Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Herved bekendtgøres lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991, med de ændringer, der følger af lov nr. 465 af 12. juni 1996.


§ 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.

Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.

Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.

Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet som medlem af Folketinget.

Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i Folketingets forretningsorden givne regler.

Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår i Folketinget regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

§ 2. Revisionen omfatter

  • 1) statens regnskaber,
  • 2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,
  • 3) regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og
  • 4) regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 2 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v., eller en af de i nr. 3 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter, deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.

Stk. 2. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 3, kan udføres i samarbejde med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 4, kan udføres i samarbejde med andre interessenters revisorer.

Stk. 3. Rigsrevisors virksomhed omfatter ikke Danmarks Nationalbank i dens egenskab af centralbank.

Stk. 4. Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Folketingets Præsidium.

§ 3. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

§ 4. Rigsrevisor kan direkte eller gennem vedkommende minister kræve forelagt til gennemgang

  • 1) regnskaber fra institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, og
  • 2) regnskaber fra sådanne institutioner m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ved lov er fastsat revisionsbestemmelser, som afviger fra denne lov.

Stk. 2. Rigsrevisor kan direkte fra fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvori staten i øvrigt har bestemmende indflydelse, kræve regnskaber til gennemgang, dog ikke fra aktieselskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs. Regnskaber fra andre aktieselskaber, som staten ejer aktier i, herunder børsnoterede aktieselskaber, indkræves gennem vedkommende minister.

Stk. 3. Ved indkrævning af de i stk. 1 nævnte regnskaber, der foretages direkte fra vedkommende institution m.v. og fra de i stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, underretter rigsrevisor vedkommende minister herom.

§ 5. Rigsrevisor skal efter anmodning have adgang til at gennemgå den del af de amtskommunale og kommunale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske afregning over for staten.

§ 6. Ved den i §§ 4 og 5 nævnte gennemgang af et regnskab påses navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud m.v. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

Stk. 2. De i § 4 nævnte regnskaber, jf. dog stk. 3, omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.

Stk. 3. For de i § 4, stk. 2, 2. pkt., nævnte aktieselskaber omfatter regnskaber ud over årsregnskaber m.v., der er aflagt i henhold til lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., tillige andet materiale af betydning for regnskabsgennemgangen, som ministeren kan komme i besiddelse af.

§ 7. Opretter eller deltager staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v. i en virksomhed gennem kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte eller i en virksomhed, der modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, skal vedkommende statsmyndighed eller institution m.v. rådføre sig med rigsrevisor om revisionsspørgsmål af større betydning, som den har indflydelse på, inden der træffes beslutning om de pågældende spørgsmål.

§ 8. Rigsrevisor bistår statsrevisorerne ved deres gennemgang af statsregnskabet. Rigsrevisor foretager undersøgelser og afgiver beretning vedrørende forhold, som statsrevisorerne ønsker belyst. Statsrevisorerne og rigsrevisor kan anmode om afholdelse af fælles møder. Rigsrevisor deltager efter statsrevisorernes anmodning i samråd med folketingsudvalg og statsrevisorerne.

Stk. 2. Rigsrevisor bistår ministrene ved tilrettelæggelsen af regnskabsførelsen og den regnskabsmæssige kontrol. Rigsrevisor forhandler inden for sit embedsområde direkte med vedkommende minister.

§ 9. Rigsrevisor kan med vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.

Stk. 2. Rigsrevisor kan aftale med vedkommende minister eller, såfremt ministeren ikke har beføjelse hertil, med ledelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte selvstændige forvaltningssubjekter og en anden revisor, jf. § 2, stk. 2, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, en anden revisor og et organ for intern revision.

Stk. 3. Rigsrevisor kan med vedkommende minister og andre interessenter samt disse interessenters revisorer aftale, at revisionsopgaver i henhold til § 2, stk. 1, nr. 4, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor, eventuelle medinteressenters revisorer og et organ for intern revision.

§ 10. De af § 2, stk. 1, omfattede myndigheder m.v. skal holde rigsrevisor underrettet om alle bestemmelser vedrørende regnskabsforhold og andre forhold, der skønnes af betydning for revisionen.

Stk. 2. Rigsrevisor skal have adgang til at udtale sig, inden en sådan myndighed i sit regnskabssystem eller sin forretningsgang iværksætter forandringer, der har betydning for revisionen.

§ 11. De af § 2, stk. 1, omfattede myndigheder m.v. skal afgive regnskabsoversigter med bilag til rigsrevisor inden en måned efter regnskabsperiodens udløb. Rigsrevisor kan forlænge denne frist.

Stk. 2. Statsregnskabet samt redegørelser for afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal skal afgives til rigsrevisor senest seks måneder efter finansårets udløb.

Stk. 3. Vedkommende statsmyndighed skal efter rigsrevisors anmodning snarest muligt indsende regnskaber, revisionsbemærkninger og andre fornødne oplysninger til brug ved den i §§ 4 og 5 omhandlede gennemgang.

§ 12. Rigsrevisor kan af enhver offentlig myndighed forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger og forelagt alle sådanne aktstykker, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af rigsrevisors hverv. Rigsrevisor kan fastsætte en frist herfor.

Stk. 2. Såfremt der efter stk. 1 afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til rigsrevisor.

§ 13. Rigsrevisor kan til enhver tid foretage revision og regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale i øvrigt findes.

§ 14. Rigsrevisor fastsætter bestemmelser om afholdelse af kasse- og beholdningseftersyn vedrørende de i § 2, stk. 1, nævnte regnskaber.

§ 15. Rigsrevisor skal efter anmodning give vedkommende minister oplysninger om arten og omfanget af den revision, der er foretaget.

Stk. 2. Rigsrevisor skal give vedkommende minister fornøden underretning om de ved revisionen og regnskabsgennemgangen konstaterede forhold.

§ 16. Rigsrevisors bemærkninger vedrørende revision og gennemgang af regnskaber skal besvares inden seks uger fra modtagelsen, medmindre rigsrevisor tillader en længere frist.

Stk. 2. Kan rigsrevisor efter afslutningen af en brevveksling ikke godtage det indtagne standpunkt, kan rigsrevisor meddele sin endelige stillingtagen direkte til ministeren med anmodning om dennes udtalelse inden seks uger. Senest tre uger efter modtagelsen af ministerens svar eller udløbet af nævnte frist fremsender rigsrevisor sagen til statsrevisorerne.

§ 17. Rigsrevisor afstemmer statsregnskabet med særregnskaberne og sammenholder bevillings- og regnskabstal. Rigsrevisor afgiver en beretning herom til statsrevisorerne inden en frist, der aftales mellem statsrevisorerne og rigsrevisor.

Stk. 2. Rigsrevisor afgiver beretning til statsrevisorerne ved afslutningen af sådanne revisionssager, som rigsrevisor under hensyn til deres økonomiske eller principielle betydning finder anledning til at fremdrage.

Stk. 3. En sag, der optages i rigsrevisors beretning, skal mindst fire uger inden afgivelsen forelægges vedkommende minister. Vedrører sagen de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, skal sagen tillige forelægges selskabets bestyrelse. Forelæggelse skal ikke finde sted, såfremt der tidligere har været brevvekslet om sagen.

Stk. 4. Rigsrevisor afgiver en årlig beretning til statsrevisorerne om sin virksomhed. Tidspunktet for afgivelsen aftales med statsrevisorerne.

§ 18. Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de beretninger, der er nævnt i § 17, til Folketinget og vedkommende minister.

Stk. 2. Inden fire måneder, for den i § 17, stk. 1, nævnte beretning dog to måneder, efter statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren til statsrevisorerne en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

Stk. 3. For de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber indhenter ministeren tillige en udtalelse fra selskabets bestyrelse. Ministerens kommentarer til bestyrelsens udtalelse indgår i den i stk. 2 nævnte redegørelse til statsrevisorerne.

Stk. 4. Redegørelsen og den i stk. 3 nævnte udtalelse fra aktieselskabets bestyrelse tilsendes samtidig rigsrevisor, der inden en måned efter modtagelsen fremsender sine bemærkninger til statsrevisorerne.

Stk. 5. Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger indgår i statsrevisorernes endelige betænkning til Folketinget. Den i stk. 3 nævnte udtalelse kan efter statsrevisorernes skøn tillige indgå i endelig betænkning.

§ 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1 nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen.

Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes efter stk. 5.

Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i Rigsrevisionen af rigsrevisor.

Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenestemandsretten. Sager kan anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens § 53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk. 1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 20-24.

§ 18 b. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter forelæggelse for statsrevisorerne almindelige bestemmelser for rigsrevisor med hensyn til sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 18 c. For Rigsrevisionens arkiver gælder reglerne om behandling af den offentlige forvaltnings arkivalier.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 1976.

Stk. 2. § 2, stk. 1, gælder ikke for regnskaber, for hvis revision der ved allerede gældende lov er fastsat særlige bestemmelser.

§ 20. (Ophævet). Lov nr. 245 af 22. april 1991, hvorved Rigsrevisonen blev overført til Folketinget, indeholder i §§ 2-4 følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1991.

§ 3

Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990 tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende vilkår.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes ansættelsesforholdet til staten.

Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til Folketinget.

Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.

§ 4

Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1, fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen, samt af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5, fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgangen finder sted.

Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3, stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra staten.

Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk. 2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget. Lov nr. 465 af 12. juni 1996, hvorved området for den statslige revision blev udvidet med bl.a. visse selvstændige forvaltningssubjekter og interessentskaber og reglerne om rigsrevisors adgang til regnskabsgennemgang og regnskabsmateriale blev ændret, så rigsrevisor fik direkte adgang til fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvor staten har bestemmende indflydelse, bortset fra børsnoterede selskaber, og hvor der blev indført regler om muligt samarbejde med andre revisorer i visse tilfælde samt foretaget visse ændringer med hensyn til rigsrevisors rapportering og ministrenes redegørelser hertil, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men finder også anvendelse på regnskaber for perioder, der ligger forud for ikrafttrædelsen.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, gælder ikke regnskaber, for hvilke der ved allerede gældende lov er fastsat særlige revisionsbestemmelser.

Finansministeriet, den 7. januar 1997

Mogens Lykketoft

Officielle noter

Ingen