Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31966L0040
 
32002L0054
 
32002L0057
 
32005L0016
 
32005L0077
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Bilagsfortegnelse:
Bilag 2 Arter omfattet af bekendtgørelsen
Bilag 3 Avlsnormer
Bilag 4 Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier
Bilag 5 Kvalitetsnormer
Bilag 6 Mærkning
Bilag 7 Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste
Bilag 8 Godkendelse til at producere større partier af græsser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om markfrø 1)  

 

I medfør af § 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 279 af 25. april 2001 om ændring af lov om fødevarer og § 4 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige hjemmelsbestemmelser om delegation til andre statslige myndigheder m.v. på Fødevareministeriets og Familie- og Forbrugerministeriets områder og §§ 1 – 2 og § 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 29. juni 2006, samt efter bemyndigelse fastsættes:

§ 1. Et parti frø af en art, der er nævnt i bilag 2 (markfrø), må kun sælges som frø til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bestemmelserne om salg gælder også for besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, fordeling, levering og anden form for overdragelse mod eller uden vederlag.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 gælder bekendtgørelsen ikke for

1) levering af frø til officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse,

2) levering af frø til bearbejdning og pakning forudsat, at modtageren ikke får ejendomsret til frøet, og

3) salg af frø til avl af planter til dekorationsformål.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 25 om plantepas gælder også for frø af arten Helianthus annuus L. (solsikke), selvom arten i øvrigt ikke er omfattet af denne bekendtgørelse.

Registrering af virksomheder

§ 2. En virksomhed med sæde her i landet, der producerer og udvejer frø til såning eller fører frø til såning ind i landet med henblik på salg, skal være registreret i Plantedirektoratet.

Stk. 2. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller er virksomheden ikke længere registreringspligtig efter stk.1, skal direktoratet skriftligt underrettes herom.

Stk. 3. En registreret virksomhed skal føre regnskab over køb, beholdninger og salg af frø. Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængde, reference- eller avlspartinummer for ind- og udgående partier samt om afsender og modtager af disse. Regnskabet skal opbevares i mindst tre år.

Stk. 4. Direktoratet kan ophæve en virksomheds registrering, hvis virksomheden ikke senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne afgifter og gebyrer i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn.

Stk. 5. Stk. 1 - 4 gælder ikke for en virksomhed, der udelukkende køber mærket og forseglet frø i en medlemsstat af Den Europæiske Union og videresælger det uden at bryde forseglingen.

Avlsbestemmelser

§ 3. Avl skal ske på grundlag af en skriftlig kontrakt mellem avleren og en registreret virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for avl på arealer, der ejes eller bruges af en registreret virksomhed.

§ 4. Til avl af frø, der ønskes godkendt til certificering skal anvendes et udlægsparti, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udlægspartiet skal være af en sort, der

1) er optaget på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten), eller

2) er optaget på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste, eller

3) er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste, og sorten optages, inden avlen anmeldes til endelig certificering, eller

4) er tilladt anvendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union forudsat, at avlen skal udføres til denne stat.

Stk. 3. Udlægspartiet skal være certificeret som præ-basisfrø, basisfrø eller, for markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, som certificeret frø 1. generation, jf. § 15.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan et parti forædlermateriale, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, efter anmeldelse til Plantedirektoratet anvendes til avl, hvis partiet er produceret på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar, og dets sortsegenskaber svarer til sortsbeskrivelsen. §§ 9 - 12 gælder tilsvarende.

§ 5. Et udlægsparti, der ikke er produceret her i landet, skal opfylde betingelserne i § 4 og § 12, stk. 1 og 3, og skal anmeldes til Plantedirektoratet inden udsåning. Anmeldelsen skal være ledsaget af partiets originale mærkeseddel eller en kopi heraf. § 9 og § 32 gælder tilsvarende.

Avlskontrol

§ 6. Et areal med frø, der ønskes certificeret, skal besigtiges i vækstsæsonen til kontrol med, at avlsnormerne i bilag 3 er overholdt (avlskontrol).

Stk. 2. Anmeldelse til avlskontrol skal indsendes skriftligt til Plantedirektoratet og kan kun indsendes af en registreret virksomhed.

Stk. 3. Anmeldelsen må kun omfatte én avler, én art, én sort og én kategori og må kun omfatte flere arealer, hvis disse ligger indenfor en radius på 3 km.

Stk. 4. Et areal med markfrø skal anmeldes til avlskontrol senest den 15. april, dog for vinterraps senest den 15. januar. Anmeldelser, der modtages efter den 1. juli afvises.

§ 7. Avlskontrollen skal foretages af Plantedirektoratets markkontrollører.

Stk. 2. Uanset stk.1 kan avlskontrollen af arealer med frø, der er anmeldt til avl af certificeret frø 1. og 2. generation, foretages af personer, som direktoratet har autoriseret hertil efter bestemmelserne i bilag 4, del I. Direktoratet foretager stikprøvevis avlskontrol af de kontrollerede arealer.

Stk. 3. Direktoratet underretter skriftligt anmelderen om resultatet af avlskontrollen. I tilfælde af kassation oplyses årsagen hertil.

Partikontrol

§ 8. Plantedirektoratet udtager efter anmodning fra en registreret virksomhed prøver af et parti, der stammer fra et godkendt areal, og som agtes anmeldt til certificering, til undersøgelse af, om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan prøverne udtages af en prøvetager, der er autoriseret hertil af direktoratet efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår i en virksomhed eller afdeling, der er autoriseret efter bestemmelserne i bilag 4, del III.

Stk. 3. Undersøgelsen af prøverne skal foretages

1) af direktoratet, eller

2) af et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bestemmelserne i bilag 4, del IV, eller

3) som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, eller

4) som en undersøgelse udført under officielt kontrol i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.

§ 9. Prøvetagning skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med ”instruks i prøvetagning af frø”.

Stk. 2. Prøvetagningen skal foregå i et egnet lokale, og partiet skal være let tilgængeligt og klart adskilt fra andre partier. Prøvetageren skal have et egnet lokale til sin rådighed til registreringer, neddeling, mærkning, forsegling og opbevaring. Lokalet skal være placeret i tilknytning til de lokaler, hvor den øvrige del af prøvetagningsarbejdet foregår, og der skal være et aflåseligt skab, som kun prøvetagerne har adgang til.

Stk. 3. Ved prøvetagning med en automatisk prøvetager, skal installationen godkendes af Plantedirektoratet. Den automatiske prøvetager skal ved afprøvningen kunne udtage prøver korrekt. Virksomheden skal udføre en årlig kontrol af den automatiske prøvetager og kunne forevise dokumentation for kontrollen.

§ 10. Et parti, herunder blandinger, jf. § 20, skal anmeldes til certificering i forseglede enheder, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 2. Partiet skal være tilstrækkeligt ensartet, og partiets vægt må ikke overstige følgende vægtgrænser med mere end 5 pct.:

1) Lupin, markært, hestebønne og fodervikke 25 tons.

2) Frø af ungarsk vikke, sandvikke og bederoe 20 tons.

3) Andre arter 10 tons.

Stk. 3. Uanset stk. 2 må partier af græsser, der er produceret i produktionsafdelinger, der er godkendt af Plantedirektoratet til at producere større partier af græsser jf. bilag 8, ikke overstige 25 tons med mere end 5 pct. Godkendelse kan trækkes tilbage jf. bilag 8, del III, nr. 3.

Stk. 4. Mærkning og forsegling skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn og således, at den ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. § 8, stk. 2, gælder tilsvarende.

Stk. 5. Uanset stk. 1 kan en virksomhed, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet, anmelde et parti frø i forbindelse med, at partiet udleveres i løs vægt direkte til endelig forbruger her i landet jf. § 27, stk. 3.

Stk. 6. Skal forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under prøvetagerens tilsyn.

Stk. 7. Uanset stk. 1 kan et parti stå i kasser uden forsegling forudsat, at

1) kasserne dækkes med låg for at undgå forurening,

2) kasserne ikke flyttes uforseglet mellem produktionsafdelinger,

3) partiet markedsføres i forseglede enheder, og

4) virksomheden har et af Plantedirektoratet godkendt kvalitetsstyringssystem.

Stk. 8. Uanset bestemmelserne i bilag 6, del I, afsnit A, nr. 9, afsnit B, nr. 8, afsnit E, nr. 7 og del IV, afsnit C, nr. 9 kan vægtangivelserne for et parti i store kasser angives som gennemsnitsvægt for kasserne i partiet, forudsat, at

1) den eksakte vægt noteres på et virksomhedskassemærke, hvor der desuden er oplysninger om partinummer, art, sort og kategori,

2) kasser mærket med gennemsnitsvægt ikke flyttes fra producentens lager,

3) de enkelte enheder mærkes med korrekt vægt ved markedsføring af partiet, og

4) Virksomheden har et af Plantedirektoratet godkendt kvalitetsstyringssystem.

§ 11. Dokumentation for indkøb, tryk og forbrug af officielle mærkesedler skal registreres. Det gælder også sække med fortrykt mærkeseddel.

Stk. 2. Ved indkøb af officielle forseglingsanordninger, herunder plomber og forseglingsstrips, overdrages alle forseglingsanordninger til prøvetager. Dokumentation for indkøb og forbrug af forseglingsanordninger skal registreres for hver type.

§ 12. Virksomheden skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter § 8 indsendes til Plantedirektoratet til undersøgelse ved kontroldyrkning af, om partiet overholdt normerne i bilag 3 og 5 for sortsægthed og indhold af anden sort, senest

1) den 25. april for forårssået bælgsæd og industrifrø,

2) den 15. maj for græs og kløverarter, og

3) den 1. september for efterårssået rajgræs og vinterraps.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal prøver af et parti certificeret frø af andre arter end markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp og certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp kun indsendes efter anmodning fra direktoratet. Prøverne skal opbevares i mindst et år.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for et parti, der ikke er avlet her i landet, hvis anmelderen senest den 15. august i høståret tilsender direktoratet et kontroldyrkningsbevis udstedt af den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, hvoraf fremgår, at kontroldyrkningen er gennemført efter OECD-reglerne, jf. § 18, på et areal på mindst 12 m2, og at kvalitetsnormerne i bilag 3 og 5 for sortsægthed og indhold af anden sort er overholdt.

Stk. 4. Direktoratet underretter skriftligt anmelderen om resultatet af kontroldyrkningen af et udlægsparti. Overholder partiet ikke kvalitetsnormerne i bilag 5 for sortsægthed og indhold af anden sort, kan partiet ikke anvendes til videre avl af frø.

Certificering

§ 13. Et parti fra et godkendt areal her i landet kan anmeldes til Plantedirektoratet til certificering.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indsendes skriftligt til direktoratet og kan kun indsendes af en registreret virksomhed. Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes certificeret, jf. § 15, hvilke avlspartier eller certificerede partier der indgår i det anmeldte parti og med hvilke mængder.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 33 gælder tilsvarende for et parti, der

1) er avlet i en medlemsstat af Den Europæiske Union og stammer direkte fra

a) præ-basis frø eller certificeret frø 1. generation, der er certificeret i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men hvis produktion af frø er godkendt som ligestillet med produktionen af frø i en medlemsstat, eller

b) en krydsning af basisfrø, der er certificeret i en medlemsstat, og basisfrø, der er certificeret i en ligestillet stat (hybridsorter),

2) er mærket efter bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit A, og

3) er ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder de oplysninger, der er anført i bilag 6, del II, afsnit B.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 og § 33 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvis

1) basisfrøet er avlet eller certificeret her i landet eller i den pågældende stat, og den pågældende stats produktion af frø er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat,

2) avlsstaten har konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne, jf. § 18,

3) partiet er mærket som ikke endeligt certificeret frø efter OECD-reglerne, jf. § 18, og

4) partiet er ledsaget af et officielt følgedokument jf. bilag 6, del VII.

§ 14. Plantedirektoratet certificerer et parti, der overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2. Uanset § 15, stk. 1, nr. 1 og 2, kan direktoratet certificere et parti som præ-basis- eller basisfrø, selv om det ikke overholder normen i bilag 5 for spireevne, jf. dog § 32.

§ 15. Plantedirektoratet certificerer et parti, som

1) præ-basisfrø, hvis det

a) på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på forædlermateriale, hvorved forstås frø af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basisfrø,

b) er bestemt til avl af præ-basisfrø, basisfrø eller certificeret frø, og

c) opfylder betingelserne for certificering som basisfrø,

2) basisfrø, hvis det

a) på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på præ-basisfrø eller på forædlermateriale, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

b) er bestemt til avl af certificeret frø eller,

c) for så vidt angår hybridsorter, indeholder frø til avl af enten hunlige eller hanlige forældreplanter,

3) certificeret frø af andre arter end markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

a) er avlet på basisfrø eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

b) skal anvendes til anden avl end avl af frø til såning,

4) certificeret frø 1. generation af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

a) er avlet på basisfrø eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

b) skal anvendes til avl af certificeret frø 2. generation eller til anden avl end avl af frø til såning,

5) certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

a) er avlet på certificeret frø 1. generation, på basisfrø eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

b) skal anvendes til anden avl end avl af frø til såning.

§ 16. Certificeres et parti ikke, skal alle mærkesedler fjernes fra partiet og overgives til prøvetageren. Sække med fortrykt mærkeseddel skal tømmes, eller mærkesedlen skal gøres ulæselig under prøvetagerens kontrol.

Gyldighed

§ 17. Et parti præ-basisfrø eller basisfrø må sælges indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er forseglet.

Stk. 2. Et parti certificeret frø må sælges i et år efter den dato, hvor partiet er forseglet.

Stk.3. Efter gyldighedsperiodens udløb kan gyldigheden forlænges for en ny periode, jf. stk. 1 og 2, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet viser, at normen for spireevne i bilag 5 fortsat er overholdt. § 8 gælder tilsvarende. Partiet mærkes jf. bilag 6, del I, afsnit C. § 16 gælder tilsvarende.

Stk. 4. Efter gyldighedsperiodens udløb kan restpartier, herunder blandinger, jf. § 20, blandes, og det blandede parti kan anmeldes til certificering efter reglerne i §§ 8 – 16.

Stk. 5. Forlængelse af gyldighedsperioden, jf. stk. 3, og certificering af restpartier, jf. stk. 4, kan kun ske efter anmodning fra en registreret virksomhed.

Stk. 6. Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basissæd eller basissæd, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 5, gælder § 14, stk. 2, tilsvarende.

OECD-certificering

§ 18. Uanset §§ 8 - 16 kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning certificere et parti efter de regler for certificering af markfrø, der sælges internationalt, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), hvis partiet skal udføres til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Handelsfrø

§ 19. Uanset bestemmelserne i §§ 15 – 18 kan partier af frø af enårig rapgræs, bermudagræs, hanekløver, foderesparsette, alm. bukkehorn, ungarsk vikke og sort sennep godkendes af Plantedirektoratet uden forudgående avlskontrol, jf. §§ 6 og 7, og sælges som ”handelsfrø”, hvis det er tilstrækkeligt artsægte, og det på grundlag af en undersøgelse af partiet efter bestemmelserne i §§ 8 – 13 er konstateret, at partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5, del I, afsnit C, og del III, afsnit B.

Frøblandinger

§ 20. Partier af slægter og arter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, bekendtgørelse om sædekorn og bekendtgørelse om grønsagsfrø må blandes og sælges til avl af foderplanter. Blandinger, der indeholder frø af andre arter end dem, der er omfattet af ovennævnte bekendtgørelser må ikke sælges til avl af foderplanter. Partierne skal før blanding overholde betingelserne for salg efter disse bekendtgørelser. § 22 og 23 gælder tilsvarende.

Stk. 2. Partier af forskellige arter og sorter omfattet af denne bekendtgørelse må på bestilling af den endelige forbruger af frøet opdeles og uden særlig mærkning sælges i småpakninger jf. § 22 som ”Specialblanding”. Pakningerne må ikke videresælges. Specialblandinger skal have en anden sammensætning end frøblandinger anført på virksomhedens bestillingsliste.

Stk. 3. Blandinger skal mærkes efter bestemmelserne i bilag 6 og fremstilles under prøvetagerens tilsyn.

Stk. 4. Virksomhederne skal føre regnskab over forbrug og salg af frø, der sælges efter stk. 1, 2 og 3.

§ 21. Partier af olie- og spindplanter kan handles som sammensatte sorter. Ved en sammensat sort forstås en blanding af certificeret frø af en bestøverafhængig hybrid (hunkomponenten som er hansteril) og certificeret frø af en eller flere bestøversorter (hankomponenten).

Stk. 2. Blandingen sker i forhold, der i forening bestemmes af de personer, der er ansvarlige for vedligeholdelsen af de under stk.1 nævnte komponenter.

Stk. 3. Blandingen under stk. 2 skal anmeldes til Plantedirektoratet.

Stk. 4. Frøene af hun- og hankomponenterne skal bejdses ved anvendelse af forskelligfarvet bejdsemiddel.

Stk. 5. Pakninger af frø skal mærkes efter bestemmelserne i bilag 6.

Småpakninger

§ 22. En registreret virksomhed må opdele partier af frø af foderplanter og af bederoe af kategorierne basisfrø og certificeret frø i småpakninger og sælge disse forudsat, at frøet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5 og er mærket efter bestemmelserne i bilag 6, samt at virksomheden ved tilmelding til Erstatningsordningen for Markfrø har forpligtet sig til at betale erstatning til køberen, hvis Plantedirektoratet efterfølgende konstaterer, at frøet ikke overholdt disse normer.

Stk. 2. Småpakninger må have følgende højeste nettovægt, fraregnet et eventuelt indhold af granulerede bekæmpelsesmidler, pilleringsmidler og andre faste tilsætningsstoffer:

1) Bederoefrø (”EF-småpakning”):

a) monogermt frø og præcisionsfrø: 2,5 kg eller indtil 100.000 frønøgler, og

b) andet frø: 10 kg.

2) Frø af foderplanter:

a) blandinger af frø til andet formål end avl af foderplanter (”EF A-småpakning”): 2 kg, og

b) basisfrø, certificeret frø eller handelsfrø samt blandinger af frø (”EF B-småpakning”): 10 kg.

§ 23. Virksomheden skal meddele Plantedirektoratet, når opdelingen jf. § 22, er afsluttet med oplysning om referencenumre og mængder på de partier, der er opdelt.

Stk. 2. Opdeles partier, der ikke er avlet her i landet, skal meddelelsen være ledsaget af de officielle analysebeviser og en mærkeseddel fra partierne eller en kopi af mærkesedlerne.

Stk. 3. Småpakninger må sælges indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er forseglet. Gyldighedsperioden kan forlænges jf. § 17, stk. 3.

Bejdsning

§ 24. Til kemisk behandling (bejdsning) af markfrø skal anvendes et bejdsemiddel, der er godkendt hertil af Miljøstyrelsen. Bejdsemidlet skal være fordelt ensartet i partiet. Midlet skal være anvendt i den mængde, der er anført på etiketten. Oplysning om det anvendte middel og doseringen af dette skal meddeles Plantedirektoratet.

Stk. 2. Oplysning om bejdsning og bejdsemiddel skal oplyses på den officielle mærkeseddel jf. bilag 6 eller på en leverandøretiket.

Stk. 3. Bejdses et parti certificeret markært eller raps, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, hhv. del III, afsnit A, nr. 3. § 9 og § 14, stk. 2, gælder tilsvarende.

Stk. 4. Et parti markært eller raps, som er bejdset jf. stk. 3, må ikke sælges, før analyseresultatet foreligger, med mindre

1) spireevnen før bejdsning var mindst 5 pct. højere end normen i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, hhv. del III, afsnit A, nr. 3,

2) bejdsning er foretaget samme sæson som certificering af partiet, og

3) den virksomhed, der lader bejdsning foretage, ved tilmelding til Erstatningsfonden for Markfrø har forpligtet sig til at betale erstatning til den endelige køber, hvis resultatet af undersøgelsen viser, at partiet ikke overholdt normen for spireevne jf. nr. 1.

Plantepas

§ 25. Plantepas udstedes af Plantedirektoratet eller af en virksomhed, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Plantepasset kan alene anvendes til det frøparti, det er udstedt til. Arter med krav om plantepas fremgår af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis et parti frø af bederoe skal sælges i et land, der er godkendt som beskyttet zone, skal partiet være forsynet med eller ledsaget af et plantepas, der indeholder de oplysninger, der fremgår af bilag 6, del VI. Før udstedelse af plantepas skal det ved officiel kontrol være konstateret, at partiet overholder bestemmelserne i Det Europæiske Fællesskabs rådsdirektiv 2000/29/EF, bilag 1, del B og bilag IV, del B, nr. 27.1. For frø fra andre EU-lande skal plantepasset være udstedt af den officielle kontrolmyndighed i avlslandet eller af en virksomhed, der er godkendt hertil af kontrolmyndigheden.

Stk. 3. Frø af lucerne og Helianthus annuus L. (solsikke ) skal mærkes med plantepas, hvis frøet skal sælges eller flyttes indenfor Den Europæiske Union. Kravene, der skal opfyldes for at frø kan mærkes med plantepas, fremgår af bilag 5, del I, afsnit A, nr. 2 og 3. Mærkningen med plantepas kan ske ved:

1) at EU-mærkesedlen for certificering tilføjes tekst som anført i bilag 6, del I, afsnit A og bilag 6, del III, afsnit A-C, eller

2) at hver pakning forsynes med plantepas, der opfylder kravene i bilag 6, del VI.

Salg

§ 26. Et parti må først sælges, når det er certificeret, jf. dog § 19.

Stk. 2. Et parti må sælges før resultatet af kontroldyrkningen foreligger, jf. § 12, stk. 4. Godkendes partiet ikke ved kontroldyrkningen, må eventuelle restpartier ikke sælges som frø til såning.

§ 27. Frø, herunder blandinger, skal sælges i mærkede og forseglede pakninger.

Stk. 2. Mærkningen skal være i overensstemmelse med bilag 6. § 10 gælder tilsvarende.

Stk. 3. Uanset stk. 1 må en virksomhed, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet, sælge frø af markært og hestebønne i løs vægt direkte til den endelige forbruger her i landet. Oplysningerne på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 6, del I, afsnit A, skal også meddeles forbrugeren i et særligt følgedokument. Partiet skal under prøvetagerens tilsyn udleveres direkte til den endelige forbruger og må ikke føres tilbage til salgsvirksomheden.

§ 28. Uanset § 26, stk. 1, kan Plantedirektoratet tillade at et parti, der er anmeldt til certificering, sælges, før resultatet af undersøgelsen for spireevne foreligger, forudsat, at

1) salg kun sker til første led i handelskæden,

2) der foreligger et foreløbigt analysebevis, og

3) virksomheden

a) har meddelt direktoratet køberens navn og

b) ved en tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit D.

§ 29. Uanset § 26, stk. 1, må et parti bestemt til anvendelse som markfrø sælges ucertificeret

1) til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union,

2) som råvare til en registreret virksomhed her i landet forudsat, at der er sikkerhed for frøets identitet.

Stk. 2. Uanset § 26, stk. 1, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, jf. §§ 6 og 7, sælges som ikke endeligt certificeret frø til en medlemsstat af Den Europæiske Union med henblik på endelig certificering i denne stat. Partiet skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit A, og skal være ledsaget af et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit B.

§ 30. Uanset § 26, stk. 1, kan Plantedirektoratet tillade at et parti sælges ucertificeret til anvendelse her i landet i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling.

Stk. 2. Tilladelse til salg efter stk. 1 af frø af en genetisk modificeret sort meddeles kun, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

Stk. 3. Frø, der sælges efter stk. 2, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del IV, afsnit B.

§ 31. Uanset § 25, stk. 1, kan mindre mængder af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste, godkendes til salg, hvis de udelukkende anvendes til forsøg og afprøvning af nye sorter og opfylder de øvrige betingelser i bilag 7.

Stk. 2. Partier jf. stk. 1, skal være mærket som anført i bilag 6, del I, afsnit F.

§ 32. Ved salg af et parti præ-basis- eller basissæd, der ikke overholder normen i bilag 5 for spireevne, jf. § 14, stk. 2, skal virksomheden oplyse den konstaterede spireevne ved en tillægsmærkning, jf. bilag 6, del I, afsnit D, og skal meddele Plantedirektoratet, at tillægsmærkning er foretaget.

Stk. 2. Ved salg af et parti af en genetisk modificeret sort skal oplysning herom fremgå klart af salgskataloger m. v.

Indførsel

§ 33. Et parti, der er produceret i udlandet, kan sælges, hvis

1) sorten er optaget på den danske sortsliste eller på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste, og

2) partiet er certificeret

a) i en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller

b) i en stat, hvis produktion af frø ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat, og

3) partiet, hvis det er produceret i en ligestillet stat,

a) er mærket efter OECD-reglerne, jf. § 18, og er ledsaget af et officielt OECD-certifikat,

b) er ledsaget af et originalt ISTA-analysebevis eller, for frø fra USA og Canada, et officielt AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset,

c) på hver pakning er forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EF-reglerne og –standarderne,

d) hvis partiet er kemisk behandlet, skal det oplyses på den officielle mærkeseddel eller ved anden mærkning, samt indeni eller udenpå pakningen, og

e) hvis partiet er genetisk modificeret, skal det oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører partiet.

4) når partiet indføres til videre fremavl gælder § 12, stk. 1 og 3 tilsvarende.

Stk. 2. Et parti med en samlet vægt på over to kilo, der føres ind i landet fra en ligestillet stat med henblik på salg, skal anmeldes til Plantedirektoratet. Ikke endeligt certificeret frø skal, udover et OECD certifikat være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysninger i bilag 6, del VII.

Administrative bestemmelser

§ 34. Plantedirektoratet kan efter skriftlig ansøgning tillade salg af et parti, der ikke opfylder betingelserne for certificering, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med frø.

§ 35. Plantedirektoratet fører kontrol med, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Plantedirektoratets kontrol- og analyseresultater offentliggøres.

§ 36. Klage over Plantedirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indgives til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den afgørelsen vedrører. Klagen skal stiles til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet, og sendes til Plantedirektoratet.

Stk. 2. Klage over avlskontrollen, jf. §§ 6 og 7, bør indgives snarest muligt for at sikre at grundlaget for en ny markbesigtigelse er uændret.

§ 37. Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1 - 3, § 5, §§ 8-12, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 20, § 21, stk. 3 – 5, §§ 22 – 30 straffes med bøde.

§ 38. En autorisation meddelt i medfør af bilag 4, del I, II, III og IV, jf. § 7, stk. 2 og § 8, stk. 2 og 3 eller i medfør af bilag 8, jf. § 9, stk. 3 kan fratages, hvis det konstateres, at

1) en eller flere af de betingelser, der fremgår af bilag 4, del I, II, III og IV, eller bilag 8 ikke er opfyldt, eller

2) virksomheden trods påkrav herom har undladt at betale skyldige kontrolafgifter.

§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1059 af 10. december 2003 om markfrø ophæves.

 

Plantedirektoratet, den 22. juni 2007

Ole P. Kristensen

/Sigrid F. Toft



Bilag 1

Bilagsfortegnelse:

Bilag 1

Bilagsfortegnelse

Bilag 2

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Bilag 3

Avlsnormer

Bilag 4

Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier

Bilag 5

Kvalitetsnormer

Bilag 6

Mærkning

Bilag 7

Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

Bilag 8

Godkendelse til at producere større partier af græsser

 

 



Bilag 2

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Frø af alle arter må sælges som præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø 1. generation.

For arter, hvor frø må sælges som certificeret frø 2. generation, er anført: ”(C2)”.

For arter, hvor frø må sælges som handelsfrø, er anført: ”(H)”.

Videnskabelige navne er anført i kursiv.

I. Foderplanter

 

 

 

 

1.

Græsser

 

 

 

Agrostis canina L.

Hundehvene

 

 

Agrostis gigantea Roth

Stortoppet hvene

 

 

Agrostis stolonifera L.

Krybhvene

 

 

Agrostis capillaris L.

Alm. hvene

 

 

Alopecurus pratensis L.

Engrævehale

 

 

Arrhenatherum elatius (L.) P. Beauv. ex J. Presl & C. Presl.

Alm. draphavre

 

 

Bromus catharticus Vahl

Amerikansk hejre

 

 

Bromus sitchensis Trin.

Alaskahejre

 

 

Cynodon dactylon (L.) Pers.

Bermudagræs

(H)

 

Dactylis glomerata L.

Alm. hundegræs

 

 

Festuca arundinacea Schreb.

Strandsvingel

 

 

Festuca ovina L.

Fåresvingel

 

 

Festuca lemanii T. Bastard

Stivbladet svingel

 

 

Festuca pratensis Huds.

Engsvingel

 

 

Festuca rubra L.

Rød svingel

 

 

X Festulolium

Rajsvingel (Hybrider, der stammer fra en krydsning af en Festuca art og en Lolium art)

 

 

Lolium multiflorum Lam.

Italiensk rajgræs

 

 

Lolium perenne L.

Alm. rajgræs

 

 

Lolium x boucheanum Kunth

Hybridrajgræs

 

 

Phleum bertolonii DC.

Knoldrottehale

 

 

Phleum pratense L.

Timoté

 

 

Poa annua L.

Enårig rapgræs

(H)

 

Poa nemoralis L.

Lundrapgræs

 

 

Poa palustris L.

Stortoppet rapgræs

 

 

Poa pratensis L.

Engrapgræs

 

 

Poa trivialis L.

Alm. rapgræs

 

 

Trisetum flavescens (L.) P. Beauv.

Alm. guldhavre

 

 

 

 

 

2.

Bælgplanter

 

 

 

Hedysarum coronarium L.

Rød hanekløver

(H)

 

Lotus corniculatus L.

Alm. kællingetand

 

 

Lupinus albus L.

Hvid lupin

(C2)

 

Lupinus angustifolius L.

Smalbladet lupin

(C2)

 

Lupinus luteus L.

Gul lupin

(C2)

 

Medicago lupulina L.

Humlesneglebælg

 

 

Medicago sativa L.

Lucerne

 

 

Medicago sativa L . nothosubsp. varia ( Martyn) Arcang.

Sandlucerne

 

 

Onobrychis viciifolia Scop.

Foderesparsette

(H)

 

Pisum sativum L. convar. speciosum (Dierb.) Alef.

Markært

 

(C2)

 

Trifolium alexandrinum L.

Aleksandrinerkløver

 

 

Trifolium hybridum L.

Alsikekløver

 

 

Trifolium incarnatum L.

Blodkløver

 

 

Trifolium pratense L.

Rødkløver

 

 

Trifolium repens L.

Hvidkløver

 

 

Trifolium resupinatum L.

Omvendt kløver

 

 

Trigonella foenum-graecum L.

Alm. bukkehorn

(H)

 

Vicia faba L.

Hestebønne

(C2)

 

Vicia pannonica Crantz

Ungarsk vikke

(H)

 

Vicia sativa L.

Fodervikke

 

 

Vicia villosa Roth

Sandvikke

 

 

 

 

 

3.

Andre arter

 

 

 

Brassica napus L. var. napobrassica (L.) Rchb.

Kålroe

 

 

Brassica oleracea L. var. medullosa Thell.

Fodermarvkål

 

 

Phacelia tanacetifolia Benth.

Alm. honningurt

 

 

Raphanus sativus L. var. oleiformis Pers.

Foderræddike, olieræddike

 

 

 

 

 

II.

Bederoe

 

 

 

Beta vulgaris L. var. rapacea W.D.J. Koch

Foderbede

 

 

Beta vulgaris L. var. altissima Döll .

Sukkerroe

 

 

 

 

 

III.

Olie- og spindplanter

 

 

 

Brassica juncea (L.) Czern.

Sareptasennep

 

 

Brassica napus L.

Raps

 

 

Brassica nigra (L.) W.D.J. Koch

Sort sennep

(H)

 

Brassica rapa L. subsp. oleifera (DC.) Metzg.

Rybs

 

 

Carum carvi L.

Kommen

 

 

Cannabis sativa L.

Hamp, af godkendte sorter med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 pct.1

(C2)

 

Linum usitatissimum L.

Spindhør og oliehør, former af alm. hør

(C2)

 

Papaver somniferum L.

Opiumvalmue

 

 

 

Sinapis alba L.

Gul sennep

 

 

1. Jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer

 



Bilag 3

Avlsnormer

I. Forfrugt

 

1. Arter af græsmarksplanter

Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.

 

Arealer til avl af

 

Præ-basis/basisfrø

Certificeret frø

a) Imellem frøavl af forskellige arter af hhv.

 

 

i) for græsser

ii) for græsmarksbælgplanter

5 år

5 år

3 år

3 år

b) Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art

 

 

i) for græsser

ii) for græsmarksbælgplanter

5 år

7 år

3 år

3 år

Tidsintervallerne anført under litra a kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis den tidligere dyrkede art ikke frembyder nogen risiko for uønsket bestøvning, og frø af arten let kan frarenses, eller der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet. Tilladelse gives, med mindre der er tale om avl af rajgræs i forhold til tidligere avl af anden art af rajgræs.

For grønbrak med græsmarksplanter, hvor marken ikke er blevet slået senest 15. maj, vil åremålskravene i litra a blive anvendt.

2. Andre arter af foderplanter end græsmarksplanter og bestemmelser for frø af olie- og spindplanter

Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.

a) Mellem avl af forskellige sorter af markært, hestebønne, hvid lupin, smalbladet lupin, gul lupin og opiumvalmue

 

 

2 år

b) Imellem frøavl af kålroe eller turnips og

 

i) tidligere avl af raps og rybs

16 år

ii) tidligere avl af andre, beslægtede arter

 

8 år

c) Imellem frøavl af forskellige arter af korsblomstrede foder- og olieplanter samt mellem havekål, radise og ræddike

 

 

8 år

d) Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art kålroe, turnips, fodermarvkål, radise og ræddike

 

8 år

e) Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af raps, rybs og sennep

 

6 år

f) Imellem frøavl af sorter af raps eller rybs med et forskelligt indhold af erucasyre og /eller glucosinolater

 

8 år

g) Imellem frøavl af forskellige sorter af alm. hør, kommen, alm. honningurt og hamp

 

3 år

3. Bederoe

Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.

a) I forhold til tidligere frøavl af bederoe

8 år

b) I forhold til tidligere avl af bederoe til foder eller fabriksbrug

4 år

II. Mindsteafstande

1. Græsmarksplanter

a) For fremmedbefrugtede arter skal der være følgende mindsteafstande mellem frømarker og andre pollenkilder:

 

Arealer til avl af

 

Præ-basis/basisfrø

Certificeret frø1)

 

Mark på over 2 ha

Mark på under 2 ha

200 m

200 m

50 m

100 m

 

Ved andre pollenkilder forstås:

 

 

i) Andre frømarker med anden sort – for rajgræsarterne og rød svingel dog kun for sorter med samme ploidi.

ii) Andre frømarker med beslægtede arter, som kan indkrydses, f.eks. arter af rajgræs med samme ploidi.

iii) Marker og udyrkede områder med ukendte sorter af arten, der kommer til blomstring.

1) Ved OECD-certificering skal partiets mærkeseddel påføres bemærkning om, at frøet ikke må benyttes til videre opformering, med mindre afstandene har været mindst 100 m, henholdsvis 200 m

b) De anførte mindsteafstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis der findes en tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning.

c) For sorter af rajgræsarterne og rød svingel med forskellig ploidi samt for selvbestøvende og apogame arter skal der være en afstand på mindst 1 m mellem forskellige arter og sorter.

 

2. Olie- og spindplanter

a) For at undgå, at foder- og olieplanter af Brassica-slægten krydses med andre Brassica-arter, skal afstanden til frømarker med andre Brassica-arter være mindst 200 m ved avl af præ-basisfrø og basisfrø og 100 m ved avl af certificeret frø. Ved avl af hybridraps eller hybridrybs er kravet dog henholdsvis 500 m og 300 m.

b) For at undgå krydsbestøvning mellem forskellige sorter af samme art skal der overholdes mindst følgende afstande:

 

Art

Arealer til avl af

 

Præ-basis/basisfrø

Certificeret frø

Raps (andre end hybrider)

200 m

100 m

Rybs (andre end hybrider)

500 m

200 m

Hybridsorter af raps og rybs

500 m

300 m

Sort sennep

500 m

200 m

Mellem sorter af andre Brassica- arter

800 m

500 m

Gul sennep

500 m

200 m

Olieræddike

500 m

200 m

Opiumvalmue

400 m

200 m

Kommen

400 m

200 m

Hestebønne

400 m

200 m

Alm. honningurt

400 m

200 m

Hvid lupin

200 m

100 m

Smalbladet lupin

200 m

100 m

Gul lupin

200 m

100 m

Hamp, enbo

5.000 m

1.000 m

Hamp, andre end enbo

400 m

200 m

 

 

 

c) De anførte afstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis der findes tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbefrugtning.

d) For selvbefrugtede arter, f.eks. markært og alm. hør, skal der mellem forskellige sorter være en afstand på mindst 1 m.

e) For hvid lupin, smalbladet lupin og gul lupin er afstanden 50 m for arealer til avl af certificeret frø, hvis der er tale om avl af 2. Generation, og marken er større end 2,0 ha.

3. Bederoe

For at undgå krydsning af forskellige sorter af samme art eller krydsning med andre varianter skal der overholdes mindst følgende afstande:

 

Arealer til avl af

Mindste afstand

Basisfrø

Certificeret frø

1) til frømarker af sukkerroe af anden sort

1.000 m

800 m

2) til frømarker af andre bederoeformer

1.000 m

1.000 m

3) til frømarker af rødbede eller blomstrende afgrøder heraf

 

1.200 m

 

1.200 m

De anførte afstande gælder også i forhold til stokløbere i 1. års marker, der blomstrer på samme tidspunkt som frøavlsarealet, samt til blomstrende planter af strandbede.

III. Forekomst af anden sort / art

1. Græsmarksplanter

 

Arealer til avl af

 

Basisfrø

Certificeret frø

Største tilladte forekomst af anden sort i

 

 

a) andre arter end engrapgræs

Højst 1 plante
pr. 30 m2

Højst 1 plante
pr. 10 m2

b) engrapgræs,

 

 

– monoklone sorter

Højst 1 plante
pr. 20 m2

Højst 6 planter
pr. 10 m2

– flerklonede sorter

Højst 1 plante
pr. 20 m2

Højst 4 planter
pr. 10 m2

Størst tilladte forekomst af anden art af rajgræs og rajsvingel i rajgræs og rajsvingel

Højst 1 plante
pr. 50 m2

Højst 1 plante
pr. 10 m2

2. Andre arter end græsmarksplanter, dog ikke hybridraps

 

Højeste antal pr. 10 m2

 

Avl af præ-basis/basisfrø

Avl af certificeret frø

 

 

C1

C2

Største tilladte forekomst af anden sort i

– markært, hestebønne, kålroe og fodermarvkål

1

3

5

– olie- og spindhør

5

20

25

– vår- og vinterraps (olie), (andre end hybrid), sareptasennep, alm. honningurt, sort sennep, kommen, hamp og arter af lupin

 

 

1 pr. 30 m2

 

 

1

 

 

11)

– foderraps, rybs og gul sennep

1

3

 

– opiumvalmue

2

5

 

 

1) Kun for hamp og lupin

3. Hybridraps

a)

Største tilladte forekomst af anden sort ved

 

 

i)

Avl af basisfrø

 

 

 

 

Indavlet linie

0,1%

(1 plante pr. 30 m²)

 

 

 

Hybrid:

 

 

 

 

 

 

Hanlig komponent

0,1%

(1 plante pr. 30 m²)

 

 

 

Hunlig komponent (pollensteril)

0,2%

(2 planter pr. 30 m²)

 

ii)

Avl af certificeret frø

 

 

 

 

 

Hanlig komponent

0,3%

(2 planter pr. 10 m²)

 

 

 

Hunlig komponent (pollensteril)

1,0%

(3 planter pr. 10 m²)

b)

Pollensteriliteten skal mindst være 99% ved avl af basisfrø og mindst 98% ved avl af certificeret frø. Bedømmelsen af dette skal ske ved at undersøge blomster for fravær af fertile støvdragere.

 

c)

Ved avl af hybridraps skal den hunlige linie og indavlede linjer besigtiges tre gange, idet den første udføres inden blomstringsstadiet, den anden i begyndelsen af blomstringstadiet og tredje i slutningen af blomstringsstadiet. Bestøver linien skal kun besigtiges en gang.

Virksomheden skal indsende en rapport til Plantedirektoratet efter hver besigtigelse.

 

 

IV. Forekomst af flyvehavre

Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre på arealet.

 



Bilag 4

Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier

I. Autorisation som markkontrollør

1) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et særligt skema, der rekvireres hos direktoratet.

2) Ansøgeren skal have gennemgået en jordbrugsfaglig uddannelse, der sikrer, at ansøgeren kan foretage markkontrol på forsvarlig måde.

3) Autorisation meddeles, når ansøgeren har gennemført direktoratets kursus for nye markkontrollører og bestået eksamen.

4) Markkontrolløren tildeles et autorisationsnummer, der skal anføres sammen med kontrollørens underskrift på besigtigelsesskemaer og inspektionsmeddelelser.

5) Autorisationen udstedes som en generel autorisation til at foretage markbesigtigelser af arealer anmeldt af registrerede markfrøvirksomheder. Kontrollører ansat i en markfrøvirksomhed må kun besigtige arealer udlagt af denne virksomhed, med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet.

Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a) markkontrolløren gennemfører markbesigtigelser og foretager indberetning i overensstemmelse med anvisninger fra Plantedirektoratet,

b) markkontrolløren regelmæssigt foretager besigtigelser,

c) markkontrolløren deltager i et af direktoratets årlige møder for autoriserede markkontrollører mindst hvert tredje år,

d) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem besigtigelser foretaget af markkontrolløren og besigtigelser af samme arealer foretaget af direktoratet, og

e) direktoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af besigtigelserne.

 

 

II. Autorisation som prøvetager

1) Autorisation kan meddeles en person, der er

a) uafhængig, eller

b) ansat af en fysisk eller juridisk person, der ikke beskæftiger sig med produktion af, forarbejdning af eller handel med markfrø, eller

c) ansat af en registreret markfrøvirksomhed.

2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der rekvireres hos direktoratet. Er ansøgeren ansat af en registreret virksomhed, skal ansøgningen indsendes af denne. Autorisation meddeles, når ansøgeren har bestået direktoratets praktiske eksamen i prøvetagning. For at opretholde autorisationen skal prøvetageren herefter gennemføre direktoratets førstkommende kursus i prøvetagning og bestå en teoretisk eksamen heri.

3) En prøvetager ansat af en registreret markfrøvirksomhed må kun udtage prøver af partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet.

4) Prøvetagning skal foretages efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med ”Instruks i prøvetagning af frø”.

5) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a) prøvetageren regelmæssigt udtager prøver,

b) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver udtaget af prøvetageren og kontrolprøver af samme partier udtaget af direktoratet,

c) prøvetageren mindst hvert andet år deltager i Plantedirektoratets efteruddannelseskursus eller i virksomhedens interne efteruddannelseskursus jf. bilag 4, del III,

d) den autoriserede prøvetager ved direktoratets auditbesøg findes at have udført prøvetagningsopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet, og

e) Plantedirektoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af prøvetagningen.

 

III. Autorisation af virksomhed eller afdeling til at benytte autoriserede prøvetagere

1) Før prøvetagning ved autoriseret prøvetager kan påbegyndes, skal de virksomheder/afdelinger, hvor der ønskes foretaget autoriseret prøvetagning, godkendes af Plantedirektoratet jf. § 10.

2) Der skal foreligge et af Plantedirektoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvordan den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden.

3) For virksomheder, der afholder interne efteruddannelseskurser om prøvetagningsemner for egne prøvetagere, vil deltagelse i direktoratets kurser ikke være obligatorisk. Såfremt virksomheden kan dokumentere, at der afholdes interne kurser og at den enkelte prøvetager deltager i disse efter samme regler, som under del II, nr. 5, litra c.

4) Virksomheden eller afdelingen skal ved Plantedirektoratets auditbesøg findes at have fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet.

5) Virksomheden eller afdelingen skal holde Plantedirektoratet informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.

 

 

IV. Autorisation som frøanalyselaboratorium

1) Autorisation kan meddeles et laboratorium, der opfylder følgende krav:

a) Laboratoriet skal være uafhængigt eller tilhøre en registreret markfrøvirksomhed.

b) Laboratoriet skal have en ledende laborant, der er direkte ansvarlig for laboratoriets tekniske arbejde, og som har de nødvendige kvalifikationer til fagligt at lede et frøanalyselaboratorium.

c) Laboratoriets laboranter skal have bestået eksamen afholdt af Plantedirektoratet i de analyser og de arter, som autorisationen omfatter.

d) Laboratoriet skal råde over lokaler og udstyr, som direktoratet kan godkende som tilfredsstillende til udførelse af de analyser, som autorisationen omfatter. Desuden skal der foreligge et af direktoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes de autoriserede analyser gennemføres i virksomheden.

e) Laboratoriets nationale analysebevis med Plantedirektoratets logo skal godkendes af direktoratet.

2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der rekvireres hos direktoratet. Autorisation meddeles med virkning fra den dato, hvor direktoratet kan konstatere, at kravene i nr. 1 er opfyldt.

3) Et laboratorium, der tilhører en registreret markfrøvirksomhed, må kun analysere partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, med mindre andet er aftalt mellem virksomheden og direktoratet.

4) Autoriserede analyser af markfrø skal udføres efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med direktoratets anvisninger. Resultaterne af de til certificering krævede analyser skal umiddelbart efter analysernes afslutning indsendes til direktoratet til brug ved certificering og kontrol af de pågældende partier.

5) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a) laboratoriet til stadighed overholder kravene i nr. 1, 3 og 4,

b) laboratoriets laboranter regelmæssigt foretager de analyser, som autorisationen omfatter,

c) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver analyseret af laboratoriet og kontrolprøver af samme partier analyseret af direktoratet,

d) laboratoriets analysebeviser ved direktoratets kontrol findes at være udfyldt tilfredsstillende,

e) laboratoriet ved direktoratets auditbesøg findes at have udført analyseopgaverne tilfredsstillende,

f) laboratoriet har deltaget i de årlige ringanalyser med et tilfredsstillende resultat,

g) laboratoriet ikke anvender underleverandører af analyser med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet,

h) laboratoriet medvirker til opklaring af årsagen til uoverensstemmelser mellem resultater og følger op på afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet, og

i) direktoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for de analyser, som laboratoriet er autoriseret til at udføre.

 

 



Bilag 5

Kvalitetsnormer

I.

Foderplanter

A.

Certificeret frø

1)

Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent. Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være (pct.):

 

a)

Engrapgræs, énklonede sorter:

98

 

b)

Markært og hestebønne:

certificeret frø 1. generation:

certificeret frø 2. generation:

 

99

98

 

c)

Kålroe og fodermarvkål :

99

 

Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsagelig ved markbesigtigelse.

2)

Sygdomme og skadegørere, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.
For frø af lucerne gælder, at

 

a)

i)

der ikke på dyrkningsstedet må være iagttaget symptomer på Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev (stængelnematod) siden den sidste, afsluttede vækstperiode, og sygdommen må ikke være påvist ved laboratorieundersøgelser, eller

 

 

ii)

desinfektion skal have fundet sted, inden frøet sælges

 

b)

i)

frøet skal have oprindelse i områder, der vides at være fri for C lavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al.

 

c)

i)

Clavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al. ikke må vides at være forekommet på bedriften eller i dens umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den forudgående tiårsperiode, og at

 

 

 

1)

afgrøden skal tilhøre en sort, der anerkendes som meget resistent mod skadegøreren, eller

 

 

 

2)

afgrøden ved høst endnu ikke var inde i sin fjerde, afsluttende vækstperiode siden udsåning, og at der højst havde været én frøhøst af afgrøden, eller

 

 

 

3)

indholdet af affald som bestemt efter gældende analyseregler ikke må overstige 0,1 vægtprocent,

 

 

ii)

der ikke må være iagttaget symptomer på skadegøreren på dyrkningsstedet eller hos nogen afgrøde af lucerne, der støder op til det, i løbet af henholdsvis den sidste, afsluttede vækstperiode eller de to sidste vækstperioder, og

 

 

iii)

afgrøden skal være dyrket på jord, hvor der ikke har været nogen afgrøde af lucerne i de sidste tre år inden dens udsåning.

3)

For frø af Helianthus annuus L. (solsikke) gælder, at

 

a)

Frøet skal have oprindelse i områder, der vides at være fri for skadegøreren Plasmopara halstedii (Farlow) Berl. et de Toni, eller

 

b)

Frøet skal have gennemgået en egnet behandling mod skadegøreren, medmindre frøet er dyrket på sorter, der er resistente mod alle racer af skadegøreren i dyrkningsområdet.

4)

Frøet skal overholde normerne i tabel 1 og 2 for spireevne, renhed, indhold af frø og andre plantearter og indhold af hårde frø samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø og andre plantearter.


Tabel 1. Certificeret frø af græsser

Arter

Mindste spireevne (antalsprocent)

Mindste renhed

Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent)

Antal skræppe, ud over rødknæ og strandskræppe

Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter, gram

 

 

 

I alt

En enkelt art

Alm. kvik

 

 

1

2

3

4

5

6

7

8

Stortoppet hvene

80

90

2,0

1,0

0,3

2

5

Andre hvene-arter

75

90

2,0

1,0

0,3

2

5

Engrævehale

70

75

2,5

1,0

0,3

5

30

Alm draphavre

75

90

3,0

1,0

0,5

5

80

Amerikansk hejre

75

97

1,5

1,0

0,5

10

200

Alaskahejre

75

97

1,5

1,0

0,5

10

200

Bermudagræs

70

90

2,0

1,0

0,5

2

5

Alm. hundegræs

80

90

1,5

1,0

0,3

5

30

Strandsvingel

80

95

1,5

1,0

0,5

5

50

Fåresvingel

75

85

2,0

1,0

0,5

5

30

Stivbladet svingel

75

85

2,0

1,0

0,5

5

30

Engsvingel

80

95

1,5

1,0

0,5

5

50

Rød svingel

75

90

1,5

1,0

0,5

5

30

Rajsvingel

75

96

1,5

1,0

0,5

5

60

Italiensk rajgræs

75

96

1.5

1,0

0.5

5

60

Alm. rajgræs

80

96

1.5

1,0

0.5

5

60

Hybridrajgræs

75

96

1.5

1,0

0.5

5

60

Knoldrottehale

80

96

1.5

1,0

0.3

5

10

Timoté

80

96

1.5

1,0

0.3

5

10

Enårig rapgræs

75

85

2.0

1,0

0.3

5

10

Rapgræs, øvrige arter

75

85

2.0

1,0

0.3

2

5

Alm. guldhavre

70

75

3.0

1,0

0.3

2

5


Bemærkninger til tabel 1

1) Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen.

2) For en rapgræs anses en procentdel på 0.8 vægtprocent af frø af andre rapgræsarter ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen af største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 4 og 5.

3) Den i kolonne 5 for alm. draphavre, engrævehale, alm. guldhavre anførte procent for en enkelt art indbefatter ikke frø af rapgræs.

4) Vægtprocenten af frø af agerrævehale må ikke overstige 0.3.

5) Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For engrævehale, amerikansk hejre, alaskahejre anses et samlet indhold på højst 2 frø af flyvehavre ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme vægt er helt fri for frø af flyvehavre.

6) Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri. Undersøgelse for silke i andre arter end timoté skal kun foretages, hvis der er tvivl om, at betingelserne er overholdt.

7) Andre arter end knoldrottehale og timoté skal kun undersøges for skræppe, hvis der er tvivl om, at normen i tabel 1 kolonne 7 er opfyldt.

 

 

Tabel 2. Certificeret frø af bælgplanter og andre arter.

Arter

Mindste spireevne (antalsprocent

Største indhold af hårde frø (antalsprocent), der må medregnes i spireevne

Mindste renhed (vægtprocent)

Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent)

Antal skræppe, ud over rødknæ og strand-

skræppe

Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter, gram

 

 

 

 

I alt

En enkelt art

 

 

1

2

3

4

5

6

7

8

 

1) Bælgplanter:

 

 

 

 

 

 

 

Rød hanekløver

75

30

95

2,5

1,0

5

1201)

Alm. kællingetand

75

40

95

1,8

1,0

10

30

Smalbladet lupin

75

20

98

0,5

0,3

5

1.000

Lupin, andre arter

80

20

98

0,5

0,3

5

1.000

Humlesneglebælg

80

20

97

1,5

1,0

10

50

Lucerne

80

40

97

1,5

1,0

10

50

Sandlucerne

80

40

97

1,5

1,0

10

50

Foderesparsette

75

20

95

2,5

1,0

5

4002)

Markært

80

-

98

0,5

0,3

5

1.000

Aleksandrinerkløver

80

20

97

1,5

1,0

10

60

Alsikekløver

80

20

97

1,5

1,0

10

20

Blodkløver

75

20

97

1,5

1,0

10

80

Rødkløver

80

20

97

1,5

1,0

10

50

Hvidkløver

80

40

97

1,5

1,0

10

20

Omvendt kløver

80

20

97

1,5

1,0

10

20

Alm. bukkehorn

80

-

95

1,0

0,5

5

450

Hestebønne

80

5

98

0,5

0,3

5

1.000

Vikke-arter

85

20

98

1,0

0,5

5

1.000

 

2) Andre arter:

 

 

 

 

 

 

 

Kålroe

80

-

98

1,0

0,5

5

100

Fodermarvkål

75

-

98

1,0

0,5

10

100

Alm. honningurt

80

-

96

1,0

0,5

-

40

Olieræddike

80

-

97

1,0

0,5

5

300

 

 

 

 

 

 

 

 

Frugt 300 gram

Frugt 600 gram

 

 

 

 

 

 

 

 


Bemærkninger til tabel 2

8) Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen.

9) Hårde frø medregnes i spireevnen indtil det i kolonne 3 for arten angivne maksimale indhold.

10) For alm. kællingetand anses en forekomst på 1 vægtprocent af rødkløver ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6.

11) Op til 0,5 vægtprocent af andre arter af lupin i lupin, af ært i markært, af storfrøede vikkearter i storfrøede arter og småfrøede vikkearter i småfrøede arter anses ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6.

12) Vægtprocenten af frø af stenkløver i bælgplanter må ikke overstige 0,3.

13) Vægtprocenten af frø af kiddike og agersennep må ikke overstige 0,3 i Brassica- og ræddike-arter.

14) Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Undersøgelse for flyvehavre i partier af lupin og vikke, dog ikke hestebønne, behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at betingelserne er overholdt.

15) Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve af hanekløver og Brassica-arter ikke for en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri for silke. For alm. kællingetand, lucerne og kløver anses forekomsten af 1 frø af silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 2 x mængden i kolonne 8 findes fri. Undersøgelse for silke i partier af lupin, markært, alm. bukkehorn, hestebønne, Brassica-arter og ræddike behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 8 er overholdt.

16) Undersøgelse for skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe, skal udføres i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For lupin, foderesparsette, vikkearter og markært behøver undersøgelsen ikke at blive gennemført, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 7 er opfyldt.

Yderligere normer for lupin:

17) Procenten (i antal) af frø af anden farve må ikke overstige 2 i bitterlupin og 1 i de øvrige lupiner.

18) Procenten (i antal) af frø af bitterlupin i frø af andre lupinsorter må ikke overstige 2,5.

 

B. Præ-basisfrø og basisfrø

1) De normer og bemærkninger, der er anført under A. Certificeret frø, gælder tilsvarende for præ-basisfrø og basisfrø.

2) Bemærkning nr. 2, 3, 4, 6, 10, 11 og 15 anførte bestemmelser gælder dog ikke for basisfrø.

3) Der gælder følgende strengere betingelser:

a) For følgende arter skal sortsrenheden mindst være 99,7 pct.: Engrapgræs, (énklonede sorter), markært, kålroe, fodermarvkål og hestebønne.

b) Undersøgelsen for frø af andre plantearter gennemføres i en vægtmængde, der svarer til den i tabel 1 og 2, kolonne 8, anførte.

c) Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. For amerikansk hejre og alaskahejre dog 0,4. Ydermere må højst 20 frø være af en enkelt art i vægtmængden anført i tabel 1 og 2, kolonne 8, jf. dog litra d og e.

d) I rapgræs må der endvidere ved en undersøgelse af 500 frø af en rapgræsart højst forekomme 1 frø af andre rapgræsarter.

e) I engrævehale, alm. draphavre, bermudagræs, alm. hundegræs, svingel- og rajgræsarter anses 80 frø af rapgræs ikke som en urenhed.

f) I guldhavre anses 20 frø af rapgræs ikke som en urenhed.

g) Det højeste tilladte antal frø af skræppe, alm. kvik og agerrævehale er:

 

 

Arter

Skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe

Alm. kvik

Agerrævehale

1

2

3

4

 

1) Græsser :

 

 

 

Hvene arter

1

1

1

Engrævehale

2

5

5

Alm. draphavre

2

5

5

Amerikansk hejre

5

5

5

Alaskahejre

5

5

5

Bermudagræs

1

1

1

Alm. hundegræs

2

5

5

Svingel arter

2

5

5

Rajsvingel

2

5

5

Rajgræs arter

2

5

5

Timoté arter

2

1

1

Rapgræs arter

1

1

1

Alm. guldhavre

1

1

1

 

 

 

 

2) Bælgplanter :

 

 

 

Rød hanekløver

2

 

 

Alm. kællingetand

3

 

 

Lupin arter

2

 

 

Sneglebælg og lucerne

3

 

 

Foderesparsette

2

 

 

Markært

2

 

 

Kløver arter

3

 

 

Alm. bukkehorn

2

 

 

Guldhavre

2

 

 

 

 

 

 

3) Andre arter :

 

 

 

Kålroe

2

 

 

Fodermarvkål

3

 

 

Alm honningurt

-

 

 

Olieræddike

2

 

 

h) Bælgplantearterne skal være fri for frø af stenkløver. Dog anses 1 frø i den foreskrevne prøve af rød hanekløver, alm. kællingetand, humlesneglebælg, lucerne og kløverarter jf. tabel 2, ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af 2 x den foreskrevne mængde er fri for stenkløver. Undersøgelsen kan udelades i lupin, foderesparsette, markært, alm. bukkehorn, hestebønne og vikkearter

i) Lupin: Antalsprocenten af bitterlupin i andre lupinsorter må ikke overstige 1.

j) Dansk norm: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i tabel 1 og 2, kolonne 8 anførte vægtmængde.

C. Handelsfrø

1) De betingelser, der er anført for certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelserne vedr. sortsægthed og indhold af anden sort.

2) Der gælder dog følgende lempeligere betingelser:

a) Det største vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter, såvel i alt som af en enkelt art, jf. tabel 1, kolonne 4 og 5 og tabel 2, kolonne 5 og 6, hæves med 1 procent.

b) For enårig rapgræs anses en vægtprocent på 10 af frø af andre rapgræsarter ikke som urenhed.

c) For en vikkeart anses en vægtprocent på 6 af frø af ungarsk vikke, fodervikke, sandvikke og beslægtede kulturarter ikke som en urenhed.

d) I ungarsk vikke er mindste renhedsprocent 97.

e) For hanekløver anses 1 vægtprocent af frø af stenkløver ikke som en urenhed.

 

II. Bederoe

1) Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

2) Sygdomme, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.

3) Frøet skal overholde følgende normer for renhed, indhold af andre plantearter, spireevne og vandindhold:

 

Frø

Mindste renhed (vægtprocent)1) 2)

Mindre spireevne (antalsprocent)

Højeste vandindhold (vægtprocent)

1

2

3

4

Sukkerroe :

 

 

 

Genetisk monogermt frø

97

80

15

Teknisk monogermt frø (præcisionsfrø)

97

75

15

Flerkimet frø af sorter, i hvilken procenten af diploider overstiger 85

 

 

97

 

 

73

 

 

15

Andet frø

97

68

15

 

 

 

 

Foderbede :

 

 

 

Genetisk monogermt frø, teknisk monogermt frø (præcisionsfrø) samt flerkimet frø af sorter, i hvilke procenten af diploider overstiger 85

 

 

 

 

97

 

 

 

 

73

 

 

 

 

15

Andet frø

97

68

15

1) Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. Heri ikke medregnet eventuelle granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer.

2) Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må i vægtprocenten af frø af andre plantearter ikke findes frø af gold hejre.

 

Yderligere normer :

1) Monogermt frø:
Mindst 90 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antal frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.

2) Præcisionsfrø:

a) Sukkerroe.
Mindst 70 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.

b) Foderbede.
For de sorter, hvis procent af diploider overstiger 85, må mindst 58 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. For alt andet frø må mindst 63 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.

3) Monogermt frø og præcisionsfrø:

a) For basisfrø må vægtprocenten af affald ikke overstige 1,0. For certificeret frø må den ikke overstige 0,5.

b) For pilleret frø skal analysen udføres på en officielt udtaget prøve af frøet forberedt for pillering, dvs. af det forarbejdede frø, der har gennemgået en delvis afskalning (gnidning eller slibning), men endnu ikke pilleret.

4) For frø af bederoe, hvis plantepas ønskes udstedt, skal:

a) Partiet skal stamme fra en afgrøde, der er dyrket i et område, hvor beet necrotic yellow vein virus (rizomania) vides ikke at forekomme, eller

b) Vægtprocenten af affald i partiet må ikke overstige 0,5.

Er betingelserne i litra b ikke opfyldt, skal frøet leveres direkte til bearbejdning i en virksomhed med officielt godkendt, kontrolleret bortskaffelse af affald og bearbejdes, så vægtprocenten af affald ikke overstiger 0,5, og affaldet skal bortskaffes, så en spredning af rizomania forhindres.

III. Olie- og spindplanter

A. Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø

Sortsrenhed.

Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være:

 

 

Art og kategori

Mindste sortsrenhed (pct)

1

2

Sorter af raps og rybs, dog ikke hybrider og sorter udelukkende til foderbrug:

 

- basisfrø

99,9

- certificeret frø

99,7

Sorter af raps og rybs, udelukkende til foderbrug, dog ikke hybrider, samt gul sennep:

 

- basisfrø

99,7

- certificeret frø

99,0

Hybrider, hvori anvendes hansterilitet:

 

- basisfrø, hunlig komponent

99,0

- basisfrø, hanlig komponent

99,9

- certificeret frø

90,0

Alm. hør (spindhør, oliehør):

 

- basisfrø

99,7

- certificeret frø, 1. generation

98,0

- certificeret frø, 2. generation

97,5

Opiumvalmue:

 

- basisfrø

99,0

- certificeret frø

98,0

 

Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsaglig ved markbesigtigelse.

 

2) Sygdomme og skadedyr, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulige udstrækning.

 


 

3) Frøet skal i øvrigt opfylde følgende normer for spireevne, renhed, og indhold af frø af andre plantearter samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter:

Art og kategori

Mindste spireevne (antalsprocent)

Mindste renhed (vægtprocent)

Højeste antal frø af andre plantearter

Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter, gram

 

 

 

Andre plantearter i alt

Skræppe, ud over rødknæ

 

 

 

 

 

Præ-basisfrø og basisfrø

Certificeret frø

 

1

2

3

4

5

6

7

Sareptasennep

85

98

-

2

5

40

Raps

85

98

-

2

5

100

Sort sennep

85

98

-

2

5

40

Ryps

85

98

-

2

5

70

Kommen

70

97

25

-

-

80

Hamp

75

98

30

-

-

600

Spindhør

92

99

15

-

-

150

Oliehør

85

99

15

-

-

150

Opiumvalmue

80

98

25

-

-

10

Gul sennep

85

98

-

2

5

200


Bemærkninger til normerne for olie- og spindplanter

1) Det vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter i raps, rybs, sareptasennep, sort sennep og gul sennep må ikke overstige 0,3.

2) De normer, der er anført i kolonnerne 4, 5 og 6, gælder for undersøgelse i en vægtmængde, der svarer til den i kolonne 7 anførte, jf. nr. 3 – 10.

3) Det maksimale indhold af frø fastsat i kolonne 4 omfatter også frø af de arter, der er omfattet af nr. 4 - 10.

4) For kommen, hamp og opiumvalmue skal bestemmelsen af antal af andre plantearter ikke udføres, medmindre der er tvivl om, hvorvidt normen i kolonne 4 er opfyldt.

5) Der må ikke findes frø af flyvehavre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde.

6) Der må ikke findes silke i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelse behøver dog ikke foretages, medmindre der er tvivl om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve for raps, kommen, alm. hør og opiumvalmue ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri.

7) For raps, kommen, alm. hør, opiumvalmue og gul sennep må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 10 frø af kiddike.

8) For kommen og alm. hør må der i den kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes henholdsvis 3 og 4 frø af agerrævehale.

9) For alm. hør må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 2 frø af hørrajgræs.

10) Frø af hamp skal være fri for frø af gyvelkvæler. Dog anses 1 frø i en prøve på 100 g ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 200 g findes fri.

11) Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde.

Forekomst af sygdomme og skadedyr, der nedsætter frøets nytteværdi:

1) For alm. hør og hamp må procentdelen af antal frø, der er inficeret med gråskimmel ( Botrytis spp . ), ikke overstige 5.

2) For alm. hør må procentdelen af antal frø, der er inficeret med andre sygdomme end gråskimmel, særlig med Ascochyta linicola (rodbrand), Colletotrichum lini (visnesyge), Fusarium spec (slimskimmel) og Alternaria spp. ikke overstige 5 i alt. I spindhør må antalsprocenten af frø, der er inficeret med rodbrand, ikke overstige 1.

3) For rybs og gul sennep må antallet af hvileknolde eller brudstykker af storknoldet knoldbægersvamp ikke overstige 5, og for raps og Helianthus annuus L. (solsikke) ikke 10 i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelsen skal ikke gennemføres, medmindre der er tvivl om, at betingelsen er overholdt.

B. Handelsfrø

De betingelser, der er anført for præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelsen om sortsægthed og indhold af anden sort, jf. A, nr. 1

 

 



Bilag 6

Mærkning

1) Som officiel mærkeseddel skal anvendes en klæbemærkeseddel eller en påsyet mærkeseddel af ikke let afriveligt materiale, der skal fastgøres således, at den kun kan fjernes ved at bryde forseglingen. Der skal være trykt et tydeligt individuelt løbenummer på hver mærkeseddel. Mærkesedlen skal være godkendt af Plantedirektoratet.

2) Sække med fortrykt mærkeseddel må anvendes, hvis mærkesedlen er godkendt af Plantedirektoratet. Sækkene skal være forsynet med et entydigt fortrykt sækkepartinummer (evt. ordrenummer) og et individuelt løbenummer.

3) Mærkeseddel og andre følgedokumenter skal indeholde de nedenfor anførte oplysninger, der skal være trykt tydeligt, let læseligt, uudsletteligt og uden rettelser.

4) Andre kvalitetsoplysninger, herunder 1.000 kornsvægt, må ikke anføres på den officielle mærkeseddel.

 

I.

Mærkning af partier og pakninger, dog ikke småpakninger

 

Officiel mærkeseddel

 

A.

Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø

 

 

1)

»EF-regler og -normer«.

 

 

2)

»Plantedirektoratet, Danmark«.

 

 

3)

Partiets referencenummer.

 

 

4)

Forseglingsmåned og år.

 

 

5)

Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. For bederoefrø skal anføres, om det er frø af foderbede eller sukkerroe. For rajsvingel anføres navne på arterne inden for slægten Festuca og Lolium.

 

 

6)

Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF). For en sort af plænegræs kan efter sortsnavnet tilføjes: »S«, hvis det ved en officiel afprøvning er konstateret, at sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi. For bederoefrø skal angives, om frøet er monogermt eller præcisionsfrø. For certificeret frø af en sammensat sort skal teksten være: ”Sammensat sort” og navnet på denne.

 

 

7)

Kategori. For præ-basisfrø antal generationer forud for certificeret eller certificeret frø 1. generation.

 

 

8)

Avlsland.

 

 

9)

Angivet netto- eller bruttovægt. For bederoe evt. antal frønøgler eller frø.

 

 

10)

Hvis frø af lucerne eller Helianthus annuus L. (solsikke) ikke forsynes med plantepas, som beskrevet i bilag 6, del VI, skal følgende tilføjes: »EF-plantepas. Frøet opfylder kravene i artikel 6, stk. 4 i Rådsdirektiv 2000/29/EF«.

 

 

11)

Andre oplysninger:

a) Såfremt frøet er kemisk behandlet anføres det her jf. § 24, stk. 2.

b) Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. For bederoefrø kan i stedet angives arten af midlet og antallet af frønøgler.

c) For frø af græssorter, for hvilke der ikke er foretaget undersøgelse af dyrknings- og nytteværdien til landbrug, anføres »Ikke bestemt til avl af foderplanter«.

d) For certificeret frø af en sammensat sort af raps skal vægtprocent og sortsnavnet på de forskellige komponenter oplyses. Det er tilstrækkeligt at oplyse navnet på den sammensatte sort, hvis sammensætningen er oplyst skriftligt til køber efter ønske og meddelt Plantedirektoratet.

e) For større partier af græsser produceret jf. § 10, stk. 3, anføres »KB2007/66/EF«

 

 

12)

Særligt for frø af hybrider:

 

 

 

a) For basisfrø, hvor den hybride eller indavlede linje, som frøet tilhører, er optaget på sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten):

Navnet på denne komponent med eller uden henvisning til den endelig sort, og for hybrider eller indavlede linjer, der udelukkende anvendes som komponenter i endelige sorter, betegnelsen: »Komponent«, jf. nr. 6.

 

 

 

b) For basisfrø i andre tilfælde:

Navnet på den komponent, som basisfrøet tilhører, angivet i kode med henvisning til den endelige sort, med eller uden henvisning til dens funktion (hanlig eller hunlig) og betegnelsen: »Komponent«, jf. nr. 6.

 

 

 

c) For certificeret frø:

Sortsnavn og betegnelsen: »Hybrid«, jf. nr. 6.

 

B.

Handelsfrø

 

 

1)

»EF-regler og -normer«.

 

 

2)

»Plantedirektoratet, Danmark«.

 

 

3)

Partiets referencenummer.

 

 

4)

Forseglingsmåned og år.

 

 

5)

Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn.

 

 

6)

»Handelsfrø« (ikke godkendt med hensyn til sorten). For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

 

 

7)

Avlsland.

 

 

8)

Angivet netto- eller bruttovægt.

 

 

9)

Andre oplysninger:

a) Såfremt frøet er kemisk behandlet anføres det her jf. § 24, stk. 2.

b) Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

 

 

10)

For større partier af græsser produceret jf. § 10, stk. 3, anføres »KB2007/66/EF«

 

C.

Tillægsmærkning om forlænget gyldighed

 

 

1)

Partiets referencenummer.

 

 

2)

Dato for ny prøvetagning (måned/år).

 

 

3)

Evt. gyldighedsdato.

 

D.

Tillægsmærkning om konstateret spireevne (leverandøretiket)

 

 

1)

Partiets referencenummer.

 

 

2)

Garanteret mindste spireevne.

 

 

3)

Leverandørens navn og adresse.

 

E.

Frøblandinger

 

 

1)

»EF-regler og -normer«.

 

 

2)

»Plantedirektoratet, Danmark«.

 

 

3)

Blandingens referencenummer.

 

 

4)

Forseglingsmåned og år.

 

 

5)

»Frøblanding til « (anvendelsesformål).

 

 

6)

Arternes og sorternes vægtforhold. Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og Plantedirektoratet. For genetisk modificerede sorter: sortsnavne og »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF). For rajsvingel anføres navne på arterne inden for slægten Festuca og Lolium.

 

 

7)

Angivet netto- eller bruttovægt.

 

 

8)

Andre oplysninger:

a) Såfremt frøet er kemisk behandlet anføres det her jf. § 24, stk. 2

b) Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet til samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

 

 

9)

For større partier af græsser produceret jf. § 10, stk. 3 anføres »KB2007/66/EF«

 

F.

Sorter der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

 

 

1)

»Plantedirektoratet, Danmark«.

 

 

2)

Partiets referencenummer.

 

 

3)

Forseglingsmåned og år.

 

 

4)

Art.

 

 

5)

Sortsbetegnelse, hvorunder frøet skal markedsføres (forædlerens reference, foreslået betegnelse eller godkendt betegnelse), samt det officielle nummer på ansøgningen om opførelse af sorten på sortsliste, hvis det er relevant. For en genetisk modificeret sort anføres: »Genetisk modificeret«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

 

 

6)

»Sorten er endnu ikke opført på den officielle sortsliste«.

 

 

7)

»Kun til forsøg og afprøvning«.

 

 

8)

Angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal rene frø eller, hvor det er relevant, antal frønøgler.

 

 

9)

Såfremt frøet er kemisk behandlet anføres det her, jf. § 24, stk. 2.

 

 

 

 

 

G.

Mærkning ved OECD certificering – alle generationer

 

 

 

 

 

 

1)

Art.

 

 

2)

Sort.

 

 

3)

Kategori.

 

 

4)

Officielt referencenummer.

 

 

5)

Produktionsland.

 

 

6)

Hvis frøet er ommærket: »Resealing of «.

 

 

7)

For ikke endeligt certificeret frø anføres: »Not finally certified seed«.

 

 

8)

For præ-basisfrø anføres antal generationer forud for 1. generation.

 

II.

 

Ikke endeligt certificeret frø

 

A.

Mærkeseddel

 

 

1)

»Plantedirektoratet, Danmark«, jf. § 29, stk. 2 eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 13, stk. 3 og 4.

 

 

2)

Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. For bederoer kan anvendes den almindelige betegnelse. Det skal angives, om det er frø af foderbede eller sukkerroe.

 

 

3)

Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF). For en sort af plænegræs kan efter sortsnavnet tilføjes: »S«, hvis det ved en officiel afprøvning er konstateret, at sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi.

 

 

4)

Kategori.

 

 

5)

Markens eller partiets referencenummer.

 

 

6)

Angivet netto- eller bruttovægt.

 

 

7)

»Ikke endeligt certificeret«.

 

B.

Følgedokument :

 

 

1)

»Plantedirektoratet, Danmark«, jf. § 29, stk. 2, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 13, stk. 3 og 4.

 

 

2)

Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn.

 

 

3)

Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

 

 

4)

Kategori.

 

 

5)

Referencenummer for udlægspartiet og navn på det eller de lande, der har certificeret udlægspartiet.

 

 

6)

Markens eller partiets referencenummer.

 

 

7)

Størrelsen af det areal, avlen er produceret på.

 

 

8)

Høstet mængde og antal pakninger.

 

 

9)

For certificeret frø: Antal generationer efter basisfrø.

 

 

10)

Angivelse af hvilke avlsnormer arten har overholdt.

 

 

11)

Foreløbig analyseresultat, hvis det foreligger.

 

 

12)

Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 10.

 

 

III.

 

Småpakninger

 

(Leverandøretiket eller trykt tekst på pakningen)

 

A.

EF-småpakning (bederoe)

 

 

1)

»EF-småpakning«

 

 

2)

Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke

 

 

3)

Partiets identifikationsnummer eller referencenummer

 

 

4)

»Plantedirektoratet, Danmark«

 

 

5)

Sidste salgsdato:

Kun for frø til salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 23, skal dette og den nye dato anføres.

 

 

6)

Art. Det skal anføres, om det er foderbede eller sukkerroe.

 

 

7)

Sort. Det skal anføres, hvis frøet er monogermt eller præcisionsfrø. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

 

 

8)

»Certificeret frø«.

 

 

9)

Angivet netto- eller bruttovægt, evt. antal frønøgler eller frø.

 

 

10)

Andre oplysninger:

a) Såfremt frøet er kemisk behandlet anføres det her, jf. § 24, stk. 2.

b) Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. For bederoefrø kan i stedet angives arten af midlet og antallet af frønøgler.

 

 

11)

Hvis frø af lucerne eller Helianthus annuus L. (solsikke) ikke forsynes med plantepas, som beskrevet i bilag 6, del VI, skal følgende tilføjes: »EF-plantepas. Frøet opfylder kravene i artikel 6, stk. 4 i Rådsdirektiv 2000/29/EF«.

 

B.

EF A-småpakning (frø af foderplanter)

 

 

1)

»EF A-småpakning«.

 

 

2)

Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke.

 

 

3)

»Plantedirektoratet, Danmark«.

 

 

4)

Referencenummer.

 

 

5)

Sidste salsdato:
Kun for frø til salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret jf. § 23, skal dette og den nye dato anføres.

 

 

6)

»Frøblanding til « (anvendelsesformål).

 

 

7)

Angivet netto- eller bruttovægt.

 

 

8)

Arternes og sorternes vægtforhold.

Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og Plantedirektoratet. For genetisk modificerede sorter: sortsnavn og »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

 

 

9)

Andre oplysninger:

a) Såfremt frøet er kemisk behandlet, anføres det her jf. § 24, stk. 2.

b) Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmid-ler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

 

 

10)

Hvis frø af lucerne eller Helianthus annuus L. (solsikke) ikke forsynes med plantepas, som beskrevet i bilag 6, del VI, skal følgende tilføjes: »EF-plantepas. Frøet opfylder kravene i artikel 6, stk. 4 i Rådsdirektiv 2000/29/EF«.

 

 

11)

For større partier af græsser produceret jf. § 10, stk. 3 anføres »KB2007/66/EF«

 

C.

EF B-småpakning (frø af foderplanter)

 

 

a)

Certificeret frø og handelsfrø (rene arter)

 

 

 

1)

»EF B-småpakning«.

 

 

 

2)

Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke.

 

 

 

3)

Partiets identifikationsnummer eller referencenummer.

 

 

 

4)

»Plantedirektoratet, Danmark«.

 

 

 

5)

Sidste salgsdato:
Kun ved salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 23, stk. 4, skal dette og den nye dato anføres.

 

 

 

6)

Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. For genetisk modificeret handelsfrø: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF) .

 

 

 

7)

Sort, gælder ikke handelsfrø. For genetisk modificerede sorter »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

 

 

 

8)

»Certificeret frø«, hhv. »handelsfrø«.

 

 

 

9)

Netto- eller bruttovægt.

 

 

 

10)

Andre oplysninger:

a) Såfremt frøet er kemisk behandlet anføres det her jf. § 24, stk. 2.

b) Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

 

 

 

11)

Hvis frø af lucerne eller Helianthus annuus L. (solsikke) ikke forsynes med plantepas, som beskrevet i bilag 6, del VI, skal følgende tilføjes: »EF-Plantepas. Frøet opfylder kravene i artikel 6, stk. 4 i Rådsdirektiv 2000/29/EF«.

 

 

 

12)

For større partier af græsser produceret jf. § 10, stk. 3 anføres »KB2007/66/EF«.

 

 

b)

Frøblandinger

 

 

 

1)

»EF B-småpakning«.

 

 

 

2)

Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke.

 

 

 

3)

Partiets identifikationsnummer eller referencenummer.

 

 

 

4)

»Plantedirektoratet, Danmark«.

 

 

 

5)

Sidste salsdato:
Kun ved salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 23, stk. 4, skal dette og den nye dato anføres..

 

 

 

6)

»Frøblanding til « (anvendelsesformål).

 

 

 

7)

Netto- eller bruttovægt.

 

 

 

8)

Arternes og sorternes vægtforhold. For genetisk modificerede sorter: sortsnavn og »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og Plantedirektoratet.

 

 

 

9)

Andre oplysninger:

a) Såfremt frøet er kemisk behandlet anføres det her jf. § 24, stk. 2.

b) Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

 

 

 

 

10)

Hvis frø af lucerne eller Helianthus annuus L. (solsikke) ikke forsynes med plantepas, som beskrevet i bilag 6, del VI, skal følgende tilføjes: »EF-Plantepas. Frøet opfylder kravene i artikel 6, stk. 4 i Rådsdirektiv 2000/29/EF«.

 

IV.

 

Særlig mærkning

 

A.

Forædlermateriale

 

 

Forædlermateriale til avl af præ-basisfrø skal være mærket med en officiel mærkeseddel af Plantedirektoratet.

 

B.

Forsøg m.m. (leverandøretiket)

 

 

1)

Virksomhedens navn eller identifikationsmærke.

 

 

2)

Art.

 

 

3)

Sort. For genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

 

 

4)

»Kun til forsøg / videnskabeligt formål / forædlingsformål«.

 

 

5)

Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 10.

 

V.

 

Mærkesedlens farve og dimensioner

 

A.

Mærkeseddel

 

 

1)

Farve

 

 

 

a)

Præ-basisfrø

hvid med violet diagonalstribe

 

 

 

b)

Basisfrø

hvid

 

 

 

c)

Certificeret frø 1. generation

blå

 

 

 

d)

Certificeret frø 2. generation

rød

 

 

 

e)

Handelsfrø

brun

 

 

 

f)

Blandinger

grøn

 

 

 

g)

Sammensatte sorter

blå med grøn diagonalstribe

 

 

 

h)

Ikke endeligt certificeret frø

grå

 

 

 

i)

Forædlermateriale

rød med vandret hvid midterstribe

 

 

 

j)

Frø der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

 

orange

 

 

2)

Dimensioner

 

 

 

Mærkesedlen skal være mindst 110 x 67 mm.

 

 

 

 

B.

Leverandørmærkeseddel

 

 

 

Farve

 

 

 

a)

»EF-småpakning«

blå

 

 

 

b)

»EF A-småpakning«

grøn

 

 

 

c)

»EF B-småpakning«:

 

 

 

 

 

Rene arter af certificeret frø 1. generation

blå

 

 

 

 

Rene arter af certificeret frø 2. generation

rød

 

 

 

 

Handelsfrø

brun

 

 

 

 

Blandinger

grøn

 

VI.

Plantepas

A.

Plantepasset skal bestå af:

 

1)

En etiket, der indeholder oplysningerne i afsnit B, nr. 1 – 10, eller

 

2)

En etiket, der indeholder oplysningerne i afsnit B, nr. 1 – 6, og en følgeseddel, der indeholder oplysningerne i afsnit B, nr. 1 – 10.

 

3)

Plantepasset skal udfærdiges umiddelbart i forbindelse med, at frøet forlader virksomheden.

 

4)

Plantepasset skal være fastgjort til emballagen.

B.

Oplysninger

 

Felterne på plantepasset skal nummereres, og nummeret skal henvise til samme oplysning hver gang. Alle felter skal udfyldes. Hvis der ikke er nogen oplysning, sættes en streg. Plantepasset skal udfyldes med tydelige, uudviskelige blokbogstaver eller maskinskrift.

 

1)

»1. EF-Plantepas«.

 

2)

»2. Danmark«.

 

3)

»3. Plantedirektoratet«.

 

4)

»4. Registreringsnummer«.

 

5)

»5. Løbenummer, ordrenummer eller uge og år«.

 

6)

»6. Videnskabeligt navn«.

 

7)

»7. Mængde, kg, stk. eller anden enhed«.

 

8)

»8. ZP, godkendt til beskyttet zone«.

 

9)

»9. RP, erstatningspas«.

 

10)

»10. Produktets oprindelse«.

 

 

 

Om udfyldelsen af de forskellige punkter gælder følgende:

 

Til nr. 4

Leverandørens registreringsnummer i Plantedirektoratet. Udstedes plantepasset af en anden virksomhed (f.eks. pakkecentral, salgsorganisation m.v.), skal dennes registreringsnummer i Plantedirektoratet anføres.

 

Til nr. 5

Følgedokumentationens løbenummer, henholdsvis tidspunkt for plantepassets udfærdigelse (uge og år). Hvor det i litra 4 ikke er producentens registreringsnummer, der er angivet, skal løbe/ordrenummer anføres i litra 5.

 

Til nr. 6

Det videnskabelige navn i overensstemmelse med Plantedirektoratets Anbefalede plantenavne.

 

Til nr. 8

Kun for frø af Beta vulgaris L. Må kun udfyldes med tilladelse fra Plantedirektoratet i hvert enkelt tilfælde.

 

Til nr. 9

Ved udskiftning af plantepas anføres den oprindelige producents registreringsnummer plus landebetegnelsen eller en kode, der entydigt identificerer producenten over for Plantedirektoratet. Registreringsnummer på den, der udsteder erstatningspasset, anføres i rubrik 4, jf. litra 4.

 

Til nr. 10

For frø med oprindelse i en medlemsstat af Den Europæiske Union anføres: »-«. For andet frø anføres oprindelsesland eller, ved reeksport, afsenderlandets navn.

 

 

VII.

Frø fra en ligestillet stat

 

Følgedokument

 

1)

Officielt referencenummer for det parti, som frøet er avlet på samt navn på det land, der har godkendt partiet.

 

2)

Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«.

 

3)

Areal som frøet er avlet på, ha.

 

4)

Mængde

 

5)

Erklæring om at kravene til OECD certificering var opfyldt ved markbesigtigelsen af avlsarealet.

 

 



Bilag 7

Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

Plantedirektoratet og andre EU-landes certificeringsmyndigheder kan tillade handel med sorter, der endnu ikke er optaget på officiel sortsliste. Frøet må kun blive brugt til forsøg og afprøvning af nye sorter. Sortsejeren eller sortsejerens officielle repræsentant skal indsende ansøgning til certificeringsmyndigheden i det land, hvor sorten er under afprøvning for at blive optaget på sortsliste. Udsæden skal opfylde de almindelige regler for certificering.

 

I. Ansøgning til Plantedirektoratet

 

1)

Plantedirektoratet kan tillade handel med sorter, der er under afprøvning til optagelse på den officielle danske sortsliste. Ansøgningen for hver enkelt sort skal indsendes af sortsejeren eller sortsejerens officielle repræsentant. Ansøgningen skal indeholde oplysning om følgende:

 

 

a)

Ansøger

 

 

b)

Vedligeholder

 

 

c)

Sortskode (anmeldelsesnummer) for anmeldelse til afprøvning til optagelse på den danske sortsliste

 

 

d)

Art

 

 

e)

Sortsnavn eller forædlerbetegnelse

 

 

f)

Hvis sorten er genetisk modificeret, skal det dokumenteres at sorten er godkendt efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og efter Europa-Parlamentet og Rådets forordning 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

 

 

g)

Beskrivelse af de planlagte forsøg og afprøvninger.

 

 

h)

Medlemsstater, hvor forsøg og afprøvninger gennemføres, samt planlagte mængder.

 

2)

Tilladelse gives udelukkende til forsøg og afprøvninger, der bliver gennemført på landbrugsvirksomheder, med det formål at skaffe oplysninger om dyrkningen eller anvendelsen af sorten.

 

3)

Ansøgningen skal indsendes til Plantedirektoratet senest en måned før handel skal finde sted.

 

4)

Plantedirektoratet kan tillade handel af hver sort op til en given mængde, som angivet i del III i dette bilag.

 

5)

Tilladelsen er gyldig for en sæson og kan forlænges for en sæson ad gangen, hvis sortsejeren eller dennes officielle repræsentant søger om det.

 

6)

Tilladelsen for den enkelte sort ophører, når sorten bliver optaget på den danske sortsliste, den fælles EF-sortsliste, hvis sorten bliver afvist, eller anmelderen trækker ansøgningen om optagelse på sortsliste tilbage

 

7)

Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal underrette Plantedirektoratet, hvis en sort afvises eller afmeldes fra sortsafprøvningen.

 

8)

Udsæd af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp skal opfylde de almindelige krav til certificering af frø af 2. generation, bortset fra kravet om optagelse på sortsliste.

 

9)

Øvrig udsæd skal opfylde de almindelige krav til certificering af frø af 1. generation for alle arter, bortset fra kravet om optagelse på sortsliste.

II. Øvrige krav

Rapportering

 

1)

Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal rapportere resultaterne af de udførte forsøg og afprøvninger til Plantedirektoratet.

Endvidere skal følgende oplyses:

 

 

a)

De mængder, der er solgt af hver sort, og

 

 

b)

hvilke lande udsæden er solgt til.

 

 

 

 

2)

Oplysningerne skal indsendes til Plantedirektoratet senest den 1. december efter hver sæson.

 

III. Maksimale tilladte mængder for handel med sorter under afprøvning

Maksimalt tilladt mængde pr. sort (kg)

Art/Sortsgruppe

1.400

Fodervikke

2.500

Hestebønne

26.000

Markært

1.500

Smalbladet lupin

100

Græs, kløver og lign.

120

Gul sennep

20

Kommen

750

Oliehør

1.000

Vinterraps

80

Vårraps

50

Foderbede

800

Sukkerroe

 

 

 

 



Bilag 8

Godkendelse til at producere større partier af græsser

 

I. Ansøgning til Plantedirektoratet

 

1)

Virksomheder der ønsker at producere større partier af græsser jf. § 10, stk. 3, skal indsende ansøgning herom til Plantedirektoratet.

 

2)

Der skal indsendes en ansøgning pr. produktionsafdeling med angivelse af de ønskede artsgrupper og arter, jf. nr. 3.

 

3)

Der er to artsgrupper:

a) Festuca arundinacea, Festuca pratensis, Lolium multiflorum, Lolium perenne, Lolium x boucheanum og Phleum pratense

b) Dactylis glomerata, Festuca lemanii, Festuca rubra, Poa pratensis og Poa trivialis.

For øvrige arter skal dokumentation for homogenitet under del II fremskaffes for den enkelte art.

 

4)

Virksomheden skal have et af Plantedirektoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver hvordan partiernes ensartethed sikres med særlig vægt på:

a) kvalitetsniveauet i de enkelte partier, når flere avlspartier eller certificerede partier blandes på basis af avlskontrol eller laboratorieanalyser, og

b) blanding af oprensede partier.

 

 

 

II. Dokumentation for homogenitet

Plantedirektoratet kan give en produktionsafdeling tilladelse til at producere større partier af græsser, når

 

1)

Virksomhedens kvalitetsstyringssystem under del I, nr. 4 er godkendt,

 

2)

produktionsafdelingen kan dokumentere, at den kan producere homogene partier, og

 

3)

følgende krav er opfyldt for hver artsgruppe eller art under del I, nr. 3:

 

 

a) der er udført heterogenitetstest efter ISTA-reglerne på 6 partier. Testen skal vise at mindst 5 af disse partier er homogene,

b) partierne der testes skal være på mellem 10.501 kg og op til maksimalt 26.250 kg,

c) for arter, der ikke er nævnt under del I, nr. 3, skal dokumentationen fremskaffes for hver art, og

d) de partier, der udvælges til heterogenitetstests skal afspejle de arter, der produceres i den pågældende afdeling.

 

 

 

III. Stikprøvevis heterogenitetstest

 

1)

Når den enkelte afdeling er godkendt til at producere større partier jf. del II, kan afdelingen producere og markedsføre større partier uden at lave en heterogenitetstest af hvert parti, af de arter eller artsgrupper afdelingen er godkendt til.

 

2)

Produktionsafdelingen skal stikprøvevis heterogenitetsteste produktionen inden for hver artsgruppe eller art jf. del I, nr. 3, efter følgende retningslinier:

 

 

a) indenfor de første 100 større partier af græsser, skal der udover de 6 heterogenitetstest jf. del II, nr. 3, litra a, udtages yderligere 4 partier til heterogenitetstest,

b) for de partier der produceres ud over de 100 partier, skal virksomheden udføre heterogenitetstest på 5% af partierne.

 

3)

Hvis tre på hinanden følgende heterogenitetstest fra partier produceret i en given afdeling viser, at partierne ikke er homogene, bortfalder tilladelsen til at producere og markedsføre større partier af græsser af den pågældende artsgruppe eller art i den pågældende afdeling. Produktionen af større partier kan kun genoptages, hvis dokumentation jf. del II fremskaffes på ny og godkendes af Plantedirektoratet.

 

4)

Plantedirektoratet udfører heterogenitetstest på et antal større partier af græsser, svarende til 5% af det antal partier virksomheden har prøvetaget til heterogenitetstest.

 

 

 

På analysebeviset skal anføres » Lot Size Experiment«

 

 

IV. Mærkning

Partierne mærkes med reference til EF reglerne for ordningen, »KB2007/66/EF«, efter bestemmelserne i bilag 6

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen gennemfører Det Europæiske Fællesskabs rådsdirektiv 66/401/EØF af 11. juli 1966 (EFT 1966, L 125, s. 2298/66), som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/55/EF af 21. april 2004 (EFT L 114, s. 18), Rådets direktiv 2004/117/EF af 18. januar 2005 (EFT 2005 L14, s.18)

- Rådsdirektiv 2002/54/EF af 20. juli 2002, (EUT 2002, L 193, s. 12) som ændret ved rådsdirektiv 2003/61/EF af 3. juli 2003 (EFT 2003, L 165, s. 23),

- Rådsdirektiv 2002/57/EF af 20. juli 2002 (EFT 2002, L 193, s.74), som ændret ved rådsdirektiv 2002/68/EF af 24. juli 2002 (EFT 2002, L 195, s. 32), Kommissionens direktiv 2003/45/EF af (EFT 2003, L 138, s. 40) og rådsdirektiv 2003/61/EF af 3. juli 2003 (EUT 2003, L 165, s. 23),

- Kommissionens direktiv 2005/16/EF af 16. marts 2005 (EFT L 57, s. 18) og Kommissionens direktiv 2005/17/EF af 2. marts 2005 (EFT L 57, s. 23).

- Kommissionens direktiv 2005/77/EF af 11. november 2005 om ændring af bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT 2005, L 296, s. 17).

- Kommissionens beslutning 2004/842/EF af 1. december 2004 (EFT 2004, L 362, s. 21-27)

- Kommissionens beslutning 2007/66/EF af 6. februar 2007 (EFT 2007, L32, s. 161)