skal anvendes til formål, der udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Ved parceller til helårs- og fritidsboliger skal arealet af hver enkelt parcel dog være under 2 ha og udgøre en sammenhængende lod,

3) jorden agtes anvendt til supplering af en fritliggende parcel i landzone med helårs- eller fritidsbolig og parcellen efter suppleringen er under 2 ha og udgør en sammenhængende lod,

4) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af offentlige danske myndigheder,

5) arealer, der er over 20 ha, ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov,

6) jorden agtes anvendt til supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha,

7) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, jf. § 24, stk. 3, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter, idet det er en betingelse,

a) at arealet ligger inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i § 24, stk. 4, og

b) at der tinglyses deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn el.lign., herunder bl.a., at der sikres offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 4, eller

8) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en betingelse,

a) at arealet ligger inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et indsatsområde, og der ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand, jf. § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning, og

b) at der tinglyses deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det pågældende sted.

Stk. 2. Når landbrugspligten ved udstykning el.lign. ophæves på en del af en landbrugsejendom og den øvrige del af ejendommen opretholdes med landbrugspligt, er det en betingelse for ophævelse af landbrugspligten efter stk. 1, at ejendommens beboelsesbygning ligger på restejendommen, eller at ejendommen er undtaget fra bygningskravet, jf. §§ 9 og 10.

Stk. 3. Når en landbrugsejendom med beboelsesbygning ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 2 ha og beboelsesbygningen ligger på denne del af ejendommen, bortfalder landbrugspligten. Restejendommen med ejendommens beboelsesbygning må dog ikke nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha.

Stk. 4. Landbrugspligten kan på ejerens begæring ophæves på en landbrugsejendom, der ved lovens ikrafttræden er under 2 ha, hvis ejendommen er forsynet med en beboelsesbygning .

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at landbrugspligten kan ophæves uden tilladelse i videre omfang end efter stk. 1-4.

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter ansøgning meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, når særlige forhold taler for det.

Stk. 3. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha, der ønskes erhvervet af en fond, jf. § 24, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter. En tilladelse kan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1, nr. 7, og § 7, stk. 5.

Stk. 4. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på en landbrugsejendom på 2 ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, som drives med et erhvervsmæssigt sigte. Landbrugspligten kan endvidere ophæves, hvis der er tale om supplering af en sådan gartneriejendom eller planteskole uden landbrugspligt.

Stk. 5. Ophævelse af landbrugspligt kan betinges af, at arealet på ny pålægges landbrugspligt og afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom efter reglerne i § 29 eller som en bygningsløs landbrugsejendom på over 2 ha, hvis arealet ikke inden en nærmere fastsat frist på mindst 18 måneder er taget i brug til formålet, eller hvis arealet ikke længere anvendes til det omhandlede formål. Ophævelse af landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder fraskilles ejendommen og afhændes til sammenlægning med anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs ejendom, jf. § 10.

Kapitel 6

Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme, drift m.v.

§ 8. Kravet om fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-16, skal opfyldes af en erhverver i mindst 8 år.

Stk. 2. Den, der som ejer eller forpagter driver en landbrugsbedrift, hvori der indgår en eller flere landbrugsejendomme, eller som bestyrer varetager driften for ejerens eller forpagterens regning, skal have fast bopæl på en landbrugsejendom inden for bedriften, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 3. Den, der har bopælspligt på en landbrugsejendom efter loven, skal have fast og varig bopæl på den pågældende ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende er ejer eller medejer af. Bopælspligten kan også opfyldes ved at have fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes af den pågældendes ægtefælle eller samlever. Boligen skal desuden tjene som hovedbopæl i skattemæssig forstand.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om kravet om fast og varig bopæl samt regler om, hvornår en person kan betragtes som en samlever, jf. stk. 3.

Stk. 5. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige forhold taler for det.

§ 9. En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. § 10.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om størrelse, beliggenhed og karakter af den i stk. 1 nævnte beboelsesbygning.

Stk. 3. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt ved lige. Hvis den ødelægges, forfalder eller tillades fraskilt, skal fornøden beboelse genopføres eller istandsættes inden 2 år, jf. dog § 10.

Stk. 4. Hvis ubenyttede bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne, kan ministeren meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist at bringe disse i en sådan stand, at de ikke længere virker stærkt skæmmende, eller at fjerne bebyggelsen. Det samme gælder, hvis bygninger, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde, i et længere tidsrum henstår i en sådan tilstand, at de virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne.

Stk. 5. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 3, når særlige grunde taler for det.

Stk. 6. Hvis en landbrugsejendom har været uden beboelsesbygning i over 2 år eller har været ubeboet og haft en ødelagt eller forfalden beboelsesbygning i over 2 år i strid med bestemmelserne i stk. 1 og 3, kan ministeren fravige kravet om, at en landbrugsejendom skal være forsynet med en beboelsesbygning, og bestemme, at der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 29 eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. § 10.

§ 10. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan nedrives uden tilladelse eller fraskilles ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis der tinglyses deklaration som nævnt i stk. 2. Der skal dog mindst opretholdes en beboelsesbygning, jf. § 9, for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen. Beboelsesbygningen kan fraskilles med et areal under 2 ha uden landbrugspligt, jf. dog § 6, stk. 3, 2. pkt., eller med et areal på 2 ha eller derover som en landbrugsejendom, jf. § 30, stk. 1. Den bygningsløse landbrugsejendom skal være på mindst 2 ha.

Stk. 2. Når beboelsesbygningen nedrives eller fraskilles, skal der tinglyses deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom om,

1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen,

2) at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og

3) at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2.

Stk. 3. Et areal på 2 ha eller derover kan fraskilles en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en bygningsløs landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, når

1) jorden afhændes til ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning,

2) der er indgået aftale om køb af jorden som en bygningsløs landbrugsejendom,

3) betingelserne for erhvervelse af jorden som en selvstændig landbrugsejendom er opfyldt,

4) betingelsen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og

5) der på ejendommen tinglyses en deklaration som nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Der kan endvidere oprettes bygningsløse landbrugsejendomme på 2 ha eller derover, der erhverves af en offentlig myndighed, et vandforsyningsselskab eller en fond, jf. §§ 22-24. Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til at fravige reglerne i stk. 1-4, når særlige forhold taler for det.

§ 11. En landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de erhvervsmæssige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, til natur og miljø og til bevarelse af de landskabelige værdier. Anvendelse til naturformål betragtes også som forsvarlig drift.

Stk. 2. Ingen del af en landbrugsejendom må tages i brug til ikkejordbrugsmæssige formål, medmindre en sådan anvendelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om planlægning eller lov om råstoffer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om

1) maksimum for dyrehold på den enkelte ejendom eller bedrift, herunder regler om særlige maksima for bedrifter, der opfylder visse krav til husdyrvelfærd og miljø,

2) krav til andel af egen jord for ejendomme og bedrifter med husdyrhold samt

3) transport af husdyrgødning ud over en vejafstand af 10 km fra produktionsanlægget.

Kapitel 7

Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone

A. Fri handel

§ 12. Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er under 30 ha, kan erhverves af en person, hvis

1) erhververen er fyldt 18 år,

2) erhververen eller dennes børn under 18 år ikke inden erhvervelsen er ejer eller medejer, jf. § 18, af en landbrugsejendom, og

3) erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl på ejendommen, jf. § 8.

Stk. 2. Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er 30 ha eller derover, kan erhverves, hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1 og

1) opfylder de krav til en jordbrugsuddannelse, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og

2) selv driver ejendommen.

Stk. 3. Er erhververen eller dennes børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom i landzone, hvis

1) erhververen er fyldt 18 år,

2) erhververen har eller inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8,

3) erhververen opfylder kravet i stk. 2, nr. 1, om en jordbrugsuddannelse, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover,

4) erhververen selv driver ejendommen, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover,

5) alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor erhververen bor eller tager fast bopæl, jf. dog stk. 4,

6) erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen højst vil blive ejer af 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og

7) reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33, er opfyldt, når erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100 ha.

Stk. 4. Afstandsgrænsen gælder ikke ved erhvervelse af væksthusgartnerier og planteskoler, som drives med et erhvervsmæssigt sigte.

Stk. 5. Ved opgørelse af areal efter stk. 1-3 medregnes ikke arealer, der er pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lign. Der medregnes heller ikke arealer, hvor der ikke må tilføres gødning efter lovgivningen eller efter en aftale med en offentlig myndighed eller ejeren af et vandforsyningsanlæg, hvor aftalen har en varighed på mindst 20 år.

Stk. 6. Ved opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, jf. stk. 3, nr. 6, medregnes også arealer af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, idet der medregnes den del af ejendommens areal, der svarer til størrelsen af den pågældendes anpart eller del af selskabskapitalen, eventuelt ved en holdingkonstruktion. Hvis personen ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom efter § 20, medregnes dog hele ejendommens areal, jf. § 20, stk. 7.

Stk. 7. Ved opgørelsen af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 3, nr. 6, medregnes også dele af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. §§ 20 og 21. Størrelsen af disse dele af ejendomme medregnes efter tilsvarende retningslinjer som i stk. 6.

§ 13. Uanset bestemmelserne i § 12 kan en person, der ikke i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom, erhverve adkomst på en landbrugsbedrift bestående af flere landbrugsejendomme i landzone, hvis

1) overdrageren har haft lovlig adkomst på alle landbrugsejendomme inden for bedriften,

2) erhververen er fyldt 18 år,

3) erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8,

4) erhververen opfylder kravet om en jordbrugsuddannelse, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, og

5) erhververen selv driver ejendommene, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.

B. Arv m.v.

§ 14. Ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle, hvis ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen.

Stk. 2. Andre end ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved arv, hvis

1) arveladeren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8 år, og

2) erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.

C. Familiehandel

§ 15. Adkomst på en landbrugsejendom i landzone kan overdrages til ejerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en person, der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje, hvis

1) overdrageren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8 år,

2) erhververen er fyldt 18 år og

3) erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.

D. Erhvervelse af en anpart

§ 16. En person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle, hvis overdrageren eller arveladeren har haft lovlig adkomst på den pågældende anpart i ejendommen.

Stk. 2. Herudover kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis

1) erhvervelsen sker ved

a) arv,

b) overdragelse til overdragerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en person, der er beslægtet med overdrageren i ret op- eller nedstigende linje, eller

c) overdragelse i fri handel, hvor ejerkredsen udgøres af erhververen, dennes ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre, forældres søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje og erhververen opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6, og

2) mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne i §§ 12, 13, 14 eller 15.

Stk. 3. Bortset fra de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve adkomst på en landbrugsejendom, hvis

1) mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne i § 12,

2) hver enkelt af de øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom, der ligger inden for en luftlinjeafstand på højst 10 km fra den erhvervede landbrugsejendom, idet bopælspligten skal opfyldes i mindst 8 år, jf. § 8, og

3) samtlige anpartshavere opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6.

E. Dispensation

§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i de i stk. 2-7 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Ministeren kan dispensere fra bopælskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen af hensyn til istandsættelse af boligen eller på grund af uddannelse er midlertidigt forhindret i at opfylde bopælskravet, eller hvor ejendommen i længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning.

Stk. 3. Ministeren kan dispensere fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen på grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der kræves i henhold til § 12, stk. 2, nr. 1, må antages at være kvalificeret til at forestå driften af den pågældende ejendom, eller hvor erhververen er under jordbrugsuddannelse og har gennemført en væsentlig del af denne.

Stk. 4. Ministeren kan endvidere dispensere fra uddannelseskravet, hvis det godtgøres, at ejendommen eller bedriften er af en sådan størrelse og beskaffenhed, at den kan give fuld beskæftigelse til mindst 2 personer, og erhververen forpligter sig til i en periode af mindst 4 år at have ansat en bestyrer, der opfylder nærmere angivne uddannelseskrav.

Stk. 5. Ministeren kan dispensere fra afstandsgrænsen i § 12, stk. 3, nr. 5, i situationer, hvor erhververen i forvejen er lovlig ejer eller medejer af landbrugsejendomme, der ligger mere end 10 km fra hinanden, når særlige forhold taler for det.

Stk. 6. Ministeren kan meddele dispensation til, at overdragelse af en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme, der ejes lovligt af samme ejer, jf. § 13, kan ske ved, at ejendommene overdrages enkeltvis eller i anparter over en længere årrække i forbindelse med et planlagt generationsskifte.

Stk. 7. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når

1) erhvervelsen sker med henblik på en anvendelse som anført i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og ejendommen kan påregnes udlagt til det pågældende formål i nær fremtid,

2) erhvervelsen sker i erhvervsøjemed med henblik på en ikkejordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt må anses for ønskelig ud fra en almindelig samfundsmæssig vurdering,

3) erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål eller

4) erhvervelsen sker i forbindelse med etablering af vådområder, naturgenopretning el.lign.

Kapitel 8

Supplerende bestemmelser vedrørende erhvervelse af landbrugsejendomme

A. Definition af medejerskab

§ 18. Ejer en person alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom, anses vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom.

Stk. 2. Ejer en person alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, eller ejer en person aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20, anses vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom.

Stk. 3. En person, der ejer aktier eller anparter i et selskab, der ejer aktier eller anparter i et selskab, der ejer en landbrugsejendom i en holdingkonstruktion, jf. § 20, stk. 3, anses ligeledes for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom, hvis selskabet ejer 1/5 eller derover af kapitalen i det selskab, der ejer landbrugsejendommen, eller ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20.

Stk. 4. Hvis der i selskaber, der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, indgår flere selskaber i ejerkæden, anses en person, der ejer aktier eller anparter i sådanne selskaber, som medejer af ejendommen uanset størrelsen af vedkommendes kapitalandel.

Stk. 5. En person anses også for at være medejer af en landbrugsejendom, hvis vedkommendes børn under 18 år alene ejer en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom som nævnt i stk. 1 eller alene ejer aktier eller anparter i et selskab som nævnt i stk. 2-4.

B. Frikøbte ejendomme og familieejendomme

§ 19. Ved beregning af antal landbrugsejendomme i § 12, stk. 3, nr. 6, ses der bort fra landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering i henhold til § 11, stk. 1, sidste pkt., i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme om, at ejendommen er frikøbt, eller notering i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at ejendommen er en familieejendom.

Stk. 2. Noteringen i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme skal slettes ved ejerskifte, medmindre erhvervelsen sker som anført i nævnte lovs § 17, stk. 1, eller erhververen dokumenterer at være beslægtet eller besvogret med overdrageren som anført i nævnte lovs § 17, stk. 2. Noteringen skal tillige slettes, hvis ejendommens tilliggende forøges efter 1. januar 1965.

Kapitel 9

Selskabers m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone

§ 20. Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve adkomst på og forblive ejer af en landbrugsejendom i landzone, hvis

1) aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet og mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen, ejes af en person, der

a) indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne eller

b) opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, jf. §§ 12-15 og 17, dog således, at et eventuelt krav om selv at drive ejendommen overgår til selskabet,

2) samtlige øvrige aktier eller anparter ejes af personer, der er den i nr. 1 nævnte persons ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre, forældres søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje, eller af pensionskasser og livsforsikringsselskaber og

3) de i nr. 2 nævnte personer opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6.

Stk. 2. Et selskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i § 20 i lov om landbrugsejendomme som affattet i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989 og lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, kan erhverve yderligere landbrugsejendomme, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, og stk. 5 er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at de personer, der ejer kapital i selskabet, eventuelt i en selskabskonstruktion, jf. § 18, opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6.

Stk. 3. De i stk. 1, nr. 1, nævnte aktier eller anparter kan ejes af et aktieselskab eller anpartsselskab, der fuldt ud ejes af den person, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b. De i stk. 1, nr. 2, nævnte aktier eller anparter kan helt eller delvis ejes af et eller flere aktieselskaber eller anpartsselskaber, der fuldt ud ejes af personer, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 4. For aktieselskabers vedkommende skal alle aktier noteres på navn.

Stk. 5. Selskabets vedtægter og aftaler mellem selskabets deltagere, herunder aftaler med andre selskaber, jf. stk. 3, må ikke begrænse beføjelserne i selskabet for den person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b.

Stk. 6. Hvis et selskab ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, jf. stk. 3, skal selskabet afhænde ejendommen inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter stk. 10, jf. § 41, stk. 2.

Stk. 7. En landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter reglerne i § 20, og en landbrugsejendom, der ejes personligt af den person, der besidder stemmeflertallet, betragtes i relation til lovens regler om samdrift, forpagtning, udstykning, sammenlægning og erhvervelse som en landbrugsbedrift tilhørende samme ejer.

Stk. 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af landbrug i selskabsform, herunder regler om afhændelse af aktier eller anparter, bopælspligt m.v., og om de beføjelser og opsigelsesvilkår m.v., der skal tilkomme den person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b.

Stk. 9. Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler for oplysnings- og indberetningspligt med henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med aktie- og anpartsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme.

Stk. 10. Ministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 og 3, når særlige forhold taler for det.

§ 21. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at en juridisk person i andre end de i §§ 20 og 22-24 omhandlede tilfælde kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis

1) erhvervelsen sker med henblik på jordens anvendelse til forsøgs-, forsknings-, eller forædlingsvirksomhed,

2) erhvervelsen omhandler væksthusgartnerier eller planteskoler, der drives med et erhvervsmæssigt sigte,

3) erhververen er et selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i § 16, stk. 2 eller 3,

4) erhververen er en forening, institution m.v., der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, eller

5) særlige forhold i øvrigt taler for det.

Kapitel 10

Offentlige myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme

§ 22. En offentlig dansk myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse. Det samme gælder for kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. For så vidt angår folkekirkens erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme, kræves dog tilladelse fra kirkeministeren.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at en udenlandsk offentlig myndighed erhverver en landbrugsejendom, når særlige forhold taler for det.

§ 23. Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan, som er vedtaget efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 2. Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen.

Stk. 3. Hvis ejeren af vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter stk. 4.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige forhold taler for det .

§ 24. En fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på anvendelse til naturformål, hvis

1) fonden har opnået forhåndsgodkendelse, jf. stk. 3,

2) landbrugsejendommen i dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i stk. 4, og

3) fonden forpligter sig til

a) at anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den pågældende områdetype, jf. stk. 4,

b) at der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og

c) at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. litra a og b.

Stk. 2. En fond, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, jf. § 10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, regler om, at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, samt regler om sådanne fondes oplysningspligt m.v.

Stk. 4. Ministeren kan desuden fastsætte regler om, inden for hvilke områder fonde kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, samt generelle retningslinjer for anvendelsen af de pågældende jorder.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en del af en landbrugsejendom i landzone til naturformål.

Stk. 6. En tilladelse efter stk. 5 skal normalt betinges af, at der på ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lign., og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne.

Kapitel 11

Fravigelse af vedtægts- eller fundatsbestemmelser

§ 25. Den ansvarlige ledelse for et selskab, en forening eller anden sammenslutning eller fællesskab eller en offentlig eller privat institution eller en fond kan uanset bestemmelserne i vedtægt, fundats el.lign. afhænde ejendomme eller arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt.

Stk. 2. I det omfang et selskab m.v. som følge af bestemmelserne i denne lov afskæres fra at erhverve landbrugsejendomme, kan ledelsen anvende midlerne til køb af fast ejendom af anden art eller anbringe dem i overensstemmelse med de regler, der af justitsministeren er fastsat for anbringelse af myndiges båndlagte midler. Det samme gælder for midler, som fremkommer ved salg af ejendomme eller arealer som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. For selskaber m.v. under offentligt eller andet særligt foreskrevet tilsyn kræves tilsynets godkendelse af de i stk. 1 og 2 omtalte fravigelser fra vedtægt, fundats el.lign.

Kapitel 12

Samdrift og forpagtning

§ 26. Landbrugsejendomme kan drives sammen, hvis

1) ejendommene lovligt ejes af samme ejer, eller

2) bestemmelserne om forpagtning i §§ 27 og 28 er opfyldt.

Stk. 2. To eller flere ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale helt eller delvis at drive deres bedrifter i fællesskab.

§ 27. En person kan forpagte en landbrugsejendom i dens helhed for et tidsrum af højst 30 år, hvis

1) forpagteren er fyldt 18 år,

2) forpagteren i hele forpagtningsperioden opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8,

3) forpagteren opfylder uddannelseskravet i § 12, stk. 2, nr. 1, hvis ejendommens areal er på 70 ha eller derover, eller hvis der er tale om samdrift af arealer på 70 ha eller derover, og

4) forpagteren ikke driver mere end et samlet areal på 500 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis forpagteren højst driver arealer fra 5 landbrugsejendomme. Forpagteren kan dog altid forpagte 2 landbrugsejendomme, herunder dele af landbrugsejendomme, ud over, hvad denne lovligt ejer.

Stk. 2. Er forpagteren i forvejen ejer, medejer eller forpagter af anden landbrugsejendom eller en del af en sådan, tæller denne ejendom med i begrænsningen i stk. 1, nr. 4, uanset om der finder samdrift sted.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også et fællesskab af personer, der opfylder bestemmelserne i § 16, stk. 2 eller 3, eller et selskab, der opfylder bestemmelserne i § 20, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, eller et selskab, som har lovlig adkomst på en eller flere landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr. 3.

Stk. 4. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1, nr. 3 og 4, medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte fradragsarealer.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når forholdene taler for det. Tilladelse for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles.

§ 28. Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan ske for et tidsrum af højst 30 år, hvis

1) forpagtningsforholdet vedrører jorder, eventuelt med bygninger, der indgår i samdrift med en anden landbrugsejendom, og betingelserne i § 27 er opfyldt,

2) forpagtningsforholdet alene omfatter vedvarende græsarealer og naturarealer, som benyttes til græsning, forudsat at det forpagtede areal ikke tages i brug til anden anvendelse og forpagteren har fast bopæl inden for en luftlinjeafstand på 15 km fra arealet,

3) lejeforholdet alene vedrører avlsbygninger,

4) lejeforholdet alene vedrører beboelsesbygninger, eventuelt med tilhørende have el.lign., i det omfang beboelsen ikke er nødvendig for bedriften, eller

5) lejeforholdet alene vedrører et areal, der skal anvendes til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler for det. Dispensation for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles.

Stk. 3. Lejemål vedrørende landbrugsejendommes beboelsesbygninger kan uanset bestemmelserne i lejelovgivningen og uanset, om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel, opsiges med 6 måneders varsel, når boligen ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen.

Kapitel 13

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme

§ 29. En landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, kan sammenlægges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, jf. dog stk. 2, hvis

1) ejendommens areal efter sammenlægningen ikke overstiger 200 ha,

2) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5, regnet fra ejendommens beboelsesbygning og ved bygningsløse ejendomme fra ejendommens hovedlod, og

3) erhververen ved køb af suppleringsjord opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. §§ 12, 16 og 20, idet der dog ses bort fra afstandsgrænsen på 10 km.

Stk. 2. Når erhververen ved køb af suppleringsjord vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100 ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33.

Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte fradragsarealer.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler for det.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at sammenlægning kan ske uden tilladelse i videre omfang end efter stk. 1.

Kapitel 14

Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme

§ 30. Når beboelsesbygningen på en landbrugsejendom fraskilles efter lovens § 10 med et jordtilliggende på 2 ha eller derover, oprettes ejendommen med beboelsesbygning og den bygningsløse ejendom som to selvstændige landbrugsejendomme.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade udstykning af en landbrugsejendom med henblik på oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme.

Stk. 3. Ministeren kan tillade, at tidligere nedlagte landbrugsejendomme og fritliggende beboelsesejendomme suppleres og oprettes som nye selvstændige landbrugsejendomme.

Kapitel 15

Fortrinsstilling til suppleringsjord

§ 31. Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i § 32, har ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha.

Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte fradragsarealer.

§ 32. Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis

1) den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen vil blive ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha,

2) suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning,

3) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og

4) suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i § 29, stk. 1, uden dispensation efter § 29, stk. 4.

Stk. 2. Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på det tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale,

1) have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive sin eller sine landbrugsejendomme ,

2) opfylde uddannelseskravet, jf. § 12, stk. 2, nr. 1,

3) være villig til at betale sædvanlig handelspris for arealet, hvilket normalt vil svare til den pris, som erhververen eller ansøgeren har givet eller skal give, og

4) være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha, eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En person, der har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30 ha inden den 1. september 2004, kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord i en periode frem til den 1. september 2014, hvis den pågældende

1) ejer og driver sin eller sine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha,

2) selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år umiddelbart før den 1. september 2004 har drevet en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha og

3) i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 4. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1-3 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte fradragsarealer.

§ 33. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31 og 32 finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf. stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5. Hvis en ejer af en landbrugsejendom efter den 1. november 2006 har suppleret ejendommen efter reglerne om supplering af hovedejendom i 1. pkt., skal der ved arealgrænsen på 125 ha tillige medregnes landbrugspligtige arealer, som den pågældende efterfølgende har fraskilt ejendommen, men som den pågældende fortsat er ejer eller medejer af.

Stk. 2. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse, hvis den eller de ejendomme, der ønskes erhvervet, er under eller vil blive nedbragt til en størrelse, hvor kravet til egen jord, jf. bestemmelser fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i landbrugsloven som affattet i lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, jf. § 52, stk. 2, eller i medfør af senere lov ikke kan opfyldes.

Stk. 3. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved jordomlægninger, der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige anlæg m.v., og som gennemføres ved jordfordeling efter reglerne i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsarbejde).

Stk. 4. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved supplering med jorder, der erhverves som erstatning for arealer, der inddrages til etablering af vådområder og lign.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om begrebet en hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31-33.

Kapitel 16

Jordbrugskommissioner og deres drift

§ 34. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter for hver amtskommune og for Bornholms Regionskommune en jordbrugskommission bestående af en formand og yderligere 4 medlemmer, jf. dog stk. 3. Medlemmerne udpeges af henholdsvis amtsrådet og Bornholms Kommunalbestyrelse. For hvert medlem udpeges en suppleant.

Stk. 2. Formanden skal have bestået juridisk embedseksamen. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de stedlige landboforeninger og familiebrugsforeninger under Dansk Landbrug, 1 medlem udpeges efter indstilling fra Friluftsrådet, og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening.

Stk. 3. I sager vedrørende gartnerier og planteskoler m.v. udvides jordbrugskommissionen med et gartnerisagkyndigt medlem, der udpeges efter indstilling fra Dansk Erhvervsgartnerforening, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for nedsættelse af jordbrugskommissionerne og for deres forretningsorden m.v.

§ 35. Amtskommunen, på Bornholm Bornholms Regionskommune, yder jordbrugskommissionen sekretariatsmæssig bistand. Amtskommunen og Bornholms Regionskommune afholder de med jordbrugskommissionens virke forbundne omkostninger.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for jordbrugskommissionernes virksomhed og amts- og primærkommunernes opgaver i forbindelse hermed.

§ 36. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om jordbrugskommissionernes varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om kommissionernes behandling af ansøgninger, om varetagelse af tilsyn og kontrol, om indberetning om afgørelser og statistiske oplysninger og om, at afgørelser i sager af større betydning eller principiel karakter skal træffes af ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan desuden fastsætte regler om adgangen til at klage over kommissionernes afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om kommissionernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan i øvrigt give jordbrugskommissionerne nærmere instrukser om opgavevaretagelsen.

Kapitel 17

Fælles bestemmelser om administration af loven

§ 37. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om dispensationer og tilladelser efter denne lov, om administration af loven, herunder om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal foreligge ved ansøgninger om tilladelser m.v. i henhold til loven, og om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal afgives i forbindelse med erhvervelse, jordomlægning m.v., der kan ske uden tilladelse efter loven.

§ 38. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation fastsætte regler om en anden offentlig myndigheds eller institutions medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

§ 39. Tilladelser og dispensationer efter denne lov kan betinges og tidsbegrænses. Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglyst på ejerens bekostning.

Stk. 2. En tilladelse eller dispensation, der er meddelt efter denne lov, bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at være meddelt.

Stk. 3. Betingelser om tinglysning af deklaration, der er en forudsætning for, at en disposition kan foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23 og 24, er bindende for indehavere af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet for rettens stiftelse.

§ 40. Tilladelse eller dispensation til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller til forpagtning af en landbrugsejendom skal søges inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug eller fiskeri efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen.

Stk. 2. Tilladelse til fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom eller til at fortsætte en forpagtning af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst eller for fortsat at kunne forpagte ejendommen, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder de nævnte betingelser.

Stk. 3. Erhvervelse af adkomst på en del af en landbrugsejendom omfattes ikke af ansøgningsfristen i stk. 1, idet ansøgning, der forudsætter gennemførelse af matrikulære forandringer, omfattes af § 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.

§ 41. Når erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en anpart i en sådan landbrugsejendom, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele den pågældende påbud om at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen.

Stk. 2. Når en ansøgning om tilladelse til erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en ansøgning om tilladelse til forpagtning af en landbrugsejendom ikke indgives rettidigt, kan ministeren meddele ejeren påbud om at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år eller meddele forpagteren påbud om inden en tilsvarende frist at fratræde brugsforholdet. Det samme gælder, hvis tilladelse nægtes eller bortfalder, eller de for tilladelsen stillede vilkår ikke opfyldes. I tilfælde af en ejendoms overtagelse til brugeligt pant kan der under samme omstændigheder meddeles panthavere pålæg om at fravige brugspanteforholdet.

§ 42. En landbrugsejendom i landzone, der er overtaget på auktion eller til brugeligt pant, skal inden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til en person, en fond eller et selskab m.v. i overensstemmelse med lovens regler, medmindre erhververen selv opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på ejendommen eller brugspanteforholdet ophører. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog forlænge fristen.

§ 43. Hvis der ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller ved anmeldelse til tinglysning af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom ikke forevises tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller fornøden dokumentation for, at erhvervelsen eller forpagtningen kan ske uden tilladelse, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelse eller dokumentation. I de i § 22, stk. 2, omhandlede tilfælde skal der foreligge tilladelse fra kirkeministeren.

Stk. 2. Vilkår, der er optaget i ministerens tilladelse, er ikke til hinder for dokumentets lysning uden frist.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler for den dokumentation, der skal forevises tinglysningsdommeren.

§ 44. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fritage de regionale jordkøbsnævn m.v., der udøver beføjelser efter § 21 i lov om jordfordeling og offentligt indkøb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), for at opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom efter reglerne i § 18 i jordkøbsloven.

Kapitel 18

Kontrol og tilsyn

§ 45. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod behøring legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller private ejendomme m.v. med henblik på kontrol af overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn, herunder om tilsyn med jordbrugskommissionernes opgavevaretagelse.

§ 46. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri påser, at loven og regler, der er udstedt efter loven, overholdes, herunder at påbud og vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

§ 47. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.

§ 48. De kommunale myndigheder skal give indberetning til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, når de får kendskab til overtrædelser af denne lovs bestemmelser. De kommunale myndigheder skal på begæring af ministeren, anklagemyndigheden eller domstolene foretage syn og afgive udtalelser om landbrugsejendommes bygninger og driftsforhold.

§ 49. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og kommunale myndigheder kan forlange at få udleveret eller indsendt kopi af erhvervelsesdokumenter og andre skriftlige aftaler, som ligger til grund for erhvervelsen, samt dokumentation vedrørende indgåede forpagtningsaftaler.

Stk. 2. Tinglysnings-, lignings- og vurderingsmyndighederne og de kommunale myndigheder skal meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Kapitel 19

Straffebestemmelser

§ 50. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1-4, § 11, § 12, stk. 1-3, §§ 13-16, § 20, stk. 1-6, § 23, stk. 1-3, § 24, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1-3, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, § 40, stk. 1 og 2, eller § 42,

2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse eller dispensation efter § 7, stk. 2-5, § 8, stk. 4, § 9, stk. 5, § 10, stk. 5, § 17, § 20, stk. 10, § 21, § 23, stk. 4, § 24, stk. 5 og 6, § 27, stk. 5, § 28, stk. 2, § 29, stk. 4, eller § 30, stk. 2 og 3, eller

3) undlader at efterkomme påbud efter § 9, stk. 4 og 6, eller § 41.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der

1) bevarer adkomst på en landbrugsejendom i strid med loven,

2) opretholder et forpagtningsforhold eller lejemål i strid med loven.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 20

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 51. Loven træder i kraft den 1. september 2004.

§ 52. Ved lovens ikrafttræden ophæves landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, som ændret ved § 43 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 7, stk. 3, og stk. 5, nr. 1 og 2, i den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft indtil videre. Regler udstedt i medfør af disse bestemmelser forbliver ligeledes i kraft. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelsen af bestemmelserne.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov eller andre love.

Stk. 4. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter den 1. september 2004, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Lovens §§ 10 og 29 har virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne eller Kort- og Matrikelstyrelsen efter den 1. september 2004, jf. dog § 53.

Stk. 6. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er etableret inden den 1. september 2004, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende, jf. personkredsen i lovens § 15.

§ 53. Tilladelser og dispensationer, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gør undtagelse herfra.

§ 54. Loven gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Færøerne og Grønland.

§ 55. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 36, stk. 1, nr. 1, ændres »landbrugslovens § 8, stk. 4,« til: »§ 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme,«.

2. I § 36, stk. 1, nr. 2, ændres »landbrugslovens § 4, stk. 2« til: »§ 6, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme«.

§ 56. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages følgende ændring:

1 . § 13 d, stk. 4, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13 eller § 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller vandforsyningsanlægget.«

 

Lov nr. 535 af 24. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 2005. 1)

 

Lov nr. 533 af 8. juni 2006 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2. 2)

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12, hvorved lovens § 33, stk. 2, ophæves, fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 28, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme som ændret ved denne lovs § 1, nr. 6, finder også anvendelse på lejeaftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden.

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 12. september 2006

Hans Christian Schmidt

/Peter Lund Andersen

Officielle noter

1) Lovændringen vedrører § 33, stk. 3, og § 44.

2) Lovændringen vedrører § 11, stk. 3, § 16, stk. 2, nr. 1, litra b, § 16, stk. 2, nr. 1, litra c, § 20, stk. 1, nr. 2, § 27, stk. 1, nr. 3, § 28, stk. 3, § 32, stk. 2, nr. 1, § 32, stk. 2, nr. 4, § 32, stk. 3, § 32, stk. 4, § 33, stk. 1 og § 33, stk. 2.