Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
I august 2004 forespurgte K Svendborg Kommune om mulighederne for at opføre et nyt stuehus på landbrugsejendommen E. K boede på og drev en anden landbrugsejendom. Kommunen anmodede jordbrugskommissionen J om at vurdere ansøgningen om opførelse af nyt stuehus i henhold til landbrugslovens regler. Den 31. maj 2005 meddelte J forbud mod opførelse af et nyt stuehus og foranledigede, at der tinglystes en deklaration på ejendommen om forbud mod bebyggelse samt om, at ejendommen ved næste ejerskifte skulle afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som bygningsløs landbrugsejendom. K indbragte afgørelsen for Direktoratet for FødevareErhverv, som imidlertid fandt det meddelte forbud i overensstemmelse med de gældende regler.


Den fulde tekst

Klage over jordbrugskommissionens afgørelse om forbud mod opførelse af et nyt stuehus på en landbrugsejendom

 

 

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 15. september 2006, j.nr. 3101-042-06-3353.

»---

Med mail af 29. juni 2005 har De for K klaget over, at Jordbrugskommissionen for Fyns Amt den 31. maj 2005 har meddelt forbud mod opførelse af et nyt stuehus på landbrugsejendommen E, på 5.765 m².

Jordbrugskommissionen vil herudover foranledige, at der tinglyses en deklaration på ejendommen om forbud mod bebyggelse, samt om at ejendommen ved næste ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som bygningsløs landbrugsejendom.

Direktoratets afgørelse

Det er i overensstemmelse med de gældende regler, at jordbrugskommissionen har meddelt forbud mod opførelse af en ny beboelsesbygning på landbrugsejendommen, jf. nedenfor.

Vurderingen af om betingelserne for at anvende § 9, stk. 6, i landbrugsloven (lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme) er til stede, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

Direktoratet for FødevareErhverv finder, at jordbrugskommissionen har udøvet dette skøn inden for landbrugslovens rammer.

Efter reglerne i § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. kan direktoratet kun tage stilling til klager over retlige spørgsmål. Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål kan der derimod ikke klages over.

Direktoratet må derfor afvise Deres klage.

Direktoratets afgørelse kan efter bekendtgørelsens § 16, stk. 3, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

De har i august 2004 på K's (ejeren) vegne forespurgt Svendborg Kommune om mulighederne for at opføre et nyt stuehus på landbrugsejendommen E. K bor på og driver en anden landbrugsejendom

Der blev tilbage i 1969 givet byggetilladelse til opførelse af et nyt stuehus på landbrugsejendommen E efter brand. Dette stuehus blev i 1973 frastykket ejendommen. Herudover er hovedparten (26,7 ha) af ejendommens jorder efterfølgende blevet tillagt en anden landbrugsejendom i 2003.

Bygningerne på restejendommen på 5.765 m² (E) består herefter ifølge kommunen af landbrugsbygninger samt udhus, og et eventuelt nyt stuehus ville ikke kunne placeres inden for kommuneplanens rammer. Kommunen mente derfor umiddelbart ikke, at der kunne meddeles zonetilladelse. Kommunen anmodede herefter jordbrugskommissionen om at vurdere ansøgningen om opførelse af et nyt stuehus i henhold til landbrugslovens regler.

Jordbrugskommissionen henledte i den forbindelse ved skrivelse af 8. oktober 2004 Deres opmærksomhed på landbrugslovens § 9, stk. 6, som indeholder mulighed for, at jordbrugskommissionen under nærmere bestemte omstændigheder kan udstede et forbud mod opførelse af nye beboelsesbygninger.

De har ved skrivelse af 12. januar 2005 henvist til udstykningssagen fra 1973, hvor den dengang involverede landinspektør og Svendborg Kommune begge erklærede, at der både på den udstykkede parcel og restejendommen var beboelse.

Bygningerne er ikke ændret siden 1973 og der forefindes stadig 2 rum på ejendom E, der tidligere udgjorde en medarbejderbolig. Rummene har dog ikke været vedligeholdt/sat i stand i denne periode. Rummene kan ikke betragtes som tidssvarende, men De mener at kunne konstatere, at der stadig findes beboelse på ejendommen. Rummene er ubeboede og bruges af ejeren til opbevaring.

De og ejeren har ikke tidligere været opmærksom på problemet. Ejendommen er registreret hos Kort- og Matrikelstyrelsen som en landbrugsejendom med bygninger.

De har ikke taget stilling til, om ejendommen er med eller uden beboelsesbygning, men De kan konstatere, at kravene i 1973 ikke har været særligt restriktive.

Endelig mindede De om, at der oprindeligt var tale om en ansøgning til kommunen med det formål at skaffe ejendommen en passende beboelse. Jordbrugskommissionen bør derfor efter Deres opfattelse primært behandle ansøgningen om opførelse af et nyt stuehus og derefter subsidiært tage stilling til landbrugslovens § 9, stk. 6. De finder, at det i øvrigt må være normal fremgangsmåde først at påbyde ejeren istandsættelse eller nyopførelse af boligen, inden man går videre til næste skridt om at notere ejendommen som en bygningsløs landbrugsejendom.

Jordbrugskommissionen besluttede at høre kommunen, idet en af forudsætningerne for at anvende landbrugslovens § 9, stk. 6, er, at landzonemyndighederne finder, at opførelse af nye bygninger vil være stærkt stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administration af lov om planlægning.

Kommunen oplyste i skrivelse af 2. maj 2005 til jordbrugskommissionen, at den finder opførelse af en ny beboelse stærkt i strid med den hidtidige administration i området.

Den 31. maj 2005 meddelte jordbrugskommissionen Dem i henhold til landbrugslovens § 9, stk. 6, samt landbrugslovscirkulærets § 23 (cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme) forbud mod at opføre et nyt stuehus på landbrugsejendommen, E, under henvisning til kommunens udtalelse om landzoneadministrationen, ejendommens beskedne størrelse og at der i øvrigt ikke var fremført særlige forhold, der kunne begrunde en anden afgørelse.

I mail af 29. juni 2005 har De for ejeren klaget over jordbrugskommissionens afgørelse. De ville eftersende en nærmere redegørelse senere.

Jordbrugskommissionen har den 19. juli 2006 - efter adskillige rykkere for nævnte redegørelse - fremsendt klagen til direktoratet, idet kommissionen fastholder afgørelsen.

Direktoratet rykker herefter for redegørelsen den 18. august 2006, som De fremsender den 21. august 2006. I redegørelsen fremføres det, at sagsforløbet begyndte i 2002, hvor De havde en arealoverførelsessag på E, som i matriklen er registreret som en landbrugsejendom med beboelse. Det er et længere sagsforløb med ansøgninger om fortrinsstilling mv. Under hele sagsforløbet bliver E behandlet som en almindelig landbrugsejendom med beboelse - ellers kunne sagen ikke være blevet gennemført.

Arealoverførslen godkendes i oktober 2003, hvorefter De i august 2004 ansøger Svendborg Kommune om tilladelse til at opføre et nyt stuehus på matr. nr. 19a. Ejeren vil herefter muligvis afhænde ejendommen. Kommunen videresender som nævnt ansøgningen til jordbrugskommissionen med henblik på en vurdering i henhold til landbrugsloven.

De har til sagens oplysning i Kort- og Matrikelstyrelsen bestilt en kopi af en ældre udstykningssag fra 1973, hvor der udstykkes et stuehus fra landbrugsejendommen. Det fremgår af sagen, at der fortsat er beboelsesbygninger på landbrugsejendommen, nemlig i den ene længe af driftsbygningerne. Kommunen og den dengang involverede landinspektør havde erklæret sig positivt over for dette i sagen.

I henhold til Deres personlige besigtigelse består beboelsen af 2 værelser (tidligere til medarbejdere), som i dag ikke bebos og heller ikke rigtig lever op til nutidig standard. Værelserne bruges til lager/opbevaring. Dette har De meddelt jordbrugskommissionen, som herefter traf afgørelse om, at der ville blive foranlediget tinglyst en deklaration om forbud mod bebyggelse mv.

De mener, at jordbrugskommissionens afgørelse er ulovlig. I 1973 kunne de tilbageværende bygninger åbenbart godt bruges som beboelse i landbrugslovens forstand. Der er siden den godkendte udstykning i 1973 ikke sket nogen som helst forandring på ejendommens bygninger. Ejendommens daværende ejer boede på matr. nr. 18a, som han også ejede, og den nuværende ejer driver ejendommen lovligt sammen med en anden ejendom. At ejendommen således har været ubeboet siden 1973 ændrer ikke ved ejendommens status. Der har indtil for nyligt været produktion af slagtesvin på ejendommen.

På tidspunktet for ansøgningen til kommunen var De ikke klar over, at de værelser, der ligger umiddelbart op til stalden, var ejendommens beboelse - normalt forventer man et fritliggende stuehus. Den nuværende ejer vidste det heller ikke.

De har i Deres tid som landinspektør set mange forskellige beboelser, og denne er ikke den værste. Det faktum at den for tiden er ubeboet og trænger til istandsættelse er efter Deres opfattelse vel sagen uvedkommende, idet der ikke har været behov for modernisering siden 1973.

På dette grundlag finder De, at jordbrugskommissionens pålæg af deklaration er ulovlig, idet der på ejendommen findes beboelse, således at ejendommen fortsat er en landbrugsejendom med beboelse, som den korrekt er registreret i matriklen.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

I henhold til § 9, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme (lov nr. 435 af 9. juni 2004) skal en landbrugsejendom holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning.

Ved en passende beboelsesbygning forstås en bygning, der har en sådan størrelse og karakter samt et sådant udstyr, at den kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse. For ældre bygninger gælder der ikke noget specifikt arealkrav, men ved nyopførelser skal beboelsesbygningen have et boligareal på 120 m², jf. § 4 i landbrugslovsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme).

Ifølge landbrugslovens § 9, stk. 3, skal beboelsesbygningen på en landbrugsejendom holdes forsvarligt ved lige.

Der er dog mulighed for at fravige kravet om, at en landbrugsejendom skal være forsynet med en passende beboelsesbygning, i tilfælde hvor en landbrugsejendom har været uden beboelsesbygning i over to år eller har været ubeboet og haft en ødelagt eller forfalden beboelsesbygning i over to år i strid med landbrugslovens § 9, stk. 1 og 3. I så fald kan jordbrugskommissionen i medfør af landbrugslovens § 9, stk. 6, bestemme, at der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en bygningsløs ejendom ved førstkommende salg.

I henhold til landbrugslovscirkulærets § 23 skal der ved vurderingen af, om kravet om en beboelsesbygning skal fraviges, blandt andet lægges vægt på, om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det ud fra lovens formål og planlægningsmæssige hensyn vil være uhensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, eller om ejendommen er af en sådan størrelse og karakter, at der ikke er grundlag for at hindre bebyggelse. Da § 9, stk. 6, er en undtagelse fra hovedreglen i stk. 1, understreges det, at bestemmelsen normalt kun finder anvendelse, hvis jordbrugskommissionen finder særligt grundlag herfor, og landzonemyndigheden finder, at opførelse af nye bygninger vil være stærkt stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af planloven.

I nærværende sag er E noteret som en landbrugsejendom med beboelse (ikke noteret som bygningsløs ejendom) i 1973 i forbindelse med frastykningen af det oprindelige stuehus. Ifølge sagens oplysninger er der ikke for nærværende pligt til at forsyne ejendommen med en beboelse, jf. landbrugslovens § 9, stk. 1, idet ejendommen ejes og drives sammen med en anden landbrugsejendom. Men der er rejst tvivl om, hvorvidt den tilbageblevne medarbejderbolig (2 rum i den ene længe af driftsbygningerne) kan siges at have en sådan størrelse/karakter og er udstyret således, at den udgør en passende helårsbolig for en familie med sædvanlig husførelse. Denne vurdering ligger inden for jordbrugskommissionens skønsmæssige beføjelser. Endvidere er det inden for jordbrugskommissionens skønsmæssige beføjelser at vurdere, om betingelserne for at anvende landbrugslovens § 9, stk. 6, herefter er til stede. Det kan dog i den forbindelse tilføjes, at såfremt landzonemyndighederne havde eller ville give tilladelse til opførelse af en ny beboelse, er betingelserne i § 9, stk. 6, ikke opfyldt.

Jordbrugskommissionen har vurderet på baggrund af landbrugsejendommens ringe størrelse samt kommunens udtalelse om, at den finder opførelse af bygningen stærkt stridende mod den hidtidige administration i området, at betingelserne for at anvende landbrugslovens § 9, stk. 6, er til stede, jf. landbrugslovscirkulærets § 23.

Direktoratet finder herefter, at det er i overensstemmelse med de gældende regler samt inden for de skønsmæssige rammer i landbrugsloven, at jordbrugskommissionen har bestemt, at der ikke må opføres nye bygninger på landbrugsejendommen E, samt at ejendommen skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom.

Direktoratet kan derfor - som nævnt - afvise Deres klage.

 

 

Med venlig hilsen

---«