Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om naturligt mineralvand og kildevand (* 1)

I medfør af §§ 8, 13, 14, 20, 21, 24, 25, 27, 43, 44 og 63 i lov nr.

310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. som ændret med lov nr. 220

af 10. april 1991 og §§ 1 og 3 i lov nr. 343 af 25. maj 1990 om

administration af De Europæiske Fællesskabers retsakter m. m.

fastsættes følgende:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter fremstilling, behandling, kvalitetskrav, mærkning m.v. af naturligt mineralvand og kildevand.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke vand, som er et lægemiddel i henhold til Rådets direktiv 65/65/EØF af 26. januar 1965 om tilnærmelse af lovgivning om medicinske specialiteter, eller naturligt mineralvand, der anvendes ved kilden til helbredende formål i kurbade og vandkuranstalter.

Kapitel 2

Godkendelse af naturligt mineralvand

§ 3. Vand, som

  • 1) udvindes af jorden i Danmark med henblik på salg indenfor Den Europæiske Union eller
  • 2) udvindes af jorden i et land uden for Den Europæiske Union og indføres til landet med henblik på salg indenfor Den Europæiske Union,

må kun markedsføres som naturligt mineralvand, hvis det er godkendt af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Godkendelsen er betinget af, at vandet er i overensstemmelse med bilag 1, afsnit 1, og at udnyttelsen af kilden og aftapning af vandet derfra finder sted i overensstemmelse med bilag 2.

Stk. 3. Det i stk. 1, nr. 2 nævnte naturlige mineralvand kan kun godkendes, hvis den kompetente myndighed i udvindingslandet har attesteret, at vandet er i overensstemmelse med bilag 1, afsnit 1, og at der løbende føres kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i bilag 2, punkt 1.

Stk. 4. Attestationen fra udvindingslandets myndighed, jf. stk. 3, kan højest gælde for fem år af gangen. Hvis attestationen ikke fornyes inden udløb af gyldighedsperioden, skal kommunalbestyrelsen foretage en ny godkendelse.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen offentliggør meddelelse af godkendelse eller tilbagekaldelse heraf i Statstidende og giver meddelelse herom til Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Kapitel 3

Udvinding og fremstilling m.v. af naturligt mineralvand

§ 4. Naturligt mineralvand, således som det forekommer ved kildeudspringet, må ikke underkastes nogen anden behandling eller tilsætning end:

  • 1) udskillelse af ubestandige stoffer, såsom jern- og svovlforbindelser, ved filtrering eller dekantering, eventuelt efter forudgående iltning, såfremt denne behandling ikke medfører nogen ændring i vandets sammensætning for så vidt angår de væsentlige bestanddele, der er bestemmende for dets egenskaber.
  • 2) fuldstændig eller delvis fjernelse af fri kulsyre ved udelukkende fysiske processer.
  • 3) tilførsel eller gentilførsel af kulsyre på de betingelser, der er fastsat i bilag 1, afsnit 3.

Stk. 2. Enhver desinficerende behandling uanset midlet er forbudt. Det gælder også tilsætning af bakteriostatiske stoffer og enhver anden behandling, der kan ændre det naturlige mineralvands indhold af mikroorganismer, jf. dog stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for anvendelse af naturligt mineralvand til fremstilling af alkoholfrie læskedrikke.

§ 5. Ved udspringet skal et naturligt mineralvands samlede indhold af udviklingsdygtige mikroorganismer, jf. bilag 1, afsnit 2, nr. 1.3.3, svare til dets normale indhold af mikroorganismer, jf. bilag 1, afsnit 1, nr. 3, og vidne om effektiv beskyttelse af kilden mod enhver forurening.

Stk. 2. Efter aftapning må dette indhold ikke overstige 100 pr. ml ved 20-22 IC efter 72 timer på agar-agar eller en agar-gelatineblanding og 20 pr. ml ved 37 IC efter 24 timer på agar-agar. Dette indhold skal måles inden for 12 timer efter aftapningen, idet vandet i denne 12-timers periode holdes på 4 IC 7 1 IC.

§ 6. Ved udspringet og under markedsføringen skal naturligt mineralvand være fri for:

  • 1) parasitter og patogene mikroorganismer,
  • 2) escherichia coli eller andre colibakterier samt streptococcus faecalis i en undersøgt prøve på 250 ml,
  • 3) sporebærende sulfitreducerende anaerobe bakterier i en undersøgt prøve på 50 ml og
  • 4) pseudomonas aeruginosa i en undersøgt prøve på 250 ml.

§ 7. På markedsføringsstadiet skal det samlede indhold af udviklingsdygtige mikroorganismer i naturligt mineralvand hidrøre alene fra den normale udvikling af dets bakterieindhold ved udspringet, jf. dog §§ 5 og 6 samt de i bilag 2 fastsatte betingelser for udvinding. Endvidere skal det naturlige mineralvand være fejlfrit i organoleptisk henseende.

§ 8. De beholdere, der anvendes til opbevaring af naturligt mineralvand, skal være forsynet med en sådan lukkeanordning, at enhver mulighed for forurening og forfalskning undgås.

Kapitel 4

Betegnelse og mærkning af naturligt mineralvand

§ 9. Varebetegnelsen for naturligt mineralvand er »naturligt mineralvand«. Såfremt det drejer sig om et kulsyreholdigt naturligt mineralvand, jf. bilag 1, afsnit 3, er varebetegnelsen alt efter omstændighederne:

  • 1) »naturligt mineralvand med naturligt kulsyreindhold«,
  • 2) »naturligt mineralvand tilsat kulsyre fra kilden« eller
  • 3) »naturligt mineralvand tilsat kulsyre«.

Stk. 2. Varebetegnelsen for naturligt mineralvand, hvor kulsyre er fjernet, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, suppleres alt efter omstændighederne med teksten »kulsyre fuldstændig fjernet« eller »kulsyre delvist fjernet«.

Stk. 3. Mærkning af naturligt mineralvand skal endvidere indeholde følgende angivelser:

  • 1) angivelse af den analytiske sammensætning, herunder opregning af de karakteristiske bestanddele,
  • 2) stedet, hvor kilden udnyttes, og kildens navn.

§ 10. Et stednavn, landsby- eller lokalnavn kan indgå i handelsnavnet for naturligt mineralvand, når det henviser til naturligt mineralvand, hvis kilde udnyttes på det sted, der angives ved dette handelsnavn, og på betingelse af at anvendelsen af dette navn ikke er vildledende med hensyn til stedet for kildens udnyttelse.

Stk. 2. Såfremt de etiketter eller påskrifter, der anbringes på beholdere, i hvilke det naturlige mineralvand udbydes til salg, indeholder et handelsnavn, der adskiller sig fra navnet på kilden eller på stedet for dens udnyttelse, skal navnet på stedet eller kilden eller en tilsvarende hævdvunden betegnelse være anført med bogstavtyper, der er mindst halvanden gang så høje og brede som højden og bredden af den største bogstavtype, der er anvendt til angivelse af handelsnavnet.

Stk. 3. I en hvilken som helst form for reklame for naturligt mineralvand skal der være det samme forhold som i stk. 2 mellem den betydning, der tillægges handelsbetegnelsen, og den betydning der tillægges kildens navn eller navnet på det sted, hvor den udnyttes.

Stk. 4. Naturligt mineralvand fra een og samme kilde må ikke markedsføres under flere forskellige handelsnavne.

§ 11. For så vidt angår aftappet drikkevand, der ikke opfylder bestemmelserne i bilag 1, afsnit 1, må der ikke på emballage, etikette eller i nogen form for reklame være angivelser, benævnelser, fabrikations- eller varemærker, billeder eller andre tegn, figurative eller ej, der kan give anledning til forveksling med et naturligt mineralvand. Især må angivelsen »mineralvand« ikke benyttes.

§ 12. Angivelserne i bilag 3 er tilladt, såfremt de:

  • 1) overholder de deri fastsatte kriterier, og på betingelse af, at
  • 2) de er udarbejdet på grundlag af fysiske og kemiske analyser eller om nødvendigt farmakologiske, fysiologiske og kliniske undersøgelser, der er gennemført efter anerkendte videnskabelige metoder i overensstemmelse med bilag 1, afsnit 1, nr. 2.

Kapitel 5

Krav til kildevand

§ 13. Udtrykket »kildevand« er forbeholdt vand, der opfylder

  • 1) fremstillingsbestemmelserne i § 4,
  • 2) de mikrobiologiske krav i §§ 5-7
  • 3) bestemmelser om mærkning i § 9, stk. 3, nr. 2 og § 10,
  • 4) udvindingsbetingelserne i bilag 2, samt
  • 5) kravene i Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand, bilag I, tabel A-D.

Kapitel 6

Tilsyn og kontrol m.m.

§ 14. Kommunalbestyrelsen eller den levnedsmiddelkontrolenhed, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, (herefter kaldet de lokale tilsynsmyndigheder) påser, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes.

§ 15. Overtilsynet med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes, påhviler Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Stk. 2. Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om udførelsen og omfanget af kontrollen med overholdelse af denne bekendtgørelse.

§ 16. De lokale tilsynsmyndigheder kan meddele de påbud eller forbud, som anses for nødvendige for at sikre overholdelse af bekendtgørelsen. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder de krav, som er fastsat i bekendtgørelsen, skal beslaglægges eller tilintetgøres.

Kapitel 7

Klage og dispensation

§ 17. De lokale tilsynsmyndigheders afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Direktoratets afgørelser er endelige.

Stk. 2. Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan tillade, at afgørelser truffet af Veterinær- og Fødevaredirektoratet som første instans påklages til ministeren, såfremt afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.

§ 18. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Kapitel 8

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 19. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 1, §§ 4-13 eller afgørelser truffet i henhold til § 16.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:

  • 1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller
  • 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

§ 20. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 11. februar 1998. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 463 af 5. september 1984 om naturligt mineralvand.

Stk. 2. Produkter, der inden 28. oktober 1998 er markedsført eller mærket i henhold til bekendtgørelse nr. 463 af 5. september 1984 om naturligt mineralvand, kan dog omsættes indtil lagrene er brugt op.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 30. januar 1998

Henrik Dam Kristensen

/ Lone Faliu

Bilag 1

Afsnit 1

DEFINITION

1. Ved »naturligt mineralvand« forstås bakteriologisk sundt vand, der hidrører fra et underjordisk grundvandsspejl eller vandlag, og som kommer fra en kilde, der udnyttes ved et eller flere naturlige eller kunstige udspring.

Naturligt mineralvand adskiller sig fra almindeligt drikkevand:

  • a) ved sin naturlige beskaffenhed, der er kendetegnet ved vandets indhold af mineraler, mikronæringsstoffer eller andre bestanddele samt i givet fald ved at have visse virkninger,
  • b) ved sin naturlige renhed, idet begge karakteristika er bevaret som følge af den underjordiske oprindelse af dette vand, som har været beskyttet imod enhver risiko for forurening.

2. Disse karakteristika skal være blevet bedømt:

  • a) 1) geologisk og hydrologisk,
  • 2) fysisk, kemisk og fysisk-kemisk,
  • 3) mikrobiologisk,
  • 4) om nødvendigt farmakologisk, fysiologisk og klinisk,
  • b) efter de i afsnit 2 anførte kriterier,
  • c) efter metoder, der er anerkendt, jf. § 15, stk. 2.

De i litra a, nr. 4, omhandlede undersøgelser kan dog udelades, når vandet i sin sammensætning udviser karakteristika, på grundlag af hvilke vandet inden den 27. september 1984 er blevet betragtet som naturligt mineralvand.

3. Det naturlige mineralvands sammensætning, temperatur og øvrige væsentlige karakteristika skal være konstante inden for rammerne af naturlige udsving, og må ikke ændres som følge af eventuelle variationer i vandføringen.

I § 5, stk. 1, forstås ved normalt indhold af mikroorganismer i naturligt mineralvand den stort set konstante bakterieflora, der er konstateret ved udspringet, inden der er foretaget noget indgreb, og hvis kvalitative og kvantitative sammensætning, som tages i betragtning ved godkendelsen af dette vand, kontrolleres ved regelmæssige analyser.

Afsnit 2

FORSKRIFTER OG KRITERIER FOR ANVENDELSE AF DEFINITIONEN

1.1. Forskrifter for de geologiske og hydrologiske undersøgelser

Der kræves følgende oplysninger:

1.1.1. udvindingsstedets nøjagtige beliggenhed bestemt ved dets højde over havet og topografisk ved et kort med en målestok på højst 1:1.000,

1.1.2. en detaljeret geologisk rapport om jordbundens oprindelse og art,

1.1.3. det hydrologiske lags stratigrafi (en beskrivelse af de hydrologiske lags kronologiske opbygning),

1.1.4. en beskrivelse af udvindingsarbejdet,

1.1.5. bestemmelse af det område eller andre forhold, der beskytter kilden mod forurening.

1.2. Forskrifter for de fysiske, kemiske og fysisk-kemiske undersøgelser

Disse undersøgelser omfatter bestemmelse af:

1.2.1. kildens vandføring,

1.2.2. vandtemperaturen ved udspringet og den omgivende temperatur,

1.2.3. forholdet mellem jordbundens art og mineralindholdets art og type,

1.2.4. tørstof bestemt ved tørring ved 180 IC og 260 IC,

1.2.5. elektrisk ledningsevne eller modstand med angivelse af temperaturen ved målingen,

1.2.6. pH,

1.2.7. anioner og kationer,

1.2.8. ikke-ioniserede grundstoffer,

1.2.9. mikronæringsstoffer,

1.2.10. radio-aktinologi ved udspringet,

1.2.11. i givet fald det relative isotopforhold mellem vandets bestanddele, oxygen (16O-18O) og hydrogen (protium, deuterium, tritium),

1.2.12. toksiciteten af visse af vandets bestanddele under hensyntagen til de for hver af disse bestanddele fastsatte grænser.

1.3. Kriterier for de mikrobiologiske undersøgelser ved udspringet

Disse undersøgelser skal omfatte:

1.3.1. påvisning af, at der ikke er parasitter eller patogene mikroorganismer til stede,

1.3.2. kvantitativ bestemmelse af udviklingsdygtige mikroorganismer som tegn på fækal kontamination:

  • a) ingen escherichia coli og andre colibakterier i 250 ml ved 37 IC og 44,5 IC
  • b) ingen streptococcus faecalis i 250 ml,
  • c) ingen sporebærende sulfitreducerende anaerobe bakterier i 50 ml,
  • d) ingen pseudomonas aeruginosa i 250 ml,

1.3.3. Bestemmelse af det samlede antal udviklingsdygtige mikroorganismer pr. ml vand:

  • a) ved 20-22 IC efter 72 timer på agar-agar eller en agar/gelatineblanding,
  • b) ved 37 IC efter 24 timer på agar-agar.

1.4. Forskrifter for de kliniske og farmakologiske undersøgelser

1.4.1. De undersøgelser, der skal foretages efter videnskabeligt anerkendte metoder, skal være tilpasset det naturlige mineralvands særlige karakteristika og dets virkninger på den menneskelige organisme, såsom diurese, mave- og tarmfunktion og kompensation for mangel på mineraler.

1.4.2. En konstatering af, at et stort antal kliniske observationer har givet konstante og overensstemmende resultater, kan i givet fald erstatte de under 1.4.1. omhandlede undersøgelser. I egnede tilfælde kan de kliniske undersøgelser erstatte de under 1.4.1. omhandlede undersøgelser på betingelse af, at regelmæssigheden af og overensstemmelsen mellem et stort antal observationer gør det muligt at nå samme resultater.

Afsnit 3

YDERLIGERE KVALIFIKATIONER MED HENSYN TIL NATURLIGT KULSYREHOLDIGT

MINERALVAND Naturligt kulsyreholdigt mineralvand frigør ved udspringet eller efter aftapning spontant og klart synligt kulsyre under normale temperatur- og trykforhold. Det kan opdeles i tre kategorier, som forbeholdes følgende betegnelser:
  • a) »Naturligt mineralvand med naturligt kulsyreindhold« betegner vand med et kulsyreindhold, der stammer fra kilden, og som efter en eventuel dekantering og aftapning er det samme som ved udspringet. I givet fald tages hensyn til genoptagelse af en mængde kulsyre fra samme vandspejl eller vandlag svarende til den mængde kulsyre, der er frigjort under disse processer og med forbehold af sædvanlige tekniske tolerancer.
  • b) »Naturligt mineralvand tilsat kulsyre fra kilden« betegner vand med et kulsyreindhold, der stammer fra samme vandspejl eller vandlag, og som efter eventuel sedimentering og aftapning er større end det ved udspringet konstaterede indhold.
  • c) »Naturligt mineralvand tilsat kulsyre« betegner vand, der er tilsat kulsyre af anden oprindelse end det vandspejl eller det vandlag, hvorfra det hidrører.

Bilag 2

Betingelser for udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand

1. Udvindingsanlæggene bør være konstrueret således, at enhver mulighed for forurening undgås, og at de egenskaber, som vandet besidder ved udspringet, og som svarer til dets betegnelse, bevares.

Med henblik herpå skal

  • a) kilden eller selve udspringet beskyttes mod fare for forurening,
  • b) opsamlingsanordninger, rørledninger og beholdere være fremstillet af materialer, som er egnede til vand, og på en sådan måde, at enhver kemisk, fysisk-kemisk og bakteriologisk ændring af dette vand forhindres,
  • c) betingelserne for udvinding og især rensnings- og aftapningsanlæggene opfylder en række hygiejnekrav. Beholderne skal især være behandlet eller fremstillet således, at de ikke ændrer det naturlige mineralvands bakteriologiske og kemiske egenskaber,
  • d) transport af naturligt mineralvand i andre beholdere end dem, der er tilladt til levering til den endelige forbruger, forbydes.

Litra d), gælder dog ikke for naturligt mineralvand og kildevand, der udvindes og markedsføres her i landet.

2. Såfremt det under udvindingen konstateres, at det naturlige mineralvand er forurenet og ikke længere svarer til de bakteriologiske karakteristika, der er fastsat i §§ 5-7, skal den udnyttelsesberettigede straks indstille al virksomhed i forbindelse med udnyttelsen, især aftapningen, indtil årsagen til forureningen er fjernet, og vandet igen er i overensstemmelse med §§ 5-7.

Den udnyttelsesberettigede skal underrette kommunalbestyrelsen om disse forhold.

Bilag 3

  

  Angivelser og kriterier fastsat i § 12  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Angivelser                            Kriterier  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Let mineralholdigt                    Indholdet af mineralsalte  

                                       beregnet som tørringsrest er  

                                       ikke over 500 mg/l  

 Meget let mineralholdigt              Indholdet af mineralsalte  

                                       beregnet som tørringsrest er  

                                       ikke over 50 mg/l  

 Stærkt mineralholdigt                 Indholdet af mineralsalte  

                                       beregnet som tørringsrest er  

                                       over 1.500 mg/l  

 Hydrogencarbonatholdigt               Indholdet af hydrogencarbonat  

                                       er over 600 mg/l  

 Sulfatholdigt                         Indholdet af sulfat er over  

                                       200 mg/l  

 Chloridholdigt                        Indholdet af chlorid er over  

                                       200 mg/l  

 Calciumholdigt                        Indholdet af calcium er over  

                                       150 mg/l  

 Magnesiumholdigt                      Indholdet af magnesium er over  

                                       50 mg/l  

 Fluorholdigt                          Indholdet af fluor er over  

                                       1 mg/l  

 Jernholdigt                           Indholdet af divalent jern er  

                                       over 1 mg/l  

 Kulsyreholdigt                        Indholdet af fri kulsyre er  

                                       over 250 mg/l  

 Natriumholdigt                        Indholdet af natrium er over  

                                       200 mg/l  

 Egnet til natriumfattig kost          Indholdet af natrium er under  

                                       20 mg/l  

Officielle noter

(* 1) Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, som implementerer Rådets direktiv 80/777/EØF, EF-Tidende 1980 L 229 s. 1 samt Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/70/EF, EF-Tidende 1996 L 299 s. 26.