Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klageren var ved brev af 10. marts 2006 af jordbrugskommissionen J blevet påbudt at afhænde landbrugsejendommen E, da der efter J's opfattelse var sket omgåelse af landbrugsloven. Klageren havde i december 2003 søgt J om tilladelse til at erhverve E. Efter de dagældende regler i landbrugsloven søgte L om fortrinsstilling til suppleringsjord. I februar 2004 trak K sin ansøgning til J tilbage og solgte landbrugsejendommene H og G til sine sønner S1 og S2. Den 1. marts 2004 søgte og fik K J's tilladelse til at købe E. Den 10. marts 2004 tilbagekøbte K ejendommene H og G fra sine sønner. K havde ikke søgt dispensation til disse køb, og den 20. juni 2006 blev K ved retten i Ålborg idømt en bøde på 15.000 kr. for at have undladt at søge om dispensation. I brev af 6. januar 2006 varslede J K påbud om afhændelse af E, da der efter J's opfattelse var tale om omgåelse, når der blev gennemført to på hinanden følgende handler af G og H inden for en kort periode og på en sådan måde, at L blev afskåret fra at gøre sin fortrinsstilling gældende. Denne afgørelse indbragte K for Direktoratet for FødevareErhverv, som fandt det meddelte afhændelsespåbud i overensstemmelse med gældende regler.

 


Den fulde tekst

Klage over påbud om afhændelse af landbrugsejendom

 

 

 

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 25. september 2006 , j.nr. 3101-080-06-3241.

 

»---

I brev af af 6. april 2006 har De klaget over, at Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt den 10. marts 2006 har påbudt Dem at afhænde landbrugsejendommen E på 70,4 ha, da der er sket omgåelse af lov om landbrugsejendomme.

 

Direktoratets afgørelse

Det er i overensstemmelse med gældende regler, når jordbrugskommissionen i denne sag har meddelt Dem påbud om at afhænde landbrugsejendommen E, jf. nedenfor.

Direktoratet kan derfor ikke give Dem medhold i klagen.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

 

Redegørelse for sagen

Den 9. december 2003 søgte De Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt om tilladelse til at erhverve landbrugsejendommen E på 70,4 ha.

De var på ansøgningstidspunktet ejer af landbrugsejendommene F på 119 ha, G på 9,1 ha og H på 18,8 ha.

Efter de dagældende regler i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, blev der foretaget annoncering, og L søgte om fortrinsstilling til suppleringsjord på 36,4 ha fra E.

Den 10. februar 2004 meddelte De jordbrugskommissionen, at De trak Deres ansøgning om erhvervelse af landbrugsejendommen E tilbage. Som følge heraf bortfaldt L's fortrinsstilling til suppleringsjord.

Den 20. februar 2004 solgte De landbrugsejendommen G til Deres søn S1 og landbrugsejendommen H til Deres søn S2. Begge skøder blev tinglyst.

På denne baggrund søgte og fik De den 1. marts 2004 jordbrugskommissionens tilladelse til at erhverve landbrugsejendommen E som ejendom nr. 2 efter de dagældende regler i lov om landbrugsejendomme om hvilende fortrinsstilling.

Med brev af 7. juli 2005 rettede De henvendelse til jordbrugskommissionen, da De ønskede at sælge ca. 18 ha af landbrugsejendommen H til A som selvstændig landbrugsejendom uden bygninger. For at kunne gennemføre udstykningen havde De brug for en tilladelse til at erhverve ejendommen.

I forbindelse med behandlingen af denne ansøgning om en »øjeblikstilladelse« kom det frem, at De den 10. marts 2004 havde købt både H og G tilbage. Skøderne var ikke blevet tinglyst, og der var ikke blevet søgt om dispensation til erhvervelserne efter lov om landbrugsejendomme.

Som konsekvens heraf indbragte jordbrugskommissionen sagen for politiet, og den 20. juni 2006 blev De ved retten i Ålborg idømt en bøde på 15.000 kr. for at have undladt at søge om dispensation til erhvervelsen af H og G, da det samlede areal efter erhvervelsen af ejede og medejede landbrugsejendomme oversteg 100 ha. Efter det for Direktoratet for FødevareErhverv oplyste har De ikke anket dommen til landsretten.

I brev af 6. januar 2006 varslede jordbrugskommissionen Dem påbud om afhændelse af landbrugsejendommen E, da der efter kommissionens opfattelse var tale om omgåelse, når der gennemførtes to på hinanden følgende handler af H og G inden for en kort periode og på en sådan måde, at L blev afskåret fra at gøre fortrinsstilling gældende.

Endvidere varslede jordbrugskommissionen i brev af samme dato Dem påbud om lovliggørelse af forholdet omkring erhvervelsen af landbrugsejendommen G, da der ikke var meddelt dispensation fra 70 ha grænsen i lov om landbrugsejendomme.

I brev af 20. januar 2006 anførte De bl.a., at spørgsmålet om L og dennes fortrinsstilling var en illusion, da L ikke havde økonomisk formåen til at købe jorden.

De redegør endvidere nærmere for, hvorfor De har tilbagekøbt ejendommene H og G ved utinglyste skøder [....]

E kostede 6,3 mill., og hvis der skete Dem noget, ville Deres familie efter Deres vurdering være dårligt økonomisk stillet med overtagelsen af ejendommen. De vurderede derfor, at familien ville være bedre stillet, hvis H og G i påtrængende tilfælde kunne tilbageføres til Deres dødsbo ved, at der lå et par utinglyste skøder i skuffen.

Endelig fremkommer De med en række indvendinger mod jordbrugskommissionens påbud om genafhændelse, herunder manglende partshøring, manglende hjemmel og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

I brev af 10. marts 2006 meddelte jordbrugskommissionen Dem påbud om at afhænde G inden den 15. september 2006. Forholdet kunne dog ifølge kommissionen lovliggøres ved enten annoncering af G eller afhændelse af ejendommen.

I brev af samme dato meddelte jordbrugskommissionen Dem endvidere påbud om at afhænde landbrugsejendommen E inden den 15. september 2006. Kommissionen kommenterede samtidig Deres bemærkninger i brev af 20. januar 2006 og anførte bl.a., at der ikke i forbindelse med godkendelse af en fortrinsstilling skal tages stilling til, om vedkommende økonomisk vil kunne gennemføre handlen.

Til Deres bemærkning om, at der ikke er hjemmel til at udstede påbud om afhændelse, og at der med påbuddet er tale om en tilbagekaldelse, anførte jordbrugskommissionen, at kommissionens tilladelse til erhvervelse af E er meddelt på et urigtigt grundlag. Kommissionen har efterfølgende vurderet, at handlen med H og G ikke var reel og kun havde det formål, at De derved kunne opnå tilladelse til erhvervelse af E. Tilbagekaldelsen beror netop på en afvejning af dette forhold, og kommissionen har vurderet, at De har forsøgt at omgå reglerne i loven. På denne baggrund finder jordbrugskommissionen, at erhvervelsesbestemmelserne ikke er overholdt, og at kommissionen kan meddele påbud om afhændelse inden en vis frist for at få forholdet lovliggjort.

Hvad angår den manglende partshøring bemærker kommissionen, at De med varslingen af påbuddet i brev af 6. januar 2006 fik mulighed for at fremkomme med Deres bemærkninger. Kommissionen anser dermed partshøringen for gennemført, inden påbuddet meddeles.

Endelig anføres for så vidt angår proportionalitet, at det er kommissionens praksis at meddele påbud om afhændelse i sager, hvor betingelser for en tilladelse ikke er opfyldt. I dette tilfælde er der tale om en tilladelse, der er meddelt på et urigtigt grundlag, så kommissionen har vurderet at påbud om afhændelse er i tråd med den eksisterende praksis.

I brev af 6. april 2006 har De klaget over jordbrugskommissionens påbud om afhændelse af landbrugsejendommen E.

De fastholder, at den af jordbrugskommissionen meddelte tilladelse til erhvervelse af E er givet på korrekt grundlag, at handlerne med henholdsvis S1 og S2 var reelle, at E er erhvervet i overensstemmelse med gældende regler efter gyldig tilladelse, at denne tilladelse ikke kan tilbagekaldes på det foreliggende grundlag, at eventuelle sanktioner alene kan angå G, da det er denne ejendom og ikke E, der er omtvistet, at et afhændelsespåbud strider mod proportionalitetsprincippet samt endelig, at ingen regler har været forsøgt omgået, ligesom ingens legitime rettigheder har lidt overlast.

Jordbrugskommissionen har den 11. maj 2006 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder sin afgørelse.

Jordbrugskommissionen anfører bl.a., at det er korrekt, at De har fremvist underskrevne skøder på overdragelserne af H og G til Deres to sønner. På denne baggrund kunne kommissionen godkende erhvervelsen af E som ejendom nr. 2 med hvilende fortrinsstilling. Denne tilladelse er meddelt den 1. marts 2004. Skøderne med tilbagekøbet er dateret den 10. marts 2004 og kan derfor ikke have indgået i Deres fremlæggelse for kommissionen. Kommissionen blev således først bekendt med tilbagekøbet i forbindelse med salg af H i sommeren 2005. Kommissionen har dermed ikke haft det fornødne kendskab til, hvad der reelt er foregået og derfor er erhvervelsestilladelsen til E meddelt på et urigtigt grundlag.

Til Deres bemærkning om, at de to utinglyste skøder alene er en hensigtsmæssig form for privat testamentarisk disposition i tilfælde af Deres bortgang, anfører jordbrugskommissionen, at der er indgået en for parterne bindende aftale om erhvervelse med de underskrevne skøder. Herudover finder kommissionen ikke, at De udelukkende ser tilbagekøbsskøderne som privat testamentariske dispositioner, idet De i forbindelse med udstykning af bygningsparcellen og frasalg af jorderne på H bad jordbrugskommissionen om en øjeblikstilladelse til at få adkomst i forbindelse med denne handel.

Endelig anfører jordbrugskommissionen, at kommissionen meddelte påbuddet om afhændelse af E i brev af 10. marts 2006, efter at De havde indsendt Deres bemærkninger, som var blevet vurderet af kommissionen, inden påbuddet blev meddelt.

I brev af 26. maj 2006 har De fremsendt Deres bemærkninger til jordbrugskommissionens brev af 11. maj 2006.

De fastholder, at der er tale om reelle handler, og at skøderne med tilbagekøb er hensigtsmæssige testamentariske dispositioner.

De gør endvidere gældende, at hvis Deres søn havde stået som sælger af H, ville denne have fået en stor avance, der skulle beskattes med et stort likviditetstab til følge grundet Deres søns beskæftigelsessituation. Som ejer af koncernen ville De imidlertid kunne finde mulighed for genanbringelse, afskrivningsberettigede investeringer mv., således at avancen ved salget forblev i virksomheden til gavn for initiativ og vækst i stedet for at være en her og nu likviditetsflugt. Dette var grunden til, at det var Dem og ikke S1, der solgte landbrugsejendommen til 3. mand.

Det er Deres opfattelse, at jordbrugskommissionens brev af 6. januar 2006 er en afgørelse, og da Deres bemærkninger først fremkommer med brev af 20. januar 2006, kan disse selvsagt ikke have indgået i beslutningsgrundlaget for kommissionens afgørelse af 6. januar 2006. De finder derfor, at kommissionen må træffe en ny beslutning for at overholde spillereglerne.

Endelig anfører De, at når jordbrugskommissionen i brev af 11. maj 2006 til Dem anfører, at eventuelle bemærkninger skal indsendes til kommissionen inden den 1. juni 2006, og kommissionen i brev af samme dato til Direktoratet for FødevareErhverv anfører, at der er meddelt Dem en partshøringsperiode på 14 dage regnet fra den 11. maj 2006, rummer dette manglende datomæssige sammenfald principielt mulighed for, at direktoratet træffer afgørelse i sagen efter fristens udløb den 25. maj 2006, d.v.s. inden den Dem meddelte frist udløber den 1. juni 2006.

Med brev af 5. juli 2006 har jordbrugskommissionens fremsendt Deres brev af 26. juni 2006 hertil, idet det oplyses, at brevet ikke giver kommissionen anledning til at komme med yderligere bemærkninger.

 

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Af § 83 i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme fremgår det, at hvis jordbrugskommissionen finder, at der er afgivet oplysninger, foretaget handlinger eller indgået proformaaftaler med henblik på omgåelse af reglerne i lov om landbrugsejendomme, kan kommissionen i henhold til lovens bestemmelser eller regler fastsat i henhold til loven inden en frist kræve forholdet bragt til ophør eller tilbageført til tidligere retstilstand.

Det følger endvidere af § 41, stk. 1, i lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme, at når erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en anpart i en sådan landbrugsejendom, kan der meddeles den pågældende påbud om at afhænde ejendommen inden for en nærmere frist på mindst 6 måneder og højst 1 år.

Det fremgår af sagen, at De den 20. februar 2004 solgte landbrugsejendommen G til Deres søn S2 og landbrugsejendommen H til Deres søn S1. Begge skøder blev tinglyst.

Det fremgår endvidere, at De den 10. marts 2004 købte både H og G tilbage. Skøderne blev ikke tinglyst, og der blev ikke blevet søgt om dispensation til erhvervelserne efter lov om landbrugsejendomme.

Det er Direktoratet for FødevareErhvervs opfattelse, at salget af G og H til henholdsvis S2 ogS1 er sket med det formål at komme uden om erhvervelsesreglerne i lov om landbrugsejendomme, således at De kunne erhverve landbrugsejendommen E. Direktoratet lægger i den forbindelse vægt på, at tilbageskødningen af de 2 landbrugsejendomme sker ca. 3 uger efter overdragelsen til Deres sønner, at der ikke søges om dispensation til erhvervelsen af de 2 landbrugsejendomme efter lov om landbrugsejendomme, og at skøderne ikke tinglyses.

Til det anførte om, at tilbageskødningen er sket af skattemæssige årsager for at undgå likviditetstab hos Deres søn, skal bemærkes, at dette hensyn ikke er et af de hensyn, der varetages med lov om landbrugsejendomme, der er en strukturlov, jf. formålsbestemmelsen i lovens § 1.

Direktoratet finder endvidere, at der er et rimeligt forhold mellem de mål, der forfølges, og de midler, der anvendes i sagen (proportionalitet). Det er således direktoratets opfattelse, at afgørelsen med det meddelte genafhændelsespåbud står i rimeligt forhold til de konsekvenser, afgørelsen har for Dem, og de formål, som myndighederne skal varetage i denne sag i form af at sikre lovens overholdelse.

Det er derfor i overensstemmelse med gældende regler, når jordbrugskommissionen i denne sag har meddelt Dem påbud om at afhænde landbrugsejendommen E inden den 15. september 2006, jf. lovens § 41, stk.1, og cirkulærets § 83.

Til det anførte om, at Deres bemærkninger i brev af 20. januar 2006 ikke kan have indgået i beslutningsgrundlaget for kommissionens afgørelse af 6. januar 2006, og at afgørelsen derfor er truffet uden partshøring, finder direktoratet, at jordbrugskommissionens afgørelse først træffes med brev af 10. marts 2006 og ikke med brev af 6. januar 2006, hvori De opfordres til at afgive eventuelle bemærkninger til den af kommissionen påtænkte afgørelse om påbud om afhændelse af E.

Brevet af 6. januar 2006 er således efter direktoratets opfattelse den i forvaltningsloven foreskrevne partshøring, og da De har afgivet Deres bemærkninger i brev af 20. januar 2006, har disse bemærkninger også kunnet indgå i kommissionens afgørelse af 10. marts 2006.

Direktoratet finder derfor ikke, at afgørelsen med det meddelte påbud om afhændelse af E er truffet uden partshøring.

Hvad angår det manglende datomæssige sammenfald mellem fristerne i kommissionens skrivelser til henholdsvis Dem og direktoratet, er det en fejl, at de to datoer ikke er sammenfaldende. Fejlen har imidlertid ikke haft betydning i den foreliggende sag, hvor direktoratet først begynder at sagsbehandle efter modtagelsen af de i brev af 26. maj 2006 fremsatte bemærkninger, således at disse har kunnet indgå i klagesagsbehandlingen.

Direktoratet for FødevareErhverv kan derfor ikke give Dem medhold i klagen.

 

 

Med venlig hilsen

 

---«