Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Klage over afslag på ansøgning om ophævelse af landbrugspligten på restejendom (fredskovsareal) og dispensation fra bopælskravet

Resumé

Jordbrugskommissionen J meddelte afslag på ansøgning om at ophæve landbrugspligten på en ca. 16,2 ha stor restejendom af K’s landbrugsejendom. J meddelte samtidig afslag på K’s ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Med hensyn til ophævelse af landbrugspligten var der tale om et skønsspørgsmål som Direktoratet for FødevareErhverv ikke kunne tage stilling til. Med hensyn til bopælspligten ophævede Direktoratet for FødevareErhverv J’s afslag, idet det var en retlig fejl at meddele afslag på ansøgningen, når K allerede havde opfyldt sin bopælspligt i 8 år på ejendommen.

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 7. november 2006, j.nr. 3101-631-06-3370.

---»

I brev af 11. juli 2006 har De for K klaget over, at Jordbrugskommissionen for Vejle Amt den 16. juni 2006 har meddelt afslag på ansøgning om at ophæve landbrugspligten på den ca.16,2 ha store restejendom af K's landbrugsejendom E. 16,1 ha af restejendommen er fredskov og 0,1 ha er adgangsvej til restejendommen. Jordbrugskommissionen har samtidig meddelt afslag på K's subsidiære ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten.

Direktoratets afgørelse

Afgørelsen af, om der i denne sag kan meddeles tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

Efter reglerne i § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. kan Direktoratet for FødevareErhverv kun tage stilling til klager over retlige spørgsmål. Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål kan der derimod ikke klages over.

Direktoratet finder, at Jordbrugskommissionen for Vejle Amt har udøvet dette skøn inden for landbrugslovens rammer, jf. nedenfor, og må derfor afvise denne del af Deres klage.

Samtidig ophæver direktoratet jordbrugskommissionens afslag på ansøgningen om tidsubegrænset bopælspligt for K, idet det er en retlig fejl at meddele afslag på ansøgningen, når K allerede har opfyldt sin bopælspligt i 8 år på ejendommen, jf. nedenfor.

Direktoratets afgørelse kan efter bekendtgørelsens § 16, stk. 3, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

Den nye motorvej Brande-Riis er anlagt således, at den passerer K's landbrugsejendom i en afstand af 70 m fra beboelsesbygningen. Landbrugsejendommen på i alt ca. 29,8 ha er fordelt på en hjemmelod på 13,6 ha... og en udlod på 16,1 ha fredskov... samt 0,1 ha..., som er adgangsvejen til fredskoven.

K fremsatte i forbindelse med ekspropriationsforretningen ønske om, at hele ejendommen blev eksproprieret begrundet i generne fra den nye motorvej. Ekspropriationskommissionen imødekom delvis dette ønske, idet kommissionen besluttede at ekspropriere hjemmelodden med bygninger. Ekspropriationskommissionen afslog derimod at ekspropriere fredskovsarealet men lovede, ifølge det oplyste, at sørge for ophævelse af landbrugspligten, således at ejeren ikke længere havde bopælspligt på restejendommen og kunne tage bopæl i byen. Ejeren er 70 år og hustruen er 68 år. På fredskovsarealet ligger et ældre hus, som gennem længere tid har været udlejet. Der er indgået forlig om erstatning for hjemmelodden.

Ledende landinspektør Niels Kr. Nielsen ansøgte herefter på ejerens vegne den 20. april 2006 jordbrugskommissionen om tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på restejendommen på ca. 16,2 ha. Subsidiært søgtes om dispensation fra bopælspligten i ejers tid.

Jordbrugskommissionen meddelte den 16. juni 2006 afslag på det ansøgte under henvisning til § 7, stk. 2, og § 8, stk. 5, i landbrugsloven (lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme). Afslaget blev begrundet med, at landbrugspligten normalt ikke kan ophæves på et fredskovsareal, der er mindre end 20 ha, og at der ikke var tale om en særlig situation, hvor ophævelsen af landbrugspligten sker med henblik på at samle mindre parcelskove til en større driftsenhed, jf. landbrugslovscirkulærets § 9 (cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme). Det er kommissionens vurdering, at ekspropriation af en del af en ejendom ikke er et ganske særligt forhold, der kan begrunde en ophævelse af landbrugspligten.

Endvidere meddelte jordbrugskommissionen, at det ikke er normal praksis at give en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Kommissionen fastholdt, at det forhold, at de nuværende beboelsesbygninger er blevet eksproprierede, ikke kan begrunde en tidsubegrænset dispensation, når der er et ekstra sæt bygninger på fredskovsarealet. Derimod kan der forventes givet en kortere dispensation fra bopælspligten til den nødvendige istandsættelse af beboelsen.

De har den 11. juli 2006 på ejerens vegne klaget over jordbrugskommissionens afgørelse. De fremhæver i den forbindelse, at der ifølge § 7 i landbrugsloven kan gives tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, når særlige forhold taler for det. Hertil kommer at § 9 i landbrugslovscirkulæret giver nogle eksempler på ophævelse af landbrugspligten på fredskovsarealer på under 20 ha. De anfører herefter, at det er muligt, at K's situation ikke er specifikt nævnt, men der kan ikke være tvivl om, at ekspropriation er en særlig situation. Hvis en ekspropriation ikke kan betragtes som et særligt forhold, så er der vist ikke noget, der er det. Ekspropriation er noget af det værste, som en lodsejer kan komme ud for, og som der må tages alle mulige hensyn for at formindske generne af. De vil gerne acceptere, at der tinglyses en deklaration om, at arealet igen skal pålægges landbrugspligt, hvis fredskovspligten ophæves på det pågældende areal.

Med hensyn til den subsidiære påstand henviser De til ovennævnte synspunkter.

Jordbrugskommissionen har den 2. august 2006 fremsendt klagen til direktoratet, idet kommissionen fastholder afgørelsen. Kommissionen bemærker i øvrigt, at klagen ikke synes at angå retlige spørgsmål.

De har den 9. august 2006 fremført, at fortolkningen af reglerne om ophævelse af landbrugspligt på et fredskovsareal under 20 ha må være et retligt spørgsmål.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Afslag på ophævelse af landbrugspligten

Indledningsvis skal direktoratet understrege, at jordbrugskommissionernes afgørelser kan påklages til direktoratet for så vidt angår retlige spørgsmål - f.eks. om fortolkning af lov og bekendtgørelser, herunder også om en afgørelse er i overensstemmelse med landbrugslovscirkulæret, hjemmelspørgsmål samt forvaltningsrettens almindelige regler. Derimod kan jordbrugskommissionernes skøn i konkrete sager ikke indbringes, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelsen om regionale jordbrugskommissioner. Direktoratet kan altså alene tage stilling til, hvilke momenter, der lovligt kan indgå i den skønsmæssige afgørelse, men ikke til selve resultatet.

I nærværende sag er der klaget over jordbrugskommissionens afslag på ansøgning om ophævelse af landbrugspligten på et fredskovsareal på under 20 ha.

Det fremgår af landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 5, at landbrugspligten kan ophæves ved landinspektørerklæring på arealer, der er over 20 ha, som ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov.

Landbrugspligten kan også ophæves på fredskovsarealer under arealgrænsen på 20 ha med tilladelse fra jordbrugskommissionen, når særlige forhold taler for det, jf. landbrugslovens § 7, stk. 2.

I landbrugslovscirkulærets § 9 fremgår det imidlertid, at landbrugspligten på fredskovsarealer under arealgrænsen på 20 ha normalt ikke kan tillades, jf. § 9, stk. 1. Dog kan arealgrænsen i særlige situationer, hvor der er tale om opkøb med henblik på samling af mindre parcelskove til større driftsenheder, fraviges, jf. § 9, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen anvendes i situationer, hvor en bestående skov er opdelt i mange små skovparceller, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt, at skovparcellerne samles i større driftsenheder. Det kan blandt andet indgå i vurderingen, om der skønnes at være mulighed for at opkøbe de nødvendige arealer inden for en passende tidshorisont.

Jordbrugskommissionen har i sin afgørelse taget stilling til, hvorvidt ekspropriation af en del af en ejendom er et særligt forhold, der kan begrunde en ophævelse af landbrugspligten. Kommissionen fandt, at der ikke var grundlag for en ophævelse af landbrugspligten.

Afgørelsen af om landbrugspligten kan ophæves, når særlige forhold taler for det, jf. landbrugslovens § 7, stk. 2, beror altså i det foreliggende tilfælde på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

Direktoratet finder, at jordbrugskommissionen har udøvet dette skøn inden for landbrugslovens rammer og må derfor - som nævnt - afvise denne del af Deres klage.

Afslag på dispensation fra bopælspligt

Der er endvidere klaget over jordbrugskommissionens afslag på ansøgning om ubegrænset dispensation fra bopælskravet.

I den foreliggende sag har jordbrugskommissionen vurderet, at det forhold at en del af landbrugsejendommen er eksproprieret ikke kan begrunde en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten for så vidt angår restejendommen, når der er en ekstra beboelsesbygning på ejendommen. Jordbrugskommissionen har endvidere gjort opmærksom på, at der foreligger en mulighed for tidsbegrænset dispensation, såfremt ejeren ønsker at istandsætte boligen på restejendommen.

For så vidt angår kravet om bopæl i 8 år, jf. § 8, stk. 1, i landbrugsloven, er denne opfyldt af ejeren, idet K ifølge sagens oplysninger har erhvervet ejendommen for mere end 8 år siden. Bopælspligten har været opfyldt fra ejerens landbrugsejendom E, hvoraf matr. nr..., netop er blevet eksproprieret.

Som udgangspunkt er bopælspligten dog permanent for den, der driver en landbrugsejendom, ifølge landbrugslovens § 8, stk. 2, og det betyder, at ejeren af ejendommen

- efter udløbet af den 8-årige periode - kun kan frigøre sig fra bopælspligten ved bortforpagtning til en forpagter, der herefter opfylder bopælspligten og varetager driften for egen regning og risiko, eller ved at lade en bestyrer, som opfylder bopælspligten, varetage driften for ejerens regning.

Dette skal imidlertid sammenholdes med kravet om forsvarlig drift i landbrugslovens § 11, hvilket blandt andet er udmøntet i § 6, stk. 2, i landbrugslovscirkulæret. Det fremgår heraf, at driftskravet er opfyldt, når arealerne drives i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 434 af 9. juni 2004 om drift af landbrugsjorder (driftsloven).

Ifølge driftslovens § 3 skal alle landbrugsjorder med landbrugspligt anvendes til jordbrugsmæssige formål. Visse arealer er dog undtaget fra kravet om anvendelse til jordbrugsmæssige formål, herunder blandt andet fredskovspligtige arealer og vejarealer.

Det fremgår ligeledes af landbrugslovens § 12, stk. 5, at arealer, der er pålagt fredskovspligt, er fradragsarealer.

Det betyder, at der i nærværende sag ikke er et krav om at skulle drive de fredskovspligtige arealer, der udgør restejendommen, og eftersom ejeren har opfyldt sin bopælspligt i 8 år, er der ikke længere noget krav i henhold til landbrugslovgivningen for K om at opfylde bopælspligten på restejendommen.

Direktoratet ophæver på denne baggrund - som nævnt - jordbrugskommissionens afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om bopælspligten, idet det er en retlig fejl at meddele afslag på ansøgningen, når ejeren allerede har opfyldt sin bopælspligt i 8 år på ejendommen.

Afslutningsvis skal direktoratet dog for god ordens skyld gøre opmærksom på, at såfremt restejendommen bliver afhændet, indtræder der en ny 8-årig periode, hvor den nye erhverver skal opfylde bopælspligten på ejendommen, jf. § 8, stk. 1, i landbrugsloven.

Med venlig hilsen

---«