Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 4 Pensioner Social pension og ATP Den Sociale Sikringsstyrelse


Forord

I juli 1993 udsendte Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) »Vejledning om EF-regler om social sikring, Hæfte 1-7«.

EF-reglerne og dansk lovgivning er siden ændret, hvorfor der nu udsendes en revideret vejledning. Målgruppen for denne vejledning er ikke blot de (amts)kommunale forvaltninger, men alle personer som yder rådgivning om borgeres sociale sikringsrettigheder inden for EØS-området.

Aftalen mellem EF og EFTA-landene Norge, Sverige, Finland, Island og Østrig om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, den såkaldte EØS-aftale, trådte i kraft den 1. januar 1994. Aftalen gælder fra 1. maj 1995 desuden for Liechtenstein. Herefter skal de EF-regler, som koordinerer anvendelsen af lovgivningen om social sikring i de forskellige lande, anvendes inden for hele EØS-området.

Kendskab til EF-reglerne er af betydning ved administrationen af dansk lovgivning, når der opstår spørgsmål om rettigheder for arbejdstagere, selv-stændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der har bopæl eller beskæftigelse i EØS.

EF-reglerne findes i forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Regler om den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 findes i forordning (EØF) 574/72.

Vejledningen består fortsat af syv hæfter, der er udarbejdet af Den Sociale Sikringsstyrelse, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Ar- bejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

April 1997

Indledning

Dette hæfte indeholder vejledende bemærkninger til EF-reglerne på pensionsområdet. I kapitel 1 gennemgås retsgrundlaget. I kapitel 2 gennemgås reglerne for social pension. Kapitel 3 er udarbejdet af Arbejdsmarkedets Tillægspension og indeholder en gennemgang af reglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Kapitel 4 indeholder en kort gennemgang af pensionsreglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring.

Dette hæfte om pension bør læses i sammenhæng med hæfte 1.

I hæfte 1 findes en generel introduktion til EF-reglerne, herunder en generel gennemgang af EF-forordningerne 1408/71 og 574/72, deres opbygning, indhold og definitioner. I hæfte 1 findes desuden en gennemgang af lovvalgsreglerne.

EF-reglerne i forordningerne 1408/71 og 574/72 på pensionsområdet er ikke enkle og let læselige regler. Gennemgangen i dette hæfte vil derfor også bære præg heraf.

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 RETSGRUNDLAG

AFSNIT 1 INDLEDNING

1 - 3 EF-forordningerne

4 EØS-aftalen

AFSNIT 2 ANVENDELSESOMRÅDE

5 Social sikring

6 Personkreds og geografisk anvendelsesområde

7 - 8 Sagligt anvendelsesområde

AFSNIT 3 DANSK LOVGIVNING

9 Erklæring om dansk lovgivning

10 - 11 Lov om social pension

12 Lov om ATP

13 Nationale foranstaltninger

AFSNIT 4 SÆRREGLER

14 Særlige regler for visse persongrupper

15 Grænsearbejdere og sæsonarbejdere

16 - 17 Efterlevende ægtefæller

AFSNIT 5 LOVVALG

18 - 20 Lovvalgsreglerne i artikel 13 - 17 i 1408/71

KAPITEL 2 SOCIAL PENSION

A. INDLEDNING

21 - 24

B. BETINGELSER FOR RET TIL DANSK PENSION

AFSNIT 1 PERSONKREDS

25 - 26 Ligebehandling

27 - 28 Ophævelse af kravet om dansk indfødsret

29 - 31 Familiemedlemmer

32 - 34 Efterladte

AFSNIT 2 OPHÆVELSE AF BOPÆLSBESTEMMELSER

35 - 38

AFSNIT 3 OPTJENING

39 - 43 Optjeningsperioder og ligebehandling

44 Familiemedlemmer

45 - 46 Orlovshavere i udlandet

47 - 50 Færøerne og Grønland

51 - 53 Nordiske tider

54 - 56 Arbejde i international organisation

57 - 58 Grænsearbejdere

59 - 60 Særlige aftaler

AFSNIT 4 MINDSTEBOPÆLSKRAV

61 - 64 Sammenlægning af forsikrings- eller bopælsperioder

65 Anvendelsen af sammenlægningsbestemmelserne på dansk lovgivning

66 Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

67 - 69 Optjeningstid under 1 år

70 Optjeningstid over 1 år

C. PENSIONBEREGNING

AFSNIT 5 INDLEDNING

71 - 75 Forbud mod dobbeltydelser i artikel 12 i 1408/71

AFSNIT 6 PERSONER DER UDELUKKENDE HAR VÆRET

OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING

76 Fastsættelse af pensionen

77 Opgørelse af bopælstid

78 Indtægtsregulering

AFSNIT 7 PERSONER DER HAR VÆRET OMFATTET AF LOVGIVNINGEN I TO ELLER FLERE EØS-LANDE

79 - 82 Særlige bestemmelser for fastsættelse af pension

83 - 86 Den særlige beregningsmetode

87 - 88 Fastsættelse af dansk pension

89 Opgørelse af bopælstid

90 Indtægtsregulering

D. SAGSBEHANDLINGEN

AFSNIT 8 INDLEDNING

91 - 93 Regler om den praktiske gennemførelse af 1408/71

94 Blanketter til brug for sagsbehandlingen

95 - 97 Varetagelse af administrationen af lov om social pension

AFSNIT 9 PERSONER, DER UDELUKKENDE HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING

98 Indgivelse af ansøgning

99 - 100 Behandling af pensionsansøgningen

101 Pensionsberegningen

102 Pensionsmeddelelse og udbetaling

103 Indgivelse af klage

104 Andre ydelser

AFSNIT 10 PERSONER, DER HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING OG LOVGIVNINGEN I ET ELLER FLERE EØS-LANDE

105 - 108 Indgivelse af ansøgning

I. BOPÆL I DANMARK

109 Indgivelse af ansøgning

110 - 115 Behandling af ansøgning om dansk pension

116 - 119 Behandling af ansøgning om pension fra øvrige EØS- lande

120 - 122 Behandling af ansøgning om pension ved invaliditet

122 - 124 Afgørelse truffet af de berørte EØS-lande

125 - 126 Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling

127 Sammenfattende meddelelse

128 - 130 Kommunens forpligtelser i øvrigt

II. BOPÆL I ET ANDET EØS-LAND

131 Indledning

132 - 135 Indgivelse og behandling af ansøgning

136 Afgørelse af dansk pension

137 Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling

AFSNIT 11 MODREGNING

138 - 141

AFSNIT 12 OVERSÆTTELSE

142 - 145

KAPITEL 3 ATP

146 Arbejdsmarkedets Tillægspension

147 Personkreds, ATP-lovens kap, II

148 ATP-ordningens finansiering, ATP-lovens §15

149 Ydelserne

150 Egenpension, ATP-lovens kap III

151 Bonus

152 Udbetaling

153 Ydelser til efterladte, ATP-lovens kap IV

154 Pensionsberegning i de tilfælde, hvor ATP-medlemmet også har været beskæftiget i et andet EF land

KAPITEL 4 NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING

155 - 157 Social sikring

158 Optjening

159 Udbetaling

160 Omberegning af pensioner

161 Administration

162 Andre ydelser

163 Gensidig administrativ bistand

164 Nordiske forbindelsesorganer

165 Blanketter

BILAG

Bilag 1 Oversigt over blanketter

Bilag 2 Oversigt over pjecer m.v. udgivet af Den Sociale Sikringsstyrelse

Bilag 3 Den særlige pensionsberegning efter artikel 46a-c i forordning 1408/71

Bilag 4 Oversigt over kontaktorganer

Stikordsregister

Kapitel 1. Retsgrundlag

AFSNIT 1

INDLEDNING

EF-forordningerne

1. EF-forordning 1408/71 i det følgende kaldet 1408/71 indeholder bestemmelser om anvendelse af de sociale sikringsordninger på personer, der flytter inden for Fællesskabet. EF-forordning 574/72 i det følgende kaldet 574/72 indeholder bestemmelser om gennemførelsen heraf.

2. 1408/71 og 574/72 er siden Danmarks medlemsskab af EF i 1973 blevet ændret adskillige gange. I hæfte 1 findes en samlet oversigt over ændringer af 1408/71 og 574/72. EF-domstolen har afsagt adskillige domme, der fortolker de enkelte bestemmelser i forordningen. En samlet oversigt over domme findes i »Judgments of the Court of Justice of the European Communities related to social security for migrant workers«, der er udgivet af Europa Kommissionen i 1995. Domssamlingen kan købes hos J.H.Schultz Information A/S. Den Administrative Kommission har truffet afgørelser, der fortolker de enkelte bestemmelser i 1408/71 og 574/72. I dette hæfte om pension vil de domme og afgørelser, der er relevante for behandlingen af en pensionssag blive nævnt.

3. En generel gennemgang af EF-forordningernes opbygning, indhold samt definitioner findes i vejledningens hæfte 1.

4. EØS-aftalen

EU har med virkning fra den 1. januar 1994 indgået en aftale med EFTA-landene om dannelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen af 2. maj 1992). Liechtenstein tiltrådte dog først aftalen den 1. maj 1995. Efter EØS-aftalen vil forordningen finde direkte anvendelse i de berørte EFTA-lande og for disse landes statsborgere, når de har bopæl, ophold eller beskæftigelse i EU-medlems-lande eller i andre EFTA-lande.

EØS-aftalen omfatter EFTA-landene Norge, Island og Liechtenstein. Sverige, Finland og Østrig blev omfattet af EØS-aftalen den 1. januar 1994 og blev fuldgyldige medlemmer af EU den 1. januar 1995.

Forordningens regler finder ikke anvendelse i forhold til EFTA- landet Schweiz og for schweiziske statsborgere.

AFSNIT 2

ANVENDELSESOMRÅDE

Social sikring

5. Bestemmelserne i 1408/71 skal sikre, at de personer, der er omfattet af forordningens personkreds, ikke mister allerede erhvervede rettigheder ved flytning fra et EØS-land til et andet. Bestemmelserne i 1408/71 skal ligeledes sikre, at forsikrings- eller bopælsperioder tilbagelagt i et EØS-land medregnes ved erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser i et andet EØS-land.

Personkreds og geografisk anvendelsesområde

6. I art. 2 i 1408/71 fastsættes den kreds af personer, for hvilke forordningen finder anvendelse. Det følger af art. 29 med tilhørende bilag VI i Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen af 2. maj 1992), at udtrykket »medlemsstat« også betyder EFTA-landene Norge, Island og Liech- tenstein, når forordningens regler anvendes. Forordningens bestemmelser finder anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er statsborgere i et EØS-land eller er statsløse eller flygtninge, når de har bopæl på et EØS-lands område og er eller har været omfattet af et EØS-lands lovgivning. Ligeledes anvendes forordningens bestemmelser på familiemedlemmer og efterladte til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

I hæfte 1 findes en udførlig gennemgang af forordningens personkreds, herunder hvorledes begreberne arbejdstager og selvstændig erhvervsdrivende defineres efter dansk ret (Bilag I, pkt. B.1 til 1408/71). I hæfte 1 findes tillige en udførlig liste over hvilke lande, områder og oversøiske territorier, der er omfattet af 1408/71.

Sagligt anvendelsesområde

7. I art. 4 i 1408/71 er det nærmere fastsat, hvilke sociale sikringsgrene forordningen finder anvendelse på. Forordningen finder således anvendelse på enhver lovgivning, der vedrører:

  • a) ydelser i anledning af sygdom og moderskab
  • b) ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen
  • c) ydelser ved alderdom
  • d) ydelser til efterladte
  • e) ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme
  • f) ydelser ved dødsfald
  • g) ydelser ved arbejdsløshed
  • h) familieydelser

I art. 1, j) i 1408/71 defineres udtrykket »lovgivning« som alle i et EØS-land bestående og fremtidige love, administrative forskrifter, vedtægtsmæssige bestemmelser og alle andre gennemførelsesregler vedrørende de ovenfor nævnte sikringsgrene. Bestemmelser i kollektive overenskomster anses ikke for lovgivning i forordningens forstand.

8. Der findes i denne vejledning et hæfte til hver af de enkelte sikringsgrene. Der henvises til oversigten i hæfte 1. I dette hæfte gennemgås ydelser ved invaliditet og alderdom samt ydelser til efterladte. I det omfang, det vil være nødvendigt for fuldstændighedens skyld at omtale øvrige sikringsområder, vil det ske med henvisning til det hæfte i vejledningen, som beskriver det enkelte sikringsområde.

AFSNIT 3

DANSK LOVGIVNING

Erklæring om dansk lovgivning

9. Hvert EØS-land skal afgive erklæring om hvilken lovgivning, der finder anvendelse inden for de enkelte sikringsgrene efter art. 5 i 1408/71.

Lov om social pension

10. Danmark har afgivet erklæring om, at lov nr. 521 af 16. juni 1994 om social pension finder anvendelse, når det drejer sig om:

- Ydelser ved invaliditet, (førtidspension og invaliditetsydelse)

- Ydelser ved alderdom (folkepension).

11. Lov om social pension indeholder ikke regler om ydelser til efterladte, men Danmark har i bilag VI til 1408/71 angivet særregler for anvendelsen af dansk lovgivning om social pension på særlige grupper af efterladte. Disse særregler omtales nærmere i dette kapitels afsnit 4.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

12. Pensionsydelser omfatter desuden Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der nærmere gennemgås under kap. 3.

Nationale foranstaltninger

13. EF-domstolen har i sag nr. 87/76 udtalt, at på baggrund af den meget vide definition af udtrykket »lovgivning« i art. 1, j) i 1408/71 som omfattende alle typer ved lov eller administrativt eller vedtægtsmæssigt fastsatte foranstaltninger, må fortolkes således, at det omfatter alle retningslinier givet af en medlemsstats forvaltning. For Danmarks vedkommende betyder det, at også cirkulærer, vejledninger, SM-er osv. på pensionsområdet er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

AFSNIT 4

SÆRREGLER

Særlige regler for visse persongrupper

14. Danmark har i bilag VI til 1408/71 under rubrik B angivet særregler for anvendelsen af dansk lovgivning om social pension:

Grænse- og sæsonarbejdere

15. I pkt. 5 i bilag VI er angivet særregler for grænsearbejdere og sæsonarbejdere. Definitionen af en grænsearbejder og en sæsonarbejder findes i hæfte 1. For disse personer gælder, at de perioder, hvor de pågældende har været beskæftiget på dansk område, anses som bopælsperioder i forhold til dansk lovgivning, selvom de har bopæl i et andet EØS-land. Ligeledes anses perioder, hvor en grænsearbejder eller sæsonarbejder er udstationeret eller præsterer tjenesteydelse i et andet EØS-land end Danmark, som bopælsperioder, selvom de har bopæl i et andet EØS-land. Lovvalgsbestemmelserne herunder bestemmelserne om udstationering er nærmere gennemgået i hæfte 1.

Efterlevende ægtefæller

16. Under pkt. 3 i bilag VI er angivet særregler for efterlevende ægtefæller. Efterlevende ægtefæller til en grænsearbejder eller sæsonarbejder, der har danske optjeningstider, har under visse betingelser en afledet ret til dansk pension. Dette gælder, selvom de efterlevende ægtefæller har haft bopæl i Danmark før, efter, og/eller delvist under den »afledte optjeningsperiode« og har erhvervet en selvstændig ret til dansk pension. De afledte perioder skal alligevel (delvist) medregnes som tilbagelagt af den efterlevende. Det samme gælder for efterlevende ægtefæller til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft optjeningstider i Danmark før 1. januar 1984.

17. Betingelserne for disse personers afledede ret til dansk pension er følgende:

- at ægtefællerne i optjeningsperioden var gift med hinanden

- at ægtefællerne i denne optjeningsperiode ikke var separeret eller levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelser

- at den efterlevende ægtefælle i optjeningsperioden boede i et andet EØS-land. Hvis optjeningsperioden falder sammen med perioder, i hvilke den efterlevende ægtefælle selv optjente pensionsret efter en tvungen ordning i et andet EØS-land, eller med perioder, i hvilke den efterlevende ægtefælle modtog pension fra et andet EØS-land, fragår sådanne perioder i optjeningstiden. Dog regnes disse perioder med, hvis det årlige pensionsbeløb ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb.

Er disse betingelser opfyldt anses optjeningsperioderne som tilbagelagt af den efterlevende ægtefælle.

AFSNIT 5

LOVVALG

18. Formålet med 1408/71 er at koordinere EØS-landenes sociale sikringsordninger på en sådan måde, at princippet om den frie bevægelighed for personer sikres. Bestemmelserne i 1408/71 har ikke til formål at indføre en fælles socialsikringsordning gældende for hele Unionen, men alene at tilvejebringe en samordning af EØS-landenes lovgivning om social sikring.

19. Det er bestemmelserne i art. 13 - 17 i 1408/71, der afgør, hvilket EØS-lands lovgivning om social sikring en lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende skal være omfattet af. I hæfte 1 findes en udførlig gennemgang af lovvalgsbestemmelserne. Som hovedregel er lønmodtagere og selvstændige erhvervdrivende efter bestemmelsen i art. 13 i 1408/71, kun omfattet af lovgivningen i et EØS-land. Det vil sige, at en sådan person ikke samtidig kan være omfattet af flere EØS-landes lovgivning med hensyn til optjening af pensionsret som følge af beskæftigelse (pligtforsikret).

20. Lovvalgsbestemmelserne i art. 13 - 17 afgør, i hvilke situationer og perioder der optjenes dansk pensionsret og har speciel betydning i de tilfælde, hvor en lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring uden samtidig at have haft bopæl i Danmark. Hvorvidt en lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende har erhvervet ret til en dansk ydelse, afgøres efter bestemmelserne i den danske lovgivning, hvorefter ydelserne udredes, sammenholdt med bestemmelserne i 1408/71. Der henvises til de øvrige hæfter om social sikring.

Kapitel 2. Social pension

A. INDLEDNING

21. Som omtalt i kap. 1, afsnit 5 om lovvalg er det det enkelte EØS-lands lovgivning, der afgør, hvorvidt en ydelse kan tilkendes. Bestemmelserne i 1408/71 er koordineringsbestemmelser, der gør det muligt at sikre, at personer, der benytter sig af retten til fri bevægelighed over grænserne, bliver omfattet af de sociale sikringsordninger, som gælder i de enkelte EØS-lande. Det er lovgivningen i det enkelte land, der afgør, hvorvidt betingelserne for tilkendelse af ydelser er opfyldt. Betingelserne for tilkendelse af en dansk pensionsydelse afgøres i overensstemmelse med reglerne i pensionsloven.

22. Før der er erhvervet ret til dansk pension skal en række betingelser være opfyldt. Disse betingelser skal koordineres med bestemmelserne i 1408/71. I dette kapitels pkt. 25 - 70 gennemgås betingelserne for ret til dansk pension.

23. 1408/71 indeholder også bestemmelser om pensionsberegningen. Der gælder særlige regler i afsnit III, kap. 2 og kap. 3 i 1408/71 for beregning af pension, når pensionsmodtageren har været omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande. Pensionsberegningen gennemgås i dette kapitels pkt. 71 - 90.

24. Reglerne om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i 1408/71 findes i 574/72. Sagsbehandlingen herunder behandling af en pensionsansøgning, tilkendelse og udbetaling gennemgås i dette kapitels pkt. 91 - 137.

B. BETINGELSER FOR RET TIL DANSK PENSION

AFSNIT 1

PERSONKREDS

Ligebehandling

25. En person, der er omfattet af personkredsen i 1408/71, og som bor i Danmark eller efter bestemmelserne i 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning, har de samme rettigheder og pligter som danske statsborgere. Dette ligebehandlingsprincip er fastsat i art. 3 i 1408/71.

26. Med andre ord betyder det, at de rettigheder og pligter, som danske statsborgere har efter pensionsloven, også gælder for den kreds af personer, som er omfattet af art. 2 i 1408/71. Forordningens personkreds er nærmere gennemgået i hæfte 1. Den omfatter: arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EØS-land eller er statsløse eller flygtninge, når de har bopæl på et EØS-lands område og er eller har været omfattet af et EØS-lands lovgivning.

Ophævelse af kravet om dansk indfødsret

27. På grund af ligebehandlingsprincippet er kravet om dansk indfødsret som betingelse for ret til dansk pension ophævet for de personer, der er omfattet af 1408/71 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om social pension.

28. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der enten er statsborgere i et EØS-land eller er statsløse eller flygtninge, som har bopæl i et EØS-land og som er eller har været omfattet af dansk lovgivning, er omfattet af personkredsen i pensionsloven.

Familiemedlemmer

29. 1408/71 finder også anvendelse på familiemedlemmer i det omfang, de har afledede rettigheder efter de i art. 2 nævnte personer. I art. 1, litra f), i) i 1408/71 defineres familiemedlemmer som enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hørende til husstanden i den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes.

Familiemedlemmer (se punkt 25 i Socialministeriets vejledning om social pension af 24. juni 1996), der bor i Danmark hos en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende og som forsørges af pågældende, har ret til pension på samme vilkår som gælder for danske statsborgere.

30. Bestemmelserne om ligebehandling og eksport af kontantydelser ved alderdom, invaliditet og til efterladte er ikke begrænset til at gælde særlige grupper, og de skal derfor anvendes også i forhold til familiemedlemmer og efterladte.

Da ægtefæller til vandrende arbejdstagere m.fl. kan påberåbe sig ligebehandlingsbestemmelsen i art. 3 i 1408/71 med henblik på erhvervelse af selvstændige rettigheder, skal der på dette grundlag ydes dansk pension til de pågældende ægtefæller på de samme vilkår som til danske statsborgere, dvs. efter 3 års dansk optjeningstid i optjeningsperioden og som udgangspunkt under forudsætning af, at der er bopæl i Danmark.

De pågældende ægtefæller kan imidlertid også kræve eksportbestemmelsen i art. 10 anvendt på selvstændige rettigheder, således at de bevarer den ret til selv-stændig pension, de har optjent som familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere m.fl.

31. Det betyder, at de ægtefæller, der efter pensionsloven har optjent ret til dansk pension under bopæl her i landet eller ved ligestilling af perioder under ophold i udlandet med bopæl her i landet, har ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension så længe de har bopæl i et EØS-land. Ved beregning af pensionen anvendes art. 46 - 51 i 1408/71, hvorimod sammenlægningsbestemmelsen i art. 45 ikke finder anvendelse.

Efterladte

32. 1408/71 finder også anvendelse på efterladte i det omfang, de har afledede rettigheder efter de i art. 2 nævnte personer. 1408/71 definerer i art. 1, litra g) efterladte som enhver person, der i den lovgivning, hvorefter ydelserne tilkendes, betegnes eller anerkendes som efterladt.

33. Efter pensionsloven kan der ikke tilkendes en efterladtepension. Ydelser efter pensionsloven tilkendes enten som en førtidspension eller folkepension til personer, som har erhvervet en selvstændig ret, såfremt betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt. I bilag VI til 1408/71 er der angivet særregler for anvendelse af dansk lovgivning på visse kategorier af efterlevende ægtefæller. Disse særregler er nærmere omtalt i kapitel 1, pkt. 16 - 17.

34. Såfremt den efterlevende ægtefælle opfylder de betingelser for en afledet ret til dansk pension, der er nævnt i bilag VI i 1408/71, og som er omtalt i kap. 1, pkt. 16, anses disse optjeningsperioder som tilbagelagt af den efterlevende ægtefælle. Retten til dansk pension bliver derved konverteret til en selvstændig ret, og disse efterlevende ægtefæller skal derfor være statsborgere i et EØS-land eller flygtninge eller statsløse. Se pkt. 30 om selvstændige rettigheder.

AFSNIT 2

OPHÆVELSE AF BOPÆLSBESTEMMELSER

35. Personer, der har erhvervet ret til en dansk social pension, kan få udbetalt den danske pension uanset i hvilket EØS-land, pågældende har bopæl. Pensionen kan ikke ændres, nedsættes, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at pågældende har bopæl i et andet EØS-land. Dette fremgår af art. 10 i 1408/71.

36. Som en konsekvens heraf er kravet i § 3 i pensionsloven om bopæl i Danmark ophævet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994, om social pension, for de personer, som er omfattet af forordningens personkreds, og som har optjent ret til dansk pension.

37. Det betyder, at der kan tilkendes og udbetales både førtidspension, invaliditetsydelse og folkepension til personer, der har bopæl på et andet EØS-lands område, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

38. Den danske pension skal udbetales med samme beløb og samme tillæg som til personer med bopæl i Danmark.

AFSNIT 3

OPTJENING

Optjeningsperioder og ligebehandling

39. Ret til dansk pension optjenes efter §§ 4, 8 og 9 i pensionsloven imellem det 15. og det 67. år ved fast bopæl her i riget eller dermed sidestillede perioder.

40. Bestemmelserne i art. 13 - 17 i 1408/71 afgør, hvilket EØS- lands lovgivning om social sikring en lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af. En beskæftiget person er på et givet tidspunkt alene undergivet lovgivningen i et EØS-land.

41. Bestemmelserne i pensionsloven om optjening skal således koordineres med lovvalgsbestemmelserne i art. 13 - 17 i 1408/71. Når en beskæftiget person efter art. 13 - 17 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, optjener pågældende ret til dansk pension. Omvendt optjenes der ikke ret til dansk pension uanset bopæl i Danmark, når en beskæftiget person er omfattet af et andet EØS-lands lovgivning. I hæfte 1. findes en udførlig gennemgang af lovvalgsbestemmelserne i 1408/71.

42. EØS-statsborgere, der er omfattet af forordningen og har bopæl i Danmark, optjener ret til dansk pension på samme vilkår som danske statsborgere, med mindre de efter art. 13 - 17 i 1408/71 er omfattet af lovgivningen i et andet EØS-land. Dette ligebehandlingsprincip er fastsat i art. 3 i 1408/71.

43. § 8 i pensionsloven skal anvendes sammen med eller som supplement til reglerne i 1408/71. EF-domstolen har bl.a. i sag nr. 237/83 udtalt, at i det omfang den nationale lovgivning indeholder bestemmelser om bevarelse af social sikring ved udsendelse til tredjelande, vil ligebehandlingsprincippet i art. 3 i 1408/71 medføre, at disse bestemmelser også finder anvendelse på statsborgere fra øvrige EØS-lande.

Familiemedlemmer

44. Familiemedlemmer (se punkt 21 Socialministeriets vejledning om social pension af 24. juni 1996) kan efter § 8 i pensionsloven være berettiget til dansk pension. Det drejer sig om:

- ægtefæller til personer, der får beregnet optjeningstid efter § 8, nr. 2), 3), 4) og 5) i pensionsloven. For denne gruppe gælder, at de kan få disse tider beregnet som faktisk bopælstid i Danmark, såfremt ægtefællerne i denne periode har været gift med hinanden. Det forudsættes, at ægtefællen i denne periode ikke var omfattet af et andet EØS-lands lovgivning.

- børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos en eller begge forældre. Disse børn kan få medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis en eller begge forældre får ligestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i Danmark efter § 8 i pensionsloven. Det forudsættes, at barnet i denne periode ikke var omfattet af en anden medlemsstat lovgivning.

Orlovshavere i udlandet

45. Indtil videre betragtes personer, der modtager en dansk orlovsydelse i et andet EØS-land som fortsat omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Det er en betingelse herfor, at de pågældende umiddelbart forud for orlovsperioden har været beskæftiget som arbejdstagere eller selvstændige under dansk lovgivning eller har været arbejdsløse. Da ydelser efter bistandsloven ikke er omfattet af reglerne i 1408/71, er kun arbejdsløse, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, omfattet.

46. Disse orlovshavere optjener derfor fortsat ret til social pension i orlovsperioden uanset om de på grund af orlovsperiodens længde er frameldt dansk folkeregister. Der henvises i øvrigt til hæfte 1.

Færøerne og Grønland

47. Efter § 8 i lov nr. 447 af 11.10.1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber er Færøerne ikke omfattet af EF, og anvendelsesområdet for 1408/71 omfatter ikke Færøerne.

48. Ved Danmarks indtræden i EF i 1973 blev Grønland omfattet af medlemskabet, men med virkning fra 1. februar 1985 ændrede Grønland status.

Færøerne og Grønland er således ikke medlemmer af EU. Danske statsborgere, der har fast bopæl på disse områder, er således ikke omfattet af forordningen. I medfør af forordning 1661/85 har statsborgere i de øvrige EU-lande og deres familiemedlemmer, som opholder sig midlertidigt i Grønland, derimod ret til ydelser ved sygdom efter forordningens bestemmelser. Tilsvarende gælder for danske statsborgere med bopæl i Grønland, som opholder sig midlertidigt i et andet medlemsland end Danmark.

49. Grønland er således med virkning fra 1. februar 1985 ikke længere direkte omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71. Der gælder dog en særlig forordning 1661/85 om fastsættelse af tekniske tilpasninger til fællesskabsbestemmelserne om vandrende arbejdstageres sociale sikring for så vidt angår Grønland. I forordning 1661/85 er bl.a. fastsat særlige bestemmelser om bevarelse af rettigheder, der er erhvervet eller optjent inden 1. februar 1985.

50. Grønland og Færøerne har ikke tiltrådt EØS-aftalen og er dermed ikke omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71. Pensionsloven gælder efter lovens § 73 ikke for Grønland og Færøerne. Der består derfor ingen fællesskabsretlig pligt til at medregne danske pensionsoptjeningstider tilbagelagt på Grønland eller Færøerne. Men da bopælstid på Færøerne og Grønland efter praksis (se punkt 283 i Socialministeriets vejledning om social pension af 24. juni 1996 om social pension) medregnes ved opgørelse af bopælstiden efter §§ 4,5 og 6 i pensionsloven, vil denne praksis også blive omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71; dog ikke når personen har bopæl i et andet nordisk land (se nedenfor om nordiske tider). I medfør af ligebehandlingsprincippet i art. 3 i 1408/71 finder denne praksis også anvendelse på statsborgere fra øvrige EØS-lande, som har boet på Færøerne eller Grønland og som har optjent ret til dansk pension. Der kan i øvrigt henvises til afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse SMP-meddelelse nr. 3/1991.

Nordiske tider

51. Der er stadig en del nordiske pensionister, der får beregnet pension på grundlag af de samlede nordiske bopælstider. Ved flytning til et andet EØS-land bør en sådan pension omberegnes efter reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring. Hvis pensionen ikke omberegnes, skal den efter flytning til et andet EØS-land udbetales som hidtil. Der henvises til orientering af 1. september 1995 fra Den Sociale Sikringsstyrelse om omberegning af pension efter ny nordisk konvention om social sikring.

52. Som en konsekvens af EØS-aftalen (EØS er forkortelsen for Det Europæiske økonomiske Samarbejdsområde) mellem EFTA-landene og EF-landene, hvorefter 1408/71 med virkning fra aftalens ikrafttræden finder anvendelse på EFTA-landene bortset fra Schweiz (se nærmere herom i hæfte 1) har de nordiske lande vedtaget en afløser for Den Nordiske Konvention om Social Tryghed af 5. marts 1981, som trådte i kraft samtidig med at EØS-aftalen trådte i kraft den 1. januar 1994. Den nye nordiske aftale har titlen Nordisk Konvention om Social Sikring. Både Færøerne og Grønland har tiltrådt denne konvention. Nordisk Konvention om Social Sikring gælder efter denne konventions art. 3 kun for personer, der er omfattet af 1408/71, når det særligt er fremhævet under de enkelte bestemmelser i konventionen.

53. Efter EØS-aftalens ikrafttræden er det bestemmelserne i 1408/71, der skal anvendes for nordiske statsborgere, der har været omfattet af dansk lovgivning og har bopæl inden for aftalens anvendelsesområde. Herefter skal bopælstider tilbagelagt i de andre nordiske lande ikke længere medregnes ved opgørelse af optjeningstid efter § 5 i pensionsloven.

Arbejde i international organisation

54. EF-domstolen har i sag nr. 389/87 udtalt, at personer, der er statsborgere i et EØS-land og beskæftiget i en international organisation i et andet EØS-land, anses som arbejdstagere dels i traktatens forstand dels efter forordning 1612/68, selvom deres ansættelsesvilkår sker efter bestemmelser af international karakter. Der er dog ikke ved denne dom taget endelig stilling til, hvilket lands lovgivning pågældende skal være omfattet af. De pågældende er dog kun arbejdstagere i 1408/71's forstand, hvis de er omfattet af en sikringsordning som arbejdstagere, hvilket de ikke er i Danmark.

55. Danmark har fortolket dommen således, at personer, der er statsborgere i et EØS-land og beskæftiget i Danmark i en international organisation, er ligestillede med danske statsborgere efter forordning 1612/68 og optjener ret til dansk pension, medmindre de er omfattet af et andet EØS-lands pensionsforsikringsordning under beskæftigelsen. Dette gælder, selvom der ikke betales skat i Danmark af indtægten. Denne bestemmelse giver dog ikke ret til eksport af ydelser. Hvis de pågældende derfor ikke har været arbejdstagere i 1408/71's forstand, har de ikke ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EØS-land.

56. Danske statsborgere, der er beskæftigede i en international organisation i dansk interesse i et andet EØS-land, optjener ret til dansk pension under beskæftigelsen, medmindre beskæftigelsen giver ret til pension i beskæftigelseslandet. Dette følger af pensionslovens § 8.

Grænsearbejdere

57. Som omtalt i kap. 1, afsnit 4 under pkt. 14 optjener grænsearbejdere ret til dansk pension under deres beskæftigelse i Danmark, såfremt de har bopæl på et EØS-lands område. Grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse og modtager danske arbejdsløshedsydelser efter art. 71, stk. 1, litra a) i) i 1408/71 optjener for denne periode også ret til dansk pension. Det samme gælder for andre arbejdsløse end grænsearbejdere, når disse modtager danske arbejdsløshedsdagpenge under bopæl i et andet EØS-land. Omvendt optjener delvis arbejdsløse grænsearbejdere og andre med bopæl i Danmark, der modtager arbejdsløshedsdagpenge fra et andet EØS-land, ikke ret til dansk pension for denne periode.

58. Perioder med fuld arbejdsløshed skal efter art. 45, stk. 6 i 1408/71 medregnes som dansk optjeningstid, når den arbejdsløse grænsearbejder har bopæl i Danmark. Andre personer end grænsearbejdere, som er helt arbejdsløse, optjener også ret til dansk pension.

Særlige aftaler

59. Danmark har indgået aftale efter art. 17 i 1408/71 for personer, der er ansat på danske vilkår ved :

- Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

- Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig

- Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Aftalen medfører, at disse personer er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, så længe de er beskæftiget ved de ovennævnte institutioner, dog tidligst fra 1. april 1973. Det er en betingelse for ret til dansk pension for beskæftigelsesperioden, at der ikke samtidig har været indbetalt pligtbidrag til en tysk social pensionsforsikringsordning. Familiemedlemmer til disse personer kan under visse betingelser få en afledet ret til dansk pension. Se nærmere under dette kapitels afsnit 1, pkt. 29 - 31.

60. Danmark har indgået en særlig pensionsaftale for danske og tyske lærere og børnehavepædagoger, der er eller har været ansat ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Aftalen medfører, at disse personer har ret til dansk pension for de år, i hvilke de har været medlemmer af en dansk pensionskasse, såfremt der ikke samtidig har været indbetalt pligtbidrag til en tysk pensionsforsikringsordning. Ifølge en fortolkning af § 8 i lov om social pension kan familiemedlemmer til disse personer i samme periode optjene en selvstændig ret til dansk pension. Dette fremgår af SM, P-meddelelse nr. 12/1987. For familiemedlemmers ret til dansk pension gælder de samme betingelser som nævnt under dette kapitels pkt. 29 - 31.

AFSNIT 4

MINDSTEBOPÆLSKRAV

Sammenlægning af forsikrings- eller bopælsperioder

61. Når et EØS-lands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en mindsteforsikringstid eller en mindstebopælstid skal være opfyldt, før der er erhvervet ret til pension, skal dette EØS- land medregne forsikrings- eller bopælstider, hvorunder den pågældende har været pensionsforsikret i et andet EØS-land i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herom i 1408/71.

62. Pensionsloven indeholder i § 4 en sådan bestemmelse om mindstebopælstid. Ret til dansk pension er betinget af mindst 3 års optjeningstid, som skal være tilbagelagt imellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

63. Personer, som er omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71, og som udelukkende har optjent ret til dansk pension, skal opfylde kravet om mindst 3 års optjeningstid som betingelse for erhvervelse af ret til dansk pension, idet der ikke vil være tider at sammenlægge med fra øvrige EØS-lande. Til opfyldelse af 3-årskravet henvises til afsnittet om optjening i dette kapitels afsnit 3.

64. I de tilfælde, hvor en person har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande, indeholder 1408/71 i kap. 2 og kap. 3 særlige bestemmelser om sammenlægning af forsikrings- eller bopælsperioder til erhvervelse af ret til en ydelse. Ved ret til ydelser ved invaliditet findes bestemmelserne i kap. 2 i artiklerne 38, 40, stk.1. Ved ret til ydelser ved alderdom og dødsfald findes bestemmelserne i kap. 3 i artikel 45.

Anvendelsen af sammenlægningsbestemmelserne på dansk lovgivning

65. Betingelsen i § 4 i pensionsloven om mindst 3 års optjeningstid for ret til en pension gælder såvel for retten til en førtidspension og invaliditetsydelse (ydelser ved invaliditet) som for retten til en folkepension (ydelser ved alderdom). For begge de danske pensionstyper gælder, at størrelsen af pensionen er afhængig af længden af optjeningsperioden. For så vidt angår erhvervelse af ret til ydelser ved invaliditet (førtidspension) anvendes art. 40, stk. 1 i kap. 2 i 1408/71, idet pensionens størrelse er afhængig af længden af optjeningstid. Det vil sige, at der gælder samme regler som ved alderspension i kap. 3 i 1408/71. Det betyder, at ved anvendelsen af sammenlægningsbestemmelserne på pensionsloven, finder bestemmelserne i kap. 3 i 1408/71 anvendelse.

Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

66. For arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende fastsætter art. 45 i 1408/71, at forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter et andet EØS-lands lovgivning, medregnes som om det drejede sig om danske optjeningstider. Disse tider medregnes kun til opfyldelse af kravet om mindst 3 års optjeningstid for erhvervelse af ret til pension i § 4 i pensionsloven, men anvendes ikke ved fastsættelse af pensionen, dvs. opgørelsen af det antal bopæls- eller forsikringsår, der skal danne grundlag for pensionens størrelse.

Optjeningstid under 1 år

67. I art. 48 i 1408/71 er der fastsat regler, der skal anvendes, når de forsikrings- og bopælsperioder, der er tilbagelagt efter et lands lovgivning, sammenlagt er under 1 år. Det fremgår således af art. 48, stk. 1, at der ikke er pligt til at udbetale pension, når de optjeningsperioder, som skal medregnes, når pensionens størrelse fastsættes, er under 1 år, med mindre der alene på grundlag af disse optjeningsperioder er ret til pension efter national lovgivning.

68. Med andre ord kan de særlige sammenlægningsbestemmelser i kap. 3 i 1408/71 ikke medføre, at der kan erhverves ret til en dansk social pension, når den danske optjeningstid sammenlagt er på under 1 år, idet der efter pensionsloven kræves mindst 3 års optjeningstid. De særlige bestemmelser i kap. 3 om sammenlægning skal således kun anvendes til opfyldelse af mindstekravet for erhvervelse af ret til en dansk pension, når personen har været omfattet af pensionsloven i sammenlagt mindst et år.

Efter dansk praksis er der et krav om en samlet beskæftigelsesperiode på 1 år i Danmark. Arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes ret til dansk pension er således betinget af sammenlagt 1 års beskæftigelse i Danmark mellem det 15. og det 67. år.

Om optjening i øvrigt henvises til dette kapitels afsnit 3.

69. Personer, der har været omfattet af et EØS-lands lovgivning i under 1 år, skal ikke miste rettigheder alene af den grund, at EØS-landene ikke er forpligtet til at udrede en ydelse for denne periode. 1408/71 indeholder i art. 48, stk. 2 en bestemmelse om, at den kompetente institution i hver af de øvrige EØS-lande, hvor betingelserne for tilkendelse af ydelser er opfyldt, skal medtage disse tider ved den særlige pensionsberegning, som er fastsat i kap. 3 i 1408/71. (Ved beregning af den danske pension henvises til dette kapitels afsnit 7).

Skulle det tilfælde opstå, at en person har under 1 års forsikrings- eller bopælstid i hvert af de EØS-lande af hvis lovgivning, pågældende har været omfattet, og intet EØS-land dermed bliver forpligtet til at tilkende en pensionsydelse, indeholder 1408/71 også en bestemmelse til løsning af dette problem. Art. 48, stk. 3 i 1408/71 fastslår, at pensionsydelserne i sådanne tilfælde skal udredes alene efter lovgivningen i den stat, hvis betingelser den pågældende senest har opfyldt. For Danmarks vedkommende betyder det, at de samlede forsikrings- eller bopælstider skal være mindst 3 år. Pensionsydelsen skal herefter beregnes på grundlag af de samlede forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt i EØS-landene efter de særlige bestemmelser i kap. 3 i 1408/71. (Ved beregning af den danske pension henvises til dette kapitels afsnit 7).

Optjeningstid over 1 år

70. Har en person dansk optjeningstid på 1 år men mindre end 3 år, anvendes sammenlægningsbestemmelserne i kap. 3 i 1408/71 til opfyldelse af mindstebopælskravet i § 4 i pensionsloven.

C. PENSIONSBEREGNING

AFSNIT 5

INDLEDNING

71. Dansk pension kan efter pensionsloven tilkendes enten som førtidspension, invaliditetsydelse eller som folkepension. Personer, der er omfattet af personkredsen i art. 2 i 1408/71, og som har erhvervet ret til en dansk pension, kan modtage de ydelser, der er fastsat i §§ 12 - 18 i pensionsloven uanset, om de har bopæl på et andet EØS-lands område. Dette fremgår af art. 10 i 1408/71. For så vidt angår betingelserne i 1408/71 for ret til dansk pension henvises til dette kapitels afsnit 1 (personkreds), afsnit 2 (ophævelse af bopælsbestemmelser), afsnit 3 (optjening) og afsnit 4 (mindstebopæl).

72. Art. 12 i 1408/71 indeholder bestemmelser om forbud mod dobbeltydelser. Art. 12, stk. 1 indleder med at fastslå, at der ikke med hjemmel i 1408/71 kan tillægges eller bevares ret til flere ydelser af samme art på grundlag af samme forsikringsperiode tilbagelagt efter en tvungen forsikring. Det er altså ikke tanken med anvendelsen af bestemmelserne i 1408/71, at en person skal kunne modtage dobbeltydelser. Når en person har været omfattet af en pensionsforsikringsordning i to eller flere EØS-lande, gælder dog andre hensyn, idet en sådan person netop skal kunne modtage en brøkdelspension fra hver EØS-land. Derfor indeholder art. 12, stk. 1 en bestemmelse om, at der kan tillægges eller bevares ret til flere ydelser af samme art, når det drejer sig om ydelser ved invaliditet, alderdom, dødsfald og erhvervssygdom, der fastsættes af institutionerne i to eller flere EØS-lande i overensstemmelse med forordningens regler herom. Efter reglerne i 1408/71 kan der således bevares eller tillægges ret til flere pensionsydelser, når det er ydelser af samme art, og pensionen fastsættes efter kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. Disse bestemmelser er nærmere gennemgået i bilag 3.

73. Art. 12, stk. 2 i 1408/71 fastslår endvidere, at i det omfang et EØS-lands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en ydelse skal nedsættes, stilles i bero, eller bortfalde, når modtageren samtidig får udbetalt andre sociale ydelser eller har andre indtægter af enhver art, finder disse bestemmelser tillige anvendelse på ydelser og indtægter, som er opnået i et andet EØS- land, medmindre der i 1408/71 er fastsat andre bestemmelser. Denne bestemmelse giver hjemmel til at indtægtsregulere dansk pension på grundlag af indtægter fra andre EØS-lande. I kap. 2 og kap. 3 i 1408/71 er fastsat særlige bestemmelser, der skal anvendes, når en pension skal fastsættes af institutionerne i to eller flere EØS-lande.

74. Art. 12, stk. 3 indeholder en særlig bestemmelse for ydelser ved invaliditet og førtidsydelser ved alderdom. Det fremgår her, at såfremt en medlemsstats lovgivning indeholder bestemmelser om, at disse ydelser skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde i tilfælde af, at modtageren er erhvervsmæssigt beskæftiget, finder disse bestemmelser i EØS-landenes lovgivning tillige anvendelse, hvis den pågældende er erhvervsmæssigt beskæftiget på et andet EØS-lands område. Denne bestemmelse tillader inddragelse af dansk førtidspension, når der udføres arbejde i et andet EØS-land på samme betingelser, som hvis arbejdet blev udført i Danmark. Bestemmelsen finder også anvendelse i de tilfælde, hvor den pågældende har været omfattet af en pensionsforsikringsordning i to eller flere EØS-lande.

75. Ved fastsættelse af størrelsen af pension til personer, der kun har været omfattet af et EØS-lands lovgivning, indeholder 1408/71 ikke andre beregningsbestemmelser end de, der er anført i art. 12. Ved fastsættelsen af størrelsen af pension for personer, der har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande gælder særlige bestemmelser i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. I det følgende vil der blive redegjort for beregning af dansk pension når:

- personen udelukkende har været omfattet af dansk lovgivning

- personen har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande.

AFSNIT 6

PERSONER DER UDELUKKENDE HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING

Fastsættelse af pensionen

76. For personer, der udelukkende har været omfattet af dansk lovgivning fastsættes størrelsen af den danske pension efter de bestemmelser, der gælder i pensionsloven. Pensionen skal udbetales med samtlige pensionsbestanddele, som er tilkendt efter §§ 12 - 18 i pensionsloven uanset, om pågældende har bopæl i et andet EØS-land. Der henvises til dette kapitels afsnit 2 om ophævelse af bopælsbestemmelser.

Opgørelse af bopælstid

77. Opgørelsen af bopælstid efter § 10 i pensionsloven sammenholdes med bestemmelserne i 1408/71 om optjeningstid. Med hensyn til optjeningstid henvises til dette kapitels afsnit 3.

Indtægtsregulering

78. Indtægtsreguleringen foretages i overensstemmelse med reglerne i pensionsloven.

AFSNIT 7

PERSONER DER HAR VÆRET OMFATTET AF LOVGIVNINGEN I TO ELLER FLERE

EØS-LANDE

Særlige bestemmelser for fastsættelse af pension

79. For personer, der har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande gælder særlige bestemmelser for fastsættelse af pensionen i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71. Disse bestemmelser har været genstand for en omfattende revision, som har medført væsentlige ændringer. Ændringerne har været nødvendige dels som en følge af EF-domstolens retspraksis dels for at rette op på eksisterende mangler og for at skabe større klarhed. Ændringerne er vedtaget i EF-forordning 1248/92, som trådte i kraft den 1. maj 1992.

80. Den danske pension skal fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 2 og kap. 3 i 1408/71, når den person, der har erhvervet ret til en dansk social pension, tillige har erhvervet ret til en pension i et eller flere andre EØS-lande. I de tilfælde, hvor en person har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande, indeholder 1408/71 særlige bestemmelser for fastsættelse af ydelser ved invaliditet i kap. 2. art. 37 - 43, og særlige bestemmelser for fastsættelse af ydelser ved alderdom og dødsfald i kap. 3. art. 44 - 51.

81. I kap. 2 (ydelser ved invaliditet) i 1408/71 sondres der mellem, om den pågældende udelukkende har været omfattet af lovgivninger, hvorefter beregningen af ydelser ved invaliditet er uafhængig af forsikringsperiodens længde, eller om der blot i et EØS-land anvendes en lovgivning, hvorefter beregningen af pension er afhængig af forsikringsperiodens længde. Størrelsen af en dansk førtidspension er afhængig af optjeningstidens længde. Fastsættelse af en dansk førtidspension falder derfor ind under art. 40, stk. 1. i kap. 2. Imidlertid fastslår art. 40, stk. 1 blot, at bestemmelserne i kap. 3 - om fastsættelse af ydelser ved alderdom og dødsfald - finder tilsvarende anvendelse.

82. Beregningen af både den danske førtidspension (ydelser ved invaliditet) og den danske folkepension (ydelser ved alderdom) skal således foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 3 i 1408/71.

Den særlige beregningsmetode

83. Art. 46 i kap. 3 i 1408/71 indeholder bestemmelser om den fremgangsmåde, der skal anvendes ved fastsættelse af pensionen. Ved fastsættelse af dansk pension følges altid den fremgangsmåde, der er fastlagt i art. 46, stk. 1.

84. Art. 46, stk. 1 indeholder i litra a) bestemmelsen om, at pension dels skal fastsættes efter de bestemmelser, som fremgår af den nationale lovgivning (dvs. pensionen fastsættes efter de bestemmelser, som gælder i pensionsloven), dels skal fastsættes efter den særlige beregningsmetode, som fremgår i art. 46, stk. 2.

85. Art. 46, stk. 1, litra b), der er indsat især med henblik på den danske pensionslovgivning, åbner imidlertid mulighed for at undlade at anvende den særlige beregningsmetode efter art. 46, stk. 2, såfremt pensionsfastsættelsen efter den nationale lovgivning giver mindst det samme beløb som pensionsfastsættelsen efter den særlige beregningsmetode i art. 46, stk. 2. Det forudsættes samtidig, at den nationale lovgivning ikke indeholder bestemmelser som dem, der er omhandlet i art. 46b og art. 46c om forbud mod dobbeltydelser. I bilag IV til forordning 1408/71 i afsnit C er der for hvert EØS-land anført de tilfælde, hvor begge beregninger giver et sådant resultat.

86. Danmark har i bilag IV, afsnit C til 1408/71 angivet, at pensioner fastsat i overensstemmelse med lov om social pension beregnes alene efter den nationale lovgivning med undtagelse af pension, der er tilkendt efter § 68 i pensionsloven - det vil sige fuld folkepension efter 10 års bopæl i Danmark, tilkendt senest fra 01.10.1989 - samt de førtidspensioner, hvis størrelse fastsættes efter gældende lovgivning før den 1. oktober 1984. (Det har dog ikke været tanken, at der ved fastsættelse af de pensioner, der er nævnt som undtaget, skal anvendes den særlige beregningsmetode i art. 46, stk. 2. Også i disse tilfælde anvendes dansk lovgivning alene.)

Fastsættelse af dansk pension

87. Danmark har således i bilag IV, afsnit C tilkendegivet, at fastsættelse af dansk pension efter bestemmelserne i pensionsloven giver et for pensionisten bedre eller samme resultat som det resultat, der ville kunne opnås ved anvendelse af den særlige beregningsmetode i art. 46, stk. 2. Danmark har samtidig tilkendegivet, at pensionsloven ikke indeholder de i art. 46b og art. 46c i 1408/71 omhandlede forbud mod dobbeltydelser. I bilag 3 gennemgås bestemmelserne i art. 46a - art. 46c i 1408/71.

88. Den danske pension (førtidspension, invaliditetsydelse og folkepension) beregnes udelukkende ved anvendelse af bestemmelserne i pensionsloven. Pensionen skal beregnes med ydelser, som er tilkendt efter §§ 12 - 18 i pensionsloven uanset, at pågældende har bopæl i et andet EØS-land.

Opgørelse af bopælstid

89. Ved opgørelse af bopælstid efter § 10 i pensionsloven tages hensyn til de optjeningstider, som fremgår af dette kapitels afsnit 2 om optjening. De særlige forsikringstider under 1 år, som er tilbagelagt efter et andet EØS-lands lovgivning, men som ikke har medført en pligt for dette EØS-land til at udbetale en ydelse, medregnes som om det var danske optjeningstider. Der henvises til dette kapitels afsnit 4 under pkt. 50 om mindsteforsikringstid.

Indtægtsregulering

90. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget og ved indtægtsreguleringen af pensionen anvendes bestemmelserne i §§ 27 - 31 i pensionsloven. Når pensionen efter § 49 i pensionsloven skal reguleres, foretages denne regulering uden at det er nødvendigt at foretage en fornyet indtægtsregulering. Dette fremgår af art. 51 i 1408/71. Derimod skal der i tilfælde af ændring af reglerne for fastsættelse eller beregning af ydelser foretages fornyet fastsættelse af pensionen i overensstemmelse med art. 46 i 1408/71.

D. SAGSBEHANDLINGEN

AFSNIT 8

INDLEDNING

Regler om den praktiske gennemførelse af 1408/71

91. 574/72 indeholder bestemmelser om den praktiske gennemførelse af 1408/71. I art. 35 - 59 i afsnit III i 574/72 findes bestemmelserne til gennemførelse af de særlige bestemmelser i 1408/71 vedr. fastsættelse af pensionsydelser, når en person har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande. Når en person er omfattet af anvendelsesområdet for 1408/71, kan der blive tale om indhentelse af oplysninger fra øvrige EØS-lande. I art. 84 i 1408/71 er det derfor fastslået, at EØS-landenes myndigheder og institutioner skal yde hinanden gensidig bistand med henblik på anvendelsen af forordningen, som om det drejede sig om anvendelsen af deres egen lovgivning. Til brug herfor skal hvert EØS-land efter art. 4 i 574/72 i et bilag angive henholdsvis den kompetente myndighed, den kompetente institution samt bopælsstedets institution.

92. I bilag 1 til 574/72 er angivet de kompetente myndigheder i de enkelte EØS-lande. For Danmarks vedkommende drejer det sig om: Socialministeren, Arbejdsministeren og Sundhedsministeren. I bilag 2 til 574/72 er angivet de kompetente institutioner i de enkelte EØS-lande og i bilag 3 er angivet bopælsstedets institutioner. For Danmarks vedkommende er den kompetente institution for så vidt angår ydelser efter den sociale pensionslovgivning Den Sociale Sikringsstyrelse i de tilfælde, hvor det drejer sig om pension til en person med bopæl uden for Danmark.

93. De kompetente myndigheder kan udpege kontaktorganer, der er berettiget til at træde i direkte forbindelse med hinanden. Også personer, der har bopæl på et EØS-lands område eller opholder sig der, kan rette henvendelse til et andet EØS-lands institution, enten direkte eller gennem kontaktorganerne. I bilag 4 til 574/72 er angivet de enkelte EØS-landes kontaktorganer. For Danmarks vedkommende er Den Sociale Sikringsstyrelse kontaktorgan for ydelser efter den sociale pensionslovgivning.

Blanketter til brug for sagsbehandlingen

94. Ved behandling af en pensionssag kan der være involveret flere EØS-lande. For at forenkle sagsgangen imellem EØS-landene har Den Administrative Kommission efter art. 2 i 574/72 udarbejdet et blanketmateriale. Disse blanketter omtales under de følgende afsnit. Derudover findes der som bilag 1 til dette hæfte en oversigt over de blanketter, der anvendes ved behandling af pensionssager.

Varetagelse af administrationen af lov om social pension

95. I § 57 i pensionsloven er det fastsat, at kommunalbestyrelsen i bopælskommmunen eller seneste bopælskommune varetager administrationen af denne lov, medmindre andet er fastsat. I § 46 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16.06.1994 er de kommunale beføjelser overdraget til Den Sociale Sikringsstyrelse, når de angår pension til personer med bopæl uden for Danmark, herunder afgørelser om personligt tillæg.

96. I alle andre tilfælde er det bopælskommunen, der varetager administrationen af lov om social pension.

97. Administrationen af lov om social pension varetages således dels af Den Sociale Sikringsstyrelse dels af bopælskommunen.

Afsnit 9 omhandler sagsbehandlingen for de personer, der udelukkende har været omfattet af dansk lovgivning.

Afsnit 10 omhandler sagsbehandlingen for de personer, der har været omfattet af dansk lovgivning og lovgivningen i et eller flere andre EØS-lande.

AFSNIT 9

PERSONER, DER UDELUKKENDE HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK

LOVGIVNING.

Indgivelse af ansøgning

98. Ansøgning om social pension indgives til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller, såfremt ansøgeren har bopæl på et andet EØS-lands område, til Den Sociale Sikringsstyrelse. Har ansøger aldrig haft bopæl i Danmark, indgives ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Behandling af pensionsansøgningen

99. Ved undersøgelsen af, om de formelle betingelser for ret til pension er opfyldt, koordineres pensionslovens bestemmelser med bestemmelserne i 1408/71, som er nærmere gennemgået i dette kapitels afsnit 1 - 4. Er betingelserne for ret til pension opfyldt, behandles ansøgningen om pension i øvrigt efter bestemmelserne i pensionsloven.

100. Viser det sig under behandling af pensionsansøgningen fra en ansøger med bopæl på et andet EØS-lands område, at yderligere lægelige oplysninger er nødvendige, kan Den Sociale Sikringsstyrelse begære den pågældende lægeundersøgt efter art. 87 i 1408/71. Udgifterne hertil afholdes af Sikringsstyrelsen.

Pensionsberegningen

101. Når pension er tilkendt, beregnes pensionen efter reglerne i pensionsloven, idet der tages hensyn til de optjeningstider, der følger af anvendelsen af 1408/71. Der henvises til afsnit 3 om optjening og afsnit 6 om pensionsberegningen. Hvis det ved opgørelse af indtægtsgrundlaget er nødvendigt at indhente oplysninger fra øvrige EØS-lande, er de øvrige EØS-landes institutioner på begæring forpligtet til at meddele alle nødvendige oplysninger efter art. 7, stk. 2 i 574/72.

Pensionsmeddelse og udbetaling

102. I overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsloven sender Den Sociale Sikringsstyrelse afgørelse og klagevejledning direkte til ansøgeren. Udbetaling af pension sker efter reglerne i pensionsloven.

Indgivelse af klage

103. Ved indgivelse af klage over en pensionsafgørelse anses datoen for klagens indgivelse til en institution, myndighed eller domstol i et andet EØS-land som dato for indgivelse af klage til de danske myndigheder efter art. 86 i 1408/71.

Andre ydelser

104. En pensionsansøger eller pensionist med bopæl på et andet EØS-lands område kan være berettiget til sygesikring og anden sygehjælp i bopælslandet/ opholdslandet (i 1408/71 kaldet naturalydelser) for dansk regning. Der henvises til hæfte 2 vedr. sygehjælp.

AFSNIT 10

PERSONER, DER HAR VÆRET OMFATTET AF DANSK LOVGIVNING OG

LOVGIVNINGEN I ET ELLER FLERE ANDRE EØS-LANDE

Indgivelse af ansøgning

105. I art. 36 i 574/72 er fastsat bestemmelser for indgivelse af ansøgning, når en person har været omfattet af lovgivningen i to eller flere EØS-lande. Her fremgår, at ansøgeren skal indgive ansøgning til bopælsstedets institution efter den lovgivning, som gælder for denne institution.

106. I de tilfælde, hvor ansøgeren ikke har været omfattet af bopælsstedets lovgivning men af lovgivningen i andre EØS-lande, kan ansøgeren vælge at indgive ansøgning direkte til den institution af hvis lovgivning, han senest har været omfattet. I de tilfælde, hvor ansøgeren senest har været omfattet af dansk lovgivning men ikke har været omfattet af bopælslandets lovgivning, indgives ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse som kompetent institution. I de tilfælde, hvor ansøgeren har bopæl i Danmark men ikke har været omfattet af dansk lovgivning, kan ansøgning indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse som videresender ansøgningen til det EØS-lands institution, af hvis lovgivning ansøgeren senest har været omfattet, med angivelse af ansøgningsdato.

107. Ansøgning indgivet til et EØS-lands institution medfører automatisk, at der samtidig skal fastsættes pension efter lovgivningen i de øvrige EØS-lande, hvor ansøgeren har optjent en pensionsret. Dette er fastslået i art. 36, stk. 4 i 574/72. Der gælder dog en enkelt undtagelse herfra. Hvis der er indgivet ansøgning om alderspension i et EØS-land og ansøgeren ønsker at udsætte ansøgning om alderspension, som han ellers har erhvervet ret til i medfør af lovgivningen i et eller flere andre EØS- lande, kan fastsættelse af ydelser fra de øvrige EØS-lande udsættes efter art. 44, stk. 2 i 1408/71. Ansøgeren kan således ikke beslutte, at ansøgning om ydelser ved invaliditet i de øvrige medlemslande skal stilles i bero.

108. Har en person været omfattet af dansk lovgivning og lovgivningen i et eller flere andre EØS-lande, varetages administrationen af lov om social pension som omtalt under pkt. 96 - 97 dels af Den Sociale Sikringsstyrelse dels af ansøgerens bopæls-kommune. For at lette overskueligheden i fremstillingen af sagsbehandlingsreglerne, vil der i det følgende blive sondret imellem, om ansøgeren har bopæl i Danmark, eller ansøgeren har bopæl på et andet EØS-lands område.

I. BOPÆL I DANMARK

Indgivelse af ansøgning

109. Har en person været omfattet af dansk lovgivning og har bopæl i Danmark, indgives ansøgning om dansk pension til kommunalbestyrelsen i bopæls-kommunen i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herom i lov om social pension. Søges der kun pension fra andre EØS-lande (f.eks. alders- og efterladtepension) men ikke samtidig dansk pension, indgives ansøgningen til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Behandling af ansøgning om dansk pension

110. Ansøgning om dansk pension behandles af bopælskommunen i overensstemmelse med reglerne i pensionsloven. Ved undersøgelse af om de almindelige betingelser for ret til dansk pension er opfyldt, koordineres pensionslovens bestemmelser med bestemmelserne i 1408/71, som er nærmere gennemgået i dette kapitels afsnit 1 - 4. Er den samlede danske optjeningstid mindre end 1 år, er der ikke ret til dansk pension. Afgørelse med klagevejledning sendes til ansøgeren. Samtidig med sagens behandling i bopælskommunen, sendes kopi af sagens akter (herunder kopi af dokumentation for den danske optjeningstid) med angivelse af ansøgningsdato til Den Sociale Sikringsstyrelse. Sikringsstyrelsen sørger herefter for, at ansøgning vedlagt angivelse af de danske optjeningstider bliver videresendt til den institution af hvis lovgivning, ansøgeren senest har været omfattet i overensstemmelse med art. 36 i 574/72. (Se bilag 1 om blanketter).

111. Hvis den danske optjeningstid er over 1 år men under 3 år, anvendes forsikrings- eller bopælsperioder tilbagelagt i øvrige EØS-lande til opfyldelse af mindstebopælskravet. Der henvises til dette kapitels afsnit 4 om mindstebopæl. Hvis ansøgeren ikke allerede er i besiddelse af dokumentation for tilbagelagte forsikrings- eller bopælsperioder fra de EØS-lande, af hvis lovgivning han har været omfattet, indhentes disse oplysninger gennem Den Sociale Sikringsstyrelse, som er kompetent institution.

112. Ved opgørelse af bopælstid anvendes de optjeningstider, der er fremkommet ved anvendelse af danske pensionsregler sammenholdt med bestemmelserne i 1408/71. Der henvises til dette kapitels afsnit 3 vedr. optjening. Ved behandlingen af ansøgning om ydelser fra øvrige EØS-lande, kan det i visse tilfælde blive nødvendigt at omberegne den danske pensions-ydelse. Det drejer sig om tilfælde, hvor forsikringstiden i et eller flere af de øvrige EØS-lande er mindre end 1 år, og dette ikke giver ret til ydelser efter EØS-landenes lovgivning. I så fald medregnes disse tider, som om det var danske optjeningstider. Der henvises til dette kapitels afsnit 4, pkt. 69.

113. Ved beregning af størrelsen af den danske pension anvendes bestemmelserne i pensionsloven. Opmærksomheden henledes særligt på de ydelser og indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget ved beregningen af den danske pension. Der henvises til dette kapitels afsnit 7 vedr. pensionsberegning. Har en ansøger anmodet om, at ansøgning om alderspension fra et andet EØS-land må blive stillet i bero eller udsat efter art. 44, stk. 2 i 1408/71, kan et sådant afkald ikke betragtes som en disposition, der forringer pensionistens økonomiske stilling efter § 28. stk. 3, litra 4) i pensionsloven.

114. Samtidig med behandlingen af den danske pensionsansøgning indsender kommunen kopi af de sagsakter, der anvendes ved behandlingen af ansøgningen om danske pensionsydelser til Den Sociale Sikringsstyrelse. Kommunen skal i alle pensionssager, der indsendes til Sikringsstyrelsen, vedlægge nøjagtige oplysninger om bopælsperioder eller dermed ligestillede perioder. Når den danske pension enten er tilkendt eller afslået vedlægges tillige kopi af afgørelsen. Hvis kommunen har et refusionskrav, der kan/skal modregnes i en evt. udenlandsk pensionsefterbetaling, skal dette oplyses.

115. Ved ansøgning om førtidspension skal der vedlægges kopi af samtlige lægelige akter, der ligger til grund for behandlingen af den danske ansøgning.

Behandling af ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande

116. Ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande behandles af Den Sociale Sikringsstyrelse som kompetent institution, der herefter betegnes som den behandlende institution efter art. 41 i 574/72. Ansøgning om pension fra øvrige EØS-lande kan ske i form af ansøgning om alders-, invaliditets- eller efterladtepension. Oplysninger til brug for disse pensionsansøgninger indhentes dels fra bopælskommunen (ansøgningsskema, bopælsoplysninger og ved førtidspension tillige lægeerklæring) dels fra ansøgeren selv (spørgeskema). Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994.

117. Den Sociale Sikringsstyrelse sender ansøgning om pension til de øvrige institutionerne i de øvrige EØS-lande (de såkaldte berørte institutioner) ved hjælp af specielle blanketter efter art. 41, stk. 2 i 574/72. (Se bilag 1 om blanketter).

118. Den Sociale Sikringsstyrelse skal (som den såkaldte behandlende institution) vedlægge en attest om de danske bopæls- og forsikringsperioder, jfr. art. 43 i 574/72. Tillige skal vedlægges en blanket med oplysning om de beskæftigelsesperioder, som ansøgeren har tilbagelagt efter lovgivningen i de berørte EØS-lande, jfr. art. 42. Oplysningerne hertil indhentes fra ansøgeren selv eller fra de sagsakter, som kommunen har indsendt. (Se bilag 1 om blanketter).

119. Enhver af de berørte institutioner fremsender en attest om bopæls- og forsikringsperioder, som ansøgeren har tilbagelagt efter den lovgivning, der gælder for institutionen. Attesterne fra de øvrige EØS-lande anvendes ved behandlingen af ansøgning om dansk pension til opfyldelse af mindstebopæls-kravet i pensionsloven. Såfremt forsikringstiden efter den eller de berørte institutioners lovgivning er mindre end 1 år og dermed ikke giver ret til en ydelse efter den berørte EØS-lands lovgivning, medregnes disse tider som dansk optjeningstid efter art. 48, stk. 2 i 1408/71.

Behandling af ansøgning om pension ved invaliditet

120. Ved ansøgning om ydelser ved invaliditet vedlægges kopi af de lægelige akter, der har ligget til grund for behandlingen af den danske førtidspension. I art. 40 i 574/72 er det fastslået, at et EØS-lands institution ved fastsættelse af invaliditetsgraden skal tage sådanne lægelige dokumenter og erklæringer i betragtning, som institutionen har indhentet fra ethvert andet EØS-land.

121. Det er tanken, at en afgørelse, der er truffet af den behandlende institution angående en ansøgers invaliditet, er bindende for institutionen i ethvert anden berørt EØS-land efter art. 40, stk. 4 i 1408/71. Før en sådan afgørelse er bindende for de øvrige EØS-lande forudsætter det, at det i bilag V til 1408/71 er anerkendt, at der er overensstemmelse mellem de i disse staters lovgivning fastlagte kriterier for invaliditet. Det vil naturligvis lette sagsbehandlingen, når den berørte institution kan lægge en afgørelse angående en ansøgers invaliditet, som er truffet af den behandlende institution, til grund som om det var en afgørelse truffet af den berørte institution. For nogle EØS- lande (Belgien, Frankrig, Italien og Luxembourg) er der allerede udarbejdet en tabel i bilag V til 1408/71, der viser i hvilke tilfælde der er overensstemmelse mellem de i disse staters lovgivninger fastlagte kriterier for invaliditet. For Danmarks vedkommende er en sådan tabel endnu ikke aktuel.

122. Der foreligger således endnu ikke en tabel for Danmarks vedkommende, der viser overensstemmelse mellem de efter dansk lovgivning fastlagte kriterier for invaliditet og de kriterier, der er fastlagt efter lovgivningen i de øvrige EØS-lande. Såfremt de lægelige akter, som har ligget til grund for den danske afgørelse, når Danmark er den behandlende institution, ikke tilstrækkeligt belyser, om invaliditetsbetingelserne for erhvervelse af ret til en ydelse er opfyldt efter lovgivningen i de berørte EØS-lande, bevarer enhver institution retten til at lade ansøgeren undersøge af en af den selv udpeget læge. I praksis sker dette normalt ved, at den berørte institution anmoder Den Sociale Sikringsstyrelse som kontaktorgan, om at være behjælpelig med indhentelse af nærmere oplysninger. Sikringsstyrelsen sørger herefter for, at ansøgeren evt. indkaldes til undersøgelse af en speciallæge og videresender disse oplysninger til den berørte institution.

Afgørelse truffet af de berørte EØS-lande

123. Når der af den berørte udenlandske institution er truffet afgørelse enten om tilkendelse eller afslag på ansøgning om ydelse, sendes afgørelsen til Den Sociale Sikringsstyrelse som behandlende institution efter art. 48 i 574/72. Foruden den udenlandske afgørelse sender den berørte institution afgørelsen i blanketform. Her fremgår dato for tilkendelse af pension samt størrelsen af den årlige ydelse på tilkendelsestidspunktet. Begrundelsen for afslag vil også fremgå af denne blanket. Der skal altid være vedlagt en klagevejledning i form af en særlig blanket, der angiver klageadgang i det pågældende land. (Se bilag 1 om blanketter).

124. Den Sociale Sikringsstyrelse sender afgørelsen til ansøgeren tillige med oplysning om klageadgang. Sikringsstyrelsen sender kopi af afgørelsen til kommunen. Hvis der er tilkendt pension, anmodes kommunen om at underrette skatteforvaltningen om den trufne afgørelse.

Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling

125. Samtidig med afgørelsen meddeler den udenlandske berørte institution om der foreligger en pensionsefterbetaling samt størrelsen af denne. Såfremt Sikringsstyrelsen ved fremsendelse af ansøgning om pension til den berørte institution har oplyst, at der efter art. 111 i 574/72 er refusionskrav i en eventuel pensionsefterbetaling, vil pensionsefterbetalingen blive sendt til Sikringsstyrelsen, der videresender beløbet til den kommune, der har rejst refusionskrav. Det er bopælskommunens opgave at påse, at betingelserne for en eventuel modregning efter bestemmelsen i 574/72 er opfyldt. Der henvises til dette kapitels afsnit 11 vedr. modregning. Er betingelserne for modregning opfyldt, udbetales et eventuelt overskydende beløb til pensionisten.

126. Det er kun pensionsefterbetalingen, der eventuelt fremsendes til Den Sociale Sikringsstyrelse. Den løbende pensionsydelse udbetales direkte til pensionisten selv af den udenlandske institution.

Sammenfattende meddelelse

127. Når alle afgørelser er indkommet fra de berørte EØS-lande, udfærdiger Den Sociale Sikringsstyrelse som behandlende institution en sammenfattende meddelelse i blanketform (se bilag 1 om blanketter) om alle afgørelser og sender denne til pensionisten og til de berørte institutioner. Det er først ved modtagelse af den sammenfattende meddelelse, at klagefristen over en afgørelse løber. Dette er fastslået i art. 48 i 574/72. Den sammenfattende meddelelse skal indeholde oplysninger om ydelsernes størrelse på det tidspunkt, hvor der er tilkendt pension fra to eller flere EØS-lande (samordningstidspunktet). Oplysninger om størrelsen af den danske pension på samordningstidspunktet indhentes fra kommunen.

Kommunens forpligtelser i øvrigt

128. Bopælskommunen varetager fortsat efter samordning administrationen af den danske pension (der henvises til dette kapitels pkt. 95 - 97) herunder udbetaler fortsat den danske pension. Kommunen skal besvare forespørgsler fra udenlandske institutioner, f.eks. om størrelsen af pensionistens indtægter, og give meddelelse til de udenlandske pensionsudbetalende institutioner om civilstand, flytning m.v.

129. Hvis en pensionist ved sin død efterlade sig en ægtefælle, skal kommunen give meddelelse til Den Sociale Sikringsstyrelse med henblik på ansøgning om efterladtepension fra andet EØS- land.

Ansøgning om ydelser til efterladte børn indgives til kommunen, der skal sørge for videresendelse til den kompetente institution i udlandet. Se nærmere herom i hæfte 7.

130. Flytter pensionisten til et andet EØS-land skal kommunen sende sagen med oplysning om nøjagtig adresse i udlandet til Den Sociale Sikringsstyrelse med henblik på Sikringsstyrelsens overtagelse af pensionsudbetalingen i overensstemmelse med § 46 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om lov om social pension.

II. BOPÆL I ET ANDET EØS-LAND

Indledning

131. Her vil kort blive beskrevet sagsbehandlingen af en pensionssag for de personer, der har bopæl på et andet EØS-lands område og både har været omfattet af dansk lovgivning og lovgivningen i bopælsstaten. Der henvises i øvrigt til de foregående punkter i dette afsnit.

Indgivelse og behandling af ansøgning

132. Ansøgning indgives til institutionen i bopælsstaten i overensstemmelse med de regler, som gælder for denne institution. Denne institution er herefter den behandlende institution. Der gælder for denne institution de samme regler som beskrevet ovenfor i pkt. 105 - 108.

133. Den behandlende institution sender den officielle ansøgning om dansk pension til Den Sociale Sikringsstyrelse som kompetent institution tillige med en oversigt over de perioder, som ansøgeren har opgivet som dansk optjeningstid. Derudover vedlægges en oversigt over de forsikringstider, som ansøgeren har tilbagelagt efter den behandlende institutions lovgivning. Drejer det sig om en ansøgning om førtidspension, vil der desuden være vedlagt lægelige akter. (Se bilag 1 om blanketter).

134. Sikringsstyrelsen undersøger om de formelle betingelser for tilkendelse af dansk pension er opfyldt. De formelle betingelser er de almindelige betingelser i dansk lovgivning suppleret med EF-reglerne. Herefter sendes en opgørelse over de danske optjeningstider til den behandlende institution.

135. Sikringsstyrelsen undersøger om de materielle betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsloven. I det omfang der ønskes yderligere oplysninger f.eks. i form af lægeerklæringer, indhentes disse.

Afgørelse om dansk pension

136. Den Sociale Sikringsstyrelse sender afgørelsen med klagevejledning til den behandlende institution. Er der tilkendt pension, indhentes indtægtsoplysninger til brug for beregningen af den danske pension. Sikringsstyrelsen beregner størrelsen af den danske pension og sender en officiel afgørelse samt en afgørelse i blanketform med klagevejledning til den behandlende institution. (Se bilag 1 om blanketter).

Udbetaling af pension og pensionsefterbetaling

137. Sikringsstyrelsen udbetaler den danske pension, herunder også de personlige tillæg. Der henvises til dette kapitels pkt. 95. Hvis der er refusionskrav i den danske pensionsefterbetaling, sendes denne til den behandlende institution, i modsat fald sendes efterbetalingen til pensionisten.

AFSNIT 11

MODREGNING

138. Art. 111 i 574/72 indeholder regler for de sociale sikringsinstitutioners tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb. Når det ved fastsættelse eller fornyet fastsættelse af en pensionsydelse efter 1408/71 afsnit III, kap. 3 viser sig, at en institution har udbetalt et større beløb, end pensionsmodtageren er berettiget til, er der under visse betingelser efter art. 111, stk. 1 mulighed for, at disse beløb kan kræves tilbageholdt i de endnu ikke erlagte pensionsydelser, som udbetales fra et andet EØS-lands institution. For at en sådan modregning kan finde sted kræves:

- at det for meget udbetalte beløb er fremkommet ved, at pensionen skal fastsættes efter 1408/71 afsnit 3, kap. 3. Årsagen til, at der er udbetalt et større beløb end pensionsmodtageren er berettiget til, skal således være begrundet i, at pensionen fastsættes efter kap. 3. Det kan f. eks. være, at der ved opgørelsen af den danske bopælstid er medtaget optjeningstid, som viser sig at skulle medtages af et andet EØS-lands institution, idet pensionsmodtageren for denne periode var omfattet af det andet EØS-lands lovgivning.

- at der foreligger en pensionsefterbetaling.

Hvis disse betingelser er opfyldt, kan den institution, der har udbetalt pensionsmodtageren et større beløb, end han er berettiget til, kræve det for meget udbetalte beløb tilbageholdt i den pensionsefterbetaling, som det påhviler institutionen i det andet EØS-land at udbetale til pensionsmodtageren. Den sidstnævnte institution overfører det tilbageholdte beløb til kreditorinstitutionen. Der henvises til SM nr. P-29-95.

139. Hvis betingelserne for at kræve det for meget udbetalte beløb tilbageholdt efter art. 111, stk 1 ikke er opfyldt, finder bestemmelserne i stk. 2 anvendelse. I art. 111, stk. 2 er fastsat betingelserne for modregning i en ydelse, som det påhviler en institution i et andet EØS-land at udrede. Hvis en institution i et EØS-land har udbetalt en større ydelse, end modtageren er berettiget til, kan dette beløb under visse nærmere betingelser kræves tilbageholdt i de ydelser, som det påhviler institutionen i et andet EØS-land at udrede. Det kan typisk dreje sig om udbetalte personlige tillæg, som ønskes modregnet i den pensionsydelse, som udbetales af institutionen i et andet EØS- land. For at en sådan modregning kan finde sted, skal der være hjemmel hertil i begge landes lovgivning.

140. Efter bestemmelsen i art. 111, stk. 3 kan ydelser, der er udbetalt som forsorgshjælp (kontanthjælp) for et tidsrum, hvor modtageren havde ret til ydelser - f.eks. pension - fra et andet EØS-land, kræves tilbageholdt i de beløb, som den pensionsudbetalende institution udbetaler til pågældende. Det er en betingelse, at der i lovgivningen i det land, der har udbetalt forsorgshjælp, er hjemmel til at kræve beløbet tilbagebetalt.

Herudover kræves det, at der i lovgivningen i det EØS-land, der skal foretage tilbageholdelsen, er hjemmel til en sådan tilbageholdelse. Det kræves således, at der er hjemmel til at kræve forsorgshjælp modregnet i en pensionsydelse.

Efter danske regler er der mulighed for at foretage modregning i 3 situationer:

- lovbestemt modregning (direkte hjemmel i lovgivning)

- tvungen modregning (dansk rets almindelige regler om modregning)

- aftalt modregning.

Der findes ikke i pensionsloven direkte hjemmel til at modregne udbetalt kontanthjælp i en pensionsydelse. Der er således ikke lovbestemt modregning.

For at foretage modregning efter dansk rets almindelige regler skal visse betingelser være opfyldt:

- det krav, der søges modregnet, skal være retsgyldigt (kontanthjælpen skal kunne kræves tilbagebetalt)

- kravet samt den ydelse, der kræves modregnet i, skal være forfaldent (den kan altså ikke modregnes i en løbende pensionsydelse, før denne ydelse er forfalden til udbetaling)

- der skal være en snæver indbyrdes sammenhæng mellem det krav, der søges modregnet og den ydelse, der søges modregnet i.

Når det siges, at der skal være en indbyrdes snæver sammenhæng, betyder det, at kontanthjælpen skal være ydet til at dække samme formål som pensions-ydelsen.

Når en forsorgshjælp, som er udbetalt efter et andet EØS-lands lovgivning kræves modregnet i en dansk pensionsydelse, må det altid undersøges, om der er hjemmel til at kræve tilbagebetaling efter lovgivningen i det EØS-land, som kræver modregning foretaget.

Når der søges modregnet i en udenlandsk pensionsefterbetaling for udbetalt dansk kontanthjælp, skal betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter dansk lovgivning og betingelserne for modregning efter det andet lands lovgivning ligeledes være opfyldt.

141. En person, der har modtaget kontanthjælp, kan have skrevet under på en tilbagebetalingserklæring. Dette vil typisk være situationer, hvor det er en betingelse for at kunne kræve tilbagebetaling af kontanthjælp, at modtageren allerede ved udbetaling af kontanthjælpen blev gjort opmærksom på tilbagebetalingspligten. Kommunen har herefter et krav om tilbagebetaling af ydet kontanthjælp. Der kan kun kræves modregning i en pensionsefterbetaling hvis de materielle betingelser om tilbagebetaling i bistandsloven er opfyldt. En tilbagebetalingser-klæring kan have form som en egentlig transporter-klæring - aftalt modregning. En transporterklæring skal dog respektere de krav, der opstår efter art. 111 i 574/72, idet disse krav i kraft af den lovmæssige bestemmelse har forrang.

AFSNIT 12

OVERSÆTTELSE

142. Ethvert EØS-land kan ved anvendelsen af bestemmelserne i 1408/71 og ved anvendelsen af bestemmelserne om den praktiske gennemførelse heraf i 574/72 benytte sig af EØS-landets officielle sprog. I art. 84, stk. 4 i 1408/71 er det fastsat, at ansøgninger eller dokumenter, der forelægges et EØS-lands myndigheder, institutioner eller domstole, ikke kan afvises med den begrundelse, at de er affattet på et andet EØS-lands officielle sprog.

143. Det kan naturligvis medføre vanskeligheder og en længere sagsbehandlingstid at skulle oversætte dokumenter. Også af den grund er der udarbejdet det omfattende blanketsystem, som gør sagsbehandlingen mere overskuelig. Disse blanketter findes på alle EØS-landenes officielle sprog. Som bilag 1 til dette hæfte er der medtaget en oversigt over de blanketter der anvendes ved behandling af en pensionssag.

144. Viser det sig at være nødvendigt at få sagsakter oversat, indeholder 1408/71 i art. 81, litra b) bestemmelser herom. Her er det fastsat, at Den Administrative Kommission efter anmodning af de kompetente myndigheder, institutioner og domstole i EØS- landene skal foretage oversættelse af dokumenter, der vedrører anvendelsen af denne forordning, især oversættelse af ansøgninger indgivet af personer, der kan være omfattet af bestemmelserne i denne forordning.

145. I praksis foregår dette ved, at kvittering for udgiften til oversættelse i form af faktura i 2 eksemplarer tillige med kopi af oversættelsen og angivelse af bankkonto fremsendes til Den Sociale Sikringsstyrelse, der herefter vil søge om refusion hos generalsekretæren for Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, Bruxelles. Her oplyses de nøjagtige refusions-takster.

Kapitel 3. ATP

Arbejdsmarkedets Tillægspension

146. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) blev oprettet ved lov nr. 46 af 7. marts 1964 som en selv-stændig selvejende institution med det formål at udbetale tillægspension til lønmodtagere m.fl. Ordningen trådte i kraft den 1. april 1964. ATP-loven er senest offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er som en lovbunden pensionsordning omfattet af EF-forordning 1408/71. For udenlandske lønmodtagere gælder i øvrigt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 26. januar 1970 om visse udenlandske lønmodtageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Personkreds, ATP-lovens kap. II

147. Tillægspensionsordningen omfatter alle lønmodtagere i alderen 16 - 66 år, der er beskæftiget her i landet i mindst 9 timer om ugen hos samme arbejdsgiver. Ordningen omfatter således også udenlandske lønmodtagere herunder borgere fra andre EØS- lande, der er beskæftiget her i landet. ATP-ordningen tager således højde for ligebehandlingsprincippet i art. 3 i forordning-1408/71.

De såkaldte løsarbejdere, dvs. lønmodtagere, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for den enkelte uge, er omfattet af ordningen uden hensyn til beskæftigelsens omfang.

Omfattet er endvidere, efter § 2, stk. 1 a), danske lønmodtagere, der udsendes til et andet land for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner. For danske lønmodtageres beskæftigelse i et EØS-land gælder imidlertid beskæftigelseslandets pensionslovgivning. Dog kan danske lønmodtagere, der for deres arbejdsgivers regning er udsendt til midlertidigt arbejde i disse lande i højst 12 måneder, fortsat være medlem af ATP. Perioden kan dog forlænges. Tilsvarende regler gælder for udenlandske lønmodtageres beskæftigelse i Danmark.

Danske lønmodtagere, der er beskæftiget på danske skibe, er omfattet af tillægspensionsordningen. Det samme gælder lønmodtagere fra EØS-landene eller andre lande, med hvilke der foreligger konvention. For beskæftigelse i Grønland og på Færøerne gælder særlige regler.

Lønmodtagere, der er beskæftiget for visse danske, hovedsagelig kulturelle, organisationer i Sydslesvig, fx Dansk Skoleforening for Sydslesvig, er omfattet af ATP, som om de er beskæftiget her i landet.

Personer, der som tjenestemænd oppebærer rådighedsløn eller ventepenge, er tillige omfattet af ATP-ordningen, ligesom personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode, er omfattet.

Endvidere omfatter ATP-ordningen lønmodtagere, der modtager dagpenge under arbejdsløshed, sygdom og barsel. Dette gælder også for borgere i et EØS-land og andre udenlandske statsborgere, for så vidt de er dagpengeberettigede på samme måde som danske statsborgere.

Fra 1. januar 1997 vil personer, der modtager kon-tanthjælp, revalideringsydelse, oplærings- og aktiveringsydelse samt kursusgodtgørelse under visse nærmere betingelser være omfattet af ATP-ordningen.

Medlemskab af tillægspensionsordningen er obligatorisk for så vidt angår ovennævnte persongrupper.

Personer, der modtager overgangsydelse, efterløn og delefterløn, samt modtagere af førtidspension og delpension kan fra 1. januar 1997 efter eget ønske blive omfattet af ATP-ordningen.

Selvstændige erhvervsdrivende er som hovedregel ikke omfattet af ordningen. Dog kan selvstændige erhvervsdrivende, der som lønmodtagere har været medlemmer af ATP i sammenlagt 3 år og har betalt bidrag svarende til 3 års bidrag, efter eget ønske bevare medlemskabet i ordningen, jf. ATP-lovens § 2, stk. 2. De skal i så fald selv betale hele bidraget.

ATP-ordningens finansiering, ATP-lovens § 15

148. Tillægspensionsordningen finansieres af bidrag, der udredes af arbejdsgiverne, kommunerne eller A-kasserne og lønmodtagerne med henholdsvis 2/3 og 1/3. For så vidt angår de personer, der efter eget ønske vælger at betale ATP-bidrag, betaler den pågældende selv halvdelen af bidraget, mens staten finansierer den anden halvdel. Bidragets størrelse afhænger af antallet af beskæftigede timer og udgør pr. 1. januar 1996 for en fuldtidsbeskæftiget 2.683,80 kr. om året. For visse offentligt ansatte er det aftalt, at der kun skal betales et bidrag svarende til det pr. 1. januar 1982 gældende årsbidrag, som for en fuldtidsbeskæftiget er 1.166,40 kr. (§ 4a). Fra 1. januar 1996 kan det dog aftales at forhøje dette bidrag til 1.516,50 kr. Det forhøjede bidrag vil i fremtiden blive reguleret med samme beløb som det normale ATP-bidrag.

For modtagere af dagpenge under ledighed, sygdom og barsel betales der i 1997 150 pct. af det normale ATP-bidrag, og fra 1. januar 1998 betales der dobbelt bidrag.

Arbejdsgiverne, kommunerne eller A-kasserne tilbageholder lønmodtagerbidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag kvartalsvis til ATP. Af ATP-bidraget skal der svares arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde.

Ydelserne

149. Tillægspensionsordningen er forsikringsteknisk opbygget således, at ordningen finansielt hviler i sig selv uden tilskud fra staten, idet bidragene fra lønmodtagerne og arbejdsgiverne, forrentet med en grundlagsrente på 4 1/2 pct., dækker ordningens pensionsforpligtelser samt forpligtelser over for efterladte.

Egenpension, ATP-lovens kap. III

150. Tillægspension i form af egenpension med tillæg af bonus udbetales tidligst fra det fyldte 67. år og kun efter anmodning. Hertil anvendes en særlig blanket. Til medlemmer, der har bopæl i Danmark, og derfor er omfattet af CPR, sender ATP normalt blanketten nogle måneder før de fylder 67 år. Medlemmer, der har bopæl udenfor Danmark, skal selv henvende sig til ATP for at få udbetalt pension. EØS-borgere kan også henvende sig til pensionsmyndighederne i det land, hvor de bor. Anmodningen om pension vil derfra blive sendt til Danmark.

For medlemmer, der kun har været beskæftiget i Danmark, beregnes pensionen udelukkende på grundlag af de indbetalte bidrag. Pensionen er således helt afhængig af medlemmernes beskæftigelse i Danmark. For tiden indtil den 1. juli 1992 giver bidrag indbetalt i tiden efter det fyldte 60. år højere pension end bidrag indbetalt før det 60. år. Hertil kommer, at medlemmer, der indtrådte i ordningen i dennes første år (dvs. i perioden 1. april 1964 - 31. marts 1965) får højere pension af bidrag indbetalt inden den 1. januar 1982 end medlemmer indtrådt på et senere tidspunkt. Denne begunstigelse af ordningens oprindelige medlemmer blev ophævet i forbindelse med bidragsopskrivningen pr. 1. januar 1982, for så vidt angår bidrag indbetalt efter dette tidspunkt.

Beregningsreglen er efter den 1. juli 1992 den, at der opnås en årlig pension på 100 kr. for hvert indbetalt bidrag på 396 kr. (efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag).

De særlige beregningsregler, der gælder, når en lønmodtager også har været beskæftiget i et andet EØS-land er omtalt nedenfor.

Bonus

151. ATP's renteindtægter ud over grundlagsrenten på 4 1/2 pct., der anvendes til dækning af ordningens pensionsforpligtelser, fordeles efter fradrag af realrenteafgift blandt medlemmer og pensionister som bonus.

Udbetaling

152. Tillægspension og bonus udbetales månedsvis forud. Dog kan bestyrelsen for ATP bestemme, at pensionsbeløb af mindre størrelse skal udbetales årsvis eller som kapitaliserede engangsbeløb. Pensionen udbetales til pensionisterne, uanset i hvilket land de har bopæl. Eksportabilitetsprincippet i art. 10 i forordning 1408/71 er således fuldt gennemført.

Et ATP-medlem, der bliver 67 år i januar 1996, og som har været omfattet af ordningen siden dens start den 1. april 1964 og betalt fuldt bidrag, vil have ret til en årlig ydelse på ca. 14.300 kr., forudsat at medlemmet har deltaget i samtlige opskrivninger. Pensionen beskattes som A-indkomst. For pensionister, der bor i udlandet, kan dobbeltbeskatningsoverenskomster betyde, at der ikke skal betales skat til Danmark.

Ydelser til efterladte, ATP-lovens kap. IV

153. Efter ATP-lovens § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, ved dødsfaldet et engangsbeløb. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension, som afdøde havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Ud over ydelsen efter ATP-lovens § 11 udbetales der (efter § 12) til efterlevende ægtefæller efter ATP-medlemmer, der er født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni 1941, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der udgør indtil 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som afdøde havde optjent ret til den 1. juli 1992. Engangsbeløbet beregnes under hensyn til den egenpension, som den efterlevende er berettiget til fra sit fyldte 67. år, idet der medregnes forventede bidrag indtil dette tidspunkt.

I de tilfælde, hvor afdøde var fyldt 67 år den 1. juli 1992, eller hvor han var afgået ved døden før dette tidspunkt og den efterlevende ægtefælle ikke var fyldt 62 år (§ 13), udbetales ligeledes et engangsbeløb. Beløbet beregnes som den kapitaliserede værdi af halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension, og der tages hensyn til størrelsen af den efterlevendes ret til egenpension fra det fyldte 67. år. I disse tilfælde skal ægteskabet have bestået i mindst 10 år, og afdøde skal have opnået ret til fuld pension for i alt 10 år.

For medlemmer, der har været beskæftiget i flere EØS-lande, medregnes efter art. 45 i forordning 1408/71 ved opgørelsen af pensionsretten på 10 år beskæftigelsen i de øvrige EØS-lande.

For ægtefælleydelsen gælder lov nr. 103 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.

Efter ATP-lovens § 11a udbetales der til børn (biologiske børn såvel som adoptivbørn) efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb. Beløbet, der udbetales ved dødsfaldet, svarer til den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet. Beløbet udbetales til værgen.

Af engangsydelserne til de efterladte beregnes en afgift til staten på 40 pct. efter pensionsbeskatningsloven.

Ydelserne til de efterladte udbetales efter anmodning til de berettigede uden hensyn til deres nationalitet og uden hensyn til, i hvilket land de har bopæl.

Pensionsberegning i de tilfælde, hvor ATP-medlemmet også har været beskæftiget i et andet EØS-land

154. For lønmodtagere, der har været beskæftiget i to eller flere EØS-lande, er der i forordning 1408/71, art. 46, specielle pensionsberegningsregler. Formålet med disse regler er at sikre, at vandrende arbejdstagere ikke blive diskrimineret i forhold til arbejdstagere, der ikke flytter.

For ATP-medlemmer sker beregningen på følgende måde, og det gælder både for egenpensionen ved 67-året samt den pension, der ligger til grund for beregningen af ægtefælle- og børneydelsen i ATP- lovens kap. IV:

Først beregnes den pension, det pågældende medlem er berettiget til efter ATP-loven. Pensionen beregnes på grundlag af de indbetalte bidrag på samme måde som for de medlemmer, der kun har været beskæftiget i Danmark.

Derefter beregnes en pro rata temporis-pension. Det vil sige en forholdsmæssig pension beregnet på grundlag af den pension, der ville have kunnet udbetales, hvis alle forsikringsperioderne havde ligget i Danmark. Beregningen sker efter forholdet mellem den faktiske beskæftigelsesperiode i Danmark og summen af alle forsikringsperioder i alle EØS-lande.

ATP-medlemmet har ret til det største af de pensionsbeløb, der således er beregnet.

Kapitel 4.

Nordisk Konvention om Social Sikring

Social sikring

155. Samtidig med EØS-aftalens ikrafttræden den 1. januar 1994, trådte Nordisk Konvention om Social Sikring i kraft. Konventionen afløser den tidligere Nordiske Konvention om Social Tryghed af 5. marts 1981.

156. Reglerne om grundpension anvendes kun på nordiske statsborgere.

157. Nordisk konvention er indgået mellem følgende lande og områder:

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Grønland

Færøerne (fra 8. juli 1994)

Konventionen anvendes dog ikke i det indbyrdes forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Optjening

158. Der optjenes pensionsret ved fast bopæl i et nordisk land på samme vilkår som gælder for landets egne borgere. Efter konventionens art. 11 opnås der ret til pension efter mindst 3 års bopæl.

Perioder, hvori der er modtaget pension fra et andet EØS-land, medregnes ikke ved afgørelse af, om 3-årskravet i konventionen er opfyldt.

Udbetaling

159. Udbetaling af pension efter reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring sker på betingelse af, at ansøgeren har fast bopæl i et EØS-land.

Omberegning af pensioner

160. Efter art. 27 i Nordisk Konvention om Social Sikring er det muligt at få omberegnet en pension, der har været ydet efter reglerne i den gamle nordiske konvention eller efter national lovgivning i et eller flere af de nordiske lande. Pensioner, der er tilkendt før den 01.01.1994 kan efter anmodning fra pensio- nisten eller beslutning fra den myndighed, der udbetaler pensionen, omberegnes efter de nye regler. Der henvises til vejledning af 1. september 1995 fra Den Sociale Sikringsstyrelse om omberegning af pensioner efter Den Nordiske Konvention om Social Sikring.

Efter omberegningen bliver der udbetalt pension fra de enkelte nordiske lande i forhold til bopælstidens længde. Hvis den omberegnede pension er mindre end den pension, der blev udbetalt før omberegningen, udbetales et tillæg.

Administration

161. Behandling af pensionsansøgninger og omberegning af pension for nordiske statsborgere med bopæl i Danmark varetages af bopælskommunerne.

Behandling af pensionsansøgninger om omberegning af pension for nordiske statsborgere med bopæl i et andet EØS-land varetages af Den Sociale Sikringsstyrelse.

Andre ydelser

162. En pensionsansøger eller pensionist med bopæl i et andet nordisk land er berettiget til sygesikring og anden sygehjælp i bopælslandet (kaldet naturalydelser) efter bopælslandets lovgivning. Der henvises til hæfte 2 om sygehjælp.

Gensidig administrativ bistand

163. Myndigheder og andre institutioner skal yde hinanden al nødvendig bistand ved gennemførelsen af konventionens bestemmelser også udover det, som udtrykkeligt er nævnt i konventionen.

Nordiske forbindelsesorganer

164. Forbindelsesorganer efter art. 19 i konventionen er i:

- Danmark: Den Sociale Sikringsstyrelse

Ny Kongensgade 9

DK-1472 København K

- Finland: Kansanelakelaitos

Folkpensionsanstalten

Nordenskiøldinkatu 12

FIN-00250 Helsinki

- Island: Tryggingastofnun ríkisins

Laugavegur 114

IS-150 Reykjavík

- Norge: Rikstrygdeverket

Drammensvejen 60

N-0241 Oslo

- Sverige: Riksførsakringsverket

S-103 51 Stockholm

- Færøerne: Almannastovan

Jónas Broncksgøta 27

Postrúm 196

FR-110 Tórshavn

- Grønland: Direktoratet for Sociale

Anliggender og Arbejdsmarked

Postbox 260

3900 Nuuk Grønland

Blanketter

165. Efter samråd mellem forbindelsesorganerne er der udarbejdet blanketter af de nordiske lande på de enkelte landes sprog. Disse blanketter skal kun anvendes i de situationer, hvor det drejer sig om ansøgere, der ikke er eller har været erhvervsaktive. (Se bilag 1 om blanketter).

Der er udarbejdet særlige blanketter til brug i omberegningssagerne. Disse blanketter er udsendt som bilag til orientering af 1. september 1995 fra Den Sociale Sikringsstyrelse om beregning af pensioner efter Den Nordiske Konvention om Social Sikring.

BILAG 1

Blanketvejledning

Dette bilag indeholder en gennemgang af de blanketter, der anvendes i forbindelse med behandling af en ansøgning om en social pension.

Der henvises til denne vejlednings kapitel 2.

E-blanketterne har en fuldstændig ensartet, trykt tekst på hvert af EØS-landenes sprog. Når en blanket modtages på et fremmed sprog, kan teksten altid læses ved hjælp af den blanket, som er udformet på modtagerens eget sprog.

Den fælleseuropæiske blanketsamling og blanketterne kan købes hos J.H. Schulz Information A/S, Herstedvang 10 - 12, 2620 Albertslund, telefon 43 63 23 00, lokal 275 eller 276.

E 202 Ansøgning om alderspension

E 203 Ansøgning om pension til efterladte

E 204 Ansøgning om invalidepension

E 205 Attest om forsikrings- og bopælsperioder

E 207 Oplysninger om den forsikredes beskæftigelsesperioder

E 210 Underretning om afgørelse truffet i en sag vedrørende ansøgning

E 211 Sammenfattende meddelelse om afgørelserne

E 212 Klageadgang samt fristerne for indgivelse af klage

E 213 Detaljeret lægeerklæring

Det er besluttet at begrænse anvendelsen af blanketter mellem de nordiske lande til følgende blanketter for personer, som udelukkende er omfattet af konventionen (dvs. ikke-erhvervsaktive nordiske statsborgere, som er bosatte i Norden):

NE 200 Forespørgsel/Meddelelse om grundpension beregnet på grundlag af fremtidige bopælsperioder/forventet tillægspension

N 202 Ansøgning om alderspension

N 203 Ansøgning om pension til efterladte

N 204 Ansøgning om invalidepension

N 205 Attest om forsikrings- og bopælsperioder

N 207 Oplysninger om den forsikredes beskæftigelsesperioder

N 211 Sammenfattende meddelelse om afgørelserne

N 212 Klageadgang samt fristerne for indgivelse af klage

Blanket NE 200 er en ny blanket, som er forenklet og tilpasset oplysningsbehovet i de nordiske lande. Den skal også anvendes ved gennemførelsen af EØS-aftalen. Blanketten anvendes ikke i Danmark.

De øvrige nævnte N-blanketter svarer i indholdet stort set til de E-blanketter, som anvendes ved gennemførelsen af forordningen. Betegnelsen E kan dog ikke anvendes til en personkreds, som har rettigheder ifølge konventionen. Det er derfor denne serie N- blanketter er udarbejdet.

N-blanketterne bliver udsendt til kommunerne sammen med den fællesnordiske vejledning.

Bemærkninger til de enkelte blanketter

NE 200

Blanketten anvendes enten som forespørgsel eller meddelelse om grundpension, som er beregnet på grundlag af fremtidige bopælsperioder eller om foreløbig beregning af tillægspension. Blanketten anvendes både for de personer, der omfattes af konventionen og af EØS-aftalen.

  • E(N) 202, 203 og 204

Den aktuelle blanket

  • E(N) 202 vedrørende alderspension
  • E(N) 203 vedrørende pension til efterladte
  • E(N) 204 vedrørende invalidepension (førtidspension)

sendes af den behandlende institution (oftest institutionen i bopælslandet) til den berørte institution i det EØS-land af hvis lovgivning ansøgeren har været omfattet. Ansøgning om pension fra bopælslandet indgives på den nationale blanket.

  • E(N) 205

Den nationale version af blanketten udfyldes af den behandlende/berørte institution med oplysning om, i hvilke perioder den pågældende har været bosat/erhvervsmæssigt beskæftiget i dette land. Den behandlende institution sender blanketten sammen med enten E(N) 202, E(N) 203 eller E(N) 204.

  • E(N) 207

Blanketten udfyldes med oplysninger om de bopæls- og beskæftigelsesperioder, som ansøgeren har i de berørte lande. Blanketten sendes til alle berørte institutioner sammen med enten blanket E(N) 202, E(N) 203 eller E(N) 204.

E 210

Blanketten udfyldes af det berørte land og sendes til institutionen i bopælslandet. I tilfælde af afslag på pension indeholder blanketten begrundelsen for afslaget. Ved tilkendelse af pension indeholder blanketten størrelsen af den tilkendte pension på berettigelsestidspunktet. Blanketten ledsages altid af en klage-vejledning E(N) 212.

  • E(N) 211

De nationale afgørelser sendes til den behandlende institution, som udfærdiger en sammenfattende meddelelse af samtlige afgørelser på blanket E(N) 211. Blanket E(N) 211 med de respektive landes klagevejledninger sendes derefter sammen med blanket E(N) 212 til ansøgeren.

  • E(N) 212

Klagevejledning, som altid skal vedlægges blanketterne E 210 og E(N) 211. Indeholder oplysninger om klagefrister og navn og adresse på de myndigheder, hvortil klager skal indgives i de enkelte lande.

E 213

Den detaljerede lægeerklæring bruges ved ansøgninger om invalidepension (førtidspension). Andre EØS-lande kan bede om, at lægelige oplysninger meddeles på blanket E 213 eller fx om, at en speciallæge-erklæring udfærdiges på denne blanket.

BILAG 2

Pjecer, vejledninger m.v. om pension udgivet af Den Sociale Sikringsstyrelse

Dansk pension i udlandet - januar 1996

Udenlandsk pension i Danmark - forventes udgivet i 1997

Orientering til pensionister i udlandet 1996

Orientering til pensionister i udlandet 1997

BILAG 3

Den særlige pensionsberegning efter art. 46b - 46c i 1408/71

Art. 46a - 46c, i kap. 3 i 1408/71

I art. 46a - 46c er der fastsat bestemmelser, der har til formål at regulere anvendelsen af de nationale regler om forbud mod dobbeltydelser, som det efter art. 12, stk. 2 i 1408/71 er tilladt at anvende (der henvises til dette kapitels pkt. 52), når en pension beregnes efter national lovgivning. Det er vigtigt i den forbindelse at skelne imellem ydelser af samme art og ydelser af forskellig art.

I art. 46a er der fastsat en definition af ydelser af samme art og ydelser af forskellig art. Art. 46a stk. 1 indeholder en definition af sammenfald af ydelser af samme art og art. 46a stk. 2 indeholder en definition af sammenfald af ydelser af forskellig art:

stk. 1. Ved sammenfald af ydelser af samme art for-stås ydelser ved invaliditet, alderdom og til efterladte, som beregnes eller udredes på grundlag af forsikrings- og/eller bopælsperioder, der er tilbagelagt af en og samme person.

(I bilag VI til 1408/71 under afsnit B pkt. 9 har Danmark meddelt at:

»såfremt en person, der oppebærer en dansk alders-pension eller eventuelt førtidspension, ligeledes har ret til en efterladtepension fra et andet EØS-land, anses disse pensioner ved anvendelsen af dansk lovgivning for at være ydelser af samme art i den i forordningens art. 46a, stk.1, omhandlede forstand, forudsat at den pågældende, hvis forsikrings- eller bopælsperioder danner grundlag for beregningen af efterladtepensionen, har tilbagelagt bopælsperioder i Danmark.«)

stk. 2. Ved sammenfald af ydelser af forskellig art forstås sammenfald af ydelser, der ikke kan betragtes som ydelser af samme art i den under stk. 1. nævnte forstand.

Art. 46a, stk. 3 er en generel bestemmelse, hvis indhold har til formål at regulere et EØS-lands muligheder for at anvende bestemmelser i den nationale lovgivning, der vedrører nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser ved invaliditet, alderdom eller til efterladte, når der samtidig er ret til en ydelse fra et andet EØS-land. Hvis et EØS-lands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en ydelse ved invaliditet, alderdom eller til efterladte skal nedsættes (indtægtsreguleres), stilles i bero eller bortfalde, når der samtidig består ret til en ydelse af samme art eller består ret til en anden ydelse eller andre indtægter, skal disse bestemmelser være i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i art. 46 stk. 3 under litra a) - d). Disse regler er nærmere:

1. Der skal være hjemmel i den nationale lovgivning til at medregne ydelser eller indtægter opnået i udlandet. Litra a).

Betingelse for at anvende bestemmelser i et EØS-lands lovgivning om, at en pensionsydelse skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde (indtægtsregulering), når modtageren samtidig får udbetalt andre sociale ydelser eller har andre indtægter af enhver art, på ydelser der samtidig er erhvervet ret til efter lovgivningen i et andet EØS-land og indtægter modtaget på et andet EØS-lands område er, at der i den nationale lovgivning er en klar hjemmel hertil. Den nationale lovgivning skal indeholde bestemmelser, der klart fastslår medregning af ydelser eller indtægter, der er opnået i udlandet.

2. De beløb, der således kan medregnes, skal medregnes inden fradrag af skat, sociale sikringsbidrag og andre individuelle indeholdelser. Litra b).

3. Der må ikke medtages beløb, som udbetales af et andet EØS-land på grundlag af en frivillig eller fortsat frivillig forsikring. Litra c).

Uanset, at der er hjemmel i et EØS-lands lovgivning til at medregne ydelser eller indtægter opnået i udlandet, må der ikke medregnes ydelsesbeløb, hvortil der er erhvervet ret efter lovgivningen i et andet EØS-land og som udredes på grundlag af en frivillig eller en fortsat frivillig forsikring.

4. Pensionen må højst nedsættes, stilles i bero eller bortfalde med et beløb, der svarer til den ydelse eller de indtægter, der er erhvervet i et andet EØS-land. Litra d).

Litra d) i art. 46a, stk. 3 finder dog ikke anvendelse på pensioner, der fastsættes efter dansk lovgivning. Dette er meddelt i bilag VI, rubrik B til 1408/71 under pkt. 7. Baggrunden herfor er, at ved anvendelse af den beregningsmetode, som er fastsat i pensionsloven, vil ydelserne eller indtægterne fra andre stater blive medregnet proratarisk svarende til bopælstiden i Danmark.

Art. 46b indeholder de særlige bestemmelser om sammenfald af ydelser af samme art, der udbetales efter lovgivningen i to eller flere EØS-lande. Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en undtagelse fra art. 12, stk. 2, idet de nationale regler om forbud mod dobbeltydelser ikke kan anvendes på en pension fra et andet EØS- land, når pensionen er beregnet efter art. 46, stk. 2, i 1408/71.

I art. 46b, stk. 2 findes en regel om, at pensioner fra et andet EØS-land, når de er beregnet efter national lovgivning i medfør af art. 46, stk. 1, kan nedsættes etc. i visse tilfælde for at undgå urimelige dobbeltydelser. Reglen er meget snæver og anvendes kun på pensioner, der er fastsat uden hensyn til forsikrings- eller bopælsperioder, eller som indeholder fiktive perioder.

Det er reglerne i art. 46b, stk. 2, litra a) og b), der finder anvendelse ved beregning af de særlige former for dansk pension, der er fastsat uden hensyn til bopælsperioder, eller som indeholder fiktive perioder, jf. foran pkt. 65 om folkepension efter den gamle ti-årsregel og førtidspension fastsat før den 1. oktober 1984. Disse pensioner vil i løbet af nogle år forsvinde, og art. 46b finder ikke anvendelse på de almindelige danske social pensioner.

Art. 46c indeholder særlige bestemmelser om, hvordan en pension skal beregnes i de tilfælde, hvor to eller flere EØS-lande samtidig anvender bestemmelser om, at en pension skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde, når modtageren samtidig har andre ydelser eller indtægter. I bilag VI til forordning 1408/71 rubrik B, pkt. 7 er det meddelt, at art. 46c, stk. 1 og 3, ikke finder anvendelse på pensioner, der fastsættes efter dansk lovgivning. Den beregningsmetode, der anvendes i pensionsloven, giver et gunstigere resultat for pensionsmodtageren, end den beregningsmetode, der anvises i art. 46c.

BILAG 4

Oversigt over kontaktorganer

Belgien Institut National d'Assurance

Maladie-Invalidite

Service Generaux

Avenue de Tervuren 211

B-1150 Bruxelles

Office National des Pensions

Bureau des Conventions

Internationales

Tour du Midi

B-1060 Bruxelles

England Department of Social Security

Pensions and Overseas

Benefits Directorate

Tyneview Park

Whitley Road, Benton

Newcastle upon Tyne

GB-NE98 1BA

Gibraltar Department of Labour and

Social Security

23, John Mackintosh Square

Gibraltar

Nordirland Department of Health

and Social Services

Overseas Branch

8-14 Callender Street

Lindsay House

Belfast BT1 5DP

Nordirland

Finland Kansanelakelaitos

Folkpensionsanstalten

Nordenskiøldinkatu 12

FIN-00250 Helsinki

Frankrig Office National d'Assurance

Vieillesse des Travailleurs Salaries

110-112, rue de Flandre

F-75951 Paris Cedex 19

Caisse Nationale de l'Assurance

Maladie des Travailleurs Salaries

17-19, rue de Flandre

F-75935 Paris Cedex 19

Grækenland Idryma Koinonikon Asfaliseon

8, rue Ag. Constantinou

G-102 41 Athen

Naytikon Apomaxikon Tameion

Ethnikis Antistaseos 1

G-Piræus

Holland Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging

Gemenschappelijk

Administratiekantoor

Postbus 800

1180 AV Amstelveen

Sociale Verzekeringsbank

INTERNATIONAL OFFICE

P.O. Box 7105

NL-1107 JC Amsterdam

Irland Department of Social Welfare

Pensions

Store Street

IRL-Dublin 1

Island Tryggingastofnun ríkisins

Laugavegur 114

IS-150 Reykjavík

Italien Istituto Nazionale della Previdenza

Sociale

Direzione Generale

Via Ciro it Grande

I- Roma 21-EUR

Liechtenstein Liechtensteinische Alters-, Hinter-

lassenen- und Invalidenversicherung

FL-Vaduz

Luxembourg Etablissement d'Assurance contre

la Vieillesse et l'Invalidite

125, route d'Esch

L-2977 Luxembourg

Caisse de Pension

des Employes Prives

Luxembourg

Norge Rikstrygdeverket

Drammensvejen 60

N-0241 Oslo

Portugal Secretaria de Estado

Da Segurança Social

Centro Nacional de Pens'es

Campo Grande, 6

Apartado 5 020

P-1771 Lisboa Codex

Spanien Instituto Nacional de la

Seguridad Social

Padre Damián 4

E-28036 Madrid 16

Instituto Social de la Marina (I.S.M.)

»les Cervicios Centrales«

Calle Genova, no. 24

E-28004 Madrid

Sverige Stockholms lans

allmanna førsakringskassa

Utenlandsavdelingen

S-105 11 Stockholm

Tyskland Bundesversicherungsanstalt

fur Angestellte

Postfach

D-10704 Berlin

Landesversicherungsanstalt

Schleswig-Holstein

Kronsforder Allee 2-6

D-23544 Lubeck

Seekasse

Postfach 11 04 89

D-20404 Hamburg

Bundesknappschaft

Postfach 10 21 50

D-44781 Bochum

Østrig Pensionsversicherungsanstalt

der Arbeiter

Rossauer Lande 3

A-1092 Wien

Pensionsversicherungsanstalt

der Angestellten

Friedrich-Hillegeist-Strasse 1

A-1021 Wien

Stikordsregister

A

Afgørelse 123, 136

Afledede rettigheder 32

Ansøgning 98, 105, 109, 132

Arbejdsmarkedets tillægspension 12, 146

Arbejdstagere 6, 26, 66

B

Behandlende institution 118, 132

Beregning af pension 23

Beregningsmetode 83

Berørte EØS-lande 118, 127

Berørte institution 122

Betingelser 22, 25

Bistandsloven 45

Blanketter 94, 165

Bonus 151

Bonuspension, ATP 153

Bopæl i Danmark 36

Bopælsbestemmelser 35

Bopælskommunen 96, 108, 110, 125, 128, 161

Bopælsstedets institutioner 92

Bopælstid 53, 77, 89

C

Cirkulærer 13

D

Den Administrative Kommission 2

Dobbeltbeskatningsoverenskomster 152

Dobbeltydelser 72

Dødsfald 129

E

EF-domstolen 2, 13, 43, 54, 79

EF-forordning 1408/71 1

EF-forordning 574/72 1

EFTA-lande 4

Efterladte 6, 32

Efterladte, ATP 153

Efterladtepension 33, 116, 129

Efterlevende 16, 33

Efterlevende ægtefæller 33

Egenpension, ATP 153

Eksportabilitetsprincippet 152

EØS-aftalen 4, 50, 52

F

Familiemedlemmer 6, 29, 44, 60

Færøerne 47, 157, 164

Finland 157, 164

Flytter 130

Folkepension 10, 33, 71, 82

Forbindelsesorganer 164

Førtidspension 10, 33, 71, 82, 115

Fuld arbejdsløshed 58

G

Gensidig bistand 91, 163

Geografisk anvendelsesområde 6

Grænsearbejdere 15, 57

Grønland 47, 164

H

Hjemmel 140

I

Indfødsret 27, 48

Indtægtsgrundlaget 101, 113

Indtægtsoplysninger 136

Indtægtsregulering 78, 90

International organisation 54

Invalidepension 116

Invaliditet 120

Invaliditetsydelse 33, 71, 82

Island 157, 164

K

Klage 103

Klagefrist 127

Klagevejledning 110

Kompetent institution 133

Kompetent myndighed 92

Kontaktorgan 93

Kontanthjælp 140

L

Lægeerklæring 100, 135

Ligebehandling 25, 39

Ligebehandlingsprincip 42, 147

Løbende pensionsydelse 126

Løsarbejdere 147

Lov om social pension 10

Lovvalgsbestemmelser 20, 41

M

Mindstebopælskrav 70, 119

Mindstebopælstid 61

Modregning 125, 138

N

Naturalydelser 104, 162

Nordisk Konvention om Social Sikring 155

Norge 157, 164

O

Omberegning 112, 160

Omfattet af ATP 147

Optjeningstid 39, 65, 89, 101, 112

Optjeningstid over 1 år 70

Optjeningstid under 1 år 67

Orlovshavere i udlandet 45

Orlovsydelse 45

Oversættelse 142

Overtagelse af pensionsudbetaling 130

P

Pensionsberegning 101

Pensionsefterbetaling 125, 137

Pensionsloven 21, 62, 76, 84, 95, 113, 135, 140

Pensionsmeddelse 102

Periodisk arbejdsløse 57

Personkreds, ATP-loven 147

Personkreds 6, 25

Personlige tillæg 95, 139

Praktiske gennemførelse af 1408/71 91

R

Refusionskrav 125, 137

S

Sagligt anvendelsesområde 7

Sammenlægning 61, 64, 70

Særlige aftaler 59

Sæsonarbejdere 15

Schweiz 4

Selvstændige erhvervsdrivende 6, 26, 66

SM-er 13

Speciallæge 122

Sverige 157, 164

Sygehjælp 104

U

Udbetaling af ATP 152

Udenlandske lønmodtagere 146

V

Vejledninger 13

Y

Ydelser af samme art 72

Æ

Ægtefæller 16, 31, 33, 44

Ægtefælleydelse 153

Officielle noter

Ingen