Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje


I medfør af § 4, stk. 3, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 19. juni 1997 om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje, fastsættes:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at sygeplejersken erhverver de fornødne kundskaber og tekniske færdigheder for at varetage funktionsområdet som anæstesisygeplejerske på anæstesiafdelinger og opvågningsafdelinger/afsnit m.v.

Kapitel 2

Funktions- og ansvarsområde

§ 2. Anæstesisygeplejersken er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om sygeplejersker.

Stk. 2. Funktionsområdet for anæstesisygeplejersken indebærer varetagelse af

  • 1) klinisk anæstesiologisk sygepleje,
  • 2) kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning, samt
  • 3) koordinering og tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Funktionen indebærer at yde sygepleje til patienter præ-, peri- og postanæstetisk, integreret og koordineret med viden og færdigheder fra det anæstesiologiske fagområde, herunder at:

- forberede/medvirke ved fysisk og psykisk forberedelse af patienter til anæstesi,

- observere og støtte patienter under anæstesi,

- administrere anæstesi ud fra anæstesilægens ordination eller efter anæstesiafdelingens retningslinier,

- behandle evt. komplikationer under anæstesi, i samråd med anæstesilæge

- evaluere anæstesiforløb,

- medvirke ved kontrol og vedligeholdelse af specialapparatur,

- observere, pleje og kontrollere patienter postanæstetisk samt administrere den postoperative smertebehandling,

- sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling,

- medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløb,

- medvirke i den anæstesiologiske smertebehandlingsindsats,

- deltage i patienttransport inden for og imellem sygehuse,

- deltage i akutfunktion inden for og uden for sygehuset,

- initiere og medvirke til udvikling af den anæstesiologiske sygepleje,

- supervisere og vejlede sygeplejersker under uddannelse,

- medvirke i den fortløbende kvalitetsudvikling af pleje- og behandlingsprogrammer,

- deltage i afdelingens øvrige uddannelsesopgaver, internt og eksternt,

- samarbejde tværfagligt i afdelingen, med sygehuset i øvrigt samt med samarbejdende sygehuse om anæstesiologisk service.

Kapitel 3

Uddannelsen

Adgangsbetingelser

§ 3. Dansk autorisation som sygeplejerske og mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse i sygehusafdeling(er), samt 6 måneders introduktionsansættelse på en anæstesiafdeling.

Ansættelse ved anæstesiafdeling med 11/2 års aftale omfattende deltagelse i teoriundervisning og systematisk, superviseret klinisk uddannelse.

Varighed og struktur

§ 4. Uddannelsen varer 18 måneder og er en kombineret teoretisk og klinisk uddannelse i to afsnit på henholdsvis 6 måneder og 12 måneder.

Hovedparten af teoriundervisningen ligger i første afsnit, hvor ca. 200 timer (svarende til ca. 8 uger) tilrettelægges i teoriblok(ke), og den kliniske uddannelse foregår på anæstesiologisk afdeling, incl. 1-2 timers sideløbende teoretisk undervisning om ugen.

Andet afsnit varer 12 måneder, foregår på mindst to forskellige anæstesiologiske afdelinger/afsnit samt på opvågningsafdeling/afsnit, og indeholder tillige 1-2 timers teoretisk undervisning om ugen.

Uddannelsesordning

§ 5. Der udarbejdes en uddannelsesordning, der skal godkendes af Sundhedsstyrelsen og omfatte:

  • 1) Uddannelsens tilrettelæggelse i teoriblok(ke) og kliniske uddannelsesperioder.
  • 2) Mål for de enkelte uddannelsesperioder.
  • 3) Oversigt over fag og timefordeling på teoriblok(ke), såfremt det afviger væsentligt fra det vejledende forslag (bilag 1).
  • 4) Plan for afvikling af prøver og opgaver (tidspunkt, form, vilkår m.v.).
  • 5) Krav til medvirkende kliniske uddannelsessteder.
  • 6) Krav til lærerkræfter.
  • 7) Meritbestemmelser.

Mål, indhold og tilrettelæggelse

§ 6. Uddannelsen er en videreuddannelse, der bygger på sygeplejerskeuddannelsen og mindst to års klinisk erfaring. Den retter sig mod et funktionsområde, der ligger ud over, hvad uddannelsen til sygeplejerske kvalificerer til.

Specialuddannelsens mål er, at sygeplejersken erhverver sig overblik over og sikkerhed i at varetage funktionsområdet. Sygeplejersken skal selvstændigt kunne planlægge, udføre og evaluere anæstesiologisk sygepleje under varierede forhold, til alle aldersgrupper og patient- og sygdomskategorier. Sygeplejersken skal kunne anvende såvel den for den anæstesiologiske patient relevante sygeplejefaglige teori og metode, som solide kundskaber og tekniske færdigheder fra det anæstesiologiske specialområde. Desuden skal sygeplejersken kunne formidle sine kundskaber om anæstesiologisk sygepleje samt kvalitetsudvikle og samarbejde internt og eksternt om ydelserne.

Stk 2, 1. del - 6 måneder kombineret teoretisk og klinisk uddannelse

Målet er, at sygeplejersken i perioden erhverver indsigt i og overblik over de teoretiske forudsætninger for anæstesiologisk sygepleje og får mulighed for at indøve og gradvis varetage en række almindeligt forekommende kliniske opgaver.

Formaliseret teoriundervisning (ca. 200 timer svarende til ca. 8 uger) tilrettelægges i teoriblok(ke). Indhold og vejledende timetal er angivet i bilag 1.

Klinisk uddannelse foregår på godkendt anæstesiologisk afdeling, og sygeplejersken tilbydes supervision og vejledning, kombineret med 1-2 timers ugentlig teoretisk undervisning som del af uddannelsesprogrammet.

Der afsluttes med en teoretisk prøve, jf. Kapitel 4, § 9.

Stk. 3, 2. del - 12 måneder kombineret klinisk og teoretisk uddannelse. Målet er:

  • 1) At sygeplejersken tilegner sig yderligere viden og færdighed og konsoliderer sin evne til at varetage opgaverne inden for funktionsområdet med henblik på dels opgaverne på samme uddannelsessted, som i 1. del af uddannelsen, men med stigende sværhedsgrad og selvstændighed, dels opgaver på anden anæstesiologisk afdeling samt på opvågningsafdeling/afsnit.
  • 2) At sygeplejersken bliver i stand til at medvirke i kvalitetsudvikling af behandlings- og sygeplejeprogrammer, der tilbydes patienterne, samt formidle sin viden og færdighed til kolleger og uddannelsessøgende samt samarbejde internt og eksternt om opgaverne.

Målopfyldelse forudsætter et 12 måneders uddannelsesprogram på godkendte kliniske uddannelsessteder af forskellig type, incl. ugentligt tilbud om 1-2 timers teoretisk undervisning samt vejledning og supervision. Perioden tilrettelægges med 6 ugers uddannelse på anden anæstesiologisk afdeling end i 1. del, på et henholdsvis større eller mindre sygehus i forhold til hoveduddannelsesstedet bl.a. med henblik på deltagelse i patienttransporter. Perioden tilrettelægges med 6 ugers uddannelse på opvågningsafdeling/afsnit med henblik på uddannelse i de specielle færdigheder, der er forbundet med observation og pleje i det postoperative forløb, herunder administration og observation af smertebehandling, videregivelse af information samt samarbejde med pårørende og sygehusets øvrige afdelinger. Valgfrit kan inddrages yderligere en afdeling for at fremme bredde og variation.

Der afsluttes med en skriftlig opgave omhandlende et klinisk, anæstesiologisk sygeplejefagligt problem, jf. Kapitel 4, § 10.

Godkendelse af kliniske uddannelsessteder

§ 7. Kliniske uddannelsessteder skal godkendes af det amtslige/regionale specialuddannelsesråd, der fastlægger de nærmere krav. Generelt skal foreligge beskrivelse af afdelingens/ afsnittets opgaver, bemanding, angivelse af en uddannelsesansvarlig samt et uddannelsesprogram, herunder rammeplan for 1-2 timers ugentlig sideløbende undervisning. Der skal tilbydes supervision og vejledning.

Kapitel 4

Bedømmelse

Klinisk uddannelse

§ 8. Hver uddannelsesperiode skal gennemgås tilfredsstillende, og dette skal skriftligt meddeles specialuddannelsesrådet efter en evalueringssamtale mellem sygeplejersken og den uddannelsesansvarlige.

Prøve

§ 9. Der afholdes teoretisk prøve med intern censur på baggrund af de første 6 måneders uddannelse. Prøven skal bestås. Kriterier for prøvens indhold, omfang og bedømmelse samordnes på landsplan mellem specialuddannelsesrådene. Bedømmelse sker efter 13-skala, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Afsluttende opgave

§ 10. Ved uddannelsens afslutning og under forudsætning af bestået teoriprøve og tilfredsstillende klinisk uddannelse afholdes en afsluttende prøve, hvor sygeplejersken udarbejder en skriftlig opgave, der skal bestås. Emnet skal være et klinisk anæstesiologisk, sygeplejefagligt problem. I opgaven skal såvel teoretiske som kliniske aspekter inddrages. Emnet skal godkendes af specialuddannelsesrådet eller en hertil bemyndiget person. Der ydes op til 5 timers vejledning i forbindelse med opgavens udarbejdelse. Opgavens omfang skal være 15-20 sider. Opgaven vurderes af ekstern censor fra et andet amt/region og skal være bedømt inden uddannelsens slutdato. Bedømmelse sker efter kriterierne bestået/ikke bestået. Kriterier for opgavens indhold og bedømmelse samordnes på landsplan mellem specialuddannelsesrådene.

Omprøve, fravær og sygeeksamen

§ 11. Sygeplejersken kan indstille sig til teoriprøven 3 gange. Ved ikke bestået afsluttende opgave, kan opgaven efter fornyet bearbejdelse indleveres igen til bedømmelse, eller ny kan udarbejdes. 10% fravær accepteres fra teoretisk undervisning og maksimalt 4 uger i alt fra klinisk uddannelse, dog ikke fra en enkelt periode. Ved for meget fravær aftales den fornødne forlængelse af uddannelsen mellem parterne. Sygeeksamen kan tilbydes.

Bevis og titel

§ 12. Der udstedes et af Sundhedsstyrelsen godkendt bevis for tilfredsstillende gennemført specialuddannelse. Der angives uddannelsens omfang af teori og klinisk uddannelse samt de opnåede resultater.

Sygeplejersken kan herefter kalde sig: Specialuddannet sygeplejerske i anæstesiologisk sygepleje (anæstesisygeplejerske).

Det påhviler specialuddannelsesrådet at føre fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker, samt fornøden registrering af de udstedte beviser, således at der i givet fald kan udstedes en gyldig kopi af et uddannelsesbevis.

Kapitel 5

Uddannelsens iværksættelse og gennemførelse

§ 13. Uddannelsen tilrettelægges og iværksættes af det enkelte amt eller af amter i fællesskab. Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje kan iværksættes efter indhentet godkendelse af uddannelsesordningen i Sundhedsstyrelsen.

Kapitel 6

Specialuddannelsesråd

§ 14. Der oprettes lokalt/regionalt et specialuddannelsesråd med ansvar for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen i henhold til den godkendte uddannelsesordning.

Stk. 2. Rådet sammensættes af sagkundskab i anæstesiologisk sygepleje og anæstesi, repræsentation fra ledelser af aftagerinstitutionerne samt uddannelsens daglige leder, der skal være sygeplejerske med kendskab til specialområdet. Rådets sammensætning og størrelse i øvrigt afgøres af de involverede amtskommuner. Det anbefales, at formandskabet varetages af en af amtskommunen(erne) udpeget overlæge ved anæstesiologisk afdeling efter indstilling af de involverede sygehusledelser.

Stk. 3. Specialuddannelsesrådet har følgende opgaver og ansvar:

  • 1) Ansvar for uddannelsens gennemførelse i overensstemmelse med cirkulæret om uddannelsen.
  • 2) Udarbejdelse af uddannelsesordning.
  • 3) Godkendelse af kliniske uddannelsessteder.
  • 4) Fastsættelse af krav til lærerkræfter.
  • 5) Udarbejdelse af krav til uddannelsens bedømmelser i samarbejde med øvrige specialuddannelsesråd.
  • 6) Etablering og koordinering af censorvirksomhed i fællesskab med øvrige specialuddannelsesråd.
  • 7) Udstedelse af uddannelsesbevis.
  • 8) Opstilling af kriterier for adgang til uddannelsen for sygeplejersker, der ønsker merit på grundlag af tidligere uddannelse, jf. dog § 15, stk. 1.
  • 9) Vurdering af udenlandske anæstesisygeplejerskers kvalifikationer med henblik på eventuel anerkendelse til funktion som anæstesisygeplejerske i Danmark.
  • 10) Medvirken ved amtskommunens/regionens kortlægning af uddannelsesbehov for specialuddannede sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje.

Kapitel 7

Meritbestemmelser

§ 15. Anæstesisygeplejersker, der har gennemgået specialuddannelse i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier for specialuddannelse til anæstesisygeplejerske af 1977 kan i princippet varetage funktionsområdet beskrevet i nærværende regelsæt. Efteruddannelse efter behov anbefales for så vidt angår opvågningsfunktionen, kvalitetsudvikling af plejeprogrammer samt vejledning over for specialuddannelsessøgende sygeplejersker.

Stk. 2. Efter specialuddannelsesrådets bestemmelse kan afkortning (merit) af teoriundervisning gives på baggrund af dokumentation for anden relevant undervisning. Afkortning kan i denne uddannelse gives til sygeplejersker med gennemført specialuddannelse i intensiv sygepleje. Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje kan ligeledes give merit i uddannelsen til perfusionist eller intensivsygeplejerske.

Sundhedsstyrelsen, den 26. juni 1997

Einar Krag

/ Ruth Truelsen

Bilag 1

Oversigt over fag- og emneområder samt vejledende timefordeling af

formaliseret teoriundervisning i anæstesisygeplejerskeuddannelsen

  

 Emner                                                    Timer  

  1. Centralnervesystemet                                    9  

  2. Respiration og kredsløb                                12  

  3. Præoperativ vurdering                                   6  

  4. Anæstesiapparatur                                      12  

  5. Monitorering                                            6  

  6. Forberedelse til anæstesi                               3  

  7. Farmakologi                                            18  

  8. Væske- og blodkomponentterapi                           6  

  9. Klinisk anæstesi og lejring                             9  

 10. Anæstesi til patienter med specielle medicinske  

     lidelser og gravide kvinder                            12  

 11. Anæstesi til børn og ældre                              8  

 12. Anæstesi til ambulant kirurgi                           4  

 13. Anæstesi til specielle procedurer                      18  

 14. Observation, pleje og behandling i opvågningsfasen      6  

 15. Per- og postoperative komplikationer og  

     utilsigtede hændelser                                   6  

 16. Legale aspekter, etik                                  12  

 17. Akut anæstesiologisk assistance og patienttransport     9  

 18. Dokumentation og kvalitetsudvikling                    18  

 19. Introduktion                                           18  

     Prøver  

     Gennemgang af opgave  

     Evaluering af kurset                                  ------  

     Samlet antal teoritimer                               192  

                                                           ------  

   1. Centralnervesystemet  

      1.1  Anatomi/fysiologi under normale og patologiske  

           forhold  

      1.2  Akutte smerter  

            Fysiologi  

            Behandling  

            Organisation  

      1.3  Neuromuskulær transmission  

   2. Respiration og kredsløb  

      2.1  Fysiologi  

      2.2  Patologiske forhold  

      2.3  Vurdering af patienten  

             Lungefunktion  

             Kardiologisk udredning  

      2.4  EKG, pacemaker  

      2.5  Shockformer  

   3. Præoperativ vurdering  

      3.1  Anamnese  

      3.2  Udredning  

      3.3  Pulmonal-, kardiovaskulær- og renalstatus  

      3.4  Laboratorieundersøgelser, spec. forhold af betydning  

           for anæstesi  

      3.5  ASA-klassifikation, risikovurdering  

   4. Anæstesiapparatur  

      4.1  Opbygning  

      4.2  Funktion  

            Flowmeter  

            Alarm  

            Fordamper  

            Udsugning  

      4.3  Anæstesisystem  

      4.4  Respiratorer, fugtning, filtre  

      4.5  Forurening med anæstesigasser  

      4.6  Arbejdsmiljø, arbejdsrutiner  

      4.7  Hygiejniske foranstaltninger  

   5. Monitorering  

      5.1  Blodtryksmåling  

      5.2  Centralvenøst tryk  

      5.3  Elektrokardiogram  

      5.4  Temperatur  

      5.5  Pulsoximeter  

      5.6  Kapnografi  

      5.7  Anæstesigasser  

      5.8  Ventilation  

      5.9  Neuromuskulær funktion  

      5.10 Anæstesidybde  

      5.11 Tolkning af måleresultater  

      5.12 Elektrisk sikkerhed  

   6. Forberedelse til anæstesi  

      6.1  Kontrol af anæstesiapparatur  

      6.2  Fremstilling til anæstesien  

      6.3  Modtagelse af patienten  

      6.4  Lejring  

      6.5  Elektiv eller akut kirurgi  

      6.6  Patienter i regional analgesi  

   7. Farmakologi  

      7.1  Anæstesimidler (GA/Regional)  

      7.2  Interaktion  

   8. Væske- og blodkomponentterapi  

      8.1  Væske- og elektrolytbalance/forstyrrelser  

      8.2  Syrebaseforhold  

      8.3  Præ- og postoperativ vurdering og behandling  

      8.4  Hæmatologi  

      8.5  Blodkomponentterapi  

   9. Klinisk anæstesi og lejring  

      9.1  Frie luftveje  

      9.2  Intubation  

      9.3  Valg af  

            ventilation  

            anæstesi, analgesi  

      9.4  Dosis/effekt  

      9.5  »Awareness«  

      9.6  Anæstesi til akut kirurgi  

  10. Anæstesi til patienter med specielle medicinske lidelser og  

    gravide kvinder  

      10.1 Hjertesygdomme  

      10.2 Lungesygdomme  

      10.3 Nyresygdomme  

      10.4 Endokrine sygdomme  

      10.5 Andre  

      10.6 Graviditet  

  11. Anæstesi til børn og ældre  

  12. Anæstesi til ambulante patienter  

  13. Speciel anæstesi inden for:  

      13.1 Obstetrik  

      13.2 Neurokirurgi (traumer)  

      13.3 Thoraxkirurgi (traumer)  

      13.4 Øre-, næse-, hals-, øjenkirurgi  

      13.5 Forbrændinger  

      13.6 Laparoskopisk kirurgi  

  14. Observation, pleje og behandling i opvågningsfasen i forhold  

    til komplikationer:  

      14.1 Respiratoriske  

             Kardiovaskulære  

             Kirurgiske  

             Smerter  

             Kvalme/opkastning  

             Væskebalance  

      14.2 Modtagelse/udskrivning  

      14.3 Monitorering  

  15. Per- og postoperative komplikationer og utilsigtede hændelser  

      15.1 Hypoksi  

      15.2 Hyperkapni  

      15.3 Hypo/hypertension  

      15.4 Arytmier  

      15.5 Malign hypertermi  

      15.6 Allergiske reaktioner  

  16. Legale aspekter, etik  

      16.1 Sygeplejerskens juridiske ansvar og kompetence  

      16.2 Anæstesirisiko/fare  

      16.3 Anæstesiskader  

      16.4 Anæstesijournal  

      16.5 Fejl, forsømmelser, utilsigtede hændelser  

      16.6 Debriefing  

  17. Akut anæstesiologisk assistance og patienttransport  

      17.1 Eksternt  

             Præhospitalbehandling  

             Beredskab og katastrofemedicin  

             Transport  

      17.2 Internt  

              Medicinske tilstande  

              Hjertestop  

              Respirationsinsuff.  

              Bevidstløshed  

              Kramper  

              Forgiftninger  

               Ulykker  

              Forbrænding  

              Hypotermi  

              Drukning  

              Multitraume  

  18. Dokumentation og kvalitetsudvikling  

      18.1 Etik - moral - omsorg  

      18.2 Kvalitetsudvikling  

      18.3 Dokumentation af sygeplejen  

  19. Introduktion  

      Prøver  

      Gennemgang af opgave  

      Evaluering af kurset  

Officielle noter

Ingen