Den fulde tekst

Lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som følge af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved lov nr. 119 af 20. februar 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 12 A, stk. 1, affattes således:

»I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af indkomståret.«

2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »skatter og afgifter«: », bortset fra ejendomsværdiskatter,».

3. § 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9.«

4. § 15 A affattes således:

»§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

5. §§ 15 B-15 C, §§ 15 E-15 I og § 15 N ophæves.

6. §§ 15 J og 15 K affattes således:

»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. nr. 9, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.

Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«

7. §§ 15 O og 15 P affattes således:

»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.

Stk. 2 . Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 11/3 pct. af handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.

Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 11/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i udlejningsperioden.

Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat) jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 976 af 17. december 1997, § 1 i lov nr. 977 af 17. december 1997, § 17 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 3 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)».

2. I § 40 og § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kommunal og amtskommunal indkomstskat«: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

3 . I § 48, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »forventede indkomstforhold«: »og under hensyn til forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

4. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forventede indkomstforhold«: »og forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

5. I § 52, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

6. I § 52, stk. 2, 1. pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt. og § 53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forventede indkomstforhold«: »m.v.«.

7. I § 54 indsættes efter »indkomstgrundlaget«: »m.v.«.

8. I § 61 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

9 . I § 64, stk. 1, ændres »og amtskommunal indkomstskat« til: », amtskommunal indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

10. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller kirkelige afgifter« til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter«.

11 . I § 73 C ændres »samt kirkelige afgifter« til: », kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af 27. december 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 40, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.«

2. § 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.«

3. § 43, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3 og 4.

4. § 61, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

5. I § 87, stk. 4 , og § 88, stk. 4, ændres: »§ 43, stk. 4« til: »§ 43, stk. 3«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997, § 4 i lov nr. 1104 af 27. december 1997 og § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 1, nr. 6, affattes således:

  • »6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, samt overskud eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,».

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og § 2 i lov nr. 976 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere.«

§ 6

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997, som ændret ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 976 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som nyt 3. pkt.:

»Tilsvarende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en bolig i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«

2. § 11, stk. 4, 2. pkt., og § 13 E, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

§ 7

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som nr. 4:

  • »4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

2. I § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1, indsættes efter »indkomst«: »og ejendomsværdi«.

3. I § 22, stk. 1, ændres »om ansættelse af indkomst« til: », der er påkendt eller afvist af skatteankenævnet«.

4. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 4:

  • »4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

5. I § 24 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«

6. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »når der foreligger en endelig administrativ afgørelse eller den endelige administrative instans har afvist at behandle sagen« til: »når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området«.

7. § 31, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.«

8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., ændres »kan sagen« til: »kan afvisningen«.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »negativ«: », og værdien af sin ejerbolig pr. 1. januar i indkomståret«.

2. Efter § 12 indsættes:

» § 12 A. Anvendelsen i denne lov af udtrykket »skatteligning« dækker tillige ligning efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.'

§ 9

I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 A, stk. 1, ændres »ligningslovens § 15 C, stk. 1« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6«.

2. I § 33 A, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15 C, stk. 2 eller 4« til: »ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.1, nr. 7 og 8«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 1-5, samt §§ 8 og 9 har virkning fra og med indkomståret 2000. § 7, nr. 6-8 har virkning for sagsanlæg, der foretages den 2. juni 1998 eller senere.

Stk. 3. Ophævelsen af ligningslovens § 15 N, jf. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1998.

Stk. 4. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 O, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15 O, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat anvendelse.

Stk. 5. Ved anvendelsen af ligningslovens § 15 P, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15 P, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat anvendelse.

Stk. 6. For indkomståret 1999 skal udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, selvangives, hvis årets indkomst af denne art overstiger 5.000 kr., samt hvis indkomsten sammenlagt med en eventuel ægtefælles aktieindkomst er over 10.000 kr.

Givet på Amalienborg, den 26. juni 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/ Ole Stavad

Officielle noter

Ingen