Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Cirkulære om vejafmærkning

(Til politi og vejmyndigheder)

(Til samtlige politimestre, vejbestyrelser og vejmyndigheder)

Ved bekendtgørelse nr. 590 af 24. juni 1992 har Justitsministeriet fastsat bestemmelser om vejafmærkning. Bestemmelserne er siden ændret ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 199 af 16. marts 1994, bekendtgørelse nr. 936 af 7. december 1995 og bekendtgørelse nr. 9 af 7. januar 1998.

Dette cirkulære indeholder nærmere bestemmelser om afmærkningens anvendelse og administration, herunder krav til afmærkningens tekniske udførelse og opstilling.

Cirkulæret er udarbejdet i medfør af færdselslovens § 95, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992 med senere ændringer. Cirkulærets bestemmelser vil senere blive suppleret med vejregler, der vil indeholde vejledninger og retningslinier om afmærkningens tekniske udførelse og opstilling.

Reglerne i nedenstående kapitel 1 gælder al vejafmærkning.

Følgende regler er bindende for vejbestyrelser, vejmyndigheder og politi:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Der må ved offentlige veje kun anvendes afmærkning, der er vist eller omtalt i vejafmærkningsbekendtgørelsen, eller som er godkendt af Trafikministeriet. Vej- og gadenavneskilte, husnumre og lignende betragtes i denne forbindelse ikke som vejafmærkning.

§ 2. Før afmærkning etableres, eller bestående afmærkning ændres, skal vejbestyrelsen/vejmyndigheden indhente samtykke fra politiet, se dog § 108. Et sådant samtykke er dog ikke nødvendigt ved opstilling og ændring af vejvisningstavler, men politiet kan af færdselssikkerhedsmæssige grunde forlange sådan afmærkning fjernet eller ændret.

Stk. 2. For andre afmærkningsformer kan der også gælde særlige regler. Herom henvises til cirkulærets enkelte afsnit.

§ 3. Ved pludselig opstået skade på offentlig vej eller bro kan vejbestyrelse/vejmyndighed/vejejer uden forudgående samtykke foretage den nødvendige afmærkning. Politiet skal snarest underrettes om forholdet.

Stk. 2. Ved vejarbejde kan afmærkning ligeledes foretages uden forudgående samtykke fra politiet, bortset fra afmærkning, der vedrører ubetinget vigepligt i vejkryds, signalregulering, hastighedsbegrænsning, standsning og parkering.

Stk. 3. Politiet skal underrettes, når afmærkningen er etableret og kan forlange den ændret, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden. Ved større vejarbejder skal politiet endvidere underrettes, når arbejdet er afsluttet.

§ 4. Politiet skal foranledige, at manglende afmærkning etableres, og at uhensigtsmæssig afmærkning ændres.

§ 5. Vildledende afmærkning skal fjernes eller ændres hurtigst muligt.

Kapitel 2

Færdselstavler

Generelt

§ 6. Færdselstavler skal have en sådan størrelse og anbringes på en sådan måde, at de, under hensyn til vejforholdene og trafikkens hastighed både i lys og mørke, umiddelbart opfattes i tilstrækkelig afstand og så tidligt, at trafikanterne får tilstrækkelig tid til at reagere overfor de forhold, som tavlerne vedrører.

Stk. 2. Færdselstavler skal placeres i højre side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet fremgår af efterfølgende bestemmelser. På motorveje skal færdselstavler placeres ved begge sider af kørebanen.

Stk. 3. Færdselstavler kan i stedet for placering i vejside, jf. stk. 2, ophænges over kørebane. Sådanne tavler skal være placeret så højt, at de ikke indskrænker den fri højde over kørebanen.

§ 7. På samme stander må der for samme færdselsretning opsættes højst 2 tavler med tilhørende undertavler.

Stk. 2. På stander med tavle, der angiver jernbaneoverkørsel, må der ikke opsættes andre tavler medmindre dette fremgår af efterfølgende bestemmelser vedrørende de enkelte tavler.

§ 8. Afstanden fra kant af vognbane til tavlekant eller stander skal være mindst 0,5 m, på midterheller og midterrabatter dog mindst 0,3 m. Afstanden fra kanten af højre vognbane til en færdselstavles midtlinie må ikke overstige 4,5 m, hvis tavlen henvender sig til trafikanter på kørebanen.

Stk. 2. Afstanden fra kanten af cykel- og fællessti til tavlestander må ikke være under 0,3 m. Denne afstand kan reduceres, såfremt der er placeret andet vejudstyr tættere på cykelstikanten, og tavlestanderen ikke kan placeres mere hensigtsmæssigt f.eks. i bagkant af fortov.

Stk. 3. Placeres tavler over fortov eller cykelsti, eller hvor fodgængere hyppigt færdes, skal afstanden fra belægningsoverflade til underkant af tavle være mindst 2,2 m over fortov og mindst 2,3 m over cykelsti.

Stk. 4. På veje med tilladt hastighed på 60 km/t eller derover eller på veje med tæt trafik skal tavler placeres i en højde på mindst 1,5 m over vejen. Dette gælder dog ikke tavlerne D15, D16, E55 og E56.

Stk. 5. På veje med tilladt hastighed under 60 km/t må følgende tavler ikke placeres lavere end 1,5 m over vejen:

  • 1) Advarselstavlerne bortset fra A 75 og A 92.
  • 2) Samtlige vigepligtstavler.
  • 3) Forbudstavlerne C 31-C 36, C 42 og C 51-C 59.
  • 4) Påbudstavlerne D 11,4-D 11,8, D 55 og D 56.
  • 5) Oplysningstavlerne E 11, E 15-E 17, E 31, E 37 og E 41-E 45.

Stk. 6. Tavler må ikke opsættes, så det medfører dårlige oversigtsforhold, jf. § 16.

Stk. 7. Yderligere opstillingskrav kan være anført i efterfølgende afsnit vedrørende de enkelte tavler.

§ 9. Færdselstavler skal være retroreflekterende eller belyst. Dette gælder også for færdselstavler anbragt på vejvisningstavler. Sorte symboler må dog ikke være retroreflekterende. Færdselstavler på motorveje skal være retroreflekterende, uanset om de er belyst. Det samme gælder B11 Ubetinget vigepligt og B13 Stop på alle veje.

Stk. 2. Anvendelse af belyste eller retroreflekterende færdselstavler må ikke ske på en sådan måde, at en færdselstavle vanskeliggør opfattelsen af andre færdselstavler. Særligt skal tavler, som angiver ubetinget vigepligt, være mindst lige så stærkt belyst eller retroreflekterende som andre tavler i umiddelbar nærhed.

Stk. 3. På alle ubelyste tavler, der opstilles på motorveje, skal der anvendes refleksmateriale type 4. Det samme gælder følgende tavler opstillet på andre veje: A22, A72, A73, A92, B13, C11,1, C11,2, C12, C19, C42, D11, D15, D16, E11, E42-E45. På øvrige retroreflekterende tavler skal der anvendes refleksmateriale type 3. Refleksmateriale type 2 kan dog anvendes på ubelyste tavler opsat alene for stitrafikanter.

Stk. 4. Samme type refleksmateriale skal benyttes til alle tavler på samme stander.

§ 10. Anvendelse af tavler med ændret udseende, jf. Bekendtgørelse om Vejafmærkning § 2, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 2. Når færdselstavler er opbygget af lyskilder, kan de fremtræde med hvide lysende tal på mørk baggrund i stedet for sorte tal på hvid baggrund.

Stk. 3. Tavler, der angiver vigepligtsforhold ved vejkryds, skal altid være synlige, også i tilfælde af strømafbrydelse.

§ 11. Bagsiden af færdselstavler skal være grå, hvis ikke andet er bestemt i forbindelse med de enkelte tavler.

A. Advarselstavler

Generelt

§ 12. Undertavlerne U 3, U 4 og U 5 må ikke anvendes sammen med advarselstavler.

§ 13. Advarselstavler ved vejarbejder skal have en sidelængde på mindst 90 cm. Dog kan A39 Vejarbejde anvendes i reduceret størrelse på mobil afspærring med lyspil.

§ 14. Tavler, der opsættes uden for tættere bebygget område i anden afstand end 150-250 m før farestedet, samt advarselstavler på motorveje, skal forsynes med undertavle, der angiver afstanden.

§ 15. Såfremt en tavle gælder forhold uden for kørebanen, skal det anføres på en undertavle.

A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

§ 16. Tavlen skal opsættes følgende steder:

  • 1) Hvor oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige jf. stk. 2.
  • 2) På motorveje før tilkørselsbane og på andre veje før lignende tilkørsler, hvorfra trafikken undtagelsesvis har ubetinget vigepligt.

Stk. 2. Oversigtsforholdene skal anses for dårlige, hvis oversigten er kortere end nedenstående afstande:

  

 Hastighed km/t       Oversigt mindre end m  

 ------------------------------------------  

        90                    145  

        80                    120  

        70                     95  

        60                     75  

        50                     55  

        40                     40  

Som hastighed i ovenstående tabel anvendes den hastighed, der overholdes af 85% af bilisterne, dog mindst den tilladte hastighed.

Oversigten måles langs den mere betydende vej med udgangspunkt i følgende to punkter. Det ene ligger 1,0 m over kørebanekanten på den mere betydende vej. Det andet ligger 1,0 m over kørebanekanten og 2,5 m nede ad den mindre betydende vej. De 2,5 m regnes fra kanten af den nærmeste gennemgående vognbane på den mere betydende vej. Der tages for begge vejes vedkommende kun hensyn til vognbaner, ad hvilke kørsel frem mod krydset er lovlig.

A 17 Fodgængerfelt

§ 17. Uden for tættere bebygget område skal tavlen opsættes foran alle fodgængerfelter, som ikke ligger ved vejkryds, samt ved fodgængerfelter i vejkryds, når fodgængerfeltet krydser den mere betydende vej.

Stk. 2. Tavlen må ikke anvendes foran signalregulerede fodgængerfelter.

A 18 Modkørende færdsel

§ 18. Tavlen skal opsættes, hvor en kørebane, der er afmærket med E 19 Ensrettet færdsel fortsætter i en kørebane med dobbeltrettet færdsel, og i øvrigt hvor en længere vejstrækning med ensrettede kørebaner efterfølges af en vejstrækning med dobbeltrettet kørebane.

Stk. 2. Tavlen skal altid være forsynet med undertavle med afstandsangivelse.

Stk. 3. Tavlen skal gentages uden afstandsangivelse men eventuelt med strækningsangivelse umiddelbart før det sted, hvor kørebanen med dobbeltrettet færdsel begynder. Inden for tættere bebygget område skal tavlen dog ikke gentages med afstands- eller strækningsangivelse, hvis den første tavle er opsat nærmere end ca. 100 m foran strækningen med dobbeltrettet kørebane.

A 19 Lyssignal

§ 19. Tavlen skal anvendes ved enkeltliggende signalanlæg på veje, hvor den tilladte hastighed overstiger 60 km/t, eller hvis signalet ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i § 16.

A 21 Cyklister

§ 20. Tavlen skal opsættes på veje med tilladt hastighed på 60 km/t eller derover, hvor cykelstier tilsluttes kørebanen uden for vejkryds, og hvor cyklister og førere af ikke registreringspligtige knallerter skal benytte kørebanen efter en vejstrækning, hvor dette ikke har været tilfældet.

Stk. 2. Hvor cykelstier krydser kørebanen uden for vejkryds, skal A 21 forsynes med undertavle »Krydsende cyklister«.

A 22 Børn

§ 21. Afmærkning ved skoler med skolepatrulje på steder uden signalanlæg skal ske på følgende måde:

  • 1) Tavle A 22 skal opsættes og forsynes med undertavle med påskrift »Skole« og strækningsangivelse »0-Xm«. På vejstrækninger, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, skal der 150-250 m før advarselstavlen, som forvarsel, opsættes A 22 med undertavle med påskrift »Skole«, men uden strækningsangivelse.
  • 2) Til alle tavler skal der anvendes refleksmateriale type 4 eller bedre, og de skal være særskilt belyst med mindst 400 lux.
  • 3) Over hver tavle skal anbringes et blinksignal med 2 skiftevis blinkende gule lysåbninger, der er anbragt ved siden af hinanden og er rettet mod den trafik, tavlen er bestemt for. Lysåbningerne skal være mindst 20 cm og højst 30 cm i diameter. Blinkfrekvensen skal være mindst 50 og højst 70 pr. minut.
  • 4) Tavlebelysning og blinksignal skal være i funktion, når skolepatruljen arbejder. Uden for dette tidsrum skal lysene være slukkede. Den, der tænder og slukker anlægget, skal eventuelt ved et kontrolrelæ kunne kontrollere, at lyset tændes og slukkes på alle tavler. Lyset må ikke kunne tændes og slukkes af uvedkommende.

Stk. 2. Andre løsninger til afmærkning af, at skolepatruljen arbejder, må ikke etableres.

A 26 Dyrevildt

§ 22. På tavlen kan anvendes symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet.

A 27 Kreaturer

§ 23. På tavlen kan anvendes symboler, der viser andre husdyr end en ko. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 2. Tavlen må kun opsættes i perioder, hvor kreaturer dagligt krydser kørebanen, og hvor dette på grund af oversigtsforholdene frembyder fare.

A 31 Glat vej

§ 24. Årsagen til det glatte føre skal anføres på undertavle.

Stk. 2. Hvis det glatte føre skyldes forekomst af is eller sne, skal undertavlen UA 31 Isglat anvendes.

Stk. 3. Tavlen skal fjernes eller tildækkes i de perioder, hvor der ikke er risiko for glat vej.

A 35 Farlig rabat

§ 25. Symbolet skal spejlvendes, når den farlige rabat ligger til venstre for kørebanen.

A 36 Bump

§ 26. Tavlen skal anvendes ved hastighedsdæmpende bump på veje. Tavlen må ikke anvendes inden for områder afmærket med E 49 Gågade, E 51 Opholds- og legeområde eller E 53 Område med fartdæmpning.

A 37 Ujævn vej

§ 27. Tavlen skal opsættes, hvor der forekommer farlige ujævnheder på vejen, og hvor forsvarlig kørsel kræver nedsættelse af hastigheden i forhold til den, der i øvrigt er tilladt på vejstrækningen.Tavlen må ikke anvendes permanent.

A 39 Vejarbejde

§ 28. Tavlen skal opsættes, når vejarbejdet medfører, at der i perioder er personale, materiel eller materialer på den del af vejen, som trafikanterne benytter. Den skal tillige anvendes, når vejen på grund af vejarbejde er unormal.

A 41,1 Højresving

A 41,2 Venstresving

A 42,1 Flere sving, det første til højre

A 42,2 Flere sving, det første til venstre

§ 29. A 41 og A 42 må ikke opsættes på samme stander som C 55 Lokal hastighedsbegrænsning.

UA 41 Hastighedsangivelse

§ 30. Den angivne hastighed skal efter gennemkørsel fastsættes af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen/vejmyndigheden.

A 43,1 Indsnævret vej

A 43,2 Indsnævret vej i venstre side

A 43,3 Indsnævret vej i højre side

§ 31. Tavlen må ikke anvendes til advarsel om, at vognbaneantallet reduceres. Dette afmærkes med E16 Vognbaneforløb, jf. § 90.

UA 43 Fri bredde

§ 32. Bredden skal angives i meter med højst en decimal. Breddeangivelsen skal være den faktiske bredde. Hvis kørebanen har skarpe sving eller unormal tværhældning, skal der dog tages hensyn hertil ved breddeangivelsen.

Stk. 2. Breddeangivelsen må ikke være mindre end 2,6 m. Ved mindre bredder skal i stedet anvendes tavle C 41 Vognbredde.

A 46,1 Stejl nedkørsel

A 46,2 Stejl stigning

§ 33. Hældningen skal angives i hele procent.

A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme

§ 34. Tavlen skal opsættes ved alle jernbaneoverkørsler, der ikke er sikret med bomme. På veje med mindst 2 vognbaner skal tavlen opsættes i begge vejsider.

UA 72 Se efter tog

§ 35. Når A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme anvendes foran en jernbaneoverkørsel sikret alene ved skiltning eller tinglyst oversigt, skal undertavle UA 72 anbringes under advarselstavlen.

A 73 Jernbaneoverkørsel med bomme

§ 36. Tavlen skal anvendes ved alle jernbaneoverkørsler, der er sikret med bomme.

UA 73 Varsling af elektrificeret bane

§ 37. UA 73 skal anvendes ved jernbaneoverkørsler, hvor togdriften er elektrificeret.

Stk 2. Tavlen skal angive den sikre fri højde under strømførende ledninger. Højden fastsættes til 1 m under ledningernes højde.

Stk. 3. UA 73 skal placeres under alle A 72- eller A 73- advarselstavler, der er opsat ved den pågældende overkørsel.

A 74,1 Krydsmærke for enkeltsporet jernbaneoverkørsel, A 74,2 Krydsmærke for flersporet jernbaneoverkørsel

§ 38. Forsiden af krydsmærke og stander skal have skiftevis røde og hvide reflekterende felter.

Stk. 2. A 74,1 -mærket skal anvendes, når vejen passerer et jernbanespor i overkørslen (enkeltsporet jernbaneoverkørsel).

Stk. 3. A 74,2 -mærket skal anvendes, når vejen passerer mere end et jernbanespor i overkørslen (flersporet jernbaneoverkørsel).

Stk. 4. Krydsmærker skal opsættes på begge sider af banen ved alle jernbaneoverkørsler og overgange, men ikke ved sporoverkørsler.

Stk. 5. På offentlige veje skal opsættes krydsmærke i begge vejsider.

Stk. 6. Krydsmærket skal placeres mindst 3,5 m fra nærmeste skinne.

Stk. 7. Krydsmærker skal anbringes således, at afstanden fra kørebanekant til tavlens midtlinie ikke overstiger 2,5 m.

A 75 Afstandsmærker

§ 39. Afstandsmærker skal opsættes i begge sider af kørebanen og må kun opsættes på vejen, der krydser banen.

A 91 Oplukkelig bro

§ 40. Tavlen skal opsættes foran oplukkelige broer på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, eller hvis blinksignalet ved broen ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande som angivet i § 16.

A 99 Anden fare

§ 41. Tavlen må kun opsættes med undertavle, der angiver farens art. Undertavler skal, så vidt muligt, være udført med symboler som vist i Bekendtgørelse om Vejafmærkning.

Stk. 2. Ved sporoverkørsler skal tavlen opsættes med undertavlen »Spor«.

B. Vigepligtstavler

Generelt

§ 42. Der må sammen med vigepligtstavler ikke opsættes andre tavler end A 74 Krydsmærke for jernbaneoverkørsel, D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel og undertavlerne U 1, UB 11,1 Forvarsling for stop og UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti.

B 11 Ubetinget vigepligt

§ 43. Ubetinget vigepligt i henhold til færdselslovens § 26, stk. 2, skal (hvor der ikke anvendes B13 Stop ) afmærkes med både tavle B 11 og S 11 Vigelinie, hvor andet ikke er bestemt. På svagt trafikerede veje kan ubetinget vigepligt dog afmærkes alene ved vigelinie.

Stk. 2. Tavle B 11 skal altid opstilles i følgende tilfælde:

  • 1) Ved indmunding i en vej, der er afmærket med tavle B 16 Hovedvej. Hvis to hovedveje skærer hinanden, skal den mest betydende vej afmærkes som hovedvej gennem krydset, og de kørende på den anden vej pålægges ubetinget vigepligt.
  • 2) Hvor tavle A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt, er opstillet på den krydsende vej.
  • 3) Ved indmunding i firbenet kryds af vej, hvor krydsende færdsel i de foregående kryds har haft ubetinget vigepligt.
  • 4) Ved indmunding i rundkørsel, også når de indmundende veje er hovedveje.
  • 5) Ved indmunding i en vej, hvor den vigepligtige trafikant ikke kan se krydset inden for de hastighedsafhængige afstande som er angivet i § 16, eller hvor det ikke klart fremgår af vejudformningen, at den krydsende vej er mere betydende.
  • 6) Ved tilkørselsbane til motorvej, hvor der pålægges de kørende ubetinget vigepligt, og ved spidsvinklet tilkørsel til anden vej, hvor der ikke afmærkes med B 15 Sammenfletning.
  • 7) Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinie anvendes ikke ved signalregulerede kryds.
  • 8) Ved indmunding i vej, hvor der etableres dobbeltrettet cykelsti, jf. § 86, stk. 7.

§ 44. Ubetinget vigepligt i henhold til færdselslovens § 26, stk. 3, afmærkes efter følgende regler:

  • 1) Ubetinget vigepligt skal afmærkes ved jord- og grusvejes indmunding i hovedvej eller, hvor der i forbindelse med vejen er etableret dobbeltrettet cykelsti, medmindre den indmundende vej fører til en enkelt ejendom.
  • 2) Ved udkørsel fra vej over fortov, cykelsti eller rabat må afmærkning kun udelades, hvis overkørslen er hævet over den tværgående vejs kørebane. Overkørslen skal være udført i niveau med eventuelt fortov eller cykelsti.

§ 45. B 11 skal opsættes så nær vejkryds som muligt. Hvis der er vigelinie, placeres B 11 så nær denne som muligt. B 11 tavlen må ikke placeres i større afstand end 20 m før vigelinien.

Stk. 2. Hvis tavlen anvendes ved en overkørsel over fortov eller cykelsti, skal den placeres før overkørslen.

Stk. 3. B 11 skal opsættes ved begge sider af kørebanen, når de kørende på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt.

Forvarsling for B 11

§ 46. Forvarsling skal etableres, hvor trafikken på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt, eller hvis B11 tavlen ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i § 16, og krydset ikke er forvarslet med orienteringstavle.

Stk. 2. B11 Ubetinget vigepligt og U 1 må ikke anvendes til forvarsling om signalregulerede kryds. Hvis der er behov for forvarsling ved et signalreguleret kryds, skal A 19 Lyssignal anvendes.

Stk. 3. B 11 og U 1 skal anvendes ved forvarsling af ubetinget vigepligt ved rundkørsler.

B 13 Stop

§ 47. Stoptavler kan opsættes i kryds uden for tættere bebygget område, når der er konstateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikanter, der kommer fra hver sin vej. Samtidigt skal et eller flere af nedenstående kriterier være opfyldt:

  • 1) oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige i mindst et af krydsets ben for den tilladte hastighed jf. § 16, og mindst 10% af trafikanterne på denne vej kører mere end den tilladte hastighed,
  • 2) vigepligten er pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de foregående kryds,
  • 3) den mindre betydende vej fremtræder geometrisk som en gennemgående vej i krydset.

§ 48. Stop skal afmærkes med såvel tavle B 13 som S 13 Stoplinie.

§ 49. Vedrørende placeringen af B 13 og S 13 Stoplinie finder bestemmelserne i § 45 vedrørende tavle B11 Ubetinget vigepligt tilsvarende anvendelse.

§ 50. Når B 13 anvendes ved jernbaneoverkørsel, skal den opsættes under A 74 Krydsmærke på samme stander.

UB 11,1 Forvarsling for Stop

§ 51. Forvarsling for B 13 Stop skal foretages med B 11 Ubetinget vigepligt med undertavle UB 11,1. Afstanden til krydset skal angives på undertavlen.

Stk. 2. B 13 Stop ved jernbaneoverkørsel skal altid forvarsles. Dette sker ved opsætning af UB 11,1 under A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme.

UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti

§ 52. UB 11,2 skal opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt og B 13 Stop, hvis kørende fra sidevejen kan krydse en dobbeltrettet cykelsti, der går på tværs af sidevejen.

Stk. 2. UB 11,2 skal også opsættes, hvis en dobbeltrettet cykelsti begynder eller slutter ved den pågældende sidevej.

B 15 Sammenfletning

§ 53. Tavlen skal opstilles ved alle accelerationsbaner og ved sammenløb af motorveje, hvor trafikanterne skal flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens § 18, stk. 3 og stk. 4, sidste pkt.

Stk. 2. Tavlen må kun opstilles ved den side af vognbanerne, hvor sammenfletningen skal finde sted.

Stk. 3. Ved tilkørsler afmærket med B15 skal der være midterrabat, spærreflade eller dobbelt spærrelinie mellem modsatrettede færdselsretninger.

B 16 Hovedvej

§ 54. Tavlen må ikke opsættes på motorveje. Tavlen skal opsættes på alle andre hovedveje. Politiet kan dog godkende, at tavlen ikke opsættes på hovedveje, der er motortrafikveje, og på hovedveje inden for tættere bebygget område.

Stk. 2. Tavlen skal opsættes efter kryds med betydende sideveje og i øvrigt skiftevis i hver vejside, således at afstanden mellem tavlerne ikke er større end 3 km.

Stk. 3. Veje afmærket med L 41 Rutenummer for Europavej, L 42 Rutenummer for primære ruter og veje afmærket som primære ringruter med L 44 Rutenummer for ringruter skal være udlagt som hovedveje.

B 17 Hovedvej ophører

§ 55. Tavlen skal opsættes, hvor en afmærket hovedvej ophører, men ikke hvor trafikken på hovedvejen iøvrigt pålægges ubetinget vigepligt eller flettepligt.

B 18 Hold tilbage for modkørende

§ 56. Hvor tavlen opsættes ved en ensporet vejstrækning, skal der fra strækningens start mindst være fri oversigt i den afstand, der er angivet i § 16 for den tilladte hastighed for modkørende trafikanter.

B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage

§ 57. Tavlen må kun anvendes, hvor B 18 Hold tilbage for modkørende er opsat ved den anden ende af den smalle strækning. Tavlen må kun opsættes umiddelbart ved begyndelsen af den smalle strækning og må ikke forvarsles.

C. Forbudstavler

Generelt

§ 58. En forbudstavles betydning må ikke udvides ved anvendelse af undertavle i andre tilfælde end de, der er nævnt under de enkelte hovedtavler i Bekendtgørelse om Vejafmærkning § 13.

Stk. 2. En indskrænkning af tavlens betydning må, bortset fra de i bekendtgørelsens § 13 nævnte tilfælde, ikke være således, at forbudets indhold kan angives med en anden hovedtavle.

Stk. 3. Hvis trafikant- eller køretøjsart skal undtages fra et forbud, sker dette ved anvendelse af undertavle med symbol eller tekst og med »undtaget« under symbolet eller i teksten.

§ 59. Undertavle, der angiver tidsmæssig begrænsning af forbud, må ikke anvendes ved tavlerne C 11 - C 12 og C 51 - C 59. Skal disse forbud være tidsbegrænsede, skal tavlerne fjernes, tildækkes eller være indrettet således, at tavlerne kun er synlige, når forbudet er gældende.

§ 60. Ved kombination af symbolerne på tavlerne C 22 - C 26 må der på samme tavle højst anvendes 3 symboler og højst 2 symboler, hvis tavlen gælder for motorkørende.

§ 61. Forbudstavler indsat på vejvisningstavler må kun anvendes til forvarsling eller supplering af en forbudstavle, der er udført og opstillet på normal måde.

Stk. 2. Forbudstavler må ikke indsættes på F 11 - F 13 Pilvejviser, F 18 Tabelvejviser og G 18 Tabelorienteringstavle.

C 11 Svingning forbudt

C 12 Vending forbudt

§ 62. Tavlerne C 11 og C 12 skal opsættes umiddelbart foran eller i det vejkryds, hvor forbudet er gældende. C 11,2 Venstresving forbudt og C 12 kan opsættes alene i venstre vejside eller over kørebanen.

Stk. 2. Forvarsling af tavlerne med stræknings- eller afstandsangivelse må kun ske, når der ikke findes betydende sideveje på forvarslingsstrækningen.

Stk. 3. Såfremt forbudet er gældende for en strækning, skal tavlen uden undertavle gentages umiddelbart før eller i alle betydende kryds og skal endvidere kort efter krydset opstilles med undertavle med strækningsangivelse »0-X m«.

Stk. 4. Tavlerne C 11 og C 12 må ikke indsættes på vejvisningstavler.

C 19 Indkørsel forbudt

§ 63. Tavlen må kun anvendes, hvor trafik i modsat retning er tilladt.

Stk. 2. Der må ikke anvendes andre undertavler end »Trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt«.

Stk. 3. Hvis indkørsel med cykler og knallerter er tilladt mod kørselsretningen, må C 19 ikke anvendes.

C 21 Kørsel i begge retninger forbudt

§ 64. Tavlen skal altid opsættes for begge færdselsretninger.

C 32 Totalvægt af vogntog

§ 65. Tavlen skal altid opsættes sammen med en anden tavle med vægtbegrænsning.

C 41 Vognbredde

§ 66. Ved beregningen af den tilladte bredde skal der anvendes en tolerance på 20 cm til faste genstande eller rabat og 40 cm, hvor køretøjer med den største tilladte bredde møder hinanden. Er der sving på den smalle strækning, eller har kørebanen unormal tværhældning, skal tolerancen forøges.

Stk. 2. Bredden skal angives i meter med højst en decimal.

Stk. 3. Der må ikke angives større vognbredde på tavlen end 2,5 m. Hvis afmærkning af større bredder er nødvendig, skal tavle A 43 Indsnævret vej med undertavle UA 43 Fri bredde anvendes.

C 42 Vognhøjde

§ 67. Tavlen skal anvendes i alle tilfælde, hvor den fri højde over kørebanen er under 4,2 m. Tavlen kan dog udelades på private veje, der ikke er private fællesveje.

Stk. 2. Højden skal angives i meter med højst en decimal. Der skal altid regnes med en tolerance på mindst 20 cm.

Stk. 3. Teksten på tavlen skal angive den tilladte vognhøjde under det sted, hvor tavlen er placeret.

Stk. 4. Er det tilladt køretøjer at overskride vejens midtlinie, skal der afmærkes over alle vognbaner.

C 43 Vognlængde

§ 68. Længden skal angives i hele meter.

C 51 Overhaling forbudt

§ 69. Inden for tættere bebygget område må tavlen kun anvendes i begrænset omfang.

§ 70. Uden for tættere bebygget område gælder følgende regler:

  • 1) Tavlen skal anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud, som ikke følger af færdselslovens § 23. Tavlen skal således anvendes i forbindelse med spærrelinie på steder, hvor overhaling ikke er forbudt efter færdselslovens § 23, men spærrelinien forhindrer biler i at overhale hinanden. Dette gælder dog ikke for korte spærrelinier foran vejkryds.
  • 2) Hvor C 51 anvendes til supplering af spærrelinie, skal den opsættes ca. 100 m før spærreliniens begyndelse med strækningsangivelse »100-X m«.
  • 3) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanterne, at forbudet stadig er gældende, skal C 51 gentages mindst for hver 500 m.
  • 4) Tavlen skal opsættes ved begge sider af kørebanen.

C 52 Overhaling med lastbil forbudt

§ 71. C 52 med strækningsangivelse skal opsættes ved begge sider af kørebanen mindst 100 m før det sted, hvorfra forbudet skal gælde.

Stk. 2. Tavlen skal gentages efter betydende vejkryds og mindst for hver 500 m.

C 55 Lokal hastighedsbegrænsning

§ 72. Tavlen skal gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner højst 50 m efter disses afslutning. Hvis sidevejen har en lavere hastighedsbegrænsning end den vej, der svinges ind på, kan ovenstående maksimale længde på 50 m øges indtil 150 m afhængig af de lokale forhold.

Stk. 2. Såfremt en lokal hastighedsbegrænsning skal gælde forbi tavlerne E 42 Motorvej,E 44 Motorvej ophører, E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område, skal C 55 gentages ved eller højst 60 m efter tavlen. C 55 må dog aldrig opsættes nærmere end 30 m før eller efter E 55 Tættere bebygget område.

Stk. 3. På veje med mere end en vognbane i samme færdselsretning skal C 55 opsættes i begge sider af kørebanen.

Stk. 4. Ved jernbaneoverkørsler, der bortset fra med A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme og med A 74 Krydsmærke alene er sikret ved en tinglyst oversigt, skal etableres lokal hastighedsbegrænsning de sidste 100 m før overkørslen.

C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning

§ 73. Hvor C 55 Lokal hastighedsbegrænsning er opsat med strækningsangivelse, skal C 56 opsættes, når den angivne lokale hastighedsbegrænsning er højere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning.

Stk. 2. Hvor den lokale hastighedsbegrænsning er lavere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning, kan C 56 opsættes alene i venstre vejside.

C 59 Ophør af forbud

§ 74. Tavlen skal anvendes, hvor der er behov for at angive ophør af forbud, der ikke kan angives ved en af tavlerne C 53 Ophør af overhaling forbudt, C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt eller C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning.

Stk. 2. Hvis et forbud skal gælde efter C 59, skal forbudstavlen anbringes på samme stander som ophørstavlen, eller umiddelbart efter denne.

C 61 Standsning forbudt

C 62 Parkering forbudt

UC 61 Standsning forbudt

UC 62 Parkering forbudt

UC 33 Parkering

UC 60,1-3 Piltavler

§ 75. På veje med tilladt hastighed på 60 km/t eller mere må C 61 eller C 62 kun opsættes med undertavler U 3, UC 60,1-3 eller en kombination af disse undertavler.

§ 76. Hvor restriktionerne er de samme før og efter en tavle, skal for- og bagside være ens.

Stk. 2. Hvor restriktionerne ikke er de samme før og efter en tavle, skal hovedtavlen udelades på bagsiden. De restriktioner, der gælder efter tavlen, skal angives på bagsiden med UC 61, UC 62 eller UC 33 uden pilangivelse.

§ 77. Til begrænsning af hovedtavlernes restriktioner med hensyn til tid og færdselsarter skal undertavler U 3, UC 33, UC 61, UC 62 eller U 4 anvendes under hovedtavlerne.

Stk. 2. Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C 61 gælder, skal angives med tavlerne UC 62 og UC 33 i kombination med UC 61. Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C 62 gælder, skal angives med tavle UC 33 i kombination med UC 62.

Stk. 3. Til C 61 kan anvendes undertavler med teksterne »Af- og pålæsning tilladt« og »Ud- og indstigning tilladt«.

§ 78. Et tidsinterval for en restriktion må ikke være indeholdt i et tidsinterval, som gælder en anden restriktion på samme sted. Tidsintervaller må heller ikke overlappe hinanden.

Stk. 2. Hvor en restriktion gælder inden for bestemte tidsrum og en mindre streng restriktion gælder på samme sted resten af ugen, skal teksten: »Øvrig tid« anvendes.

Stk. 3. Hvor en restriktion kun forekommer i dele af et døgn og en mindre streng restriktion skal gælde resten af døgnet, skal teksten: »Resten af døgnet« anvendes.

Stk. 4. Hvor en restriktion er lempet en del af tiden ved en undertavle med tekst eller med symbol for enkelte køretøjsarter, skal lempelsen angives som tidsinterval, der er indeholdt i restriktionens tidsinterval.

§ 79. Tavler med nedadrettet pil eller dobbeltpil må højst opsættes 20-25 m efter det sted, hvor restriktionen begynder. Tavler, der skal gælde fra et vejkryds, må højst opsættes 20-25 m efter det område, der er omfattet af bestemmelserne i færdselslovens § 29 om standsning og parkering i kryds (10 m-punkt eller spærrelinie efter krydset).

Stk. 2. Tavler, der skal gælde frem til et vejkryds, skal opsættes, så afstanden til 10 m-punktet før krydset eller dettes eventuelle opdeling i vognbaner højst er ca. 70 m.

§ 80. Ved opsætning af C 61 og C 62 samt E 33 Parkering, hvor denne tillader parkering på kørebanen uden afmærkning på denne, skal der på forsiden altid anvendes UC 60,1-3 eller tilsvarende pile på anden undertavle.

Stk. 2. Hvor restriktionernes gyldighed angives med pile, skal opadrettede pile placeres over nedadrettede. For hver retning skal den strengeste restriktion stå øverst.

D. Påbudstavler

Generelt

§ 81. Undertavlerne U 1, U2 og U 3 må ikke anvendes ved påbudstavler bortset fra D 55 Mindste hastighed og D 56 Ophør af mindste hastighed.

D 11 Påbudt kørselsretning

§ 82. Tavler med vandret pil skal anbringes umiddelbart efter det sted, hvor trafikanterne skal svinge. Tavlen må ikke opsættes, hvor der foran denne findes trafik, der kører mod pilens retning.

Stk. 2. Tavler med bøjet pil skal opsættes foran det sted, hvor trafikanterne skal svinge.

Stk. 3. Tavlerne må ikke anvendes, hvor vejforløbet er således, at det kun er muligt at køre i de påbudte retninger.

D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel

§ 83. Tavlen skal anvendes umiddelbart foran rundkørsler, hvor det ikke er muligt at placere færdselstavler i midterøen.

D 15 Påbudt passage

D 16 Valgfri passage

§ 84. D 15 med pil til højre og D 16 må ikke anvendes, hvor der er modgående færdsel på kørebanen til højre for tavlen.

D 21 Cykelsti, D 22 Gangsti, D 23 Ridesti

D 26 Delt Sti, D 27 Fællessti

§ 85. Tavler for påbudt sti kan opsættes udelukkende ved venstre side af stien, f.eks. i rabat mellem kørebane og sti, jf. dog § 8, stk. 1 og 2.

Dobbeltrettet cykelsti

UD 21,1 Dobbeltrettet cykeltrafik

UD 21,2 Dobbeltrettet cykeltrafik ophører

§ 86. Cykelsti langs vej må kun afmærkes for dobbeltrettet trafik, når stien opfylder betingelserne i Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære nr. 95 af 6. juli 1984 om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej.

Stk. 2. Dobbeltrettet cykelsti skal afmærkes med D 21 Cykelsti, D 26 Delt sti eller D 27 Fællessti, forsynet med undertavle UD 21,1 og UD 21,2.

Stk. 3. Tavlerne skal opsættes, hvor stien begynder og slutter og ved alle vejkryds.

Stk. 4. Ved vejkryds opsættes tavlerne efter krydset set i forhold til en cyklist, der kører i venstre vejside på den dobbeltrettede sti.

Stk. 5. Den dobbeltrettede cykelsti skal afmærkes med smal punkteret linie med streg og mellemrum af samme længde jf. § 119. Linien skal fortsættes over sideveje og udkørsler.

Stk. 6. Ved sideveje skal afmærkes med V 21 Cykelsymbol på begge sider af linien.

Stk. 7. Hvor B 11 Ubetinget vigepligt eller B 13 Stop er opstillet ved dobbeltrettet cykelsti, skal tavlen forsynes med undertavle UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti.

Stk. 8. Hvor cyklisterne skal benytte cykelsti i venstre vejside, skal D 21 med undertavle UD 1 opstilles i højre vejside.

D 55 Mindste hastighed

§ 87. Afmærkning med mindste hastighed skal godkendes af Vejdirektoratet.

E. Oplysningstavler

E 11 Ophængt pilafmækning

§ 88. Hvor E 11 anvendes sammen med R 11 Vognbanepile, skal der være fuld overensstemmelse mellem de to afmærkninger.

Stk. 2. E 11 tavler må ikke forsynes med afstandsangivelse.

E 15 Vognbaner ved kryds

§ 89. E 15 skal rabatter angives med sort omgivet af hvid kontur, og længdeafmærkning skal angives med hvidt. Som midlertidig afmærkning f.eks. ved vejarbejde skal tavlen udføres med sorte pile på gul bund, længdeafmærkning skal anføres med sort og rabatter med hvidt omgivet af sort kontur.

E 16 Vognbaneforløb

§ 90. Hvor E 16 anvendes til at vise vognbaner på almindelige tresporede veje, skal den midterste pil udføres med spids i begge ender.

Stk. 2. På tavlen skal angives vognbanelinier, når tavlen anvendes ved indsnævringer, hvor der er afstribet med vognbanelinier på en sådan måde, at kørende i den vognbane, der ophører, skal krydse vognbanelinien under iagttagelse af bestemmelsen i færdselslovens § 18, stk. 2, om vognbaneskift. Anden længdeafmærkning må ikke vises på tavlen.

Stk. 3. Ved indsnævringer hvor en vognbane fjernes, således at kørende skal flette efter reglerne i færdselslovens § 18, stk. 4, skal vognbaneforløbet på tavlen vises i overensstemmelse med det faktiske vognbaneforløb, og uden vognbanelinier mellem vognbanerne.

Stk. 4. Ved angivelse af rabatter, længdeafmærkning og ved udførelse af midlertidig afmærkning gælder de samme bestemmelser vedrørende streg- og tavlefarver, som anført under E 15 Vognbaner ved kryds.

E 17 Fodgængerfelt

§ 91. Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen suppleres med tavle E 17, der skal være særskilt belyst. Tavlen kan dog udelades ved fodgængerfelt, der ligger umiddelbart efter en vige- eller stoplinie.

Stk. 2. E 17 skal enten opsættes i begge sider af kørebanen foran fodgængerfeltet set i kørselsretningen, eller ophænges over kørebanen over hver af de to kørselsretninger. Tavlerne skal være dobbeltsidede.

E 19 Ensrettet færdsel

§ 92. Tavlen skal opstilles ved alle vejkryds på ensrettede veje, hvor der kan komme kørende trafik ind på vejen.

Stk. 2. Hvor vejen ikke er ensrettet for visse færdselsarter f.eks. cyklister, skal E 19 opsættes med undertavle, der angiver undtagelse f.eks. U 5.

Stk. 3. Den bane, der er forbeholdt færdsel imod ensretningen, skal være adskilt med dobbelt spærrelinie fra den øvrige kørebane. Hvis undtagelsen alene omfatter cykler og ikke registreringspligtige knallerter, kan den dobbelte spærrelinie undtagelsesvis udelades bortset fra ved vejkryds.

E 23 Vejledning for invalide

§ 93. Tavlen skal anvendes ved adgange, der er særligt egnede for handicappede.

E 31,1 Busholdeplads for fjerntrafik

E 31,2 Busholdeplads for nærtrafik

§ 94. Tavlen kan opsættes uanset bestemmelsen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, og uanset at der på strækningen er standsningsforbud angivet ved tavle C 61 Standsning forbudt.

Stk. 2. Tavlen kan suppleres med nødvendige oplysninger om trafikafvikling, f.eks. køretider, ruter og zoner. Disse oplysninger opsættes af trafikselskabet efter aftale med politi og vejbestyrelse/vejmyndighed.

E 33 Parkering

§ 95. Vedrørende E 33 finder §§ 75-80 tilsvarende anvendelse.

E 37 Krybespor

§ 96. Tavlen skal opsættes ved krybesporets begyndelse, og den skal forvarsles i ca. 200 meters afstand. Begge tavler skal angive krybesporets længde. Vedrørende hastighedsangivelsen, se § 87, D 55 Mindste hastighed.

Stk. 2. Ved krybesporets afslutning skal der uanset oversigten være spærrelinie for den modkørende færdsel for at lette udkørsel fra krybesporet.

E 41 Hastighedsangivelse for frakørsel

§ 97. Tavlen skal anvendes ved frakørsler med unormalt skarpe sving. Den anviste hastighed skal efter gennemkørsel fastsættes af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen/vejmyndigheden.

E 42 Motorvej

§ 98. Tavlen skal anvendes, dels hvor motorvejen er en direkte fortsættelse af det almindelige vejnet, dels på tilkørsler til motorveje.

Stk. 2. Tavlen skal opstilles på det sted, hvorfra færdsel skal være forbudt for de trafikanter, der ikke må færdes på motorvej. Er der på dette sted ikke rimelig omkørselsmulighed, skal den forvarsles med afstandsangivelse ved et foranliggende vejkryds.

E 43 Motortrafikvej

§ 99. Tavlen skal opstilles, hvor motortrafikvejen begynder samt efter hvert kryds med vej eller sti, der er åben for trafikanter, som ikke må benytte motortrafikvejen.

Stk. 2. Vedrørende forvarsling gælder samme bestemmelse som for motorvej.

E 44 Motorvej ophører

§ 100. Tavlen skal opsættes, hvor motorvejen ophører, og skal forvarsles 400 m før dette sted.

Stk. 2. Ved frakørsler skal tavlen kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motorvejen forlades.

Stk. 3. Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen.

E 45 Motortrafikvej ophører

§ 101. Tavlen skal opsættes, hvor motortrafikvejen ophører, og skal forvarsles 200 m før dette sted.

Stk. 2. På sideveje og frakørsler skal den kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motortrafikvejen forlades.

Stk. 3. Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen, når der er mere end et spor i kørselsretningen.

E 49 Gågade

§ 102. Tavlen skal opsættes ved enhver indkørsel til gågadeområdet.

E 50 Ophør af gågade

§ 103. Tavlen skal opsættes ved enhver udkørsel fra gågadeområdet.

E 51 Opholds- og legeområder

§ 104. Tavlen skal opsættes ved enhver indkørsel til området.

Stk. 2. Veje i et opholds- og legeområde skal klart fremtræde som egnet til ophold og leg over hele vejarealet. De må ikke være adskilt i kørebane og fortov, og der må ikke være nogen gennemgående højdeforskel i vejens tværprofil. Derimod kan den del af vejen, der er egnet til kørsel, markeres f. eks. ved en belægning i afvigende farve. Ved ombygning af eksisterende veje kan kantsten dog bibeholdes, hvis de tydeligt afbrydes med højst 25 meters mellemrum.

Stk. 3. Der må ikke opsættes advarselstavler ved de enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

Stk. 4. Der må ikke etableres ubetinget vigepligt i vejkryds inden for området.

E 52 Ophør af opholds- og legeområde

§ 105. Tavlen skal opsættes ved enhver udkørsel fra et opholds- og legeområde.

E 53 Område med fartdæmpning

§ 106. Tavlen skal opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor kørebanen gennem fysiske foranstaltninger på vejarealet er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.

Stk. 2. Vejdirektoratet kan tillade at tavlen undlades opsat, hvis et nyanlagt område er indrettet specielt med henblik på lave hastigheder.

Stk. 3. Der skal anvendes hastigheder mellem 20 km/t og 45 km/t. Hastighedsangivelse på 45 km/t må alene anvendes ved fartdæmpede veje, der er indrettet til hastigheder på 45-50 km/t.

Stk. 4. Der må ikke opsættes advarselstavler ved de enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

E 54 Ophør af område med fartdæmpning

§ 107. Tavlen skal opsættes ved enhver udkørsel fra området, medmindre området direkte afløses af et andet område med fartdæmpning eller af opholds- og legeområde.

Stk. 2. Ophørstavlerne kan opsættes i venstre vejside som bagside til områdetavlerne.

E 55 Tættere bebygget område

E 56 Ophør af tættere bebygget område

§ 108. Tavlen kan opsættes uden angivelse af navn på byområde.

Stk. 2. På veje med mere end 3 vognbaner skal tavlerne opsættes i begge sider af kørebanen.

Stk. 3. E 55 kan udføres som undertavle. Denne kan opsættes under C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning, når denne i tættere bebygget område ophæver en lokal hastighedsbegrænsning, der er højere end den generelle.

Stk. 4. Sager vedrørende opsætning eller flytning af E 55/E 56 afgøres af politiet efter forhandling med vejbestyrelsen.

E 68 Zonetavle

§ 109. Tavlen skal opsættes på alle veje, som fører ind i området.

Stk. 2. Anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører standsning og parkering, skal godkendes af Vejdirektoratet.

E 69 Ophør af zone

§ 110. Tavlen skal opsættes på alle veje, som fører ud af zonen, medmindre tavlen erstattes af en anden zonetavle vedrørende samme forhold.

E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger

§ 111. Tavlen skal opsættes ved grænseovergange, i færgehavne og lufthavne med udenrigstrafik.

Stk. 2. Tavlen skal suppleres med undertavle, der med symboler viser regler for lygteføring og selebrug. Der må ikke anvendes andre undertavler uden Vejdirektoratets godkendelse.

U. Undertavler

§ 112. Undertavler må kun anvendes, hvis betydningen ikke kan angives med en hovedtavle alene, medmindre andet er bestemt.

Stk. 2. I stedet for tekst skal der så vidt muligt anvendes symboler som vist i Bekendtgørelse om Vejafmærkning.

Stk. 3. Hvis en undertavle indeholder mere end en præcisering, indskrænkning eller udvidelse, skal dette fremgå klart af udformningen, eventuelt ved opdeling i flere tavler.

Stk. 4. U 6 med knækket pil til venstre må ikke anvendes ved rundkørsler.

Stk. 5. Undertavler skal være opsat med samme belysning og reflektion som hovedtavlen.

Stk. 6. Hovedtavler og undertavler skal anbringes således, at der ikke er tvivl om, hvilken hovedtavle en undertavle hører til.

Kapitel 3

Kant- og baggrundsafmærkning N, O og P

N 41 Kantpæle

§ 113. Pælene skal udføres som vist i bilag 1.

§ 114. På ensrettede vejstrækninger må kun opsættes refleks på siden, der vender mod kørselsretningen.

§ 115. Kantpæle skal anvendes på hovedlandeveje og landeveje som en kontinuert sammenhængende markering. De skal opstilles parvis med en afstand på 100 m både i yderrabat og midterrabat.

Stk. 2. På vejstrækninger, der er forsynet med autoværn eller brorækværker, kan pælene udelades, hvis afstanden fra kørebanekant (belægningskant) til autoværnet eller rækværket er mindre end 1,5 m.

Stk. 3. Kantpæle kan udelades inden for tættere bebygget område og på vejstrækninger, hvor de lokale forhold gør opstilling uhensigtsmæssig, f.eks. hvor fortov eller cykelsti umiddelbart op til kørebanen medfører, at der ikke er plads til opstilling langs kørebanekanten.

Stk. 4. På vejstrækninger med vejbelysning kan pælene udelades i midterrabatter, der er forsynet med autoværn.

Stk. 5. På vejstrækninger med kurveradius mindre end 2000 m skal kantpælene opstilles med mindre indbyrdes afstand end 100 m for at markere kurvens forløb, medmindre der i stedet afmærkes med N 42 Kantafmærkningsplader eller 0 41.1 Retningspile. Afmærkning med kantpæle i kurver skal ske efter bilag 2.

N 44 Markeringskegler

§ 116. Anvendelse af andre udformninger af afmærkningen end beskrevet i Bekendtgørelse om Vejafmærkning skal godkendes af Vejdirektoratet.

0 41-0 42 Retningspile

§ 117. 0 41 Retningspile må kun opsættes i ydersiden af sving.

P 11 Hellefyr

§ 118. Hellefyr skal udføres med de dimensioner, der er angivet i bilag 1.

Stk. 2. Hellefyrene skal være ensartet oplyste eller reflekterende hele vejen rundt fra sokkelen op til en højde, der ikke må ligge mere end 10 cm under den øverste top af hellefyret.

Stk. 3. D 15 Påbudt passage og D 16 Valgfri passage skal være særskilt belyst, når der er lys i hellefyret.

Kapitel 4

Afmærkning på kørebanen

Generelt

§ 119. Afmærkning på kørebanen skal udføres med de dimensioner og den udformning, der fremgår af tabel 1 og tabel 2 i bilag 3.

Stk. 2. Brede linier skal altid være mindst dobbelt så brede som smalle linier, der findes på samme vejstrækning. På samme vejstrækning skal smalle linier have samme bredde. Brede linier på samme vejstrækning skal have samme bredde, hvis de vedrører samme forhold. Afstanden mellem dobbeltlinier skal være den samme som bredden af de smalle linier.

Stk. 3. Afvigelser fra de angivne dimensioner kan tillades, såfremt de ligger inden for -5 til +20 pct. af de angivne talstørrelser. Ved afmærkning i vejkryds kan dimensionerne dog tilpasses efter forholdene. Forholdet mellem længden af streg og mellemrum for linierne vognbanelinie, varslingslinie, punkteret kantlinie, punkteret linie til opdeling af stier, afslutning af svingbane og cykelfelt må ikke afvige med mere end +/-10 pct.

Stk. 4. Afmærkning med gult skal udføres på en sådan måde, at den under alle vejr- og lysforhold tydeligt adskiller sig fra eventuel hvid afmærkning på samme strækning.

Q. Længdeafmærkning

§ 120. Længdeafmærkning skal anvendes til adskillelse af vognbaner med modsatte færdselsretninger (midtlinie), til adskillelse af vognbaner med færdsel i samme retning (delelinie), til afgrænsning af den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkøretøjer og registreringspligtige knallerter og til afgrænsning af særlige baner (kantlinie) samt til opdeling af stier.

Stk. 2. Afstanden mellem to linier eller mellem en linie og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, medmindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/t), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Vognbredde.

Q 44 Spærrelinie

§ 121. Spærrelinie kan anvendes både som midtlinie og som delelinie.

§ 122. Når oversigten mellem 2 punkter, beliggende 1,0 m over vejens midtlinie, er mindre end værdierne i nedenstående tabel, anses oversigten for begrænset.

  

 Hastighed km/t         Oversigt mindre end m  

 --------------------------------------------  

       90                       290  

       80                       240  

       70                       190  

       60                       150  

       50                       110  

       40                        80  

§ 123. Spærrelinie, der anvendes som midtlinie ved bakke eller vejkurve, hvor oversigten er begrænset, jf. § 122, skal have en længde af mindst 50 m. Hvis oversigten er begrænset på en strækning af 20 m eller derunder, kan spærrelinien udelades. Hvis strækningen er mellem 20 m og 50 m, forlænges spærrelinien bagud, således at dens længde bliver 50 m.

Stk. 2. Hvis afstanden mellem 2 spærrelinier for samme kørselsretning er kortere end 100 m på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t og 50 m på veje, hvor den tilladte hastighed er 60 km/t eller lavere, skal der afmærkes med spærrelinie på hele strækningen.

Midtlinier

Anvendelse af midtlinier

§ 124. Midtlinie skal anvendes på hovedlandeveje og landeveje uden for tættere bebygget område, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,75 m kan etableres, medmindre vejen afmærkes som tresporet med delelinie.

Stk. 2. Midtlinie skal anvendes uanset vognbanebredden på alle hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje, hvor oversigten er begrænset, jf. § 122, samt foran heller og faste genstande.

Stk. 3. Midtlinien skal anvendes på alle veje, hvor der er overhalingsforbud angivet med tavle C 51 Overhaling forbudt.

Stk. 4. Midtlinie skal anvendes på alle veje foran stop- eller vigelinie samt foran fodgængerfelt, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,75 m kan etableres.

Udførelse af midtlinier

§ 125. Midtlinie kan udføres som enkelt vognbanelinie, enkelt varslingslinie eller som dobbeltlinie. Dobbeltlinie må ikke bestå af to vognbanelinier. Afgørelsen af, hvilke linier der skal anvendes i dobbeltlinien, skal ske under hensyn til forholdene i den vognbane, der ligger nærmest den enkelte linie. Midlertidig gul midtlinie kan dog udføres som enkelt spærrelinie.

§ 126. Midtlinie skal udføres som vognbanelinie, hvor ikke anden længdeafmærkning er foreskrevet i det følgende.

Stk. 2. Midtlinie kan udføres som spærrelinie (del af dobbeltlinie) eller spærreflade, hvor antallet af vognbaner formindskes eller forøges, eller hvor bredden af disse reduceres. Spærreliniens længde afhænger af den tilladte hastighed og breddereduktionen.

Stk. 3. Midtlinie skal uden for tættere bebygget område udføres som varslingslinie (del af dobbeltlinie) på en strækning af 100 m før fodgængerfelt og inden for tættere bebygget område udføres på en strækning af 50 m før fodgængerfelt. Dette gælder dog ikke, hvor der i øvrigt er spærrelinie på strækningen.

§ 127. Midtlinie skal udføres som spærrelinie (del af dobbeltlinie) eller spærreflade i følgende tilfælde:

  • 1) På vejstrækninger, hvor oversigten er begrænset, jf. § 122. På tosporede veje med kørebanebredde mindre end 5,60 m kan midtlinien dog udføres som enkelt varslingslinie. På tosporede veje med mange ind- og udkørsler inden for tættere bebygget område kan midtlinien uanset vognbanebredden udføres som enkelt varslingslinie.
  • 2) På vejstrækninger, hvor der er overhalingsforbud angivet med tavle C 51 Overhaling forbudt.
  • 3) På vejstrækninger før stop- eller vigelinie, også hvor der er kort midterhelle ved stop- eller vigelinien. Spærrelinien eller spærrefladen udføres på en strækning af mindst 22,5 m, i tættere bebygget område mindst 11,25 m før stop- eller vigelinien. Før stoplinie ved jernbaneoverskæring skal spærrelinien dog være mindst 50 m og fortsættes over sporene.
  • 4) På vejstrækninger foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingsbanens begyndelse. Spærrelinien udføres over en strækning svarende til længderne anført i § 16. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinien erstattes af varslingslinie (del af dobbeltlinie). Ved korte heller i vejindmundinger med stop- eller vigelinie kan spærrelinien dog gøres kortere, jf. punkt 3.

Stk. 2. Spærrelinie skal erstattes af varslingslinie på steder, hvor det ønskes tilladt de kørende at krydse linien. Tilladelsen til krydsning af linie kan gøres enkeltrettet ved anvendelse af dobbeltlinie bestående af spærrelinie og varslingslinie.Varslingslinie kan undtagelsesvis på en strækning af højst 35 m erstatte spærrelinie i tilfælde, hvor standsning ønskes tilladt, men hvor afmærkning med spærrelinie efter reglen i færdselslovens §29, stk. 1, nr. 8, forbyder standsning.

Stk. 3. I vejkryds skal spærreflader afbrydes, hvor der er krydsende trafik. Punkteret begrænsningslinie uden afbrydelse af skraveringen anvendes kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af spærrefladen. Den punkterede begrænsningslinie skal udføres som varslingslinie.

§ 128. Midtlinie skal udføres som dobbelt spærrelinie eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner.

Stk. 2. Inden for tættere bebygget område kan midtlinie udføres som enkelt varslingslinie på vejstrækninger, hvor der er mange ind- og udkørsler, samt på vejstrækninger, hvor parkering en del af tiden er tilladt i den ene eller i begge de yderste vognbaner, og denne parkering har et sådant omfang, at disse vognbaner er uanvendelige til kørsel.

Stk. 3. Midtlinie skal udføres som varslingslinie (del af dobbeltlinie) på en strækning af 100 m før spærrelinie, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t, og 50 m, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/t, idet den dog kan udelades ved hastighedsangivelser på 30 km/t eller lavere. Ved spærrelinie før stop- eller vigelinie på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til mindst 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades.

Stk. 4. Hvis afstanden fra en spærrelinie til en efterfølgende varslingslinie for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinien forlænges til denne spærrelinie.

Stk. 5. Varslingslinie må ikke anvendes som midtlinie ved opmarchbåse.

Delelinier

Anvendelse af delelinier

§ 129. Delelinier skal anvendes på tresporede veje samt på motorveje.

Udførelse af delelinier

§ 130. Delelinier skal udføres som vognbanelinier. Før stop eller vigelinie erstattes den af mindst 15 m spærrelinie (enkeltlinie) forvarslet med mindst 15 m varslingslinie (enkeltlinie). Inden for tættere bebygget område kan længderne af spærrelinie og varslingslinie nedsættes til mindst 10 m. Varslingslinien kan udelades.

Stk. 2. Foran faste genstande på kørebanen skal delelinien udføres som spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinie, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/t og 50 m varslingslinie, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/t.

Stk. 3. I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at forbyde vognbaneskift til den ene side, kan der som delelinie anvendes dobbeltlinie bestående af spærrelinie og vognbanelinie. En sådan afmærkning skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 4. Til begrænsning af reversible vognbaner skal dobbelt varslingslinie anvendes. Etablering af reversible vognbaner skal godkendes af Vejdirektoratet.

Kantlinier

Anvendelse af kantlinier

§ 131. Kantlinie skal anvendes til at adskille en almindelig vognbane fra en særlig bane (ren svingbane, krybespor, parkeringsbane, buslomme, busbane, nødspor og cykelbane).

Stk. 2. På kørebaner med dobbeltrettet færdsel må kantlinie kun anvendes, hvor der tillige anvendes midtlinie.

Stk. 3. Kantlinie må ikke anvendes på 2 sporede veje med en bredde, der er mindre end 5,70 m.

§ 132. I vejkryds, der ikke er signalregulerede, skal kantlinien for den mere betydende vej føres gennem krydset. Kantlinien for den mindre betydende vej skal afbrydes i krydset. I signalregulerede kryds anvendes kantlinie efter forholdene.

Udførelse af kantlinier

§ 133. Kantlinie skal udføres ubrudt ved rabatter, nødspor, busbaner, cykelbaner og parkeringsbaner.

§ 134. Kantlinie skal i vejkryds udføres punkteret på den mere betydende vej, når den mindre betydende vej er bredere end 5,5 m.

Stk. 2. Kantlinie skal udføres punkteret ved rene svingbaner, krybespor, buslommer samt i vejkryds. Kantlinie skal dog udføres ubrudt ved den sidste del af rene svingbaner.

§ 135. Kantlinie, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres smal, når afstanden fra kørebanekanten til liniens kant mod kørebanens midte er mindre end eller lig med 0,8 m, og bred, når denne afstand er større end eller lig med 0,9 m.

Stk. 2. Kantlinie, som adskiller almindelige vognbaner fra særlige baner (rene svingbaner, krybespor, parkeringsbaner, busbaner, nødspor og cykelbaner), skal udføres bred.

Stk. 3. På motorveje skal kantlinie altid udføres bred.

§ 136. Kantlinie, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbanens højre side, skal udføres bred, hvor cyklister og knallertkørere fra cykelsti, cykelbane, bred kantbane eller højresvingsbane langs den mere betydende vej passerer vejudmundingen på arealet til højre for kantlinien.

Stk. 2. I øvrige tilfælde udføres kantlinien smal. Kantlinien kan dog i alle tilfælde udføres bred, hvis det er nødvendigt for at fremhæve en særlig linieføring i kryds.

§ 137. Kantlinie, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbaners venstre side mod venstresvingsareal, udføres bred og i forlængelse af den brede kantlinie, som afgrænser venstresvingsbanen.

Linier på stier

§ 138. Linier på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsarterne på en delt sti, medmindre den fysiske udformning klart adskiller disse.

Stk. 2. Linier på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsretningerne på dobbeltrettet cykelsti langs vej samt til afgrænsning af opmarchbås for svingende cyklister og knallertkørere.

R. Pilafmærkning

Vognbanepile

§ 139. Rene højre- eller venstresvingsbaner skal altid afmærkes med pile. Pilafmærkning er dog ikke påkrævet ved forgreninger eller frakørselsbaner, der er afmærket med frakørselstavler.

Stk. 2. Hvor R 14 Vognbanepil med svingningsforbud anvendes, skal forbudet tillige være angivet ved forbuds- eller påbudstavler.

R 15 Pile for vognbaneskift

§ 140. R 15 må kun anvendes, når der ikke forekommer modkørende trafik i den vognbane, som pilene peger mod.

S. Tværafmærkning

§ 141. Midlertidig tværafmærkning kan være gul, jf. Bekendtgørelse om Vejafmærkning, § 43. Eventuel tilsvarende hvid afmærkning skal fjernes eller tildækkes.

Stk. 2. Tværafmærkning må ikke udføres med færdselssøm alene.

S 11 Vigelinie

§ 142. Om de nærmere regler for ubetinget vigepligt henvises til bestemmelser om vigepligtstavler, jf. §§ 42-45.

Stk. 2. Ved vejindmundinger, hvor der etableres ubetinget vigepligt for den kørende efter reglen i færdselslovens § 26, stk. 2, skal der afmærkes med vigelinie. Den ubetingede vigepligt kan dog tilkendegives alene med tavle B 11 Ubetinget vigepligt , hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning med vigelinie f.eks. ved vejarbejde.

Stk. 3. Vigelinie skal placeres i passende kort afstand fra den nærmeste gennemgående vognbanes eller cykelstis kant på den mere betydende vej, men kan placeres i vognbane- eller cykelstikant, specielt ved lavere hastigheder inden for tættere bebygget område.

Stk. 4. Hvor den ubetingede vigepligt følger af bestemmelsen i færdselslovens § 26, stk. 3, men særlige forhold gør afmærkning nødvendig, finder bestemmelserne om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse. I de tilfælde, hvor ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, afmærkes med vigelinie, skal denne placeres før fortov eller gangsti.

S 13 Stoplinie

§ 143. Stoplinie må kun anvendes i forbindelse med tavle B 13 Stop, ved gadesignal eller ved rødt blinksignal.

Stk. 2. Ved placering af stoplinie i forbindelse med tavle B 13 Stop finder § 142 om placering af vigelinie tilsvarende anvendelse.

S 16 Afslutning af svingbaner

§ 144. Ved svingbaner skal S 16 placeres således, at køretøjer der holder ved linien, ikke er til ulempe for anden færdsel, som den holdende har ubetinget vigepligt overfor.

S 17 Fodgængerfelt

§ 145. Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/t.

§ 146. Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor oversigten er begrænset. Vedrørende oversigt henvises til Q 44 Spærrelinie, § 122. Dette gælder dog ikke fodgængerfelt umiddelbart efter en vige- eller stoplinie. Fodgængerfelt uden signalregulering må iøvrigt kun etableres, hvor både den kørende og den gående færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for en rimelig afvikling af den gående trafik. Der skal her særligt tages hensyn til, om der er mange børn eller ældre, der skal krydse kørebanen.

§ 147. Fodgængerfelt i kryds skal være mindst 2,5 m bredt og fritliggende fodgængerfelt skal være mindst 4 m bredt.

S 21 Cykelfelt

§ 148. Cykelfelt må ikke etableres for cyklister og førere af ikke registreringspligtige knallerter, som har ubetinget vigepligt eller højrevigepligt.

Stk. 2. Cykelfelt skal afmærkes med bred punkteret linie. Som minimum skal cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Linien kan dog udelades, hvis cykelfeltet afmærkes med blå farve, og feltet føres helt gennem krydset.

Stk. 3. V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.

Stk. 4. Hvis en stibelægning føres igennem et kryds, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linie og cykelsymbol.

S 32 Bump

§ 149. S 32 skal anvendes ved bump, men kan dog udelades i områder afmærket med E 49 Gågade, E 51 Opholds- og legeområde eller E 53 Område med fartdæmpning, hvis den anbefalede hastighed er 30 km/t eller lavere. Der skal i givet fald anvendes to eller tre rækker af kvadratiske felter.

T. Afmærkning for standsning og parkering

T 33 Parkeringsbås

§ 150. T 33 for biler må ikke udføres med mål, der er mindre end minimumsmålene angivet i bilag 4.

§ 151. Parkeringsbåse og parkeringsbane kan uanset bestemmelsen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, afmærkes i T-kryds på gennemgående vej modsat vejtilslutningen, når parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, eller er del af et gennemgående parkeringsareal, og når der ikke er anlagt cykelsti langs parkeringsarealet.

Stk. 2. Parkeringsbåse og parkeringsbane kan endvidere ved kryds afmærkes i en afstand på mindst 5 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant i følgende situationer:

  • 1) på ensrettede veje, hvor ensretningen fører bort fra krydset, såfremt ensretningen gælder al kørende trafik incl. cyklister,
  • 2) langs en mere betydende vej i samme side som sidevejstilslutningen, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, og såfremt sidevejens vigelinie ( S 11 Vigelinie eller S 13 Stoplinie ) er placeret i kanten af den nærmeste gennemgående vognbane.

Stk. 3. Parkeringsbaner skal være udført og afmærket, således at de ikke kan forveksles med almindelige vognbaner.

Stk. 4. Vejdirektoratet kan tillade afmærkning af parkeringsbåse for handicappede i en afstand af 5-10 m fra kryds. En sådan afmærkning skal være begrundet i de handicappedes særlige behov, og der må ikke være en rimelig alternativ løsning.

T 61 Standsningsforbud

T 62 Parkeringsforbud

§ 152. T 61 og T 62 må kun benyttes til afmærkning i henhold til færdselslovens § 29, stk. 2, og til understregning eller forlængelse af forbud efter færdselslovens § 29, stk. 1 og 3, og kun, hvor der er særligt færdselsmæssigt behov for det.

Stk. 2. Hvor et standsnings- eller parkeringsforbud forlænges med T 61 eller T 62 skal også den forbudsstrækning, der er angivet i færdselsloven, afmærkes.

Stk. 3. Gule færdselssøm må ikke anvendes til supplering af eller erstatning for T 61 og T 62.

V. Tekst og symboler

V 21 Cykelsymbol

§ 153. Når en cykelsti afmærkes med Q 46 Ubrudt kantlinie og V 21, skal symbolet placeres efter hver afbrydelse af Q 46 og iøvrigt med passende mellemrum.

V 42 Bussymbol

§ 154. Teksten Bus skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q 46 Ubrudt kantlinie og Q 44 Spærrelinie og iøvrigt med passende mellemrum.

V 44 Taxisymbol

§ 155. Teksten Taxi skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q 46 Ubrudt kantlinie og Q 44 Spærrelinie og iøvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2. Teksten Taxi må ikke anvendes i baner med teksten Bus, hvis trafikken styres af X 19 Bussignal.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 156. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 1998, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Samtidigt ophæves følgende regler:

  • 1) Punkterne 1-195 i cirkulære nr. 96 af 24. juni 1992 - om vejafmærkning som ændret ved cirkulære nr. 161 af 29. august 1994.
  • 2) Cirkulære nr. 23 af 10. februar 1993 - om vejregler for afmærkning på kørebanen.
  • 3) Cirkulære nr. 24 af 10. februar 1993 - om vejregler for afmærkning med færdselstavler.
  • 4) Cirkulære nr. 177 af 22. september 1978 - om krav til indretning af opholds- og legeområder efter færdselslovens § 40.
  • 5) Afsnit 2 i cirkulære af 22. juli 1974 - om kilometerafmærkning og kantafmærkning langs offentlige veje.

Stk. 3. Eksisterende afmærkning af skolepatrulje kan fortsat anvendes, jf. Bekendtgørelse om Vejafmærkning § 64, stk. 5.

Stk. 4. Eksisterende afmærkning vedrørende standsning og parkering på veje med tilladt hastighed på 60 km/t eller mere, og placering af pile på undertavler, skal bringes i overensstemmelse med § 75, stk. 1, og § 80, stk. 2, senest 1. januar 2000.

Trafikministeriet, den 7. januar 1998

Bjørn Westh

/ Torkil Eriksen

Bilag 1

N 41 Kantpæl

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

P 11 Hellefyr

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag 2

Placering af kantpæle i kurver

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag 3

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag 4

Dimensioner for parkeringsbåse for biler

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Officielle noter

Ingen