Fremsat den 28. marts 2007 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om hold af heste
Kapitel 1
Anvendelsesområde, definitioner mv.
§ 1.
Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.
Stk. 2.
Loven
finder ikke anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og
videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af
Dyreforsøgstilsynet.
Stk. 3.
Justitsministeren
kan i særlige tilfælde helt eller delvist undtage visse hestehold fra loven.
§ 2.
I
denne lov forstås ved:
1)
Hest: Husdyr af
heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.
2)
Stangmål: Afstanden
fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke.
3)
Gruppeopstaldning:
Opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum.
4)
Folingsboks: Særlig
indrettet boks, hvor folingen finder sted.
5)
Spiltov: Opstaldning
i bås, hvor hesten står opbundet, oftest op mod en væg.
6)
Fold: En udendørs
indhegning.
7)
Strukturfoder: Hø,
halm (hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap.
§ 3.
Reglerne i dyreværnsloven og regler, der udfærdiges med hjemmel i
dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på ethvert hestehold.
§ 4.
Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre
strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
Kapitel 2
Opstaldning
§ 5.
Heste må ikke opstaldes i spiltov.
Stk. 2.
Heste kan
dog opbindes i op til to timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære
hesten
at stå opbundet uden tilsyn.
Stk. 3.
Heste, der
har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til to
timer. Ved transport, stævner, dyrskuer mv. kan opbinding ske i længere tid.
Stk. 4.
Stk. 2
og stk. 3, 1. pkt., kan fraviges, hvis veterinære hensyn taler herfor.
Kapitel 3
Indretning af stald
§ 6.
Loftshøjden i stalden skal være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel
strøelse.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der for stalde, som benyttes
til
opstaldning af bestemte typer af heste, gælder en lavere loftshøjde end
angivet
i stk. 1.
Stk. 3.
Staldrumfanget
pr. hest skal være mindst 30 m3.
§ 7.
Ved
opstaldning enkeltvis i boks skal gulvarealet være mindst (2,0 x hestens
stangmål)2,
og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål.
§ 8.
Ved
gruppeopstaldning skal gulvarealet opfylde følgende arealkrav:
1)
For de første fire
heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål)2
pr. hest.
2)
For hver yderligere
hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2
pr. hest.
§ 9.
Foling under opstaldning skal ske i folingsboks.
Stk. 2.
Gulvarealet
i folingsboksen skal være mindst (2,5 x hoppens stangmål)2.
Stk. 3.
Hoppe og
føl skal opholde sig i folingsboksen i den første måned efter folingen.
§ 10.
Syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra de øvrige heste, jf.
§ 24.
§ 11.
Gulvet i stalden og boksen skal være jævnt og ikke glat. Gulvet skal være
konstrueret, så heste ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.
Stk. 2.
Lejearealet
skal være bekvemt, rent og passende drænet, og der skal i passende omfang
udlægges
strøelse. Ved gruppeopstaldning skal hestene have adgang til et velstrøet
tørt
leje på mindst 80 pct. af gulvarealet.
§ 12.
Rum og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal
konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene
beskyttes
bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe.
Stk. 2.
Udstyr til
fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan
måde,
at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand, samt for at
hesten
pådrager sig skader.
Stk. 3.
Alt
automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for hestes sundhed
og
velfærd, skal monteres, så hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst
og
ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyret skal efterses mindst en gang om
dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke
kan lade sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger med henblik på
at
beskytte hestenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.
Stk. 4.
Inventar, herunder
låger, mekanisk udstyr mv., skal være konstrueret og installeret med henblik
på
at opnå et så lavt støjniveau som muligt.
§ 13.
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og
koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt
for
heste, og stalden skal have ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt
luftskifte.
§ 14.
Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde hestes
adfærdsmæssige
og fysiologiske behov. For at sikre naturligt lysindfald skal det samlede
areal
af vinduer eller lignende svare til mindst 7 pct. af staldens gulvareal.
Stk. 2.
Udover det
naturlige lys skal der være lyskilder, der sikrer, at heste på ethvert
tidspunkt kan tilses nøje. Lyskilderne skal placeres, så de ikke medfører
ulempe
eller skade på heste.
§ 15.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om staldens indretning.
Kapitel 4
Adgang til fold
§ 16.
For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold.
Stk. 2.
Folden skal
have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være
mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det
i
1. pkt. angivne arealkrav med 200 m2
pr. hest. En fold må ikke
benyttes af mere end i alt 20 heste.
Stk. 3.
Folden må
ikke indhegnes med pigtråd.
§ 17.
Heste
skal i mindst to timer fem dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse
på
fold.
Stk. 2.
Stk. 1
kan fraviges, hvis veterinære eller vejrmæssige forhold taler afgørende
herfor.
Stk. 3.
Når føl og
plage er på fold, jf. stk. 1, skal de, indtil de er to år gamle, på fold
sammen med artsfæller, medmindre veterinære forhold taler afgørende herimod.
§ 18.
Der skal for ethvert hestehold være en plan for, hvornår de enkelte heste
kommer
på fold.
§ 19.
Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i
vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end
12
timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt
huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile
på et tørt, strøet leje.
Stk. 2.
I læskur
eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i § 8, stk. 1.
Stk. 3.
Læskur
eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding.
§ 20.
Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om adgang til og indretning af fold mv.
Justitsministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at § 19, stk. 1, kan
fraviges for heste af bestemte racer.
Kapitel 5
Foder og vand
§ 21.
Hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder.
§ 22.
Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder ikke ved kortere ophold på fold indtil fire timer.
Kapitel 6
Tilsyn mv.
§ 23.
Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst en gang om
dagen.
Stk. 2.
Enhver, der
erhvervsmæssigt holder hest, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en
dyrlæge
mindst én gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal indgå en vurdering af, om
hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
§ 24.
I
tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal den ansvarlige for hesteholdet
sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig
lidelse eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks
tilkaldes.
Kapitel 7
Ibrugtagning og træning
§ 25.
Enhver, der holder hest, skal sørge for, at heste i en tidlig alder oplæres
til
at blive håndteret.
Stk. 2.
Oplæring,
træning og brug af heste skal være tilpasset hestes alder, deres fysiske og
psykiske kapacitet, så heste beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,
angst,
varigt men og væsentlig ulempe.
§ 26.
Udstyr, som anvendes som hjælpemidler på heste, skal være tilpasset den
enkelte
hest, og må ikke påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af hjælpemidler og
tvangsmidler.
§ 27.
Enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling,
som
har til formål at skjule sygdomssymptomer, så heste kan træne og deltage i
konkurrencer, er ikke tilladt.
Kapitel 8
Hovpleje og mærkning
§ 28.
Beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af
beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse
hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.
§ 29.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at mærkning af heste skal
foretages
af personer, som er uddannet hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte
krav til uddannelsen.
Kapitel 9
Uddannelse
§ 30.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at den, som er ansvarlig for et
professionelt hestehold, skal være over 18 år og besidde en relevant faglig
uddannelse hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til
uddannelsen.
Kapitel 10
Administrative forskrifter
§ 31.
Inden justitsministeren fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne
lov, skal dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter
ministerens skøn særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale
sig.
§ 32.
Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det
Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forsvarlig behandling af
heste og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Justitsministeren kan
endvidere
fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for
anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov. Justitsministeren kan fastsætte regler om fravigelse
af
reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang
hertil.
Kapitel 11
Påbud og straf
§ 33.
Hvis en fødevareregion eller politiet konstaterer overtrædelse af reglerne i
denne lov eller af regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan
fødevareregionen eller politiet påbyde den ansvarlige for hesteholdet inden
for
en nærmere fastsat frist at rette op på de forhold, som ikke er i
overensstemmelse
med disse regler.
§ 34.
Fødevareregionernes og politiets afgørelse efter § 33 kan påklages til
Fødevarestyrelsen. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre
Fødevarestyrelsen
træffer anden afgørelse.
Stk. 2.
Fødevarestyrelsens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
§ 35.
Med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at efterkomme
et
påbud efter § 33.
Stk. 2.
Ved udmåling
af straf efter denne lov anses det som en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.
§ 36.
Loven træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
For
hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder § 5, § 12
og
§ 13 først anvendelse fra den 1. januar 2011.
Stk. 3.
For
hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder § 11, § 16
og § 18 først anvendelse fra den 1. januar 2016.
Stk. 4.
For
hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder § 6,
stk. 1
og stk. 3, §§ 7-9 og § 14, stk. 1, 2. pkt., først
anvendelse
fra den 1. januar 2020.
§ 37.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
|
|
|
|
Indholdsfortegnelse
|
|
1.
|
Indledning
;............................................................................
......................
|
|
2.
|
Gældende ret
;............................................................................
.................
|
|
3.
|
Baggrunden for
lovforslaget
........................................................................
|
|
3.1.
|
Dyreværnsloven
;............................................................................
.............
|
|
3.2.
|
Det Dyreetiske
Råds udtalelse om hold af heste
...........................................
|
|
3.3.
|
Regeringens
handlingsplan for bedre dyrevelfærd »Dyrs velfærd - vores ansvar«
;............................................................................
.............................
|
|
3.4.
|
Arbejdsgruppen om
hold af heste
................................................................
|
|
4.
|
Justitsministeriets
generelle overvejelser
......................................................
|
|
5.
|
Kontakt til
artsfæller
;............................................................................
.......
|
|
5.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
5.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
6.
|
Opstaldning,
indretning af stald, inventar mv.
................................................
|
|
6.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
6.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
7.
|
Adgang til og
indretning af fold
...................................................................
|
|
7.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
7.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
8.
|
Tilsyn
;............................................................................
............................
|
|
8.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
8.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
9.
|
Fodring og vanding
;............................................................................
.........
|
|
9.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
9.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
10.
|
Opdræt og særlige
forhold vedrørende foling, føl og plage
.............................
|
|
10.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
10.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
11.
|
Ibrugtagning og
træning; træningsmetoder og hjælpemidler mv.
......................
|
|
11.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
11.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
12.
|
Brug og misbrug af
præstationsfremmende midler og metoder
.......................
|
|
12.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
12.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
13.
|
Mærkning af heste
;............................................................................
.........
|
|
13.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
13.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
14.
|
Hovpleje
;............................................................................
........................
|
|
14.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
14.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
15.
|
Uddannelse af
personer, som beskæftiger sig med heste
...............................
|
|
15.1.
|
Arbejdsgruppens
overvejelser
.....................................................................
|
|
15.2.
|
Justitsministeriets
overvejelser
....................................................................
|
|
16.
|
Håndhævelse
;............................................................................
.................
|
|
17.
|
Lovovervågning
;............................................................................
.............
|
|
18.
|
Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser
...........................
|
|
19.
|
Hørte myndigheder
mv.
;............................................................................
..
|
|
1. Indledning
Lovforslaget, der bygger på en række forslag i en rapport
afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet i januar 2006, har til
formål at gennemføre en samlet regulering af forskellige forhold, som har
særlig betydning for hestes velfærd. Denne regulering indeholder således en
række mindstekrav til hold af heste og udgør i øvrigt et supplement til den
øvrige dyrevelfærdslovgivning, herunder navnlig de mere generelle regler i
dyreværnsloven.
Der foreslås bl.a. indført nærmere regler om størrelsen af
bokse til heste, om loftshøjden i stalden og om forskellige forhold
vedrørende
indretning af stalden. I den forbindelse foreslås indført et forbud imod at
opstalde
heste i spiltov.
Lovforslaget indebærer endvidere, at der i ethvert
hestehold skal være adgang til en fold, som skal have et areal på mindst 800
m2,
hvoraf den korteste side skal være 20 m. Benyttes folden af mere end fire
heste
på samme tid, skal folden være større, og desuden må en fold maksimalt
benyttes
af 20 heste. I forlængelse heraf foreslås desuden, at heste mindst to timer
fem
dage om ugen skal motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Derudover
foreslås der særlige regler for heste, der går ude i mere end 12 timer i
døgnet
i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.
Desuden indeholder lovforslaget regler om tilsyn med heste
samt en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler om, at
beskæring og anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, som er
uddannet
hertil, ligesom der stilles forslag om, at justitsministeren kan fastsætte
regler om, at mærkning af heste kun må foretages af personer, som er uddannet
hertil, og at den, der er ansvarlig for et professionelt hestehold, skal være
over 18 år og besidde en relevant faglig uddannelse hertil.
Endelig foreslås en række øvrige bestemmelser vedrørende
foder og vand, ibrugtagning og træning, hjælpemidler mv., som alle har til
formål at sikre, at væsentlige adfærdsmæssige, fysiologiske og
velfærdsmæssige
behov hos hesten tilgodeses i tilstrækkeligt omfang.
En række af lovforslagets bestemmelser er omfattet af
overgangsordninger, således at mindstekravene først finder anvendelse for
hestehold etableret før den 1. juli 2007 efter henholdsvis 3, 8 eller 12 år.
2. Gældende ret
For hold af heste gælder de almindelige regler i
dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som indeholder
generelle regler om behandling af dyr.
Dyreværnsloven indeholder ikke specifikke regler om heste,
men lovens generelle regler i §§ 1-3 finder anvendelse på alle typer af
dyrehold mv. Det fremgår af dyreværnslovens § 1, at dyr skal behandles
forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men
og
væsentlig ulempe. Efter § 2 skal enhver, der holder dyr, sørge for, at
de
behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. For
så
vidt angår rum eller arealer, hvor dyr holdes, følger det af § 3,
stk. 1,
at rum eller arealer skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov
tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne
bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr
skal
endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Endelig
følger det af § 18, stk. 1, at erhvervsmæssig handel med og opdræt
af
dyr, drift af dyrepensioner og dyreinternater og formidling af dyr kun må
drives med politimesterens (politidirektørens) tilladelse. Tilladelsen skal
angive, hvilke dyr den omfatter og kan tilbagekaldes, når særlige forhold
taler
derfor. Efter § 18, stk. 4, finder kravet om tilladelse ikke
anvendelse på handel med og opdræt af dyr til landbrugsformål.
I bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav
til beskyttelse af landbrugsdyr er der fastsat visse minimumskrav, der altid
skal være opfyldt ved hold af landbrugsdyr, medmindre strengere krav er
fastsat
i anden lovgivning. Bekendtgørelsen indeholder primært bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes til
landbrugsformål
(Rådets direktiv 98/58/EF). Hovedparten af hestehold i Danmark vil ikke være
omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde, da de færreste heste i
Danmark
holdes til landbrugsformål.
Bekendtgørelse nr. 1022 af 12. december 2002 om
erhvervsmæssig handel med dyr som ændret ved bekendtgørelse nr. 1499 af 20.
december 2004 omfatter hold af dyr som led i erhvervsmæssig handel med dyr
fra
eller uden fast forretningssted, der efter dyreværnslovens § 18,
stk. 1,
kun må drives med politimesterens (politidirektørens) tilladelse.
Bekendtgørelsen
finder anvendelse på hestehandlere med undtagelse af handel med heste til
landbrugsformål, jf. dyreværnslovens § 18, stk. 4.
Justitsministeren har med hjemmel i dyreværnslovens § 24
a udstedt bekendtgørelse nr. 1197 af 19. december 2003 om stikprøvekontrol af
landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige
formål.
Efter § 1 skal fødevareregionerne udføre stikprøvekontrol af hestes
velfærd i mindst 5 procent af alle besætninger med mindst 10 heste.
Stikprøvekontrollen
gennemføres risikobaseret. Embedsdyrlægen skal ved kontrollen påse, at
reglerne
i dyreværnsloven og i forskrifter, som udfærdiges med hjemmel i
dyreværnsloven,
er overholdt. I besætninger med landbrugsdyr skal embedslægen påse, at
reglerne
i bekendtgørelse om beskyttelse af landbrugsdyr er overholdt.
3. Baggrunden for lovforslaget
3.1. Dyreværnsloven
Det følger af dyreværnslovens § 4, stk. 1, at
justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum
og
inventaret heri, herunder at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det
tages i brug. Efter § 4, stk. 2, kan regler vedrørende dyr i
landbruget, der ikke beror på en forpligtelse af international karakter,
alene
fastsættes efter stk. 1, når reglerne er af mindre indgribende karakter.
Dette lovforslag beror ikke på en international
forpligtelse, ligesom forslaget indeholder flere bestemmelser af mere
indgribende betydning. Desuden indeholder lovforslaget bestemmelser, der ikke
direkte vedrørende opholdsarealer, opholdsrum og inventar. På denne baggrund
har Justitsministeriet ikke fundet, at den tilsigtede regulering af de
velfærdsmæssige
aspekter vedrørende hestehold kan gennemføres administrativt inden for
rammerne
af den givne bemyndigelse i dyreværnslovens § 4, stk. 1, jf.
stk. 2.
Reguleringen foreslås derfor gennemført i en selvstændig lov.
3.2. Det Dyreetiske Råds udtalelse om hold af
heste
Det Dyreetiske Råd afgav i marts 1998 en udtalelse om hold
af heste, hvor rådet anbefalede, at justitsministeren i medfør af
dyreværnslovens
§ 4 fastsatte regler om hestens opholdsarealer og opholdsrum og om
inventaret
heri. Endvidere anbefalede rådet, at justitsministeren i medfør af § 18
fastsatte regler om indretning og drift af rideskoler og hestepensioner.
Rådet
anbefalede desuden, at der blev nedsat et udvalg, som fik til opgave at komme
med forslag til sådanne regler.
Endvidere udtalte Det Dyreetiske Råd:
»Foreninger, som organiserer ryttere og andre udøvere af
hestesport, har pligt til at gøre en konsekvent og målrettet indsats for at
hindre, at heste i forbindelse med træning og konkurrencer udsættes for
unødig
tvang, at de presses til øget præstation ved hjælp af medicinering eller
fysiske »hjælpemidler«, eller at de tager skade på grund af for tidlig og
forkert ibrugtagning. Etiske regler for træning og brug af heste bør
formuleres
og indgå i forbindelse med undervisning af »hestefolk« på alle niveauer.
Alle, der arbejder professionelt med heste, bør have en
uddannelse, som sikrer, at de har indsigt i hestens adfærd, sygdomme og
ernæringsbehov. Det er Rådets opfattelse, at der på en række af de
eksisterende
uddannelser, herunder træner- og berideruddannelsen, mangler en grundig og
uafhængig undervisning i de pågældende emner. Dette bør der rettes op på.
Kun uddannede beslagsmede skal kunne beskære og sko heste
for andre. Der bør være en overgangsordning, således at der kan nå at blive
uddannet et tilstrækkeligt antal beslagsmede.«
3.3. Regeringens handlingsplan for bedre
dyrevelfærd »Dyrs velfærd - vores ansvar«
Regeringen tilsluttede sig i handlingsplanen for bedre
dyrevelfærd fra april 2002 »Dyrs velfærd - vores ansvar« Det Dyreetiske Råds
vurdering af, at der er behov for nærmere regler for hold af heste. Da heste
holdes under meget forskellige forhold på f.eks. rideskoler og stutterier og
hos privatpersoner i øvrigt, fandt regeringen det afgørende, at forholdene
blev
undersøgt grundigt, så der kunne udarbejdes et velunderbygget forslag til
regler.
Regeringen tilkendegav derfor i handlingsplanen, at den
ville nedsætte et udvalg, der skulle have til opgave at foretage denne
undersøgelse og udarbejde forslag til regler om hold af heste. Regeringen
anførte, at når udvalgets rapport forelå, ville regeringen sikre, at der på
baggrund af udvalgets rapport udarbejdes de fornødne forslag til regler,
herunder om fornødent lovregler, til sikring af hestes velfærd. På denne
baggrund nedsatte Justitsministeriet arbejdsgruppen om hold af heste.
3.4. Arbejdsgruppen om hold af heste
Arbejdsgruppen om hold af heste blev nedsat i april 2003 med
deltagelse af repræsentanter fra Dansk Køre Forbund, Dansk Ride Forbund,
Dansk
Galop, Dansk Travsports Centralforbund, Den Danske Dyrlægeforening,
Foreningen
til Dyrenes Beskyttelse, Foreningen Hestens Værn, Landsudvalget for Heste,
Det
Dyreetiske Råd, Fødevareministeriet (Danmarks JordbrugsForskning),
Justitsministeriet samt 2 medlemmer udpeget af Justitsministeriet i kraft af
deres personlige egenskaber.
Arbejdsgruppen blev anmodet om at
foretage en gennemgang af forholdene for heste, herunder forholdene for heste
der holdes af privatpersoner, og på grundlag heraf komme med udkast til
regler
om tidssvarende mindstekrav til beskyttelse af heste. Det fremgår af
arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen blev anmodet om at udarbejde
forslag til regler om hold af heste, idet arbejdsgruppen både kunne
foreslå
regler, som kan fastsættes administrativt efter dyreværnsloven, og regler,
som
forudsætter gennemførelse af ny lovgivning.
Desuden fremgik det af
kommissoriet, at såfremt arbejdsgruppen fandt, at der tillige var behov for
at
formulere nogle vejledende retningslinier, etiske normer eller lignende for
omgang med heste - eventuelt i stedet for en egentlig retlig regulering -
kunne
arbejdsgruppen også komme med udkast til sådanne retningslinier eller normer
mv., medmindre det var arbejdsgruppens opfattelse, at disse med fordel kunne
udarbejdes af de involverede hesteorganisationer.
Arbejdsgruppen fik til opgave at
inddrage resultaterne af den nyeste forskning og de praktiske erfaringer på
området og i videst muligt omfang tage hensyn hertil ved udformningen af
reglerne. Reglerne skulle udformes inden for rammerne af Danmarks
internationale og EU-retlige forpligtelser.
Det fremgik i øvrigt af
kommissoriet for arbejdsgruppen, at arbejdsgruppen ikke havde til opgave at
behandle
forholdene for heste under transport, slagtning og aflivning og på markeder.
Arbejdsgruppens rapport om hold
af heste blev offentliggjort og sendt i høring den 26. januar 2006. Dette
lovforslag svarer i det væsentlige til arbejdsgruppens lovudkast om hold af
heste, jf. rapportens afsnit VI.
4. Justitsministeriets generelle overvejelser
Som anført ovenfor i afsnit 3.4.
fremgik det af kommissoriet for arbejdsgruppen om hold af heste, at
arbejdsgruppen
både kunne foreslå regler, som kunne fastsættes administrativt efter
dyreværnsloven, og regler, som forudsatte gennemførelse af ny lovgivning.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse fundet, at der burde udarbejdes et
udkast
til lov om hold af heste frem for alene en bekendtgørelse eller en række
anbefalinger.
Justitsministeriet er enig i, at
de foreslåede regler er af en sådan karakter, at det må anses for mest
hensigtsmæssigt
at gennemføre disse samlet i en selvstændig lov, jf. tillige afsnit 3
ovenfor.
Arbejdsgruppens rapport består
dels af en række forslag til mindstekrav vedrørende hold af heste, dels af en
række anbefalinger, hvor arbejdsgruppen fremkommer med en række anbefalinger
med henblik på - i endnu højere grad end ved de foreslåede mindstekrav - at
sikre hestes velfærdsmæssige behov. Arbejdsgruppens forslag til mindstekrav
er
udmøntet i arbejdsgruppens lovudkast om hold af heste, jf. rapportens afsnit
VI.
Justitsministeriet kan generelt
tilslutte sig arbejdsgruppens sondring mellem mindstekrav og anbefalinger,
idet
ministeriet ikke på nuværende tidspunkt finder, at der på baggrund af den
foreliggende
viden og erfaring er grundlag for at stille yderligere krav til hold af
heste.
Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke hidtil har
været særlige regler om hold af heste, men udelukkende de mere generelle
regler
i dyreværnsloven.
Arbejdsgruppen har i lovudkastet
foreslået, at der knyttes en overgangsordning til nogle af de foreslåede krav
i
lovudkastet under hensyntagen til, at de pågældende krav kan have økonomiske
konsekvenser for hestehold, som ved lovens ikrafttræden ikke opfylder
kravene.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens vurdering af, at en
række
af lovforslagets bestemmelser kan have konsekvenser, herunder af økonomisk
karakter, for hestehold, som ikke lever op til de foreslåede krav ved
lovforslagets ikrafttræden. I den forbindelse er der efter
Justitsministeriets
opfattelse tillige andre af de foreslåede bestemmelser i lovforslaget,
hvortil
der bør knyttes en overgangsordning henset til, at også disse krav kan have
betydning for visse hestehold. Det gælder eksempelvis forslaget om, at der i
ethvert hestehold skal være adgang til en fold.
Længden af overgangsordningen for
de enkelte krav i lovforslaget er fastsat på grundlag af en samlet afvejning
af
en række hensyn. Justitsministeriet har ved vurderingen bl.a. lagt vægt på de
dyrevelfærdsmæssige hensyn, som det enkelte krav søger at varetage, ligesom
der
er lagt vægt på den skønnede økonomiske intensitet af det enkelte krav i
forhold til de hestehold, som ikke lever op til kravene ved det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt. Desuden har Justitsministeriet lagt vægt på de
modtagne høringssvar fra berørte myndigheder og organisationer mv. samt på de
skøn over betydningen af de foreslåede krav, som fremgår af arbejdsgruppens
rapport. Endelig er det indgået i vurderingen, at et hestehold i ganske
særlige
tilfælde helt eller delvist vil kunne undtages fra loven, f.eks. i tilfælde
hvor et givet hestehold rammes atypisk hårdt af et eller flere af kravene.
Overgangsordningerne i
lovforslagets §§ 36, stk. 2-4, finder anvendelse for hestehold, som
er etableret før 1. juli 2007, det vil sige før loven træder i kraft, jf.
lovforslagets § 36, stk. 1. Formålet hermed er at sikre, at flest
mulige hestehold omfattes af de foreslåede krav til hold af heste, og at der
dermed i perioden fra lovforslagets vedtagelse og frem til lovens
ikrafttræden
ikke etableres hestehold, der ikke opfylder de foreslåede krav til
eksempelvis
loftshøjden, og som dermed ville kunne vente frem til udløbet af den
pågældende
overgangsordning med at opfylde lovforslagets krav.
Arbejdsgruppen har med hensyn til
visse af lovudkastets bestemmelser om staldens indretning foreslået, at der i
perioden fra lovens ikrafttræden og frem til udløbet af en foreslået
overgangsordning
skulle gælde et nærmere angivet krav til eksempelvis loftshøjden i stalden og
størrelsen af enkeltbokse. Efter Justitsministeriets opfattelse kan der være
hestehold, som på nuværende tidspunkt heller ikke opfylder disse mindre krav,
og som derfor allerede ved lovens ikrafttræden vil skulle foretage ændring af
staldens indretning. Henset til de konsekvenser, som disse krav dermed kan få
for disse hestehold, finder Justitsministeriet det rigtigst ikke at følge
arbejdsgruppens forslag herom. Der stilles således ikke forslag om, at der i
overgangsperioden skal gælde særlige mindstekrav.
5. Kontakt til artsfæller
5.1. Arbejdsgruppens overvejelser
Hesten er et flokdyr,
som under naturlige forhold lever i grupper med tæt kontakt til artsfæller.
Derved opnår hesten en række fordele i forbindelse med fødesøgning,
reproduktion, opdagelse og undgåelse af rovdyr, som gør det hensigtsmæssigt
for
alle heste at blive i flokken. Hesten er ofte utryg og nervøs ved at være
alene
og befinder sig bedst, når den kan se og røre andre artsfæller. Danmarks
JordbrugsForsknings rapport nr. 39 fra juni 2002 (Opstaldning og hold af
heste
- danske anbefalinger) - i det følgende benævnt Danmarks JordbrugsForsknings
rapport - anbefaler derfor, at der altid bør være mere end én hest på en
ejendom.
Flere undersøgelser peger på, at frekvensen af
adfærdsforstyrrelser og aggressiv adfærd nedsættes, når hesten har social
kontakt med andre heste. Ved social kontakt forstås efter arbejdsgruppens
opfattelse dels at høre, se og røre artsfæller (eks. over skillevæg), dels i
fuld kontakt med artsfæller ved eksempelvis gruppeopstaldning. Desuden viser
heste, som i en periode har været afskåret fra kontakt med andre heste, en
øget
frekvens af berøring med artsfæller. Social kontakt med mulighed for berøring
med artsfæller er således et adfærdsmæssigt behov hos heste, og mangel på
social kontakt er formentlig en af de vigtigste stressfaktorer ved hold af
heste. Frygten for skadelige konsekvenser af aggressiv adfærd er en
vigtig årsag til, at heste opstaldes
og kommer på fold enkeltvis. Forsøg tyder dog på, at gruppeopstaldede heste
har
en mindre aggressiv adfærd mod artsfæller og mennesker end heste, som holdes
enkeltvis.
Hestens individafstand kan deles i et fysisk rum og et socialt
rum. Ved det fysiske rum forstås den plads, som dyret har behov for til at
bevæge sig, f.eks. lægge, rejse og strække sig. Hestens fysiske rum har
således
betydning for størrelsen og udformningen af hestens opstaldningsfaciliteter.
Det sociale rum er den mindste afstand, hesten typisk søger
at holde til artsfæller. Da heste orienterer sig gennem sanseindtryk via
øjne,
ører og næsebor, afgrænses deres »personlige« mindsteafstand til andre
individer
af en cirkel rundt om hovedet. Afstanden afhænger af det enkelte dyr, og
overskrides mindsteafstanden, kan det resultere i enten undvigelse eller
aggressiv adfærd, og det er sædvanligvis kun heste, som kender hinanden godt,
der opholder sig indenfor hinandens sociale rum. Individafstanden afhænger af
hestens alder, idet føl og plage typisk ikke reagerer på overskridelse af det
sociale rum, og i hvilesituationer kan de lægge sig helt tæt sammen.
I sociale situationer, eks. ved social hudpleje, er der
ingen afstand mellem hestene, ligesom hvilende heste kan stå meget tæt,
særligt
hvis de generes af insekter. Heste har typisk en eller to foretrukne
partnere,
som de oftest opholder sig i nærheden af. Hestens opstaldningsforhold kan
desuden påvirke den sociale struktur, idet heste, der har adgang til fuld
fysisk kontakt i stalden (gruppeopstaldning), ofte er hinandens nærmeste
naboer
på fold, mens enkeltopstaldede heste, hvis kontakt begrænses af de fysiske
rammer, ikke viser samme sociale tilknytning.
I alle hestegrupper dannes en social rangorden (hierarki),
hvor hvert individ indtager en plads i flokken. Hierarkiet bygger på
dominansforholdene, som kan bestemmes af den enkelte hests alder, størrelse,
temperament, reproduktionsstatus (brunst, hoppe med føl), aggressionsniveau,
erfaring og tid i gruppen. Rangordenen mellem hestene reetableres, hver gang
en
hest trækkes ind i flokken. Det gælder uanset, om det er en hest, som flokken
ikke kender, eller en hest, som blot har været væk fra flokken i et kortere
tidsrum.
En stabil gruppe vil udvise mindre aggression, fordi
hestene kender hinandens svagheder og styrker, og fordi hestene ikke kæmper
indbyrdes, hver gang de får adgang til en begrænset ressource.
Hierarkisystemet
betyder imidlertid også, at introduktion af nye gruppemedlemmer gør hestene
mere aggressive, indtil den nye rangorden er etableret, og ustabilitet i form
af hyppige udskiftninger er stressende for heste.
Fra forskningsmæssig side peges således på, at en hest ikke
bør fratages den sociale kontakt med andre heste, da det er naturligt for
heste
at indgå i et hierarki, hvor de lavest rangerende heste bliver sat på plads
af
højere rangerende heste. Heste bør holdes sammen på trods af risikoen for, at
hestene forvolder skade på hinanden, da risikoen for at påføre (og få) skader
må anses for at være en naturlig del af adfærden mellem heste. Dog bør boks
og
fold indrettes således, at denne risiko minimeres, mens den sociale kontakt
til
artsfæller opretholdes.
Social hudpleje og - for så vidt angår ungheste - leg
spiller en vigtig rolle i hestens sociale liv. Den sociale hudpleje spiller
imidlertid også en vigtig rolle i forbindelse med styrkelse af tilknytningen
mellem heste. Undersøgelser ved Danmarks JordbrugsForskning har vist, at
heste,
som i en periode ikke har haft kontakt med andre heste, viser en forhøjet
hyppighed af social hudplejeadfærd, når de igen får mulighed herfor. Heste
har
således en medfødt trang til at udføre social hudplejeadfærd, og deres
velfærd
er derfor forringet, hvis de opstaldes i systemer, hvor adfærden hindres.
Arbejdsgruppen har været opmærksom på, at mange opstalder
og sætter heste på fold enkeltvis bl.a. grundet frygten for aggressiv adfærd
og
deraf følgende skader mellem flere heste. Årsagen hertil kan desuden være
økonomiske hensyn forbundet med anskaffelse og særligt forplejning af flere
heste.
Arbejdsgruppen har været af den opfattelse, at hold af kun
én hest endvidere kan skyldes, at hesteejere ikke besidder den fornødne viden
om hesten, herunder navnlig om nødvendigheden af kontakt til artsfæller.
Hesten
kan således ikke få dækket sit behov for social kontakt ved samvær med
mennesker frem for med artsfæller, da hesten ikke knytter sig på samme måde
til
mennesker. Samværet med mennesker kan således ikke erstatte hestens behov for
kontakt til artsfæller. Kontakt til andre dyr er heller ikke tilstrækkeligt
for
hesten.
Arbejdsgruppen har lagt til grund, at social kontakt med
artsfæller er særdeles væsentlig for hestens velfærd henset til, at manglende
social kontakt kan medføre, at hesten udvikler en unormal adfærd.
Arbejdsgruppens
har lagt til grund, at efter en periode uden social kontakt til artsfæller
søger hesten i højere grad kontakt til andre, samt at hyppigheden af
stereotype
adfærdsforstyrrelser og aggressiv adfærd mindskes ved social kontakt med
artsfæller.
Arbejdsgruppen har derfor fundet, at der skal indføres et
krav om, at et hestehold minimum skal bestå af to heste. Arbejdsgruppen har
været opmærksom på, at visse hestehold alene består af én hest, og at et krav
om hold af minimum to heste vil kunne være byrdefuldt for disse hesteejere.
Hensynet til hestens velfærd er dog på dette punkt så tungtvejende, at
arbejdsgruppen trods dette har fundet, at det skal være et krav, at et
hestehold
minimum skal bestå af to heste.
Der henvises i øvrigt til kapitel IV, afsnit 1 i arbejdsgruppens
rapport.
5.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte
sig arbejdsgruppens vurdering, hvorefter det på baggrund af de foreliggende
oplysninger må lægges til grund, at heste har et naturligt behov for social
kontakt
med artsfæller, og at social kontakt med artsfæller derfor har betydning for
hestes velfærd. Set ud fra en dyrevelfærdsmæssig vinkel må det derfor være
udgangspunktet, at heste bør sikres social kontakt til artsfæller og at et
hestehold derfor mindst bør omfatte to heste.
Dette hensyn må dog afvejes
overfor andre hensyn, herunder især konsekvenserne af et krav om, at ethvert
hestehold skal bestå af minimum to heste. Et sådan krav vil efter
Justitsministeriets opfattelse udgøre et uforholdsmæssigt stort indgreb over
for de hestehold, der i dag alene består af en hest. Disse hestehold vil
således
være nødsaget til at udvide bestanden eller ophøre helt med at holde hest.
Det
er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at konsekvenserne af et
sådan krav kun i mindre grad vil kunne afbødes ved indførelsen af en
overgangsordning for eksisterende hestehold.
Dertil kommer, at indførelsen af
et strafsanktioneret krav om, at et hestehold skal bestå af mindst to heste,
vil rejse en række vanskelige spørgsmål, herunder af mere retsteknisk
karakter.
Der vil således bl.a. skulle tages stilling til, om et sådan krav skal være
ubetinget og dermed indebære, at den ansvarlige for et hestehold har pligt
til
straks at anskaffe en ny hest i tilfælde, hvor hesteholdet f.eks. består af
to
heste og den ene hest i en periode opholder sig et andet sted eller dør.
Efter en samlet vurdering er det
herefter Justitsministeriets opfattelse, at der ikke foreligger
tilstrækkeligt
grundlag for at følge arbejdsgruppens forslag på dette punkt, og lovforslaget
indeholder således ikke et krav om, at ethvert hestehold skal bestå af
minimum
to heste. For så vidt angår føl og plage indtil 2 år gamle finder
Justitsministeriet dog, at indførelsen af et krav om, at disse skal være
sammen
med artsfæller, når de er på fold, vil være af mindre indgribende karakter,
jf.
nærmere afsnit 10.2.
6. Opstaldning, indretning af stald, inventar
mv.
6.1 Arbejdsgruppens overvejelser
6.1.1.
De mest
udbredte
opstaldningsformer
for heste
i Danmark er individuel opstaldning i boks eller spiltov. I de senere år er
det
dog blevet mere almindeligt med gruppeopstaldning, evt. med adgang til
udeareal
(løsdrift).
Ved opstaldning i
boks
går hesten typisk løs i en boks på ca. 3-10 m². Boksen er forneden afgrænset
af
massive vægge og foroven ofte forsynet med tremmer.
Ved opstaldning i
spiltov
er hesten opbundet mod en væg i en bås. Båsen afgrænses typisk af en
skillevæg
eller bom langs hestens sider og er åben bag hesten ud mod staldgangen. Et
spiltov
til en stor hest er typisk ca. 4 m². Opstaldning i spiltov er en traditionel
måde at opstalde heste på og er mindre arbejdskrævende end for eksempel
opstaldning i boks, f.eks. hvad angår mandskabstimer til udmugning. Derudover
er opstaldning i spiltov mindre pladskrævende og kan dermed være billigere.
Opstaldning i spiltov er endvidere mindre ressourcekrævende end opstaldning i
boks, hvad angår strøelsesforbrug. Spiltov er desuden traditionelt blevet
brugt
til at lære hesten at stå bundet og som fortræning til at gå for en vogn.
Gruppeopstaldning
,
eventuelt med adgang til udeareal (løsdrift), er de senere år blevet mere
udbredt. Ved gruppeopstaldning har hestene adgang til fuld kontakt med
artsfæller. Det er en opstaldningsform, der ofte er mindre
investeringskrævende.
Endvidere indrettes gruppeopstaldning ofte i uisolerede bygninger, ligesom
der
anvendes mindre strøelse, hvis arealet pr. hest er tilstrækkelig stort.
Desuden
er det arbejdsbesparende, da de fleste gruppebokse er indrettet med
dybstrøelse, der kun fjernes få gange om året. Gruppeopstaldede heste fodres
ofte med fri adgang til grovfoder, men med individuel tildeling af
kraftfoder.
Gruppeopstaldning er i dag mest anvendt ved opstaldning af føl/plage og
ponyer.
Hverken spiltov eller enkeltopstaldning i boks opfylder
hestens behov for bevægelse, men opstaldning i boks er dog mindre begrænsende
for hestens normale adfærdsmønstre.
Gruppeopstaldning giver kun få begrænsninger i hestens
adfærd, og specielt vil der være god mulighed for social kontakt. Det er dog
vigtigt, at lejearealet indrettes, og at fodringen udføres således, at
aggression mellem heste minimeres.
Folende hopper og forekomst af sygdom stiller særlige krav
til indretningen af stalden. I stalde, hvor der er opstaldet drægtige hopper
som forventes at fole her, vil der typisk være en særlig boks til folende
hopper.
Henset til at heste som oftest opstaldes enkeltvist, vil
der typisk ikke være behov for at etablere en sygeboks.
Uanset opstaldningsformen har hesten behov for et godt
staldklima, en passende temperatur og en tør, ren bund.
Staldklimaet
spiller en væsentlig rolle for hestens sundhed og velfærd. Ved staldklimaet
forstås temperatur, fugtighed, luftskifte samt forurening i luften i form af
støv, gødningsgasser og mikroorganismer. Flere undersøgelser viser, at der er
sammenhæng mellem forekomst af luftvejslidelser hos hesten og et støvende,
uventileret staldmiljø. Både staldens temperatur, fugtighed og indhold af
gasser mv. er afhængig af graden af ventilation i stalden. I øvrigt er heste
generelt meget klimatolerante, men en temperatur, som følger udeklimaet, vil
være at foretrække.
Det fremgår af Danmarks JordbrugsForsknings rapport, at det
er ønskeligt, at indholdet af
luftarterne
ammoniak, kuldioxid og svovlbrinte er så lavt som muligt. Det anbefales i
rapporten,
at der maksimalt er en koncentration på 20 ppm ammoniak, 0,5 ppm svovlbrinte
og
3.000 ppm kuldioxid.
For så vidt angår
staldens
indretning
er det væsentligt, at stalden og inventaret er udformet således,
at hesten ikke kan komme til at gøre skade på sig selv.
For så vidt angår
brandsikring
af hestestalde gælder der ingen specifikke lovkrav herom, men ved tegning af
brandforsikring af hestestalde tager forsikringsselskaberne udgangspunkt i
bygningsreglementet,
ligesom el-installationerne gennemgås, der opsættes brandslukningsudstyr samt
stilles krav om rygeforbud i stalden.
6.1.2.
Arbejdsgruppen har fundet, at valget af opstaldningsform ofte vil være en
afvejning imellem på den ene side hensynet til udnyttelse af eksisterende
bygninger, økonomi og det omkringliggende miljø, og på den anden side
menneskets og hestens behov. I valget indgår særligt overvejelser om hestens
bevægelsesmuligheder, hestens kontakt med andre heste, hestens tilgængelighed
for brug samt praktiske forhold som bygninger, grundareal og management.
Efter
arbejdsgruppens opfattelse har der derfor ikke kunnet udpeges en bestemt
opstaldningsform, som er ideel for alle typer heste/hestehold.
Ved valg af opstaldningssystem er det imidlertid vigtigt at
være opmærksom på fordele og ulemper ved de forskellige staldsystemer. God
opstaldning vil ofte bestå af flere typer opstaldning afhængigt af hestens
brug, herunder eksempelvis løsdrift til plage og enkeltboks til folende
hopper
mv.
Arbejdsgruppen har ved vurderingen af, hvilke krav der bør
stilles til opstaldningsformen, fundet det rigtigst at tage udgangspunkt i,
at
hesten skal kunne opholde sig i stalden en stor del af tiden. Særligt i
vinterperioden
er det erfaringen, at ejerne vil holde hesten i stalden størstedelen af
tiden.
Arbejdsgruppen har været opmærksom på, at indførelse af
nedennævnte krav til opstaldning kan medføre konsekvenser, f.eks. i form af
udgifter til ombygning, for såvel rideskoler, hestepensioner som for private
mv., og dette er således indgået som et led i arbejdsgruppens overvejelser.
6.1.3.
Det har
været arbejdsgruppens opfattelse, at opstaldning i spiltov medfører så store
restriktioner i hestens normale bevægelsesmønstre, at arbejdsgruppen har
fundet, at opstaldning i spiltov eller anden længerevarende fiksering må
anses
for en uhensigtsmæssig opstaldningsform for hesten.
Arbejdsgruppen har samtidig været opmærksom på, at spiltov
særligt blandt visse avlere og hesteholdere anses for nærmest uundværlig i
den
almindelige opdragelse af hesten, herunder til at lære hesten at stå bundet,
til at vænne hesten til at der færdes mennesker på begge sider af den, bag
den
mv. Derudover har arbejdsgruppen været opmærksom på, at spiltov er en meget
anvendt opstaldningsform til rideskolehesten, og at denne løsning er
begrundet
i økonomiske hensyn i forhold til valget af boks, samt at hesten er nem at gå
til.
Arbejdsgruppen har været enig i, at det er nødvendigt at
lære hesten at stå bundet og at blive håndteret, idet heste, som ikke har
lært
at stå bundet, øger risikoen for skader på såvel hesten selv, som mennesker i
forbindelse med transport, tilridning, sygdomsbehandling mv. Arbejdsgruppen
har
dog fundet, at denne oplæring uden vanskeligheder kan finde sted, uden at
opstaldning i spiltov er påkrævet.
Arbejdsgruppen har derfor fundet, at der
skal indføres et forbud mod opstaldning i
spiltov.
Idet arbejdsgruppen har været opmærksom på de økonomiske
konsekvenser af et sådant forbud, har arbejdsgruppen fundet, at indførelse af
et forbud mod opstaldning i spiltov skal ske efter en kortere
overgangsperiode.
Arbejdsgruppen har bemærket, at der i dag findes eksempler
på opstaldning i spiltov, som ikke kan anses at være i overensstemmelse med
dyreværnslovens § 3, som foreskriver, at
rum og
arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrenes behov
tilgodeses, herunder at dyr skal have den fornødne bevægelsesfrihed, også
under
optagelse af foder og drikke og ved hvile. Det drejer sig eksempelvis om
tilfælde, hvor spiltovet er for kort, eller hvor hesten ikke kan ligge
udstrakt
på siden.
Efter arbejdsgruppens opfattelse har en fortolkning af
dyreværnslovens § 3 måttet føre til, at
der i den kortere overgangsperiode
indtil der indføres et forbud mod opstaldning i spiltov,
skal
gælde mindstekrav for opstaldning i spiltov. Disse mindstekrav skal træde i
kraft straks.
Arbejdsgruppen har således vurderet, at opstaldning i
spiltov mindre end 1,1 x hestens stangmål i bredde og 1,7 x hestens stangmål
i
længde ikke er forenelig med dyreværnslovens § 3, og at disse mål derfor
udgør et minimumskrav til et spiltovs størrelse.
6.1.4.
Arbejdsgruppen
har ikke fundet videnskabeligt anerkendte undersøgelser vedrørende
betydningen
af boksens størrelse for hestens velfærd. Efter arbejdsgruppens opfattelse
har
udgangspunktet for beregningen af boksenes størrelse på denne baggrund måttet
være, at hesten skal have et tilstrækkeligt stort areal til rådighed til, at
den kan udføre sine normale bevægelsesmønstre uden at komme til skade. Hesten
skal således kunne vende sig, lægge sig ned på siden og komme op igen.
Arbejdsgruppen
har fundet, at et mindstekrav til boksens størrelse skal knyttes til hestens
stangmål for derigennem at sikre, at alle heste uanset størrelsen opstaldes i
tilstrækkeligt store bokse.
Arbejdsgruppen har dog været opmærksom på, at et mindstekrav
til boksens størrelse kan få store økonomiske konsekvenser for visse
hestehold,
som vil være nødsaget til at foretage ændringer af indretningen af deres
stalde.
Arbejdsgruppen har på denne baggrund diskuteret indholdet
af et mindstekrav til boksens størrelse. Henset til, at der ikke foreligger
videnskabeligt anerkendte undersøgelser vedrørende betydningen af boksens
størrelse,
beror spørgsmålet på en holdningsmæssig opfattelse, hvori især de økonomiske
overvejelser spiller ind.
Arbejdsgruppens medlemmer har på denne baggrund været enige
om, at mindstekravet til boksens størrelse i eksisterende stalde
skal fastsættes til (1,7 x hestens
stangmål)2, samt at boksens korteste side som minimum skal være
1,7
x hestens stangmål. Arbejdsgruppen har været af den opfattelse, at en boks,
som
er mindre end dette mindstekrav, klart vil være i strid med dyreværnslovens
intentioner.
I den forbindelse har arbejdsgruppen fundet, at boksens
størrelse ved nybyggeri og væsentlig ombygning
skal være (2,0 x hestens stangmål)2, samt at boksens
korteste side som minimum skal være 1,7 x hestens stangmål. Endelig har
arbejdsgruppen
fundet, at mindstekravet ved nybyggeri og væsentlig ombygning
på sigt skal være gældende for alle bokse.
Når arbejdsgruppen ikke har peget på denne ca. 30 pct.
større boksstørrelse som et lovmæssigt minimumskrav allerede nu, skyldes det
overvejende manglen på videnskabelig dokumenteret viden om hestens velfærd
ved
boksstørrelse på minimumskravet for henholdsvis eksisterende stalde og ved
nybyggeri og væsentlig ombygning samt - på sigt - ved eksisterende stalde.
Det
er samtidigt arbejdsgruppens opfattelse, at boksstørrelse ikke er alene om at
sikre hestens velfærd, og mindstekravet skal ses i sammenhæng med rapportens
øvrige mindstekrav og anbefalinger om bl.a. foldophold, kontakt til
artsfæller
og beskæring/anlæggelse af beslag. Når henses til manglen på konkrete
oplysninger om antallet af heste, hestebesætninger og deres
opstaldningsformer,
har arbejdsgruppen fundet det rimeligt at indføre disse første forbedringer
for
heste på en måde, så hestevelfærden samlet set øges mest muligt under
hensyntagen til rammerne for de allerede eksisterende hestehold.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse peget på
nødvendigheden af en registreringsordning for heste, som vil være en absolut
forudsætning for mere
konkret viden
om danske hestehold.
6.1.5.
Som
tidligere nævnt har arbejdsgruppen ikke fundet undersøgelser vedrørende
betydningen af boksens størrelse for hestens velfærd, men udgangspunktet for
beregningen heraf har efter arbejdsgruppens opfattelse været, at hesten skal
have et tilstrækkeligt stort areal til rådighed til, at den kan udføre sine
normale bevægelsesmønstre uden at komme til skade.
Ved gruppeopstaldning har arbejdsgruppen lagt vægt på, at
der skal være tilstrækkelig plads til, at alle heste kan ligge ned på siden
samtidig og bevæge sig omkring uden at skade hinanden.
Arbejdsgruppen har diskuteret, om arealkravet ved
gruppeopstaldning skal være det samme eller mindre end det arealkrav, som
gælder pr. hest ved enkeltopstaldning i boks. På den ene side synes
gruppeopstaldning umiddelbart at kræve mindre plads pr. hest, end når heste
opstaldes enkeltvis, idet der vil være færre boksvægge at tage hensyn til. På
den anden side vil der ved gruppeopstaldning være et areal omkring
foderbordet,
som kun vanskeligt kan holdes tørt og dermed ikke er egnet til liggeplads.
Det
samme gælder for så vidt angår løsdrift, hvor der vil være et areal ved ud-
eller indgange(n), som ikke kan regnes med til liggearealet. På den baggrund
forventes det anvendelige liggeareal at udgøre ca. 80 procent af det samlede
gulvareal. Dette må forventes at gælde uanset gruppens størrelse ud fra den
betragtning, at flere heste i gruppen vil medføre mere trafik på
liggearealet.
Arbejdsgruppen har på ovennævnte baggrund fundet, at
mindstekravet om et arealkrav på (2,0 x
stangmålet)2
pr. hest,
som foreslås ved nybyggeri og væsentlig
ombygning af enkeltbokse samt på sigt ved eksisterende bygninger, også skal
finde anvendelse ved gruppeopstaldning for så vidt angår de første 4 heste.
Henset
til at hestene ved gruppeopstaldning vil få forholdsmæssigt mere plads, har
arbejdsgruppen foreslået, at det skal være et krav, at gulvarealet for de
følgende
heste i en gruppeopstaldning skal være (1,7 x hestens stangmål)2
pr.
hest. Derudover har arbejdsgruppen fundet, at der skal stilles krav om et
velstrøet, tørt leje svarende til mindst 80
procent af gulvarealet.
Endelig har det været arbejdsgruppens opfattelse, at der
for at kunne behandle hesten optimalt i tilfælde af skade eller sygdom skal
være mulighed for at adskille
hesten
fra de øvrige.
6.1.6.
Arbejdsgruppen
har fundet, at der af hensyn til hoppens og føllets sikkerhed i forbindelse
med
folingen skal stilles krav om, at
folingsboksen er større end traditionelle bokse.
Henset til, at der skal være plads til både hoppe og føl i
folingsboksen, skal størrelsen af folingsboksen efter arbejdsgruppens
opfattelse for eksisterende folingsbokse være (2,0 x hoppens
stangmål)2,
mens den ved nybyggeri og ved væsentlige ombygninger skal være (2,5 x hoppens
stangmål)2. Det sidstnævnte mindstekrav skal på sigt ligeledes
finde
anvendelse på eksisterende folingsbokse.
Ved en folingsboks har arbejdsgruppen forstået en særlig
indrettet boks, hvor folingen finder sted, og hvor hoppen og føl opholder sig
den første måned efter folingen. Når hoppen og føllet opstaldes sammen efter
den første måned efter folingen, skal boksen opfylde kravene til
gruppeopstaldning.
6.1.7.
Det har
været arbejdsgruppens opfattelse, at højden - uanset opstaldningsform - alle
steder
skal være således, at hesten kan stå i sin naturlige stilling og ikke kan
komme
til skade. Landscentret, Byggeri og Teknik, har oplyst, at standarden for
loftshøjden i ca. 25 år har været på 2,40 m, og at den i de senere år er øget
til 2,60 m.
Sammensætningen af heste i en bygning kan være meget
varierende for så vidt angår hestenes stangmål. Det har været arbejdsgruppens
opfattelse, at det har stor betydning for hestens velfærd, at hesten ikke
opstaldes
i en stald med for lav loftshøjde, og på denne baggrund har arbejdsgruppen
fundet, at det skal være et krav ved nybyggeri og væsentlige ombygninger, at
loftshøjden skal være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse. Dette
krav skal på sigt ligeledes gælde for eksisterende stalde, hvor loftshøjden
indtil da skal være mindst (1,3 x hestens stangmål) over eventuel strøelse,
dog
skal loftshøjden være minimum 2,40 m uden eventuel strøelse.
6.1.8.
Arbejdsgruppen har fundet, at der skal gælde et grundlæggende krav
om, at stalden, herunder gange,
bokse, inventar og udstyr, skal udformes i solide materialer og indrettes
således, at risiko for skader på hesten så vidt muligt undgås.
For så vidt angår
gulvet
i stalden
har arbejdsgruppen fundet, at der skal stilles krav om, at gulvet
er plant og ikke glat. Gulvet skal danne en hård, jævn og stabil overflade.
Derudover må
gulvet i enkeltbokse, ved
opstaldning i spiltov for så vidt angår overgangsperioden
eller på
liggeområdet ved gruppeopstaldning
ikke
have niveauforskelle med ujævne overgange eller på anden måde være
konstrueret
således, at der er risiko for, at heste, der bevæger sig, står eller ligger
ned, generes eller kommer til skade.
Arbejdsgruppen har fundet, at der endvidere skal stilles
krav om, at hesten skal have adgang til et
tørt
og bekvemt leje.
Undersøgelser viser således, at det er vigtigt, at hesten
ikke ligger direkte på eksempelvis betongulv, da det forårsager tryk og
liggesår.
Det skal endvidere være muligt at
adskille
en syg hest fra andre heste (kun relevant ved gruppeopstaldning/løsdrift).
Der har efter arbejdsgruppens opfattelse også skullet gælde
krav om, at drikkeanordninger, vandledninger og el-installationer og andre
tekniske installationer
skal være
monteret således, at hesten ikke kan komme til skade. Tekniske indretninger,
som bruges i stalden, skal endvidere efterses en gang dagligt. Ved fejl på
tekniske
indretninger skal funktioner, som vedrører hestens velfærd og hygiejniske
forhold, kunne varetages ved alternative løsninger inden for rimelig tid. Har
stalden mekanisk ventilation, skal der findes alternative løsninger, som
sikrer
luftskifte i tilfælde af strømbrud. Arbejdsgruppen har derimod ikke fundet,
at
der skal stilles krav om alarmanlæg.
Efter arbejdsgruppens opfattelse har
udstyr til fodring og vanding
desuden skullet være udformet,
fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst
mulig risiko for, at hesten skader sig selv, for forurening af foder og vand
samt for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem
hestene.
I bokse til flere heste samt i løsdriftsstalde skal der således være en
ædeplads til hver hest med mulighed for opbinding under fodring, således at
hesten
ikke kan nå nabokrybben, men frit indtage foder fra egen krybbe.
Arbejdsgruppen har desuden fundet, at der skal gælde krav
om, at det sikres, at
luftcirkulation
,
støvindhold, temperatur og relativ luftfugtighed holdes på et niveau, som
ikke
er skadeligt for hesten (som eksempelvis for at hindre luftvejslidelser).
Derudover skal alle staldsystemer have ventilation, som sikrer tilstrækkelig
luftskifte. Idet hesten er et termotolerant dyr, har arbejdsgruppen i øvrigt
ikke fundet, at der knytter sig særlige problemer ved, at staldtemperaturen
varierer med udendørstemperaturen.
Et større staldrumfang i et lukket staldanlæg vil være
lettere at ventilere, og arbejdsgruppen har på den baggrund fundet, at
staldrumfanget
pr. hest som minimum skal
være 30 m3.
Arbejdsgruppen har fundet, at der skal være tilstrækkeligt
naturligt lys i stalden til at opfylde hestens adfærdsmæssige og fysiologiske
behov, og at perioden med naturligt lys skal følge den naturlige døgnrytme.
Ved
nybyggeri og væsentlige ombygninger samt på sigt ved eksisterende stalde skal
naturlige lyskilders areal svare til mindst 7 pct. af gulvarealet.
Der skal derudover gælde et krav om, at
lyskilder
skal placeres, så de ikke er
til ulempe for hesten, og således at de ikke kan medføre skade på hesten.
Endelig skal der være lys af tilstrækkelig styrke til rådighed, så hesten på
ethvert tidspunkt kan tilses nøje.
Arbejdsgruppen har ikke fundet undersøgelser om
støjniveauet
i stalden i forhold til
hestens velfærd. Arbejdsgruppen har fundet, at der skal gælde et krav om, at
inventar, herunder låger, mekanisk udstyr mv. skal være konstrueret og
installeret med henblik på at opnå et så lavt støjniveau som muligt.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 3 i arbejdsgruppens
rapport.
6.2. Justitsministeriets overvejelser
6.2.1.
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at opstaldning af heste i
spiltov, hvor hestene permanent opbindes i en bås, udgør en betydelig
restriktion af hestes bevægelsesfrihed. Desuden kan ministeriet tilslutte
sig,
at heste skal lære at stå bundet og blive håndteret, men at dette kan ske på
anden måde end ved opstaldning i spiltov. På denne baggrund foreslås det, at
heste ikke må opstaldes i spiltov. Henset til, at dette forbud kan være
indgribende over for hestehold, hvor heste opstaldes i spiltov, foreslås det,
at der i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag knyttes en kortere
overgangsperiode til bestemmelsen. Justitsministeriet finder ud fra en
afvejning af på den ene side den tilsigtede dyrevelfærdsmæssige gevinst ved
forbuddet og på den anden side forbuddets konsekvenser i forhold til de
eksisterende hestehold, at overgangsordningen bør fastsættes til tre år.
Arbejdsgruppen har foreslået, at der skulle gælde særlige
mindstekrav i overgangsperioden. Af de grunde, som er anført ovenfor i afsnit
4, finder Justitsministeriet det imidlertid rigtigst ikke at følge
arbejdsgruppens forslag på dette punkt.
6.2.2.
Henset til
at der ikke foreligger videnskabeligt anerkendte undersøgelser vedrørende
betydningen
af boksens størrelse for hestens velfærd, er Justitsministeriet enig i, at
udgangspunktet for fastsættelsen af størrelsen af boksene må være, at hestene
skal have et opstaldningsareal af en sådan størrelse, at de kan vende sig,
lægge sig ned på siden og komme op igen uden at komme til skade. Som følge
heraf er det Justitsministeriets opfattelse, at kravet til boksens størrelse
bør
knyttes til hestens stangmål for derved at sikre, at alle heste uanset
størrelse opstaldes i tilstrækkeligt store bokse.
Justitsministeriet
er enig i, at boksens størrelse skal være
(2,0 x hestens stangmål)2,
samt at boksens korteste side som minimum skal være 1,7 x hestens stangmål.
I den forbindelse kan Justitsministeriet tilslutte sig, at
et mindstekrav til boksens størrelse vil kunne være byrdefuldt for hestehold,
hvor et mindstekrav til boksens størrelse vil medføre, at stalde skal
ombygges
for at leve op til forslaget. Justitsministeriet er på denne baggrund enig i,
at der bør indføres en overgangsordning, således at dette krav først finder
anvendelse fra den 1. januar 2020.
Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at der i
overgangsperioden skulle gælde et nærmere angivet krav til størrelsen af
enkeltbokse. Af de grunde, som er anført ovenfor i afsnit 4, kan
Justitsministeriet ikke tilslutte sig arbejdsgruppens forslag herom.
6.2.3.
For så
vidt angår gruppeopstaldning af heste kan Justitsministeriet endvidere
tilslutte sig, at udgangspunktet for beregning af boksens størrelse - ligesom
ved enkeltopstaldning af heste, jf. ovenfor afsnit 6.2.2. - må være, at
hestene
skal kunne foretage deres normale bevægelsesmønstre uden at komme til skade.
Desuden skal der være plads til, at samtlige heste i gruppeopstaldningen kan
ligge ned på siden samtidig.
Justitsministeriet finder i overensstemmelse med
arbejdsgruppens overvejelser, at det kan lægges til grund, at det anvendelige
liggeareal i en gruppeopstaldning udgør ca. 80 pct. af det samlede gulvareal,
når der henses til ind- og udgange, foderbord, gangstier til heste mv.,
ligesom
hestene ved gruppeopstaldning vil få forholdsmæssigt mere plads, da der er
færre boksvægge at tage hensyn til.
På denne baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig
arbejdsgruppens forslag om, at ved gruppeopstaldning skal gulvarealet for de
første fire heste være mindst (2,0 x hestens stangmål)2
pr. hest og
for hver yderligere hest mindst (1,7 x hestens stangmål)2
pr. hest.
Arbejdsgruppen har ikke foreslået, at der knyttes en
overgangsordning til kravet til gruppeopstaldning. Af de grunde, som er
anført
ovenfor i afsnit 4, finder Justitsministeriet det rigtigst, at bestemmelsen
for
så vidt angår hestehold, der er etableret inden den 1. juli 2007, først
finder
anvendelse fra den 1. januar 2020.
6.2.4.
Justitsministeriet er desuden enig i forslaget om, at folingsbokse skal være
større end traditionelle bokse med henblik på at varetage hensynet til hoppe
og
føl i forbindelse med folingen. På denne baggrund foreslås det, at
folingsbokse
skal være (2,5 x hoppens stangmål)2. Justitsministeriet kan
endvidere tilslutte sig arbejdsgruppens forslag om, at der skal knyttes en
overgangsordning til bestemmelsen, og Justitsministeriet foreslår denne
overgangsordning
fastsat således, at kravene først gælder for eksisterende hestehold fra den
1.
januar 2020.
Desuden har arbejdsgruppen foreslået, at der i
overgangsperioden skulle gælde særlige krav for størrelsen af folingsboksen.
Som anført ovenfor i afsnit 4 har Justitsministeriet fundet det rigtigst ikke
at følge arbejdsgruppens forslag på dette punkt.
6.2.5.
Ved
fastsættelsen af krav til loftshøjden i stalden kan Justitsministeriet
tilslutte sig, at der må lægges vægt på, at heste skal kunne stå i deres
naturlige stilling og strække halsen op uden at kunne komme til skade.
Justitsministeriet er på denne baggrund enig i, at loftshøjden i
staldbygninger
skal være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse.
Justitsministeriet finder imidlertid, at et krav om en
loftshøjde på 2,60 m vil kunne have ganske betydelige konsekvenser for
hestehold, der alene består af små heste, f.eks. Shetlandsponyer, og at disse
konsekvenser i visse tilfælde ikke vil stå i rimeligt forhold til den
dyrevelfærdsmæssige gevinst for hestene. På denne baggrund foreslår
Justitsministeriet, at der i loven indsættes en bemyndigelse til
justitsministeren til at bestemme, at stalde, som benyttes til opstaldning af
bestemte typer heste, undtages fra kravet i stk. 1 om, at loftshøjden
skal
være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse, jf. lovforslagets
§ 6,
stk. 2.
Desuden kan kravet om en loftshøjde på 2,60 m i frihøjde
over eventuel strøelse medføre betydelige konsekvenser for visse hestehold,
hvor stalde må ombygges, eller der må opføres nye stalde for at leve op til
det
foreslåede krav til loftshøjden. På denne baggrund foreslås det i
overensstemmelse
med arbejdsgruppens forslag, at kravet til loftshøjden for så vidt angår
eksisterende stalde først skal gælde efter en længere overgangsperiode på 12
år.
6.2.6.
Arbejdsgruppen
har endelig i sin rapport foreslået, at der fastsættes en række krav til
staldens indretning, det vil eksempelvis sige til staldens gange, gulve,
bokse,
inventar og udstyr. Justitsministeriet kan generelt tilslutte sig
arbejdsgruppens
forslag herom.
På denne baggrund indeholder lovforslaget bl.a. regler om,
at gulvet i stalden og boksen skal være jævnt og ikke glat, samt at gulvet
skal
være konstrueret, så heste ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.
Desuden
skal lejearealet være bekvemt og tørt, og der skal i passende omfang udlægges
strøelse. Ved gruppeopstaldning skal hestene have adgang til et velstrøet
tørt
leje på mindst 80 pct. af gulvarealet.
Det foreslås desuden, at rum og udstyr, som anvendes i forbindelse
med opstaldning af heste, generelt skal konstrueres, installeres og
vedligeholdes på en sådan måde, at hestene beskyttes bedst muligt mod
tilskadekomst
og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Desuden skal alt automatiseret eller
mekanisk udstyr efterses mindst en gang om dagen. Eventuelle konstaterede
fejl
skal udbedres straks, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der træffes
passende foranstaltninger til at beskytte hestenes sundhed og velfærd, indtil
fejlen er udbedret. Endelig skal inventar, herunder låger, mekanisk udstyr
mv.,
have så lavt støjniveau som muligt.
Endvidere indeholder lovforslaget krav om, at staldens
indeklima skal være på et niveau, som ikke er skadeligt for hestene, samt at
stalden skal have ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte.
Endvidere stilles der forslag om, at der skal være
tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde hestens adfærdsmæssige og
fysiologiske behov. For at sikre naturligt lysindfald skal arealet af vinduer
og lignende svare til mindst 7 pct. af staldens gulvareal. Desuden skal
lyskilder, som skal placeres, så de ikke medfører ulempe eller skade på
heste,
sikre, at hesten på ethvert tidspunkt kan tilses nøje.
Arbejdsgruppen har foreslået, at kravet om, at arealet af
vinduer og lignende skal svare til mindst 7 pct. af staldens gulvareal, skal
være omfattet af en overgangsordning, men arbejdsgruppen har ikke i øvrigt
foreslået, at de øvrige krav vedrørende staldens indretning skulle være
omfattet af en overgangsordning. Efter Justitsministeriets opfattelse kan
kravene i lovforslagets §§ 11-14 imidlertid have konsekvenser, herunder
af
økonomisk karakter, så hestehold, som ikke er indrettet i overensstemmelse
med
disse krav, allerede ved lovens ikrafttræden må foretage ændringer af
staldens
indretning. For at sikre, at disse hestehold får tilstrækkelig tid til at
indrette sig i overensstemmelse med kravene, finder Justitsministeriet det
rigtigst at foreslå, at der til disse bestemmelser knyttes en
overgangsordning,
så kravene for hestehold, der er etableret inden den 1. juli 2007, først
finder
anvendelse efter henholdsvis 3, 8 og 12 år efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets
§§ 36, stk. 2-4.
Der henvises til lovforslagets §§ 5-15 og § 36,
som i det væsentlige svarer til §§ 6-16 og §§ 34-38 i
arbejdsgruppens
lovudkast.
7. Adgang til og indretning af fold
7.1. Arbejdsgruppens overvejelser
7.1.1.
Hesten er
oprindeligt et steppedyr. Vildtlevende heste bevæger sig hver dag meget bl.a.
for at søge føde, og bevægelsen foregår som regel i skridt. Heste foretrækker
at være ude, uanset vejret, så længe der er adgang til foder. Dog kræver
dette,
at udearealet har en vis beskaffenhed.
Mange af de heste, der i dag holdes i Danmark, kommer på
fold dagligt eller ofte, mens andre aldrig eller kun sjældent får lejlighed
til
fri motion på fold. Årsagerne hertil kan være, at hestene holdes på steder,
hvor
der ikke er folde, f.eks. rideskoler i større byer. Andre årsager kan være,
at
der er tale om konkurrence- eller sportsheste, som holdes inde på grund af
ejerens frygt for skader eller for
negativ
påvirkning af hestens præstationsevne. Endelig holdes nogle heste inde af
praktiske årsager, f.eks. fordi deres ejere finder, at hestene trives dårligt
ude, at de ikke kan fungere sammen med andre heste, at de bryder ud osv.
Nogle heste kommer ikke på fold i dele af året, men sendes
så til gengæld på græs i en sommerperiode. Omvendt findes der også heste, der
opholder sig på fold døgnet rundt det meste af året. Dette stiller
naturligvis
særlige krav til indretningen af folden, herunder også til beskyttelse mod
vind
og vejr, adgang til foder osv. Disse krav varierer bl.a. afhængig af hestens
race.
Der kan i øvrigt være andre særlige forhold, som gør sig
gældende afhængigt af hestens alder, køn og brug. Motion er eksempelvis
særlig
vigtig hos ungheste af hensyn til skeletudviklingen.
Danmarks JordbrugsForsknings rapport anfører, at en af de
hyppigste træningssygdomme i dag er ledskader. Hvis en hest udelukkende
motioneres under rytter, og hvis opvarmningen er mangelfuld, udsættes
musklerne,
senerne og leddene for skadepåvirkning. For lidt motion kan skade led og
knogler. Undersøgelser peger endvidere på, at risikoen for unormal adfærd hos
hesten mindskes, jo mere tid hesten tilbringer uden for stalden. Hesten
vælger
endvidere at være ude i længere tid, når den er sammen med andre heste, end
når
den er alene.
Foldophold har også andre positive aspekter for hesten,
herunder frisk luft, sollys, forandring og stimulation. Hertil kommer, at
hesten ofte har bedre mulighed for social kontakt og komfortadfærd på fold.
7.1.2.
Størrelse
og indretning af folde i dagens Danmark er meget forskellig. Endvidere har
hesteejerne meget forskellige holdninger til, hvad formålet med foldopholdet
skal være, hvilke årstider hesten skal på fold i, og hvor ofte og hvor længe
hesten skal på fold. Dette ses bl.a. reflekteret på indretningen af foldene.
Mange folde er helt bare, mens andre indeholder beplantninger, læskure,
foderpladser mv.
Generelt skal folden opfylde hestens behov for bevægelse og
efter omstændighederne også for social adfærd, og den skal have en størrelse,
så risikoen for skader er så lav som mulig. Der er ikke lavet mange
undersøgelser
om indretning og størrelse af folde, herunder om betydningen af foldens
størrelse for hestens velfærd for såvel heste i grupper som heste, som
opholder
sig på fold alene. Skal folden herudover kunne give hesten føden, stiller
dette
yderligere krav til folden.
De bedste forhold opnås ved store folde, passende
belægningsgrad,
ved regelmæssigt
foldskifte, god foldhygiejne eller ved tildeling af strukturfoder i
foderhække
på fold.
Indhegningen af folde skal generelt kunne sikre, at hesten
ikke kan slippe ud. Desuden skal udformningen af indhegningen sikre, at
hesten
ikke kan komme til skade.
7.1.3.
Skal
hesten være meget ude, stiller det særlige krav til folden og dens
indretning.
Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd har i en
fælles udtalelse af 14. december 2001 udtalt sig om
udendørs hold af dyr i vinterperioden og i
perioder med vinterlignende vejr. Udtalelsen lyder som følger:
»
Det følger af dyreværnslovens § 3,
stk. 1, at rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en
sådan
måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. dyreværnslovens § 2. Det skal
herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under
optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr
og vind i overensstemmelse med deres behov.
De to råd er enige om, at
følgende betingelser skal være opfyldt for alle udegående husdyr, herunder
heste,
kvæg, får, geder og fjerkræ:
Dyrene skal være forberedt på at
gå ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, hvilket
betyder,
at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller fjerdragt, og de
skal
være ved godt huld. Dyrene skal i vinterperioden og i perioder med
vinterlignende vejr tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes.
Der skal hele tiden være adgang
til frisk drikkevand.
De arealer, som udegående dyr
opholder sig på i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal
i
størrelsen være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der
altid
er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op. Det bør sikres, at
foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes
hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket.
Udegående dyr skal i
vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr have adgang til læskur
eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje.
Kravet om læskur eller bygning
kan fraviges under forudsætning af, at dyrene holdes på store arealer, hvorpå
der er en beplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse mod
nedbør og har en særligt veldrænet bund (f.eks. et tykt lag grannåle). Kravet
om læskur eller bygning kan alene under disse forudsætninger fraviges
for
dyr af hesteracerne Islandsheste og Shetlandsponyer, kvægracerne Skotsk
Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford samt alle fåreracer. For heste og
kvæg skal der være tale om dyr af rene racer med stambog, eller dyr som
dokumenterbart
er mindst 7/8-rene racedyr.
Afslutningsvis skal det understreges, at udegående dyrs velfærdsmæssige
forhold kan variere meget og må derfor i visse tilfælde underkastes en
konkret
sagkyndig undersøgelse for at vurdere, om alle forudsætninger er tilgodeset.
«
Dyreværnsrådet har i forlængelse heraf i en udtalelse af
17. januar 2005 om forståelsen af udtrykkene »vinterperioden« og »perioder
med
vinterlignende vejr« tilsluttet sig Fødevarestyrelsens forståelse af
udtrykkene
»vinterperioden« og »perioder med vinterlignende vejr«. Fødevarestyrelsen har
overfor fødevareregionerne tilkendegivet, at det er Fødevarestyrelsens
opfattelse, at månederne december, januar og februar altid skal betragtes som
vinterperiode, samt at der overordentligt hyppigt er vinterlignende vejr i
november måned, ligesom der i marts måned meget ofte konstateres
vinterlignende
vejr.
7.1.4.
Arbejdsgruppen
har haft særdeles indgående drøftelser med hensyn til spørgsmålet om hestens
adgang
til fold, herunder hvorledes et lovbestemt krav om adgang til fold i givet
fald
vil kunne udformes.
I den forbindelse har arbejdsgruppen indledningsvist
konstateret, at der er meget forskellig praksis omkring - og holdninger til -
hvorvidt en hesteejer skal sætte sin hest på fold, og om det i givet fald så
sker dagligt eller sjældnere.
Efter arbejdsgruppens opfattelse har det måttet anses som
veldokumenteret, at ophold på fold har stor betydning for hestens velfærd.
Der
har efter arbejdsgruppens opfattelse ikke været nogen tvivl om, at et dagligt
frit
ophold på fold må anses for meget væsentligt for hestens velfærd og sundhed,
og
gerne foldophold på mindst to timer ad gangen, når forholdene tillader det.
Skal føden hentes på græs
,
vil et
betydeligt længere ophold være nødvendigt; i sommerhalvåret således døgnet
rundt. Ligeledes har der været peget på, at det især er vigtigt, at føl,
plage
og ungheste kommer på fold i længere tid for at sikre en optimal udvikling.
I den forbindelse har det endvidere været arbejdsgruppens
principielle
opfattelse, at hestens behov for fri bevægelse ikke vil kunne
dækkes gennem tvungen motion i form af f.eks. ridning, longering, kørsel,
skridtmaskine
osv., ligesom heller ikke adgang til fri motion i ridehus fuldt ud vil kunne
erstatte motion på fold.
Drøftelserne i arbejdsgruppen om foldophold har derfor
taget afsæt i det hovedsynspunkt, at ud fra en isoleret betragtning må et
ideelt dyrevelfærdsmæssigt standpunkt være dette, at alle heste skal på fold
dagligt, og at der kun kan være grundlag for at fravige dette grundsynspunkt,
hvis stærke grunde taler derfor.
Arbejdsgruppens overvejelser om dette spørgsmål har
herefter været centreret om at indkredse og vurdere de modhensyn, som kan
gøres
gældende overfor udgangspunktet om et krav om dagligt foldophold, og herefter
foretage en afvejning af de forskellige synspunkter imod hinanden. Disse
synspunkter, som er resumeret i det følgende, er ikke i alle tilfælde udtryk
for arbejdsgruppens opfattelse af forholdene. Arbejdsgruppen er under sit
arbejde imidlertid blevet mødt med en række synspunkter omkring foldophold,
som
det skønnes relevant at præsentere i dette afsnit.
Arbejdsgruppen har bemærket, at der som alternativ til
egentlig lovregulering kan peges på information, rådgivning samt
holdningsbearbejdelse, som - også på dette område - kan bidrage til at
forbedre
velfærden for mange heste.
I velfærdsmæssig henseende vil den største forbedring i
form af et lovbestemt krav om dagligt foldophold utvivlsomt være for heste,
som
er opstaldet i spiltov eller i små bokse, opstaldet uden kontakt til
artsfæller, uden eller kun med sporadisk motion, opstaldet i mørke, dårligt
ventilerede stalde, og heste med en begrænset adgang til strå- og grovfoder.
For heste i store lyse bokse med god ventilation, kontakt
til artsfæller og motion hver dag vil den forbedring, som følger af dagligt
foldophold, kunne være mindre, fordi andre forhold påvirker hestens velfærd i
negativ retning.
Der er også blevet peget på, at foldmulighederne varierer
meget. Folden kan være lille, våd og uden græs, ligesom samværet med andre
heste kan skifte fra dag til dag, dvs. at der ikke etableres nogen gruppe med
fastlagt hierarki. Desuden kan heste direkte blive jaget af artsfæller,
ligesom
vejrliget og bundforhold i vinterhalvåret kan være af en sådan art, at
foldophold ikke er forsvarligt for heste, som i øvrigt ikke er vænnet til et
fast udeliv. Endvidere kan der peges på, at foldkapaciteten det pågældende
opstaldningssted måske kun rækker til, at heste kan komme på fold et
begrænset
antal dage i løbet af en uge.
Dernæst skal det bemærkes, at der kan være visse grupper af
heste, f.eks. konkurrenceheste og hingste, hvor hensynet til at undgå
,
at hesten pådrager sig skader under
opholdet på fold, vejer tungere end den velfærdsmæssige gevinst ved
foldopholdet, ligesom der kan være veterinære grunde til, at foldophold ikke
bør tilbydes. De nævnte forhold kan i øvrigt gøre sig gældende i nogle
perioder
af hestens liv, men ikke i andre.
Arbejdsgruppen har været opmærksom på, at hensynet til
brugeren af hesten, herunder navnlig den risiko, der er forbundet med at tage
hesten ud og ind af folden, ligeledes bør indgå i vurderingen, ligesom der
kan
være begrænsede ressourcer til at trække heste ud og ind, navnlig i de større
hestehold.
Derudover har arbejdsgruppen været opmærksom på, at et
antal heste i dag holdes under forhold, hvor det er vanskeligt eller umuligt
at
opfylde et absolut krav om dagligt ophold på fold. Dette kan skyldes, at
hesten
er opstaldet et sted, hvor der ikke er foldadgang - f.eks. på rideskoler i
større byer. Andre steder er folden ikke beliggende i umiddelbar nærhed af
opstaldningsstedet, hvilket indebærer, at hestene vil skulle trækkes på en
befærdet vej for at komme på fold. Det har derfor bl.a. været anført, at et
krav om daglig foldadgang vil vanskeliggøre mulighederne for at drive
rideklubber nær de større byer til ulempe for bl.a. mange børn og unge med
meget stor interesse for heste.
Endvidere kan der forekomme opstaldningssteder med
utilstrækkelig foldkapacitet i forhold til det samlede antal heste, som er
opstaldet. Et krav om dagligt foldophold af en bestemt varighed vil derfor
ikke
være realisabelt disse steder.
Desuden anføres det fra flere hesteejeres side, at hesten
vil stå ved lågen for at komme ind på stald, når den er på fold. I den
forbindelse mener arbejdsgruppen dog, at hestens glæde af foldopholdet
nødvendigvis må ses i sammenhæng med indretningen af folden. Det bør således
bl.a. sikres, at der i folden er tørre områder, hvor hesten kan opholde sig
og
eventuelt rulle sig. Hvis folden eksempelvis er helt mudret til, vil dette
forhold
ofte bevirke, at hesten ikke får den motion mv., som er formålet med
foldopholdet.
Endvidere har arbejdsgruppen fundet anledning til at pege
på, at konsekvensen af et lovbestemt krav om dagligt foldophold af en bestemt
varighed vil indebære, at enhver overtrædelse i princippet vil indebære en
risiko for politianmeldelse og potentiel strafforfølgning. Dette gælder både
i
tilfælde, hvor hesten slet ikke kommer på fold, og i tilfælde, hvor opholdet
på
fold bliver af kortere varighed end foreskrevet i loven. Det bemærkes i den
sammenhæng, at der ofte kan være gode og vægtige grunde til, at en hest den
pågældende dag ikke kommer på fold, eller måske blot kommer på fold i et
kortere tidsrum. Normalt vil det ikke være et velfærdsproblem, hvis hesten
ikke
kommer på fold en enkelt dag, hvis det ellers er rutinen, men det vil i den
situation være en lovovertrædelse.
I forlængelse heraf har arbejdsgruppen desuden bemærket, at
der nødvendigvis vil knytte sig en række håndhævelsesmæssige problemer til et
lovbestemt krav om dagligt ophold på fold.
De anførte argumenter/synspunkter har efter arbejdsgruppens
opfattelse ikke alle haft den samme tyngde. At en fold f.eks. er lille, våd
og
uden græs finder arbejdsgruppen således ikke er et reelt argument imod et
krav
om dagligt foldophold, men derimod snarere er udtryk for et problem for den,
som har ansvaret for hesten på det pågældende opstaldningssted.
Arbejdsgruppen har herefter fundet, at en samlet afvejning
af de forskellige hensyn må føre til, at der ikke bør opstilles et ubetinget
krav om, at alle heste skal på fold dagligt. Derimod har arbejdsgruppen
fundet,
at det velfærdsmæssige udgangspunkt bedst vil kunne forenes med de modstående
hensyn ved at lovfæste et krav om, at der på alle opstaldningssteder for
heste
skal være
mulighed for foldophold.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse foreslået, at
muligheden for foldophold udmøntes i et krav om, at heste mindst fem dage om
ugen skal motioneres eller gives fri bevægelse i mindst to timer dagligt,
medmindre veterinære eller vejrmæssige forhold taler afgørende imod
motionering
eller fri bevægelse.
For så vidt angår føl og plage har arbejdsgruppen fundet,
at det skal være et krav, at de - indtil de er to år gamle - skal på fold
sammen med artsfæller, gerne sammen med andre føl og plage.
I forlængelse heraf har arbejdsgruppen desuden foreslået
indført en bestemmelse om, at der på alle opstaldningssteder skal være en
plan
for, hvornår de enkelte heste kommer på fold.
Endvidere har arbejdsgruppen stillet forslag om, at der
indføres et krav om en bestemt foldkapacitet pr. hest på opstaldningsstedet.
Det har i den forbindelse været arbejdsgruppens vurdering, at netop et krav
om
en vis foldkapacitet vil bevirke, at langt de fleste heste derved i praksis
vil
komme på fold dagligt. Er faciliteterne til rådighed, vil det i almindelighed
således kræve en særlig begrundelse, dersom man konkret fravælger disse.
7.1.5.
Foldophold
muliggør, at hesten kan bevæge sig frit, og undersøgelser tyder på, at heste
foretrækker at være ude, næsten uanset vejret, især
når der er adgang til foder. Det har derfor været arbejdsgruppens
opfattelse, at døgnophold på fold sammen med artsfæller er den bedste måde at
opfylde hestens fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Dette forudsætter dog
naturligvis, at folden er indrettet hensigtsmæssigt.
Folden skal have en størrelse, så hestens behov for
bevægelse opfyldes, og så risikoen for skader - herunder som følge af
aggression mellem hestene - er så lav som mulig. Sammensætningen af gruppen,
når der er flere heste på en fold, skal naturligvis tilrettelægges således,
at
hestene kan fungere godt.
Arbejdsgruppen har fundet, at det skal være et krav, at der
ved ethvert hestehold skal være adgang til fold. Arbejdsgruppen har fundet,
at
folde skal have et areal på mindst 800 m2, hvor den korteste side
minimum skal være 20 meter. Der må højst gå fire heste i folden samtidig for
så
vidt angår sådanne folde af minimumsstørrelse.
Det har været arbejdsgruppens opfattelse, at en fold af
minimumsstørrelse kan dække motionsbehovet for maksimalt 20 heste.
Arbejdsgruppen har ikke fundet undersøgelser vedr. hegn
(type, synlighed mv.) og risikoen for skader forbundet med brug af
forskellige
hegn. Praktiske erfaringer viser, at mange heste kommer til skade som følge
af
forkert og/eller mangelfuld indhegning om folde. Grundlæggende har
arbejdsgruppen fundet, at hegnets højde skal være afpasset til forholdene og
til de heste, som benytter folden. Ved opstilling af hegn har arbejdsgruppen
endvidere fundet det af betydning, at hegnet ikke skader hesten, hvis den
forsøger at bryde igennem. Efter arbejdsgruppens opfattelse skal pigtrådshegn
forbydes ved indhegning af heste. Brudstærke elhegn kan ligeledes forvolde
alvorlige
skader, hvis de ikke er forsynet med en »kniv«, som ved hårdt træk bryder
tråden, idet hesten kan risikere at skære sig, hvis hegnet ikke giver efter.
Efter arbejdsgruppens opfattelse bør spidse vinkler i folden så vidt mulig
undgås, da det øger risikoen for, at en hest bliver trængt op i et hjørne og
derved bryder ud af hegnet.
7.1.6.
Arbejdsgruppen har diskuteret, om der bør stilles særlige krav til hestehold,
hvor hestene er udegående - det vil sige, at de opholder sig hele døgnet på
fold - i vinterperioden og i vinterlignende vejr. Arbejdsgruppen har i den
forbindelse i det hele kunnet tilslutte sig Dyreværnsrådet og Det Veterinære
Sundhedsråds fælles udtalelse af 14. december 2001 om
udendørs hold af dyr i vinterperioden og i perioder med
vinterlignende vejr samt Dyreværnsrådets udtalelse af 17. januar 2005
vedrørende forståelsen af udtrykkene »vinterperioden« og
»
perioder med vinterlignende vejr
«
.
For heste, som typisk går ude i mere end 12 timer i døgnet
i vinterperioder og i perioder med vinterlignende vejr, har arbejdsgruppen
fundet, at der skal gælde samme krav til adgang til læmulighed som for
udegående
heste.
7.1.7.
Arbejdsgruppen har bemærket, at heste i flok har et hierarki, hvor nogle
individer på grund af alder,
størrelse,
køn og karakter naturligt rangerer højere end andre. Der bør tages hensyn
hertil
ved fastlæggelse af arealkrav og indretning af bygningen, så risikoen for
skader som følge af aggression reduceres mest muligt, og så det sikres, at
også
lavere rangerende hestes behov tilgodeses.
Arbejdsgruppen har drøftet, hvilke mindstekrav der skal
stilles til bygningen i de tilfælde, hvor der i overensstemmelse med det i
afsnit 7.1.6. anførte skal være husningsmulighed på folden.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse fundet, at det skal
være et krav, at bygningen placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding,
således at det også i perioder med vådt vejr eller frost er sikkert at færdes
for hestene.
For så vidt angår størrelsen af bygningen skal alle hestene
kunne ligge ned i bygningen samtidig under hensyntagen til hesteflokkens
hierarkiske opbygning og det deraf følgende »afstandskrav« mellem hestene.
Bygningens areal skal således efter arbejdsgruppens opfattelse svare til
minimumsarealet ved hold af heste i gruppeopstaldning.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 4 i arbejdsgruppens rapport.
7.2. Justitsministeriets overvejelser
7.2.1.
Justitsministeriet lægger til grund, at arbejdsgruppen har anset det for
veldokumenteret, at ophold på fold har stor betydning for hestes velfærd,
samt
at et dagligt frit ophold på fold må anses for meget væsentligt for hestens
velfærd og sundhed - gerne et foldophold på mindst to timer ad gangen, når
forholdene tillader det.
Justitsministeriet har i den forbindelse noteret sig de
modhensyn og synspunkter, som arbejdsgruppen har peget på i forbindelse med
sine overvejelser om hestes adgang til fold. Særligt er Justitsministeriet
opmærksom på, at et krav om, at alle heste i et hestehold skal have et
dagligt
frit ophold på fold, vil kunne have betydning for en række hestehold, som i
dag
ikke råder over tilstrækkelig foldkapacitet til at opfylde et sådant krav.
Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig
arbejdsgruppens opfattelse af, at en forudsætning for at opfylde hestes
fysiologiske og adfærdsmæssige behov for ophold på fold er, at folden er
hensigtsmæssigt
indrettet. Dette indebærer, at folden skal have en størrelse, så hestene får
opfyldt
deres behov for bevægelse, og så risikoen for skader minimeres ved, at
hestene
har mulighed for at undvige hinanden.
Efter en samlet vurdering af navnlig hestenes
velfærdsmæssige behov sammenholdt med de modhensyn og synspunkter i øvrigt,
som
gør sig gældende i den forbindelse, jf. afsnit 7.1.4. ovenfor, kan
Justitsministeriet tilslutte sig arbejdsgruppens forslag vedrørende
muligheden
for foldophold, som er kommet til udtryk i § 17 i arbejdsgruppens
lovudkast. Justitsministeriet foreslår således, at der i ethvert hestehold
skal
være adgang til en fold, som skal have et areal på mindst 800 m2,
hvoraf den korteste side skal være mindst 20 meter. Benyttes folden af mere
end
fire heste på samme tid, foreslås det, at dette arealkrav forøges med 200
m2
pr. hest. Desuden må en fold ikke benyttes af mere end i alt 20 heste. Består
et hestehold af mere end 20 heste, må der således etableres et yderligere
antal
folde.
Desuden er Justitsministeriet enig i arbejdsgruppens
forslag om, at der indføres krav om, at heste mindst to timer fem dage om
ugen
skal motioneres eller gives fri bevægelse på fold, medmindre veterinære eller
vejrmæssige forhold taler afgørende herimod, og at der for ethvert hestehold
skal være en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold.
Af de grunde, som er anført ovenfor i afsnit 4, foreslår
Justitsministeriet, at der knyttes en overgangsordning på otte år til disse
forslag vedrørende fold, dvs. at kravet først gælder for eksisterende
hestehold
fra den 1. januar 2016.
7.2.2.
Justitsministeriet kan endelig tilslutte sig arbejdsgruppens forslag for så
vidt angår heste, som går ude i mere end 12 timer i døgnet, som er baseret på
Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds fælles udtalelse af 14.
december
2001 om udendørs hold af dyr i vinterperioden og i perioder med
vinterlignende
vejr samt Dyreværnsrådets udtalelse af 17. januar 2005 vedrørende forståelsen
af udtrykkene »vinterperioden« og »perioder med vinterlignende vejr«.
På denne baggrund
foreslår Justitsministeriet, at
den
ansvarlige for et hestehold skal sikre,
at heste, som går ude i
vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end
12
timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt
huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile
på et tørt, strøet leje. Læskur eller
bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding.
Justitsministeriet er endvidere enig i arbejdsgruppens
forslag om, at gulvarealet i det læskur eller den bygning, som heste, der går
ude i mere end 12 timer i døgnet, skal have adgang til, skal opfylde
arealkravene, der foreslås for så vidt angår gruppeopstaldning af heste, jf.
lovforslagets
§ 8.
Der henvises til §§ 16-20 og § 36, stk. 3, i
lovforslaget, som i det væsentlige svarer til §§ 17-20 i arbejdsgruppens
rapport.
8. Tilsyn
8.1 Arbejdsgruppens overvejelser
8.1.1.
Heste skal
i henhold til dyreværnslovens § 2 behandles omsorgsfuldt under
hensyntagen
til hestens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Som følge
heraf bør den ansvarlige ligeledes undergive hesten tilsyn, idet
tilsynspligten
må anses som en del af omsorgspligten efter § 2. Ved at føre tilsyn med
hesten vil det være muligt straks at observere, om hesten er syg, mangler
vand
og foder, og om hesten er kommet til skade.
Arbejdsgruppen har fundet, at tilsynsforpligtelsen - i
overensstemmelse med dyreværnslovens § 3 - består i to dele:
Tilsynsforpligtelsen omfatter dels den ansvarliges forpligtelse til selv at
føre tilsyn med hesteholdet (det interne tilsyn), dels professionelles
(dyrlæger, fødevaremyndighederne mv.) tilsyn med hesteholdet (det eksterne
tilsyn).
Det har været arbejdsgruppens opfattelse, at tilsynet med
hestehold fortsat skal bestå både af den ansvarliges forpligtelse til selv at
føre tilsyn med hesteholdet (det interne tilsyn) og af professionelles tilsyn
med hesteholdet (det eksterne tilsyn), dog således at tilsynsforpligtelsen
skærpes i forhold til de gældende regler i dyreværnsloven.
8.1.2.
Det følger
af dyreværnslovens § 3, stk. 3, at enhver, der holder dyr, skal
sørge
for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette krav om dagligt tilsyn
omfatter dog ikke fritgående dyr på græs eller lignende, som alene skal
tilses
jævnligt. Bestemmelsen omfatter eksempelvis ekstensive dyrehold på
græsarealer,
herunder marskarealer, engarealer og skovarealer, dvs. dyr som er udegående
hele døgnet.
I Danmark er folde af meget varierende kvalitet, og derfor er
der et stort antal folde, hvor det er nødvendigt med mindst ét dagligt tilsyn
for at sikre hestene på folden tilstrækkelig vand og foder samt sikre, at der
ikke er opstået skader eller sygdom. Derfor har det efter arbejdsgruppens
opfattelse
været nødvendigt, at ikke alene opstaldede heste, men også heste på fold
tilses
mindst én gang dagligt. Alle heste, uanset om de er på fold eller er
opstaldet,
bør således tilses minimum én gang dagligt for at sikre, at hestene er raske,
at de ikke er kommet til skade, at de har tilstrækkeligt vand og foder,
og at de har adgang til et tørt,
velstrøet leje.
Det har været arbejdsgruppens opfattelse, at det daglige
tilsyn af heste skal fortolkes i overensstemmelse med dyreværnslovens
§ 2,
hvilket indebærer at den ansvarlige ved tilsynet skal sikre sig, at hesten
behandles omsorgsfuldt, herunder at hesten huses, fodres, vandes og passes
under hensyntagen til dens behov.
Arbejdsgruppen har desuden fundet, at såfremt der
konstateres sygdom eller tilskadekomst, skal den tilsynsførende sikre, at
hesten om fornødent
isoleres og
pleje iværksættes. Hvis lidelsen er alvorlig eller hesten ikke hurtigt
bedres,
skal en dyrlæge straks tilkaldes.
8.1.3.
Efter
dyreværnslovens § 3, stk. 4, skal enhver, der erhvervsmæssigt
holder
dyr, sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst en gang årligt.
Ansvaret for at tilkalde dyrlægen påhviler den, der erhvervsmæssigt holder
dyr.
Det blev i forbindelse med Folketingets behandling af forslaget til § 3,
stk. 4, påpeget af justitsministeren, jf. Folketingstidende 1990-91, 2.
samling, Forhandlingerne, sp. 6854, at forpligtelsen til at lade dyreholdet
tilse af en dyrlæge mindst en gang årligt ikke indebar, at dyrlægen behøver
at
komme ekstraordinært, men en opfyldelse af bestemmelsen måtte forudsætte, at
dyrlægen mindst én gang årligt foretager en sådan gennemgang af bedriften, at
man med rimelighed kan tale om, at hele dyreholdet er blevet tilset.
Endvidere
bemærkede justitsministeren, at det er ejerens forpligtelse at sørge for, at
der sker et sådant tilkald en gang om året - om det så er i forbindelse med
en
konkret begivenhed, der gør, at dyrlægen i forvejen er på gården, eller der
er
tale om specielt tilkald - det er noget, der må afgøres i den konkrete
situation.
Arbejdsgruppen har fundet, at det skal være et krav, at
enhver, der erhvervsmæssigt holder heste, skal sørge for, at hesteholdet
tilses
af en dyrlæge mindst en gang årligt. Tilsynet skal foretages med henblik på
at
sikre, at kravene efter udkastet til lov om hold af heste, dyreværnsloven mv.
er opfyldt i det enkelte hestehold.
Ved erhvervsmæssigt hold af heste forstås eksempelvis
stutterier, hingstestationer, træningsstalde, dyreparker, hestehandlere,
hesteinternater, rideskoler, hestepensioner, hesteudlejning, hestevognskørsel
(studenterkørsel, kapervogne mv.), heste i zoologiske haver mv.
For så vidt angår formkravet til selve tilsynet har
arbejdsgruppen fundet, at dette skal udføres svarende til den tilsvarende
bestemmelse om dyrlægetilsyn efter dyreværnslovens § 3, stk. 4. Den
ansvarlige for hesteholdet skal således kunne dokumentere, at en dyrlæge har
været tilkaldt til dyreholdet mindst en gang om året. Det er ikke et krav, at
dyrlægen tilkaldes alene med henblik på at foretage en egentlig gennemgang af
hesteholdet. Det er således tilstrækkeligt, at den ansvarlige kan
dokumentere,
at en dyrlæge har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med forholdene i
hesteholdet, f.eks. i forbindelse med at dyrlægen har været tilkaldt med
henblik på
sygdomsbehandling. Det
har været arbejdsgruppens opfattelse,
at
et årligt dyrlægetilsyn af hesteholdet kombineret med dyrlægens forpligtelse
efter dyreværnslovens § 20 til at anmelde uforsvarlig behandling af dyr
vil være et værdifuldt bidrag til at imødegå
dyreværnsmæssigt uforsvarlige forhold i dyreholdet.
Tilsynet skal foretages af privatpraktiserende dyrlæger, og
dyrlægerne pålægges derved et ret vidtgående ansvar for, at forholdene er i
orden. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
dyrlægerne i givet fald forpligtes til at påtale ukorrekte forhold
over for den ansvarlige
for
dyreholdet, hvilket kan have betydning for dyrlægernes fortsatte relationer
til
deres kunder.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 5 i arbejdsgruppens
rapport.
8.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at pligten
til at føre tilsyn med hestehold må anses som en del af kravet i
dyreværnslovens § 2, hvorefter dyr skal behandles omsorgsfuldt under
hensyntagen til hestens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige
behov.
Under hensyntagen til den varierende kvalitet af folde i Danmark og i lyset
af
det generelle velfærdsmæssige hensyn til hesten finder Justitsministeriet, at
der - som foreslået af arbejdsgruppen - er behov for, at heste såvel på stald
som på fold skal tilses mindst en gang om dagen.
Endvidere kan Justitsministeriet tilslutte sig
arbejdsgruppens forslag om, at enhver, der erhvervsmæssigt holder heste, skal
sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst en gang årligt, samt at
dyrlægen ved dette tilsyn skal sikre, at reglerne i dette lovforslag,
dyreværnsloven mv. er opfyldt i det enkelte hestehold.
I lighed med arbejdsgruppen finder Justitsministeriet, at
det er tilstrækkeligt, at den ansvarlige for hesteholdet kan dokumentere, at
en
dyrlæge har været tilkaldt til dyreholdet mindst en gang om året, og at
dyrlægen
har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med forholdene i hesteholdet. Der
er
efter Justitsministeriets vurdering således ikke tilstrækkeligt grundlag for
at
stille krav om, at der skal tilkaldes en dyrlæge alene med henblik på at
tilse,
om hesteholdet lever op til reglerne i dette lovforslag.
Det tilføjes, at det årlige dyrlægetilsyn suppleres af
stikprøvekontrollen efter bekendtgørelsen om stikprøvekontrol af landbrugsdyr
og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål. Det følger
heraf, at fødevareregionerne skal udføre stikprøvekontrol af hestes velfærd i
mindst 5 procent af alle besætninger med mindst 10 heste. Kontrollen omfatter
alle heste, herunder såvel heste, der holdes til landbrugsmæssige formål, som
heste der holdes på rideskoler mv. Kontrollen gennemføres uanmeldt, og
udpegning til kontrol skal tillige i størst muligt omfang være baseret på
risikoparametre.
Endelig er Justitsministeriet enig med arbejdsgruppen i, at
der indføres krav om, at den ansvarlige for hesteholdet i tilfælde af sygdom
eller tilskadekomst skal sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje
iværksættes. Ved alvorlig lidelse eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal
en dyrlæge straks tilkaldes.
Der henvises til lovforslagets §§ 23 og 24, der svarer
til §§ 23 og 24 i arbejdsgruppens lovudkast.
9. Fodring og vanding
9.1. Arbejdsgruppens overvejelser
9.1.1.
Både
sammensætningen af hestes foder og den måde, som der fodres på, er af
afgørende
betydning for hestens sundhed og velfærd.
Heste foretrækker
som andre flokdyr at æde sammen.
Om sommeren består føden under
naturlige forhold overvejende af græsser, mens hesten om vinteren ligeledes
kan
æde
grene, rødder, bark og træ.
Hestens fordøjelse er indrettet til at indtage føde med et lavt
næringsindhold
i små mængder
ad gangen. Fritlevende heste
bruger således
14-16 timer i
døgnet
på fødeindtagelse
og faster aldrig mere
end højst 3-4 timer ad gangen.
Hestens naturlige foder kan således karakteriseres som
strukturfoder med et forholdsvis højt indhold af fordøjelige fibre. Den
ideelle
fodring - alene vurderet ud fra hestens fordøjelsesanatomi og fysiologi - vil
være, at hestens energi- og næringsstofbehov udelukkende dækkes via
strukturfoder. Den kontinuerlige foderoptagelse hos hesten er nødvendig,
fordi
mavens volumen er relativ lille i forhold til hestens størrelse og kropsvægt
og
foderets lave næringsindhold.
Når hesten anvendes som brugshest, er energibehovet oftest
øget, og samtidig er mulighederne for at dække energibehovet via afgræsning
nedsat. Menneskets brug af hesten har derfor nødvendiggjort brug af andet og
mere foder - krybbefoderet. I de tilfælde, hvor strukturfoderet ikke dækker
hestens energi- og næringsstofbehov, er det nødvendigt også at fodre med
krybbefoder.
Det har været arbejdsgruppens erfaring, at mange heste
hvert år bliver syge eller mistrives på grund af fodringsrelaterede
problemer,
som skyldes manglende viden om - eller misforstået
hensyntagen til - hestens behov og den korrekte balance mellem
strukturfoder og krybbefoder.
9.1.2.
Fodring tjener to formål. For det første skal foderet forsyne
hesten med den korrekte mængde energi, protein, mineraler og vitaminer samt
struktur
til sikring af en
sund
mave-tarmfunktion.
For det andet skal
foderet
tilfredsstille hestens naturlige ædeadfærd,
og det er derfor vigtigt, at en vis del
af
foderet består af
strukturfoder
frem for kraftfoder.
Skal en hest have dækket sit behov for strukturfoder, viser
både forskning og årelange praktiske erfaringer, at den skal indtage en
fodermængde, der i tørstof svarer til minimum 2 pct. af sin legemsvægt/døgn,
idet der dog er forskelle fra hest til hest.
Tørstof svarende til minimum 1,0 pct. af hestens legemsvægt
skal udgøres af strukturfoder. Resten kan udgøres af det såkaldte
krybbefoder,
som kan bestå af f.eks. kornprodukter, forarbejdede græsmarksprodukter,
melasse
mv. Krybbefoderet kan aldrig erstatte strukturfoder i fordøjelsesmæssig
sammenhæng.
Anvendes disse få regler, skal en hest som udgangspunkt
dagligt have minimum
1,2 kg almindeligt
dansk hø pr. 100 kg hest eller ca. 2 kg almindeligt dansk wraphø pr. 100 kg
hest. Ved denne minimumstildeling af strukturfoder mindskes hyppigheden af
fordøjelsesproblemer og fordøjelsessygdomme betragteligt, forudsat at
strukturfoderets
hygiejniske kvalitet er i orden.
Når hesten vokser, er drægtig, diegivende og/eller trænes,
kan strukturfoder alene imidlertid sjældent dække behovet for energi og
næringsstoffer. Derfor er krybbefodring oftest et nødvendigt supplement til
disse heste. Ved optimering af krybberationerne anbefales det, at
stivelsesindholdet er minimalt, samt at indholdet af fordøjelige fibre er
maksimalt
- uanset hestens brug og fysiologiske status.
I praksis er der store forskelle i den enkelte hests behov
for foder. Eksempelvis kan føl, plage og visse racer optage op til 3 pct. af
deres legemsvægt i tørstof pr. dag. Nogle heste har et meget stort behov for
kontinuerlig fødeindtagelse, og de stresses, hvis de hindres i denne adfærd.
I
den praktiske foderplanlægning skal der derfor tages højde både for det
enkelte
dyrs ædeadfærd og behov som følge af hestens særlige fordøjelsesfysiologi.
Træningsformen og varigheden heraf er ligeledes af stor
betydning for både energi- og næringsstofbehov. Eksempelvis er
væddeløbshestens
præstation kortvarig og intens, mens distancehesten skal præstere over et
forløb på mange timer, og foderet skal sammensættes på denne baggrund.
Heste, der går meget ude i vinterhalvåret, har et øget
energibehov til vedligehold pga. varmetab i forhold til heste, der enten er
på
stald eller er iklædt dækken, hvorved varmetabet begrænses.
9.1.3.
Hestens
vandbehov varierer afhængig af dens fysiologiske status, aktivitetsniveau,
miljøtemperatur og luftfugtighed. For at opretholde væskebalancen drikker
hesten
typisk 5-10 pct. af sin legemsvægt dagligt. Diegivende hopper, opdræt og
heste
der sveder har et forholdsmæssigt større vandbehov end øvrige heste.
Hesten foretrækker at drikke fra vandkilder med frit
vandspejl frem for at drikke af en vandkop. På stald anvendes oftest
vandkopper, som bør give mindst 8 liter vand pr. minut, idet hesten ikke
kompenserer for langsomt vandtilløb ved at bruge mere tid på vandindtagelse.
9.1.4.
Strukturfoderet skal forsyne hesten med den nødvendige mængde fordøjelige
fibre
til sikring af en sund mave-tarmfunktion samt tilfredsstille dens naturlige
ædeadfærd. Krybbefoderets primære funktion er at dække de behov, som ikke
dækkes af strukturfoderet, dvs. primært energi, protein, mineraler og
vitaminer.
Erfaringer og forskning viser, at mange heste ikke får
tilstrækkeligt strukturfoder, at mange heste får fordøjelsesrelaterede
sygdomme
forårsaget af dårlig fodersammensætning, at føl, ungheste og drægtige hopper
kan være underforsynet med mineraler, og at mange heste og ponyer får tildelt
for meget energi, således at de bliver overvægtige med øget risiko for
stofskiftesygdomme, forfangenhed, mavesår mv.
Arbejdsgruppen har fundet, at dyreværnslovens § 2
klart betoner, at hesten skal fodres og vandes under hensyntagen til hestens
fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Efter arbejdsgruppens
opfattelse er der derfor behov for en indsats med henblik på at påvirke og
ændre hesteejernes valg af foder til deres heste, således at foderet i højere
grad tilgodeser hestenes faktiske behov. På denne baggrund skal der efter
arbejdsgruppens opfattelse stilles krav om, at heste skal tildeles
tilstrækkeligt strukturfoder.
Arbejdsgruppen har drøftet, om der ud over bestemmelsen i
dyreværnslovens § 2 er behov for at fastsætte specifikke krav om hestes
adgang til frisk drikkevand. Arbejdsgruppen har i den forbindelse fundet, at
heste skal have fri adgang til frisk drikkevand hele døgnet såvel på stald
som
på fold. Dette gælder dog ikke ved kortere ophold på fold.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 6 i arbejdsgruppens
rapport.
9.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter dyreværnslovens § 2 skal enhver, der holder dyr,
sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de bl.a. fodres og
vandes
under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige
behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige
erfaringer.
Det følger således direkte af dyreværnsloven, at heste skal fodres og vandes
i
overensstemmelse med deres behov.
Justitsministeriet har noteret sig, at det er
arbejdsgruppens erfaring, at mange heste bliver syge eller mistrives som
følge
af fodring, som skyldes manglende viden om eller fejlagtig fodring samt den
korrekte balance mellem strukturfoder og krybbefoder. I den forbindelse har
arbejdsgruppen påpeget, at mange heste ikke får dækket deres behov for
strukturfoder i tilstrækkeligt omfang.
På denne baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig
arbejdsgruppens vurdering, hvorefter det er nødvendigt at stille yderligere
krav til fodring af heste med henblik på at sikre, at foderet i
tilstrækkeligt
omfang tilgodeser hestenes faktiske behov. Der foreslås således i
overensstemmelse hermed et krav om, at hestes foderration skal indeholde
tilstrækkeligt strukturfoder.
Desuden er Justitsministeriet enig i arbejdsgruppens
forslag om, at heste skal have fri adgang til frisk drikkevand såvel på
stald,
som på fold. Kravet gælder dog ikke ved kortere ophold på fold indtil fire
timer.
Der henvises til §§ 21 og 22 i lovforslaget, som med
enkelte lovtekniske ændringer svarer til §§ 21 og 22 i arbejdsgruppens
lovudkast.
10. Opdræt og særlige forhold vedrørende
foling, føl og plage
10.1. Arbejdsgruppens overvejelser
Avl og opdræt af heste finder sted både hos lægfolk og hos
professionelle opdrættere. Typisk er det på en landbrugsejendom, fordi plads
og
gode græsningsmuligheder er en nødvendighed.
Undersøgelser viser, at mange adfærdsforstyrrelser
påbegyndes allerede i fravænningsperioden, samt at fravænningsmetoden har
større betydning end føllets alder på tidspunktet for fravænningen.
Undersøgelser viser desuden, at føllet stresses mindst, hvis føllet fravænnes
sammen med andre føl gradvist, gerne over en uge eller længere, hvor føllet i
starten kan lugte og se hoppen. Det er under alle omstændigheder vigtigt for
føllets
udvikling, at det også efter fravænningen har adgang til artsfæller.
Efter fravænning bør plagen opstaldes i grupper med andre
plage, idet plagens sociale færdigheder udvikles ved, at den opholder sig
sammen med andre heste det meste af døgnet. Den første vinter kan plagene
opstaldes
i kønsblandede grupper, men herefter vil det være nødvendigt at kønsopdele
plagene for at undgå uønskede drægtigheder. Den anden vinter vil plagene have
sværere ved at få grupperne til at fungere, fordi den højest rangerende plag
ofte vil udvise aggressiv adfærd og tyrannisere de øvrige plage. Da den
næstrangerende
typisk vil overtage den højst rangerende hests rolle, hvis den højst
rangerende
plag flyttes, vil dette sjældent løse problemet. Alternativt kan gruppen
tilføres
en ældre hest, hvilket vil skabe en naturlig leder. Ved opstaldning af
grupper
af plage bør det sikres, at lavere rangerende kan undvige den dominerende
plag.
Efter arbejdsgruppens opfattelse er det af stor betydning
for udviklingen af føl og plages sociale færdigheder og generelle udvikling,
at
de opholder sig sammen med artsfæller. På denne baggrund har arbejdsgruppen
fundet, at det skal være et krav, at føl og plage indtil de er to år gamle
skal
på fold sammen med artsfæller, om muligt sammen med andre føl og plage.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 7 i arbejdsgruppens
rapport.
10.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i arbejdsgruppens forslag om, at
det skal være et krav, at føl og plage, indtil de er to år gamle, skal være
sammen
med artsfæller, når de er på fold, medmindre veterinære forhold taler
afgørende
herimod. Om muligt bør føl og plage på fold sammen med andre føl og plage.
Formålet hermed er således at sikre, at føl og plages sociale færdigheder og
generelle udvikling styrkes. Bestemmelsen giver mulighed for at undtage fra
kravet, såfremt veterinære forhold taler afgørende herfor, f.eks. hvis heste,
der er blevet tidligt kønsmodne, forsøger at skade andre føl og plage under
opholdet
på folden.
Der henvises til lovforslagets § 17, stk. 3, der
med enkelte ændringer, herunder af lovteknisk karakter, svarer til § 18
i
arbejdsgruppens lovudkast.
11. Ibrugtagning og træning; træningsmetoder
og hjælpemidler mv.
11.1. Arbejdsgruppens overvejelser
11.1.1.
Hestens
anvendelse som transportmiddel og trækkraft var tidligere en forudsætning for
samfundets trivsel og udvikling, og som et naturligt led heri blev hesten
oplært til at beherske en række discipliner. Hesten er også i dag et
brugsdyr,
men den viden, som tidligere var allemandseje med hensyn til uddannelse, brug
og almindelig omgang med hesten, er i dag betydeligt reduceret, og det er
derfor i højere grad nødvendigt at oplære hesten til at forstå og adlyde
visse
grundlæggende ordrer. Mange brugere af hesten er nybegyndere, og der er efter
arbejdsgruppens opfattelse i høj grad brug for viden og uddannelse for, at
samarbejdet mellem hesten og mennesker skal kunne lykkes, dels så hesten ikke
lider overlast, og dels så mennesker ikke kommer til skade.
Hesten er fra naturens side et flokdyr, men hesten er
oftest alene, når den bliver brugt. Kendskab til hestens naturlige
reaktionsmønster er derfor også en betingelse for at kunne gøre brug af
hestens
potentiale.
Hertil kommer, at forholdet mellem hest og mennesker har
stor betydning for hestens velfærd og adfærd. Forkert behandling af hesten
kan
medføre, at hesten bliver frygtsom og dermed stresset og mere udsat for
sygdomme. Frygtsomme heste er desuden mere tilbøjelige til at reagere til
fare
for mennesker.
Den daglige omgang med heste bør derfor foregå på en måde,
så unødig stress undgås. En del stress kan undgås ved at lade hesten have
social kontakt med andre heste. Hertil kommer, at hesten er mere modtagelig
for
at lære - f.eks. at stå stille i forbindelse med hovpleje - når den har
social
kontakt med artsfæller. Der er dog mange situationer, hvor hesten skal kunne
være alene. Eksempelvis er hesten typisk alene ved almindelig brug,
behandling,
transport mv., og hesten skal derfor gradvist og under opsyn oplæres til at
kunne være alene, da dette er en forudsætning for brug af hesten. Hesten skal
således acceptere at blive taget ud af flokken med henblik på brug.
Enhver form for træning og brug af hesten foregår lettest
og med bedst resultat ved positiv motivering frem for tvang og afstraffelse.
Træning af den unge hest bør ske ved tilvænning og motivation med
udgangspunkt
i hestens naturlige adfærd, og desuden bør hesten allerede som føl lære at
omgås mennesker og andre heste, så hesten derved får tillid og et harmonisk
forhold til såvel mennesker som andre heste. Selve træningen af hesten skal
tilpasses hestens alder samt hestens fysiske og psykiske kapacitet.
Opdragelsen af føllet bør begynde, når det er få dage
gammelt. Det bør således vænnes til omgang med mennesker, at blive berørt, få
løftet ben mv., og senest
når føllet
er ca. 1 uge gammelt, bør det vænnes til grime.
Føl og ungheste bør vænnes til håndtering og det udstyr,
som skal benyttes på hesten, f.eks. grime, på et tidligt tidspunkt, ligesom
ungheste skal vænnes til trense, saddel og sele. Håndteringen bør holdes ved
lige, men håndteringen skal dog ske på en måde, så forbindelsen mellem hoppe
og
føl ikke forstyrres. Opdragelse og håndtering af hesten kræver tid, omtanke
og
konsekvens, idet hesten ved entydige gentagelser er god til at lære og føler
sig tryg ved diverse tilkendegivelser fra hesteejeren.
Tilvænning til opbinding bør foregå inden for føllets
første måneder, da risikoen for skader på dyr og mennesker er mindre, hvis
dyret er lettere at håndtere. Indtil føllet har lært at stå bundet, bør
opbinding ske under konstant opsyn med et reb, der kan give efter (dog uden
at
knække), ved at binde føllet eller ved at sno rebet om inventar og holde i
rebet, indtil føllet har lært at stå bundet. Formålet er at lære føllet, at
det
er mere behageligt at stå med et løst reb end med et stramt reb.
Når føllet har lært at stå bundet uden at rykke tilbage,
bør det også lære at blive berørt/håndteret fra alle sider, mens det står
bundet, og det bør lære at flytte sig for tryk.
Princippet for indlæring vil være det samme, hvis hesten er
ældre, idet en voksen hest dog besidder væsentlig flere kræfter. I denne
situation anbefales at bruge halsrem, da det er vigtigt, at hesten ikke
slipper
fri under indlæringen, da den så får lært at rykke tilbage i stedet for at
lære
at stå bundet. Hesten bør bindes med en knude, der nemt kan løsnes, eller med
en sikkerhedshage.
Der er inden for de forskellige dele af hestesporten
forskellige traditioner for, hvornår heste tages i brug inden for de
forskellige
kategorier af heste. Inden for de forskellige kategorier er der stor
variation
i alder ved ibrugtagning, og der tages ofte individuelle hensyn, således at
heste, der er i kraftig vækst, ikke sættes i træning. Der er dog megen
diskussion i hestekredse om, hvorvidt (for) tidlig ibrugtagning skader
hestenes
holdbarhed, men der er ikke lavet mange undersøgelser på området.
I flere udenlandske undersøgelser er der set på effekten af
forskellige træningsprogrammer eller træning kontra ikke-træning, men ikke på
effekten af træning påbegyndt ved forskellig alder. Fysisk træning påvirker
hestenes bevægeapparat, og muskler, sener og knogler kræver tilvænning til
træning. Denne tilvænningsperiode er
umiddelbart
uafhængig af hestens alder ved ibrugtagning.
Der er desuden lavet flere sygdomsstudier, hvor man har set
på risikofaktorerne i forbindelse med skader på og uheld med hestene.
Undersøgelser med fokus på 2-års væddeløbsheste har dog fundet en høj
frekvens
af skader hos disse heste i deres første løbssæson. Flere undersøgelser peger
dog også på, at træningsmetoden - herunder træningsintensiteten - er den
største risikofaktor.
Ved deltagelse i konkurrencer skal hesten i sin uddannelse
og i dens fysiske og psykiske udvikling være på et niveau svarende til
konkurrencens
niveau. Ved selve konkurrencen skal rytteren demonstrere sin ridemæssige
kunnen, kendskab til hestens evner, uddannelsesgrad og præstationsformåen,
ligesom hestens uddannelsesmæssige stadie og potentiale for videre uddannelse
skal demonstreres.
Ved udvælgelse af heste til avl kan der eksempelvis lægges
vægt på hestens biomekanik - dvs. hestens fysiske kapacitet, dens evne til at
omsætte energi til bevægelse og dens evne til at koordinere og kontrollere
disse bevægelser - holdbarhed, temperament og eksteriør.
11.1.2.
Arbejdsgruppen har fundet, at det er af afgørende betydning, at den daglige
omgang med hesten sker på en måde, så unødig stress for hesten undgås. Hesten
skal bl.a. lære at være tryg ved og have tillid til mennesker og andre heste.
Henset til at hesten er et stort og stærkt dyr, er det vigtigt, at hesten
lærer
nogle basale discipliner som at blive håndteret, få løftet ben mv.
Som nævnt i afsnit 6.1.3. har arbejdsgruppen fundet, at der
skal indføres et forbud mod opstaldning i spiltov. Der er dog bestemte
situationer, hvor hesten skal kunne stå bundet, f.eks. for at kunne modtage
behandling. Heste skal derfor lære at kunne stå opbundet uden opsyn.
Arbejdsgruppen har således fundet, at opbinding af hesten kan være forsvarlig
og/eller hensigtsmæssig i kortere perioder med henblik på, at hesten skal
lære
at stå bundet. Det samme er efter arbejdsgruppens opfattelse gældende i
tilfælde, hvor opbindingen af hesten er veterinært begrundet. Arbejdsgruppen
har på den baggrund fundet, at der skal indføres en adgang til at lade hesten
stå opbundet i kortere perioder i disse tilfælde. Hesten bør således kunne
stå
bundet uden opsyn, når den er 3 år gammel. Opbinding af hesten med det formål
at lære hesten at stå opbundet skal ske under tilsyn.
Når hesten har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan man
lade den stå bundet
i max. 2 timer
ad gangen uden opsyn, medmindre det drejer sig om opbinding i forbindelse med
transport, stævnepladser, dyrskuer mv. Efter arbejdsgruppens opfattelse må en
hest i øvrigt anses for at have lært at stå bundet, når en hest kan tages ud
af
en social sammenhæng, f.eks. løsdrift, og stå bundet uden opsyn. Hesten skal
kunne stå bundet uden at bevæge sig fra side til side, og den skal kunne
forholde sig rolig. Den skal derudover kunne tåle, at man går til den bagfra,
herunder i vinkler hvor dens syn er begrænset. Den skal også kunne tåle at
blive berørt langs siderne og lade mennesker færdes rundt om den, uden at den
flytter sig. Endelig skal den have lært at flytte sig blot et enkelt trin til
siden ved et let tryk på låret.
Arbejdsgruppen har fundet, at mange hesteejere ikke har
tilstrækkeligt kendskab til hesten og dens velfærdsmæssige behov. Der bør
således efter arbejdsgruppens opfattelse stilles krav om, at hesten skal
opdrages
og oplæres, så den kan beherske visse grundlæggende discipliner. Føl bør
således vænnes til håndtering på et tidligt tidspunkt.
Arbejdsgruppen har endvidere fundet, at der er behov for at
præcisere, at oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestens
alder, dens fysiske og psykiske kapacitet, så hesten beskyttes bedst muligt
mod
smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Desuden har arbejdsgruppen fundet, at hesten alene bør
deltage i konkurrencer, hvis niveau svarer til hestens uddannelse og dens
fysiske og psykiske udvikling, så hesten ikke presses til at deltage i
konkurrencer over dens niveau.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 8 i arbejdsgruppens
rapport.
11.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan generelt tilslutte sig
arbejdsgruppens synspunkter, hvorefter der er behov for, at heste kan stå
opbundet uden tilsyn, eksempelvis med henblik på at modtage
sygdomsbehandling,
transport, tilridning mv. Som følge heraf foreslås det, at heste kan opbindes
i
op til to timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære hesten at stå
opbundet uden tilsyn. Når hesten har lært at stå opbundet, kan den opbindes i
op til to timer uden tilsyn. Sker opbindingen i forbindelse med transport,
stævner, dyrskuer mv., kan opbinding dog ske i længere tid end to timer.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det ikke være i
strid med den foreslåede ordning, hvis der sker opbinding af hesten under
tilsyn f.eks. to timer om formiddagen og derpå to timer om eftermiddagen i de
tilfælde, hvor der måtte være særligt behov herfor. Der kan eksempelvis være
tilfælde, hvor det er forbundet med særlige vanskeligheder at lære en hest at
stå opbundet, og hvor opbinding i to timer dagligt ikke skønnes
tilstrækkeligt.
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at det er
nødvendigt, at det i den daglige omgang med heste sikres, at unødig stress
for
hesten undgås, samt at hesten lærer at være tryg ved og have tillid til
mennesker og andre heste. Hertil kommer, at hesten er et stort og stærkt dyr.
På denne baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig arbejdsgruppens
forslag
om, at heste skal oplæres til at blive håndteret i en tidlig alder.
Endelig er Justitsministeriet enig i, at det er af stor
betydning for hestens velfærd, at oplæring, træning og brug af heste
tilpasses
den enkelte hest, så hestens velfærdsmæssige behov tilgodeses bedst muligt.
Der henvises til § 5, stk. 2-4, og § 25 i
lovforslaget, som med enkelte lovtekniske ændringer svarer til § 6,
stk. 2-4,
og § 25 i arbejdsgruppens lovudkast.
12. Brug og misbrug af præstationsfremmende
midler og metoder
12.1. Arbejdsgruppens overvejelser
12.1.1.
Præstationsfremmende midler og metoder, der alene anvendes med henblik på at
fremme hestens præstationsevne, kan have stor betydning for de
velfærdsmæssige
forhold for hesten, idet sportshesten - ligesom topidrætsmanden - derved
udsættes for et konstant pres for at yde bedre. Præstationsfremmende midler
og
metoder er således karakteriseret ved alene at have til formål at fremme
hestens ydeevne frem for at forebygge eller helbrede. Arbejdsgruppen har
fokuseret
på grænsen mellem acceptable og de ikke-acceptable (eksempelvis doping)
præstationsfremmende metoder.
Brug og misbrug af præstationsfremmende midler og metoder i
hesteholdet skal efter arbejdsgruppens opfattelse ses på følgende baggrund:
I den daglige omgang med heste er der ofte situationer,
hvor det i forbindelse med håndtering og indlæring er nødvendigt at benytte
sig
af visse hjælpemidler. Alt udstyr, som er i direkte kontakt med hesten,
f.eks.
bid, trense, sadel, sele, dækken og bandager, bør være tilpasset den enkelte
hest og bør anvendes korrekt og vedligeholdes og til stadighed kontrolleres,
idet udstyr, som ikke er korrekt tilpasset, anvendes forkert eller er dårligt
vedligeholdt, kan medføre skader på hesten.
Udstyr som eksempelvis pisk, sporer, tøjler, tungebånd,
næsebånd, hjælpetøjler, glidetøjler, indspændinger, diverse former for
hovedtøj, hovedstænger, lukket hovedlag, ørevat, mv. kan i arbejdet med
hesten
benyttes til at hjælpe hesten til at forstå, hvad der kræves af den, og må i
denne
funktion betegnes som hjælpemidler. Benyttes udstyret derimod med henblik på
at
tvinge hesten til præstationer, som den endnu ikke forstår eller ikke kan
udføre, f.eks. på grund af skader, må udstyret anses som tvangsmidler. I
værste
fald vil anvendelsen af disse tiltag reelt være mishandling af hesten.
Mange præstations- og konkurrenceheste er meget værdifulde,
fordi de har gennemgået en lang og dyr træning/uddannelse, og desuden er de
igennem avl i besiddelse af de rette evner. Hestenes placeringer i
konkurrencer
er en væsentlig del af dokumentationen af deres værdi og formåen. For flere
trænere og for ryttere på alle niveauer er placeringen og de heraf afledte
sponsorbidrag
og pengepræmier en økonomisk forudsætning for deres indtægtsgrundlag og
udøvelsen af deres sport. Endvidere er mange ryttere og andre brugere
særdeles
ambitiøse og bruger mange ressourcer på at kunne deltage i konkurrencer, som
afholdes på fastlagte terminer. Dette kan være baggrunden for, at der
anvendes ikke-acceptable midler og
metoder.
Nogle brugere kompenserer for egne manglende evner eller
hestens manglende træning, forkerte uddannelse, manglende kunnen eller
hestens
sygdom ved at tage ikke-acceptable hjælpemidler i brug, f.eks. hårde bid,
hjælpetøjler, barring, pisk eller medicin. Eksempelvis kan nævnes medicinsk
beroligelse af nervøse heste på en dressurbane eller anvendelse af
smertestillende medicin for at skjule smertevoldende lidelser, f.eks.
halthed.
12.1.2.
Udstyr,
som anvendes på hesten, skal være tilpasset den enkelte hest og må således
ikke
påføre hesten skader.
Udstyr til træning af hesten, som benyttes til at hjælpe
hesten til at forstå, hvad der kræves af den, har efter arbejdsgruppens
opfattelse kunnet anses som hjælpemidler, der skal kunne anvendes. Anvendes
udstyret derimod til at tvinge hesten til præstationer, som den endnu ikke
forstår
eller ikke kan udføre evt. på grund af skader, må udstyret anses som
tvangsmidler, hvilket arbejdsgruppen klart har taget afstand fra. I den
daglige
omgang med hjælpemidler og tvangsmidler er det vigtigt, at man er opmærksom
på
forskellen mellem nødvendig brug af hjælpemidler og et decideret misbrug af
tvangsmidler.
I visse situationer er man nødt til at udøve tvang overfor
hesten, uden at det dog må have karakter af vold. Sigtet må altid være, at
det
gavner hesten og/eller øger sikkerheden for de personer, som i den givne
situation har en tæt kontakt til hesten. Her tænkes specielt på tvang i
forbindelse med sygdomsbehandling, f.eks. næsebrems i forbindelse med indgift
af olie, diverse former for lokalbedøvelser mv. Til denne kategori af
tvangsmidler hører alle former for fiksering (læbe-, øre- og hudbrems) og
slå-/hildetøj (tov og koderemme). Arbejdsgruppen har fundet det uacceptabelt,
at hesten står med en næsebrems, f.eks. under opfletning/rykning af man eller
beskæring af alle fire hove henset til varigheden heraf. Arbejdsgruppen har
kunnet anbefale, at der i stedet anvendes en tvangs- eller undersøgelsesboks,
hvor personer er i sikkerhed uden brug af smertevoldende tiltag overfor
hesten.
Er der behov for en længerevarende pacificering af hesten, anbefaler
arbejdsgruppen, at der tilkaldes en dyrlæge med henblik på medicinsk
pacificering af hesten.
Arbejdsgruppen har fundet, at brugen af krybbebiderrem er
højst diskutabel, idet der er andre tiltag, som kan minimere krybbebidning.
Arbejdsgruppen har desuden fundet, at brug af slå-/hildetøj - undtagen
kortvarig
brug i forbindelse med bedækning - må anses som anvendelse af et
tvangsmiddel,
som efter arbejdsgruppens opfattelse ikke skal være tilladt.
På denne baggrund har arbejdsgruppen fundet, at der skal
stilles krav om, at udstyr, som anvendes som hjælpemiddel på hesten, skal
være
tilpasset den enkelte hest og ikke må påføre hesten skader og ikke må
anvendes
som tvangsmidler.
Arbejdsgruppen har modsat sig enhver medicinering og
behandling (herunder kirurgisk), der har til formål at skjule
sygdomssymptomer,
således at hesten kan træne og deltage i konkurrencer. Forbuddet mod
medicinering
og behandling omfatter dog ikke kastration.
Arbejdsgruppen har primært beskæftiget sig med doping ud
fra et spørgsmål om indflydelsen på hestens velfærd, idet hesten tvinges og
medicineres til præstationer, som den hverken fysisk eller psykisk kan klare.
Desuden rejser dopingproblematikken en række etiske spørgsmål, herunder hvor
grænsen mellem den acceptable og den ikke-acceptable brug af
præstationsfremmende midler går. Arbejdsgruppen har i den forbindelse
påpeget,
at det påhviler alle brugere at holde sig orienteret om gældende regler for,
hvilke præstationsfremmende midler der er tilladte.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 9 i arbejdsgruppens
rapport.
12.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at der ved
brug af udstyr på hesten må sondres mellem, hvordan udstyret anvendes. På
denne
baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig, at udstyr, der benyttes som
hjælpemiddel på hesten, fortsat bør kunne anvendes, idet sådant udstyr er
karakteriseret ved, at det anvendes i arbejdet med hesten med henblik på at
hjælpe hesten til at forstå, hvad der kræves af den. Justitsministeriet
finder
desuden, at udstyr, der anvendes som hjælpemidler, skal være tilpasset den
enkelte hest og ikke må påføre hesten skader, idet udstyr, som ikke er
tilpasset heste, kan forvolde ganske betydelige skader på hesten.
Anvendes udstyret derimod som tvangsmiddel - det vil sige
til at tvinge hesten til præstationer, som den endnu ikke forstår eller ikke
kan udføre f.eks. på grund af skader - er Justitsministeriet enig i, at sådan
udstyr ikke kan anvendes.
Endelig kan Justitsministeriet tilslutte sig
arbejdsgruppens forslag om, at enhver form for medicinering og behandling,
herunder kirurgisk behandling, som har til formål at skjule sygdomssymptomer,
så hesten kan træne og deltage i konkurrencer, ikke skal være tilladt.
Der henvises til lovforslagets §§ 26 og 27, som svarer
til §§ 26 og 27 i arbejdsgruppens lovudkast.
13. Mærkning af heste
13.1. Arbejdsgruppens overvejelser
Formålet med at mærke heste er for det første at skabe en
sikker identifikation af hesten bl.a.
i
forbindelse med avl, konkurrencer, medicinering og handel. Mærkning af hesten
kan således sikre, at hesten ved konkurrencer starter i den rette klasse,
ligesom mærkning kan være medvirkende til, at en skadet hest ikke handles
uden
kendskab hertil, samt at spillere kan have tillid til hestens identitet,
hvilket er afgørende for totalisatoromsætningen.
For det andet kan formålet ved synbar mærkning af hesten
være at forsyne hesten med et varemærke. En synbar mærkning - dvs. i form af
brænde- eller frysemærkning - anvendes i markedsføringsøjemed i forbindelse
med
afbildning af heste i eksempelvis blade, tidsskrifter, i TV og ved
konkurrencer.
Mærkning af heste kan ske ved brændemærkning, frysemærkning,
chip og tatovering. I de senere år er mærkning med chip blevet mere udbredt.
Brænde- og frysemærkning foretages typisk på føl, som endnu
ikke er fravænnet. Fordelen ved brænde- og frysemærkning er, at disse former
for mærkning er direkte synbare. Erfaringer har vist, at disse mærker i nogle
tilfælde udviskes, når hesten bliver ældre, således at det bliver vanskeligt
eller behæftet med usikkerhed at aflæse identifikationsnummeret. Hertil
kommer,
at der fra flere sider er udtrykt bekymring for, at disse mærkningsmetoder
påfører føllet smerte.
Ved brændemærkning presses rødglødende jern (700-800o
)
mod hestens hud i ca. 1 sekund, dog afhængig af hestens hudtykkelse og
hårvækst. Derved ødelægges hårcellerne, så der ikke vokser hår. Der brændes
ikke længere så dybt, at der fremkommer egentligt arvæv. Ved denne
mærkningsform
præges ofte avlsforbundets logo og eventuelt cifre fra registreringsnummeret
på
hestens lår.
Ved frysemærkning nedkøles aluminiumstal i flydende
kvælstof (-196o
), som herefter holdes fast presset mod hestens krop
i minimum 20-25 sekunder. Derved påvirkes hårsækkene, så hårene bliver hvide.
På skimlede heste presses tallene mod hestens krop i længere tid, så der
opstår
ardannelse, der ses som sorte felter. Ved denne mærkningsform præges hele
registreringsnummeret på hestens krop. Metoden anvendes ikke længere i
Danmark,
men formentlig er flere tusinde heste fortsat mærket ved frysemærkning.
Ved mærkning med chip placeres en kapsel på ca. 1,9 x 8 mm,
som er kodet med et nummer, ved injektion under hestens hud eller dybere. I
Danmark placeres chippen typisk midt på venstre side af hestens hals på
overgangen mellem muskel og spækkam. Chippen aflæses med en scanner, der
holdes
ud for det område af hestens krop, hvor chippen forventes at befinde sig.
Fordelen ved chipmærkning er, at der ikke er tvivl om aflæsningen, samt at
chipmærkningen i dyreværnsmæssig henseende ikke anses som kontroversiel. Det
skal dog bemærkes, at en hest kan være bærer af flere chips, hvilket kan
tænkes
at skabe en vis usikkerhed om identifikationen. Ved nyere typer af chips er
risikoen for vandring i hestens krop minimal. Det bemærkes, at chippen - og
det
heri indkodede identifikationsnummer - ikke er direkte synbar.
Mærkning kan endelig ske ved tatovering af et nummer på
indersiden af hestens læbe. Denne form for mærkning anvendes ikke i Danmark.
Fryse-, brænde- og chipmærkning af heste foretages af
teknikere, som er ansat ved Landscentret Heste med reference til en dyrlæge.
Chipmærkning foretages desuden af dyrlæger. Uddannelsen af teknikerne
varetages
af Landscentret Heste og er særligt tilrettelagt med henblik på chipmærkning.
Uddannelsen omfatter blandt andet anatomi, hygiejne og lære om hestens adfærd
og reaktionsmønster.
Dyreværnsrådet afgav den 6. marts 2000 en udtalelse om
brænde- og frysemærkning af føl. Baggrunden for rådets udtalelse var, at
rådet
havde modtaget en række henvendelser fra privatpersoner, der var bekymrede
for,
om dyr udsættes for smerte ved brænde- og frysemærkning.
Dyreværnsrådet udtalte, at det ikke havde været muligt at
fremskaffe tilstrækkelig overbevisende dokumentation af føls lidelser ved
brænde- og frysemærkning. Rådet fandt dog, at der er forbundet en vis grad af
smerte med såvel den egentlige mærkning som med den efterfølgende sårheling,
men
at forløbet ikke er forbundet med varigt mén eller væsentlig ulempe.
Dyreværnsrådet vurderede ikke på daværende tidspunkt den
omtalte identifikationsmærkning som en overtrædelse af dyreværnslovens
§ 1.
Da mærkningen i identifikationsøjemed ofte ikke opfylder sit formål,
anbefalede
rådet imidlertid, at brænde- og frysemærkning kun anvendes i situationer,
hvor
der ikke findes andre mindre smertefremkaldende metoder til
identifikationsmærkning, som f.eks. chipmærkning, samt at mærkningen i disse
tilfælde kun omfatter det for identifikationen absolut nødvendige.
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Heste, har oplyst,
at Landscentret siden 1985 har mærket ca. 6.000-7.000 heste om året. I 2004
mærkedes ca. 4.500 heste med brændemærke, mens ca. 3.200 heste mærkedes med
chip.
Arbejdsgruppen har indgående drøftet spørgsmålet om
mærkning af hesten, herunder hvorledes hesten i givet fald skal kunne mærkes.
Arbejdsgruppen har indledningsvist fundet, at der i
forbindelse med bl.a. avl, medicinering, konkurrencer og handel er behov for
at
kunne identificere den enkelte hest, fordi dette grundlæggende bidrager til
at
højne hestens velfærd i kraft af, at identifikation af hesten giver mulighed
for at spore hesten. På denne baggrund har arbejdsgruppen fundet, at der er
et
reelt behov for mærkning af hesten.
Arbejdsgruppen har diskuteret de enkelte metoder til
mærkning af hesten. Arbejdsgruppen har i den forbindelse fundet, at en fordel
ved brændemærkning i forhold til chipmærkning er, at mærkningen kan aflæses
direkte. Arbejdsgruppen har dog samtidig bemærket, at arbejdsgruppen er enig
med Dyreværnsrådet i, at det kan være vanskeligt at anvende brændemærkning i
identifikationsøjemed, da mærket i nogle tilfælde udviskes med tiden.
Den væsentligste fordel ved chipmærkning er, at den giver
mulighed for en sikker identifikation ved aflæsning af chippen med scanner.
Ulempen ved denne form for mærkning er imidlertid, at man ikke kan se, at
hesten er mærket, samt at en hest kan være bærer af flere chips, hvilket kan
tænkes at skabe en vis usikkerhed om identifikationen. Desuden kan nogle
scannere have vanskeligt ved at aflæse visse typer chips.
Endvidere har arbejdsgruppen overvejet, hvilken
mærkningsmetode der er mindst smertefremkaldende. I den forbindelse har det
efter en samlet vurdering været arbejdsgruppens opfattelse, at chipmærkning
er
mindst smertefremkaldende henset til, at der ved brændemærkning er forbundet
en
vis grad af smerte med såvel selve mærkningen som med den efterfølgende
sårheling.
Arbejdsgruppen har i forbindelse med sine overvejelser
inddraget det forhold, at der med henvisning til EU-reglerne herom på sigt
vil
blive indført en pligtmæssig registreringsordning i regi af Ministeriet for
Familie-
og Forbrugeranliggender. Arbejdsgruppen har lagt til grund, at der i denne
forbindelse vil blive fastsat regler om, hvordan hesten skal mærkes med et
entydigt, livsvarigt identifikationsnummer.
Arbejdsgruppen har desuden tillagt det betydning, at
hesteavlerne uden at være forpligtet hertil hidtil har foretaget mærkning af
avlede heste, samt at antallet af chipmærkninger har været stigende i de
seneste år. Hertil kommer, at der er forløbet 5 år siden, Dyreværnsrådet
afgav
sin udtalelse om brænde- og frysemærkning af føl.
Efter en samlet vurdering har arbejdsgruppen således
anbefalet, at chipmærkning anvendes frem for brændemærkning, når der i
Danmark
er indført en pligtmæssig registreringsordning,
da det har været arbejdsgruppens opfattelse, at chipmærkning vil
skabe en sikrere og mere entydig registrering af heste frem for mærkning ved
brændemærkning.
Endvidere har arbejdsgruppen diskuteret spørgsmålet om,
hvem der kan foretage mærkning af hesten. Henset til at mærkning udgør et
indgreb på hesten og at der er forbundet en vis grad af smerte hermed, skal
mærkningen ske så skånsomt for hesten som muligt. Efter arbejdsgruppens
opfattelse kan dette bedst ske ved, at mærkning foretages af uddannet
personale. Arbejdsgruppen har derfor fundet, at det skal være et krav, at når
hesten mærkes, skal mærkningen foretages af uddannet personale.
Henset til den tid, der er gået, siden Dyreværnsrådet i
2000 afgav sin udtalelse om brænde- og frysemærkning af føl, og den
teknologiske udvikling, som har fundet sted siden da, har arbejdsgruppen i
rapporten opfordret Dyreværnsrådet til inden for en kortere årrække at se på
emnet
på ny.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 11 i arbejdsgruppens
rapport.
13.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
vurdering af, at der er behov for at kunne identificere den enkelte hest
bl.a.
i forbindelse med avl, medicinering, konkurrencer og handel, fordi dette
giver
mulighed for at følge den enkelte hest og dermed bidrage til at højne hestens
velfærd. I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefaling finder
Justitsministeriet
ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at fastsætte nærmere
regler
om, på hvilken måde heste skal mærkes.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at
Kommissionen har fremsendt forslag til en kommissionsforordning om
gennemførelse
af Rådets direktiv 90/426/EØF og 90/427/EØF vedrørende en metode til
identifikation
af hovdyr. Formålet med forordningsforslaget er bl.a. at sikre en ensartet
identifikation af dyr af hesteslægten inden for EU, og der stilles således
forslag
om indførelse af en pligtmæssig registreringsordning. Såfremt forslaget
vedtages med sit nuværende indhold, vil der skulle tages stilling til, om den
foreslåede identifikationsmærkning i Danmark skal foretages med chip eller om
forordningsforslagets hovedregel herom skal fraviges. Forordningsforslaget,
der
hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område, er
fortsat under forhandling.
Med henblik på at fastlægge, hvilke uddannelsesmæssige krav
der skal stilles til personer, der foretager mærkning af heste, finder
Justitsministeriet det mest hensigtsmæssigt at foreslå, at justitsministeren
gives bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at mærkning af heste
skal
foretages af personer, som er uddannet hertil, samt krav til uddannelsen.
Herved sikres, at det gøres tilstrækkeligt klart, hvilken uddannelse de
pågældende personer, som foretager mærkning af heste, skal have.
Det bemærkes, at Dyreværnsrådet i et høringssvar af 23.
februar 2006 vedrørende arbejdsgruppens rapport har oplyst, at rådet i
øjeblikket behandler emnet »Smerteoplevelse hos dyr«, og at rådet i
tilslutning
til behandlingen af dette emne agter at behandle brænde- og frysemærkning af
føl på ny.
Der henvises til § 29 i lovforslaget, som med visse
ændringer svarer til § 29 i arbejdsgruppens lovudkast.
14. Hovpleje
14.1. Arbejdsgruppens overvejelser
14.1.1.
Korrekt
hovpleje har afgørende betydning for hestens velfærd og holdbarhed. Skal
hovmekanismen
fungere optimalt, kræves dagligt eftersyn og hovpleje.
Hovpleje omfatter regelmæssig rensning samt jævnlig
beskæring og eventuelt anlæggelse af beslag. Ved beskæring forstås
bortskæring
af overflødigt horn på hoven, så hoven giver grundlag for korrekt
understøttelse
af hesten, af hovmekanismen samt af den funktionelle balance. Ved beslag
(skoning)
lægges en sko af jern, aluminium eller plastic under hoven, sådan at hornet
ikke slides af underlaget.
Hovedparten af alle heste har behov for beskæring og - afhængig
af hestens brug, hestens arbejde og det underlag, som hesten går på -
eventuelt
anlæggelse af beslag. En almindelig ridehest skal typisk beskæres og evt.
skos
hver 6. uge. Andre heste, f.eks. heste uden beslag der går meget på fold, kan
have et betydeligt mindre behov herfor.
Mangelfuld pleje af hestens hove kan medføre invaliderende lidelser
for hesten, som f.eks. skævheder og funktionelle ubalancer i hoven samt
nedsat
stødabsorption, hvilket med tiden kan give belastningsskader på led og sener
og
efter længere tids påvirkning uhelbredelige skader som f.eks. slidgigt.
Benstillingen hos føl og ungheste udvikles i vækstperioden, og derfor kan
mangelfuld eller forkert hovpleje af føl og ungheste i blot få måneder
nedsætte
hestens holdbarhed og værdi væsentligt.
Den daglige hovpleje udføres af brugeren af hesten, mens
beskæring og beslag i dag oftest udføres af folk med erfaring og indsigt i
beskæring og beslag. Beskæring og beslag af heste foretages således af
beslagsmede,
der har som hovederhverv at beskære og beslå anden mands hest. Desuden
beskærer
og beslår en del trænere (typisk trænere af trav- og galopheste) og få
beridere
de heste, som de har i træning. Endelig beskærer og beslår nogle ejere (ofte
af
islandske heste) og brugere egen og anden mands hest (eksempelvis
hovplejere).
Inden for de nævnte grupper forekommer beskæring og beslag af meget
varierende
kvalitet med deraf følgende risiko for skader og nedsat holdbarhed for en del
heste.
14.1.2.
I Danmark
findes i dag flere grupperinger af beslagsmede, herunder Dansk Industri samt
Dansk Håndværk og Industriforening, der i regi af Registrerede Beslagsmede
har
ca. 267 medlemmer, og Sammenslutningen af Danske Beslagsmede med ca. 49
medlemmer. Derudover findes der uden for disse foreninger et ikke nærmere
defineret antal personer, der beskærer og beslår egne heste og/eller anden
mands hest, idet der ikke er pligt til at være organiseret.
Smede og dyrlæger har på baggrund af antallet af heste i
Danmark og det antal besøg, som en beslagsmed gennemsnitligt kan foretage pr.
dag, anslået, at der er behov for ca. 400 beslagsmede til beskæring og beslag
af heste i Danmark. Skønnet er baseret på, at hver hest i gennemsnit
beslås/beskæres
fire gange årligt. Skal alle heste kunne beskæres/beslås af en uddannet
beslagsmed, forventes det at ville kræve uddannelse af yderligere
beslagsmede.
Rådet for Hovpleje og Hestebeslag blev dannet i 1995 af Den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Dansk Håndværk og Industriforening, Dansk
Industri, Metalindustriens Lærlingeudvalg, Landbrugsrådet, Hestens Værn og
Den
Danske Dyrlægeforening. Rådets opgave er at fungere som samarbejds- og
koordineringsforum for medlemsorganisationerne. Rådet skal endvidere behandle
forhold for de tilsluttede beslagsmede i henhold til »Etisk kodeks for
beslagsmedearbejde«, som er udarbejdet af Rådet. Indsigelser til og om
registrerede
beslagsmedes arbejde kan alene behandles i Rådet efter skriftlig anmodning
fra
en af medlemsorganisationerne. Rådet kan drøfte ethvert spørgsmål vedrørende
hovpleje og hestebeslag af interesse for en eller flere af de repræsenterede
parter.
Ordningen med registrering af beslagsmede og et af rådet
oprettet ankenævn administreres af Rådet for Hovpleje og Hestebeslag. Den,
der
ønsker en syns- og skønssag behandlet af Rådet, skal skriftlig indbringe
sagen
for Ankenævnet. Ankenævnet består af en fungerende beslagsmed, en
hestepraktiserende dyrlæge og en person med god indsigt i praktisk hestebrug
(»horsemanship«).
Rådet kan via Ankenævnet udøve syns- og skønsforretning samt afgive udtalelse
i
tvistligheder vedrørende beslagsmedefagets faglige udøvelse.
14.1.3.
Uddannelsen
som beslagsmed udbydes i Danmark som en 4-årig lærlingeuddannelse i et
samarbejde
mellem for tiden Gladsaxe Tekniske Skole og Landbohøjskolen. Uddannelsen er
reguleret ved Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1240 af 10.
december
2004 om uddannelsen til beslagsmed, og uddannelsen afsluttes med en teoretisk
eksamen i bl.a. lemmernes anatomi, fysiologi samt hovsygdomme og deres
behandling. Derudover afholdes en praktisk svendeprøve.
Enkelte faglærte beslagsmede er uddannet i udlandet, f.eks.
i USA og Holland. Der foreligger ingen godkendelsesordninger af udenlandske
eksamener i Danmark.
Ufaglærte beslagsmede kan være både erfarne og dygtige.
Rådet for Hovpleje og Hestebeslag tilbød derfor i samarbejde med Hestens Værn
i
en overgangsperiode i forbindelse med indførelsen af registreringsordningen
en
række kurser til de ufaglærte beslagsmede. Disse kurser kunne medføre
registrering og deraf følgende anerkendelse af de ufaglærte beslagsmede.
Der blev på et møde den 22. juni 2004 mellem arbejdsgruppen,
Rådet for Hovpleje og Hestebeslag og Sammenslutningen af Danske Beslagsmede
peget på, at der på ny i en kort overgangsperiode kunne være behov for
kompetenceafklaring, idet visse såvel faglærte (i udlandet) som ufaglærte
beslagsmede er interesserede i at kunne registreres som beslagsmede.
14.1.4.
Efter
arbejdsgruppens opfattelse må det lægges til grund, at en stor del af hestens
velfærd og sundhed er afhængig af et velfungerende bevægeapparat, hvilket
bl.a.
sikres ved korrekt beskæring og anlæggelse af beslag. Arbejdsgruppen har
fundet, at forudsætningen for, at der kan ske korrekt beskæring og anlæggelse
af beslag, er at beskæring og beslag foretages af personer, som har den
relevante faglige uddannelse hertil.
Det har endvidere været arbejdsgruppens opfattelse, at en
del af de heste, som i dag går med beslag, med fordel kunne gå uden beslag,
dog
forudsat at beskæring foretages af faguddannede personer. Arbejdsgruppen har
derfor fundet, at det skal være et krav, at beskæring og anlæggelse af beslag
sker efter behov.
Arbejdsgruppen har desuden tillagt det betydning, at
operative indgreb, som kan påføre dyr lidelse bortset fra uvæsentlig smerte
af
forbigående beskaffenhed, efter dyreværnslovens § 14, stk. 1, kun
må
foretages af en dyrlæge, medmindre indgrebet er uopsætteligt. På denne
baggrund
har arbejdsgruppen fundet, at der skal stilles et lignende krav til personer,
som beskærer eller anlægger beslag på heste, da såvel anlæggelse af beslag
som
beskæring af hestens hove har stor betydning for hestens fysiske
velbefindende.
Arbejdsgruppen har været opmærksom på, at en del besiddere
af visse specielle hold af heste - herunder hold af travheste og islandske
heste - beskærer/beslår egne heste. Ligeledes kan det i disse hestehold af
praktiske
årsager være trænere eller andre brugere, som beskærer/beslår hestene.
Travhestes beslag kan således af konkurrencemæssige/træningsmæssige hensyn
blive skiftet flere gange ugentligt.
Arbejdsgruppen har endelig opfordret til, at der i en
kortere overgangsperiode gennemføres kompetenceafklaring med henblik på, at
såvel faglærte (i udlandet) som ufaglærte beslagsmede kan opnå dokumentation
for, at de besidder den relevante faglige uddannelse.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 12 i arbejdsgruppens
rapport.
14.2. Justitsministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen har vurderet, at en del heste med fordel kan
gå uden beslag, såfremt beskæring foretages af faguddannet personale, og
Justitsministeriet kan på denne baggrund tilslutte sig arbejdsgruppens
forslag
til krav om, at beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter
behov.
Efter dyreværnslovens § 14 må operative indgreb, der
kan påføre dyret lidelse bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående
beskaffenhed, kun foretages af en dyrlæge, medmindre indgrebet er
uopsætteligt.
Lidelse og smerte skal begrænses i videst muligt omfang.
Justitsministeriet er som udgangspunkt enig med
arbejdsgruppen i, at der ved beskæring eller anlæggelse af beslag må stilles
et
lignende krav som efter dyreværnslovens § 14 til den, som kan foretage
indgrebet, henset til den betydelige indvirkning, som forkert beskæring eller
anlæggelse af beslag har på hestes velfærdsmæssige velbefindende. Før der
indføres et krav om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages
af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil, finder
Justitsministeriet det imidlertid rigtigst, at der administrativt fastsættes
regler om, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt ved et sådan krav,
ligesom
det skal sikres, at der er uddannet det tilstrækkelige antal beslagsmede til
at
varetage opgaven. På denne baggrund indeholder lovforslaget en bemyndigelse
til
at kunne fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må
foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil, samt
krav til uddannelsen.
Der henvises herved til lovforslagets § 28, som med
visse ændringer svarer til § 28 i arbejdsgruppens lovudkast.
15. Uddannelse af personer, som beskæftiger
sig med heste
15.1. Arbejdsgruppens overvejelser
15.1.1.
Der
findes i dag en række uddannelser, som er rettet mod personer, som
beskæftiger
sig professionelt med heste.
For det første findes der en række statsanerkendte
uddannelser, herunder uddannelsen som staldmester, dyrepasser eller
dyreassistent. Både på uddannelsen til faglært landmand og til dyrepasser
undervises der i plantefag, tekniske fag, økonomiske fag, almene fag samt
husdyrfag.
Desuden undervises i ridning, rideteori, undervisningslære samt i hestens
behov
ud fra dens adfærdsmæssige og velfærdsmæssige krav.
For det andet findes der en række private uddannelser.
Dansk Ride Forbund og Dansk Ride-Instruktør Forening forestår træner og
berideruddannelsen, som med virkning fra 1. august 2005 ændrer betegnelse til
rideskoleassistent-, træner- og berideruddannelsen. Uddannelsen som
rideskoleassistent
tager primært sigte på ansættelse ved en rideskole, mens både trænere og
beridere typisk er ansat på stutteri, salgsstald, større rideklub eller
lignende. Såvel trænere som beridere kan tilride heste, undervise og være
daglig
leder af ansættelsesstedet.
Uddannelsen som travtræner varetages af Dansk Travsports
Centralforbund. Uddannelsen forudsætter, at man har bestået en køre- og
teoriprøve. Som uddannet travtræner har man licens til at køre alle
professionelle løb, og man kan søge opstaldningsplads, dvs. at man kan blive
ansat i en stald, tage heste i træning, anmelde heste til løb og ansætte en
jockey.
Indenfor galopsporten findes en treårig lærlingeuddannelse,
hvorunder lærlingene uddannes til jockeys. For at blive professionel
galoptræner skal man have mindst fem års praktisk erfaring, som er egnet til
at
give kundskaber i hestens røgt og pleje, ridning, fysiologi, hovpleje og
træning.
En vis del af denne praktik skal være foregået hos en person, som har
professionel
licens udstedt af Dansk Galop til at træne galopheste.
Uddannelserne som rideskoleassistent, træner, berider,
trav- og galoptræner er private uddannelser uden eksternt tilsyn. Uddannelsen
er derfor kun kompetencegivende inden for eget regi.
Desuden findes der kurser af kortere varighed for
hestebrugere i mange forskellige regi, som organisationer typisk udbyder som
et
tilbud til deres medlemmer. Disse kurser er dog hverken kompetencegivende
eller
anerkendte.
For det tredje er der på nuværende tidspunkt en forsøgsordning
med uddannelse af privatpersoner i regi af Dansk Ride Forbund, som blandt
flere
tiltag som ridemærkeprøve af forskellig grad, basiskurser mv. længe har
drøftet
indførelsen af et hestekørekort med henblik på dokumentation af et vist
basalt
kendskab til hesten. Der er på denne baggrund i et distrikt (Nordjylland) på
frivillig basis blevet vedtaget, at der i forbindelse med tilgang af nye
ryttere gennemføres en instruktion baseret på et undervisningsforløb med
afsluttende videnskonstatering, hvorefter der ved afslutningen udstedes et
hestekørekort. Målet er, at der konkret fastlægges et grundlæggende pensum
for
undervisning af alle personer, der skal arbejde, ride eller køre med heste.
15.1.2.
I Det
Dyreetiske Råds udtalelse fra marts 1998 om hold af heste anføres følgende
om uddannelserne til professionelle:
»Alle, der arbejder professionelt med heste, bør have en
uddannelse, som sikrer, at de har indsigt i hestens adfærd, sygdomme og
ernæringsbehov. Det er Rådets opfattelse, at der på en række af de
eksisterende
uddannelser, herunder træner- og berideruddannelsen, mangler en grundig og
uafhængig undervisning i de pågældende emner. Dette bør der rettes op på.«
Arbejdsgruppen har tilsluttet sig Det Dyreetiske Råds
udtalelse. Siden 1998 er uddannelsestilbuddene øget i omfang, idet
organisationerne har øget deres kursusudbud, men tilbuddene er enkeltstående,
uden koordinering eller formålsbeskrivelse, og desuden sikres kvaliteten af
uddannelserne ikke i alle tilfælde i tilstrækkeligt omfang. Desuden har det
været arbejdsgruppens opfattelse, at formålet med en række kurser og
uddannelser
ikke alene tjener et uddannelsesmæssigt sigte, men også tjener såvel et
socialt
sigte som at styrke opbakningen til den pågældende organisation.
Set i forhold til den markante udvikling, der er i
hestesektoren i relation til professionelle tilbud om produkter og
servicetilbud som eksempelvis udstyr, hjælpemidler, behandling og foder, er
uddannelsesmulighederne efter arbejdsgruppens opfattelse alt for få. Hertil
kommer, at det må antages, at der er ca. 20.000-30.000 fuldtidsjobs i
hestesektoren. En væsentlig del af stillingerne i hestesektoren varetages af
deltidsbeskæftigede, og det må på denne baggrund lægges til grund, at
antallet
af personer beskæftiget i hestesektoren er væsentlig højere. Udbud af
kompetencegivende kurser og med mulighed for meritoverførsel er efter
arbejdsgruppens
opfattelse ikke tilstrækkeligt set i forhold hertil og er i for høj grad
præget
af tilfældighed.
Hvis de professionelle ikke er tilstrækkeligt uddannede og
besidder den nødvendige viden, vil de ikke være i stand til at støtte op om
kravet om øget velfærd for heste. Det har derfor været arbejdsgruppens
opfattelse, at en forbedret uddannelse er nødvendig for at skabe de rette
forudsætninger for at øge velfærden for heste.
Arbejdsgruppen har fundet, at der skal stilles krav om, at
personer, som er ansvarlige for professionelle hestehold, skal være over 18
år
og have en relevant faglig uddannelse. Henset til, at tilrettelæggelsen af
selve indholdet af de enkelte uddannelser hører under
Undervisningsministeriets
ressort, har arbejdsgruppen afholdt sig fra at stille nærmere krav til
indholdet af uddannelserne.
Efter arbejdsgruppens forslag skal uddannelseskravet alene
finde anvendelse for professionelle hestehold. Professionelle hestehold
omfatter bl.a. handelsbesætninger, hesteudlejningssteder, rideskoler,
træningsstalde, hestepensioner og lignende, hvor der drives en egentlig
virksomhed,
hvori der indgår brug af heste. Avlere, som alene foretager avl med egne
heste,
og hvor avleren ligeledes ejer føllene, bør efter arbejdsgruppens opfattelse
ikke anses som et professionelt hestehold i relation til uddannelseskravet
henset til, at uddannelseskravet som udgangspunkt alene bør gælde for
ansvarlige
for hestehold, hvor der er opstaldet heste ejet af andre end avleren.
Arbejdsgruppen
har i den forbindelse lagt vægt på, at et krav om uddannelse kan have
indgribende betydning for en lang række personer, som i dag er ansvarlige for
professionelle hestehold, og arbejdsgruppen har på denne baggrund fundet, at
kravet primært bør finde anvendelse for personer, som er ansvarlige for heste
ejet af andre.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet, hvordan
erhvervsmæssige hestehold kan defineres. I Sverige tillægges særligt
størrelsen
af hesteholdet betydning ved denne vurdering. Et andet element kan være
ejerforholdet. Efter arbejdsgruppens opfattelse må der ved denne vurdering
lægges afgørende vægt på, om der leveres en ydelse mod vederlag.
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, hvem der må anses
for »ansvarlig« for et erhvervsmæssigt hestehold.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse fundet inspiration i
hundelovens § 8, hvorefter besidderen af en hund er forpligtet til at
erstatte den skade, hunden forvolder. Ejeren af hunden vil normalt blive
anset
for besidder af hunden, men er hunden mere varigt anbragt hos en anden, vil
denne kunne anses som besidder med deraf følgende erstatningsansvar mv.
Tilsvarende gælder efter mark- og vejfredslovens § 3, stk. 1,
hvorefter den erstatningsansvarlige for skader forvoldt af husdyr er
husdyrets
besidder. En lignende bestemmelse fremgår desuden af Danske Lov 6-10-2, som
efter almindelig opfattelse skal fortolkes i overensstemmelse med hundelovens
og mark- og vejfredslovens bestemmelser.
På denne baggrund har arbejdsgruppen fundet, at den
ansvarlige for et erhvervsmæssigt hestehold er den, der er besidder af heste.
Dette kan dels være ejeren af hesten, hvis den er opstaldet hos ejeren, dels
kan det være den ansvarlige på det sted, hvor en hest mere varigt er
opstaldet,
eksempelvis den ansvarlige for en hestepension.
Arbejdsgruppen har været opmærksom på, at der i dag er et
betydeligt antal rideskoler, som ikke vil kunne opfylde ovenstående
uddannelseskrav, og der må derfor etableres en passende overgangsordning for
at
afbøde dette, og desuden må der gives mulighed for kompetenceafklaring for
personer med private, ikke kvalitetssikrede uddannelser.
Der henvises til kapitel IV, afsnit 13 i arbejdsgruppens
rapport.
15.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at et krav
om, at ansvarlige for professionelle hestehold skal besidde en relevant
uddannelse, vil kunne have stor betydning for den generelle forbedring af
velfærden
for heste.
Justitsministeriet kan på denne baggrund tilslutte sig Det
Dyreetiske Råds udtalelse fra 1998 samt arbejdsgruppens vurdering af, at
alle,
der arbejder professionelt med heste, bør have en uddannelse, som sikrer, at
de
har indsigt i hestens adfærd, sygdomme og ernæringsbehov.
Justitsministeriet finder det rigtigst, at der
administrativt fastsættes nærmere regler om uddannelser, der kan godkendes i
forbindelse med professionelle hestehold.
Der henvises til lovforslagets § 30, som med visse
ændringer svarer til § 30 i arbejdsgruppens lovudkast.
16. Håndhævelse
Arbejdsgruppen har i sit lovudkast stillet forslag om, at
overtrædelse af en række af lovens bestemmelser skal kunne straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder. Arbejdsgruppen har desuden foreslået en
særlig
strafudmålingsbestemmelse, hvorefter det skal anses som en skærpende
omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af
erhverv.
Justitsministeriet kan som udgangspunkt tilslutte sig
arbejdsgruppens forslag om, at overtrædelse af en række af de mindstekrav til
hestehold, som følger af lovforslaget, skal kunne straffes, ligesom
Justitsministeriet kan tilslutte sig den foreslåede strafferamme, og at det
skal anses som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i
forbindelse med udøvelse af erhverv.
Som anført ovenfor i afsnit 4 indebærer lovforslaget, at
der gennemføres en forholdsvis detaljeret regulering af et område, som ikke
tidligere har været særskilt reguleret ud over de mere generelle bestemmelser
i
dyreværnsloven. Hertil kommer, at hestehold ikke - som f.eks. svinehold - er
karakteriseret ved at være overvejende professionaliserede dyrehold, og loven
vil således omfatte mange forskellige former for hold af heste, herunder også
i
vidt omfang private og hobbyprægede hestehold.
På denne baggrund foreslår Justitsministeriet, at der
indføres en påbudsordning, som indebærer, at fødevareregionerne og politiet i
tilfælde af overtrædelse af lovens krav til hestehold skal kan give den
ansvarlige for et hestehold påbud om at rette op på de forhold, som ikke er i
overensstemmelse med loven. Denne ordning, som i det væsentlige svarer til
påbudsordningen i f.eks. lov om hold af slagtekyllinger, indebærer, at den
ansvarlige for hesteholdet kun kan straffes for overtrædelse af lovens krav i
tilfælde, hvor vedkommende ikke efterkommer et påbud, herunder efterkommer
påbuddet inden for den af myndighederne fastsatte frist. Vedkommende får
således en chance for at rette op på de ulovlige forhold, før der kan blive
tale om at gennemføre en straffesag for overtrædelsen, ligesom vedkommende -
i
kraft af rekursadgangen for det meddelte påbud - får adgang til at fremkomme
med indsigelser imod myndighedernes vurdering af forholdene.
Det følger af § 3 i lovforslaget, at reglerne i
dyreværnsloven og regler, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven,
desuden
finder anvendelse på ethvert hestehold. Dette indebærer, at der i grove
tilfælde, f.eks. hvor der er tale om vanrøgt af hestene, vil være adgang til
at
straffe direkte efter dyreværnslovens regler, og i disse tilfælde gælder
påbudsordningen således ikke.
Påbudsordningen vil - for politiets vedkommende - supplere
den adgang, som politiet efter dyreværnslovens § 21 allerede har til at
give pålæg om et dyrs behandling i tilfælde, hvor et dyr behandles
uforsvarligt.
For hestehold, som består af mindre end 10 heste og dermed
ikke er undergivet kontrol fra fødevareregionernes side, jf. nedenfor, vil
politiets adgang til at meddele påbud efter den skitserede ordning kunne
blive
aktuel på grundlag af politianmeldelse, f.eks. fra en dyrlæge, som har
besigtiget hesteholdet, eller fra andre anmeldere.
For erhvervsmæssige hestehold følger det af dyreværnslovens
§ 3, stk. 4, at disse mindst én gang årligt skal tilses af en
dyrlæge, og også her vil dyrlægen kunne underrette politiet om forhold ved
hesteholdet, som ikke er i overensstemmelse med loven.
Hestehold, som består af mindst 10 heste, er desuden
omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, som indebærer at
fødevareregionerne skal udføre stikprøvekontrol af hestes velfærd i mindst 5
pct. af alle besætninger med mindst 10 heste. Påbudsordningen vil i denne
sammenhæng
indebære, at en fødevareregion, som under kontrolbesøget konstaterer forhold,
som ikke er i overensstemmelse med lovens krav, vil kunne meddele et påbud om
at rette op på forholdene. I grove tilfælde, hvor der er mistanke om
overtrædelse af dyreværnslovens regler, vil der - som efter gældende ret -
dog
være pligt til at indgive politianmeldelse i sagen.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at efter dyreværnslovens
§ 24 a, stk. 1, kan justitsministeren efter forhandling med
ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætte regler om, at
ansatte
dyrlæger i fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen og privatpraktiserende
dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, kan foretage kontrol
med henblik på beskyttelse af dyrs velfærd. Efter § 24 a, stk. 3,
har
de nævnte dyrlæger, i det omfang varetagelsen af kontrolopgaver efter bl.a.
§ 24
a, stk. 1, kræver det, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse
adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og
dokumenter. Endvidere følger det af § 24 a, stk. 4, at indehaveren,
de i virksomheden beskæftigede personer, føreren af det pågældende
transportmiddel og andre, der udfører opgaver i forbindelse med behandling af
dyr og beskyttelse af dyrs velfærd, skal yde tilsynsmyndigheden fornøden
vejledning og hjælp i forbindelse med foretagelsen af kontrol bl.a. efter den
omtalte bestemmelse i § 24 a, stk. 1. Overtrædelse af § 24 a,
stk. 4, kan straffes, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, nr. 1.
Disse regler om gennemførelse af kontrolopgaver mv., der
også omfatter hestehold, vil udgøre et supplement til reglerne om
fødevareregionernes adgang til at meddele påbud i lovforslaget.
Der henvises til lovforslagets §§ 33-35.
17. Lovovervågning
Lovforslaget er omfattet af lovovervågning.
Lovovervågningen vil fokusere på, om reglerne har ført til den tilsigtede
forbedring af de dyrevelfærdsmæssige forhold for heste, samt hvilken
betydning
reglerne i øvrigt har haft for hesteholdene. Loven træder efter lovforslaget
i
kraft den 1. januar 2008, og Justitsministeriet vil i 2012 efter høring af de
berørte myndigheder og organisationer mv. udarbejde en redegørelse herom til
Folketinget.
18. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser
Der findes kun meget begrænset statistik om hestebestanden
i Danmark og de fysiske forhold, som hestene lever under. Det er derfor ikke
muligt at give et sikkert skøn over lovforslagets samlede økonomiske og
administrative
konsekvenser.
For de ansvarlige for hestehold vil det især være
opfyldelsen af de foreslåede minimumskrav til hestenes fysiske rammer,
herunder
de foreslåede minimumskrav til bokse, forbuddet mod spiltov samt kravene til
foldstørrelse
og staldenes loftshøjde, som vil kunne få økonomisk betydning. De mere
adfærdsregulerende forslag om f.eks. hestes brug og adgang til fold vil især
få
konsekvenser for hestehold med lønnet arbejdskraft, dvs. rideskoler,
hestepensioner, salgsstalde mv.
De foreslåede regler vil formentlig i mange tilfælde
allerede være opfyldt eller kun kræve mindre tilpasninger af hestenes
nuværende
rammer, mens der i andre tilfælde vil kunne forekomme behov for større
ændringer
af det enkelte hestehold. Lovforslaget forventes således at have varierende
konsekvenser for de ansvarlige for hestehold afhængigt af eksisterende
fysiske
rammer og mulighederne for tilpasning heraf.
Meromkostningerne må i vid udstrækning, hvor dette er
muligt, forventes overvæltet på brugerne ved forhøjelse af priserne for bl.a.
hestepensioner og rideskoler, hvorved nettovirkningerne reduceres væsentligt
for de erhvervsdrivende. Hvor en overvæltning ikke er mulig, vil lovforslaget
dog kunne medføre et fald i indtjeningen og i yderste konsekvens lukning af
enkelte hestehold.
Forslaget har været forelagt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget
indeholder relativt små administrative omkostninger for erhvervslivet.
Særligt
kravet om udarbejdelsen af en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på
fold, vurderes at medføre administrative omkostninger. Lovforslaget vurderes
ikke at medføre administrative omkostninger af et omfang, som betyder, at
forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
|
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
|
Negative konsekvenser/
Merudgifter
|
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
|
Ingen
|
Ingen af betydning
|
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
|
Ingen
|
Ingen af betydning
|
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
|
Ingen
|
Lovforslaget skønnes at medføre meromkostninger, der imidlertid
i vid udstrækning forventes overvæltet på brugerne.
|
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen af betydning
|
Miljømæssige konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative konsekvenser for borgerne
|
Ingen
|
Ingen af betydning
|
Forholdet til EU-retten
|
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
|
19. Hørte myndigheder mv.
Arbejdsgruppens rapport om hold af heste har i januar 2006
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg,
Præsidenten
for Retten i Århus, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
Politidirektøren i København, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet
for
Familie- og Forbrugeranliggender, Undervisningsministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Kulturministeriet, Skov- og
Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Politiforbundet i Danmark, Dommerforeningen, Politifuldmægtigforeningen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks
JordbrugsForskning, Zoologisk Institut, Slagteriernes Forskningsinstitut,
Fødevareøkonomisk Institut, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomisk Institut,
HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Dansk Transport og Logistik,
Den
Danske Dyrlægeforening, Fagligt Fælles Forbund
3F, Sammenslutningen af Danske
Beslagsmede, Landsorganisationen i Danmark, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Det Dyreetiske Råd,
Dyrenes
Beskyttelse, Dansk Industri, Landbrugsraadet, Forbrugerrådet, Danske
Slagterier, Det Veterinære Sundhedsråd, Dansk Landbrug, Kødbranchens
Fællesråd,
WSPA Danmark, Hestens Værn, Dansk Galop, Dansk Travsports Centralforbund,
Landsudvalget for Heste, Dansk Ride Forbund, Dansk Køre Forbund, Rådet for
Hovpleje og Hestebeslag, Dyreværnsrådet, Dansk Kvæg, Rådet for Dyreforsøg,
DVP
- Dyreambulance, Nordisk Samfund til bekæmpelse af misbrug af dyr,
Hesteinternatet
af 1999, Dyrefondet, Dyrenes Stemme, Alle Dyrs Ret, SamMark,
Vildtforvaltningsrådet, Dyreværnsforeningen Freja, Landsforeningen til
Oplysning om og Afskaffelse af Vivisektion, Brancheforeningen Fokus på Dyr,
Landsforeningen for Husdyrenes Vel, Gruppen for Dyrevelfærd, Foreningen af
private dyreparker og akvarier, Kredsen af dyrevenner på Tåsinge/Langeland,
Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg (DoSu), Sammenslutningen af By og
Markedsfester i Danmark, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn og
Landsforeningen
Komitéen mod Dyreforsøg.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastlægger lovens anvendelsesområde. Det
fremgår således, at loven finder anvendelse for ethvert hold af heste, uanset
om hestene holdes med erhvervsmæssigt formål, eller om de alene holdes til
privat brug.
Efter bestemmelsens stk. 2 finder loven ikke
anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og
videnskabelige
undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. Forsøg med
dyr
er reguleret i lov om dyreforsøg og - i det omfang, der er tale om kloning og
genmodificering af dyr - i lov om kloning og genmodificering af dyr. Heste,
som
anvendes til forsøg, vil således være omfattet af disse love med tilhørende
bekendtgørelser. På denne baggrund foreslås det, at sådanne hestehold
undtages
fra lovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen indeholder desuden en bemyndigelse til
justitsministeren til i særlige tilfælde at undtage visse hestehold helt
eller
delvist fra lovens anvendelsesområde. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes
i
tilfælde, hvor et hestehold er placeret i en fredet bygning, og hvor det på
grund af fredningsværdierne ikke er muligt at opfylde kravene i eksempelvis
lovforslagets kapitel 3 om indretning af stalden.
Det skal desuden bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor
de foreslåede regler om f.eks. forbud mod opstaldning i spiltov og kravet om
adgang til fold, kan ramme et hestehold så økonomisk intensivt og atypisk, at
der vil være tale om ekspropriation. Det vil bero på en konkret vurdering, om
der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation, og i denne vurdering
vil
bl.a. indgå den økonomiske betydning samt muligheden for at undtage det
pågældende hestehold helt eller delvist fra loven.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder definitioner af en række begreber,
som anvendes i loven.
Efter nr. 1 defineres en hest som et husdyr af heste- eller
æselracen eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Ved begrebet hest
forstås tillige føl og plage, det vil sige heste fra fødsel til ibrugtagning
i
1½-3 års alderen.
Det følger af nr. 2, at stangmål defineres som afstanden
fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke.
Bestemmelsens nr. 3 definerer gruppeopstaldning som
opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum.
Det følger af nr. 4, at en folingsboks er en særlig
indrettet boks, hvor folingen finder sted.
Efter nr. 5 defineres spiltov som opstaldning i bås, hvor
hesten står opbundet, oftest op mod en væg.
Det følger af nr. 6, at en fold er en udendørs indhegning.
Endelig følger det af nr. 7, at strukturfoder er h
ø, halm
(hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap. Strukturfoder
omfatter dog ikke halm, som anvendes til strøelse eller den halm, som hesten
har adgang til ved ophold på fold, jf. bemærkningerne nedenfor til
lovforslagets
§ 21.
Til § 3
Bestemmelsen præciserer, at dyreværnslovens generelle
regler om beskyttelse af dyr - samtidig med denne lov - finder anvendelse på
heste, der er omfattet af denne lov. Det samme er tilfældet med
administrative
regler udstedt med hjemmel i dyreværnsloven.
Det gælder bl.a. de mere generelt formulerede regler i
dyreværnslovens §§ 1-3. Det fremgår bl.a. heraf, at dyr skal behandles
forsvarlig og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men
og
væsentlig ulempe. Desuden skal enhver, der holder dyr, sørge for, at dyrene
behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyn
til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, samt at
dyrenes opholdsrum skal indrettes i overensstemmelse hermed.
Endvidere vil de hidtil gældende bestemmelser i
bekendtgørelser, der fastsætter regler om heste, og som er udstedt i medfør
af
dyreværnsloven, fortsat være gældende i det omfang, der ikke ved dette
forslag
fastsættes nye regler på området. En række bestemmelser i bekendtgørelse nr.
674 af 14. juli 2003 om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger
af
dyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 375 af 24. maj 2005, vil således
fortsat
være gældende også for så vidt angår heste.
Der er ikke i medfør af dyreværnsloven fastsat regler, der
specifikt vedrører heste.
Til § 4
Det fremgår af bestemmelsen, at reglerne i denne lov er
mindstekrav, som altid skal opfyldes i ethvert hestehold. Dette indebærer, at
der med fordel kan bygges stalde med eksempelvis en højere loftshøjde og
større
bokse, end hvad der følger af denne lov, hvis dette skaber øget velfærd for
hesten.
Endvidere fastslår bestemmelsen, at anden lovgivning kan
fastsætte strengere krav om hold af heste, og i givet fald skal disse
strengere
krav opfyldes.
Til § 5
Det følger af stk. 1, at heste ikke må opstaldes i
spiltov. Spiltov er defineret i lovforslagets § 2, nr. 5, som
opstaldning
i bås, hvor hesten står bundet, oftest op mod en væg. Baggrunden for
bestemmelsen
er, at det må lægges til grund, at opstaldning i spiltov ikke opfylder
hestens
behov for bevægelse og begrænser hestens normale adfærdsmønster. Bestemmelsen
indebærer, at heste fremover i stedet skal opstaldes enkeltvis i boks eller i
gruppeopstaldning.
Henset til, at bestemmelsen vil kunne være indgribende
overfor hestehold, der bliver nødt til at opstalde heste på en anden måde end
i
spiltov, foreslås det, jf. lovforslagets § 36, stk. 2, at forbuddet
først finder anvendelse fra den 1. januar 2011.
Ved bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at heste kan
opbindes i op til to timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære hesten
at
stå opbundet uden tilsyn. Formålet med dette forslag er, at hesten i en række
situationer skal kunne stå bundet, eksempelvis for at modtage behandling
eller
anlæggelse af beslag. Bestemmelsen indebærer, at der kan ske opbinding i op
til
to timer ad gangen, hvis formålet er at lære hesten at stå opbundet uden
tilsyn. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det ikke være i strid med
bestemmelsen, hvis der sker opbinding af hesten under tilsyn f.eks. to timer
om
formiddagen og derpå to timer om eftermiddagen i tilfælde, hvor der måtte
være
et særligt behov herfor. Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor det er
forbundet med særlige vanskeligheder at lære en hest at stå opbundet, og hvor
opbinding i to timer dagligt ikke skønnes tilstrækkeligt.
Desuden foreslås det i stk. 3, at heste, der har lært
at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til to timer. Ved
transport, stævner, dyrskuer mv. kan opbinding ske i længere tid end to
timer,
da der ved sådanne lejligheder ofte vil være behov for at kunne opbinde
hesten
i længere tid.
Endelig foreslås det i stk. 4, at stk. 2 og 3 om
tidsmæssig begrænset opbinding af heste kan fraviges, hvis veterinære hensyn
taler herfor.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 og afsnit 11 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 6
Det følger af bestemmelsen i stk. 1, at loftshøjden
skal være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse. Det foreslås, at
højden skal måles over eventuel strøelse for at sikre, at et stort lag
strøelse
ikke bevirker, at loftshøjden - og dermed hestens mulighed for at stå oprejst
-
reelt er væsentlig mindre.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det ikke være
tilstrækkeligt, hvis kravet til loftshøjden i stalde med skrå tage alene er
opfyldt for så vidt angår en del af loftet, hvor loftet er åbent til kip, da
det er afgørende for hestens velfærd, at kravet til loftshøjden er opfyldt
også
i relation til den del af loftet, som befinder sig over boksene.
Endvidere foreslås det i stk. 2, at justitsministeren
gives bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der for stalde, som
benyttes
til opstaldning af bestemte typer af heste, gælder en lavere loftshøjde end
angivet i stk. 1. Det forudsættes, at bemyndigelsen i givet fald
udnyttes
i forhold til staldbygninger, der alene benyttes til små heste som f.eks.
Shetlandsponyer,
og hvor de konsekvenser, som et krav om en loftshøjde på 2,60 meter vil
indebære med hensyn til ombygning mv., ikke vil stå i rimeligt forhold til
den
dyrevelfærdsmæssige gevinst for hestene.
Desuden foreslås det i stk. 3, at det skal være et krav,
at staldrumfanget pr. hest skal være mindst 30 m3. Formålet er -
på
samme måde som kravet om loftshøjde - at sikre en bedre ventilation i
stalden.
De foreslåede krav i stk. 1 og 3 er omfattet af
overgangsordningen i lovforslagets § 36, stk. 4, således at kravene
for hestehold, der er etableret inden 1. juli 2007, først skal være opfyldt
den
1. januar 2020.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 7
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at gulvarealet ved
enkeltvis opstaldning i boks skal være mindst (2,0 x hestens
stangmål)2,
hvor den korteste side skal være 1,7 x hestens stangmål. Ved enkeltvis
opstaldning i boks går hesten løs i en boks, som forneden er afgrænset af
massive vægge og foroven ofte forsynet med tremmer.
For at sikre, at alle heste uanset størrelse opstaldes i
tilstrækkeligt store bokse, foreslås det, at boksens størrelse knyttes til
hestens stangmål.
De foreslåede arealkrav er omfattet af overgangsordningen i
lovforslagets § 36, stk. 4, og finder derfor først anvendelse fra
den
1. januar 2020.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 8
Ved gruppeopstaldning forstås opstaldning af flere heste i
samme rum uden adskillelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at størrelsen af
gulvarealet ved gruppeopstaldning afhænger af antallet af heste i
gruppeopstaldningen. De første fire heste skal således altid mindst have et
areal pr. hest svarende til (2,0 x hestens stangmål)2, mens der
for
hver yderligere hest skal være mindst (1,7 x hestens stangmål)2.
Baggrunden herfor er, at alle heste vil få forholdsmæssigt mere plads ved
gruppeopstaldning.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 4,
at bestemmelsen først finder anvendelse fra den 1. januar 2020 for så vidt
angår hestehold, der er etableret før 1. juli 2007.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 9
Efter stk. 1 skal foling på stald ske i folingsboks.
Begrebet folingsboks er defineret i lovforslagets § 2, nr. 4, hvoraf det
fremgår, at en folingsboks er en særlig indrettet boks, hvor folingen finder
sted.
Det følger af stk. 2, at gulvarealet i folingsboksen
skal være mindst (2,5 x hoppens stangmål)2. Formålet med dette
krav
er at sikre, at der er tilstrækkelig plads til såvel hoppen som føllet i
folingsboksen.
Desuden følger det af bestemmelsen, at hoppe og føl skal
opholde sig i folingsboksen i den første måned efter folingen. Bestemmelsen
indebærer, at folingsboksen skal opfylde de særlige størrelsesmæssige krav
til
opstaldningen af hoppe og føl sammen den første måned efter folingen. Når
hoppe
og føl herefter opstaldes sammen, skal boksen opfylde kravene til
gruppeopstaldning, jf. lovforslagets § 8. Hvis man ønsker at benytte
folingsboksen helt frem til fravænningstidspunktet, skal folingsboksen -
efter
den første måned og frem til det tidspunkt, hvor fravænning sker - således
opfylde arealkravene i § 9, nr. 1, dvs. at gulvarealet i folingsboksen
skal være mindst (2,0 x hoppens stangmål)2
+ (2,0 x føllets
stangmål)2.
Kravet om, at hoppe og føl skal opholde sig i folingsboksen
i den første måned efter folingen, indebærer ikke et forbud mod, at hoppe og
føl må komme på fold. Hoppe og føl er således omfattet af lovforslagets
§ 17,
stk. 1, hvorefter heste i mindst to timer fem dage om ugen skal
motioneres
eller gives fri bevægelse på fold.
Det foreslås i lovforslagets § 36, stk. 4, at
bestemmelsen først finder anvendelse for eksisterende hestehold fra den 1.
januar 2020.
Lovforslagets § 9 svarer til § 10 i
arbejdsgruppens lovudkast, idet det dog er tilføjet til bestemmelsen, at
hoppe
og føl skal opholde sig i folingsboksen i den første måned efter folingen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 10
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at stalden skal
indrettes således, at syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra
de
øvrige heste, jf. § 24. Bestemmelsen har betydning for stalde med
gruppeopstaldning, da det skal være muligt at tage en syg eller skadet hest
ud
af gruppeopstaldningen og placere den i en enkeltboks.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 11
Efter stk. 1 skal gulvet i stalden og boksen være jævnt
og ikke glat. Gulvet skal være konstrueret, så hesten ikke kommer til skade
eller udsættes for lidelse. Afgørende er, at hesten kan færdes sikkert og
ligge
godt, uden at den kommer til skade eller udsættes for lidelse.
Desuden følger det af bestemmelsens stk. 2, at
lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet, og der skal i
passende
omfang udlægges strøelse. Ved gruppeopstaldning er det præciseret, at hestene
skal have adgang til et velstrøet tørt leje på mindst 80 pct. af gulvarealet.
Bestemmelsen skal sikre, at hesten kan hvile behageligt
uden at blive generet af tryk- eller liggesår. Desuden skal hestenes leje
være
tørt.
Det foreslås i lovforslagets § 36, stk. 3, at
bestemmelsen for stalde, som er etableret før 1. juli 2007, først finder
anvendelse
fra den 1. januar 2016.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse i § 12 indeholder en række
mindstekrav til staldens og staldinventarets indretning.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at
rum eller udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal
konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene
beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig
ulempe.
Bestemmelsen opstiller det grundlæggende krav, at stalden i sin helhed og
herunder gange, bokse, inventar og udstyr skal udformes i solide materialer
og
indrettes, så risiko for skader på hesten så vidt muligt undgås.
Tilsvarende følger det af bestemmelsens stk. 2, at
udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret,
så der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand, samt for at
hesten pådrager sig skader.
Desuden foreslås det ved bestemmelsens stk. 3, at alt
automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrs sundhed og
velfærd, skal monteres, så hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst
og
ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyret skal efterses mindst en gang om
dagen, og eventuelle fejl skal udbedres straks. Kan eventuelle fejl ikke
straks
udbedres, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte hestenes
sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret. Bestemmelsen finder bl.a.
anvendelse på drikkeanordninger, vandledninger og el-installationer, og
formålet er at sikre, at udstyret er udformet og monteret, samt at udstyret
virker,
så hestens velfærdsmæssige behov opfyldes.
Forpligtelsen til at sørge for det daglige tilsyn af
udstyret i stalden påhviler den, der er ansvarlig for hesteholdet. Det er
derimod ikke et krav, at den ansvarlige selv fører tilsynet.
Endelig følger det af bestemmelsens stk. 4, at
inventar, mekaniske låger mv. skal være konstrueret og installeret med
henblik
på at opnå et så lavt støjniveau som muligt. Formålet med bestemmelsen er at
sikre, at hesten har så rolige forhold som muligt.
De foreslåede krav er omfattet af en overgangsordning og
finder således først anvendelse fra den 1. januar 2011 for så vidt angår
stalde, som er etableret før 1. juli 2007, jf. lovforslagets § 36,
stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 13
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og
koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt
for
hestene, samt at stalden skal have ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt
luftskifte. Formålet er sikre tilstrækkelig ventilation og luftsammensætning
i
stalden for at hindre luftvejslidelser hos hestene.
Kravet om ventilationen indebærer ikke, at ejere af stalde
skal
installere et ventilationssystem,
da bestemmelsen kan opfyldes ved, at der sikres tilstrækkelig ventilation
gennem åbne døre, vinduer mv.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 36,
stk. 2, skal bestemmelsen først finde anvendelse fra den 1. januar 2011
for hestehold, som er etableret før den 1. juli 2007.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 14
Efter den foreslåede bestemmelse skal der være
tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde hestens adfærdsmæssige og
fysiologiske behov. For at sikre naturligt lysindfald skal det samlede areal
af
vinduer eller lignende svare til mindst 7 pct. af staldens gulvareal.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at heste ikke holdes i konstant mørke
eller elektrisk lys, samt at der i form af vinduer, døre mv. skal være
tilstrækkeligt naturligt lys i stalden. Det beror på en konkret vurdering,
hvorvidt der er tilstrækkeligt naturligt lys i stalden til at opfylde hestens
adfærdsmæssige og fysiologiske behov.
Desuden foreslås det i stk. 2, at der skal være
lyskilder, som sikrer, at hesten på ethvert tidspunkt kan tilses nøje.
Lyskilderne i form af elektrisk belysning skal placeres, så de ikke medfører
ulempe eller skade på hesten.
Kravet om, at det samlede areal af vinduer eller lignende
skal svare til mindst 7 pct. af staldens gulvareal, er omfattet af en
overgangsordning, jf. lovforslagets § 36, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 15
Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til
justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om staldens indretning,
eksempelvis til gulve, inventar, bokse, udstyr mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer et krav
om, at der i ethvert hestehold skal være adgang til en fold. Bestemmelsen
indebærer, at ethvert hestehold skal sikre sig adgang til en fold, som
opfylder
de nedenfor anførte mindstekrav. Adgang til fold kan f.eks. bestå i, at et
hestehold har ejendomsret til en fold, eller at hesteholdet i form af en
forpagtningsaftale
har brugsret til en fold. Kravet om »adgang til fold« indebærer i øvrigt, at
folden skal være beliggende ved - eller i tættere tilknytning til -
opstaldningsfaciliteterne.
En ordning, hvor hestene f.eks. skal transporteres flere kilometer for at
komme
på fold, vil således ikke opfyldet kravet om adgang til fold. Det samme vil
gælde tilfælde, hvor hestene f.eks. er på fold døgnet rundt i nogle måneder i
sommerhalvåret, men i resten af året er opstaldet under forhold uden
umiddelbar
adgang til fold.
Endvidere følger det af den foreslåede bestemmelse i stk. 2,
at folden skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste
side skal være mindst 20 meter. Såfremt folden benyttes af mere end fire
heste
på samme tid, forøges dette arealkrav med 200 m2
pr. hest. Desuden
er det et krav, at folden ikke benyttes af mere end 20 heste. Bestemmelsen
indebærer, at der til ethvert hestehold skal være en fold på mindst 800
m2.
Ønsker den ansvarlige for hesteholdet, at der kan gå mere end fire heste ad
gangen på folden samtidigt, skal folden være forholdsmæssigt større end de
800
m2. Desuden indebærer bestemmelsen, at hestehold, hvori der indgår
mere end 20 heste, skal have mindst to (eller flere) folde, da en fold aldrig
må benyttes af mere end 20 heste.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at folden er
tilstrækkelig stor til, at hestes krav til bevægelse opfyldes, samt at
risikoen
for skader - eksempelvis som følge af aggression mellem heste - mindskes mest
muligt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at
folden ikke må indhegnes med pigtråd. Forbuddet foreslås indført for at sikre
hesten mod unødige skader.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan der være
hestehold, hvor der i dag enten ikke er adgang til fold eller ikke er adgang
til fold af en tilstrækkelig størrelse. I sådanne hestehold skal der således
etableres adgang til fold, og dette kan være indgribende over for de
pågældende
hestehold. På denne baggrund foreslår Justitsministeriet en overgangsordning,
jf. lovforslagets § 36, stk. 3, så bestemmelsen for så vidt angår
hestehold, der er etableret inden 1. juli 2007, først finder anvendelse fra
den
1. januar 2016.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 17
Det følger af stk. 1 i den foreslåede bestemmelse, at
heste i mindst to timer fem dage om ugen skal motioneres eller gives mulighed
for fri bevægelse på fold. Bestemmelsen indebærer således ikke et ubetinget
krav om, at alle heste
skal
på fold
dagligt.
Ved motionering forstås f.eks. ridning med rytter,
longering mv. Det er således ikke et krav, at hesten skal motioneres på fold.
Ved fri bevægelse forstås, at heste gives mulighed for at
opholde sig i folden uden rytter og bevæge sig efter eget ønske.
Efter stk. 2 kan kravet i stk. 1 om motion eller
fri bevægelse fraviges, hvis veterinære eller vejrmæssige forhold taler
afgørende
herfor. Det vil f.eks. kunne dreje sig om tilfælde, hvor en dyrlæge fraråder,
at en hest kommer på fold eller motioneres, eller hvis folden er dækket af
is.
Endelig foreslås det i stk. 3, at når føl og plage
skal på fold, jf. stk. 1, skal de, indtil de er to år gamle, på fold
sammen med artsfæller, medmindre veterinære forhold taler afgørende herimod.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at føl og plages sociale færdigheder og
generelle udvikling påvirkes optimalt, hvilket sker ved ophold sammen med
artsfæller.
Om muligt bør det tilstræbes, at føl og plage opholder sig på fold sammen med
andre føl og plage under to år. Såfremt veterinære forhold taler afgørende
imod, at føl og plage kommer på fold sammen med artsfæller, giver
bestemmelsen
mulighed for, at kravet fraviges. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde
anvendelse i tilfælde, hvor heste, der er blevet tidligt kønsmodne, forsøger
at
skade andre føl og plage på fold.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 og afsnit 10 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 18
Efter bestemmelsen skal der for hvert opstaldningssted være
en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold. Planen skal udarbejdes
skriftligt, og det forudsættes, at der med hjemmel i lovforslagets § 20
udstedes nærmere regler om, hvad planen skal indeholde. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at alle heste i hesteholdet regelmæssigt kommer på fold.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 19
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal den ansvarlige for
et hestehold sikre,
at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder
med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har
udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til
læskur
eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.
Med hensyn til fortolkningen af begreberne vinterperioden
og perioder med vinterlignende vejr henvises til Dyreværnsrådet og Det
Veterinære Sundhedsråds fælles udtalelser af 14. december 2001 og 17. januar
2005, hvoraf det fremgår, at månederne december, januar og februar altid skal
betragtes som vinterperiode, jf. afsnit 7.1.3. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget. Videre fremgår det, at det overordentligt hyppigt er
vinterlignende
vejr i november måned, ligesom der i marts måned meget ofte konstateres
vinterlignende vejr. Justitsministeriet kan tilslutte sig disse definitioner
af
begreberne.
Bestemmelsen indebærer, at heste, som går ude i mere end 12
timer i døgnet på disse tidspunkter af året, skal være forberedt hertil i
kraft
af, at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld
samt have adgang til læskur eller bygning.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal gulvarealet i læskuret
eller bygningen opfylde kravene til gruppeopstaldning, jf. § 8, det vil
sige, at gulvarealet skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)2
pr.
hest for de første fire heste og mindst (1,7 x hestens stangmål)2
pr. hest for hver yderligere hest.
Det følger af stk. 3, at læskur eller bygning skal
placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding. Dette krav skal sikre, at
hestene også i perioder med frost og vådt vejr kan færdes sikkert og ligge
tørt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om adgang til og indretning af fold mv. Herunder
kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om planen for, hvornår de
enkelte heste kommer på fold, jf. § 18, samt om indhegning af folde.
Desuden
kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om, at § 19, stk. 1,
kan fraviges for heste af bestemte racer.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til § 17, stk. 7,
og § 20, stk. 4, i arbejdsgruppens lovudkast.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 21
Efter bestemmelsen skal hestes foderration indeholde
tilstrækkeligt strukturfoder. Bestemmelsen udgør en præcisering i forhold til
dyreværnslovens § 2, hvoraf det følger, at enhver, der holder dyr, skal
sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de fodres og vandes
under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Ved strukturfoder forstås modent græs, wrap, ensilage, hø,
roer, gulerødder, grøn- og roepiller, jf. § 2, nr. 7. Strukturfoder
omfatter dog ikke halm, som anvendes til strøelse eller den halm, som hesten
har adgang til ved ophold på fold. Det beror på en konkret vurdering, om en
hests foderration indeholder tilstrækkeligt strukturfoder. I denne vurdering
indgår bl.a. det konkrete valg af fodertype, hestens konkrete behov mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 9 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 22
Det følger af bestemmelsen, at heste skal have fri adgang
til frisk drikkevand, samt at kravet ikke gælder ved kortere ophold på fold
indtil fire timer. Den ansvarlige for hesteholdet skal således sørge for, at
hestene har adgang til rindende vand, eller at vandet - hvilket særligt er
relevant på fold - udskiftes jævnligt med henblik på at sikre, at
drikkevandet
er frisk.
Der henvises i øvrigt til afsnit 9 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 23
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal enhver,
der holder hest, sørge for, at hesten tilses mindst en gang om dagen. Ved
tilsynet skal det sikres, at hesten behandles omsorgsfuldt, herunder at
hesten
huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til dens behov.
Enhver, der holder hest - det vil sige den ansvarlige for
hesteholdet - eller den, der fører tilsyn på den ansvarliges vegne - skal
således sikre sig, at samtlige heste er tilset, og at de udviser normal
adfærd,
dvs. at alle hestene bevæger sig normalt og ikke udviser tegn på sygdom eller
smerte. Tilsynet skal endvidere omfatte bygninger på fold samt stalde, som
bør
efterses for løse brædder, søm og andet, som kan skade hesten.
Foldindhegningens
stand skal kontrolleres, ligesom det skal sikres, at der ikke er opstået
uhensigtsmæssige
eller potentielt skadevoldende ændringer på inventar eller fold siden sidste
eftersyn. Opstår der forhold, der kan skræmme hestene, herunder særlig
voldsom
torden eller storm eller usædvanlige hændelser, bør hestene tilses snarest
muligt.
Det følger af stk. 2, at enhver, der erhvervsmæssigt
holder heste, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst én
gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal bl.a. indgå en vurdering af, om
hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i denne lov. Ved
erhvervsmæssige
hestehold forstås eksempelvis stutterier, hingstestationer, træningsstalde,
dyreparker, hestehandlere, hesteinternater, rideskoler, hestepensioner,
hesteudlejning,
hestevognskørsel (studenterkørsel, kapervogne mv.), heste i zoologiske haver
mv.
Det er ikke et krav efter bestemmelsen, at dyrlægen
tilkaldes alene med henblik på at foretage en egentlig gennemgang af
hesteholdet. Dyrlægen kan således gennemføre tilsynet af hesteholdet i
forbindelse med, at vedkommende er tilkaldt, f.eks. i forbindelse med
sygdomsbehandling.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse opstiller nærmere krav til,
hvorledes den ansvarlige for hesteholdet skal handle i tilfælde af sygdom
eller
skade på hestene.
Efter bestemmelsen skal den ansvarlige for hesteholdet i
tilfælde af sygdom eller tilskadekomst således sikre, at hesten om fornødent
isoleres og pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse eller hvis hesten ikke
hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 25
Efter stk. 1 skal enhver, der holder hest, sørge for,
at heste i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret. Bestemmelsen
indebærer, at hesten skal opdrages og oplæres, så den kan beherske visse
grundlæggende færdigheder. Håndteringen bør påbegyndes allerede i løbet af
den
første uge af føllets liv. Ved håndtering forstås opdragelse og oplæring, så
føllet vænnes til at blive berørt af mennesker, at der går mennesker omkring
det, at det kan få lagt grime på, trækkes ud af stalden mv., og med tiden at
det lærer at få løftet ben, at rykke sig for menneskets tryk, vænner sig til
at
bære udstyr, rytter mv. Den løbende håndtering af hesten skal altid være
tilpasset
dens alder samt dens fysiske og psykiske kapacitet.
Det følger af stk. 2, at oplæring, træning og brug af
heste skal være tilpasset hestens alder, dens fysiske og psykiske kapacitet,
så
hesten beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og
væsentlig ulempe. Hesten bør således ikke trænes eller i øvrigt bruges på en
måde, som ikke svarer til dens alder samt fysiske og psykiske kapacitet.
Almindelig brug af sporer og pisk er ikke uforeneligt med bestemmelsen.
Bestemmelsen svarer til § 25 i arbejdsgruppens
lovudkast, idet det dog er præciseret, at forpligtelsen til, at heste i en
tidlig alder skal oplæres til at blive håndteret, påhviler enhver, der holder
hest.
Der henvises i øvrigt til afsnit 11 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 26
Efter stk. 1 skal udstyr, som anvendes som
hjælpemidler på hesten, være tilpasset den enkelte hest og må ikke påføre
hesten skader og må ikke anvendes som tvangsmidler. Ved hjælpemidler forstås
udstyr til træning af hesten, som benyttes til at hjælpe hesten til at
forstå,
hvad der kræves af den, f.eks. tøjler, pisk, sporer mv. Anvendes udstyret
derimod til at tvinge hesten til præstationer, som den endnu ikke forstår
eller
ikke kan udføre, eventuelt på grund af skader, anses udstyret som
tvangsmidler,
som ikke kan anvendes.
Stk. 2 indeholder en bemyndigelse til
justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om brug af hjælpemidler og
tvangsmidler, herunder regler om, hvilket udstyr der må anses som henholdsvis
hjælpemidler og tvangsmidler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 12 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 27
Det følger af bestemmelsen, at enhver form for medicinering
og behandling, herunder kirurgisk behandling, som har til formål at skjule
sygdomssymptomer, så hesten kan træne og deltage i konkurrencer, er forbudt.
Forbuddet omfatter ikke kastrationer, der således anses som et lovligt
indgreb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 12 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 28
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal
beskæring eller anlæggelse af beslag på hesten ske efter behov. Hensynet til
at
sikre et velfungerende bevægeapparat for hesten taler for, at den ansvarlige
for et hestehold er opmærksom på, at der foretages beskæring, når der konkret
er behov for det, men samtidig også at der ikke nødvendigvis anlægges beslag,
hvor dette konkret er ufornødent.
Det følger af bestemmelsen i stk. 2, at
justitsministeren kan fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af
beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse
hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at det på
nuværende tidspunkt ikke er afklaret, hvilke uddannelsesmæssige krav
beslagsmede
skal opfylde for at kunne leve op til det af arbejdsgruppen foreslåede krav.
Hertil kommer, at Rådet for Hovpleje og Hestebeslag samt Sammenslutningen af
Danske Beslagsmede i forbindelse med høringen vedrørende arbejdsgruppens
rapport har anført, at der mangler mellem 80 og 100 beslagsmede for at kunne
dække behovet for personer, som er uddannet til at beskære og anlægge beslag
på
heste. Justitsministeriet har på denne baggrund fundet det rigtigst at stille
forslag om, at justitsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte et sådan
krav samt til at udarbejde regler herom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 14 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 29
Efter bestemmelsen kan justitsministeren fastsætte regler
om, at mærkning af heste skal foretages af personer, der har den relevante
faglige uddannelse hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til
uddannelsen.
Arbejdsgruppen har foreslået et krav om, at når heste
mærkes, skal mærkningen foretages af uddannede personer. Justitsministeriet
kan
i princippet tilslutte sig forslaget, men finder det rigtigst, at der er
taget
stilling til, hvilke uddannelsesmæssige krav der skal være opfyldt for at
kunne
foretage mærkning af heste, før der indføres et sådan krav. På denne baggrund
foreslås det, at justitsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
nærmere
regler herom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 13 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 30
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
justitsministeren kan fastsætte regler om, at den, som er ansvarlig for et
professionelt hestehold, skal være over 18 år og besidde en relevant faglig
uddannelse hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til
uddannelsen.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at det på
nuværende tidspunkt ikke er afklaret, hvilke uddannelsesmæssige krav de
ansvarlige for professionelle hestehold skal opfylde for at kunne leve op til
det af arbejdsgruppen foreslåede krav. Justitsministeriet har på denne
baggrund
fundet det rigtigst at foreslå, at justitsministeren gives bemyndigelse til
at
fastsætte et sådan krav samt til at udarbejde regler herom, således at det er
muligt at fastlægge kravene til uddannelsen, inden der stilles krav herom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 15 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 31
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at inden
justitsministeren fastsætter regler i henhold til bestemmelser i lovudkastet,
skal dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter ministerens
skøn særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig.
Bestemmelsen svarer til dyreværnslovens § 27, stk. 1.
Til § 32
Formålet med bestemmelsen er for det første at gøre det
muligt administrativt at gennemføre eventuelle direktiver fra EU om
forsvarlig
behandling af heste og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Formålet er
derudover
at gøre det muligt administrativt at fastsætte regler, der sikrer anvendelsen
af forordninger på dyreværnsområdet. Det kan f.eks. være bestemmelser om, at
ansøgning om godkendelse i henhold til en forordning skal behandles af en
bestemt myndighed, ligesom der kan udpeges en bestemt myndighed til at føre
tilsyn og lignende i henhold til en forordning. Adgangen til administrativt
at
fastsætte regler, der gør det muligt at opfylde Danmarks internationale
forpligtelser også på hesteområdet, er allerede givet ved § 4 a i
dyreværnsloven.
Med gennemførelsen af en særlig lov om hold af heste finder
Justitsministeriet,
at bestemmelsen bør medtages heri.
Bestemmelsen svarer til § 4 a i dyreværnsloven og § 14
i lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin.
Til § 33
Der foreslås ved bestemmelsen indført en påbudsordning,
hvorefter fødevareregionerne og politiet i tilfælde af overtrædelse af lovens
krav til hestehold, eller af regler fastsat i medfør af loven, kan give den
ansvarlige for et hestehold et påbud om at rette op på de forhold, som ikke
er
i overensstemmelse med disse regler.
Denne ordning indebærer, at den ansvarlige for hesteholdet
kan straffes for overtrædelse af lovens krav i tilfælde, hvor vedkommende
ikke
efterkommer et påbud, herunder efterkommer påbuddet inden for den af
myndighederne fastsatte frist. Vedkommende får således en chance for at rette
op på de ulovlige forhold, før der kan blive tale om at gennemføre en
straffesag for overtrædelsen, ligesom vedkommende - i kraft af rekursadgangen
for det meddelte påbud - får adgang til at fremkomme med indsigelser imod
myndighedernes vurdering af forholdene.
Det følger af § 3 i lovforslaget, at reglerne i
dyreværnsloven og regler, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven,
desuden
finder anvendelse på ethvert hestehold. Dette indebærer, at der i grove
tilfælde, f.eks. hvor der er tale om vanrøgt af hestene, vil være adgang til
at
straffe direkte efter dyreværnslovens regler, og i disse tilfælde gælder
påbudsordningen således ikke.
Påbudsordningen vil - for politiets vedkommende - supplere
den adgang, som politiet efter dyreværnslovens § 21 allerede har til at
give pålæg om et dyrs behandling i tilfælde, hvor et dyr behandles
uforsvarligt.
For hestehold, som består af mindre end 10 heste og dermed
ikke er undergivet kontrol fra fødevareregionernes side, jf. nedenfor, vil
politiets adgang til at meddele påbud efter den skitserede ordning f.eks.
kunne
blive aktuel på grundlag af politianmeldelse, f.eks. fra en dyrlæge, som har
besigtiget hesteholdet, eller fra andre anmeldere.
For erhvervsmæssige hestehold følger det af dyreværnslovens
§ 3, stk. 4, at disse mindst én gang årligt skal tilses af en
dyrlæge, og også her vil dyrlægen kunne underrette politiet om forhold ved
hesteholdet, som ikke er i overensstemmelse med loven.
Hestehold, som består af mindst 10 heste, er desuden
omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, som indebærer at
fødevareregionerne skal udføre stikprøvekontrol af hestes velfærd i mindst 5
pct. af alle besætninger med mindst 10 heste. Påbudsordningen vil i denne
sammenhæng
indebære, at en fødevareregion, som under kontrolbesøget konstaterer forhold,
som ikke er i overensstemmelse med lovens krav, vil kunne meddele et påbud om
at rette op på forholdene.
Der henvises i øvrigt til afsnit 16 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 34
Den foreslåede bestemmelse indeholder i stk. 1 en
adgang til at påklage fødevareregionernes og politiets påbud i medfør af
lovforslagets § 33 til Fødevarestyrelsen.
Af hensyn til hurtigst muligt at kunne sikre hestenes
velfærd, foreslås det, at klage ikke har opsættende virkning, medmindre
Fødevarestyrelsen træffer anden afgørelse.
Det foreslås, at Fødevarestyrelsens afgørelse i en klagesag
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 16 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 35
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver mulighed for
at pålægge straf for undladelse af at efterkomme et påbud efter § 33,
herunder undladelse af at efterkomme påbuddet inden for den af myndighederne
fastsatte frist. Det foreslås således, at en sådan undladelse kan straffes
med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Den, som kan ifalde strafansvar efter lovforslagets
bestemmelser, vil være den ansvarlige for hesteholdet, medmindre andet
fremgår
af den relevante bestemmelse. Den ansvarlige for hesteholdet kan dels være
ejeren af hesteholdet, hvis hestene er opstaldet hos ejeren, eller det kan
være
den ansvarlige på det sted, hvor en hest mere varigt er opstaldet,
eksempelvis
på en hestepension.
Bestemmelsen i stk. 2 er en strafudmålingsregel,
hvorefter det ved udmåling af straf efter denne lov eller efter regler
fastsat i
medfør heraf, anses som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er
begået
i forbindelse med udøvelse af erhverv.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan der
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Der henvises i øvrigt til afsnit 16 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 36
Bestemmelsen indeholder det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås således, at loven træder i kraft den
1.
januar 2008, jf. dog overgangsordningerne i lovforslagets §§ 36,
stk. 2-4.
Stk. 2 indebærer, at forbuddet imod at anvende spiltov
først finder anvendelse på hestehold, der er etableret før 1. juli 2007, fra
den 1. januar 2011. Desuden indebærer forslaget, at kravene til rum, udstyr
og
inventar i stalden, jf. lovforslagets § 12, samt kravet til staldens
indeklima, ventilation mv., jf. lovforslagets § 13, ligeledes først
finder
anvendelse fra den 1. januar 2011 for så vidt angår hestehold etableret før
1.
juli 2007.
Bestemmelsen i stk. 3 er en overgangsordning for så
vidt angår kravene om gulv og lejeareal i stalden, jf. lovforslagets
§ 11,
adgang til fold, jf. lovforslagets § 16, og planen for, hvornår de
enkelte
heste kommer på fold, jf. lovforslaget § 18. Kravene i lovforslagets
§ 11,
§ 16 og § 18 finder for hold af heste, der er etableret før 1. juli
2007, således først anvendelse fra den 1. januar 2016.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at
kravene vedrørende loftshøjde og staldrumfang, jf. lovforslagets § 6,
stk. 1
og 3, enkeltopstaldning, jf. lovforslagets § 7, gruppeopstaldning, jf.
lovforslagets § 8, folingsbokse, jf. lovforslagets § 9, og
størrelsen
af vinduesarealet, jf. lovforslagets § 14, stk. 1, 2. pkt., først
finder anvendelse fra 1. januar 2020 for så vidt angår hestehold etableret
før
1. juli 2007.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6, 7 og 11 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 37
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale
anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder i Grønland og på
Færøerne.
Det skyldes, at dyrevelfærd er et hjemmestyreanliggende for begge disse dele
af
riget.