Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om Social pension


Indholdsfortegnelse

Indledning

Forord

Lovændringer (Socialreformen)

Ny lovbekendtgørelse og ny bekendtgørelse

Pensionsloven i hovedtræk

Forebyggende arbejde

Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

1.1. Pensionsbegrebet

1.2. Hovedbetingelser

1.2.1. Indfødsret

1.2.1.1. Dansk indfødsret

1.2.1.2. Udlændinge

1.2.1.3. Flygtninge

1.2.1.4. Diplomater m.fl.

1.2.2. Bopæl

1.2.3. 3 års fast bopæl

1.3. Hvilke ydelser kan udbetales i udlandet

1.4. Repatriering

1.5. Optjeningsprincippet

1.5.1. Brøkpension

1.5.2. Opgørelse af bopælstid

1.5.3. Opgørelse af bopælstid for flygtninge

1.5.4. Bopælsperioder

1.6. Fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening efter EF-forordning eller overenskomst med andre stater

1.7. EF-forordning nr. 1408/71

1.7.1. Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

1.7.2. Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

1.7.3. Fravigelse af reglerne om optjening af ret til pension

1.7.4. Fravigelse af kravet om mindstebopælstid

1.8. Nordisk konvention

1.8.1. Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

1.8.2. Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

1.9. Overenskomster med andre lande

1.9.1. Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

1.9.2. Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

1.9.3. Hvilke ydelser kan udbetales i disse lande

1.9.4. Fravigelse af reglerne om optjening af ret til pension

1.10. Administration af EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomsterne om social sikring

Kapitel 2 Pensionssystemets opbygning

2.1. Folkepension og førtidspension

2.2. Folkepension og førtidspension

2.3. Tilkendelse af førtidspension

2.3.1. Tilkendelsesbetingelser

2.3.1.1. Højeste førtidspension

2.3.1.2. Mellemste førtidspension

2.3.1.3. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1

2.3.1.4. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3

2.3.2. Bedømmelse af helbredsmæssige forhold, der indgår i vurderingen ved tilkendelse af førtidspension

2.3.3. Bedømmelse af sociale forhold i forbindelse med vurdering af erhvervsevnen

2.3.4. Bedømmelse af sociale forhold i øvrigt

2.3.4.1. Alder

2.3.4.2. Tilknytning til arbejdsmarkedet

2.3.4.3. Selvstændige med fortsat arbejdsmarkedstilknytning

2.3.4.4. Beskæftigelsesmuligheder

2.3.5. Mulighed for forbedring af erhvervsevnen

2.3.6. Økonomiske forhold

2.3.7. Bedømmelse af økonomiske forhold som led i vurderingen af erhvervsevnen

2.3.8. Bedømmelsesgrundlag

2.3.8.1. Vurdering af erhvervsevnenedsættelse for ansøgere, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede (bedømmelsesgrundlag)

2.3.8.2. Fuldt erhverv

2.3.8.3. Supplerende erhverv

2.3.8.4. Social indikation for supplerende erhverv

2.3.8.5. Arbejde i eget hjem

2.3.8.6. Dokumentation for hidtidig arbejdsindsats

2.3.8.7. Valg af bedømmelsesgrundlag

2.3.8.8. Særlige tilfælde

2.3.9. Indtægtsforhold ved tilkendelse af førtidspension

2.3.10. Opgørelse af forsørgelsesgrundlaget

2.4. Bistands- eller plejetillæg

2.4.1. Afhjælpning af behov

2.4.2. Særligt om bistandstillæg

2.4.3. Særligt om plejetillæg

2.4.4. Udbetaling og frakendelse af bistands- eller plejetillæg

2.5. Personligt tillæg

2.5.1. Generelt om personligt tillæg

2.5.2. Tildeling

2.6. Personligt tillæg til varmeudgifter

2.6.1. Generelt om varmetillæg

2.6.2. Generelle regler

2.6.3. Overgangsordningen

2.6.4. Beregning

2.7. Særligt personligt tillæg.

2.8. Petroleumstillæg

2.9. Invaliditetsydelse

2.10. Indtægtsregulering

Kapitel 3 Ansøgning og sagsbehandling

3.1. Ansøgning

3.1.1. Hvem kan træffe afgørelse

3.1.2. Hvor indgives ansøgning

3.1.3. Hvem kan indgive ansøgning

3.1.4. Hvornår påbegyndes en pensionssag

3.2. Sagsbehandling

3.2.1. Helhedsvurdering m.v.

3.2.2. Sagsbehandlingstid

3.2.3. Indhentelse af oplysninger

3.2.4. Hvilke oplysninger skal indhentes

3.2.4.1. Familieforhold

3.2.4.2. Uddannelse

3.2.4.3. Erhvervsforløb

3.2.4.4. Aktiverings- og revalideringsforsøg

3.2.4.5. Indtægts- og formueforhold

3.2.4.6. Helbredsmæssige oplysninger

3.2.4.7. Lægefaglig bistand

3.2.5. Afgørelse af sagen

3.2.6. Aktindsigt, partshøring og begrundelse

3.2.7. Statsamternes vejledningsforpligtigelse

3.3. Behandling af sager i det sociale nævn

3.4. Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3.4.1. Indberetning

3.4.2. Dagpengeret

3.4.3. Efterløn

3.4.4. Delefterløn

3.4.5. Seniorydelse

3.4.6. Overgangsydelse

3.4.7. Udenlandsk social pension og efterløn, delefterløn, seniorydelse og overgangsydelse

Kapitel 4 Beregning af pension

4.1. Pensionernes bestanddele

4.2. Indtægtsgrundlag

4.3. Indtægtsgrundlag ved beregning af grundbeløb til folkepensionister

4.3.1. Skatteordninger for selvstændige

4.3.1.1. Virksomhedsskatteordningen

4.3.1.2. Kapitalafkastordningen

4.3.2. Regulering af indkomst til aktuelt niveau

4.4. Indtægtsgrundlag ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister

4.4.1. Kapitalindkomst

4.4.2. Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

4.4.3. Indtægtsperiode, der ligger til grund ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

4.4.4. Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau

4.4.5. Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget

4.4.6. Fradrag i indtægtsgrundlaget

4.4.7. Tillæg til indtægtsgrundlaget

4.4.8. Afrunding

4.4.9. Fradrag før nedsættelse af grundbeløb

4.5. »Samspilsløsningen« og omlægninger på skatte- og pensionsområderne

4.6. Indtægtsgrundlag for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29

4.6.1. Opgørelse af indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg til en gift pensionist

4.6.2. Særligt om beregning af social pension til en person, der er gift med en kontanthjælpsmodtager

4.6.3. Fradragsbeløb før nedsættelse af pensionstillæg og personlige tillæg

4.7. Den første pensionsberegning

4.8. Nedsættelse af pensionen - indtægtsreguleringen

4.8.1. Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension

4.9. Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

4.10. Minimumsbeløb for udbetalt pension

4.11. Tillæg til pensionister bosiddende i kommuner med høje skatteprocenter

4.12. Afskaffelse af reglerne vedrørende forhøjet personfradrag og nedslag i skatteansættelsen

4.13. Eksempler på pensionsberegning

Kapitel 5 Udbetaling m.v.

5.1. Udbetalingstidspunkt

5.1.1. Udbetalingsmåde

5.2. Indbetaling af ATP-bidrag

5.3. Forskud på pension

5.4. Forlængelse af perioden for udbetaling af sygedagpenge

5.5. Meddelelse om tjenestemandspension

5.6. Administration af pension

5.6.1. Administrationsaftaler (uden for lovens § 36)

5.6.2. Administration af pension efter lovens § 36

5.6.3. Foranstaltninger efter værgemålsloven

5.7. Lovens § 37

5.8. Udbetaling af pension i udlandet

Kapitel 6 Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.

6.1. Årlig fastsættelse

6.1.1. Omregning

6.1.2. Omregning med tilbagevirkende kraft

6.2. Bortfald af ikke hævet pension

6.3. Forældelse

6.4. Pensionistens oplysningspligt

6.5. Tilbagebetaling af pension

6.6. Standsning af pensionsudbetaling ved pensionistens død

6.7. Tilbagebetaling af personlige tillæg

6.8. Ændring af tilkendt pension

6.8.1. Beslutning om genoptagelse

6.8.2. Ændring eller bortfald

6.8.3. Hvilende pension

6.9. Inddragelse af pension

6.9.1. Strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom

6.9.2. Bistands- eller plejetillæg til personer i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service.

6.9.3. Inddragelse af pension ved ophold i boformer efter lov om social service

6.9.4. Generelle regler vedrørende pension under institutionsophold m.v., hvor pensionen er inddraget

6.10. Modregning

6.11. Efterlevelsespension

6.11.1. Pensioniststatus

Kapitel 7 Beløb og regulering

7.1. Aktuelle satser

7.1.1. Satsændringer for enlige pensionister i forbindelse med skatteomlægningen i 1994

7.2. Satsreguleringsprocent

7.3. Enlige

7.3.1. Reelt enlige

7.3.2. Ændringer i samlivsstatus

7.4. Overgangsbestemmelser

Kapitel 8 Klageadgang

8.1. Klage over afgørelser

8.2. Hypotekbanken

Kapitel 9 Finansiering

9.1. Refusionssatser

9.2. Overgangsregler

9.3. Opholdskommunen

Kapitel 10 Administration m.v.

10.1. Kommunalbestyrelsen

10.1.1. Opholdskommuneforpligtelsen

10.1.2. Oplysning fra skattemyndighederne

10.2. Kommunalbestyrelsens kompetence

10.3. Fradrag for udenlandsk pension

10.4. Den Sociale Sikringsstyrelse

10.4.1. Sikringsstyrelsens opgaver

10.4.2. Vejledning og praksiskoordinering

Kapitel 11 Ret ifølge overgangsbestemmelser og ændringer af pensionsloven

11.1. Overgangsbestemmelser

11.1.1. Overgangsbestemmelser og særlige tillæg fra 1984-loven

11.1.1.1. Lovens § 66

11.1.1.2. Lovens § 67

11.1.1.3. Ægteskabstillæg

11.1.1.4. Ventetillæg

11.1.1.5. Venteydelse

11.1.1.6. Alderstillæg

11.1.1.7. Invaliditetstillæg

11.1.1.8. Husligt bistandstillæg

11.1.2. Optjeningsregler før den 1. juli 1989

11.1.3. Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene

11.1.4. Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid

11.1.5. Pension i udlandet

11.1.6. Inddrivelse af fortsat henstående ubetalte arbejdsgiverbidrag

11.1.7. § 72 b tillæg

11.1.8. § 72 c tillæg som følge af højt kommunalt skatteniveau

11.1.9. Ændret refusionsprocent og forskud på pension

11.2. Lovændringer

11.2.1. Refusionsomlægning, kommunal tilkendelseskompetence og omlægning af ankesystemet

11.2.2. Satsregulering af indtægtsgrundlaget

11.2.3. Ændring af opholdskommuneregler

11.2.4. Hjælp til frivillig repatriering

11.2.5. Delvis bruttoficering af pensioner, ændret satsregulering

11.2.6. Fradrag for ophørsstøtte til jordbrugere og erhvervsfiskere

11.2.7. Beregning af pensionstillæg til pensionister gift med ikke-pensionister

11.2.8. Tilkendelseskompetence m.v.

11.2.9. Indbetaling af ATP-bidrag

11.2.10. Udbetalingstidspunkt

11.2.11. Ændret regulering af indtægtsgrundlaget

11.2.12. Kompensation for høj kommuneskat

11.2.13. Ændringer som konsekvens af socialreformen

11.2.14. Retssikkerhedsloven

11.2.15. Serviceloven

11.2.16. Konsekvensrettelsesloven som følge af socialreformen.

Kapitel 12 Færøerne og Grønland

Kapitel 13 Supplerende pensionsordninger

13.1. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

13.2. Tjenestemandspension

13.3. Overenskomstaftalte pensionsordninger

13.4. Firmaordninger

13.5. Individuelt tegnede private pensionsordninger

Bilagsliste

Bilag 1: Lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, jf. bekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 af lov om social pension. (* 1)

Bilag 2: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 om social pension. (* 1)

Bilag 3: Lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent, jf. bekendtgørelse nr. 840 af 13. november 1997 af lov om en satsreguleringsprocent. (* 1)

Bilag 4: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 16. februar 1998 om kommunernes, amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område. (* 1)

Bilag 5: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 105 af 16. februar 1998 om revision af kommunernes og amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskaber på visse dele af det sociale område. (* 1)

Bilag 6: Faktuelle oplysninger vedrørende social pension

Bilag 7: Oversigt over tilbud om beskæftigelse efter sociale kapitler i overenskomsterne og tilbud om beskæftigelse efter den sociale lovgivning som led i en forebyggende og aktiverende indsats

Bilag 8: Liste over relevante vejledninger

Bilag 9: Liste over sociale konventioner, gældende pr. 1. juli 1998

Bilag 10: Adresser og telefonnumre

Stikordsregister

Indledning

Forord

Denne vejledning erstatter pr. 1. juli 1998 Socialministeriets vejledning af 24. juni 1996. Redaktionen er afsluttet 1. januar 1998.

Ændringer i forhold til foregående vejledning

Ændringerne i denne vejledning er primært foretaget med udgangspunkt i lovændringerne i forbindelse med socialreformen, der blev vedtaget af Folketinget i maj 1997.

Derudover er der foretaget en generel opdatering af oplysninger og afgørelser (SM), ligesom der er foretaget sproglige præciseringer.

Vejledningens opbygning

Vejledningen følger lovens opbygning. Hensigten hermed er, at gøre vejledningen så brugbar og læsevenlig for sagsbehandleren som muligt. Bagerst i vejledningen er et omfattende stikordsregister.

Vejledningens kapitler henviser til lovens kapitler, og hvert kapitel indledes med den lovtekst, det omhandler. Herudover er der under overskriften til flere afsnit nævnt relevante henvisninger til lov og bekendtgørelse om social pension. Dette for at understrege, at loven og bekendtgørelsen sammen med Den Sociale Ankestyrelses praksis udgør grundlaget for afgørelser efter loven. Vejledningen skal betragtes som udfyldende fortolkning af de gældende regler. Lov og bekendtgørelse om social pension er gengivet som bilag.

Til sidst i vejledningen (kap. 13) findes et afsnit om supplerende pensionsordninger.

Herudover er de skrivelser, Socialministeriet har udsendt i forbindelse med vedtagelse af lovændringer på pensionsområdet indarbejdet i vejledningsteksten.

Læsevejledning og begrebsafklaring

I vejledningen er der henvisninger til:

- Lov om social pension - kaldet »loven«

- Bekendtgørelse om social pension - kaldet »bkg.«

- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - kaldet »retssikkerhedsloven«

- Lov om aktiv socialpolitik - kaldet »aktivloven«

- Lov om social service - kaldet »serviceloven«

- Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel - kaldet »sygedagpengeloven«

- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne- bidrag - kaldet »børnetilskudsloven«

- Den Sociale Ankestyrelse - kaldet »Ankestyrelsen«

- Den Sociale Sikringsstyrelse - kaldet »Sikringsstyrelsen«

Med vedtagelsen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er handlekommuneforpligtelsen ændret fra at vedrøre bopælskommunen til fremover at vedrøre opholdskommunen. Når der i vejledningen henvises til »kommunen« menes således opholdskommunen, med mindre andet er angivet.

Direktoratet for Social Sikring og Bistand har pr. 1. februar 1997 skiftet navn til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Sociale meddelelser

De generelle budskaber fra de af Ankestyrelsen udsendte sociale meddelelser (SM) er i videst muligt omfang forsøgt indarbejdet i vejledningen. Herudover er der henvisninger til enkelte SM'er. Der henvises i øvrigt til Den Sociale Ankestyrelses Praksisoversigt. Den udsendes en gang årligt og suppleres løbende i Nyt fra Ankestyrelsen. Som noget nyt udsender Ankestyrelsen et tillæg til opdatering af praksisoversigten med de seneste afgørelser. Tillægsoversigten udsendes 3-4 gange årligt.

Lovgrundlaget for denne vejledning er Socialministeriets bkg. nr. 22 af 14. januar 1998 af lov om social pension, samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forhold til anden lovgivning

En henvendelse om sociale ydelser skal behandles i forhold til de samlede muligheder indenfor den sociale lovgivning. Samtidig skal kommunen være opmærksom på andre muligheder en ansøger har for hjælp.

Øvrige vejledninger på det sociale område

Da den kommunale sagsbehandling skal ske i forhold til de samlede muligheder indenfor den sociale lovgivning, kan pensionsvejledningen ikke benyttes alene. Således må bl.a. de øvrige vejledninger på det sociale område benyttes, når dette er nødvendigt. Det gælder især vejledningerne til retssikkerhedsloven og til aktivloven. Endvidere henledes opmærksomheden på vejledninger udarbejdet af Den Sociale Sikringsstyrelse og Ankestyrelsens klagevejledning om sagsbehandling og klageadgang. Hvor det er særlig relevant, vil der i denne vejledning være henvisninger til andre vejledninger. I bilag 8 er en fortegnelse over vejledninger på det sociale område.

Lovændringer (Socialreformen)

Med Socialreformen vedtog Folketinget et sammenhængende sæt af love/lovændringer på det sociale område bestående af:

- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

- Lov om aktiv socialpolitik

- Lov om social service

- Lov om ændring af lov om social bistand og lov om dagpenge ved sygdom og fødsel (regler om fleksjob m.v.)

- Lov om ændring af lov om social pension og lov om delpension (tilkendelseskompetence, administration m.v.)

Med reformen opdeles bistandsloven i to love: Lov om aktiv socialpolitik og lov om social service. Samtidig med revisionen af bistandsloven er de generelle regler om den sociale administration og struktur også blevet gennemgået. Dette har bl.a. udmøntet sig i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der samler alle regler om sagsbehandling og myndighedsstruktur fra de sociale love i en lov.

Med socialreformen er der lagt vægt på overenstemmelse mellem de forskellige sociale love, hvorfor det er væsentligt at se lovene i sammenhæng.

Et gennemgående træk i de nye love er en styrkelse af den forebyggende indsats såvel som en styrkelse af den enkeltes ansvar, muligheder og indflydelse i forbindelse med en social sag. Endvidere er en række krav til sagsbehandling m.v. blevet præciseret.

Lov om ændring af lov om social pension og lov om delpension (tilkend-elseskompetence, administration m.v.)

De vedtagne ændringer til pensionsloven er primært konse- kvensændringer som følge af vedtagelsen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

De væsentligste ændringer i pensionsloven er:

1. Fremrykning af den tidlige indsats. Således understreger pensionsloven betydningen af en tidlig aktiverende/revaliderende indsats, og dermed skærpes kravet om, at tilkendelse af førtidspension forudsætter, at alle foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet. Endvidere fastsættes en hovedregel om, at en afgørelse om førtidspension skal træffes senest 3 måneder efter sagens påbegyndelse.

2. Udlægning af tilkendelseskompetencen i førtidspensionssager, således at alle kommuner har kompetence til at tilkende alle pensionstyper.

3. Ændret handlekommune, idet man for samtlige sociale

love benytter et opholdskommunebegreb. I pensionsloven er det således den aktuelle opholdskommune, der er handlekommune, fremfor som tidligere, bopælskommunen.

4. Ændret statslig finansiering af kommunens udgifter til

pension. Udgifterne til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 67 år fastsættes til 50 pct., hvor der tidligere blev ydet 100% statsrefusion for de 60-66 årige. Ændringerne skal særligt ses i forlængelse af et seniorpolitisk udgangspunkt, hvor en persons alder i sig selv ikke siger noget om personens ressourcer på arbejdsmarkedet. Derudover er refusionsprocenten for personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, ændret fra 75% til 50%.

5. Ophævelse af den 6-årige mellemkommunale afregningsregel, idet det som hovedregel herefter er opholdskommunen, der afholder udgiften til pensionen, uanset om det er den tidligere opholdskommune, der har tildelt pensionen. Mellemkommunale afregninger gælder fremover alene for enkelte boformer, hvor den tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person har fået ophold i den pågældende boform.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område bygger i vid udstrækning på anbefalinger fra Førtidspensionsudvalg II.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal således ses som et ønske om at styrke det forebyggende sociale arbejde, og at der lægges større vægt på tværfaglighed i de kommunale forvaltninger, kontinuitet i sagsbehandlingen og tidlig opfølgning. Endvidere lægges der vægt på, at den instans, der har kontakt til borgeren, skal have mulighed for at træffe sin afgørelse ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. Det betyder bl.a, at sager om hjælp skal behandles i forhold til hele den sociale lovgivning, og at ankesystemet er enstrenget, således at ankemyndigheden skal afgøre sager ud fra en vurdering i forhold til alle regler og muligheder på det sociale område.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder også et krav om, at kommunerne etablerer et socialt koordinationsudvalg, der bl.a. har repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Dette skal ses i forbindelse med ønsket om, at opprioritere den generelle forebyggende indsats overfor borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik indeholder regler om kontanthjælp, revalidering samt skånejob og fleksjob med løntilskud.

Det væsentligste hensyn med loven har været at præcisere den enkeltes ansvar og rettigheder i forhold til hjælp til forsørgelse, at understrege, at det er vigtigt med tidlig indsats i form af aktivering, revalidering eller skånejob, og at forbedre lovens sprog og systematik.

I loven er det således et centralt punkt, at den enkelte har ansvaret for at sørge for sig og sine. Hjælpen fra det offentlige træder først til, når borgeren ikke kan klare sig ved egen eller andres hjælp. Som udgangspunkt slås det fast, at det er det offentliges opgave at give de bedst mulige rammer for, at borgeren bliver i stand til at klare sig selv.

Med fleksjob og skånejob er det hensigten at skabe et mere rummeligt arbejdmarked, så personer, der ikke har en fuld arbejdsevne, har mulighed for at gøre en indsats på fleksible vilkår. Det er også et mål med fleksjob og skånejob, at begrænse tilgangen til førtidspension.

Lov om social service

I serviceloven videreføres de generelle principper fra bistandsloven, og målgrupperne er de samme, men der er sket en forenkling og modernisering af reglerne.

Ny lovbekendtgørelse og ny bekendtgørelse

I forbindelse med ændringerne til pensionsloven er der udarbejdet en ny lovbekendtgørelse. Derudover er der udstedt en ny bekendtgørelse om social pension. Bekendtgørelsen samler bestemmelser fra den tidligere bekendtgørelse og cirkulære om social pension. I bilag 1 og 2 er lovbekendtgørelse og bekendtgørelse optrykt.

Cirkulære ophævet

Cirkulære om social pension er dermed ophævet. Nogle af cirkulærets bestemmelser fremgår nu af bekendtgørelsen, andre af denne vejledning.

Pensionsloven i hovedtræk

Social pension er en aktuel ydelse, der udbetales til personer, der af en eller anden grund ikke varigt kan forsørge sig selv. Med pensionsydelsen skal pensionister løbende sikres et eksistensgrundlag, som efter lovgivningen er fastsat som passende. Pensionen er således en forsørgelsesydelse, der er indtægtsafhængig fsva. nogle af pensionens bestanddele. Pensionens størrelse baseres på pensionistens økonomiske forhold. Denne vurdering foretages principielt på så aktuelle forhold som muligt med henblik på til enhver tid at sikre et eksistensgrundlag.

Pension efter lov om social pension er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse samt en række tillæg.

Der er pr. 1. januar 1997

- 709.109 folkepensionister

- 271.710 førtidspensionister

- 6.258 modtagere af invaliditetsydelse

Om statistiske oplysninger, se nærmere bilag 6.

Folkepension

Folkepension kan udbetales til personer, der er fyldt 67 år, hvis de almindelige betingelser om indfødsret og bopæl er opfyldt.

Førtidspension

Førtidspension kan udbetales til personer i alderen 18 til 67 år enten som en helbredsbetinget eller en behovsbestemt førtidspension. Det er en betingelse for at tilkende helbredsbetinget førtidspension, at erhvervsevnen varigt er nedsat med mindst halvdelen. Behovsbestemt førtidspension kan tilkendes, når sociale- og helbredsmæssige forhold taler for det, forudsat, at personens indtægter til forsørgelse ligger under et vist niveau.

Det forudsættes tillige, at mulighederne for at forbedre ansøgerens muligheder på arbejdsmarkedet via revalidering, behandling, aktivering eller andet, har været afprøvet og konstateret udtømt. Førtidspension er således en forsørgelsesydelse, der skal kompensere for manglende erhvervs- og dermed indtjeningsevne. Dette forhold er blevet præciseret med den netop gennemførte lovændring, idet en sag skal behandles i forhold til samtlige muligheder for hjælp efter den sociale lovgivning. Samtidig er det præciseret, at en førtidspensionssag først kan påbegyndes, når det er konstateret, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet.

Der findes i loven følgende førtidspensionstyper:

- Almindelig førtidspension

- Forhøjet almindelig førtidspension

- Mellemste førtidspension

- Højeste førtidspension

Invaliditetsydelse

Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde. Endvidere kan invaliditetsydelse også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Pensionens bestanddele

Alle pensionstyper består - som illustreret af skema 1 - af grundbeløb og pensionstillæg.

Skema 1:

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Folkepension og almindelig førtidspension består af grundbeløb og pensionstillæg. Forhøjet almindelig førtidspension består herudover af et førtidsbeløb. Almindelig førtidspension kan tilkendes personer, der er 60 år eller derover på ansøgningstidspunktet. Forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer, der er under 60 år på ansøgningstidspunktet. Mellemste førtidspension består udover grundbeløb og pensionstillæg af et invaliditetsbeløb. Højeste førtidspension består herudover af et erhvervsudygtighedsbeløb.

Tillæg til pensionen

Udover pensionens faste bestanddele har pensionister mulighed for at søge om forskellige tillæg.

Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen 18-67 år sammen med pension eller invaliditetsydelse, hvis pågældende vedvarende må have personlig bistand af andre.

Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

Personligt tillæg kan efter en konkret og individuel vurdering udbetales, hvis pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige. Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales som personligt tillæg.

Herudover er der efter anden lovgivning en række særregler, der stiller pensionister særligt gunstigt, eksempelvis reglerne om boligydelse.

Almindelige betingelser

Retten til en dansk social pension er som hovedregel betinget af, at modtageren

- har dansk indfødsret

- har fast bopæl her i Danmark samt

- har haft mindst 3 års fast bopæl her i landet mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Der er imidlertid en række undtagelser herfra. Således er der fx efter loven mulighed for at fravige kravet om dansk indfødsret eller bopæl, hvis man har opholdt sig her i landet i en længere periode.

Betingelserne om indfødsret, bopæl og optjening kan også fraviges ved overenskomst med et andet land. Endvidere er betingelserne fraveget i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

Optjeningsprincippet

Pension udbetales i visse tilfælde kun med en brøkdel af fuld ydelse (brøkpension), hvis pensionisten ikke har optjent retten til fuld pension, fordi pågældende ikke har haft bopæl her i landet i et tilstrækkeligt antal år. Optjeningsprincippet bygger på bopælsår i Danmark, og er ikke afhængigt af indbetalte (skatte)bidrag eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Indtægtsregulering

Da pension er en forsørgelsesydelse, indtægtsreguleres den, såfremt pensionistens og dennes evt. ægtefælles indtægter overstiger nærmere fastsatte grænser. Visse af pensionens bestanddele indtægtsreguleres dog ikke, se skema 2.

Skema 2

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Skattepligt

Nogle af pensionens bestanddele er som andre indkomsttyper skattepligtige. Invaliditetsbeløb, førtidsbeløb, personlige tillæg, bistands- eller plejetillæg, og invaliditetsydelse er dog skattefri ydelser. Af skema 2 fremgår, om de enkelte ydelser efter loven er skattepligtige.

Siden 1. januar 1994 er pensionister blevet beskattet efter de almindelige regler for indkomstbeskatning.

Skattepligten indførtes, da man som led i skattereformen pr. 1. januar 1994, delvist gennemførte »bruttoficeringsprincippet«, der medførte, at pensionssystemet blev tilpasset ændringer i skattesystemet. Bruttoficering anvendes som begreb for omlægning af særlige (skattefrie) ydelser for pensionister til almindelig skattepligtige pensionsydelser.

Med lovændringen blev pensionister principielt ligestillet med andre skatteborgere.

Afgørelse/klage

Afgørelse om ret til ydelser efter pensionsloven træffes af opholdskommunen. Afgørelsen kan indbringes for det sociale nævn i statsamtet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, med mindre Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning. Ankestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse inden for det sociale område.

En afgørelse truffet af en offentlig myndighed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser samt principperne om god forvaltningsskik. Herved stilles der bl.a. krav til

- habilitet

- vejledning, herunder klagevejledning til borgeren

- partshøring og

- begrundelse af afgørelser, herunder henvisning til lovgrundlag

Ombudsmanden

Ombudsmanden har pr. 1. januar 1997 fået udvidet sit kompetenceområde til også at omfatte den kommunale sagsbehandling. Ombudsmanden vælges af Folketinget. Ombudsmanden bedømmer, om en person eller myndighed, der er omfattet af hans kompetence, handler i strid med gældende ret, eller på anden måde gør sig skyldig i fejl eller forsømmelser. Kontrollen omfatter således både sagsbehandling og afgørelser. Sagerne kan rejses både ved klage og ved Ombudsmandens eget initiativ. Ombudsmanden kan udtale, at der ikke er begået fejl, udtale kritik, afgive henstilling m.v., men kan ikke træffe bindende afgørelser.

Vedtagelsen af Socialreformen og udvidelsen af Ombudsmandens kompetence, skal ses som et udtryk for større fokus på kvaliteten i den offentlige sagsbehandling.

Finansiering

Staten refunderer 50 % af udgifterne til social pension, for folkepension 100 %. Varme- og petroleumstillæg refunderes med 75 %.

Vejledning

De sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse har pligt til at give kommunen vejledning inden for deres kompetenceområder. Dertil kommer, at nævnene med vedtagelsen af retssikkerhedsloven også skal bidrage til at koordinere praksis i samarbejde med Ankestyrelsen. Vejlednings- og koordineringsopgaver er styrket med henblik på at øge sikkerheden for, at afgørelserne efter den sociale lovgivning er i overenstemmelse med lovgivningen.

Forebyggende arbejde

Førtidspension kan ikke tilkendes med mindre, alle muligheder for forbedring af erhvervsevnen er afprøvet.

Kommunen skal derfor altid forud for påbegyndelse af en pensionssag afprøve samtlige muligheder inden for den sociale lovgivning, i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet og forbedring af erhvervsevnen.

Koordinationsudvalg

Bl.a. med henblik på fastholdelse og forbedring af erhvervsevnen er kommunalbestyrelsen forpligtet til at nedsætte et koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Koordinationsudvalget skal rådgive kommunalbestyrelsen om forhold, der har betydning for fastholdelse af borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Udvalget skal samordne og udvikle den lokale, forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Herunder øges beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilkytningen til arbejdsmarkedet, samt for borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

Koordinationsudvalgene består af i alt 7 medlemmer fra:

- Landsorganisationen i Danmark (LO)

- Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

- Funktionærenes og Tjenestemændenes Forbund (FTF)

- Medlem af kommunalbestyrelsen

- Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

- Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)

- De samvirkende invalideorganisationer (DSI)

Kommunalbestyrelsen kan herudover udpege repræsentanter for lokale organisationer.

Det centrale koordinations-udvalg

Den Sociale Ankestyrelse nedsætter et centralt koordinationsudvalg til støtte for sin vejledningsvirksomhed. Udvalget har til opgave at følge og rådgive kommunerne i forbindelse med indsatsen på det sociale område. Koordinationsudvalget skal støtte Ankestyrelsens generelle indsats overfor samordning af praksis.

Kapitel 1

Almindelige betingelser m.v.

Lovens §§ 1-11

- - - - - - -

§ 1. Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 2 og 11.

§ 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke:

  • 1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst

10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.

  • 2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

§ 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 67 år, og som har haft fast bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Stk. 3. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 67. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter §§ 16, 17 og 69-72 og invaliditetsydelse.

§ 3 a. Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.

Stk. 2. Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens

  • 1) § 9, stk. 2, nr. 2,
  • 2) § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
  • 3) § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,
  • 4) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,
  • 5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,
  • 6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt
  • 7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4.

Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

§ 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

§ 5. Ret til fuld pension for personer over 67 år er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år.

Stk. 3. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 67. år, udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været udbetalt.

§ 6. Ret til fuld pension for personer under 67 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter § 17 nedsættes dog ikke.

§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget

  • 1) forhyring med dansk skib,
  • 2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
  • 3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
  • 4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
  • 5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

§ 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.

Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1.

§ 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning af forholdet i § 6, stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.

§ 11. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

- - - - - - -

1.1. Pensionsbegrebet

Lovens § 1

Hvad er pension

1. Ordet pension anvendes i loven som samlebetegnelse for alle de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er:

- Folkepension,

- førtidspension,

- invaliditetsydelse,

- bistands- eller plejetillæg,

- personlige tillæg og

- tillæg efter lovens kapitel 11 om overgangsregler m.v.

Personer, der modtager de ydelser, der efter loven kan udbetales, betegnes som pensionister. En person, der modtager invaliditetsydelse, er imidlertid ikke pensionist. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer, der ikke modtager pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, se pkt. 98.

1.2. Hovedbetingelser

Lovens §§ 2-4

Grundlæggende betingelser

2. Der er 3 grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan tilkendes pension:

- Ansøgeren skal have dansk indfødsret (statsborgerskab),

- fast bopæl i Danmark, og

- ansøgeren skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67 år.

Der er en række undtagelser fra disse grundliggende betingelser. Der kan ikke tilkendes/tildeles pension til en ansøger, der ikke opfylder hovedbetingelserne eller en af undtagelserne.

Om hovedbetingelsen om dansk indfødsret henvises til pkt. 3. For undtagelsestilfældene for udlændinge, flygtninge og diplomater henvises til pkt. 4-9. Der henvises i øvrigt til pkt. 30-44 for så vidt angår udlændinge og spørgsmålet om fravigelse af kravet om dansk indfødsret efter aftaler med andre lande.

Om hovedbetingelsen om fast bopæl i Danmark henvises til pkt. 10. For undtagelsestilfælde, hvor der er fast bopæl i udlandet, eller hvor der kan gives dispensation, henvises til pkt. 11-12. Der henvises i øvrigt til pkt. 30-44 for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om fast bopæl i Danmark efter aftaler med andre lande.

Om hovedbetingelsen om mindst 3 års fast bopæl i Danmark henvises til pkt. 13. For flygtninges optjening af pension henvises til pkt. 28, og for fravigelse af mindstebopælstiden for personer fra lande, som Danmark har indgået overenskomst med, henvises til pkt. 30-44.

1.2.1. Indfødsret

Lovens § 2 og bkg. §§ 9-10 og §§ 12-14.

1.2.1.1. Dansk indfødsret

3. Retten til pension efter loven er som hovedregel betinget af dansk indfødsret (statsborgerskab).

I 1983 gennemførtes fuld ligestilling mellem mænd og kvinder, således at hovedprincipperne for at få dansk indfødsret er de samme for kvinder og mænd.

Kvinder, der modtager pension efter de hidtidige regler, fordi de er dansk gift, bevarer denne ret, se pkt. 256.

Ansøgning om dansk indfødsret skal indgives til politiet.

1.2.1.2. Udlændinge

4. Betingelsen om dansk indfødsret er fraveget for visse grupper af udlændinge.

Udlændinge, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, har ret til dansk pension, selv om de ikke er danske statsborgere, se lovens § 2, stk. 2, nr. 1. Hvis der søges om pension efter det fyldte 67. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Udenlandske statsborgere, der ikke opfylder disse betingelser, kan kun få pension, hvis der er indgået konvention med det land, hvorfra pågældende kommer, og den pågældende opfylder konventionens betingelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 30-44 for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om dansk indfødsret efter aftaler med andre lande.

Flygtninge er ikke omfattet af lovens § 2, stk. 2, nr. 1, se pkt. 5.

1.2.1.3. Flygtninge

5. Personer, der har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 og 8, har ret til dansk pension uanset deres statsborgerskab, se § 2, stk. 2, nr. 2. Der stilles ikke krav om, at opholdstilladelsen skal være tidsubegrænset.

De personer, der kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, er dels udlændinge, der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsflygtninge, se udlændingelovens § 7, stk. 1), dels udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland (de facto-flygtninge, se udlændingelovens § 7, stk. 2).

Opholdstilladelse efter § 8 gives til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for flygtninge eller lignende international aftale (kvoteflygtninge).

Samtlige udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 i udlændingeloven, har således ret til ydelser efter loven på lige fod med danske statsborgere. Det er uden betydning, hvilken nationalitet de pågældende har, eller om de pågældende er statsløse.

Før lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) trådte i kraft den 1. oktober 1983, gav Danmark opholdstilladelse til udlændinge, der var omfattet af flygtningekonventionen.

Danmark gav herudover ifølge praksis opholdstilladelse til udlændinge, der ikke var omfattet af flygtningekonventionen, men som kunne anføre lignende tungtvejende grunde, som anført i konventionen til støtte for, at de ikke ønskede at vende tilbage til deres hjemland.

Udlændinge, der før 1. oktober 1983 har fået en sådan opholdstilladelse, som nu er lovfæstet i udlændingelovens § 7, stk. 2 (de facto-status), er ligeledes omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, i loven.

Spørgsmålet om flygtningestatus forelægges for Udlændingestyrelsen med angivelse af den pågældendes fulde navn, fødselsdato og eventuelt CPR-nr., hvis det fremgår af ansøgningen om pension, at den pågældende kan antages at have fået opholdstilladelse efter førnævnte praksis. Udlændingestyrelsen forlanger, at forelæggelsen er skriftlig og vedlagt en samtykkeerklæring. Det er den myndighed, der behandler ansøgningen om pension, der skal forelægge spørgsmålet for Udlændingestyrelsen.

1.2.1.4. Diplomater m.fl.

6. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde diplomater og andet udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til lovens ydelser, se lovens § 2, stk. 3. Lovens § 2, stk. 3, er en undtagelse til lovens § 2, stk. 2, der vedrører pensionsydelser for udlændinge generelt. De nærmere bestemmelser efter lovens § 2, stk. 3, er fastsat i bkg. §§ 12-14.

EU/EØS-lande

7. Efter EF-forordning nr. 1408/71 anses udsendte diplomater som tjenestemænd og dermed ligestillede. De er som følge heraf omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som de repræsenterer, se bkg. § 13, stk. 1.

Efter forordningens regler er lokalt ansatte ved EU/EØS- ambassader og konsulater samt personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd ved sådanne ambassader og konsulater, omfattet af lovgivningen i det land, hvor ambassaden/konsulatet er beliggende. Hvis disse arbejdstagere er statsborgere i den stat, som ambassaden/konsulatet repræsenterer, kan de vælge i stedet at være omfattet af denne stats lovgivning om social sikring. Der henvises til EF-forordning nr. 1408/71, samt bkg. § 14, stk. 2.

EU/EØS-statsborgere, som er beskæftiget ved herværende internationale organisationer, er som arbejdstagere her i landet omfattet af de danske sociale sikringsordninger i overensstemmelse med reglerne i EF-forordning nr. 1408/71. De optjener således også ret til social pension, selv om de ikke er fuldt skattepligtige her i landet, se bkg. § 13, stk. 2.

Konventionslande

8. Ligeledes kan statsborgere fra lande, med hvilke Danmark har konvention, være omfattet af dansk pensionslovgivning. Der henvises til de enkelte konventioner, se bilag 9.

Andre lande

9. Diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt sådanne personers familiemedlemmer, har ikke ret til ydelser efter loven, se bkg. § 13, stk. 1.

De nævnte diplomater m.v. er ikke fuldt skattepligtige her i landet og omfattes i almindelighed af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om fast bopæl for persongruppen omfattet af bkg. § 13 lægges efter praksis vægt på, om den pågældende er rejst ind i landet og har etableret bopæl her inden tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen.

Endvidere følger det af bkg. § 14, stk. 1, at personer med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har ret til ydelser efter loven.

Det kan endvidere forekomme, at udsendt udenlandsk, teknisk, administrativt personale ved herværende diplomatiske repræsentationer, se bkg. § 13, senere har fået fast bopæl i Danmark. Dette kan fx være tilfældet, når den pågældende af private årsager ikke ønsker at vende hjem eller blive sendt til et andet land, og således får en nærmere tilknytning til Danmark uanset fremmed statsborgerskab.

Den pågældende vil i sådanne tilfælde kunne blive berettiget til ydelser efter loven og optjene ret til pension fra det tidspunkt, hvor det er konstateret, at der er fast bopæl her i landet.

1.2.2. Bopæl

Lovens § 3

Bopæl i Danmark

10. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib, se lovens § 3, stk. 1.

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, og ved udbetalingen af pensionen.

Bopælskravet opfyldes ved hyre på dansk skib, uanset om den pågældende har bopæl i Danmark eller i udlandet.

Ved fast bopæl her i riget forstås, at en person har sit hjem i Danmark. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til Danmark. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregisteret, om der er hensigt til at forblive i Danmark varigt eller i en længere periode, om den pågældende har arbejdet og betalt skat o.l. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Hvis en person fx bor mere end halvdelen af året i udlandet, vil det som hovedregel ikke kunne antages, at der er fast bopæl her i landet.

Midlertidigt ophold i udlandet

Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed. Gentagne udlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samlede udlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.

Den Sociale Ankestyrelsen har fundet, at selvom tilmelding til folkeregisteret i almindelighed måtte anses for tilstrækkelig dokumentation, var kommunen ikke afskåret fra i særlige tilfælde at forlange dokumentation for bopælskravet ved at forlange personligt fremmøde, se SM P-21-97.

Fast bopæl i udlandet

11. Personer med fast bopæl i udlandet har i nogle tilfælde ret til at få tilkendt en dansk pension, efter at personen har bosat sig i udlandet, se lovens § 3, stk. 2.

I andre tilfælde vil der kun være ret til at medtage en dansk pension, der er tilkendt i Danmark, inden personen bosætter sig i et andet land, se lovens § 3, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 30-44 for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om fast bopæl i Danmark efter aftaler med andre lande.

Ret til at få tilkendt folkepension i udlandet

Personer over 67 år med dansk indfødsret, der har optjent ret til fuld pension, eller en brøkpension på baggrund af mindst 30 års fast bopæl i Danmark, kan få tilkendt pension i udlandet, se lovens § 3, stk. 2.

Om begrebet brøkpension, se pkt. 25. Ved opgørelse af bopælstid i denne sammenhæng medregnes ikke bopælstid på Færøerne og i Grønland, se kap. 12.

Ret til at medtage en tilkendt pension til udlandet

Efter lovens § 3, stk. 3, kan personer med dansk indfødsret medtage en pension i udlandet, hvis pensionisten enten

- har haft mindst 10 års bopæl her i riget i tiden fra det fyldte 15. år, eller

- har haft bopæl her i riget i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

I begge situationer skal bopælskravet være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

For pensionister, der er over 67 år, og som ønsker at medtage pensionen til udlandet, skal betingelsen om mindste bopælstid være opfyldt ved det fyldte 67. år.

De over 67-årige, der ved det fyldte 67. år, har mindst 30 års bopæl i Danmark, kan efter § 3, stk. 2, ved senere flytning til udlandet, medtage folkepensionen, uanset om de opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3.

Reglen har betydning for alle pensionister under 67 år og for pensionister over 67 år, som har haft mindre end 30 års optjeningstid, og som derfor ikke har ret til at medtage pensionen til udlandet efter reglen i lovens § 3, stk. 2.

Ved opgørelse af bopælstiden i denne sammenhæng medregnes ikke bopælstid på Færøerne og i Grønland, se kap. 12.

Dispensation

12. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at retten til pension bevares for personer, der modtager pension, inden de tager fast bopæl i udlandet, se lovens § 3, stk. 4.

Der kan således alene gives dispensation til personer, der modtager pension allerede inden udrejsen fra Danmark.

Hvis en pensionist, der ikke opfylder de almindelige betingelser for udbetaling af pension i udlandet efter § 3, stk. 2 eller 3, ønsker pensionen udbetalt i udlandet, skal kommunen gøre den pågældende opmærksom på, at dispensationsansøgningen skal indgives inden udrejsen. Praksis for at give dispensation fra bopælskravet er meget restriktiv. Der skal foreligge vægtige grunde for, at dispensation kan gives.

I bedømmelsen indgår bl.a. det antal år, den pågældende har haft tilknytning til Danmark i den erhvervsaktive alder. Dispensation har sjældent været meddelt i tilfælde af mindre end 20 års tilknytning til landet. Uanset at denne tidsmæssige betingelse har været opfyldt meddeles der afslag, når kun få af bopælsårene har ligget umiddelbart inden ansøgningen.

Af andre forhold, der tillægges betydning, kan nævnes, om ansøgerens nærmeste pårørende er bosat i det land, hvortil der ønskes udrejse, eksempelvis ansøgning fra unge førtidspensionister, hvis forældre bor i udlandet. Desuden indgår, om tungtvejende helbredsmæssige grunde taler for dispensation. Ligeledes vil ægtefællen til en pensionist, der har en umiddelbar ret til at medtage sin pension til udlandet, eventuelt kunne få denne ret, når begge rejser.

Hvis kommunens afgørelse om afslag på at medtage en pension til udlandet efter lovens § 3, stk. 2 eller 3, er indbragt for det sociale nævn, kan Den Sociale Sikringsstyrelse ikke tage stilling til en eventuel ansøgning om dispensation, før end det sociale nævn har truffet afgørelse i klagesagen.

1.2.3. 3 års fast bopæl

Lovens § 4

Mindstebopælstid i Danmark

13. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, se lovens § 4.

Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet land, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2. Disse bopælsperioder medregnes ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år. Vedrørende flygtninges optjening af pension henvises til pkt. 5 og pkt. 28.

Vedrørende fravigelse af mindstebopælstiden for personer fra lande, som Danmark har indgået overenskomst med, henvises til pkt. 30-44.

1.3. Hvilke ydelser kan udbetales i udlandet

Lovens § 3, stk. 5

Udbetaling i udlandet

14. Retten til at modtage pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 2-4, omfatter:

- pensionens grundbeløb,

- invaliditetsbeløb,

- erhvervsudygtighedsbeløb,

- førtidsbeløb,

- tillæg efter §§ 16 og 17 (bistands- eller plejetillæg og personlige tillæg),

- tillæg efter §§ 69-72 (ventetillæg, venteydelse, alderstillæg, invaliditetstillæg og husligt bistandstillæg) og

invaliditetsydelse, se lovens § 3, stk. 5.

Pensionstillæg, tillæg efter §§ 72 b og 72 c og ægteskabstillæg kan ikke udbetales i udlandet, se dog kap. 11 om ret ifølge overgangsbestemmelser.

Det særlige pensionstillæg, der udbetales efter § 4 i overgangsreglerne i lov nr. 497 af 30. juni 1993, kan ikke udbetales i udlandet. (Udbetalingen af tillægget ophører ved udgangen af 1998). Det særlige pensionstillæg udbetales ved bopæl i et andet EU/EØS-land, se pkt. 33.

Der henvises i øvrigt til pkt. 30-44 for så vidt angår hvilke ydelser, der kan modtages i lande, med hvilke Danmark har indgået aftale om fravigelse af kravet om bopæl i Danmark.

1.4. Repatriering

Lovens § 3 a

Definition

15. Ved repatriering forstås, at en person forlader Danmark for at vende tilbage til sit oprindelige hjemland eller et tidligere opholdsland. Personer med dansk indfødsret er ikke omfattet af reglerne om repatriering, selv om de er kommet til Danmark med en opholdstilladelse som nævnt i lovens § 3 a.

Udlændinge omfattet af lovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, der modtager folkepension, har mulighed for at medtage denne til deres hjemland eller et tidligere opholdsland (repatriering), se lovens § 3 a.

Førtidspension er ikke omfattet af repatrieringsordningen.

Personer der kan medtage folkepension til hjemlandet

16. De personer, der kan medtage en tillagt folkepension til udlandet, er personer med opholdstilladelse som flygtninge, se udlændingelovens §§ 7 og 8, og personer med humanitær opholdtilladelse, se udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2. Derudover omfattes personer med humanitær opholdstilladelse, som i overensstemmelse med sædvanlig praksis efter en periode er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Følgende slægtninge til de personer, der er nævnt ovenfor, er omfattet af ordningen, når de er meddelt opholdstilladelse i medfør af retskravsbestemmelserne om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4:

- Ægtefæller over 18 år,

- samlevende over 18 år i et fast længerevarende samlivsforhold,

- børn under 18 år og

- forældre over 60 år.

Såfremt opholdsgrundlaget bortfalder i medfør af udlændingelovgivningens regler herom, mister man retten til at medtage folkepension til hjemlandet.

Omfattet er også personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til:

- En person over 18 år, hvis far eller mor har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, eller

- en ægtefælle til eller et barn af en person med humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, der er meddelt i umiddelbar forlængelse af en humanitær opholdstilladelse.

De sidstnævnte vedrører situationer, hvor der ikke er retskrav på familiesammenføring.

Endvidere er personer, der oprindeligt har ansøgt om asyl, men som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, omfattet. Denne bestemmelse har navnlig betydning i forhold til uledsagede mindreårige asylansøgere og for asylansøgere, der efter afslag på asyl og eventuelt afslag på humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, for tiden ikke kan udsendes. Disse personer meddeles efter praksis efter en konkret vurdering opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Endelig er personer med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, omfattet, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en uledsaget, mindreårig asylansøger, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Denne bestemmelse har navnlig betydning i forhold til forældre til en uledsaget mindreårig asylansøger, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

For de familiesammenførte personer og personer, der i øvrigt har fået opholdstilladelse som følge af tilknytning til en herboende person, se lovens § 3 a, stk. 2, nr. 3-5 og nr. 7, gælder retten til at medtage pension kun, hvis de repatrierer sammen med den person, til hvem de har den tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

Personer der ikke er omfattet af lovens § 3 a

17. For personer, der ikke er flygtninge, dvs. personer der ikke har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som ikke har dansk indfødsret, er det en forudsætning for at kunne medtage folkepensionen til hjemlandet eller tidligere opholdsland, at de opfylder bopælskravene i lovens § 2, stk. 2, nr. 1, se pkt. 4. Det betyder, at den pågældende skal have haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgning om pension efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Personer fra det tidligere Jugoslavien med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder for asylansøgere fra Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien-Montenegro), der har fået endeligt afslag på asyl og har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Ret ifølge bilaterale aftaler

Hvis den pågældende enten i medfør af en bilateral aftale, Danmark har indgået, eller i medfør af loven har bedre ret end efter § 3 a, er det den bestemmelse, der giver den pågældende den bedste ret, der skal anvendes. Dette gælder både, hvis der er tale om at kunne medtage flere pensionsydelser, og hvis der er tale om retten til at medtage pensionen til udlandet.

Hvilke lande kan der repatrieres til

18. Den repatrierende kan vende tilbage til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Den repatrierende behøver ikke at være født eller at have statsborgerskabsmæssig tilknytning til det land, den pågældende vender tilbage til. Har en person forud for indrejsen i Danmark, i mange år haft bopæl i et andet land, vil vedkommende kunne medtage folkepension ved tilbagevenden til dette land. Statsløse, der ikke har noget hjemland at vende tilbage til, vil ligeledes kunne medtage folkepension ved tilbagevenden til det land, hvor vedkommende tidligere har boet.

Hvilke ydelser kan udbetales

19. Retten til at medtage pension gælder alene folkepensionens grundbeløb. Der kan således ikke udbetales pensionstillæg eller personligt tillæg til personer, der er omfattet af repatrieringsordningen. Personen skal have tilkendt folkepension, inden den pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Optjening på grundlag af bopælstid her i landet

20. Af den tillagte folkepension kan endvidere kun medtages den del af grundbeløbet, der efter lovens regler er optjent på grundlag af bopælstid her i landet. Kravet i lovens § 4 om mindst 3 års fast bopæl her i landet mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år skal som minimum være opfyldt. Bopælstid i oprindelseslandet eller i andre lande indgår ikke ved fastsættelsen af den pension, der kan medtages. Reglen i lovens § 9, hvorefter bopæl i oprindelseslandet sidestilles med bopæl i Danmark for personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, så længe de pågældende har bopæl her i landet, finder således ikke anvendelse ved beregningen af den pension, der kan medtages til hjemlandet.

Dette indebærer, at der for personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 som regel skal foretages en ny beregning af grundbeløbet, således at alene bopælstiden i Danmark lægges til grund.

Ved fastsættelse af pensionen finder lovens almindelige regler om opgørelse af bopælstiden m.v. anvendelse, se pkt. 26.

Ophør af ret til at medtage pension

21. Hvis den repatrierende tager ophold i et andet land end det, hvortil repatrieringen er sket, ophører retten til at modtage pension. Hvis den repatrierende fortryder repatrieringen og efter reglerne i udlændingeloven har mulighed for at vende tilbage til Danmark, bliver vedkommende ved sin tilbagevenden til Danmark berettiget til pension efter de regler, der gælder for personer med bopæl her i landet, dvs. på samme grundlag som før repatrieringen. Det betyder, at den pågældende ved beregning af bopælstid skal have sidestillet bopæl i oprindelseslandet og andre tidligere bopælslande, hvori den pågældende har været anset for flygtning, med bopæl i Danmark, se lovens § 9, samt pkt. 28.

1.5. Optjeningsprincippet

Lovens §§ 5-10

Antallet af år med fast bopæl i Danmark

22. I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af antallet af år, en person har haft fast bopæl i Danmark (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller indbetalt skat. Det afgørende er, om den pågældende har haft fast bopæl i Danmark.

Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven for at kunne få en fuld dansk pension, kan der alene udbetales en brøkpension. Brøkpensionen bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsår/bopælsmåneder og det antal år/måneder, der kræves efter loven for at kunne udbetale en fuld dansk pension. Når en brøkpension beregnes, regnes en måned for 30 dage og et år for 360 dage.

Folkepension

23. Optjeningsprincippet for folkepensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet mellem det 15. og 67. år. Før det fyldte 15. år og efter det fyldte 67. år optjener man således ikke ret til folkepension, se lovens § 10. Der kan ikke optjenes ret til pension, når der modtages pension, se lovens § 5, stk 3.

Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, se lovens § 5, stk. 1.

For personer der ikke har 40 års fast bopæl, er der ret til en brøkpension, fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år og 40 års fast bopæl, se lovens § 5, stk. 2.

Flere bopælsperioder sammenlægges. Ved sammenlægningen medregnes de enkelte bopælsperioder fuldt ud, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år, se lovens § 10.

Eksempel

En person, der bliver pensionist ved det fyldte 67. år, har efter det fyldte 15. år boet her i landet i 2 perioder på henholdsvis 30 år, 7 måneder og 15 dage, og 6 år, 4 måneder og 26 dage. Den samlede bopælstid udgør 36 år, 11 måneder og 41 dage eller 37 år og 11 dage. Pensionen fastsættes efter forholdet mellem bopælstid (37 år og 11 dage der nedrundes til 37 år) og 40 år, dvs. 37/40 af fuld pension.

Ved overgang fra førtidspension til folkepension udbetales pensionen med samme antal 40-dele, som førtidspensionen blev udbetalt med, se lovens § 5, stk. 3.

Førtidspension

24. Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet mellem det fyldte15. og det fyldte 67. år. Det betyder, at den længste teoretiske mulige optjeningstid er 52 år.

Da retten til fuld folkepension opnås efter en bopælstid på 40 år, betyder det, at en person kun behøver at have boet her i landet i 40 år af de 52 mulige år for at få ret til fuld pension. Dette svarer til, at bopæl i 40/52 eller tilnærmelsesvist 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid er tilstrækkeligt for at opnå ret til fuld folkepension.

Optjeningsprincippet for førtidspension er på baggrund heraf udformet således, at der er ret til fuld pension for personer under 67 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension (teoretisk mulige bopælstid), se lovens § 6, stk. 1.

Hvis der ikke er ret til fuld pension efter lovens § 6, stk. 1, fastsættes pensionen efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid (tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes), se lovens § 6, stk. 2.

Brøken for beregning af pension vil se således ud:

faktisk bopælstid (i måneder)

----------------------------------------------------

4/5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder)

Ved beregning efter lovens § 6, stk. 2, afrundes bopælstiden til nærmeste hele antal måneder, dvs. at en bopælstid på et antal hele år plus nogle måneder altid skal omregnes til måneder. Hvis beregningen viser, at der kun er ret til en brøkpension, nedsættes den beregnede del af fuld pension til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension, se lovens § 10.

Eksempel 1

En person, der netop er fyldt 50 år, bliver pensionist, pågældende har boet i Danmark i 30 år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360).

Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det fyldte 15. år til det 50. år (50 - 15) = 35 år (i måneder 420).

Brøken for beregning af brøkpension:

  

 360 måneder                      1800  

 -----------------------     =    ------     >  1  

 4/5 x 420 måneder                1680  

At brøken er større end (eller lig med) 1, er ensbetydende med, at den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid, og der er derfor i eksemplet ret til fuld pension efter lovens § 6, stk. 1.

Eksempel 2

En person, der netop er fyldt 40 år, bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det fyldte 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid).

Brøken for beregning af brøkpension ser således ud:

  

 60 måneder                      1  

 -----------------------   =    ---   <  1  

 4/5 x 300 måneder               4  

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1/4 x 40 = 10/40 af fuld pension.

Eksempel 3

En person på 57 år og 4 måneder bliver pensionist. Han har boet her i landet i 27 år og 10 måneder mellem det fyldte 15. år og tidspunktet, hvorfra pension ydes.

Faktiske bopælstider udgør i måneder 27 x 12 + 10 = 334 måneder.

Teoretisk mulige bopælstid udgør i måneder tiden fra det fyldte 15. år til pensionstilkendelsen (57 - 15) x 12 + 4 = 508 måneder.

Brøken for beregning af brøkpension ser således ud:

  

 334 måneder                     1670  

 -----------------------   =     ------   <  1  

 4/5 x 508 måneder               2032  

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1670/2032 x 40 = 32,87 fyrretyvendedele, der nedsættes til 32/40 af fuld pension.

1.5.1. Brøkpension

Lovens § 7

Beregning af brøkpension

25. Ved beregning af en brøkpension beregnes pensionen først på baggrund af de indtægter, pensionisten og en eventuel ægtefælle har ved siden af den sociale pension efter reglerne i lovens kapitel 4.

Når pensionen er blevet indtægtsreguleret, nedsættes det beregnede pensionsbeløb til det antal fyrretyvendedele, pensionisten er berettiget til efter beregning af bopælstid.

Personlige tillæg, der tildeles en pensionist, der modtager brøkpension, samt det særlige pensionstillæg, der ydes efter overgangsreglen i § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993, skal ikke nedsættes på baggrund af bopælstid.

1.5.2. Opgørelse af bopælstid

Lovens § 8

Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark

26. Opgørelsen af bopælstiden tager udgangspunkt i den faktiske bopælstid her i landet. Oplysninger herom kan indhentes fra folkeregistret. Folkeregisteret har adgang til det centrale CPR- register, som går tilbage til 1. januar 1971. Søges der oplysninger fra før 1. januar 1971, skal de enkelte kommuner, hvor den pågældende har haft bopæl, anmodes om at give oplysninger herom.

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark:

1. Forhyring med dansk skib.

2. Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

3. Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

4. Ophold udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab.

5. Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

I lovgivningen bliver der ikke stillet krav om hvilken form for dokumentation, en person skal kunne fremvise. Kommunen skal derfor konkret vurdere dokumentationen, forud for stillingtagen til, hvorvidt den pågældende har bopælstider i udlandet, der kan sidestilles med bopæl i Danmark efter reglerne i lovens § 8.

Repræsentant for dansk offentlig myndighed eller beskæftiget i dansk offentlig interesse

Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse som hushjælp for danske diplomater. Danske forskere og stipendiater, der er knyttet til internationale forskningsprojekter, anses under udsendelsen for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent kan ikke sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab, se SM P-9- 96. Ankestyrelsen lagde ved denne afgørelse vægt på, at der ikke havde været tale om ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse i forbindelse med ansættelse ved internationale projekter.

Ansættelse i udlandet i en offentlig stilling, der er pensionsgivende i opholdslandet, kan ikke betragtes som udsendt af offentlig dansk myndighed eller som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P-9-96. Ligeledes anses beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P-9-96.

Dansk firmas filial eller datterselskab

Ved opgørelsen af bopælstiden medregnes ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab. Beskæftigelse i et datterselskab i pensionslovens forstand, må forstås i ovenstemmelse med henholdsvis aktieselskabslovens § 2, stk. 3, jf. stk. 2, og anpartselskabslovens § 3, stk. 3, jf. stk. 2. Det vil sige, at ansættelse i et datterselskab i udlandet kun kan sidestilles med bopæl i Danmark, såfremt moderselskabet har »bestemmende indflydelse« i datterselskabet.

En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk person, må formodentlig betragtes som en filial af moderselskabet i Danmark.

Uddannelse

Ophold i udlandet med henblik på uddannelse vil kunne sidestilles med faktisk bopælstid i Danmark, hvis den pågældende har en forudgående dansk optjeningstid. For personer, der har dansk indfødsret eller er flygtninge, er det dog ikke nødvendigt med en forudgående dansk optjeningstid.

Ægtefæller og børns optjening

27. For ægtefællen til en person, der har optjent ret til dansk pension efter lovens § 8, nr. 2-5, medregnes bopælstiden i udlandet ligeledes som bopælstid i Danmark for den periode, hvori ægtefællerne har været gift med hinanden. Ægtefællen optjener dog ikke ret til dansk pension i perioder, hvor pågældende selv har været omfattet af en social pensionsordning. Retten består uafhængig af ægtefællens statsborgerskab. Det er ligeledes uden betydning, om ægtefællen tidligere har haft bopæl i Danmark. Børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos en eller begge forældre, får medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis en eller begge forældrene får sidestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i Danmark.

Optjening i

EU/EØS-land

Danske statsborgere, der har beskæftigelse i et andet EU/EØS- land, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelseslandet, kan ikke samtidig være undergivet dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig ret til dansk pension, se SM P-24-96.

Om eventuel beregning af pension på grundlag af en afdød ægtefælles bopælstid, se overgangsreglerne i kap. 11. Der henvises endvidere til pkt. 35 og Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af april 1997, hæfte 4, pkt. 34.

1.5.3. Opgørelse af bopælstid for flygtninge

Lovens § 9

Perioder sidestillet med faktisk bopælstider i Danmark

28. Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens § 9. Det gælder uanset, om de pågældende har/får dansk indfødsret. Som oprindelsesland regnes lande, som de pågældende har forladt under sådanne omstændigheder, at der på dette grundlag ville kunne gives tilladelse til ophold her i landet efter udlændingelovens § 7. En mulig dokumentation vil kunne være et konventionspas/dansk fremmedpas. Disse bopælsperioder medregnes også ved opgørelse af mindstebopælstiden, se pkt. 13.

Denne udvidelse af bopælstiden gælder kun, så længe de pågældende har bopæl her i landet, dog har flygtninge, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, ret til at få samme beløb udbetalt som i Danmark, hvis de flytter til et land inden for EU/EØS-området.

Bopælstider, for hvilke der er ret til pension i oprindelseslandet eller andet land, hvor de pågældende har været anset for flygtninge, kan ikke samtidig medregnes som bopælstider i Danmark.

Eksempel

En 30 årig vietnameser modtages i Danmark, som flygtning efter anmodning fra FN-s flygtningehøjkommissær. I en alder af 35 år søger han førtidspension. Han har boet i Vietnam, til han var 29 år. Derefter tilbragte han 1 år i en flygtningelejr i Thailand. Hele perioden fra flygtningens fyldte 15. år medregnes som dansk bopælstid, og han vil således være berettiget til fuld pension.

1.5.4. Bopælsperioder

Lovens § 10

Opgørelse af bopælsperioder

29. Når det skal opgøres, hvorvidt en pensionist er berettiget til fuld pension eller brøkpension, medregnes alene bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Hvis der er flere bopælsperioder, skal disse sammenlægges. Ved fastsættelse af folkepension nedsættes den samlede bopælstid til nærmeste hele antal år. Ved fastsættelse af førtidspension afrundes bopælstiderne til nærmeste hele antal måneder.

Opgørelsen af bopælstiden beregnes ud fra den tid, hvor den pågældende har haft fast bopæl her i landet, og hvor den pågældende ikke har modtaget social pension fra Danmark. Ved opgørelse af bopælstid i forhold til en førtidspension fragår antallet af år, hvor der er modtaget social pension fra Danmark, både ved opgørelse af den faktiske og den teoretiske bopælstid. Perioder, hvor der har været modtaget social pension fra Danmark, må anses som »døde perioder« ved opgørelsen af bopælstiden.

Se iøvrigt pkt. 23f.

1.6. Fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening efter EF-forordning eller overenskomst med andre stater

Lovens § 11 og bkg. kap. 2 og 3

Ret efter andre regler end pensionlovens

30. Socialministeren kan efter overenskomster med andre stater fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening, se lovens § 11, stk. 1. I det omfang overenskomstens/konventionens bestemmelser giver bedre ret end lovens bestemmelser, er det disse bestemmelser, der skal anvendes, mens lovens bestemmelser skal anvendes i situationer, hvor lovens bestemmelser vil give en bedre ret end retten efter overenskomsterne. Der henvises til bilag 9, der indeholder en liste over gældende konventioner.

Socialministeren fastsætter endvidere bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v., se lovens § 11, stk. 2.

1.7. EF-forordning nr. 1408/71

1.7.1. Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

Anvendelsesområde

31. Ved EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er lovens regler om dansk indfødsret fraveget for personer, der er omfattet af forordningen. Forordningens regler beskrives kort i det følgende. Der henvises i øvrigt til EF-forordning nr. 574/72 (gennemførelsesforordningen) samt Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring.

EF-forordning nr. 1408/71 anvendes inden for EU/EØS. EU/EØS-lande er Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland), Østrig, Norge, Island og Liechtenstein.

Personkreds

32. Efter art. 2 i forordning nr. 1408/71 anvendes forordningen for følgende personer:

1. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EU/EØS-land, og deres familiemedlemmer.

2. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsløse eller flygtninge og bosat i et EU/EØS-land, og deres familiemedlemmer.

3. Efterlevende ægtefæller efter de arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er nævnt under 1 og 2, uanset den efterlevendes nationalitet.

4. Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes nationalitet,

når den efterlevende er statsborger i et EU/EØS-medlemsland eller statsløs eller flygtning bosat i et medlemsland.

Forordningen anvendes således ikke på alle personer, der er statsborgere eller flygtninge eller statsløse i et EU/EØS-land. Forudsætningen for, at forordningen finder anvendelse, er at der er tale om arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller disses familiemedlemmer. Efterlevende ægtefæller er endvidere omfattet under de betingelser, der er nævnt ovenfor under nr. 3 og 4.

Det er alene personer, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse, der kan optjene ret til social pension, idet familiemedlemmer alene har en afledet ret til ydelser, som efter forordningens bestemmelser tilkommer familiemedlemmer (sygehjælp og familieydelser). Efterladte er efter forordningens bestemmelser alene berettiget til efterladtepension, hvilket dog ikke har betydning i forhold til dansk social pension, med undtagelse af den særlige situation, der er nævnt i pkt. 35.

Den danske definition af begreberne arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende fremgår af bilag I, I. B. 1 og 2, til forordningen.

Herefter anses som arbejdstager enhver person, der, som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste,

- for tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme

- for tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).

Som selvstændig erhvervsdrivende anses enhver person, der i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til disse ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Personer, der er omfattet af forordningen, har ret til dansk pension på lige fod med danske statsborgere.

Pensionsret for personer, der er omfattet af forordningen, er normalt betinget af, at de pågældende som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende har været beskæftiget i Danmark.

Personer, der er familiemedlemmer til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, og som bor i Danmark, har ret til førtidspension på samme vilkår som gælder for danske statsborgere, når de pågældende familiemedlemmer bor hos eller forsørges af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende uden selv at være erhvervsaktive.

EF-reglerne om sammenlægning af optjeningsperioder i andre EU/EØS-lande indebærer, at der uanset lovens krav om en mindstebopælstid på 3 år kan være ret til en dansk brøkpension uden anden tilknytning til Danmark end, at en beskæftigelsesbetingelse samt bopæl i et år er opfyldt. Der henvises til pkt. 36.

Den Sociale Ankestyrelse har fundet, at der ikke i medfør af reglerne i dansk lovgivning eller i EF-forordningen var grundlag for at opretholde et krav om, at beskæftigelse i Danmark skulle have varet i sammenlagt mindst 1 år, se SM P-11-97.

1.7.2. Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

Bopæl i andet EU/EØS-land

33. Personer, der er omfattet af forordningens personkreds, se pkt. 32, har ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS-land. Pensionen udbetales med samme beløb som i Danmark.

Hvilke ydelser

Retten til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS-land gælder alle ydelser efter loven. Personligt tillæg kan også ydes efter en konkret vurdering, når pensionisten bor i udlandet, se SM P-12-96.

1.7.3. Fravigelse af reglerne om optjening af ret til

pension

Beskæftigelsesperioder i EU/EØS-lande

34. Efter EF-forordning nr. 1408/71 er en person, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse, der er omfattet af forordningen, alene omfattet af lovgivningen i et EU/EØS-land. Som hovedregel er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende omfattet af lovgivningen i det land, hvor den pågældende er beskæftiget, selv om pågældende har bopæl i et andet EU/EØS-land.

Der gælder en række undtagelser fra reglen om, at en person, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse er omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet. Der henvises til Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 1.

EU/EØS-statsborgere, der har bopæl i Danmark, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i et andet EU/EØS-land, kan ikke samtidig være omfattet af dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig ret til dansk pension.

Omvendt vil en person, der har bopæl i et andet EU/EØS-land, og som i kraft af sin beskæftigelse er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, optjene ret til dansk pension på grundlag af beskæftigelsen.

Der gælder særlige regler om sammenlægning af optjeningstider, når der i et EU/EØS-land er optjeningstider på under 1 år. Der henvises til Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 4.

Efterlevende ægtefæller, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71

35. Ved EF-forordning nr. 1660/85 er der i EF-forordning nr. 1408/71, bilag VI, afsnit B, pkt. 3, indsat bestemmelser om en afledet ret til dansk social pension for en efterladt ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft beskæftigelse i Danmark.

I pkt. 3b) bestemmes, at en efterlevende ægtefælle til en grænsearbejder eller sæsonarbejder er berettiget til dansk social pension beregnet på grundlag af de perioder, i hvilke den afdøde ægtefælle har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse i Danmark.

I pkt. 3c) bestemmes, at en efterlevende ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende bortset fra grænsearbejdere og sæsonarbejdere, er berettiget til dansk social pension beregnet på grundlag af perioder, i hvilke den afdøde ægtefælle har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse i Danmark forud for den 1. januar 1984. Optjeningsperioder efter den 1. januar 1984 giver derimod ikke den efterlevende ægtefælle ret til pension efter denne bestemmelse.

Det er en betingelse for den afledede pensionsret for efterlevende ægtefæller efter både grænsearbejdere, sæsonarbejdere og andre arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, at ægtefællerne var gift med hinanden i optjeningsperioderne, og at de ikke i disse perioder var separerede eller levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelse.

Det er desuden en betingelse for den afledede pensionsret, at den efterlevende ægtefælle i optjeningsperioden boede i et andet EU/EØS-land uden at have en beskæftigelse, som gav ret til pension efter det andet lands bestemmelser om tvungen pensionsforsikring, eller allerede modtog en pension efter et andet lands tvungne pensionsordning.

Perioder, hvori der er udført en sådan pensionsberettigende beskæftigelse, og perioder, hvori der er modtaget pension efter et andet lands tvungne pensionsordning, skal fragå i de optjeningsperioder, som den afledede pension beregnes efter.

Dette gælder dog ikke, hvis det årlige pensionsbeløb fra det andet land ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb. I så fald ses der bort fra disse beskæftigelses- eller pensionsperioder, og pensionen beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles optjeningsperioder.

Hvis den efterlevende ægtefælle selv har tilbagelagt optjeningsperioder her i landet, sammenlægges disse perioder med ægtefællens optjeningsperioder, med mindre den efterlevendes optjeningsperioder er sammenfaldende med ægtefællens optjeningsperioder. Perioder med pension fragår kun, hvis de er sammenfaldende, der henvises til Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af april 1997, hæfte 4, pkt. 16 og 17 om tillæg af afdød ægtefælles tider vedrørende grænse- og sæsonarbejdere.

Pensionen til den efterlevende ægtefælle tildeles i øvrigt på grundlag af den efterlevende ægtefælles egne forhold, dvs., at lovens alderskrav, helbredsbetingelser m.v., skal være opfyldt.

1.7.4. Fravigelse af kravet om mindstebopælstid

Forholdet til EU/EØS-reglerne

36. Lovens bestemmelse om, at retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, medfører, at EF-reglernes sammenlægningsprincip får betydning for retten til dansk pension.

Princippet går ud på, at der ved bedømmelse af, om der skal åbnes ret til dansk pension, skal tages hensyn til optjeningsperioder, der er tilbagelagt efter andre EU/EØS-landes pensionslovgivning, som om det drejede sig om perioder tilbagelagt efter dansk lovgivning.

Personer, der er omfattet af EF-forordningen, dvs. både danske og andre erhvervsaktive EU/EØS-statsborgere, kan således opfylde mindstebopælskravet i Danmark på 3 år ved sammenlægning med optjeningsperioder i andre EU/EØS-lande. EF-reglerne indebærer, at der kan ydes pension på grundlag af en mindsteoptjeningstid på 1 år.

Pensionens størrelse skal alene fastsættes på grundlag af bopælsperioder i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på ned til 1/40.

1.8. Nordisk konvention

1.8.1. Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

37. Reglerne om grundpension, som bl.a. omfatter dansk social pension, i nordisk konvention om social sikring, anvendes for personer, der er statsborgere i et nordisk land, og som ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71.

Efter konventionen har nordiske statsborgere ret til dansk pension, når de i den optjeningsperiode, der gælder efter loven, har haft bopæl i Danmark i mindst 3 år.

Perioder, hvori der er modtaget pension fra et andet EU/EØS-land, indgår ikke ved optjening af bopælsår med henblik på opfyldelse af konventionens krav om 3 års bopæl her i landet. Det betyder, at en nordisk statsborger, der modtog pension fra et andet EU/EØS-land ved tilflytningen til Danmark, eller som får tilkendt en pension fra et andet EU/EØS-land, inden der er tilbagelagt mindst 3 års bopælstid i Danmark, ikke vil få ret til dansk pension, medmindre de almindelige betingelser for udlændinges ret til pension under bopæl i Danmark er opfyldt, se pkt. 4.

1.8.2. Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

38. Nordiske statsborgere, der ikke er omfattet af EF- forordningen, har ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS-land, når betingelsen om 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden er opfyldt. Pensionen udbetales med samme beløb og pensionsbestanddele som for personer med bopæl i Danmark.

1.9. Overenskomster med andre lande

1.9.1. Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

39. Danmark har indgået en række overenskomster om social sikring med andre lande, hvorved lovens regler om dansk indfødsret er fraveget.

Overenskomsternes regler beskrives kort nedenfor. Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirk./vejledninger, se bilag 9.

Frankrig, Tyskland og England

Overenskomster med Frankrig af 30. juni 1951, Tyskland af 14. august 1953 og England af 27. august 1959.

Disse overenskomster kan i visse tilfælde give statsborgere i de pågældende lande, når de ikke er omfattet af EF-forordningen, bedre rettigheder end loven giver dem.

Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien

Overenskomster med Tyrkiet af 22. januar 1976, Jugoslavien af 22. juni 1977 og Pakistan af 1. marts 1982, som ændret ved tillægskonvention af 11. august 1997. Tillægskonventionen er endnu ikke trådt i kraft.

Overenskomsterne giver statsborgere fra de pågældende lande med bopæl i Danmark ret til pension på samme vilkår som danske statsborgere, under følgende betingelser.

Der er ret til folkepension, når den pågældende i perioden mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år har haft bopæl i Danmark i mindst 5 år.

Efter 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden, er der ret til førtidspension for personer, der har været arbejdstager i mindst 1 år, når de pågældende efter det fyldte 15. år har haft bopæl i Danmark i en uafbrudt periode på mindst 1 år umiddelbart forud for ansøgning om pension og i denne periode i mindst 1 år fysisk og psykisk har været i stand til at udøve normalt erhverv, og uarbejdsdygtigheden med påfølgende invaliditet er indtrådt under bopæl i Danmark.

For personer, der ikke har været arbejdstagere, er der ret til førtidspension under de samme betingelser, som nævnt ovenfor, når de har boet i Danmark i mindst 5 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 1 år umiddelbart forud for ansøgningen om pension.

Den jugoslaviske konvention er bortfaldet, men konventionen anvendes indtil videre for områderne Kroatien, Slovenien og Makedonien, der har statssuccederet i konventionen.

Jugoslaviske statsborgere har, når de bor i Danmark og har optjent ret til dansk social pension på grundlag af en bopælsperiode i Danmark, uanset hvilket område i det tidligere Jugoslavien de kommer fra, rettigheder efter konventionen med Jugoslavien.

For den tyrkiske og jugoslaviske konvention gælder, at sikringsperioder i hjemlandet kan medregnes ved tilkendelse af dansk førtidspension.

Schweiz, Østrig, Canada, Marokko, Chile, Israel og

New Zealand

Konventionerne med Schweiz af 5. januar 1983 (med 2 tillægskonventioner), Østrig af 16. juni 1987, Canada af 12. april 1985, Marokko af 26. april 1982 (med 1 tillægskonvention), Chile af 8. marts 1995, Israel af 3. juli 1995 og New Zealand af 6. maj 1997.

Disse konventioner giver statsborgere i de pågældende lande med bopæl i Danmark ret til dansk pension efter de samme betingelser, som gælder for danske statsborgere, dvs. efter 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden.

For retten til førtidspension gælder dog den yderligere betingelse, at de under bopælsperioden i Danmark skal have været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

For retten til behovsbestemt førtidspension er det desuden en betingelse, at den pågældende skal have haft bopæl i Danmark i mindst 1 år umiddelbart forud for ansøgning om pension, og at behovet for pension skal være opstået, mens den pågældende havde bopæl i Danmark.

Konventionen med Østrig anvendes kun for østrigske statsborgere, som ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, dvs. personer, der ikke har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark.

Australien

Konvention med Australien er under forhandling og forventes indgået i den nærmeste fremtid.

Reglerne for tilkendelse af dansk pension til personer, der er statsborgere i Australien, forventes at komme til at svare til dem, der gælder efter de konventioner, der er nævnt ovenfor for landene Schweiz, Østrig m.v.

1.9.2. Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

40. Der kan ydes dansk pension under bopæl i et land, som Danmark har indgået overenskomst med, når de særlige betingelser, der er fastlagt i den enkelte overenskomst, er opfyldt. Reglerne beskrives kort nedenfor. Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirk./vejledninger, se bilag 9.

Frankrig, Tyskland og England

Personer, der med hjemmel i de gamle konventioner med Frankrig, Tyskland og England, har fået tilkendt dansk pension under bopæl her i landet, har ret til at få pensionen med til et andet EU/EØS-land.

Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan

Danske statsborgere, der har bopæl i de pågældende lande, kan få tilkendt og udbetalt dansk pension.

Personer, der er statsborgere i de pågældende lande, og som har bopæl i deres hjemland, kan få tilkendt og udbetalt dansk pension, når de i optjeningsperioden har været beskæftiget som arbejdstagere i Danmark i 1 år og i øvrigt har erhvervet ret til pension efter 5 års bopæl i Danmark.

Det bemærkes, at tilkendelse af dansk førtidspension tillige forudsætter mindst 1 års bopæl i Danmark umiddelbart inden ansøgning om pension.

Schweiz, Østrig, Canada, Marokko, Chile, Israel og

New Zealand

Pension kan tilkendes og udbetales til danske statsborgere, der har bopæl i disse lande. Dog kan behovsbestemt førtidspension ikke tilkendes, men behovsbestemt pension udbetales fortsat til danske statsborgere, der efter at have fået tilkendt pensionen, tager bopæl i de pågældende lande. Behovsbestemt pension kan dog tilkendes til danske statsborgere med bopæl i Schweiz efter bestemmelserne i den anden tillægskonvention til den dansk- schweiske konvention, der trådte i kraft den 1. oktober 1997.

Personer, der er statsborgere i de pågældende lande, og som har bopæl i deres hjemland (for den schweiziske og østrigske konventions vedkommende, hvis de har bopæl i hele EU/EØS- området), kan få tilkendt og udbetalt dansk pension, når de i optjeningsperioden har været beskæftiget som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark i 1 år. For retten til behovsbestemt førtidspension er det desuden en betingelse, at den pågældende skal have haft bopæl i Danmark i mindst 1 år umiddelbart forud for ansøgning om pension, og at behovet for pension er opstået, mens den pågældende havde bopæl i Danmark.

Andre personer end arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende har ikke ret til at få tilkendt pension under bopæl i hjemlandet. Hvis pensionen er tilkendt under bopæl i Danmark, udbetales den fortsat ved flytning til hjemlandet (eller, for schweizere og østrigere, til et andet EU/EØS-land), hvis pensionisten har haft bopæl i Danmark i mindst 10 år, heraf mindst 5 år forud for ansøgning om pension.

Australien

Konvention med Australien forventes indgået i den nærmeste fremtid. Reglerne for tilkendelse og udbetaling af pension under bopæl i Australien forventes at komme til at svare til dem, der gælder efter de konventioner, der er nævnt ovenfor.

1.9.3. Hvilke ydelser kan udbetales i disse lande

41. Når der udbetales dansk pension til en person, der har bopæl i et land uden for EU/EØS, udbetales pensionstillægget og det særlige pensionstillæg ikke. De øvrige ydelser udbetales kun, hvis lovens betingelser iøvrigt er opfyldt.

1.9.4. Fravigelse af reglerne om optjening af ret til

pension

42. Personer, der i medfør af overenskomst med et andet land, opnår pensionsret i kraft af beskæftigelse i dette land, optjener ikke i denne periode ret til dansk pension, selv om pågældende har bopæl her i landet.

Omvendt vil personer, der under beskæftigelse og/eller bopæl i et land, hvormed der er indgået overenskomst, og fortsat er omfattet af dansk lovgivning efter overenskomstens regler, optjene ret til dansk pension, selv om der ikke er bopæl her i landet.

Efter overenskomsterne gælder der for personer, der ikke er danske statsborgere, særlige regler for optjening af ret til pension, hvorved lovens optjeningsregler fraviges. Det drejer sig fx om fravigelse af bestemmelsen i lovens § 8. Der henvises til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirk./vejledninger, se bilag 9.

1.10. Administration af EF-forordning nr. 1408/ 71 og overenskomsterne om social sikring

Bkg. kap. 11

Hvem administrerer ordningerne

43. Administration af pensionsreglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og overenkomsterne om social sikring varetages af Den Sociale Sikringsstyrelse.

Spørgsmål om ret til pension fra et andet land

44. Når en person, der har bopæl i Danmark, indgiver ansøgning til kommunen om dansk pension, betragtes denne ansøgning også som ansøgning om pension i de andre EU/EØS-lande, og de lande hvormed Danmark har indgået overenskomst.

Dette indebærer, at kommunen, når der indgives ansøgning om pension, skal være opmærksom på, om ansøgeren har været omfattet af lovgivningen i et andet land, enten i kraft af beskæftigelse eller bopæl.

Hvis det af en ansøgning fremgår, at ansøgeren har haft beskæftigelse eller bopæl i et andet land, hvor der kan være optjent ret til pension, skal kommunen sende kopi af ansøgningen samt oplysninger om bopæl og beskæftigelse i udlandet til Den Sociale Sikringsstyrelse, der varetager administrationen af pensionsreglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomsterne om social sikring.

I bkg. § 52 er der fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om pension, hvor der tillige er spørgsmål om ret til pension fra et andet land.

Der henvises i øvrigt til kap. 3 om ansøgning om pension og kap. 10 om administration.

Kapitel 2

Pensionssystemets opbygning

2.1. Folkepension og førtidspension

Lovens §§ 12-19

- - - - - - -

§ 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 67 år.

§ 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 67 år i form af

  • 1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,
  • 2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,
  • 3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg, eller
  • 4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.

§ 14. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

Stk. 2. Mellemste førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og
  • 2) personer i alderen fra 60 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes

  • 1) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,
  • 2) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og
  • 3) personer i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 4. Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 6. Alderen på det tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 18, er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes.

Stk. 7. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller nedsættes til lavere form for pension, jf. § 13. Dette gælder dog ikke for invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.

§ 15. Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold.

Stk. 2 Tilkendelse af førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

§ 16. Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre.

Stk. 2. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

§ 17. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 og 2 kan der undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.

Stk. 4. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Stk. 5. Personligt tillæg efter stk. 1-4 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen efter §§ 12, 14 og 16 er tilkendt.

§ 18. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

§ 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.

Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.

Stk. 4. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

- - - - - - -

2.2. Folkepension og førtidspension

Lovens §§ 12 og 13

Folkepension

45. Folkepension kan efter lovens § 12 tilkendes og udbetales til personer, der er fyldt 67 år, hvis de opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl og optjening. Der henvises til kap. 1.

Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg.

Om ydelser ifølge overgangsregler henvises til kap. 11.

Førtidspension

46. Førtidspension kan efter lovens § 13 tilkendes og udbetales til personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis de opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl og optjening, se kap. 1. Det er endvidere en betingelse, at pågældendes erhvervsevne er nedsat i et vist omfang, se nedenfor vedrørende lovens § 14.

De pensionsformer, der kan tilkendes, er:

- Højeste førtidspension,

- mellemste førtidspension og

- almindelig førtidspension, herunder forhøjet almindelig førtidspension.

Højeste førtidspension kan tilkendes personer fra 18 til 60 år. Mellemste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år. For personer, der er fyldt 60 år, skal erhvervsevnen dog være nedsat til det ubetydelige.

Almindelig førtidspension omfatter også forhøjet almindelig førtidspension. Forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, mens almindelig førtidspension kan tilkendes personer, der er fyldt 60 år.

Om størrelsen af de enkelte pensioner henvises til kap. 7.

I stedet for mellemste eller højeste førtidspension kan der være mulighed for at tilkende invaliditetsydelse, der henvises til pkt. 98ff.

Som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse, kan der tilkendes bistands- eller plejetillæg, der henvises til pkt. 85ff.

Som supplement til alle typer pension kan der tilkendes personligt tillæg. Der kan dog ikke ydes personligt tillæg til modtagere af invaliditetsydelse. Der henvises til pkt. 90ff.

De enkelte pensionstypers bestanddele

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

2.3. Tilkendelse af førtidspension

Lovens §§ 14 og 15 og bkg. kap. 4 og 5

47. I dette afsnit med tilhørende underafsnit beskrives de forudsætninger og betingelser m.v., der skal være være tilstede eller være opfyldt, for at der kan tilkendes en førtidspension.

Indledningsvis gennemgås enkelte overordnede, generelle problemstillinger.

»Ansøgningstidspunkt« og alder

48. Alderen på »ansøgningstidspunktet« er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Alderen på det tidspunkt, hvor behandlingen af en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om bistands- eller plejetillæg eller invaliditetsydelse, har således ikke blot betydning for udbetalingstidspunktet men også for berettigelsen til ydelser efter pensionsloven, jf. lovens § 14, stk. 6.

Om førtidspensionssagens påbegyndelse, se bemærkningerne til lovens § 21, pkt. 108.

Hovedbetingelser for tilkendelse af førtidspension

49. Loven skelner mellem tilkendelse af førtidspension på et rent helbredsmæssigt grundlag og tilkendelse af førtidspension fortrinsvis af sociale grunde.

Helbredsbetinget førtidspension

For at tilkende pension på et helbredsmæssigt grundlag, er det en betingelse,

- at erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af fysisk eller psykisk invaliditet,

- at tilstanden er varig og

- at mulighederne for at bedre erhvervsevnen ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet og er udtømte.

Helbredsbetinget førtidspension kan tilkendes som en højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller en almindelig førtidspension.

Socialt betinget førtidspension

Førtidspension, der tilkendes alene eller fortrinsvis af sociale grunde, kan kun tilkendes som en almindelig førtidspension eller en forhøjet almindelig førtidspension.

Sag om førtidspension på socialt grundlag kan kun behandles,

- hvis pågældendes og en eventuel ægtefælles forsørgelsesgrundlag varigt er lavere end en vis indtægtsgrænse, jf. bkg. §§ 15 og 16.

Det er endvidere en betingelse,

- at erhvervsevnen efter en individuel, konkret vurde

ring er nedsat med mindst halvdelen, eller sociale og helbredsmæssige forhold efter en konkret samlet bedømmelse taler for tilkendelse af pension, jf. bkg. § 17.

Fysisk eller psykisk invaliditet

Ved fysisk eller psykisk invaliditet forstås, at der skal være tale om helbredsmæssige forhold, som varigt medfører begrænsninger i mulighederne for at klare et arbejde. Det er ikke tilstrækkeligt, at der alene er tale om helbredssymptomer, som fx træthed, smerter og svimmelhed. Symptomerne skal være led i en tilstand, som kan karakteriseres som en egentlig sygdom. Der kan ikke tilkendes en helbredsbetinget førtidspension på baggrund af symptombilleder, der ikke kan betegnes som egentlig sygdom.

Varig tilstand

At tilstanden skal være varig betyder, at der efter en konkret vurdering er grundlag for at antage, at sygdommen hos den pågældende ansøger ikke vil kunne bedres væsentligt hverken spontant eller ved behandling. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at det generelt vurderes at være mest sandsynligt, at tilstanden er varig, hvis forløbet hos pågældende ikke kan forudsiges.

Udtømte aktiverings- og revalideringsmuligheder m.v.

Aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, skal være afprøvet, og erhvervsevnen skal ikke varigt kunne forbedres, jf. lovens § 15, stk. 2.

Der henvises endvidere til pkt. 63ff, pkt. 109ff vedrørende pensionslovens § 20 a, samt til vejledningen om aktiv socialpolitik og vejledningen om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Helhedsvurdering

I følge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (§ 5) kan kommunerne ikke nøjes med at behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til reglerne i lov om social pension. En ansøgning om førtidspension skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning m.v. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller hjælp efter anden lovgivning. Sagen skal således ikke kun behandles i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om (helhedsvurderingen). Det er derfor ikke længere muligt for ansøgeren at anmode om, at der alene påbegyndes en sag om førtidspension.

Forebyggelse og aktivering

Helhedsvurderingen skal styrke den tidlige, forebyggende og aktiverende indsats med henblik på, at ansøgere eller modtagere af sociale ydelser kan opnå eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at ansøgere om sociale ydelser på et så tidligt tidspunkt som muligt får den rigtige hjælp.

Tidlig indsats

Det er således vigtigt med en tidlig indsats i form af aktivering, revalidering eller skånejob/fleksjob m.v. Pensionslovens § 15, stk. 2, forudsætter, at der sker en tidlig, aktiv indsats for de personer, der hermed kan hjælpes tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet.

Før en førtidspensionssag påbegyndes, stilles der krav om, at pågældende har været igennem et forudgående forløb, hvor pågældende er forsøgt hjulpet tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet.

Alene i de tilfælde, hvor det efterfølgende må konkluderes, at der ikke er nogle foranstaltninger, der varigt kan forbedre den pågældendes erhvervsevne eller muligheder på arbejdsmarkedet, kan behandlingen af førtidspensionssagen påbegyndes. Efter en nærmere vurdering af de konkrete forhold, kan der eventuelt tilkendes førtidspension.

Når betingelserne om invaliditet, varighed og udtømte aktiverings- og revalideringsforanstaltninger m.v. er opfyldte, foretages vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen.

Nærmere gennemgang af betingelser

Nedenfor gennemgås betingelserne for at tilkende de enkelte pensionsydelser.

Der gøres nærmere rede for den helbredsmæssige og sociale bedømmelse. Der omtales endvidere betydningen af muligheden for forbedring af erhvervsevnen, om bedømmelsesgrundlaget for gifte personer, for hvem der overvejes førtidspension, samt bedømmelsen af økonomiske forhold.

Husmodervurdering

Udtrykket husmodervurdering er ofte anvendt i forbindelse med vurderingen af bedømmelsesgrundlaget for personer, der hovedsageligt har arbejdet i eget hjem. Da bedømmelsesgrundlaget skal lægges til grund for både mænd og kvinder, vil udtrykket husmodervurdering kunne medføre misforståelser. Udtrykket husmodervurdering anvendes derfor i øvrigt ikke i denne vejledning.

Betingelserne for de enkelte pensionsydelser

Pensionstype Lovhjemmel Alder Betingelser

Højeste § 14, stk. 1, og 18-60 år Erhvervsevnen ubetydelig

førtidspension § 15 i ethvert erhverv på

grund af fysisk eller

psykisk invaliditet

Mellemste § 14, stk. 2, 18-60 år Erhvervsevnen nedsat med

førtidspension nr. 1, og § 15 omkring 2/3 på grund

af fysisk eller psykisk

invaliditet

§ 14, stk. 2, 60-67 år Erhvervsevnen ubetydelig

nr. 2, og § 15 i ethvert erhverv på

grund af fysisk eller

psykisk invaliditet

Almindelig § 14, stk. 3, 18-67 år Erhvervsevnen nedsat med

førtidspension nr. 1, og § 15 mindst 1/2 på grund af

fysisk eller psykisk invaliditet

§ 14, stk. 3, 18-67 år a) Erhvervsevnen nedsat

nr. 2, og § 15 med mindst 1/2 uden at

nedsættelsen alene skyldes

helbredsmæssige forhold,og

  • b) varigt behov for

forsørgelse

§ 14, stk. 3, 50-67 år a) Sociale og helbredsmæssige

nr. 3 forhold, herunder hvor

sociale forhold alene taler

for det, og

  • b) varigt behov for forsørgelse

Bistandstillæg § 16, stk. 1 18-67 år Behov for personlig

bistand på grund af invaliditet,

eller blindhed eller

stærk svagtsynethed

Plejetillæg § 16, stk. 2 18-67 år Behov for vedvarende

pleje eller tilsyn

Invaliditets- § 18 18-67 år De helbredsmæssige

ydelse betingelser for højeste eller

mellemste førtidspension

er opfyldt, men erhvervsindtægt udelukker disse ydelser.

Alvorlig høreskade, der

medfører svære

kontaktvanskeligheder

2.3.1. Tilkendelsesbetingelser

2.3.1.1. Højeste førtidspension

Aldersbetingelse

50. Højeste førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, hvis erhvervsevne er helt eller næsten helt bortfaldet på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, se lovens §§ 14, stk. 1, og 15.

Nedsættelse af erhvervsevnen

Nedsættelsen af erhvervsevnen skal ses i relation til ethvert erhverv. Det er ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er ophævet eller ubetydelig i pågældendes hidtidige arbejde. Invaliditeten skal være af en sådan sværhedsgrad, at den forhindrer pågældende i at påtage sig arbejde af nogen betydning. Enhver relevant aktiverings- og revalideringsmulighed m.v. skal være forsøgt.

Betingelsen er opfyldt, når der er konstateret en alvorlig kronisk, fysisk eller psykisk lidelse, som medfører en svær svækkelsestilstand, eller der er konstateret alvorlige blivende følger efter en overstået sygdom.

Betingelsen er også opfyldt, når der er tale om en alvorlig kronisk lidelse, og det skønnes, at arbejde vil forringe helbredstilstanden, således at det er nødvendigt, at pågældende varigt skånes for arbejde af betydning.

Bedømmelse af erhvervsevnen

Ved bedømmelsen af, om der er mere end en ubetydelig erhvervsevne, kan der tages hensyn til indtægtens størrelse. En varig indtægt ved personligt arbejde kan normalt ikke betragtes som ubetydelig, hvis den har en sådan størrelse, at den svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig. En indtægt af en sådan størrelse kan derfor ikke umiddelbart forenes med tilkendelse af højeste førtidspension.

I tilfælde, hvor anvendelsen af en eventuel resterhvervsevne ikke giver en indtægt, der kan opgøres, må der foretages et skøn. Det gælder fx den hjemmearbejdendes indsats i hjemmet. I de fleste tilfælde har ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke nogen arbejdsindtægt overhovedet. Det betyder, at der skal skønnes over ansøgerens tilbageværende evne til at udføre indtægtsgivende arbejde.

2.3.1.2. Mellemste førtidspension

Nedsættelse af erhvervsevnen for personer under 60 år

51. Mellemste førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, hvis deres erhvervsevne ikke skønnes ophævet i ethvert erhverv, men dog nedsat med omkring 2/3, se lovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Det skal fremgå af de helbredsmæssige oplysninger, at der er tale om en betydelig invaliditet, som kan anses for at være årsag til den varige nedsættelse af erhvervsevnen.

Bedømmelsen af erhvervsevnen

Ved bedømmelsen af, om erhvervsevnen i det enkelte tilfælde kan anses for betydeligt nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem på den ene side den arbejdsindtægt, pågældende skønnes at kunne tjene ud fra pågældendes kræfter og færdigheder, og på den anden side den arbejdsindtægt, som personer med lignende uddannelse og færdigheder normalt tjener.

I bedømmelsen skal bl.a. indgå pågældendes alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder. Den generelle beskæftigelsesmæssige situation kan ikke tillægges betydning.

Ved tilkendelse af denne pension antages det, at der er en resterhvervsevne. Ved vurderingen af omfanget af den resterende erhvervsevne skal der lægges vægt på bl.a. resultaterne af den forudgående samlede konkrete indsats for at fastholde pågældende på arbejdsmarkedet, eller få pågældende ind på arbejdsmarkedet.

Om bedømmelsen af helbredsmæssige, sociale samt økonomiske forhold, se pkt. 56ff.

Nedsættelse af erhvervsevnen for personer over 60 år

Personer, der efter det fyldte 60. år søger pension på grund af en alvorlig invaliditet, kan tilkendes mellemste førtidspension, se lovens § 14, stk. 2, nr. 2. Betingelsen herfor er, at erhvervsevnen er nedsat i samme omfang som nævnt i lovens § 14, stk. 1, se pkt. 50.

2.3.1.3. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1

52. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Om bedømmelsen af helbredsmæssige, sociale samt økonomiske forhold, se pkt. 56ff.

2.3.1.4. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3

Behovsbestemt pension

53. Der kan tilkendes almindelig førtidspension eller en forhøjet almindelig førtidspension alene eller fortrinsvis af sociale grunde (behovsbestemt pension).

Forudsætning

En sag om førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, kan kun behandles,

- hvis pågældendes og en eventuel ægtefælles forsørgelsesgrundlag varigt er lavere end en vis indtægtsgrænse, jf. bkg. § 15.

Betingelse

Det er endvidere en betingelse,

- at erhvervsevnen efter en individuel, konkret vurdering

er nedsat med mindst halvdelen (§ 14, stk. 3, nr. 2), eller sociale og helbredsmæssige forhold efter en konkret samlet bedømmelse taler for tilkendelse af pension (§ 14, stk. 3, nr. 3), jf. bkg. § 17.

Nedenfor gennemgås de nærmere betingelser for førtidspension efter henholdsvis § 14, stk. 3, nr. 2, og § 14, stk. 3, nr. 3.

Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2.

Pension på grundlag af helbredsmæssige og sociale forhold

54. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, selv om nedsættelsen ikke alene skyldes helbredsmæssige forhold. Pensionen tilkendes således på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold.

Forsørgelsesbehov

Det er en forudsætning, at pågældendes og en eventuel ægtefælles øvrige indtægter ikke overstiger de grænser, der er nævnt i pkt. 79ff. For yngre personer vil der være formodning for, at forsørgelsesbehovet ikke er varigt. Det kan dreje sig om personer med ringe, almene kundskaber og negative erhvervserfaringer, der strækker sig over flere år.

Det er herudover en betingelse, at erhvervsevnen varigt er betydeligt nedsat på grund af sygdom eller svækkelse. Det er vigtigt, at omfanget af invaliditeten er belyst med henblik på at få klarlagt, hvilken pension pågældende er berettiget til. Det kan også have betydning at undersøge, om invaliditeten giver ret til almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold alene, nemlig i tilfælde hvor retten til almindelig førtidspension på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold er udelukket som følge af ægtefælleindtægt eller andet.

Bedømmelse af erhvervsevne

Da der er tale om situationer, hvor en varig nedsættelse af erhvervsevnen til mindst halvdelen ikke kan begrundes alene ud fra de konstaterede helbredsmæssige forhold i snævrere forstand, kræves det endvidere, at andre omstændigheder klart viser, at muligheden for arbejdsindtægt faktisk er reduceret med mindst halvdelen, og at der ikke er udsigt til en forbedring, se lovens § 15, stk. 1.

Enker m.v.

Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold, se lovens § 15, stk. 1. Det er dog også her en betingelse, at det ikke er muligt at forbedre erhvervsevnen mere varigt. Ved indførelsen af denne regel var der især tænkt på kvinder, der er blevet enker efter det fyldte 45. år, og som på dette tidspunkt havde forsørgelsespligt over for 2 eller flere børn under 18 år.

Også for hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde kan særligt belastende sociale forhold tages med ved bedømmelsen af, om arbejdsevnen i hjemmet er nedsat.

Genoptagelse

Ved tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvornår sagen skal genoptages. Fristen skal fastsættes senest 5 år fra tilkendelsen, se bkg. § 18, stk. 1, og pkt. 198.

Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 3.

Pension fortrinsvis på grundlag af sociale forhold

55. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Forsørgelsesbehov

Det er en forudsætning, at pågældendes og en eventuel ægtefælles øvrige indtægter ikke overstiger de grænser, der er nævnt i pkt. 79ff.

Bestemmelsen giver som nævnt også mulighed for at tilkende førtidspension til personer uden helbredsforringelse.

Bedømmelse af sociale forhold

I sager, der vurderes på rent socialt grundlag, indgår der i bedømmelsen en række forhold, der nødvendigvis må beskrives, før end der træffes afgørelse.

Ændringer i indtægtsgrundlaget, der er begrundet i tab af forsørger, kan ikke i sig selv give ret til pension. På den anden side kan tab af forsørger i forbindelse med andre faktorer som alder og manglende erhvervserfaring bringe en ægtefælle, der bliver enlig, i en situation, hvor der foreligger et varigt behov for forsørgelse.

Den samme situation kan opstå for personer, der gennem en lang årrække har passet plejekrævende børn, forældre eller andre.

Det er en betingelse for tilkendelse, at en samlet, konkret bedømmelse af de sociale og helbredsmæssige forhold - herunder alder, uddannelse, arbejdsforhold m.v. - taler for tilkendelse.

2.3.2. Bedømmelse af helbredsmæssige forhold, der indgår i vurderingen ved tilkendelse af førtidspension

Bedømmelse af helbred

56. Pension kan tilkendes, hvis personens erhvervsevne er nedsat på grund af en varig fysisk eller psykisk invaliditet, se lovens § 15. Det er en betingelse, at lidelsen i sig selv bevirker en betydelig og varig nedsættelse af personens funktionsevne på arbejdsmarkedet og dermed af evnen til at forsørge sig selv ved arbejde.

Det er kommunen, der efter en konkret vurdering beslutter, hvilke oplysninger, der er nødvendige til belysningen af pågældende helbredsforhold. Det er endvidere kommunen, der selvstændigt vurdere de helbredsmæssige oplysninger i relation til førtidspensionssagen.

Kommunens bedømmelse forudsætter, at pågældendes helbredsforhold er grundigt undersøgt og velbeskrevet - typisk af en læge eller andre fagfolk. Bedømmelsen forudsætter desuden et indgående kendskab til lidelsens indvirkning på den erhvervsmæssige funktionsevne. Bedømmelsen må tage udgangspunkt i erfaringer om, hvilke helbredsmæssige begrænsninger og lidelser der almindeligvis medfører, at folk må opgive erhvervsarbejde helt eller delvis.

Om den helbredsmæssige oplysning af sagen og vurderingen heraf, henvises til kap. 3, pkt. 109ff.

Varig lidelse

At lidelsen skal være varig betyder, at der ikke er udsigt til, at den bedres væsentligt hverken af sig selv eller ved behandling.

Sagens oplysning

Pågældende har pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder at lade sig undersøge og behandle af en læge eller indlægge til observation og behandling, jf. §§ 10 og 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Samtykke

Om samtykke ved indhentelse af helbredsmæssige oplysninger og følgerne af manglende afgivelse af samtykke, henvises til kap. 3, pkt. 111.

Medvirken

Hvis pågældende ikke efterkommer kommunens krav om undersøgelse, må kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag eller henlægge sagen, jf. lovens § 59, stk. 5. Sagen kan ligeledes henlægges, hvis pågældende ikke medvirker til nødvendig optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

Pågældende har naturligvis ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Afklaring heraf må foretages på baggrund af en lægelig vurdering i det konkrete tilfælde.

Hvis anstrengelser ved at udføre en arbejdsopgave kan antages at medføre en alvorlig forringelse af helbredstilstanden, indgår dette i vurderingen af sagen.

Samlet vurdering af erhvervsevnenedsættelsen

I de fleste tilfælde indgår den helbredsmæssige vurdering som et led i kommunens samlede skøn over erhvervsevnens nedsættelse. Pågældendes sociale og erhvervsmæssige forhold sammen med den helbredsmæssige vurdering er således med til at bestemme, om der skal tilkendes højeste, mellemste eller (forhøjet) almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold.

Vurdering alene på helbredsmæssige oplysninger

En helbredsvurdering alene kan dog være tilstrækkeligt grundlag for bedømmelse af erhvervsevnens nedsættelse. Det er som regel kun tilfældet, når der kun er ubetydelig erhvervsevne i behold, altså i de tilfælde hvor der kan tilkendes højeste førtidspension.

Erhvervsevnenedsættelse på helbredsmæssige og sociale forhold

Der kan også tilkendes pension, hvis erhvervsevnen er nedsat, uden at nedsættelsen alene skyldes de helbredsmæssige forhold, altså når den skyldes kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold.

Der kan være tilfælde, hvor årsagerne til erhvervsevnens nedsættelse kun ved en meget vid fortolkning kan betegnes som invaliditet. Der kan også være tilfælde, hvor der ikke er en sådan helbredssvækkelse, at den alene giver grundlag for at anse erhvervsevnen for nedsat med mindst halvdelen, men hvor det alligevel ud fra en samlet bedømmelse er åbenbart, at pågældende ikke vil blive i stand til at forsørge sig selv.

For personer, der er fyldt 50 år, kan pension endelig tilkendes, når de sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at tilkendelse kan ske efter et rent socialt kriterium eller et kombineret helbredsmæssigt og socialt kriterium. Der kan tages hensyn til helbredsmæssige forhold, som medfører en mere vedvarende svækkelse af helbredet, uden at der er tale om egentlig invaliditet. Også svækkelsestilstand efter langvarig, men overstået alvorlig sygdom kan indgå i overvejelserne.

Sproglige vanskeligheder

Manglende sproglige færdigheder (fx analfabetisme eller manglende danskkundskaber) kan alene medføre social/erhvervsmæssig invaliditet, og kan ikke tillægges betydning ved graduering af helbredsbetinget førtidspension.

2.3.3. Bedømmelse af sociale forhold i forbindelse med vurdering af erhvervsevnen

Erhvervsmæssige følger af invaliditet

57. Pensionskriteriet nedsættelse af erhvervsevnen rummer både lægelige og sociale momenter. De samme helbredsmæssige forhold kan have helt forskellige erhvervsmæssige følger for den enkelte ansøger. På baggrund af de helbredsmæssige og sociale oplysninger skal det bedømmes, hvad pågældende er i stand til at tjene, når invaliditeten tages i betragtning. Alle de muligheder, som det med rimelighed kan forlanges, at pågældende udnytter, skal indgå i bedømmelsen. Der skal tages hensyn til pågældendes uddannelse, tidligere virksomhed, alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder samt til andre forhold, der kan antages at være af betydning, se lovens § 15, stk. 3.

Indtægten sammenlignes med en normal arbejdsindtægt for en person med lignende uddannelse og baggrund.

Med udgangspunkt i sammenligningen træffes der afgørelse om, hvorvidt erhvervsevnen er nedsat i et omfang, der giver ret til pension og i bekræftende fald hvilken type. Det samlede skøn udøves på grundlag af relevante oplysninger fra den sociale, erhvervsmæssige og sundhedsmæssige sagkundskab.

2.3.4. Bedømmelse af sociale forhold i øvrigt

58. Når der ikke foreligger en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen af klart helbredsmæssige grunde, må der foretages en nærmere undersøgelse af de sociale og økonomiske forhold.

Om de indtægtsforhold, der i disse tilfælde udelukker tilkendelse af pension, se pkt. 80.

Hvis indtægten varigt er lavere end de beløb, der er nævnt i pkt. 80, kan der tilkendes almindelig førtidspension, hvis erhvervsevnen varigt er nedsat med mindst halvdelen, uanset det ikke fuldt ud kan begrundes ud fra rent helbredsmæssige forhold.

Når der ikke er grundlag for at fastslå en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, kan der tilkendes pension til personer, der er fyldt 50 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at en samlet bedømmelse af disse forhold viser, at der er et varigt forsørgelsesbehov.

Varigt forsørgelsesbehov

Varighedsbetingelsen er kun opfyldt, hvis det må forventes, at de årsager, der har medført behovet, fortsat vil være til stede, og deres virkning ikke kan afhjælpes på anden måde inden det fyldt 67. år.

Forsørgelsesbehovet vil normalt ikke være varigt, så længe betingelserne for at modtage midlertidige ydelser efter dagpengeloven, arbejdsløshedsforsikringsloven og lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.

Behovet for forsørgelse må i første række bedømmes ud fra pågældendes og en eventuel ægtefælles indtægtsforhold.

Andre faktorer

I det følgende omtales en række andre faktorer, der må indgå ved vurderingen af forsørgelsesbehovet. De enkelte forhold har ikke direkte karakter af tilkendelsesbetingelser. Det vil imidlertid være vanskeligt at bedømme, om en person reelt har et udækket forsørgelsesbehov, og om situationen er varig, hvis der ikke er skaffet tilstrækkelige oplysninger om disse forhold. Der kan ikke gives en udtømmende og detailleret beskrivelse af alle de faktorer, der kan indgå i den samlede vurdering.

Beskrivelsen omfatter forhold, der klart har betydning, når en førtidspensionssag behandles for personer i alderen fra 50 til 67 år efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3. De samme undersøgelser vil imidlertid ofte være nødvendige for at fastslå, om erhvervsevnenedsættelsen efter § 14, stk. 3, nr. 2, er mindst halvdelen, og for at opnå sikkerhed for, at nedsættelsen er varig.

2.3.4.1. Alder

59. Pågældendes alder indgår ved bedømmelsen af, om behovet for forsørgelse vil vare. Varighedsbetingelsen er kun i ganske særlige situationer opfyldt for yngre personer. Generelt kan siges, at jo yngre en person er, desto stærkere må de øvrige faktorer, der indgår ved bedømmelsen, tale for pensionstilkendelse.

2.3.4.2. Tilknytning til arbejdsmarkedet

60. Det har betydning for tilkendelse af pension, om pågældende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Årsagen til evt. arbejdsophør må beskrives og vurderes nærmere.

Der kan også tilkendes behovsbestemt pension til personer, der aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, hvor der bl.a. skal foreligge et varigt behov for forsørgelse. Det kan fx være tilfældet, når en person, der har levet i parforhold, hvor kun den anden part havde erhvervsarbejde, mister forsørgelsesgrundlaget, ved at fællesskabet afbrydes, eller ved at den anden part får en kraftig indtægtsnedgang. Det gælder også en person, der i en længere årrække har boet sammen med og er blevet økonomisk forsørget af forældre eller andre slægtninge.

2.3.4.3. Selvstændige med fortsat arbejdsmarkedstilknytning

61. For selvstændige, der fortsat driver deres virksomhed, skal der lægges vægt på, om virksomheden er i drift i uændret eller ikke ubetydeligt omfang, pågældendes nuværende og hidtidige arbejdsfunktion, årsagen til eventuelle ændringer samt fremtidsudsigterne for den selvstændige virksomhed.

Det må således vurderes i det konkrete tilfælde, om pågældende kan afhjælpe forsørgelsesbehovet. Det kan være ved at foretage nødvendige ændringer, eller ved at omlægge driften. Det kan fx også være ved at ændre arbejdssituationen, enten ved at søge beskæftigelse i en tilsvarende virksomhed eller at søge beskæftigelse inden for andre områder. Det er således ikke tilstrækkeligt grundlag for pensionstilkendelse i sig selv, at virksomheden er urentabel eller kun giver ringe overskud.

Hvis de sociale omstændigheder medfører, at pågældende ikke har mulighed for at blive selvforsørgende, hverken i aktuel beskæftigelse eller inden for andre områder, er det ikke til hinder for tilkendelse af pension, at virksomheden fortsat er i drift i beskedent omfang.

2.3.4.4. Beskæftigelsesmuligheder

62. Før en sag om eventuel tilkendelse af førtidspension påbegyndes, forudsættes det i overensstemmelse med reglerne i lovens § 15, stk. 2, og § 20 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om aktiv socialpolitik, at der er taget stilling til og gjort op med mulighederne for at bringe pågældende ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt og en forudsætning, at der på tidspunktet for førtidspensionssagens påbegyndelse foreligger de oplysninger, som er omtalt nedenfor.

Til bedømmelse af, om der er mulighed for, at pågældende kan få og fastholde erhvervsmæssig beskæftigelse, må der gives en beskrivelse af skolegang, uddannelsesforhold og tidligere beskæftigelsesforhold. Der skal foreligge oplysninger om, hvilke funktioner pågældende udførte, arbejdstidens længde, arbejdsforholdenes varighed og årsagen til afbrydelsen.

Arbejdsmulighederne skal bedømmes inden for pågældendes eget fag, tidligere arbejdsområde eller inden for beslægtede eller egnede erhverv. Bedømmelsen er med andre ord ikke begrænset til pågældendes hidtidige beskæftigelse. Ved bedømmelsen af beskæftigelsesmulighederne kan der tages hensyn til, hvor pågældende bor. Det må bero på en konkret vurdering af omstændighederne - herunder alder og forsørgelsesforhold m.v. - om det kan tillægges vægt, at der er beskæftigelsesmuligheder andetsteds. I denne bedømmelse må der også tages et vist hensyn til afstande og transportmuligheder fra bopæl til arbejdsplads.

Det generelle ledighedsniveau kan ikke i sig selv give ret til pension.

2.3.5. Mulighed for forbedring af erhvervsevnen

Behandling, aktivering, revalidering m.v.

63. Påbegyndelse af en førtidspensionssag forudsætter, at aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der varigt kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, se lovens § 20 a, stk. 2. Det kan også være aktuelt at overveje muligheden for beskæftigelse i beskyttede stillinger, herunder skånejob og fleksjob. Dette skal ses i lyset af det under pkt. 49 anførte om udtømte aktiverings- og revalideringsmuligheder m.v. og forebyggelse og aktivering. Der skal specielt henvises til den nye regel i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at få hjælp efter den sociale lovgivning eller hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning, samt § 20 a i lov om social pension, se endvidere kap. 3 om § 20 a i loven. Ved foranstaltninger forstås ud over egentlig lægelig behandling også anskaffelse af hjælpemidler, indretning af hjem og arbejdsplads, løsning af særlige transportproblemer etc. og egentlige aktiverings- og revalideringsforanstaltninger.

Motivation

Den omstændighed, at pågældende ikke er motiveret for aktivering, revalidering m.v., medfører ikke i sig selv, at revalideringsmulighederne efter pensionsloven kan anses for udtømte. Pågældendes eventuelle manglende motivation for at deltage i aktivering, revalidering m.v. må derimod søges bearbejdet i fællesskab med pågældende.

Helhedsvurdering

64. Det forudsættes, at kommunen i overensstemmelse med lov om aktiv socialpolitik, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt pensionsloven udøver en aktiv indsats for at aktivere og revalidere m.v.

Kommunen skal være opmærksom på og benytte sig af alle tilbud, der eksisterer både inden for og uden for sociallovgivningens område for erhvervsplacering, aktivering, oplæring, uddannelse og genoptræning i videste forstand.

Vurdering af beskæftigelses- og revalideringsmuligheder under sagens behandling

65. Principielt skal alle aktiverings- og revalideringsbestræbelser m.v. således være afprøvet og vist sig udsigtsløse, førend spørgsmålet om førtidspension kan overvejes.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der undtagelsesvis kan være tilfælde, hvor det er uomtvisteligt, at ansøger er berettiget til en given førtidspension, men hvor det via en aktiverings- eller revalideringsindsats m.v., kan begrænses til netop denne førtidspension. Se i øvrigt kap. 6 om lovens § 44.

Hvis der er mulighed for at opnå en begrænset forbedring af erhvervsevnen, men det er klart, at pågældende selv derefter vil være berettiget til en pension, må der tilkendes den pension, der under alle omstændigheder er ret til. Efter afsluttet aktiverings-, revalideringsindsats m.v. må det herefter afgøres, om pågældende eventuelt er berettiget til en højere pension.

Beskæftigelse og revalidering, når der er tilkendt pension

66. Når pension er tilkendt, skal kommunen fortsat være opmærksom på, om der kan være muligheder for at forbedre erhvervsevnen.

Personer med førtidspension kan få revalideringshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis det er nødvendigt for at kunne bedre eller bevare en resterende erhvervsevne eller med henblik på en fuldstændig frigørelse fra pensionen.

Ved tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvornår sagen skal genoptages, dog senest 5 år efter tilkendelsen, se bkg. § 18, stk. 1. Efter det fyldte 60. år kan pensionen uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller nedsættes til en lavere form for pension, se lovens § 14, stk. 7.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen følger pensionisten og er opmærksom på, om der i løbet af perioden opstår ændringer i pensionistens forhold, som gør det muligt at gennemføre aktiverings- eller revalideringsforanstaltninger m.v.

Om beskæftigelse af personer med nedsat erhvervsevne henvises til vejledningens bilag 7.

2.3.6. Økonomiske forhold

67. Ved tilkendelse af førtidspension skal der på forskellig vis tages hensyn til pågældendes indtægtsforhold og eventuelt også til ægtefællens indtægtsforhold.

Opgørelsen af indtægten og indtægtens betydning er imidlertid ikke den samme for de forskellige pensionstyper. I pkt. 68 gøres rede for den bedømmelse af økonomiske forhold, der må foretages i forbindelse med vurdering af nedsættelse af erhvervsevnen, og i pkt. 80 omtales de økonomiske grænser, der gælder for pensionsformer, der er betinget af et varigt forsørgelsesbehov.

Ved fastlæggelsen af bedømmelsesgrundlaget for hjemmearbejdende tillægges det særlig betydning, at forsørgelsesgrundlaget ikke overstiger en bestemt grænse. Dette spørgsmål er omtalt under pkt. 72. Spørgsmålet om indtægtens betydning i forbindelse med frakendelse af pension er omtalt under pkt. 201f.

2.3.7. Bedømmelse af økonomiske forhold som led i vurderingen af erhvervsevnen

68. Ved tilkendelse af de pensionstyper, som forudsætter en nedsættelse af erhvervsevnen, dvs. højeste og mellemste førtidspension og almindelig førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1 og 2, anvendes bl.a. indtægtsoplysninger til at belyse nedsættelsens omfang. Indtægten skal med andre ord anvendes ved afgørelsen af, om der er en sådan grad af overensstemmelse mellem den sociale/erhvervsmæssige vurdering og den lægelige vurdering, at betingelserne for den overvejede pensionstype må anses for opfyldt.

Indtægter baseret på arbejdsindsats

Ved opgørelsen medregnes i denne forbindelse kun indtægter, der er baseret på pågældendes arbejdsindsats. De indtægter, der kommer i betragtning, kan dels være lønindtægt, dels indtægt ved arbejde i egen eller ægtefællens virksomhed. Når pågældende ikke har nogen indtægt, må der foretages et skøn over pågældendes indtjeningsevne. Opgørelsen og skønnet over pågældendes indtjeningsevne foretages med udgangspunkt i de principper for opgørelse af arbejdsindtægten, som anvendes ved pensionsberegningen. Der henvises til kap. 4. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen.

Når omfanget af erhvervsevnenedsættelsen bedømmes, skal der foretages en sammenligning mellem den arbejdsindtægt, pågældende har eller skønnes at kunne opnå, og den indtægt, der er sædvanlig inden for tilsvarende erhverv i samme egn, se lovens § 15, stk. 3.

Hvis der foreligger en arbejdsindtægt, som ikke stemmer overens med vurderingen af de helbredsmæssige forhold, skal det overvejes, om denne vurdering understøttes af andre forhold. Førtidspension kan således ikke udelukkes alene under henvisning til en høj arbejdsindtægt.

Pension/invaliditetsydelse

Der kan opstå situationer, hvor en person både har ret til invaliditetsydelse og til pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1. Det er tilfældet, hvis indtægten har en sådan størrelse, at den efter bedømmelsen i lovens § 15, stk. 2, afskærer fra mellemste førtidspension, men ikke fra almindelig førtidspension. Pågældende har da ret til selv at vælge mellem pension eller invaliditetsydelse. Valgfriheden består kun ved tilkendelsen. Pågældende bør skriftligt tilkendegive over for kommunalbestyrelsen, hvilken af ydelserne der foretrækkes.

Hvis pågældende har en arbejdsindtægt af en størrelse, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig pensionist, anses pågældende normalt ikke for kun at have en ubetydelig erhvervsevne i behold. Der vil derfor normalt ikke kunne tilkendes højeste førtidspension. Omvendt vil højeste førtidspension ikke kunne tilkendes alene begrundet i erhvervsindtægter, der er mindre end erhvervsudygtighedsbeløbet.

Om overgang fra invaliditetsydelse til førtidspension, se pkt. 100.

2.3.8. Bedømmelsesgrundlag

2.3.8.1. Vurdering af erhvervsevnenedsættelse for ansøgere, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede (bedømmelsesgrundlag)

Bkg. kap. 5

69. Ved tilkendelse af de pensionsformer, som forudsætter en nedsat erhvervsevne, se lovens § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2, bedømmes pågældendes erhvervsevne i forhold til den måde, pågældende hidtil har anvendt sin arbejdsevne på, se lovens § 15, stk. 1 og 3.

Efter lovens § 15, stk. 4, er der i kap. 5 i bkg. fastsat nærmere regler for vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

For personer, der har arbejdet helt eller delvist i eget hjem, kan erhvervsevnens nedsættelse ikke umiddelbart bestemmes efter de kriterier, der er fastsat i lovens § 15, stk. 1 og 3. Der er derfor fastsat særlige regler for bedømmelse af erhvervsevnetab for personer, der har arbejdet i eget hjem.

Bedømmelsesgrundlag for en enlig

Vurderingen af erhvervsevnetabet for en enlig person foretages altid i forhold til et arbejde i fuldt erhverv.

Bedømmelsesgrundlag for en gift eller samlevende

For en gift/registreret partner eller samlevende person, kan erhvervsevnetabet vurderes i forhold til helt eller delvist arbejde i eget hjem.

Ved vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende personer, der lever i et fast ægteskabslignende forhold, der har bestået gennem længere tid, sidestilles samlevende med gifte. Det samme gælder for personer, der lever i et partnerskab, som ikke er registreret, hvis partnerskabet kunne registreres.

Der må ved vurderingen af, om der foreligger et ægteskabslignende forhold bl.a. lægges vægt på, om der er fælles husførelse, fælles børn, fælles ejerbolig. En betydelig aldersforskel vil fx kunne tale imod, at der foreligger et ægteskabslignende forhold. Samlivets varighed vil have betydning, og der må ikke være en formodning for, at der umiddelbart vil ske ændringer i samlivsforholdet.

Afhængigt af, hvordan pågældende tidligere har anvendt sin erhvervsevne, vurderes erhvervsevnen således ud fra forskellige bedømmelsesgrundlag.

Ved tvivl om hvilket bedømmelsesgrundlag, der skal lægges til grund, anvendes det for personen gunstigste bedømmelsesgrundlag.

Bedømmelsesgrundlag: Hidtidig beskæftigelse:

  • 1) fuldt erhverv (fuldtidsarbejde)
  • 2) supplerende erhverv (deltidsarbejde)
  • 3) social indikation for (fuldtidshjemmearbejdende,

supplerende erhverv hvor ægtefællerne har et lavt forsørgelsesgrundlag)

  • 4) arbejde i eget hjem (fuldtidshjemmearbejdende)

Erhvervsevnenedsættelse vurderes i forhold til hidtidigt arbejde

I forbindelse med vurdering af erhvervsevnenedsættelsen stilles der andre krav, når vurderingen foretages i forhold til arbejde i eget hjem end i forhold til fuldt erhverv, da pågældende ved arbejde i eget hjem i højere grad selv har mulighed for at tilrettelægge og tilpasse arbejdsindsatsen i forhold til de arbejdsopgaver, der udføres. En tilsvarende vurdering anvendes også, når erhvervsevnenedsættelsen skal bedømmes for personer, der har været på arbejdsmarkedet på fuld tid, da bedømmelsen vil være afhængig af, hvilket udeerhverv de pågældende hidtil har haft.

2.3.8.2. Fuldt erhverv

Fuldtidsarbejde

70. Personer, som under ægteskabet har været beskæftiget ved heltidsarbejde uden for hjemmet, og som har måttet opgive arbejdet på grund af en invaliderende lidelse, skal have erhvervsevnen vurderet i forhold til, at pågældende tidligere har haft heltidsarbejde uden for hjemmet. Pågældendes eventuelle arbejdsevne ved husligt arbejde i eget hjem har ikke indflydelse på afgørelsen om pensionsform.

Lønmodtagere/selvstændige

Personer, der har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til ca. 27 timer ugentligt eller mere, vurderes ud fra bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv. Der kan være tale om arbejde enten som lønmodtager eller som selvstændig eller en kombination heraf. Der kan også være tale om en kombination, hvor pågældende tillige har været beskæftiget som medarbejdende ægtefælle.

Hvis pågældende hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til fuld arbejdstid inden for arbejdsområdet, men under 27 timer ugentlig, kan pågældendes erhvervsevne også vurderes ud fra bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv. Det er dog en forudsætning, at beskæftigelsen har haft et omfang, der ligger betydeligt over halvtidsbeskæftigelse inden for området.

Eksempel

Ankestyrelsen fandt, at en kvinde, der senest havde arbejdet som sygehjælper i fast nattevagt med en arbejdstid på 56 timer hver anden uge, skulle bedømmes i fuldt erhverv i overensstemmelse med hidtidig praksis, se SM P-19-95.

Medarbejdende ægtefæller

Medarbejdende ægtefæller, der ikke hidtil har haft anden erhvervsindkomst og som hidtil dagligt har deltaget i driften, vurderes også ud fra bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv. I disse tilfælde må der dog særligt lægges vægt på, om pågældende har været registreret som medarbejdende ægtefælle. Der kan forekomme situationer, hvor en medarbejdende ægtefælle ikke kan registreres som medarbejdende ægtefælle. Det kan fx være tilfældet, hvis det ikke er muligt at overføre et beløb af virksomhedens overskud til den medarbejdende ægtefælle pga. underskud i virksomheden. Endvidere er det ikke muligt at anvende reglerne om overførsel af virksomhedens overskud til en medarbejdende samlever. I sådanne tilfælde må forvaltningen i højere grad vurdere dokumentationsbehovet for den tidligere arbejdsindsats. Der bør som minimum indhentes en beskrivelse af virksomheden, dens driftsform og arbejdsindsatsen.

En person bedømmes ligeledes i fuldt erhverv, når der ud over deltidsarbejde i ægtefællernes virksomhed er deltidsarbejde andetsteds.

Medhjælpende samlevere

Reglerne for valg af bedømmelsesgrundlag kan således ikke overføres til medhjælpende samlevere uanset, at samlivsforholdet i øvrigt havde en sådan karakter, at det kunne sidestilles med ægteskab, se SM P-22-97.

2.3.8.3. Supplerende erhverv

Ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde

71. Hvis en person, der har opgivet sit arbejde på grund af en invaliderende lidelse, i øvrigt har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde, og bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv ikke kan anvendes efter § 21, stk. 1, i bkg., vurderes pågældendes arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem. Det vil sige efter bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv, se bkg. § 21, stk. 2.

Herefter skal både arbejdsevnen ved det supplerende erhverv og arbejdsevnen ved husligt arbejde indgå i vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen.

Størrelsen af det supplerende erhverv har betydning for i hvilket forhold, arbejdsevnen i henholdsvis det supplerende og det huslige arbejde skal lægges til grund. Hvis en person har fordelt sin arbejdsevne ligeligt mellem husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde, er der ret til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, hvis arbejdsevnen i en af funktionerne er bortfaldet. Bedømmelsen af pågældendes ret til højeste eller mellemste førtidspension skal ske i forhold til det samlede arbejdsområde, husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde. Det er dog en forudsætning for at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv, at timetallet i erhvervet ikke er reduceret til det bagatelagtige.

Eksempel

Ankestyrelsen fandt i to sager, som vedrørte selvstændige erhvervsdrivende, der havde drevet deres virksomhed i tilknytning til hjemmet, og som havde haft en beskeden indtægt fra denne virksomhed gennem en længere periode, at de pågældende skulle bedømmes i supplerende erhverv, se SM P-13-95.

2.3.8.4. Social indikation for supplerende erhverv

Formodning for at pågældende ville bidrage til forsørgelse via erhvervsarbejde

72. En person, der har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, og hvor ægtefællernes forsørgelsesgrundlag opgjort efter § 16 i bkg. ikke overstiger de indtægtsgrænser, der er fastsat i § 15 i bkg., vurderes pågældendes erhvervsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem, dvs. at bedømmelsesgrundlaget »indikation for supplerende erhverv« anvendes, se bkg. § 21, stk. 3. Der er i disse tilfælde en formodning for, at pågældende ville bidrage til forsørgelsen ved at tage erhvervsarbejde, hvis pågældende var i stand til det.

2.3.8.5. Arbejde i eget hjem

73. For personer, der ikke er omfattet af bkg. § 21, stk. 1-3, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter pågældendes arbejdsevne ved fuldtidsarbejde i eget hjem, dvs. at erhvervsevnetabet skal bedømmes på baggrund af denne funktion, se bkg. § 21, stk. 4.

2.3.8.6. Dokumentation for hidtidig arbejdsindsats

74. Forvaltningen skal som udgangspunkt lægge vægt på pågældendes egne oplysninger i forbindelse med vurdering af den hidtidige arbejdsindsats. Herudover har forvaltningen mulighed for at indhente oplysninger om den hidtidige arbejdsindsats fx ved at indhente erklæringer fra tidligere arbejdsgivere, indhente erklæringer om indbetalt ATP, og indhente oplysninger fra skatteforvaltningen om hidtidig indkomst, herunder om hidtidig overførsel af virksomhedens overskud til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

2.3.8.7. Valg af bedømmelsesgrundlag

75. Bedømmelsesgrundlaget vælges efter den måde, pågældende tidligere har valgt at anvende sin arbejdsevne på.

Vurdering af tidligere erhvervsindtægt

I forbindelse med valg af bedømmelsesgrundlag har det også betydning, hvilken vægt en erhvervsindtægt rent faktisk har haft i familiens økonomi. Endvidere må der ikke foreligge et åbenbart misforhold mellem arbejdstiden og arbejdsindtægten. Hvis eksempelvis et fuldtidsarbejde over længere tid indbringer et beløb, der væsentligt afviger fra den normale indtægt ved fuldtidsarbejde, vil det oftest være rimeligt at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv.

Eksempel

Ankestyrelsen fandt, at en kvinde, der havde haft 2 børn i dagpleje i eget hjem, ikke skulle bedømmes i fuldt erhverv, men i supplerende erhverv. Selv om hun havde stået til rådighed svarende til fuld tid, kunne rådighedstiden ikke sidestilles med arbejdstid. Antallet af børn i dagpleje og indtægten ved arbejdet måtte indgå i den konkrete vurdering af omfanget af ansøgerens hidtidige beskæftigelse, se SM P-19-95.

Vurdering af tidligere erhvervstilknytning

Hvis en person inden for de seneste 5-6 år har haft en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år, anses pågældende for at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde. Det er en betingelse, at pågældende har måttet opgive arbejdet af helbredsmæssige grunde eller har måttet opgive arbejdet på grund af nedslidning og alder efter en længerevarende beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang.

Formodning for erhvervstilknytning

Endvidere skal der være en konkret formodning for, at pågældende ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat. Der kan i den forbindelse lægges vægt på bl.a. tidligere uddannelse eller andre tiltag, der kunne tyde på, at pågældende ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat, se bkg. § 22, stk. 1.

2.3.8.8. Særlige tilfælde

Årsag til arbejdsophør

En person, som fx tidligere (for mere end 5-6 år tilbage) har opgivet arbejdet af helbredsmæssige grunde, anses også for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at pågældende ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat. Det kan fx være tilfældet, hvis pågældende har en langsomt fremadskridende eller hyppig tilbagevendende lidelse, som må antages at have haft indflydelse på pågældendes erhvervsmønster over en længere periode.

En person, der tidligere har opgivet arbejdet på grund af pasning af et familiemedlem, det kan fx være mindre børn eller handicappede, anses også for hidtil at have anvendt erhvervsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at pågældende ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat. For så vidt angår behovet for dokumentation for, at pasningen af et handicappet familiemedlem har været et alternativ til et egentligt erhvervsarbejde, kan det bl.a. søges oplyst, om der er ydet kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, eller om den handicappede har modtaget plejetillæg, se bkg. § 22, stk. 2.

Eksempel

Ankestyrelsen fandt, at en 54-årig gift kvinde, der indtil 1965/66 havde arbejdet som frisør i egen salon og derefter gennem 25 år havde passet sin stærkt plejekrævende søn i hjemmet, blev bedømt i fuldt erhverv, se SM P-14-95.

Ankestyrelsen fandt, at en 43-årig gift kvinde, der havde været husmor i 20 år, skulle bedømmes som deltidsarbejdende (supplerende selverhverv), da det fandtes sandsynligt, at hun ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis sygdom ikke havde forhindret det, se SM P-7-91.

Bedømmelsesgrundlag ved pensionsændring

76. Ved en ny vurdering af en pensionssag i forbindelse med ændring af pensionen, må de oplysninger om beskæftigelsens omfang m.v., der lå til grund ved den 1. afgørelse om tilkendelse af pension, som udgangspunkt også lægges til grund ved den nye vurdering.

Eksempel

SM P-18-95:

1. sag. En 55-årig ansøger blev ved tilkendelse af pension i 1986 bedømt i fuldt selverhverv. Ankestyrelsen fandt, at hun også ved senere ansøgning om forhøjelse skulle bedømmes i fuldt erhverv, selv om ansøger ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden pensionstilkendelsen.

2. sag. En kvinde, der havde haft fuldtidsarbejde indtil 1988 og ved ansøgninger om pension i 1990 og 1992 blev bedømt i fuldt erhverv, skulle også i 1993 bedømmes i fuldt erhverv. Der blev lagt vægt på, at der ikke var sket ændringer i ansøgerens forhold, der kunne begrunde ændring i valg af bedømmelsesgrundlag.

Overgangsregel

77. Med virkning fra den 1. januar 1995 blev den hidtidige praksis om anvendelse af bedømmelsesgrundlag ved vurdering af erhvervsevnenedsættelse fastsat i bkg. kap. 5. Den hidtidige praksis blev samtidig lempet, idet der skete en højere grad af ligestilling af deltidsbeskæftigede med fuldtidsbeskæftigede i forbindelse med vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for gifte personer, der hidtil har arbejdet helt eller delvist i eget hjem.

2.3.9. Indtægtsforhold ved tilkendelse af førtidspension

Behovsbestemt førtidspension

78. Efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, kan der tilkendes førtidspension, selv om erhvervsevnen ikke er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Der kan tilkendes førtidspension til personer i alderen 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og til personer i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold.

Om varig nedsættelse af erhvervsevnen henvises til pkt. 56.

Om forbedring af erhvervsevnen henvises til pkt. 63.

Forsørgelsesgrundlag

79. Sag om førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, kan kun behandles, hvis pågældendes forventede fremtidige forsørgelsesgrundlag sammen med en eventuel ægtefælles indtægter varigt er lavere end visse fastsatte grænser (udelukkelsesgrænsen), se bkg. §§ 15 og 16.

Udelukkelsesgrænsen

80. Den udelukkelsesgrænse, der er fastsat i § 15 i bkg., svarer for en gift person til det beløb, der maksimalt kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Grænsen for enlige er fastsat til 2/3 heraf.

Baggrunden for, at udelukkelsesgrænsen blev fastsat svarende til størrelsen af det beløb, der maksimalt kan udbetales i dagpenge ved sygdom eller fødsel, var, at hvis et ægtepar havde et forsørgelsesgrundlag, der svarede hertil, fx hvis den ene ægtefælle modtog arbejdsløshedsdagpenge, ville det være et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag, der udelukkede tilkendelse af behovsbestemt førtidspension.

Om vurderingen i forhold til udelukkelsesgrænsen, når der indbetales ATP, se pkt. 84.

Disse grænser forhøjes med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter børnetilskudsloven for hvert barn, pågældende eller dennes ægtefælle har forsørgelsespligt over.

Pr. 1. januar 1998 udgør udelukkelsesgrænserne årligt for gifte ca. 139.776 kr., og for enlige ca. 93.184 kr. Indtægtsgrænsen forhøjes pr. barn med 8.904 kr. årligt.

Forsørgelsesgrundlag ligger over udelukkelsesgrænsen

Udelukkelsesgrænserne betyder, at hvis forsørgelsesgrundlaget varigt overstiger grænserne, er der ikke grundlag for at påbegynde sagen, dvs. en vurdering af, om betingelserne efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, er opfyldt.

Forsørgelsesgrundlag ligger under udelukkelsesgrænsen

Det forhold, at forsørgelsesgrundlaget ligger under grænserne giver alene grundlag for at foretage en nærmere vurdering af, om forholdene i øvrigt taler for tilkendelse af pension. Det vil sige, at det nøje skal undersøges og vurderes, om der enten foreligger en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, eller om en samlet bedømmelse af forholdene for en person, der er fyldt 50 år, taler for tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3.

Indtægtsgrænsen er ikke en tilkendelsesregel

Af bekendtgørelsens § 17, nr. 1, fremgår, at tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, er betinget af, at erhvervsevnen er nedsat til mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene kan begrundes ud fra de konstaterede helbredsmæssige forhold i snævrere forstand. Det er således en betingelse, at der efter en individuel konkret vurdering skal være andre omstændigheder end indtægtsniveauet, der klart viser, at erhvervsevnen faktisk er reduceret med mindst halvdelen, og at der ikke er udsigt til en forbedring af forholdene.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 17, nr. 2, at tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3, endvidere er betinget af, at sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Ændringer i indtægtsgrundlaget, der er begrundet i fx tab af forsørger, eller at ægtefællen er overgået til folkepension eller laveste efterlønssats, kan ikke i sig selv give ret til pension. Andre faktorer som alder, uddannelse, tidligere arbejdsforhold m.v. skal indgå i en konkret samlet vurdering af, om der foreligger et varigt behov for forsørgelse. Se endvidere SM P-30-97.

Samlet vurdering

81. Ved vurdering af tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3, skal det altid indgå i bedømmelsen, om pågældende under hensyn til helbredsforhold, alder, uddannelse og tidligere arbejdsforhold m.v. må antages at kunne afhjælpe sine økonomiske problemer. Hvor der er konkret udsigt til, at pågældendes indtægt fremtidig vil overstige udelukkelsesgrænsen, kan der gives afslag under henvisning til, at indtægten ikke varigt er under grænsen.

Ved vurderingen om pension til en gift person, skal der samtidig tages stilling til ægteparrets samlede pensionsmuligheder. Muligheden for pension til ægtefællen skal derfor indgå i vurderingen.

Ved bedømmelsen af de samlede forhold må der tages hensyn til, om der er tale om en forringelse af det hidtidige leveniveau, samt hvilket omfang forringelsen har haft, og hvornår den er indtrådt. Det er ikke en betingelse for tilkendelse af pension, at der er sket en forringelse af leveniveauet, men det vil ofte være tilfældet.

Der kan ikke generelt fastlægges nogen grænse for, hvornår indtægten er så lav, at der kan tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 3, uanset at der ikke er tale om en forringelse af leveniveauet. Bedømmelsen afhænger af forholdene i det konkrete tilfælde. Det har betydning, om det har været nødvendigt at give supplerende hjælp efter aktivloven.

Personer med bopæl i udlandet

Ved vurdering af forsørgelsesgrundlaget for personer, der bor i et andet EU-land eller et land, som Danmark har indgået konvention med, må det nærmere undersøges, om ansøgerens faktiske forsørgelsessituation i bopælslandet udgør et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag.

Samlivsforhold

82. Hvis en samlever hidtil har forsørget en person, der lever i et fast samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, eller et samlivsforhold, der kan føre til registreret partnerskab, kan det medføre, at det må fastslås, at der ikke er sket ændringer i forsørgelsessituationen.

Selvstændig erhvervsdrivende

83. Til belysning af en selvstændig erhvervsdrivendes økonomiske situation, vil det være nødvendigt at foretage en nærmere beskrivelse af virksomheden og dens udvikling. Hertil kan regnskaberne for de seneste 5 år anvendes. Samtidig må det undersøges, hvad der har været årsag til indtægtsændringerne.

Der må herefter foreligge oplysninger om virksomhedens størrelse, såvel dens omsætning som overskud, moderniseringsgrad, antal ansatte, pågældendes egen arbejdsindsats m.v. for hvert år.

Årsagerne til indtægtsændringerne kan navnlig for selvstændige være komplicerede at fastlægge. Der må tages hensyn til såvel generelle forhold, som fx strukturændringer eller ændringer i lovgivningen, som til konkrete forhold i virksomheden, fx ved tilrettelæggelsen af arbejdet, investeringer, arbejdsindsats m.v.

De forskellige faktorer må sammenholdes, for at det kan vurderes, om der er grundlag for at antage, at indtægtsforringelsen vil blive varig.

Hvis en virksomhed i en periode kun har givet ringe eller intet overskud, og der ikke er udsigt til, at dette kan bedres, må det aktuelle beskedne niveau lægges til grund ved afgørelsen af, om pension kan tilkendes.

2.3.10. Opgørelse af forsørgelsesgrundlaget

84. Ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget indgår pågældendes og en eventuel ægtefælles samlede indtægter. Endvidere indgår en eventuel fiktiv indtægt efter reglerne i lovens § 28 om bortgivelse.

Indtægter, der indgår

Ved opgørelsen medregnes bl.a. pågældendes og en eventuel ægtefælles indtægter ved personligt arbejde, overgangsydelse, efterløn, delefterløn, delpension, formueindtægt, pensionsindtægt m.v., underholdsbidrag og ægtefællens syge- og arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige indtægter, der indgår i det fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Indtægter, der bortses fra

Ved opgørelsen ser man dog bort fra sådanne indtægter og ydelser, der ikke udgør et aktuelt forsørgelsesgrundlag for pågældende og dennes ægtefælle. Indtægt hos en person, som pågældende lever sammen med uden at have indgået ægteskab, kan ikke medregnes ved indtægtsopgørelsen.

Pågældendes syge- og arbejdsløshedsdagpenge indgår ikke i opgørelsen af det fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Større likvid formue

Det kan ikke udelukkes, at der i ekstraordinære tilfælde efter en konkret vurdering kan tages hensyn til en meget betydelig likvid formue, navnlig i tilfælde, hvor forsørgelsesgrundlaget ligger lige under udelukkelsesgrænsen, se SM P-3-90.

Arbejdsmarkedsbidrag

Ved fastsættelse af dagpengenes maksimale beløb er der taget højde for, at der som hovedregel ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget, hvor der indgår anden indtægt, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, skal arbejdsmarkedsbidraget heller ikke indgå i forsørgelsesgrundlaget. Kommunen bør være opmærksom på de personer, der selv skal indbetale arbejdsmarkedsbidrag (typisk ved B-indkomst).

Der er i øvrigt ikke generelt mulighed for at fratrække skat eller afgifter m.v. i forsørgelsesgrundlaget.

Kontingent m.v.

Der kan ikke tages hensyn til udgifter til fagforenings- og arbejdsløshedskassekontingent og andre fradrag for udgifter i forbindelse med indtægtsgivende arbejde, fx befordringsudgifter.

ATP

I forbindelse med opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget skal der ske fradrag for indbetaling af ATP, hvis forsørgelsesgrundlaget er arbejdsindkomst, arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller anden overførselsindkomst, hvor der er pligt til eller mulighed for frivilligt at indbetale bidrag til ATP.

Set i forhold til, at udelukkelsesgrænsen er fastsat svarende til dagpengenes maksimale beløb, er det en naturlig følge, når ATP- bidrag fradrages i forsørgelsesgrundlaget, at forsørgelsesgrundlaget vurderes i forhold til udelukkelsesgrænsen med fradrag af et beløb, svarende til ATP-bidrag.

Særlige ydelser

Visse ydelser medregnes ikke, fordi de er ydet med et særligt formål for øje, eller fordi de ikke kan anvendes ved forsørgelse. Det gælder fx invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg til ægtefællen, børnebidrag, børnetilskud, boligstøtte, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og over- og underskud af ejerboliger.

Faktiske indtægter

Ved opgørelsen medregnes kun faktiske indtægter. Det er således uden betydning for bedømmelsen af pågældendes ret til pension, at ægtefællen ikke har udnyttet sin erhvervsmulighed.

Særligt for selvstændige

For selvstændige erhvervsdrivende skal der foretages fradrag for udgifter, herunder renteudgifter, der kan henføres til virksomheden. Dette gælder også for selvstændige, der ikke er omfattet af virksomhedsordningen. Udgifterne kan kun fradrages, når pågældende tager aktivt del i driften. Hvis hele virksomheden er bortforpagtet, må indtægten ved forpagtningen ligestilles med formueindtægt, og udgifterne i forbindelse med virksomheden kan derfor ikke trækkes fra.

Det er alene renteudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige gæld, der kan trækkes fra. For landbrugsejendomme og andre ejendomme, der både anvendes til beboelse og erhverv, kan den fordeling af ejendomsværdien, der har fundet sted på henholdsvis beboelsesdelen og erhvervsdelen, anses for vejledende for fordeling af gælden.

Ved vurdering af, hvilke fradrag der kan foretages for selvstændige, må det tages i betragtning, at indtægten opgøres med henblik på at afgøre, om der er ret til behovsbestemt pension. Fradrag, der er af overvejende skatteteknisk karakter såsom afskrivning, nedskrivning og henlæggelser, anerkendes således ikke ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget.

For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i forsørgelsesgrundlaget, uanset om en del af overskuddet opspares i virksomheden.

Arbejdsløshedsdagpenge, efterløn

Om forholdet til arbejdsløshedsforsikringslovens regler om dagpenge og efterløn henvises til kap. 3, pkt. 127ff.

2.4. Bistands- eller plejetillæg

Lovens § 16

- - - - - - -

§ 16. Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre.

Stk. 2. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

- - - - - - -

Betingelser

85. Bistands- eller plejetillæg kan tilkendes som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse til personer i alderen fra 18 til 67 år. Der kan således ikke tilkendes bistands- eller plejetillæg, hvis der ikke er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse.

For at tilkende bistands- eller plejetillæg skal der foreligge et behov for personlig bistand af andre eller et behov for vedvarende pleje eller tilsyn.

Bistandstillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren stadig må have personlig bistand af andre, eller når invaliditeten består i blindhed eller stærkt svagtsynethed.

Plejetillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, som nødvendiggør andres stadige nærværelse.

Det er således en betingelse, at der skal foreligge invaliditet - en varig nedsættelse af pågældendes funktionsevne, som alene skyldes helbredsmæssige forhold.

Det behov, som bistandstillægget er beregnet til at dække, er bistand til personlige fornødenheder, som fx hjælp til personlig hygiejne, bistand i forbindelse med måltider, af- og påklædning og toiletbesøg.

Tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreligger udgifter.

Subsidiær ydelse

Hvis der er mulighed for at afhjælpe behovet gennem andre foranstaltninger, kan tillæggene ikke tilkendes.

2.4.1. Afhjælpning af behov

Hjælpemidler

86. Et eventuelt behov kan fx afhjælpes via hjælpemidler eller hensigtsmæssig indretning af hjemmet.

Husførelse

Et eventuelt behov for hjælp til selve husførelsen, som fx madlavning og rengøring m.v. kan ikke dækkes efter reglerne om bistandstillæg, men må afhjælpes på anden måde, fx efter reglerne i kap. 14 i lov om social service om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.

Ophold i boformer

Et tilkendt bistands- eller plejetillæg til personer, der får varigt ophold i boformer mv. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service, udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden, se lovens § 46, stk. 2, og kap. 6. I disse tilfælde anses behovet for dækket gennem opholdet i institutionen.

Ophold i andre boformer efter serviceloven udelukker ikke i sig selv tilkendelse af bistandstillæg, men der må foretages en konkret vurdering af behovet.

Ophold i eget hjem

Ansøgere med ophold i eget hjem, som modtager anden hjælp til dækning af bistands- eller plejebehovet, fx hjælpeordning efter serviceloven eller kommunale hjemmeplejeordninger, er ikke afskåret fra at få tilkendt bistands- eller plejetillæg. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af bistands- eller plejebehovet sammenholdt med den hjælp, der i øvrigt ydes de pågældende, se SM P-17-94.

2.4.2. Særligt om bistandstillæg

Bistandstillæg

87. Der skal være tale om en nedsættelse af evnen til at fungere i daglige situationer i og uden for hjemmet med en stærk begrænsning af mulighederne for livsudfoldelse. I den samlede bedømmelse af, om der er ret til bistandstillæg, må bl.a. indgå oplysninger om behov for hjælp til at gå på toilettet, spise, færdes ude og inde og hjælp til af- og påklædning. Hvis bistanden alene er påkrævet i forbindelse med at kunne færdes ude, tilkendes der efter praksis ikke bistandstillæg.

Bistandstillæg kan tilkendes, når tilstanden nødvendiggør et betydeligt tilsyn. Det kan fx dreje sig om en svær demens eller medfødt ringe begavelse, der bevirker, at den pågældende er ude af stand til at færdes på egen hånd og ude af stand til at varetage egne forhold.

Bistandstillæg til enlig/gift

For ansøgere med ophold i eget hjem, skal der i forbindelse med vurderingen af behovet for tilkendelse af bistandstillæg ses på, om ansøgeren er enlig eller gift. Ved gifte forstås også samlevende. Når ansøgeren er gift, forudsættes det, at ægtefællen hjælper den anden med personlige fornødenheder i ret vidt omfang, hvis ægtefællen er i stand til det. De samme forudsætninger gælder ikke, hvis ansøgeren har ophold hos slægtninge eller venner.

Der skal lægges vægt på, om den personlige bistand skal gives på tidspunkter af døgnet, der ikke er muligt at forudsige, eller der fx er tale om bistand, som ægtefællen kan give uanset, om pågældende er på arbejde dagen igennem. Bistand til påklædning om morgenen og afklædning om aftenen, eller den omstændighed, at det er nødvendigt med hjælp til at få maden skåret ud ved måltiderne, giver i almindelighed ikke ret til bistandstillæg.

Hvis ægtefællen opgiver sit arbejde, giver dette i sig selv ikke ret til bistandstillæg, selv om det fx sker, fordi ansøgeren er angst for at komme i en hjælpeløs situation under et eventuelt anfald.

Hvis helbredstilstanden kræver, at ansøgeren skal mades ved måltiderne, må hjælpes ved toiletbesøg eller til at færdes indendørs, kan der tilkendes bistandstillæg.

Hvis ansøgeren er enlig, kan der tilkendes bistandstillæg, hvis der er behov for hjælp til bl.a. af- og påklædning, personlig vask m.v. og indtagelse af måltider.

Blinde eller stærkt svagtseende

Bistandstillæg til blinde og stærkt svagtseende kan normal tilkendes hvis synet på det bedste øje måles til 1/60 (eller derunder) med korrektion, eller der er tale om stærk synsfeltindskrænkning (5-10 grader), hvor synsfeltet er målt med objektstørrelse 30/1000. Når de nævnte talmæssige værdier ikke er nået, må der i kombinationstilfælde skønnes ud fra en samlet vurdering af virkningen på synsfunktionen.

Eksempel

Ifølge SM P-5-92 var betingelserne for bistandstillæg til en stærkt svagtsynet ansøger ikke længere til stede efter konvertering af invaliditetsydelse til mellemste førtidspension, da lidelsens betydning for ansøgerens funktionsniveau var en anden efter hans overgang fra et arbejdsliv til pensionisttilværelse. Ansøgeren havde en medfødt øjenlidelse, venstre øje var fjernet, og der var ved seneste måling en nedsættelse af synet på højre øje til 4/60 uden bedring med korrektion. Synsfeltindskrænkning var målt til mellem 20-70 grader.

2.4.3. Særligt om plejetillæg

Plejetillæg

88. Plejetillæg kan tilkendes, hvis invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggør andres stadige nærværelse.

Tillægget tilkendes pensionister, der varigt eller over en længere periode må overvåges konstant eller hjælpes mange gange i døgnet af andre på tidspunkter, der ikke kan forudsiges. Tillæg kan ligesom pension tilkendes i slutstadiet af en dødelig sygdom, selv om plejeperioden har været eller må antages at blive af kortere varighed.

Det afgørende for, om tillægget kan ydes, er, at plejebehovet må anses for vedvarende i den forstand, at der ikke er udsigt til, at den tilstand, der begrunder behovet, vil bedres af sig selv eller ved behandling. Efter praksis kan der tilkendes plejetillæg, hvis det kun kan forsvares at lade ansøgeren være alene i ganske korte perioder, som regel ikke over 1-2 timer.

Svært invaliderede, der er konstant sengeliggende, kan få tilkendt plejetillæg. Det gælder, både når sengelejet er nødvendigt af hensyn til behandling eller forebyggelse af lidelsen, og når lidelsens sværhedsgrad gør det naturligt, at den pågældende varigt holder sengen. Det kan fx være på grund af en lidelse, der medfører stærk træthed.

Plejetillæg tilkendes oppegående patienter, når det er nødvendigt med en så omfattende og hyppig personlig bistand, at der må siges at være tale om pleje, eller når lidelsen kræver konstant tilsyn.

Enlig pensionist

En enlig pensionist er i en sådan plejesituation, hvis der er tale om en mere omfattende bistand end den, der giver ret til bistandstillæg.

Plejetillæg til den enlige, svært invaliderede kan tilkendes, når den personlige hjælp, der skal gives, er så omfattende, at pensionisten ville skulle have ophold i et plejehjem eller plejebolig med omfattende pleje, såfremt han ikke har mulighed for at bo hos andre, der kan varetage plejen.

Lidelser, der hurtigt forværres

Ved lidelser, der hurtigt forværres, kan det forekomme, at der i begyndelsen af sygdomsperioden er behov for nogen bistand, men dog ikke nok til at der kan ydes bistandstillæg. Ved sådanne lidelser, som man med ganske stor sikkerhed kan forudse vil slutte i en plejetilstand, er der i praksis eksempler på, at der er tilkendt bistandstillæg for hele perioden ud fra en gennemsnitsbetragtning.

2.4.4. Udbetaling og frakendelse af bistands- eller plejetillæg

89. Et tilkendt bistands- eller plejetillæg udbetales med en fast ydelse, som den berettigede selv kan disponere over til dækning af behovet. Tillæggene udbetales dog ikke ved varigt ophold i boformer mv. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service, se lovens § 46, stk. 2.

Tillægget bevares ved overgang til folkepension, se lovens § 37.

Hvis betingelserne for at oppebære tillægget ikke længere er til stede, frakendes tillægget - også efter det 67. år.

Om frakendelse, se pkt. 203.

2.5. Personligt tillæg

Lovens § 17

- - - - - - -

§ 17. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 og 2 kan der undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.

Stk. 4. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Stk. 5. Personligt tillæg efter stk. 1-4 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen efter §§ 12, 14 og 16 er tilkendt.

- - - - - - -

2.5.1. Generelt om personligt tillæg

Lovens § 17 og bkg. §§ 23-32

90. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning yde personligt tillæg til pensionister, der modtager pension efter loven. Der kan ikke ydes personligt tillæg til modtagere af invaliditetsydelse og til personer, der alene modtager udenlandsk pension, og som ikke modtager pension efter loven.

Personligt tillæg (§ 17, stk. 1)

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, se lovens § 17, stk. 1. Afgørelsen skal træffes efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold, se pkt. 91. Et personligt tillæg, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at yde, skal indtægtsreguleres efter reglerne i lovens § 29, se pkt. 95. Tillægget udbetales således afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Varmetillæg

(§ 17, stk. 2)

Der kan ydes personligt tillæg til betaling af pensionistens opvarmningsudgifter, se lovens § 17, stk. 2. Efter ansøgning tager kommunalbestyrelsen stilling til, om ansøger opfylder betingelserne for varmetillæg. Reglerne for varmetillæg er fastsat i bkg. For pensionister, der har modtaget varmetillæg før 1. januar 1988, beregnes varmetillægget efter særlige overgangsregler, se pkt. 94. Varmetillæg beregnet efter de almindelige regler udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent, se pkt. 95.

Særligt personligt tillæg

(§ 17, stk. 3)

Herudover kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis efter ansøgning træffe afgørelse om et særligt personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold efter en nærmere konkret, individuel vurdering anses for at være ganske særlig vanskelige, se lovens § 17, stk. 3 og pkt. 96. Tillæggets størrelse udbetales ikke afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Petroleumstillæg (§17, stk. 4)

Der kan ydes et tillæg til udgifter til petroleum under visse nærmere angivne betingelser, se lovens § 17, stk. 4, og pkt. 97. Tillægget udbetales ikke afhængigt af størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Tildelingstidspunkt (§ 17, stk. 5)

Personligt tillæg efter § 17 kan tidligst ydes og udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor der er tilkendt social pension. Ydelse af personligt tillæg er således afhængigt af, at pågældende har fået tilkendt social pension.

Efter ansøgning

Personligt tillæg ydes efter ansøgning. Kommunen bør generelt vejlede pensionisterne om muligheden for tildeling af personligt tillæg og i forbindelse med drøftelser med pensionisten om økonomiske forhold m.v. være opmærksom på, om pågældendes forhold kan afhjælpes ved andre foranstaltninger end tildeling af personligt tillæg.

Pensionisten ansøger kommunen om personligt tillæg. Kommunen kan efter ønske eller behov være pensionisten behjælpelig med ansøgningen.

Subsidiær ydelse

Personligt tillæg ydes kun, når det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem private midler eller støtte efter anden lovgivning, fx efter lov om social service og efter Sundhedsministeriets lovgivning.

Kommunen kan ikke afslå at yde personligt tillæg alene ud fra den begrundelse, at der udbetales tilskud fra en privat sygeforsikring. Der skal foretages en konkret, skønsmæssig vurdering af pensionistens samlede indtægts- og formueforhold, se SM P-22-94.

Kontanthjælp

Kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan som hovedregel ikke udbetales til pensionister, da pensionister ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, det er påkrævet efter aktivlovens regler. En folke- eller førtidspensionists eventuelle behov for supplerende økonomisk hjælp, bør istedet vurderes efter lovens regler om tildeling af personligt tillæg.

Medicin

Ved lov om offentlig sygesikring er der fastsat regler om størrelsen af det offentliges tilskud til medicin, herunder er der regler om egenbetaling og særlige regler for pensionister og kronisk syge.

De nærmere regler om tilskud efter sygesikringsloven er fastsat i Sundhedsministeriets bkg. nr. 1068 af 6. december 1996 om tilskud mv. til lægemidler.

Der er efter sygesikringsloven mulighed for, at lægen i enkelttilfælde kan søge Sundhedsstyrelsen om tilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er optaget i bekendtgørelsens fortegnelse.

Hvem træffer afgørelse

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, om pensionisten opfylder betingelserne for tildeling af personligt tillæg. For pensionister, der bor i udlandet, er det Den Sociale Sikringsstyrelse, der træffer afgørelse om personligt tillæg, se pkt. 236, 243 og 244.

Boligudgift

Boligydelse skal medregnes ved opgørelsen af det økonomiske behov, uanset at en del af boligydelsen udbetales som lån, se SM P-1-94.

Brøkpension

En pensionist, som modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne - en brøkpension - kan efter ansøgning om et personligt tillæg eventuelt få dækket et ekstra hjælpebehov. Kommunen skal også i disse tilfælde træffe afgørelse om størrelsen af tillægget efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens indtægter og faste udgifter, se pkt. 91, SM P-12-96 og SM P-4-97.

Ægtefælle

Udgifter til pensionistens ægtefælle, der ikke modtager pension, afholdes ikke efter lovens regler, men kan eventuelt ydes efter anden lovgivning.

Børn

Udgifter til forsørgelse af pensionisters børn kan derimod dækkes efter reglerne om personligt tillæg, hvis pensionisten har forsørgelsespligt over for dem, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Tilbagebetaling

Om eventuel tilbagebetaling af personligt tillæg henvises til pkt. 196.

2.5.2. Tildeling

Konkret, individuel afgørelse

91. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkelt sag foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold - dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension og alle andre indtægter og formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter. Vurderingen skal fremgå af sagen.

Størrelsen af indtægt eller formue kan herunder vurderes i relation til det formål, der søges om personligt tillæg til at dække. Men det er ikke afgørende, hvilken udgift pensionisten anmoder om at få dækket via personligt tillæg, men om pensionisten har mulighed for at afholde de nødvendige og rimelige udgifter vurderet i forhold til indtægter og formue.

Kommunalbestyrelsen skal således ved hver enkelt ansøgning om personligt tillæg foretage en nærmere individuel vurdering af, om pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv burde kunne afholde den udgift, som pensionisten søger personligt tillæg til at dække. Først når kommunen efter en samlet vurdering finder, at pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om tildeling af personligt tillæg.

I kommunens vurdering af pensionistens økonomiske forhold kan hverken et bistands- eller plejetillæg holdes udenfor, se SM P-2- 96.

Kommunen kan fx træffe afgørelse om, at der kun skal ydes tillæg til merudgiften ved den del af udgiften, der ligger ud over den almindelige anskaffelsespris, se SM P-5-97.

Pensionisten kan ikke udelukkes fra at ansøge om eller få tildelt personligt tillæg alene efter størrelsen af den personlige tillægsprocent, se SM P-41-96 og pkt. 95.

Løbende ydelse

Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling fortsat er til stede. Træffer kommunen afgørelse om at yde personligt tillæg som en løbende ydelse, skal kommunen følge pensionistens forhold, fx ved samtidigt med afgørelsen at fastsætte tidspunkt for ny vurdering af sagen.

Beregning

Har kommunen truffet afgørelse om tildeling af personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2, beregnes og udbetales det efter den personlige tillægsprocent, se pkt. 95.

Mindstegrænse

Et beregnet personligt tillæg til medicinudgifter udbetales ikke, hvis udbetalingen pr. lægeordineret lægemiddel er mindre end 3 kr. Hvis pensionistens egen udgift er mindre end 3 kr. efter fradrag af et personligt tillæg på mindst 3 kr. pr. lægeordineret lægemiddel, dækkes hele udgiften af det personlige tillæg, se bkg. § 45, stk. 2.

2.6. Personligt tillæg til varmeudgifter

Lovens § 17, stk. 2, og bkg. §§ 23-32

- - - - - - -

Bkg. §§ 23-32

Kapitel 6

Personligt tillæg til delvis betaling af udgifter til opvarmning

(varmetillæg)

§ 23. Varmetillæg efter lovens § 17, stk. 2, fastsættes efter et beregningsgrundlag, jf. §§ 24-25, for et varmeregnskabsår. Varmetillæg kan udbetales til opvarmningsudgifter i den bolig, som pensionisten opholder sig i.

Stk. 2. For gifte pensionister i samme husstand fastsættes et varmetillæg.

§ 24. I beregningsgrundlaget indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Der kan ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for et varmetillæg svarer ved tildelingen til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår. Foreligger der ikke oplysninger for de sidste 3 års udgifter til opvarmning, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af gennemsnittet af de seneste, dokumenterede årlige udgifter til opvarmning eller på grundlag af den forventede, årlige udgift.

Stk. 3. Petroleumstillæg efter lovens § 17, stk. 4, fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige, dokumenterede forbrug af petroleum de sidste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste, årlige dokumenterede forbrug eller efter det forventede forbrug.

Stk. 4. Varmetillæg og petroleumstillæg, der udbetales på grundlag af beregningsgrundlaget efter henholdsvis stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., fastsættes på ny, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift.

§ 25. Beregningsgrundlaget efter § 24, stk. 2, nedsættes med tillæg efter lovens § 17, stk. 4.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget nedsættes med den del af opvarmningsudgiften, der skønnes at vedrøre en eventuel logerende.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 12.700 kr. årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, skal maksimumbeløbet efter 1. pkt. på 12.700 kr. forhøjes med 4.200 kr. pr. person ud over 2 personer.

Stk. 4. Hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.

§ 26. Ydelse af varmetillæg forudsætter, at beregningsgrundlaget overstiger en egenbetaling på 3.000 kr. for enlige pensionister. For gifte pensionister, jf. § 23, stk. 2, udgør egenbetalingen 11/2 gange egenbetalingen for enlige.

§ 27. Varmetillægget udgør summen af:

  • 1) 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 7.700 kr.,
  • 2) 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 7.700 kr. og op til 10.200 kr., og
  • 3) 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 10.200 kr.

§ 28. Varmetillæg efter § 27 ydes fuldt ud til pensionister, hvis indtægter ikke overstiger indtægtsgrundlaget efter lovens § 29.

Stk. 2. Hvis indtægten overstiger indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, ydes varmetillæg med den personlige tillægsprocent, der er fastsat for den enkelte pensionist, jf. lovens § 31, stk. 3, i det år, hvor varmetillægget udbetales.

Stk. 3. Varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

§ 29. Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales månedsvis forud sammen med de øvrige pensionsydelser, jf. lovens § 33.

Stk. 2. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan varmetillæg og petroleumstillæg udbetales på andre tidspunkter.

§ 30. Varmetillæg og petroleumstillæg fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, indtil der sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften jf. dog stk. 3, eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opvarmningsudgifter afviger med 10 % eller mere fra det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. §§ 24, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis den aktuelle udgift til opvarmning på årsbasis overstiger det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 24, med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget, jf. §§ 26-28, for det pågældende år på grundlag af den aktuelle, årlige opvarmningsudgift. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag anvendes herefter igen, medmindre der foreligger en ændring som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Ændret beregningsgrundlag for varme- og petroleumstillæg har virkning fra den 1. i måneden efter meddelelse om ændring. Der foretages ikke efterregulering, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Har pensionisten tilsidesat sin oplysningspligt, jf. lovens § 41, eller mod bedre vidende modtaget varme- eller petroleumstillæg, tilbagebetales det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.

§ 31. De beløb, der er nævnt i § 25, stk. 3, og §§ 26 og 27, reguleres efter lovens § 49, stk. 5. Beløbene afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

§ 32. Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal, ved bopæl i samme kommune, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 23- 31.

- - - - - - -

2.6.1. Generelt om varmetillæg

92. Tildeling og beregning af varmetillæg sker som hovedregel efter regler fastsat i bkg. §§ 23-32. Pensionisten skal ansøge om tillægget.

Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg efter de kommunalt fastsatte regler, skal dog fortsat have beregnet varmetillæg efter disse regler, hvis varmetillægget giver et højere beløb end efter de almindelige regler i bkg. §§ 23-31, se bkg. § 32, og pkt. 94.

Varmetillæg kan alene udbetales til opvarmningsudgifter i den bolig, pensionisten opholder sig i, se bkg. § 23, stk. 1.

Opvarmningsudgiften

Der ydes varmetillæg til både ejer- og lejeboliger uanset opvarmningsform. Varmetillæg kan alene ydes til de egentlige opvarmningsudgifter dvs. udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer, se bkg. § 24, stk. 1. Der kan således ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg.

For så vidt angår pensionister, der får leveret varme fra bl.a. kollektive varmeforsyningsanlæg, er varmeregningen ofte ikke opsplittet i den egentlige opvarmningsudgift og andre udgifter forbundet med varmeforsyningen. I disse tilfælde må kommunen konkret vurdere, hvor stor en del af den samlede varmeudgift, der kan ydes tillæg til - dvs. den egentlige opvarmningsudgift.

Opvarmes boligen med samme energiform, som anvendes ved det almindelige husholdningsforbrug, fratrækkes den del af udgiften, der anvendes til almindeligt husholdningsforbrug, førend varmetillægget beregnes.

Udbetaling

Varmetillæg udbetales svarende til det beregnede beløb, hvis pensionistens personlige tillægsprocent er 100. Er tillægsprocenten mindre, nedsættes det beregnede varmetillæg forholdsmæssigt afhængigt af tillægsprocentens størrelse, se pkt. 95.

Energibesparende foranstaltninger

Pensionister, der modtager varmetillæg efter lovens § 17, stk. 2, kan få tilskud til at gennemføre isoleringsarbejder og forbedringer af varmeanlægget i deres bolig. Det er et krav, at boligen er opført før 1979. Der ydes 50 % tilskud til udgifterne ved at gennemføre arbejdet - dog udbetales maksimalt 25.000 kr. pr. bolig. Der kan kun opnås tilskud, hvis der søges om tilsagn, før arbejdet påbegyndes. De nærmere betingelser for at opnå tilskud fremgår af Energistyrelsens bkg. nr. 133 af 22. marts 1993 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger med senere ændring i Energistyrelsens bkg. nr. 251 af 3. april 1997. Det er kommunen, der administrerer denne ordning.

2.6.2. Generelle regler

Bkg. §§ 23-31

Beregningsgrundlag

93. I forbindelse med ansøgning om varmetillæg fastsættes et beregningsgrundlag, der svarer til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår. Foreligger oplysningerne ikke - fx fordi pensionisten ikke har haft boligen så længe - udgør beregningsgrundlaget gennemsnittet af de seneste to års eller eventuelt det seneste års dokumenterede udgifter til opvarmning. Foreligger der ikke en dokumenteret årlig opvarmningsudgift, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af den forventede udgift, se bkg. § 24, stk. 2.

Kan beregningsgrundlaget ikke fastsættes på grundlag af gennemsnittet af 3 års opvarmningsudgifter, skal der fastsættes et nyt beregningsgrundlag, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift, se bkg. § 24, stk. 2. Hvis en pensionist fx som nyindflyttet har fået beregnet et varmetillæg på grundlag af den forventede årlige udgift, ændres beregningsgrundlaget, når der foreligger et afsluttet varmeregnskab for et fuldt varmeregnskabsår. Dette års varmeudgift lægges til grund ved den fremtidige beregning, indtil der foreligger afsluttede varmeregnskaber for 2 år. Det vil da være gennemsnittet af de 2 års udgifter, der er beregningsgrundlaget, indtil hovedreglen om gennemsnittet af de seneste 3 års udgifter kan benyttes.

Beregningsgrundlaget efter bkg. § 24, nedsættes med et evt. petroleumstillæg, se bkg. § 25, stk. 1, og pkt. 97.

Ændringer i beregningsgrundlaget

Et varmetillæg, der er beregnet ud fra gennemsnittet af 3 års udgifter til opvarmning, udbetales, indtil der sker væsentlige ændringer, jf. dog § 30, stk 2, (se nedenfor). Det kan være ændringer i opvarmningsudgiften eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning, herunder logerendes flytning til og fra pensionistens bolig, se bkg. § 30, stk. 1. Kommunen er således ikke forpligtet til hvert år at indhente nye afsluttede varmeregnskaber. Men kommunen tager stilling til, om det er mest praktisk.

Kommunen skal nøje informere pensionisterne om reglerne, herunder om pensionistens almindelige oplysningspligt efter lovens § 41, stk. 1. Pensionisten skal også gøres opmærksom på, at varmetillægget udbetales, indtil kommunen får nye oplysninger, der giver anledning til ændring af beregningsgrundlaget.

Væsentlige ændringer (bkg. § 30, stk.1)

Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opgjorte årlige opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra beregningsgrundlaget, se bkg. § 30, stk. 1. Reglen finder først anvendelse, når beregningsgrundlaget er baseret på gennemsnittet af 3 års varmeudgifter.

Ændring af beregningsgrundlaget efter bkg. § 30, stk. 1, sker alene for fremtiden og på grundlag af afsluttede varmeregnskaber. Der foretages ikke efterregulering.

Ændringer

(bkg. § 30, stk. 2)

Hvis den aktuelle udgift til varme på årsbasis overstiger beregningsgrundlaget med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget for det pågældende år på grundlag af den aktuelle årlige opvarmningsudgift, se bkg. § 30, stk. 2. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag benyttes herefter igen, medmindre der er grundlag for at ændre beregningsgrundlaget fremover, se bkg. § 30, stk. 1.

A conto

Reglen i bkg. § 30, stk. 2, anvendes også ved en stigning i a conto indbetaling.

Eksempel

En pensionist, der har varmeregnskabsperiode 1. juli til 30. juni, får beregnet varmetillæg efter en gennemsnitlig årlig opvarmningsudgift på 4.800 kr. Pr. 1. januar bliver a'conto indbetalingen forhøjet fra 400 kr. til 550 kr. månedlig pga. en meget kold vinter. Beregningsgrundlaget for det pågældende år vil herefter være 6 måneder á 400 kr. og 6 måneder á 550 kr., i alt 5.700 kr. Da dette beløb overstiger det anvendte beregningsgrundlag med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget for det pågældende år. For det følgende varmeår udbetales varmetillægget med det oprindelige beløb, medmindre gennemsnittet for de seneste års opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra beregningsgrundlaget.

Tilbagebetaling

Når omregning er sket ud fra á conto betalinger for varme, og det ved varmeregnskabets afslutning viser sig, at beregningsgrundlaget har været for højt, kan der kun kræves tilbagebetaling efter lovens almindelige regler, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, se lovens §§ 42 og 43 og pkt. 194 og 196.

Maksimale beregningsgrundlag

Beregningsgrundlaget kan højest fastsættes til et beløb på 12.700 kr., se bkg. § 25, stk. 5. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes beløbsgrænsen med 4.200 kr. pr. person ud over 2 personer - (1998-satser).

Husstanden

Som medlemmer af husstanden medregnes pensionistens ægtefælle, hjemmeboende børn og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende. Hvis der i husstanden ud over pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt.

Eksempel

Et pensionistægtepar har et hjemmeboende barn over 18 år. Der vil i beregningsgrundlaget højest kunne medtages opvarmningsudgifter på 16.900 kr. - svarende til 12.700 kr. + forhøjelsen på 4.200 kr. Der beregnes kun et varmetillæg til gifte pensionister på baggrund af det samlede beregningsgrundlag for ægtefællerne. I eksemplet vil der således kunne beregnes et varmetillæg til ægtefællerne på grundlag af opvarmningsudgifter på tilsammen 11.267 kr. (16.900 kr. x 2/3).

Logerende

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal en evt. logerendes varmeudgifter fratrækkes den samlede boligs opvarmningsudgift. Hvis opvarmningsudgiften for den logerende ikke kan dokumenteres, må der foretages en skønsmæssig nedsættelse afhængigt af oplysninger om boligens størrelse, opvarmningsform etc.

Gifte pensionister

For gifte pensionister i samme husstand fastsættes som nævnt et varmetillæg. For gifte pensionister, der bor i samme plejehjem, fastsættes som udgangspunkt et varmetillæg baseret på ægtefællernes samlede opvarmningsudgifter, medmindre de anses for og får beregnet deres pension som enlige.

Egenbetaling

I bkg. er fastsat en egenbetaling, som skal fratrækkes, førend der beregnes varmetillæg. For gifte pensionister er egenbetalingen 4.500 kr. årligt, og for enlige er den 3.000 kr. årligt (1998-satser), se bkg. § 26.

Tillæggets størrelse

Varmetillægget udgør summen af (1998-satser)

  • 1) 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og under 7.701 kr.,
  • 2) 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 7.700 kr. og under 10.201 kr. og
  • 3) 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 10.200 kr.

Se bkg. § 27.

Varmetillægget kan højest udgøre 4.272 kr. for gifte og 5.400 kr. for enlige (1998-satser).

Det beregnede varmetillæg nedsættes afhængigt af størrelsen af den personlige tillægsprocent.

2.6.3. Overgangsordningen

Bkg. § 32

94. Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal ved bopæl i samme kommune have beregnet varmetillæg efter de regler, der var fastsat i den enkelte kommune for 1987, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter de almindelige regler i bkg. §§ 23-31, se bkg. § 32.

Kommunen skal følge de regler, der blev udbetalt varmetillæg efter i 1987, herunder de regler, der var gældende med hensyn til egenbetaling, varmeudgiftens størrelse, husstandsforhold, opvarmningsform, indtægts- og formueforhold m.v. Hvis de kommunale regler indeholdt regler om á conto udbetaling og efterregulering ved varmeregnskabsårets afslutning, følges disse regler.

Da varmetillægget skal beregnes fuldt ud efter de kommunale regler for 1987, skal det beregnede varmetillæg ikke nedsættes efter den personlige tillægsprocent.

2.6.4. Beregning

Den personlige tillægsprocent

95. Personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2, udbetales afhængigt af størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent fastsættes for den enkelte pensionist i forbindelse med den årlige fastsættelse af pensionen hver 1. januar, se lovens § 39 og pkt. 180. Den personlige tillægsprocent kan omregnes i løbet af året, se pkt. 181ff.

Den personlige tillægsprocent fastsættes ud fra et indtægtsgrundlag, der er det samme, som gælder ved beregningen af pensionstillæg, se lovens § 29 og pkt. 153ff.

Fradragsbeløb

Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter lovens § 29, stk. 4, udgør 11.500 kr. for enlige og 23.100 kr. for gifte (1998-satser), se pkt. 157. Beløbene reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Ved et indtægtsgrundlag på størrelse med eller mindre end fradragsbeløbet er den personlige tillægsprocent 100, og et tildelt personligt tillæg vil blive udbetalt med den fulde ydelse.

Ved et indtægtsgrundlag, der overstiger fradragsbeløbet med henholdsvis 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte, er den personlige tillægsprocent mindre end 100, og det personlige tillæg vil blive udbetalt med den fastsatte procentsats af fuld ydelse.

Den personlige tillægsprocent nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og for hver 600 kr. for gifte, som indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet med efter lovens § 29, stk. 4. Dette betyder, at den personlige tillægsprocent er 0 ved et indtægtsgrundlag på 41.500 kr. for enlige og 83.100 kr. for gifte (1998-satser), og der vil ikke blive udbetalt et personligt tillæg. Se pkt. 159 om aftrapning af pensionstillæg i fortsættelse af personligt tillæg.

Den personlige tillægsprocent kan omregnes i løbet af året efter samme regler som omregning af den øvrige pension, se pkt. 182 og SM P-9-95.

2.7. Særligt personligt tillæg

Lovens § 17, stk. 3

96. Ud over hvad der følger af lovens § 17, stk. 1 og 2, kan der undtagelsesvis, dvs. i ekstraordinære situationer, ydes et særligt personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særligt vanskelige, se lovens § 17, stk. 3. Særligt personligt tillæg ydes typisk i akutte trangstilfælde i modsætning til de tilfælde, hvor pensionisten ved almindelig tilrettelæggelse af husholdningsøkonomien burde have kunnet forudse udgiften.

Særligt personligt tillæg kan fx ydes i de situationer, hvor det personlige tillæg beregnet efter den personlige tillægsprocent ikke dækker udgifterne i fornødent omfang på grund af økonomiske forhold, som vurderes som ganske særlig vanskelige.

Da tillæg efter lovens § 17, stk. 3, alene kan ydes i ganske særlige tilfælde, indtægtsreguleres tillægget ikke.

2.8. Petroleumstillæg

Lovens § 17, stk. 4

97. Efter lovens § 17, stk. 4, ydes der et særligt tillæg til pensionister til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højest 10 liter er en nødvendig opvarmningsform i pensionistens helårsbolig.

En ansøgning om varmetillæg er samtidig en ansøgning om petroleumstillæg.

Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift. Tillægget svarer pr. januar 1998 til 2,20 kr. pr. liter. Tillægget kan højest ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Petroleumstillægget udbetales uafhængigt af pensionistens økonomiske forhold. Det er ligeledes uden betydning, om pensionisten i øvrigt er berettiget til eller modtager varmetillæg.

For pensionister, der modtager varmetillæg, fradrages petroleumstillægget i det beregningsgrundlag, der anvendes til beregning af varmetillæg, se pkt. 93 og bkg. § 25, stk. 1. Pensionister med et forbrug af petroleum på 2.000 liter om året i dunke af 10 liter får den fulde afgift godtgjort og herudover varmetillæg til den resterende varmeudgift.

Ordningen sikrer således, at pensionister, der er afhængige af petroleum til opvarmning, friholdes for denne afgift inden for et maksimalt årligt forbrug på 2.000 liter pr. husstand.

Nødvendig opvarmningsform

Det er som nævnt en betingelse for at modtage petroleumstillæg, at petroleumsopvarmningen er en nødvendig opvarmningsform, men det kan ikke udelukkes, at der også anvendes anden form for opvarmning fx el-varme. Petroleumstillæg kan ikke ydes til pensionister, der bor i en bolig, hvor der er installeret centralvarme, idet petroleumsopvarmning ikke her kan anses for at være en nødvendig opvarmningsform.

Beregningsgrundlag

Petroleumstillæg fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige dokumenterede forbrug af petroleum de seneste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste årlige forbrug eller efter det forventede årlige forbrug, indtil der foreligger en samlet 3 års periode.

Fastsættelsen af beregningsgrundlaget og ændringer i dette foregår i øvrigt på samme måde som ved beregning af varmetillæg efter de generelle regler, se pkt. 93. Dog finder reglen i bkg. § 30, stk. 2, ikke anvendelse for petroleumstillæg. Når tillægget er baseret på gennemsnittet af 3 års dokumenteret forbrug sker omregning af petroleumstillægget kun på grundlag af væsentlige ændringer i forbruget, se bkg. § 30, stk. 1.

Udbetaling

Petroleumstillæg udbetales ligesom varmetillæg månedsvis forud samtidig med de øvrige pensionsydelser. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tillægget udbetales på andre tidspunkter.

2.9. Invaliditetsydelse

Lovens § 18

- - - - - - -

§ 18. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

- - - - - - -

Betingelser

98. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen 18 til 67 år, hvis invaliditet helbredsmæssigt vurderet er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsindtægt, der afskærer fra at opnå en sådan pension.

Det skal vurderes, om ansøgerens erhvervsevne ud fra en rent helbredsmæssig vurdering må anses for nedsat i det omfang, der er angivet i lovens § 14, stk. 1 eller 2, dvs. med mindst 2/3.

For ansøgere over 60 år skal erhvervsevnen således være nedsat til det ubetydelige, se SM P-9-92.

Arbejdsindsats/arbejdsindtægt

99. Der skal derudover som led i vurderingen af erhvervsevnen lægges vægt på, om ansøgeren ved det arbejde, der udføres, gør en indsats, der er udover, hvad der kan forventes i betragtning af invaliditeten. Endvidere skal det vurderes, om ansøgerens erhvervsindtægt, efter den vurdering der skal foretages efter lovens § 15, stk. 3, afskærer fra tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension. Den opnåede erhvervsindtægt skal være udtryk for en reel arbejdsindsats. Hvis arbejdsindtægten ikke er udtryk for pågældendes arbejdsindsats, men fx skyldes velvilje fra arbejdsgiverens side eller opnås gennem familiens indsats, har ansøgeren ikke ret til invaliditetsydelse, men derimod til pension.

Uddannelse/revalidering

Uddannelse eller revalidering sidestilles som regel med faktisk udøvet erhverv, således at der normalt tilkendes invaliditetsydelse i stedet for førtidspension i disse situationer. Det er dog en forudsætning, at uddannelsen eller revalideringsforløbet kan antages at medføre, at ansøgeren senere kommer i erhverv.

Under et forrevalideringsforløb uden egentlig erhvervsmæssigt sigte kan der ikke tilkendes invaliditetsydelse, se SM P-23-95.

Fleksjob

Det er muligt at modtage invaliditetsydelse ved ansættelse i fleksjob. Der er ikke noget principielt til hinder for, at personer i fleksjob kan få tilkendt en invaliditetsydelse. En afgørelse herom beror dog på en helt konkret vurdering, hvor der bl.a. indgår en vurdering af den arbejdsindsats, der ydes.

Arbejdsløshedsdagpenge

Modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge, som må sidestilles med erhvervsindtægt, er principielt ikke til hinder for tilkendelse af invaliditetsydelse, såfremt lovens betingelser herfor i øvrigt er opfyldt, herunder at ansøger trods invaliditeten er til rådighed for arbejdsmarkedet, se SM P-4-95.

Fra IY til førtidspension

100. En person, der modtager invaliditetsydelse, har i princippet ret til førtidspension, hvis erhvervsindtægten ikke længere er til hinder for tilkendelse. Kommunen skal i en sådan situation foretage en ny vurdering af de aktuelle og evt. ændrede forhold og træffe afgørelse om førtidspension på dette grundlag.

En person, der modtager invaliditetsydelse, og som er fyldt 60 år på det tidspunkt, hvor vedkommende søger om førtidspension, kan ikke tilkendes højeste førtidspension, se SM P-3-96.

Det anerkendes i praksis, at en person, der tilkendes invaliditetsydelse før det fyldte 60. år, og som ved tilkendelsen helbredsmæssigt vurderes som berettiget til mellemste førtidspension, ved ny kendelse efter det fyldte 60. år kan få ændret invaliditetsydelse til mellemste førtidspension. Dette gælder, selv om de helbredsmæssige betingelser for højeste førtidspension ikke er opfyldt.

Se endvidere pkt. 67.

Fra førtidspension til IY

101. En person, som får frakendt en førtidspension, fordi erhvervsindtægten er blevet for stor, har ikke umiddelbart krav på invaliditetsydelse. Kommunen må træffe en konkret afgørelse herom.

Til døve og svært tunghøre

102. Der kan tilkendes invaliditetsydelse til personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder, se lovens § 18, stk. 1, 2. pkt. Ydelsen tilkendes, selv om der er tale om en lidelse, der ikke giver ret til førtidspension, og uanset om den pågældende har erhvervsindtægt. Betingelserne for at tilkende invaliditetsydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., er således væsentlig forskellig fra betingelserne for at tilkende invaliditetsydelse efter § 18, stk. 1, 1. pkt.

Ydelsen tilkendes, fordi et kommunikationshandicap har så indgribende en betydning i dagligdagen, at det normalt medfører forskellige, vanskeligt definerbare merudgifter.

Invaliditetsydelsen kan ikke udbetales sammen med en førtidspension. Hvis der tilkendes førtidspension, bortfalder en tidligere tilkendt invaliditetsydelse.

Betingelser

Betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse anses for opfyldt, når der foreligger kvantitativ nedsættelse af høreevnen på 80 decibel eller derover på bedste øre uden høreapparat, samt kvalitativt et skelnetab (antallet af misforståede ord efter hørecentralens særlige prøver med udvalg af ord fra daglig tale) på 30 eller derover med høreapparat.

I almindelighed foreligger svære kontaktvanskeligheder, når pågældende for at gøre sig forståelig er nødsaget til at anvende særlige meddelelsesmidler som fx tegnsprog. Der er således en formodning for, at der er svære kontaktvanskeligheder til stede, når der foreligger en så alvorlig hørenedsættelse som den, der er beskrevet ovenfor.

I særlige tilfælde kan svære kontaktvanskeligheder dog også foreligge, selv om den talmæssige grænse for alvorlig hørenedsættelse ikke er nået. I sådanne tilfælde skal der ved ansøgning om invaliditetsydelse til alvorlig høreskadede foreligge erklæring fra såvel tunghøre- eller døvekonsulent som vedkommende hørecentral (klinik).

2.10. Indtægtsregulering

Lovens § 19

- - - - - - -

§ 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.

Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.

Stk. 4. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

- - - - - - - -

103. De sociale pensioner består af flere forskellige ydelser. Nogle af ydelserne udbetales afhængigt af indtægter ud over pensionen, mens andre ydelser udbetales uafhængigt af disse indtægter.

Pensionens grundbeløb og pensionstillæg, personlige tillæg efter lovens § 17, stk. 1, og personlige tillæg til varmeudgifter efter lovens § 17, stk. 2, nedsættes ved indtægter ud over pensionen, se lovens § 19.

Ydelserne nedsættes på grundlag af et indtægtsgrundlag opgjort for de enkelte ydelser.

Der henvises til kap. 4 om beregning af pension, herunder opgørelse af indtægtsgrundlag og nedsættelse af pensionen.

Kapitel 3

Ansøgning og sagsbehandling

Lovens §§ 20-21

- - - - - - -

§ 20. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udsende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 67 år.

§ 20 a. Kommunalbestyrelsen skal behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Stk. 2. Behandlingen af en sag om førtidspension kan først påbegyndes på det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet, jf. § 15, stk. 2. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det vurderes, jf. stk. 1, at erhvervsevnen er ubetydelig og ikke kan forbedres efter de nævnte foranstaltninger i 1. pkt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens påbegyndelse, jf. stk. 2. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 3 måneder, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og meddelelse om hvornår sagen forventes afgjort.

§ 21. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har søgt herom.

§§ 22-26. (Ophævet med virkning fra den 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juli 1997).

- - - - - - -

3.1. Ansøgning

Lovens §§ 20-21 og bkg. kap. 1 og 11

3.1.1. Hvem kan træffe afgørelse

Kommunalbestyrelsens kompetence

104. Efter retssikkerhedsloven har kommunalbestyrelsen kompetence til at tildele alle forsørgelsesydelser efter den sociale lovgivning. Kommunalbestyrelsen har således tilkendelseskompetencen på førtidspensionsområdet og kan træffe afgørelse i alle typer af førtidspensionsager, se pkt. 241. Den samlede kommunalbestyrelse kan dog ikke behandle sager om hjælp til enkeltpersoner.

Delegation af kompetence

Kommunalbestyrelsens kompetence efter loven forudsættes delegeret til forvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. Sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner kan som ovenfor nævnt, ikke behandles af den samlede kommunalbestyrelse, se § 17 i retssikkerhedsloven og vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelse i sådanne sager træffes af det eller de udvalg, som efter kommunens styrelsesvedtægter varetager de pågældende sagsområder. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med loven fastlægge retningslinier for behandling og afgørelse af sådanne sager.

3.1.2. Hvor indgives ansøgning

Opholdskommune

105. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, se lovens § 20, stk. 1. Personer, der i forvejen modtager førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning til folkepension fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år, se lovens § 37.

Spørgsmålet om, hvilken kommune der er opholdskommune, er omtalt i kap. 10 om administration m.v.

Den Sociale Sikringsstyrelse

Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, skal indgive ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse. Søfolk uden fast bopæl i Danmark skal ligeledes indgive ansøgning til Sikringsstyrelsen, se bkg. § 52, stk. 1.

Hvis en ansøger har bopæl i et EU/EØS-land eller et land, Danmark har indgået overenskomst med, og ansøgeren er pensionsforsikret i bopælslandet, indgive ansøgning om dansk pension til pensionsmyndigheden i bopælslandet, se bkg. § 52, stk. 4-5.

Meddelelse om ret til folkepension

106. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sende en meddelelse til alle personer, der nærmer sig 67 år om deres ret til folkepension, se lovens § 20, stk. 2 og bkg. § 2. Meddelelse skal sendes i så god tid, at den pågældende har mulighed for at indgive ansøgning og få udbetalt pension fra den 1. i måneden efter, at aldersbetingelsen er opfyldt.

Den Sociale Sikringsstyrelse administrerer lov om social pension for personer med fast bopæl uden for Danmark, og skal derfor, i det omfang Sikringsstyrelsen har kendskab til disse personers adresse uden for Danmark, give meddelelse om muligheden for at søge folkepension.

Hvis en kommune har kendskab til en persons adresse i udlandet, bør kommunen orientere Sikringsstyrelsen herom.

3.1.3. Hvem kan indgive ansøgning

Helhedsvurdering

107. Ansøgning om hjælp efter den sociale lovgivning kan indgives ved, at den pågældende personligt henvender sig til kommunen eller ved skriftlig henvendelse.

Ansøgning om hjælp efter den sociale lovgivning kan indgives af ansøgeren selv eller af andre med samtykke fra ansøgeren, fx af en pårørende. Hvis en person ikke kan varetage egne interesser, kan en værge søge om hjælp efter den sociale lovgivning på den pågældendes vegne uden samtykke fra ansøgeren.

Det er ikke muligt at anmode om, at en ansøgning alene skal behandles i forhold til muligheden for tilkendelse af førtidspension. Ifølge retssikkerhedsloven kan kommunen således ikke nøjes med at behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til reglerne i lov om social pension. En ansøgning om førtidspension skal behandles i forhold til alle de relevante hjælpemuligheder, og ikke kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som der er søgt om.

Personer, der ikke ønsker pension

Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 21, påbegynde en sag eller træffe afgørelse om førtidspension til en person, der ikke selv ønsker at søge pension. Kommunalbestyrelsens afgørelse om at rejse en sag om pension kan ankes, se SM P-2-91.

3.1.4. Hvornår påbegyndes en pensionssag

Folkepension m.v.

108. En ansøgning om folkepension, tillæg efter lovens §§ 16 og 17 og invaliditetsydelse, anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen, se bkg. § 1, stk. 1.

Fastlæggelse af tidspunktet for hvornår ansøgning er indgivet, har betydning for, fra hvilket tidspunkt tillæg efter lovens §§ 16 og 17 samt invaliditetsydelse kan ydes, se lovens § 33 og kap. 5.

Førtidspension

En førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, se lovens § 20 a, stk. 2, og bkg. § 1, stk. 2.

Bopæl i udlandet

For personer med fast bopæl i udlandet anses en pensionssag for påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse eller til rette myndighed i bopælslandet, se bkg. § 1, stk. 3.

Ingen formkrav

Kommunalbestyrelsen kan udlevere et skema ved påbegyndelse af en pensionssag, men der er ingen særlige formkrav, se SM P-19-96.

I forbindelse med påbegyndelse af en sag om førtidspension, må det antages, at sagen på dette tidspunkt er så velbelyst, at der næppe vil være tale om benyttelse af et egentlig ansøgningsskema.

Forhøjelse

Ved ansøgning om forhøjelse af en allerede tilkendt førtidspension gælder det samme som ved påbegyndelse af en førtidspensionssag, hvor ansøgeren ikke i forvejen modtager en ydelse efter loven. Det betyder, at en sag om forhøjelse af en allerede tilkendt førtidspensionen anses for påbegyndt, når alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan ændre pågældendes erhvervsevne, har været forsøgt.

Datoen for, hvornår en sag om førtidspension anses for påbegyndt, har betydning for, fra hvilket tidspunkt førtidspension kan ydes, se lovens § 14, stk. 6, og kap. 2 om pensionssystemets opbygning.

Kontrolsag

Når kommunalbestyrelsen tager en sag op til kontrol, anses sagen for rejst den dato, som der tidligere er truffet afgørelse om, eller den dato hvor der træffes beslutning om at tage sagen op til kontrol, se bkg. § 1, stk. 4.

Opfølgning

Selvom der ikke er fastsat en dato for kontrol, skal kommunalbestyrelsen løbende undersøge, om der er sket forandringer, der kan begrunde, at der rejses sag om ændring, se lovens § 44.

Meddelelse om dato

Kommunalbestyrelsen skal meddele ansøgeren datoen for, hvornår ansøgningen om tillæg efter lovens § 16 og invaliditetsydelse er modtaget, og datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at en sag om førtidspension påbegyndes, se bkg. § 1, stk. 5. Dette gælder dog ikke ansøgninger om personligt tillæg efter lovens § 17. Det bør desuden fremgå af meddelelsen fra kommunalbestyrelsen, at man kan klage over det fastsatte ansøgningstidspunkt til det sociale nævn, se lovens § 50, stk. 1, som henviser til kapitel 10 i retssikkerhedsloven, om de almindelige klageregler på det sociale område.

3.2. Sagsbehandling

Lovens § 20 a og retssikkerhedslovens §§ 5-7

I forbindelse med gennemgang af lovens § 20 a om en helhedsvurdering i forbindelse med behandlingen af en førtidspensionssag, skal der generelt henvises til retssikkerhedsloven. Det bemærkes, at regler om hjælp efter den sociale lovgivning samt rådgivning og vejledning for hele det sociale område findes i retssikkerhedsloven og vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herudover indeholder pensionslovens § 20 a nærmere bestemmelser om, hvordan kommunalbestyrelsen skal behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til den øvrige sociale lovgivning.

3.2.1. Helhedsvurdering m.v.

Hjælp efter den sociale lovgivning

109. Det følger af § 5 i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Kommunalbestyrelsen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse i forhold til alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale lovgivning, og ikke kun tage stilling til den ydelse, som ansøgeren eventuelt konkret har søgt om. Kommunalbestyrelsen kan således ikke nøjes med at behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til reglerne i lov om social pension.

Dagpenge, efterløn

Kommunalbestyrelsen bør ved påbegyndelse af en sag vejlede om, at en social pension begrænser muligheden for at modtage arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, se pkt. 127-133.

Kommunalbestyrelsen bør endvidere vejlede om sammenhængen mellem førtidspension og sygedagpenge, se pkt. 172.

Førstegangsopfølgning

Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen foretage en vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Kommunen skal skriftligt give pågældende, der har søgt om en social ydelse, besked om kommunens vurdering, se retssikkerhedslovens §§ 6-7.

Anden hjælp end der er søgt om

Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at ansøgeren skal have en anden form for hjælp end den, pågældende konkret har søgt om, har ansøgeren mulighed for at indbringe afgørelsen for det sociale nævn efter de almindelige klageregler. Alene, hvor hverken aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger varigt kan forbedre den pågældendes erhvervsevne eller pågældendes muligheder for at komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet, kan behandlingen af førtidspensionssagen påbegyndes.

Førtidspensionssag kan påbegyndes med det samme

En førtidspensionssag kan kun undtagelsesvis påbegyndes, uden at der forinden er iværksat aktiverings- og revalideringstiltag m.v. Det vil kun være i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at disse foranstaltninger ikke vil kunne forbedre erhvervsevnen, og denne skønnes ubetydelig.

3.2.2. Sagsbehandlingstid

110. Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel træffe afgørelse i førtidspensionssagen senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens påbegyndelse, dvs. senest 3 måneder efter den dato, hvor sagen om førtidspension er påbegyndt.

Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 3 måneder, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort, se lovens § 20 a, stk. 2.

Meget kort sagsbehandlingstid skal prioriteres meget højt i sager, der vedrører førtidspension til personer, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udsigtsløse og prognosen er kort levetid.

3.2.3. Indhentelse af oplysninger

Retssikkerhedsloven §§ 10-12

I retssikkerhedsloven er der fastsat regler for indhentelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag, herunder også i sager om førtidspension. Der henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Vedrørende indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning, henvises endvidere til forvaltningsloven og straffeloven samt Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986.

Oplysning af sagen

111. Efter § 10 i retssikkerhedsloven har personer, der søger om eller får hjælp efter den sociale lovgivning, pligt til at medvirke til sagens oplysning. Ansøger har pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre om eller hvilken hjælp, pågældende er berettiget til.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 12 i retssikkerhedsloven indhente de oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle sagen.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation. Udskrifter m.v. kan kræves uden betaling.

Samtykke

Kommunalbestyrelsen bør så vidt muligt indhente samtykke til at indhente oplysninger efter § 12, stk. 1, i retssikkerhedsloven, selvom der uden samtykke kan afkræves oplysninger af både myndigheder og private.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om pligten til at give oplysninger, som er nødvendige for at afgøre sagen, og om kommunens adgang til at indhente oplysninger efter § 12 i retssikkerhedsloven. Kommunalbestyrelsen skal endvidere orientere om konsekvenserne af et manglende samtykke.

Kommunalbestyrelsen kan også sikre sig samtykke ved at oplyse ansøgeren om, at kommunalbestyrelsen efter § 12, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil indhente specifikke typer af oplysninger, som er nødvendige til brug for sagens behandling, hvis kommunalbestyrelsen ikke inden for en vis frist hører nærmere fra ansøgeren. Ansøgeren bør formentlig have mindst 14 dage til at overveje spørgsmålet.

Samtykke gives ikke

Nægter ansøgeren at give samtykke, må sagen behandles på det foreliggende grundlag.

I de tilfælde, hvor det er kommunalbestyrelsen, der rejser pensionssagen, bør kommunalbestyrelsen også forsøge at få samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger i sagen. Hvis et samtykke ikke kan opnås i sager om uansøgt førtidspension - hvor det er nødvendigt for myndigheden at træffe en afgørelse og dermed nødvendigt at indhente de relevante oplysninger - må kommunen se bort fra, at der i videst muligt omfang skal være indhentet et samtykke og alligevel indhente oplysningerne.

3.2.4. Hvilke oplysninger skal indhentes

Nødvendige oplysninger

112. Det forudsættes, at der ved førtidspensionssagens påbegyndelse allerede foreligger en stor del af de oplysninger, der er nødvendige for at behandle en førtidspensionssag, herunder eventuelle helbredsmæssige oplysninger til brug for sagens behandling.

Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger der skal foreligge og eventuelt indhentes i forbindelse med behandlingen af sagen.

I det følgende omtales hvilke oplysninger, der normalt må foreligge, før en førtidspensionssag kan anses for tilstrækkelig oplyst.

3.2.4.1. Familieforhold

Opvækst

113. Der skal normalt gives en beskrivelse af pågældendes familieforhold. Det kan herunder, afhængig af sagens karakter, være nødvendigt at give en beskrivelse af pågældendes levevilkår i de seneste år. Det må oplyses, om der er tale om belastende forhold som fx kriminalitet eller alkoholisme.

Samliv

Hvis der foreligger samliv af ægteskabslignende karakter, må det oplyses, hvor længe samlivet har varet, og om der er fælles børn og fælles bolig.

3.2.4.2. Uddannelse

Skolegang

114. Det må oplyses, om pågældende har gennemgået almindelig folkeskole eller en udvidet skolegang, og da hvilke afsluttende prøver, pågældende har taget. Hvis der har været en unormal skolegang, fx hjælpeskole eller hyppige skoleskift, må der gøres rede for baggrunden herfor. Desuden må det oplyses, om pågældende har gennemgået en efterfølgende teoretisk eller praktisk uddannelse.

3.2.4.3. Erhvervsforløb

Arbejdsforhold

115. Pågældendes erhvervsforløb må belyses med en kort men dækkende beskrivelse af de enkelte arbejdsforhold. Det er især forløbet gennem de sidste 4-5 år, der er af betydning. For de senere år oplyses arbejdets art og arbejdstidens længde, samt om der har været tale om aflønning, der er normal for det pågældende fagområde.

For årene længere tilbage kan det være tilstrækkeligt at angive arten af de forskellige arbejdsforhold uden nøjagtig oplysning om varigheden.

Hvis pågældende i sit erhvervsforløb har været udsat for særlig belastende arbejdsfunktioner, der har medvirket til arbejdets ophør, skal dette oplyses.

Hvis der har været tale om et beskyttet arbejdsforhold, må dette anføres. Ligeledes må det oplyses, om der på arbejdspladsen har været taget særlige hensyn til pågældende, fx ved lempeligere arbejdstid, hjælp fra arbejdskammerater eller lettere arbejde til normalløn.

Hjemmearbejdende uden tilknytning til arbejdsmarkedet

Hvis pågældende er hjemmearbejdende, vil det ofte være nødvendigt med mere detaljerede oplysninger om erhvervsarbejdet for de forudgående år med henblik på at belyse tilknytningen til arbejdsmarkedet og til at fastlægge bedømmelsegrundlaget. Endvidere skal det oplyses, hvilke huslige funktioner pågældende kan klare, og hvilke pågældende ikke kan klare.

Arbejdsophør

Tidspunktet for det helt eller delvise arbejdsophør anføres, og årsagen hertil oplyses. Det må beskrives, om årsagen har været, at der har været tale om mangel på arbejde, herunder rationalisering på arbejdspladsen, ulykkestilfælde, ansøgerens eventuelle manglende evne til at følge arbejdstempo, transportproblemer eller eventuel opstået personlig konflikt med foresatte eller kollegaer.

Selvstændige

For selvstændige må arbejdsfunktionerne nøje belyses, fx om pågældende selv deltager i det forefaldende arbejde, antallet af medarbejdere i virksomheden, om pågældendes indsats i forhold til tidligere er reduceret fx ved tilsynsfunktioner, indkøb o.l. Det må oplyses, om den eventuelle reduktion af arbejdsindsatsen skyldes sygdom, eller om det er en naturlig følge af virksomhedens/brancheområdets udvikling.

Medarbejdende ægtefælle

Hvis ægtefællen tager aktivt del i virksomheden, må hans eller hendes arbejdsbyrde beskrives før og efter pågældendes sygdom. Hvis sygdommen har nødvendiggjort fremmed medhjælp, angives medhjælpens omfang og aflønning.

Landmænd og disses ægtefæller

For landmænd og disses ægtefæller angives ejendommens størrelse, ejendomsvurderingen, driftsform (malkekvæg, kvægopdræt, svineavl, markafgrøde m.v.), mekaniseringsgrad, vedligeholdelsestilstand af ejendommen og besætningens størrelse. Hvis der har været ændringer i disse forhold, angives grunden hertil.

3.2.4.4. Aktiverings- og revalideringsforsøg

116. Forløbet af de forudgående aktiverings- og revalideringsforsøg skal nøje beskrives.

Begrundelsen for, at det ikke var muligt at aktivere eller revalidere pågældende må anføres udførligt, herunder om det skyldes pågældendes helbredstilstand, alder, manglende evner, manglende vilje/interesse m.v.

3.2.4.5. Indtægts- og formueforhold

Art og størrelse af indtægter

117. Der må indhentes oplysninger om arten og størrelsen af pågældendes indtægter og formue i de seneste 3 år. Tilsvarende oplysninger for ægtefællen er nødvendige for at vurdere retten til behovsbestemte pensionsformer og for at kunne fastlægge bedømmelsesgrundlaget.

Ofte vil der også være brug for at indhente oplysninger om indtægter, der vedrører perioder, der ligger længere tilbage i tiden. Det gælder fx, når bedømmelsesgrundlaget skal fastlægges for personer, der tidligere har været erhvervsaktive, og som har måtte opgive erhvervsarbejde på grund af sygdom.

Der må indhentes oplysninger om det aktuelle forsørgelsesgrundlag samt forventede ændringer i forsørgelsesgrundlaget.

3.2.4.6. Helbredsmæssige oplysninger

Foreliggende helbredsmæssigeoplysninger

118. Sagen skal være tilstrækkeligt belyst, herunder tilstrækkeligt lægeligt belyst, førend der træffes afgørelse om førtidspension.

Alle foreliggende oplysninger af betydning for pensionsvurderingen fx udskrivningsbreve, udskrifter af hospitalsjournaler og psykologiske tests skal indhentes, hvis dette ikke allerede er sket i forbindelse med den forudgående behandling af sagen. Oplysninger af betydning for pensionsvurderingen kan eventuelt også foreligge i forbindelse med behandlingen af en tjenestemandspensionssag eller i forbindelse med et forsikringsselskabs/pensionsselskabs behandling af en privat pensionsordning m.v.

Arbejdsskadesag

Hvis ansøgeren har været udsat for en arbejdsskade, herunder en erhvervssygdom, og det må antages, at der i arbejdsskadesagen foreligger oplysninger, der kan have betydning for pensionssagen, kan sagsakter fra arbejdsskadesagen indhentes i Arbejdsskadestyrelsen.

Yderligere helbredsmæssige oplysninger

Hvis ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke skønnes at være tilstrækkeligt belyst ud fra de foreliggende helbredsmæssige oplysninger, må der tages stilling til, hvilke yderligere helbredsmæssige oplysninger, der er påkrævet.

Når en praktiserende læge eller en speciallæge anmodes om at udarbejde en erklæring, bør der lægges stor vægt på præsist at angive, hvilke lægelige oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af sagen.

Fyldestgørende og præcise oplysninger

De helbredsmæssige oplysninger og beskrivelsen heraf skal være fyldestgørende og præcise.

Der skal redegøres nærmere for diagnose, herunder det undersøgelsesmateriale, diagnosen hviler på. Sygehistorien skal gennemgås grundigt med oplysning om tidligere foretagne undersøgelser og resultaterne heraf. Der skal endvidere foreligge nærmere oplysninger om de behandlingsforsøg, der er foretaget for at bedre tilstanden, resultaterne heraf samt oplysninger om igangværende behandlinger.

Lægeerklæringerne skal udelukkende indeholde relevante oplysninger og beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold. Den praktiserende læges/speciallægens opgave er at undersøge ansøgeren og udarbejde en erklæring. Det er hverken den praktiserende læge eller speciallægens opgave at vurdere, hvorvidt pågældende er berettiget til pension. Det er heller ikke den praktiserende læge/speciallægens opgave at vurdere, i hvor høj grad erhvervsevnen ud fra en helhedsvurdering er nedsat. Det er alene pensionsmyndigheden, der ud fra alle oplysningerne i sagen skal vurdere pågældendes erhvervsevne og eventuelle berettigelse til pension, se pkt. 120.

Ansøgerens medvirken

Ansøgeren har pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle, se retsikkerhedslovens § 10, stk. 2-3.

Ansøgeren kan dog ikke mod sin vilje undergives nogen undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en sag bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser til oplysning af sagen, se lovens § 59, stk. 4.

3.2.4.7. Lægefaglig bistand

Lægekonsulent

119. I forbindelse med myndighedernes forberedelse af sagen, kan en lægekonsulent medvirke. Lægekonsulenten rådgiver om, hvilke oplysninger om ansøgerens helbredsmæssige forhold, der bør indhentes for at sikre, at sagen bliver fyldestgørende belyst om disse forhold.

I forbindelse med pensionsmyndighedens vurdering af de lægelige oplysninger, der er indhentet til sagens behandling, kan en lægekonsulent bistå myndigheden med at forstå indholdet af de lægelige oplysninger i sagen.

Lægekonsulenten er at betragte som en af myndigheden ansat person, der ud fra sit fagområde skal bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægekonsulenten skal således alene bidrage til at udlægge/tolke udtalelser fra praktiserende læger eller speciallæger.

Lægekonsulenten træffer ikke afgørelse i en sag. Det gør alene pensionsmyndigheden. Dette har bl.a. sammenhæng med, at de helbredsmæssige forhold som udgangspunkt forudsættes at være delelementer i den samlede bedømmelse af en persons erhvervsevne, se pkt. 120.

3.2.5. Afgørelse af sagen

Samlet vurdering

120. Afgørelse om førtidspension træffes af den myndighed, der efter loven har kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension. Myndigheden har pligt til at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Afgørelse træffes ud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen.

Myndigheden har ansvaret for, at der træffes juridisk korrekte afgørelser, der er i overensstemmelse med pensionslovens regler og praksis på området.

De faktiske oplysninger om ansøgerens fysiske, psykiske og sociale situation, som beskrevet og dokumenteret, sammenholdt med lovens regler m.v., giver myndigheden grundlaget for at kunne træffe afgørelse om førtidspension.

Det helbredsmæssige moment er kun et delmoment i den samlede bedømmelse af en persons erhvervsevne. Således skal bl.a. sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold også indgå i den samlede vurdering af erhvervsevnen, herunder revalidering- og aktiveringsmæssige foranstaltninger.

En førtidspensionssag kan typisk ikke blot afgøres på grundlag af lægeerklæringer. Det skyldes, at en førtidspensionssag ikke kan ses isoleret fra den øvrige sociale lovgivning, idet en borger der henvender sig om hjælp, skal behandles i forhold til samtlige tilbud og muligheder indenfor den sociale lovgivning m.v. Myndigheden forudsættes at have et sådant samlet kendskab til den sociale lovgivning m.v. samt generelt til arbejdsmarkedsforhold og muligheder for udnyttelse af erhvervsevnen. Det bør fremgå af afgørelsen, jf. forvaltningsloven, hvilke forhold der er tillagt vægt ved afgørelsen. Det vil som hovedregel ikke være tilstrækkeligt alene at henvise til indholdet af lægeerklæringer.

3.2.6. Aktindsigt, partshøring og begrundelse

Indledningsvis skal der for så vidt angår aktindsigt, partshøring og begrundelse supplerende henvises til retssikkerhedsloven og vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Aktindsigt

121. Det følger af forvaltningsloven, at ansøgeren som udgangspunkt har ret til at få kopi af alle sagens akter. Hvis afgørende hensyn til ansøgeren taler for, at pågældende ikke skal se alle oplysningerne, kan der gives afslag på aktindsigt i dele af sagens akter. Hvis der gives delvist afslag på aktindsigt, skal dette begrundes.

Afgørelse om aktindsigt træffes af den myndighed, der i øvrigt træffer afgørelse i den pågældende sag, se forvaltningslovens § 16.

Aktindsigt i helbredsoplysninger

Lov om aktindsigt i helbredsoplysninger gælder for patientjournaler m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse, behandling eller pleje af patienter. Afgørelser om, hvorvidt der er aktindsigt i patientjournaler m.v. efter § 2 i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger, træffes efter denne lovs § 3 af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse. Når den myndighed, der skal træffe afgørelse i pensionssagen, har modtaget sygehusjournaler, er det denne myndighed, der træffer afgørelse om aktindsigt efter § 15 i forvaltningsloven. Journalerne kan i visse tilfælde være forsynet med en påtegning om, at de ikke må gøres til genstand for aktindsigt, men det er den pensionstilkendende myndighed, der træffer den endelige afgørelse i sådanne tilfælde.

Myndighedens interne vurderinger

En myndigheds interne arbejdsdokumenter vil være undtaget for partens aktindsigt efter forvaltningslovens § 12, stk. 1.

For så vist angår bistand fra lægekonsulenter, indgår oplysningerne i myndighedens sagsbehandling som andre interne arbejdsdokumenter fra myndighedens juridiske eller øvrige sagsbehandlere og er dermed undtaget for aktindsigt, medmindre de er videregivet til anden forvaltningsmyndighed, eller med mindre de indgår i begrundelsen for afgørelsen.

Partshøring

122. Efter forvaltningslovens § 19 er der pligt til partshøring, hvis ansøgeren ikke kan antages at være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er til ugunst for ansøgeren. Der er derfor ikke pligt til partshøring, hvis ansøgeren ved, at oplysningerne indgår i sagen.

Der skal partshøres om alle lægeerklæringer, der er udarbejdet til brug for pensionssagen, medmindre disse er uden betydning for sagens udfald, eller entydigt er til fordel for pågældende.

Hvis der er oplysninger, som pågældende er bekendt med, men som pågældende ikke er klar over vil indgå i afgørelsen af pensionssagen, er der pligt til partshøring. Dette gælder dog kun, når oplysningerne er til ugunst for ansøgeren og har væsentlig betydning for afgørelsen.

Begrundelse

123. En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på afgørelsens indhold.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftlig, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, se forvaltningslovens § 22.

En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler som afgørelsen er truffet efter. I det omfang afgørelsen efter retsreglerne beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Endvidere skal de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, fremgå af afgørelsen, se forvaltningslovens § 24.

Vedrørende tillæg til pensionen er det afgørende for begrundelsespligten, at det er tilkendegivet, at der søges om tillæg.

3.2.7. Statsamternes vejledningsforpligtigelse

124. Statsamternes sekretariat yder vejledning til kommunerne. Statsamternes vejledning er af generel karakter. Statsamterne koordinerer praksis i samarbejde med Den Sociale Ankestyrelse, se retsikkerhedslovens kap. 11 og vejledning om retsikkerhed og administration på det sociale område.

3.3 Behandling af sager i det sociale nævn

Retssikkerhedslovens kap. 7, §§ 44-48

Det sociale nævn

125. Efter retssikkerhedsloven er ankesystemet på det sociale område forenklet, således at der er indført et enstrenget ankesystem og et socialt nævn. Dette hænger bl.a. sammen med, at kommunalbestyrelsen har kompetence til at tilkende alle typer af førtidspension. Kommunalbestyrelsen skal vurdere og afgøre en sag i forhold til alle muligheder efter den sociale lovgivning m.v. Ankeinstansen skal ligesom kommunalbestyrelsen helhedsvurdere sagen ud fra alle muligheder i den sociale lovgivning m.v.

De sager, der ankes, sendes af kommunalbestyrelsen til det sociale nævn. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages sekretariatsopgaverne for det sociale nævn af Den Sociale Sikringsstyrelse. Der henvises i øvrigt til bkg. om retssikkerhed og administration på det sociale område, kap. 2, og Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning.

Sagsbehandling i det sociale nævn

Nævnssekretariatet skal sørge for, at de akter, der har foreligget ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen, er modtaget. Sekretariatet skal tage stilling til, om materialet er tilstrækkeligt til at træffe afgørelse i sagen, eller der må suppleres med yderligere oplysninger. Hvis oplysningerne ikke skønnes at være tilstrækkelige, kan nævnet evt. hjemvise sagen til kommunalbestyrelsen med henblik på at indhente supplerende oplysninger og træffe ny afgørelse i sagen.

Det sociale nævn kan stille samme krav til oplysning af sagen som kommunalbestyrelsen, se retssikkerhedslovens §§ 10-12. Reglerne om aktindsigt, partshøring og begrundelse finder ligeledes anvendelse ved sagsbehandlingen i det sociale nævn, se pkt. 121- 123.

Sagsbehandlingen i statsamtet afsluttes med en samlet vurdering af sagen på baggrund af de foreliggende relevante oplysninger og begrundet indstilling til det sociale nævn.

Undtaget for aktindsigt

Nævnsmødeoplæg er dog undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 12. Denne bestemmelse har til hensigt at beskytte den interne beslutningsproces. Der er dog tale om en minimumsregel, og et nævn kan derfor beslutte at udvide aktindsigten. Beslutningsreferater, som ikke indeholder mindretalsudtalelser, voteringer m.v., vil være undergivet aktindsigt efter forvaltningslovens § 13. Reglerne om aktindsigt er generelt omtalt i pkt. 121.

Konklusionen i nævnssekretariatets indstilling til nævnet er omfattet af aktindsigt, hvis indstillingen tiltrædes.

Videregivelse af oplysninger

126. Efter forvaltningslovens § 28 må videregivelse af fortrolige oplysninger til anden forvaltningsmyndighed kun finde sted i særlige tilfælde, fx når oplysningerne er nødvendige til brug ved behandling af en sag. Dette gælder også i de tilfælde, hvor pågældende har givet samtykke hertil. Se i øvrigt vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I forbindelse med afslutning af en pensionssag i nævnet, sendes de oplysninger til kommunen, som er nødvendige til den videre behandling af sagen, med hensyn til beregning af pensionen eller iværksættelse af revalideringsforanstaltninger o.l. efter et afslag på pension.

Til egen læge eller undersøgende speciallæge kan der i forbindelse med anmodning om lægeundersøgelse sendes de oplysninger, herunder sociale og lægelige, der er nødvendige for, at lægen kan udfærdige en fyldestgørende erklæring. Det betyder, at der ikke er adgang til rutinemæssigt at sende nævnsoplæg, afgørelser m.v. til disse personer ved en sags afslutning. En generel antagelse om, at fremsendelse af sådanne oplysninger er nødvendige for, at fx egen læge kan varetage en rådgivningsfunktion over for borgeren, er ikke tilstrækkelig grund til at fremsende fortrolige oplysninger. Det samme gælder om den interesse, det sociale nævn ofte har i, at de gennem fremsendelse af materiale ved en pensionssags afslutning, kan udøve vejledningsvirksomhed overfor kommunerne.

For samtlige situationer gælder, at der ikke er nogen begrænsning for, hvilke oplysninger om den pågældende selv, der kan indhentes eller videresendes, når der er givet samtykke hertil af pågældende.

3.4. Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3.4.1. Indberetning

127. Hvis en ansøger om førtidspension er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal kommunalbestyrelsen underrette Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring både ved ansøgningen og ved afgørelsen.

Underretning skal ske i umiddelbar tilknytning til tidspunktet for sagens påbegyndelse og tidspunktet for tildeling af den sociale pension.

Domspraksis har vist, at en kommune kan pådrage sig et erstatningsansvar, hvis arbejdsløshedskassen lider et tab, fordi kommunen ikke har opfyldt sin indberetningspligt.

Herudover har medlemmet en ubetinget pligt til at oplyse arbejdsløshedskassen om en pensionsansøgning og eventuelle senere ændringer i pensionen. Den indberetning, som kommunen skal foretage, fritager ikke medlemmet for sin oplysningspligt - eller omvendt.

Hvis medlemmet uberettiget modtager arbejdsløshedsdagpenge, kan medlemmet blive pålagt at tilbagebetale det modtagne beløb. Formålet med indberetningen er at undgå situationer, hvor der opstår krav om tilbagebetaling af beløb, som medlemmet på grund af pensionssagen har modtaget med urette efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved ansøgning om pension fra en person, der er medlem af en arbejdsløhedskasse, bør kommunen være opmærksom på de nedenfor beskrevet begrænsninger i retten til arbejdsløshedsdagpenge m.v., når den vejleder ansøgeren.

3.4.2. Dagpengeret

Dagpengeperioden

128. Hvis der rejses sag om førtidspension for et medlem af en arbejdsløshedskasse eller vedkommende modtager pension, er retten til arbejdsløshedsdagpenge begrænset til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder, jf § 64 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Har medlemmet på det tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes opbrugt sin dagpengeperiode på 12 måneder, indtræder begrænsningen fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet. Hvis medlemmet tilkendes pension, inden der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, indtræder begrænsningen fra den 1. i måneden efter den dag, hvor afgørelsen er truffet.

Det betyder, at et medlem, der modtager social pension, kan modtage dagpenge i op til 12 måneder samtidig med pensionen, hvis medlemmet ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 18 måneder. Der skal ikke ske fradrag i udbetalingen af dagpenge som følge af pensionen. Derimod indgår arbejdsløshedsdagpengene i beregningen af pensionen.

Genoptjening af dagpengeretten

En person, der har mistet retten til dagpenge som følge af reglen om begrænset dagpengeret, kan igen modtage dagpenge i 12 måneder inden for 18 måneder, når pågældende har haft mindst 26 ugers beskæftigelse som fuldtidsforsikret inden for de sidste 18 måneder. Er pågældende deltidsforsikret skal vedkommende have haft mindst 17 ugers beskæftigelse inden for de sidste 18 måneder.

Det er et krav, at pågældende har været beskæftiget i sit fags fulde sædvanlige arbejdstid. Det er endvidere et krav, at arbejdet ikke er offentligt støttet. Disse krav gælder for både fuldtids- og deltidsbeskæftigede.

Rådighedskravet

Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge er under alle omstændigheder betinget af, at de almindelige krav for at modtage dagpenge er opfyldt, herunder rådighedskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 62. Medlemmet skal kunne varetage arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for medlemmets faglige område.

Fuld sædvanlig arbejdstid for fuldtidsforsikrede medlemmer er fuldtidsarbejde. For deltidsforsikrede medlemmer er sædvanlig arbejdstid som udgangspunkt arbejde med en gennemsnitlig arbejdstid på op til og med 30 timer ugentligt.

Afslag og frakendelse

Afslås pensionsansøgningen på et tidspunkt, hvor dagpengeretten er ophørt efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet. Det er en forudsætning for efterbetaling, at medlemmet opfylder dagpengebetingelserne, herunder rådighedskravet.

Efterbetaling forudsætter endvidere, at afslaget er endeligt. Er afslaget anket, kan efterbetaling derfor først foretages, når afslaget er tiltrådt af ankemyndigheden.

Er pensionen gjort hvilende, eller er den frakendt, er medlemmet ikke omfattet af dagpengebegrænsningen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 64. Medlemmer, der undlader at hæve pensionen, og medlemmer, hvis pension er bortreguleret, er fortsat omfattet af begrænsningen.

Et medlem, der alene modtager invaliditetsydelse, er ikke omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 64.

Udenlandske pensioner og dagpenge

Reglerne omfatter også medlemmer, der modtager pension efter udenlandsk lovgivning, der svarer til en dansk social pension, eller som har indgivet ansøgning herom.

Modtager medlemmet en udenlandsk pension, skal arbejdsløshedskassen afgøre, om pensionen kan sidestilles med dansk pension. Dette gælder også, når pensionen udbetales fra lande, som Danmark har indgået sikringsoverenskomst med.

Hvis kommunen bliver opmærksom på, at et medlem af en arbejdsløshedskasse modtager en sådan pension, bør vedkommende derfor vejledes om de ovennævnte regler. Vedkommende bør videre anmodes om at rette henvendelse til sin arbejdsløshedskasse.

3.4.3. Efterløn

129. Ordningen henvender sig til medlemmer af en arbejdsløshedskasse i alderen 60 til 67 år, som ønsker at forlade arbejdsmarkedet før almindelig pensionsalder. Betingelserne for ret til efterløn er bl.a. medlemskab af en arbejdsløshedskasse i en lang periode, ret til dagpenge eller modtager dagpenge, overgangsydelse m.v. Kravene fremgår af § 75 b i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Invaliditetsydelse ved overgang til efterløn

Et medlem, der har søgt om eller modtager invaliditetsydelse, kan ikke overgå til efterløn. Dette gælder ikke medlemmer, der har søgt om eller får invaliditetsydelse på grund af hørehandicap. Disse medlemmer kan overgå til og modtage efterløn.

Medlemmer, der modtager invaliditetsydelse på grund af andre former for handicap end hørehandicap, kan hvis ydelsen frasiges, overgå til efterløn fra frasigelsestidspunktet.

For at undgå dobbeltudbetaling er det vigtigt, at arbejdsløshedskassen har dokumentation for, at pågældende reelt har frasagt sig sin invaliditetsydelse i forbindelse med overgang til efterløn. Kommunalbestyrelsen bør derfor på anmodning fra pågældende underrette arbejdsløshedskassen om frasigelsen, og fra hvilket tidspunkt udbetalingen af invaliditetsydelsen ophører.

Pension ved overgang til efterløn

Et medlem, hvor en førtidspensionssag er påbegyndt eller som modtager førtidspension, kan ikke overgå til efterløn. Er pensionen frakendt eller gjort hvilende, kan vedkommende overgå til efterløn, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Efterlønsmodtagerens ansøgning om førtidspension

Hvis der rejses sag om førtidspension for en efterlønsmodtager, suspenderes udbetalingen af efterløn. Dette sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra den dag, sagen om førtidspension påbegyndes. Tilkendes der pension inden udløbet af de 3 måneder, standses udbetalingen af efterløn fra den 1. i måneden efter afgørelsestidspunktet.

Hvis pensionen tilkendes med virkning fra et senere tidspunkt end suspensionstidspunktet - det vil sige senere end 3 måneder efter den 1. i måneden efter ansøgningen - efterbetales efterløn for den mellemliggende periode.

Hvis ansøgning om pension afslås uden at ansøger anker afgørelsen, har pågældende ret til at få efterbetalt efterlønnen for suspensionsperioden. Hvis afgørelsen om afslag på tilkendelse af pension ankes, vil efterløn dog først kunne udbetales, når afslaget er tiltrådt af ankemyndigheden, det sociale nævn.

3.4.4. Delefterløn

130. Ordningen retter sig til medlemmer i alderen 60 til 67 år, der opfylder betingelserne for at gå på efterløn, men som ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet på nedsat tid. Delefterløn udbetales som kompensation for den nedsatte arbejdstid.

Modtagere af delefterløn kan modtage invaliditetsydelse sammen med delefterlønnen. Dette gælder, uanset hvilken form for handicap der er baggrunden for invaliditetsydelsen.

Med hensyn til modtagelse af social pension ved overgangen til delefterløn og påbegyndelse af sag om førtidspension i delefterlønsperioden følges de regler, som gælder for efterløn, se pkt. 129.

3.4.5. Seniorydelse

131. Seniorydelsen er en efterlønslignende ordning. Ordningen henvender sig til medlemmer, der har haft en forventning om efterløn, men som på grund af ansættelse i et fleksjob (tidligere 50/50-ordning) ikke opfylder betingelserne for efterløn.

Med hensyn til invaliditetsydelse og social pension ved ansøgning om seniorydelse og i seniorydelsesperioden følges reglerne for efterløn, se pkt. 129.

3.4.6. Overgangsydelse

132. Ordningen rettede sig til langstidsledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i alderen 50 til 59 år. Tilgangen til ordningen ophørte definitivt ved udgangen af 1996.

Der gælder samme regler for en modtager af overgangsydelse, der søger om førtidspension, som der gælder for efterlønsmodtagere, se pkt. 129.

3.4.7. Udenlandsk social pension og efterløn, delefterløn, seniorydelse og overgangsydelse

133. Udenlandsk social pension, som kan sidestilles med dansk pension, kan ikke modtages samtidig med efterløn, delefterløn, seniorydelse eller overgangsydelse. Dette gælder dog kun, hvis den udenlandske sociale pension udgør et større beløb end den danske folkepensions grundbeløb.

Er ydelsen mindre end den danske folkepensions grundbeløb, kan pensionen modtages sammen med ydelsen, men pensionen medfører fradrag krone for krone i ydelsen.

Kapitel 4

Beregning af pension

Lovens §§ 19 og 27-31

- - - - - - -

§ 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.

Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.

Stk. 4. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

§ 27. For folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således:

  • 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
  • 2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter

nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

  • 3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og

2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag og tillæg:

  • 1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og

fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

  • 2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for,

hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

  • 3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.
  • 4) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten

har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

  • 5) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages.

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter §17, stk. 1 og 2, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles samlede indtægt, jf. stk. 2. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3, og bestemmelsen i § 28, stk. 3, nr. 4, anvendes for begge ægtefæller.

Stk. 2. For en pensionist, der er gift med en person, som ikke modtager social pension, ses der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg bort fra ægtefællens indtægter op til 10.000 kr., hvis disse indtægter hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn eller overgangsydelse. Overstiger ægtefællens indtægter, jf. 1. pkt., herefter 135.000 kr., ses der bort fra indtægter, der overstiger dette beløb op til en indtægt på 170.000 kr.

Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

§ 30. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 27-29.

§ 31. Grundbeløb nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. §§ 27 og 28.

Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle også har ret til pensionstillæg.

Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte i indtægtsgrundlaget efter § 29.

Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

§ 32. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1987 ved lov nr. 388 af 10. juni 1987).

- - - - - - - -

4.1. Pensionernes bestanddele

134. De sociale pensioner består af forskellige ydelser. Nogle af ydelserne indtægtsreguleres på baggrund af indtægter ud over pensionen, andre ikke. Se også kap. 7.

-----------------------------------------------------------------

Ydelser, der indtægtsreguleres

- Grundbeløb

- Pensionstillæg

- Personligt tillæg (§ 17, stk. 1 og 2)

Ydelser efter overgangsregler

- Invaliditetstillæg

- Ægteskabstillæg

-----------------------------------------------------------------

Ydelser, der ikke indtægtsreguleres

- Førtidsbeløb

- Invaliditetsbeløb

- Erhvervsudygtighedsbeløb

- Invaliditetsydelse

- Bistands- og plejetillæg

- Særligt personligt tillæg (§ 17, stk. 3)

- Personligt tillæg til petroleum (§ 17, stk. 4)

- Tillæg til modtagere af invaliditetsydelse med enten bistands- eller plejetillæg (§ 72b)

- Tillæg til pensionister bosiddende i kommuner med højt skatteniveau (§ 72c)

Ydelser efter overgangsregler

- Ventetillæg

- Venteydelse

- Alderstillæg

- Husligt bistandstillæg

- Særligt pensionstillæg til reelt enlige

-----------------------------------------------------------------

4.2. Indtægtsgrundlag

135. Indtægtsreguleringen af pensionsydelserne foretages på grundlag af et indtægtsgrundlag.

Indtægtsgrundlaget opgøres på forskellig måde afhængig af, hvilken pensionsydelse der indtægtsreguleres.

Selve indtægtsreguleringen (nedsættelsen af beløbet) er ligeledes forskellig for de enkelte ydelser, se pkt. 159.

Nedsættelsen af de enkelte ydelser begynder først, når indtægtsgrundlaget overstiger visse beløb - fradragsbeløbene, se pkt. 151, 156 og 157.

Eksempler på pensionsberegninger findes sidst i dette kapitel. Der refereres til disse eksempler under de enkelte punkter i kapitlet.

4.3. Indtægtsgrundlag ved beregning af grundbeløb til folkepensionister

Lovens § 27 og bkg. §§ 19 og 20

136. Grundbeløbet til folkepensionister indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, se lovens § 27 og bkg. §§ 33 og 34.

Indtægt ved personligt arbejde

Indtægt ved personligt arbejde kan bestå af:

- Lønindtægt,

- indtægt der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt,

- indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed.

Indtægt ved personligt arbejde indgår i indtægtsgrundlaget i den periode, hvor udbetalingen sker. Forudsætningen for at indkomsten kan indgå i indtægtsgrundlaget som indtægt ved personligt arbejde er, at indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og at indkomsten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Indtægt ved selvstændig virksomhed indgår i indtægtsgrundlaget, hvis pensionisten tager aktivt del i virksomhedens drift.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt træder i stedet for arbejdsindtægt - eks. sygedagpenge.

Honorar, mødediæter m.v.

Honorarer og mødediæter indgår i den personlige indkomst og anses for arbejdsindtægt, da de indtjenes ved personligt arbejde. Løbende indtægter i form af licensrettigheder (royalty) og andre indtægter fra immaterialrettigheder (fx ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, fotografiretten og patentretten) indgår i indtægtsgrundlaget i udbetalingsåret, hvis arbejdsindsatsen er udført i en periode for hvilken der udbetales folkepension, og hvis indkomsten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det pågældende år, hvor indkomsten indtjenes.

Udenlandske indtægter

Indtægter ved personligt arbejde i udlandet, der ikke er skattepligtige her i landet, medregnes på samme måde som indtægter, der er skattepligtige her i landet, se § 35 i bkg. Der henvises i øvrigt til pkt.147 om udenlandske indtægter i forbindelse med opgørelse af indtægtsgrundlaget efter lovens § 28, stk. 1.

I eksempel 3 er vist, hvordan indtægtsgrundlaget opgøres ved beregning af folkepensionens grundbeløb til pensionister, der har indtægter som henholdsvis lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Lønindtægt

For lønmodtagere indgår hele arbejdsindtægten i den personlige indkomst. Der er ikke fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Arbejdsmarkedsbidrag af lønindtægter, som pensionisten har uden for ansættelsesforhold, fx B-indkomst, fradrages, se ligningslovens § 8 m. Arbejdsindtægten for lønmodtagere er således typisk lig med det beløb, der indgår i den personlige indkomst dvs. efter arbejdsmarkedsbidrag, se ligningslovens § 7 l.

Midlertidige indtægter

Ydelser efter sygedagpengeloven og arbejdsløshedslovgivningen, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt, regnes med som indtægt ved personligt arbejde.

Besættelsestidens ofre

Ydelser efter lov om besættelsestidens ofre indgår ikke i indtægtsgrundlaget, når man beregner grundbeløbet til folkepensionister, da der ikke er tale om midlertidige ydelser, der træder i stedet for en arbejdsindtægt.

Pensionsbidrag og -præmier

Ejere af de pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, har efter personskatteloven (§ 3, stk. 2, nr. 3) adgang til ved opgørelsen af den personlige indkomst at fradrage egne bidrag og præmier til ordningen i et efter personbeskatningsloven nærmere angivet omfang. Disse fradrag foretages ikke, når man opgør indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, se bkg. § 33.

Indtægt fra egen virksomhed

Selvstændige erhvervsdrivende kan trække udgifter fra, når de er med til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, se personskattelovens § 3, stk. 2. Disse fradrag kan også foretages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, se bkg. § 33, stk. 2. Arbejdsmarkedsbidrag trækkes fra i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 m. Bidrag og præmier til pensionsordninger kan dog ikke trækkes fra ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt, se bkg. § 33, stk. 2.

4.3.1. Skatteordninger for selvstændige

137. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændiges personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

4.3.1.1. Virksomhedsskatteordningen

138. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende den særlige virksomhedsordning efter afsnit I i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven) på indkomst fra virksomheden. Det er kun den del af virksomhedens overskud, der overføres fra virksomheden til beskatning som personlig indkomst hos den skattepligtige, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb.

Efter virksomhedsordningen

Renteudgifter

- fratrækkes erhvervsmæssige renteudgifter i virksomhedsoverskuddet under virksomhedsordningen. Der med opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter

Afkast af egenkapital

- beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et beregnet kapitalafkast af virksomhedens egenkapital som udgangspunkt som kapitalindkomst. Derved sidestilles kapitalanbringelse i erhvervsvirksomhed med investering i fx obligationer

Overskud

- kan overskud opspares i virksomheden. Overskuddet

beskattes foreløbig med en særlig virksomhedsskat på 34 pct. Endelig beskatning som personlig indkomst sker, når det opsparede overskud hæves. Denne ordning giver mulighed for at udjævne skattemæssige virkninger af svingende indkomster.

Betydning for indtægtsgrundlaget

Virksomhedens kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som kapitalindkomst, og den del af det resterende overskud, der overføres og beskattes som personlig indkomst indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb.

4.3.1.2. Kapitalafkastordningen

139. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan alternativt til virksomhedsordningen vælge at anvende den særlige kapitalafkastordning efter afsnit II i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven).

Efter kapitalafkastordningen

- fragår et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten.

Herved bliver den del af virksomhedens overskud, der svarer til det beregnede kapitalafkast kapitalindkomst og ikke personlig indkomst. Herved kan der opnås fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter.

De, der anvender kapitalafkastordningen, har inden for visse rammer adgang til henlæggelse til konjunkturudligning mod betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat på 34 pct.

Betydning for indtægtsgrundlaget

I virksomhedens overskud, der indgår i den personlige indkomst, fratrækkes et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver. Det beregnede kapitalafkast tillægges kapitalindkomsten.

Beregning af kapitalafkast

Kapitalafkastet opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 a. Kapitalafkastet er afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Afkastsatsen opgøres som den effektive obligationsrente for de første 6 måneder af det pågældende indkomstår.

4.3.2. Regulering af indkomst til aktuelt niveau

140. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter § 27, stk. 1 og 2, m.v., dvs. den personlige indkomst, fra det senest afsluttede indkomstår, reguleres efter samme regler, som anvendes ved den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.

Vejledning hos skattemyndighederne

Ved afgørelse af om en virksomhedsindtægt anses for indkomst ved personligt arbejde, kan forvaltningen søge vejledning hos skattemyndighederne.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, medregnes kun den del af virksomhedens overskud, der overføres til beskatning som personlig indkomst hos den erhvervsdrivende, se virksomhedsskattelovens § 10.

Opsparet overskud

Opsparet overskud indgår i den personlige indkomst i det år, hvor overskuddet overføres til personlig beskatning. Overførte beløb indgår således i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb i udbetalingsåret, såfremt pensionisten tager aktivt del i driften af virksomheden i den periode, hvor overskuddet optjenes. Se endvidere pkt. 136.

Overskud af udlejningsejendom medregnes kun i indtægtsgrundlaget, når pensionisten i det daglige deltager i driften af ejendommen, fx ved at denne forestår ejendomsadministration på erhvervsmæssig basis.

Indtægter fra kommanditselskab, interessentselskab m.v. medregnes som indtægt ved personligt arbejde, hvis pensionisten deltager aktivt i selskabets drift.

Beløb overført til medarbejdende ægtefælle efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 2, fragår ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt, se bkg. § 33, stk. 2. Hvis den medarbejdende ægtefælle selv er pensionist, medregnes den overførte indtægt som indtægt ved personligt arbejde. Den indgår derfor i indtægtsgrundlaget ved beregning af pågældendes pension.

Afrunding

Det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 27, stk. 1-3, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 27, stk. 4.

4.4. Indtægtsgrundlag ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister

Lovens § 28

141. Indtægtsgrundlaget efter lovens § 28 anvendes ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister.

Indtægtsgrundlaget opgøres som summen af:

Skatteindkomstbegreber

- Personlig indkomst

- positiv nettokapitalindkomst

- aktieindkomst, der årligt overstiger 35.000 kr. pr. 1. januar 1998, se personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Indtægtsgrundlaget fastsættes på basis af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen, dvs. personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Efter reglerne i personskatteloven opdeles de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, i personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Det er det samme indkomstgrundlag, der anvendes efter personskattelovens § 7 ved beregning af topskat. Ved pensionsberegningen ses der dog bort fra de fradragsbeløb m.v., der foretages før skatteberegningen.

Indtægtsoverførsler mellem ægtefæller

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter loven tager man hensyn til skattelovgivningens regler om overførsel af indkomster mellem ægtefæller. Endvidere tages der hensyn til eksempelvis personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler om, at man kan fremføre et eventuelt underskud til de følgende indkomstår eller overføre et underskud til en ægtefælle samt til modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

Indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, anvendes ikke direkte til beregning af grundbeløbet, idet der i dette grundlag foretages en række fradrag og tillæg, se § 28, stk. 2 og 3, se pkt. 148.

Personlig indkomst

142. Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.:

- Lønindkomst, honorarer m.v.,

- indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

- pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige

efter pensionsbeskatningslovens § 20,

- underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder erstatningsydelser,

- anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.

Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Fratrædelsesgodtgørelse

Fratrædelsesgodtgørelse indgår i beregningen af pensionen i det omfang, den indgår i den personlige indkomst. Fratrædelsesgodtgørelsen kan betragtes som en engangsindtægt henført til den periode, fratrædelsesgodtgørelsen gælder. Om betydningen heraf henvises til pkt. 188.

Selvstændig erhvervsdrivende

For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen fradrages et beregnet kapitalafkast. Kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som kapitalindkomst. Overskud kan spares op mod en foreløbig virksomhedsskat på 34%. Endelig beskatning som personlig indkomst sker i det indkomstår, hvor overskuddet overføres fra virksomheden til den skattepligtige.

For selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af kapitalafkastordningen, fradrages et beregnet kapitalafkast i virksomhedens overskud. Et resterende overskud er personlig indkomst, mens det beregnede kapitalafkast indgår i kapitalindkomsten.

Om virksomhedsordningen, se endvidere pkt. 138.

Når den personlige indkomst opgøres, kan der foretages en række fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2. Det gælder bl.a. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52. Det gælder også udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig virksomhed samt arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed og af anden indkomst, der oppebæres uden for ansættelsesforhold, jf. ligningslovens § 8 m.

4.4.1. Kapitalindkomst

143. Kapitalindkomsten omfatter de indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4. Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb af eksempelvis:

- Renteindtægter/renteudgifter,

- skattepligtige gevinster og fradragsberettigede kurstab,

- beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7 (virksomhedsordningen), som overføres til den skattepligtige person inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a.,

- beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens

§ 22 a (kapitalafkastordningen), med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a (kapitalafkastordningen),

- overskud/underskud af en- eller tofamilies huse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder, grunde o.l.,

- fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Omfattet af virksomhedsordningen

For selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at benytte virksomhedsordningen, opdeles virksomhedens overskud i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud. Kapitalafkastet beregnes efter virksomhedsskattelovens § 7, og det indgår i kapitalindkomsten. Det resterende overskud indgår i den selvstændiges personlige indkomst i det omfang, overskuddet overføres til beskatning hos den pågældende.

Omfattet af kapitalafkastordningen

Selvstændige erhvervsdrivende, der vælger ikke at benytte virksomhedsordningen, kan i stedet vælge at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II. Efter denne ordning fratrækker man et beregnet kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver i skatteyderens personlige indkomst. Det beregnede kapitalafkast indgår derimod i kapitalindkomsten, se personskattelovens § 4 og virksomhedsskattelovens afsnit II og III.

Om kapitalafkastordningen, se endvidere pkt. 139.

Bankierer, vekselerer m.v.

For bankierer, vekselerer m.v., skal indtægter og udgifter, der normalt medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, indgå i den personlige indkomst, hvis disse indtægter og udgifter hidrører fra den pågældende virksomhed, se personskattelovens § 4, stk. 3.

Aktieindkomst

Aktieudbytte, afståelsessummer, udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger m.v. beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a. Efter personskattelovens § 8 a beregnes der skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb. Grundbeløbet udgør årligt i 1998 35.000 kr. Udbytte under dette grundbeløb selvangives ikke. Den udloddende institution indeholder en endelig skat med 25 pct. For indkomstårene 1993-95 med 30 pct. Det er alene aktieindkomster, der overstiger grundbeløbet, der selvangives og indgår i slutskatten. Denne aktieindkomst beskattes med 40 pct., se personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Aktieindkomst, der overstiger det nævnte grundbeløb, indgår i indtægtsgrundlaget, se lovens § 28, stk. 1, nr. 1.

4.4.2. Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

144. Kun indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst eller ville indgå i den skattepligtige indkomst, hvis de var skattepligtige her i landet, medregnes i indtægtsgrundlaget, se bkg. § 35, stk. 1. Pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. lovens § 28, stk. 3, nr. 1, fratrækkes i indtægtsgrundlaget hvis de indgår heri.

Det fremgår af skattelovene eller den lov, som hjemler udbetaling af en ydelse, om selve ydelsen og om afkastet af ydelsen indgår i den skattepligtige indkomst. Indgår ydelsen ikke i den skattepligtige indkomst, medregnes den ikke i indtægtsgrundlaget.

Eksempler på indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget:

Erhvervsevnetabserstatninger

- Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser for varigt men, der ydes efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgrundlaget, da de indgår i den skattepligtige indkomst.

Udbetalinger fra fonde

- Ikke skattepligtige udbetalinger fra fonde medreg nes ikke i indtægtsgrundlaget.

I beregningseksempel 1 og 2 er vist eksempler på opgørelse af indtægtsgrundlaget for to ægtefæller med indtægter henholdsvis som lønmodtagere og som selvstændige erhvervsdrivende.

4.4.3. Indtægtsperiode, der ligger til grund ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

Indtægtsperiode

145. Indtægtsgrundlaget opgøres på basis af det senest afsluttede indkomstår, dvs. på baggrund af den seneste skattemæssige årsopgørelse, se lovens § 28, stk. 1, nr. 2. Normalt vil denne årsopgørelse vedrøre skatteåret to år forud for det år, for hvilket, der skal beregnes pension.

Dvs. at ved pensionsberegningen pr. 1. januar 1999, vil den seneste skattemæssige opgørelse vedrøre skatteåret 1997.

Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvis pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til ægteskab eller samliv - eller hvis pensionisten har haft ændringer i indtægtsforholdene. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af ændrede eller de forventede fremtidige indtægtsforhold. Tilsvarende gælder ved førstegangsberegning af pension. Se pkt. 158 om den første pensionsberegning og kap. 6, pkt. 182 om omregning.

4.4.4. Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau

Regulering

146. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter lovens § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, m.v., dvs. den personlige indkomst fra det senest afsluttede indkomstår, reguleres efter samme regler, som anvendes ved den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven, se lov nr. 494 af 12. juni 1996 om ændring af lov om social pension (Ændret regulering af indtægtsgrundlaget for beregning af social pension). Se nærmere pkt. 185, kap. 6.

Positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, reguleres ikke.

4.4.5. Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget

Udenlandske indtægter

147. Efter lovens § 28, stk. 2, fastsættes der nærmere regler for, hvorledes indkomster, efter lovens § 28 stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget. Disse regler er fastsat i bkg.

Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres og beregnes på samme måde som de skattepligtige indtægter her i landet, se bkg. § 35, stk. 1. Indtægterne indgår i indtægtsgrundlaget på samme måde som efter lovens § 28, stk. 1. Det vil sige, at indtægterne opgøres i og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Indtægterne, der indgår i indtægtsgrundlaget reguleres til aktuelt niveau, tilsvarende danske indtægter.

4.4.6. Fradrag i indtægtsgrundlaget

Lovens § 28, stk. 3

148. I det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 28, stk. 1 og 2 m.v., foretages der en række fradrag.

Der foretages fradrag for:

Indtægter der fradrages

- Skattepligtig social pension,

- skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EU/

EØS-medlemstat og omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr. 1408/71,

- pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension,

- ikke her i landet skattepligtige pensioner omfattet af

§ 28, stk. 3, nr. 2, i det omfang de indgår i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.,

- pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

- ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere

og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

Skattepligtige sociale pensioner

Skattepligtige pensioner efter lov om social pension medregnes ikke ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Det samme gælder for skattepligtig pension, der er udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS-stat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension.

Pension fra EU/EØS- og konventionslande

I tilfælde, hvor der er ret til social pension fra Danmark og et eller flere lande, som Danmark har indgået overenskomst med om samordning af pension, skal den udenlandske sociale pension ikke medtages, ved indtægtsreguleringen af den danske sociale pension.

Det bemærkes, at udbetaling af tillægspension fra de øvrige nordiske lande - herunder svensk ATP-pension - efter de nordiske landes tilslutning til EØS-aftalen pr. 1. januar 1994 sker efter EF-forordning 1408/71. Når en social pension fra et af de øvrige nordiske lande er tilkendt eller omberegnet efter den 1. januar 1994 efter EØS-aftalen, sker der i modsætning til tidligere fradrag i indtægtsgrundlaget for den udbetalte pension fra de øvrige nordiske lande, se lovens § 28, stk. 3, nr. 1.

Ikke-skattepligtig social pension

Efter lovens § 28, stk. 3, nr. 2, skal der ske fradrag i indtægtsgrundlaget for pensioner, omfattet af lovens § 28, stk. 3, nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis pensionerne ellers indgår i indtægtsgrundlaget. Se bkg. § 35, stk. 2.

ATP-ydelse

Når grundbeløbet til førtidspensionister skal beregnes, fradrages en pensionsydelse udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, se lovens § 28, stk. 3, nr. 3. Bestemmelsen har betydning for førtidspensionister, der senest den 30. juni 1992 er fyldt 62 år og har ret til ATP-pension efter en ægtefælle, der er død før den 1. juli 1992.

Med virkning fra den 1. juli 1992 blev der indført nye regler vedrørende ægtefællepension i ATP-ordningen. Herefter blev den hidtil løbende ægtefællepension ændret til en ikke skattepligtig engangsydelse til den efterlevende ægtefælle og børn. Efterlevende ægtefæller, der havde opnået ret til udbetaling af ægtefællepension før den 1. juli 1992, modtager fortsat løbende ydelse efter de gamle regler. Den løbende ydelse fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Ophørsstøte

Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages i indtægtsgrundlaget, se lovens § 28, stk. 3, nr. 5.

Ophørsstøtte kan under visse nærmere betingelser udbetales til personer i alderen 55 - 67 år, der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 ophører med landbrugs- eller gartnerivirksomhed eller med erhvervsfiskeri. Støtten udbetales i 10 år, dog kun indtil modtageren fylder 67 år. Ordningerne administreres af Strukturdirektoratet.

4.4.7. Tillæg til indtægtsgrundlaget

149. I det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 28, stk. 1 og 2 m.v., foretages enkelte tillæg.

Bortgivelse

Der foretages tillæg til indtægtsgrundlaget for fiktiv indtægt, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner. De nærmere regler om forhøjelse af indtægtsgrundlaget i tilfælde af bortgivelse fremgår af bkg. §§ 36-38.

Ved beregningen af den fiktive indtægt ved gave, herunder arveforskud, anvendes 8 pct. af det beløb, hvoraf der beregnes gaveafgift reguleret efter personskattelovens § 20, se bkg. § 37, stk. 2.

Som hidtil forhøjes beregningsgrundlaget med de 8 pct. kun ved pensionistens dispositioner til fordel for andre.

Persongruppe

Kommunen skal ved bortgivelse af gave eller arveforskud anvende den opgørelse, som Told- og Skatteregionen benytter. Dette betyder, at der ved opgørelsen af det bortgivnes værdi anvendes samme mindstegrænse, som anvendes ved beregning af gaveafgift. En person kan således i 1998 give afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, stedfor-ældre, bedsteforældre, barns eller stedbarns ægtefælle hver 42.500 kr. (i 1998-niveau).

Beløbet reguleres årligt efter personskattelovens § 20. Der henvises til lov om afgift af dødsboer og gaver.

Ved overdragelse af fast ejendom beregnes gaveafgiften på grundlag af handelsværdien.

Beregning af gaveafgift

Gavegiver og gavemodtager beregner selv afgiften på grundlag af den afgiftspligtige værdi, og indgiver gaveanmeldelse til told- og skatteregionen. Told- og skatteregionen kan ændre værdiansættelsen.

Gaveanmeldelse

Der foretages almindeligvis kun gaveanmeldelse en gang om året, idet samtlige beløb, som er bortgivet i løbet af et kalenderår, afgiftsbehandles under et. Seneste frist for indgivelse af gaveanmeldelser er den 1. maj i året efter, at gaven er modtaget.

Told- og Skatteregionen sender kopi af gaveafgiftsberegningen til giverens bopælskommune.

Hvis omregning skal ske, inden Told- og Skatteregionens opgørelse foreligger, må kommunen foretage en foreløbig beregning af den forhøjelse, som bortgivelsen evt. vil medføre. Kommunen kan indhente en udtalelse fra Told- og Skatteregionen om det bortgivne beløbs størrelse.

Arveforskud til såvel nært beslægtede som til andre anses for bortgivelse. Det er præciseret i bkg., at gaver til andre end nært beslægtede kun betragtes som bortgivelse, når gaven er skattepligtig for modtageren. Der er set eksempler på, at pensionister har givet gaver til kommunen (fx en bil til et plejehjem). Gaver til kommuner omfattes ikke af bortgivelsesreglerne.

Ud over de egentlige bortgivelsessituationer sker der forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på en tilsvarende ydelse, der tjener til forsørgelse af pågældende. Forhøjelsen beregnes kun af det beløb, der er givet afkald på, der overstiger den gaveafgiftsfri grænse i boafgiftsloven, jf. bkg. § 37.

Kommunalbestyrelsen kan om fornødent indhente en uforbindende og vejledende udtalelse fra statsamterne om på hvilket niveau, underholdsbidraget ville blive udmålt, se retssikkerhedslovens § 12.

Der sker endvidere en forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo. Forhøjelsen sker kun ved det beløb, der gives afkald på ved skiftet. Forhøjelsen beregnes med 8 pct. af de udskiftede beløb efter fradrag af det gaveafgiftsfri beløb efter boafgiftsloven, jf. bkg. § 37. Ved det udskiftede beløb forstås det beløb, der falder i arv til børn m.v., bortset fra arv til pensionisten som efterlevende ægtefælle - inden betaling af arveafgifter, men efter fradrag af boomkostninger.

Arv og forsikringer m.v., der tilfalder en efterlevende ægtefælle, er fritaget for boafgift.

Ved afkald på falden arv beregnes forhøjelsen ligeledes med 8 pct. af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra et grundbeløb på (i 1998-niveau) 42.500 kr., der reguleres efter personskattelovens § 20 og efter fradrag af den arveafgift, der skulle have været betalt.

Forhøjelse

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløbet, sker hos den der har foretaget dispositionen. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg gælder forhøjelsen dog begge ægtefæller, jf. lovens § 29, stk. 1, (se nærmere herom under pkt. 153). Af gaveanmeldelsen vil det fremgå, hvem der har foretaget dispositionen.

Indtægtsgrundlaget forhøjes med 8 %, jf. bkg. § 37. At den bortgivne formue efterfølgende viser sig værdiløs, kan ikke medføre en ændret beregning, se SM P-9-95.

Forhøjelsesperiode

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget vedvarer for en periode af indtil 10 år fra bortgivelsen. Den fastsatte forhøjelse anvendes uændret i hele perioden. Forhøjelsen vedrørende afkald på underholdsbidrag anvendes dog kun for den periode, hvor underholdsbidraget kunne være tildelt.

Dispositioner foretaget før 1. juli 1995

Beregning af forhøjelsen af indtægtsgrundlaget for bortgivelser foretaget før den 1. januar 1995, sker efter de indtil da gældende regler. Det vil bl.a. sige, at der årligt gaveafgiftsfrit kunne gives gaver på indtil 8.000 kr.

Til afkom, stedbørn og deres afkom kunne endvidere årligt gives 5.000 kr. afgiftsfrit.

Beregning af forhøjelsen af indtægtsgrundlaget for bortgivelser foretaget i perioden 1. januar til 30. juni 1995, sker efter de gældende regler for denne periode. Det vil bl.a. sige, at der årligt gaveafgiftsfrit kunne gives gaver på indtil 20.000 kr.

Beløbet kan i modsætning til gaver givet før 1. januar 1995 gives af hver forælder. Det årlige afgiftsfri beløb til svigerbørn i samme periode er 14.000 kr.

Dispositioner foretaget før 1. juli 1998

Beregning af forhøjelsen af indtægtsgrundlaget for bortgivelser foretaget mellem d. 1. januar 1995 og 1. juli 1998, sker efter de i den periode gældende regler.

4.4.8. Afrunding

150. Det indtægtsgrundlag, der er beregnet efter lovens § 28, stk. 1-3, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 28, stk. 4.

4.4.9. Fradrag før nedsættelse af grundbeløb

Fradrag før indtægtsregulering

151. Indtægtsgrundlaget, som det er opgjort efter § 28, stk. 1-4, anvendes ikke umiddelbart ved indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i indtægtsgrundlaget. Først efter fradraget anvendes indtægtsgrundlaget ved indtægtsregulering af pensionsydelserne.

Om selve indtægtsreguleringen, se lovens § 31, samt pkt. 159.

Fradragsbeløbet er forskelligt for gifte og for andre pensionister. Fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb udgør pr. 1. januar 1998 på årsbasis 134.900 kr. for gifte og 176.100 kr. for andre. Disse fradragsbeløb benyttes både ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister og grundbeløb til folkepensionister.

Fradragsbeløbene reguleres en gang årligt pr. 1. januar, se lovens § 49.

4.5. »Samspilsløsningen« og omlægninger på skatte- og pensionsområderne

152. Folketinget vedtog i 1987 den såkaldte »samspilsløsning«, hvorefter indtægtsreguleringen af pensionsydelser, dvs. personlige tillæg, pensionstillæg og grundbeløb sker i forlængelse af hinanden, så alle ydelserne ikke bortfalder på en gang. Dette er opnået ved, at der er fastsat forskellige fradragsbeløb for personlige tillæg, pensionstillæg og grundbeløb.

Ved skatte- og pensionsomlægningen, der trådte i kraft den 1. januar 1994, skete der en skattemæssig ligestilling af pensionister med andre skatteborgere, og pensionssatserne blev ændret. Samtidig blev fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb for enlige pensionister forhøjet år for år frem til 1. januar 1999, se § 4, stk. 5 i lov nr. 497 af 30. juni 1993.

I den samme periode aftrappes det særlige pensionstillæg til reelt enlige, og det almindelige pensionstillæg til reelt enlige bliver tilsvarende forhøjet. Det betyder, at indtægtsreguleringen af det almindelige pensionstillæg gradvist sker over et længere indtægtsinterval.

Den løbende forhøjelse af fradragsbeløbet for beregning af grundbeløbet skal i overenstemmelse med principperne fra samspilsløsningen sikre, at grundbeløb og pensionstillæg til enlige ikke indtægtsreguleres inden for det samme indtægtsinterval.

Forhøjelsen af fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb til enlige udgør eksklusiv satsreguleringer i 1994 PL-niveau, pr. 1. januar 1998 20.000 kr. og pr. 1. januar 1999 21.600 kr.

4.6. Indtægtsgrundlag for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29

Lovens § 29

Samme indtægtsgrundlag for folke- og førtidspensionister

153. Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personlige tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2, opgøres på samme måde for både folke- og førtidspensionister. Hvis pensionisten er gift, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter.

Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde som indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløb til førtidspensionister. Dvs. at indtægtsgrundlaget opgøres efter lovens § 28, stk. 1-4, se pkt. 141 ff.

Der skal dog ikke foretages fradrag i indtægtsgrundlaget for udbetalt ATP-pension efter lovens § 28, stk. 3, nr. 3. Reglerne om tillæg for fiktiv indtægt ved bortgivelse, se § 28, stk. 3, nr. 4, finder anvendelse for ægtefællers samlede indtægtsgrundlag.

Eksempel

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var hjemmel til at fratrække ligningsmæssige fradrag for udgifter til hustrubidrag i den personlige indkomst ved beregning af pensionstillæg, Se SM P-25- 97.

4.6.1. Opgørelse af indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg til en gift pensionist

Særlig regel

154. Der gælder en særlig regel for opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg for pensionister, der er gift med en person, der ikke modtager social pension, se lovens § 29, stk. 2.

Bestemte indtægtsarter

Indtægtsgrundlaget kan nedsættes, hvis ægtefællen har indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn eller overgangsydelse.

Det er alene disse indtægtsarter, der kan medføre nedsættelse af indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, stk. 2. Ægtefællens indtægter fra tjenestemandspension, privat pension og renteindtægter er derfor ikke omfattet af § 29, stk. 2, se SM P- 7-95.

Hvis ægtefællen har indtægter af den nævnte art, ses der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bort fra disse indtægter op til et loft på 10.000 kr. Overstiger ægtefællens indtægter af nævnte art herefter 135.000 kr., ses der bort fra den del af indtægten, der overstiger 135.000 kr. og indtil 170.000 kr. Den del af indtægten, der efter fradrag af 10.000 kr. overstiger 170.000 kr., indgår fuldt ud i indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg.

Det er alene ægtefællens indtægt af de nævnte arter efter arbejdsmarkedsbidrag, der lægges til grund ved den særlige beregning efter § 29, stk. 2.

Opgørelse

Der henvises til beregningseksempel 4, der viser et eksempel på opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift med en person, der ikke modtager social pension.

4.6.2. Særligt om beregning af social pension til en person, der er gift med en kontanthjælpsmodtager

155. Beregning af både kontanthjælp og pensionsydelse til et ægtepar, kan i visse tilfælde være afhængig af størrelsen af henholdsvis pensionsydelse til A og kontanthjælp til B.

I disse tilfælde beregnes hjælpen efter aktivlovens § 26, som til en enlig, idet ægtefællen modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning.

I indtægtsgrundlaget for beregning af pensionsydelsen til pensionisten A, hvor begge ægtefællers samlede indtægtsgrundlag lægges til grund, indgår størrelsen af den kontanthjælp til ægtefællen B, der er beregnet efter aktivlovens § 37, som til en enlig. Den herefter beregnede pension udbetales til pensionisten.

Efter aktivlovens § 30 foretages der fradrag i den beregnede kontanthjælp for de indtægter hos den ikke kontanthjælpsberettigede ægtefælle A, der ligger ud over, hvad A uden indtægter kunne have fået udbetalt som enlig kontanthjælpsmodtager.

Den beregnede pension, der udbetales til pensionisten A, indgår således i den indtægt hos pensionisten, hvorefter der evt. skal foretages fradrag i kontanthjælpen til ægtefællen, B, se aktivlovens § 30.

Den herefter beregnede kontanthjælp, udbetales til kontanthjælpsmodtageren. Hvis den beregnede kontanthjælp, der kan udbetales til B, er mindre end den kontanthjælp, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionen, omregnes pensionen ikke på baggrund heraf.

4.6.3. Fradragsbeløb før nedsættelse af pensionstillæg og personlige tillæg

Fradragsbeløb for pensionstillæg

156. Fradragsbeløbet i det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 1 og 2, ved beregning af pensionstillæg udgør pr. 1. januar 1998 på årsbasis for gifte 88.000 kr. og for andre 43.900 kr.

Fradragsbeløb for personligt tillæg

157. Fradragsbeløbet i det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 1, ved beregning af et personligt tillæg tildelt efter lovens § 17, stk. 1 og 2, udgør pr. 1. januar 1998 på årsbasis for gifte 23.100 kr. og for andre 11.500 kr.

4.7. Den første pensionsberegning

Lovens § 30

Aktuelle og fremtidige indtægtsforhold

158. Den første pensionsberegning skal ske på grundlag af pensionistens nuværende og kommende (forventede) indtægt. I opgørelsen opregnes de aktuelle indkomstforhold til helårsbasis.

Ved førstegangsberegning af pension vil der normalt være sket ændringer i indtægtsforholdene i forhold til seneste skattemæssige årsopgørelse. Den seneste skattemæssige årsopgørelse kan derfor ikke benyttes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, idet den ikke er udtryk for pensionistens aktuelle indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

Den første pensionsberegning skal derfor ske på grundlag af et samlet skøn over den forventede fremtidige indkomst opgjort efter retningslinierne i lovens §§ 27-29.

For folkepensionister skal den første pensionsberegning af grundbeløb ske på grundlag af et skøn over den fremtidige indtægt ved personligt arbejde.

Om førstegangsberegning, se endvidere pkt. 180 i kap. 6, herunder om beregning i forbindelse med overgang fra førtidspension til folkepension.

Fastsættelse ud fra gældende skatteregler

Den årlige fastsættelse af indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningen sker ud fra de skatteregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor pensionen modtages.

Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomst år tilkendegive, om reglerne vedrørende virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ej. Dette skal i givet fald ske inden udløbet af ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, dvs. senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at anvende reglerne om virksomhedsordningen, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Ved den første pensionsberegning og ved beregning af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal der ved beregning til en selvstændig erhvervsdrivende, der bevarer sin virksomhed efter overgang til pension, tages udgangspunkt i forholdene i det seneste afsluttede indkomstår, med mindre pensionisten dokumenterer, at der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til virksomhedsordningen for det kommende år. Det kan fx ske ved, at pensionisten får sin seneste skattemæssige årsopgørelse ændret som følge af, at pensionisten har omgjort sin beslutning vedrørende tilslutning til virksomhedsordningen - eller ved at lade sig forskudsregistrere som omfattet af virksomhedsordningen for det kommende år.

4.8. Nedsættelse af pensionen - indtægtsreguleringen

Lovens § 31

159. Nedsættelsen af de pensionsydelser, der indtægtsreguleres, sker på forskellig måde, afhængig af hvilken pensionsydelse der er tale om, se lovens § 31.

Nedsættelse af grundbeløb

Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter § 27 for folkepensionister og efter det indtægtsgrundlag der er opgjort efter § 28 for førtidspensionister. Dvs. det opgjorte indtægtsgrundlag efter fradrag af fradragsbeløbet.

Der henvises til beregningseksempel 5 om beregning af grundbeløb.

Nedsættelse af pensionstillæg

Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter § 29. Dvs. det opgjorte indtægtsgrundlag efter fradrag af fradragsbeløbet. Hvis pensionistens ægtefælle også har ret til pensionstillæg, nedsættes pensionstillægget dog med 15 pct. for hver ægtefælle.

Fra 1. januar 1995 til 1. januar 1999 overføres det indtægtsuafhængige særlige pensionstillæg gradvis til det almindelige indtægtsregulerede pensionstillæg til reelt enlige pensionister. Denne overførsel betyder, at det almindelige pensionstillæg til reelt enlige pensionister fra den 1. januar 1995 er højere end pensionstillægget til andre, se § 4, stk. 3 i lov nr. 497 af 30. juni 1993, samt pkt. 248.

Forhøjelserne af pensionstillægget vil indebære, at indtægtsgrundlaget kan stige betragteligt år for år frem til 1999 før pensionstillægget er reguleret helt bort.

Der henvises til beregningseksempel 4, der viser et eksempel på beregning af pensionstillæg til en gift pensionist.

Ægteskabstillæg nedsættes i fortsættelse af pensionstillægget, se pkt. 248.

Nedsættelse af personligt tillæg

Størrelsen af et tildelt personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2, beregnes efter pensionistens personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent er 100, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles indtægtsgrundlag opgjort efter § 29, ikke overstiger fradragsbeløbet, se lovens § 29, stk. 4.

Hvis indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet, nedsættes den personlige tillægsprocent med 1 procentpoint for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte, som indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbene for henholdsvis enlige og gifte.

Personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 3 og 4, indtægtsreguleres ikke.

Om tildeling af personligt tillæg henvises til kap. 2.

4.8.1. Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension

Brøkpension

160. Hvis en pensionist ikke har optjent ret til fuld pension, men alene optjent ret til en brøkpension, beregnes pensionen i første omgang på samme måde, som for en fuld pension. Nedsættelse af pensionen i forhold til bopælstiden sker som sidste led i beregningen, se lovens § 7.

Personligt tillæg efter lovens § 17, nedsættes ikke i forhold til bopælstiden.

4.9. Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

161. I det følgende benyttes opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister som eksempel. Indtægtsgrundlaget opgøres for hver ægtefælle for sig.

1. Udgangspunktet er pensionistens personlige indkomst

med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Ved den årlige fastsættelse af pensionen tages der udgangspunkt i den seneste skattemæssige årsopgørelse.

Ved denne opgørelse tages der hensyn til skattelovgivningens regler om fremførsel af et evt. underskud til de følgende indkomstår, overførsel af underskud til ægtefælle samt modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

2. I opgørelsen efter pkt. 1, sker der herefter fradrag og tillæg for:

  • a) Fradrag for social pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig social pension, udbetalt efter lovgivningen i en EU-medlemsstat og beregnet efter forordning nr. 1408/71 eller efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
  • b) Fradrag for sociale pensioner, nævnt i pkt. a, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget.
  • c) Fradrag for løbende ægtefællepension udbetalt efter Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  • d) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
  • e) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende.

3. Opgøres indtægtsgrundlaget på basis af den seneste skattemæssige årsopgørelse, opreguleres den personlige indkomst efter fradrag og tillæg nævnt i pkt. 2 a-2 d til en aktuel indkomst med de satsreguleringsprocenter, der gælder for det år, som årsopgørelsen vedrører, og det efterfølgende år. Fra 1. januar 1997 sker reguleringen på samme måde som ved forskudsregistreringen, se pkt. 146. Såfremt slutresultatet af 1-3 ved beregning af grundbeløb til en gift pensionist er negativt, nulstilles beløbet og der sker ikke overførsel mellem ægtefællerne.

Det bemærkes, at ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personligt tillæg overføres et evt. negativt beløb til den anden ægtefælle, da indtægtsgrundlaget i dette tilfælde opgøres på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter.

4. Det opgjorte beløb nedrundes, se pkt. 150.

5. Dette beløb nedsættes herefter med fradragsbeløbet, se pkt. 151.

6. Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget efter 5.

7. Det beregnede grundbeløb afrundes til nærmeste beløb,

der er deleligt med 12, således at der kan udbetales et hele kronebeløb på månedsbasis.

4.10 Minimumsbeløb for udbetalt pension

Lovens § 31, stk. 4

162. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, se lovens § 31, stk. 4.

Efter EU-reglerne, se artikel 48, stk. 1, i EF-forordning nr. 1408/71, har berettigede krav på at få udbetalt pension efter et års bopæl i Danmark, svarende til 1/40 af grundbeløbet. På basis heraf er minimumsbeløbet fastsat til 1/40 af grundbeløbet, se lovens § 49, nr. 12.

Alle pensionsydelser bortset fra personlige tillæg medregnes i mindstebeløbet, se bkg. § 45.

Bistands- og plejetillæg

Bistands- og plejetillæg udbetales, selv om pensionstillæg og grundbeløb er bortreguleret som følge af ekstraindtægter, se bkg. § 46.

Særligt pensionstillæg

Særligt pensionstillæg udbetales til reelt enlige, der er berettiget til folkepension, selv om grundbeløb og pensionstillæg er bortreguleret som følge af ekstraindtægter.

For førtidspensionister er det en betingelse for at modtage særligt pensionstillæg, at der udbetales førtidspension efter lovens § 13. Se § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension.

Bevarer retten til pension

Selv om en pension er bortreguleret, bevarer pensionisten retten til efter anmodning påny at få udbetalt pension, hvis en beregning på et senere tidspunkt berettiger til det. Den myndighed, der behandler anmodningen, skal således ikke træffe fornyet afgørelse om tilkendelse i sager, hvor pensionen har været bortreguleret på grund af indtægt.

Der henvises til beregningseksempel 6, der viser et eksempel på en pensionist med en beregnet pension under minimumsbeløbet efter lovens § 31, stk. 4.

4.11. Tillæg til pensionister bosiddende i kommuner med høje skatteprocenter

Lovens § 72 c

163. Som led i skatteomlægningen og bruttoficeringen af de sociale pensioner, gives et tillæg til pensionister, der er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune-, amts- og kirkeskatten udgør mindst 31,8 pct. Tillægget sikrer, at pensionister i disse kommuner ikke får tab som følge af, at de efter 1. januar 1994 er skattepligtige i fuldt omfang. Både enlige og gifte pensionister kan være berettiget til tillægget.

Tillægget udbetales som et engangsbeløb i tilknytning til pensionsudbetalingen i starten af året.

Tillægget udbetales til pensionister, der får udbetalt pension og som er bosiddende i kommunen den 1. januar i det pågældende år. Det gælder også selv om pensionisten er skattepligtig i en anden kommune. Personer, der får ret til pension med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar eller tidligere, har dog også ret til dette tillæg, hvis de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt.

Tillægget udbetales uafhængigt af pensionistens indtægtsforhold.

Beløb

Tillægget udgør 59 kr. for reelt enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 31,8 pct. Tillægget afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 50.

Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for reelt enlige og 150 kr. for andre.

De nævnte beløbsstørrelser satsreguleres ikke.

I beregningseksempel 7 er vist en beregning af tillæg til enlige pensionister i kommuner med høje skatteprocenter.

4.12. Afskaffelse af reglerne vedrørende forhøjet personfradrag og nedslag i skatteansættelsen

Forhøjet personfradrag

164. Skatteomlægningen, der trådte i kraft pr. 1. januar 1994, medførte bl.a. skattemæssig ligestilling mellem pensionister og andre skatteydere. Et led heri var afskaffelsen af personskattelovens regler om et forhøjet personfradrag til personer, der er fyldt 67 år eller som modtager eller får forskud på førtidspension, og som ansås for reelt enlige. Denne ordning indebar, at reelt enlige pensionister uden supplerende indtægter i praksis ikke betalte indkomstskat af de offentlige pensionsindtægter. Dette gælder således ikke efter den 1. januar 1994.

Nedslag i skatteansættelsen

Loven om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. (lov nr. 343 af 4. juni 1986) - der alene gjaldt for 67-årige personer - blev ophævet samtidig med skattereformens ikrafttræden. Personer på 67 år kan således efter dette tidspunkt normalt ikke få nedslag i den skattepligtige indkomst for visse renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger.

Personer, der var berettiget til rentenedslag m.v. i indkomståret 1993, bevarer dog i medfør af nogle overgangsregler - med visse reduktioner - adgangen hertil i de efterfølgende indkomstår, dog kun indtil udløbet af indkomståret 1998. For indkomstårene 1997 og 1998 udgør nedslaget det for indkomståret 1993 beregnede beløb, nedsat med henholdsvis 2.100 kr. og 2.800 kr.

4.13. Eksempler på pensionsberegning

Eksempel 1

Indtægtsgrundlag ved opgørelse af grundbeløb til førtidspensionister (lønmodtager):

Kr. Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefællerne i alt

Arbejdsindtægt 10.000 75.000 85.000

Pensionsbidrag 12.000 0 12.000

Renteindtægter 6.000 0 6.000

Renteudgifter 0 -5.000 -5.000

Aktieindkomst -2.000 6.000 4.000

Skattegrundlag:

Personlig indkomst -2.000 75.000 73.000

Kapitalindkomst 6.000 -5.000 1.000

Aktieindkomst -2.000 6.000 4.000

Indtægtsgrundlag:

Personlig indkomst

- efter

udligning mellem

ægtefællerne 0 73.000

Kapitalindkomst 1.000 0

Aktieindkomst 0 4.000

Indtægtsgrundlag

i alt 1.000 77.000

Eksempel 2

Indtægtsgrundlag ved opgørelse af grundbeløb til enlig førtidspensionist med indtægt fra egen virksomhed:

Forhold vedrørende virksomheden:

Egenkapital (virksomhedsskattelovens §§ 7-9) 100.000 kr.

Omsætning 85.000 kr.

- Renteudgifter 9.000 kr.

- Udgifter forbundet med erhvervelse af indkomst 15.000 kr.

Overskud 61.000 kr.

  • a) Almindelig skatteberegning

Personlig indkomst:

Omsætning 85.000 kr.

- Udgifter forbundet med erhvervelse af indkomst 15.000 kr.

- Arbejdsmarkedsbidrag og opsparing efter lov om

midlertidig pensionsopsparing (9 pct. af 70.000 kr.) 6.300 kr.

Personlig indkomst 63.700 kr.

Kapitalindkomst:

- Renteudgifter 9.000 kr.

Kapitalindkomst -9.000 kr.

Indtægtsgrundlag til beregning af grundbeløb:

Personlig indkomst 63.700 kr.

Positiv kapitalindkomst 0 kr.

Indtægtsgrundlag 63.700 kr.

  • b) Pensionisten er omfattet af kapitalafkastordningen

Personlig indkomst:

Omsætning 85.000 kr.

- Udgifter forbundet med erhvervelse af indkomst 15.000 kr.

- Kapitalafkast (afkastsats 10 pct.) 10.000 kr.

- Arbejdsmarkedsbidrag og opsparing efter lov om

midlertidig pensionsopsparing (9 pct. af 60.000 kr.) 5.400 kr.

Personlig indkomst 54.600 kr.

Kapitalindkomst:

Kapitalafkast (afkastsats 10 pct.) 10.000 kr.

- Renteudgifter 9.000 kr.

Kapitalindkomst 1.000 kr.

Indtægtsgrundlag til beregning af grundbeløb:

Personlig indkomst 54.600 kr.

Positiv kapitalindkomst 1.000 kr.

Indtægtsgrundlag 53.600 kr.

  • c) Pensionisten er omfattet af virksomhedsordningen:

Personlig indkomst:

Overskud overført til personlig beskatning 61.000 kr.

- Kapitalafkast (afkastsats 10 pct.) 10.000 kr.

- Arbejdsmarkedsbidrag og opsparing efter lov om

midlertidig pensionsopsparing (9 pct. af 51.000 kr.) 4.590 kr.

Personlig indkomst 46.410 kr.

Kapitalindkomst:

Kapitalafkast (afkastsats 10 pct.) 10.000 kr.

Kapitalindkomst 10.000 kr.

Indtægtsgrundlag til beregning af grundbeløb:

Personlig indkomst 46.410 kr.

Positiv kapitalindkomst 10.000 kr.

Indtægtsgrundlag 56.410 kr.

Indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg og personlige tillæg opgøres på samme måde, dog med de ændringer der fremgår af lovens § 29.

Eksempel 3

Indtægtsgrundlag ved beregning af grundbeløb til enlig folkepensionist.

Grundbeløbet til folkepensionister reguleres alene på grundlag af indtægter ved personligt arbejde.

  • a) Indtægt fra lønnet arbejde:

Personlig indkomst:

Lønindkomst 120.000 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag og opsparing efter lov om

midlertidig pensionsopsparing (9 pct. af 120.000 kr.) 10.800 kr.

Personlig indkomst 109.200 kr.

Kapitalindkomst:

Renteindtægter 10.000 kr.

- Renteudgifter 4.000 kr.

Kapitalindkomst 6.000 kr.

Indtægtsgrundlag:

Personlig indkomst (kapitalindkomst medregnes ikke) 109.200 kr.

  • b) Indtægt fra egen virksomhed

Under forudsætning af, at folkepensionisten selv bidrager væsentligt til virksomhedens drift, indgår alene den personlige indkomst, som er forbundet med personligt arbejde, i indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløb til folkepensionister.

Indtægtsgrundlaget afhænger af, hvilken skatteordning virksomheden behandles efter. Med udgangspunkt i virksomheden i eksempel 2 bliver indtægtsgrundlagene:

Almindelig skatteberegning 63.700 kr.

Pensionisten er omfattet af kapitalafkastordningen 54.600 kr.

Pensionisten er omfattet af virksomhedsordningen 46.410 kr.

Eksempel 4

Opgørelse af indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg til pensionist gift med ikke-pensionist.

Kr. Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefællerne

  • (pensionist) (lønmodtager) i alt

Personlig indkomst:

  • Arbejdsindtægt1) 5.000 150.000 155.000

Privat pensionsydelse 3.000 - 3.000

Personlig indkomst

i alt 8.000 150.000 158.000

Kapitalindkomst:

Renteindtægter - 5.500 5.500

Indtægtsgrundlag

for beregning af

pensionstillæg

inden fradrag som

følge af ægtefælles

arbejdsindtægt 8.000 155.500 163.500

Fradrag som følge

af ægtefælles

arbejdsindtægt - 15.0002) 15.000

  • 1) Efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og opsparing efter lov om midlertidig pensionsopsparing.
  • 2) Først ses bort fra de første 10.000 kr. af ægtefællens arbejdsindtægt. Dernæst ses der bort fra den del, der herefter overstiger 135.000 kr., d.v.s. 5.000 (140.000 - 135.000). I alt ses der således bort fra 15.000 kr. af ægtefællens arbejdsindtægt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget udgør i eksempel 4 i alt 148.500 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg til gifte pensionister udgør 88.000 kr. (1998- sats).

Det fulde pensionstillæg til en gift pensionist udgør 20.568 kr. årligt (1998-sats). I dette tilfælde nedsættes pensionstillægget med 18.150 kr. Det svarer til 30 pct. af den del af indtægtsgrundlaget, der overstiger fradragsbeløbet på de 88.000 kr., d.v.s. 30 pct. af (148.500 - 88.000).

Pensionstillægget udgør herefter 2.418 kr. årligt (20.568 kr. - 18.150 kr.). Dette beløb afrundes til 2.424 kr., svarende til 202 kr. pr. måned.

Eksempel 5

Beregning af grundbeløb til enlig førtidspensionist.

En enlig førtidspensionist har et opgjort indtægtsgrundlag på 200.000 kr. Fradragsbeløbet gældende pr. 1. januar 1998 udgør 176.100 kr., så nedsættelsen af grundbeløbet skal beregnes på grundlag af en indtægt på 23.900 kr. Nedsættelsen beregnes som 60 pct. x 23.900 kr. = 14.340 kr. Grundbeløbet udgør efter nedsættelsen således 46.812 kr. (1998-sats) minus 14.340 kr. = 32.472 kr. eller 2.706 kr. pr. måned.

Berettiger bopælstiden kun til 17/40 af fuld pension, reduceres den beregnede pension til 17/40, d.v.s. grundbeløbet skal i dette tilfælde udbetales med 17/40 x 32.472 kr. = 13.800,60 kr. - hvilket afrundes til 13.800 kr. eller 1.150 kr. pr. måned.

Eksempel 6

Enlig pensionist med beregnet pension under minimumsbeløbet efter § 31, stk. 4.

En enlig pensionist med almindelig førtidspension har et opgjort indtægtsgrundlag på 253.000 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb udgør 176.100 kr. Pensionen skal således beregnes på grundlag af en indtægt på 76.900 kr. Nedsættelsen beregnes som 60 pct. x 76.900 kr. = 46.140 kr.

Grundbeløbet udgør således 46.812 kr. (1998-sats) - 46.140 kr. = 672 kr. Pensionen udbetales ikke, fordi det beregnede grundbeløb er under 1/40 af det maksimale grundbeløb, d.v.s. under 1.170 kr. årligt.

Eksempel 7

Beregning af tillæg til pensionister bosiddende i kommune med høj skatteprocent.

I X-købing kommune er den samlede kommune-, amts- og kirkeskat på 32,25 pct. Den samlede skatteprocent afrundes til en decimal, d.v.s. til 32,3 pct. Da skatteprocenten således overstiger 31,8 pct. beregnes herefter et årligt tillæg på 59 kr. for hver 0,1 procentpoint, som skatteprocenten efter afrunding til en decimal overstiger 31,8 pct.

For reelt enlige pensionister svarer beløbet til 5 x 59 kr. = 295 kr., der herefter oprundes til nærmeste beløb, der er deleligt med 50, d.v.s. til 300 kr. årligt.

For gifte pensionister svarer beløbet til 5 x 34 kr. = 170 kr., der herefter oprundes til 200 kr. årligt pr. ægtefælle.

Tillægget, der er skattefrit, kommer til udbetaling som et engangsbeløb i forbindelse med pensionsudbetalingen i starten af året.

kapitel 5

Udbetaling m.v.

Lovens §§ 33-38

- - - - - - -

§ 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 18 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 18. Pensionen, jf. 1. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af pension efter §§ 14, 16 og 18 er opfyldt.

§ 33 a. For personer, der modtager førtidspension efter § 14, jf. § 13, kan der efter modtagerens ønske indbetales ATP-bidrag, jf. § 2 b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3

Stk. 2. Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.

Stk. 3. Modtageren af førtidspension betaler halvdelen af ATP- bidraget, mens den anden halvdel betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspension.

Stk. 5. Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 6. De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling, fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra opholdets ophør.

§ 35. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).

§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.

§ 37. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.

§ 38. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personligt tillæg.

- - - - - - -

5.1. Udbetalingstidspunkt

Lovens § 33 og § 34

Folkepension

165. Som hovedregel udbetales pension, herunder folkepension, fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt.

Førtidspension m.v.

Retten til pension opnås ved afgørelsen om tilkendelse af pension. Pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 18, udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, hvis betingelserne for tilkendelse af pension i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Hvis der ikke er truffet afgørelse om pension efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt, eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 18, udbetales pensionen dog med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af sagen er påbegyndt, eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 18, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Af hensyn til udbetalingstidspunktet er det derfor meget vigtigt, at kommunen i den enkelte sag præcist angiver tidspunktet for sagens påbegyndelse.

Personligt tillæg

Der kan ikke udbetales personligt tillæg for en periode, der ligger forud for det tidspunkt, hvorfra pensionen er tilkendt, se pkt. 90 vedr. lovens § 17, stk. 5.

Overgangsregel

166. Lovens §§ 33 og 35 om udbetaling og forskud, som var gældende før den 1. januar 1996, finder fortsat anvendelse i sager, hvori der er indgivet ansøgning om pension før denne dato, og som afgøres den 1. januar 1996 eller senere.

Efter de før 1. januar 1996 gældende regler i §§ 33 og 35 udbetales almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, tidligst fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension.

Mellemste og højeste førtidspension vil efter overgangsreglerne kunne udbetales fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om førtidspension, og at lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Reglerne i øvrigt

167. Om alderens betydning for tilkendelse af pension henvises til kap. 2, pkt. 48.

Den sociale pension beregnes og udbetales som hovedregel for hele måneder. Det gælder både, når en person første gang bliver berettiget til pension, og ved overgang fra en pensionsform til en anden.

I forbindelse med udskrivning fra boformer m.v. efter lovens § 46, genoptages pensionsudbetalingen med virkning fra opholdets ophør, se lovens § 34 og pkt. 211.

Omregning

Omregning af pensionen i løbet af året ved ændringer i pensionistens økonomiske eller personlige forhold skal ske fra den 1. i måneden, efter at ændringen er sket, og forvaltningen er blevet gjort opmærksom herpå, se i øvrigt pkt. 181ff.

Disposition

168. Pensionen skal udbetales forud således, at beløbet for en måned er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i den foregående måned, se § 39, stk. 1, i bkg.

5.1.1. Udbetalingsmåde

169. Der er ikke fastsat regler for, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Det er derfor de enkelte kommuner, der afgør, om pensionen skal udbetales kontant, ved check, overførsel til konto i pengeinstitut eller på anden måde. Det forudsættes dog, at der tages størst muligt hensyn til den enkelte ydelsesmodtager, ligesom det må forudsættes, at borgerne stilles lige overfor de udbetalingsmåder, kommunen anvender.

Kommunen kan således ikke stille krav om, at en pensionsmodtager har en konto i et pengeinstitut. Andre udbetalingsmåder må derfor kunne benyttes i de tilfælde, hvor en pensionsmodtager ikke ønsker at få pensionen udbetalt til en konto i et pengeinstitut.

5.2. Indbetaling af ATP-bidrag

Lovens § 33 a

Frivillig ATP

170. Siden 1. januar 1997 har personer, der modtager førtidspension efter lovens § 14, efter eget ønske mulighed for at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Bidraget svarer til det normale bidrag for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager (pr. 1. januar 1998: 223,65 kr. pr. måned). Modtageren af førtidspension skal i givet fald selv betale halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af kommunen. De to bidragsdele nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens udgift refunderes af staten. Førtidspensionistens bidrag indeholdes månedsvis ved udbetaling af førtidspension.

Kommunen indeholder bidraget ved udbetalingen af pensionen

Minimumsgrænse

Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis den samlede månedlige førtidspensionsudbetaling udgør mindre end 1.000 kr.

Tilmelding til ordningen

I forbindelse med behandlingen af førtidspensionssagen, kan ansøgeren give meddelelse om, hvorvidt der ønskes indbetalt bidrag til ATP. Indbetalingen sker i givet fald med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af pension.

Modtagere af førtidspension, der ønsker at indbetale bidrag til ATP giver kommunen meddelelse herom. Indbetalingen sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Udtræden af ordningen

En pensionist, der ønsker at ophøre med indbetaling til ATP, giver meddelelse til kommunen herom. Ophør sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra meddelelsesdatoen.

Ved pensionistens død ophører indbetalingen af bidrag til ATP fra den 1. i den følgende måned efter dødsfaldet.

Tilbagebetaling

I tilfælde af, at førtidspensionen skal tilbagebetales, skal indbetalte bidrag til ATP af førtidspensionsydelsen overføres fra ATP til kommunen.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 925 af 8. december 1997 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og forskellige andre ydelser.

5.3. Forskud på pension

Ikke længere muligt at få forskud på pension

171. Efter vedtagelsen af lov nr. 456 af 10. juni 1997 om ændring af lov om social pension og lov om delpension, er det ikke længere muligt at udbetale forskud på førtidspension. Pensionslovens § 35 om forskud på førtidspension er ophævet.

Ændringen er en konsekvens af, at kommunerne pr. 1. juli 1998 har fået tillagt den fulde tilkendelseskompetence på førtidspensionsområdet.

Overgangsregel

I de sager, hvor der den 1. juli 1998 udbetales forskud på førtidspension, opretholdes udbetalingen efter de hidtil gældende regler om forskud.

5.4. Forlængelse af perioden for udbetaling af sygedagpenge

Sygedagpenge

172. I følge lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge for mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder, og der ikke er udsigt til revalidering eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet inden for en nærmere angivet periode.

Som en undtagelse herfra gælder, at udbetalingen af sygedagpenge i de tilfælde, hvor der er påbegyndt sag om pension, vil kunne fortsætte efter varighedsbegrænsningens indtræden, indtil det tidspunkt, hvor der kan udbetales førtidspension. Hvis kommunen giver afslag på ansøgningen om førtidspension, standses dagpengene - også selv om afgørelsen ankes - medmindre betingelserne for at forlænge dagpengeudbetalingen efter de andre muligheder for forlængelse er opfyldt.

Det bemærkes, at der ikke kan ske forlængelse af sygedagpengene, hvis disse kan standses efter andre bestemmelser i dagpengeloven.

5.5. Meddelelse om tjenestemandspension

Bkg. § 3, stk. 2 og 3

Tjenestemandspension

173. Af hensyn til den individuelle beregning af tjenestemandspensionen skal kommunalbestyrelsen underrette de myndigheder, der udbetaler tjenestemandspension, om udbetaling af eller ændring i folkepensionens grundbeløb til egen og ægtefællepensionister i tilfælde, hvor pensionisten modtager tjenestemandspension eller tjenestemandspensionslignende ydelse.

Underretningen skal indeholde oplysning om størrelsen af grundbeløbet, herunder om grundbeløbet indtægtsreguleres efter lovens § 27, eller udbetales som brøkpension efter lovens § 5, stk. 2.

5.6. Administration af pension

Lovens § 36

174. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, se lovens § 36.

5.6.1. Administrationsaftaler (uden for lovens § 36)

Hvornår

175. I de tilfælde, hvor pensionisten er i stand til at handle fornuftsmæssigt og selv kan foretage de nødvendige valg, men alligevel af forskellige årsager ikke mener sig i stand til eller kan klare de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage de økonomiske dispositioner som fx at hæve penge, betale regninger m.v., kan pensionisten indgå en aftale om at overlade disse opgaver til andre.

I disse tilfælde er der ikke grundlag for at anvende lovens § 36.

Indhold

Der kan være behov for, at pensionisten i en administrationsaftale angiver, hvordan der nærmere skal handles. Det kan fx være tilfældet, hvor der er behov for at etablere nogle nærmere retningslinier for et samarbejde mellem pensionisten, de pårørende, hjemmeplejen, medarbejdere i en institution og/eller forvaltningen. Der kan især være behov for en egentlig aftale i situationer, hvor der måtte være forskellige opfattelser af, hvilken indsats der bedst imødekommer den enkelte pensionists behov og ønsker.

I en administrationsaftale kan pensionisten fx tilkendegive:

- Hvem der har kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger,

- hvilke beløb der skal betales,

- hvilken betalingsform, der skal anvendes,

- hvem der skal føre regnskab, og

- hvordan eventuelle kontanter skal opbevares.

Aftalen bør udformes i overensstemmelse med pensionistens ønsker og behov med henblik på en praktisk tilrettelæggelse af betalingerne.

Opfølgning

Det forudsættes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen løbende er opmærksom på, om den indgåede administrationsaftale i tilstrækkelig grad imødekommer den enkelte pensionists behov for bistand.

Retningslinier

Kommunalbestyrelsen kan afhængigt af lokale ønsker og behov udarbejde nærmere retningslinier om udformningen af administrationsaftaler.

5.6.2. Administration af pension efter lovens § 36

Kompetence

176. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, se lovens § 36. Efter almindelige delegationsprincipper har kommunalbestyrelsen imidlertid mulighed for at overlade sin beføjelse til at træffe afgørelse om administration til de kommunale institutioner m.v. Derimod kan kommunalbestyrelsen ikke delegere sin kompetence til de selvejende institutioner m.v. Er der behov for at træffe beslutning om administration for en beboer i en selvejende institution m.v., forudsætter det derfor, at den selvejende institution m.v. indsender en begrundet indstilling til kommunalbestyrelsen i den kommune, der udbetaler pensionen. Indstillingen kan evt. indeholde et budget over, hvad pengene skal anvendes til. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen derfor fortsat være ansvarlig for administrationen af pensionistens midler.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om administration kan indbringes for det sociale nævn, se Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning.

Hvornår

Afgørelse kan træffes, hvis pensionisten ikke er umyndiggjort eller under nogen anden form for værgemål, men hvor det skønnes, at pensionisten ikke er i stand til at administrere pensionen efter dens formål. Det forudsættes, at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for en værge, se pkt. 177. Indtægter ved siden af pensionen kan ikke administreres efter denne regel. Der må i givet fald overvejes værgemål efter værgemålslovens bestemmelser, se pkt. 177.

Forhold til frivillig aftale

En kommune er ikke afskåret fra at træffe beslutning om administration efter § 36, når lovens betingelser er opfyldt, selv om der foreligger en frivillig aftale med pensionisten herom, se SM P-30-95.

Varsomhed

Bestemmelsen bør administreres med varsomhed, og der bør tages vidtgående hensyn til den enkelte pensionists ønsker og behov. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at pensionisten har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.

Forvaltningslov

Beslutning om administration er en afgørelse. Sagsbehandlingen skal derfor foregå i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder reglerne om begrundelse for den trufne afgørelse samt reglerne om tavshedspligt.

Tavshedspligt

Af forvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår, at der er tavshedspligt inden for den offentlige forvaltning, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Blandt de punkter, der navnlig er fremhævet, er nr. 6 om enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold.

Oplysninger om rent private forhold vil utvivlsom være omfattet af reglerne om tavshedspligt. Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold. Oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold vil efter omstændighederne være fortrolige.

Reglerne om tavshedspligt har - ved overvejelserne om en administration af pensionen - således betydning i forbindelse med den måde, pensionen bliver udbetalt på, se pkt. 169. Udbetales pensionen ved overførelse til konto i et pengeinstitut, kan kommunen ikke uden pensionistens samtykke give pengeinstituttet besked om, at pensionisten er sat under administration. Kommunen kan heller ikke uden pensionistens samtykke give pengeinstituttet besked om, i hvilke situationer eller under hvilke forhold m.v., pensionen kan udbetales til pensionisten.

Ønsker pensionisten ikke at give sit samtykke til administration via banken, må kommunen træffe afgørelse om, på hvilken måde administrationen herefter bedst kan foregå, se pkt. 169. Pensionsudbetalingen kan i så fald evt. ske via ugentlige kontante udbetalinger fra kommunen.

Eksempler

I praksis er bestemmelsen blevet anvendt i forbindelse med konstatering af fx gentagne tilfælde af »uforsvarlig økonomi«, manglende betaling af vigtige faste udgifter eller konstante ansøgninger om a-conto udbetaling. Hvis muligheden for at indgå en aftale ikke er til stede, kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor pensionisten ikke magter at administrere pensionen.

Indhold

Når der er truffet beslutning om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, kan den månedlige pension fx administreres således, at kommunalbestyrelsen sørger for betaling af rimelige faste udgifter og udbetaler et mindre beløb til pensionisten, evt. med kortere mellemrum, til personlige fornødenheder. Pensionen kan fx også indsættes på en bankkonto, typisk en budgetkonto, hvorfra der via betalingsservicesystemet betales faste udgifter, og hvorpå pensionisten kun kan hæve med visse begrænsninger, evt. sammen med en medarbejder fra kommunen.

Egne aftaler

Aftaler, som pensionisten tidligere selv har indgået med fx ægtefælle, advokater, revisorer eller andre om dispositioner vedrørende den udbetalte pension, skal respekteres.

Regnskab

Kommunalbestyrelsen skal føre regnskab med pensionen.

5.6.3. Foranstaltninger efter værgemålsloven

Hvornår

177. Der kan forekomme situationer, hvor en beslutning om administration efter lovens § 36 ikke imødekommer den enkelte pensionists behov, og hvor der i stedet kan være grundlag for at søge iværksat værgemål for pensionisten efter reglerne i værgemålsloven.

Reglerne administreres af Justitsministeriet, og der henvises generelt til Justitsministeriets vejledningsmateriale m.v. Nedenfor redegøres kort for reglerne.

Værgemålslov § 5

Efter § 5 i værgemålsloven kan der iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Værgemål efter § 5 kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.

Værgemål vil bl.a. kunne begrænses til at angå forvaltning af fast ejendom eller repræsentation ved bestemte aftaler, fx kreditkøb, indgåelse af lejemål eller tilmelding til Betalings Service.

Ved værgemål efter § 5 er værgen en legal repræsentant, der kan træde til og træffe beslutninger, når der er behov herfor. Værgemål af denne art medfører ikke, at den, der kommer under værgemål, fratages sin mulighed for selv at træffe beslutninger på de områder, der er omfattet af værgemålet. Værgemål efter § 5 indebærer således ikke, at den, der kommer under værgemål, fratages sin retlige handleevne.

Værgemålslov § 6

I forbindelse med værgemål, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne imidlertid tillige fratages i medfør af værgemålslovens § 6, hvis det er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne kan ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt.

Kompetence

Anmodning om værgemål efter værgemålslovens §§ 5 og 6 kan efter værgemålslovens § 16 bl.a. fremsættes af den pågældende selv, af pårørende eller af kommunalbestyrelsen. Anmodning om iværksættelse af værgemål efter § 5 sendes til statsamtet, mens anmodning om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter § 6 sendes til retten, se værgemålslovens § 17.

Værgemålslov § 7

Det vil også i nogle tilfælde kunne være aktuelt at overveje samværgemål efter værgemålslovens § 7. Iværksættelse af samværgemål forudsætter dog, at den pågældende selv anmoder om det. Samværgemål kan iværksættes for den, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender.

Samværgemål kan ligesom værgemål efter værgemålslovens § 5 begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender. Samværgemål indebærer, at samværgen og den pågældende handler i forening i anliggender, der er omfattet af værgemålet. Anmodning om samværgemål sendes til statsamtet, se værgemålslovens § 17.

5.7. Lovens § 37

178. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg. Der henvises til kap. 2, pkt. 85 - 89.

5.8. Udbetaling af pension i udlandet

Bkg §§ 5, 8, 34, 35, 39, stk. 2, og 52.

179. Pension kan i et vist omfang udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, se kap. 1 og pkt. 10ff om udbetaling under midlertidigt ophold i udlandet.

I medfør af § 62 i loven er de beføjelser, som kommunerne har efter loven, overført til Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse, når de angår pension til personer med bopæl uden for Danmark, se bkg. § 52, se endvidere pkt. 10 og 243ff om administration af sager om pension til personer med fast bopæl i udlandet.

Pensionister med bopæl i udlandet kan modtage deres pension ved overførsel til en konto i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Ved valg af dansk pengeinstitut overføres pensionen til disposition senest den sidste bankdag i den foregående måned. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres pensionen således, at den bør være til disposition den sidste bankdag i den foregående måned, se bkg. § 39, stk. 2.

Den Sociale Sikringsstyrelse skal med regelmæssige mellemrum forlange en attest fra pensionister med bopæl i udlandet til bekræftelse af pensionistens adresse og af, at pensionisten stadig er i live, se bkg. § 5.

Den Sociale Sikringsstyrelse skal herudover fx n gang årligt forlange en erklæring med oplysning om pensionistens indtægts- og formueforhold samt en erklæring med oplysning om en eventuel ægtefælles indtægt, hvis det har betydning for størrelsen af den udbetalte pension.

Det er Den Sociale Sikringsstyrelse, som skal opgøre indtægtsgrundlaget for en pensionist, der på grund af ophold i udlandet ikke er skattepligtig her i landet, se bkg. § 52.

Med hensyn til opgørelsen af indtægtsgrundlaget i disse tilfælde, henvises til bkg. §§ 34 og 35.

Der henvises generelt til Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning om internationale sager.

Kapitel 6

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.

Lovens §§ 39-48

- - - - - - -

§ 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27-29.

Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,

  • 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller
  • 2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold,

som har betydning for pensionens størrelse.

Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. 1. pkt.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.

§ 40. Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.

§ 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.

Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

  • 1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
  • 2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller
  • 3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning til anden pension,

  • 1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15,
  • 2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige, jf. dog § 15, stk. 3, eller
  • 3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr.

2 og 3, i øvrigt ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 18.

Stk. 2. Pensionen kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter stk. 1 kan ske.

Stk. 3. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.

§ 45. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).

§ 46. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen, herunder bistands- og plejetillæg, indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoning påbegyndes. Dette gælder også varetægtsfængsling. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 3. pkt. forlænges. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Stk. 2. Får en person varigt ophold i boformer m.v. efter §§ 92- 94 eller § 140 i lov om social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

  • 1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 2,
  • 2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 91 i lov om social service,
  • 3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i

boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og

  • 4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 46 a. (Ophævet med virkning fra 1. januar 1994 ved lov nr. 1132 af 22. december 1993).

§ 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Krav på for meget udbetalt pension og boligstøtte kan modregnes i pensionen.

Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1.

§ 48. Dør den ene af de to samlevende ægtefæller, der begge modtager pension, har den længstlevende ret til ægtefællernes sammenlagte pensioner i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted.

- - - - - - - -

6.1. Årlig fastsættelse

Lovens § 39

Seneste årsopgørelse

180. Efter lovens § 39 fastsættes pensionen automatisk en gang om året med virkning fra den 1. januar for det pågældende kalenderår. Som hovedregel fastsættes pensionen på grundlag af den seneste skattemæssige årsopgørelse. Den årlige fastsættelse pr. 1. januar 1999 sker således som udgangspunkt på grundlag af årsopgørelsen for 1997. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat). Se pkt. 140 og 146.

Forventede fremtidige indtægtsforhold

Hovedreglen om, at den seneste årsopgørelse anvendes ved beregning af pensionen, fraviges i tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de forventede fremtidige indtægtsforhold.

Førstegangsberegning

Dette vil bl.a. være tilfældet første gang, folke- eller førtidspensionen skal beregnes. Ved den årlige fastsættelse den følgende og næstfølgende 1. januar vil det være nødvendigt at beregne pensionen på grundlag af et fremtidigt, aktuelt indtægtsgrundlag, idet pensionistens tidligere indtægtsforhold normalt ikke svarer til indtægtsforholdene efter overgang til pension. Se under pkt. 188 om fratrædelsesgodtgørelser.

Hvis en person fx får tilkendt pension med virkning fra den 1. juli 1998, vil indkomsten for 1999 først kunne anvendes som grundlag for den årlige fastsættelse af pensionen for år 2001. Ved de årlige fastsættelser for 1999 og 2000 er det de aktuelle indtægter opregnet til årsbasis, der skal anvendes. Se kapitel 4, pkt. 158.

Ændres indtægtsforholdene ikke ved overgang til førtids- eller folkepension, skal pensionen fastsættes på baggrund af de hidtidige indtægter opregnet til helårsbasis. Dette vil bl.a. være tilfældet ved førstegangsberegning af folkepensionen, hvor pensionisten fortsætter med at arbejde, se SM P-11-94.

Overgang fra førtidspension til folkepension betragtes ikke som en førstegangsberegning af pension. Overgang fra førtids- til folkepension efter lovens § 37 sker uden ansøgning, og er derfor at sidestille med omregning efter lovens § 39, se SM P-11-94.

6.1.1. Omregning

Lovens § 39, stk. 2 og 3

Aktuel beregning af pension

181. Social pension er en ydelse baseret på aktuelle forhold, der udbetales til personer, der af en eller anden grund ikke kan forsørge sig selv. Den sociale pension skal sikre pensionisten et eksistensgrundlag, hvis størrelse er politisk fastsat. Pensionen er således en forsørgelsesydelse, der er indtægtsafhængig, og ydelsens størrelse skal baseres på pensionistens økonomiske forhold - og principielt så aktuelle forhold som muligt med henblik på at sikre pensionisten et eksistensgrundlag. Derfor har pensionisten oplysningspligt om alle forandringer i forhold, der kan medføre en ændring i pensionen.

Omregning

182. Pensionen kan derfor omregnes når som helst i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. Tilsvarende omregnes pensionen, hvis der sker en ændring i pensionistens personlige forhold (giftemål, skilsmisse, m.v.), som har betydning for pensionens størrelse (d.v.s. for størrelsen af en folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter lovens kap. 2 og 11), se lovens § 39, stk. 2. Ændringer i indtægtsgrundlaget, der fx alene bevirker, at den personlige tillægsprocent ændres med en enkelt pct., er tilstrækkeligt grundlag for, at der skal ske omregning af pensionen, se SM P-9-95.

Eksempler

Som eksempler på ændringer kan nævnes:

- Erhvervsarbejde påbegyndes/afsluttes

- væsentlige ændringer i formueafkast fx ved salg af ejendom

- ægtefælle bliver modtager af fx efterløn eller førtids- / folkepension

- ægtefælles arbejdsindkomst ændrer sig

- ægtefælle overgår fra fx kontanthjælp eller dagpenge til arbejde

- ægtefælle får varigt ophold i plejehjem/plejebolig

- ægtefælle dør

- indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv.

Nogle indtægtsændringer giver ikke grundlag for omregning, idet visse indtægter ikke indgår i indtægtsgrundlaget. Det gælder for eksempel modtagelse af arv og erstatninger.

Samlivs-indgåelse-/ophævelse

Omregning af pension kan ske i tilfælde af indgåelse eller ophævelse af ægteskab, samliv eller registreret partnerskab. I tilfælde af samlivsophævelse skal omregning ske, dels fordi pensionen nu fremover skal beregnes efter satsen for enlige, dels fordi det efter samlivsophævelsen alene er pensionistens indtægt, der skal indgå i indtægtsgrundlaget for de indtægtsregulerede ydelser. Omregning skal ske, uanset om samlivsophævelsen skyldes separation, skilsmisse, ophævelse af registreret partnerskab eller faktisk samlivsophævelse.

En konkret vurdering afgør, om samlivet er ophævet. Samlivet anses for ophævet, hvis fx en af ægtefælllerne har fået ophold i boformer m.v. efter lov om social service, medmindre opholdet er midlertidigt.

Opgørelse af den forventede fremtidige indtægt må tage udgangspunkt i de indtægter og fradrag, der indgår i den skattemæssige indkomstopgørelse, med de fravigelser, der fremgår af lovens §§ 27, 28 og 29.

Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, se kildeskattelovens § 4, stk. 4.

Selvom sambeskatningen først ophører med udgangen af optagelsesåret, sker pensionsberegningen på grundlag af den forventede indtægt for hver ægtefælle opgjort efter de retningslinier, der gælder for opgørelse af indtægtsgrundlaget. Det er derfor nødvendigt allerede fra tidspunktet for samlivsophævelsen at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele. På grundlag heraf beregnes forventet kapitalindkomst og forventet beregnet formueafkast af den del af formuen, der er henført til den pågældende pensionists bodel. Ved beregning af pension for den hjemmeboende ægtefælle skal der som forventet indkomst medregnes indtægter af egen bodel og særeje samt et eventuelt afsat forsørgelsesbeløb, lov om social service § 140, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Ligeledes kan et beløb, der afsættes til forsørgelse af den hjemmeboende ægtefælle eller børn, se lov om social service § 140, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, fratrækkes ved indkomstopgørelsen for pensionisten i plejehjem.

Omregningstidspunkt

183. Pensionen omregnes som udgangspunkt med virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har oplyst kommunen om de ændrede forhold. Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunalbestyrelsen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning kan ske med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en forhøjet pensionsudbetaling, se lovens § 39, stk. 3.

At pensionen ved ændrede forhold kun omregnes for fremtiden, skyldes, at der er tale om en forsørgelsesydelse, som løbende skal kunne tilpasses modtagerens aktuelle forhold. Dette skal ses i relation til pensionistens oplysningspligt, se lovens § 41 samt kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Se nærmere herom under pkt. 193.

Efterregulering

184. Pensionen efterreguleres ikke ved udgangen af året, se dog pkt. 190.

Automatiske oplysninger om ændring af forskudsregistrering

185. Reguleringen af den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af social pension, sker ved den årlige fastsættelse af pensionen efter samme regler, som anvendes ved den regulering, der sker ved forskudsregistreringen efter kildeskatteloven, se pkt. 140 og 146.

Herved er sikret den nødvendige sammenhæng mellem forskudssystemet og pensionssystemet. Pensionsmyndighederne kan omregne sociale pensioner på grundlag af oplysninger fra skattemyndighederne om ændringer af forskudsregistreringen. Disse oplysninger overføres automatisk til pensionsmyndighederne.

Pensionsmyndighederne har hermed mulighed for og pligt til at reagere over for pensionisten med henblik på en eventuel omregning, såfremt oplysningerne om ændrede forhold giver grundlag for en ændret pensionsydelse.

Forskudsregistreringen kan i visse tilfælde ændres på pensionistens anmodning uden større dokumentation for rigtigheden af oplysningerne. Pensionsmyndighederne skal derfor ikke automatisk omregne pensionen alene på dette grundlag, men skal ved henvendelse til pensionisten sikre sig, at de oplysninger om ændringer, der ligger til grund for ændring af forskudsregistreringen, også skal anvendes til en ændret pensionsberegning.

Skønnet indtægtsforhold

186. Har pensionisten eksempelvis skønnet sin eller ægtefællens indtægt for lavt, bliver pensionisten som udgangspunkt ikke afkrævet den for meget udbetalte pension. På den anden side modtager pensionisten normalt heller ikke efterbetaling, hvis pensionisten har skønnet sin indtægt for højt.

Omregning i løbet af året

187. Omregning i løbet af året kan blive aktuel, såfremt pensionisten eller dennes ægtefælle får indtægtsændringer af en vis størrelse. I sådanne tilfælde kan pensionen omregnes med det samme med virkning fra måneden efter.

Er der foretaget omregning i løbet af året, skal pensionen ved den årlige fastsættelse de følgende 2 år beregnes på grundlag af de aktuelle, økonomiske forhold, dvs. efter det forventede fremtidige indtægtsgrundlag.

Løbende indtægter

For så vidt angår andre løbende indtægter, foretages omregning på baggrund af den månedlige indtægt opgjort til årsbasis. Det vil sige, at 12 x den månedlige indtægt indgår i indtægtsgrundlaget. Ophører indtægten derefter, omregnes der straks igen.

Engangsindtægter/ -udgifter

188. En del engangsindtægter bliver ikke beskattet som personlig indkomst og indgår derfor ikke i pensionsberegningen. Disse indtægter giver derfor ikke anledning til omregning. Det drejer sig bl.a. om udbetalte kapitalpensionsbeløb, kapitaliserede erstatninger og arv. Kun afkastet af disse indtægter indgår i indtægtsgrundlaget som kapitalindkomst. Se i øvrigt under kap. 4.

Reglerne om beskatning af kapitalpensioner, der ophæves i utide, er ved lov nr. 431 af 14. juni 1995 blevet ændret således, at kapitalpensioner, hvor aftale om ophævelse er indgået den 9. maj 1995 eller senere, nu alene beskattes med en afgift. Både kapitalpensioner, der ophæves i tide og i utide, beskattes således alene med en afgift. Ophævede kapitalpensioner indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Engangsindtægter som fratrædelsesgodtgørelse udbetales oftest i forlængelse af en arbejdsindtægt. Fratrædelsesgodtgørelser indgår derfor primært i forbindelse med førstegangsberegninger og kan således efter omstændighederne give anledning til omregning ved udbetalingens ophør.

Er der tale om en engangsindtægt/-udgift, kan indtægten/udgiften henføres til en 12-måneders periode, begyndende på det tidspunkt, hvor indtægten/udgiften er til den pågældendes rådighed. 12- måneders perioden fraviges i de tilfælde, hvor indtægten/udgiften kan henføres til en nærmere angivet, dokumenteret periode, der er større eller mindre end 12 måneder. Er der eksempelvis tale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn, henføres indtægten til en 3-måneders periode.

6.1.2. Omregning med tilbagevirkende kraft

Lovens § 39, stk. 3

Hovedregel

189. Da pensionen er en ydelse, der baseres på de aktuelle forhold, har pensionisten pligt til at meddele kommunen alle oplysninger af betydning for pensionsberegningen. Udgangspunktet er derfor, at der skal ske omregning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har haft en indtægtsændring. Ved en indtægtsændring i løbet af året, skal ændringen alene have betydning for pensionsberegningen fremover, også selv om ændringen skattemæssigt får virkning for hele indtægtsåret.

Undtagelse: Omregning med tilbagevirkende kraft

Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunalbestyrelsen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en højere pension, se lovens § 39, stk. 3.

I SM P-28-97 fastslog Ankestyrelsen, at der ikke er hjemmel til at foretage omberegning mere end 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen er orienteret om ændringen. Der er således ikke mulighed for at omregne med tilbagevirkende kraft udover 6 måneder, når baggrunden er indtægtsændringer, som man selv har pligt til at orientere om.

Efterregulering

190. Pensionen efterreguleres ikke. I de tilfælde, hvor der er sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med skatteansættelsen eller i forbindelse med beregningen eller udbetalingen af pensionen, skal der dog ske efterregulering tilbage til det tidspunkt, hvor fejlen har fået indvirkning på pensionsberegningen. Som eksempel på sagsbehandlingsfejl kan nævnes indtastningsfejl eller elektronisk fejl. Se dog pkt. 192 om forældelse.

6.2. Bortfald af ikke hævet pension

Lovens § 40

191. Pensionen udbetales ikke, når den ikke har været hævet i et år.

Pension overført til bankkonto

Pension, der er overført til bankkonto, anses for hævet af pensionisten den 1. i udbetalingsmåneden.

Bestemmelsen får således kun betydning, når pensionen har været udbetalt på anden måde.

Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvor forvaltningen har måttet standse pensionsudbetalingen, fordi pensionisten ikke har opfyldt sin pligt til at meddele flytning, udfylde leveattest m.v.

Kommunens vejledningsforpligtelse

Kommunen skal være særligt opmærksom på vejledningsforpligtelsen i forbindelse med anvendelsen af lovens § 40. Anvendelsen af § 40 forudsætter, at kommunen har været uden ansvar for den manglende udbetaling, og at den manglende udbetaling ikke skyldes utilregnelighed hos pensionisten, se SM P-15-94, hvor kommunen var bekendt med, at pensionistens psykiske tilstand bevirkede, at han ikke var i stand til at varetage sine egne interesser.

Genoptagelse af udbetaling

Når der er forløbet et år, er pensionen bortfaldet for hele perioden, hvor den ikke har været hævet. Udbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at pågældende har rettet henvendelse herom. Hvis der er tale om førtidspension, er det således ikke nødvendigt, at der træffes ny afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Kommunen skal dog som altid være opmærksom på, om pensionisten fortsat er berettiget til pension.

Forsvundne personer

Hvis en pensionist er forsvundet, og der ikke foreligger dokumentation for, at pågældende stadig lever, bør kommunen stille pensionsudbetalingen i bero og omregne en eventuel tilbagebleven ægtefælles pension som reelt enlig.

Hvis pensionisten ikke dukker op inden udløbet af 1 år regnet fra standsningstidspunktet, vil pensionen være bortfaldet i medfør af lovens § 40.

Hvis der i det konkrete tilfælde er sandsynlighed for, at pensionisten er død, kan omregning udskydes til udløbet af 3- måneders perioden for udbetaling af efterlevelsespension efter lovens § 48.

6.3. Forældelse

192. I medfør af Danske Lov 5-14-4 er det hovedreglen, at der gælder en 20-årig forældelsesregel. Dette gælder dog ikke, hvis det pågældende krav er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven, lov nr. 274 af 22. december 1908, eller specielle forældelsesregler i de sociale love.

Krav på efterbetaling af for lidt udbetalt pension er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, pensionen kunne kræves betalt, se 1908- lovens § 2.

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension er ligeledes omfattet af den 5-årige forældelsesfrist. Det gælder dog ikke, hvis pensionisten har handlet svigagtigt, jf. 1908- lovens § 1, nr. 6, hvor det er den 20-årige forældelsesfrist, der gælder. Hvorvidt pensionisten har udvist svig, er et domstolsanliggende.

Når fordringshaveren på baggrund af utilregnelig uvidenhed om sit krav har været ude af stand til at gøre sin ret gældende, regnes forældelsesfristen ifølge 1908-lovens § 3 fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt.

6.4. Pensionistens oplysningspligt

Lovens § 41

Oplysningspligtens omfang

193. Pensionisten har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om alle forandringer i forhold, der kan medføre ændringer af pensionen, se lovens § 41 og kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger af retssikkerhedslovens § 11, at kommunen skriftligt skal give en person, der modtager hjælp, besked om oplysningspligten og konsekvenserne af, at pågældende tilsidesætter oplysningspligten. Pågældende skal endvidere have skriftlig besked om, hvilke typer ændringer, der kan få betydning for hjælpen.

3 måneders frist

Kommunalbestyrelsen kan pålægge pensionisten selv at fremskaffe oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension. Hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget senest 3 måneder efter anmodningen, standses udbetalingen af den del af pensionen, som antages at være afhængig af de ønskede oplysninger, se lovens § 41, stk. 2. Pensionsudbetalingen standses helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen for afgivelse af oplysninger udløber.

Pensionsudbetalingen genoptages fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget de ønskede oplysninger.

Pensionen bortfalder i den periode, hvori pensionsudbetalingen standses på grund af de manglende oplysninger, og der skal således ikke ske efterbetaling for denne periode.

Kommunalbestyrelsen kan forlænge 3 måneders fristen - eller eventuelt lade fristen bortfalde - hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at overholde fristen. Forlængelse af fristen kan eksempelvis ske, hvis der er stillet krav om, at oplysningerne skal dokumenteres eller attesteres af en myndighed i udlandet, og dette ikke kan lade sig gøre inden for den fastsatte frist.

Ifølge bkg. § 44 skal kommunalbestyrelsen, når den afkræver pensionisten oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension, oplyse pensionisten om, at pensionsudbetalingen helt eller delvist ophører med udgangen af den måned, hvori fristen udløber, såfremt oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen. Der skal endvidere orienteres om, at pensionsudbetalingen først genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at oplysningerne er modtaget.

6.5. Tilbagebetaling af pension

Lovens § 42

Tilbagebetaling

194. Pension er en aktuel forsørgelsesydelse bestemt til at dække almindelige leveomkostninger, og kan derfor lige som andre sociale ydelser som hovedregel ikke kræves tilbagebetalt.

Undtagelser

Der gælder visse begrænsede undtagelser fra denne hovedregel, dels efter lovens § 42, dels efter almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb.

Tilsidesat oplysningspligt

Hvis pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, se lovens § 42.

Tilbagebetalingspligtens omfang

Den ubetingede tilbagebetalingspligt omfatter efter domspraksis således - også i tilfælde hvor pensionisten ikke har overholdt oplysningspligten - alene ydelser, som uberettiget er modtaget mod bedre vidende.

Selv om pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt, er der derfor kun tilbagebetalingspligt, hvis pensionisten vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville have betydning for retten til eller størrelsen af pensionen. Ved bedømmelse af, om pensionisten har været i god eller ond tro, indgår den vejledning, kommunen har ydet.

Svigstilfælde

Bestemmelsen omfatter også de tilfælde, hvor pensionisten har udvist svig, dvs. tilfælde, hvor pensionisten forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos kommunen.

Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor pensionisten ikke har gjort sig skyldig i svig ved modtagelsen, men hvor pensionisten dog har vidst, at udbetalingen beroede på en misforståelse hos kommunen.

Almindelige retsprincipper m.m.

Tilbagebetaling kan, udover de situationer der er omfattet af lovens § 42, kræves ud fra almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter.

Det er således antaget i praksis, at der efter en konkret vurdering kan kræves tilbagebetaling, når en fejlagtig udbetaling er sket under sådanne omstændigheder, at udbetalingsfejlen har været uundgåelig for kommunen, og fejlen skyldes forhold, som pensionisten er nærmest til at holde rede på, selv om pensionisten i det konkrete tilfælde ikke selv har haft mulighed for at være opmærksom på fejlen ved modtagelsen af beløbet.

Dobbeltforsørgelse

Som eksempel herpå kan nævnes »dobbeltforsørgelsessituationen«. Ved dobbeltforsørgelse forstås, at

- to ydelser dækker samme forsørgelsesbehov/er en følge af samme begivenhed,

- dækker samme tidsrum,

- den ene ydelse ville udelukke/nedsætte den anden, såfremt de var kommet til udbetaling samtidig.

Tilbagebetalingskravet indskrænkes efter praksis til det beløb, der er dækning for i den senest tilkendte ydelse. Ankestyrelsen har i SM P-24-97 givet udtryk for, at en førtidspensionist ved tilkendelse af en tilskadekomstpension blev berettiget til en løbende ydelse, der dækkede samme tidsrum og formål som den tilkendte førtidspension. Der var derfor som udgangspunkt tale om en dobbeltforsørgelsessituation, som kunne danne grundlag for at rejse et tilbagebetalingskrav på ulovbestemt grundlag.

Med hensyn til modregning for dagpenge i pensionen, se pkt. 212.

Ægtefælle

Tilbagebetalingskravet kan rettes mod den, der uretmæssigt har modtaget en ydelse. Udgangspunktet er reglerne om personlig hæftelse. Der er således ikke hjemmel til at pålægge en ægtefælle tilbagebetalingspligt for så vidt angår for meget udbetalt pension til pensionisten. Der hæftes alene for krav, ægtefællerne hver især måtte have modtaget med urette. Den offentligretlige lovgivning må forstås i overensstemmelse med grundsætningen om ægtefællernes særråden og særhæften i ægteskabslovgivningen, se Højesterets dom, Ufr. 1996 s. 1608.

6.6. Standsning af pensionsudbetaling ved pensionistens død

Bkg. §§ 40-41

Tilbageførsel af pensionsbeløb fra afdødes konto

195. Pensionsudbetalingen ophører med udgangen af den måned, hvori pensionisten dør, medmindre ægtefællen også modtager pension, se lovens § 48. Hvis dødsfaldet indtræffer i slutningen af en måned, på et tidspunkt hvor næste måneds pension er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, skal beløbet kræves tilbagebetalt, se bkg. § 41, stk. 1.

Hvis pensionisten er død inden dispositionsdagen for den følgende måneds pension, skal kommunen tilbageføre beløbet, hvis både tilbagekaldelsen og den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdagen, se bkg. § 41, stk. 2.

For pensionister med fast bopæl i udlandet kan tilbageførsel dog også ske efter dispositionsdatoen, se bkg. § 41, stk. 2, 2. pkt. Dette kan blive aktuelt i de tilfælde, hvor Den Sociale Sikringsstyrelse ikke har fået kendskab til, at en pensionist er afgået ved døden, og derfor fortsat har udbetalt pensionen til pensionistens konto i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Tilbageførsel kan i disse situationer kun ske, hvis der ikke gøres krav på beløbet af et evt. dødsbo eller andre berettigede.

Det bemærkes, at kommunen/Sikringsstyrelsen ikke i andre tilfælde kan bede pengeinstituttet om at tilbageføre beløb fra den afdøde pensionists konto.

Når pensionen ikke kan tilbageføres efter bkg. § 41, stk. 2, fx hvis pensionisten eller en af de efterladte har hævet beløbet, skal kommunen/Sikringsstyrelsen anmelde kravet i dødsboet, se bkg. § 41, stk. 3. Ofte udlægges boet i henhold til lov om skifte af dødsboer § 18 som boudlæg (til dækning af begravelsesudgifter). Den, der har fået boet udlagt, hæfter ikke for afdødes gæld, og der kan således ikke gøres krav gældende overfor den pågældende.

Kommunalbestyrelsen kan opgive krav på tilbagebetaling af pensionsbeløbet, hvis beløbet må anses for uerholdeligt eller de økonomiske eller administrative omkostninger ved at gennemføre kravet står i misforhold til kravets størrelse, se bkg. § 41, stk. 4.

6.7. Tilbagebetaling af personlige tillæg

Lovens § 43

196. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.

Tilbagebetaling kan kræves:

Uforsvarlig økonomi

  • 1) Når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig

økonomi, fx fordi pensionisten har undladt at lægge beløb til side til forudsigelige større udgiftsposter, eller pensionisten har mistet eller på kort tid forbrugt sin pension.

Forudset forbedring af pensionistens økonomiske forhold

  • 2) Når det på det tidspunkt, hvor der ydes personligt tillæg,

kan forudses, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Bestemmelsen giver mulighed for at yde en art lån til en pensionist, der i princippet skulle kunne klare sig selv, men er i likviditetsvanskeligheder, fx fordi visse tilgodehavender udbetales bagud.

Tilbagebetaling i forbindelse med uforsvarlig økonomi eller forudset forbedring af den økonomiske situation (dvs. pkt. 1 og 2) kan kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

Beløb, der dækker samme tidsrum og formål

  • 3) Når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg,

senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg,

6.8. Ændring af tilkendt pension

Lovens § 44 og bkg. §18

197. Når en pension er tilkendt, kan der senere opstå spørgsmål om ændring. Der kan være tale om forhøjelse, nedsættelse eller frakendelse.

Spørgsmålet om ændring eller frakendelse kan rejses af kommunalbestyrelsen eller af pensionisten selv.

6.8.1. Beslutning om genoptagelse

Genoptagelse

198. Kommunalbestyrelsen skal holde sig underrettet om pensionistens forhold. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. påse, om der fortsat er ret til den tilkendte pension, eller om der er sket ændringer, der begrunder en forhøjelse eller nedsættelse af pensionen. Hvis det er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om ændring af pensionen.

Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på de aldersgrænser, der har betydning for pensionsniveauet. Det gælder fx 60-års aldersgrænsen, der bl.a. har betydning for udbetaling af førtidsbeløb og tilkendelse af højeste førtidspension.

Behovsbestemt pension, § 14, stk. 3, nr. 2 og 3

Ved tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvornår sagen skal genoptages. Fristen skal fastsættes efter de konkrete forhold i den pågældende sag, og der må højst gå 5 år regnet fra tilkendelsen, før sagen genoptages, se bkg. § 18.

Ved genoptagelsen skal mulighederne for at iværksætte aktiverings-, revaliderings og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, undersøges. Hvis kommunalbestyrelsen når til det resultat, at muligheden for erhvervsmæssig placering er uforandret, består pensionsretten fortsat, og der skal fastsættes en ny frist for genoptagelse.

Hvis undersøgelsen viser, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret, eller spørgsmålet er tvivlsomt, tager kommunalbestyrelsen stilling til, om der er grundlag for at inddrage pensionen, og i stedet tilbyde revaliderende eller aktiverende foranstaltninger, se dog nedenfor under pkt. 200 om lovens § 14, stk. 7.

Kontrol

199. Kommunalbestyrelsen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag skal tages op til kontrol på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, se lovens § 59, stk. 1, nr. 4.

Det gælder uanset kravet om fastsættelse af genoptagelsesfrist ved pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, se bkg. § 18, stk. 1.

Afgørelse om kontrol forekommer især, når der er tale om pension til meget unge, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Der kan dog ikke fastsættes kontrol i de tilfælde, hvor der er tvivl, om betingelsen om varighed er opfyldt.

Beslutning om kontrol skal meddeles ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

Pensionisten har selv mulighed for at rejse spørgsmål om ændring eller frakendelse af en allerede tilkendt pension, se lovens § 44, stk. 3.

6.8.2. Ændring eller bortfald

Over 60-årige

200. Efter lovens § 14, stk. 7, kan pensionen efter pensionistens fyldte 60. år ikke frakendes eller nedsættes til lavere pension, medmindre pensionisten samtykker.

Efter det 60. år kan der således kun ske de ændringer i pensionen, der følger af indtægtsreguleringen.

Reglen afskærer ikke pensionisten fra selv at rejse sag om frakendelse, se pkt. 197.

Invaliditetsydelse kan dog uden pensionistens samtykke frakendes og ændres, indtil pågældende fylder 67 år. Bistands- eller plejetillæg kan også ændres eller frakendes efter det 60. år uden pensionistens samtykke. Der gælder ingen øvre aldersgrænse for frakendelse eller ændring af bistands- eller plejetillæg, se SM P-3-93. For pensionister over 67 år kan der derfor rejses sag om den fortsatte berettigelse til bistands- og plejetillæg.

Helbredsbetinget pension

201. Pension efter § 14, stk. 1 og 2, samt stk. 3, nr. 1 og 2, skal frakendes, eller der skal ske overflytning til anden pensionsform, herunder invaliditetsydelse, hvis der er sket en væsentlig, varig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen.

Kommunalbestyrelsen skal ligeledes træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning til anden pension, hvis en pensionist med uændret invaliditet har en arbejdsindtægt, der vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for en enlig, se § 44, stk. 1, nr. 2. Det dobbelte grundbeløb udgør pr. 1. januar 1998 93.624 kr. årligt. Pensionen skal i almindelighed frakendes, uanset hvilken pensionsform den pågældende har fået tilkendt.

Retten til pension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1, bevares således, så længe den fysiske og psykiske invaliditet er uændret, og den personlige arbejdsindtægt ikke overstiger det dobbelte grundbeløb for en enlig.

Den frakendelsesregel, der er nævnt ovenfor, må dog ses i sammenhæng med reglen i lovens § 15, stk. 3. Det kan betyde, at pensionen bevares, selvom indtægten overstiger det dobbelte grundbeløb. Det er fx tilfældet, hvis en pensionist med pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, ikke tjener over halvdelen af det, der er normalt inden for pågældendes fagområde, eller en pensionist med pension efter § 14, stk. 2, nr. 1, ikke tjener over en tredjedel af det normale inden for dennes fagområde.

Behovsbestemt pension, § 14, stk. 3, nr. 2

Pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, skal endvidere frakendes, hvis der indtræder en varig forbedring af forsørgelsesgrundlaget, således at ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede forsørgelsesgrundlag overstiger udelukkelsesgrænsen, se pkt. 80.

For pensionister, der modtager pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, gælder således principielt 2 økonomiske grænser. Hvis det forudsættes, at vurderingen af erhvervsevnen er uændret, kan en gift pensionist således bevare sin pension, når pågældendes egen arbejdsindtægt ligger under det dobbelte grundbeløb samtidig med, at ægteparrets samlede indtægter varigt ikke overstiger det beløb, der svarer til 52 x det beløb, der ugentligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, pr. 1. januar 1998, ca. 139.776 kr. årligt.

Behovsbestemt pension, § 14, stk. 3, nr. 3.

202. Pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3, frakendes, hvis der indtræder en væsentlig og varig forbedring af pensionistens forsørgelsesmuligheder, således at betingelsen for tilkendelse ikke længere er opfyldt. Frakendelse på grund af en forbedret forsørgelsessituation kommer på tale, når ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter vedvarende overstiger udelukkelsesgrænsen, der er nævnt i pkt. 80 og bkg. § 15.

Frakendelsesbestemmelsen i § 44 er derimod uanvendelig på pension, som udbetales efter bestemmelsen i § 3, stk. 2, i lov nr. 248 af 8. juni 1983 om ændring af lov om invalidepension m.v. og ophævelse af enkepension m.v., idet pensionsretten for personkredsen, der modtager pension efter denne bestemmelse, ikke har beroet på, at indtægten lå under udelukkelsesgrænsen.

Bistands- eller plejetillæg, invaliditetsydelse

203. Bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse kan frakendes, hvis betingelserne for disse ydelser ikke længere er opfyldt, se lovens § 44, stk. 1, nr. 3.

Bistands- eller plejetillæg kan frakendes, hvis der er en klar bedring af den tilstand, som i sin tid bevirkede, at tillægget blev givet. Frakendelse kan også komme på tale, hvis funktionsniveauet er bedret betydeligt, uanset at den invaliditet, der begrundede tillægget, er uændret. Endelig kan frakendelse ske, hvis behovet for bistand eller pleje ikke længere er til stede, fx fordi behovet bliver dækket ved omfattende hjælp efter anden lovgivning, fx ved personlig og praktisk hjælp, ophold i boformer m.v. efter lov om social service og lignende. Der henvises til pkt. 208 vedr. administrativ inddragelse af bistands- eller plejetillæg i visse typer af boformer m.v.

Når en pensionist ved overgang til efterløn frasiger sig retten til invaliditetsydelse, skal kommunen underrette pensionistens arbejdsløshedskasse om frasigelsen, og fra hvilket tidspunkt udbetalingen af invaliditetsydelsen ophører, se også under pkt. 129.

Tidspunkt

204. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at pensionen skal ændres eller bortfalde, fastsættes det samtidig, fra hvilket tidspunkt dette skal ske.

Ved frakendelse kan det besluttes, at pensionen bevares i 3 måneder fra afgørelsestidspunktet, se lovens § 59, stk. 1, nr. 5.

6.8.3. Hvilende pension

205. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at retten til pension efter § 14 skal være hvilende, se lovens § 59, stk. 3.

Kommunen skal beslutte inden for hvilket tidsrum, pensionen skal være hvilende. Dette tidsrum kan dog højst fastsættes til 3 år.

At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører, men at der er adgang til at få pensionsudbetalingen genoptaget i den periode, hvor pensionen er gjort hvilende, alene ved henvendelse til kommunen. Det kan fx ske, hvis det viser sig, at forudsætningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder. Der skal ikke søges om og tilkendes pension påny.

Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formål er at støtte pensionistens forsøg på at gå i arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.

Bestemmelsen om hvilende pension anvendes, når den pågældende har erhvervsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg kan antages at føre til en sådan indtægt. Der skal være tale om erhvervsindtægter, der er så store, at pensionen ikke kan bevares, selv om de helbredsmæssige forhold isoleret betragtet giver grundlag for pensionen.

Baggrunden kan også være, at det anses for tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen må frakendes.

Revalidering, flexjob, m.v.

For pensionister, til hvem der gives tilbud om flexjob eller aktiverings- eller revalideringsmæssige foranstaltninger, kan pensionen gøres hvilende under tilbuddet eller foranstaltningen. Det forudsættes, at pensionen gøres hvilende i de tilfælde, hvor der iværksættes revalidering på det almindelige arbejdsmarked med løntilskud efter lov om aktiv socialpolitik §§ 58 og 60-62.

I andre tilfælde kan man lade pensionsudbetalingen fortsætte selv under mere langvarige revalideringsforanstaltninger. Dette kan fx tænkes i situationer, hvor helbredsforholdene og måske især prognosen vil gøre, at det må anses for usandsynligt, at pågældende vil blive i stand til varigt at opnå en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen kan frakendes. Når revalidenden således har førtidspension som forsørgelsesgrundlag, kan der særskilt ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet, se lov om aktiv socialpolitik § 63.

Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 1, og § 52 kan ikke udbetales samtidig med førtidspension. Hvis den pågældende overgår til revalideringsydelsen, forudsættes det derfor, at pensionen gøres hvilende.

Når omstændighederne taler for det, kan der tilkendes invaliditetsydelse i den periode, hvor pensionen er gjort hvilende, se pkt. 98 om betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse.

Pensionsudbetalingen kan genoptages af kommunen, hvis pågældende henvender sig, inden perioden, hvor pensionen er gjort hvilende, er udløbet, se ovenfor. Hvis pågældende ikke har henvendt sig inden udløbet af den pågældende periode, skal der tages stilling til, om pensionsretten skal frakendes.

Ved henvendelse efter udløbet af perioden, hvor pensionen er gjort hvilende, kan kommunen ikke genoptage pensionsudbetalingen, men den pågældende kan søge om pension påny.

Efter det fyldte 60. år kan pensionen kun frakendes eller nedsættes med pensionistens samtykke, se lovens § 14, stk. 7. En periode med hvilende pension bør derfor ikke strække sig ud over 60 års alderen.

6.9. Inddragelse af pension

Lovens § 46 og bkg. kap. 10

6.9.1. Strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom

Lovens § 46, stk. 1

206. Pension og bistands- og plejetillæg, udbetales indtil udgangen af måneden efter den måned, pensionisten er blevet indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus.

Bestemmelsen omfatter også varetægtsfængsling. Det betyder, at pensionen udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor en pensionist varetægtsfængsles. Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Hvis der er rimelig udsigt til, at pensionisten vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan pensionisten af sin pension få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje o.lign. Beløbet kan efter en konkret vurdering ydes til fx dækning af udgifter til husleje, udgifter til ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer. Derudover kan der efter omstændighederne ydes beløb til dækning af andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas-, elektricitets- og telefonabonnement. Der kan i almindelighed ikke ydes beløb til betaling af afdrag på indbo. Beløbet afholdes af pensionen og kan derfor ikke overstige denne, men der kan eventuelt udbetales hjælp i form af personligt tillæg til pågældende, hvis der er et særligt behov herfor.

Den omstændighed, at pensionisten klager til Den Særlige Klageret, medfører ikke, at den periode, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af udgifter til husleje o.lign, kan forlænges, se SM P-6-96.

Kommunalbestyrelsen kan under pensionistens varetægtsfængsling efter en konkret vurdering beslutte at udvide den periode, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af husleje o.lign. Det er ved indførelsen af bestemmelsen forudsat, at varetægtsfængslede pensionister ikke bliver stillet ringere end varetægtsfængslede kontanthjælpsmodtagere, og at boligen som altovervejende hovedregel bevares for varetægtsfængslede pensionister, indtil der er faldet dom i sagen. Herefter må det så vurderes, om der er udsigt til, at pensionisten løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder, se lovens § 46, stk. 1, 3. pkt.

Der er aktivitetspligt under strafafsoning i fængsler eller arresthuse. Pensionister, der afsoner i fængsler eller arresthuse, får således udbetalt arbejdspenge samt ydelser til selvforvaltning og selvforplejning, se Justitsministeriets cirk. af 28. september 1992 om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning. Ved sygdom ydes der dagpenge efter Justitsministeriets cirk. af 26. juni 1973, som senest ændret den 15. marts 1995, om dagpenge til indsatte.

Det påhviler kriminalforsorgens institutioner at underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, såfremt en person, der modtager pension i henhold til lov om social pension, indsættes som varetægtsarrestant eller strafafsoner, se Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om indberetning til de sociale myndigheder m.fl. om indsættelse og løsladelse af 19. august 1994.

Andre frihedsberøvende foranstaltninger

207. Lovens § 46 angiver udtømmende, hvornår pensionen inddrages. Ved dom til anbringelse på psykiatrisk specialsygehus eller dom til anbringelse i boformer efter lov om social service, der ikke er nævnt i lovens § 46, inddrages pensionen således ikke.

Det samme gælder ved dom til behandling på hospital for sindslidende.

Hvis en pensionist er idømt fængselsstraf, men pågældende midlertidigt er anbragt på hospital, betragtes opholdet som strafafsoning og kan ikke sidestilles med en behandlingsdom, se SM P-6-96 (der dog vedrører de tidligere gældende regler).

Ved anbringelse i varetægtssurrogat eller som led i en mentalundersøgelse af en sigtet inddrages pensionen ikke.

En pensionist har ret til udbetaling af pensionen fra det tidspunkt, hvor pågældende får ophold i en institution under den frie kriminalforsorg (idet den pågældende fra dette tidspunkt betragtes som beboer og ikke som indsat), se SM P-6-96.

Der henvises i øvrigt til de generelle regler for pensionsinddragelse i pkt. 211.

6.9.2. Bistands- eller plejetillæg til personer i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service.

Lovens § 46, stk. 2

208. Bistands- eller plejetillæg udbetales ikke til beboere med varigt ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service. Tillæggene udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden. Baggrunden for dette er, at disse boformer dækker det særlige behov for personlig assistance, som bistands- eller plejetillæg forudsættes at skulle bidrage til at dække.

6.9.3. Inddragelse af pension ved ophold i boformer efter lov om social service

Lovens § 46, stk. 3

209. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab efter § 91 i lov om social service. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

210. Pensionister, der har ophold på en døgninstitution for børn og unge efter lov om social service § 51 (den tidligere bistandslovs § 96), har siden 1. juli 1997 fået udbetalt pension under opholdet.

6.9.4. Generelle regler vedrørende pension under institutionsophold m.v., hvor pensionen er inddraget

Bkg. kap. 10

211. Der er i bkg. kapitel 10 fastsat nærmere regler for inddragelse af pension efter lovens § 46.

Der kan ansøges om og tilkendes pension under ophold i de boformer m.v., der er omfattet af lovens § 46 (herunder også fængsel og arresthus) bl.a. med henblik på, at pensionen kan udbetales fra den dag, hvor den pågældende tager ophold i eget hjem el.lign. Der bør ikke ansøges om bistands- eller plejetillæg, medmindre dette sker med henblik på en forventet flytning fra den pågældende boform.

Hvis der tilkendes pension under opholdet, inddrages pensionen med virkning fra udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor opholdet er påbegyndt, på samme måde, som hvis pensionisten allerede ved opholdets påbegyndelse modtog pension. Pension, der er søgt under opholdet, skal derfor normalt inddrages fra tilkendelsestidspunktet.

Hvilke bestanddele inddrages

Hvis pensionen er inddraget, gælder dette for alle de bestanddele, hvormed pensionen udbetales, herunder invaliditetsydelse, se bkg. § 48, stk. 1.

Pensioniststatus

Selv om pensionen er inddraget, bevarer den pågældende sin status som pensionist, se bkg. § 48. Det betyder, at der ikke på ny skal ansøges om pension, når betingelserne for nedsættelse eller inddragelse ikke længere er til stede, og at der i særlige tilfælde kan udbetales personligt tillæg til den pågældende.

Omregning

Er den pågældende gift med en pensionist, omregnes begge pensioner som til enlige pensionister. Omregningen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages, se bkg. § 48, stk. 2.

Udbetalingen genoptages fra opholdets ophør

Når pensionisten flytter til eget hjem, flytter ind hos pårørende eller lignende, genoptages pensionsudbetalingen fra ophør af opholdet i den boform, der flyttes fra, se lovens § 34, og der foretages i givet fald omregning af pensionen til satsen for samgifte. Er der alene tale om kortvarigt ophold uden for den pågældende boform og senere tilbagevenden dertil genoptages pensionsudbetalingen dog ikke, se bkg. § 50, stk. 1. Det kan fx være tilfældet, hvor der er tale om ferieophold, indlæggelse på sygehus til behandling, ophold hos pårørende i forbindelse med højtider eller lignende. Ved fornyet ophold gælder samme regler som ved første optagelse, se bkg. § 50, stk. 2.

Flytning mellem boformer m.v.

Ved flytning mellem boformer, hvor pensionen bliver inddraget, opretholdes inddragelsen. Ligeledes udbetales en pension, der endnu ikke er inddraget, kun til det tidligste tidspunkt, der gælder for ophold i en af de to boformer, se bkg. § 50, stk. 3.

Det forudsættes, at kommunen i nødvendigt omfang samarbejder med personalet i den pågældende boform i sager om inddragelse af pension. Dette gælder især, hvor den fortsatte udbetaling af pension beror på kommunalbestyrelsens afgørelse fx for så vidt angår udbetaling af beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, se § 46, stk. 1.

Hvis en pensionist indsættes i fængsel eller arresthus, og der bliver tale om inddragelse af pensionen, skal fængslet eller arresthuset underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for forventet løsladelse, se bkg. § 51.

Når inddragelse af pension bliver aktuel, skal kommunalbestyrelsen vejlede pensionisten og en eventuel ægtefælle om konsekvenserne heraf og om mulighederne for hjælp, både efter loven og efter anden lovgivning.

6.10. Modregning

Lovens § 47

212. Krav på pension kan efter lovens § 47 ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt.

Som følge af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet, må modregning i krav på pension i almindelighed anses for afskåret. Ligesom pensionisten ikke ved transport kan forpligte kommunen til at overføre pensionen til en bestemt kreditor. Pensionisten kan derimod selv indgå aftale om at overføre afdrag til en kreditor.

Pension og boligstøtte

Der er dog efter lovens § 47, stk. 2, udtrykkelig hjemmel til modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte.

I SM P-13-97 fandt Ankestyrelsen, at der ikke var hjemmel i pensionslovens § 47, stk. 2, til at foretage modregning i pension for tilbagebetaling af boligydelseslån. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke fremgår af bestemmelsen, at adgangen til modregning udover for meget udbetalt boligstøtte også omfatter tilbagebetaling af boligydelseslån.

Alm. princip om modregning

Herudover gælder det almindelige princip, at der, uanset forbud mod kreditorforfølgning, kan modregnes i krav på en ydelse, når der er en snæver indbyrdes sammenhæng mellem denne ydelse og den ydelse, der ønskes modregnet (konneksitet).

Ved krav på for meget udbetalt pension, kan der eksempelvis modregnes i en pensionsydelse, der er tilkendt efter, at et dødsbo er afsluttet. Der er i en sådan situation tale om konnekse krav, idet hovedkravet og modkravet udspringer af samme hjemmelsgrundlag.

En sådan sammenhæng mellem ydelserne foreligger imidlertid både ved identiske ydelser, som når krav på for meget udbetalt pension ønskes modregnet i et pensionstilgodehavende, og ved ydelser, der typisk har til formål at dække samme behov i en given periode. Denne situation foreligger i tilfælde, hvor der er ydet kontanthjælp i ansøgningsperioden, og der efterfølgende tilkendes pension for samme periode.

Hvor modregningsretten beror på, at den ydelse, der søges modregnet i pensionen, er ydet for samme periode og til samme formål som den senere tilkendte pension, se den lovfæstede dobbeltforsørgelsesregel i lov om aktiv socialpolitik § 94, stk. 1, foretages der en periodevis opgørelse af det krav, der ønskes gennemført ved modregning i pensionen. Der henvises til kapitel 4 om beregning af pension samt til pkt. 194 om dobbeltforsørgelse.

Fradrag må kun ske i den del af pensionstilgodehavendet, som er tilkendt for samme tidsrum, som den ydelse, der ønskes modregnet. Der kan i den enkelte måned ikke fratrækkes mere end den i samme måned udbetalte kontanthjælp.

Når det gælder modregning for ydet kontanthjælp i ansøgningsperioden, må der ved en konkret bedømmelse i det enkelte tilfælde tages stilling til, hvilket formål kontanthjælpen har tilsigtet at dække. Fyldestgørelsesadgangen må begrænses til sådanne bestanddele af den tilkendte pension, som tilsigter at dække samme behov som den ydede kontanthjælp.

Særlig om modregning i tillæg

Der kan dog ikke ske modregning for hjælp ydet efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp mv.) i den del af en pensionsefterbetaling, der vedrører invaliditetsbeløb, bistandstillæg, plejetillæg eller invaliditetsydelse. Der henvises til lov om aktiv socialpolitik § 33, stk. 1, nr. 1.

Dagpenge

Hvis der udbetales syge- eller arbejdsløshedsdagpenge i en periode, hvor der samtidig er ret til pension, skal de udbetalte dagpenge indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionen, se kap. 4.

Personlige skatter m.v.

Inden for rammerne af de særlige regler i kildeskattelovens § 73 og lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 5 kan der endvidere tilbageholdes beløb til dækning af personlige skatter og af andre offentlige tilgodehavender, der kan inddrives efter reglerne for skatteinddrivelse, fx tilbagebetalingspligtig hjælp efter bistandsloven, se SM P-16-96.

Udpantningsret

Der er efter lovens § 47, stk. 3, udpantningsret for tilbagebetalingskrav for uretmæssig oppebåret pension efter lovens § 42, samt for tilbagebetalingskrav for personlige tillæg ydet med tilbagebetalingspligt efter lovens § 43, stk. 1.

Forældelse

Se under pkt. 192 om forældelse.

Modregning i danske pensionsbeløb for udenlandske krav

Med hjemmel i dels Rådets forordning nr. 574/72 art. 111, stk. 1-2, samt i visse overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, er der mulighed for at modregne for udenlandske krav i danske pensionsudbetalinger/-efterbetalinger på samme måde som for danske krav. Ligeledes er der mulighed for at modregne danske krav i udenlandske pensionsudbetalinger/-efterbetalinger. I de sager, hvor Den Sociale Sikringsstyrelse er den kompetente myndighed efter bkg. § 52, foretager styrelsen om fornødent den pågældende modregning/fremsætter evt. krav overfor den udenlandske myndighed.

Aftale

Efter praksis kan der mellem pensionisten og socialforvaltningen indgås aftale om, at der før udbetaling af pensionen skal ske fradrag for visse ydelser.

Det gælder således med hensyn til betaling for ophold i beskyttet bolig, i plejehjem og andre boformer m.v. efter lov om social service, hvor pensionisten af sin pension selv skal betale for de ydelser, der modtages i hjemmet/den pågældende boform. Sådanne aftaler om fradrag i pensionen før udbetaling kan når som helst tilbagekaldes af pensionisten.

6.11. Efterlevelsespension

Lovens § 48

213. Pension til en efterlevende ægtefælle udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvori dødsfaldet har fundet sted, se lovens § 48.

Det er en betingelse for retten til efterlevelsespension, at begge ægtefæller modtager pension efter lov om social pension, dvs. enten folkepension, førtidspension, bistands- eller plejetillæg eller invaliditetsydelse. Det afgørende for retten til efterlevelsespension er, om begge ægtefæller har fået pensioniststatus på tidspunktet for dødsfaldet, se nedenfor om pensioniststatus.

Der er ikke ret til efterlevelsespension, hvis afdødes pension ved dødsfaldet er bortreguleret på grund af indtægtsforholdene.

Samlivsophævelse

214. Efterlevelsespensionen kan ikke udbetales, hvis samlivet mellem ægtefællerne var ophævet ved dødsfaldet. Samlivet anses bl.a. for ophævet, når en af ægtefællerne har fået ophold i en boform m.v. efter lov om social service. Samlivet anses for ophævet fra indflytningstidspunktet, se lovens § 39, stk. 2, om omregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt. Samlivet anses som hovedregel ikke for ophævet, hvis begge ægtefæller har fået ophold i samme boform, ligesom samlivet ikke anses for ophævet, når en af ægtefællerne har fået aflastningsophold i et plejehjem eller en plejebolig uden at have fået anvist bolig efter bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger eller en plejebolig efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om samlivet må anses for ophævet.

Samlivet anses for ophævet, når den ene af ægtefællerne har fået ophold i en boform efter lov om social service, hvor pensionen er inddraget, se pkt. 206-211. Hvis dødsfaldet sker efter dette tidspunkt, kan der ikke udbetales efterlevelsespension. Samlivet anses heller ikke i denne forbindelse for ophævet, hvis ægtefællerne har fået ophold i samme institution.

I SM P-26-97 flyttede den ene ægtefælle til det plejehjem, hvor den anden ægtefælle allerede i ca. 3 år havde opholdt sig. Parret var stadig gift, men samlivet kunne ikke betragtes som genoptaget, siden det blev afbrudt ved den ene ægtefælles indflytning på plejehjem. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig.

Sammenlagt pension

215. Efterlevelsespension udbetales med ægtefællernes sammenlagte pension med det beløb, der blev udbetalt umiddelbart før dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3 måneders perioden således fortsat efter reglerne for samgifte pensionister. Pensionen reguleres på sædvanlig måde med satsreguleringsprocenten.

Efterlevelsespension omfatter også bistands- eller plejetillæg.

Se i øvrigt pkt. 191 om retten til efterlevelsespension i en situation, hvor en pensionist er forsvundet, og formodes at være død.

Inddragelse af pension

216. Retten til efterlevelsespension i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, begrænses i øvrigt af bestemmelserne om inddragelse af pension under ophold i en institution. Efterlevelsespension kan derfor kun udbetales frem til det tidspunkt, hvor pensionen evt. inddrages.

6.11.1. Pensioniststatus

Folkepensionister

Folkepensionister opnår pensioniststatus den dato, der indgives ansøgning om folkepension, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor betingelserne for folkepension er opfyldt. Hvis der indgives ansøgning om folkepension før det fyldte 67. år, kan der opnås pensioniststatus den dato, den pågældende fylder 67 år, se SM P- 45-96.

Førtidspensionister

Førtidspensionister opnår som udgangspunkt pensioniststatus ved afgørelsen om tilkendelse af pension, hvis betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt på dette tidspunkt.

Hvis der ikke er truffet afgørelse senest 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, opnås pensioniststatus med tilbagevirkende kraft, når der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne for tilkendelse i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Der vil kunne udbetales efterlevelsespension fra det tidspunkt, hvorfra pensionen ville kunne udbetales dog længst i 3 måneder fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Kapitel 7

Beløb og regulering

Lovens § 49

- - - - - - -

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

  • 1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 44.328 kr. årlig.
  • 2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, og § 28, stk. 5, udgør 106.700 kr. for enlige, 127.700 kr. for gifte.
  • 3) Pensionstillæg efter §§ 12 og 13 udgør for enlige, jf.

stk. 2, 2. pkt., 19.476 kr. årlig og for andre 19.476 kr. årlig.

  • 4) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 3, udgør 41.600 kr. for enlige, 83.300 kr. for gifte.
  • 5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for person ligt tillæg efter § 29, stk. 4, udgør 10.900 kr. for enlige og 21.900 kr. for gifte.
  • 6) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 21.576

kr. årlig, dog 18.360 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

  • 7) Invaliditetsydelse efter § 18 udgør 21.684 kr. årlig,

dog 17.616 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter §14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

  • 8) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør

29.772 kr. årlig, dog 21.540 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.

  • 9) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 11.256 kr. årlig.
  • 10) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 22.524 kr. årlig.
  • 11) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 44.940 kr. årlig.
  • 12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte som enlige, hvis samlivet med ægtefællen er ophævet.Ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, anses personer, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, som enlige.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt §§ 69-72, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 1995.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

- - - - - - - -

7.1. Aktuelle satser

Lovens § 49, stk. 1

Pensionssatser i loven

217. De beløb, der er angivet i lovteksten, er i 1994-niveau. Beløbene reguleres en gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, se nedenfor. De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at 1998-satserne beregnes ved at opregulere de faktisk gældende pensionssatser i 1997 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 1998.

Offentliggørelse af aktuelle satser

De regulerede beløb offentliggøres årligt af Socialministeriet, se Socialministeriets cirkulære nr. 145 af 31. oktober 1997: »Cirkulære om regulering pr. 1. januar 1998 af satser på det sociale område«.

Cirkulæret udsendes i året forud for det år, som de regulerede beløb vedrører.

Satsreguleringsprocenten for 1998 er 2,4 pct.

Eksempel:

Beregning af aktuelle satser

Beregning af det i 1998 gældende grundbeløb: 46.812 kr.:

Grundbeløb i 1997: 45.720 kr.

Satsreguleringsprocent for 1998: 2,4 pct.

Grundbeløb opregnet: 45.720 kr. +(45.720 x 2,4/100) kr.

= 46.817,28 kr.

Afrunding af 46.817,28 kr. (deleligt med 12) = 46.812 kr.

Afrunding

De regulerede beløb afrundes efter reglerne i lovens § 49, stk. 4.

7.1.1. Satsændringer for enlige pensionister i forbindelse med skatteomlægningen i 1994

§ 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993

Skatteomlægning i 1994

218. I forbindelse med skatteomlægningen i 1994 blev der foretaget en række ændringer i pensionssatser og fradragsbeløb for enlige pensionister, se § 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993 vedr. ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v., der er gengivet i kap. 11 om overgangsbestemmelser.

Særligt pensions tillæg

Ændringerne skyldes, at reglerne om de enlige pensionisters forhøjede personfradrag blev ophævet i forbindelse med den skattemæssig ligestilling af pensionister med andre skatteydere. Som kompensation fik reelt enlige pensionister i stedet udbetalt et supplerende særligt pensionstillæg, der i perioden 1995-1999 gradvist indregnes i det almindelige pensionstillæg. Den gradvise forhøjelse af det almindelige pensionstillæg medfører, at dette bortfalder ved en højere supplerende indkomst. For at undgå øgede samspilsproblemer (samtidig aftrapning af pensionstillæg og grundbeløb) blev der samtidig vedtaget en gradvis forhøjelse af fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt ved beregning af grundbeløb. I tabellen nedenfor er vist satserne i perioden 1998- 99 efter disse ændringer.

Satsændringer i 1998-99 som følge af skatteomlægningen i 1994.

Pensionsbeløb Satser 1998-99

lovens beløb

  • (1994-niveau)

Pensionstillæg, reelt enlige 1998: 37.476

1999: 43.944

Supplerende, særligt pensionstillæg, 1998: 6.468

reelt enlige 1999: 0

Fradragsbeløb ved beregning af 1998: 166.800

grundbeløb til enlige 1999: 188.400

De i tabellen anførte vedtagne satser reguleres med satsreguleringsprocenten. Satserne i tabellen (1994-niveau) opreguleres således til 1998-niveau ved multiplikation med (1+sats.regl.pct.95/100) x (1+sats.regl.pct.96/100) x (1+sats.regl.pct. 97/100) x (1+sats.regl.pct.98/100), hvorefter det regulerede beløb afrundes. Fra år 2000 reguleres beløbene på sædvanlig måde ud fra det foregående års pensionsbeløb, se ovenfor.

7.2. Satsreguleringsprocent

Lovens § 49, stk. 3

Fastsættelse af satsreguleringsprocenten

219. Som grundlag for den årlige regulering af overførselsindkomster fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent, se lov om en satsreguleringsprocent. Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori satsreguleringsprocenten skal anvendes. Finansministeriet bekendtgør hvert år størrelsen af satsreguleringsprocenten for det kommende år.

Beregning af satsreguleringsprocenten

Satsreguleringsprocenten beregnes på grundlag af den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner) i året to år forud for det pågældende finansår. Lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag i det finansår, som satsreguleringsprocenten fastsættes for, fratrækkes ved beregningen.

Satsreguleringspulje

I årene 1994-97 blev der forlods afsat 0,3 pct. af stigningen til et puljebeløb (satsreguleringspuljen). I årene derefter anvendes igen de almindelige regler, dvs. at den del af stigningen, der overstiger 2 pct., dog højest 0,3 pct., afsættes til satsreguleringspuljen.

Satsreguleringsprocenten svarer til den beregnede årslønsudvikling fratrukket den procent, der afsættes til satsreguleringspuljen.

Regeringen stiller forslag til udmøntning af et eventuelt puljebeløb inden påbegyndelsen af det finansår, som puljebeløbet vedrører. Ved udmøntningen er det hensigten, at puljebeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af overførslerne.

Satsreguleringsprocenten i 1997 og 1998

Satsreguleringsprocenten for 1997 er 1,0 pct. og for 1998 2,4 pct. De beløb, der reguleres, er de indtil da faktisk gældende beløb, dvs. at 1998-satserne beregnes ved at opregulere 1997- satserne med 2,4 pct.

7.3. Enlige

Lovens § 49, stk. 2, og bkg. § 48, stk. 2.

7.3.1. Reelt enlige

220. Pensionens størrelse er afhængig af, om pensionisten er enlig eller ej. Pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en pensionist, der er gift eller samlevende.

Ved udbetaling af pensiontillæg, se lovens § 49, stk. 1, nr. 3, (og det særlige pensionstillæg efter lovens overgangsbestemmelser, se § 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension m.v. som følge af skatteomlægning og ændret satsregulering m.v.) anses personer, som enlige (»reelt enlige«), når de ikke lever i et samlivsforhold,

- hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og

- hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret.

Gifte anses som reelt enlige, hvis samlivet mellem ægtefællerne efter en konkret vurdering er ophævet, se lovens § 49, stk. 2.

Afgrænsningen af reelt enlige følger i denne sammenhæng de regler, der tidligere var gældende for retten til det forhøjede personfradrag for reelt enlige.

Den Sociale Ankestyrelse har behandlet en række sager til belysning af spørgsmålet om, hvornår en pensionist kan betragtes som reelt enlig. Ankestyrelsen fandt, at der er formodning for, at 2 personer, der var tilmeldt folkeregistret på samme adresse, som vedrørte en-familiesbolig, som udgangspunkt måtte betragtes som samlevende. I en række tilfælde fandt Ankestyrelsen dog, at formodningen ikke kunne lægges til grund:

Eksempel

SM P-20-95:

1. sag. Der var i sagen ikke andre oplysninger end den fælles folkeregisteradresse, der kunne sandsynliggøre, at der var tale om et samlivslignende forhold. Ansøger havde haft ustabile boligforhold og boede efter egne oplysninger ikke på adressen længere.

2. sag. Det var i sagen oplyst, at parterne havde særskilte husholdninger, normalt spiste hver for sig og havde adskilt økonomi, og at der således ikke var tale om fælles husførelse.

3-4. sag. Begge parter havde oplyst, at de ikke havde nogen fælles økonomi og heller ikke ydede gensidig hjælp til madlavning, rengøring mm. Kvinden havde på grund af boligmangel lejet et værelse hos sin tidligere ægtefælle, og hun havde sine egne møbler opmagasineret. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at kvinden havde eget fjernsyn, køleskab, kogeplader m.v.

Boligform ikke afgørende

221. Det afgørende for vurderingen af, om en pensionist kan betragtes som reelt enlig, er ikke boligformen, men beror på en konkret vurdering.

Logerende

Har en pensionist en logerende, eller er pensionisten selv logerende, bør kommunen løbende kontrollere, om pensionisten efter en konkret vurdering, fortsat kan anses for at være reelt enlig.

Strafafsoning m.v.

Hvis pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle også modtager pension, inddrages efter lovens § 46 skal begge pensioner omregnes som til enlige pensionister for resten af opholdstiden, se bkg. § 48, stk. 2.

Ophold på plejehjem m.v.

Tilsvarende kan samlivet efter en konkret vurdering anses for ophævet, hvis den ene ægtefælle får ophold i en institution under sygehusvæsenet, får ophold i boformer efter §§ 92-93 i lov om social service, får ophold på plejehjem efter § 140 i lov om social service eller får ophold i ældrebolig, herunder i en plejebolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Samlivet anses ikke for ophævet, hvis der kun er tale om et kortvarigt ophold, se kap. 6 om omregning af pensionen.

Eksempel

I SM-P-26-97 fandt Ankestyrelsen, at en pensionist med ophold på plejehjem fortsat opfyldte betingelserne for udbetaling af tillæg til reelt enlige, da den anden ægtefælle efterfølgende fik ophold på samme plejehjem, idet ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig. Det drejede sig om et ægtepar, hvor hustruen i 1993 fik ophold på et plejehjem, og hvor ægtefællen flyttede ind i 1996. Parret var stadig gift, men samlivet kunne ikke betragtes som genoptaget, siden det blev afbrudt ved hustruens indflytning på plejehjem.

7.3.2. Ændringer i samlivsstatus

Bkg. § 4

Kontrol

222. Kommunalbestyrelsen bør løbende kontrollere, at en pensionist fortsat er reelt enlig. Kontrollen kan fx foretages, når der sker flytninger til og fra adressen og ved indgåelse af ægteskab. Endvidere bør kommunen være opmærksom på om de pensionister, der er omfattet af overgangsordningen fortsat opfylder betingelserne for at modtage pensionsydelse som reelt enlig, se pkt. 223.

Oplysninger fra folkeregisteret

Kommunalbestyrelsen skal indhente oplysninger fra folkeregisteret om ændringer i pensionistens bopælsforhold, herunder om flytninger til og fra pensionistens bopæl. Ved ændringer i pensionistens bopælsforhold skal kommunalbestyrelsen vurdere, om ændringen har betydning for beregning af pensionistens pension, se bkg. § 4.

Hvis en pensionist ikke er tilmeldt folkeregisteret med en fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen også i disse tilfælde konkret vurdere, om pensionisten er enlig eller ej.

7.4. Overgangsbestemmelser

§ 4, stk. 4, i lov nr. 497 af 30. juni 1993

223. Der er fastsat overgangsbestemmelser om, at samlevende personer i visse tilfælde får udbetalt pensionstillæg som enlige og det særlige pensionstillæg som reelt enlige. Dette er fastsat i § 4, stk. 4, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension m.v. som følge af skatteomlægning og ændret satsregulering m.v., se kap. 11 om overgangsbestemmelser.

I følge overgangsbestemmelsen anses personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede, og som havde ret til pension eller var fyldt 67 år, også som enlige, selvom de lever i et samlivsforhold, med mindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt (dvs. 26. april 1990) eller senere. Flytning til en ny bolig medfører ikke i sig selv, at samlivet anses for et nyt samlivsforhold.

Før 1. januar 1994 havde personer, der modtog social pension eller var fyldt 67 år, ret til et forhøjet personfradrag, mens enlige havde ret til et særligt forhøjet personfradrag.

Ugifte og separerede ansås for enlige, medmindre de levede i et ægteskabslignende forhold. Samlevende, uanset om de var gifte eller ugifte, fik således ikke det særligt forhøjede personfradrag. Disse regler for samlevende blev indført med virkning fra 1991 med henblik på ligestilling af gifte pensionister og ugifte pensionister, der levede i et samlivsforhold. De personer, der havde ret til pension før den 26. april 1990 eller var fyldt 67 år før denne dato, bevarede dog retten til det forhøjede personfradrag efter de hidtidige regler under forudsætning af, at de ikke indledte et nyt samlivsforhold den 26. april 1990 eller senere. Denne overgangsregel er videreført i loven i forbindelse med udbetaling af det særlige pensionstillæg samt udbetaling af pensionstillæg til reelt enlige.

Kapitel 8

Klageadgang

Lovens § 50

- - - - - - - -

§ 50. Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Hypotekbankens afgørelser efter § 72 a kan indbringes for finansministeren.

§§ 50 a-51. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).

- - - - - - - -

8.1. Klage over afgørelser

Lovens § 50

Klageadgang

224. Reglerne om klageadgang fremgår nu af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovens § 50, stk. 1, indeholder derfor kun en henvisning til retssikkerhedsloven.

I denne vejledning redegøres kort for klagereglerne.

For en nærmere gennemgang af klagereglerne henvises til Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning.

Enstrenget ankesystem

De fleste kommunale afgørelser inden for det sociale område, herunder ydelser efter lov om social pension, kan ankes til det sociale nævn, hvis afgørelser er endelige.

Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen.

To-instanssystem

Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

Uenighed mellem kommuner

Uenighed mellem kommuner om deres forpligtigelser (eks. opholdskommuneforpligtigelsen) kan indbringes for det sociale nævn, som den kommune, som forpligtigelsen gøres gældende mod, hører under.

Uenighed om Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller Den Sociale Sikringsstyrelse, kan indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse.

Pension i udlandet

Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen vedrører, kan indbringe sagen.

Klagefrist

Klage til det sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Der kan ses bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er klageinstansen, der tager stilling til, om der er særlig grund til at se bort fra, at klagefristen ikke er overholdt. Afgørelse om at se bort for overskridelse af klagefristen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Pligt til at genvurdere sagen (remonstration)

Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

Kan myndigheden herefter give klager fuldt ud medhold, sendes en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Kan myndigheden kun give klageren delvist medhold, skal klageren have skriftlig besked herom inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren får samtidig en frist på 14 dage til at meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen.

Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Klage over sagsbehandling

En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i en kommune, fx over sagsbehandlingstiden eller sagsbehandleren, indgives til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

En klage over den måde en sag er blevet behandlet på i det sociale nævn indgives til statsamtmanden.

Overgangsregel

Sager vedrørende kommunale afgørelser, som er indbragt for nævnene inden 1. juli 1998, og som ikke er afgjort senest på denne dato, overgår til de sociale nævn. Sagerne afgøres og kan påklages efter reglerne i lov om social pension, som gældende indtil 1. juli 1998.

8.2. Hypotekbanken

225. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler inddriver Hypotekbanken ved udpantning, se lovens § 50, stk. 2, og § 72 a. Hypotekbanken kan også inddrive de skyldige beløb efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Kapitel 9

Finansiering

Lovens §§ 52 og 53

- - - - - - -

§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter §§ 12 og 16 til personer, der er fyldt 67 år. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 67 år afholdes af staten med 50 pct.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2 og 4, afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

§ 53. Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne til pension, jf. § 52, stk. 1, refunderet af en tidligere opholdskommune, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person, der får tilkendt eller modtager pension, får ophold i:

  • 1) Amtskommunale og kommunale plejehjem m.v., jf. §

140 i lov om social service.

  • 2) Almene boliger i medfør af lov om almene boliger m.v., en ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap eller en ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, når optagelse er sket i medfør af § 128, stk. 3, i lov om social service, § 11, stk. 2, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, § 63, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. eller § 17, stk. 5, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.
  • 3) Kommunale boformer til personer, som på grund af

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor, jf. § 91 i lov om social service.

  • 4) Amtskommunale boformer efter §§ 92-94 i lov om social service.
  • 5) Anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49 og 51 i lov om social service.
  • 6) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
  • 7) Institutioner under Kriminalforsorgen.
  • 8) Ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med ophold i boformer m.v. efter nr. 1-7.

Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan kommunalbestyrelserne indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune afholder opholdskommunens udgifter til pension efter denne lov. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.

Stk. 3. Uenighed om aftaler, der er indgået efter stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§§ 55 og 56 (ophævet med virkning fra 1. januar 1989 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).

- - - - - - - -

9.1. Refusionssatser

Lovens § 52

226. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til folkepension og til bistandstillæg og plejetillæg til personer, der er fyldt 67 år.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse, samt bistandstillæg og plejetillæg til personer under 67 år.

Den kommunale andel på 50 pct. af udgifterne til førtidspension m.v. gælder for alle pensionens bestanddele, dvs. inkl. tillæg til pensionen.

Den anførte aldersgrænse for om der ydes 100 henholdsvis 50 pct. statsrefusion blev med virkning fra 12. juni 1997 ændret fra 60 til 67 år, jf. nedenfor pkt. 232 om overgangsregler.

Personlige tillæg

227. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til personlige tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 3, dvs. personlige tillæg til pensionister hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige eller ganske særligt vanskelige. Indtil 1. januar 1998 ydede staten kun refusion af beløb til personlig tillæg, der lå inden for et rådighedsbeløb. Reglerne om et rådighedsbeløb blev ophævet ved lov nr. 453 af 10. juni 1997.

Kommunernes udgifter til personlige tillæg efter lovens § 17, stk. 2 og 4, dvs. varmetillæg og petroleumstillæg, refunderes af staten med 75 pct.

Skattekompensation, § 72 c

228. Kommunernes udgifter efter lovens § 72 c til pensionister som den 1. januar bor i kommuner med høj skatteprocent, jf. pkt. 260, refunderes af staten med 100 pct.

Bopæl i udlandet

229. Udgifter til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet, afholdes 100 pct. af staten.

9.2. Overgangsregler

230. Der gælder særlige refusionsregler, hvis kommunen har truffet afgørelse eller afgivet indstilling om førtidspension m.v. inden den 1. januar 1992, samt for udgifter til pension for personer, der den 1. januar 1992 havde ophold i en institution efter den tidligere bistandslovs § 112, stk. 1, se pkt. 231. Der gælder endvidere særlige regler for pension tilkendt inden den 12. juni 1997, se pkt. 232. Herudover henvises til kap. 11 om overgangsbestemmelser.

§ 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991

231. I forbindelse med omlægningen af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v. fra 1992 blev der fastsat nogle overgangsbestemmelser, se i kap. 11 vedrørende overgangsbestemmelser om § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991.

Efter disse overgangsbestemmelser afholder staten 100 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension m.v. til personer under 60 år, hvis der er truffet afgørelse om ret til førtidspension m.v. inden den 1. januar 1992, samt hvis kommunen inden denne dato har afgivet indstilling til revaliderings og pensionsnævnet - dvs., at indstilling er modtaget i nævnet senest den 31. december 1991.

Hvis kommunen efter 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18 refunderer staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Hvis invaliditetsydelse til en person under 60 år ændres til førtidspension efter 1. januar 1992 refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til pensionen. Det samme gælder, hvis pensionen er gjort hvilende inden den 1. januar 1992, og der ved hvileperiodens udløb efter denne dato tilkendes pension.

Staten refunderer 100 pct. af udgiften til pension til personer, der den 1. januar 1992 havde ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som har fået eller får tilkendt pension efter dette tidspunkt. Hvis der senere tilkendes en højere pension, refunderer staten også udgiften til forhøjelsen med 100 pct..

§ 3 i lov nr. 456 af 10. juni 1997

232. Ved lov nr. 456 af 10. juni 1997 blev reglerne om refusion af kommunernes udgifter til pension til personer i alderen 60-66 år ændret fra 100 pct. statsrefusion til 50 pct. (svarende til den gældende refusionssats for personer under 60 år). Ændringen har virkning for alle pensioner, der tilkendes den 12. juni 1997 eller senere. Pensioner tilkendt inden 12. juni 1997 finansieres efter de indtil denne dato gældende regler. Det drejer sig om udgifter til pensioner efter §§ 12, 14, 16 og 18. Såfremt der tilkendes en forhøjelse af en allerede tilkendt pension afholder staten 50 pct. af forhøjelsen

9.3. Opholdskommunen

Lovens § 53

233. Opholdskommunen afholder den kommunale andel af udgifterne til pension også i de tilfælde, hvor opholdskommunen er en anden end den kommune, der har tilkendt pensionen. (Den tidligere 6- årige mellemkommunale afregningsregel er ophævet ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).

Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne til pension refunderet af en tidligere opholdskommune, når den tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person har ophold i en af de institutionstyper m.v., der er nævnt i § 53, stk. 1, se ovenfor. Da der stadig udvikles nye bosteder m.v. omfatter § 53, stk. 1, også ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med ophold i de boformer, der direkte er nævnt i bestemmelsen.

Refusionsadgangen gælder, så længe pensionisten har ophold i særlige boformer i en anden kommune, og uanset om personen først har fået tilkendt pension under opholdet.

Finansieringsforpligtelsen overgår til opholdskommunen ved udflytning fra institution m.v.

Adgangen til at kræve refusion af en tidligere opholdskommune gælder for udgifter til pension efter §§ 12, 14, 16 og 18 i pensionsloven. Udgifter til personlige tillæg efter lovens § 17 er således ikke omfattet af refusionsadgangen.

Flytter pensionisten fra en af de i § 53, stk. 1, nævnte boformer til privat bolig, finansierer den kommune, som pensionisten herefter har ophold i, den kommunale andel af udgiften til pension. Dette gælder uanset, om flytningen sker til den kommune, som institutionen m.v. ligger i.

I de tilfælde, hvor pensionisten flytter fra en af de i § 53, stk. 1, nævnte boformer m.v. i en anden kommune til en af de nævnte boformer m.v. i en tredie kommune, vil det fortsat være den oprindelige opholdskommune, der finansierer den kommunale andel af udgiften til pension.

Aftale om refusion

234. Udover de tilfælde hvor kommunen efter lovens § 53, stk. 1, kan kræve sine udgifter til pension refunderet af en tidligere opholdskommune, kan kommunerne indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder den kommunale andel af udgiften til pension efter loven. Det skal fremgå af aftalen, hvor længe den skal gælde.

Uenighed om disse aftaler kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Regnskab, refusion, revision

235. Pensionsloven er omfattet af reglerne i Socialministeriets bekendtgørelser om regnskabsaflæggelse, statsrefusion m.v. og revision. Reglerne er fastsat i følgende bekendtgørelser:

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 16. februar 1998 om kommunernes, amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg Kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 105 af 16. februar 1998 om revision af kommunernes og amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg Kommuners regnskaber på visse dele af det sociale område.

Lovens § 54

Vedr. lovens § 54 om Færøerne og Grønland henvises til vejledningens kap. 12.

Kapitel 10

Administration m.v.

Lovens §§ 57-62 b

- - - - - - - -

§ 57. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

§ 58. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).

§ 59. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter denne lov, herunder

  • 1) fra hvilket tidspunkt en sag er påbegyndt,
  • 2) om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16 og 17,
  • 3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,
  • 4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, eller
  • 5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelsen kan ske.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at retten til pension efter § 14 skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år. Kommunalbestyrelsen skal senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen afgiver vejledende udtalelser til Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.

§ 60. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.

§ 61. (Ophævet med virkning fra 12. juni 1997 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).

§ 62. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2. Ved udøvelse af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 20 a, stk. 2 og 3, ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.

§§ 62 a-b. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).

- - - - - - - -

10.1. Kommunalbestyrelsen

Lovens § 57

Opholdskommune

236. Lov om social pension administreres af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, se lovens § 57. Reglerne i pensionsloven svarer til reglerne i øvrigt på det sociale område, se § 9 i retssikkerhedsloven. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en pensionist er optaget i en institution mv., således at opholdskommunen i alle tilfælde vil være den kommune, hvor institutionen er beliggende.

Midlertidigt ophold

Ved midlertidigt ophold uden for opholdskommunen, fx i forbindelse med ferie, højskoleophold o.l., overgår administrationen og den økonomiske forpligtigelse for mere vedvarende kontantydelser, så som pension, kontanthjælp, sygedagpenge m.v., ikke til den midlertidige opholdskommune, se retssikkerhedsvejledningen.

Bopæl i udlandet

Tager en pensionist fast bopæl i udlandet, overgår administrationen af pensionsloven til Den Sociale Sikringsstyrelse, se lovens § 62 og pkt. 243ff.

Det er imidlertid ikke altid opholdskommunen, der skal afholde udgifterne til social pension, se lovens § 53 og kap. 9.

10.1.1. Opholdskommuneforpligtelsen

Administration

237. Opholdkommuneforpligtelsen indebærer bl.a., at kommunen skal:

- Modtage ansøgning om sociale ydelser/pension

- vejlede ansøger/pensionisten

- afprøve alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen

- træffe afgørelse om tidspunktet for en pensionssags påbegyndelse og give borgeren meddelelse herom

- træffe afgørelse om ret til social pension, herunder begrunde afgørelsen

- beregne pension

- udbetale pension

- finansiere den kommunale andel af udgifter til pension

- følge op på oplysninger om ændringer i pensionistens forhold.

Om påbegyndelse og sagsbehandling af en pensionssag, se kap. 3.

Om finansiering, se kap. 9.

Om kompetenceforholdet mellem kommunalbestyrelsen og Den Sociale Sikringsstyrelse, se § 62, bkg. kap. 11.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 16. februar 1998 om kommunernes, amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område. Af denne bekendtgørelse fremgår bl.a. regler om fremtagelse af sager og begrundelse af skønsmæssige afgørelser. Der henvises endvidere til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 105 af 16. februar 1998 om revision af kommunernes og amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskaber på visse dele af det sociale område.

Flytning til en anden kommune

238. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal pensionisten give meddelelse til fraflytningskommunen og henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af pension. Fraflytningskommunen skal sende sagens akter til den nye kommune, se bkg. § 6.

Flytning til en anden kommune under sagens behandling

Flytter en person, der ansøger om ydelser efter loven, til en anden kommune, inden kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, oversendes sagen til videre behandling i den nye opholdskommune. Det er herefter tilflytningskommunen, der skal færdigbehandle pensionssagen, træffe afgørelse og afholde den kommunale andel af pensionsudgifterne.

Der henvises i øvrigt til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Flytning under klagesagsbehandling

Det sociale nævn i det statsamt, hvor den kommune - som har truffet afgørelse om en ydelse efter loven - er beliggende, skal behandle klager over kommunalbestyrelsens afgørelser, uanset om klageren i den mellemliggende periode er flyttet til et andet amt.

Om hvilken kommune, der skal finansiere den kommunale udgift til pension i en flyttesituation, henvises til lovens

§§ 52 og 53, og kap. 9.

10.1.2. Oplysning fra skattemyndighederne

Lovens § 57, stk. 2 og 3

Skattepligtige indkomster

239. Når indtægtsgrundlag til beregning af social pension skal opgøres, stiller skattemyndighederne oplysninger til rådighed om skattepligtige indkomster m.v. Told- og Skattestyrelsen beregner med bistand af de kommunale skattemyndigheder den del af indkomstgrundlaget, der omfatter indkomster, der er skattepligtige her i landet. Se lovens §§ 27 og 28.

Klage over skattemyndighedernes oplysninger

240. Klage over det indkomstgrundlag, som skattemyndighederne beregner, skal indgives skriftligt med en begrundelse til den kommunale skattemyndighed og være modtaget af myndigheden senest 1 måned fra modtagelsen af meddelelsen om indkomstgrundlaget. Hvis den kommunale skattemyndighed ikke finder grundlag for at ændre indkomstgrundlaget og ikke giver klageren fuldstændig medhold, overgives sagen til skatteankenævnet. Skatteankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Se i øvrigt kap. 4 om beregning af pension.

10.2. Kommunalbestyrelsens kompetence

Lovens § 59

Kommunalbestyrelsens

kompetence

241. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter loven, herunder

- fra hvilket tidspunkt en sag er påbegyndt,

- om betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16 og 17 er opfyldt,

- fra hvilket tidspunkt disse betingelser er opfyldt,

- om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt samt fastsætte tidspunktet herfor,

- om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske,

- om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, se dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Hvilende pension

Kommunalbestyrelsen kan desuden træffe afgørelse om, at retten til pension efter lovens § 14 skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år. Kommunalbestyrelsen kan løbende tage sagen op til fornyet vurdering, men skal dog senest tage sagen op på det tidspunkt, hvor der er gået 3 år fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen traf afgørelse om at gøre pensionen hvilende. Se lovens § 59, stk. 3.

Om hvilende pension henvises til kap. 6.

Bortfald af pension

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt, se kap. 3 i retssikkerhedsloven.

Kommunalbestyrelsens mulighed for at rejse sag

Kommunalbestyrelsen kan også påbegynde en sag og træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har søgt herom, se lovens § 21 og kap. 3.

Tjenestemandssager - § 59, stk. 5

Tjenestemandspensionslovens § 7 ændredes med virkning fra 1. januar 1994, således at svagelighedspensionerede tjenestemænd, der fratræder deres stilling efter denne dato, først opnår kvalificeret svagelighedspension, når der foreligger en kendelse om mellemste eller højeste førtidspension.

§ 17 i retssikkerhedsloven

Uanset at kommunalbestyrelsen efter lovens § 59 har kompetence til at træffe afgørelse om ydelser efter loven, kan sager om ydelser mv. efter den sociale lovgivning til enkeltpersoner ikke behandles i den samlede kommunalbestyrelse, se § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

10.3. Fradrag for udenlandsk pension

Lovens § 60

242. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter loven. Socialministeren har ikke fastsat regler herom. Se i øvrigt kap. 4 om beregning af pension, herunder om udenlandske pensioners betydning for indtægtsgrundlaget for beregning af pension.

10.4. Den Sociale Sikringsstyrelse

Lovens § 62

Generelle opgaver

243. Den Sociale Sikringsstyrelse varetager administrationen af EF-forordningen, den nordiske og de bilaterale konventioner og bistår Socialministeriet med indgåelse af konventioner og udarbejder administrative aftaler i tilslutning hertil. Sikringsstyrelsen udsender generelle vejledninger og informerer om internationale regler om social sikring.

Kompetence i enkeltsager

Kommunernes kompetence i sager om pension efter EF-forordning nr. 1408/71 og konventioner/overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, varetages af Sikringsstyrelsen, når det drejer sig om personer, der har bopæl i udlandet.

Kommunernes kompetence i sager, der vedrører ret til dansk pension i øvrigt til personer med fast bopæl i udlandet, varetages af Sikringsstyrelsen.

10.4.1. Sikringsstyrelsens opgaver

Administration og sagsbehandling

244. Den Sociale Sikringsstyrelse træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter loven. Sikringsstyrelsen skal herunder

- modtage ansøgninger om ydelser efter loven,

- vejlede ansøgere og pensionister,

- afprøve alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen,

- træffe afgørelse om ret til social pension,

- beregne og udbetale pension.

Reglerne om, at sagsbehandlingen af en førtidspensionssag først anses for påbegyndt efter afprøvning af aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger mv., finder ikke anvendelse for personer med fast bopæl i udlandet. Baggrunden herfor er, at disse foranstaltninger formodes at blive foretaget i personens bopælsland i overensstemmelse med dette lands lovgivning, og at reglerne herom i den danske lovgivning vanskeligt kan finde anvendelse. Endvidere fremgår det af de Fællesskabsretlige regler og de relevante overenskomster med andre stater, at tidspunktet for indgivelse af ansøgning om pension i bopælslandet også skal anses som tidspunktet for ansøgning om dansk pension.

Reglen i lovens § 15, stk. 2 - om at tilkendelse af førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger m.v. har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres - gælder naturligvis også i de sager, hvor Sikringsstyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension. Se kap. 2 og 3.

3 måneders fristen for sagens afgørelse finder ikke anvendelse for personer med fast bopæl i udlandet. Sagsbehandlingen i disse sager er mere kompliceret og tidskrævende, idet særlige procedurer skal overholdes og samtlige akter skal oversættes til dansk.

Se lovens §§ 62, stk. 2, 20 a, stk. 2 og 3, og bkg. kap 11 og kap. 3.

Personer med fast bopæl i udlandet

Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence er begrænset til at omfatte personer med fast bopæl i udlandet. Det betyder, at Sikringsstyrelsen ingen kompetence har i relation til pensionister med midlertidigt ophold i udlandet, ligesom Sikringsstyrelsens kompetence ophører, når en pensionist, der tidligere har haft fast bopæl i udlandet, vender tilbage til Danmark med henblik på fast bopæl her i landet. Når en pensionist flytter til udlandet, skal den hidtidige bopælskommune indsende pensionssagen til Den Sociale Sikringsstyrelse, se bkg. § 8.

Når det drejer sig om pension, der fastsættes efter EF- forordningen, indgives ansøgning om pension til personer, der bor i udlandet, til bopælslandets myndigheder, eller - hvis der ikke er optjent ret til pension i bopælslandet - til myndighederne i det land, hvor ansøgeren senest var pensionsforsikret. Når pensionen skal fastsættes efter en konvention/ overenskomst, indgives ansøgning ligeledes til myndighederne i bopælslandet.

Ved fast bopæl i et andet land end et EØS-land eller et land, hvormed der er indgået konvention/overenskomst, indgives ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Personer bosat her i landet, der samtidig har ret til pension fra EØS-lande eller konventionslande

Personer, der har bopæl her i landet, indgiver ansøgning til opholdskommunen. Hvis der kan være ret til pension fra et andet EØS-land efter EF-reglerne, skal opholdskommunen indsende kopi af pensionssagens akter til Sikringsstyrelsen. Det samme gælder, hvis der kan være ret til pension fra et land, hvormed der er indgået konvention/overenskomst.

10.4.2. Vejledning og praksiskoordinering

245. Den Sociale Sikringsstyrelse har efter retssikkerhedsloven - som sekretariat for det sociale nævn i Københavns og Frederiksberg kommuner - pligt til inden for sit område at varetage praksiskoordinering. Herunder skal Sikringsstyrelsen vejlede om ankeinstansernes praksis efter den sociale lovgivning og følge kommunernes, amtskommunernes og de sociale nævns praksis. Om de sociale nævns og Den Sociale Ankestyrelses praksiskoordinering henvises til retssikkerhedsloven og tilhørende vejledning.

Kapitel 11

Ret ifølge overgangsbestemmelser og ændringer af pensionsloven

I det følgende gennemgås diverse overgangsbestemmelser og lovændringer som stadig har betydning.

11.1. Overgangsbestemmelser

Lovens §§ 63-72

- - - - - - -

§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2. Lov om folkepension, jf. lovbkg. nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide og førtidspension m.v., jf. lovbkg. nr. 437 af samme dato, ophæves.

§ 64. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.

§ 65. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1994 ved lov nr. 448 af 1. juni 1994).

§ 66. Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.

Stk. 2. Personer, der den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som på dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til at modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.

§ 67. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

§ 68. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

§ 69. For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 65. år 792 kr. årlig. Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.716 kr. årlig. For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år. For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.

Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.412 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 72. år 3.492 kr. årlig.

For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension. Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.

Stk. 3. For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager pension på grund af reglerne i § 27.

Stk. 4. Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.

§ 70. Alderstillæg udbetales til pensionister, der er fyldt 80 år før den 1. april 1971. Tillægget udgør 3.360 kr. årlig, jf. § 49.

§ 71. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 4.776 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1.

§ 72. Husligt bistandstillæg udbetales til folkepensionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 7.956 kr. årlig, jf. § 49.

§ 72 a. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf. §§ 54-56, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst og formueforhold.

§ 72 b. Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., udbetales et tillæg, der årlig udgør 24.468 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i § 49, stk. 5, jf. stk. 6, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).

§ 72 c. Til pensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune-, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 31,8 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 34 kr. for gifte og 59 kr. for enlige for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 31,8 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 150 kr. for gifte og 250 kr. for enlige.

Stk. 2. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 5 og 6. Udgiften til tillæg afholdes af staten.

- - - - - - - -

11.1.1. Overgangsbestemmelser og særlige tillæg fra 1984-loven

De forskellige former for førtidspension i den tidligere lov om invalidepension og førtidspension m.v., lov nr. 248 af 8. juni 1983, er indpasset i den sociale pensionslov på følgende måde:

1. Pension efter § 3, stk. 1, i lov om invalidepension og

førtidspension m.v. svarer til højeste førtidspension efter loven.

2. Pension efter § 3, stk. 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. svarer til mellemste førtidspension efter loven.

3. pension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. svarer til forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension efter loven.

11.1.1.1. Lovens § 66

Ret til pension 1. okt. 1984

246. Personer, der den 1. oktober 1984 havde ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., modtager enten fuld pension efter loven eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter loven som hidtil, se lovens § 66, stk. 1. Reglen sikrer, at personer, der ved lovens ikrafttræden havde ret til pension efter de tidligere bestemmelser herunder også overgangsreglerne i lovene af 7. januar 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene har ret til at modtage enten fuld pension eller pension beregnet med mindst samme antal fyrretyvendedele som hidtil. Dog anvendes reglerne om årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. i kap. 6 i lov om social pension.

Disse personer får pensionen beregnet efter de regler, der er mest gunstige for dem. Lovens regler om optjening skal således ikke anvendes i de tilfælde hvor personerne bliver dårligere stillet.

Flygtninge, der havde ret til pension den 1. oktober 1984, får efter lovens § 9 pensionen beregnet efter de gunstigere regler i denne bestemmelse.

11.1.1.2. Lovens § 67

Pension i

udlandet

247. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtog fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

Reglen i § 67 sikrer, at pensionister, som ikke opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3, om at medtage pension til udlandet, bevarer retten til at medtage en pension til udlandet, hvis de modtager fuld forhøjet almindelig eller fuld almindelig førtidspension.

Reglen har betydning for pensionister under 67 år, der inden den 1. januar 1984 modtog fuld førtidig folkepension, og som efter 1. januar 1984 er overgået til at modtage fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v.

11.1.1.3. Ægteskabstillæg

Den 1. januar 1997 modtog i alt 414 pensionister ægteskabstillæg.

Baggrund for ægteskabstillæg

248. Ægteskabstillægget blev indført ved lov nr. 360 af 4. juli 1947 i forbindelse med ændringer i indtægtsberegningen for pensioner.

Ægteskabstillæg blev indtil den 1. januar 1984 ydet til gifte folke- og invalidepensionister, hvis ægtefælle ikke selv modtog pension eller invaliditetsydelse. Personer, der den 1. januar 1984 modtog ægteskabstillæg eller senere fik ret til tillægget fra et tidspunkt før den 1. januar 1984, bevarer retten til tillægget, indtil ægtefællen selv bliver pensionist, dvs. senest ved ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 1, i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 1, i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Ægteskabstillægget indtægtsreguleres på samme måde som pensionstillægget og i forlængelse af dette, se pkt. 159.

Retten til ægteskabstillæg er helt bortfaldet, hvis tillægget på grund af indtægt er bortreguleret ved pensionsberegningen den 1. januar 1984 eller bortreguleres inden ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 3, i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 3, i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Når ægteskabstillæg er bortfaldet, indtræder retten til tillægget ikke påny.

Ægteskabstillæg i beløb

Det fulde ægteskabstillæg udgør 6.204 kr. årligt pr. 1. januar 1998.

Tillægget satsreguleres.

Bopælstid

Ægteskabstillægget beregnes på grundlag af den ikke pensionsberettigede ægtefælles bopælstid.

Den ikke pensionsberettigede ægtefælles bopælstid beregnes efter forholdet mellem pågældendes bopælstid og 40 år. Til den faktiske bopælstid i Danmark lægges tiden fra det tidspunkt, hvor pensionisten får ret til ægteskabstillæg og til den ikke pensionsberettigede ægtefælles 67. år (godskrivningstiden).

Ægteskabstillægget er betinget af, at den ikke pensionsberettigede ægtefælle har haft mindst 1 års bopæl her i landet mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

EU/EØS

Personer, der modtager pension i et andet EU/EØS-land efter EF- reglerne, har også ret til at modtage ægteskabstillæg, idet krav om indfødsret og bopæl i Danmark i disse tilfælde fraviges.

11.1.1.4. Ventetillæg

Lovens § 69, stk. 1 og 2

249. Den 1. januar 1997 modtog i alt 11.414 folkepensionister ventetillæg eller venteydelse (for venteydelse, se pkt. 250).

Baggrunden for ventetillæg

Ventetillæg blev indført ved lov nr. 348 af 7. august 1922, hvor tilgangsalderen for adgangen til rente var fastsat til 65 år. Ventetillæg blev udbetalt som et tillæg til den årlige rente til personer der udsatte begæring om rente, ud fra den betragtning, at personer der opsatte begæring om aldersrente ud over 65 års alderen, burde have krav på en forholdsvis højere aldersrente i deres senere leveår.

Enlige kvinder

Enlige kvinder, der er fyldt 67 år inden den 1. april 1960 får ventetillæg efter lovens § 69, stk. 1, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 67. år og det fyldte 70. år, og alle andre enlige kvinder, der er fyldt 62 år senest den 30. juni 1975, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 65. år og det fyldte 67. år. Kvinden skal have været enlig i hele den periode, hvor hun har opsat begæring om pension.

Hvis den enlige kvinde er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, kan hun dog også have opsparet ret til ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2. I så fald er det alene det største ventetillæg, der kan udbetales.

Andre end enlige kvinder

Alle personer - enlige kvinder dog undtaget - der er fyldt 67 år inden den 1. april 1960 får ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2. Omfattet af lovens § 69, stk. 2, er i øvrigt alle andre personer (inkl. enlige kvinder), der er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, dersom begæring om pension tidligst er indgivet ved henholdsvis det fyldte 70. år og det fyldte 72. år.

Ægtepar

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle har opsat begæring om pension i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975 uden at den anden ægtefælle har opsat begæringen senest den 31. december 1972, er der ikke ret til ventetillæg til den pensionsberettigede ægtefælle, med mindre denne selv har opsat begæringen i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975. I så fald beregnes tillægget for hver pensionist for sig på grundlag af pensionistens egen opsættelse af begæring om pension.

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle (eller begge ægtefæller) senest den 31. december 1972 har opsat begæringen om pension, gælder følgende.

Samgifte

For samgifte pensionister udbetales ventetillæg til hver ægtefælle for sig. Hvis betingelserne for at yde ventetillæg er opfyldt, ydes der også tillæg til den pensionsberettigede ægtefælle, som ikke selv har opsat begæring om pension. Ventetillæggets størrelse bestemmes af den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, da ægtefællerne eller en af dem indgav begæring om folkepension.

Reglen gælder, hvad enten der på dette tidspunkt blev indgivet begæring om indtægtsbestemt folkepension eller om mindstebeløbet. Reglen gælder også i tilfælde, hvor ægteskabet ikke var indgået, eller ægtefællerne var separerede eller levede faktisk adskilt på det tidspunkt, da en af de nuværende ægtefæller indgav begæring om pension.

Er en af ægtefællerne overgået fra invalidepension til folkepension ved den alder, der til enhver tid giver mænd adgang til folkepension, medens den anden ægtefælle har opsat indgivelse af begæring om folkepension, regnes herved med den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, invalidepensionisten overgik til folkepension.

Ved ægtefælles død

For ægtepar, hvor den ene er berettiget til førtidspension, og den anden til folkepension, regnes med den anden ægtefælles alder på det tidspunkt, da denne begyndte at modtage folkepension, og ventetillægget beregnes fortsat efter denne alder, selv når førtidspensionisten overgår til folkepension. Er den ene ægtefælle tidligere overgået fra invalidepension til folkepension, regnes der dog med den ældste ægtefælles alder på dette tidspunkt.

Afgår den ene ægtefælle ved døden, beregnes ventetillæg til den efterlevende ægtefælle efter den alder, den ældste af ægtefællerne havde da ægteparret eller en af ægtefællerne begyndte at modtage folkepension, for så vidt den længstlevende ved ægtefællens død i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage folkepension.

Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, nedsættes ventetillægget tilsvarende, se lovens § 69, stk. 4. Om ventetillæggenes størrelse henvises til Socialministeriets cirkulære om regulering af satser på det sociale område.

11.1.1.5. Venteydelse

Lovens § 69, stk. 3

Den 1. januar 1997 modtog i alt 11.414 folkepensionister venteydelse eller ventetillæg (for ventetillæg, se pkt. 249).

Baggrund for venteydelsen

250. Ventetillægsordningen ophørte med virkning fra 1. januar 1984 i forbindelse med indførelse af indtægtsregulering af pension for personer i alderen 67-69 år. Samtidig blev betegnelsen ventetillæg ændret til venteydelse.

Retten til ventetillæg ved at opsætte begæring om pension bortfaldt den 1. juli 1983. Personer, der er fyldt 67 år den 1. juli 1983 eller senere, kan ikke opsætte begæringen om folkepension med den følge, at de bliver berettiget til ventetillæg.

Personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år og som ikke er omfattet af lovens § 69, stk. 1 og 2, om ventetillæg får udbetalt venteydelse efter lovens § 69, stk. 3.

Beregning af venteydelse

Venteydelse beregnes som en procentdel af det grundbeløb, som gælder ved venteperiodens afslutning for henholdsvis samgifte og andre pensionister. For hvert halve års opsættelse umiddelbart efter det fyldte 67. år udgør ydelsen således 5 pct. dog højst 30 pct. af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning.

Får en person beregnet sin venteydelse efter beløbet for andre end pensionistægtepar, skal han fortsat have beregnet ydelsen sådan, selv om han senere indgår ægteskab eller pensionen ikke længere er bortreguleret på grund af indtægt. På samme måde skal en person, der får venteydelse som samgift pensionist, fortsat have ydelsen med beløbet for samgifte, uanset om ægteskabet senere opløses eller pensionen bortreguleres.

Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, nedsættes venteydelsen tilsvarende, se lovens § 69, stk. 4.

11.1.1.6. Alderstillæg

Lovens § 70

Den 1. januar 1997 modtog i alt 12 folkepensionister alderstillæg.

Baggrund for alderstillægget

251. Alderstillæg blev indført ved lov nr. 510 af 22. december 1947, som et tillæg til særlig gamle aldersrentemodtagere. Tillægget blev givet til de særlige udgifter, som de særlig gamle aldersrentemodtagere ofte ville have til pleje og bistand.

Pensionister der inden den 1. april 1971 er fyldt 80 år får alderstillæg, se lovens § 70. Alderstillægget udgør et fast kronebeløb, der udbetales til alle berettigede. Tillægget er således ens for samgifte og andre pensionister, uden hensyn til, om ægtefællen har ret til alderstillæg.

Alderstillægget udgør 3.552 kr. årligt pr. 1. januar 1998. Tillægget satsreguleres.

11.1.1.7. Invaliditetstillæg

Lovens § 71

Den 1. januar 1997 modtog i alt 366 folkepensionister invaliditetstillæg.

Berettigelse

252. Personer, der modtog invalidepension før den 1. april 1966, var berettiget til et invaliditetstillæg. Invalidepensionister, der den 1. april 1966 var fyldt 60 år, modtog fortsat invaliditetstillæg efter ikrafttræden af lov om invalidepension m.v., medmindre de valgte i stedet at modtage invaliditetsbeløb. Invaliditetstillæg udbetales nu til folkepensionister, der havde ret til tillægget den 1. oktober 1984, se lovens § 71. Tillægget indtægtsreguleres efter reglerne i lovens § 28 og § 31, stk. 1.

Invaliditetstillægget udgør 5.052 kr. årligt pr. 1. januar 1998.

Tillægget satsreguleres.

11.1.1.8. Husligt bistandstillæg

Lovens § 72

Den 1. januar 1995 modtog i alt 55 folkepensionister husligt bistandstillæg.

Baggrund for husligt bistandstillæg

253. Husligt bistandstillæg blev indført ved lov nr. 238 af 10. juni 1960 til pensionister, der som følge af invaliditeten havde behov for bistand til pasning af husholdningen.

Reglen om husligt bistandstillæg blev ophævet den 1. april 1966, således at personer, som var fyldt 60 år den 1. april 1966, og som fortsat modtog invaliditetstillæg, bevarede retten til husligt bistandstillæg. Husligt bistandstillæg udbetales nu til de folkepensionister, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984, se lovens § 72.

Husligt bistandstillæg udgør 8.400 kr. årligt pr. 1. januar 1998.

Tillægget satsreguleres.

11.1.2. Optjeningsregler før den 1. juli 1989

Lovens § 68

Optjeningsregler

254. Personer, som har haft bopæl her i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, og som har haft bopæl her i riget i mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, og som havde ret til pension senest fra den 1. oktober 1989, bevarer retten til at få udbetalt fuld pension.

11.1.3. Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene

Overgangsregler for danske statsborgere

255. Det følger af lovens § 66, stk. 1, at der uanset bestemmelserne i lovens § 5 er ret til fuld folkepension for:

1. Danske statsborgere, der er født i 1917, 1916, 1915 eller 1914, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst henholdsvis 9, 8, 7 og 6 år efter det fyldte 15. år og inden det fyldte 67. år, herunder mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år.

2. Danske statsborgere, der er født i årene 1913 til og med

1909, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, således at tallet 5 nedsættes med 1 for hvert år, de pågældende er født før 1913, dog mindst i det sidste år forud for begæringens indgivelse.

3. Danske statsborgere, der er født i 1908 eller tidligere,

hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i det sidste år forud for begæringens indgivelse, og bosættelse her i riget har fundet sted senest den 31. december 1975.

Det følger af overgangsreglerne fra 1972, at retten til at medtage fuld folkepension til udlandet efter den tidligere gældende regel i folkepensionslovens § 1, stk. 3, ikke omfatter personer, der har fået tillagt pension inden 1. januar 1973, eller har fået tillagt fuld pension efter ovenstående punkt 1 og 3. Disse folkepensionister kunne dog medtage pensionen til udlandet efter de regler, der var gældende før den 1. januar 1973, og som svarer til den nugældende regel i lovens § 3, stk. 3.

Om ophævelse af indfødsretskrav og bopælskrav i overgangsreglerne fra 1972 i forhold til personer omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, se forordningens kap. III, pkt. 14 og kap. IV, pkt. 20 d.

11.1.4. Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid

256. Personer, der den 1. januar 1984 modtog pension beregnet på grundlag af en afdød ægtefælles bopælstid, bevarer denne ret. Det gælder også, hvis den pågældende overgår til en anden pensionstype, se § 3, stk. 4 i lov nr. 249 og lov nr. 248 af 8. juni 1983.

De efterlevende ægtefæller, der er omfattet af de EU-regler, der er nævnt under pkt. 255, er også omfattet af denne bestemmelse.

11.1.5. Pension i udlandet

257. De personer med dansk indfødsret, der bosætter sig her i riget efter den 1. januar 1973, og som modtog folkepension inden udrejsen, har uanset bestemmelsen i lovens § 5, ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet, se § 4, stk. 3, i lov nr. 257 af 7. juni 1972.

De personer, der den 1. januar 1970 modtog pension i udlandet, bevarer retten til at modtage pensionstillæg, uanset lovens § 3, stk. 5, se § 2, stk. 2, i lov nr. 351 af 18. juni 1969.

11.1.6. Inddrivelse af fortsat henstående ubetalte arbejdsgiverbidrag

Lovens § 72 a

258. Indtil 1. januar 1988 skulle arbejdsgivere indbetale bidrag til delvis dækning af statens udgifter til førtidspension. Med hjemmel i § 72 a kan Hypotekbanken inddrive de fortsat henstående ubetalte arbejdsgiverbidrag ved udpantning, og inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.m. hos arbejdsgivere, som enten tillige er lønmodtager eller er overgået til lønarbejde. Endvidere kan Hypotekbanken indhente økonomiske oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder til brug for inddrivelse.

11.1.7. § 72 b tillæg

Lovens § 72 b

Særligt tillæg til enlige

259. Enlige erhvervsaktive personer, der i december måned 1993 modtog invaliditetsydelse samt enten bistands- eller plejetillæg, modtager et tillæg, der årligt udgør 24.468 kr. Tillægget er varigt og blev indført som en kompensation for afskaffelsen af det forhøjede personfradrag, som disse personer tidligere var berettiget til.

Tillægget bortfalder for personer, der tilkendes førtidspension, eller som ikke længere er reelt enlig.

Tillægget reguleres og finansieres efter de gældende regler i loven, se pkt. 219 og 226f.

11.1.8. § 72 c tillæg som følge af højt kommunalt

skatteniveau

Lovens § 72 c

260. Med virkning fra den 1. januar 1995 får både enlige og gifte pensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune-, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 31,8 pct., udbetalt et tillæg.

Bopæl

Det afgørende er, i hvilken kommune pensionisten er bosiddende den 1. januar og ikke i hvilken kommune, pensionisten betaler skat.

Det er den administrerende kommune, der udbetaler tillægget, se lovens §§ 57 og 58.

Tillæggets

størrelse

Tillægget udgør årligt 34 kr. for gifte og 59 kr. for enlige pensionister, for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 31,8 pct.

Begrebet enlige omfatter alene pensionister, som er reelt enlige, se lovens § 49, stk. 2. Gifte og samlevende behandles derfor ens med hensyn til beregningen af et eventuelt tillæg efter § 72 C.

Det beregnede tillæg oprundes til det nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Hvis tillægget før oprunding udgør mindre end 150 kr. for gifte/samlevende og mindre end 250 kr. for enlige udbetales tillægget ikke.

Tillæggenes størrelse er uafhængig af pensionistens øvrige indtægter og tillægget indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Tillæggene udbetales en gang årligt i starten af året.

De i § 72 c, stk. 1, angivne beløb, som tillægget beregnes efter, reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 5 og 6.

Staten afholder udgiften til tillæg efter § 72 c.

11.1.9. Ændret refusionsprocent og forskud på pension

- - - - - - - -

§ 3 i lov nr. 456 af 10. juni 1997 (Tilkendelseskompetence, administration m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3

Stk. 1. -

Stk. 2. -

Stk. 3. § 52, stk. 1, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder anvendelse på sager, hvori der træffes afgørelse om pension efter lovens ikrafttræden. Såfremt kommunalbestyrelsen efter lovens ikrafttræden træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om social pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Stk. 4. De hidtil gældende regler i § 35 i lov om social pension finder fortsat anvendelse i sager, hvor der indtil den 1. juli 1998 er udbetalt forskud på pension efter disse regler og der ikke inden dette tidspunkt er truffet afgørelse om social pension.

- - - - - - - -

Ændret

refusionsprocent

261. I sager om førtidspension, hvori der er truffet afgørelse inden bestemmelsens ikrafttræden d. 12. juni 1997, refunderes udgifter med de indtil da gældende refusionssatser. Dette er for udgifter til førtidspension for de 60-66 årige 100 pct.

For afgørelser om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Forskud på

pension

Reglen om forskud på pension finder anvendelse på sager, hvor der indtil 1. juli 1998 er udbetalt forskud på pension, efter gældende regler og der ikke, inden dette tidspunkt er truffet afgørelse om social pension.

11.2. Lovændringer

11.2.1. Refusionsomlægning, kommunal tilkendelseskompetence og omlægning af ankesystemet

- - - - - - - -

§ 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 14

Stk. 1. -

Stk. 2. -

Stk. 3. -

Stk. 4. -

Stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette tidspunkt.

Stk. 6. -

Stk. 7. -

- - - - - - - -

262. I forbindelse med lovændringen, hvormed amtsankenævnene blev nedlagt og de sociale ankenævn oprettet, fastsattes særlige regler for refusion af pensioner der den 1. januar 1992 var indstillet til forhøjelse, samt for pension til personer der den 1. januar 1992 have ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1. Fsva. refusionssatser og finansiering henvises til kap. 9.

Ordet forhøjelse i overgangsbestemmelsen i § 14, stk. 5, omfatter også den situation, hvor en person, der hidtil har modtaget invaliditetsydelse efter pensionslovens § 18, 2. pkt., får tilkendt førtidspension efter lovens § 14, stk. 3. Se SM P-14- 97.

11.2.2. Satsregulering af indtægtsgrundlaget

- - - - - - -

§ 2 i lov nr. 1077 af 23. december 1992 (opregulering af indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2 Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

- - - - - - -

263. Ved lovændringen er der indført regler om, at den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, skal opreguleres med satsreguleringsprocenten, så beregning af pensionsydelsen foregår på så aktuelt et indtægtsgrundlag som muligt, i det år pensionen udbetales.

11.2.3. Ændring af opholdskommuneregler

- - - - - - -

§ 3 i lov nr. 275 af 6. maj 1993 (Ændring af reglerne om opholdskommune m.v., plejeforanstaltninger i eget hjem, bofællesskaber m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. -

Stk. 3. § 58, nr. 48 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de personer, der efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om social pension.

- - - - - - - -

264. Ved lovændringen er reglerne om hvilken kommune, der skal administrere og afholde den kommunale andel af udgiften til pension ved flytning til en institution m.v. i en anden kommune blevet revideret. Reglerne om, at det er den tidligere bopælskommune, der administrerer og afholder den kommunale andel af udgifterne til pension, er blevet udvidet til at omfatte alle relevante opholdssteder efter bistandsloven (nu serviceloven) m.v., se kap. 10, pkt. 236f.

11.2.4. Hjælp til frivillig repatriering

- - - - - - - -

§ 4 i lov nr. 464 af 30. juni 1993 (Hjælp til frivillig repatriering) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af loven inden udgangen af folketingsåret 1997-98.

- - - - - - - -

265. Ved lovændringen er § 3 a, om hjælp til frivillig repatriering blevet indføjet i loven, se kap. 1, pkt. 15ff.

11.2.5. Delvis bruttoficering af pensioner, ændret satsregulering

- - - - - - - -

§ 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993 (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. § 1, nr. 1 og 7, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Til enlige, der er berettiget til folkepension eller får udbetalt førtidspension efter §§ 12 og 13, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, udbetales i perioden fra den 1. januar 1994 til udgangen af 1998 desuden særligt pensionstillæg. Særligt pensionstillæg udgør årlig den 1. januar 1994 24.468 kr., den 1. januar 1995 21.468 kr., den 1. januar 1996 17.468 kr., den 1. januar 1997 12.468 kr. og den 1. januar 1998 6.468 kr.

Stk. 3. Pensionstillæg til enlige, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, forhøjes den 1. januar 1995 med 3.000 kr., den 1. januar 1996 yderligere med 4.000 kr., den 1. januar 1997 yderligere med 5.000 kr., den 1. januar 1998 yderligere med 6.000 kr. og den 1. januar 1999 yderligere med 6.468 kr.

Stk. 4. Pensionstillæg til enlige efter § 49, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, 2. pkt., og tillæg efter § 72 c i lov om social pension, samt særligt pensionstillæg til enlige personer nævnt i stk. 2, udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

Stk. 5. Fradragsbeløb for grundbeløb for enlige efter § 49, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, forhøjes den 1. januar 1995 med 10.000 kr., den 1. januar 1996 yderligere med 13.400 kr., den 1. januar 1997 yderligere med 16.700 kr., den 1. januar 1998 yderligere med 20.000 kr. og den 1. januar 1999 yderligere med 21.600 kr.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i stk. 2, 3 og 5, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk. 5, i lov om social pension.

Stk. 7. Udgifter til særligt pensionstillæg, jf. stk. 2, afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, i lov om social pension, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).

- - - - - - - -

Særligt personligt tillæg til reelt enlige

266. Ved lovændringen er de sociale pensioner delvist gjort skattepligtige (bruttopensionsprincippet). Pensionssystemet er herved blevet tilpasset ændringerne i skattesystemet, herunder ophævelse af det forhøjede personfradrag til pensionister. Som kompensation har reelt enlige pensionister i stedet fået udbetalt et supplerende særligt pensionstillæg, der i perioden 1995-1999 gradvist indregnes i det almindelige pensionstillæg. Sidste udbetaling af tillægget er i 1998, og omlægningen er således fuldt gennemført i 1999. Endvidere er satsreguleringen fremrykket til 1. januar og reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlag for beregning af social pension er blevet forenklet.

Se kap. 4, pkt. 135f, og kap. 7, pkt. 218 og 219.

11.2.6. Fradrag for ophørsstøtte til jordbrugere og erhvervsfiskere

- - - - - - -

§ 23 i lov nr. 1106 af 22. december 1993 indeholder følgende bestemmelse:

§ 23. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder at ophørsstøtte kan udbetales med virkning fra den 1. januar 1994.

- - - - - - -

267. § 28, stk. 3, i lov om social pension er ændret ved lov nr. 1106 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere. Ved lovændringen er der indført hjemmel til, at ophørsstøtte til jordbrugere og erhvervsfiskere skal fradrages ved beregning af indtægtsgrundlaget. Lov nr. 1106 af 22. december 1993 trådte i kraft den 1. august 1994, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere.

11.2.7. Beregning af pensionstillæg til pensionister

gift med en ikke-pensionist

- - - - - - - -

§ 2 i lov nr. 1135 af 22. december 1993 (Nedsættelse af indtægtsgrundlag ved beregning af pensionstillæg) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994.

- - - - - - - -

Nedsættelse af indtægtsgrundlaget

268. Ved lovændringen er indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for pensionister, som er gift med en person, der ikke er pensionist, og som har indtægter ved personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn eller overgangsydelse blevet nedsat, se kap. 4, pkt. 153.

11.2.8. Tilkendelseskompetence m.v.

- - - - - - -

§ 8 i lov nr. 448 af 1. juni 1994 (Tilkendelseskompetence m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1994. § 1, nr. 3, træder dog i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. § 33, stk. 2, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for ansøgninger om social pension, hvori der den 1. juli 1994 eller senere træffes afgørelse om tilkendelse af social pension.

Stk. 3. -

Stk. 4. Ansøgninger om social pension efter §§ 14, 16 og 18 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om social pension og ansøgninger om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøjer efter §§ 43 og 58 i lov om social bistand, som revaliderings- og pensionsnævnet eller det sociale ankenævn har modtaget med indstilling inden det tidspunkt, fra hvilket socialministeren har tilladt, at revaliderings- og pensionsnævnets eller det sociale ankenævns kompetence overføres til kommunalbestyrelsen, jf. § 62 b i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, og § 138 c, i lov om social bistand som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, afgøres af revaliderings- og pensionsnævnet eller det sociale ankenævn.

Stk. 5. Afgørelser om inddrivelse af underholdsbidrag, der er indbragt for Den Sociale Ankestyrelse inden den 1. juli 1994, færdigbehandles af Ankestyrelsen.

- - - - - - -

Udlægning af tilkendelseskompetence

269. Ved lovændringen blev reglerne om tilkendelseskompetence ændret således, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kunne få socialministerens tilladelse til at få overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence i sager om mellemste og højeste førtidspension, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse efter lov om social pension. Med lov nr. 456 af 10. juni 1997, er tilkendelseskompetencen i alle sager om førtidspension givet ud til samtlige kommuner, jf. § 59, stk. 1, i pensionsloven, se kap. 10.

Alder på ansøgningstidspunkt

Ved lov nr. 448 blev endvidere alderen på ansøgningstidspunktet afgørende for hvilken pension, der tilkendes, se lovens § 33, stk. 4. Bestemmelsen har virkning for de sager, hvor der er ansøgt om social pension inden den 1. juli 1994, og hvor der træffes afgørelse om tilkendelse af social pension den 1. juli 1994 eller senere.

Fra den 1.7.1994 gælder følgende:

- Udvidelse af muligheden for at medtage en tilkendt pension til udlandet for danske statsborgere.

- Overførsel af kompetence til Direktoratet for Social Sikring og Bistand - nu Den Sociale Sikringsstyrelse - til at træffe afgørelse om ret til pension for personer, der tager bopæl i udlandet.

- Ændret bedømmelsesgrundlag ved vurdering af erhvevsevnenedsættelsen i forbindelse med tilkendelse af førtidspension til deltidsbeskæftigede (»husmodervurderingen«), trådte i kraft den 1. januar 1995, se kap. 2, pkt. 69.

- Efterregulering af pensionen med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder.

- Den Sociale Sikringsstyrelse (tidligere Direktoratet for

Social Sikring og Bistand) overtager administrationen m.v. af sager om social pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

Sager, hvori socialministeren den 1. juli 1994 ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, overgives på denne dato til Den Sociale Sikringstyrelse.

Omregning, der medfører en forhøjet pensionsudbetaling, kan, såfremt pensionisten anmoder herom den 1. juli 1994 eller senere, ske med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder.

Sager, hvori der allerede er truffet afgørelse om ret til ydelser efter lov om social pension til personer med fast bopæl i udlandet, overgår til Den Sociale Sikringsstyrelse pr. 1. september 1994 med henblik på udbetaling af ydelser med virkning for oktober måned 1994.

11.2.9. Indbetaling af ATP-bidrag

- - - - - - - -

§ 10 i lov nr. 1057 af 20. december 1995 (forhøjelse m.v. af ATP- bidrag af dagpenge og kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig indbetaling af bidrag) indeholder følgende bestemmelser:

§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

Stk. 3. De i § 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

- - - - - - - -

270. Ved ændringen er der indført mulighed for, at personer, der modtager førtidspension efter § 14 i lov om social pension, efter eget ønske kan indbetale ATP-bidrag, se kap. 5, pkt. 170.

11.2.10. Udbetalingstidspunkt

- - - - - - - -

§ 2 i lov nr. 1108 af 20. december 1995 (udbetalingstidspunkt) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. For ansøgninger indgivet før den 1. januar 1996, hvori der denne dato eller senere træffes afgørelse om social pension, finder §§ 33 og 35 i lov om social pension som gældende indtil 1. januar 1996 anvendelse.

- - - - - - - -

271. Ved lovændringen er der indført ens regler for udbetaling af pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 18 i lov om social pension, se kap. 5, pkt. 165f.

11.2.11. Ændret regulering af indtægtsgrundlaget

- - - - - - -

§ 2 i lov nr. 494 af 12. juni 1996 (ændret regulering af indtægtsgrundlaget for beregning af social pension) indeholder følgende bestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for den årlige fastsættelse af pensionen pr. 1. januar 1997.

- - - - - - -

272. Lovændringen medfører, at reguleringen af den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af sociale pensioner, ved den årlige fastsættelse af pensionen sker efter sammen regler, som anvendes ved den regulering, der sker ved forskudsregistreringen efter kildeskatteloven, se kap. 6, pkt. 185.

11.2.12. Kompensation for høj kommuneskat

- - - - - - -

§ 2 i lov nr. 1056 af 11. december 1996 (Tillæg som følge af stigning i kommuneskat) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Til pensionister, som den 1. januar 1997 er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune-, amts- og kirkeskatteprocenten fra 1996 til 1997 stiger med mere end 0,5 procentpoint til mere end 30,0 pct. efter afrunding til en decimal, udbetales i 1997 et tillæg. Tillægget udgør 60 kr. for enlige og 35 kr. for andre for hver 0,1 procentpoint, som den samlede skatteprocent stiger med mere end 0,5 procentpoint til mere end 30,0 pct. Der beregnes ikke tillæg for 0,5 procentpoint af skattestigningen. Tillæg udbetales ikke, hvis det udgør mindre end 100 kr. for enlige og 50 kr. for andre.

Stk. 3. Tillæg efter stk. 2 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgiften til tillæg efter stk. 2 afholdes af staten.

Stk. 4. Opfylder en pensionist både betingelserne for tillæg efter § 72 c og for tillæg efter stk. 2, er pensionisten alene berettiget til det højeste tillæg.

- - - - - - - -

273. Med lovændringen ydes kompensation til pensionister, der den 1. januar 1997 er bosiddende i kommuner, hvor skatteprocenten fra 1996 til 1997 er steget med mere end 0,5 procentpoint.

11.2.13. Ændringer som konsekvens af socialreformen

- - - - - - - -

§ 3 i lov nr. 456 af 10. juni 1997 (tilkendelseskompetence, administration m.v.) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 52, stk. 1, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, § 54 i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, samt § 1, nr. 31, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 19-21, og § 52, stk. 2, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 3. § 52, stk. 1, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder anvendelse på sager, hvori der træffes afgørelse om pension efter lovens ikrafttræden. Såfremt kommunalbestyrelsen efter lovens ikrafttræden træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18 i lov om social pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Stk. 4. De hidtil gældende regler i § 35 i lov om social pension finder fortsat anvendelse i sager, hvor der indtil den 1. juli 1998 er udbetalt forskud på pension efter disse regler og der ikke inden dette tidspunkt er truffet afgørelse om social pension.

- - - - - - -

274. Lovændringen af 10. juni 1997 indeholder primært konsekvensændringer som følge af socialreformen.

Førtidspensionssagens påbegyndelse og behandling

Med § 15, stk. 2, og § 20 a, stk. 1, er det præciseret, at en ansøgning om førtidspension skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, ligesom det er præciseret, at en sag om førtidspension først kan påbegyndes, når alle aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige og andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres.

Frist for afgørelse

Med § 20 a, stk. 3, fastsættes en frist på 3 måneder for behandling af en førtidspensionssag.

Udlægning af tilkendelsekompetence

Ved lovens ikræfttræden den 1. juli 1998 får kommunerne i medfør af § 59 kompetencen til at tilkende alle typer førtidspension.

Sager hvori kommmunerne senest 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnene, overgår til videre behandling i de sociale nævn efter den 1. juli 1998. Sagerne skal afgøres og kan påklages efter de regler, der er gældende indtil 1. juli 1998.

Ophævelse af

forskud

Som konsekvens af, at kommunerne får tilkendelseskompetencen på førtidspensionsområdet, ophæves mulighederne for udbetaling af forskud på mellemste og højeste førtidspension, jf. lovændringens § 1, nr. 11.

I sager, hvor der den 1. juli 1998 udbetales forskud på pension efter de tidligere regler i pensionslovens § 35, kan der fortsat udbetales forskud på pension efter de indtil denne dato gældende regler.

Ændret administrationskommune

Som konsekvens af ændringerne på det øvrige sociale område, er det med lovændringen den aktuelle opholdskommune, der pr. 1. juli 1998 varetager administrationen af pensionsloven, jf. retssikkerhedslovens § 9.

Nye klageregler

Som konsekvens af, at reglerne om sagsbehandling og klageadgang mv. fra den 1. juli 1998 bliver samlet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indeholder pensionsloven, § 50, stk. 1, som udgangspunkt kun en henvisning til denne lov.

Revaliderings- og pensionsnævnene og de sociale ankenævn nedlægges, og i stedet er de sociale nævn, der etableres i hvert amt, første klageinstans.

Sager vedrørende kommunale afgørelser, som er indbragt for nævnene inden 1. juli 1998, og som ikke er afgjort senest denne dato, overgår til de sociale nævn. Sagerne afgøres og kan påklages efter reglerne i lov om social pension, som gældende indtil 1. juli 1998.

Ændret statslig finansiering

Den statslige refusion af kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 67 år fastsættes til 50 pct. Den statslige refusion af udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, ændres fra 75 pct. til 50 pct.

Samtidig er bestemmelsen om et rådighedsbeløb ophævet. Herefter vil der ikke for fremtiden være en maksimumsgrænse for statens refusion af kommunernes udgifter til personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3.

Statens refusion af kommunernes udgifter efter § 17, stk. 2 og 4, til personlige tillæg til varmeudgifter og til udgifter til petroleum, forbliver uændret 75 pct.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 1998. Personlige tillæg ydet efter denne dato refunderes med 50 pct.

Mellemkommunal afregning

Som konsekvens af indførelsen af opholdskommunen som handlekommune ophæves den 6-årige mellemkommunale afregningsregel (§ 52, stk. 3).

Pension under strafafsoning

Med ændring af § 46, stk. 1, kan pension fremover alene inddrages, hvis en person indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.

11.2.14. Retssikkerhedsloven

- - - - - - -

§§ 89 og 90 i lov nr. 453 af 10. juni 1997 (Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) indeholder følgende bestemmelser:

§ 89. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene nedlægges den 30. juni 1998. Sager efter § 14, stk. 1 og 2, og §§ 16 og 18 i lov om social pension samt efter §§ 43 og 58 i lov om social bistand, som kommunerne har givet indstilling i til nævnene, og som ikke er afgjort af revaliderings- og pensionsnævnene senest denne dato, overgår til de sociale nævn, der er nedsat efter denne lovs § 44. Sager vedrørende kommunale afgørelser, som er indbragt for nævnene, og som ikke er afgjort senest på denne dato, overgår ligeledes til de sociale nævn. Sagerne afgøres og kan påklages efter reglerne i lov om social pension og i lov om social bistand som gældende indtil den 1. juli 1998. Funktionsperioden for formanden for og medlemmerne af revaliderings- og pensionsnævnene ophører den 30. juni 1998.

Stk. 3. De sociale ankenævn nedlægges den 30. juni 1998. De sager, der ikke er afgjort senest denne dato, overgår til de sociale nævn til afgørelse. Sagerne afgøres og kan påklages efter de hidtidigt gældende regler. Funktionsperiode for formanden for og medlemmerne af de sociale ankenævn ophører den 30. juni 1998.

Stk. 4. Funktionsperioden for medlemmerne af de sociale nævn, jf. denne lovs § 44, vil første gang være fra den 1. juli 1998 til den 30. juni 2002.

Stk. 5. Dagpengeudvalget, jf. § 33, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, nedlægges den 28. februar 1999. Funktionsperioden for formanden og medlemmerne ophører samme dato.

Stk. 6. Beføjelser, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har overladt til en selvejende institution med overenskomst med kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, jf. § 9, stk. 2, i lov om social bistand, bevares efter de hidtil gældende regler.

Stk. 7. Koordinationsudvalget, jf. § 24, skal være nedsat senest den 31. december 1998.

§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

- - - - - - -

Ens regler for sagsbehandling

275. Retssikkerhedsloven samler alle regler om sagsbehandling og myndighedsstruktur fra de sociale love i en lov. Reglerne gælder således også for pensionsloven.

Der indføres et enstrenget ankesystem, og kommunerne forpligtes til at have et koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats.

11.2.15. Serviceloven

- - - - - - -

§ 139 i lov nr. 454 af 10. juni 1997 (Lov om social service) indeholder følgende bestemmelse:

§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om beskyttet beskæftigelse i §§ 87 og 88.

- - - - - - -

276. Med lov om social service ophæves lov om social bistand. En række generelle principper fra bistandsloven overføres, og en række nye tilføres. Som følge af bistandslovens ændring af institutionsbegrebet, og indførelse af bestemmelser om boformer, ændres pensionslovens § 46, stk. 2 og 3 om inddragelse af pension, og § 53 om mellemkommunal afregning.

11.2.16. Konsekvensrettelsesloven som følge af socialreformen

- - - - - - -

§ 42 i lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder følgende bestemmelser:

§ 42. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2. -

Stk. 3. -

Stk. 4. -

Stk. 5. -

- - - - - - -

Lovændringen indeholder i § 29 en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen § 3, stk. 4, i lov nr. 456 af 10. juni 1997.

Lovændringen indeholder i § 30 konsekvensændringer til lovens §§ 34 og 57, stk. 1, som følge af socialreformen.

Kapitel 12

Færøerne og Grønland

Lovens §§ 54 og 73.

- - - - - - -

§ 54. Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark, og om afholdelse af udgifter til pension til personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

- - - - - - - -

277. Dansk pension kan som hovedregel ikke udbetales på Færøerne og Grønland. Udtrykket »fast bopæl her i riget« i lovens § 3, stk. 1, skal forstås således, at det ikke omfatter bopæl på Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 3, stk. 2 og 3, er der på visse betingelser adgang til pension ved fast bopæl i udlandet, se pkt.10-11. Grønland og Færøerne betragtes ikke som udland i denne forbindelse. Pension fra Danmark kan dog udbetales under midlertidigt ophold på Færøerne og Grønland.

Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes ved opgørelse af bopælstiden efter lovens §§ 4, 5 og 6. Den medregnes derimod ikke ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3, se bkg. § 58.

Færøerne

Ved flytning fra Færøerne til Danmark kan der normalt udbetales dansk pension af den nye bopælskommune uden fornyet ansøgning. Til brug ved afgørelsen modtager den danske kommune efter anmodning pensionssagens akter fra Almannastovan (Færøernes socialforvaltning), se bkg. § 7 og bkg. kapitel 12, §§ 53-58, hvoraf det fremgår, hvordan de færøske pensionsydelser omsættes til danske pensionsydelser.

Overgang til dansk pension efter reglerne i bkg. §§ 53-58 er betinget af, at pågældende ved flytningen opfylder de almindelige betingelser for pension i lovens kap. 1.

Er pågældende tilkendt en færøsk pension, der ikke er omfattet af reglerne i bkg. §§ 53-58, skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt pågældende opfylder lovens betingelser for pension.

Danske pensionister, der flytter til Færøerne, har normalt ret til en pension fra Færøerne svarende til den pension, der er tillagt i Danmark. Når en dansk pensionist flytter til Færøerne sendes sagens akter til: Almannastovan, (Færøernes socialforvaltning), J. Bronchsgøta 27, postboks 196, FR110 Torshavn, der udbetaler pågældende den færøske pension, se bkg. § 7.

Grønland

Ved flytning fra Grønland til Danmark standses udbetalingen af grønlandsk pension. Pågældende kan herefter søge dansk pension efter reglerne i loven.

Ved flytning fra Danmark til Grønland standses udbetalingen af dansk pension med udgangen af fraflytningsmåneden, og pågældende må henvises til eventuelt at søge pension i Grønland, se bkg. § 42. Grønland har egne pensionslove, der afviger væsentligt fra den danske lov, både med hensyn til betingelserne for tilkendelse af pension og pensionens størrelse.

Nærmere oplysning om de grønlandske regler kan fås ved henvendelse til Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Pilestræde 52, boks 2151, 1016 København K.

I ganske enkelte tilfælde kan det dog, efter en restriktiv vurdering af de konkrete omstændigheder, anses forsvarligt at betragte et ophold ud over 1 års varighed på Grønland for midlertidigt. Eksempelvis i en situation, hvor en ung hjemmeboende førtidspensionist er afhængig af forældrenes pleje, og i en periode på op til 2 år skal have bopæl på Grønland sammen med forældrene.

Ved lov nr. 456 af 10. juni 1997 blev indsat en bemyndigelsesbestemmelse i pensionsloven (§ 54), hvorefter socialministeren bemyndiges til at indgå aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre om afholdelse af udgifter til pension til personer, der er visiteret til ophold i Danmark af de færøske eller grønlandske sociale myndigheder.

Aftalen skal endvidere indeholde bestemmelse om afholdelse af udgifter til pension til personer, der er visiteret til ophold på Færøerne eller i Grønland af de danske sociale myndigheder.

I bestemmelsen er endvidere indsat en ankeregel, således at uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter den bekendtgørelse, der vil blive udstedt i henhold til bemyndigelsen, afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

Kapitel 13

Supplerende pensionsordninger

Generelt

278. De supplerende pensioner, der omfatter den lovbestemte ATP- ordning, den lovbestemte tjenestemandspension, de overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensionsordninger, firmaordninger og de individuelle pensionsordninger, er i vidt omfang afhængige af en persons tilknytning til arbejdsmarkedet og betegnes derfor i bred forstand som arbejdsmarkedspensioner. Pensionsordningerne adskiller sig primært fra hinanden med hensyn til, om de er fastsat ved lov, aftalt mellem arbejdsmarkedets parter eller er helt frivillige. Et generelt træk ved arbejdsmarkedspensionsordninger er, at det i vidt omfang er obligatorisk for den enkelte person at deltage i pensionsordningen. Ordningerne er generelt etableret for at sikre medlemmerne en alderspension, men den overvejende del af ordningerne har også indbygget invalidepension og ægtefælle/børnepension.

13.1. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

ATP

279. Arbejdsmarkedets Tillægspension er en bidragsfinansieret pensionsordning, der blev indført ved lov i 1964. Alle personer, der arbejder mere end 9 timer om ugen, er omfattet af ordningen. Også ledige, der modtager dagpenge fra en A-kasse, personer, der modtager barsels- eller sygedagpenge, samt personer, der modtager AMU-godtgørelse, er omfattet. Med det formål at kompensere disse grupper for det forhold, at der under ledighed mv. betales bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning, betales der dobbelt ATP- bidrag for disse grupper. Derudover er der indført obligatorisk bidragspligt for modtagere af kontanthjælp og modtagere af revalideringsydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Endelig har modtagere af førtidspension, delpension, seniorydelse, overgangsydelse, efterløn og delefterløn mulighed for frivilligt at indbetale bidrag til ATP-ordningen, ligesom selvstændige, der tidligere har været medlemmer af ordningen, kan vælge at fortsætte bidragsbetalingen. Ordningen forventes derfor på sigt at komme til at omfatte næsten alle pensionister.

Størrelsen af det indbetalte bidrag fastsættes af arbejdsmarkedets parter. Det fulde bidrag, der indbetales i 1998, udgør ca. 2.700 kr. på årsbasis. Beløbet varierer med arbejdstid, men er uafhængigt af lønnens størrelse. For en lønmodtager indbetaler arbejdsgiveren 2/3 af bidraget, mens lønmodtageren selv betaler 1/3. For de nævnte ikke-beskæftigede, der obligatorisk er omfattet af ATP, betales 1/3 af bidraget af medlemmet selv. De resterende 2/3 betales - alt efter hvilken gruppe der er tale om - enten af de private arbejdsgivere og arbejdsløshedskassernes medlemmer i forening eller af staten. For frivillige medlemmer betaler staten 1/2 og medlemmet selv den anden 1/2.

Den væsentligste ydelse fra ATP er en livsvarig alderspension. Ydelsen kan udbetales fra det 67. år. Ydelsens størrelse beregnes i princippet på baggrund af de bidrag, der er indbetalt for den enkelte og den forrentning, der er opnået af de indbetalte bidrag. Den maksimale ydelse, der kan modtages fra ATP, under forudsætning af fuldtidsmedlemskab og løbende regulering af bidragene, er ultimo 1997 på ca. 16.700 kr. om året.

Derudover omfatter ordningen engangsydelser til efterladte - ægtefælle og børn - efter afdøde ATP-medlemmer.

13.2. Tjenestemandspension

Tjenestemandspension

280. Tjenestemandspension sikrer pensionsforholdene for tjenestemænd ansat i staten og kommunerne. Knap 230.000 personer er omfattet af ordningen. Statstjenestemændenes pensionsforhold er reguleret ved lov, mens de kommunalt ansattes forhold er fastlagt i regulativer, der dog i hovedtræk følger de samme retningslinier. Tjenestemandspension er en såkaldt tilsagnsordning, hvortil der ikke betales bidrag. Det vil sige, at arbejdsgiver giver den ansatte et tilsagn om en pension af en bestemt størrelse og finansierer siden de hermed forbundne udgifter. Pensionstilsagnets størrelse afhænger i hovedsagen af den enkeltes anciennitetsår og af den enkeltes lønmæssige indplacering.

Tjenestemandspensionsordningen omfatter en livsvarig alderspension, der kan udbetales fra det fyldte 60. år. Derudover omfatter pensionsordningen invalidepension i tilfælde af, at tjenestemanden invalideres, eller hans arbejdsevne på anden måde nedsættes væsentligt samt ægtefælle- og børnepension til de efterladte ved tjenestemandens død.

13.3. Overenskomstaftalte pensionsordninger

Overenskomstaftalte pensionsordninger

281. De overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner er aftalt som led i de kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Ordningerne er bidragsfinansierede og administreres af livs- og pensionsforsikringsselskaber eller af tværgående pensionskasser.

Medlemmer af ordningerne er de lønmodtagere, der er omfattet af den pågældende overenskomst. Historisk har denne type pensionsordninger været forbeholdt funktionærer m.v., men med oprettelsen af en lang række nye ordninger i slutningen af 80«erne og begyndelsen af 90«erne skønnes det, at ca. 80 pct. af de beskæftigede er omfattet af enten denne type ordning eller af en firmaordning - se nedenfor. Det svarer til 1,1 mio. personer, heraf er ca. de 260.000 omfattet af firmaordninger.

Bidragets størrelse fastsættes som en procentdel af lønnen. For de gamle ordninger er bidragsprocenten gerne mellem 12 og 20 pct. For de nyoprettede ordninger er bidragsprocenten typisk knapt 5 pct., men når ordningerne er færdigudbygget inden for de næste 5 til 10 år, stiler man mod et bidrag på mellem 9 og 12 pct. af lønnen. Bidragene betales oftest for 2/3 vedkommende af arbejdsgiveren og med 1/3 af lønmodtageren.

Ordningernes primære sigte er en løbende, livsvarig alderspension. Derudover indeholder ordningerne ofte mulighed for en sumudbetaling ved pensionering, ægtefællepension og børnepension. I modsætning til ATP er en vigtig del af denne type arbejdsmarkedspensioner, at der er mulighed for udbetaling af en invalidepension, hvis medlemmets arbejdsevne på grund af sygdom eller ulykke nedsættes væsentligt.

Ydelsernes størrelse beregnes på baggrund af de indbetalte bidrag og forrentningen heraf. Typisk er ordningerne opbygget på en måde, der sigter på, at medlemmet ved pensionering, når de offentlige ydelser og ydelserne fra arbejdsmarkedspensionsordninger lægges sammen, kan opretholde en indkomst på 60 til 70 pct. af den lønindkomst, personen havde før pensioneringen, uanset indkomstens størrelse.

13.4. Firmaordninger

Firmaordninger

282. Firmaordninger er, som navnet antyder, aftalt på firmaniveau. I disse ordninger indgår en arbejdsgiver en aftale med et livs- og pensionsforsikringsselskab om at pensionsforsikre de ansatte. Disse ordninger ligner i alle væsentlige træk de overenskomsaftalte arbejdsmarkedspensionsordninger og er bl.a også bidragsfinansierede.

Bidragsprocenten ligger oftest på mellem 12 og 15 pct. og betales typisk for 2/3 vedkommende af arbejdsgiveren, og den sidste 1/3 betales af lønmodtageren.

Ydelsesmønstret i disse ordninger er som for de overenskomstaftalte ordninger primært baseret på en alderspension, en sumudbetaling ved pensionering, en ægtefælle- og børnepension og en invalidepension.

13.5. Individuelt tegnede private pensionsordninger

Individuelt tegnede private pensionsordninger

283. Individuelt tegnede private pensionsordninger omfatter et bredt spektrum af ordninger, herunder kapital- og ratepensioner i livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter samt andre pensionsforsikringsordninger, der alene kan tegnes i livsforsikringsselskaber. Alle kan tegne en sådan ordning, og ikke mindst private kapitalpensionsordninger er meget udbredte. Ofte er de private ordninger et supplement til en af de beskrevne arbejdsmarkedspensionsordninger, men for selvstændige er denne type supplerende pensionsordning ofte den vigtigste. Der findes knap 1 mio. af disse ordninger, af disse er ca. 150.000 tegnet af selvstændige.

Bidragene til ordningen betales af den enkelte og kan fastsættes efter eget ønske og økonomisk formåen.

Ligeså er ydelsessammensætningen i ordningen fastlagt efter den forsikredes ønsker og behov. Kapital- og ratepensionsprodukter har alderspension som sit primære sigte, og hovedvægten er derfor lagt på pensionsopsparing. Men de kan - og vil i forsikringsselskaber typisk - være koblet sammen med forskellige forsikringselementer til dækning ved død og invaliditet. Andre individuelle livs- og pensionsforsikringer kan tilsvarende være sammensat af forskellige opsparings- og forsikringselementer.

Socialministeriet, den 10. marts 1998

Karen Jespersen

/Leif Sondrup

- - - - - - -

BILAG 6:

Faktuelle oplysninger vedrørende social pension

Nogle hovedtal vedrørende sociale pensioner mv.

1. Offentligt udgiftsbudget i alt

Mia. kr. 1997-priser og lønninger

1987 1992 1997

Stat 218,2 232,5 249,6

Kommuner 259,8 273,6 314,0

I alt 478,0 506,1 563,6

Kilde: Budgetredegørelse 97

Bruttonationalproduktet i 1997 1125,5 mia.kr.

Udgifter i 1997 i pct. heraf: 50,1

2. Udgifter på Socialministeriets område:

Mia. kr. 1997-priser og lønninger

1987 1992 1997

Socialministeriet i alt 127,4 142,1 168,1

Heraf:

Folkepension 31,9 38,4 52,4

Høj. og mel.

førtidsp. 12,5 14,0 18,7

Almindelig

førtidsp. 5,1 6,8 8,9

Personlige

tillæg 1,5 1,7 1,7

I alt 51,0 60,9 81,7

Kilde: Budgetredegørelse 1997

3. Personale i stat og kommuner:

Årsværk

1987 1992 1997

Stat 186.027 176.838 151.537

Kommuner 461.945 474.052 481.431

I alt 647.972 650.890 632.968

Heraf:

Soc.min.

område 183.227 194.503 219.276

Andre

sektorer 464.745 456.387 413.692

Kilde: Budgetredegørelse 97

4. Antal pensionister efter pensionsart:

jan 1997 Mænd kvinder i alt

Folkep. 287.785 419.790 707.575

Højest f.p. 32.836 27.581 60.417

Mell. f.p 49.412 56.452 105.864

Alm f.p. 31.156 75.294 106.450

I alt 401.189 579.117 980.306

Kilde: Statistiske Efterretninger

5. Antal førtidspensionister efter alder:

Alder Antal jan. 97

18-29 9.614

30-39 24.824

40-49 52.876

50-54 42.666

55-59 50.128

60-66 92.623

I alt 272.731

Kilde: Statistiske Efterretninger

6. Antal pensionister 1987-97:

1987 1992 1997

Folkepensionister 677.865 710.894 707.575

Førtidspensionister 236.858 257.014 272.731

I alt 914.723 967.908 980.306

Kilde: Statistiske Efterretninger

7. Befolkning i 1997 og udviklingen 1997-2040:

Indeks=1997=100

alder / år 1997 1997 2000 2010 2020 2030 2040

0-6 478.038 100 103 97 91 102 100

7-16 573.992 100 106 126 117 114 126

17-24 560.191 100 91 93 107 97 98

25-59 2.626.306 100 102 98 97 96 95

60-66 333.893 100 105 149 139 156 136

67-79 497.003 100 98 103 134 133 144

80+ 205.698 100 100 99 99 131 132

Hele bef. 5.275.121 100 101 104 106 107 108

Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsprognose 1997

8. De ældres (67+ år) indkomster i 1993:

Pr. voksen pr. år 1.000 kr. pct.

Erhvervsindkomst 14 11,7 Formueindkomst 15 13,1

Sociale pensioner 52 45,1

Øvrige pensioner 26 22,8

Boligstøtte 5 4,4

Øvr. indk.overførsler 3 2,9

I alt 115 100

Kilde: Ældres indkomster og formuer. 1996

9. De ældres (67+ åriges) formuer

Nettoformue 1993 18-66 år 67+ år

Samlet formue, mia.kr. 289,2 275,2

Gennemsnitlig formue, kr. 85.000 384.000

Sammensætning af de ældres

(67+ åriges) formue:

mia.kr i 1993-priser og lønninger

Nettoformue 1989 1991 1993

Værdi af

ejerbolig 135,8 119,6 131,5

Andre aktiver 154,0 165,5 173,8

Passiver -28,2 -29,3 -30,1

I alt 261,6 255,8 275,2

De ældres nettoformue efter størrelse:

Fordeling i pct.

1993-priser

og lønninger 1989 1991 1993

Under 1/2 mill.kr 74,8 77,1 76,0

1/2-1 mill.kr. 16,5 15,3 15,5

over 1 mill.kr 8,7 7,6 8,5

Kilde: Ældres indkomster og formuer. 1996

10. Antal med fuldt og reduceret grundbeløb og pensionstillæg 1997.

Folkep. Førtidsp. Alle

Grundbeløb:

fuldt 694.803 255.862 950.665

reduceret 10.028 13.308 23.336

Pensionstillæg, enlig:

fuldt 268.420 127.977 396.397

reduceret 86.265 24.315 110.580

Pensionstillæg, andre: fuldt 178.837 44.394 223.231

reduceret 81.980 34.677 116.657

11. Årlige pensionsbeløb 1998:

Kr. årligt

Satser 1998 Reelt enlig Gift Samgift

1. Grundbeløb 46.812 46.812 46.812

2. Pensionstillæg 39.576 20.568 20.568

3. Særligt do 6.828

4. Førtidsbeløb 11.892 11.892 11.892

5. Invaliditetsbeløb 22.776 22.776 19.392

6. Ehv.udygtig.blb 31.428 31.428 22.740

Folkep. (1-3) 93.216 67.380 67.380

Alm. førtidsp. (1-3) 93.216 67.380 67.380

Forh. alm.

førtidp.(1-4) 105.108 79.272 79.272

Mell.

førtidsp. (1-3, 5) 115.992 90.156 86.772

Høj. førtidsp.

(1-3. 5-6) 147.420 121.584 109.512

- - - - - - -

BILAG 7

Oversigt over tilbud om beskæftigelse efter sociale kapitler i overenskomsterne og tilbud om beskæftigelse efter den sociale lovgivning som led i en forebyggende og aktiverende indsats

1. Sociale kapitler i overenskomsterne

De faglige organisationer har gennem de sociale kapitler åbnet op for, at personer, der ikke er fuldt arbejdsdygtige, får mulighed for at blive ansat på særlige vilkår.

En række overenskomster er allerede gjort mere fleksible, således at der er åbnet mulighed for ansættelser på særlige vilkår - både hvad angår løn og arbejdstid. Hensigten er at give personer, der ikke er fuldt arbejdsdygtige, mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet med alt, hvad det indebærer af daglig kontakt til kollegaer, forøgelse af selvværd og adgang til det netværk, som ofte bygger på kontakten til arbejdskollegaer.

Stort set alle de sociale kapitler indeholder en generel hensigtserklæring om at fremme beskæftigelsen for udsatte grupper, der ikke kan påtage sig fuld beskæftigelse på normale vilkår.

Der kan grundlæggende skelnes mellem to meget forskellige elementer i de sociale kapitler:

- En hensigtserklæring om, at parterne skal finde øget anvendelse af de eksisterende støtteordninger til integration af udsatte grupper. Det varierer fra overenskomst til overenskomst, hvilke grupper der nævnes - personer med helbredsproblemer, ledige, unge osv.

- Aftalebaserede skånejob på særlige vilkår hvad angår løn, arbejdstid, arbejdsindhold m.v. - vilkår der afviger fra overenskomstens normale bestemmelser.

2. Tilbud om beskæftigelse til personer, der ikke modtager pension

2.1.Ordninger efter lov om aktiv socialpolitik

Fleksjob med løntilskud

Kommuner og amtskommuner giver tilbud om ansættelse i fleksjob med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, se lov om aktiv socialpolitik §§ 70-74.

Betingelserne for at få et fleksjob er, at personen ikke modtager social pension, at ansættelse ikke kan ske på normale vilkår, herunder efter overenskomstens sociale kapitler, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at revalidering til normal beskæftigelse ikke er mulig.

Løn- og øvrige arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. Kommunen giver arbejdsgiveren et løntilskud på 1/3, 1/2 eller 2/3 afhængig af omfanget af arbejdsevnen.

Ved uforskyldt ledighed mellem to fleksjob udbetales en ledighedsydelse.

Staten yder refusion på 100 pct. af udgiften til løntilskud, og 50 pct. af udgiften til ledighedsydelse.

Fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og taxikørsel.

Efter arbejdsministerens bekendtgørelse om handicappede ansøgeres fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og taxikørsel, jf. § 87, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan personer, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse, få fortrinsadgang til ledige stillinger m.v. Arbejdsformidlingens handicapkonsulenter vejleder herom.

Forsøg med beskæftigelsesfremmende ordninger

Efter § 110 i lov om aktiv socialpolitik kan socialministeren efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger lovens regler. Forsøgsordningerne må normalt ikke medføre ændringer i byrdefordelingen mellem stat, kommune og amtskommune.

2.2. Andre støtteordninger

a. Der er efter lov nr. 928 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 203 af 29. marts 1995, fastsat regler om tilskud til personlig assistance til personer med handicap i erhverv med henblik på at skabe samme erhvervsmuligheder som for personer, der ikke har handicap. Hjælperen ansættes af arbejdsgiveren, som kan få et tilskud svarende til den overenskomstmæssige studenterlønstimesats for gennemsnitligt indtil 20 timer pr. uge. Arbejdsformidlingen administrerer ordningen.

b. Kommunerne har endvidere fået en selvstændig ret til arbejdsanvisning af udsatte grupper herunder personer med handicap, således at det bliver muligt at foretage en selektiv arbejdsplacering.

c. Hos Arbejdsformidlingen er der ansat handicapkonsulenter, som bl.a. er behjælpelige med vejledning om de forskellige ordninger for personer med handicap, herunder ordningerne med fortrinsadgang og personlig assistance.

2.3. Tilbud om aktivering til kontanthjælpsmodtagere

Efter reglerne i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik er personkredsen for kommunernes aktiveringsindsats afgrænset til personer, der er berettiget til at modtage kontanthjælp.

De grundlæggende betingelser for at modtage kontanthjælp er, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, og at disse ændringer bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at opfylde sin pligt til at forsørge sig selv og sin familie. Hjælpen er desuden betinget af, at ansøgeren og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, ligesom det er en betingelse, at ansøgeren og ægtefællen tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få et arbejde.

Til kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal kommunen give tilbud om aktivering senest efter 13 ugers kontanthjælp, uanset om der er tale om personer med ledighed som problem eller personer med problemer udover ledigheden. Kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal have aktiveringstilbud senest efter 12 måneder - uanset årsagen til udbetaling af kontanthjælpen.

Kommunen kan vælge at lave en skriftlig plan for aktiveringsforløbet, når den skønner, at dette er hensigtsmæssigt for at fremme en sammenhængende indsats.

Kommunens tilbud om aktivering efter lov om aktiv socialpolitik kan omfatte en eller flere af følgende aktiviteter:

- Vejlednings- og introduktionsprogram

- jobtræning

- individuel jobtræning

- særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter

- særligt tilrettelagte aktiverende forløb

- frivillige og ulønnede aktiviteter

- voksen- eller efteruddannelse

- jobrotation.

Udover disse typer af aktiveringstilbud kan kommunen også tilbyde andre former for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som kan iværksættes efter den øvrige lovgivning. Endelig har kommunen mulighed for at udbetale igangsætningsydelse til en kontanthjælpsmodtager, der ønsker at etablere og drive en selvstændig virksomhed.

Individuel jobtræning

Individuel jobtræning kan etableres for ledige kontanthjælpsmodtagere, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår på det almindelige arbejdsmarked. Individuel jobtræning kan finde sted hos private eller offentlige arbejdsgivere, herunder i projekter. Det ugentlige omfang og varigheden af jobtræningen kan for personer, der er fyldt 30 år, fastsættes under hensyntagen til personens behov og forudsætninger. For personer under 30 år, der alene har ledighed som problem, skal tilbudet sammen med eventuelt deltidsarbejde være på mindst 30 timer om ugen. Har personen problemer udover selve ledigheden, er det op til kommunen at fastlægge det ugentlige timetal.

Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter

Kontanthjælpsmodtagere kan få tilbud om deltagelse i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, fx undervisning på daghøjskoler og produktionsskoler, undervisning på folkeskolens 8., 9. og 10. klasseniveau, undervisning i HF-enkeltfag m.v.

De særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter kan kombineres med fx tilbud om individuel jobtræning.

Særligt tilrettelagte aktiverende forløb

De særligt tilrettelagte aktiverende forløb kan være tilbud, der ikke kan indpasses under de øvrige tilbud, men hvor tilbudene kombineres og sammensættes målrettet til særlige persongrupper. Tilbudene kan således sigte mod i første omgang at forbedre en persons livskvalitet, fx gennem støtte til at håndtere dagligdagssituationer samt skabe netværk.

3. Tilbud om beskæftigelse til personer, der modtager førtidspension

Skånejob med løntilskud

Kommuner og amtskommuner giver tilbud om ansættelse i skånejob med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, se lov om aktiv socialpolitik §§ 75-77.

Skånejob kan etableres for personer, der modtager førtidspension og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Løn- og øvrige arbejdsvilkår fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Kommunen giver et tilskud på 1/2 af den løn, som arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde.

Staten yder refusion med 50 pct. af udgifterne til løntilskud.

Beskyttet beskæftigelse

Kommuner og amtskommuner kan give tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år, se lov om social service § 87.

Beskyttet beskæftigelse gives til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Personer i beskyttet beskæftigelse har typisk førtidspension som hovedforsørgelseskilde.

Der aflønnes efter indsats i beskyttet beskæftigelse.

- - - - - - -

BILAG 8:

Liste over relevante vejledninger

Udgivet af Socialministeriet:

- Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

- Vejledning om aktiv socialpolitik.

- Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl.

Udgivet af Den Sociale Ankestyrelse:

- Klagevejledning

- Vejledning om syge- og barselsdagpenge

- - - - - - -

BILAG 9:

Liste over sociale konventioner, gældende pr. 1. juli 1998

1. Frankrig

- Overenskomst af 30. juni 1951 med Frankrig om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 22. november 1952.

- Administrationsaftale af 30. april 1954.

2. Forbundsrepublikken Tyskland

- Overenskomst af 14. august 1953 med Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. oktober 1954.

3. England

- Overenskomst af 27. august 1959 med England om

social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 2. marts 1960.

4. Tyrkiet

- Konvention af 22. januar 1976 mellem Danmark og

Tyrkiet om social sikring, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 30. juni 1978.

- Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1978.

- Administrativ aftale af 24. januar 1984 om gennemførelse af konventionen.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 23. februar 1984 om

administrativ aftale af 24. januar 1984 om gennemførelse af konventionen.

5. Jugoslavien

- Konvention af 22. juni 1977 mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 9. juli 1979.

- Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1979.

- Administrativ aftale af 20. juni 1983 om gennemførelse af konventionen.

- Sikringsstyrelsens cirkulære af 26. juli 1983 om administrativ aftale af 20. juni 1983 om gennemførelse af konventionen.

6. Pakistan

- Konvention af 1. marts 1982 mellem Danmark og Pakistan om social sikring, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 19. august 1983.

- Administrativ aftale af 1. marts 1982 om gennemførelse af konventionen.

- Sikringsstyrelsens cirkulære af 11. april 1983.

7. Marokko

- Konvention af 26. april 1982 mellem Danmark og Marokko om social sikring, ændret ved tillægskonvention af 15. februar 1988.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 26. april 1988.

8. Schweiz

- Konvention af 5. januar 1983 mellem Danmark og

Schweiz om social sikring, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 6. marts 1984, som ændret ved 1. tillægskonvention af 18. september 1985, samt ved 2. tillægskonvention af 11. april 1996.

- Administrativ aftale af 10. november 1983 om gennemførelse af konventionen, ændret ved tillægsaftale.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 10. december 1986.

9. Canada

- Overenskomst af 12. april 1985 mellem Danmark og

Canada om social sikring, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 11. november 1986.

- Administrativ aftale af 12. april 1985 om gennemførelse af overenskomsten.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 20. december 1985.

10. Østrig

- Konvention af 16. juni 1987 mellem Danmark og

Østrig om social sikring, jf. Udenrigsministeriets

bekendtgørelse af 22. august 1988.

- Administrativ aftale af 16. juni 1987 om gennemførelse af konventionen.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 25. februar 1988.

11. Quebec

- Overenskomst af 23. november 1987 mellem Danmark og Quebec om social sikring, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 14. september 1989 (med forkert dato 13. november 1987).

- Administrativ aftale af 25. marts 1987 om gennemførelse af overenskomsten.

- Sikringsstyrelsens vejledning af 22. marts 1988.

12. Nordisk konvention af 15. juni 1992 om social sikring.

- Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 8. september 1994.

- Administrativ aftale af 18. august 1993 om gennemførelse af konventionen.

13.Chile

- Konventionen af 8. marts 1995 mellem Danmark og Chile om social sikring, jf. Udenrigsministeriets

bekendtgørelse af 30. november 1995.

- Administrativ aftale af 28. oktober 1996 om gennemførelse af overenskomsten.

- Direktoratet for Social Sikring og Bistands vejledning af 16. november 1995.

14. Israel

- Konvention af 3. juli 1995 mellem Danmark og Israel

om social sikring, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 12. september 1996.

- Administrativ aftale af 3. juli 1995 om gennemførelse af konventionen.

- Direktoratet for Social Sikring og Bistands vejledning af 25. marts 1996.

15. New Zealand

- Konvention af 6. maj 1997 mellem Danmark og New Zealand om social sikring.

- Administrativ aftale af 6. maj 1997 om gennemførelse af konventionen.

- - - - - - -

BILAG 10:

Adresser og telefonnumre

Den Sociale Sikringsstyrelse

Landemærket 11

1119 København K.

Tlf. 33 95 50 00

Den Sociale Ankestyrelse

Amaliegade 25

1256 København K.

Tlf. 33 15 64 01

Arbejdsskadestyrelsen

Æbeløgade 1

Postboks 3000

2100 København Ø.

Tlf. 39 17 77 00

Økonomistyrelsen

Borgergade 18

Postboks 2193

1017 København K.

Tlf. 33 92 88 00

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf. 48 24 11 00

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen

Finsensvej 78

2000 Frederiksberg F.

Tlf. 38 10 60 11

Udlændingestyrelsen

Ryesgade 53

2100 København Ø.

Tlf. 35 36 66 00

Dansk Flygtningehjælp

Asylafdelingen

Borgergade 10, 3

Postboks 53

1002 København K.

Tlf. 33 91 27 00

- - - - - - -

STIKORDSREGISTER

Stikordsregisteret henviser til vejledningens punkter

A

Administration 236ff

- bopæl i udlandet 243f

- kompetencefordeling 243,269

Administration af pensionsydelsen 174ff

- efter værgemålslov 177

- ikke hævet pension 191

- lovens § 36 176

- uden for lovens § 36 175

Administrationsaftaler 175

Aktindsigt 121, 125

Aktivering 49, 63ff

- tidlig indsats 49, 63ff

Alderstillæg 251

Anden hjælp 109

Ankemuligheder, se også Klage 224

»Ansøgning« 104ff

- »ansøgningsskema« 108

- bopæl i Danmark 105

- bopæl i udlandet 105, 236ff

- Færøerne 277

- Grønland 277

- helhedsvurdering 49, 64f, 107, 109, 120

- ikke længere mulig 49, 107, 109

- kontrolsag/genoptagelse 108

- konventioner, overenskomster,

EF-forordning nr. 1408/71 44

- opholdskommune 105

»Ansøgningstidspunkt« 48, 108

Arbejdsgiverbidrag 258

Arbejdsløshedsdagpenge 127, 212, 268

Arbejdsløshedsforsikring 127ff

Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP) 84, 148f, 153, 270, 279

- indbetaling af 170

Arbejdsmarkedsbidrag (AMB) 84, 142

Arbejdsmarkedspensionsordninger 278ff

Arbejdsskade 117

- erstatningens betydning for indtægtsgrundlaget 144

Arv 149

B

Bedømmelsesgrundlag 49, 69ff

- arbejde i eget hjem 72f

- enlige 69

- fuldt erhverv (fuldtidsarbejde) 70

- gifte 69

- hjemmearbejdende (husmoder) 72f

- medarbejdende ægtefælle 70

- oplysninger om økonomiske forhold 117

- samlevende 69

- supplerende erhverv (deltidsarbejde) 71

- valg af 75

Begrundelse 123

Behovsbestemt førtidspension 53ff, 57f, 78ff, 84

- frakendelse 201f

Beløb 217ff

Beregning, se også Indtægtsgrundlaget 134ff

- afrunding 150

- bistandstillæg 134

- bortgivelse 149

- brøkpension 25

- den første pensionsberegning 158, 180

- engangsindtægter/-udgifter 188

- erhvervsudygtighedsbeløb 134

- fradrag i indtægtsgrundlaget 148f, 267

- fradragsbeløb (grundbeløb) 151, 218

- fradragsbeløb (pensionstillæg) 156

- fradragsbeløb (personlige tillæg) 157

- førtidsbeløb 46, 134

- grundbeløb til folkepensionister 136ff, 159

- grundbeløb til førtidspensionister 159, 141ff

- indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget 144

- indtægtsperioder 145

- invaliditetsbeløb 46, 134

- invaliditetsydelse 46, 134

- nedsættelse af pensionen 159

- omregning 181ff

- pensionstillæg 153ff, 159, 218

- pensionstillæg, særligt 134, 159, 218

- personlige tillæg 95, 153ff, 159

- personligt tillæg, særligt 96, 134

- petroleumstillæg 97, 134

- plejetillæg 134

- regulering 140, 146, 149, 185, 272

- samlivsophævelse 182, 214

- satsregulering 219

- skematisk oversigt (førtidspension) 161

- tillæg efter lovens § 72b 134, 259

- tillæg efter lovens § 72c 134, 163, 260, 273

- tillæg til indtægtsgrundlaget 149

- udenlandske indtægter 136, 147

- varmetillæg 92ff, 153ff

- ydelser efter overgangsregler 134

- ægtefæller 141, 153ff, 211, 268

- ægteskabstillæg 153ff, 159

- årlig fastsættelse 180, 272

Beskæftigelsesmuligheder 69, 60ff

Bistandstillæg 85ff, 214, 259

- beregning 134

- finansiering 227

- inddragelse/frakendelse 89, 203

- institutionsophold 208

- til blinde 87

Blindetillæg 87

Boformer 276

Bopæl 10ff

- ansøgning 44, 104

- dispensation 12

- EF-forordning nr. 1408/71 33, 36

- Færøerne 11, 277

- Grønland 11, 277

- i udlandet 11, 243f, 247

- konventioner/overenskomster 38, 40

- mindstebopælstid 13, 36

- nordisk konvention 38

- repatriering 15-21, 265

Bopælskommuneforpligtelsen,

- se opholdskommune

Bopælstid 26, 256

- flygtninge 28

- opgørelse af 26

Bortfald af pension 191

Bortgivelse 148

Bruttoficering 164, 218f, 266

Brøkpension 22-25, 29

- beregning af 25

- indtægtsopgørelsen 160

- personlige tillæg 90

D

De sociale koordinationsudvalg 275

Den Sociale Ankestyrelse 269

- Det Centrale Koordinationsudvalg indl., 269

- klage 224

- praksiskoordinering 245, 269

Den Sociale Sikringsstyrelse, se også de sociale nævn

- pension i udlandet 243f

Det Centrale Koordinationsudvalg 269

De sociale nævn 224

Diplomater 6ff

Dobbelt forsørgelse 194

Dødsfald

- efterlevelsespension 213

- omregning 182

- standsning af pension 195

Døveydelse 102

E

EF-forordning nr. 1408/71 31ff

- betydning for beregning af pension 148

Efterlevelsespension 213ff

Efterregulering 184, 190

Engangsindtægt/-udgift 188

Enkepensionsloven 255

Enlige 220-223

- bedømmelsesgrundlag for 69

- definition af 220

- logerende 221

- kontrol 222

Erhvervsevnen

- forbedring af 63ff, 49, 109

- indtægtens betydning 50ff, 67f

- sociale forhold 57ff

- varig tilstand 49, 56

- vurdering af 50-68

Erhvervsudygtighedsbeløb 46, 134

EØS-lande 31ff

- betydning for beregning af pension 148

F

Finansiering 226ff

- aftale om refusion 234

- bistands- og plejetillæg 226

- bopæl i udlandet 229

- folkepension 226

- førtidspension 226

- overgangsregler 230-232, 261-262

- opholdskommune 233

- personligt tillæg 227

- regnskab, refusion m.v. 235

- skattekompensation, § 72 c-tillæg 228

Fleksjob 49, 63ff, 205

- hvilende pension 205

- invaliditetsydelse 99

- seniorydelse 131

Flygtninge 5, 15ff

bopælstid 28

- repatriering 15ff

Flytning 233, 238

Folkepension

- almindelige betingelser 2ff

- bistandstillæg 85ff, 203, 208

- opholdskommuneforpligtelsen 106, 233, 236ff

- finansiering 236

- grundbeløb 136ff, 151, 159, 218

- ikke hævet 191

- optjening 23

- overgang fra førtidspension 105

- overgang fra invaliditetsydelse 105

- pensionstillæg 153ff

- pensionstillæg, særligt 159, 218

- personlige tillæg 90ff, 153ff

- plejetillæg 85ff, 88f

- refusion, se finansiering

- tilbagebetaling 175

- tildeling 45

Folkepensionsloven 255

Forhøjelse 108, 197ff

- refusion (overgangsbestemmelser) 231f, 261f

Formkrav 108

Forskud på pension 166, 171, 271, 274

Forskudsregistrering 272

Forsørgelsesbehov/grundlag 53ff, 78ff

- frakendelse 201f

- opgørelse af 84

- oplysninger om økonomiske forhold 117

Forældelse 192

Fradragsbeløb

- grundbeløb 151

- pensionstillæg 156

- personlige tillæg 157

Frakendelse 197

- bistandstillæg 89, 203

- plejetillæg 89, 203

- tidspunkt 204

Frist for afgørelse 110, 274

Fængsel, se Strafafsoning

Færøerne 11, 277

Førstegangsopfølgning 109

Førtidsbeløb 46, 134

Førtidspension

- afgørelseskompetence 104-106, 241, 243f, 269

- almindelige betingelser 2ff

- almindelig/forhøjet almindelig 46ff, 78ff

- arbejdsløshedsforsikring/førtidspension 127ff

- bedømmelsesgrundlag 49, 69ff

- behovsbestemt 53ff, 79ff, 84, 201f

- bistandstillæg 85ff, 203, 208f

- erhvervsudygtighedsbeløb 46, 134

- finansiering 226ff

- forsørgelsesbehov 53ff, 79ff, 84

- forudgående aktivering 49, 63ff, 109, 116

- forudgående revalidering 49, 63ff, 109, 116

- frakendelse 197

- førtidsbeløb 46,134

- grundbeløb 141, 151, 159, 218

- helhedsvurdering 109, 120

- hvilende pension 205

- højeste 50

- ikke hævet 191

- invaliditet/sygdom 49, 56

- invaliditetsbeløb 46,134

- invaliditetsydelse/førtidspension 67, 100f

- mellemste 51

- optjening 24

- overgang til folkepension 105

- pensionstillæg 153, 159, 218

- pensionstillæg, særligt 26, 159, 218

- personlige tillæg 90ff, 153

- plejetillæg 85f, 88f

- påbegyndelse 108

- refusion, se Finansiering

- revalidering 205

- socialt grundlag 53ff, 78ff, 84

- tilbagebetaling 194f

- tilkendelse 47ff

- ændring af tilkendt pension 197ff

G

Gave 149

Genoptagelse 54, 108, 198f

Genvurdering, se Remonstration

Grundbeløb

- beregning 136ff, 141ff, 159

- fradragsbeløb 151, 218

- nedsættelse af 159

- folkepensionister 136ff

- førtidspensionister 141ff, 159

Grønland 11, 277

H

Helhedsvurdering 49, 64f, 109, 120

- tidlig indsats 49, 63ff

Helbredsmæssige oplysninger 118

Husligt bistandstillæg 253

Husmodervurdering, se Bedømmelsesgrundlag

Hvilende pension 205

Hypotekbanken 225, 258

I

Inddragelse af pension 206

- andre frihedsberøvende foranstaltninger 207

- efterlevelsespension 214

- generelle regler 211

- omregning til enlige 211, 221

- pensioniststatus 216

- strafafsoning 206

- udskrivning fra institution 211

Indeholdelse i løn m.v. 212, 258

Indfødsret 3

- diplomater 6

- EF-forordning nr. 1408/71 31f

- flygtninge 5

- konsuler 6

- konventioner/overenskomster 39

- nordisk konvention 37

- udlændinge 4

Indtægtsgrundlag, se også Beregning 135ff, 272

- afrunding 150

- Arbejdsmarkedets Tillægspension 84, 170, 148f, 153

- arbejdsmarkedsbidrag 84, 142

- bortgivelse 149

- brøkpension 25

- fradrag i 148f, 267

- fradragsbeløb (grundbeløb) 151, 218

- fradragsbeløb (pensionstillæg) 156

- fradragsbeløb (personlige tillæg) 95, 157

- grundbeløb til folkepensionister 136ff

- grundbeløb til førtidspensionister 141ff

- indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget 144

- indtægtsperioder 145

- klage over indkomstgrundlaget (skattemæssigt) 239f

- pensionstillæg 153ff, 159

- personlige tillæg 153ff

- regulering 140, 146, 149, 185, 272

- satsregulering 219, 272

- skematisk oversigt (førtidspension) 161

- tillæg til 149

- udenlandske indtægter 136, 147f

- ægtefæller 141, 153ff

Indtægtsregulering, se også Beregning 103, 134, 159

Institutionsophold 207ff, 214, 221

- opholdskommuneforpligtelse 236ff

- se også boformer

Interne vurderinger 121

Invalidepensionsloven 255

Invaliditet/sygdom 49, 56

- erhvervsmæssige følger 57

- helbredsmæssige oplysninger 57, 118-120

Invaliditetsbeløb 46, 134

Invaliditetstillæg 252

Invaliditetsydelse 46, 98ff, 134, 259

- bistandstillæg 85, 203, 208, 259

- døveydelse 102

- finansiering 226

- fleksjob 99

- frakendelse 203

- førtidspension/invaliditetsydelse 67, 100f

- hvilende pension 205

- oplysninger til brug for 111ff

- overgang til folkepension 105

- plejetillæg 85

K

Kapitalafkastordningen 139

Klage 224, 269

Kompetence, se også Administration 236ff, 241f, 269

- De Sociale Nævn 125

- Den Sociale Sikringsstyrelse 243f

- kommunens 104ff, 26ff, 241f, 269

Konsuler 6

Kontanthjælp

- modregning 212f

- ægtefællens pensionsberegning 154f, 268

Kontrolsag 53, 108, 198f

Konventioner, se Overenskomster

Koordinationsudvalg indledning, 275

L

Logerende, enlige 221

Lægefaglig bistand 56, 118-120

Lønindeholdelse 212, 258

M

Mellemkommunal afregning 274

Minimumsbeløb for udbetalt pension 162

- mindstegrænse for medicin 91

Modregning 212

N

Nedsættelse af pensionen 159

Nordisk konvention 37f

O

Omregning 181ff

- efterregulering 184, 190

- forældelse 192

- institutionsophold 211

- med tilbagevirkende kraft 189f

- situationer 182

- tidspunkt 183

Opfølgning (kontrolsag) 108

Opholdskommune 105, 236ff

- finansiering 233

- mellemkommunal afregning 274

- overgangsregler 264, 274

Ophørsstøtte til jordbrugere og erhvervsfiskere 148, 267

Oplysninger 111ff

- aktindsigt 121, 125

- ansøgers medvirken 111, 118

- fortrolige 126

- helbredsmæssige 118

- nødvendige 112ff

- partshøring 122

- samtykke 111

- videregivelse 126

- økonomiske forhold 117

Oplysningspligt 193

Optjening af ret til pension 22ff

- EF-forordning nr. 1408/71 34f

- folkepensionister 23

- førtidspensionister 24

- konventioner/overenskomster 42

Overenskomster med andre lande 39ff

- ansøgning 43f

- betydning for beregning af pension 148

Overgang fra førtidspension til folkepension 105

Overgang fra invaliditetsydelse til folkepension 105

Overgangsbestemmelser 246ff, 257ff

P

Partshøring 122

Pensioniststatus

- ved inddragelse af pension 211

- ved efterlevelsespension 213

Pensionsformer/typer 45ff

- bestanddele 45ff

- oversigt over tilkendelsesbetingelser

  • (førtidspension) 49

Pensionsordninger, supplerende 278ff

- Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 279

- firmaordninger 282

- individuelt tegnede pensionsordninger 281

- overenskomst aftalte pensionsordninger 281

- tjenestemandspension 280

Pensionstillæg

- beregning 153ff

- fradragsbeløb 156

- indtægtsgrundlaget 153ff

- nedsættelse af 159

- skatteomlægning 218

Pensionstillæg, særligt 159, 218

- brøkpension 25

Personfradrag 164

Personlige tillæg 90ff

- beregning 95, 134

- brøkpension 90

- finansiering 227

- fradragsbeløb 95, 157

- indtægtsgrundlag 153ff

- medicin 90f

- nedsættelse af 159

- petroleumstillæg 97, 134

- refusion, se Finansiering

- særligt personligt tillæg 96

- tilbagebetaling 196

- tildeling 90f

- varmetillæg 92ff, 153ff

Personlig tillægsprocent 91, 95

Petroleumstillæg, se Personlige tillæg

Plejehjem 209, 214, 221

- opholdskommuneforpligtelse 236ff

Plejetillæg 85f, 88, 215, 259

- beregning 134

- finansiering 227

- inddragelse/frakendelse 89, 203

- institutionsophold 208

Praksiskoordinering 245

Påbegyndelse af førtidspensionssag 108

R

Reelt enlige 220ff

Refusion, se Finansiering

Regnskabsaflæggelse 235

Regulering 217ff

- beregning 140, 146, 149, 185, 272

Remonstration 224

Rentenedslag 164

Repatriering 15, 265

Revalideringsmuligheder 49, 63ff

- hvilende pension 205

- oplysninger om 116

Retssikkerhedsloven 275

Revision 235

S

Sagsbehandling 109ff, 236ff

- administration af pension 176ff

- aktindsigt 121, 125

- begrundelse 123

- førstegangsopfølgning 109

- klage 224

- kompetence 104, 125, 236ff, 269

- meddelelse om tjenestemandspension 173

- oplysninger 111ff

- partshøring 122

- remonstration 224

- sagsbehandlingstid, klage over 110, 224

- samtykke 111

- vejledning af ansøgeren 109

- vejledning af kommunen 124

- videregivelse af oplysninger 126

Sagsbehandlingsfejl

- efterregulering 184, 190

Sagsbehandlingstid 110, 274

Samlivsophævelse 182, 214, 220

Samspilsløsningen 152, 218

Satser 217

Satsregulering (procent) 219, 263

Satsreguleringspuljen 219

Seniorydelse 131

Skat, se skema 2 i vejledningens indledning

- kompensation for

høj kommuneskat (§72c) 134, 163, 228, 260, 273,

Skatteinddrivelse 212

Skatteomlægningen 218, 223, 266

Statsborgerskab, se Indfødsret

Statsrefusion, se Finansiering

Strafafsoning 206, 211, 214, 221, 274

- opholdskommuneforpligtelse 236ff

Supplerende pensionsordninger 278ff

Sygedagpenge 172, 212, 268

Sygehusophold 207ff, 214, 221

- opholdskommuneforpligtelse 236

Systemfejl 184, 190, 192

T

Tidligere lovgivning 246ff

- 1972 255

- 1984 246, 256

Tilbagebetaling 194

- personlige tillæg 196

Tilkendelsesbetingelser 45ff

- alm./forh. alm. førtidspension 46ff, 78ff

- arbejdsmarkedstilknytning 49, 60ff

- bedømmelsesgrundlag 49, 69ff

- bistandstillæg 90ff

- folkepensionister 45

- forudgående aktivering 49, 63ff

- forudgående revalidering 49, 63ff, 116

- førtidspensionister 47ff

- højeste førtidspension 50

- invaliditetsydelse/førtidspension 67, 98ff, 100f

- mellemste førtidspension 51

- oversigt over 49

- personlige tillæg 90ff

- plejetillæg 85f, 88

- varig tilstand 49, 56

- økonomiske forhold 67f, 79ff, 84

Tilkendelseskompetence, se Kompetence

Tillæg efter lovens § 72b 134, 259

Tillæg efter lovens § 72c 134, 163, 260

Tjenestemandspension 173, 280

Tjenestemandssager 241

U

Udbetaling 165ff

- dispositionsdag 168

- forskud på pension 171, 271

- i udlandet 179

- tidspunkt 165ff, 271

- udbetalingsmåde 169

- strafafsoning 206f, 274

Udelukkelsesgrænse, se Forsørgelsesbehov/grundlag

Udenlandske indtægter 136, 147

Udlændinge 4

Udpantning 212, 258

Umyndige 177

Uskiftet bo 149

V

Varetægtsfængsling 206, 211, 214, 220

- opholdskommuneforpligtelse 236ff

Varmetillæg, se Personlige tillæg

Vejledning

- af ansøgeren 109

- af kommuner 125, 245

Ventetillæg 249

Venteydelse 250

Virksomhedsordningen 138

Virksomhedsskatteloven 138f

Værgemål 177, 281

Æ

Ægteskabstillæg 153ff, 159, 248

Ændring af tilkendt pension 197ff

- hvilende pension 205

Ø

Økonomiske forhold

- vurdering af erhvervsevne 67f, 79ff, 84

Å

Årlig fastsættelse af pensionen 180f, 272

Redaktionel note
  • (* 1) Bekendtgørelserne og lovbekendtgørelserne i bilagene 1-5 er ikke medtaget her, da de har været offentliggjort i lovtidende A og er indlagt i Retsinformation som selvstændige dokumenter.