Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om indførsel og om flytning af planteskadegørere m.m. til brug ved forsøg, forskning og planteforædling (* 1))


I medfør af § 1, § 2 og § 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 18. juli 1996, og efter bemyndigelse fastsættes:

§ 1. Plantedirektoratet kan tillade indførsel og flytning af planteskadegørere, planter og planteprodukter m.m., der ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelse om planteskadegørere, i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m. eller i bekendtgørelse om planter (for godkendelse til salg), hvis materialet skal anvendes til forsøg, forskning eller planteforædling.

Stk. 2. Direktoratet meddeler tilladelsen efter ansøgning og på de betingelser, der er fastsat i bilag 2. Ansøgningen skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 1.

Stk. 3. Materialet skal under flytning og iøvrigt til enhver tid være ledsaget af direktoratets tilladelse.

§ 2. For planteskadegørere, planter og planteprodukter m.m., der føres ind i landet fra en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, skal Plantedirektoratets tilladelse være påtegnet af den officielle plantesundhedsmyndighed i afsenderlandet for at sikre, at materialet under tilsyn af denne myndighed flyttes på en plantesundhedsmæssig forsvarlig måde.

Stk. 2. Planter og planteprodukter m.m., der er anført i bilag 6, nr. 5 og 6, i bekendtgørelse om planter skal være ledsaget af et plantepas, der attesterer, at partiet opfylder betingelserne for salg, for så vidt angår frihed for andre planteskadegørere end dem, der er omfattet af tilladelsen. Plantepasset skal være forsynet med angivelsen: »Dette materiale flyttes i henhold til direktiv 95/44/EF«.

§ 3. For planteskadegørere, planter og planteprodukter m.m., der føres ind i landet fra en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, udsteder Plantedirektoratet tilladelsen på grundlag af fyldestgørende dokumentation for materialets oprindelsessted.

Stk. 2. Partiet skal så vidt muligt være ledsaget af et officielt plantesundhedscertifikat udstedt af den officielle plantesundhedsmyndighed i afsenderlandet, der attesterer, at partiet er undersøgt og fundet fri for andre planteskadegørere end dem, der er omfattet af tilladelsen. Certifikatet skal indeholde tillægserklæringen »Dette materiale indføres i henhold til direktiv 95/44/EF« og oplysninger om den eller de relevante planteskadegørere.

§ 4. Plantedirektoratet fører tilsyn med, at de betingelser, der er fastsat i tilladelsen, til stadighed overholdes.

Stk. 2. Direktoratet kan trække tilladelsen tilbage, hvis de fastsatte vilkår ikke overholdes.

Stk. 3. For plantemateriale, skadegørere og voksemedier omfattet af en tilladelse meddelt efter § 1, samt planter og planteprodukter m.m., der har været i berøring med eller som kan været blevet angrebet af sådanne planteskadegørere, skal senest ved afslutningen af de pågældende forsøgs-, forsknings- eller forædlingsaktiviteter tilintetgøres, steriliseres eller underkastes en passende behandling med henblik på at sikre, at de ikke udgør nogen fare for udbredelse af de pågældende planteskadegørere.

§ 5. Plantedirektoratet frigiver planter og planteprodukter m.m., der er omfattet af en tilladelse meddelt efter § 1, hvis en undersøgelse viser, at materialet opfylder følgende betingelser:

  • 1) for planter, der er avlet her i landet eller i en medlemsstat af Den Europæiske Union:

Bestemmelserne i bekendtgørelse om planter, bilag 1, 2 og opfylder kravene i bilag 4,

  • 2) for planter, der er omfattet af bilag 5 i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m., dog ikke planter anført i bilag 3 i samme bekendtgørelse:

Planterne skal være fundet fri for skadegørere anført i bilag 1, 2 og opfylde kravene i bilag 4 i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m.

  • 3) for planter, der er anført i bilag 3 til denne bekendtgørelse fra lande som anført i bilag 3 i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m:

Bestemmelserne i bilag 3 til denne bekendtgørelse skal være opfyldt.

  • 4) for planter, der er anført i bilag 3 i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m., men som ikke er anført i bilag 3 til denne bekendtgørelse:

Planterne har været anbragt i karantæne i en periode fastsat af direktoratet og skal efter karantæneperiodens udløb være undersøgt og fundet fri for skadegørere anført i bilag 1, 2 og opfylder kravene i bilag 4, i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m.

§ 6. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk. 2, § 4, stk.3, eller vilkår fastsat i medfør af § 1, stk.2, samt afgivelse af urigtige oplysninger i henhold til § 1, stk. 2, eller § 3, stk.1, straffes med bøde.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk.2. Bekendtgørelse nr. 32 af 24. januar 1996 om indførsel og om flytning af planteskadegørere m.m. til brug ved forsøg, forskning og planteforædling ophæves.

Plantedirektoratet, den 17. december 1997

Mogens Nagel Larsen

/ Lars Aslo-Petersen

Bilag 1

Mindstekrav til oplysninger i ansøgningen

(Til § 1)

1. Navn og adresse på den, der er ansvarlig for aktiviteterne.

2. Det/de videnskabelige navne på materialet, herunder på relevante planteskadegørere.

3. Materialetype og mængde.

4. Materialets oprindelsessted med fyldestgørende dokumentation for materiale, der skal føres ind fra et tredjeland.

5. De påtænkte aktiviteters varighed, art og formål, herunder et resume af arbejdet og angivelse af, om formålet er forsøg, forskning eller planteforædling.

6. Adressen på og en beskrivelse af det eller de steder, hvor materialet skal opbevares eller anvendes.

7. Sted for første oplagring eller første plantning, efter at materialet er blevet frigivet officielt, hvis det er relevant.

8. Den foreslåede metode til tilintetgørelse eller behandling af materialet efter afslutning af de godkendte aktiviteter, hvis det er relevant.

9. Det foreslåede indgangssted til Den Europæiske Union for materiale, der skal føres ind fra et tredjeland.

Bilag 2

Betingelser for flytning af planter m.m. til forsøg, forskning eller planteforædling

(Til § 1 stk. 2 og § 5)

A. generelle betingelser

Plantedirektoratet skal godkende:

1. de tekniske og videnskabelige kvalifikationer hos det personale, der skal udføre aktiviteterne,

2. materialemængden,

3. opbevaringsfaciliteter m.m. og

4. arten og formålet med aktiviteterne

B. Karantænebestemmelser

1. Planterne må kun frigives med Plantedirektoratets godkendelse. Forud for den officielle godkendelse skal planterne have været underkastet karantæneforanstaltninger, herunder prøver, jvf. bilag 3, og skal under gennemførelsen af disse foranstaltninger være fundet fri for enhver skadegører, medmindre den identificeres som en skadegører, der vides at forekomme i Den Europæiske Union og ikke er nævnt i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter eller bekendtgørelse om planter.

2. Karantæneforanstaltningerne, herunder prøverne skal gennemføres af personale godkendt af Plantedirektoratet.

3. Planter m.m. der under gennemførelsen af ovenstående foranstaltninger ikke er fundet fri for de skadegørere, som er nævnt i nr. 1 og eventuelle andre planter m.m. eller andre objekter der har været i berøring med, eller som kan være blevet kontamineret, skal tilintetgøres eller underkastes en passende behandling, der tager sigte på at udrydde de relevante skadegørere. De steder og faciliteter, hvor de pågældende aktiviteter er udøvet, skal steriliseres eller rengøres på anden vis efter Plantedirektoratets anvisninger.

4. Enhver kontaminering af materialet, der skyldes andre skadegørere end dem der er omhandlet af tilladelsen jvf. § 1, der påvises under gennemførelsen af aktiviteten , skal straks meddeles Plantedirektoratet af den person, der er ansvarlig for aktiviteterne, sammen med meddelelse om enhver begivenhed, der kan have resulteret i de nævnte skadegøreres udslip i miljøet.

C. Lokaliteter

Karantænebetingelserne i lokalerne og faciliteterne på det sted eller de steder, hvor aktiviteterne skal gennemføres, skal være tilstrækkelige til, at materialet kan håndteres forsvarligt, således at relevante skadegørere holdes under kontrol, og risikoen for spredning af sådanne skadegørere så vidt muligt udelukkes. For hver aktivitet, der er angivet i ansøgningen, skal risikoen for spredning af de skadegørere, der holdes under karantænebetingelser, bestemmes af Plantedirektoratet under hensyn til den påtænkte materialetype og aktivitet og til skadegørernes biologi, måden, hvorpå de spredes, samspillet med miljøet og andre relevante faktorer i forbindelse med den risiko, som det pågældende materiale frembyder. På grundlag af vurderingen af risikoen overvejer og fastsætter Plantedirektoratet:

1. følgende karantæneforanstaltninger for lokalerne, faciliteterne og arbejdsprocedurerne:

  • a) Fysisk isolering fra alt andet plante-/skadegøremateriale, herunder overvejelse af kontrol med vækster i omkringliggende områder.
  • b) Udpegning af en kontaktperson, der er ansvarlig for aktiviteterne.
  • c) Begrænsning af adgangen til lokalerne og faciliteterne og til det omkringliggende område til navngivne personer.
  • d) Passende identifikation af lokalerne og faciliteterne med angivelse af aktivitetstype og ansvarligt personale.
  • e) Føring af et register over aktiviteterne og en vejledning i arbejdsprocedurer, herunder procedurer i tilfælde af, at skadegørere undslipper fra karantæne.
  • f) Passende sikkerhed og alarmsystemer.
  • g) Passende kontrolforanstaltninger for at hindre indslæbning og spredning af skadegørere i lokalerne.
  • h) Kontrollerede procedurer for prøvetagning og for flytning af materialet mellem lokaler og faciliteter.
  • i) Kontrolleret bortskaffelse af affald, jord og vand.
  • j) Passende hygiejne- og desinfektionsprocedurer og -faciliteter for personale, bygninger og udstyr.
  • k) Passende foranstaltninger og faciliteter til bortskaffelse af forsøgsmateriale.
  • l) passende undersøgelsesfaciliteter (herunder til prøver) og -procedure.

og

2. yderligere karantæneforanstaltninger alt efter den pågældende materialetypes specifikke biologi og epidemiologi og de godkendte aktiviteter:

  • a) Opbevaring i faciliteter med adgang for personalet gennem en sluse.
  • b) Opbevaring under overtryk.
  • c) Opbevaring i beholdere, hvorfra materialet ikke kan undslippe, med passende maskestørrelse og andre hindringer, f.eks. vandbarriere for mider, lukkede jordbeholdere for nematoder, elektriske insektfælder.
  • d) Opbevaring isoleret fra andre skadegørere og andet materiale, f.eks. spiseligt virusinficeret plantemateriale og værtsmateriale.
  • e) Opbevaring af avlsmateriale i beholdere med håndteringsanordninger.
  • f) Ingen krydsning af skadegørere med lokale stammer eller arter.
  • g) Undgåelse af fortsat dyrkning eller avl af skadegørere.
  • h) Opbevaring under sådanne forhold, at skadegørerens formering nøje kontrolleres, f.eks. under en sådan miljøordning, at der ikke forekommer diapause.
  • i) Opbevaring på en sådan måde, at der ikke kan forekomme spredning af skadegørere, f.eks. bør luftstrømme undgås.
  • j) Procedurer til kontrol af, at kulturer af skadegørere er fri for parasitter og andre skadegørere.
  • k) Hensigtsmæssige kontrolprogrammer for materialet for at udelukke eventuelle vektorer.
  • l) For in vitro-aktiviteter håndtering af materialet under sterile forhold: indretning af laboratoriet til gennemførelse af aseptiske procedurer.
  • m) Opbevaring af skadegørere, der spredes af vektorer, under sådanne forhold, at der ikke forekommer nogen spredning via vektorer, f.eks. kontrolleret maskestørrelse; tilbageholdelse af jord.
  • n) Sæsonbestemt isolering for at sikre, at aktiviteterne finder sted i perioder med ringe plantesundhedsrisiko.

Bilag 3

Specielle karantænebestemmelser for visse planter og planteprodukter, der er bestemt til frigivelse.

(Til § 5)

Afsnit I: Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø

1. Plantematerialet skal underkastes passende behandlingsprocedurer som fastsat i FAO/IPGRI Technical Guidelines.

2. Efter gennemførelsen af de i punkt 1 omhandlede behandlingsprocedurer underkastes plantematerialet i sin helhed undersøgelsesprocedurer. Alt plantemateriale, herunder indikatorplanter, holdes i de godkendte faciliteter under de karantænebetingelser, der er fastsat i tilladelsen jvf. § 1. Plantemateriale, der er bestemt til godkendelse med henblik på officiel frigivelse, skal holdes under betingelser, der fremmer en normal vækstcycklus, og skal underkastes visuel inspektion for tegn og symptomer på skadegørere, herunder alle relevante skadegørere, der er anført i bekendtgørelse om planter og i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m., ved ankomsten og derefter på passende tidspunkter i løbet af den periode, hvor undersøgelsesprocedurerne gennemføres.

3. Med henblik på punkt 2 undersøges plantematerialet for de nævnte skadegørere efter følgende procedurer:

3.1. Prøverne udføres ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter, herunder Citrus sinensis (L.) Osbeck, C . auranti folia Christm. swing. C . medica L., C . reticulata Blanco og Sesamum L., til påvisning af mindst følgende skadegørere:

  • a) Citrus greening bacterium
  • b) Citrus variegated chlorosis
  • c) Citrus mosaic virus
  • d) Citrus tristeza virus (alle isolater)
  • e) Citrus vein enation woody gall
  • f) Leprose
  • g) Naturally spreading psorosis
  • h) Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli & Gikashvili
  • i) Satsuma dwarf virus
  • j) Spiroplasma citri Saglio et al
  • k) Tatter leaf virus
  • l) Witches' broom (MLO)
  • m) Xanthomonas campestris (alle stammer, der er patogene over for Citrus )

3.2. For visnesyge og visnesygelignende sygdomme, som der ikke findes kortvarige undersøgelsesprocedurer for, må materialet ved ankomsten skudspidspodes på frøbedsplanter, der er dyrket sterilt, jf. FAO/IPGRI Technical Guidelines, og de derved fremkomne planter underkastes behandlingsprocedurer i henhold til punkt 1.

4. Plantemateriale, der er blevet underkastet de i punkt 2 nævnte visuelle inspektioner, og hvor der er iagttaget tegn og symptomer på skadegørere, underkastes en undersøgelse, herunder om nødvendigt prøver, for at identiteten af de skadegørere, der har forårsaget tegnene og symptomerne, så vidt muligt kan bestemmes.

Afsnit II: Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L. og hybrider heraf og Fragaria L. til udplantning, dog ikke frø

1. Plantematerialet underkastes passende behandlingsprocedurer som fastsat i FAO/IPGRI Technical Guidelines.

2. Efter gennemførelsen af de i punkt 1 nævnte behandlingsprocedurer underkastes plantematerialet i sin helhed undersøgelsesprocedurer. Alt plantemateriale, herunder indikatorplanter, holdes i de godkendte faciliteter under de karantænebetingelser, der er fastsat i bilag 1. Plantemateriale, der er bestemt til godkendelse med henblik på officiel frigivelse, skal holdes under betingelser, der fremmer en normal vækstcycklus, og underkastes visuel inspektion for tegn og symptomer på skadegørere, herunder alle relevante skadegørere, der er nævnt i bekendtgørelse om planter og bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m., ved ankomsten og derefter på passende tidspunkter i løbet af den periode, hvor undersøgelsesprocedurerne gennemføres.

3. Med henblik på punkt 2 undersøges plantematerialet for de nævnte skadegørere efter følgende procedurer:

3.1. For Fragaria L., uanset plantematerialets oprindelsesland, udføres prøverne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvis det er relevant, indikatorplanter, herunder Fragaria vesca , F . virginiana og Chenopodium spp. til påvisning af mindst følgende skadegørere:

  • a) Arabis mosaic virus
  • b) Raspberry ringspot virus
  • c) Strawberry crinkle virus
  • d) Strawberry latent »C« virus
  • e) Strawberry latent ringspot virus
  • f) Strawberry mild yellow edge virus
  • g) Strawberry vein banding virus
  • h) Strawberry witches' broom mycoplasm
  • i) Tomato black ring virus
  • j) Tomato ringspot virus
  • k) Colletotrichum acutatum Simmonds
  • l) Phytophthora fragariae Hickman var. fragariae Wilcox & Duncan
  • m) Xanthomonas fragariae Kennedy & King.

3.2. For Malus Mill.

3.2.1. Hvis plantematerialet har oprindelse i et land, der ikke vides at være fri for nogen af de følgende skadegørere:

  • a) Apple proliferation mycoplasm
  • b) Cherry rasp leaf virus (amerikansk)

udføres prøverne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af de relevante skadegørere, og

3.2.2. uanset plantematerialets oprindelsesland udføres prøverne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af mindst følgende skadegørere:

  • a) Tobacco ringspot virus
  • b) Tomato ringspot virus
  • c) Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al.

3.3. For Prunus L., de enkelte Prunus -arter

3.3.1. hvis plantematerialet har oprindelse i et land, der ikke vides at være fri for nogen af de følgende skadegørere:

  • a) Apricot chlorotic leafroll mycoplasm
  • b) Cherry resp leaf virus (amerikansk) eller
  • c) Pseudomonas syringae pv. persicae (Prunier et al.) Young et al.

udføres prøverne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af de relevante skadegørere, og

3.3.2 uanset plantematerialets oprindelsesland udføres prøverne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af mindst følgende skadegørere:

  • a) Little cherry pathogen (ikke-europæiske isolater)
  • b) Peach mosaic virus (amerikansk)
  • c) Peach phony rickettsia
  • d) Peach rosette mosaic virus
  • e) Peach rosette mycoplasm
  • f) Peach X-disease mycoplasm
  • g) Peach yellows mycoplasm
  • h) Plum line pattern virus (amerikansk)
  • i) Plum pox virus
  • j) Tomato ringspot virus
  • k) Xanthomonas campestris pv. pruni (smith) Dye.

3.4. For Cydonia Mill. og Pyrus L., uanset plantematerialets oprindelsesland, udføres prøverne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af mindst følgende skadegørere:

  • a) Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al.
  • b) Pear decline mycoplasm.

4. Plantemateriale, der er blevet underkastet de i punkt 2 nævnte visuelle inspektioner, og hos hvilket der er iagttaget tegn og symptomer på skadegørere, underkastes en undersøgelse, herunder om nødvendigt prøver, for at identiteten af de skadegørere, der har forårsaget tegnene og symptomerne, så vidt muligt kan bestemmes.

Afsnit III: Planter af Vitis L., dog ikke frugter

1. Plantematerialet underkastes passende behandlingsprocedurer som fastsat i FAO/IPGRI Technical Guidelines.

2. Efter gennemførelsen af de i punkt 1 nævnte behandlinger underkastes plantematerialet i sin helhed en undersøgelse for skadegørere. Alt plantemateriale, herunder indikatorplanter, holdes i de godkendte faciliteter under de karantænebetingelser, der er fastsat i bilag 2. Plantemateriale, der er bestemt til godkendelse med henblik på officiel frigivelse, skal holdes under betingelser, der fremmer en normal vækstcyklus, og underkastes visuel inspektion for tegn og symptomer på skadegørere, herunder på Daktulos-phaira vitifoliae (Fitch) og alle andre relevante skadegørere, der er omhandlet i bekendtgørelse om planter og i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m. ved ankomsten og derefter på passende tidspunkter i løbet af den periode, hvor undersøgelserne gennemføres.

3. Med henblik på punkt 2 undersøges plantematerialet for skadegørere efter følgende procedurer:

3.1. Hvis plantematerialet har oprindelse i et land, der ikke vides at være fri for følgende skadegører:

  • a) Ajinashika disease

prøverne udføres ved hjælp af en passende laboratoriemetode. Hvis resultatet er negativt, undersøges plantematerialet med vinstoksorten Koshu som indikatorplante og holdes under observation i mindst to vækstsæsoner.

  • b) Grapevine stunt virus

prøverne udføres ved hjælp af passende indikatorplanter, herunder vinstoksorten Campbell Early, og plantematerialet holdes under observation i et år.

  • c) Summer mottle

prøverne udføres ved hjælp af passende indikatorplanter, herunder vinstoksorterne Sideritis, Cabernet-Franc og Mission.

3.2. Uanset plantematerialets oprindelsesland udføres prøverne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af mindst følgende skadegørere:

  • a) Blueberry leaf mottle virus
  • b) Grapevine Flavescence doree MLO og andre grapevine yellows
  • c) Peach rosette mosaic virus
  • d) Tobacco ringspot virus
  • e) Tomato ringspot virus (»yellow vein« og andre stammer)
  • f) Xylella fastidiosa (Well & Raju)
  • g) Xylophilus ampelinus (Panagopoulos) Willems et al.

4. Plantemateriale, der er blevet underkastet de i punkt 2 nævnte visuelle inspektioner, og hvor der er iagttaget tegn og symptomer på skadegørere, underkastes en undersøgelse, herunder om nødvendigt prøver, for at identiteten af de skadegørere, der har forårsaget tegnene og symptomerne, så vidt muligt kan bestemmes.

Afsnit IV: Planter af udløber- eller knolddannende arter af Solanum L. eller hybrider heraf , til udplantning

1. Plantematerialet underkastes passende behandlingsprocedurer som fastsat i FAO/IPGRI Technical Guidelines.

2. Efter gennemførelsen af de i nr. 1 nævnte behandlingsprocedurer underkastes plantematerialet i sin helhed indekseringsprocedurer. Alt plantemateriale, herunder indikatorplanter, holdes i de godkendte faciliteter under de karantænebetingelser, der er fastsat i bilag 2. Plantemateriale, der er bestemt til godkendelse med henblik på officiel frigivelse, holdes under betingelser, der fremmer en normal vækstcyklus, og underkastes visuel inspektion for tegn og symtomer på skadegørere, der er nævnt i direktiv 77/93/EØF, og potato yellow vein disease ved ankomsten og derefter på passende tidspunkter indtil degeneration i løbet af den periode, hvor indekseringsprocedurerne gennemføres.

3. De i nr. 2 nævnte indekseringsprocedurer gennemføres efter de i nr. 5 nævnte tekniske regler for at påvise i det mindste følgende skadegørere:

3.1. Bakterier:

  • a) Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al ssp. sepedonicus (Spieckermann og Kotthoff) Davis et al
  • b) Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith

3.2. Vira og viruslignende organismer:

  • a) Andean potato latent virus
  • b) potato black ringspot virus
  • c) potato spindle tuber viroid
  • d) potato yellowing alfamovirus
  • e) potato virus T
  • f) Andean potato mottle virus
  • g) almindelig kartoffelvirus A, M, S, V, X og Y (inklusive, Yo og Yn og Yc) og bladrullesygevirus.

For læggekartofler gennemføres indekseringsprocedurerne dog for at påvise i de mindste de vira og viruslignende organismer, der er nævnt i litra a-e.

4. Plantemateriale, der er blevet underkastet de i punkt 2 nævnte visuelle inspektioner, og hvor der er iagttaget tegn og symptomer på skadegørere, underkastes en undersøgelse, herunder om nødvendigt prøver, for at identiteten af de skadegørere, der har forårsaget tegnene og symptomerne, så vidt muligt kan bestemmes.

5. De i punkt 3 nævnte tekniske regler er følgende:

A. For bakterier

1. For knolde prøves navleenden af hver knold. Standardprøven omfatter 200 knolde. Proceduren kan dog praktisk gennemføres med prøver af færre end 200 knolde.

2. For unge planter og stiklinger (herunder også mikroplanter) prøves den nedre del af stænglen og, hvor det er relevant, rødderne for hver del af plantematerialet.

3. Det anbefales, at afkom af knolde eller stængelbasis af ikke-knolddannende arter prøves over en normal vækstcyklus efter den prøvning, der er nævnt i punkt 1 og 2.

4. For det i punkt 1 nævnte materiale er prøvemetoden for Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al ssp. sepedonicus (Spieckermann og Kotthoff) Davis et al den fællesskabsmetode, der er anført i bilag I til Rådets direktiv 93/85/EØF. For det i punkt 2 nævnte materiale vil denne prøvemetode kunne anvendes.

5. For det i punkt 1 nævnte materiale er prøvemetoden for Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith der er anført i bilaget til Kommissionens beslutning af 9. september 1997 om et foreløbigt testprogram for diagnosticering, prisvisning og identifikation af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smithkartofler og som anvendes i stedet for karantæneprocedure nr. 26 for Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith som fastsat af Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og middelhavsområderne (EPPO). For det i punkt 2 nævnte materiale vil denne prøvemetode kunne anvendes.

B. For virus og viruslignende organismer bortset fra potato spindle tuber viroid

1. Prøvning af plantemateriale (knolde, unge planter og stiklinger, herunder også mikroplanter) omfatter mindst en serologisk prøve, der gennemføres på eller tæt på blomstringstidspunktet for hver af de på listen anførte skadegørere bortset fra potato spindle tuber viroid, efterfulgt af en biologisk prøve af det materiale, der gav et negativt resultat af den serologiske prøve. For bladrullesygevirus gennemføres der to serologiske prøver.

2. Prøvning af læggekartofler omfatter mindst en serologisk prøve eller en biologisk prøve, hvis en serologisk prøve ikke kan foretages. Det anbefales kraftigt at gennemføre en ny prøve af en del af de negative prøver og efterprøve grænseresultater ved en anden metode.

3. De serologiske og biologiske prøver, der er nævnt i punkt 1 og 2, gennemføres på væksthusplanter, hvoraf der udtages prøver mindst to steder på hver stængel, herunder et ungt, fuldt udviklet blad fra toppen af hver stængel og et ældre blad fra en position midt på stænglen; der udtages prøver af hver stængel på grund af en mulig ikke-systemisk infektion. I forbindelse med den serologiske prøve må blade fra forskellige planter ikke samles, medmindre anvendelsesmetoden berettiger til, at prøverne samles; blade fra den samme stængel må dog samles for at lave een prøve af hver plante. I forbindelse med den biologiske prøve må der højst samles blade fra fem planter med podning af et minimum af identiske indikatorplanter.

4. De relevante indikatorplanter, der anvendes til den i punkt 1 og 2 nævnte prøvning, er dem, der er opført på listen fra Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og middelhavsområderne (EPPO), eller andre officielt godkendte indikatorplanter, som har vist sig at kunne påvise vira.

5. Kun materiale, der er blevet direkte prøvet, frigives fra karantæne. Hvis der er gennemført øjenindeksering, må kun afkom af det afprøvede øje frigives. Knolden bør ikke frigives på grund af mulige problemer med ikke-systemiske infektioner.

C. For potato spindle tuber viroid

1. Til alle prøver anvendes væksthusplanter, som er godt i vækst, men ingen blomstring og pollenproduktion. Prøvning af knoldspirer/ in vitro- planter/små aflæggere bør kun betragtes som en foreløbig prøve.

2. Prøver tages fra et fuldt udviklet blad i toppen af hver stængel af planten.

3. Alt prøvemateriale dyrkes ved en temperatur på ikke under 18 oC (helst ved temperaturer på over 20 oC) og med en lysperiode på mindst 16 timer.

4. Prøvning sker ved hjælp af radioaktivt eller ikke-radioaktivt mærkede CDNA eller RNA-sonder, return-PAGE (med sølvfarvning) eller RT-PCR.

5. Den maksimale samlesats for sonder og return-PAGE er 5. Anvendelse af denne eller større samlesatser skal valideres.

Officielle noter

(* 1) 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Det Europæiske Fællesskabs kommissionsdirektiv 95/44/EF(EFT 1995 L 184 s.34), som ændret ved 97/46/EF (EFT 1997 L 204 s. 43).