Bilag 1

Bilagsfortegnelse

Bilag 2

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Bilag 3

Avlsnormer

Bilag 4

Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier

Bilag 5

Kvalitetsnormer

Bilag 6

Mærkning

Bilag 7

Certificering af restpartier

Bilag 8

Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

Videnskabelige navne er anført i kursiv.

1)

Avena sativa L .

Alm. havre, herunder nøgen havre

2)

Hordeum vulgare L.

Alm. byg

3)

Secale cereale L.

Alm. rug, herunder hybridrug

4)

Triticum aestivum L .

Alm. hvede

5)

Triticum spelta L.

Spelt

6)

Triticum durum Desf.

Durumhvede

7)

Phalaris canariensis L.

Alm. kanariegræs

8)

Zea mays L.

Majs

9)

X Triticosecale

Triticale

Art eller sortsgruppe

Høstkategori

Krav til forfrugt

Alm. havre, alm. rug og triticale, dog ikke hybrider

Alle

Må ikke være anden sort af samme art

Alm. hvede, durumhvede og spelt, dog ikke hybrider

Alle

Må ikke være anden sort af alm. hvede, durumhvede eller spelt

Hybrider af alm. havre, alm. rug, alm. byg og triticale

Alle

Må ikke være samme art

Hybrider af alm. hvede, durumhvede og spelt

Alle

Må ikke være alm. hvede, durumhvede eller spelt

Vårbyg

Præ-basis, basis, certificeret sædekorn 1. generation

Må ikke være anden sort af samme art¹⁾

Vinterbyg

Præ-basis, basis, certificeret sædekorn 1. generation

Må ikke være anden sort af samme art²⁾

Vårbyg

Certificeret sædekorn 2. generation

Må ikke være vinterbyg

Vinterbyg

Certificeret sædekorn 2. generation

Må ikke være anden sort af vinterbyg

Vinterhvede og vårhvede henregnes til samme art; tilsvarende gælder for vinterbyg og vårbyg, samt vintertriticale og vårtriticale.

OECD- certificering:

Der må ikke have været dyrket korn af samme art på arealet i de nærmest foregående to år, medmindre det var af samme sort og samme kategori.

B. Foragre

Udlæg må ikke finde sted på foragre til arealer, der er udlagt med en anden afgrøde end den, der agtes anmeldt til avlskontrol.

C. Afstandsisolering

1) Ved avl af alm. rug og fremmedbestøvede sorter af triticale, dog ikke hybrider, skal afstanden til andre arealer med alm. rug, der ikke er tilsået med certificeret alm. rug af samme sort, mindst være

a) 300 m ved avl af præ-basissæd og basissæd og

b) 250 m ved avl af certificeret sædekorn.

2) Ved avl af hybridrug skal afstanden til nærmeste pollenkilde, der kan føre til en uønsket fremmed bestøvning, mindst være

a) 1000 m ved avl af basissæd, når der anvendes hanlig sterilitet,

b) 600 m ved avl af basissæd, når der ikke anvendes hanlig sterilitet, og

c) 500 m ved avl af certificeret sædekorn, hvor også arealer tilsået med certificeret sædekorn af samme sort betragtes som en uønsket pollenkilde.

3) Ved avl af triticale af selvbestøvende sorter, dog ikke hybrider, skal afstanden til andre arealer med triticale, der ikke er tilsået med certificeret sædekorn af samme sort, mindst være

a) 50 m ved avl af præ-basissæd og basissæd og

b) 20 m ved avl af certificeret sædekorn.

4) Ved avl af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt og durumhvede, dog ikke hybrider, er der ingen afstandskrav, men støder fremavlsarealet op til andre arealer med korn, skal skellet være klart markeret (hegn, dige, afstand tilvejebragt ved lukning af såtragte e. lign.).

5) Ved avl af certificeret sædekorn af hybrider af alm. havre, alm. byg, alm. hvede, durumhvede, spelt og selvbestøvende sorter af triticale skal afstanden for hunkomponenter være mindst 25 m til nærmest liggende pollenkilder, der kan resultere i uønsket fremmedbestøvning.

6) Plantedirektoratet kan tillade fravigelser fra kravene i afsnit C, nr. 1 – 3 og 5, hvis terrænforholdene eller andre særlige forhold må formodes at yde tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning.

D. Bestanden

1) Bestanden skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsren, jf. del II, afsnit A. Sædekorn af en indavlet linie skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent med hensyn til liniens egenskaber. For sædekorn af hybridsorter gælder dette også for komponenternes egenskaber.

2) Planteskadegørere, herunder især Ustilagineae (nøgen brand), der nedsætter sædekornets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulig udstrækning.

3) Arealet skal ved besigtigelse være i en sådan dyrkningstilstand, og bestanden skal være på et sådant udviklingsniveau, at det er muligt at foretage tilstrækkelig kontrol for forekomst af flyvehavre, sundhedstilstanden, sortsrenheden samt eventuel iblanding af andre plantearter.

4) Der må ikke ved besigtigelse kunne konstateres ukrudt eller lejesæd i væsentligt omfang.

5) Avlen skal høstes således, at den ikke forurenes.

II. Forekomst af anden art og sort

Ved den afsluttende besigtigelse må forekomsten af anden sort eller anden kornart ikke overskride nedennævnte grænser:

Høstkategori

Højst tilladte forekomst af anden sort pr. 10 m² i

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt, durumhvede

Triticale

Præ-basissæd

Basissæd

Certificeret sædekorn 1. generation

4 planter

12 planter

Certificeret sædekorn 2. generation

12 planter

40 planter

1) I alm. rug (inkl. hybridrug) må antallet af planter, der umiskendeligt ikke er sortsægte eller for hybrider ikke er i overensstemmelse med komponenten, ikke overstige:

a) 1 pr. 30 m² ved avl af præ-basissæd og basissæd og

b) 1 pr. 10 m² ved avl af certificeret sædekorn, dog for hybrider kun, for så vidt angår den hunlige komponent.

2) For basissæd af hybridrug med anvendt hanlig sterilitet skal sterilitetsniveauet være mindst 98 pct.

3) Certificeret sædekorn af hybridrug skal om fornødent avles i en blanding af en hanlig steril, hunlig fertil komponent og en hanlig komponent, der genskaber hanlig fertilitet.

4) Ved avl af certificeret sædekorn af hybrider af alm. havre, alm. byg, alm. hvede, durumhvede, spelt og selvbestøvende sorter af triticale skal bestanden være tilstrækkeligt sortsægte og sortsren med hensyn til komponenternes karakteristika. Produceres sædekornet ved hjælp af et kemisk hybridiseringsmiddel, skal bestanden opfylde følgende normer:

a) Sortsrenheden skal for hver komponent være mindst 99,7 pct. for alm. havre, alm. byg, alm. hvede, durumhvede og spelt og 99,0 for selvbestøvende triticale.

b) Hybridiseringsgraden skal være mindst 95 pct.

Høstkategori

Højst tilladte forekomst af anden kornart

Præ-basissæd

10 planter pr. ha.

Basissæd og certificeret sædekorn

1. generation

2 planter pr. 50 m², heraf højst

1 af særlig iblanding¹⁾

Certificeret sædekorn 2. generation

4 planter pr. 50 m², heraf højst

2 af særlig iblanding¹⁾

A. Alle arter

1) Første besigtigelse skal gennemføres umiddelbart efter flyvehavrens skridning.

2) Er der afluget flyvehavre før første besigtigelse, skal antallet af planter meddeles kontrolløren.

3) Der må ikke være foretaget kemisk bekæmpelse af flyvehavre, jf. dog nr. 6 og afsnit C, nr. 6.

4) Ved angivelse af antal flyvehavreplanter fundet ved besigtigelsen, skal medregnes fund fra efterkontrollen, uanset om efterkontrollen har fundet sted før eller efter besigtigelsen.

5) Arealet skal ved den afsluttende besigtigelse være fundet fri for flyvehavre. Der skal være mindst en uge mellem to besigtigelser for forekomst af flyvehavre.

6) I vintersæd er det tilladt at bekæmpe græsukrudt med midler, der har effekt mod flyvehavre. Foretages bekæmpelse om foråret, skal arealet besigtiges for forekomst af flyvehavre to gange med mindst en uges mellemrum.

7) Eventuel fraskæring p. g. a. flyvehavre skal foretages med kratrydder, havefræser eller lignende. Skåret skal være afhugget i jordhøjde og være mindst en halv meter bredt. Der må kun foretages én fraskæring, der skal afgrænses af et skår, der går ud til mindst to af arealets sider således, at det flyvehavreinficerede areal indkredses. Der må kun fraskæres en mindre del af arealet, og der må højst være ét knæk på skåret. Ved den afsluttende besigtigelse skal fraskæringen være foretaget, og der må ikke findes flyvehavre i det areal, der søges godkendt. For alm. rug, alm. havre og triticale skal hele arealet findes frit for flyvehavre. Afgrøden på et fraskåret areal skal høstes efter, at afgrøden på den øvrige del af arealet er høstet, og skal holdes adskilt fra den del af avlen, der søges godkendt.

B. Alm. rug, triticale og alm. havre

1) Arealet skal ved besigtigelsen findes fri for flyvehavre. Er der afluget flyvehavre før besigtigelsen, skal der gennemføres yderligere en besigtigelse, og arealet skal findes fri for flyvehavre ved begge besigtigelser.

2) Ved fund af én flyvehavreplante ved første besigtigelse kan anmelderen inden en uge søge Plantedirektoratet om godkendelse af arealet på følgende betingelser:

a) Flyvehavren skal være placeret således, at der kan foretages en betryggende fraskæring af en mindre del af arealet.

b) Hele arealet skal findes fri ved en ny besigtigelse, der gennemføres tidligst en uge efter den første besigtigelse.

c) Plantedirektoratet skal underrettes skriftligt, når den nye besigtigelse er gennemført, således at direktoratet kan besigtige arealet inden endelig godkendelse.

C. Alm. byg, alm. hvede, spelt og durumhvede

1) Er der afluget mere end én flyvehavreplante pr. ha inden første besigtigelse, skal der gennemføres yderligere en besigtigelse, hvor arealet skal være fri for flyvehavre.

2) Har forekomsten af flyvehavre (spredt eller samlet i flere kolonier) ved første besigtigelse oversteget en plante pr. ha, kan avlen ikke certificeres, jf. dog nr. 3 og 4.

3) Har forekomsten af flyvehavre (spredt eller samlet i en eller flere kolonier) ved første besigtigelse ikke oversteget én plante pr. ha, skal avleren afluge arealet inden den afsluttende besigtigelse, hvor der ikke må kunne konstateres flyvehavre på arealet.

4) Har forekomsten af flyvehavre kun på en mindre del af arealet oversteget én plante pr. ha ved første besigtigelse, kan denne del afgrænses fra den øvrige del af arealet ved en passende fraskæring, og resten af arealet kan godkendes efter afsnit C, nr. 3.

5) I stedet for en fraskæring kan avleren med virksomhedens godkendelse aftale med kontrolløren at få foretaget en høstkontrol. Avleren skal tilkalde kontrolløren, når det ikke inficerede areal er høstet, og høsten af det inficerede areal må ikke påbegyndes, før høstkontrollen har fundet sted.

6) Er der foretaget kemisk bekæmpelse af flyvehavre ved randsprøjtning på en mindre, sammenhængende del af et areal, kan anmelderen inden en uge fra første besigtigelse søge Plantedirektoratet om godkendelse af arealet på følgende betingelser:

a) Der skal foretages ny besigtigelse tidligst en uge efter første besigtigelse.

b) Der må hverken ved første eller anden besigtigelse findes flyvehavre i den del af arealet, der ønskes godkendt.

c) Kontrolløren skal ved høstkontrol konstatere, at det areal, hvor der er foretaget kemisk bekæmpelse og et mindst 10 meter bredt bælte stødende op til arealet står tilbage uhøstet efter, at den øvrige del af arealet er høstet, og avlen er fjernet.

I. Autorisation som markkontrollør

1) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et særligt skema, der rekvireres hos direktoratet.

2) Ansøgeren skal have gennemgået en jordbrugsfaglig uddannelse, der sikrer, at ansøgeren kan foretage markkontrol på forsvarlig måde.

3) Autorisation meddeles, når ansøgeren har gennemført direktoratets kursus for nye markkontrollører og bestået eksamen.

4) Markkontrolløren tildeles et autorisationsnummer, der skal anføres sammen med kontrollørens underskrift på besigtigelsesskemaer og inspektionsmeddelelser.

5) Autorisationen udstedes som en generel autorisation til at foretage markbesigtigelser af arealer anmeldt af registrerede sædekornsvirksomheder. Kontrollører ansat i en sædekornsvirksomhed må kun besigtige arealer udlagt af denne virksomhed, med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet.

6) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a) markkontrolløren gennemfører markbesigtigelser og foretager indberetning i overensstemmelse med anvisninger fra Plantedirektoratet,

b) markkontrolløren regelmæssigt foretager besigtigelser,

c) markkontrolløren deltager i et af direktoratets årlige møder for autoriserede markkontrollører mindst hver tredje år,

d) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem besigtigelser foretaget af markkontrolløren og besigtigelser af samme arealer foretaget af direktoratet, og

e) direktoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af besigtigelserne.

II. Autorisation som prøvetager

1) Autorisation kan meddeles en person, der er

a) uafhængig, eller

b) ansat af en fysisk eller juridisk person, der ikke beskæftiger sig med produktion af, forarbejdning af eller handel med sædekorn, eller

c) ansat af en registreret sædekornsvirksomhed.

2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der rekvireres hos direktoratet. Er ansøgeren ansat af en registreret virksomhed, skal ansøgningen indsendes af denne. Autorisation meddeles, når ansøgeren har bestået direktoratets praktiske eksamen i prøvetagning. For at opretholde autorisationen skal prøvetageren herefter gennemføre direktoratets førstkommende kursus i prøvetagning og bestå en teoretisk eksamen heri.

3) En prøvetager ansat af en registreret sædekornsvirksomhed må kun udtage prøver af partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet.

4) Prøvetagning skal foretages efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med ”Instruks i prøvetagning af frø”.

5) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a) prøvetageren regelmæssigt udtager prøver,

b) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver udtaget af prøvetageren og kontrolprøver af samme partier udtaget af direktoratet,

c) prøvetageren mindst hvert andet år deltager i Plantedirektoratets efteruddannelseskursus eller i virksomhedens interne efteruddannelseskursus jf. bilag 4, del III,

d) den autoriserede prøvetager ved direktoratets auditbesøg findes at have udført prøvetagningsopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet, og

e) Plantedirektoratet holdes informeret om alle forhold, der her betydning for gennemførelse af prøvetagningen.

III. Autorisation af virksomhed eller afdeling til at benytte autoriserede prøvetagere

1) Før prøvetagning ved autoriseret prøvetager kan påbegyndes, skal de virksomheder eller afdelinger, hvor der ønskes foretaget autoriseret prøvetagning, godkendes af Plantedirektoratet.

2) Der skal foreligge et af Plantedirektoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvordan den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden.

3) For virksomheder, der afholder interne efteruddannelseskurser om prøvetagningsemner for egne prøvetagere, vil deltagelse i Plantedirektoratets kurser ikke være obligatorisk, forudsat at virksomheden kan dokumentere, at der afholdes interne kurser og at den enkelte prøvetager deltager i disse efter samme regler som under del II, nr. 5, litra c.

4) Virksomheden eller afdelingen skal ved Plantedirektoratets auditbesøg findes at have fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet.

5) Virksomheden eller afdelingen skal holde Plantedirektoratet informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.

IV. Autorisation som frøanalyselaboratorium

1) Autorisation kan meddeles et laboratorium, der opfylder følgende krav:

a) Laboratoriet skal være uafhængigt eller tilhøre en registreret sædekornsvirksomhed.

b) Laboratoriet skal have en ledende laborant, der er direkte ansvarlig for laboratoriets tekniske arbejde, og som har de nødvendige kvalifikationer til fagligt at lede et frøanalyselaboratorium.

c) Laboratoriets laboranter skal have bestået eksamen afholdt af Plantedirektoratet i de analyser og de arter, som autorisationen omfatter.

d) Laboratoriet skal råde over lokaler og udstyr, som direktoratet kan godkende som tilfredsstillende til udførelse af de analyser, som autorisationen omfatter. Desuden skal der foreligge et af direktoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes de autoriserede analyser gennemføres i virksomheden.

e) Laboratoriets nationale analysebevis med Plantedirektoratets logo skal godkendes af direktoratet.

2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der rekvireres hos direktoratet. Autorisation meddeles med virkning fra den dato, hvor direktoratet kan konstatere, at kravene i nr. 1 er opfyldt.

3) Et laboratorium, der tilhører en registreret sædekornsvirksomhed, må kun analysere partier af sædekorn, der er produceret af virksomheden, med mindre andet er aftalt mellem virksomheden og direktoratet.

4) Autoriserede analyser af sædekorn skal udføres efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med direktoratets anvisninger. Resultaterne af renhedsanalysen, spiringsanalysen og andre til certificering krævede analyser skal umiddelbart efter analysernes afslutning indsendes til direktoratet til brug ved certificering og kontrol af de pågældende partier.

5) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a) laboratoriet til stadighed overholder kravene i nr. 1, 3 og 4

b) laboratoriets laboranter regelmæssigt foretager de analyser, som autorisationen omfatter,

c) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver analyseret af laboratoriet og kontrolprøver af samme partier analyseret af direktoratet,

d) laboratoriets analysebeviser ved direktoratets kontrol findes at være udfyldt tilfredsstillende,

e) laboratoriet ved direktoratets auditbesøg findes at have udført analyseopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet,

f) laboratoriet har deltaget i de årlige ringanalyser med et tilfredsstillende resultat,

g) laboratoriet ikke anvender underleverandører af analyser, med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet,

h) laboratoriet medvirker til opklaring af årsagen til uoverensstemmelser mellem resultater og følger op på afvigelser og andre anvisninger fra Plantedirektoratet, herunder yderligere opfølgning på resultater fra kontrollen med analyser arrangeret af Plantedirektoratet, og

i) direktoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for de analyser, som laboratoriet er autoriseret til at udføre.

Præ-basissæd og basissæd

Certificeret
sædekorn

1. gen.

2. gen.

I.

Renhed, pct.

1)

EF-norm

a)

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt og durumhvede

99,0

98,0

98,0

b)

Alm. rug og triticale

98,0

98,0

98,0

c)

Majs og alm. kanariegræs

98,0

98,0

98,0

2)

Dansk norm¹⁾

a)

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede

99,9

99,9

99,9

b)

Alm. rug og triticale

99,9

99,9

99,9

1) Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med tillæg af en tolerance på 0,3 svarer til normen

II.

Spireevne, pct.

1)

EF-norm

a)

Alm. byg, alm. rug, alm. hvede, spelt, durumhvede og alm. havre, dog ikke sorter, der officielt er klassificeret som »nøgen havre«-type

85,0

85,0

85,0

b)

Havresorter, der officielt er klassificeret som »nøgen havre«-type

75,0

75,0

75,0

c)

Triticale

80,0

80,0

80,0

d)

Majs

90,0

90,0

90,0

e)

Alm. kanariegræs

75,0

75,0

75,0

2)

Dansk norm¹⁾

a)

Vårbyg

95,0

95,0

95,0

b)

Alm. havre

94,0

94,0

94,0

c)

Vinterbyg, alm. hvede, alm. rug, spelt og durumhvede

91,0

91,0

91,0

d)

Triticale

87,0

87,0

87,0

1) Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med tillæg af en tolerance ad a på 5,0, ad b og c på 6,0 og ad d på 7,0 svarer til normen

III.

Højeste indhold af kerner af anden kornart og frø af andre plantearter

1)

EF-norm

a)

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, alm. rug, spelt, durumhvede og triticale, i 500 g

4

10

10

-

heraf anden kornart

1

7

7

-

heraf anden planteart

3

7

7

-

heraf kiddike og klinte

1

3

3

-

heraf flyvehavre og giftig rajgræs¹⁾

0

0

0

b)

Majs

-

Basissæd af indavlede linier, i 250 g

0

-

Basissæd af andre linier og certificeret sædekorn, i 1000 g

0

0

-

Flyvehavre og giftigt rajgræs, i 200 g

0

0

c)

Alm. kanariegræs, i 200 g

4

10

-

heraf anden kornart

1

5

-

flyvehavre og giftig rajgræs¹⁾

0

0

1) Findes der 1 kerne af flyvehavre eller giftig rajgræs, er normen overholdt, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri.

2)

Dansk norm

a)

Anden kornart, i alt kerner i 1 kg

-

Alm. byg, alm. hvede, spelt, durumhvede og triticale

2

4

7

-

heraf alm. havre i vårbyg

1

2

3

-

heraf alm. hvede eller alm. rug i vinterbyg

1

2

5

-

heraf alm. rug i alm. hvede

1

2

3

-

Alm. havre

2

4

8

-

heraf alm. byg i alm. havre

1

2

5

-

Alm. rug

2

7

-

heraf alm. hvede i alm. rug

1

3

b)

Andre plantearter end korn, i 1 kg

6

6

6

-

heraf kiddike og klinte

2

2

2

-

heraf gold hejre¹⁾

0

0

0

-

Flyvehavre (for alm. havre i 2 kg)

0

0

0

Giftig rajgræs

0

0

0

¹⁾ Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med fradrag af en tolerance på 1 svarer til normen

IV.

Vandindhold, pct.

(EF-norm og dansk norm)

16,0

16,0

16,0

V.

Sortsægthed og indhold af anden sort

(EF-norm og dansk norm)

1)

Alle arter og kategorier skal være sortsægte.

2)

Højeste indhold af anden sort, pct.

a)

Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt og durumhvede, dog ikke hybrider

0,1

0,3

1,0

b)

Triticale, selvbestøvende sorter, dog ikke hybrider

0,3

1,0

2,0

c)

Hybrider af arter nævnt i litra a og b

10,0

VI.

Planteskadegørere

1)

Planteskadegørere, der begrænser sædekornets værdi, må kun forekomme i mindst muligt omfang.

2)

Højest tilladte indhold af Claviceps purpurea (meldrøjer), stykker/brudstykker.

a)

EF-norm

i)

Alle arter, dog ikke hybridrug, majs og alm. kanariegræs, i 500 g

1

3

3

ii)

Hybridrug, i 500 g

1

4¹⁾

1) Findes der 5 sklerotier eller fragmenter heraf i 500 g, er normen overholdt, hvis der i en tilsvarende prøve kun findes 4 sklerotier eller fragmenter heraf

iii)

Majs

(1)

Basissæd af indavlede linier, i 250 g

1

(2)

Basissæd af andre linier og certificeret sædekorn, i 1 kg

1

3

iv)

Alm. kanariegræs, i 200 g

1

3

b)

Dansk norm i 1 kg

i)

Alm. byg, alm. hvede, alm. havre, triticale, spelt, durumhvede og alm. rug (dog ikke hybridrug)

2

6

6

ii)

Hybridrug og blandinger af konventionel alm. rug og hybridrug

9

3)

Prøver af forædlermateriale og præ-basissæd af alm. byg skal undersøges for forekomst af Ustilago nuda (nøgen bygbrand) i 20.000 planter:

a)

Forædlermateriale.

Ved fund af 6 eller flere angrebne planter kan avlen på partiet kun godkendes til forsegling som sædekorn, hvis den bejdses mod nøgen brand.

b)

Præ-basissæd.

i)

Ved fund af op til 10 angrebne planter kan avlen godkendes til forsegling som basissæd uden bejdsning.

ii)

Ved fund af 11 – 20 angrebne planter kan avlen godkendes til forsegling som basissæd, hvis den bejdses, og som certificeret sædekorn 1. generation uden bejdsning.

iii)

Ved fund af over 20 angrebne planter kan avlen kun godkendes til forsegling som sædekorn, hvis den bejdses.

VII.

Hybridrug

Et parti certificeres ikke, medmindre der er taget behørigt hensyn til resultaterne af en officiel kontroldyrkning af prøver udtaget af udlægspartiet for at få fastslået, om det opfylder betingelserne i del V med hensyn til komponenternes egenskaber, herunder hanlig sterilitet.

1) Som officiel mærkeseddel skal anvendes en klæbemærkeseddel eller en påsyet mærkeseddel af ikke let afriveligt materiale, der skal fastgøres således, at den kun kan fjernes ved at bryde forseglingen. Der skal være trykt et tydeligt individuelt løbenummer på hver mærkeseddel. Mærkesedlen skal være godkendt af Plantedirektoratet.

2) Sække med fortrykt mærkeseddel må anvendes, hvis mærkesedlen er godkendt af Plantedirektoratet. Sækkene skal være forsynet med et fortrykt sækkepartinummer (evt. ordrenummer). Under produktionen skal der trykkes et tydeligt individuelt løbenummer på hver sæk.

3) Mærkeseddel og andre følgedokumenter skal indeholde de nedenfor anførte oplysninger, der skal være trykt tydeligt, let læseligt, uudsletteligt og uden rettelser.

4) Andre kvalitetsoplysninger, herunder 1.000-kornsvægt, må ikke anføres på den officielle mærkeseddel

I. Certificeret sædekorn

Officiel mærkeseddel

A. Alle kornarter og kategorier (ikke blandinger):

1) »EF-regler og –normer og danske kvalitetsnormer«, hhv. »EF-regler og –normer«. For sorter af alm. havre, der officielt er klassificeret som »nøgen havre«-type, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 1, litra b: »Mindste spireevne 75 pct.«.

2) »Plantedirektoratet, Danmark«.

3) Partiets referencenummer.

4) Forseglingsmåned og år.

5) Art, videnskabelig betegnelse, kan angives i forkortet form og uden autornavn.

6) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

7) Kategori. For præ-basissæd: Antal generationer før certificeret sædekorn eller før certificeret sædekorn 1. generation.

8) Avlsland.

9) Angivet netto- eller bruttovægt.

10) For hybridsorter og indavlede linier:

a) For basissæd, hvor den anvendte hybrid eller indavlede linie (komponent) er optaget på sortsliste:

i) Komponentens navn, med eller uden henvisning til den endelige sort.

ii) For hybrider eller indavlede linier, der udelukkende anvendes som komponenter i endelige sorter: »Komponent«.

b) For basissæd i andre tilfælde:

Navnet på den komponent, som basissæden tilhører, og som kan angives i kode, en henvisning til den endelige sort, med eller uden henvisning til dens funktion (hanlig eller hunlig), og betegnelsen: »Komponent«.

c) For certificeret sædekorn: Sortsnavnet og: »Hybrid«.

11) Andre oplysninger:

Såfremt kornet er kemisk behandlet anføres det her jf. § 21, stk. 2.

B. Tillægsmærkning om forlænget gyldighed:

1) Partiets referencenummer.

2) Forseglingsmåned og år.

3) Andre oplysninger:

For vinterhvede og vårbyg:

Hvis forseglet i perioden 1.maj-30. juni: »1. december i forseglingsåret« eller »1. december i aktuelle kalenderår«.

Oplysningerne under nr. 1-3 kan også anføres under ”Andre oplysninger” på den officielle mærkeseddel, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

C. Tillægsmærkning om konstateret spireevne (leverandøretiket):

1) Partiets referencenummer.

2) Garanteret mindste spireevne.

3) Leverandørens navn og adresse.

D. Sortsblandinger:

1) »EF-regler og –normer og danske kvalitetsnormer«.

2) »Plantedirektoratet, Danmark«.

3) Art, videnskabelig betegnelse, kan angives i forkortet form og uden autornavn.

4) Sortsblandingsnummer.

5) Partiets referencenummer.

6) Forseglingsmåned og år.

7) Sorter og vægtforhold. For genetisk modificerede sorter: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

8) Angivet netto- eller bruttovægt.

9) Avlsland.

10) »Må kun forhandles i Danmark«.

11) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

E. Blandinger af byg og italiensk rajgræs eller af byg og alm. rajgræs:

1) »EF-regler og –normer og danske kvalitetsnormer«.

2) »Plantedirektoratet, Danmark«.

3) »Blanding alm. byg/italiensk rajgræs«, hhv. »Blanding alm. byg/alm. rajgræs«.

4) Partiets referencenummer.

5) Forseglingsmåned og år.

6) Begge sorter. For genetisk modificerede sorter: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

7) Arternes vægtforhold.

Angivet netto- eller bruttovægt.

Avlsland.

10) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

F. Sorter der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

1) »Plantedirektoratet, Danmark«.

2) Partiets referencenummer.

3) Forseglingsmåned og år.

4) Art.

5) Sortsbetegnelse (det godkendte sortsnavn, foreslået sortsnavn, eller forædlerbetegnelse).

6) Anmeldelsesnummer på ansøgningen om sortslisteoptagelse

7) »Sorten er endnu ikke på officiel liste«.

8) »Kun til forsøg og afprøvninger«.

9) Hvis det er relevant: »Genetisk modificeret«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

10) Angivet netto- eller bruttovægt.

11) Hvis udsæden er kemisk behandlet, skal det skrives på den officielle etiket, eller på en leverandøretiket, samt på pakningen eller på et indlægsmærke.

II. Ikke endeligt certificeret sædekorn

A. Mærkeseddel:

1) »Plantedirektoratet, Danmark«, jf. § 24, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 12, stk. 3 og 4.

2) Art, videnskabelig betegnelse, kan angives i forkortet form og uden autornavn.

3) Sort. For en sort (indavlet linier, hybrid), der alene skal anvendes som komponent for en hybridsort: »Komponent« og for en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

4) Kategori.

5) For hybridsort: »Hybrid«.

6) Markens eller partiets referencenummer.

7) Angivet netto- eller bruttovægt.

8) »Ikke endeligt certificeret«.

9) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

B. Følgedokument:

1) »Plantedirektoratet, Danmark«, jf. § 24, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 12, stk. 3 og 4.

2) Art, videnskabelig betegnelse, kan angives i forkortet form uden autornavn.

3) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

4) Kategori.

5) Referencenummer for udlægspartiet og navn på det eller de lande, der har certificeret udlægspartiet.

6) Markens eller partiets referencenummer.

7) Størrelsen af det areal, avlen er produceret på.

8) Høstet mængde og antal pakninger.

9) For certificeret sædekorn: Antal generationer efter basissæd.

10) Angivelse af, hvilke avlsnormer avlen har overholdt.

11) Foreløbigt analyseresultat, hvis det foreligger.

12) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

III. Særlig mærkning

A. Forædlermateriale skal være mærket med en officiel mærkeseddel med oplysningerne i del I, afsnit A, nr. 2-11.

B. Forsøg m. m. (leverandøretiket):

1) Virksomhedens navn eller identifikationsmærke

2) Art.

3) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).

4) »Kun til forsøg/videnskabeligt formål/forædling«.

5) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.

IV. Mærkesedlens farve og dimensioner

A. Farve:

1) Præ-basissæd

hvid med violet diagonalstribe

2) Basissæd

hvid

3) Certificeret sædekorn og certificeret sædekorn 1. generation

blå

4) Certificeret sædekorn 2. generation

rød

5) Blandinger

grøn

6) Ikke endeligt certificeret sædekorn

grå

7) Forædlermateriale

rød med vandret hvid midterstribe

8) Frø der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

orange

B. Dimensioner:

Mindst 110 x 67 mm

V. Sædekorn fra en ligestillet stat (følgedokument)

1) Officielt referencenummer for det parti, som frøet er avlet på samt navn på det land, der har godkendt partiet.

2) Areal som frøet er avlet på, ha.

3) Mængde.

4) Erklæring om at kravene til OECD certificering var opfyldt ved markbesigtigelsen af avlsarealet.

Restpartier af sædekorn, herunder blandinger, kan efter udløbet af gyldighedsperioden blandes efter følgende retningslinier:

1) Partier af vårbyg, vårhvede, vårtriticale og alm. havre må blandes efter den 1. december efter udløbet af gyldighedsperioden.

2) Partier af vinterbyg og vinterhvede må blandes efter den 1. maj.

3) Partier af alm. rug og vintertriticale må blandes efter den 1. juli.

4) Kun partier af samme sort eller sortsblanding på blandes.

5) Sammenblandes partier af forskellige kategorier, certificeres det blandede parti i den laveste kategori. Partier af præ-basissæd må kun blandes med partier af lavere kategori med Plantedirektoratets skriftlige tilladelse.

6) Bejdsede partier må kun blandes med partier, der er bejdset med samme middel og i samme dosering. Det blandede parti må ikke bejdses på ny.

7) Ved anmeldelse af et blandet parti til certificering skal oplyses, at partiet er af gammel høst.

1)

Plantedirektoratet kan tillade handel med sorter, der er under afprøvning til optagelse på den officielle danske sortsliste. Ansøgningen for hver enkelt sort skal indsendes af sortsejeren eller sortsejerens officielle repræsentant. Ansøgningen skal indeholde oplysning om følgende:

a)

Ansøger.

b)

Vedligeholder.

c)

Sortskode (anmeldelsesnummer) for anmeldelse til afprøvning til optagelse på den danske sortsliste.

d)

Art.

e)

Sortsnavn eller forædlerbetegnelse.

f)

Hvis sorten er genetisk modificeret, skal det dokumenteres at sorten er godkendt efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og efter Europa-Parlamentet og Rådets forordning 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

g)

Beskrivelse af de planlagte forsøg og afprøvninger.

h)

Medlemsstater, hvor forsøg og afprøvninger gennemføres, samt planlagte mængder.

2)

Tilladelse gives udelukkende til forsøg og afprøvninger, der bliver gennemført på landbrugsvirksomheder, med det formål at skaffe oplysninger om dyrkningen eller anvendelsen af sorten.

3)

Ansøgningen skal indsendes til Plantedirektoratet senest en måned før handel skal finde sted.

4)

Plantedirektoratet kan tillade handel af hver sort op til en given mængde, som angivet i del III i dette bilag.

5)

Tilladelsen er gyldig for en sæson og kan forlænges for en sæson ad gangen, hvis sortsejeren eller dennes officielle repræsentant søger om det.

6)

Tilladelsen for den enkelte sort ophører, når sorten bliver optaget på den danske sortsliste, den fælles EF-sortsliste, hvis sorten bliver afvist, eller anmelderen trækker ansøgningen om optagelse på sortsliste tilbage.

7)

Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal underrette Plantedirektoratet, hvis en sort afvises eller afmeldes fra sortsafprøvningen.

8)

Udsæden skal opfylde de almindelige krav til certificering af sidste generation, bortset fra kravet om optagelse på sortsliste.

A. Rapportering

1)

Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal rapportere resultaterne af de udførte forsøg og afprøvninger til Plantedirektoratet.

Endvidere skal følgende oplyses:

a)

De mængder, der er solgt af hver sort, og

b)

hvilke lande udsæden er solgt til.

2)

Oplysningerne skal indsendes til Plantedirektoratet senest den 1. december efter hver sæson.

Art/Sortsgruppe

Maksimalt tilladt mængde pr. sort (kg)

Alm. havre

26.500

Alm. byg, vinter

70.000

Alm. byg, vår

294.000

Alm. rug

4.000

Alm. hvede, vinter

305.000

Alm. hvede, vår

8.000

Spelt

2.000

Triticale, vinter

5.000

Triticale, vår

2.000

Majs

500