Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Ændringer til vejledning om individuel boligstøtte


Hermed fremsendes ændringer til »Vejledning om individuel

boligstøtte«. Bemærk, at samtlige ændringer er markeret med en streg

i margin og en påtegning nederst på siden.

NYE BILAG

  • 1) Lov nr. 380 af 10. juni 1997 om ændring af lov om almene boliger

m.v., lov om boligbyggeri og lov om individuel boligstøtte

  • (Bofællesskaber)
  • 2) Lov nr. 382 af 10. juni 1997 om ændring af lov om individuel

boligstøtte og forskellige andre love, § 1 (ændringer som konsekvens

af lov om byfornyelse)

BILAG, DER UDGÅR

Vedtaget lovforslag nr. L 186 (Bofællesskaber)

Bilag (* 1)

  

 Bilag 1     Boligministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 22. februar  

             1996 af lov om individuel boligstøtte.  

 Bilag 2     § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 (ændringer som  

             konsekvens af lov om almene boliger m.v.)  

 Bilag 3     Lov nr. 380 af 10. juni 1997 (bofællesskaber).  

 Bilag 4     § 1 i lov nr. 382 af 10. juni 1997 (ændringer som  

             konsekvens af lov om byfornyelse).  

 Bilag 5     Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 835 af  

             19. oktober 1993 om (op)regulering af husstandsindkomsten  

             til brug for beregning af boligstøtte.  

 Bilag 6     Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 612 af  

             8. juli 1992 om medregning i husstandsindkomsten af  

             indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet efter  

             boligstøttelovens § 8, stk. 3.  

 Bilag 7     Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 129 af  

             8. marts 1996 om opgørelse af boligudgiften efter § 18  

             i lov om individuel boligstøtte.  

 Bilag 8     Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 614 af  

             8. juli 1992 om opgørelse af den hidtidige og nuværende  

             boligudgift efter § 27 i lov om individuel boligstøtte.  

 Bilag 9     Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 615 af  

             8. juli 1992 om udbetaling af boligstøtte.  

 Bilag 10    Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8.  

             juli 1992 om beregning af boligens bruttoetageareal i  

             henhold til boligstøtteloven.  

 Bilag 11    Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af  

             22. januar 1993 om indsendelse af klager over afgørelser  

             truffet af kommuner i medfør af lov om individuel  

             boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med klager  

             (remonstration).  

 Bilag 12    Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 213 af 22.  

             marts 1994 om regnskabsaflæggelse og revision af  

             kommunernes boligstøtteregnskab.  

 Bilag 13    Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 177 af  

             1. november 1993 om tillæg til indkomsterne for 1992, den  

             forventede pension i 1994 og satser og grænsebeløb til  

             brug for beregning af boligstøtte (boligsikring,  

             boligydelse og lån til betaling af beboerindskud) for  

             1994.  

 Bilag 14    Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 183 af  

             19. oktober 1994 om tillæg til indkomsterne for 1993, den  

             forventede pension i 1995 og satser og grænsebeløb til  

             brug for beregning af boligstøtte (boligsikring,  

             boligydelse og lån til betaling af beboerindskud) for  

             1995.  

 Bilag 15    Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 163 af 17.  

             oktober 1995 om regulering af beløb til brug for  

             beregning af boligstøtte for 1996.  

 Bilag 16    Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 202 af 11.  

             december 1996 om regulering af beløb til brug for  

             beregning af boligstøtte for 1997.  

 Bilag 17    Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse nr. 17 af oktober  

             1996 vedrørende beboerindskud, frivillig aftale om  

             afdrag.  

 Bilag 18    Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse nr. 18 af november  

             1996 vedrørende ændring af lov om en  

             satsreguleringsprocent.  

 Bilag 19    Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse nr. 19 af december  

             1996 vedrørende ændring i boligstøtteloven som følge af  

             lov om almene boliger og fremtidig udsendelse af  

             meddelelser om individuel boligstøtte.  

 Bilag 20    Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse nr. 20 af januar  

             1997 vedrørende bruttoetageareal - glasoverdækninger  

             og fremtidig udsendelse af meddelelser om individuel  

             boligstøtte.  

 Bilag 21    Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse nr. 21 af januar  

             1997 vedr. informationspjecer.  

1.Introduktion

Ved lov nr. 376 af 6. juni 1991 vedtog Folketinget en ny lov om individuel boligstøtte. Loven trådte i kraft den 1. januar 1993 , og samtidig ophævedes den hidtil gældende lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 25. oktober 1991.

Loven indeholder en udmøntning af en række forslag til forenkling af den hidtil gældende lov om individuel boligstøtte, som blev fremsat af en enig arbejdsgruppe, der i april 1990 afgav rapporten »Forenkling af boligstøttereglerne«.

I arbejdsgruppen deltog repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, Folke- og Invalidepensionisternes Kontaktudvalg, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Socialministeriet og Boligministeriet.

Ændringerne tager i forhold til de hidtil gældende boligstøtteregler sigte på, at ressourceindsatsen ved administrationen af loven reduceres mærkbart, og at den interesserede boligstøttemodtager selv i videst muligt omfang skal kunne kontrollere rigtigheden af det modtagne beløb.

Lov nr. 376 af 6. juni 1991 blev inden ikrafttrædelsen ændret ved lov nr. 935 af 27. december 1991, der vedrører en stramning af arealnormen (§ 12 og § 12 a), lov nr. 380 af 20. maj 1992 om udgifter til fællesantenneanlæg, der vedrører omberegning på grundlag af oplysninger fra udlejer om nedsættelse af lejen (§ 46, stk. 3), lov nr. 476 af 24. juni 1992, der vedrører nedsættelse af renten for boligydelseslån (§ 35).

I det følgende er i hovedtræk redegjort for de væsentligste ændringer, der følger af den ny boligstøttelov:

Hidtil gældende bestemmelser om beregning af fiktivt formueafkast

i forbindelse med opgørelse af husstandsindkomsten er ophævet.

Reglerne for opregulering af den slutlignede indkomst, der efter lovens hovedregel benyttes til beregning af husstandsindkomsten, er forenklet.

Grænserne for, hvornår der skal benyttes forventet fremtidig indkomst fremfor indkomst efter lovens hovedregel , er forenklet for såvel boligsikrings- som boligydelsesmodtagere, således at det nu fremgår af loven, at forventet fremtidig indkomst fremover benyttes i alle tilfælde, hvor det skønnes, at denne vil afvige med mindst 91 10.000 kr. eller 97 20.000 kr. årligt i forhold til indkomstopgørelsen efter lovens hovedregel.

Anvendelse af det skattemæssige rentenedslag for pensionister i forbindelse med beregning af husstandsindkomsten til brug for boligstøtteberegningen er afskaffet.

I tilfælde, hvor støttemodtagerens husleje skal reduceres, idet lejen omfatter betaling for varme og varmt vand eller elforbrug , kan kommunalbestyrelsen fradrage et standardbeløb fastsat af Boligministeriet.

Reglerne om tillæg til huslejen er ligeledes ændret, hvor det påhviler lejeren at afholde udgifter til indvendig eller udvendig vedligeholdelse . Fremover benyttes et (m2)-tillæg frem for et procenttillæg.

Hvor en lejer selv afholder udgifter til vand , kan kommunalbestyrelsen forhøje huslejen med et standardtillæg.

Der er gennemført en forenkling af reglerne for opgørelse af boligudgiften for pensionister , der bor i ejerbolig , herunder en forenkling af regler for hvilke lån, der kan medtages i opgørelsen af boligudgiften.

Der er gennemført en forenkling af reglerne om fordeling mellem tilskud og lån for boligydelse til pensionister i ejerbolig, således at den samlede støtte fremover i alle tilfælde fordeles med 20 pct. som tilskud og 80 pct. som lån.

Kravet om, at en andelshaver i en privat andelsbolig skal aflevere andelsbeviset til kommunen som betingelse for udbetaling af boligstøtte, er ophævet.

Pensionisters mulighed for månedligt at ændre i størrelsen af de udbetalte lånebeløb er ændret, således at det fremover kun een gang årligt kan meddeles kommunen, om støttemodtageren ønsker at modtage den maksimale låneydelse eller kun en andel heraf.

Den hidtil gældende lovs kap. 4 (den såkaldte værelsesnorm) er ophævet, således at boligstøtteberegning for alle modtagere fremover sker på basis af den såkaldte arealnorm .

De gældende regler om forbedringsboligsikring efter § 25, hvor forbedring ikke sker i forbindelse med sanerings- eller byfornyelsesbeslutninger, kan ikke fremover benyttes for nye modtagere. Eksisterende modtagere under aftrapning kan fortsat bibeholde deres støtte.

Reglerne for omberegning af boligstøtte i løbet af året samt reglerne om efterregulering er forenklet. Grænserne for, hvornår der skal foretages omberegning og efterregulering, er harmoniseret med grænserne for, hvornår der benyttes forventet fremtidig indkomst, jf. ovenfor. Ved omberegning og efterregulering skal kommunalbestyrelsen ikke fremover vurdere, om der er tale om varige indkomstændringer.

Endelig er reglerne om støttemodtagerens oplysningspligt i løbet af året ændret, således at kommunen ved afgørelse af, om der skal ske efterregulering i forbindelse med ændringer i husstandsindkomsten, alene skal foretage periodeopdeling af boligstøtteberegningen, når de pågældende indkomstændringer er meddelt rettidigt til boligstøttekontoret.

Der er indført mulighed for, at kommunen kan omberegne boligstøtte på grundlag af udlejerens oplysninger om huslejeændringer til boligstøttekontoret.

Der er gennemført visse harmoniseringer af satserne for tilbagebetaling af beboerindskudslån .

Reglerne om kommunalbestyrelsens udbetaling af frivillige beboerindskudslån er forenklet, således at kommunalbestyrelsen selv kan bestemme vilkår for ydelse af disse lån.

Der er gennemført en redaktionel ændring af reglerne for ydelse af beboerindskudslån til flygtninge .

De særlige regler om ydelse af boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger er ophævet.

Klagereglerne er forenklet, således at Boligministeriets adgang til at optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning, er ophævet.

Der er gennemført en redaktionel ændring af reglerne omkring statens refusion af kommunens udgifter til boligstøtte.

Visse af de hidtil gældende overgangsordninger i boligstøttelovgivningen er ophævet.

For at formindske de økonomiske virkninger for støttemodtagere, der efter loven vil tabe boligstøtte i forhold til gældende regler, indeholder loven en kompensationsordning for årene 1993 og frem. Denne ordning indebærer, at ingen boligstøttemodtager vil miste mere end godt 2.000 kr. om året i 1993 og senere som følge af overgangen til nye regler. Kompensationsbeløbet aftrappes herefter med yderligere 2.000 kr. pr. år.

I forbindelse med de senere ændringer af den nye boligstøttelov er der sket en stramning af arealnormen med en overgangsordning for støttemodtagere, der oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1992.

Endvidere er der i konsekvens af ændringerne i lejelovgivningen, hvorefter udgifter til fællesantenner fra 1. januar 1993 ikke længere kan indgå i lejen, og hvor boligstøtte derfor skal omberegnes på grundlag af en lavere leje for en række støttemodtagere, indført bestemmelser om, at kommunerne ved nedsættelse af lejen kan omberegne boligstøtte på grundlag af oplysninger herom fra udlejer.

Endelig er der sket en nedsættelse af renten for boligydelseslån således, at disse forrentes med en rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.

Boligstøtteloven er efter udsendelsen af første udgave af denne vejledning den 30. juli 1992 ændret med virkning fra 1. januar 1993 ved lov nr. 1044 af 23. december 1992, der primært vedrører en ajourføring af klagereglerne (§ 73) samt indførelse af en bagatelgrænse vedrørende efterregulering (§ 47, stk. 7).

Loven er videre ændret med virkning fra 1. januar 1994 ved 4 lovændringer:

Ved lov nr. 441 af 30. juni 1993, er primært indført adgang for beboere i kollektive bofællesskaber til at opnå boligstøtte (lovens kap. 4a).

Videre er loven ændret ved §§ 11 og 14 i lov nr. 449 af 30. juni 1993. Ændringsloven, der er gennemført i tilknytning til skatteomlægningen pr. 1. januar 1994 vedrører opgørelsen af husstandsindkomst (§ 8), omlægning af samtlige lovens satser til 1994 niveau (§ 72 mfl) samt ændrede procentsatser for beregning af grænsebeløb for boligsikringsmodtagere (§ 22).

Fra den 1. januar 1994 er der ved lov nr. 1068 af 22. december 1993 sket en ændring af reglerne om vandtillæg til lejen (§ 10, stk. 3), og reglerne om rykning af boligydelseslån (§ 38) er ved samme lov lempet med virkning fra den 24. december 1993.

Med virkning fra den 1. januar 1994 er der endelig ved lov nr. 110 af 14. februar 1994 sket en udvidelse af boligstøttelovens pensionsbegreb (§ 2).

Ved lov nr. 148 af 1. juni 1994 er byfornyelsesboligstøttereglerne ændret for byfornyelsestilsagn meddelt efter udgangen af 1994 (kap. 5).

I forbindelse med ændringer i lejelovgivningen er der ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 foretaget en ændring af varmetillægsreglerne fra 1995, jf. den pågældende lovs § 4, stk. 4 og stk. 12-14, og der er i lejelovens § 62b givet lejeren en ret til fra den 1. juli 1994 at få en udtalelse fra kommunen med hensyn til de boligstøttemæssige konsekvenser af en aftale om forbedring af det lejede. Samtidig er der sket mindre ændringer mht. boligstøttelovens bagatelgrænse (§ 47) og den mellemkommunale refusion (§ 76).

Fra 1. juli 1995 er ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 indført adgang til beboerindskudslån ved expropriation af lejemål. (§ 60a)

Med virkning fra 1. januar 1996 er loven ændret ved fire lovændringer:

Ved lov nr. 385 af 14. juni 1995 er gennemført en ændring af reglerne om mellemkommunal udligning i hovedstadsområdet, og satsen for statsrefusionen vedr. boligsikring er forhøjet (§ 75).

Ved lov nr. 1065 af 20. december 1995 er foretaget ændringer i tilknytning til indførelse i ældreboligloven af begrebet plejeboliger. Ændringen vedrører primært tilbageblevne husstandsmedlemmer (§§ 13 og 39), flytning til plejehjem (§ 42 og § 53) og mellemkommunal refusion (§ 76).

Ved lov nr. 1067 af 20. december 1995 er låneandelen med hensyn til boligydelse til ejere og andelshavere forhøjet (§§ 31 og 32), og mindsteudbetalingen for såvel lån som tilskud er forøget (§§ 33 og 34).

Endelig er ved lov nr. 1068 af 20. december 1995 gennemført forskellige ændringer med virkning fra 1. januar 1996. Herunder er der givet kommunerne adgang til at indbringe lejens størrelse for huslejenævn eller boligret (§ 11), Hypotekbanken varetager fremover stat og kommunes interesse ved salg af ejendomme med boligydelseslån (§ 39a), og personkredsen for lovens flygtningebestemmelser er udvidet (§§ 65 og 75).

I forbindelse med ikrafttrædelsen af lov om almene boliger, er med virkning fra 1. januar 1997 gennemført konsekvensændringer i boligstøtteloven ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996. Ændringerne indebærer primært, at boligstøtte, herunder beboerindskudslån til beboere i almene boliger, ydes efter samme regler, som hidtil har været gældende for beboere i boliger omfattet af lov om boligbyggeri, og at boligstøtte til almene ældreboliger ydes efter samme regler, som hidtil gældende for ældreboliger efter ældreboligloven. I forbindelse med at begrebet almennyttig ældreegnet bolig er udgået i lov om almene boliger, udvides reglerne om fravigelse af maksimum for boligudgift og boligstøtte (§ 14, stk. 3 og § 23, stk. 2) til at omfatte kommunal anvisning af pensionister til alle typer af alment byggeri, samt ældreboliger omfattet af den hidtidige ældreboliglov. Under henvisning til at fremtidige almene ungdomsboliger finansieres ved indskud, kan der ydes beboerindskudslån (§§ 54, 59 og 66) til sådanne boliger. Lån ydes dog kun til ungdomsboliger med selvstændigt køkken, medmindre der er tale om lån til flygtninge.

Fra 1. januar 1998 er ved lov nr. af 1997 indført nye regler om bofællesskaber. Der er tale dels om særlige regler for nye bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger dels om generelle ændringer med hensyn til forøgelse af antallet af beboere i kollektive bofællesskaber og forøgelse af det areal og den boligudgift, der kan ydes bofællesskabsboligstøtte til.

Ligeledes fra 1. januar 1998 er ved lov nr. af 1997 gennemført konsekvensændringer af den samtidige ny lov om byfornyelse. Ændringen indeholder bl.a. en regel om et nyt byfornyelsestilskud til visse lejere i nybyggede ejendomme.

1.1. Vejledningens indhold.

Kapitel 2-4 indeholder en beskrivelse af de almindelige betingelser for at opnå boligstøtte, herunder personkredsen, opgørelse af husstandsindkomsten og kvalitetskravene til støttemodtagerens bolig.

Kapitel 3 indeholder de fra den 1. januar 1994 gældende regler om opgørelse af husstandsindkomst).

Kapitel 5-8 beskriver reglerne om opgørelse af boligudgiften for henholdsvis lejere, andelshavere i private andelsboligforeninger og ejere samt de fælles regler for opgørelse af boligudgiften.

Kapitel 9-10 omhandler beregningsreglerne for boligsikring og boligydelse.

Kapitel 11 beskriver særreglerne for boligydelse i form af lån.

Kapitel 12 vedrører sanerings- og byfornyelsesboligstøtte.

Kapitel 12a indeholder en samlet gennemgang af reglerne for boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber.

Kapitel 13 vedrører ansøgning om og udbetaling af boligstøtte.

Kapitel 14 beskriver reglerne om omberegning og efterregulering.

Kapitel 15, 15a og 16 indeholder en gennemgang af reglerne om støtte til betaling af beboerindskud i almene boliger, reglerne om støtte til indskud m.v. i kommunalt anviste lejligheder i det private udlejningsbyggeri og særreglerne om flygtninges adgang til at opnå lån m.v.

Kapitel 17 omhandler satser og grænsebeløb.

Kapitel 18-20 indeholder klagereglerne, reglerne om administration og finansiering samt overgangsbestemmelser mm.

Som bilag til denne vejledning er optaget de i henhold til loven

udstedte bekendtgørelser. Alle henvisninger i vejledningen til

paragrafnumre uden nærmere lovangivelse vedrører lov om individuel

boligstøtte. Alle henvisninger til »pkt.« eller kapitel uden nærmere

angivelse vedrører vejledningen.

4. Boligen

Kravene til den bolig, der kan ydes støtte til, findes i § 9, stk.

1.-3. § 9, stk. 4, omhandler fremleje, fremlån, udlejning eller

anvendelse til erhverv.

4.1. Selvstændigt køkken.

Efter § 9 kan boligstøtte kun ydes, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand, dvs. når der er tale om lejlighed. Ved forsvarligt afløb for spildevand forstås afløb for spildevand fra køkkenvask, d.v.s. afløb til kloak, forsvarlig sivebrønd eller lignende, jf. § 9, stk. 1.

Boligstøtte kan dog ydes til boliger uden selvstændigt køkken, når boligen er etableret i medfør af § 4 i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller § 110 i lov om almene boliger samt til deltagere i kollektive bofællesskaber omfattet af lovens kap. 4a. Der henvises til kap. 12a om boligstøtte til bofællesskabsdeltagere.

Beboelseslejligheden skal udgøre en selvstændig bolig. Herved forstås, at boligen skal bestå af dollarTAt eller flere beboelsesrum med køkken, der udelukkende bruges af boligtageren og dennes husstand. Det er udelukket at udbetale boligstøtte til boligtagere, der alene råder over et enkeltværelse, klubværelse eller kollegieværelse, som ikke er forsynet med eget køkken.

Dette forhindrer dog ikke, at der ydes boligstøtte til boliger, hvor flere enkeltpersoner eller familier i forening udgør en fælles husstand. Det afgørende er, at boligtageren og dennes husstand i forholdet til udlejeren har brugsretten til køkkenet, og at udlejeren som følge heraf er afskåret fra at give andre eller sig selv adgang og dermed andel i denne brugsret.

Den eksklusive adgang til køkkenet skal alene være til stede i forholdet mellem boligtageren og udlejeren. En boligtager kan fremleje en del af sin lejlighed og opretholde retten til at opnå boligstøtte, uanset om fremlejetageren har en mere eller mindre begrænset adgang til at anvende køkkenet. Derimod har fremlejetageren, der ikke har en selvstændig brugsret til køkkenet i forhold til udlejeren (fremlejeren), ikke ret til boligstøtte.

Et »skabskøkken« eller lignende med kogemulighed og afløb for spildevand vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt til at opfylde kravet i § 9, stk. 1. Det samme gælder kollektivlejligheder, hvor hver lejlighed har en »køkkenniche«.

4.2. Lovlighed i henhold til anden lovgivning.

Boligstøtte skal ydes til boligtageren i boliger, der opfylder kvalitetskravene i § 9, stk. 1, såfremt boligtageren i øvrigt opfylder boligstøttelovens krav, uanset om boligen er lovlig i henhold til anden lovgivning, herunder byggelovgivningen.

Der skal ligeledes ydes boligstøtte til en bolig, uanset at eet eller flere rum i henhold til byggelovgivningen kun tillades anvendt til andet end beboelse, såfremt boligen i øvrigt opfylder boligstøttelovens krav, så længe rummene rent faktisk anvendes til beboelse.

Boligstøtte kan ej heller nægtes i tilfælde, hvor boligen ikke er registreret som selvstændig bolig i bygnings- og boligregisteret (BBR).

4.3. Fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv.

Ved fremleje, fremlån eller udlejning af hele boligen ophører boligtagerens ret til boligstøtte. Det beror herefter på fremlejetagerens forhold, hvorvidt og i hvilket omfang boligstøtte kan ydes til fremlejetageren.

Efter § 9, stk. 4, vil den fortsatte ret til boligstøtte i de tilfælde, hvor boligtageren fremlejer, fremlåner eller udlejer en del af boligen, være betinget af, at den del af boligen, som ansøgeren selv benytter, opfylder kvalitetskravene. Boligtageren må således ikke have fraskrevet sig retten til brugen af køkkenet.

8. Fællesregler for opgørelse af boligudgiften

I kapitel 5, 6 og 7 er redegjort for, hvorledes boligudgiften opgøres. Nedenfor redegøres for de fælles regler vedrørende opgørelsen af boligudgiften for henholdsvis lejere, andelshavere og ejere.

I § 12 og § 12 a er fastsat en arealnorm, hvorefter den boligudgift, der danner udgangspunkt for beregning af boligstøtte, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 (m2) for en person og 20 (m2) pr. person herudover.

8.1. Arealnorm.

8.1.1. Arealnorm for støttemodtagere, der oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1992.

For husstande, der oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1992, og som fortsat bor i samme bolig, gælder § 12 a. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis støttemodtageren efter udgangen af 1992 har mistet retten til boligstøtte til den pågældende bolig.

Bestemmelsen indebærer, at der foretages en gradvis stramning af arealnormen over en årrække frem til 1997.

For husstande, der består af en person, beregnes boligudgiften efter lovens § 12a, stk. 2, således, at der medregnes den fulde (m2)-leje for op til 65 (m2) af boligens areal.

Såfremt der er flere personer i husstanden, medregnes den fulde leje for yderligere 20 (m2) pr. person omfattet af husstanden.

For det areal, der ligger herudover, medregnes i 1993 40 pct. af (m2) udgiften op til 40 (m2). Denne procentsats nedsættes til 30 pct. den 1. januar 1994, til 20 pct. den 1. januar 1995, til 10 pct. den 1. januar 1996 og bortfalder fra den 1. januar 1997.

Bor der f.eks. 3 personer i en husstand i en lejlighed på 150 (m2) med en årlig leje på 75.000 kr., opgøres arealet som følger:

  

 Husstandsmedlem nr. 1                                 65 (m2)  

                 nr. 2                                 20 (m2)  

                 nr. 3                                 20 (m2)  

 40 pct. af 40 (m2) i 1993                             16 (m2)  

 Støtteberettigende (m2) i 1993                       121 (m2)  

                                                      --------  

 Rest (ikke støtteberettigende (m2) i 1993)            29 (m2)  

                                                      --------  

 Støtteberettigende leje  

 75.000: 150 x 121                                  60.500 kr.  

 Ikke støtteberettigende leje  

 75.000: 150 x 29                                   14.500 kr.  

                                                    ----------  

                                                    75.000 kr.  

I § 12 a, stk. 4, er det præciseret, at der skal reduceres forholdsmæssigt i det areal, der danner grundlag for beregning af boligudgiften, såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, således at der ved opgørelsen af arealet fradrages et areal, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.

Såfremt der af en bolig med fire rum på 100 (m2), beboet af een person, er udlejet et værelse, skal der således efter § 12 a, stk. 4, ske fradrag af 25 (m2). Af den boligudgift, der er opgjort for boligstøttemodtagerens »egen« del af boligen efter § 10, stk. 1-6, jf. pkt. 5.1.5., og eksemplet heri, vil der således skulle ydes fuld boligstøtte til boligudgiften til 65 (m2), og herudover (i 1993) til 40 pct. af lejen for de resterende 10 (m2).

Såfremt en boligstøttemodtager, der modtager boligstøtte efter § 12 a, flytter, er et husstandsmedlem, der overtager boligen, og som er medansøger på det tidspunkt, hvor støttemodtageren flytter, omfattet af § 12 a.

8.1.2. Arealnorm for nye støttemodtagere.

For husstande, der aldrig før har modtaget boligstøtte, og husstande, der efter 31. december 1992 påny søger om boligstøtte, enten i forbindelse med flytning, eller fordi de i en periode, f.eks. på grund af for høj indkomst, har været uberettiget til boligstøtte, gælder bestemmelsen i § 12.

Ved opgørelse af boligudgiften efter § 12, stk. 2, medregnes for husstande, der består af dollarTAn person, i alt 65 (m2). For hver af de øvrige medlemmer af husstanden medregnes 20 (m2). Herudover kan der ikke medregnes yderligere areal ved beregning af boligudgiften. Dette indebærer, at der for disse kategorier af husstande højst kan ydes boligstøtte til lejen for 65 (m2) i en husstand, bestående af 1 person, og 85 (m2) for husstande på 2 personer etc.

I § 12, stk. 4, er det præciseret, at der skal reduceres forholdsmæssigt i det areal, der danner grundlag for beregning af boligudgiften, såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, således at der ved opgørelsen af arealet fradrages et areal, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.

8.2. Undtagelser fra arealnorm.

Der gælder en række undtagelser fra den i pkt. 8.1. og 8.1.1. beskrevne arealnorm, gældende for stærkt bevægelseshæmmede, jf. § 12, stk. 3, og § 12 a, stk. 3, og for pensionister, jf. § 13.

8.2.1. Stærkt bevægelseshæmmede.

Arealgrænserne efter § 12, stk. 2, og § 12 a, stk. 2 (65 (m2) bruttoetageareal), forøges med 10 (m2) bruttoetageareal, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes (m2)-udgiften for 20 (m2) på samme måde som for husstande uden stærkt bevægelseshæmmede personer.

For husstande, hvori nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og hvor husstanden oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1992 og fortsat bor i samme bolig, finder reglerne i § 12 a, stk. 2, om medregning af 40 pct. af yderligere 40 (m2) og nedtrapning af denne procentsats tilsvarende anvendelse.

Det er ikke en betingelse for at forøge arealgrænsen, at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der stilles heller ikke krav om, at boligudgiften skal være specielt høj, for at bestemmelsen kan bringes i anvendelse. Der kan ikke gives en udtømmende opregning af, hvilke indretningsmæssige foranstaltninger, der skal være tilstede, for at de særlige regler om bevægelseshæmmede finder anvendelse. Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om boligstøtteansøgeren har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der kan bevæge sig uden hjælpemidler, som f.eks. en blind, vil således typisk ikke have behov for en sådan særlig indretning af boligen.

Dog vil det kunne forekomme, at en blind har et særligt behov for at kunne blive i den hidtidige bolig, f.eks. fordi den pågældende er blevet blind i en sen alder og ikke uden store vanskeligheder vil kunne vænne sig til en ny bolig. Kommunalbestyrelsen må ved vurdering af, om der foreligger et sådant særligt behov, i hvert enkelt tilfælde foretage et konkret skøn, hvori indgår den pågældendes alder, hvornår blindheden er indtrådt, og hvor længe vedkommende har boet i den bolig, hvortil der søges boligstøtte. Den blindes subjektive forhold vil således kunne indvirke på vurderingen af, om en lejlighed er særligt egnet for stærkt bevægelseshæmmede (den blinde).

8.2.2. Reduktion af antallet af husstandsmedlemmer i pensionisthusstande.

Efter reglerne i § 13 kan man i visse tilfælde undlade at ændre arealberegningen efter § 12 og § 12 a, selv om arealgrænserne overskrides som følge af, at antallet af husstandsmedlemmer bliver formindsket. Undtagelsesreglen gælder for pensionister. Boligudgiften nedsættes således ikke, hvis arealgrænsen overskrides på grund af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 1, nr. 1-4.

Efter § 13, stk. 1, nr. 1, nedsættes boligudgiften ikke, selv om der sker ændring i antallet af husstandsmedlemmer som følge af, at pensionistens ægtefælle dør. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvor den efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden indtil 6 måneder efter ægtefællens død, jf. lovens § 13, stk. 3.

Boligudgiften nedsættes heller ikke i de tilfælde, hvor samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den hidtidige lov om boliger for ældre og personer med handicap, eller § 5, stk. 2 i lov om almene boliger, ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse i de nævnte plejeboliger eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus, jf, lovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Ved institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap forstås en institution, der er anerkendt i henhold til § 112, stk. 1, i lov om social bistand. Ved særlige plejehjem forstås særlige plejehjem for yngre og særlige plejehjem for personer med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet, jf. § 112, stk. 2, i lov om social bistand.

Ligeledes nedsættes boligudgiften ikke, når en person, med hvilken pensionisten har haft fælles husstand i mindst 5 år, dør, eller et husstandsfællesskab af samme varighed ophører ved, at den person, der har haft fælles husstand med pensionisten, optages i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den hidtidige lov om lov om boliger for ældre og personer med handicap eller § 5, stk. 2 i lov om almene boliger, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus, jf. §13, stk. 1, nr. 3-4.

Bestemmelserne omfatter alle personer, med hvem pensionisten har haft fælles husstand, dvs. søskende, børn, venner m.fl., som har opretholdt fælles husstand med pensionisten. Der vil normalt være tale om et husstandsfællesskab, når de pågældende personer rent faktisk opholder sig hos pensionisten og er med i den daglige husførelse. Folkeregistertilmelding er et indicium, der peger i retning af, at personen har husstandsfællesskab med pensionisten, men er ikke noget afgørende kriterium.

Den tilbageblevne part kan efter § 13 anses som pensionist, såfremt denne modtog pension eller forskud på pension på tidspunktet for dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen m.v. Den tilbageblevne part anses også som pensionist, selv om den pågældende først får tillagt pension på et senere tidspunkt, men med virkning fra før dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen mv.

Det er ikke nogen betingelse for at anvende § 13, at der inden ændringen i antallet af husstandsmedlemmer er udbetalt boligstøtte til husstanden, ligesom bestemmelsen finder anvendelse, uanset om der tidligere er udbetalt boligstøtte.

Det er imidlertid en betingelse for at anvende §13, at den tilbageblevne part søger om boligstøtte i umiddelbart tilknytning til ændringen i antallet af husstandsmedlemmer.

De lempelige regler finder ikke anvendelse, hvis der flyttes til en anden bolig. Det er endvidere en betingelse for at opretholde den lempeligere ordning efter § 13, at ordningen ikke afbrydes, f.eks. ved at pensionisten i en periode ikke er berettiget til boligstøtte, eller i en periode reelt ikke modtager boligstøtte.

Endelig er det en forudsætning for at anvende §13, at den tilbageblevne part rent faktisk bebor lejligheden på tidspunktet, hvor dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen m.v. finder sted.

8.3. Maksimum for den årlige boligudgift.

I § 14 er der fastsat et maksimum for den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, på 49.900 kr. (1994-niveau). Dette beløb reguleres dollarTAn gang årligt efter lovens § 72, stk. 1. Den boligudgift, der sammenholdes med lovens maksimum, er for lejere og andelshavere boligudgiften med tillæg og fradrag efter § 10 og med eventuelle reduktioner efter §§ 12 og 12 a. For ejere er det tilsvarende den endeligt beregnede boligudgift, jf. § 17, der skal sammenholdes med maksimumsbeløbet.

Såfremt der er børn i husstanden, forhøjes maksimumsbeløbet med 5 pct. pr. barn, dog højst 20 pct.

Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes maksimumsbeløbet med 50 pct. Det er ikke en betingelse, at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der henvises til pkt. 8.2.1. Det forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 14, stk. 2.

Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om boligstøtteansøgeren har et handicap af motorisk art, jf. pkt. 8.2.1.

Der kan enten anvendes det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes sammen.

Efter § 14, stk. 3, finder maksimumsgrænsen ikke anvendelse i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den hidtidige lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Har kommunalbestyrelsen overladt anvisningsretten til ejendommens ejer, kan maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift (og den årlige boligstøtte) ikke fraviges, medmindre kommunalbestyrelsen har tiltrådt dette. Maksimumsgrænsen finder heller ikke anvendelse, hvis en almen bolig af kommunalbestyrelsen anvises til en person, der er berettiget til boligydelse.

Fravigelse af maksimum for boligudgiften omfattede indtil udgangen af 1996 ud over ældreboliger efter ældreboligloven alene ældreegnede almennyttige boliger.

§ 14, stk. 3 er ændret i forbindelse med ikrafttrædelsen 1. januar 1997 af lov om almene boliger, der i det væsentligste træder i stedet for lov om boligbyggeri, og hvorefter begrebet almennyttig ældreegnet bolig ophører med at eksistere.

Efter lov om almene boliger m.v. vil primært følgende kategorier af boliger automatisk blive opført som eller omdannet til almene boliger, der er omfattet af den nye lov:

1. Nye almene boliger, dvs. almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, der (efter 1. januar 1997) opføres eller ombygges med støttetilsagn efter lov om almene boliger m.v. af almene boligorganisationer, kommuner, amtskommuner eller selvejende institutioner.

2. Hidtidige almennyttige boliger, opført med støttetilsagn efter lov om boligbyggeri, samt lette kollektivboliger og ungdomsboliger opført med støttetilsagn efter lov om boligbyggeri, hvis boligerne tilhører et almennyttigt boligselskab.

3. Hidtidige ældreboliger opført med støttetilsagn efter ældreboligloven, hvis boligerne tilhører et almennyttigt boligselskab, en kommune eller en amtskommune.

Herudover vil følgende kategorier af boliger, med kommunalbestyrelsens godkendelse, kunne omdannes til almene boliger efter lov om almene boliger, jf. Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 206 af 16. december 1996 om omdannelse af selvejende institutioner til almene boligorganisationer.

Disse boliger bliver almene fra den dato, kommunen fastsætter ved godkendelse af omdannelsen:

4. Ældreboliger opført med støttetilsagn efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, hvis boligerne tilhører en selvejende institution.

5. Ungdomsboliger opført med støttetilsagn efter lov om boligbyggeri eller tidligere love, hvis boligerne tilhører en selvejende institution, samt kollegier omfattet af § 2, stk. 2 i lov om almene boliger.

6. Lette kollektivboliger opført med støttetilsagn efter lov om boligbyggeri, hvis boligerne tilhører en selvejende institution.

Såfremt de nævnte selvejende institutioner ikke omdannes til almene boligorganisationer, vil de ikke blive omfattet af lov om almene boliger m.v., men fortsat være omfattet af den hidtidige lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Almene boliger fordeles efter lov om almene boliger m.v. på følgende 3 kategorier:

Familieboliger

Ungdomsboliger

Ældreboliger.

De hidtidige ældreegnede almennyttige boliger vil blive omdannet til almene familieboliger.

Bestemmelsen i boligstøttelovens § 14, stk. 3 om fravigelse af den maksimale boligudgift, gælder fra 1. januar 1997 i alle tilfælde, hvor en kommune efter denne dato anviser en almen bolig til en person, der er berettiget til boligydelse. Bestemmelsen omfatter således ikke alene almene ældreboliger, herunder tidligere ældreboliger efter ældreboligloven, der 1. januar 1997 eller senere er blevet almene, men alle kategorier af almene boliger, hvortil en kommune anviser en person, der er berettiget til boligydelse. Bestemmelserne gælder endvidere, hvor kommunen fremover anviser en person til en ældrebolig, der fortsat er omfattet af den tidligere ældreboliglov, dvs. en ældrebolig der tilhører en selvejende institution, der ikke er omdannet til almen boligorganisation

Bestemmelsen omfatter derimod fortsat ikke andre typer af boliger.

Hverken privatudlejet ældreegnet byggeri eller lette kollektivboliger, der ikke er omdannet til almene boliger, vil således være omfattet af reglerne om fravigelse af maksimum.

Det er de regler om fravigelse af maksimum, der er gældende på anvisningstidspunktet, der er afgørende for, om en person, der er berettiget til boligydelse, har krav på fravigelse af maksimum. En boligydelsesmodtager, der før 1. januar 1997 har fået anvist en let kollektivbolig, vil således ikke blive berettiget til fravigelse af maksimum, selv om boligen enten 1. januar 1997 eller senere bliver en almen bolig. Tilsvarende vil en boligydelsesmodtager, der efter udgangen af 1996 får anvist en let kollektivbolig, der fortsat tilhører en selvejende institution, ikke blive berettiget til fravigelse af maksimum, selv om boligen senere bliver konverteret til en almen bolig.

8.4. Særlig høj leje i forhold til indkomsten.

Efter § 15 har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene, herunder en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold, når:

  • 1) Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten.
  • 2) Lejen forekommer særlig høj, og særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt særligt med henblik på opnåelse af boligstøtte.

§ 15 finder ligeledes anvendelse, når der sker væsentlige ændringer i boligstøttemodtagerens forhold, herunder indkomstforhold.

8.4.1. Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten.

Når lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten , påhviler det kommunalbestyrelsen at foretage en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes personlige og økonomiske forhold og ud fra denne vurdering bestemme, om boligstøtte kan ydes.

Da det er lovens formål at yde boligstøtte, når indtægten er lav i forhold til lejen, kan kommunalbestyrelsen kun anvende bestemmelsen, når der foreligger ganske særlige forhold, som gør det urimeligt, at der ydes boligstøtte eller fuld boligstøtte.

En vurdering efter § 15, 1. pkt. falder i to faser. Først foretages en vurdering af, om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, og dernæst - såfremt dette er tilfældet - en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes personlige og økonomiske forhold.

Ved begge vurderinger lægges den faktiske leje til grund, uanset om denne overstiger maksimumslejen, jf. pkt. 8.2.

Ved den første vurdering lægges den beregnede husstandsindkomst , jf. § 8, til grund. Det afgøres efter de almindelige regler, om der skal lægges en hovedregelsindkomst eller en forventet fremtidig indkomst til grund ved beregningen af husstandsindkomsten. Ved den efterfølgende vurdering lægges derimod vægt på den indkomst, der rent faktisk er til stede , jf. nedenfor.

Den efterfølgende vurdering skal rumme både personlige og økonomiske forhold. Da der er tale om en skønsmæssig vurdering, vil der derfor i forbindelse med vurderingen af husstandens økonomiske situation være tale om en friere vurdering af, om indkomstgrundlaget rækker til den relevante faktiske husleje. Der er tale om en samlet vurdering af, om det indkomstgrundlag, der rent faktisk er til stede , gør det muligt for den pågældende husstand at bebo den pågældende bolig.

Erfaringsmæssigt vil f.eks. enlige med børn have relativt lave indkomster opgjort efter det almindelige indkomstbegreb, uden at dette betyder, at en almindelig vurdering af husstandens budget fører til, at der ikke er grundlag for at give støtte.

Således må man tage i betragtning, at det beløb for børn, der er fratrukket i den beregnede husstandsindkomst, jf. § 8, stk. 6, er fratrukket med det formål at kompensere husstande med børn for den tilhørende økonomiske belastning. Det bør derfor indgå i den samlede vurdering af de faktiske økonomiske forhold, at indkomsten beregningsmæssigt er formindsket på baggrund heraf. På samme baggrund vil børnefamilieydelser m.v., samt et evt. bolig- eller forsørgertillæg efter bistandslovens § 37a (der ikke er medregnet i opgørelsen af husstandsindkomsten), kunne tages i betragtning i forbindelse med denne vurdering af den samlede økonomiske situation.

En vurdering af indkomstens struktur kan ligeledes være af betydning, f.eks. hvis der i nær fremtid forventes et ændret indtægtsgrundlag eller bortfald af specifikke faste udgifter.

Udover den økonomiske vurdering vil en række andre forhold kunne indgå i bedømmelsen af, om boligstøtte kan ydes på trods af, at lejen overstiger halvdelen af den beregnede husstandsindkomst. De forhold, der taler imod tildeling af boligstøtte, kan være:

-at indkomsten er nedbragt gennem skattemæssige fradrag, der efter forholdene er unormale, og fradragene ikke modsvares af samtidige og tilsvarende udgifter for boligtageren. Kommunen har som udgangspunkt ikke pligt til i alle tilfælde at acceptere støttemodtagerens budget, men må, såfremt kommunen finder det sandsynliggjort, at budgettet ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, kunne kræve en nærmere dokumentation,

-at huslejen vil beslaglægge så stor en del af indkomsten, at det må anses for nødvendigt, at kommunen derudover vil skulle yde støtte i henhold til anden lovgivning, for at husstanden kan bebo lejligheden,

-at husstanden i forvejen bebor eller uden vanskeligheder vil kunne skaffe sig en lejlighed med en lavere leje, og denne lejlighed må anses for en passende bolig for husstanden. Såfremt støttemodtageren efter kommunalbestyrelsens skøn har mulighed for at skaffe sig en passende og billigere bolig, medfører dette dog ikke nogen forpligtelse for kommunen til at skaffe en sådan bolig,

-at en person, der ikke er husstandsmedlem, og hvis indtægt derfor ikke indgår i beregningsgrundlaget, må antages væsentligt at bidrage til husstandens opretholdelse, f.eks. ved den ene ægtefælles ophold i udlandet. Det er uden betydning, hvorfor en person, der ikke er husstandsmedlem, bidrager til husstandens opretholdelse. Det afgørende er, om nogen uden for den i loven definerede husstand bidrager til husstandens indtægt, uden at denne persons indkomst dog indgår i beregningsgrundlaget.

Såfremt en undersøgelse i henhold til § 15 fører til, at der efter kommunalbestyrelsens skøn ikke bør ydes støtte efter lovens almindelige regler, skal kommunalbestyrelsen afslå at yde boligstøtte eller lade boligstøtte udbetale med et nedsat beløb.

Ombudsmanden har vedrørende behandlingen af sager om § 15 udtalt, jf. FOB 1994.323, at bestemmelsen i boligstøttelovens § 15 indebærer, at kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor fuld boligstøtte afslås, har pligt til at vurdere, om der i stedet

kan ydes delvis støtte. I den konkrete sag anså ombudsmanden det for beklageligt, at det ikke af kommunens og ankenævnets afgørelser fremgik, om det havde været overvejet at yde støtte med et nedsat beløb. Såfremt spørgsmålet havde været overvejet, var det beklageligt, at afgørelserne ikke var begrundet på dette punkt.

Såfremt husstandsindkomsten faktisk overstiger to gange lejen, er der ikke i § 15, 1. pkt., hjemmel til at afslå at yde boligstøtte, medmindre lejeaftalen er tilrettelagt med henblik på opnåelse af boligstøtte, og lejen er særlig høj, jf. nedenfor.

8.4.2. Særlig høj leje.

Bestemmelsen i § 15, 2. pkt., tager sigte på den situation, hvor lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, men dog forekommer særlig høj, og der foreligger særlige forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse, der tyder på, at aftalen tilsigter opnåelse af boligstøtte som et primært formål.

Det er en betingelse for at bringe § 15, 2. pkt., i anvendelse, at lejen forekommer særlig høj. Boligtageren vil efter omstændighederne være omfattet, når boligstøtte søges efter afhændelse af en ejerbolig, og ansøgeren bliver boende i samme bolig som lejer, og der i øvrigt er nær forbindelse mellem lejer og udlejer.

13. Ansøgning om og udbetaling af boligstøtte

Regler for ansøgning om boligstøtte er fastsat i §§ 40 og 41 , regler for udbetaling i § 42 , og regler om bortfald i §§ 52 og 53 .

13.1. Ansøgning.

Adgang til at opnå boligstøtte er en ret for alle, som opfylder lovens betingelser herfor.

Det er imidlertid en betingelse for udløsning af den enkeltes ret til boligstøtte, at vedkommende indgiver en ansøgning til kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning skal ske skriftligt på en særlig blanket, jf. § 41, stk. 1. Kommunernes Landsforening har udarbejdet standardblanketter til ansøgning.

En kommune kan derimod ikke forlange, at enhver senere meddelelse fra en støttemodtager, der modtager løbende boligstøtte, tilsvarende skal indgives på en sådan blanket.

Da et eventuelt tilbagebetalingskrav vedrørende for meget udbetalt boligstøtte alene kan rettes mod boligstøtteansøgeren/ansøgerne, jf. nedenfor pkt. 14.4.1. om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, henstilles til kommunerne, at samtlige myndige husstandsmedlemmer (samlever m.fl.) underskriver boligstøtteansøgningen som ansøgere. Underskrift bør dog ikke kræves af børn i husstanden, jf. § 7, stk. 2.

Til brug ved ansøgningens behandling kan kommunalbestyrelsen forlange de nødvendige oplysninger ikke alene af ansøgeren, men også af ejendommens ejer.

Støtteansøgeren er efter § 41, stk. 2, forpligtet til at give kommunen enhver oplysning, der har betydning for beregning af boligstøtten - ligesom støttemodtageren efter § 43, stk. 3, så længe boligstøtte modtages, har pligt til at oplyse om alle forhold, der kan reducere den løbende støttes størrelse. - Denne oplysningspligt vil primært vedrøre indkomst, leje og husstandens størrelse. Med hensyn til indkomsten vil oplysningspligten i de tilfælde, hvor boligstøtte søges midt i et kalenderår, herunder kunne komme til at omfatte oplysninger om indkomstforhold, der ligger forud for ansøgningstidspunktet. Der henvises herom nærmere til pkt. 14.4.5. vedrørende periodeopdeling.

Kommunalbestyrelsen kan forlange at se lejekontrakt eller boligoverenskomst. Er lejen eller boligafgiften eller andre vilkår ændret efter kontraktens udfærdigelse, må ændringerne dokumenteres ved forevisning af andet skriftligt materiale herom, f.eks. huslejekvitteringer eller erklæring fra udlejeren. Dokumentation er også nødvendig, når der kun foreligger en mundtlig lejeaftale, jf. § 41, stk. 2.

Ejendommens ejer har efter § 41, stk. 3, en tilsvarende oplysningspligt med hensyn til f.eks. lejens størrelse, ejendommens alder og lejlighedens standard.

Udover at indhente oplysninger kan kommunalbestyrelsen efter aftale med ansøgeren besigtige ejendommen, jf. § 41, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, som anses for nødvendige for sagens afgørelse, jf. § 78.

Ved flytning til en anden lejlighed, også inden for samme boligkompleks, skal indgives ny ansøgning om boligstøtte, selv om boligtageren allerede oppebærer boligstøtte i den lejlighed, vedkommende fraflytter.

Ny ansøgning skal ligeledes indgives, såfremt en tidligere ansøger, der i en periode (f.eks. på grund af for høj indkomst) har mistet retten til boligstøtte, påny bliver berettiget hertil. Har en støttemodtager været fraflyttet boligen således, at boligstøtten er bortfaldet, skal der ligeledes indgives ny ansøgning. Dette gælder også inden for et kalenderår. Det samme gælder, såfremt et husstandsmedlem, der ikke er medansøger, overtager en bolig efter en støttemodtagers død eller optagelse på plejehjem.

Såfremt en boligtager har modtaget boligsikring og derefter bliver berettiget til boligydelse eller omvendt, skal der derimod ikke indgives ny ansøgning.

Det bemærkes, at husstande, der den 31. december 1992 modtager boligstøtte efter den dagældende boligstøttelov, ikke skal indgive fornyet ansøgning som følge af, at deres boligstøtte ændres ved den fra 1. januar 1993 gældende lov. Pensionister, der hidtil har modtaget boligstøtte til kommunale pensionistboliger efter den hidtil gældende lovs kap. 12, skal således ikke indgive fornyet ansøgning for fra lovens ikrafttræden at modtage støtte efter de herefter gældende almindelige regler. Der henvises herom nærmere til pkt. 20.2 vedrørende pensionistboliger.

Ny ansøgning er heller ikke nødvendig, når boligydelse har været bortfaldet i forbindelse med bortfald af pension, og pensionsudbetalingen genoptages uden fornyet ansøgning, jf. pkt. 13. 2.1.2.

Hvis det er kommunalbestyrelsen bekendt, at en boligtager, der ikke har ansøgt om boligstøtte, dog opfylder betingelserne herfor, bør den henlede opmærksomheden på adgangen til at opnå boligstøtte.

Det henstilles til kommunalbestyrelsen, at der informeres om adgangen til at ansøge om boligstøtte samtidig med, at der efter § 20 i lov om social pension udsendes meddelelse om ret til folkepension. Også personer, der ansøger om førtidspension eller invaliditetsydelse, bør orienteres om muligheden for samtidig at søge boligstøtte, jf. nedenfor pkt. 13.2.

13.2. Udbetaling.

13.2.1. Tidspunkt for udbetaling.

13.2.1.1. Generelle regler.

Boligstøtte ydes som hovedregel med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse , jf. § 40, stk. 1, 2. pkt. Støtte kan dog tidligst udbetales fra indflytningsdagen.

Når boligstøtte søges i forbindelse med flytning, kan boligstøtte dog udbetales med virkning fra indflytningsdagen, når ansøgning indgives indtil en måned efter denne dato. Dette gælder uanset, om ansøgeren hidtil har modtaget boligstøtte til en anden bolig. Hvis indflytning sker d. 15. i en måned, kan boligstøtte således ydes fra indflytningsdatoen, hvis ansøgning indgives senest d. 15. i den følgende måned.

Ved indflytningsdagen forstås datoen for den fysisk faktiske indflytning. Som udgangspunkt herfor kan datoen for folkeregistertilmelding lægges til grund. Såfremt ansøgeren kan dokumentere, at indflytning faktisk er sket på et tidligere tidspunkt, eller kommunen kan dokumentere, at indflytning er sket på et senere tidspunkt, lægges dette dog til grund ved boligstøtteberegningen. En forudsætning for udbetaling af boligstøtte fra indflytningstidspunktet er dog, at der betales boligudgift fra dette tidspunkt, jf. pkt. 5.1.6.

Boligstøtte udbetales som udgangspunkt med hele det berettigede beløb. En boligydelsesmodtager, som er berettiget til såvel tilskud som lån, kan fravælge lånet eller ansøge om kun at få udbetalt en mindre del af lånet. En boligydelsesmodtager, der alene er berettiget til boligydelseslån, kan ligeledes ansøge om kun at få en mindre del af lånet udbetalt. Efter § 40, stk. 3, kan ændring af den del af boligydelseslånet, der ønskes udbetalt, kun søges i forbindelse med, at boligstøtten reguleres pr. 1. januar, jf. § 43. Ændring kan herudover ske i forbindelse med ændring af støttemodtagerens forhold, der i øvrigt fører til omberegning af boligstøtten, jf. §§44 og 46.

13.2.1.2. Udbetaling af boligydelse i forbindelse med pensionsudbetaling.

Berettigelsen til boligydelse indtræder tidligst fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren er berettiget til at få udbetalt pension.

Udbetales der forskud på pension, kan boligydelse udbetales fra tidspunktet for udbetaling af pension, jf. også pkt. 13.2.6.

Førtidspension udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet.

I tilfælde, hvor der ikke udbetales forskud på en ansøgt pension, opstår berettigelsen til boligydelse tidligst ved pensionstilkendelsen, men udbetales pensionen med tilbagevirkende kraft , udbetales boligydelse med virkning fra samme tidspunkt, det vil sige som udgangspunkt fra den 1. i måneden efter at der er forløbet 3 mdr. fra ansøgning om pension.

Har ansøgeren hidtil været berettiget til boligsikring, skal omberegning til boligydelse således ske fra dette tidspunkt.

Når pension tilkendes med tilbagevirkende kraft, og boligydelse beregnes, skal såvel pension som eventuelle modtagne sygedagpenge indgå i den husstandsindkomst for den forløbne periode (ansøgningsperioden), der lægges til grund ved boligydelsesberegningen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke længere efter dagpengeloven er adgang til at fradrage dagpenge, udbetalt i ansøgningsperioden, i den pension, ansøgeren har til gode for den periode. Beløbet indgår imidlertid i det indtægtsgrundlag, der lægges til grund for beregningen af den sociale pension og får dermed betydning for pensionens størrelse.

Er der udbetalt boligsikring i ansøgningsperioden, skal boligydelsen for samme periode anvendes til tilbagebetaling af boligsikringen, jf. § 49 sammenholdt med § 4, stk. 2,. Jf. endvidere pkt. 14.5. om tilbagebetaling.

På tilsvarende måde følger det af boligstøttelovens § 50, stk. 2, at krav om tilbagebetaling af ydelser efter lov om social bistand, i tilfælde af tilkendelse af pension med tilbagevirkende kraft, kan modregnes i boligydelsen for ansøgningsperioden.

Det er for så vidt en forudsætning for, at berettigelse til pension og boligydelse opstår samtidig, at der indgives ansøgning om boligydelse samtidig med ansøgning om pension. Kommunalbestyrelsen bør derfor, jf. den almindelige vejledningspligt, informere herom. For at undgå forskelsbehandling som følge af eventuelle forskelle i kommunernes informationsvirksomhed kan det dog accepteres, at der udbetales boligydelse med tilbagevirkende kraft, det vil sige med virkning fra tidspunktet for ansøgning om pension i de tilfælde, hvor pension ydes med tilbagevirkende kraft, uanset om der er ansøgt om boligydelse samtidig med ansøgning om pension.

Det er dog en betingelse, at pensionisten inden boligstøtteudbetalingen har underskrevet en ansøgning om boligstøtte, herunder som medansøger har underskrevet en sådan ansøgning (om boligsikring), som tidligere er indgivet af et andet husstandsmedlem, jf. § 2, stk. 2.

En pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionsloven, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages, jf. § 52 og pkt. 13.2.6.

Udbetales der, efter at pensionen er inddraget efter pensionsloven, et beløb til dækning af husleje i den hidtidige bolig, bevarer pensionisten retten til boligydelse i den hidtidige bolig.

Når boligydelse og pension har været bortfaldet, skal udbetaling af boligydelse genoptages fra samme dato som pensionsudbetalingen uden fornyet ansøgning.

13.2.1.3. Forsinket udbetaling af boligstøtte.

En boligtager kan ikke unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje , ejendomsskatter eller gæld, sikret ved pant i den faste ejendom, med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte, jf. § 42, stk. 4.

Uanset om boligstøtten udbetales til lejeren eller udlejeren (jf. nedenfor pkt. 13.2.5.), vil for sen betaling af boligstøtte ikke kunne fritage lejeren for pligten efter lejeloven til rettidig betaling af den fulde leje, hvorefter forsinkelse med lejebetalingen kan give udlejeren ret til at hæve lejemålet. Kommunalbestyrelsen må derfor drage omsorg for, at udbetalingen i tilfælde, hvor lejen forfalder til betaling den 1. i måneden, sker så betids, at lejeren - blandt andet ved hjælp af boligstøtten - kan betale lejen rettidigt.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at sidste rettidige betalingsdag efter lejeloven er 3. hverdag efter forfaldsdag.

13.2.2. Kommunens udbetaling af boligstøtte.

Boligstøtten beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.

Når boligstøtte ydes, skal kommunalbestyrelsen meddele ansøgeren den beregnede boligstøttes størrelse samt oplyse om, på hvilket grundlag boligstøtten er beregnet, herunder indkomst, leje og børnetal. Det henstilles, at kommunalbestyrelsen meddeler de af støttemodtageren faktisk afgivne oplysninger, der er lagt til grund ved beregningen.

Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om, at alle ændringer i boligtagerens forhold skal indberettes til boligstøttekontoret. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der gives meddelelse f.eks. til bistands- eller pensionskontoret.

Endelig skal meddelelsen indeholde oplysning om konsekvenserne af eventuel manglende indberetning fra støttemodtageren.

I tilfælde, hvor ansøgeren modtager hjælp efter lov om social bistand, henstilles det til kommunerne, at de i bevillingsskrivelserne tydeligt angiver, at boligstøttemodtageren ikke opfylder sin oplysningspligt ved at give meddelelse om ændringer i sine forhold til bistandskontoret, og at der således skal rettes særskilt henvendelse til boligstøttekontoret, uanset der eventuelt samtidig gives (samme) oplysninger til bistandskontoret. Meddelelsen bør udformes således, at det klart tilkendegives, i hvilke situationer der foreligger indberetningspligt.

Opmærksomheden henledes herudover generelt på forvaltningslovens regler om partshøring m.v. Det fremgår således af forvaltningslovens § 19, at kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Dette gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Partshøring kan endvidere undlades, når myndigheden efter anmodning fra parten kan ændre sin afgørelse til fordel for denne.

Det følger heraf, at hvis en kommune ved boligstøtteberegningen ikke fuldt ud lægger de oplysninger til grund, der er meddelt af støttemodtageren, og hvis ændringen er til ugunst for støttemodtageren, skal kommunen enten give støttemodtageren mulighed for at udtale sig, inden afgørelsen træffes, eller typisk træffe afgørelsen på det ændrede grundlag, men gøre støttemodtageren opmærksom på, at der er lagt ændrede oplysninger til grund, hvilke ændrede oplysninger der er tale om, samt at sagen kun genoptages med tilbagevirkende kraft, hvis støttemodtageren har indvendinger.

13.2.3. Udbetaling sker forud.

Boligstøtte udbetales efter lovens § 42, stk. 2, månedsvis forud.

13.2.4. Udbetaling af a conto beløb.

Kan kommunalbestyrelsen ikke nå at færdigbehandle ansøgningen endeligt, inden boligstøtte skal udbetales, bør der udbetales et midlertidigt beløb, der senere reguleres. Kommunen skal gøre ansøgeren bekendt med, at boligstøtte er udbetalt a conto, og at der senere vil ske regulering evt. således at der skal ske tilbagebetaling af den udbetalte støtte. Når sagen er færdigbehandlet, må boligstøtten reguleres med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra indflytningsdagen, jf. pkt. 13.2.1.

13.2.5. Udbetaling til andre.

Boligministeren kan efter lovens § 42, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte.

Ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 615 af 8. juli 1992 om udbetaling af boligstøtte, der er optaget som bilag til vejledningen, er det fastsat, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligstøtte til en lejer skal udbetales til udlejeren. Dette kan f.eks. være praktisk, hvis der er tale om et større antal lejligheder i samme boligorganisation. Udlejeren kan ikke gøre krav på vederlag for den administration, der herved påføres ham. Udbetalingen skal ske månedsvis. Boligtageren skal underrettes om beregningsgrundlag mv. som anført ovenfor, jf. pkt. 13.2.2.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligstøtten i tilfælde, hvor en boligydelsesberettiget pensionist har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver, udbetales til lejeren, ejeren eller andelshaveren. Kommunalbestyrelsen skal i givet fald underrette pensionisten om beslutningen. Pensionisten underrettes i øvrigt om beregningsgrundlag mv. som anført ovenfor, jf. pkt. 13.2.2. Den person, der får støtten udbetalt, skal ligeledes underrettes om beslutningen samt om beløbets størrelse.

Pligten til at tilbagebetale for meget udbetalt boligstøtte i forbindelse med støttemodtagerens fraflytning eller død påhviler efter to Vestre Landsretsdomme lejeren eller dennes bo, også når boligstøtten er udbetalt til udlejer. Udlejeren var således i de to sager ikke forpligtet til at tilbagebetale boligstøtten.

Bygge- og Boligstyrelsen finder efter en fornyet vurdering af dommene, at det ikke kan aftales mellem en kommune og en udlejer at udlejeren tilbagebetaler. Boligselskaberne må tilbagebetale for meget oppebåret boligstøtte til lejer eller dennes bo.

13.2.6. Bortfald af boligstøtte.

Flytter boligtageren, bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen, jf. § 42, stk. 3. Dette gælder fra 1. januar 1996 også ved flytning til plejehjem. Retten til boligstøtte bortfalder fra fraflytningsdagen og evt. for meget udbetalt boligstøtte skal tilbagebetales. Det er en forudsætning for tilbagebetaling, at tilbagebetalingsbetingelserne i § 47, stk. 3 er opfyldt, dvs., enten at oplysningspligten er tilsidesat og at der foreligger et bebrejdelsesværdigt forhold i forbindelse hermed (dvs. at støttemodtageren vidste, at der burde være givet oplysning), eller at boligstøtten er oppebåret uberretiget og mod bedre vidende. Retten til boligstøtte til den hidtidige bolig opretholdes dog fortsat, hvis støttemodtageren anvises midlertidigt døgnophold på plejehjem, i en anden type institution eller i en ældrebolig. Ved fraflytningsdagen forstås datoen for den fysisk faktiske fraflytning. Som udgangspunkt herfor kan datoen for folkeregisterframelding lægges til grund. Såfremt ansøgeren kan dokumentere, at fraflytning faktisk er sket på et senere tidspunkt, eller kommunen kan dokumentere, at fraflytning er sket på et tidligere tidspunkt, lægges dette dog til grund ved boligstøtteberegningen.

Hvis en boligtager i forbindelse med leje eller køb af en ny bolig i nogle måneder råder over to boliger, kan boligtageren alene modtage boligstøtte til den bolig, vedkommende faktisk bebor.

Ved en enlig boligtagers død bortfalder støtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Udbetalingen kan således ikke udstrækkes, indtil boligen genudlejes.

Ved fremleje af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, da fremlejeforholdet begynder, jf. tillige pkt. 5.1.5. om fremleje eller fremlån. Det samme gælder, hvis en del af boligen anvendes til erhverv.

Såfremt en boligtager siger lejemålet op med kontraktmæssigt varsel, normalt 3 måneder, men flytter efter f.eks. 2 måneder, er boligtageren ikke berettiget til boligstøtte i den sidste måned, selv om der består en forpligtelse til at betale leje i hele perioden.

Ifølge lovens § 52 mister en pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages. Pensionisten bevarer dog retten til boligydelse, hvis der, efter at pensionen er inddraget efter pensionsloven, udbetales et beløb til dækning af husleje, jf. § 52, stk. 2.

Det bemærkes, at lånebeløb ikke forfalder ved bortfald af boligydelse, men først ved ejerskifte, overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden jf. pkt. 11.4. og § 39.

Hvis retten til boligydelse er bortfaldet, fordi pensionen inddrages efter pensionslovens regler herom, kan der eventuelt ydes boligsikring, jf. dog pkt. 2.4.1.

Gives der afslag på en pensionsansøgning, og der er ydet forskud på pension, standses udbetaling af boligydelse med udgangen af måneden, hvori afslaget gives. Eventuel boligsikring ydes med fremadrettet virkning. Der kan ikke kræves tilbagebetaling af den udbetalte boligydelse, jf. pkt. 14.4., heller ikke af boligydelse, der er udbetalt som lån. Skadesløsbrevet aflyses, og gældserklæringen annulleres.

15. Lån til betaling af beboerindskud m.v.

15.1. Indledning og formål.

Boligstøttelovens kap. 10 indeholder regler om støtte i form af lån til betaling af beboerindskud i alment boligbyggeri og ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap samt regler om lån eller garanti for lån i forbindelse med anvisning af en erstatningsbolig. §§ 54-58 vedrører pligtlån, og §§ 59-60 vedrører de såkaldte frivillige lån .

Bestemmelserne om støtte til betaling af beboerindskud har til formål at yde lån til økonomisk dårligt stillede boligsøgende, således at disse kan opnå bolig i alment byggeri, selv om de ikke er i stand til at fremskaffe det nødvendige beboerindskud.

Der er pr. 1. januar 1993 gennemført en række ændringer med hensyn til beboerindskudslån. Der er således gennemført visse harmoniseringer af regler for tilbagebetaling af beboerindskudslån, der indebærer, dels at reglerne om rente- og afdragsfrihed for pensionister og ikke-pensionister er harmoniseret, dels at der ikke længere for modtagere af sanerings- og byfornyelsesboligstøtte er rente- og afdragsfrihed med hensyn til beboerindskudslån.

Endvidere er reglerne for kommunalbestyrelsens udbetaling af frivillige beboerindskudslån forenklet, således at kommunalbestyrelsen selv kan bestemme vilkårene for ydelse af disse lån, jf. §§ 59-60.

Der henvises til kap. 12a for så vidt angår støtte til beboerindskud m.v. til deltagere i kollektive bofællesskaber.

Udover reglerne om lån til indskud i alment byggeri indeholder kap. 10 en regel om et særligt lån til indskud i alment byggeri og til depositum m.v. i privat byggeri for lejere, der får flyttegodtgørelse i forbindelse med ekspropriation af deres hidtidige lejebolig.

15.2. Beboerindskud i alment byggeri og ældreboliger efter den

tidligere ældreboliglov.

Beboerindskud, således som begrebet er defineret i lov om almene boliger m.v. er hele det engangsbeløb, som de enkelte boligtagere betaler ved indflytning i alment boligbyggeri til dækning af den del af finansieringen af byggeriets opførelse, der ikke dækkes af lån eller grundkapital, og som indgår i vedkommende boligafdelings formue som ansvarlig kapital.

Udover at tjene som den yderste del af finansieringen, tjener indskuddet det formål, at det ved fraflytning indestår som sikkerhed for, at boligtageren opfylder sine forpligtelser over for boligorganisation/forening m.v., f.eks. betaling af skyldig leje, varmebidrag og vedligeholdelse af boligen, herunder istandsættelse ved fraflytning.

Beboerindskuddet for en bolig fastsættes først endeligt på baggrund af anskaffelsessummen for ejendommen og værdien af boligen, når byggeregnskabet og prioriteringen er afsluttet. Beboerindskuddets størrelse kan være midlertidigt fastsat, indtil det kan opgøres i forbindelse med byggeregnskabets afslutning og godkendelse.

Beboerindskuddet omfatter tillige eventuelle senere forhøjelser af indskuddet, gennemført i overensstemmelse med reglerne i lov om alemene boliger m.v.

Forudbetalt leje falder uden for beboerindskudsbegrebet. Beboerindskud, som ikke i sin helhed betales af en boligtager som vilkår for at opnå en bolig, falder ligeledes uden for beboerindskudsbegrebet. Der kan ikke ydes støtte til betaling af sådanne ydelser efter reglerne i lovens kap. 10, jf. dog § 60a og pkt. 15.8 om lån ved ekspropriation.

Betaling af ydelser på beboerindskudslån betragtes som pligtig pengeydelse i lejeforholdet efter lov om leje med den virkning, at lejemålet kan ophæves af udlejeren, såfremt renter og afdrag ikke betales rettidigt eller senest 3 dage efter påkrav herom.

15.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud.

Kommunalbestyrelsen har pligt til efter ansøgning at yde støtte til betaling af beboerindskud efter §54, hvis ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Pligten følger af loven og kan betragtes som et vilkår, der knytter sig til statsstøtten i en almen bebyggelse. Pligten påhviler den kommune, hvori boligen er beliggende.

Pligten påhviler dog den hidtidige opholdskommune, såfremt ansøgeren har måttet fraflytte sin hidtidige bolig som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring.

Der ydes pligtlån til:

-Lejligheder og enkeltværelser i nyere alment byggeri, jf. lov om almene boliger m.v. Omfattet heraf er almene familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere. (Det skal bemærkes, at indskuddet til ældreboliger i visse tilfælde skal betales af kommunen efter den tidligere ældreboliglovs § 16 eller lov om almene boliger m.v. § 74. Det gælder, hvis lejeren før indflytningen boede på plejehjem eller i beskyttet bolig).

-Ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner omfattet af tidligere gældende boligbyggerilovgivning med beboerfinansiering, såfremt der til disse ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove. Der vil herunder kunne ydes beboerindskudslån til lette kollektivboliger, der ejes af en selvejende institution. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere.

-Boligtagere, der har måttet fraflytte en hidtidig bolig, som følge af sanering eller en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring. I sådanne tilfælde kan lån ydes i forbindelse med indflytning i alment byggeri uanset opførelsestidspunkt, dvs. til ejendomme ibrugtaget før den 1. april 1964.

-Ældreboliger indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. (Det skal bemærkes at indskuddet til ældreboliger i visse tilfælde skal betales af kommunen efter den tidligere ældreboliglovs § 16 eller lov om almene boliger m.v. § 74. Det gælder, hvis lejeren før indflytningen boede på plejehjem eller i beskyttet bolig).

-Lejere i udlejningsejendomme, hvis bolig ombygges til ældrebolig, og som i forvejen bebor den ombyggede bolig. I disse tilfælde gælder særlige betingelser for opnåelse og afdrag af lån. Endvidere kan indskud i stedet betales efter den tidligere ældreboliglovs § 16 eller lov om almene boliger m.v. § 74.

- Boliger, der er opført med støtte efter kap. 12 a i lov om boligbyggeri (kollektive bofællesskaber), lejligheder i byggeri som nævnt under 1) og 2), som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter 51, stk. 2 i lov om almene boliger m.v. har lejet til personer i et bofællesskab, jf. § 56 a. Der henvises til pkt. 12 a II, hvor reglerne er nærmere beskrevet.

Det er efter § 54, stk. 1, en betingelse for at yde lån til betaling af beboerindskud til en bolig i alment byggeri, at lejligheden første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere.

Ved ombygning af boliger foretaget efter det i bestemmelsen fastsatte ibrugtagningstidspunkt, sondres mellem omfattende ombygning/renovering og ombygning med nybyggerifinansiering i medfør af lov om almene boliger m.v.

Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes beboerindskudslån til en bolig, der er ibrugtaget før dette tidspunkt, uanset om boligen efterfølgende er blevet gennemgribende renoveret.

Hvis finansiering af en ombygning er foretaget i et omfang svarende til nybyggerifinansiering efter lov om almene boliger, vil det i bestemmelsen fastsatte ibrugtagningstidspunkt ikke i sådanne tilfælde være til hinder for, at der kan ydes beboerindskudslån.

15.3.1. Indkomstgrænser for ydelse af pligtlån.

Indkomstgrænser for, hvilke husstande der er berettigede til beboerindskudslån, fremgår af § 56.

Der gælder forskellige indkomstgrænser for berettigelse til pligtlån til beboelseslejligheder, til enkeltværelser og til den af § 54, stk. 3, omfattede personkreds.

Ret til efter ansøgning at opnå lån til betaling af beboerindskud til beboelseslejligheder tilkommer boligtagere, hvis husstandsindkomst på indflytningstidspunktet ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pension i medfør af lov om social pension, § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, med et tillæg af 5 pct., jf. § 56, stk. 1.

Lån til betaling af beboerindskud til enkeltværelser skal ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst på indflytningstidspunktet ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct., jf. § 56, stk. 2. Derimod medregnes det særlige tillæg pr. 1. januar 1994, der ydes til enlige pensionister efter § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension m.v., ikke ved fastlæggelsen af indkomstgrænsen.

Den husstandsindkomst, som skal sammenlignes med de i loven fastsatte indkomstgrænser for det pågældende år, opgøres på årsbasis enten på grundlag af indkomstopgørelse efter lovens hovedregel, jf. § 8, stk. 1-7, eller på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, jf. lovens § 8, stk. 8. Der henvises til kap. 3.

I tilfælde, hvor en udlejningsejendom, ombygges til ældreboliger, og hvor lejeren derved bliver forpligtet til at betale beboerindskud til sin ombyggede lejlighed ydes beboerindskudslån uanset boligtagerens husstandsinndkomst, jf. § 56, stk. 3.

Det bemærkes, at den tidligere ældreboliglovs § 16 og lov om almene boligers § 74 indeholder hjemmel til kommunal betaling af beboerindskud i sådanne situationer. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilket af de to sæt lovregler, der finder anvendelse.

Husstandsindkomstgrænserne udmeldes årligt af Bygge- og Boligstyrelsen.

15.3.2. Lån til unge i bofællesskab.

Der kan ydes lån til betaling af den forholdsmæssige andel af beboerindskud til 3 eller flere unge, som nævnt i lov om boligbyggeri, § 68, stk. 1, der i fællesskab lejer en almennyttig bolig med 3 eller flere beboelsesrum, jf. § 57.

Det fremgår af § 68, stk. 1, jf. lov om boligbyggeri, at bestemmelsen omfatter unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov herfor.

Beboerindskudslån ydes til den enkelte unges forholdsmæssige andel af beboerindskuddet.

Det er den enkeltes indkomstforhold, der er afgørende for retten til at opnå lån til betalingen af den forholdsmæssige andel.

Husstandsindkomstgrænsen svarer til den i § 56, stk. 2, fastsatte grænse for lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser, og lån skal således ydes, hvis den enkelte boligtagers husstandsindkomst ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.

Hvis således tre unge i fællesskab har lejet en lejlighed, og den ene lejers indkomst ligger over indkomstgrænsen, ydes der lån til de to øvrige lejeres betaling af de pågældendes forholdsmæssige andel af indskuddet.

15.3.3. Tilfælde, hvor beboerindskudslån kan eller skal nægtes.

Det forudsættes, at der ansøges om lån i tilknytning til indflytningstidspunktet.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån, hvis indkomstbetingelserne herfor er opfyldt.

Ansøgning om beboerindskudslån kan i visse tilfælde afvises, hvor lånsøgerens økonomiske og personlige forhold tilsiger dette, eller i tilfælde, hvor den pågældende i forvejen har et uafviklet beboerindskudslån, jf. § 55.

Lån til betaling af beboerindskud kan ikke ydes, hvis låntageren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af låntagerens økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet.

Formålet med undtagelsesbestemmelsen er at sikre, at lån ikke ydes i tilfælde, hvor dette ikke vil kunne anses som rimeligt begrundet i ansøgerens forhold.

Bestemmelsen kan anvendes, hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder begrundet i ansøgerens forhold, f.eks. når ansøgeren selv disponerer over de nødvendige midler, eller hvis ansøgeren kun rent midlertidigt ligger under indkomstgrænsen. Et afgørende kriterium er, om ansøgeren på indflytningstidspunktet kan disponere over et beløb mindst svarende til beboerindskuddet.

Et afslag vil på denne baggrund ikke kunne begrundes med hensynet til boligbebyggelsens forhold, f.eks. en uønsket udvikling i sammensætningen af boligtagerne.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde undtagelsesvist beslutte at yde delvist lån, eksempelvis hvor et beboerindskud er stort, og hvor ansøgeren har likvide midler af et ikke ubetydeligt omfang i forhold til indskuddet.

Der kan kun i helt klare tilfælde lægges vægt på, om en ansøger på et senere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med salg af ejerlejlighed eller andelslejlighed, realisation af bogenstande eller bodeling, kommer til at disponere over de nødvendige midler, men dette kan eventuelt føre til ekstraordinær tilbagebetaling.

Hvis en boligsøgende har krav på beboerindskudslån, kan en låneansøgning ikke afslås med henvisning til, at indskuddet allerede er betalt f.eks. med lånte midler, for ikke at gå glip af boligen.

Også ansøgerens boligforhold kan indgå i bedømmelsen. Bor den pågældende således i forvejen i et ikke tidsbegrænset lejemål i en fuldt tilfredsstillende bolig inden for samme kommune eller byområde, kan låneansøgning afslås.

Ved afgrænsning af, om to boliger ligger inden for samme byområde, kan der blandt andet lægges vægt på muligheder for offentlig transport, transporttid samt det almindelige bosætningsmønster i et område -f.eks. må Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne i Københavns Amt samt i et vist omfang tilgrænsende kommuner i denne henseende opfattes som dollarTAt sammenhængende byområde.

Ekstraordinære transportproblemer for husstandens medlemmer kan undtagelsesvist føre til, at en hidtidig bolig må anses for at være utilfredsstillende, uanset den ligger inden for samme kommune eller byområde som den bolig, der søges beboerindskudslån til.

Ved vurdering af, om den hidtidige bolig er fuldt tilfredsstillende, må ikke alene boligens standard og størrelse i forhold til husstanden tages i betragtning, men også eventuelle særlige personlige forhold bør indgå. Hvis det eksempelvis gennem en udtrykkelig lægeerklæring på kvalificeret måde kan dokumenteres, at forhold gør en flytning fra en hidtidig bolig nødvendig, og det samtidig kan sandsynliggøres, at den bolig, hvortil beboerindskudslån søges, er egnet for den pågældende, må beboerindskudslån ydes.

Hvis flytning står i forbindelse med ændrede arbejdsforhold, sygdom eller uddannelse, bør beboerindskudslån som udgangspunkt ydes.

I tilfælde, hvor en ansøger skønnes ikke at ville være i stand til at betale lejen i den nye lejlighed , kan kommunalbestyrelsen ligeledes afslå at yde beboerindskudslån. Dette gælder dog kun, såfremt der foreligger helt ekstraordinært dårlige økonomiske forhold. Det er ikke nok at henvise til, at ansøgeren er uden arbejde eller i øvrigt har beskedne økonomiske forhold, såfremt det må antages, at den pågældende ved hjælp af sine indkomster, herunder boligsikring, boligydelse, studiestøtte m.v., har mulighed for at betale lejen. Er dette tilfældet, kan kommunalbestyrelsen i hvert tilfælde afslå at yde lån, såfremt kommunen samtidig kan anvise den pågældende en billigere bolig, som må anses for passende i forhold til husstandens størrelse og sammensætning til indflytning inden for en rimelig tid.

Lejlighedens størrelse i forhold til husstandsmedlemmernes antal kan ligeledes indgå i vurderingen, hvis det i øvrigt er muligt at anvise en mere passende bolig. Hvor der er tvivl om husstandens størrelse, kan kommunen kræve dokumentation for husstandens størrelse.

I genhusningstilfælde bør der tages hensyn til boligtagerens ønske om beboerindskudslån til en lejlighed i samme kvarter.

Hvis kommunalbestyrelsen kan afslå at yde boligsikring eller boligydelse, jf. § 15, kan den ligeledes afslå at yde lån til betaling af beboerindskud, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Hvis kommunalbestyrelsen kan afslå at yde boligsikring eller boligydelse, jf. § 15, kan den ligeledes afslå at yde lån til betaling af beboerindskud, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Hvis derimod kommunalbestyrelsen i stedet som følge af særlige forhold træffer beslutning om at yde boligsikring eller boligydelse med et nedsat beløb, jf. § 15, kan kommunalbestyrelsen ikke med henvisning til boligstøttebestemmelserne nægte at yde lån til betaling af beboerindskud. Beboerindskudslån ydes efter reglerne om pligtlån i givet fald altid fuldt ud. Vedrørende § 15 henvises til pkt. 8.4.

Beboerindskudslån kan afslås i tilfælde, hvor ansøgeren har en endnu ikke afviklet gæld på et tidligere beboerindskudslån.

I en situation, hvor en ægtefælle eller et husstandsmedlem har underskrevet gældserklæringen, og en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejemålet efter lejelovgivningens regler herom, kan beboerindskudslån til et nyt lejemål til den anden ægtefælle ikke nægtes med henvisning til det uafviklede lån.

Dette vil tillige være gældende ved ophævelse af registreret partnerskab, ved samlivsophævelse, eller hvor et tidligere husstandsmedlem fraflytter lejligheden.

Der er dog fortsat solidarisk hæftelse for det tidligere ydede beboerindskudslån, som de pågældende husstandsmedlemmer har underskrevet.

15.3.4. Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån.

Pligtlån til betaling af beboerindskud ydet efter den 1. januar 1993 er rente- og afdragsfrie i 5 år. Lånet forrentes derefter med 4,5 pct. p.a. af den til enhver tid værende restgæld og tilbagebetales således, at lånet med påløbne renter tilbagebetales i løbet af 10 år for lejligheder og i løbet af 5 år for enkeltværelser, jf. § 58.

Vedrørende vilkår for beboerindskudslån ydet indtil den 31. december 1992 henvises nedenfor til pkt. 15.9.

At lånet skal tilbagebetales i løbet af 10 år indebærer, at tilbagebetalingsperioden i alle tilfælde udstrækkes over en periode på 10 år uanset afdragenes størrelse, dvs. at lån afdrages ved regelmæssige betalinger over hele perioden.

Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt taler derfor, kan kommunalbestyrelsen med baggrund i en konkret vurdering af låntagerens forhold forlange, at rente- og afdragsfriheden ophører inden udløbet af perioden, at lånet afdrages over et kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel, jf. § 58, stk. 4.

Kommunen er således berettiget til at holde øje med indkomstændringer og andre ændringer, som kan indgå i det skøn, kommunen kan udøve med hensyn til ophør af rente- og afdragsfrihed. Rente- og afdragsfriheden ophører fra tidspunktet for kravets fremsættelse.

Kommunalbestyrelsen bør når der vurderes at være grundlag herfor undersøge, f.eks. i forbindelse med den årlige omberegning af boligstøtten, om der er indtrådt eller må forventes at indtræde en sådan indkomstfremgang, der kan betinge, at betaling af renter og afdrag skal påbegyndes før udløbet af 5-års perioden, eller om der grundlag for at forlange lånet afdraget over et kortere åremål.

Til brug for kommunalbestyrelsens løbende vurdering af låneforholdene skal såvel låntager som administrator give fornødne oplysninger, f.eks. om husleje, husstandens størrelse og husstandsindkomst, fremleje/fremlån og hertil knyttede vilkår m.v.

I særlige undtagelsestilfælde kan kommunalbestyrelsen efterfølgende bevilge rente- og afdragsfrihed ud over de i loven fastsatte tidsrum, jf. § 58, stk. 3. Hertil kræves, at låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor.

Bestemmelsen forudsættes kun anvendt over for låntagere, hvis husstandsindkomst ligger under grænsen for opnåelse af rente- og afdragsfrit lån, og tager sigte på at gøre ordningen tilstrækkeligt rummelig over for økonomiske trangstilfælde.

De særlige lån, ydet til personer (ældre), der på grund af ombygning anvises en ældrebolig, jf. § 54, stk. 3, er rente- og afdragsfri i hele boperioden.

15.4. Lån til betaling af beboerindskud - Frivillige lån.

Udover de tilfælde, hvor kommunerne er forpligtigede til at yde lån til betaling af beboerindskud, kan kommunalbestyrelsen som en rent kommunal foranstaltning yde lån eller garanti for lån til beboerindskud efter generelle retningslinier, som kommunerne selv fastsætter - de såkaldte frivillige lån, jf. §§ 59 og 60.

Lån kan kun ydes af den kommune, hvor boligen ligger. Er lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales mellem kommunerne at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse kan lån dog ydes af den hidtidige opholdskommune.

15.4.1. Vilkår for frivillige lån.

Det er frit for kommunalbestyrelsen, om frivillige lån eller garanti for lån kan ydes.

Det er endvidere op til kommunalbestyrelsen, på hvilke vilkår lån eller garantier skal ydes. Det er således overladt til den enkelte kommunalbestyrelse inden for de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen (der indebærer, at borgere behandles ens) at fastsætte generelle retningslinier for, hvornår og på hvilke vilkår frivillige lån eller garantier kan ydes i den pågældende kommune. En kommune skal anvende samme kriterier for tilflyttere som for personer, der hidtil har boet i kommunen, med hensyn til om frivillige lån ydes og på hvilke vilkår.

Det vil herefter alene bero på den aftale, der indgås mellem kommunen og låntageren, på hvilke vilkår det konkrete lån eller garanti er ydet.

Kommunalbestyrelsens afgørelse, herunder de til frivillige lån knyttede vilkår, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Det ydede lån til betaling af depositum, forudbetalt leje og boligandel forfalder til tilbagebetaling ved lejeaftalens ophør eller andelens overdragelse.

Udlejeren skal indbetale låntagerens tilgodehavende til kommunen (långiveren), som herefter afregner med låntageren.

15.4.2. Anvendelsesområde for § 59.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 59, yde lån eller garanti for lån til boligtagere i:

  • 1) lejligheder og enkeltværelser i alment byggeri, jf. lov om almene boliger m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken.
  • 2) ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner omfattet af tidligere gældende boligbyggerilovgivning med beboerfinansiering, såfremt der til disse ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove,
  • 3) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
  • 4) boliger, der er opført med støtte efter kap. 12a i lov om boligbyggeri (kollektive bofællesskaber)
  • 5) lejligheder i byggeri som nævnt under 1) og 2), som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. , har lejet til personer i et bofællesskab. Der henvises for så vidt angår 4) og 5) til kap. 12a. 11.2.

Der er ingen indkomstmæssige begrænsninger for, hvilke boligsøgende en kommune kan yde lån eller garanti for lån efter bestemmelsen.

15.4.3. Anvendelsesområde for § 60.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 60, yde lån eller garanti for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger til husstande, der skal rømme en beboelseslejlighed efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring.

Husstanden skal efter kommunalbestyrelsens skøn have behov for lånet med henblik på at opnå en efter forholdene passende bolig.

Lån efter § 60 kan ikke ydes til ejere, husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse eller boligforbedring, eller lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid, jf. § 60, stk. 2.

15.5. Vedligeholdelse af boligen/udbetaling af lån.

Som nævnt ovenfor i pkt. 15.1. er formålet med at yde støtte til betaling af beboerindskud efter lovens bestemmelser nøje knyttet til behovet for opnåelse af en bolig. Men bestemmelserne tager samtidig sigte på at reducere kommunens tab på støtten.

Lån ydet til beboerindskud i medfør af kap. 10 udbetales til boligselskabet, jf. § 61.

I forbindelse med ydelse af beboerindskudslånet påhviler det administrator at påse, at et eventuelt normalistandsættelsesbeløb kun udbetales til en boligtager i det omfang, det modsvares af udførte istandsættelsesarbejder, samt at kommunens risiko for tab på støtten ikke forøges med vedligeholdelsesudgifter, der tilskrives slid på boligen før overtagelsen.

For så vidt angår slid på boligen i låneperioden, er det i § 61, stk. 5, fastsat, at hvor lån til betaling af beboerindskud ydes, kan lejerens forpligtelse til vedligeholdelse af boligen overtages af administrator (afdelingen) mod en af kommunalbestyrelsen godkendt forhøjelse af boligafgiften. Dette forhold skal fremgå af lejekontrakten.

Bestemmelsen omfatter den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse (til at male, hvidte og tapetsere) som påhviler lejeren efter § 66 i lov om almene boliger m.v.

Formålet med hjemmelen i § 61, stk. 5, er at begrænse de istandsættelsesudgifter efter fraflytning, som ellers kunne forventes at blive modregnet i indskuddet.

Forhøjelse af lejen kan passende andrage et beløb svarende til det på tidspunktet for aftalens indgåelse fastsatte tillæg for delvis indvendig vedligeholdelse som angivet i § 10, stk. 4. Lejen forhøjes med 18 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau), når pligten til vedligeholdelse kun delvis påhviler lejeren, herunder i medfør af § 66 i lov om almene boliger m.v.

Det bemærkes, at en ordning af denne karakter kun kan gennemføres i enighed mellem kommunalbestyrelsen og administrator. En ændring af ordningen forudsætter enighed mellem parterne, herunder boligtageren.

Der kan ikke uden udtrykkelig lovhjemmel stilles andre betingelser med henblik på at mindske kommunens økonomiske risiko ved ydelse af beboerindskudslån. Der kan herunder ikke stilles krav om, at en lejer, der bevarer vedligeholdelsespligten, skal deponere et månedligt beløb til senere vedligeholdelse eller til tilbagebetaling af lånebeløbet.

15.6. Afregning af beboerindskudslån.

Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter til kontant betaling.

Fraflytning, der skyldes bytning med en anden lejer, betragtes som ophør af lejemålet med efterfølgende genudlejning.

Fraflytning, der skyldes fremleje i forbindelse med midlertidigt fravær, betragtes derimod ikke som ophør af lejemålet.

Hvor en af de i lovens § 57 omhandlede unge fraflytter den fælles lejlighed, vil der principielt være tale om lejeforholdets ophør, hvorved beboerindskudslånet forfalder. Alene den del, der vedrører den fraflyttede lejers forholdsmæssige andel af beboerindskuddet, afregnes med kommunen. Denne andel overtages da af en efterfølgende lejer, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Såfremt der ikke indflytter en ny lejer, er de øvrige forpligtigede til at overtage denne del af beboerindskuddet.

For at sikre lånenes tilbagebetaling i tilfælde, hvor en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejeforholdet efter reglerne herom, eksempelvis ved en låntagers død, indtræder denne i den hidtidige boligtagers forpligtelse i henhold til låneforholdet. Ved § 61, stk. 4, er der hjemmel til at rejse kravet over for den pågældende.

Den oprindelige låntager, der fraflytter lejemålet, frigøres ikke fra sin betalingsforpligtigelse for beboerindskudslånet, selvom en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejemålet og indtræder i den tidligere boligtagers forpligtigelse i henhold til låneforholdet.

Ved lejemålets ophør skal administrator (selskabet) tilbagebetale kommunen beboerindskuddet.

Kommunalbestyrelsen må respektere, at administrator ifølge lov om almene boliger m.v., § 71, stk. 1 og 2, modregner sine krav over for den fraflyttende boligtager i samme omfang, som hvis boligtageren selv havde betalt indskuddet.

Kommunalbestyrelsen kan dog som långiver modsætte sig, at administrator (selskabet) ved afregning af indskuddet over for kommunen modregner krav, som kunne være undgået ved rimelig agtpågivenhed fra administrators (selskabets) side. Kommunalbestyrelsen kan således modsætte sig, at administrator modregner boligafgiftsrestancer, der skyldes, at administrator (selskabet) ikke efter restancens opståen har taget retslige skridt til at ophæve lejemålet og udsætte den pågældende boligtager, medmindre administrator har truffet særlig aftale med kommunen.

15.7. Indeksregulering af beboerindskud.

Ifølge den gældende lovgivning om almene boliger kan beboerindskud ikke indeksreguleres.

Boligtagere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er indgået inden den 1. april 1975, bevarer dog retten til indeksregulering af deres beboerindskud til og med reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for 1. januar 1975.

Ved fraflytning efter den 1. april 1975 beregnes indeksregulering således på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975, og beboerindskuddet er låst fast til det beløb, det udgør på dette tidspunkt.

Såfremt der ved et lejemåls ophør bliver tale om indeksregulering af beboerindskud, fordeles indeksreguleringsbeløbet mellem kommunen og boligtageren i forhold til størrelsen af det oprindelige lån og størrelsen af de på tidspunktet for lejemålets ophør betalte og forfaldne afdrag.

Om afdrag er forfaldne vil normalt afhænge af lånedokumentets bestemmelser herom, men hvor afdragsbetingelserne senere er ændret efter aftale mellem kommunen og boligtageren, er dette afgørende for fordelingen. Lovens fordelingsregel gælder i alle tilfælde, hvor låntager ikke i kraft af lånedokumentets formulering kan gøre krav på en større del af indeksreguleringen.

15.8 Pligtlån til indskud, depositum m.v. i forbindelse med ekspropriation

Med virkning for opsigelse efter udgangen af juni 1995 er fastsat i § 60a, at lejere, der har ret til flyttegodtgørelse efter lejelovens § 85b, har ret til lån til den nye bolig til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller andel i en privat andelsboligforening.

Flyttegodtgørelse og lån til indskud m.v. gives til boligtagere, hvis hidtidige lejebolig opsiges som følge af ekspropriation - eller et formål hvortil den kunne være eksproprieret - og som derfor har ret til at få anvist en erstatningsbolig. Ordningen gælder uanset om der rent faktisk anvises en passende bolig, eller lejeren selv har skaffet sig en sådan.

Lån efter § 60a ydes, som det fremgår, til såvel alment som privat udlejningsbyggeri og til private andelsboliger.

Ansøgeren har ret til lån uanset husstandens indkomstforhold. Lånet er rente- og afdragsfrit. Lånet forfalder ved lejemålets ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset. Udlejeren skal indbetale låntagerens tilgodehavende til kommunen, som herefter afregner med låntageren.

15.9. Inddrivelse og afskrivning af beboerindskudslån.

Om forrentning af beboerindskudslån henvises til pkt. 14.5.4.3 og 14.5.4.4.

Om inddrivelse og afskrivning henvises til pkt. 14.5.3 og pkt. 14.6.

15.10. Beboerindskudslån ydet før den 1. januar 1993.

For støtte til betaling af beboerindskud ydet i medfør af kapitlerne 11 og 11a i den indtil 1. januar 1993 gældende lov om individuel boligstøtte gælder fortsat de heri fastsatte bestemmelser, jf. § 82a.

Efter § 51 i den indtil 1. januar 1993 gældende boligstøttelov var beboerindskudslån efter §§ 49 og 50, de såkaldte pligtlån, som hovedregel rente- og afdragsfri i 5 år, hvorefter de skulle tilbagebetales og forrentes i løbet af 10 år. Lån forblev dog rente- og afdragsfrie udover denne periode for to kategorier af låntagere, nemlig pensionister, der modtager boligydelse, og hvis indkomst er under en nærmere angivet grænse, og låntagere, der modtager sanerings- og byfornyelsesboligstøtte.

For sådanne lån er der stadig rente- og afdragsfrihed for boligydelsesmodtagere med en husstandsindkomst, der ikke overstiger den indkomstgrænse, der er fastsat i § 21, stk. 1, 1. pkt., jf. § 72, stk. 1, nr. 11 (1994-niveau, 135.300 kr.).

Tilsvarende gælder for hidtidige modtagere af sanerings- og byfornyelseboligstøtte, at der stadig gælder rente- og afdragsfrihed med hensyn til beboerindskudslån ydet inden den 31. december 1992.

15.11. Refusion.

Om statskassens refusion af beløb, som en kommune udlåner til beboerindskud, henvises til pkt. 19.2.2.

Aftaler om mellemkommunal refusion efter §76, stk. 4, omfatter ikke alene den løbende boligstøtte, men tillige beboerindskudslån.

Ifølge skattekontrollovens § 8 P, stk. 1, skal kommuner, der som led i deres virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i § 8 P, stk. 2-4, nævnte oplysninger til skattemyndighederne.

I tilfælde, hvor kommunerne selv yder lån til betaling af beboerindskud, er disse omfattet af kommunernes indberetningspligt efter skattekontrollovens § 8 P, stk. 1. Efter denne lovs § 8 P, stk. 5, skal den oplysningspligtige inden 1. februar i året efter det kalenderår oplysningen vedrører underrette låntageren om de indberettede oplysninger.

Kommunerne skal ikke oplyse om lån sikret med kommunegaranti, idet disse oplysninger indberettes af det pengeinstitut, der yder lånet.

Da baggrunden for indberetningspligten primært er skattemyndighedernes ønske om at få oplyst fradragsberettigede renter, skal rentefri lån til beboerindskud mv. ikke indberettes, ligesom der ikke skal ske indberetning for de kalenderår, hvor et lån ikke forrentes.

Om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåden og frist mv. for indberetningen henvises til skattekontrollovens § 8 P og til Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 573 af 25. august 1989, samt Statsskattedirektoratets vejledning om indberetning til rentekontrolordningen.

15a. Lån til betaling af indskud m.v. i kommunalt anviste boliger i privat uddlejningsbyggeri

15a.1. Indledning.

Boligstøttelovens kap. 10a om lån til betaling af indskud i kommunalt anviste boliger i privat udlejningsbyggeri indeholder en række regler for at opnå lån/garanti for lån til betaling af beløb, som skal betales ved indflytning i privat udlejningsbyggeri som følge af en aftale om kommunal anvisningsret.

Indskudslån m.v. til kommunalt anviste boliger i privat udlejningsbyggeri ydes med udgangspunkt i de samme regler, som er gældende for almindelige beboerindskudslån. Der sondres i kap. 10a, som det er gældende ved beboerindskudslån i øvrigt, mellem pligtlån , jf. § 64b, og frivillige lån , jf. § 64c.

15a.2. Lov om kommunal anvisningsret.

Med lov nr. 281 af 27. april 1994 om kommunal anvisningsret gives kommunerne mulighed for at erhverve en anvisningsret i private udlejningsejendomme, således at der på denne måde stilles boliger i private udlejningsejendomme til disposition for kommunen til løsning af boligsociale problemer.

Loven bygger på frivillighed, idet kommunerne blot gives hjemmel til at indgå aftaler om anvisningsret til et vist antal lejemål i en privat udlejningsejendom mod en godtgørelse. Staten refunderer kommunens udgifter til godtgørelse i et fastlagt omfang.

Loven overfører de eksisterende ordninger om kommunens betaling af lejetab og garanti for lejerens evt. forpligtelser, samt vedrørende lejerens mulighed for at opnå beboerindskudslån, der findes i relation til det almene byggeri, til lejemål indgået som følge af anvisning efter denne lov.

Der kan ikke indgås aftaler om statsligt, amtskommunalt eller kommunalt udlejningsbyggeri.

Loven trådte i kraft den 29. april 1994.

15a.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud.

Ved kommunalbestyrelsens afgørelse af, om der er pligt til at yde en ansøger lån til betaling af indskud m.v., gælder i relation til leje, husstandsindkomst og husstandssammensætning samt tilfælde hvor kommunalbestyrelsen kan afslå at yde lån, samme regler som for andre ansøgere. Om pligtlån henvises til pkt. 15.-15.3.4.

Pligtlån, jf. § 64b, skal ydes til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende i privat udlejningsbyggeri, hvor kommunalbestyrelsen har indgået aftale om køb af anvisningsret, og hvor anvisning af boliger er sket i medfør af denne aftale.

Ved indflytning i privat udlejningsbyggeri er det sædvanligt, at der skal betales et beløb ud over den egentlige leje. Beløbet betales ofte som indskud eller depositum, der normalt er et beløb, der henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning, eller som forudbetalt leje til dækning af leje i opsigelsesperioden.

Da det i lejelovgivningen er fastsat, at depositum og/eller forudbetalt leje tilsammen ikke kan overstige 6 måneders leje, er lånebeløbet begrænset hertil.

Der kan ikke ydes lån til enkeltværelser, ligesom der ikke kan ydes lån til unge, der i fællesskab lejer en bolig, eller personer, der bor i fællessakb, jf. §§ 56, stk. 2, 56a og 57.

For lån efter § 64b finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse. Ejeren af de anviste boliger sidestilles med boligorganisationen i § 61 for lån til boliger ydet efter kapitel 10a. Dette indebærer, at lånet udbetales til ejeren, der efter lejerens fraflytning skal tilbagebetale den del af beløbet, der ikke er anvendt til istandsættelse, til kommunen.

15a.4. Tilbagebetaling af pligtlån.

Lån til husstande, der har fået anvist bolig af kommunalbestyrelsen i privat udlejningsbyggeri, udbetales til udlejeren. Pligtlån er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Vedrørende tilbagebetaling gælder i øvrigt de samme bestemmelser, som gælder for tilbagebetaling af pligtlån til beboerindskud i alment byggeri, jf. § 64d, stk. 1. Der henvises til pkt. 15.3.4.

15a.5. Frivillige lån.

I tilfælde, hvor en kommune ikke har pligt til at yde et lån til betaling af indskud m.v., kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde lån eller garanti for et lån, idet vilkårene herfor fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 64c.

Som det er gældende for frivillige lån til beboerindskud i det almene byggeri, jf. §§ 59 og 60, er det frit for kommunen, om frivillige lån eller garanti for lån skal ydes efter § 64c, og på hvilke vilkår eller garantier lånet skal ydes. Den henvises til pkt. 15.4.1.

For lån eller garanti for lån efter § 64c finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse. Ejeren af de anviste boliger sidestilles med boligorganisationen i § 61 for lån til boliger ydet efter kapitel 10a. Dette indebærer, at lånet udbetales til ejeren, der efter lejerens fraflytning skal tilbagebetale den del af beløbet, der ikke er anvendt til istandsættelse, til kommunen.

15a.6. Refusion.

Vedrørende kommunernes refusion fra staten på ydelser efter kap. 10a, henvises til pkt. 19.2.2.

15a.7. Garanti for lejetab og fraflytningsudgifter.

Lov om kommunal anvisningsret indeholder i § 5, stk. 2, en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen hæfter for evt. lejetab i forbindelse med kommunens anvisning af lejligheder i private udlejningsejendomme. Kommunalbestyrelsen hæfter endvidere for den anviste lejers evt. kontraktmæssige forpligtelser til istandsættelse af boligen ved fraflytning.

Den kommunale garanti for disse udgifter er uafhængig af, om der efter reglerne i kap. 10a i boligstøtteloven er ydet lån eller garanti for lån til indskud og følger således på samme måde som efter reglerne i lov om almene boliger m.v. om kommunal anvisningsret til almennyttigt byggeri administrationen af den kommunale anvisningsret. Der henvises derfor til »Vejledning om kommunal anvisningsret i private udlejningsejendomme, Bygge- og Boligstyrelsen, august 1994.

16. Lån til betaling af indskud mv. til flygtninge

16.1. Indledning.

Boligstøttelovens kap. 11 om lån til betaling af indskud mv. til flygtninge indeholder en række særregler, der udvider låneadgangen for at opnå lån/garanti for lån til betaling af beløb, som skal betales ved indflytning, henholdsvis fraflytning i privat udlejningsbyggeri mv. samt alment boligbyggeri uanset opførelsestidspunktet.

Beboerindskudslån mv. til flygtninge ydes med udgangspunkt i de samme regler, som er gældende for almindelige beboerindskudslån. Der sondres i kap. 11, som det er gældende ved beboerindskudslån i øvrigt, mellem pligtlån , jf. §§ 66 og 67, og frivillige lån , jf. § 68.

Der henvises iøvrigt til kap. 12a om boligstøtte til bofællesskabsdeltagere.

16.2. Flygtninge.

Den flygtningegruppe, der kan opnå lån efter kap. 11, er er udviddet med virkning fra 1. januar 1996. Personkredsen omfatter herefter personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser i udlændingeloven, der er nævnt i lovens § 65.

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Flygtninge efter boligstøttelovens § 65:  

 Udlændingelovens § 7       Konventionsflygtninge  

 Udlændingelovens § 8       Flygtninge, der kommer til Danmark som  

                            led i en international aftale  

 Udlændingelovens § 9,  

 stk. 2, nr. 2              Udlændinge med humanitær opholdstilladelse  

 Udlændingelovens § 9,  

 stk. 2, nr. 4              Udlændinge med humanitær opholdstil-  

                            ladelse, hvor opholdstilladelse efter  

                            2 år ændres fra § 9, stk. 2, nr. 2 til en  

                            opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4  

 Udlændingelovens § 9,  

 stk. 1, nr. 2-4            Familiesammenførte ægtefæller, børn og  

                            forældre  

 Udlændingelovens § 9,  

 stk. 2, nr. 4              Børn over 18 år, hvis far eller mor har  

                            flygtningestatus  

 Udlændingelovens § 9,  

 stk. 2, nr. 4              Udlændinge, der har været asylansøgere,  

                            og som har fået opholdstilladelse af  

                            ganske særlige grunde (herunder  

                            uledsagede flygtningebørn)  

 Udlændingelovens § 9,  

 stk. 2, nr. 4              Forældre og søskende til uledsagede  

                            flygtningsbørn, hvor barnet selv  

                            tidligere har fået opholdstilladelse  

                            efter § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4  

 Udlændingelovens § 9,  

 stk. 2                     Udlændinge, der har fået opholdstil-  

                            ladelse efter § 9, stk. 2, efter at  

                            være meddelt afslag på ansøgning om  

                            opholdstilladelse efter § 7.  

                            (herunder bosniske flygtninge med  

                            opholdstilladelse efter § 9, stk. 2,  

                            nr. 5 og personer fra Serbien-Montenegro  

                            m.v. med opholdstilladelse efter § 9,  

                            stk. 2, nr. 6).  

 ---------------------------------------------------------------------  

16.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud.

Ved kommunalbestyrelsens afgørelse af, om der er pligt til at yde en ansøger (flygtning) lån til betaling af indskud mv., gælder i relation til leje, husstandsindkomst og husstandssammensætning samt tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan afslå at yde lån, sammme regler som for andre ansøgere. Om pligtlån henvises til pkt. 15.-15.3.4.

16.3.1. Pligtlån til almennyttigt boligbyggeri.

Området for pligtlån omfatter i forhold til almindelige beboerindskudslån (pligtlån), jf. § 66, alle almene boliger.

Kommunalbestyrelsen har pligt til efter de særlige regler at yde lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri uanset opførelsestidspunkt.

Flere unge flygtninge vil i almennyttigt byggeri kunne opnå lån til en forholdsmæssig del af det samlede beboerindskud såfremt de i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum, jf. §66, stk. 2.

Unge flygtninge anses i øvrigt at opfylde betingelserne i boligbyggerilovens § 68, stk. 1, og er dermed berettiget til en ungdomsbolig, jf. henvisning i § 66, stk. 2, til § 57 og vejledningens pkt. 15.3.2.

Mindst halvdelen af bofællesskabets beboere skal bestå af flygtninge, det vil sige personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.

Ved mindst halvdelen forstås mindst 2, når boligfællesskabet består af 3 eller mindst 3, når bofællesskabet består af 5.

Lånet ydes i henhold til reglerne om enkeltværelser, jf. § 56, stk. 2, og ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige andel af beboerindskuddet.

16.3.2. Pligtlån til privat udlejningsbyggeri.

Pligtlån skal tillige ydes til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende i ikke-alment byggeri, typisk privat eller kommunalt udlejningsbyggeri. Det er uden betydning, om beboelseslejligheden er beliggende i etagebyggeri eller f.eks. er et fritliggende parcelhus.

Ved fremleje af en lejlighed vil der kunne ydes lån til forudbetaling af leje, depositum eller lignende.

Ved indflytning i privat udlejningsbyggeri er det sædvanligt, at der skal betales et beløb ud over den egentlige leje. Beløbet kaldes ofte indskud eller depositum og er normalt et beløb, der henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning eller forudbetalt leje.

Da det i lejelovgivningen er fastsat, at depositum og forudbetalt leje hver ikke kan overstige 3 måneders leje, er lånebeløbet begrænset til 6 måneders leje.

Efter § 66 kan tillige ydes lån til betaling af depositum og/eller forudbetalt leje til bofællesskaber i privat udlejningsbyggeri, når mindst halvdelen af beboerne er flygtninge, jf. § 65.

Lån ydes efter reglerne i § 56, stk. 2, til den enkelte lejers forholdsmæssige andel af depositum og/eller forudbetalt leje.

Vedrørende betingelser for antal beboere og lejlighedens størrelse gælder tilsvarende som for bofællesskaber i alment byggeri, jf. ovenfor pkt. 16.3.1.

Der kan ydes lån til betaling af depositum og/eller forudbetalt leje til enkeltværelser i privat byggeri, når enkeltværelset ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det dollarTAn- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Lånet, der ikke kan overstige et halvt års leje, ydes efter reglerne i § 56, stk. 1.

16.3.3. Tilbagebetaling af pligtlån.

Lån til flygtningehusstande udbetales til udlejeren eller boligselskabet.

Pligtlån til såvel alment som andet byggeri er rente- og afdragsfri i 5 år.

Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Vedrørende tilbagebetaling gælder i øvrigt de samme bestemmelser, som gælder for tilbagebetaling af pligtlån i alment byggeri i øvrigt. Der henvises til pkt. 15.3.4.

16.4. Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i privat udlejningsbyggeri.

Når en flygtning opnår lån eller garanti for lån til betaling af forudbetalt leje eller depositum i privat udlejningsbyggeri , skal kommunalbestyrelsen efter ansøgning yde garanti for opfyldelse af kontraktsmæssige forpligtelser over for udlejeren til istandsættelse af boligen ved fraflytning, jf. § 70.

Garantien omfatter både beboelseslejligheder og enkeltværelser i privat byggeri.

Ansøgningen om garantierklæring skal indgives i forbindelse med flygtningens indflytning. Det forudsættes, at der oprettes en garantierklæring for hvert enkelt lejemål.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde den nævnte garanti, når udlejeren søger om den i forbindelse med flygtningens indflytning.

Under hensyn til, at garanti gives til sikkerhed for lejerens betaling for istandsættelse, og at det er lejeren, der skal tilbagebetale de beløb, kommunen udbetaler, såfremt garantien bliver aktuel, vil det tillige være en betingelse for kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde garanti, at lejeren har underskrevet en ansøgning om garantien.

Garantien dækker opfyldelsen af kontraktsmæssige forpligtelser til istandsættelse ved fraflytning, dog kun for så vidt forudbetalt leje, depositum eller indskud ikke kan dække.

Garantien dækker således ikke lejerestancer, og hvis der ikke i depositum eller lignende er dækning for disse, må udlejeren søge det skyldige beløb inddrevet på sædvanlig vis. Det bemærkes, at lejerestancer efter omstændighederne kan modregnes i det indbetalte depositum.

Loven indeholder ingen regler om bortfald af garantiforpligtelsen - dvs. at kommunen efter lejerens fraflytning om fornødent må indfri sin garantiforpligtelse også i de tilfælde, hvor ejeren kunne have ophævet lejemålet efter § 93, stk. 1, litra e, i lejeloven (hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand), og hvor istandsættelsen bliver meget dyr netop som følge af denne vanrøgt.

Efter lejelovgivningen kan en lejer ikke forpligtes til at aflevere en lejlighed i bedre stand, end den var ved lejerens indflytning, og kommunalbestyrelsen bør ved ydelse af garanti for istandsættelsesomkostningerne være opmærksom på det lejedes forfatning og eventuelt være flygtningen behjælpelig med at tilvejebringe det fornødne bevismateriale.

En lejer kan endvidere kun påberåbe sig mangler ved det lejede, hvis lejeren gør dem gældende over for udlejer 14 dage efter indflytningen. Flygtningen bør gøres opmærksom på dette forhold, idet manglernes udbedring ved fraflytning ellers vil påhvile flygtningen og være dækket af garantien.

16.4.1. Indfrielse af garantiforpligtelsen.

Skyldige beløb tilbagebetales til kommunen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.

Tilpasning af afdragsordningen til skyldnerens økonomiske forhold beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Såfremt garantiforpligtelsen bliver aktuel, gælder den almindelige inddrivelseshjemmel, jf. § 49, stk. 2, dvs. at beløbet kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af personlige skatter via den kommunale pantefoged.

Krav på udløste garantibeløb forrentes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen påbegynder retsforfølgning til betaling af gælden, jf. lov om renter ved forsinket betaling.

Krav på udløste garantibeløb er omfattet af samme forældelsesfrist som øvrige krav på tilbagebetaling af boligstøtte, jf. pkt. 14.7.

16.4.2. Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i alment boligbyggeri.

I lov om almene boliger m.v., § 62, for alment byggeri fastsat regler om kommunernes forpligtelser i forbindelse med flygtninges fraflytning, der til en vis grad svarer til reglen herom i boligstøtteloven.

Reglerne gælder for boligselskabernes udlejning til flygtninge som nævnt i boligstøttelovens § 65. Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen godkende hver enkelt udlejning til flygtningeoverdragelse, men kommunalbestyrelsen kan kun afvise en boligsøgende flygtning, hvis kommunen efter reglerne i lov om individuel boligstøtte kan afslå at yde støtte.

Såfremt kommunen har godkendt udlejningen, har kommunen forpligtelser over for boligselskabet til lejebetaling og istandsættelse ved fraflytning, som angivet i boligbyggerilovens § 14, stk. 2.

16.5. Lejetab.

Efter § 71 gælder, at såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for flygtningen, og tilbuddet accepteres, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker.

Kommunalbestyrelsen kan få statsrefusion for den leje, der betales for en lejlighed i det private udlejningsbyggeri, fra lejligheden er til rådighed, og til udlejningen sker.

For så vidt angår alment boligbyggeri er tilsvarende bestemmelser fastsat i lov om boligbyggeri, § 14.

16.6. Frivillige lån.

I tilfælde, hvor en kommune ikke har pligt til at yde et lån til betaling af indskud mv., kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde lån eller garanti for et lån, idet vilkårene herfor fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 68.

Frivillige lån eller garanti for lån kan ydes til alt byggeri, dvs. både alment boligbyggeri og privat udlejningsbyggeri.

Som det er gældende for frivillige lån, jf. §§ 59 og 60, er det frit for kommunen, om frivillige lån eller garanti for lån ydes efter § 68, og lån eller garanti ydes i givet fald efter generelle retningslinier, som den enkelte kommune selv fastsætte. Der henvises til pkt. 15.4.1.

16.7. Refusion.

Vedrørende kommunernes refusion fra staten på ydelser efter kap. 11, henvises til pkt. 19.2.2.

Officielle noter

(*1) De til supplement medsendte bilag er ikke medtaget her, da de

tidligere har været offentliggjort i Lovtidende, samt forefindes i

Retsinformation)