Bekendtgørelse om sædekorn
1)
I medfør af § 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov om
frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999,
som
ændret ved § 3 i lov nr. 279 af 25. april 2001 om ændring af lov om fødevarer
og § 4 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige
hjemmelsbestemmelser om delegation til andre statslige myndigheder m.v. på
Fødevareministeriets og Familie- og Forbrugerministeriets områder og efter
bemyndigelse fastsættes:
§ 1.
Et
parti korn af en art, der er nævnt i bilag 2 (sædekorn), må kun sælges som
korn
til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Bestemmelserne
om salg gælder også for besiddelse med henblik på salg, udbud til salg,
fordeling, levering og anden form for overdragelse mod eller uden vederlag.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 og
2 gælder bekendtgørelsen ikke for
1)
levering af korn til
officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse,
2)
levering af korn til
bearbejdning eller pakning forudsat, at modtageren ikke får ejendomsret til
kornet, og
3)
salg af korn til avl
af planter til dekorationsformål.
Registrering af virksomheder
§ 2.
En
virksomhed med sæde her i landet, der producerer og udvejer sædekorn eller
fører sædekorn ind i landet med henblik på salg, skal være registreret i
Plantedirektoratet.
Stk. 2. Skifter en
registreret virksomhed ejer, eller er virksomheden ikke længere
registreringspligtig efter stk.1, skal direktoratet underrettes skriftligt
herom.
Stk. 3.
En registreret virksomhed skal føre regnskab over
køb, beholdninger og salg af sædekorn. Regnskabet skal indeholde oplysninger
om
mængde, reference- eller avlspartinummer for ind- og udgående partier samt om
afsender og modtager af disse. Regnskabet skal opbevares i mindst tre år.
Stk. 4.
Direktoratet kan
ophæve en virksomheds registrering, hvis virksomheden ikke senest 30 dage
efter
påkrav har betalt forfaldne afgifter og gebyrer i henhold til bekendtgørelse
om
betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn.
Stk. 5. Stk. 1 - 4
gælder ikke for en virksomhed, der udelukkende køber mærket og forseglet
sædekorn her i landet og videresælger det uden at bryde forseglingen.
Avlsbestemmelser
§ 3.
Avl
skal ske på grundlag af en skriftlig kontrakt mellem avleren og en
registreret
virksomhed.
Stk. 2. Stk. 1 gælder
ikke for avl på arealer, der ejes eller bruges af en registreret virksomhed.
§ 4.
Til
avl af sædekorn, der ønskes godkendt til certificering skal anvendes et
udlægsparti, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Udlægspartiet
skal være af en sort, der
1)
er optaget på den
danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter
af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten), eller
2)
er optaget på Det
Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste, eller
3)
er anmeldt til
optagelse på den danske sortsliste, og sorten optages, inden avlen anmeldes
til
endelig certificering, eller
4)
er tilladt anvendt i
en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, forudsat, at avlen skal
udføres til denne stat.
Stk. 3.
Udlægspartiet
skal være certificeret som præ-basissæd, basissæd eller, for andre arter end
rug, som certificeret sædekorn 1. generation, jf. § 15.
Stk. 4.
Uanset stk. 3
kan et parti forædlermateriale, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, litra a, efter
anmeldelse til Plantedirektoratet anvendes til avl, hvis partiet er
produceret
på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar, og dets sortsegenskaber
svarer til sortsbeskrivelsen. §§ 9 - 12 gælder tilsvarende.
§ 5.
Et
udlægsparti, der ikke er produceret her i landet, skal opfylde betingelserne
i
§ 4 og § 12, stk. 1 og 3, og skal anmeldes til Plantedirektoratet inden
udsåning.
Anmeldelsen skal være
ledsaget af partiets originale mærkeseddel eller en kopi heraf. § 9 og § 29
gælder tilsvarende.
Avlskontrol
§ 6.
Et
areal med korn, der ønskes certificeret, skal besigtiges i vækstsæsonen til
kontrol med, at avlsnormerne i bilag 3 er overholdt (avlskontrol).
Stk. 2.
Anmeldelse til avlskontrol skal indsendes
skriftligt til Plantedirektoratet og kan kun indsendes af en registreret
virksomhed.
Stk. 3.
Anmeldelsen må
kun omfatte én avler, én art, én sort og én kategori og må kun omfatte flere
arealer, hvis disse ligger inden for en radius på 3 km.
Stk. 4.
Et areal med
vintersæd skal anmeldes til avlskontrol senest den 15. januar og et areal med
vårsæd senest 15. april. Anmeldelser, der modtages efter den 1. juli,
afvises.
§ 7.
Avlskontrollen skal foretages af Plantedirektoratets markkontrollører.
Stk. 2.
Uanset stk.1 kan
avlskontrollen af arealer med alm. byg, alm. hvede, alm. havre, triticale,
spelt og durumhvede, der er anmeldt til avl af certificeret sædekorn 1. og 2.
generation, og af arealer, der er anmeldt til avl af certificeret alm. rug,
foretages af personer, som direktoratet har autoriseret hertil efter
bestemmelserne i bilag 4, del I. Direktoratet foretager stikprøvevis
avlskontrol af de kontrollerede arealer.
Stk. 3.
Direktoratet
underretter skriftligt anmelderen om resultatet af avlskontrollen. I tilfælde
af kassation oplyses årsagen hertil.
Partikontrol
§ 8.
Plantedirektoratet udtager efter anmodning fra en registreret virksomhed
prøver
af et parti, der stammer fra et godkendt areal, og som agtes anmeldt til
certificering, til undersøgelse af, om partiet overholder kvalitetsnormerne i
bilag 5.
Stk. 2.
Uanset stk. 1
kan prøverne udtages af en prøvetager, der er autoriseret hertil af
direktoratet efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår
i
en virksomhed eller afdeling, der er autoriseret efter bestemmelserne i bilag
4, del III.
Stk. 3.
Undersøgelsen af
prøverne skal foretages
1)
af direktoratet,
eller
af
et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af direktoratet efter
bestemmelserne i bilag 4, del IV, eller
som
en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union,
eller
4)
som en undersøgelse
udført under officiel kontrol i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.
§ 9.
Prøvetagning skal udføres efter gældende internationale regler og i
overensstemmelse med Instruks i prøvetagning af frø.
Stk. 2.
Prøvetagningen
skal foregå i et egnet lokale, og partiet skal være let tilgængeligt og klart
adskilt fra andre partier. Prøvetageren skal have et egnet lokale til sin
rådighed til registreringer, neddeling, mærkning, forsegling og opbevaring af
prøver. Lokalet skal være placeret i tilknytning til de lokaler, hvor den
øvrige del af prøvetagningsarbejdet foregår, og der skal være et aflåseligt
skab, som kun prøvetageren har adgang til.
Stk. 3.
Ved prøvetagning
med en automatisk prøvetager, skal installationen godkendes af
Plantedirektoratet. Den automatiske prøvetager skal ved prøvetagningen kunne
udtage prøver korrekt. Virksomheden skal udføre en årlig kontrol af den
automatiske prøvetager og kunne forevise dokumentation for kontrollen.
§ 10.
Et
parti, herunder blandinger, jf. §§ 19 og 20, skal anmeldes til certificering
i
forseglede enheder, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter
bestemmelserne i bilag 6.
Stk.
2.
Partiet skal være tilstrækkeligt
ensartet, og partiets vægt må ikke overstige følgende mængder med mere end 5
pct.:
1)
|
Sædekorn af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, alm. rug,
triticale, spelt og durumhvede
|
30 tons
|
2)
|
Alm. kanariegræs
|
10 tons
|
3)
|
Majs,
|
|
|
a)
basissæd af
indavlede linier
|
40 tons
|
|
b)
basissæd af andet
end indavlede linier og certificeret sædekorn
|
25 tons
|
Stk. 3.
Mærkning og
forsegling skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn og
således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. § 8,
stk. 2 gælder tilsvarende.
Stk. 4.
Uanset stk. 1
kan en virksomhed anmelde et parti til certificering i forbindelse med, at
partiet udleveres i løs vægt direkte til den endelige forbruger her i landet
efter § 23, stk. 2.
Stk. 5.
Sker
prøvetagning af partiet i forbindelse med indlægning af partiet i en silo
eller
anden lagerbeholder, eller indeholder siloen eller beholderen et restparti
efter afsluttet udlevering, skal prøvetageren forsegle siloen eller
beholderen
efter afsluttet prøvetagning, hhv. udlevering.
Stk. 6.
Skal
forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under
prøvetagerens
tilsyn.
§ 11.
Dokumentation for indkøb, tryk og forbrug af officielle mærkesedler skal
registreres. Det gælder også sække med fortrykt mærkeseddel.
Stk. 2.
Ved indkøb af officielle
forseglingsanordninger, herunder plomber og forseglingsstrips, overdrages
alle
til prøvetager. Dokumentation for indkøb og forbrug af forseglingsanordninger
skal registreres for hver type.
§ 12.
Virksomheden skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter §
8, indsendes til Plantedirektoratet senest den 25. april for vårsæd, og
senest
den 15. oktober for vintersæd, til undersøgelse
ved kontroldyrkning
af,
om partiet overholdt normerne i bilag 5 for sortsægthed og indhold af anden
sort, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Uanset stk. 1
skal prøver af et parti sædekorn 2. generation af andre arter end alm. rug,
majs og kanariegræs og af certificeret sædekorn af alm. rug, majs og
kanariegræs kun indsendes efter anmodning fra direktoratet. Prøverne skal
opbevares indtil den 31. september for vintersæd og 31. december for vårsæd.
Stk. 3.
Stk. 1 finder
ikke anvendelse for et parti, der ikke er avlet her i landet, hvis anmelderen
senest den 15. august i høståret tilsender direktoratet et
kontroldyrkningsbevis udstedt af den officielle kontrolmyndighed i
avlslandet,
hvoraf fremgår, at kontroldyrkningen er gennemført efter OECD- reglerne, på
et
areal på mindst 12 m2
og, at normerne i bilag 5 for sortsægthed og
indhold af anden sort er overholdt.
Stk. 4.
Direktoratet
underretter skriftligt anmelderen om resultatet af kontroldyrkningen af et
udlægsparti. Overholder partiet ikke kvalitetsnormerne i bilag 5 for
sortsægthed og indhold af anden sort, kan partiet ikke anvendes til videre
avl
af sædekorn.
Certificering
§ 13.
Et
parti fra et godkendt areal her i landet kan anmeldes til Plantedirektoratet
til certificering.
Stk. 2.
Anmeldelsen skal
indsendes skriftligt til direktoratet og kan kun indsendes af en registreret
virksomhed. Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes
certificeret, jf. § 15, hvilke avlspartier eller certificerede partier der
indgår i det anmeldte parti og med hvilke mængder.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 og §
29 gælder tilsvarende for et parti, der
1)
er avlet i en
medlemsstat af Den Europæiske Union og stammer direkte fra
a)
præ-basissæd,
basissæd eller certificeret sædekorn 1. generation, der er certificeret i en
medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af
Den
Europæiske Union, men hvis produktion af sædekorn er godkendt som ligestillet
med produktionen af sædekorn i en medlemsstat, eller
b)
en krydsning af
basissæd, der er certificeret i en medlemsstat, og basissæd, der er
certificeret i en ligestillet stat (hybridsorter),
2)
er mærket efter
bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit A, og
3)
er ledsaget af et officielt
følgedokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit B.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 og §
29 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en stat, der ikke er
medlem
af Den Europæiske Union, hvis
1)
basissæden er avlet
eller certificeret her i landet eller i den pågældende stat, og den
pågældende
stats produktion af sædekorn er godkendt som ligestillet med produktion af
sædekorn i en medlemsstat,
2)
avlsstaten har
konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne,
jf. §
18,
partiet
er mærket som ikke endeligt certificeret sædekorn efter OECD-reglerne, jf. §
18, og
partiet
er ledsaget af et officielt følgedokument jf. bilag 6, del V.
§ 14.
Plantedirektoratet certificerer et parti alm. byg, alm. havre, alm. hvede,
alm.
rug, triticale, spelt eller durumhvede, der overholder de højere danske
kvalitetsnormer i bilag 5, og et parti alm. kanariegræs eller majs, der
overholder EF-kvalitetsnormerne i bilag 5, til salg her i landet og i
udlandet.
Stk. 2. Direktoratet
certificerer et parti alm. byg, alm. havre, alm. hvede, alm. rug eller
triticale, der overholder EF-kvalitetsnormerne, til salg i udlandet, og
partiet
må ikke sælges her i landet. Er partiet mærket som sædekorn til salg her i
landet, skal mærkningen af partiet ændres.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 og
2, kan direktoratet certificere et parti som præ-basissæd eller basissæd,
selv
om det ikke overholder normerne i bilag 5, del II, for spireevne, jf. dog §
28.
§ 15.
Plantedirektoratet certificerer et parti, som
1)
præ-basissæd, hvis
det
a)
på sortsejerens eller
dennes repræsentants ansvar er avlet på forædlermateriale, hvorved forstås
korn
af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl
af præ-basissæd,
b)
er bestemt til avl af
præ-basissæd, basissæd eller certificeret sædekorn og
c)
opfylder
betingelserne for certificering som basissæd,
2)
basissæd, hvis det
a)
på sortsejerens eller
dennes repræsentants ansvar er avlet på præ-basissæd eller forædlermateriale,
der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og
b)
er bestemt til avl af
certificeret sædekorn,
3)
certificeret sædekorn
af alm. rug, majs og alm. kanariegræs, hvis det
a)
er avlet på basissæd
eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der
opfylder betingelserne for certificering som basissæd og
b)
skal anvendes til
anden avl end avl af sædekorn,
4)
certificeret sædekorn
af hybrider af alm. havre, alm. byg,
alm. hvede, spelt og selvbestøvende sorter af triticale, hvis det
a)
er avlet på
certificeret sædekorn 1. generation, på basissæd eller på sortsejerens eller
dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for
certificering som basissæd, og
b)
skal anvendes til
anden avl end avl af sædekorn,
5)
certificeret sædekorn
1. generation af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og
durumhvede, hvis det
a)
er avlet på på
basissæd eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på
præ-basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og
b)
skal anvendes til avl
af certificeret sædekorn 2. generation eller anden avl end avl af sædekorn,
6)
certificeret sædekorn
2. generation af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og
durumhvede, hvis det
a)
er avlet på
certificeret sædekorn 1. generation, på basissæd eller på sortsejerens eller
dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for
certificering som basissæd, og
b)
skal anvendes til
anden avl end avl af sædekorn.
Stk. 2. Konstateres der
ved kontroldyrkningen, jf. § 12, forekomst af
Ustilago nuda
(Jensen) Rostrup f. sp.
hordei
Schaffnit (nøgen bygbrand) i et parti forædlermateriale
eller præ-basissæd af alm. byg, kan direktoratet gøre certificering af avlen
på
partiet betinget af, at den bejdses efter oprensning, jf. § 21 og bilag 5,
del
VI.
§ 16.
Certificeres et parti ikke, jf. §§ 8 15, skal alle mærkesedler fjernes
fra
partiet og overgives til prøvetageren. Sække med fortrykt mærkeseddel skal
tømmes, eller mærkesedlen skal gøres ulæselig under prøvetagerens kontrol.
Gyldighed
§ 17.
Et
certificeret parti må kun sælges inden for den sæson (1. juli 30.
juni), hvor
forseglingen er foretaget.
Stk. 2.
Et parti
vinterbyg eller vinterhvede, der først forsegles i perioden 1. maj 30.
juni,
må sælges indtil den 1. december samme år.
Stk. 3.
Efter
gyldighedsperiodens udløb kan gyldigheden forlænges jf. stk. 4 og 5, hvis en
undersøgelse af en ny prøve af partiet viser, at normen i bilag 5, del II,
for
spireevne fortsat er overholdt. §§ 8 og 16 gælder tilsvarende.
Stk. 4.
Gyldigheden jf.
stk. 1, forlænges for en ny sæson, hvis prøven jf. stk. 3 er udtaget i den
nye
sæson. Gyldigheden kan ikke forlænges yderligere.
Stk. 5. Uanset stk. 4, kan gyldighedsperioden for et parti
vinterbyg eller vinterhvede forlænges indtil den 1.december, hvis prøve jf.
stk. 3 udtages i perioden 1. maj 30. juni. Gyldigheden kan ikke
forlænges
yderligere.
Stk. 6.
Efter
gyldighedsperiodens udløb, jf. stk. 1, kan restpartier, herunder blandinger,
jf. §§ 19 og 20, blandes efter retningslinierne i bilag 7, og det blandede
parti kan anmeldes til certificering efter reglerne i §§ 8 16.
Gyldighedsperioden for partiet kan ikke forlænges, og et eventuelt restparti
må ikke sælges som sædekorn.
Stk. 7.
Forlængelse af
gyldighedsperioden, jf. stk. 3 og 4, og certificering af restpartier, jf.
stk.
5, kan kun ske efter anmodning fra en registreret virksomhed.
Stk. 8. Viser en fornyet
undersøgelse af et parti præ-basissæd eller basissæd, at partiet ikke længere
overholder normen for spireevne i bilag 5, del II, nr. 2, gælder § 14, stk.
3,
tilsvarende.
Stk. 9.
Sædekorn der
sælges jf. stk. 2-7, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del I,
afsnit B.
OECD certificering
§ 18.
Uanset §§ 8 - 16 kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning certificere
et parti efter de regler for certificering af sædekorn, der sælges
internationalt, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og
Udvikling (OECD), hvis partiet skal udføres til en stat, der ikke er medlem
af Den Europæiske Union.
Blandinger
§ 19.
Partier af forskellige sorter af samme art må blandes og sælges her i landet
som sortsblanding, hvis videnskabelige eller tekniske erfaringer har
godtgjort,
at blandingen er særligt egnet til at begrænse udbredelsen af visse
skadegørere. Ved sammensætning af en blanding tages der også hensyn til
sorternes dyrkningsegenskaber. Plantedirektoratet udsender hvert år
meddelelse
om, hvilke sortsblandinger der opfylder disse betingelser.
Stk. 2.
Sortsblandinger,
dog ikke blandinger af hybridrug og konventionel rug, skal indeholde tre
eller
fire sorter, der vægtmæssigt skal udgøre samme andel af blandingen.
Sortsblandinger af hybridrug og konventionel rug skal indeholde mindst 90
pct.
af en hybridsort.
Stk. 3.
Der må ikke
foreligge oplysninger om partier, der skal indgå i en blanding, der gør det
antageligt, at de ikke opfylder kvalitetsnormerne i bilag 5.
Stk. 4.
Virksomheden
skal foranledige, at der til Plantedirektoratet indsendes en prøve udtaget
efter §§ 8 og 9, jf. § 10,
af
de partier, der skal indgå i en sortsblanding til undersøgelse af, om
partierne
overholder kvalitetsnormerne for i bilag 5 for sortsægthed og indhold af
anden
sort,
af
sortsblandingen til undersøgelse af, om den overholder bestemmelserne i stk.
2
og kvalitetsnormerne for certificeret sædekorn 2. generation i bilag 5.
Stk. 5.
Sortsblandinger
skal fremstilles under prøvetagerens tilsyn.
§ 20.
Certificerede partier af alm. byg og af italiensk eller almindelig rajgræs må
blandes, men må kun sælges her i landet.
Stk. 2.
Blandingerne skal
fremstilles under prøvetagerens tilsyn. § 10 gælder tilsvarende.
Bejdsning
§ 21.
Til kemisk behandling (bejdsning) af sædekorn må kun anvendes bejdsemidler,
der
er godkendt hertil af Miljøstyrelsen. Bejdsemidlet skal være fordelt ensartet
i
partiet og anvendt i den mængde, der er anført på etiketten. Oplysning om det
anvendte middel og doseringen af dette skal meddeles Plantedirektoratet.
Stk. 2.
Oplysning om
bejdsning og bejdsemiddel skal angives på den officielle mærkeseddel jf.
bilag
6 eller på en leverandøretiket.
Stk. 3. Bejdses et parti
efter, at det er certificeret, skal der udtages en ny prøve af partiet til
brug
ved en eventuel undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen i bilag
5,
del II, for spireevne. §§8- 10, § 14, stk. 3, og § 24 gælder tilsvarende.
Salg
§ 22.
Et
parti må først sælges, når det er certificeret.
Stk. 2.
Partiet må
sælges, før resultatet af kontroldyrkningen, jf. § 12, stk. 4 foreligger.
Godkendes partiet ikke ved kontroldyrkningen, må eventuelle restpartier ikke
sælges som sædekorn.
§ 23.
Sædekorn skal sælges i mærkede og forseglede pakninger, der er mærket i
overensstemmelse med kravene i bilag 6. § 10 gælder tilsvarende.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 må
en virksomhed, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet, sælge
certificeret
sædekorn 1. og 2. generation i løs vægt til den endelige forbruger her i
landet. Oplysningerne på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 6, del I,
afsnit
A, skal meddeles forbrugeren i et særligt følgedokument. Partiet skal under
prøvetagerens tilsyn udleveres direkte til den endelige forbruger og må ikke
føres tilbage til salgsvirksomheden.
§ 24.
Uanset § 22, stk. 1, må et parti, der er anmeldt til certificering, sælges
som
sædekorn til forbrug her i landet, før resultatet af undersøgelsen efter § 8,
stk. 1, foreligger, hvis virksomheden
1)
har sikret sig, at
partiet mindst overholder EF-kvalitetsnormerne i bilag 5, og
2)
ved tilmelding til
Erstatningsordningen for Sædekorn har forpligtet sig til at betale erstatning
til den endelige køber, hvis resultatet af undersøgelsen viser, at partiet
ikke
overholdt de danske kvalitetsnormer i bilag 5.
Stk. 2.
Uanset § 22,
stk. 1, kan Plantedirektoratet tillade, at et parti, der er anmeldt til
certificering, sælges som sædekorn, før resultatet af undersøgelsen for
spireevne foreligger, forudsat at,
1)
salg kun sker til
første led i handelskæden,
2)
der foreligger et
foreløbigt analysebevis, og
3)
virksomheden
a)
har meddelt
direktoratet køberens navn og
b)
ved en
tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit C.
§ 25.
Uanset § 22, stk. 1, må et parti bestemt til anvendelse som sædekorn sælges
ucertificeret
1)
til en stat, der ikke
er medlem af Den Europæiske Union, og
2)
som råvare til en
registreret virksomhed her i landet, forudsat at der er sikkerhed for kornets
identitet.
Stk. 2.
Uanset § 22,
stk. 1, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, jf. §§ 6
og
7, sælges som ikke endeligt certificeret til en medlemsstat af Den Europæiske
Union med henblik på endelig certificering i denne stat. Partiet skal være
mærket med oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit A, og skal være ledsaget
af
et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit
B.
§ 26.
Uanset §
22, stk. 1, kan Plantedirektoratet tillade, at et parti korn sælges
ucertificeret til anvendelse her i landet
1)
i små mængder til
forsøg, videnskabelige formål og forædling og
2)
i passende mængder
til andre undersøgelses- eller forsøgsformål end nævnt i nr. 1 forudsat, at
kornet er af en sort, der er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste,
jf. § 4, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2.
Tilladelse efter
stk. 1 til salg af korn af en genetisk modificeret sort meddeles kun, hvis
der
på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle
hensigtsmæssige
foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed
og
miljøet.
Stk. 3.
Korn, der sælges
efter stk. 1, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del III.
§ 27.
Uanset § 22, stk. 1, kan mindre mængder af sorter, der er under afprøvning
for
optagelse på sortsliste godkendes til salg, hvis de udelukkende anvendes til
forsøg og afprøvning af nye sorter og opfylder de øvrige betingelser i bilag
7.
Stk. 2.
Partier, jf.
stk. 1, skal være mærket som anført i bilag 6, del I, afsnit F.
§ 28.
Ved
salg af et parti præbasis- eller basissæd, der ikke overholder normerne i
bilag
5 for spireevne, jf. § 14, stk. 3, skal virksomheden oplyse den konstaterede
spireevne ved en tillægsmærkning, jf. bilag 6, del I, afsnit C, og skal
meddele
Plantedirektoratet, at tillægsmærkning er foretaget.
Stk. 2.
Ved salg af et
parti af en genetisk modificeret sort skal oplysning herom fremgå klart af
salgskataloger m. v.
Indførsel
§ 29.
Et
parti, der er produceret i udlandet, må føres ind i landet og sælges som
sædekorn,
hvis
1)
sorten er optaget på
den danske sortsliste eller på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste,
og
2)
partiet er
certificeret
a)
i en medlemsstat af
Den Europæiske Union eller
b)
i en stat, hvis
produktion af sædekorn ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er
godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat,
3)
partiet, hvis det er
produceret i en ligestillet stat,
a)
er mærket efter
OECD-reglerne, jf. § 18, og er ledsaget af et officielt OECD-certifikat,
b)
er ledsaget af et
originalt ISTA-analysebevis eller, for sædekorn fra USA og Canada, et
officielt
AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset, og
c)
på hver pakning er
forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EF-reglerne og
standarderne, og
d)
hvis partiet er
kemisk behandlet, skal det oplyses på den officielle mærkeseddel eller ved
anden mærkning. Derudover skal det anføres udenpå eller indeni pakningerne,
og
e)
hvis partiet er
genetisk modificeret skal det oplyses på alle mærkater og dokumenter, der
vedrører partiet.
4)
partiet er ledsaget
af en officiel erklæring om, at
a)
det er høstet på et
areal, der ved avlskontrol er fundet fri for forekomst af flyvehavre, og at
en
prøve på mindst et kg af partiet er undersøgt og fundet fri for
flyvehavrekerner, eller
b)
en prøve på tre kg af
partiet er undersøgt officielt i afsenderlandet eller af Plantedirektoratet
og
er fundet fri for flyvehavrekerner.
5)
når partiet indføres
til videre fremavl gælder § 12, stk. 1 og 3 tilsvarende.
Stk. 2.
Et parti med en
samlet vægt på over 100 kg med oprindelse i en medlemsstat af Den Europæiske
Union eller med en samlet vægt på over to kg med oprindelse i en ligestillet
stat, der føres ind i landet med henblik på salg som sædekorn, skal anmeldes
til Plantedirektoratet ledsaget af dokumentation for, at bestemmelsen i stk.
1,
nr. 4, er overholdt.
Stk. 3.
Et parti med en
samlet vægt på over to kilo med oprindelse i en ligestillet stat, der føres
ind
i landet med henblik på salg, skal anmeldes til Plantedirektoratet og skal
være
ledsaget af et officielt følgedokument , der indeholder oplysningerne i bilag
6, del V.
Administrative bestemmelser
§ 30.
Plantedirektoratet
kan efter skriftlig ansøgning
tillade salg af et parti, der ikke
opfylder betingelserne for certificering, hvis det er nødvendigt for at
overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med sædekorn.
§ 31.
Plantedirektoratet kontrollerer, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2.
Plantedirektoratets kontrol- og analyseresultater offentliggøres.
§ 32.
Klage
over Plantedirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indgives
til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at
afgørelsen
er meddelt den, afgørelsen vedrører. Klagen skal stiles til Ministeriet for
Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Departementet, og sendes til Plantedirektoratet.
Stk. 2.
Klage over
avlskontrollen, jf. §§ 6 og 7, bør indgives snarest muligt for at sikre, at
grundlaget for en ny markbesigtigelse er uændret.
§ 33.
Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1 - 4, § 5, § 8, stk. 2, §§
9-12, § 14, stk. 2, § 16, § 17, §§ 19-29 straffes med
bøde.
§ 34.
En
autorisation meddelt i medfør af bilag 4, del I, II, III og IV jf. § 7, stk.
2
og § 8, stk. 2 og stk. 3, kan fratages, hvis det konstateres, at
1)
en eller flere af de
betingelser, der fremgår af bilag 4, del I, II, III og IV, ikke er opfyldt,
eller
2)
virksomheden trods
påkrav herom har undladt at betale skyldige kontrolafgifter.
§ 35.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2007.
Stk. 2. Bekendtgørelse
nr. 1060 af 10. december 2003 om sædekorn ophæves.
Plantedirektoratet, den 22. juni
2007
Ole P. Kristensen
/Sigrid F. Toft
Bilag 1
Bilagsfortegnelse
Bilag 1
|
Bilagsfortegnelse
|
Bilag 2
|
Arter omfattet af bekendtgørelsen
|
Bilag 3
|
Avlsnormer
|
Bilag 4
|
Autorisation af markkontrollører, prøvetagere,
virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og
frøanalyselaboratorier
|
Bilag 5
|
Kvalitetsnormer
|
Bilag 6
|
Mærkning
|
Bilag 7
|
Certificering af restpartier
|
Bilag 8
|
Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på
sortsliste
|
Bilag 2
Arter omfattet af bekendtgørelsen
Videnskabelige navne er anført i kursiv.
|
1)
|
Avena sativa
L
.
|
Alm. havre, herunder nøgen havre
|
2)
|
Hordeum vulgare
L.
|
Alm. byg
|
3)
|
Secale cereale
L.
|
Alm. rug, herunder hybridrug
|
4)
|
Triticum aestivum
L
.
|
Alm. hvede
|
5)
|
Triticum spelta
L.
|
Spelt
|
6)
|
Triticum durum
Desf.
|
Durumhvede
|
7)
|
Phalaris canariensis
L.
|
Alm. kanariegræs
|
8)
|
Zea mays
L.
|
Majs
|
9)
|
X Triticosecale
|
Triticale
|
.
Bilag 3
Avlsnormer
I. Bestemmelser om avlsejendomme, arealer, markbestand
og avlens gennemførelse
A. Forfrugt
Art eller sortsgruppe
|
Høstkategori
|
Krav til forfrugt
|
Alm. havre, alm. rug og triticale, dog ikke hybrider
|
Alle
|
Må ikke være anden sort af samme art
|
Alm. hvede, durumhvede og spelt, dog ikke hybrider
|
Alle
|
Må ikke være anden sort af alm. hvede, durumhvede eller
spelt
|
Hybrider af alm. havre, alm. rug, alm. byg og triticale
|
Alle
|
Må ikke være samme art
|
Hybrider af alm. hvede, durumhvede og spelt
|
Alle
|
Må ikke være alm. hvede, durumhvede eller spelt
|
Vårbyg
|
Præ-basis, basis, certificeret sædekorn 1. generation
|
Må ikke være anden sort af samme art1)
|
Vinterbyg
|
Præ-basis, basis, certificeret sædekorn 1. generation
|
Må ikke være anden sort af samme art2)
|
Vårbyg
|
Certificeret sædekorn 2. generation
|
Må ikke være vinterbyg
|
Vinterbyg
|
Certificeret sædekorn 2. generation
|
Må ikke være anden sort af vinterbyg
|
1)
Er
høstkategorien basissæd eller certificeret sædekorn 1. generation, og er
forfrugten en anden sort af vårbyg, kan avlen godkendes til certificering som
certificeret sædekorn 2. generation, hvis virksomheden er indforstået hermed.
2)
Er
høstkategorien basissæd eller certificeret sædekorn 1. generation, og er
forfrugten vårbyg, kan avlen godkendes til certificering som certificeret
sædekorn 2. generation, hvis virksomheden er indforstået hermed.
Vinterhvede og vårhvede henregnes til samme art;
tilsvarende gælder for vinterbyg og vårbyg, samt vintertriticale og
vårtriticale.
|
|
OECD-
certificering:
|
Der må ikke have været dyrket korn af samme art på
arealet i de nærmest foregående to år, medmindre det var af samme sort og
samme kategori.
|
|
B. Foragre
|
Udlæg må ikke finde sted på foragre til arealer, der er
udlagt med en anden afgrøde end den, der agtes anmeldt til avlskontrol.
|
|
C. Afstandsisolering
|
1)
Ved avl af alm. rug
og fremmedbestøvede sorter af triticale, dog ikke hybrider, skal afstanden
til andre arealer med alm. rug, der ikke er tilsået med certificeret alm. rug
af samme sort, mindst være
a)
300 m ved avl af
præ-basissæd og basissæd og
b)
250 m ved avl af
certificeret sædekorn.
2)
Ved avl af
hybridrug skal afstanden til nærmeste pollenkilde, der kan føre til en
uønsket fremmed bestøvning, mindst være
a)
1000 m ved avl af
basissæd, når der anvendes hanlig sterilitet,
b)
600 m ved avl af
basissæd, når der ikke anvendes hanlig sterilitet, og
c)
500 m ved avl af
certificeret sædekorn, hvor også arealer tilsået med certificeret sædekorn af
samme sort betragtes som en uønsket pollenkilde.
3)
Ved avl af
triticale af selvbestøvende sorter, dog ikke hybrider, skal afstanden til
andre arealer med triticale, der ikke er tilsået med certificeret sædekorn af
samme sort, mindst være
a)
50 m ved avl af
præ-basissæd og basissæd og
b)
20 m ved avl af
certificeret sædekorn.
4)
Ved avl af alm.
byg, alm. havre, alm. hvede, spelt og durumhvede, dog ikke hybrider, er der
ingen afstandskrav, men støder fremavlsarealet op til andre arealer med korn,
skal skellet være klart markeret (hegn, dige, afstand tilvejebragt ved
lukning af såtragte e. lign.).
5)
Ved avl af
certificeret sædekorn af hybrider af alm. havre, alm. byg, alm. hvede,
durumhvede, spelt og selvbestøvende sorter af triticale skal afstanden for
hunkomponenter være mindst 25 m til nærmest liggende pollenkilder, der kan
resultere i uønsket fremmedbestøvning.
6)
Plantedirektoratet
kan tillade fravigelser fra kravene i afsnit C, nr. 1 3 og 5, hvis
terrænforholdene eller andre særlige forhold må formodes at yde tilstrækkelig
beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning.
|
|
D. Bestanden
|
1)
Bestanden skal være
tilstrækkeligt sortsægte og sortsren, jf. del II, afsnit A. Sædekorn af en
indavlet linie skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent med hensyn til
liniens egenskaber. For sædekorn af hybridsorter gælder dette også for
komponenternes egenskaber.
2)
Planteskadegørere,
herunder især
Ustilagineae
(nøgen
brand), der nedsætter sædekornets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulig
udstrækning.
3)
Arealet skal ved
besigtigelse være i en sådan dyrkningstilstand, og bestanden skal være på et
sådant udviklingsniveau, at det er muligt at foretage tilstrækkelig kontrol
for forekomst af flyvehavre, sundhedstilstanden, sortsrenheden samt eventuel
iblanding af andre plantearter.
4)
Der må ikke ved
besigtigelse kunne konstateres ukrudt eller lejesæd i væsentligt omfang.
5)
Avlen skal høstes
således, at den ikke forurenes.
|
II. Forekomst af anden art og sort
|
Ved den afsluttende besigtigelse må forekomsten af anden
sort eller anden kornart ikke overskride nedennævnte grænser:
|
A. Anden sort
Høstkategori
|
Højst tilladte forekomst af anden sort
pr. 10 m2
i
|
|
Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt, durumhvede
|
Triticale
|
Præ-basissæd
Basissæd
Certificeret sædekorn 1. generation
|
4 planter
|
12 planter
|
Certificeret sædekorn 2. generation
|
12 planter
|
40 planter
|
1)
I alm. rug (inkl.
hybridrug) må antallet af planter, der umiskendeligt ikke er sortsægte eller
for hybrider ikke er i overensstemmelse med komponenten, ikke overstige:
a)
1 pr. 30 m2
ved avl af præ-basissæd og basissæd og
b)
1 pr. 10 m2
ved avl af certificeret sædekorn, dog for hybrider kun, for så vidt angår den
hunlige komponent.
2)
For basissæd af
hybridrug med anvendt hanlig sterilitet skal sterilitetsniveauet være mindst
98 pct.
3)
Certificeret
sædekorn af hybridrug skal om fornødent avles i en blanding af en hanlig
steril, hunlig fertil komponent og en hanlig komponent, der genskaber hanlig
fertilitet.
4)
Ved avl af
certificeret sædekorn af hybrider af alm. havre, alm. byg, alm. hvede,
durumhvede, spelt og selvbestøvende sorter af triticale skal bestanden være
tilstrækkeligt sortsægte og sortsren med hensyn til komponenternes
karakteristika. Produceres sædekornet ved hjælp af et kemisk
hybridiseringsmiddel, skal bestanden opfylde følgende normer:
a)
Sortsrenheden skal
for hver komponent være mindst 99,7 pct. for alm.
havre, alm. byg, alm. hvede, durumhvede og
spelt og 99,0 for selvbestøvende triticale.
b)
Hybridiseringsgraden
skal være mindst 95 pct.
|
B. Anden kornart
Høstkategori
|
Højst tilladte forekomst af anden kornart
|
Præ-basissæd
|
10 planter pr. ha.
|
Basissæd og certificeret sædekorn
1. generation
|
2 planter pr. 50 m2,
heraf højst
1 af særlig
iblanding1)
|
Certificeret
sædekorn 2. generation
|
4 planter pr. 50 m2,
heraf højst
2 af særlig
iblanding1)
|
1)
Særlig
iblanding: alm. havre i vårbyg, alm. byg i alm. havre, alm. rug i alm. hvede,
alm. hvede i alm. rug og alm. rug eller alm. hvede i vinterbyg. For vinterbyg
til avl af certificeret sædekorn 2.generation og triticale regnes der ikke
med
særlig iblanding.
III. Flyvehavre
A. Alle arter
|
1)
Første besigtigelse
skal gennemføres umiddelbart efter flyvehavrens skridning.
2)
Er der afluget
flyvehavre før første besigtigelse, skal antallet af planter meddeles
kontrolløren.
3)
Der må ikke være
foretaget kemisk bekæmpelse af flyvehavre, jf. dog nr. 6 og afsnit C, nr. 6.
4)
Ved angivelse af
antal flyvehavreplanter fundet ved besigtigelsen, skal medregnes fund fra
efterkontrollen, uanset om efterkontrollen har fundet sted før eller efter
besigtigelsen.
5)
Arealet skal ved
den afsluttende besigtigelse være fundet fri for flyvehavre. Der skal være
mindst en uge mellem to besigtigelser for forekomst af flyvehavre.
6)
I vintersæd er det
tilladt at bekæmpe græsukrudt med midler, der har effekt mod flyvehavre.
Foretages bekæmpelse om foråret, skal arealet besigtiges for forekomst af
flyvehavre to gange med mindst en uges mellemrum.
7)
Eventuel fraskæring
p. g. a. flyvehavre skal foretages med kratrydder, havefræser eller lignende.
Skåret skal være afhugget i jordhøjde og være mindst en halv meter bredt. Der
må kun foretages én fraskæring, der skal afgrænses af et skår, der går ud til
mindst to af arealets sider således, at det flyvehavreinficerede areal
indkredses. Der må kun fraskæres en mindre del af arealet, og der må højst
være ét knæk på skåret. Ved den afsluttende besigtigelse skal fraskæringen
være foretaget, og der må ikke findes flyvehavre i det areal, der søges
godkendt. For alm. rug, alm. havre og triticale skal hele arealet findes frit
for flyvehavre. Afgrøden på et fraskåret areal skal høstes efter, at afgrøden
på den øvrige del af arealet er høstet, og skal holdes adskilt fra den del af
avlen, der søges godkendt.
|
B. Alm. rug, triticale og alm. havre
|
1)
Arealet skal ved
besigtigelsen findes fri for flyvehavre. Er der afluget flyvehavre før
besigtigelsen, skal der gennemføres yderligere en besigtigelse, og arealet
skal findes fri for flyvehavre ved begge besigtigelser.
2)
Ved fund af én
flyvehavreplante ved første besigtigelse kan anmelderen inden en uge søge
Plantedirektoratet om godkendelse af arealet på følgende betingelser:
a)
Flyvehavren skal
være placeret således, at der kan foretages en betryggende fraskæring af en
mindre del af arealet.
b)
Hele arealet skal
findes fri ved en ny besigtigelse, der gennemføres tidligst en uge efter den
første besigtigelse.
c)
Plantedirektoratet
skal underrettes skriftligt, når den nye besigtigelse er gennemført, således
at direktoratet kan besigtige arealet inden endelig godkendelse.
|
C. Alm. byg, alm. hvede, spelt og
durumhvede
|
1)
Er der afluget mere
end én flyvehavreplante pr. ha inden første besigtigelse, skal der
gennemføres yderligere en besigtigelse, hvor arealet skal være fri for
flyvehavre.
2)
Har forekomsten af
flyvehavre (spredt eller samlet i flere kolonier) ved første besigtigelse
oversteget en plante pr. ha, kan avlen ikke certificeres, jf. dog nr. 3 og 4.
3)
Har forekomsten af
flyvehavre (spredt eller samlet i en eller flere kolonier) ved første
besigtigelse ikke oversteget én plante pr. ha, skal avleren afluge arealet
inden den afsluttende besigtigelse, hvor der ikke må kunne konstateres
flyvehavre på arealet.
4)
Har forekomsten af
flyvehavre kun på en mindre del af arealet oversteget én plante pr. ha ved
første besigtigelse, kan denne del afgrænses fra den øvrige del af arealet
ved en passende fraskæring, og resten af arealet kan godkendes efter afsnit
C, nr. 3.
5)
I stedet for en fraskæring
kan avleren med virksomhedens godkendelse aftale med kontrolløren at få
foretaget en høstkontrol. Avleren skal tilkalde kontrolløren, når det ikke
inficerede areal er høstet, og høsten af det inficerede areal må ikke
påbegyndes, før høstkontrollen har fundet sted.
6)
Er der foretaget
kemisk bekæmpelse af flyvehavre ved randsprøjtning på en mindre,
sammenhængende del af et areal, kan anmelderen inden en uge fra første
besigtigelse søge Plantedirektoratet om godkendelse af arealet på følgende
betingelser:
a)
Der skal foretages
ny besigtigelse tidligst en uge efter første besigtigelse.
b)
Der må hverken ved
første eller anden besigtigelse findes flyvehavre i den del af arealet, der
ønskes godkendt.
c)
Kontrolløren skal
ved høstkontrol konstatere, at det areal, hvor der er foretaget kemisk
bekæmpelse og et mindst 10 meter bredt bælte stødende op til arealet står
tilbage uhøstet efter, at den øvrige del af arealet er høstet, og avlen er
fjernet.
|
Bilag 4
Autorisation af markkontrollører, prøvetagere,
virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og
frøanalyselaboratorier
I. Autorisation
som markkontrollør
|
1)
Ansøgning om
autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et særligt skema, der
rekvireres hos direktoratet.
2)
Ansøgeren skal have
gennemgået en jordbrugsfaglig uddannelse, der sikrer, at ansøgeren kan
foretage markkontrol på forsvarlig måde.
3)
Autorisation
meddeles, når ansøgeren har gennemført direktoratets kursus for nye
markkontrollører og bestået eksamen.
4)
Markkontrolløren
tildeles et autorisationsnummer, der skal anføres sammen med kontrollørens
underskrift på besigtigelsesskemaer og inspektionsmeddelelser.
5)
Autorisationen
udstedes som en generel autorisation til at foretage markbesigtigelser af
arealer anmeldt af registrerede sædekornsvirksomheder. Kontrollører ansat i
en sædekornsvirksomhed må kun besigtige arealer udlagt af denne virksomhed,
med mindre Plantedirektoratet har givet tilladelse til andet.
6)
Opretholdelse af
autorisationen forudsætter, at
a)
markkontrolløren
gennemfører markbesigtigelser og foretager indberetning i overensstemmelse
med anvisninger fra Plantedirektoratet,
b)
markkontrolløren
regelmæssigt foretager besigtigelser,
c)
markkontrolløren
deltager i et af direktoratets årlige møder for autoriserede markkontrollører
mindst hver tredje år,
d)
der er
tilfredsstillende overensstemmelse mellem besigtigelser foretaget af
markkontrolløren og besigtigelser af samme arealer foretaget af direktoratet,
og
e)
direktoratet holdes
informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af
besigtigelserne.
|
|
II. Autorisation som prøvetager
|
1)
Autorisation kan
meddeles en person, der er
a)
uafhængig, eller
b)
ansat af en fysisk
eller juridisk person, der ikke beskæftiger sig med produktion af,
forarbejdning af eller handel med sædekorn, eller
c)
ansat af en
registreret sædekornsvirksomhed.
2)
Ansøgning om
autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der
rekvireres hos direktoratet. Er ansøgeren ansat af en registreret virksomhed,
skal ansøgningen indsendes af denne. Autorisation meddeles, når ansøgeren har
bestået direktoratets praktiske eksamen i prøvetagning. For at opretholde
autorisationen skal prøvetageren herefter gennemføre direktoratets
førstkommende kursus i prøvetagning og bestå en teoretisk eksamen heri.
3)
En prøvetager ansat
af en registreret sædekornsvirksomhed må kun udtage prøver af partier af
markfrø, der er produceret af virksomheden, med mindre
Plantedirektoratet har givet tilladelse til
andet.
4)
Prøvetagning skal
foretages efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med
Instruks i prøvetagning af frø.
5)
Opretholdelse af
autorisationen forudsætter, at
a)
prøvetageren
regelmæssigt udtager prøver,
b)
der er
tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver
udtaget af prøvetageren og kontrolprøver af samme partier udtaget af
direktoratet,
c)
prøvetageren mindst
hvert andet år deltager i Plantedirektoratets efteruddannelseskursus eller i
virksomhedens interne efteruddannelseskursus jf. bilag 4, del III,
d)
den autoriserede
prøvetager ved direktoratets auditbesøg findes at have udført
prøvetagningsopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle
afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet, og
e)
Plantedirektoratet
holdes informeret om alle forhold, der her betydning for gennemførelse af
prøvetagningen.
|
III. Autorisation af virksomhed eller afdeling til at benytte
autoriserede prøvetagere
|
1)
Før prøvetagning
ved autoriseret prøvetager kan påbegyndes, skal de virksomheder eller
afdelinger, hvor der ønskes foretaget autoriseret prøvetagning, godkendes af
Plantedirektoratet.
2)
Der skal foreligge
et af Plantedirektoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver,
hvordan den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden.
3)
For virksomheder,
der afholder interne efteruddannelseskurser om prøvetagningsemner for egne
prøvetagere, vil deltagelse i Plantedirektoratets kurser ikke være
obligatorisk, forudsat at virksomheden kan dokumentere, at der afholdes
interne kurser og at den enkelte prøvetager deltager i disse efter samme
regler som under del II, nr. 5, litra c.
4)
Virksomheden eller
afdelingen skal ved Plantedirektoratets auditbesøg findes at have fulgt op på
eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet.
5)
Virksomheden eller
afdelingen skal holde Plantedirektoratet informeret om alle forhold, der har
betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.
|
IV. Autorisation som frøanalyselaboratorium
|
1)
Autorisation kan
meddeles et laboratorium, der opfylder følgende krav:
a)
Laboratoriet skal
være uafhængigt eller tilhøre en registreret sædekornsvirksomhed.
b)
Laboratoriet skal
have en ledende laborant, der er direkte ansvarlig for laboratoriets tekniske
arbejde, og som har de nødvendige kvalifikationer til fagligt at lede et
frøanalyselaboratorium.
c)
Laboratoriets
laboranter skal have bestået eksamen afholdt af Plantedirektoratet i de
analyser og de arter, som autorisationen omfatter.
d)
Laboratoriet skal
råde over lokaler og udstyr, som direktoratet kan godkende som
tilfredsstillende til udførelse af de analyser, som autorisationen omfatter.
Desuden skal der foreligge et af direktoratet godkendt
kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes de autoriserede analyser
gennemføres i virksomheden.
e)
Laboratoriets
nationale analysebevis med Plantedirektoratets logo skal godkendes af
direktoratet.
2)
Ansøgning om
autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der
rekvireres hos direktoratet. Autorisation meddeles med virkning fra den dato,
hvor direktoratet kan konstatere, at kravene i nr. 1 er opfyldt.
3)
Et laboratorium,
der tilhører en registreret sædekornsvirksomhed, må kun analysere partier af
sædekorn, der er produceret af virksomheden, med mindre andet er aftalt
mellem virksomheden og direktoratet.
4)
Autoriserede
analyser af sædekorn skal udføres efter gældende internationale metoder og i
overensstemmelse med direktoratets anvisninger. Resultaterne af
renhedsanalysen, spiringsanalysen og andre til certificering krævede analyser
skal umiddelbart efter analysernes afslutning indsendes til direktoratet til
brug ved certificering og kontrol af de pågældende partier.
5)
Opretholdelse af
autorisationen forudsætter, at
a)
laboratoriet til stadighed overholder
kravene i nr. 1, 3 og 4
b)
laboratoriets
laboranter regelmæssigt foretager de analyser, som autorisationen omfatter,
c)
der er
tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver
analyseret af laboratoriet og kontrolprøver af samme partier analyseret af
direktoratet,
d)
laboratoriets
analysebeviser ved direktoratets kontrol findes at være udfyldt
tilfredsstillende,
e)
laboratoriet ved
direktoratets auditbesøg findes at have udført analyseopgaverne
tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre
anvisninger fra direktoratet,
f)
laboratoriet har
deltaget i de årlige ringanalyser med et tilfredsstillende resultat,
g)
laboratoriet ikke
anvender underleverandører af analyser, med mindre Plantedirektoratet har
givet tilladelse til andet,
h)
laboratoriet
medvirker til opklaring af årsagen til uoverensstemmelser mellem resultater
og følger op på afvigelser og andre anvisninger fra Plantedirektoratet,
herunder yderligere opfølgning på resultater fra kontrollen med analyser
arrangeret af Plantedirektoratet, og
i)
direktoratet
holdes informeret om alle forhold, der har betydning for de analyser, som
laboratoriet er autoriseret til at udføre.
|
Bilag 5
Kvalitetsnormer
|
Præ-basissæd og
basissæd
|
Certificeret
sædekorn
|
|
|
1. gen.
|
2. gen.
|
|
I.
|
Renhed, pct.
|
|
1)
|
EF-norm
|
|
|
a)
|
Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt og durumhvede
|
99,0
|
98,0
|
98,0
|
|
|
b)
|
Alm. rug og triticale
|
98,0
|
98,0
|
98,0
|
|
|
c)
|
Majs og alm. kanariegræs
|
98,0
|
98,0
|
98,0
|
|
2)
|
Dansk norm1)
|
|
|
a)
|
Alm. byg, alm. havre, alm. hvede
|
99,9
|
99,9
|
99,9
|
|
|
b)
|
Alm. rug og triticale
|
99,9
|
99,9
|
99,9
|
|
1) Normen er overholdt, hvis analyseresultatet med
tillæg af en tolerance på 0,3 svarer til normen
|
|
II.
|
Spireevne, pct.
|
|
1)
|
EF-norm
|
|
|
a)
|
Alm. byg, alm. rug, alm. hvede, spelt, durumhvede og alm.
havre, dog ikke sorter, der officielt er klassificeret som »nøgen havre«-type
|
85,0
|
85,0
|
85,0
|
|
|
b)
|
Havresorter, der officielt er klassificeret som »nøgen
havre«-type
|
75,0
|
75,0
|
75,0
|
|
|
c)
|
Triticale
|
80,0
|
80,0
|
80,0
|
|
|
d)
|
Majs
|
90,0
|
90,0
|
90,0
|
|
|
e)
|
Alm. kanariegræs
|
75,0
|
75,0
|
75,0
|
|
2)
|
Dansk norm1)
|
|
|
a)
|
Vårbyg
|
95,0
|
95,0
|
95,0
|
|
|
b)
|
Alm. havre
|
94,0
|
94,0
|
94,0
|
|
|
c)
|
Vinterbyg, alm. hvede, alm. rug, spelt og durumhvede
|
91,0
|
91,0
|
91,0
|
|
|
d)
|
Triticale
|
87,0
|
87,0
|
87,0
|
|
1)
Normen er
overholdt, hvis analyseresultatet med tillæg af en tolerance ad a på 5,0, ad
b og c på 6,0 og ad d på 7,0 svarer til normen
|
|
III.
|
Højeste indhold af
kerner af anden kornart og frø af andre plantearter
|
|
1)
|
EF-norm
|
|
|
a)
|
Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, alm.
rug, spelt, durumhvede og triticale, i 500
g
|
4
|
10
|
10
|
|
|
|
-
|
heraf anden kornart
|
1
|
7
|
7
|
|
|
|
-
|
heraf anden planteart
|
3
|
7
|
7
|
|
|
|
|
-
|
heraf kiddike og klinte
|
1
|
3
|
3
|
|
|
|
|
-
|
heraf flyvehavre og giftig rajgræs1)
|
0
|
0
|
0
|
|
|
b)
|
Majs
|
|
|
|
-
|
Basissæd af indavlede linier, i 250 g
|
0
|
|
|
|
|
|
|
-
|
Basissæd af andre linier og certificeret sædekorn, i 1000
g
|
0
|
0
|
|
|
|
|
|
-
|
Flyvehavre og giftigt rajgræs, i 200 g
|
0
|
0
|
|
|
|
|
c)
|
Alm. kanariegræs, i 200 g
|
4
|
10
|
|
|
|
|
|
-
|
heraf anden kornart
|
1
|
5
|
|
|
|
|
|
-
|
flyvehavre og giftig rajgræs1)
|
0
|
0
|
|
|
1)
Findes der 1
kerne af flyvehavre eller giftig rajgræs, er normen overholdt, hvis en ny
prøve af samme størrelse findes fri.
|
|
2)
|
Dansk norm
|
|
|
a)
|
Anden kornart, i alt kerner i 1 kg
|
|
|
|
-
|
Alm. byg, alm. hvede, spelt, durumhvede og triticale
|
2
|
4
|
7
|
|
|
|
|
-
|
heraf alm. havre i vårbyg
|
1
|
2
|
3
|
|
|
|
|
-
|
heraf alm. hvede eller alm. rug i vinterbyg
|
1
|
2
|
5
|
|
|
|
|
-
|
heraf alm. rug i alm. hvede
|
1
|
2
|
3
|
|
|
|
-
|
Alm. havre
|
2
|
4
|
8
|
|
|
|
|
-
|
heraf alm. byg i alm. havre
|
1
|
2
|
5
|
|
|
|
-
|
Alm. rug
|
2
|
7
|
|
|
|
|
|
-
|
heraf alm. hvede i alm. rug
|
1
|
3
|
|
|
|
b)
|
Andre plantearter end korn, i 1 kg
|
6
|
6
|
6
|
|
|
|
-
|
heraf kiddike og klinte
|
2
|
2
|
2
|
|
|
|
-
|
heraf gold hejre1)
|
0
|
0
|
0
|
|
|
|
-
|
Flyvehavre (for alm. havre i 2 kg)
|
0
|
0
|
0
|
|
|
|
|
Giftig rajgræs
|
0
|
0
|
0
|
|
1)
Normen er
overholdt, hvis analyseresultatet med fradrag af en tolerance på 1 svarer til
normen
|
|
IV.
|
Vandindhold, pct.
(EF-norm og dansk norm)
|
16,0
|
16,0
|
16,0
|
|
V.
|
Sortsægthed og
indhold af anden sort
(EF-norm og dansk norm)
|
|
|
|
|
1)
|
Alle arter og kategorier skal være sortsægte.
|
|
2)
|
Højeste indhold af anden sort, pct.
|
|
|
a)
|
Alm. byg, alm. havre, alm. hvede, spelt og durumhvede,
dog ikke hybrider
|
0,1
|
0,3
|
1,0
|
|
|
b)
|
Triticale, selvbestøvende sorter, dog ikke hybrider
|
0,3
|
1,0
|
2,0
|
|
|
c)
|
Hybrider af arter nævnt i litra a og b
|
|
10,0
|
|
|
VI.
|
Planteskadegørere
|
|
|
|
|
1)
|
Planteskadegørere, der begrænser sædekornets værdi, må
kun forekomme i mindst muligt omfang.
|
|
|
|
|
2)
|
Højest tilladte indhold af
Claviceps purpurea
(meldrøjer), stykker/brudstykker.
|
|
|
|
|
|
a)
|
EF-norm
|
|
|
|
i)
|
Alle arter, dog ikke hybridrug, majs og alm. kanariegræs,
i 500 g
|
1
|
3
|
3
|
|
|
|
ii)
|
Hybridrug, i 500 g
|
1
|
41)
|
|
1)
Findes der 5
sklerotier eller fragmenter heraf i 500 g, er normen overholdt, hvis der i en
tilsvarende prøve kun findes 4 sklerotier eller fragmenter heraf
|
|
|
|
iii)
|
Majs
|
|
|
|
|
|
|
|
(1)
|
Basissæd af indavlede linier, i 250 g
|
1
|
|
|
|
|
|
|
(2)
|
Basissæd af andre linier og certificeret sædekorn, i 1 kg
|
1
|
3
|
|
|
|
|
iv)
|
Alm. kanariegræs, i 200 g
|
1
|
3
|
|
|
|
b)
|
Dansk norm i 1 kg
|
|
|
|
i)
|
Alm. byg, alm. hvede, alm. havre, triticale, spelt, durumhvede
og alm. rug (dog ikke hybridrug)
|
2
|
6
|
6
|
|
|
|
ii)
|
Hybridrug og blandinger af konventionel alm. rug og
hybridrug
|
|
9
|
|
|
3)
|
Prøver af forædlermateriale og præ-basissæd af alm. byg
skal undersøges for forekomst af
Ustilago
nuda
(nøgen bygbrand) i 20.000 planter:
|
|
|
|
|
|
a)
|
Forædlermateriale.
Ved fund af 6 eller flere angrebne planter kan avlen på
partiet kun godkendes til forsegling som sædekorn, hvis den bejdses mod nøgen
brand.
|
|
|
|
|
|
b)
|
Præ-basissæd.
|
|
|
|
|
|
|
i)
|
Ved fund af op til 10 angrebne planter kan avlen
godkendes til forsegling som basissæd uden bejdsning.
|
|
|
|
|
|
|
ii)
|
Ved fund af 11 20 angrebne planter kan avlen godkendes
til forsegling som basissæd, hvis den bejdses, og som certificeret sædekorn
1. generation uden bejdsning.
|
|
|
|
|
|
|
iii)
|
Ved fund af over 20 angrebne planter kan avlen kun
godkendes til forsegling som sædekorn, hvis den bejdses.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
VII.
|
Hybridrug
|
|
|
|
|
Et parti certificeres ikke, medmindre der er taget
behørigt hensyn til resultaterne af en officiel kontroldyrkning af prøver
udtaget af udlægspartiet for at få fastslået, om det opfylder betingelserne i
del V med hensyn til komponenternes egenskaber, herunder hanlig sterilitet.
|
|
|
|
Bilag 6
Mærkning
1)
Som officiel
mærkeseddel skal anvendes en klæbemærkeseddel eller en påsyet mærkeseddel af
ikke let afriveligt materiale, der skal fastgøres således, at den kun kan
fjernes ved at bryde forseglingen. Der skal være trykt et tydeligt
individuelt løbenummer på hver mærkeseddel. Mærkesedlen skal være godkendt af
Plantedirektoratet.
2)
Sække med fortrykt
mærkeseddel må anvendes, hvis mærkesedlen er godkendt af Plantedirektoratet.
Sækkene skal være forsynet med et fortrykt sækkepartinummer (evt.
ordrenummer). Under produktionen skal der trykkes et tydeligt individuelt
løbenummer på hver sæk.
3)
Mærkeseddel og
andre følgedokumenter skal indeholde de nedenfor anførte oplysninger, der
skal være trykt tydeligt, let læseligt, uudsletteligt og uden rettelser.
4)
Andre
kvalitetsoplysninger, herunder 1.000-kornsvægt, må ikke anføres på den
officielle mærkeseddel
|
|
I. Certificeret
sædekorn
|
Officiel mærkeseddel
|
A. Alle kornarter og kategorier (ikke blandinger):
|
1)
»EF-regler og
normer og danske kvalitetsnormer«, hhv. »EF-regler og normer«.
For sorter
af alm. havre, der officielt er klassificeret som »nøgen havre«-type, jf.
bilag 4, afsnit B, nr. 1, litra b: »Mindste spireevne 75 pct.«.
2)
»Plantedirektoratet,
Danmark«.
3)
Partiets
referencenummer.
4)
Forseglingsmåned og
år.
5)
Art, videnskabelig
betegnelse, kan angives i forkortet form og uden autornavn.
6)
Sort. For en
genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig
identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1830/2003(EF).
7)
Kategori. For
præ-basissæd: Antal generationer før certificeret sædekorn eller før
certificeret sædekorn 1. generation.
8)
Avlsland.
9)
Angivet netto-
eller bruttovægt.
|
10)
For hybridsorter og
indavlede linier:
a)
For basissæd, hvor
den anvendte hybrid eller indavlede linie (komponent) er optaget på
sortsliste:
|
|
i)
Komponentens
navn, med eller uden henvisning til den endelige sort.
|
|
ii)
For hybrider
eller indavlede linier, der udelukkende anvendes som komponenter i endelige
sorter: »Komponent«.
|
b)
For basissæd i
andre tilfælde:
|
|
Navnet på den
komponent, som basissæden tilhører, og som kan angives i kode, en henvisning
til den endelige sort, med eller uden henvisning til dens funktion (hanlig
eller hunlig), og betegnelsen: »Komponent«.
|
c)
For certificeret
sædekorn: Sortsnavnet og: »Hybrid«.
|
11)
Andre oplysninger:
|
Såfremt kornet er kemisk behandlet anføres det her jf. § 21,
stk. 2.
|
|
B. Tillægsmærkning om forlænget gyldighed:
|
1)
Partiets
referencenummer.
2)
Forseglingsmåned og
år.
3)
Andre oplysninger:
For vinterhvede
og vårbyg:
Hvis forseglet i
perioden 1.maj-30. juni: »1. december i forseglingsåret« eller »1. december i
aktuelle kalenderår«.
Oplysningerne under nr. 1-3 kan også anføres under Andre
oplysninger på den officielle mærkeseddel, jf. del I,
afsnit A, nr. 11.
|
|
C. Tillægsmærkning om konstateret spireevne
(leverandøretiket):
|
1)
Partiets
referencenummer.
2)
Garanteret mindste
spireevne.
3)
Leverandørens navn
og adresse.
|
|
D. Sortsblandinger:
|
1)
»EF-regler og
normer og danske kvalitetsnormer«.
2)
»Plantedirektoratet,
Danmark«.
3)
Art, videnskabelig
betegnelse, kan angives i forkortet form og uden autornavn.
4)
Sortsblandingsnummer.
5)
Partiets
referencenummer.
6)
Forseglingsmåned og
år.
7)
Sorter og
vægtforhold. For genetisk modificerede sorter: »(Genetisk modificeret)«, samt
en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 1830/2003(EF).
8)
Angivet netto-
eller bruttovægt.
9)
Avlsland.
10)
»Må kun forhandles i
Danmark«.
11)
Andre oplysninger,
jf. del I, afsnit A, nr. 11.
|
|
E. Blandinger af byg og
italiensk rajgræs eller af byg og alm. rajgræs:
|
1)
»EF-regler og
normer og danske kvalitetsnormer«.
2)
»Plantedirektoratet,
Danmark«.
3)
»Blanding alm.
byg/italiensk rajgræs«, hhv. »Blanding alm. byg/alm. rajgræs«.
4)
Partiets referencenummer.
5)
Forseglingsmåned og
år.
6)
Begge sorter. For
genetisk modificerede sorter: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig
identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1830/2003(EF).
7)
Arternes
vægtforhold.
Angivet
netto- eller bruttovægt.
Avlsland.
10)
Andre oplysninger,
jf. del I, afsnit A, nr. 11.
|
|
F. Sorter der er under
afprøvning for optagelse på sortsliste
|
1)
»Plantedirektoratet,
Danmark«.
2)
Partiets
referencenummer.
3)
Forseglingsmåned og
år.
4)
Art.
5)
Sortsbetegnelse
(det godkendte sortsnavn, foreslået sortsnavn, eller forædlerbetegnelse).
6)
Anmeldelsesnummer
på ansøgningen om sortslisteoptagelse
7)
»Sorten er endnu
ikke på officiel liste«.
8)
»Kun til forsøg og
afprøvninger«.
9)
Hvis det er
relevant: »Genetisk modificeret«, samt en entydig identifikations-kode jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).
10)
Angivet netto- eller
bruttovægt.
11)
Hvis udsæden er
kemisk behandlet, skal det skrives på den officielle etiket, eller på en
leverandøretiket, samt på pakningen eller på et indlægsmærke.
|
|
II. Ikke endeligt
certificeret sædekorn
|
|
A. Mærkeseddel:
|
1)
»Plantedirektoratet,
Danmark«, jf. § 24, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i
avlslandet, jf. § 12, stk. 3 og 4.
2)
Art, videnskabelig
betegnelse, kan angives i forkortet form og uden autornavn.
3)
Sort. For en sort
(indavlet linier, hybrid), der alene skal anvendes som komponent for en
hybridsort: »Komponent« og for en genetisk modificeret sort: »(Genetisk
modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).
4)
Kategori.
5)
For hybridsort:
»Hybrid«.
6)
Markens eller
partiets referencenummer.
7)
Angivet netto-
eller bruttovægt.
8)
»Ikke endeligt
certificeret«.
9)
Andre oplysninger,
jf. del I, afsnit A, nr. 11.
|
|
B. Følgedokument:
|
1)
»Plantedirektoratet, Danmark«, jf. § 24,
eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 12, stk.
3 og 4.
2)
Art, videnskabelig betegnelse, kan angives i
forkortet form uden autornavn.
3)
Sort. For en genetisk modificeret sort:
»(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikations-kode jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003(EF).
4)
Kategori.
5)
Referencenummer for udlægspartiet og navn på
det eller de lande, der har certificeret udlægspartiet.
6)
Markens eller partiets referencenummer.
7)
Størrelsen af det areal, avlen er produceret
på.
8)
Høstet mængde og antal pakninger.
9)
For certificeret sædekorn: Antal
generationer efter basissæd.
10)
Angivelse af, hvilke avlsnormer avlen har
overholdt.
11)
Foreløbigt
analyseresultat, hvis det foreligger.
12)
Andre oplysninger,
jf. del I, afsnit A, nr. 11.
|
|
III.
Særlig mærkning
|
A.
Forædlermateriale
skal være mærket med en officiel mærkeseddel med
oplysningerne i del I, afsnit A, nr. 2-11.
|
B. Forsøg m. m.
(leverandøretiket):
|
1)
Virksomhedens navn
eller identifikationsmærke
2)
Art.
3)
Sort. For en
genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig
identifikations-kode jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1830/2003(EF).
4)
»Kun til
forsøg/videnskabeligt formål/forædling«.
5)
Andre oplysninger,
jf. del I, afsnit A, nr. 11.
|
IV. Mærkesedlens
farve og dimensioner
|
A.
Farve:
|
|
1)
Præ-basissæd
|
hvid med violet
diagonalstribe
|
2)
Basissæd
|
hvid
|
3)
Certificeret
sædekorn og certificeret sædekorn 1. generation
|
blå
|
4)
Certificeret
sædekorn 2. generation
|
rød
|
5)
Blandinger
|
grøn
|
6)
Ikke endeligt
certificeret sædekorn
|
grå
|
7)
Forædlermateriale
|
rød
med vandret hvid midterstribe
|
8)
Frø der er under
afprøvning for optagelse på sortsliste
|
orange
|
|
|
B.
Dimensioner:
|
Mindst 110 x
67 mm
|
|
V. Sædekorn fra en
ligestillet stat
(følgedokument)
|
1)
Officielt
referencenummer for det parti, som frøet er avlet på samt navn på det land,
der
har godkendt partiet.
2)
Areal som frøet er
avlet på, ha.
3)
Mængde.
4)
Erklæring om at
kravene til OECD certificering var opfyldt ved markbesigtigelsen af
avlsarealet.
|
Bilag 7
Betingelser for certificering af restpartier
Restpartier af
sædekorn, herunder blandinger, kan efter udløbet af gyldighedsperioden
blandes efter følgende retningslinier:
1)
Partier af vårbyg,
vårhvede, vårtriticale og alm. havre må blandes efter den 1. december efter
udløbet af gyldighedsperioden.
2)
Partier af
vinterbyg og vinterhvede må blandes efter den 1. maj.
3)
Partier af alm. rug
og vintertriticale må blandes efter den 1. juli.
4)
Kun partier af
samme sort eller sortsblanding på blandes.
5)
Sammenblandes
partier af forskellige kategorier, certificeres det blandede parti i den
laveste kategori. Partier af præ-basissæd må kun blandes med partier af
lavere kategori med Plantedirektoratets skriftlige tilladelse.
6)
Bejdsede partier må
kun blandes med partier, der er bejdset med samme middel og i samme dosering.
Det blandede parti må ikke bejdses på ny.
7)
Ved anmeldelse af
et blandet parti til certificering skal oplyses, at partiet er af gammel
høst.
|
Bilag 8
Salg af sorter, der er under afprøvning for
optagelse på sortsliste
Plantedirektoratet og andre EU-landes
certificeringsmyndigheder kan tillade handel med sorter, der endnu ikke er
optaget på officiel sortsliste. Sædekornet må kun blive brugt til forsøg og
afprøvning af nye sorter. Sortsejeren eller sortsejerens officielle
repræsentant skal indsende ansøgning til certificeringsmyndigheden i det
land,
hvor sorten er under afprøvning for at blive optaget på sortsliste. Udsæden
skal opfylde de almindelige regler for certificering.
I. Ansøgning til Plantedirektoratet
|
1)
|
Plantedirektoratet kan tillade handel med sorter, der er
under afprøvning til optagelse på den officielle danske sortsliste.
Ansøgningen for hver enkelt sort skal indsendes af sortsejeren eller
sortsejerens officielle repræsentant. Ansøgningen skal indeholde oplysning om
følgende:
|
|
|
a)
|
Ansøger.
|
|
|
b)
|
Vedligeholder.
|
|
|
c)
|
Sortskode (anmeldelsesnummer) for anmeldelse til
afprøvning til optagelse på den danske sortsliste.
|
|
|
d)
|
Art.
|
|
|
e)
|
Sortsnavn eller forædlerbetegnelse.
|
|
|
f)
|
Hvis sorten er genetisk modificeret, skal det
dokumenteres at sorten er godkendt efter Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede
organismer og efter Europa-Parlamentet og Rådets forordning 1829/2003/EF om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.
|
|
|
g)
|
Beskrivelse af de planlagte forsøg og afprøvninger.
|
|
|
h)
|
Medlemsstater, hvor forsøg og afprøvninger gennemføres,
samt planlagte mængder.
|
|
2)
|
Tilladelse gives udelukkende til forsøg og afprøvninger,
der bliver gennemført på landbrugsvirksomheder, med det formål at skaffe
oplysninger om dyrkningen eller anvendelsen af sorten.
|
|
3)
|
Ansøgningen skal indsendes til Plantedirektoratet senest
en måned før handel skal finde sted.
|
|
4)
|
Plantedirektoratet kan tillade handel af hver sort op til
en given mængde, som angivet i del III i dette bilag.
|
|
5)
|
Tilladelsen er gyldig for en sæson og kan forlænges for
en sæson ad gangen, hvis sortsejeren eller dennes officielle repræsentant
søger om det.
|
|
6)
|
Tilladelsen for den enkelte sort ophører, når sorten
bliver optaget på den danske sortsliste, den fælles EF-sortsliste, hvis
sorten bliver afvist, eller anmelderen trækker ansøgningen om optagelse på
sortsliste tilbage.
|
|
7)
|
Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal
underrette Plantedirektoratet, hvis en sort afvises eller afmeldes fra
sortsafprøvningen.
|
|
8)
|
Udsæden skal opfylde de almindelige krav til
certificering af sidste generation, bortset fra kravet om optagelse på
sortsliste.
|
II. Øvrige krav
A. Rapportering
|
|
1)
|
Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal
rapportere resultaterne af de udførte forsøg og afprøvninger til
Plantedirektoratet.
Endvidere skal følgende oplyses:
|
|
|
a)
|
De mængder, der er solgt af hver sort, og
|
|
|
b)
|
hvilke lande udsæden er solgt til.
|
|
2)
|
Oplysningerne skal indsendes til Plantedirektoratet
senest den 1. december efter hver sæson.
|
III. Maksimale tilladte mængder for handel med sorter
under afprøvning
Art/Sortsgruppe
|
Maksimalt tilladt
mængde pr. sort (kg)
|
Alm. havre
|
26.500
|
Alm. byg, vinter
|
70.000
|
Alm. byg, vår
|
294.000
|
Alm. rug
|
4.000
|
Alm. hvede, vinter
|
305.000
|
Alm. hvede, vår
|
8.000
|
Spelt
|
2.000
|
Triticale, vinter
|
5.000
|
Triticale, vår
|
2.000
|
Majs
|
500
|