Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Direktoratet for FødevareErhverv F ophævede jordbrugskommissionen J's afslag om at genoptage en sag om handel af en landbrugsejendom mellem ægtefællerne K1 og K2. F fandt, at det var en retlig mangel, at J havde gjort sin afgørelse betinget af, at der inden 3 måneder til J fremsendtes endeligt tinglyst skøde til K2 på landbrugsejendommen. Det var desuden en retlig fejl, at J ikke havde taget stilling til L's tilkendegivelse af, at der efter hans opfattelse var tale om omgåelse, når K1 solgte landbrugsejendommen til ægtefællen K2 med den konsekvens, at L's fortrinsstilling bortfaldt.


Den fulde tekst

Klage over afslag på anmodning om genoptagelse af sag om handel af landbrugsejendom mellem ægtefællerne K1 og K2

 

 

 

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 5. september 2006 , j.nr. 3101-080-06-3196.

»---

I brev af 17. februar 2006 har De for K1 klaget over, at Jordbrugskommissionen for Århus Amt den 23. januar 2006 har afslået at genoptage sag om handel af landbrugsejendommen E mellem ægtefællerne K1 og K2.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet for FødevareErhverv ophæver hermed afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommissionen, da det er en retlig fejl, at kommissionen har gjort sin afgørelse betinget af, at der inden 3 måneder til kommissionen fremsendes endeligt tinglyst skøde til K 2 på landbrugsejendommen E, jf. § 39 i lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme.

Det er desuden en retlig fejl, at kommissionen ikke har taget stilling til L's tilkendegivelse af, at der efter hans opfattelse er tale om omgåelse, når K1 sælger landbrugsejendommen E til ægtefællen K2 med den konsekvens, at hans fortrinsstilling bortfalder.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

Med brev af 12. april 2005 har De for K søgt Jordbrugskommissionen for Århus om tilladelse til at købe landbrugsejendommen H på 69,3 ha som ejendom nr. 5.

K1 ejer i forvejen landbrugsejendommene E på 69,7 ha, F på 7 ha, G på 66 ha og F på 49,8 ha eller i alt ca. 193 ha.

Da K1 således er ejer af mere end 100 ha landbrugsjord, blev der foretaget offentlig annoncering med henblik på at undersøge, om der var ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der ønskede og opfyldte betingelserne for at opnå fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. § 31 i lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme.

Den 17. maj 2005 fremsatte L ønske om at få fortrinsstilling til 30 ha suppleringsjord.

Med brev af 8. juni 2005 meddelte jordbrugskommissionen Dem, at kommissionen

fandt, at L opfyldte betingelserne for at opnå suppleringsjord til 30 ha, jf. lovens § 32.

Som følge heraf blev Deres ansøgning om tilladelse til at købe landbrugsejendommen H med henvisning til lovens § 31.

Kommissionen gav herefter K1 og L en frist på 4 uger til at træffe aftale om afhændelse af suppleringsjorden. Det bemærkedes samtidig, at K1 kunne frafalde handelen eller afhænde ejendommen eller arealet til en tredjemand, hvorefter L's fortrinsstilling bortfaldt. Dog skulle naboers fortrinsstilling i en sådan situation vurderes på ny i forhold til tredjemanden.

Med brev af 24. juni 2005 til kommissionen trak De ansøgningen tilbage med henvisning til, at det ikke havde været muligt at finde en løsning vedrørende afgivelse af suppleringsjord.

Med brev af 5. juli 2005 meddelte L kommissionen, at tilbagetrækningen af ansøgningen efter hans opfattelse var et forsøg på at omgå landbrugsloven og hans mulighed for suppleringsjord.

Med breve af 15. juli og 28. september 2005 søgte De på ny for K1 om jordbrugskommissionens tilladelse til at erhverve landbrugsejendommen H.

Den fornyede ansøgning var vedlagt en slutseddel, hvorefter K1 den 26. juni 2005 solgte landbrugsejendommen E til sin ægtefælle K2.

Den 10. oktober 2005 meddelte kommissionen tilladelse til, at K1 kunne købe landbrugsejendommen H og sammenlægge den med hovedejendommen F, uden at reglerne om fortrinsstilling skulle bringes i anvendelse.

Afgørelsen var givet på en række betingelser, herunder af, at der inden 3 måneder til kommissionen blev fremsendt endeligt tinglyst skøde til K2 på landbrugsejendommen E.

I brev af 25. november 2005 bad De kommissionen om at revurdere kravet om, at der skal tinglyses skøde til K2. De oplyste, at der ville blive udarbejdet ægtepagt/skøde til K2, som ville blive anmeldt til registrering i kommunen og tinglyst som ægtepagt i personbogen. Tinglysning i tingbogen var efter Deres opfattelse alene en sikringsakt for køber, så det afgørende måtte være, at ejendommen retligt var overdraget til K2.

Den 20. december 2005 fremsendte De kopi af det betingede skøde til kommissionen med bemærkning om, at det var sendt til påtegning hos Skanderborg kommune, og at skødet efterfølgende ville blive sendt til tinglysning.

Med brev af 23. januar 2006 meddelte kommissionen Dem, at den ikke fandt, at der forelå sådanne nye oplysninger, at sagen burde optages til fornyet behandling. Den oprindelige betingelse om, at handelen skal tinglyses, blev fastholdt, således at det af tingbogens adkomstrubrik skulle fremgå, at K2 var ejer af ejendommen, jf. § 39 i landbrugsloven.

Den 17. februar 2006 påklagede De kommissionens afgørelse hertil, idet De ikke fandt, at der i landbrugsloven var hjemmel til at stille krav om tinglysning af skødet.

Kommissionen fremsendte klagen hertil den 7. marts 2006, idet den fastholdt sin afgørelse.

Direktoratets afgørelse

Af § 39 i lov nr. 435 af 9. juni 2004 fremgår det, at tilladelser og dispensationer efter loven kan betinges og tidsbegrænses. Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglyst på ejerens bekostning.

Ifølge § 76, stk. 1, i cirkulære nr. nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendommen skal betingelser efter lovens § 39, som går ud over de normale erhvervelsesbetingelser, f.eks. fast bopæl mv., normalt tinglyses.

Tinglysning er ikke en betingelse, der følger af landbrugsloven, og det er derfor efter Direktoratet for FødevareErhvevs opfattelse ikke muligt at knytte et krav om tinglysning af skøde i tingbogen til en tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens § 39.

Det er således en retlig fejl, når kommissionen har gjort sin afgørelse betinget af, at der inden 3 måneder til kommissionen fremsendes endeligt tinglyst skøde til K2 på landbrugsejendommen E.

Det er desuden en retlig fejl, at kommissionen ikke har taget stilling til L's tilkendegivelse af, at der efter hans opfattelse er tale om omgåelse, når K1 sælger landbrugsejendommen E til ægtefællen K2 med den konsekvens, at hans fortrinsstilling bortfalder.

Direktoratet har derfor - som nævnt - ophævet jordbrugskommissionens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling i kommissionen.

 

 

Med venlig hilsen

 

---«