Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om planlægning og administration af anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad

(VVM-pligtige anlæg)


Denne vejledning knytter sig til Miljø- og Energiministeriets cirkulære om planlægning og administration af anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg).

Vejledningen uddyber og redegør for formål og baggrund for cirkulærets bestemmelser. Vejledningen præciserer og beskriver de hensyn amtsrådet skal varetage i de konkrete sager om regionplantillæg med VVM-redegørelse for anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg) samt landzoneadministrationen heraf. Vejledningen supplerer og præciserer vejledningen om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse for svine- og fjerkræfarme. (* 1)

1. Cirkulærets baggrund

Landbrugsproduktionen antager en stadig mere industriel karakter, hvilket bevirker, at det ligesom andre store virksomheder kan have stor påvirkning af naturen og miljøet. Der sker en øget specialisering og regionalisering af produktionen. De animalske bedrifter er blevet koncentreret i bestemte områder og bestemte egne af landet. Dette bevirker, at mulighederne for en videre udvikling af husdyrproduktion i de enkelte regioner er meget uensartet. (* 2) De geografiske betingelser og naturgrundlaget varierer således fra område til område.

Den stigende konkurrence om det åbne land, herunder problemerne med landbrugets påvirkning af miljøet, har bragt det åbne lands beskyttelse i fokus. Intensiveringen af landbrugsproduktionen samt udviklingen i produktionsformerne har bevirket en forringelse af en række levesteder for dyr og planter og en større ensartethed i landskabet. (* 2) Samtidig kan de store, moderne anlæg til intensiv husdyrproduktion i sig selv komme til at fremstå som fremmede elementer i landskabet, og den i nogle egne meget intensive husdyrproduktion kan medføre problemer med store overskud af specielt kvælstof og fosfor, som helt eller delvist ledes til vandmiljøet og sårbare naturtyper.

Landbruget er underlagt en generel regulering gennem bl.a. landbrugsloven og miljøbeskyttelsesloven, som gælder for alle landbrugsejendomme og arealer i det åbne land. De har bl.a. til formål at sikre en miljømæssigt forsvarlig udbringning og opbevaring af husdyrgødning.

Det er særligt de store svinefarme over 250 dyreenheder, der er disharmoniske i dag, dvs. har en større gødningsproduktion, end der er jord til på ejendommen. Det er samtidig dem, der fortrinsvis ønskes placeret i netop de områder, hvor husdyrtætheden og dermed gødningstrykket er størst, og hvor samtidig de geologiske forhold ofte er sådan, at der er risiko for, at der kun er en begrænset kapacitet for nitratreduktion i undergrunden. Der er derfor risiko for, at nitratudvaskningen i bestemte områder med særlige geologiske forhold kan føre til forhøjede nitratkoncentrationer i grundvandet. (* 3)

Uanset om det generelle, samlede reduktionsmål for kvælstofudledningen i Vandmiljøplanen måtte blive opfyldt, vil udsivning af grundvand med forhøjet nitratindhold samt ammoniakfordampning fra store husdyrhold kunne forstærke eksisterende problemer med næringsstofbelastningen i visse sårbare vandområder.

2. Cirkulærets formål

Cirkulærets formål er at sikre, at anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg), ikke etableres uden, at det kan forenes med de overordnede mål for varetagelsen af natur- og miljøhensyn i planlægningen, således at amtsrådet på baggrund af en samlet vurdering af miljøbelastningen i et område tager de nødvendige hensyn til regionplanens retningslinier og målsætninger for grundvandet, overfladevandet og beskyttelsen af natur- og landskabsværdier.

3. Cirkulærets gyldighedsområde

Miljø- og Energiministeriets cirkulære omfatter planlægning for alle anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg) samt landzoneadministrationen heraf.

4. Regler for amternes planlægning

Ved planlægningen for anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg), gælder, at amtsrådet skal foretage en vurdering af anlæggets miljømæssige konsekvenser. Dette indebærer bl.a. en vurdering af anlæggets placering og udformning i relation til grundvand og overfladevand samt de landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier. Det er anlæggets samlede virkning på miljøet, der skal vurderes. Og amtsrådet skal bl.a. i deres VVM-behandling sikre, at disse anlæg er forenelige med regionplanens retningslinier og målsætninger for miljø- og naturinteresserne i det givne område. Der er tale om den samme vurdering af de relevante konsekvenser, som amtsrådet skal foretage i forbindelse med andre planbeslutninger.

Cirkulæret indskærper, at regionplanens retningslinier for grundvandet, overfladevandet eller beskyttelse af natur- og landskabsværdier som udgangspunkt skal overholdes ved behandlingen af de VVM-pligtige anlæg til husdyrproduktion.

Såfremt amtsrådet på baggrund af en samlet vurdering af miljøbelastningen i et område finder, at etablering af et VVM-pligtigt anlæg til intensiv husdyrproduktion vil kunne ske miljømæssigt forsvarligt, selvom anlægget ikke er foreneligt med den gældende regionplan, vil amtsrådet kunne foretage de nødvendige ændringer af regionplanens retningslinier og målsætninger for grundvandet, overfladevandet eller beskyttelse af natur- og landskabsværdier i det omfang det ikke vil være i strid med de hensyn, som regionplanlægningen skal varetage. Det indebærer, at forslaget til regionplantillæg med VVM-redegørelse samtidig udtrykkeligt må indeholde de nødvendige forslag til ændringer af de pågældende retningslinier og målsætninger i regionplanen.

4.1. VVM-redegørelsens indhold

Efter § 5 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 skal VVM-redegørelsen indeholde de i bekendtgørelsens bilag 3 nævnte oplysninger. Det betyder, at den VVM-redegørelse, der skal ledsage de i § 3 omfattede anlæg ((anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg)) skal indeholde:

  • 1) en beskrivelse af anlæggets påvirkning i forhold til grundvandet,
  • 2) en beskrivelse af anlæggets påvirkning i forhold til overfladevandkvaliteten,
  • 3) en beskrivelse af anlæggets påvirkning i forhold det omgivende landskab,
  • 4) en beskrivelse af anlæggets påvirkning i forhold til beskyttede naturtyper,
  • 5) en beskrivelse af anlæggets påvirkning i forhold til potentielle og planlagte naturgenopretningsprojekter (især på lavbundsområder), samt
  • 6) en beskrivelse af anlæggets påvirkning i forhold til internationale beskyttelsesområder.

I det følgende gennemgås, hvordan disse forhold skal behandles i VVM-redegørelsen:

4.1.1. Grundvandet

Regionplanerne skal indeholde retningslinier for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne. VVM-redegørelsen skal belyse, i hvilket omfang håndteringen af husdyrgødning som følge af anlæggets etablering det pågældende sted vil påvirke grundvandet i nitratfølsomme indvindingsområder, som er eller har risiko for at blive forurenet med nitrat over de gældende grænseværdier. Ved nitratfølsomme indvindingsområder forstås nitratfølsomme dele af områder med særlige drikkevandsinteresser samt de indvindingsoplande til vandværker uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, som er nitratpåvirkede. Målsætningen for beskyttelsen af disse grundvandsmagasiner bør være, at nitratindholdet er under 25 mg nitrat per liter. Viser VVM-redegørelsen, at regionplanens retningslinier for grundvandsbeskyttelse, herunder retningslinier for etablering af grundvandstruende virksomhed, ikke kan opfyldes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt.

4.1.2. Overfladevandkvaliteten

Regionplanerne skal indeholde målsætninger for overfladevandkvaliteten. Fremgår det af VVM-redegørelsen, at et anlæg vil kunne forhindre opfyldelsen af disse målsætninger, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt.

4.1.3. Det omgivende landskab

Regionplanerne skal indeholde retningslinier for varetagelsen af bevaringsværdier, kulturhistoriske interesser og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Fremgår det af VVM-redegørelsen, at et anlæg, der ønskes placeret i et sådant område, vil kunne forhindre varetagelsen af disse interesser, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv ved anlæg, der placeres uden for de udpegede beskyttelsesområder, kan amtsrådet afslå at vedtage regionplantillægget endeligt, hvis VVM-redegørelsen viser, at anlægget vil være i strid med de landskabelige og kulturhistoriske hensyn, som regionplanen og landzonebestemmelserne tilsigter at varetage.

4.1.4. Beskyttede naturtyper

I regionplanen indgår biotopbeskyttelsen som et element ved udpegningen af naturområder. Såfremt VVM-redegørelsen viser, at tilstanden af beskyttede biotoper efter naturbeskyttelsesloven, hvad enten de ligger inden eller uden for de særligt udpegede beskyttelsesområder, vil kunne ændres af det VVM-pligtige anlæg, kan amtsrådet afslå at vedtage regionplantillægget endeligt. I modsat fald kræves dispensation efter lovgivningens almindelige regler.

4.1.5. Potentielle og planlagte naturgenopretningsprojekter (især på lavbundsområder)

I regionplanen indgår retningslinier for lavbundsområder. Fremgår det af en VVM-redegørelse, at et anlæg vil kunne være i modstrid med disse retningslinier, og dermed komme i modstrid med potentielle og planlagte naturgenopretningsprojekter, herunder især af lavbundsområder med henblik på naturgenopretning af vådområder og reduktion af nitratudvaskning til overfladevandet, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt.

4.1.6. Internationale beskyttelsesområder

I regionplanen indgår ligeledes retningslinier for de internationale beskyttelsesområder. Fremgår det af en VVM-redegørelse, at et anlæg vil kunne være i modstrid med beskyttelsesforpligtelserne, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt.

5. Regler for amternes landzoneadministration

Beskyttelsen af jordbrugserhvervet er blandt de hensyn, der ligger bag planlovens landzonebestemmelser. Landzonebestemmelserne skal dæmme op for en uhensigtsmæssig byspredning og sikre, at den sammenfattende fysiske planlægning ikke efterhånden gennemhulles ved enkeltstående tilladelser, som måske hver især kan synes rimelige og forsvarlige, men som kan være i strid med intentionerne i regionplanlægningen.

Ved stillingtagen til en konkret ansøgning om landzonetilladelse til et anlæg, der ikke med rimelighed kan placeres i byzone, skal amtsrådet bl.a. tage hensyn til de forureningsmæssige gener, som virksomheden måtte kunne påføre omgivelserne, herunder støj, støv, lugt, spildevands- og trafikforhold. Endvidere skal der tages hensyn til de naturmæssige, rekreative og landskabelige interesser.

Stillingtagen til, om der kan gives landzonetilladelse til et anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg), sker således på baggrund af en konkret vurdering af hver enkelt sag i relation til omgivelserne og den planlægning, der gælder for det aktuelle område. Hvis amtet på den baggrund vurderer, at en landzonetilladelse ikke bør meddeles, kan amtsrådet uden at igangsætte VVM-proceduren afslå det ansøgte med henvisning til planlovens landzonebestemmelser.

Efter cirkulæret kan der ikke meddeles landzonetilladelse til anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg), medmindre det i VVM-redegørelsen er godtgjort, at anlæggets virkninger på omgivelserne er forenelige med de overordnede mål for varetagelsen af natur-, kultur- og miljøhensyn i planlægningen.

Miljø- og Energiministeriet, den 30. december 1997

Niels Østergård

/ Solveig Øster

Officielle noter

(* 1) Vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse for svine- og fjerkræfarme, Miljø- og Energiministeriet, december 1996.

(* 2) Landbruget i planlægningen, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, september 1996.

(* 3) Drikkevandsudvalgets Betænkning af 17. december 1997. Betænkning fra Miljøstyrelsen.