Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledning om individuel måling af el, gas, vand og varme

Hvornår gælder reglerne

Oversigt over bestemmelserne om individuel måling:

  

 --------------------------------------------------------------------  

 Forbrugsposter       Måling i               Måling i  

                      nybyggeri              eksisterende byggeri(1)  

 --------------------------------------------------------------------  

 El                   Ja.                      Ja.  

 på enhedsniveau(2)   Fra 1.2.1997             Inden 1.1.1999  

 --------------------------------------------------------------------  

 Gas                  Ja.  

 på enhedsniveau(2)   Fra 1.2.1997             Ingen krav(3)  

 --------------------------------------------------------------------  

 Koldt vand på        Byggeteknisk forberedt   Ja.  

 ejendomsniveau(4)    for måling fra 1.2.1997  Inden 1.1.1999  

 --------------------------------------------------------------------  

 Koldt vand           Byggeteknisk forberedt   Frivillig beslutning  

 på enhedsniveau(2)   for måling fra 1.2.1997  i den enkelte ejendom  

                      Frivillig beslutning  

                      i den enkelte ejendom  

 --------------------------------------------------------------------  

 Varme                Ja.                      Ja.  

 på enhedsniveau(2)   Fra 1.2.1997             Inden 1.1.1999  

 --------------------------------------------------------------------  

 Varmt vand for       Byggeteknisk forberedt for  

 varmeinstallatio-    måling fra 1.2.1997      Frivillig beslutning  

 nen som helhed       Frivillig beslutning     den enkelte ejendom  

                      i den enkelte ejendom  

 --------------------------------------------------------------------  

 Varmt vand           Byggeteknisk forberedt   Frivillig beslutning i  

 på enhedsniveau(2)   fra 1.2.1997             den enkelte ejendom  

                      Frivillig beslutning  

                      i den enkelte ejendom  

 --------------------------------------------------------------------  

  • (1) For særlige tilfælde er der undtagelsesmuligheder. Se mere herom i pkt. 9.
  • (2) Enhedsniveau: Se difinitionen i pkt. 2.5. og 2.6
  • (3) Kollektiv måling af gasforbrug findes i yderst få tilfælde i eksisterende byggeri, hvorfor der ikke er bestemmelser om ændring heraf.
  • (4) Efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau.

1. Baggrunden for bestemmelserne om individuel måling

Denne vejledning uddyber bestemmelser i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme, som ændret ved bekendtgørelse nr. 565 af 1. juli 1997. Bekendtgørelsen med ændringer betegnes her bekendtgørelsen.

Reglerne om individuel måling er indført for at motivere til et lavere ressourceforbrug. Når den enkelte selv skal betale for eget forbrug af el og varme, giver det en direkte økonomisk tilskyndelse til at nedsætte forbruget. Bedre vaner og udskiftning til apparater og udstyr, der bruger færre ressourcer, medfører på denne måde lavere udgifter til el og varme for den enkelte familie.

Reglerne om måling og afregning efter individuelt forbrug bidrager til at opfylde regeringens målsætning om at reducere det danske CO2-udslip med 20 procent af hensyn til det globale miljø. Vandbesparelser er et vigtigt element i den strategi, der skal beskytte drikkevandskvaliteten.

Reglerne er udformet således, at der for forbrugerne i den enkelte bestående bygning som gennemsnit vil være en økonomisk fordel ved at overgå til afregning efter individuelt målt forbrug.

Der er således ikke krav om individuel måling af vandforbruget på enhedsniveau, men alene krav om, at vandinstallationen forberedes herfor.

Kommunerne har også fået adgang til at give dispensation fra reglerne om obligatorisk måling ud fra en konkret vurdering i den enkelte bygning.

Bestemmelserne om individuel måling er indført på grundlag af Målerudvalgets arbejdew 1993-95. Udvalget blev nedsat af boligministeren med repræsentanter for en række organisationer og andre ministerier og fik til opgave bl.a. at udforme en handlingsplan for indførelse af obligatorisk individuel måling af el, gas, vand og varme.

Udvalget har i Betænkning 1286 om obligatorisk individuel måling af forbrugsposter gjort status over kendt teknologi og metoder, kortlagt eksisterende barrierer og vurderet de økonomiske konsekvenser af individuel måling af de enkelte forbrugsposter. På det grundlag opstillede udvalget et forslag til en handlingsplan for individuel måling af forbrugsposter. I et bind med bilag findes mee detaljerede oplysninger om de data, som udvalget har indsamlet.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Udvalgets forslag blev senere fulgt, da Folketinget i juni 1995 enstemmigt vedtog af indføre regler om individuel måling i form af en bemyndigelse til boligministeren i byggelovens § 4A og § 31, stk. 2. Bemyndigelserne blev i oktober 1996 udmøntet i bekendtgørelsen om individuel måling af el, gas, vand og varme.

I denne vejledning uddybes reglerne i bekendtgørelsen nærmere. Vejledningen henvender sig til ejere af bygninger, til boligselskaber, forsyningsselskaber og kommuner og vil forhåbentlig gøre det lettere at tilrettelægge den lokale beslutningsproces hensigtsmæssigt.

2. Vejledningens område

2.1 Måling

Bekendtgørelsen omfatter målere, der installeres eller er installeret i eller uden for en bygning for at måle bygningens og/eller den enkelte bolig- eller erhvervsenheds forbrug af el, gas, vand, varmt vand og varme.

Reglerne gælder, uanset om målerne er ejet af et forsyningsselskab eller af bygningens ejer.

Målerne skal anvendes til måling af forbruget, således at der kan afregnes efter det registrerede forbrug.

Ifølge bekendtgørelsen skal fordelingsmåling forstås således, at i bygninger med flere bolig- eller erhvervsenheder, hvor betaling til forsyningsvirksomheden sker fælles for bygningen, fordeles forbruget mellem de enkelte bolig- eller erhvervsenheder efter det forbrug, der er registreret på fordelingsmålerne.

Ved afregningsmåling forstås, at den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed betaler direkte til forsyningsvirksomheden efter det målte forbrug. Betaling til forsyningsvirksomheden skal her ske efter det forbrug, der er registreret4 på afregningsmåleren, for så vidt angår den forbrugsafhængige del af betalingen.

2.2 Forsyningsvirksomhed

Ved forsyningsvirksomhed forstås i denne sammenhæng et elselskab, fjernvarmeværk, gasselskab eller vandværk.

Andre kan dog også optræde i rollen som forsyningsvirksomhed. Bygningsejere kan over for bolig- og erhvervsenheder optræde som leverandør af f.eks. el eller varme og påtager sig dermed også forpligtelser i forhold til Erhvervsfremme Styrelsens regler om typegodkendelse, verifikation og løbende kontrol med målere.

2.3 Ejendomsniveau

Bekendtgørelsen anvender i forbindelse med installation af vandmålere udtrykket »ejendomsniveau«. Begrebet ejendomsniveau anvendes derimod ikke i forbindelse med de øvrige forbrugsposter, og beskrivelsen nedenfor af, hvordan ejendomsbegrebet skal forstås, har derfor kun betydning i relation til de bestemmelser, som Miljø- og Energiministeriet har fastsat i bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Ved en samlet fast ejendom(1) forstås enten

- en eller flere bebyggelser beliggende på eet matrikelnummer eller

- flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.

En almen boligafdeling bestående af flere bebyggelser vil som hovedregel ikke være udmatrikuleret i selvstændige matrikelnumre for hver bebyggelse. Har der fundet kudmatrikulering sted, vil matrikelnumrene ofte ifølge notering i matriklen skulle holdes forenet.

En almen boligafdeling bestående af 20 rækkehuse vil derfor almindeligvis udgøre een ejendom, når det gælder installation af vandmålere. Er dette tilfældet, vil der kun være krav om een afregningsmåler fælles for ejendommen i forhold til vandværket.

Ud fra ovennævnte fortolkning af ejendomsbegrebet betragtes en bygning bestående af flere ejerlejligheder derfor også som een ejendom, når det gælder installation af vandmålere. Dette gælder uanset bestemmelsen i ejerlejlighedsloven om, at hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom (ejerlejlighedslovens § 4, stk. 1).

2.4 Omfattende bygninger

Bekendtgørelsen gælder for alle bygninger uanset deres anvendelse, og den gælder både for nybyggeri og for bestående bebyggelse.

2.5 Hvad er en boligenhed?

Bekendtgørelsens bestemmelser om boligenheder omfatter beboelseslejligheder med køkken/kogeniche med indlagt vand og selvstændigt afløb.

Eksempel: Et kollegium med værelser uden eget køkken/kogeniche er således ikke omfattet af reglerne. Men hvis de enkelte værelser eller ungdomsboliger er indrettet på en sådan måde, at lejeren kan få boligsikring, vil de være omfattet af reglerne.

2.6 Hvad er en erhvervsenhed?

Bekendtgørelsens bestemmelser om erhvervsenheder omfatter sammenhængende arealer, hvortil der er særskilt adgang til hver enkelt erhvervsenhed, uanset om arealet er udstykket efter lov om ejerlejligheder.

Enfamiliehuse med blandet bolig og erhverv betragtes som een enhed, så længe den samme benytter både bolig- og erhvervsdelen. Der er derfor ikke krav om særskilt måling for erhvervsdelen i sådanne bygninger.

2.7 Mulighed for aflæsning

Når der etableres individuel måling, kan ejeren/bygherren vælge en løsning, hvor måleren kan aflæses i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed, selvom måleren fysisk er placeret uden for bygningen eller i en installationsskakt. Det registrerede forbrug, der vises på et sådant display, er dog alene vejledende, idet det altid er visningen på selve måleren, der er gældende for afregning, jf. vilkårene i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelser om typegodkendelse af målere. Derfor skal selve måleren også være tilgængelig for aflæsning.

Hensigten med individuel måling er et tilskynde til at spare på ressourcerne. Det er derfor vigtigt, at måleren eller et display anbringes, så aflæsningen er let foretage, og dermed giver den enkelte forbruger mulighed for løbende at følge sit forbrug.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

3. el

I nybyggeri skal der installeres målere, der måler forbruget af el i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed.

I bestående bebyggelse skal der inden den 1. januar 1999 installeres målere, der måler forbruget af el i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed.

Målerne skal være i overensstemmelsew med bestemmelserne i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 1997 om kontrol med elmålere, der anvendes til måling af elforbrug.

Danske Elværkers Forenings: »Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande 1995,» beskriver de krav, der stilles ved ændring fra kollektiv måling til individuel måling, i afsnit 28.6:

»Ved ændring fra kollektiv måling til individuel kan elleverandørens måler placeres i boligen, såfremt der - efter aftale med elleverandøren - etableres en føringsvej til en impulsledning til fjernaflæsning ud til det fri, eller til trappeopgang eller til fællesrum.«

Danske elværkers Forening har for at lette overgangen til individuel måling i bestående bebyggelse dog opfordret sine medlemmer til at finde pragmatiske løsninger, der gør det økonomisk hensigtsmæssigt for beboerne at få installeret målere fro individuel afregning.

Hvis ejer/boligselskab ikke kan opnå enighed med elleverandøren om vilkårene for installering af elmålere, kan ejeren/boligselskabet vælge selv at opsætte fordelingsregnskab. I så fald overtages også forpligtelserne som elleverndør efter Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse.

4. Gas

I nybyggeri, som skal forsynes med gas, skal der installeres målere, der måler forbruget af gas i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed.

Målerne skal være i overensstemmelse med reglerne i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 197 af 16. marts 1994 om kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed. Dette gælder også gasmålere, der installeres i bestående bebyggelse.

Kollektiv måling af gasforbrug findes i yderst få tilfælde i eksisterende byggeri og omfatter især kogekunder med et typisk lavt forbrug. Derfor er der i bekendtgørelsen ikke særskilte bestemmelser om overgang til individuel måling for disse forbrugere.

5. Koldt vand

Efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau skal installering af måler på ejendomsniveau finde sted senest 1.1.1999.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

I nybyggeri skal vandinstallationen efter Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse forberedes til installering af målere, der måler det samlede vandforbrug fra almen vandforsyning, dvs. vandværket, på ejendomsniveau.

Denne bestemmelse har derfor alene betydning i de vandforsyningsområder, der endnu ikke har krav om måling af vand på ejendomsniveau, og gælder for nybyggeri, der opføres i disse områder indtil 1.1.1999.

Installeres der i nybyggeriet afregningsmålere på enhedsniveau, er der ikke pligt til at forberede for måling på ejendomsniveau, da der via den individuelle måling på enhedsniveau i forvejen er sikret betaling efter målt forbrug. Dette vil ofte være tilfældet i en almen boligafdeling med nye rækkehuse.

I nybyggeri skal vandinstallationen til installering af målere, der måler forbruget af koldt vand i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed. Det gælder også i de bygninger, hvor der er etableret afregningsmåling på ejendomsniveau.

I bestående bebyggelse skal der ved nyinstallering af vandinstallationen i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed forberedes installering af målere, der måler forbruget af koldt vand. Denne bestemmelse skal anvendes, hvor der som følge af byfornyelse, eller hvis bygningen får en anden anvendelse, etableres en komplet ny vandinstallation i bygningen. Udskiftning af en enkelt stigstreng i en bygning som led i normal vedligeholdelse indebærer således ikke, at vandinstallationen skal forberedes for målere.

Forberedelse for installering af en koldtvandsmåler indebærer sædvanligvis, at:

- Koldtvandsinstallationen udformes, så måling kan finde sted med een måler.

- Installationen forsynes med et passtykke med afspærringsventiler, der placeres, så måleren let kan monteres, uden at væsentlige bygningselementer, skabe etc. først må fjernes.

- Den fremtidige måler skal let kunne aflæses, dvs. uden at skabe og fastskruede plader m.v. først skal demonteres.

Det er fortsat en frivillig beslutning, om der skal etableres måling af koldt vand på enhedsniveau.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse regulerer ikke forholdet mellem vandværk og forbruger. Et vandværk kan således indgå aftale med ejeren af en ejendom med et antal huse - fritliggende eller rækkehuse - om individuel afregningsmåling i de enkelte huse. Sker det f.eks. på betingelse af, at der installeres en måler i målerbrønd til måling af det samlede vandforbrug for at afdække en eventuel lækage på de interne fordelingsledninger, vil en sådan måler ikke være omfattet af Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse.

Målere, der installeres til måling af koldt vand, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 68 af 27. januar 1997 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af varmt og koldt vand, som ændret ved bekendtgørelse nr. 154 af 19. februar 1997.

6. Varmt vand

I nybyggeri skal vandinstallationen forberedes til installering af målere, der måler forbruger af varmt vand for varmtvandsinstallationen som helhed.

I nybyggeri skal vandinstallationen endvidere forberedes til installering af målere, der måler forbruget af varmt vand i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed.

Hvis der eksempelvis i en rækkehusbebyggelse installeres en måler, der måler det samlede forbrug af vand, og en måler, der måler det samlede forbrug af varme til opvarmning og varmt vand i hvert rækkehus, er der ikke krav om, at installationen skal forberedes for måling af forbruget af varmt vand, idet såvel det samlede vandforbrug som det samlede varmeforbrug hermed er målt.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Forberedelse for måling af det samlede vandforbrug til varmt vand kan ske ved at placere et passtykke med afspærringsventiler på koldtvandstilgangen til varmtvandsbeholder eller varmtvandsveksler.

Forberedelse for måling af forbruget af varmt vand i den enkelte bolig eller erhvervsenhed kan f.eks. ske ve dat udforme varmtvandsinstallationen efter et fodelerrørprincip, hvor et passtykke med afspærringsventiler placeres efter cirkulationsforbindelsen og før fordelerrøret.

Passtykket placeres, så installering af måleren let kan foretages, og så måleren kan aflæses uden særligt besvær. Se vejledningen herom under koldt vand i afsnit 5.

Det er fortsat en frivillig beslutning, om der skal etableres måling af varmt vand på enhedsniveau og af varmtvandsinstallationen som helhed.

Målere, der installeres til måling af varmt vand, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 68 af 27. januar 1997 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af varmt og koldt vand, som ændret ved bekendtgørelse nr. 154 af 19. februar 1997.

6.1 Kalorimetermålere m.v.

I noglew bebyggelser anvendes kalorimetermålere eller tilsvarende målere til registrering af varmeindholdet i det varme vand, således at energiudgifterne til opvarmning af varmt vand fordeles herefter.

Der er ikke noget til hinder for fortsat at anvende sådanne målere. De er imidlertid ikke omfattet hverken af Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse eller af Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelser om typegodkendelse, førstgangs verifikation og løbende kontrol.

7. Varme

I nybyggeri skal der installeres målere, der måler forbruget af varme i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed.

Egnede målere til afregning med fjernvarmeværket er vermeenergimålere eller volumenmålere. Der er imidlertid stadig færre forsyningsselskaber, der anvender volumenmålere som afregningsmålere.

Til intern fordeling af varme på grundlag af måling kan der udover energimålere anvendes varmefordelingsmålere med eller uden elektrisk energiforsyning. Ved valg af målertype må der tages hensyn til, om den pågældendew måler er egnet til måling under driftsforhold, som er sædvanlige i den konkrete varmeinstallation.

Målerne skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 70 af 28. januar 1997 om kontrol med varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordeling af forbrug af varme.

7.1 Afregning efter forbrug

For bygninger, der består af flere bolig- eller erhvervsenheder, skal mindst 40 procent af den forbrugsafhængige del af betalingen afregnes efter det målte forbrug. I den enkelte bygning vil en del af det samlede varmeforbrug gå til distributionstab og til produktion af varmt vand. Dette forbrug kan ikke registreres via fordelingsmålere i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed.

Forholdet mellem individuelt varmeforbrug, distributionstab og varmtvandsforbrug varierer efter forholdene i den enkelte bygning. De 40 procent skal derfor betragtes som en minimumsgrænse, som efter lokal beslutning kan hæves i det enkelte fordelingsregnskab.

Danske Fjernvarmeværkers Forening har oplyst, at der er store forskellige på de enkelte varmeværkers tariffer. I gennemsnit er ca. 25 procent af betalingen til forsyningsselskabet fast, mens 75 procent afregnes efter bygningens samlede forbrug. Hvis forsyningsområdet svarer til gennemsnittet, betyder det, at mindst 30 procent af den samlede betaling fordeles efter måler (40 procent af de 75 procent).

For ejendomme med egen varmeproduktion skal tilsvarende mindst 40 procent af brændselsudgifterne til olie, naturgas eller andet brændsel afregnes efter målere.

7.2 Luftvarme

Bestemmelserne om varmemåling gælder ikke for bygninger, hvor luftvarme står for hovedparten af bygningens energiforbrug.

Luftvarme anvendes kun som dominerende varmeforsyning i ganske få boligetageejendomme, men er mere udbredt i erhvervsbyggeri, kontorer, værkstedshaller etc.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

8. Korrektion for yderlig beliggenhed ved varmemåling

Boligenheder eller erhvervsenheder, der i termisk henseende er yderligt beliggende i bygningen, har et forøget varmetab. Ved fordelingsmåling skal der foretages en korrektion for det forøgede varmetab, så varmeregningen for de enkelte boligenheder bedst muligt svarer til den opnåede varmekomfort. Korrektionen skal udføres, så betalingen for det forøgede varmetab fordeles forholdsmæssigt mellem alle bolig- og erhvervsenheder i fordelingssystemet.

8.1 Undtagelser for korrektion for yderlig beliggenhed

Bygninger, der 1. februar 1997 i forvejen har individuel måling, skal ikke ændre på det eksisterende fordelingsgrundlag. Se dog i afsnit 8.3 om forholdene i forbindelse med bl.a. ombygning og udskiftning af målersystem.

Der er endvidere mulighed for i ganske særlige tilfælde at undlade korrektion. Dette gælder, hvis korrektionen efter en konkret vurdering af forholdene i bygningen er unødvendig eller meget omkostningskrævende. Hvis husleje eller salgspris for den pågældende bolieenhed eller erhvervsenhed er fastsat under hensyn til det forøgede varmetab, skal der heller ikke korrigeres for yderlig beliggenhed.

8.2 Udarbejdelse af korrektion

Korrektion kan foretages enten ved at justere i den forbrugsafhængige del af betalingen eller i den forbrugsuafhængige del eller i begge dele på en gang.

Alle tre principper er almindeligt anerkendte og vil med et gennemsnitsforbrug give en rimelig fordeling af varmeudgiften.

8.3 Grundlaget for korrektionen

Hvis der eksisterer en varmetabsberegning, skal denne bruges som grundlag. En varmeberegning udføres almindeligvis i forbindelse med projekteringen af et byggeri for at kunne beregne størrelsen af varmeforsyningen til bygningen og bygningens varmeanlæg. Hvis der siden varmetabsberegningen er sket væsentlige ændringer i bygningen, kan korrektionen foretages på grundlag af størrelsen af radiatorerne i den pågældende boligenhed eller erhvervsenhed. Dette forudsætter dog, at radiatorer ikke i mellemtiden er udskiftet eller taget ned. Det er også muligt at foretage korrektionen på grundlag af erfaringsdata fra tidligere år eller fra sammenlignelige ejendomme.

Der kan eventuelt også fås erfaringsdata fra energiledelseskonsulanternes arbejde. Energikonsulenterne har fra 1. januar 1997 erstattet de hidtidige ES-konsulenter og VKO-konsulenter.

Både målerfirmaer og ejere har gennem praktiske erfaringer med fodelingsregnskaber udviklet alment anerkendte metoder til korrektion for ekstra varmetab.

Hvis en bygning ombygges eller efterisoleres i væsentligt omfang, eller hvis der installeres målere af en anden type, skal den eksisterende korrektion justeres, eller der skal foretages korrektion for yderlig beliggenhed. Dette gælder også, selv om bygningen hidtil har været undtaget fra kravet om korrektion.

9. Undtagelser

Følgende bygninger kan fritages for at overholde bestemmelserne om individuel måling efter bekendtgørelsen:

1. Plejeinstitutioner og lignende institutionsbygninger.

Herunder regnes f.eks. også boliger indrettet som bofællesskaber, hvis en væsentlig del af de enkelte boligers areal er samlet i fællesarealer.

2. Kolonihavehuse.

3. Bygninger, hvor særlige tekniske forhold i bygningen eller i denne bygningstype vil medføre, at installationsomkostningerne vil blive uforholdsmæssigt store i forhold til den besparelse, som forbrugerne i gennemsnit ville kunne opnå.

Et eksempel herpå kan være bygninger, hvor installering af elmålere i de enkelte boligenheder vil kræve, at elkablerne totalt omlægges.

Et andet eksempel er de bebyggelser, der afregner med fjernvarmeforsyningen efter en fælles energimåler eller volumenmåler, og som foretager intern fordeling efter volumenmåling i den enkelte bolig.

Et tredje eksempel er butikscentre og kontorbygninger, hvor erhvervslejemål er indrettet, så de enkelte lejemål ikke er fysisk adskilte. Derfor kan el- og/eller varmeforbrug ikke afregnes særskilt, medmindre der foretages omfattende ombygninger.

4. Bygninger, hvor der allerede er blevet gennemført sådanne ressourcebesparende foranstaltninger, at forsyningsvirksomhedernes leverancer er reduceret så meget, at den formodede besparelse ved individuel måling ikke står i et rimeligt forhold til de udgifter, der er forbundet med at installere målere.

Et eksempel herpå kan væer et boligbyggeri, hvor en stor del af energibehovet dækkes vai solvarme kombineret med et sæsonvarmelager.

5. Andre bygninger, hvor særlige forhold i bygningen eller i denne bygningstype medfører, at bygningen har et meget lavt ressourceforbrug.

Denne undtagelsesbestemmelse omfatter f.eks. lavenergibyggeri og produktionslokaler, hvor udnyttelse af overskudsvarme fra maskiner dækker hovedparten af varmebehovet.

6. bygninger, hvor særlige tekniske forhold i bygningen eller i denne bygningstype gør det nødvendigt med en længere installationsperiode.

For bygninger, der er omfattet af en byfornyelsesbeslutning, kan det således være rimeligt, at målerne først installeres i forbindelse med gennemførelse af byfornyelsen.

7. Bygninger, hvor forbrugerne som gennemsnit ikke får nogen økonomisk fordel ved installering af målere. Ved beregningen heraf anvendes en gennemsnitlig tidshorisont, som svarer til den typiske lånefinansiering og til den forventede afskrivningstid for installationen.

9.1 Generelt om undtagelser

I behandlingen af undtagelsessager kan kommunalbestyrelsen give en tidsbegrænset undtagelse. Læs nærmere herom i afsnit 12.2.

Ansøgning om undtagelse skal indeholde en konkret redegørelse for hvert målerområde, som der søges om undtagelse for indivieuel måling af.

I målerudvalgets betænkning er der gengivet erfaringer med indførelse af målere i et større antal bygninger. Vejledende kan det anføres, at den konstaterede besparelse ved overgang til direkte elmåling har været ca. 20 procent i gennemsnit og for varme ca. 10 procent i gennemsnit. Besparelserne kan naturligvis variere afhængig af de konkrete forhold i den enkelte bygning.

10. Typegodkendelse, verifikation og kontrol af målere

Erhvervsfremme Styrelsen har som nævnt i forbindelse med reglerne om individuel måling udsendt bekendtgørelser, der præciserer krav til målernes kvalitet og til den løbende kontrol af disse.

10.1 Kontrol af elmålere

Reglerne for elmålere fremgår af Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 1997 om kontrol med elmålere, der anvendes til måling af elforbrug. Bekendtgørelsen omfatter både elselskabernes afregningsmålere hos de enkelte forbrugere samt storkunder og de fordelingsmålere, som f.eks. boligselskaber måtte ønske at installere i forbindelse med eget fordelingssystem.

Elmålerne skal fra 1. august 1998 være typegodkendt, og de skal være verificeret af et akkrediteret laboratorium, inden de opsættes. Elforsyningen skal etablere de krævede kontrolsystemer inden den 1. august 1998, hovrefter elmålerne skal kontrolleres efter en statistisk stikprøvekontrol eller ved turnusudskiftning. Erhvervsfremme Styrelsen har i tilknytning til bekendtgørelsen udarbejdet en vejledning herom.

10.2 Kontrol af vandmålere

I bekendtgørelse nr. 68 af 27. januar 1997, som ændret ved bekendtgørelse nr. 154 af 19. febarur 1997, omkontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, er fastsat lignende regler for vandmålere, der opsættes efter Miljø- og Energiministeriets og/eller efter Bygge- og Boligstyrelsens regler.

Vandforsyningen skal etablere de krævede kontrolsystemer inden den 1. februar 2000, hovrefter vandmålere skal kontrolleres efter en statistisk stikprøvekontrol eller ved turnusudskiftning. Erhvervsfremme Styrelsen har i tilknytning til bekendtgørelsen udarbejdet en vejledning herom.

10.3 Kontrol af fjernvarmemålere

I bekendtgørelse nr. 262 af 14. april 1994 om kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed fastsættes regler for typegodkendelse og verifikation af de afregningsmålere, som fjernvarmeselskaberne bruger over for deres kunder. Disse kontrolsystemer er godt indarbejdede og ændres ikke på grund af de nye regler om individuel måling.

10.4 Kontrol af varmefordelingsmålere

I bekendtgørelse nr. 70 af 28. januar 1997 om kontrol med varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordleing af forbrug af varme, fastsættes regler for både elektroniske målere og fordampningsmålere. Det præciseres i bekendtgørelsen, at der kun må anvendes en type fordelingsmålere i samme fordelingssystem, og at målerne og deres anvendelse skal leve op til den europæiske standard for fordelingsmålere, dvs. at de bl.a. skal typegodkendes, anvendes og vedligeholdes efter fabrikantens anvisninger.

De enkelte varmefordelingsmålere skal ikke verificeres. I stedet kræves, at fabrikanten udsender en overensstemmelseserklæring med typegodkendelsen.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bygningens ejer har ansvaret for, at de anvendte målere lever op til kravene. Hvis administrationen er overladt til et privat målerfirma, kan ejeren leve op til dette ansvar ved at præcisere sine krav til kontrolsystemet i sin kontrakt med målerfirmaet. Bygningsejere, der selv ønsker at administrere et varmefordelingssystem, må selv sørge for, at kontrolsystemet er i overensstemmelse med reglerne.

10.5 Kontrol af gasmålere

Bekendtgørelse nr. 197 af 16. marts 1994 om kontrol med måling af luftformig gas i afregnignsøjemed indeholder de tilsvarende regler for gasmålere og er - som for fjernvarmemålere - allerede indarbejdet.

10.6 Klageadgang vedrørende måleres pålidelighed

Udover de almindelige klagebestemmelser indføres med Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse en særlig klageadgang, som specielt vedrører det måletekniske system.

Eksempel: En lejer, der er utilfreds med en fordelingsmåler, skal i første omgang bede bygningens ejer om at se på sagen. Kun hvis ejeren eller fordelingssystemets administrator ikke behandler klagen forskriftsmæssigt, og hvis klagen angår målenes evne til at måle nøjagtigt eller den måde, hvorpå bygningens ejer fører løbende kontrol med de opsatte målere, kan lejeren indbringe spørgsmålet for Erhvervsfremme Styrelsen.

10.7 Overgangsbestemmelser

Bestemmelserne om krav om typegodkendelse og verifikation for målere, der måler el, koldt vand og varmt vand, og krav om overensstemmelseserklæring for varmefordelingsmålere gælder ikke for målere, der er installeret før 1. august 1998. Nedtages sådanne målere, og genopsættes de efter denne dato, skal de leve op til samme krav om nøjagtighed, som gælder for nye målere, med mindre Erhvervsfremme Styrelsen har meddelt dispensation herfra for den pågældende målertype.

11. Varsling af lejeforhøjelse

Varsling af lejeforhøjelse som følge af installering af målere og af ændring af afregningsformen m.v. skal ske efter reglerne i lejeloven og i lov om almene boliger.

12. Administrative bestemmelser

12.1 Ansøgning om fritagelse for måling

Kommunalbestyrelsen afgør, om en bygning er omfattet af de undtagelsesbestemmelser, som er nævnt i afsnit 9. Ansøgning herom indsendes af ejendommens ejer eller ejerforening til kommunalbestyrelsen med en redegørelse for hvert målerområde for sig og for de forhold i bygningen, som begrunder ansøgningen.

Kommunalbesbyrelsen træffer sin afgørelse på grundlag af en konkret vurdering af forholdene i bygningen. Kommunalbestyrelsen afgør hvert målerområde, hhv. el, gas, vand og varme, for sig og kan fritage bygningen for at overholde en eller flere af bestemmelserne.

Kommunalbestyrelsen kan afvise en ansøgning, der ikke er fyldestgørende begrundet.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

12.2 Tidsbegrænset undtagelse

Kommunalbestyrelsen kan, hvor det er hensigtsmæssigt, overveje at gøre en eventuel undtagelse fra kravet om individuel måling tidsbegrænset, eksempelvis i 5-10 år. Det skal ske på grundlag af en konkret vurdering som nævnt ovenfor. en tidsbegrænset undtagelse kan være hensigtsmæssig i tilfælde, hvor fjernvarmeforsyningsselskabets aktuelle tarif bevirker, at installering af målere ikke er økonomisk rimelig. Tilsvarende kan undtagelsen gøres tidsbegrænset under hensyn til den fortsatte teknologiske udvikling af målerne. En tidsbegrænsning vil give kommunalbestyrelsen mulighed for ved udløbet at vurdere, om forudsætningerne for en undtagelse fortsat er til stede.

Anvendelse af denne løsning kan ske ved brug af byggelovens § 26.

12.3 Spørgsmål om korrektion for yderlig beliggenhed kan indbringes for kommunalbestyrelsen

En beboer eller erhvervslejer, der er utilfreds med ejerens korrektion for yderlig beliggenhed, eller som forgæves har søgt at få foretaget en sådan korrektion, kan indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages korrektion, på hvilket beregningsgrundlag korrektionen skal foretages, og hvilken korrektion der skal foretages.

Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret vurdering af forholdene. Kommunen kan i den forbindelse stille krav til ejeren om at gennemføre en aktuel varmetabsberegning eller på anden vis sandsynliggøre, at grundlaget for beslutningen er i orden.

Selv om en beboer eller en erhvervslejer har indbragt spørgsmålet om korrektion for yderlig beliggenhed for kommunalbestyrelsen, skal ejeren, respektere lejelovens regler om varmeregnskab. Ifølge lejelovens § 40, stk. 3 skal ejeren indbringe en skriftlig lejerindsigelse for boligretten (i de regulerede kommuner for huslejenævnet) senest 6 uger efter lejerfristens udløb.

12.4 Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages efter reglerne i byggelovens § 23 og § 24.

Klagemyndigheden er statsamtet eller i København og Frederiksberg kommuner Bygge- og Boligstyrelsen.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kun retlige spørgsmål kan påklages. Statsamtet eller Bygge- og Boligstyrelsen afgør, om at der er tale om et retligt spørgsmål. Klagemyndigheden kan tage stilling til, om kommunen har haft et tilstrækkeligt grundlag til at afgøre en sag ud fra en konkret vurdering. Men kommunens skønsmæssige afgørelse kan ikke omstødes.

12.5 Opkrævning af gebyrer

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opkræve gebyr for sin behandling af sager, jf. byggelovens § 28, stk. 1.

Gebyrerne skal være formålsbestemte. Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for gebyrerne, gebyrstørrelsen og forfaldstid.

Gebyrer for behandling af en ansøgning om undtagelse fra bestemmelserne om måling, som kommunalbestyrelsen har udredet fordkudsvis, kan inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom. Gebyrerne har samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten for beløb, der er udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen. Tinglysningen er uden betydning for fortrinsrettens gyldighed.

Udpantningsretten gælder ikke for gebyrer, som kommunalbestyrelsen opkræver i forbindelsemed behandling af sager om korrektion for yderlig beliggenhed.

Indbringer en beboer eller en bruger et spørgsmål om korrektion for yderlig beliggenhed for kommunalbestyrelsen, er det som udgangspunkt beboeren eller brugeren, der skal betale gebyret. Korrektion for yderlig beliggenhed omfatter en omfordeling af varmeudgiften i hele ejendommen, hvorfor gebyret også omfatter hele ejendommen. Får beboeren eller brugeren helt eller delvist medhold, skal ejendommens ejer eller ejerforening betale gebyret, da korrektionen også vil få konsekvenser for de øvrige beboere eller brugere.

13. ejerens pligt

Forpligtelsen til at installere eller forberede installering af målere efter bekendtgørelsens bestemmelser samt til at foretage korrektion for yderlig beliggenhed påhviler ejendommens ejer. For ejendomme, der er udstykket efter lov om ejerlejligheder, påhviler forpligtelsen ejerforeningen.

For almene bebyggelser påhviler forpligtelsen boligorganisationens bestyrelse. Denne vil som regel overlade den praktiske gennemførelse til organisationsne administration i samarbejde med den lokale afdelingsbestyrelse. Læs mere herom i afsnit 15, Beslutningsprocessen i alment byggeri.

Undladelse af at iagttage forpligtelsen straffes med bøde.

14. Beslutningsprocessen i privat udlejningsbyggeri

Efter lejelovens § 37 stk. 2 kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve, at varmeudgifterne i fremtiden skal fordeles efter individuel måling på grundlag af varmefordelingsmålere, hvis udgifterne fordeles efter areal eller rumfang.

Denne bestemmelse, der sigter på den bestående bebyggelse, bevirker, at lejerne kan få installeret varmemålere inden bekendtgørelsens tidsfrister.

Efter § 37, stk. 3 har udlejeren en tilsvarende ret til at kræve, at fordelingen fremover skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.

I begge tilfælde betragtes varmefordelingsmålere som en forbedring i lejelovens forstand.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

15. Beslutningsprocessen i alment byggeri

Af § 38 i lov om almene boliger m.v. fremgår, at afdelingsstyrelsen i en almen boligafdeling efter reglerne i lov om leje kan træffe beslutning om, at fordelingen af udgifter til varme og el skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere og elmålere. Beslutningen skal godkendes på afdelingsmødet, jf. § 37 i lov om almene boliger m.v.

Bestemmelsen i lovens § 38, der tager sigte på den bestående bebyggelse, bevirker, at afdelingsbestyrelsen kan få installeret varme- og elmålere inden bekendtgørelsens tidsfrister.

Efter bekendtgørelsen har ejeren pligt til at sørge for, at varme- og elmålere er installeret inden 1.1.1999. En afdelingsbestyrelse kan således ikke ved at undlade at træffe beslutning påberåbe sig en ret til at undlade installering af målere. Afdelingsstyrelsen og afdelingsmødet kan derimod henholdsvis beslutte og godkende, at der efter reglerne i bekendtgørelsen søges om dispensation fra det gældende krav om installering af målere.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at denne dispensationsadgang ikke benyttes til at fremme ansøgninger, der alene er begrundet i en principiel modstand mod afregning efter individuel måling. For bygninger med gennemsnitlige forbrug og udgifter til installering af målere vil der ikke foreligge særlige forhold, der kan begrunde en undtagelse. Ubegrundede ansøgninger om fritagelse vil balaste den kommunale administration og påføre en unødvendig udgift til gebyr for kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

§ 38, 2. pkt. i lov om almene boliger m.v. vedrører vandudgifters fordeling på grundlag af individuelle fordelings- eller afregnignsmålere. Her er det ene og alene afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet, der kan henholdsvis beslutte og godkende, at der skal installeres individuelle vandmålere, idet der ikke eksisterer krav herom. Afdelingsbestyrelsen samt afdelingsmødet skal dog være opmærksom på, at der i forbindelse med nyinstallering af vandinstallationer i bestående byggeri skal forberedes installering af koldtvandsmålere.

Installering af målere betragtes af Boligselskabernes Landsbyggefond som en forbedring, der giver adgang til at benytte boligorganisationernes trækningsret i Landsbyggefonden til delvis finansiering af udgifterne.

16. Ikrafttræden

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. februar 1997.

Bekendtgørelsens bestemmelser om bybyggeri gælder for nybyggeri, som får byggetilladelse, anmeldes eller påbegyndes efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Dette indebærer, at byggeprojekter, der har fået byggetilladelse, men endnu ikke var påbegyndt 1. februar 1997, er omfattet af bestemmelserne. Herved kan målere installeres hensigtsmæssigt i forbindelse med byggeriet, og brugerne undgår, at der allerede inden 1999 skal foretages investeringer i installering af målere, der påvirker huslejen.

Bekendtgørelsens øvrige bestemmelser om bestående bebyggelse gælder for al bestående bebyggelse uanset opførelsestidspunktet.

Redaktionsgruppens sammensætning

Denne vejledning er udarbejdet af en redaktionsgruppe bestående af:

Civilingeniør Alex Rytt, Boligselskabernes Landsforening

Cand.jur. Torben Juhl Andersen, Danske Elværkers Forening

Ingeniør Jørgen Aamand, Danske Fjernvarmeværkers Forening

Driftsbestyrer Svend E. Nakskov, Danske Vandværkers Forening

Afdelingsingeniør Jørgen Aa. Christoffersen, Københavns Kommune

Journalist Steen Hartvig Jacobsen

Fuldmægtig Marie H. Jørgensen, Bygge- og Boligstyrelsen

Fuldmægtig Inge Smith, Bygge- og Boligstyrelsen

Civilingeniør Ejner Jerking, Bygge- og Boligstyrelsen

Illustrationer: Carsten Madsen

Litteratur-henvisning:

Betænkninger m.v.

- Betænkning 1286 om individuel måling af forbrugsposter, afgivet af udvalget om obligatorisk måling af forbrugsposter, februar 1995.

- Bilag vedr. BEtænkning 1286 om individuel måling af forbrugsposter, februar 1995.

Begge bind kan købes hos Statens Information, Nørre Farimagagade 65, Postboks 1103, 1009 København K., tlf.: 33 37 92 00, fax: 33 37 92 99.

Love og lovbekendtgørelser:

- Boligministeriets Bekendtgørelse nr. 805 af 9. oktober 1995 af byggelov.

- Boligministeriets Bekendtgørelse nr. 374 af 22. maj 1996 af lov om almene boliger m.v.

- Boligministeriets Bekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1966 af lov om leje.

- Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 436 af 10. juni 1997 om ændring af lov om varmeforsyning (Etablering af direte kundeforhold mellem forbruger og forsyningsselskab).

- Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 430 af 10. juni 1997 om ændring af lov om vandforsyning m.v. (Etablering af direkte kundeforhold mellem forbruger og vandforsyning).

Andre bekendtgørelser:

- Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme.

- Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 565 af 1. juli 1997 om ændring af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme.

- Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau.

- Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 1997 om kontrol med elmålere, der anvendes til måling af elforbrug.

- Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 197 af 16. marts 1994 om kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed.

- Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 68 af 27. januar 1997 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af varmt og koldt vand, som ændret ved bekendtgørelse nr. 154 af 19. februar 1997.

- Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 262 af 14. april 1994 om kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed.

- Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 70 af 28. januar 1997 om kontrol med varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordeling af forbrug af varme.

Bekendtgørelserne kan købes hos Schultz Information; Herstedvang 10-12, 2620 Albertslund, tlf: 43 63 23 00, fax: 43 63 19 49.

Vejledninger m.v.:

- Erhvervsfremme Styrelsens Måletekniske direktiv om Kontrolsystem for elmålere i drift, MDIR nr. 07.51-01, udg. 1 af 1. februar 1997.

- Erhvervsfremme Styrelsens Måletekniske direktiv om Kontrolsystem for koldt- og varmtvandsmålere i drift, MDIR nr. 02.36-01, udg. 1 af 19. marts 1997.

- Erhvervsfremme Styrelsens Måletekniske Meddelelse MM nr. 95 af 5. februar 1997: Nye bestemmelser for elmålere, der benyttes til måling af el i afregningsøjemed.

- Erhvervsfremme Styrelsens Måletekniske Meddelelse MM nr. 96 af 2. april 1997: Nye bestemmelser for varmefordelingsmålere.

Disse vejledninger fås hos Ena Døj, Erhvervsfremme Styrelsen, tlf: 35 86 82 55, fax: 35 86 86 87.

Ovennævnte bekendtgørelser og vejledninger er nævnt i de udgaver, der var gældende pr. 1. juli 1997. Det er naturligvis de til enhver tid nyeste udgaver, der vil være gældende.

Officielle noter

Ingen

Redaktionel note
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun år og måned for underskrivelsen er kendt.