Den fulde tekst

Fremsat den 29. marts 2001 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om
statstilskud til virksomheder med certifikat

 

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven har til formål at skabe grundlag for, at virksomheder med ansatte, der er omfattet af lov om arbejdsmiljø, kan få udstedt et arbejdsmiljøcertifikat og i forlængelse heraf få tilskud til afholdelse af udgiften til arbejdsmiljøafgift, som er fastsat i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

Definitioner

§ 2. Ved en virksomhed forstås i denne lov en juridisk enhed i form af:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3) En statslig administrativ enhed.

4) En amtskommune.

5) En kommune.

6) Et kommunalt fællesskab.

§ 3. Ved en produktionsenhed forstås i denne lov:

1) Den hovedaktivitet, som udøves af en juridisk enhed, der kun har én hovedaktivitet, og hvor al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske enheds adresse.

2) Den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse.

3) Den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser.

    Stk. 2. Efter denne lov anses byggepladser ikke som produktionsenheder.

Kapitel 2

Arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder

§ 4. Virksomheder med ansatte, der er omfattet af lov om arbejdsmiljø, kan få udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, der vedrører enten den juridiske enhed med alle tilhørende produktionsenheder eller en eller flere produktionsenheder.

§ 5. For at en virksomhed kan få udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, herunder for en tilhørende produktionsenhed, skal følgende krav være opfyldt:

1) Virksomhedens eller produktionsenhedens materielle arbejdsmiljø skal være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav for så vidt angår væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for de områder, der er angivet i bilag 1. Ved væsentlige arbejdsmiljøproblemer forstås problemer, der vil kunne medføre et påbud i henhold til lov om arbejdsmiljø.

2) Virksomheden eller produktionsenheden skal have opfyldt kravene til dens egen indsats i forbindelse med arbejdsmiljøet, jf. bilag 2.

3) Virksomheden eller produktionsenheden skal under medvirken af medarbejderne eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde for en rummelig arbejdsplads og et rummeligt arbejdsmarked. For virksomheder eller produktionsenheder med sikkerhedsudvalg, jf. arbejdsmiljølovens § 7, skal beslutningen indeholde mål, en handlingsplan og retningslinier for opfølgning på handlingsplanen.

4) Virksomheden eller produktionsenheden skal under medvirken af medarbejderne eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde for sundhedsfremme på arbejdspladsen. For virksomheder eller produktionsenheder med sikkerhedsudvalg, jf. arbejdsmiljølovens § 7, skal beslutningen indeholde mål, en handlingsplan og retningslinier for opfølgning på handlingsplanen.

5) Der skal foreligge dokumentation for dels virksomhedens eller produktionsenhedens indsats for at opfylde kravene i nr. 1-4, dels resultaterne af denne indsats. Det skal i den forbindelse dokumenteres, at medarbejderne eller deres repræsentanter har været inddraget i arbejdet med at opfylde kravene i stk. 1, nr. 1-4. Dokumentationen skal være offentligt tilgængelig i samlet form.

    Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om kravene i stk. 1. Arbejdsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om kravene til dokumentationen for, at kravene i stk. 1 kan anses for at være opfyldt, herunder hvordan virksomheder og produktionsenheder med og uden sikkerhedsudvalg, jf. arbejdsmiljølovens § 7, kan dokumentere, at de opfylder kravene i stk. 1.

§ 6. Et arbejdsmiljøcertifikat, der indeholder en bekræftelse på, at virksomheden eller produktionsenheden opfylder alle kravene i § 5, kan opnås enten gennem en akkrediteret inspektion eller en akkrediteret certificering, jf. § 7.

    Stk. 2. Virksomheder kan selv vælge, om de vil søge om at få et arbejdsmiljøcertifikat gennem en akkrediteret inspektion eller en akkrediteret certificering.

    Stk. 3. Et arbejdsmiljøcertifikat skal fornys hvert tredje år.

§ 7. Akkrediteret inspektion foretages af et inspektionsorgan, mens akkrediteret certificering foretages af et certificeringsorgan. De pågældende organer skal være akkrediteret hertil af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.

    Stk. 2. Inspektions- og certificeringsorganer betaler for at blive akkrediteret efter regler fastsat af akkrediteringsorganet.

    Stk. 3. Virksomhederne betaler for inspektion og certificering, herunder udstedelse af certifikat.

§ 8. Arbejdsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om inspektion og certificering og om udstedelse af et arbejdsmiljøcertifikat.

Kapitel 3

Tilskud til virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat

§ 9. Virksomheder, der har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, jf. kapitel 2, kan få statstilskud til virksomhedens udgifter til arbejdsmiljøafgift, jf. lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

    Stk. 2. Tilskud ydes for det kalenderår, hvor certifikatet er udstedt, samt for de efterfølgende to kalenderår. Tilskudsperioden regnes fra starten af det kalenderår, hvor certifikatet er udstedt.

    Stk. 3. Tilskuddet for den virksomhed eller produktionsenhed, som certifikatet omfatter, opgøres for det enkelte kalenderår svarende til den del af nedenstående beløb, som vedrører den pågældende virksomhed eller produktionsenhed.

1) Den afgift, som virksomheden i det pågældende kalenderår har betalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af § 2 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

2) Den del af arbejdsskadeforsikringspræmien, som virksomheden for det kalenderår, der ligger to år forud for det pågældende kalenderår, har betalt til det forsikringsselskab, hvor virksomheden har tegnet en arbejdsskadeforsikring, og som kan henføres til den a conto afgift, som forsikringsselskabet har betalt til staten i medfør af § 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

3) Den del af det bidrag, som virksomheden for det kalenderår, der ligger to år forud for det pågældende kalenderår, har betalt til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og som kan henføres til den a conto afgift, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har betalt til staten i medført af § 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

    Stk. 4. For kommuner, amtskommuner og andre virksomheder, der ikke har tegnet arbejdsskadeforsikring (selvforsikrede), beregnes tilskud vedrørende den virksomhed eller produktionsenhed, som certifikatet omfatter, svarende til de beløb, der følger af stk. 3, nr. 1 og 3, samt den a conto afgift, som de pågældende har betalt til staten efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om en generel arbejdsmiljøafgift for det pågældende kalenderår, og som vedrører den pågældende virksomhed eller produktionsenhed.

    Stk. 5. Tilskud for virksomheder og produktionsenheder, for hvilke der ikke kan fastsættes et tilskud efter stk. 3, fastsættes på grundlag af de faktiske afholdte udgifter som følge af lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

    Stk. 6. Tilskuddet opgøres og udbetales én gang årligt.

§ 10. Virksomheder, der har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat efter regler fastsat i denne lov eller i medfør af denne lov, kan få statstilskud til virksomhedens udgifter til inspektion eller certificering.

    Stk. 2. Tilskuddet udgør 4.500 kr. pr. virksomhed og udbetales sammen med tilskuddet til arbejdsmiljøafgiften efter § 9 i det år, hvor certifikatet udstedes.

    Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren forhøje tilskuddet pr. virksomhed efter stk. 2.

§ 11. Ansøgning om tilskud efter § 9 og § 10 skal sendes til Arbejdstilsynet og være vedlagt kopi af det udstedte certifikat samt oplysning om, hos hvilket forsikringsselskab virksomheden har tegnet arbejdsskadeforsikring og nummeret på policen.

    Stk. 2. Til brug for Arbejdstilsynets opgørelse af tilskuddet efter § 9 skal Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i det enkelte kalenderår oplyse Arbejdstilsynet om, hvilke beløb, jf. § 9, stk. 3, de enkelte virksomheder har indbetalt som følge af lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

    Stk. 3. Til brug for Arbejdstilsynets beregning af tilskuddet skal virksomheden i nødvendigt omfang oplyse Arbejdstilsynet om virksomhedens samlede indbetalte ATP-bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for det foregående kalenderår, herunder hvilken del af de samlede indbetalte ATP-bidrag, der vedrører de dele af virksomheden, som certifikat er udstedt for, jf. § 4. Virksomheden skal samtidig oplyse, hvordan ATP-bidragene fordeler sig på de tre bidragssatser i § 4 a og § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

    Stk. 4. Tilskud efter § 9, stk. 5, baseres på oplysninger fra den enkelte virksomhed. Forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal oplyse virksomhederne om, hvor stor en del af henholdsvis arbejdsskadeforsikringspræmierne og bidragene til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der kan henføres til den a conto afgift, som forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har betalt til staten i medfør af § 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

    Stk. 5. På grundlag af virksomhedens ansøgning og oplysningerne efter stk. 1-4 giver Arbejdstilsynet virksomheden tilsagn om tilskud samt udbetaler tilskud for det kalenderår, hvor certifikatet er udstedt.

    Stk. 6. Udbetaling af tilskud for de to efterfølgende kalenderår sker på grundlag af fornyet ansøgning om tilskud efter § 9 samt oplysninger efter stk. 1-4 vedrørende de pågældende kalenderår.

§ 12. Hvis Arbejdstilsynet har afgivet påbud efter arbejdsmiljølovgivningens regler inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, til en virksomhed eller produktionsenhed, for hvilken der er udstedt et arbejdsmiljøcertifikat og ansøgt om tilskud, udskydes tilsagn om og udbetaling af tilskud efter §§ 9 og 10, jf. § 11, stk. 5 og 6, indtil virksomheden har dokumenteret, at påbudet er efterkommet.

    Stk. 2. Er der indgivet rettidig klage over påbudet, jf. stk. 1, til Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovgivningens regler, jf. lov om arbejdsmiljø § 81, udskydes tilsagn om og udbetaling af tilskud indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, og et eventuelt påbud er efterkommet.

    Stk. 3. Tilskud efter § 9 ydes først med virkning fra det tidspunkt, hvor påbudet er efterkommet.

§ 13. Tilsagn om og udbetaling af tilskud efter §§ 9 og 10, jf. § 11, stk. 5 og 6, udskydes endvidere, hvis der til en virksomhed eller en produktionsenhed, for hvilken der er udstedt et arbejdsmiljøcertifikat og ansøgt om tilskud, er

1) udstedt et administrativt bødeforlæg af Arbejdstilsynet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, eller

2) indgivet politianmeldelse for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1.

    Stk. 2. Tilsagn gives og tilskud udbetales, når virksomheden har dokumenteret,

1) at virksomheden har vedtaget en bøde, eller

2) at der foreligger en retslig afgørelse, og

3) at en eventuel straf er fuldbyrdet.

    Stk. 3. Tilskud efter § 9 ydes først med virkning fra det tidspunkt, hvor virksomheden har dokumenteret, at en eventuel straf er fuldbyrdet.

§ 14. Hvis Arbejdstilsynet afgiver et påbud efter arbejdsmiljølovgivningens regler inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, til en virksomhed eller produktionsenhed, for hvilken Arbejdstilsynet har givet tilsagn om tilskud, bortfalder tilskud efter § 9 med virkning fra det tidspunkt, hvor påbudet er afgivet, og indtil virksomheden har dokumenteret, at påbudet er efterkommet. En forholdsmæssig andel af et allerede udbetalt tilskud skal i så fald tilbagebetales.

    Stk. 2. Hvis der er indgivet rettidig klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over et påbud afgivet af Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljølovgivningens regler, jf. lov om arbejdsmiljø § 81, kan Arbejdstilsynet først træffe afgørelse efter stk. 1 om bortfald af tilskud, når Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger.

§ 15. Tilskud efter § 9 bortfalder, hvis der til en virksomhed eller en produktionsenhed er

1) udstedt et administrativt bødeforlæg af Arbejdstilsynet, som er vedtaget af virksomheden for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, eller

2) indgivet politianmeldelse, og virksomheden har vedtaget en bøde, eller der foreligger en retslig afgørelse for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1.

    Stk. 2. Tilskud bortfalder med virkning fra det tidspunkt, hvor det administrative bødeforlæg er udstedt, eller politianmeldelse er indgivet. Virksomheden skal tilbagebetale en forholdsmæssig andel af et allerede udbetalt tilskud.

    Stk. 3. Tilskud ydes på ny, når

1) virksomheden har dokumenteret, at en straf er fuldbyrdet, og

2) virksomheden gennem rapport fra et akkrediteret inspektions- eller certificeringsorgan har dokumenteret, at betingelserne for at få et arbejdsmiljøcertifikat er opfyldt.

§ 16. Hvis det akkrediterede certificeringsorgan konstaterer, at betingelserne for et arbejdsmiljøcertifikat ikke længere er opfyldt, skal virksomheden meddele det til Arbejdstilsynet. I så fald bortfalder tilskud efter § 9 med virkning fra det tidspunkt, hvor det akkrediterede certificeringsorgan har konstateret, at betingelserne ikke længere er opfyldt, og indtil virksomheden gennem rapport fra det akkrediterede certificeringsorgan har dokumenteret, at betingelserne for at få et arbejdsmiljøcertifikat på ny er opfyldt. Virksomheden skal i givet fald tilbagebetale en forholdsmæssig andel af et allerede udbetalt tilskud.

§ 17. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud efter §§ 9 og 10 bortfalder, og at allerede udbetalt tilskud skal tilbagebetales, hvis virksomheden i forbindelse med ansøgning om certifikat og tilskud har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskud.

    Stk. 2. Er tilskud bortfaldet, jf. stk. 1, kan tilskud først på ny gives fra starten af en ny treårig tilskudsperiode på grundlag af et nyt certifikat, og tidligst fra starten af et nyt kalenderår.

§ 18. Tilbagebetaling efter §§ 14-17 skal ske senest 14 dage efter påkrav.

    Stk. 2. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, skal der betales 1,5 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

    Stk. 3. Arbejdstilsynet har udpantningsret for beløb, der skulle være betalt efter stk. 1 og 2.

§ 19. Virksomheder eller produktionsenheder, for hvilke der er udstedt certifikat, og for hvilke der udbetales tilskud, offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside.

§ 20. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan tilskudsordningen og eventuel tilbagebetaling gennemføres, herunder om ansøgning, form og frister, samt om offentliggørelse af virksomheder og produktionsenheder med certifikat og tilskud på Arbejdstilsynets hjemmeside. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at virksomhedernes oplysninger efter § 11, stk. 3 og 4, skal være forsynet med en revisorerklæring.

    Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver vedrørende tilskuds-administrationen efter dette kapitel helt eller delvist kan varetages af andre, herunder af private.

Kapitel 4

Fritagelse for gebyrbelagt tilsyn

§ 21. En virksomhed eller produktionsenhed, der er omfattet af reglerne om gebyrbelagt tilsyn inden for arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, jf. arbejdsmiljølovens § 74, stk. 4-6, fritages for det gebyrbelagte tilsyn, hvis den har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat efter kapitel 2 eller 5.

    Stk. 2. Fritagelsen for det gebyrbelagte tilsyn gælder fra den dato, hvor virksomheden har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, og indtil tilskudsperioden efter § 9, stk. 2, ophører.

§ 22. Arbejdstilsynet kan dog, uanset et udstedt certifikat, foretage et gebyrbelagt tilsyn på en virksomhed eller produktionsenhed under de samme betingelser, som gælder for bortfald af tilskud efter §§ 14 - 17.

Kapitel 5

Erhvervelse af et arbejdsmiljøcertifikat via anerkendte standarder

§ 23. Virksomheder, der har opnået et akkrediteret certifikat på baggrund af en anerkendt standard for certificering af arbejdsmiljøledelse, omfattes af kapitel 3 og 4, såfremt standarden indeholder krav, der sikrer opfyldelse af de krav, som er fastsat i denne lov.

Kapitel 6

Klage

§ 24. Klage over afgørelser vedrørende ydelse eller tilbagebetaling af tilskud efter kapitel 3, samt klage vedrørende fritagelse af virksomheder eller produktionsenheder fra det gebyrbelagte tilsyn efter kapitel 4, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor virksomheden har modtaget afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

    Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 25.

    Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.

    Stk. 4. Sagerne forberedes af Arbejdsmarkedets Ankenævns sekretariat og behandles i øvrigt i overensstemmelse med de regler, der er fastsat for ankenævnet, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

    Stk. 5. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 25. Ved behandling af sager efter § 24 har Arbejdsmarkedets Ankenævn følgende sammensætning:

1) Ankenævnets formand, jf. § 100, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller dennes stedfortræder, jf. § 100, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, jf. § 100, stk. 2, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark, jf. § 100, stk. 2, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) 1 medlem udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med justitsministeren, jf. § 100, stk. 2, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

5) 1 medlem udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med erhvervsministeren efter de samme regler, som gælder for udpegning af det i nr. 4 nævnte medlem.

    Stk. 2. Et medlem udpeget efter stk. 1, kan ikke samtidig være medlem af Arbejdsmiljøklagenævnet.

Ikrafttræden m.v.

§ 26. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

    Stk. 2. Virksomheder, der får udstedt et certifikat efter denne lov i 2002, kan, udover tilskud til arbejdsmiljøafgiften for 2002 og de efterfølgende to kalenderår, jf. § 9, få tilskud til arbejdsmiljøafgiften for 2001.

    Stk. 3. For 2001 fastsættes tilskuddet i medfør af § 9, stk. 3, nr. 2, på grundlag af den del af arbejdsskadeforsikringspræmien, som virksomheden for året ved hovedforfald eller senere er opkrævet a conto af det forsikringsselskab, hvor virksomheden har tegnet en arbejdsskadeforsikring, og som kan henføres til den a conto afgift, som forsikringsselskabet har betalt til staten i medfør af § 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

    Stk. 4. For 2002 fastsættes tilskuddet i medfør af § 9, stk. 3, nr. 2, på grundlag af den del af arbejdsskadeforsikringspræmien, som virksomheden for året er opkrævet a conto af det forsikringsselskab, hvor virksomheden har tegnet en arbejdsskadeforsikring, og som kan henføres til den a conto afgift, som forsikringsselskabet har betalt til staten i medfør af § 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

    Stk. 5. For 2001 og 2002 fastsættes tilskuddet i medfør af § 9, stk. 3, nr. 3, på grundlag af den del af det bidrag, som virksomheden for året er opkrævet a conto af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og som kan henføres til den a conto afgift, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har betalt til staten i medført af § 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Krav til virksomhedens (produktionsenhedens) materielle arbejdsmiljø, jf. § 5, stk. 1, nr.1

Virksomhedens faktiske arbejdsmiljøforhold skal være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav for så vidt angår væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder:

Støj

Vibrationer

Stråling

Termiske belastninger

Bevægeapparatbelastninger

Psykosociale belastninger

Kemiske og biologiske belastninger

Indeklimabelastninger

Ulykker

Unges arbejde


Bilag 2

Krav til virksomhedens (produktionsenhedens) egen indsats i forbindelse med erhvervelse af et arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 5, stk. 1, nr. 2

I Akkrediteret inspektion

For at erhverve et arbejdsmiljøcertifikat gennem en akkrediteret inspektion skal følgende forhold vedrørende virksomhedens egen indsats være iagttaget:

(De krav, der gør sig gældende for virksomheden, gælder tilsvarende for produktionsenheden).

1. Beskrivelse af virksomhedens arbejdsmiljøpolitik

Virksomheden skal beskrive arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden. Beskrivelsen skal som minimum indeholde en bredt formuleret principerklæring fra ledelsen om vigtigheden af arbejdsmiljøet og angive klare grundlæggende mål.

Der skal være tilkendegivelser om grundlæggende pligter og opgaver vedrørende arbejdsmiljøindsatsen for den øverste ledelse, ledelsesstaben, de ansatte og sikkerhedsorganisationen.

2. Arbejdspladsvurdering

Der skal foreligge en skriftlig arbejdspladsvurdering i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Ved prioriteringen af arbejdsmiljøindsatsen skal virksomheden forholde sig til og (hvor det er relevant) inddrage væsentlige arbejdsmiljøproblemer, jf. bilag 1.

3. Sikkerhedsarbejde

I virksomheder, hvor der skal være en sikkerhedsorganisation, skal denne være etableret i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Sikkerhedsorganisationen skal være inddraget i alle relevante opgaver vedrørende arbejdsmiljøforhold.

Sikkerhedsorganisationens medlemmer skal have gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen eller være tilmeldt uddannelsen.

Et medlem af virksomhedens øverste ledelse skal være formand for det øverste udvalg i sikkerhedsorganisationen. Ligeledes skal et medlem af den nærmeste øverste ledelse være formand i relation til de respektive underudvalg i sikkerhedsorganisationen.

4. Andre lovpligtige uddannelser, oplæring m.v.

De ansatte skal have gennemgået andre lovpligtige uddannelser i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen eller være tilmeldt disse. Nyansatte og ansatte, der overføres til andre opgaver, skal have fået den fornødne oplæring og instruktion i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

5. Ulykkesundersøgelser- og forebyggelse m.v.

Anmeldepligtige arbejdsulykker skal være anmeldt og undersøgt i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav. Tilløb til arbejdsulykker skal ligeledes undersøges.

Der skal være fastlagt retningslinier for undersøgelser af arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker og retningslinier for iværksættelse af forebyggende foranstaltninger mod gentagelse af arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker.

6. Brugsanvisninger

Leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger vedrørende CE-mærkede maskiner, stoffer og materialer skal være tilstede på virksomheden og være tilgængelige i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

7. Lovpligtige eftersyn

De af virksomhedens tekniske hjælpemidler, der er omfattet af et lovpligtigt eftersyn, skal have gennemgået dette lovpligtige eftersyn i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

8. Bedriftssundhedstjeneste (BST)

Hvis virksomheden er BST-pligtig, skal tiltrædelsesvedtægt med en bedriftssundhedstjeneste være indgået. Tillige skal der være retningslinier for virksomhedens samarbejde med bedriftssundhedstjenesten i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

9. Arbejdsmiljøgennemgange

Virksomheden skal gennemføre interne arbejdsmiljøgennemgange på virksomheden minimum to gange om året. På virksomheder, hvor der efter arbejdsmiljølovgivningen skal være etableret en sikkerhedsorganisation, skal denne deltage i gennemgangen.

10. Arbejdsmiljøinddragelse i forbindelse med planlægning

Virksomheden skal inddrage arbejdsmiljøforhold ved indkøb, projektering eller ændring af arbejdsprocesser m.v. i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Vurdering og inddragelse af arbejdsmiljøhensyn skal indgå så tidligt som muligt.

11. Arbejdsmiljøkrav til fremmede virksomheder der udfører arbejde på virksomhedens område

Virksomheden skal, hvor det er relevant, udarbejde retningslinier for information om arbejdsmiljøkrav over for fremmede virksomheder, der arbejder inden for virksomhedens område.

II Akkrediteret certificering

En virksomhed kan opnå akkrediteret certificering, hvis den etablerer og vedligeholder et system til styring af arbejdsmiljøet. Systemet skal indeholde nedennævnte elementer og udformes således, at det er tilpasset den enkelte virksomhed.

(De krav, der gør sig gældende for virksomheden, gælder tilsvarende for produktionsenheden).

1. Arbejdsmiljøkrav

Systemet opbygges således, at det sikrer, at arbejdsmiljøkravene til virksomheden, som er listet under pkt. I, opfyldes.

2. Arbejdsmiljøpolitik

Ud over de krav, der følger af punkt I, nr. 1, skal der i arbejdsmiljøpolitikken være udmøntet konkrete delmål og aktiviteter, der skal gennemføres for at opfylde målene. Arbejdsmiljøpolitikken skal endvidere være udmøntet i forbindelse med andre politikområder, fx indkøbspolitik.

3. Kortlægning, mål og handleplaner

Virksomheden skal gennemføre kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø og virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. På baggrund af kortlægningen skal der udarbejdes en prioriteret handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

Ved prioriteringen af arbejdsmiljøindsatsen skal virksomheden forholde sig til og (hvor det er relevant) inddrage væsentlige arbejdsmiljøproblemer, jf. bilag 1.

4. Organisation

Virksomheden skal fastlægge opgaver, ansvar og beføjelser i relation til virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Dette omfatter bl.a. beskrivelsen af virksomhedens sikkerhedsorganisation.

Virksomheden skal udforme og vedligeholde fremgangsmåder for at kommunikationen mellem de forskellige niveauer og funktioner i virksomheden sikrer, at viden om arbejdsmiljøforhold formidles til og behandles på relevante områder.

5. Uddannelse og træning

Virksomheden skal udforme og vedligeholde procedurer, der sikrer, at relevante behov for uddannelse og træning bliver identificeret, og at medarbejderne opnår de tilhørende sikkerheds- og sundhedsmæssige færdigheder, der er hensigtsmæssige eller krævede for gennemførelsen af deres arbejde.

6. Implementering og drift

Virksomheden skal identificere de funktioner, hvor behovet for planlægning og gennemførelse af aktiviteter har væsentlig betydning for arbejdsmiljøet. Hvor det er relevant for sikring af arbejdsmiljøet, skal der udformes nedskrevne fremgangsmåder.

7. Forebyggelse af ulykker

Virksomheden skal udforme og vedligeholde procedurer for at sikre, at potentielle risici bliver identificeret, og at der tages passende forholdsregler med henblik på at forebygge og håndtere eventuelle ulykker.

I det omfang det er relevant, skal der gennemføres ulykkes- og risikoanalyser. Resultatet af sådanne analyser skal inddrages ved revisionen af handlingsplanen, jf. pkt. 3.

8. Lovbestemte krav og andre bestemmelser

Virksomheden skal udforme og vedligeholde procedurer, der sikrer, at eksisterende og nye krav i arbejdsmiljølovgivningen bliver identificeret og efterlevet, og at arbejdet med opfyldelse af kravene bliver integreret i arbejdsmiljøstyringssystemet.

9. Overvågning

Virksomheden skal udforme og vedligeholde fremgangsmåder, der sikrer, at relevante forhold i relation til arbejdsmiljøet løbende bliver overvåget.

Hvor det er relevant, skal der være overvågnings- eller vedligeholdelsesplaner for at sikre, at hjælpemidler, sikkerhedsudstyr, teknisk udstyr og anlæg bliver vedligeholdt, og til enhver tid er funktionsdygtigt som foreskrevet.

Overvågning omfatter også vedligeholdelse af kortlægningen.

10. Afvigelser, korrigerende og forebyggende handlinger

Virksomheden skal udforme og vedligeholde procedurer til at håndtere afvigelser og gennemføre korrigerende og forebyggende handlinger.

Afvigelser er hændelser, der afviger fra de fastlagte fremgangsmåder og planer i virksomhedens system til styring af arbejdsmiljøet.

Afvigelser omfatter bl.a. ulykker, hændelser som kunne resultere i ulykker, og forhold som kunne medføre arbejdsbetingede skader.

11. Intern audit

Virksomheden skal udforme og vedligeholde procedurer for periodevis udførelse af intern audit af virksomhedens system til styring af arbejdsmiljøet for at

a) undersøge, hvorvidt systemet er udformet og fungerer tilfredsstillende og

b) undersøge, om forpligtelser i arbejdsmiljøpolitikken og handlingsplanen bliver opfyldt.

Procedurer for intern audit skal sikre, at der sker en effektiv opfølgning.

12. Evaluering

På baggrund af resultaterne af intern audit, opdatering af kortlægning, status på handlingsplanen og andre informationer skal arbejdsmiljøstyringssystemet regelmæssigt evalueres for at sikre, at det fortsat er egnet. Evalueringen skal behandle det eventuelle behov for ændringer i politik, mål og handlingsplaner og andre dele af systemet.

13. Registrering/dokumentation

Virksomheden skal, hvor det er relevant, udforme og vedligeholde procedurer, der sikrer, at aktiviteterne i forbindelse med virksomhedens arbejdsmiljøarbejde bliver dokumenteret.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget er et led i udmøntning af aftale om Finanslov for år 2001 mellem regeringen og Socialis-tisk Folkeparti samt Enhedslisten om et forbedret arbejdsmiljø.

Forslaget indgår i en samlet incitamentspakke, som ud over dette forslag består af dels et i december 2000 vedtaget lovforslag om generel arbejdsmiljøafgift, jf. lov nr. 1247 af 20. december 2000, dels forslag om et gebyrbelagt tilsyn med virksomheder i arbejdmiljømæssigt særligt belastede brancher. Sidstnævnte forslag indgår i et forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, som er fremsat den 22. februar 2001, jf. L 172.

Forslaget skal medvirke til at forstærke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø på de enkelte virksomheder. Efter forslaget vil virksomheder, der skal betale en arbejdsmiljøafgift, kunne få tilskud til betaling af afgiften, hvis virksomheden har fået et arbejdsmiljøcertifikat efter dette forslag, fordi den har dokumenteret et særligt godt arbejdsmiljø. Endvidere vil virksomheder i de arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, som får et arbejdsmiljøcertifikat, blive fritaget for det gebyrbelagte tilsyn.

1. Forslagets indhold

1.1 Arbejdsmiljøcertifikat og tilskud er en del af en samlet incitamentspakke på arbejdsmiljøområdet

Incitamentspakken skal ses på baggrund af, at antallet af arbejdsskader stadig er relativt højt efter en række års styrket indsats på området, jf. regeringens handlingsprogram Rent Arbejdsmiljø År 2005 og arbejdsministerens Handlingsplan for forbedring af Arbejdsmiljøet fra 1999.

En styrket arbejdsmiljøindsats på virksomhedsniveau er forudsætningen for at nedbringe antallet af arbejdsskader og nedslidningen på arbejdsmarkedet. En styrket indsats er især væsentlig af hensyn til den enkelte ansatte. Men også samfundet påføres hvert år store omkostninger som følge af nedslidning og arbejdsskader. Hertil kommer regeringens målsætning om en fortsat vækst i arbejdsstyrken. I en situation, hvor tilgangen til arbejdsmarkedet bliver mindre, er en styrket arbejdsmiljøindsats en af forudsætningerne for at nå denne målsætning.

Med den samlede incitamentspakke på arbejdsmiljøområdet skabes der en bedre sammenhæng mellem arbejdsmiljøbelastning og udgiftsbyrde, samtidig med at arbejdsgiverne tilskyndes til selv at opprioritere arbejdsmiljøindsatsen.

Ud over den økonomiske tilskyndelse til at få et arbejdsmiljøcertifikat og dermed tilskud, vurderes det også at være et væsentligt incitament, at en virksomhed med arbejdsmiljøcertifikatet kan fremstå som en virksomhed med et særligt godt arbejdsmiljø med deraf følgende profileringsmuligheder på afsætnings- og arbejdsmarkedet. Det må således forventes, at ordningen med et arbejdsmiljøcertifikat vil få karakter af en mærkningsordning.

Mens arbejdsmiljøafgiften både omfatter arbejdsgivere, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, og arbejdsgivere, der er omfattet af lovgivning om arbejdsmiljø på andre ministerområder (søfartsområdet under Erhvervsministeriet, luftfartsområdet under Trafikministeriet og offshore-området under Miljø- og Energiministeriet), retter arbejdsmiljøcertifikat og tilskudsordning efter dette lovforslag sig alene mod arbejdsgivere, som er omfattet af arbejdsmiljøloven.

Baggrunden herfor er, at de krav, der fastsættes i dette forslag, ikke umiddelbart vurderes at kunne anvendes i forhold til de specielle arbejdsforhold, der gør sig gældende på de nævnte øvrige områder. Det forventes, at der på de øvrige nævnte ministerområder vil blive indført alternative incitamentsordninger for arbejdsgivere, der er omfattet af lovgivning om arbejdsmiljø på disse ministerområder.

De tilskud, der gives til virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat efter dette forslag, forudsættes finansieret via afgiften. Ud fra en foreløbig vurdering af, at ca. 20 pct. af det samlede antal beskæftigede er ansat på virksomheder, der umiddelbart må forventes at søge at få et arbejdsmiljøcertifikat og dermed tilskud, er der på finansloven for 2001 afsat i alt 105 mio. kr., som dels består af 85 mio. kr. vedrørende tilskud, der modsvarer den generelle afgift, dels af 20 mio. kr. vedrørende tilskud til hel eller delvis dækning af virksomheders udgifter ved at få et arbejdsmiljøcertifikat.

1.2 Arbejdsmiljøcertifikat og tilskudsordning m.v.

Dette forslag består overordnet set af tre elementer:

1) Udstedelse af et arbejdsmiljøcertifikat.

2) Tilsagn om og udbetaling af tilskud til virksomheder, der har fået et certifikat.

3) Fritagelse fra det gebyrbelagte tilsyn af virksomheder med et certifikat.

1.2.1 Krav til virksomheder (produktionsenheder) der ønsker et arbejdsmiljøcertifikat

I forslaget fastsættes de krav, der stilles til virksomheder, der ønsker at få et arbejdsmiljøcertifikat, som samtidig er grundlag for efterfølgende tilsagn om og udbetaling af tilskud, der modsvarer afgiften. De krav, der stilles til virksomheder for at kunne få et arbejdsmiljøcertifikat, kan inddeles i følgende fem punkter:

1) Krav til det materielle arbejdsmiljø.

2) Krav til virksomhedens egen indsats på arbejdsmiljøområdet.

3) Krav til initiativer vedrørende det rummelige arbejdsmarked.

4) Krav til initiativer vedrørende sundhedsfremme.

5) Krav om dokumentation af at kravene i 1-4 er opfyldt.

Ad 1) Virksomhedens arbejdsmiljø skal være i orden. Virksomheden skal dokumentere, at den overholder arbejdsmiljølovens krav inden for de væsentlige arbejdsmiljøproblemer på de områder, som er anført i bilag 1.

Formålet med at angive væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for udvalgte områder er at give den enkelte virksomhed et signal om, hvilke arbejdsmiljøproblemer der er særligt alvorlige og derfor skal være løst for, at virksomheden kan få et arbejdsmiljøcertifikat. Øvrige, mindre væsentlige problemer kortlægges via den lovpligtige arbejdspladsvurdering og vil således indgå i den prioriterede handlingsplan for løsning af konstaterede problemer.

De udvalgte områder, som er anført i bilag 1, er delvist sammenfaldende med de arbejdsmiljøproblemområder, der er prioriteret i regeringens handlingsprogram Rent Arbejdsmiljø År 2005 via de syv visioner. Det drejer sig om følgende områder:

Dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold.

Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller.

Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde.

Høreskader som følge af støjende arbejde.

Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet.

Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen.

Skader blandt børn og unge.

Som det fremgår af handlingsprogrammet, betyder prioriteringen af de syv visionsområder ikke, at alle andre arbejdsmiljøproblemer nødvendigvis nedprioriteres, idet der er virksomheder og brancher med væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der ikke knytter sig direkte til de syv visionsområder. I denne sammenhæng, hvor formålet er at liste de væsentlige områder, som virksomheder, der vil erhverve sig et arbejdsmiljøcertifikat, skal have løst, er det derfor nødvendigt at medtage andre væsentlige problemområder end de syv visionsområder.

Som eksempler herpå kan nævnes: Andre alvorlige ulykker end dødsulykker, andre bevægeapparatsbelastninger end tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde, vibrationer og termiske belastninger. De udvalgte områder fremgår af bilag 1.

Arbejdsministeren får bemyndigelse til at udstede nærmere regler i form af bekendtgørelser, som skal danne grundlag for de akkrediterede inspektions- og certificeringsorganers udstedelse af arbejdsmiljøcertifikater. Arbejdstilsynet vil endvidere udarbejde vejledninger rettet mod virksomhederne, således at de selv på forhånd kan vurdere deres muligheder for at opnå et certifikat.

I disse nærmere regler vil de væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for de i bilag 1 udvalgte områder blive uddybet bl.a. på baggrund af den foreliggende viden om arbejdsmiljømæssige påvirkninger og helbredsforhold.

Virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljøloven for så vidt angår de væsentlige problemer inden for de i bilag 1 angivne områder, kan ikke få et arbejdsmiljøcertifikat.

Ad 2 ) For at kunne få et arbejdsmiljøcertifikat stilles der krav om, at virksomhedens egen indsats for at forebygge og forbedre arbejdsmiljøet ligger på et højt niveau. Baggrunden herfor er, at en egen indsats på højt niveau sikrer, at der sker en løbende overvågning af arbejdsmiljøet, hvor problemer konstateres, planer for løsning findes og prioriteres. Derved gives den største sikkerhed for forebyggelse på et højt niveau, det vil sige forebyggelse før skaden eller ulykken sker.

Derudover skal virksomheder, som ønsker et certifíkat, der hviler på en akkrediteret certificering, have etableret et formelt ledelses-/styringssystem.

Ad 3) Virksomhederne skal under medvirken af medarbejderne eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan de konkret vil arbejde for en rummelig arbejdsplads og et rummeligt arbejdsmarked. Den indsats, virksomhederne skal udfolde for at leve op til dette krav, vil afhænge af, om virksomhederne skal have et sikkerhedsudvalg, jf. § 7 i arbejdsmiljøloven. For virksomheder med sikkerhedsudvalg skal der opstilles mål, handlingsplaner og opfølgningsprocedurer. I virksomheder uden sikkerhedsudvalg kan man nøjes med en forståelse mellem arbejdsgiveren og de ansatte om, hvordan man vil håndtere disse problemstillinger.

Kravet skal ses som en opfølgning og udmøntning af målsætningen om, at arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt for alle og at virksomhederne skal påtage sig et socialt ansvar. Et af midlerne til at nå målet om et mere rummeligt arbejdsmarked kan være at fokusere på arbejdsmiljøet og tilrettelæggelsen af arbejdet i virksomhederne, idet et dårligt arbejdsmiljø kan være en medvirkende årsag til udstødning fra arbejdsmarkedet. Modsat kan forebyggelse på et højt niveau medvirke til at fastholde personer på arbejdsmarkedet.

Ad 4) For at kunne få et arbejdsmiljøcertifikat skal virksomhederne under medvirken af medarbejderne eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan de vil arbejde for initiativer vedrørende sundhedsfremme på arbejdspladsen. Den indsats, virksomhederne skal udfolde for at leve op til dette krav, vil afhænge af, om virksomhederne skal have et sikkerhedsudvalg, jf. § 7 i arbejdsmiljøloven. For virksomheder med sikkerhedsudvalg skal der opstilles mål, handlingsplaner og opfølgningsprocedurer. I virksomheder uden sikkerhedsudvalg kan man nøjes med en forståelse mellem arbejdsgiveren og de ansatte om, hvordan man vil håndtere disse problemstillinger.

Kravet skal bl.a. ses som et ønske om at gøre arbejdspladsen til forum for sundhedsfremme. Arbejdspladsen kan have stor indflydelse på medarbejdernes sundhedstilstand, idet arbejdslivet kan øge ens personlige ressourcer og velbefindende eller medføre forringet psykisk og fysisk funktionsevne på grund af belastende arbejdsmiljø. Målet er en større sammenkædning af arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Ved at kombinere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med initiativer målrettet en sundere livsstil kan virksomhederne være med til at forbedre medarbejdernes sundheds- og helbredsforhold.

Ad 5) Det skal dokumenteres, dels at virksomheden lever op til de krav, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 1-4, dels resultaterne af den indsats, som virksomheden har gjort for at leve op til kravene. Det kan fx belyses via oplysning om antallet af arbejdsulykker i de senere år.

Det skal i den forbindelse dokumenteres, at medarbejderne eller deres repræsentanter har været inddraget i arbejdet med at opfylde kravene i § 5, stk. 1, nr. 1-4.

Virksomhedens dokumentation skal være offentlig tilgængelig. Dokumentationen og kravet om »offentlighed« skal sikre, at udenforstående kan få indblik i virksomhedens arbejdsmiljø. Udenforstående kan fx være personer, der ønsker at søge job i den pågældende virksomhed. Dokumentationen skal endvidere give virksomheden grundlag for at profilere sig selv og dermed opnå goodwill fra omgivelserne.

Den offentlige tilgængelighed kan fx sikres ved, at virksomhedens dokumentation gøres tilgængelig på internettet.

1.2.1.1 System til udstedelse af arbejdsmiljøcertifikat (akkreditering)

En virksomhed kan få et arbejdsmiljøcertifikat efter to modeller:

1) Akkrediteret inspektion, der kan vælges af virksomheder, der ikke ønsker et formaliseret ledelsessystem.

2) Akkrediteret certificering, der vil kunne integreres i eksisterende ledelsessystemer.

Virksomheden bestemmer selv, hvilken model den vil gå frem efter.

Certifikat kan i begge tilfælde kun udstedes af organer, der er akkrediteret hertil af DANAK eller tilsvarende anerkendte akkrediteringsinstitutioner.

Et akkrediteret inspektionssystem og et akkrediteret certificeringssystem indebærer, at inspektionsorganer og certificeringsorganer akkrediteres i overensstemmelse med gældende internationale standarder om akkrediteret inspektion og systemcertificering, samt bekendtgørelser og tekniske forskrifter udarbejdet af Erhvervsfremme Styrelsen (DANAK) i medfør af lov om erhvervsfremme.

Med hjemmel i lov om erhvervsfremme fastlægger Erhvervsfremme Styrelsen (DANAK) - bl.a. på baggrund af de nærmere krav i bekendtgørelser udstedt af arbejdsministeren i medfør af § 5, stk. 2, i dette lovforslag - hvilke personalemæssige faglige kompetencer de inspektionsorganer og certificeringsorganer, der skal udstede arbejdsmiljøcertifikater, skal råde over. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at inspektionsorganerne og certificeringsorganerne kan dokumentere, at de råder over relevante kvalifikationer inden for arbejdsmiljø og har et grundigt kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets vejledningsmateriale. Endvidere vil der være krav til organernes uafhængighed i relation til de virksomheder, der ønsker at anvende organerne, samt til kvalitetssikring af organernes ydelser.

DANAK vil efter akkreditering af inspektionsorganer og certificeringsorganer årligt føre kontrol med, om disse organer lever op til kravene.

Det må forventes, at der i fremtiden på internationalt plan vil blive udviklet standarder for certificering af arbejdsmiljøledelse. Hvis arbejdsministeren finder, at de lever op til kravene i dette lovforslag, vil certifikat udstedt på grundlag heraf også kunne danne grundlag for tilskud og fritagelse for det gebyrbelagte tilsyn.

1.2.1.2 Procedure for udstedelse af certifikat

Når en virksomhed ønsker at få et arbejdsmiljøcertifikat, ansøger den herom hos et akkrediteret inspektionsorgan eller et akkrediteret certificeringsorgan. Virksomheden kan frit vælge mellem de akkrediterede inspektionsorganer eller akkrediterede certificeringsorganer afhængig af, hvilken model virksomheden ønsker at gå frem efter.

Såfremt virksomheden har brug for rådgivning i forberedelsen til at leve op til de krav, der stilles for at opnå et arbejdsmiljøcertifikat, kan den benytte andre arbejdsmiljørådgivere, fx BST.

Arbejdsmiljøcertifikatet giver adgang til tilsagn om tilskud for en treårig periode.

Ved den akkrediterede inspektionsmodel lægges der vægt på inspektion af det materielle arbejdsmiljø og kontrol af krav til virksomhedens egenindsats. Inspektionsorganet kontrollerer ikke, om der er en løbende fremdrift i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, udover de krav der ligger i kravet om en arbejdspladsvurdering, men derimod at arbejdsmiljølovgivningen og de supplerende krav er opfyldt på tidspunktet for inspektionen. Certifikatet skal fornys efter tre år.

Ved den akkrediterede certificering lægges der vægt på kontrol af det ledelsessystem, som virksomheden har etableret og kontrol af, at der hele tiden er en fremdrift i systemet, således at arbejdsmiljøet løbende forbedres. Kontrollen af det materielle arbejdsmiljø er også her et vigtigt element i den akkrediterede certificering. Ved akkrediteret certificering udstedes et arbejdsmiljøcertifikat for en treårig periode. I perioden gennemfører certificeringsorganet som minimum årlige audits på virksomheden, hvor dele af arbejdsmiljøstyringssystemet efterprøves for at vurdere, om virksomheden fortsat lever op til kravene.

1.2.1.3 Ansøgningsprocedure

Processen for at få et arbejdsmiljøcertifikat er kort beskrevet følgende:

En virksomhed, der ønsker at få et certifikat, kan i første omgang, på grundlag af vejledninger fra Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådene m.fl., selv vurdere, om virksomheden lever op til kravene for at få et certifikat, og om den derfor vil ansøge herom.

I bekræftende fald sender virksomheden en ansøgning til et inspektions- eller certificeringsorgan, hvor den oplyser, hvordan den lever op til kravene for et certifikat. Der forventes udarbejdet særlige ansøgningsformularer samt vejledningsmateriale, der gør det let for en virksomhed at udarbejde en ansøgning. I den forbindelse vil det endvidere blive præciseret, hvilken form for dokumentation der eventuelt skal vedlægges ansøgningsformularen.

Vurderer et inspektions- eller certificeringsorgan på baggrund af den indsendte ansøgning, at en virksomhed lever op til kravene for at få et certifikat, aflægges besøg på virksomheden, hvor det kontrolleres, at de faktiske forhold på virksomheden er i orden.

Hvis inspektions- eller certificeringsorganet finder, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for at få et certifikat, fx fordi der er væsentlige uløste arbejdsmiljøproblemer, vil det af en rapport fremgå, hvilke mangler der skal udbedres, før virksomheden kan få et certifikat.

1.3 Tilskud til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat

Virksomheder, der har fået et arbejdsmiljøcertifikat, kan få et tilskud, der modsvarer arbejdsmiljøafgiften efter lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

Den generelle arbejdsmiljøafgift består af en beskæftigelsesbaseret afgift, jf. §§ 2-4 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift, og en erstatningsbaseret afgift, jf. §§ 5-8 i samme lov. Mens den beskæftigelsesbaserede afgift opkræves hos de enkelte virksomheder, opkræves den erstatningsbaserede afgift bl.a. fra forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det er forudsat, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring søger dækning herfor via de bidrag, de opkræver fra virksomhederne, og tilsvarende må det forventes, at forsikringsselskaberne vil søge dækning for deres udgifter via de arbejdsskadeforsikringspræmier, som de opkræver fra virksomhederne.

Det er forudsat, at det tilskud, som virksomhederne kan få, skal svare til det beløb, som de har betalt som følge af arbejdsmiljøafgiften. Når en virksomhed har ansøgt Arbejdstilsynet om tilskud, vil Arbejdstilsynet således på grundlag af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opgøre, hvor meget virksomheden skal have i tilskud. Virksomhederne må i visse tilfælde, navnlig når der er udstedt et certifikat for en produktionsenhed, bistå med at afklare, hvor stor en del af »afgiftsbeløbene«, der vedrører produktionsenheden.

Virksomheder, der ansøger om et arbejdsmiljøcertifikat, skal betale de omkostninger, der er forbundet med at få et certifikat. Da udgifterne ved at få certifikatet kan blive af en sådan størrelse, at det vil kunne afholde nogle virksomheder fra at erhverve arbejdsmiljøcertifikatet, vil virksomheder, der får et certifikat, kunne få et éngangstilskud på 4.500 kroner for en treårig periode til hel- eller delvis dækning af disse udgifter.

Begge former for tilskud udbetales af Arbejdstilsynet efter ansøgning fra virksomhederne. Et arbejdsmiljøcertifikat giver mulighed for tilskud i en treårig periode. Forinden udbetaling vil Arbejdstilsynet altid kontrollere, om der inden for de væsentlige områder, jf. 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, er givet påbud til virksomheden, eller om der er udstedt administrative bøder eller indgivet politianmeldelse, som har resulteret i en straf, der ikke er fuldbyrdet. Såfremt der er forhold af den nævnte karakter, udskydes tilsagn om og udbetaling af tilskud, indtil forholdene er bragt i orden, dvs. at påbud er efterkommet, eller en straf er fuldbyrdet.

Endvidere vil et allerede bevilget tilskud bortfalde, fx hvis der gives påbud inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1.

1.4 Fritagelse fra det gebyrbelagte tilsyn

Arbejdsministeren har den 22. februar 2001 fremsat forslag om, at alle virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher skal underkastes et gebyrbelagt tilsyn, jf. L 172.

Virksomheder, som hører hjemme i en af disse arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, og som har fået et arbejdsmiljøcertifikat, vil desuden blive fritaget for det gebyrbelagte tilsyn, som virksomheder i disse brancher ellers vil være omfattet af.

Virksomheder i disse brancher har således et ekstra incitament til at få et arbejdsmiljøcertifkat, idet de med et certifikatet vil blive fritaget for det gebyrbelagte tilsyn.

Arbejdstilsynet kan dog, uanset om der er udstedt et certifikat, foretage et gebyrbelagt tilsyn under de samme betingelser, der gælder for bortfald af tilskud.

1.5 Offentliggørelse af virksomheder der har opnået et arbejdsmiljøcertifikat

Virksomheder og produktionsenheder, for hvilke der er udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, og som modtager tilskud fra Arbejdstilsynet, vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside. Herigennem kan offentligheden få kendskab til, præcis hvilke virksomheder og produktionsenheder, der har fået et arbejdsmiljøcertifikat.

2. Lovovervågning

Lovforslaget er omfattet af lovovervågning. Som led i denne overvågning vil der blive foretaget en opgørelse af antallet af virksomheder, der årligt søger og får certifikat og tilskud, fordelt på forskellige intervaller af virksomhedsstørrelser. Oplysninger herom vil blive offentliggjort hvert år. Endvidere forventes certifikats- og tilskudsordningen evalueret sammen med arbejdsmiljøafgiften inden udgangen af 2005. Herefter vil arbejdsministeren afgive en redegørelse til Folketinget herom.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amter

De økonomiske og administrative konsekvenser for staten (som arbejdsgiver), kommuner og amter forventes at være de samme som for erhvervslivet. Der henvises derfor til afsnit 4 nedenfor.

Det er ikke muligt at opgøre de samlede administrative og økonomiske omkostninger for staten (som arbejdsgiver), kommuner og amter, idet disse afhænger af, dels hvor mange virksomheder der ansøger om arbejdsmiljøcertifikat og tilskud, dels kompleksiteten af de ansøgende virksomheders arbejdsmiljø.

Lovforslaget har ikke kommunaløkonomiske konsekvenser, da de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere påvirkes på samme måde som de private arbejdsgivere, og da der i øvrigt er tale om en frivillig ordning. Der foreligger dog ikke en endelig afklaring af dette spørgsmål, inden lovforslagets fremsættelse.

Staten vil ud over de i afsnit 4 nævnte omkostninger have en udgift til udbetaling af tilskud, der forudsættes at udgøre 105 mio. kr. årligt, jf. finansloven for 2001, samt udgifter til administration af tilskudsordningen, der varetages af Arbejdstilsynet. De samlede omkostninger til denne administration er vanskelige at opgøre, idet de bl.a. afhænger af antallet af ansøgninger om tilskud. Omkostningerne til administration forudsættes finansieret inden for den på finansloven for 2001 afsatte samlede ramme på 15 mio. kr. til administration af såvel arbejdsmiljøafgiften som tilskudsordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den økonomiske og administrative belastning for virksomhederne gælder alene de virksomheder, som vælger at ansøge om et arbejdsmiljøcertifikat og om de tilskud, certifikatet giver grundlag for.

4.1 De administrative konsekvenser

Den administrative belastning for erhvervslivet er knyttet til virksomhedernes egen indsats for arbejdsmiljøet (udover de krav der følger af gældende lovgivning), til opfyldelsen af de krav, der ligger ud over arbejdsmiljøloven (navnlig dokumentationskravet), og til virksomhedernes ansøgning om arbejdsmiljøcertifikat og tilskud.

Både i relation til ansøgning om certifikat og tilskud forventes udviklet ansøgningsformularer samt vejledninger for at lette virksomhedernes arbejde med at søge.

Betingelserne for at få certifikat og tilskud er i vidt omfang baseret på overholdelsen af den gældende arbejdsmiljølovgivning. Belastningen afhænger i øvrigt af, hvilken af de to modeller virksomheden vælger.

Den administrative belastning ved en akkrediteret inspektion er navnlig knyttet til dels ansøgning om arbejdsmiljøcertifikat og tilskud, dels dokumentation af virksomhedens indsats.

Ved akkrediteret certificering vil den administrative belastning ud over ovennævnte bestå i de administrative procedurer, der er forbundet med opbygningen af et formelt ledelsessystem. For virksomheder, der ikke har erfaring med formelle ledelsessystemer, vil elementer som etablering af procedurer til at sikre styring af arbejdsmiljøet, løbende overvågning og interne audits være en merbelastning. For virksomheder, der allerede er blevet miljøcertificeret eller i øvrigt har opbygget formelle ledelsessystemer på relevante områder, skønnes den administrative belastning som ved en akkrediteret inspektion navnlig at være knyttet til dels ansøgning om arbejdsmiljøcertifikat og tilskud, dels dokumentation af virksomhedens indsats.

Det forventes, at Erhvervsministeriets Testpanel vil blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser.

4.2 De økonomiske konsekvenser

Den økonomiske belastning vedrører primært udgifterne til det akkrediterede organ, der gennemfører enten inspektion eller certificering med henblik på udstedelse af et arbejdsmiljøcertifikat.

Udgifterne afhænger dels af virksomhedens størrelse og dels af arbejdsmiljøets kompleksitet. Jo flere arbejdsprocesser en virksomhed har, og jo farligere processerne er, desto mere tidskrævende og dermed dyrere vil inspektionen eller certificeringen være.

4.2.1 Akkrediteret inspektion

I nedenstående tabel 1 er opgivet de skønnede udgifter til inspektion, som virksomheder med et ikke-kompliceret henholdsvis kompliceret arbejdsmiljø opkræves af inspektionsorganerne. Der er indregnet rejsetid. Udgifterne er beregnet over en 3-årig periode, og indeholder skønnede udgifter til inspektionen.

Tabel 1. Skønnede udgifter i kr. til akkrediteret inspektion (over 3 år)

Antal ansatte

1

5

20

50

100

250

Ikke-kompliceret arbejdsmiljø

2.500

4.000

5.750

7.000

8.250

10.500

Kompliceret arbejdsmiljø

3.000

5.500

9.750

12.750

20.500

26.000

4.2.2 Akkrediteret certificering

I nedenstående tabel 2 er opgivet de skønnede udgifter til certificering, som virksomhederne opkræves af certificeringsorganerne. Der er indregnet rejsetid. Udgifterne er beregnet over en 3-årig periode, og indeholder skønnede udgifter til den indledende certificering og årlige audits. De gennemsnitlige omkostninger på længere sigt forventes at være lavere, idet en recertificering forventes at koste mindre end den indledende certificering.

Tabel 2. Skønnede udgifter i kr. til akkrediteret certificering (over 3 år)

Antal ansatte

25

100

1000

Certificering inkl. årlige audits

75.000

109.000

185.000

Ovenstående skøn over udgifter til inspektion og certificering er baseret på en forventning om, at det primært vil være virksomheder med et godt arbejdsmiljø, der ansøger om arbejdsmiljøcertifikat. Udgifterne må alt andet lige antages at være større for en virksomhed med et dårligt arbejdsmiljø, idet inspektionen eller certificeringen vil være mere tidskrævende.

De faktiske udgifter afhænger af markedsvilkår, hvor antallet af virksomheder, der ansøger om arbejdsmiljøcertifikat, og den indbyrdes konkurrence mellem henholdsvis inspektionsorganerne og certificeringsorganerne vil spille en afgørende rolle. Antallet af inspektions- og certificeringsorganer og deres geografiske spredning vil desuden have betydning for omfanget af rejseomkostningerne. De ovenstående estimerede udgifter er derfor behæftet med usikkerhed.

Ud over udgifterne til inspektions- eller certificeringsorganet vil virksomheden selv have en række omkostninger til at opnå certifikat i form af bl.a. nødvendige investeringer i virksomhedens arbejdsmiljø, så det lever op til de fastsatte krav. Der vil være tale om investeringer, virksomheden i forvejen skal foretage for at overholde arbejdsmiljølovens krav.

Herudover vil der kunne være tale om mindre omkostninger i forbindelse med de krav, der ligger ud over arbejdsmiljøloven i form af sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked. Endelig vil der være omkostninger i form af internt tidsforbrug i forbindelse med inspektionen eller certificeringen, herunder udfyldelse og fremsendelse af dokumentation til det akkrediterede organ.

Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat kan ansøge om et tilskud, der svarer til de beløb, som virksomheden har betalt som følge af lov om en generel arbejdsmiljøafgift. Der er på finansloven for 2001 afsat 85 mio. kr. hertil. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat kan ligeledes ansøge om et tilskud på 4.500 kr. for en treårig periode til hel eller delvis dækning af udgifterne til inspektion eller certificering. Der er på finansloven for 2001 afsat 20 mio. kr. hertil. Hvor det på finansloven for 2001 er forudsat, at tilskuddet kun gives til mindre virksomheder, foreslås det nu, at tilskuddet gives til alle virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat.

Ved budgetteringen er det forudsat, at mellem 5 og 10 pct. af virksomhederne med under 10 ansatte og 25 pct. af virksomhederne med 10 eller flere ansatte vil kunne søge og opnå certifikat og tilskud.

Da virksomhedernes udgifter til den erstatningsbaserede del af afgiften ikke umiddelbart kan opgøres, er tilskuddet til afgiften i nedenstående tabel 3 beregnet som tre gange det beløb, der er indbetalt til ATP som den beskæftigelsesbaserede del af arbejdsmiljøafgiften (3 x 65 kr. = 195 kr.), jf. lov om en generel arbejdsmiljøafgift. Den beskæftigelsesbaserede del af afgiften forudsættes således at udgøre en tredjedel af den samlede afgift.

Tabel 3. Tilskud i kr. til virksomheder med certifikat (over 3 år)

Antal ansatte

1

5

20

50

100

250

Tilskud til afgift

585

2.925

11.700

29.250

58.500

146.250

Tilskud til inspektion eller certificering

4.500

4.500

4.500

4.500

4.500

4.500

Dertil kommer, at virksomheder og produktionsenheder i belastede brancher, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat, fritages for det gebyrbelagte tilsyn, der pålægges alle virksomheder i belastede brancher, jf. lovforslag nr. 172. Dermed opnår de pågældende virksomheder en besparelse.

Det er ikke muligt at opgøre de samlede økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet, idet disse afhænger af, dels hvor mange virksomheder og produktionsenheder der ansøger om arbejdsmiljøcertifikat og tilskud, dels kompleksiteten af de ansøgende virksomheders arbejdsmiljø.

5. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Tilskudsordningen rejser spørgsmål i forhold til EF-traktatens regler om statsstøtte. Lovforslaget vil derfor blive notificeret til Europa-Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

Statsstøtteforanstaltninger må ifølge EU-retten kun træde i kraft, hvis og i det omfang Kommissionen træffer beslutning om, at ordningen er forenelig med fællesmarkedet. Det foreslås derfor, at arbejdsministeren administrativt fastsætter, hvornår loven træder i kraft, jf. § 26.

7. Høringsparter

Alle øvrige ministerier, Erhvervsfremme Styrelsen, Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen, Danmarks Statistik (CVR), Rigsrevisionen, Arbejdsmarkedets Ankenævn, Arbejdsmiljørådet, Certificerende Organers Forum, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Forsikring og Pension samt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Endelig er Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen hørt særskilt om de elementer i lovforslaget, der vedrører det rummelige arbejdsmarked.

Sammenfattende skema

 

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Tilskud pr. virksomhed: (i gennemsnit) 195 kr. pr. beregnet fuldtidsbeskæftiget pr. år + 4.500 kr. for hver treårig periode.

Virksomheder m. certifikat i særligt belastede brancher fritages for gebyrbelagt tilsyn.

Afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksiteten af virksomhedens arbejdsmiljø.

De statslige omkostninger ved tilskudsordningen forudsættes at udgøre 105 mio. kr., jf. FL 2001. Hertil kommer udgifter til administrationen, der afhænger af den samlede efterspørgsel efter tilskud. Udgiften hertil forudsættes finansieret inden for den på FL 2001 afsatte ramme til administration af afgifts- og tilskudsordningen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Inspektion: Udarbejdelse af ansøgning om certifikat + tilskud, samt dokumentation af virksomhedens indsats,

eller

certificering: Som inspektion + procedurekrav ifm. opbygningen af et formelt ledelsessystem.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Tilskud pr. virksomhed: (i gennemsnit) 195 kr. pr. beregnet fuldtidsbeskæftiget pr. år + 4.500 kr. for hver treårig periode.

Virksomheder m. certifikat i særligt belastede brancher fritages for gebyrbelagt tilsyn.

Afh. af virksomhedens størrelse og kompleksiteten af virksomhedens arbejdsmiljø.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Inspektion: Udarbejdelse af ansøgning om certifikat + tilskud, samt dokumentation af virksomhedens indsats,

eller

certificering: Som inspektion + procedurekrav ifm. opbygningen af et formelt ledelsessystem.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres til Europa-Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til §§ 2 og 3

Det er fundet nødvendig at definere "virksomhedsbegrebet" til brug for reglerne vedrørende erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikat og udbetaling af tilskud, idet en virksomhed skal kunne vælge at erhverve et arbejdsmiljøcertifikat for en enkel produktionsenhed for sig og dermed få udbetalt tilskud til dækning for arbejdsmiljøafgiften netop for den produktionsenhed.

Definitionerne svarer i hovedsagen til definitionerne i lovbekendtgørelse nr. 598 af 22. juni 2000 om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven).

Juridiske enheder omfatter for det første fysiske personer, der er arbejdsgivere. For det andet juridiske personer og filialer af udenlandske juridiske personer. Begrebet juridisk person er i denne lov anvendt som en samlebetegnelse for interessentskaber, kommanditselskaber, fonde, aktie- og anpartsselskaber, kommanditaktieselskaber, andelsselskaber, virksomheder med begrænset ansvar, foreninger og andre sammenslutninger med selvstændig retsevne. Selvstændige offentlige virksomheder, som fx Post Danmark og DSB, er også juridiske personer. Endelig omfatter juridiske enheder også statslige administrative enheder, amtskommuner, kommuner og kommunale fællesskaber.

Ved en produktionsenhed forstås enten en virksomhed eller en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er stedligt afgrænset, og som producerer en eller overvejende en slags varer eller tjenesteydelser. I langt de fleste tilfælde er produktionsenheden sammenfaldende med den juridiske enhed.

Til stk. 2

Efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister anses byggepladser kun som produktionsenheder, hvis de i medfør af arbejdsmiljølovgivningen skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Det er i forbindelse med udstedelse af arbejdsmiljøcertifikat ikke fundet hensigtsmæssigt, at flere virksomheder i fællesskab kan vælge at opnå et certifikat for en enkelt byggeplads. Dette skyldes blandt andet, at en byggeplads oftest relaterer sig til flere juridiske enheder (dvs. flere forskellige virksomheder). Et certifikat kan alene udstedes til en juridisk enhed for en eller flere tilknyttede produktionsenheder.

Til § 4

Efter lovforslaget er det virksomheder med ansatte, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, jf. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, som kan få et arbejdsmiljøcertifikat og tilskud efter denne lov.

Virksomheder med ansatte omfattet af arbejdsmiljøloven, er de virksomheder med ansatte, der udfører arbejde på den danske landjord, herunder lastning og losning af skibe og fly samt værftsarbejde ombord i skibe.

Undtaget er således, jf. arbejdsmiljølovens § 3:

Luftfart (medmindre arbejdet foregår på landjorden). Øvrige forhold vedrørende arbejdsmiljø i relation til luftfarten er reguleret i Luftfartsloven.

Søfart og fiskeri (medmindre der er tale om lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer, og værftsarbejde om bord på skibe). Øvrige forhold vedrørende arbejdsmiljø i relation til skibe er reguleret i sømandsloven.

Boreplatforme og produktionsplatforme m.v. (offshore), hvor forhold vedrørende arbejdsmiljø er reguleret i lov om visse havanlæg.

En virksomhed kan vælge at erhverve et arbejdsmiljøcertifikat enten for hele virksomheden (den juridiske enhed tilknyttet en eller flere produktionsenheder) eller for en eller flere af produktionsenhederne. En virksomhed kan ikke få et certifikat for en del af en produktionsenhed. Således kan man ikke få et certifikat for fx en marketingafdeling for sig, uden at få et certifikat for resten af produktionsenheden.

Certifikatet udstedes til den juridiske enhed, uanset om certifikatet kun omfatter enkelte af de produktionsenheder, som hører under den juridiske enhed.

Til § 5

For at kunne få et arbejdsmiljøcertikat skal virksomheden (produktionsenheden) kunne dokumentere en særlig god arbejdsmiljøindsats. Dels skal virksomhedens arbejdsmiljø, for så vidt angår de væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for de i bilag 1 angivne områder, være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav. Dels skal kravene til virksomhedens egen indsats efter bilag 2 være opfyldt. Desuden skal virksomheden have taget særlige initiativer vedrørende det rummelige arbejdsmarked og sundhedsfremme, og der skal foreligge en dokumentation af den indsats, som virksomheden har gjort, og resultaterne af denne indsats.

Til stk. 1, nr. 1 og bilag 1

For de fleste virksomheder vil det ikke være samtlige arbejdsmiljøområder, angivet i bilag 1, som er relevante.

Hvis der er uløste væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for de udvalgte områder, kan virksomheden ikke få arbejdsmiljøcertifikat og tilskud.

Til stk. 1, nr. 2, og bilag 2

Bilaget er delt op i to dele: Under første punkt er beskrevet de krav til virksomhedens egen indsats, som virksomheder, der vælger akkrediteret inspektion skal opfylde, for at få et arbejdsmiljøcertifikat. Disse krav er identiske med de krav, som Arbejdstilsynet stiller til virksomhedernes egen indsats i tilsynsmetoden Det tilpassede tilsyn, og som kombineret med et godt materielt arbejdsmiljø betyder, at virksomheden befinder sig på det bedste niveau. Disse krav er baseret på, at virksomheder med en sådan egen indsats erfaringsmæssigt har en høj forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Hovedparten af kravene følger af arbejdsmiljølovgivningen og skal således allerede i dag efterleves af virksomhederne.

Virksomheder, der vælger akkrediteret certificering, skal derudover opfylde nogle yderligere krav, der knytter sig til et formaliseret ledelsessystem. Disse krav svarer til de krav, der stilles i andre miljøledelses- og kvalitetsstyringssystemer som fx ISO 9001.

Ad I Akkredideret inspektion

Nr. 1. Beskrivelse af virksomhedens arbejdsmiljøpolitik

For at sikre et systematisk og forebyggende arbejdsmiljøarbejde, bør roller og spilleregler i forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet være afklaret. Det vil sige, at ansatte og ledere er bevidste om deres opgaver og forpligtelser til at få arbejdsmiljøarbejdet til at fungere. En arbejdsmiljøpolitik er den ramme, som virksomhedens arbejdsmiljøarbejde fungerer inden for.

I en arbejdsmiljøpolitik er det vigtigt, at ledelsen sikrer, at alle i virksomheden er bekendt med virksomhedens arbejdsmiljøpolitik og de mål, denne arbejdsmiljøpolitik opstiller. Det skal tydeligt tilkendegives, hvordan arbejdsmiljøet prioriteres, fx i relation til opfyldelse af produktionsmål. En arbejdsmiljøpolitik bør være formuleret bredt, således at der ikke kun fokuseres på ulykker, men også på fx nedslidning og trivsel. Det er vigtigt, at alle i virksomheden klart kan se deres rolle i forhold til arbejdsmiljøindsatsen. Dette gælder også i forhold til andre politikområder fx indkøbspolitik.

Krav om arbejdsmiljøpolitik er et centralt og integreret element i Arbejdstilsynets tilsynsmetode, Det tilpassede tilsyn, når det skal vurderes, om en virksomhed kan anses for at have et systematisk arbejdsmiljøarbejde.

Nr. 2. Arbejdspladsvurdering

Der skal være udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering, som skal indeholde:

En identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

En beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

En prioriteret handlingsplan.

Retningslinier for opfølgning på handlingsplanen.

Påtegning om sikkerhedsorganisationens eller medarbejdernes inddragelse.

Nr. 3. Virksomhedens sikkerhedsarbejde

Virksomheder med mindre end fem ansatte skal alene samarbejde uformelt om sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Først når der er fem ansatte, er der pligt til at etablere en sikkerhedsorganisation.

Ved den øverste ledelse forstås den person/persongruppe, der normalt har den fornødne beslutningskompetence til at føre beslutninger af økonomisk og organisatorisk art ud i livet på de respektive niveauer i organisationen.

Det er en vigtig indikator for virksomhedens prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, at et medlem af virksomhedens øverste ledelse er formand for det øverste udvalg i sikkerhedsorganisationen. På samme måde skal det i de respektive underudvalg være den nærmeste øverste ledelse, der har formandsskabet.

Det skal forstås således, at fx i en amtskommune, hvor man ønsker, at en produktionsenhed, fx en døgninstitution, skal kunne opnå et arbejdsmiljøcertifikat, skal et medlem af ledelsen i døgninstitutionen være formand for døgninstitutionens sikkerhedsudvalg, hvis der forefindes et sikkerhedsudvalg på institutionen. I amtskommunens hovedsikkerhedsudvalg for institutionsområdet, skal et medlem af ledelsen for institutionsområdet være formand, og i amtskommunens koordinerende hovedudvalg for samtlige hovedsikkerhedsudvalg skal et medlem af den øverste ledelse i amtskommunen være formand. Ved denne tilgang sikres bl.a., at arbejdsmiljøarbejdet får den samme vægt som fx det arbejde, der udføres i samarbejdsudvalg.

Ovennævnte krav går ud over de almindelige krav i arbejdsmiljøloven, som alene stiller krav om, at det skal være en af arbejdsgiveren udpeget repræsentant, der skal være formand. Ved denne formulering i arbejdsmiljølovgivningen kan der ikke stilles krav om, at det er et medlem af ledelsen, der har formandsskabet i de respektive udvalg.

I virksomheder med mindre end fem ansatte skal arbejdet for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte. Der er ikke krav om en formel sikkerhedsorganisation, jf. arbejdsmiljølovens § 5.

Nr. 4. Andre lovpligtige uddannelser, oplæring m.v.

Der stilles i arbejdsmiljølovgivningen særlige uddannelseskrav for udførelse af en række arbejdsprocesser. Det drejer sig eksempelvis om truckførercertifikat, uddannelse i stilladsarbejde, uddannelse i håndtering af epoxy m.v. I det omfang en virksomhed udfører arbejdsprocesser, der kræver en særlig uddannelse efter arbejdsmiljøloven, skal disse være gennemført.

Det er i øvrigt et generelt krav, at de ansatte skal instrueres i de arbejdsprocesser, de skal udføre, og særligt skal oplyses om mulige risici og sundhedsfarer. Der er fx et særligt behov for instruktion i forbindelse med nyansatte, ved ændring af arbejdsopgaver og ved ny teknologi. For at instruktionen kan forløbe tilfredsstillende, skal der være en defineret ansvarsplacering for instruktionen.

Nr. 5. Ulykkesundersøgelser- og forebyggelse m.v.

For at nedsætte antallet af arbejdsulykker er det væsentligt, at ikke alene ulykker, men også tilløb til ulykker undersøges, da det ofte kan bero på en tilfældighed, at et tilløb til en ulykke ikke blev en reel ulykke. Det er væsentligt for at opnå en egentlig forebyggelse, at sikkerhedsorganisationen er inddraget i disse undersøgelser.

For at virksomheden får et grundlag for at iværksætte de fornødne forebyggende foranstaltninger mod gentagelse, er det væsentligt, at der arbejdes med at finde egentlige årsager til ulykker og tilløb til ulykker.

Som led heri skal der fastsættes retningslinier i virksomheden eller produktionsenheden for iværksættelse af sådanne systematiske undersøgelser og endvidere retningslinier for iværksættelse af forebyggende foranstaltninger mod gentagelse.

Nr. 6. Brugsanvisninger

En virksomhed har pligt til at have brugsanvisninger på farlige stoffer og materialer. En brugsanvisning kan være:

En brugsanvisning, der er udarbejdet til arbejdspladsen.

En leverandørbrugsanvisning med plads til tilføjelser og oplysninger om den aktuelle arbejdssituation.

En samling af leverandørbrugsanvisninger og fx laboratorieinstrukser.

Et tillæg til leverandørbrugsanvisningen, som beskriver de konkrete forhold på virksomheden.

Nr. 7. Lovpligtige eftersyn

En virksomhed skal fx gennem tegning af et eftersynsabonnement sørge for, at de tekniske hjælpemidler, der er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens krav om lovpligtige eftersyn, bliver efterset. Det drejer sig fx om transportredskaber og løfteredskaber.

Nr. 8. Bedriftssundhedstjeneste (BST)

Virksomheder, der efter arbejdmiljølovgivningen har BST-pligt, skal være tilmeldt en bedriftssundhedstjeneste og have en tiltrædelsesvedtægt.

Nr. 9. Arbejdsmiljøgennemgange

Ved arbejdsmiljøgennemgange forstås, at der foretages en fysisk gennemgang i virksomheden med særlig fokus på arbejdsmiljøet. Formålet med gennemgangen er en løbende kontrol med arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøgennemgangen foretages for at kontrollere, om fx hjælpemidler fungerer, om de anvendes efter hensigten, om nødvendige personlige hjælpemidler bruges, om regler om brug af procesudsugninger efterleves, om der bliver ryddet op m.m.

Nr. 10. Arbejdsmiljøinddragelse i forbindelse med planlægning

Hensigten med kravet er, at virksomheden i samarbejde med sikkerhedsorganisationen altid sikrer, at arbejdsmiljøhensyn inddrages tidligt i forbindelse med indretning af arbejdspladser, planlægning af arbejdet, produktionsændringer, indkøb m.m.

Nr. 11. Arbejdsmiljøkrav til fremmede virksomheder, der udfører arbejde på virksomhedens område

Retningslinier for information om arbejdsmiljøkrav over for fremmede virksomheder skal foreligge hos virksomheder, hvor det er normalt, at der arbejder fremmede virksomheder inden for virksomhedens område, og hos virksomheder, hvor fremmede virksomheder sjældent arbejder inden for virksomhedens område, men arbejdet udgør en vis fare for de fremmede ansattes sikkerhed og sundhed.

Ad II Akkrediteret certificering

Anden del af bilag 2 beskriver de krav, virksomheder, der vælger akkrediteret certificering, skal opfylde. Kravene, der er beskrevet i denne del af bilaget, sikrer en systematiseret opfyldelse af de krav, som også den akkrediterede inspektion indeholder. Kravene giver endvidere en høj grad af sikkerhed for, at virksomheden gennem sin egen audit og overvågning opfanger eventuelle afvigelser eller fejl i forhold til fx det materielle arbejdsmiljø.

Kravene er kendt fra lignende ledelsessystemer som fx ISO 14000, og virksomheder, der allerede har et etableret ledelsessystem eller kvalitetsstyringssystem, vil således relativt enkelt kunne integrere disse krav.

Til stk. 1, nr. 3

For virksomheder eller produktionsenheder med sikkerhedsudvalg, jf. arbejdsmiljølovens § 7, skal beslutningen indeholde mål, en handlingsplan og retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. Kravene må i sagens natur tilpasses den enkelte virksomhed. For øvrige virksomheder eller produktionsenheder kan beslutningen bestå i en forståelse mellem virksomheden og de ansatte om, hvilke initiativer man vil tage i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked. Beslutningen skal dog være nedskrevet.

På tidspunktet for erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikatet skal virksomheden, i samarbejde med de ansatte og under inddragelse af de relevante organer - fx sikkerhedsorganisationen eller samarbejdsudvalget - have besluttet, hvordan man konkret vil arbejde for et rummeligt arbejdsmarked på den enkelte arbejdsplads, herunder hvordan virksomheden vil arbejde for at iværksætte konkrete initiativer.

Der skal således fx være truffet beslutning om, hvad man på den enkelte virksomhed vil gøre i denne sammenhæng, hvis der er medarbejdere, som på grund af fx alder, nedsat arbejdsevne eller sygdom har svært ved at blive ved med at udføre deres nuværende funktioner. Det kan også være medarbejdere, som af andre grunde risikerer at miste deres job.

Fastholdelsen kan fx bestå i, at virksomhedens personalepolitik indeholder retningslinier for virksomhedens procedurer i forbindelse med sygdom, begrænsning i arbejdsevne o.lign. Det kan fx have form af syge-/fraværssamtaler, etablering af skånejob eller flexjob, omorganisering af arbejdet osv.

Tilsvarende skal der være truffet beslutning om, hvordan man i forbindelse med personaleplanlægning og rekruttering vil tilgodese personer, som har en begrænset arbejdsevne, eller som af andre grunde kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Særlige hensyn i forbindelse med rekruttering kan fx bestå i, at virksomheden i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere beslutter at søge at ansætte personer med anden etnisk baggrund end dansk, ældre personer m.v. Endvidere kan det bestå i at søge at ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Virksomheden kan ligeledes træffe beslutning om at bidrage til opfyldelse af de lokale målsætninger for det rummelige arbejdsmarked.

Medarbejderne eller disses repræsentanter skal inddrages i beslutninger vedrørende det rummelige arbejdsmarked.

Der skal foreligge en dokumentation af, hvilke beslutninger der er truffet på virksomheden herom, jf. § 5, stk. 1, nr. 5.

Til stk. 1, nr. 4

På tidspunktet for erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikatet skal virksomheden i samarbejde med de ansatte og under inddragelse af de relevante organer - fx sikkerhedsorganisationen eller samarbejdsudvalget - have besluttet, hvordan man konkret vil arbejde for sundhedsfremme på den enkelte arbejdsplads. Det skyldes ønsket om at bruge arbejdspladsen og det dertil knyttede sociale liv som udgangspunkt for initiativer og aktiviteter, der kan fremme et sundt liv for medarbejderne.

For virksomheder eller produktionsenheder med sikkerhedsudvalg, jf. arbejdsmiljølovens § 7, skal beslutningen indeholde mål, en handlingsplan og retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. Kravene må i sagens natur tilpasses den enkelte virksomhed. For øvrige virksomheder eller produktionsenheder kan beslutningen bestå i en forståelse mellem virksomheden og de ansatte om, hvilke initiativer man vil tage i forbindelse med sundhedsfremme. Beslutningen skal dog være nedskrevet.

Sundhedsfremme forstås bredt som initiativer, der er med til at skabe mulighed for en sund arbejdsplads, hvor den ansatte er med til at påvirke sin egen sundhed.

Aktiviteterne skal afspejle medarbejdernes ønsker og behov. Fx kan det tænkes, at en virksomhed, hvor medarbejderne har meget stillesiddende arbejde, vil vælge at fokusere på mulighederne for øget fysiske aktivitet i og uden for arbejdslivet. Midlerne kan være mangeartede: Indretning af arbejdspladsen der fremmer fysisk aktivitet, fx løbeklubber, tag-trappen-kampagner. Midlerne kan også være aktiviteter, der med udgangspunkt i det psykiske arbejdsmiljø drejer sig om at fremme trivslen på arbejdspladsen, herunder aktiviteter der har til formål at udvikle medarbejdernes ressourcer og kompetencer for derigennem at øge deres tiltro til egne evner og muligheder for at træffe sunde valg. Det forventes, at disse diskussioner i sig selv vil være med til at øge medarbejdernes opmærksomhed på sundhed generelt.

Der skal foreligge en dokumentation af, hvilke beslutninger der er truffet på virksomheden herom, jf. § 5, stk. 1, nr. 5.

Til stk. 1, nr. 5

Der skal foreligge dokumentation dels for virksomhedens eller produktionsenheden indsats for at leve op til de i nr. 1-4 beskrevne krav, dels resultaterne af denne indsats. Dokumentationen skal være offentligt tilgængelig.

For større virksomheder kan dokumentationen reelt få karakter af en egentlig redegørelse.

I dokumentationen bør bl.a. indgå en præsentation af virksomhedens arbejdsmiljø, herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentlige arbejdsmiljøforhold og eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Endvidere en beskrivelse af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder virksomhedens indsats for at løse eventuelle problemer. Dokumentationen heraf kan naturligt tage udgangspunkt i virksomhedens arbejdspladsvurdering.

I dokumentationen bør indgå oplysninger om antallet af anmeldepligtige ulykker, herunder oplysninger om typen af ulykker samt oplysninger om, hvordan arbejdsulykker søges forebygget, herunder beskrivelse af konkret trufne foranstaltninger mod gentagelse af ulykker.

Endelig skal det af dokumentationen fremgå, hvilke beslutninger virksomheden har taget i relation til det rummelige arbejdsmarked og sundhedsfremme.

En dokumentation af resultaterne af virksomhedens indsats for at opfylde kravene i § 5, stk. 1, nr. 1-4, forudsætter i sagens natur, at der er nogle resultater. Fx kan der i relation til det rummelige arbejdsmarked være truffet beslutninger om konkrete initiativer, som det ikke har været aktuelt at bringe i anvendelse. I øvrigt må man antage, at der første gang en virksomhed eller en produktionsenhed får et certifikat, kun vil være resultater af begrænset omfang.

Det skal dokumenteres, at medarbejderne eller deres repræsentanter har været inddraget i arbejdet med at opfylde kravene i stk. 1, nr. 1-4, herunder at de har haft mulighed for at udtale sig.

Dokumentationen skal være offentlig tilgængelig. Det betyder, at virksomheden skal være parat til at vise dokumentationen frem, hvis udenforstående anmoder herom. I det omfang virksomheden selv ser en interesse heri, kan virksomheden selvfølgelig også vælge en mere offensiv linie og fx offentliggøre dokumentationen på virksomhedens hjemmeside.

Hvis dokumentationen indeholder oplysninger af fortrolig karakter, fx om konkrete medarbejdere, skal virksomheden anonymisere disse, inden dokumentationen gøres offentlig tilgængelig. Indeholder dokumentationen forretningshemmeligheder, fx om konkrete produktionsmetoder, kan disse også fjernes, inden dokumentationen gøres offentlig tilgængelig.

Der skal foreligge en ny dokumentation, hver gang der skal udstedes et certifikat.

Til stk. 2

På baggrund af bemyndigelsen forventes udstedt to bekendtgørelser, der vil danne grundlaget for de akkrediterede organers inspektion og certificering af virksomhederne:

En bekendtgørelse om udstedelse af arbejdsmiljøcertifikat på grundlag af en akkrediteret inspektion, og

en bekendtgørelse om udstedelse af et arbejdsmiljøcertifikat på grundlag af en akkrediteret certificering.

I bekendtgørelserne vil det blive tydeliggjort og uddybet, hvad der forstås ved væsentlige arbejdsmiljøproblemer, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.

I bekendtgørelserne vil det desuden blive fastsat, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at de har opfyldt de i stk. 1, jf. bilag 1 og 2, anførte krav.

Med formuleringen af stk. 2, er der åbnet mulighed for - ved skabelse af en fleksibel administration - at differentiere mellem de krav til dokumentationen, der stilles til virksomheder med og uden sikkerhedsudvalg, jf. arbejdsmiljølovens § 7. Kravene til omfanget af skriftlig dokumentation vil være forskelligt for virksomheder med og uden sikkerhedsudvalg. Derved søges det sikret, at flest mulige virksomheder vil gøre brug af ordningen, samtidig med at man ikke går på kompromis med kravene til virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, som de fremgår af stk. 1, jf. bilag 1 og 2.

Fx vil det for en virksomhed med sikkerhedsudvalg være naturligt at have en nedskrevet arbejdsmiljøpolitik, som evt. er en del af den samlede personalepolitik, hvori der fastsættes konkrete delmål og aktiviteter om fx at reducere antallet af tunge løft inden for en given afdeling.

På en virksomhed uden sikkerhedsudvalg kan arbejdsmiljøpolitikken begrænses til en hensigts- eller principerklæring, om at virksomheden fx prioriterer arbejdsmiljøarbejdet højt og vil afsætte den nødvendige tid til at udarbejde og vedligeholde den skriftlige APV hyppigt med henblik på effektivt at forebygge arbejdsmiljøproblemer og reducere risikoen for skader og ulykker. En sådan principerklæring kan fx fremgå af dokumentationen.

Til § 6

Til stk. 1

Muligheden for at få et arbejdsmiljøcertikat - og dermed tilskud - baseres som det fremgår af pkt. 1.2.1.1 i de almindelige bemærkninger på allerede etablerede systemer i regi af DANAK (Dansk Akkreditering), som er det nationale danske akkrediteringsorgan, og som er placeret i Erhvervsfremme Styrelsen under Erhvervsministeriet. De nærmere regler for akkreditering er således fastsat i medfør af lovgivning herom på Erhvervsministeriets område.

Andre akkrediteringsorganer kan være akkrediteringsorganer i fx Sverige (Styrelsen for ackreditering och teknisk kontroll (Swedac)) eller Nederlandene (Raad voor Accreditatie (RvA)).

Til stk. 2

Den enkelte virksomhed, som ønsker at få et arbejdsmiljøcertifikat, bestemmer selv, om det skal være via en akkrediteret inspektion eller via en akkrediteret certificering.

Det må forventes, at virksomheder, som ønsker et certifikat, men som ikke i forvejen har et formaliseret ledelsessystem, herunder ikke mindst mindre virksomheder, vil vælge at få et certifikat via en akkrediteret inspektion.

Samtidig må det forventes, at akkrediteret certificering især vil være interessant for virksomheder, som allerede har opbygget et ledelsessystem, evt. i forbindelse med certificering i anden sammenhæng. For disse virksomheder vil det være naturligt at »bygge ovenpå« med en arbejdsmiljøcertificering.

Til stk. 3

Perioden svarer til tilskudsperioden i kapitel 3.

Vedrørende certificering er det i overensstemmelse med internationale regler om akkrediteret certificering, hvorefter certificering sker for tre år ad gangen.

Til § 7

Til stk. 1

Akkreditering foretaget af DANAK sker i henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 478 af 4. juni 1997 om akkreditering af virksomheder til certificering af personer, produkter og systemer, samt til inspektion, og forskrifter udstedt i tilslutning til bekendtgørelsen.

Bl.a. bedriftssundhedstjenester forventes at søge om at blive akkrediteret til at foretage inspektion og certificering. Det følger af almindelige habilitetsregler, at en BST ikke kan foretage inspektion eller certificering på en medlemsvirksomhed.

Til stk. 2

Inspektions- og certificeringsorganers betaling til DANAK for akkreditering følger Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 155 af 22. marts 1999 om DANAK's priser (gebyrer) for akkreditering m.v.

Til stk. 3

Virksomheder, der ønsker at få et arbejdsmiljøcertifikat, skal betale det inspektions- eller certificeringsorgan, som virksomheden vælger at rette henvendelse til, for at foretage inspektion eller certificering og udstede certifikat. Prisen for at få foretaget en inspektion eller certificering og udstedt certifikat dannes i fri konkurrence mellem de inspektions- og certificeringsorganer, der af DANAK (eller andre akkrediteringsorganer) er akkrediteret til at foretage inspektion og certificering og udstede et arbejdsmiljøcertifikat.

Til § 8

Bemyndigelsen kan bl.a. tænkes anvendt i forbindelse med opstilling af krav til de akkrediterede inspektionsorganers og certificeringsorganers kontrol af kravenes opfyldelse i virksomheder eller produktionsenheder, der har ansøgt om arbejdsmiljøcertifikat. Her tænkes både på omfanget af kontrollen af det materielle arbejdsmiljø og omfanget af kontrollen af virksomhedernes egenindsats, samt de øvrige krav, der er opstillet i § 5, stk. 1.

Bemyndigelsen kan endvidere tænkes anvendt i forbindelse med eventuelle krav til de certifikater, som inspektions- og certificeringsorganerne skal udstede.

Til § 9

Til stk. 1

I bestemmelsen slås det fast, at virksomheder kan få tilskud, der modsvarer arbejdsmiljøafgiften, hvis de har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat efter regler fastsat i eller i medfør af denne lov.

Tilskud er betinget af, at virksomheden har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, jf. kapitel 2, og at virksomheden indsender ansøgning med de forudsatte oplysninger til Arbejdstilsynet, jf. § 11. Er disse betingelser opfyldt, ydes tilskud. Tilskud kan dog udskydes eller bortfalde under konkrete omstændigheder, jf. §§ 12-17.

Tilskuddet ydes til virksomheden, jf. § 2, dvs. den juridiske enhed, på samme måde som certifikatet udstedes til virksomheden (den juridiske enhed), selvom det kun omfatter enkelte af de produktionsenheder, som hører under den juridiske enhed.

Til stk. 2

Tilsagn om tilskud gives for tre kalenderår ad gangen. Tilsagn for en ny treårig periode forudsætter en udstedelse af et nyt arbejdsmiljøcertifikat. Tilskudsperioden regnes fra starten af det kalenderår, hvor certifikatet er udstedt, også selvom certifikatet først er udstedt i fx 4. kvartal.

Til stk. 3

Tilskud beregnes på grundlag af en opgørelse af de beløb, som virksomheden har betalt som følge af lov om en generel arbejdsmiljøafgift:

Arbejdsmiljøafgiften består af to dele:

For det første en årlig afgift på 65 kr. pr. beregnet fuldtidsbeskæftiget, som er baseret på antallet af beregnede fuldtidsbeskæftigede i den enkelte virksomhed opgjort på grundlag af de ATP-bidrag, som virksomheden har indbetalt til ATP i det foregående kalenderår, jf. § 2 i afgiftsloven. Denne del af afgiften opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension hos den enkelte virksomhed.

For det andet en årlig afgift på i alt 280 mio. kr., som opkræves af Arbejdstilsynet fra forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) og selvforsikrede offentlige myndigheder og virksomheder i forhold til de erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt for arbejdsulykker m.v., der er sket i afgiftsåret, eller erhvervssygdomme, der er anmeldt i afgiftsåret, jf. § 5 i afgiftsloven. Det er forudsat, at AES søger dækning for sin del af afgiften gennem de bidrag, som AES opkræver efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Tilsvarende må det forventes, at forsikringsselskaberne vil søge dækning for deres del af afgiften gennem de arbejdsskadeforsikringspræmier, som forsikringsselskaberne opkræver fra forsikringstagerne (virksomhederne).

Det tilskud, som virksomhederne kan få, hvis de har fået et certifikat, består således af

1) den afgift, de har betalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

2) den del af deres arbejdsskadeforsikringspræmier, der kan henføres til forsikringsselskabernes andel af arbejdsmiljøafgiften og

3) den del af bidragene til AES, som kan henføres til AES' andel af arbejdsmiljøafgiften.

For så vidt angår de to sidstnævnte beløb vil tilskud blive baseret på det beløb, som virksomhederne har betalt til forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for det kalenderår, der ligger to år forud for det kalenderår, hvor tilskud ydes. Dvs. tilskud i 2003 baseres på beløb betalt i 2001. Forslaget herom er udarbejdet på baggrund af drøftelser med Forsikring og Pension og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

De afgiftsbeløb, som indgår i de arbejdsskadeforsikringspræmier og AES-bidrag, som virksomhederne betaler til forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og som således danner grundlag for beregning af tilskud, er a conto afgiftsbeløb. Det skyldes, at den afgift, som forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal betale, beregnes på grundlag af de arbejdsskadeerstatninger, som tilkendes på grundlag af de arbejdsulykker, der sker i afgiftsåret, og de erhvervssygdomme, der anmeldes i afgiftsåret. Da disse erstatninger først kan opgøres fem år efter udløbet af afgiftsåret, opkræves i afgiftsåret en a conto afgift fra bl.a. forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det er således præmier og bidrag baseret på a conto afgiftsbeløb - og ikke en endelig afgift - som danner grundlag for beregningen af tilskud. Der vil således ikke ske nogen efterregulering af tilskud under hensyn til de endeligt opgjorte afgifter.

Den omstændighed, at tilskud i denne henseende må beregnes på grundlag af beløb, som virksomhederne er blevet afkrævet to år før, indebærer, at der må fastsættes en særlig overgangsordning for beregning af tilskud for 2001 og 2002, jf. § 26, stk. 3-5.

Tilskud opgøres i forhold til den virksomhed eller produktionsenhed, som certifikatet omfatter. Hvis de beløb, som virksomheden har skullet betale som følge af afgiftsloven, er opgjort på et andet niveau, må der foretages en beregning af, hvilken del af det betalte beløb, der vedrører den virksomhed/produktionsenhed, som certifikatet omfatter, jf. § 11, stk. 3.

Tilskuddet udbetales til den juridiske enhed (på virksomhedsniveau) - på samme måde som certifikatet udstedes til den juridiske enhed (på virksomhedsniveau) - for hele virksomheden eller produktionsenhed(er).

Til stk. 4

Offentlige myndigheder og virksomheder, som ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring i et privat forsikringsselskab, betaler en afgift direkte til Arbejdstilsynet opgjort i forhold til deres andele af de arbejdsskadeerstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt for arbejdsulykker, der vedrører disse.

Tilskud for disse beregnes derfor som

1) den afgift, de har betalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. stk. 3, nr. 1,

2) den afgift, de har betalt til Arbejdstilsynet efter § 5 i afgiftsloven, og

3) den del af deres bidrag til AES, som kan henføres til AES' andel af arbejdsmiljøafgiften, jf. stk. 3, nr. 3.

Tilskud, der modsvarer den afgift, som de pågældende har betalt til Arbejdstilsynet, vil blive baseret på den a conto afgift, som de pågældende har betalt i tilskudsåret. Det er i denne sammenhæng nødvendigt at basere sig på et a conto-afgiftsbeløb, da den endelige afgift først kendes og afregnes fem år efter udløbet af afgiftsåret. Der vil således ikke ske nogen efterregulering af tilskud under hensyn til de endeligt opgjorte afgifter.

Til stk. 5

Tilskud modsvarende de udgifter, som virksomhederne har haft som følge af de afgiftsbeløb, som forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal betale til staten, er, jf. stk. 3, baseret på indbetalinger i det kalenderår, der ligger to år før det kalenderår, hvor tilskud ydes. Tilskud til nystartede virksomheder må derfor beregnes på grundlag af de i tilskudsåret faktisk betalte beløb. Tilskud må baseres på oplysninger fra de enkelte virksomheder. Det forudsætter samtidig, at virksomhederne fra forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får at vide, hvor stor en del af de arbejdsskadeforsikringspræmier og AES-bidrag, som de har betalt, der kan henføres til arbejdsmiljøafgiften, jf. § 11, stk. 4.

Til stk. 6

Tilskuddet beregnes og udbetales én gang årligt. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsministeren, jf. § 20.

Til § 10

Til stk. 1

Efter denne bestemmelse kan virksomheder, der har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat efter regler fastsat i denne lov eller i medfør af loven, få statstilskud til virksomhedens udgifter til inspektion eller certificering. Bestemmelsen herom skal bl.a. medvirke til at sikre, at det også kan betale sig for mindre virksomheder at erhverve et arbejdsmiljøcertifikat.

Tilskud er betinget af, at virksomheden har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, jf. kapitel 2, og at virksomheden indsender ansøgning med den forudsatte dokumentation til Arbejdstilsynet, jf. § 11. Er disse betingelser opfyldt, ydes tilskud. Tilskud kan dog udskydes eller bortfalde under konkrete omstændigheder, jf. §§ 12, 13 og 17.

Tilskuddet ydes til virksomheden, jf. § 2, dvs. den juridiske enhed, jf. også bemærkninger til § 9, stk. 1.

Til stk. 2

Der ydes et éngangstilskud på 4.500 kr. pr. virksomhed for en treårig periode, jf. § 2, uanset om virksomheden består af en eller flere produktionsenheder.

Til stk. 3

Bestemmelsen giver mulighed for, at arbejdsministeren efter forhandling med finansministeren kan forhøje éngangstilskuddet til virksomhedernes udgifter til inspektion eller certificering. En forhøjelse kan fx blive aktuel, hvis det viser sig, at væsentligt færre virksomheder end forudsat ansøger om certifikat og tilskud, og dette må antages at have sammenhæng med tilskuddets størrelse. En evt. forhøjelse skal således have sammenhæng med incitamentstrukturen i forslaget, mens bemyndigelsen ikke tænkes anvendt til løbende justeringer fx i forhold til pris- og lønudviklingen.

Til § 11

Tilskudsordningen administreres af Arbejdstilsynet, jf. dog § 20, stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan tilskudsordningen og eventuel tilbagebetaling gennemføres, herunder om ansøgning, form og frister, jf. § 20.

Arbejdstilsynet kontrollerer, at det fremsendte certifikat er udstedt af et inspektions- eller certificeringsorgan, som er akkrediteret til at udstede et arbejdsmiljøcertifikat, og om der er de nødvendige oplysninger til at identificere den virksomhed eller produktionsenhed, som certifikatet omfatter m.v. Arbejdstilsynet foretager ikke nogen materiel vurdering af certifikatet. Arbejdstilsynet kontrollerer endvidere, om der er givet påbud, udstedt administrativ bøde eller indgivet politianmeldelse, jf. §§ 12 og 13.

Til stk. 1

Ansøgning om tilsagn om tilskud, herunder om udbetaling af tilskud for det år, hvori certifikatet er udstedt, skal være vedlagt en kopi af arbejdsmiljøcertifikatet.

Det er forudsat, at Arbejdstilsynet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og forsikringsselskaberne som grundlag for beregning af tilskuddet får oplysninger om de »komponenter«, der indgår i beregning af tilskuddet, jf. § 9, stk. 3. Af samme grund skal virksomheden også oplyse om, hos hvilket forsikringsselskab, virksomheden har tegnet arbejdsskadeforsikring, og om det relevante policenummer.

Den afgift, som selvforsikrede offentlige myndigheder og virksomheder skal betale efter § 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift, og som danner grundlag for tilskud efter § 9, stk. 4, opkræves af Arbejdstilsynet, som således er i besiddelse af oplysningerne herom i forbindelse med eventuelle ansøgninger om tilskud fra de pågældende.

Til stk. 2

Det fastslås i denne bestemmelse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og forsikringsselskaberne skal oplyse Arbejdstilsynet om, hvilke beløb de enkelte virksomheder har indbetalt til de pågældende som følge af lov om en generel arbejdsmiljøafgift. Disse oplysninger danner grundlag for Arbejdstilsynets beregning af tilskud efter § 9, stk. 3.

I den bekendtgørelse, som arbejdsministeren udsteder i medfør af § 20, fastsættes nærmere regler om, hvordan Arbejdstilsynet får de oplysninger, som er nødvendige til at beregne tilskuddet til de enkelte virksomheder.

Det forventes, at Arbejdstilsynet fra de pågældende hvert år får en samlet liste over, hvilke beløb de enkelte virksomheder har indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Oplysningerne kan dog også udveksles på anden måde.

Forudsat denne model anvendes, skal Arbejdstilsynet hvert år have følgende oplysninger til brug for opgørelsen af tilskuddet efter § 9:

1) Arbejdsmarkedets Tillægspension skal oplyse Arbejdstilsynet om, hvor stor en afgift de enkelte virksomheder har indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension i det pågældende kalenderår i medfør af § 2 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

2) Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer, skal oplyse Arbejdstilsynet om, hvor stor en del af de endelige præmier for lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som de enkelte virksomheder har betalt til forsikringsselskaberne for det kalenderår, der ligger to år forud for det pågældende kalenderår, der kan henføres til den afgift, som forsikringsselskaberne har betalt til staten i medfør af § 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal oplyse Arbejdstilsynet om, hvor stor en del af de endelige bidrag til lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, som de enkelte virksomheder har betalt til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for det kalenderår, der ligger to år forud for det pågældende kalenderår, der kan henføres til den afgift, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har betalt til staten i medfør af § 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

I bekendtgørelsen fastsættes en frist for, hvornår oplysningerne fra de pågældende skal være Arbejdstilsynet i hænde.

Til stk. 3

De oplysninger, som virksomheden skal levere til Arbejdstilsynet, danner grundlag for Arbejdstilsynets opgørelse af antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden og i de dele af virksomheden, som certifikat måtte være udstedt for. Denne opgørelse foretages på samme måde, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender ved beregning af den del af arbejdsmiljøafgiften, der er baseret på antal fuldtidsbeskæftigede, jf. § 2 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift. Arbejdstilsynet opgør på grundlag heraf de beløb efter stk. 2, som kan henføres til den pågældende produktionsenhed, og dermed også det tilskud, der ydes.

For de mange virksomheder, hvor der er sammenfald mellem den juridiske enhed og produktionsenheden, må der forventes at være identitet mellem det niveau, »afgiftsbeløbene« (den beskæftigelsesbaserede afgift, samt de (dele af) forsikringspræmier og AES-bidrag, som kan henføres til afgiften) opkræves på, og det niveau der skal ydes tilskud på. I disse tilfælde vil der således ikke være behov for, at Arbejdstilsynet foretager en forholdsmæssig beregning.

I de tilfælde, hvor der er tale om en virksomhed (en juridisk enhed) med en eller flere underliggende produktionsenheder, vil der ikke altid være en sådan identitet mellem »afgiftsniveau« og »tilskudsniveau«. Hvis et certifikat udstedes for en produktionsenhed, og »afgiftsbeløbene« - eller dele af dem - er opkrævet for hele virksomheden under ét, vil det således være nødvendigt at foretage en forholdsmæssig beregning af, hvor stor del af beløbene, der vedrører produktionsenheden.

En sådan forholdsmæssig beregning må foretages på grundlag af de ATP-bidrag, som en virksomhed har indbetalt til ATP (og som har dannet grundlag for beregningen af den beskæftigelsesbaserede arbejdsmiljøafgift, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har opkrævet hos den enkelte virksomhed). Virksomheden må således i forbindelse med ansøgning - eller på baggrund af en efterfølgende anmodning fra Arbejdstilsynet - oplyse, hvor stor en del af de samlede ATP-bidrag, som virksomheden har indbetalt, der kan henføres til den pågældende produktionsenhed/det enkelte arbejdssted, for hvilket der er udstedt et certifikat.

Det bemærkes, at det normalt kun er virksomheden, der kan fremskaffe denne oplysning.

På grundlag af virksomhedens oplysninger om indbetalte ATP-bidrag foretager Arbejdstilsynet en beregning af, hvor mange fuldtidsbeskæftigede, der er i hele virksomheden, og hvor mange der er i den produktionsenhed, som certifikatet - og ansøgningen om tilskud - vedrører. Dette sker på grundlag af vejledning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

En virksomhed kan ikke få et tilskud, der overstiger det beløb, som en virksomhed har betalt som følge af afgiften, jf. Arbejdstilsynets opgørelse heraf på grundlag af de oplysninger som Arbejdstilsynet har indhentet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Pligten til oplyse, hvordan ATP-bidragene fordeler sig på de tre bidragssatser i § 4 a og § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, vedrører kun offentlige institutioner.

Det fremgår af § 20, stk. 1, at arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomhedernes oplysninger efter denne bestemmelse skal være forsynet med en revisorerklæring.

Til stk. 4

Tilskud til nystartede virksomheder, som må baseres på de beløb, som virksomhederne har betalt i tilskudsåret som følge af lov om en generel arbejdsmiljøafgift, jf. § 9, stk. 5, må baseres på oplysninger fra de enkelte virksomheder.

Det forudsætter samtidig, at virksomhederne fra forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får at vide, hvor stor en del af de arbejdsskadeforsikringspræmier og AES-bidrag, som de har betalt, der kan henføres til arbejdsmiljøafgiften.

Det fremgår af § 20, stk. 1, at arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomhedernes oplysninger efter denne bestemmelse skal være forsynet med en revisorerklæring.

Til stk. 5

Tilsagn gives og tilskuddet udbetales til virksomheden, dvs. den juridiske enhed, jf. § 2, uanset om tilskuddet vedrører en (eller flere) produktionsenhed(er) under en virksomhed.

Til stk. 6

Virksomheden skal fremsende selvstændig ansøgning om tilskud i de to sidste kalenderår i tilskudsperioden. Virksomheden skal også i den forbindelse oplyse, om hos hvilket forsikringsselskab virksomheden har tegnet arbejdsskadeforsikring og om policenummer.

Arbejdstilsynet må derfor i hver af de pågældende kalenderår have oplysninger om de »komponenter«, der indgår i beregning af afgiften, jf. § 9, stk. 3, fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og forsikringsselskaberne.

I det omfang, der ikke er identitet mellem den produktionsenhed, der søges om tilskud for, og virksomheden, skal virksomheden i ansøgningen give de i stk. 3 nævnte oplysninger.

Til § 12

Inden Arbejdstilsynet giver tilsagn om og udbetaler tilskud, undersøger Arbejdstilsynet, om der for den pågældende juridiske enhed eller produktionsenhed, for hvilken der er udstedt et certifikat og ansøgt om tilskud, er givet påbud inden for de væsentlige problemområder, jf. § 5, stk. 1, og bilag 1. Hvis det er tilfældet, udskydes tilsagn og udbetaling, indtil påbudet er efterkommet.

Med påbud efter arbejdsmiljølovgivningens regler menes påbud efter arbejdsmiljølovens § 77, dvs. både påbud, der skal efterkommes straks eller inden en frist samt påbud i form af et forbud.

Da Arbejdstilsynet ikke vil føre almindeligt tilsyn på en virksomhed, der har fået et certifikat, i tilskudsperioden, men kun vil aflægge virksomheden et besøg i tilfælde af, at der fx sker en arbejdsulykke, vil Arbejdstilsynet i disse tilfælde sjældent afgive et påbud med frist, men snarere strakspåbud, forbud, eller, jf. § 13, et administrativt bødeforlæg eller direkte indstille til retslig tiltale.

Til stk. 2

En eventuel klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over et påbud suspenderer Arbejdstilsynets afgørelse af, om der skal gives tilsagn og udbetales tilskud.

Hvis man påklager en afgørelse til Arbejdsmiljøklagenævnet, og nævnet underkender Arbejdstilsynets afgørelse, ydes tilskud i hele perioden.

Til stk. 3

Tilskud ydes først med virkning fra det tidspunkt, hvor påbudet er efterkommet. Tilskud ydes således i den resterende del af den treårige tilskudsperiode, som stadig regnes fra starten af det kalenderår, hvor certifikatet er udstedt.

Til § 13

Til stk. 1

Efter denne bestemmelse vil tilsagn om og udbetaling af tilskud endvidere blive udskudt, hvis Arbejdstilsynet har udstedt et administrativt bødeforlæg, eller der er indgivet politianmeldelse for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1.

Vedrørende administrative bødeforlæg henvises til, at arbejdsministeren den 22. februar 2001 har fremsat et forslag om ændring af arbejdsmiljøloven (L 172), hvori indgår forslag om, at Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforlæg. Ifølge bemærkningerne til dette lovforslag vil disse kunne udstedes ved overtrædelser af nærmere materielle regler, hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare og uden skønsmæssige elementer af betydning. Betingelserne for, at en sag om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen kan afgøres med en administrativ bøde, vil endvidere være, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af en bøde. Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede karakter til, at sagen er egnet til at blive afgjort med en administrativ bøde, foretages i stedet politianmeldelse med de virkninger det har.

Til stk. 2

Tilsagn om og udbetaling af tilskud iværksættes først, når virksomheden har dokumenteret, at virksomheden har vedtaget en bøde, eller at der foreligger en retslig afgørelse, og at en eventuel straf er fuldbyrdet. Hvis virksomheden har vedtaget eller er blevet idømt en bøde, skal virksomheden således dokumentere, at bøden er betalt, før tilsagn om tilskud gives, og tilskud udbetales. Hvis retten frikender virksomheden, gives tilsagn om og udbetales tilskud, når Arbejdstilsynet har fået dokumentation herfor.

Til stk. 3

Under hensyn til at straf er udtryk for Arbejdstilsynets eller domstolenes reaktion over for overtrædelser af arbejdsmiljøloven og er den skrappeste sanktion over for særlige strafværdige forhold, foreslås det, at straf mod en virksomhed, der har fået et arbejdsmiljøcertifikat, må få den konsekvens, at tilskud først ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor en straf er fuldbyrdet.

Hvis virksomheden vedtager en bøde eller idømmes en straf, ydes tilskud således først med virkning fra det tidspunkt, hvor en eventuel straf er fuldbyrdet, dvs. fx at en bøde er betalt. Dvs. at tilskudsperioden forkortes tilsvarende.

Hvis retten frikender virksomheden, vil tilskud i sagens natur blive ydet med virkning fra starten af det kalenderår, hvor certifikatet er udstedt, jf. § 9, stk. 2.

Til § 14

Til stk. 1

Denne bestemmelse fastslår, at et tilsagn om tilskud bortfalder, hvis virksomheden modtager et påbud fra Arbejdstilsynet inden for et af de væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Virksomheden skal tilbagebetale sit tilskud med virkning fra den dag, Arbejdstilsynet har udstedt påbudet.

Med påbud efter arbejdsmiljølovgivningens regler menes påbud efter arbejdsmiljølovens § 77, dvs. både påbud, der skal efterkommes straks eller inden en frist samt påbud i form af et forbud.

Arbejdstilsynet beregner, hvor stor en del af tilskuddet, virksomheden skal tilbagebetale for det indeværende kalenderår. I § 18 er fastsat regler om tilbagebetaling (frist, renter og inddrivelsesmidler). Arbejdsministeren fastsætter efter § 20 nærmere regler om tilbagebetalingens gennemførelse.

Til stk. 2

Hvis en virksomhed har klaget over et påbud til Arbejdsmiljøklagenævnet, kan Arbejdstilsynet ikke træffe en afgørelse om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, før Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger.

Hvis man påklager en afgørelse til Arbejdsmiljøklagenævnet, og nævnet ændrer Arbejdstilsynets afgørelse, ydes tilskud i hele perioden.

Til § 15

Til stk. 1

Efter denne bestemmelse bortfalder tilskud, hvis virksomheden har vedtaget en bøde, eller retten har idømt virksomheden en straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1.

Til stk. 2

Tilskud bortfalder med virkning fra det tidspunkt, hvor det administrative bødeforlæg er udstedt, eller politianmeldelse er indgivet.

Arbejdstilsynet beregner, hvor stor en del af tilskuddet, virksomheden skal tilbagebetale for det indeværende kalenderår. I § 18 er fastsat regler om tilbagebetaling (frist, renter og inddrivelsesmidler). Arbejdsministeren fastsætter efter § 20 nærmere regler om tilbagebetalingens gennemførelse.

Til stk. 3

Den omstændighed, at virksomheden har vedtaget en bøde på baggrund af en politianmeldelse, eller at retten har idømt en straf for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder, må give anledning til spørgsmål om, hvorvidt den pågældende virksomhed fortsat opfylder betingelserne for at få et certifikat. Hvis en virksomhed efter at have fået et arbejdsmiljøcertifikat og fået tilsagn om tilskud derfor har vedtaget et bødeforlæg, eller der er truffet retslig afgørelse om bøde eller fængsel for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder, bortfalder tilskud indtil, virksomheden 1) har dokumenteret, at en eventuel straf er fuldbyrdet og 2) fra et akkrediteret inspektions- eller certificeringsorgan har indhentet dokumentation for, at betingelserne for certifikatet fortsat er til stede.

Til § 16

Hvis certificeringsorganet ved den årlige kontrol konstaterer, at betingelserne for certifikatet ikke længere er til stede, skal virksomheden meddele det til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet skal, som grundlag for at udbetale tilskud til virksomheden i de tre år, der går mellem certificeringerne, vide om virksomheden stadig er berettiget til tilskuddet.

Arbejdstilsynet beregner, hvor stor en del af tilskuddet, virksomheden skal tilbagebetale for det indeværende kalenderår. Virksomheden kan ikke få tilskud igen, før certificeringsorganet har konstateret, at virksomheden på ny opfylder betingelserne for at få et arbejdsmiljøcertifikat.

Til § 17

Til stk. 1

Bestemmelsen giver Arbejdstilsynet bemyndigelse til at træffe afgørelse om, at et bevilliget tilskud til en virksomhed bortfalder, hvis virksomheden har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tilskuddet.

Forhold af den beskrevne karakter kan eventuelt give anledning til politianmeldelse, jf. fx straffelovens § 161 (falsk erklæring på tro og love) og § 279 (bedrageri).

Til stk. 2

Hvis tilskud falder bort og skal tilbagebetales af de anførte grunde, kan virksomheden først på ny få tilskud fra starten af en ny treårig tilskudsperiode - og dermed på grundlag af et nyt certifikat. Hvis nyt certifikat udstedes i samme år, hvor tilskud er bortfaldet, kan der ikke ydes tilskud på grundlag af det nye certifikat i dette kalenderår. Tilskudsperioden udgør således i dette tilfælde kun to år.

Til § 18

Bestemmelsen fastsætter regler for, hvornår tilskud skal være tilbagebetalt, hvordan skyldige beløb kan inddrives m.v. Arbejdstilsynets udgifter i forbindelse med opkrævning (udsendelse af rykkerskrivelser m.v.) forudsættes dækket via den rente, som skyldner efter stk. 2 skal betale ved for sen indbetaling.

Til § 19

Virksomheder eller produktionsenheder, for hvilke der er udstedt certifikat, og for hvilke der udbetales tilskud, offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside. Hvis tilskud bortfalder, jf. §§ 14-17, udgår virksomheden eller produktionsenheden, indtil den på ny er berettiget til tilskud efter §§ 14-17.

Til § 20

Til stk. 1

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for, hvornår og hvordan en virksomhed kan ansøge om tilskud (anvendelse af ansøgningsskema m.v.) samt om, hvilke oplysninger virksomheden skal fremsende for at få tilskud, jf. § 11. Arbejdsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvordan tilbagebetaling efter §§ 14-18 gennemføres, og om offentliggørelsen af virksomheder og produktionsenheder med certifikat på Arbejdstilsynets hjemmeside, jf. § 19. Endelig kan arbejdsministeren også fastsætte regler om, at de oplysninger, som virksomhederne leverer til Arbejdstilsynet som grundlag for Arbejdstilsynets beregning af tilskud, jf. § 11, stk. 3 og 4, skal være forsynet med en revisorerklæring.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver mulighed for, at tilskudsadministrationen efter kapitel 3 helt eller delvist kan varetages af andre end Arbejdstilsynet, herunder af private. Det vil være en forudsætning for en hel eller delvis udlægning af opgaven til private, at det sikres, at tilskudsansøgeres og -modtageres retsstilling er uændret, herunder at sagsbehandlingen foregår efter forvaltningslovens og offentlighedslovens regler, og at klagemuligheden efter § 24 fortsat er til stede. Der vil i forbindelse med en evt. udlægning også skulle tages stilling til, hvorledes der føres tilsyn og kontrol med opgavevaretagelsen.

Til § 21

Til stk. 1

Den tredje del af incitamentspakken består i et gebyrbelagt tilsyn med virksomheder i særligt belastede brancher, der har til formål at få arbejdsmiljøet forbedret i disse virksomheder. Virksomheder, der har erhvervet arbejdsmiljøcertifikat, og dermed kan dokumentere et særligt godt arbejdsmiljø, i en ellers meget belastet branche, vil blive fritaget for dette tilsyn, herunder gebyr.

Forslag om det gebyrbelagte tilsyn indgår i et lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, som er fremsat den 22. februar 2001 (L 172).

Til stk. 2

Fritagelsesperioden for gebyrbelagt tilsyn regnes først fra det tidspunkt, hvor et certifikat er udstedt. Perioden er således ikke den samme som tilskudsperioden efter kapitel 3, idet fritagelsen først kan ske, fra den dato certifikatet udstedes, i modsætning til tilskuddet, der udbetales med tilbagevirkende kraft fra kalenderårets start.

Til § 22

Efter denne bestemmelse kan Arbejdstilsynet iværksætte et gebyrbelagt tilsyn af en virksomhed eller en produktionsenhed, selvom der er udstedt et certifikat for den pågældende virksomhed eller produktionsenhed, hvis der er de samme forhold til stede, som begrunder bortfald af tilskud, jf. §§ 14-17. Dvs. i følgende situationer:

1) Hvis Arbejdstilsynet afgiver et påbud efter arbejdsmiljølovgivningens regler inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, jf. § 14. Er der indgivet rettidig klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over et påbud afgivet af Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljølovgivningens regler, jf. lov om arbejdsmiljø § 81, kan Arbejdstilsynet først træffe afgørelse om iværksættelse af et gebyrbelagt tilsyn, når Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger.

2) Hvis Arbejdstilsynet har udstedt et administrativt bødeforlæg, som virksomheden har vedtaget, eller der er indgivet politianmeldelse, og virksomheden har vedtaget en bøde, eller der foreligger en retslig afgørelse for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, jf. § 15.

3) Hvis certificeringsorganet konstaterer, at betingelserne for et arbejdsmiljøcertifikat ikke længere er opfyldt, jf. § 16.

4) Hvis virksomheden i forbindelse med ansøgningen har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskud, jf. § 17.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om, at fritagelsen afbrydes af de i 1-4 beskrevne grunde, uanset hvornår i fritagelsesperioden de pågældende forhold opstår.

»Fritagelsen« indtræder igen:

Ad 1: Når virksomheden har dokumenteret, at påbuddet er efterkommet.

Ad 2: Når virksomheden har dokumenteret, at en straf er fuldbyrdet (fx at en bøde er betalt), og virksomheden gennem rapport fra et akkrediteret inspektions- eller certificeringsorgan har dokumenteret, at betingelserne for at få et arbejdsmiljøcertifikat fortsat er opfyldt.

Ad 3: Når virksomheden gennem rapport fra et akkrediteret inspektions- eller certificeringsorgan har dokumenteret, at betingelserne for at få et arbejdsmiljøcertifikat fortsat er opfyldt.

Ad 4: Her indtræder fritagelse først på ny, når der er udstedt et nyt certifikat (som grundlag for ny treårig tilskudsperiode).

Har Arbejdstilsynet påbegyndt et gebyrbelagt tilsyn, påvirkes dette ikke heraf. Dvs. hvis Arbejdstilsynet har iværksat et gebyrbelagt tilsyn, fordi et af de i 1-4 beskrevne forhold har været til stede, gennemføres tilsynet i sin helhed, uanset virksomheden efterfølgende - under det gebyrbelagte tilsyn - kan dokumentere, at fx et påbud er efterkommet.

Til § 23

Med bestemmelsen tages der højde for eventuelle fremtidige nye internationale standarder på arbejdsmiljøområdet. Hvis disse danner grundlag for udstedelse af certifikat, der hviler på samme krav, som fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov, kan et sådant certifikat også danne grundlag for tilskud efter denne lov. Arbejdsministeren beslutter, om kravene for at få tilskud efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov er opfyldt.

Til § 24

Klage over Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende tilskud, jf. kapitel 3, og fritagelse for det gebyrbelagte tilsyn, jf. kapitel 4, rettes til Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sammenholdt med § 25 i nærværende lov.

Ved at tillægge Arbejdsmarkedets Ankenævn kompetence til at træffe afgørelse sikres det, at Arbejdstilsynets afgørelser efter kapitel 3 og kapitel 4 afprøves i et uafhængigt nævn, der ikke er omfattet af arbejdsministerens instruktionsbeføjelse.

Ankenævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klager over afgørelser, der udelukkende vedrører sagsbehandling og forvaltningsretlige spørgsmål behandles af arbejdsministeren.

Klager over afgørelser om akkreditering truffet af DANAK, behandles efter reglerne i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse om akkreditering af virksomheder til certificering af personer, produkter og systemer, samt til inspektion.

Klager over afgørelser om akkreditering, som træffes af andre akkrediteringsorganer, behandles efter dette akkrediteringsorgans regelgrundlag.

Klager over afgørelser om udstedelse af arbejdsmiljøcertifikat, som er truffet af et akkrediteret certificerings- eller inspektionsorgan, behandles efter procedurer fastsat i overensstemmelse med de respektive standarder.

Til § 25

Til stk. 1

Til behandling af de i § 24 nævnte sager udpeges et medlem efter forhandling mellem arbejdsministeren og justitsministeren og et medlem efter forhandling mellem arbejdsministeren og erhvervsministeren. Sidstnævnte medlem deltager ved behandling af klager vedrørende afgørelser efter kapitel 3 og 4 i stedet for det medlem, der efter § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er udpeget til nævnet efter forhandling mellem arbejdsministeren og socialministeren. Derved sikres det, at den viden om arbejdsmarkedets forhold, der er til stede i ankenævnet kombineres med viden om de øvrige forhold, der er reguleret i lovens kapitel 2, samtidig med at Arbejdsmarkedets Ankenævn bevarer sin balance mellem organisationsudpegede og offentligt udpegede medlemmer.

Til stk. 2

Bestemmelsen betyder, at der ikke opstår habilitetsproblemer, hvis et påbud efter lov om arbejdsmiljø, som indgår i behandlingen af en sag efter denne lov, har været behandlet i Arbejdsmiljøklagenævnet. Formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn kan deltage i behandlingen af en sag efter loven, hvis formanden ikke har medvirket ved behandlingen af en sag om samme forhold i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det skal samtidig bemærkes, at de almene regler om habilitet fortsat vil have virkning ved siden af § 25, stk. 2, både for så vidt angår sammensætningen af nævnet og deltagelse i behandlingen af konkrete enkelt sager.

Til § 26

Til stk. 1

Det forudsættes, at loven kan træde i kraft den 1. juli 2001. Da ikrafttrædelsestidspunktet imidlertid afhænger af Europa-Kommissionens endelige godkendelse, foreslås det, at arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Til stk. 2

Som en særlig overgangsordning kan virksomheder, der opnår et certifikat i 2002, også få tilskud, der modsvarer den afgift, som de pågældende virksomheder har betalt for 2001, jf. § 9. I disse tilfælde ydes tilskud således helt ekstraordinært for en fireårig periode. Tilskud for 2001 udbetales i disse tilfælde samtidig med tilskud for 2002. Der er således på Finansloven for 2001 afsat midler til bevilling af tilskud for 2001.

Til stk. 3-5

Som nævnt i bemærkningerne til § 9, stk. 3, er det nødvendigt at fastsætte en overgangsordning for beregning af tilskud i 2001 og 2002.