Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31966L0402
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag
Bilag 1 Bilagsfortegnelse
Bilag 2 Arter omfattet af bekendtgørelsen
Bilag 3 Avlsnormer
Bilag 4 Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier
Bilag 5 Kvalitetsnormer
Bilag 6 Mærkning
Bilag 7 Betingelser for certificering af restpartier
Bilag 8 Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om sædekorn 1)  

 

I medfør af § 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 279 af 25. april 2001 om ændring af lov om fødevarer og § 4 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige hjemmelsbestemmelser om delegation til andre statslige myndigheder m.v. på Fødevareministeriets og Familie- og Forbrugerministeriets områder og efter bemyndigelse fastsættes:

§ 1. Et parti korn af en art, der er nævnt i bilag 2 (sædekorn), må kun sælges som korn til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bestemmelserne om salg gælder også for besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, fordeling, levering og anden form for overdragelse mod eller uden vederlag.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 gælder bekendtgørelsen ikke for

1) levering af korn til officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse,

2) levering af korn til bearbejdning eller pakning forudsat, at modtageren ikke får ejendomsret til kornet, og

3) salg af korn til avl af planter til dekorationsformål.

Registrering af virksomheder

§ 2. En virksomhed med sæde her i landet, der producerer og udvejer sædekorn eller fører sædekorn ind i landet med henblik på salg, skal være registreret i Plantedirektoratet.

Stk. 2. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller er virksomheden ikke længere registreringspligtig efter stk.1, skal direktoratet underrettes skriftligt herom.

Stk. 3. En registreret virksomhed skal føre regnskab over køb, beholdninger og salg af sædekorn. Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængde, reference- eller avlspartinummer for ind- og udgående partier samt om afsender og modtager af disse. Regnskabet skal opbevares i mindst tre år.

Stk. 4. Direktoratet kan ophæve en virksomheds registrering, hvis virksomheden ikke senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne afgifter og gebyrer i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn.

Stk. 5. Stk. 1 - 4 gælder ikke for en virksomhed, der udelukkende køber mærket og forseglet sædekorn her i landet og videresælger det uden at bryde forseglingen.

Avlsbestemmelser

§ 3. Avl skal ske på grundlag af en skriftlig kontrakt mellem avleren og en registreret virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for avl på arealer, der ejes eller bruges af en registreret virksomhed.

§ 4. Til avl af sædekorn, der ønskes godkendt til certificering skal anvendes et udlægsparti, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udlægspartiet skal være af en sort, der

1) er optaget på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten), eller

2) er optaget på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste, eller

3) er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste, og sorten optages, inden avlen anmeldes til endelig certificering, eller

4) er tilladt anvendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, forudsat, at avlen skal udføres til denne stat.

Stk. 3. Udlægspartiet skal være certificeret som præ-basissæd, basissæd eller, for andre arter end rug, som certificeret sædekorn 1. generation, jf. § 15.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan et parti forædlermateriale, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, litra a, efter anmeldelse til Plantedirektoratet anvendes til avl, hvis partiet er produceret på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar, og dets sortsegenskaber svarer til sortsbeskrivelsen. §§ 9 - 12 gælder tilsvarende.

§ 5. Et udlægsparti, der ikke er produceret her i landet, skal opfylde betingelserne i § 4 og § 12, stk. 1 og 3, og skal anmeldes til Plantedirektoratet inden udsåning. Anmeldelsen skal være ledsaget af partiets originale mærkeseddel eller en kopi heraf. § 9 og § 29 gælder tilsvarende.

Avlskontrol

§ 6. Et areal med korn, der ønskes certificeret, skal besigtiges i vækstsæsonen til kontrol med, at avlsnormerne i bilag 3 er overholdt (avlskontrol).

Stk. 2. Anmeldelse til avlskontrol skal indsendes skriftligt til Plantedirektoratet og kan kun indsendes af en registreret virksomhed.

Stk. 3. Anmeldelsen må kun omfatte én avler, én art, én sort og én kategori og må kun omfatte flere arealer, hvis disse ligger inden for en radius på 3 km.

Stk. 4. Et areal med vintersæd skal anmeldes til avlskontrol senest den 15. januar og et areal med vårsæd senest 15. april. Anmeldelser, der modtages efter den 1. juli, afvises.

§ 7. Avlskontrollen skal foretages af Plantedirektoratets markkontrollører.

Stk. 2. Uanset stk.1 kan avlskontrollen af arealer med alm. byg, alm. hvede, alm. havre, triticale, spelt og durumhvede, der er anmeldt til avl af certificeret sædekorn 1. og 2. generation, og af arealer, der er anmeldt til avl af certificeret alm. rug, foretages af personer, som direktoratet har autoriseret hertil efter bestemmelserne i bilag 4, del I. Direktoratet foretager stikprøvevis avlskontrol af de kontrollerede arealer.

Stk. 3. Direktoratet underretter skriftligt anmelderen om resultatet af avlskontrollen. I tilfælde af kassation oplyses årsagen hertil.

Partikontrol

§ 8. Plantedirektoratet udtager efter anmodning fra en registreret virksomhed prøver af et parti, der stammer fra et godkendt areal, og som agtes anmeldt til certificering, til undersøgelse af, om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan prøverne udtages af en prøvetager, der er autoriseret hertil af direktoratet efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår i en virksomhed eller afdeling, der er autoriseret efter bestemmelserne i bilag 4, del III.

Stk. 3. Undersøgelsen af prøverne skal foretages

1) af direktoratet, eller

af et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af direktoratet efter bestemmelserne i bilag 4, del IV, eller

som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, eller

4) som en undersøgelse udført under officiel kontrol i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.

§ 9. Prøvetagning skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med ”Instruks i prøvetagning af frø”.

Stk. 2. Prøvetagningen skal foregå i et egnet lokale, og partiet skal være let tilgængeligt og klart adskilt fra andre partier. Prøvetageren skal have et egnet lokale til sin rådighed til registreringer, neddeling, mærkning, forsegling og opbevaring af prøver. Lokalet skal være placeret i tilknytning til de lokaler, hvor den øvrige del af prøvetagningsarbejdet foregår, og der skal være et aflåseligt skab, som kun prøvetageren har adgang til.

Stk. 3. Ved prøvetagning med en automatisk prøvetager, skal installationen godkendes af Plantedirektoratet. Den automatiske prøvetager skal ved prøvetagningen kunne udtage prøver korrekt. Virksomheden skal udføre en årlig kontrol af den automatiske prøvetager og kunne forevise dokumentation for kontrollen.

§ 10. Et parti, herunder blandinger, jf. §§ 19 og 20, skal anmeldes til certificering i forseglede enheder, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 2. Partiet skal være tilstrækkeligt ensartet, og partiets vægt må ikke overstige følgende mængder med mere end 5 pct.:

1)

Sædekorn af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, alm. rug, triticale, spelt og durumhvede

30 tons

2)

Alm. kanariegræs

10 tons

3)

Majs,

 

 

a) basissæd af indavlede linier

40 tons

 

b) basissæd af andet end indavlede linier og certificeret sædekorn

25 tons

Stk. 3. Mærkning og forsegling skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn og således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. § 8, stk. 2 gælder tilsvarende.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en virksomhed anmelde et parti til certificering i forbindelse med, at partiet udleveres i løs vægt direkte til den endelige forbruger her i landet efter § 23, stk. 2.

Stk. 5. Sker prøvetagning af partiet i forbindelse med indlægning af partiet i en silo eller anden lagerbeholder, eller indeholder siloen eller beholderen et restparti efter afsluttet udlevering, skal prøvetageren forsegle siloen eller beholderen efter afsluttet prøvetagning, hhv. udlevering.

Stk. 6. Skal forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under prøvetagerens tilsyn.

§ 11. Dokumentation for indkøb, tryk og forbrug af officielle mærkesedler skal registreres. Det gælder også sække med fortrykt mærkeseddel.

Stk. 2. Ved indkøb af officielle forseglingsanordninger, herunder plomber og forseglingsstrips, overdrages alle til prøvetager. Dokumentation for indkøb og forbrug af forseglingsanordninger skal registreres for hver type.

§ 12. Virksomheden skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter § 8, indsendes til Plantedirektoratet senest den 25. april for vårsæd, og senest den 15. oktober for vintersæd, til undersøgelse ved kontroldyrkning af, om partiet overholdt normerne i bilag 5 for sortsægthed og indhold af anden sort, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal prøver af et parti sædekorn 2. generation af andre arter end alm. rug, majs og kanariegræs og af certificeret sædekorn af alm. rug, majs og kanariegræs kun indsendes efter anmodning fra direktoratet. Prøverne skal opbevares indtil den 31. september for vintersæd og 31. december for vårsæd.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for et parti, der ikke er avlet her i landet, hvis anmelderen senest den 15. august i høståret tilsender direktoratet et kontroldyrkningsbevis udstedt af den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, hvoraf fremgår, at kontroldyrkningen er gennemført efter OECD- reglerne, på et areal på mindst 12 m2 og, at normerne i bilag 5 for sortsægthed og indhold af anden sort er overholdt.

Stk. 4. Direktoratet underretter skriftligt anmelderen om resultatet af kontroldyrkningen af et udlægsparti. Overholder partiet ikke kvalitetsnormerne i bilag 5 for sortsægthed og indhold af anden sort, kan partiet ikke anvendes til videre avl af sædekorn.

Certificering

§ 13. Et parti fra et godkendt areal her i landet kan anmeldes til Plantedirektoratet til certificering.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indsendes skriftligt til direktoratet og kan kun indsendes af en registreret virksomhed. Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes certificeret, jf. § 15, hvilke avlspartier eller certificerede partier der indgår i det anmeldte parti og med hvilke mængder.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 29 gælder tilsvarende for et parti, der

1) er avlet i en medlemsstat af Den Europæiske Union og stammer direkte fra

a) præ-basissæd, basissæd eller certificeret sædekorn 1. generation, der er certificeret i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men hvis produktion af sædekorn er godkendt som ligestillet med produktionen af sædekorn i en medlemsstat, eller

b) en krydsning af basissæd, der er certificeret i en medlemsstat, og basissæd, der er certificeret i en ligestillet stat (hybridsorter),

2) er mærket efter bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit A, og

3) er ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit B.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 og § 29 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvis

1) basissæden er avlet eller certificeret her i landet eller i den pågældende stat, og den pågældende stats produktion af sædekorn er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat,

2) avlsstaten har konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne, jf. § 18,

partiet er mærket som ikke endeligt certificeret sædekorn efter OECD-reglerne, jf. § 18, og

partiet er ledsaget af et officielt følgedokument jf. bilag 6, del V.

§ 14. Plantedirektoratet certificerer et parti alm. byg, alm. havre, alm. hvede, alm. rug, triticale, spelt eller durumhvede, der overholder de højere danske kvalitetsnormer i bilag 5, og et parti alm. kanariegræs eller majs, der overholder EF-kvalitetsnormerne i bilag 5, til salg her i landet og i udlandet.

Stk. 2. Direktoratet certificerer et parti alm. byg, alm. havre, alm. hvede, alm. rug eller triticale, der overholder EF-kvalitetsnormerne, til salg i udlandet, og partiet må ikke sælges her i landet. Er partiet mærket som sædekorn til salg her i landet, skal mærkningen af partiet ændres.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2, kan direktoratet certificere et parti som præ-basissæd eller basissæd, selv om det ikke overholder normerne i bilag 5, del II, for spireevne, jf. dog § 28.

§ 15. Plantedirektoratet certificerer et parti, som

1) præ-basissæd, hvis det

a) på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på forædlermateriale, hvorved forstås korn af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basissæd,

b) er bestemt til avl af præ-basissæd, basissæd eller certificeret sædekorn og

c) opfylder betingelserne for certificering som basissæd,

2) basissæd, hvis det

a) på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på præ-basissæd eller forædlermateriale, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og

b) er bestemt til avl af certificeret sædekorn,

3) certificeret sædekorn af alm. rug, majs og alm. kanariegræs, hvis det

a) er avlet på basissæd eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd og

b) skal anvendes til anden avl end avl af sædekorn,

4) certificeret sædekorn af hybrider af alm. havre, alm. byg, alm. hvede, spelt og selvbestøvende sorter af triticale, hvis det

a) er avlet på certificeret sædekorn 1. generation, på basissæd eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og

b) skal anvendes til anden avl end avl af sædekorn,

5) certificeret sædekorn 1. generation af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og durumhvede, hvis det

a) er avlet på på basissæd eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og

b) skal anvendes til avl af certificeret sædekorn 2. generation eller anden avl end avl af sædekorn,

6) certificeret sædekorn 2. generation af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og durumhvede, hvis det

a) er avlet på certificeret sædekorn 1. generation, på basissæd eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og

b) skal anvendes til anden avl end avl af sædekorn.

Stk. 2. Konstateres der ved kontroldyrkningen, jf. § 12, forekomst af Ustilago nuda (Jensen) Rostrup f. sp. hordei Schaffnit (nøgen bygbrand) i et parti forædlermateriale eller præ-basissæd af alm. byg, kan direktoratet gøre certificering af avlen på partiet betinget af, at den bejdses efter oprensning, jf. § 21 og bilag 5, del VI.

§ 16. Certificeres et parti ikke, jf. §§ 8 – 15, skal alle mærkesedler fjernes fra partiet og overgives til prøvetageren. Sække med fortrykt mærkeseddel skal tømmes, eller mærkesedlen skal gøres ulæselig under prøvetagerens kontrol.

Gyldighed

§ 17. Et certificeret parti må kun sælges inden for den sæson (1. juli – 30. juni), hvor forseglingen er foretaget.

Stk. 2. Et parti vinterbyg eller vinterhvede, der først forsegles i perioden 1. maj – 30. juni, må sælges indtil den 1. december samme år.

Stk. 3. Efter gyldighedsperiodens udløb kan gyldigheden forlænges jf. stk. 4 og 5, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet viser, at normen i bilag 5, del II, for spireevne fortsat er overholdt. §§ 8 og 16 gælder tilsvarende.

Stk. 4. Gyldigheden jf. stk. 1, forlænges for en ny sæson, hvis prøven jf. stk. 3 er udtaget i den nye sæson. Gyldigheden kan ikke forlænges yderligere.

Stk. 5. Uanset stk. 4, kan gyldighedsperioden for et parti vinterbyg eller vinterhvede forlænges indtil den 1.december, hvis prøve jf. stk. 3 udtages i perioden 1. maj – 30. juni. Gyldigheden kan ikke forlænges yderligere.

Stk. 6. Efter gyldighedsperiodens udløb, jf. stk. 1, kan restpartier, herunder blandinger, jf. §§ 19 og 20, blandes efter retningslinierne i bilag 7, og det blandede parti kan anmeldes til certificering efter reglerne i §§ 8 – 16. Gyldighedsperioden for partiet kan ikke forlænges, og et eventuelt restparti må ikke sælges som sædekorn.

Stk. 7. Forlængelse af gyldighedsperioden, jf. stk. 3 og 4, og certificering af restpartier, jf. stk. 5, kan kun ske efter anmodning fra en registreret virksomhed.

Stk. 8. Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basissæd eller basissæd, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 5, del II, nr. 2, gælder § 14, stk. 3, tilsvarende.

Stk. 9. Sædekorn der sælges jf. stk. 2-7, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit B.

OECD certificering

§ 18. Uanset §§ 8 - 16 kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning certificere et parti efter de regler for certificering af sædekorn, der sælges internationalt, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), hvis partiet skal udføres til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Blandinger

§ 19. Partier af forskellige sorter af samme art må blandes og sælges her i landet som sortsblanding, hvis videnskabelige eller tekniske erfaringer har godtgjort, at blandingen er særligt egnet til at begrænse udbredelsen af visse skadegørere. Ved sammensætning af en blanding tages der også hensyn til sorternes dyrkningsegenskaber. Plantedirektoratet udsender hvert år meddelelse om, hvilke sortsblandinger der opfylder disse betingelser.

Stk. 2. Sortsblandinger, dog ikke blandinger af hybridrug og konventionel rug, skal indeholde tre eller fire sorter, der vægtmæssigt skal udgøre samme andel af blandingen. Sortsblandinger af hybridrug og konventionel rug skal indeholde mindst 90 pct. af en hybridsort.

Stk. 3. Der må ikke foreligge oplysninger om partier, der skal indgå i en blanding, der gør det antageligt, at de ikke opfylder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 4. Virksomheden skal foranledige, at der til Plantedirektoratet indsendes en prøve udtaget efter §§ 8 og 9, jf. § 10,

af de partier, der skal indgå i en sortsblanding til undersøgelse af, om partierne overholder kvalitetsnormerne for i bilag 5 for sortsægthed og indhold af anden sort,

af sortsblandingen til undersøgelse af, om den overholder bestemmelserne i stk. 2 og kvalitetsnormerne for certificeret sædekorn 2. generation i bilag 5.

Stk. 5. Sortsblandinger skal fremstilles under prøvetagerens tilsyn.

§ 20. Certificerede partier af alm. byg og af italiensk eller almindelig rajgræs må blandes, men må kun sælges her i landet.

Stk. 2. Blandingerne skal fremstilles under prøvetagerens tilsyn. § 10 gælder tilsvarende.

Bejdsning

§ 21. Til kemisk behandling (bejdsning) af sædekorn må kun anvendes bejdsemidler, der er godkendt hertil af Miljøstyrelsen. Bejdsemidlet skal være fordelt ensartet i partiet og anvendt i den mængde, der er anført på etiketten. Oplysning om det anvendte middel og doseringen af dette skal meddeles Plantedirektoratet.

Stk. 2. Oplysning om bejdsning og bejdsemiddel skal angives på den officielle mærkeseddel jf. bilag 6 eller på en leverandøretiket.

Stk. 3. Bejdses et parti efter, at det er certificeret, skal der udtages en ny prøve af partiet til brug ved en eventuel undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen i bilag 5, del II, for spireevne. §§8- 10, § 14, stk. 3, og § 24 gælder tilsvarende.

Salg

§ 22. Et parti må først sælges, når det er certificeret.

Stk. 2. Partiet må sælges, før resultatet af kontroldyrkningen, jf. § 12, stk. 4 foreligger. Godkendes partiet ikke ved kontroldyrkningen, må eventuelle restpartier ikke sælges som sædekorn.

§ 23. Sædekorn skal sælges i mærkede og forseglede pakninger, der er mærket i overensstemmelse med kravene i bilag 6. § 10 gælder tilsvarende.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må en virksomhed, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet, sælge certificeret sædekorn 1. og 2. generation i løs vægt til den endelige forbruger her i landet. Oplysningerne på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 6, del I, afsnit A, skal meddeles forbrugeren i et særligt følgedokument. Partiet skal under prøvetagerens tilsyn udleveres direkte til den endelige forbruger og må ikke føres tilbage til salgsvirksomheden.

§ 24. Uanset § 22, stk. 1, må et parti, der er anmeldt til certificering, sælges som sædekorn til forbrug her i landet, før resultatet af undersøgelsen efter § 8, stk. 1, foreligger, hvis virksomheden

1) har sikret sig, at partiet mindst overholder EF-kvalitetsnormerne i bilag 5, og

2) ved tilmelding til Erstatningsordningen for Sædekorn har forpligtet sig til at betale erstatning til den endelige køber, hvis resultatet af undersøgelsen viser, at partiet ikke overholdt de danske kvalitetsnormer i bilag 5.

Stk. 2. Uanset § 22, stk. 1, kan Plantedirektoratet tillade, at et parti, der er anmeldt til certificering, sælges som sædekorn, før resultatet af undersøgelsen for spireevne foreligger, forudsat at,

1) salg kun sker til første led i handelskæden,

2) der foreligger et foreløbigt analysebevis, og

3) virksomheden

a) har meddelt direktoratet køberens navn og

b) ved en tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit C.

§ 25. Uanset § 22, stk. 1, må et parti bestemt til anvendelse som sædekorn sælges ucertificeret

1) til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, og

2) som råvare til en registreret virksomhed her i landet, forudsat at der er sikkerhed for kornets identitet.

Stk. 2. Uanset § 22, stk. 1, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, jf. §§ 6 og 7, sælges som ikke endeligt certificeret til en medlemsstat af Den Europæiske Union med henblik på endelig certificering i denne stat. Partiet skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit A, og skal være ledsaget af et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit B.

 

§ 26. Uanset § 22, stk. 1, kan Plantedirektoratet tillade, at et parti korn sælges ucertificeret til anvendelse her i landet

1) i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling og

2) i passende mængder til andre undersøgelses- eller forsøgsformål end nævnt i nr. 1 forudsat, at kornet er af en sort, der er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste, jf. § 4, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til salg af korn af en genetisk modificeret sort meddeles kun, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

Stk. 3. Korn, der sælges efter stk. 1, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del III.

§ 27. Uanset § 22, stk. 1, kan mindre mængder af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste godkendes til salg, hvis de udelukkende anvendes til forsøg og afprøvning af nye sorter og opfylder de øvrige betingelser i bilag 7.

Stk. 2. Partier, jf. stk. 1, skal være mærket som anført i bilag 6, del I, afsnit F.

§ 28. Ved salg af et parti præbasis- eller basissæd, der ikke overholder normerne i bilag 5 for spireevne, jf. § 14, stk. 3, skal virksomheden oplyse den konstaterede spireevne ved en tillægsmærkning, jf. bilag 6, del I, afsnit C, og skal meddele Plantedirektoratet, at tillægsmærkning er foretaget.

Stk. 2. Ved salg af et parti af en genetisk modificeret sort skal oplysning herom fremgå klart af salgskataloger m. v.

Indførsel

§ 29. Et parti, der er produceret i udlandet, må føres ind i landet og sælges som sædekorn, hvis

1) sorten er optaget på den danske sortsliste eller på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste, og

2) partiet er certificeret

a) i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller

b) i en stat, hvis produktion af sædekorn ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat,

3) partiet, hvis det er produceret i en ligestillet stat,

a) er mærket efter OECD-reglerne, jf. § 18, og er ledsaget af et officielt OECD-certifikat,

b) er ledsaget af et originalt ISTA-analysebevis eller, for sædekorn fra USA og Canada, et officielt AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset, og

c) på hver pakning er forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EF-reglerne og – standarderne, og

d) hvis partiet er kemisk behandlet, skal det oplyses på den officielle mærkeseddel eller ved anden mærkning. Derudover skal det anføres udenpå eller indeni pakningerne, og

e) hvis partiet er genetisk modificeret skal det oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører partiet.

4) partiet er ledsaget af en officiel erklæring om, at

a) det er høstet på et areal, der ved avlskontrol er fundet fri for forekomst af flyvehavre, og at en prøve på mindst et kg af partiet er undersøgt og fundet fri for flyvehavrekerner, eller

b) en prøve på tre kg af partiet er undersøgt officielt i afsenderlandet eller af Plantedirektoratet og er fundet fri for flyvehavrekerner.

5) når partiet indføres til videre fremavl gælder § 12, stk. 1 og 3 tilsvarende.

Stk. 2. Et parti med en samlet vægt på over 100 kg med oprindelse i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller med en samlet vægt på over to kg med oprindelse i en ligestillet stat, der føres ind i landet med henblik på salg som sædekorn, skal anmeldes til Plantedirektoratet ledsaget af dokumentation for, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, er overholdt.

Stk. 3. Et parti med en samlet vægt på over to kilo med oprindelse i en ligestillet stat, der føres ind i landet med henblik på salg, skal anmeldes til Plantedirektoratet og skal være ledsaget af et officielt følgedokument , der indeholder oplysningerne i bilag 6, del V.

Administrative bestemmelser

§ 30. Plantedirektoratet kan efter skriftlig ansøgning tillade salg af et parti, der ikke opfylder betingelserne for certificering, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med sædekorn.

§ 31. Plantedirektoratet kontrollerer, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Plantedirektoratets kontrol- og analyseresultater offentliggøres.

§ 32. Klage over Plantedirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indgives til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, afgørelsen vedrører. Klagen skal stiles til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet, og sendes til Plantedirektoratet.

Stk. 2. Klage over avlskontrollen, jf. §§ 6 og 7, bør indgives snarest muligt for at sikre, at grundlaget for en ny markbesigtigelse er uændret.

§ 33. Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1 - 4, § 5, § 8, stk. 2, §§ 9-12, § 14, stk. 2, § 16, § 17, §§ 19-29 straffes med bøde.

§ 34. En autorisation meddelt i medfør af bilag 4, del I, II, III og IV jf. § 7, stk. 2 og § 8, stk. 2 og stk. 3, kan fratages, hvis det konstateres, at

1) en eller flere af de betingelser, der fremgår af bilag 4, del I, II, III og IV, ikke er opfyldt, eller

2) virksomheden trods påkrav herom har undladt at betale skyldige kontrolafgifter.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1060 af 10. december 2003 om sædekorn ophæves.

Plantedirektoratet, den 22. juni 2007

Ole P. Kristensen

/Sigrid F. Toft



 



Bilag 1

Bilagsfortegnelse

 

Bilag 1

Bilagsfortegnelse

Bilag 2

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Bilag 3

Avlsnormer

Bilag 4

Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier

Bilag 5

Kvalitetsnormer

Bilag 6

Mærkning

Bilag 7

Certificering af restpartier

Bilag 8

Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

 

 



Bilag 2

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Videnskabelige navne er anført i kursiv.

1)

Avena sativa L .

Alm. havre, herunder nøgen havre

2)

Hordeum vulgare L.

Alm. byg

3)

Secale cereale L.

Alm. rug, herunder hybridrug

4)

Triticum aestivum L .

Alm. hvede

5)

Triticum spelta L.

Spelt

6)

Triticum durum Desf.

Durumhvede

7)

Phalaris canariensis L.

Alm. kanariegræs

8)

Zea mays L.

Majs

9)

X Triticosecale

Triticale

 

 

 

 

.



Bilag 3

Avlsnormer

I. Bestemmelser om avlsejendomme, arealer, markbestand og avlens gennemførelse

 

A. Forfrugt

Art eller sortsgruppe

Høstkategori

Krav til forfrugt

Alm. havre, alm. rug og triticale, dog ikke hybrider

Alle

Må ikke være anden sort af samme art

Alm. hvede, durumhvede og spelt, dog ikke hybrider

Alle

Må ikke være anden sort af alm. hvede, durumhvede eller spelt

Hybrider af alm. havre, alm. rug, alm. byg og triticale

Alle

Må ikke være samme art

Hybrider af alm. hvede, durumhvede og spelt

Alle

Må ikke være alm. hvede, durumhvede eller spelt

Vårbyg

Præ-basis, basis, certificeret sædekorn 1. generation

Må ikke være anden sort af samme art1)

Vinterbyg

Præ-basis, basis, certificeret sædekorn 1. generation

Må ikke være anden sort af samme art2)

Vårbyg

 

Certificeret sædekorn 2. generation

Må ikke være vinterbyg

Vinterbyg

 

Certificeret sædekorn 2. generation

Må ikke være anden sort af vinterbyg

1) Er høstkategorien basissæd eller certificeret sædekorn 1. generation, og er forfrugten en anden sort af vårbyg, kan avlen godkendes til certificering som certificeret sædekorn 2. generation, hvis virksomheden er indforstået hermed.

2) Er høstkategorien basissæd eller certificeret sædekorn 1. generation, og er forfrugten vårbyg, kan avlen godkendes til certificering som certificeret sædekorn 2. generation, hvis virksomheden er indforstået hermed.

 

Vinterhvede og vårhvede henregnes til samme art; tilsvarende gælder for vinterbyg og vårbyg, samt vintertriticale og vårtriticale.

 

OECD- certificering:

Der må ikke have været dyrket korn af samme art på arealet i de nærmest foregående to år, medmindre det var af samme sort og samme kategori.

 

B. Foragre

Udlæg må ikke finde sted på foragre til arealer, der er udlagt med en anden afgrøde end den, der agtes anmeldt til avlskontrol.

 

C. Afstandsisolering

1) Ved avl af alm. rug og fremmedbestøvede sorter af triticale, dog ikke hybrider, skal afstanden til andre arealer med alm. rug, der ikke er tilsået med certificeret alm. rug af samme sort, mindst være

a) 300 m ved avl af præ-basissæd og basissæd og

b) 250 m ved avl af certificeret sædekorn.

2) Ved avl af hybridrug skal afstanden til nærmeste pollenkilde, der kan føre til en uønsket fremmed bestøvning, mindst være

a) 1000 m ved avl af basissæd, når der anvendes hanlig sterilitet,

b) 600 m ved avl af basissæd, når der ikke anvendes hanlig sterilitet, og

c) 500 m ved avl af certificeret sædekorn, hvor også arealer tilsået med certificeret sædekorn af samme sort betragtes som en uønsket pollenkilde.

3) Ved avl af triticale af selvbestøvende sorter, dog ikke hybrider, skal afstanden til andre arealer med triticale, der ikke er tilsået med certificeret sædekorn af samme sort, mindst være

a) 50 m ved avl af præ-basissæd og basissæd og

b) 20 m ved avl af certificeret sædekorn.

4) Ved avl af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt og durumhvede, dog ikke hybrider, er der ingen afstandskrav, men støder fremavlsarealet op til andre arealer med korn, skal skellet være klart markeret (hegn, dige, afstand tilvejebragt ved lukning af såtragte e. lign.).

5) Ved avl af certificeret sædekorn af hybrider af alm. havre, alm. byg, alm. hvede, durumhvede, spelt og selvbestøvende sorter af triticale skal afstanden for hunkomponenter være mindst 25 m til nærmest liggende pollenkilder, der kan resultere i uønsket fremmedbestøvning.

6) Plantedirektoratet kan tillade fravigelser fra kravene i afsnit C, nr. 1 – 3 og 5, hvis terrænforholdene eller andre særlige forhold må formodes at yde tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning.

 

D. Bestanden

1) Bestanden skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsren, jf. del II, afsnit A. Sædekorn af en indavlet linie skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent med hensyn til liniens egenskaber. For sædekorn af hybridsorter gælder dette også for komponenternes egenskaber.

2) Planteskadegørere, herunder især Ustilagineae (nøgen brand), der nedsætter sædekornets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulig udstrækning.

3) Arealet skal ved besigtigelse være i en sådan dyrkningstilstand, og bestanden skal være på et sådant udviklingsniveau, at det er muligt at foretage tilstrækkelig kontrol for forekomst af flyvehavre, sundhedstilstanden, sortsrenheden samt eventuel iblanding af andre plantearter.

4) Der må ikke ved besigtigelse kunne konstateres ukrudt eller lejesæd i væsentligt omfang.

5) Avlen skal høstes således, at den ikke forurenes.

 

II. Forekomst af anden art og sort

Ved den afsluttende besigtigelse må forekomsten af anden sort eller anden kornart ikke overskride nedennævnte grænser:

 

A. Anden sort

Høstkategori

Højst tilladte forekomst af anden sort pr. 10 m2 i

 

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt, durumhvede

Triticale

Præ-basissæd

Basissæd

Certificeret sædekorn 1. generation

4 planter

12 planter

Certificeret sædekorn 2. generation

12 planter

40 planter

 

1) I alm. rug (inkl. hybridrug) må antallet af planter, der umiskendeligt ikke er sortsægte eller for hybrider ikke er i overensstemmelse med komponenten, ikke overstige:

a) 1 pr. 30 m2 ved avl af præ-basissæd og basissæd og

b) 1 pr. 10 m2 ved avl af certificeret sædekorn, dog for hybrider kun, for så vidt angår den hunlige komponent.

2) For basissæd af hybridrug med anvendt hanlig sterilitet skal sterilitetsniveauet være mindst 98 pct.

3) Certificeret sædekorn af hybridrug skal om fornødent avles i en blanding af en hanlig steril, hunlig fertil komponent og en hanlig komponent, der genskaber hanlig fertilitet.

4) Ved avl af certificeret sædekorn af hybrider af alm. havre, alm. byg, alm. hvede, durumhvede, spelt og selvbestøvende sorter af triticale skal bestanden være tilstrækkeligt sortsægte og sortsren med hensyn til komponenternes karakteristika. Produceres sædekornet ved hjælp af et kemisk hybridiseringsmiddel, skal bestanden opfylde følgende normer:

a) Sortsrenheden skal for hver komponent være mindst 99,7 pct. for alm. havre, alm. byg, alm. hvede, durumhvede og spelt og 99,0 for selvbestøvende triticale.

b) Hybridiseringsgraden skal være mindst 95 pct.

 

 

B. Anden kornart

Høstkategori

Højst tilladte forekomst af anden kornart

Præ-basissæd

10 planter pr. ha.

Basissæd og certificeret sædekorn

1. generation

2 planter pr. 50 m2, heraf højst

1 af særlig iblanding1)

Certificeret sædekorn 2. generation

4 planter pr. 50 m2, heraf højst

2 af særlig iblanding1)

1) Særlig iblanding: alm. havre i vårbyg, alm. byg i alm. havre, alm. rug i alm. hvede, alm. hvede i alm. rug og alm. rug eller alm. hvede i vinterbyg. For vinterbyg til avl af certificeret sædekorn 2.generation og triticale regnes der ikke med særlig iblanding.

III. Flyvehavre

 

A. Alle arter

1) Første besigtigelse skal gennemføres umiddelbart efter flyvehavrens skridning.

2) Er der afluget flyvehavre før første besigtigelse, skal antallet af planter meddeles kontrolløren.

3) Der må ikke være foretaget kemisk bekæmpelse af flyvehavre, jf. dog nr. 6 og afsnit C, nr. 6.

4) Ved angivelse af antal flyvehavreplanter fundet ved besigtigelsen, skal medregnes fund fra efterkontrollen, uanset om efterkontrollen har fundet sted før eller efter besigtigelsen.

5) Arealet skal ved den afsluttende besigtigelse være fundet fri for flyvehavre. Der skal være mindst en uge mellem to besigtigelser for forekomst af flyvehavre.

6) I vintersæd er det tilladt at bekæmpe græsukrudt med midler, der har effekt mod flyvehavre. Foretages bekæmpelse om foråret, skal arealet besigtiges for forekomst af flyvehavre to gange med mindst en uges mellemrum.

7) Eventuel fraskæring p. g. a. flyvehavre skal foretages med kratrydder, havefræser eller lignende. Skåret skal være afhugget i jordhøjde og være mindst en halv meter bredt. Der må kun foretages én fraskæring, der skal afgrænses af et skår, der går ud til mindst to af arealets sider således, at det flyvehavreinficerede areal indkredses. Der må kun fraskæres en mindre del af arealet, og der må højst være ét knæk på skåret. Ved den afsluttende besigtigelse skal fraskæringen være foretaget, og der må ikke findes flyvehavre i det areal, der søges godkendt. For alm. rug, alm. havre og triticale skal hele arealet findes frit for flyvehavre. Afgrøden på et fraskåret areal skal høstes efter, at afgrøden på den øvrige del af arealet er høstet, og skal holdes adskilt fra den del af avlen, der søges godkendt.

 

B. Alm. rug, triticale og alm. havre

1) Arealet skal ved besigtigelsen findes fri for flyvehavre. Er der afluget flyvehavre før besigtigelsen, skal der gennemføres yderligere en besigtigelse, og arealet skal findes fri for flyvehavre ved begge besigtigelser.

2) Ved fund af én flyvehavreplante ved første besigtigelse kan anmelderen inden en uge søge Plantedirektoratet om godkendelse af arealet på følgende betingelser:

a) Flyvehavren skal være placeret således, at der kan foretages en betryggende fraskæring af en mindre del af arealet.

b) Hele arealet skal findes fri ved en ny besigtigelse, der gennemføres tidligst en uge efter den første besigtigelse.

c) Plantedirektoratet skal underrettes skriftligt, når den nye besigtigelse er gennemført, således at direktoratet kan besigtige arealet inden endelig godkendelse.

 

C. Alm. byg, alm. hvede, spelt og durumhvede

1) Er der afluget mere end én flyvehavreplante pr. ha inden første besigtigelse, skal der gennemføres yderligere en besigtigelse, hvor arealet skal være fri for flyvehavre.

2) Har forekomsten af flyvehavre (spredt eller samlet i flere kolonier) ved første besigtigelse oversteget en plante pr. ha, kan avlen ikke certificeres, jf. dog nr. 3 og 4.

3) Har forekomsten af flyvehavre (spredt eller samlet i en eller flere kolonier) ved første besigtigelse ikke oversteget én plante pr. ha, skal avleren afluge arealet inden den afsluttende besigtigelse, hvor der ikke må kunne konstateres flyvehavre på arealet.

4) Har forekomsten af flyvehavre kun på en mindre del af arealet oversteget én plante pr. ha ved første besigtigelse, kan denne del afgrænses fra den øvrige del af arealet ved en passende fraskæring, og resten af arealet kan godkendes efter afsnit C, nr. 3.

5) I stedet for en fraskæring kan avleren med virksomhedens godkendelse aftale med kontrolløren at få foretaget en høstkontrol. Avleren skal tilkalde kontrolløren, når det ikke inficerede areal er høstet, og høsten af det inficerede areal må ikke påbegyndes, før høstkontrollen har fundet sted.

6) Er der foretaget kemisk bekæmpelse af flyvehavre ved randsprøjtning på en mindre, sammenhængende del af et areal, kan anmelderen inden en uge fra første besigtigelse søge Plantedirektoratet om godkendelse af arealet på følgende betingelser:

a) Der skal foretages ny besigtigelse tidligst en uge efter første besigtigelse.

b) Der må hverken ved første eller anden besigtigelse findes flyvehavre i den del af arealet, der ønskes godkendt.

c) Kontrolløren skal ved høstkontrol konstatere, at det areal, hvor der er foretaget kemisk bekæmpelse og et mindst 10 meter bredt bælte stødende op til arealet står tilbage uhøstet efter, at den øvrige del af arealet er høstet, og avlen er fjernet.



Bilag 4

Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier

I. Autorisation som markkontrollør

1) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et særligt skema, der rekvireres hos direktoratet.

2) Ansøgeren skal have gennemgået en jordbrugsfaglig uddannelse, der sikrer, at ansøgeren kan foretage markkontrol på forsvarlig måde.

3) Autorisation meddeles, når ansøgeren har gennemført direktoratets kursus for nye markkontrollører og bestået eksamen.

4) Markkontrolløren tildeles et autorisationsnummer, der skal anføres sammen med kontrollørens underskrift på besigtigelsesskemaer og inspektionsmeddelelser.

5) Autorisationen udstedes som en generel autorisation til at foretage markbesigtigelser af arealer anmeldt af registrerede sædekornsvirksomheder. Kontrollører ansat i en sædekornsvirksomhed må kun besigtige arealer udlagt af denne virksomhed, med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet.

6) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a) markkontrolløren gennemfører markbesigtigelser og foretager indberetning i overensstemmelse med anvisninger fra Plantedirektoratet,

b) markkontrolløren regelmæssigt foretager besigtigelser,

c) markkontrolløren deltager i et af direktoratets årlige møder for autoriserede markkontrollører mindst hver tredje år,

d) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem besigtigelser foretaget af markkontrolløren og besigtigelser af samme arealer foretaget af direktoratet, og

e) direktoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af besigtigelserne.

 

 

II. Autorisation som prøvetager

1) Autorisation kan meddeles en person, der er

a) uafhængig, eller

b) ansat af en fysisk eller juridisk person, der ikke beskæftiger sig med produktion af, forarbejdning af eller handel med sædekorn, eller

c) ansat af en registreret sædekornsvirksomhed.

2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der rekvireres hos direktoratet. Er ansøgeren ansat af en registreret virksomhed, skal ansøgningen indsendes af denne. Autorisation meddeles, når ansøgeren har bestået direktoratets praktiske eksamen i prøvetagning. For at opretholde autorisationen skal prøvetageren herefter gennemføre direktoratets førstkommende kursus i prøvetagning og bestå en teoretisk eksamen heri.

3) En prøvetager ansat af en registreret sædekornsvirksomhed må kun udtage prøver af partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet.

4) Prøvetagning skal foretages efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med ”Instruks i prøvetagning af frø”.

5) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a) prøvetageren regelmæssigt udtager prøver,

b) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver udtaget af prøvetageren og kontrolprøver af samme partier udtaget af direktoratet,

c) prøvetageren mindst hvert andet år deltager i Plantedirektoratets efteruddannelseskursus eller i virksomhedens interne efteruddannelseskursus jf. bilag 4, del III,

d) den autoriserede prøvetager ved direktoratets auditbesøg findes at have udført prøvetagningsopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet, og

e) Plantedirektoratet holdes informeret om alle forhold, der her betydning for gennemførelse af prøvetagningen.

 

 

III. Autorisation af virksomhed eller afdeling til at benytte autoriserede prøvetagere

1) Før prøvetagning ved autoriseret prøvetager kan påbegyndes, skal de virksomheder eller afdelinger, hvor der ønskes foretaget autoriseret prøvetagning, godkendes af Plantedirektoratet.

2) Der skal foreligge et af Plantedirektoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvordan den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden.

3) For virksomheder, der afholder interne efteruddannelseskurser om prøvetagningsemner for egne prøvetagere, vil deltagelse i Plantedirektoratets kurser ikke være obligatorisk, forudsat at virksomheden kan dokumentere, at der afholdes interne kurser og at den enkelte prøvetager deltager i disse efter samme regler som under del II, nr. 5, litra c.

4) Virksomheden eller afdelingen skal ved Plantedirektoratets auditbesøg findes at have fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet.

5) Virksomheden eller afdelingen skal holde Plantedirektoratet informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.

 

 

IV. Autorisation som frøanalyselaboratorium

1) Autorisation kan meddeles et laboratorium, der opfylder følgende krav:

a) Laboratoriet skal være uafhængigt eller tilhøre en registreret sædekornsvirksomhed.

b) Laboratoriet skal have en ledende laborant, der er direkte ansvarlig for laboratoriets tekniske arbejde, og som har de nødvendige kvalifikationer til fagligt at lede et frøanalyselaboratorium.

c) Laboratoriets laboranter skal have bestået eksamen afholdt af Plantedirektoratet i de analyser og de arter, som autorisationen omfatter.

d) Laboratoriet skal råde over lokaler og udstyr, som direktoratet kan godkende som tilfredsstillende til udførelse af de analyser, som autorisationen omfatter. Desuden skal der foreligge et af direktoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes de autoriserede analyser gennemføres i virksomheden.

e) Laboratoriets nationale analysebevis med Plantedirektoratets logo skal godkendes af direktoratet.

2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der rekvireres hos direktoratet. Autorisation meddeles med virkning fra den dato, hvor direktoratet kan konstatere, at kravene i nr. 1 er opfyldt.

3) Et laboratorium, der tilhører en registreret sædekornsvirksomhed, må kun analysere partier af sædekorn, der er produceret af virksomheden, med mindre andet er aftalt mellem virksomheden og direktoratet.

4) Autoriserede analyser af sædekorn skal udføres efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med direktoratets anvisninger. Resultaterne af renhedsanalysen, spiringsanalysen og andre til certificering krævede analyser skal umiddelbart efter analysernes afslutning indsendes til direktoratet til brug ved certificering og kontrol af de pågældende partier.

5) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a) laboratoriet til stadighed overholder kravene i nr. 1, 3 og 4

b) laboratoriets laboranter regelmæssigt foretager de analyser, som autorisationen omfatter,

c) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver analyseret af laboratoriet og kontrolprøver af samme partier analyseret af direktoratet,

d) laboratoriets analysebeviser ved direktoratets kontrol findes at være udfyldt tilfredsstillende,

e) laboratoriet ved direktoratets auditbesøg findes at have udført analyseopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet,

f) laboratoriet har deltaget i de årlige ringanalyser med et tilfredsstillende resultat,

g) laboratoriet ikke anvender underleverandører af analyser, med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet,

h) laboratoriet medvirker til opklaring af årsagen til uoverensstemmelser mellem resultater og følger op på afvigelser og andre anvisninger fra Plantedirektoratet, herunder yderligere opfølgning på resultater fra kontrollen med analyser arrangeret af Plantedirektoratet, og

i) direktoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for de analyser, som laboratoriet er autoriseret til at udføre.

 



Bilag 5

Kvalitetsnormer

 

Præ-basissæd og basissæd

Certificeret
sædekorn

 

 

1. gen.

2. gen.

 

I.

Renhed, pct.

 

1)

EF-norm

 

 

a)

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt og durumhvede

99,0

98,0

98,0

 

 

b)

Alm. rug og triticale

98,0

98,0

98,0

 

 

c)

Majs og alm. kanariegræs

98,0

98,0

98,0

 

2)

Dansk norm1)

 

 

a)

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede

99,9

99,9

99,9

 

 

b)

Alm. rug og triticale

99,9

99,9

99,9

 

1) Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med tillæg af en tolerance på 0,3 svarer til normen

 

II.

Spireevne, pct.

 

1)

EF-norm

 

 

a)

Alm. byg, alm. rug, alm. hvede, spelt, durumhvede og alm. havre, dog ikke sorter, der officielt er klassificeret som »nøgen havre«-type

 

 

85,0

 

 

85,0

 

 

85,0

 

 

b)

Havresorter, der officielt er klassificeret som »nøgen havre«-type

 

75,0

 

75,0

 

75,0

 

 

c)

Triticale

80,0

80,0

80,0

 

 

d)

Majs

90,0

90,0

90,0

 

 

e)

Alm. kanariegræs

75,0

75,0

75,0

 

2)

Dansk norm1)

 

 

a)

Vårbyg

95,0

95,0

95,0

 

 

b)

Alm. havre

94,0

94,0

94,0

 

 

c)

Vinterbyg, alm. hvede, alm. rug, spelt og durumhvede

91,0

91,0

91,0

 

 

d)

Triticale

87,0

87,0

87,0

 

1) Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med tillæg af en tolerance ad a på 5,0, ad b og c på 6,0 og ad d på 7,0 svarer til normen

 

III.

Højeste indhold af kerner af anden kornart og frø af andre plantearter

 

1)

EF-norm

 

 

a)

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, alm. rug, spelt, durumhvede og triticale, i 500 g

 

4

 

10

 

10

 

 

 

-

heraf anden kornart

1

7

7

 

 

 

-

heraf anden planteart

3

7

7

 

 

 

 

-

heraf kiddike og klinte

1

3

3

 

 

 

 

-

heraf flyvehavre og giftig rajgræs1)

0

0

0

 

 

b)

Majs

 

 

 

-

Basissæd af indavlede linier, i 250 g

0

 

 

 

 

 

 

-

Basissæd af andre linier og certificeret sædekorn, i 1000 g

0

0

 

 

 

 

 

-

Flyvehavre og giftigt rajgræs, i 200 g

0

0

 

 

 

 

c)

Alm. kanariegræs, i 200 g

4

10

 

 

 

 

 

-

heraf anden kornart

1

5

 

 

 

 

 

-

flyvehavre og giftig rajgræs1)

0

0

 

 

1) Findes der 1 kerne af flyvehavre eller giftig rajgræs, er normen overholdt, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri.

 

2)

Dansk norm

 

 

a)

Anden kornart, i alt kerner i 1 kg

 

 

 

-

Alm. byg, alm. hvede, spelt, durumhvede og triticale

 

2

 

4

 

7

 

 

 

 

-

heraf alm. havre i vårbyg

1

2

3

 

 

 

 

-

heraf alm. hvede eller alm. rug i vinterbyg

1

2

5

 

 

 

 

-

heraf alm. rug i alm. hvede

1

2

3

 

 

 

-

Alm. havre

2

4

8

 

 

 

 

-

heraf alm. byg i alm. havre

1

2

5

 

 

 

-

Alm. rug

2

7

 

 

 

 

 

-

heraf alm. hvede i alm. rug

1

3

 

 

 

b)

Andre plantearter end korn, i 1 kg

6

6

6

 

 

 

-

heraf kiddike og klinte

2

2

2

 

 

 

-

heraf gold hejre1)

0

0

0

 

 

 

-

Flyvehavre (for alm. havre i 2 kg)

0

0

0

 

 

 

 

Giftig rajgræs

0

0

0

 

1) Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med fradrag af en tolerance på 1 svarer til normen

 

IV.

Vandindhold, pct.

(EF-norm og dansk norm)

 

16,0

 

16,0

 

16,0

 

V.

Sortsægthed og indhold af anden sort

(EF-norm og dansk norm)

 

 

 

 

1)

Alle arter og kategorier skal være sortsægte.

 

2)

Højeste indhold af anden sort, pct.

 

 

a)

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt og durumhvede, dog ikke hybrider

 

0,1

 

0,3

 

1,0

 

 

b)

Triticale, selvbestøvende sorter, dog ikke hybrider

0,3

1,0

2,0

 

 

c)

Hybrider af arter nævnt i litra a og b

 

10,0

 

 

VI.

Planteskadegørere

 

 

 

 

1)

Planteskadegørere, der begrænser sædekornets værdi, må kun forekomme i mindst muligt omfang.

 

 

 

 

2)

Højest tilladte indhold af Claviceps purpurea (meldrøjer), stykker/brudstykker.

 

 

 

 

 

a)

EF-norm

 

 

 

i)

Alle arter, dog ikke hybridrug, majs og alm. kanariegræs, i 500 g

 

1

 

3

 

3

 

 

 

ii)

Hybridrug, i 500 g

1

41)

 

1) Findes der 5 sklerotier eller fragmenter heraf i 500 g, er normen overholdt, hvis der i en tilsvarende prøve kun findes 4 sklerotier eller fragmenter heraf

 

 

 

iii)

Majs

 

 

 

 

 

 

 

(1)

Basissæd af indavlede linier, i 250 g

1

 

 

 

 

 

 

(2)

Basissæd af andre linier og certificeret sædekorn, i 1 kg

 

1

 

3

 

 

 

 

iv)

Alm. kanariegræs, i 200 g

1

3

 

 

 

b)

Dansk norm i 1 kg

 

 

 

i)

Alm. byg, alm. hvede, alm. havre, triticale, spelt, durumhvede og alm. rug (dog ikke hybridrug)

 

 

2

 

 

6

 

 

6

 

 

 

ii)

Hybridrug og blandinger af konventionel alm. rug og hybridrug

 

 

9

 

 

 

3)

Prøver af forædlermateriale og præ-basissæd af alm. byg skal undersøges for forekomst af Ustilago nuda (nøgen bygbrand) i 20.000 planter:

 

 

 

 

 

a)

Forædlermateriale.

Ved fund af 6 eller flere angrebne planter kan avlen på partiet kun godkendes til forsegling som sædekorn, hvis den bejdses mod nøgen brand.

 

 

 

 

 

b)

Præ-basissæd.

 

 

 

 

 

 

i)

Ved fund af op til 10 angrebne planter kan avlen godkendes til forsegling som basissæd uden bejdsning.

 

 

 

 

 

 

ii)

Ved fund af 11 – 20 angrebne planter kan avlen godkendes til forsegling som basissæd, hvis den bejdses, og som certificeret sædekorn 1. generation uden bejdsning.

 

 

 

 

 

 

iii)

Ved fund af over 20 angrebne planter kan avlen kun godkendes til forsegling som sædekorn, hvis den bejdses.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VII.

Hybridrug

 

 

 

 

Et parti certificeres ikke, medmindre der er taget behørigt hensyn til resultaterne af en officiel kontroldyrkning af prøver udtaget af udlægspartiet for at få fastslået, om det opfylder betingelserne i del V med hensyn til komponenternes egenskaber, herunder hanlig sterilitet.

 

 

 



Bilag 6

Mærkning

1) Som officiel mærkeseddel skal anvendes en klæbemærkeseddel eller en påsyet mærkeseddel af ikke let afriveligt materiale, der skal fastgøres således, at den kun kan fjernes ved at bryde forseglingen. Der skal være trykt et tydeligt individuelt løbenummer på hver mærkeseddel. Mærkesedlen skal være godkendt af Plantedirektoratet.

2) Sække med fortrykt mærkeseddel må anvendes, hvis mærkesedlen er godkendt af Plantedirektoratet. Sækkene skal være forsynet med et fortrykt sækkepartinummer (evt. ordrenummer). Under produktionen skal der trykkes et tydeligt individuelt løbenummer på hver sæk.

3) Mærkeseddel og andre følgedokumenter skal indeholde de nedenfor anførte oplysninger, der skal være trykt tydeligt, let læseligt, uudsletteligt og uden rettelser.

4) Andre kvalitetsoplysninger, herunder 1.000-kornsvægt, må ikke anføres på den officielle mærkeseddel

 

I. Certificeret sædekorn

Officiel mærkeseddel

A. Alle kornarter og kategorier (ikke blandinger):

1) »EF-regler og –normer og danske kvalitetsnormer«, hhv. »EF-regler og –normer«. For sorter af alm. havre, der officielt er klassificeret som »nøgen havre«-type, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 1, litra b: »Mindste spireevne 75 pct.«.

2) »Plantedirektoratet, Danmark«.

3) Partiets referencenummer.

4) Forseglingsmåned og år.

5) Art, videnskabelig betegnelse, kan angives i forkortet form og uden autornavn.

6) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

7) Kategori. For præ-basissæd: Antal generationer før certificeret sædekorn eller før certificeret sædekorn 1. generation.

8) Avlsland.

9) Angivet netto- eller bruttovægt.

10) For hybridsorter og indavlede linier:

a) For basissæd, hvor den anvendte hybrid eller indavlede linie (komponent) er optaget på sortsliste:

 

i) Komponentens navn, med eller uden henvisning til den endelige sort.

 

ii) For hybrider eller indavlede linier, der udelukkende anvendes som komponenter i endelige sorter: »Komponent«.

b) For basissæd i andre tilfælde:

 

Navnet på den komponent, som basissæden tilhører, og som kan angives i kode, en henvisning til den endelige sort, med eller uden henvisning til dens funktion (hanlig eller hunlig), og betegnelsen: »Komponent«.

c) For certificeret sædekorn: Sortsnavnet og: »Hybrid«.

11) Andre oplysninger:

Såfremt kornet er kemisk behandlet anføres det her jf. § 21, stk. 2.

 

B. Tillægsmærkning om forlænget gyldighed:

1) Partiets referencenummer.

2) Forseglingsmåned og år.

3) Andre oplysninger:

For vinterhvede og vårbyg:

Hvis forseglet i perioden 1.maj-30. juni: »1. december i forseglingsåret« eller »1. december i aktuelle kalenderår«.

 

Oplysningerne under nr. 1-3 kan også anføres under ”Andre oplysninger” på den officielle mærkeseddel, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

 

C. Tillægsmærkning om konstateret spireevne (leverandøretiket):

1) Partiets referencenummer.

2) Garanteret mindste spireevne.

3) Leverandørens navn og adresse.

 

D. Sortsblandinger:

1) »EF-regler og –normer og danske kvalitetsnormer«.

2) »Plantedirektoratet, Danmark«.

3) Art, videnskabelig betegnelse, kan angives i forkortet form og uden autornavn.

4) Sortsblandingsnummer.

5) Partiets referencenummer.

6) Forseglingsmåned og år.

7) Sorter og vægtforhold. For genetisk modificerede sorter: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

8) Angivet netto- eller bruttovægt.

9) Avlsland.

10) »Må kun forhandles i Danmark«.

11) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

 

E. Blandinger af byg og italiensk rajgræs eller af byg og alm. rajgræs:

 

1) »EF-regler og –normer og danske kvalitetsnormer«.

2) »Plantedirektoratet, Danmark«.

3) »Blanding alm. byg/italiensk rajgræs«, hhv. »Blanding alm. byg/alm. rajgræs«.

4) Partiets referencenummer.

5) Forseglingsmåned og år.

6) Begge sorter. For genetisk modificerede sorter: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

7) Arternes vægtforhold.

Angivet netto- eller bruttovægt.

Avlsland.

10) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

 

F. Sorter der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

1) »Plantedirektoratet, Danmark«.

2) Partiets referencenummer.

3) Forseglingsmåned og år.

4) Art.

5) Sortsbetegnelse (det godkendte sortsnavn, foreslået sortsnavn, eller forædlerbetegnelse).

6) Anmeldelsesnummer på ansøgningen om sortslisteoptagelse

7) »Sorten er endnu ikke på officiel liste«.

8) »Kun til forsøg og afprøvninger«.

9) Hvis det er relevant: »Genetisk modificeret«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

10) Angivet netto- eller bruttovægt.

11) Hvis udsæden er kemisk behandlet, skal det skrives på den officielle etiket, eller på en leverandøretiket, samt på pakningen eller på et indlægsmærke.

 

II. Ikke endeligt certificeret sædekorn

 

A. Mærkeseddel:

1) »Plantedirektoratet, Danmark«, jf. § 24, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 12, stk. 3 og 4.

2) Art, videnskabelig betegnelse, kan angives i forkortet form og uden autornavn.

3) Sort. For en sort (indavlet linier, hybrid), der alene skal anvendes som komponent for en hybridsort: »Komponent« og for en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

4) Kategori.

5) For hybridsort: »Hybrid«.

6) Markens eller partiets referencenummer.

7) Angivet netto- eller bruttovægt.

8) »Ikke endeligt certificeret«.

9) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

 

B. Følgedokument:

1) »Plantedirektoratet, Danmark«, jf. § 24, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 12, stk. 3 og 4.

2) Art, videnskabelig betegnelse, kan angives i forkortet form uden autornavn.

3) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

4) Kategori.

5) Referencenummer for udlægspartiet og navn på det eller de lande, der har certificeret udlægspartiet.

6) Markens eller partiets referencenummer.

7) Størrelsen af det areal, avlen er produceret på.

8) Høstet mængde og antal pakninger.

9) For certificeret sædekorn: Antal generationer efter basissæd.

10) Angivelse af, hvilke avlsnormer avlen har overholdt.

11) Foreløbigt analyseresultat, hvis det foreligger.

12) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

 

III. Særlig mærkning

A. Forædlermateriale skal være mærket med en officiel mærkeseddel med oplysningerne i del I, afsnit A, nr. 2-11.

B. Forsøg m. m. (leverandøretiket):

1) Virksomhedens navn eller identifikationsmærke

2) Art.

3) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

4) »Kun til forsøg/videnskabeligt formål/forædling«.

5) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

 

 

 

IV. Mærkesedlens farve og dimensioner

A. Farve:

 

1) Præ-basissæd

hvid med violet diagonalstribe

2) Basissæd

hvid

3) Certificeret sædekorn og certificeret sædekorn 1. generation

 

blå

4) Certificeret sædekorn 2. generation

rød

5) Blandinger

grøn

6) Ikke endeligt certificeret sædekorn

grå

7) Forædlermateriale

rød med vandret hvid midterstribe

8) Frø der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

 

orange

 

 

B. Dimensioner:

Mindst 110 x 67 mm

 

V. Sædekorn fra en ligestillet stat (følgedokument)

1) Officielt referencenummer for det parti, som frøet er avlet på samt navn på det land, der har godkendt partiet.

2) Areal som frøet er avlet på, ha.

3) Mængde.

4) Erklæring om at kravene til OECD certificering var opfyldt ved markbesigtigelsen af avlsarealet.



Bilag 7

Betingelser for certificering af restpartier

Restpartier af sædekorn, herunder blandinger, kan efter udløbet af gyldighedsperioden blandes efter følgende retningslinier:

1) Partier af vårbyg, vårhvede, vårtriticale og alm. havre må blandes efter den 1. december efter udløbet af gyldighedsperioden.

2) Partier af vinterbyg og vinterhvede må blandes efter den 1. maj.

3) Partier af alm. rug og vintertriticale må blandes efter den 1. juli.

4) Kun partier af samme sort eller sortsblanding på blandes.

5) Sammenblandes partier af forskellige kategorier, certificeres det blandede parti i den laveste kategori. Partier af præ-basissæd må kun blandes med partier af lavere kategori med Plantedirektoratets skriftlige tilladelse.

6) Bejdsede partier må kun blandes med partier, der er bejdset med samme middel og i samme dosering. Det blandede parti må ikke bejdses på ny.

7) Ved anmeldelse af et blandet parti til certificering skal oplyses, at partiet er af gammel høst.

 

 

 



Bilag 8

Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

Plantedirektoratet og andre EU-landes certificeringsmyndigheder kan tillade handel med sorter, der endnu ikke er optaget på officiel sortsliste. Sædekornet må kun blive brugt til forsøg og afprøvning af nye sorter. Sortsejeren eller sortsejerens officielle repræsentant skal indsende ansøgning til certificeringsmyndigheden i det land, hvor sorten er under afprøvning for at blive optaget på sortsliste. Udsæden skal opfylde de almindelige regler for certificering.

 

I. Ansøgning til Plantedirektoratet

 

1)

Plantedirektoratet kan tillade handel med sorter, der er under afprøvning til optagelse på den officielle danske sortsliste. Ansøgningen for hver enkelt sort skal indsendes af sortsejeren eller sortsejerens officielle repræsentant. Ansøgningen skal indeholde oplysning om følgende:

 

 

a)

Ansøger.

 

 

b)

Vedligeholder.

 

 

c)

Sortskode (anmeldelsesnummer) for anmeldelse til afprøvning til optagelse på den danske sortsliste.

 

 

d)

Art.

 

 

e)

Sortsnavn eller forædlerbetegnelse.

 

 

f)

Hvis sorten er genetisk modificeret, skal det dokumenteres at sorten er godkendt efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og efter Europa-Parlamentet og Rådets forordning 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

 

 

g)

Beskrivelse af de planlagte forsøg og afprøvninger.

 

 

h)

Medlemsstater, hvor forsøg og afprøvninger gennemføres, samt planlagte mængder.

 

2)

Tilladelse gives udelukkende til forsøg og afprøvninger, der bliver gennemført på landbrugsvirksomheder, med det formål at skaffe oplysninger om dyrkningen eller anvendelsen af sorten.

 

3)

Ansøgningen skal indsendes til Plantedirektoratet senest en måned før handel skal finde sted.

 

4)

Plantedirektoratet kan tillade handel af hver sort op til en given mængde, som angivet i del III i dette bilag.

 

5)

Tilladelsen er gyldig for en sæson og kan forlænges for en sæson ad gangen, hvis sortsejeren eller dennes officielle repræsentant søger om det.

 

6)

Tilladelsen for den enkelte sort ophører, når sorten bliver optaget på den danske sortsliste, den fælles EF-sortsliste, hvis sorten bliver afvist, eller anmelderen trækker ansøgningen om optagelse på sortsliste tilbage.

 

7)

Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal underrette Plantedirektoratet, hvis en sort afvises eller afmeldes fra sortsafprøvningen.

 

8)

Udsæden skal opfylde de almindelige krav til certificering af sidste generation, bortset fra kravet om optagelse på sortsliste.

 

II. Øvrige krav

A. Rapportering

 

1)

Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal rapportere resultaterne af de udførte forsøg og afprøvninger til Plantedirektoratet.

Endvidere skal følgende oplyses:

 

 

a)

De mængder, der er solgt af hver sort, og

 

 

b)

hvilke lande udsæden er solgt til.

 

2)

Oplysningerne skal indsendes til Plantedirektoratet senest den 1. december efter hver sæson.

 

III. Maksimale tilladte mængder for handel med sorter under afprøvning

Art/Sortsgruppe

Maksimalt tilladt mængde pr. sort (kg)

Alm. havre

26.500

Alm. byg, vinter

70.000

Alm. byg, vår

294.000

Alm. rug

4.000

Alm. hvede, vinter

305.000

Alm. hvede, vår

8.000

Spelt

2.000

Triticale, vinter

5.000

Triticale, vår

2.000

Majs

500

 

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen gennemfører Det Europæiske Fællesskabs rådsdirektiv 66/402/EØF (EFT, L 125, s. 2309), som senest ændret ved rådets direktiv 2004/117/EF (EFT 2005, L 14, s. 18) og Kommissionens direktiv 2006/55/EF (EFT 2006, L. 159, s. 13).

- Kommissionens beslutning 2004/842/EF af 1. december (EFT 2004, L 362, s. 21-27).