Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1)(* 2)

Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 1212 af 27. december 1996, lov nr. 1217 af 27. december 1996, lov nr. 1219 af 27. december 1996, lov nr. 1223 af 27. december 1996 og lov nr. 440 af 10. juni 1997.


Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst.

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

  • 1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,
  • 2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, og § 14 F og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
  • 3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,
  • 4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,
  • 5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
  • 6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,
  • 7) arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,
  • 8) henlæggelser efter § 22 b i virksomhedsskatteloven,
  • 9) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,
  • 10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

  • 1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,
  • 2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
  • 3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,
  • 3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,
  • 4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,
  • 5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,
  • 5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,
  • 6) overskud eller underskud af en- eller to-familieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens § 15 A, samt beregnet lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 C,
  • 7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

8)(* 3) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

  • 9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,
  • 10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
  • 11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,
  • 12) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
  • 13) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
  • 14) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,
  • 15) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,
  • 16) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. (* 4) Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt

i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst.

Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 7. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

  • 1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5,
  • 2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,
  • 3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6,

4)(* 5) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e

og 4,

  • 5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, såfremt den skattepligtige godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst,
  • 6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Nr. 5, 2.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
  • 7) aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger.

Stk. 3. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.

Stk. 2. (* 6) CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a.

Beregning af indkomstskat

§ 5. 6) Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

  • 1) bundskat efter § 6,
  • 2) mellemskat efter § 6 a,
  • 3) topskat efter § 7,
  • 4) skat af aktieindkomst efter § 8 a, og
  • 5) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.

§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten 12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 8.

§ 6 a. (* 7) Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For hvert af indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997 og følgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb, fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger et grundbeløb på 16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 15.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på 32.300 kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 16.150 kr.

Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter § 20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på 16.150 kr.

§ 8. (* 6) (Ophævet).

§ 8 a. (* 7) Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for

indkomstårene 1993-1995 og på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere

indkomstår. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af

aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling

af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter

kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

Stk. 7. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.

§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.

§ 9. (* 6) Den efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7, og 8 a, stk. 2. Personfradrag opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde.

Personfradrag

§ 10. (* 7) For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 23.700 kr.

Stk. 2. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 3. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 4. For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende.

Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

Stk. 6. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 11. (Ophævet)

Skatteværdi

§ 12. Skatteværdien af de i § 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 1.

Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

§ 13. (* 6) Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. (* 8) Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a-7. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. (* 8) Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7 fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende fem indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.

Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 eller § 6 a, stk. 4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller § 33 C.

Stk. 6. Underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, når erhvervsministeren senest den 31. december 1993 har godkendt skibsprojektet.

§ 13 a. (* 4)(* 9) Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord

eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede

underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan

fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk.

2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende

og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning

for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse

om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis

underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1. og 2.

pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra

et senere år.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1, vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er uudnyttet fradragsberettiget underskud fra samme indkomstår, som en negativ skat af aktieindkomst stammer fra, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før den negative skat af aktieindkomsten, således at den negative skat kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Hvis der skal ske nedsættelse af flere forskellige års negative skat af aktieindkomst og underskud, nedsættes ældre år før yngre. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Omregning

§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 15. (* 7) (Ophævet).

§ 16. (* 7) (Ophævet).

§ 17. (* 7) (Ophævet).

Formueskat

§ 18. (* 10) (Ophævet).

Skatteloft

§ 19. (* 6)(* 10) Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 7 sammenlagt overstiger skatteloftet i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med en decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 62 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.

§ 19 a. (* 10) (Ophævet).

Regulering

§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med en decimal.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993 125,7.

Fælles bestemmelser

§ 21. (Ophævet)

§ 22. (Ophævet)

§ 23. (Ophævet)

§ 24. (Ophævet)

§ 24 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 25 a. (* 6) Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for beregningerne efter § 7 og § 8, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter §§ 6 a og 7 efter reglerne i § 13.

§ 26. (Ophævet)

§ 27. (* 6) Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.

§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og negativt beløb efter § 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i indkomstårene 1994 og 1995 fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang som angivet i stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter ligningslovens §§ 10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, kan tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de overstiger 40.000 kr. i indkomståret 1994 og 80.000 kr. i indkomståret 1995.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 11. september 1997

Carsten Koch

/ H. K. Andersen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 1996-97. Hvad angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer af personskatteloven henvises til tidligere lovbekendtgørelser af personskatteloven.

(* 2) Lovens titel er ændret ved § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følger af afskaffelse af formueskatten m.v.).

(* 3) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 8 har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1997, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1217 af 27. december 1996 (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.).

(* 4) Bestemmelserne i § 4, stk. 3, 2. pkt. og § 13 a, stk. 1, 1.

pkt. har i de her anførte affattelser virkning fra og med

indkomståret 1998, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997

(Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af

kursgevinstloven).

(* 5) Bestemmelsen i § 4 a, stk. 1, nr. 4, har i denne affattelse virkning for aktier afstået den 31. oktober 1996 eller senere, jf. § 4 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 (Fradragsret for aktier modtaget som vederlag i henhold til ligningslovens § 27 E-ideaktier).

(* 6) Bestemmelserne i § 4 b, stk. 2, § 5, § 9, § 19, stk. 1 og § 25

a, træder i de her anførte affattelser i kraft den 1. januar 1997,

jf. § 37, stk. 1, i lov nr. 1223 af 27. december 1996 (Ændringer som

følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.). Det samme

gælder ophævelsen af § 8 og § 27, stk. 2, samt ændringerne i § 13,

stk. 1-4, der er en følge af ophævelsen af § 8.

(* 7) For så vidt angår indkomstbeskatning m.v. i forbindelse med dødsfald finder ophævelsen af § 6 a, stk. 5, § 8 a, stk. 7, § 10, stk. 6-9 og §§ 15-17 anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter den 1. januar 1997, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, som er afgået ved døden efter den 1. januar 1997 samt på skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter den 1. januar 1997, jf. § 37, stk. 2, i lov nr. 1223 af 27. december 1996.

(* 8) Bestemmelserne i § 13, stk. 2, 3. pkt. og 6. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1997. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt den 7. november 1996, kan dog vælge først at anvende disse fra og med indkomståret 1998, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1217 af 27. december 1996 (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillæg m.v.). Bestemmelserne i § 13, stk. 4, 4. pkt. og 8. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1217 af 27. december 1996.

(* 9) Ved lov nr. 1217 af 27. december 1996 ændredes § 13 a, stk. 1

og 2, i overensstemmelse med, at reglerne om modregning af

virksomhedsunderskud i virksomhedsskatteloven blev forenklet. Disse

ændringer har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. § 7 i lov

nr. 1217 af 27. december 1996. Skattepligtige hvis indkomstår 1997 er

påbegyndt den 7. november 1996, kan dog vælge først fra og med

indkomståret 1998 at anvende bestemmelserne.

(* 10) Bestemmelserne i § 18, § 19, stk. 2-8 og § 19 a er ophævet ved lov nr. 1219 af 27. december 1996. (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten). Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 1997.