Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klageren klagede over, at bladet havde bragt en artikel, der var sat op som et interview med ham. Pressenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde været forberedt på, at bladet ville bringe en artikel, der havde form af et interview. I øvrigt var omtalen af klagerens toilet samt om hans brug af hash uden relevans for artiklen.

God presseskik var overtrådt, og det blev pålagt bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 33/1998

 

K har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i lokalavisen Christianshavneren nr. 2, marts 1998, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften "S.F. og Phillip Starck" og følgende indhold:

"I en TV-udsendelse, i januar i år, klagede S.F.-eren [klageren[ over den dårlige håndværksmæssige udførelse, som mange af andelshavere også har påtalt, ligesom han kritiserede prisfastsættelsen af forbedringsarbejderne i Cul de Sac. Det var nemlig hans eget badeværelse der toppede prislisten, med 225.000 kr. Resultatet af kritikken blev, angiveligt, at byfornyelsesselskabet truede med at fyre entreprenøren men ikke arkitekten!

Tilbage står at andre andelshavere (med mindre lejligheder) slet ikke fik muligheden for at få etableret badeværelse.

Sagen har principiel karakter

[Klageren] mener at byfornyelsessagen i Cul de Sac har principiel karakter, fordi bestyrelse, byggeudvalg, og ikke mindst arkitekten Jens Madsens håndtering af byfornyelsen i Cul de Sac, har anvist måder hvorpå byfornyelseslovens ord om at skabe "tidssvarende" boliger er sat ud af kraft.

- Men det er det sociale aspekt, der interesserer mig mest, siger han og der ér sociale aspekter i det her. De ældre og svage beboere i ejendommen, burde have haft bedre forhold, at vende tilbage til, siger [klageren].

Ældreegnede boliger

- Det er nemt at være bagklog, men man kunne fx have etableret badeværelser i de nederste små lejligheder, uden sammenlægning for øje, og reserveret dem til ældreegnede boliger på sigt, siger S.F.-eren. Det ville de have egnet sig perfekt til. Den slags diskussioner har vi slet ikke haft med arkitekten. Hvis vi tager vores egen lejlighed, så har vi ikke været til et eneste møde om indretningen, før efter hjemkomsten fra genhusningen, da arbejderne var udført. Jens Madsen har ikke levet op til sit ansvar som rådgiver, og foreningens byggeudvalg har handlet egenrådigt. En del af de små lejligheder kunne nemt have fået en bedre rumlig indretning, med badeværelser eller brusekabine, hvis man havde revet en væg ned mellem to rum osv.

Hvem er det vi rammer?

[Klageren] er, som indehaver af tre sammenlagte lejligheder, en af dem der har haft adgang til forbedringer i 2-300.000 kr. klassen. Men han har ikke megen tro på, at kritikken af forløbet fører til noget. Hvem er det vi rammer? spørger han. Der skal tal på bordet, og indtil vi har set det endelige byggeregnskab, kan vi ikke tage stilling til andet end de overordnede moralske spørgsmål. Og så vil jeg egentlig hellere tale om by-økologi. For den diskussion mangler også fuldstændig, siger han. Da huset fik nyt tag, og man lagde nye rør, burde man fx have overvejet at etablere et vandopsamlingsanlæg til B-vand for toiletskyl.

Phillip Starck

Og nu vi er ved toiletskyl og afslutningen på artiklen, så spurgte (klageren) denne skriver om jeg havde lyst til at se familiens nye badeværelse, på ca. 8 kvm., med keramiske fliser efter eget valg og toiletskål, tegnet af den italienske designer Philip Starck. Og hvem ville ikke gerne det. Toilettet viste sig at være en rund tønde af omtrent samme form som en chillum, og siden S.F.-eren er passioneret hash-ryger, synes det alligevel som om der en slags rimelighed i tingene."

Artiklen blev ledsaget af et foto af klageren med følgende billedtekst:

"Loven om byfornyelse bør tages op i borgerrepræsentationen mener S.F.-eren [klageren], der selv bor i ejendommen Cul de Sac."

Klageren har anført, at han over for bladets journalist har tilkendegivet, at han ikke kunne godkende en artikel med udtalelser fra ham selv. Desuagtet er artiklen sat op som et interview med ham.

Klageren har videre anført, at han ikke kan genkende de udsagn, han er citeret for, og at han i øvrigt ikke havde nogen forudsætning for at være klar over, at der i forbindelse med samtalen med journalisten var tale om et interview.

Klageren har herudover anført, at det er en krænkelse af privatlivets fred, at hans toilet bliver omtalt som en "Chillum", og at han bliver omtalt som "en passioneret hashryger".

Klageren har endelig oplyst, at han er lokalpolitiker for partiet SF.

Bladet har beklaget, at artiklen blev bragt, og har medgivet, at artiklen er udtryk for dårlig pressetik. Artiklen kom med som "opfyld", fordi der blev udskrevet folketingsvalg, mens bladets lay-out blev udarbejdet. Der blev reserveret plads til valgannoncer, der imidlertid udeblev.

Bladet har videre anført, at klageren var enig i, at det var en god idé at bringe en artikel om byfornyelse som et interview. Imidlertid fik klageren ikke lejlighed til at gennemlæse artiklen, hvilket bladet ligeledes har beklaget.

Bladet har endvidere erkendt, at sammenligningen af klagerens toilet med en chillum og omtalen af hans forhold til hash-rygning er uheldig og dum, fordi disse oplysninger ingen relevans har for det emne, der var artiklens, nemlig byfornyelsen af Cul de Sac.

Bladet har endelig oplyst, at man er villig til at lade en uforbeholden undskyldning og/eller Pressenævnets afgørelse publicere i bladet i det omfang, klageren måtte ønske det.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Parterne er uenige om, hvorvidt det var aftalt, at bladet skulle bringe et interview med klageren. Nævnet lægger imidlertid til grund, at klageren på baggrund af det afholdte møde ikke var forberedt på, at bladet ville bringe en artikel, der havde form som et interview med klageren, og at bladet derfor har handlet i strid med god presseskik ved at offentliggøre artiklen som sket.

Pressenævnet finder videre, at bladets omtale af klagerens toilet som en "chillum" og omtalen af klagerens brug af hash var i strid med god presseskik, idet dette ikke havde nogen tilknytning til artiklens indhold.

Pressenævnet udtaler på dette grundlag sin kritik af bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Christianshavneren at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Christianshavneren bragte i nr. 2, marts 1998 en artikel med overskriften "S.F. og Phillip Starck". Artiklen fremstod som et interview med en navngiven SF'er [klageren] og vedrørte byfornyelsessagen i Cul de Sac.

Klageren har klaget til Pressenævnet over artiklen, idet han ikke kunne genkende de udsagn han var citeret for, ligesom han ikke var klar over, at samtalen med journalisten var et interview, som ville blive brugt i bladet. Endelig har han klaget over krænkende omtale af hans bolig og hans person.

Bladet har i en udtalelse til Pressenævnet beklaget, at artiklen blev bragt og har medgivet, at den er udtryk for dårlig presseetik.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at parterne er uenige om, hvorvidt det var aftalt, at bladet skulle bringe et interview med klageren. Nævnet lægger imidlertid til grund, at klageren på baggrund af det afholdte møde ikke var forberedt på, at bladet ville bringe en artikel, der havde form som et interview med klageren, og at bladet derfor har handlet i strid med god presseskik ved at offentliggøre artiklen som sket.

Pressenævnet finder videre, at bladets omtale af klagerens toilet som en "chillum" og omtalen af klagerens brug af hash var i strid med god presseskik, idet dette ikke havde nogen tilknytning til artiklens indhold.

Pressenævnet udtaler på dette grundlag sin kritik af bladet.

København, den 6. maj 1998.

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig."

Afsagt den 6. maj 1998.