Den fulde tekst

Fremsat den 28. oktober 1998 af justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af dyreværnsloven (Oprettelse af et råd vedrørende hold af særlige dyr m.v.)

 

§ 1

I dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret senest ved lov nr. 387 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om dyrs velfærd.«

2. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Politimesteren (politidirektøren) kan træffe afgørelse om, at dyr, som holdes i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1, om fornødent skal aflives.«

3. I § 24 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Rådets direktiver«: »eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger«.

4. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »direktiv«: »eller en forordning«.

5. Efter § 26 indsættes som et nyt kapitel:

»Kapitel 6 a

Rådet vedrørende hold af særlige dyr

§ 26 a. Justitsministeren nedsætter et råd, som efter anmodning fra en politimester (politidirektøren) skal afgive udtalelse om spørgsmål i relation til § 4, stk. 1, § 10, § 17 og § 18. Rådet skal endvidere efter anmodning rådgive ministeren i sager herom.

    Stk. 2. Rådet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden og medlemmerne skal være særligt sagkyndige vedrørende hold af de dyr, der er omfattet af §§ 10, 17 og 18. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen.

    Stk. 3. Rådet kan søge bistand hos andre særligt sagkyndige, når en sags behandling forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.

    Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte de nærmere regler for rådets virksomhed i en forretningsorden.«

6. I overskriften til kapitel 8 indsættes efter »Straf«: », gebyr«.

7. Efter § 31 indsættes i kapitel 8:

»§ 31 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for omkostninger i forbindelse med tilladelser, godkendelser, autorisationer eller dispensationer m.v., der meddeles i medfør af loven eller regler, der er fastsat i henhold til loven, eller forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab.«

8. § 34, 2. pkt. affattes således:

    »Loven kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

    I de senere år er det blevet mere almindeligt at holde fremmedartede eller vilde dyr i Danmark. Denne udvikling har medført et øget behov for at regulere hold af disse særlige dyr.

    Justitsministeren agter i tilslutning til dette lovforslag ved bekendtgørelse at fastsætte regler om hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Der vil blive tale dels om forbud mod hold af visse dyr dels om krav til opholdsarealer mv. I forbindelse med fastsættelsen og administrationen af sådanne regler er der behov for at inddrage særlig ekspertise.

    Formålet med dette lovforslag er at tilvejebringe en permanent ordning, der sikrer, at den nødvendige ekspertise vedrørende de særlige dyr er til rådighed. Det foreslås derfor, at der i dyreværnsloven indsættes en bestemmelse om, at der nedsættes et råd vedrørende hold af særlige dyr.

    Ved fastsættelsen af regler om hold af de særlige dyr bør både dyreværnsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn varetages. Endvidere bør hensynet til dyreholdernes interesse i at kunne holde sådanne dyr tilgodeses. Oprettelsen af rådet har til formål at sikre varetagelsen af disse hensyn i forbindelse med regulering af området og at sikre en ensartet administration af de fastsatte regler.

    Det er således hensigten, at rådet både skal rådgive i forbindelse med regelfastsættelse og i forbindelse med behandlingen af konkrete sager vedrørende de særlige dyr.

    Herudover foreslås det, at der i dyreværnsloven skabes en begrænset adgang til at træffe afgørelse om aflivning af dyr, der holdes i strid med de forbud, der fastsættes af justitsministeren.

    Forslag herom har tidligere været fremsat den 4. februar 1998 (L 179).

    Endvidere foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at kunne anvende Det Europæiske Fællesskabs forordninger på dyrevelfærdsområdet. Endelig foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betaling for omkostninger ved meddelelse af tilladelser mv. i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Hold af særlige dyr

    Dyreværnslovens § 10 (lov nr. 386 af 6. juni 1991) bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Justitsministeren har indtil videre kun udnyttet denne bemyndigelse til at udstede bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod hold af særligt farlige hunde (hunderacerne pit bull terrier og tosa).

    Efter vedtagelsen af dyreværnsloven anmodede Justitsministeriet Dyreværnsrådet om en udtalelse om, hvorvidt der burde fastsættes yderligere regler i medfør af dyreværnslovens § 10. Spørgsmålet blev endvidere forelagt Det Dyreetiske Råd. Det Dyreetiske Råd har foreslået, at der udarbejdes en bekendtgørelse bilagt én liste over dyr, som det er forbudt at holde og én liste over dyr, der kun må holdes i bure eller lignende, som er sikkerheds- og dyreværnsmæssigt forsvarlige. Begge lister skal efter forslaget kunne revideres efter behov. Dyreværnsrådet har tiltrådt Det Dyreetiske Råds forslag til regler.

    På baggrund af rådenes udtalelser nedsatte Justitsministeriet i 1995 en arbejdsgruppe vedrørende hold af farlige dyr mv. Arbejdsgruppen har foreslået, at det forbydes at holde dyr, der kan frembyde fare. Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at dyr, som kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, alene må holdes med politimesterens (politidirektørens) tilladelse. I forbindelse hermed har arbejdsgruppen foreslået, at der oprettes et råd bestående af 3 uafhængige eksperter, der skal kunne rådgive politimesteren (politidirektøren) i sager vedrørende de nævnte dyr. Samtidig har arbejdsgruppen anbefalet, at rådet skal kunne rådgive i sager om tilladelser til zoologiske haver og i sager om indretning og drift mv. af dyrehandler, jf. nedenfor.

2.2. Zoologiske haver mv.

    Ifølge dyreværnslovens § 17, stk. 3, må zoologiske haver, dyreparker og lignende ikke oprettes uden politimesterens (politidirektørens) tilladelse. Justitsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af sådanne virksomheder samt om tilsyn.

    De gældende regler om indretning og drift, herunder tilsyn med zoologiske haver og lignende, findes i bekendtgørelse nr. 361 af 23. august 1967. Det fremgår af bekendtgørelsen, at tilladelse til oprettelse af zoologiske haver mv. meddeles af politiet, og at vilkår herfor fastsættes af politiet efter forhandling med kredsdyrlægen.

    Justitsministeriet etablerede i 1967 en særlig konsulentordning vedrørende zoologiske haver mv. Der er udpeget to konsulenter, som er villige til at yde politiet og kredsdyrlægen råd og vejledning i forbindelse med administrationen af bekendtgørelsen. Ordningen beror på konsulenternes frivillige indsats, og konsulenterne har ikke modtaget vederlag for deres rådgivning.

    Arbejdsgruppen vedrørende hold af særlige dyr mv. har som nævnt peget på, at det foreslåede råd kan rådgive i sager vedrørende tilladelser til zoologiske haver.

2.3. Dyrehandler mv.

    Efter dyreværnslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., må erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr kun drives med politimesterens (politidirektørens) tilladelse. I medfør af dyreværnslovens § 18, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte regler om indretning og drift af blandt andet disse virksomheder, herunder om uddannelseskrav til personalet og krav om tilsyn. Justitsministeriet nedsatte i 1993 en arbejdsgruppe, som har udarbejdet et udkast til regler om indretning og drift af dyrehandler.

    I arbejdsgruppens udkast foreslås det, at vilkårene for en tilladelse til erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr skal fastsættes af politimesteren (politidirektøren) efter forhandling med kredsdyrlægen.

    Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at der udpeges et særligt nævn bestående af 3 sagkyndige konsulenter, som kan afgive udtalelse i konkrete ansøgningssager og i øvrigt rådgive Justitsministeriet i sager af principiel karakter på dette område.

3. Justitsministeriets overvejelser

3.1. Rådet vedrørende hold af særlige dyr

    Justitsministeriet har overvejet, om de eksisterende råd på dyreværnsområdet - Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd - ville være egnede til at varetage de rådgivende opgaver, der forudsættes varetaget af rådet vedrørende hold af særlige dyr. De eksisterende råd har ikke dækket den del af dyreværnsloven, som vedrører zoologiske haver, dyrehandler og farlige dyr mv. Visse opgaver i relation hertil har som nævnt hidtil været varetaget af 2 konsulenter, som frivilligt og vederlagsfrit har ydet rådgivning i forskellige konkrete sager.

    Det er Justitsministeriets opfattelse, at de ovennævnte organer efter deres formål og sammensætning vil være mindre velegnede til at varetage de særlige hensyn, der gør sig gældende vedrørende de dyr, der berøres af dette forslag.

    Justitsministeriet kan derfor tiltræde arbejdsgruppernes anbefaling af, at der etableres et centralt organ med sagkyndig viden om de særlige grupper af dyr, som er omfattet af dyreværnslovens § 10 om farlige dyr mv., § 17 om zoologiske haver mv. og § 18 om dyrehandler mv.

3.1.1. Rådets sammensætning

    Justitsministeriet kan ligeledes tiltræde arbejdsgruppernes anbefaling af, at rådet bør sammensættes af 3 uafhængige sagkyndige. Behovet for ekspertise i alle typer af sager vil være tilgodeset ved en bestemmelse om, at rådet kan søge bistand hos andre særligt sagkyndige.

3.1.2. Rådets opgaver

    Rådet skal som nævnt rådgive i forbindelse med politimesterens (politidirektørens) behandling af sager vedrørende særlige dyr, etablering og drift af zoologiske haver og dyrehandler mv. Rådet skal endvidere rådgive justitsministeren i principielle sager herom, herunder i forbindelse med fastsættelse af regler på området.

    Med hensyn til regulering af området bemærkes, at det er hensigten i tilknytning til dette lovforslag i medfør af dyreværnslovens § 10 at udarbejde en bekendtgørelse, hvorefter hold af visse dyr forbydes. Reglerne herom vil blive udformet med overgangsordninger for så vidt angår de dyr, som allerede holdes.

    Efter § 10 er der mulighed for at forbyde såvel hold af farlige dyr som hold af dyr, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

    Bekendtgørelsen vil indeholde forbud mod hold af farlige dyr, eksempelvis store kattedyr som løver, tigre, leoparder mv., bjørne, ulve, krokodiller og giftslanger.

    Justitsministeriet vil i den forbindelse overveje, om der i øvrigt findes dyr, som bør være omfattet af et sådant forbud, enten fordi de kan skabe frygt, eller fordi de vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

    Arbejdsgruppen vedrørende hold af farlige dyr mv. har foreslået, at hold af dyr, som kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, alene må ske med politimesterens (politidirektørens) tilladelse.

    Det er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan tilladelsesordning udover at fremstå som ganske bureaukratisk ville indebære en uforholdsmæssig stor administrativ belastning for politiet. Justitsministeriet finder samtidig, at de dyreværnsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn, som en sådan ordning ville tilgodese, kan varetages ved at udnytte den gældende bemyndigelse i dyreværnslovens § 4, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan justitsministeren fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri, herunder at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug.

    Det er derfor hensigten i medfør af § 4, stk. 1, at fastsætte regler om, at visse dyr, der ikke omfattes af et forbud, kun må holdes i bure eller lignende, som er sikkerhedsmæssigt og dyreværnsmæssigt forsvarlige.

    Justitsministeriet finder, at det foreslåede råd vil være velegnet til at yde ministeriet bistand ved udarbejdelse og senere revision af sådanne regler, der fastsættes i henhold til § 4, stk. 1, og § 10. Denne bistand kan f.eks. bestå i rådgivning med hensyn til afgrænsningen af de dyr, der bør være omfattet af et forbud, og de dyr, der må holdes i bure eller lignende.

    Det er endvidere hensigten at udarbejde en bekendtgørelse i medfør af dyreværnslovens § 18, stk. 2, om indretning og drift af dyrehandler. Rådet vil ligeledes være velegnet til at rådgive i forbindelse hermed, ligesom det er hensigten at inddrage rådet ved en eventuel senere revision af reglerne om zoologiske haver mv.

    Yderligere findes der at være behov for rådets bistand i forbindelse med politiets varetagelse af opgaver i henhold til de nævnte bekendtgørelser, f.eks. kontrol og godkendelse af lokaler og bure mv., og opgaver i henhold til allerede gældende regler, f.eks. tilladelser til zoologiske haver og dyrehandler mv.

3.2. Aflivning af dyr

    Efter § 10, stk. 1, kan justitsministeren forbyde hold af visse farlige dyr mv. Denne bemyndigelse tænkes som nævnt ovenfor udnyttet til at forbyde hold af en række farlige dyr mv.

    Hvis politiet herefter konstaterer, at et sådant farligt dyr alligevel holdes, skal politimesteren (politidirektøren) eventuelt i samarbejde med ejeren af dyret forsøge at afsætte dyret til anden side, f.eks. til en zoologisk have eller lignende.

    Såfremt det pågældende dyr imidlertid ikke afsættes, er det Justitsministeriets opfattelse, at politimesteren (politidirektøren) bør have adgang til at træffe afgørelse om, at dyret skal aflives. I den forbindelse kan politimesteren (politidirektøren) sætte sig i besiddelse af det pågældende dyr, herunder f.eks. afhente dyret med henblik på aflivning.

    Aflivning skal i givet fald foretages af en dyrlæge.

3.3. Anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger

    EU har hidtil primært fastsat regler på dyreværnsområdet i form af direktiver. Regler fastsættes imidlertid nu tillige i form af forordninger, og der er på den baggrund behov for at kunne fastsætte supplerende regler vedrørende anvendelsen af forordningerne. Der kan f.eks. være behov for at fastsætte, hvilke myndigheder der skal meddele godkendelser, føre tilsyn o.lign. i henhold til bestemmelser i forordningerne.

    Efter Justitsministeriets opfattelse er det således nødvendigt at få en adgang til at fastsætte bestemmelser, der sikrer anvendelsen af forordninger på dyreværnsområdet. En lignende bemyndigelse for så vidt angår gennemførelsen af direktiver blev indsat i lovens § 4 a ved lov nr. 183 af 14. april 1993 om ændring af dyreværnsloven.

    Ved ændringsloven fra 1993 blev der endvidere i § 24 a indført en adgang for Veterinærdirektoratet m.fl. til at foretage kontrol af overholdelsen af direktiver. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der ligeledes kan være behov for umiddelbart at kunne foretage en tilsvarende kontrol af overholdelsen af bestemmelser i forordninger. Justitsministeriet foreslår derfor, at bestemmelsen i § 24 a også skal omfatte Det Europæiske Fællesskabs forordninger.

    Det bemærkes, at justitsministeren allerede i medfør af lovens § 28, stk. 6, er bemyndiget til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af forordninger.

3.4. Gebyr

    Dyreværnsloven indeholder en række bestemmelser, hvorefter der kan meddeles tilladelse, godkendelse, autorisation eller dispensation, eller som bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler herom, jf. eksempelvis §§ 4, 6, 15, 17 og 18. I takt med at disse bestemmelser anvendes i højere grad, er det Justitsministeriets opfattelse, at der bør være adgang til at fastsætte regler om brugerbetaling for omkostningerne ved udstedelse af sådanne tilladelser og godkendelser mv.

    Justitsministeriet foreslår derfor, at der indsættes en bemyndigelse i loven for justitsministeren til at fastsætte regler om betaling for omkostningerne ved udstedelse af tilladelser mv.

    Det er endvidere hensigten, at bestemmelsen kan anvendes i forbindelse med andre ydelser end de nævnte, for eksempel ved udstedelse af eventuelle attester eller certifikater mv.

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

    Forslaget indebærer, at der inden for Justitsministeriets ressort oprettes et råd, som bl.a. skal varetage opgaver, der hidtil har været udført vederlagsfrit af to frivillige konsulenter.

    De samlede årlige omkostninger i forbindelse med det foreslåede råd anslås at udgøre ca. 250.000 kr. Beløbet inkluderer løn til rådets medlemmer, herunder vederlag for sekretærbistand fra Justitsministeriet, udgifter til rejser i forbindelse med besigtigelser, udgifter til sagkyndig bistand, omkostninger i forbindelse med udgivelse af årsberetning og omkostninger forbundet med rådets medvirken ved udarbejdelse af generelle regler.

    Udgiften afholdes inden for Justitsministeriets gældende bevillingsmæssige rammer.

5. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

    Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser. Forslaget skønnes endvidere ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for de berørte virksomheder.

6. Lovforslagets EU-retlige aspekter

    Forslaget indeholder bestemmelser, som skal sikre anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om dyrs velfærd.

7. Hørte myndigheder og interesseorganisationer

    Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (L 179), der blev fremsat den 4. februar 1998, har været sendt til høring hos Dyreværnsrådet, Det Veterinære Sundhedsråd, Landbrugsrådet, Det Dyreetiske Råd, Vildtforvaltningsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Rådet for Dyreforsøg, Politimesterforeningen, Politidirektøren i København, Rigspolitichefen, Den Danske Dyrlægeforening, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr, Dyreværnsforeningen Freja, Dansk Dyreværn Århus, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, Dyrefondet, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Dansk Pelsdyravlerforening, Fonden til Sygdomsbekæmpelse uden Dyreforsøg, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, Aktive Herpetologers Sammenslutning, Dansk Slangehold, Dyrenes Dags Komité, Landsforeningen til Oplysning om og Afskaffelse af Vivisektion i Danmark, Solveig Wagners initiativ til afskaffelse af dyreforsøg, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen mod Dyreforsøg, Per Jeppson, Exotiske Insekter, Danmarks Opdrætter- og Fremavls Forbund, Nordisk Herpetologisk Forening, Foreningen Knæleren, Danske Fugleforeninger, Lars Löventlow, Zoologisk Museum, Rektor Svend Andersen, Arbejdsgruppen vedrørende dyrehandler bestående af Dyrlæge dr.med.vet. Erik Eriksen, Lektor, lic.scient. Klaus Vestergaard og næstformand for Dyrehandlernes Brancheforening Hardy Hansen, Arbejdsgruppen om farlige dyr mv. bestående af Dyrlæge dr.med.vet Erik Eriksen, Direktør, dr.phil. Arne Schiøtz, Kredsdyrlæge Svend Johansen, Preben Ohm Svendsen og konsulent Birgit Sloth.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

    Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger her i landet. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom under pkt. 3.3.

Til nr. 2

    Bestemmelsen fastsætter en adgang for politimesteren (politidirektøren) til om fornødent at træffe afgørelse om aflivning af et dyr, som er omfattet af et forbud efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 1. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom under pkt. 3.2.

Til nr. 3 og 4

    Ved bestemmelsen udvides dyreværnslovens § 24 a om kontrol med overholdelsen af direktiver til også at gælde for forordninger. Bestemmelsen sikrer, at der umiddelbart kan foranstaltes kontrol af overholdelsen af forordninger. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.3.

Til nr. 5

    Efter stk. 1 nedsættes et råd, der skal kunne afgive udtalelse til politimesteren (politidirektøren) og justitsministeren om spørgsmål vedrørende hold af farlige dyr mv., oprettelse af zoologiske haver mv. og drift af dyrehandler mv.

    Stk. 2 indeholder bestemmelser om rådets sammensætning. Rådets medlemmer udpeges af justitsministeren for 3 år ad gangen. Rådets medlemmer skal have særlig sagkundskab vedrørende hold af de dyr, som er omfattet af § 10 i dyreværnsloven.

    Stk. 3 giver mulighed for, at rådet kan indhente yderligere sagkundskab i sager, hvor der måtte opstå behov for det.

    Stk. 4 bemyndiger justitsministeren til at fastsætte en forretningsorden for rådets virksomhed. Tilsvarende gælder for Dyreværnsrådet og Det Dyreetiske Råd.

    Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2. og pkt. 3.1.

Til nr. 6 og 7

    Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om brugerbetaling. Der henvises nærmere herom til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.4.

Til nr. 8

    Med den foreslåede bestemmelse ophæves adgangen i § 34 til at sætte loven i kraft for Grønland, idet der samtidig med dette lovforslag fremsættes forslag om at overføre lovgivningskompetencen vedrørende hunde og dyreværn til at være et hjemmestyreanliggende.

Til § 2

    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Til § 3

    Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed. Efter bestemmelsen kan loven alene sættes i kraft for Færøerne men ikke for Grønland, idet der samtidig med dette lovforslag fremsættes forslag om at overføre lovgivningskompetencen vedrørende hunde og dyreværn til at være et hjemmestyreanliggende.

    

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

§ 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd.

 

1. I § 4 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om dyrs velfærd.«

     
     

§ 10. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

 

2. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Politimesteren (politidirektøren) kan træffe afgørelse om, at dyr, som holdes i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1, om fornødent skal aflives.«

     

§ 24 a. Kredsdyrlæger og andre ansatte i Veterinærdirektoratet og privatpraktiserende dyrlæger, der af Veterinærdirektoratet er bemyndiget hertil, kan foretage kontrol i det omfang, det er fastsat i Rådets direktiver om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd. Det samme gælder sagkyndige fra EF-Kommissionen i samarbejde med de nævnte personer.

 

3. I § 24 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Rådets direktiver«: »eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger«.

    Stk. 2. Kredsdyrlæger og andre ansatte i Veterinærdirektoratet og privatpraktiserende dyrlæger, der af Veterinærdirektoratet er bemyndiget hertil, har, i det omfang varetagelsen af de i et direktiv som nævnt i stk. 1 omhandlede kontrolopgaver kræver det, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter. Det samme gælder sagkyndige fra EF-Kommissionen i samarbejde med de nævnte personer.

 

4. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »direktiv«: »eller en forordning«.

    Stk. 3. Indehaveren, de i virksomheden beskæftigede personer, føreren af det pågældende transportmiddel og andre, der udfører opgaver i forbindelse med behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd, skal yde tilsynsmyndigheden fornøden vejledning og hjælp i forbindelse med foretagelsen af kontrol efter stk. 1 og 2.

   

    Stk. 4. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

   
   

5. Efter § 26 indsættes som et nyt kapitel:

   

»Kapitel 6 a

   

Rådet vedrørende hold af særlige dyr

   

§ 26 a. Justitsministeren nedsætter et råd, som efter anmodning fra en politimester (politidirektøren) skal afgive udtalelse om spørgsmål i relation til § 4, stk. 1, § 10, § 17 og § 18. Rådet skal endvidere efter anmodning rådgive ministeren i sager herom.

   

    Stk. 2. Rådet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden og medlemmerne skal være særligt sagkyndige vedrørende hold af de dyr, der er omfattet af §§ 10, 17 og 18. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen.

   

    Stk. 3. Rådet kan søge bistand hos andre særligt sagkyndige, når en sags behandling forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.

   

    Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte de nærmere regler for rådets virksomhed i en forretningsorden.«

     

Kapitel 8

Straf m.v.

 

6. I overskriften til kapitel 8 indsættes efter »Straf«: », gebyr«.

     
   

7. Efter § 31 indsættes i kapitel 8:

   

»§ 31 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for omkostninger i forbindelse med tilladelser, godkendelser, autorisationer eller dispensationer m.v., der meddeles i medfør af loven eller regler, der er fastsat i henhold til loven, eller forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab.«

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

 

8. § 34, 2. pkt. affattes således:

    »Loven kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.«