Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 7 Ydelser til børn Børnefamilieydelse og børnetilskud Den Sociale Sikringsstyrelse


Forord

I juli 1993 udsendte Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) »Vejledning om EF-regler om social sikring, Hæfte 1-7«.

EF-reglerne og dansk lovgivning er siden ændret, hvorfor der nu udsendes en revideret vejledning. Målgruppen for denne vejledning er ikke blot de (amts)kommunale forvaltninger, men alle personer som yder rådgivning om borgeres sociale sikringsrettigheder inden for EØS-området.

Aftalen mellem EF og EFTA-landene Norge, Sverige, Finland, Island og Østrig om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, den såkaldte EØS-aftale, trådte i kraft den 1. januar 1994. Aftalen gælder fra 1. maj 1995 desuden for Liechtenstein. Herefter skal de EF-regler, som koordinerer anvendelsen af lovgivningen om social sikring i de forskellige lande, anvendes inden for hele EØS-området.

Kendskab til EF-reglerne er af betydning ved administrationen af dansk lovgivning, når der opstår spørgsmål om rettigheder for arbejdstagere, selv-stændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der har bopæl eller beskæftigelse i EØS.

EF-reglerne findes i forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Regler om den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 findes i forordning (EØF) 574/72.

Vejledningen består fortsat af syv hæfter, der er udarbejdet af Den Sociale Sikringsstyrelse, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Ar- bejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

April 1997

Indholdsfortegnelse

Punkt

Indledning 1.

Afsnit I. Almindelige regler om ydelser til børn efter forordning 1408/71

Kapitel 1 Personkreds og definitioner

Personkreds 2.

Persongrupper 3.

Definitioner 4.

Hvilke danske ydelser 5.

Familiemedlemmer 6.

Kompetent institution 7.

Kompetent stat 8.

Kapitel 2 Forholdet til dansk lovgivning

Indfødsret 9.

Ligebehandling 10.

Hjemsted 11.

Skattepligt 12.

Bopæl 13.

Midlertidigt ophold 14.

Regulering af ydelser 15.

Afsnit II Ydelser til familiemedlemmer til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse

Kapitel 3 Almindelige bestemmelser

Indledning 16. - 17.

Tjenestemænd og dermed ligestillede 18.

Hjælpeansatte ved EU's institutioner 19.

Sammenlægning 20. - 22.

Kapitel 4 Familiemedlemmer bosat i et andet land end det, der udbetaler ydelserne

Indledning 23.

Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende 24.

Arbejdsløse 25. - 26.

Personer der modtager orlovsydelse fra Danmark 27.

Kapitel 5 Prioriteringsregler ved ret til ydelser fra flere lande

Indledning 28.

Bopælskriterium 29.

Suspension af ydelser 30.

Dobbeltbeskæftigelse 31. - 33.

Familiemedlemmerne har fast bopæl i Danmark 32.

Familiemedlemmerne har fast bopæl i et andet EØS-land end Danmark 33.

Afgørelse nr. 147 34.

Afgørelse nr. 119 35.

Blanket E 411 36.

Dobbeltbeskæftigelse i andre EØS-lande end bopælslandet 37. - 38.

Kapitel 6 Ansøgning om familieydelser

Familiemedlemmer bosat i det land, der udbetaler ydelserne 39.

Danske regler 40. - 41.

Ansøgning 42. - 44.

Danske regler 43.

Blanket E 401 44.

Kapitel 7 Udbetaling af familieydelser

Familiemedlemmer, der har bopæl i det land, der skal udbetale ydelserne 45.

Danske regler 46.

Familiemedlemmer, der har bopæl i et andet land end det, der udbetaler ydelserne 47. - 49.

Forsørgelse 48.

Udbetalingsaftale 49.

Oplysningspligt 50.

Tilbagebetaling 51.

Udbetalingstidspunkt 52. - 54.

Tillæg 55.

Afsnit III Ydelser til børn af pensionister og børn der har mistet begge forældre eller en af dem (efterladte børn)

Indledning 56.

Kapitel 8 Børn der forsørges af pensionister og rentemodtagere

Indledning 57.

Personkreds 58. - 59.

Pension fra et EØS-land 60.

Pension fra flere EØS-lande 61. - 66.

Pensionistens dødsfald 67.

Kapitel 9 Børn der har mistet begge forældre eller en af dem (efterladte børn)

Indledning 68. - 69.

Forordning 1408/71 art. 78, stk. 2 70.

Afdøde har kun været omfattet af lovgivningen i et EØS-land 71.

Afdøde har været omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande 72. - 73.

Kapitel 10 Prioriteringsregler ved samtidig ret til ydelser fra to lande

Indledning 74.

National lovgivning alene 75. - 76.

Erhvervsudøvelse 77. - 78.

Pension fra flere EØS-lande - afdøde

omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande 79.

Kapitel 11 Udbetaling af tillægsydelse

Suspension af ydelser efter forordning 1408/71 art. 79, stk. 3 og forordning 574/72 art. 10 80.

Tillægsydelser efter forordningens art. 77, stk. 2 og 78, stk. 2 81.

Fuld ydelse udbetales fra Danmark 82. - 84.

Børn af pensionister 83.

Efterladte børn 84.

Beregning af tillægsydelsen 85.

Tillægsydelse udbetales fra Danmark 86.

Kapitel 12 Ansøgning om

og udbetaling af ydelser

Ansøgning 87.

Udbetaling 88.

Afsnit IV Nordisk konvention om social sikring

Ny nordisk konvention 89.

Personkredsen 90.

Konventionens regler 91.

Familieydelser og børnetilskud 92.

Ydelser til børn af pensionister og efterladte børn 93.

Færøerne og Grønland 94.

1. Afgørelse nr. 147

2. Afgørelse nr. 150

3. Fortegnelse over kontaktorganer

- Oversigt

- Blanket E 401

- Blanket E 402

- Blanket E 403

- Blanket E 404

- Blanket E 405

- Blanket E 406 F, E 407

- Blanket E 411

- Blanket E 413 F

Stikordsregister

Indledning

1. Der findes fælles EF-regler om ydelser til børn (familieydelser og børnetilskud mv.), som skal anvendes sammen med dansk lovgivning. Reglerne koordinerer anvendelse af EØS- landenes lovgivning om ydelser til børn og udbetaling af ydelser fra landene.

Der er tale om regler, som supplerer den danske lovgivning og i visse tilfælde fraviger nogle af betingelserne for tilkendelse af danske ydelser. Reglerne er fastsat i EF-forordning 1408/71 i afsnit III, kapitel 7 og 8.

Der findes også regler om den praktiske gennemførelse af disse regler i EF-forordning 574/72 i afsnit II og afsnit IV kapitel 7 og 8.

AFSNIT I

Almindelige regler om ydelser til børn efter forordning 1408/71

KAPITEL 1

PERSONKREDS OG DEFINITIONER

Personkreds

2. Bestemmelserne i forordning 1408/71 finder anvendelse på personer, der er eller har været arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, og som er statsborgere i et EØS-land, eller som er statsløse eller flygtninge med bopæl i et EØS-land, samt på deres familiemedlemmer. Se nærmere om forordningens personkreds i hæfte 1.

Persongrupper

3. Reglerne om ydelser til børn i afsnit III i forordning 1408/71 er opdelt i to kapitler.

Forordningens kapitel 7 omhandler familieydelser til familiemedlemmer til:

- arbejdstagere, herunder tjenestemænd

- selvstændige erhvervsdrivende

- arbejdsløse.

Reglerne i kapitel 7 er beskrevet nedenfor under afsnit II, punkt 16 - 55.

Forordningens kapitel 8 omhandler børnetilskud, børnetillæg til pension, børnepension mv. til:

- børn der forsørges af pensionister

- børn af personer, som modtager arbejdsskade-erstatning

- børn der har mistet begge forældre eller en af dem.

Reglerne i kapitel 8 er beskrevet nedenfor i afsnit III, punkt 56 - 88.

Definitioner

4. Definitionerne af udtrykkene »familieydelser« og »børnetilskud« findes i forordning 1408/71 art. 1, bogstav u). Forordningens begreber »familieydelser« og »børnetilskud« svarer ikke til begreberne »børnefamilieydelse« og »børnetilskud« i dansk lovgivning. Familieydelser i forordningens forstand er et bredt begreb, der omfatter alle natural- og kontantydelser til børn, blot disse udbetales efter en lovgivning om social sikring. Begrebet omfatter derfor også det lidt snævrere begreb »børnetilskud«.

Alle danske ydelser til børn, der er omfattet af forordningen, betragtes som børnetilskud i forordningens forstand. Det betyder, at de danske ydelser dækkes af både udtrykket »familieydelser« og udtrykket »børnetilskud« i forordningen.

I andre EØS-lande kan der være ydelser, som dækkes af udtrykket »familieydelser«, uden at de samtidig falder ind under udtrykket »børnetilskud«. Denne sondring mellem arten af ydelser får især betydning, når ydelser skal udbetales efter afsnit III, kapitel 8 i forordning 1408/71.

I det følgende anvendes udtrykkene »familieydelser« og »børnetilskud« på samme måde som i forordningen, dvs. at uanset hvilket udtryk der anvendes, er samtlige danske ydelser omfattet.

Hvilke danske ydelser

5. Ved familieydelser og børnetilskud forstås i forhold til dansk lovgivning ydelser efter:

- Lov om en børnefamilieydelse (børnefamilieydelsesloven)

- alle børnetilskud samt adoptionstilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).

Forordningens regler skal ikke anvendes ved forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Familiemedlemmer

6. Når danske ydelser udredes efter børnefamilieydelsesloven og børnetilskudsloven er det definitionen af »børn« i disse love, der er afgørende for, om der kan udbetales ydelser.

Ved udbetaling af danske ydelser efter reglerne i EF-forordning 1408/71 anvendes definitionen i de danske love også. Dette skyldes, at EF-reglerne definerer et familiemedlem som enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hørende til husstanden i den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes. Denne definition findes i EF-forordning 1408/71 art. 1, bogstav f).

Ved udbetaling af danske ydelser efter EF-reglerne gælder således fx aldersgrænsen på 18 år, regler om ret til ydelser for plejebørn, bestemmelser om forældremyndighed og betingelsen om, at barnet ikke forsørges af offentlige midler.

Lovgivningerne i de øvrige EØS-lande lægger ikke i alle tilfælde vægt på forældremyndigheden over barnet ved definitionen af familiemedlem. Visse lande lægger vægt på, hvem barnet bor hos. Når det afgøres, om der kan udbetales ydelser efter disse landes lovgivning, er det denne definition, der skal anvendes. EF- forordning 1408/71 sidestiller imidlertid i art. 1, bogstav f), fælles bopæl med at bidrage til barnets forsørgelse i overvejende grad.

Kompetent institution

7. Den myndighed, der udbetaler ydelserne, kaldes i forordningen »den kompetente institution«. De danske familieydelser administreres af kommunerne, som herefter er »kompetente institutioner« for personer, der skal have udbetalt ydelser til børn efter dansk lovgivning om social sikring. I bilag 3 findes en oversigt over kontaktorganer i de øvrige EØS-lande, som formidler kontakt til de øvrige landes institutioner.

Kompetent stat

8. Det land, hvor den kompetente institution er beliggende, kaldes i forordningen »kompetent stat«.

KAPITEL 2

FORHOLDET TIL DANSK LOVGIVNING

Indfødsret

9. Børnetilskudsloven indeholder i § 5, stk. 1, nr. 1, et krav om, at barnet eller en af forældrene, der har forældremyndighed over barnet, har dansk indfødsret. Dette krav fraviges for statsborgere fra andre EØS-lande, flygtninge og statsløse, som er bosat i et EØS-land og omfattet af forordningens personkreds.

Ligebehandling

10. Der gælder i forordningen et generelt princip om ligebehandling, hvorefter personer, der er omfattet af forordningen og bor i et EØS-land, har de samme pligter og rettigheder i henhold til et lands lovgivning som dette lands egne statsborgere. Dette vil således sige, at statsborgere fra andre EØS-lande skal sidestilles med danske statsborgere. Ligebehandlingsprincippet er fastsat i forordningens art. 3, stk. 1.

Hjemsted

11. Tilkendelse af ydelser efter børnetilskudsloven og børnefamilieydelsesloven er betinget af, at barnet har hjemsted i Danmark. Da lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II og reglerne i afsnit III, kapitel 7 og 8 fastslår, hvilket EØS-land der er kompetent, fraviges de danske lovbestemmelser, som forudsætter tilknytning til Danmark i form af hjemsted i Danmark.

Hjemstedsbetingelsen er imidlertid fortsat gældende, men er ikke begrænset til »hjemsted i Danmark«. Barnet skal have »hjemsted« i et EØS-land, for at ydelser kan udbetales. Hjemstedsbegrebet anvendes således i overensstemmelse med fortolkningen i vejledning af januar 1996 om børnetilskud og forskuds-vis udbetaling af børnebidrag.

Skattepligt

12. I § 2, nr. 1, i børnefamilieydelsesloven er udbetaling af børnefamilieydelse betinget af, at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskatteloven § 1.

Denne betingelse fraviges, når ansøgeren er omfattet af reglerne i forordningen. Børnefamilieydelse kan udbetales til ansøgeren, selv om denne ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Det forudsætter, at den pågældende opfylder de øvrige betingelser og er omfattet af dansk lovgivning efter lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II, eller har ret til ydelserne efter bestemmelserne i forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 7 og 8. (Se nærmere om lovvalgsreglerne i punkt 17 - 19 og i hæfte 1).

Bopæl

13. I børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, er udbetaling af børnetilskud betinget af, at barnet eller forældremyndighedens indehaver har fast bopæl i Danmark. Denne betingelse fraviges imidlertid, således at der kan udbetales danske ydelser til personer med bopæl i et andet EØS-land, når de er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter reglerne i forordningens afsnit II eller har ret til danske ydelser efter bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 7 eller 8.

Familieydelser skal udbetales uanset om modtageren er bosiddende, opholder sig eller har sit hjemsted i den kompetente stat eller i et andet EØS-land. Dette fremgår af forordningens art. 75, stk. 1, 2. punktum, art. 77, stk. 2 og art. 78, stk. 2.

Midlertidigt ophold

14. En person, som er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, er også berettiget til familieydelser under et midlertidig ophold i et andet EØS-land i medfør af art. 75, stk. 1, 2. punktum, art. 77, stk. 2 og art. 78, stk. 2. Et midlertidigt ophold er efter dansk praksis en periode på op til et år.

Regulering af ydelser

15. I dansk lovgivning om familieydelser er fastsat regler om regulering af familieydelsernes størrelse i forhold til et reguleringstal. Når der udbetales fami-lieydelser til personer omfattet af dansk lovgivning om social sikring i medfør af bestemmelserne i forordning 1408/71, reguleres disse ydelser tilsvarende. Dette er fastslået i forordning 1408/71 art. 11.

AFSNIT II

Ydelser til familiemedlemmer til arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og arbejdsløse

KAPITEL 3

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Indledning

16. Reglerne om udbetaling af familieydelser til familiemedlemmer til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse findes i forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 7.

Hvilket lands lovgivning finder anvendelse - lovvalg

17. Det er ikke muligt at fastslå, hvilke familieydelser, der kan komme til udbetaling, alene på grundlag af reglerne i forordning 1408/71 kapitel 7. Det er afgørende, hvilket EØS-lands lovgivning om social sikring, der finder anvendelse. Dette spørgsmål afgøres for personer, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse, efter reglerne i forordningens afsnit II. Det fremgår heraf (art. 13, stk. 1), at en beskæftiget person ikke samtidig kan være omfattet af lovgivningen om social sikring i flere EØS-lande, men alene af lovgivningen i et land.

Det er således lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II, der afgør, hvilket EØS-lands lovgivning om social sikring en beskæftiget person er omfattet af, og dermed hvilket land der skal udbetale familieydelser. Som hovedregel er en person omfattet af lovgivningen i det land, hvor den pågældende udøver sin beskæftigelse. Det gælder også, når den pågældende har bopæl, og/eller arbejdsgiveren har hjemsted i et andet EØS-land.

Der gælder dog en række særregler for bl.a. udsendte og personer med beskæftigelse i flere EØS-lande - herunder personer, der er beskæftiget ved international transport - og for søfolk.

Tjenestemænd og dermed ligestillede

18. Reglerne i forordningens kapitel 7 finder også anvendelse for tjenestemænd og dermed ligestillede personer, når de pågældende er omfattet af en lovgivning, som hører under forordning 1408/71.

Ved ligestillede personer forstås i Danmark personer, som aflønnes af staten eller kommunerne, eller hvis aflønning hovedsageligt afholdes af offentlige midler. Tjenestemænd er omfattet af lovgivningen i det EØS-land, hvis administration beskæftiger den pågældende. Dette fremgår af lovvalgsreglen i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, bogstav d). Der udbetales derfor familieydelser fra dette land.

Når der udbetales familieydelser til tjenestemænd fra Danmark, skal familieydelserne ikke modregnes i det børnetillæg, som udgør en del af det udetillæg, der kan udbetales som en del af en udsendt tjeneste-mands eller dermed ligestillets aflønning.

Hvis en udsendt tjenestemands ægtefælle er ansat i en international organisation, hvortil Danmark yder bidrag, vil de familieydelser, som ægtefællen modtager, blive modregnet i den udsendtes udetillæg. Øvrige familieydelser i opholdslandet vil ikke blive modregnet i udetillægget. Det påhviler den udsendte at oplyse, om der modtages familieydelser, som kan modregnes i udetillægget.

Hjælpeansatte ved EU's institutioner

19. Der gælder en enkelt undtagelse fra reglen om, at familieydelser udbetales fra det land, hvis lovgivning en person er omfattet af. Undtagelsen vedrører hjælpepersonale ved De Europæiske Fællesskaber. Disse personer er ikke berettiget til familieydelser efter lovgivningen i et EØS-land, da familieydelser er reguleret i deres ansættelsesvilkår. Selv om en hjælpeansat ved en EU-institution har valgt at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og Den Sociale Sikringsstyrelse har udstedt en blanket

E 103 DK som dokumentation herfor, skal der ikke udbetales danske familieydelser til den pågældende.

Reglen i forordning 1408/71, art. 16, stk. 3, berører ikke en eventuel ægtefælles ret til danske familie-ydelser.

Sammenlægning

20. Forordning 1408/71 kapitel 7 indledes med art. 72, som omhandler »sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, perioder med selvstændig virksomhed eller bopælsperioder«. Denne regel anvendes i tilfælde, hvor et lands lovgivning om familieydelser forudsætter tilbagelæggelse af en forsikringsperiode, for at familieydelser kan komme til udbetaling.

21. I dansk lovgivning gælder der intet krav om tilbagelæggelse af forsikringsperioder, for at danske familieydelser kan komme til udbetaling. Betingelsen i børnetilskudsloven § 5, stk. 1, nr. 1, hvorefter udbetaling af børnetilskud er betinget af, at ansøgeren eller barnet har tilbagelagt mindst et års bopæl i Danmark og mindst tre års bopæl i Danmark for så vidt angår særligt børnetilskud, finder ikke anvendelse, da kravet om dansk indfødsret er fraveget, se herom ovenfor i punkt 9.

22. En institution i et andet EØS-land kan have behov for at kende danske bopælsperioder, for at kunne tilkende ydelser. Institutionen anmoder da om at få danske bopælsperioder oplyst ved hjælp af blanket E 405. Blanketten kan også rekvireres af ansøgeren, jf. forordning 574/72 art. 85, stk. 2.

Det fremgår tillige af forordning 574/72 art. 85, stk. 2, at det ikke er nødvendigt at udstede blanket E 405, når der foreligger dokumentation for forsikringsperioder til brug for administrationen af sygesikringsreglerne i form af blanket E 104. Se nærmere om blanket E 104 i hæfte 2.

KAPTIEL 4

FAMILIEMEDLEMMER BOSAT I ET ANDET LAND END DET, DER UDBETALER YDELSERNE

Indledning

23. Det er ovenfor i punkterne 16 - 18 gennemgået, at der kan udbetales familieydelser fra et EØS-land, hvis en person efter lovvalgsreglerne er omfattet af dette lands lovgivning. Det vil sige, at der skal udbetales danske ydelser fx til en person, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter afsnit II i forordningen, selv om han/hun har fast bopæl i et andet EØS- land.

Der kan også forekomme tilfælde, hvor der ansøges om familieydelser til familiemedlemmer, der er bosat i et andet EØS- land. Forordning 1408/71 kapitel 7 indeholder regler, der regulerer disse tilfælde.

Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

24. Det er uden betydning for retten til familieydelser, at familiemedlemmerne er bosat i et andet EØS-land. Forordning 1408/71 fastslår i art. 73, at arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende er berettiget til familieydelser fra det land, hvis lovgivning de er omfattet af, til de familiemedlemmer, der bor i et andet EØS-land. Disse familiemedlemmer stilles, som om de havde bopæl i det land, der udbetaler ydelserne.

Eksempel

En portugisisk sømand, som er beskæftiget på et skib, som fører dansk flag, er efter lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II (artikel 13, stk. 2, bogstav c) omfattet af dansk lovgivning. Sømanden er derfor berettiget til danske familieydelser til sine børn, selv om disse bor i Portugal.

Arbejdsløse

25. En arbejdsløs er berettiget til familieydelser til sine familiemedlemmer, selv om disse bor i et andet EØS-land end det, der udbetaler arbejdsløshedsdagpenge. Udbetalingen foretages, som om familiemedlemmerne var bosat i det land, som udbetaler arbejdsløshedsdagpengene. Dette er fastslået i forordning 1408/71 art. 74.

Ved arbejdsløse forstås i denne forbindelse alene personer, der modtager ydelser ved arbejdsløshed. Der er i forhold til dansk lovgivning tale om personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

26. For fuldtidsarbejdsløse findes en særlig bestemmelse om ret til familieydelser i forordning 1408/71 art. 72a. Der er tale om personer, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i et andet EØS-land end det land, hvis lovgivning de var omfattet af.

Bestemmelsen i forordning 1408/71 art. 72a fastslår, at familiemedlemmer, der er bosiddende i samme EØS-land som den fuldtidsarbejdsløse, er berettiget til familieydelser fra bopælslandet, som om den arbejdsløse under sin seneste beskæftigelse eller selvstændige erhvervsvirksomhed havde været omfattet af dette lands lovgivning.

Eksempel

En fuldtidsarbejdsløs, som under sin seneste beskæftigelse var omfattet af tysk lovgivning om social sikring, og har fast bopæl med sin familie i Danmark, er berettiget til danske familieydelser.

Personer der modtager orlovsydelse fra Danmark

27. Indtil videre betragtes personer, der modtager dansk orlovsydelse i et andet nordisk land eller et EU-land, som fortsat omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Det er dog en forudsætning, at orlovshaveren umiddelbart forud for orlovsperioden har været beskæftiget som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende under dansk lovgivning eller har været arbejdsløs med danske arbejdsløshedsdagpenge.

Personer, der modtager orlovsydelse fra Danmark, kan således opnå familieydelser efter dansk lovgivning under bopæl eller midlertidigt ophold i et andet EØS-land, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

KAPITEL 5

PRIORITERINGSREGLER VED RET TIL YDELSER FRA FLERE LANDE

Indledning

28. Når medlemmerne af en familie samtidig er omfattet af lovgivningen i forskellige EØS-lande, kan anvendelsen af forordningens regler umiddelbart føre til, at der er ret til familieydelser fra flere lande. Forordningen indeholder derfor bestemmelser, som regulerer situationer, hvor der kan udbetales familieydelser efter lovgivningen i flere lande, således at der ikke bliver tale om udbetaling af dobbeltydelser.

Eksempel

Et barn har bopæl i Danmark sammen med sin moder, der er beskæftiget i Danmark og omfattet af dansk lovgivning. Barnets fader er beskæftiget i Sverige og omfattet af svensk lovgivning. Der ville i dette tilfælde kunne tilkendes ydelser fra både Danmark og Sverige, hvis ikke der foreligger en række bindende prioriteringsregler. (De svenske ydelser tilkendes efter forordning 1408/71 art. 73, se herom ovenfor i punkt 24).

Bopælskriterium

29. Der er fastsat en generel prioriteringsregel i forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav a). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

»Retten til familieydelser eller børnetilskud i henhold til en medlemsstats lovgivning, hvorefter erhvervelse af ret til disse ydelser eller tilskud ikke er betinget af forsikring eller af lønnet eller selvstændig beskæftigelse, suspenderes, når der i den samme periode og for samme familiemedlem består ret til ydelser enten i henhold til forordningens art. 73, 74, 77 eller 78, med indtil et beløb svarende til disse ydelser.«

Efter dansk lovgivning udbetales danske familieydelser uden hensyn til den berettigedes beskæftigelse, dvs. at der anvendes et bopælskriterium. Det betyder, at danske familieydelser som udgangspunkt suspenderes, når der kan udbetales familieydelse fra et andet EØS-land efter forordning 1408/71 art. 73, 74, (se punkt 24 - 26) 77 eller 78 (om art. 77 eller 78 se afsnit III). De danske ydelser suspenderes dog kun efter denne regel, såfremt den person, som er berettiget til de udenlandske familieydelser, har denne ret i kraft af erhvervsudøvelse.

Suspension af ydelser

30. Ved suspension af danske familieydelser forstås, at disse bortfalder i det omfang, der er ret til ydelser fra et andet land efter art. 73, 74, 77 eller 78. I det omfang de danske familieydelser overstiger ydelserne fra det andet land udbetales et tillæg, som udgør forskellen.

Eksempel

Et barn bor i Danmark sammen med sin moder, der ikke er beskæftiget. Faderen er beskæftiget i Spanien og berettiget til spanske familieydelser i medfør af forordning 1408/71 art. 73 (se herom i punkt 24). Da dansk lovgivning anvender et bopælskriterium, medfører forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav a), at de danske ydelser suspenderes. Der udbetales dog et tillæg, i det omfang de danske ydelser overstiger de spanske ydelser.

Det er ikke alene i Danmark, der udbetales familieydelser efter et bopælskriterium. Dette er også tilfældet i en række andre EØS- lande.

Danske ydelser udbetalt efter forordning 1408/71 art. 73 og 74 (samt 77 og 78, se afsnit III) vil således suspendere ydelser udbetalt i disse lande, såfremt modtageren ikke har ret til ydelserne i kraft af erhvervsudøvelse. Blanket E 411 anvendes til at få oplyst, om der udbetales ydelser i kraft af beskæftigelse i børnenes bopælsland. Blanketten er beskrevet nærmere nedenfor under punkt 36.

Eksempel

En person er beskæftiget i Danmark og dermed omfattet af dansk lovgivning om social sikring og berettiget til danske familieydelser. Ægtefællen er bosiddende i Holland sammen med parrets børn og er i kraft af bopælen i Holland berettiget til hollandske familieydelser. Da de danske ydelser udbetales i kraft af en beskæftigelse i Danmark i henhold til art. 73, suspenderes de hollandske ydelser. Hvis de hollandske ydelser er større end de danske, kan der udbetales et tillæg fra Holland.

Dobbeltbeskæftigelse

31. Når der er ret til familieydelser fra to EØS-lande, og der udøves beskæftigelse i begge lande, anvendes prioriteringsregler i forordning 1408/71 art. 76 og forordning 574/72, som er nærmere kommenteret nedenfor under punkt 32 - 35. Art. 76 har følgende ordlyd:

»Prioritetsregler i tilfælde af samtidig ret til familieydelser i medfør af lovgivningen i den kompetente stat og i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne er bosat.

1. Når der i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område familiemedlemmerne er bosat, kan udbetales familieydelser, stilles retten til familieydelser, der i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat i samme periode kan udbetales til det samme familiemedlem som følge af udøvelse af erhvervsvirksomhed, i påkommende tilfælde i overensstemmelse med artikel 73, eller artikel 74, i bero i et omfang svarende til det beløb, der er fastsat i lovgivningen i førstnævnte medlemsstat.

2. Når der ikke er indgivet ansøgning om ydelser i den medlemsstat, på hvis område familiemedlemmerne er bosat, kan den kompetente institution i den anden medlemsstat anvende bestemmelserne i stk. 1, som om der var blevet tilkendt ydelser i førstnævnte medlemsstat.«

Reglen i forordning 1408/71 art. 76 har betydning for den danske administration i to situationer. Det er afgørende, om familiemedlemmerne har fast bopæl i Danmark eller i et andet EØS- land.

Familiemedlemmerne har fast bopæl i Danmark

32. I denne situation følger det af forordning 1408/71 art. 76, at der skal udbetales danske familieydelser. Hvis der samtidig er ret til familieydelser fra et andet EØS-land efter forordning 1408/71 art. 73 eller 74, stilles disse ydelser i bero, i det omfang der udbetales danske ydelser. Det vil sige, at den udenlandske institution udbetaler et eventuelt tillæg, som udgør det beløb, hvormed den udenlandske ydelse overstiger den danske.

Eksempel

Et barn har bopæl i Danmark sammen med begge forældre. Faderen er beskæftiget i Danmark, og moderen er beskæftiget på en tysk færge og derfor omfattet af tysk lovgivning om familieydelser. Der udbetales danske familieydelser, fordi disse har forrang efter art. 76 i forordning 1408/71, da der udøves beskæftigelse i Danmark, og barnet har bopæl i Danmark. Der udbetales et tillæg fra Tyskland, hvis de tyske ydelser overstiger de danske.

Det fremgår imidlertid af forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav b), nr. i), at de danske familieydelser kun skal udbetales, når der udøves erhvervsmæssig virksomhed i familiemedlemmernes bopælsland (dvs. at dette lands lovgivning finder anvendelse i kraft af lovvalgsreglerne i forordning 1408/71, afsnit II), af den person, der er berettiget til familieydelser eller den person, som ydelserne udbetales til.

Forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav b), nr. i), fastsætter således en betingelse om udøvelse af beskæftigelse i forordning 1408/71 art. 76, for at ydelser fra familiemedlemmernes bopælsland kan suspendere ydelser fra et andet EØS-land. De danske familieydelser har således kun forrang, hvis der udøves en beskæftigelse i Danmark, og modtageren i kraft af denne beskæftigelse er omfattet af dansk lovgivning.

Familiemedlemmerne har fast bopæl i et andet EØS-land end Danmark

33. I denne situation kan der være ret til danske familieydelser i medfør af forordning 1408/71 art. 73 eller 74 (se herom ovenfor under punkt 24 - 27). Det følger af forordning 1408/71 art. 76, at de danske familieydelser suspenderes, i det omfang der udbetales familieydelser fra familiemedlemmernes bopælsland. Danske familieydelser skal således alene udbetales i form af et tillæg, som supplerer ydelserne fra familiemedlemmernes bopælsland.

Også i denne situation skal forordning 1408/71 art. 76 anvendes i sammenhæng med forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav b), nr. i). Det fremgår af denne bestemmelse, at familieydelser fra familiemedlemmernes bopælsland kun har forrang, når der er ret til ydelser fra familiemedlemmernes bopælsland i kraft af erhvervsudøvelse af den, der er berettiget til familieydelser eller af den person, som ydelserne udbetales til. Det vil sige, at danske familieydelser kun suspenderes, når der er ret til ydelser fra bopælslandet i kraft af erhvervsudøvelse (se punkt 29 - 30).

Eksempel

En dansk familie har bopæl i England. Faderen er udsendt fra en dansk virksomhed og er omfattet af dansk lovgivning om familie- ydelser, da der foreligger en godkendelse i form af en blanket E 101 DK. (Blanket E 101 DK er nærmere beskrevet i hæfte 1). Moderen har beskæftigelse i England og er ikke udsendt. Det følger af forordning 1408/71 art. 76, at de engelske familieydelser har forrang, da der udøves beskæftigelse i England, hvor børnene bor. Der udbetales et tillæg fra Danmark, i det omfang de danske ydelser overstiger de engelske ydelser, idet faderen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Afgørelse nr. 147

34. Reglen i forordning 1408/71 art. 76 om suspension af udbetaling og ydelse af tillæg er beskrevet i afgørelse nr. 147. Afgørelsen er gengivet som bilag 1. Se også nedenfor om den praktiske fremgangsmåde ved blanket E 411 under punkt 36.

Afgørelse nr. 119

35. Afgørelse nr. 119 fortolker begrebet »i kraft af erhvervsudøvelse« i forordning 1408/71 art. 76 og forordning 574/72 art. 10. Det fremgår af afgørelsen, at »i kraft af erhvervsudøvelse« omfatter:

  • a) enhver form for erhvervsvirksomhed, hvad enten den er lønnet eller selvstændig
  • b) perioder, hvor denne erhvervsudøvelse er midlertidigt afbrudt
  • i) på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, arbejdsulykke, erhvervssygdom eller arbejdsløshed, så længe der udbetales løn eller ydelser, eksklusive pensioner, i anledning heraf, eller
  • ii) under betalt ferie, orlov, strejke eller lockout.

Blanket E 411

36. Ved anvendelsen af prioriteringsreglerne i forordning 1408/71 art. 76 og forordning 574/72 art. 10, stk. 1 er det nødvendigt at have kendskab til, om der er ret til ydelser i kraft af beskæftigelse i familiemedlemmernes bopælsland. Disse oplysninger indhentes ved hjælp af blanket E 411.

Blanket E 411, afsnit A, udfyldes af den institution, som skal udbetale ydelserne efter forordning 1408/71 art. 73 eller 74 (se herom ovenfor under punkt 24 - 27). Blanket E 411 er omtalt i afgørelse nr. 147, som er optrykt som bilag 1.

Blanket E 411, afsnit B, udfyldes af den kompetente institution i familiemedlemmernes bopælsland. Når en ansøger ikke kan oplyse den kompetente institution i bopælslandet, kan blanket E 411 sendes til kontaktorganet i det pågældende land. En fortegnelse over kontaktorganerne på familieydelsesområdet findes i bilag 3.

Dobbeltbeskæftigelse i andre EØS-lande end bopælslandet

37. I art. 10, stk. 3 i forordning 574/72 er fastsat en regel om udbetaling af ydelser, når der for samme familiemedlem er ret til ydelser fra to lande i kraft af beskæftigelse, og det pågældende familiemedlem har fast bopæl i et andet land, end de lande der skal udbetale ydelserne.

Bestemmelsen fastslår, at når der er ret til ydelser fra to lande efter art. 73 og/eller 74 i forordning 1408/71, skal den institution, der er forpligtet til at udbetale den højeste ydelse, udbetale det fulde beløb til den berettigede. Den anden institution, der er forpligtet til at udbetale ydelser efter art. 73/74, skal ikke udbetale ydelserne til den berettigede men skal i stedet refundere den institution, der udbetaler det højeste beløb, halvdelen af den udbetalte ydelse. Der skal dog kun refunderes et beløb, der svarer til beløbet for familieydelser, som er fastsat i lovgivningen i det pågældende land.

Eksempel

En dansk familie har bopæl i Luxembourg. Faderen er udsendt fra en dansk virksomhed og er omfattet af dansk lovgivning om familieydelser, da der foreligger en godkendelse i form af en blanket E 101 DK. (Blanket E 101 DK er nærmere beskrevet i hæfte 1). Moderen har beskæftigelse i Belgien og er ikke udsendt. Det følger af forordning 1408/71 art. 73, at faderen har ret til ydelser fra Danmark, og at moderen har ret til ydelser fra Belgien.

Det land, der skal udbetale den højeste ydelse - i dette tilfælde Belgien - udbetaler det fulde beløb. Danmark refunderer halvdelen af det beløb, der er udbetalt fra Belgien, dog maksimalt et beløb, svarende til de danske ydelser, som faderen har krav på.

38. Hvis der ud over ret til ydelser fra to lande i kraft af beskæftigelse også er ret til ydelser fra bopælslandet, selv om der ikke udøves beskæftigelse der, anvendes bestemmelsen i forordning 574/72 art. 10, stk. 1 sammen med art. 10, stk. 3.

Ydelserne fra bopælslandet suspenderes derfor med et beløb, der svarer til det beløb, der udbetales til familien fra det land, der udbetaler den højeste ydelse.

Eksempel

En familie har bopæl i Norge. Faderen arbejder i Sverige og har derfor ret til ydelser fra Sverige efter art. 73. Moderen arbejder på dansk skib og har derfor ret til ydelser fra Danmark efter art. 73.

Det land, hvorfra der er ret til den højeste ydelse i kraft af beskæftigelse - Danmark - udbetaler det fulde beløb og modtager halvdelen som refusion fra Sverige.

Den norske ydelse, der er ret til i kraft af bopæl i Norge, udbetales kun med det beløb, hvormed ydelsen overstiger det beløb, der udbetales fra Danmark.

KAPITEL 6

ANSØGNING OM FAMILIEYDELSER

Familiemedlemmer bosat i det land, der udbetaler ydelserne

39. Når en person er omfattet af lovgivningen om social sikring i et EØS-land men har fast bopæl i et andet EØS-land, skal ansøgning om udbetaling af familieydelser indgives til den kompetente institution i det land, hvis lovgivning finder anvendelse.

Der findes ikke særlige regler i forordningerne om fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning, når familiemedlemmerne har bopæl i det land, hvis lovgivning finder anvendelse. Det er således de nationale regler, der finder anvendelse.

Danske regler

40. Personer med bopæl i et andet EØS-land, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, vil være berettiget til danske familieydelser til familiemedlemmer med bopæl i Danmark.

Børnefamilieydelse udbetales efter lov om en børnefamilieydelse § 5 uden ansøgning. Ligeledes udbetales børnetilskud uden ansøgning, medmindre der er tale om ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, og 2, og ekstra børnetilskud efter § 3, jf. § 6, stk. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Da den berettigede imidlertid har bopæl i et andet land, kan kommunen ikke have kendskab til ansøgeren og udbetale ydelser, uden at der er indgivet en ansøgning herom.

Der skal således indgives ansøgning om udbetaling af danske familieydelser, når ansøgeren har bopæl i et andet land, men er omfattet af dansk lovgivning og barnet har bopæl i Danmark. Ansøgningen indgives til ansøgerens seneste danske bopælskommune. For personer, der ikke har haft bopæl i Danmark, indgives ansøgningen i arbejdsgiverens hjemstedskommune.

Eksempel

En arbejdstager udstationeres af en dansk arbejdsgiver til Irland, men forbliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring under udstationeringen, hvilket er dokumenteret ved en blanket

E 101 DK. (Se nærmere om blanket E 101 DK i hæfte 1). Den pågældendes barn bliver boende i Danmark for at afslutte skolen. Den udstationerede skal indgive en ansøgning om fortsat at få udbetalt danske familie-ydelser.

Familiemedlemmer bosat i et andet land end det, der udbetaler ydelserne

41. En person, der er omfattet af lovgivningen om social sikring i et EØS-land, vil efter reglerne i forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 7 være berettiget til ydelser til familiemedlemmer med bopæl i et andet EØS-land.

Ansøgning

42. Forordning 574/72 indeholder i art. 86 og 88 regler om indgivelse af ansøgning om ydelser til familiemedlemmer, som ikke er bosat i det land, hvis lovgivning finder anvendelse.

Det fremgår af forordning 574/72 art. 86, stk. 1 og art. 88, at personer, der er omfattet af art. 73 og 74 i forordning 1408/71 skal indgive begæring om udbetaling af familieydelser til den kompetente institution.

Danske regler

43. Ved anvendelsen af dansk lovgivning medfører art. 86, stk. 1, at personer, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring skal indgive en ansøgning om udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud til seneste danske bopælskommune, som er den kompetente institution. Når der er tale om en person, der ikke tidligere har haft bopæl i Danmark, skal ansøgningen indgives til den kommune, hvor arbejdsgiveren har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren ikke har hjemsted i Danmark, indgives ansøgning til den kommune, hvor beskæftigelsen udøves.

Bestemmelsen i art. 86, stk. 1 i forordning 574/72 regulerer ikke, fra hvilket tidspunkt, der er ret til ydelser. Når der er indgivet ansøgning om familie-ydelser i Danmark, må afgørelse af, fra hvilket tidspunkt ydelserne kan udbetales, træffes efter nationale danske regler.

Danske familieydelser kan derfor udbetales med tilbagevirkende kraft, med mindre der er tale om ordinært børnetilskud til enlige forsørgere. Da krav på ydelserne er omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 5 år, kan der dog ikke udbetales familieydelser for perioder, der ligger mere end 5 år forud for ansøgningen.

Blanket E 401

44. Ved indgivelse af ansøgning om familieydelser skal retten til ydelser dokumenteres ved en blanket E 401, som beskrevet i forordning 574/72 art. 86, stk. 2. Blanket E 401 giver oplysninger om ansøgeren og om dennes familiemedlemmer.

Efter art. 86, stk. 2 udstedes blanket E 401 af folkeregistret i familiemedlemmernes bopælsland eller af den kompetente institution for sygeforsikring på de pågældende familiemedlemmers bopælssted eller af en anden institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i familiemedlemmernes bopælsland. I Danmark udstedes blanket E 401 DK af folkeregistret i familiemedlemmernes bopælskommune.

Blanket E 401 skal fornys en gang om året efter art. 86, stk. 2. Der foreligger andre ansøgningsblanketter end E 401, hvoraf nogle alene anvendes ved ansøgning om franske ydelser. Blanketterne er nærmere beskrevet i blanketnøglen bagest i vejledningen.

KAPITEL 7

UDBETALING AF FAMILIEYDELSER

Familiemedlemmer, der har bopæl i det land, der skal udbetale ydelserne

45. Der er ikke fastsat særlige regler om udbetaling af familieydelser, når familiemedlemmerne er bosat i det land, der udbetaler ydelserne. I disse situationer er det national lovgivning, der finder anvendelse.

Danske regler

46. Udbetaling af børnefamilieydelse beskrives i kapitel 3 i lov om en børnefamilieydelse. Reglerne om udbetaling af børnetilskud findes i kapitel 2 i lov om børnetilskud. Disse regler finder anvendelse, når barnet har bopæl i Danmark, selv om den berettigede har bopæl i et andet EØS-land, når denne er omfattet af dansk lovgivning.

Ydelserne skal udbetales, uanset om det er barnets moder eller fader, der er omfattet af dansk lovgivning. Der kan dog være behov for at anvende prioriteringsreglerne, når forældrene har ret til ydelser fra to eller flere forskellige EØS-lande.

Familiemedlemmer, der har bopæl i et andet land end det, der udbetaler ydelserne

47. Der er fastsat særlige regler om udbetaling af familieydelser i både forordning 1408/71 og forordning 574/72. Disse regler vedrører tilfælde, hvor familiemedlemmerne er bosat i et andet EØS-land end det, der udbetaler ydelserne.

Familieydelser skal udbetales af institutionen i det land, hvis lovgivning arbejdstageren eller den selv-stændige erhvervsdrivende er omfattet af, uanset i hvilket EØS-land den pågæld ende er bosat. Udbetalingen foretages i overensstemmelse med reglerne herom i lovgivningen i udbetalingslandet. Dette fremgår af art. 75, stk. 1 i forordning 1408/71.

For personer, som er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, udbetales ydelserne af den berettigedes bopælskommune, seneste danske bopælskommune eller arbejdsgiverens hjemstedskommune for personer, der ikke har haft bopæl i Danmark.

Forsørgelse

48. I tilfælde, hvor den berettigede ikke anvender ydelserne til familiemedlemmernes underhold, kan ydelserne udbetales med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne, jf. forordning 1408/71 art. 75, stk. 2. Udbetaling med frigørende virkning til den, der faktisk forsørger familiemedlemmet, forudsætter, at en anmodning herom er fremsat gennem den kompetente institution i familiemedlemmernes bopælsland.

Anvendelsen af bestemmelsen i forordning 1408/71 art. 75, stk. 2 er i overensstemmelse med reglerne i børnetilskudslovens kapitel 2 og børnefamilieydelseslovens kapitel 3. Den berettigede skal tilvejebringe de fornødne oplysninger, der gør det muligt at identificere den person, til hvem familieydelserne skal udbetales i bopælslandet (efternavn, fornavn, fuldstændig adresse). Det fremgår af forordning 574/72 art. 86, stk. 3.

Udbetalingsaftale

49. I forordning 1408/71 art. 75, stk. 3 findes der en adgang til at to eller flere EØS-lande indgår en aftale, hvorefter familieydelser udbetales til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne. Danmark har ikke benyttet denne adgang til at indgå generelle aftaler med andre lande.

Oplysningspligt

50. I såvel dansk lovgivning som i forordning 574/72 er der fastsat en forpligtelse for modtageren af familieydelser til at oplyse forhold, der er af betydning for retten til familieydelser.

Efter bestemmelsen i forordning 574/72 art. 86, stk. 5 er den berettigede forpligtet til at oplyse:

- enhver forandring i familiemedlemmernes forhold, der kan medføre ændring af retten til hans familieydelser

- enhver ændring af antallet af familiemedlemmer, for hvem der udbetales familieydelser.

Tilbagebetaling

51. Der er ikke i forordning 574/72 art. 86 fastsat sanktioner for manglende overholdelse af oplysningspligten. Det er således reglerne om tilbagebetaling af ydelser i børnefamilieydelsesloven og børnetilskudsloven, der finder anvendelse, selv om fami- lieydelserne udbetales med hjemmel i forordning 1408/71. Det er ligeledes dansk lovgivning, der er afgørende for, om der er adgang til at modregne beløb, der er udbetalt for meget, i løbende ydelser.

Udbetalingstidspunkt

52. Det fremgår af både børnefamilieydelsesloven og børnetilskudsloven, at danske familieydelser udbetales kvartalsvis forud. I de øvrige EØS-lande anvendes andre udbetalingsperioder.

Det forekommer ofte, at en person er omfattet af lovgivningen om social sikring i to eller flere EØS-lande indenfor en udbetalingsperiode. Der findes derfor regler i forordning 574/72 art. 10a, som fastsætter en fordeling af udbetalingsforpligtelsen mellem de enkelte lande.

Forordning 574/72 art. 10a har følgende ordlyd:

»Dersom en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende successivt har været omfattet af lovgivningen i to medlemsstater i løbet af en udbetalingsperiode, således som denne er fastsat i lovgivningen om familieydelser i den ene eller begge de pågældende stater, gælder følgende regler:

a. de familieydelser, som den pågældende kan gøre krav på efter lovgivningen i hver af disse stater, svarer til antallet af de daglige ydelser, der udbetales efter den pågældende lovgivning. Dersom lovgivningen i de pågældende stater ikke indeholder bestemmelser om udbetaling af daglige ydelser, tilkendes familieydelserne efter forholdet mellem det tidsrum, i hvilket den pågældende har været omfattet af lovgivningen i hver af disse medlemsstater, og det i den pågældende lovgivning fastsatte tidsrum.

b. når familieydelserne er udbetalt af en institution for et tidsrum, hvor de skulle have været udbetalt af en anden institution, skal der foretages en afregning mellem disse institutioner.

c. hvor de efter en medlemsstats lovgivning tilbagelagte beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed udtrykkes i andre enheder end dem, der anvendes ved beregningen af familieydelser i medfør af den lovgivning i en anden medlemsstat, hvoraf den pågældende tillige har været omfattet i det samme tidsrum, sker omregningen, for så vidt angår anvendelsen af litra a) og b) efter gennemførelsesforordningens art. 15, stk. 3.

d. uanset bestemmelserne i litra a, skal i forholdet mellem de i bilag 8 til gennemførelsesforordningen nævnte medlemsstater, den institution, der afholder udgifterne ved familieydelser på grundlag af den første lønnede eller selvstændige beskæftigelse i det pågældende tidsrum, afholde disse udgifter i hele udbetalingsperioden.«

53. I tilfælde, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring og inden for et kvartal bliver omfattet af lovgivningen i et andet EØS-land, medfører anvendelsen af bogstav a) i forordning 574/72 art. 10a, at kommunen skal opgøre antallet af dage, hvor den pågældende har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring. På grundlag af denne opgørelse beregnes størrelsen af den danske ydelse i forhold til den samlede danske familieydelse i det pågældende kvartal. Hvis der efter opgørelsen har været udbetalt et for stort beløb, kan det for meget udbetalte tilbagesøges efter bogstav b) i art. 10a.

Det er således nødvendigt for den institution, der udbetaler familieydelser, at vide nøjagtigt hvor længe ansøgeren har været omfattet af lovgivningen i det andet EØS-land. Oplysninger herom indhentes på blanket E 405. Blankettens afsnit A udfyldes af institutionen i det land, hvis lovgivning ansøger hører under, og afsnit B udfyldes af institutionen i det land, hvis lovgivning ansøger tidligere hørte under.

54. Forordning 574/72 art. 10a, bogstav d) giver adgang til, at familieydelserne udbetales i den samlede udbetalingsperiode af det land, hvis lovgivning om social sikring fandt anvendelse på tidspunktet for periodens begyndelse. Anvendelse af fremgangsmåden i art. 10a, bogstav d) forudsætter, at der er indgået en aftale herom mellem landene. Det fremgår af bilag 8 til forordning 574/72 hvilke aftaler, der er indgået. Danmark har indgået aftaler med en udbetalingsperiode på tre måneder med følgende lande:

Tyskland

Holland

Anvendelsen af de indgåede aftaler medfører, at kommunen ikke skal foretage en opgørelse over antallet af enkeltdage, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning. Der udbetales ydelser fra det land, hvis lovgivning om social sikring fandt anvendelse ved kvartalets begyndelse.

Tillæg

55. Udbetaling af tillæg efter forordning 1408/71 art. 76 foretages i overensstemmelse med afgørelse nr. 147. Se nærmere om afgørelse nr. 147 under punkt 34. Afgørelse nr. 147 er gengivet i bilag 3.

Tillæggets størrelse fastsættes første gang senest efter udløbet af en periode på 12 måneder efter, at der er erhvervet ret til ydelser fra begge EØS-lande. Herefter beregnes tillægget mindst en gang årligt.

AFSNIT III

Ydelser til børn af pensionister og børn der har mistet begge

forældre eller en af dem (efterladte børn)

Indledning

56. Ydelser til børn af pensionister og til efterladte børn tildeles efter særlige regler fastsat i forordning 1408/71, afsnit III, kapitel 8.

Begrebet »ydelser« i dette kapitel i forordningen omfatter både børnetilskud, børnetillæg til pensionister, samt særlige og supplerende ydelser og pensioner til efterladte børn, dog ikke ydelser som følge af arbejdsskade.

For Danmarks vedkommende falder alle ydelser, der er omfattet af lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud (bortset fra forskudsvis udbetalte børnebidrag), ind under denne bestemmelse.

En stor del af de øvrige EØS-lande har regler om børnetillæg til pension og/eller efterladtepension til børn. Disse ydelser falder også ind under bestemmelserne i afsnit III, kapitel 8, og tildeling af sådanne ydelser fra andre lande skal derfor koordineres med tildeling af de danske ydelser.

Reglerne i afsnit III, kapitel 8 er gennem tiden suppleret med en lang række domme, som fortolker disse regler, og som derfor også skal tages i betragtning ved administration af reglerne.

KAPITEL 8

BØRN DER FORSØRGES AF PENSIONISTER OG RENTEMODTAGERE

Indledning

57. De generelle regler i forordning 1408/71 om fravigelse af krav om dansk statsborgerskab, fuld skattepligt til Danmark og bopæl og hjemsted i Danmark anvendes også for familiemedlemmer til pensionister og rentemodtagere. De generelle regler er beskrevet under punkt 9 - 13.

Herudover suppleres de generelle regler af en bestemmelse om ydelser til børn af pensionister og rentemodtagere i forordning 1408/71 art. 77. Denne bestemmelse beskrives nærmere i det følgende.

Personkreds

58. Det er ikke alle pensionister og rentemodtagere, som er berettiget til ydelser efter reglerne i forordning 1408/71 art. 77, stk. 1. Der er tale om personer, der modtager pension eller rente i anledning af:

- alderdom

- invaliditet

- arbejdsulykke eller erhvervssygdom

Ved anvendelse af dansk lovgivning forstås ved »pension i anledning af alderdom og invaliditet« pension, der udbetales i medfør af lov om social pension eller ATP-loven. En person, som modtager en løbende rente efter arbejdsskadeforsikringsloven, er også omfattet af art. 77.

Derimod er en person, der kun modtager dansk tjenestemandspension eller lignende uden samtidig at modtage social pension, ikke omfattet af bestemmelsen.

Personer, der udelukkende modtager efterladtepension eller - rente, er heller ikke omfattet af bestemmelsen.

59. Det er ovenfor beskrevet, at der er fastsat særlige regler for ydelser til børn, der forsørges af pensionister eller rentemodtagere. Disse regler findes i forordning 1408/71 art. 77, stk. 2.

Reglerne i art. 77, stk. 2 er suppleret af en række domme, som betyder, at retten til ydelser til børn af pensionister ikke udelukkende kan afgøres ud fra bestemmelserne i denne artikel. Dommene medfører i princippet, at der er ret til ydelser fra alle lande, som udbetaler pension. Ydelser fra det land, der har forpligtelsen til at udbetale ydelser efter art. 77, stk. 2 (primært land) udbetales med det fulde beløb. Ydelser fra det eller de lande, der ikke har forpligtelsen til at udbetale ydelser efter art. 77, stk. 2, udbetales som tillægsydelse, se herom i punkt 74 - 86. Art. 77, stk. 2 får derfor karakter af prioriteringsregler, der fastlægger, hvilket land der skal udbetale den fulde ydelse. Desuden må bestemmelsen anvendes som prioriteringsregel, når der er ret til ydelser fra mere end to lande.

Pension fra et EØS-land

60. Hovedreglen findes i forordning 1408/71 art. 77, stk. 2, bogstav a), som har følgende ordlyd:

»a. en person, der kun har ret til pension eller rente efter lovgivningen i en medlemsstat, modtager ydelserne efter lovgivningen i den medlemsstat, som er kompetent med hensyn til pensionen eller renten.«

Det vil sige, at det land, som udbetaler pension eller rente, også skal udbetale ydelser til børn. Når pensionisten kun har ret til pension fra Danmark, skal der også udbetales ydelser til børn efter dansk lovgivning. Udbetalingen skal foretages, uanset i hvilket EØS-land pensionisten, rentemodtageren eller børnene er bosat.

Pension fra flere EØS-lande

61. Da det efter reglerne i forordning 1408/71, afsnit III, kapitel 3 er muligt samtidig at modtage pension eller rente fra flere EØS-lande, tager forordning 1408/71 art. 77, stk. 2 hensyn hertil. Som nævnt skal art. 77, stk. 2 anvendes sammen med domspraksis på området.

62. Forordning 1408/71 art. 77, stk. 2, bogstav b), nr. i) fastslår, at bopælslandet skal udbetale ydelser til børn i den situation, hvor en person både er berettiget til:

- pension eller rente fra flere EØS-lande og

- ydelser til børn som pensionist eller rentemodtager i bopælslandet.

Bestemmelsen skal således kun anvendes, hvis retten til ydelser i bopælslandet skyldes, at den pågældende modtager pension fra dette land.

Hvis der er ret til ydelser i bopælslandet alene på grundlag af bopæl i dette land, skal bopælslandets ydelser suspenderes, se punkt 75 - 76.

63. Forordning 1408/71 art. 77, stk. 2, bogstav b), nr. ii) fastslår, at det EØS-land, hvis lovgivning den pågældende længst har været omfattet af, skal udbetale ydelser til børn i den følgende situation:

- pension eller rente fra flere EØS-lande og

- ingen ret til ydelser til børn som pensionist eller rentemodtager i bopælslandet

- ret til ydelser til børn som pensionist eller rentemodtager i det land, hvis lovgivning pågældende har været omfattet af længst.

Hvis der ikke er ret til ydelser til børn fra det EØS-land, hvis lovgivning pensionisten har været omfattet af længst, skal der udbetales ydelser til børn fra det land, hvis lovgivning om social sikring, som pågældende derefter har været længst omfattet af. Hvis der heller ikke på grundlag heraf kan udbetales ydelser til børn, skal udbetalingen foretages af det EØS-land, hvis lovgivning pågældende derefter har været omfattet af længst.

64. Ved anvendelse af reglen i forordning 1408/71 art. 77, stk. 2, bogstav b), nr. ii) kan det forekomme, at to lande bliver forpligtet til at udbetale ydelser, fordi pensionisten eller rentemodtageren har været omfattet af begge landes lovgivning i perioder af samme længde. Det fastslås herom i forordning 1408/71 art. 79, stk. 2, at ydelserne i denne situation primært skal udbetales af det land, hvis lovgivning pensionisten eller rentemodtageren senest var omfattet af.

65. Hvis der samtidig kan udbetales en højere ydelser fra andre lande, end det land, der primært skal udbetale ydelserne efter art. 77, stk. 2, udbetales ydelser fra disse lande som en tillægsydelse, se punkt 79 og 81 - 86.

66. I forbindelse med behandling af en ansøgning om pension fra flere EØS-lande efter forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 3 opgøres det, hvor længe ansøger har været omfattet af lovgivningen i de enkelte lande.

En ansøgning om dansk pension efter forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 3 behandles i Danmark af Den Sociale Sikringsstyrelse, som dels opgør, hvor længe ansøger har været omfattet af dansk lovgivning og samtidig indhenter oplysninger om, hvor længe pågældende har været omfattet af lovgivningen i de øvrige lande. Forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 3 er nærmere beskrevet i hæfte 4 om pension. Styrelsen vil således kunne oplyse, hvilket lands lovgivning pensionisten har været omfattet af længst.

Pensionistens dødsfald

67. Afgår en pensionist, som modtager ydelser til børn efter forordning 1408/71 art. 77, ved døden, skal der fortsat udbetales ydelser til de efterladte børn fra det land, som var kompetent efter art. 77. Dette fremgår af forordning 1408/71 art. 78, stk. 3.

Det er således det samme land, som skal udbetale ydelsen, men dødsfaldet kan bevirke ændringer i størrelsen og arten af ydelserne. Der kan også være tale om ændret størrelse af tillægsydelsen , se punkt 79.

KAPITEL 9

BØRN, DER HAR MISTET BEGGE FORÆLDRE ELLER EN AF DEM (EFTERLADTE

BØRN)

Indledning

68. For børn, der har mistet begge forældre eller en af dem, findes der i forordning 1408/71 art. 78 en særlig bestemmelse om ydelser.

De generelle bestemmelser i forordning 1408/71 om ophævelse af krav om dansk statsborgerskab, fuld skattepligt til Danmark og bopæl og hjemsted i Danmark supplerer også forordning 1408/71 art. 78. Se nærmere om de generelle regler i punkt 9 - 13.

69. Det fremgår af forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, at bestemmelsen omhandler efterladte børn efter:

- arbejdstagere

- selvstændige erhvervsdrivende.

Efterladte børn efter pensionister eller rentemodtagere er ikke omfattet af forordning 1408/71, art. 78, stk. 2, da det fremgår af stk. 3, at disse børn bevarer retten til ydelser til børn fra det land, hvor der blev udbetalt ydelser efter art. 77. Denne regel er også omtalt ovenfor under punkt 67.

Der er alene tale om børn, hvis forældre eller en af dem er afgået ved døden. Forordning 1408/71 art. 78 kan ikke anvendes for personer, der af andre årsager er enlige forsørgere.

Forordning 1408/71 art. 78, stk. 2

70. Forordning 1408/71 art. 78 indeholder regler om, hvilket land der skal udbetale ydelser til efterladte børn efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Reglerne i art. 78, stk. 2 er suppleret af en række domme, som betyder, at retten til ydelser til efterladte børn ikke udelukkende kan afgøres ud fra bestemmelserne i denne artikel. Dommene medfører i princippet, at der er ret til ydelser fra alle lande, hvis lovgivning afdøde var omfattet af. Ydelser fra det land, der har forpligtelsen til at udbetale ydelser efter art. 78, stk. 2 (primært land) udbetales med det fulde beløb. Ydelser fra det eller de lande, der ikke har forpligtelsen til at udbetale ydelser efter art. 78, stk. 2, udbetales som tillægsydelse, se herom i punkt 79 og 81 - 86. Art. 78, stk. 2 får derfor karakter af prioriteringsregler, der fastlægger, hvilket land der skal udbetale den fulde ydelse. Desuden må bestemmelsen anvendes som prioriteringsregel, når der er ret til ydelser fra mere end to lande.

Afdøde har kun været omfattet af lovgivningen i et EØS-land

71. Hovedreglen er, at ydelser skal udbetales af det land, hvis lovgivning afdøde var omfattet af i tilfælde, hvor afdøde alene har været omfattet af et EØS-lands lovgivning. Denne regel findes i forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, bogstav a).

Når afdøde kun har været omfattet af dansk lovgivning, skal ydelser til efterladte børn således udbetales fra Danmark, uanset i hvilket EØS-land barnet eller den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger det, er bosat. Dette fremgår af forordning 1408/71 art. 78, stk. 2.

Afdøde har været omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande

72. I tilfælde, hvor afdøde har været omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande, afgøres det efter forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, bogstav b), nr. i), og ii), hvilket land der primært skal udbetale ydelser til børn. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

»b. for så vidt angår et barn af en afdød arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som har været omfattet af lovgivningen i flere medlemsstater:

  • i) efter lovgivningen i den af disse stater, på hvis område barnet er bosat, såfremt der der er erhvervet ret til en af de i stk. 1, nævnte ydelser i medfør af denne stats lovgivning, i givet fald under iagttagelse af bestemmelserne i art. 79, stk. 1, litra a)

eller

  • ii) i andre tilfælde efter den af disse medlemsstaters lovgivning, hvoraf den afdøde har været omfattet længst, såfremt der er erhvervet ret til en af de i stk. 1, nævnte ydelser i medfør af den nævnte lovgivning, i givet fald under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 79, stk. 1, litra a); såfremt der ikke er erhvervet nogen ret efter denne lovgivning, undersøges det, om betingelserne for erhvervelse af ret efter lovgivningen i de øvrige berørte medlemsstater er til stede, idet de forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter disse medlemsstaters lovgivning lægges til grund i rækkefølge efter aftagende længde.«

Det følger således af forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, bogstav b), nr. i), og ii), at ydelser til efterladte børn primært skal udbetales af børnenes bopælsland, hvis der er ret til ydelser til børn efter dette lands lovgivning, og den afdøde har været omfattet af bopælslandets lovgivning. Er der ikke ret til ydelser til børn i børnenes bopælsland, skal ydelserne primært udbetales fra det land, hvis lovgivning afdøde var omfattet af længst. Henvisningen til forordning 1408/71 art. 79, stk. 1, bogstav a) betyder, at sammenlægningsreglen i forordning 1408/71 art. 72 finder anvendelse. Denne regel har ingen betydning for anvendelsen af dansk lovgivning.

73. Ved anvendelse af reglen i forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, bogstav b), nr. ii) kan det forekomme, at to lande bliver forpligtet til at udbetale ydelser, fordi afdøde har været omfattet at begge landes lovgivning i perioder af samme længde. Det fastslås herom i forordning 1408/71 art. 79, stk. 2, at ydelserne i denne situation primært skal udbetales af det land, hvis lovgivning afdøde senest var omfattet af.

Når afdøde har været omfattet af lovgivningen i mere end et land, skal ydelser fra lande, der ikke har forpligtelsen til primært at udbetale ydelser efter art. 78, stk. 2, kun udbetales som en tillægsydelse med det beløb, hvormed det overstiger de ydelser, der udbetales fra det land, der primært har forpligtelsen efter art. 78, stk. 2, se punkt 79.

KAPITEL 10

PRIORITERINGSREGLER VED SAMTIDIG RET TIL YDELSER FRA TO LANDE

Indledning

74. Der kan forekomme situationer, hvor der for børn af pensionister og efterladte børn er ret til ydelser fra flere lande. Det vil være tilfældet, når

- et lands lovgivning giver ret til ydelserne udelukkende i kraft af bopæl i det pågældende land,

- der opnås ret til ydelser i kraft af aktuel beskæftigelse, eller

- pensionisten eller den afdøde har været omfattet af mere end et lands lovgivning om social sikring.

National lovgivning alene

75. Der er fastsat en generel prioriteringsregel i forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav a). Bestemmelsen, der kun vedrører familieydelser og børnetilskud, har følgende ordlyd:

»Retten til familieydelser eller børnetilskud i henhold til en medlemsstats lovgivning, hvorefter erhvervelse af ret til disse ydelser eller tilskud ikke er betinget af forsikring eller af lønnet eller selvstændig beskæftigelse, suspenderes, når der i den samme periode og for samme familiemedlem består ret til ydelser enten i henhold til et andet lands lovgivning alene eller forordningens art. 73, 74, 77 eller 78, med indtil et beløb svarende til disse ydelser.«

Efter dansk lovgivning udbetales ydelser som udgangspunkt alene på grundlag af bopæl. Dette vil sige, at danske familieydelser og børnetilskud suspenderes, når der skal udbetales børnetilskud fra et andet EØS-land i medfør af forordning 1408/71 art. 77 eller 78. De danske ydelser suspenderes dog kun efter denne regel, såfremt der ikke er ret til ydelserne i kraft af erhvervsudøvelse, dvs. at modtageren af de danske ydelser er omfattet af dansk lovgivning på grund af, at der udøves beskæftigelse, se punkt 77 - 78.

76. Ved suspension af danske børnetilskud forstås, at disse bortfalder i det omfang, der er ret til børnetilskud fra et andet EØS-land i medfør af art. 77 eller 78. I det omfang de danske ydelser overstiger ydelserne fra det andet land udbetales en tillægsydelse, som udgør forskellen.

Ved beregning af denne tillægsydelse indgår kun de ydelser fra det andet land, der karakteriseres som familieydelser eller børnetilskud. Andre ydelser, der er omfattet af art. 77 eller 78 holdes udenfor beregningen.

Eksempel

Et barn bor i Danmark sammen med sin moder, der ikke er beskæftiget. Faderen, der er afgået ved døden, har udelukkende været beskæftiget i Tyskland, og der er derfor ret til tyske børnetilskud og efterladtepension (børnepension) i medfør af forordning 1408/71 art. 78, se herom i punkt 71. Da dansk lovgivning anvender et bopælskriterium, medfører forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav a), at de danske ydelser suspenderes med et beløb, der svarer til det tyske børnetilskud. Der udbetales en tillægsydelse i det omfang de danske ydelser overstiger de tilsvarende tyske ydelser. Den tyske pension indgår ikke ved beregning af tillægs-ydelsen.

Erhvervsudøvelse

77. For tilfælde, hvor der er ret til familieydelser fra to EØS- lande både i kraft af erhvervsudøvelse og modtagelse af en pension (art. 77) eller ydelser til efterladte børn (art. 78) indeholder forordning 1408/71 art. 79, stk. 3 en prioriteringsregel. Denne regel, der vedrører familieydelser og børnetilskud, men ikke andre ydelser omfattet af forordningens art. 77 og 78, fastslår, at ydelserne efter forordning 1408/71 art. 77 eller 78 stilles i bero, når der for samme familiemedlemmer er ret til familieydelser eller børnetilskud i kraft af erhvervsudøvelse.

Bestemmelsen har alene til formål at undgå udbetaling af dobbeltydelser. Det er derfor ved dom fra EF-domstolen i sag C- 115/77, »Laumann«, fastslået, at det kun er ydelser, der svarer til de ydelser, der opnås ret til i kraft af aktuel erhvervsudøvelse, der suspenderes efter art. 79, stk. 3.

Retten til børnetillæg til pension, pension til efterladte børn og særlige og supplerende ydelser berøres således ikke af, at der opnås ret til familieydelser og børnetilskud fra et andet land i kraft af aktuel erhvervsudøvelse.

Eksempel

Et barn bor i Tyskland sammen med sin moder, der er beskæftiget i Danmark og derfor har ret til familieydelser fra Danmark. Faderen, der er afgået ved døden, har udelukkende været beskæftiget i Tyskland, og der er derfor ret til tyske børnetilskud og efterladtepension (børnepension) i medfør af forordning 1408/71 art. 78, se herom i punkt 71. Det tyske børnetilskud, der udbetales til det efterladte barn, suspenderes med et beløb, der svarer til de danske familieydelser. Der udbetales en tillægsydelse i det omfang de tyske børnetilskud overstiger de tilsvarende danske ydelser. Den tyske børnepension berøres ikke.

78. Afgørelse nr. 119 fortolker begrebet »i kraft af erhvervsudøvelse« i forordning 1408/71 art. 79, stk. 3 samt forordning 574/72 art. 10. Det fremgår af afgørelsen, at i kraft af erhvervsudøvelse omfatter:

  • a) enhver form for erhvervsvirksomhed, hvad enten den er lønnet eller selvstændig
  • b) i perioder, hvor denne erhvervsudøvelse er midlertidigt afbrudt
  • i) på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, arbejdsulykke, erhvervssygdom eller arbejdsløshed, så længe der udbetales løn eller ydelser, eksklusive pensioner, i anledning heraf, eller
  • ii) under betalt ferie, orlov, strejke eller lockout.

Pension fra flere EØS-lande - afdøde omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande

79. Ved en dom af 11. juni 1991 i sagen C-251/89, »Athanasopoulos«, har EF-domstolen fastslået, at når de ydelser, der udbetales af det land, der har forpligtelsen til at udbetale ydelser efter art. 77, stk. 2 og 78, stk. 2, er lavere end de ydelser, den pågældende har krav på fra et andet EØS-land, har en pensionist, rentemodtager eller et efterladt barn krav på en tillægs-ydelse fra det andet land, også selv om tilkendelse af ydelser efter dette lands lovgivning er betinget af, at både den ydelsesberettigede og barnet har bopæl i dette land.

Der skal også udbetales tillægsydelser for børn, der er født efter den berettigede har taget bopæl i et andet EØS-land, som udbetaler en lavere ydelse. Det fremgår tillige af dommen, at retten til tillægsydelsen også består, selv om en pensionist først får ret til en pension efter lovgivningen i det land, der udbetaler de højeste ydelser, efter at have taget bopæl i et andet EØS-land, som er forpligtet til at udbetale ydelser efter forordning 1408/71 art. 77, stk. 2.

Som konsekvens af dommen er det i afgørelse nr. 150 præciseret, at

- tillægsydelse til børn af pensionister og rentemodtagere kan kræves udbetalt, selv om den pågældende først erhverver ret til en pension eller rente i det land, der udbetaler den højeste ydelse, efter at have taget bopæl i et andet EØS-land

- tillægsydelse til efterladte børn kan kræves udbetalt, selv om det pågældende barn ikke har været bosiddende i det land, der udbetaler den højeste ydelse, samt

- at der ved tillægsydelsens beregning skal tages hensyn til alle de børn, der er født før eller efter flytningen har fundet sted, erhvervsudøvelsen er foregået, eller der er erhvervet ret til ydelser efter et anden EØS-lands lovgivning.

Dommen og den tilhørende afgørelse nr. 150 betyder, at en person, der modtager dansk pension, og børn af afdøde arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, der har været beskæftiget i Danmark, har ret til ydelser fra Danmark, selv om pensionisten og/eller barnet har bopæl i et andet EØS-land, og selv om bopælslandet eller et tredje EØS-land er forpligtet til at udbetale ydelser som primært land efter art. 77, stk. 2 (se punkt 60 - 66) eller art. 78, stk. 2 (se punkt 71 - 73) i forordning 1408/71.

På tilsvarende måde kan der være ret til en tillægs-ydelse fra et andet EØS-land til børn af pensionister eller efterladte børn, der har bopæl i Danmark, hvis pensionisten modtager pension fra et andet EØS-land, eller den afdøde har været omfattet af lovgivningen i et andet EØS-land.

Når retten til ydelser fra flere lande udelukkende skyldes, at der modtages pension fra disse lande, eller at afdøde har været omfattet af landenes lovgivning, indgår samtlige ydelser, der er omfattet af art. 77 og 78 ved beregning af tillægsydelsen. Dette er fastslået i dom i sagen C-188/90, »Doriguzzi-Zordanin«.

Eksempel

Et barn har bopæl i Danmark med sin moder, der ikke er i beskæftigelse. Faderen, der er afgået ved døden har haft beskæftigelse i både Danmark og Sverige. Der er ret til børnefamilieydelse og børnetilskud fra Danmark og samtidig ret til børnetilskud (barnbidrag) og børnepension fra Sverige. Danmark har som bopælsland primært forpligtelsen til at udbetale ydelser omfattet af art. 78, ydelser fra Sverige udbetales som en tillægsydelse. Ved beregning af tillægsydelse fra Sverige indgår de samlede danske ydelser (børnefamilieydelse og børnetilskud), som fradrages i de samlede svenske ydelser (barnbidrag og børnepension).

KAPITEL 11

UDBETALING AF TILLÆGSYDELSE

Suspension af ydelser efter forordning 1408/71 art. 79, stk. 3 og forordning 574/72 art. 10

80. Det er i afgørelse nr. 150 fastslået, at suspension af ydelser efter forordning 1408/71 art. 79, stk. 3 og forordning 574/72 art. 10 alene betyder, at ydelserne fra det land, der har forrang, fratrækkes i det beløb, som udbetales fra et andet EØS- land, se punkt 75 - 78. Der skal således udbetales en tillægsydelse, som udgør forskellen mellem ydelserne fra de to lande.

Tillægsydelser efter forordningens art. 77, stk. 2 og 78, stk. 2

81. Det er ligeledes i afgørelse nr. 150 fastslået, at når de ydelser, der kan udbetales efter et EØS-lands lovgivning - uanset hvor pensionisten eller barnet har bopæl indenfor EØS-området - overstiger de beløb, der kan udbetales fra det land, der efter art. 77, stk. 2 eller art. 78, stk. 2 er forpligtet til at udbetale ydelser, er der ret til en tillægsydelse.

Udbetaling af tillægsydelser foretages i overensstemmelse med punkt 5 - 10 i afgørelse nr. 150, der er optrykt som bilag 2 til denne vejledning.

Fuld ydelse udbetales fra Danmark

82. Når Danmark skal betale fulde ydelser som primært land efter art. 77, stk. 2 (se punkt 60 - 66) eller 78, stk. 2 (se punkt 71 - 73) eller i kraft af erhvervs-udøvelse (se punkt 77 - 78), skal der ske underretning til det andet land, der er forpligtet til at udbetale tillægsydelser.

Børn af pensionister

83. Når en person, der enten modtager dansk pension eller udøver erhverv i Danmark, ansøger om pension fra et andet EØS-land, skal det samtidig med ansøgningen oplyses, om pågældende har ret til danske ydelser til børn, som er omfattet af art. 77. Hvis der opnås ret til danske ydelser til børn, mens pensionssagen er under behandling i et andet EØS-land, skal der ske underretning, når retten indtræder.

Hvis der allerede modtages pension fra et andet land, når den pågældende opnår ret til dansk pension eller påbegynder erhvervsudøvelse i Danmark, skal de danske ydelser, der har været suspenderet, fordi der var ret til ydelser fra et andet land efter art. 77, stk. 2, udbetales på ny med det fulde beløb sammen med eventuelle andre ydelser, som der opnås ret til. Der skal samtidig ske underretning til den institution i det andet land, der er kompetent med hensyn til udbetaling af ydelser til børn, om at der er ret til tilsvarende ydelser fra Danmark.

Efterladte børn

84. Når der udbetales ydelser til et efterladt barn af en person, der har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, kan der være ret til ydelser fra et andet EØS-land, hvis den afdøde har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i det pågældende land. Dette land må underrettes om, at der er ret til ydelser fra Danmark efter bestemmelsen i art. 78, stk. 2, samtidig med at det må undersøges, om der er ret til ydelser i form af til-lægsydelse fra det andet land.

Der skal ligeledes ske underretning, når der opnås ret til danske ydelser i kraft af erhvervsudøvelse til et efterladt barn, der modtager ydelser fra et andet EØS-land, og eventuelt suspenderede ydelser skal udbetales med det fulde beløb.

Beregning af tillægsydelsen

85. For samtlige situationer gælder, at der efter 12 måneder skal gives underretning til institutionen i det andet land om størrelsen af de fulde ydelser, der er udbetalt fra Danmark i denne periode. Ydelserne oplyses for hvert barn for sig.

Herefter skal der mindst hver 12. måned gives oplysning om størrelsen af de fulde ydelser, der er udbetalt i denne periode. På grundlag af disse oplysninger beregner institutionen i det andet land den tillægsydelse, der kan udbetales efter dette lands lovgivning.

Tillægsydelse udbetales fra Danmark

86. Når kommunen modtager oplysning om, at der er tilkendt ydelser efter lovgivningen i det land, der er forpligtet til at udbetale fulde ydelser som primært land efter art. 77, stk. 2 eller 78, stk. 2 i forordning 1408/71 eller i kraft af erhvervsudøvelse, skal eventuelle danske ydelser, der er omfattet af art. 77 eller 78, udbetales som tillægsydelse. Hvis der har været udbetalt fulde ydelser fra Danmark, skal udbetalingen suspenderes.

Senest 12 måneder efter at der er opnået ret til fulde ydelser i det andet land, skal kommunen modtage underretning om størrelsen af det beløb, der er udbetalt fra det pågældende land i den forløbne periode, og kommunen beregner på grundlag af disse oplysninger den tillægsydelse, der skal udbetales fra Danmark. Tillægsydelsen beregnes herefter mindst hver 12. måned, når der modtages underretning om det udbetalte beløb i den forudgående periode. Tillægs-ydelsen beregnes for hvert barn for sig.

KAPITEL 12

ANSØGNING OM OG UDBETALING AF YDELSER

Ansøgning

87. I forordning 574/72 er der i art. 90 fastsat regler for indgivelse af ansøgning om ydelser til børn og børnepension for personer omfattet af forordning 1408/71 art. 77 og 78.

Ansøgning om ydelser skal indgives til institutionen på ansøgers bopælssted. I Danmark er denne institution ansøgers bopælskommune. I tilfælde, hvor ansøger er bekendt med, at et andet EØS-land er kompetent, kan ansøgningen indgives til institutionen i dette land.

Hvis en ansøger indgiver en ansøgning til en anden institution end den, der skal udbetale ydelser efter forordning 1408/71 art. 77 eller 78, skal ansøgningen straks, med angivelse af dato for dens indgivelse, videresendes til institutionen i det land, der skal udbetale ydelserne. Den oprindelige ansøgningsdato betragtes også som ansøgningsdato i forhold til det land, som skal udbetale ydelserne.

Fremgår det ikke af ansøgningen, hvilken institution der er kompetent i det andet EØS-land, kan ansøgningen fremsendes til det kontaktorgan, som er anført i bilag 5. Blanket E 401 anvendes også ved indgivelse af ansøgning om ydelser efter forordning 1408/71 art. 77 og 78. Blanket E 401 er nærmere beskrevet ovenfor i punkt 44.

Udbetaling

88. Af forordning 574/72 art. 91 fremgår, at ydelser efter forordning 1408/71 art. 77 og 78 udbetales i overensstemmelse med reglerne i forordning 574/72 art. 53 - 58. Forordning 1408/71 art. 77 og 78 er beskrevet ovenfor.

Forordning 574/72 art. 53 - 58 fastslår, at udbetaling kan foretages enten direkte til den berettigede eller gennem kontaktorganet i den berettigedes bopælsland. I bilag 6 til forordning 574/72 er det anført, at danske ydelser i alle tilfælde udbetales direkte til den berettigede. De danske familieydelser skal således altid udbetales direkte til den berettigede.

AFSNIT IV

Nordisk konvention om social sikring

Ny nordisk konvention

89. En ny nordisk konvention, som koordinerer anvendelsen af lovgivningen om social sikring mellem de 5 nordiske lande, trådte i kraft samtidig med EØS-aftalen den 1. januar 1994.

Personkredsen

90. Da EØS-aftalen betyder, at EF-reglerne om social sikring skal anvendes mellem de nordiske lande, får den nordiske konvention kun betydning for personer, der er omfattet af et nordisk lands lovgivning, og som ikke er omfattet af forordning 1408/71. Det vigtigste anvendelsesområde for konventionen er således tredjelandes borgere (personer der ikke er statsborgere i et EØS-land) og ikke-erhvervsaktive nordiske statsborgere.

Konventionens regler

91. Konventionen bygger på forordningens principper og henviser i vid udstrækning til forordningens regler. For personer, der er erhvervsmæssigt beskæftiget - bortset fra søfolk - anvendes således forordningens regler, når det afgøres, hvilket nordisk lands lovgivning de pågældende er omfattet af. Personer, som ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget, er omfattet af bopælslandets lovgivning.

Familieydelse og børnetilskud

92. Konventionen indeholder ikke særlige regler om familieydelser og børnetilskud. Det betyder, at reglerne i forordningens afsnit III, kapitel 7 og 8 ikke skal anvendes, når det drejer sig om ydelser til personer, der er omfattet af konventionen.

Retten til familieydelser og børnetilskud for disse personer afgøres derfor udelukkende efter bopælslandets lovgivning.

Ydelser til børn af pensionister og efterladte børn

93. Pensionister omfattes i kraft af pensionen af forordningens bestemmelser. Konventionen får derfor ikke betydning for børnetilskud til personer, der modtager pension fra Danmark.

Efter reglerne i konventionens art. 11, stk. 3 (grundpension) og art. 14 (tillægspension) finder forordningens afsnit III, kapitel 8 anvendelse på børnetillæg til pension og børnepensioner. Disse ydelser fra nordiske lande skal derfor udbetales efter forordningens regler. Konventionens regler om grundpension anvendes kun på nordiske statsborgere.

Færøerne og Grønland

94. Nordisk konvention gælder - i modsætning til EF-reglerne - også for Færøerne og Grønland. Konventionen skal således anvendes i forholdet mellem på den ene side Grønland eller Færøerne og på den anden side Island, Finland, Norge eller Sverige. Derimod anvendes konventionen ikke til at regulere det indbyrdes forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

BILAG3

Fortegnelse over kontaktorganer

Belgien

For arbejdstagere:

Office National d'Allocations Famiales pour

Travailleurs Salaries

Rue de Trèvers, 70

B - 1040 Bruxelles

For selvstændige erhvervsdrivende:

Institut National d'Assurance Sociales pour

Travailleurs Independants

Place Jean Jacobs, 6

B - 1000 Bruxelles

For tidligere ansatte i Belgisk Congo

og Rwanda-Urundi:

Office de Securite sociale d'outremer

Bruxelles

England

Department of Social Security

Overseas Branch

Newcastle upon Tyne

England NE 98 1 YX

Finland

Social- og halsovårdsministeriet

Helsinki

Frankrig

Centre de Securite Sociale des

Travailleurs Migrants

11, rue de la Tour des Dames

F - 75436 Paris 09

Grækenland

OAED

Ethnikis Antistassis 8

166.10 - Ano Kalamaki

Proin Thraki (Trachones)

Grækenland

Holland

Sociale Verzekeringsbank

Van Leijenberghlaan 221

Postbus 7105

NL-1007 JC Amsterdam

Irland

Department of Social Welfare

Child Benefit Section

Oliver Plunkett Street

Letterkenny

Co. Donegal

Ireland

Island

Tryggingastofnun ríkisins

Laugavegur 114

IS-150 Reykjavik

Italien

Instituto Nazionale della

Previdenza Sociale

Direzione Generale

Via Ciro il Grande, 21 - EUR

Italien, Roma

Liechtenstein

Liechtensteinische Familienausgleichskasse

Luxembourg

Caisse Nationale des prestations familiales

Luxembourg

Norge

Rikstrygdeverket

Drammensveien 60

N-0241 Oslo

Portugal

Departamento de Relacoes Internacionais

e Convencoes

de Seguranca Social

Rua de Jungeira 112

Apartado 3072

1302 Lisboa Codex

Spanien

Instituto Nacional de la Seguridad Social

Padre Damian 4

E - Madrid 16

Sverige

Riksførsakringsverket

S- 103 51 Stockholm

Tyskland

Bundesanstalt fur Arbeit

Kindergeldkasse

Postfach

Østrig

Bundesministerium fur Umwelt,

Jugend und Familie

Wien

Blanketter

EF - standardblanketter i serien E 400

Ved afgørelse nr. 155 af 6. juli 1994 er de foreliggende standardblanketter på familieydelsesområdet blevet tilpasset ændringer i landenes nationale lovgivning samt EØS-aftalen. Afgørelsen har følgende betydning for blanketterne:

- E 401 - E 406 er ændret

- E 407 F, E 408 F og E 412 udgår

- E 407 indføjes

- E 413 F bibeholdes

Blanket E 401

Familieattest med henblik på tilståelse af familieydelser

Blanket E 401 anvendes ved ansøgning om familieydelser efter reglerne i forordning 1408/71, afsnit III, kapitel 7 og 8. Blanketten er nærmere beskrevet i denne vejledning, punkt 44. Blanketten anvendes til dokumentation for:

- antallet af familiemedlemmer

- familiemedlemmernes alder, bopæl og stilling

- slægtskabsforholdet mellem ansøgeren og dennes familiemedlemmer

- forældremyndighed over børn

- familiemedlemmernes forsørgelse

* Familiemedlemmerne bosat i Danmark

I tilfælde, hvor der ansøges om familieydelser i en anden medlemsstat til familiemedlemmer med bopæl i Danmark, anvendes blanket E 401.

Blanketten udstedes af folkeregistret i familiemedlemmernes bopæls-kommune, som udfylder blankettens punkt 6 og 8 (og evt. 1 - 4). Punkt 7 udfyldes af socialforvaltningen i bopælskommunen.

Udstedelse af blanket E 401 foretages efter anmodning fra ansøger eller institutionen i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet.

* Familiemedlemmerne bosat i en anden medlemsstat

I tilfælde, hvor der ansøges om familieydelser i Danmark til familiemedlemmer med bopæl i en anden medlemsstat, skal ansøgningen være ledsaget af en blanket E 401. Foreligger blanketten ikke på ansøgningstidspunktet, kan kommunen indhente den efterfølgende.

Blanketten udstedes af folkeregistret eller en tilsvarende myndighed i familiemedlemmernes bopælsstat. Det fremgår af note 8 til blanketten, hvilke særlige institutioner, der kan udstede blanketten.

Blanket E 402

Attest om fortsat uddannelse med henblik på tilståelse af familieydelser

Blanketten anvendes i tilfælde, hvor der ansøges om særlige familieydelser, som kan tilkendes til personer under uddannelse. Blanketten anvendes som dokumentation for, at det pågældende familiemedlem er under uddannelse.

* Familiemedlemmerne bosat i Danmark

Når der ansøges om familieydelser i en anden medlemsstat til familiemedlemmer med bopæl i Danmark, kan institutionen i den anden medlemsstat anmode om en attest på blanket E 402. Anmodningen fremsættes ved at fremsende blanket E 402 med afsnit A udfyldt. Blanketten er nødvendig, for at institutionen kan tage stilling til, om der er ret til særlige ydelser til personer under uddannelse efter lovgivningen i den anden medlemsstat.

Blanketten udstedes af familiemedlemmets uddannelsesinstitution.

Ved ansøgning om belgiske ydelser gives supplerende oplysninger på et bilag til blanket E 402.

* Familiemedlemmerne bosat i en anden medlemsstat

I tilfælde, hvor der ansøges om danske familieydelser til et familiemedlem, der har bopæl i en anden medlemsstat, er blanket E 402 uden betydning. Der findes ikke særlige danske familieydelser til personer under uddannelse.

Det er således tilstrækkeligt, at ansøgning om danske familieydelser indgives på blanket E 401. Der kan dog tillige være behov for at indhente oplysninger om tilkendte ydelser i familiemedlemmernes bopælsstat ved en blanket E 411.

Blanket E 403

Attest om lærlinge- og/eller erhvervsuddannelse med henblik på tilståelse af familieydelser

Blanketten anvendes, når der ansøges om særlige familieydelser, som kan tilkendes til lærlinge eller personer under erhvervsuddannelse. Blanketten anvendes som dokumentation for, at det pågældende familiemedlem er lærling eller under erhvervsuddannelse.

* Familiemedlemmerne bosat i Danmark

I tilfælde, hvor der ansøges om familieydelser i en anden medlemsstat til familiemedlemmer med bopæl i Danmark, kan institutionen i den anden medlemsstat anmode om en attest på blanket E 403. Anmodningen fremsættes ved at fremsende blanketten med afsnit A udfyldt. Blanketten er nødvendig for at institutionen kan tage stilling til, om der er ret til særlige ydelser til personer under uddannelse efter lovgivningen i den anden medlemsstat.

Afsnit B på blanketten udfyldes af familiemedlemmets uddannelsesinstitution.

* Familiemedlemmerne bosat i en anden medlemsstat

I tilfælde, hvor der ansøges om danske familieydelser til et familiemedlem, der har bopæl i en anden medlemsstat, er blanket E 403 uden betydning. Der findes ikke særlige danske familieydelser til personer under uddannelse.

Det er således tilstrækkeligt, at ansøgning om danske familieydelser indgives på blanket E 401. Der kan dog tillige være behov for at indhente oplysninger om tilkendte ydelser i familiemedlemmernes bopælsstat ved en blanket E 411.

Blanket E 404

Lægeerklæring med henblik på tilståelse af familieydelser

Blanket E 404 anvendes i tilfælde, hvor tilkendelse af familieydelser er betinget af ansøgerens eller familiemedlemmets helbredstilstand.

Der kan afgives lægeerklæring på blanket E 404 uanset om ansøger er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller pensionist.

Anmodning om afgivelse af lægeerklæring fremsættes ved at fremsende blanket E 404 med afsnit A udfyldt. Det fremgår af blankettens rubrik 2, hvilken person der anmodes undersøgt.

* Danmark bopælsstat

Har en institution i en anden medlemsstat behov for en lægeerklæring om en person med bopæl i Danmark, for at kunne tage stilling til om der kan tilkendes familieydelser, fremsendes en blanket E 404 med afsnit A udfyldt til den pågældendes danske bopælskommune.

Den pågældendes læge udfylder blankettens afsnit B.

Udgifterne til udfærdigelse af lægeerklæringer på blanket E 404 påhviler efter forordning 574/72 art. 105 som udgangspunkt den institution, der anmoder om erklæringen. I tilfælde, hvor der er indgået en aftale mellem Danmark og de øvrige medlemsstater om afkald på refusion af udgifter til lægeerklæringer efter forordning 574/72 art. 105, påhviler udgiften den danske bopælskommune.

Der er indgået aftale om afkald på refusion af udgifter til lægeerklæringer i medfør af forordning 574/72 art. 105 med følgende medlemsstater:

- Det forenede Kongerige (England, Nordirland, Gibraltar), Belgien, Luxembourg, Nederlandene, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland, Spanien, Sverige, Norge, Finland, Island

* Bopæl i en anden medlemsstat

Tilkendelse af danske familieydelser er ikke betinget af ansøgerens eller familiemedlemmets helbredstilstand. Der vil således ikke være behov for anvendelse af blanket E 404.

Blanket E 405

Attest om sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed eller - i tilfælde af successiv beskæftigelse i flere medlemsstater - mellem de forfaldsdage for ydelsernes udbetaling, der er fastsat i disse staters lovgivning.

Blanket E 405 anvendes i to situationer:

* Sammenlægning af perioder

Ret til familieydelser er i visse tilfælde betinget af, at der er tilbagelagt forsikringperioder (beskæftigelse eller bopæl). Det fremgår af forordning 1408/71 art. 72, at forsikringsperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat skal medregnes ved opfyldelse af betingelsen, som om de var tilbagelagt i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet.

Blanket E 405 anvendes til at dokumentere tilbagelagte forsikringsperioder i en anden medlemsstat i blankettens afsnit B. Ansøger eller den institution, hvor der er indgivet ansøgning om tilkendelse af familieydelser, anmoder om en attest på blanket E 405 ved at fremsende den til den institution, hvor ansøger har tilbagelagt tidligere forsikringsperioder med afsnit A udfyldt.

Blanket E 405 kan erstattes af en blanket E 104, som omhandler sammenlægning af perioder til brug for administrationen af sygesikringsreglerne.

Reglerne om sammenlægning af perioder er nærmere beskrevet i denne vejledning, punkt 20 - 22.

* Successiv beskæftigelse i flere medlemsstater

I tilfælde, hvor en ansøger har været omfattet af lovgivningen om social sikring i flere medlemsstater inden for en udbetalingsperiode, skal forpligtelsen til at udbetale familieydelser fordeles forholdsmæssigt mellem institutionerne i medlemsstaterne. Fordelingen foretages i overensstemmelse med forordning 574/72 art. 10 a.

Blanket E 405 anvendes til at dokumentere, i hvilken periode ansøger har været omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, således at ydelsernes størrelse kan beregnes herefter.

Reglen i forordning 574/72 er beskrevet nærmere i denne vejledning, punkt 52 - 54.

Blanket E 406 F

Blanket E 406 F Helbredsundersøgelse efter fødslen.

Blanket E 407 Lægeerklæring med henblik på tilståelse af tilskud til specialundervisning.

Blanketterne E 406 F og E 407 er særlige attestationer, som er nødvendige for at få tilkendt ydelser efter visse landes lovgivning.

Anvendelsen af blanketterne har betydning for den danske administration af reglerne om familieydelser i forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 7 og 8.

I tilfælde, hvor der er indgivet en ansøgning om de særlige familieydelser til en udenlandsk institution, vil denne anmode om udstedelse af en attest på blanket E 406 F og E 407 under blanketternes afsnit B.

Det fremgår af blanket E 406 F, at tilkendelse af familieydelser er betinget af, at der foretages en helbredsundersøgelse, når barnet er ni eller ti måneder gammelt, og når barnet er 24 eller 25 måneder gammelt.

Udgifterne til udfærdigelse af lægeerklæringer på blanket E 406 F og E 407 påhviler som udgangspunkt den udenlandske institution, der anmoder om erklæringen. Dette fremgår af forordning 574/72 art. 105, stk. 1. Hvis der er indgået aftale mellem Danmark og det andet land om afkald på refusion af udgifter til lægeerklæringer i medfør af forordning 574/72 art. 105, stk. 2, påhviler udgiften til lægeerklæring den danske bopælskommune.

Blanket E 411

Anmodning om oplysninger vedrørende ret til familieydelser i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har bopæl

Blanketten anvendes i de situationer, hvor der er ret til familieydelser efter lovgivningen i to medlemsstater. Med henblik på at undgå udbetaling af dobbeltydelser opstiller forordning 1408/71 art. 76 og art. 79, stk. 3 og forordning 574/72 i art. 10 en række prioriteringsregler. Det afgøres herefter, hvilken medlemsstat der skal udbetale familieydelser, og hvilken medlemsstat der skal udbetale et eventuelt tillæg.

Anvendelsen af prioriteringsreglerne forudsætter tilstedeværelsen af oplysninger om udbetalingen af ydelser i familiemedlemmernes bopælsstat. Hertil anvendes blanket E 411.

Prioriteringsreglerne er nærmere beskrevet i denne vejlednings afsnit II og III. Blanket E 411 er omtalt i punkt 36. Endvidere er anvendelsen af blanket E 411 i forhold til forordning 1408/71 art. 76 omtalt i afgørelse nr. 147, som er optrykt som bilag 1 til denne vejledning.

* Familiemedlemmerne bosat i Danmark

I tilfælde, hvor der er ret til familieydelser fra en anden medlemsstat til familiemedlemmer med fast bopæl i Danmark, kan den kompetente institution i den anden medlemsstat anmode om oplysninger om danske ydelser. Anmodningen fremsættes ved at fremsende en blanket E 411 med afsnit A udfyldt til familiemedlemmernes bopælskommune.

Bopælskommunen giver oplysninger om danske familieydelser på blanket E 411 i afsnit B. På blanketten i punkt 6 er omtalt »en situation i den i afgørelse nr. 119 omhandlede forstand.« Afgørelse nr. 119 er omtalt i denne vejledning punkt 35 og 78. Blankettens punkt 8 udfyldes ikke, da dette kun anvendes af medlemsstater, hvor familieydelserne udbetales af arbejdsgiveren.

* Familiemedlemmerne bosat i en anden medlemsstat

En person, hvis familiemedlemmer har bopæl i en anden medlemsstat, kan være berettiget til danske familieydelser efter reglerne i forordning 1408/71, afsnit III, kapitel 7 eller 8. Blanket E 411 anvendes til at indhente oplysninger om eventuelle ydelser i familiemedlemmernes bopælsstat. Blanket E 411 sendes til den kompetente institution i bopælsstaten. Hvis ansøger ikke kan give fyldestgørende oplysninger om den kompetente institution, sendes blanketten til kontaktorganet i bopælsstaten.

Kontaktorganernes adresser fremgår af bilag 3 til denne vejledning.

E 413 F

Attest om fortsat udbetaling eller bortfald af børnetilskud i henhold til artikel 94, stk. 9 i forordning nr. 1408/71

Denne blanket anvendes ved administrationen af en særlig overgangsordning for arbejdstagere omfattet af fransk lovgivning. Overgangsordningen blev indført ved forordning 3427/89 af 30. oktober 1989.

Stikordsregister

A

Adoptionstilskud 5

Afgørelse nr. 119 35, 78

Afgørelse nr. 150 79

Afgørelse nr. 147 34

Ansøgning

- arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende 39, 40

- børn af pensionister og efterladte børn 87

- familiemedlemmer bosat i et andet land 42, 43

Arbejdsløse 3, 25, 26

Arbejdstagere 3

B

Beregning af tillægsydelse 85 ff

Blanket E 401 44

Blanket E 411 36

Bopæl i andet EØS-land 23

Bopælskrav, dansk lovgivning 13

Bopælskriterium 29, 38, 75

Børn der har mistet begge forældre eller en af dem 56, 68 ff

Børn af pensionister 56 ff

Børn 6, 93

Børnebidrag, forskudsvis udbetalt 5

Børnefamilieydelse 5

Børnetilskud 5

Børnetilskud, definition 4

D

Definitioner 4, 6

- børnetilskud 4

- familiemedlemmer 6

- familieydelser 4

Dobbeltbeskæftigelse 31, 37, 38

E

Efterladte børn 56, 68 ff

Erhvervsudøvelse 31, 35, 77

F

Familieydelser 5

Færøerne 94

G

Grønland 94

H

Hjemsted 11

Hjælpeansatte ved EU's institutioner 19

I

Indfødsret 9

K

Kompetent institution 7

Kompetent stat 8

L

Ligebehandling 10

Lovvalg 17

- personer med lønnet eller selvstændig beskæftigelse 17

- tjenestemænd og dermed ligestillede 18

M

Midlertidigt ophold 14

N

Nordisk konvention 89 ff

- familieydelser og børnetilskud 92

- personkredsen 90

- konventionens regler 91

- Færøerne og Grønland 94

- børn af pensionister og efterladte børn 93

O

Oplysningspligt 50

Orlovsydelse 27

P

Pensionistens dødsfald 67

Persongrupper 3, 58, 69

Personkreds 2, 58

Primært land 59, 65, 70

Prioriteringsregler 28 ff, 74 ff

R

Regulering 15

S

Sammenlægning 20

Selvstændige erhvervsdrivende 3

Skattepligt 12

Suspension af ydelser 30, 76, 80

T

Tilbagebetaling 51

Tillæg 55

Tillægsydelse 80 ff

- fra andet land 82 ff

- fra Danmark 86

Tjenestemænd 3

- lovvalg 17

U

Udbetaling

- børn af pensionister og efterladte børn 88

- arbejdstager og selvstændige erhvervsdrivende 45, 46

- bopæl i andet land 47

- tillægsydelse 80 ff

Udbetalingsaftale 49

Udbetalingstidspunkt 52 ff

Officielle noter

Ingen