Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Ved brev af 25. februar 2006 meddelte jordbrugskommissionen klageren K afslag på en ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på en landbrugsejendom på 8,7 ha, der anvendtes til frugtproduktion, og som var beliggende på en lille ø. Jordbrugskommissionen vurderede, at ejendommen kunne anvendes til helårsbeboelse, og at der ikke var fremført øvrige forhold, der kunne begrunde hverken en tidsbegrænset eller tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Direktoratet fandt, at jordbrugskommissionen havde udøvet dette skøn inden for landbrugslovens rammer, og afviste derfor klagen. Direktoratet bemærkede, at spørgsmålet om bopælspligtens forenelighed med EU-retten i øjeblikket er genstand for en prøvelse ved EF-Domstolen, hvorfor nationale retssager om dette emne ikke ville blive afsluttet, før udfaldet af denne sag foreligger. 1


Den fulde tekst

Klage over afslag på ansøgninger om dispensation fra bopælspligten

 

 

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 9. maj 2006 , j. nr. 3101-035-06-3164.

»---

I brev af 25. februar 2006 har De klaget over, at Jordbrugskommissionen for Storstrøms Amt den 3. februar 2006 har meddelt afslag på en ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten eller yderligere forlængelse af fristen for opfyldelse af bopælspligten på Deres landbrugsejendom S på 8,7 ha på -ø.

Direktoratets afgørelse

Afgørelsen af, hvorvidt der i den foreliggende sag kan meddeles dispensation fra bopælspligten, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

Efter reglerne i § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. kan Direktoratet for FødevareErhverv kun tage stilling til klager over retlige spørgsmål. Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål kan der derimod ikke klages over.

Direktoratet for FødevareErhverv finder, at Jordbrugskommissionen for Storstrøms Amt har udøvet dette skøn inden for landbrugslovens rammer, jf. nedenfor, og må derfor afvise Deres klage.

Direktoratets afgørelse kan efter bekendtgørelsens § 16, stk. 3, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

På baggrund af direktoratets afgørelse af 1. november 2005 (3101-035-05-2566) har Jordbrugskommissionen for Storstrøms Amt behandlet Deres ansøgninger om tidsubegrænset eller tidsbegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen S på 8,7 ha på -ø.

Jordbrugskommissionen har således den 3. februar 2006 meddelt afslag på tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten og afslag på yderligere forlængelse af fristen for opfyldelse af bopælspligten på S, jf. landbrugslovens § 17, stk. 1 og 2.

Kommissionen vurderer, at ejendommen kan anvendes til helårsbeboelse, og at der ikke er fremført øvrige forhold, der kan begrunde hverken en tidsbegrænset eller tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten.

Samtidig har kommissionen meddelt, at den ikke kan tillade ophævelse af landbrugspligten på ejendommen efter landbrugslovens § 7, stk. 4, eller tillade at et aktie- eller anpartsselskab kan erhverve ejendommen efter landbrugslovens § 21, nr. 2.

I brev af 25. februar 2006 har De klaget over afgørelsen.

De fremhæver, at Deres erhvervelse af S, Deres genoptagelse af gårdens frugtproduktion og det samarbejde, De har indledt med de andre frugtavlere på øen og med andelsbevægelsen, har reddet øernes frugtproduktion fra en stille død. De er af den opfattelse, at uden Deres erhvervelse af S ville ikke bare arbejdspladser være gået tabt, men også en central del af kulturhistorien på øerne, 100 års frugtavl.

Jordbrugskommissionen har den 31. marts 2006 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme (lov nr. 435 af 9. juni 2004), at der kan dispenseres fra bestemmelserne i lovens §§ 12-16, når særlige forhold taler for det. Der kan herunder dispenseres fra bopælskravet efter § 17, stk. 2, hvor erhververen af hensyn til istandsættelse af boligen er midlertidigt forhindret i at opfylde bopælskravet.

I den foreliggende sag har jordbrugskommissionen vurderet, at der ikke er forhold, der taler for en yderligere forlængelse af Deres dispensation fra bopælspligten, da ejendommen efter kommissionens vurdering nu kan anvendes som helårsbolig.

Jordbrugskommissionen har ved sin afgørelse af 3. februar 2006 taget stilling til såvel spørgsmålet om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten som spørgsmålet om forlængelse af fristen for opfyldelse af bopælspligten, jf. lovens § 17, stk. 1 og 2.

Jordbrugskommissionen har i redegørelsen for sin afgørelse endvidere taget stilling til, at ejendommen ikke vil kunne anses som omfattet af reglerne i lovens § 7, stk. 4, om ophævelse af landbrugspligten på ejendomme, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole.

Jordbrugskommissionen har endvidere taget stilling til, at ejendommen ej heller vil kunne anses for omfattet af reglerne i lovens § 21, nr. 2, om selskabserhvervelse af væksthusgartnerier eller planteskoler.

Direktoratet finder, at jordbrugskommissionen ved disse afgørelser har udøvet sit skøn inden for landbrugslovens rammer, hvorfor man må derfor afvise Deres klage.

Det bemærkes, at bopælspligten er indført i landbrugslovgivningen netop for at forhindre fjerneje, og dermed for at beskytte selvejet i dansk landbrug. Bopælspligten administreres derfor normalt meget restriktivt, og kommissionens behandling af denne sag er i fuld overensstemmelse med gældende praksis på området.

Man skal dog oplyse, at spørgsmålet om bopælspligtens forenelighed med EU-retten i øjeblikket er genstand for en prøvelse ved EF-domstolen, hvorfor nationale retssager om dette emne ikke vil blive afsluttet før udfaldet af denne sag foreligger.

 

Med venlig hilsen

 

 

---«

 

Officielle noter

1 Peter Mortensen, Landbrugsloven – Landbrugets retsforhold II (2005), s. 169 ff.