Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Frivilligt socialt arbejde og kommuner og amter i samspil Om § 115 i lov om social service


1. Forord

Denne pjece beskriver de nye regler i lov om social service om kommuners og amters samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og giver eksempler på, hvordan de kan bruges i praksis.

Jeg er meget glad for, at det nu er blevet muligt igennem lovgivningen at skabe rammer for en styrkelse af samarbejdet mellem de lokale offentlige myndigheder og den frivillige verden. Jeg ser det som en milepæl for den fremtidige udvikling af det frivillige sociale arbejde, som er så vigtigt et element i vores velfærdssamfund.

Det er mit håb, at dette samarbejde vil blive til berigelse for begge parter og ikke mindst for de mennesker, der har brug for medmenneskelig omsorg og støtte - at det bliver et samarbejde, der sker på lige betingelser og med gensidig respekt for hinandens styrker.

Karen Jespersen

Socialminister

  

 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  

 Indhold  

                                        side  

 1. Formål                                5  

 2. Baggrunden for de nye regler          6  

 3. Ordlyden af de nye regler             9  

 4. Samlet beløbsramme og statens  

    tilskud                              10  

 5. Hvad betyder de begreber, der  

    bruges i loven                       11  

 6. Samarbejdet ( § 115 Stk. 1 og 3)     13  

 7. Den økonomiske støtte (§ 115 Stk.  

    2)                                   20  

 8. Krav til regnskabsaflæggelse m.v.    25  

 9. Redegørelser om udviklingen  

    (§ 115 Stk. 4)                       26  

 Bilag  

 A. Uddrag af bekendtgørelse om  

    retssikkerhed og administration  

    på det sociale område                28  

 B. Eksempel på en kommunal  

    frivillighedspolitik                 28  

 C. Eksempel på revisionsinstruks        31  

 D. Litteraturliste mv.                  32  

 Stikordsregister                        33  

 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  

1. Formålet med pjecen

Den nye lov om social service, som træder i kraft 1. juli 1998, føjer nogle nye elementer til samspillet mellem de frivillige sociale organisationer og foreninger m.v. og det offentlige. Efter de nye bestemmelser i lov om social service, § 115 skal kommuner og amtskommuner samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og også yde økonomisk støtte til det frivillige sociale område.

Pjecen henvender sig både til politikere og ansatte i kommuner og amtskommuner og til ansatte og frivillige inden for det frivillige sociale område. Formålet er at beskrive de nye regler, baggrunden for dem og give eksempler på, hvordan de kan bruges i praksis. Grundlaget for fortolkningen af lovens bestemmelser har været bemærkningerne til det fremsatte lovforslag med tilhørende ændringsforslag.

Den del af de frivillige sociale organisationer og foreningers aktiviteter, hvor den frivillige indsats alene består af bestyrelsens arbejde f.eks. i daginstitutioner og døgninstitutioner, falder udenfor § 115 og dermed uden for rammerne af denne pjece.

Arbejdsministeriet har i samarbejde med Socialministeriet iværksat en undersøgelse af samspillet mellem arbejdsløshedsdagpenge og efterløn og udførelsen af en frivillig social indsats. Dette arbejde er ikke afsluttet. Der forventes udsendt oplysning om eventuelle ændringer på området, herunder klargøring af reglerne, så snart det er muligt.

Det er vigtigt at afklare spørgsmålet om forsikringsforhold for frivillige. I litteraturlisten er der henvist til en pjece herom.

2. Baggrunden for de nye regler

Den samfundsmæssige og sociale udvikling

Den socialpolitiske udvikling i Danmark har været præget af en tæt vekselvirkning mellem det frivillige sociale arbejde og den offentlige indsats. Mange initiativer, som er startet i frivillig regi, er derefter fortsat som selvejende institutioner, men med driftsoverenskomst med det offentlige eller blevet overtaget af det offentlige. På institutionsområdet har der været, og er der fortsat, et tæt samvirke mellem kommuner og amtskommuner og de frivillige organisationer.

Men det frivillige sociale arbejde har også altid omfattet en mere fri del, som de frivillige sociale organisationer og foreninger alene har været ansvarlig for, og som i væsentligt omfang har bygget på en frivillig ulønnet indsats. Denne indsats er blevet finansieret af midler, som de frivillige sociale organisationer selv har skaffet via kontingenter, indsamling m.v. samt via tilskud fra forskellige puljer og fonde i statsligt eller privat regi. De kommunale og amtskommunale tilskud hertil har hidtil kun været beskedne.

Selv om udbygningen og udviklingen af den offentlige velfærdsindsats har dækket stadig flere af de sociale behov, har det vist sig, at denne indsats ikke er tilstrækkelig til at løse alle problemer.

Styrkerne ved den frivillige sociale indsats

Den frivillige sociale indsats styrker viser sig bl.a., hvor behovet for nære menneskelige relationer er det centrale, i forhold til rådgivning på områder, hvor livserfaringer er vigtige og i kontakten til samfundets udstødte grupper. Styrken i den frivillige indsats kan blandt andet ligge i den større ligeværdighed mellem frivillig og bruger og i mulighederne for at bevæge sig fra at være bruger til selv at blive frivillig.

Den samfundsmæssige udvikling har desuden betydet, at det sociale netværk omkring familien er blevet svækket. En voksende del af befolkningen - ikke blot de ældre - bor nu alene, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Faktisk består 36 pct. af alle husstande af kun een person. Det svarer til, at knap 20 pct. af befolkningen lever alene.

Lokalsamfundene har samtidigt mistet en række af de funktioner, de havde tidligere, hvorfor de lokale sociale netværk også er under pres. I stedet etablerer mange mennesker, særligt i de socialt stærkere grupper, nye former for sociale netværk knyttet til arbejdspladsen, fagfæller og i forhold til fritidsinteresser. Men ikke alle grupper har lige gode muligheder for at skabe disse nye former for netværk.

Disse udviklingstendenser har tilsammen medvirket til at øge den sociale sårbarhed hos mange mennesker.

Op igennem 70erne og 80erne var der en stadig tilvækst af nye frivillige sociale organisationer, som tog de nye sociale udfordringer op. Forældre til børn med særlige problemer, patientgrupper, små handicapgrupper, de ældre dannede nye foreninger, og senere har også de mest udsatte grupper taget initiativer til at organisere sig. De store »gamle« frivillige sociale organisationer som Kirkens Korshær, De samvirkende Menighedsplejer, KFUM's sociale arbejde osv. har også været rammen om udvikling af en række nye tilbud, ofte til de mest udsatte grupper.

Socialforskningsinstituttets undersøgelser viser, at 7 pct. af den voksne befolkning regelmæssigt yder en frivillig indsats i en organisation med et socialt sigte. Undersøgelserne viser også, at flere gerne ville være med til at yde en indsats, hvis de fik opfordringen dertil. I befolkningen er der derfor en stor villighed til at påtage sig en frivillig social indsats.

De politiske holdninger til den frivillige sociale indsats har samtidigt udviklet sig til en positiv holdning både på det centrale politiske niveau og på det lokale politiske niveau. Oprettelse af Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde i 1983 var det første synlige tegn på en mere positiv indstilling til den frivillige verden fra statsligt hold.

På det lokale plan har der været en væsentlig vækst i aktiviteter, f.eks. i form af frivillighedsformidlinger, sociale cafeer, selvhjælpsgrupper. Det gælder også inden for foreningslivet på sygdoms- og handicapområdet. Denne udvikling er især gået hånd i hånd med en voksende statslig økonomisk støtte bl.a. fra forskellige puljer i Socialministeriet (PUF-puljen).

I stadig flere kommuner og amtskommuner (i det føl-gende omtalt som »amter«) har man nu taget initiativ til at styrke forbindelseslinierne til det frivillige sociale arbejde. På fritidsområdet bl.a i relation til børn og unge har kommunerne en lang tradition for samarbejde med frivillige organisationer bl.a. i forhold til idrætsorganisationerne, spejderbevægelserne osv.

Udvalget om frivilligt socialt arbejde

Med henblik på nogle strategiske overvejelser nedsatte socialministeren i 1995 »Udvalget om frivilligt socialt arbejde«. Udvalget fik til opgave at vurdere de hidtidige erfaringer og fremlægge forslag til strategier, som kan sikre det frivillige sociale arbejde en betydningsfuld plads i fremtidens velfærdssamfund.

Udvalgets forslag skulle tage hensyn til det frivillige arbejdes værdier, herunder organisering og arbejdsmetoder og til det offentliges grundlæggende ansvar for at varetage løsningen af sociale problemer.

Blandt udvalgets forslag var et forslag om styrkelse af samarbejdet mellem kommuner og amter og de frivillige sociale organisationer og foreninger, herunder kommunal og amtslig økonomisk støtte til disse.

Udvalgets betænkning har fungeret som baggrund og udgangspunkt for udformningen af de nye regler i serviceloven om samarbejdet med det frivillige sociale arbejde.

Folketingets behandling af forslaget til de nye regler

Der har været bred politisk enighed i Folketinget om at arbejde for en styrkelse af den frivillige sociale indsats og styrke det kommunale og amtskommunale engagement. Lov om social service med de nye bestemmelser i § 115 blev derfor vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

3. Ordlyden af de nye regler

De nye regler om kommuners og amters samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og støtte hertil findes i § 115 i lov om social service.

Sigtet med de nye bestemmelser er at medvirke til at forbedre betingelserne for den frivillige sociale indsats, gøre den mere synlig i lokalområdet og sikre et bedre samspil med de offentlige sociale tilbud i kommuner og amter.

Paragraffen består af 4 stykker: en bestemmelse om en forpligtelse til at samarbejde, en bestemmelse om økonomisk støtte, en præcisering af at organiseringen af samarbejdet afgøres lokalt og en bestemmelse om opfølgning på virkningerne af de nye bestemmelser.

De nye bestemmelser har følgende ordlyd:

Ȥ 115. Kommunen og amtskommunen samarbejder med frivillige sociale organisationer og foreninger.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amtskommune.

Stk. 4. Socialministeren fastlægger retningslinjer for kommunens og amtskommunens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.«

4. Samlet beløbsramme og statens tilskud

Efter bestemmelsen i lovens § 115 stk. 2 skal kommuner og amter årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. I forbindelse med vedtagelsen af loven har staten, kommunerne og amterne indgået en aftale om økonomisk kompensation i forbindelse med forhandlingerne om de generelle tilskud (bloktilskud) til kommuner og amter for 1998 og tilskudsårene 1999-2000.

Staten kompenserer kommuner og amter med 100 mill. kr. årligt, opgjort i pris- og lønniveauet for 1997, ud fra en forudsætning om, at kommuner og amter kanaliserer disse midler ud til det frivillige sociale arbejde i form af en forøget støtte. Kompensation fordeles med 92,5 pct. til kommunerne og 7,5 pct. til amterne. Det er en forudsætning, at der bliver tale om en aktivitetsudvidelse svarende til det fulde beløb på de 100 mill. kr.

Kommuner og amtskommuner får desuden et tilskud til kompensation for de administrative merudgifter på 3 pct. af det nævnte beløb.

Kompensationen er indregnet i de generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne.

For 1998 indgår kompensationen kun med det halve beløb, da loven træder i kraft pr. 1. juli 1998.

5. Hvad betyder de begreber, der bruges i loven

I loven og i bemærkningerne til lovforslaget mv., som der henvises til i det følgende, bruges der nogle begreber om det frivillige sociale arbejde. Disse vil blive beskrevet kort. Det drejer sig om begreberne frivillig indsats, frivillige organisationer og foreninger samt frivilligt socialt arbejde.

1. Frivillig indsats er en indsats, der

- er frivillig, dvs. den udføres uden fysisk, økonomisk eller retlig tvang. Personer, som arbejder i en frivillig organisation som led i en aktivering, er således ikke frivillige, da den aktiverede for at få hjælpen skal møde frem

- er ikke-lønnet, men der kan godt være tale om godtgørelse for omkostninger

- udføres for andre end familie og slægt

- skal være til gavn for andre end en selv

- er af formel karakter dvs. at aktiviteten skal foregå inden for rammer af en organisation, forening eller anden form for organisering, projekt m.v.

2. En frivillig organisation er en organisation med følgende karakteristika:

- frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv

- dens primære formål er ikke at skabe overskud (dvs. non-profit) og et evt. overskud må ikke udloddes til »ejerne«, f.eks. foreningens medlemmer

- frivillig indsats er en væsentlig del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats

3. Frivilligt socialt arbejde er en samlet betegnelse for frivillig indsats, frivillig organisation og for de aktiviteter, som frivillige organisationer driver, hvad enten det sker med frivillig arbejdskraft eller med lønnet arbejdskraft, og som foregår inden for det sociale og sundhedsmæssige område

6. Samarbejdet

(§ 115 stk. 1 og stk. 3)

Lovens intention er, at kommuner og amter skal fremme samarbejdet med det lokale frivillige sociale arbejde i bred forstand med henblik på at sikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationers aktiviteter og de offentlige sociale tilbud.

Kommuner og amters relationer til frivillige organisationer og foreninger har været af meget forskelligt omfang fra kommune til kommune og fra amt til amt, selv om stadig flere kommuner og amter har øget samarbejdet. Da det er kommunerne og amterne, der har det konkrete ansvar for de offentlige sociale tilbud, er netop en styrkelse af det lokale samarbejde afgørende for et bedre samspil mellem frivillige aktiviteter og det offentliges tilbud.

I bemærkningerne til bestemmelsen hedder det, at kommuner og amtskommuner har ansvaret for at varetage de opgaver, der påhviler kommunen/amtet efter loven, og at dette gælder, uanset hvem der faktisk udfører opgaverne, og at det kommunale og amtslige ansvar fastholdes med bestemmelserne i § 115.

Kommunen eller amtet kan derfor ikke med henvisning til, at man har støttet frivillige sociale aktiviteter på et område, fraskrive sig de forpligtelser, som kommunen respektive amtet har efter loven.

Kommunen eller amtet bliver ikke ansvarlig for aktiviteterne i en frivillig social organisation i og med, at den yder tilskud til disse efter reglerne i § 115. Kommunen eller amtet har kun ansvaret for opgaver som udføres på vegne af kommunen respektive amtet.

I bemærkninger til bestemmelsen i § 115, stk. 1 står, at der ikke i bestemmelsen ligger et krav om, hvornår og i hvilket omfang der skal samarbejdes, men alene en generel forpligtelse til at fremme samarbejdet.

Samarbejdet bør sigte mod lokale sociale foreninger, lokale afdelinger af landsorganisationer, som virker lokalt, og andre frivillighedsinitiativer også af mindre formaliseret art.

Da kommuner og amter i forvejen har et samarbejde med de frivillige sociale organisationer, der driver tilbud, som har driftsoverenskomster eller andre aftaler med kommunen/amtet, er det væsentlige i den nye lov, at også de aktiviteter, der primært eller udelukkende drives med frivillig arbejdskraft, inddrages i samarbejdet, og at disse støttes økonomisk.

I § 115 stk. 3. står der, at rammerne for samarbejdet mellem kommunen/amtet og de frivillige sociale organisationer og foreninger fastlægges i den enkelte kommune eller i det enkelte amt. Det vil sige, at man lokalt i et samspil mellem amt/kommune og de frivillige sociale organisationer må finde frem til en hensigtsmæssig samarbejdsform, der både er tilpasset kommunen/amtet herunder størrelsen og tilpasset karakteren af det frivillige sociale arbejde, som findes lokalt.

I øvrigt kan det være en god ide i visse situationer at samarbejde på tværs af kommune- og amtsgrænser om aktiviteter, der dækker et større område.

Eksempler på forskellige samarbejdsmodeller

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke findes en eller kun nogle få modeller for et samarbejde. Erfaringer fra de kommuner og amter, der er nået længst på området, viser, at strategier, metoder og organisering skal skræddersyes til den enkelte kommune eller amt.

Erfaringer fra amterne

Samarbejdet mellem amterne og de frivillige organisationer tager ofte sit udgangspunkt i forskellige dialogfora, som eksempelvis brugerråd og samråd, hvor amtet med deltagelse af politikere og medarbejdere på den ene side og de frivillige organisationer på den anden side drøfter rammerne for udviklingen af det enkelte område. På den enkelte institution vil der ligeledes ofte være institutionsråd, hvor der er en løbende dialog med brugerne.

I forbindelse med udbygningen af et område, f.eks. etableringen af en ny institution inddrages de frivillige organisationer i dette arbejde via nævnte institutionsråd.

Eksempler på kommunale samarbejdsmodeller

Kolding Kommune

I Kolding Kommune har man nu i nogle år haft et tæt samarbejde med frivillige organisationer og foreninger. Kommunen har taget 3 initiativer til at fremme samarbejdet.

For det første har man foretaget en kortlægning af de frivillige organisationer og foreninger i kommunen. Der er nu registreret i alt 80 foreninger inden for området. Synliggørelsen har været et nøgleord. Ved kortlægningen er der sket en synliggørelse af det frivillige sociale arbejde, og kommunen har fået et kendskab til organisationerne, og disse har indbyrdes fået mulighed for at få et kendskab til hinanden.

Men synliggørelse kræver også indbyrdes kendskab og dialog. For at fremme dialogen har kommunen efter ønske fra organisationerne og foreninger taget initiativ til et årligt møde eller temadag. Hensigten hermed er at skabe et dialogforum, hvor foreningerne har mulighed for at øge kendskabet til hinanden og mulighed for at komme i dialog med såvel kommunens administration som politikere. Årsmødet anvendes desuden til at drøfte ønsker og behov samt udviklingstendenserne inden for det frivillige sociale arbejde lokalt. Dette har blandt andet resulteret i, at der nu arbejdes med etablering af et foreningssekretariat for det frivillige sociale arbejde.

En fast kontaktperson i kommunalt regi har været et udtalt ønske fra de frivilliges side. Den kommunale organisation virker uoverskuelig for mange frivillige sociale foreninger, så det har været ønskeligt, at man kunne gå et sted hen med samtlige problemstillinger. Man har derfor i Kolding valgt at lade kontakten til det frivillige sociale arbejde indgå som en del af »Udviklingsafdelingen's opgaver. således at chefen for afdelingen står som kontaktperson. Information herom er blevet givet på de ovennævnte årsmøder/temadage og i Det sociale Forbrugernævn og på andre møder.

Erfaringerne har vist, at det er vigtigt med en respekt-fuld dialog fra begge sider. Dette kræver en bevidsthed hos medarbejderne på begge sider om opgavefordeling og kompetencer såvel fagligt som formelt for henholdsvis professionelle og frivillige. Afgrænsningen af opgaverne stiller endvidere krav til de frivillige organisationer og foreninger om at reflektere over, hvad deres arbejde og grænser er som frivillige. Det er vigtigt, at de frivillige medarbejdere ikke - i ønsket om at hjælpe en bruger - hverken fagligt eller formelt bevæger sig ind på det of-fentliges kompetenceområde.

I Kolding Kommune har man opdelt det økonomiske samspil med de frivillige sociale organisationer i 3 hovedområder:

1. De foreninger, der opererer uden offentlig økonomisk støtte og helt uafhængigt.

I forhold til disse står kommunen til rådighed omkring råd og vejledning og eventuelt praktisk bistand.

2. Foreninger, der modtager tilskud fra kommunen uden nærmere fastsatte betingelser eller tilknyttede succeskriterier.

Der er en række organisationer og foreninger, der udøver en indsats, som kun vanskeligt vil kunne gennemføres uden et vist tilskud fra det offentlige i form af huslejetilskud eller lignende. Der stilles ikke forhåndsbetingelser for foreningernes virke.

3. Samarbejde om konkrete opgaver.

Kommunen entrerer med frivillige sociale organisationer og foreninger om løsningen af konkrete opgaver, drift af værested, folkekøkken for socialt udstødte grupper. I disse tilfælde indgås en samarbejdsaftale, og der ydes et tilskud til driften helt eller delvist. Der fastsættes betingelser for bevilling af tilskuddet, ligesom der er aftaler omkring indholdet i projektet.

Uanset samarbejdsform er det vigtigt, at kriterierne er åbne og erkendte hos begge parter. For de frivillige sociale organisationer er det vigtigt, at de ikke mister deres integritet eller indlemmes i et bureaukrati af kontrolforanstaltninger og dokumentationsforpligtelser ved at modtage offentlige tilskud. På den anden side bør kommunen gøre sig klart, hvad man mener med at yde et økonomisk tilskud og klart melde intentionen ud.

Herlev Kommune

I Herlev Kommune er der etableret et lokalt center for frivilligt socialt arbejde, kaldet Kontaktstedet. Formålet med Kontaktstedet er

- at styrke og udvikle det frivillige sociale arbejde

- at formidle frivilligt arbejde

- at sætte selvhjæpsgrupper i gang

- at sætte samværs- og andre grupper i gang

- at yde anonym rådgivning

Kontaktstedet er organiseret som en forening og ledes af en bestyrelse, som består af aktive frivillige i Kontaktstedet eller i andre foreninger, men sidder ikke som repræsentanter for disse. Medlemmer af foreningen består af enkeltpersoner og frivillige sociale organisationer og foreninger. Alle kan frit bruge Kontaktstedet, og der er ikke krav om medlemskab. Kommunen støtter centeret med gratis lokaler samt et fast økonomisk beløb. Kommunen har i en hensigtserklæring tilkendegivet, at man er indstillet på at støtte Kontaktstedet foreløbigt i de kommende 3 år. Kontaktstedet ledes af en lønnet medarbejder, som fungerer som koordinator.

Kontaktstedet holder løbende møder med forvaltningens forskellige grene og mindre grupper af kommunens ansatte for at øge kendskabet til det frivillige arbejde og for hele tiden at være i dialog omkring mulighederne for samarbejdet og grænserne herfor. Kontaktstedet holder temadage og kurser om emner, som vedrører det frivillige arbejde, hvor også repræsentanter for kommunen inviteres. Kommunen inviterer Kontaktstedet til at deltage i andre bestyrelser og styregrupper/møder mv. med henblik på at få den sociale vinkel med i andre af kommunens aktiviteter.

Samarbejdet med andre frivillige foreninger og organisationer udbygges løbende, dels for at øge synligheden af det frivillige sociale arbejde, dels for at flest mulige borgere kan få netop det tilbud, de søger. For eksempel er der et tæt samarbejde mellem 5 organisationer omkring besøgsvenner og praktisk hjælp til ældre og enlige. Det giver brugerne og kommunens ansatte et overblik over muligheder inden for dette hjørne af den frivillige verden. Nye initiativer kan få støtte i startfasen, og eksisterende foreninger kan bruge nogle af Kontaktstedets faciliteter.

Opsamling af gode erfaringer på tværs af kommuner

Socialvejviser. Et godt redskab for udvikling af samarbejdet er en kortlægning af de frivillige sociale foreninger og organisationer i området. Det frivillige sociale arbejde bliver herved synliggjort i forhold til borgerne, og kommunen/ amtet får kendskab til de lokale foreninger og organisationer. En sådan social vejviser er også et vigtigt redskab til en styrkelse af samarbejdet mellem foreningerne.

Kontaktperson. Erfaringerne fra flere kommuner viser, at kommunikationen mellem de frivillige foreninger og organisationer og kommunen forbedres betydeligt, såfremt kommunen udpeger en kontaktperson, hvis vigtigste funktion er at formidle kontakt mellem det offentlige system og de frivillige sociale organisationer. Kontaktpersonen kan være med til at nedbryde de barrierer, der eksisterer på grund af de forskellige kulturer og dermed medvirke til at fremme dialogen.

Temadage. Afholdelse af fælles temadage for de frivillige foreninger og de ansatte i kommunen eller amtet er et nyttigt redskab til at udbrede kendskabet til hinanden og forbedre samarbejdsrelationerne også i det daglige arbejde.

Samarbejdsfora. Etablering af samarbejdsfora med udgangspunkt i de lokale ønsker og behov kan styrke samarbejdsrelationerne og fremme den løbende dialog med de frivillige foreninger og organisationer.

Større åbenhed i de frivillige sociale organisationer og foreninger. Et godt udgangspunkt for samarbejdet kan være, at foreningerne synliggør deres formål, værdigrundlag og beskriver, hvad de er gode til, og hvad de vil og kan. Desuden kan det være nyttigt, at de tager stilling til, hvor langt de vil gå i et samarbejde. Herved vil en række misforståelser og mulige konflikter kunne undgås.

Frivillighedsformidlinger/frivilligcentraler. Disse kan fungere som base for støtte til frivilligt socialt arbejde. Med foreningsservice som en aktivitet kan frivilligcentralen desuden være en vigtig støtte for små og nye foreninger.

En frivillighedspolitik i kommuner og amter. Et godt grundlag for udviklingen af samarbejdet med henblik på både fremme af en forebyggende indsats og løsning af sociale problemer kan være udarbejdelsen af en frivillighedspolitik. Det vil være naturligt, at der ved udviklingen af rammerne for samarbejdet med det frivillige sociale arbejde lægges vægt på en demokratisk proces med inddragelse af de frivillige sociale foreninger og grupperinger og med respekt for det frivillige sociale arbejdes egenart. Gennem processen kan der udvikles en fælles forståelse for det frivillige sociale arbejdes og det offentliges forskellige styrker.

Samvirke blandt de frivillige sociale organisationer indbyrdes. For at styrke de frivillige sociale organisationer og foreninger i dialogen med kommunen/amtet kan det være hensigtsmæssigt, at foreningerne søger sammen og opretter et fælles kontaktforum. Herved skabes bedre betingelser for, at organisationer og foreninger kan skabe en fælles platform i forhandlingerne med kommunen og amtet om kriterier for støtte, prioritering m.v. For kommuner og amter kan den praktiske del af samarbejdet samtidig blive lettere.

7. Den økonomiske støtte

(§ 115 stk. 2)

Sigtet med den økonomiske støtte er at støtte op om den frivillige sociale indsats, således at de økonomiske barrierer for en udvikling af denne indsats mindskes samt opmuntre de frivillige sociale organisationer til at udbygge eksisterende sociale aktiviteter og udvikle nye.

De nye bestemmelser i § 115 stk. 2 sigter mod de områder, hvor en frivillig social organisation eller forening af egen drift og på eget initiativ gør en indsats. Kommunens eller amtets rolle er her at vurdere, om man vil støtte den pågældende aktivitet økonomisk. Men kommunen og amtet kan komme med forslag til aktiviteter, man gerne ser fremmet.

Den konkrete relation mellem kommunen eller amtet og den frivillige organisation eller forening bliver en anden i relation til § 115 end den, som kommuner og amtskommuner kender fra de driftsoverenskomstdækkede områder.

Hvad kan der ydes støtte til

Det skal understreges, at det er op til en lokal politisk afgørelse at prioritere, hvilke områder og aktiviteter, der skal have støtte. Den enkelte organisation har derfor ikke et krav på at få kommunal eller amtslig støtte. Men støtten bør over en periode ikke fast begrænses til et fåtal af organisationer. Samtidigt er det vigtigt at være opmærksom på organisationers og foreningers behov for en vis kontinuitet i støtten.

Der kan f.eks. ydes støtte til følgende typer af aktiviteter i frivillige sociale organisationer og foreninger:

- rådgivninger,

- besøgsvennetjenester,

- støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis

- ledsageordninger på frivillig basis

- frivillighedsformidlinger

- kontaktsteder, (jf. f.eks. eksemplet fra Herlev)

- foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper,

- forskellige former for aflastningstjenester for pårørende m.v.,

- telefonrådgivninger,

- sociale cafeer,

- kvindekrisecentre

- væresteder

- støtte til frivillige sociale foreninger, der er i en opstartfase

Den økonomiske støtte skal rette sig mod den del af det frivillige sociale arbejde, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det er ikke primært et spørgsmål om kvantitet, men mere et spørgsmål om tilbudet enten ikke kan eksistere eller på afgørende måde ville miste sin kvalitet, hvis den frivillige indsats ikke fandtes. Det vil sige, at det er betingelsen, at den frivillig indsats er kernen i projektet.

Tilskuddet skal fungere som en støtte til den specifikt frivillige indsats.

Selv om den frivillige sociale indsats er ulønnet, forud-sætter den som regel, at der er visse økonomiske midler til rådighed, som kan skabe en ramme om indsatsen. Det kan handle om lokaler, en telefon og en eller anden form for kontorarbejde. Men det kan også være nødvendigt med et lønnet personale til organisering af indsatsen, til supervision, indslusning af nye frivillige, sikre økonomiske midler o.s.v. Ofte vil det knibe med egenindtægterne til finansiering heraf. Støtten kan derfor konkret også bruges til at finansiere lønninger til ansatte osv.

Ved tildeling af støtte skal der særligt lægges vægt på at støtte konkrete aktiviteter. Omvendt vil der dog også være en mulighed for at støtte en organisation eller forenings virke i almindelighed. Der vil derfor også være mulighed for at støtte foreninger i deres opstartfase, f. eks. i forhold til udsatte grupper, for hvem bare det at få organiseret en forening kan være det første skridt på vejen til en bedre tilværelse. Men hovedvægten skal lægges på at støtte konkrete aktiviteter.

Samarbejdet skal ske med respekt for det frivillige sociale arbejdes egenart og styrke. Derfor skal støtten ydes uden at kommunen/amtet stiller detaljerede krav til organisering m.v. Støtten bør derfor ydes som støtte til aktiviteten i sin helhed og ikke specificeres til at dække bestemte udgiftstyper.

Sammensatte aktiviteter

På enkelte områder vil der kunne være tale om, at indholdet er sammensat af både en driftsoverenskomstdækket/aftaledækket aktivitet drevet med professionel arbejdskraft, og en anden del, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Et eksempel kan f.eks. være en daginstitution, hvis almindelige drift er sikret via en driftsoverenskomst, men hvor forældrene i tilknytning til institutionen opretter en forening eller lign., med henblik på at styrke de sociale netværk blandt forældre og børn.

Et andet eksempel er kvindekrisecentrene, hvor bl.a. krisevagterne, som typisk fungerer uden for normal ar- bejdstid, udføres af frivillig arbejdskraft og ligger som en aktivitet ud over det, der er dækket af en driftsoverenskomst eller aftale med amtet. Via § 115 stk. 2 vil det derfor, afhængigt af de konkrete omstændigheder, være muligt at støtte den frivillige del af centrenes virksomhed, men kun den del af de lønnede aktiviteter, som direkte vedrører koordineringen af den frivillige indsats.

Nogle aktiviteter vil ligge i en grænsezone for, hvad der kan støttes efter § 115, fordi de i væsentligt omfang er baseret på professionel lønnet arbejdskraft. Det gælder blandt andet væresteder. Men kommunen/amtets afgørelse, om der konkret kan ydes tilskud efter § 115, må baseres på en konkret vurdering af i hvilket omfang, og hvordan den frivillige indsats indgår.

Via f.eks. servicelovens regler i § 65 om generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte (der henvises til vejledning om Sociale tilbud til ældre m.fl.) er der i forvejen hjemmel til at yde støtte til det frivillige sociale arbejde. Hvis § 115 benyttes til at finansiere dele af sådanne aktiviteter, er det en forudsætning, at der er tale om en aktivitetsudvidelse.

På tilsvarende måde må kommuner og amter i 1998 og 1999 være opmærksomme på, at der mellem kommunerne, amterne og staten er indgået en aftale om statslig kompensation for en udvidelse af aktivitets- og samværstilbudene til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. servicelovens § 88. Staten yder økonomisk kompensation i 1998 for ca. 400 pladser og i 1999 for ca. 1950 pladser. Hvis § 115 benyttes til at yde tilskud til aktiviteter på dette felt, er det en betingelse, at der er tale om en udvidelse af aktiviteten ud over de ekstra tilbud, der allerede bliver givet økonomisk kompensation for.

Hvis kommunen eller amtskommunen går ind og støtter en delaktivitet via § 115, som spiller sammen med et driftsoverenskomst/aftaledækket område, er det vigtigt på forhånd at sikre en afklaring af ansvarsforholdene, herunder hvilke aktiviteter som amtet eller kommunen har et ansvar for og derfor også har en tilsynsforpligtigelse overfor, og hvilke dele der ligger udenfor.

Hvem kan få støtte

Sigtet med støtten er at styrke den frivillige indsats, der foregår i de frivillige sociale organisationer og foreninger, men der bør også være mulighed for at støtte borgerinitiativer af en mindre formel karakter f.eks. forskellige former for »græsrodsorganiseringer«. Hvis der er frivillige, der vil yde en indsats, men der ikke findes en forening på det pågældende felt, er der også mulighed for at støtte frivillige aktiviteter, som kommunen eller amtet påtager sig at koordinere. Der kan f.eks. være tale om en telefonkæde for pensionister osv.

Afgrænsningen af det sociale område

Det er vanskeligt at afgrænse det sociale område. Derfor er det også vanskeligt at afgrænse, hvornår en frivillig indsats har et socialt sigte. Men som hovedregel må der tages udgangspunkt i, at aktiviteten retter sig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med, dvs. børn, ældre, personer med et handicap, marginaliserede eller vanskeligt stillede grupper, herunder personer der får kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension. Målgruppen er således bredere end for Socialministeriets pulje til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker (PUF-puljen). De aktiviteter, der kan støttes, kan f.eks. være ydelse af omsorg, herunder netværksopbyggende aktiviteter, rådgivning o.s.v.

Ved støtte efter § 115 stk. 2 kan alle aktiviteter med et socialt sigte komme i betragtning.

Der kan også ydes støtte til aktiviteter, der virker forebyggende i forhold til sociale problemer, men det forudsætter, at der er tale om et konkret forebyggende sigte.

Det er vigtigt at være opmærksom på aktiviteter, som foregår uden for den normale kreds af det, som henregnes til frivillige sociale organisationer. Det kan i særlige tilfælde handle om aktiviteter, der foregår i tilknytning til boligforeninger, idrætsforeninger, fagforeninger eller virksomheder, men som har et tydeligt socialt sigte.

8. Krav til regnskabsaflæggelse m. v.

Regnskab og afrapportering

Ved fastlæggelse af kommunen/amtets krav til regnskab og særligt i forhold til afrapportering i øvrigt bør der ikke stilles større krav end nødvendigt. Eventuelle afrapporteringskrav må afpasses efter den frivillige forenings organisatoriske kapacitet således, at disse krav ikke bliver en større byrde end nødvendigt for den frivillige sociale indsats.

Omvendt bør de frivillige sociale organisationer og for-eninger være i stand til at gøre rede for indholdet i indsatsen.

Revision

Krav til revision bør fastsættes under hensyn til størrelsen af det bevilgede beløb. For beløb under f.eks. 100.000 kr. bør revisionskravene være lempelige, og der bør normalt ikke stilles krav om brug af en statsautoriseret eller registreret revisor, men en valgt revisor skal ligesom andre revisorer ved sin underskrift bekræfte, at regnskabet overholder de stillede krav m.v. og dokumentere, at pengene er brugt til formålet. I bilag C er til inspiration vist et eksempel på den revisionsinstruks, som Socialministeriet bruger, når der bevilges puljestøtte, som ligger over 100.000 kr.

9. Redegørelser om udviklingen (§ 115 stk. 4)

Kommuner og amter skal udarbejde en redegørelse om den lokale udvikling på det frivillige sociale område jf. bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område (se bilag A).

Sigtet med redegørelsen er dels, at Folketinget får en mulighed for at følge med i, hvad der er kommet ud af den statslige kompensation til kommuner og amter dels at skabe et grundlag for den lokale dialog om udviklingen på området. Redegørelserne vil samtidig kunne bruges som en støtte til erfaringsudvekslingen mellem kommuner/amter indbyrdes og som et grundlag for en koordinering af lokale og centrale initiativer.

Redegørelsen skal omfatte de aktiviteter, som har fået amtslig eller kommunal støtte. Den skal indeholde en, gerne kortfattet, beskrivelse af samarbejdet med de frivillige sociale organisationer og foreninger m.v., herunder oplysning om særlige samarbejdsfora, prioriteringen af forskellige støtteformål og målgrupper samt en begrundelse herfor. Hvis kommunen har vedtaget en formuleret frivillighedspolitik vedlægges denne som bilag til redegørelsen.

Den skal desuden omfatte en opgørelse af den samlede økonomiske støtte i det forløbne år udbetalt efter servicelovens § 115. Størrelsen heraf vil fremgå af et særligt kontonummer, som er indføjet som et nyt nummer fra 1. juli 1998. Derudover skal den indeholde en kort beskrivelse af, hvordan kommunen/amtet i øvrigt har ydet støtte i form af lokaler m.v.

Forudsætningen for den statslige kompensation er, at den skal modsvares af en tilsvarende aktivitetsudvidelse. Med henblik på at kunne foretage en sammenligning af udviklingen af støtten skal (amts)kommunen tillige kort beskrive den støtte, der er udbetalt i 1997 og i første halvdel af 1998 til tilsvarende formål. For disse år findes ikke et særligt kontonummer. Derfor stilles der kun krav om en summarisk opgørelse.

For 1999 og de følgende år skal redegørelsen alene omfatte det aktuelle år.

Opgørelsen skal desuden indeholde en specifikation af, hvem der har fået støtte med oplysning om det bevilgede beløb.

Socialministeriet udsender et skema til brug ved udarbejdelsen af redegørelsen.

De frivillige sociale organisationer i kommunen re-spektive amtet skal have mulighed for at afgive en kortfattet udtalelse til den kommunale eller amtslige redegørelse. Med henblik herpå offentliggør kommunen sit udspil til redegørelse og fastsætter en frist på mindst 4 uger for indsendelsen af udtalelser.

De indkomne udtalelser indsendes til Socialministeriet sammen med den kommunale/amtslige redegørelse som et bilag.

Fristen for indsendelse af redegørelser til Socialministeriet er den 1. juli i året efter det år redegørelsen vedrører.

Socialministeren afgiver hvert år en samlet redegørelse for udviklingen på området til Folketingets socialudvalg. Denne redegørelse sendes også til kommuner og amter med henblik på at styrke erfaringsudvekslingen mellem kommuner, amter og Socialministeriet og på tværs af kommuner og amter.

Socialministeriet sørger for, at også de frivillige sociale organisationer og foreninger holdes orienteret om udviklingen.

Senest i folketingssamlingen 2001/2002 vil disse regler blive taget op til revision med henblik på at vurdere, om redegørelserne fungerer hensigtsmæssigt, herunder om det fortsat er nødvendigt med årlige kommunale og amtslige redegørelser.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Bilag

A. Uddrag af bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område

»Kapitel 11

Kommuners og amtskommuners indsendelse af

redegørelser om udviklingen på det frivillige sociale område

§ 49. Kommuner og amtskommuner udarbejder årligt en redegørelse for udviklingen på det sociale område. Redegørelsen skal omfatte de aktiviteter, som har fået støtte efter § 115 i lov om social service.

§ 50. Redegørelsen skal udover en beskrivelse af udviklingen omfatte en opgørelse af den samlede udbetalte støtte. Redegørelsen for 1998 skal desuden indeholde en dokumentation for aktivitetsforøgelsen i forhold til den forudgående periode. For de følgende år skal redegørelsen alene omfatte det aktuelle år.

§ 51. Opgørelsen skal indeholde en specifikation på de enkelte støttemodtagere.

§ 52. De frivillige sociale organisationer i kommunen og amtskommunen skal have mulighed for at afgive en kortfattet udtalelse til den kommunale og amtskommunale redegørelse. De indkomne udtalelser vedlægges redegørelsen som bilag til Socialministeriet.

§ 53. Redegørelsen sendes til Socialministeriet senest den 1. juli efter det år, som redegørelsen vedrører.

B. Eksempel på en kommunal frivillighedspolitik

Kolding Kommune

Målsætninger for samarbejdet med det frivillige sociale arbejde:

(Godkendt i kommunalbestyrelsen den 10. februar 1997.) Kolding Kommune ønsker at styrke samarbejdet mellem det frivillige sociale arbejde og det offentlige, for derigennem

- at inddrage borgerne i løsningen af sociale problemer

det er målet, at indsatsen omkring arbejdet med sociale problemer gøres til et bredt samfundsmæssigt ansvar, der ikke alene påhviler det offentlige.

- at medvirke til at styrke de sociale netværk og forebygge sociale problemers opståen

udstødelse og marginalisering sker bl.a. som følge af mangelfulde sociale kontakter og netværk. Det er målet, at man gennem en øget samordning af det frivillige sociale arbejde, når ud til de truede grupper og giver disse muligheder for at indgå i sociale relationer.

- at skabe helhed i indsatsen og problemløsningen i det sociale arbejde

det offentlige skal sikre den professionelle indsats og behandling. Det er målet, at man gennem et øget samarbejde med frivillige organisationer kan medvirke til at styrke personlige kontakter og medmenneskelig omsorg. Det frivillige sociale arbejde har gennem sin form og organisering mulighed for at skabe en kontaktform, som de offentlige tilbud kun vanskeligt kan etablere.

Det er på den medmenneskelige og omsorgsmæssige del, de private organisationer er gode og vil kunne tilbyde en anden støtte, end den kommunale forvaltning kan yde.

- at sikre dialogen mellem det frivillige og offentlige sociale arbejde således tilbudene indbyrdes supplerer hinanden

det er målet at bidrage løbende til et gensidigt kendskab og et samarbejde på tværs af frivillige og det offentlige, således at indbyrdes forskelle kommer til at fremstå som en forøgelse af tilbudene i stedet for et modsætningsforhold. Kolding Kommune ønsker herigennem at sikre mangfoldigheden i tilbudene til borgerne samt, at der bliver sat nye vinkler på arbejdsmetoder og samarbejdsformer.

- at man gennem dialog og samarbejde fastholder den gensidige respekt for og accept af det offentliges professionelle faglighed og det frivillige arbejdes personlige engagement.

Kolding Kommune ønsker at opnå en styrkelse af det frivillige sociale arbejde ved

- at tilbyde vejledning, koordinering og støtte til det frivillige sociale arbejde i Kolding Kommune

- at tilbyde samarbejde med lokale frivillige organisationer på baggrund af erkendte behov og ønsker om at indgå i et tættere samarbejde.

- at der i forbindelse med samarbejde indgås aftale om

samarbejdets formål

omfanget af støtte (teknisk, fagligt eller økonomisk)

indsatsens indhold og omfang

gensidig information

opfølgning og evaluering af samarbejdet

- at det frivillige arbejde i væsentligt omfang bør udføres af frivillig, ulønnet arbejdskraft.

Kolding Kommune ønsker at styrke bredden blandt de frivillige organisationer, således at

- der opnåes kontakt til så bredt et udsnit af borgerne som muligt

- man opretholder de frivillige organisationers integritet og selvstændige styring. Gennem fora som Det sociale Forbrugernævn, Pensionistudvalget, Ungdomsrådet m.v. ønsker Kolding Kommune at bidrage til gensidigt kendskab mellem de frivillige organisationer for derigennem at styrke det tværgående samarbejde.

C. Uddrag af Socialministeriets revisionsinstruks vedr. projekter der bevilges en årlig støtte, der overstiger 100.000 kr.

»I forbindelse med det økonomiske aspekt af tilsynet bør kommunalbestyrelser og amtsråd stille krav til institutionens revision (revisionsinstruksen). Der kan stilles krav til revisors kvalifikationer, f.eks. registreret revisor, statsautoriseret revisor, eller andet anderkendt revisionsfirma. Det er vigtigt at sikre sig uafhængig revision. Der kan ligeledes stilles krav til indholdet i revisionen, således at den ikke kun omfatter en finansiel revision, men også en kritiskøkonomisk revision, d.v.s. at det pålægges revisor at redegøre for og vurdere, om der ved driften af institutionen er taget skyldige økonomiske hensyn:

Sparsommelighedsaspektet. Om goder og tjenester er erhvervet på den mest økonomiske måde under hensyntagen til kvalitet og kvantitet.

Produktivitetsaspektet. Om der er et optimalt forhold mellem ressourceanvendelsen og udbyttet.

Effektivitetsaspektet. I hvilket omfang man har nået de mål og udløst de virkninger, som var tilsigtet med ressourceanvendelsen.

I forbindelse med de krav, der skal stilles i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen/amtsrådet eventuelt benytte sin egen revisor som rådgiver/konsulent.«

D. Litteraturliste m.v.:

Lovstof m.v.

1. Lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service

2. Forslag til lov om social service, L 229 af 16. april 1997

3. Betænkning over forslag til lov om social service, afgivet af socialudvalget d. 22. maj 1997

4. Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl., Socialministeriet 1998

5. Vejledning om social indsats for de mest udsatte voksne, Socialministeriet 1998

6. Bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område, Socialministeriet 1998

7. Bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene, Arbejdsministeriet 1994

8. Vejledning om anvendelse af reglerne i bekendtgørelsen om fradrag i dagpenge, Arbejdsministeriet 1994

Publikationer

1. Frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund, Socialministeriet feb. 1997, betænkning nr. 1332

2. Frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund, Socialministeriet, pjece, feb. 1997

3. Det frivillige arbejde, Socialforskningsinstituttet (95:3), 1995

4. De frivillige sociale organisationer, Socialforskningsinstituttet (95:12), 1995

5. Frivilligt socialt arbejde - forsikringer, Center for frivilligt socialt arbejde, oktober 1997

6. Kommuneprofiler (en undersøgelse af det frivillige sociale arbejde i 6 danske kommuner med særlig vægt på samarbejdsrelationerne til det offentlige, Center for frivilligt socialt arbejde 1995

7. Samarbejde mellem offentlige og frivillige organisationer, Aalborg Universitet 1996

Stikord

administrative merudgifter 10

afgivelse af udtalelse 27

afrapportering 25

aktivitetsudvidelse 10, 23, 26

ansvarsforhold 23

arbejdsløshedsdagpenge 5

bloktilskud 10

efterløn 5

egenart 22

erfaringsudveksling 26

forebyggende sigte 24

forsikring 5

frivillighedsformidling 20

frivillighedspolitik 19, 28

frivillig indsats 11

frivillig organisation 11

frivilligt socialt arbejde 11

generelle tilskud 10

græsrodsorganisering 24

kommunalt og amtsligt ansvar 13

kommunal og amtslig forpligtigelse 13

kompensation 10, 23, 26

kontaktperson 15, 18

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde 7

Lov om social service 9

§ 115 stk.1 9, 13

§ 115 stk.2 9, 20

§ 115 stk.3 9, 13

§ 115 stk.4 9, 26

PUF-puljen 8, 24

rammer for samarbejdet 19

redegørelse 26

regnskab 25

revision 25

samarbejdsfora 18

samarbejdsmodeller 14

sammensatte aktiviteter 22

samvirke 19

socialt sigte 24

social vejviser 18

temadag 15, 11

tilsynsforpligtigelse 25

Udvalget om frivilligt socialt arbejde 8

økonomisk støtte 9, 10, 20, 26

Officielle noter

Ingen