Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Klage over tilladelse til at supplere, hvor fortrinsstilling til suppleringsjord bortfalder

Resumé

I april 2004 meddelte Jordbrugskommissionen J klageren K fortrinsstilling til 10,3 ha af landbrugsejendommen E på 13,1 ha. Afgørelsen blev truffet i forbindelse med en ansøgning fra H om, at H kunne erhverve E. I oktober 2004 søgte H om tilladelse til, at E blev delt således, at bygningsparcellen med 1,5 ha blev afhændet, at 8,8 ha blev overført til F på 91,2 ha, som var C’s hovedejendom, og hvor C var ankermand med en anpart på 20 %, og at en fraliggende eng blev udstykket som et 2,8 ha stort bygningsløst landbrug til samdrift med H’s landbrugsejendom G. I september 2005 meddelte J H tilladelse hertil, hvorved K’s fortrinsstilling bortfaldt. Direktoratet for FødevareErhverv fandt, at dette var i overensstemmelse med gældende regler.

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 16. oktober 2006, j.nr. 3101-070-05-2778

---»

I brev af 19. september 2005 har De klaget over, at Jordbrugskommissionen for Århus Amt den 9. september 2005 har meddelt tilladelse til, at ca. 8,8 ha af landbrugsejendommen E., overføres til landbrugsejendommen F på 91,2 ha, hvor C som ankermand ejer en anpart på 20 %. Afgørelsen betyder, at Deres fortrinsstilling til 10,3 ha bortfalder.

Direktoratets afgørelse

Det er i overensstemmelse med gældende regler, at jordbrugskommissionen har meddelt H tilladelse til erhvervelse af landbrugsejendommen E på nærmere angivne betingelser, jf. nedenfor.

Direktoratet kan derfor ikke give Dem medhold i klagen.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden myndighed.

Redegørelse for sagen

Den 21. april 2004 meddeler Jordbrugskommissionen for Århus Amt Dem fortrinsstilling til 10,3 ha. Afgørelsen bliver truffet i forbindelse med en ansøgning om, at H kan erhverve landbrugsejendommen E på 13,1 ha.

I brev af 11. oktober 2004 søger landinspektør Jacob Norholt på vegne H m.fl. om jordbrugskommissionens tilladelse til, at den 13,1 ha store ejendom deles således

● at bygningsparcellen med 1,5 ha afhændes,

● at 8,8 ha af ejendommen overføres til landbrugsejendommen F m.fl., på 91,2 ha. Ejendommen er C's hovedejendom, og C ejer som ankermand en anpart på 20 %, og

● at en fraliggende eng, matr. nr..., som der ved annonceringen ikke blev søgt fortrinsstilling til, udstykkes som et 2,8 ha stort bygningsløst landbrug til samdrift med H's landbrugsejendom G.

Den 8. december 2004 beder kommissionen om en nærmere redegørelse for, hvordan C opfylder kravet om egen drift.

I brev af 21. december 2004 fra landinspektør Jacob Norholt er henvist til, at C har drevet F alene fra 1994 til 2000 og efterfølgende sammen med medejeren af ejendommen L i et interessentskab.

Den 2. februar 2005 fremsendes efter anmodning kopi af I/S-kontrakt mellem C og L til kommissionen.

I brev af 7. april 2005 meddeler jordbrugskommissionen landinspektør Jacob Norholt, at kommissionen ikke finder, at C har opfyldt sin ankermandsforpligtelse, da det af I/S-kontrakten fremgår, at »ejendommen drives helt og holdent for regning L, der således i forhold til C er forpagter«. Det anføres endvidere, at L ikke opfylder landbrugslovens uddannelseskrav.

Det er således kommissionens opfattelse, at I/S-aftalen er ulovlig i forhold til landbrugsloven. Der træffes derfor afgørelse om, at I/S-aftalen enten skal fragås eller ændres, således at det klart fremgår, at det er C, der selvstændigt driver ejendommen.

Den 18. august 2005 giver kommissionen tilladelse til, at den 2,8 ha store englod matr. nr... efter fornyet annoncering, hvor der ikke modtages ønsker om fortrinsstilling til suppleringsjord, godkendes som et nyt bygningsløst landbrug i samdrift med H's landbrugsejendom G.

Den 5. september 2005 modtager kommissionen kopi af »Tillæg til I/S-kontrakt mellem C og L«, hvorefter ordlyden i kontraktens § 2 er ændret til »Ejendommen drives af C og for dennes regning og risiko, således at resultatet efter finansiering og aflønning udtages af C«.

Samtidig oplyses, at H er indtrådt i I/S'et den 1. juni 2005 i stedet for L ifølge kopi af det samtidig fremsendte skøde.

Den 9. september 2005 meddeler jordbrugskommissionen tilladelse til, at H kan erhverve landbrugsejendommen E, på betingelse af, at bygningslodden som oplyst afhændes med 1,5 ha, den 2,8 ha store englod matr... oprettes som et bygningsløst landbrug som tidligere godkendt, og at de ca. 8,8 ha dyrkningsjord afhændes til sammenlægning med F, der ejes af C og H i forholdet 20/80 med C som ankermand, og hvor C bor, og som er hans hovedejendom, jf. § 33, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme.

I konsekvens af afgørelsen bortfalder den tidligere meddelte fortrinsstilling til suppleringsjord til Dem.

I brev af 19. september 2005 har De klaget over afgørelsen.

De anfører bl.a.:

1. Der er handlet under den gamle lovgivning, og tilladelsen er givet efter den nye lovgivning.

2. De givne tilladelser blev ikke overholdt af H.

3. C opfylder ikke krav som ankermand, idet han ikke tager del i gårdens drift. Han har i sin tid overtaget gården efter sine forældre og har i alle årene haft en bestyrer til driften.

4. H er ejer af 6 gårde pr. 9. september 2005.

Jordbrugskommissionen har den 12. oktober 2005 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen.

Kommissionen bemærker, at den nugældende landbrugslov giver mulighed for at supplere en hovedejendom op til 125 ha, uden at reglerne om fortrinsstilling skal bringes i anvendelse - også uanset at der blev handlet under den gamle lov, hvor den nævnte bestemmelse ikke fandtes.

I brev af 24. marts 2006 anmodede Direktoratet for FødevareErhverv om jordbrugskommissionens bemærkninger til de i brev af 19. september 2005 opregnede punkter 2-4.

I brev af 28. marts 2006 oplyste jordbrugskommissionen bl.a., at det til H meddelte påbud og fortrinsstillingen til Dem bortfaldt som konsekvens af, at den jord, der var fortrinsstilling til, i kraft af den nye landbrugslov skulle overføres til F med C som ankermand og som hans hovedejendom.

Den på daværende tidspunkt ulovlige I/S-kontrakt havde ført til overvejelser i kommissionen om, hvorvidt sagen skulle tages op til retlig efterprøvelse på grund af de relativt lange tidsoverskridelser, men det havde kommissionen afstået fra.

C havde ifølge tingbogen ejet E siden 1963. Han opfylder således ifølge kommissionen uddannelseskravet i § 5, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Endelig bemærker kommissionen, at ifølge oplysninger fra Ejendomskontoret modtaget den 6. oktober 2005 ejede H på daværende tidspunkt 3 landbrug 100 % inkl. E og 80 % i 2 anpartsejede landbrug ( K og H), hvor C er ankermand samt 80 % i I/S V, der ejer et landbrug på D-vej hvor J er landmanden i selskabet.

Jordbrugskommissionen har efterfølgende telefonisk oplyst, at det samlede areal af de ovennævnte ejendomme udgør i alt 358,3 ha.

I brev af 30. marts 2006 har De til Direktoratet for FødevareErhverv kommenteret jordbrugskommissionens brev af 28. marts 2006.

De anmoder bl.a. om, at landinspektør Jacob Nordholts udsagn om, at C er ankermand bliver dokumenteret. Der spørges, om det har været undersøgt, om arealtilskud tilfalder C.

Endvidere oplyser De, at H tillige ejer et landbrug uden bygninger beliggende i S.

Direktoratet for FødevareErhverv anmodede i brev af 21. april 2006 om jordbrugskommissionens bemærkninger til Deres brev af 30. marts 2006.

Med brev af 20. juni 2006 svarede jordbrugskommissionen, at kommissionen ikke har modtaget ha-støtte-ansøgninger for F, trods anmodning herom i brev af 27. april 2006 til landinspektør Jacob Norholt og rykkerskrivelse af 12. juni 2006.

En henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, Vegetabilsk kontor havde heller ikke bragt klarhed i sagen, da det hverken ved søgning på adresser eller navn er muligt at få oplysninger frem om, hvem der hæver ha-støtten.

På denne baggrund finder jordbrugskommissionen det godtgjort, at C tilsyneladende ikke får udbetalt ha-støtten og således næppe - i hvert fald i de senere år - har stået for driften af ejendommen. Hvis denne antagelse er korrekt, kan F efter kommissionens opfattelse ikke være C's hovedejendom, og kommissionens afgørelse er derfor truffet på et urigtigt grundlag.

Med brev af 20. juli 2006 hørte direktoratet landinspektør Jacob Norholt over kommissionens brev af 20. juni 2006. Kopi af brevet blev endvidere sendt til bl.a. Dem og Ejendomskontoret.

I brev af 26. juli 2006 meddelte Ejendomskontoret, at EU-tilskuddet er udbetalt til I/S F, og at overskuddet er fordelt i henhold til I/S-kontrakten for I/S F.

Det anføres, at såfremt C ikke er ankermand, må ejendommen være drevet af en anden interessent, da jorden ikke har været lejet ud, og er drevet af I/S F.

Ejendomskontoret beder om bekræftelse på, at såfremt C ikke har drevet ejendommen, må dette være gjort af den tidligere medinteressent L.

I brev af 10. august 2006 oplyste landinspektør Jacob Norholt på vegne af parterne H og C, at disse ikke har bemærkninger til kommissionens brev af 20. juni 2006.

Med brev af 24. august 2006 bad direktoratet om jordbrugskommissionens bemærkninger til brevene af 26. juli og 10. august 2006.

Jordbrugskommissionen svarede i brev af 29. august 2006, at den tidligere medejer L ikke har kunnet stå for driften af ejendommen, da L ikke er landmandsuddannet, jf. jordbrugskommissionens afgørelse af 27. september 2005 og direktoratets afgørelse af 21. marts 2006.

Kommissionen har ved I/S F's dispositioner, herunder tilkøb af ejendomme og suppleringsjord lagt til grund, at C har været ankermand og været medejer af 20 %.

Jordbrugskommissionen opfordrede samtidig med fremsendelse af kopi af brevet Ejendomskontoret til at fremsende eventuelle bemærkninger til direktoratet inden 2 uger.

Direktoratet ses ikke at have modtaget bemærkninger fra Ejendomskontoret inden fristens udløb.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Indledningsvist skal Direktoratet for FødevareErhverv gøre opmærksom på, at det afgørende i den foreliggende sag er, om I/S 'et mellem C (som ankermand) og H opfylder betingelserne for erhvervelse af de ca. 8,8 ha suppleringsjord i almindelig fri handel. Det er således uden betydning, hvordan den tidligere drift af F har været, idet kravet om egen drift først skal opfyldes i forbindelse med suppleringen, jf. nedenfor.

Af § 33, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 12. september 2006 fremgår det, at bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31 og 32 ikke finder anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf. stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha bortset fra fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5.

Ifølge § 23, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme kan en hovedejendom, som altid skal være forsynet med en beboelsesbygning, suppleres op til 125 ha, uden at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord skal bringes i anvendelse. Hovedejendommen kan enten være den landbrugsejendom, hvor erhververen har sin bopæl eller den landbrugsejendom, hvor den væsentligste del af produktionen foregår. Dette gælder også for en landbrugsejendom, der ejes i sameje efter reglerne i lovens § 16 eller i selskabsform efter § 20, idet bopælsejendommen i denne situation er den ejendom, hvor ankermanden eller landmanden i selskabet har sin bopæl.

Dette betyder, at spørgsmålet om fortrinsstilling i den foreliggende sag, hvor landbrugsejendommen F ejes i sameje, skal afgøres i forhold til ankermanden.

Efter lovens § 16, stk. 3, kan en eller flere personer i forening erhverve adkomst på en landbrugsejendom, hvis

1. mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne i § 12,

2. hver enkelt af de øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom, der ligger inden for en luftlinjeafstand på højst 10 km fra den erhvervede landbrugsejendom, idet bopælspligten skal opfyldes i mindst 8 år, og

3. samtlige anpartshavere opfylder betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 6.

Ifølge lovens § 12, stk. 3, kan adkomst på yderligere en landbrugsejendom erhverves, hvis

1. erhververen er fyldt 18 år,

2. erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl på ejendommen,

3. erhververen opfylder de krav til en landmandsuddannelse, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,

4. erhververen selv driver ejendommen,

5. alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor erhververen bor eller tager fast bopæl,

6. erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på 400 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen højst vil blive ejer af 4 landbrugsejendomme og

7. reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33, er opfyldt, når erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100 ha.

Tilsvarende regler gælder ved erhvervelse af suppleringsjord i medfør af lovens § 29.

Det fremgår af sagen, at C ifølge tingbogen har ejet F siden 1963.

Det fremgår endvidere, at landinspektør Jacob Norholt har oplyst, at C selv har drevet F fra 1994 til 2000. Uanset at C ifølge Deres oplysninger har drevet ejendommen ved bestyrer, er uddannelseskravet i lovens § 12, stk. 3, nr. 3, opfyldt, da landbrugsejendommen er erhvervet inden 1. september 2004, og da C selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 15 ha, jf. § 5, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Drift af en landbrugsejendom ved bestyrer betragtes således som selvstændig drift, når ejendommen drives for ejerens egen regning, jf. § 6, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse.

Det skal her bemærkes, at det er en retlig fejl, når jordbrugskommissionen i brev af 28. marts 2006 henviser til, at C opfylder uddannelseskravet i § 5, stk. 1, nr. 4 og ikke i § 5, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Denne fejl har imidlertid ikke haft betydning for afgørelsen i den foreliggende sag.

Betingelserne i § 12, stk. 3, nr. 1-2 og 5-7 er efter det oplyste ligeledes opfyldt.

Spørgsmålet i sagen er herefter, om betingelsen i lovens § 12, stk. 3, nr. 4, om, at erhververen selv driver ejendommen, er opfyldt af C.

Det er oplyst, at C har drevet ejendommen sammen med L fra 2000 og frem til den 1. juni 2005, hvor H indtræder i I/S F.

Af den mellem C og L indgåede I/S-kontrakt fremgår det af § 2, der har overskriften »Driften«, at »ejendommen helt og holdent drives for regning L, der således i forhold til C's andel er forpagter, med ret til fremleje helt eller delvist af såvel jorden som staldanlæg. C deltager i den overordnede ledelse med rådgivning om landbrugsmæssige forhold. I overskudsandel oppebærer C årligt kr. 108.000,00 fra den 1. januar 2001, uanset om driftsresultatet i øvrigt måtte være større eller mindre eller negativt for en andel på 1/5.«

Foranlediget af kommissionens henvendelse i sagen ændres ordlyden i kontraktens § 2 den 15. juni 2005 til, at »ejendommen drives af C og for dennes regning og risiko, således at resultatet efter finansiering og aflønning udtages af C«.

Efter punkt 3.6 i vejledning nr. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme skal kravet om egen drift opfyldes fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen indtræder.

I den foreliggende sag, hvor de 8,8 ha dyrkningsjord afhændes til sammenlægning med F, skal kravet om egen drift således først opfyldes for hele den supplerede ejendom, når sammenlægningen er effektueret.

Den usikkerhed, der har været om den tidligere drift af F, er dermed uden betydning for nærværende sag.

På denne baggrund finder direktoratet også, at kravet i lovens § 12, stk. 3, nr. 4, er opfyldt, hvorefter C i det hele opfylder betingelserne for at kunne være ankermand i sagen. F er herefter C's hovedejendom.

Da arealet af F med suppleringen med de 8,8 ha ikke overstiger 125 ha, betyder det, at reglerne om fortrinsstilling i lovens §§ 31 og 32 ikke finder anvendelse, således at Deres fortrinsstilling bortfalder, jf. lovens § 33, stk.1.

Direktoratet for FødevareErhverv kan derfor - som nævnt - ikke give Dem medhold i klagen.

Med venlig hilsen

---«