Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om aftaler om samtrafik i telesektoren m.v.(* 1)


I medfør af § 1, stk. 2, § 2, stk 6, § 3, stk. 1 og 2, § 4, stk. 4

og § 18, stk. 1, nr. 3 i lov nr. 467 af 12. juni 1996 om

konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, og § 2, stk. 10 i

lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af lov om komkurrenceforhold

og samtrafik i telesektoren, samt § 3, stk. 1 i lov om visse forhold

på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22.

juni 1995, som senest ændret ved lov nr. 398 af 10. juni 1997,

fastsættes:

Definitioner

§ 1. Ved samtrafik forstås, jf. § 1, stk. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren:

  • 1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en anden udbyder (koblet samtrafik).
  • 2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb og adgang på særlige vilkår.

Stk. 2. Ved telenet forstås alle transmissionssystemer og, hvor det er relevant, centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter ved hjælp af kabler, radiobølger, lyslederkabler eller ved andre elektromagnetiske fremføringsmåder.

Stk. 3. Ved basale telefonitjenester forstås de grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter, der er nødvendige for udbud af teletjenester til slutbrugere i form af tidstro fremføring af tale, fax, datatransmission via modem eller lignende, gennem offentlige koblede net med en båndbredde på 3,1 kHz samt ISDN-net, således at slutbrugeren får mulighed for via et nettermineringspunkt at kommunikere med andre slutbrugere. Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt forudsættes at ske via et eller flere numre, som indgår i den nationale nummereringsplan. Ved telefoninet forstås telenet, der danner grundlag for formidlingen af telefonitjenester.

Stk. 4. Ved basale datakommunikationstjenester forstås de grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter på datakommunikationsområdet, der er baseret på entydige, fælles tekniske specifikationer og er af væsentlig national og international betydning og udbredelse, som er nødvendige for udbud af teletjenester til slutbrugere i form af datakommunikation. Ved datakommunikationsnet forstås telenet, der danner grundlag for formidlingen af datakommunikationstjenester.

Stk. 5. Ved basale mobilkommunikationstjenester forstås grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter på mobilkommunikationsområdet, der er nødvendige for udbud af teletjenester til slutbrugere i form af tidstro tale, datatransmission eller lignende gennem mobilkommunikationsnet, således at slutbrugeren får mulighed for via en mobilterminal at kommunikere med andre slutbrugere eller modtage information (f.eks. personsøgning). Adgang til slutbrugeren forudsættes at ske via et eller flere numre, som indgår i den nationale nummereringsplan. Ved mobilkommunikationsnet forstås telenet der danner grundlag for formidlingen af mobilkommunikationstjenester.

Stk. 6. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter, der er omfattet af stk. 3-5. Afgrænsningen foretages bl.a. på grundlag af gældende EU-regler (ONP og samtrafik).

Indgåelse af aftaler om samtrafik

§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal, jf. § 2, stk. 2, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik indenfor følgende områder:

  • 1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
  • 2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
  • 3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
  • 4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, der anvendes til koblet samtrafik, dog ikke satellitkommunikation.

Stk. 2. Anmodninger om indgåelse eller ændringaf aftaler om koblet samtrafik efter stk. 1 kan fremsættes af udbydere af telenet eller teletjenester, der alment udbyder telenet eller teletjenester som nævnt i § 1 til flere brugere af offentlige telenet eller tjenester, eller til flere brugere af lukkede telenet eller teletjenester.

§ 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om leje af infrastrukturkapacitet i telefoninet, datakommunikationsnet og øvrig kabelbaseret infrastruktur, uafhængigt af hvilke tjenester den lejede infrastrukturkapacitet anvendes til, jf. § 2, stk. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Stk. 2. Leje af infrastrukturkapacitet kan bl.a. omfatte:

  • 1) Adgang til telenet og de dertil hørende basale teletjenester, herunder adgang på særlige tekniske eller funktionelle vilkår.
  • 2) Adgang til faste kredsløb, herunder faste kredsløb med variabel båndbredde.
  • 3) Adgang til alle former for teleinfrastruktur uden tilhørende centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter.

§ 4. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester, jf. § 2, stk. 4, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Stk. 2. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i betragtning, jf. § 2, stk. 5, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Stk. 3. Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der kontrollerer den eneste eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, der er tildelt et eller flere selvstændige abonnentnumre i den danske nummerplan, og som udnytter dette til at nægte andre tjenesteudbydere adgang til slutbrugerne, er forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af aftaler om koblet samtrafik på samme vilkår som udbydere med en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 7, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Stk. 4. Ved fastlæggelsen af om en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester har en stærk markedsposition, jf. stk. 1-3, tager Telestyrelsen udgangspunkt i udbyderens andel af den samlede omsætning m.v. på et af følgende markeder:

  • 1) Det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikationstjenester.
  • 2) Markedet for fastnettjenester.
  • 3) Markedet for mobilkommunikationstjenester.
  • 4) Det relevante marked for lejet infrastrukturkapacitet, herunder for lejede faste kredsløb.

Stk. 5. Ved markedet for fastnettjenester forstås i denne bekendtgørelse markedet for tjenester, hvis ydelse helt eller delvist består i transmission og rutning af signaler gennem faste offentlige telenet.

Stk. 6. Ved markedet for mobilkommunikationstjenester forstås i denne bekendtgørelse markedet for tjenester, som består af etablering af radioforbindelse fra en mobilabonnent, og hvor fremføring helt eller delvist foregår via mobilkommunikationsnet.

Stk. 7. Ved det relevante marked for lejet infrastrukturkapacitet, herunder for faste lejede kredsløb, forstås markedet for den eller de former for faste kredsløb, der efterspørges, i et bestemt geografisk område. Det geografiske område kan dække hele Danmark eller en del heraf.

Stk. 8. En udbyder, der har en stærk markedsposition på et af de i stk. 4, nr. 1-4 nævnte relevante markeder, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår på dette marked, jf. stk. 9. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikationstjenester, på markedet for fastnettjenester eller på markedet for lejet infrastrukturkapacitet skal desuden give adgang til markedet til priser beregnet efter reglerne i § 8.

Stk. 9. Ikke-diskriminerende vilkår, jf. stk. 8, omfatter bl.a. tilslutningsmuligheder, servicekvalitet, leveringstider, fejlrettelse og information om de net og tjenester, der er omfattet af samtrafikforpligtelsen. Adgang til indgåelse af samtrafikaftaler på ikke-diskriminerende vilkår indebærer som minimum adgang til vilkår, der ikke er ringere end de vilkår, der gælder for andre, der har indgået tilsvarende aftaler om samtrafik med den pågældende udbyder, eller for de af udbyderens egne forretningsområder, der er baseret på intern anvendelse og afregning af tilsvarende samtrafik-ydelser.

§ 5. Telestyrelsen træffer afgørelse om hvorvidt en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester har en stærk markedsposition, jf. § 4.

Stk. 2. Telestyrelsen vurderer på grundlag af eksisterende relevante statistiske og andre oplysninger om en udbyder af telenet eller teletjenester må formodes at have en stærk markedsposition på det relevante marked og retter i bekræftende fald henvendelse til udbyderen med henblik på indhentelse af nærmere oplysninger om udbyderens aktiviteter, som kan danne grundlag for en konkret afgørelse af om udbyderen skal betragtes som havende en stærk markedsposition, jf. § 15, stk. 1.

Stk. 3. Telestyrelsen kan af udbydere af offentlige telenet eller teletjenester kræve alle oplysninger, som skønnes relevante med henblik på afgørelse af, hvilke markedsandele den pågældende udbyder har på et eller flere delmarkeder.

Stk. 4. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester kan anmode Telestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende udbyder på anmodningstidspunktet har en stærk markedsposition.

§ 6. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal efter anmodning fra en aftalepart tilvejebringe de nødvendige oplysninger vedrørende de enkelte slutbrugeres forbrug, med henblik på taksering heraf. Oplysninger givet med henblik herpå må ikke af den modtagende part anvendes i andre øjemed. Udbydere med en stærk markedsposition er ikke i henhold til § 2 forpligtede til at overtage opgaver vedrørende opkrævning af regningsbeløb, kreditvurdering og kreditrisiko vedr. slutbrugere, kundeservice m.v.

Stk. 2. Samtrafikaftaler må ikke indeholde pakkeløsninger eller bundtning, som tvinger en aftalepart til at betale for ydelser, der ikke vedrører den ønskede samtrafik, eller til at levere eller modtage ydelser, som ikke har relation til samtrafikken.

Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse for udbydere af telenet eller teletjenester som udbyder telenet eller teletjenester der er omfattet af § 1, stk. 3 eller 4.

§ 7. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal give den, der anmoder om indgåelse af aftale om samtrafik adgang til sammenkobling på geografiske positioner og i det omfang, der fremsættes anmodning herom, jf. dog § 9, stk. 2.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal, hvis det er praktisk muligt, give den, der anmoder om indgåelse af aftale om samtrafik, adgang til selv i udbyderens lokaler at placere egne centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter, samt adgang til selv at varetage drift og vedligeholdelse m.v. heraf.

Stk. 3. Hvis det ikke er praktisk muligt at gennemføre bestemmelserne i stk. 2, og den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, ikke har en stærk markedsposition, påhviler det udbyderen omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til rådighed frem til de lokaler, der ønskes adgang til. Forpligtelsen til at sikre den nødvendige transmissionskapacitet er begrænset til en afstand, der svarer til afstanden mellem de lokaler, der ønskes adgang til, og nærmeste anden tilsvarende adgangsmulighed.

§ 8. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på fastnet markedet eller på markedet for lejede kredsløb, skal ved indgåelsen af aftaler om koblet samtrafik give adgang til priser, der maksimalt kan udgøre summen af følgende beløb:

  • 1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.
  • 2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.
  • 3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.
  • 4) En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen.
  • 5) En fortjeneste på 12% af summen af de i nr. 1-4 indeholdte omkostninger.

Stk. 2. Med de i stk. 1, nr. 1, nævnte ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken forstås i denne bekendtgørelse de forøgede driftsomkostninger, der er en følge af afviklingen af den pågældende samtrafik, og som derfor vil bortfalde, hvis den pågældende samtrafik ophørte.

Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 2, nævnte forholdsmæssige andel beregnes som andelen af den samlede trafik i de dele af det net tilhørende udbyderen med stærk markedsposition, som samtrafikken vedrører. Kun investeringer, som kommer både udbyderen med stærk markedsposition og udbydere, der ønsker samtrafik, til gode, er omfattet af bestemmelsen, jf. også stk. 9.

Stk. 4. Den i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte forrentning udgør Nationalbankens diskonto plus 4 % p.a.

Stk. 5. Den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte afskrivning fastsættes efter en lineær skala, hvor afskrivningsperioden fastsættes til 20 år for bygninger og 10 år for centraler, transmissionsudstyr, kabler og kabelveje.

Stk. 6. Den andel af driftsomkostningerne, jf. stk. 1, nr. 4, hvoraf der kan indregnes en forholdsmæssig andel i prisen for koblet samtrafik fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked, jf. § 4, stk. 4, og udgør:

  • 1) 30% af driftsomkostningerne ved en markedsandel for den udbyder, der har en stærk markedsposition, på over 80%.
  • 2) 100% af driftsomkostningerne ved en markedsandel for den udbyder, der har en stærk markedsposition, på 80% eller derunder.

Stk. 7. Ved den i stk. 1, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

Stk. 8. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.

Stk. 9. Afskrivningerne og forrentningen af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.

Stk. 10. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at de samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er beregnet efter reglerne i stk. 1, og at prisen for leje af kredsløb er beregnet efter reglerne i stk. 12.

Stk. 11. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 12. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som anført i stk. 1, idet der dog ved den i stk. 1, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken. Den forholdsmæssig andel beregnes ud fra en opgørelse af hvor meget kapacitet den enkelte beslaglægger. Den i stk. 1, nr. 4, forholdsmæssige andel beregnes som en forholdsmæssig andel af de samlede driftsomkostninger, der er snævert forbundet med det net, der udlejes helt eller delvist, uanset markedsandelens størrelse.

Afvisning af anmodninger om samtrafik

§ 9. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, kan afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, hvis udbyderen kan sandsynliggøre, at indgåelse eller ændring af den pågældende samtrafikaftale vil indebære, at de berørte telenets og teletjenesters driftssikkerhed, integritet og indbyrdes interoperabilitet, eller beskyttelsen af tjeneste- og netinterne data, netudstyr, programmel og lagrede data, herunder personrelaterede data, personoplysninger, fortrolig information og privatlivets fred, ikke kan opretholdes.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, kan afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, hvis en samtrafikaftales gennemførelse nødvendiggør udbygninger af geografisk, kapacitetsmæssig eller funktionel art, som ikke kan gennemføres uden væsentlige tekniske eller økonomiske problemer for udbyderen. Der vil som udgangspunkt være tale om væsentlige tekniske problemer, hvis der ikke på det internationale marked for telekommunikationsudstyr findes tilgængelige, internationalt standardiserede og afprøvede tekniske løsninger. Der vil som udgangspunkt være tale om væsentlige økonomiske problemer, hvis den garanterede gennemsnitlige årlige bruttoindkomst ved samtrafikaftalen, beregnet på grundlag af de første 2 år, udgør et mindre beløb end 25 % af de omkostninger, der er forbundet med udbygningen. I forbindelse med samtrafikaftaler, der som følge af gensidighed med hensyn til trafik ikke indeholder betaling mellem parterne, anvendes den beregnede bruttoindkomst hos udbyderen.

Stk. 3. Sager om adgang til udbyderes lokaler, jf. § 7, stk. 2-3, er ikke omfattet af stk. 2

.Stk. 4. Afvisning af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler, jf. stk. 1-2, kan indbringes for Telestyrelsen. Telestyrelsen træffer i henhold til § 3, stk. 3-4, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren afgørelse om, hvorvidt afvisninger er berettigede. Ved Telestyrelsens vurdering af om afvisninger efter stk. 2 er berettigede, vil det blive taget i betragtning, om der ud fra en teknisk og økonomisk synsvinkel er alternative muligheder for at gennemføre den ønskede samtrafik.

Afbrydelse af samtrafik

§ 10. Såfremt en aftalepart i en samtrafikaftale med henvisning til de i § 9, stk. 1, nævnte hensyn ønsker at afbryde en allerede iværksat samtrafik, skal der rettes henvendelse til Telestyrelsen herom. Telestyrelsen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det er berettiget at afbryde samtrafikken.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en aftalepart afbryde samtrafik i de områder, der berøres, umiddelbart og uden forudgående inddragelse af Telestyrelsen, hvis det kan dokumenteres, at den anden parts trafik har forårsaget nedbrud af net eller tjenester eller lignende, eller at der er overhængende risiko herfor.

Stk. 3. Klager over afbrydelse af samtrafik i henhold til stk. 2 kan indbringes for Telestyrelsen. Telestyrelsen træffer i henhold til § 3, stk. 3-4, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren afgørelse om, hvorvidt afbrydelse er berettiget.

Internationale samtrafikaftaler

§ 11. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udbyder af offentlige telenet eller teletjenster, der har en stærk markedsposition, kan få internationale samtrafikaftaler eller dele heraf fritaget fra at blive gjort offentligt tilgængelige. Fritagelse vil kunne ske hvis det dokumenteres, at aftaleparten har hjemsted i et andet land, at der reelt er tale om samtrafik ud over Danmarks grænser, og at der ikke kræves offentliggørelse af samtrafikaftaler i aftalepartens hjemland.

Stk. 2. Hvis der i aftalepartens hjemland findes regler om offentliggørelse af samtrafikaftaler, som er mindre omfattende end her i landet, kan fritagelsen som nævnt i stk. 1 ikke blive mere vidtgående end disse regler tilsigter.

Regnskabsregler

§ 12. Følgende skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af en række særskilte forretningsområder:

  • 1) Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på et eller flere af de i § 4, stk. 4, nævnte markeder.
  • 2) Virksomheder indenfor jernbanedrift, forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet, samt kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der udbyder offentlige telenet eller teletjenester, jf. § 17, stk. 2, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

Stk. 2. Der skal som minimum foretages en regnskabsmæssig adskillelse af følgende forretningsområder:

  • 1) Udbud af telenet og dertil hørende basale teletjenester (basale telefonitjenester og basale datakommunikationstjenester, jf. § 1, stk. 3 og 4).
  • 2) Udbud af telefonitjenester til slutbrugere.
  • 3) Udbud af datakommunikationstjenester til slutbrugere.
  • 4) GSM-net og dertil hørende basale tjenester.
  • 5) NMT-net og dertil hørende basale tjenester.
  • 6) DCS1800-net og dertil hørende basale tjenester.
  • 7) OPS-net og dertil hørende basale tjenester.
  • 8) ERMES-net og dertil hørende basale tjenester.
  • 9) Mobilkommunikationstjenester, der ikke er omfattet af pkt. 4-8.
  • 10) Øvrige teleaktiviteter, herunder udbud af de under pkt. 1 og 2 nævnte, hvor der anvendes kommercielle rabatter.

Stk. 3. Hvis en forsyningspligtudbyder, jf. lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, ønsker at få dækket dokumenteret underskud ved udbud af forsyningspligtydelser, skal anmodningen herom ledsages af et selvstændigt regnskab for de enkelte forsyningspligtydelser.

Stk. 4. Regnskab for de enkelte forretningsområder skal udarbejdes efter årsregnskabslovens principper, og der skal opstilles åbningsbalancer for de enkelte forretningsområder. For kommuner og kommunale fællesskaber gælder dog de regler om omkostningskalkulation og regnskabsføring, som fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 28. juli 1995.

Stk. 5. Ved udskillelse af forretningsområder skal følgende fordelingsprincipper anvendes:

  • 1) Direkte omkostninger vedrørende etablering, drift og vedligeholdelse af den pågældende aktivitet, samt markedsføring og fakturering af denne, henføres direkte.
  • 2) Fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der ikke entydigt kan henføres til den enkelte aktivitet fordeles så vidt muligt på grundlag af en analyse af omkostningernes oprindelse.
  • 3) Er den i nr. 2 nævnte analyse ikke mulig, skal fællesomkostningerne fordeles på grundlag af en indirekte tilknytning mellem disse og en anden omkostningskategori eller gruppe af omkostningskategorier for hvilken en direkte tilknytning eller fordeling er mulig. En sådan indirekte tilknytning baseres på indbyrdes sammenlignelige omkostningsstrukturer.
  • 4) Kan der hverken findes noget direkte eller indirekte grundlag for fordeling af fællesomkostningerne, fordeles omkostningerne efter en generel fordelingsnøgle beregnet på grundlag af forholdet mellem samtlige omkostninger, som direkte hidrører fra eller indirekte tilskrives dels den pågældende aktivitet, dels andre aktiviteter.
  • 5) Indtægter, der erhverves som led i udbyderens varetagelse af aktiviteterne i et forretningsområde, fordeles efter de under nr. 1-4 nævnte principper for fordeling af omkostninger.
  • 6) Indtægter, der ikke erhverves som et led i udbyderens varetagelse af aktiviteterne i et forretningsområde, må ikke henføres til regnskabet for forretningsområdet.

Stk. 6. Oplysninger om evt. ændringer i udbyderens interne retningslinier eller praksis for fordelingen af omkostninger og indtægter på de enkelte selvstændige forretningsområder inden for rammerne af bestemmelserne i stk. 5, skal medtages i den årlige indberetning af årsregnskaber m.v. i medfør af § 14.

Stk. 7. Regnskabet for de enkelte forretningsområder skal desuden opbygges således, at det giver mulighed for at kontrollere hvorvidt omkostningerne i forbindelse med de forskellige typer samtrafikydelser kun omfatter de direkte omkostninger, som kan medregnes ved beregning af priser for disse typer samtrafik.

§ 13. Med henblik på foranstaltninger mod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder følgende:

  • 1) Etablering af åbningsbalancer og overførsler af midler, herunder pengeoverførsler og tilrådighedsstillelse af kapital og udstyr mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed skal ske på markedsøkonomiske vilkår, og være baseret på en normal forrentning af den investerede kapital.
  • 2) Intern afregning af ydelser mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed skal ske til markedspriser. I mangel af en markedspris skal der foretages en kalkulation af de omkostninger, inklusive markedsmæssig forrentning, der er knyttet til produktionen af de pågældende ydelser. Ydelser skal leveres til tredjemand på samme vilkår og til samme priser som de, der gælder for udbyderens interne afregning af tilsvarende ydelser.
  • 3) Ved benyttelse af fælles produktionsfaciliteter skal der ske en prisfastsættelse til markedspris.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal ydelser, der er omfattet af aftaler om samtrafik, afregnes til priser, der følger af § 8.

§ 14. De i § 12, stk. 1, nævnte udbydere indsender årsregnskaber for hvert selvstændigt forretningsområde samt årsregnskaber med eventuelt koncernregnskab og årsberetning for hele virksomheden til Telestyrelsen senest 6 måneder efter afslutningen af regnskabsåret. Regnskaberne skal være revideret af statsautoriseret eller registreret revisor og ledsages af erklæring fra revisor, der vedrører overholdelsen af de krav, der fremgår af denne bekendtgørelse.

§ 15. Indretningen af regnskaberne som anført i § 12, stk. 1-6, skal for udbydere nævnt i § 12, stk. 1, nr. 1 være gennemført senest 18 måneder efter at Telestyrelsen har meddelt en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, at den pågældende betragtes som havende en stærk markedsposition.

Stk. 2. Tele Danmark A/S og Dansk MobilTelefon I/S skal senest den 1. januar 1998 have gennemført indretningen af regnskaberne som anført i § 12, stk. 1-6. Indtil dette tidspunkt gælder de nuværende regnskabskrav.

Stk. 3. Udbydere som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 2, skal senest den 1. januar 1999 have gennemført en indretning af regnskaberne som anført i § 12, stk. 1-6.

Straffebestemmelser

§ 16. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge dagbøder med henblik på opfyldelse af de i §§ 12-15 nævnte forhold.

§ 17. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 12-15.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. august 1997.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 713 af 25. juli 1996 om aftaler om samtrafik i telesektoren og bekendtgørelse nr. 714 af 25. juli 1996 om regnskabsregler m.v. for udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, ophæves.

Forskningsministeriet, den 18. august 1997

Jytte Hilden

/ Jane Eis Larsen

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 95/62/EF af 13.12.1995, EFT nr. L321 af 30.12.1995,

s. 6, dele af Kommissionens direktiv 96/2/EF af 16.1.1996, EFT nr. L2

af 26.1.1996, s. 59, dele af Kommissionens direktiv 96/19/EF, EFT nr.

L74 af 22.3.1996, s. 13, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997, EFT nr. L 199 af 26.7.1997, s.

32.