Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Direktoratet for FødevareErhverv F ophævede jordbrugskommissionen J's afgørelse om, at klageren K ikke opfyldte bopælspligten. F anså det som en retlig fejl, at J i sin afgørelse henviste til, at begge ægtefæller ikke havde bopæl på landbrugsejendommen. Oplysning om, at kun den ene ægtefælle (erhververen) bor på ejendommen, kan indgå som et moment i J's samlede vurdering af, hvorvidt bopælspligten er opfyldt, men der er ikke hjemmel i landbrugsloven til at stille krav om, at andre end erhververen skal have bopæl på ejendommen.


Den fulde tekst

Klage over at bopælspligten ikke betragtes som opfyldt

 

 

 

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 4. juli 2006 , j.nr. 3101-080-05-2914.

 

»---

Ved brev af 17. oktober 2005 har De for K klaget over, at Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt den 26. september 2005 har meddelt, at han ikke opfylder bopælspligten på landbrugsejendommen E,-på 43, 8 ha.

 

Direktoratets afgørelse

Direktoratet for FødevareErhverv ophæver hermed jordbrugskommissionens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommissionen, da det er en retlig fejl, at kommissionen i sin afgørelse henviser til, at begge ægtefæller ikke har bopæl på landbrugsejendommen. Oplysning om at kun den ene ægtefælle (erhververen) bor på ejendommen, kan indgå som et moment i kommissionens samlede vurdering af, hvorvidt bopælspligten er opfyldt, men der er ikke hjemmel i landbrugsloven til at stille krav om, at andre end erhververen skal have bopæl på ejendommen, jf. nedenfor.

Det tilføjes, at hjemvisningen af sagen betyder, at kommissionen efterfølgende skal foretage en ny skønsudøvelse på det retlige grundlag, der er fastlagt i klageafgørelsen. Kommissionen kan herved enten fastholde afgørelsen med en uddybende begrundelse eller ændre afgørelsen.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

 

Redegørelse for sagen

K erhvervede i 2001 sammen med 2 søskende landbrugsejendommen E,- på 43,8 ha efter faderen, og der blev givet dispensation fra bopælspligten, så længe faderen havde fast bopæl på ejendommen. Faderen flyttede fra ejendommen i juli 2003, og der blev givet K og hans søskende dispensation fra bopælspligten frem til 1. april 2005.

Ifølge folkeregistret flyttede K's voksne datter ind på ejendommen den 3. marts 2005. Da jordbrugskommissionen besigtigede ejendommen den 29. juni 2005, forklarede datteren, at hendes far også boede på ejendommen, hvilket ikke fremgik af folkeregistret. Ifølge jordbrugskommissionen var der heller ikke fysiske tegn på, at K boede på ejendommen.

Nyere folkeregisteroplysninger har vist, at K har flyttet sin adresse til ejendommen pr. 1. juli 2005. Hans ægtefælle bor stadig på den hidtidige fælles adresse i A,-.

Jordbrugskommissionen har den 8. juli 2005 anmodet K om bemærkninger til, hvorfor bopælspligten endnu ikke er opfyldt.

Jordbrugskommissionen modtog den 16. august 2005 et skriftligt svar fra K, hvori han oplyser, at hans ægtefælle ikke er flyttet med ud på ejendommen, fordi ægtefællerne ønsker at sælge huset i A,- , men først skal bruge ca. et halvt år på at få huset sat i stand før salg, og at der også er andre grunde til, at de bor hver for sig, da de har behov for at finde ud af, hvad de vil i den 3. alder.

Jordbrugskommissionen har den 26. september 2005 meddelt, at den ikke betragter bopælspligten som værende opfyldt i forhold til reglerne i lov om landbrugsejendomme, blandt andet fordi hele familien (K samt ægtefælle) ikke begge har bopæl på ejendommen.

Afgørelsen er truffet på baggrund af, at bopælspligten ikke har været opfyldt siden juli 2003, samt at der ikke er specielle forhold, der kan begrunde en yderligere dispensation.

I forlængelse heraf har jordbrugskommissionen meddelt K og hans søskende påbud om at afhænde ejendommen inden den 1. april 2006.

I brev af 17. oktober 2005 har De for K klaget over afgørelsen.

De anfører, at Deres klient rent faktisk er flyttet ind på ejendommen i foråret 2005, og at der ikke er noget formelt krav om, at en ejers ægtefælle har pligt til at tage bopæl på en landbrugsejendom. De bestrider, at det har betydning i denne sag, at hele familien p.t. ikke har fast bopæl på ejendommen.

De bestrider, at der ikke var fysiske tegn på, at Deres klient bor på ejendommen, idet jordbrugskommissionen under besigtigelsen på ejendommen den 29. juni 2005 traf Deres klients datter, som oplyste, at Deres klient også boede på ejendommen.

De påpeger, at stuehuset ikke blev besigtiget indvendigt, hvorved det kunne være konstateret, at stuehuset er fuldt beboet med møbler, mad i køleskabet osv.

De henviser til, at Deres klient var på arbejde som lastbilchauffør på det tidspunkt, hvor besøget fandt sted, og at han tager af sted meget tidligt om morgenen og ofte er sent hjemme om aftenen.

Jordbrugskommissionen har den 28. november 2005 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen.

Jordbrugskommissionen henviser til, at der ved besigtigelsen den 29. juni 2005 ikke var synlige tegn som f.eks. navneskilt eller postkasse på ejendommen, som angav, hvem der boede på ejendommen. K var heller ikke på besigtigelsestidspunktet tilmeldt folkeregisteret på adressen, og familien, her ægtefællerne, boede ikke sammen på ejendommen. Jordbrugskommissionen anser ikke bopælspligten for opfyldt, når kun den ene ægtefælle tager ophold på en landbrugsejendom. For så vidt angår eventuel istandsættelse af huset i A,- med henblik på salg, havde der været rigeligt tid hertil. Jordbrugskommissionen har ikke fundet, at der er grundlag for at betragte bopælspligten som opfyldt, blot fordi K angiveligt flytter ind på ejendommen. At K's ægtefælle ikke kan flytte med ud på landbrugsejendommen, fordi boligen i A,- skal sættes i stand før salg, anses ikke for at være et forhold af midlertidig karakter, der kan begrunde en fravigelse af kommissionens sædvanlige krav om at begge ægtefæller skal bo på samme landbrugsejendom for at bopælspligten kan anses for opfyldt.

 

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Erhvervelse af en landbrugsejendom ved familiehandel kan efter § 15 i landbrugsloven (lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme) ske efter betydeligt mere lempelige regler om erhvervelse i fri handel. Der gælder således en længere frist (2 år) for opfyldelse af bopælskravet end ved erhvervelse i fri handel efter § 12 (6 måneder).

Herudover gælder der ifølge § 17, stk. 1, en mulighed for dispensation fra bestemmelserne i lovens §§ 12-16, når særlige forhold taler for det. Der kan herunder dispenseres fra bopælskravet efter § 17, stk. 2, i særlige tilfælde.

Spørgsmålet om, hvornår bopælskravet anses for opfyldt, fremgår af lovens § 8, stk. 3, som fastslår, at den, der skal opfylde pligten, skal have fast og varig bopæl på landbrugsejendommen, og boligen skal tjene som hovedbopæl i skattemæssig forstand. Der skal foretages en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder om ejeren reelt benytter ejendommen som sin faste bopæl, om ejeren er tilmeldt folkeregisteret som boende på ejendommen, om ejeren har rådighed over en bolig, der kan anvendes til helårsbolig for en familie med sædvanlig husførelse, om en eventuel familie bor på ejendommen, om den pågældende har alt bohave på ejendommen, og om der føres normal husholdning, jf. § 19, stk. 1, i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme.

Jordbrugskommissionen har givet K og hans søskende dispensation til den 1. april 2005. Ved besigtigelse den 29. juni 2005 var jordbrugskommissionen i tvivl, om K havde opfyldt bopælspligten. Oplysninger fra folkeregisteret har vist, at K har været tilmeldt adressen siden 1. juli 2005. Jordbrugskommissionen vurderer dog fortsat, at bopælspligten ikke er opfyldt, idet der ikke kan ses bort fra, at ikke hele familien bor på ejendommen.

Vurderingen af om bopælspligten anses for opfyldt beror, inden for de givne rammer, på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen. Efter reglerne i § 16, stk. 1, i bekendtgørelsen om regionale jordbrugskommissioner mv. kan direktoratet kun tage stilling til klager over retlige spørgsmål. Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål kan der derimod ikke klages over.

Ifølge landbrugslovscirkulærets § 19, stk. 1, indebærer bopælspligten alene, at erhververen skal tage fast bopæl på ejendommen. Hvis der er tvivl herom, skal der foretages en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, og her kan spørgsmålet, om en eventuel familie bor på ejendommen, indgå som et moment i den samlede vurdering. Der kan derimod ikke i medfør af landbrugsloven stilles krav, om at begge ægtefæller absolut skal bo på samme landbrugsejendom, for at bopælspligten anses for opfyldt.

Det er derfor en retlig fejl, når kommissionen i sin afgørelse henviser til, at begge ægtefæller ikke har bopæl på landbrugsejendommen. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt at indlede begrundelsen med »blandt andet«. Det fremgår endvidere af kommissionens fremsendelsesskrivelse af klagen til direktoratet, at kommissionen generelt ikke anser bopælspligten for opfyldt, når kun den ene ægtefælle tager ophold på en landbrugsejendom, og der henvises til kommissionens sædvanlige krav, om at begge ægtefæller skal bo på samme landbrugsejendom.

Direktoratet har derfor ophævet jordbrugskommissionens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling i kommissionen. Det tilføjes i den forbindelse, at hjemvisningen af sagen betyder, at jordbrugskommissionen efterfølgende skal foretage en ny skønsudøvelse på det retlige grundlag, der er fastlagt i klageafgørelsen. Jordbrugskommissionen kan herved enten fastholde afgørelsen med en uddybende begrundelse eller ændre afgørelsen.

Direktoratet skal i øvrigt afslutningsvis gøre opmærksom på, at når en klage angår en bebyrdende afgørelse, hvor jordbrugskommissionen har meddelt et påbud af indgribende betydning for klageren såsom et påbud om afhændelse af en landbrugsejendom, skulle jordbrugskommissionen ved videresendelsen af klagen til direktoratet have givet oplysning om, at påbuddet om afhændelse af ejendommen stilles i bero, indtil direktoratet har truffet afgørelse i sagen, jf. § 81, stk. 5, i landbrugslovscirkulæret.

Endelig skal direktoratet henlede opmærksomheden på, at spørgsmålet om bopælspligtens forenelighed med EU-retten i øjeblikket er genstand for en prøvelse ved EF-Domstolen. Indtil udfaldet af prøvelsen ved EF-Domstolen foreligger, vil sager blive behandlet i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning. Eventuelle retssager om manglende opfyldelse af bopælspligten efter landbrugsloven vil dog ikke blive afsluttet, før udfaldet af prøvelsen ved EF-Domstolen foreligger.

 

 

Med venlig hilsen

 

---«