Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om offentligt støttet byggeri

 

Indledning

Ved lov nr. 970 af 17. december 1997 om ændring af lov om almene boliger m.v., boligbyggeriloven m.fl. er der sket en række væsentlige ændringer af finansierings- og styringsreglerne for byggeriet af støttede boliger. Loven trådte i kraft den 1. januar 1998. Lov om almene boliger m.v. skiftede samtidig navn til: Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Lovændringen indebærer bl.a., at de vejledende rammebeløb er afskaffet for samtlige boligtyper. I forlængelse heraf er finansieringsreglerne for almene boliger ændret. Der er samtidig sket en betydelig forenkling og deregulering af regelsættet.

Endvidere er der - i forlængelse af de ændrede finansieringsregler - indført nye regler om totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med nybyggeriet af almene boliger og støttede private andelsboliger. Reglerne skal styrke såvel de tilsynsførende kommuners som bygherrers og rådgiveres muligheder for at sikre sammenhængen mellem pris og kvalitet i byggeriet.

Endelig er der fastsat nye regler om tilskud til forsøgsbyggeri.

Lovændringen indebærer herudover, at reglerne om opførelse af støttede private andelsboliger i lov om boligbyggeri er overført til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Samtlige bestemmelser om offentlig støtte til boligbyggeri er herefter samlet i sidstnævnte lov.

I forlængelse af lovændringen har Boligministeriet udstedt en ny støttebekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1058 af 18. december 1997 om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Bekendtgørelsen, som ligeledes trådte i kraft den 1. januar 1998, afløser de hidtil gældende to støttebekendtgørelser for henholdsvis det almene byggeri og andelsboligbyggeriet. Samtidig er reglerne omskrevet og væsentligt forenklet.

Støttebekendtgørelsen med bilag gælder for tilsagn, som gives efter 1. januar 1998.

I denne vejledning beskrives de ændringer af de hidtidige regler, som er gennemført pr. 1. januar 1998. Vejledningen er således et tillæg til henholdsvis Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om offentlig støtte til almene boliger m.v. (december 1996) og vejledning om offentligt støttet byggeri (januar 1994). Vejledningen fra 1994 har alene betydning for støttede private andelsboliger.

Endvidere indeholder vejledningen en kortfattet beskrivelse af de ændringer af lov om almene boliger m.v., som blev gennemført med lov nr. 380 af 10. juni 1997. Ved denne lovændring, som ligeledes trådte i kraft den 1. januar 1998, blev der åbnet mulighed for at etablere bofællesskaber som almene familie- og ældreboliger samt indrette støttede private andelsboliger som bofællesskaber.

Boligministeriet har i januar 1998 udsendt særlige informationshæfter om mulighederne for at etablere bofællesskaber i det støttede byggeri.

Hæfterne er ligeledes tilgængelige på Bolig- og Byministeriets hjemmeside på internettet (http://www.bm.dk).

1. Ændrede styrings- og finansieringsregler

Der er som omtalt gennemført en række ændringer i de hidtidige styrings- og finansieringsregler for det støttede byggeri med virkning fra 1. januar 1998, jf. nedenfor.

1.1. Afskaffelse af de vejledende rammebeløb m.v.

De nye regler i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. indebærer bl.a., at de vejledende udgiftsrammer for byggeriets anskaffelsessum (de vejledende rammebeløb) er afskaffet for samtlige boligtyper.

Tilsvarende er det såkaldte omdrejningspunkt for almene boliger afskaffet. Omdrejningspunktet har været fastsat som den maksimale anskaffelsessum på landsplan, hvortil staten vil bidrage med ydelsesstøtte. Afskaffelsen af omdrejningspunktet gælder såvel det primærkommunale omdrejningspunkt som det særlige amtskommunale omdrejningspunkt.

Det bemærkes, at der som hidtil fastsættes en årlig kvote for støttede private andelsboliger.

1.2. Ændring af reglerne om kommunal grundkapital og ydelsesstøtte m.v. for almene boliger

I tilknytning til afskaffelsen af rammebeløbet og de kommunale og amtskommunale omdrejningspunkter er der gennemført visse ændringer af finansieringsreglerne for almene boliger.

Anskaffelsessummen for det almene byggeri finansieres pr. 1. januar 1998 således:

Kommunal/amtskommunal grundkapital

14 pct.

Indekslån (IS35 lån)

84 pct.

Beboerindskud

2 pct.

Den kommunale/amtskommunale grundkapital er således forøget fra 7 pct. af anskaffelsessummen til 14 pct. Realkreditbelåningen er tilsvarende nedsat fra 91 pct. til 84 pct., jf. lovens § 118.

Beboerindskuddet på 2 pct. af anskaffelsessummen er videreført uændret, jf. lovens § 118.

Beboerbetalingen på låneydelserne er ligeledes fastholdt på uændret niveau, dvs. svarende til 1,8 pct. pr. termin af anskaffelsessummen. Som følge af det mindre indekslån er beboerbetalingsprocenten således hævet fra 1,978 pct. pr. termin af hovedstolen til 2,143 pct. pr. termin. Der henvises herom til lovens § 129.

Den hidtidige kommunale/amtskommunale andel af ydelsesstøtten på 20 pct. er bortfaldet - ydelsesstøtten er herefter en ren statslig udgift.

Der er efter de gældende regler ikke automatisk adgang for kommunerne til at lånefinansiere grundkapitalen. Den eksisterende mulighed for efter ansøgning til Indenrigsministeriet at opnå adgang til at lånefinansiere grundkapitalen ved ombygning af plejehjem til ældreboliger er dog videreført.

Det bemærkes, at der ikke er sket ændringer i finansieringen af støttede private andelsboliger.

1.3. Øvrige ændringer af finansierings- og støtteregler m.v.

Som følge af rammebeløbenes afskaffelse - og som led i en almindelig deregulering af støttereglerne - er en række af de hidtidige finansieringsordninger, der direkte relaterede sig til rammebeløbene, blevet ændret eller afskaffet.

F.eks. er de meget detaljerede regler om tillæg til og fradrag i rammebeløbene som følge af elevatorer, alternative energiforsyningsanlæg, huludfyldning (infill-byggeri) samt byggeri på egen grund/fortætning blevet afskaffet.

Disse regler er nu afløst af et regelsæt, der primært fastholder de helt overordnede krav til standard og udformning af byggeriet.

Nedenfor følger i afsnit 1.4.- 1.7. en gennemgang af de væsentligste ændringer/forenklinger.

1.4. Arealgrænser m.v.

Begrebet "det støtteberettigede areal" er afskaffet.

Boligarealet for de enkelte boliger opgøres nu som bruttoetagearealet, der beregnes efter regler fastsat i henhold til lov om bygnings- og boligregistrering (jf. BBR-instruksen). Boligarealet omfatter således såvel det egentlige boligareal som fællesboligareal. Areal til deciderede fælleslokaler indgår derimod ikke, jf. også nedenfor.

Der er mulighed for at indrette en del af boligarealet som fællesboligareal. Fællesboligarealet skal give beboerne mulighed for i fællesskab at foretage aktiviteter, som for den enkelte kunne være foregået inde i boligen. Fællesboligarealerne fordeles med lige store andele på de boligenheder, som har ret til at benytte de nævnte arealer, og de indgår således i beregningen af de nedenfor omtalte maximumgrænser for den enkelte boligs størrelse. Fællesboligarealer skal opfylde byggelovgivningens krav til beboelsesbygninger.

Ved fælleslokaler forstås som hidtil et fælleshus for beboerne i den pågældende afdeling/bebyggelse.

Boligarealet for almene familie- og ældreboliger samt støttede private andelsboliger kan - tillagt arealet af eventuelle fælleslokaler - ikke overstige 110 m2 i gennemsnit pr. bolig, jf. støttebekendtgørelsens § 15, stk. 1.

Den enkelte boligs størrelse kan samtidig ikke overstige 110 m2, jf. lovens § 109 og støttebekendtgørelsens § 15, stk. 2. Ved opgørelsen af den enkelte boligs størrelse medtages boligens andel af eventuelle fælleslokaler ikke. Derimod indgår det fællesboligareal som nævnt i opgørelsen.

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dispensere fra den maksimale boligstørrelse på 110 m2, når boligen opføres med henblik på udlejning til en husstand med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet.

Hvis der i en bebyggelse indgår et antal boliger på mere end 110 m2 til sådanne husstande med stærkt bevægelseshæmmede, fragår disse boligers areal og deres forholdsmæssige andel af eventuelle fælleslokaler (opgjort i forhold til antal boliger), når grundlaget for det gennemsnitlige boligarealmaximum på 110 m2 skal beregnes.

Er samtlige almene boliger indrettet for sådanne husstande med stærkt bevægelseshæmmede, gælder det ovenfor nævnte krav om gennemsnitlig boligstørrelse ikke. De særlige regler herom fremgår af lovens § 109, stk. 3-5, samt af støttebekendtgørelsens § 15, stk. 3.

Boligarealet for en almen ungdomsbolig kan som hidtil ikke overstige 50 m2, jf. lovens § 109, stk. 2, og støttebekendtgørelsens § 16. Der kan som hidtil ikke opføres fælleslokaler i tilknytning til ungdomsboliger. Derimod kan der indrettes fællesboligarealer, f.eks. i form af et fælleskøkken el. lign.

De hidtidige detailbestemmelser om gulvarealets størrelse for ungdomsboliger, der indrettes henholdsvis med og uden køkken er ophævet, idet bygningsreglementets almindelige bestemmelser vurderes tilstrækkelige til at sikre standarden. I sammenhæng hermed - og i forlængelse af afskaffelsen af rammebeløbene - er bestemmelserne om værelsesenheder og tilskudsenheder i almene ungdomsboliger bortfaldet.

1.5. Ungdomsboligbidrag

Som følge af afskaffelsen af tilskudsenheder for almene ungdomsboliger, jf. ovenfor, er grundlaget for beregning af ungdomsboligbidrag ændret.

Ungdomsboligbidraget udgør herefter et fast beløb pr. m2 bruttoetageareal, jf. støttebekendtgørelsens § 56, stk. 1. Beløbet reguleres årligt efter bestemmelserne i støttebekendtgørelsens § 56, stk. 2. Kommunen refunderer fortsat 20 pct. af statens udgifter til ungdomsboligbidraget.

1.6. Servicearealtilskud

Servicearealtilskud er som hidtil fastsat til 4.000 kr. årligt pr. boligenhed, som servicearealet skal betjene. Samtidig gælder fortsat, at størrelsen af anskaffelsessummen for servicearealet har betydning for, om der kan udløses fuldt tilskud.

Beregningsgrundlaget er imidlertid forenklet, således at servicearealtilskuddet nu maximalt kan udgøre 6 pct. af den endeligt godkendte anskaffelsessum for servicearealet.

De hidtidige regler om aftrapning af tilskuddet er ikke ændret.

Reglerne om beregning af servicearealtilskud fremgår af lovens § 141, stk. 1.

1.7. Byggesagshonorarer og bestyrelsesudgifter

De hidtidige - meget detaljerede - regler om byggesagshonorarer og bestyrelsesudgifter er afskaffet.

Det vil herefter være op til kommunalbestyrelsen i de konkrete sager at vurdere udgifternes rimelighed.

2. Totaløkonomi

I tilknytning til de ændrede styrings- og finansieringsregler er der indført krav om totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med nybyggeriet af almene boliger og støttede private andelsboliger.

Hensigten hermed er at tilvejebringe et styringsinstrument, som medfører, at byggeriets parter i forbindelse med byggeriets planlægning og projektering i større grad fokuserer på sammenhængen mellem på den ene side anskaffelsesudgifterne og på den anden side driftsudgifterne. Der sættes således fokus på den husleje/boligafgift samt de forsyningsudgifter "ved siden af huslejen", der bliver resultatet af valg af løsninger med hensyn til konstruktioner, installationer og materialer.

Med henblik på at forbedre grundlaget herfor er det fundet nødvendigt at stille krav om, at der skal foretages en forholdsvis detaljeret opdeling af håndværkerudgifterne, som indberettes til BOSSINF. For at sikre sammenhængen mellem anlægs- og driftssiden er der valgt en opdeling, som er afstemt med vedligeholdelsesudgifternes opdeling i driftsbekendtgørelsens kontoplan, jf. bilag 3 i Vejledning om drift af almene boliger m.v. Opdelingen tager således udgangspunkt i SfB-systemets bygningsdelsklassifikation.

Opdelingen af håndværkerudgifterne fremgår af bilag 1.

Inden der gives tilsagn om offentlig støtte til nybyggeri, skal tilsagnsgiver, det vil sige kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, påse, at ansøgningen om støtte indeholder totaløkonomiske vurderinger. Endvidere skal ansøgningen indeholde et driftsbudget.

I forbindelse med de totaløkonomiske beregninger skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet endvidere vurdere, at den resulterende husleje/boligafgift ikke er til hinder for udlejning/salg til den berettigede målgruppe.

Bolig- og Byministeriet har fået udarbejdet en edb-baseret totaløkonomimodel, som et tilbud til såvel byggeriets parter som kommunen/ amtskommunen.

Modellen er opbygget til vurdering af totaløkonomiske tendenser for det samlede byggeprojekt ved valg mellem forskellige byggetekniske løsninger.

Brugeren skal selv oplyse de lokale forsyningspriser samt projektets beliggenhed, art og omfang. På baggrund heraf beregner modellen nuværdien af anlægs- og driftsudgifter (totaløkonomien) for et såkaldt referencehus. Grundlaget for denne beregning er erfaringstal ved opførelse og drift af et - med hensyn til konstruktioner, installationer, overflader m.v. - traditionelt støttet byggeri.

For at beregne nuværdien for det aktuelle byggeprojekt skal der på baggrund af de totaløkonomiske overvejelser vedrørende byggeriets udformning alene indtastes ændringer i anlægs- og udgiftsudgifter i forhold til referencehuset. Nuværdien for referencehuset kan derefter sammenlignes med nuværdien for det aktuelle projekt.

De nærmere beregningsforudsætninger samt brugen af programmet fremgår af en tilhørende vejledning.

Det bemærkes, at driftsudgifterne i modellen bygger på statistik, der alene vedrører almene boliger.

Vejledning og model (CD-ROM eller diskette) kan rekvireres hos Byggecentrums Boghandel, tlf. 45 76 73 73. Prisen for modellen er 175 kr. inkl. moms.

3. Nøgletal

Som tidligere nævnt indebærer rammebeløbsafskaffelsen en væsentlig deregulering og decentralisering af det hidtil gældende regelsæt.

De nye regler giver således kommunerne nogle bredere rammer ved planlægningen og gennemførelsen af nyt byggeri.

Omvendt medfører reglerne også ændrede krav til såvel det kommunale som det amtskommunale direkte tilsyn. Dette gælder navnlig på de områder, hvor der som tidligere nævnt har været fastsat detaljerede regler om byggeriets udformning og anskaffelsessummer m.v.

For at styrke kommunernes, bygherreres og rådgiveres muligheder for at sikre et optimalt forhold mellem pris og kvalitet i det støttede byggeri udarbejder Bolig- og Byministeriet løbende en række nøgletal til brug i forbindelse med opførelsen af støttet boligbyggeri. Dette hjælpeværktøj, som det er tanken gradvist at udbygge, vil således kunne anvendes i forbindelse med vurdering af byggeprojektets totaløkonomi, jf. afsnit 2 ovenfor.

Det er hensigten med nøgletallene at tilvejebringe nogle "pejlemærker" for det støttede byggeris anlægs- og driftsøkonomi, som navnlig kommunerne kan benytte såvel ved tilrettelæggelsen af overordnede retningslinjer for støttet boligbyggeri i kommunen som i den konkrete støttesagsbehandling forud for påbegyndelsen af de enkelte byggerier.

Nøgletallene er tilgængelige og opdateres løbende på Bolig- og Byministeriets hjemmeside på internettet (http://www.bm.dk).

4. Forsøg

Med virkning fra 1. januar 1998 er der fastsat nye retningslinier for gennemførelse af forsøg med tilskud til alment byggeri. Bolig- og Byministeriet vil kunne yde tilskud til forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift af alment boligbyggeri, jf. lovens § 146 og støttebekendtgørelsens kapitel 5.

Der kan som hidtil ikke ydes tilskud til forsøg i støttede private andelsboliger.

For så vidt angår de byggetekniske forsøg efter lovens § 144, hvortil der ikke ydes tilskud, henvises til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning af december 1996 om offentlig støtte til almene boliger m.v.

4.1. Forsøgsbyggeri i henhold til § 146 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Efter reglerne om tilskud til forsøgsbyggeri er der afsat en samlet årlig ramme på 5 mio. kr. til fremme af særligt prioriterede områder indenfor det almene boligbyggeri.

- Totaløkonomi i byggeriet, jf. afsnit 2.

- Økologi.

- Arkitektur.

- Byggeprocesser/byggeprodukter.

- Tekniske installationer.

- Informationsteknologi i boligen/byggeriet.

- Bolig- og bygningsudformning.

- Drifts- og vedligeholdelsesmetoder.

- Boformer til særligt udsatte grupper, herunder hjemløse.

- Nybyggeri i byfornyelse.

Tilskuddet kan alene anvendes til hel eller delvis dækning af dokumenterede udviklingsomkostninger ved forsøget. Ydes der støtte til projektet fra anden side, skal bygherren oplyse Bolig- og Byministeriet om støttens art, størrelse og anvendelse. Tilskuddet ydes til bygherren.

Bemærk, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddele tilsagn til projektet, før Bolig- og Byministeriets tilsagn om tilskud foreligger.

Bolig- og Byministeriet kan betinge tilsagnet med særlige krav til forsøgets indhold og gennemførelse samt med krav om udarbejdelse af en rapport med erfaringerne i forbindelse med udførelsen af forsøget.

Der kan i øvrigt henvises til Boligministeriets pjece om forsøgsbyggeri, hvoraf de nærmere betingelser og vilkår fremgår.

Ansøgninger om tilskud rettes via kommunen til Bolig- og Byministeriet, Rådgivningsfunktionen.

Da tilskuddet skal gå til dækning af dokumenterede merudgifter, holdes den del af merudgifterne, som dækkes af tilskuddet, udenfor anskaffelsessummen. Selve anskaffelsessummen finansieres efter de almindelige regler.

5. Andre mindre ændringer

5.1. Gebyrer og bidrag

Tidspunktet for opkrævning af det statslige administrationsgebyr for almene boliger og støttede private andelsboliger (promillegebyret) er fremrykket fra tidspunktet for byggeriets endeligt godkendte anskaffelsessum (Skema C) til tidspunktet for byggeriets påbegyndelse. Promillegebyret opkræves på grundlag af den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender før påbegyndelsen (Skema B).

Dette gælder også ved renovering af almene ungdomsboliger samt ved etablering af servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til ældreboliger og støttede private andelsboliger, indrettet som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og omsorg.

Promillegebyret udgør som hidtil 2 promille af anskaffelsessummen for almene boliger samt servicearealer og 4,5 promille for støttede private andelsboliger.

Promillegebyret beregnes som det fremgår, af den godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr, jf. nedenfor. Der foretages ikke efterregulering af gebyret i forhold til byggeriets endeligt godkendte anskaffelsessum (Skema C).

 

 

Formler for beregning af gebyrer og bidrag

 

 

Statsligt promillegebyr (almene boliger)

 

PGS = ANS * 1,01 * 0,002

 

Statsligt promillegebyr (renovering af ungdomsboliger)

 

PGS = ANS * 1,005 * 0,002

 

Statsligt promillegebyr (andelsboliger)

 

PGS = ANS * 1,01 * 0,0045

 

Byggeskadefondsbidrag

 

BBF = (ANS + PGS + PGK) / 99

 

Eftersynsbidrag

 

BBE = (ANS + PGS + PGK) / 199

Anm.:

ANS = Anskaffelsessummen ved byggeriets påbegyndelse ekskl. gebyr og bidrag

PGS = Statsligt promillegebyr

PGK = Kommunalt/amtskommunalt støttesagsgebyr (beregnes ikke i BOSSINF)

BBF = Bidrag til Byggeskadefonden

BBE = Bidrag til bygningseftersyn (renovering af ungdomsboliger)

5.2. Nedrivning af almene boliger

Det er præciseret i § 28, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., at bolig- og byministerens godkendelse skal indhentes forinden nedrivning af beboelsesejendomme tilhørende en almen boligorganisation. Det samme gælder for almene ældreboliger, der ejes af en selvejende institution.

For en nærmere gennemgang af de overvejelser m.v., der skal foretages i forbindelse med en eventuel beslutning om nedrivning af støttet byggeri, henvises i øvrigt til rapporten "Overvejelser om nedrivning af almene boliger m.v.", der er afgivet af en arbejdsgruppe under Boligministeriet i marts 1997.

6. Bofællesskaber i det støttede byggeri

Betegnelsen "bofællesskaber" dækker i praksis over en lang række forskellige boformer, hvor beboerne på en eller anden måde i det daglige lever tættere sammen end i gængse boliger. Et bofællesskab vil dog typisk være karakteriseret som en (mindre) gruppe af boliger beliggende geografisk samlet, hvor beboerne både har fælles bofaciliteter - noget at være sammen i - og fælles aktiviteter - noget at være sammen om.

6.1. Typer af bofællesskaber

Bofællesskaber kan indrettes som henholdsvis individuelle bofællesskaber typisk med fælles opholdsarealer, men hvor hver beboer har sin egen selvstændige bolig med eget køkken, eller som kollektive bofællesskaber, hvor beboerne i bofællesskabet deles om et fælles køkken.

Bofællesskaber i det støttede byggeri kan etableres som:

- Almene familiebolig bofællesskaber.

- Almene ældrebolig bofællesskaber.

- Støttede private andelsboliger, indrettet som bofællesskaber.

For så vidt angår bygherrekreds og finansiering finder reglerne om støtte for de pågældende boligtyper anvendelse.

6.2. Etableringsformer

Almene familiebolig bofællesskaber kan etableres på tilsvarende måde som almene familieboliger, der ikke indrettes som bofællesskaber. Derudover er der, ved etableringen af almene familiebolig bofællesskaber, også mulighed for:

- Ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, forudsat der sker en tilvækst af boenheder.

- Erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, forudsat der sker en tilvækst af boenheder.

Almene ældrebolig bofællesskaber kan etableres på tilsvarende måde som almene ældreboliger.

Et alment familie- eller ældrebolig bofællesskab skal bestå af mindst 5 boliger/boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder. Sådanne ganske særlige tilfælde kan f.eks. være, at en eksisterende bygnings udformning er til hinder for, at bofællesskabet indrettes til 5 boenheder, eller at beboersammensætningen taler for, at der skal være færre end 5 boenheder for at skabe et velfungerende bofællesskab.

Støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber, etableres efter de samme regler som andre støttede private andelsboliger. Derudover er der, ved etableringen af bofællesskaber i støttede private andelsboliger, også mulighed for:

- Ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, forudsat der sker en tilvækst af boenheder.

- Erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, forudsat der sker en tilvækst af boenheder.

For øvrige krav til indretningen, herunder arealgrænser, finder reglerne for de pågældende boligtyper anvendelse.

Sker etablering af et bofællesskab uden ombygning, er bofællesskabet ikke omfattet af reglerne om Byggeskadefonden, jf. kap. 11 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

6.3. Aftale om udlejning ved tilsagn

Aftale om udlejning

Senest samtidig med tilsagnet til almene familie- og ældrebolig bofællesskaber skal kommunalbestyrelsen og bygherren indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted. Bemærk, at aftale om udlejning gælder ikke for støttede private andelsboliger.

En aftale om udlejning kan f.eks. gå ud på, at udlejningen af bofællesskabets boliger overlades til beboerne med det formål at tilgodese en harmonisk beboersammensætning og dermed sikre bofællesskabets beståen. En anden mulighed kan være, at aftalen indeholder bestemmelser om, at bofællesskabet skal forbeholdes personer over en vis alder.

Kommunalbestyrelsen skal dog sikre, at aftalen udformes således, at boligerne tjener til løsning af boligsociale opgaver, samt overholder både internationale aftaler og konventioner om racediskrimination og menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, og nationale regler om forbud mod forskelsbehandling på grund af race, køn, religion og politisk overbevisning.

6.4. Servicearealer

Almene ældrebolig bofællesskaber

Reglerne for etablering af servicearealer i umiddelbar tilknytning til ældreboliger finder tilsvarende anvendelse på almene ældrebolig bofællesskaber.

Støttede private andelsboliger

Kommunalbestyrelsen kan også på statens vegne give tilsagn om tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til nyetablerede støttede private andelsboliger, der indrettes til bofællesskaber til personer med særligt behov for støtte og omsorg.

Det er en forudsætning for udbetaling af servicearealtilskuddet, at de støttede private andelsboliger bebos af ovenfor nævnte personkreds.

Dette kan sikres ved, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilsagnet stiller vilkår om, at andelene skal søges overdraget til personer fra ovennævnte personkreds.

Overdrages en andel til andre end personer med særligt behov for støtte og omsorg, skal kommunen fortage indberetning til Hypotekbanken, hvorefter tilskuddet vil bortfalde forholdsmæssigt.

Tilskuddet ydes efter de regler, der gælder for tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger.

For servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til nyetablerede støttede private andelsboliger, er det alene kommunen, der kan være bygherre og ejer af servicearealerne.

For nærmere information om etablering af bofællesskaber i det støttede byggeri, henvises til Boligministeriets informationshæfter fra januar 1998 om bofællesskaber.

7. Godkendelse og hjemtagelse af lån

For at smidiggøre bygherrens hjemtagelse af lån og forenkle den kommunale sagsbehandling i forbindelse med godkendelsen af lån er procedurerne for lånegodkendelse ændret, jf. støttebekendtgørelsens kapitel 12.

Hovedelementet er, at kommunens kontrol og godkendelse af den hjemtagne belåning udskydes til kommunens godkendelse af byggeregnskabet (Skema C). Hypotekbanken udbetaler a-conto støtte med efterfølgende regulering ved kommunens lånegodkendelse.

For at sikre en fortsat betryggende støtteudbetaling, skal følgende bemærkes:

- Der er foretaget en mindre ændring af støttereglerne (støttebekendtgørelsens § 40, stk. 3), således at kommunerne ved godkendelsen af byggeriets påbegyndelse (Skema B) og indberetning til BOSSINF-systemet herved samtidig godkender hjemtagelse af realkreditlån (lån ydet af KommuneKredit) svarende til den gældende lånegrænse i forhold til den godkendte anskaffelsessum inden påbegyndelsen.

-Realkreditinstitutterne (KommuneKredit) er ansvarlige for, at der kun udbetales lån svarende til den til enhver tid godkendte anskaffelsessum i BOSSINF-systemet. Det bemærkes, at låneudbetaling alene kan ske på grundlag af de kommunalt godkendte anskaffelsessummer i BOSSINF-systemet, dvs. ikke på grundlag af papirregnskaber.

- Belåningen overføres fortsat elektronisk fra realkreditinstitutterne (KommuneKredit) til systemet. Der er indført en elektronisk kontrol, således at lån, der indebærer en overbelåning i forhold til den godkendte anskaffelsessum inden påbegyndelsen (Skema B), afvises.

- Hypotekbanken foretager fortsat støtteudbetaling med udgangspunkt i oplysningerne i BOSSINF-systemet.

- Den endelige belåning skal være godkendt af kommunen i BOSSINF-systemet inden den førstkommende termin efter kommunens godkendelse af det endelige byggeregnskab (Skema C), ellers ophører Hypotekbankens støtteudbetaling, jf. støttebekendtgørelsens §§ 61 og 65. Den kommunale lånegodkendelse skal foretages senest den 10. arbejdsdag i terminsmåneden (juni og december).

Ved lånegodkendelsen er det blevet muligt for kommunerne midlertidigt at godkende en overbelåning på maksimalt 2 pct. af den samlede anskaffelsessum, jf. støttebekendtgørelsens § 61, stk. 3. Den midlertidige godkendelse gælder kun én termin og ophæves derefter automatisk. Den midlertidige godkendelse kan ikke gentages, og det er dermed en forudsætning for fortsat støtteudbetaling, at belåningen er bragt endeligt på plads inden den næstkommende termin.

8. Procedure ved fejlindberetninger til BOSSINF

I støttebekendtgørelsen er det i § 6 blevet præciseret, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at eventuelle fejlindberetninger bliver rettet. I det omfang fejlen vedrører felter, som kommunen ikke umiddelbart selv kan rette, skal kommunen skriftligt kontakte Bolig- og Byministeriet, der herefter foranlediger fejlen rettet.

Bolig- og Byministeriets udgifter til ekstern bistand i forbindelse med fejlindberetninger afholdes af kommunen, eller amtskommunen for så vidt angår fejlindberetninger, der skyldes oplysninger afgivet af amtskommunen.

Det skal understreges, at kommunalbestyrelsen skal underrette Hypotekbanken, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden samt det långivende realkreditinstitut (KommuneKredit) samtidig med at Bolig- og Byministeriet kontaktes med anmodning om ændring i støttesagerne.

Bolig- og Byministeriet, den 2. april 1998

Vibeke Køie

/Birgitte Spühler Hansen


Bilag 1

Opdeling af håndværkerudgifter i BOSSINF

Primære bygningsdele:

- Ydervægge

- Indervægge

- Etage- og terrændæk

- Trapper og Ramper

- Altaner og altantrapper

- Tage

Kompletterende bygningsdele:

- Ydervægge komplettering (døre, vinduer, udestuer mv.)

- Indervægge komplettering (døre)

- Trapper, lofter og anden komplettering

- Tage, komplettering

Overflader:

- Ydervægge

- Indvendige vægge

- Gulve

- Trapper og ramper

- Lofter og overflader

- Altaner

- Tage

VVS-anlæg:

- Affaldsanlæg

- Afløb og sanitet

- Vandanlæg

- Varmeanlæg

- Gasanlæg

- Ventilationsanlæg

- Vaskerianlæg mv.

Elektriske og mekaniske anlæg:

- El- og kraftinstallationer

- Svagstrømsanlæg

- Elevator

Inventar:

- Udstyr generelt

- Køkken

- Skabe

Bygningsbasis, øvrige:

- Bygningsbasis, øvrige

Bygningsrelaterede udgifter, øvrige:

- Bygningsrelaterede udgifter, øvrige

Andre håndværkerudgifter:

- Byggeplads

- Særlige vinterforanstaltninger

Enterprisesum udover fastprisperioden:

- Enterprisesum udover fastprisperioden