Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og De Forenede Mexicanske Stater

    VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


     § 1. Overenskomst af 11. juni 1997 mellem Kongeriget Danmark og De Forenede Mexicanske Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

     Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og får virkning i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 30.

     § 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

     § 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

    /Carsten Koch

Bilag

Oversættelse

OVERENSKOMST

mellem

Kongeriget Danmark

og

De Forenede Mexicanske Stater

til undgåelse af dobbeltbeskatning

og forhindring af skatteunddragelse

for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i De Forenede Mexicanske Stater, der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, som herefter vil blive omtalt som »overenskomsten«, er blevet enige om følgende:

Kapitel I

Overenskomstens anvendelsesområde

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

     1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på en kontraherende stats eller dens politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

     2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der udskrives på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afståelse af rørlig eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

     3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

  • a) i Mexico:
  • (i) indkomstskatten (»el impuesto sobre la renta«); og
  • (ii) aktivskatten (»el impuesto al activo«);

(herefter omtalt som »mexicansk skat«).

  • b) i Danmark:
  • (i) indkomstskatten til staten;
  • (ii) den kommunale indkomstskat;
  • (iii) den amtskommunale indkomstskat;
  • (iv) den særlige indkomstskat;
  • (v) kirkeskatten;
  • (vi) udbytteskatten;
  • (vii) renteskatten;
  • (viii) royaltyskatten;
  • (ix) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven og
  • (x) formueskatten til staten;

(herefter omtalt som dansk skat').

Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, som bliver udskrevet efter datoen for undertegnelsen af overenskomsten som tillæg til, eller i stedet for de eksisterende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om alle væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Kapitel II

Definitioner

Artikel 3

Almindelige definitioner

     1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

  • a) udtrykket »Mexico« betyder De Forenede Mexicanske Stater; når benyttet i geografisk forstand omfatter det De Forenede Mexicanske Staters territorium; såvel som de integrerede dele af Statsforbundet; øerne, herunder klipperevene og småøerne i de tilstødende farvande; øerne Guadalupe og Revillagigedo; kontinentalsoklen og øernes, småøernes og klipperevenes havbund og undergrund; og territorialfarvandene, i den udstrækning og med de begrænsninger der følger af international ret, og de indre farvande; og luftrummet over det nationale territorium, i den udstrækning og på de betingelser der følger af international ret;
  • b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark; når benyttet i geografisk forstand omfatter det ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande, og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk efterforskning og udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
  • c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Mexico eller Danmark alt efter sammenhængen;
  • d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;
  • e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
  • f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
  • h) udtrykket »statsborger« betyder:
  • (i) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en kontraherende stat;
  • (ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat;
  • i) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
  • (i) i Mexico: Skatteadministrationsvæsenet under Ministeriet for Finanser og Offentlige Lån;
  • (ii) i Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

     2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Men dette udtryk omfatter ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller af formue, der befinder sig der.

     2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

  • a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
  • c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
  • d) i alle andre tilfælde skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

     3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de nærmere regler for overenskomstens anvendelse på en sådan person. Hvor der ikke foreligger en sådan aftale, skal personen, ved anvendelsen af overenskomsten, i hver af de kontraherende stater anses for ikke at være hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

     2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

  • a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted; og
  • f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

     3. Udtrykket »fast driftssted« skal også omfatte en byggeplads, et anlægs-, montage- eller installationsarbejde eller tilsynsførende aktiviteter i forbindelse dermed, men kun hvis byggepladsen, arbejdet eller aktiviteterne varer mere end 6 måneder.

     4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
  • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve reklamevirksomhed, levere oplysninger, eller gøre forberedelser i forbindelse med placering af lån, eller for lignende aktiviteter, for så vidt de er af forberedende eller hjælpende karakter, for foretagendet;
  • f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve en kombination af de i litra (a)-(e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

     5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, hvor en person, der ikke er en uafhængig repræsentant, på hvem stykke 7 finder anvendelse, handler på vegne af et foretagende og har, og sædvanligvis udøver, i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal det foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den udøves gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i det pågældende stykke.

     6. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal et forsikringsforetagende i en kontraherende stat, undtagen for så vidt angår genforsikring, anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det opkræver præmier på denne anden stats territorium eller forsikrer risici beliggende deri gennem en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, på hvem stykke 7 finder anvendelse.

     7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed, og at der i deres kommercielle eller finansielle relationer til foretagendet ikke er stillet eller pålagt betingelser, der afviger fra dem, der normalt aftales mellem uafhængige repræsentanter.

     8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på en anden måde) driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at noget af de to selskaber udgør et fast driftssted for det andet.

Kapitel III

Beskatning af indkomst

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

     1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori den pågældende ejendom er beliggende, og skal omfatte enhver option eller lignende rettighed med hensyn dertil. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom, rettigheder til at efterforske eller udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster, samt rettigheder til beløb beregnet på grundlag af størrelsen eller værdien af produktionen fra sådanne forekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

     1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver eller har drevet erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver eller har drevet en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til:

  • a) dette faste driftssted;
  • b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som de varer, der sælges gennem dette faste driftssted.

Fortjeneste hidrørende fra salg som beskrevet i litra b) kan imidlertid ikke beskattes i den anden stat, hvis foretagendet godtgør, at sådanne salg er blevet foretaget af andre grunde end for at opnå en fordel i henhold til denne overenskomst.

     2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet, skal der, i tilfælde hvor et foretagende i en kontraherende stat driver eller har drevet erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

     3. Ved ansættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder omkostninger afholdt til ledelse og generel administration, enten i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder. Intet sådant fradrag skal imidlertid være tilladt, for så vidt angår sådanne eventuelle beløb, der (i andre tilfælde end refusion af faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til foretagendets hovedsæde eller ethvert af dets andre afdelinger, i form af royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for brugen af patenter eller andre rettigheder, i form af kommission, for udførelse af særlige opgaver eller for driftsledelse, eller, undtagen i tilfælde af bankvirksomhed, i form af renter af penge, der er lånt til det faste driftssted. Tilsvarende kan der ved ansættelsen af det faste driftssteds fortjeneste ikke medtages beløb, som (i andre tilfælde end refusion af faktiske udgifter) det faste driftssted har debiteret foretagendets hovedsæde eller ethvert af dets andre afdelinger, i form af royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for brugen af patenter eller andre rettigheder, eller i form af kommission, for udførelse af særlige opgaver eller driftsledelse, eller, undtagen i tilfælde af bankvirksomhed, i form af renter af penge, der er lånt til foretagendets hovedsæde eller enhver af dets andre afdelinger.

     4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne kontraherende stat i at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er indeholdt i denne artikel.

     5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot for indkøb, foretaget af dette faste driftssted, af varer for foretagendet.

     6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

     7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

     1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

     2. Et foretagendes drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik omfatter ikke transport i nogen andre transportmidler, der direkte stilles til rådighed af et sådant foretagende, eller tilvejebringelse af overnatningsmuligheder.

     3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat for anvendelse, overliggetid eller udlejning af containere til brug for transport af varer, kan kun beskattes i denne stat, undtagen for så vidt disse containere udelukkende bliver anvendt til transport mellem pladser inden for den anden stat.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller i en international driftsorganisation.

     5. Når selskaber fra forskellige lande har besluttet at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium eller anden form for forretningsfællesskab, skal bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på den del af konsortiets eller forretningsfællesskabets fortjeneste, som vedrører den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium eller forretningsfællesskab.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

     1. I tilfælde, hvor

  • a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i en kontraherende stat og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet, et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

     2. Hvor en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat henregner og i overensstemmelse hermed beskatter fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og denne fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der var aftalt mellem de to foretagender, havde været sådanne, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat i overensstemmelse med artikel 26, stykke 2, foretage behørig regulering af den skat, der der er beregnet af fortjenesten, hvis den er enig i den regulering, som er foretaget af den førstnævnte kontraherende stat. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

     1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den skat, der pålignes, ikke overstige:

  • a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;
  • b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

Bestemmelserne i dette stykke har ingen indflydelse på beskatningen af selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

     3. I denne artikel betyder udtrykket »udbytte« indkomst af aktier, »jouissance«-aktier eller »jouissance«-rettigheder, mineaktier, stifterandele eller, bortset fra gældsfordringer, andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der underkastes samme beskatning som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og de rettigheder, der ligger til grund for udbetalingen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

     5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, undtagen i det omfang sådant udbytte udbetales til en person, som er hjemmehørende i denne anden stat, eller i det omfang de rettigheder, der ligger til grund for udbetalingen, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted beliggende i denne anden stat, og heller ikke underkaste selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i sådan anden stat.

Artikel 11

Renter

     1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af renten, må den skat, der pålignes, ikke overstige:

  • a) 5 pct. af bruttobeløbet af renten, for så vidt angår banker;
  • b) 15 pct. af bruttobeløbet af renten i alle andre tilfælde.

     3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, kan renter, som omhandlet i stykke 1, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende, hvis:

  • a) den retmæssige ejer er en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed;
  • b) renten betales af de i litra a) nævnte personer;
  • c) den retmæssige ejer er en godkendt pensionskasse, forudsat at dens indkomst generelt er fritaget for beskatning i denne stat;
  • d) renten hidrører fra Danmark, og betales for et lån med en løbetid på ikke under 3 år, ydet, garanteret eller forsikret af, eller en kredit for en sådan periode, ydet, garanteret eller forsikret af:
  • (i) Banco de Mexico;
  • (ii) Banco Nacional de Comercio Exterior, S.N.C.;
  • (iii) Nacional Financiera, S.N.C.;
  • (iv) Banco Nacional de Obras y Servicios Ptblicos, S.N.C.; eller
  • (v) enhver anden institution svarende til de under punkt (ii)-(iv) nævnte, der fra gang til gang måtte blive truffet aftale om mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater;
  • e) renten hidrører fra Mexico, og betales for et lån med en løbetid på ikke under 3 år, ydet, garanteret eller forsikret af, eller en kredit for en sådan periode, ydet, garanteret eller forsikret af:
  • (i) Danmarks Nationalbank;
  • (ii) Industrialiseringsfonden for udviklingslandene;
  • (iii) Dansk Eksportfinansieringsfond;
  • (iv) Danmarks Skibskreditfond; eller
  • (v) enhver anden institution svarende til de under punkt (ii)-(iv) nævnte, der fra gang til gang måtte blive truffet aftale om mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

     4. I denne artikel betyder udtrykket »renter« indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i debitors fortjeneste eller ikke, og i særdeleshed indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder gevinster og præmier, der knytter sig til sådanne statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, såvel som al anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører, behandles som indkomst fra udlån af penge. Straftillæg for for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikels forstand.

     5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis rentens retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

     6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, såfremt de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. Hvis imidlertid den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller et fast sted, og sådan rente afholdes af sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

     7. Hvor der er en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, og rentebeløbet, uanset årsagen, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af betalingerne kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

     8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis de kompetente myndigheder bliver enige om, at den gældsfordring, som ligger til grund for den betalte rente, var stiftet eller overdraget med det hovedformål at opnå en fordel efter denne artikel. I det tilfælde skal bestemmelserne i den nationale lovgivning i den kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, finde anvendelse.

Artikel 12

Royalties

     1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af sådanne royalties, må den skat, der pålignes, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af disse royalties.

     3. I denne artikel betyder udtrykket »royalties« betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd eller andre gengivelsesmidler til brug i forbindelse med fjernsyn eller radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelse af, eller retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

     5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. Hvis imidlertid den person, der betaler nævnte royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller et fast sted, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

     6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, bevirker, at royaltybeløbet, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af betalingerne kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

     7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis de kompetente myndigheder bliver enige om, at de rettigheder, der ligger til grund for de betalte royalties, var stiftet eller overdraget med det hovedformål at opnå en fordel efter denne artikel. I det tilfælde skal bestemmelserne i lovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra nævnte royalties hidrører, finde anvendelse.

Artikel 13

Kapitalgevinster

     1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Fortjeneste ved afståelse af aktier eller andre rettigheder i et selskab, hvis aktiver, direkte eller indirekte, hovedsageligt består af fast ejendom, der er beliggende i en kontraherende stat, eller af enhver anden rettighed, som vedrører sådan fast ejendom, kan beskattes i denne stat. I dette stykke skal fast ejendom, der anvendes af et selskab i dets industrielle, kommercielle eller landbrugsmæssige aktiviteter eller i udøvelsen af frit erhverv, ikke tages i betragtning.

     3. Ud over fortjeneste, der beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i de foranstående stykker i denne artikel, kan fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af aktier, andele, eller andre rettigheder i kapitalen i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden kontraherende stat, hvis modtageren af fortjenesten, direkte eller indirekte, gennem den 12-måneders-periode, der går forud for afståelsen, har ejet mindst 25 pct. af kapitalen i dette selskab.

     4. Fortjeneste ved afståelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller rørlig ejendom, der vedrører et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed i den anden kontraherende stat til udøvelse af frit erhverv, herunder sådan fortjeneste ved afståelse af sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

     5. Fortjeneste ved afståelse af skibe eller luftfartøjer eller containere, der anvendes i international trafik, eller rørlig ejendom, der vedrører driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, eller brug af sådanne containere, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

     6. For så vidt angår fortjeneste, der erhverves af et luftfartskonsortium eller anden form for forretningsfællesskab, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal bestemmelserne i stykke 5 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, der vedrører den andel i dette konsortium eller forretningsfællesskab, der ejes af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat.

     7. Fortjeneste ved afståelse af al anden rørlig ejendom end den, der er omhandlet i de foranstående stykker i denne artikel, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

     8. I tilfælde, hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat i en periode på 5 år eller mere, og er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 7 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dets nationale lovgivning at beskatte personen af formueforøgelse af aktier indtil tidspunktet for hjemstedsændringen.

Når aktierne efterfølgende afstås, og fortjenesten ved en sådan afståelse beskattes i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med stykke 7, skal denne anden stat indrømme fradrag i skatten af indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som blev betalt i den førstnævnte stat.

Et sådant fradrag kan imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten, beregnet før fradraget er givet, som kan henføres til den indkomst, der kan beskattes i den førstnævnte stat i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke.

Artikel 14

Frit erhverv

     1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan imidlertid også beskattes i den anden kontraherende stat, såfremt

  • a) personen, der er en fysisk person, opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår; eller
  • b) personen har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden stat, med henblik på udøvelsen af hans virksomhed,

men i begge tilfælde kun så meget af indkomsten, som kan henføres til virksomhed udført i denne anden stat.

     2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

     1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som hidrører derfra, beskattes i denne anden stat.

     2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

  • a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der sammenlagt ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
  • b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

     3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

     4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af et luftfartskonsortium eller anden form for forretningsfællesskab, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, herunder et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, kan sådant vederlag kun beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende betalinger, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen, eller som lovformelig revisor, og for Mexicos vedkommende som »administrador« eller som »comisario«, af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

     1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 og artikel 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom tea-ter-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans personlige virksomhed som sådan, udøvet i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat. Indkomst, som omhandlet i dette stykke, skal omfatte indkomst hidrørende fra enhver personlig virksomhed, der udøves i den anden kontraherende stat af en sådan person i hans egenskab af kunstner eller sportsmand.

     2. I tilfælde, hvor indkomst ved personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra virksomhed udøvet i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsmænd, hvis besøget i denne stat er væsentligt støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf.

Artikel 18

Pensioner og lignende udbetalinger

     1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

     2. Pensioner og livrenter, der udbetales af en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

     3. I tilfælde, hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat og er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 1 i denne artikel ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, andre lignende vederlag og livrenter, der tilfalder sådan fysisk person fra den førstnævnte stat, medmindre sådan fysisk person er statsborger i den anden kontraherende stat. Ved anvendelsen af dette stykke må den således pålignede skat i den førstnævnte stat ikke overstige 17,5 pct. af bruttobeløbet af pensionen, andet lignende vederlag eller livrenter.

     4. Udtrykket »livrenter« betyder fastsatte summer, der er periodisk betalbare til fastsatte tidspunkter, for livstid eller for et fastsat tidsrum eller et tidsrum, der lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentlige hverv

     1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

  • b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den fysiske person er hjemmehørende i denne stat, og:
  • (i) er statsborger i denne stat; eller
  • (ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

     2. a) Enhver pension, der udbetales af, eller af midler tilvejebragt af, en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

  • b) Sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis den fysiske person er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

     3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner for hverv udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

     1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foregående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

     3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel kan indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, fra kilder i den anden kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foregående artikler i denne overenskomst, også beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Formue

     1. Formue bestående af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, der ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Formue bestående af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig ejendom, der vedrører et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     3. Formue bestående af skibe, luftfartøjer eller containere, der anvendes i international trafik af et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og af rørlig ejendom, der vedrører driften af sådanne skibe, luftfartøjer eller containere, kan kun beskattes i denne stat.

     4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

     5. For så vidt angår formue, der erhverves af et luftfartskonsortium eller anden form for forretningsfællesskab dannet af selskaber fra forskellige lande, herunder et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, finder bestemmelserne i stykke 3 kun anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, har i det pågældende konsortium eller forretningsfællesskab.

Artikel 23

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

     1. Uanset bestemmelserne i artikel 5 og artikel 14, skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage i nogen 12-måneders- periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art, som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

     3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, skal boreplatformvirksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, udøvet uden for kysten, kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art, som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

     4. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er skattepligtig i den anden kontraherende stat af indkomst ved leasing af boreplatforme, der er anvendt ved forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, kan vælge for et hvilket som helst skatteår at beregne skatten på sådan indkomst på et nettogrundlag, som om den pågældende indkomst kunne henføres til et fast driftssted i sådan anden stat. Ethvert sådant valg skal være bindende for det skatteår, i hvilket valget er foretaget, og alle efterfølgende skatteår, medmindre den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat samtykker i at bringe valget til ophør.

Kapitel IV

Særlige bestemmelser

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

     1. I Mexico, i overensstemmelse med bestemmelserne og med forbehold af de begrænsninger der indeholdes i lovgivningen i Mexico, som den måtte blive ændret fra tid til anden uden ændring af det heri indeholdte almindelige princip, skal Mexico indrømme personer, der er hjemmehørende i Mexico, et nedslag i den mexicanske indkomstskat:

  • a) svarende til den indkomstskat, der er betalt i Danmark, af eller for en sådan person;
  • b) i tilfælde, hvor et selskab, der ejer mindst 10 pct. af kapitalen af et i Danmark hjemmehørende selskab, og modtager udbytte fra dette selskab, svarende til den indkomstskat, der er betalt i Danmark af eller for det udloddende selskab, for så vidt angår den fortjeneste af hvilken udbyttet er udbetalt;
  • c) et sådant nedslag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet før nedslaget er givet, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i Danmark.

     2. I Danmark, i overensstemmelse med bestemmelserne og med forbehold af de begrænsninger der indeholdes i lovgivningen i Danmark, som den måtte blive ændret fra tid til anden uden ændring af det heri indeholdte almindelige princip, skal dobbeltbeskatning undgås således:

  • a) medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Mexico, skal Danmark:
  • (i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Mexico;
  • (ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Mexico;
  • b) sådant fradrag skal imidlertid i ingen af tilfældene kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før fradraget er givet, der kan henføres til henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes i Mexico;
  • c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Mexico, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen tillade fradraget den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan henføres til henholdsvis den indkomst, der hidrører fra Mexico, eller den formue, der ejes i Mexico;
  • d) uanset bestemmelserne i litra a) og b) skal udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Mexico, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for dansk skat i overensstemmelse med bestemmelserne i den danske lovgivning vedrørende skattefritagelse for udbytte, der udbetales til danske selskaber af udenlandske datterselskaber;
  • e) for så vidt angår udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Mexico, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis udbyttet ikke er fritaget for dansk skat i henhold til litra d) og g), ved beregningen af det under litra a) og b) omhandlede nedslag, tages hensyn til den mexicanske skat, der skal betales af det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste, hvoraf sådant udbytte er udbetalt;
  • f) i tilfælde, hvor der i medfør af artiklerne 13, 51, 51A og 143 i den mexicanske indkomstskattelov er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af mexicansk skat, der, i henhold til bestemmelserne i artikel 7, skal betales af fortjeneste, som et dansk foretagende oppebærer fra et fast driftssted beliggende i Mexico, skal der i henhold til litra a)(i) og b), indrømmes fradrag i dansk skat for mexicansk skat, som om en sådan fritagelse eller nedsættelse ikke var blevet givet, forudsat at det faste driftssted er beskæftiget med erhvervsmæssig virksomhed, (bortset fra erhvervsvirksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af en sådan fortjeneste består af renter og fortjeneste ved afståelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjestater;
  • g) uanset bestemmelserne i litra d), i tilfælde, hvor udbytte er udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Mexico, og som i medfør af artiklerne 13, 51, 51A og 143 i den mexicanske indkomstskattelov er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af mexicansk skat, til en person (som er et selskab), der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for beskatning i Danmark, forudsat at det udbyttebetalende selskab er beskæftiget med erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra erhvervsvirksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af selskabets fortjeneste består af renter og fortjeneste ved afståelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjestater;
  • h) bestemmelserne i litra f) og g) skal finde anvendelse i de første 15 år, hvori overenskomsten er gældende. De kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at afgøre, om denne periode skal forlænges. Enhver sådan forlængelse skal have virkning fra sådan dato og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat og godkendt af de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedurer.

     3. I denne overenskomst skal den mexicanske aktivskat, som er nævnt i artikel 2, stykke 3, litra a)(ii), betragtes som en indkomstskat.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

     1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

     2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender, der driver samme virksomhed i denne anden stat. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer dens egne hjemmehørende personer.

     3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

     4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

     5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

     1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger.

     2. Den kompetente myndighed skal, hvis den finder indsigelsen begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten, forudsat at den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat er underrettet om sagen inden udløbet af 3 år fra forfaldsdatoen eller datoen for indgivelse af selvangivelse i denne anden stat, alt efter hvilken dato der er senest. Enhver indgået aftale skal i sådant tilfælde gennemføres inden 10 år fra forfaldsdatoen eller datoen for indgivelse af selvangivelse i denne anden stat, alt efter hvilken der er senest, eller en længere periode, hvis en sådan er tilladt i henhold til den nationale lovgivning i denne anden stat.

     3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om sager, der ikke er omhandlet i overenskomsten.

     4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale for så vidt angår de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i en kommission bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

     1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. De kan også udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende merværdiafgifter, andre salgsafgifter og punktafgifter, der betales til de kontraherende stater. Udvekslingen af oplysninger begrænses ikke af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med sådanne skatter. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne i skattesager. De kan meddele oplysningerne under offentlige retsforhandlinger eller i retsafgørelser.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

  • a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
  • b) at meddele oplysninger, som ikke kan indhentes ifølge denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
  • c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser, der er tillagt medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer i kraft af folkerettens almindelige regler eller efter bestemmelserne i særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

     1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del af de kontraherende staters område, som specielt er holdt uden for overenskomstens anvendelsesområde, eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra sådan dato og undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat og godkendt af de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

     2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 på den måde, som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af de kontraherende staters område, eller på enhver stat eller på ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Kapitel V

Slutbestemmelser

Artikel 30

Ikrafttræden

     1. De kontraherende stater skal give hinanden skriftlig underretning ad diplomatisk vej, om at de procedurer, der kræves i henhold til lovgivningen for denne overenskomsts ikrafttræden, er opfyldt. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for modtagelsen af den sidste underretning.

     2. Overenskomsten skal have virkning:

  • a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden den 1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket denne overenskomst træder i kraft;
  • b) for så vidt angår andre skatter:
  • (i) i Mexico, for det skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket denne overenskomst træder i kraft; og
  • (ii) i Danmark, for så vidt angår skatter i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår.

Artikel 31

Opsigelse

     1. Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Begge kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelse mindst 6 måneder før udgangen af ethvert kalenderår efter udløbet af en periode på 5 år fra datoen for dens ikrafttræden.

     2. Overenskomsten skal ophøre med at have virkning:

  • a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden den 1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelse er givet;
  • b) for så vidt angår andre skatter:
  • (i) i Mexico, for det skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelse er givet; og
  • (ii) i Danmark, for så vidt angår skatter for det indkomstår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelse er givet, og følgende indkomstår.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Mexico by, den 11. juni 1997 på

spansk, dansk og engelsk, således at alle tre tekster har samme

    gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i fortolkning eller

anvendelse af overenskomsten, skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks

regering

Martin Kofod

For De Forenede Mexicanske

Staters regering

Guillermo Ortiz Martinez

Protokol

Ved undertegnelsen af Overenskomsten mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i De Forenede Mexicanske Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter er de undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, der skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.

1. For så vidt angår artikel 3, stykke 1.

Der er enighed om, at udtrykket »Mexico« omfatter den eksklusive økonomiske zone, inden for hvilken Mexico kan udøve suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med national lov og international ret.

2. For så vidt angår artikel 4.

  • a) Et interessentskab, et bo eller en trust er kun hjemmehørende i en kontraherende stat i den udstrækning at den indkomst, de oppebærer, er skattepligtig i denne stat som indkomst for en der hjemmehørende person, enten hos interessentskabet, boet eller trusten, eller hos dets deltagere eller begunstigede;
  • b) Udtrykket »hjemmehørende« omfatter også en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf.

3. For så vidt angår artikel 7, stykke 1 og 2.

Udtrykket »har drevet virksomhed« betyder, at indkomst eller fortjeneste, som kan henføres til et fast driftssted i den tid, det har bestået, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori et sådant fast driftssted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt, indtil det faste driftssted er ophørt med at eksistere.

4. For så vidt angår artikel 9.

Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse i tilfælde af svig, grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse.

5. For så vidt angår artikel 12.

Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for teknisk bistand, herunder studier eller undersøgelser af videnskabelig, geologisk eller teknisk art, eller for ingeniørmæssige kontrakter, herunder bistand af rådgivende eller tilsynsførende art, skal anses for at være betalinger, på hvilke bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finder anvendelse, i den udstrækning sådanne betalinger ikke skal anses som vederlag for overdragelse af oplysninger vedrørende industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer (»know-how«).

Udtrykket »know-how« skal defineres i overensstemmelse med kommentarerne til artikel 12, stykke 11, i OECD's 1992 model dobbeltbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue.

6. For så vidt angår artikel 12.

Uanset bestemmelserne i artikel 12 kan Mexico pålægge sin aktivskat på aktiver, som omhandlet i artikel 12, stykke 3, som er tilvejebragt af personer, der er hjemmehørende i Danmark, til personer, der er hjemmehørende i Mexico, og som er undergivet sådan skat. I så fald skal Mexico give nedslag i aktivskatten på sådanne aktiver med et beløb svarende til den indkomstskat, der ville være blevet pålagt de royalties, der er betalt for tilvejebringelsen af disse aktiver, på grundlag af den skattesats, der er gældende i dets nationale lovgivning, som om denne overenskomst ikke er gældende.

7. For så vidt angår artiklerne 12 og 13.

Der er enighed om, at betalinger, der oppebæres ved afståelse af enhver rettighed eller formuegode, som omhandlet i artikel 12, stykke 3, skal anses som royalties og være skattepligtige i henhold til den nævnte artikel, når betalingerne ikke er til afregning af en fuld og endelig pris, der var aftalt på datoen for afståelsen, men er betinget af den faktiske produktivitet, anvendelse eller rådighedsret derover.

8. For så vidt angår artikel 13, stykke 3.

Fortjeneste, som omhandlet i dette stykke, skal ikke omfatte fortjeneste, der tidligere er beskattet i det selskab, der udsteder aktierne.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i Mexico by, den 11. juni 1997 på

spansk, dansk og engelsk, således at alle tre tekster har samme

    gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse i fortolkning eller

anvendelse af protokollen, skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks

regering

Martin Kofod

For De Forenede Mexicanske

Staters regering

Guillermo Ortiz Martinez

Officielle noter

Ingen