Hermed bekendtgøres lov om landbrugsejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 947 af 12. september 2006 med de ændringer, der følger
af
§ 32 i lov nr. 542 af 24. juni 2005:
Kapitel 5
Ophævelse eller bortfald af landbrugspligt
§ 6.
Landbrugspligten kan ophæves på en hel landbrugsejendom eller ved udstykning,
arealoverførsel el.lign. af en del af en landbrugsejendom, jf. dog stk. 2,
ved
erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis
1)
jorden inden 5 år
skal anvendes til udbygning af bysamfund med boliger og dertil hørende
fællesarealer,
til erhverv m.m., til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse m.v.,
som
udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål, og jorden ligger
i
byzone, i sommerhusområde eller i områder af landzone, som i en endeligt
vedtaget eller godkendt lokalplan er udlagt til de nævnte formål,
2)
der foreligger
landzonetilladelse til bebyggelse m.v. efter lov om planlægning og jorden
inden
5 år skal anvendes til formål, der udelukker en senere anvendelse til
jordbrugsmæssige formål. Ved parceller til helårs- og fritidsboliger skal
arealet af hver enkelt parcel dog være under 2 ha og udgøre en sammenhængende
lod,
3)
jorden agtes anvendt
til supplering af en fritliggende parcel i landzone med helårs- eller
fritidsbolig
og parcellen efter suppleringen er under 2 ha og udgør en sammenhængende lod,
4)
arealer, der er under
2 ha, ønskes erhvervet af offentlige danske myndigheder,
5)
arealer, der er over
20 ha, ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er eller vil blive
pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov,
6)
jorden agtes anvendt
til supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en
sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha,
7)
arealer, der er under
2 ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, jf. § 24, stk. 3, til
naturformål af almen samfundsmæssig karakter, idet det er en betingelse,
a)
at arealet ligger
inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i § 24, stk. 4,
og
b)
at der tinglyses
deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og
naturværdier
samt almene samfundsmæssige hensyn el.lign., herunder bl.a., at der sikres
offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres, at arealet på ny
pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse
med
de generelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 4, eller
8)
arealer, der er under
2 ha, ønskes erhvervet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg med henblik
på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en betingelse,
a)
at arealet ligger
inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et indsatsområde, og
der
ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig indsats til beskyttelse af
drikkevand, jf. § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning, og
b)
at der tinglyses
deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt,
hvis
der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det
pågældende sted.
Stk. 2.
Når landbrugspligten
ved udstykning el.lign. ophæves på en del af en landbrugsejendom og den
øvrige
del af ejendommen opretholdes med landbrugspligt, er det en betingelse for
ophævelse af landbrugspligten efter stk. 1, at ejendommens beboelsesbygning
ligger på restejendommen, eller at ejendommen er undtaget fra bygningskravet,
jf. §§ 9 og 10.
Stk. 3.
Når en
landbrugsejendom med beboelsesbygning ved udstykning eller på anden måde
nedbringes
under 2 ha og beboelsesbygningen ligger på denne del af ejendommen,
bortfalder landbrugspligten.
Restejendommen med ejendommens beboelsesbygning må dog ikke nedbringes til en
størrelse på under 1,5 ha.
Stk. 4.
Landbrugspligten
kan på ejerens begæring ophæves på en landbrugsejendom, der ved lovens
ikrafttræden er under 2 ha, hvis ejendommen er forsynet med en
beboelsesbygning
.
Stk. 5.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at landbrugspligten
kan
ophæves uden tilladelse i videre omfang end efter stk. 1-4.
§ 7.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter ansøgning meddele
tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, jf. stk. 2-5.
Stk. 2.
Ministeren kan
meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, når særlige forhold
taler
for det.
Stk. 3.
Ministeren kan
meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha,
der
ønskes erhvervet af en fond, jf. § 24, til naturformål af almen
samfundsmæssig
karakter. En tilladelse kan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1,
nr. 7, og § 7, stk. 5.
Stk. 4.
Ministeren kan
meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på en landbrugsejendom på
2
ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, som
drives med et erhvervsmæssigt sigte. Landbrugspligten kan endvidere ophæves,
hvis der er tale om supplering af en sådan gartneriejendom eller planteskole
uden landbrugspligt.
Stk. 5.
Ophævelse af
landbrugspligt kan betinges af, at arealet på ny pålægges landbrugspligt og
afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom efter reglerne i § 29
eller
som en bygningsløs landbrugsejendom på over 2 ha, hvis arealet ikke inden en
nærmere fastsat frist på mindst 18 måneder er taget i brug til formålet,
eller
hvis arealet ikke længere anvendes til det omhandlede formål. Ophævelse af
landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder
fraskilles
ejendommen og afhændes til sammenlægning med anden landbrugsejendom eller som
en bygningsløs ejendom, jf. § 10.
Kapitel 6
Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse
landbrugsejendomme, drift m.v.
§ 8.
Kravet om fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-16,
skal
opfyldes af en erhverver i mindst 8 år.
Stk. 2.
Den, der som
ejer eller forpagter driver en landbrugsbedrift, hvori der indgår en eller
flere landbrugsejendomme, eller som bestyrer varetager driften for ejerens
eller forpagterens regning, skal have fast bopæl på en landbrugsejendom inden
for bedriften, jf. § 2, stk. 3.
Stk. 3.
Den, der har
bopælspligt på en landbrugsejendom efter loven, skal have fast og varig bopæl
på den pågældende ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den
pågældende er ejer eller medejer af. Bopælspligten kan også opfyldes ved at
have fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes af den pågældendes ægtefælle
eller samlever. Boligen skal desuden tjene som hovedbopæl i skattemæssig
forstand.
Stk. 4.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om kravet om fast
og varig bopæl samt regler om, hvornår en person kan betragtes som en
samlever,
jf. stk. 3.
Stk. 5.
Ministeren
kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige forhold taler
for det.
§ 9.
En
landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning,
medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med
beboelsesbygning, jf. § 10.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om størrelse, beliggenhed
og karakter af den i stk. 1 nævnte beboelsesbygning.
Stk. 3.
Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt ved lige.
Hvis den ødelægges, forfalder eller tillades fraskilt, skal fornøden beboelse
genopføres eller istandsættes inden 2 år, jf. dog § 10.
Stk. 4.
Hvis ubenyttede
bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til
omgivelserne, kan ministeren meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist
at
bringe disse i en sådan stand, at de ikke længere virker stærkt skæmmende,
eller at fjerne bebyggelsen. Det samme gælder, hvis bygninger, som er delvis
nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde, i et længere tidsrum
henstår i en sådan tilstand, at de virker stærkt skæmmende i forhold til
omgivelserne.
Stk. 5.
Ministeren kan
dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 3, når særlige grunde taler for
det.
Stk. 6.
Hvis en
landbrugsejendom har været uden beboelsesbygning i over 2 år eller har været
ubeboet
og haft en ødelagt eller forfalden beboelsesbygning i over 2 år i strid med
bestemmelserne i stk. 1 og 3, kan ministeren fravige kravet om, at en
landbrugsejendom skal være forsynet med en beboelsesbygning, og bestemme, at
der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved
førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående
landbrugsejendom efter reglerne i § 29 eller som en bygningsløs
landbrugsejendom, jf. § 10.
§ 10.
Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen med en
anden
landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan nedrives uden tilladelse eller
fraskilles ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis der
tinglyses
deklaration som nævnt i stk. 2. Der skal dog mindst opretholdes en
beboelsesbygning, jf. § 9, for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen.
Beboelsesbygningen
kan fraskilles med et areal under 2 ha uden landbrugspligt, jf. dog § 6, stk.
3, 2. pkt., eller med et areal på 2 ha eller derover som en landbrugsejendom,
jf. § 30, stk. 1. Den bygningsløse landbrugsejendom skal være på mindst 2 ha.
Stk. 2.
Når
beboelsesbygningen nedrives eller fraskilles, skal der tinglyses deklaration
på
den bygningsløse landbrugsejendom om,
1)
at der ikke uden
særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen,
2)
at den til enhver tid
skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og
3)
at den kun kan
afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en
bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2.
Stk. 3.
Et areal på 2 ha
eller derover kan fraskilles en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en
bygningsløs landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende
landinspektør,
når
1)
jorden afhændes til
ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning,
2)
der er indgået aftale
om køb af jorden som en bygningsløs landbrugsejendom,
3)
betingelserne for
erhvervelse af jorden som en selvstændig landbrugsejendom er opfyldt,
4)
betingelsen om, at
der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt
sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og
5)
der på ejendommen
tinglyses en deklaration som nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Der kan
endvidere oprettes bygningsløse landbrugsejendomme på 2 ha eller derover, der
erhverves af en offentlig myndighed, et vandforsyningsselskab eller en fond,
jf. §§ 22-24. Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved
erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at
betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt.
Stk. 5.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til at fravige reglerne
i
stk. 1-4, når særlige forhold taler for det.
§ 11.
En
landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de
erhvervsmæssige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, til natur og miljø og
til bevarelse af de landskabelige værdier. Anvendelse til naturformål
betragtes
også som forsvarlig drift.
Stk. 2.
Ingen del af en
landbrugsejendom må tages i brug til ikkejordbrugsmæssige formål, medmindre
en
sådan anvendelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om
planlægning
eller lov om råstoffer.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om
1)
maksimum for dyrehold
på den enkelte ejendom eller bedrift, herunder regler om særlige maksima for
bedrifter, der opfylder visse krav til husdyrvelfærd og miljø,
2)
krav til andel af
egen jord for ejendomme og bedrifter med husdyrhold samt
3)
transport af
husdyrgødning ud over en vejafstand af 10 km fra produktionsanlægget.
Kapitel 7
Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i
landzone
A. Fri handel
§ 12.
Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er under 30 ha, kan
erhverves af en person, hvis
1)
erhververen er fyldt
18 år,
2)
erhververen eller
dennes børn under 18 år ikke inden erhvervelsen er ejer eller medejer, jf. §
18, af en landbrugsejendom, og
3)
erhververen inden 6
måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl på ejendommen, jf. §
8.
Stk. 2.
Adkomst på en
landbrugsejendom i landzone, hvis areal er 30 ha eller derover, kan
erhverves,
hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1 og
1)
opfylder de krav til
en jordbrugsuddannelse, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug
og
fiskeri, og
2)
selv driver
ejendommen.
Stk. 3.
Er erhververen
eller dennes børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en eller flere
landbrugsejendomme, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en
landbrugsejendom i landzone, hvis
1)
erhververen er fyldt
18 år,
2)
erhververen har eller
inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8,
3)
erhververen opfylder
kravet i stk. 2, nr. 1, om en jordbrugsuddannelse, hvis det samlede areal af
de
efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller
derover,
4)
erhververen selv
driver ejendommen, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede
eller
medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover,
5)
alle de efter
erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme ligger inden for en
luftlinjeafstand
på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor erhververen bor eller
tager fast bopæl, jf. dog stk. 4,
6)
erhververen ikke
efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha, idet
arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen højst vil blive ejer af 4
landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og
7)
reglerne om
fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33, er opfyldt, når
erhververen
efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100
ha.
Stk. 4.
Afstandsgrænsen
gælder ikke ved erhvervelse af væksthusgartnerier og planteskoler, som drives
med et erhvervsmæssigt sigte.
Stk. 5.
Ved opgørelse af
areal efter stk. 1-3 medregnes ikke arealer, der er pålagt fredskovspligt, og
arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer,
strandbredder og lign. Der medregnes heller ikke arealer, hvor der ikke må
tilføres gødning efter lovgivningen eller efter en aftale med en offentlig
myndighed eller ejeren af et vandforsyningsanlæg, hvor aftalen har en
varighed
på mindst 20 år.
Stk. 6.
Ved
opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, jf. stk. 3,
nr. 6,
medregnes også arealer af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en
anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab,
der
ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, idet der medregnes den del af
ejendommens areal, der svarer til størrelsen af den pågældendes anpart eller
del af selskabskapitalen, eventuelt ved en holdingkonstruktion. Hvis personen
ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et
selskab, der ejer en landbrugsejendom efter § 20, medregnes dog hele
ejendommens areal, jf. § 20, stk. 7.
Stk. 7.
Ved
opgørelsen af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme, jf.
stk. 3, nr. 6, medregnes også dele af landbrugsejendomme, hvor den
pågældende ejer en anpart, jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer
kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en
holdingkonstruktion,
jf. §§ 20 og 21. Størrelsen af disse dele af ejendomme medregnes efter
tilsvarende retningslinjer som i stk. 6.
§ 13.
Uanset bestemmelserne i § 12 kan en person, der ikke i forvejen er ejer eller
medejer af en landbrugsejendom, erhverve adkomst på en landbrugsbedrift
bestående af flere landbrugsejendomme i landzone, hvis
1)
overdrageren har haft
lovlig adkomst på alle landbrugsejendomme inden for bedriften,
2)
erhververen er fyldt
18 år,
3)
erhververen inden 6
måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8,
4)
erhververen opfylder
kravet om en jordbrugsuddannelse, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, og
5)
erhververen selv
driver ejendommene, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.
B. Arv m.v.
§ 14.
Ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved
hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle,
hvis ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen.
Stk. 2.
Andre end ejerens
ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved arv,
hvis
1)
arveladeren eller
dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8
år, og
2)
erhververen inden 2
år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.
C. Familiehandel
§ 15.
Adkomst på en landbrugsejendom i landzone kan overdrages til ejerens
ægtefælle,
samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en person, der er
beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje, hvis
1)
overdrageren eller
dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8
år,
2)
erhververen er fyldt
18 år og
3)
erhververen inden 2
år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.
D. Erhvervelse af en anpart
§ 16.
En
person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone ved
hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle,
hvis overdrageren eller arveladeren har haft lovlig adkomst på den pågældende
anpart i ejendommen.
Stk. 2.
Herudover kan en
person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis
1)
erhvervelsen sker ved
a)
arv,
b)
overdragelse til overdragerens
ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en
person,
der er beslægtet med overdrageren i ret op- eller nedstigende linje, eller
c)
overdragelse i fri
handel, hvor ejerkredsen udgøres af erhververen, dennes ægtefælle, samlever,
søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre, forældres søskende eller
beslægtede i ret op- eller nedstigende linje og erhververen opfylder
betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6, og
2)
mindst en af
anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og
opfylder betingelserne i §§ 12, 13, 14 eller 15.
Stk. 3.
Bortset fra de i
stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve
adkomst på en landbrugsejendom, hvis
1)
mindst en af
anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og
opfylder betingelserne i § 12,
2)
hver enkelt af de
øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på
den
erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom, der ligger inden for
en
luftlinjeafstand på højst 10 km fra den erhvervede landbrugsejendom, idet
bopælspligten skal opfyldes i mindst 8 år, jf. § 8, og
3)
samtlige
anpartshavere opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6.
E. Dispensation
§ 17.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra
bestemmelserne
i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i de i stk. 2-7
nævnte
tilfælde.
Stk. 2.
Ministeren kan
dispensere fra bopælskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen af hensyn
til
istandsættelse af boligen eller på grund af uddannelse er midlertidigt
forhindret i at opfylde bopælskravet, eller hvor ejendommen i længere tid har
været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning.
Stk. 3.
Ministeren kan
dispensere fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen på
grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der
kræves
i henhold til § 12, stk. 2, nr. 1, må antages at være kvalificeret til at
forestå driften af den pågældende ejendom, eller hvor erhververen er under
jordbrugsuddannelse og har gennemført en væsentlig del af denne.
Stk. 4.
Ministeren kan endvidere
dispensere fra uddannelseskravet, hvis det godtgøres, at ejendommen eller
bedriften er af en sådan størrelse og beskaffenhed, at den kan give fuld
beskæftigelse til mindst 2 personer, og erhververen forpligter sig til i en
periode af mindst 4 år at have ansat en bestyrer, der opfylder nærmere
angivne
uddannelseskrav.
Stk. 5.
Ministeren kan
dispensere fra afstandsgrænsen i § 12, stk. 3, nr. 5, i situationer, hvor
erhververen
i forvejen er lovlig ejer eller medejer af landbrugsejendomme, der ligger
mere
end 10 km fra hinanden, når særlige forhold taler for det.
Stk. 6.
Ministeren kan
meddele dispensation til, at overdragelse af en bedrift bestående af flere
landbrugsejendomme, der ejes lovligt af samme ejer, jf. § 13, kan ske ved, at
ejendommene overdrages enkeltvis eller i anparter over en længere årrække i
forbindelse med et planlagt generationsskifte.
Stk. 7.
Ministeren kan
dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når
1)
erhvervelsen sker med
henblik på en anvendelse som anført i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og ejendommen
kan påregnes udlagt til det pågældende formål i nær fremtid,
2)
erhvervelsen sker i
erhvervsøjemed med henblik på en ikkejordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt
må anses for ønskelig ud fra en almindelig samfundsmæssig vurdering,
3)
erhvervelsen sker med
henblik på særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige,
undervisningsmæssige,
almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål eller
4)
erhvervelsen sker i
forbindelse med etablering af vådområder, naturgenopretning el.lign.
Kapitel 8
Supplerende bestemmelser vedrørende erhvervelse
af landbrugsejendomme
A. Definition af medejerskab
§ 18.
Ejer en person alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5
eller derover af en landbrugsejendom, anses vedkommende for at være medejer
af
den pågældende landbrugsejendom.
Stk. 2.
Ejer en person
alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover
af
kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21,
eller ejer en person aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af
stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20, anses
vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom.
Stk. 3.
En person, der
ejer aktier eller anparter i et selskab, der ejer aktier eller anparter i et
selskab,
der ejer en landbrugsejendom i en holdingkonstruktion, jf. § 20, stk. 3,
anses
ligeledes for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom, hvis
selskabet ejer 1/5 eller derover af kapitalen i det selskab, der ejer
landbrugsejendommen, eller ejer aktier eller anparter, der repræsenterer
flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20.
Stk. 4.
Hvis der i
selskaber, der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, indgår flere
selskaber i ejerkæden, anses en person, der ejer aktier eller anparter i
sådanne selskaber, som medejer af ejendommen uanset størrelsen af
vedkommendes
kapitalandel.
Stk. 5.
En person anses
også for at være medejer af en landbrugsejendom, hvis vedkommendes børn under
18 år alene ejer en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom som
nævnt i stk. 1 eller alene ejer aktier eller anparter i et selskab som nævnt
i
stk. 2-4.
B. Frikøbte ejendomme og familieejendomme
§ 19.
Ved beregning af antal landbrugsejendomme i § 12, stk. 3, nr. 6, ses der bort
fra landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering i
henhold til § 11, stk. 1, sidste pkt., i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om
landbrugsejendomme om, at ejendommen er frikøbt, eller notering i henhold til
§
17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at
ejendommen er en familieejendom.
Stk. 2.
Noteringen i
henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om
landbrugsejendomme
skal slettes ved ejerskifte, medmindre erhvervelsen sker som anført i nævnte
lovs § 17, stk. 1, eller erhververen dokumenterer at være beslægtet eller
besvogret med overdrageren som anført i nævnte lovs § 17, stk. 2. Noteringen
skal tillige slettes, hvis ejendommens tilliggende forøges efter 1. januar
1965.
Kapitel 9
Selskabers m.v. erhvervelse af
landbrugsejendomme i landzone
§ 20.
Et
aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve adkomst på og forblive ejer
af en landbrugsejendom i landzone, hvis
1)
aktier eller
anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet og mindst
udgør
10 pct. af selskabskapitalen, ejes af en person, der
a)
indtil selskabets
erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne eller
b)
opfylder
betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, jf. §§ 12-15 og 17,
dog
således, at et eventuelt krav om selv at drive ejendommen overgår til
selskabet,
2)
samtlige øvrige
aktier eller anparter ejes af personer, der er den i nr. 1 nævnte persons
ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre,
forældres søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje, eller
af
pensionskasser og livsforsikringsselskaber og
3)
de i nr. 2 nævnte
personer opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6.
Stk. 2.
Et selskab, der
har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i § 20 i lov om
landbrugsejendomme
som affattet i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989 og
lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, kan erhverve yderligere
landbrugsejendomme, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, og stk. 5 er opfyldt.
Det er endvidere en betingelse, at de personer, der ejer kapital i selskabet,
eventuelt i en selskabskonstruktion, jf. § 18, opfylder betingelserne i § 12,
stk. 3, nr. 6.
Stk. 3.
De i stk. 1, nr.
1, nævnte aktier eller anparter kan ejes af et aktieselskab eller
anpartsselskab,
der fuldt ud ejes af den person, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1,
litra a eller b. De i stk. 1, nr. 2, nævnte aktier eller anparter kan helt
eller delvis ejes af et eller flere aktieselskaber eller anpartsselskaber,
der
fuldt ud ejes af personer, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 4.
For
aktieselskabers vedkommende skal alle aktier noteres på navn.
Stk. 5.
Selskabets
vedtægter og aftaler mellem selskabets deltagere, herunder aftaler med andre
selskaber, jf. stk. 3, må ikke begrænse beføjelserne i selskabet for den
person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b.
Stk. 6.
Hvis et selskab
ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, jf. stk. 3, skal selskabet
afhænde ejendommen inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter
stk.
10, jf. § 41, stk. 2.
Stk. 7.
En
landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter reglerne i § 20, og en
landbrugsejendom, der ejes personligt af den person, der besidder
stemmeflertallet, betragtes i relation til lovens regler om samdrift,
forpagtning, udstykning, sammenlægning og erhvervelse som en landbrugsbedrift
tilhørende samme ejer.
Stk. 8.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af
landbrug i selskabsform, herunder regler om afhændelse af aktier eller
anparter, bopælspligt m.v., og om de beføjelser og opsigelsesvilkår m.v., der
skal tilkomme den person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a
eller
b.
Stk. 9.
Ministeren kan
desuden fastsætte nærmere regler for oplysnings- og indberetningspligt med
henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med aktie- og
anpartsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme.
Stk. 10.
Ministeren kan
dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 og 3, når særlige forhold taler
for
det.
§ 21.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at
en
juridisk person i andre end de i §§ 20 og 22-24 omhandlede tilfælde kan
erhverve
adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis
1)
erhvervelsen sker med
henblik på jordens anvendelse til forsøgs-, forsknings-, eller
forædlingsvirksomhed,
2)
erhvervelsen
omhandler væksthusgartnerier eller planteskoler, der drives med et
erhvervsmæssigt
sigte,
3)
erhververen er et
selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i § 16, stk. 2 eller 3,
4)
erhververen er en
forening, institution m.v., der har til formål at støtte almennyttige
naturbeskyttelsesformål,
eller
5)
særlige forhold i
øvrigt taler for det.
Kapitel 10
Offentlige myndigheders og fondes m.v.
erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme
§ 22.
En
offentlig dansk myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller
en
del af en landbrugsejendom uden tilladelse. Det samme gælder for kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2.
For så vidt
angår folkekirkens erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme, kræves dog
tilladelse fra kirkeministeren.
Stk. 3.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at en udenlandsk
offentlig myndighed erhverver en landbrugsejendom, når særlige forhold taler
for det.
§ 23.
Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan uden tilladelse erhverve og
bevare
adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på beskyttelse af
drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan,
som
er vedtaget efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 2.
Ejeren af
et alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare
adkomst
på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en
bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af
drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den bygningsløse landbrugsejendom
skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må
opføres
nye bygninger på ejendommen.
Stk. 3.
Hvis ejeren af
vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det
pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen
eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås
dispensation efter stk. 4.
Stk. 4.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelserne i stk. 1-3, når
særlige forhold taler for det
.
§ 24.
En
fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan
uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone
med henblik på anvendelse til naturformål, hvis
1)
fonden har opnået
forhåndsgodkendelse, jf. stk. 3,
2)
landbrugsejendommen i
dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i
stk. 4, og
3)
fonden forpligter sig
til
a)
at anvende ejendommen
i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den
pågældende områdetype, jf. stk. 4,
b)
at der sikres
offentligheden adgang til ejendommens jorder, og
c)
at afhænde ejendommen
efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med
retningslinjerne m.v., jf. litra a og b.
Stk. 2.
En fond,
der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden tilladelse erhverve
og
bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i
landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til
naturformål, jf. § 10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejendom
skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må
opføres nye bygninger på ejendommen.
Stk. 3.
Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter en fond,
der
har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en
forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en
del
af en landbrugsejendom, regler om, at en forhåndsgodkendelse kan
tilbagekaldes,
samt regler om sådanne fondes oplysningspligt m.v.
Stk. 4.
Ministeren
kan desuden fastsætte regler om, inden for hvilke områder fonde kan erhverve
adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, samt
generelle retningslinjer for anvendelsen af de pågældende jorder.
Stk. 5.
Uanset bestemmelserne
i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond, der har
til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve
adkomst
på en landbrugsejendom i landzone eller en del af en landbrugsejendom i
landzone til naturformål.
Stk. 6.
En
tilladelse efter stk. 5 skal normalt betinges af, at der på ejendommen
tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med
erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens
regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også
stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og
naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lign., og krav om, at der
sikres offentligheden adgang til arealerne.
Kapitel 12
Samdrift og forpagtning
§ 26.
Landbrugsejendomme kan drives sammen, hvis
1)
ejendommene lovligt
ejes af samme ejer, eller
2)
bestemmelserne om
forpagtning i §§ 27 og 28 er opfyldt.
Stk. 2.
To eller flere
ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale helt eller delvis at
drive deres bedrifter i fællesskab.
§ 27.
En
person kan forpagte en landbrugsejendom i dens helhed for et tidsrum af højst
30 år, hvis
1)
forpagteren er fyldt
18 år,
2)
forpagteren i hele
forpagtningsperioden opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8,
3)
forpagteren opfylder
uddannelseskravet i § 12, stk. 2, nr. 1, hvis ejendommens areal er på 70 ha
eller derover, eller hvis der er tale om samdrift af arealer på 70 ha eller
derover, og
4)
forpagteren ikke
driver mere end et samlet areal på 500 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder,
hvis forpagteren højst driver arealer fra 5 landbrugsejendomme. Forpagteren
kan
dog altid forpagte 2 landbrugsejendomme, herunder dele af landbrugsejendomme,
ud over, hvad denne lovligt ejer.
Stk. 2.
Er forpagteren i
forvejen ejer, medejer eller forpagter af anden landbrugsejendom eller en del
af en sådan, tæller denne ejendom med i begrænsningen i stk. 1, nr. 4, uanset
om der finder samdrift sted.
Stk. 3.
Reglerne i stk.
1 og 2 gælder også et fællesskab af personer, der opfylder bestemmelserne i §
16, stk. 2 eller 3, eller et selskab, der opfylder bestemmelserne i § 20,
stk.
1 og 2, jf. stk. 3, eller et selskab, som har lovlig adkomst på en eller
flere
landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr. 3.
Stk. 4.
Ved opgørelse af
arealet efter stk. 1, nr. 3 og 4, medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte
fradragsarealer.
Stk. 5.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3,
når forholdene taler for det. Tilladelse for et længere tidsrum end 30 år kan
dog ikke meddeles.
§ 28.
Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan ske for et
tidsrum
af højst 30 år, hvis
1)
forpagtningsforholdet
vedrører jorder, eventuelt med bygninger, der indgår i samdrift med en anden
landbrugsejendom, og betingelserne i § 27 er opfyldt,
2)
forpagtningsforholdet
alene omfatter vedvarende græsarealer og naturarealer, som benyttes til
græsning, forudsat at det forpagtede areal ikke tages i brug til anden
anvendelse og forpagteren har fast bopæl inden for en luftlinjeafstand på 15
km
fra arealet,
3)
lejeforholdet alene
vedrører avlsbygninger,
4)
lejeforholdet alene
vedrører beboelsesbygninger, eventuelt med tilhørende have el.lign., i det
omfang beboelsen ikke er nødvendig for bedriften,
eller
5)
lejeforholdet alene
vedrører et areal, der skal anvendes til opførelse af bygninger til
jordbrugsmæssig
produktion.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1,
når
særlige forhold taler for det. Dispensation for et længere tidsrum end 30 år
kan dog ikke meddeles.
Stk. 3.
Lejemål
vedrørende landbrugsejendommes beboelsesbygninger kan uanset bestemmelserne i
lejelovgivningen og uanset, om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel,
opsiges med 6 måneders varsel, når boligen ønskes anvendt til opfyldelse af
bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen.
Kapitel 15
Fortrinsstilling til suppleringsjord
§ 31.
Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer eller
medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af
ejendommen
og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha, kan
tilladelse
til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende
landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i § 32, har ønske om
fortrinsstilling
til suppleringsjord.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med
en
landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller
medejer af et samlet areal på mere end 100 ha.
Stk. 3.
Ved opgørelse af
arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte
fradragsarealer.
§ 32.
Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis
1)
den, der ønsker
suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen vil blive ejer eller medejer af
et
samlet areal på mere end 70 ha,
2)
suppleringsjorden
ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en
beboelsesbygning,
3)
suppleringsjorden
ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den i
nr. 2 nævnte ejendom og
4)
suppleringsjorden kan
sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i § 29, stk. 1,
uden
dispensation efter § 29, stk. 4.
Stk. 2.
Ejeren af en
landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på
det
tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale,
1)
have fast bopæl på
den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, den
pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive sin eller sine
landbrugsejendomme
,
2)
opfylde
uddannelseskravet, jf. § 12, stk. 2, nr. 1,
3)
være villig til at
betale sædvanlig handelspris for arealet, hvilket normalt vil svare til den
pris, som erhververen eller ansøgeren har givet eller skal give, og
4)
være ejer af en eller
flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha, eller som
har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af
produktionens
sammensætning, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
En person, der
har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30
ha
inden den 1. september 2004, kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, gøre
krav
på fortrinsstilling til suppleringsjord i en periode frem til den 1.
september
2014, hvis den pågældende
1)
ejer og driver sin
eller sine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha,
2)
selvstændigt som ejer
eller forpagter i mindst 4 år umiddelbart før den 1. september 2004 har
drevet
en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha og
3)
i øvrigt opfylder
betingelserne i stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 4.
Ved opgørelse af
arealet efter stk. 1-3 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte
fradragsarealer.
§ 33.
Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31 og 32
finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf.
stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra
fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5. Hvis en ejer af en
landbrugsejendom efter den 1. november 2006 har suppleret ejendommen efter
reglerne om supplering af hovedejendom i 1. pkt., skal der ved arealgrænsen
på
125 ha tillige medregnes landbrugspligtige arealer, som den pågældende
efterfølgende har fraskilt ejendommen, men som den pågældende fortsat er ejer
eller medejer af.
Stk. 2.
(Ophævet).
1)
Stk. 3.
Bestemmelserne
om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved
jordomlægninger,
der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige anlæg m.v., og
som
gennemføres ved jordfordeling efter reglerne i lov om jordfordeling og
offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsarbejde).
Stk. 4.
Bestemmelserne
om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved supplering
med jorder, der erhverves som erstatning for arealer, der inddrages til
etablering af vådområder og lign.
Stk. 5.
Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om begrebet
en
hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af bestemmelserne om
fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31-33.
Kapitel 17
Fælles bestemmelser om administration af loven
§ 37.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
dispensationer og tilladelser efter denne lov, om administration af loven,
herunder om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal foreligge ved
ansøgninger om tilladelser m.v. i henhold til loven, og om, hvilke
oplysninger
og erklæringer der skal afgives i forbindelse med erhvervelse, jordomlægning
m.v., der kan ske uden tilladelse efter loven.
§ 38.
Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter
loven
til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om
adgangen
til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå
retlige spørgsmål, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter
at
der er indgivet klage.
Stk. 2.
Ministeren kan
efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation
fastsætte regler om en anden offentlig myndigheds eller institutions
medvirken
ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller
institutionens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for
anden
administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og
om
myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at
der
er indgivet klage.
§ 39.
Tilladelser og dispensationer efter denne lov kan betinges og tidsbegrænses.
Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af rettigheder i
ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglyst på ejerens bekostning.
Stk. 2.
En tilladelse
eller dispensation, der er meddelt efter denne lov, bortfalder, hvis den ikke
er udnyttet inden 3 år efter at være meddelt.
Stk. 3.
Betingelser
om tinglysning af deklaration, der er en forudsætning for, at en disposition
kan foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23 og 24, er bindende for
indehavere
af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet for rettens stiftelse.
§ 40.
Tilladelse eller dispensation til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom
i
landzone eller til forpagtning af en landbrugsejendom skal søges inden 4 uger
efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, medmindre
ministeren
for fødevarer, landbrug eller fiskeri efter ansøgning i det enkelte tilfælde
beslutter at forlænge fristen.
Stk. 2.
Tilladelse til
fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom eller til at fortsætte en
forpagtning
af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren eller forpagteren ikke
længere
opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst eller for fortsat at kunne
forpagte ejendommen, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte
tilfælde beslutter at forlænge fristen. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor
ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder de nævnte betingelser.
Stk. 3.
Erhvervelse af
adkomst på en del af en landbrugsejendom omfattes ikke af ansøgningsfristen i
stk. 1, idet ansøgning, der forudsætter gennemførelse af matrikulære
forandringer, omfattes af § 21 i lov om udstykning og anden registrering i
matriklen.
§ 41.
Når erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en
landbrugsejendom i landzone eller en anpart i en sådan landbrugsejendom, kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele den pågældende påbud om
at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder
og
højst 1 år, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde
beslutter at forlænge fristen.
Stk. 2.
Når en ansøgning
om tilladelse til erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone
eller en ansøgning om tilladelse til forpagtning af en landbrugsejendom ikke
indgives rettidigt, kan ministeren meddele ejeren påbud om at afhænde
ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1
år
eller meddele forpagteren påbud om inden en tilsvarende frist at fratræde
brugsforholdet. Det samme gælder, hvis tilladelse nægtes eller bortfalder,
eller de for tilladelsen stillede vilkår ikke opfyldes. I tilfælde af en
ejendoms overtagelse til brugeligt pant kan der under samme omstændigheder
meddeles panthavere pålæg om at fravige brugspanteforholdet.
§ 42.
En
landbrugsejendom i landzone, der er overtaget på auktion eller til brugeligt
pant, skal inden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til en person, en fond
eller
et selskab m.v. i overensstemmelse med lovens regler, medmindre erhververen
selv opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på ejendommen eller
brugspanteforholdet ophører. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan
dog forlænge fristen.
§ 43.
Hvis der ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af
adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller ved anmeldelse til
tinglysning
af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom ikke forevises
tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller fornøden
dokumentation for, at erhvervelsen eller forpagtningen kan ske uden
tilladelse,
sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist
til fremskaffelse af tilladelse eller dokumentation. I de i § 22, stk. 2,
omhandlede tilfælde skal der foreligge tilladelse fra kirkeministeren.
Stk. 2.
Vilkår, der er
optaget i ministerens tilladelse, er ikke til hinder for dokumentets lysning
uden frist.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler for den dokumentation, der skal forevises
tinglysningsdommeren.
§ 44.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fritage de regionale
jordkøbsnævn m.v., der udøver beføjelser efter § 21 i lov om jordfordeling og
offentligt indkøb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven), for at opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme i
forbindelse med erhvervelse af fast ejendom efter reglerne i § 18 i
jordkøbsloven.
Kapitel 19
Straffebestemmelser
§ 50.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der
1)
overtræder § 6, stk.
1 og 2, § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1-4, § 11, § 12, stk.
1-3,
§§ 13-16, § 20, stk. 1-6, § 23, stk. 1-3, § 24, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1, §
27, stk. 1-3, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, § 40, stk. 1 og 2, eller § 42,
2)
tilsidesætter vilkår
knyttet til en tilladelse eller dispensation efter § 7, stk. 2-5, § 8, stk.
4,
§ 9, stk. 5, § 10, stk. 5, § 17, § 20, stk. 10, § 21, § 23, stk. 4, § 24,
stk.
5 og 6, § 27, stk. 5, § 28, stk. 2, § 29, stk. 4, eller § 30, stk. 2 og 3,
eller
3)
undlader at
efterkomme påbud efter § 9, stk. 4 og 6, eller § 41.
Stk. 2.
På samme måde
straffes den, der
1)
bevarer adkomst på en
landbrugsejendom i strid med loven,
2)
opretholder et
forpagtningsforhold eller lejemål i strid med loven.
Stk. 3.
I forskrifter,
der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Kapitel 20
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 51.
Loven træder i kraft den 1. september 2004.
2)
§ 52.
Ved lovens ikrafttræden ophæves
landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, som ændret
ved
§ 43 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 7, stk. 3, og
stk. 5, nr. 1 og 2, i den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft indtil
videre.
Regler udstedt i medfør af disse bestemmelser forbliver ligeledes i kraft.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for
ophævelsen af bestemmelserne.
Stk. 3.
Regler fastsat i
medfør af den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov eller andre love.
Stk. 4.
Loven har
virkning for retshandler, der indgås efter den 1. september 2004, jf. dog
stk.
5.
Stk. 5.
Lovens §§ 10 og
29 har virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne
eller Kort- og Matrikelstyrelsen efter den 1. september 2004, jf. dog § 53.
Stk. 6.
Samdrifts- og
forpagtningsforhold, der er etableret inden den 1. september 2004, kan
fortsættes
af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende, jf. personkredsen i
lovens § 15.
§ 53.
Tilladelser og dispensationer, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning,
bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i
tilladelserne, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gør
undtagelse herfra.
§ 54.
Loven gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Færøerne og
Grønland.
§ 55.
I
lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som
ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17.
december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 36, stk. 1, nr. 1,
ændres »landbrugslovens §
8, stk. 4,« til: »§ 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme,«.
2.
I
§ 36, stk. 1, nr. 2,
ændres »landbrugslovens §
4, stk. 2« til: »§ 6, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme«.
§ 56.
I
lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages
følgende ændring:
1
. § 13 d, stk.
4, 1.
og
2. pkt.,
ophæves,
og i stedet indsættes:
»En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13
eller § 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre
rettigheder
over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i
arealanvendelsen eller indgå aftale om salg af hele eller dele af ejendommen
til kommunen eller vandforsyningsanlægget.«
Lov nr. 542 af 24. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse
om ikrafttræden:
§ 6.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
3)