Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger


I medfør af § 2, stk. 6 og 7, § 3, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 2, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, og § 2, stk. 7, og § 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål, struktur og varighed

§ 1 . Uddannelsens formål er

  • 1) at den studerende tilegner sig teoretiske og praktiske forudsætninger for pædagogisk arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap,
  • 2) at den studerende tilegner sig forudsætninger for gennem arbejdet at kunne fastholde, formidle og udvikle kulturelle værdier, også i forhold til mennesker med en anden sproglig og kulturel baggrund,
  • 3) at den studerende tilegner sig forudsætninger for samarbejde, herunder samarbejde med kolleger og med andre faggrupper,
  • 4) at den studerende tilegner sig et grundlag for at udvikle sin pædagogiske praksis og for at deltage i udviklingen inden for det pædagogiske arbejdsområde, herunder i forsøgs- og udviklingsarbejde, og
  • 5) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem arbejdet med uddannelsens indhold, gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer og gennem medansvar for undervisningen.

§ 2. Uddannelsen varer 41 måneder.

Stk. 2. Der indgår en 12 ugers øvelsespraktikperiode i 1. studieår og to lønnede praktikperioder, hver af 6 måneders varighed, i henholdsvis det første halve år af 2. studieår og det sidste halve år af 3. studieår.

Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 4. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli eller fra 1. februar til 31. januar. Undervisningen på 1. studieår begynder 1. september eller 1. februar.

§ 3. Målet med 1. studieår er, at den studerende tilegner sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 4. Uddannelsen indeholder nedenstående faggrupper og fag og tilrettelægges sådan, at den studerendes arbejdsindsats i forbindelse med seminariets undervisning normalt fordeler sig på fagene/faggrupperne i de angivne procentuelle forhold:

  

 1) pædagogisk-psykologiske fag  ..........           30  

    a) pædagogik   ........................   70  

    b) psykologi   ........................   30  

 2) social- og sundhedsfag   ..............           20  

    a) socialfag   ........................   55  

    b) sundhedsfag  .......................   45  

 3) aktivitets- og kulturfag ..............           40  

    a) dansk ..............................   15  

    b) musik ..............................   15  

    c) bevægelsesfag ......................   10  

    d) værkstedsfag .......................   20  

    e) drama ..............................   10  

    f) naturfag ...........................   10  

    g) efter nærmere bestemmelse  

       i studieordningen ..................   20  

 4) kommunikation, organisation  

    og ledelse ............................           10  

§ 5. Undervisningen tilrettelægges sådan,

  • 1) at 1. studieår normalt omfatter mindst 25 pct. og højst 35 pct. af hver af de faggrupper, der er nævnt i § 4, og
  • 2) at den studerende i løbet af uddannelsen og ud over specialet, jf. § 6, deltager i flere undervisningsperioder, som sigter mod særlig fordybelse i afgrænsede emner og problemstillinger inden for det pædagogiske felt.

Stk. 2. Undervisningen kan tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte fag, i de enkelte faggrupper og i emner, temaer eller problemstillinger, der går på tværs af disse. Dele af undervisningen kan tilrettelægges som integreret led i forsøgs- og udviklingsarbejde, som seminariet deltager i.

Stk. 3. Seminariet tilbyder gennem hele uddannelsesforløbet studievejledning og faglig vejledning. I grundlaget for den faglige vejledning indgår standpunktsbedømmelser, praktikvurderinger samt prøven i 1. studieår, jf. §§ 12-15.

Stk. 4. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens og undervisningens organisation, indhold og tilrettelæggelse.

§ 6. Uddannelsen omfatter arbejde med et speciale. Specialearbejdet tilrettelægges sådan, at det svarer til en 10 ugers arbejdsperiode for den studerende. Specialet afsluttes i 3. eller 4. studieår.

Stk. 2. Målet med specialet er, at den studerende tilegner sig

  • 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt,
  • 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant information og
  • 3) færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser.

Stk. 3. Studerende kan arbejde med specialet individuelt eller i grupper.

Stk. 4. Emnet for et speciale skal være godkendt af seminariet, og den studerende vejledes i forbindelse med arbejdet.

Stk. 5. Specialets resultat udformes således, at det kan bedømmes ved en prøve.

§ 7. Praktikken, jf. § 2, stk. 2, har til formål, at den studerende individuelt og i samarbejde med andre deltager i forskellige former for pædagogisk arbejde og gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaring tilegner sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver.

Stk. 2. Den studerende gennemfører de tre praktikperioder på normalt tre forskellige typer af praktiksteder. Mindst een af perioderne gennemføres ved et praktiksted, hvis virksomhed retter sig mod børn, unge eller voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap, og mindst een periode ved et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed.

Stk. 3. Praktikstederne og seminariet samarbejder med henblik på at opfylde praktikkens formål og skabe sammenhæng mellem uddannelsen på praktikstedet og seminariets undervisning i alle fag/faggrupper, jf. § 4.

Stk. 4. Den studerendes pligtige timetal på praktikstedet er i øvelsespraktikperioden gennemsnitlig 30 timer om ugen i 11 uger og i hver af de lønnede praktikperioder gennemsnitlig 32,5 timer om ugen i 24 uger, jf. stk. 7.

Stk. 5. Praktikstedet fastlægger ved periodens begyndelse i samarbejde med seminariet og den studerende målene for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden. Målene skal ligge inden for rammerne af de regler om praktikken, der er fastsat i bekendtgørelsen og studieordningen.

Stk. 6. Praktikstedets ledelse har ansvaret for, at den studerende under praktikken får vejledning i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt i henhold til stk. 5. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet, afholder praktikstedet et møde med seminariet og den studerende. På mødet tilkendegiver praktikstedet, om den studerende kan forventes at nå de fastsatte mål. Er der tvivl herom, drøftes det, hvordan målene vil kunne nås.

Stk. 7. I praktikperioderne indkalder seminariet de studerende til undervisning med det formål at supplere uddannelsen på praktikstedet. I øvelsespraktikperioden er der for alle studerende een uges indkald. I hver af de lønnede praktikperioder er der to ugers indkald. Indkaldene kan fordeles over den enkelte praktikperiode.

§ 8. Rektor kan tillade en studerende at gennemføre enten 2. eller 3. studieårs praktik i udlandet, når praktikforholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem seminariet og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem seminariet og den udenlandske institution om modtagelse af den studerende i praktik skal være indgået senest 2 1/2 måned før praktikperiodens begyndelse.

Stk. 2. Rektor kan i forbindelse med en tilladelse efter stk. 1 fravige kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, jf. § 2, stk. 2. Det kan dog kun ske, hvis der foreligger en skriftlig erklæring fra den udenlandske praktikinstitution om, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden.

Stk. 3 . Rektor kan endvidere i forbindelse med tilladelsen fravige reglerne i § 7, stk. 6, 2. pkt., § 7, stk. 7, § 15, stk. 3, 2. pkt., og § 15, stk. 4 og 5, når de hensyn, der ligger til grund for disse regler, tilgodeses på anden måde.

Stk. 4. Undervisningsministeriet kan tillade praktik i udlandet, selv om kravet i stk. 1, 1. pkt., ikke kan overholdes, når der foreligger særlige forhold, der taler herfor, og ansøgningen er anbefalet af rektor.

§ 9. Målet for de enkelte fag/faggrupper er følgende:

  • 1) Pædagogik

Målet er, at den studerende tilegner sig

  • a) viden om pædagogiske arbejdsopgaver, arbejdsformer og arbejdsområder,
  • b) indsigt i pædagogisk arbejdes sammenhæng med det enkelte barns og den enkelte unges eller voksnes udvikling og trivsel og med samfundsmæssige forhold og
  • c) forudsætninger for og færdigheder i at vurdere og redegøre for praktiske, teoretiske og etiske spørgsmål i forbindelse med planlægning, udførelse og vurdering af pædagogisk arbejde.
  • 2) Psykologi

Målet er, at den studerende tilegner sig

  • a) viden om og indsigt i psykologiske forhold, der vedrører menneskers væremåde, virkelighedsopfattelse, selvforståelse og handlemuligheder under forskellige livsvilkår, og
  • b) forudsætninger for og færdigheder i at inddrage relevant psykologisk viden i forbindelse med planlægning, udførelse og vurdering af pædagogisk arbejde.
  • 3) Socialfag

Målet er, at den studerende tilegner sig

  • a) viden om den samfundsmæssige udvikling og om det samfundsmæssige grundlag for og den lovmæssige udmøntning af social- og uddannelsespolitiske forhold, der er af betydning for pædagogisk arbejde, samt viden om den forvaltningsmæssige opbygning og opgavefordeling i forbindelse hermed,
  • b) indsigt i det sociale samspil mellem den enkelte, familien og samfundet og
  • c) forudsætninger for og færdigheder i at klarlægge sociale situationer samt at give begrundede forslag til løsning af sociale problemer i forbindelse med pædagogisk arbejde.
  • 4) Sundhedsfag

Målet er, at den studerende tilegner sig

  • a) viden om samfundets sundhedspolitiske indsats og om sundhedssektorens opbygning og funktion,
  • b) indsigt i sammenhænge mellem livsvilkår og sundhed og sygdom og
  • c) forudsætninger for og færdigheder i at vurdere børns, unges og voksnes sundhedstilstand og udvikling for at kunne udføre sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forbindelse med pædagogisk arbejde og
  • d) grundlæggende forudsætninger for at handle rigtigt i tilfælde af akut sygdom eller ulykke.
  • 5) Aktivitets- og kulturfag (dansk, musik, bevægelsesfag, værkstedsfag, drama og naturfag)

Målet er, at den studerende tilegner sig

  • a) viden om de af fagenes grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der er af betydning for pædagogisk arbejde,
  • b) indsigt i kulturelle livs- og udtryksformer og i menneskets samspil med naturen,
  • c) evne til at skabe glæde ved oplevelser med naturen og med musik, fortælling og andre kunstneriske og håndværksmæssige udtryksformer,
  • d) sans for værdier og kvalitet,
  • e) forudsætninger for at vurdere og udvælge musikalsk, litterært og andet fagligt stof, der egner sig til pædagogisk arbejde,
  • f) færdighed i at gennemføre aktiviteter således, at børns sproglige udvikling styrkes og
  • g) forudsætninger for og færdigheder i at tilrettelægge og udføre skabende og færdighedsudviklende aktiviteter inden for fagene i forbindelse med pædagogisk arbejde.
  • 6) Kommunikation, organisation og ledelse

Målet er, at den studerende tilegner sig

  • a) viden om kommunikation, organisation og ledelse i forbindelse med pædagogisk arbejde,
  • b) indsigt i rammer og roller i forbindelse med samarbejde og ledelse,
  • c) forudsætninger for og færdigheder i at analysere, vurdere og deltage i arbejdspladsens udvikling og
  • d) mundtlige og skriftlige færdigheder i at udtrykke sig nuanceret, præcist og forståeligt.

Kapitel 3

Deltagelse, bedømmelse og bevis

§ 10. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Rektor kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fritage en studerende, der har gennemført 1. studieår, for mødepligt til undervisning på seminariet.

Stk. 3. Seminariet skal orientere de studerende om mødepligten.

§ 11. Rektor kan pålægge en studerende at gå et uddannelsesår om helt eller delvis, hvis den studerende ikke har opfyldt sine forpligtelser efter § 10 trods skriftlig påmindelse herom eller i øvrigt har været ude af stand til at deltage i undervisningen.

Stk. 2. Rektor kan beslutte, at en studerende skal bortvises fra seminariet, hvis den studerende

  • 1) gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 10 trods skriftlig påmindelse og skriftlig advarsel,
  • 2) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller seminariets medarbejdere,
  • 3) i øvrigt har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på seminariet, eller
  • 4) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør udsendes i praktik.

§ 12. De kvalifikationer, den studerende har tilegnet sig ved uddannelsen, bedømmes ved

  • 1) praktikvurdering, jf. § 15
  • 2) standpunktsbedømmelse, jf. § 17
  • 3) eksterne prøver, jf. § 14, § 16 og § 18.

Stk. 2. Formålet med praktikvurderingen er at bedømme, om den studerende har nået de uddannelsesmæssige mål, som er fastlagt for perioden, jf. § 7, stk. 5.

Stk. 3. Praktikvurderingen foretages af de(n) af praktikstedets medarbejdere, der har vejledt den studerende, jf. dog § 15, stk. 3 - 5.

Stk. 4. Formålet med standpunktsbedømmelse og prøver er at bedømme, om og - ved prøver efter § 16 og 18 - i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat i denne bekendtgørelse, i studieordningen m.v.

Stk. 5. Bedømmelse af den studerendes standpunkt foretages af den studerendes lærer(e).

Stk. 6. Prøver efter § 14, § 16 og § 18 bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet efter reglerne i bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

§ 13. Ved standpunktsbedømmelse og praktikvurdering benyttes som konklusion betegnelserne Godkendt eller Ikke godkendt. Ved prøver efter § 14 benyttes betegnelserne Bestået eller Ikke bestået.

Stk. 2. Ved prøver efter § 16 og § 18 gives karakter efter 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 3. En prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 6 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 4. Der kan kun udstedes afgangsbevis, hvis alle de prøver, der er nævnt i § 16 og § 18, er bestået, jf. dog §§ 28 og 29.

§ 14. Ved afslutningen af 1. studieår afholder seminariet en ekstern prøve, der skal give de studerende mulighed for at vise, om de har nået de mål, der er fastsat for 1. studieår, jf. § 3.

Stk. 2. For studerende, der er begyndt på uddannelsen pr. 1. september, skal resultatet af prøven være meddelt den studerende inden 1. juli. Hvis prøven ikke bestås, kan den studerende gå til omprøve. Resultatet af omprøven skal være meddelt den studerende inden udgangen af august.

Stk. 3. For studerende, der er begyndt på uddannelsen pr. 1. februar, skal resultatet af prøven være meddelt den studerende inden 1. februar. Hvis prøven ikke bestås, kan den studerende gå til omprøve. Resultatet af omprøven skal være meddelt den studerende inden 1. april.

Stk. 4. Studerende, der ikke består den omprøve, der er nævnt i stk. 2 og 3, eller som vælger ikke at gå op til denne, har adgang til ny prøve inden 12 måneder efter den første prøve, jf. stk. 6. Tidspunktet for prøven fastsættes af seminariet.

Stk. 5. Rektor kan tillade, at den studerende forud for omprøve efter stk. 4 går 1. studieår om i et omfang, der aftales med den studerende.

Stk. 6. Ingen studerende kan gå til 1. års prøve mere end tre gange. Rektor kan dog tillade et fjerde forsøg, hvis ganske særlige forhold taler for det.

Stk. 7. Studerende, der ikke har bestået 1. års prøven senest 12 måneder efter afslutningen af 1. studieår, kan ikke fortsætte uddannelsen. Rektor kan fravige denne frist, hvis ganske særlige forhold taler for det.

§ 15. Ved afslutningen af hver praktikperiode giver praktikstedet i en skriftlig begrundet udtalelse til seminariet en bedømmelse af den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til de fastlagte mål.

Stk. 2. Finder praktikstedet, at den studerende har nået målene, skal det af udtalelsens konklusion fremgå, at den studerendes praktik bedømmes til Godkendt.

Stk. 3. Er praktikstedet derimod betænkelig ved at godkende den studerendes praktik, skal dette fremgå af udtalelsens konklusion. Seminariet indkalder i så fald snarest efter, at udtalelsen er modtaget, til en praktikvurderingssamtale, jf. stk. 4. Samtidig giver seminariet den studerende en kopi af praktikstedets udtalelse. Den studerende skal have mulighed for at kommentere denne skriftligt inden samtalen.

Stk. 4. I vurderingssamtalen deltager den studerende og de af praktikstedets og seminariets medarbejdere, der har medvirket ved den studerendes praktik. Samtalen har til formål at afklare, om den studerende har nået målene. Ved samtalens slutning konkluderer praktikstedets og seminariets medarbejdere, om den studerendes praktik bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt.

Stk. 5. Kan der ikke ved samtalen opnås enighed om bedømmelsen, træffer rektor afgørelse på grundlag af skriftlige udtalelser fra de medarbejdere, der har deltaget i samtalen. Den studerende skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne skriftligt, inden rektor træffer sin afgørelse.

Stk. 6. En studerende, hvis praktik bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om een gang.

Stk. 7. Afbrydes en studerendes praktik i utide, foretages en praktikvurdering efter reglerne i stk. 1 - 5, hvis mindst halvdelen af perioden er forløbet, og praktikstedet mener, at der er tilstrækkeligt grundlag for en sådan vurdering. Er dette ikke tilfældet, må den studerende gå praktikperioden om. Den studerende kan dog genoptage praktikken, hvis mindst halvdelen af perioden er tilbage, og seminariet kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikken umiddelbart kan fortsættes.

§ 16. Specialet bedømmes ved en ekstern prøve efter specialets afslutning.

§ 17 . Inden de afsluttende prøver, jf. § 18, foretages en bedømmelse af den studerendes standpunkt i de fag, hvori den pågældende ikke aflægger prøve efter § 18. Standpunktsbedømmelsen kan ske på grundlag af interne prøver m.v. og foretages i øvrigt efter regler fastsat i seminariets studieordning.

Stk. 2. Det er en betingelse for at kunne gå til prøve efter § 18, at den studerende har opnået bedømmelsen Godkendt i de fag, hvori der gives standpunktsbedømmelse, jf. stk. 1.

Stk. 3. Studerende, der opnår standpunktsbedømmelsen Ikke godkendt i et eller flere fag, kan indstille sig til standpunktsbedømmelse i faget eller fagene på fornyet grundlag. Rektor afgør efter samråd med den studerende, hvordan et nyt grundlag for bedømmelsen tilvejebringes.

Stk. 4. Ingen studerende kan indstille sig til standpunktsbedømmelse efter stk. 3 mere end to gange. Rektor kan dog tillade en studerende at indstille sig for tredje gang, hvis særlige forhold taler for det.

§ 18. Uddannelsen afsluttes for den enkelte studerende med tre eksterne prøver, der kan være mundtlige, skriftlige eller praktiske. Mindst een af prøverne skal dog være en individuel skriftlig prøve.

Stk. 2. Prøverne efter stk. 1 tilrettelægges for den enkelte studerende sådan, at mindst tre af de fire faggrupper, der er nævnt i § 4, indgår hver med mindst eet fag i en eller flere af prøverne. Ved det enkelte seminarium skal over en årrække alle uddannelsens fag gøres til genstand for prøve.

Stk. 3. Prøverne afholdes i 4. studieår på datoer fastlagt af det enkelte seminarium.

§ 19. Ved prøverne efter § 14, § 16 og § 18 skal prøveformerne tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerende. Prøverne kan tilrettelægges som gruppeprøver for indtil 4 studerende, jf. dog § 18, stk. 1, 2. pkt.

§ 20. For studerende, der ikke har kunnet deltage i en prøve på grund af graviditet eller sygdom, dokumenteret ved lægeattest, holdes der sygeprøve i de(t) fag, hvori prøve skulle være aflagt.

Stk. 2. Studerende, der ikke består en prøve efter § 16 eller § 18, kan gå til omprøve i specialet eller i de(t) fag, hvori de ikke er bestået, jf. § 23.

Stk. 3. Syge- og omprøve afholdes i samme prøvetermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

§ 21. Det påhviler seminariet at orientere de studerende om

  • 1) de generelle eksamensregler,
  • 2) forholdsregler i forbindelse med sygdom,
  • 3) særlige eksamensregler ved den enkelte prøve,
  • 4) følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen og
  • 5) mulighederne for at klage over eksamen.

Stk. 2. Senest ved meddelelsen af tidspunktet for prøvens afholdelse tilkendegiver seminariet, hvilke hjælpemidler den studerende forudsættes at have til rådighed samt eventuelle begrænsninger for, hvilke hjælpemidler der må medbringes.

§ 22. Seminariet kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist, inden for hvilken afmelding skal finde sted. Såfremt afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom eller graviditet, jf. § 20, stk. 1.

Stk. 2. Rektor kan dispensere fra fristen i stk. 1, hvis særlige forhold taler for det.

§ 23. Ingen studerende kan aflægge den samme prøve mere end tre gange.

Stk. 2. Rektor kan dog tillade en studerende, at aflægge prøve for fjerde gang, hvis ganske særlige forhold taler for det.

§ 24. Om eksamenssproget, om meddelelse af prøveresultat, om mangler ved prøven, om studerendes uregelmæssige adfærd ved prøven, om klage over eksamen og om ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en prøve, gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

§ 25. Mundtlige prøver efter §§ 14, 16 og 18 er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af seminariet.

Stk. 2. Lyd- og billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre de indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af seminariet.

§ 26. Seminariet udsteder bevis til studerende, der har gennemført uddannelsen.

Stk. 2. Beviset skal indeholde oplysninger om tidspunktet for uddannelsens afslutning, uddannelsens faglige sammensætning, typer af praktiksteder, specialeemne, standpunktsbedømmelser, og de karakterer, den studerende har opnået ved de prøver, der er nævnt i § 16 og § 18. Beviset skal endvidere oplyse om eventuelle fritagelser efter §§ 28 og 29, herunder om eventuelt meritoverførte prøver. Beviset skal endelig oplyse om uddannelsens betegnelse på dansk og oversat til engelsk.

Stk. 3. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, kan efter anmodning få udleveret en attestation for de dele af uddannelsen, de har gennemført, og det tidsrum, hvori de har studeret ved seminariet.

Stk. 4. Seminariet opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i mindst 20 år efter uddannelsens afslutning. Oplysninger om, hvem der har gennemført uddannelsen, opbevares i mindst 50 år.

Kapitel 4

Andre regler om uddannelsen

§ 27. De nærmere regler om uddannelsen fastsættes i en studieordning, der godkendes af seminariets bestyrelse efter forslag fra rektor.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

  • 1) De enkelte uddannelseselementers mål, indhold og omfang, herunder mål for de enkelte fag i faggruppen aktivitets- og kulturfag.
  • 2) Undervisningsformer, herunder studierejse og andre særlige studieaktiviteter.
  • 3) 1. studieårs tilrettelæggelse.
  • 4) Praktik, herunder placering af 1. års øvelsespraktik.
  • 5) Speciale.
  • 6) Mødepligt.
  • 7) Studievejledning og faglig vejledning.
  • 8) Standpunktsbedømmelse.
  • 9) Prøver, herunder om
  • a) prøveterminer
  • b) prøvekrav
  • c) prøvers gennemførelse, herunder om syge- og omprøver
  • d) prøveformer, herunder om gruppestørrelse ved gruppeprøver.
  • 10) Merit og fritagelse for undervisningen på

andet grundlag.

Stk. 3. Regler efter stk. 2, nr. 1, 2 og 3, udformes således, at undervisningens form og indhold kan tilrettelægges af de enkelte undervisningsenheders lærere og studerende i fællesskab.

Stk. 4. Studieordningen kan indeholde hjemmel for rektor til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet.

Stk. 5. Inden en studieordning eller væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes, indhenter seminariet en udtalelse fra censorformandskabet.

Stk. 6. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 7. Ved nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler.

Stk. 8. Studieordningen og ændringer af denne sendes til censorformandskabet og Undervisningsministeriet til orientering.

§ 28. Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det godtgøres, at den studerende gennem uddannelse eller beskæftigelse har opnået tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 2. Der kan i studieordningen fastsættes regler om, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Uddannelseselementet anses for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 29. Rektor kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen i fuldt omfang.

§ 30. Undervisningsministeriet kan efter høring i Seminarierådet tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold taler for det.

Kapitel 5

Pædagoguddannelse tilrettelagt som åben uddannelse for studerende

med forudgående særlig erhvervserfaring

§ 31. Et pædagogseminarium kan som åben uddannelse og efter reglerne i dette kapitel udbyde en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse af pædagoger.

Stk. 2. Optagelse til uddannelsen efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren ud over at opfylde de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse.

Stk. 3. Rektor afgør, om adgangskravene i stk. 2 er opfyldt for den enkelte ansøger.

§ 32. Om uddannelsens formål og struktur, indhold og tilrettelæggelse, om deltagelse, bedømmelse og bevis og om studieordning m.v. gælder reglerne i kapitel 1 - 4 med følgende afvigelser:

  • 1) Uddannelsens længde, jf. § 2, stk. 3, fastsættes af rektor for den enkelte studerende inden for en ramme på 29 måneder og på baggrund af den studerendes uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger. Uddannelsen består af en 1. del på højst 1 år og en 2. del på højst 1 år og 5 måneder. Uddannelsen kan tilrettelægges på deltid eller heltid, for den enkelte studerende dog med højst 12 måneder på heltid.
  • 2) Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktik, der er nævnt i § 2, stk. 2. Øvelsespraktikperioden ligger i uddannelsens 1. del.
  • 3) Reglen om undervisningsåret i § 2, stk. 4, gælder ikke.
  • 4) Reglen i § 5, stk. 1, nr. 1, om undervisningens tilrettelæggelse i 1. studieår gælder ikke.
  • 5) Det speciale, der er nævnt i § 6, afsluttes i uddannelsens 2. del.
  • 6) Om øvelsespraktikken gælder i stedet for reglen i § 7, stk. 2, at studerende, hvis erfaringer overvejende hidrører fra pædagogisk arbejde med børn, unge eller voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap, gennemfører praktikken ved et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed, og omvendt.
  • 7) Den mulighed for fritagelse for mødepligt, der er nævnt i § 10, stk. 2, omfatter uddannelsens 2. del.
  • 8) I stedet for omgang efter § 11, stk. 1, kan rektor pålægge en studerende at færdiggøre uddannelsen på anden måde.
  • 9) Den prøve, der er nævnt i § 14, stk. 1, afholdes ved afslutningen af 1. del, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 6 uger, før undervisningen på 2. del begynder.
  • 10) Den frist, der er nævnt i § 14, stk. 7, udløber 12 måneder efter afslutningen af 1. del.
  • 11) Prøver efter § 18 afholdes i uddannelsens 2. del.
  • 12) Kravet i § 27, stk. 2, nr. 3, om fastsættelse af regler om 1. års tilrettelæggelse gælder ikke.

§ 33. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Kapitel 6

Klage

§ 34. Klage over seminariets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til seminariet. Seminariets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1998.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 457 af 15. juni 1992 om uddannelse af pædagoger ophæves.

Undervisningsministeriet, den 8. december 1997

Ole vig Jensen

/ Per Mollerup