Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter)

    VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter med tilhørende protokoller og erklæringer kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2

I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984, lov nr. 352 af 4. juni 1986 og lov nr. 281 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske

Union«.

2. I § 4 indsættes som nr. 14:

     14. Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter med tilhørende protokoller og erklæringer, med undtagelse af

  • a) bestemmelserne i traktatens afsnit III a med undtagelse af artikel 73 J, stk. 2, litra b) i og iii, og
  • b) traktatens afsnit VI, artikel K. 14.'

3. I overskriften til bilag 1-5 til loven indsættes efter »De Europæiske Fællesskaber«: »og Den Europæiske Union«.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 2 træder dog først i kraft samtidig med den i § 1 nævnte traktat.

Givet på Gråsten Slot, den 6. juni 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

    / Niels Helveg Petersen

Bilag

Bilag 6 til lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og

Den Europæiske Union

AMSTERDAM-TRAKTATEN

OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION,

TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER

AMSTERDAM-TRAKTATEN

OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION,

TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN KOMMISSION, DER VED ARTIKEL 14 I IRLANDS FORFATNING ER BEMYNDIGET TIL AT UDØVE PRÆSIDENTEN FOR IRLANDS BEFØJELSER OG FUNKTIONER,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

HAR BESLUTTET at ændre traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter.

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Erik Derycke

Udenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING:

Niels Helveg Petersen

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Klaus Kinkel

Forbundsudenrigsminister

og stedfortrædende forbundskansler

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:

Theodoros Pangalos

Udenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:

Juan Abel Matutes

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Hubert Vedrine

Udenrigsminister

DEN KOMMISSION, DER VED ARTIKEL 14 I IRLANDS FORFATNING ER BEMYNDIGET TIL AT UDØVE PRÆSIDENTEN FOR IRLANDS BEFØJELSER OG FUNKTIONER:

Raphael P. Burke

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

Lamberto Dini

Udenrigsminister

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG:

Jacques F. Poos

Vicepremierminister,

udenrigsminister samt minister for udenrigshandel og udviklingsbistand

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Hans van Mierlo

Viceministerpræsident

og udenrigsminister

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG:

Wolfgang Schussel

Forbundsudenrigsminister

og vicekansler

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:

Jaime Gama

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND:

Tarja Halonen

Udenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:

Lena Hjelm-Walleen

Udenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND:

Douglas Henderson

Viceminister,

Ministeriet for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet i god og behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:

FØRSTE DEL

MATERIELLE ÆNDRINGER

Artikel 1

Traktaten om Den Europæiske Union ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

  • 1) Efter tredje afsnit i præamblen indsættes følgende:

SOM BEKRÆFTER den betydning, de tillægger de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som defineret i den europæiske socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, og i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989,»

  • 2) Det nuværende syvende afsnit i præamblen affattes således:

»SOM ER BESLUTTET PÅ at fremme økonomiske og sociale fremskridt for deres folk under hensyn til princippet om bæredygtig udvikling og som led i gennemførelsen af det indre marked samt i tilvejebringelsen af øget samhørighed og miljøbeskyttelse, og på at gennemføre politikker, der sikrer, at fremskridt med hensyn til økonomisk integration ledsages af parallelle fremskridt på andre områder,»

  • 3) Det nuværende niende og tiende afsnit i præamblen affattes således:

»SOM HAR DET FORSÆT at gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med artikel J.7, og derved styrke den europæiske identitet og uafhængighed med det formål at fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden som helhed,

SOM ER BESLUTTET PÅ at lette den frie bevægelighed for personer, samtidig med at deres befolkningers sikkerhed og tryghed sikres ved oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat.«

  • 4) Artikel A, stk. 2, affattes således:

»Denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.«

  • 5) Artikel B affattes således:

»Artikel B

Unionen har som mål:

- at fremme økonomiske og sociale fremskridt og et højt beskæftigelsesniveau og opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling, navnlig gennem etableringen af et område uden indre grænser, styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed og oprettelsen af en Økonomisk og Monetær Union, der i sin endelige udformning skal omfatte en fælles valuta i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat

- at styrke sin identitet i internationale sammenhænge, især gennem iværksættelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med artikel J.7

- at styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser gennem indførelsen af et unionsborgerskab

- at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet

- at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud og udbygge den med henblik på at overveje, i hvilket omfang det eventuelt er nødvendigt at revidere den politik og det samarbejde, der iværksættes ved denne traktat, med henblik på at sikre effektiviteten af Fællesskabets mekanismer og institutioner.

Unionens mål skal gennemføres som foreskrevet i denne traktat og i overensstemmelse med de betingelser og efter den tidsplan, som er fastsat heri, samt under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet som defineret i artikel 3 B i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.«

  • 6) Artikel C, stk. 2, affattes således:

»Unionen påser i særdeleshed, at der er sammenhæng i hele Unionens optræden udadtil som led i de fælles politikker for udenrigsanliggender, sikkerhed, økonomi og udviklingssamarbejde. Rådet og Kommissionen har ansvaret for at sikre denne sammenhæng og samarbejder med henblik herpå. De varetager inden for deres respektive kompetenceområder gennemførelsen af disse politikker.«

  • 7) Artikel E affattes således:

»Artikel E

Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten udøver deres beføjelser under de betingelser og med de mål for øje, som er fastsat dels i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i senere traktater og retsakter om ændring eller supplering af nævnte traktater, dels i de øvrige bestemmelser i nærværende traktat.«

  • 8) Artikel F ændres således:
  • a) Stk. 1 affattes således:

     1. Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles.'

  • b) Det nuværende stk. 3 bliver stk. 4, og følgende nye stk. 3 indsættes:

     3. Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet.'

  • 9) Følgende artikel indsættes i slutningen af afsnit I:

»Artikel F.1

     1. Rådet kan i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne med enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel F, stk. 1, efter at have opfordret den pågældende medlemsstats regering til at fremsætte sine bemærkninger.

     2. Hvis en sådan overtrædelse er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af denne traktat på den pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.

Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til denne traktat.

     3. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2, som følge af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev indført.

     4. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Rådet afgørelse uden at tage den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemme i betragtning. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede afgørelser. Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af stk. 2.

     5. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af sine medlemmer.«

  • 10) Afsnit V affattes således:

»Afsnit V

Bestemmelser om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Artikel J.1

     1. Unionen fastlægger og gennemfører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der dækker alle områder inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og har følgende mål:

- beskyttelse af Unionens fælles værdier, grundlæggende interesser, uafhængighed og integritet i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt

- styrkelse af Unionens sikkerhed i alle henseender

- bevarelse af freden og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingforsslutakten og målene i Parischartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænser

- fremme af det internationale samarbejde

- udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

     2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet.

Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet. De afstår fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser.

Rådet påser, at disse principper overholdes.

Artikel J.2

Unionen tilstræber at virkeliggøre målene i artikel J.1 ved

- at fastlægge principperne og de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

- at træffe afgørelse om fælles strategier

- at vedtage fælles aktioner

- at vedtage fælles holdninger og

- at styrke det systematiske samarbejde mellem medlemsstaterne om deres politik.

Artikel J.3

     1. Det Europæiske Råd fastlægger principperne og de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder for anliggender, der har indvirkning på forsvarsområdet.

     2. Det Europæiske Råd træffer afgørelse om fælles strategier, som skal iværksættes af Unionen, på områder, hvor medlemsstaterne har vigtige fælles interesser.

I de fælles strategier fastsættes mål og varighed og de midler, der skal stilles til rådighed af Unionen og medlemsstaterne.

     3. Rådet træffer de nødvendige afgørelser for fastlæggelse og iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de overordnede retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlægger.

Rådet anbefaler Det Europæiske Råd fælles strategier og iværksætter dem, især ved at vedtage fælles aktioner og fælles holdninger.

Rådet påser, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv.

Artikel J.4

     1. Rådet vedtager fælles aktioner. Fælles aktioner vedrører konkrete situationer, hvor der skønnes at være behov for operationel aktion fra Unionens side. De fastsætter mål og rækkevidde, de midler, der skal stilles til rådighed for Unionen, om nødvendigt deres varighed og betingelserne for deres gennemførelse.

     2. Hvis der sker en ændring af forholdene, der har væsentlig betydning for et spørgsmål, der er genstand for en fælles aktion, reviderer Rådet principperne og målene for denne aktion og vedtager de nødvendige afgørelser. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, opretholdes den fælles aktion.

     3. Fælles aktioner forpligter medlemsstaterne i deres stillingtagen og handlinger.

     4. Rådet kan anmode Kommissionen om at forelægge det passende forslag vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at sikre gennemførelsen af en fælles aktion.

     5. Enhver national stillingtagen eller handling i forbindelse med en fælles aktion forudsætter, at der sker underretning derom så betids, at der om nødvendigt kan holdes forudgående samråd i Rådet. Forpligtelsen til at give forhåndsunderretning gælder ikke for foranstaltninger, som alene indebærer transformation til det nationale plan af rådsafgørelser.

     6. Gør forholdenes udvikling det påtrængende nødvendigt, og foreligger der ikke nogen rådsafgørelse, kan medlemsstaterne straks træffe de foranstaltninger, der er absolut nødvendige under hensyntagen til de almindelige mål for den fælles aktion. En medlemsstat, der træffer sådanne foranstaltninger, underretter omgående Rådet herom.

     7. Volder iværksættelsen af en fælles aktion alvorlige vanskeligheder for en medlemsstat, skal denne forelægge sagen for Rådet, der skal drøfte den og søge passende løsninger. Disse må ikke stride imod målene for aktionen eller være til skade for dens effektivitet.

Artikel J.5

Rådet vedtager fælles holdninger. Fælles holdninger fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres nationale politik er i overensstemmelse med de fælles holdninger.

Artikel J.6

Medlemsstaterne orienterer hinanden og rådfører sig med hinanden i Rådet om alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er af almindelig interesse, med henblik på at sikre, at Unionen udøver sin indflydelse så effektivt som muligt gennem en samordnet og konvergent optræden.

Artikel J.7

     1. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, i overensstemmelse med andet afsnit, som vil kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Den Vesteuropæiske Union (WEU) udgør en integrerende del af udviklingen af Unionen, der giver denne adgang til en operationel kapacitet, navnlig i forbindelse med stk. 2. Den støtter Unionen i udformningen af forsvarsaspekterne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i denne artikel. Unionen etablerer derfor tættere institutionelle forbindelser med WEU med henblik på muligheden af WEU's integration i Unionen, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Unionens politik i denne artikels betydning berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles forsvar foregår i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), har i henhold til den nordatlantiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme.

Den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik understøttes, i det omfang medlemsstaterne måtte finde det hensigtsmæssigt, af samarbejde mellem dem på forsvarsmaterielområdet.

     2. De spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, omfatter humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse.

     3. Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte de af Unionens afgørelser og aktioner, der har indvirkning på forsvarsområdet.

Det Europæiske Råds kompetence til at fastlægge retningslinjer i overensstemmelse med artikel J.3 gælder også hvad angår WEU for de spørgsmål, hvor Unionen benytter sig af WEU.

Når Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte Unionens afgørelser vedrørende de opgaver, der er nævnt i stk. 2, har alle Unionens medlemsstater ret til at deltage fuldt ud i disse opgaver. Rådet vedtager i forståelse med WEU's institutioner de nødvendige praktiske bestemmelser, som skal give de medlemsstater, der bidrager til de pågældende opgaver, mulighed for fuldt ud og på lige fod at deltage i planlægningen og beslutningstagningen i WEU.

Afgørelser i henhold til dette stykke, der har indvirkning på forsvarsområdet, berører ikke de politikker og forpligtelser, der er nævnt i stk. 1, tredje afsnit.

     4. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at der på bilateralt plan inden for rammerne af WEU og Den Atlantiske Alliance udvikles et tættere samarbejde mellem to eller flere medlemsstater, for så vidt dette samarbejde ikke er i strid med eller hæmmer det samarbejde, der er omhandlet i dette traktatafsnit.

     5. Med henblik på at fremme målene i denne artikel vil bestemmelserne heri blive gennemgået på ny i overensstemmelse med artikel N.

Artikel J.8

     1. Formandskabet repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

     2. Formandskabet har ansvaret for iværksættelsen af afgørelser i henhold til dette traktatafsnit; i denne forbindelse udtrykker det i princippet Unionens holdning i internationale organisationer og på internationale konferencer.

     3. Formandskabet bistås af generalsekretæren for Rådet, der udøver hvervet som højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

     4. Kommissionen tilknyttes fuldt ud de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver. Formandskabet bistås i disse opgaver om nødvendigt af den medlemsstat, der skal varetage det efterfølgende formandskab.

     5. Rådet kan, når det skønner det nødvendigt, udpege en særlig repræsentant med et mandat i forbindelse med særlige politikspørgsmål.

Artikel J.9

     1. Medlemsstaterne samordner deres optræden i internationale organisationer og på internationale konferencer. De forsvarer de fælles holdninger i disse fora.

I internationale organisationer og på internationale konferencer, hvori ikke alle medlemsstaterne deltager, forsvarer de medlemsstater, der deltager, de fælles holdninger.

     2. De medlemsstater, der er repræsenteret i internationale organisationer eller på internationale konferencer, hvor ikke alle medlemsstaterne er repræsenteret, skal holde disse underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse, jf. dog stk. 1 og artikel J.4, stk. 3.

De medlemsstater, der også er medlemmer af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, rådfører sig med hinanden og holder de øvrige medlemsstater fuldt ud underrettet. De medlemsstater, der er faste medlemmer af Sikkerhedsrådet, forsvarer i udøvelsen af deres funktion Unionens holdninger og interesser, uden at dette dog berører det ansvar, der påhviler dem i medfør af De Forenede Nationers pagt.

Artikel J.10

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Kommissionens delegationer i tredjelande og på internationale konferencer samt deres repræsentationer ved internationale organisationer samarbejder for at sikre, at de fælles holdninger og fælles aktioner, som Rådet har vedtaget, overholdes og iværksættes.

De intensiverer deres samarbejde ved at udveksle oplysninger, foretage fælles vurderinger og bidrage til iværksættelsen af bestemmelserne i artikel 8 C i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel J.11

Formandskabet hører Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og påser, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter. Formandskabet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om udviklingen i Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål eller rette henstillinger til Rådet. Det drøfter en gang om året de fremskridt, der er gjort med iværksættelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Artikel J.12

     1. Enhver medlemsstat eller Kommissionen kan forelægge Rådet alle spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fremsætte forslag for Rådet.

     2. I tilfælde, hvor der hurtigt skal træffes en afgørelse, indkalder formandskabet enten på egen foranledning eller på anmodning af Kommissionen eller en medlemsstat inden for 48 timer eller, hvor en afgørelse er uopsættelig, inden for en endnu kortere frist til en ekstraordinær samling i Rådet.

Artikel J.13

     1. Afgørelser under dette traktatafsnit træffes af Rådet med enstemmighed. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, afholder sig fra at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af sådanne afgørelser.

Hvis et medlem af Rådet afholder sig fra at stemme i forbindelse med afstemninger, kan medlemmet kvalificere sin stemmeundladelse ved at afgive en formel erklæring i henhold til dette afsnit. I så fald er det pågældende medlem ikke forpligtet til at anvende afgørelsen, men accepterer, at afgørelsen forpligter Unionen. Under udvisning af gensidig solidaritet afholder den pågældende medlemsstat sig fra enhver handling, som vil kunne komme i konflikt med eller hindre en handling fra Unionens side på grundlag af den pågældende afgørelse, og de øvrige medlemsstater respekterer dens holdning. Hvis de medlemmer af Rådet, der på denne måde knytter en erklæring til deres stemmeundladelse, udgør over en tredjedel af stemmerne vægtet i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er afgørelsen ikke vedtaget.

     2. Uanset stk. 1 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal,

- når det vedtager fælles aktioner eller fælles holdninger eller træffer enhver anden afgørelse på grundlag af en fælles strategi

- når det træffer afgørelse om iværksættelse af en fælles aktion eller en fælles holdning.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte årsager, der vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen af en afgørelse, der skal træffes med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. Rådet kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd med henblik på enstemmig afgørelse.

Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for.

Dette stykke gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

     3. I procedurespørgsmål træffer Rådet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer.

Artikel J.14

Når det er nødvendigt at indgå en aftale med en eller flere stater eller internationale organisationer til gennemførelse af dette afsnit, kan Rådet med enstemmighed bemyndige formandskabet, der om nødvendigt bistås af Kommissionen, til at indlede forhandlinger med henblik herpå. Sådanne aftaler indgås af Rådet med enstemmighed efter henstilling fra formandskabet. Ingen aftale er bindende for en medlemsstat, hvis repræsentant i Rådet meddeler, at medlemsstaten må opfylde de krav, der gælder ifølge dens egen forfatningsmæssige procedure; de øvrige medlemmer af Rådet kan vedtage, at aftalen skal gælde foreløbigt for dem.

Bestemmelserne i denne artikel gælder også for spørgsmål, der henhører under afsnit VI.

Artikel J.15

Med forbehold af artikel 151 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab følger en politisk komite den internationale situation på de områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og bidrager til at fastlægge politikken ved at afgive udtalelser til Rådet på dettes foranledning eller på eget initiativ. Komiteen følger ligeledes iværksættelsen af den vedtagne politik med forbehold af formandskabets og Kommissionens beføjelser.

Artikel J.16

Rådets generalsekretær, der er højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistår Rådet i spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig ved at bidrage til udformningen, forberedelsen og implementeringen af politikafgørelser, samt ved efter behov på Rådets vegne og på formandskabets anmodning at føre politisk dialog med tredjelande.

Artikel J.17

Kommissionen tilknyttes fuldt ud arbejdet vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Artikel J.18

     1. Artikel 137, 138, 139-142, 146, 147, 150-153, 157-163, 191 A og 217 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit.

     2. Institutionernes administrationsudgifter i forbindelse med bestemmelserne vedrørende de områder, der er omfattet af dette traktatafsnit, afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.

     3. Aktionsudgifter til iværksættelse af de pågældende bestemmelser afholdes ligeledes over De Europæiske Fællesskabers budget bortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær-eller forsvarsområdet, og tilfælde, hvor Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse.

Såfremt udgifterne ikke afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget, afholdes de af medlemsstaterne efter fordelingsnøglen baseret på bruttonationalindkomsten, medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse. Hvad angår udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, er medlemsstater, hvis repræsentant i Rådet har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel J.13, stk. 1, andet afsnit, ikke forpligtet til at bidrage til finansieringen heraf.

     4. Budgetproceduren i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på de udgifter, der afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.«

  • 11) Afsnit VI affattes således:

»Afsnit VI

Bestemmelser om politisamarbejde og retligt samarbejde i

kriminalsager

Artikel K.1

Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs beføjelser, har Unionen som mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og gennem forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Dette mål skal nås både ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, især terrorisme, menneskehandel og overgreb mod børn, ulovlig narkotikahandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig, gennem:

- tættere samarbejde mellem medlemsstaternes politi, toldmyndigheder og andre kompetente myndigheder, både direkte og gennem Den Europæiske Politienhed (Europol), i overensstemmelse med artikel K.2 og K.4

- tættere samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel K.3, litra a)-d), og artikel K.4

- om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler i overensstemmelse med artikel K.3, litra e).

Artikel K.2

     1. Fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter:

  • a) operativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger
  • b) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, herunder oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktioner, navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger
  • c) samarbejde og fælles initiativer inden for uddannelse, udveksling af forbindelsesofficerer, udstationering, brug af udstyr og kriminalvidenskabelig forskning
  • d) fælles vurdering af bestemte efterforskningsteknikker, der vedrører afsløring af grove former for organiseret kriminalitet.

     2. Rådet skal fremme samarbejdet via Europol og skal især inden 5 år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden:

  • a) sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og fremme samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsaktioner mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder fælles operative aktioner med deltagelse af repræsentanter for Europol i en støttefunktion
  • b) vedtage foranstaltninger, der sætter Europol i stand til at anmode de kompetente myndigheder i medlemsstaterne om at gennemføre og samordne deres efterforskning i særlige tilfælde og til at udvikle særlig sagkundskab, som kan stilles til rådighed for medlemsstaterne for at bistå dem i efterforskningen af sager vedrørende organiseret kriminalitet
  • c) fremme forbindelsesordninger mellem embedsmænd inden for anklagemyndighed og efterforskning med særligt kendskab til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, i tæt samarbejde med Europol
  • d) oprette et forsknings-, dokumentations- og statistiknet vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.

Artikel K.3

Fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter:

  • a) fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser
  • b) lettelse af udlevering mellem medlemsstaterne
  • c) sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet
  • d) forebyggelse af konflikter om stedlig kompetence mellem medlemsstaterne
  • e) gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel.

Artikel K.4

Rådet fastsætter de betingelser og begrænsninger, hvorunder de kompetente myndigheder, der er nævnt i artikel K.2 og K.3, kan arbejde på en anden medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder.

Artikel K.5

Dette traktatafsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

Artikel K.6

     1. På de i dette traktatafsnit omhandlede områder underretter og konsulterer medlemsstaterne hinanden i Rådet for at samordne deres optræden. De etablerer med henblik herpå et samarbejde mellem de kompetente tjenester i deres respektive administrationer

     2. Rådet træffer foranstaltninger og fremmer samarbejde under anvendelse af den passende form og fremgangsmåde, der er fastsat i dette traktatafsnit, med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger. Rådet kan med henblik herpå på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med enstemmighed:

  • a) vedtage fælles holdninger, hvori det fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål
  • b) vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser; rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. De indebærer ikke umiddelbar anvendelighed
  • c) vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i overensstemmelse med målsætningerne i dette traktatafsnit, uden at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse afgørelser er bindende, og de indebærer ikke umiddelbar anvendelighed; Rådet vedtager med kvalificeret flertal de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre afgørelserne på unionsplan
  • d) udarbejde konventioner, som det anbefaler, at medlemsstaterne vedtager i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Medlemsstaterne indleder de relevante procedurer inden for en tidsfrist, som Rådet fastsætter.

Når konventioner er vedtaget af mindst halvdelen af medlemsstaterne, træder de i kraft for disse medlemsstater, medmindre andet er fastsat i dem. Gennemførelsesforanstaltningerne til disse konventioner vedtages i Rådet med et flertal på to tredjedele af de kontraherende parter.

     3. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemsstaternes stemmer vægt som anført i artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og afgørelse træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for.

     4. I procedurespørgsmål træffer Rådet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer.

Artikel K.7

     1. De Europæiske Fællesskabers Domstol har på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om gyldigheden og fortolkningen af rammeafgørelser og andre afgørelser, om fortolkningen af konventioner, der er udarbejdet i henhold til dette traktatafsnit, og om gyldigheden og fortolkningen af gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

     2. I en erklæring fremsat i forbindelse med undertegnelsen af Amsterdam-traktaten eller på ethvert senere tidspunkt vil en medlemsstat kunne godkende, at Domstolen får kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse som anført i stk. 1.

     3. En medlemsstat, der fremsætter en erklæring i henhold til stk. 2, anfører, at enten

  • a) kan en ret i denne medlemsstat, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, anmode Domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret, og som angår gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som nævnt i stk. 1, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, eller
  • b) kan en ret i denne medlemsstat anmode Domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret, og som angår gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som nævnt i stk. 1, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom.

     4. En medlemsstat kan, uanset om den har fremsat en erklæring i henhold til stk. 2, indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen i sager som omhandlet i stk. 1.

     5. Domstolen har ingen kompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, som udføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævende myndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

     6. Domstolen har kompetence til at prøve lovligheden af rammeafgørelser og andre afgørelser i forbindelse med klager, der af en medlemsstat eller af Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt af magtfordrejning. De i dette stykke omhandlede klager skal indgives senest to måneder, efter at retsakten er offentliggjort.

     7. Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem medlemsstaterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel K.6, stk. 2, hvis sådanne tvister ikke kan bilægges af Rådet inden seks måneder efter, at et medlem af Rådet har forelagt det sagen. Domstolen har endvidere kompetence til at afgøre alle tvister mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventioner, der er udarbejdet i henhold til artikel K.6, stk. 2, litra d).

Artikel K.8

     1. Der nedsættes et koordinationsudvalg bestående af højtstående embedsmænd. Udvalget har ud over sin koordinerende funktion til opgave:

- at afgive udtalelser til Rådet, enten på dettes opfordring eller på eget initiativ

- med forbehold af artikel 151 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde på de områder, der er nævnt i artikel K.1.

     2. Kommissionen tilknyttes fuldt ud arbejdet på de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit.

Artikel K.9

Medlemsstaterne udtaler sig i internationale organisationer og under internationale konferencer, som de deltager i, i overensstemmelse med de fælles holdninger, der fastlægges i medfør af bestemmelserne i dette traktatafsnit.

Artikel J.8 og J.9 finder tilsvarende anvendelse i de spørgsmål, der hører under dette traktatafsnit.

Artikel K.10

De i artikel J.14 omhandlede aftaler kan omfatte spørgsmål, der hører under dette traktatafsnit.

Artikel K.11

     1. Rådet hører Europa-Parlamentet, før det vedtager foranstaltninger som nævnt i artikel K.6, stk. 2, litra b), c) og d). EuropaParlamentet afgiver udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte, men som skal være på mindst tre måneder. Hvis der ikke afgives udtalelse inden for denne frist, kan Rådet træffe afgørelse.

     2. Formandskabet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om det arbejde, der finder sted vedrørende områder, som henhører under dette traktatafsnit.

     3. Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål og rette henstillinger til Rådet. Det har hvert år en drøftelse om de fremskridt, der er gjort med hensyn til de områder, der er omhandlet i dette traktatafsnit.

Artikel K.12

     1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde, kan i overensstemmelse med artikel K.15 og K.16 bemyndiges til at anvende traktaternes institutioner, procedurer og mekanismer, hvis det foreslåede samarbejde

  • a) overholder Det Europæiske Fællesskabs beføjelser og de mål, der er fastsat i dette traktatafsnit
  • b) har til formål at gøre det muligt for Unionen hurtigere at udvikle sig til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

     2. Den bemyndigelse, der er nævnt i stk. 1, gives af Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter anmodning fra de berørte medlemsstater, og efter at Kommissionen er blevet opfordret til at afgive udtalelse; anmodningen sendes også til Europa-Parlamentet.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte årsager, der vedrører national politik, agter at stemme imod, at der gives bemyndigelse med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. Rådet kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd med henblik på enstemmig afgørelse.

Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for.

     3. En medlemsstat, som ønsker at deltage i et samarbejde, der er indført i overensstemmelse med denne artikel, giver meddelelse herom til Rådet og til Kommissionen, som afgiver en udtalelse til Rådet inden tre måneder efter modtagelsen af denne meddelelse, eventuelt ledsaget af en henstilling om særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige for, at den pågældende medlemsstat kan deltage i samarbejdet. Rådet træffer afgørelse om anmodningen og om sådanne særlige ordninger, som det måtte finde nødvendige, inden fire måneder efter meddelelsen. Afgørelsen betragtes som truffet, medmindre Rådet med kvalificeret flertal beslutter at stille den i bero; i så fald begrunder Rådet sin beslutning og fastsætter en frist for fornyet behandling heraf. I forbindelse med dette stykke træffer Rådet afgørelse på betingelserne i artikel K.16.

     4. Artikel K.1-K.13 finder anvendelse på det tættere samarbejde i henhold til denne artikel, medmindre andet er fastsat i nærværende artikel og i artikel K.15 og K.16.

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der vedrører De Europæiske Fællesskabers Domstols beføjelser samt udøvelsen af disse beføjelser, finder anvendelse på stk. 1, 2 og 3.

     5. Denne artikel gælder med forbehold af bestemmelserne i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union.

Artikel K.13

     1. Artikel 137, 138, 138 E, 139-142, 146, 147, 148, stk. 3, 150-153, 157-163, 191 A og 217 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit.

     2. De administrationsudgifter, som bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit, medfører for institutionerne, afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.

     3. Aktionsudgifter til iværksættelse af de pågældende bestemmelser afholdes ligeledes over De Europæiske Fællesskabers budget, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed. I tilfælde, hvor udgifterne ikke afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget, afholdes de af medlemsstaterne efter fordelingsnøglen baseret på bruttonationalindkomsten, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed.

     4. Budgetproceduren i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på de udgifter, der afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.

Artikel K.14

Rådet kan med enstemmighed på initiativ af Kommissionen eller en medlemsstat og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte, at handlinger, der henhører under områder, som er nævnt i artikel K.1, skal være omfattet af afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og samtidig bestemme, hvilke afstemningsregler der skal gælde herfor. Det henstiller til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan beslutning i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

  • 12) Følgende nye afsnit indsættes:

»Afsnit VIa

Bestemmelser om tættere samarbejde

Artikel K.15

     1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde, kan anvende de institutioner, procedurer og mekanismer, der er omhandlet i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvis samarbejdet

  • a) tager sigte på at fremme Unionens mål og beskytte og varetage dens interesser
  • b) overholder de nævnte traktaters principper og Unionens fælles institutionelle ramme
  • c) kun anvendes som en sidste udvej, når det ikke er muligt at nå de nævnte traktaters mål ved anvendelse af de relevante procedurer heri
  • d) omfatter mindst et flertal af medlemsstaterne
  • e) ikke berører gældende fællesskabsret og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til de øvrige bestemmelser i de nævnte traktater
  • f) ikke berører de ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder, forpligtelser og interesser
  • g) er åbent for alle medlemsstater og giver disse mulighed for at tilslutte sig samarbejdet når som helst, forudsat at de efterkommer grundafgørelsen og de afgørelser, der er truffet i henhold hertil
  • h) opfylder de særlige yderligere kriterier, der alt efter område er fastsat i artikel 5 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel K.12 i nærværende traktat, og hvis Rådet har givet bemyndigelse hertil efter procedurerne heri.

     2. Medlemsstaterne skal i det omfang, de er berørt, anvende de retsakter og afgørelser, der vedtages til gennemførelse af det samarbejde, som de deltager i. Medlemsstater, der ikke deltager i samarbejdet, må ikke hæmme de deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.

Artikel K.16

     1. Med henblik på vedtagelsen af de retsakter og afgørelser, der er nødvendige for gennemførelsen af det samarbejde, som er omhandlet i artikel K.15, gælder de relevante institutionelle bestemmelser i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Medens alle Rådets medlemmer skal kunne deltage i forhandlingerne, er det imidlertid kun repræsentanterne for de deltagende medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af afgørelser. Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer, som den, der er fastsat i artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Enstemmighed kræver kun de berørte rådsmedlemmers stemmer.

     2. De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger, som gennemførelsen af samarbejdet medfører, afholdes af de deltagende medlemsstater, medmindre Rådet beslutter andet med enstemmighed.

Artikel K.17

Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om udviklingen inden for det tættere samarbejde, der indføres på grundlag af dette traktatafsnit.«

  • 13) Artikel L affattes således:

»Artikel L

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der vedrører EF-Domstolens kompetence samt udøvelsen af denne kompetence, finder kun anvendelse på følgende bestemmelser i nærværende traktat:

  • a) bestemmelserne om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med henblik på oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
  • b) bestemmelserne i afsnit VI på de i artikel K.7 fastsatte betingelser
  • c) bestemmelserne i afsnit VI A på de i artikel 5 A i traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab og artikel K. 12 i nærværende traktat fastsatte betingelser
  • d) artikel F, stk. 2, med hensyn til institutionernes handlinger, for så vidt Domstolen har kompetence i henhold til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i henhold til nærværende traktat
  • e) artikel L-S.«
  • 14) I artikel N udgår stk. 2, og stk. 1 bevares uden nummerering.
  • 15) Artikel O, stk. 1, affattes således:

»Enhver europæisk stat, som overholder principperne i artikel F, stk. 1, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer.«

  • 16) I artikel S tilføjes følgende stykke:

»I medfør af tiltrædelsestraktaten af 1994 har teksterne til denne traktat på finsk og svensk tilsvarende samme gyldighed.«

Artikel 2

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

  • 1) præamblen indsættes følgende afsnit efter ottende afsnit:

»SOM ER BESLUTTET PÅ at tilskynde til, at deres folk opnår det højest mulige videnniveau gennem bred adgang til uddannelse og vedvarende ajourføring heraf,»

  • 2) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fælles marked og en Økonomisk og Monetær Union samt gennem iværksættelsen af fælles politikker eller aktioner som omhandlet i artikel 3 og 3 A i Fællesskabet som helhed at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig og ikkeinflationær vækst, høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til de økonomiske resultater, et højt niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.«

  • 3) Artikel 3 ændres således:
  • a) Artiklens nuværende tekst bliver stk. 1.
  • b) I det nye stk. 1 affattes litra d) således:
  • »d) indførelse af foranstaltninger vedrørende personers indrejse og færden som fastlagt i afsnit III a«.
  • c) I det nye stk. 1 indsættes følgende nye litra i) efter litra h):
  • »i) fremme af samordning mellem medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker med henblik på at øge deres effektivitet ved udvikling af en samordnet beskæftigelsesstrategi«.
  • d) I det nye stk. 1 bliver det nuværende litra i) til litra j), og de efterfølgende litra omnummereres tilsvarende.
  • e) Følgende stykke tilføjes:

     2. I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.'

  • 4) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 3 C

Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i artikel 3, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.«

  • 5) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5 A

     1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde, kan i overensstemmelse med artikel K.15 og K.16 i traktaten om Den Europæiske Union bemyndiges til at anvende traktatens institutioner, procedurer og mekanismer, hvis det foreslåede samarbejde

  • a) ikke vedrører områder, der henhører under Fællesskabets enekompetence,
  • b) ikke berører Fællesskabets politikker, aktioner eller programmer,
  • c) ikke vedrører unionsborgerskabet eller medfører forskelsbehandling mellem medlemsstaternes statsborgere,
  • d) forbliver inden for rammerne af de beføjelser, som tillægges Fællesskabet i denne traktat, og
  • e) ikke indebærer forskelsbehandling eller begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke fordrejer konkurrencevilkårene mellem dem.

     2. Den bemyndigelse, der er nævnt i stk. 1, gives af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte årsager, der vedrører national politik, agter at stemme imod, at der gives bemyndigelse med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. Rådet kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Rådet i dets sammensætning af stats- eller regeringschefer med henblik på enstemmig afgørelse.

Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere samarbejde som omhandlet i stk. 1, retter anmodning til Kommissionen, der kan forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter et forslag, giver den de berørte medlemsstater en begrundelse herfor.

     3. En medlemsstat, som ønsker at deltage i et samarbejde, der er indført i overensstemmelse med denne artikel, giver meddelelse herom til Rådet og til Kommissionen, som afgiver en udtalelse til Rådet inden tre måneder efter modtagelsen af denne meddelelse. Inden fire måneder efter meddelelsen træffer Kommissionen afgørelse om anmodningen og om sådanne særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige.

     4. De retsakter og afgørelser, der er nødvendige for gennemførelsen af samarbejdet, er underlagt alle de relevante bestemmelser i denne traktat, medmindre andet er fastsat i denne artikel og i artikel K.15 og K.16 i traktaten om Den Europæiske Union.

     5. Denne artikel gælder med forbehold af protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union.«

  • 6) Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»Efter fremgangsmåden i artikel 189 B kan Rådet give forskrifter med henblik på at forbyde sådan forskelsbehandling.«

  • 7) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6 A

Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.«

  • 8) I slutningen af første del indsættes følgende artikel:

»Artikel 7 D

Med forbehold af artikel 77, 90 og 92 og i betragtning af den plads, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse indtager i Unionens fælles værdinormer, og den rolle, som de spiller med henblik på at fremme social og territorial samhørighed, sørger Fællesskabet og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceområde og inden for rammerne af denne traktats anvendelsesområde for, at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver.«

  • 9) Artikel 8, stk. 1, affattes således:

     1. Der indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette.'

  • 10) Artikel 8 A, stk. 2, affattes således:

     2. Rådet kan vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve de rettigheder, der er nævnt i stk. 1; medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer Rådet afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 189 B. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den nævnte fremgangsmåde.'

  • 11) I artikel 8 D tilføjes følgende stykke:

»Enhver unionsborger kan skrive til enhver af de institutioner eller organer, der er nævnt i denne artikel eller i artikel 4, på et af de i artikel 248 nævnte sprog og få svar på samme sprog.«

  • 12) Artikel 51 affattes således:

»Artikel 51

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 189 B de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:

  • a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse
  • b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artikel 189 B omhandlede fremgangsmåde.«

  • 13) Artikel 56, stk. 2, affattes således:

     2. Rådet udsteder efter fremgangsmåden i artikel 189 B direktiver om samordning af ovennævnte love og bestemmelser.'

  • 14) Artikel 57, stk. 2, affattes således:

     2. Med samme mål for øje udsteder Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B direktiver om samordning af medlemsstaternes love og administrativt fastsatte bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Rådet udsteder med enstemmighed under hele den i artikel 189 B omhandlede fremgangsmåde direktiver, hvis gennemførelse i mindst een af medlemsstaterne medfører en ændring af bestående lovgivningsprincipper for erhvervsreguleringen, der vedrører uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer. I andre tilfælde træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.'

  • 15) Følgende afsnit indsættes i tredje del:

»Afsnit IIIa

Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer

Artikel 73 I

Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed vedtager Rådet

  • a) inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer i overensstemmelse med artikel 7 A, ogi forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring i henhold til artikel 73 J, nr. 2) og 3), og artikel 73 K, nr. 1), litra a), og nr. 2), litra a), samt foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet i henhold til artikel K.3, litra e), i traktaten om Den Europæiske Union
  • b) andre foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder i henhold til artikel 73 K
  • c) foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde i henhold til artikel 73 M
  • d) passende foranstaltninger til fremme og udbygning af administrativt samarbejde i henhold til artikel 73 N
  • e) foranstaltninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde vedrørende kriminalsager, der tager sigte på et højt sikkerhedsniveau gennem forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet i Unionen i henhold til bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 73 J

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 73 O og inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden:

  • 1) foranstaltninger med henblik på i overensstemmelse med artikel 7 A at sikre, at personer, uanset om de er unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere, ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser
  • 2) foranstaltninger vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser, hvori der fastlægges
  • a) standarder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved udøvelse af personkontrol ved disse grænser
  • b) visumregler for forventet ophold i højst tre måneder, herunder
  • i) listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer de ydre grænser, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
  • ii) procedurer og betingelser for medlemsstaternes udstedelse af visa
  • iii) ensartet udformning af visa
  • iv) regler om et ensartet visum
  • 3) foranstaltninger vedrørende de betingelser, på hvilke tredjelandsstatsborgere frit kan rejse inden for medlemsstaternes område i højst tre måneder.

Artikel 73 K

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 73 O og inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden:

  • 1) foranstaltninger vedrørende asyl i overensstemmelse med Geneve-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante aftaler, inden for følgende områder:
  • a) kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne
  • b) minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne
  • c) minimumsstandarder for tredjelandsstatsborgeres opnåelse af status som flygtninge
  • d) minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling eller fratagelse af flygtningestatus
  • 2) foranstaltninger vedrørende flygtninge og fordrevne på følgende områder:
  • a) minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse af fordrevne fra tredjelande, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og for personer, der i øvrigt har behov for international beskyttelse
  • b) fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf
  • 3) foranstaltninger vedrørende indvandringspolitikken på følgende områder:
  • a) betingelser for indrejse og ophold og standarder for procedurer for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring
  • b) ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder repatriering af personer med ulovligt ophold
  • 4) foranstaltninger til definition af de rettigheder og betingelser, hvorefter tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold i en medlemsstat, kan opholde sig i andre medlemsstater.

Foranstaltninger, der vedtages af Rådet i medfør af nr. 3) og 4), er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat på de pågældende områder opretholder eller indfører nationale bestemmelser, der er forenelige med denne traktat og internationale aftaler.

Foranstaltninger, der vedtages i medfør af nr. 2), litra b), nr. 3), litra a), og nr. 4), er ikke omfattet af ovennævnte frist på fem år.

Artikel 73 L

     1. Dette traktatafsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

     2. Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet, med forbehold af stk. 1, med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger af højst seks måneders varighed til fordel for de berørte medlemsstater.

Artikel 73 M

Foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der skal træffes i henhold til artikel 73 O, og i det omfang de er nødvendige for det indre markeds funktion, omfatter

  • a) forbedring og forenkling:

- af ordningen for forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne

- af samarbejdet om bevisoptagelse

- af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af afgørelser i udenretslige sager

  • b) fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes gældende regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence
  • c) fjernelse af hindringer for, at civile retssager forløber tilfredsstillende, om nødvendigt ved fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler.

Artikel 73 N

Rådet træffer efter fremgangsmåden i artikel 73 O foranstaltninger til at sikre samarbejde mellem de kompetente tjenester i medlemsstaternes administrationer på de områder, der er omfattet af dette traktatafsnit, og mellem disse tjenester og Kommissionen.

Artikel 73 O

     1. I en overgangsperiode på fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden træffer Rådet afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen eller på initiativ af en medlemsstat og efter høring af EuropaParlamentet.

     2. Efter denne periode på fem år:

- træffer Rådet afgørelse på forslag af Kommissionen; Kommissionen behandler enhver anmodning fra medlemsstaterne om, at den forelægger Rådet et forslag

- træffer Rådet med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet afgørelse med henblik på at få alle eller dele af de områder, der er omhandlet i dette traktatafsnit, underlagt fremgangsmåden i artikel 189 B, og med henblik på at tilpasse bestemmelserne vedrørende Domstolens beføjelser.

     3. Uanset stk. 1 og 2 vedtages de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 73 J, nr. 2), litra b), nr. i) og iii), fra Amsterdam-traktatens ikrafttræden af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.

     4. Uanset stk. 2 vedtages de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 73 J, nr. 2), litra b), ii) og iv), efter en periode på fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B.

Artikel 73 P

     1. Artikel 177 finder anvendelse på dette traktatafsnit under følgende omstændigheder og på følgende betingelser: såfremt et spørgsmål om fortolkningen af dette traktatafsnit eller om gyldigheden eller fortolkningen af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner på grundlag af dette traktatafsnit rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, skal denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.

     2. Domstolen har i intet tilfælde kompetence til at afgøre spørgsmål om foranstaltninger eller afgørelser, der træffes i medfør af artikel 73 J, nr. 1), vedrørende opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

     3. Rådet, Kommissionen eller en medlemsstat kan anmode Domstolen om at afgøre spørgsmål om fortolkning af dette traktatafsnit eller af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner på grundlag af dette traktatafsnit. Domstolens afgørelse som svar på en sådan anmodning, finder ikke anvendelse på domme afsagt af medlemsstaternes retter, som har fået retskraft.

Artikel 73 Q

Dette traktatafsnit anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og protokollen om Danmarks stilling, og med forbehold af protokollen om anvendelse af visse aspekter af artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det Forenede Kongerige og på Irland.«

  • 16) I artikel 75, stk. 1, affattes indledningsafsnittet således:

     1. Med henblik på gennemførelsen af artikel 74 og under hensyntagen til transportspørgsmålenes særlige karakter fastsætter Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:»

  • 17) Artikel 100 A, stk. 3, 4 og 5, erstattes af følgende stykker:

     3. Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive kompetenceområder bestræber Europa-Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål.

     4. Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 36, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.

     5. Når en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 og efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelser og om grundene til deres indførelse.

     6. Kommissionen bekræfter eller forkaster inden seks måneder efter meddelelsen som omhandlet i stk. 4 og 5 de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

Hvis Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse inden for dette tidsrum betragtes de i stk. 4 og 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.

Hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, eller hvis der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode kan forlænges med en ny periode på indtil seks måneder.

     7. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 6 bemyndiges til at opretholde eller indføre nationale bestemmelser, der er en undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, undersøger Kommissionen omgående, om den skal foreslå en tilpasning af denne foranstaltning.

     8. Hvis en medlemsstat rejser et specifikt problem vedrørende folkesundheden på et område, der har været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, underretter den Kommissionen, der omgående undersøger, om den skal foreslå Rådet passende foranstaltninger.

     9. Uanset den i artikel 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i nærværende artikel fastsatte beføjelser.

     10. De ovennævnte harmoniseringsforanstaltninger indeholder i de relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske begrundelser, der er nævnt i artikel 36, at træffe foreløbige foranstaltninger, der er undergivet en fællesskabskontrolprocedure.«

  • 18) Artikel 100 C og 100 D ophæves.
  • 19) Følgende afsnit indsættes efter afsnit VI:

»Afsnit VIa

Beskæftigelse

Artikel 109 N

Medlemsstaterne og Fællesskabet arbejder i henhold til dette traktatafsnit på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel B i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 2 i nærværende traktat.

Artikel 109 O

     1. Medlemsstaterne bidrager med deres beskæftigelsespolitikker til at nå de mål, der er nævnt i artikel 109 N, på en måde, som er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politik, som vedtages i henhold til artikel 103, stk. 2.

     2. Under hensyn til national praksis for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar betragter medlemsstaterne beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordner deres indsats i den henseende i Rådet i overensstemmelse med artikel 109 Q.

Artikel 109 P

     1. Fællesskabet bidrager til et højt beskæftigelsesniveau ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte og i nødvendigt omfang supplere deres foranstaltninger. Det respekterer i den forbindelse medlemsstaternes kompetence.

     2. Målsætningen om et højt beskæftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter.

Artikel 109 Q

     1. Det Europæiske Råd overvejer hvert år beskæftigelsessituationen i Fællesskabet og vedtager konklusioner herom på grundlag af en fælles årsrapport fra Rådet og Kommissionen.

     2. På grundlag af Det Europæiske Råds konklusioner fastlægger Rådet hvert år med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Beskæftigelsesudvalget i artikel 109 S retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres egne beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der vedtages i henhold til artikel 103, stk. 2.

     3. Hver medlemsstat forelægger Rådet og Kommissionen en årsrapport om de vigtigste foranstaltninger, den har truffet til gennemførelse af sin beskæftigelsespolitik på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse, som nævnt i stk. 2.

     4. På grundlag af de rapporter, der er nævnt i stk. 3, og efter at have hørt Beskæftigelsesudvalget foretager Rådet hvert år en gennemgang af gennemførelsen af medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse. Rådet kan med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, hvis det finder det hensigtsmæssigt på baggrund af gennemgangen.

     5. På grundlag af resultaterne af denne gennemgang forelægger Rådet og Kommissionen Det Europæiske Råd en fælles årsrapport om beskæftigelsessituationen i Fællesskabet og om gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen.

Artikel 109 R

Rådet kan efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtage tilskyndelsesforanstaltninger, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet gennem initiativer, der tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og gode erfaringer, og som skal sikre komparativ analysevirksomhed og rådgivning samt fremme fornyende metoder og evaluere erfaringer, navnlig ved hjælp af pilotprojekter.

Disse foranstaltninger indebærer ikke harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Artikel 109 S

Rådet nedsætter efter høring af EuropaParlamentet et beskæftigelsesudvalg af rådgivende karakter, som skal fremme samordningen mellem medlemsstaterne vedrørende beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Udvalget har til opgave:

- at overvåge beskæftigelsessituationen og beskæftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne og Fællesskabet

- med forbehold af artikel 151 at afgive udtalelser på Rådets eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ og at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i artikel 109 Q.

Udvalget hører under opfyldelsen af sit mandat arbejdsmarkedets parter.

Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.«

  • 20) I artikel 113 tilføjes følgende stk. 5:

     5. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet udvide anvendelsen af stk. 1-4 til også at omfatte internationale forhandlinger og aftaler vedrørende tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder, for så vidt de ikke er omfattet af disse stykker.'

  • 21) Følgende afsnit indsættes efter afsnit VII:

»Afsnit VIIa

Toldsamarbejde

Artikel 116

Inden for denne traktats anvendelsesområde træffer Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B foranstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen. Disse foranstaltninger berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler.«

  • 22) Artikel 117-120 erstattes af følgende artikler:

»Artikel 117

Fællesskabet og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

Med henblik herpå iværksætter Fællesskabet og medlemsstaterne foranstaltninger, der tager hensyn til forskellene i national praksis, særlig på overenskomstområdet, samt til nødvendigheden af at opretholde fællesskabsøkonomiens konkurrenceevne.

De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af fællesmarkedets virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale ordninger, som af de i denne traktat foreskrevne fremgangsmåder og af den indbyrdes tilnærmelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser.

Artikel 118

     1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 117 fastlagte mål støtter og supplerer Fællesskabet medlemsstaternes indsats på følgende områder:

- forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

- arbejdsvilkårene

- information og høring af arbejdstagerne

- integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel 127

- lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet.

     2. Med henblik herpå kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Rådet træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Rådet kan efter samme fremgangsmåde vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af information og gode erfaringer, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, med det formål at bekæmpe social udstødelse.

     3. Rådet træffer dog på følgende områder afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af EuropaParlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

- arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse

- beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt

- repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 6

- beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på Fællesskabets område

- finansielle bidrag til beskæftigelsesfremme og jobskabelse, uden at dette dog griber ind i bestemmelserne vedrørende Socialfonden.

     4. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre direktiver, der er udstedt i henhold til stk. 2 og 3.

I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor et direktiv skal være gennemført i overensstemmelse med artikel 189, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det pågældende direktiv.

     5. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med denne traktat.

     6. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

Artikel 118 A

     1. Kommissionen har til opgave at fremme konsultationen af arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan og træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette dialogen mellem dem, idet den samtidig sørger for en afbalanceret støtte til begge parter.

     2. Med henblik herpå konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en fællesskabsindsats, før den fremsætter forslag på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.

     3. Hvis Kommissionen efter denne konsultation finder en fællesskabsindsats hensigtsmæssig, konsulterer den arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag. Arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse eller om nødvendigt en henstilling til Kommissionen.

     4. I forbindelse med denne konsultation kan arbejdsmarkedets parter meddele Kommissionen, at de ønsker at indlede processen i artikel 118 B. Varigheden af proceduren må ikke overstige 9 måneder, medmindre arbejdsmarkedets parter og Kommissionen i fællesskab træffer beslutning om en forlængelse.

Artikel 118 B

     1. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan kan, hvis parterne finder det ønskeligt, føre til overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler.

     2. Iværksættelsen af aftaler, der indgås på fællesskabsplan, finder sted - enten efter de fremgangsmåder og den praksis, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne normalt anvender - eller i spørgsmål under artikel 118 efter fælles anmodning fra de underskrivende parter, ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, undtagen når den pågældende aftale indeholder en eller flere bestemmelser, der vedrører et af de i artikel 118, stk. 3, nævnte områder; i så fald træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.

Artikel 118 C

Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 117 fastlagte mål og med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat fremmer Kommissionen samarbejdet mellem medlemsstaterne og letter samordningen af deres indsats på samtlige områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er omfattet af dette kapitel, navnlig i spørgsmål vedrørende:

- beskæftigelse

- arbejdsretten og arbejdsvilkårene

- den almindelige og videregående faglige uddannelse

- social sikring

- forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme

- sundhedsforskrifter for arbejde

- organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med medlemsstaterne foretage undersøgelser, afgive udtalelser og tilrettelægge samråd både med hensyn til spørgsmål af national karakter og til spørgsmål af interesse for internationale organisationer.

Kommissionen hører Det Økonomiske og Sociale Udvalg, inden den afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser.

Artikel 119

     1. Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

     2. Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

Lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn indebærer:

  • a) at den løn, der ydes for samme akkordlønnede arbejde, fastsættes på samme beregningsgrundlag
  • b) at den løn, der ydes for tidlønnet arbejde, er den samme for samme slags arbejde.

     3. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

     4. For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.

Artikel 119 A

Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed.

Artikel 120

Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om gennemførelsen af målene i artikel 117, herunder om udviklingen i den demografiske situation i Fællesskabet. Den fremsender denne rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at udarbejde rapporter om særlige spørgsmål vedrørende den sociale og arbejdsmarkedsmæssige situation.«

  • 23) Artikel 125 affattes således:

»Artikel 125

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den Europæiske Socialfond.«

  • 24) Artikel 127, stk. 4, affattes således:

     4. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget foranstaltninger, som kan bidrage til virkeliggørelsen af de mål, der er anført i denne artikel, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.'

  • 25) Artikel 128, stk. 4, affattes således:

     4. Fællesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne traktat, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.'

  • 26) Artikel 129 affattes således:

»Artikel 129

     1. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter.

Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed. Indsatsen skal omfatte bekæmpelse af de største trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres årsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse.

Fællesskabet supplerer medlemsstaternes indsats for at begrænse narkotikarelaterede helbredsskader, herunder oplysning og forebyggelse.

     2. Fællesskabet fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne på de områder, der er omhandlet i denne artikel, og støtter om nødvendigt deres indsats.

Medlemsstaterne samordner indbyrdes og i kontakt med Kommissionen deres politikker og programmer på de i stk. 1 omhandlede områder. Kommissionen kan i nær kontakt med medlemsstaterne tage ethvert passende initiativ for at fremme denne samordning.

     3. Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed.

     4. Rådet bidrager efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til virkeliggørelse af målene i nærværende artikel ved

  • a) at vedtage foranstaltninger til fastsættelse af en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger
  • b) uanset artikel 43 at vedtage foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden
  • c) at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Rådet kan også med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen vedtage henstillinger med henblik på at nå målene i denne artikel.

     5. Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. Navnlig berører de i stk. 4, litra a), omhandlede foranstaltninger ikke nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og blod.«

  • 27) Artikel 129 A affattes således:

»Artikel 129 A

     1. For at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bidrager Fællesskabet til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser og til at fremme deres ret til oplysning og uddannelse og til at organisere sig for at beskytte deres interesser.

     2. Forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Fællesskabets politikker og -aktiviteter.

     3. Fællesskabet bidrager til at nå målene i stk. 1, ved

  • a) foranstaltninger, som det vedtager i henhold til artikel 100 A som led i gennemførelsen af det indre marked
  • b) foranstaltninger, som støtter, supplerer og overvåger den politik, medlemsstaterne fører.

     4. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, litra b).

     5. Foranstaltninger, som vedtages i medfør af stk. 4, er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal være forenelige med denne traktat. De meddeles Kommissionen.«

  • 28) Artikel 129 C, stk. 1, første afsnit, første del af tredje led, affattes således:

»- kan Fællesskabet støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstater, og som fastlægges inden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i første led, navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser;»

  • 29) Artikel 129 D ændres således:
  • »a) Stk. 1 affattes således:

»De i artikel 129 C, stk. 1, omhandlede retningslinjer og andre foranstaltninger vedtages af rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.«

  • b) Stk. 3 udgår.'
  • 30) Artikel 130 A, stk. 2, affattes således:

»Fællesskabet stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer, herunder landdistrikter.«

  • 31) Artikel 130 E, stk. 1, affattes således:

»Gennemførelsesbeslutningerne vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling træffes af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B, og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.«

  • 32) Artikel 130 I, stk. 1, første afsnit, affattes således:

     1. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg et flerårigt rammeprogram, som omfatter samtlige Fællesskabets aktioner.'

  • 33) Artikel 130 O affattes således:

»Artikel 130 O

Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg de i artikel 130 N omhandlede bestemmelser.

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de i artikel 130 J, 130 K og 130 L omhandlede bestemmelser. Vedtagelsen af de supplerende programmer kræver endvidere de pågældende medlemsstaters samtykke.«

  • 34) Artikel 130 R, stk. 2, affattes således:

     2. Fællesskabets politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal iværksættes for at opfylde miljøbeskyttelseskravene, i relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til af ikke-økonomiske miljøhensyn at træffe foreløbige foranstaltninger, der underkastes en fællesskabskontrolprocedure.'

  • 35) Artikel 130 S ændres som følger:
  • a) Stk. 1 affattes således:

     1. Rådet træffer efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af Fællesskabet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel 130 R.'

  • b) Indledningsafsnittet i stk. 2 affattes således:

     2. Uanset den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde for beslutningstagning og med forbehold af artikel 100 A vedtager Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,».

  • c) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

     3. På andre områder vedtager Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget generelle handlingsprogrammer for prioriterede mål, som skal virkeliggøres.«

  • 36) Artikel 130 W, stk. 1, affattes således:

     1. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat vedtager Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forfølge målene i artikel 130 U. Disse foranstaltninger kan være flerårige programmer.'

  • 37) I artikel 137 tilføjes følgende stykke:

»Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige 700.«

  • 38) Artikel 138 ændres således:
  • a) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

     3. Europa-Parlamentet udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater.'

  • b) Følgende stykke tilføjes:

     4. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.'

  • 39) Artikel 151 affattes således:

»Artikel 151

     1. En komite, der sammensættes af medlemsstaternes faste repræsentanter, har til opgave at forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles det af Rådet. Komiteen kan vedtage procedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden.

     2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en generalsekretær, der er den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en vicegeneralsekretær med ansvar for Generalsekretariatets daglige drift. Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.

Rådet træffer afgørelse om Generalsekretariatets organisation.

     3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Med henblik på anvendelsen af artikel 191 A, stk. 3, udarbejder Rådet i forretningsordenen bestemmelser om, på hvilke betingelser offentligheden skal have aktindsigt i Rådets dokumenter. Med henblik på gennemførelsen af dette stykke fastlægger Rådet, i hvilke tilfælde det skal anses for at optræde som lovgivende myndighed, for at sikre større aktindsigt i disse tilfælde, samtidig med at beslutningsprocessen forbliver effektiv. Når Rådet optræder som lovgivende myndighed, skal afstemningsresultaterne og stemmeforklaringerne samt erklæringer til mødeprotokollen under alle omstændigheder offentliggøres.«

  • 40) Artikel 158, stk. 2, første og andet afsnit, affattes således:

     2. Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst den person, som de foreslår udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af Europa-Parlamentet.

Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst med den indstillede formand de øvrige personer, som de foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen.'

  • 41) I artikel 163 indsættes følgende som stk. 1:

»Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse.«

  • 42) Artikel 173, stk. 3, affattes således:

»Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om klager, der indbringes af Europa-Parlamentet, af Revisionsretten og af ECB med henblik på at bevare disses prærogativer.«

  • 43) Artikel 188 C ændres som følger:
  • a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.«

  • b) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

     2. Revisionsretten efterprøver lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. I forbindelse hermed aflægger den navnlig beretning om eventuelle uregelmæssigheder.'

  • c) Stk. 3 affattes således:

     3. Revisionen foretages på grundlag af regnskabsbilag og i fornødent omfang ved undersøgelser på stedet i Fællesskabets øvrige institutioner, i organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabets vegne, og i medlemsstaterne, herunder hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet. Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed. Disse institutioner eller myndigheder meddeler Revisionsretten, om de er indforstået med at deltage i revisionen.

Fællesskabets øvrige institutioner, de organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabets vegne, enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet, og de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder afgiver på Revisionsrettens begæring alle dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af Revisionsrettens opgaver.

I forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks forvaltning af Fællesskabets udgifter og indtægter reguleres Revisionsrettens adgang til oplysninger, som Banken ligger inde med, af en aftale mellem Revisionsretten, Banken og Kommissionen. Hvis der ikke indgås nogen aftale, skal Revisionsretten ikke desto mindre have adgang til oplysninger, der er nødvendige for revisionen af de af Fællesskabets udgifter og indtægter, som Banken forvalter.'

  • 44) Artikel 189 B affattes således:

»Artikel 189 B

     1. Når der i denne traktat henvises til denne artikel med henblik på vedtagelse af en retsakt, anvendes følgende fremgangsmåde:

     2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter udtalelse fra Europa-Parlamentet,

- kan, hvis det godkender alle ændringer i Europa-Parlamentets udtalelse, vedtage det således ændrede forslag til retsakt

- kan, hvis Europa-Parlamentet ikke foreslår nogen ændringer, vedtage den foreslåede retsakt

- vedtager i alle andre tilfælde en fælles holdning, som det meddeler EuropaParlamentet. Rådet giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin fælles holdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning.

Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen

  • a) godkender den fælles holdning eller ikke har udtalt sig, anses den pågældende retsakt for vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning
  • b) med absolut flertal blandt sine medlemmer forkaster den fælles holdning, anses den pågældende retsakt for ikkevedtaget
  • c) med absolut flertal blandt sine medlemmer foreslår ændringer til den fælles holdning, fremsendes den således ændrede tekst til Rådet og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disse ændringer.

     3. Godkender Rådet med kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget i form af den således ændrede fælles holdning; Rådet skal dog træffe enstemmig afgørelse om de ændringer, hvorom Kommissionen har afgivet negativ udtalelse. Hvis Rådet ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget.

     4. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal repræsentanter for Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og flertallet af EuropaParlamentets repræsentanter. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med sigte på at søge at tilnærme Europa-Parlamentets og Rådets holdninger til hinanden. Ved udførelsen af denne opgave gennemgår Forligsudvalget den fælles holdning på grundlag af Europa-Parlamentets foreslåede ændringer.

     5. Hvis Forligsudvalget inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen godkender et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på seks uger fra denne godkendelse til at vedtage den pågældende retsakt i overensstemmelse med det fælles udkast, idet dette skal ske med et absolut flertal af de afgivne stemmer for Europa-Parlamentets vedkommende og med kvalificeret flertal for Rådets vedkommende. Godkender en af de to institutioner ikke den foreslåede retsakt inden for denne frist, anses denne for ikke-vedtaget.

     6. Godkender Forligsudvalget ikke noget fælles udkast, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

     7. De i denne artikel anførte frister på tre måneder og seks uger forlænges på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ med henholdsvis højst en måned eller højst to uger.«

  • 45) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 191 A

     1. Alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter de principper og på de betingelser, der fastsættes i henhold til stk. 2 og 3.

     2. Generelle principper for og begrænsninger i denne aktindsigt af hensyn til offentlige eller private interesser, fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

     3. Ovennævnte institutioner indarbejder hver især særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i deres forretningsordener.«

  • 46) I artikel 198 tilføjes følgende stykke:

»Udvalget kan høres af EuropaParlamentet.«

  • 47) Artikel 198 A, stk. 3, affattes således:

»Udvalgets medlemmer samt et tilsvarende antal suppleanter beskikkes for fire år af Rådet ved enstemmig vedtagelse efter indstilling fra de respektive medlemsstater. Genbeskikkelse kan finde sted. Et medlem af Udvalget kan ikke samtidig være medlem af Europa-Parlamentet.«

  • 48) Artikel 198 B, stk. 2, affattes således:

»Det fastsætter selv sin forretningsorden.«

  • 49) Artikel 198 C ændres som følger:
  • a) Stk. 1 affattes således:

»Regionsudvalget høres af Rådet eller Kommissionen i de tilfælde, der er nævnt i denne traktat, og i alle andre tilfælde, især vedrørende grænseoverskridende samarbejde, hvor en af disse to institutioner finder det hensigtsmæssigt.«

  • b) Efter stk. 3 indsættes følgende stykke:

»Regionsudvalget kan høres af EuropaParlamentet.«

  • 50) Artikel 205, stk. 1, affattes således:

»Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 209 udstedte regnskabsregulativ gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.«

  • 51) Artikel 206, stk. 1, affattes således:

     1. Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. Med henblik herpå gennemgår det næst efter Rådet de i artikel 205 A nævnte regnskaber og oversigter, Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra de kontrollerede institutioner til Revisionsrettens bemærkninger, den revisionserklæring, der er omhandlet i artikel 188 C, stk. 1, andet afsnit, samt Revisionsrettens særberetninger.'

  • 52) Artikel 209 A affattes således:

»Artikel 209 A

     1. Fællesskabet og medlemsstaterne bekæmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser, ved hjælp af foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne artikel, som virker afskrækkende og er af en sådan art, at de yder en effektiv beskyttelse i medlemsstaterne.

     2. Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Fællesskabets finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser.

     3. Med forbehold af andre bestemmelser i denne traktat samordner medlemsstaterne deres optræden med henblik på at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig. Med henblik herpå tilrettelægger de sammen med Kommissionen et snævert, løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder.

     4. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 189 B og efter høring af Revisionsretten de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Fællesskabets finansielle interesser, med henblik på at yde en effektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne. Disse foranstaltninger berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler.

     5. Kommissionen aflægger, i samarbejde med medlemsstaterne, årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel.«

  • 53) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 213 A

     1. Med forbehold af artikel 5 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, vedtager Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 189 B foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed.

     2. Udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker skal være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed; den må ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet.«

  • 54) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 213 B

     1. Fra den 1. januar 1999 gælder fællesskabsretsakter om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger for institutioner og organer, der er oprettet ved eller på grundlag af denne traktat.

     2. Før den i stk. 1 nævnte dato opretter Rådet efter fremgangsmåden i artikel 189 B en uafhængig kontrolinstans, der skal have ansvaret for at overvåge gennemførelsen af sådanne fællesskabsretsakter i Fællesskabets institutioner og organer, og det vedtager om nødvendigt andre relevante bestemmelser.«

  • 55) Artikel 227, stk. 2, affattes således:

     2. Denne traktat gælder for de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer.

For at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i de franske oversøiske departementer samt på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, der forværres af deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling, vedtager Rådet imidlertid med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af denne traktat i de pågældende regioner, herunder fælles politikker.

Når Rådet vedtager de relevante foranstaltninger, der er nævnt i andet afsnit, tager det hensyn til områder som f.eks. told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelser for levering af råvarer og nødvendige forbrugsvarer, statsstøtte samt betingelser for adgang til strukturfondene og Fællesskabets horisontale programmer.

Rådet vedtager de i andet afsnit nævnte foranstaltninger under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi uden at underminere fællesskabsrettens, herunder det indre markeds og de fælles politikkers, integritet og sammenhæng.'

  • 56) Artikel 228 ændres således:
  • a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Under udøvelsen af de beføjelser, der tillægges Rådet i dette stykke, træffer det afgørelse med kvalificeret flertal bortset fra de i stk. 2, første afsnit, nævnte tilfælde, hvor det træffer afgørelse med enstemmighed.«

  • b) Stk. 2 affattes således:

     2. Med forbehold af de beføjelser, som på dette område er tillagt Kommissionen, træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om undertegnelse, der kan ledsages af en beslutning om foreløbig anvendelse inden ikrafttrædelsen, samt om indgåelse af aftaler. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelsen af interne regler, samt for aftaler, som er omhandlet i artikel 238.

Uanset bestemmelserne i stk. 3 anvendes de samme procedurer, når der skal træffes afgørelse om suspension af anvendelsen af en aftale, samt når det skal fastlægges, hvilke holdninger der skal indtages på Fællesskabets vegne i et organ, der er nedsat ved en aftale, der bygger på artikel 238, når dette organ skal vedtage beslutninger, der har retsvirkninger, bortset fra beslutninger, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen.

Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om afgørelser, der træffes i henhold til dette stykke vedrørende foreløbig anvendelse eller suspension af aftaler eller fastlæggelse af Fællesskabets holdning i et organ, der er nedsat i henhold til en aftale, der bygger på artikel 238.'

  • 57) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 236

     1. Hvis der er truffet beslutning om at suspendere de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for en medlemsstats regering, i overensstemmelse med artikel F.1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, suspenderes disse stemmerettigheder også for så vidt angår denne traktat.

     2. Hvis det i overensstemmelse med artikel F.1, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union er fastslået, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel F, stk. 1, i nævnte traktat, kan Rådet endvidere med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af nærværende traktat på den pågældende medlemsstat. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.

Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til denne traktat.

     3. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2, som følge af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev indført.

     4. Når Rådet træffer afgørelse som nævnt i stk. 2 og 3, tager det ikke den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemmer i betragtning. Uanset artikel 148, stk. 2, defineres kvalificeret flertal som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 148, stk. 2.

Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af stk. 1. I så fald træffes en afgørelse, der kræver enstemmighed, uden den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemme.«

  • 58) Protokol (nr. 14) om social- og arbejdsmarkedspolitikken og aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet hertil, ophæves.
  • 59) Protokol (nr. 16) om Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ophæves.

Artikel 3

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ændres i overensstemmelse med denne artikel.

  • 1) Artikel 10, stk. 2, første og andet afsnit, affattes således:

     2. Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst den person, som de foreslår udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen skal godkendes af Europa-Parlamentet.

Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst med den indstillede formand de øvrige personer, som de foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen.'

  • 2) I artikel 13 indsættes følgende som stk. 1:

»Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse.«

  • 3) I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

»Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige 700.«

  • 4) Artikel 21 ændres således:
  • a) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

     3. Europa-Parlamentet udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater.'

  • b) Følgende stykke tilføjes:

     4. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.'

  • 5) Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

     1. En komite, der sammensættes af medlemsstaternes faste repræsentanter, har til opgave at forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles det af Rådet. Komiteen kan vedtage procedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden.

     2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en generalsekretær, der er den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en vicegeneralsekretær med ansvar for Generalsekretariatets daglige drift. Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.

Rådet træffer afgørelse om Generalsekretariatets organisation.

     3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.«

  • 6) Artikel 33, stk. 4, affattes således:

»Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om klager, der indbringes af Europa-Parlamentet og af Revisionsretten med henblik på at bevare disses prærogativer.«

  • 7) Artikel 45 C ændres som følger:
  • a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.«

  • b) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

     2. Revisionsretten efterprøver lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. I forbindelse hermed aflægger den navnlig beretning om eventuelle uregelmæssigheder.'

  • c) Stk. 3 affattes således:

     3. Revisionen foretages på grundlag af regnskabsbilag og i fornødent omfang ved undersøgelser på stedet i Fællesskabets øvrige institutioner, i organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabets vegne, og i medlemsstaterne, herunder hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet. Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed. Disse institutioner eller myndigheder meddeler Revisionsretten, om de er indforstået med at deltage i revisionen.

Fællesskabets øvrige institutioner, de organer der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabets vegne, enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet, og de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder afgiver på Revisionsrettens begæring alle dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af Revisionsrettens opgaver.

I forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks forvaltning af Fællesskabets udgifter og indtægter reguleres Revisionsrettens adgang til oplysninger, som Banken ligger inde med, af en aftale mellem Revisionsretten, Banken og Kommissionen. Hvis der ikke indgås nogen aftale, skal Revisionsretten ikke desto mindre have adgang til oplysninger, der er nødvendige for revisionen af de af Fællesskabets udgifter og indtægter, som Banken forvalter.'

  • 8) Artikel 78c, stk. 1, affattes således:

»Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 78h udstedte regnskabsregulativ gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.«

  • 9) Artikel 78g, stk. 1, affattes således:

     1. Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. Med henblik herpå gennemgår det næst efter Rådet de i artikel 78d nævnte regnskaber og oversigter, Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra de kontrollerede institutioner til Revisionsrettens bemærkninger, den revisionserklæring, der er omhandlet i artikel 45 C, stk. 1, andet afsnit, samt Revisionsrettens særberetninger.'

  • 10) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 96

     1. Hvis der er truffet beslutning om at suspendere de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for en medlemsstats regering, i overensstemmelse med artikel F.1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Uniononon, suspenderes disse stemmerettigheder også for så vidt angår denne traktat.

     2. Hvis det i overensstemmelse med artikel F.1, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union er fastslået, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel F, stk. 1, i nævnte traktat, kan Rådet endvidere med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af nærværende traktat på den pågældende medlemsstat. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.

Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til denne traktat.

     3. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2, som følge af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev indført.

     4. Når Rådet træffer afgørelse som nævnt i stk. 2 og 3, tager det ikke den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemmer i betragtning. Uanset artikel 28, stk. 4, defineres kvalificeret flertal som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 28, stk. 4.

Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af stk. 1. I så fald træffes en afgørelse, der kræver enstemmighed, uden den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemme.«

Artikel 4

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ændres i overensstemmelse med denne artikel.

  • 1) I artikel 107 tilføjes følgende stykke:

»Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige 700.«

  • 2) Artikel 108 ændres således:
  • a) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

     3. Europa-Parlamentet udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater.'

  • b) Følgende stykke tilføjes:

     4. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.'

  • 3) Artikel 121 affattes således:

»Artikel 121

     1. En komite, der sammensættes af medlemsstaternes faste repræsentanter, har til opgave at forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles det af Rådet. Komiteen kan vedtage procedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden.

     2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en generalsekretær, der er den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en vicegeneralsekretær med ansvar for Generalsekretariatets daglige drift. Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.

Rådet træffer afgørelse om Generalsekretariatets organisation.

     3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.«

  • 4) Artikel 127, stk. 2, første og andet afsnit, affattes således:

     2. Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst den person, som de foreslår udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen skal godkendes af EuropaParlamentet.'

Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst med den indstillede formand de øvrige personer, som de foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen.'

  • 5) I artikel 132 indsættes følgende som stk. 1:

»Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse.«

  • 6) Artikel 146, stk. 3, affattes således:

»Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om klager, der indbringes af Europa-Parlamentet og af Revisionsretten med henblik på at bevare disses prærogativer.«»

  • 7) Artikel 160 C ændres således:
  • a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.«

  • b) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

     2. Revisionsretten efterprøver lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. I forbindelse hermed aflægger den navnlig beretning om eventuelle uregelmæssigheder.'

  • c) Stk. 3 affattes således:

     3. Revisionen foretages på grundlag af regnskabsbilag og i fornødent omfang ved undersøgelser på stedet i Fællesskabets øvrige institutioner, i organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabets vegne, og i medlemsstaterne, herunder hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet. Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed. Disse institutioner eller myndigheder meddeler Revisionsretten, om de er indforstået med at deltage i revisionen.

Fællesskabets øvrige institutioner, de organer der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabets vegne, enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet, og de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder afgiver på Revisionsrettens begæring alle dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af Revisionsrettens opgaver.

I forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks forvaltning af Fællesskabets udgifter og indtægter reguleres Revisionsrettens adgang til oplysninger, som Banken ligger inde med, af en aftale mellem Revisionsretten, Banken og Kommissionen. Hvis der ikke indgås nogen aftale, skal Revisionsretten ikke desto mindre have adgang til oplysninger, der er nødvendige for revisionen af de af Fællesskabets udgifter og indtægter, som Banken forvalter.'

  • 8) I artikel 170 tilføjes følgende stykke:

»Udvalget kan høres af Europa-Parlamentet.«

  • 9) Artikel 179, stk. 1, affattes således:

»Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.«

  • 10) Artikel 180 B, stk. 1, affattes således:

     1. Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. Med henblik herpå gennemgår det næst efter Rådet de i artikel 179a nævnte regnskaber og oversigter, Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra de kontrollerede institutioner til Revisionsrettens bemærkninger, den revisionserklæring, der er omhandlet i artikel 160 C, stk. 1, andet afsnit, samt Revisionsrettens særberetninger.'

  • 11) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 204

     1. Hvis der er truffet beslutning om at suspendere de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for en medlemsstats regering i overensstemmelse med artikel F.1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, suspenderes disse stemmerettigheder også for så vidt angår denne traktat.

     2. Hvis det i overensstemmelse med artikel F.1, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union er fastslået, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel F, stk. 1, i nævnte traktat, kan Rådet endvidere med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af nærværende traktat på den pågældende medlemsstat. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.

Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til denne traktat.

     3. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2, som følge af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev indført.

     4. Når Rådet træffer afgørelse som nævnt i stk. 2 og 3, tager det ikke den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemmer i betragtning. Uanset artikel 118, stk. 2, defineres kvalificeret flertal som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 118, stk. 2.

Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af stk. 1. I så fald træffes en afgørelse, der kræver enstemmighed, uden den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemme.«

Artikel 5

Akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i EuropaParlamentet knyttet til Rådets afgørelse af 20. september 1976 ændres i overensstemmelse med denne artikel.

  • 1) I artikel 2 tilføjes følgende stykke:

»I tilfælde af ændringer af denne artikel skal antallet af repræsentanter, der vælges i de enkelte medlemsstater, sikre en passende repræsentation af folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater.«

  • 2) I artikel 6, stk. 1, indsættes følgende efter femte led:

»- medlem af Regionsudvalget«.

  • 3) Artikel 7, stk. 2, affattes således:

     2. Indtil en ensartet valgprocedure eller en procedure baseret på fælles principper er trådt i kraft og med forbehold af de øvrige forskrifter i denne akt er valgproceduren undergivet hver medlemsstats nationale forskrifter.'

  • 4) Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Indtil den i artikel 7 nævnte ensartede valgprocedure eller procedure baseret på fælles principper er trådt i kraft, prøver Europa-Parlamentet repræsentanternes mandater. Med henblik herpå tager Europa-Parlamentet de valgresultater, der officielt er bekendtgjort af medlemsstaterne, til efterretning og træffer afgørelse i eventuelle tvivlsspørgsmål, der måtte opstå på grundlag af bestemmelserne i denne akt, bortset fra tvivlsspørgsmål vedrørende de nationale bestemmelser, som denne akt henviser til.«

  • 5) Artikel 12, stk. 1, affattes således:

     1. Indtil den i artikel 7 nævnte ensartede valgprocedure eller procedure baseret på fælles principper er trådt i kraft og med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne akt, fastlægger hver medlemsstat de nærmere procedurer med henblik på, at et mandat, som måtte blive ledigt i løbet af den i artikel 3 omhandlede femårige periode, besættes for resten af denne periode.'

ANDEN DEL

FORENKLING

Artikel 6

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, herunder dens bilag og protokoller, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, for at bortfaldne bestemmelser kan udgå af denne traktat og for at tilpasse visse af dens bestemmelser i overensstemmelse hermed.

I. Traktatens artikler

  • 1) I artikel 3, litra a), ændres ordet »ophævelse« til »forbud«.
  • 2) Artikel 7 ophæves.
  • 3) Artikel 7 A ændres som følger:
  • a) Første og andet afsnit nummereres og bliver således stk. 1 og 2.
  • b) I det nye stk. 1 udgår følgende henvisninger: »7 B«, »artikel 70, stk. 1« samt »og 100 B«; før henvisningen til artikel 100 A erstattes kommaet af ordet »og«.
  • c) Der tilføjes følgende stk. 3 med ordlyden fra artikel 7 B, andet afsnit:

     3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, fastlægger de retningslinjer og betingelser, der er nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte sektorer.'

  • 4) Artikel 7 B ophæves.
  • 5) Artikel 8 B ændres som følger:
  • a) I stk. 1 ændres ordene »skal vedtage inden den 31. december 1994« til »har vedtaget«.
  • b) I stk. 2, første punktum, ændres henvisningen til »artikel 138, stk. 3« til »artikel 138, stk. 4«.
  • c) I stk. 2, andet punktum, ændres ordene »skal vedtage inden den 31. december 1993« til »har vedtaget«.
  • 6) I artikel 8 C, andet punktum, ændres ordene »Inden den 31. december 1993 udarbejder medlemsstaterne ...« til »Medlemsstaterne udarbejder ...«
  • 7) I artikel 8 E, stk. 1, udgår ordene »inden den 31. december 1993 og derefter«.
  • 8) I artikel 9, stk. 2, ændres ordene »Bestemmelserne i kapitel 1, første afdeling, og i kapitel 2 ...« til »Bestemmelserne i artikel 12 og i kapitel 2 ...«
  • 9) I artikel 10 udgår stk. 2, og stk. 1 bevares uden nummerering.
  • 10) Artikel 11 ophæves.
  • 11) I kapitel 1, Toldunionen, udgår betegnelsen »1. Afdeling, Fjernelse af tolden mellem medlemsstaterne«.
  • 12) Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Told ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. Dette gælder også finanstold.«

  • 13) Artikel 13-17 ophæves.
  • 14) Betegnelsen »2. Afdeling, Oprettelse af den fælles toldtarif« udgår.
  • 15) Artikel 18-27 ophæves.
  • 16) Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen toldsatserne i den fælles toldtarif.«

  • 17) I det indledende afsnit i artikel 29 ændres ordene »i medfør af denne afdeling« til »i medfør af dette kapitel«.
  • 18) I overskriften til kapitel 2 ændres ordene »Ophævelse af de« til »Forbud mod«.
  • 19) I artikel 30 udgår ordene »med forbehold af nedennævnte bestemmelser«.
  • 20) Artikel 31, 32 og 33 ophæves.
  • 21) Artikel 34, stk. 2, ophæves, og stk. 1 bevares uden nummerering.
  • 22) Artikel 35 ophæves.
  • 23) I artikel 36 ændres ordene »artiklerne 30-34« til »artikel 30 og 34«.
  • 24) Artikel 37 ændres som følger:
  • a) I stk. 1, første afsnit, udgår ordene »gradvis« og »fra overgangsperiodens udløb«.
  • b) I stk. 2 ændres ordet »afskaffelse af« til »forbuddet mod«.
  • c) Stk. 3, 5 og 6 udgår, og stk. 4 bliver til stk. 3.
  • d) I det nye stk. 3 udgår ordene »idet hensyn tages til det tempo, hvori den mulige tilpasning og nødvendige specialisering kan gennemføres«; efter ordet »levestandard« indsættes et punktum.
  • 25) Artikel 38 ændres som følger:
  • a) I stk. 3, første punktum, ændres henvisningen til bilag II til en henvisning til bilag I og andet punktum, som begynder med ordene »Dog træffer Rådet ...«, udgår.
  • b) I stk. 4 udgår ordene »for medlemsstaterne«.
  • 26) Artikel 40 ændres som følger:
  • a) Stk. 1 udgår, og stk. 2, 3 og 4 bliver til stk. 1, 2 og 3.
  • b) (vedrører ikke den danske version)
  • c) I det nye stk. 2, første afsnit, ændres henvisningen til »stk. 2« til »stk. 1«.
  • d) I det nye stk. 3 ændres henvisningen til »stk. 2« til »stk. 1«.
  • 27) Artikel 43 ændres som følger:
  • a) I stk. 2, tredje afsnit, ændres ordene »udsteder Rådet med enstemmighed i de to første etaper og derefter med kvalificeret flertal« til »udsteder Rådet med kvalificeret flertal«.
  • b) I stk. 2 og 3 ændres henvisningen til »artikel 40, stk. 2« til »artikel 40, stk. 1«.
  • 28) Artikel 44, 45 og 47 ophæves.
  • 29) Artikel 48, stk. 1, affattes således:

     1. Arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Fællesskabet.'

  • 30) Artikel 49 ændres som følger:
  • a) I det indledende afsnit ændres ordene »Så snart denne traktat er trådt i kraft, vedtager Rådet ...« til »Rådet vedtager ...«; ordet »gradvis« udgår.
  • b) I henholdsvis litra b) og c) udgår ordene »efter en gradvis gennemført plan«.
  • 31) Artikel 52, stk. 1, ændres som følger:
  • a) I første punktum ændres ordene »skal de« til »er der forbud mod«, og ordene »gradvis ophæves i løbet af overgangsperioden« udgår.
  • b) I andet punktum ændres ordene »Denne gradvise ophævelse skal også omfatte ...« ændres til »Dette forbud omfatter også...«
  • 32) Artikel 53 ophæves.
  • 33) Artikel 54 ændres som følger:
  • a) Stk. 1 udgår, og stk. 2 og 3 bliver til stk. 1 og 2.
  • b) I det nye stk. 1 ændres ordene »udsteder Rådet direktiver om iværksættelsen af den almindelige plan eller, hvis en sådan ikke er vedtaget, om gennemførelse af en etape af etableringsfriheden« til »udsteder Rådet direktiver om gennemførelse af etableringsfriheden«.
  • 34) I artikel 59, stk. 1, ændres ordene »skal restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, gradvis afskaffes i løbet af overgangsperioden« til »er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet,».
  • 35) I artikel 61, stk. 2, ændres ordene »sideløbende med den gradvise liberalisering af kapitalbevægelserne« til »sideløbende med liberalisering af kapitalbevægelserne«.
  • 36) Artikel 62 ophæves.
  • 37) Artikel 63 ændres som følger:
  • a) Stk. 1 udgår og stk. 2 og 3 bliver til stk. 1 og 2.
  • b) I det nye stk. 1 ændres ordene »udsteder Rådet, indtil udgangen af første etape med enstemmighed og derefter med kvalificeret flertal direktiver om iværksættelsen af den almindelige plan eller, hvis en sådan ikke er vedtaget, om gennemførelse af en etape i liberaliseringen« til »udsteder Rådet med kvalificeret flertal direktiver om gennemførelse af liberaliseringen«.
  • c) I det nye stk. 2 ændres ordene »De i stk. 1 og 2 omhandlede forslag og beslutninger« til »De i stk. 1 omhandlede direktiver«.
  • 38) I artikel 64, stk. 1, ændres ordene »artikel 63, stk. 2« til »artikel 63, stk. 1«.
  • 39) Artikel 67-73 A, artikel 73 E og artikel 73 H ophæves.
  • 40) I artikel 75 udgår stk. 2, og stk. 3 bliver til stk. 2.
  • 41) I artikel 76 ændres ordene »ved denne traktats ikrafttræden« til »den 1. januar 1958 eller, for tiltrædende staters vedkommende, på datoen herfor,».
  • 42) Artikel 79 ændres som følger:
  • a) I stk. 1 udgår ordene »senest ved udløbet af anden etape«.
  • b) I stk. 3 udgår ordene »inden to år efter denne traktats ikrafttræden«.
  • 43) I artikel 80, stk. 1, udgår ordene »fra begyndelsen af anden etape«.
  • 44) I artikel 83 ændres ordene »Det Økonomiske og Sociale Udvalgs transportsektion« til »Det Økonomiske og Sociale Udvalg«.
  • 45) I artikel 84, stk. 2, andet afsnit, ændres henvisningen til »artikel 75, stk. 1 og 3« til »artikel 75«.
  • 46) I artikel 87 sammenfattes de to afsnit i stk. 1 i eet stk. 1, som affattes således:

     1. De fornødne forordninger eller direktiver om anvendelsen af principperne i artikel 85 og 86 udstedes af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.'

  • 47) I artikel 89, stk. 1, udgår ordene », så snart den er trådt i funktion,».
  • 48) Efter artikel 90 udgår betegnelsen »2. Afdeling, Dumping«.
  • 49) Artikel 91 ophæves.
  • 50) Oven for artikel 92 ændres betegnelsen »3. Afdeling« til »2. Afdeling«.
  • 51) I artikel 92, stk. 3, litra c), udgår andet punktum, som begynder med ordene »Der pr. 1. januar 1957 bestående«, og som slutter med »en fælles handelspolitik over for tredjelande«.
  • 52) Artikel 95, stk. 3, udgår.
  • 53) Artikel 97 og 100 B ophæves.
  • 54) I artikel 101, stk. 2, ændres ordene »udsteder Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed i første etape og derefter med kvalificeret flertal« til »udsteder Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal«.

     55. I artikel 109 E, stk. 2, litra a), første led, udgår ordene », med forbehold af artikel 73 E,».

  • 56) Artikel 109 F ændres som følger:
  • a) I stk. 1, andet afsnit, ændres ordene »på grundlag af en indstilling fra enten Komiteen af Medlemsstaternes Centralbankchefer, i det følgende benævnt »Centralbankchefkomiteen« eller Rådet for EMI' til »på grundlag af en indstilling fra Rådet for EMI«.
  • b) Stk. 1, fjerde afsnit, med ordlyden »Centralbankchefkomiteen opløses ved indledningen af anden fase« udgår.
  • c) Stk. 8, andet afsnit, med ordlyden »I de tilfælde, hvor EMI ifølge denne traktat har en rådgivende funktion, skal henvisninger til EMI i tiden før den 1. januar 1994 forstås som henvisninger til Centralbankchefkomiteen.« udgår.
  • 57) Artikel 112 ændres som følger:
  • a) I stk. 1, første afsnit, udgår ordene »inden overgangsperiodens udløb«.
  • b) I stk. 1, andet afsnit, ændres ordene »udsteder Rådet med enstemmighed indtil udløbet af anden etape og derefter med kvalificeret flertal« til »udsteder Rådet med kvalificeret flertal«.
  • 58) I artikel 129 C, stk. 1, tredje led, ændres ordene »skal oprettes senest den 31. december 1993« til »er oprettet«.
  • 59) I artikel 130 D, stk. 2, ændres ordene »Rådet opretter efter samme fremgangsmåde inden den 31. december 1993 en Samhørighedsfond,» til »En Samhørighedsfond, der er oprettet af Rådet efter samme fremgangsmåde,».
  • 60) I artikel 130 S, stk. 5, andet led, ændres ordene »der i henhold til artikel 130 D skal oprettes senest den 31. december 1993.« til »der er oprettet i henhold til artikel 130 D.«
  • 61) I artikel 130 W, stk. 3, ændres ordene »AVS-EØF-konventionen« til »AVSEF-konventionen«.
  • 62) I artikel 131, stk. 1, udgår »Belgien« og »Italien«, og henvisningen til bilag IV ændres til en henvisning til bilag II.
  • 63) Artikel 133 ændres som følger:
  • a) i stk. 1 ændres ordene »den fuldstændige afskaffelse af tolden« til »forbuddet mod told« og ordene »gradvis finder sted« ændres til »gælder«,
  • b) i stk. 2 ændres ordene »ophæves den told, der pålægges ... gradvis« til »er told, der pålægges ... forbudt«, og henvisningerne til artikel 13, 14, 15 og 17 udgår, således at det sidste stk. afsluttes med »... i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12.«,
  • c) i stk. 3, andet afsnit, ændres ordene »De i foregående afsnit nævnte toldsatser nedsættes dog gradvis til de har samme niveau som dem, ...« til »De i foregående afsnit nævnte toldsatser kan ikke overstige samme niveau som dem, ...«, og andet punktum, som begynder med »De procentsatser og det tempo« og afsluttes med »hidrører fra den anden stat i Fællesskabet«, udgår,
  • d) i stk. 4 udgår ordene »allerede ved denne traktats ikrafttræden«.
  • 64) Artikel 136 affattes således:

»Artikel 136

Rådet vedtager, med udgangspunkt i de opnåede resultater og på grundlag af de principper, der er nedfældet i denne traktat, enstemmigt de nærmere retningslinjer for og fremgangsmåden ved disse landes og territoriers associering med Fællesskabet.«

  • 65) Artikel 138 ændres som følger for at omfatte artikel 1 og 2, som ændret ved artikel 5 i denne traktat, og artikel 3, stk. 1, i akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i EuropaParlamentet, som er knyttet som bilag til Rådets afgørelse af 20. september 1976; nævnte akts bilag II finder fortsat anvendelse:
  • a) I stedet for stk. 1 og 2, som er bortfaldet på grund af artikel 14 i akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, indsættes dennes akts artikel 1 og 2 som stk. 1 og 2; disse nye stykker affattes således:

     1. Repræsentanterne i Europa-Parlamentet for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater vælges ved almindelige direkte valg.

     2. Antallet af repræsentanter, der vælges i hver enkelt medlemsstat, fastsættes til:

Belgien 25

Danmark 16

Tyskland 99

Grækenland 25

Spanien 64

Frankrig 87

Irland 15

Italien 87

Luxembourg 6

Nederlandene 31

Østrig 21

Portugal 25

Finland 16

Sverige 22

Det Forenede Kongerige 87

I tilfælde af ændringer af dette stykke skal antallet af repræsentanter, der vælges i de enkelte medlemsstater, sikre en passende repræsentation af folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater.'

  • b) Efter det nye stk. 1 og 2 indsættes ovennævnte akts artikel 3, stk. 1, som stk. 3; dette nye stk. 3 affattes således:

     3. Repræsentanterne vælges for en periode på fem år.'

  • c) Det eksisterende stk. 3, som ændret ved artikel 2 i denne traktat, bliver stk. 4.
  • d) Stk. 4, som tilføjet ved artikel 2 i denne traktat, bliver stk. 5.
  • 66) Artikel 158, stk. 3, udgår.
  • 67) I artikel 166, stk. 1, ændres ordene »fra tiltrædelsesdatoen« til »fra den 1. januar 1995«.
  • 68) I artikel 188 B, stk. 3, udgår andet afsnit, der begynder med »Ved de første udnævnelser ...«
  • 69) I artikel 197 udgår stk. 2, der begynder med »Det omfatter navnlig ...«
  • 70) Artikel 207, stk. 2, 3, 4 og 5, udgår.
  • 71) I stedet for artikel 212 indsættes teksten til artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber; denne nye artikel 212 affattes således:

»Artikel 212

På forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra de øvrige interesserede institutioner udfærdiger Rådet med kvalificeret flertal vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for disse Fællesskabers øvrige ansatte.«

  • 72) I stedet for artikel 218 indsættes den tilpassede tekst til artikel 28, stk. 1, i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber; den nye artikel 218 affattes således:

»Artikel 218

Fællesskabet nyder på medlemsstaternes område de for udførelsen af dets opgave nødvendige privilegier og immuniteter på de betingelser, der er fastsat i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. Dette gælder også Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Monetære Institut og Den Europæiske Investeringsbank.«

  • 73) I artikel 221 udgår ordene »senest tre år efter denne traktats ikrafttræden«.
  • 74) I artikel 223 bliver stk. 2 og 3 til eet stykke, som affattes således:

     2. Rådet fastlægger med enstemmighed på forslag af Kommissionen ændringer til den liste, det har fastlagt den 15. april 1958, over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1, litra b), finder anvendelse.'

  • 75) Artikel 226 ophæves.
  • 76) Artikel 227 ændres som følger:
  • a) I stk. 3 ændres henvisningen til bilag IV til en henvisning til bilag II.
  • b) Efter stk. 4 indsættes følgende nye stykke:

     5. Denne traktats bestemmelser finder anvendelse på Ålandsøerne i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 2 i akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse.'

  • c) Det tidligere stk. 5 bliver til stk. 6, og dettes litra d) vedrørende Ålandsøerne udgår.
  • 77) I artikel 229, stk. 1, ændres ordene »forbindelser med organerne for De Forenede Nationer, disses særorganisationer og for den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel« til »forbindelser med organerne for De Forenede Nationer og disses særorganisationer«.
  • 78) I artikel 234, stk. 1, ændres ordene »før denne traktats ikrafttræden« til »før den 1. januar 1958 eller før tiltrædelsesdatoen for tiltrædende medlemsstaters vedkommende«.
  • 79) Betegnelsen »Nedsættelse af institutionerne« oven for artikel 241 udgår.
  • 80) Artikel 241-246 ophæves.
  • 81) I artikel 248 tilføjes følgende stykke:

»I medfør af tiltrædelsestraktaterne har teksterne til denne traktat på dansk, engelsk, finsk, græsk, irsk, portugisisk, spansk og svensk tilsvarende samme gyldighed.«

II. Bilag

  • 1) Bilag I, »Lister A-G, omhandlet i traktatens artikler 19 og 20«, udgår.
  • 2) Bilag II, »Liste, omhandlet i traktatens artikel 38«, bliver til bilag I og henvisningen til »bilag II til traktaten« under pos ex 22.08 og ex 22.09 bliver en henvisning til »bilag I til traktaten«.
  • 3) Bilag III, »Liste over de i traktatens artikel 73 H nævnte usynlige transaktioner«, udgår.
  • 4) Bilag IV, »Oversøiske lande og territorier på hvilke bestemmelserne i fjerde del af traktaten finder anvendelse«, bliver til bilag II. Listen er ajourført og affattes således:

»BILAG II

OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIER

på hvilke bestemmelserne i fjerde del

af traktaten finder anvendelse

- Grønland,

- Ny Caledonien med tilhørende områder,

- Fransk Polynesien,

- Territorium under de franske sydlige og antarktiske områder,

- Wallis- og Futunaøerne,

- Mayotte,

- St. Pierre og Miquelon,

- Aruba,

- De Nederlandske Antiller:

- Bonaire,

- Curaeao,

- Saba,

- Sint-Eustatius,

- Sint-Maarten,

- Anguilla,

- Caymanøerne,

- Falklandsøerne,

- Syd-Georgien og Syd-Sandwichøerne,

- Montserrat,

- Pitcairn,

- St. Helena og tilhørende områder,

- Britisk antarktisk territorium,

- Britiske territorier i Det Indiske Ocean,

- Turks- og Caicosøerne,

- De Britiske Jomfruøer,

- Bermuda.«

III. Protokoller og andre akter

  • 1) Følgende protokoller og akter ophæves:
  • a) Protokol om ændring af protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.
  • b) Protokol vedrørende den tyske indenrigshandel og de dermed forbundne problemer.
  • c) Protokol om visse bestemmelser angående Frankrig.
  • d) Protokol vedrørende Storhertugdømmet Luxembourg.
  • e) Protokol vedrørende den ordning, der skal finde anvendelse på varer, som henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab med hensyn til Algeriet og Den Franske Republiks oversøiske departementer.
  • f) Protokol vedrørende mineralolier og visse mineraloliederivater.
  • g) Protokol vedrørende anvendelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke-europæiske dele.
  • h) Gennemførelseskonvention vedrørende de oversøiske landes og territoriers associering med Fællesskabet.

- Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af bananer (Bruxelles-nomenklaturen pos. ex 08.01)

- Protokol vedrørende toldkontingent for indførsel af ubrændt kaffe (Bruxelles-nomenklatur pos. ex 09.01).

  • 2) Listen over signatarer sidst i Protokol (nr. A) vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, udgår.
  • 3) Protokol (nr. B) vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabs Domstol ændres som følger:
  • a) Ordene »HAR med dette mål for øje UDPEGET som befuldmægtigede:» og listen over statschefer og befuldmægtigede udgår.
  • b) Ordene »SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,» udgår.
  • c) I artikel 3 tilføjes som stk. 4 den tilpassede tekst af artikel 21 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter; dette nye stykke affattes således:

»Artikel 12-15 og 18 i protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i foregående afsnit vedrørende dommernes fritagelse for retsforfølgning.«

  • d) Artikel 57 ophæves.
  • e) Den afsluttende formulering »TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol« udgår.
  • f) Listen over signatarer udgår.
  • 4) I artikel 40 i protokol (nr. 3) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank udgår ordene », der er knyttet til traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission«.
  • 5) I artikel 21 i protokol (nr. 4) om statutten til Det Europæiske Monetære Institut udgår ordene », der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber«.
  • 6) Protokol vedrørende Italien ændres som følger:
  • a) I sidste afsnit, som begynder med ordene »ERKENDER ISÆR«, ændres henvisningen til »artiklerne 108 og 109« til »109 H og 109 I«.
  • b) Listen over signatarer udgår.
  • 7) Protokollen vedrørende varer med oprindelse i og indført fra bestemte lande, og som ved indførsel til en af medlemsstaterne indrømmes en særlig ordning, ændres som følger:
  • a) I indledningen under punkt 1:

- ændres ordene »på tidspunktet for traktatens ikrafttræden« til »den 1. januar 1958«

- tilføjes efter ordene »på indførsel« teksten i litra a); teksten affattes herefter således:

»... på indførsel til Benelux-landene af varer med oprindelse i og indført fra Suriname eller De Nederlandske Antiller«.

  • b) Under punkt 1 udgår litra a), b) og c).
  • c) Under punkt 3 ændres ordene »Inden udgangen af det første år efter traktatens ikrafttræden underretter medlemsstaterne ...« til »Medlemsstaterne underretter ...«.
  • d) Listen over signatarer udgår.
  • 8) Protokollen om import til Det Europæiske Fællesskab af olieprodukter raffineret på De Nederlandske Antiller ændres som følger:
  • a) Den afsluttende formulering »TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.« udgår.
  • b) Listen over signatarer udgår.
  • 9) I protokollen om den særlige ordning for Grønland ophæves artikel 3.

Artikel 7

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, herunder dens bilag, protokoller og andre dertil knyttede akter, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, for at bortfaldne bestemmelser kan udgå af denne traktat og for at tilpasse visse af dens bestemmelser i overensstemmelse hermed.

I. Traktatens artikler

  • 1) I artikel 2, stk. 2, udgår ordet: »efterhånden«.
  • 2) I artikel 4, indledningsafsnittet, udgår ordene: »ophæves og«.
  • 3) Artikel 7 ændres som følger:
  • a) I første led ændres ordene »en HØJ MYNDIGHED, i det følgende benævnt »Kommissionen«» til »en KOMMISSION«.
  • b) I andet led ændres ordene »en FÆLLES FORSAMLING, i det følgende benævnt »Europa-Parlamentet«» til »et EUROPAPARLAMENT«.
  • c) I tredje led ændres ordene »et særligt MINISTERRÅD, i det følgende benævnt »RÅDET«» til »et RÅD«.
  • 4) Artikel 10, stk. 3, udgår.
  • 5) Artikel 16, første og andet afsnit, udgår.
  • 6) Artikel 21 ændres som følger for at omfatte artikel 1 og 2, som ændret ved artikel 5 i denne traktat, og artikel 3, stk. 1, i akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i EuropaParlamentet, som er knyttet som bilag til Rådets afgørelse af 20. september 1976; nævnte akts bilag II finder fortsat anvendelse:
  • a) I stedet for stk. 1 og 2, som er bortfaldet på grund af artikel 14 i akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, indsættes dennes akts artikel 1 og 2 som stk. 1 og 2; disse nye stykker affattes således:

     1. Repræsentanterne i EuropaParlamentet for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater vælges ved almindelige direkte valg.

     2. Antallet af repræsentanter, der vælges i hver enkelt medlemsstat, fastsættes til:

 

 Belgien      25  

 Danmark      16  

 Tyskland     99  

 Grækenland   25  

 Spanien      64  

 Frankrig     87  

 Irland       15  

 Italien      87  

 Luxembourg    6  

 Nederlandene 31  

 Østrig       21  

 Portugal     25  

 Finland      16  

 Sverige      22  

 Det Forenede  

 Kongerige    87  

I tilfælde af ændringer af dette stykke skal antallet af repræsentanter, der vælges i de enkelte medlemsstater, sikre en passende repræsentation af folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater.'

  • b) Efter det nye stk. 1 og 2 indsættes ovennævnte akts artikel 3, stk. 1, som stk. 3; dette nye stk. 3 affattes således:

     3. Repræsentanterne vælges for en periode på fem år.'

  • c) Det eksisterende stk. 3, som ændret ved artikel 3 i denne traktat, bliver stk. 4.
  • d) Stk. 4, som tilføjet ved artikel 3 i denne traktat, bliver stk. 5.
  • 7) I artikel 32 A, stk. 1, ændres ordene »datoen for tiltrædelsen« til »den 1. januar 1995«.
  • 8) I artikel 45 B, stk. 3, udgår andet afsnit, som begynder med »Ved de første udnævnelser ...«.
  • 9) I artikel 50, indsættes den tilpassede tekst af artikel 20, stk. 2 og 3, i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission, som et nyt stk. 4 og 5; disse nye stykker affattes således:

     4. Den del af de nævnte udgifter på Fællesskabets budget, der dækkes af de i artikel 49 omhandlede udgifter, fastsættes til 18 millioner regningsenheder.

Kommissionen forelægger hvert år for Rådet en beretning, på grundlag af hvilken Rådet undersøger, om der er anledning til at foretage en tilpasning af dette tal efter udviklingen i Fællesskabernes budget. Rådet træffer afgørelse herom med det flertal, der foreskrives i artikel 28, stk. 4, første punktum. Denne tilpasning sker på grundlag af en vurdering af den udvikling i udgifterne, der er et resultat af anvendelsen af denne traktat.

     5. Den del af udgifterne, der tjener til dækning af udgifterne på Fællesskabernes budget, anvendes af Kommissionen til gennemførelsen af budgettet i overensstemmelse med tidsfølgen på grundlag af de regnskabsregulativer, der er udstedt ifølge artikel (209), litra b), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel (183), litra b), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.'

  • 10) Artikel 52 ophæves.
  • 11) I stedet for artikel 76 indsættes den tilpassede tekst til artikel 28, stk. 1, i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber; denne nye artikel 76 affattes således:

»Artikel 76

Fællesskabet nyder på medlemsstaternes område de for udførelsen af dets opgave nødvendige privilegier og immuniteter på de betingelser, der er fastsat i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.«

  • 12) Artikel 79 ændres som følger:
  • a) I stk. 1, andet punktum, udgår det sætningsled, der begynder med »; for så vidt angår Saar ...«.
  • b) Efter stk. 1 indsættes et stk. 2, som affattes således:

»Bestemmelserne i denne traktat finder anvendelse på Ålandsøerne i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 2 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse.«

  • c) I det nuværende stk. 2, indledningen, ændres ordene »Uanset foregående stykke« til »Uanset foregående stykker«.
  • d) I det nuværende stk. 2, udgår litra d) vedrørende Ålandsøerne og litra c) afsluttes med et punktum.
  • 13) I artikel 84 ændres ordene »bestemmelserne i traktaten og dens bilag, i tillægsprotokollerne og i konventionen om overgangsbestemmelserne« til »bestemmelserne i traktaten og dens bilag og i tillægsprotokollerne«.
  • 14) Artikel 85 ophæves.
  • 15) I artikel 93 ændres »Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde« til »Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling«.
  • 16) I artikel 95, stk. 3, ændres ordene »Viser erfaringen efter udløbet af den i konventionen om overgangsbestemmelserne fastsatte overgangsperiode, at der opstår uforudsete vanskeligheder med hensyn til anvendelsen af denne traktat eller at der sker ...« til »Hvis der opstår uforudsete vanskeligheder med hensyn til anvendelsen af denne traktat, eller sker der...«.
  • 17) I artikel 97 ændres ordene »Denne traktat er indgået for en periode af halvtreds år fra tidspunktet for dens ikrafttræden.« til »Denne traktat udløber den 23. juli 2002.«

II. Teksten til bilag III »Specialstål«

I afslutningen af bilag III udgår initialerne for de befuldmægtigede for statscheferne og regeringerne.

III. Protokoller og andre til traktaten knyttede akter

  • 1) Følgende akter ophæves:
  • a) Brevveksling mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Den Franske Republiks regering vedrørende Saar.
  • b) Konvention om overgangsbestemmelser.
  • 2) Protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol ændres som følger:
  • a) Afsnit I og II ophæves og erstattes af teksten til afsnit I og II i protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Fællesskabs Domstol, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
  • b) Artikel 56 ophæves, og betegnelsen »Overgangsbestemmelse« ovenfor udgår.
  • c) Listen over signatarer udgår.
  • 3) Protokollen vedrørende forbindelserne med Europarådet ændres som følger:
  • a) Artikel 1 ophæves.
  • b) Listen over signatarer udgår.

Artikel 8

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, herunder dens bilag og protokoller, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, for at bortfaldne bestemmelser kan udgå af denne traktat og for at tilpasse visse af dens bestemmelser i overensstemmelse hermed.

I. Traktatens artikler

  • 1) I artikel 76, stk. 2, ændres ordene »traktatens ikrafttræden at regne« til »den 1. januar 1958«.
  • 2) I indledningen af artikel 93, stk. 1, ændres ordene »Medlemsstaterne afskaffer indbyrdes et år efter denne traktats ikrafttræden...« til »Medlemsstaterne forbyder indbyrdes...«.
  • 3) Artikel 94 og 95 ophæves.
  • 4) I artikel 98, stk. 2, ændres ordene »Inden to år fra denne traktats ikrafttræden vedtager Rådet ...« til »Rådet vedtager ...«.
  • 5) Artikel 100 ophæves.
  • 6) Artikel 104 ændres som følger:
  • a) I stk. 1 ændres ordene »efter denne traktats ikrafttræden« til »efter den 1. januar 1958, eller efter tiltrædelsesdatoen for tiltrædende staters vedkommende,».
  • b) I stk. 2 ændres ordene »efter denne traktats ikrafttræden og inden for dens anvendelsesområde« til »efter de i foregående afsnit nævnte datoer og inden for denne traktats anvendelsesområde«.
  • 7) Artikel 105 ændres som følger:
  • a) I stk. 1 ændres ordene »før dens ikrafttræden« til »før den 1. januar 1958 eller før tiltrædelsesdatoen for tiltrædende staters vedkommende«; i slutningen af samme afsnit ændres ordene »denne traktats ikrafttræden« til »de nævnte datoer«.
  • b) I stk. 2 ændres ordene »mellem denne traktats undertegnelse og dens ikrafttræden« til »mellem den 25. marts 1957 og den 1. januar 1958 eller, for tiltrædende staters vedkommende, mellem datoen for tiltrædelsesaktens undertegnelse og tiltrædelsesdatoen,».
  • 8) I artikel 106, stk. 1, ændres ordene »før denne traktats ikrafttræden« til »før den 1. januar 1958 eller før tiltrædelsesdatoen for tiltrædende staters vedkommende«.
  • 9) Artikel 108 ændres som følger for at omfatte artikel 1 og 2, som ændret ved artikel 5 i denne traktat, og artikel 3, stk. 1, i akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i EuropaParlamentet, som er knyttet som bilag til Rådets afgørelse af 20. september 1976; nævnte akts bilag II finder fortsat anvendelse:
  • a) I stedet for stk. 1 og 2, som er bortfaldet på grund af artikel 14 i akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, indsættes dennes akts artikel 1 og 2 som stk. 1 og 2; disse nye stykker affattes således:

     1. Repræsentanterne i EuropaParlamentet for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater vælges ved almindelige direkte valg.

     2. Antallet af repræsentanter, der vælges i hver enkelt medlemsstat, fastsættes til:

 

 Belgien      25  

 Danmark      16  

 Tyskland     99  

 Grækenland   25  

 Spanien      64  

 Frankrig     87  

 Irland       15  

 Italien      87  

 Luxembourg    6  

 Nederlandene 31  

 Østrig       21  

 Portugal     25  

 Finland      16  

 Sverige      22  

 Det Forenede  

 Kongerige   87  

I tilfælde af ændringer af dette stykke skal antallet af repræsentanter, der vælges i de enkelte medlemsstater, sikre en passende repræsentation af folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater.'

  • b) Efter det nye stk. 1 og 2 indsættes ovennævnte akts artikel 3, stk. 1, som stk. 3; dette nye stk. 3 affattes således:

     3. Repræsentanterne vælges for en periode på fem år.'

  • c) Det eksisterende stk. 3, som ændret ved artikel 4 i denne traktat, bliver stk. 4.
  • d) Stk. 4, som tilføjet ved artikel 4 i denne traktat, bliver stk. 5.
  • 10) Artikel 127, stk. 3, udgår.
  • 11) I artikel 138, stk. 1, ændres ordene »fra tiltrædelsesdatoen« til »fra den 1. januar 1995«.
  • 12) I artikel 160 B, stk. 3, udgår andet afsnit, som begynder med »Ved de første udnævnelser ...«.
  • 13) Artikel 181, stk. 2, 3 og 4, udgår.
  • 14) I stedet for artikel 191 indsættes den tilpassede tekst til artikel 28, stk. 1, i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber; denne nye artikel 191 affattes således:

»Artikel 191

Fællesskabet nyder på medlemsstaternes område de for udførelsen af dets opgave nødvendige privilegier og immuniteter på de betingelser, der er fastsat i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.«

  • 15) Artikel 198 ændres som følger:
  • a) Efter stk. 2 indsættes følgende stk. 3:

»Bestemmelserne i denne traktat finder anvendelse på Ålandsøerne i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 2 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse.«

  • b) I det nuværende stk. 3, udgår litra e) vedrørende Ålandsøerne.
  • 16) I artikel 199, stk. 1, ændres »den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel« til »Verdenshandelsorganisationen«.
  • 17) Afsnit VI,»Bestemmelser vedrørende begyndelsesperioden«, herunder »Afdeling 1, Nedsættelse af institutionerne«, »Afdeling 2, Første bestemmelser vedrørende traktatens anvendelse«, »Afdeling 3, Overgangsbestemmelser« og artikel 209-223, ophæves.
  • 18) I artikel 225 tilføjes følgende stykke:

»I medfør af tiltrædelsestraktaterne har teksterne til denne traktat på dansk, engelsk, finsk, græsk, irsk, portugisisk, spansk og svensk tilsvarende samme gyldighed.«

II. Bilag

Bilag V, »Indledende forsknings- og undervisningsprogram som omhandlet i traktatens artikel 215«, herunder »Opdeling i hovedposter«, udgår.

III. Protokoller

  • 1) Protokollen vedrørende anvendelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke-europæiske dele, ophæves.
  • 2) Protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Atomenergifællesskabs Domstol ændres som følger:
  • a) Ordene »HAR med dette mål for øje UDPEGET som befuldmægtigede:» og listen over statschefer og deres befuldmægtigede udgår.
  • b) Ordene »SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,» udgår.
  • c) I artikel 3 tilføjes som stk. 4 den tilpassede tekst af artikel 21 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter; dette nye stykke affattes således:

»Artiklerne 12-15 og 18 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i foregående afsnit vedrørende dommernes fritagelse for retsforfølgning.«

  • d) Artikel 58 ophæves.
  • e) Den afsluttende formulering »TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol« udgår.
  • f) Listen over signatarer udgår.

Artikel 9

     1. Konventionen af 25. marts 1957 vedrørende fælles institutioner for De Europæiske Fællesskaber og traktaten af 8. april 1965 om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission, med undtagelse af den i stk. 5 nævnte protokol, ophæves, jf. dog nedenfor anførte stykker, der sigter på at bevare visse væsentlige dele af deres bestemmelser.

     2. De beføjelser og kompetencer, som Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten er tillagt i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves af de fælles institutioner på de betingelser, der henholdsvis er fastsat i nævnte traktater og i denne artikel.

De funktioner, som Det Økonomiske og Sociale Udvalg er tillagt i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves af et fælles udvalg på de betingelser, der er fastsat i de respektive traktater. Artikel 193 og 197 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på dette udvalg.

     3. De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte udgør en del af den fælles administration for disse fællesskaber og reguleres af de bestemmelser, som er vedtaget i medfør af artikel 212 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

     4. De Europæiske Fællesskaber nyder på medlemsstaternes område de for udførelsen af deres opgave nødvendige privilegier og immuniteter på de betingelser, der er fastsat i den i stk. 5 nævnte protokol. Dette gælder tilsvarende for Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Monetære Institut og Den Europæiske Investeringsbank.

     5. I protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter indsættes der en artikel 23, således som det er fastsat i protokollen om ændring af nævnte protokol; denne artikel har følgende ordlyd:

»Artikel 23

Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttende organer og for dens personale med forbehold af bestemmelserne i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og afgifter eller lignende i anledning af kapitaludvidelser såvel som forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i den stat, hvor banken har sit hjemsted. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikke nogen form for omsætningsafgift.

Ovennævnte bestemmelser gælder også for Det Europæiske Monetære Institut. Opløsning eller likvidation af instituttet giver ikke anledning til beskatning.«

     6. Det Europæiske Fællesskabs indtægter og udgifter, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs administrative omkostninger og indtægter og Det Europæiske Atomenergifællesskabs indtægter og udgifter, bortset fra Forsyningsagenturets og fællesforetagendernes, opføres på De Europæiske Fællesskabers budget på de betingelser, der er fastsat i de respektive traktater om oprettelse af de tre fællesskaber.

     7. Med forbehold af artikel 216 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 77 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, artikel 189 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og artikel 1, andet afsnit, i protokollen vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, træffer repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer ved fælles aftale de nødvendige bestemmelser til at løse visse særlige problemer for Storhertugdømmet Luxembourg som følge af oprettelsen af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber.

Artikel 101

     1. Det forhold, at bortfaldne bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, således som de var i kraft inden nærværende traktats ikrafttræden, udgår eller slettes som anført i denne del, og at visse af deres bestemmelser er tilpasset i overensstemmelse hermed, ændrer ikke retsvirkningerne af bestemmelserne i nævnte traktater, navnlig ikke retsvirkningerne af de deri indeholdte frister, eller i tiltrædelsestraktaterne.

     2. Retsakter udstedt med hjemmel i de omhandlede traktater har fortsat virkning.

     3. Dette gælder tilsvarende med hensyn til ophævelsen af konventionen af 25. marts 1957 vedrørende fælles institutioner for De Europæiske Fællesskaber og af traktaten af 8. april 1965 om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber.

Artikel 11

Bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab vedrørende De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence og udøvelsen heraf finder anvendelse på denne del og på den i artikel 9, stk. 5, omhandlede protokol om privilegier og immuniteter.

TREDJE DEL

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12

     1. Artiklerne, afsnittene og afdelingerne i traktaten om Den Europæiske Union og i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som ændret ved bestemmelserne i nærværende traktat, omnummereres i overensstemmelse med den i bilaget til nærværende traktat anførte ækvivalenstabeller, som udgør en integrerende del af traktaten.

     2. Krydshenvisninger til artikler, afsnit og afdelinger i traktaten om Den Europæiske Union og i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab samt mellem disse tilpasses på tilsvarende måde. Det samme gælder for de henvisninger til artikler, afsnit og afdelinger i de nævnte traktater, som forekommer i de andre fællesskabstraktater.

     3. Henvisninger til artikler, afsnit og afdelinger i de i stk. 2 nævnte traktater, som indeholdes i andre akter, forstås som henvisninger til traktaternes artikler, afsnit og afdelinger med deres nye nummerering i medfør af stk. 1 og til stykker i de nævnte artikler med deres nye nummerering i medfør af visse bestemmelser i artikel 6.

     4. Henvisninger i andre akter til stykker i artikler i de traktater, der er omhandlet i artikel 7 og 8 i denne del, forstås som henvisninger til disse stykker med deres nye nummerering i medfør af visse bestemmelser i nævnte artikel 7 og 8.

Artikel 13

Denne traktat er indgået for ubegrænset tid.

Artikel 14

     1. Denne traktat skal ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.

     2. Denne traktat træder i kraft den første dag i den anden måned, der følger efter deponering af det sidste ratifikationsinstrument.

Artikel 15

Denne traktat, der er udarbejdet i eet eksemplar på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, hvilke tekster alle har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.

BILAG

Ækvivalenstabeller som omhandlet i artikel 12 i Amsterdam-traktaten

A. Traktaten om Den Europæiske Union

 

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit I                  Afsnit I  

 Artikel A                       Artikel 1  

 Artikel B                       Artikel 2  

 Artikel C                       Artikel 3  

 Artikel D                       Artikel 4  

 Artikel E                       Artikel 5  

 Artikel F                       Artikel 6  

 Artikel F.1 *)                  Artikel 7  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit II                 Afsnit II  

 Artikel G                       Artikel 8  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit III                Afsnit III  

  Artikel H                      Artikel 9  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit IV                 Afsnit IV  

  Artikel I                      Artikel 10  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit V***)              Afsnit V  

 Artikel J.1                     Artikel 11  

 Artikel J.2                     Artikel 12  

 Artikel J.3                     Artikel 13  

 Artikel J.4                     Artikel 14  

 Artikel J.5                     Artikel 15  

 Artikel J.6                     Artikel 16  

 Artikel J.7                     Artikel 17  

 Artikel J.8                     Artikel 18  

 Artikel J.9                     Artikel 19  

 Artikel J.10                    Artikel 20  

 Artikel J.11                    Artikel 21  

 Artikel J.12                    Artikel 22  

 Artikel J.13                    Artikel 23  

 Artikel J.14                    Artikel 24  

 Artikel J.15                    Artikel 25  

 Artikel J.16                    Artikel 26  

 Artikel J.17                    Artikel 27  

 Artikel J.18                    Artikel 28  

 ---------------------------------------------------------  

 *) Ny artikel indført ved Amsterdam-traktaten.  

  V er omstruktureret ved Amsterdam-traktaten.  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit VI***)             Afsnit VI  

 Artikel K.1                     Artikel 29  

 Artikel K.2                     Artikel 30  

 Artikel K.3                     Artikel 31  

 Artikel K.4                     Artikel 32  

 Artikel K.5                     Artikel 33  

 Artikel K.6                     Artikel 34  

 Artikel K.7                     Artikel 35  

 Artikel K.8                     Artikel 36  

 Artikel K.9                     Artikel 37  

 Artikel K.10                    Artikel 38  

 Artikel K.11                    Artikel 39  

 Artikel K.12                    Artikel 40  

 Artikel K.13                    Artikel 41  

 Artikel K.14                    Artikel 42  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit VIa**)             Afsnit VII  

 Artikel K.15*)                  Artikel 43  

 Artikel K.16*)                  Artikel 44.  

 Artikel K.17*)                  Artikel 45  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit VII                Afsnit VIII  

 Artikel L                       Artikel 46  

 Artikel M                       Artikel 47  

 Artikel N                       Artikel 48  

 Artikel O                       Artikel 49  

 Artikel P                       Artikel 50  

 Artikel Q                       Artikel 51  

 Artikel R                       Artikel 52  

 Artikel S                       Artikel 53  

 --------------------------------------------------------  

 *)   Ny artikel indført ved Amsterdam-traktaten  

 snit indført ved Amsterdam-traktanen.  

  VI er omstruktureret ved Amsterdam-traktaten.  

 B. Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Første del                Første del  

 Artikel 1                       Artikel 1  

 Artikel 2                       Artikel 2  

 Artikel 3                       Artikel 3  

 Artikel 3 A                     Artikel 4  

 Artikel 3 B                     Artikel 5  

 Artikel 3 C*)                   Artikel 6  

 Artikel 4                       Artikel 7  

 Artikel 4 A                     Artikel 8  

 Artikel 4 B                     Artikel 9  

 Artikel 5                       Artikel 10  

 Artikel 5 A*)                   Artikel 11  

 Artikel 6                       Artikel 12  

 Artikel 6 A*)                   Artikel 13  

 Artikel 7 (ophævet)             -  

 Artikel 7 A                     Artikel 14  

 Artikel 7 B (ophævet)           -  

 Artikel 7 C                     Artikel 15  

 Artikel 7 D*)                   Artikel 16  

 --------------------------------------------------------  

           Anden del                 Anden del  

 Artikel 8                       Artikel 17  

 Artikel 8 A                     Artikel 18  

 Artikel 8 B                     Artikel 19  

 Artikel 8 C                     Artikel 20  

 Artikel 8 D                     Artikel 21  

 Artikel 8 E                     Artikel 22  

 --------------------------------------------------------  

           Tredje del                Tredje del  

            Afsnit I                  Afsnit I  

 Artikel 9                       Artikel 23  

 Artikel 10                      Artikel 24  

 Artikel 11 (ophævet)            -  

 --------------------------------------------------------  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 1                 Kapitel 1  

     1. afdeling (slettet)               -  

 Artikel 12                      Artikel 25  

 Artikel 13 (ophævet)            -  

 Artikel 14 (ophævet)            -  

 Artikel 15 (ophævet)            -  

 Artikel 16 (ophævet)            -  

 Artikel 17 (ophævet)            -  

     2. afdeling (slettet)             -  

 Artikel 18 (ophævet)            -  

 Artikel 19 (ophævet)            -  

 Artikel 20 (ophævet)            -  

 Artikel 21 (ophævet)            -  

 Artikel 22 (ophævet)            -  

 Artikel 23 (ophævet)            -  

 Artikel 24 (ophævet)            -  

 Artikel 25 (ophævet)            -  

 Artikel 26 (ophævet)            -  

 Artikel 27 (ophævet)            -  

 Artikel 28                      Artikel 26  

 Artikel 29                      Artikel 27  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 2                 Kapitel 2  

 Artikel 30                      Artikel 28  

 Artikel 31 (ophævet)            -  

 Artikel 32 (ophævet)            -  

 Artikel 33 (ophævet)            -  

 Artikel 34                      Artikel 29  

 Artikel 35 (ophævet)            -  

 Artikel 36                      Artikel 30  

 Artikel 37                      Artikel 31  

 --------------------------------------------------------  

 *) Ny artikel indført ved Amsterdam-traktaten.  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit II                 Afsnit II  

 Artikel 38                      Artikel 32  

 Artikel 39                      Artikel 33  

 Artikel 40                      Artikel 34  

 Artikel 41                      Artikel 35  

 Artikel 42                      Artikel 36  

 Artikel 43                      Artikel 37  

 Artikel 44 (ophævet)            -  

 Artikel 45 (ophævet)            -  

 Artikel 46                      Artikel 38  

 Artikel 47 (ophævet)            -  

           Afsnit III                Afsnit III  

           Kapitel 1                 Kapitel 1  

 Artikel 48                      Artikel 39  

 Artikel 49                      Artikel 40  

 Artikel 50                      Artikel 41  

 Artikel 51                      Artikel 42  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 2                 Kapitel 2  

 Artikel 52                      Artikel 43  

 Artikel 53 (ophævet)            -  

 Artikel 54                      Artikel 44  

 Artikel 55                      Artikel 45  

 Artikel 56                      Artikel 46  

 Artikel 57                      Artikel 47  

 Artikel 58                      Artikel 48  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 3                 Kapitel 3  

 Artikel 59                      Artikel 49  

 Artikel 60                      Artikel 50  

 Artikel 61                      Artikel 51  

 Artikel 62 (ophævet)            -  

 Artikel 63                      Artikel 52  

 Artikel 64                      Artikel 53  

 Artikel 65                      Artikel 54  

 Artikel 66                      Artikel 55  

 --------------------------------------------------------  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 4                 Kapitel 4  

 Artikel 67 (ophævet)            -  

 Artikel 68 (ophævet)            -  

 Artikel 69 (ophævet)            -  

 Artikel 70 (ophævet)            -  

 Artikel 71 (ophævet)            -  

 Artikel 72 (ophævet)            -  

 Artikel 73 (ophævet)            -  

 Artikel 73 A (ophævet)          -  

 Artikel 73 B                    Artikel 56  

 Artikel 73 C                    Artikel 57  

 Artikel 73 D                    Artikel 58  

 Artikel 73 E (ophævet)          -  

 Artikel 73 F                    Artikel 59  

 Artikel 73 G                    Artikel 60  

 Artikel 73 H (ophævet)          -  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit IIIa)              Afsnit IV  

 Artikel 73 I*)                  Artikel 61  

 Artikel 73 J*)                  Artikel 62  

 Artikel 73 K*)                  Artikel 63  

 Artikel 73 L*)                  Artikel 64  

 Artikel 73 M*)                  Artikel 65  

 Artikel 73 N*)                  Artikel 66  

 Artikel 73 O*)                  Artikel 67  

 Artikel 73 P*)                  Artikel 68  

 Artikel 73 Q*)                  Artikel 69  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit IV                 Afsnit V  

 Artikel 74                      Artikel 70  

 Artikel 75                      Artikel 71  

 Artikel 76                      Artikel 72  

 Artikel 77                      Artikel 73  

 Artikel 78                      Artikel 74  

 Artikel 79                      Artikel 75  

 Artikel 80                      Artikel 76  

 Artikel 81                      Artikel 77  

 Artikel 82                      Artikel 78  

 Artikel 83                      Artikel 79  

 Artikel 84                      Artikel 80  

 --------------------------------------------------------  

 *) Ny artikel indført ved Amsterdam-traktaten.  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit V                  Afsnit VI  

           Kapitel 1                 Kapitel 1  

           1. afdeling               1. afdeling  

 Artikel 85                      Artikel 81  

 Artikel 86                      Artikel 82  

 Artikel 87                      Artikel 83  

 Artikel 88                      Artikel 84  

 Artikel 89                      Artikel 85  

 Artikel 90                      Artikel 86  

    2. afdeling (slettet)                  -  

 Artikel 91 (ophævet)                      -  

           3. afdeling               2. afdeling  

 Artikel 92                      Artikel 87  

 Artikel 93                      Artikel 88  

 Artikel 94                      Artikel 89  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 2                 Kapitel 2  

 Artikel 95                      Artikel 90  

 Artikel 96                      Artikel 91  

 Artikel 97 (ophævet)            -  

 Artikel 98                      Artikel 92  

 Artikel 99                      Artikel 93  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 3                 Kapitel 3  

 Artikel 100                     Artikel 94  

 Artikel 100 A                   Artikel 95  

 Artikel 100 B (ophævet)         -  

 Artikel 100 C (ophævet)         -  

 Artikel 100 D (ophævet)         -  

 Artikel 101                     Artikel 96  

 Artikel 102                     Artikel 97  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit VI                 Afsnit VII  

           Kapitel 1                 Kapitel 1  

 Artikel 102 A                   Artikel 1  

 Artikel 103                     Artikel 99  

 Artikel 103 A                   Artikel 100  

 Artikel 104                     Artikel 101  

 Artikel 104 A                   Artikel 102  

 Artikel 104 B                   Artikel 103  

 Artikel 104 C                   Artikel 104  

 --------------------------------------------------------  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 2                 Kapitel 2  

 Artikel 105                     Artikel 105  

 Artikel 105 A                   Artikel 106  

 Artikel 106                     Artikel 107  

 Artikel 107                     Artikel 108  

 Artikel 108                     Artikel 109  

 Artikel 108 A                   Artikel 110  

 Artikel 109                     Artikel 111  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 3                 Kapitel 3  

 Artikel 109 A                   Artikel 112  

 Artikel 109 B                   Artikel 113  

 Artikel 109 C                   Artikel 114  

 Artikel 109 D                   Artikel 115  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 4                 Kapitel 4  

 Artikel 109 E                   Artikel 116  

 Artikel 109 F                   Artikel 117  

 Artikel 109 G                   Artikel 118  

 Artikel 109 H                   Artikel 119  

 Artikel 109 I                   Artikel 120  

 Artikel 109 J                   Artikel 121  

 Artikel 109 K                   Artikel 122  

 Artikel 109 L                   Artikel 123  

 Artikel 109 M                   Artikel 124  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit VIa**)             Afsnit VIII  

 Artikel 109 N*)                 Artikel 125  

 Artikel 109 O*)                 Artikel 126  

 Artikel 109 P*)                 Artikel 127  

 Artikel 109 Q*)                 Artikel 128  

 Artikel 109 R*)                 Artikel 129  

 Artikel 109 S*)                 Artikel 130  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit VII                Afsnit IX  

 Artikel 110                     Artikel 131  

 Artikel 111 (ophævet)           -  

 Artikel 112                     Artikel 132  

 Artikel 113                     Artikel 133  

 Artikel 114 (ophævet)           -  

 Artikel 115                     Artikel 134  

 Artikel 116 (ophævet)           -  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit VIIa**)            Afsnit X  

 Artikel 116                     Artikel 135  

 --------------------------------------------------------  

 *)  Ny artikel indført ved Amsterdam-traktaten.  

 nit indført ved Amsterdam-traktaten.  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit VIII               Afsnit XI  

           Kapitel 1***)             Kapitel 1  

 Artikel 117                     Artikel 136  

 Artikel 118                     Artikel 137  

 Artikel 118 A                   Artikel 138  

 Artikel 118 B                   Artikel 139  

 Artikel 118 C                   Artikel 140  

 Artikel 119                     Artikel 141  

 Artikel 119 A                   Artikel 142  

 Artikel 120                     Artikel 143  

 Artikel 121                     Artikel 144  

 Artikel 122                     Artikel 145  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 2                 Kapitel 2  

 Artikel 123                     Artikel 146  

 Artikel 124                     Artikel 147  

 Artikel 125                     Artikel 148  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 3                      Kapitel 3  

 Artikel 126                     Artikel 149  

 Artikel 127                     Artikel 150  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit IX                 Afsnit XII  

 Artikel 128                     Artikel 151  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit X                  Afsnit XIII  

 Artikel 129                     Artikel 152  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit XI                 Afsnit XIV  

 Artikel 129 A                   Artikel 153  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit XII                Afsnit XV  

 Artikel 129 B                   Artikel 154  

 Artikel 129 C                   Artikel 155  

 Artikel 129 D                   Artikel 156  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit XIII               Afsnit XVI  

 Artikel 130                     Artikel 157  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit XIV                Afsnit XVII  

 Artikel 130 A                   Artikel 158  

 Artikel 130 B                   Artikel 159  

 Artikel 130 C                   Artikel 160  

 Artikel 130 D                   Artikel 161  

 Artikel 130 E                   Artikel 162  

 --------------------------------------------------------  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit XV                 Afsnit XVIII  

 Artikel 130 F                   Artikel 163  

 Artikel 130 G                   Artikel 164  

 Artikel 130 H                   Artikel 165  

 Artikel 130 I                   Artikel 166  

 Artikel 130 J                   Artikel 167  

 Artikel 130 K                   Artikel 168  

 Artikel 130 L                   Artikel 169  

 Artikel 130 M                   Artikel 170  

 Artikel 130 N                   Artikel 171  

 Artikel 130 O                   Artikel 172  

 Artikel 130 P                   Artikel 173  

 Artikel 130 Q (ophævet)         -  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit XVI                Afsnit XIX  

 Artikel 130 R                   Artikel 174  

 Artikel 130 S                   Artikel 175  

 Artikel 130 T                   Artikel 176  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit XVII               Afsnit XX  

 Artikel 130 U                   Artikel 177  

 Artikel 130 V                   Artikel 178  

 Artikel 130 W                   Artikel 179  

 Artikel 130 X                   Artikel 180  

 Artikel 130 Y                   Artikel 181  

 --------------------------------------------------------  

           Fjerde del                Fjerde del  

 Artikel 131                     Artikel 182  

 Artikel 132                     Artikel 183  

 Artikel 133                     Artikel 184  

 Artikel 134                     Artikel 185  

 Artikel 135                     Artikel 186  

 Artikel 136                     Artikel 187  

 Artikel 136 A                   Artikel 188  

 --------------------------------------------------------  

 l 1 er omstruktureret ved Amsterdam-traktaten  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Femte del                 Femte del  

           Afsnit I                  Afsnit I  

           Kapitel 1                 Kapitel 1  

           1. afdeling               1. afdeling  

 Artikel 137                     Artikel 189  

 Artikel 138                     Artikel 190  

 Artikel 138 A                   Artikel 191  

 Artikel 138 B                   Artikel 192  

 Artikel 138 C                   Artikel 193  

 Artikel 138 D                   Artikel 194  

 Artikel 138 E                   Artikel 195  

 Artikel 139                     Artikel 196  

 Artikel 140                     Artikel 197  

 Artikel 141                     Artikel 198  

 Artikel 142                     Artikel 199  

 Artikel 143                     Artikel 200  

 Artikel 144                     Artikel 201  

           2. afdeling               2. afdeling  

 Artikel 145                     Artikel 202  

 Artikel 146                     Artikel 203  

 Artikel 147                     Artikel 204  

 Artikel 148                     Artikel 205  

 Artikel 149 (ophævet)           -  

 Artikel 150                     Artikel 206  

 Artikel 151                     Artikel 207  

 Artikel 152                     Artikel 208  

 Artikel 153                     Artikel 209  

 Artikel 154                     Artikel 210  

           3. afdeling               3. afdeling  

 Artikel 155                     Artikel 211  

 Artikel 156                     Artikel 212  

 Artikel 157                     Artikel 213  

 Artikel 158                     Artikel 214  

 Artikel 159                     Artikel 215  

 Artikel 160                     Artikel 216  

 Artikel 161                     Artikel 217  

 Artikel 162                     Artikel 218  

 Artikel 163                     Artikel 219  

 --------------------------------------------------------  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           4. afdeling               4. afdeling  

 Artikel 164                     Artikel 220  

 Artikel 165                     Artikel 221  

 Artikel 166                     Artikel 222  

 Artikel 167                     Artikel 223  

 Artikel 168                     Artikel 224  

 Artikel 168 A                   Artikel 225  

 Artikel 169                     Artikel 226  

 Artikel 170                     Artikel 227  

 Artikel 171                     Artikel 228  

 Artikel 172                     Artikel 229  

 Artikel 173                     Artikel 230  

 Artikel 174                     Artikel 231  

 Artikel 175                     Artikel 232  

 Artikel 176                     Artikel 233  

 Artikel 177                     Artikel 234  

 Artikel 178                     Artikel 235  

 Artikel 179                     Artikel 236  

 Artikel 180                     Artikel 237  

 Artikel 181                     Artikel 238  

 Artikel 182                     Artikel 239  

 Artikel 183                     Artikel 240  

 Artikel 184                     Artikel 241  

 Artikel 185                     Artikel 242  

 Artikel 186                     Artikel 243  

 Artikel 187                     Artikel 244  

 Artikel 188                     Artikel 245  

           5. afdeling               5. afdeling  

 Artikel 188 A                   Artikel 246  

 Artikel 188 B                   Artikel 247  

 Artikel 188 C                   Artikel 248  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 2                 Kapitel 2  

 Artikel 189                     Artikel 249  

 Artikel 189 A                   Artikel 250  

 Artikel 189 B                   Artikel 251  

 Artikel 189 C                   Artikel 252  

 Artikel 190                     Artikel 253  

 Artikel 191                     Artikel 254  

 Artikel 191 A                   Artikel 255  

 Artikel 192                     Artikel 256  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 3                 Kapitel 3  

 Artikel 193                     Artikel 257  

 Artikel 194                     Artikel 258  

 Artikel 195                     Artikel 259  

 Artikel 196                     Artikel 260  

 Artikel 197                     Artikel 261  

 Artikel 198                     Artikel 262  

 --------------------------------------------------------  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 4                 Kapitel 4  

 Artikel 198 A                   Artikel 263  

 Artikel 198 B                   Artikel 264  

 Artikel 198 C                   Artikel 265  

 --------------------------------------------------------  

           Kapitel 5                 Kapitel 5  

 Artikel 198 D                   Artikel 266  

 Artikel 198 E                   Artikel 267  

 --------------------------------------------------------  

           Afsnit II                 Afsnit II  

 Artikel 199                     Artikel 268  

 Artikel 200 (ophævet)           -  

 Artikel 201                     Artikel 269  

 Artikel 201 A                   Artikel 270  

 Artikel 202                     Artikel 271  

 Artikel 203                     Artikel 272  

 Artikel 204                     Artikel 273  

 Artikel 205                     Artikel 274  

 Artikel 205a                    Artikel 275  

 Artikel 206                     Artikel 276  

 Artikel 206a (ophævet)          -  

 Artikel 207                     Artikel 277  

 Artikel 208                     Artikel 278  

 Artikel 209                     Artikel 279  

 Artikel 209a                    Artikel 280  

 --------------------------------------------------------  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Sjette del                Sjette del  

 Artikel 210                     Artikel 281  

 Artikel 211                     Artikel 282  

 Artikel 212                     Artikel 283  

 Artikel 213                     Artikel 284  

 Artikel 213 A                   Artikel 285  

 Artikel 213 B                   Artikel 286  

 Artikel 214                     Artikel 287  

 Artikel 215                     Artikel 288  

 Artikel 216                     Artikel 289  

 Artikel 217                     Artikel 290  

 Artikel 218                     Artikel 291  

 Artikel 219                     Artikel 292  

 Artikel 220                     Artikel 293  

 Artikel 221                     Artikel 294  

 Artikel 222                     Artikel 295  

 Artikel 223                     Artikel 296  

 Artikel 224                     Artikel 297  

 Artikel 225                     Artikel 298  

 Artikel 226 (ophævet)           -  

 Artikel 227                     Artikel 299  

 Artikel 228                     Artikel 300  

 Artikel 228 A                   Artikel 301  

 Artikel 229                     Artikel 302  

 Artikel 230                     Artikel 303  

 Artikel 231                     Artikel 304  

 Artikel 232                     Artikel 305  

 Artikel 233                     Artikel 306  

 Artikel 234                     Artikel 307  

 Artikel 235                     Artikel 308  

 Artikel 236                     Artikel 309  

 Artikel 237 (ophævet)           -  

 Artikel 238                     Artikel 310  

 Artikel 239                     Artikel 311  

 Artikel 240                     Artikel 312  

 Artikel 241 (ophævet)           -  

 Artikel 242 (ophævet)           -  

 Artikel 243 (ophævet)           -  

 Artikel 244 (ophævet)           -  

 Artikel 245 (ophævet)           -  

 Artikel 246 (ophævet)           -  

 --------------------------------------------------------  

 --------------------------------------------------------  

 Tidligere nummerering           Ny nummerering  

 --------------------------------------------------------  

           Afsluttende               Afsluttende  

           bestemmelser              bestemmelser  

 Artikel 247                     Artikel 313  

 Artikel 248                     Artikel 314  

 --------------------------------------------------------  

PROTOKOLLER

A. Protokol knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union

PROTOKOL

AD ARTIKEL J.7 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER HENSYN TIL behovet for fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i artikel J.7, stk. 1, andet afsnit, og stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

SOM TAGER HENSYN TIL at Unionens politik i artikel J.7's betydning ikke berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles forsvar foregår i NATO, har i henhold til den nordatlantiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union:

Den Europæiske Union udarbejder inden et år fra Amsterdam-traktatens ikrafttræden sammen med Den Vesteuropæiske Union ordninger for udvidet samarbejde mellem dem.

----------------------

B. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

PROTOKOL

OM INTEGRATION AF

SCHENGEN-REGLERNE

I DEN EUROPÆISKE UNION

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM NOTERER SIG, at de aftaler om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som visse af Den Europæiske Unions medlemsstater undertegnede i Schengen den 14. juni 1985 og den 19. juni 1990, samt de dermed forbundne aftaler og de regler, der er vedtaget på grundlag af disse aftaler, har til formål at fremme den europæiske integration og navnlig sætte Den Europæiske Union i stand til hurtigere at udvikle sig til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

SOM ØNSKER at inkorporere ovennævnte aftaler og regler i Den Europæiske Union,

SOM BEKRÆFTER at Schengen-reglerne kun finder anvendelse, såfremt og i det omfang de er forenelige med unions- og fællesskabsretten,

SOM TAGER HENSYN til Danmarks særlige stilling,

SOM TAGER I BETRAGTNING at Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ikke er parter i og ikke har undertegnet ovennævnte aftaler, men at der bør træffes foranstaltning til at gøre det muligt for disse medlemsstater at acceptere nogle af eller alle bestemmelserne heri,

SOM ERKENDER at det som en konsekvens heraf er nødvendigt at anvende de bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der vedrører et tættere samarbejde mellem nogle medlemsstater, og at disse bestemmelser kun bør anvendes som en sidste udvej,

SOM TAGER I BETRAGTNING at det er nødvendigt at bevare et særligt forhold til Republikken Island og Kongeriget Norge, idet begge disse stater har bekræftet, at de ønsker at blive bundet af ovennævnte bestemmelser på grundlag af den aftale, der blev undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Det Europæiske Fællesskab:

Artikel 1

Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige, der har undertegnet Schengenaftalerne, bemyndiges til at indføre et tættere indbyrdes samarbejde inden for anvendelsesområdet for disse aftaler og dermed forbundne bestemmelser, som de fremgår af listen i bilaget til denne protokol, i det følgende benævnt »Schengenreglerne«. Dette samarbejde gennemføres inden for Den Europæiske Unions institutionelle og juridiske rammer og under overholdelse af de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 2

     1. Fra datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttræden er Schengenreglerne, herunder de afgørelser truffet af Eksekutivkomiteen under Schengen-aftalerne, som er vedtaget før denne dato, umiddelbart gældende for de tretten medlemsstater, der er nævnt i artikel 1, jf. dog stk. 2 i nærværende artikel. Fra samme dato træder Rådet i stedet for ovennævnte eksekutivkomite.

Rådet træffer med enstemmighed blandt de i artikel 1 nævnte medlemmer alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre dette stykke. Rådet fastlægger med enstemmighed i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne retsgrundlaget for hver af de bestemmelser eller afgørelser, der udgør Schengen-reglerne.

De Europæiske Fællesskabers Domstol udøver de beføjelser, der er tillagt den ved de relevante bestemmelser i traktaterne, med hensyn til sådanne bestemmelser og afgørelser og i overensstemmelse med det fastlagte retsgrundlag. Domstolen har i intet tilfælde kompetence med hensyn til foranstaltninger eller afgørelser vedrørende opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

Så længe ovennævnte foranstaltninger ikke er truffet, betragtes de bestemmelser eller afgørelser, som udgør Schengen-reglerne, som retsakter baseret på afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, jf. dog artikel 5, stk. 2.

     2. Stk. 1 gælder for de medlemsstater, som har undertegnet protokoller om tiltrædelse af Schengen-aftalerne fra de datoer, som Rådet beslutter med enstemmighed blandt de i artikel 1 nævnte medlemmer, medmindre betingelserne for nogle eller alle af disse staters anvendelse af Schengen-reglerne er opfyldt før datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Artikel 3

Efter den fastlæggelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, bevarer Danmark samme rettigheder og forpligtelser i forhold til de øvrige signatarer i Schengen-aftalerne med hensyn til de dele af Schengen-reglerne, der får retsgrundlag i afsnit III a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som før den nævnte fastlæggelse.

Med hensyn til de dele af Schengen-reglerne, der får retsgrundlag i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, har Danmark fortsat samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige signatarer i Schengen-aftalerne.

Artikel 4

Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der ikke er bundet af Schengen-reglerne, kan til enhver tid anmode om at deltage i nogle af eller alle disse regler.

Rådet træffer afgørelse om anmodningen med enstemmighed blandt medlemmerne som nævnt i artikel 1 og repræsentanten for den pågældende stats regering.

Artikel 5

     1. Forslag og initiativer til udbygning af Schengen-reglerne er underlagt de relevante traktatbestemmelser.

Hvis enten Irland eller Det Forenede Kongerige eller begge ikke inden for en rimelig tid skriftligt har meddelt Rådets formand, at de ønsker at deltage, anses i den forbindelse de i artikel 1 nævnte medlemsstater samt Irland eller Det Forenede Kongerige, såfremt en af disse stater ønsker at deltage i de pågældende samarbejdsområder, for at have opnået den bemyndigelse, der er omhandlet i artikel 5 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller i artikel K.12 i traktaten om Den Europæiske Union.

     2. De relevante traktatbestemmelser, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, finder anvendelse, også selv om Rådet ikke har vedtaget de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 6

Republikken Island og Kongeriget Norge deltager som associeret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og den videre udvikling heraf på grundlag af den aftale, der blev undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996. Relevante procedurer i den forbindelse fastsættes i en aftale, som Rådet indgår med disse stater, idet det træffer afgørelse med enstemmighed blandt de i artikel 1 nævnte medlemmer. En sådan aftale skal omfatte bestemmelser om Islands og Norges bidrag i forbindelse med eventuelle finansielle konsekvenser af gennemførelsen af denne protokol.

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, indgår en særskilt aftale med Island og Norge stater om fastsættelse af rettighederne og forpligtelserne i forholdet mellem Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, på den ene side, og Island og Norge, på den anden side, på de områder af Schengen-reglerne, der gælder for disse stater.

Artikel 7

Rådet vedtager med kvalificeret flertal de nærmere bestemmelser for integration af Schengen-sekretariatet i Generalsekretariatet for Rådet.

Artikel 8

I forbindelse med forhandlingerne om optagelse af nye medlemsstater i Den Europæiske Union betragtes Schengen-reglerne og yderligere foranstaltninger, der træffes af institutionerne inden for rammerne heraf, som gældende regler, der skal accepteres fuldt ud af alle stater, der søger om optagelse.

BILAG

SCHENGEN-REGLERNE

     1. Aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985.

     2. Konventionen undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 mellem Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene om gennemførelse af aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, med tilhørende slutakt og fælles erklæringer.

     3. De protokoller og aftaler om tiltrædelse af aftalen af 1985 og gennemførelseskonventionen af 1990, der er indgået med Italien (undertegnet i Paris den 27. november 1990), Spanien og Portugal (undertegnet i Bonn den 25. juni 1991), Grækenland (undertegnet i Madrid den 6. november 1992), Østrig (undertegnet i Bruxelles den 28. april 1995) og Danmark, Finland og Sverige (undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996) med tilhørende slutakter og erklæringer.

     4. Afgørelser og erklæringer vedtaget af Eksekutivkomiteen, der er nedsat ved gennemførelseskonventionen af 1990, samt retsakter vedtaget til gennemførelse af konventionen af de organer, som Eksekutivkomiteen har overdraget beslutningskompetence.

----------------------

PROTOKOL

OM ANVENDELSE AF VISSE ASPEKTER AF ARTIKEL 7 A I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB PÅ DET FORENEDE KONGERIGE OG PÅ IRLAND

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at løse visse spørgsmål vedrørende Det Forenede Kongerige og Irland,

SOM TAGER HENSYN til, at der i mange år har eksisteret særlige rejseordninger mellem Det Forenede Kongerige og Irland,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, som knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 1

Uanset artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, andre bestemmelser i nævnte traktat eller i traktaten om Den Europæiske Union, foranstaltninger vedtaget i henhold til disse traktater eller internationale aftaler indgået af Fællesskabet eller af Fællesskabet og dets medlemsstater med et eller flere tredjelande, har Det Forenede Kongerige ret til ved sine grænser til andre medlemsstater at foretage en sådan kontrol af personer, der ønsker at indrejse i Det Forenede Kongerige, som det finder nødvendigt, med det formål:

  • a) at kontrollere retten til indrejse i Det Forenede Kongerige for statsborgere i stater, som er kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og for personer, over for hvilke ovennævnte personer har forsørgerpligt, og som udøver rettigheder i henhold til fællesskabslovgivningen, samt borgere i andre stater, der har fået sådanne rettigheder tillagt ved en aftale, som Det Forenede Kongerige er bundet af; og
  • b) at træffe afgørelse om, hvorvidt andre personer skal have tilladelse til indrejse i Det Forenede Kongerige.

Intet i artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller i nogen anden bestemmelse i nævnte traktat eller i traktaten om Den Europæiske Union eller i foranstaltninger, der er vedtaget i medfør af dem, anfægter Det Forenede Kongeriges ret til at vedtage eller foretage en sådan kontrol. Henvisninger til Det Forenede Kongerige i denne artikel omfatter områder, hvis eksterne forbindelser henhører under Det Forenede Kongeriges ansvar.

Artikel 2

Det Forenede Kongerige og Irland kan fortsætte med at indgå indbyrdes aftaler vedrørende personbevægelser mellem deres områder (det fælles rejseområde), under fuld overholdelse af rettighederne for de personer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a), i denne protokol. Så længe de opretholder sådanne ordninger, finder artikel 1 i denne protokol derfor anvendelse på Irland på samme betingelser og vilkår som for Det Forenede Kongerige. Intet i artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i andre bestemmelser i nævnte traktat eller i traktaten om Den Europæiske Union eller i foranstaltninger, som er vedtaget i medfør af dem, berører sådanne ordninger.

Artikel 3

De øvrige medlemsstater har ret til ved deres grænser eller ethvert andet indrejsested til deres område at foretage en sådan kontrol af personer, der ønsker at indrejse på deres område fra Det Forenede Kongerige eller fra områder, hvis eksterne forbindelser henhører under dets ansvar, i samme øjemed som nævnt i artikel 1 i denne protokol, eller fra Irland, så længe bestemmelserne i artikel 1 i denne protokol gælder for Irland.

Intet i artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller i nogen anden bestemmelse i nævnte traktat eller i traktaten om Den Europæiske Union eller i foranstaltninger, der er vedtaget i medfør af dem, anfægter de øvrige medlemsstaters ret til at vedtage eller foretage en sådan kontrol.

----------------------

PROTOKOL

OM DET FORENEDE KONGERIGES OG IRLANDS STILLING

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at løse visse spørgsmål vedrørende Det Forenede Kongerige og Irland,

SOM HENVISER TIL protokollen om anvendelse af visse aspekter af artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det Forenede Kongerige og Irland,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, som knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union:

Artikel 1

Med forbehold af artikel 3 deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Uanset artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab defineres kvalificeret flertal som den samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 148, stk. 2. For rådsafgørelser, der skal vedtages med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanterne for Det Forenede Kongeriges og Irlands regeringer.

Artikel 2

Som følge af artikel 1 og med forbehold af artikel 3, 4 og 6, er ingen bestemmelser i afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ingen foranstaltninger vedtaget i henhold til nævnte afsnit, ingen bestemmelser i internationale aftaler indgået af Fællesskabet i henhold til nævnte afsnit og ingen afgørelser truffet af Domstolen om fortolkning af sådanne bestemmelser eller foranstaltninger bindende for eller finder anvendelse i Det Forenede Kongerige eller Irland; ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde disse staters beføjelser, rettigheder og forpligtelser; ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde gældende fællesskabsret eller udgør en del af fællesskabslovgivningen, således som denne ret og denne lovgivning finder anvendelse på Det Forenede Kongerige eller Irland.

Artikel 3

     1. Det Forenede Kongerige eller Irland kan inden tre måneder efter, at et forslag eller initiativ er blevet forelagt for Rådet i henhold til afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, skriftligt meddele Rådets formand, at den pågældende stat ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede foranstaltninger, hvorefter den skal have ret hertil. Uanset artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab defineres kvalificeret flertal som den samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 148, stk. 2.

For rådsafgørelser, der skal vedtages med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af et medlem, der ikke har indgivet en sådan meddelelse. En foranstaltning, der vedtages i henhold til dette stykke, er bindende for alle de medlemsstater, der har deltaget i vedtagelsen.

     2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden for en rimelig tid med deltagelse af Det Forenede Kongerige eller Irland, kan Rådet vedtage den i henhold til artikel 1 uden deltagelse af Det Forenede Kongerige eller Irland. I så fald finder artikel 2 anvendelse.

Artikel 4

Det Forenede Kongerige eller Irland kan når som helst efter Rådets vedtagelse af en foranstaltning i henhold til afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab meddele Rådet og Kommissionen, at den pågældende stat ønsker at acceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i artikel 5 A, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab tilsvarende anvendelse.

Artikel 5

En medlemsstat, der ikke er bundet af en foranstaltning vedtaget i henhold til afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, påføres ingen finansielle følger af denne foranstaltning, bortset fra de administrationsomkostninger, der påhviler institutionerne.

Artikel 6

Hvis Det Forenede Kongerige eller Irland i tilfælde, som er nævnt i denne protokol, er bundet af en foranstaltning, som Rådet har vedtaget i henhold til afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, finder de relevante bestemmelser i denne traktat, herunder artikel 73 P, anvendelse på denne stat for den pågældende foranstaltning.

Artikel 7

Artikel 3 og 4 berører ikke protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union.

Artikel 8

Irland kan skriftligt meddele Rådets formand, at Irland ikke længere ønsker at være omfattet af denne protokol. I så fald gælder de almindelige traktatbestemmelser for Irland.

----------------------

PROTOKOL

OM DANMARKS STILLING

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ERINDRER OM afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd i Edinburgh den 12. december 1992, om visse problemer, som Danmark har rejst vedrørende traktaten om Den Europæiske Union,

SOM HAR NOTERET SIG Danmarks holdning med hensyn til unionsborgerskab, Den Økonomiske og Monetære Union, forsvarspolitik og retlige og indre anliggender, som fastlagt i Edinburghafgørelsen,

SOM ERINDRER OM artikel 3 i protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union:

DEL I

Artikel 1

Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Uanset artikel 148, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab defineres kvalificeret flertal som den samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 148, stk. 2. For rådsafgørelser, der skal vedtages med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for Danmarks regering.

Artikel 2

Ingen af bestemmelserne i afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ingen foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, ingen bestemmelser i internationale aftaler indgået af Fællesskabet i henhold til dette afsnit, og ingen afgørelser truffet af Domstolen om fortolkning af sådanne bestemmelser eller foranstaltninger er bindende for eller finder anvendelse i Danmark; ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde Danmarks beføjelser, rettigheder og forpligtelser; ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde gældende fællesskabsret eller udgør en del af fællesskabslovgivningen, således som denne ret og denne lovgivning finder anvendelse på Danmark.

Artikel 3

Danmark påføres ingen finansielle følger af foranstaltninger, som anført i artikel 1, bortset fra de administrationsomkostninger, der påhviler institutionerne.

Artikel 4

Artikel 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa.

Artikel 5

     1. Inden 6 måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne afgørelse skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er nævnt i artikel 1 i protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, samt Irland eller Det Forenede Kongerige, hvis disse medlemsstater deltager i de pågældende samarbejdsområder.

     2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre en rådsafgørelse som nævnt i stk. 1, overvejer de medlemsstater, der er nævnt i artikel 1 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, hvilke passende foranstaltninger der skal træffes.

DEL II

Artikel 6

Med hensyn til foranstaltninger, der træffes af Rådet inden for artikel J.3, stk. 1, og artikel J.7 i traktaten om Den Europæiske Union, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet, men Danmark vil ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen heraf. Danmark vil ikke være forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbindelse med sådanne foranstaltninger.

DEL III

Artikel 7

Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser underrette de øvrige medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle de til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union.

----------------------

C. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Fællesskab

PROTOKOL

OM ASYL FOR STATSBORGERE I DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING at Unionen i henhold til artikel F, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950,

SOM TAGER I BETRAGTNING at De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at sikre, at Det Europæiske Fællesskab overholder lovgivningen ved fortolkningen og anvendelsen af artikel F, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

SOM TAGER I BETRAGTNING at alle europæiske stater i henhold til artikel O i traktaten om Den Europæiske Union skal overholde principperne i artikel F, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, når de ansøger om at blive medlem af Unionen,

SOM TAGER HENSYN TIL at der ved artikel 236 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, indføres en procedure, hvorefter visse rettigheder kan suspenderes, hvis en medlemsstat groft og vedvarende overtræder disse principper,

SOM ERINDRER OM at enhver statsborger i en medlemsstat som unionsborger nyder en særlig status og beskyttelse, som medlemsstaterne skal garantere i henhold til bestemmelserne i anden del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

SOM TAGER HENSYN TIL at traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab indfører et område uden indre grænser og sikrer alle unionsborgere ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

SOM ERINDRER OM at spørgsmålet om udlevering af statsborgere i Unionens medlemsstater er behandlet i den europæiske konvention om udlevering af 13. december 1957 samt i konventionen af 27. september 1996, udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM ØNSKER AT UNDGÅ at asylinstituttet udnyttes til andre formål end de tilsigtede,

SOM TAGER I BETRAGTNING at denne protokol respekterer karakteren af og målene med Geneve-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

Eneste artikel

På grund af niveauet for beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i medlemsstaterne i Den Europæiske Union anses medlemsstaterne som sikre oprindelseslande i relation til hinanden i alle retlige og praktiske spørgsmål i forbindelse med asyl. En ansøgning om asyl, der indgives af en statsborger i en medlemsstat, kan derfor kun tages i betragtning eller antages til behandling i en anden medlemsstat i følgende tilfælde:

  • a) hvis den medlemsstat, hvori ansøgeren er statsborger, under anvendelse af artikel 15 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder efter ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten træffer foranstaltninger til på sit område at fravige sine forpligtelser i henhold til denne konvention
  • b) hvis proceduren i artikel F.1, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union er indledt, og indtil Rådet træffer beslutning i den forbindelse
  • c) hvis Rådet på grundlag af artikel F.1, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union har fastslået, at den medlemsstat, hvori asylansøgeren er statsborger, groft og vedvarende overtræder principper i artikel F, stk. 1
  • d) hvis en medlemsstat ensidigt træffer en sådan beslutning vedrørende en ansøgning fra en statsborger i en anden medlemsstat; i så fald underrettes Rådet omgående; ansøgningen behandles ud fra formodningen om, at den er åbenbart grundløs, uden at dette, uanset tilfældets art, på nogen måde berører medlemsstatens beslutningskompetence.

----------------------

PROTOKOL

OM ANVENDELSE AF NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRIN

CIPPET

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ER BESLUTTET PÅ at fastsætte betingelserne for anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som nedfældet i artikel 3 B i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på mere præcist at fastlægge kriterierne for disse princippers anvendelse og sikre, at alle institutionerne overholder dem nøje og gennemfører dem konsekvent,

SOM ØNSKER at sikre, at beslutninger træffes så tæt som muligt på Unionens borgere,

SOM TAGER HENSYN TIL den interinstitutionelle aftale af 25. oktober 1993 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om procedurerne for gennemførelse af subsidiaritetsprincippet,

HAR BEKRÆFTET at konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Birmingham den 16. oktober 1992 og det generelle oplæg til anvendelse af nærhedsprincippet, som Det Europæiske Råd blev enigt om i Edinburgh den 11.-12. december 1992, fortsat skal tjene som rettesnor for EU-institutionernes virke og for udviklingen af nærhedsprincippets anvendelse, og er med henblik herpå,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, som knyttes til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

     1. De enkelte institutioner sikrer ved udøvelsen af de beføjelser, som de er tillagt, at nærhedsprincippet overholdes. De skal også sikre, at proportionalitetsprincippet, hvorefter Fællesskabet kun handler i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål, overholdes.

     2. Ved anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal traktatens generelle bestemmelser og mål overholdes, herunder navnlig kravet om at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud og bevare ligevægten mellem institutionerne; de principper for forholdet mellem national lovgivning og fællesskabslovgivning, som Domstolen har udviklet, berøres ikke, og der skal tages hensyn til artikel F, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det hedder, at »Unionen tilvejebringer de nødvendige midler for at nå sine mål og gennemføre sin politik«.

     3. Nærhedsprincippet anfægter ikke de beføjelser, der er tillagt Det Europæiske Fællesskab i traktaten, som fortolket af Domstolen. Kriterierne i traktatens artikel 3 B, stk. 2, anvendes på områder, hvor Fællesskabet ikke har enekompetence. Nærhedsprincippet er en rettesnor for, hvorledes disse beføjelser skal udøves på fællesskabsplan. Nærhed er et dynamisk begreb, som bør anvendes i lyset af traktatens målsætninger. Det åbner mulighed for, at Fællesskabets handling inden for rammerne af dets beføjelser kan udvides, når omstændighederne kræver det, og omvendt indskrænkes eller indstilles, når den ikke længere er berettiget.

     4. Ethvert forslag til fællesskabslovgivning skal begrundes med henblik på at godtgøre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes; begrundelsen for at fastslå, at et fællesskabsmål bedre kan nås på fællesskabsplan, skal underbygges af kvalitative og om muligt kvantitative indikatorer.

     5. For at en handling fra Fællesskabets side er berettiget, skal begge aspekter af nærhedsprincippet være overholdt: målene for den påtænkte handling kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne inden for rammerne af deres nationale forfatningsmæssige system og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan.

Følgende retningslinjer bør følges for at undersøge, om ovennævnte betingelse er opfyldt:

- det pågældende spørgsmål har tværnationale aspekter, som ikke på tilfredsstillende måde kan reguleres ved handling fra medlemsstaternes side

- en handling fra medlemsstaterne alene eller manglende handling fra Fællesskabets side vil være i konflikt med traktatens krav (såsom behovet for at rette op på konkurrenceforvridning, at undgå skjulte handelsrestriktioner eller at styrke den økonomiske og sociale samhørighed) eller vil på anden måde alvorligt skade medlemsstaternes interesser

- en handling på fællesskabsplan vil have klare fordele på grund af omfanget eller virkningerne heraf i sammenligning med en handling fra medlemsstaternes side.

     6. Fællesskabets handling skal udformes så enkelt som muligt og være forenelig med en tilfredsstillende opfyldelse af foranstaltningens mål og behovet for effektiv håndhævelse. Fællesskabet lovgiver kun i det omfang, det er nødvendigt. Alt andet lige foretrækkes direktiver frem for forordninger, og rammedirektiver frem for detaljerede foranstaltninger. Direktiver efter traktatens artikel 189 er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som de rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.

     7. Med hensyn til karakteren og omfanget af Fællesskabets handling bør fællesskabsforanstaltninger give så meget spillerum til nationale beslutninger som muligt, samtidig med at foranstaltningens mål sikres, og traktatens krav opfyldes. Under overholdelse af fællesskabslovgivningen skal der drages omsorg for, at veletablerede nationale ordninger og den måde, hvorpå medlemsstaternes retssystemer er opbygget og fungerer, respekteres. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør fællesskabsforanstaltninger under hensyn til behovet for korrekt håndhævelse give medlemsstaterne valget mellem forskellige måder, hvorpå målene for foranstaltningerne kan nås.

     8. Hvis anvendelsen af nærhedsprincippet fører til, at Fællesskabet undlader at handle, er medlemsstaterne forpligtet til i deres handling at overholde de generelle bestemmelser i traktatens artikel 5 ved at træffe alle sådanne foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til traktaten, og ved at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der vil kunne bringe virkeliggørelsen af traktatens mål i fare.

     9. Kommissionen, hvis initiativret ikke berøres, bør

- undtagen i særligt hastende eller fortrolige tilfælde foretage omfattende konsultationer, før den foreslår lovgivning, og i givet fald offentliggøre høringsdokumenter

- begrunde sine forslags relevans i forhold til nærhedsprincippet; om fornødent skal den begrundelse, der er knyttet til et forslag, indeholde detaljerede oplysninger om dette spørgsmål. Fuldstændig eller delvis finansiering af Fællesskabets handling over fællesskabsbudgettet kræver en forklaring

- tage hensyn til behovet for, at enhver byrde af finansiel eller administrativ art, der pålægges Fællesskabet, nationale regeringer, lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til det mål, der skal nås

- hvert år forelægge Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af traktatens artikel 3 B. Årsrapporten sendes også til Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

     10. Det Europæiske Råd tager hensyn til Kommissionens rapport, jf. punkt 9, fjerde led, i den rapport om Unionens fremskridt, som det forelægger Europa-Parlamentet i henhold til artikel D i traktaten om Den Europæiske Union.

     11. Under fuld overholdelse af gældende procedurer undersøger Europa-Parlamentet og Rådet som en integrerende del af den generelle gennemgang af Kommissionens forslag, om disse er i overensstemmelse med traktatens artikel 3 B. Dette gælder både Kommissionens oprindelige forslag og de ændringer, Europa-Parlamentet og Rådet påtænker at foretage i det.

     12. Hvis procedurerne i traktatens artikel 189 B og 189 C finder anvendelse, underrettes Europa-Parlamentet om Rådets holdning med hensyn til anvendelsen af traktatens artikel 3 B i en begrundelse fra Rådet om, hvad der førte Rådet til at fastlægge den fælles holdning. Rådet skal over for EuropaParlamentet anføre grundene til, at det finder, at et kommissionsforslag eller dele heraf ikke er i overensstemmelse med traktatens artikel 3 B.

     13. Overholdelse af nærhedsprincippet vurderes i overensstemmelse med reglerne i traktaten.

----------------------

PROTOKOL

OM MEDLEMSSTATERNES FORBINDELSER MED TREDJELANDE MED HENSYN TIL PASSAGE AF DE YDRE GRÆNSER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER medlemsstaternes behov for effektiv kontrol ved deres ydre grænser, i givet fald i samarbejde med tredjelande, I BETRAGTNING,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

Bestemmelserne om foranstaltninger vedrørende passage af de ydre grænser i artikel 73 J, nr. 2), litra a), i traktatens afsnit IIIa berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle eller indgå aftaler med tredjelande, så længe de overholder fællesskabsretten og andre relevante internationale aftaler.

----------------------

PROTOKOL

OM OFFENTLIG RADIO- OG TV-VIRKSOMHED I MEDLEMSSTATERNE

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger direkte sammen med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme,

ER BLEVET ENIGE OM følgende fortolkende bestemmelse, der knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab griber ikke ind i medlemsstaternes beføjelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt finansieringen ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan opfylde deres public service-opgaver som pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater, og denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Fællesskabet i et omfang, der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldelsen af disse public service-opgaver.

----------------------

PROTOKOL

OM DYREBESKYTTELSE OG DYREVELFÆRD

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at sikre øget dyrebeskyttelse og respekt for dyrs velfærd som følende væsener,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

Når Fællesskabets politikker inden for landbrug, transport, det indre marked og forskning fastlægges og gennemføres, tager Fællesskabet og medlemsstaterne fuldt hensyn til dyrs velfærd, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke.

----------------------

D. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union

og traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

og Det Europæiske Atomenergifællesskab

PROTOKOL

OM INSTITUTIONERNE I PERSPEKTIVET AF EN UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes til traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber:

Artikel 1

På datoen for ikrafttrædelsen af den første udvidelse af Unionen skal Kommissionen, uanset artikel 157, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 9, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og artikel 126, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, bestå af en statsborger fra hver medlemsstat, forudsat at stemmevægtningen i Rådet fra samme dato er blevet ændret, enten ved nye stemmevægte eller ved dobbelt flertal, på en for alle medlemsstater acceptabel måde, der tager hensyn til alle relevante elementer, og som navnlig kompenserer de medlemsstater, der giver afkald på muligheden for at udnævne to medlemmer af Kommissionen.

Artikel 2

Mindst et år før antallet af medlemsstater i Den Europæiske Union overstiger tyve, indkaldes der til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer med henblik på at foretage en generel revision af traktaternes bestemmelser om institutionernes sammensætning og funktionsmåde.

PROTOKOL

OM FASTLÆGGELSE AF HJEMSTEDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS INSTITUTIONER OG FOR VISSE AF FÆLLESSKABERNES ORGANER OG TJENESTER SAMT EUROPOL

REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER ER -

UNDER HENVISNING til artikel 216 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 77 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og artikel 189 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

UNDER HENVISNING til traktaten om Den Europæiske Union, og

IDET DE ERINDRER OM OG BEKRÆFTER afgørelsen af 8. april 1965 og uden at foregribe afgørelser om hjemstedet for fremtidige institutioner, organer og tjenester -

BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber:

Eneste artikel

  • a) Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg og afholder der de tolv månedlige plenarmøderækker, herunder også budgetmøderækken. Yderligere plenarmøderækker afholdes i Bruxelles. Europa-Parlamentets udvalg holder deres møder i Bruxelles. Europa-Parlamentets Generalsekretariat og dets tjenester er fortsat placeret i Luxembourg.
  • b) Rådet har hjemsted i Bruxelles. I april, juni og oktober holder Rådet sine samlinger i Luxembourg.
  • c) Kommissionen har hjemsted i Bruxelles. De i artikel 7, 8 og 9 i afgørelsen af 8. april 1965 nævnte afdelinger er placeret i Luxembourg.
  • d) Domstolen og Retten i Første Instans har hjemsted i Luxembourg.
  • e) Revisionsretten har hjemsted i Luxembourg.
  • f) Det Økonomiske og Sociale Udvalg har hjemsted i Bruxelles.
  • g) Regionsudvalget har hjemsted i Bruxelles.
  • h) Den Europæiske Investeringsbank har hjemsted i Luxembourg.
  • i) Det Europæiske Monetære Institut og Den Europæiske Centralbank har hjemsted i Frankfurt.
  • j) Den Europæiske Politienhed (Europol) har hjemsted i Haag.

PROTOKOL

OM DE NATIONALE PARLAMENTERS ROLLE I DEN EUROPÆISKE UNION

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM MINDER OM, at de enkelte nationale parlamenters kontrol af deres egen regering i relation til Den Europæiske Unions aktiviteter, er et spørgsmål, der falder ind under den enkelte medlemsstats særlige forfatningsmæssige system og praksis,

SOM imidlertid ØNSKER at tilskynde til, at de nationale parlamenter i højere grad inddrages i Den Europæiske Unions aktiviteter, og at øge deres muligheder for at udtrykke deres synspunkter i spørgsmål, som kan være af særlig interesse for dem,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber:

I. Information til medlemsstaternes nationale parlamenter

     1. Alle Kommissionens høringsdokumenter (grøn- og hvidbøger og meddelelser) sendes straks til medlemsstaternes nationale parlamenter.

     2. Kommissionens forslag til lovgivning som defineret af Rådet i overensstemmelse med artikel 151, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal foreligge i god tid, således at hver enkelt medlemsstats regering kan sikre, at dens eget nationale parlament modtager dem, som det er hensigtsmæssigt.

     3. Der skal forløbe en periode på seks uger mellem det tidspunkt, hvor et lovgivningsforslag eller et forslag til foranstaltning, der skal vedtages i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, stilles til rådighed af Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rådet på alle sprog, og det tidspunkt, hvor det sættes på Rådets dagsorden med henblik på afgørelse, enten med henblik på vedtagelse af en retsakt eller med henblik på vedtagelse af en fælles holdning i henhold til artikel 189 B eller 189 C i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab; denne frist kan dog fraviges på grund af en sags hastende karakter, men dette skal begrundes i retsakten eller den fælles holdning.

II. Konferencen for organer med ansvar for EF-anliggender

     4. Konferencen for Organer med Ansvar for EF-anliggender, i det følgende benævnt COSAC, der blev oprettet den 16.17. november 1989 i Paris, kan forelægge sådanne bidrag for institutionerne for Den Europæiske Union, som den finder hensigtsmæssige, navnlig på grundlag af lovgivningsforslag, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst kan beslutte at sende til COSAC på baggrund af emnernes art.

     5. COSAC kan behandle lovforslag eller initiativer vedrørende indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der vil kunne have direkte indflydelse på den enkeltes rettigheder og frihedsrettigheder. EuropaParlamentet, Rådet og Kommissionen orienteres om eventuelle bidrag fra COSAC i henhold til dette punkt.

     6. COSAC kan sende Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sådanne bidrag til Unionens lovgivningsarbejde, som den finder hensigtsmæssige, især vedrørende anvendelsen af nærhedsprincippet, området frihed, sikkerhed og retfærdighed samt spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder.

     7. Bidrag fra COSAC forpligter på ingen måde de nationale parlamenter eller foregriber deres holdning.

SLUTAKT

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, der blev indkaldt i Torino den niogtyvende marts nittenhundrede og seksoghalvfems for efter fælles aftale at udarbejde ændringer til traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af henholdsvis Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab og til visse tilknytte akter, har fastlagt følgende tekster:

I

Amsterdam-traktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter

II

Protokoller

A. Protokol knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union

     1. Protokol ad artikel J.7 i traktaten om Den Europæiske Union

B. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     2. Protokol om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union

     3. Protokol om anvendelse af visse aspekter af artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det Forenede Kongerige og på Irland

     4. Protokol om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling

     5. Protokol om Danmarks stilling

C. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     6. Protokol om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater

     7. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

     8. Protokol om medlemsstaternes forbindelser med tredjelande med hensyn til passage af de ydre grænser

     9. Protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne

     10. Protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd

D. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab

     11. Protokol om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europæiske Union

     12. Protokol om fastlæggelse af hjemstedet for De Europæiske Fællesskabers institutioner og for visse af Fællesskabernes organer og tjenester samt Europol

     13. Protokol om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union

III

Erklæringer

Konferencen har vedtaget følgende erklæringer, der knyttes som bilag til denne slutakt:

A. Erklæringer vedrørende traktaten om Den Europæiske Union:

     1. Erklæring om afskaffelse af dødsstraf

     2. Erklæring om udvidet samarbejde mellem den Europæiske Union og Den Vesteuropæiske Union

     3. Erklæring om Den Vesteuropæiske Union

     4. Erklæring ad artikel J.14 og J.10 i traktaten om Den Europæiske Union

     5. Erklæring ad artikel J.15 i traktaten om Den Europæiske Union

     6. Erklæring om en enhed for politisk planlægning og hurtig varsel

     7. Erklæring ad artikel K.2 i traktaten om Den Europæiske Union

     8. Erklæring ad artikel K.3, litra e) i traktaten om Den Europæiske Union

     9. Erklæring ad artikel K.6, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Union

     10. Erklæring ad artikel K.7 i traktaten om Den Europæiske Union

     11. Erklæring om kirkers og konfessionsløse organisationers status

     12. Erklæring om miljøkonsekvensundersøgelser

     13. Erklæring ad artikel 7 D i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     14. Erklæring om ophævelse af artikel 44 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     15. Erklæring om opretholdelse af det beskyttelses- og sikkerhedsniveau, der er fastsat i Schengen-reglerne

     16. Erklæring ad artikel 73 J, stk. 2, litra b) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     17. Erklæring ad artikel 73 K i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     18. Erklæring ad artikel 73 K, stk. 3, litra a) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     19. Erklæring ad artikel 73 L, stk. 1 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     20. Erklæring ad artikel 73 M i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     21. Erklæring om handicappede

     22. Erklæring ad artikel 73 O

     23. Erklæring om de tilskyndelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 109 R i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     24. Erklæring ad artikel 109 R i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     25. Erklæring ad artikel 118 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     26. Erklæring ad artikel 118, stk. 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     27. Erklæring ad artikel 118 B, stk. 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     28. Erklæring ad artikel 119, stk. 4 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     29. Erklæring om sport

     30. Erklæring om øområder

     31. Erklæring om Rådets afgørelse af 13. juli 1987

     32. Erklæring om Kommissionens organisation og funktion

     33. Erklæring ad artikel 188 C, stk. 3 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     34. Erklæring om overholdelse af tidsfristerne i den fælles beslutningsprocedure

     35. Erklæring ad artikel 191 A, stk. 1 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

     36. Erklæring om oversøiske lande og territorier

     37. Erklæring om offentlige kreditinstitutter i Tyskland

     38. Erklæring om frivilligt arbejde

     39. Erklæring om kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse

     40. Erklæring om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs indgåelse af internationale aftaler

     41. Erklæring om bestemmelserne om åbenhed, aktindsigt og bekæmpelse af svig

     42. Erklæring om konsolidering af traktaterne

     43. Erklæring om protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

     44. Erklæring ad artikel 2 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union

     45. Erklæring ad artikel 4 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union

     46. Erklæring ad artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union

     47. Erklæring ad artikel 6 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union

     48. Erklæring om protokollen om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater

     49. Erklæring ad eneste artikel, litra d), i protokollen om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater

     50. Erklæring om protokollen om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europæiske Union

     51. Erklæring ad artikel 10 i Amsterdam-traktaten

Konferencen har også noteret sig følgende erklæringer, der er knyttet som bilag til denne slutakt:

     1. Erklæring fra Østrig og Luxembourg om kreditinstitutter

     2. Erklæring fra Danmark ad artikel K.14 i traktaten om Den Europæiske Union

     3. Erklæring fra Tyskland, Østrig og Belgien om nærhed

     4. Erklæring fra Irland ad artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling

     5. Erklæring fra Belgien om protokollen om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater

     6. Erklæring fra Belgien, Frankrig og Italien om protokollen om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europæiske Union

     7. Erklæring fra Frankrig om de oversøiske departementers situation på baggrund af protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union

     8. Erklæring fra Grækenland vedrørende erklæringen om kirkers og konfessionsløse organisationers status

Konferencen blev endelig enig om, til orientering, at knytte teksterne til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som de følger af de ændringer, som konferencen har udarbejdet, til denne slutakt.

ERKLÆRINGER VEDTAGET AF KONFERENCEN

     1. ERKLÆRING OM AFSKAFFELSE AF DØDSSTRAF

Under henvisning til artikel F, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union erindrer konferencen om, at protokol nr. 6 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der blev undertegnet i Rom den 4. november 1950, og som er blevet undertegnet og ratificeret af et stort flertal af medlemsstaterne, indeholder en bestemmelse om afskaffelse af dødsstraf.

I denne forbindelse noterer konferencen sig, at siden undertegnelsen af ovennævnte protokol den 28. april 1983 er dødsstraffen blevet afskaffet i de fleste af Unionens medlemsstater, og at den ikke har været anvendt i nogen af dem.

     2. ERKLÆRING OM UDVIDET SAMARBEJDE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DEN VESTEUROPÆISKE UNION

Med henblik på udvidet samarbejde mellem Den Europæiske Union og Den Vesteuropæiske Union opfordrer konferencen Rådet til snarest at søge at vedtage passende procedurer for sikkerhedsgodkendelse af personalet i Generalsekretariatet for Rådet.

     3. ERKLÆRING OM DEN VESTEUROPÆISKE UNION

Konferencen har noteret sig følgende erklæring, der er vedtaget af Ministerrådet for Den Vesteuropæiske Union den 22. juli 1997:

»ERKLÆRING FRA DEN VESTEUROPÆISKE UNION (WEU) OM DEN VESTEUROPÆISKE UNIONS ROLLE OG FORBINDELSER MED DEN EUROPÆISKE UNION OG DEN ATLANTISKE

ALLIANCE

  • (Oversættelse)

INDLEDNING

     1. WEU's medlemsstater blev i 1991 i Maastricht enige om, at der skal udvikles en egentlig europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension, samt om, at det europæiske ansvar i forsvarsanliggender skal øges. På baggrund af Amsterdam-traktaten bekræfter de på ny nødvendigheden af at fortsætte og intensivere disse bestræbelser. WEU er en integrerende del af udviklingen af Den Europæiske Union (EU), idet den giver Unionen adgang til en operationel kapacitet, navnlig i forbindelse med Petersbergopgaverne, og den er et væsentligt element i udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension inden for Den Atlantiske Alliance i overensstemmelse med Paris-erklæringen og de afgørelser, som NATO's ministre traf i Berlin.

     2. WEU-Rådet bringer i dag alle Den Europæiske Unions medlemsstater og alle de europæiske medlemmer af Den Atlantiske Alliance sammen i overensstemmelse med deres respektive status. Rådet er også et samlingspunkt for disse stater og de central- og østeuropæiske stater, der er knyttet til Den Europæiske Union gennem en associeringsaftale, og som har ansøgt om tiltrædelse af såvel Den Europæiske Union som Den Atlantiske Alliance. WEU stadfæster således sin rolle som et ægte forum for dialog og samarbejde mellem europæere med hensyn til spørgsmål, der vedrører europæisk sikkerhed og forsvar i bred forstand.

     3. I den forbindelse noterer WEU sig afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, især artikel J.3, stk. 1, artikel J.7 og protokollen ad artikel J.7, der er affattet således:

Artikel J.3, stk. 1

»1. Det Europæiske Råd fastlægger principperne og de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder for anliggender, der har indvirkning på forsvarsområdet.« Artikel J.7

»1. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, i overensstemmelse med andet afsnit, som vil kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Den Vesteuropæiske Union (WEU) udgør en integrerende del af udviklingen af Unionen, der giver denne adgang til en operationel kapacitet, navnlig i forbindelse med stk. 2. Den støtter Unionen i udformningen af forsvarsaspekterne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i denne artikel. Unionen etablerer derfor tættere institutionelle forbindelser med WEU med henblik på muligheden af WEU's integration i Unionen, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Unionens politik i denne artikels betydning berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles forsvar foregår i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), har i henhold til den nordatlantiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme.

Den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik understøttes, i det omfang medlemsstaterne måtte finde det hensigtsmæssigt, af samarbejde mellem dem på forsvarsmaterielområdet.

     2. De spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, omfatter humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse.

     3. Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte de af Unionens afgørelser og aktioner, der har indvirkning på forsvarsområdet.

Det Europæiske Råds kompetence til at fastlægge retningslinjer i overensstemmelse med artikel J.3 gælder også hvad angår WEU for de spørgsmål, hvor Unionen benytter sig af WEU.

Når Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte Unionens afgørelser vedrørende de opgaver, der er nævnt i stk. 2, har alle Unionens medlemsstater ret til at deltage fuldt ud i disse opgaver. Rådet vedtager i forståelse med WEU's institutioner de nødvendige praktiske bestemmelser, som skal give de medlemsstater, der bidrager til de pågældende opgaver, mulighed for fuldt ud og på lige fod at deltage i planlægningen og beslutningstagningen i WEU.

Afgørelser i henhold til dette stykke, der har indvirkning på forsvarsområdet, berører ikke de politikker og forpligtelser, der er nævnt i stk. 1, tredje afsnit.

     4. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at der på bilateralt plan inden for rammerne af WEU og Den Atlantiske Alliance udvikles et tættere samarbejde mellem to eller flere medlemsstater, for så vidt dette samarbejde ikke er i strid med eller hæmmer det samarbejde, der er omhandlet i dette traktatafsnit.

     5. Med henblik på at fremme målene i denne artikel vil bestemmelserne heri blive gennemgået på ny i overensstemmelse med artikel N.«

Protokol ad artikel J.7

»DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER HENSYN TIL behovet for fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i artikel J.7, stk. 1, andet afsnit, og stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

SOM TAGER HENSYN TIL at Unionens politik i artikel J.7's betydning ikke berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles forsvar foregår i NATO, har i henhold til den nordatlantiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union:

Den Europæiske Union udarbejder inden et år fra Amsterdam-traktaten ikrafttræden sammen med Den Vesteuropæiske Union ordninger for udvidet samarbejde mellem dem.«

A. WEU's FORBINDELSER MED DEN EUROPÆISKE UNION: LEDSAGEFORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF AMSTERDAM-TRAKTATEN

     4. I »Erklæringen om Den Vesteuropæiske Unions rolle og forbindelser med Den Europæiske Union og Den Atlantiske Alliance« af 10. december 1991 satte WEU's medlemsstater sig som mål, »at WEU i etaper skal udbygges til at være forsvarskomponenten i Den Europæiske Union«. De bekræfter i dag denne målsætning, således som den er udviklet i Amsterdam-traktaten.

     5. Når Unionen benytter sig af WEU, vil WEU udarbejde og iværksætte de af Unionens afgørelser og aktioner, der har indvirkning på forsvarsområdet.

Med henblik på at udarbejde og iværksætte de af EU's afgørelser og aktioner, hvor Unionen benytter sig af WEU, vil WEU handle i overensstemmelse med de retningslinjer, der fastlægges af Det Europæiske Råd.

WEU støtter Den Europæiske Union i fastlæggelsen af de aspekter af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har indvirkning på forsvarsområdet, således som de er fastsat i artikel J.7 i traktaten om Den Europæiske Union.

     6. WEU bekræfter, at når Den Europæiske Union benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte Unionens afgørelser vedrørende de opgaver, der er nævnt i artikel J.7, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, har alle Unionens medlemsstater ret til at deltage fuldt ud i disse opgaver i overensstemmelse med artikel J.7, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

WEU vil udvikle observatørernes rolle i WEU i overensstemmelse med artikel J.7, stk. 3, og vedtage de nødvendige praktiske bestemmelser, som skal give alle de af EU's medlemsstater, der bidrager til WEU's opgaver efter anmodning fra EU, mulighed for fuldt ud og på lige fod at deltage i planlægningen og beslutningstagningen i WEU.

     7. I overensstemmelse med protokollen om artikel J.7 i traktaten om Den Europæiske Union udarbejder WEU i samarbejde med Den Europæiske Union ordninger, der tager sigte på at styrke samarbejdet mellem de to organisationer. Med henblik herpå kan bl.a. følgende foranstaltninger, hvoraf visse allerede er under drøftelse i WEU, udvikles nærmere fremover:

- ordninger med det formål at forbedre koordineringen af hørings- og beslutningsprocedurerne i hver af de to organisationer, især i krisesituationer

- afholdelse af fælles møder mellem de to organisationers kompetente organer

- harmonisering i videst muligt omfang af formandskabsrækkefølgen i WEU og EU samt af de administrative regler og praksis i de to organisationer

- en tæt koordinering af tjenestegrenenes aktiviteter i WEU's generalsekretariat og Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, herunder udveksling og udstationering af personale

- udarbejdelse af ordninger, der gør det muligt for EU's kompetente organer, herunder enheden for politikplanlægning og hurtig varsling, at anvende ressourcerne i planlægningsenheden, situationscentret og satellitcentret i WEU

- samarbejde efter behov på våbenområdet inden for rammerne af Western European Armaments Group i dennes egenskab af europæisk instans for forsvarsmaterielsamarbejde, EU og WEU i forbindelse med rationaliseringen af det europæiske våbenmarked og oprettelsen af et europæisk våbenagentur

- praktiske ordninger med henblik på at sikre et samarbejde med Europa-Kommissionen under hensyntagen til dennes rolle i FUSP, således som den fremgår af Amsterdam-traktaten

- forbedring af de ordninger, der er indgået med Den Europæiske Union på sikkerhedsområdet.

B. FORBINDELSERNE MELLEM WEU OG NATO I FORBINDELSE MED UDVIKLINGEN AF EN EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSDIMENSION INDEN FOR DEN ATLANTISKE ALLIANCE

     8. Den Atlantiske Alliance er fortsat grundlaget for det kollektive forsvar i henhold til den nordatlantiske traktat. Den vil fortsat være det centrale forum for konsultationer mellem de allierede og centrum for de politiske beslutninger af betydning for sikkerheds- og forsvarsforpligtelserne for de allierede under Washington-traktaten. Alliancen har indledt en tilpasnings- og reformproces, således at den mere effektivt kan udføre alle sine forskellige opgaver. Denne proces tager sigte på at styrke og forny det transatlantiske partnerskab, bl.a. ved at udvikle en europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension inden for alliancen.

     9. WEU udgør et væsentligt element i udviklingen af en europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension inden for Den Atlantiske Alliance, og den vil fortsat bestræbe sig på at styrke sit institutionelle og konkrete samarbejde med NATO.

     10. Udover sin støtte til det fælles forsvar i overensstemmelse med artikel 5 i Washington-traktaten og artikel V i den ændrede Bruxelles-traktat spiller WEU en aktiv rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og krisestyring som fastsat i Petersbergerklæringen. Inden for disse rammer forpligter WEU sig til fuldt ud at spille sin rolle i fuld åbenhed og under overholdelse af komplementariteten mellem de to organisationer.

     11. WEU bekræfter, at denne sikkerheds- og forsvarsdimension vil være baseret på sunde militære principper og støttet af en hensigtsmæssig militær planlægning, samt at den vil gøre det muligt at oprette militært sammenhængende og effektive styrker, der vil være i stand til at fungere under dens politiske kontrol og strategiske styring.

     12. Med henblik herpå vil WEU udvikle samarbejdet med NATO, navnlig på følgende områder:

- konsultationsmekanismerne mellem WEU og NATO i forbindelse med kriser

- WEU's aktive deltagelse i NATO's forsvarsplanlægningsproces

- operationelle forbindelser mellem WEU og NATO med henblik på planlægning, forberedelse og gennemførelse af operationer, i forbindelse med hvilke der gøres brug af NATO's midler og kapacitet under WEU's politiske kontrol og strategiske ledelse, navnlig

* militær planlægning, der gennemføres af NATO i koordination med WEU, og øvelser

* udformning af en rammeaftale om overførsel, opfølgning og tilbagelevering af NATO's midler og kapacitet

* forbindelserne mellem WEU og NATO vedrørende europæiske kommandoordninger.

Dette samarbejde vil fortsat blive udbygget, ikke mindst under hensyn til tilpasningen af alliancen.

C. WEU'S OPERATIONELLE ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSDIMENSION

     13. WEU's rolle som europæisk politisk og militært krisestyringsorgan vil blive udviklet under anvendelse af de midler og den kapacitet, WEU-landene stiller til rådighed på nationalt eller multinationalt grundlag, eventuelt under anvendelse af NATO's midler og kapacitet i overensstemmelse med de ordninger, der er under udarbejdelse. I den forbindelse vil WEU ligeledes støtte FN's og OSCE's krisestyringsaktiviteter.

Inden for rammerne af artikel J.7 i traktaten om Den Europæiske Union vil WEU bidrage til den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik og sørge for en konkret iværksættelse heraf gennem en yderligere udvikling af sin egen operationelle rolle.

     14. Med henblik herpå vil WEU fortsætte arbejdet på følgende områder:

- WEU har udviklet krisestyringsmekanismer og -procedurer, der vil blive ajourført, efterhånden som WEU's erfaringer øges gennem øvelser og operationer. Gennemførelsen af Petersberg-opgaver forudsætter fleksible aktionsmetoder, der er tilpasset de forskellige krisesituationer, og en optimal udnyttelse af den disponible kapacitet, herunder anvendelse af en national generalstab, der kan stilles til rådighed af en koordinerende nation, eller en multinational generalstab, der henhører under WEU, eller NATO's midler og kapacitet

- WEU har allerede udarbejdet foreløbige konklusioner vedrørende udformningen af en fælles europæisk forsvarspolitik, der er et første bidrag vedrørende målsætningerne for, omfanget af og midlerne i forbindelse med en fælles europæisk forsvarspolitik.

WEU vil fortsætte dette arbejde med udgangspunkt i bl.a. Pariserklæringen og under hensyn til de relevante elementer i de afgørelser, der er truffet på topmøderne og WEU's og NATO's ministermøder siden mødet i Birmingham. Der vil i særlig grad blive lagt vægt på følgende områder:

* fastlæggelse af principperne for anvendelse af WEU-landenes væbnede styrker til WEU-operationer af Petersberg-typen til støtte for fælleseuropæiske interesser på sikkerhedsområdet

* organisering af de operationelle midler med henblik på Petersberg-opgaver, f.eks. udformning af generelle planer og beredskabsplaner, træning, forberedelse af styrkernes interoperabilitet, herunder om nødvendigt gennem deltagelse i NATO's forsvarsplanlægningsproces

* strategisk mobilitet på grundlag af det igangværende arbejde

* efterretninger på forsvarsområdet ved hjælp af WEU's planlægningsenhed, situationscenter og satellitcenter.

- WEU har truffet en lang række foranstaltninger, der har gjort det muligt at styrke organisationens operationelle rolle (planlægningsenheden, situationscentret og satellitcentret). En forbedring af funktionen i de militære afsnit i WEU's hovedsæde og nedsættelse i rådsregi af et militært udvalg vil indebære en fornyet styrkelse af strukturer, der er væsentlige for en vellykket forberedelse og gennemførelse af WEU's operationer.

- For at give de associerede medlemmer og observatørerne mulighed for at deltage i alle operationer vil WEU ligeledes undersøge, hvilke nærmere bestemmelser der er nødvendige for at give disse associerede medlemmer og observatører adgang til i overensstemmelse med deres status fuldt ud at deltage i alle de operationer, WEU gennemfører.

- WEU erindrer om, at de associerede medlemmer deltager på samme grundlag som de fuldgyldige medlemmer i de operationer, de bidrager til, samt i øvelser og planlægning i forbindelse hermed. WEU vil endvidere undersøge, hvordan observatørerne i overensstemmelse med deres status i videst muligt omfang kan deltage i planlægningen og beslutningstagningen i WEU i forbindelse med alle de operationer, de bidrager til.

- WEU vil, om nødvendigt i konsultation med de kompetente instanser, undersøge, hvordan de associerede medlemmer og observatørerne i videst muligt omfang og i overensstemmelse med deres status kan deltage i organisationens aktiviteter. WEU vil navnlig se på aktiviteterne på forsvarsmateriel- og rumområdet samt på militære studier.

- WEU vil undersøge, hvorledes organisationen kan udbygge de associerede partneres deltagelse i et stadigt stigende antal aktiviteter.'

     4. ERKLÆRING AD ARTIKEL J.14 OG K.10 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

Bestemmelserne i artikel J.14 og K.10 i traktaten om Den Europæiske Union og aftaler i henhold til disse bestemmelser indebærer ikke, at der overdrages beføjelser fra medlemsstaterne til Den Europæiske Union.

     5. ERKLÆRING AD ARTIKEL J.15 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

Konferencen er enig om, at medlemsstaterne skal sikre, at Den Politiske Komite, der er nævnt i artikel J.15 i traktaten om Den Europæiske Union, kan mødes når som helst med meget kort varsel på politisk direktør- eller vicedirektørniveau i tilfælde af internationale kriser eller andre hastende spørgsmål.

     6. ERKLÆRING OM EN ENHED FOR POLITISK PLANLÆGNING OG HURTIG VARSLING

Konferencen er enig om følgende:

     1. Der oprettes en enhed for politisk planlægning og hurtig varsling i Generalsekretariatet for Rådet under ansvar af generalsekretæren, der er den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Der skal etableres et passende samarbejde med Kommissionen med henblik på at sikre fuldstændig sammenhæng med Unionens eksterne økonomiske politik og politik for udviklingssamarbejde.

     2. Enhedens opgaver skal være følgende:

  • a) at overvåge og analysere udviklingen på områder, der vedrører FUSP
  • b) at foretage vurderinger af Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser og at indkredse områder, som FUSP vil kunne fokusere på i fremtiden
  • c) at foretage rettidige vurderinger og hurtig varsling af begivenheder eller situationer, som kan få væsentlige følger for Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder potentielle politiske kriser
  • d) efter anmodning fra enten Rådet eller formandskabet eller på eget initiativ at udarbejde papirer med underbyggede politik-valgmuligheder, som under formandskabets ansvar forelægges som bidrag til politikformuleringen i Rådet, og som kan indeholde FUSPanalyser, -henstillinger og -strategier.

     3. Enheden skal bestå af personale fra Generalsekretariatet, medlemsstaterne, Kommissionen og Den Vesteuropæiske Union (WEU).

     4. Alle medlemsstaterne og Kommissionen kan fremsætte forslag til enheden om arbejde, der skal udføres.

     5. Medlemsstaterne og Kommissionen bistår den politiske planlægningsproces ved i så fuldt omfang som muligt at indberette relevante oplysninger, herunder fortrolige oplysninger.

     7. ERKLÆRING AD ARTIKEL K.2 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

Handling på politisamarbejdsområdet i henhold til artikel K.2 i traktaten om Den Europæiske Union, herunder Europols aktiviteter, er underlagt passende domstolskontrol fra de kompetente nationale myndigheders side i overensstemmelse med gældende regler i de enkelte medlemsstater.

     8. ERKLÆRING AD ARTIKEL K.3, LITRA e) I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

Konferencen er enig om, at bestemmelserne i artikel K.3, litra e), i traktaten om Den Europæiske Union ikke må medføre, at en medlemsstat, hvis retssystem ikke indeholder bestemmelser om en minimumsstrafferamme, forpligtes til at indføre sådanne bestemmelser.

     9. ERKLÆRING AD ARTIKEL K.6, STK. 2 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

Konferencen er enig om, at initiativer til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel K.6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og retsakter, som Rådet vedtager i medfør heraf, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Rådets og Kommissionens forretningsordner.

     10. ERKLÆRING AD ARTIKEL K.7 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

Konferencen noterer sig, at medlemsstaterne, når de fremsætter en erklæring i henhold til artikel K.7, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union kan forbeholde sig ret til i deres nationale lovgivning at fastsætte bestemmelser om, at det såfremt der rejses spørgsmål om gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som nævnt i artikel K.7, stk. 1, under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres - pålægges denne ret at indbringe spørgsmålet for Domstolen.

     11. ERKLÆRING OM KIRKERS OG KONFESSIONSLØSE ORGANISATIONERS STATUS

Den Europæiske Union respekterer og anfægter ikke den status i henhold til national lovgivning, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne.

Den Europæiske Union respekterer ligeledes filosofiske og konfessionsløse organisationers status.

     12. ERKLÆRING OM MILJØKONSEKVENSUNDERSØGELSER

Konferencen noterer sig, at Kommissionen forpligter sig til at foretage miljøkonsekvensundersøgelser, når den fremsætter forslag, der kan have betydelige miljøvirkninger.

     13. ERKLÆRING AD ARTIKEL 7 D I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Bestemmelserne i artikel 7 D om almene tjenesteydelser iværksættes under fuld iagttagelse af Domstolens retspraksis, bl.a. for så vidt angår principperne om ligebehandling, kvalitet og kontinuitet i forbindelse med sådanne ydelser.

     14. ERKLÆRING OM OPHÆVELSE AF ARTIKEL 44 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Ophævelsen af artikel 44 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som indeholder en henvisning til princippet om naturlig præference mellem medlemsstaterne i forbindelse med fastsættelse af mindstepriser i en overgangsperiode, berører ikke det i Fællesskabet gældende præferenceprincip, således som det er defineret i Domstolens praksis.

     15. ERKLÆRING OM OPRETHOLDELSE AF DET BESKYTTELSES- OG SIKKERHEDSNIVEAU, DER ER FASTSAT I SCHENGEN-REGLERNE

Konferencen er enig om, at foranstaltninger, som Rådet skal vedtage til erstatning for bestemmelser om afskaffelse af kontrollen ved de fælles grænser, der er indeholdt i Schengenkonventionen fra 1990, mindst bør sikre samme beskyttelses- og sikkerhedsniveau som de nævnte bestemmelser i Schengenkonventionen.

     16. ERKLÆRING AD ARTIKEL 73 J, Nr. 2), LITRA b), I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen er enig om, at der ved anvendelsen af artikel 73 J, nr. 2), litra b), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab tages hensyn til Unionens og medlemsstaternes udenrigspolitiske forhold.

     17. ERKLÆRING AD ARTIKEL 73 K I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Der etableres konsultationer med De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge og andre relevante internationale organisationer om spørgsmål vedrørende asylpolitikken.

     18. ERKLÆRING AD ARTIKEL 73 K, Nr. 3), LITRA a), I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen er enig om, at medlemsstaterne kan forhandle og indgå aftaler med tredjelande på de områder, der er omfattet af artikel 73 K, nr. 3), litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, så længe disse aftaler respekterer fællesskabslovgivning.

     19. ERKLÆRING AD ARTIKEL 73 L, STK. 1, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen er enig om, at medlemsstaterne kan tage udenrigspolitiske hensyn, når de udøver deres beføjelser i henhold til artikel 73 L, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

     20. ERKLÆRING AD ARTIKEL 73 M I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

De foranstaltninger, der vedtages i medfør af artikel 73 M i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan anvende deres forfatningsmæssige bestemmelser vedrørende pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier.

     21. ERKLÆRING AD ARTIKEL 73 O I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen er enig om, at Rådet skal behandle indholdet af den afgørelse, der er omhandlet i artikel 73 O, stk. 2, andet led, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab inden udløbet af den femårsperiode, der er omhandlet i artikel 73 O, således at denne afgørelse kan træffes og gennemføres umiddelbart efter udløbet af denne periode.

     22. ERKLÆRING OM HANDICAPPEDE

Konferencen er enig om, at Fællesskabets institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 100 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal tage hensyn til handicappedes behov.

     23. ERKLÆRING OM DE TILSKYNDELSESFORANSTALTNINGER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 109 R I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen er enig om, at de tilskyndelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 109 R i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, altid bør indeholde oplysninger om følgende:

- baggrunden for foranstaltningerne, baseret på en objektiv vurdering af det behov, der er for dem, og den gevinst, de kan give anledning til på fællesskabsplan

- deres varighed, der ikke bør overstige fem år

- det maksimale beløb til finansiering af foranstaltningerne, der skal afspejle disses karakter af tilskyndelsesforanstaltninger.

     24. ERKLÆRING AD ARTIKEL 109 R I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Der er enighed om, at udgifter i henhold til artikel 109 R i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab falder ind under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag.

     25. ERKLÆRING AD ARTIKEL 118 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Der er enighed om, at udgifter i henhold til artikel 118 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab falder ind under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag.

     26. ERKLÆRING AD ARTIKEL 118, STK. 2, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

De høje kontraherende parter noterer sig, at der under drøftelserne vedrørende artikel 118, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, var enighed om, at Fællesskabet med fastlæggelsen af minimumsforskrifter for beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ikke agter at udøve forskelsbehandling over for arbejdstagere i små og mellemstore virksomheder på en måde, omstændighederne ikke berettiger til.

     27. ERKLÆRING AD ARTIKEL 118 B, STK. 2, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

De høje kontraherende parter erklærer, at den første af de ordninger, der skal vedtages med henblik på anvendelse af aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan, som er nævnt i artikel 118 B, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, vil gå ud på at udforme aftalernes indhold ved kollektive forhandlinger efter hver enkelt medlemsstats egne regler, og at ordningen derfor ikke indebærer nogen forpligtelse for medlemsstaterne til at anvende aftalerne direkte eller til at udarbejde regler for deres gennemførelse og heller ingen forpligtelse til at ændre gældende national lovgivning for at lette deres iværksættelse.

     28. ERKLÆRING AD ARTIKEL 119, STK. 4, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Når medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 119, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, bør de i første omgang bestræbe sig på at forbedre kvindernes stilling på arbejdsmarkedet.

     29. ERKLÆRING OM SPORT

Konferencen understreger sportens samfundsmæssige betydning, navnlig dens identitetsskabende rolle og dens evne til at bringe mennesker sammen. Konferencen opfordrer derfor Den Europæiske Unions organer til at lytte til sportssammenslutninger, når væsentlige spørgsmål af betydning for sporten er til behandling. I denne forbindelse bør der lægges særlig vægt på de specielle forhold, der er kendetegnende for amatørsporten.

     30. ERKLÆRING OM ØOMRÅDER

Konferencen erkender, at øområder lider under vedvarende strukturelle ulemper, der skyldes deres status som øsamfund, og som hæmmer deres økonomiske og sociale udvikling.

Konferencen erkender derfor, at der i EF-lovgivningen skal tages hensyn til disse ulemper, og at der, når det er berettiget, kan træffes særlige foranstaltninger til gavn for disse områder for bedre at integrere dem i det indre marked på rimelige vilkår.

     31. ERKLÆRING OM RÅDETS AFGØRELSE AF 13. JULI 1987

Konferencen opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 1998 at forelægge Rådet et forslag om ændring af Rådets afgørelse af 13. juli 1987 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

     32. ERKLÆRING OM KOMMISSIONENS ORGANISATION OG FUNKTION

Konferencen noterer sig, at Kommissionen agter at forberede en omorganisering af kommissærkollegiets opgaver i god tid inden den Kommission, der indsættes i år 2000, for derved at sikre en optimal fordeling mellem traditionelle porteføljer og specialopgaver.

I denne forbindelse mener konferencen, at Kommissionens formand skal have stor frihed til at fordele opgaverne inden for kollegiet og til at omfordele opgaverne i løbet af en Kommissions mandatperiode.

Konferencen noterer sig desuden, at Kommissionen sideløbende hermed agter at foretage en tilsvarende omorganisering af sine afdelinger. Den noterer sig især, at det er ønskeligt, at en næstformand får ansvaret for forbindelserne med tredjelande.

     33. ERKLÆRING AD ARTIKEL 188 C, STK. 3, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen opfordrer Revisionsretten, Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen til at lade trepartsaftalen forblive i kraft. Hvis en af parterne kræver en tekst, der skal træde i stedet for eller ændre aftalen, bestræber de sig på at nå til enighed om en sådan tekst under hensyntagen til deres respektive interesser.

     34. ERKLÆRING OM OVERHOLDELSE AF TIDSFRISTERNE I DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE

Konferencen henstiller til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen at gøre alt for at sikre, at den fælles beslutningsprocedure afvikles så hurtigt som muligt. Den minder om betydningen af, at fristerne i artikel 189 B i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab overholdes nøje, og bekræfter, at den mulighed for at forlænge de pågældende frister, der er nævnt i stk. 7 i samme artikel, kun bør overvejes, når det er strengt nødvendigt. Under alle omstændigheder bør den faktiske periode mellem EuropaParlamentets andenbehandling og det tidspunkt, hvor resultatet af Forligsudvalgets arbejde foreligger, ikke overstige ni måneder.

     35. ERKLÆRING AD ARTIKEL 191 A, STK. 1, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen er enig om, at de principper og betingelser, som er omhandlet i artikel 191 A, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, giver en medlemsstat mulighed for at anmode Kommissionen eller Rådet om ikke at meddele tredjemand et dokument fra denne stat uden dens forudgående samtykke.

     36. ERKLÆRING OM OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIER

Konferencen erkender, at den særlige associeringsordning for de oversøiske lande og territorier (OLT), der følger af fjerde del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er udformet for et stort antal lande og territorier med et stort areal og et stort indbyggertal. Denne ordning har kun udviklet sig lidt siden 1957.

Konferencen konstaterer, at der i dag kun er 20 OLT, og at der er tale om yderst spredte øsamfund med en samlet befolkning på ca. 900 000 indbyggere. Desuden er de fleste OLT strukturelt set meget tilbagestående på grund af specielt vanskelige geografiske og økonomiske forhold. Den særlige associeringsordning, der blev udformet i 1957, kan derfor ikke længere effektivt opfylde OLT's udviklingsbehov.

Konferencen minder højtideligt om, at formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette tætte økonomiske forbindelser mellem disse og Fællesskabet som helhed.

Konferencen opfordrer derfor Rådet til i overensstemmelse med artikel 136 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at tage associeringsordningen op til revision inden februar 2000 med følgende fire formål:

- at fremme OLT's økonomiske og sociale udvikling mere effektivt

- at udbygge de økonomiske forbindelser mellem OLT og Den Europæiske Union

- at tage større hensyn til forskellene mellem og de særlige forhold i de enkelte OLT, bl.a. med hensyn til fri etableringsret

- at sørge for, at det finansielle instrument gøres mere effektivt.

     37. ERKLÆRING OM OFFENTLIGE KREDITINSTITUTTER I TYSKLAND

Konferencen noterer sig, at Kommissionen er af den opfattelse, at Fællesskabets gældende konkurrenceregler tillader, at der tages fuldt hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som offentlige kreditinstitutter i Tyskland præsterer, samt til de faciliteter, der ydes dem som kompensation for de omkostninger, der er forbundet med disse ydelser. Hvordan man i Tyskland vil sikre, at de lokale myndigheder kan udføre den opgave, det er at tilvejebringe en omfattende og effektiv økonomisk infrastruktur, er i den forbindelse et spørgsmål, der må afgøres af medlemsstaten selv. Sådanne faciliteter må ikke skade konkurrenceforholdene i et omfang, der går ud over det nødvendige for at udføre disse særlige opgaver eller strider mod Fællesskabets interesser.

Konferencen erindrer om, at Det Europæiske Råd har opfordret Kommissionen til at undersøge, om der er lignende tilfælde i de andre medlemsstater, til at anvende samme regler i sådanne tilfælde, hvis det er relevant, og til at orientere Rådet (økonomi og finans).

     38. ERKLÆRING OM FRIVILLIGT ARBEJDE

Konferencen anerkender det betydelige bidrag, frivilligt arbejde yder til udviklingen af solidaritet i samfundet.

Fællesskabet vil fremme den europæiske dimension af frivillige organisationer med særlig vægt på udveksling af oplysninger og erfaringer samt på unges og ældres deltagelse i frivilligt arbejde.

     39. ERKLÆRING OM KVALITETEN AF EF-LOVGIVNINGENS AFFATTELSE

Konferencen fastslår, at EF-lovgivningens affattelse må være af en sådan kvalitet, at de nationale myndigheder kan anvende den korrekt, og at borgerne og erhvervslivet bedre kan forstå den. Den minder om formandskabets konklusioner om dette spørgsmål på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh den 11.-12. december 1992, samt om den resolution om kvaliteten af affattelsen af EF-lovgivningen, som Rådet vedtog den 8. juni 1993 ( De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 166 af 17.6.1993, s. 1).

Konferencen er af den opfattelse, at de tre institutioner, der deltager i proceduren for vedtagelse af EF-lovgivning, EuropaParlamentet, Rådet og Kommissionen, bør vedtage vejledende retningslinjer for kvaliteten af lovgivningens affattelse. Den understreger også, at EF-lovgivningen bør gøres lettere tilgængelig, og udtrykker i den forbindelse tilfredshed med vedtagelsen og den første gennemførelse af en fremskyndet arbejdsmetode med henblik på officiel kodifikation af lovtekster, der blev indført ved aftalen mellem institutionerne af 20. december 1994 ( De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 102 af 4.4.1996, s. 2).

Konferencen erklærer følgelig, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør:

- fastlægge vejledende retningslinjer efter fælles aftale med henblik på at forbedre kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse og tage disse retningslinjer som udgangspunkt, når de behandler forslag eller udkast til EF-retsakter, samt træffe de interne organisatoriske foranstaltninger, som de finder nødvendige for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af disse retningslinjer

- bestræbe sig mest muligt på at fremskynde kodifikationen af lovtekster.

     40. ERKLÆRING OM PROCEDUREN FOR DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKABS INDGÅELSE AF INTERNATIONALE AFTALER

Det forhold, at § 14 i konventionen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, udgår, ændrer ikke gældende praksis for proceduren for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs indgåelse af internationale aftaler.

     41. ERKLÆRING OM BESTEMMELSERNE OM ÅBENHED, AKTINDSIGT OG BEKÆMPELSE AF SVIG

Konferencen er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, når de handler i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, bør lade sig lede af de bestemmelser om åbenhed, aktindsigt og bekæmpelse af svig, der gælder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

     42. ERKLÆRING OM KONSOLIDERING AF TRAKTATERNE

De høje kontraherende parter er enige om, at det tekniske arbejde, der er påbegyndt under regeringskonferencen, skal fortsættes hurtigst muligt med henblik på at udarbejde en konsolideret udgave af alle de relevante traktater, herunder traktaten om Den Europæiske Union.

De er enige om, at slutresultaterne af dette tekniske arbejde, der skal offentliggøres til orientering under Rådets generalsekretærs ansvar, ikke skal have nogen retskraft.

     43. ERKLÆRING OM PROTOKOLLEN OM ANVENDELSE AF NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

De høje kontraherende parter bekræfter dels erklæringen om gennemførelsen af fællesskabsretten, der er knyttet som bilag til slutakten til traktaten om Den Europæiske Union, dels konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen, hvorefter den administrative gennemførelse af fællesskabsretten principielt skal høre under medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Dette berører ikke fællesskabsinstitutionernes tilsyns-, overvågnings- og gennemførelsesbeføjelser som fastsat i artikel 145 og 155 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

     44. ERKLÆRING AD ARTIKEL 2 I PROTOKOLLEN OM INTEGRATION AF SCHENGEN-REGLERNE I DEN EUROPÆISKE UNION

De høje kontraherende parter er enige om, at Rådet vedtager alle de nødvendige foranstaltninger, der er nævnt i artikel 2 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, på datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttræden. Med henblik herpå indledes det forberedende arbejde i så god tid, at det kan afsluttes inden denne dato.

     45. ERKLÆRING AD ARTIKEL 4 I PROTOKOLLEN OM INTEGRATION AF SCHENGEN-REGLERNE I DEN EUROPÆISKE UNION

De høje kontraherende parter opfordrer Rådet til at høre Kommissionen, før det træffer afgørelse om en anmodning fra Irland eller Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i nogle eller alle bestemmelserne i Schengenreglerne i henhold til artikel 4 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union. De forpligter sig endvidere til at udfolde deres bedste bestræbelser med henblik på at gøre det muligt for Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, hvis de måtte ønske det, at anvende bestemmelserne i nævnte artikel 4, således at Rådet vil kunne træffe de i denne artikel nævnte afgørelser samtidig med eller efter ikrafttrædelsen af denne protokol.

     46. ERKLÆRING AD ARTIKEL 5 I PROTOKOLLEN OM INTEGRATION AF SCHENGEN-REGLERNE I DEN EUROPÆISKE UNION

De høje kontraherende parter forpligter sig til at bestræbe sig på at muliggøre handling fra alle medlemsstaters side på Schengen-reglernes områder, især hvis Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har accepteret nogle af eller alle disse regler i overensstemmelse med artikel 4 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union.

     47. ERKLÆRING AD ARTIKEL 6 I PROTOKOLLEN OM INTEGRATION AF SCHENGEN-REGLERNE I DEN EUROPÆISKE UNION

De høje kontraherende parter er enige om at tage alle nødvendige skridt til, at de aftaler, der er nævnt i artikel 6 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, kan træde i kraft på samme dato som Amsterdam-traktaten.

     48. ERKLÆRING OM PROTOKOLLEN OM ASYL FOR STATSBORGERE I DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER

Protokollen om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater berører ikke de enkelte medlemsstaters ret til at træffe de organisationsmæssige foranstaltninger, som de anser for nødvendige for at opfylde deres forpligtelser i henhold til Geneve-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling.

     49. ERKLÆRING AD ENESTE ARTIKEL, LITRA d), I PROTOKOLLEN OM ASYL FOR STATSBORGERE I DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER

Konferencen erklærer, at, selv om den anerkender vigtigheden af resolutionen om åbenbart grundløse asylansøgninger vedtaget af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters ministre med ansvar for indvandring den 30. november - 1. december 1992 og Rådets resolution af 20. juni 1995 om mindstegarantier for behandling af asylsager, bør spørgsmålet om misbrug af asylprocedurer og anvendelse af relevante hurtige procedurer til behandling af åbenbart grundløse asylansøgninger behandles nærmere med henblik på at indføre nye forbedringer, der kan fremskynde disse procedurer.

     50. ERKLÆRING OM PROTOKOLLEN OM INSTITUTIONERNE I PERSPEKTIVET AF EN UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

Indtil ikrafttrædelsen af den første udvidelse er der enighed om, at Rådets afgørelse af 29. marts 1994 (»Ioannina-forliget«) forlænges, og at der inden da skal findes en løsning på Spaniens særlige tilfælde.

     51. ERKLÆRING AD ARTIKEL 10 I AMSTERDAM-TRAKTATEN

Efter Amsterdam-traktaten udgår og slettes bortfaldne bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, således som de var i kraft inden Amsterdam-traktatens ikrafttræden, og visse af deres bestemmelser tilpasses, herunder indsættes visse bestemmelser fra traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber og fra akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i EuropaParlamentet. Disse processer ændrer ikke gældende fællesskabsret.

ERKLÆRINGER SOM

KONFERENCEN HAR NOTERET SIG

     1. ERKLÆRING FRA ØSTRIG OG LUXEMBOURG OM KREDITINSTITUTTER

Østrig og Luxembourg er af den opfattelse, at erklæringen om offentlige kreditinstitutter i Tyskland også finder anvendelse på kreditinstitutter i Østrig og Luxembourg med en tilsvarende organisatorisk struktur.

     2. ERKLÆRING FRA DANMARK AD ARTIKEL K.14 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

Ifølge artikel K.14 i traktaten om Den Europæiske Union kræves der enstemmighed fra samtlige medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union, dvs. alle medlemsstaterne, for at en beslutning om, at bestemmelserne i det nye afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om visa, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer skal finde anvendelse på handling, der henhører under områder, som er nævnt i artikel K.1. Endvidere må enhver enstemmig afgørelse, der træffes af Rådet, vedtages i hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige bestemmelser, før den kan træde i kraft. I Danmark vil en sådan vedtagelse i tilfælde af afgivelse af suverænitet som defineret i den danske grundlov kræve enten et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer eller både et flertal blandt folketingsmedlemmerne og et flertal blandt vælgerne ved en folkeafstemning.

     3. ERKLÆRING FRA TYSKLAND, ØSTRIG OG BELGIEN OM NÆRHED

Den tyske, østrigske og belgiske regering går ud fra, at Det Europæiske Fællesskabs handling i overensstemmelse med nærhedsprincippet ikke blot vedrører medlemsstaterne, men også deres enheder i det omfang, hvor disse i henhold til de nationale forfatninger er tillagt egne lovgivningsmæssige beføjelser.

     4. ERKLÆRING FRA IRLAND AD ARTIKEL 3 I PROTOKOLLEN OM DET FORENEDE KONGERIGES OG IRLANDS STILLING

Irland erklærer, at det har i sinde at udøve sine rettigheder i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling med henblik på at deltage i vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til afsnit IIIa i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab i det videst mulige omfang, som er foreneligt med opretholdelsen af det fælles rejseområde med Det Forenede Kongerige. Irland erindrer om, at dets deltagelse i protokollen om anvendelse af visse aspekter af artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det Forenede Kongerige og Irland afspejler dets ønske om at opretholde sit fælles rejseområde med Det Forenede Kongerige for at gøre den frie bevægelighed ind i og ud af Irland så stor som mulig.

     5. ERKLÆRING FRA BELGIEN OM PROTOKOLLEN OM ASYL FOR STATSBORGERE I DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER

Belgien godkender protokollen om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, men erklærer, at Belgien i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til Genevekonventionen af 1951 og New York-protokollen af 1967, i overensstemmelse med denne protokols eneste artikel, litra d), vil foretage en individuel behandling af en asylansøgning fra en statsborger i en anden medlemsstat.

     6. ERKLÆRING FRA BELGIEN, FRANKRIG OG ITALIEN OM PROTOKOLLEN OM INSTITUTIONERNE I PERSPEKTIVET AF EN UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

Belgien, Frankrig og Italien konstaterer, at Amsterdam-traktaten, på baggrund af resultaterne af regeringskonferencen, ikke opfylder det krav om væsentlige fremskridt i retning af en forstærkning af institutionerne, som blev udtrykt af Det Europæiske Råd i Madrid.

Disse lande anser en sådan forstærkning for en uomgængelig forudsætning for afslutningen af de førstkommende tiltrædelsesforhandlinger. De er besluttet på at tage alle hensigtsmæssige skridt til en opfølgning af protokollen med hensyn til Kommissionens sammensætning og stemmevægtningen, og de anser en betydelig udvidelse af adgangen til beslutningstagning med kvalificeret flertal som et af de relevante forhold, der bør tages i betragtning.

     7. ERKLÆRING FRA FRANKRIG OM DE OVERSØISKE DEPARTEMENTERS SITUATION PÅ BAGGRUND AF PROTOKOLLEN OM INTEGRATION AF SCHENGEN-REGLERNE I DEN EUROPÆISKE UNION

Frankrig er af den opfattelse, at protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union ikke berører det geografiske anvendelsesområde for konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, således som dette område er defineret i artikel 138, stk. 1, i nævnte konvention.

     8. ERKLÆRING FRA GRÆKENLAND VEDRØRENDE ERKLÆRINGEN OM KIRKERS OG KONFESSIONSLØSE ORGANISATIONERS STATUS

Under henvisning til erklæringen om kirkers og konfessionsløse organisationers status erindrer Grækenland om fælleserklæringen om Athos-bjerget, der var knyttet som bilag til slutakten til traktaten om Grækenlands tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.

KONSOLIDEREDE UDGAVER AF TRAKTATEN OM

DEN EUROPÆISKE UNION OG TRAKTATEN

OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

KONSOLIDERET UDGAVE AF

TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION

OVERSIGT

I. Traktatens tekst

Præambel

 

  Afsnit I     - Fælles bestemmelser  

  Afsnit II    - Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse  

                 af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med henblik  

                 på oprettelse af Det Europæiske Fællesskab  

  Afsnit III   - Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse  

                 af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab  

  Afsnit IV    - Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse  

                 af Det Europæiske Atomenergifællesskab  

  Afsnit V     - Bestemmelser om den fælles udenrigs- og  

                 sikkerhedspolitik  

  Afsnit VI    - Bestemmelser om samarbejde om retlige og indre  

                 anliggender  

  Afsnit VII   - Afsluttende bestemmelser  

II. Protokoller (teksten gengives ikke)

Note: Henvisning til traktatsartikler, -afsnit og -afdelinger i protokollerne er tilpasset i overensstemmelse med ækvivalenstabellerne i bilaget til Amsterdam-traktaten Protokol knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union - Protokol (nr. 1) ad artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (1997) Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab - Protokol (nr. 2) om integration af Scengen-reglerne i Den Europæiske Union (1997) - Protokol (nr. 3) om anvendelse af visse aspekter af artikel 14 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det Forenede Kongerige og på Irland (1997) - Protokol (nr. 4) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling (1997) - Protokol (nr. 5) om Danmarks stilling (1997) Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab: - Protokol (nr. 6) knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber (1992) - Protokol (nr. 7) om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europæiske Union (1997) - Protokol (nr. 8) om fastlæggelse af hjemstedet for De Europæiske Fællesskabers institutioner og for visse af Fællesskabernes organer og tjenester samt Europol (1997) - Protokol (nr. 9) om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union (1997)

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

SOM ER BESLUTTET PÅ at markere en ny fase i den europæiske integrationsproces, der blev indledt med oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber,

SOM ERINDRER OM den historiske betydning af at bringe det europæiske kontinents deling til ophør og om behovet for at tilvejebringe et solidt grundlag for opbygningen af fremtidens Europa,

SOM BEKRÆFTER den betydning, de tillægger principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet,

SOM BEKRÆFTER den betydning, de tillægger de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som defineret i den europæiske socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, og i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989,

SOM ØNSKER at styrke solidariteten mellem deres folk samtidig med, at de respekterer disses historie, kultur og traditioner,

SOM ØNSKER at udbygge institutionernes demokratiske og effektive virkemåde yderligere for at sætte disse i stand til indenfor en fælles institutionel ramme bedre at udføre de opgaver, der pålægges dem,

SOM HAR DET FORSÆT at opnå en styrkelse af og konvergens mellem deres økonomier og at indføre en Økonomisk og Monetær Union, som i overensstemmelse med denne traktat omfatter en fælles og stabil valuta,

SOM ER BESLUTTET PÅ at fremme økonomiske og sociale fremskridt for deres folk under hensyn til princippet om bæredygtig udvikling og som led i gennemførelsen af det indre marked samt i tilvejebringelsen af øget samhørighed og miljøbeskyttelse, og på at gennemføre politikker, der sikrer, at fremskridt med hensyn til økonomisk integration ledsages af parallelle fremskridt på andre områder,

SOM HAR DET FORSÆT at indføre et fælles borgerskab for statsborgerne i deres lande,

SOM HAR DET FORSÆT at gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med artikel 17, og derved styrke den europæiske identitet og uafhængighed med det formål at fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden som helhed,

SOM ER BESLUTTET PÅ at lette den frie bevægelighed for personer, samtidig med at deres befolkningers sikkerhed og tryghed sikres ved oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat,

SOM HAR DET FORSÆT at videreføre processen hen imod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk, i hvilken beslutningerne træffes så nært på borgerne som muligt i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,

SOM TAGER de yderligere skridt i betragtning, der skal tages for at fremme den europæiske integration,

HAR VEDTAGET at oprette en Europæisk Union, og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Mark EYSKENS, udenrigsminister,

Philippe MAYSTADT, finansminister,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING:

Uffe ELLEMANN-JENSEN, udenrigsminister,

Anders FOGH RASMUSSEN, økonomiminister,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Hans-Dietrich GENSCHER, forbundsudenrigsminister,

Theodor WAIGEL, forbundsfinansminister,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:

Antonios SAMARAS, udenrigsminister,

Efthymios CHRISTODOULOU, økonomiminister,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:

Francisco FERNANDEZ ORDONEZ, udenrigsminister,

Carlos SOLCHAGA CATALAN, økonomi- og finansminister,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Roland DUMAS, udenrigsminister,

Pierre BEREGOVOY, økonomi-, finans- og budgetminister,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND:

Gerard COLLINS, udenrigsminister,

Bertie AHERN, finansminister,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

Gianni DE MICHELIS, udenrigsminister,

Guido CARLI, minister for statens finanser,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG:

Jacques F. POOS, vicepremierminister, udenrigsminister,

Jean-Claude JUNCKER, finansminister,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Hans VAN DEN BROEK, udenrigsminister,

Willem KOK, finansminister,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:

Joao de Deus PINHEIRO, udenrigsminister,

Jorge BRAGA DE MACEDO, finansminister,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND:

The Rt. Hon. Douglas HURD, minister for udenrigs- og Commonwealthanliggender,

The Hon. Francis MAUDE, statssekretær for finansielle anliggender, Finansministeriet,

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser.

Afsnit I

Fælles bestemmelser

Artikel 1 (tidl. artikel A)

Ved denne traktat opretter de HØJE KONTRAHERENDE PARTER indbyrdes en EUROPÆISK UNION, i det følgende benævnt »Unionen«.

Denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, i hvilken beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

Unionens grundlag er De Europæiske Fællesskaber samt den politik og det samarbejde, som indføres ved denne traktat. Unionen har til opgave på en sammenhængende og solidarisk måde at tilrettelægge forbindelserne mellem medlemsstaterne og mellem deres folk.

Artikel 2 (tidl. artikel B)

Unionen har som mål:

- at fremme økonomiske og sociale fremskridt og et højt beskæftigelsesniveau og opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling, navnlig gennem etableringen af et område uden indre grænser, styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed og oprettelsen af en Økonomisk og Monetær Union, der i sin endelige udformning skal omfatte en fælles valuta i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat

- at styrke sin identitet i internationale sammenhænge, især gennem iværksættelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med artikel 17

- at styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser gennem indførelsen af et unionsborgerskab

- at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet

- at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud og udbygge den med henblik på at overveje, i hvilket omfang det eventuelt er nødvendigt at revidere den politik og det samarbejde, der iværksættes ved denne traktat, med henblik på at sikre effektiviteten af Fællesskabets mekanismer og institutioner.

Unionens mål skal gennemføres som foreskrevet i denne traktat og i overensstemmelse med de betingelser og efter den tidsplan, som er fastsat heri, samt under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet som defineret i artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 3 (tidl. artikel C)

Unionen har en fælles institutionel ramme, som sikrer sammenhæng og kontinuitet i de foranstaltninger, der iværksættes for at nå målene, idet gældende fællesskabsret samtidig overholdes og udbygges.

Unionen påser i særdeleshed, at der er sammenhæng i hele Unionens optræden udadtil som led i de fælles politikker for udenrigsanliggender, sikkerhed, økonomi og udviklingssamarbejde. Rådet og Kommissionen har ansvaret for at sikre denne sammenhæng og samarbejder med henblik herpå. De varetager inden for deres respektive kompetenceområder gennemførelsen af disse politikker.

Artikel 4 (tidl. artikel D)

Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor.

Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i medlemsstaterne samt af formanden for Kommissionen. Disse bistås af medlemsstaternes udenrigsministre og et medlem af Kommissionen. Det Europæiske Råd træder sammen mindst to gange årligt under forsæde af stats- eller regeringschefen for den medlemsstat, som udøver formandskabet for Rådet.

Det Europæiske Råd forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert af sine møder samt en skriftlig årsrapport om Unionens fremskridt.

Artikel 5 (tidl. artikel E)

Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten udøver deres beføjelser under de betingelser og med de mål for øje, som er fastsat dels i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i senere traktater og retsakter om ændring eller supplering at nævnte traktater, dels i de øvrige bestemmelser i nærværende traktat.

Artikel 6 (tidl. artikel F)

     1. Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles.

     2. Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten.

     3. Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet.

     4. Unionen tilvejebringer de nødvendige midler for at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Artikel 7 (tidl. artikel F.1)

     1. Rådet kan i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne med enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra EuropaParlamentet fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel 6, stk. 1, efter at have opfordret den pågældende medlemsstats regering til at fremsætte sine bemærkninger.

     2. Hvis en sådan overtrædelse er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af denne traktat på den pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.

Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til denne traktat.

     3. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2, som følge af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev indført.

     4. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Rådet afgørelse uden at tage den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemme i betragtning. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede afgørelser. Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af stk. 2.

     5. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af sine medlemmer.

Afsnit II

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af det

europæiske økonomiske fællesskab med henblik på oprettelse af det europæiske fællesskab

artikel 8 (tidl. artikel G)

(gengives ikke)

Afsnit III

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af det

europæiske kul- og stålfællesskab

Artikel 9 (tidl. artikel H)

(gengives ikke)

Afsnit IV

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af det

europæiske atomenergifællesskab

Artikel 10 (tidl. artikel I)

(gengives ikke)

Afsnit V

Bestemmelser om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Artikel 11 (tidl. artikel J.1)

     1. Unionen fastlægger og gennemfører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der dækker alle områder inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og har følgende mål:

- beskyttelse af Unionens fælles værdier, grundlæggende interesser, uafhængighed og integritet i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt

- styrkelse af Unionens sikkerhed i alle henseender

- bevarelse af freden og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingfors-slutakten og målene i Parischartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænser

- fremme af det internationale samarbejde

- udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

     2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet.

Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet. De afstår fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser.

Rådet påser, at disse principper overholdes.

Artikel 12 (tidl. artikel J.2)

Unionen tilstræber at virkeliggøre målene i artikel 11 ved

- at fastlægge principperne og de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

- at træffe afgørelse om fælles strategier

- at vedtage fælles aktioner

- at vedtage fælles holdninger

- at styrke det systematiske samarbejde mellem medlemsstaterne om deres politik.

Artikel 13 (tidl. artikel J.3)

     1. Det Europæiske Råd fastlægger principperne og de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder for anliggender, der har indvirkning på forsvarsområdet.

     2. Det Europæiske Råd træffer afgørelse om fælles strategier, som skal iværksættes af Unionen, på områder, hvor medlemsstaterne har vigtige fælles interesser.

I de fælles strategier fastsættes mål og varighed og de midler, der skal stilles til rådighed af Unionen og medlemsstaterne.

     3. Rådet træffer de nødvendige afgørelser for fastlæggelse og iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de overordnede retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlægger.

Rådet anbefaler Det Europæiske Råd fælles strategier og iværksætter dem, især ved at vedtage fælles aktioner og fælles holdninger.

Rådet påser, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv.

Artikel 14 (tidl. artikel J.4)

     1. Rådet vedtager fælles aktioner. Fælles aktioner vedrører konkrete situationer, hvor der skønnes at være behov for operationel aktion fra Unionens side. De fastsætter mål og rækkevidde, de midler, der skal stilles til rådighed for Unionen, om nødvendigt deres varighed, og betingelserne for deres gennemførelse.

     2. Hvis der sker en ændring af forholdene, der har væsentlig betydning for et spørgsmål, der er genstand for en fælles aktion, reviderer Rådet principperne og målene for denne aktion og vedtager de nødvendige afgørelser. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, opretholdes den fælles aktion.

     3. Fælles aktioner forpligter medlemsstaterne i deres stillingtagen og handlinger.

     4. Rådet kan anmode Kommissionen om at forelægge det passende forslag vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at sikre gennemførelsen af en fælles aktion.

     5. Enhver national stillingtagen eller handling i forbindelse med en fælles aktion forudsætter, at der sker underretning derom så betids, at der om nødvendigt kan holdes forudgående samråd i Rådet. Forpligtelsen til at give forhåndsunderretning gælder ikke for foranstaltninger, som alene indebærer transformation til det nationale plan af rådsafgørelser.

     6. Gør forholdenes udvikling det påtrængende nødvendigt, og foreligger der ikke nogen rådsafgørelse, kan medlemsstaterne straks træffe de foranstaltninger, der er absolut nødvendige under hensyntagen til de almindelige mål for den fælles aktion. En medlemsstat, der træffer sådanne foranstaltninger, underretter omgående Rådet herom.

     7. Volder iværksættelsen af en fælles aktion alvorlige vanskeligheder for en medlemsstat, skal denne forelægge sagen for Rådet, der skal drøfte den og søge passende løsninger. Disse må ikke stride imod målene for aktionen eller være til skade for dens effektivitet.

Artikel 15 (tidl. artikel J.5)

Rådet vedtager fælles holdninger. Fælles holdninger fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres nationale politik er i overensstemmelse med de fælles holdninger.

Artikel 16 (tidl. artikel J.6)

Medlemsstaterne orienterer hinanden og rådfører sig med hinanden i Rådet om alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er af almindelig interesse, med henblik på at sikre, at Unionen udøver sin indflydelse så effektivt som muligt gennem en samordnet og konvergent optræden.

Artikel 17 (tidl. artikel J.7)

     1. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, i overensstemmelse med andet afsnit, som vil kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Den Vesteuropæiske Union (WEU) udgør en integrerende del af udviklingen af Unionen, der giver denne adgang til en operationel kapacitet, navnlig i forbindelse med stk. 2. Den støtter Unionen i udformningen af forsvarsaspekterne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i denne artikel. Unionen etablerer derfor tættere institutionelle forbindelser med WEU med henblik på muligheden af WEU's integration i Unionen, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Unionens politik i denne artikels betydning berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles forsvar foregår i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), har i henhold til den nordatlantiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme.

Den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik understøttes, i det omfang medlemsstaterne måtte finde det hensigtsmæssigt, af samarbejde mellem dem på forsvarsmaterielområdet.

     2. De spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, omfatter humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse.

     3. Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte de af Unionens afgørelser og aktioner, der har indvirkning på forsvarsområdet.

Det Europæiske Råds kompetence til at fastlægge retningslinjer i overensstemmelse med artikel 13 gælder også hvad angår WEU for de spørgsmål, hvor Unionen benytter sig af WEU.

Når Unionen benytter sig af WEU til at udarbejde og iværksætte Unionens afgørelser vedrørende de opgaver, der er nævnt i stk. 2, har alle Unionens medlemsstater ret til at deltage fuldt ud i disse opgaver. Rådet vedtager i forståelse med WEU's institutioner de nødvendige praktiske bestemmelser, som skal give de medlemsstater, der bidrager til de pågældende opgaver, mulighed for fuldt ud og på lige fod at deltage i planlægningen og beslutningstagningen i WEU.

Afgørelser i henhold til dette stykke, der har indvirkning på forsvarsområdet, berører ikke de politikker og forpligtelser, der er nævnt i stk. 1, tredje afsnit.

     4. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at der på bilateralt plan inden for rammerne af WEU og Den Atlantiske Alliance udvikles et tættere samarbejde mellem to eller flere medlemsstater, for så vidt dette samarbejde ikke er i strid med eller hæmmer det samarbejde, der er omhandlet i dette traktatafsnit.

     5. Med henblik på at fremme målene i denne artikel vil bestemmelserne heri blive gennemgået på ny i overensstemmelse med artikel 48.

Artikel 18 (tidl. artikel J.8)

     1. Formandskabet repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

     2. Formandskabet har ansvaret for iværksættelsen af afgørelser i henhold til dette traktatafsnit; i denne forbindelse udtrykker det i princippet Unionens holdning i internationale organisationer og på internationale konferencer.

     3. Formandskabet bistås af generalsekretæren for Rådet, der udøver hvervet som højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

     4. Kommissionen tilknyttes fuldt ud de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver. Formandskabet bistås i disse opgaver om nødvendigt af den medlemsstat, der skal varetage det efterfølgende formandskab.

     5. Rådet kan, når det skønner det nødvendigt, udpege en særlig repræsentant med et mandat i forbindelse med særlige politikspørgsmål.

Artikel 19 (tidl. artikel J.9)

     1. Medlemsstaterne samordner deres optræden i internationale organisationer og på internationale konferencer. De forsvarer de fælles holdninger i disse fora.

I internationale organisationer og på internationale konferencer, hvori ikke alle medlemsstaterne deltager, forsvarer de medlemsstater, der deltager, de fælles holdninger.

     2. De medlemsstater, der er repræsenteret i internationale organisationer eller på internationale konferencer, hvor ikke alle medlemsstaterne er repræsenteret, skal holde disse underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse, jf. dog stk. 1 og artikel 14, stk. 3.

De medlemsstater, der også er medlemmer af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, rådfører sig med hinanden og holder de øvrige medlemsstater fuldt ud underrettet. De medlemsstater, der er faste medlemmer af Sikkerhedsrådet, forsvarer i udøvelsen af deres funktion Unionens holdninger og interesser, uden at dette dog berører det ansvar, der påhviler dem i medfør af De Forenede Nationers pagt.

Artikel 20 (tidl. artikel J.10)

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Kommissionens delegationer i tredjelande og på internationale konferencer samt deres repræsentationer ved internationale organisationer samarbejder for at sikre, at de fælles holdninger og fælles aktioner, som Rådet har vedtaget, overholdes og iværksættes.

De intensiverer deres samarbejde ved at udveksle oplysninger, foretage fælles vurderinger og bidrage til iværksættelsen af bestemmelserne i artikel 20 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 21 (tidl. artikel J.11)

Formandskabet hører Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og påser, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter. Formandskabet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om udviklingen i Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål eller rette henstillinger til Rådet. Det drøfter en gang om året de fremskridt, der er gjort med iværksættelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Artikel 22 (tidl. artikel J.12)

     1. Enhver medlemsstat eller Kommissionen kan forelægge Rådet alle spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fremsætte forslag for Rådet.

     2. I tilfælde, hvor der hurtigt skal træffes en afgørelse, indkalder formandskabet enten på egen foranledning eller på anmodning af Kommissionen eller en medlemsstat inden for 48 timer eller, hvor en afgørelse er uopsættelig, inden for en endnu kortere frist til en ekstraordinær samling i Rådet.

Artikel 23 (tidl. artikel J.13)

     1. Afgørelser under dette traktatafsnit træffes af Rådet med enstemmighed. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, afholder sig fra at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af sådanne afgørelser.

Hvis et medlem af Rådet afholder sig fra at stemme i forbindelse med afstemninger, kan medlemmet kvalificere sin stemmeundladelse ved at afgive en formel erklæring i henhold til dette afsnit. I så fald er det pågældende medlem ikke forpligtet til at anvende afgørelsen, men accepterer, at afgørelsen forpligter Unionen. Under udvisning af gensidig solidaritet afholder den pågældende medlemsstat sig fra enhver handling, som vil kunne komme i konflikt med eller hindre en handling fra Unionens side på grundlag af den pågældende afgørelse, og de øvrige medlemsstater respekterer dens holdning. Hvis de medlemmer af Rådet, der på denne måde knytter en erklæring til deres stemmeundladelse, udgør over en tredjedel af stemmerne vægtet i overensstemmelse med artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er afgørelsen ikke vedtaget.

     2. Uanset stk. 1 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal,

- når det vedtager fælles aktioner eller fælles holdninger eller træffer enhver anden afgørelse på grundlag af en fælles strategi

- når det træffer afgørelse om iværksættelse af en fælles aktion eller en fælles holdning.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte årsager, der vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen af en afgørelse, der skal træffes med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. Rådet kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd med henblik på enstemmig afgørelse.

Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for.

Dette stykke gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

     3. I procedurespørgsmål træffer Rådet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer.

Artikel 24 (tidl. artikel J.14)

Når det er nødvendigt at indgå en aftale med en eller flere stater eller internationale organisationer til gennemførelse af dette afsnit, kan Rådet med enstemmighed bemyndige formandskabet, der om nødvendigt bistås af Kommissionen, til at indlede forhandlinger med henblik herpå. Sådanne aftaler indgås af Rådet med enstemmighed efter henstilling fra formandskabet. Ingen aftale er bindende for en medlemsstat, hvis repræsentant i Rådet meddeler, at medlemsstaten må opfylde de krav, der gælder ifølge dens egen forfatningsmæssige procedure; de øvrige medlemmer af Rådet kan vedtage, at aftalen skal gælde foreløbigt for dem.

Bestemmelserne i denne artikel gælder også for spørgsmål, der henhører under afsnit VI.

Artikel 25 (tidl. artikel J.15)

Med forbehold af artikel 207 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab følger en politisk komite den internationale situation på de områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og bidrager til at fastlægge politikken ved at afgive udtalelser til Rådet på dettes foranledning eller på eget initiativ. Komiteen følger ligeledes iværksættelsen af den vedtagne politik med forbehold af formandskabets og Kommissionens beføjelser.

Artikel 26 (tidl. artikel J.16)

Rådets generalsekretær, der er højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistår Rådet i spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig ved at bidrage til udformningen, forberedelsen og implementeringen af politikafgørelser, samt ved efter behov på Rådets vegne og på formandskabets anmodning at føre politisk dialog med tredjelande.

Artikel 27 (tidl. artikel J.17)

Kommissionen tilknyttes fuldt ud arbejdet vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Artikel 28 (tidl. artikel J.18)

     1. Artikel 189, 190, 196-199, 203, 204, 206-209, 213-219, 255a og 290 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit.

     2. Institutionernes administrationsudgifter i forbindelse med bestemmelserne vedrørende de områder, der er omfattet af dette traktatafsnit, afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.

     3. Aktionsudgifter til iværksættelse af de pågældende bestemmelser afholdes ligeledes over De Europæiske Fællesskabers budget bortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær-eller forsvarsområdet, og tilfælde, hvor Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse.

Såfremt udgifterne ikke afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget, afholdes de af medlemsstaterne efter fordelingsnøglen baseret på bruttonationalindkomsten, medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse. Hvad angår udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, er medlemsstater, hvis repræsentant i Rådet har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, ikke forpligtet til at bidrage til finansieringen heraf.

     4. Budgetproceduren i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på de udgifter, der afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.

Afsnit VI

BESTEMMELSER OM POLITISAM-

ARBEJDE OG RETLIGT SAMARBEJDE I

KRIMINALSAGER

Artikel 29 (tidl. artikel K.1)

Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs beføjelser, har Unionen som mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og gennem forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Dette mål skal nås både ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, især terrorisme, menneskehandel og overgreb mod børn, ulovlig narkotikahandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig, gennem:

- tættere samarbejde mellem medlemsstaternes politi, toldmyndigheder og andre kompetente myndigheder, både direkte og gennem Den Europæiske Politienhed (Europol), i overensstemmelse med artikel 30 og 32

- tættere samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 31, litra a)-d) og 32

- om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler i overensstemmelse med artikel 31, litra e).

Artikel 30 (tidl. artikel K.2)

     1. Fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter:

  • a) operativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminalsager
  • b) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, herunder oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktioner, navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger
  • c) samarbejde og fælles initiativer inden for uddannelse, udveksling af forbindelsesofficerer, udstationering, brug af udstyr og kriminalvidenskabelig forskning
  • d) fælles vurdering af bestemte efterforskningsteknikker, der vedrører afsløring af grove former for organiseret kriminalitet.

     2. Rådet skal fremme samarbejdet via Europol og skal især inden 5 år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden:

  • a) sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og fremme samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsaktioner mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder fælles operative aktioner med deltagelse af repræsentanter for Europol i en støttefunktion
  • b) vedtage foranstaltninger, der sætter Europol i stand til at anmode de kompetente myndigheder i medlemsstaterne om at gennemføre og samordne deres efterforskning i særlige tilfælde og til at udvikle særlig sagkundskab, som kan stilles til rådighed for medlemsstaterne for at bistå dem i efterforskningen af sager vedrørende organiseret kriminalitet
  • c) fremme forbindelsesordninger mellem embedsmænd inden for anklagemyndighed og efterforskning med særligt kendskab til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, i tæt samarbejde med Europol
  • d) oprette et forsknings-, dokumentations- og statistiknet vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.

Artikel 31 (tidl. artikel K.3)

Fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter:

  • a) fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser
  • b) lettelse af udlevering mellem medlemsstaterne
  • c) sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet
  • d) forebyggelse af konflikter om stedlig kompetence mellem medlemsstaterne
  • e) gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel.

Artikel 32 (tidl. artikel K.4)

Rådet fastsætter de betingelser og begrænsninger, hvorunder de kompetente myndigheder, der er nævnt i artikel 30 og 31, kan arbejde på en anden medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder.

Artikel 33 (tidl. artikel K.5)

Dette traktatafsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

Artikel 34 (tidl. artikel K.6)

     1. På de i dette traktatafsnit omhandlede områder underretter og konsulterer medlemsstaterne hinanden i Rådet for at samordne deres optræden. De etablerer med henblik herpå et samarbejde mellem de kompetente tjenester i deres respektive administrationer.

     2. Rådet træffer foranstaltninger og fremmer samarbejde under anvendelse af den passende form og fremgangsmåde, der er fastsat i dette traktatafsnit, med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger. Rådet kan med henblik herpå på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med enstemmighed:

  • a) vedtage fælles holdninger, hvori det fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål
  • b) vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser; rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. De indebærer ikke umiddelbar anvendelighed
  • c) vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i overensstemmelse med målsætningerne i dette traktatafsnit, uden at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse afgørelser er bindende, og de indebærer ikke umiddelbar anvendelighed; Rådet vedtager med kvalificeret flertal de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre afgørelserne på unionsplan
  • d) udarbejde konventioner, som det anbefaler, at medlemsstaterne vedtager i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Medlemsstaterne indleder de relevante procedurer inden for en tidsfrist, som Rådet fastsætter.

Når konventioner er vedtaget af mindst halvdelen af medlemsstaterne, træder de i kraft for disse medlemsstater, medmindre andet er fastsat i dem. Gennemførelsesforanstaltningerne til disse konventioner vedtages i Rådet med et flertal på to tredjedele af de kontraherende parter.

     3. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemsstaternes stemmer vægt som anført i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og afgørelse træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for.

     4. I procedurespørgsmål træffer Rådet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer.

Artikel 35 (tidl. artikel K.7)

     1. De Europæiske Fællesskabers Domstol har på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om gyldigheden og fortolkningen af rammeafgørelser og andre afgørelser, om fortolkningen af konventioner, der er udarbejdet i henhold til dette traktatafsnit, og om gyldigheden og fortolkningen af gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

     2. I en erklæring fremsat i forbindelse med undertegnelsen af Amsterdam-traktaten eller på ethvert senere tidspunkt vil en medlemsstat kunne godkende, at Domstolen får kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse som anført i stk. 1.

     3. En medlemsstat, der fremsætter en erklæring i henhold til stk. 2, anfører, at enten

  • a) kan en ret i denne medlemsstat, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, anmode Domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret, og som angår gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som nævnt i stk. 1, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, eller
  • b) kan en ret i denne medlemsstat anmode Domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der rejses under en retssag ved denne ret, og som angår gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som nævnt i stk. 1, når den pågældende ret skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom.

     4. En medlemsstat kan, uanset om den har fremsat en erklæring i henhold til stk. 2, indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen i sager som omhandlet i stk. 1.

     5. Domstolen har ingen kompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, som udføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævende myndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

     6. Domstolen har kompetence til at prøve lovligheden af rammeafgørelser og andre afgørelser i forbindelse med klager, der af en medlemsstat eller af Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt af magtfordrejning. De i dette stykke omhandlede klager skal indgives senest to måneder, efter at retsakten er offentliggjort.

     7. Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem medlemsstaterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 34, stk. 2, hvis sådanne tvister ikke kan bilægges af Rådet inden seks måneder efter, at et medlem af Rådet har forelagt det sagen. Domstolen har endvidere kompetence til at afgøre alle tvister mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventioner, der er udarbejdet i henhold til artikel 34, stk. 2, litra d).

Artikel 36 (tidl. artikel K.8)

     1. Der nedsættes et koordinationsudvalg bestående af højtstående embedsmænd. Udvalget har ud over sin koordinerende funktion til opgave:

- at afgive udtalelser til Rådet, enten på dettes opfordring eller på eget initiativ

- med forbehold af artikel 207 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde på de områder, der er nævnt i artikel 29.

     2. Kommissionen tilknyttes fuldt ud arbejdet på de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit.

Artikel 37 (tidl. artikel K.9)

Medlemsstaterne udtaler sig i internationale organisationer og under internationale konferencer, som de deltager i, i overensstemmelse med de fælles holdninger, der fastlægges i medfør af bestemmelserne i dette traktatafsnit.

Artikel 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse i de spørgsmål, der hører under dette traktatafsnit.

Artikel 38 (tidl. artikel K.10)

De i artikel 24 omhandlede aftaler kan omfatte spørgsmål, der hører under dette traktatafsnit.

Artikel 39 (tidl. artikel K.11)

     1. Rådet hører Europa-Parlamentet, før det vedtager foranstaltninger som nævnt i artikel 34, stk. 2, litra b), c) og d). Europa-Parlamentet afgiver udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte, men som skal være på mindst tre måneder. Hvis der ikke afgives udtalelse inden for denne frist, kan Rådet træffe afgørelse.

     2. Formandskabet og Kommissionen underretter regelmæssigt EuropaParlamentet om det arbejde, der finder sted vedrørende områder, som henhører under dette traktatafsnit.

     3. Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål og rette henstillinger til Rådet. Det har hvert år en drøftelse om de fremskridt, der er gjort med hensyn til de områder, der er omhandlet i dette traktatafsnit.

Artikel 40 (tidl. artikel K.12)

     1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde, kan i overensstemmelse med artikel 43 og 44 bemyndiges til at anvende traktaternes institutioner, procedurer og mekanismer, hvis det foreslåede samarbejde

  • a) overholder Det Europæiske Fællesskabs beføjelser og de mål, der er fastsat i dette traktatafsnit
  • b) har til formål at gøre det muligt for Unionen hurtigere at udvikle sig til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

     2. Den bemyndigelse, der er nævnt i stk. 1, gives af Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter anmodning fra de berørte medlemsstater, og efter at Kommissionen er blevet opfordret til at afgive udtalelse; anmodningen sendes også til EuropaParlamentet.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte årsager, der vedrører national politik, agter at stemme imod, at der gives bemyndigelse med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. Rådet kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd med henblik på enstemmig afgørelse.

Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser træffes med mindst 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for.

     3. En medlemsstat, som ønsker at deltage i et samarbejde, der er indført i overensstemmelse med denne artikel, giver meddelelse herom til Rådet og til Kommissionen, som afgiver en udtalelse til Rådet inden tre måneder efter modtagelsen af denne meddelelse, eventuelt ledsaget af en henstilling om særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige for, at den pågældende medlemsstat kan deltage i samarbejdet. Rådet træffer afgørelse om anmodningen og om sådanne særlige ordninger, som det måtte finde nødvendige, inden fire måneder efter meddelelsen. Afgørelsen betragtes som truffet, medmindre Rådet med kvalificeret flertal beslutter at stille den i bero; i så fald begrunder Rådet sin beslutning og fastsætter en frist for fornyet behandling heraf. I forbindelse med dette stykke træffer Rådet afgørelse på betingelserne i artikel 44.

     4. Artikel 29-41 finder anvendelse på det tættere samarbejde i henhold til denne artikel, medmindre andet er fastsat i nærværende artikel og i artikel 43 og 44.

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der vedrører De Europæiske Fællesskabers Domstols beføjelser samt udøvelsen af disse beføjelser, finder anvendelse på stk. 1, 2 og 3.

     5. Denne artikel gælder med forbehold af bestemmelserne i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union.

Artikel 41 (tidl. artikel K.13)

     1. Artikel 189, 190, 195, 196-199, 203, 204, 205, stk. 3, 206-209, 213-219, 255 og 290 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit.

     2. De administrationsudgifter, som bestemmelserne vedrørende de områder, der er nævnt i dette traktatafsnit, medfører for institutionerne, afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.

     3. Aktionsudgifter til iværksættelse af de pågældende bestemmelser afholdes ligeledes over De Europæiske Fællesskabers budget, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed. I tilfælde, hvor udgifterne ikke afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget, afholdes de af medlemsstaterne efter fordelingsnøglen baseret på bruttonationalindkomsten, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed.

     4. Budgetproceduren i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse på de udgifter, der afholdes over De Europæiske Fællesskabers budget.

Artikel 42 (tidl. artikel K.14)

Rådet kan med enstemmighed på initiativ af Kommissionen eller en medlemsstat og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte, at handlinger, der henhører under områder, som er nævnt i artikel 29, skal være omfattet af afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og samtidig bestemme, hvilke afstemningsregler der skal gælde herfor. Det henstiller til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan beslutning i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Afsnit VII (tidl. afsnit VIa)

Bestemmelser om tættere samarbejde

Artikel 43 (tidl. artikel K.15)

     1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde, kan anvende de institutioner, procedurer og mekanismer, der er omhandlet i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvis samarbejdet

  • a) tager sigte på at fremme Unionens mål og beskytte og varetage dens interesser
  • b) overholder de nævnte traktaters principper og Unionens fælles institutionelle ramme
  • c) kun anvendes som en sidste udvej, når det ikke er muligt at nå de nævnte traktaters mål ved anvendelse af de relevante procedurer heri
  • d) omfatter mindst et flertal af medlemsstaterne
  • e) ikke berører gældende fællesskabsret og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til de øvrige bestemmelser i de nævnte traktater
  • f) ikke berører de ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder, forpligtelser og interesser
  • g) er åbent for alle medlemsstater og giver disse mulighed for at tilslutte sig samarbejdet når som helst, forudsat at de efterkommer grundafgørelsen og de afgørelser, der er truffet i henhold hertil
  • h) opfylder de særlige yderligere kriterier, der alt efter område er fastsat i artikel 11 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 40 i nærværende traktat, og hvis Rådet har givet bemyndigelse hertil efter procedurerne heri.

     2. Medlemsstaterne skal i det omfang, de er berørt, anvende de retsakter og afgørelser, der vedtages til gennemførelse af det samarbejde, som de deltager i. Medlemsstater, der ikke deltager i samarbejdet, må ikke hæmme de deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.

Artikel 44 (tidl. artikel K.16)

     1. Med henblik på vedtagelsen af de retsakter og afgørelser, der er nødvendige for gennemførelsen af det samarbejde, som er omhandlet i artikel 43, gælder de relevante institutionelle bestemmelser i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Medens alle Rådets medlemmer skal kunne deltage i forhandlingerne, er det imidlertid kun repræsentanterne for de deltagende medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af afgørelser. Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer, som den, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Enstemmighed kræver kun de berørte rådsmedlemmers stemmer.

     2. De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger, som gennemførelsen af samarbejdet medfører, afholdes af de deltagende medlemsstater, medmindre Rådet beslutter andet med enstemmighed.

Artikel 45 (tidl. artikel K.17)

Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om udviklingen inden for det tættere samarbejde, der indføres på grundlag af dette traktatafsnit.

Afsnit VIII (tidl. afsnit VII)

Afsluttende bestemmelser

Artikel 46 (tidl. artikel L)

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der vedrører EF-Domstolens kompetence samt udøvelsen af denne kompetence, finder kun anvendelse på følgende bestemmelser i nærværende traktat:

  • a) bestemmelserne om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med henblik på oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
  • b) bestemmelserne i afsnit VI på de i artikel 35 og 40 fastsatte betingelser
  • c) bestemmelserne i afsnit VI A på de i artikel 11 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 40 i nærværende traktat fastsatte betingelser
  • d) artikel 6, stk. 2, med hensyn til institutionernes handlinger, for så vidt Domstolen har kompetence i henhold til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i henhold til nærværende traktat
  • e) artikel 46-53.

Artikel 47 (tidl. artikel M)

Med forbehold af bestemmelserne om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med henblik på oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab samt nærværende afsluttende bestemmelser er der intet i nærværende traktat, der berører traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og senere traktater og akter om ændring eller supplering af disse.

Artikel 48 (tidl. artikel N)

Enhver medlemsstats regering eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til ændring af de traktater, som Unionen bygger på.

Hvis Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og i givet fald af Kommissionen udtaler sig til fordel for afholdelse af en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne af Rådets formand for i fællesskab at fastlægge de ændringer, der skal foretages i nævnte traktater. Hvis det drejer sig om institutionelle ændringer på det monetære område, skal Rådet for Den Europæiske Centralbank også høres.

Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 49 (tidl. artikel O)

Enhver europæisk stat, som overholder principperne i artikel 6, stk. 1, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra EuropaParlamentet, der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer.

Vilkårene for optagelsen og sådanne tilpasninger af de til grund for Unionen liggende traktater, som optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og den ansøgende stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 50 (tidl. artikel P)

     1. Artikel 2-7 og artikel 10-19 i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber, undertegnet i Bruxelles den 8. april 1965, ophæves.

     2. Artikel 2, artikel 3, stk. 2, og afsnit III i den europæiske fælles akt, undertegnet i Luxembourg den 17. februar 1986 og i Haag den 28. februar 1986, ophæves.

Artikel 51 (tidl. artikel Q)

Denne traktat er indgået for ubegrænset tid.

Artikel 52 (tidl. artikel R)

     1. Denne traktat skal ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.

     2. Denne traktat træder i kraft den 1. januar 1993, forudsat at samtlige ratifikationsinstrumenter er deponeret eller, hvis dette ikke er tilfældet, den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.

Artikel 53 (tidl. artikel S)

Denne traktat, der er udarbejdet i et eksemplar på dansk, engelsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk, hvilke tekster alle har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters regeringer.

I medfør af tiltrædelsestraktaten af 1994 har teksterne til denne traktat på finsk og svensk tilsvarende samme gyldighed.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.

Udfærdiget i Maastricht, den syvende februar nitten hundrede og tooghalvfems.

Mark EYSKENS

Uffe ELLEMAN-JENSEN

Hans-Dietrich GENSCHER

Antonios SAMARAS

Francisco FERNANDEZ ORDONEZ

Roland DUMAS

Gerard COLLINS

Gianni DE MICHELIS

Jacques F. POOS

Hans VAN DEN BROEK

Joao de Deus PINHEIRO

Douglas HURD

Philippe MAYSTADT

Anders FOGH RASMUSSEN

Theodor WAIGEL

Efthymios CHRISTODOULOU

Carlos SOLCHAGA CATALAN

Pierre BEREGOVOY

Bertie AHERN

Guido CARLI

Jean-Claude JUNCKER

Willem KOK

Jorge BRAGA DE MACEDO

Francis MAUDE

KONSOLIDERET UDGAVE AF

TRAKTATEN

OM OPRETTELSE AF

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

OVERSIGT

I - Traktatens tekst

Præambel

 

  Første del     - Principperne  

  Anden del      - Unionsborgerskab  

  Tredje del     - Fællesskabets politikker  

  Afsnit I       - Frie varebevægelser  

                   Kapitel 1 - Toldunionen  

                   Kapitel 2 - Forbud mod kvantitative restriktioner  

                   mellem medlemsstaterne  

  Afsnit II      - Landbruget  

  Afsnit III     - Den frie bevægelighed for personer,  

                   tjenesteydelser og kapital  

                   Kapitel 1 - Arbejdskraften  

                   Kapitel 2 - Etableringsretten  

                   Kapitel 3 - Tjenesteydelser  

                   Kapitel 4 - Kapital og betalinger  

  Afsnit IV      - Visum, asyl, indvandring og andre politikker i  

                   forbindelse med den fri bevægelighed for personer  

  Afsnit V       - Transport  

  Afsnit VI      - De fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål  

                   og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne  

                   Kapitel 1 - Konkurrencereglerne  

                               1. afdeling - Regler for virksomhederne  

                               2. afdeling - Statsstøtte  

                   Kapitel 2 - Fiskale bestemmelser  

                   Kapitel 3 - Tilnærmelse af lovgivningerne  

  Afsnit VII     - Den økonomiske og monetære politik  

                   Kapitel 1 - Den økonomiske politik  

                   Kapitel 2 - Den monetære politik  

                   Kapitel 3 - Institutionelle bestemmelser  

                   Kapitel 4 - Overgangsbestemmelser  

  Afsnit VIII    - Beskæftigelse  

  Afsnit IX      - Den fælles handelspolitik  

  Afsnit X       - Toldsamarbejde  

  Afsnit XI      - Social- og arbejdsmarkedspolitikken, uddannelse,  

                   erhvervsuddannelse og ungdom  

                   Kapitel 1 - Sociale bestemmelser  

                   Kapitel 2 - Den Europæiske Socialfond  

                   Kapitel 3 - Uddannelse, erhvervsuddannelse og  

                   ungdom  

  Afsnit XII     - Kultur  

  Afsnit XIII    - Folkesundhed  

  Afsnit XIV     - Forbrugerbeskyttelse  

  Afsnit XV      - Transeuropæiske net  

  Afsnit XVI     - Industri  

  Afsnit XVII    - Økonomisk og social samhørighed  

  Afsnit XVIII   - Forskning og teknologisk udvikling  

  Afsnit XIX     - Miljø  

  Afsnit XX      - Udviklingssamarbejde  

  Fjerde del     - De oversøiske landes og territoriers associering  

  Femte del      - Fællesskabets institutioner  

  Afsnit I       - Bestemmelser vedrørende institutionerne  

                   Kapitel 1 - Institutionerne  

                               1. afdeling - Europa-Parlamentet  

                               2. afdeling - Rådet  

                               3. afdeling - Kommissionen  

                               4. afdeling - Domstolen  

                               5. afdeling - Revisionsretten  

                   Kapitel 2 - Fælles bestemmelser for flere  

                   institutioner  

                   Kapitel 3 - Det Økonomiske og Sociale Udvalg  

                   Kapitel 4 - Regionsudvalget  

                   Kapitel 5 - Den Europæiske Investeringsbank  

  Afsnit II      - Finansielle bestemmelser  

  Sjette del     - Almindelige og afsluttende bestemmelser  

  Afsluttende bestemmelser  

 Bilag  

 Bilag I         - Liste omhandlet i traktatens artikel 32  

  Bilag II       - Oversøiske lande og territorier på hvilke  

                   bestemmelserne i fjerde del af traktaten finder  

                   anvendelse  

  II Protokoller (teksten gengives ikke).  

Note: Henvisninger til traktatartikler, - afsnit og -afdelinger i protokollerne er tilpasset i overensstemmelse med ækvivalenstabellerne i bilaget til Amsterdam-traktaten.

Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

 

 - Protokol (nr. 2) om integration af Schengen-reglerne i Den  

    Europæiske Union (1997)  

  - Protokol (nr. 3) om anvendelse af visse aspekter af artikel 14 i  

    traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det  

    Forenede Kongerige og på Irland (1997)  

  - Protokol (nr. 4) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling  

    (1997)  

  - Protokol (nr. 5) om Danmarks stilling (1997)  

  Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union  

    og traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Det  

    Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske  

    Atomenergifællesskab  

 - Protokol (nr. 6) knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og  

    til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber (1992)  

  - Protokol (nr. 7) om institutionerne i perspektivet af en  

    udvidelse af Den Europæiske Union (1997)  

  - Protokol (nr. 8) om fastlæggelse af hjemstedet for De Europæiske  

    Fællesskabers institutioner og for visse af Fællesskabernes  

    organer og tjenester samt Europol (1997)  

  - Protokol (nr. 9) om de nationale parlamenters rolle i Den  

    Europæiske Union (1997)  

 Protokoller knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det  

    Europæiske Fællesskab  

 - Protokol (nr. 10) vedrørende vedtægterne for Den Europæiske  

    Investeringsbank (1957)  

  - Protokol (nr. 11) vedrørende statutten for De Europæiske  

    Fællesskabers Domstol (1957)  

  - Protokol (nr. 12) vedrørende Italien (1957)  

  - Protokol (nr. 13) vedrørende varer med oprindelse i og indført  

    fra bestemte lande, og som ved indførsel til en af medlemsstaterne  

    indrømmes en særlig ordning (1957)  

  - Protokol (nr. 14) om import til Det Europæiske Fællesskab af  

    olieprodukter raffineret på De Nederlandske Antiller (1962)  

  - Protokol (nr. 15) om den særlige ordning for Grønland (1985)  

  - Protokol (nr. 16) om ejendomserhvervelse i Danmark (1992)  

  - Protokol (nr. 17) ad artikel 141 i traktaten om oprettelse af Det  

    Europæiske Fællesskab (1992)  

  - Protokol (nr. 18) om statutten for Det Europæiske System af  

    Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (1992)  

  - Protokol (nr. 19) om statutten for Det Europæiske Monetære  

    Institut (1992)  

  - Protokol (nr. 20) om proceduren i forbindelse med  

    uforholdsmæssigt store underskud (1992)  

  - Protokol (nr. 21) om konvergenskriterierne som nævnt i artikel  

    121 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1992)  

  - Protokol (nr. 22) vedrørende Danmark (1992)  

  - Protokol (nr. 23) vedrørende Portugal (1992)  

  - Protokol (nr. 24) om overgangen til tredje fase af Den Økonomiske  

    og Monetære Union (1992)  

  - Protokol (nr. 25) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede  

    Kongerige Storbritannien og Nordirland (1992)  

  - Protokol (nr. 26) om visse bestemmelser vedrørende Danmark (1992)  

  - Protokol (nr. 27) vedrørende Frankrig (1992)  

  - Protokol (nr. 28) om økonomisk og social samhørighed (1992)  

  - Protokol (nr. 29) om asyl for statsborgere i Den Europæiske  

    Unions medlemsstater (1997)  

  - Protokol (nr. 30) om anvendelse af nærhedsprincippet og  

    proportionalitetsprincippet (1997)  

  - Protokol (nr. 31) om medlemsstaternes forbindelser med  

    tredjelande med hensyn til passage af de ydre grænser (1997)  

  - Protokol (nr. 32) om offentlig radio- og tv-virksomhed i  

    medlemsstaterne (1997)  

  - Protokol (nr. 33) om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (1997)  

  Protokol knyttet som bilag til traktaterne om oprettelse af Det  

    Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og  

    Det Europæiske Atomenergifællesskab  

 - Protokollen (nr. 34) vedrørende De Europæiske Fællesskabers  

    privilegier og immuniteter (1965)  

  HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN  

    TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR  

    DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN  

    AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE1),  

SOM ER BESLUTTET PÅ at skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk,

SOM HAR DET FORSÆT gennem fælles handling at sikre økonomiske og sociale fremskridt for deres lande ved at fjerne de skranker, der deler Europa,

SOM SÆTTER DET som et væsentligt mål for deres bestræbelser stadig at forbedre deres folks levevilkår og beskæftigelsesforhold,

SOM ERKENDER, at fjernelsen af bestående hindringer kræver fælles indsats med henblik på at sikre en vedvarende ekspansion, ligevægt i samhandelen og redelig konkurrence,

SOM TILSTRÆBER at styrke enheden i deres økonomier og at fremme disses harmoniske udvikling ved at formindske ulighederne mellem de forskellige områder og forbedre de mindre begunstigede områders stilling,

SOM ØNSKER gennem en fælles handelspolitik at bidrage til gradvis ophævelse af restriktionerne i den internationale samhandel,

SOM ER SINDET at bekræfte den solidaritet, der knytter Europa og de oversøiske lande sammen, og som ønsker at sikre disse lande øget velstand i overensstemmelse med grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt,

SOM HAR SAT SIG FOR ved denne forening af de økonomiske kræfter at bevare og styrke freden og friheden, og som opfordrer de øvrige europæiske folk, der deler dette ideal, til at tilslutte sig disse bestræbelser,

SOM ER BESLUTTET PÅ at tilskynde til, at deres folk opnår det højst mulige videnniveau gennem bred adgang til uddannelse og vedvarende ajourføring heraf,

HAR VEDTAGET at oprette et EUROPÆISK FÆLLESSKAB, og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Paul Henri SPAAK, udenrigsminister,

Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i Økonomiministeriet, formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Doktor Konrad ADENAUER, forbundskansler,

Professor dr. Walter HALLSTEIN, statssekretær i Udenrigsministeriet,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Christian PINEAU, udenrigsminister,

Maurice FAURE, statssekretær i Udenrigsministeriet,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

Antonio SEGNI, ministerpræsident,

Professor Gaetano MARTINO, udenrigsminister,

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:

Joseph BECH, stats- og udenrigsminister,

Lambert SCHAUS, ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved regeringskonferencen,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Joseph LUNS, udenrigsminister,

J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved regeringskonferencen,

SOM, efter at de har udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:

FØRSTE DEL

Principperne

Artikel 1 (tidl. artikel 1)

Ved denne traktat opretter DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER indbyrdes et EUROPÆISK FÆLLESSKAB.

Artikel 2 (tidl. artikel 2)

Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fælles marked og en Økonomisk og Monetær Union samt gennem iværksættelsen af fælles politikker eller aktioner som omhandlet i artikel 3 og 4 i Fællesskabet som helhed at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig og ikkeinflationær vækst, høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til de økonomiske resultater, et højt niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.

Artikel 3 (tidl. artikel 3)

     1. Med de i artikel 2 nævnte mål for øje skal Fællesskabets virke under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne traktat, indebære:

  • a) forbud, medlemsstaterne imellem, af told og kvantitative restriktioner ved varers ind- og udførsel, såvel som af alle andre foranstaltninger med tilsvarende virkning
  • b) indførelse af en fælles handelspolitik
  • c) oprettelse af et indre marked ved fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem medlemsstaterne
  • d) indførelse af foranstaltninger vedrørende personers indrejse og færden som fastlagt i afsnit III a
  • e) indførelse af en fælles politik på landbrugs- og fiskeriområdet
  • f) indførelse af en fælles politik på transportområdet
  • g) gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes
  • h) indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger i det omfang, dette er nødvendigt for det fælles markeds funktion
  • i) fremme af samordning mellem medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker med henblik på at øge deres effektivitet ved udvikling af en samordnet beskæftigelsesstrategi
  • j) indførelse af en politik på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, herunder en Europæisk Socialfond
  • k) styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed
  • l) indførelse af en miljøpolitik
  • m) styrkelse af fællesskabsindustriens konkurrenceevne
  • n) fremme af forskning og teknologisk udvikling
  • o) tilskyndelse til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net
  • p) bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau
  • q) bidrag til kvalitetsuddannelser og udfoldelsesmuligheder for medlemsstaternes kulturer
  • r) indførelse af en politik vedrørende udviklingssamarbejde
  • s) associering af de oversøiske lande og territorier med henblik på at forøge samhandelen og på at fremme den økonomiske og sociale udvikling i fællesskab
  • t) bidrag til styrkelse af forbrugerbeskyttelse
  • u) indførelse af foranstaltninger på områderne energi, civilbeskyttelse og turisme.

     2. I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Artikel 4 (tidl. artikel 3 A)

     1. Med de i artikel 2 nævnte mål for øje skal medlemsstaternes og Fællesskabets virke under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne traktat, indebære gennemførelse af en økonomisk politik, der bygger på snæver samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, på det indre marked og på fastlæggelse af fælles mål, og som føres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.

     2. Sideløbende hermed og i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser samt tidsplanen og fremgangsmåderne heri skal dette virke indebære uigenkaldelig fastlåsning af vekselkurserne, der fører til indførelse af en fælles valuta, ecuen, og fastlæggelse og gennemførelse af en fælles penge- og valutakurspolitik, der skal have som hovedmål at fastholde prisstabilitet samt, uden at dette mål berøres heraf, at støtte de generelle økonomiske politikker i Fællesskabet i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence. 3. Medlemsstaterne og Fællesskabet skal i deres virke handle i overensstemmelse med følgende principper: stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance.

Artikel 5 (tidl. artikel 3 B)

Fællesskabet handler inden for rammerne af de beføjelser og mål, der er tillagt det ved denne traktat.

På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

Fællesskabet handler kun i det omfang, det er nødvendigt for at nå denne traktats mål.

Artikel 6 (tidl. artikel 3 C)

Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i artikel 3, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

Artikel 7 (tidl. artikel 4)

     1. De opgaver, der påhviler Fællesskabet, varetages af

- et EUROPA-PARLAMENT

- et RÅD

- en KOMMISSION

- en DOMSTOL

- en REVISIONSRET.

Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt den ved denne traktat.

     2. Rådet og Kommissionen bistås af et Økonomisk og Socialt Udvalg og et Regionsudvalg med rådgivende funktioner.

Artikel 8 (tidl. artikel 4 A)

Der oprettes efter fremgangsmåderne i denne traktat et Europæisk System af Centralbanker, i det følgende benævnt »ESCB«, og en europæisk centralbank, i det følgende benævnt »ECB«, som handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem ved denne traktat og ved den statut for ESCB og for ECB, i det følgende benævnt »ESCB-statutten«, der er knyttet som bilag hertil.

Artikel 9 (tidl. artikel 4 B)

Der oprettes en Europæisk Investeringsbank, der handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved denne traktat og ved den statut, der er knyttet som bilag hertil.

Artikel 10 (tidl. artikel 5)

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabet gennemførelsen af dets opgaver.

De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne traktats målsætning i fare.

Artikel 11 (tidl. artikel 5 A)

     1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde, kan i overensstemmelse med artikel 43 og 44 i traktaten om Den Europæiske Union bemyndiges til at anvende traktatens institutioner, procedurer og mekanismer, hvis det foreslåede samarbejde

  • a) ikke vedrører områder, der henhører under Fællesskabets enekompetence,
  • b) ikke berører Fællesskabets politikker, aktioner eller programmer,
  • c) ikke vedrører unionsborgerskabet eller medfører forskelsbehandling mellem medlemsstaternes statsborgere,
  • d) forbliver inden for rammerne af de beføjelser, som tillægges Fællesskabet i denne traktat, og
  • e) ikke indebærer forskelsbehandling eller begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke fordrejer konkurrencevilkårene mellem dem.

     2. Den bemyndigelse, der er nævnt i stk. 1, gives af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige, nærmere anførte årsager, der vedrører national politik, agter at stemme imod, at der gives bemyndigelse med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. Rådet kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Rådet i dets sammensætning af stats- eller regeringschefer med henblik på enstemmig afgørelse.

Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere samarbejde som omhandlet i stk. 1, retter anmodning til Kommissionen, der kan forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter et forslag, giver den de berørte medlemsstater en begrundelse herfor.

     3. En medlemsstat, som ønsker at deltage i et samarbejde, der er indført i overensstemmelse med denne artikel, giver meddelelse herom til Rådet og til Kommissionen, som afgiver en udtalelse til Rådet inden tre måneder efter modtagelsen af denne meddelelse. Inden fire måneder efter meddelelsen træffer Kommissionen afgørelse om anmodningen og om sådanne særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige.

     4. De retsakter og afgørelser, der er nødvendige for gennemførelsen af samarbejdet, er underlagt alle de relevante bestemmelser i denne traktat, medmindre andet er fastsat i denne artikel og i artikel 43 og 44 i traktaten om Den Europæiske Union.

     5. Denne artikel gælder med forbehold af protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union.

Artikel 12 (tidl. artikel 6)

Inden for denne traktats anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.

Efter fremgangsmåden i artikel 251 kan Rådet give forskrifter med henblik på at forbyde sådan forskelsbehandling.

Artikel 13 (tidl. artikel 6 A)

Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 14 (tidl. artikel 7 A)

     1. Fællesskabet vedtager foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31. december 1992 i henhold til bestemmelserne i denne artikel og i artiklerne 15, 26, 47, stk. 2, 49, 80, 93 og 95 og med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat.

     2. Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat.

     3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, fastlægger de retningslinjer og betingelser, der er nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte sektorer.

Artikel 15 (tidl. artikel 7 C)

Ved udarbejdelsen af forslagene med henblik på virkeliggørelsen af målene i artikel 14 tager Kommissionen hensyn til omfanget af den indsats, der inden for økonomier på forskellige udviklingstrin må gøres i den periode, i hvilken det indre marked oprettes, og den kan fremsætte forslag om hensigtsmæssige bestemmelser.

Hvis disse bestemmelser tager form af undtagelser, skal de være af midlertidig karakter og medføre de mindste forstyrrelser i fællesmarkedets funktion.

Artikel 16 (tidl. artikel 7 D)

Med forbehold af artikel 73, 86 og 87 og i betragtning af den plads, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse indtager i Unionens fælles værdinormer, og den rolle, som de spiller med henblik på at fremme social og territorial samhørighed, sørger Fællesskabet og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceområde og inden for rammerne af denne traktats anvendelsesområde for, at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver.

ANDEN DEL

Unionsborgerskab

Artikel 17 (artikel 8)

     1. Der indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette.

     2. Unionsborgerne har de rettigheder og er underkastet de pligter, der er indeholdt i denne traktat.

Artikel 18 (tidl. artikel 8 A)

     1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

     2. Rådet kan vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve de rettigheder, der er nævnt i stk. 1; medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer Rådet afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den nævnte fremgangsmåde.

Artikel 19 (tidl. artikel 8 B)

     1. Enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Denne ret udøves med forbehold af de nærmere bestemmelser, som Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af EuropaParlamentet, har vedtaget; de nærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når specifikke problemer i en medlemsstat tilsiger dette.

     2. Med forbehold af artikel 190, stk. 4, og gennemførelsesbestemmelserne hertil, har enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Denne ret kan udøves med forbehold af de nærmere bestemmelser, som Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, har vedtaget; de nærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når specifikke problemer i en medlemsstat tilsiger dette.

Artikel 20 (tidl. artikel 8 C)

Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han er statsborger, ikke er repræsenteret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat. Medlemsstaterne udarbejder indbyrdes de nødvendige regler og indleder de påkrævede internationale forhandlinger med henblik på at sikre denne beskyttelse.

Artikel 21 (tidl. artikel 8 D)

Enhver unionsborger har ret til at indgive andragender til EuropaParlamentet i medfør af artikel 194.

Enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 195.

Enhver unionsborger kan skrive til enhver af de institutioner eller organer, der er nævnt i denne artikel eller i artikel 7, på et af de i artikel 314 nævnte sprog og få svar på samme sprog.

Artikel 22 (tidl. artikel 8 E)

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg hvert tredje år om gennemførelsen af bestemmelserne i denne del. Denne rapport skal omfatte spørgsmålet om Unionens udvikling.

På grundlag heraf og med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat kan Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, vedtage bestemmelser med henblik på at styrke eller udbygge de rettigheder, der er fastsat i denne del, og det henstiller til medlemsstaterne at vedtage disse bestemmelser i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

TREDJE DEL

Fællesskabets politikker

Afsnit I

Frie varebevægelser

Artikel 23 (tidl. artikel 9)

     1. Fællesskabets grundlag er en Toldunion, som omfatter al vareudveksling, og som indebærer forbud mod told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med tilsvarende virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjeland.

     2. Bestemmelserne i artikel 25 og i kapitel 2 i dette afsnit finder anvendelse på varer med oprindelse i medlemsstaterne, og på de varer hidrørende fra tredjeland, som frit kan omsættes i medlemsstaterne.

Artikel 24 (tidl. artikel 10)

Ved varer, som frit kan omsættes i en medlemsstat, forstås sådanne fra tredjeland hidrørende varer, for hvilke de af vedkommende medlemsstat foreskrevne formaliteter i forbindelse med indførelsen er blevet opfyldt, og for hvilke denne medlemsstat har opkrævet gældende told og afgifter med tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- og afgiftsbeløb ikke er blevet helt eller delvis godtgjort.

Kapitel 1

Toldunionen

Artikel 25 (tidl. artikel 12)

Told ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. Dette gælder også finanstold.

Artikel 26 (tidl. artikel 28)

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen toldsatserne i den fælles toldtarif.

Artikel 27 (tidl. artikel 29)

Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i medfør af dette kapitel, hensyn til:

  • a) nødvendigheden af at fremme samhandelen mellem medlemsstaterne og tredjeland
  • b) udviklingen af konkurrencevilkårene inden for Fællesskabet i det omfang, denne udvikling medfører en styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne
  • c) Fællesskabets behov for forsyninger med råvarer og halvfabrikata, idet den samtidig bør påse, at konkurrencevilkårene mellem medlemsstaterne med hensyn til færdigvarer ikke fordrejes
  • d) nødvendigheden af at undgå alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes økonomiske liv og af at sikre en rationel udvikling af produktionen og en forøgelse af forbruget inden for Fællesskabet.

Kapitel 2

Forbud mod kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne

Artikel 28 (tidl. artikel 30)

Kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.

Artikel 29 (tidl. artikel 34)

Kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.

Artikel 30 (tidl. artikel 36)

Bestemmelserne i artikel 28 og 29 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Artikel 31 (tidl. artikel 37)

     1. Medlemsstaterne tilpasser de statslige handelsmonopoler, således at enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere med hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket .

Denne artikels bestemmelser finder anvendelse på ethvert organ, gennem hvilket en medlemsstat, de jure eller de facto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller øver mærkbar indflydelse på indførsel eller udførsel mellem medlemsstaterne. Disse bestemmelser finder også anvendelse på statskoncessionerede monopoler.

     2. Medlemsstaterne afholder sig fra at indføre nye foranstaltninger, som strider mod de i stk. 1 anførte principper, eller som begrænser rækkevidden af de artikler, der angår forbuddet mod told og kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne.

     3. I tilfælde af, at et statsligt handelsmonopol indebærer en regulering, der tilsigter at lette afsætningen eller sikre en bedre udnyttelse af landbrugsprodukter, skal der ved anvendelse af bestemmelserne i denne artikel sikres tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard.

Afsnit II

Landbruget

Artikel 32 (tidl. artikel 38)

     1. Fællesmarkedet omfatter tillige landbruget og handelen med landbrugsvarer. Ved landbrugsvarer forstås jordbrugsprodukter, husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der direkte er forbundet med disse produkter, og som har undergået en første bearbejdning.

     2. Bestemmelserne vedrørende fællesmarkedets oprettelse finder anvendelse på landbrugsvarer, medmindre andet er bestemt i artiklerne 33-38.

     3. De varer, på hvilke bestemmelserne i artiklerne 33-38 finder anvendelse, er opregnet i listen i bilag I til denne traktat.

     4. Fællesmarkedets funktion og udvikling skal for så vidt angår landbrugsvarerne ledsages af udformningen af en fælles landbrugspolitik.

Artikel 33 (tidl. artikel 39)

     1. Den fælles landbrugspolitik har til formål:

  • a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften
  • b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer
  • c) at stabilisere markederne
  • d) at sikre forsyningerne
  • e) at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

     2. Ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige foranstaltninger, som den kan medføre, tages der hensyn til:

  • a) landbrugserhvervets særlige karakter, der følger af landbrugets sociale struktur og af de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder
  • b) nødvendigheden af, at ønskelige tilpasninger gennemføres gradvis
  • c) den kendsgerning, at landbruget i medlemsstaterne udgør en sektor, som er snævert forbundet med økonomien som helhed.

Artikel 34 (tidl. artikel 40)

     1. Med henblik på at nå de i artikel 33 nævnte mål oprettes en fælles ordning af markederne for landbrugsvarer.

Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedennævnte former:

  • a) fælles konkurrenceregler
  • b) en tvungen samordning af de forskellige nationale markedsordninger
  • c) en europæisk markedsordning.

     2. Den fælles ordning under en af de i stk. 1 nævnte former kan omfatte alle foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de i artikel 33 fastsatte mål, især prisregulering, støtte til såvel produktion som afsætning af de forskellige varer, oplagrings- og udligningsordninger samt fælles ordninger til stabilisering af ind- eller udførsel.

Den fælles ordning skal begrænses til at forfølge de i artikel 33 anførte mål og bør udelukke enhver form for forskelsbehandling af Fællesskabets producenter eller forbrugere.

En eventuel fælles prispolitik skal baseres på fælles kriterier og ensartede beregningsmetoder.

     3. Med henblik på at muliggøre, at formålet med den i stk. 1 omhandlede fælles ordning nås, kan der oprettes et eller flere struktur- og garantifonde for landbruget.

Artikel 35 (tidl. artikel 41)

Med henblik på at nå de i artikel 33 anførte mål kan der inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik navnlig fastsættes bestemmelser om:

  • a) en effektiv samordning af de bestræbelser, der udfoldes inden for den faglige uddannelses, forskningens og den landbrugsfaglige oplysnings område; denne samordning kan indebære, at projekter eller institutioner finansieres i fællesskab,
  • b) fælles foranstaltninger med henblik på udvidelse af forbruget af visse varer.

Artikel 36 (tidl. artikel 42)

Bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler finder kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, Rådet beslutter dette inden for rammerne af de bestemmelser og i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 37, stk. 1 og 2, samt under hensyntagen til den i artikel 33 angivne målsætning.

Rådet kan især tillade ydelse af støtte:

  • a) med henblik på at beskytte bedrifter, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold
  • b) inden for rammerne af økonomiske udviklingsprogrammer.

Artikel 37 (tidl. artikel 43)

     1. Med henblik på at fastlægge retningslinjerne for en fælles landbrugspolitik sammenkalder Kommissionen, så snart denne traktat er trådt i kraft, medlemsstaterne til en konference for at foretage en sammenligning af deres landbrugspolitik, især ved at opstille en opgørelse over deres produktionsmuligheder og behov.

     2. Inden to år efter denne traktats ikrafttræden fremlægger Kommissionen under hensyntagen til arbejdet på den i stk. 1 nævnte konference og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, forslag vedrørende udarbejdelse og iværksættelse af den fælles landbrugspolitik, herunder også om afløsning af nationale markedsordninger med en af de i artikel 34, stk. 1, nævnte former for fælles ordning, såvel som om iværksættelsen af de i dette afsnit særligt nævnte foranstaltninger.

Disse forslag skal tage hensyn til sammenhængen mellem de landbrugsspørgsmål, som er omhandlet i dette afsnit.

På forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet udsteder Rådet med kvalificeret flertal, forordninger eller direktiver eller vedtager beslutninger uden herved at begrænse rækkevidden af sine eventuelle henstillinger.

     3. Rådet kan under de i foregående stykker anførte betingelser med kvalificeret flertal vedtage at lade den i artikel 34, stk. 1, omhandlede fælles ordning afløse nationale markedsordninger, såfremt:

  • a) den fælles ordning yder medlemsstater, der modsætter sig en sådan afløsning, og som har en national ordning for vedkommende produktion, tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard, når der tages hensyn til det tempo, hvori den mulige tilpasning og nødvendige specialisering kan gennemføres, og
  • b) denne ordning sikrer samhandelen inden for Fællesskabet betingelser svarende til dem, der gælder på et nationalt marked.

     4. Såfremt der er tilvejebragt en fælles ordning for visse råvarer, medens der endnu ikke findes en fælles ordning for de hertil svarende forarbejdede produkter, kan de pågældende råvarer indføres fra lande uden for Fællesskabet, hvis de anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter, som er bestemt til udførsel til tredjeland.

Artikel 38 (tidl. artikel 46)

Såfremt en vare i en medlemsstat er underkastet en national markedsordning eller en anden indenlandsk regulering med tilsvarende virkning, som i konkurrencemæssig henseende påvirker en lignende produktion i en anden medlemsstat, pålægger medlemsstaterne vedkommende vare en udligningsafgift ved indførslen fra den medlemsstat, i hvilken markedsordningen eller reguleringen findes, medmindre denne medlemsstat pålægger en udligningsafgift ved udførslen.

Kommissionen fastsætter disse afgifter på det niveau, som er nødvendigt for at genoprette ligevægten; den kan ligeledes tillade anvendelsen af andre foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.

Afsnit III

Den frie bevægelighed for personer,

tjenesteydelser og kapital

Kapitel 1

Arbejdskraften

Artikel 39 (tidl. artikel 48)

     1. Arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Fællesskabet.

     2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.

     3. Med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, indebærer den retten til:

  • a) at søge faktisk tilbudte stillinger
  • b) frit at bevæge sig inden for medlemsstaternes område i dette øjemed
  • c) at tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse
  • d) at blive boende på en medlemsstats område på de af Kommissionen ved gennemførelsesforordninger fastsatte vilkår efter at have haft ansættelse der.

     4. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration.

Artikel 40 (tidl. artikel 49)

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg ved udstedelse af direktiver eller forordninger de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, således som denne er bestemt i artikel 39, især ved at:

  • a) sikre et snævert samarbejde mellem de nationale arbejdskraftmyndigheder
  • b) afskaffe sådanne administrative fremgangsmåder og sådan administrativ praksis samt de for adgangen til ledige stillinger fastsatte frister, som hidrører enten fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og hvis bibeholdelse ville hindre arbejdskraftens frie bevægelighed
  • c) afskaffe alle frister og andre begrænsninger, som er fastsat enten i indenlandsk lovgivning eller i aftaler, der tidligere er indgået mellem medlemsstaterne, og som byder arbejdstagere fra de øvrige medlemsstater andre vilkår for det frie beskæftigelsesvalg end dem, der gælder for indenlandske arbejdstagere
  • d) iværksætte ordninger, der kan formidle og skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet på en måde, som udelukker alvorlig fare for levestandarden og beskæftigelsen i de forskellige egne og industrier.

Artikel 41 (tidl. artikel 50)

Inden for rammerne af et fælles program fremmer medlemsstaterne udvekslingen af unge arbejdstagere.

Artikel 42 (tidl. artikel 51)

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:

  • a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse
  • b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artikel 251 omhandlede fremgangsmåde.

Kapitel 2

Etableringsretten

Artikel 43 (tidl. artikel 52)

Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbud omfatter også hindringer for, at statsborgere i en medlemsstat, bosat på en medlemsstats område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber.

Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende kapitalen indebærer etableringsfriheden adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel 48 anførte betydning, på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.

Artikel 44 (tidl. artikel 54)

     1. Efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg udsteder Rådet direktiver om gennemførelse af etableringsfriheden inden for en bestemt erhvervsgren.

     2. Rådet og Kommissionen udfører de opgaver, som er overdraget dem i henhold til ovennævnte bestemmelser, navnlig ved:

  • a) i almindelighed i første række at behandle de erhverv, for hvis vedkommende etableringsfrihed i særlig grad vil fremme udviklingen af produktion og handel
  • b) at sikre et snævert samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder med henblik på at lære de særlige forhold at kende, der gør sig gældende inden for Fællesskabet på de forskellige erhvervsområder
  • c) at ophæve de administrative fremgangsmåder og sådan administrativ praksis, som hidrører fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og hvis bibeholdelse ville være en hindring for etableringsfriheden
  • d) at påse, at arbejdstagere fra en medlemsstat, som er beskæftiget på en anden medlemsstats område, kan forblive på dette område for der at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt de opfylder de betingelser, som de skulle opfylde, hvis de kom ind i denne stat på det tidspunkt, hvor de ville påbegynde denne virksomhed
  • e) at gøre det muligt for statsborgere i en medlemsstat at erhverve og udnytte fast ejendom, der ligger i en anden medlemsstat, for så vidt dette ikke strider mod principperne i artikel 33, stk. 2
  • f) at lade den gradvise fjernelse af hindringerne for etableringsfriheden inden for hver af de pågældende erhvervsgrene gælde både betingelserne for at oprette agenturer, filialer eller datterselskaber på en medlemsstats område, og betingelserne for, at personale fra hovedvirksomheden kan indtræde i disses ledende eller kontrollerende organer
  • g) i det nødvendige omfang og med det formål at gøre dem lige byrdefulde at samordne de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser
  • h) at sikre, et etableringsvilkårene ikke fordrejes som følge af støtteforanstaltninger fra medlemsstaternes side.

Artikel 45 (tidl. artikel 55)

Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en medlemsstat, er i den pågældende stat ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.

På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal undtage visse erhverv fra bestemmelserne i dette kapitel.

Artikel 46 (tidl. artikel 56)

     1. Bestemmelserne i dette kapitel og de forholdsregler, der træffes i medfør heraf, udelukker ikke anvendelse af love eller administrativt fastsatte bestemmelser, der indeholder særlige regler for fremmede statsborgere, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed.

     2. Rådet udsteder efter fremgangsmåden i artikel 251 direktiver om samordning af ovennævnte love og bestemmelser.

Artikel 47 (tidl. artikel 57)

     1. For at lette adgangen til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed udsteder Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser.

     2. Med samme mål for øje udsteder Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 direktiver om samordning af medlemsstaternes love og administrativt fastsatte bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Rådet udsteder med enstemmighed under hele den i artikel 251 omhandlede fremgangsmåde direktiver, hvis gennemførelse i mindst en af medlemsstaterne medfører en ændring af bestående lovgivningsprincipper for erhvervsreguleringen, der vedrører uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer. I andre tilfælde træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

     3. For så vidt angår udøvelse af lægegerning eller lignende virksomhed eller af farmaceutisk virksomhed, forudsætter den gradvise ophævelse af restriktionerne en samordning af de betingelser, der er opstillet af de forskellige medlemsstater for udøvelse af sådanne erhverv.

Artikel 48 (tidl. artikel 58)

Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Fællesskabet, ligestilles, for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, med personer, der er statsborgere i medlemsstaterne.

Ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.

Kapitel 3

Tjenesteydelser

Artikel 49 (tidl. artikel 59)

Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet,for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i et andet af Fællesskabets lande end modtageren af den pågældende ydelse.

På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal vedtage at udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for Fællesskabet.

Artikel 50 (tidl. artikel 60)

Som tjenesteydelser i denne traktats forstand betragtes de ydelser, der normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital og personer.

Tjenesteydelserne omfatter især:

  • a) virksomhed af industriel karakter
  • b) virksomhed af handelsmæssig karakter
  • c) virksomhed af håndværksmæssig karakter
  • d) de liberale erhvervs virksomhed.

Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet om etableringsretten kan tjenesteyderen midlertidigt udøve sin virksomhed i det land, hvor ydelsen præsteres, på samme vilkår, som det pågældende land fastsætter for sine egne statsborgere.

Artikel 51 (tidl. artikel 61)

     1. Den frie udveksling af tjenesteydelser på transportområdet omfattes af bestemmelserne i afsnittet vedrørende transport.

     2. Liberaliseringen af de af bankernes og forsikringsselskabernes tjenesteydelser, som er forbundet med kapitalbevægelser, skal gennemføres sideløbende med liberalisering af kapitalbevægelserne.

Artikel 52 (tidl. artikel 63)

     1. På forslag af Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet udsteder Rådet med kvalificeret flertal direktiver om gennemførelse af liberaliseringen af en bestemt tjenesteydelse.

     2. De i stk. 1 omhandlede direktiver skal i almindelighed i første række tage sigte på tjenesteydelser, som direkte påvirker produktionsomkostningerne, eller hvis liberalisering bidrager til at lette vareudvekslingen.

Artikel 53 (tidl. artikel 64)

Medlemsstaterne erklærer sig rede til at gennemføre liberaliseringen af tjenesteydelser i videre udstrækning, end de er forpligtet til i henhold til de direktiver, der er udstedt i medfør af artikel 52, stk. 1, hvis deres almindelige økonomiske situation og forholdene i vedkommende erhvervsgren gør det muligt.

Kommissionen retter henstillinger til de pågældende medlemsstater herom.

Artikel 54 (tidl. artikel 65)

Så længe begrænsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser ikke er afskaffet, anvender hver medlemsstat dem over for alle de i artikel 49, stk. 1, omhandlede tjenesteydere, uanset disses nationalitet eller opholdssted.

Artikel 55 (tidl. artikel 66)

Bestemmelserne i artiklerne 45-48 finder anvendelse på det i dette kapitel omhandlede sagsområde.

Kapitel 4

Kapital og betalinger

Artikel 56 (tidl. artikel 73 B)

     1. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

     2. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

Artikel 57 (tidl. artikel 73 C)

     1. Bestemmelserne i artikel 56 berører ikke anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterer i henhold til national lovgivning eller fællesskabslovgivning med hensyn til sådanne kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder.

     2. Idet det tilstræbes at virkeliggøre målsætningen om fri kapitalbevægelighed mellem medlemsstater og tredjelande i den størst mulige udstrækning, og uden at de øvrige kapitler i denne traktat berøres heraf, kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger om kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder. Der kræves enstemmighed ved vedtagelse i henhold til dette stykke af foranstaltninger, som er et tilbageskridt i fællesskabslovgivningen med hensyn til liberaliseringen af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande.

Artikel 58 (tidl. artikel 73 D)

     1. Bestemmelserne i artikel 56 griber ikke ind i medlemsstaternes ret til:

  • a) at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, som sondrer imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til deres bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret
  • b) at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af deres nationale ret og forskrifter, især på skatte- og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske hensyn at fastlægge procedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser eller til at træffe foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

     2. Bestemmelserne i dette kapitel griber ikke ind i muligheden for at anvende sådanne restriktioner for etableringsretten, der er forenelige med denne traktat.

     3. De foranstaltninger og fremgangsmåder, der er nævnt i stk. 1 og 2, må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital og betalinger, som defineret i artikel 56.

Artikel 59 (tidl. artikel 73 F)

Hvis kapitalbevægelser til eller fra tredjelande under ganske særlige omstændigheder medfører eller truer med at medføre alvorlige vanskeligheder for Den Økonomiske og Monetære Unions funktion, kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB, træffe beskyttelsesforanstaltninger for en periode på højst seks måneder over for tredjelande, hvis sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige.

Artikel 60 (tidl. artikel 73 G)

     1. Hvis en handling fra Fællesskabets side i de i artikel 301 omhandlede tilfælde skønnes nødvendig, kan Rådet efter fremgangsmåden i artikel 301 træffe de nødvendige hasteforanstaltninger med hensyn til kapitalbevægelser og betalinger over for de berørte tredjelande.

     2. Med forbehold af artikel 297, og så længe Rådet ikke har truffet foranstaltninger i medfør af stk. 1, kan en medlemsstat af alvorlige politiske grunde af hastende karakter træffe ensidige foranstaltninger over for et tredjeland med hensyn til kapitalbevægelser og betalinger. Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om sådanne foranstaltninger senest på dagen for deres ikrafttrædelse.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan beslutte, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve de pågældende foranstaltninger. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om en sådan afgørelse truffet af Rådet.

Afsnit IV (tidl. afsnit IIIa)

Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer

Artikel 61 (tidl. artikel 73 I)

Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed vedtager Rådet

  • a) inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer i overensstemmelse med artikel 14, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring i henhold til artikel 62, nr. 2) og 3), og artikel 63, nr. 1), litra a), og nr. 2), litra a), samt foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet i henhold til artikel 31, litra e), i traktaten om Den Europæiske Union
  • b) andre foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder i henhold til artikel 63
  • c) foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde i henhold til artikel 65
  • d) passende foranstaltninger til fremme og udbygning af administrativt samarbejde i henhold til artikel 66
  • e) foranstaltninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde vedrørende kriminalsager, der tager sigte på et højt sikkerhedsniveau gennem forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet i Unionen i henhold til bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 62 (tidl. artikel 73 J)

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 67 og inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden:

  • 1) foranstaltninger med henblik på i overensstemmelse med artikel 14 at sikre, at personer, uanset om de er unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere, ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser
  • 2) foranstaltninger vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser, hvori der fastlægges
  • a) standarder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved udøvelse af personkontrol ved disse grænser
  • b) visumregler for forventet ophold i højst tre måneder, herunder
  • i) listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer de ydre grænser, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
  • ii) procedurer og betingelser for medlemsstaternes udstedelse af visa
  • iii) ensartet udformning af visa
  • iv) regler om et ensartet visum
  • 3) foranstaltninger vedrørende de betingelser, på hvilke tredjelandsstatsborgere frit kan rejse inden for medlemsstaternes område i højst tre måneder.

Artikel 63 (tidl. artikel 73 K)

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 67 og inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden:

  • 1) foranstaltninger vedrørende asyl i overensstemmelse med Geneve-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante aftaler, inden for følgende områder:
  • a) kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne
  • b) minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne
  • c) minimumsstandarder for tredjelandsstatsborgeres opnåelse af status som flygtninge
  • d) minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling eller fratagelse af flygtningestatus
  • 2) foranstaltninger vedrørende flygtninge og fordrevne på følgende områder:
  • a) minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse af fordrevne fra tredjelande, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og for personer, der i øvrigt har behov for international beskyttelse
  • b) fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf
  • 3) foranstaltninger vedrørende indvandringspolitikken på følgende områder:
  • a) betingelser for indrejse og ophold og standarder for procedurer for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring
  • b) ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder repatriering af personer med ulovligt ophold
  • 4) foranstaltninger til definition af de rettigheder og betingelser, hvorefter tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold i en medlemsstat, kan opholde sig i andre medlemsstater.

Foranstaltninger, der vedtages af Rådet i medfør af nr. 3) og 4), er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat på de pågældende områder opretholder eller indfører nationale bestemmelser, der er forenelige med denne traktat og internationale aftaler.

Foranstaltninger, der vedtages i medfør af nr. 2), litra b), nr. 3), litra a), og nr. 4), er ikke omfattet af ovennævnte frist på fem år.

Artikel 64 (tidl. artikel 73 L)

     1. Dette traktatafsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

     2. Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet, med forbehold af stk. 1, med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger af højst seks måneders varighed til fordel for de berørte medlemsstater.

Artikel 65 (tidl. artikel 73 M)

Foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der skal træffes i henhold til artikel 67, og i det omfang de er nødvendige for det indre markeds funktion, omfatter

  • a) forbedring og forenkling:

- af ordningen for forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne

- af samarbejdet om bevisoptagelse

- af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af afgørelser i udenretslige sager

  • b) fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes gældende regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence
  • c) fjernelse af hindringer for, at civile retssager forløber tilfredsstillende, om nødvendigt ved fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler.

Artikel 66 (tidl. artikel 73 N)

Rådet træffer efter fremgangsmåden i artikel 67 foranstaltninger til at sikre samarbejde mellem de kompetente tjenester i medlemsstaternes administrationer på de områder, der er omfattet af dette traktatafsnit, og mellem disse tjenester og Kommissionen.

Artikel 67 (tidl. artikel 73 O)

     1. I en overgangsperiode på fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden træffer Rådet afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen eller på initiativ af en medlemsstat og efter høring af Europa-Parlamentet.

     2. Efter denne periode på fem år:

- træffer Rådet afgørelse på forslag af Kommissionen; Kommissionen behandler enhver anmodning fra medlemsstaterne om, at den forelægger Rådet et forslag

- træffer Rådet med enstemmighed og efter høring af EuropaParlamentet afgørelse med henblik på at få alle eller dele af de områder, der er omhandlet i dette traktatafsnit, underlagt fremgangsmåden i artikel 251, og med henblik på at tilpasse bestemmelserne vedrørende Domstolens beføjelser.

     3. Uanset stk. 1 og 2 vedtages de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 62 , nr. 2), litra b), nr. i) og iii), fra Amsterdam-traktatens ikrafttræden af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet

     4. Uanset stk. 2 vedtages de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 62, nr. 2), litra b), ii) og iv), efter en periode på fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251.

Artikel 68 (tidl. artikel 73 P)

     1. Artikel 234 finder anvendelse på dette traktatafsnit under følgende omstændigheder og på følgende betingelser: såfremt et spørgsmål om fortolkningen af dette traktatafsnit eller om gyldigheden eller fortolkningen af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner på grundlag af dette traktatafsnit rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, skal denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.

     2. Domstolen har i intet tilfælde kompetence til at afgøre spørgsmål om foranstaltninger eller afgørelser, der træffes i medfør af artikel 62, nr. 1), vedrørende opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

     3. Rådet, Kommissionen eller en medlemsstat kan anmode Domstolen om at afgøre spørgsmål om fortolkning af dette traktatafsnit eller af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner på grundlag af dette traktatafsnit. Domstolens afgørelse som svar på en sådan anmodning, finder ikke anvendelse på domme afsagt af medlemsstaternes retter, som har fået retskraft.

Artikel 69 (tidl. artikel 73 Q)

Dette traktatafsnit anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og protokollen om Danmarks stilling, og med forbehold af protokollen om anvendelse af visse aspekter af artikel 14 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det Forenede Kongerige og på Irland.

Afsnit V (tidl. afsnit IV)

Transport

Artikel 70 (tidl. artikel 74)

På det i dette afsnit omhandlede sagsområde søger medlemsstaterne at nå traktatens mål inden for rammerne af en fælles transportpolitik.

Artikel 71 (tidl. artikel 75)

     1. Med henblik på gennemførelsen af artikel 70 og under hensyntagen til transportspørgsmålenes særlige karakter fastsætter Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

  • a) fælles regler for international transport til eller fra en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder
  • b) de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende
  • c) foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden
  • d) alle andre formålstjenlige bestemmelser.

     2. Uanset fremgangsmåden i stk. 1 og under hensyntagen til det nødvendige i en tilpasning til den økonomiske udvikling, der følger af det fælles markeds oprettelse, fastsætter Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet samt Det Økonomiske og Sociale Udvalg med enstemmighed de bestemmelser, der vedrører principperne for ordningen på transportområdet, og hvis anvendelse alvorligt kunne påvirke levestandarden og beskæftigelsesniveauet i visse egne samt udnyttelsen af transportmateriellet.

Artikel 72 (tidl. artikel 76)

Indtil de i artikel 71, stk. 1, omhandlede bestemmelser er fastsat, kan ingen medlemsstat uden Rådets enstemmige samtykke ændre de bestemmelser, der gælder på transportområdet den 1. januar 1958 eller, for tiltrædende staters vedkommende, på datoen herfor, på en sådan måde, at de direkte eller indirekte bliver mindre gunstige for transportvirksomheder fra andre medlemsstater end for indenlandske transportvirksomheder.

Artikel 73 (tidl. artikel 77)

Støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med denne traktat.

Artikel 74 (tidl. artikel 78)

Enhver foranstaltning, der træffes inden for rammerne af denne traktat vedrørende transportpriser og -vilkår, skal tage hensyn til transportvirksomhedernes økonomiske situation.

Artikel 75 (tidl. artikel 79)

     1. I samfærdselen inden for Fællesskabet afskaffes enhver forskelsbehandling, som består i, at en transportvirksomhed for samme transportforbindelse anvender forskellige transportpriser og -vilkår på samme slags gods, alt efter godsets oprindelses- eller bestemmelsesland.

     2. Bestemmelsen i stk. 1 udelukker ikke, at andre foranstaltninger kan vedtages af Rådet i medfør af artikel 71, stk. 1.

     3. På forslag af Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg fastsætter Rådet med kvalificeret flertal regler, der sikrer gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1.

Det kan især fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for at gøre det muligt for Fællesskabets institutioner at påse overholdelsen af den i stk. 1 nævnte regel og for at sikre brugerne den fulde fordel af denne.

     4. På eget initiativ eller efter anmodning af en medlemsstat undersøger Kommissionen de i stk. 1 omhandlede tilfælde af forskelsbehandling, og efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende medlemsstater, træffer den de nødvendige beslutninger inden for rammerne af de i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 3 fastlagte regler.

Artikel 76 (tidl. artikel 80)

     1. Ved transport inden for Fællesskabet er det forbudt medlemsstaterne at anvende priser og vilkår, der indebærer nogen form for understøttelse eller beskyttelse til fordel for en eller flere bestemte virksomheder eller industrier, medmindre Kommissionen giver bemyndigelse dertil.

     2. Kommissionen undersøger på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstat de i stk. 1 omhandlede priser og vilkår, idet den på den ene side især tager hensyn til de krav, som en hensigtsmæssig regional økonomisk politik stiller, til de underudviklede områders behov og til problemerne i områder, der er alvorligt berørt af politiske forhold, og på den anden side til virkningerne af disse priser og vilkår på konkurrencen mellem de forskellige transportgrene.

Efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende medlemsstater træffer Kommissionen de fornødne beslutninger.

     3. Det i stk. 1 omhandlede forbud gælder ikke konkurrencetariffer.

Artikel 77 (tidl. artikel 81)

Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage opkræver ud over transportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger.

Medlemsstaterne bestræber sig på gradvis at nedbringe disse omkostninger.

Kommissionen kan rette henstillinger til medlemsstaterne med henblik på anvendelsen af denne artikel.

Artikel 78 (tidl. artikel 82)

Bestemmelserne i dette afsnit af traktaten udgør ingen hindring for de foranstaltninger, der er truffet i Forbundsrepublikken Tyskland, for så vidt disse er nødvendige for at opveje de af Tysklands deling forårsagede ulemper for økonomien i visse af Forbundsrepublikkens områder, der berøres af denne deling.

Artikel 79 (tidl. artikel 83)

Der oprettes et rådgivende udvalg for Kommissionen sammensat af sagkyndige udpeget af medlemsstaternes regeringer. Kommissionen hører dette udvalg i transportspørgsmål, når den skønner det hensigtsmæssigt, uden at de beføjelser, der tilkommer Det Økonomiske og Sociale Udvalg, herved indskrænkes.

Artikel 80 (tidl. artikel 84)

     1. Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje.

     2. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe beslutning om, hvorvidt, i hvilket omfang og på hvilken måde passende bestemmelser vil kunne fastsættes for sø- og luftfart.

Procedurebestemmelserne i artikel 71 finder anvendelse.

Afsnit VI (tidl. afsnit V)

De fælles regler om konkurrence,

fiskale spørgsmål og indbyrdes

tilnærmelse af lovgivningerne

Kapitel 1

Konkurrencereglerne

     1. Afdeling

Regler for virksomhederne

Artikel 81 (tidl. artikel 85)

     1. Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet, er uforenelige med fællesmarkedet og er forbudt, navnlig sådanne, som består i:

  • a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser
  • b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer
  • c) opdeling af markeder eller forsyningskilder
  • d) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen
  • e) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

     2. De aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne artikel, har ingen retsvirkning.

     3. Bestemmelserne i stk. 1 kan dog erklæres uanvendelige på:

- enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder

- enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og

- enhver samordnet praksis eller kategori deraf,

som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:

  • a) pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål
  • b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer.

Artikel 82 (tidl. artikel 86)

En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf er uforenelig med fællesmarkedet og forbudt i den udstrækning, samhandelen mellem medlemsstater herved kan påvirkes.

Misbrug kan især bestå i:

  • a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser
  • b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne
  • c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartner, som derved stilles ringere i konkurrencen
  • d) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

Artikel 83 (tidl. artikel 87)

     1. De fornødne forordninger eller direktiver om anvendelsen af principperne i artikel 81og 82 udstedes af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.

     2. Bestemmelserne i stk. 1 har især til formål:

  • a) ved indførelse af bøder og tvangsbøder at sikre overholdelsen af de i artikel 81, stk. 1, og artikel 82 nævnte forbud
  • b) at fastlægge de nærmere retningslinjer for anvendelsen af bestemmelsen i artikel 81, stk. 3, under hensyntagen til nødvendigheden af dels at sikre et effektivt tilsyn, dels at forenkle den administrative kontrol mest muligt
  • c) i påkommende tilfælde at træffe nærmere bestemmelse om anvendelsesområdet for bestemmelserne i artiklerne 81 og 82 inden for de forskellige erhvervsgrene
  • d) at fastlægge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Domstolen i forbindelse med anvendelsen af de i dette stykke nævnte bestemmelser
  • e) at bestemme forholdet mellem den nationale lovgivning på den ene side, og på den anden side bestemmelserne i denne afdeling samt de bestemmelser, der er fastsat i medfør af denne artikel.

Artikel 84 (tidl. artikel 88)

Indtil de i medfør af artikel 83 trufne bestemmelser træder i kraft, træffer medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med deres lovgivning og bestemmelserne i artiklerne 81, navnlig stk. 3, og 82 afgørelse om aftalers tilladelighed samt om misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet.

Artikel 85 (tidl. artikel 89)

     1. Under forbehold af bestemmelserne i artikel 84 påser Kommissionen at de i artiklerne 81 og 82 fastlagte principper anvendes. På begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger den sammen med medlemsstatens kompetente myndigheder, der skal bistå den, tilfælde af formodet overtrædelse af forannævnte principper. Finder Kommissionen, at der har fundet en overtrædelse sted, foreslår den passende midler til at bringe denne til ophør.

     2. Bringes en overtrædelse ikke til ophør, fastslår Kommissionen ved en beslutning, der skal ledsages af grunde, at der foreligger en overtrædelse. Den kan offentliggøre beslutningen og bemyndige medlemsstaterne til at træffe de nødvendige modforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.

Artikel 86 (tidl. artikel 90)

     1. Medlemsstaterne afstår, for så vidt angår offentlige virksomheder og virksomheder, som de indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at træffe eller opretholde foranstaltninger, som er i strid med denne traktats bestemmelser, navnlig de i artiklerne 12 og 81-89 nævnte.

     2. Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet denne traktats bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse.

     3. Kommissionen påser, at bestemmelserne i denne artikel bringes i anvendelse, og meddeler, såfremt det er påkrævet, medlemsstaterne passende direktiver eller beslutninger.

     2. Afdeling

Statsstøtte

Artikel 87 (tidl. artikel 92)

     1. Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

     2. Forenelige med fællesmarkedet er:

  • a) støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse
  • b) støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder
  • c) støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling, i det omfang de er nødvendige for at opveje de økonomiske ulemper, som denne deling har forårsaget.

     3. Som forenelige med fællesmarkedet kan betragtes:

  • a) støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse
  • b) støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi
  • c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse
  • d) støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i Fællesskabet i et omfang, der strider mod de fælles interesser
  • e) andre former for støtte, hvorom Rådet på forslag af Kommissionen træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Artikel 88 (tidl. artikel 93)

     1. Kommissionen foretager sammen med medlemsstaterne en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i disse stater. Den foreslår dem sådanne foranstaltninger, som fællesmarkedets funktion eller gradvise udvikling kræver.

     2. Finder Kommissionen - efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deres bemærkninger - at en støtte, som ydes af en stat eller med statsmidler, ifølge artikel 87 ikke er forenelig med fællesmarkedet, eller at denne støtte misbruges, træffer den beslutning om, at den pågældende stat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter.

Såfremt den pågældende stat ikke retter sig efter denne beslutning inden udløbet af den fastsatte frist, kan Kommissionen eller en anden interesseret stat, uanset bestemmelserne i artiklerne 226 og 227, indbringe sagen direkte for Domstolen.

På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 87 eller de i artikel 89 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning. Har Kommissionen indledt den i dette stykkes første afsnit fastsatte fremgangsmåde med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker den pågældende stats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes, indtil Rådet har taget stilling til spørgsmålet.

Dog træffer Kommissionen beslutning, såfremt Rådet ikke har taget stilling inden tre måneder efter, at begæringen er fremsat.

     3. Kommissionen skal underrettes så betids om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil. Er Kommissionen af den opfattelse, at det påtænkte er uforeneligt med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, iværksætter den uopholdeligt den i stk. 2 fastsatte fremgangsmåde. Den pågældende medlemsstat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte fremgangsmåde har ført til endelig beslutning.

Artikel 89 (tidl. artikel 94)

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan udstede de fornødne forordninger med henblik på anvendelsen af artikel 87 og 88, og især fastlægge betingelser for anvendelsen af artikel 88, stk. 3, og de former for støtte, som skal være undtaget fra denne fremgangsmåde.

Kapitel 2

Fiskale bestemmelser

Artikel 90 (tidl. artikel 95)

Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.

Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.

Artikel 91 (tidl. artikel 96)

Ved udførsel af varer til en medlemsstats område kan der ikke ydes godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte eller indirekte.

Artikel 92 (tidl. artikel 98)

For så vidt angår andre skatter end omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter kan fritagelse for afgiftsbetaling eller godtgørelse af afgifter ved udførsel til andre medlemsstater ikke ydes, og udligningsafgifter ved indførsel fra medlemsstater ikke pålægges, medmindre Rådet på forhånd med kvalificeret flertal og på Kommissionens forslag har godkendt de påtænkte foranstaltninger for en begrænset periode.

Artikel 93 (tidl. artikel 99)

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, vedtager bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion inden for den i artikel 14 fastsatte frist.

Kapitel 3

Tilnærmelse af lovgivningerne

Artikel 94 (tidl. artikel 100)

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, udsteder direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der direkte indvirker på det fælles markeds oprettelse eller funktion.

Artikel 95 (tidl. artikel 100 A)

     1. Uanset artikel 94 og medmindre andet er bestemt i denne traktat, finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 14 fastsatte mål. Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

     2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale bestemmelser, bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer og bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.

     3. Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive kompetenceområder bestræber Europa-Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål.

     4. Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.

     5. Når en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 og efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelser og om grundene til deres indførelse.

     6. Kommissionen bekræfter eller forkaster inden seks måneder efter meddelelsen som omhandlet i stk. 4 og 5 de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

Hvis Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse inden for dette tidsrum betragtes de i stk. 4 og 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.

Hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, eller hvis der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode kan forlænges med en ny periode på indtil seks måneder.

     7. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 6 bemyndiges til at opretholde eller indføre nationale bestemmelser, der er en undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, undersøger Kommissionen omgående, om den skal foreslå en tilpasning af denne foranstaltning.

     8. Hvis en medlemsstat rejser et specifikt problem vedrørende folkesundheden på et område, der har været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, underretter den Kommissionen, der omgående undersøger, om den skal foreslå Rådet passende foranstaltninger.

     9. Uanset den i artikel 226 og 227 fastsatte fremgangsmåde kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i nærværende artikel fastsatte beføjelser.

     10. De ovennævnte harmoniseringsforanstaltninger indeholder i de relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske begrundelser, der er nævnt i artikel 30, at træffe foreløbige foranstaltninger, der er undergivet en fællesskabskontrolprocedure.'

Artikel 96 (tidl. artikel 101)

Finder Kommissionen, at bestående forskelle i medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene på fællesmarkedet og derved fremkalder en fordrejning, som bør fjernes, holder den samråd med de pågældende medlemsstater herom.

Fører dette samråd ikke til en aftale, som fjerner den pågældende fordrejning, udsteder Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal de dertil nødvendige direktiver. Kommissionen og Rådet kan træffe alle andre formålstjenlige foranstaltninger, der har hjemmel i denne traktat.

Artikel 97 (tidl. artikel 102)

     1. Når der er grund til at frygte, at indførelse eller ændring af en ved lov eller administrativt fastsat bestemmelse fremkalder en fordrejning som nævnt i artikel 96, skal den medlemsstat, som vil gennemføre foranstaltningen, rådføre sig med Kommissionen. Efter samråd med medlemsstaterne henstiller Kommissionen til de pågældende stater at træffe formålstjenlige foranstaltninger med henblik på at undgå den omhandlede fordrejning.

     2. Såfremt den medlemsstat, som vil indføre eller ændre nationale bestemmelser, ikke følger en henstilling, som Kommissionen har rettet til den, kan det ikke i medfør af artikel 96 kræves, at de øvrige medlemsstater ændrer deres nationale bestemmelser med henblik på at fjerne denne fordrejning. Fremkalder en medlemsstat, som ikke har taget hensyn til Kommissionens henstilling, en fordrejning udelukkende til egen skade, finder bestemmelserne i artikel 96 ikke anvendelse.

Afsnit VII (tidl. afsnit VI)

Den økonomiske og monetære politik

Kapitel 1

Den økonomiske politik

Artikel 98 (tidl. artikel 102 A)

Medlemsstaterne fører deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af Fællesskabets mål, som disse er fastlagt i artikel 2, og i forbindelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i artikel 99, stk. 2. Medlemsstaterne og Fællesskabet handler i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel 4.

Artikel 99 (tidl. artikel 103)

     1. Medlemsstaterne betragter deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordner dem i Rådet i overensstemmelse med artikel 98.

     2. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, udarbejder et udkast til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker og forelægger sine resultater for Det Europæiske Råd.

De Europæiske Råd drøfter på grundlag af denne rapport fra Rådet en konklusion med hensyn til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker.

På grundlag af denne konklusion vedtager Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, en henstilling, hvori disse overordnede retningslinjer er fastlagt. Rådet underretter EuropaParlamentet om sin henstilling.

     3. For at sikre en snævrere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater, skal Rådet på grundlag af rapporter fra Kommissionen overvåge den økonomiske udvikling i hver medlemsstat og i Fællesskabet samt de økonomiske politikkers overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, og regelmæssigt foretage en samlet bedømmelse.

Med henblik på denne multilaterale overvågning tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysning om vigtige foranstaltninger, som de har truffet inden for deres økonomiske politik, samt andre oplysninger, som de måtte finde nødvendige.

     4. Viser det sig i forbindelse med den i stk. 3 nævnte fremgangsmåde, at en medlemsstats økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan beslutte at offentliggøre sine henstillinger.

Formanden for Rådet og Kommissionen aflægger rapport til EuropaParlamentet om resultaterne af den multilaterale overvågning. Formanden for Rådet kan opfordres til at give møde i EuropaParlamentets kompetente udvalg, hvis Rådet har offentliggjort henstillingerne.

     5. Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252, kan vedtage nærmere bestemmelser for den multilaterale overvågningsprocedure, der er omhandlet i stk. 3 og 4 i nærværende artikel.

Artikel 100 (tidl. artikel 103 A)

     1. Med forbehold af de øvrige fremgangsmåder i denne traktat kan Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter.

     2. I tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som følge af usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, på bestemte betingelser yde den pågældende medlemsstat finansiel støtte fra Fællesskabet. Såfremt de store vanskeligheder skyldes naturkatastrofer, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om den afgørelse, der er truffet.

Artikel 101 (tidl. artikel 104)

     1. Det er ECB og medlemsstaternes centralbanker, i det følgende benævnt »de nationale centralbanker«, forbudt at give fællesskabsinstitutioner eller -organer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed for at foretage overtræk eller at yde dem andre former for kreditfaciliteter, og det samme gælder ECB's og de nationale centralbankers køb af gældsinstrumenter direkte fra disse.

     2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for offentligt ejede kreditinstitutter, som i forbindelse med forsyningen med reserver fra centralbankernes side skal have samme behandling af de nationale centralbanker og ECB som private kreditinstitutter.

Artikel 102 (tidl. artikel 104 A)

     1. Enhver foranstaltning, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, og hvorved der gives fællesskabsinstitutioner eller organer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne privilegeret adgang til finansielle institutioner, er forbudt.

     2. Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252, skal inden den 1. januar 1994 fastlægge definitioner for gennemførelsen af det forbud, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 103 (tidl. artikel 104 B)

     1. Fællesskabet hæfter ikke for og må heller ikke påtage sig forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab. En medlemsstat hæfter ikke for og påtager sig ikke forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en anden medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab.

     2. Om nødvendigt kan Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252, fastlægge definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er omhandlet i artikel 101 og i nærværende artikel.

Artikel 104 (tidl. artikel 104 C)

     1. Medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

     2. Kommissionen overvåger udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige gæld med henblik på at identificere alvorlige fejl. Den skal navnlig undersøge, om budgetdisciplinen overholdes på grundlag af følgende to kriterier:

  • a) hvorvidt den procentdel, som det forventede eller faktiske offentlige underskud udgør af bruttonationalproduktet, overstiger en given referenceværdi, medmindre

- denne procentdel er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der ligger tæt på referenceværdien

- eller overskridelsen af referenceværdien kun er exceptionel og midlertidig, og nævnte procentdel fortsat ligger tæt på referenceværdien

  • b) hvorvidt den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet, overstiger en given referenceværdi, medmindre denne procentdel mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed.

Referenceværdierne er fastsat i den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til denne traktat.

     3. Hvis en medlemsstat ikke opfylder kravene i forbindelse med et af eller begge disse kriterier, udarbejder Kommissionen en rapport. I Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt.

Kommissionen kan ligeledes udarbejde en rapport, hvis den, selv om kravene efter kriterierne er opfyldt, er af den opfattelse, at der er risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat.

     4. Det i artikel 114 omhandlede udvalg afgiver udtalelse om Kommissionens rapport.

     5. Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal den afgive en udtalelse til Rådet.

     6. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, fastslår efter en generel vurdering, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.

     7. Fastslås det i henhold til stk. 6, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, retter Rådet henstillinger til den pågældende medlemsstat med henblik på at bringe denne situation til ophør inden for en given frist. Disse henstillinger offentliggøres ikke, jf. dog stk. 8.

     8. Konstaterer Rådet, at dets henstillinger ikke er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger inden for den fastsatte frist, kan det offentliggøre sine henstillinger.

     9. Undlader en medlemsstat fortsat at efterkomme Rådets henstillinger, kan Rådet beslutte at pålægge medlemsstaten inden for en bestemt frist at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som Rådet skønner nødvendig for at rette op på situationen.

I et sådant tilfælde kan Rådet anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge rapporter i henhold til en bestemt tidsplan for at undersøge denne medlemsstats tilpasningsbestræbelser.

     10. Den i artikel 226 og 227 fastsatte klageret kan ikke udøves i forbindelse med stk. 1-9 i nærværende artikel.

     11. Så længe en medlemsstat ikke efterkommer en beslutning, der er truffet i overensstemmelse med stk. 9, kan Rådet beslutte at anvende eller forstærke, alt efter situationen, en eller flere af følgende foranstaltninger:

- kræve, at den pågældende medlemsstat offentliggør yderligere oplysninger, der skal specificeres af Rådet, før den udsteder obligationer og andre værdipapirer

- opfordre Den Europæiske Investeringsbank til at tage sin udlånspolitik over for den pågældende medlemsstat op til fornyet overvejelse

- kræve, at den pågældende medlemsstat deponerer et ikkerentebærende beløb af en passende størrelse hos Fællesskabet, indtil det uforholdsmæssigt store underskud efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret

- pålægge bod af en passende størrelse.

Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om de afgørelser, der er truffet.

     12. Rådet ophæver nogle af eller alle sine afgørelser som omhandlet i stk. 6-9 og stk. 11, i det omfang det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret. Hvis Rådet tidligere er fremkommet med offentlige henstillinger, fremsætter det, så snart afgørelsen efter stk. 8 er ophævet, en offentlig erklæring om, at der ikke længere er et uforholdsmæssigt stort underskud i den pågældende medlemsstat.

     13. Når Rådet træffer de i stk. 7-9 og stk. 11 og 12 nævnte afgørelser, træffer det afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer som vægtet i henhold til artikel 205, stk. 2, idet stemmer afgivet af den berørte medlemsstat dog ikke medregnes.

     14. Den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til denne traktat, indeholder yderligere bestemmelser vedrørende gennemførelsen af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og ECB, vedtager passende bestemmelser, som derefter erstatter ovennævnte protokol.

Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette stykke fastsætter Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, inden den 1. januar 1994 de nærmere regler og definitioner for anvendelsen af bestemmelserne i nævnte protokol.

Kapitel 2

Den monetære politik

Artikel 105 (tidl. artikel 105)

     1. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres, støtter ESCB de generelle økonomiske politikker i Fællesskabet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål som fastsat i artikel 2. ESCB handler i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel 4.

     2. De grundlæggende opgaver, der skal udføres af ESCB, er:

- at formulere og gennemføre Fællesskabets monetære politik

- at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 111

- at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver

- at fremme betalingssystemernes smidige funktion.

     3. Stk. 2, tredje led, berører ikke medlemsstaternes regeringers besiddelse og forvaltning af arbejdsbeholdninger i udenlandske valutaer.

     4. ECB skal høres

- om ethvert forslag til fællesskabsretsakt inden for dens kompetenceområder

- af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift inden for dens kompetenceområder, men inden for de rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden i 107, stk. 6.

ECB kan forelægge udtalelser for de relevante fællesskabsinstitutioner eller -organer eller nationale myndigheder om spørgsmål inden for dens kompetenceområder.

     5. ESCB bidrager til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet.

     6. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB samt efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, kan overdrage ECB specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber.

Artikel 106 (tidl. artikel 105 A)

     1. ECB har eneret til at bemyndige udstedelse af pengesedler i Fællesskabet. ECB og de nationale centralbanker kan udstede pengesedler. De pengesedler, der udstedes af ECB og de nationale centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i Fællesskabet.

     2. Medlemsstaterne kan udstede mønter med forbehold af ECB's godkendelse af omfanget heraf. Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252 og efter høring af ECB, kan vedtage foranstaltninger med henblik på at harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for alle mønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes smidige omløb i Fællesskabet.

Artikel 107 (tidl. artikel 106)

     1. ESCB består af ECB og de nationale centralbanker.

     2. ECB har status som juridisk person.

     3. ESCB styres af ECB's besluttende organer, som er Styrelsesrådet og direktionen.

     4. ESCB-statutten er nedfældet i en protokol, der er knyttet som bilag til denne traktat.

     5. Artikel 5.1, 5.2, 5.3, 17, 18, 19.1, 22, 23, 24, 26, 32.2, 32.3, 32.4, 32.6, 33.1.a) og 36 i ESCB-statutten kan ændres af Rådet, der enten træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra ECB og efter høring af Kommissionen eller med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB. I hvert tilfælde skal der indhentes samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.

     6. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og ECB eller på grundlag af en henstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen, vedtager de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, 5.4, 19.2, 20, 28.1, 29.2, 30.4 og 34.3 i ESCB-statutten.

Artikel 108 (tidl. artikel 107)

Under udøvelsen af de beføjelser og gennemførelsen af de opgaver og pligter, som de har fået pålagt ved denne traktat og ESCB-statutten må hverken ECB, de nationale centralbanker eller medlemmerne af disses besluttende organer søge eller modtage instrukser fra fællesskabsinstitutioner eller -organer, fra medlemsstaternes regeringer eller fra nogen anden side. Fællesskabets institutioner og organer samt medlemsstaternes regeringer forpligter sig til at respektere dette princip og til ikke at søge at øve indflydelse på, hvordan medlemmerne af ECB's eller af de nationale centralbankers besluttende organer udfører deres opgaver.

Artikel 109 (tidl. artikel 108)

Senest på tidspunktet for oprettelsen af ESCB sørger hver medlemsstat for, at dens nationale lovgivning, herunder statutterne for dens nationale centralbank, er forenelig med denne traktat og ESCB-statutten.

Artikel 110 (tidl. artikel 108 A)

     1. Med henblik på at udføre de opgaver, der er pålagt ESCB, skal ECB i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og på de betingelser, der er fastsat i ESCB-statutten:

- udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre de opgaver, der er fastlagt i artikel 3.1, første led, og i artikel 19.1, 22 eller 25.2 i ESCB-statutten, samt i tilfælde, der fastsættes i de retsakter vedtaget af Rådet, der er nævnt i artikel 107, stk. 6

- vedtage de beslutninger, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt ESCB efter denne traktat og ESCBstatutten

- rette henstillinger og afgive udtalelser.

     2. En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til.

Artikel 253-256 gælder for forordninger og beslutninger vedtaget af ECB.

ECB kan beslutte at offentliggøre sine beslutninger, henstillinger og udtalelser.

     3. Inden for de grænser og på de vilkår, der vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 107, stk. 6, skal ECB være berettiget til at pålægge foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og beslutninger.

Artikel 111 (tidl. artikel 109)

     1. Uanset artikel 300 kan Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på grundlag af en henstilling fra ECB eller Kommissionen og efter høring af ECB, hvor det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningen om prisstabilitet, efter høring af Europa-Parlamentet, i overensstemmelse med fremgangsmåderne i stk. 3 for de der nævnte arrangementer indgå formelle aftaler om et valutakurssystem for ecuen over for ikke-fællesskabsvalutaer. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra ECB eller Kommissionen og efter høring af ECB, hvor det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningen om prisstabilitet, kan vedtage, ændre eller ophæve centralkurserne for ecuen inden for valutakurssystemet. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om enhver vedtagelse, ændring eller ophævelse af centralkurserne for ecuen.

     2. Såfremt der ikke findes noget valutakurssystem i forhold til en eller flere ikke-fællesskabsvalutaer som nævnt i stk. 1, kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal enten på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af ECB eller på grundlag af en henstilling fra ECB, udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken i forhold til disse valutaer. Disse generelle retningslinjer berører ikke ESCB's hovedmålsætning om at fastholde prisstabilitet.

     3. Såfremt Fællesskabet skal forhandle aftaler om monetære spørgsmål eller spørgsmål vedrørende valutakursordninger med en eller flere stater eller internationale organisationer, fastlægger Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af ECB, uanset artikel 300 arrangementer for forhandling og indgåelse af sådanne aftaler. Disse arrangementer skal sikre, at Fællesskabet udtrykker en enkelt holdning. Kommissionen tilknyttes forhandlingerne fuldt ud.

Aftaler, der er indgået i henhold til dette stykke, er bindende for Fællesskabets institutioner, ECB og medlemsstaterne.

     4. Med forbehold af stk. 1 skal Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB med kvalificeret flertal, fastlægge Fællesskabets holdning på internationalt plan i forbindelse med spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union samt, idet det her træffer afgørelse med enstemmighed, fastlægge dets repræsentation under overholdelse af den kompetencefordeling, der er fastsat i artikel 99 og 105.

     5. Med forbehold af Fællesskabets kompetence og Fællesskabets aftaler for så vidt angår Den Økonomiske og Monetære Union, kan medlemsstaterne forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.

Kapitel 3

Institutionelle bestemmelser

Artikel 112 (tidl. artikel 109 A)

     1. ECB's Styrelsesråd består af medlemmerne af ECB's direktion og cheferne for de nationale centralbanker.

     2. a) Direktionen består af formanden, næstformanden og fire andre medlemmer.

  • b) Formanden og næstformanden samt de øvrige medlemmer af direktionen udnævnes blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen, efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller regeringschefsniveau, på grundlag af en indstilling fra Rådet, efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet for ECB.

Deres embedsperiode er på 8 år, og mandatet kan ikke fornyes.

Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af direktionen.

Artikel 113 (tidl. artikel 109 B)

     1. Formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen kan uden stemmeret deltage i møderne i ECB's Styrelsesråd.

Formanden for Rådet kan fremsætte forslag til drøftelse i ECB's Styrelsesråd.

     2. Formanden for ECB opfordres til at deltage i Rådets møder, når dette behandler spørgsmål vedrørende ESCB's mål og opgaver.

     3. ECB fremsender en årsberetning om ESCB's aktiviteter og om den monetære politik i det foregående og det indeværende år til EuropaParlamentet, Rådet og Kommissionen og også til Det Europæiske Råd. Formanden for ECB forelægger beretningen for Rådet og for EuropaParlamentet, som kan foranstalte en generel drøftelse på grundlag heraf.

Formanden for ECB og de øvrige medlemmer af direktionen kan på anmodning af Europa-Parlamentet eller på eget initiativ høres af Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

Artikel 114 (tidl. artikel 109 C)

     1. Med henblik på at fremme en samordning af medlemsstaternes politik i det fulde omfang, der er nødvendigt for det indre markeds funktion, oprettes der et rådgivende Monetært Udvalg.

Udvalget har til opgave:

- at følge medlemsstaternes og Fællesskabets monetære og finansielle situation samt medlemsstaternes almindelige betalingssystemer og at aflægge regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen

- at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse institutioner

- med forbehold af artikel 207 at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i artikel 59, 60, artikel 99, stk. 2, 3, 4 og 5, artikel 100, 102, 103, 104, artikel 116, stk. 2, artikel 117, stk. 6, artikel 119, 120, artikel 121, stk. 2, og artikel 122, stk. 1

- mindst en gang om året at undersøge situationen med hensyn til kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger, som den følger af anvendelsen af denne traktat og af Rådets foranstaltninger; undersøgelsen skal omfatte alle foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger; Udvalget aflægger beretning til Kommissionen og Rådet om resultaterne af denne undersøgelse.

Medlemsstaterne og Kommissionen udnævner hver to medlemmer af Det Monetære Udvalg.

     2. Ved indledningen af tredje fase oprettes der et Økonomisk og Finansielt Udvalg. Det Monetære Udvalg, der er omhandlet i stk. 1, opløses.

Det Økonomiske og Finansielle Udvalg har til opgave:

- at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse institutioner

- at følge medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske og finansielle situation og aflægge regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen, især om de finansielle forbindelser med tredjelande og internationale institutioner

- med forbehold af artikel 207 at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i artikel 59, 60, artikel 99, stk. 25, artikel 100, 102, 103, 104, artikel 105, stk. 6, artikel 106, stk. 2, artikel 107, stk. 5 og 6, artikel 111, 119, artikel 120, stk. 2 og 3, artikel 122, stk. 2, og artikel 123, stk. 4 og 5, og at udføre andre rådgivende og forberedende opgaver, som Rådet har pålagt det

- mindst en gang om året at undersøge situationen med hensyn til kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger, som den følger af anvendelsen af traktaten og af Rådets foranstaltninger; undersøgelsen skal omfatte alle foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger; udvalget aflægger beretning til Kommissionen og Rådet om resultaterne af denne undersøgelse.

Medlemsstaterne, Kommissionen og ECB udnævner hver højst to medlemmer af udvalget.

     3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB og det i denne artikel omhandlede udvalg, fastlægger nærmere bestemmelser for sammensætningen af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om den pågældende afgørelse.

     4. Ud over de opgaver, der er anført i stk. 2, følger udvalget, såfremt og så længe der findes medlemsstater med en dispensation som nævnt i artikel 122 og 123, disse medlemsstaters monetære og finansielle situation samt deres generelle betalingssystem og aflægger regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen.

Artikel 115 (tidl. artikel 109 D)

For så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 99, stk. 4, artikel 104, borttset fra stk. 14, artikel 111, 121, 122 og 123, stk. 4 og 5, kan Rådet eller en medlemsstat anmode Kommissionen om, alt efter tilfældet, at fremsætte en henstilling eller et forslag. Kommissionen behandler sådanne anmodninger og forelægger straks Rådet sine konklusioner.

Kapitel 4

Overgangsbestemmelser

Artikel 116 (tidl. artikel 109 E)

     1. Anden fase i gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union begynder den 1. januar 1994.

     2. Inden denne dato

  • a) skal hver medlemsstat:

- om nødvendigt træffe passende foranstaltninger til at efterleve forbuddene i artikel 56 og i artikel 101 og artikel 102, stk. 1

- om fornødent, med henblik på at muliggøre den i litra b) nævnte vurdering, vedtage flerårige programmer med et formål at sikre den vedvarende konvergens, der er nødvendig for gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union, navnlig for så vidt angår prisstabilitet og sunde offentlige finanser;

  • b) skal Rådet på grundlag af en rapport fra Kommissionen vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til den økonomiske og monetære konvergens, især for så vidt angår prisstabilitet og sunde offentlige finanser, og de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne om det indre marked.

     3. Bestemmelserne i artikel 101, artikel 102, stk. 1, artikel 103, stk. 1, og artikel 104, bortset fra stk. 1, 9, 11 og 14, finder anvendelse fra begyndelsen af anden fase.

Bestemmelserne i artikel 100, stk. 2, artikel 104, stk. 1, 9 og 11, artikel 105, 106, 108, 111, 112, 113 samt artikel 114, stk. 2 og 4, finder anvendelse fra begyndelsen af tredje fase.

     4. I anden fase skal medlemsstaterne bestræbe sig på at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

     5. Under anden fase skal hver medlemsstat i givet fald indlede den proces, der skal føre frem til dens centralbanks uafhængighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 109.

Artikel 117 (tidl. artikel 109 F)

     1. Ved indledningen af anden fase oprettes Det Europæiske Monetære Institut, i det følgende benævnt »EMI«, og det påbegynder sit virke; det har status som juridisk person og ledes og forvaltes af et råd, der består af en formand og cheferne for de nationale centralbanker, idet en af disse chefer skal være næstformand.

Formanden udnævnes ved fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- og regeringschefsniveau på grundlag af en indstilling fra Rådet for EMI og efter høring af EuropaParlamentet og Rådet. Formanden udvælges blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme og har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen. Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være formand for EMI. Rådet for EMI udnævner næstformanden.

Statutten for EMI fastsættes i en protokol, der knyttes som bilag til denne traktat.

     2. EMI har til opgave at

- styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes centralbanker

- styrke samordningen af medlemsstaternes monetære politik med henblik på at sikre prisstabilitet

- overvåge det europæiske monetære systems funktion

- afholde konsultationer vedrørende spørgsmål, der falder ind under de nationale centralbankers kompetence, og som berører de finansielle institutioners og markeders stabilitet

- overtage opgaverne fra Den Europæiske Fond for Monetært Samarbejde, som opløses; de nærmere bestemmelser for opløsningen fastsættes i statutten for EMI

- lette anvendelsen af ecuen og overvåge dens udvikling, herunder om ecu-clearingsystemet fungerer smidigt.

     3. Som forberedelse til tredje fase skal EMI

- forberede de instrumenter og procedurer, der er nødvendige for at føre en fælles monetær politik i tredje fase

- hvor det er nødvendigt fremme harmoniseringen af de regler og den praksis, der gælder for indsamling, udarbejdelse og udgivelse af statistikker inden for dets kompetenceområde

- forberede regler for transaktioner, som skal udføres af de nationale centralbanker inden for rammerne af ESCB

- fremme effektiviteten af grænseoverskridende betalinger

- føre tilsyn med den tekniske forberedelse af ecu-sedler.

Senest den 31. december 1996 skal EMI fastlægge de vedtægtsmæssige, organisationsmæssige og logistiske rammer, der er nødvendige for, at ESCB kan udføre sine opgaver i tredje fase. Disse rammer forelægges ECB til afgørelse på datoen for dennes oprettelse.

     4. EMI, der træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af medlemmerne af dets Råd, kan

- afgive udtalelser eller rette henstillinger vedrørende det generelle sigte for penge- og valutakurspolitikken samt de dertil knyttede foranstaltninger, som hver medlemsstat har indført

- rette udtalelser eller henstillinger til regeringerne og til Rådet vedrørende politikker, som vil kunne påvirke Fællesskabets monetære situation indadtil og udadtil, og navnlig det europæiske monetære systems funktion

- rette henstillinger til medlemsstaternes monetære myndigheder vedrørende varetagelsen af deres monetære politik.

     5. EMI kan efter enstemmig afgørelse beslutte at offentliggøre sine udtalelser og henstillinger.

     6. EMI høres af Rådet om ethvert forslag til fællesskabsretsakt inden for dets kompetenceområde.

Inden for de rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og EMI, høres EMI af myndighederne i medlemsstaterne om ethvert udkast til retsforskrift inden for dets kompetenceområde.

     7. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og EMI, kan overdrage EMI andre opgaver med henblik på forberedelsen af tredje fase.

     8. I de tilfælde, hvor ECB ifølge denne traktat har en rådgivende funktion skal henvisninger til ECB i tiden indtil oprettelsen af ECB forstås som henvisninger til EMI.

     9. I anden fase forstås udtrykket ECB, som anvendt i artikel 230, 232, 233, 234, 237 og 288, som EMI.

Artikel 118 (tidl. artikel 109 G)

Ecu-kurvens valutasammensætning ændres ikke.

Fra indledningen af tredje fase er ecuens værdi uigenkaldeligt fastlåst i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 123, stk. 4.

Artikel 119 (tidl. artikel 109 H)

     1. I tilfælde af, at en medlemsstat har vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance, enten som følge af uligevægt på dens globale betalingsbalance eller som følge af arten af den valuta, den råder over, og navnlig når disse vanskeligheder vil kunne bringe det fælles markeds funktion eller den gradvise virkeliggørelse af den fælles handelspolitik i fare, indleder Kommissionen straks en undersøgelse af situationen i den pågældende stat og af de foranstaltninger, som denne har truffet eller kan træffe i henhold til bestemmelserne i denne traktat under anvendelse af alle til rådighed stående midler. Kommissionen angiver de foranstaltninger, som den henstiller til den pågældende stat at træffe.

Såfremt de af en medlemsstat trufne forholdsregler og de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger viser sig utilstrækkelige til at afhjælpe de opståede eller truende vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra det i artikel 114 nævnte udvalg rette henstilling til Rådet om gensidig bistandsydelse og passende former herfor.

Kommissionen holder regelmæssigt Rådet underrettet om situationen og dens udvikling.

     2. Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om ydelse af gensidig bistand; det udsteder direktiver eller vedtager beslutninger, som fastlægger vilkårene for og den nærmere udformning af denne bistand. Den gensidige bistand kan især gå ud på:

  • a) fælles optræden over for andre internationale organisationer, til hvilke medlemsstaterne kan henvende sig
  • b) foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå omlægninger i samhandelen, når den stat, der er i vanskeligheder, opretholder eller genindfører kvantitative restriktioner over for tredjelande
  • c) ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrige medlemsstater under forbehold af deres samtykke.

     3. Godkender Rådet ikke den gensidige bistand, hvorom Kommissionen har rettet henstilling, eller er den ydede bistand og de trufne foranstaltninger utilstrækkelige, bemyndiger Kommissionen den stat, der er i vanskeligheder, til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som Kommissionen fastsætter.

Rådet kan med kvalificeret flertal tilbagekalde denne bemyndigelse og ændre vilkårene for og udformningen af beskyttelsesforanstaltningerne.

     4. Denne artikel finder ikke længere anvendelse fra begyndelsen af tredje fase, jf. dog artikel 122, stk. 6.

Artikel 120 (tidl. artikel 109 I)

     1. Opstår der en pludselig betalingsbalancekrise, og træffes der ikke omgående beslutning i henhold til artikel 119, stk. 2, kan den pågældende medlemsstat i forebyggende øjemed træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal medføre mindst mulig forstyrrelse i det fælles markeds funktion og må ikke gå ud over, hvad der er absolut nødvendigt for at afhjælpe de pludseligt opståede vanskeligheder.

     2. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om disse beskyttelsesforanstaltninger senest ved deres ikrafttræden. Kommissionen kan anbefale Rådet, at der ydes gensidig bistand i henhold til artikel 119.

     3. Efter udtalelse fra Kommissionen og høring af det i artikel 114 nævnte udvalg kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte, at den pågældende stat skal ændre, udsætte eller ophæve ovennævnte beskyttelsesforanstaltninger.

     4. Denne artikel finder ikke længere anvendelse fra begyndelsen af tredje fase, jf. dog artikel 122, stk. 6.

Artikel 121 (tidl. artikel 109 J)

     1. Kommissionen og EMI aflægger beretning til Rådet om medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Disse beretninger skal omfatte en undersøgelse af, hvorvidt hver medlemsstats nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er forenelig med artikel 108 og 109 i denne traktat, samt med ESCB-statutten. I beretningerne skal det ligeledes undersøges, om der er opnået en høj grad af vedvarende konvergens ved, at hver medlemsstat har opfyldt følgende kriterier:

- en høj grad af prisstabilitet; dette vil fremgå af en inflationstakt, som ligger tæt op ad inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet

- holdbare offentlige finanser; dette vil fremgå af, at medlemsstaten har opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i henhold til artikel 104, stk. 6

- overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme i mindst to år uden devaluering over for andre medlemsstaters valutaer

- den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten har opnået, samt af dens deltagelse i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme, som afspejlet i de langfristede rentesatser.

De fire kriterier, der er nævnt i dette stykke, og de relevante tidsrum, de skal overholdes i, er præciseret nærmere i en protokol, der er knyttet som bilag til denne traktat. Kommissionens og EMI's beretninger skal også omhandle ecuens udvikling, resultaterne af markedsintegrationen, situationen for og udviklingen i betalingsbalancens løbende poster og en redegørelsen for udviklingen i enhedslønomkostningerne og andre prisindeks.

     2. På grundlag af disse beretninger vurderer Rådet med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen,

- om hver enkelt medlemsstat opfylder de nødvendige betingelser for indførelsen af en fælles valuta

- om et flertal af medlemsstaterne opfylder de nødvendige betingelser for indførelsen af en fælles valuta,

og anbefaler sine konklusioner til Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne. Europa-Parlamentet skal høres og forelægge sin udtalelse for Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne.

     3. Under behørigt hensyn til de beretninger, der er omhandlet i stk. 1, samt til den udtalelse fra Europa-Parlamentet, der er omhandlet i stk. 2, skal Rådet, i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne, med kvalificeret flertal og senest den 31. december 1996 afgøre

- om et flertal af medlemsstaterne opfylder de nødvendige betingelser for indførelsen af en fælles valuta på grundlag af de anbefalinger fra Rådet, der er omhandlet i stk. 2

- om det er hensigtsmæssigt for Fællesskabet at gå over til tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union,

og i bekræftende fald

- fastsætte datoen for indledning af tredje fase.

     4. Hvis datoen for indledning af tredje fase ikke er blevet fastsat ved udgangen af 1997, indledes den tredje fase den 1. januar 1999. Inden den 1. juli 1998 skal Rådet, i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne, efter en gentagelse af fremgangsmåden i stk. 1 og 2 med undtagelse af stk. 2, andet led, og under hensyn til de i stk. 1 omhandlede beretninger samt Europa-Parlamentets udtalelse, med kvalificeret flertal og på grundlag af Rådets anbefalinger som omhandlet i stk. 2 bekræfte, hvilke medlemsstater der opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af en fælles valuta.

Artikel 122 (tidl. artikel 109 K)

     1. Såfremt beslutningen er blevet truffet om at fastsætte datoen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 3, træffer Rådet på grundlag af sine anbefalinger som omhandlet i artikel 121, stk. 2, med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen afgørelse om, hvorvidt nogle medlemsstater skal indrømmes en dispensation som defineret i stk. 3 i nærværende artikel og i givet fald hvilke. Sådanne medlemsstater benævnes i denne traktat »medlemsstater med dispensation«.

Såfremt Rådet i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, har bekræftet, hvilke medlemsstater der opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af en fælles valuta, skal de medlemsstater, der ikke opfylder betingelserne, indrømmes en dispensation som defineret i stk. 3 i nærværende artikel. Sådanne medlemsstater benævnes i denne traktat: »medlemsstater med dispensation«.

     2. Mindst en gang hvert andet år, eller på anmodning fra en medlemsstat med dispensation, aflægger Kommissionen og ECB beretning til Rådet efter fremgangsmåden i artikel 121, stk. 1. Efter høring af Europa-Parlamentet og efter drøftelse i Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne, træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om, hvilke medlemsstater med dispensation der opfylder de nødvendige betingelser baseret på kriterierne i artikel 121, stk. 1, og ophæver de pågældende medlemsstaters dispensation.

     3. En dispensation som anført i stk. 1 medfører, at følgende artikler ikke gælder for den pågældende medlemsstat: artikel 104, stk. 9 og 11, artikel 105, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 106, 110, 111 og artikel 112, stk. 2, litra b). Udelukkelsen af den pågældende medlemsstat og dens nationale centralbank fra rettighederne og forpligtelserne inden for ESCB er præciseret i kapitel IX i ESCBstatutten.

     4. I artikel 105, stk. 1, 2 og 3, artikel 106, 110, 111 og artikel 112, stk. 2, litra b), forstås ved medlemsstater »medlemsstater uden dispensation«.

     5. Stemmerettighederne for medlemsstater med dispensation suspenderes i forbindelse med de rådsafgørelser, hvortil der henvises i de i stk. 3 nævnte artikler i denne traktat. Uanset artikel 205 og artikel 250, stk. 1, defineres kvalificeret flertal i dette tilfælde som to tredjedele af de stemmer, der er afgivet af repræsentanterne for medlemsstater uden dispensation som vægtet i overensstemmelse med artikel 205, stk. 2, og der kræves enstemmighed blandt de pågældende medlemsstater for så vidt angår en retsakt, der kræver enstemmighed.

     6. Artikel 119 og 120 finder fortsat anvendelse på en medlemsstat med dispensation.

Artikel 123 (tidl. artikel 109 L)

     1. Straks efter, at afgørelsen om datoen for indledning af tredje fase er truffet i overensstemmelse med artikel 121, stk. 3, eller i påkommende tilfælde straks efter den 1. juli 1998:

- vedtager Rådet de bestemmelser, der henvises til i artikel 107, stk. 6

- udpeger regeringerne i medlemsstaterne uden dispensation efter fremgangsmåden i artikel 50 i ESCB-statutten formanden, næstformanden og de øvrige medlemmer af ECB's direktion. Hvis der er medlemsstater med dispensation, kan antallet af medlemmer af direktionen være mindre end det, der er fastsat i artikel 11.1 i ESCB-statutten, men det må under ingen omstændigheder være under fire.

Så snart direktionen er blevet udnævnt, er ESCB og ECB oprettet, og de forbereder deres fulde virke som beskrevet i denne traktat og ESCB-statutten. Den fulde udøvelse af deres beføjelser begynder på tredje fases første dag.

     2. Så snart ECB er oprettet, overtager ECB om nødvendigt EMI's opgaver. EMI træder i likvidation, når ECB er oprettet; de nærmere regler for likvidationen er fastsat i EMI-statutten.

     3. Hvis og så længe der er medlemsstater med dispensation, og med forbehold af artikel 107, stk. 3, i denne traktat, nedsættes ECB's Generelle Råd, jf. artikel 45 i ESCB-statutten, som ECB's tredje besluttende organ.

     4. På datoen for indledning af tredje fase vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed blandt medlemsstaterne uden dispensation på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB, de omregningskurser, til hvilke deres valutaer fastlåses uigenkaldeligt, og til hvilken uigenkaldeligt fastlåst kurs ecuen træder i stedet for disse valutaer, og ecuen vil blive en selvstændig valuta. Denne foranstaltning ændrer ikke i sig selv ecuens værdi udadtil. Rådet træffer efter samme fremgangsmåde også de andre foranstaltninger, som er nødvendige for en hurtig indførelse af ecuen som disse medlemsstaters fælles valuta.

     5. Hvis det i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 122, stk. 2, besluttes at ophæve en dispensation, vedtager Rådet med enstemmighed blandt medlemsstaterne uden dispensation og den berørte medlemsstat, på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB, den kurs, til hvilken ecuen træder i stedet for den berørte medlemsstats valuta, og træffer de andre foranstaltninger, som er nødvendige for indførelse af ecuen som fælles valuta i den pågældende medlemsstat.

Artikel 124 (tidl. artikel 109 M)

     1. Indtil indledningen af tredje fase behandler hver medlemsstat sin valutakurspolitik som et spørgsmål af fælles interesse. Medlemsstaterne tager i denne forbindelse hensyn til erfaringer fra samarbejdet inden for rammerne af det europæiske monetære system (EMS) og udviklingen af ecuen under iagttagelse af de gældende beføjelser.

     2. Fra indledningen af tredje fase og så længe en medlemsstat har dispensation finder stk. 1 tilsvarende anvendelse på den pågældende medlemsstats valutakurspolitik.

Afsnit VIII (tidl. afsnit VIa)

Beskæftigelse

Artikel 125 (tidl. artikel 109 N)

Medlemsstaterne og Fællesskabet arbejder i henhold til dette traktatafsnit på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 2 i nærværende traktat.

Artikel 126 (tidl. artikel 109 O)

     1. Medlemsstaterne bidrager med deres beskæftigelsespolitikker til at nå de mål, der er nævnt i artikel 125, på en måde, som er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politik, som vedtages i henhold til artikel 99, stk. 2.

     2. Under hensyn til national praksis for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar betragter medlemsstaterne beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordner deres indsats i den henseende i Rådet i overensstemmelse med artikel 128.

Artikel 127 (tidl. artikel 109 P)

     1. Fællesskabet bidrager til et højt beskæftigelsesniveau ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte og i nødvendigt omfang supplere deres foranstaltninger. Det respekterer i den forbindelse medlemsstaternes kompetence.

     2. Målsætningen om et højt beskæftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter.

Artikel 128 (tidl. artikel 109 Q)

     1. Det Europæiske Råd overvejer hvert år beskæftigelsessituationen i Fællesskabet og vedtager konklusioner herom på grundlag af en fælles årsrapport fra Rådet og Kommissionen.

     2. På grundlag af Det Europæiske Råds konklusioner fastlægger Rådet hvert år med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Beskæftigelsesudvalget i artikel 130 retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres egne beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der vedtages i henhold til artikel 99, stk. 2.

     3. Hver medlemsstat forelægger Rådet og Kommissionen en årsrapport om de vigtigste foranstaltninger, den har truffet til gennemførelse af sin beskæftigelsespolitik på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse, som nævnt i stk. 2.

     4. På grundlag af de rapporter, der er nævnt i stk. 3, og efter at have hørt Beskæftigelsesudvalget foretager Rådet hvert år en gennemgang af gennemførelsen af medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse. Rådet kan med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, hvis det finder det hensigtsmæssigt på baggrund af gennemgangen.

     5. På grundlag af resultaterne af denne gennemgang forelægger Rådet og Kommissionen Det Europæiske Råd en fælles årsrapport om beskæftigelsessituationen i Fællesskabet og om gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen.

Artikel 129 (tidl. artikel 109 R)

Rådet kan efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtage tilskyndelsesforanstaltninger, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet gennem initiativer, der tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og gode erfaringer, og som skal sikre komparativ analysevirksomhed og rådgivning samt fremme fornyende metoder og evaluere erfaringer, navnlig ved hjælp af pilotprojekter.

Disse foranstaltninger indebærer ikke harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Artikel 130 (tidl. artikel 109 S)

Rådet nedsætter efter høring af Europa-Parlamentet et beskæftigelsesudvalg af rådgivende karakter, som skal fremme samordningen mellem medlemsstaterne vedrørende beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Udvalget har til opgave:

- at overvåge beskæftigelsessituationen og beskæftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne og Fællesskabet

- med forbehold af artikel 207 at afgive udtalelser på Rådets eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ og at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i artikel 128.

Udvalget hører under opfyldelsen af sit mandat arbejdsmarkedets parter.

Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.

Afsnit IX (tidl. afsnit VII)

Den fælles handelspolitik

Artikel 131 (tidl. artikel 110)

Ved at oprette en Toldunion har medlemsstaterne til hensigt i fælles interesse at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, en gradvis afskaffelse af restriktionerne i den internationale handel og en sænkning af toldskrankerne.

Den fælles handelspolitik skal tage hensyn til den gunstige indflydelse, som afskaffelse af tolden mellem medlemsstaterne kan udøve med hensyn til at styrke konkurrenceevnen hos medlemsstaternes virksomheder.

Artikel 132 (tidl. artikel 112)

     1. Med forbehold af de forpligtelser, som medlemsstaterne har påtaget sig inden for andre internationale organisationer, skal medlemsstaternes støtteordninger vedrørende eksport til tredjeland gradvis harmoniseres, i det omfang det er nødvendigt for at undgå, at konkurrencen mellem virksomhederne inden for Fællesskabet fordrejes.

På forslag af Kommissionen udsteder Rådet med kvalificeret flertal de direktiver, der er nødvendige herfor.

     2. Foranstående bestemmelser finder ikke anvendelse på godtgørelse, som ydes ved eksport af varer fra en medlemsstat til tredjeland, det være sig godtgørelse af told eller afgifter med tilsvarende virkning eller af indirekte skatter, herunder omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter, i det omfang denne godtgørelse ikke overstiger de afgiftsbeløb, som har været pålagt de eksporterede varer direkte eller indirekte.

Artikel 133 (tidl. artikel 113)

     1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger.

     2. Kommissionen fremsætter forslag for Rådet vedrørende iværksættelse af den fælles handelspolitik.

     3. Skal der føres forhandlinger om aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, retter Kommissionen henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger.

Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde.

De relevante bestemmelser i artikel 300 finder anvendelse.

     4. Ved udøvelsen af de beføjelser, som i denne artikel er tillagt Rådet, træffer det afgørelse med kvalificeret flertal.

     5. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet udvide anvendelsen af stk. 1-4 til også at omfatte internationale forhandlinger og aftaler vedrørende tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder, for så vidt de ikke er omfattet af disse stykker.

Artikel 134 (tidl. artikel 115)

For at sikre, at gennemførelse af de handelspolitiske foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i overensstemmelse med denne traktat, ikke hindres af fordrejninger i samhandelen, eller i tilfælde af, at forskelle mellem disse foranstaltninger medfører økonomiske vanskeligheder i en eller flere stater, retter Kommissionen henstilling om metoderne for det nødvendige samarbejde fra de andre medlemsstaters side. Gør Kommissionen ikke dette, kan den bemyndige medlemsstaterne til at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.

I tilfælde af uopsættelighed anmoder medlemsstaterne Kommissionen om bemyndigelse til selv at træffe de nødvendige foranstaltninger; Kommissionen udtaler sig hurtigst muligt, og de pågældende medlemsstater underretter derefter de øvrige medlemsstater. Kommissionen kan til enhver tid beslutte, at de pågældende medlemsstater skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger.

Fortrinsvis skal sådanne foranstaltninger vælges, som medfører de mindste forstyrrelser i det fælles markeds funktion.

Afsnit X (tidl. afsnit VIIa)

Toldsamarbejde

Artikel 135 (tidl. artikel 116)

Inden for denne traktats anvendelsesområde træffer Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 foranstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen. Disse foranstaltninger berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler.

Afsnit XI (tidl. afsnit VIII)

Social- og arbejdsmarkedspolitikken,

uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom

Kapitel 1

Sociale bestemmelser

Artikel 136 (tidl. artikel 117)

Fællesskabet og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

Med henblik herpå iværksætter Fællesskabet og medlemsstaterne foranstaltninger, der tager hensyn til forskellene i national praksis, særlig på overenskomstområdet, samt til nødvendigheden af at opretholde fællesskabsøkonomiens konkurrenceevne.

De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge af såvel af fællesmarkedets virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale ordninger, som af de i denne traktat foreskrevne fremgangsmåder og af den indbyrdes tilnærmelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser.

Artikel 137 (tidl. artikel 118)

     1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 136 fastlagte mål støtter og supplerer Fællesskabet medlemsstaternes indsats på følgende områder:

- forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

- arbejdsvilkårene

- information og høring af arbejdstagerne

- integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel 150

- lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet.

     2. Med henblik herpå kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Rådet træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Rådet kan efter samme fremgangsmåde vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af information og gode erfaringer, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, med det formål at bekæmpe social udstødelse.

     3. Rådet træffer dog på følgende områder afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af EuropaParlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

- arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse

- beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt

- repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 6

- beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på Fællesskabets område

- finansielle bidrag til beskæftigelsesfremme og jobskabelse, uden at dette dog griber ind i bestemmelserne vedrørende Socialfonden.

     4. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre direktiver, der er udstedt i henhold til stk. 2 og 3.

I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor et direktiv skal være gennemført i overensstemmelse med artikel 249, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det pågældende direktiv.

     5. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med denne traktat.

     6. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

Artikel 138 (tidl. artikel 118 A)

     1. Kommissionen har til opgave at fremme konsultationen af arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan og træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette dialogen mellem dem, idet den samtidig sørger for en afbalanceret støtte til begge parter.

     2. Med henblik herpå konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en fællesskabsindsats, før den fremsætter forslag på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.

     3. Hvis Kommissionen efter denne konsultation finder en fællesskabsindsats hensigtsmæssig, konsulterer den arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag. Arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse eller om nødvendigt en henstilling til Kommissionen.

     4. I forbindelse med denne konsultation kan arbejdsmarkedets parter meddele Kommissionen, at de ønsker at indlede processen i artikel 139. Varigheden af proceduren må ikke overstige 9 måneder, medmindre arbejdsmarkedets parter og Kommissionen i fællesskab træffer beslutning om en forlængelse.

Artikel 139 (tidl. artikel 118 B)

     1. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan kan, hvis parterne finder det ønskeligt, føre til overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler.

     2. Iværksættelsen af aftaler, der indgås på fællesskabsplan, finder sted - enten efter de fremgangsmåder og den praksis, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne normalt anvender - eller i spørgsmål under artikel 137 efter fælles anmodning fra de underskrivende parter, ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, undtagen når den pågældende aftale indeholder en eller flere bestemmelser, der vedrører et af de i artikel 137, stk. 3, nævnte områder; i så fald træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.

Artikel 140 (tidl. artikel 118 C)

Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 136 fastlagte mål og med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat fremmer Kommissionen samarbejdet mellem medlemsstaterne og letter samordningen af deres indsats på samtlige områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er omfattet af dette kapitel, navnlig i spørgsmål vedrørende:

- beskæftigelse

- arbejdsretten og arbejdsvilkårene

- den almindelige og videregående faglige uddannelse

- social sikring

- forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme

- sundhedsforskrifter for arbejde

- organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med medlemsstaterne foretage undersøgelser, afgive udtalelser og tilrettelægge samråd med hensyn til spørgsmål af national karakter og til spørgsmål af interesse for internationale organisationer.

Kommissionen hører Det Økonomiske og Sociale Udvalg, inden den afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser.

Artikel 141 (tidl. artikel 119)

     1. Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

     2. Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

Lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn indebærer:

  • a) at den løn, der ydes for samme akkordlønnede arbejde, fastsættes på samme beregningsgrundlag
  • b) at den løn, der ydes for tidlønnet arbejde, er den samme for samme slags arbejde.

     3. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

     4. For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.

Artikel 142 (tidl. artikel 119 A)

Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed.

Artikel 143 (tidl. artikel 120)

Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om gennemførelsen af målene i artikel 136, herunder om udviklingen i den demografiske situation i Fællesskabet. Den fremsender denne rapport til EuropaParlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at udarbejde rapporter om særlige spørgsmål vedrørende den sociale og arbejdsmarkedsmæssige situation.

Artikel 144 (tidl. artikel 121)

Efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg kan Rådet med enstemmighed overdrage Kommissionen opgaver vedrørende iværksættelse af fælles foranstaltninger, især for så vidt angår social tryghed for de i artiklerne 39-42 omhandlede vandrende arbejdstagere.

Artikel 145 (tidl. artikel 122)

Kommissionens årsberetning til Europa-Parlamentet skal indeholde et særligt kapitel om udviklingen af de sociale forhold i Fællesskabet.

Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at afgive redegørelser om særlige spørgsmål vedrørende de sociale forhold.

Kapitel 2

Den europæiske socialfond

Artikel 146 (tidl. artikel 123)

For at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for det indre marked og således bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes der inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser en Europæisk Socialfond, som skal lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og fremme dens geografiske og faglige bevægelighed inden for Fællesskabet samt lette tilpasningen til industrielle ændringer og til ændringer i produktionssystemerne, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling.

Artikel 147 (tidl. artikel 124)

Fondens administration påhviler Kommissionen.

Kommissionen bistås i dette arbejde af et udvalg, som ledes af et medlem af Kommissionen, og som er sammensat af repræsentanter for regeringerne samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.

Artikel 148 (tidl. artikel 125)

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den Europæiske Socialfond

Kapitel 3

Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom

Artikel 149 (tidl. artikel 126)

     1. Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.

     2. Målene for Fællesskabets indsats er

- at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog

- at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder

- at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne

- at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer.

- at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere

- at tilskynde til udvikling af fjernundervisning.

     3. Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannelsesforhold, herunder navnlig Europarådet.

     4. For at bidrage til virkeliggørelse af målene i denne artikel vedtager Rådet

- efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

- med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen: henstillinger.

Artikel 150 (tidl. artikel 127)

     1. Fællesskabet iværksætter en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne.

     2. Målene for Fællesskabets indsats er

- at lette tilpasningen til den industrielle udvikling, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling

- at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet

- at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge

- at stimulere samarbejdet om erhvervsuddannelse mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder

- at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, der er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer.

     3. Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelsesforhold.

     4. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget foranstaltninger, som kan bidrage til virkeliggørelsen af de mål, der er anført i denne artikel, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Afsnit XII (tidl. afsnit IX)

Kultur

Artikel 151 (tidl. artikel 128)

     1. Fællesskabet bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv.

     2. Fællesskabet skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats på følgende områder:

- forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie

- bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning

- ikke-kommercielle udvekslinger

- kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor.

     3. Fællesskabet og dets medlemsstater fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold, herunder navnlig Europarådet.

     4. Fællesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne traktat, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed

     5. For at bidrage til virkeliggørelse af målene i denne artikel vedtager Rådet

- efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Regionsudvalget: tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser; Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artikel 251 omhandlede fremgangsmåde

- med enstemmighed på forslag af Kommissionen: henstillinger.

Afsnit XIII (tidl. afsnit X)

Folkesundhed

Artikel 152 (tidl. artikel 129)

     1. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter.

Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed. Indsatsen skal omfatte bekæmpelse af de største trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres årsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse.

Fællesskabet supplerer medlemsstaternes indsats for at begrænse narkotikarelaterede helbredsskader, herunder oplysning og forebyggelse.

     2. Fællesskabet fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne på de områder, der er omhandlet i denne artikel, og støtter om nødvendigt deres indsats.

Medlemsstaterne samordner indbyrdes og i kontakt med Kommissionen deres politikker og programmer på de i stk. 1 omhandlede områder. Kommissionen kan i nær kontakt med medlemsstaterne tage ethvert passende initiativ for at fremme denne samordning.

     3. Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed.

     4. Rådet bidrager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til virkeliggørelse af målene i nærværende artikel ved

  • a) at vedtage foranstaltninger til fastsættelse af en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger
  • b) uanset artikel 37 at vedtage foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden
  • c) at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Rådet kan også med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen vedtage henstillinger med henblik på at nå målene i denne artikel.

     5. Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. Navnlig berører de i stk. 4, litra a), omhandlede foranstaltninger ikke nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og blod.

Afsnit XIV (tidl. afsnit XI)

Forbrugerbeskyttelse

Artikel 153 (tidl. artikel 129 A)

     1. For at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bidrager Fællesskabet til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser og til at fremme deres ret til oplysning og uddannelse og til at organisere sig for at beskytte deres interesser.

     2. Forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Fællesskabets politikker og -aktiviteter.

     3. Fællesskabet bidrager til at nå målene i stk. 1, ved

  • a) foranstaltninger, som det vedtager i henhold til artikel 95 som led i gennemførelsen af det indre marked
  • b) foranstaltninger, som støtter, supplerer og overvåger den politik, medlemsstaterne fører.

     4. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, litra b).

     5. Foranstaltninger, som vedtages i medfør af stk. 4, er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal være forenelige med denne traktat. De meddeles Kommissionen.

Afsnit XV (tidl. afsnit XII)

Transeuropæiske net

Artikel 154 (tidl. artikel 129 B)

     1. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i artikel 14 og 158 og give unionsborgerne, de erhvervsdrivende og de regionale og lokale administrative enheder mulighed for fuldt ud at udnytte de fordele, som etableringen af et område uden indre grænser medfører, bidrager Fællesskabet til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet.

     2. Inden for rammerne af et åbent og konkurrencepræget markedssystem tager Fællesskabets indsats sigte på at fremme de nationale nets indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet samt adgangen til disse net. I denne indsats tilgodeses især nødvendigheden af at skabe forbindelse mellem på den ene side områder, indlandsområder og randområder og på den anden side Fællesskabets centrale områder.

Artikel 155 (tidl. artikel 129 C)

     1. Med henblik på virkeliggørelsen af målene i artikel 154:

- skal Fællesskabet opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net; i disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse

- skal Fællesskabet iværksætte enhver form for aktion, som måtte være nødvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder

- kan Fællesskabet støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstater, og som fastlægges inden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i første led, navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser; Fællesskabet kan også gennem den samhørighedsfond, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 161, bidrage til finansieringen af specifikke projekter i medlemsstaterne på transportinfrastrukturområdet.

I Fællesskabets indsats tages der hensyn til projekternes økonomiske levedygtighed.

     2. Medlemsstaterne samordner indbyrdes, i kontakt med Kommissionen, den politik, der føres på nationalt plan, og som kan få væsentlig indflydelse på gennemførelsen af målene i artikel 154. Kommissionen kan i snævert samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert egnet initiativ for at fremme denne samordning. 3. Fællesskabet kan beslutte at samarbejde med tredjelande for at fremme projekter af gensidig interesse og sikre nettenes interoperabilitet.

Artikel 156 (tidl. artikel 129 D)

De i artikel 155, stk. 1, omhandlede retningslinjer og andre foranstaltninger vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Retningslinjer og projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område, kræver den pågældende medlemsstats godkendelse.

Afsnit XVI (tidl. afsnit XIII)

Industri

Artikel 157 (tidl. artikel 130)

     1. Fællesskabet og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af fællesskabsindustriens konkurrenceevne er til stede.

Med henblik herpå tager deres indsats i overensstemmelse med et åbnet og konkurrencepræget markedssystem sigte på:

- at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringerne

- at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i Fællesskabet, navnlig små og mellemstore virksomheder

- at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder

- at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling. 2. Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i kontakt med Kommissionen og samordner om nødvendigt deres aktioner. Kommissionen kan tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for at fremme deres samordning.

     3. Fællesskabet bidrager til gennemførelsen af målene i stk. 1 gennem de politikker og aktioner, som det iværksætter i henhold til andre bestemmelser i denne traktat. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen efter høring af EuropaParlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, kan træffe beslutning om specifikke foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på virkeliggørelse af målene i stk. 1.

Dette traktratafsnit danner ikke grundlag for Fællesskabets indførelse af nogen form for foranstaltning, som kan fordreje konkurrencen.

Afsnit XVII (tidl. afsnit XIV)

Økonomisk og social samhørighed

Artikel 158 (tidl. artikel 130 A)

For at fremme en harmonisk udvikling af Fællesskabet som helhed udvikler og fortsætter dette sin indsats for at styrke sin økonomiske og sociale samhørighed.

Fællesskabet stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer, herunder landdistrikter.

Artikel 159 (tidl. artikel 130 B)

Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med henblik på tillige at nå de mål, der er fastlagt i artikel 158. Udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner samt gennemførelsen af det indre marked skal ske under hensyntagen til målene i artikel 158 og skal bidrage til deres virkeliggørelse. Fællesskabet støtter ligeledes denne virkeliggørelse med den virksomhed, som det udøver gennem strukturfondene (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling), Den Europæiske Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.

Kommissionen aflægger hvert tredje år rapport til EuropaParlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske og sociale samhørighed, og om hvordan de forskellige midler efter denne artikel har bidraget hertil. Rapporten ledsages i givet fald af passende forslag.

Hvis det viser sig nødvendigt med særlige aktioner ud over fondene og med forbehold af de foranstaltninger, der træffes som led i Fællesskabets øvrige politikker, kan disse aktioner vedtages af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 160 (tidl. artikel 130 C)

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Fællesskabet ved at deltage i udviklingen og strukturtilpasningen af de områder, der er bagefter i udvikling, og i omstillingen af de industriområder, der er i tilbagegang.

Artikel 161 (tidl. artikel 130 D)

Med forbehold af artikel 162 definerer Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, strukturfondenes opgaver, hovedmål og indretning, hvilket kan medføre en sammenlægning af fondene. Rådet fastsætter også efter samme fremgangsmåde de almindelige regler, der skal gælde for fondene, samt de nødvendige bestemmelser for at sikre disses effektivitet og samordningen mellem fondene indbyrdes og med andre eksisterende finansielle instrumenter.

En Samhørighedsfond, der er oprettet af Rådet efter samme fremgangsmåde, yder finansielle bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet.

Artikel 162 (tidl. artikel 130 E)

Gennemførelsesbeslutningerne vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling træffes af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251, og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

For så vidt angår Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, og Den Europæiske Socialfond, finder henholdsvis artikel 37 og 148 fortsat anvendelse.

Afsnit XVIII (tidl. afsnit XV)

Forskning og teknologisk udvikling

Artikel 163 (tidl. artikel 130 F)

     1. Fællesskabet har som mål at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne samt at fremme alle de forskningsaktioner, der skønnes nødvendige i medfør af andre kapitler i denne traktat.

     2. I dette øjemed opmuntrer det i hele Fællesskabet virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet; det støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet det i særdeleshed søger at gøre det muligt for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud, især ved at skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige aftaler, ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringer for dette samarbejde.

     3. Alle Fællesskabets aktioner i henhold til denne traktat, herunder demonstrationsaktioner, vedrørende forskning og teknologisk udvikling vedtages og iværksættes efter bestemmelserne i dette afsnit.

Artikel 164 (tidl. artikel 130 G)

Med henblik på at nå disse mål gennemfører Fællesskabet følgende aktioner, som skal supplere de aktioner, der iværksættes i medlemsstaterne:

  • a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration gennem fremme af samarbejdet med og mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter
  • b) fremme af samarbejdet vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet med tredjelande og internationale organisationer
  • c) formidling og nyttiggørelse af resultaterne af aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet
  • d) fremme af uddannelse og mobilitet for forskere i Fællesskabet.

Artikel 165 (tidl. artikel 130 H)

     1. Fællesskabet og medlemsstaterne samordner deres indsats inden for forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenhæng mellem de nationale politikker og Fællesskabets politik.

     2. Kommissionen kan i nært samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert initiativ, der kan bidrage til at fremme den i stk. 1 nævnte samordning.

Artikel 166 (tidl. artikel 130 I)

     1. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg et flerårigt rammeprogram, som omfatter samtlige Fællesskabets aktioner.

I rammeprogrammet:

- fastsættes de videnskabelige og teknologiske mål, der skal opnås ved de i artikel 164 omhandlede aktioner, samt prioriteringerne i forbindelse hermed

- angives hovedlinjerne i disse aktioner

- fastsættes det samlede maksimumsbeløb og de nærmere vilkår for Fællesskabets finansielle deltagelse i rammeprogrammet samt de påtænkte aktioners respektive andele.

     2. Rammeprogrammet tilpasses eller udbygges på baggrund af udviklingen.

     3. Rammeprogrammet iværksættes ved hjælp af særprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af aktionerne. I hvert særprogram angives de nærmere bestemmelser for programmets gennemførelse, varigheden af dette og de midler, der skønnes nødvendige hertil. Summen af de beløb, der skønnes nødvendige, og som fastsættes i særprogrammerne, må ikke overstige det samlede maksimumsbeløb for rammeprogrammet og for hver enkelt aktion.

     4. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, vedtager særprogrammerne.

Artikel 167 (tidl. artikel 130 J)

Med henblik på iværksættelsen af det flerårige rammeprogram fastsætter Rådet:

- reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse

- reglerne for formidling af forskningsresultater.

Artikel 168 (tidl. artikel 130 K)

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der vedtages supplerende programmer, hvori der kun deltager visse medlemsstater, som sikrer finansieringen med forbehold af eventuel deltagelse fra Fællesskabets side.

Rådet vedtager de regler, der skal finde anvendelse på de supplerende programmer, navnlig vedrørende videnformidling og andre medlemsstaters adgang.

Artikel 169 (tidl. artikel 130 L)

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet i forståelse med de pågældende medlemsstater åbne mulighed for deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse programmer.

Artikel 170 (tidl. artikel 130 M)

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet åbne mulighed for et samarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet med tredjelande eller internationale organisationer.

De nærmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastlægges ved aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300.

Artikel 171 (tidl. artikel 130 N)

Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet.

Artikel 172 (tidl. artikel 130 O)

Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg de i artikel 171 omhandlede bestemmelser.

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de i artikel 167, 168 og 169 omhandlede bestemmelser. Vedtagelsen af de supplerende programmer kræver endvidere de pågældende medlemsstaters samtykke.

Artikel 173 (tidl. artikel 130 P)

I begyndelsen af hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport omhandler navnlig de aktiviteter, der har fundet sted det foregående år inden for forskning og teknologisk udvikling og resultatformidling, samt arbejdsprogrammet for det igangværende år.

Afsnit XIX (tidl. afsnit XVI)

Miljø

Artikel 174 (tidl. artikel 130 R)

     1. Fællesskabets politik på miljøområdet skal bidrage til forfølgelse af nedennævnte mål:

- bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

- beskyttelse af menneskers sundhed

- en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

- fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.

     2. Fællesskabets politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal iværksættes for at opfylde miljøbeskyttelseskravene, i relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til af ikke-økonomiske miljøhensyn at træffe foreløbige foranstaltninger, der underkastes en fællesskabskontrolprocedure.

     3. Ved udarbejdelsen af Fællesskabets politik på miljøområdet tages der hensyn til:

- eksisterende videnskabelige og tekniske data

- de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Fællesskabet

- fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse af at gennemføre den

- den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den afbalancerede udvikling i dets områder.

     4. Inden for rammerne af deres respektive beføjelse samarbejder Fællesskabet og medlemsstaterne med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende samarbejdet, for så vidt angår Fællesskabet, kan nedfældes i aftaler mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300.

Det foregående afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.

Artikel 175 (tidl. artikel 130 S)

     1. Rådet træffer efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af Fællesskabet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel 174.

     2. Uanset den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde for beslutningstagning og med forbehold af artikel 95 vedtager Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,

- bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter

- foranstaltninger vedrørende fysisk planlægning, arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering og foranstaltninger af generel karakter, samt forvaltning af vandressourcerne

- foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning.

Rådet kan på betingelserne i det foregående afsnit fastlægge de i dette stykke nævnte spørgsmål, om hvilke der skal træffes afgørelse med kvalificeret flertal.

     3. På andre områder vedtager Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget generelle handlingsprogrammer for prioriterede mål, som skal virkeliggøres.

Rådet vedtager på betingelserne i stk. 1 eller efter omstændighederne stk. 2 de nødvendige foranstaltninger for disse programmers iværksættelse.

     4. Med forbehold af visse foranstaltninger af fællesskabskarakter finansieres og gennemføres miljøpolitikken af medlemsstaterne.

     5. Med forbehold af princippet om, at forureneren betaler, fastsætter Rådet, såfremt en foranstaltning, der bygger på bestemmelserne i stk. 1, indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i den retsakt, hvorved pågældende foranstaltning vedtages, passende bestemmelser i form af:

- undtagelser af midlertidig karakter og/eller

- finansiel støtte fra den Samhørighedsfond, der er oprettet i henhold til artikel 161.

Artikel 176 (tidl. artikel 130 T)

Beskyttelsesforanstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 175, er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal være forenelige med denne traktat. De meddeles Kommissionen.

Afsnit XX (tidl. afsnit XVII)

Udviklingssamarbejde

Artikel 177 (tidl. artikel 130 U)

     1. Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde, som er et supplement til medlemsstaternes politik, skal fremme:

- en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingslandene og særlig i de mest ugunstigt stillede blandt disse

- en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien

- bekæmpelse af fattigdommen i udviklingslandene.

     2. Fællesskabets politik på dette område skal bidrage til den generelle målsætning om udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstaten samt til målsætningen om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

     3. Fællesskabet og medlemsstaterne respekterer de forpligtelser og tager hensyn til de målsætninger, som de har godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre kompetente internationale organisationer.

Artikel 178 (tidl. artikel 130 V)

Fællesskabet tager hensyn til de i artikel 177 omhandlede mål i de politikker, som det iværksætter, og som vil kunne berøre udviklingslandene.

Artikel 179 (tidl. artikel 130 W)

     1. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat vedtager Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forfølge målene i artikel 177. Disse foranstaltninger kan være flerårige programmer.

     2. Den Europæiske Investeringsbank bidrager på de betingelser, der er fastsat i dens vedtægter, til iværksættelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1.

     3. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke samarbejdet med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet inden for rammerne af AVS-EF-konventionen.

Artikel 180 (tidl. artikel 130 X)

     1. Fællesskabet og medlemsstaterne samordner deres politik med hensyn til udviklingssamarbejde og fører samråd om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer. De kan iværksætte fælles aktioner. Medlemsstaterne bidrager om nødvendigt til iværksættelsen af Fællesskabets bistandsprogrammer.

     2. Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme den i stk. 1 omhandlede samordning.

Artikel 181 (tidl. artikel 130 Y)

Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Fællesskabet og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende Fællesskabets udviklingssamarbejde kan nedfældes i aftaler mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300.

     Stk. 1 berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.

FJERDE DEL

De oversøiske landes og territoriers associering

Artikel 182 (tidl. artikel 131)

Medlemsstaterne er enige om at associere de ikke-europæiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med, Danmark, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, med Fællesskabet. Disse lande og territorier, i det følgende benævnt »lande og territorier«, er opregnet i den liste, som er knyttet til denne traktat som bilag II.

Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette nære økonomiske forbindelser mellem disse og Fællesskabet som helhed.

I overensstemmelse med principperne i denne traktats præambel skal associeringen først og fremmest åbne mulighed for at tjene befolkningernes interesser i disse lande og territorier og øge deres velstand for herved at lede dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de tilstræber.

Artikel 183 (tidl. artikel 132)

Associeringen tilstræber nedennævnte mål:

  • 1) Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til denne traktat anvender indbyrdes.
  • 2) Hvert land eller territorium anvender i sin samhandel med medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier samme regler, som det anvender over for den europæiske stat, med hvilken det opretholder særlige forbindelser.
  • 3) Medlemsstaterne bidrager til de investeringer, som den fremskridende udvikling af disse lande og territorier kræver.
  • 4) For så vidt angår de investeringer, der finansieres af Fællesskabet, er deltagelse i licitationer og leverancer åben på lige betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som henholdsvis er statsborgere eller hjemmehørende i medlemsstaterne eller i disse lande og territorier.
  • 5) Medmindre der træffes særlige bestemmelser i henhold til artikel 187, gælder i forholdet mellem medlemsstaterne og disse lande og territorier uden nogen form for forskelsbehandling de i kapitlet om etableringsretten nævnte bestemmelser for deres statsborgeres og selskabers ret til at etablere sig, ligesom de der nævnte fremgangsmåder finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 184 (tidl. artikel 133)

     1. Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indførsel til medlemsstaterne godt af forbuddet mod told mellem medlemsstaterne, som gælder i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser.

     2. Ved indførsel i hvert af disse lande eller territorier er told, der pålægges varer fra medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier, forbudt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 25.

     3. Disse lande og territorier kan dog opkræve sådan told, som er nødvendig for deres udvikling og industrialisering, eller som er finanstold og har til formål af skaffe midler til deres offentlige budgetter.

De i foregående afsnit nævnte toldsatser kan ikke overstige samme niveau som dem, der pålægges varer, der hidrører fra den medlemsstat, med hvilken det pågældende land eller territorium opretholder særlige forbindelser.

     4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på de lande og territorier, der som følge af særlige internationale forpligtelser anvender en toldtarif, der ikke hjemler forskelsbehandling.

     5. Indførelse eller ændring af toldsatser for varer, der indføres i disse lande og territorier, må hverken retligt eller faktisk føre til direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer, der hidrører fra forskellige medlemsstater.

Artikel 185 (tidl. artikel 134)

Såfremt toldsatsernes niveau for varer hidrørende fra tredjeland ved indførsel til et land eller territorium, når bestemmelserne i artikel 184, stk. 1, finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlægninger af samhandelen til skade for en medlemsstat, kan denne begære, at Kommissionen foreslår de øvrige medlemsstater nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe denne situation.

Artikel 186 (tidl. artikel 135)

Med forbehold af bestemmelserne vedrørende den offentlige sundhed, den offentlige sikkerhed og den offentlige orden fastsættes bestemmelser om fri bevægelighed for arbejdskraften fra disse lande og territorier inden for medlemsstaterne og for arbejdskraften fra medlemsstaterne inden for disse lande og territorier ved senere overenskomster, som kræver medlemsstaternes enstemmige godkendelse.

Artikel 187 (tidl. artikel 136)

Rådet vedtager, med udgangspunkt i de opnåede resultater og på grundlag af de principper, der er nedfældet i denne traktat, enstemmigt de nærmere retningslinjer for og fremgangsmåden ved disse landes og territoriers associering med Fællesskabet.

Artikel 188 (tidl. artikel 136 A)

Bestemmelserne i artikel 182-187 finder anvendelse på Grønland, medmindre andet følger af de særlige bestemmelser for Grønland, der er fastsat i den protokol om den særlige ordning for Grønland, der er knyttet som bilag til denne traktat.

FEMTE DEL

Fællesskabets institutioner

Afsnit I

Bestemmelser vedrørende institutionerne

Kapitel 1

Institutionerne

     1. Afdeling

Europa-parlamentet

Artikel 189 (tidl. artikel 137)

Europa-Parlamentet, der består af repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater, udøver de beføjelser, som er tillagt det ved denne traktat.

Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige 700.

Artikel 190 (tidl. artikel 138)

     1. Repræsentanterne i Europa-Parlamentet for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater vælges ved almindelige direkte valg.

     2. Antallet af repræsentanter, der vælges i hver enkelt medlemsstat, fastsættes til:

 

 Belgien                  25  

 Danmark                  16  

 Tyskland                 99  

 Grækenland               25  

 Spanien                  64  

 Frankrig                 87  

 Irland                   15  

 Italien                  87  

 Luxembourg                6  

 Nederlandene             31  

 Østrig                   21  

 Portugal                 25  

 Finland                  16  

 Sverige                  22  

 Det Forenede Kongerige   87  

I tilfælde af ændringer af dette stykke skal antallet af repræsentanter, der vælges i de enkelte medlemsstater, sikre en passende repræsentation af folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater.

     3. Repræsentanterne vælges for en periode på fem år.

     4. Europa-Parlamentet udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater.

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der er tiltrådt af et flertal af dets medlemmer, fastsætter herom forskrifter, som det henstiller til medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

     5. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.

Artikel 191 (tidl. artikel 138 A)

Politiske partier på europæisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen. De bidrager til en europæisk bevidstgørelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje.

Artikel 192 (tidl. artikel 138 B)

I det i denne traktat anførte omfang deltager Europa-Parlamentet i vedtagelse af fællesskabsretsakter, idet det udøver sine beføjelser i henhold til de i artikel 251 og 252 fastlagte fremgangsmåder samt afgiver samstemmende udtalelser eller rådgivende udtalelser.

Europa-Parlamentet kan med et flertal af medlemmernes stemmer anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag om spørgsmål, som efter dets opfattelse kræver udarbejdelse af en fællesskabsretsakt til gennemførelse af denne traktat.

Artikel 193 (tidl. artikel 138 C)

Under udførelsen af sine opgaver kan Europa-Parlamentet efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der, uden at de beføjelser, som denne traktat har tillagt andre institutioner eller organer, derved berøres, skal undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten, medmindre de påståede forhold er under retslig behandling, i hvilket tilfælde denne retslige behandling først skal afsluttes.

Det midlertidige undersøgelsesudvalg ophører med at bestå, når det afgiver sin beretning.

De nærmere vilkår for udøvelse af undersøgelsesbeføjelsen fastlægges efter fælles overenskomst mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Artikel 194 (tidl. artikel 138 D)

Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Europa-Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Fællesskabet beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte.

Artikel 195 (tidl. artikel 138 E)

     1. Europa-Parlamentet udnævner en ombudsmand, som skal være beføjet til at modtage klager fra enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer, med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner.

Ombudsmanden skal i overensstemmelse med sit hverv foretage de undersøgelser, som han finder berettigede, enten på eget initiativ eller på grundlag af de klager, der forelægges ham direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet, medmindre de påståede forhold er under eller har været under retslig behandling. Konstaterer ombudsmanden, at der foreligger fejl eller forsømmelser, forelægger han sagen for den pågældende institution, som har en frist på tre måneder til at meddele ham sin udtalelse. Ombudsmanden sender derpå en rapport til Europa-Parlamentet og til den pågældende institution. Den person, som klagen hidrører fra, underrettes om resultatet af disse undersøgelser.

Ombudsmanden aflægger en årlig beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af sine undersøgelser.

     2. Ombudsmanden udnævnes efter hvert valg til Europa-Parlamentet for dette valgperiode. Han kan genudnævnes.

Domstolen kan på begæring af Europa-Parlamentet afskedige ombudsmanden, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig forseelse.

     3. Ombudsmanden udfører sit hverv i fuldstændig uafhængighed. Han må ved udøvelsen af sine pligter hverken søge eller modtage instruktioner fra noget andet organ. Ombudsmanden må, så længe hans embedsperiode varer, ikke udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed.

     4. Europa-Parlamentet fastsætter ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Artikel 196 (tidl. artikel 139)

Europa-Parlamentet afholder en årlig session. Det træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i marts.

Europa-Parlamentet kan træde sammen til ekstraordinær session efter anmodning af et flertal af dets medlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.

Artikel 197 (tidl. artikel 140)

Europa-Parlamentet udpeger blandt sine medlemmer sin formand og sit præsidium.

Kommissionens medlemmer har adgang til alle møder og til på begæring at tage ordet på Kommissionens vegne.

Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller dettes medlemmer stiller den.

Rådet udtaler sig for Europa-Parlamentet på de betingelser, som det fastsætter i sin forretningsorden.

Artikel 198 (tidl. artikel 141)

Medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer EuropaParlamentet sine afgørelser med absolut flertal af de afgivne stemmer.

Forretningsordenen fastsætter de beslutningsdygtige antal medlemmer.

Artikel 199 (tidl. artikel 142)

Europa-Parlamentet fastsætter sin forretningsorden; hertil kræves et flertal af medlemmernes stemmer.

Europa-Parlamentets aktstykker offentliggøres i henhold til forretningsordenens bestemmelser.

Artikel 200 (tidl. artikel 143)

Europa-Parlamentet drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger det.

Artikel 201 (tidl. artikel 144)

Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Europa-Parlamentet tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.

Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af EuropaParlamentets medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv. De viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel 214. I dette tilfælde udløber tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der er udnævnt til at efterfølge dem, på den dato, hvor tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der samlet har måttet nedlægge deres hverv, vil være udløbet.

     2. Afdeling

Rådet

Artikel 202 (tidl. artikel 145)

For at sikre virkeliggørelsen af de i denne traktat opstillede mål og på de deri fastsatte vilkår skal Rådet:

- drage omsorg for samordningen af medlemsstaternes almindelige økonomiske politik

- have beføjelse til at træffe beslutninger

- i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen beføjelser til at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter. Rådet kan opstille visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser. Rådet kan ligeledes i særlige tilfælde forbeholde sig retten til selv direkte at udøve gennemførelsesbeføjelser. Ovennævnte vilkår skal være i overensstemmelse med de principper og regler, som Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, har fastsat i forvejen.

Artikel 203 (tidl. artikel 146)

Rådet består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerplan, som skal være beføjet til at forpligte denne medlemsstats regering.

Formandshvervet udøves på skift af hver medlemsstat i Rådet for seks måneder ad gangen, efter den rækkefølge, som Rådet træffer afgørelse om ved enstemmighed.

Artikel 204 (tidl. artikel 147)

Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne, af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.

Artikel 205 (tidl. artikel 148)

     1. Medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffes Rådets afgørelser med et flertal af medlemmernes stemmer.

     2. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:

 

 Belgien                      5  

 Danmark                      3  

 Tyskland                    10  

 Grækenland                   5  

 Spanien                      8  

 Frankrig                    10  

 Irland                       3  

 Italien                     10  

 Luxembourg                   2  

 Nederlandene                 5  

 Østrig                       4  

 Portugal                     5  

 Finland                      3  

 Sverige                      4  

 Det Forenede Kongerige      10  

Rådets afgørelser træffes med mindst:

- 62 stemmer i tilfælde, hvor afgørelsen i henhold til denne traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,

- 62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilfælde.

     3. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Rådets afgørelser, der kræver enstemmighed.

Artikel 206 (tidl. artikel 150)

Hvert medlem af Rådet kan kun fra et af de øvrige medlemmer modtage fuldmagt til at stemme.

Artikel 207 (tidl. artikel 151)

     1. En komite, der sammensættes af medlemsstaternes faste repræsentanter, har til opgave at forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles det af Rådet. Komiteen kan vedtage procedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden.

     2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en generalsekretær, der er den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en vicegeneralsekretær med ansvar for Generalsekretariatets daglige drift. Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed.

Rådet træffer afgørelse om Generalsekretariatets organisation.

     3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Med henblik på anvendelsen af artikel 255, stk. 3, udarbejder Rådet i forretningsordenen bestemmelser om, på hvilke betingelser offentligheden skal have aktindsigt i Rådets dokumenter. Med henblik på gennemførelsen af dette stykke fastlægger Rådet, i hvilke tilfælde det skal anses for at optræde som lovgivende myndighed, for at sikre større aktindsigt i disse tilfælde, samtidig med at beslutningsprocessen forbliver effektiv. Når Rådet optræder som lovgivende myndighed, skal afstemningsresultaterne og stemmeforklaringerne samt erklæringer til mødeprotokollen under alle omstændigheder offentliggøres.

Artikel 208 (tidl. artikel 152)

Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som det anser for hensigtsmæssige for ar virkeliggøre de fælles mål, og om at forelægge det dertil egnede forslag.

Artikel 209 (tidl. artikel 153)

Efter udtalelse fra Kommissionen udfærdiger Rådet vedtægterne for de i denne traktat forudsete udvalg.

Artikel 210 (tidl. artikel 154)

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger, godtgørelser og pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter ligeledes med kvalificeret flertal alle godtgørelser, der ydes som vederlag.

     3. Afdeling

Kommissionen

Artikel 211 (tidl. artikel 155)

For at sikre Fællesmarkedets funktion og udvikling skal Kommissionen:

- drage omsorg for gennemførelsen af de i denne traktat indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i denne træffes af institutionerne

- rette henstillinger og afgive udtalelser om de i denne traktat omhandlede forhold, hvis traktaten udtrykkeligt fastsætter dette, eller hvis Kommissionen skønner det nødvendigt

- have beføjelse til selvstændigt at træffe beslutninger og til at medvirke ved tilblivelsen af Rådets og Europa-Parlamentets retsakter på de i denne traktat fastsatte betingelser

- udøve de beføjelser, som Rådet tildeler den med henblik på gennemførelse af de af dette udfærdigede forskrifter.

Artikel 212 (tidl. artikel 156)

Hvert år og senest en måned før åbningen af Europa-Parlamentets session offentliggør Kommissionen en almindelig beretning om Fællesskabets virksomhed.

Artikel 213 (tidl. artikel 157)

     1. Kommissionen består af 20 medlemmer, der vælges under hensyn til deres almindelige duelighed, og hvis uafhængighed er uomtvistelig.

Antallet af medlemmer i Kommissionen kan ændres af Rådet med enstemmighed.

Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.

Kommissionen skal omfatte mindst en statsborger fra hver af medlemsstaterne, dog kan højst to medlemmer af Kommissionen være af samme nationalitet.

     2. Kommissionen medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabets almene interesse.

Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grundsætning og til ikke af forsøge at påvirke Kommissionens medlemmer under udførelsen af deres hverv.

Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. Overtrædes disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet eller af Kommissionen - alt efter omstændighederne - afskedige de pågældende fra hans stilling i henhold til artikel 216 eller fratage ham retten til pension eller andre tilsvarende fordele.

Artikel 214 (tidl. artikel 158)

     1. Kommissionens medlemmer udnævnes for fem år efter fremgangsmåden i stk. 2, jf. dog artikel 201.

De kan genudnævnes.

     2. Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst den person, som de foreslår udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af Europa-Parlamentet.

Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst med den indstillede formand de øvrige personer, som de foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen.

Kommissionens indstillede formand og de øvrige indstillede medlemmer af Kommissionen skal som kollegium godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet. Efter Europa-Parlamentets godkendelse udnævner medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst Kommissionens formand og øvrige medlemmer.

Artikel 215 (tidl. artikel 159)

Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.

For resten af det afgående medlems tjenesteperiode udnævner medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst et nyt medlem. Rådet kan med enstemmighed beslutte, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger.

Ved fratræden, afskedigelse eller dødsfald udnævnes der er efterfølger for formanden for resten af dennes tjenesteperiode. Udnævnelse af en efterfølger for formanden sker efter fremgangsmåden i artikel 214, stk. 2.

Bortset fra de i artikel 216 nævnte afskedigelsestilfælde fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er udpeget.

Artikel 216 (tidl. artikel 160)

Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af Rådet eller Kommissionen, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig forseelse.

Artikel 217 (tidl. artikel 161)

Kommissionen kan udnævne en eller to næstformænd blandt sine medlemmer.

Artikel 218 (tidl. artikel 162)

     1. Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde.

     2. Kommissionen fastsætter sin forretningsorden med henblik på at sikre sin egen og sine tjenestegrenes virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.

Artikel 219 (tidl. artikel 163)

Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse.

Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af det i artikel 213 nævnte antal medlemmer.

Kommissionen er kun beslutningsdygtig, såfremt det i dens forretningsorden fastsatte antal medlemmer er til stede.

     4. Afdeling

Domstolen

Artikel 220 (tidl. artikel 164)

Domstolen skal værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.

Artikel 221 (tidl. artikel 165)

Domstolen består af 15 dommere.

Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin midte oprette afdelinger, der beklædes af tre, fem eller syv dommere, som har til opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager på betingelser, der fastsættes i et herom udfærdiget reglement.

Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer, når en medlemsstat eller en af Fællesskabets institutioner, som er part i sagen, anmoder herom.

På Domstolens begæring kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de fornødne ændringer af stk. 2 og 3 samt af artikel 223, stk. 2.

Artikel 222 (tidl. artikel 166)

Domstolen bistås af otte generaladvokater. Dog udnævnes en niende generaladvokat fra den 1. januar 1995 til den 6. oktober 2000.

Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som den er fastsat i artikel 220.

På Domstolens begæring kan Rådet ved enstemmig vedtagelse forøge antallet af generaladvokater og foretage de heraf følgende nødvendige ændringer af artikel 223, stk. 3.

Artikel 223 (tidl. artikel 167)

Til dommere og generaladvokater vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis otte og syv dommere.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder sted. Der afgår hver gang tre generaladvokater.

De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident. Denne kan genvælges.

Artikel 224 (tidl. artikel 168)

Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans stilling.

Artikel 225 (tidl. artikel 168 A)

     1. Der oprettes i tilknytning til Domstolen en ret, der som første instans skal træffe afgørelse i bestemte arter af sager, der fastlægges på betingelserne i stk. 2, idet der dog skal være mulighed for appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på betingelser, der fastsættes i statutten. Retten i Første Instans har ikke kompetence til at træffe afgørelse om præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til artikel 234.

     2. På begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen fastsætter Rådet med enstemmighed de i stk. 1 omhandlede bestemte arter af sager og sammensætningen af Retten i Første Instans og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer i Domstolens statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages af Rådet, finder denne traktats bestemmelser vedrørende Domstolen og navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens statut anvendelse på Retten i Første Instans.

     3. Til medlemmer af Retten i Første Instans vælges personer, hvis uafhængighed og evne til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

     4. Retten i Første Instans fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.

Artikel 226 (tidl. artikel 169)

Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

Retter den pågældende stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 227 (tidl. artikel 170)

En medlemsstat, der finder, at en anden medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, kan indbringe sagen for Domstolen.

Før en medlemsstat indbringer en klage over en enden medlemsstat på grund af en påstået overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler denne i henhold til denne traktat, skal den forelægge sagen for Kommissionen.

Efter at de pågældende stater har haft lejlighed til skriftligt og mundtligt at fremsætte deres bemærkninger i sagen og til det af modparten anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.

Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder efter sagens forelæggelse, skal dette ikke være til hinder for, at klagen indbringes for Domstolen.

Artikel 228 (tidl. artikel 171)

     1. Såfremt Domstolen fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne traktat, skal denne stat gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

     2. Hvis Kommissionen finder, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet disse foranstaltninger, afgiver den, efter at have givet denne stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, en begrundet udtalelse, hvori den præciserer, på hvilke punkter den pågældende medlemsstat ikke har efterkommet Domstolens dom.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke har truffet de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger inden for den frist, som Kommissionen har fastsat, kan denne indbringe sagen for Domstolen. Den angiver i denne forbindelse størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den pågældende medlemsstat skal betale, og som den under omstændighederne finder passende.

Hvis Domstolen fastslår, at den pågældende medlemsstat ikke har efterkommet dens dom, kan den pålægge den betaling af et fast beløb eller en tvangsbøde.

Denne fremgangsmåde berører ikke bestemmelserne i artikel 227.

Artikel 229 (tidl. artikel 172)

Forordninger udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab eller af Rådet i henhold til denne traktats bestemmelser, kan tillægge Domstolen fuld prøvelsesret vedrørende de i disse forordninger omhandlede sanktioner.

Artikel 230 (tidl. artikel 173)

Domstolen prøver lovligheden af retsakter vedtaget af EuropaParlamentet og Rådet i fællesskab, af Rådet, af Kommissionen eller af ECB, bortset fra henstillinger og udtalelser, samt de af EuropaParlamentets retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.

I denne henseende har Domstolen kompetence til at udtale sig om klager, der af en medlemsstat, af Rådet eller af Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt af magtfordrejning.

Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om klager, der indbringes af Europa-Parlamentet , af Revisionsretten og af ECB med henblik på at bevare disses prærogativer.

Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme grundlag indbringe klage over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som skønt de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt.

De i denne artikel omhandlede klager skal indgives inden to måneder, efter at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren eller, i mangel heraf senest to måneder efter, at klageren har fået kendskab til den.

Artikel 231 (tidl. artikel 174)

Såfremt klagen findes berettiget, erklærer Domstolen den anfægtede retsakt for ugyldig.

Med hensyn til forordninger afgiver Domstolen dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede forordnings virkninger, der skal betragtes som bestående.

Artikel 232 (tidl. artikel 175)

Undlader Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen i strid med denne traktat at træffe afgørelse, kan medlemsstaterne eller Fællesskabets andre institutioner indbringe klage for Domstolen for at få fastslået denne overtrædelse af traktaten.

En sådan klage kan kun antages til behandling, hvis den pågældende institution har været opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan klagen indbringes inden for en frist på yderligere to måneder.

På de i de foregående stykker fastsatte betingelser kan enhver fysisk eller juridisk person indbringe klage til Domstolen over, at en af Fællesskabets institutioner har undladt at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget.

Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om klager, der indbringes af ECB på de områder, der henhører under dens beføjelser, eller som indbringes mod denne.

Artikel 233 (tidl. artikel 176)

Den eller de institutioner, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod denne traktat, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen af artikel 288, stk. 2.

Denne artikel gælder også for ECB.

Artikel 234 (tidl. artikel 177)

Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:

  • a) om fortolkningen af denne traktat
  • b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner og ECB
  • c) om fortolkningen af vedtægter for organer, der oprettes af Rådet, når bestemmelse herom findes i de pågældende vedtægter.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten pligtig at indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 235 (tidl. artikel 178)

Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel 288, stk. 2, omhandlede skadeserstatninger.

Artikel 236 (tidl. artikel 179)

Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtagelsen for dets tjenestemænd, eller som fremgår af de ansættelsesvilkår, der gælder for dets øvrige ansatte.

Artikel 237 (tidl. artikel 180)

Med de nedenfor nævnte begrænsninger har Domstolen kompetence til at afgøre tvister, som vedrører:

  • a) opfyldelse af medlemsstaternes forpligtelse ifølge vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank. Bankens bestyrelse har i dette tilfælde de beføjelser, der i henhold til artikel 226 er tillagt Kommissionen
  • b) afgørelser truffet af Den Europæiske Investeringsbanks styrelsesråd. Hver medlemsstat, Kommissionen og Bankens bestyrelse kan herom indbringe klage på de i artikel 230 fastsatte betingelser
  • c) afgørelser truffet af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse. Klager over disse afgørelser kan kun indbringes af medlemsstaterne eller af Kommissionen på de i artikel 230 fastsatte betingelser og kun for overtrædelse af de i artikel 21, stk. 2, 5, 6 og 7, i vedtægterne for Banken fastsatte formforskrifter
  • d) de nationale centralbankers opfyldelse af deres forpligtelser ifølge denne traktat og ESCB-statutten. Rådet for ECB har i dette tilfælde over for de nationale centralbanker de beføjelser, der i henhold til artikel 226 er tillagt Kommissionen over for medlemsstaterne. Såfremt Domstolen fastslår, at en national centralbank ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne traktat, skal denne centralbank gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

Artikel 238 (tidl. artikel 181)

Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Fællesskabet eller i en på dets vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.

Artikel 239 (tidl. artikel 182)

Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem medlemsstaterne, der har forbindelse med denne traktats sagsområde, såfremt tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.

Artikel 240 (tidl. artikel 183)

Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen ved denne traktat, er de tvister, i hvilke Fællesskabet er part, ikke af den grund unddraget de nationale dømmende myndigheders kompetence.

Artikel 241 (tidl. artikel 184)

Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 230, stk. 5, kan hver part i en retstvist, der angår en forordning udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, af Rådet, af Kommissionen eller af ECB for Domstolen påberåbe sig de i artikel 230, stk. 2, nævnte grunde og gøre gældende, at forordningen ikke kan finde anvendelse.

Artikel 242 (tidl. artikel 185)

Indbringelse af klager for Domstolen har ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt.

Artikel 243 (tidl. artikel 186)

I sager, der er indbragt for Domstolen, kan den foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.

Artikel 244 (tidl. artikel 187)

De af Domstolen afsagte domme fuldbyrdes i overensstemmelse med de i artikel 256 fastsatte regler.

Artikel 245 (tidl. artikel 188)

Domstolens statut fastsættes i en særlig protokol.

Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne i afsnit III i statutten.

Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.

     5. Afdeling

Revisionsretten

Artikel 246 (tidl. artikel 188 A)

Revisionsretten varetager revisionen af regnskaberne.

Artikel 247 (tidl. artikel 188 B)

     1. Revisionsretten består af 15 medlemmer.

     2. Revisionsrettens medlemmer udvælges blandt personer, som i deres respektive lande tilhører eller har tilhørt eksterne kontrolinstitutioner, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv. Deres uafhængighed skal være uomtvistelig.

     3. Revisionsretten medlemmer udnævnes for seks år af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af EuropaParlamentet.

Revisionsrettens medlemmer kan genudnævnes.

De udpeger af deres midte Revisionsrettens formand for et tidsrum af tre år. Hans mandat kan fornyes.

     4. Revisionsrettens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabets almene interesse.

Ved udførelsen af deres pligter må de ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv.

     5. Revisionsrettens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring om, at de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger af deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

     6. Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Revisionsretten ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse, der fastslås af Domstolen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 7.

For resten af den pågældende tjenesteperiode udnævnes en efterfølger.

Bortset fra afskedigelse fungerer Revisionsrettens medlemmer, indtil deres efterfølger er udpeget.

     7. Revisionsrettens medlemmer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller til andre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre Domstolen på Revisionsrettens begæring fastslår, at de ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller ikke længere iagttager de forpligtelser, der følger med hvervet.

     8. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal arbejdsvilkår, navnlig vederlag, godtgørelser og pensioner for Revisionsrettens formand og dens medlemmer. Det fastsætter ligeledes med samme flertal alle godtgørelser, der træder i stedet for vederlag.

     9. Bestemmelserne i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, der gælder for dommerne ved Domstolen, gælder ligeledes for Revisionsrettens medlemmer.

Artikel 248 (tidl. artikel 188 C)

     1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige Fællesskabets indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for ethvert af Fællesskabet oprettet organ, for så vidt oprettelsesakten ikke udelukker det.

Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

     2. Revisionsretten efterprøver lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. I forbindelse hermed aflægger den navnlig beretning om eventuelle uregelmæssigheder.

Revision af indtægterne sker på grundlag af fastlæggelser og indbetalinger af indtægter til Fællesskabet.

Revision af udgifterne sker på grundlag af indgåede forpligtelser og afholdte udgifter.

Sådan revision kan foretages inden afslutningen af regnskaberne for det pågældende regnskabsår.

     3. Revisionen foretages på grundlag af regnskabsbilag og i fornødent omfang ved undersøgelser på stedet i Fællesskabets øvrige institutioner, i organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabets vegne, og i medlemsstaterne, herunder hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet. Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed. Disse institutioner eller myndigheder meddeler Revisionsretten, om de er indforstået med at deltage i revisionen.

Fællesskabets øvrige institutioner, de organer der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabets vegne, enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet, og de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder afgiver på Revisionsrettens begæring alle dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af Revisionsrettens opgaver.

I forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks forvaltning af Fællesskabets udgifter og indtægter reguleres Revisionsrettens adgang til oplysninger, som Banken ligger inde med, af en aftale mellem Revisionsretten, Banken og Kommissionen. Hvis der ikke indgås nogen aftale, skal Revisionsretten ikke desto mindre have adgang til oplysninger, der er nødvendige for revisionen af de af Fællesskabets udgifter og indtægter, som Banken forvalter.

     4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder Revisionsretten en årsberetning. Denne beretning oversendes til Fællesskabets øvrige institutioner og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende sammen med de nævnte institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.

Revisionsretten kan endvidere når som helst fremkomme med bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige spørgsmål og på begæring fra en af Fællesskabets øvrige institutioner afgive udtalelser.

Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmers stemmer.

Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med revisionen af og gennemførelsen af budgettet.

Kapitel 2

Fælles bestemmelser for flere institutioner

Artikel 249 (tidl. artikel 189)

Til udførelse af deres opgaver på de i denne traktat fastsatte betingelser skal Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, Rådet og Kommissionen udstede forordninger og direktiver samt vedtage beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser.

En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.

En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til.

Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

Artikel 250 (tidl. artikel 189 A)

     1. Når Rådet i medfør af denne traktat træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse, jf. dog artikel 251, stk. 4 og 5.

     2. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit forslag under hele forløbet af de procedurer, der fører frem til vedtagelse af en fællesskabsretsakt.

Artikel 251 (tidl. artikel 189 B)

     1. Når der i denne traktat henvises til denne artikel med henblik på vedtagelse af en retsakt, anvendes følgende fremgangsmåde:

     2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter udtalelse fra Europa-Parlamentet,

- kan, hvis det godkender alle ændringer i Europa-Parlamentets udtalelse, vedtage det således ændrede forslag til retsakt

- kan, hvis Europa-Parlamentet ikke foreslår nogen ændringer, vedtage den foreslåede retsakt

- vedtager i alle andre tilfælde en fælles holdning, som det meddeler Europa-Parlamentet. Rådet giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin fælles holdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning.

Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen

  • a) godkender den fælles holdning eller ikke har udtalt sig, anses den pågældende retsakt for vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning
  • b) med absolut flertal blandt sine medlemmer forkaster den fælles holdning, anses den pågældende retsakt for ikkevedtaget
  • c) med absolut flertal blandt sine medlemmer foreslår ændringer til den fælles holdning, fremsendes den således ændrede tekst til Rådet og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disse ændringer.

     3. Godkender Rådet med kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget i form af den således ændrede fælles holdning; Rådet skal dog træffe enstemmig afgørelse om de ændringer, hvorom Kommissionen har afgivet negativ udtalelse. Hvis Rådet ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget.

     4. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal repræsentanter for Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og flertallet af EuropaParlamentets repræsentanter. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med sigte på at søge at tilnærme Europa-Parlamentets og Rådets holdninger til hinanden. Ved udførelsen af denne opgave gennemgår Forligsudvalget den fælles holdning på grundlag af EuropaParlamentets foreslåede ændringer.

     5. Hvis Forligsudvalget inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen godkender et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på seks uger fra denne godkendelse til at vedtage den pågældende retsakt i overensstemmelse med det fælles udkast, idet dette skal ske med et absolut flertal af de afgivne stemmer for Europa-Parlamentets vedkommende og med kvalificeret flertal for Rådets vedkommende. Godkender en af de to institutioner ikke den foreslåede retsakt inden for denne frist, anses denne for ikke-vedtaget.

     6. Godkender Forligsudvalget ikke noget fælles udkast, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

     7. De i denne artikel anførte frister på tre måneder og seks uger forlænges på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ med henholdsvis højst en måned eller højst to uger.

Artikel 252 (tidl. artikel 189 C)

Når der i denne traktat henvises til denne artikel med henblik på vedtagelse af en retsakt, anvendes følgende fremgangsmåde:

  • a) Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra EuropaParlamentet, fastlægger en fælles holdning
  • b) Rådets fælles holdning meddeles Europa-Parlamentet. Rådet og Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til Rådets fælles holdning samt for Kommissionens holdning.

Hvis Europa-Parlamentet indenf or en frist på tre måneder fra denne meddelelse bifalder denne fælles holdning, eller har det ikke afgivet udtalelse inden udløbet af nævnte frist, vedtager Rådet endeligt den pågældende retsakt i overensstemmelse med den fælles holdning.

  • c) Europa-Parlamentet kan inden for den i litra b) nævnte frist på tre måneder med absolut flertal blandt sine medlemmer foreslå ændringer til Rådets fælles holdning. EuropaParlamentet kan ligeledes med samme flertal forkaste Rådets fælles holdning. Resultatet af forhandlingerne fremsendes til Rådet og Kommissionen.

Hvis Europa-Parlamentet har forkastet Rådets fælles holdning, kan Rådet ved en anden behandling kun træffe afgørelse med enstemmighed.

  • d) Kommissionen behandler på ny inden for en frist på en måned det forslag, på grundlag af hvilket Rådet har fastlagt sin fælles holdning, under hensyn til de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer.

Kommissionen fremsender til Rådet sammen med sit genbehandlede forslag de ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som den ikke har accepteret, idet den afgiver udtalelse om disse. Rådet kan med enstemmighed vedtage disse ændringer.

  • e) Rådet vedtager med kvalificeret flertal det af Kommissionen genbehandlede forslag.

Rådet kan kun med enstemmighed ændre det af Kommissionen genbehandlede forslag.

  • f) I de tilfælde, der er omhandlet i litra c), d) og e), træffer Rådet afgørelse inden for en frist på tre måneder. Hvis en afgørelse ikke træffes inden for denne frist, anses Kommissionens forslag ikke for vedtaget.
  • g) De i litra b) og f) omhandlede frister kan forlænges med højst en måned ved fælles overenskomst mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Artikel 253 (tidl. artikel 190)

De forordninger, direktiver og beslutninger, som vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i Fællesskab samt de nævnte retsakter, som vedtages af Rådet eller Kommissionen, skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne traktat.

Artikel 254 (tidl. artikel 191)

     1. Forordninger, direktiver og beslutninger vedtaget efter fremgangsmåden i artikel 251 undertegnes af formanden for EuropaParlamentet og formanden for Rådet, og de offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De træder i kraft på det i retsakterne fastsatte tidspunkt eller, hvis et sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggørelsen.

     2. Rådets og Kommissionens forordninger samt disse institutioners direktiver, der er rettet til alle medlemsstaterne, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De træder i kraft på det i retsakterne fastsatte tidspunkt eller, hvis et sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggørelsen.

     3. Andre direktiver samt beslutninger meddeles dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelelse.

Artikel 255 (tidl. artikel 191a)

     1. Alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter de principper og på de betingelser, der fastsættes i henhold til stk. 2 og 3.

     2. Generelle principper for og begrænsninger i denne aktindsigt af hensyn til offentlige eller private interesser, fastsættes af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

     3. Ovennævnte institutioner indarbejder hver især særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i deres forretningsordener.

Artikel 256 (tidl. artikel 192)

De af Rådets og Kommissionens beslutninger, der indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringer har udpeget og anmeldt for Kommissionen og Domstolen.

Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for den myndighed, der ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes efter beslutning af Domstolen. Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale dømmende myndigheders kompetence.

Kapitel 3

Det økonomiske og sociale udvalg

Artikel 257 (tidl. artikel 193)

Der oprettes et rådgivende Økonomisk og Socialt Udvalg.

Udvalget sammensættes af repræsentanter for de forskellige grupper indenfor det økonomiske og sociale liv, i særdeleshed for producenter, landbrugere, fragtførere, arbejdstagere, handlende og håndværkere samt for liberale erhverv og almindelige samfundsinteresser.

Artikel 258 (tidl. artikel 194 )

Antallet af medlemmer i Det Økonomiske og Sociale Udvalg fastsættes således:

 

 Belgien                     12  

 Danmark                      9  

 Tyskland                    24  

 Grækenland                  12  

 Spanien                     21  

 Frankrig                    24  

 Irland                       9  

 Italien                     24  

 Luxembourg                   6  

 Nederlandene                12  

 Østrig                      12  

 Portugal                    12  

 Finland                      9  

 Sverige                     12  

 Det Forenede Kongerige      24  

Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år af Rådet ved enstemmig vedtagelse. Genbeskikkelse kan finde sted.

Udvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabernes almene interesse.

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal udvalgsmedlemmernes dagpenge.

Artikel 259 (tidl. artikel 195)

     1. Med henblik på beskikkelse af Udvalgets medlemmer tilstiller hver medlemsstat Rådet en liste, der indeholder et antal kandidater, der er dobbelt så stort som det antal pladser, der er tildelt dens statsborgere.

Ved Udvalgets sammensætning skal der tags hensyn til nødvendigheden af at sikre de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv en passende repræsentation.

     2. Rådet indhenter udtalelse fra Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra de europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer, som berøres af Fællesskabets virksomhed.

Artikel 260 (tidl. artikel 196)

Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to år.

Det fastsætter selv sin forretningsorden.

Udvalget indkaldes af formanden efter Rådets eller Kommissionens anmodning. Det kan ligeledes træde sammen på eget initiativ.

Artikel 261 (tidl. artikel 197)

Udvalget opdeles i faglige sektioner for de vigtigste af de områder, som denne traktat omfatter.

De faglige sektioner arbejder inden for rammerne af Udvalgets almindelige kompetence. De kan ikke rådspørges uafhængigt af Udvalget.

Inden for Udvalget kan der i øvrigt nedsættes underudvalg, der om bestemte spørgsmål eller på bestemte områder udarbejder forslag til udtalelser, som forelægges Udvalget til overvejelse.

De nærmere retningslinjer for sammensætningen af de faglige sektioner og underudvalgene og for disses kompetence fastsættes i forretningsordenen.

Artikel 262 (tidl. artikel 198)

Udvalget skal i de tilfælde, der er nævnt i denne traktat, høres af Rådet eller Kommissionen. Disse institutioner kan høre Udvalget i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Udvalget kan selv tage initiativ til at afgive udtalelse i tilfælde, hvor det finder det hensigtsmæssigt.

Hvis Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de Udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse. Denne frist skal være på mindst en måned fra det tidspunkt, hvor formanden far fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelse ikke foreligger.

Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser samt et referat af forhandlingerne tilstilles Rådet og Kommissionen.

Udvalget kan høres af Europa-Parlamentet.

Kapitel 4

Regionsudvalget

Artikel 263 (tidl. artikel 198 A)

Der oprettes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for de regionale og lokale myndigheder, i det følgende benævnt »Regionsudvalget«.

Antallet af medlemmer i Regionsudvalget fastsættes således:

 

 Belgien                     12  

 Danmark                      9  

 Tyskland                    24  

 Grækenland                  12  

 Spanien                     21  

 Frankrig                    24  

 Irland                       9  

 Italien                     24  

 Luxembourg                   6  

 Nederlandene                12  

 Østrig                      12  

 Portugal                    12  

 Finland                      9  

 Sverige                     12  

 Det Forenede Kongerige      24  

Udvalgets medlemmer samt et tilsvarende antal suppleanter beskikkes for fire år af Rådet ved enstemmig vedtagelse efter indstilling fra de respektive medlemsstater. Genbeskikkelse kan finde sted. Et medlem af udvalget kan ikke samtidig være medlem af EuropaParlamentet.

Udvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabernes almindelige interesse.

Artikel 264 (tidl. artikel 198 B)

Regionsudvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to år.

Det fastsætter selv sin forretningsorden.

Udvalget indkaldes af formanden efter Rådets og Kommissionens anmodning. Det kan ligeledes træde sammen på eget initiativ.

Artikel 265 (tidl. artikel 198 C)

Regionsudvalget høres af Rådet eller Kommissionen i de tilfælde, der er nævnt i denne traktat, og i alle andre tilfælde, især vedrørende grænseoverskridende samarbejde, hvor en af disse to institutioner finder det hensigtsmæssigt.

Hvis Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse. Denne frist skal være på mindst en måned fra det tidspunkt, hvor formanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelsen ikke foreligger.

Når Det Økonomiske og Sociale Udvalg høres i henhold til artikel 262, underrettes Regionsudvalget af Rådet eller Kommissionen om denne anmodning om udtalelse. Regionsudvalget kan, når det finder, at der er særlige regionale interesser på spil, afgive en udtalelse herom.

Regionsudvalget kan høres af Europa-Parlamentet.

Det kan afgive udtalelse på eget initiativ i de tilfælde, hvor det finder det hensigtsmæssigt.

Udvalgets udtalelser samt et referat af forhandlingerne tilstilles Rådet og Kommissionen..

Kapitel 5

Den europæiske investeringsbank

Artikel 266 (tidl. artikel 198 D)

Den Europæiske Investeringsbank har status som juridisk person.

Den Europæiske Investeringsbanks medlemmer er medlemsstaterne.

Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter indeholdes i en protokol, der knyttes som bilag til denne traktat.

Artikel 267 (tidl. artikel 198 E)

Den Europæiske Investeringsbank har til opgave ved anvendelse dels af midler lånt på kapitalmarkedet, dels af egne midler, i Fællesskabets interesse at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af det fælles marked. I dette øjemed letter den, ved ydelse af lån og garantier og uden sigte på fortjeneste, finansieringen af nedennævnte projekter inden for alle erhvervssektorer:

  • a) projekter, som har ophjælpning af mindre udviklede områder for øje
  • b) projekter, som tager sigte på modernisering eller omstilling af virksomheder eller skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder, og som er foranlediget af det fælles markeds gradvise gennemførelse, men som på grund af deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de i de enkelte medlemsstater tilstedeværende midler
  • c) projekter af fælles interesse for flere medlemsstater, som på grund af deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de i de enkelte medlemsstater tilstedeværende midler.

Under udførelsen af sine opgaver letter Banken finansieringen af investeringsprogrammer sammen med støtte fra strukturfondene og andre af Fællesskabets finansielle instrumenter.

Afsnit II

Finansielle bestemmelser

Artikel 268 (tidl. artikel 199)

Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, herunder dem, der vedrører Den Europæiske Socialfond, skal anslås for hvert regnskabsår og optages i budgettet.

De administrationsudgifter, som bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt om samarbejdet om retlige og indre anliggender medfører for institutionerne, afholdes over budgettet. De aktionsudgifter, som gennemførelsen af disse bestemmelser medfører, kan på de deri anførte vilkår ligeledes afholdes over budgettet.

Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.

Artikel 269 (tidl. artikel 201)

Budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter.

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, fastsætter bestemmelserne vedrørende Fællesskabets ordning med egne indtægter, som det henstiller til medlemsstaterne af vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 270 (tidl. artikel 201 A)

For at sikre budgetdisciplin fremsætter Kommissionen ingen forslag til fællesskabsretsakter, ændrer ikke sine forslag og vedtager ingen gennemførelsesforanstaltninger, der kan have betydelig indvirkning på budgettet, uden at afgive forsikring om, at forslaget eller foranstaltningen kan finansieres inden for rammerne af Fællesskabets egne indtægter efter de bestemmelser, som Rådet har fastsat i henhold til artikel 269.

Artikel 271 (tidl. artikel 202)

De i budgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen, medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 279 udfærdigede regnskabsregulativ.

På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 279 , kan bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til de følgende regnskabsår.

Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, der er nødvendigt, i overensstemmelse med det i medfør af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ.

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i særskilte afsnit i budgettet, dog således at en særlig ordning kan gennemføres for visse fællesudgifter.

Artikel 272 (tidl. artikel 203)

     1. Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

     2. Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt budgetforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.

Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.

     3. Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.

Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Europa-Parlamentet.

     4. Budgetforslaget skal forelægges Europa-Parlamentet senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Europa-Parlamentet har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at ændre budgetforslaget, og til med absolut flertal af de afgivne stemmer af foreslå Rådet ændringer i forslaget vedrørende de udgifter, der nødvendigt følger af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.

Hvis Europa-Parlamentet inden femogfyrre dage efter forelæggelse af budgetforslaget har godkendt dette, er budgettet endeligt vedtaget. Hvis Europa-Parlamentet inden for denne frist hverken har ændret budgetforslaget eller foreslået nogen ændring af dette, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.

Såfremt Europa-Parlamentet inden udløbet af denne frist har vedtaget ændringer eller stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget til Rådet i den ændrede form eller ledsaget af ændringsforslag.

     5. Efter at Rådet har drøftet budgetforslaget med Kommissionen og i givet fald med de andre interesserede institutioner, træffer det afgørelse på følgende måde:

  • a) Rådet kan med kvalificeret flertal modificere enhver af de af Europa-Parlamentet vedtagne ændringer
  • b) for så vidt angår ændringsforslagene:

- hvis en af Europa-Parlamentet foreslået ændring ikke medfører forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, navnlig fordi den udgiftsforhøjelse, der ville følge af ændringsforslaget udtrykkeligt udlignes af en eller flere foreslåede ændringer, der medfører en tilsvarende nedsættelse af udgifterne, kan Rådet med kvalificeret flertal forkaste dette ændringsforslag. Træffes der ingen beslutning om at forkaste ændringsforslaget, er det godkendt

- hvis en af Europa-Parlamentet foreslået ændring medfører forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, kan Rådet med kvalificeret flertal godkende ændringsforslaget. Træffes der ingen beslutning om at godkende ændringsforslaget, er det forkastet

- hvis Rådet i henhold til bestemmelserne i det af de to foregående afsnit har forkastet et ændringsforslag, kan det med kvalificeret flertal enten opretholde det i budgetforslaget opførte beløb eller fastsætte et andet beløb.

Budgetforslaget ændres i overensstemmelse med de ændringsforslag, Rådet har godkendt.

Har Rådet ikke inden femten dage efter forelæggelsen af budget forslaget modificeret nogen af de ændringer, Europa-Parlamentet har vedtaget, og er Europa-Parlamentets ændringsforslag blevet godkendt, betragtes budgettet som endeligt vedtaget. Rådet meddeler Europa-Parlamentet, at det ikke har modificeret nogen af ændringerne, og at ændringsforslagene er blevet godkendt.

Har Rådet inden udløbet af denne frist modificeret en eller flere af de ændringer, Europa-Parlamentet har vedtaget, eller er EuropaParlamentets ændringsforslag blevet forkastet eller modificeret, oversendes det modificerede budgetforslag på ny til EuropaParlamentet. Rådet gør dette bekendt med udfaldet af sine rådslagninger.

     6. Når Europa-Parlamentet er blevet underrettet om udfaldet af behandlingen af sine ændringsforslag, kan det inden femten dage efter forelæggelsen af budgetforslaget med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre femtendedele af de afgiven stemmer ændre eller forkaste Rådets modifikationer af de af EuropaParlamentet foretagne ændringer og vedtager derved budgettet. Har Europa-Parlamentet ikke truffet nogen afgørelse inden udløbet af denne frist, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.

     7. Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår Europa-Parlamentets formand, at budgettet er endeligt vedtaget.

     8. Dog kan Europa-Parlamentet, når vægtige grunde taler herfor, med et flertal af sine medlemmers stemmer og med to tredjedele af de afgiven stemmer, forkaste budgetforslaget og begære, at et nyt forslag forelægges det.

     9. For samtlige udgifter, der ikke er en nødvendig følge af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, fastsættes der hvert år en maksimalsats for forhøjelser i forhold til udgifter af samme art i det løbende regnskabsår.

Efter høring af Udvalget for Økonomisk Politik fastslår Kommissionen denne maksimalsats således, som den fremgår af:

- udviklingen inden for Fællesskabets af bruttonationalindkomsten i faste priser

- den gennemsnitlige ændring i medlemsstaternes budgetter

og

- udviklingen af leveomkostningerne i løbet af det seneste regnskabsår.

Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle Fællesskabets institutioner. Disse er pligtige til at rette sig efter den under budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes fjerde og femte afsnit.

Er den forhøjelsessats, der følger af det budgetforslag, som Rådet har udarbejdet, med hensyn til sådanne udgifter, som ikke nødvendigt følger af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, større end halvdelen af maksimalsatsen, kan EuropaParlamentet, ved udøvelsen af sin ret til at foretage ændringer, yderligere forhøje det samlede beløb for sådanne udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.

Når Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen finder, at Fællesskabernes virksomhed nødvendiggør en forhøjelse ud over den sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsmåde, kan der fastsættes en anden sats ved aftale mellem Rådet, hvis afgørelse træffes med kvalificeret flertal, og EuropaParlamentet, hvis afgørelse træffes med et flertal af dets medlemmers stemmer og med tre femtedele af de angivne stemmer.

     10. Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagttagelse af bestemmelserne i traktaten og af de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører Fællesskabernes egne indtægter og ligevægten mellem indtægter og udgifter.

Artikel 273 (tidl. artikel 204)

Såfremt budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger, dog at Kommissionen højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som er under udarbejdelse.

Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. 1 iagttages, kan Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel.

Hvis denne afgørelse vedrører andre udgifter end dem, der nødvendigt følger af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, oversender Rådet den straks til Europa-parlamentet; inden for en frist af tredive dage kan Europa-Parlamentet med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer træffe en afvigende afgørelse om disse udgifter, for så vidt angår den del, der overstiger den i stk. 1 omhandlede tolvtedel. Denne del af Rådets afgørelse stilles i bero, indtil Europa-Parlamentet har truffet afgørelse. Dersom Europa-Parlamentet ikke inden udløbet af nævnte frist har truffet en afvigende afgørelse, betragtes Rådets afgørelse som endeligt vedtaget.

De i stk. 2 og 3 omhandlede afgørelser fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende indtægter med henblik på at sikre gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 274 (tidl. artikel 205)

Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.

Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ, kan Kommissionen inden for budgettet rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.

Artikel 275 (tidl. artikel 205 A)

Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Europa-Parlamentet regnskabet vedrørende anvendelsen af budgettets poster i det forløbne regnskabsår. Den forelægger endvidere en oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver.

Artikel 276 (tidl. artikel 206)

     1. Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. Med henblik herpå gennemgår det næst efter Rådet de i artikel 275 nævnte regnskaber og oversigter, Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra de kontrollerede institutioner til Revisionsrettens bemærkninger, den revisionserklæring, der er omhandlet i artikel 248, stk. 1, andet afsnit, samt Revisionsrettens særberetninger.

     2. Før Europa-Parlamentet meddeler Kommissionen decharge, og når det ellers finder det påkrævet i forbindelse med Kommissionens udøvelse af dennes beføjelser med hensyn til gennemførelsen af budgettet, kan det anmode Kommissionen om at redegøre for afholdelsen af udgifterne eller for, hvorledes de finansielle kontrolsystemer fungerer. Kommissionen forelægger alle fornødne oplysninger for Europa-Parlamentet på dettes begæring.

     3. Kommissionen træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i afgørelserne om decharge og andre bemærkninger fra Europa-Parlamentet i forbindelse med afholdelsen af udgifterne samt de kommentarer, der ledsager de henstillinger om decharge, som Rådet vedtager.

Kommissionen aflægger efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet beretning om, hvilke foranstaltninger den har truffet på baggrund af disse bemærkninger og kommentarer, navnlig om instrukserne til de tjenestegrene, der varetager budgettets gennemførelse. Sådanne beretninger tilsendes ligeledes Revisionsretten.

Artikel 277 (tidl. artikel 207)

Budgettet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ.

Artikel 278 (tidl. artikel 208)

Under forudsætning af, at Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater, kan den overføre sine tilgodehavender i en medlemsstats valuta til en anden medlemsstats valuta i det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de i denne traktat fastsatte formål. Hvis Kommissionen har disponible tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler.

Kommissionen står i forbindelse med hver medlemsstat gennem en af medlemsstaten udpeget myndighed. Ved gennemførelsen af sine finansielle transaktioner anvender den den pågældende medlemsstats seddelbank eller et andet af medlemsstaten godkendt pengeinstitut.

Artikel 279 (tidl. artikel 209)

På forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med enstemmighed:

  • a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen
  • b) fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde, hvorefter de i ordningen om Fællesskabets egne indtægter fastsatte budgetindtægter stilles til rådighed for Kommissionen, samt fastlægge de foranstaltninger, der skal træffes for i givet fald at imødekomme likviditetsbehovet
  • c) fastlægge reglerne for finansinspektørernes, de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere kontrollen med disse.

Artikel 280 (tidl. artikel 209 A )

     1. Fællesskabet og medlemsstaterne bekæmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser, ved hjælp af foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne artikel, som virker afskrækkende og er af en sådan art, at de yder en effektiv beskyttelse i medlemsstaterne.

     2. Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Fællesskabets finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser.

     3. Med forbehold af andre bestemmelser i denne traktat samordner medlemsstaterne deres optræden med henblik på at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig. Med henblik herpå tilrettelægger de sammen med Kommissionen et snævert, løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder.

     4. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Revisionsretten de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Fællesskabets finansielle interesser, med henblik på at yde en effektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne. Disse foranstaltninger berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler.

     5. Kommissionen aflægger, i samarbejde med medlemsstaterne, årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel.

SJETTE DEL

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 281 (tidl. artikel 210)

Fællesskabet har status som juridisk person.

Artikel 282 (tidl. artikel 211)

Fællesskabet har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. I denne henseende repræsenteres det af Kommissionen.

Artikel 283 (tidl. artikel 212)

På forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra de øvrige interesserede institutioner udfærdiger Rådet med kvalificeret flertal vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for disse Fællesskabers øvrige ansatte.

Artikel 284 (tidl. artikel 213)

Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af Rådet i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser.

Artikel 285 (tidl. artikel 213 A)

     1. Med forbehold af artikel 5 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, vedtager Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed.

     2. Udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker skal være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed; den må ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet.

Artikel 286 (tidl. artikel 213 B)

     1. Fra den 1. januar 1999 gælder fællesskabsretsakter om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger for institutioner og organer, der er oprettet ved eller på grundlag af denne traktat.

     2. Før den i stk. 1 nævnte dato opretter Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 en uafhængig kontrolinstans, der skal have ansvaret for at overvåge gennemførelsen af sådanne fællesskabsretsakter i Fællesskabets institutioner og organer, og det vedtager om nødvendigt andre relevante bestemmelser.'

Artikel 287 (tidl. artikel 214)

Medlemmer af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene samt Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte har - selv efter at deres hverv er ophørt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.

Artikel 288 (tidl. artikel 215)

Fællesskabets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal Fællesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.

     Stk. 2 finder anvendelse på samme vilkår på skader forvoldt af ECB eller af dens ansatte under udøvelsen af deres hverv.

De ansattes personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

Artikel 289 (tidl. artikel 216)

Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.

Artikel 290 (tidl. artikel 217)

Med forbehold af de i Domstolens procesreglement fastsatte bestemmelser fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område.

Artikel 291 (tidl. artikel 218)

Fællesskabet nyder på medlemsstaternes område de for udførelsen af dets opgave nødvendige privilegier og immuniteter på de betingelser, der er fastsat i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. Dette gælder også Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Monetære Institut og Den Europæiske Investeringsbank.

Artikel 292 (tidl. artikel 219)

Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne traktat afgjort på anden måde end fastsat i traktaten.

Artikel 293 (tidl. artikel 220)

Medlemsstaterne indleder i det omfang, det er nødvendigt, indbyrdes forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre:

- beskyttelse af personer såvel som nydelse af rettigheder og beskyttelse af disse på de betingelser, som de enkelte stater indrømmer egne statsborgere

- afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet

- gensidig anerkendelse af de i artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber, opretholdelse af et selskabs status som juridisk person i tilfælde af, at dets hjemsted forlægges fra et land til et andet, og mulighed for sammenslutning af selskaber, som er underkastet forskellige nationale lovgivninger

- forenkling af formaliteter vedrørende gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og voldgiftskendelser.

Artikel 294 (tidl. artikel 221)

Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat indrømmer medlemsstaterne de øvrige medlemsstaters statsborgere national behandling for så vidt angår kapitalanbringelser i de i artikel 48 nævnte selskaber.

Artikel 295 (tidl. artikel 222)

De ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne berøres ikke af denne traktat.

Artikel 296 (tidl. artikel 223)

     1. Denne traktats bestemmelser er ikke til hinder for følgende regler:

  • a) ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser
  • b) hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål.

     2. Rådet fastlægger med enstemmighed på forslag af Kommissionen ændringer til den liste, det har fastlagt den 15. april 1958, over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1, litra b), finder anvendelse.

Artikel 297 (tidl. artikel 224)

Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på i fællesskab at træffe de bestemmelser, der er nødvendige for at undgå, at fællesmarkedets funktion påvirkes af de foranstaltninger, som en medlemsstat kan føle sig foranlediget til at træffe i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, der forstyrrer den offentlige orden, i tilfælde af krig eller alvorlig international spænding, der udgør en krigstrussel, eller for at opfylde de forpligtelser, som den har indgået med henblik på bevarelse af freden og den internationale sikkerhed.

Artikel 298 (tidl. artikel 225)

Såfremt foranstaltninger, der er truffet i de i artiklerne 296 og 297 nævnte tilfælde, medfører, at konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet fordrejes, undersøger Kommissionen sammen med den pågældende stat betingelserne for, at disse foranstaltninger kan tilpasses bestemmelserne i denne traktat.

Uanset den i artiklerne 226 og 227 fastsatte fremgangsmåde kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i artiklerne 296 og 297 fastsatte beføjelser. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.

Artikel 299 (tidl. artikel 227)

     1. Denne traktat gælder for Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

     2. Denne traktat gælder for de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer.

For at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i de franske oversøiske departementer samt på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, der forværres af deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling, vedtager Rådet imidlertid med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af denne traktat i de pågældende regioner, herunder fælles politikker.

Når Rådet vedtager de relevante foranstaltninger, der er nævnt i andet afsnit, tager det hensyn til områder som f.eks. told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelser for levering af råvarer og nødvendige forbrugsvarer, statsstøtte samt betingelser for adgang til strukturfondene og Fællesskabets horisontale programmer.

Rådet vedtager de i andet afsnit nævnte foranstaltninger under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi uden at underminere fællesskabsrettens, herunder det indre markeds og de fælles politikkers, integritet og sammenhæng.

     3. På de oversøiske lande og territorier, der er opregnet i listen i bilag II til denne traktat, anvendes den særlige associeringsordning, som er nærmere fastlagt i denne traktats fjerde del.

Denne traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske lande og territorier der opretholder særlige forbindelser med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i ovenstående liste.

     4. Denne traktats bestemmelser finder anvendelse på de europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat.

     5. Denne traktats bestemmelser finder anvendelse på Ålandsøerne i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 2 i akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse.

     6. Uanset de foregående stykker gælder følgende:

  • a) Denne traktat finder ikke anvendelse på Færøerne.
  • b) Denne traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed.
  • c) Bestemmelserne i denne traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer af den ordning, der er fastsat i traktaten vedrørende de nye medlemsstaters tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifællesskab, undertegnet den 22. januar 1972.

Artikel 300 (tidl. artikel 228 )

     1. I de tilfælde, hvor bestemmelserne i denne traktat forudsætter indgåelse af aftaler mellem Fællesskabet og en eller flere stater eller internationale organisationer, retter Kommissionen henstillinger til Rådet, der bemyndiger Kommissionen til at indlede de nødvendige forhandlinger. Forhandlingerne føres af Kommissionen i samråd med særlige udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde, og inden for rammerne af de direktiver, som Rådet måtte meddele den.

Under udøvelsen af de beføjelser, der tillægges Rådet i dette stykke, træffer det afgørelse med kvalificeret flertal bortset fra de i stk. 2, første afsnit, nævnte tilfælde, hvor det træffer afgørelse med enstemmighed.

     2. Med forbehold af de beføjelser, som på dette område er tillagt Kommissionen, træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om undertegnelse, der kan ledsages af en beslutning om foreløbig anvendelse inden ikrafttrædelsen, samt om indgåelse af aftaler. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelsen af interne regler, samt for aftaler, som er omhandlet i artikel 310.

Uanset bestemmelserne i stk. 3 anvendes de samme procedurer, når der skal træffes afgørelse om suspension af anvendelsen af en aftale, samt når det skal fastlægges, hvilke holdninger der skal indtages på Fællesskabets vegne i et organ, der er nedsat ved en aftale, der bygger på artikel 310, når dette organ skal vedtage beslutninger, der har retsvirkninger, bortset fra beslutninger, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen.

Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om afgørelser, der træffes i henhold til dette stykke vedrørende foreløbig anvendelse eller suspension af aftaler eller fastlæggelse af Fællesskabets holdning i et organ, der er nedsat i henhold til en aftale, der bygger på artikel 310.

     3. Med undtagelse af de aftaler, der er omhandlet i artikel 133, stk. 3, indgår Rådet aftalerne efter høring af Europa-Parlamentet, herunder i tilfælde, hvor aftalen angår et område, hvor fremgangsmåden i artikel 251 eller artikel 252 skal følges for vedtagelsen af interne regler. Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte under hensyntagen til, hvor meget sagen haster. Hvis der ikke er afgivet udtalelse ved fristens udløb, kan Rådet træffe afgørelse.

Uanset bestemmelserne i første afsnit kræves der samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet for indgåelse af aftaler, som er omhandlet i artikel 310, og andre aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med særlige samarbejdsprocedurer, samt aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger for Fællesskabet, og aftaler, som medfører ændring af en retsakt, der er vedtaget efter fremgangsmåden i artikel 251.

Rådet og Europa-Parlamentet kan i hastetilfælde aftale en frist for afgivelse af den samstemmende udtalelse.

     4. Uanset stk. 2 kan Rådet, når det indgår en aftale, bemyndige Kommissionen til på Fællesskabets vegne at godkende de ændringer, som ifølge aftalen skal vedtages ved en forenklet fremgangsmåde eller vedtages af et organ, der nedsættes ved aftalen; Rådet kan knytte særlige betingelser til en sådan bemyndigelse.

     5. Når Rådet påtænker at indgå en aftale, som medfører ændringer i denne traktat, skal ændringerne forinden vedtages efter fremgangsmåden i artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union.

     6. Rådet, Kommissionen eller en medlemsstat kan indhente udtalelse fra Domstolen om en påtænkt aftales forenelighed med bestemmelserne i denne traktat. Hvis Domstolens udtalelse er benægtende, kan aftalen kun træde i kraft på de betingelser, der er fastsat i artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union.

     7. Aftaler, der indgås på betingelserne i denne artikel, er bindende for Fællesskabets institutioner og for medlemsstaterne.

Artikel 301 (tidl. artikel 228 A)

Såfremt en fælles holdning eller en fælles aktion, der vedtages ifølge bestemmelserne om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i traktaten om Den Europæiske Union, tager sigte på en handling fra Fællesskabets side for helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de økonomiske forbindelser med et eller flere tredjelande, træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de nødvendige hasteforanstaltninger.

Artikel 302 (tidl. artikel 229)

Kommissionen skal opretholde alle formålstjenlige forbindelser med organerne for De Forenede Nationer og disses særorganisationer.

Den opretholder i øvrigt passende forbindelser med alle internationale organisationer.

Artikel 303 (tidl. artikel 230)

Fællesskabet indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med Europarådet.

Artikel 304 (tidl. artikel 231)

Fællesskabet indleder et snævert samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling; de nærmere retningslinjer herfor fastlægges i gensidig forståelse.

Artikel 305 (tidl. artikel 232)

     1. Denne traktats bestemmelser ændrer ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, navnlig ikke medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, beføjelserne for dette Fællesskabs institutioner og reglerne i den nævnte traktat om, hvorledes fællesmarkedet for kul og stål skal fungere.

     2. Bestemmelserne i denne traktat berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Artikel 306 (tidl. artikel 233)

Bestemmelserne i denne traktat er ikke til hinder for, at de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg, og mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disse regionale unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne traktat.

Artikel 307 (tidl. artikel 234)

De rettigheder og forpligtelser, der følger af konventioner, som før den 1. januar 1958 eller før tiltrædelsesdatoen for tiltrædende medlemsstaters vedkommende er indgået mellem på den ene side en eller flere medlemsstater og på den anden side et eller flere tredjelande, berøres ikke af bestemmelserne i denne traktat.

I det omfang, disse konventioner er uforenelige med denne traktat, bringer den eller de pågældende medlemsstater alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Om fornødent bistår medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og indtager i påkommende tilfælde en fælles holdning.

Ved anvendelsen af de konventioner, der omtales i stk. 1, tager medlemsstaterne i betragtning, at de fordele, hvorom de hver især har givet tilsagn i denne traktat, indgår som integrerende dele af Fællesskabets tilblivelsesproces, og derfor uløseligt hænger sammen med oprettelsen af fælles institutioner, med overdragelsen af beføjelser til disse og med de andre medlemsstaters indrømmelse af samme fordele.

Artikel 308 (tidl. artikel 235)

Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og denne traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom.

Artikel 309 (tidl. artikel 236)

     1. Hvis der er truffet beslutning om at suspendere de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for en medlemsstats regering, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, suspenderes disse stemmerettigheder også for så vidt angår denne traktat.

     2. Hvis det i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union er fastslået, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel 6, stk. 1, i nævnte traktat, kan Rådet endvidere med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af nærværende traktat på den pågældende medlemsstat. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.

Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til denne traktat.

     3. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2, som følge af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev indført.

     4. Når Rådet træffer afgørelse som nævnt i stk. 2 og 3, tager det ikke den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemmer i betragtning. Uanset artikel 205, stk. 2, defineres kvalificeret flertal som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 205, stk. 2.

Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af stk. 1. I så fald træffes en afgørelse, der kræver enstemmighed, uden den pågældende medlemsstats regeringsrepræsentants stemme.

Artikel 310 (tidl. artikel 238)

Fællesskabet kan med en eller flere stater eller internationale organisationer indgå aftaler, hvorved der skabes en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedureregler.

Artikel 311 (tidl. artikel 239)

De protokoller, der i gensidig forståelse mellem medlemsstaterne knyttes som bilag til denne traktat, udgør en integrerende del af traktaten.

Artikel 312 (tidl. artikel 240)

Denne traktat er indgået for ubegrænset tid.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 313 (tidl. artikel 247)

Denne traktat skal ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.

Denne traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Finder deponeringen sted mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder traktaten dog i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen.

Artikel 314 (tidl. artikel 248)

Denne traktat, udarbejdet i et eksemplar på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige signatarstaters regeringer.

I medfør af tiltrædelsestraktaterne har dansk, engelsk, finsk, græsk, irsk, portugisisk, spansk og svensk tilsvarende samme gyldighed.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.

Udfærdiget i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.

P.H. SPAAKJ.Ch. SNOY ET D'OPPUERS

ADENAUERHALLSTEIN

PINEAUM. FAURE

Antonio SEGNIGaetano MARTINO

BECHLambert SCHAUS

J. LUNSJ. LINTHORST HOMAN

BILAG

BILAG I

LISTE

omhandlet i traktatens artikel 38

 

 - 1 -                        - 2 -  

 Position i  

 Bruxellesnomen-         Varebeskrivelse  

 klaturen  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Kapitel  1        Levende dyr  

 Kapitel  2        Kød og spiseligt slagteaffald  

 Kapitel  3        Fisk, krebsdyr og bløddyr  

 Kapitel  4        Mælk og mejeriprodukter; fugleæg; naturlig honning  

 Kapitel  5        Tarme, blærer og maver, hele eller stykker deraf,  

                   af andre dyr end fisk  

        05.04      Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet;  

        05.15      døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitlerne  

                   1 eller 3, uegnede til menneskeføde  

 Kapitel  6        Levende planter mm.; afskårne blomster og blade  

 Kapitel  7        Spiselige grøntsager, planter, rødder og rodknolde  

 Kapitel  8        Spiselige frugter; skaller af meloner og  

                   citrusfrugter  

 Kapitel  9        Kaffe, te og krydderier med undtagelse af mate  

                   (pos. 09.03)  

 Kapitel 10        Korn  

 Kapitel 11        Mølleriprodukter; malt; stivelse; gluten; inulin  

 Kapitel 12        Olieholdige frø og frugter; diverse andre frø og  

                   frugter; planter til industriel og medicinsk brug;  

                   halm og foderplanter  

 Kapitel 13  

     ex 13.03  

 Kapitel 15        Pektin  

        15.01  

        15.02      Fedt af svin og fjerkræ, udsmeltet eller udpresset  

        15.03      Talg (af hornkvæg, får eller geder), råt eller  

                   udsmeltet herunder »premier jus«  

        15.40      Lardstearin; oleostearin; lardoil og oleomargarin,  

        15.07      ikke emulgeret eller opblandet eller på anden måde  

                   behandlet  

        15.12      Fedtstoffer og olier udvundet af fisk og  

                   havpattedyr, også raffinerede  

        15.13      Vegetabilske fedtstoffer og vegetabilske fede  

                   olier, rå, rensede eller raffinerede  

        15.17      Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier,  

                   hærdede, også raffinerede, men ikke yderligere  

                   bearbejdede  

 Kapitel 16        Margarine, compound lard og andet tilberedt  

                   spisefedt  

                   Restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede  

                   olier eller animalsk og vegetabilsk voks  

                   Varer af kød, fisk, krebsdyr og bløddyr  

 Kapitel 17  

        17.01      Roe- og rørsukker i fast form  

        17.02      Andet sukker; sirup og andre sukkeropløsninger;  

                   kunsthonning, også blandet med naturlig honning;  

                   karamel  

        17.03      Melasse, også affarvet  

        17.05*)    Sukker, sirup og andre sukkeropløsninger samt  

                   melasse, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer  

                   (herunder vanille- og vanillinsukker) undtagen  

                   frugtsaft tilsat sukker (uanset mængden)  

 Kapitel 18  

        18.01  

        18.02      Kakaobønner, hele eller brækkede, rå eller brændte  

 Kapitel 20        Kakaoskaller og kaakoaffald  

 Kapitel 22  

 Kapitel 22        Varer af grøntsager, frugter eller andre planter  

                   og plantedele  

        22.04      Druesaft i gæring samt druesaft, hvis gæring er  

                   standset på anden måde end ved tilsætning af  

                   alkohol  

        22.05      Vin af friske druer; druesaft, hvis gæring er  

                   standset ved tilsætning af alkohol  

        22.07      Andre gærede drikkevarer (f,eks, frugtvin,  

                   æblecider, rosincider og mjød)  

     ex 22.08*)    Ethanol (ethylalkohol), denatureret eller ikke  

     ex 22.09*)    denatureret, med enhver alkoholstyrke,  

     ex 22.10*)    fremstillet af landbrugsprodukter, der figurerer i  

                   bilag I til traktaten, med undtagelse af akvavit,  

                   likør og andre alkoholholdige drikkevarer,  

                   alkoholholdige tilberedninger (såkaldte  

                   koncentrerede ekstrakter) til fremstilling af  

                   drikkevarer  

 Kapitel 23        Eddike  

 Kapitel 24  

        24.01      Restprodukter fra næringsmiddelindustrien;  

                   tilberedt dyrefoder  

 Kapitel 45  

        45.01      Tobak, rå eller ufabrikeret; tobaksaffald  

 Kapitel 54        Naturkork, ubearbejdet, og korkaffald; knust,  

        54.01      granuleret eller pulveriseret kork  

 Kapitel 57        Hør, rå eller beredt, men ikke spundet; blår  

        57.01      og affald af hør (herunder garnaffald og  

                   opkradsede klude)  

                   Hamp ( Cannabis sativa ), rå eller beredt, men  

                   ikke spundet; blår og affald af hamp (herunder  

                   garnaffald og opkradsede klude samt opkradset  

                   tovværk)  

 ---------------------------------------------------------------------  

  • *) Indsat ved artikel 1 i forordning nr. 7a, udstedt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab den 18.12.1989 (EFT nr. 7 af 30.1.1961, s. 71/61).

BILAG II

OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIER

på hvilke bestemmelserne i fjerde del af traktaten finder anvendelse

- Grønland,

- Ny Caledonien med tilhørende områder,

- Fransk Polynesien,

- Territorium under de franske sydlige og antarktiske områder,

- Wallis- og Futuna-øerne,

- Mayotte,

- St. Pierre og Miquelon,

- Aruba,

- De Nederlandske Antiller:

 

   - Bonaire,  

   - Curaeao,  

   - Saba,  

   - Sint Eustatius,  

   - Sint Maarten.  

- Anguilla,

- Cayman-øerne,

- Falkland-øerne,

- Syd-Georgien og Syd-Sandwichøerne,

- Montserrat,

- Pitcairn,

- St. Helena og tilhørende områder,

- Britisk antarktisk territorium,

- Britiske territorier i Det Indiske Ocean,

- Turks- og Caicosøerne,

- De Britiske Jomfruøer.

- Bermuda.

Officielle noter

Ingen