Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen


I medfør af § 2, stk. 4 og 5, § 3 og § 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, og § 2, stk. 2, i lov nr. 473 af 10. juni 1997 fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Læreruddannelsens formål er

  • 1) at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling,
  • 2) at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning,
  • 3) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og
  • 4) at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes.

§ 2. Uddannelsen varer 4 år.

Stk. 2. I uddannelsen indgår praktik i et omfang, der svarer til 24 uger.

Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold

§ 3. Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med den angivne andel af et årsværk:

  

 1) Kristendomskundskab/livsoplysning ................... 0,20 årsværk  

 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik ......... 0,70 årsværk  

 3) 3 liniefag a 0,55 årsværk ........................... 1,65 årsværk  

 4) En større selvstændig opgave i tilknytning  

    til et af liniefagene ............................... 0,15 årsværk  

 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi,  

    pædagogik og skolen i samfundet ..................... 0,70 årsværk  

 6) Praktik ............................................. 0,60 årsværk  

Stk. 2. Som liniefag kan seminarierne udbyde følgende fag:

  • 1) Humanistiske fag: Dansk, engelsk, fransk, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag og tysk.
  • 2) Naturvidenskabelige fag: Biologi, fysik/kemi, geografi, matematik og natur/teknik.
  • 3) Praktisk-musiske fag: Billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, musik og sløjd.

Stk. 3. Den studerendes valg af liniefag sker inden for de rammer, seminariet har fastlagt, og således, at mindst to af faggrupperne i stk. 2 er repræsenteret. Den studerende skal vælge enten dansk eller matematik, men kan også vælge begge fag som liniefag. Hvis den studerende vælger både dansk og matematik, vælges derudover kun to andre liniefag.

Stk. 4. Hvert liniefag skal strække sig over mindst 4 semestre.

§ 4. Den studerende skal tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens formål og erhvervssigte.

Stk. 2. I undervisningen skal der lægges vægt på, at den studerende alene og i samarbejde med andre tilegner sig forudsætninger for at koordinere sine erfaringer fra forskellige fag. I perioder skal der derfor arbejdes med emner, temaer eller projekter, hvori flere af den studerendes liniefag indgår.

Stk. 3. Den studerende skal tilegne sig viden om og gøre erfaring med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder tværfaglige arbejdsformer og projektarbejdsformer, bl.a. således som de kommer til udtryk i skolens undervisning. Den studerende skal endvidere arbejde med forskellige evalueringsformer.

Stk. 4. Den studerende skal i sine liniefag opnå en fagdidaktisk indsigt, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. Denne indsigt skal endvidere kvalificere den studerende til at opstille kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Der lægges vægt på, at denne indsigt opnås i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken.

Stk. 5. Uddannelsen i liniefag bygger på gymnasialt B-niveau eller dertil svarende kvalifikationer.

§ 5. Praktikken omfatter undervisningstimer med børn og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere, og desuden undervisning af de studerende ved praktikstedets lærere. Praktikken koordineres af seminariet med de øvrige dele af uddannelsen.

Stk. 2. Den studerende skal have praktik i alle de valgte liniefag og i alle fire studieår. Praktikken finder sted i folkeskolen og så vidt muligt også i andre skoleformer.

Stk. 3. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller efterskole.

Stk. 4. Praktikkens nærmere placering i hvert studieår og dens indhold, omfang og tilrettelæggelse skal fremgå af studieordningen, jf. § 20.

§ 6. Den studerende skal lære at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Med henblik herpå etableres der et samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, praktiklærerne og de studerende.

Stk. 2. Regler for samarbejdet efter stk. 1 fastsættes i studieordningen, jf. § 20, med respekt af de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er fastlagt for de enkelte fag i uddannelsen.

§ 7 . Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine liniefag en større selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et selvvalgt emne. Opgaven, der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester.

Stk. 2. Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærernes arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode.

Stk. 3. Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag.

§ 8. Informations- og kommunikationsteknologi skal integreres i undervisningen, således at denne teknologis muligheder for at bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Det forudsættes, at den studerende behersker de grundlæggende teknikker, der knytter sig til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi.

§ 9. I forbindelse med seminariets tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 20, skal det sikres,

  • 1) at der i alle liniefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning,
  • 2) at der i alle fag, hvor det skønnes naturligt, indgår emner og aktiviteter, der bidrager til de studerendes forståelse af menneskets samspil med naturen,
  • 3) at den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag og i tværgående emner og problemstillinger med hensyn til både indhold og udtryks- og arbejdsformer,
  • 4) at internationale emner inddrages i uddannelsen, hvor det er muligt, og at der gives mulighed for studieophold i udlandet som led i uddannelsen,
  • 5) at de studerende kommer til at arbejde med folkeskolens obligatoriske emner, jf. § 7 i lov om folkeskolen, og
  • 6) at de studerende kommer til at arbejde med de særlige forhold for tosprogede elever.

§ 10. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse.

§ 11. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan den studerende skal opfylde deltagelsespligten efter stk. 1. Det skal af disse regler fremgå, til hvilke dele af uddannelsen der er mødepligt. Der er dog altid mødepligt til praktik.

Stk. 3. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan en studerende, der ikke har opfyldt sin deltagelsespligt eller i øvrigt har været ude af stand til at deltage i undervisningen, skal indhente det forsømte. Reglerne herom kan indeholde hjemmel for rektor til at pålægge en studerende at gå dele af uddannelsen om. Der kan endvidere fastsættes regler om, at rektor kan bortvise en studerende fra seminariet, hvis den studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt trods skriftlige advarsler.

Kapitel 3

Frivillig undervisning

§ 12. Seminariet skal tilbyde den studerende et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde, et kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen, og et kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. Seminariet skal desuden tilbyde studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, et kursus i skrivning og retorik.

Stk. 2. Seminariet kan tilbyde den studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder.

Stk 3. Det er en forudsætning for udstedelse af bevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset.

§ 13. Seminariet kan tilbyde de studerende svømmelæreruddannelse i henhold til bekendtgørelsen herom, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Kapitel 4

De enkelte fag og kurser

§ 14. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og for kurserne efter § 12, stk. 1, henvises til følgende bilag: 1) Almen didaktik 2) Billedkunst 3) Biologi 4) Dansk 5) Engelsk 6) Fransk 7) Fysik/kemi 8) Geografi 9) Historie

  • 10) Hjemkundskab
  • 11) Håndarbejde
  • 12) Idræt
  • 13) Kristendomskundskab/livsoplysning
  • 14) Kristendomskundskab/religion
  • 15) Matematik
  • 16) Musik
  • 17) Natur/teknik
  • 18) Praktik
  • 19) Psykologi
  • 20) Pædagogik
  • 21) Samfundsfag
  • 22) Skolen i samfundet
  • 23) Sløjd
  • 24) Tysk
  • 25) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen
  • 26) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov
  • 27) Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde
  • 28) Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk.

Kapitel 5

Bedømmelse

§ 15. Hvert fag i uddannelsen bortset fra praktik afsluttes med een ekstern prøve med individuel bedømmelse , jf. dog stk. 2. Prøven kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf. Prøven kan bestå af flere delprøver.

Stk. 2. I fagene dansk, matematik, engelsk, fransk og tysk afholdes der både en mundtlig og en skriftlig prøve. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.

Stk. 3. Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig.

Stk. 5. Kortere afgrænsede uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan dokumenteres alene ved deltagelse i undervisningen. En sådan ordning kan dog højst omfatte 15 pct. af et fag.

§ 16. Den større selvstændige opgave, jf. § 7, bedømmes af en af lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer.

§ 17. Ved bedømmelsen af prøverne og den større selvstændige opgave, jf. §§ 15 og 16, gives karakter efter 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 18. Efter hver afsluttet praktikperiode vejleder praktikstedet den studerende om dennes egnethed til undervisning af børn.

Stk. 2. Faget praktik afsluttes med en bedømmelse, der gives efter en praktikperiode på mindst 3 uger på en folkeskole eller en fri grundskole, dog ikke på den skole, hvor skoleperioden har fundet sted. Praktikskolen afgiver en udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 3. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået i henhold til stk. 2, kan gå praktikperioden om. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det.

§ 19. Om prøver og bedømmelse gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Det kan dog ikke bestemmes, at kombinationer af prøver skal bestås samlet.

Kapitel 6

Andre regler

§ 20. De nærmere regler om uddannelsen fastsættes i en studieordning, der godkendes af seminariets bestyrelse efter forslag fra rektor. Studieordningen eller ændringer heri indsendes til Undervisningsministeriet, der påser, at den er i overensstemmelse med gældende love og andre forskrifter.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

  • 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
  • 2) Arbejdet med emner, temaer eller projekter og med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, jf. § 4, stk. 2 og 3.
  • 3) Praktikken, jf. § 5.
  • 4) Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende, jf. § 6.
  • 5) Den større selvstændige opgave, jf. § 7.
  • 6) Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen, jf. § 8.
  • 7) Seminariets tilrettelæggelse af de i § 9 nævnte områder.
  • 8) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, jf. § 11.
  • 9) Udbud af frivillig undervisning, jf. §§ 12 og 13.
  • 10) Fagenes indhold på grundlag af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. § 14 med bilag.
  • 11) Eksamen og prøver, herunder for de enkelte fag om
  • a) eksamensterminer, prøveformer og eksaminationstider,
  • b) eventuelle delprøver og disses bedømmelse og
  • c) gruppeprøver og fælles prøver for to fag, jf. § 15, stk. 4.
  • 12) Afløsning, jf. § 15, stk. 5.
  • 13) Meritoverførsel og fritagelse for uddannelsen på andet grundlag, jf. §§ 21 og 22.
  • 14) Eventuel overgangsordning, jf. § 25, stk. 3.

Stk. 3. Regler efter stk. 2, nr. 2, 4, 6, 7 og 10, udformes således, at undervisningens endelige form og indhold kan tilrettelægges af de enkelte undervisningsenheders lærere og studerende i fællesskab.

Stk. 4. Studieordningen kan indeholde hjemmel for rektor til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet.

Stk. 5. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse.

§ 21. Uddannelseselementer, jf. § 3, stk. 1, gennemført ved eet lærerseminarium ækvivalerer uddannelseselementer gennemført ved et andet lærerseminarium.

Stk. 2. Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.

§ 22. Rektor kan tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan følge den normale uddannelse.

§ 23. Undervisningsministeriet kan efter høring af Seminarierådet tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold taler for det, bortset fra § 20, stk. 4, § 21, stk. 2 og § 22.

§ 24. Klager over et seminariums afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til seminariet. Seminariets afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet,

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Eksamensklager behandles efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 1998 eller senere.

Stk. 2. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i studieåret 1997/98 eller tidligere, færdiggør deres uddannelse efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Studerende, der færdiggør uddannelsen i henhold til stk. 2, men som ikke har afsluttet uddannelsens 1. del med udgangen af studieåret 1998/99, har ret til i studieåret 1999/2000 at modtage undervisning med henblik på at færdiggøre uddannelsens 1. del. Ministeriet bestemmer, på hvilke seminarier undervisningen finder sted. Undervisningen tilrettelægges af seminariet eller i samarbejde mellem de implicerede seminarier.

Stk. 4. Prøver i fagene på den hidtidige uddannelses 1. del afholdes sidste gang ved sommereksamen 2001, og prøver i fagene på den hidtidige uddannelses 2. del afholdes sidste gang ved sommereksamen 2003.

Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 261 af 15. april 1992 om uddannelse af lærere til folkeskolen ophæves.

Undervisningsministeriet, den 19. juni 1998

Margrethe Vestager

/ Gerhard Jaspersen

Bilag 1

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Almen Didaktik

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse, vurdering og videreudvikling af undervisning og læringsaktiviteter.

Forudsætninger for at anvende den tilegnede kompetence differentieret i forhold til elever med forskellige forudsætninger og i forhold til andre parter i og uden for skolen og under skiftende vilkår og forudsætninger.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Forholdet mellem dannelse og uddannelse.

2. Dannelses- og kvalifikationsteorier af betydning for folkeskolens opgave.

3. Videnskabsteoretiske og samfundsteoretiske synsvinkler i forhold til skolens virksomhed.

4. Undervisning og læring i forhold til forskellige erkendelsesformer og i forhold til praktisk og musisk virksomhed.

5. Skolens værdigrundlag, opgaver og indhold - historisk, aktuelt og i forhold til fremtidsmuligheder.

6. Centralt og lokalt fastsatte formål og mål for skolefagene som grundlag for læreres fortolkning og handling og for læreres og elevers samarbejde om den konkrete undervisning.

7. Didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisningsindhold. Dette indholds organisering, behandling og perspektivering i skolefag, tværgående emner og problemstillinger og i vekselvirkningen herimellem.

8. Grundlæggende synspunkter på differentiering i skolen. Muligheder og vanskeligheder i forbindelse med undervisningsdifferentiering i praksis.

9. Læreres opgaver i forbindelse med elevernes medbestemmelse og forberedelse til deres aktive deltagelse i et demokratisk samfund.

10. Skolens organisation som ramme for undervisning og læringsaktiviteter i samarbejdet om og på skolen mellem lærere, elever, ledelse og forældre, herunder klasselærerens særlige opgaver.

11. Kriterier for anskaffelse, fremstilling og brug af forskellige former for undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi.

12. Intern og ekstern evaluering af undervisning og læringsaktiviteter med henblik på udvikling af kvaliteten i elevernes læring og skolens arbejde.

Bilag 2

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Billedkunst

Mål

Målet er, at den studerende:

Tilegner sig praktiske billedsproglige færdigheder og gør erfaringer med billedskabende arbejde samt erhverver viden om og tilegner sig indsigt i billedsproget som erkendelse, udtryk og kommunikation.

Tilegner sig viden om kunstens og massekulturens billedformer og historie i og uden for egen kultur.

Opnår kompetence til at inddrage æstetiske virksomhedsformer i skolens arbejde.

Kan anvende og sammenfatte praktisk indhentede erfaringer fra billedarbejdet med teoretiske studier.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Billedfremstilling

1.1 Praktisk billedskabende virksomhed, herunder billedsproglige færdigheder og materialekendskab, i forbindelse med formelt og tematisk billedarbejde inden for kategorierne:

- plane billeder: Tegning, maleri, grafik og collage.

- rumlige billeder: Skulptur og installation.

- elektroniske billeder: Computergrafik, video- og multimedieproduktion.

1.2 Aspekter af arkitektur, design og visuel kommunikation.

2. Billedkundskab

2.1 Billedets formsprog, herunder form, farve og komposition, billedsprogets øvrige virkemidler, materialer og funktioner.

2.2 Billedanalyse. Udvælgelse, anvendelse og vurdering af analysemetoder til beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk.

2.3 Billedsamtale i forbindelse med tematisering, vejledning og evaluering af billedarbejdet.

2.4 Hovedtræk i den internationale og nationale kunsthistorie, herunder billedkunstens behandling af centrale temaer.

3. Fagdidaktik

3.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

3.2 Teorier om børns og unges billeder og billedsproglige udvikling.

3.3 Billedpædagogiske strømninger i fagets historie og i den aktuelle internationale billedpædagogiske debat.

3.4 Fagdidaktik med henblik på begrundelse, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning i billedkunst i skolen, herunder brugen af informations- og kommunikationsteknologi.

Bilag 3

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Biologi

Mål

Målet er, at den studerende:

Tilegner sig indsigt i fagets begreber og forklaringer.

Opnår praktiske erfaringer med faget som et undersøgende og eksperimenterende naturfag.

Tilegner sig forudsætninger for at diskutere erkendelsesmæssige emner og for at kunne forholde sig til etiske og samfundsmæssige perspektiver i faglige problemstillinger.

Kan planlægge undervisning, som giver muligheder for udvikling af viden, begreber og ansvarlighed i forhold til organismer, natur, sundhed og miljø.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Grundlæggende vidensområder.

1.1 Karakteristiske organismer fra dansk natur med vægt på livsbetingelser, livsytringer og tilpasninger.

1.2 Sammenhænge og dynamik i danske økosystemer og økosystemer i andre klimazoner samt menneskeskabte påvirkninger.

1.3 Produktion af organisk stof, stofkredsløb, energistrømme og faktorer af betydning for populationers udbredelse og størrelse.

1.4 Dyrs og menneskers grundlæggende adfærdsformer.

1.5 Basale fysiologiske funktioner hos mennesket, dyr, planter og mikroorganismer med beskrivelse af cellulære processer og molekylærbiologiske modeller.

1.6 Formering hos forskellige typer af planter og dyr, genetiske forhold, arveanlæg og deres molekylære opbygning og funktioner.

1.7 Evolutionsmæssige begreber og centrale teorier om biologisk evolution.

2. Anvendelse af biologi.

2.1 Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet.

2.2 Anvendelse af bioteknikker på planter, dyr og mennesker, samt disse teknologiers muligheder og begrænsninger i forhold til økologiske, etiske og sundhedsmæssige perspektiver.

2.3 Fangst og produktion i naturbaserede erhverv med særlig vægt på fremstilling af fødevarer.

2.4 Mål, midler, og baggrund for naturforvaltning i nationalt og internationalt perspektiv.

2.5 Miljøproblemer med hovedvægt på henholdsvis lokale og globale perspektiver.

2.6 Forskellige natursyn, ressourcebevidsthed og bæredygtig udvikling.

3. Feltbiologi og eksperimentel biologi.

3.1 Undersøgelser i naturen med anvendelse af almindeligt feltudstyr.

3.2 Ekskursioner til biotoper og virksomheder.

3.3 Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af almindeligt laboratorieudstyr.

3.4 Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data, simulering, visualisering og informationssøgning.

4. Fagdidaktik.

4.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

4.2 Begrundet planlægning af undervisning med biologisk indhold i forhold til forskellige syn på børns læring.

4.3 Elevers muligheder for at udvikle handlekompetence vedrørende menneskets naturudnyttelse og egen sundhed.

4.4 Vurdering af indhold og anvendelse af forskellige typer undervisningsmaterialer - herunder informations- og kommunikationsteknologi.

4.5 Erkendelsesmæssige perspektiver med elementer af videnskabsfilosofi.

4.6 Formål og indhold i skolefaget natur/teknik samt overvejelser over, hvordan biologi kan bygge videre på elevernes biologiske forudsætninger fra blandt andet skolefaget natur/teknik.

I studieforløbet indgår et samarbejde mellem geografi, biologi og fysik/kemi med henblik på undervisning i natur/teknik i skolen.

Bilag 4

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Dansk

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Viden om sprog, sprogbrug og sprogundervisning, færdighed i mundtlig og skriftlig kommunikation.

Viden om tekstteori og litteraturpædagogik, færdighed i litteratur- og tekstforståelse.

Viden om læsning, læseteorier, børns læseudvikling og kendskab til metoder til læseundervisning.

Viden om trykte og elektroniske medier, kendskab til medieteori og mediepædagogik.

Kendskab til nordiske nabosprog og nabosprogsdidaktik.

Færdighed i at udføre og undervise i forskellige skriftformer og i at vurdere den visuelle form i håndskrevne, trykte og elektroniske skrifter.

Viden om og færdigheder i mundtlig fremstilling og hensigtsmæssig stemme- og sprogbrug.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Sprog og sprogundervisning

1.1 Sprog og sprogbrug, herunder sprogets opbygning, funktion og virkemidler, sproglige normer og sprogformer.

1.2 Børns sprogtilegnelse og sprogudvikling.

1.3 Dansk som andetsprog og viden om tosprogethed.

2. Litteratur og litteraturundervisning

2.1 Ældre og nyere litteratur for børn og voksne med hovedvægten lagt på dansk og anden nordisk litteratur.

2.2 Tekstforståelse og tekstproduktion ud fra viden om genrer og virkemidler, æstetiske, etiske og historiske dimensioner.

2.3 Perspektivering af litterære tekster ud fra kundskaber om dansk og anden nordisk litteratur- og kulturhistorie.

2.4 Litteraturteoretiske og litteraturpædagogiske grundsyn og metoder.

2.5 Børns tilegnelse og brug af litteratur i og uden for undervisningen.

3. Læsning og læseundervisning

3.1 Forskellige teorier om læseudvikling og læseprocesser.

3.2 Samspillet mellem skrive- og læseudvikling samt forskellige former for stave- og læsevanskeligheder.

3.3 Forskellige læsemetoder, forståelses- og afkodningsstrategier.

3.4 Den fortsatte læseudvikling og læseundervisning, forskellige læseteknikker og læseformål.

3.5 Arbejde med egen læseudvikling.

4. Medier og medieundervisning

4.1 Kommunikationsformer i trykte medier og i elektroniske billed- og lydmedier, herunder informations- og kommunikationsteknologi.

4.2 Medieanalyse og medieproduktion, mediernes sprog og genrer samt børn og unges brug af medier i og uden for undervisningen.

4.3 Mediers æstetiske, etiske og historiske dimensioner.

4.4 Medieundervisning, herunder iagttagelse og anvendelse af forskellige udtryksformer inden for fiktive og ikke-fiktive genrer.

5. Mundtlig og skriftlig kommunikation

5.1 Mundtlig interaktion i skolen med særligt henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder.

5.2 Arbejde med sproglig stil og korrekthed, færdighed i skrivning i forskellige genrer med vægt på skriveprocessens faser og med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder.

6. Skrivning og skriveundervisning

6.1 Skriftens kulturhistoriske og nutidige betydning.

6.2 Håndskrivningsprocessen og ergonomiske forhold ved håndskrivnings- og computerarbejde.

6.3 Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer og i skrivning på tastatur.

6.4 Tekstopsætning og layout, æstetisk og funktionelt.

6.5 Undervisning i håndskrivning og brug af elektronisk skrift i skolen.

7. Retorik

7.1 Forskellige former for sprogbrug samt samspillet mellem tale og kropssprog.

7.2 Oplæsning og fri mundtlig fremstilling. Den mundtlige fortælling i fri og bunden form.

7.3 Stemmeorganernes bygning og funktion.

7.4 Børns sproglige og talemæssige dysfunktioner.

7.5 Orientering af de studerende om stemmeproblemer og om mulighederne for at afhjælpe dem.

8. Fagdidaktik

8.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

8.2 Viden om faget dansk som et identitetsskabende og kulturbærende fag, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

8.3 Viden om fagets mål, indhold og læringsaktiviteter i en helhedspræget og differentieret danskundervisning.

8.4 Analytisk og produktivt arbejde med undervisningsmaterialer til dansk, såvel trykte som elektroniske.

Bilag 5

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Engelsk

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Viden og bevidsthed om sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog.

Viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande samt færdighed i at undersøge sammenhænge mellem sprog og kultur.

Færdighed i at orientere sig om omverdenen ved hjælp af engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, især i tværfaglige sammenhænge.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse

1.1 Lytteforståelse gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter samt som internationalt kommunikationsmiddel.Lytteprocesser og lyttestrategier på fremmedsprog.

1.2 Læsning og analyse af et bredt spektrum af tekster, herunder lyd og billede.Læseprocesser og læsestrategier på fremmedsprog.

1.3 Mundtlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier.

1.4 Skriftlig udtryksfærdighed og skrivepædagogik, der inddrager processkrivning og tekstbehandling.

1.5 Strategier til ordforrådstilegnelse.

1.6 Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi, ordbøger og håndbøger.

2. Sprog og sprogbrug

2.1 Beskrivelse og analyse af et bredt udvalg af tekster med henblik på bevidstgørelse om forskellige teksttyper, genrer og stillag samt teksters indre sammenhæng.

2.2 Semantik, ordforråd, grammatik, udtale og intonation.

2.3 Kriterier for udvælgelse af grammatisk stof. Sammenligning af grammatiske fremstillinger på forskellige niveauer.

2.4 Beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.

2.5 Sammenligning mellem engelsk og dansk sprog og sprogbrug.

3. Kultur- og samfundsforhold

3.1 Fremmed kultur relateret til egen kultur. Kulturforståelse og interkulturel kompetence.

3.2 Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter.

3.3 Forskellige typer tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold, herunder natur- og miljøforhold.

3.4 Engelsksproget børne- og ungdomslitteratur.

4. Fagdidaktik

4.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

4.2 Teorier om sprogtilegnelse.

4.3 Kriterier for valg af og fremstilling af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Informations- og kommunikationsteknologi som undervisningsmiddel.

4.4 Aktivitetstyper og arbejdsformer, f.eks. de praktisk-musiske, der udvikler forskellige aspekter af elevens sprogfærdighed og udvikler selvstændige læreprocesser.

Bilag 6

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Fransk

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Sikkerhed i at forstå talt og skrevet fransk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Sikkert kendskab til fransk sprogbrug og det franske sprogsystem samt til regler for udtale og intonation i teori og praksis.

Viden om sprogtilegnelse som en pragmatisk og sociokulturel kompetence.

Viden om kultur- og samfundsforhold i Frankrig og andre fransktalende lande med henblik på interkulturel kommunikation.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse

1.1 Lytteforståelse gennem mødet med forskellige former for talt fransk og mundtlig udtryksfærdighed på flere sprogniveauer.

1.2 Læsning og bearbejdning af et bredt spektrum af tekster, herunder lyd og billede. Læsestrategier på fremmedsprog.

1.3 Skriftlig udtryksfærdighed i forskellige genrer og skrivepædagogik under inddragelse af brevskrivning, processkrivning og tekstbehandling.

1.4 Kommunikations- og indlæringsstrategier.

1.5 Refleksioner over egen sprogtilegnelse med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder.

1.6 Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi, ordbøger og håndbøger.

2. Sprog og sprogbrug

2.1 Sproget i varierede kommunikationssituationer, herunder forskellige genrer, stillag og teksttyper.

2.2 Sprogets opbygning og ordforråd.

2.3 Regler for intonation og udtale.

2.4 Forskelle mellem tale- og skriftsprog.

2.5 Sammenligning mellem fransk og dansk sprog og sprogbrug.

3. Kultur- og samfundsforhold

3.1 Samfundsforhold, levevis og værdiforestillinger i Frankrig og andre fransktalende områder.

3.2 Tekster og andre kulturelle udtryk set i en historisk sammenhæng og et interkulturelt perspektiv.

3.3 Forskelle og ligheder mellem fransk og dansk kultur.

4. Fagdidaktik

4.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

4.2 Teorier om sprogtilegnelse.

4.3 Analyse og vurdering af materialer til franskundervisningen, herunder medier og informations- og kommunikationsteknologi.

4.4 Praktisk-musiske aktiviteter.

4.5 Varierede arbejds- og samarbejdsformer.

Bilag 7

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Fysik/kemi

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Indsigt i fagets samfundsmæssige betydning, herunder dets historiske og kulturelle dimensioner, teknologiske relationer og menneskets samspil med naturen.

Viden om og forståelse af grundlæggende områder af fysik, kemi og astronomi, herunder fagenes erkendelses-, arbejds- og udtryksformer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Historiske og kulturelle dimensioner

1.1 Væsentlige perioder i fagets historie.

1.2 Elementer af videnskabsfilosofi.

1.3 Samspillet mellem fag, teknologi og samfund.

1.4 Naturvidenskab som en kulturel udfoldelse.

1.5 Det naturvidenskabelige verdensbillede.

2. Fagets erkendelsesteoretiske side

2.1 Samspillet mellem teori og eksperiment.

2.2 Forholdet mellem videnskabeligt sprog og dagligsprog.

2.3 Modelbeskrivelser og matematisk modelering.

2.4 Udvikling af begreber og begrebsrelationer.

3. Det faglige indhold

3.1 Grundbegreber fra atom- og kernefysik, bølgelære, ellære og mekanik.

3.2 Energi og energiomsætninger.

3.3 Stoffers partikelnatur.

3.4 Stoffers egenskaber, opbygning og omdannelse.

3.5 Stofkredsløb med vægt på ressourcer og miljø.

3.6 Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling.

3.7 Fagets eksperimentelle side, herunder risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger.

4. Fagdidaktik

4.1 Skolefaget fysik/kemis begrundelse samt fagets rolle og muligheder i forhold til skolens opgaver.

4.2 Centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen.

4.3 Læring i fysik/kemiundervisnigen.

4.4 Begrundet planlægning af undervisning i faget, herunder fagets teoretiske, praktiske og musiske sider.

4.5 Analyse og vurdering af undervisningsmidler, søgning af faglig og fagdidaktisk information, herunder brug af informations- og kommunikationsteknologi.

4.6 Evaluering og udvikling af fysik/kemiundervisning.

I studieforløbet indgår et samarbejde mellem geografi, biologi og fysik/kemi med henblik på undervisning i natur/teknik i skolen.

Bilag 8

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Geografi

Mål

Målet er, at den studerende bliver i stand til at:

Anvende natur- og kulturgeografiske discipliner og teorier i analyse og forklaring af mønstre og processer i natur- og kulturlandskaber som de fremtræder lokalt, regionalt og globalt.

Analysere og vurdere problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår i forskellige regioner under hensyntagen til mulige interessekonflikter i samspillet mellem menneske og natur, mellem regioner og mellem folkeslag med forskellige traditioner og værdier.

Redegøre for videnskabsfagets forskellige fagsyn og begrunde undervisningsfaget i forhold til skolens opgave.

Anvende fagets hjælpemidler og kilder samt planlægge og gennemføre ekskursioner og feltarbejder i forskellige typer af regioner.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Samspillet mellem menneske og natur

1.1 Sammenhænge mellem menneske- og natursyn og udnyttelsen af natur- og kulturgrundlaget.

1.2 Samspil mellem mennesker, ressourcer, produktion og miljø i lande på forskelligt økonomisk og teknologisk niveau, herunder begrebet bæredygtig udvikling.

1.3 Befolkningsudvikling, urbanisering, økonomi, ressourceforbrug og miljø, mulige interessekonflikter og arbejdet med løsning af disse lokalt, regionalt og globalt.

2. Naturgrundlaget

2.1 Væsentlige teorier og begreber fra naturgeografiske discipliner: Geologi, geomorfologi, meteorologi, klimatologi, hydrologi og jordbundslære.

2.2 Naturgeografiske mønstre som resultat af stof- og energistrømme.

2.3 Mineraler, energiråstoffer, klima, jordbund og vand som ressourcegrundlag.

3. Kulturgrundlaget

3.1 Væsentlige teorier og begreber fra kulturgeografiske discipliner: Økonomisk geografi, bebyggelsesgeografi, demografi, etnografi og geopolitik.

3.2 Traditioners og værdiers betydning for levevilkårene hos forskellige folk.

3.3 Det globale mønster af rige og fattige regioner samt årsagerne til og konsekvenser af uligheden, herunder udviklingsteorier og -strategier.

3.4 Egen og andre kulturer samt mellemfolkelige spørgsmål med udgangspunkt i menneskerettigheder og demokratiopfattelser.

4. Geografiske referencerammer og sprog

4.1 Jorden som et system af interaktive regioner, der skabes og udvikles i et samspil mellem politiske, økonomiske og økologiske forhold, herunder opdelingen i stater og nationer.

4.2 Overnationale organisationer og deres indflydelse på geografiske mønstre.

4.3 Kortet som geografisk sprog samt principper og fremgangsmåder ved fremstilling af kort, kartografiske udtryksformer og forskellige typer af kort.

5. Fagdidaktik

5.1 Videnskabsfagets skiftende fagsyn og skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle begivenheder og problemstillinger.

5.2 Kriterier for stofudvælgelse og principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, der både tilgodeser fagets formål og fagbeskrivelser og elevernes medindflydelse, samt udvikler elevernes geografiske sprog.

5.3 Formål og indhold i skolefaget natur/teknik samt overvejelser over, hvordan geografi kan bygge videre på elevernes geografiske referenceramme fra blandt andet natur/teknik-undervisningen.

5.4 Feltarbejder og ekskursioner i tilknytning til både natur- og kulturgeografiske emneområder.

5.5 Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og vurdering af dens muligheder både i forbindelse med det faglige studiearbejde og i formidlingen af fagets emner og som et fagligt-pædagogisk værktøj i forhold til læreprocesser i geografiundervisningen.

5.6 Analyse af undervisningsmaterialer i faget.

I studieforløbet indgår et samarbejde mellem geografi, biologi og fysik/kemi med henblik på undervisning i natur/teknik i skolen.

Bilag 9

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Historie

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Viden om fagets teori og metoder.

Indsigt i en række væsentlige emner og temaer, der er fordelt i tid og rum.

Indsigt i egen og andres kulturer.

Indsigt i samtidens problemstillinger, således at den studerende opnår forståelse af samspillet med både fortidstolkning og fremtidsforventning.

Færdighed i mundtligt og skriftligt at formulere faglige og tværfaglige problemstillinger, analysere det faglige indhold og argumentere for tolkning i historisk sammenhæng.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Teorier og metoder

1.1 Historiefagets teori, didaktik og metoder, herunder problemformulering, kildekritisk analyse og syntesedannelse.

1.2 Metoder fra andre samfundsvidenskaber som sociologi, antropologi, politologi og økonomi.

1.3 Fagets videnskabsteoretiske placering.

2. Emner og temaer

2.1 Samtidens samfund og problemstillinger samt emner og temaer fra forskellige perioder og samfundstyper, fordelt på geografiske områder, således at både det internationale, det regionale og det lokale samfund behandles.

2.2 Menneskers vilkår som afhængige af køn og klasse, generation og etnisk kultur.

2.3 Menneskenes samfund som afhængige af og indgribende i naturen. Kulturmøder og kulturudveksling.

2.4 Politiske ideologier og deres indvirken på politisk praksis.

2.5 Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb.

2.6 Forklaringer på forandringsprocesser og samfundsmæssig kontinuitet.

3. Fagdidaktik

3.1 Teoridannelser om undervisning, bl.a. forholdet mellem skolefag og videnskabsfag, historie og fiktion, historie og børn, børns historieforståelse, historie og dannelse.

3.2 Bestemmelser for faget historie i folkeskolen, skolefagets historie og skolefaget i andre kulturer.

3.3 Strukturering og formidling af historisk indsigt i mundtlig og skriftlig form.

3.4 Praktisk-musiske arbejdsformer som dramatisering, rekonstruktion og fortælling. Planlægning af ekskursioner og museumsundervisning.

3.5 Fagets hjælpemidler, herunder billedmedier og informations- og kommunikationsteknologi.

Bilag 10

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Hjemkundskab

Mål

Målet er, at den studerende:

Tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for fagets kerneområder gennem praktisk og eksperimenterende arbejde.

Bliver i stand til at analysere fagets kerneområder med henblik på udvikling af et videns- og værdigrundlag som grundlag for refleksion over og stillingtagen til forhold vedrørende hjem, samfund, kultur og natur.

Tilegner sig viden om råvarer, materialer, redskaber, arbejdsteknikker og æstetiske virkemidler i forbindelse med spørgsmål om ernæring, sundhed og forbrug.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Ved behandlingen af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder skal følgende synsvinkler anlægges:

1.1 Sundhed og livskvalitet, livsstil og levevilkår, ressourcer, miljø, æstetisk og skabende virksomhed.

1.2 Samspil med teknologiske, samfundsmæssige, sociale, kulturelle og historiske vilkår og aspekter.

1.3 Etiske spørgsmål og overvejelser.

1.4 Handlemuligheder i skole, hjem og samfund.

2. Fagets kerneområder

2.1 Levnedsmidler - deres oprindelse, produktion, kvalitet og tilberedning.

2.2 Hygiejne - mikroorganismer, opbevaring, konservering og vedligeholdelse.

2.3 Madlavning - planlægning og tilberedning.

2.4 Måltider - sammensætning, anretning, samvær og nydelse.

2.5 Kost - vaner, anbefalinger, vurdering og planlægning.

2.6 Ernæring - næringsstoffers betydning for menneskers sundhed og sygdom.

2.7 Forbrug - oplysning, lovgivning, politik og økonomi.

2.8 Redskaber - materialer, metoder og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.

3. Fagets virksomhedsformer

3.1 Praktiske og håndværksmæssige.

3.2 Oplevelses- og udtryksmæssige.

3.3 Eksperimentelle og videnskabelige, såvel naturvidenskabelige som humanistiske og samfundsvidenskabelige.

3.4 Kommunikative og sociale.

4. Fagdidaktik

4.1 Fagets værdigrundlag og bestemmelser om faget i skolen.

4.2 Fagets formål, indhold og læringsaktiviteter, historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder.

4.3 Fagets rolle og muligheder i forhold til folkeskolens opgave, til udviklingen i samfundet, nationalt og internationalt, alene og sammen med andre fag.

4.4 Faget i børnenes hverdagsliv og i forhold til børns forskellige behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder.

4.5 Kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi.

Bilag 11

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Håndarbejde

Mål

Målet er, at den studerende:

Tilegner sig indsigt og færdighed i tekstile arbejdsprocesser og produkter, som er af betydning for undervisning og læring.

Tilegner sig viden om og erfaring med materialer, redskaber, arbejdsteknikker og æstetiske virkemidler ved fremstilling af beklædning, brugstekstiler, billeder, skulptur, rum og scenografi.

Bliver i stand til at analysere og vurdere tekstile produkter med henblik på udvikling af et videns- og værdigrundlag som afsæt for refleksion over og stillingtagen til forhold vedrørende natur, kultur og samfund.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Materialer, redskaber, arbejdsteknikker samt arbejdsprocesser

1.1 Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber.

1.2 Valg og anvendelse af redskaber ud fra materialer og arbejdsteknikker samt ud fra ergonomiske og arbejdsmiljømæssige forhold.

1.3 Fremgangsmåder, der baserer sig på intuition, imitation og refleksion ved fremstilling, bearbejdning og formgivning af tekstiler.

1.4 Tekstile arbejdsprocesser, hvor oplevelse, forestilling, iagttagelse og ide omsættes til udtryk med anvendelse af bl.a. tekstur, farve, linie, form og rum.

1.5 Informationsteknologi som et hjælpemiddel ved problemløsning og kommunikation i tekstile designprocesser.

2. Kulturelle og samfundsmæssige forhold

2.1 Tekstil produktion, den individuelle og den industrielle, som udtryk for den tid og det samfund, vi lever i.

2.2 Tekstilers rolle som non-verbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse for livsstil, hverdagskultur og symbolers brug og betydning.

2.3 Kulturelle processer - bl.a. kulturkommunikation, kulturmøde og tradition - afspejlet i tekstile produkter.

2.4 Det tekstile kredsløb set i globalt perspektiv.

3. Fagdidaktik

3.1 Skolefagets mål, indhold, arbejdsmetoder og læreformer.

3.2 Læring gennem oplevelsesmæssig, håndværksmæssig, udtryksmæssig, kommunikativ og analytisk virksomhed.

3.3 Fagets historie og udvikling som basisfag med afsæt i den materielle folkekultur (husflid, håndværk, kunsthåndværk, industri) og som skolefag.

Bilag 12

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Idræt

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Alsidige idrætslige færdigheder og kropslig kompetence og indsigt i egne reaktioner og handlemuligheder.

Viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori og samspillet herimellem.

Indsigt i og forståelse af børns og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling og sammenhænge herimellem.

Indsigt i og forståelse af samspillet mellem levevilkår og livsstil og betydningen for sundhed og kropskultur.

Indsigt i skole- og fritidsidrættens funktioner i historiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis og teori

1.1 Grundlæggende motoriske færdigheder.

1.2 Grundlæggende kropstræning.

1.3 Legeaktiviteter.

1.4 Aktiviteter inden for musik, bevægelse og kropsudtryk.

1.5 Idrætsaktiviteter: løb, spring, kast og atletik, - boldbasis og boldspil, - redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik, samt vandaktiviteter og svømmebasis.

1.6 Natur- og udeliv.

2. Børns og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling

2.1 Perspektiver på børns og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling og sammenhænge herimellem.

2.2 Idræts og fysisk aktivitets betydning for udvikling, baseret på viden om funktionel anatomi, fysiologi, biomekanik og træningslære.

2.3 Kropsudfoldelse og idræts betydning for individets udvikling, dannelse og sundhed.

2.4 Selvopfattelse og identitet, herunder kønsaspekter.

2.5 Leg, læring, samvær og udvikling af fællesskaber.

2.6 Udvikling af sprog og begreber.

3. Fagets sikkerhedsmæssige aspekter

3.1 Forebyggelse, genoptræning og ergonomi.

3.2 Forhold vedrørende sikkerhed og ansvar.

4. Etiske og æstetiske værdier

4.1 Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige.

5. Idræt og kropskultur

5.1 Forskellige kulturers kropslige udtryksformer.

5.2 Den organiserede idræts, mediers og andre interessenters betydning for skoleidrættens virksomhed.

5.3 Kropsudfoldelse relateret til livsstil, levevilkår og til forholdet mellem natur og kultur.

6. Fagdidaktik

6.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

6.2 Idrætsdidaktisk viden og kompetence som forudsætning for refleksion og vurdering samt fortsat udvikling af idrætsundervisning.

6.3 Sammenhæng mellem kropslig oplevelse og erkendelse som grundlag for personlige lærerkvalifikationer.

6.4 Den kropslige dimension og kropslige arbejdsformer i andre fag og skolens hverdag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde.

6.5 Kropslig og sproglig kommunikation i undervisning og i forskellige samarbejdsrelationer.

6.6 Vurdering og brug af informations- og kommunikationsteknologiens muligheder i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning.

Bilag 13

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Kristendomskundskab/livsoplysning

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Indsigt i kristendommens betydning for værdigrundlaget i europæisk og dansk kultur.

Kendskab til andre religioner og livsopfattelser, som har spillet og spiller en væsentlig rolle i vor kulturkreds.

Grundlag for at indgå i samtale om religiøse og etiske spørgsmål i åbenhed og med respekt for mennesker med andre opfattelser.

Grundlag for at samtale og samarbejde med forældre og myndigheder om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Kristendommens baggrund og tilblivelse.

2. Kristendommens egenart og fremtrædelsesformer, dens betydning for kulturel og samfundsmæssig idedannelse med vægt på danske forhold.

3. Renæssancens og reformationens nye verdens- og menneskesyn.

4. Den europæiske humanistiske tradition, herunder oplysnings- og menneskerettighedsideer.

5. Folkelige bevægelsers betydning for dansk kultur og livsforståelse.

6. Grundlæggende træk i andre religioner, der har vundet udbredelse inden for den europæiske kulturkreds.

7. Analyse og tolkning af tekster og andet kildemateriale.

8. Filosofiske spørgsmål vedrørende eksistensforståelse, værdier og etik, herunder forholdet mellem mytisk og rationelt sprog. Formulering og drøftelse af spørgsmål, som er vigtige for børn og unge.

9. Formulering og drøftelse af problemstillinger om opdragelses- og værdispørgsmål i skolen, herunder faglige og pædagogiske udfordringer, der udspringer af mødet mellem den af kristendommen prægede danske kultur og mennesker med en anden religiøs og kulturel baggrund.

Bilag 14

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Kristendomskundskab/religion

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig indsigt i:

Kristendommen, dens grundbegreber, karakteristiske udtryk og betydning i kulturel og social sammenhæng.

Andre religioner, deres grundbegreber, karakteristiske udtryk og betydning i kulturel og social sammenhæng.

Filosofiske og etiske problemstillinger, som de kommer til udtryk i den måde, mennesker tolker tilværelsen på i religion, filosofi og kunst.

Kristendoms- og religionsundervisningens historie og status i dansk skoletradition.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Stofområder, temaer og metoder

1.1 Kristendommens baggrund, tilblivelse og hovedtanker, dens forskellige udtryk i f.eks. ritualer, symboler, hverdagsliv og kunst. Forskellige kristendomsopfattelser og deres betydning i sammenhæng med udviklingen i europæisk kultur.

1.2 Andre religioner, deres oprindelse og hovedtanker, deres betydning i nutidig kulturel og social sammenhæng og deres forskellige udtryk i f.eks. ritualer, symboler, hverdagsliv og kunst. Religiøse strømninger af betydning for nutidens livssyn.

1.3 Religionsfaglige metoder, herunder analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og sammenligning af forskellige religioner og livsopfattelser.

1.4 Formulering og formidling af kristendommens og andre religioners selvforståelse.

1.5 Livsfilosofi og etik. Aktuelle og centrale tilværelsesspørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet og til naturen.

1.6 Formulering og bearbejdelse af religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever, og som kan udfordres og kvalificeres i mødet med det faglige kundskabsstof.

2. Fagdidaktik

2.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

2.2 Kristendoms- og religionsundervisningens sigte, muligheder og problemer i skolen. Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børns og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse.

2.3 Begrundelse, planlægning, udførelse og evaluering af undervisning i og med faget under anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske samt informations- og kommunikationsteknologi, og således at der etableres et møde mellem centralt fagligt stof og elevernes verden.

Bilag 15

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Matematik

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Indsigt i faglige områder, der er centrale i matematik og i skolens matematikundervisning.

Indsigt i matematiks brug af ræsonnement, eksperiment, undersøgelse, systematisering og generalisering.

Viden om udvikling af matematiske begreber hos børn.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Tal

1.1 Tal, talsystemer og talmængder, herunder regningsarterne og deres hierarki. Begrundelser for udvalgte generelle regler ved regning med tal. Formler og generalisering af mønstre i tal.

1.2 Repræsentation og bearbejdning af data, statistiske grundbegreber. Sandsynlighed og testning af hypoteser. Modeller, vækst og simulering.

2. Geometri

2.1 Plangeometriske grundbegreber og beviser. Analytisk geometri med brug af koordinatsystem. Rumgeometri, herunder 2-dimensionale gengivelser af det 3-dimensionale.

3. Fagdidaktik

3.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

3.2 Fastsættelse af mål, valg af indhold og planlægning af afgrænsede undervisningsforløb.

3.3 Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale, brug af informations- og kommunikationsteknologi, differentiering af undervisning og evaluering.

3.4 Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på læring.

3.5 Matematikkens sprog som kommunikationsmiddel.

Bilag 16

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Musik

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Indsigt i musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen samt viden om musikkens oplevelsesmæssige og personlighedsdannende muligheder.

Faglig kompetence på det praktisk-musikalske og det musikteoretiske område som grundlag for at kunne forestå en bredt funderet og fagligt alsidig musikundervisning.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Individuel undervisning med henblik på individuelle musikalske færdigheder

1.1 Klassisk og rytmisk solosang med stemmedannelse og stemmeteori, herunder barnestemmens udvikling. Alsidigt repertoire med vægt på sangstof, som indgår i den folkelige danske tradition.

1.2 Spil på hovedinstrument.

1.3 Brugsklaver, herunder becifring, akkompagnement, transponering og gehørspil.

2. Sammenspil, ledelse og korsang

2.1 Sammenspil, herunder anvendelse af skolerelevante instrumenter.

2.2 Ledelse af sammenspil og korsang.

2.3 Deltagelse i korsang.

3. Hørelære og elementær musikteori

3.1 Vokal gengivelse af noterede melodiske og rytmiske forløb.

3.2 Gengivelse og notation af hørte musikalske forløb.

3.3 Notation af forestillet musik og egne musikalske ideer.

3.4 Elementær musikteori.

4. Skabende musikalsk arbejde

4.1 Satsarbejde og arrangement med særligt henblik på udarbejdelse af enkle spille- og syngesatser for givne målgrupper.

4.2 Lydformning og enkel komposition.

5. Musikkundskab

5.1 Almen musiklære.

5.2 Musikkens historie i hovedtræk med analyse af eksemplariske værker.

5.3 Musiklytning i skolen.

6. Musik og bevægelse

6.1 Egne færdigheder vedrørende musik og bevægelse.

6.2 Grundlæggende ideer samt metoder og repertoire vedrørende musik og bevægelse med børn.

7. Musik og informations- og kommunikationsteknologi

7.1 Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi som arbejdsredskab og undervisningsmiddel.

8. Fagdidaktik

8.1 Væsentlige musikpædagogiske ideer og strømninger samt skolefagets begrundelse set i forhold hertil.

8.2 Bestemmelser om faget i folkeskolen. Kriterier for udvælgelse af indhold og metoder vedrørende sang, spil, bevægelse, musiklytning og musikkundskab i skolens musikundervisning.

8.3 Centrale undervisningsmaterialer og repertoirekendskab.

8.4 Musikfagets muligheder og funktioner i tværgående fagsamarbejde.

8.5 Musikpsykologiske emner af betydning for almen musikundervisning, herunder børns musikalske udvikling, musikalitetsteorier m.m.

8.6 Skolens musikundervisning set i forhold til børne- og ungdomskulturer.

Bilag 17

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Natur/teknik

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Bred faglig indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener og sammenhænge med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen.

Fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer.

Viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber.

Viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Emner og temaer

1.1 Materialer, stoffer og fænomener, som børn typisk møder.

1.2 Dyr, planter og vigtige mikroorganismer, deres livsytringer, livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper og mangfoldigheden i naturen.

1.3 Kroppens funktioner og menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet.

1.4 Centrale sammenhænge i naturen - som f.eks. energistrømme og stofkredsløb.

1.5 Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet.

1.6 Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder.

1.7 Regionale og globale mønstre - fordeling af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter. Eksempler på forskellige typer af regioner i vores egen og andre verdensdele.

1.8 Eksempler på ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - med inddragelse af historiske, samfundsmæssige og teknologiske perspektiver samt begrebet bæredygtighed.

1.9 Samfundets brug af teknik i forbindelse med energi- og vandforsyning, spildevands- og affaldsbehandling, kommunikation og transport.

1.10 Forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse.

2. Skolefaget som oplevelses- og beskrivelsesfag

2.1 Naturfaglig viden som et samspil mellem iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter.

2.2 Forsøg og eksperimenter med enkelt udstyr i laboratoriet og den omgivende natur under hensyntagen til risikomomenter.

2.3 Design og bygning af enkle apparater.

2.4 Organisering af feltundersøgelser og ekskursioner.

3. Fagdidaktik

3.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

3.2 Naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller til brug for en sammenhængende beskrivelse af verden.

3.3 Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag.

3.4 Kriterier for stofudvælgelse og principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser de særlige udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik.

3.5 Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj.

Bilag 18

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Praktik

Mål

Målet er, at den studerende med udgangspunkt i de skoler, hvor praktikken finder sted, alene og i samarbejde med andre kvalificerer sig til at:

Planlægge, gennemføre og vurdere undervisning.

Varetage almene læreropgaver.

Reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk.

Indgå aktivt i skolens daglige virksomhed.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Skolen

1.1 Det lokalt forankrede arbejde med skolens opgave.

1.2 Skolen som institution og organisation.

2. Undervisningen

2.1 Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i fag og tværfaglige forløb.

2.2 Differentiering af undervisnings- og læringsformer ud fra elevforudsætninger, rammer og mål.

2.3 Samarbejde med elever om målsætning, læringsansvar og tilrettelæggelse af undervisningsforløb.

2.4 Intern og ekstern evaluering af undervisning og elevernes læring.

3. Læreren

3.1 Læreren som klasselærer.

3.2 Iagttagelse, beskrivelse og analyse af socialt samspil.

3.3 Socialpædagogiske opgaver, herunder konfliktløsning og -bearbejdning.

3.4 Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler.

3.5 Skriftlig og mundtlig kommunikation af egne lærererfaringer.

4. Samarbejdet

4.1 Skole-hjem samarbejde.

4.2 Kollega- og teamsamarbejde.

4.3 Samarbejde med skolens ledelse og øvrige personalegrupper.

4.4 Demokrati og elevmedbestemmelse.

4.5 Skriftlig og mundtlig kommunikation i skolens samarbejdsrelationer.

Bilag 19

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Psykologi

Mål

Målet er, at den studerende:

Tilegner sig indsigt i psykologiens begreber, metoder, teorier, filosofi og empiriske resultater med henblik på en virksomhed som lærer.

På et fagligt-psykologisk grundlag kan forholde sig til menneskers virkelighedsopfattelse, væremåde og handlemuligheder under forskellige livsvilkår, med henblik på vurdering af mulighederne for individers, gruppers og organisationers udvikling.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Menneskets kognitive, emotionelle og sociale udvikling som forudsætning for læring og samvær. Børn, unge og voksne med særlige behov.

2. Børns, unges og voksnes læring som den finder sted i skolen og i det videre uddannelses-, arbejds- og hverdagsliv.

3. Personlighedsbegrebet som grundlag for at forstå individers lærings- og udviklingsmuligheder.

4. Det sociale samspils betydning for læring og trivsel.

5. Børns, unges og voksnes samspil med andre i gruppe, organisation og samfund. Betydningen af lærerens reaktions- og handlemåder.

6. Filosofiske og erkendelsesteoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesmuligheder i lærerens arbejde.

7. Psykologisk beskrivelse, analyse og vurdering af problemstillinger, der har relation til forskellige former for lærervirksomhed.

Bilag 20

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Pædagogik

Mål

Målet er, at den studerende bliver i stand til at:

Analysere og kritisk vurdere begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater vedrørende opdragelse og undervisning.

Diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole.

Træffe beslutning om løsning af opdragelsesopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter.

Samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Ved behandlingen af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder skal følgende dimensioner i videst muligt omfang tilgodeses:

1.1 Den filosofiske dimension.

1.2 Den idehistoriske, socialhistoriske og kulturhistoriske dimension.

1.3 Den sociologiske og politologiske dimension.

1.4 Den juridiske dimension.

1.5 Den empiriske dimension.

2. Pædagogiske teorier og opfattelser med væsentlig betydning for dansk skole og uddannelse

2.1 Pædagogiske grundantagelser i forhold til undervisning og opdragelse.

2.2 Pædagogiske taksonomier.

2.3 Personer og bevægelser, som har haft markant betydning for skoleudviklingen i Danmark.

2.4 Æstetisk opdragelse, herunder betydningen af den praktiske og den musiske dimension.

3. Folkeskolen

3.1 Folkeskolens organisation, lovgrundlag og værdigrundlag aktuelt og historisk.

3.2 Folkeskolens forpligtelse til at samarbejde med forældrene.

3.3 Grundlaget for enhedsskolen, differentieringen og elevmedbestemmelsen.

3.4 Folkeskolens selekterende og kvalificerende funktioner.

3.5 Folkeskolens betingelser og opgaver i et komplekst, pluralistisk og differentieret samfund.

3.6 Folkeskolens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund.

4. Alternative skoler

4.1 Forskellen på lovgrundlag og værdigrundlag for folkeskole og private skoleformer.

4.2 Forældres valg af skole.

5. Lærerprofessionen

5.1 Lærernes pligter og rettigheder.

5.2 Etiske aspekter i forbindelse med lærer-elev-samarbejdet og med lærer-forældre-samarbejdet.

5.3 Lærerens autoritetsgrundlag.

6. Institutions- og uddannelsessamfundet

6.1 Overgangen fra hjem til børneinstitution og skole og overgangen fra skole til anden uddannelse.

6.2 Skolen i informationssamfundet.

6.3 De politiske partiers skoledebat og uddannelsespolitik.

7. Den internationale dimension

7.1 Skole og uddannelse set i relation til globaliseringen og til internationalt samarbejde, herunder global undervisning og undervisning i menneskerettigheder og barnets rettigheder.

8. Pædagogisk forskning

8.1 Forskning og udviklingsarbejde.

8.2 Komparative internationale undersøgelser.

Bilag 21

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Samfundsfag

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Kendskab til politologisk, økonomisk og sociologisk teori og metode samt videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af samfundsforhold.

Viden om og indsigt i lokale, regionale og internationale samfundsforhold og -forandringer.

Grundlag for at analysere strukturer, aktører og processer i forskellige menneskelige fællesskaber.

Grundlag for at analysere såvel menneskets rolle og funktion i sociale, politiske og økonomiske sammenhænge som de menneskelige fællesskabers betydning og position for den enkelte.

Grundlag for kritisk at analysere nationale og internationale begivenheder og tage begrundet stilling hertil.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Samfundsfaglig teori og metode

1.1 Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og samfund.

1.2 Teorier og perspektiver fra sociologi, politologi og økonomi.

1.3 Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse.

1.4 Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til empiriske undersøgelser.

2. Faglige genstandsområder

Konflikt, samarbejde og integration fra individniveau til globalt niveau belyst gennem:

2.1 Sociale grupperinger og deres samspil. Levevilkår. Normer og værdier. Kultur. Uddannelse og kommunikation.

2.2 Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Politisk socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund.

2.3 Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion og forbrug. Teknologisk udvikling. Arbejdsmarkedsforhold.

2.4 Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer. Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder.

2.5 Samfund og naturgrundlag. Ressourcer. Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. Energi og energiforbrug. Forskellige natursyn.

3. Fagdidaktik

3.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

3.2 Metodiske og didaktiske indfaldsvinkler til undervisningen i skolefaget samfundsfag og samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler.

3.3 Principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og undervisning om samfundsforhold og samfundsforandringer, herunder indblik i forskellige dannelsessyn.

3.4 Kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer. Brug af informations- og kommunikationsteknologi.

3.5 Planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutions- og virksomhedsbesøg.

Bilag 22

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Skolen i samfundet

Mål

Målet er, at den studerende:

Introduceres til en læreruddannelse.

Tilegner sig færdighed i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed i en samfundsmæssig sammenhæng.

Bliver i stand til at anskue læreruddannelsen og sit fremtidige arbejde som lærer på baggrund af skolens samfundsmæssige betydning og betingelser.

Bliver i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Skolen som institution i samfundet

1.1 Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse.

1.2 Skolens og lærerens opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrund og levekår.

1.3 Forholdet mellem individ og samfund og skolens demokratiske rolle over for de udfordringer, som udviklingen i samfundet stiller.

2. Skolen som organisation

2.1 Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst.

2.2 Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer.

2.3 Skolens og lærernes samarbejde med hjemmet, med andre offentlige instanser, med det øvrige uddannelsessystem og med det lokale samfund.

Bilag 23

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Sløjd

Mål

Målet er, at den studerende:

Tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende, håndværksmæssig fremstilling som basis for praktisk og didaktisk kompetence i forhold til undervisning i skolefaget sløjd.

Opnår indsigt i og gør erfaringer med anvendelse og vurdering af den praktiske produktfremstillings særlige arbejdsproces, dens opdeling i faser og dens pædagogiske betydning.

Tilegner sig viden om og færdigheder i historiske og nutidige kulturteknikker af betydning for faget.

Opnår indsigt i det praktiske arbejdes kulturhistorie, herunder dets værdi som element i udviklingen af såvel den alsidige personlighed som af fællesskab og samfund.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Stofområder, temaer og metoder

1.1 Samspillet mellem teknik, materiale og formsprog i forhold til et designmæssigt udtryk og funktionsaspekt.

1.2 Den praktisk-eksperimenterende arbejdsproces som grundlag for problemløsning, produktudvikling og kilde til personlig erkendelse.

1.3 Spørgsmål om økonomi, økologi, miljø og arbejdsmiljø i forbindelse med ressourceudnyttelse og arbejdsproces.

1.4 Fagets historie, håndværkets kulturhistorie og den materielle produktions udviklingshistorie.

1.5 Fremstilling af produkter under valg af hensigtsmæssigt værktøj.

1.6 Erfaring med sløjdfagets forskellige materialer og disses anvendelsesmuligheder.

1.7 Kendskab til værktøj, værktøjsvedligeholdelse og den elementære håndværksmæssige arbejdsproces.

1.8 Solidt kendskab til eldrevne maskiner, herunder disses muligheder og begrænsninger. Risici og sikkerhed i forbindelse med undervisning i faget.

2. Fagdidaktik

2.1 Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

2.2 Fagets betydning for andre fag i skolen.

2.3 Informations- og kommunikationsteknologi som værktøj i faget.

Bilag 24

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Tysk

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig:

Sikkerhed i at forstå talt og skrevet tysk samt i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Viden og bevidsthed om sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog.

Viden om kultur- og samfundsforhold i det tyske sprogområde samt færdighed i at forstå og vurdere tekster og andre medieprodukter på baggrund af den historiske og kulturelle udvikling.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse

1.1 Lytte- og læseforståelse samt lytte- og læsestrategier.

1.2 Analyse og vurdering af tekster og andre udtryksformer, herunder billede og lyd.

1.3 Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed samt kommunikationsstrategier.

1.4 Refleksioner over egen sprogtilegnelse med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder.

1.5 Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi, ordbøger og håndbøger.

2. Sprog og sprogbrug

2.1 Tekstlingvistik med henblik på forståelse af sprogets variationsmuligheder, herunder forskellige stillag, genrer og teksttyper.

2.2 Sprogets opbygning og brug, herunder udtale og ordforråd.

2.3 Kriterier for udvælgelse af grammatisk stof og sammenligning af forskellige grammatiske fremstillinger.

2.4 Beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.

2.5 Sammenligning mellem tysk og dansk sprog og sprogbrug.

3. Kultur- og samfundsforhold

3.1 Levevilkår og livsformer med henblik på udvikling af interkulturel kompetence.

3.2 Nutidige kultur- og samfundsforhold i historisk og geografisk perspektiv. Skønlitteratur, herunder ungdomslitteratur, sagprosa og andre udtryksformer.

4. Fagdidaktik

4.1 Skolefagets begrundelse, indhold og udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

4.2 Tyskfagets rammer og vilkår i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

4.3 Teorier om sprogtilegnelse.

4.4 Analyse og vurdering af undervisningsmateriale, herunder informations- og kommunikationsteknologi.

4.5 Arbejdsmetoder og samarbejdsformer, der støtter selvstændige læreprocesser, herunder praktisk-musiske udtryksformer.

Bilag 25

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen

Mål

Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage lærerens opgaver i de første år i skolen.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Mindre børns vilkår og udvikling, leg og læring samt personlighedsdannelse.

2. Praktiske og æstetiske læreprocessers betydning for børns udvikling.

3. Om børns sprog og begrebsdannelse ved skolestarten, herunder betydningen af opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser.

4. Læseprocesser og læseindlæring.

5. Skolestarten, differentiering af undervisningen samt fag- og lærersamarbejde.

6. Lærerens og skolens samarbejde med hjemmet, og samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere og skolefritidsordningens personale om samordning af indsatsen i skolestarten.

Bilag 26

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov

Mål

Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, der imødekommer de særlige behov, børn kan have eller kan erhverve, og at forebygge og afhjælpe vanskeligheder, som udspringer af disse behov.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Normer og normdannelse.

2. Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser.

3. Betydningen af problemer i forbindelse med børns fysiske, intellektuelle og emotionelle og sproglige udvikling.

4. Læringsmuligheder og -problemer i skolen og disses sammenhæng med barnets livsforhold.

5. Anvendelse af varierede undervisnings- og arbejdsformer og andre former for undervisningsdifferentiering, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

6. Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse samt pædagogisk-psykologisk rådgivning og myndigheder uden for skolen.

Bilag 27

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde

Mål

Målet er, at den studerende gennem eksempler fra et eller flere af de praktisk-musiske fag:

Tilegner sig erfaring med og viden om det praktiske og musiske som læringsdimension.

Opnår forståelse af praktisk og musisk virksomhed som grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Grundlæggende praktiske og udtryksmæssige færdigheder.

2. Skabende virksomhed og kropslig udfoldelse.

3. Relationer mellem viden og sansebaserede indtryk.

4. Tværgående emner og problemstillinger.

5. Anvendelse af nonverbale udtryksformer med sigte på undervisning.

Bilag 28

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 19. juni 1998

Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk

Mål

Målet er, at den studerende:

På grundlag af egne færdigheder kan vejlede børn i de grundlæggende skriftformer samt tilegne sig viden om børns skriveudvikling.

Tilegner sig viden om og færdigheder i mundtlig fremstilling og hensigtsmæssig stemme- og sprogbrug samt elementær viden om børns sproglige udvikling.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Skrivning

1.1 Færdighed i at skrive trykbogstaver og grundskrift, herunder tal og tegn.

1.2 Ergonomiske forhold ved håndskrivnings- og computerarbejde.

1.3 Vejledning af eleverne i håndskrivning og elektronisk skrift.

2. Retorik

2.1 Forskellige former for sprogbrug samt samspillet mellem tale og kropssprog.

2.2 Oplæsning og fri mundtlig fremstilling. Den mundtlige fortælling i fri og bunden form.

2.3 Stemmeorganernes bygning og funktion.

2.4 Børns sproglige og talemæssige dysfunktioner.

2.5 Orientering af de studerende om stemmeproblemer og om mulighederne for at afhjælpe dem.

Officielle noter

Ingen