Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i gymnasiet, på studenterkursus og ved kursus til højere forberedelseseksamen

(Kompetencebekendtgørelsen)


I medfør af § 20 i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 23. januar 1997, og § 31 i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 23. januar 1997, fastsættes:

§ 1. En lærer i gymnasiet, på studenterkursus og ved kursus til højere forberedelseseksamen skal have undervisningskompetence, jf. § 2, i de(t) fag, hvori læreren underviser.

§ 2. Tildeling af undervisningskompetence i et fag i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen er betinget af, at læreren opfylder kravene til faglig og pædagogisk kompetence i faget.

Stk. 2. Faglig kompetence forudsætter kundskaber og færdigheder i dansk sprog samt et fagligt niveau, der sikrer, at undervisning i et fag kan varetages efter gymnasie- og hf-bekendtgørelserne.

Stk. 3. Pædagogisk kompetence tildeles efter reglerne i Pædagogikumbekendtgørelsen.

§ 3. Faglig kompetence i et fag inden for gymnasiets/hf's fagrække har personer, der ved et universitet eller universitetscenter har bestået kandidateksamen, inkl. speciale eller afhandling på tilsvarende niveau, i det pågældende fag, jf. dog stk. 2 og 3. Den faglige kompetence er betinget af, at eksamen i faget som minimum opfylder de forudsætninger, der fremgår af bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Hvor der er tale om sideordnede fag i en 2-fags kombinationsuddannelse, er faglig kompetence betinget af, at begge fag er gymnasie- eller hf-fag.

Stk 3. Faglig kompetence i faget billedkunst har endvidere personer med afsluttende eksamen fra Skolen for Kunstformidling (tidligere Kunstpædagogisk Skole) ved Det Kgl. Danske Kunstakademi.

§ 4. Kandidater, der ud over at opfylde betingelserne i § 3 har bestået eet eller flere gymnasie-/hf-fag, som i henhold til studieordningsbestemmelser har en varighed på samlet 1 1/2 årsværk, eller har bestået fag fra et andet hovedområde, der efter Undervisningsministeriets godkendelse er blevet forlænget til 2 årsværk, har tillige faglig kompetence i dette/disse fag, hvis forudsætningerne i bilaget er opfyldt, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Kandidater, der har bestået et fag efter stk. 1, som led i en uddannelse, der afsluttes efter den 1. september 1998, skal gennemføre faglig supplering op til 2 årsværk, henholdsvis 2 1/2 årsværk, før påbegyndelsen af praktisk pædagogikum. Tilsvarende gælder for kandidater, der som supplement til en færdig uddannelse efter den 1. september 1998 har bestået et fag efter stk. 1.

Stk. 3. Kandidater, der efter den 1. september 1998 har afsluttet en 2-fagsuddannelse i to af fagene matematik, fysik eller kemi, hvor det ene fag opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, og det andet fag har en samlet varighed på 1 1/2 årsværk, kan i stedet for at supplere i det andet fag vælge at supplere i det tredje fag, hvorved opnås faglig kompetence i naturfag.

Stk. 4. Kandidater, der efter den 1. september 1998 har bestået en 2-fags kombinationsuddannelse, jf. § 3, stk. 2, skal supplere i det af de to fag, hvori der ikke er skrevet specialeafhandling, når begge fag ligger inden for samme hovedområde. Når fagene ligger inden for hvert sit hovedområde, skal der suppleres i det fag, der ligger uden for basisuddannelsens hovedområde. Hvis kombinationsuddannelsen består af 2 af fagene matematik, fysik og kemi, kan kandidaten vælge at supplere i det tredje fag, hvorved opnås faglig kompetence i naturfag.

Stk. 5. Den faglige supplering skal bestå af gymnasie-/hf-relevante discipliner. Gennemføres suppleringen helt eller delvist ved et universitet i udlandet, forudsættes det, at et dansk universitet/universitetscenter har godkendt de i udlandet gennemførte uddannelseselementer som meritgivende efter Suppleringsbekendtgørelsen.

§ 5. Undervisningsministeriet kan tildele andre kandidater fra universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner under ministeriet faglig kompetence i eet eller flere fag, selv om deres uddannelse ikke sigter direkte mod undervisningskompetence i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. For disse kandidater er tildeling af faglig kompetence betinget af, at de, enten gennem kandidatuddannelsen eller gennem supplerende prøver ved et universitet eller universitetscenter eller på anden måde, har opnået kvalifikationer, der sidestiller uddannelsen med en kandidateksamen, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3. Ansøgning om faglig kompetence, jf. stk. 1 og 2, bilagt eksamensbeviser m.v. indsendes til ministeriet.

Stk. 4. Ministeriet kan, evt. efter indhentet ækvivalensvurdering hos studienævnet for det pågældende fag ved et universitet eller universitetscenter, tildele faglig kompetence umiddelbart. I andre tilfælde fastsætter ministeriet omfang og indhold af den nødvendige faglige supplering.

§ 6. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning tildele personer med en udenlandsk kandidateksamen faglig kompetence.

Stk. 2. Ministeriet kan, evt. på grundlag af en ækvivalensvurdering, jf. § 5, stk. 4, tildele faglig kompetence umiddelbart. I andre tilfælde fastsætter ministeriet omfang og indhold af den nødvendige faglige supplering.

Stk. 3. Kandidater med en udenlandsk eksamen, der ikke umiddelbart kan tildeles faglig kompetence, men som er omfattet af EU-retten, herunder EØS-aftalen kan vælge mellem

  • 1) at aflægge prøve i de faglige discipliner og/eller fagområder, der anvises af ministeriet eller
  • 2) at søge midlertidig ansættelse (prøvetid) ved et gymnasium eller et hf-kursus. Ansættelsen skal være af et års varighed og i mindst halv stilling. Ministeriet fører tilsyn med kandidaten og vurderer ved periodens slutning kandidatens undervisning med henblik på tildeling af faglig kompetence.

§ 7. Faglig kompetence i et fag omfatter normalt alle det pågældende fags niveauer i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen, men ministeriet kan i særlige tilfælde meddele en kompetence, der er begrænset til nærmere definerede niveauer.

§ 8. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, hvor der foreligger usædvanlige forhold.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 1994 om undervisningskompetence som betingelse for ansættelse i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen. Om fortsat adgang til at ansætte og aflønne som adjunkt på prøve henvises til § 28, stk. 1 og 2, i Pædagogikumbekendtgørelsen.

Undervisningsministeriet, den 22. april 1998

Margrethe Vestager

/ John Bernth

Bilag

Kompetencebekendtgørelsen

Faglige forudsætninger for tildeling af faglig kompetence til undervisning i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen

Indhold:

A. Generelle forudsætninger

B. Faglige forudsætninger i gymnasie-/hf-fag, der findes som kandidat-/bifags-/sidefagsuddannelse

1. Billedkunst

2. Biologi

3. Dansk

4. Datalogi

5. Design

6. Dramatik

7. Engelsk

8. Erhvervsøkonomi

9. Film- og tv

10. Filosofi

11. Fransk

12. Fysik

13. Geografi

14. Græsk

15. Historie

16. Idræt

17. Italiensk

18. Japansk

19. Kemi

20. Latin

21. Matematik

22. Musik

23. Oldtidskundskab

24. Psykologi

25. Religion

26. Russisk

27. Samfundsfag

28. Spansk

29. Tysk

C. Faglige forudsætninger i gymnasie-/hf-fag, der ikke findes som kandidat-/bifags-/sidefagsuddannelse

30. Fysik-kemi

31. Naturfag

32. Teknikfag

A. Generelle forudsætninger

I henhold til gymnasie- og hf-lovene tildeler Undervisningsministeriet undervisningskompetence til lærere på grundlag af en kandidateksamen eller tilsvarende højere uddannelse (faglig kompetence) samt bestået pædagogikum (pædagogisk kompetence).

En kandidateksamen retter sig mod en bred vifte af beskæftigelsesområder - også ved siden af den gymnasiale sektor. Derfor vil, som følge af den studerendes valg under studiet, ikke alle eksaminer have et gymnasie-/hf-relevant indhold. Nogle eksaminer giver af samme grund ikke umiddelbart den nødvendige faglige kompetence.

Forudsætningerne angiver det minimum af faglig kompetence, som ministeriet har fastsat som nødvendigt, for at en kandidat kan optages på pædagogikum. Forudsætningerne kan dog ikke i sig selv anses som et tilstrækkeligt grundlag, men skal ses i sammenhæng med det akademiske niveau, som den pågældende har opnået gennem kandidatstudiet som helhed.

Opnåelse af faglig kompetence er i ethvert fag betinget af, at uddannelsen i sine enkeltdele og samlet har haft en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten, for så vidt angår det faglige, er i stand til at gennemføre undervisning, der i alle aspekter dækker kravene i gymnasie- og hf-bekendtgørelserne. Kandidaten skal altså

- beherske fagets kerneområder, grundlæggende teorier, terminologi og arbejdsmetoder,

- have overblik over og indsigt i fagets discipliner og anvendelsesområder,

- være fortrolig med fagets hjælpemidler,

- kunne vurdere faglige fremstillinger, herunder læremidler,

- kunne formulere og bearbejde fagets problemstillinger med henblik på formidling såvel skriftligt som mundtligt og

- kunne tilegne sig nyt stof/nye emneområder efter behov og i takt med fagets udvikling.

B. Faglige forudsætninger i gymnasie-/hf-fag, der findes som kandidat-/bifags-/sidefagsuddannelse

1. Billedkunst

1.1. Det faglige indhold.

Kandidaten skal have praktiske erfaringer og teoretisk viden inden for de tre faglige kategorier:

- billeder i flade (fx tegning, maleri, tryk og foto)

- billeder i rum (3-dimensional form)

- billeder i tid (fx video, lyd/dias).

1.2. Fagets praktiske arbejde.

Kandidaten skal have gennemført universitetskurset i praktisk billedkunstnerisk arbejde eller afsluttet eksamen fra Skolen for Kunstformidling og skal gennem studiet have opnået et bredt kendskab til billedkunstneriske processer. Kandidaten skal have en sikker viden om fagets praktiske metoder og om anvendelse af udstyr, værktøj og materialer.

1.3. Fagets teoretiske metode.

Kandidaten skal have en solid viden om billedmæssige virkemidler og skal med stor sikkerhed kunne foretage formelle analyser af billedkunstneriske udtryk. Kandidaten skal have teoretisk indsigt i de moderne massemediers billedudtryk. Kandidaten må beherske forskellige analysemetoder og må kunne anvende analysemetoderne med en viden om de forskellige metoders anvendelighed over for forskellige billedudtryk.

1.4. Fagets historiske dimension.

Kandidaten skal besidde en solid kunsthistorisk viden, der omfatter samtidskunst og kunst fra tidligere perioder. Kandidaten skal desuden have viden om kunst fra andre kulturer. Kandidaten skal have faglig baggrund for at formidle billedkunsten i lyset af kulturelle og samfundsmæssige forudsætninger.

2. Biologi

2.1. Fagets discipliner og metodik.

Kandidaten må have et ajourført dybtgående kendskab til biologiens grundlæggende eksperimentelle og teoretiske discipliner på et videnskabeligt grundlag. Der forudsættes en sådan bredde i uddannelsen, at kandidaten dels behersker fagets generelle teorier og metoder, dels har et godt overblik over fagets mange discipliner og anvendelsesområder. Kandidaten skal kunne vurdere biologiens muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ samt kunne formulere og bearbejde biologiske problemstillinger med henblik på formidling. Kandidaten må have et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne udnytte de mange emnemuligheder optimalt og være i stand til at sammensætte egnet litteratur og andet materiale til at belyse en given biologisk problemstilling.

2.2. Det faglige indhold.

Kandidaten må i løbet af studiet være blevet solidt funderet i biologisk naturvidenskabelig tankegang og metode og på videnskabeligt grundlag have erhvervet et solidt kendskab til grundlæggende zoologi og botanik samt have sikre kundskaber inden for følgende fagområder:

- økologi

- fysiologi (herunder menneskets fysiologi)

- celle- og vævsbiologi

- biokemi og molekylærbiologi

- mikrobiologi

- genetik og evolutionsteori (herunder systematik/klassifikation).

Disse fagområder skal være behandlet på normalt anerkendt universitært fagligt niveau.

2.3. Sidekvalifikationer.

I tilknytning til de specifikt biologiske fagområder må kandidaten have erhvervet de for biologistudiet nødvendige forkundskaber i de beslægtede naturvidenskabelige fag fysik og kemi samt matematik.

2.4. Eksperimentelt arbejde og feltbiologi.

Kandidaten skal have gennemført universitetskurset i biologiske undervisningsforsøg og skal gennem studiet have opnået et bredt kendskab til fagets eksperimentelle metoder, herunder kunne benytte laboratorieudstyr, have viden om laboratoriesikkerhed samt kunne udarbejde en forskrift til eleveksperimenter. Kandidaten skal have gennemført feltbiologiske kurser og skal gennem studiet have opnået et bredt kendskab til feltbiologiske metoder, herunder kunne benytte feltudstyr samt kunne planlægge og afvikle ekskursioner.

2.5. Databehandling.

Kandidaten skal have kendskab til biologisk statistik samt til anvendelse af edb i forbindelse med biologisk databehandling.

3. Dansk

3.1. Det er en afgørende forudsætning, at kandidaten behersker dansk skrift- og talesprogsnorm korrekt.

3.2. Tekstanalyse.

Kandidaten må have sikker og metodisk reflekteret evne til at fortolke danske litterære tekster i bred forstand. Kandidaten må beherske både den grundige fortolkning, der omfatter teksten fra detaljen til den kompositoriske helhed, og må også være i stand til at danne sig en operativ tekstfortolkning på begrænsede tidsvilkår.

3.3. Dansk teksthistorie fra oldtiden til i dag.

Kandidaten må have kendskab til væsentlige hovedværker og perioder i dansk litteratur gennem hele det historiske forløb.

3.4. Massekommunikation.

Kandidaten må have kendskab til hovedtræk af udviklingen i nyere massekommunikation i Danmark og til væsentlige forskningssynspunkter og analyseredskaber. Især de sider af massekommunikationen, der har med sprog og betydning at gøre, bør betones.

3.5. Mundtlig og skriftlig fremstilling.

Kandidaten må have kendskab til, hvorledes man underviser i mundtlig og skriftlig fremstilling.

3.6. Dansk sprog.

Kandidaten må have kendskab til sprogets opbygning og historie i hovedtræk og således være i stand til at undervise i skriftlig og mundtlig kommunikation og tekstanalyse på sprogvidenskabelig baggrund.

3.7. Norsk og svensk.

Kandidaten må have god færdighed i læsningen af nyere norske og svenske tekster. Dertil en orientering i sproghistorie og litteraturhistorie.

4. Datalogi

4.1. Kandidaten skal have et omfattende praktisk kendskab til arbejde med datalogiske projekter.

4.2. Det faglige indhold.

Kandidaten må i løbet af studiet have erhvervet solidt kendskab til de nævnte discipliner inden for de 7 anførte hovedområder:

4.2.1. Programmering og programmeringssprog

- omfattende praktisk programmeringserfaring

- forskellige programmeringsparadigmer og eksempler på tilhørende programmeringssprog.

4.2.2. Algoritmer, kompleksitetsteori og beregnelighed

- fundamentale algoritmer og datastrukturer

- tids- og pladskompleksitet samt metoder til analyse heraf

- klassifikation af problemer efter ressourcekrav, herunder NP og NP-fuldstændighed

- algoritmisk uløselige problemer.

4.2.3. Maskinarkitektur og operativsystemer

- datamaskiners opbygning og virkemåde

- lagermedier og procesenheder

- virtuelle maskiner, ressourceorganisation og proceskommunikation.

4.2.4. Oversættelse og fortolkning

- formelle sprog, grammatikker og automater

- praktisk kendskab til oversættelse og fortolkning, herunder syntaksanalyse, semantisk analyse og kodegenerering/simulering.

4.2.5. Semantik og logik

- formel beskrivelse af semantik og programmeringssprog

- specifikation og verifikation af programmer og datatyper.

4.2.6. Distribuerede systemer

- datamaskinenetværk

- protokoller og fordelte algoritmer.

4.2.7. Systemarbejde

- metoder og teknikker til design og udvikling af edb-systemer.

5. Design

5.1. Det faglige indhold.

Kandidaten skal have solide faglige forudsætninger i og kunne arbejde teoretisk og praktisk med fagets 4 områder:

- industrielle produkter

- grafisk kommunikation

- håndværksbaserede produkter

- arkitektur og byplanlægning.

5.2. Fagets praktiske arbejde.

Kandidaten skal have sikker viden om metoder, der indgår i designprocesser, herunder om metoder til opmåling, afbildningsmetoder (bl.a. skitsering og arbejdstegning) og metoder til modelfremstilling i to og tre dimensioner.

5.3. Fagets teoretiske metode.

Kandidaten skal beherske fagets analysemetoder og kunne foretage beskrivelser, analyser og vurderinger af design ud fra et funktionsaspekt. Kandidaten skal desuden i analysen kunne inddrage form, konstruktion, ergonomi, æstetik og perception, materiale- og farvelære samt økonomiske, teknologiske og produktions- og miljømæssige forhold.

5.4. Fagets historiske dimension.

Kandidaten skal have sikker viden om de 4 fagområders historiske udvikling. Kandidatens viden skal omfatte teknologiske, kulturelle, æstetiske og øvrige historiske forholds indflydelse på udformningen af redskaber og omgivelser.

6. Dramatik

6.1. Teaterproduktionsanalyse.

Kandidaten må have sikker og metodisk reflekteret færdighed i at planlægge, koordinere, beskrive og analysere en teaterproduktionsproces i bred forstand. Kandidaten skal kunne kombinere problemformulering med praktisk teaterproduktion og produktionsanalyse.

6.2. Teatrets historie.

Kandidaten må have en generel viden om teatrets historie og teaterteori og skal inden for et afgrænset område kunne forholde sig såvel analyserende som perspektiverende til stoffet.

6.3. Dramapædagogik.

Kandidaten må have kendskab til og konkrete, praktiske erfaringer med centrale dramapædagogiske problemstillinger og skal kunne forholde sig produktivt analyserende til konkrete dramapædagogiske processer.

6.4. Dramaturgisk analyse.

Kandidaten skal beherske forskellige analysemetoder over for teaterforestillingen og således kunne foretage en dramaturgisk analyse af udvalgte elementer i en konkret teaterforestilling.

7. Engelsk

7.1. Litteratur og kultur.

7.1.1. Litteratur og litteraturhistorie.

Kandidaten må have et bredt og solidt kendskab til britisk-amerikansk litteratur og litteraturhistorie (periode-, genre- og forfatterkendskab) fra renæssancen og frem, heri indbefattet et indgående kendskab til og viden om samtidens litteratur. Kandidaten skal kunne analysere, fortolke og perspektivere skønlitterære tekster.

7.1.2. Historie og kulturhistorie.

Kandidaten skal have en grundig omfattende viden om britisk og amerikansk kultur, historie, geografi og samfundsforhold samt kendskab til forholdene i andre engelsktalende lande.

7.2. Sprogkundskab.

7.2.1. Sproglig viden.

Kandidaten skal have grundig og omfattende indsigt i og paratviden om det engelske sprogs fonetik, leksis, morfologi, syntaks, semantik, stilistik og pragmatik og skal ud fra sin viden kunne give sproglig vejledning på systematisk grundlag.

7.2.2. Sprogfærdighed.

Kandidaten skal produktivt og receptivt beherske engelsk mundtligt og skriftligt sikkert, præcist og nuanceret samt være sikker i oversættelse til og fra dansk.

7.3. Fagets håndbøger.

Kandidaten skal have et godt kendskab til og fortrolighed med brugen af fagets håndbøger og opslagsværker.

8. Erhvervsøkonomi

8.1. Det faglige indhold.

Kandidaten må have et dybtgående kendskab til erhvervsøkonomis kerneområder: virksomhedens struktur og organisation, virksomhedens økonomi samt virksomhedens omgivelser. Kandidaten skal kunne foretage analyser og vurderinger af konkrete virksomheder og en vurdering af virksomhedernes beslutninger samt have et generelt erhvervsøkonomisk overblik, der sikrer, at virksomhederne anskues som en helhed.

8.1.1. Virksomhedens struktur og organisation.

Kandidaten skal have en grundlæggende indsigt i organisationsteori, forskellige former for management, udvikling af virksomhedskulturer, kommunikationsteori og beslutningsprocesser i virksomheder. Kandidaten skal have færdighed i at anvende disse begreber og teorier med henblik på at forklare virksomhedens ide, mål og hovedfunktioner samt i at analysere virksomhedernes organisation og ledelse.

8.1.2. Økonomi.

Kandidaten skal have indsigt i økonomisk teori inden for såvel nationaløkonomi som erhvervsøkonomi, herunder kendskab til økonomisk politik og økonomisk samfundsbeskrivelse. Med hensyn til virksomhedens økonomi kræves indsigt i omkostnings- og prisdannelsesteori, investering og produktionsplanlægning, optimering, afsætningsøkonomi, finansiering, budgetlægning, regnskabslære og regnskabsanalyse. Kandidaten skal have færdigheder i at anvende disse begreber og teorier i forbindelse med analyse og vurdering af konkrete virksomheder.

8.1.3. Virksomhedens omgivelser.

Kandidaten skal have indsigt i teorier og modeller til analyse og beskrivelse af branchestrukturen samt virksomhedens konkurrencesituation. Endvidere skal kandidaten have en samfundsøkonomisk indsigt til at kunne sammenholde, hvorledes konjunktur- og samfundsudvikling samt ændringer i internationale relationer påvirker virksomhedernes handlemuligheder.

8.2. Statistik og edb.

Kandidaten skal have færdigheder i grundlæggende statistik og edb samt i indsamling og bearbejdning af data.

9. Film- og tv

9.1. Fagets praktiske discipliner.

Kandidaten skal fra egne praktiske erfaringer have et bredt kendskab til film- og videoproduktioners forskellige arbejdsprocesser: fra drejebog-/synopsudarbejdelsen over optagelsesprocesserne (billede/lyd/lys) til editeringsfaserne. Kandidaten skal have kendskab til de gængse videoudstyrsstandarder.

9.2. Fagets teoretiske discipliner.

9.2.1. Film- og medieteori.

Kandidaten skal have kendskab til de væsentligste film- og medieteorier, kunne placere dem i relation til andre kulturteorier samt til film- og mediehistorien og kunne arbejde bevidst og analytisk med teoriernes anvendelse i film- og medieanalysen.

9.2.2. Film- og tv-analyse.

Kandidaten skal kunne anvende forskellige analyseteorier og -metoder ved behandlingen af mediernes indholds- og udtryksformer, i forskellige genrer, programformer og værktyper og inden for både fakta og fiktion. I værkanalysen skal kandidaten kunne fremdrage narrative strukturer, stilistiske forhold og dramaturgiske og tematiske forhold i teksten. Desuden skal kandidaten kunne placere et givet audiovisuelt værk intertekstuelt, institutionelt og i relation til modtagerforhold. Kandidaten skal have viden om fortælleteori/dramaturgi og formidlingsæstetik, herunder enkeltbilledanalyse og forløbsanalyse.

9.2.3. Film- og tv-historie.

Kandidaten skal have en solid indsigt i film- og tv-historien, herunder mediernes forskellige stilarter, genrer, hovedværker, produktionsforhold og institutioner i deres historiske forløb.

9.2.4. Mediesociologi.

Kandidaten skal have kendskab til de vigtigste sociologiske og socialpsykologiske teorier og metoder, som er af relevans i arbejdet med de elektroniske medier, deres institutioner og modtagergrupper.

10. Filosofi

10.1. Filosofihistorie.

Kandidaten skal have et sikkert og bredt kendskab til den vesteuropæiske filosofis historie. Kandidaten skal være fortrolig med såvel de filosofihistoriske perioder, centrale filosoffer som de interne filosofiske diskussioner og deres historiske forudsætninger og indflydelse.

10.2. Teoretisk og praktisk filosofi.

Kandidaten skal inden for den teoretiske filosofi have et sikkert kendskab til de vigtigste erkendelsesteoretiske og metafysiske problemstillinger og grundopfattelser, der har betydning for den vesteuropæiske filosofi. Tilsvarende skal kandidaten inden for den praktiske filosofi have et sikkert kendskab til de vigtigste etiske, politisk-filosofiske og livsfilosofiske problemstillinger og grundopfattelser, der har betydning for den vesteuropæiske filosofi. Kandidaten skal fra den filosofiske primærlitteratur have førstehånds kendskab til en række markante formuleringer af problemerne og argumentationer for deres løsning og skal være fortrolig med, at en given løsning har eller kan have konsekvenser for løsningen af andre filosofiske problemer, såvel inden for den teoretiske som den praktiske filosofi.

10.3. Videnskabsteori.

Kandidaten skal have et sikkert kendskab til de fundamentale videnskabsteoretiske problemstillinger og grundopfattelser i tilknytning til såvel humanvidenskaberne som samfunds- og naturvidenskab. Kandidaten skal have kendskab til disses historiske forudsætninger og indflydelse og skal kunne genkende og diskutere filosofiske problemer ud fra faglige og andre ikke-filosofiske tekster og/eller andet materiale.

10.4. Logik og argumentationsteori.

Kandidaten skal have et sikkert kendskab til den formelle og informelle logiks grundbegreber. Kandidaten skal være fortrolig med begreberne påstand, argument, præmis, konklusion, sandhed, gyldighed, korrekthed, induktion og deduktion og have overblik over sætnings- og prædikatslogikken samt kende de almindeligste formelle og informelle fejlslutninger.

11. Fransk

11.1. Litteratur og kultur.

11.1.1. Litteratur og litteraturhistorie.

Kandidaten skal have et bredt og solidt kendskab til fransk litteratur og litteraturhistorie (periode-, genre- og forfatterkendskab) fra ca. 1700 til vore dage samt et vist kendskab til frankofon litteratur. Kandidaten skal kunne analysere, fortolke og perspektivere skønlitterære tekster.

11.1.2. Historie og kulturhistorie.

Kandidaten skal, med hovedvægten på det 20. århundrede, kunne perspektivere historiske, samfundsmæssige og almenkulturelle forhold i Frankrig fra ca. 1700 til vore dage. Det samme gælder til en vis grad lignende forhold i andre fransksprogede lande.

11.2. Sprogkundskab.

11.2.1. Sproglig viden.

Kandidaten skal have et solidt kendskab til det franske sprogs fonetik, morfologi og syntaks. Kandidaten skal kunne redegøre for alle områder inden for grammatikken og kunne sætte konkrete eksempler ind i en større sproglig sammenhæng.

11.2.2. Sprogfærdighed.

Kandidaten skal beherske det franske sprog, mundtligt såvel som skriftligt. Hertil hører en god udtale, et stort ordforråd, sikkerhed i oversættelse til og fra dansk og en indgående viden om fx stilistiske nuancer i anvendelsesområder for de enkelte ord og udtryk.

11.3. Fagets håndbøger.

Kandidaten skal have et godt kendskab til og fortrolighed med brugen af fagets håndbøger og opslagsværker.

12. Fysik

12.1. Fagets discipliner og metodik.

Kandidaten må på et videnskabeligt grundlag have erhvervet et dybtgående kendskab til fysikkens discipliner og grundlæggende arbejdsmetoder. Kandidaten skal have indsigt i fysikkens historiske, kulturelle og teknologiske udvikling og betydning samt indsigt i fysikkens anvendelser til forståelse af det omgivende miljø.

12.2. Det faglige indhold.

Kandidaten må i løbet af studiet på videnskabeligt grundlag have erhvervet et solidt kendskab til følgende fagområder:

- klassisk mekanik

- relativitetsteori

- kvantemekanik

- varmelære og termodynamik, herunder statistisk mekanik

- elektricitets- og magnetismelære

- elektromagnetisme, optik, herunder også geometrisk optik

- atom- og kernefysik

- elementarpartikelfysik

- faststoffysik

- astronomi og astrofysik.

Disse fagområder skal være behandlet på normalt anerkendt universitært fagligt niveau.

12.3. Sidekvalifikationer.

I tilknytning til de specifikt fysiske fagområder må kandidaten have erhvervet de for fysikstudiet nødvendige kundskaber i de beslægtede naturvidenskabelige fag matematik og kemi. Studieaktivitet inden for tekniske og samfundsmæssige anvendelser af fysikken samt formidlingsmæssige aspekter kan indgå som en del af sidekvalifikationerne.

12.4. Eksperimentelt arbejde.

Kandidaten skal have gennemført universitetskurset i fysiske undervisningsforsøg og må have indgående kendskab til og erfaring med eksperimentelt laboratoriearbejde samt viden om laboratoriesikkerhed. Kandidaten må kunne udføre demonstrationsforsøg på overbevisende og betryggende måde og må kunne udarbejde en forskrift til eleveksperimenter.

12.5. Databehandling.

Kandidaten må have erfaring med brug af edb til fx dataopsamling og simulation og skal ligeledes have erhvervet kendskab til brugen af moderne laboratorie- og måleudstyr samt elektronik.

13. Geografi

13.1. Det faglige indhold.

Kandidaten skal på et videnskabeligt grundlag have erhvervet grundlæggende kundskaber inden for skolefagets tre hovedområder:

- naturgeografi

- geologi

- kulturgeografi.

13.1.1. Naturgeografi.

De grundlæggende kundskaber skal omfatte naturgeografiske processer og materialer i atmosfæren og jordoverfladen, således at kandidaten har en dybtgående teoretisk viden om de naturgeografiske forudsætninger for menneskelivets udfoldelse regionalt og globalt.

13.1.2. Geologi.

I geologi skal kandidaten kunne kombinere dybtgående teoretiske kundskaber med et godt materialekendskab og kunne anvende disse kundskaber i relation til geologiske kredsløb og dannelse og forekomst af geologiske råstoffer.

13.1.3. Kulturgeografi.

De grundlæggende kundskaber skal omfatte kulturgeografiske fagområder, der knytter sig til de menneske-, samfunds- og kulturskabte forudsætninger for menneskelivets udfoldelse regionalt og globalt. Der forudsættes herunder en dybtgående teoretisk viden inden for befolkningsgeografi, erhvervsgeografi, produktion og handel, byens og det åbne lands kulturlandskab samt fysisk planlægning.

13.1.4. I tilegnelsen af de teoretiske discipliner skal der lægges vægt på sammenhænge i faget, som de kommer til udtryk i natur-samfundsrelationen, levevilkårsaspektet, den regionale tilgang og relationerne mellem regioner på forskellige niveauer.

13.2. Fagets teoretiske og praktiske metode.

Gennem studiet skal kandidaten have opnået fortrolighed med såvel naturvidenskabelige som samfundsvidenskabelige metoder i tilknytning til fagets enkeltdiscipliner. Kandidaten skal herudover have indgående kendskab til og kunne anvende generelle geografiske metoder. Herunder hører konstruktion, brug og analyse af kortet som geografisk værktøj.

Kandidaten skal kunne inddrage fagets natur- og kulturside i tværgående problemstillinger inden for fagets hovedområder og kunne vurdere, hvad der er relevante elementer fra disse hovedområder i en konkret analyse.

Kandidaten skal desuden kunne gennemføre analyser på forskellige regionale niveauer, fx inden for Danmark, Europa, globalt og inden for den internationale dimension.

Kandidaten skal være godt inde i fagets materialemæssige muligheder.

13.3. Eksperimentelt arbejde.

Kandidaten skal have tilegnet sig færdigheder i eksperimentelt arbejde inden for såvel naturvidenskabelige som samfundsvidenskabelige områder af faget.

13.4. Edb-anvendelse.

Kandidaten må være fortrolig med edb-anvendelse inden for fagets forskellige discipliner.

14. Græsk

14.1. Fagets metode.

14.1.1. Kandidaten må kende grundsætningerne for filologisk eksegese og fortolkning og kunne benytte et tekstkritisk apparat. Kandidaten må desuden beherske tekstanalytisk terminologi og metode. Endelig må kandidaten have et sikkert kendskab til den arkæologiske forsknings metoder.

14.1.2. Kandidaten må have en reflekteret viden om den antikke græske kulturs traditions- og receptionshistorie.

14.2. Sprogkundskab.

14.2.1. Grammatik og ordforråd.

Kandidaten må have et sikkert kendskab til det græske sprogs grammatik og almindelige ordforråd samt kendskab til morfologisk, fonetisk, syntaktisk og leksikografisk terminologi og teori.

14.2.2. Lingvistik.

Kandidaten må have kendskab til lingvistisk, herunder datalingvistisk, terminologi og teori, og må beherske helsætningsanalysens definitioner og praksis.

14.2.3. Sproghistorie og dialekt.

Kandidaten må have kendskab til hovedlinierne i det græske sprogs historie i oldtiden, herunder et elementært kendskab til de græske dialekter, og fra oldtid til nutid.

14.3. Litteratur og kultur.

14.3.1. Tekstlæsning.

Kandidaten må gennem læsning på originalsproget være fortrolig med hele værker inden for alle genrer og inden for alle væsentlige forfatterskaber i den græske litteratur. Hovedvægten skal være lagt på tekster fra Homer til og med Aristoteles. Såvel prosa som poesi skal være fyldigt repræsenteret. Kandidaten må have et tilstrækkeligt kendskab til metrik og prosodi til uden vanskelighed at kunne oplæse poetiske og prosaiske tekster.

14.3.2. Litteraturhistorie.

Kandidaten må have et bredt og solidt kendskab til den græske litteraturs historie og for de opgivne forfatteres vedkommende forskningens problemer og resultater, navnlig vedrørende Homer, den tidlige historieskrivning, den attiske tragedie og komedie samt Platon.

14.3.3. Historie og kulturhistorie.

Kandidaten må have en sikker viden om den samlede græske historie og et detaljeret kendskab til det 5. og 4. århundrede f. Kr. Der kræves et systematisk kendskab til athensk forfatning og forvaltning og til hovedprincipperne i græsk politisk tænkning. Kandidaten må have kendskab til hovedtrækkene i græsk filosofi og retorik, i græsk mytologi og i græsk religion.

14.3.4. Arkæologi og kunsthistorie.

Kandidaten må have et omfattende kendskab til de vigtigste bevarede monumenter inden for arkitektur, skulptur, maleri og numismatik fra 700 - 300 f.Kr. og deres overleveringshistorie. Der kræves særligt kendskab til Athens, Olympias og Delfis topografi.

14.4. Sidekvalifikationer.

Kandidaten skal kunne latin svarende til studentereksamen på højt niveau.

15. Historie

15.1. Det faglige indhold.

Kandidaten skal have kendskab til den historiske udvikling med hovedvægten på dansk og europæisk historie, men også et vist kendskab til verden uden for den vestlige kulturkreds. Kandidaten skal især have gode kundskaber i det 20. århundredes historie og have et dyberegående kendskab til et rimeligt antal perioder/emner/områder, der er centrale for undervisningsfaget. Kandidaten skal have kundskaber og færdigheder i disciplinerne i samfundskundskab, herunder specielt det danske politiske systems struktur og funktion og dansk økonomi og økonomisk politik.

15.2. Fagets metode og formidling.

Kandidaten skal have et solidt kendskab til forskellige historieopfattelser samt til historisk metode og forskningsteknik af relevans for behandling af forskellige typer historisk materiale vurderet i relation til opstillede problemstillinger. Kandidaten skal kunne benytte de almindelige bibliografiske hjælpemidler i faget. Kandidaten skal kunne placere en periode/et emne/et område i større sammenhæng og kunne perspektivere det i forhold til andre perioder/emner/områder og i forhold til nutiden. Kandidaten skal have kendskab til de metoder, der knytter sig til formidling af såvel videnskabsfaget som undervisningsfaget og skal selv være i stand til at fremstille historiske problemstillinger på en klar og overskuelig måde såvel skriftligt som mundtligt.

16. Idræt

16.1. Praktisk idræt.

Kandidaten må have solide idrætsfaglige forudsætninger dækkende et bredt spektrum af fagets discipliner. Hertil hører beherskelse af en række individuelle idrætter (herunder svømning, atletik, redskabsgymnastik, rytmisk gymnastik, orienteringsløb og badminton), holdidrætter (herunder basketball, volleyball, fodbold og håndbold) samt idrætslige emner (herunder ketsjerspil, boldbasis, musik og bevægelse og friluftsaktiviteter).

16.2. Fagets naturvidenskabelige aspekter.

Kandidaten må have en sikker viden om menneskets anatomi og fysiologi og om speciel idrætsteori.

16.3. Fagets humanistiske og samfundsvidenskabelige aspekter.

Kandidaten må have et bredt kendskab til idrætshistoriske og -sociologiske forhold med hovedvægten lagt på danske forhold samt kendskab til idrætspsykologiske problemstillinger.

16.4. Fagets eksperimentelle side.

Kandidaten skal have et indgående kendskab til og erfaring med eksperimentelt arbejde og metoder og således kunne foranstalte undersøgelser og eksperimenter i tilknytning til undervisningen inden for såvel det naturvidenskabelige som det humanistisk-samfundsvidenskabelige område.

17. Italiensk

17.1. Litteratur og kultur.

17.1.1. Litteratur og litteraturhistorie.

Kandidaten skal have et bredt og solidt kendskab til klassisk og moderne italiensk litteratur og litteraturhistorie (periode-, genre- og forfatterkendskab). Kandidaten skal kunne analysere, fortolke og perspektivere skønlitterære tekster.

17.1.2. Historie og kulturhistorie.

Kandidaten skal have kendskab til og kunne perspektivere historiske, samfundsmæssige og almenkulturelle forhold, der dækker perioden fra dannelsen af den italienske stat til i dag samt perioden Il Trecento.

17.2. Sprogkundskab.

17.2.1. Sproglig viden.

Kandidaten skal have et solidt kendskab til det italienske sprogs morfologi og syntaks. Kandidaten skal kunne redegøre for alle områder inden for grammatikken og kunne sætte konkrete eksempler ind i en større sproglig sammenhæng.

17.2.2. Sprogfærdighed.

Kandidaten skal beherske det italienske sprog, mundtligt såvel som skriftligt. Hertil hører en god udtale, et stort ordforråd, sikkerhed i oversættelse til og fra dansk og en indgående viden om fx stilistiske nuancer i anvendelsesområder for de enkelte ord og udtryk.

17.3. Fagets håndbøger.

Kandidaten skal have et godt kendskab til og fortrolighed med brugen af fagets håndbøger og opslagsværker.

18. Japansk

18.1. Litteratur, kultur, historie og samfundskundskab.

Med henblik på formidling og vejledning må kandidaten have et bredt kendskab til japansk litteratur, kultur, historie og samfundsforhold.

18.2. Sprogkundskab.

18.2.1. Sproglig viden.

Kandidaten skal have et solidt kendskab til det japanske sprogs semantik, morfologi og syntaks. Kandidaten skal kunne redegøre for alle områder inden for grammatikken og kunne sætte konkrete eksempler ind i en større sproglig sammenhæng. Kandidaten skal kunne gøre rede for forskelle i dansk og japansk sprogbrug. Endvidere skal kandidaten være fortrolig med udviklingen af den japanske skrift, samt beherske kana og kanji og således kunne give instruktion i tegnenes rette skrivemåde (stregrækkefølge o. l.). Endelig skal kandidaten beherske forskellige transskriptionssystemer.

18.2.2. Sprogfærdighed.

Kandidaten skal være i stand til at oversætte præcist fra japansk til dansk, udtrykke sig ubesværet og sikkert inden for et centralt ordforråd og syntaks, samt beherske gode kommunikationsstrategier. Kandidaten skal være hjemme i brugen af forskellige høflighedsniveauer samt i forskellene mellem mands- og kvindesprog.

18.3. Fagets håndbøger.

Kandidaten må have et solidt kendskab til og fortrolighed med brugen af fagets håndbøger og opslagsværker. Kandidaten skal kunne give instruktion i anvendelse af kanji-ordbøger.

19. Kemi

19.1. Fagets discipliner og metodik.

Kandidaten må have et ajourført dybtgående kendskab til kemiens grundlæggende eksperimentelle og teoretiske discipliner på et videnskabeligt grundlag. Kandidaten må endvidere have et omfattende kendskab til stoffers forekomst, egenskaber og anvendelser samt være i stand til at vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske og for samfundet. Ligeledes må kandidaten være i stand til at formulere og bearbejde problemstillinger med et kemisk fagligt indhold med henblik på formidling af faget.

19.2. Det faglige indhold.

Kandidaten må i løbet af studiet på videnskabeligt grundlag have erhvervet solidt kendskab til følgende fagområder:

- almen kemi

- organisk kemi

- uorganisk kemi

- fysisk kemi

- teoretisk kemi (kvantekemi)

- hovedtræk af biokemien

- molekylspektroskopi

- eksempler fra miljøkemi og kemisk teknologi.

Fagområderne skal være behandlet på normalt anerkendt universitært fagligt niveau.

19.3. Sidekvalifikationer.

I tilknytning til de specifikt kemiske fagområder må kandidaten have erhvervet de for kemistudiet nødvendige kundskaber i de beslægtede naturvidenskabelige fag matematik og fysik.

19.4. Eksperimentelt arbejde.

Kandidaten skal have gennemført universitetskurset i kemiske undervisningsforsøg og må have indgående kendskab til og erfaring med laboratoriearbejde, herunder brugen af moderne analyseapparatur, samt viden om laboratoriesikkerhed. Kandidaten må kunne udføre demonstrationsforsøg på overbevisende og betryggende måde og må kunne udarbejde forskrifter til eleveksperimenter.

19.5. Databehandling.

Kandidaten må have kendskab til anvendelse af edb inden for kemiske discipliner og skal ligeledes have erhvervet kendskab til brugen af moderne laboratorie- og måleudstyr.

20. Latin

20.1. Fagets metode.

20.1.1. Kandidaten må kende grundsætningerne for filologisk eksegese og fortolkning og kunne benytte et tekstkritisk apparat. Kandidaten må desuden beherske tekstanalytisk terminologi og metode. Endelig må kandidaten have et sikkert kendskab til den arkæologiske forsknings metoder.

20.1.2. Kandidaten må have en reflekteret viden om det latinske sprogs og den romerske kulturs traditions- og receptionshistorie.

20.2. Sprogkundskab.

20.2.1. Grammatik og ordforråd.

Kandidaten må have et sikkert kendskab til det latinske sprogs grammatik og almindelige ordforråd samt kendskab til morfologisk, fonetisk, syntaktisk og leksikografisk terminologi og teori.

20.2.2. Lingvistik.

Kandidaten må have kendskab til lingvistisk, herunder datalingvistisk, terminologi og teori og må beherske helsætningsanalysens definitioner og praksis.

20.2.3. Sproghistorie.

Kandidaten må have kendskab til hovedlinierne i det latinske sprogs historie i oldtiden og fra oldtid til nutid.

20.3. Litteratur og kultur.

20.3.1. Tekstlæsning.

Kandidaten må gennem læsning på originalsproget være fortrolig med hele værker inden for alle genrer og inden for alle væsentlige forfatterskaber i den romerske litteratur. Hovedvægten skal være lagt på tekster fra perioden mellem Graccherne og de flaviske kejsere (inkl.). Såvel prosa som poesi skal være fyldigt repræsenteret. Kandidaten må have et tilstrækkeligt kendskab til metrik og prosodi til uden vanskelighed at kunne oplæse poetiske og prosaiske tekster.

20.3.2. Litteraturhistorie.

Kandidaten må have et bredt og solidt kendskab til den romerske litteraturs historie og for de opgivne forfatteres vedkommende den litteraturhistoriske forsknings problemer og resultater, navnlig vedrørende Cicero, Caesar, Vergil, Horats og den romerske elegi.

20.3.3. Historie og kulturhistorie.

Kandidaten må have en sikker viden om den samlede romerske historie og et detaljeret kendskab til perioden fra Graccherne til og med de flaviske kejsere. Der kræves et systematisk kendskab til romersk forfatning og forvaltning og til hovedprincipperne i romerretten. Kandidaten må have kendskab til hovedtrækkene i den græske og romerske filosofi og retorik, i græsk-romersk mytologi og i romersk religion.

20.3.4. Arkæologi og kunsthistorie.

Kandidaten må have et omfattende kendskab til de vigtigste bevarede monumenter inden for arkitektur, skulptur, maleri og numismatik fra senrepublikansk tid og tidlig kejsertid. Der kræves særligt kendskab til Roms topografi.

20.4. Sidekvalifikationer.

Kandidaten skal kunne græsk svarende til studentereksamen på højt niveau.

21. Matematik

21.1. Fagets discipliner og metodik.

21.1.1. Kandidaten skal på et videnskabeligt grundlag have erhvervet et dybtgående kendskab til matematikkens fundamentale begreber, matematiske ræsonnementer og arbejdsmetoder og skal være i stand til at redegøre for rækkevidden og begrænsningerne af de relevante definitioner og sætninger.

21.1.2. Kandidaten skal have indsigt i og overblik over matematikkens historiske og kulturelle udvikling samt være i stand til at vurdere anvendelsen af matematik i andre fag og i samfundet. Endvidere skal kandidaten kunne formulere og bearbejde matematiske problemstillinger med henblik på formidling.

21.2. Det faglige indhold.

Kandidaten må i løbet af studiet på videnskabeligt grundlag have erhvervet solidt kendskab til følgende fagområder:

- talteori

- algebra, herunder specielt lineær algebra

- geometri

- matematisk analyse, herunder teorien for vektorfunktioner af flere variable

- komplekse tal og kompleks funktionsteori

- sandsynlighedsregning

- statistik

- sædvanlige og partielle differentialligninger

- numerisk analyse eller diskret matematik

- matematikkens anvendelser og matematisk modellering

- matematikkens historie.

De nævnte fagområder skal være behandlet på normalt anerkendt universitært fagligt niveau.

21.3. Edb og datalogi.

Kandidaten skal have erfaring i brug af edb til matematiske problemstillinger, herunder simulation og modellering. Kandidaten skal endvidere have kendskab til grundlæggende datalogiske tankegange.

22. Musik

22.1. Fagets teoretiske og historiske discipliner.

Kandidaten må være bredt og sikkert musikteoretisk og musikhistorisk funderet. Hertil hører et omfattende repertoirekendskab samt fortrolighed med fagets metodiske grundlag, således at kandidaten er i stand til at foretage dækkende og adækvat analyse og beskrivelse af den relevante musik og musikkultur. Kandidaten må beherske musikteori på et niveau, som er tilstrækkeligt til at danne grundlag for undervisning i musikfagets skriftlige discipliner.

22.2. Fagets praktiske discipliner.

Kandidaten må have færdigheder i ledelse af kor og af større og mindre ensembler inden for den klassiske og rytmiske tradition. Hertil hører arrangement og satsarbejde for diverse grupper.

Kandidaten må kunne akkompagnere på klaver til solo- og fællessang og ved bl.a. sang- og instrumentalindstudering samt have et praktisk kendskab til den gængse rytmegruppe: guitar, bas, trommer, percussion og synthesizer.

Kandidaten må have forudsætninger for at kunne undervise i stemmedannelse og sang, både gennem hold- og soloundervisning.

Kandidaten må have forudsætninger for at kunne undervise i hørelære og inddrage hørelære som hjælpedisciplin for de øvrige discipliner.

23. Oldtidskundskab

23. 1. Metodiske kundskaber.

23. 1.1. Kandidaten må beherske tekstanalytisk terminologi og metode, herunder den litterære tekstanalyses muligheder og begrænsninger, når den anvendes på oversatte tekster. Kandidaten må have en metodisk viden om teoretiske og praktiske problemer ved oversættelser og om tekstoverlevering og -konstituering af tekster fra oldtiden. Desuden kræves indsigt i den arkæologiske forsknings metoder.

23. 1.2. Kandidaten må have en reflekteret viden om den antikke græske kulturs traditions- og receptionshistorie.

23. 2. Sprog og sproghistorie.

Kandidaten må have et solidt kendskab til det græske sprogs grammatik og almindelige ordforråd. Desuden kræves kendskab til hovedlinierne i det græske sprogs historie i oldtiden, herunder et elementært kendskab til de græske dialekter.

23. 3. Tekstlæsning.

Kandidaten skal gennem læsningen af græske tekster i oversættelse have et omfattende kendskab til hele værker inden for alle genrer og inden for alle væsentlige forfatterskaber i den græske litteratur. En del skal være læst med kritisk hensyntagen til tekster på originalsproget. Hovedvægten skal være lagt på tekster fra Homer til og med Aristoteles. Såvel prosa som poesi skal være fyldigt repræsenteret. Kandidaten må have kendskab til metrik og prosodi.

23. 4. Litteraturhistorie.

Kandidaten må have tilegnet sig den græske litteraturs historie og for de opgivne forfatteres vedkommende forskningens problemer og resultater, navnlig vedrørende Homer, den tidlige historieskrivning, den attiske tragedie og komedie samt Platon.

23. 5. Historie og kulturhistorie.

Kandidaten må have en sikker viden om den samlede græske historie og et detaljeret kendskab til det 5. og 4. århundrede f.Kr. Der kræves et systematisk kendskab til athensk forfatning og forvaltning og til hovedprincipperne i græsk politisk tænkning. Kandidaten må have et solidt kendskab til græsk filosofi og retorik, græsk mytologi og græsk religion.

23. 6. Arkæologi og kunsthistorie.

Kandidaten må have en fyldig viden om græsk arkæologi og kunsthistorie, herunder et omfattende kendskab til de vigtigste bevarede monumenter inden for arkitektur, skulptur, maleri og numismatik fra 700 - 300 f.Kr. og deres overleveringshistorie. Der kræves særligt kendskab til Athens, Olympias og Delfis topografi.

23. 7. Sidekvalifikationer.

Kandidaten skal kunne græsk svarende til studentereksamen på højt niveau.

24. Psykologi

24.1. Fagets grunddiscipliner.

Kandidaten skal på videnskabeligt grundlag have indsigt i fagets grunddiscipliner:

- udviklingspsykologi

- personlighedspsykologi

- kognitionspsykologi

- indlæringspsykologi

- socialpsykologi.

24.2. Fagets metoder, teorier og anvendelse.

Kandidaten skal have solid viden om fagets generelle teorier og have kendskab til og færdigheder i psykologiske forskningsmetoder. Desuden skal kandidaten have en bred viden om de anvendte psykologiske fags teoretiske forudsætninger, deres historie og udvikling samt kendskab til psykologiens anvendelser i samfundet.

24.3. Fagets filosofi.

Kandidaten skal have god viden om psykologiens filosofi og videnskabsteori og kunne identificere forskellige psykologiske grundholdninger i en konkret forskningssammenhæng samt præcisere de forskellige konsekvenser, som disse har i praksis.

25. Religion

25.1. Det faglige indhold.

25.1.1. Religionskundskaber.

Kandidaten skal have et bredt og solidt kendskab til

- israelitisk-jødisk religion

- kristendommens grundlæggelse og historie

- en række af de øvrige religioner (fx jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kinesisk og japansk religion), deres grundlæggelse såvel som nutidige praksis

- naturfolks religioner.

25.1.2. Religionsfilosofi og etik.

Kandidaten skal have et bredt og solidt kendskab til de vigtigste hovedlinier og grundproblemer i den europæiske debat for og imod kristendom og religion i det 19. og 20. århundrede, herunder kendskab til ikke-religiøse livsanskuelser og alment filosofisk grundede holdninger til centrale etiske spørgsmål.

25.2. Fagets metode m.m.

25.2.1. Tekstlæsningsfærdighed.

Kandidaten skal have et solidt kendskab til religionshistoriske tekster med henblik på en forståelse af den enkelte religion i dens egen kontekst. For een religions vedkommende skal kandidaten kunne læse klassiske tekster på originalsproget og have en sprogligt funderet indsigt i tekstkritik. De øvrige religioners tekster læses i oversættelse. Hvad angår religionsfilosofi og etik, skal kandidaten også beherske primært kildemateriale.

25.2.2. Sammenlignende religionsstudier.

Kandidaten skal have et solidt kendskab til sammenlignende, analyserende religionsstudier, som de kommer til udtryk i religionsfænomenologi.

25.2.3. Religionsvidenskab.

Kandidaten skal have et solidt kendskab til religionsvidenskabernes forskningshistorie og til væsentlige religionsvidenskabelige problemstillinger og metoder. Det gælder især teorier om religions rolle i samfundet og i det enkelte menneskes liv, som de kommer til udtryk i religionssociologi og religionspsykologi.

26. Russisk

26.1. Litteratur, historie og samfundskundskab.

Kandidaten må have et så bredt kendskab til russisk litteratur fra det 19. og 20. århundrede og til russisk - herunder sovjetisk - historie og samfundsforhold, at tekster kan perspektiveres med tilstrækkelig dybde og ny udviklinger sættes ind i en større sammenhæng.

26.2. Sprogkundskab.

26.2.1. Fonetik.

Kandidaten må beherske artikulation og intonation sikkert, både praktisk og teoretisk, herunder kende forskellene mellem dansk og russisk og danskeres typiske fejl. Kandidaten må endvidere beherske translitteration og have en sikker russisk håndskrift.

26.2.2. Grammatik.

Kandidaten må have et sikkert kendskab til moderne russisk morfologi, syntaks og ordforråd med særligt henblik på forskelle fra dansk og danskeres typiske fejl.

26.2.3. Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed.

Kandidaten må være i stand til at oversætte præcist til og fra dansk, udtrykke sig ubesværet og sikkert inden for centralt ordforråd og syntaks samt beherske gode kommunikationsstrategier.

26.3. Fagets håndbøger.

Kandidaten skal have et solidt kendskab til og fortrolighed med brugen af fagets håndbøger og opslagsværker.

27. Samfundsfag

27.1. Fagets discipliner.

27.1.1. Sociologi med socialpsykologi.

Kandidaten skal have indsigt i centrale sociologiske begreber og teorier på såvel makro- som mikroniveau samt færdighed i at anvende disse begreber og teorier med henblik på forklaring af konkrete sociale forhold og ændringer.

27.1.2. Økonomi.

Kandidaten skal have indsigt i økonomisk teori, økonomisk politik og økonomisk samfundsbeskrivelse, herunder Danmarks internationale økonomiske placering, samt færdigheder i at kunne anvende økonomiske begreber og teorier på politologiske problemstillinger.

27.1.3. Politologi.

Kandidaten skal have indsigt i det danske politiske system, herunder placeringen i internationalt samarbejde, samt i generelle politologiske problemstillinger, herunder politisk teori- og idehistorie og videnskabsteori, samt færdigheder i at forbinde teori og empiri.

27.1.4. International politik.

Kandidaten skal have indsigt i disciplinens teoretiske grundlag, dansk udenrigspolitik, konflikt- og samarbejdsmønstre regionalt og internationalt samt fremmede landes politiske systemer og udenrigspolitik. Kandidaten skal have færdigheder i at forbinde teoretiske overvejelser med viden om de aktuelle udviklingstendenser i det internationale system.

27.2. Metodologi.

Kandidaten skal have færdigheder i tekstanalyse, herunder materiale- og litteratursøgning, skriftlig og mundtlig formidling samt grundlæggende statistik og edb, herunder indsamling og bearbejdning af såvel kvantitative som kvalitative data.

28. Spansk

28.1. Litteratur og kultur.

28.1.1. Litteratur og litteraturhistorie.

Kandidaten skal have et bredt og solidt kendskab til spansk og latinamerikansk litteratur og litteraturhistorie (periode-, genre- og forfatterkendskab) i det 20. århundrede. For Spaniens vedkommende skal kandidaten endvidere have et vist kendskab til Guldalderen. Kandidaten skal kunne analysere, fortolke og perspektivere skønlitterære tekster.

28.1.2. Historie og kulturhistorie.

Kandidaten skal have kendskab til og kunne perspektivere historiske, samfundsmæssige og almenkulturelle forhold, der dækker det 20. århundrede. Dertil kommer tidligere bevægelser og begivenheder af afgørende betydning for forståelsen af Spaniens og latinamerikanske landes udvikling.

28.2. Sprogkundskab.

28.2.1. Sproglig viden.

Kandidaten skal have et solidt kendskab til det spanske sprogs morfologi og syntaks. Kandidaten skal kunne redegøre for alle områder inden for grammatikken og kunne sætte konkrete eksempler ind i en større sproglig sammenhæng.

28.2.2. Sprogfærdighed.

Kandidaten skal beherske det spanske sprog, mundtligt såvel som skriftligt. Hertil hører en god udtale, et stort ordforråd, sikkerhed i oversættelse til og fra dansk og en indgående viden om fx stilistiske nuancer i anvendelsesområder for de enkelte ord og udtryk.

28.3. Fagets håndbøger.

Kandidaten skal have et godt kendskab til og fortrolighed med brugen af fagets håndbøger og opslagsværker.

29. Tysk

29.1. Litteratur, kultur, historie og samfundskundskab.

29.1.1. Litteratur og litteraturhistorie.

Kandidaten må have et bredt og solidt kendskab til tysk litteratur og litteraturhistorie fra ca. 1740 til nu. Der forudsættes et bredt periode-, genre- og forfatterkendskab. Kandidaten skal kunne analysere, fortolke og perspektivere skønlitterære tekster.

29.1.2. Landeskunde.

Kandidaten må med henblik på perspektivering have kendskab til Tysklands og de øvrige tysksprogede landes historie, geografi og samfundsforhold i det mindste i perioden fra 1740 til nu.

29.2. Sprogkundskab.

29.2.1. Sproglig viden.

Kandidaten skal have et sikkert og solidt kendskab til det tyske sprogs leksis, morfologi og syntaks. Kandidaten skal kunne redegøre for alle områder inden for grammatikken, også ud fra kontrastive synspunkter, og kunne sætte konkrete eksempler ind i en større sproglig sammenhæng.

29.2.2. Sprogfærdighed.

Kandidaten må beherske det tyske sprog sikkert, mundtligt såvel som skriftligt. Hertil hører en god udtale, et stort ordforråd, sikkerhed i oversættelse til og fra dansk og en indgående viden om fx stilistiske nuancer i anvendelsesområder for de enkelte ord og udtryk.

29.3. Fagets håndbøger.

Kandidaten skal have et godt kendskab til og fortrolighed med brugen af fagets håndbøger og

opslagsværker.

C. Faglige forudsætninger i gymnasie-/hf-fag, der ikke findes som kandidat-/bifags-/sidefagsuddannelse

Faglig kompetence henholdsvis undervisningskompetence i disse fag tildeles normalt kandidater, der i forvejen har faglig kompetence eller undervisningskompetence i bestemte fag i gymnasiet/hf, jf. nedenfor.

30. Fysik-kemi

Faglig kompetence henholdsvis undervisningskompetence i faget har kandidater med faglig henholdsvis undervisningskompetence i begge fagene fysik og kemi.

31. Naturfag

31.1. Faglig kompetence henholdsvis undervisningskompetence har kandidater, der har faglig kompetence henholdsvis undervisningskompetence i de tre fag fysik, kemi og matematik.

31.2. Undervisningskompetence kan opnås af lærere med faglig kompetence henholdsvis undervisningskompetence i to af de tre fag, fysik, kemi og matematik gennem faglig supplering i det manglende fag, jf. § 4, stk. 3-5.

31. 3. Suppleringen til naturfag skal omfatte:

Fysik (12.2.)

Kandidaten skal på et videnskabeligt grundlag have erhvervet et solidt kendskab til fagets discipliner og opnået indsigt i fysikkens historiske, kulturelle og teknologiske udvikling. Følgende fagområder skal som minimum indgå: Klassisk mekanik, varmelære og termodynamik, atom- og kernefysik, astronomi og astrofysik. Disse områder skal være behandlet på sædvanligt universitetsniveau. Kandidaten skal have indgående kendskab til eksperimentelt laboratoriearbejde samt viden om laboratoriesikkerhed. Kandidaten skal have gennemført et universitetskursus i fysiske undervisningsforsøg.

Kemi (19.2.)

Kandidaten skal på et videnskabeligt grundlag have erhvervet et solidt kendskab til kemiens grundlæggende eksperimentelle og teoretiske discipliner. Følgende områder skal som minimum indgå: Almen kemi, uorganisk kemi, dele af den organiske kemi. Disse områder skal være behandlet på sædvanligt universitetsniveau. Kandidaten skal have indgående kendskab til eksperimentelt laboratoriearbejde samt viden om laboratoriesikkerhed. Kandidaten skal have gennemført et universitetskursus i kemiske undervisningsforsøg.

Matematik (21.2.)

Kandidaten skal på et videnskabeligt grundlag have erhvervet et solidt kendskab til matematikkens fundamentale begreber, matematiske ræsonnementer og arbejdsmetoder samt være i stand til at redegøre for rækkevidden og begrænsningerne af de relevante definitioner og sætninger. Ligeledes skal kandidaten have indsigt i matematikkens historiske udvikling og være i stand til at vurdere matematikkens anvendelser i andre fag og i samfundet. Følgende områder skal som minimum indgå: Talteori, geometri, matematisk analyse, sandsynlighedsregning/statistik, matematisk modellering og matematikkens historie. Disse områder skal være behandlet på sædvanligt univesitetsniveau.

32. Teknikfag

32.1. Faglig kompetence har kandidater, der har faglig kompetence i mindst to af fagene biologi, fysik og kemi.

32.2. Faglig kompetence har kandidater, der har faglig kompetence i fysik og/eller kemi på grundlag af en civilingeniøruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet eller Aalborg Universitetscenter.

32.3. Faglig kompetence kan tildeles andre kandidater, der kan dokumentere, at de formelt eller reelt har erhvervet kendskab til følgende hovedområder:

- Materialer og komponenter. Fysiske, kemiske og biologiske egenskaber ved materialer, komponenter, råstoffer, mellemprodukter og komponenter til produktion som fx kemikalier, metaller, fibre, opløsningsmidler, levende organismer, olie, plast og enzymer.

- Styring og regulering af processer. Processtyring og -regulering ved hjælp af edb, biologisk baseret styring, klassiske styringsprocesser som mekanisk, hydraulisk eller pneumatisk styring.

- Måling og analyse af karakteristiske data for materialer, komponenter og færdige produkter. Kvalitetskontrol af materialer, komponenter og produkter. Anvendelser af professionelt måle- og analyseudstyr.

- Eksempler på teknikkens anvendelser i det moderne samfund og konsekvenser for natur og menneske.