Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om folkeregistrering

Herved bekendtgøres lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978 (* 1), med de ændringer, der følger af lov nr. 386 af 22. maj 1996 og lov nr. 400 af 26. juni 1998. Den bekendtgjorte lovtekst gælder fuldt ud fra den 1. oktober 1998.


§ 1. Folkeregistrene føres ved kommunalbestyrelsernes foranstaltning. Udgifterne ved registrenes førelse påhviler kommunerne.

Stk. 2. Regler om registrenes førelse og om tilsyn hermed samt om registrenes indbyrdes samarbejde fastsættes af indenrigsministeren. Denne fastsætter tillige regler om adgangen til at få oplysninger fra registrene samt om betalingen herfor.

§ 2. Indenrigsministeren opretter et centralt personregister (CPR) og fastsætter de nærmere regler om dettes førelse og udnyttelse samt om betalingen herfor.

Stk. 2. De kommunale folkeregistre medvirker til oprettelsen og vedligeholdelsen af det centrale personregister på den af indenrigsministeren fastsatte måde.

§ 2 a. Formålet med loven er at sikre, at

  • 1) der tildeles et personnummer til enhver, som efter bestemmelser fastsat af indenrigsministeren skal have tildelt et sådan,
  • 2) Det Centrale personregister (CPR) indeholder grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et personnummer,
  • 3) enhver folkeregistreres i CPR på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig, og
  • 4) oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse heri.

§ 2 b. Enhver som tildeles et personnummer på grundlag af folkeregistrering, registreres i CPR med

  • 1) personnummeroplysninger
  • 2) navneoplysninger,
  • 3) adresseoplysninger,
  • 4) fødselsregistreringsoplysninger,
  • 5) statsborgerskabsoplysninger,
  • 6) folkekirkeoplysninger,
  • 7) slægtskabsoplysninger,
  • 8) civilstandsoplysninger,
  • 9) statusoplysninger,
  • 10) evt. beskyttelsesoplysninger,
  • 11) evt. stillingsoplysninger,
  • 12) evt. oplysninger om kommunale forhold,
  • 13) evt. oplysninger om folkeregisternotater,
  • 14) evt. markeringer af abonnement på personoplysninger,
  • 15) evt. valgretsoplysninger og
  • 16) evt. værgemålsoplysninger.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af oplysninger i stk. 1.

§ 2 c. Offentlige myndigheder har efter regler, som fastsættes af indenrigsministeren, herunder om betaling, adgang til de oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale, som vedkommende myndighed efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er berettiget til at behandle.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om myndighedernes videregivelse af oplysninger modtaget med hjemmel i stk. 1.

§ 3. Fra det centrale personregister (CPR) kan til private personer og virksomheder m.v., der forud over for registret kan identificere en bestemt person, videregives følgende oplysninger om vedkommende person:

  • 1) navn
  • 2) stilling
  • 3) adresse, medmindre denne er beskyttet, og
  • 4) oplysning om, at personen er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, afgået ved døden, forsvundet eller er udvandret af landet.

Stk. 2. Andre oplysninger om en forud identificeret person kan kun videregives til private, såfremt vedkommende person eller virksomhed m.v. kan godtgøre at have retlig interesse i at få den pågældende oplysning.

Stk. 3. På vilkår, der fastsættes i hvert enkelt tilfælde, kan der mod vederlag gives tilladelse til, at erhvervsvirksomheder fra det centrale personregister (CPR) får de i stk. 1 angivne data eller løbende ændringer i disse for en større afgrænset kreds af personer, der enkeltvis forud er identificeret over for registret. Forinden sådan tilladelse gives, skal der indhentes en udtalelse fra det i lov om offentlige myndigheders registre omhandlede registertilsyn. Tilladelsen kan til enhver tid tilbagekaldes. Det er en betingelse, at oplysningerne udelukkende skal bruges i konkrete retsforhold og ikke til etablering af relationer, som ikke eksisterer i forvejen, samt at modtagne oplysninger kun må videregives til private personer eller andre erhvervsvirksomheder, såfremt det udtrykkeligt er fastsat i vilkårene. I vilkårene skal i øvrigt fastsættes de nærmere betingelser for udleveringen og brugen af oplysningerne samt betalingen herfor.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter i øvrigt regler om privates adgang til oplysningerne i CPR og ældre folkeregistermateriale samt adressering for private på grundlag heraf.

§ 4. Efter regler, der fastsættes af vedkommende minister efter forhandling med indenrigsministeren, skal offentlige myndigheder meddele oplysninger til folkeregistrene og det centrale personregister.

§ 5. Enhver, der flytter, skal inden 5 dage efter flytningen foretage anmeldelse herom til folkeregistret. Anmeldelsen skal tillige omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelsen i stk. 1 også skal gælde for personer, der tager ophold i en anden kommune end bopælskommunen for længere tid.

§ 6. Folkeregistret kan pålægge enhver husejer eller lejer inden udløbet af den frist, der er nævnt i § 5, at meddele registret oplysninger om, hvem der flytter til eller fra hans ejendom eller lejlighed. Et sådant pålæg gælder dog ikke med hensyn til flyttende, der har forevist vedkommende husejer eller lejer kvittering fra folkeregistret for, at de har foretaget anmeldelse som nævnt i § 5.

Stk. 2. Pålæg efter stk. 1 kan også gives ledere af højskoler, kaserner og lignende.

§ 7. Såfremt anmeldelser efter § 5 er ufyldestgørende, unøjagtige eller indbyrdes modstridende, kan vedkommende folkeregister pålægge anmelderen at afgive personlig forklaring til registerføreren og for egen regning fremskaffe de til sagens oplysning nødvendige attester m.v.

§ 8. Hvis et folkeregister helt eller delvis går til grunde eller gøres ubrugeligt, kan kommunen pålægge de personer, der har bopæl eller ophold i kommunen, at meddele de oplysninger, der er nødvendige til registrets genoprettelse.

§ 9. De nærmere regler for afgivelsen af de i §§ 5, 6 og 8 omhandlede meddelelser fastsættes af indenrigsministeren.

§ 10. Den, der bruger eller videregiver oplysninger i strid med § 3, stk. 3, 4. pkt., eller overtræder vilkår fastsat i en tilladelse i henhold til § 3, stk. 3, 1. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Den, der overtræder bestemmelsen i § 5 eller tilsidesætter pålæg efter §§ 6-8, straffes med bøde. På samme måde straffes den, der afgiver urigtige oplysninger til folkeregistret.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 11. I sager om overtrædelse af § 5, tilsidesættelse af pålæg efter § 6 og overtrædelse af forskrifter, der i tilknytning til §§ 5 og 6 er fastsat i henhold til § 9, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende bor eller opholder sig, tilkendegive ham, at sagen kan afgøres ved, at han til kommunens kasse betaler en af kommunalbestyrelsen fastsat bøde, dog ikke over 600 kr.

§ 12. Indenrigsministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 5-7 og 10-11 også skal gælde for personer, der flytter til og fra Danmark, med de afvigelser, som de særlige forhold i forbindelse med sådanne flytninger tilsiger.

Stk. 2. Folkeregistrene skal til registreringsmyndighederne på Færøerne og et andet nordisk land give de oplysninger, som er nødvendige, for at disse myndigheder kan bedømme, om en person skal registreres som bosat der.

§ 13. Lov nr. 57 af 14. marts 1924 om folkeregistre ophæves.

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Loven er sat i kraft på Grønland med virkning fra den 1. juli 1972 ved kgl. anordning nr. 242 af 8. juni 1972, som ændret ved kgl. anordning nr. 671 af 19. december 1975.

For Grønlands vedkommende affattes § 10, stk. 2, herefter således:

§ 10

Stk. 2. Den, der overtræder bestemmelsen i § 5 eller tilsidesætter pålæg efter §§ 6-8, idømmes advarsel eller bøde. På samme måde dømmes den, der afgiver urigtige oplysninger til folkeregistret.

Indenrigsministeriet, den 30. juni 1998.

Thorkild Simonsen

/ Torben Jerlach

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 239 af 10. juni 1968 om folkeregistrering (hovedloven) indeholder ingen ikrafttrædelsesdato, men trådte efter lovtidendeloven i kraft den 2. juli 1968.