Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (Ugentligt lærerskematimetal m.v.)


§ 1

I bekendtgørelse nr. 319 af 19. maj 1993 om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (Gymnasiebekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 853 af 14. november 1995 og bekendtgørelse nr. 354 af 26. maj 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, ændres »113« til: »118«, »28« til: »33« og »99« til: »104«.

2. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved en samlet tilrettelæggelse af undervisningen i matematik til A-niveau kan undervisningen enten læses efter fagbeskrivelsen for det 3-årige forløb til A-niveau eller efter fagbeskrivelsen for det 2-årige forløb til B-niveau og for det 1-årige forløb til A-niveau.«.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

3. I Bilag 22, MATEMATIK Maj 1997, indsættes efter nr. 24:

»Sproglig linje

Mellemniveau (C-niveau)

Formålet

25. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får indblik i matematiske tankegange og metoder,
  • b) at eleverne opnår kendskab til matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder, og
  • c) at eleverne tilegner sig færdighed i at anvende nogle elementære matematiske begreber og metoder til problemløsning.

Undervisningen

26.1. I undervisningen skal der lægges vægt på, at de matematiske emner, begreber og metoder ses fra såvel teoretiske som anvendelsesmæssige synsvinkler. Undervisningen skal opøve elevernes regnefærdighed med såvel tal som symboludtryk, således at det fornødne grundlag for behandlingen af emnelistens punkter tilvejebringes. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal det tilstræbes, at elevernes ønsker til undervisningen tilgodeses. Endvidere skal der tages hensyn til de matematikfaglige forudsætninger, som eleverne erhverver gennem undervisningen i naturfag.

26.2. For at sikre eleverne tilstrækkelige færdigheder og udtryksmuligheder i arbejdet med matematiske problemstillinger indgår skriftligt arbejde som et led i undervisningen.

26.3. Eleverne skal aflevere besvarelser af 10 opgavesæt, som rettes og kommenteres af læreren.

26.4. Edb skal inddrages i undervisningen fx ved brug af værktøjsprogrammer eller programmer til belysning/indlæring af faglige begreber og metoder.

Undervisningens indhold

27.1. Undervisningen omfatter tre emneområder og et valgfrit forløb.

De tre emneområder er:

  • 1) Funktioner. Optimering.

Eleverne skal erhverve forståelse af funktionsbegrebet som et middel til at beskrive og analysere sammenhænge mellem variable størrelser samt kendskab til elementære funktioner og metoder til løsning af optimeringsproblemer.

Emner: Elementære funktioner; herunder lineær funktion, eksponentielt voksende/aftagende funktion og potensfunktion. Enkelt- og dobbeltlogaritmisk papir. Andengradspolynomiet. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår. Optimering.

  • 2) Statistik og sandsynlighedsregning. Procentregning.

Undervisningen skal videreudvikle elevernes færdigheder i at anvende statistiske beskrivelsesmidler og beregningsmæssige værktøjer, herunder edb, til bearbejdning og analyse af talmaterialer, og den skal udbygge elevernes forståelse af begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighedsfordeling. Eleverne skal endvidere opnå fortrolighed med begreber og metoder til matematisk beskrivelse af almindeligt forekommende økonomiske problemstillinger.

Emner: Behandling og analyse af talmaterialer, statistiske deskriptorer. Stokastisk variabel; sandsynlighedsfordeling, middelværdi og spredning. Binomialfordeling og normalfordeling.

Procentregning, vejet gennemsnit, indekstal. Rentesregning, annuitetsregning.

  • 3) Geometri.

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til grundlæggende geometriske begrebsdannelser med det hovedformål at øge elevernes indsigt i matematisk tankegang og metode samt at give dem indsigt i nogle praktiske anvendelser af geometri.

Emner: Trekanter; retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant.

Et valgfrit forløb.

Omfanget af det valgfri forløb er ca. 20 lektioner.

27.2. Der skal arbejdes med alle tre emneområder, og to af dem skal gøres til genstand for en mere dybtgående behandling.

27.3. Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 27.1:

Ad 1) Funktioner. Optimering:

Arbejdet med funktioner skal som minimum omfatte forskrift, graf og relevante begreber knyttet til de forskellige funktionstyper. I arbejdet med optimering diskuteres matematisk modeldannelse, herunder formulering af sammenhænge mellem variable i form af ligninger og uligheder, samt grafisk fremstilling og løsning af problemer ved grafiske eller numeriske metoder.

Ad 2) Statistik og sandsynlighedsregning. Procentregning:

Ved behandling og analyse af talmaterialer lægges der vægt på systematiseringsmetoder og vurderinger ved hjælp af statistiske deskriptorer. Generelle begreber og metoder fra sandsynlighedsregningen og kombinatorikken indføres og omtales i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til behandlingen af binomialfordelingen og normalfordelingen. Brug af tabeller over binomialfordeling og normalfordeling samt brug af normalfordelingspapir indøves. Som midler til matematisk beskrivelse af almindeligt forekommende økonomiske problemstillinger behandles bl.a. indekstal, simpel, fast procentfremskrivning samt låne- og opsparingsannuiteter, herunder begreberne rente, rentetilskrivning og inflation.

Ad 3) Geometri:

I forbindelse med trekanter omtales vinkelsum, højde og areal. Sammenhængen mellem sidernes længde i ensvinklede trekanter behandles. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant omfatter sinus, cosinus og tangens samt den pythagoræiske læresætning.

Ad Det valgfri forløb:

Forløbet skal udgøre en helhed. Sigtet er at uddybe stof fra de tre emneområder eller at behandle et nyt matematisk emneområde.

27.4. Der læses 140-210 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

28.1. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 1/2 elev i timen.

28.2. Eksamenspensum for elever på normale vilkår er ca. 2/3 af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at de centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt i opgivelserne. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 90-140 sider.

28.3. Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er læsepensum.

28.4. I forberedelsestiden er følgende særlige hjælpemidler tilladte: Lærebøger og andet materiale med tilknytning til læsepensum, herunder egne noter, samt regnetekniske hjælpemidler.

28.5. Der gives hver eksaminand eet spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. Ved eksaminationen skal eksaminanden dels have lejlighed til selv at fremlægge en afgrænset del af spørgsmålet, dels deltage i en samtale med eksaminator. I samtalen kan fx indgå kommentering af bilag og opgaveløsning.

29. Bedømmelsen af en eksaminands præstation foretages som en helhedsvurdering. Der gives een karakter.«.

4. I Bilag 37, JUSTERINGER AF BILAG Bilag 1-36 VEDRØRENDE STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSUNDERVISNING, affattes nr. 7 således:

»7. Ved sammenlægning af undervisningen i matematik på det 2-årige forløb til B-niveau og det 1-årige forløb til A-niveau, jf. bilag 22, udvælges eksamenspensum med hovedvægten lagt på pensum fra det 1-årige forløb til A-niveau, og således at et eller flere af aspekterne inddrages. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 170-240 sider.«.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning fra den 1. august 1998.

Undervisningsministeriet den 22. juni 1998

Margrethe Vestager

/ Mette Bogh

Officielle noter

Ingen