Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2003)

 

 

Justitsministeren (Brian Mikkelsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Offentlighed i retsplejen).

(Lovforslag nr. L 23).

Hovedformålet med lovforslaget er at udvide adgangen til aktindsigt ved domstolene og i øvrigt at modernisere retsplejelovens regler om offentlighed i civile sager og straffesager med henblik på at sikre større åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde.

Størst mulig åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde er efter regeringens opfattelse en forudsætning for, at der i offentligheden kan være en fortsat bred tillid til retsvæsenet.

Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1427/2003 om reform af den civile retspleje II (Offentlighed i civile sager og straffesager) og svarer i det væsentlige til Retsplejerådets lovudkast.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

1) Der foreslås en almindelig adgang til aktindsigt i domme og kendelser i civile sager og straffesager. Dette er en væsentlig udvidelse af adgangen til aktindsigt i forhold til de gældende regler, hvor aktindsigt er betinget af ”retlig interesse”.

Den foreslåede almindelige adgang til aktindsigt i domme og kendelser indebærer, at enhver som udgangspunkt vil have ret til at få udleveret kopi af domme og kendelser i både civile sager og straffesager. Særligt følsomme civile sager, f.eks. sager om ægteskab og forældremyndighed, foreslås dog undtaget fra adgangen til aktindsigt. Det samme gælder straffesager, der er afsluttet for mere end 1 år siden. 1 år må anses for en passende frist, idet hovedformålet med forslaget er at give offentligheden bedre mulighed for indsigt i aktuelle retssager.

Det foreslås endvidere, at forklaringer afgivet i lukkede retsmøder og forklaringer, der er omfattet af et referatforbud, skal være undtaget fra aktindsigt. Lovforslaget indeholder herudover regler om, at adgangen til aktindsigt efter en konkret vurdering kan begrænses af hensyn til statens sikkerhed, forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder.

Der er allerede i dag tradition for en høj grad af åbenhed og offentlig indsigt i retssager, herunder i straffesager. Straffesager behandles f.eks. som hovedregel for åbne døre, hvor enhver har mulighed for at overvære sagen, og domme i straffesager kan som udgangspunkt refereres offentligt, herunder med oplysning om domfældtes navn.

Den foreslåede almindelige adgang til aktindsigt i domme og kendelser mv. afspejler princippet i grundlovens § 65, stk. 1, om videst mulig offentlighed i retsplejen i lyset af det moderne rets- og informationssamfunds krav. Udviklingen har gjort det naturligt, at den traditionelle adgang til at overvære retsmøder suppleres med en adgang til også i skriftlig form at gøre sig bekendt med de afgørelser, som domstolene træffer.

De foreslåede regler, der som nævnt indebærer en væsentlig udvidelse af adgangen til aktindsigt i domme og kendelser mv., er i vidt omfang begrundet i domstolenes særlige forfatningsmæssige stilling, som efter regeringens opfattelse taler for, at domstolenes afgørelser som udgangspunkt bør være tilgængelige for enhver, uanset at der dermed vil kunne være en større adgang også til følsomme oplysninger. Som nævnt indeholder lovforslaget imidlertid samtidig en række begrænsninger og undtagelser, der særligt er udformet med henblik på at varetage andre væsentlige hensyn, herunder hensynet til beskyttelse af følsomme personoplysninger.

2) Med hensyn til aktindsigt i andre dokumenter end domme og kendelser foreslås den eksisterende adgang til aktindsigt for personer med ”retlig interesse” suppleret af en regel om aktindsigt for forurettede i straffesager. Forslaget indebærer, at forurettede eller, hvis forurettede er afgået ved døden, dennes nære pårørende får en udvidet ret til aktindsigt i forhold til i dag, idet disse persongrupper ofte kan have et særligt personligt behov for at få aktindsigt, selv om de ikke i traditionel forstand har ”retlig interesse”.

3) Med lovforslaget foreslås også en forenkling af reglerne om aktindsigt i afsluttede straffesager. Dette gælder både sigtedes aktindsigt og aktindsigt for andre personer med "retlig interesse". De gældende regler er spredt mellem retsplejeloven og forvaltningsloven, og der er en række forskelle mellem reglerne. Disse regler foreslås erstattet af et ensartet regelsæt om aktindsigt i afsluttede straffesager, som placeres i retsplejeloven.

Efter de foreslåede regler har den, der har været sigtet, andre med ”retlig interesse” samt forurettede eller dennes nære pårørende som hovedregel adgang til aktindsigt i dokumenter, der vedrører sagen, herunder retsbøgerne. Retten til aktindsigt gælder, når straffesagen er endeligt afsluttet. Adgangen til aktindsigt kan efter en konkret vurdering begrænses bl.a. af hensyn til statens sikkerhed, forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af medsigtede, vidner eller andre. Hermed videreføres de undtagelser til aktindsigt, som fremgår af de gældende regler i forvaltningsloven om aktindsigt i afsluttede straffesager.

4) Det foreslås endvidere at lovfæste sigtedes adgang til aktindsigt i de mindre alvorlige straffesager, hvor der ikke er nogen forsvarer. Formålet med forslaget er i relation til aktindsigt i videst muligt omfang at sidestille sigtede, der ikke har en forsvarer, med sigtede, der har en forsvarer.

Efter den foreslåede regel vil sigtede i de tilfælde, hvor der ikke er en forsvarer, som udgangspunkt have mulighed for hos politiet at gennemse det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Hvis hensynet til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand eller til efterforskningen af en anden verserende sag gør det nødvendigt, kan sigtedes adgang til aktindsigt dog begrænses i samme omfang som i de tilfælde, hvor der er en forsvarer.

Den nye regel svarer i et vist omfang til gældende praksis, som den bl.a. har fundet udtryk i en meddelelse fra Rigsadvokaten fra 1998, men da der er tale om regler af principiel betydning, foreslås adgangen til aktindsigt for sigtede, der ikke har en forsvarer, lovfæstet og nærmere præciseret.

5) Det foreslås endvidere at lovfæste princippet om meroffentlighed, på samme måde som det kendes fra reglerne i offentlighedsloven vedrørende den offentlige forvaltning. Formålet hermed er at styrke den praktiske gennemslagskraft af adgangen til meroffentlighed.

Det vil således udtrykkeligt fremgå af retsplejeloven, at der kan gives aktindsigt i videre omfang end efter de foreslåede nye regler, medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt mv.

6) Pressens formidling af retssager har i praksis central betydning for at give offentligheden indsigt i retsplejen. Lovforslaget indeholder på denne baggrund enkelte særlige regler om en mere vidtgående aktindsigt for pressen.

Det foreslås bl.a., at den foreslåede etårsgrænse for aktindsigt i domme og kendelser i straffesager ikke skal gælde, når aktindsigt søges af journalister som led i deres arbejde. Der indføres endvidere en særlig ”pressebakkeordning”, der giver pressen en generel mulighed for gennemsyn af nyere domme (domme afsagt inden for de seneste 4 uger), og de eksisterende regler om pressens mulighed for at få aktindsigt i bl.a. anklageskrifter og retsbogstilførsler foreslås videreført med de tilpasninger, som følger af de nye aktindsigtsregler i øvrigt.

7) Som modstykke til den udvidede adgang til aktindsigt i domme og kendelser foreslås et forbud mod offentliggørelse af domme og kendelser i straffesager, medmindre der er foretaget anonymisering, således at sigtedes, tiltaltes, forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.

Under den foreslåede nye, meget mere åbne ordning vil det ikke være tilstrækkeligt i forhold til de personer, der har været involveret i en straffesag, at de alene beskyttes mod krænkelse i forbindelse med offentliggørelse af straffedommen gennem de generelle regler i straffeloven, medieansvarsloven og persondataloven. Der er behov for den nævnte særskilte regulering af spørgsmålet om offentliggørelse.

Bortset fra den særlige regel om forbud mod uanonymiseret offentliggørelse af domme og kendelser i straffesager regulerer lovforslaget ikke behandlingen hos den, der har fået aktindsigt i personoplysninger. Herom gælder persondatalovens almindelige regler, i det omfang loven finder anvendelse på den pågældende behandling. Det indebærer bl.a., at behandlingen skal være i overensstemmelse med persondatalovens behandlingsregler, og at reglerne om anmeldelse til Datatilsynet og om Datatilsynets tilsynsbeføjelser finder anvendelse.

En offentlig gengivelse af en dom eller kendelse vil kunne udgøre en behandling, der er omfattet af persondatalovens regler. I givet fald vil den, der foretager den offentlige gengivelse, både skulle overholde den foreslåede regel i retsplejeloven om anonymisering og reglerne i persondataloven. Det kan indebære, at offentliggørelse i visse tilfælde kun vil være tilladt med en endnu mere vidtgående anonymisering end den, der er foreskrevet i lovforslaget.

8) Lovforslaget indeholder endvidere et forbud mod uden samtykke at fotografere sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag. Formålet med den foreslåede regel er at beskytte personer, som er forpligtede til at møde op som sigtet, tiltalt eller vidne i en straffesag, mod den unødige krænkelse, der kan være forbundet med i denne særligt belastende situation at blive fotograferet uden at have givet samtykke hertil.

Den foreslåede regel angår ikke fotografering mv. af de professionelle aktører i straffesagen (forsvarer, anklager og juridisk dommer) og er ikke til hinder for, at pressens retsreportage ledsages af andre fotografier af sigtede eller tiltalte.

9) Der foreslås en justering af reglerne om dørlukning i civile sager. Forslaget går ud på, at retten efter parternes fælles anmodning skal kunne bestemme, at en civil sag helt eller delvis behandles for lukkede døre, hvis det er af særlig betydning for parterne at undgå offentlighed om sagen, og ingen afgørende offentlig interesse strider herimod. Med forslaget tages der hensyn til parter, der er enige om at ønske begrænset offentlighed om en verserende privat retstvist. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede adgang til aktindsigt for enhver i domme og kendelser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.