Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelser i sociologi


I medfør af § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Formålet med de sociologiske uddannelser er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed med baggrund i sociologisk teori og metode.

§ 2. Uddannelserne består af en bacheloruddannelse på 3 år, en kandidatuddannelse på 2 år og en ph.d.- uddannelse på 3 år, jf. bekendtgørelsen for denne uddannelse. Uddannelsen udbydes ved Københavns Universitet og Aalborg Universitet.

Stk. 2. De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

§ 3. Den sociologiske bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen B.A. Den sociologiske kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.scient.soc. (candidatus/candidata scientiarum socialium).

§ 4. Institutionen kan tilbyde afrundede uddannelsesforløb af indtil 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Bacheloruddannelsen

§ 5. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb, der skal

  • 1) give de studerende indføring i sociologisk teori og metode. Andre samfundsvidenskabelige discipliner og hjælpediscipliner inddrages i det omfang, de enkelte universiteter finder det hensigtsmæssigt.
  • 2) kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse, deltagelse i supplerende uddannelse og danne grundlag for en kandidatuddannelse, jf. § 7.

Stk. 2. Institutionen tilrettelægger bachelorforløbet med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter det 3. år eller at søge optagelse på en kandidatuddannelse. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. § 7.

§ 6. Bacheloruddannelsen består af 3 årsværk, der er fordelt på følgende fagområder:

  • 1) Sociologiske fag.
  • 2) Samfundsvidenskabelig metode.
  • 3) Valgfag.
  • 4) Hovedopgave.

Stk. 2. Sociologiske fag omfatter bl.a. almen sociologi, klassisk og nyere sociologisk teori, videnskabsteori og sociologiske specialeområder, herunder kultursociologi eller politisk sociologi.

Stk. 3. Undervisningen omfatter såvel kvalitative som kvantitative metoder, herunder statistik.

Stk. 4. Vægtfordelingen mellem fagene og fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet fastsættes i studieordningen, idet de sociologiske fag mindst udgør 1 1/3 årsværk, samfundsvidenskabelig metode mindst udgør 2/3 årsværk, valgfag mindst udgør 1/3 årsværk og hovedopgaven udgør 1/3 årsværk. Hovedopgaven skal have et sociologisk sigte.

Kandidatuddannelsen

§ 7. Det fastsættes i studieordningen,

  • 1) hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og
  • 2) hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

§ 8. Kandidatuddannelsen skal

  • 1) udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen,
  • 2) sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af sociologisk teori og metode, idet anden samfundsvidenskabelig teori og hjælpediscipliner inddrages i de omfang, de enkelte universiteter finder dette hensigtsmæssigt og
  • 3) kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

§ 9. Kandidatuddannelsen består af 2 årsværk, der er fordelt på følgende fagområder:

  • 1) Sociologiske fag.
  • 2) Samfundsvidenskabelig metode.
  • 3) Valgfag.
  • 4) Speciale.

Stk. 2. Sociologiske fag omfatter bl.a. videregående sociologisk teori og sociologiske temafag/specialiseringer.

Stk. 3. Undervisningen omfatter såvel videregående kvalitative som videregående kvantitative metoder, herunder statistik.

Stk. 4. Vægtfordelingen mellem fagene og fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet fastsættes i studieordningen, idet sociologiske fag mindst udgør 2/3 årsværk, samfundsvidenskabelig metode mindst udgør 1/6 årsværk, valgfag mindst udgør 1/3 årsværk og speciale udgør 1/2 årsværk.

Stk. 5. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Specialet skal have et sociologisk sigte. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

§ 10. Institutionen kan bestemme, at den studerende skal have mulighed for at erstatte nogle af kandidatuddannelsens elementer med gennemførelse af praktik. Eventuelle regler herom fastsættes i studieordningen.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 11. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbeviser, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Ved bedømmelsen gives karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Kapitel 4

Andre regler

§ 12. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. En studieordning skal indeholde:

  • 1) Beskrivelse af mål og indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag som brøkdele af et årsværk og fagenes tidsmæssige indplacering i studieforløbet.
  • 2) Beskrivelse af bachelor- og kandidatforløb.
  • 3) Regler om udbud af fag.
  • 4) Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver og specialet på kandidatuddannelsen.
  • 5) Beskrivelse af pensum og undervisningsformer.
  • 6) Beskrivelse af, hvilke adgangskrav der er til kandidatuddannelsen.
  • 7) Regler om prøver, herunder:
  • a) Placering af prøverne i uddannelsesforløbet.
  • b) Afholdelse af sygeeksamen og omprøve uden for de ordinære eksamensterminer.
  • c) Prøveformer, herunder om den studerende eventuelt kan vælge mellem flere prøveformer, samt antallet af deltagere i gruppeprøver.
  • d) Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller

Godkendt/Ikke godkendt.

  • e) Antallet af prøver og fastsættelse af vægtning ved de karakterer, der gives i de enkelte prøver.
  • f) Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.
  • g) Fastsættelse af, hvilke prøver og andre bedømmelser der indgår i eksamen.
  • 8) Eventuelle regler om praktik.

Stk. 3. En studieordning kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorformanden, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer deri træder i kraft ved et studieårs begyndelse. I studieordningen fastsættes overgangsregler.

Stk. 6. Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til censorer og Undervisningsministeriet til orientering.

§ 13. Institutionen kan i hvert tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer de tilsvarende prøver ved institutionen.

Stk. 2. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 14. Undervisningsministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 10 og § 12, stk. 3.

§ 15. Klage over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1997.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1193 af 23. december 1993 om uddannelser i sociologi ophæves.

Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere regler for studerende, der er begyndt uddannelserne efter de hidtidige regler, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 8. juli 1997

Ole Vig Jensen

/ Inga Roepstorff

Officielle noter

Ingen