Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007)

 

 

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af rådsafgørelse og forordning om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)).

(Lovforslag nr. L 164).

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i loven om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, som er nødvendige for at Danmark kan gennemføre en rådsafgørelse og en forordning om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). Forordningen må på visse punkter anses for at nødvendiggøre ændringer i udlændingeloven. Disse ændringer vil blive gennemført i et særskilt lovforslag, som integrationsministeren af lovtekniske årsager – henset til, at tidspunktet for forordningens anvendelse endnu ikke er endelig fastlagt – vil fremsætte i en senere folketingssamling.

Forordningen om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) er vedtaget af Rådet i december 2006, mens der i oktober 2006 er opnået politisk enighed i Rådet om et udkast til rådsafgørelse om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). Rådsafgørelsen er som følge af parlamentariske forbehold – herunder fra dansk side – endnu ikke vedtaget.

Etableringen af anden generation af Schengen-informationssystem (SIS II) sker i meget vid udstrækning med udgangspunkt i det eksisterende system og de regler, der gælder herfor. De former for indberetninger, som kan optages i SIS II, er de samme som i dag. Det drejer sig om indberetninger om:

– personer, der begæres anholdt med henblik på udlevering,

– uønskede udlændinge, der nægtes indrejse,

– forsvundne personer eller personer, der af hensyn til deres egen sikkerhed midlertidigt bør tages i varetægt,

– vidner, personer, der er indstævnet for en domstol som led i en straffesag på grund af handlinger, som de retsforfølges for, eller personer, som skal have forkyndt en strafferetlig dom eller en tilsigelse til afsoning af frihedsstraf,

– personer eller genstande med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol, og

– genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismidler i straffesager.

De typer af oplysninger, som kan indlæses i SIS II, svarer ligeledes i vid udstrækning til, hvad der i dag kan indlæses i Schengen-informationssystemet.

Det samme gælder med hensyn til, hvilke myndigheder der har adgang til det fælles informationssystem SIS II og til hvilke formål:

– grænsekontrol

– anden politi- og toldkontrol, og

– administration af udlændingelovgivningen.

På nogle punkter betyder indførelsen af SIS II dog ændringer i de gældende regler for anvendelsen af og sikkerheden omkring Schengen-informationssystemet. Idet der i øvrigt henvises nærmere til de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, særligt punkt 3 og 4, kan der navnlig fremhæves følgende ændringer:

1. Med indførelsen af SIS II gennemføres der visse lempelser af de materielle betingelser for at indberette personer eller genstande med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol, idet der ikke længere stilles krav om, at en person er i færd med eller har til hensigt at begå et større antal særligt alvorlige strafbare handlinger. Fremover vil det være tilstrækkeligt, at der er tale om én grov strafbar handling, hvorved bl.a. forstås de handlinger, som er omfattet af den såkaldte positivliste i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Indførelsen af SIS II indebærer ikke væsentlige ændringer i de nugældende regler for indberetning af en person som uønsket udlænding, og de gældende kriterier herfor videreføres således grundlæggende. Som noget nyt fastsættes der dog regler om, at der fremover skal ske indberetning i SIS II om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en såkaldt restriktiv foranstaltning (et rejseforbud), og som derfor skal nægtes indrejse eller ophold på Schengen-området. I forbindelse med optagelsen af en person på EU’s liste om rejserestriktioner besluttes det, hvilket medlemsland, der skal være ansvarlig for at indberette den pågældende person i SIS II. Det forventes, at det medlemsland, der har formandskabet på tidspunktet for beslutningen om at optage en person på EU’s liste om rejserestriktioner, skal forestå indberetningen af den pågældende person i SIS II.

2. De typer af oplysninger, som kan indlæses i SIS II, svarer som tidligere nævnt i vid udstrækning til, hvad der i dag kan indlæses i Schengen-informationssystemet. Som noget nyt skabes der dog mulighed for at indlæse fotos og fingeraftryk i SIS II. Disse biometriske data skal til at begynde med alene kunne bruges til at bekræfte identiteten af en person, der – på baggrund af en søgning på andre data – er fundet et ”hit” på. På længere sigt skal fingeraftryk – når dette er teknisk muligt – dog også kunne bruges til direkte identifikation af personer, hvilket vil give grundlag for en mere præcis identifikation og forbedre den samlede kvalitet af de personoplysninger, der indlæses og anvendes i systemet. Fotografier og fingeraftryk kan først indlæses i systemet, når de har gennemgået en særlig kvalitetskontrol med henblik på at sikre, at oplysningerne er tilstrækkeligt entydige.

Som noget nyt fastsættes det også, at der fremover kun vil kunne foretages en indberetning i SIS II, såfremt visse minimumsoplysninger er til stede. De oplysninger, der som minimum skal være til stede, er oplysninger om den pågældende persons navn, køn, en henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen, samt oplysninger om forholdsregler, der skal tages i anledning af indberetningen. Herudover skal alle de øvrige oplysninger, som kan indlægges i SIS II, indlæses i det omfang de er til rådighed. Formålet hermed er at sikre, at en indberetning i SIS II indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kunne danne grundlag for en entydig og sikker identifikation af den indberettede.

Med etableringen af SIS II åbnes der endvidere mulighed for at indlæse oplysninger, om hvilken myndighed der har foretaget indberetningen, samt en henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen, ligesom det – når der er et klart operativt behov herfor – bliver muligt at sammenkoble forskellige typer af indberetninger, således at de kompetente nationale myndigheder bliver opmærksomme på, at den pågældende er indberettet i systemet til flere formål. Sammenkoblingen af oplysninger vil ikke udvide en myndigheds adgang til SIS II-oplysninger. Endelig skabes der også mulighed for at indlæse en kopi af en europæisk arrestordre i SIS II.

3. De myndigheder, som i dag har adgang til Schengen-informationssystemet, vil også fremover få adgang til SIS II. På et punkt sker der en udvidelse, idet de nationale medlemmer af Eurojust og deres assistenter får en udvidet adgang, således at de fremover også kan søge på indberetninger om forsvundne personer samt indberetninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismidler i straffesager mv.

Udgangspunktet om, at oplysninger i Schengen-informationssystemet ikke må stilles til rådighed for tredjelande eller internationale organisationer, opretholdes også for så vidt angår SIS II. Dette udgangspunkt modificeres dog, idet der efter rådsafgørelsen åbnes mulighed for, at der – under nærmere fastsatte betingelser – kan indgås en aftale mellem Interpol og EU om udveksling af visse oplysninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte pas i form af pasnummer, udstedelsesland og dokumenttype.

4. Herudover betyder indførelsen af SIS II også visse ændringer af de tekniske og strukturelle rammer for Schengen-informationssystemet. På det tekniske plan åbnes der således mulighed for direkte søgninger i den centrale SIS II-database frem for i en national kopi af databasen, og på det strukturelle plan kan nævnes, at den operationelle forvaltning af det centrale Schengen-informationssystem, der i dag varetages af én medlemsstat (Frankrig), på længere sigt skal overgå til en særlig forvaltningsmyndighed.

5. Endelig skal det fremhæves, at etableringen af SIS II sker inden for de databeskyttelsesmæssige rammer, som i dag gælder for systemet. På flere punkter indføres der desuden nye databeskyttelsesmæssige krav, herunder bl.a. i form af øgede krav til datasikkerheden, navnlig ved at indføre en pligt til at udarbejde sikkerhedsplaner, pligt til fysisk at beskytte oplysninger, pligt til at udarbejde personaleprofiler for personer med adgang til systemet samt pligt til at foretage egenkontrol af sikkerhedsforanstaltningerne. Der stilles endvidere øgede krav til opbevaringen af registreringer på nationalt og centralt plan, krav om uddannelse af personale, krav om oplysningskampagner samt om hurtigere adgang for den berørte person til dels at få indsigt i oplysninger om vedkommende selv (egenacces), dels få foretaget rettelse eller sletning af ukorrekte eller ulovligt behandlede oplysninger. Herudover indføres der nye regler, som skal gøre det muligt at sondre mellem personer med kendetegn, der ligner hinanden, således at en person, hvis identitet er blevet misbrugt, får mulighed for at anmode om tilføjelse af yderligere oplysninger i SIS II for at undgå fremtidige negative følger af fejlidentifikation.

Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til at justitsministeren på Danmarks vegne i Rådet for den Europæiske Union kan medvirke til vedtagelsen af rådsafgørelsen om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). Mens Danmark deltager i vedtagelsen af rådsafgørelsen, har Danmark som følge af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke deltaget i vedtagelsen af forordningen om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). Forordningen vil således ikke være bindende for og ikke finde anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udbygger Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden 6 måneder efter at Rådet har vedtaget forordningen, afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne afgørelse skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige Schengen-lande.

Justitsministeriet finder, at der i forbindelse med indførelsen af de nye regler for SIS II er fundet en passende balance mellem på den ene side hensynet til at gøre Schengen-informationssystemet mere effektivt i forhold til de formål, som det tjener, og på den anden side hensynet til, at ændringer i det nuværende system sker inden for betryggende rammer, herunder i forhold til de databeskyttelsesmæssige aspekter. Justitsministeriet støtter derfor rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse, drift og brug af SIS II.

Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet taler ligeledes for, at Danmark tilslutter sig vedtagelsen af rådsafgørelsen og gennemfører forordningen i sin lovgivning. I overensstemmelse hermed vil regeringen inden for den nævnte frist på 6 måneder tilkendegive, at Danmark ønsker at gennemføre forordningen i dansk ret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.