Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Tilsyn med virksomheder


Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Indhold og metode

DEL 1 - TILSYNET

2. Forberedelse af tilsynsbesøg

2.1. Sagsarkivet

2.2. Information i øvrigt

2.2.1. Kontakt til samarbejdsflader

2.2.2. Brancheorienteringer og anden litteratur

2.3. Liste over kontrolpunkter

2.4. Andre forhold omkring forberedelse

2.4.1. Tidsplan

2.4.2. Psykisk forberedelse

2.4.3. Synliggørelse af miljøtilsynet

3. Virksomhedsbesøget

3.1. Materialer og rekvisitter

3.2. Tilsynsbesøgets indledning

3.3. Besigtigelse af virksomheden

3.3.1. Forhandlingsregulering

3.3.2. Udfyldelse af tilsynsskemaer

3.3.3. Egenkontrol

3.3.4. Målinger

3.3.5. Konflikter

3.3.6. Uheldssituationer

4. Tilsynsrapport og opfølgning

4.1. Rapportering

4.1.1. Notater

4.1.2. Tilsynsrapport

4.1.3. Miljøteknisk rapport

4.2. Regulering og håndhævelse

4.2.1. Fastsættelse af vilkår

4.2.2. Bestemmelser og vejledninger

4.2.3. Håndhævelse

4.3. Tilrettelæggelse af opfølgende tilsyn

DEL 2 - RAMMER FOR TILSYNET

5. Målsætning og handlingsplan

5.1. Tilsynsplan

5.1.1. Tilsynsberetning

5.2. Kompetencefordeling

5.2.1. Information til politikerne

5.2.2. Grænser for håndhævelse

5.2.3. Ressourcetildeling

6. Prioriteringer og tilsynsprincipper

6.1. Aktivt tilsyn

6.2. Prioritering efter miljøforhold

6.2.1. Situationsbestemt tilsyn

6.3. Tilsynsprincipper

6.3.1. Branchevis tilsyn

6.3.2. Geografisk udvælgelse

6.3.3. Sæsonplanlægning

6.4. Praktiske afvejninger

6.4.1. Totaltilsyn, tematilsyn og punkttilsyn

6.4.2. Varslet eller uanmeldt tilsyn

6.5. Forskrifter

7. Registrering af virksomheder

7.1. Lokale kilder

7.2. Registre

7.2.1. Det Centrale Erhvervsregister

7.2.2. Registreringstidende

7.2.3. Arbejdsgiverkontrolregisteret

7.2.4. Kommunekemi's Miljøtilsynsregister

7.3. EDB

8. Samarbejdsflader

8.1. Amter og kommuner

8.1.1. Internt samarbejde i amter og kommuner

8.1.2. Samarbejde mellem amter og kommuner

8.1.3. Samarbejde mellem nabokommuner og naboamter

8.1.4. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen

8.2. Arbejdsmiljøorienterede instanser

8.2.1. Arbejdstilsynet

8.2.2. Bedriftssundhedstjenesten

8.3. Andre myndigheder

8.3.1. Brandmyndighed

8.3.2. Politiet

8.3.3. Miljøstyrelsen

8.4. Embedslægen

8.5. Kommunekemi, modtagestationer og -pladser

8.5.1. Miljøtilsynsregistret

8.6. Organisationer, foreninger m.v.

8.6.1. Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne

8.6.2. Dansk Amtsvandforening

8.6.3. Brancheorganisationer

8.6.4. Teknologisk Informations Center

Vejledninger og orienteringer

Adresseliste

Bilag (se bilagsliste side 5)

Stikordsregister

Bilag

  

 1    Tilsynsskema - Virksomhedsregistreringer  

 2    Tilsynsskema - Malekabine  

 3    Tilsynsskema - Anmeldelse af olie- og kemikalieaffald  

 4    Tilsynsskema - Tilsyn på autoværksteder  

 5    Tilsynsrapport udformet som Miljøteknisk rapport  

 6    Delegationsskrivelse  

 7    Kompetencefordelingsoversigt  

 8    Mødeark, beretning til Teknik og Miljøudvalget  

 9    Liste over forskrifter  

1. Indledning

Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunerne og amterne at føre tilsyn med virksomhedernes miljøforhold samt at håndhæve miljøbestemmelserne gennem forureningsforebyggende påbud og indskriden ved overtrædelser. Loven fastlægger ikke, hvordan og hvor ofte tilsynet skal føres, men det er forudsat i bestemmelserne, at tilsynet er aktivt og opsøgende. Det er hermed samtidigt forudsat, at den enkelte forvaltning råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede tilsynsmedarbejdere.

Den frie tilgangsvinkel til miljøtilsynet har til følge, at kommunen eller amtet må fastlægge sin egen metode, afhængig af de lokale forhold, f. eks. industristrukturen og den stedlige kultur på tilsynsområdet. Da der dermed ikke kan gives en entydig opskrift på, hvorledes tilsynet med industrivirksomheder skal gribes an, er det denne vejlednings formål at præsentere en bred vifte af muligheder og værktøjer til brug for planlægning, gennemførelse og opfølgning af tilsynet. Alle vejledningens forslag bygger på praktiske erfaringer, ligesom også eksemplerne er hentet fra det virkelige liv.

Vejledningen er skrevet for de tekniske forvaltninger og naturligvis især for miljømedarbejdere. Gennem valg og fravalg af vejledningens forslag vil en ny medarbejder kunne tilrettelægge sin egen tilsynsmodel inden for de rammer, der gælder i forvaltningen. Også den mere erfarne miljømedarbejder vil i vejledningen kunne hente praktiske tips eller nyttige henvisninger til brug i det daglige arbejde.

Alt i alt er det vejledningens sigte at lette og smidiggøre tilsynopgaven og samtidigt inspirere til fortsat udbygning og kvalificering af tilsynet. Vejledningen kan endvidere udmærket danne det indholdsmæssige afsæt for udarbejdelse af en lokal miljøhandlingsplan.

1.1 Indhold og metode

Vejledningen er opdelt i to dele, »Tilsynet« og »Rammer for tilsynet«.

Del 1 - Tilsynet

I vejledningens første del belyser kapitel 2 forberedelsen af tilsynet, kapitel 3 redegør for procedurer under selve virksomhedsbesøget, mens kapitel 4 giver vejledning i opfølgningen på tilsynet.

Del 2 - Rammer for tilsynet

I vejledningens anden del giver kapitel 5 en kort introduktion til tilsynsmålsætninger og -handlingsplaner samt kompetencedelegation, kapitel 6 redegør for tilsynsprioriteringer og -principper, kapitel 7 gennemgår muligheder for registrering afvirksomhederne, mens endelig kapitel 8 redegør for det brede spektrum af potentielle samarbejdspartnere.

Læsevejledning

Vejledningen kan ved opstart af tilsyn læses i sin helhed, eller via stikordsregistret benyttes som opslagsværk.

Bilag

I vejledningens bilagsdel findes gengivet en række værktøjer, der kan være til inspiration for miljøforvaltningen.

Projektet er gennemført ved erfaringsopsamling fra syv kommuner og en MLK-enhed.

Projektgruppens sammensætning:

Peter Schaarup, Brøndby Kommune

Ejnar Pedersen, Farsø Kommune

Preben Mac, Hvidovre Kommune

Søren Jensen, Kalundborg Kommune

Gitte Johansen, Kolding Kommune

Lars Christensen, Roskilde Kommune

Svend Aage Jakobsen, Ulfborg-Vemb Kommune

Rene Jensen, Thisted Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenhed

Ole Kaae, Miljøstyrelsen

Gudmund Nielsen, Miljøstyrelsen.

Sidstnævnte har varetaget formandsskabet i forbindelse med projektet.

Der er gennemført interviews med de otte tilsynsførende i projektgruppen, og derudover har gruppen været samlet tre gange i løbet af projektforløbet til drøftelse af projektet.

Data fra involverede kommuner og MLK-enhed

  

 =====================================================================  

  Kommune      Brøndby      Farsø      Hvidovre      Kalundborg  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Areal          2.121 ha    20.133 ha   2.296 ha      12.404 ha  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Indbyggere     33.600       8.000       48.700        19.400  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Tilsynsårsværk  

 (1994)          1,9           1           3,8            1,2  

 =====================================================================  

 =====================================================================  

  Kommune      Kolding      Roskilde      Ulfborg-Vemb    MLK-Thisted  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Areal       23.856 ha      8.075         22.536 ha  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Indbyggere   59.500       50.800          7.100  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Tilsynsårsværk  

 (1994)         3,1         4,4             0,5              1,3  

 =====================================================================  

* Dækker seks kommuner, der selv varetager landbrugstilsyn.

I styringsgruppen for projektet har foruden Miljøstyrelsen deltaget:

Direktoratet for Arbejdstilsynet

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen i Danmark

Dansk Industri

Kommunalteknisk Chefforening

DEL 1

TILSYNET

2. Forberedelse af tilsynsbesøg

Forberedelsen af tilsynsbesøget er helt afgørende for kvaliteten af tilsynet og kan være langt mere tidskrævende end selve tilsynsbesøget.

Førstegangstilsyn/opfølgning

Der er stor forskel på forberedelse til et førstegangstilsyn og forberedelsen til det opfølgende tilsyn, hvor kendskabet til virksomhedens produktion og miljøforhold er etableret.

En del af nedenstående aktiviteter er således overflødige ved det opfølgende tilsyn, afhængig af hvilken information, der tidligere er indsamlet.

Mandat

Foruden forberedelsen er det vigtigt, af den tilsynsførendes mandat ift. den kommunale forvaltning og det politiske bagland er klarlagt, herunder mandatet til at stille krav og indgå aftaler med virksomhederne. Disse forhold er nærmere beskrevet i kapitlerne 4 og 5.

2.1 Sagsarkivet

Miljøforvaltningens sagsarkiv er samlingssted for alle miljørelaterede oplysninger og korrespondance vedr. den enkelte virksomhed. I nogle kommuner er dele af journaliseringen overført til edb, men sagsmappen er fortsat den centrale enhed i miljøforvaltningens arkiv.

Farsø Kommune bruger to mapper, en Byggesagsmappe og en Tilsynsmappe med de øvrige sagsakter, f.eks. skrivelser, artikler vedr. virksomheden samt evt. klager. I Byggesagsmappen ligger også miljøgodkendelsen, hvis virksomheden har en sådan. Denne opdeling er valgt, da en medarbejder arbejder med bygge- og godkendelsessager, mens en anden varetager tilsynsarbejdet.

Ulfborg-Vemb Kommune har på opslagstavlen i miljøforvaltningen placeret et skema over de virksomheder, der skal føres tilsyn med indenfor en nærmere defineret tidsperiode. Alle relevante informationer, henvendelser, klager etc. indføres i skemaet med dato, således at den tilsynsførende er bekendt med sagens udvikling uden at have sagsmapperne til at dominere skrivebordet.

  

 ---------------------------------------------------------------------  

                    FORESTÅENDE VIRKSOMHEDSTILSYN  

 Periode                 1995            Sagsbehandler  

 =====================================================================  

 Reg.nr/  

 adresse  Underretning  Påbud  Klage  Tilsyn  Tidsfrist  Afsynet  Bem.  

 ---------------------------------------------------------------------  

 ---------------------------------------------------------------------  

 ---------------------------------------------------------------------  

KL's journalsystem

KL's journalsystem benyttes til bl.a. miljøgodkendelser, tilsyn og klagesager. I systemet registreres korrespondance samt øvrige væsentlige akter forrest i sagen som en oversigt over sagsindholdet.

Førstegangstilsyn

Følgende oplysninger er relevante ved et førstegangstilsyn:

- BBR-meddelelse:

- Planstatus, dvs. lokalplan og kommuneplan:

- Kloaktegning:

- Bygningsplan m/rumopdeling:

- Situationsplan:

- Tankoplysninger:

- Evt. godkendelse fra brandmyndighed:

- Evt. miljøsager/klager.

Efterfølgende tilsyn

Til det efterfølgende tilsyn gennemgås sagsmappen og den seneste tilsynsrapport med fokus på:

- Navn på kontaktperson:

- Kritiske forhold i produktionen:

- Tidsfrister i skrivelser og håndhævelse:

- Tidligere miljøsager:

- Aftaler fra seneste tilsyn:

- Egenkontrolregistrering, herunder journalføring.

Ejer/lejer

Undersøg ved kortlægningen af virksomhedens miljøforhold, om virksomheden ejer eller lejer grunden. Breve stiles til den for forholdene ansvarlige på virksomhedens tilbagemeldingsadresse.

2.2. Information i øvrigt

2.2.1. Kontakt til samarbejdsflader

Hvilke samarbejdsflader (se kap. 8), den tilsynsførende i den konkrete situation bør tage kontakt til, afhænger af flere forhold, bl.a.:

- typen af tilsyn, der skal gennemføres:

- om det er en branche, kommunen har kendskab til:

- om der f.eks. skal indhentes information om renere teknologi:

- om det er en virksomhed, kommunen har et særligt godt/dårligt samarbejde med:

- om der er kendskab til sundhedsproblemer hos de ansatte eller ulemper for de omboende.

Kommunale kontorer

Tag kontakt til kommunens byggesags- og planforvaltning for at hente information om f.eks. omlagt kloakering, aktuelle byggesager eller ændrede lokalplaner.

Rådgivende firmaer

Hvis virksomheden har tilknyttet en rådgiver på miljøområdet, kan denne efter virksomhedens accept kontaktes forinden tilsynet.

Arbejdstilsynet

På baggrund af forvaltningens aftale med Arbejdstilsynskredsen vurderes det, om denne skal involveres i tilsynet (se afsnit 8.2.1).

Kampagner

Inden der opstartes en kampagne tages kontakt til:

- Nabokommuner og -amter om erfaringsudveksling og etablering af samarbejde:

- Bedriftssundhedstjenesten om produktionsspecifikke oplysninger:

- Brancheorganisationen om initiativer på brancheniveau.

Ved løbende informationsudveksling mellem samarbejdspartnerne får de involverede instanser mulighed for at gribe hurtigt ind.

En virksomhed i Kalundborg Kommune fik besøg af brandinspektøren, som noterede et for stort oplag af sprit i forhold til brandbestemmelser m.v. Ligeledes bemærkede inspektøren en utæt tromle bag en bygning. Brandinspektørens kontakt til Arbejdstilsynet og Miljøforvaltningen gav anledning til et tilsyn.

2.2.2. Brancheorienteringer og anden litteratur

Brancheorienteringer m.v.

Miljøstyrelsen har i samarbejde med forskellige organisationer udgivet en række vejledninger og orienteringer med fokus på specifikke branchetyper, bl.a. galvano, autoophug, grovvare og grafisk. I brancheorienteringerne gennemgås produktion og miljøforhold i brancherne, ligesom der peges på renere teknologi-løsninger og forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Referenceliste

Primært til brug ved ansøgning om og udarbejdelse af miljøgodkendelse har Miljøstyrelsen i en referenceliste *) samlet litteraturhenvisninger vedr. renere teknologi og BAT (Best Available Technology) samt nationale og internationale miljø- og arbejdsmiljøregler. Referencelisten opdateres jævnligt.

Miljøprojekter

Miljøstyrelsen udgiver miljøprojekter og arbejdsrapporter, hvor produktionsprocesser eller alternative materialevalg i forhold til en bestemt produktion beskrives. En oversigt over samtlige Miljøstyrelsens publikationer fås ved henvendelse til Miljøstyrelsens informationskontor. Også litteratur fra brancheorganisationerne kan være en nyttig informationskilde.

Rentek

Miljøstyrelsen har etableret databasen Rentek med information om processer og miljøforhold i brancherne træ- og møbel, jern- og metal, fisk og plast. Rentek beskriver eksisterende processer og materialer og kan desuden anvendes til at få kendskab til fagudtrykkene i den enkelte branche og vejledning vedr. renere teknologi.

------------------------------------

* Miljøstyrelsens orientering nr. 3/1994, Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser.

Brøndby Kommune har indkøbt Rentek-databasen, som kommunens virksomheder kan drage nytte af ved at kontakte forvaltningen om forslag til alternative produktionsprocesser. Forvaltningen har haft stor udbytte af databasen i forbindelse med en branchekampange i jern- & metalindustrien.

Branchesikkerhedsrådene

Branchesikkerhedsrådene udgiver branchevejledninger, der - primært med fokus på arbejdsmiljøforhold - indeholder information om arbejdsprocesser og materialer samt i nogen tilfælde også om ydre miljøforhold.

Biblioteker

Endelig findes på bibliotekerne - og ikke mindst på de tekniske biblioteker i tilknytning til DTU og ingeniørhøjskolerne - litteratur, der beskriver produktionsforhold og miljøforhold i forskellige brancher.

2.3 Liste over kontrolpunkter

Forbered en liste over spørgsmål til virksomheden og over de væsentligste kontrolpunkter.

For at kvalificere tilsynsforløbet overvejer de tilsynsførende i Brøndby Kommune før et tilsyn spørgsmålet:

»Hvad ønskes på tilsynet?», underopdelt i fem delspørgsmål:

»Hvad er det typiske problem på denne type virksomhed«:

»Hvilke problemer er der på denne specifikke virksomhed?»:

»Hvem skal tage sig af problemerne?»:

»Hvilke løsningsmuligheder fremstår rimelige?:

»Hvornår skal problemerne evt. være afviklet?»

De indledende overvejelser modificeres i takt med gennemgangen af de faktiske vilkår på virksomheden.

Checkliste

I forberedelsen af en checkliste gennemgås virksomhedens eventuelle miljøgodkendelse eller anmeldelse *)

,I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 om anden virksomhed end listevirksomhed. (slut på note) samt den seneste tilsynsrapport (se afsnit 4 og bilag 5). Tag evt. udgangspunkt i de tilsynsskemaer og checklister, der er udarbejdet i forbindelse med brancherelateret litteratur som nævnt i afsnit 2.2.

Tilsynsskema/checkliste Hvor tilsynsskemaet typisk er meget detaljeret, kan checklisten udfærdiges mere kortfattet. De detaljerede tilsynsskemaer kommer rundt om hele produktionsapparatet, men kan i visse tilfælde hæmme dialogen, som kan få karakter af en udspørgning. Checklisten giver den tilsynsførende et mere frit tilsynsforløb og lægger i højere grad op til en løbende dialog om forholdene. Ved brug af checklister noteres stikord, som så snart som muligt efter tilsynet gennemarbejdes til en tilsynsrapport.

  

                EKSEMPEL PÅ KORTFATTET CHECKLISTE  

 Miljølovgivning  

 (bekendtgørelser,  

 vejledninger o.s.v.             støj  

 Godkendelser, tilladelser  

 (evt. andre myndigheder)        Olie-/kemikalieaffald: -skema  

                                                        -art/mængde  

 Produktion: art og mængde                              -opbevaring  

                                                        -modtager  

 Rå-/hjælpestoffer: -art/mængde  

                    -datablade  

                    -opbevaring  

                                Andet affald:         -art/mængde  

                                                      -opbevaring  

 Indretning                                           -modtager  

 Processer, arbejdsgange,  

 metoder (flowsheet)           Forureningsbegrænsende foranstaltninger  

 Anlæg/maskiner (produktionskapacitet)  

                               Filtre o.s.v.          -specifikationer  

                                                      -vedligeholdel-  

 Tanke                                                 sesprocedurer  

 Oplag inde/ude, risiko        Driftsjournaler  

 Spildevand/afløbsforhold      Driftsinstrukser  

 Luftemissioner                Egenkontrol/målinger/analyser  

2.4. Andre forhold omkring forberedelse

2.1.4. Tidsplan

Ved det anmeldte tilsyn (se afsnit 6.4.2) aftales, hvornår på dagen virksomhedens kontaktperson kan være til rådighed ved tilsynet. Fastsæt ikke en stram tidsplan, men vær indstillet på at bruge den fornødne tid på stedet.

Hvis den tilsynsførende ikke har kendskab til virksomheden, tages en samtale om produktionen, før tilsynet gennemføres. Fremdriften i tilsynet tilrettelægges ud fra den tilsynsførendes kendskab til produktionen og kontaktpersonens planlægning m.v.

2.4.2. Psykisk forberedelse

I konfliktsituationer kan det være en psykisk belastende opgave at gennemføre et tilsyn. Det ligger uden for denne vejlednings rammer at pege på retningslinier m.h.t. psykisk forberedelse og konfliktløsning, men der eksisterer en række muligheder for deltagelse i kurser omkring emner som:

- Præsentations- og instruktionsteknik:

- Kommunikation- og forhandlingsteknik:

- Samtaleteknik:

- Stress og koncentration:

- Assertionstræning:

- Konfliktløsning:

- Kendskab til adfærdsmønstre.

2.4.3. Synliggørelse af miljøtilsynet

Et forøget serviceniveau overfor borgere og virksomheder indebærer synliggørelse af myndighedens arbejde. Synliggørelsen er desuden et led i forvaltningens holdningsbearbejdning og forebyggende miljøarbejde.

Roskilde Kommune benytter hyppigt lokalpressen til at informere om miljøforvaltningens arbejde. Kviksølv i spildevandet

Tandklinikker i Roskilde kommune er i fuld gang med at installere filtre på deres afløb. Tandklinikkerne har nemlig af Roskilde kommunes miljøafdeling fået udstedt påbud om at rense deres spildevand inden 1. maj 1992.

Årsagen hertil er, at tandklinikker udleder spildevand, som indeholder rester af amalgam. Amalgam er det materiale, der bruges til tandfyldninger, og 50% af amalgamet udgøres af kviksølv.

Roskilde Kommunes miljøafdeling oplyser, at der ofte har været for høje konsentrationer af kviksølv i det kommunale spildevandsslam. Det har således været medvirkende til, at slammet ikke har kunnet køres på landbrugsjord.

»Beregninger har vist, at tandklinikker har stået for langt den største del af kviksølvbelastningen, så med de nye udlederkrav til tandklinikkerne kan det forventes, at der ikke fremover vil være kviksølvproblemer i spildevandet«, siger NN.

På klinikkerne skal bl.a. installeres et filter, der kan tilbageholde minimum 99% af det amalgam, der ellers bliver udledt. »Vi har i miljøafdelingen haft møde med tandlægerne om de nævnte problemer, og de har vist sig meget forstående for de nødvendige tiltag«, siger NN, og tilføjer, at kviksølv regnes for et af de mest giftige tungmetaller. Selv meget små udledninger forurener spildevandet betragteligt.

»Det er derfor meget vigtigt, at man også i husholdningerne afleverer kviksølvholdigt affald - f.eks. termometre - til de kommunale modtagestationer for kemikalieaffald,», slutter NN.

Pressen Lokalpressen giver mulighed for at informere bredt i kommunen om miljøforvaltningens tiltag. I en løbende kontakt til lokalaviserne fremsendes pressemeddelelser, annoncer og notitser om miljøforhold. En sådan kontakt vil tilskynde aviserne til selv at tage miljøforhold på dagsordenen.

Aviserne kan orienteres om:

- Vedtagelse af ny forskrift/regulativ (skal altid annonceres i lokalbladene):

- Vedtagne nye love og regler:

- Beretning om miljøtilsynet, evt. ud fra Tilsynsberetningen til Miljøstyrelsen:

- Forestående gennemførelse af branchekampagner, tematilsyn m.v.:

- Orientering om gennemførte branchekampagner, tematilsyn m.v.:

- Anbefalinger vedr. affaldsbortskaffelse, genbrug, kompostering m.v.

I forbindelse med den årlige fremsendelse af Tilsynsberetningen til Miljøstyrelsen udarbejder Kalundborg Kommune en miljøberetning. Miljøforvaltningen holder møde med en journalist fra lokalbladet, som i de efterfølgende dage sætter fokus på særligt interessante forhold i miljøberetningen.

For at sikre den politiske opbakning kan forvaltningen informere kommunens politikere om tiltag, der vil blive omtalt i pressen.

Skrivelser Forvaltningen kan som alternativ til brug af lokalaviserne - eller hvor der er tale om forhold, som kun vedrører en mindre del af virksomhederne - skrive direkte til virksomhederne.

Ved informationsbehov udsender Brøndby Kommune altid en direkte skrivelse til virksomhederne, idet kommunens virksomheder kun i beskedent omfang benytter lokalaviserne som informationskilde.

Møder med virksomhederne Møder med virksomheder og brancheorganisationer giver mulighed for en direkte dialog om miljøreguleringen og virksomhedernes miljømæssige forhold.

Thisted MLK afholder møder med virksomhederne efter devicen »Kom og skyd på pianisten«. Efter et oplæg om tilsynet er der fri debat mellem virksomheder og tilsynsførende.

Signaleffekt En vis præventiv effekt kan opnås ved brug af et transportmiddel, der - f.eks. ved påsatte streamers - tydeligt markerer tilhørsforholdet til kommunens miljøforvaltning.

3. Virksomhedsbesøget

En af de væsentligste faktorer på virksomhedsbesøget er at etablere en god kontakt og dialog med virksomhedens kontaktperson. Dialogens betydning understreges i dette kapitel, hvor der også redegøres for en række værktøjer, der kan øge udbyttet af tilsynsbesøget.

3.1. Materialer og rekvisitter

Materialer og rekvisitter medbringes for at informere virksomheden og for at kunne foretage målinger eller indsamle prøver på stedet.

Almene rekvisitter

- Tilsynsskema, checkliste og anmeldelsesskemaer:

- Regulativer og forskrifter:

- Rekvisitter som målebånd og fotografiapparat med dato*;

- Skriftligt materiale i form af relevante vejledninger og orienteringer fra Miljøstyrelsen, informationsmateriale vedr. renere teknologi, miljø styring, brancheforhold, tilskudsordninger, arbejdsmiljøforhold og aftaler med brancherne: love (f.eks. vedr. grønne regnskaber og afgifter), information om relevante aktiviteter i kommunen osv.:

Specielle rekvisitter

- Støjmåler, til orienterende målinger (se 3.3.4):

- Glas til prøvetagning af spildevand (se 3.3.4):

- Vandsøgepasta eller en elektronisk oliemåler:

- Håndbor til jordprøver:

- pH-meter:

- Lygte.

Ved behov for yderligere materiale kontaktes den lokale MLK-enhed.

Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden i Thisted har på alle rensningsanlæg placeret et sæt rekvisitter til at udtage spildevandsprøver. Den tilsynsførende kan på tilsyn hente rekvisitterne her og dermed spare turen til hovedkontoret.

Legitimation For at imødegå konflikter omkring den tilsynsførendes hjemmel til at gennemgå virksomheden, udarbejdes et legitimationskort, som den tilsynsførende kan præsentere ved ankomsten. Medbring også altid visitkort på tilsynsbesøget.

--------------------- * I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 72 er det tilladt at fotografere under tilsynsbesøg.

  

                             SYDBY KOMMUNE  

                          TEKNISK FORVALTNING  

                             LEGITIMATION  

       Indehaveren af dette kort er af Sydby Kommune bemyndiget  

         til at foretage besigtigelse i henhold til omstående  

         Per Larsen                         Lars Persen  

      Miljømedarbejder                     Kommuneingeniør  

 ---------------------------------------------------------------------  

                              UDDRAG AF  

                       MILJØBESKYTTELSESLOVEN  

§ 87: Miljømyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov. Der kan herunder foretages undersøgelser af betydning for lovens formål

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer ude miljømyndighederne fornøden vejledning og hjælp.

Information For at informere virksomhederne om miljøforvaltningens virke og de tilsynsførendes rettigheder m.v., kan amtet/kommunen udforme en pjece eller lignende med præsentation af miljølovens relevante bestemmelser, miljøtilsynet og evt. de amtslige/kommunale tilsynsførende.

Brøndby Kommune har udformet en præsentationsmappe, hvori der kan lægges informationsblade vedr. f.eks. olie- og benzinudskillere og olie- og kemikalieaffald. Mappen uddeles til virksomheder og interesserede. På indersiden informeres kortfattet om:

- Miljøregler for virksomheder:

- Miljøtilsynet:

- Udformning af de kommunale miljøkrav.

Informationsmængden Overdriv ikke informationsmængden til virksomheden, idet den væsentligste information derved kan gå tabt i strømmen. Afvej informationsmængden i forhold til virksomhedens mest åbenlyse behov for viden.

Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i Thisted har tilsynsskemaer, anmeldeskemaer, publikationer og bekendtgørelser samlet i en arkivtaske. Heri er der plads til 5-10 sagsmapper (A4-hængemapper), således at al relevant materiale er lige ved hånden under tilsynet.

Tilsynsbesøgets indledning

Den første kontakt og starten på tilsynet er vigtig for det videre samarbejde med virksomheden. Den bedste dialog opnås, hvis den tilsynsførende benytter et almindeligt sprog, så vidt muligt renset for akademiske/juridiske termer (afpasset efter samtalepartneren), og ikke indledende lægger for megen vægt på myndighedsrollen.

Ledelsen Dialogen med virksomheden og håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven skal altid ske over for en repræsentant fra ledelsen.

En produktiv dialog De bedste miljømæssige resultater opnås, hvis tilsynet foregår i en atmosfære af gensidig respekt (se afsnit 3.3.1 om forhandlingsregulering).

Myndighed Den tilsynsførende skal dog altid være opmærksom på sin status som myndighed. Det kan være en hårfin balance at etablere et konstruktivt samarbejde og informationsudveksling i en rimelig atmosfære og samtidig bevare status som myndighedsperson og kontrollant.

Informer om formål m.v. Før tilsynet redegøres kortfattet for, at kommunen har en tilsynsforpligtelse, og af hvilken årsag virksomheden er udvalgt. Desuden gives en kort introduktion til de områder, tilsynet skal omfatte. Endelig redegøres for de af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, der er relevante for den pågældende virksomhed, ligesom der kan vejledes generelt om miljølovgivningen.

Tid til tilsynet Virksomhedens kontaktpersonen skal være indforstået med at bruge den fornødne tid på tilsynet og (efterfølgende) samtale. Hvis tidsplanen er for presset, kan tilsynet foreslås flyttet til en anden dag.

Efterfølgende tilsyn På opfølgende tilsyn kontrolleres efterkommelsen af evt. indskærpelser og påbud, der måtte være meddelt i forbindelse med tidligere tilsyn.

Ret til oplysninger I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 72 kan tilsynsmyndigheden kræve alle oplysninger om virksomhedens forurening. Tilsynsmyndigheden kan således altid udbede sig forureningsmæssige oplysninger, som virksomheden sidder inde med, ligesom tilsynsmyndigheden kan forlange adgang til økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og mulighederne for at igangsætte afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.

Virksomheden skal ifølge arbejdsmiljøloven være i besiddelse af arbejdshygiejniske brugsanvisninger på visse rå- og hjælpestoffer, som er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb: brugsanvisningerne kan indeholde værdifuld information om rå- og hjælpestofferne.

Adgang til virksomhederne Tilsynsmyndigheden har ifølge miljøbeskyttelseslovens § 87 adgang overalt for at udøve sine beføjelser. Hvis den tilsynsførende nægtes adgang, kan forvaltningen tiltvinge sig adgang, f.eks. med hjælp fra en låsesmed: der kræves ikke retskendelse. Politiet yder bistand i fornødent omfang.

Renere teknologi Den tilsynsførende kan i henhold til miljøbeskyttelsesloven vejlede om f.eks. renere teknologi, f.eks. i form af henvisning til branchelitteratur eller andre referencer, hvori der redegøres for alternative produktionsmetoder.

Besigtigelse af virksomheden

Gennemgangen af virksomheden følger produktionsprocessen. Fra start til slut gennemgås hver enkelt delproces og dens miljøkonsekvenser.

Kontaktpersonen Tilsynet foretages sammen med en af virksomheden udpeget kontaktperson. Inddrag ikke uopfordret af ledelsen den enkelte medarbejder i tilsynet, idet dette kan stille medarbejderen i et ufordelagtigt lys overfor ledelsen.

Førstegangstilsyn To tilsynsførende kan sammen foretage førstegangstilsyn på større og komplicerede virksomheder: den ene fører samtalen, den anden observerer. Derved så er der mulighed for at debattere forholdene, når tilsynet er ovre.

Spørg blot, men ... Spørg hellere for meget end for lidt under gennemgangen, men overlad så vidt muligt ordet og initiativet til virksomhedens repræsentant. En tilsynsførende, der stiller sig bedrevidende an, kan bremse kontaktpersonen og dermed reducere udbyttet af tilsynet.

Punkttilsyn Bliver den tilsynsførende under et punkttilsyn (se afsnit 6.4.1) opmærksom på miljømæssigt uhensigtsmæssige forhold, som ikke falder indenfor tilsyns emnet, påpeges forholdet umiddelbart for virksomhedsledelsen. Er der tale om mere komplicerede forhold, kan tilsynet gennemføres som planlagt, idet der afsluttende informeres om, at forvaltningen snarest vender tilbage for at gennemføre et mere omfattende tilsyn.

Husk krogene Under tilsynet bør alle hjørner af virksomheden inspiceres, det være sig op på taget, om mellem affaldscontainerne eller om bag plankeværket. Arbejdsmiljøloven sætter grænser for, hvad den tilsynsførende må foretage siguden sikkerhedsforanstaltninger (se herom de enkelte At-meddelelser, hvor forholdsreglerne er nærmere beskrevet).

Arbejdsmiljøet Selvom de ydre miljøforhold tilsyneladende er i orden, kan uacceptable forhold på arbejdsmiljøområdet være en indikator for, at produktionen ikke foregår efter de opstillede miljøvilkår. Konstateres det, at arbejdsmiljøloven ikke overholdes, meddeles det virksomheden, at der vil blive taget kontakt til Arbejdstilsynet (se afsnit 8.4).

Afrunding af tilsynet Besigtigelsen af virksomheden afsluttes med en samtale med en repræsentant for virksomhedens ledelse, hvorunder der bl.a. samles op på virksomhedsgennemgangen. I samtalen kan der indgås aftaler om virksomhedens fremtidige miljøforhold, ligesom der orienteres om indskærpelser, påbud eller anden håndhævelse, som vil blive gennemført( 1)

,Se Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 vedr. Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven. (slut på note). Den tilsynsførende skal naturligvis være helt på det rene med sit mandat før der laves aftaler eller gives mundtlige eller skriftlig indskærpelse eller varsel om påbud.

Den afsluttende samtale vil være koncentreret om miljøforhold, der skal forbedres. Dialogen lettes, hvis der ikke kun fokuseres på de miljømæssige mangler, men også drøftes områder, hvor virksomheden udmærker sig. Benyt lejligheden til at pege på andre instanser, som virksomheden med udbytte kan kontakte - husk telefonnumre og navne på aktuelle henvisninger.

Tilkendegiv aldrig, at »alle (øvrige) miljøforhold er overholdt«: formuleringen kan f.eks. i stedet være: »Der er ikke bemærkninger til produktionen i øvrigt«.

Miljøpositive virksomheder Særligt på de miljøpositive virksomheder (se afsnit 6.2.1) kan samtalen bringes ind på mere fremtidsorienterede emner som f.eks. miljøstyring. OPLÆG TIL RELEVANTE SPØRGSMÅL PÅ VIRKSOMHEDEN

Bliver affald af enhver art minimeret?

Gør virksomheden optegnelser over affaldsproduktionen og de dermed forbundne omkostninger?

Kontrolleres omkostningerne til affaldsbortskaffelse?

Kontrolleres energiforbruget regelmæssigt?

Bliver energibesparende foranstaltninger undersøgt/prioriteret?

Finder genbrug sted, hvor det er muligt?

Er mulighederne for udveksling af affaldsprodukt med nabovirksomheder undersøgt?

Kan forbruget af vand reduceres?

Er mulighederne for recirkulation af vand undersøgt?

Er der udarbejdet færdige planer i tilfælde af uheld?

Har virksomheden specielle indsatsområder på miljøområdet?

Bliver der brugt miljøkriterier i bedømmelse af leverandører?

Er virksomhedens marked under indflydelse af miljøforhold?

Er den grønne forbruger en væsentlig faktor for virksomhedens marked?

Kvittering for tilsynet Virksomhederne værdsætter i reglen, at der på stedet og gerne i samarbejde med kontaktpersonen udfyldes et tilsynsskema, eller at der fremsendes en tilsynsrapport, således at begge parter har en kopi af det registrerede. Hvis tilsynsbesøget og afrapporteringen er omfattende, og der ikke kvitteres fortilsynet på stedet, orienteres der som afslutning på besøget om den videre kommunikation i sagen (se kapitel 4).

3.3.1. Forhandlingsregulering

Over for miljøpositive virksomheder (se 6.2.1) og ikke mindst virksomheder, som arbejder med miljøstyring, er der mulighed for at gennemføre såkaldt »forhandlingsregulering«.

Ved forhandling tydeliggøres regelgrundlaget, omstændighederne ved en evt. overtrædelse og de mulige løsninger herpå. Ved forhandling kan der opnås miljømæssigt acceptable aftaler, der sparer tid og penge for såvel myndighed som virksomhed.

Aftalerne kan indarbejdes i virksomhedens handlingsplan og dermed samtidig bidrage til at forbedre virksomhedens indstilling til miljøforhold, hvorved tilsynsbehovet på sigt kan reduceres.

På en virksomhed hvis egenkontrolmålinger viste for høje udledninger, har Brøndby Kommune i samarbejde med virksomheden gennemført følgende handlingsprogram:

a.Gennemgang af virksomheden:

b.Brainstorm med virksomheden og BST:

c.Gennemførelse af løsningsforslag.

Myndighed Den tilsynsførende fremstår mest effektiv i forhandlingsforløbet, når modparten er bevidst om muligheden/risikoen for, at virksomheden alternativt reguleres ved større grad af myndighedsanvendelse. Den tilsynsførende skal sikre, at ledelsen har forstået sagens alvor, og at aftalens tidsfrister og parametre ikke kan misforstås. De aftalevilkår, parterne er blevet enige om, udformes derfor som et forvarsel til påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens §§ 41-42.

Ikke se igennem fingrene Forhandlingsregulering er ikke synonymt med »at se igennem fingrene med« uacceptable miljøforhold, og der gås naturligvis ikke på kompromis med miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Ingen forhandling Ved umiddelbar fare for miljø eller sundhed finder der selvsagt ikke forhandling sted, såfremt en øjeblikkelig handling kan afværge risikoen. Ligeledes forhandles der ikke med virksomheder, som ikke udviser samarbejdsvilje.

Tøv ikke med at benytte miljøbeskyttelseslovens håndhævelsesværktøjer.

Ved et tilsyn konstaterede Hvidovre Kommune, at luftafkastene fra en sprøjtelakeringsproces var for lave. Virksomheden oplyste, at den planlagde at flytte til andre lokaler i løbet af tre måneder. Miljøforvaltningen fandt på den baggrund, at virksomheden kunne køre videre uden forhøjet afkast i den korte periode. Denne aftale burde være fremsendt udformet som et forvarsel til påbud.

Efter fem måneder blev kommunen opmærksom på, at virksomheden stadig lå på ejendommen. Virksomheden oplyste nu, at man agtede at flytte inden månedens udgang. Kommunen henstillede, at afkastet blev forhøjet, såfremt virksomheden ville fortsætte.

To måneder senere konstaterer kommunen, at virksomheden ikke er flyttet, og forvarsler derfor påbud om forhøjelse af afkast. Påbudet bliver ikke efterkommet, hvorfor kommunen lukker virksomheden.

Kommunen strakte sig meget langt (ca. et år) og burde tidligere have indset, at virksomheden ikke var »miljøpositiv« (se afsnit 6.2.1), hvorfor en håndhævelsesreaktion var påkrævet.

Overholdes aftalerne? Vær løbende opmærksom på, om indgåede aftaler overholdes, og tøv ikke med håndhævelse ved aftalebrud.

Miljøtunge virksomheder For de miljøtunge virksomheder bør virksomheden og forvaltningen i samarbejde udforme en handlingsplan, der sigter på f.eks. at indføre miljøstyring eller fokusere på særlige forureningsområder.

3.3.2. Udfyldelse af tilsynsskemaer

Tilsynsskemaer er meget forskellige i detaljeringsgrad, idet især brancherelaterede skemaer ofte er særdeles detaljerede( 1)

,Se f.eks. Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/1992 vedr. Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche.(slut på note)

Detaljer eller overblik Detaljerede skemaer kan være ressourcekrævende at udfylde, og trods de mange detaljer forekommer det, at skemaet alligevel ikke rummer præcis de produktionsforhold, der p.t. føres tilsyn på. Omvendt kan udbyttet af mere generelle skemaer være magert, hvis ikke virksomhedens væsentligste produktions- og miljøforhold er indeholdt.

Den tilsynsførende i Ulfborg-Vemb kommune har en båndoptager liggende i bilen til de dage, hvor der føres mange tilsyn. Herved kan han efter hvert besøg indtale de oplysninger, han får fra virksomheden, og kan på kontoret udarbejde tilsynsrapport uden risiko for at forveklse de mange oplysninger.

Kommunale skemaer Mange kommuner udformer deres egne tilsynsskemaer, hvoraf et lille udpluk er aftrykt i vejledningens bilag til kopiering eller inspiration.

Hvidovre kommune har udarbejdet et flowdiagram, som i princippet kan bruges til at kortlægge alle typer af virkomheder.

Check-skemaer Ved at benytte en løsere udformet checkliste med plads til notater (se afsnit 2.3), kan tilsynet forme sig som en samtale med kontaktpersonen fremfor en udspørgning. Tages der notater i stikordsform, skal der huskes en del detaljer ved siden af, hvorfor en tilsynsrapport udarbejdes så snart, den tilsynsførendekommer tilbage til kontoret. I modsat fald risikerer man at skulle kontakte virksomheden for at få belyst spørgsmål, som allerede er behandlet i forbindelse med tilsynet.

Egenkontrol

Tilsynet især på godkendelsespligtige virksomheder baseres i et vist omfang på, at virksomheden har en velfungerende egenkontrol, der er fastlagt ved et kontrolprogram. Ved den løbende egenkontrol kontrolleres, at de udstukne vilkår overholdes.

Øget bevidsthed En øget egenkontrol bibringer virksomhed og tilsynsførende en større bevidsthed om virksomhedens produktionsmetoder og miljøpåvirkning. I bedste fald kan det føre til, at virksomheden ser det som en udfordring at intensivere egenkontrollen og af egen drift nedbringe de emissioner, der kontrolleres. Under alle omstændigheder letter en øget egenkontrol tilsynets arbejde.

Tillid er godt ... Tilsynet skal føre systematisk kontrol med virksomhedens opgørelser, idet en lemfældig kontrol med egenkontrollen kan få betydelige miljømæssige konsekvenser. Derfor bør der under hvert tilsynsbesøg ske en gennemgang af afrapporteringen og evt. hvis der er mistanke, om at virksomheden ikke varetager egenkontrollen fornuftigt foretages en stikprøvekontrol.

Egenkontrolprogram I et egenkontrolprogram bør der være klare retningslinjer for bl.a.:

- Tidsintervaller for målinger:

- Parametre, der skal måles for:

- Målemetoder og -steder:

- Procedurer for journalisering:

- Procedurer for afrapportering af analyseresultater til tilsynsmyndigheden.

Specificerede retningslinjer findes i Miljøstyrelsens vejledninger for de enkelte emissionstyper, oplistet bagest i nærværende vejledning.

Omkostninger Stilles der krav om, at virksomheden for egen regning foretager målinger, skal omkostningerne ved en akkrediteret analyse tages i betragtning. En støjmåling koster rask væk 15.000 kr. og en luftmåling 50.000 kr., hvorfor det kan være bedre at foretage en orienterende måling og efterfølgende om nødvendigt påbyde virksomheden forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Hjemmel Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven kan miljøforvaltningen anmode virksomheden om:

»for egen regning at

1)foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser,

2)foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer« (Miljøbeskyttelseslovens § 72).

Et krav om at udføre analyser efter § 72 skal meddeles i påbudsform( 1)

,Se Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 vedr. Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven. (slut på note)

3.3.4. Målinger

Orienterende målinger Orienterende målinger foretages på stedet og bruges f.eks. i behandlingen af klager over en virksomhed. En orienterende måling kan desuden danne baggrund for en forhandling med virksomheden om at bruge penge på at reducere miljøpåvirkningen fremfor på en akkrediteret måling( 1)

,I sommeren 1995 udsendes Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til målinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. (slut på note).

Repræsentativ prøve Kun i sjældne tilfælde kan der udtages en repræsentativ stikprøve i forbindelse med et normalt tilsyn. En ikke-repræsentativ stikprøve, der bruges som baggrund for myndighedsanvendelse, kan gøre mere skade end gavn, idet reguleringen kan komme til at bero på et fejlagtigt datagrundlag.

Akkrediterede målinger Hvis prøver og analyseresultater skal bruges i en retssag, bør prøveudtagning og analyser være udført af en akkrediteret måltager/analyselaboratorium og efter forskrifter i vejledninger.

3.3.5. Konflikter

På virksomheder, hvor forvaltningen er bekendt med, at der kan opstå problemer, kan tilsynet foretages af to personer.

Inddragelse af politi Politiet kan med fordel hidkaldes til følgeskab, når der føres tilsyn på ulovligt etablerede virksomheder, f.eks. ved kabelafbrænding. Politiet yder fornøden bistand i en evt. konfliktsituation og sikrer bevisets stilling gennem optagelse af rapport.

3.3.6. Uheldssituationer

Telefonnøgle En beredskabsplan kan lette kontakten til de relevante instanser og personer, hvis uheldet er ude. En sådan plan udformes i samarbejde med brandmyndigheden.

Kalundborg Kommune har i samarbejde med nabokommunerne udformet en omfattende beredskabsplan. Planen indeholder en liste over relevante instanser, en kort beskrivelse af ansvarsområder, samt telefonnumre i og udenfor arbejdstid.

Er uheldet ude, skal den tilsynsførende kende sine begrænsninger og beføjelser i forhold til brandinspektøren, som i akutte situationer har det overordnede ansvar. Brandinspektøren skal overgive den endelige indsats - herunder oprydningen - til miljømyndighederne, når det skønnes, at faren er drevet over( 1)

,I henhold til Justitsministeriets vejledning nr. 159 af 15. september 1991. (slut på note). Ved akutte uheld med farlige stoffer varetager brandinspektøren ledelsen af den tekniske indsats på skadestedet.

Akut uheld Ved akut uheld forstås i denne sammenhæng ethvert pludseligt spild eller ud slip af farlige stoffer i forbindelse med fremstilling, anvendelse, opbevaring, bortskaffelse eller transport af de pågældende stoffer.

Farlige stoffer Ved farlige stoffer forstås i denne sammenhæng flydende, luftformige eller faste stoffer, som i den konkrete situation er til fare for omgivelserne.

Risikovirksomheder For de virksomheder, som er omfattet af risikobekendtgørelsen, bør brandinspektøren være i besiddelse af en liste over virksomhedens råvarer, således at denne ved uheld kan vurdere, hvilke stoffer der evt. er sluppet ud.

Miljøvagt og embedslæge I de amter, hvor der er en amtslig miljøvagt, bør der i miljøvagtbilen findes kortmateriale og lister over kemikalier etc. på risikovirksomheder (se også kapitel 8). Dette materiale bør ligeledes tilflyde embedslægeinstitutionen, som ligeledes hurtigt kan involveres i tilfælde af uheld.

Brøndby Kommune meddeler nogle virksomheder påbud om at udarbejde beredskabsplaner.

  

 ---------------------------------------------------------------------  

                 Sikkerhedsudvalget - Brøndbylageret  

                    PROCEDURE VED SPILD AF MALING  

     Værktøj og personlige værnemidler er placeret i hal 2 og 6  

 1. Spild af brandfarlige væsker: Fjern alt som kan afgive gnister  

    eller på anden måde være årsag til brand.  

                     TRUCKKØRSEL I DET BERØRTE  

                        OMRÅDE ER FORBUDT!  

2. Væske i kloak: Luk straks for stophanen og kontakt arbejdsledelsen.

3. Inddæm området med eccoperl (absorberende materiale), så væsken ikke breder sig yderligere.

4. Begræns spildet ved hurtigt at vende spande der lækker.

5. Kontakt arbejdsledelse for yderligere instruktion vedrørende oprydning, samt eventuelt brug af personlige værnemidler.

6. Alt opfejet spild skal anbringes i 200 ltr. fade, som kun må fyldes halvt op.

Brug altid gnistfrit værktøj, rengør efter brug.

Ved spild i kloak: Kontakt Brøndby Kommune, Miljøsektionen, tlf. 43 28 24 42

Er der tvivl om væskens farlighed: Kontakt NN, lokal 56.

4. Tilsynsrapport og opfølgning

Tilsynsbesøget afsluttes med afrapportering på forvaltningen, enten til sagsmappe eller på edb. Tilsynsrapporten fremsendes til virksomheden til orientering og evt. underskrift.

4.1. Rapportering

Når en ny tilsynsførende overtager tilsynet på en virksomhed, udgør tilsynsrapporten og evt. den miljøtekniske rapport grundlaget for de fremtidige tilsyn på virksomheden. Ved førstegangstilsyn bør afrapporteringen være omfangsrig, således at virksomheden indgår i arkiverne så detaljeret som muligt.

4.1.1. Notater

Notatpligt For at kunne håndhæve miljøbeskyttelsesloven bør tilsynsmyndigheden gennem undersøgelser og beskrivelser sikre de oplysninger, der kan dokumentere en lovovertrædelses baggrund og karakter, herunder oplysninger om eventuelle miljømæssige skadevirkninger. Det følger desuden af kravet om forsvarlig administration, at tilsynsmyndigheden foretager notater i sagerne.

Brøndby kommune har gode erfaringer med at fremsende tilsynsrapporten til underskrift i virksomheden. De steder, hvor kommunen mangler oplysninger, angives »------». Virksomheden udfylder herefter de tomme rubrikker og tilbagesender rapporten i underskrevet stand.

Virksomheden får herved lejlighed til at berigtige og kommentere tilsynsrapporten, de manglende oplysninger fremkommer automatisk og kommunen har en miljøteknisk beskrivelse af virksomheden, se bilag 5.

Stikord Tages der under tilsynsbesøget notater i stikordsform, bearbejdes notaterne så hurtigt som muligt i forvaltningen, således at information ikke går tabt.

I Farsø Kommune, hvor der er telefontid om formiddagen, bliver tilsyn hovedsagelig foretaget om eftermiddagen. Den følgende dag indledes telefontiden med udfærdigelse af skrivelser vedrørende tilsynene.

Den tilsynsførende sikrer sig herved, at der er afsat tid til umiddelbart at følge op på tilsynet.

4.1.2. Tilsynsrapport

Med afrapportering af tilsynet i en tilsynsrapport sikres det, at de nye oplysninger indgår i sagsakten.

Tilsynsrapporten fremsendes til virksomheden, hvorved der opnås sikkerhed for, at virksomheden og tilsynsførende har samme opfattelse af tilsynsbesøgets resultater. Tilsynsrapporten bør som minimum indeholde følgende information:

- Dato for tilsynet:

- De tilstedeværende under tilsynet:

- De konstaterede forhold, hvor der er bemærkninger (evt. i form af udfyldt tilsynsskema eller tilsynsrapport):

- Hertil bemærkninger samt håndhævelsesreaktionen (indskærpelse, påbud m.v.) og en tidsfrist for hver reaktion:

- Hvem evt. spørgsmål stiles til:

- Hvem der er tilsendt et kopi af brevet som orientering, f.eks. ejer af ejendommen, naboer eller arbejdstilsynet.

Fremsendelse Skrivelser fremsendes til virksomhedens ledelse.

Ulfborg Vemb Kommune fremsender altid en skrivelse efter et tilsyn.

  

 ---------------------------------------------------------------------  

                Ulfborg-Vemb Kommune  

                Rådhuset, Tingvej 5  

                6990 Ulfborg  

 A. Utobil  

 Motocrossvej 44                           Ulfborg, den 15. marts 1995  

 9999 Ring  

 Att.: Direktør K. Nallert  

  Vedr.: Miljøtilsyn  

Tak for en god gennemgang af miljøforholdene på din virksomhed,

Motocrossvej 44, Ring, den 1. marts 1995.

Det indskærpes, at den udendørs vaskeplads renoveres inden den 1. maj 1995. Samtidig indskærpes,

- at den gamle olietank, der står over jorden, ikke må anvendes længere

- at der ikke yderligere må afbrændes affald.

- at dæk, der ikke genbruges, via Renord-vest skal afleveres til forbrænding.

Der henvises til Olietankbekendtgørelsen af 21. august 1980, § 10, stk. 3, og kommunens affaldsregulativ.

Teknik og Miljøforvaltningen står altid til rådighed med information og vejledning.

Med venlig hilsen.

---------------------------------------------------------------------

4.1.3. Miljøteknisk rapport

For at sikre kontinuitet i det fremtidige tilsynsarbejde - hvor det ikke nødvendigvis er den samme tilsynsmedarbejder, der gennemfører tilsynene - udfærdiges en miljøteknisk rapport over de miljømæssigt mest væsentlige virksomheder i kommunen.

Omfanget af den miljøtekniske rapport afvejes i relation til virksomhedens miljøpåvirkning. Den miljøtekniske rapport revideres løbende i takt med virksomhedens udvikling.

Rapportens indhold kan være:

- Miljøteknisk beskrivelse:

- Miljøteknisk vurdering:

- Krav til virksomheden:

- Andre forhold.

Miljøteknisk beskrivelse Den miljøtekniske beskrivelse kan tage udgangspunkt i Godkendelsesbekendtgørelsens( 1)

,Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed.(slut på note) bilag 2, idet kun beskrivelsen af godkendelsespligtige og øvrige miljømæssigt set mere betydningsfulde virksomheder skal antage større omfang. Væsentlige punkter i beskrivelsen vil være:

  

      A. Virksomheden i forhold til miljøbeskyttelsesloven:  

      B. Beliggenhed og planforhold:  

      C. Etablering:  

      D. Indretning og drift:  

         d.1.Arbejds- og driftstider:  

         d.2. Råvarer og hjælpestoffer:  

         d.3. Produktionens indretning:  

         d.4.Forureningsbegrænsende foranstaltninger.  

Miljøteknisk vurdering Ud fra virksomhedens indretning og emissioner vurderes i punkt E. virksomhedens drift og emissioner( 1)

,En sådan vurdering bør fremsendes til Embedslægeinstitutionen.(slut på note)

  

         e.1.  Luft:          e.4.  Affald:  

         e.2.  Spildevand:    e.5.  Uheld/spild.  

         e.3.  Støj/vibrationer:  

Miljøkrav På baggrund af ovenstående beskrivelser og vurderinger kan de gældende krav til virksomheden holdes op mod den konstaterede situation, f.eks. som udgangspunkt for udstedelse af påbud til § 42-virksomheder eller i forbindelse med forestående revision af en miljøgodkendelse.

  

         F.  Luft:            I.  Affald:  

         G. Spildevand:       J. Uheld/spild.  

         H. Støj/vibrationer:  

Andre forhold I dette afsnit gøres rede for øvrige relevante forhold, herunder muligheder for affaldsminimering og renere teknologi, såfremt der ikke allerede er redegjort fyldestgørende herfor.

I bilag 5 er gengivet et eksempel på en tilsynsrapport.

Regulering og håndhævelse

Reguleringen udformes som vilkår i et påbud eller i en godkendelse. Der skal endvidere udformes regler for, hvordan forureningen kontrolleres.

4.2.1. Fastsættelse af vilkår

Vilkår for forurening skal sikre, at det anlæg eller den virksomhed, som reguleres, holder forureningen under en nærmere fastsat grænse.

Miljøstyrelsens vejledninger Vilkår i påbud og godkendelser udformes på baggrund af de vejledninger om bl.a. luftforurening, spildevand og lugt, der udstedes af Miljøstyrelsen( 1)

,Auto- og pelsdyrbranchen er dog underlagt særskilte bekendtgørelser, der fastsætter kravene til indretning og drift af disse virksomheder. (slut på note). Som oftest udformes vilkår og særligt tidsfrister i dialog med virksomhederne, og tilsynsmyndigheden vil ofte kunne bistå virksomhederne med vejledning.

Proportionalitet Ved fastsættelsen af vilkårene skal der tages hensyn til, om den opnåede forbedring af miljøet står i rimeligt forhold til de økonomiske omkostninger ved gennemførelsen af kravet.

Fastlæggelse af vilkår Vilkårene udformes entydigt og således, at de på rimelig vis kan kontrolleres i praksis. Udtrykket »rimelig vis« indebærer, at emissionskrav ikke fastlægges med en detaljeringsgrad, der nødvendiggør en kompliceret kontrol, såfremt enmindre detaljeret fastlæggelse giver et miljømæssigt tilfredsstillende resultat ved mindre ressourceforbrug.

Renere teknologi De krav, der stilles til virksomheder om forureningsbegrænsning på basis af princippet om renere teknologi, bør ikke fastsættes som krav om anvendelse af en nærmere bestemt teknologi, men derimod som krav svarende til det forureningsniveau, der er opnåeligt ved anvendelse af renere teknologi. Det er i princippet virksomhedens valg, hvordan de stillede krav opfyldes( 1)

,Se kap. 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993 om Godkendelse af virksomheder.(slut på note).

Ankemulighed Vilkår i påbud og godkendelser kan som hovedregel ankes til Miljøstyrelsen inden for en fire ugers frist. Principielle, mere vidtrækkende spørgsmål, kan endvidere ankes til Miljøklagenævnet.

Typer af vilkår Miljøkravene kan opdeles i tre typer af vilkår: A.Indretnings- og driftsvilkår: B.Emissionsvilkår: C. Immissionsvilkår.

Indretnings- og driftsvilkår Ved indretnings- og driftsvilkår stilles der krav til indretningen og driften af produktionsprocesserne, og inden for hvilket tidsrum, produktionen må finde sted. Der kan endvidere stilles krav om, at produktionen bliver indrettet på en bestemt måde, således at risici for forurening forebygges.

Emissionsvilkår Emissionsvilkår omhandler krav til mængden og koncentrationen af forurening med et bestemt stof, herunder grænseværdier for spildevand, luft forurening og støj m.v. Emissionsvilkår fastsættes næsten altid ud fra Miljø styrelsens vejledninger og kan udformes som:

- koncentrationsvilkår, som sætter grænser for den udsendte mængde forurening under normal drift,

- produktionsvilkår, som fastsætter den forureningsmængde, som tillades pr. produceret enhed eller pr. råvareenhed, eller

- præstationsvilkår, hvormed forstås vilkår, som skal være opfyldt under særlige, veldefinerede omstændigheder, f.eks. efter anlægsjustering, eller ved særligt vanskelige procesforhold.

Immissionsvilkår Immissionsvilkår er særdeles vanskelige at kontrollere og kommer derfor kun på tale i helt specielle tilfælde. Undtaget herfra er dog regulering af lugt. Immissionsvilkår anvendes som beregningsgrundlag for afkasthøjder m.v.

Miljøstyrelsens vejledninger er i sagens natur vejledende, men Miljøstyrelsen lægger i reglen egne vejledninger til grund for afgørelser i klagesager.

4.2.2.Bestemmelser og vejledninger indenfor de enkelte forureningstyper

Ændringer i regelgrundlaget Kravene til virksomhedernes udledning af miljøskadelige stoffer ændres løbende. I det følgende redegøres kortfattet for grundlaget for regulering afemissioner m.v. pr. marts 1995. Miljøforvaltningen skal være opmærksom på udsendelse af evt. nye retningslinjer fra Miljø- og Energiministeriet. Der henvises til Miljøministeriets Lovregister, som opdateres løbende.

Luft Krav vedr. begrænsning af luftforurening er som hovedregel angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1990 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Luftvejledningen fastsætter krav til hvordan udledningen bør ske (skorstenshøjde, lufthastighed), hvornår og hvor meget, der skal renses, og hvor stor udledningen må være, for at grænseværdierne kan overholdes.

Lugt Lugtgener fra virksomheder reguleres ud fra Lugtvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. For de B-værdier, der er lugtrelaterede, henvises til luftvejledningen.

Støj I Støjvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder, angives grænseværdierne for virksomhedens støjbidrag i forhold til de forskellige former for bolig- og erhvervsområder. Specielt på ældre virksomheder kan støjbegrænsende foranstaltninger være særdeles kostbare. Miljøstyrelsen arbejder p.t. på at fastlægge en administrativ praksis på dette område.

Spildevand Krav til det maksimale indhold af forurenende stoffer i spildevand fastsættes af den enkelte kommune i henhold til bl.a. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1994 om Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Kravene meddeles efter ansøgning i en spildevandstilladelse eller påbydes med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 30. I erhvervsområder med separatkloakering bør der i almindelighed ikke udledes procesvand, herunder vaskevand, til det kommunale regnvandssystem. Kontakt evt. amtet om dette spørgsmål.

Jord og grundvand Udledning af forurenende stoffer til jord og grundvand er generelt forbudt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19. Udfærdigelse af påbud indenfor dette område kan være særdeles kompliceret, hvorfor ny lovgivning og vejledning er under udarbejdelse.

Olie- og kemikalieaffald Forhold omkring olie- og kemikalieaffald reguleres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald, bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald samt bekendtgørelse nr. 793 af 29. december 1989 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. Kommunerne har udfærdiget lokale retningslinjer i regulativer med hjemmel i disse bekendtgørelser.

Øvrigt erhvervsaffald Forhold omkring det øvrige erhvervsaffald reguleres med hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. Kommunerne har anvisningspligt, virksomhederne benyttelsespligt. Kommunerne har udfærdiget forskrifter og regulativer med lokale retningslinjer for bortskaffelsen. Vær opmærksom på aftaler mellem miljøministeren og erhvervslivet på dette område.

Olie- og benzinudskillere Olie- og benzinudskillere kan reguleres ved udarbejdelse af forskrift i henhold til DIF's »Norm for afløbsinstallationer«, SBI-anvisning nr. 96, »Afløbsinstallationer«, og DIN-Norm 1999. Mange kommuner har udfærdiget forskrifter om drift, indretning og tømning af olie- og benzinudskillere.

Olietanke Oplag af olie og benzinprodukter reguleres ved Olietanksbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21 august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v. Medio 1995 udsendes en ny olietankbekendtgørelse, i henhold til hvilken (og til forskel fra gældende praksis) amterne skal føre tilsyn med olietanke på a-mærkede virksomheder og kommunerne på de øvrige.

Risikoforhold Virksomheder med store oplag af kemiske stoffer og produkter er underlagt bestemmelserne i Risikobekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre større uheld. Se i øvrigt vejledning nr. 4/1990, Pligter ved risikobetonede aktiviteter.

4.2.3. Håndhævelse

Tilsynsmyndighedens håndhævelsesredskaber er beskrevet i Håndhævelsesvejledningen( 1)

,Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 om Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven.(slut på note), som er forvaltningens reference i håndhævelsessituationer. I vejledningen gives eksempler på skrivelser til virksomhederne. Her skal kort opsummeres.

Henstilling Henstillingen er en mundtlig eller skriftlig anmodning fra tilsynsmyndigheden til den ansvarlige om at bringe utilfredsstillende forhold i orden inden for en nærmere angiven frist. En overtrædelse af en henstilling - hvor der f.eks. sker en forurening, som munder ud i en straffesag - kan ikke sanktioneres. Lad derfor ikke en henstilling stå alene, men følg op med en skriftlig bekræftelse udformet således, at den opfylder formalia til et påbudsvarsel.

Påbud/forbud Ved påbud fastlægger tilsynsmyndigheden nye vilkår, grænser eller standsningspåbud (driftsforbud) for virksomheden. Et sådan påbud gives typisk, når tilsynsmyndigheden konstaterer et forhold, som i sig selv ikke er ulovligt, men som efter tilsynsmyndighedens skøn indebærer risiko for eller medfører væsentlig forurening. Påbud, der meddeles en lejer, sendes i kopi til ejeren af grund og bygninger. Hvis såvel ejer som lejer kan gøres ansvarlige, meddeles begge påbud.

Indskærpelse Indskærpelse bruges, hvor virksomheden har overtrådt miljøbeskyttelsesloven eller bestemmelser eller vilkår, der er fastsat i medfør af loven. Ved meddelelse af en indskærpelse er der således ikke tale om at fastlægge nye vilkår eller grænser, men om at indskærpe allerede gældende bestemmelser. Politianmeldelse bør overvejes i overtrædelsessituationer.

4.3. Tilrettelæggelse af opfølgende tilsyn

Efter første tilsyn tilrettelægges det videre tilsyn således, at den miljømæssige effekt bliver optimal set i relation til ressourceforbruget. Ud fra erfaringerne kan handlingsplanen for tilsynsfunktionen revideres (se kapitel 5 og 6).

- Der skal evt. indhentes ny viden, hvilket kan ske gennem samarbejdsfladerne, som hurtigt og uforpligtende kan kontaktes (se kapitel 8).

- Der skal prioriteres mellem de fremtidige tilsyn, primært på baggrund af en individuel vurdering af den enkelte virksomheds miljømæssige belastning set i relation til miljøforvaltningens tilsynsprioriteringer:

- Politikerne skal orienteres om tilsynsplanen, således at konflikter med baglandet kan undgås (se kap. 6 om prioritering):

- Næste tilsyn og tidsintervaller for tilsyn på virksomheden fastlægges:

- Muligheden for at påvirke virksomheden til en mere positiv indstilling til miljøforhold overvejes (se afsnit 6.2.1):

- Efter branchekampagner kan tilsynsmyndigheden i samarbejde med branchen udarbejde erfaringsmateriale:

- En handlingsplan for kommende tilsyn kan udfærdiges eller revideres.

Opfølgning på håndhævelse Der skal følges nøje op på henstillinger, påbud og indskærpelser( 1)

,Se Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 vedr. Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. (slut på note).

DEL 2

RAMMER FOR

TILSYNET

5. Målsætning og handlingsplan

Tilsyn med virksomheder påhviler ifølge Miljøbeskyttelseslovens §§ 65 og 66 kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Kommunalbestyrelsen skal generelt føre tilsyn med, at miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, mens Amtsrådet fører tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne og desuden med de listevirksomheder, hvor kompetencen er overladt til amtsrådet (a-mærkede virksomheder).

Når tilsynet tilrettelægges, skal der tages udgangspunkt i Miljøbeskyttelseslovens særlige sigte, som det er formuleret i lovens § 2:

  

   a.'At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og  

    undergrund samt vibrations- og støjulemper:  

   b. at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for  

    miljøet og for mennesker:  

   c. at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre  

    ressourcer:  

   d. at fremme anvendelse af renere teknologi:  

   e. at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med  

    affaldsbortskaffelse.'  

Rammer for tilsynet Det relevante fagudvalg fastsætter rammerne for miljøtilsynet, som varetages af miljøforvaltningen. En række kommuner og amter har i de senere år udarbejdet en egentlig miljøhandlingsplan, hvor de miljørelaterede aktiviteter er nøjere beskrevet, men mange forvaltninger arbejder stadig ud fra en mere ad-hoc præget tilgangsvinkel og uden en formuleret målsætning for tilsynsarbejdet.

Miljøhandlingsplaner Ved fastlæggelse af en målsætning og en handlingsplan for tilsynsarbejdet klarlægges de rammer, den tilsynsførende arbejder indenfor, og der åbnes mulighed for at vurdere de tilstedeværende ressourcer i miljøforvaltningen i forhold til de politiske prioriteringer. Derved kan potentielle konflikter mellem den politiske målsætning og forvaltningens aktiviteter forebygges.

Miljøforvaltningen kan udarbejde en målsætning efter vejledning om Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner( 1)

,Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1993 om Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner. (slut på note). Kommunen kan orientere sig i bogen »Fra hanegal til handlingsplan« fra Kommunernes Landsforening.

5.1. Tilsynsplan

På lige fod med udarbejdelse af affalds- og spildevandsplaner bør miljøforvaltningen - som en del af den samlede miljøhandlingsplan - udarbejde en tilsynsplan.

Ambitionsniveau Målsætningen for tilsynsarbejdet skal tilpasses kommunen/amtet og være realistisk indenfor tilsynsarbejdets rammer. I udarbejdelsen af miljøhandlings plan, status m.v. prioriteres forvaltningens ressourcer mellem de forskellige typer opgaver.

I udarbejdelsen af målsætning og tilsynsplan indgår følgende elementer:

- Status, med en opgørelse af kommunens virksomheder fordelt på kategorier og en redegørelse for virksomhedernes miljømæssige situation:

- Målsætning, med overordnede, konkrete og operationelle målsætninger:

- Tilsynsplan, med definition af opgaver, vurdering af ressourcer og fordeling af opgaver på medarbejdere og kalenderår.

Kalundborg Kommune's målsætning for tilsyns- og kontrolarbejdet er formuleret i Handlingsplan 1995-97:

- Forenkling af procedurer for godkendelser:

- Kontrol- og tilsynsforpligtigelser styrkes i serviceorienteret retning, så de bygger mere på vejledning og egenkontrol:

- Aktivt samarbejde med virksomhederne for at opnå forbedring af miljøet i kommunen:

- Revision af gamle miljøgodkendelser samt ved påbud at bringe miljøstandarden for gamle virksomheder op på dagens stade:

- Prioritering af de periodevise tilsyn:

- Fortrinsvis branchevis gennemgang af virksomheder.

Aktivitetsplan Miljøforvaltningen kan opstille en tilsynsplan med en opgørelse af årets aktiviteter. For hver enkelt medarbejder kan planen detaljeres i en aktivitetsplan, som kan bruges i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. En detaljeret aktivitetsplan kan dog også begrænse den enkelte sagsbehandlers frihed til løbende at prioritere de foreliggende opgaver.

I efteråret 1994 opdelte Brøndby Kommunes miljøforvaltning en række tilsynsopgaver i denne aktivitetsplan. Herved fik forvaltningen et overblik over mængden af opgaver, der skulle løses sideløbende med den daglige sagsbehandling.

  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Måned                       Oktober        November        December  

 UGE                        40 41 42 43   44 45 46 47 48   49 50 51 52  

 Miljøforhandlingsplan      p  p                           p  p  p  

 Olie- og  

 kemikalieaffaldsordning             b    b        b  b       b  b  

 Sag til TU om  

 førstegangstilsyn m.v.                                       p  p  

 Autobrancekampagne              b/cb/c  b/cb/cb/cb/cb/c  b/c  

 Rev. spildevands-  

 tilladelse på Kgl. Mønt                                      b  b  b  

 Pesticidanvendelsen  

 i kommunen                                                   p  p  p  

 Tilsyn vedr.  

 industri-/kontorhuse     b/c b/c                           b/c b/c  

 Modtageanlæg for  

 OK-affald                 b  b  b  b  

 ---------------------------------------------------------------------  

Kommunen evaluerer aktivitetsplanen hver tredje måned og tilrettelægger det næste kvartals arbejde på grundlag af evalueringen og en vurdering af de forestående arbejdsopgaver. Evalueringen fremsendes til orientering til politikerne.

5.1.1. Tilsynsberetning

Den årlige Tilsynsberetning til Miljøstyrelsen bør indeholde såvel en opgørelse af tilsynsindsatsen i det forgangne år som en plan for det kommende års indsats fordelt på udførende institutioner/virksomheder og typer af tilsynsobjekter( 1)

,I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 788 af 21. november 1986 om Tilsynsberetninger.(slut på note).

Roskilde Kommune's målsætning for tilsynsarbejdet revidereres hvert år i forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsberetningen til Miljøstyrelsen, politikerne og borgerne. For 1994 var de særlige indsatsområder:

- Begrænsning af tungmetaller i slam:

- Virksomheder med stort vandforbrug eller høj organisk belastning:

- Autobranchen:

- Olie- og kemikalieaffald:

- Særligt sygehusaffald:

- Erhvervsaffald:

- Nye myndighedskrav og behandling af klager og henvendelser:

- Miljøsamarbejdet mellem virksomheder og tilsyn i lyset af brugerbetalingen.

I forbindelse med Tilsynsberetningen kan tilsynsmyndigheden udarbejde en handlingsorienteret tilsynsplan. Miljøforvaltningen kan endvidere benytte Tilsynsberetningens statusopgørelse til at informere politikerne om, hvor langt tilsynet er nået i forhold til målsætningen. Endelig kan målsætningen for tilsynsarbejdet revideres i sammenhæng med, at det kommende års opgaver defineres.

Ulfborg-Vemb Kommune benytter tilsynsberetningen til at udstikke retningslinier for det fremtidge tilsynsarbejde. Således viste Tilsynsberetning 1993, at tilsynsindsatsen i 1994 hovedsageligt ville følge de tidligere års arbejde med særligt fokus på håndtering og bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald samt opbevaringskapacitet til gødning.

Politisk godkendelse For at sikre den politiske opbakning bag tilsynsarbejdet, kan forvaltningen i handlingsplanen prioritere mål og ressourcer som foslag til politisk godkendelse.

5.2. Kompetencefordeling

Delegationen af arbejde og myndighed fra politikere til miljøforvaltningen er et vigtigt punkt i fastlæggelsen af rammerne for tilsynsarbejdet.

Kompetence = autoritet Den tilsynsførende skal være bevidst om sin autoritet og kompetence i den konkrete tilsynssituation. Som grundregel gælder, at des større kompetence politikerne overdrager til miljøforvaltningen, des hurtigere bliver sagsbehandlingen og des større autoritet kan den tilsynsførende optræde med på tilsynsbesøgene.

Når den tilsynsførende på tilsynsbesøget kan træffe selvstændige beslutninger, vil virksomheden være mere tilbøjelig til at indgå i en dialog om miljøforholdene og den påkrævede regulering af forureningen. Samtidig giver en vidtrækkende kompetence mulighed for over et længere tidsforløb at gennemføre »forhandlingsregulering« af virksomheden (se afsnit 6.6).

En del kommunalbestyrelser praktiserer en vidtstrakt delegering af ansvar til forvaltningen. I Roskilde Kommune er miljøforvaltningen ved delegationsskrivelser bemyndiget til at bringe en række administrative virkemidler - henstillinger, påbud/forbud, indskærpelser, selvhjælpshandlinger og konstaterede afgørelser - i anvendelse ved overtrædelse af lovmæssige forbud, godkendelser og vilkår m.v. samt ved tilsidesættelse af påbud eller forbud.

Delegationsskrivelser Delegation af kompetence fra Kommunalbestyrelsen til forvaltningen sker ved delegationskrivelser eller ved en kompetencefordelingsplan, hvori det tydeligt er angivet, i hvilke situationer kommunalbestyrelsen overdrager forvaltningen handlingsmuligheder. I bilag 6 og 7 er vedlagt eksempler på delegationsskrivelser og kompetencefordelingsplan.

I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen ikke overdrager kompetence til forvaltningen, vil håndhævelsen af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser foregå usikkert og langsommeligt. Dette er f.eks. tilfældet i en kommune, hvor håndhævelse i form af indskærpelser, påbud m.v. kun kan meddeles efter godkendelse af Teknisk Udvalg, og hvis ejeren af virksomheden er indforstået hermed.

Det kan være ressource- og tidskrævende for udvalgsmedlemmer og tilsynsførende, hvis ikke der er klare grænser mellem Teknisk Udvalg og miljøforvaltningens kompetence. Der kan opstå situationer, hvor politikerne ikke er enige i de vilkår, forvaltningen har udstukket, og derfor afstår med håndhævelsen. Samtidigt undermineres forvaltningens autoritet.

5.2.1. Information til politikerne

Et vigtigt middel til at sikre sig politisk dækning for miljøforvaltningens virke er løbende at informere kommunens politikere om forvaltningens påtænkte og gennemførte aktiviteter. Med politikernes opbakning kan den tilsynsførende selv definere sin myndighedsrolle i de konkrete tilsynssituationer.

Hvidovre Kommune udsender hvert år en beretning om miljøforvaltningens virke. I 1992 var indholdet:

- Redegørelse for beretningens formål, for miljøloven og for miljøforvaltning ens organisation, arbejdsområder og bemanding:

- Opsummering af tidligere miljøberetninger til sammenligning af tilsynstal:

- Udførte arbejdsopgaver og tilsyn i 1992 i relation til de planlagte aktiviteter:

- Planer og mål for 1993 med specifikation af tema- og brancetilsyn.

5.2.2. Grænser for håndhævelse

Bagatelagtige forhold Tilsynsmyndigheden kan efter en konkret vurdering undlade at behandle forhold af bagatelagtig karakter, d.v.s. sager, som findes at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen( 1)

,I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 85. (slut på note). Dette gælder bagatelagtige forhold, som tilsynsmyndigheden selv bliver opmærksom på, og når der modtages klager over sådanne forhold. Ved afvisning af overhovedet at behandle disse sager er der altså alene tale om, at tilsynsmyndigheden forudgående har prioriteret sin indsats. Tilsynsmyndighedens afvisning af at behandle en klage over et bagatelagtigt forhold kan ikke påklages.

Proportionalitetsprincip Tilsynsmyndigheden har pligt til at stoppe ulovlige forhold( 1)

,I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 68.(slut på note), men håndhævelsen skal være forenelig med forvaltningsrettens proportionalitets princip: Der må ikke bruges stærkere indgreb end nødvendigt for at opnå formålet, og der må ikke anvendes indgreb, som står i misforhold til formålet. Tilsvarende skal tilsynsmyndigheden altid ved meddelelse af påbud være opmærksom på, om de påbudte foranstaltninger står i rimeligt forhold til den aktuelle forureningsrisiko. Der må således ikke kræves mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt til sikring af miljømæssigt forsvarlige forhold.

5.2.3. Ressourcetildeling

Da der såvel kommuner som amter imellem er store forskelle med hensyn til virksomhedstyper og -størrelser, forureningsgrad og recipienters følsomhed m.v., kan der ikke gives alment gældende retningslinier for, hvor store ressourcer kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal afsætte tiltilsynsarbejdet. En arbejdsgruppe med medlemmer fra bl.a. Miljøstyrelsen, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening skønnede i 1985, at et tilfredsstillende kommunalt tilsyn vil kræve mindst en tilsynsmedarbejder pr. 10.000 indbyggere( 1)

,Miljøstyrelsens betænkning nr. 1/1985 om Miljøtilsyn. (slut på note). For landet som gennemsnit var der i 1993 ansat en kommunal tilsynsmedarbejder pr. 11.000 indbyggere, og der blev ført tilsyn på listevirksomheder og anmeldelsespligtige virksomheder gennemsnitligt en gang hvert tredje år.

6. Prioriteringer og tilsynsprincipper

Det grundlæggende princip i miljøtilsynet er, at dette skal foretages efter behov - de forhåndenværende ressourcer skal anvendes til de opgaver, som har størst miljømæssig betydning.

Miljøforvaltningens tilsynsprincipper tilrettelægges på baggrund af den konkrete målsætning for tilsynet, kortlægningen af kommunens virksomheder, de foregående års tilsynsfrekvenser samt en afvejning af fordele og ulemper ved forskellige tilgangsvinkler. Der skal prioriteres indsatsområder, som kan følges op gennem tilsynskampagner, og der skal ske en fordeling af forvaltningens ressourcer.

6.1. Aktivt tilsyn

For at opfylde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser skal der føres et aktivt tilsyn med virksomhederne og med forureningstilstanden i det pågældende område. Dette indebærer, at tilsynsmyndigheden med passende mellemrum gennemfører opsøgende tilsyn på virksomhederne - det er ikke tilstrækkeligt alene at reflektere på klager.

Krav til tilsynet Ved det aktive tilsyn skal tilsynsmyndigheden sikre:

- at forurening fra virksomheder, anlæg og lignende, der ikke er reguleret af tilladelser, godkendelser eller påbud, ikke giver anledning til uønskede miljøeffekter eller risiko herfor:

- at fornødne tilladelser og godkendelser indhentes som forudsat i miljøbeskyttelsesloven:

- at meddelte tilladelser, godkendelser og påbud overholdes:

- at alle relevante sager om forurening kommer til behandling og afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens regler herom.

Tilsynsfrekvens Der kan ikke angives en passende tilsynsfrekvens gældende for virksomhederne generelt. Antallet af tilsyn, der føres på en virksomhed, afhænger af virksomhedens egenkontrol, dens indstilling til miljøforhold og dens miljøbelastning eller risiko herfor (se afsnit 6.2).

Regelmæssige tilsyn Afhængig af en række forhold kan tilsynshyppigheden variere stærkt mellem virksomheder og brancher. Det bør dog altid tilstræbes at føre regelmæssige tilsyn for derved at opretholde kontakten med virksomhederne og kontrollen med deres miljøpåvirkning.

6.2. Prioritering efter miljøforhold

I de kommuner, hvor tilsynet endnu ikke er systematisk gennemført f.eks. hvor kommunen kun har været i kontakt med virksomhederne i forbindelse med klagesager rettes tilsynet i starten mod de virksomheder, som antages atvære særligt miljøbelastende. Des flere virksomheder, der ligger i et område, og des mere komplicerede disse virksomheder er, des større bliver kravet om at prioritere mellem virksomhederne ud fra fastsatte kriterier.

Amter og større kommuner Følgende kriterier kan være retningsgivende for en prioritering af tilsynsmyndighedens indsats i et amt eller en større kommune:

- Virksomheder, som efter deres art må antages at være særligt stærkt forurenende:

- Virksomheder, som må antages at udlede særlige sundheds- og miljøskadelige stoffer:

- Virksomheder, som på grund af oplag af farlige stoffer indebærer betydelig risiko for forurening:

- Virksomheder, hvor der foregår særlige risikobetonede processer:

- Virksomheder, som har givet anledning til klager fra omboende:

- Virksomheder, der erfaringsmæssigt har problemer med overholdelse af miljølovens bestemmelser:

- Virksomheder, som i øvrigt antages at kunne give anledning til betydelig forurening, f.eks. som følge af uhensigtsmæssig placering i forhold til boligområder.

Miljømæssige og økonomiske interesser kan meget vel kombineres i prioriteringen. Ud fra en renere teknologi-synsvinkel prioriterer Roskilde Kommune generelt tilsyn et med spildevandsudledninger højt. Ved at begrænse tungmetalindholdet i udledningerne søger kommunen at sikre, at slammet fra Bjergmarkens Renseanlæg kan udkøres på landbrugsjord. Samtidig tilstræber kommunen at reducere spildevandsudledninger i det hele taget for derved at udskyde eller ligefrem undgå en udvidelse af rensningsanlægget.

Mindre kommuner For mindre kommuner med færre virksomheder kan ovennævnte prioritering være for bureaukratisk en tilgang. Her kan der prioriteres ud fra mere praktiske tilgangsvinkler.

I Ulfborg-Vemb Kommune har man særligt prioriteret at føre tilsyn med virksomheder, som bruger organiske opløsningsmidler, og med virksomheder som har olie- og kemikalieaffald. Virksomheder med mindre affaldsmængder får sjældnere tilsyn.

6.2.1. Situationsbestemt tilsyn

Prioriteringen af tilsyn bør altså ikke alene tage udgangspunkt i virksomhedernes formelle indplacering i Miljøbeskyttelsesloven, f.eks. »listevirksomheder før anmeldevirksomheder« eller »alle listevirksomheder mindst et besøg hvert andet år«. Listevirksomheder har det største ressourceforbrug pr. virksomhed, men medfører ikke nødvendigvis en større miljøbelastning end andre virksomhedstyper - ofte tværtimod.

Synlighed Miljøforvaltningen skal også være synlig på virksomheder, der ligger miljømæssigt på forkant med udviklingen. Virksomhederne kan haveuafklarede spørgsmål og nye indsatsområder, hvor den tilsynsførendes bistand kan medføre miljømæssige forbedringer.

Miljøpåvirkning Efter førstegangstilsynet, hvor kendskabet til virksomheden etableres, vurderes således - med udgangspunkt i virksomhedens forurening - det nødvendige omfang af de opfølgende tilsyns- og kontrolopgaver.

Brøndby Kommune fastsætter tilsynsfrekvensen efter virksomhedernes faktiske miljøbelastning og deres indstilling til miljøforhold:

A. Særligt prioriterede virksomheder, tilsyn ca. 1 gang pr. år. Miljømæssigt problematiske listevirksomheder og virksomheder med »særlige håndhævelsesproblemer«.

B. Prioriterede virksomheder, tilsyn ca. hvert andet år. Øvrige listevirksomheder og visse anmeldevirksomheder og større autoværksteder.

C. Øvrige virksomheder, tilsyn tilstræbes hvert fjerde år. Øvrige: anmeldevirksomheder, autoværksteder og § 42 virksomheder.

Ringe miljøbelastning Hvis virksomhedens miljøbelastning er begrænset, fastsættes en lav tilsynshyppighed. Det regelmæssige tilsyn med disse virksomhederne må dog ikke slippes helt, og der føres tilsyn ved udvidelser og ændringer i produktionen.

Betydelig miljøbelastning For virksomheder med en betydelig miljøbelastning kan det være nødvendigt med hyppigt tilsyn med produktionen og forureningens omfang.

Skematisk kan virksomhederne opdeles i tre grupper, hvor en differentieret tilsynsaktivitet er nødvendig, afhængig af virksomhedens miljøbelastning, dens indstilling til miljøregulering og mulighederne for at formindske miljøbelastningen.

---------------------------------------------------------------------

  

                    Miljøpositiv virksomhed  

Kommunen kan samarbejde med virksomheden om (eller bidrage til) at opstille en miljøhandlingsplan for virksomhedens yderligere reduktion af miljøpåvirkningen.

Hvis ikke virksomheden allerede er i gang med miljøstyring , kan den opfordres til at overveje et sådan system.

Der føres stikprøvetilsyn (dvs. uden faste intervaller eller alene vedr. udvalgte tilsynspunkter) og med henblik på at kontrollere, om virksomheden fortsat er på forkant med miljøkravene.

---------------------------------------------------------------------

  

                     Almindelig virksomhed  

Der gennemføres sædvanligt tilsyn med fastlagte tidsintervaller.

Der tilstræbes forhandlingsløsninger på eventuelle problemer.

Virksomheden kan opfordres til at overveje at indføre miljøstyring .

Såfremt omfanget af virksomhedens miljøbelastning er begrænset, kan det overvejes at reducere tilsynet til stikprøvetilsyn .

---------------------------------------------------------------------

  

                    Miljønegativ virksomhed  

Der føres intensivt tilsyn på virksomheden med fastlagte intervaller og mindst et tilsyn om året.

Kommunens tilsynsarbejde vil i højere grad end for de to andre gruppers vedkommen de tage udgangspunkt i myndighedsanvendelse .

---------------------------------------------------------------------

* Se nedenfor.

Intet er uforanderligt Vær opmærksom på, at virksomhedernes indstilling til miljøforhold og den konkrete miljøpåvirkning forandrer sig løbende, afhængig af f.eks. miljøregulering, ledelsesstil, indtjening og produktområder. Tag derfor den fastsatte tilsynsfrekvens op til overvejelse med jævne mellemrum.

Hvidovre Kommune har erfaret, at virksomhedernes indstilling til miljøregulering forandrer sig løbende.

En virksomhed kontaktede miljøforvaltningen for at søge om miljøgodkendelse. Virksomheden aftalte derfor med kommunen, at ansøgningen skulle fremsendes inden en bestemt dato. Virksomheden bad efterfølgende om udsættelse og der blev aftalt en ny dato. Efter yderligere tre udsættelser opfattede kommunen nu virksomheden som »miljønegativ«, hvorfor den blev meddelt påbud om at ansøge om miljøgodkendelse. På baggrund af påbudet blev der indledt et frugtbart samarbejde mellem miljøforvaltning og virksomhed, som kommunen i dag anser for at være »miljøpositiv«.

Renere teknologi Miljøbeskyttelsesloven og miljøtilsynet har bl.a. til formål at fremme anvendelse af renere teknologi, som kan reducere virksomhedernes affaldsmængder og emissioner. På virksomhedsbesøget drøftes forhold omkring renere teknologi med virksomheden og der vejledes f.eks. om, hvor virksomheden kan søge konkret information og rådgivningsbistand. Den tilsynsførende bør undgå rådgivning om konkrete teknologier - bl.a. for ikke at pådrage sig ansvar for virksomhedens produktion - og har i øvrigt ikke hjemmel til at kræve anvendelse af bestemte teknologier.

Miljøstyring Ved miljøstyring forstås i korthed, at virksomheden - på baggrund af en kortlægning af ressourceforbrug og emissioner - fastsætter et mål for virksomhedens miljøpåvirkning, udfærdiger en handlingsplan for, hvordan målene nås (primært ved indførelse af renere teknologi), og løbende følger op på og reviderer målene. Miljøstyring er endnu kun indført på en lille del af landets virksomheder, men mange forhold peger på, at miljøstyring vil vinde betydelig indpas på linje med kvalitetsstyring( 1)

,Se Miljøstyrelsens orientering nr. 6/1992: Håndbog i Miljøstyring. (slut på note).

6.3. Tilsynsprincipper

6.3.1. Branchevis tilsyn

Ved branchevis tilsyn gennemgås alle virksomheder i en branche indenfor et afgrænset tidsrum. Branchetilsyn udføres hovedsagelig af følgende årsager:

- Virksomhederne indenfor en branche bliver reguleret efter ensartede retningslinjer, hvorved konkurrencemæssige forvridninger undgås:

- Tilsynsformen betyder en faglig gevinst for medarbejderne i kommunen, idet tilsynet med en række relativt ensartede virksomheder giver en stor indsigt i området:

- Branchetilsynet giver en mere effektiv arbejdsgang:

- Et samarbejde kan etableres med den lokale brancheforening, hvilket kan lette gennemførelsen af tilsynene.

Af samme grunde lægger kommuner, som har flere miljømedarbejdere, ofte et specifikt fagområde eller en branche ud til en bestemt medarbejder.

Miljøtunge brancher Branchetilsyn iværksættes på baggrund af en en miljømæssig prioritering af de brancher, der er repræsenteret i kommunen.

Afgrænset tidsrum For at bevare kampagnepræget gennemføres et branchetilsyn indenfor et kortere, afgrænset tidsrum.

Ensartet regulering Ved opstart af en branchekampagne tilstræbes det at skabe et tillidsforhold til virksomhederne. Virksomhederne ønsker ensartede produktionskrav til alle i en branche. Generelt kan det derfor være fornuftigt at danne sig et branche overblik ved på forhånd at gennemgå og drøfte sagsakterne for branchens virksomheder, og ved at fastsætte ensartede emissionsgrænser og produktionskrav til virksomhederne.

Orienter virksomhederne For at gøre virksomhederne bekendt med bevæggrundene for at gennemføre branchetilsynet, kan forvaltningen informere om et forestående branchetilsyn ved annoncering, introduktionsmøder eller en direkte skrivelse.

Orientering til politikerne For at sikre den politiske rygdækning for branchekampagnen og for forvaltningens krav til virksomhederne, orienteres politikerne om forestående branchekampagner og om de krav, forvaltningen agter at stille til virksomhederne.

Hvidovre Kommune orienterer normalt virksomhederne i en branche, før der opstartes et branchetilsyn. Dette sker ved, at kommunen afholder et introduktionsmøde eller udsender et orienteringsbrev om tilsynets baggrund, formål og indhold.

  

 ---------------------------------------------------------------------  

            HVIDOVRE  

            KOMMUNE  

            Teknisk forvaltning  

            Hvidovrevej 278  

            2650 Hvidovvre  

Til: Træ- og Møbelbranchen

Hvidovre vil i den kommende tid føre tilsyn med de ydre miljøforhold i Træ- og Møbelbranchen.

Hvorfor

I dag afhænger en træ- og møbelvirksomheds afsætningsmuligheder blandt andet af virksomhedens miljøimage. Dette skyldes, at langt de fleste kunder i dag foretrækker produkter, der er produceret under hensyntagen til miljøet.

Endvidere viser Hvidovre Kommunes erfaringer, at eksempelvis dårlig opbevaring af olier og kemikalier kan medføre dyre jordforureninger.

Endelig siger loven, at kommunerne skal føre miljøtilsyn.

Hvordan

Derfor vil Hvidovre Kommmune sammen med Dem foretage et miljøtilsyn på Deres virksomhed. Under tilsynet gennemgåes virksomhedens ydre miljøforhold, herunder virksomhedens opbevaring af olier og kemikalier, opbevaring og bortskaffelse af affald, spildevands- og kloakforhold, støj og luftafkast.

Hvornår

I perioden fra - 1995. Hvidovre Kommune vil forinden tilsynet kontakte Dem telefonisk for at aftale præcis dato og klokkeslet. Har De spørgsmål, er De velkommen til at kontakte ......... på telefon...........

Med venlig hilsen

---------------------------------------------------------------------

Afrapportering Som opfølgning på en kampagne kan tilsynsarbejdet synliggøres overfor virksomheder og borgere ved annonc EAPressen EAering eller fremsendelse af en kommenteret tilsynsberetning til den lokale avis.

Efter en branchekampagne orienterer Allerød Kommune i lokalbladet om tilsynsrundens resultater.

---------------------------------------------------------------------

  

         Miljøtilsyn i Plastvareindustri og Kemisk industri  

Allerøds Kommunes miljøforvaltning har nu afsluttet en nærmere gennemgang af miljøforholdene på virksomheder indenfor plastvareindustrien og kemisk industri og vil i det følgende orientere nærmere om tilsyns- og kontrolarbejdet.

Plastvare- og kemisk branche

Branchen omfatter bl.a. virksomheder, der fremstiller plastvareprodukter, farve- og lakprodukter, lim, sæbe- og toiletmidler, pudse- og rensemidler m.v. I Allerød kommune er der 24 virksomheder i denne branche.

Hvem fik tilsyn

Vi har i denne tilsynsrunde foretaget aktivt tilsyn på 13 virksomheder. På tre virksomheder er der ikke foretaget tilsyn, idet det er skønnet, at disse virksomheder ikke giver anledning til forurening. Otte virksomheder har tidligere fået miljøtilsyn og har ikke været omfattet af denne tilsynsrunde.

Hvad viste tilsynet

Tilsynene viste, at seks ud af de tretten virksomheder er »særligt forurende virksomheder«. Dette indebærer, at miljømyndigheden skal godkende virksomhedens produktion, før denne må påbegyndes. Alle seks virksomheder blev drevet uden den nødvendige miljøgodkendelse.

Virksomhederne er nu påbudt at ansøge om miljøgodkendelse, og Allerød kommune vil i den forbindelse stille krav om udbedring af forskellige miljøforhold på virksomheden. For en virksomheds vedkommende vil der formodentlig bliive tale om store udbedringer, idet virksomheden gennem længere tid har sendt luftforurenende stoffer ud i omgivelserne.

En samlet vurdering af tilsynet viser, at det på otte af de tretten besigtigede virksomheder blev konstateret, at de miljømæssige forhold ikke var i orden.

Vil du vide mere

Kontakt Allerød Kommunes miljøforvaltning på telefon 42 27 35 00

---------------------------------------------------------------------

Forvaltningen kan desuden orientere Teknisk Udvalg om resultaterne af branchekampagner med en opgørelse af de konstaterede problemer og en status på branchens situation set i forhold til tidligere erfaringer.

Mindre kommuner Mindre kommuner kan i fællesskab med nabokommunerne gennemføre fælles branchetilsyn med afholdelse af informationsmøder for virksomhederne og udveksling af viden og erfaring mellem de tilsynsførende (se afsnit 8.1).

6.3.2. Geografisk udvælgelse

Geografisk udvælgelse kan ske ud fra f.eks. kloakeringsopland eller ud fra klassificering af industriområde. Typiske anvendelser er lokalisering af specifikke forureninger eller praktisk begrundede udvælgelser.

Efter at have konstateret et højt kromindhold i renseanlæggets slam gennemførte Roskilde Kommune indenfor kloakeringsoplandet skærpede og uanmeldte tilsyn på galvano-virksomheder og andre virksomheder, som kunne have ulovlig kromudledning.

Ulfborg-Vemb kommune har virksomheder spredt i mindre bysamfund, hvorfor tilsynet af praktiske hensyn ofte gennemføres fra by til by.

6.3.3. Sæsonplanlægning

Visse produktioner er koncentreret på bestemte tidspunkter af året. For at kunne vurdere virksomhedernes miljøpåvirkning tilstræbes det at føre tilsyn, når produktionen er på sit højeste, hvorfor en sæsonmæssig planlægning kan være fornuftig.

Mindre kommuner Mindre kommuner har ofte kun en miljømedarbejder, som skal føre tilsyn med både industri, landbrug og overfladevand. Særligt i disse kommuner kan en sæsonmæssig planlægning bidrage til at effektivisere tilsynet.

Eksempler på sæsonmæssig prioritering kan være:

- Tilsyn med grovvarebranchen føres omkring høst:

- Ved nyfalden sne er det muligt blot ved at betragte de nærmeste omgivelser øje at registrere meget dårligt vedligeholdte filtre og luftafkast og derved skabe sig et hurtigt overblik over tilstanden af luftemissionen:

- Undervognsbehandling foretages fortrinsvis fra november til februar:

- Overfladebehandling af skibe udføres fortrinsvis fra april-november.

6.4. Praktiske afvejninger

Udover en prioritering og udvælgelse af virksomhederne skal forvaltningen træffe afgørelse om en række forhold af mere praktisk karakter, nemlig om der skal føres total-, tema- og/eller punkttilsyn, og om hvornår der skal benyttes henholdsvis varslede og uanmeldte tilsyn.

6.4.1. Totaltilsyn, tematilsyn og punkttilsyn

Tilsynet kan foretages som totaltilsyn, hvor hele virksomheden gennemgås, eller tema/punkttilsyn, hvor der fokuseres på et specifikt område.

Totaltilsyn

Ved totaltilsyn kontrolleres alle forhold af miljømæssig betydning på en virksomhed i samme arbejdsgang. Med en helhedsorienteret gennemgang af virksomheden kan totaltilsynet være tidskrævende, men dette modsvares fuldt ud af den tid, det ville tage at tilse virksomheden ved en række punkttilsyn.

Farsø Kommune tilstræber at føre totaltilsyn, idet tematilsyn vurderes at være for ressourcekrævende for miljøforvaltningens ene tilsynsførende. Tilsynet følges op med en skrivelse, hvori det meddeles, at der vil blive gennemført et punkttilsyn inden for en kort tidshorisont for at kontrollere overholdelsen af aftaler og vilkår.

Overblik På større, komplicerede virksomheder kan det være vanskeligt at overkomme samtlige tilsynspunkter i en tilsynsgang, idet særligt tilsynet med kilder til luftforurening og støj kan være tidskrævende. På disse områder vil der ofte være behov for målinger, som der følges op på ved punkttilsyn. Områder som affald, olie- og kemikalieaffald og spildevand, hvor typisk de større miljømæssige konflikter opstår, kan normalt overskues på en arbejdsdag.

MLK Thisted foretager et totaltilsyn sammen med en repræsentant fra kommunens miljøforvaltning, når en virksomhed søger om miljøgodkendelse.

Punkttilsyn

Ved punkttilsyn (eller »deltilsyn«) fokuseres på et enkelt tilsynspunkt i virksomheden. Punkttilsyn anvendes ofte som opfølgning på totaltilsyn.

Ulfborg-Vemb Kommune gennemfører altid førstegangstilsyn som totaltilsyn og efterfølgende hovedsagelig punkttilsyn, idet ressourcerne hermed kan sættes ind, hvor det er mest påkrævet.

Fører miljøforvaltningen punkttilsyn, skal den i sit øvrige tilsynsarbejde lægge vægt på ikke at miste overblikket over virksomhedernes generelle miljøtilstand. Observeres der under et punkttilsyn betydelige problemer, kan der umiddelbart foretages et totaltilsyn eller følges op med et sådan snarest muligt.

Flere tilsyn Den tilsynsførende må ved punkttilsyn vende tilbage til virksomhederne flere gange, f.eks. ved tilsyn med støj, luft, olie/kemikalieaffald eller spildevand. Punkttilsynet kan dermed betyde en øget tidsmæssig belastning af miljøforvaltningen og virksomhederne.

Informer Når der gennemføres punkttilsyn, skal dette tydeliggøres både ved selve tilsynet og når der følges op med en skrivelse, da virksomheden ellers kan få den opfattelse, at alle forhold er blevet tilset.

Især ved punkttilsyn høres udsagn som »Jamen, ham der var her sidst sagde...«, eller »I har jo lige været her ...«. Der er derfor god fornuft i, at den samme tilsynsmedarbejder fører hele tilsynet på en virksomhed, evt. over en periode.

Tematilsyn Tematilsyn føres, når kommunen hos en række virksomheder ønsker at sætte særligt fokus på et specifikt miljømæssigt forhold.

Brøndby Kommune gennemførte i 1991 en tilsynskampagne på virksomheder, der anvender tri-chlor-ethylen til affedtning af metalemner. Formålet var dels at rette op på miljøforholdene på de eksistende anlæg - herunder sikre udendørs op lagspladser - og dels at medvirke til renere teknologi-tiltag, herunder substitution.

Otte virksomheder blev inviteret til eftermiddagsmøde på rådhuset. Her orienterede kommunen om dens miljøkrav, DTI holdt oplæg om substitution til vandige produkter, og BST holdt oplæg om den arbejdsmiljømæssige side. Mødet afsluttedes med en generel diskussion, hvortil var inviteret forhandlere af affedtningsprodukter.

Typiske områder for tematilsyn er:

- Opbevaring af olie- og kemikalieaffald:

- Udledning af spildevand:

- Udledning af opløsningsmidler til luft:

- Forbrug og udledning af tungmetaller.

Tematilsyn bruges f.eks. hvis kommunen via Kommunekemi er blevet klar over, at virksomhedernes bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald har ændretsig, hvis driften af byens rensningsanlæg vanskeliggøres af udledning af forurenende stoffer, eller hvis Miljøstyrelsen har udstukket nye retningslinjer for emissionsbegrænsning.

6.4.2. Varslet eller uanmeldt tilsyn

Det uanmeldte tilsyn opfylder bedst den overordnede hensigt med tilsynet, nemlig at kontrollere virksomhedens forurening under normale driftsbetingelser. Der kan dog også være fordele forbundet med et varslet tilsynsbesøg.

Førstegangstilsyn Ved at varsle et førstegangstilsyn opnås en god dialog med virksomheden. Varslet giver tillige virksomhedens kontaktperson mulighed for at finde materialer frem, såsom journaler og flowdiagrammer. På tilsynet informeres om den fremtidige procedure, f.eks. at der fremover vil blive ført uanmeldt tilsyn.

Kolding Kommune fremsender følgende skrivelse før et førstegangstilsyn:

---------------------------------------------------------------------

  

 Direktør H. Jul  

 Gengummi A/S  

 Genvindingspladsen 24  

 6000 Kolding  

                                                       6. april 1995  

Vedr.: Miljøtilsyn på Gengummi A/S

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 65 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med virksomheder og landbrug indenfor kommunen.

Da vi er klar over, at det for den enkelte virksomhed kan være vanskeligt at overskue de gældende regler og de forskellige initiativer på miljøområdet, vil dette tilsyn først og fremmest få karakter af en grundig information om situationen for Deres virksomhed.

Tilsynet vil blive foretaget d. 12. april 1995 kl. 10 af Nis Nissen.

Ved tilsynet anmoder vi om Deres hjælp, hvorfor vi vil bede Dem sikre, at der på det pågældende tidspunkt er en repræsentant for virksomheden til stede, som er bekendt med virksomhedens produktions- og miljømæssige forhold.

Besøget ventes at vare to timer.

Hvis det nævnte tidspunkt ikke er belejligt, beder vi Dem kontakte os hurtigst muligt på tlf. 75 50 15 00, lokal 000.

Med venlig hilsen

---------------------------------------------------------------------

Dialog Det varslede tilsyn giver størst sikkerhed for, at virksomheden har en ledelsesrepræsentant tilstede ved tilsynet. Ved varslingen kan det desuden undgås, at tilsynet lægges midt i en særlig travl periode, hvor virksomhedens repræsentant dårligt kan afsætte tid til tilsynsbesøget.

Udover de opfølgende tilsyn gennemfører Roskilde Kommune også en del førstegangstilsyn uanmeldt. Kommunen har erfaret, at den driftsansvarlige stort set altid træffes på virksomheden. Fordelen ved det uanmeldte førstegangstilsyn er, at virksomheden ses under normale driftsomstændigheder, og at behovet for information og data til et opfølgende tilsyn konkret kan påpeges.

Oprydning Nogle kommuner betragter det som en ulempe ved det varslede tilsyn, at virksomheden får mulighed for at rydde op i eventuelle sjuskerier eller forsømmelser, således at virksomheden ikke tilses under normale driftsbetingelser. Andre kommuner hilser det velkomment, at virksomheden af egen kraft får ryddet evt. forsømmelser af vejen.

Uanmeldt tilsyn Det uanmeldte tilsyn giver mulighed for at se virksomheden, som den fungerer til daglig. Virksomheden har ikke haft mulighed for at rydde op, og miljøeffekten af eventuelle forsømmelser vil fremstå tydeligt. Det uanmeldte tilsyn giver bedst grundlag for at vurdere den nødvendige fremtidige tilsynsfrekvens.

Det uanmeldte tilsyn kan have en præventiv virkning på virksomhederne, som i et vist omfang løbende vil søge at begrænse sjusk og forsømmelser, der kan påtales af miljømyndigheden.

Kolding Kommune varsler førstegangstilsyn og benytter derudover generelt uanmeldt tilsyn. Dog indgås der aftaler med virksomheder, hvor deterfaringsmæssigt er svært at træffe kontaktpersonen. Kontakten tages så tæt på tilsynsdatoen som muligt.

Efterfølgende tilsyn Opfølgende tilsyn foretages typisk uanmeldt eller varsles samme dag, som tilsynet skal finde sted.

Teknisk forvaltning Internt i forvaltningen giver det uanmeldte tilsyn den tilsynsførende frihed til løbende at prioritere mellem de foreliggende opgaver.

Med kun en tilsynsførende i Farsø Kommune har varslede tilsyn vist sig at fastlåse arbejdsdagen i forhold til de øvrige miljøopgaver. I Farsø føres der derfor i dag stort set kun uanmeldt tilsyn. Tilsynet arrangeres ved dagens begyndelse gennem et telefonopkald til virksomheden, hvorved det sikres, at tidspunktet er belejligt for virksomheden, at der er en repræsentant for ledelsen tilstede, samt at den tilsynsførende ikke kommer på et produktionsmæssigt ubelejligt tidspunkt.

6.5. Forskrifter

Kommunalbestyrelsen kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 18 vedtage lokale forskrifter for indretning og drift af andre virksomheder end listevirksomhed, såfremt disse andre virksomheder ikke er omfattet af andre miljøbestemmelser, udstedt med hjemmel i loven( 1)§

,Dette sker i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedr. anden virksomhed end listevirksomhed.(slut på note).

Bindende Kommunale forskrifter kan f.eks. anvendes til at regulere en branche eller en bestemt type forureningskilde fra forskellige virksomheder. Til forskel fra uforpligtende vejledninger er forskrifterne bindende for kommunens borgere og virksomheder, idet der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse.

Regulativer Lokale regler for affald fastsættes i regulativer ( 1)

,Disse har hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. (slut på note).

Afvigelser fra vejledninger Forskrifter bør normalt følge Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Eventuelle fravigelser bør nærmere begrundes. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger, hvor der kan ske lempelse eller skærpelse af de vejledende grænseværdier. Lempelse kan f.eks. ske, hvor en virksomhed ligger langt fra boligområder og emitterer »støv af ufarlig art« eller lugt, og hvor efterlevelse af vejledende grænseværdier ville blive uforholdsmæssig kostbar. Omvendt kan en skærpelse være velbegrundet, når miljømæsige forhold taler herfor.

Anvendelsesmuligheder Forskrifter udformes, så virksomhederne konkret kan se, hvordan de skal indrette sig. Forskrifter kan vedtages for aktiviteter, for hvilke standardiserede krav kan medføre en lettelse i den kommunale miljøforvaltning. Lettelsen fremkommer i kraft af tre forhold:

A. De standardiserede krav overflødiggør konkret vurdering i hver enkelt sag: B. Der er ingen klageadgang for vilkår nedfældet i en forskrift:

C. Der skal ikke udarbejdes henstillinger eller påbud.

Som eksempler på forskrifter kan nævnes:

- Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier med krav om tætte beholdere, overdækning af pladser, containerindretning m.v.:

- Forskrift for indretning og drift af olie- og benzinudskillere med krav for indretning, drift og egenkontrol:

- Forskrift for restauranter og værtshuse med krav vedr. lugt- og støjbelastning:

- Forskrift for luft- og støjforurening fra parkerede motorkøretøjer.

7. Registrering af virksomheder

Registrering af virksomhederne i kommunen er en omstændelig proces. De offentlige registre er sjældent fuldkomne, hvorfor en mere manuel tilgang kan være nødvendig.

7.1. Lokale kilder

De lokale kilder er enkle at gå til, og resultaterne modsvarer ofte fuldt ud, hvad man kan opnå ved at bruge offentlige registre m.v.

Egen opgørelse (gade-op/ned) Effektiv registrering af virksomhederne kan ske ved systematisk at gå/køre gade op og ned og herunder registrere virksomhederne.

Teleselskabernes fagbøger En gennemgang af fagbogens annoncer giver detaljeret information om kommunens industristruktur. Fagbogen er ikke mindst anvendelig ved branchekampagner.

Fagbøgerne er aldrig helt up-to-date. Teleselskaberne oplyser, at de lokale fagbøgers annoncer er op til syv måneder gamle ved udgivelsen, hvortil skal lægges tiden fra udgivelsen til miljøforvaltningens registrering.

Vejviser Vejviseren tager udgangspunkt i den enkelte gade, hvor samtlige ejendomme er registreret på ejeren. Vejviseren er let tilgængelig, ikke mindst fordi virksomheder ofte er markeret med kursiv skrift. Vejviseren er ikke mindst nyttig i tilrettelæggelsen af gade-op/ned registrering.

Lokalaviser Lokalaviserne giver mulighed for at følge udviklingen i det lokale erhvervsliv. Der annonceres for nyetablerede virksomheder og ofte også om ændringer i lokale virksomheders produktionsforhold, f.eks. udvidelser.

7.2. Registre

7.1.2. Det Centrale Erhvervsregister

Danmarks Statistiks Centrale Erhvervsregister omfatter alle virksomheder, som registreres hos offentlige myndigheder, og som beskæftiger lønnet medhjælp eller udøver selvstændigt erhverv.

Opdatering Registret opdateres månedligt fra Told & Skat. Virksomhederne har oplysningspligt overfor Danmarks Statistik.

Data Erhvervsregistret kan levere følgende data om virksomhederne: Adresse og telefonnummer, dato for etablering, antal ansatte og branche i ISIC-kode. Da prisen for ydelserne bl.a. afhænger af antallet af udskrevne poster, må forvaltningen på forhånd nøje vurdere databehovet og egen kapacitet til databehandling.

Afgrænsninger For at reducere omkostninger og arbejdstid til databehandling kan forvaltningen bestille afgrænsede, tematiske kørsler fra registret, f.eks.:

- udvalgte brancher:

- udvalgte virksomhedsstørrelser regnet i medarbejderantal:

- nyetablerede virksomheder:

- virksomheder, som har haft et stigende antal medarbejdere over en periode.

Abonnement Der er mulighed for at tegne et abonnement på Erhvervsregistret, således at registret fremsender udvalgte data med aftalte tidsintervaller.

Medium Kørsler fra Erhvervsregistret leveres på papir eller diskette. Da der kan være tale om ganske store datamængder, og da det kan være nyttigt umiddelbart at kunne sammenligne data fra forskellige perioder, giver en diskette-udgave det største udbytte.

Egen databehandling Et database-program er ideelt til at håndtere og sortere de store datamængder. Vær opmærksom på, at de »separatorer«, som adskiller de enkelte poster i datafilen, er forskellige fra program til program. Matcher separatorerne ikke forvaltningens programmel, kan dataene ikke behandles. Erhvervsregistret kan fremsende en testdiskette, ved hjælp af hvilken forskellige separatorer kan afprøves i forvaltningens programmel.

Tekstbehandling Råder forvaltningen ikke over et databaseprogram, kan registret mod en merpris levere data i et format, der kan læses af de mest gængse tekstbehandlingsprogrammer.

Unøjagtigheder Erhvervsregistret giver sjældent et 100% korrekt billede af kommunernes erhvervsliv, idet særligt to faktorer kan medføre, at der er flere virksomheder i registret end der reelt findes i kommunen:

- Virksomheder, som har en uafsluttet sag med Told & Skat, bliver efter lukning hængende i registret indtil sagen af afsluttet:

- en virksomhed, som er lukket, men hvor SE-nummeret ikke er afmeldt, bliver ligeledes hængende i systemet.

Disse forhold kan betyde, at flere virksomheder er registreret på den samme adresse. Ofte er betydelig sortering i materialet derfor nødvendig.

Adresse/arbejdssted Der kan være forskel på virksomhedens adresse - som kan være en privatadresse, hvor posten modtages - og virksomhedens faktiske arbejdssted(er), hvorfra en evt. miljøpåvirkning vil fremkomme. Erhvervsregistret kan levere oplysninger om adresser og arbejdssteder i samme kørsel og til uændret pris.

Et kuriøst eksempel er, at fire grusgrave er registreret på Østerbro i København.

Hovedaktivitet En virksomhed er typisk kun registreret ved dens økonomiske hovedaktivitet. En registrering af en større virksomhed kan således dække over en række sekundære aktiviteter som værksteder, kontorer og forskellige processer.

7.2.2. Registreringstidende

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udgiver ugebladet »Registreringstidende«. Bladet informerer om ændringer i registreringen af aktieselskaber og anpartsselskaber, dvs. navn, adresse, ejerforhold, hjemstedskommune m.v.

Opdeling Da oplysningerne er opdelt på postnumre, er bladet let tilgængeligt og kan derfor bruges til at ajourføre forvaltningens register med oplysninger om virksomhedsetablering og -lukning samt ejerskifte.

7.2.3. Arbejdsgiverkontrolregisteret

Gennem kommunens on-line forbindelse til Kommunedata kan miljøforvaltningen få adgang til Skattevæsenets Arbejdsgiverkontrolregister. Ved indtastning af postnummer og vejnavn kvitterer systemet med de SE- numre og firmanavne, der er registreret på vejen. Registret kan f.eks. bruges i forbindelse med brugerbetalingsregistrering.

7.2.4. Miljøtilsynsregister

I samarbejde med Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen har Kommunekemi etableret Miljøtilsynsregistret. Kommunerne kan her hente information om virksomhedernes bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald via Kommunekemi. Se afsnit 8.10 for nærmere detaljer.

7.3. EDB

Etablering af et større edb-journaliseringssystem kræver en betydelig tidsmæssig investering, og der findes eksempler på, at kommuner er druknet i edb-arbejdet og derfor har måttet nedprioritere tilsynsindsatsen. Afvej derfor nøje fordele og ulemper ved brug - henholdsvis ikke-brug - af edb- journalisering og ved de forskellige software-pakker: Hvordan prioriteres mellem edb og tilsyn, hvor ligger det enkelte værktøjs styrker og svagheder etc.

MIS Miljøinformationssystemet benyttes i større eller mindre målestok i mere end 200 af landets kommuner. MIS giver mulighed for at edb-journalisere alle væsentlige miljørelaterede oplysninger om en virksomhed. Det er vigtigt at det nøje aftale i forvaltningen hvordan data indlægges i programmet, og hvilke MIS-moduler, der skal bruges.

GIS Det nye geografiske informationssystem, GIS er et kortdataprogram. Når GIS sammenkobles med MIS-systemet, vil det være muligt at overskue virksomhedernes geografiske sammenhænge betydeligt nemmere. Man kan eksempelvis se virksomhedernes placering i forhold til omgivelserne på GIS,og samtidig slå op i MIS for at checke støjvilkår. Konstateres en forurening i et vandløb, er det ligeledes muligt hurtigt at få overblik over, hvem der indenfor oplandet udleder stoffer af den givne type.

Egne edb-registre I de kommuner, som har opbygget deres eget edb-register, er systemet typisk etableret ud fra den betragtning, at »da sagsmappen med rapporter og brevveksling under alle omstændigheder skal findes frem, kan edb- registreringen forenkles mest muligt«.

I indkøbet af edb-værktøj holdt MLK-Thisted sig for øje, hvilke problemer og opgaver, det elektroniske værktøj skulle løse. Opgaverne var:

Virksomhedsregister , med navn og adresse, listebetegnelse, kommunenavn (MLK-Thisted arbejder for flere kommuner), evt. godkendelsestidspunkt og antal godkendelser, tilsynsdatoer, tidsfrister, anmeldelse af olie- og kemikalieaffald samt mulighed for korte noteringer.

Udskrift af lister , udtræk af alle virksomheder, der opfylder udtrækskriterierne (overskredet tidsfrist, otte år gl. godkendelse etc.), udtræk til kommunerne.

Udtræk af rapporter , årsstatistik, f.eks. data til den årlige indberetning til Miljøstyrelsen, optælling af virksomheder og virksomhedstyper.

Som konsekvens af disse krav valgte man et almindeligt kartotekssystem. 8. Samarbejdsflader

I arbejdet med at identificere myndigheder og andre aktører, som miljøforvaltningen kan samarbejde med om miljøopgaverne, indgår en afklaring af, hvad et samarbejde kan indebære, og hvilket udbytte der kan forventes af det.

8.1. Amter og kommuner

Samarbejdsfladerne internt i amter og kommuner såvel som mellem disse instanser er særdeles værdifulde for miljøforvaltningerne.

8.1.1. Internt samarbejde i amter og kommuner

Byggeforvaltning og planafdeling Ved løbende kontakt til byggesagsforvaltningen og planafdelingen kan miljø- forvaltningen holde sig orienteret om bygge- og plansager med et potentielt miljømæssigt indhold, f.eks. omlagt kloakering eller ændrede lokalplaner.

I Brøndby Kommune afholder miljøforvaltningen hver fredag møde med byplan-, bygnings- og brandsektionen med behandling af indkomne sager og drøftelse af principielle spørgsmål om koordinering af sagsbehandling i virksomhedssager.

Virksomheder, som er omfattet af anmeldepligt( 1)

,Oplistet i bilag til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedr. anden virksomhed end listevirksomhed.(slut på note), skal anmelde etablering, ændringer og udvidelser til kommunen. I de fleste kommuner samarbejder byggeforvaltning og miljøforvaltning tæt bl.a. om at øge kendskabet til Miljøbeskyttelsesloven hos disse anmeldevirksomheder. Når en virksomhed søger byggetilladelse, tager byggesagsforvaltningen kontakt til miljøforvaltningen.

I forbindelse med Miljøstyrelsens Vejledning om Anmeldebekendtgørelsen, som udkommer sommeren 1995, er der udarbejdet en pjece, som kommunerne kan benytte mhp. at indhente information om en virksomheds produktion.

Midlertidige aktiviteter Det interne samarbejde bør også gælde midlertidige aktiviteter som bygningsnedrivning, bygningsrenovering og etablering af sommertivoli, som ligeledes er omfattet af anmeldepligt.

8.1.2. Samarbejde mellem amter og kommuner

Amter og kommuner deler kompetence på visse forhold omkring a-mærkede listevirksomheders spildevandsudledninger og affaldsbortskaffelse. Dette giver mulighed for samarbejde omkring tilsynsfunktionen.

På affaldsområdet påser kommunalbestyrelsen, at bortskaffelsen af affald sker i overensstemmelse med kommunens anvisninger, samt at affald fra a- mærkede virksomheder bortskaffes korrekt, når affaldet forladervirksomheden. Amtsrådet er tilsyns- og godkendelsesmyndighed for a- mærkede virksomheder, herunder anlæg for oplagring, deponering, behandling, destruktion, genbrug m.v. af affald

Hvidovre Kommune har etableret et samarbejde med Københavns Amt om tilsynet med kommunens tre a-mærkede virksomheder, hvor kommunen er ansvarlig for tilsynet med tilledning af spildevand til kloaknettet. Amt og kommune foretager fælles tilsynsbesøg og drøfter virksomhedernes miljøforhold på periodisk tilbagevendende arbejdsgruppemøder.

Miljøgodkendelser Også andre samarbejdsrelationer kan etableres, f.eks. omkring godkendelse af a-mærkede virksomheder. Indenfor visse brancher kan kommunerne besidde en større viden og erfaring med godkendelse af virksomheder end amterne, ligesom kommunerne kan have et mere indgående kendskab til lokale forhold end amtet. Såfremt kommunen har ressourcer hertil, kan der etableres et samarbejde omkring a-mærkede virksomheders miljøgodkendelse.

Vestsjællands Amt fremsender de fleste udkast til miljøgodkendelser af virksomheder beliggende indenfor Kalundborgs kommunegrænse til alundborg Kommune, hvor tilsynsmedarbejderne gennemgår udkastet og tager en drøftelse med amtet omkring godkendelsen.

Miljøvagt Der kan ligeledes etableres et samarbejde omkring miljøvagtordningerne. Det typiske billede er, at brandvæsenet varetager miljøvagten udenfor normal kontortid (se afsnit 8.3.1). Ved ulykker og uheld kontakter brandvæsenet den tilsynsførende myndighed, som kommer til ulykkesstedet så hurtigt som muligt. Amtets miljøvagthavende vil imidlertid ofte være placeret langt fra et uheldssted, hvorfor en kommunal miljøvagt hurtigere kan komme til stede.

Kalundborg Kommune har etableret en miljø-rådighedsvagt, der ved uheld og ulykker med miljømæssige konsekvenser kan kontaktes udenfor normal kontortid.

8.1.3. Samarbejde mellem nabokommuner og naboamter

Et samarbejde mellem nabokommuner og naboamter kan strække sig fra jævnlige orienteringer om miljøtiltag over enkelte fælles tilsynsaktiviteter til et udbygget samarbejde med miljøklub og fælles tilsynspraksis m.v.

Kalundborgegnens Miljøklub er grundlagt i 1990 af fem kommuner med tilsammen ca. 50.000 indbyggere. Miljøklubben blev dannet med grundlag i egnens store virksomheder, men det var hovedsagelig de mindre virksomheder, som viste interesse for projektet. De større virksomheder er interesseret i at bruge deres ekspertise på milljøområdet til at løfte de mindre virksomheder i kommunen, så også underleverandørerne drejes mod en miljømæssig bedre produktion.

Miljøklubben har 14 medlemmer, der mødes fire gange årligt. Der er nedsat et projektudvalg, som arbejder med vedtagne temaer: temaerne evalueres årligt af hele klubben.

I samarbejdsorganerne kan der f.eks. arrangeres møder, hvor forskellige instanser - såsom BST og politiet - kan orientere om deres arbejdsområder.

Vestegnens Miljøsamarbejde består af otte kommuner, som mødes fire gange årligt. På møderne udveksles erfaringer og belyses forhold af fælles interesse.

Vestegnens Miljøsamarbejde iniviterede Glostrup Politi til at fortælle om deres arbejde og sagsgangen ved overtrædelse af mijløbeskyttelsesloven. Efterfølgende har kommunerne brugt politiet til at vurdere, om en sag kan indbringes for domstolene.

Ensartet regulering Virksomheder, der er beliggende mod en nabokommune, kan have den opfattelse, at nabokommunen er mindre miljømæssigt restriktiv end bopælskommunen. Kommunerne kan samarbejde om at etablere ensartede miljømæssige retningslinier og om at informere virksomhederne om disse.

Kommunerne i Ringkøbing Amt mødes en gang hvert kvartal for at drøfte aktuelle emner. En dagsorden kan se sådan ud:

Tema: Godkendelse/tilsyn med skrothandel/ophugningsanlæg og lignende

1. Hvad er en skrothandel i juridisk forstand, v/NN.

2. Særlige problemstillinger og eksempler på godkendelsesvilkår.

  

    A. Vilkår/krav: Uheld og risikoproblemer:  Samarbejde med  

    virksomhederne:        Udviklingstendenser/branchens troværdighed  

    ?  v/NN.  

    B. Diskussion om »Anmeldelsespligtige virksomheder«: Hvorledes  

    behandles de, og hvor hårdt går man frem i de forskellige  

    kommuner?  

3. Fælleskommunal praksis m.h.t. olie- og kemikalieaffald., v/NN.

4. Potentielle forureningsvirksomheder/ -depoter: Jordkvalitetskriterier, oprydning, konsulenter. v/NN.

Kommunerne i Ringkøbing Amt har desuden udarbejdet en »Liste over alternative modtageanlæg og øvrige virksomheder/ordninger behandlet i dispensationsgruppen for Den Fælleskommunale Modtagestation« med information om de modtageanlæg, som opfylder miljøkravene.

8.1.4. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 86 kan kommunalbestyrelsen bemyndige en miljø- og levnedsmiddelkontrolenhed til at udøve de beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter loven.

Mindre kommuner For mindre kommuners vedkommende kan der gennem en fælleskommunal løsning drages udbytte af MLK-enhedens mere indgående brancekendskab. Desuden kan sådanne ordninger tilgodese behovet for ensartet opgaveløsning på tværs af kommunegrænserne.

Thisted Miljø- og Levnedsmiddelkontrol varetager virksomhedstilsynet for bl.a. Sallingsund Kommune, med hvem følgende aftale er indgået:

---------------------------------------------------------------------

  

 Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden             Sallingsund kommune  

 Ringvej 34                               Udvalget for Teknik og Miljø  

 7700 Thisted  

                              Sallingsund Kommune den 16. oktober 1985  

Med hensyn til Deres skrivelse af 17. juli 1985 skal kommunen hermed overdrage Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden tilsynet med de virksomheder, som fremgår af vedlagte skema.

Efterhånden som der godkendes nye virksomheder, vil tilsynet ligeledes blive overdraget Miljø- og Levnedsmiddel kontrolenheden.

Den ønskede tilsynsfrekvens fremgår af vedlagte skema, og der fastsættes følgende procedure for tilsynets gennemførelse.

1. Efter godkendelse og etablering af en virksomhed eller en udvidelse heraf foretager kommunen og Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden på kommunens foranledning sammen et førstegangstilsyn med henblik på konstatering af, om de stillede vilkår er overholdt.

2. Efterfølgende tilsyn foretages af Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden med en hyppighed, som angivet af kommunen.

Tilsynet foretages uanmeldt.

3. Efter udførelse af et tilsyn meddeler Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden skriftligt kommunen, om der er vilkår, der ikke er overholdt, og om der er væsentlige ændringer i de tilgrundliggende oplysninger i virksomhedens miljøgodkendelse.

4. Kommunen meddeler herefter virksomheden skriftligt påbud om besigtigelse af vilkår, der ikke er overholdt. Kopi af skrivelsen fremsendes til Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden.

5. Når fristen i påbudet er udløbet, foretager Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden fornyet tilsyn, og proceduren efter pkt. 3 følges.

6. Kommunen holder selv tilsynet med, at de vilkår, der skal dokumenteres ved hjælp af analyseresultater, rapporter og lignende fra en virksomhed, bliver overholdt.

7. Kommunen holder Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden underrettet om modtagne målerapporter, meddelelser og lignende, som har stor betydning for tilsynsarbejdet.

---------------------------------------------------------------------

En række MLK/MLC-enheder har etableret ordninger, hvor de tilknyttede kommuner kan rekvirere sagsbehandling og tilsynsbistand i perioder med særlige behov.

Samarbejdet med miljø- og levnedsmiddelkontrolenhederne (eller -centrene) kan have mange udformninger og strække sig fra enkelte udtagninger af prøver til den samlede varetagelse af det kommunale miljøtilsyn. En rækkekommuner lader miljø- og levnedsmiddelkontrolenheden varetage de praktiske tilsyns- og kontrolopgaver, som påhviler kommunen. Kommunalbestyrelsen er dog fortsat ansvarlig for tilsynets omfang og for opfølgning af tilsynet med fornøden håndhævelse.

MLK/MLC kan stå som koordinator for et tværkommunalt samarbejde, f.eks. hvor kommunerne ønsker at spore forskellige forureningskilder indenfor et geografisk område.

Kalundborg Kommune har et fast samarbejde med Holbæk Miljø- og Levnedsmiddelkontrol Center omkring miljøtilsynet. Hvis miljøforvaltningen - f.eks. på grund af personalemangel - ikke har fået gennemført alle planlagte tilsyn, rekvireres bistand fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrol Centret. Medarbejderen fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrol Centret overtager selvstændigt foreliggende sager og tilsyn og indtræder i praksis som ansat i forvaltningen.

8.2. Arbejdsmiljøorienterede instanser

8.2.1. Arbejdstilsynet (At)

Arbejdstilsynet har et nært kendskab til mange virksomheder, og samarbejdsfladerne mellem miljøforvaltningen og arbejdstilsynskredsen kan udnyttes til gensidig fordel.

Samarbejdscirkulære I Samarbejdscirkulærerne( 1)

,Miljøministeriets cirkulære nr. 232 af 6. december 1992 om samarbejde mellem amtsråd og arbejdstilsynskreds og cirkulære nr. 233 af 6. december 1992 om samarbejde mellem kommunalbestyrelse og arbejdstilsynskreds.(slut på note) er der redegjort for en række forhold, som At- kredsen og kommunen eller amtet skal tage i betragtning, når en samarbejds aftale udformes.

Forpligtelser I henhold til cirkulærerne skal kommunalbestyrelsen (eller amtsrådet) i forbindelse med tilsynet:

- oplyse At-kredsen om forhold, der umiddelbart vurderes at have betydning, f.eks. miljøtekniske beskrivelser af produktionsanlæg, forbrug af stoffer og materialer, påbud og forbud:

- tilsende At-kredsen kopi af tilsynsrapporter for tilsyn på virksomheder med fælles berøringsflader, hvor der har været grundlag for påtale, henstilling eller lignende, eller hvor miljømyndigheden umiddelbart vurderer, at der er forhold, der vil medføre påtale fra kredsens side (amtsrådet skal fremsende kopi af alle tilsynsrapporter):

- underrette At-kredsen om forhold, der må formodes at stride mod arbejdsmiljøloven:

- inddrage At-kredsen i sagsbehandling, såfremt der fastsættes vilkår til en virksomhed, som antages at have indflydelse på kredsens område.

- Amtsrådet skal desuden koordinere fællesbesøg på udvalgte virksomheder, bl.a. på nyetablerede virksomheder og virksomheder, der besøges som følge af klager.

Et sådan samarbejde, hvor kommunerne, Arbejdstilsynet, BST og MLK drøfter mulighederne for samarbejde, er etableret indenfor Thisted Miljø- og Levnedsmiddelkontrols tilsynsområde.

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan på tilsyn yde vejledning på kredsens vegne omkring f.eks. støj og kemi. Kredsen underrettes efterfølgende herom. Herudover bør kommunalbestyrelsen og amtsrådet tilstræbe, at der sker en koordination af tilsynsbesøg på virksomheder med fælles be røringsflader, bl.a. for at undgå modsatrettede påbud. Kommunalbestyrelsen skal som en del af den årlige Tilsynsberetning til Miljøstyrelsen redegøre for, hvorledes samarbejdet med At-kredsen er forløbet.

Etablering af et samarbejde mellem amtsråd eller kommune og Arbejdstilsynet giver således mulighed for, at de to instanser gensidigt kan orientere hinanden om iagttagelser, der forekommer henholdsvis miljømæssigt og arbejdsmiljømæssigt interessante. Ligeledes kan de to instanser på virksomhedsbesøg udlevere materiale om den anden instans' tiltag.

Hvidovre Kommune har i fællesskab med tre andre kommuner etableret en samarbejdsaftale med den lokale arbejdstilsynskreds. Arbejdstilsynet informerer kommunen om alle meddelte påbud om luftafkast, og kommunen informerer arbejdstilsynet i tilfælde af, at man på tilsynet støder på arbejdsmiljøbelastende forhold. Amtets kommuner og arbejdstilsynet mødes halvårligt og udveksler tilsynsplaner, hvorved sammenfaldende planer kan føre til samarbejde og fælles tilsyn.

Prioriteringer Der er fordele forbundet med at gennemføre kampagner i et samarbejde mellem kommune/amt og Arbejdstilsynet. Imidlertid prioriterer instanserne ikke altid virksomhederne på samme måde, hvorfor koordinering af opgaverne på visse områder kan være vanskelig. Arbejdstilsynet kan ifølge arbejdsmiljøloven ikke give henstillinger, men kun påbud.

Ulfborg-Vemb Kommune har et udbytterigt samarbejde med Arbejdstilsynet. Hvis der på tilsynet konstateres dårligt arbejdsmiljø, afbryder den tilsynsførende tilsynet og genoptager det en anden dag i samarbejde med At. Typisk tages At med på tilsyn, hvis der er noget galt med luftafkast i forbindelse med lak, opløsningsmidler og svejserøg - så er der typisk også noget galt med arbejdsmiljøet.

Virksomhedsregister På lige fod med forvaltningens register over virksomhederne har At-kredsen et lignende register, hvorfor der kan udveksles information herimellem.

Fælles tilsynsområder

Tilsynsmyndighederne og Arbejdstilsynet har følgende sammenfaldende tilsynsområder:

Luftforurening På ventilationsområdet er der ofte overlap af tilsynsområder.

Støj Inden tilsynsmyndigheden giver påbud på støjområdet, tages der for at undgå vilkårskonflikter kontakt til Arbejdstilsynet.

Spildevand Her kan det være nødvendigt at kende Arbejdstilsynets krav vedr. f.eks. recirkulation af spildevand.

Affald Har virksomheden store mængder affald, som den prøver at reducere, nedbringe eller oplagre, kan arbejdsmiljøbetragtninger om sundhedsfare blive aktuelle.

Renere teknologi Hvor kommunen samarbejder med en virksomhed om at indføre renere teknologi, inddrages Arbejdstilsynet for at afdække eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

8.2.2 Bedriftssundhedstjenesten

Bedriftssundhedstjenesten, BST, fungerer primært som virksomhedsrådgiver på arbejdsmiljøområdet, men giver også medlemmerne mulighed for at tilmelde sig rådgivning på det »nære ydre miljø«.

Tilmeldepligt I bilaget til BST-bekendtgørelsen er listet de brancher og områder, som er omfattet af pligten til at oprette eller tilmelde sig BST. Listen dækker en stor del af de virksomheder, som er omfattet af anmeldelses- eller godkendelsespligt.

De enkelte BST'er rækker størrelsesmæssigt fra at dække en virksomhed til BST-centre på tværs af flere kommuner. Kommunen kan fra BST rekvirere en liste over medlemmerne af den pågældende BST. Der findes ingen central organisering af BST.

Miljøforvaltningen kan ved kontakt til den lokale BST indlede et samarbejde omkring informationsudveksling, møder og fælles aktiviteter. Størst samarbejdsflader vil der være med de BST'er, som opererer indenfor miljøområdet, men der vil under alle omstændigheder kunne udveksles information om virksomheders etablering og produktionsændringer, ligesom BST ligger inde med detaljeret produktionsteknisk information.

På baggrund af et godt og voksende samarbejde mellem BST og Kolding Kommune blev der i fællesskab taget initiativ til en tættere kontakt. De tilsynsførende fra kommunen besøgte den lokale BST, hvor de blev vist rundt og præsenteret for BST- medarbejderne og deres arbejdsområder. Tilsvarende fortalte de tilsynsførende fra kommunen BST-medarbejderne om deres arbejdsfunktioner.

8.3. Andre myndigheder

8.3.1. Brandmyndighed

Brandvæsenet varetager typisk funktionen som akut miljøvagt udenfor normal kontorarbejdstid. På baggrund af en besigtigelse af skader ved uheld og ulykker, kan brandinspektøren tilkalde de kommunale eller amtslige myndigheder. Man bør sikre sig, at uheld bliver dokumenteret gennem en politianmeldelse.

Farsø kommunes miljømedarbejder varetager ligeledes funktionen som beredskabshavende i kommunen. Den tilsynsførende oplyser tydeligt den skadelidte om, hvornår han aftræder fra beredskabsfunktionen og overgår til miljøtilsyns funktionen.

Statens Brandinspektion har udarbejdet »Retningslinier for eftersyn af brandfarlige bygninger m.v«, hvori er der er opstillet retningslinjer for hyppigheden af eftersyn af brandfarlige bygninger m.v.

8.3.2. Politiet

Politiet er en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med kontrol af overholdelse af påbud og forbud( 1)

,Se Håndhævelsesvejledningen, vejledning nr. 12/1992 om Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, vedr. procedurer for anmeldelse, efterforskning og tiltalerejsning.(slut på note).

Ved et møde mellem kommune, amt, politi og brandvæsen kan arbejdsopgaverne i forbindelse med kontrol, uheld, miljøvagt m.v. drøftes og fordeles. Politiet kan orientere om krav til dokumentation for overskredne påbud m.v.

Brøndby Kommune har et godt samarbejde med politiet, med hvem gennemgangen af en potentiel sag forløber således:

- Sagsresume med kollega i forvaltningen:

- Henvendelse til politiet inden en anmeldelse indgives officielt. Det debatteres, om der er beviser, om sagen er juridisk holdbar, om påbudene holder, og om der er varslet korrekt:

- Opfølgning fra politiet, hvis ovennævnte forhold er tilfredsstillende.

Politiet kan bidrage med information om bevisførelse m.v. I en sag i Kalundborg Kommune havde en vognmand - efter gentagne gange at have overtrådt et vilkår om parkering/standsning - fået forbud mod at henstille sine lastbiler udendørs på virksomhedens areal. Forvaltningen fotograferede parkerede biler og anmeldte vogn manden. De enkeltstående fotos var imidlertid ikke tilstrækkelige som bevismateriale, idet politiet krævede fotos i et tidsforløb, der kunne dokumentere parkering og ikke blot ophold.

Ulovligheder Er der mistanke om, at der på en virksomhed foregår ulovlige forhold, f.eks. kabelafbrænding, kan der rettes henvendelse til politiet om at tage med på tilsynsbesøget.

Hunde Er der hunde på en virksomhed, skal den tilsynsførende naturligvis ikke sætte sin førlighed på spil for at komme på tilsyn. Her kan det være en god ide at tilkalde politiet, som kan skaffe adgang til produktionsområdet.

8.3.3. Miljøstyrelsen

I pjecen »Hvem, Hvad og Hvor i Miljøstyrelsen« beskrives kortfattet de enkelte kontorers ansvarsområde. Pjecen fås gratis ved henvendelse til Miljøstyrelsens Information.

Miljøstyrelsen udarbejder bl.a. bekendtgørelser, vejledninger og cirkulærer og rådgiver omkring anvendelse og fortolkning af konkrete bestemmelser.

8.4. Embedslægen

Embedslægeinstitutionen (i København Stadsdyrlægen) rådgiver de amtslige og kommunale myndigheder i bl.a. hygiejniske og miljømæssige forhold. Embedslægen kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i Lov om Miljøbeskyttelse, kapitel 5, og orienteres derfor om alle godkendelser af forurenende virksomheder.

Den løbende kontakt med amternes og kommunernes tekniske forvaltninger betyder, at embedslægeinstitutionen er vel orienteret om de krav, der stilles til virksomhederne. Embedslægens opmærksomhed er især rettet mod vandforurening (drikke- og badevand), luftforurening, lugtulemper, støj og jordforurening. Der ydes jævnlig rådgivning i sager vedrørende virksomheder, som udleder særlig sundhedsskadelige stoffer, ved klager fra omboende, eller hvor virksomheden er uhensigtsmæssigt placeret i forhold til boligområder.

Fælles tilsyn I enkelte tilfælde, hvor en virksomhed rummer risiko for sundhedsproblemer eller giver anledning til væsentlige ulemper for de omboende, kan embedslægen eventuelt anmodes om at deltage i tilsynsbesøg. De fælles indtryk herfra vil ofte være nyttige ved den senere drøftelse af eventuelle påbud om afhjælpende foranstaltninger. Embedslægens medvirken kan også være stimuleret af beboerklager rettet til embedslægeinstitutionen eller af driftsuheld, hvor der er behov for vurdering af de mulige sundhedsvirkninger.

I tilfælde, hvor der skønnes at være tale om overhængende alvorlig fare for sundheden (lovens § 70), bør embedslægeinstitutionen under alle omstændigheder kontaktes.

8.5. Kommunekemi, modtagestationer og -pladser

Olie- og kemikalieaffald( 1)

,Som olie- og kemikalieaffald defineres affald, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald. Se også Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1991 vedr. olie- og kemikalieaffald.(slut på note) skal afleveres til de anlæg og/eller indsamlingsordninger, som kommunalbestyrelsen anviser. Svarende hertil har kommunalbestyrelsen pligt til at modtage olie- og kemikalieaffald. Størstedelen af olie- og kemikalieaffaldet bortskaffes via modtagestationer og modtagepladser til Kommunekemi.

Kalundborg henviser olie- og kemikalieaffald fra alle virksomheder, der ikke har dispensation fra afleveringspligten, til modtagepladsen. Virksomheden kan få affaldet afhentet og korrekt pakket af personalet fra modtagepladsen. Derved sikres, at alle regler om sortering, emballering og transport af affaldet overholdes, hvilket reelt kan betyde en besparelse for virksomhederne.

Forvaltningen orienterer modtagepladsen om al registreret olie- og kemikalieaffald, og med opsøgende aktivitet sikrer pladsens personale, at olie- og kemikalieaffaldet bortskaffes kontrolleret.

Modtagepladser og -stationer Gennem anvisning til den lokale modtageplads for olie- og kemikalieaffald kan miljøforvaltningen sikre korrekt bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald fra såvel borgere som virksomheder.

Kolding Kommune udleverer et skema til virksomheden, hvor den skal anmelde forventede årlige mængder olie- og kemikalieaffald. Når året er omme, eller ved næste tilsyn, sammenstilles den skønnede mængde med den faktiske mængde, som er indleveret til modtagestationen.

- En væsentlig forøgelse af mængden indikerer, at virksomheden har øget eller ændret produktionen, mens

- En reduktion i mængden indikerer, at produktionen er reduceret eller omlagt til renere teknologi, at der foregår en ophobning af affaldet, eller at affaldet er afleveret til en anden modtager.

En ændring i olie- og kemikalieaffaldsmængden bliver fulgt op med tilsyn.

I Ulfborg-Vemb Kommune kan alle virksomheder undtagen listevirksomheder gratis aflevere op til 150 kg. olie- og kemikalieaffald om året.

Flere kommuner har aftaler med en modtagestation om at tømme benzin/olieud skiller. Kolding Kommune har udvidet dette samarbejde med en mundtlig aftale om, at tømningspersonalet meddeler forvaltningen, når de bemærker uregelmæssig heder ved en virksomhed.

8.5.1. Miljøtilsynsregistret

Kommunekemi a/s, Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen har i fællesskab etableret et EDB-register på Kommunekemi - det såkaldte Miljøtilsynsregister. Registret er i princippet en samkøring af Kommunekemi's kunderegister og virksomhederne fra udvalgte brancher (hvor der sandsynligvis forekommer olie- og kemikalieaffald) i Det Centrale Erhvervsregister.

I forbindelse med bortskaffelsen af olie- og kemikalieaffald har de fleste af landets kommuner etableret et informationssamarbejde med Kommunekemi. Kommunen skal oplyse Kommunekemi om væsentlige ændringer i det lokale erhvervslivs produktion af olie- og kemikalieaffald, og Kommunekemi fremsender en gang årligt en oversigt over de virksomheder, der har leveret olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi indenfor det seneste år.

Data Kommunekemi kan levere data på diskette eller på papir med information om:

- Firmanavn + tlf. nr.:

- Kommunens registreringsnummer for virksomheden:

- Indleveret mængde i kg:

- Registrering efter kemikalieaffaldskortnummer eller efter Kommunekemi's affaldsgrupper og kemikalieaffaldskort:

- Dato for aflevering af affaldet.

De data, der leveres på diskette, er formateret til anvendelse i Kommunedatas MIS-system, men kan ligeledes anvendes i et databaseprogram. Som ved data fra Det Centrale Erhvervsregister (se afsnit 7.2.1.) skal man være opmærksom på hvilke separatorer, der adskiller de enkelte poster i datafilen.

Miljøforvaltningen kan anvende registret til at identificere virksomheder, der har afleveret en stigende mængde olie- og kemikalieaffald: dette kan typisk ses som et tegn på øget produktion. Ligeledes kan registret belyse, om virksomhederne afleverer de mængder olie- og kemikalieaffald, der registreres af Modtageplads eller forvaltning.

8.6. Organisationer, foreninger m.v.

8.6.1. Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne

Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, FMK, blev stiftet i 1986 og har størstedelen af landets tilsynsførende som medlemmer. Alle kommunale ansatte, der arbejder med miljøbeskyttelsesloven, kan optages i foreningen.

Formål Et af foreningens formål er at fremme kontakten medlemmerne imellem til gavn for en ensartet, saglig og miljømæssig forsvarlig administration af miljø lovene. Dette udmøntes bl.a. i afholdelse af otte faglige temadage om året, hvor et aktuelt emne tages op til debat.

Der er i tilknytning til foreningen etableret 12 arbejdsgrupper med hver sit emne. Hvert emne administreres af en koordinator, der fungerer som et videnscenter for andre kommunale medarbejdere. Der kan trækkes på koordinatorerne f.eks. når der i tilsynet opstår faglige spørgsmål indenfor gruppens interesseområde.

Foreningen afholder årligt et fagligt seminar, hvor nye retningslinier i miljøpolitikken præsenteres, og hvor der udveksles erfaringer i interessegrupperne.

FMK's blad KVIK bringer artikler om sager, som er principielle i sin art. FMK kan levere en liste over temaer, der er blevet behandlet i bladet, således at interesserede kan finde information om konkrete emner.

8.6.2. Dansk Amtsvandforening

Dansk Amtsvandforening, DAVID, blev stiftet i 1955 og har ca. 700 medlemmer. Alle amtslige ansatte, som arbejder med miljøopgaver, kan optages i foreningen.

Formål DAVID har bl.a. til formål at udvikle medlemmernes faglige viden og den kollegiale kontakt. Dette søges imødekommet ved at afvikle 20-25 temamøderårligt. DAVID arrangerer desuden temadage, hvor et aktuelt emne tages op. DAVIDs blad DAVID bringer artikler med mødereferater og indlæg fra ansatte i amterne.

8.6.3. Brancheorganisationer

Før et tilsyn kan det være udbytterigt at tage kontakt til en central brancheorganisation, som ofte ligger inde med oplysninger om ny teknologi og processkemaer for en typisk produktion.

Lokalt Såfremt en branche i kommunen melder ud, at den har problemer med (evt. forståelsen af) miljøreguleringen, kan forvaltningen stille sig til rådighed en eftermiddag for information til branchen. Denne service kan nedsætte antallet af påbud eller indskærpelser, der udelukkende beror på misforståelser, ligesom forvaltningens rolle som servicepartner overfor virksomhederne understreges.

8.6.4. Teknologisk Informations Center

De Teknologiske Informations Centre, TIC, vejleder virksomheder i alle forhold, der har interesse for en produktionsvirksomhed. TIC's målgruppe er virksomheder under 50 ansatte, for hvem vejledningen er gratis.

Kommunerne kan henvise virksomheder til det lokale TIC-center, som yder rådgivning om myndighedsforhold, private konsulenter m.v. Personalet på TIC er generalister og har ingen særlig ekspertise på miljøområdet, men kan orientere bredt på en række andre områder.

Vejledninger og orienteringer

Emissioner

Ekstern støj fra virksomheder, vejl. nr. 5/1984.

Måling af ekstern støj fra virksomheder, vejl. nr. 6/1984.

Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejl. nr. 4/1985.

Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, vejl. nr. 6/1990.

Olie- og kemikalieaffald, vejl. nr. 1/1991.

Begrænsing af forurening fra forbrændingsanlæg, vejl. nr. 2/1992.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder, vejl. nr. 5/1993.

Bortskaffelse, planlægning og registrering af affald, vejl. nr. 4/1994.

Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg, vejl. nr.6/1994.

Krav til orienterende støjmålinger, som indgår i miljøsagsbehandling. Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, 1988.

Brancher

Flyvepladser og lufthavne, vejl. nr. 2/1988.

Overfladebehandling af skibe, vejl. nr. 3/1991.

Retningslinier for grovvarebranchen, vejl. nr.4/1991.

Generel branchevejledning for forurenede grunde, vejl. nr.3/1992.

Branchevejledning for forurenede træimpræneringsgrunde, vejl. nr.4/1992.

Branchevejledning for forurenede garverigrunde, vejl. nr.5/1992.

Branchevejledning for forurenede tjære/asfaltgrunde, vejl. nr. 6/1992.

Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche, vejl. nr. 11/1992.

Brancheorientering for varmforzinkningsindustrien, orient. nr. 3/1993.

Brancheorientering for autoophugningsbranchen, orient. nr. 5/1993.

Brancheorientering for galvanoindustrien, orient. nr. 6/1993.

Generelle retningslininer

Industrielle forureningsundersøgelser, orient. nr. 7/1989.

Pligter ved risikobetonede aktiviteter, vejl. nr. 4/1990.

Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde, orient. nr. 6/1992.

Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, vejl. nr. 12/1992.

Godkendelse af listevirksomheder, vejl. nr. 3/1993.

Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner, vejl. nr. 6/1993.

Der henvises til Miljøministeriets Lovregister, som udkommer en gang årligt med en opdateret oversigt over love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Adresseliste

Kommunen kan udvide listen, så den indeholder de relevante kontaktfladers telefonnummer, adresser, kontaktpersoner m.v.

Amtsrådsforeningen i Danmark

Landemærket 10

Postboks 1144

1010 København K

Tlf.: 33 91 21 61

Dafolo A/S

Ved Stranden 16

1061 København K

Tlf.: 33 15 77 77

Danmarks Statistik

Sejrøgade 11

2100 København Ø

Tlf.: 39 17 39 17 - direkte til Erhvervsregistret: 39 17 36 31

Dansk Amtsvandingeniørforening (DAVID)

Aarhus amt

Lyseng Alle 1

8270 Højbjerg

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Kampmannsgade 1

1604 København V

Tlf.: 33 32 66 10

Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne (FMK)

Postboks 115

4690 Haslev

Kommunekemi a/s

5800 Nyborg

Tlf.: 65 31 12 44

Kommunernes Landsforening

Gyldenløvesgade 11

1600 København V

Tlf.: 33 12 27 88

BILAG

  

                                                              Bilag 1  

      Eksempel på tilsynsskema for virksomhedsregistrering (Roskilde)  

                      VIRKSOMHEDSREGISTRERING  

                      J.nr.............Reg.nr.........................  

  1. Administrative oplysninger om virksomheden  

 Virksomhedens navn..................Tlf.nr...........................  

 Adresse..............................................................  

 Ejers navn..........................Tlf.nr...........................  

 BBR-identitet......................ISIC kode.........................  

 Koordinat...........................Plan nr.............Zone.........  

 Matrikel nr. og betegnelse...........................................  

 Kontaktperson vedr. miljøforhold  

 Navn................................Tlf..............................  

                                     Tlf. udenfor arbejdstid..........  

 Navn................................Tlf..............................  

                                     Tlf. udenfor arbejdstid..........  

 Er virksomheden eller del deraf kap. 5-godkendt ja/nej, dato.........  

 Listetype - primær..................sekundær.........................  

 Hvis kun dele af produktionen er kap. 5-godkendt - hvilke............  

 .....................................................................  

  2. Kort beskrivelse af virksomheden  

 Antal ansatte................Heraf funktionærer......................  

 Matr.udstrækning.............Overdækket areal........................  

                              Produktionsareal........................  

 Driftstidspunkter  

 Hverdage..........................Weekend............................  

 Årsvariationer.......................................................  

 Hvornår er virksomheden startet på nuværende adresse?................  

 Har virksomheden været lokaliseret andetsteds ? Hvis ja, hvor........  

 .....................................................................  

  1.1 Virksomhedens lokalisering  

 Oversigtskort, f.eks. 1 : 4.000  

 Foto af virksomheden  

  1.2 Virksomhedens produktion, ordre/lagerproduktion  

  1.3 Procesbeskrivelse - incl. flowdiagram  

  1.4 Anvendte råstoffer  i virksomheden (type/handelsnavn, mængder  

    samt angivelse af deres anvendelse i produktionsprocessen)  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

  1.5 Anvendte hjælpestoffer  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

 Navn/type.........................mængde.............................  

 Anvendelse...........................................................  

  1.6 Maskinpark (art, fabrikation og anvendelse)  

  1.7 Øvrige fastanlæg (udsugningsanlæg, filtre m.m.)  

 Har virksomheden planer om produktionsændringer ?  

 .....................................................................  

 .....................................................................  

 Virksomhedens omsætning  

 ---------------------------------------------------------------------  

      19--         19--          19--          19--          19-  

 Kr.  

 ---------------------------------------------------------------------  

  3. Oplysninger vedr. virksomheden og dennes påvirkning af det ydre  

    miljø  

  3.1.Støjkilder                               Markering på detailkort  

 . . Kompressor.......................................................  

 . . Luftværktøj......................................................  

 . . Håndværktøj......................................................  

 . . Motorer..........................................................  

 . . Intern trafik....................................................  

 . . Ekstern trafik...................................................  

 . . Ventilation......................................................  

 . . Andet............................................................  

 . . Andet............................................................  

 . . Andet............................................................  

 . . Andet............................................................  

 Forekommer der arbejde udendørs, hvilket ?...........................  

 .....................................................................  

  3.2 Støjdæmpende foranstaltninger            Markering på detailkort  

 Hvilke ?.............................................................  

 .....................................................................  

 Noter til 3.2........................................................  

 .....................................................................  

  3.3 Luftemission                             Markering på detailkort  

 Har virksomheden eget fyringsanlæg til produktion af: A, procesvarme  

    og B, rumvarmning ? ja/nej  

                    A    B  

 Gas fyr         ............         Effekt..........................  

 Oliefyr         ............         Effekt..........................  

 Spildoliefyr    ............         Effekt..........................  

 Træaffaldsfyr   ............         Effekt..........................  

 Andet           ............         Effekt..........................  

 Har virksomheden planer om større ændringer på energiområdet ?.......  

 .....................................................................  

 .....................................................................  

 Har virksomheden varmegenvindingsanlæg ?.............................  

 .....................................................................  

 .....................................................................  

 Bemærkninger til virksomhedens energiproduktion......................  

 .....................................................................  

 .....................................................................  

 .....................................................................  

  3.4. Afkast til luften              Markering på detailkort (afkast)  

 Støv        Art......................................................  

 Udstødningsgasser....................................................  

 Opløsningsmidler        Hvilke.......................................  

 Anden gasform emission  Hvilke.......................................  

 Lugt        Lugtkvalitet.............................................  

 Lugt        Lugtkvalitet.............................................  

  3.5 Luftrenseanordninger  

 Hvilke...............................................................  

 Hvilke...............................................................  

 Hvilke...............................................................  

  4. Spildevand  

 Har virksomheden tilslutningstilladelse jf. mbl. kap 4? Hvis ja, dato  

 Iflg. tilladelsen må der årligt afledes..............................  

 Vandforsyning........................................................  

 Spildevandsproduktion  

 ---------------------------------------------------------------------  

    Årstal            Vandforbrug            Spildevandsmængde  

 ---------------------------------------------------------------------  

 19                              (m3)/år                       (m3)/år  

 19                              (m3)/år                       (m3)/år  

 19                              (m3)/år                       (m3)/år  

 19                              (m3)/år                       (m3)/år  

 19                              (m3)/år                       (m3)/år  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Spildevandstype og procentvis fordeling af den samlede  

    spildevandsproduktion  

 ---------------------------------------------------------------------  

                            19--      19--      19--      19--     19-  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Sanitetsspildevand    %  

 Kølevand              %  

 Processpildevand      %  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Afledes spildevandet jævnt ja/nej ? Især kl..........................  

 Bemærkninger i forbindelse med spildevandsafledning..................  

 .....................................................................  

 .....................................................................  

  4.1 Særlige miljøanlæg til rensning af spildevand  

 Olie-/benzinudskiller...Antal... Har udskilleren overløbsalarm ja/nej  

 Hvor tit foretages tømning.......og af hvem..........................  

 Fedtudskiller...........Antal....Har udskilleren overløbsalarm ja/nej  

 Hvor tit foretages tømning.......og af hvem..........................  

 Andet rensesystem.......Hvilket......................................  

 .....................................................................  

 .....................................................................  

 Betaler virksomheden særbidrag i forbindelse med afledning af  

 spildevand ?  

 ---------------------------------------------------------------------  

               19--        19--        19--        19--        19-  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Særbidrag  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Har virksomheden vandrecirkulationsanlæg ?...........................  

 Hvor meget vand recirkuleres årligt ?................................  

  5. Virksomhedens oplag   Vedr. oplagets placering se detailkort.....  

 Olieoplag..........       Normal mængde..............................  

 Kemikalieoplag.....       Normal mængde..............................  

 Stoffer.......................Emballeringsform.......................  

 Stoffer.......................Emballeringsform.......................  

 Stoffer.......................Emballeringsform.......................  

 Stoffer.......................Emballeringsform.......................  

 Stoffer.......................Emballeringsform.......................  

 Stoffer.......................Emballeringsform.......................  

  5.1 Virksomhedens affald  

 Er virksomheden anmeldt til kommunen som olie-/kemikalieaffalds-  

 leverandør ? ja/nej  

 I hvilke mængder?  

 ---------------------------------------------------------------------  

                     19--      19--       19--       19--       19-  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Olieaffald  

 Kemikalieaffald  

 Andet affald KK  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Affald der ikke bortskaffes ved alm. dagrenovation  

 Hvilket ?  

 Brændbart............................................................  

 .....................................................................  

 Ca. hvor mange tons årligt?..........................................  

 Ubrændbart...........................................................  

 .....................................................................  

 Ca. hvor mange tons årligt ?.........................................  

  Frasortering af genanvendelige materialer  

                 mængde                         modtager/afhenter  

 Papir og pap.........................................................  

 Glas.................................................................  

 Metal(type)..........................................................  

 Plast(type)..........................................................  

 Andet................................................................  

 Andet................................................................  

 Andet................................................................  

 Andet................................................................  

 (skal også udfyldes selv om der ikke foregår frasortering mhp.  

 genanvendelse)  

                                                              Bilag 2  

                    Eksempel på tilsynsskema for malekabine (Brøndby)  

 ---------------------------------------------------------------------  

                      OPLYSNINGER OM MALERKABINE  

                HOS  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Råvareforbrug og   Det årlige forbrug af maling:            ... kg/år  

 Affaldsproduktion  Procentvis indhold af opløsningsmidler:  ... %  

                    Det årlige forbrug af fortynder:         ... kg/år  

                    (Arbejdshygiejniske datablade for  

                    malinger og fortyn der skal vedlægges)  

                    Årlig mængde malings- og fortynderaffald:... kg/år  

                    Max. kapacitet pr. time til forbrug  

                    af opløsningsmidler:                   ... kg/time  

 ---------------------------------------------------------------------  

                    Kabinens drifttimer pr. måned:        ... timer/md  

 Driftstid          Kabinens maksimale daglige drifttimer:...timer/dag  

 ---------------------------------------------------------------------  

                    Kabinens afkasthøjde:               ... m over tag  

 Afkast             Afgangsrørets diameter:                  ... cm  

                    Hastigheden i afkastet ved mindste  

                    praktiske belastning af  

                    udsugningsanlægget:                      ... m/s  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Filtre             Er filtrene våd- eller tørfiltre?    ... (våd/tør)  

                    Filtrenes udskilningsgrad:                   ... %  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Ventilation        Udsugningens kapacitet:                  ...(m3)/h  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Oplag              Det maximale oplag af maling og fortynder:  ... kg  

                    Heraf malings- og fortynderaffald:          ... kg  

                    --------------------------------------------------  

                    Beskrivelse af oplagsforhold:  

                    (udendørs/indendørs, befæstet/ubefæstet areal,  

                    skur/halvtag):  

                    ..............................................  

                    ..............................................  

                    ..............................................  

 -----------------------------------------------------------------  

                                                          Bilag 3  

                  Eksempel på tilsynsskema for anmeldelse af olie-  

                                      og kemikalieaffald (Brøndby)  

 -----------------------------------------------------------------  

              ANMELDELSE AF OLIE- OG KEMIKALIEAFFALD  

                     FRA AUTOVÆRKSTEDER M.M.  

 -----------------------------------------------------------------  

  Indsendes til:  

    Brøndby Kommune             Navn: ..............................  

    Teknisk Forvaltning  

    Miljøsektionen              Adresse: ...........................  

    Park Alle 160  

    2605 Brøndby - 4328 2442    2605 Brøndby  

 -------------------------------------------------------------------  

      TYPE              MÆNGDE/ÅR    TRANSPORTØR      MODTAGER  

 -------------------------------------------------------------------  

 Spildolie                   liter      VEGA      VEGA-Modtagecenter  

 Gear-/hydraulik-/smøreolie  liter  

 Oliefiltre                     kg  

 Køle-/bremsevæske           liter  

 Vand fra bremsevasker       liter  

 Malingsaffald incl.  

 spraydåser                     kg  

 Organiske opløsningsmidler: liter  

 Slibestøv/malingsfiltre        kg  

 Akkumulatorer:                stk  

 Bremseklodser/koblingsnav:     kg  

 Olie-/benzinudskilleraffald:liter      VEGA    VEGA-modtagecenter  

                        Antal tøminger:  

 ---------------------------------------------------------------------  

 .....................................................................  

             (Dato)          (Stempel og underskrift)  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                                              Bilag 4  

           Eksempel på tilsynsskema for autoværksteder (Ulfborg-Vemb)  

                                   ULFBORG-VEMB KOMMUNE  

                                  Teknik og miljøforvaltningen  

                                  Tingvej 5, 6990 Ulfborg  

                                  Telefon nr. 97 49 15 55  

 ---------------------------------------------------------------------  

                      A U T O V Æ R K S T E D E R  

                 tilsyn i følge miljøbeskyttelsesloven  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Tilsynsmyndighed                     ................................  

 Dato / initialer                     ................................  

 Til stede (virksomhed)               ................................  

 Til stede (teknik og miljø)          ................................  

 Virksomhedens navn                   ................................  

 Virksomhedens adresse                ................................  

 Ansvarlig indehaver/administrator    ................................  

 Eventuel lejer                       ................................  

 Kontaktperson                        ................................  

 Telefon nr.                          ................................  

 Områdestatus                         ................................  

 Afstand til anden områdestatus       .......................... meter  

 Afstand til nabobebyggelse og skel   .......................... meter  

 Lovmæssig status                     ................................  

 Antal ansatte                        ................................  

 Driftstid                            ................................  

 Antal lifte                          ................................  

 Antal biler pr. år                   ................................  

 Antal udsug fra værksted             ................................  

 ---------------------------------------------------------------------  

  1. Virksomhedens aktiviteter.   Etablering/dato     Udvidelse/dato  

 -- autoreparationsværksted       ....................................  

 -- karosseriværksted             ....................................  

 -- automatvask                   ....................................  

 -- benzinsalg                    ....................................  

 -- undervognsbehandling          ....................................  

 -- autolakering                  ....................................  

 -- bilsalg                       ....................................  

 -- andet                         ....................................  

    Bemærkninger......................................................  

 .....................................................................  

 ---------------------------------------------------------------------  

  2. Råvareindkøb pr. år.  

 Maling                 ..............................................  

 Cellulose              ..............................................  

 Opløsningsmidler       ..............................................  

 Olie                   ..............................................  

 Oliefiltre             ..............................................  

 Undervognsolie/type    ..............................................  

 Kølervæske             ..............................................  

 Motorrens              ..............................................  

 Bremsevæske            ..............................................  

 Batterier              ..............................................  

 Bremseklodser          ..............................................  

 Andet                  ..............................................  

 Andet                  ..............................................  

 Andet                  ..............................................  

   Bemærkninger.......................................................  

 .....................................................................  

 .....................................................................  

 ---------------------------------------------------------------------  

  3. Spildevand.  

 Sanitært spildevand    ..............................................  

 Proces-spildevand      ..............................................  

 Afløbsinstallationer   ..............................................  

 Olieudskiller          ..............................................  

 Bemærkninger           ..............................................  

                        ..............................................  

 ---------------------------------------------------------------------  

  4. Autolakering /undervognsbehandling.  

 Maximalt forbrug af opløsningsmidler        .....................kg/h  

                                             ....................kg/år  

 Type sprøjtekabine    ...............................................  

 Filter                ...............................................  

                       ...............................................  

 Ventilation (kapacitet, afkast):    ...........................(m3)/h  

                                     ................meter over terræn  

                                     ................meter over tagryg  

     lak/fortynder    %opløsningsmiddel    mal-kode    leverandør  

 .....................................................................  

 .....................................................................  

 Affedtning:  ........................................................  

 .....................................................................  

 ---------------------------------------------------------------------  

  5. Støjende aktiviteter.  

 Slibning /karosseriarbejde    .......................................  

 Højtryksspuling               .......................................  

 Kompressor                    .......................................  

 Autovask/tørring              .......................................  

 Andet                         .......................................  

 Andet                         .......................................  

 Vurdering                     .......................................  

 ---------------------------------------------------------------------  

  6. Tankanlæg     ...................................................  

                   ...................................................  

 ---------------------------------------------------------------------  

  7. Luftforurening  

 Svejserøg             ...............................................  

 Slibestøv             ...............................................  

 Udstødningsgas        ...............................................  

 Udsug fra rensebar    ...............................................  

 Lakering              ...............................................  

 Undervognsbehandling  ...............................................  

 Fyr                   ...............................................  

 LUFTAFKAST                          S 1        S 2         S 3  

 højde over tag  (meter)         .....................................  

 diameter                        .....................................  

 jethætte                        .....................................  

 udsugningskapacitet (m3/h)      .....................................  

 rensningsforanstaltninger       .....................................  

 max. afkast - org.opl.midler/h  .....................................  

 max afkast - støv/h             .....................................  

 taghøjde                        .....................................  

 højdetillæg                     .....................................  

 Bemærkninger          ...............................................  

                       ...............................................  

 FYRINGSANLÆG                F 1          F 2            F 3  

 type / brændstof      ...............................................  

 indfyringseffekt      ...............................................  

 skorstenshøjde        ...............................................  

 sidste eftersyn       ...............................................  

 sodtal                ...............................................  

 CO%                   ...............................................  

 Afbrændingstønde      ...............................................  

 Bemærkninger          ...............................................  

                       ...............................................  

 ---------------------------------------------------------------------  

  8. Olie- og kemikalieaffald.  

 AFFALDSSKEMA       Opbevaring  Sortering  Årsforbrug  Afleveringssted  

                                                        KK   UM   AA  

 ---------------------------------------------------------------------  

 motorolie  

 gearolie m.v.  

 bremsevæske  

 kølervæske  

 bremsevaskervand  

 rensevæske  

 batterisyre  

 batterier  

 oliefiltre  

 brændstoffiltre  

 luftfiltre  

 bremsebakker  

 bremseklodser  

 twist m.m.  

 genbrugsklude  

 savsmuld/granulat  

 spray-/malingsdåser  

 smørefedt  

 farve og lak  

 opløsningsmidler  

 jern  

 glas  

 dæk  

 ---------------------------------------------------------------------  

 KK - KommuneKemi. UM - Ulfborg genbrugsplads. AA - andet godk. firma.  

 Årsforbrug  S - skønnet,   R - reelt  

 Affaldspladsens beskaffenhed.........................................  

                                     Ulfborg den......................  

 .....................................................................  

         tilsynsførende                 ejer/kontaktperson  

    Underskriften bekræfter, at tilsynsskemaerne er udfyldt korrekt.  

                                                              Bilag 5  

         Eksempel på tilsynsrapport udformet som miljøteknisk rapport  

                                                            (Brøndby)  

  Miljøsektionen  

  JR/JM  - Den 21. juli 1995  

                          TILSYNSRAPPORT  

                         METALINDUSTRI A/S  

                           INDUSTRIGADE 1  

                            2605 BRØNDBY  

 Miljøtilsynet blev foretaget den 4. august 1994, som  

    førstegangstilsyn primært med henblik på kontrol af olie- og  

    kemikalieoplag og emissioner fra virksomheden.  

 Ved tilsynet deltog:   Jess Pallesen (JP)        Metalindustri A/S  

                        Jeff Rasmussen (JR)       Brøndby kommunes  

                                                  miljøsektion  

Indledning

Virksomheden Metalindustri er etableret i Brøndby i ca. 1960. Virksomheden flyttede til den nuværende adres se i ca. 1969.

DSE nr.: 38.199 - Fremstilling af andre jern- og metalvarer.

Virksomhedens SE-nummer: 00000001.

Virksomheden er tidligere klassificeret som godkendelsespligtig listevirksomhed tilhørende kategori: A4. Støv frembringende overfladebehandling m.v.. På baggrund af tilsynet vurderes virksomheden i dag, at være en an meldelsespligtig virksomhed tilhørende kategori: A. - Maskinfabrikker og maskinværksteder med et hertil indrettet produktionsareal på mellem 100 og 1000 (m2).

Det bevirker, at virksomheden er forpligtet til, skriftligt at anmelde ændringer eller udvidelser forud for gennem førelsen til kommunen.

1. Generelt

Indretning og drift

Virksomheden er beliggende i Kirkebjergs erhvervsområde. Antallet af driftsbygninger er 1, og det samlede bygningsareal er 1096 (m2), hvoraf produktionsarealet udgør ca. (m2). Bygningerne har tidligere omfattet Renault importør/forhandler oplyste JP ved tilsynet. Der er 16 ansatte i virksomheden. Driftstiden er fra kl. til kl. mandag til fredag.

Kontaktperson: Jess Pallesen Tlf.: 43 00 00 00.

2. Virksomhedens aktiviteter

Virksomheden foretager reparation af dieselpumper og turboladere og har produktion af turboladere til en ræk ke traktorer og bl.a. Nissan Pick-up.

Aktiviteterne omfatter forskellige former for afrensning, maling, affedtning, slibning, svejsning og egentligt re parationsarbejde, herunder afprøvning.

Produktionsarealet er delt op i 2 værksteder for h.h.v. reparation af dieselmotorer og turboladere, et smede værksted med bl.a. vaske- og afrensningsfaciliteter og et monterings- og prøvelokale med bilgrav og lagerfacili teter.

Lager, pakkeri og kontorlokaler omfatter den resterende del af bygningen.

Reparationslokalerne

I reparationslokalerne er opstillet 5 prøvestande - 4 stande til afprøvning af dieselmotorer og 1 stand til afprøv ning af dyser til turboladere, samt et rensekar (petroleum). Fra prøvestanden til afprøvning af dyser er der ud sug med afkast gennem væg ca. 1 meter over terræn. Ydervæg bærer præg af emissioner af olietåger.

Smedeværkstedet

I smedeværkstedet er 4 svejsepladser med udsug og afkast ca. 3 meter over tag. Endvidere er opstillet 3 me talsave, diverse udstyr til klipning og bukning af metalemner samt en række slibemaskiner med udsug. Udsug ning fra slibning sker gennem væg og afkast er placeret på gårdspladsen ca. 1 meter under tagudhæng.

I modsatte ende af lokalet er opstillet 2 stationære boremaskiner og 1 stk. drejemaskine.

Som køle/smøremiddel til spåntagende processer anvendes Ferma Synol fra Castrol og der forbruges ca. l. årligt.

I smedeværkstedet fremstilles tilkoblingsudstyr for turboladere, som udgør virksomhedens produktionsenhed, der sælges sammen med turboladere og fittings.

Lokalet har tidligere været anvendt til reparationer af biler, og der er derfor afløb i gulvet, som virksomheden har afproppet med dæksel.

Afrensning

Vaskemaskine

Med henblik på at rengøre emnerne for olie, fedt, maling og lignende, afrenses emnerne først i stærkt alkalisk sæbeopløsning af typen Maskin-Pens. pr.nr.: 144339 fra Knud E. Dan Aps., Greve (datablade haves) i vaske maskine.

JP oplyste, at der bruges ca. 150 til 200 l på 14 dage (5 - 10 % opløsning). Der forbruges årligt maksimalt ca. 4000 l vand og ca. 500 l sæbeopløsning til processen.

Processen medfører, at der opstår spildevand, som indeholder bl.a. fosfater og tensider i vandig opløsning samt olie og fedtrester. Spildevand ledes via sandfang på 1200 l til olieudskiller på 1000 l. Sandfang og olieud skiller er placeret på gårdsplads ud for smedeværkstedet. Sandfang og olieudskiller tømmes 1 gang hvert an det år af Albertslund Kloakservice oplyste JP ved tilsynet.

Rensekar

Herefter fjernes malingsrester i rensekar med maling- og lakfjerner af typen Controx E 100 SP fra Pers Kemi, Vejle (datablade haves). Rensekarret rummer ca. l og tømmes gange årligt. Rensevæsken bortskaffes som kemikalieaffald til Kommunekemi.

I forbindelse med renseprocessen sker emissioner af rensevæske. Der er etableret udsug filter og afkast 1 meter over tag. Ventilationskapaciteten er (m3)/h.

Skylning m.v.

Efter afdrypning skylles emnerne i vand ved vask og vaskes endnu engang i vaskemaskine. Skyllevand inde holder rester af den organiske lakfjerner bl.a. phenylcarbanol og ethanolamin samt malingsrester.

Skyllevandet ledes til kloak.

Ovennævnte aktiviteter foregår i et dertil indrettet aflukket lokale, hvor der også er opstillet et affedtningskar med recirkulation, som kun sjældent benyttes, oplyste JP ved tilsynet. Til affedtning benyttes D 90 Shellsol fra Shell (datablade haves). Shellsol anvendes også ved andre renseprocesser. Der anvendes årligt ca. l.

Kemikalier og olier opbevares ovenpå blæse- og renselokale.

Rensning med Glasblæser

Emnerne bliver derefter afrenset med glasblæser i særskilt aflukket rum. Rensningen foregår i en afskærmet kabine. Kabinen er i drift ca. timer/dag og der forbruges årligt ca. kg. glas/sandpulver. I forbindelse med glasblæsningen sker emissioner af glas- og sandstøv samt partikler fra emnerne (uorganisk). Der er etableret udsug med posefilter (udskillelsesgrad/effektivitet:

) og afkast ca. 1 meter over tag.

Filtrene tømmes gange årligt og brugt glas/sand bortskaffes til

i mængde af kg. årligt.

Maling

De færdigbehandlede emner sprøjtemales i kabine opstillet i samme lokale som afrensningsudstyret. Kabinen er i drift ca. timer dagligt og der forbruges ca. liter maling årligt, tilsat ca. l fortynder, i alt l fortyndet maling årligt. Endvidere anvendes der stk. sprøjtemaledåser a 0,4 l/stk., svarende til liter maling årligt.

Fra malerkabinen er der etableret udsug, der er et fællessug, hvor også rense- og affedtningskar er tilsluttet. Afkast sker ca. 1 meter over tag. Der er etableret filter af typen med filtreringsgrad .

Lager/prøvelokale

I prøvelokalet m.v. er der en bilgrav med sump. JP oplyste, at lokalet kun sjældent benyttes til montering m.v. af udstyr på biler og graven derfor kun sjældent anvendes. JP oplyste endvidere, at sumpen hovedsagelig anven des til opsamling af indtrængende vand fra gravens vægge. Vand og slam bortskaffes som olie- og kemikalie affald.

Bilgraven er forsynet med udsug og afkast over tag. Endvidere er der centralsug i loftet, der ved tilsynet var lukket af.

Hovedaktiviteten i lokalet er anvendelsen af mobilt Dynamometer med bremseprøvestand til traktorer. Bremse prøvestanden kan tilkobles kraftoverføringsakslen på traktorer og ved mekanisk bremsning testes turbolader nes effektivitet. Til afkøling af bremsestand benyttes vand, der efter opvarmning ledes direkte til kloak. Kølevæ ske løber i lukket system, så der er ikke kontakt mellem kølevand og kølevæske.

3. Affald og udendørs arealer

Efter vores oplysninger svarer den anmeldte årlige mængde af olie- og kemikalieaffald ikke med modtagne mængder og typer på modtageanlæg (kopi af afleverede mængder de seneste 3 år er vedlagt). Ved tilsynet blev anmeldelsesskema udleveret.

Olie- og kemikalieaffald opbevares i spunstromler under halvtag bag bygning. Oplaget er ikke indrettet med fast bund og opkant eller lignende. Ved tilsynet stod ca. 8 tromler opmagasineret. Pjece vedrørende kemikalie oplag blev udleveret ved tilsynet.

Olieaffald bortskaffes til Dansk Oliegenbrug, Kalundborg og kemikalieaffald til Kommunekemi.

Morten Larsen afhenter sandblæsningsaffald, der bortskaffer det til

. Erik Ingemand aftager metalskrot.

I græsareal ved parkeringspladser er nedgravet en 5950 l glasfiberbeklædt ståltank til fyringsolie. Tanken er nedgravet i 1973.

4. Samlet vurdering

På baggrund af tilsynet kan det konkluderes:

1.Virksomheden skal udfylde og indsende vedlagte anmeldelsesskema for olie- og kemikalieaffald til Brøndby kommunes miljøsektion.

2.Virksomheden skal opbevare olie- og kemikalieaffald på tæt bund med opkant og uden afløb til spilde- og regnvandskloak og indrettes således, at spild svarende til den største beholder kan tilbageholdes, jvf. udleveret pjece.

3.Virksomheden skal føre afkast fra udsug ved prøvestand for dyser over tagryg.

4.Virksomheden skalføre afkast fra slibemaskiner over tagryg.

5.Virksomheden skal installere et olietågefilter i forbindelse med afkastet fra udsugningen ved prøvestand for dyser.

6.Virksomheden skal fremsende oplysninger om årligt forbrug af anvendte sprøjtemalinger, fortyn dere m.v.

Brøndby kommune indfører fra og med den 1. oktober 1994 nye regler for tømning af olie- og benzinudskillere. Herefter vil virksomheden mindst to gange årligt få foretaget tømning af benzinudskiller. Brøndby kommune vil derfor ikke stille krav om tømning af olieudskiller, men oplyse, at tilslutning til tømningsordningen sker automa tisk og at ordningen varetages af VEGA, Vestegnens Affalds- og Genanvendelsesselskab. Yderligere informa tion vil blive fremsendt senere.

Spildevand fra vaskemaskine ledes via sandfang og olieudskiller til spildevandskloak. Skyllevand fra lakfjer nelse ledes til spildevandskloak. På grundlag af ovennævnte og indholdet af partikler m.v. vil Brøndby kommune udarbejde en samlet tilladelse til afledning af spildevamd. Tilladelsen gives i henhold til Miljøbeskyttelseslo vens kap. 4.

Undertegnede bekræfter hermed, at ovenstående oplysninger er korrekte

  

 .....................................................................  

              Dato                         Underskrift  

                                                              Bilag 6  

                        Eksempler på delegationsskrivelser (Roskilde)  

 Delegation  nr.    9  

 Godkendt af TMU 10.1.94 pkt. 6  

 Rev.  

  Sager om godkendelse/påbud for »listevirksomheder« i medfør af  

    bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kap. 5, når de til  

    afgørelsen knyttede vilkår/indgreb svarer til Miljøstyrelsens  

    vejledende bestemmelser.  

 ---------------------------------------------  

Lovgrundlag:

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed.

Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 bortset fra § 42.

Retningslinier:

Delegationen indebærer, at forvaltningen kan træffe alle afgørelser i sager om godkendelse/indgreb over for de virksomheder (»Listevirksomheder«), der er optaget på den af Miljøministeren i medfør af lovens § 35 udfærdi gede liste over særligt forurenende virksomheder, og hvor kompetencen til at træffe afgørelser er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Delegationen er alene gældende i de tilfælde, hvor de til afgørelserne knyttede vilkår/indgreb svarer til Mil jøstyrelsens vejledende bestemmelser.

Klagemulighed:

Forvaltningens afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen i henhold til reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap. 11.

Bemærkninger:

Delegationen tages op til revision ved en eventuel ændring af lovgrundlaget, dog senest i forbindelse med et nyt Byråds tiltræden.

Delegation nr. 10

Godkendt af TMU 10.1.94 pkt. 6

Rev.

Sager angående »ikke listevirksomhed« i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 42, når de til afgørelsen knyttede vilkår/indgreb svarer til Miljøstyrelsens vejledende bestemmelser.

---------------------------------------------------

Lovgrundlag:

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end »listevirksomhed« incl. bilag med liste over anmeldelsespligtig virksomhed.

Bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kap. 5 - § 42.

Retningslinier:

Delegationen indebærer, at forvaltningen kan træffe afgørelse i alle sager vedrørende »ikke listevirksomhed«, når de til afgørelserne knyttede vilkår/indgreb svarer til Miljøstyrelsens vejledende bestemmelser.

Delegationen gælder alene i de sager, hvor kompetencen til at træffe afgørelse er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Klagemulighed:

Forvaltningens afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen i henhold til reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap. 11, bortset fra afgørelser truffet med hjemmel i lovens § 42 vedrørende

forebyggelse og afhjælpning af forurening og støj fra følgende aktiviteter:

1. Restaurationer, diskoteker, grillbarer e.lign. erhvervsmæssigt drevne virksomheder.

2. Supermarkeder, detailhandelsbutikker e.lign. erhvervs- mæssigt drevne virksomheder.

3. Idrætsanlæg, fritidsklubber e.lign. fritidsaktiviteter.

Afgørelser truffet i medfør af § 42 for de nævnte undtagelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Bemærkninger:

Delegationen tages op til revision ved en eventuel ændring af lovgrundlaget, dog senest i forbindelse med et nyt Byråds tiltræden.

Delegation nr. 17

Godkendt af TMU 10.1.94 pkt. 6

Rev.

At bringe de i miljøbeskyttelseslovgivningen hjemlede administrative virkemidler i anvendelse, når:

a.der er tale om ikke ubetydelige overtrædelser af generelle forbud i loven samt lovens krav om forhåndstilladelse, godkendelse eller anmeldelse,

b. der er tale om ikke ubetydelige overtrædelser af vilkår for meddelte godkendelser/tilladelser,

c. der er tale om tilsidesættelse af påbud eller forbud.

------------------------------------------------

Lovgrundlag:

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 og kapitel 10.

Retningslinier:

Delegationen indebærer, at forvaltningen er bemyndiget til at bringe de i miljøstyrelsens vejledning nr. 12 1992 nævnte administrative virkemidler i anvendelse i de under a.-c. nævnte tilfælde.

De administrative virkemidler er:

Henstillinger

Påbud/forbud

Indskærpelser

Selvhjælpshandlinger

Konstaterende afgørelser

I forbindelse med delegationen er forvaltningen endvidere bemyndiget til at vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt et forhold er af underordnet betydning.

Klagemulighed:

Som hovedregel kan afgørelser påklages efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

Dog kan f. eks. konstaterende afgørelser, afgørelser efter § 85 (underordnet betydning), indskærpelse af lovlig adfærd samt afgørelser i henhold til § 69 (påbud/forbud til virksomheder, som overtræder vilkår for en godkendelse) ikke påklages.

Bemærkninger:

Delegationen tages op til revision ved en eventuel ændring af lovgrundlaget, dog senest i forbindelse med et nyt Byråds tiltræden.

I sager, hvor administrative virkemidler ikke fører til ophør af et ulovligt forhold, er udvalgsformanden bemyndiget til at indgive politianmeldelse.

  

                                                              Bilag 7  

              Eksempel på kompetencefordelingsoversigt (Ulfborg-Vemb)  

 ---------------------------------------------------------------------  

       ULFBORG-VEMB KOMMUNE                    Forslag til  

   Teknik og miljøforvaltningen        Kompetencefordelingsoversigt  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                  Sagsbe-  Afd.leder  Udvalgs-  Udvalg  

 »x«=Afgørelse »o«=Orientering    handler  

 formand/  

                                                      forv. chef  

 ---------------------------------------------------------------------  

Miljøsagsbehandling

Tilsyn og kontrol af listevirksomheder,

landbrug, branche- og

reglementvirksomheder

Bekræftelse på, at virksomheden i dag er OK

Henstillinger

Påbud til virksomheder

Ansøgning om dispensation til

udbringning af flydende gødning

Ulovlig udbringning af flydende husdyrgødning

Godkendelse af beholderkapacitet

Forbud mod drift af anlæg (gyllebeh. o.l.)

Dispensation for placering af

installationer i forhold til miljøloven

Godkendelse af nybygninger vedr.

husdyrgødning el. ensilageoplag

Godkendelse af kloak vedr.

husdyrgødning el. ensilageoplag

Pålæg om kommunale udgifter ved

forureningsuheld

Miljøgodkendelse af listevirksomheder

Andre virksomheder end listevirksomheder

Behandling af ansøgninger om

miljøstøtte til landbrug

  

 ---------------------------------------------------------------------  

       ULFBORG-VEMB KOMMUNE                    Forslag til  

   Teknik og miljøforvaltningen        Kompetencefordelingsoversigt  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                  Sagsbe-  Afd.leder  Udvalgs-  Udvalg  

 »x«=Afgørelse »o«=Orientering    handler  

 formand/  

                                                      forv. chef  

 ---------------------------------------------------------------------  

Give udsættelse af påbud (kortere tid)

Behandling af overtrædelse af påbud

Behandling af klager og afhjælpning af

forurening i almindelighed (støj,

luft, vand og jord)

Tilsyn og godkendelse af husspildevand

i »det åbne land«

Godkendelse/kontrol af jordvarmeanlæg

Godkendelse af vindmøller

Godkendelse af store vindmøller

Erhvervsbyggeri

Diverse branchebekendtgørelser

Miljøreglementet

Kontrol af oplag af olie

Olietankebekendtgørelse - påbud

om sløjfning af gamle olietanke

Administration af olietankarkiv

Syn af store olietanke

Luftforurening - kortlægning

Støjforurening - kortlægning

Samarbejde med arbejdstilsynet

Badevand og strande

  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                                              Bilag 8  

           Eksempel på mødeark, beretning til Teknik og Miljøudvalget  

                                                           (Hvidovre)  

Rapport af miljøtilsyn i 1994 med autobranchen i Hvidovre Kommune

Teknisk Forvaltning har i løbet af august-oktober 1994 foretaget miljøtilsyn med autobranchen.

Målene med at føre tilsyn med denne branche var hovedsageligt at få ajourført miljøforholdene i relation til sidste branchetilsyn i 1993.

Lovgrundlaget for tilsynet har primært været Miljøministeriets bekendtgørelse om »Miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v.«

Ved tilsynet i 1994 er der lagt særlig vægt på, at væsentlige miljøforhold hos virksomheder etableret før bekendtgørelsens ikrafttrædelse også skal leve op til miljøkravene i bekendtgørelsen.

Ved tilsynets begyndelse var 66 virksomheder registreret i autobranchen. Under tilsynet blev konstateret, at otte virksomheder var ophørt og seks nye var etableret. Således består autobranchen i dag af 64 virksomheder. Heraf har forvaltningen foretaget tilsyn med 63 virksomheder, mens en virksomhed afventer igangværende sagsbehandling vedrørende de planmæssige forhold.

Hos 15 virksomheder var miljøforholdene i orden.

Hos 48 virksomheder har miljøforholdene givet anledning til følgende typer reaktioner ordnet efter grad af alvor:

-De »mildeste« reaktioner er »orientering« til virksomheden eller Arbejdstilsynet om et forhold. »Tilladelser« omfatter typisk manglende tilladelse til et bestemt forhold, som f.eks. olie- og kemikalieaffaldsbortskaffelse.

- De forhold, myndigheden ønsker ændret, forsøges primært klaret med en »aftale« med eller »henstilling« til virksomheden.

- Såfremt myndigheden har mistanke eller erfaring med, at en »aftale/henstilling« ikke vil blive overholdt, meddeles »påbud«.

- Den »skrappeste« reaktion er en »indskærpelse«, der benyttes i tilfælde af brud på regler og påbud.

Reaktionerne fordeler sig på følgende områder af miljøforhold:

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Miljøforhold   Orientering   Aftale/    Påbud/   Indskærpelse  I alt  

  vedrørende        el.     henstilling  forbud  

                tilladelse  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Virksomheden           3           1        0           1        5  

 Oplag                  0          19        3           1       23  

 Affaldsbortskaffelse  12           5        0           2       19  

 Luftafkast             5           7        3           2       17  

 Spildevand             0           8        6           1       15  

 Støj                   5           3        2           1       11  

 Jordforurening         0           3        1           0        4  

 I alt                 25          46       15           8       94  

 ---------------------------------------------------------------------  

Af skemaet ses:

- at de fleste miljø-»problemer« var forkerte oplag og anmeldelser af bortskaffelsen af olie- og kemikalieaffald:

- at langt de fleste af forvaltningens bemærkninger blev meddelt i form af orienteringer, tilladelser, aftaler og henstillinger.

Sammenlignes tilsynet i 1993 med tilsynet i 1994 ses det:

-at andelen af virksomheder, hvor miljøforholdene er helt i orden, er steget fra 18% til 22%:

-at de væsentligste miljø-»problemer« fortsat er forkerte oplag og anmeldelser af bortskaffelse af olie-og kemikalieaffald:

-at de fleste bemærkninger fortsat kan løses i en »samarbejdsånd« i form af »orienteringer« og »aftaler«.

Forvaltningen vil i den kommende tid føre kontrol med, at alle reaktioner efterkommes inden for den tilhørende tidsfrist.

Et nyt branchetilsyn påtænkes foretaget i 1995.

Teknisk Forvaltnings indstilling:

Det indstilles til Teknik- og Miljøudvalget, at ovennævnte tages til efterretning. Bilag 9 Liste over Forskrifter

Liste over forskrifter fra deltagende kommuner

Brøndby

Forskrifter for indretning og drift af olie- og benzinudskillere i Brøndby Kommune

Hvidovre

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Hvidovre Kommune - Råvarer og affald.

Forskrift for restauranter og værtshuse i Hvidovre Kommune.

Farsø

Luft- og støjforurening fra parkerede motorkøretøjer.

Kalundborg

KommuneForskrift nr.1 for visse dyrehold i Kalundborg Kommune - fjerkræhold herunder primært høns og duer.

Under udarbejdelse: Forskrift vedr. udendørsaktiviter.

Stikordsregister

Adgang til virksomheden, 21

Adresseliste, 74

Afslutning af tilsynet, 22

Aftaler, 23

Aktivitetsplan, 40

Aktivt tilsyn, 45

Amt, 61

  

   - Naboamt, 62  

Anmeldepligt, 61

  

   - Midlertidige aktiviteter, 61  

Arbejdsgiverkontrolregisteret, 59

Arbejdsmiljøloven, 22

Arbejdstilsynet, 22, 65

Bagatelsager, 43

Bedriftssundhedstjenesten, 67

Beredskabsplan, 27

Besigtigelse af virksomheden, 21

Branchekampagne, 13, 48, 66

Brancheorganisationer, 72

Branchesikkerhedsråd, 14

Brandmyndighed, 27, 67

BST, 67

Checkliste, 14, 25

Dansk Amtsvandsforening, 71

DAVID, 71

Delegation, 39, 41, 49, 63

Dialog, 19, 20, 22, 42

Edb, 59

  

   - Det Centrale Erhvervsregister, 57  

   - Registrering, 60  

   - Rentek, 13  

Efterfølgende tilsyn, 12

Egenkontrol, 25

Embedslægen, 31, 69

Erhvervsaffald, 34

Fagbog, 57

Farlige stoffer, 28

Fastsættelse af vilkår, 32

FMK, 71

Forberedelse, 11

  

   - Førstegangstilsyn, 11  

   - Psykisk , 15  

Forbud, 35

Foreningen af miljømedarb. i kommunerne, 71

Forhandlingsregulering, 23

Forpligtelse, 21

Forskrifter, 54

Forvarsel til påbud, 24

Førstegangstilsyn, 22, 29, 47, 53

Gade-op/ned, 57

Geografisk tilsyn, 50

Geografisk informationssystem, GIS, 59

Henstilling, 35

Håndhævelse, 32, 34

  

   - Grænser for, 43  

Indskærpelse, 35

Information, 20, 49, 72

Information til politikerne, 42, 50

Journalisering, 11

Klagesager, 43

Kommune, 61

  

   - Nabokommune, 62  

Kommunekemi, 69, 70

Kompetencefordeling, 41

Konflikt, 15, 19, 27

KVIK, 71

Kvittering for tilsyn, 23

Legitimation, 19

Litteratur, 13

Lokalaviser, 57

Luftforurening, 33

Lugtgener, 33

Låsesmed, 21

Mandat, 11

Materialer, 19

Miljø- og levnedsmiddelkontrollen , 63

Miljøbeskyttelsesloven, 39

Miljøhandlingsplan, 39-41

Miljøinformationssystemet, MIS, 59, 71

Miljøklub, 62

Miljøkrav, 31

Miljønegativ virksomhed, 47

Miljøpositiv virksomhed, 23, 47

Miljøstyring, 48

Miljøteknisk beskrivelse, 31

Miljøteknisk rapport, 29, 30, 31

Miljøtilsynsregistret, 59, 70

Miljøtunge virksomheder, 24

Miljøvagt, 28, 62

Modtagestationer/pladser, 69, 70

Målinger, 27

Målsætning, 39, 40, 45

Notatpligt, 29

Olie- og kemikalieaffald, 34, 69

Opfølgende tilsyn, 35

Oplyninger, 21, 26

  

   - Sikkerhedsblade, 21, 32  

Orienterende måling, 27

Orienteringer, 73

Politiet, 21, 27, 68

Pressen, 16, 50

Prioritering, 45

Proportionalitetsprincip, 43

Psykisk forberedelse, 15

Punkttilsyn, 22, 51, 52

Påbud, 26, 35, 43

  

   - Forvarsel, 24  

Registrering af virksomheder, 57

Registreringstidende, 59

Regulering, 32

  

   - Lempelse, 55  

Rekvisitter, 19

Renere teknologi, 13, 21, 48, 72

Rentek, 13

Ressourcetildeling, 43

Risikovirksomheder, 28, 34

Sagsarkiv, 11

Sagsmappe, 11

Samarbejde

  

   - Nabokommune, 50  

Samarbejdscirkulæret, 65

Samarbejdsflader, 12, 61

Separator, 58

Signaleffekt, 17

Situationsbestemt tilsyn, 46

Skrivelser, 12, 17, 29

Spildevand, 33

Status, 40

Stikprøve, 27

Stikprøvetilsyn, 47

Støjgener, 33

Synliggørelse af miljøtilsynet, 16, 20

Sæsonmæssigt tilsyn, 51

Teknologisk Informations Center, 72

Telefonnøgle, 27

Tematilsyn, 51, 52

TIC, 72

Tidsplan, 15

Tilsynsberetning, 41

Tilsynsbesøgets indledning, 20

Tilsynsfrekvens, 43, 45

Tilsynsmedarbejder, 43

Tilsynsplan, 39, 40

Tilsynspligt, 39, 43, 45

Tilsynsprincipper, 45, 48

Tilsynspunkter, 14

Tilsynsrapport, 12, 23, 29

Tilsynsskema, 14, 23, 24

Totaltilsyn, 51

Uanmeldt tilsyn, 53

Uheld, 27

Varslet tilsyn, 53

Vejledninger, 73

Vejviser, 57

Vilkår, 32

  

   - Koncentrations-, produktions-, præstations-, 33  

Virksomhedsbesøget, 19

*:Stikordsregistret omfatter ikke bilag.

Redaktionel note
  • Nr. 3.