Den fulde tekst

Fremsat den 18. november 1998 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven)

(Lån til meget risikobetonede udviklingsprojekter, medfinansiering af innovationsfonde og udviklingsselskaber og VækstFondens overtagelse af administrationen af loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed)

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Miljømæssige og etiske aspekter inddrages ved, at ansøgere skal oplyse, hvilke etiske og miljømæssige overvejelser de har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret.«

2. § 2, stk. 1, affattes således:

    »VækstFondens formål tilgodeses gennem medfinansiering af små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter inden for følgende områder:

1) Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

2) Markedsudvikling.«

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes gennem medfinansiering af udviklingsselskaber og innovationsfonde, der har til hovedformål at investere i små og uafhængige virksomheder, der igangsætter udviklingsaktiviteter.

    Stk. 3. Ved innovationsfonde forstås fonde, der etableres med indskud fra VækstFonden og private investorer. Tidspunktet for fondenes opløsning aftales i forbindelse med fondenes etablering. Ved udviklingsselskaber forstås ventureselskaber, der tilfører kapital og kompetence til små og uafhængige virksomheder, og som opnår medfinansiering fra VækstFonden i medfør af denne lov.«

    Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

4. § 2, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån, garantier og kapitalindskud.«

5. § 2, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. For medfinansiering til enkeltprojekter gælder, at medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling ved kommerciel udnyttelse skal tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten. I tilfælde, hvor VækstFonden yder medfinansiering til meget risikobetonede udviklingsprojekter, kan VækstFonden i forbindelse med beslutning om medfinansiering bestemme, at betalingen skal ske i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling. Medfinansiering af forprojekter skal ikke tilbagebetales. Medfinansiering af kapacitetsudvidelser kan alene ydes som garanti for betaling af lån, og garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden. VækstFondens medfinansiering af innovationsfonde kan ydes i form af kapitalindskud, og medfinansiering af udviklingsselskaber kan ydes i form af garantier og kapitalindskud.«

6. § 3, stk. 1, affattes således:

    »Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og seks andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af erhvervsministeren for indtil tre år ad gangen og kan udpeges i alt to gange. Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet, og et medlem repræsenterer Erhvervsministeriet. Bestyrelsen sammensættes således, at der er repræsenteret bred erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse, afsætning, finansiering og ventureinvestering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt de særlige forhold, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.«

7. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

    »Bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Erhvervsministeriets medlem af bestyrelsen kan begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.«

8. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Bestyrelsen skal i forvaltningen af fondens midler sigte mod, at egenkapitalen udgør mindst 1,75 mia. kr. Egenkapitalen kan anvendes aktivt til medfinansiering til gavn for erhvervsudviklingen.«

9. Over alt i loven ændres »industriministeren« til: »erhvervsministeren«, og »Industriministeren« ændres til: »Erhvervsministeren«.

10. I § 3 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. VækstFonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskaberne skal betale for at være omfattet af garantien fra VækstFonden. Endvidere betaler udviklingsselskaberne fra og med det syvende år, de er omfattet af en garanti, en garantipræmie på 2 % pr.år af den tilbageværende garantiramme.«

11. § 4 affattes således:

»§ 4. Erhvervsministeren fastlægger årligt efter indstilling fra VækstFondens bestyrelse, hvor store beløb fonden kan disponere over til de enkelte aktivitetstyper i det følgende år.

    Stk. 2. Erhvervsministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det øvrige erhvervsfremmesystem.«

12. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Straffebestemmelser m.v.«

13. I § 12, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.«

    Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

14. Efter § 12 indsættes i kapitel 5:

»§ 12 A. Hvis et udviklingsselskab afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov, kan VækstFonden fratage udviklingsselskabet den garantiramme, som selskabet har fået af VækstFonden i medfør af denne lov, med den virkning at udviklingsselskabets investeringer ikke længere er omfattet af garantien.

    Stk. 2. Er der foretaget garantiudbetalinger på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, kan VækstFonden efterfølgende kræve disse betalt tilbage.«

§ 2

I lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 1 A affattes således:

»§ 1 A. Selskaber, der opnår en statsgaranti i henhold til denne lov, betegnes i denne lov udviklingsselskaber.«

2. § 2 ophæves.

3. I § 3, stk. 1 og 2, § 4, § 7, stk. 1, 2 og 3, § 10, stk. 1 og 3 og § 12, stk. 3, ændres »erhvervsministeren« til: »VækstFonden«.

4. I § 3, stk. 2, ændres »ministeren« til: »fonden«.

5. I § 3, stk. 3, § 5, stk. 4, § 8, stk. 3, og § 9, stk. 1, ændres »Erhvervsministeren« til: »VækstFonden«.

6. I § 8, stk. 9, § 10, stk. 2, og § 12, stk. 1 ændres »erhvervsministerens« til: »VækstFondens«, og i § 10, stk. 3, ændres »Erhvervsministerens« til : »VækstFondens«.

7. § 6, stk. 1, affattes således:

    »Den garantiramme, et udviklingsselskab har fået i medfør af denne lov, udgør den maksimale, samlede værdi af den ansvarlige kapital i udviklingsporteføljen.«

8. § 13, affattes således:

»§ 13. De afgørelser, VækstFondens bestyrelse træffer i medfør af denne lov, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

9. § 15, stk. 2, ophæves.

    Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7 D ændres »§ 2, stk. 6, 1. pkt.« til: »§ 2, stk. 8, 1. og 2. pkt.« .

§ 4

    Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter efter samråd med skatteministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 2 træder dog i kraft den 1. januar 1999.

    Stk. 2. Forpligtelserne på de hidtil tildelte garantirammer, der er tildelt i henhold til lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed før den 1. januar 1999, overtages af VækstFonden pr. 1. januar 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ændring af lov om VækstFonden

Baggrund

    Det er bl.a. i Erhvervsredegørelse 1998 dokumenteret, at offentlige udgifter til forskning og udvikling ofte har en betydelig positiv effekt for erhvervslivet ved at løfte det samlede niveau for innovation og produktudvikling. VækstFondens aktivitet skal ses i denne sammenhæng.

    Formålet med lovændringen er at udvide VækstFondens muligheder for at støtte innovative udviklingsaktiviteter i virksomhederne og samtidig i højere grad at målrette VækstFondens indsats mod de mindre og nyere virksomheder. Disse virksomheder har særligt vanskeligt ved at skaffe finansiering og en fiasko med et udviklingsprojekt har ofte store økonomiske konsekvenser for hele virksomheden.

    PA Consulting Groups foranalyse fra juli 1998 om vurdering af behovet for yderligere projektfinansieringstilbud til biomedico-virksomheder har underbygget, at der er behov for yderligere finansiering til de meget risikobetonede og perspektivrige udviklingsprojekter inden for bio-medicoområdet. PA Consulting Group anslår således, at der årligt er behov for ca. 100 mio. kr. til nyetablerede bio-medicovirksomheder.

    Venturefinansiering har ofte stor betydning for, at virksomhederne kan få det fulde udbytte af deres udviklingsaktiviteter. Ventureselskaberne tilfører virksomhederne kapital og kompetence til gennemførelse af udviklingsprojekter, hvor der typisk er relativt stor usikkerhed om, hvorvidt projektet kan gennemføres og blive en succes.

    Efter den gældende ordning kan der gives statsgaranti til udviklingsselskaber, der investerer i udviklingsaktiviteter i små og mellemstore virksomheder.

    Det har vist sig, at det især er de små og nye virksomheder, der har vanskeligt ved at skaffe kapital.

    EU-Kommissionen har i sin grønbog fra 1995 om innovation fastslået, at manglende adgang til finansiering ofte er en væsentlig hindring for innovation i virksomhederne.

    OECD har i en rapport fra 1998 om teknologi, produktivitet og jobskabelse anbefalet, at medlemslandene giver særlig støtte til det marked for venturekapital, der retter sig mod nye og innovative virksomheder.

    De innovative aktiviteter, der foregår i virksomhederne, har ikke blot betydning for virksomhedernes udvikling, men har i høj grad også betydning for den samfundsmæssige udvikling på flere måder. Miljøaspektet indgår i mange udviklingsprojekter, fx ved at der direkte er tale om udvikling af mere miljøvenlige produkter eller indirekte ved, at nye produkter kan produceres på en mere miljøvenlig måde. Erhvervspolitikken kan understøtte miljøpolitikken ved at rette opmærksomheden mod de miljømæssige aspekter i udviklingsprojekterne.

    Erhvervspolitikken kan også understøtte virksomhederne i at inddrage etiske overvejelser i deres udviklingsaktiviteter.

    Fremover vil VækstFonden bede virksomhederne, innovationsfondene og udviklingsselskaberne oplyse om de miljømæssige og etiske overvejelser, de har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret af VækstFonden.

Lovforslaget

1. VækstFondens medfinansieringstilbud

    VækstFonden kan i medfør af lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 28. september 1998 yde lån til perspektivrige udviklingsprojekter. Lånene tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse. I tilfælde af, at projektet alligevel ikke kan udnyttes kommercielt, eftergives lånet, og VækstFonden overtager rettighederne til projektet.

    VækstFonden har hidtil også kunnet give støtte til store virksomheders forsknings- og udviklingsprojekter. Fremover foreslås, at fonden kun kan støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter i små og mellemstore virksomheder, som typisk har vanskeligere ved at skaffe finansiering end store virksomheder.

    Lovforslaget indeholder også forslag om, at fonden fremover, for så vidt angår de særlige risikobetonede udviklingsprojekter, kan kræve en overskudsafhængig andel i succesen. Dette betyder, at VækstFonden ud over hovedstolen kan kræve betaling i i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling. Dette medfører, at VækstFonden kan få en større tilbagebetaling end det udlånte beløb. Denne øgede tilbagebetaling skal kompensere VækstFonden for den relativt store risiko, der er på denne type projekter. Virksomhederne skal have mulighed for på ethvert tidspunkt at købe sig fri af denne tilbagebetalingsforpligtigelse. Det skal ske mod at betale både det lånte beløb og en kompensation til VækstFonden. Denne kompensation kan udgøre flere gange det lånte beløb og vil være større, jo længere fremme, virksomheden er med projektet. Vilkårene fastsættes, når VækstFonden yder lånet.

    VækstFonden har siden 1995 tilbudt lån til kompetenceudvikling. Denne mulighed har dog kun været anvendt i begrænset omfang som et selvstændigt produkt. Derfor vil dette produkt ikke længere blive tilbudt som et selvstændigt produkt.

    VækstFonden har hidtil kunnet give garantier til udviklingsprojekter. I praksis er der kun få, relativt velkonsoliderede virksomheder, der har valgt denne ydelse. Det foreslås derfor, at fonden ikke længere tilbyder garantier til udviklingsprojekter.

    Der er stadig behov for støtte til venturefinansiering, d.v.s. støtte til selskaber m.v., der både tilfører kapital og kompetence til virksomheder i den periode, hvor virksomheden gennemgår en udviklingsproces.

    Det foreslås, at VækstFonden fremover skal have mulighed for at give denne støtte, og at den målrettes mod små og nye virksomheder i de tidligere udviklingsfaser.

    VækstFonden skal også fremover have andre muligheder for at støtte venturefinansiering. Det enkelte instrument kan anvendes afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for at opnå den ønskede erhvervspolitiske effekt.

    Særlig karakteristisk ved venturefinansiering er, at der tilføres kapital og kompetence i den periode, hvor virksomheden gennemgår en udviklingsproces. Der er således tale om midlertidig investering.

    Det foreslås nu, at VækstFonden sammen med private investorer får adgang til at indskyde ansvarlig kapital i innovationsfonde, der investerer i nye, små og uafhængige virksomheder. Baggrunden for at tale om fonde er alene, at der er tale om midlertidige investeringer, og at fondene opløses efter en årrække.

    VækstFonden kan indskyde op til 2/3 af den tegnede ansvarlige kapital. Innovationsfondene skal administreres af en operatør, som har særlig kompetence vedr. nye, små og innovative virksomheder.

    Når innovationsfondene opløses, fordeles overskuddet i et på forhånd aftalt forhold. Der kan sættes en øvre grænse for den del af overskuddet, som skal tilfalde VækstFonden. Aflønningen af operatøren kan ud over en årlig betaling afhænge af de opnåede resultater.

    VækstFonden skal også fremover have mulighed for at indskyde ansvarlig kapital i udviklingsselskaber mod at få en andel af deres gevinst. De udviklingsselskaber, der indskydes ansvarlig kapital i, vælges efter et offentligt udbud. VækstFonden kan tegne sig for op til 2/3 af den ansvarlige kapital. Der skal være tale om udviklingsselskaber, der investerer i nye, små og uafhængige virksomheder. Der sættes en øvre grænse på den del af overskuddet, som skal tilfalde VækstFonden.

    Efter den gældende lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed kan staten inden for en ramme på 1 mia. kr. garantere for op til 50 % af udviklingsselskabernes evt. tab på investeringer i små og mellemstore virksomheder.

    Lovforslaget indeholder forslag om, at der ikke gives flere garantier til udviklingsselskaberne inden for den nugældende ordning.

    Endelig skal VækstFonden også fremover have mulighed for at give garantier på op til 50 % af et udviklingsselskabs evt. tab på kapitalindskud i små og uafhængige virksomheder. VækstFonden tildeler udviklingsselskaberne en garantiramme efter et offentligt udbud. Inden for denne ramme kan VækstFonden dække op til 50 % af udviklingsselskabernes evt. tab på investeringer. For at give udviklingsselskaberne et incitament til at klare sig uden garanti fra VækstFonden skal de, fra og med det syvende år de har fået en garantiramme, betale en garantipræmie på 2 % pr. år af den tilbageværende garantiramme.

    Hvis der er tale om et udviklingsselskab, der investerer i de tidlige udviklingsstadier i nye, små og uafhængige virksomheder, kan VækstFonden give garanti på udviklingsselskabets enkelte investeringer. Baggrunden er, at der er store teknologiske og kommercielle risici forbundet med investeringer i nye virksomheder. Der er derfor behov for et større incitament for at få de private investorer til at deltage, end når der er tale om etablerede virksomheder.

    Hvis der er tale om et udviklingsselskab, der investerer i udviklingsaktiviteter i små virksomheder, men ikke nødvendigvis nye virksomheder, kan der alene gives garanti på udviklingsselskabets samlede portefølje.

    Det betyder, at udviklingsselskabets samlede aktivitet skal give underskud, før der kan blive tale om, at VækstFonden går ind med garantidækning. Når der er tale om udviklingsselskaber, der investerer i nye virksomheder, kan VækstFonden dække evt. underskud på hver enkelt af udviklingsselskabets investeringer. De nærmere vilkår for garantien fastsættes af VækstFonden.

2. VækstFondens bestyrelse

    VækstFonden ledes i dag af en bestyrelse bestående af en formand og fire medlemmer. Bestyrelsen udnævnes af erhvervsministeren. Tre af medlemmerne udnævnes efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet.

    I forbindelse med, at fonden får en række nye opgaver vedr. venturefinansiering, foreslås det, at bestyrelsen udvides med et medlem med kendskab til det danske venturemarked.

    Lovændringen vil betyde, at en stor del af den direkte virksomhedsrettede erhvervsfremme vil komme til at ligge i VækstFonden. Det foreslås derfor, at bestyrelsen udvides med et medlem fra Erhvervsministeriet, og at dette medlem får mulighed for at forelægge principielle spørgsmål for erhvervsministeren til endelig afgørelse.

    Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren får adgang til årligt at fastlægge, hvor store beløb fonden kan disponere over til de enkelte aktiviteter. Den nuværende bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed, opretholdes.

Ændring af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed

    Erhvervsfremme Styrelsen varetager i dag administrationen af loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed. Da både VækstFonden og udviklingsselskaberne beskæftiger sig med finansiering af virksomhedernes udviklingsaktiviteter, er det hensigtsmæssigt at samle administrationen et sted.

    Det foreslås i loven, at VækstFonden fra 1. januar 1999 overtager administrationen og de statslige forpligtelser, der er indgået i medfør af loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed. Retsstillingen er uændret for de udviklingsselskaber, der har fået tildelt en garantiramme før den 1. januar 1999. Den eneste ændring i forhold til udviklingsselskaberne er, at VækstFonden fra 1. januar 1999 overtager de administrative opgaver, som Erhvervsfremme Styrelsen hidtil har varetaget.

    Det betyder, at VækstFondens bestyrelse fremover bliver ansvarlig for administrationen. De overordnede rammer for bestyrelsens arbejde er fastlagt i loven om VækstFonden. Disse rammer vil også gælde for fondens administration af loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

    Det foreslås dog, at de afgørelser, fondens bestyrelse træffer i medfør af loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. I modsætning til hvad der i øvrigt gælder for VækstFonden, betyder dette, at Erhvervsministeriets medlem ikke kan indbringe principielle sager for erhvervsministeren til endelig afgørelse. Begrundelsen er, at der alene er tale om administration af allerede tildelte garantirammer, og at de afgørelser Erhvervsfremme Styrelsen i dag træffer, heller ikke kan indbringes for erhvervsministeren.

Ændring af lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven)

    Lovforslagets § 3 har til formål ved en ændring af ligningslovens § 7 D at fastsætte, at den medfinansiering, som VækstFonden yder til meget risikobetonede projekter, for hvilke VækstFonden kan bestemme, at tilbagebetaling skal ske i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling, skattemæssigt skal behandles som lån.

    Efter gældende regler i ligningslovens § 7 D behandles VækstFondens medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling, som ved kommerciel udnyttelse skal tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten, skattemæssigt som lån. Med lovforslaget vil den nye form for medfinansiering skattemæssigt blive behandlet på samme måde som den medfinansiering, der allerede er omfattet af ligningslovens § 7 D.

Administrative, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten

Administrative konsekvenser for det offentlige

    VækstFonden er etableret som en uafhængig fond, der hverken er omfattet af statens bevillingssystem eller statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår m.v. I forhold til den generelle forvaltningsret betragtes fonden som en del af den offentlige forvaltning. Der foreslås ikke ændringer af disse forhold.

    Overflytningen af administrationen af loven om statsgaranti for udviklingsvirksomhed til VækstFonden vil betyde en reduceret ressourceanvendelse i Erhvervsfremme Styrelsen til disse opgaver. Erhvervsfremme Styrelsen vil forsat have generelle opgaver vedr. udviklingen af innovationspolitikken og skal indgå i et tæt samarbejde med VækstFonden herom.

Provenuemæssige konsekvenser

Ad ændring af loven om VækstFonden og loven om statsgaranti tiludviklingsvirksomhed

    Samtidig med at VækstFonden overtager administrationen af garantiordningen, overtager fonden hæftelsen for indgåede garantiforpligtelser. I forbindelse med etableringen af garantiordningen for udviklingsselskaber blev det anslået, at de samlede tab kunne beløbe sig til omkring 250 mio. kr. over en periode på ca. 20 år. Der er ved udgangen af 1998 afsat 89 mio. kr. til dækning af evt. tab. I hvert af årene 1999-2002 vil de statslige hensættelser blive 32 mio. kr. mindre. I forhold til de oprindelige forudsætninger bliver de statslige hensættelser fra 1999 og til ordningens udløb i alt ca. 160 mio. kr. mindre. I perioden fra ordningens ikrafttræden i 1994 og frem til 1. oktober 1998 er der anmeldt anmodninger om udbetalinger på ca. 32 mio. kr. Udbetalinger på tab, der er anmeldt før 1. januar 1999, dækkes af den opsparede videreførelsesbeholdning for ordningen »statsgaranti til udviklingsvirksomhed«.

Ad ændring af ligningsloven

    Lovforslaget indebærer, at VækstFondens medfinansiering til meget risikobetonede projekter skattemæssigt skal behandles som lån i stedet for som tilskud.

    Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at VækstFondens årlige tilsagnsniveau for denne type lån fremover er ca. 90 mill. kr. årligt i 1999 og 2000 og ca. 55 mill. kr. fra 2001, og at de afgivne tilsagn udmøntes i betalinger på 25 pct. hvert af de to første år tilsagnet gives, samt hhv. 20 pct., 20 pct. og 10 pct. i de tre efterfølgende år.

    Der er desuden lagt til grund, at ca. 10 pct. af de medfinansierede projekter udnyttes kommercielt, hvor tilbagebetalingerne af hovedstolen påbegyndes 5 år efter udbetalingen af lånet, samt at de resterende 90 pct. af de medfinansierede projekter opgives, hvor betalingen af skatten af låneeftergivelsen påbegyndes året efter udbetalingen af lånet.

    Der vil være forbundet et provenutab ved, at udbetaling af et tilskud ville være skattepligtigt for virksomheden, hvorimod udbetalingen af lån på udbetalingstidspunktet er skattefrit.

    Det umiddelbare bortfald af skat for virksomhederne i forbindelse med VækstFondens udbetaling af lån modsvares dog af, at der ved tilbagebetaling til VækstFonden ikke længere vil være fradragsret for det lånte beløb, ligesom der vil finde beskatning sted i forbindelse med senere eftergivelse af det lånte beløb.

    Der vil ikke være noget provenutab som følge af muligheden for, at tilbagebetalingerne overstiger lånets hovedstol og rente. Det skyldes, at en evt. omsætnings- eller overskudsafhængig betaling ville give virksomheden fradragsret uanset, om midlerne fra VækstFonden havde været behandlet som et lån eller som et tilskud.

    Med de benyttede forudsætninger skønnes provenutabet til ca. 10 mill. kr. for hvert af indkomstårene 1999 - 2002, heraf ca. 1 mill. kr. for kommunerne. Herefter skønnes provenutabet at falde og afløses af beskedne provenugevinster i årene 2005 til 2007, som følge af, at størrelsen af tilbagebetalingerne samt låneeftergivelsen overstiger de nyudstedte lån, jfr. nedenstående oversigt.

    Finansårsvirkningen i 1999 skønnes til et provenuetab på knap 10 mill. kr.

Provenumæssige konsekvenser af ændring af ligningsloven.

 

 

 

1999

 

2000

 

2001

 

2002

 

2005

 

2006

 

2007

 

2008

 

mill. kr.

 

Udbetalinger

 

-23

 

-45

 

-54

 

-63

 

-54

 

-54

 

-54

 

-54

 

Gældsnedskrivelse fra opgivede projekter

 

 

0

 

 

8

 

 

24

 

 

37

 

 

50

 

 

55

 

 

52

 

 

49

 

Ingen fradragsret for tilbagebetaling fra udnyttede projekter

 

 

0

 

 

0

 

 

0

 

 

0

 

 

6

 

 

8

 

 

6

 

 

5

 

I alt

 

-23

 

-37

 

-30

 

-26

 

2

 

9

 

4

 

0

 

Provenu

 

-7

 

-12

 

-10

 

-8

 

1

 

3

 

1

 

0

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne.

    Lovændringen vil medføre, at et større antal mindre og nyere virksomheder opnår bedre muligheder for at skaffe kapital til udviklingsprojekter.

    De innovative aktiviteter, der foregår i virksomhederne, har stor betydning for virksomhedernes langsigtede evne til at konkurrere og skabe arbejdspladser. Ved at skabe bedre rammebetingelser for disse virksomheder forbedres virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne.

    Lovændringen betyder endvidere, at VækstFonden fremover - via innovationsfonde og udviklingsselskaber - vil kunne tilbyde egentlig venturekapital til virksomhederne, d.v.s. kapital, hvortil der er tilknyttet kompetance i at gennemføre udviklingsprojektet. Dette vil sikre, at en større andel af udviklingsprojekterne resulterer i levedygtige produkter.

    Cowi Consult har gennemført en analyse for perioden frem til medio 1996 af VækstFonden, og af denne fremgår, at fondens medfinansiering har stor betydning for virksomhedernes omsætning og beskæftigelse. Analysen anfører, at der 2 år efter gennemførsel af et projekt gennemsnitligt er skabt 23 nye arbejdspladser og opnået en forøget årsomsætning på ca. 38 mio. pr. 10 mio. i udlån.

    Ændringen af den skattemæssige behandling af den finansiering, som Vækstfonden yder, indebærer en likviditetslettelse for virksomhederne i forbindelse med udbetaling af medfinansieringen.

    Omkostningslettelsen for erhvervslivet vil være rentevirkningen af likviditetslettelserne, og skønnes for 1999 at beløbe sig til knap 0,3 mill. kr. med en efter skat-rente på 4 pct.

    Forslaget har ikke administrative konsekvenser ud over, at de virksomheder, der søger VækstFonden om medfinansiering, skal give de nødvendige oplysninger til fondens behandling af ansøgningerne og opfølgning på igangsatte projekter.

Miljømæssige konsekvenser

    Forslaget forventes at få positive miljømæssige konsekvenser, fordi virksomheder fremover skal redegøre for de miljømæssige overvejelser, de har gjort sig om et projekt. Udviklingsselskaberne og innovationsfondene skal redegøre for de miljømæssige hensyn, de agter at lægge til grund for deres investeringer.

    Forslaget kan også få positive miljømæssige konsekvenser, idet VækstFonden også får bedre muligheder for at støtte risikobetonede udviklingsprojekter inden for miljøområdet.

Forholdet til EU-retten

    De foreslåede ændringer i loven om VækstFonden og ligningsloven er omfattet af EF-traktatens statsstøttebestemmelser og skal derfor godkendes af Kommissionen, før de kan træde i kraft.

Lovforslaget har været i høring hos følgende:

    Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkeds Tillægspension, Arkitekt-Ingeniørrådet, Boligministeriet, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metalarbejderforbund, Danske Erhvervschefers Fællesråd, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Entreprenørforeningen, Erhvervsudviklingsrådet, Finansieringsinstituttet for Industri & Håndværk, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forskningsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fødevareministeriet, HOREFA, Hypotekbanken, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniørforeningen, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skatteministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsministeriet, Turismens Fællesråd, Udenrigsministeriet, VækstFonden, Økonomiministeriet, Agro Venture A/S, ARGO A/S, B.U.H.L. Randers A/S, Dansk Erhvervsudvikling A/S, Dansk Kapitalanlæg A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, DICO A/S, Fritz Schur A/S, Industri Udvikling A/S, LMX Business Development A/S, Miljøudvikling A/S, Nordjyllands Udviklingsselskab, NOVI A/S, Olicom Ventures A/S, Service Udvikling A/S, Sønderjyllands Udviklingsselskab A/S, Øko-Invest A/S og Øresund Lifecare A/S.

 

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

 

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner

Ingen

Indkomstårsvirkning:

Provenutab på knap 10 mill. kr. for 1999, heraf kommunerne ca. 1 mill. kr.

Finansårsvirkning:

Provenuetab på knap 10 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der skabes bedre muligheder for offentlig medfinansiering af perspektivrige udviklingsprojekter.

Likviditetslettelse for virksomhederne i forbindelse med udbetaling af medfinansieringen. Omkostningslettelse på ca. 0,3 mill. kr. i 1999.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen nævneværdige

Ingen nævneværdige

Miljømæssige konsekvenser

Positive

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ændringen af loven om VækstFonden og ligningsloven skal notificeres til EU-kommissionen

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

    De udviklingsaktiviteter, der foregår i de enkelte virksomheder, har ikke kun betydning for den enkelte virksomhed, men kan også på mange måder berøre samfundet mere generelt. Der kan være tale om indvirkning på beskæftigelsen, økonomisk vækst og miljøforhold m.v. Denne tætte forbindelse mellem virksomhedens udviklingsaktiviteter og det omgivende samfund inddrages fremover i VækstFondens arbejde på den måde, at ansøgerne skal oplyse, hvilke miljømæssige og etiske overvejelser de har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansiering til.

Til nr. 2

    

I henhold til den gældende lov kan VækstFonden også give støtte til udviklingsprojekter i store virksomheder. Det foreslås, at VækstFonden fremover alene skal kunne give støtte til små og mellemstore virksomheder. Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, der opfylder EU's gældende definition af små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder (SMV).

    Kommissionens for tiden gældende definition er virksomheder, der har under 250 ansatte og enten en årlig omsætning på ikke over 40 mio. ECU eller en årlig samlet balance på ikke over 27 mio. ECU.

    Endvidere skal virksomheden opfylde følgende uafhængighedskriterium:

    En enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionen på en lille og mellemstor virksomhed (SMV), må ikke besidde 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne tærskel kan overskrides i følgende to tilfælde:

a) Hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber, venture-kapitalselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i fællesskab.

b) Hvis kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der ejer den, og virksomheden erklærer, at den med rette kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionerne på en lille eller mellemstor virksomhed, alt efter tilfældet, ikke ejer 25 % eller derover af den.

    I henhold til gældende lov kan VækstFonden yde medfinansiering til forskning og udvikling, markedsudvikling og kompetenceudvikling. Hovedparten af fondens medfinansiering er hidtil ydet til forskning og udvikling. En mindre del er ydet til små og mellemstore virksomheders markedsudvikling, mens der stort set ikke er ydet støtte til selvstændige kompetenceudviklingsprojekter. Det foreslås derfor, at støtte til kompetenceudvikling ikke længere tilbydes som et selvstændigt produkt. Der vil ofte kunne opnås en ekstra fordel ved at se på udviklingen af nye produkter i et et samlet virksomhedsperspektiv. Det er derfor vigtigt, at VækstFonden gør ansøgerne opmærksomme på muligheden for at integrere kompetenceudvikling, fx i et produktudviklingsprojekt.

    VækstFonden skal i sin behandling af ansøgninger fra virksomhederne være opmærksom på, at især de mindre virksomheder kan have behov for rådgivning fx fra VækstFonden eller andre eksterne parter. VækstFonden skal fortsat kunne henvise til kvalificeret, ledelsesmæssig rådgivning.

Til nr. 3

    Staten har hidtil ydet støtte til udviklingsvirksomhed med hjemmel i lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed. Garantierne har hidtil været givet til udviklingsselskaber, der investerede i små og mellemstore virksomheder, der igangsætter udviklingsaktiviteter. Garantierne har medvirket til, at der er etableret mange nye udviklingsselskaber.

    Det er dog fortsat især vanskeligt for de små og nystartede virksomheder at skaffe finansiering til udviklingsaktiviteter. Dette er baggrunden for, at der forsat skal være mulighed for at støtte etableringen og udviklingen af et marked for venturefinansiering. Men indsatsen målrettes nu i højere grad mod de små og uafhængige virksomheder i de tidlige udviklingsfaser. For at få den bedst mulige udnyttelse af VækstFondens ressourcer skal der være mulighed for at anvende de instrumenter, der er mest hensigtsmæssige i de konkrete situationer.

    I stykke 3 præciseres, hvad der forstås ved innovationsfonde og udviklingsselskaber i denne lov. Det karakteristiske ved både udviklingsselskaber og innovationsfonde er, at de tilfører kapital og kompetence i forbindelse med en udviklingsaktivitet i virksomheden. Det er endvidere karakteristisk, at kapitaltilførslen er midlertidig, d.v.s. udviklingsselskaberne og innovationsfondene afhænder deres aktiver efter en vis periode.

Til nr. 4

    Der er tale om en opregning af de forskellige instrumenter, VækstFonden kan anvende til medfinansiering.

    VækstFonden har ikke hidtil kunnet yde medfinansiering i form af kapitalindskud. Dette bliver nu en mulighed i forhold til udviklingsselskaberne og innovationsfondene. Baggrunden herfor er, at VækstFonden herved kan anbringe dele af fondens grundkapital aktivt og samtidig støtte udviklingsaktiviteter i virksomhederne. VækstFondens kapitalindskud skal fungere som den katalysator, der får private investorer til også at investere i disse perspektivrige, men risikobetonede udviklingsaktiviteter.

Til nr. 5

    Efter de gældende regler forrentes medfinansiering til forskning og udvikling og markedsudvikling på markedsniveau og tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse. Fonden vil fortsat tilbyde denne type medfinansiering.

    Som noget nyt foreslås, at fonden for de meget risikobetonede udviklingsprojekter ud over tilbagebetalingen af hovedstolen kan fastsætte en betaling i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling. Samtidig med at VækstFondens bestyrelse tager stilling til, om der skal ydes medfinansiering til et projekt, tages der stilling til, på hvilken måde betalingen skal ske i tilfælde af succes. Betalingen til VækstFonden vil således vil således ikke blot udgøre hovedstolen, men også en betaling i form af en basisrente og en overskuds- eller omsætningsafhængig betaling. Denne betaling kan udgøre flere gange det lånte beløb.

    Baggrunden for ændringen er, at indtjeningen på nogle af de projekter der er meget risikobetonede, også er meget høj. Formålet med ændringen er, at VækstFonden ikke blot skal bære en del af risikoen på mislykkede projekter, men at VækstFonden også skal have en andel af indtjeningen på de meget succesfulde projekter. Det giver mulighed for at yde medfinansiering til nye projekter.

    Det er tanken, at denne type medfinansiering skal ydes til de relativt store lån. Det vil således være muligt for fonden at give lån med normal tilbagebetaling i tilfælde af succes, hvis der er tale om et relativt lille lån. Rent administrativt er det vanskeligere at håndtere lån med en tilbagebetaling i form af en omsætnings eller overskudsafhængig betaling. Derfor skal der være et rimeligt forhold mellem lånets størrelse og de ressourcer, der kræves til håndteringen heraf. VækstFonden afgør, om der skal tilbydes et lån med tilbagebetaling i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling.

    Virksomhederne har hidtil kunnet vælge mellem et lån og en garanti. Det har dog kun været meget få og relativt velkonsoliderede virksomheder, der har valgt garantier. Det foreslås derfor, at denne medfinansieringsmulighed ophæves.

    Der foretages ikke ændringer i medfinansieringen af kapacitetsudvidelser, der ydes i form af garantier for betaling af lån. Der foretages heller ikke ændringer i fondens mulighed for at yde tilskud til forprojekter.

    Det foreslås, at VækstFonden får flere muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende venturemarked, som kan kanalisere risikovillig kapital til de små og uafhængige virksomheder.

    For det første kan VækstFonden, efter et offentligt udbud, indskyde ansvarlig kapital i innovationsfonde, der investerer i nye, små og uafhængige virksomheder. VækstFonden kan maksimalt indskyde 2/3 af den tegnede kapital i disse fonde. Efter en årrække opløses fondene. Tidspunktet for opløsningen fastlægges på etableringstidspunktet. Ved opløsningen deles overskuddet mellem indskyderne, idet der dog i forbindelse med kapitalindskuddet fastsættes en øvre grænse for VækstFondens andel af overskuddet. Innovationsfondene drives af en operatør, som ud over en årlig betaling honoreres i forhold til de opnåede resultater. Operatøren skal kunne dokumentere kompetence vedr. nye, små og innovative virksomheder og redegøre for, hvordan man vil samarbejde med innovationsmiljøerne.

    For det andet kan VækstFonden indskyde ansvarlig kapital i udviklingsselskaber, som investerer i nye, små og uafhængige virksomheder. VækstFonden kan maksimalt indskyde 2/3 af den tegnede kapital. VækstFonden skal ikke deltage i ledelsen af udviklingsselskaberne, men kan pege på medlemmer til bestyrelsen.

    De udviklingsselskaber, VækstFonden indskyder kapital i, udvælges efter et offentligt udbud.

    Formålet med disse kapitalindskud er at forbedre overlevelsesmulighederne for de nystartede, innovative virksomheder inden for nogle af de områder, som ikke dækkes af innovationsfondene.

    I forbindelse med indskuddet aftaler VækstFonden en overskudsdeling med de øvrige investorer. Incitamentet for de private investorer er, at der i forbindelse med indskuddet kan fastsættes en øvre grænse for VækstFondens andel af overskuddet.

    For det tredje kan VækstFonden give garanti til udviklingsselskaber, der investerer i små og uafhængige virksomheder. De udviklingsselskaber, der ydes garantier til, udvælges efter et offentligt udbud. Udviklingsselskaberne tildeles en garantiramme, inden for hvilken VækstFonden kan dække op til 50 % af evt. tab. Fra og med det syvende år, udviklingsselskaberne er omfattet af garantirammen, betaler de en præmie på 2 % pr. år af den tilbageværende garantiramme

    Til udviklingsselskaber, der investerer i de tidlige udviklingsfaser i små, nye og uafhængige virksomheder, kan der ydes garanti i forhold til hver enkelt af udviklingsselskabets investeringer.

    Til udviklingsselskaber, der investerer i små og uafhængige virksomheder, kan der ydes garanti for udviklingsselskabets samlede aktivitet. I disse tilfælde er der ikke noget krav om, at virksomhederne skal være nye.

Til nr. 6

    I henhold til den gældende lov ledes VækstFonden af en bestyrelse bestående af en formand og fire medlemmer. Medlemmerne udnævnes af erhvervsministeren. Tre af medlemmerne udnævnes efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet.

    Bestyrelsen udvides med to medlemmer, hvoraf et medlem skal være fra Erhvervsministeriet. Som følge af udvidelsen af VækstFondens aktivitetsområde fastsættes, at der i bestyrelsen også skal være repræsenteret kendskab til finansiering og ventureinvestering.

Til nr. 7

    Efter de gældende regler har Erhvervsministeriet ikke noget medlem af bestyrelsen.

    Denne lovændring medfører, at en stor del af de direkte virksomhedsrettede erhvervsfremmeordninger nu placeres i VækstFonden. Det betyder, at det fremover vil være en vigtig opgave for Erhvervsministeriets medlem at sikre koordineringen med det øvrige erhvervsfremmesystem. Samtidig med at fonden tilføres nye opgaver, er der også tale om, at bestyrelsen får meget vide rammer at arbejde indenfor.

    For at sikre samspillet med det politiske system kunne det på denne baggrund overvejes, at henlægge administrationen til en styrelse under Erhvervsministeriet.

    Det foreslås i stedet, at forbindelsen til det politiske system sikres ved, at Erhvervsministeriets medlem får adgang til at forelægge principielle sager for erhvervsministeren til endelig afgørelse. Der vil være tale om, at Erhvervsministeriets medlem kan forelægge principielle skønsspørgsmål og retsspørgsmål for erhvervsministeren til endelig afgørelse. Det vil dog ikke være muligt at forelægge konkrete enkeltsager for erhvervsministeren til endelig afgørelse. Endelig afgørelse af ansøgning om medfinansiering kan alene foretages af VækstFondens bestyrelse.

    Inden for erhvervsfremmeområdet er der en række områder, hvor Erhvervsministeriets medlem af råd har adgang til at begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning. Dette gælder for Erhvervsministeriets medlem af Erhvervsudviklingsrådet, Eksportfremmerådet og Bevillingsudvalget, jf. lov bekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1202 af 27. december 1996 og lov nr. 1085 af 29. december 1997 og for Erhvervsministeriets medlem af Rådet for Teknologisk Service, jf. lov nr. 221 af 27. marts 1996 om teknologisk service.

Til nr. 8

    Det lavere renteniveau har betydet, at afkastet af fondens kapital er formindsket, og at fondens mulige medfinansieringsniveau derfor er faldet.

    Et væsentligt formål med lovændringen er at gøre det muligt for VækstFonden at anbringe sine midler aktivt til gavn for erhvervsudviklingen fremfor at have midlerne anbragt i lavt forrentede obligationer.

    Af hensyn til fondens muligheder for at udøve aktiviteter i fremtiden er det dog fastsat, at det bestyrelsen i forvaltningen af fondens midler skal sigte mod, at fondens egenkapital udgør mindst 1,75 mia. kr.

Til nr. 9

    Der er tale om ændringer som følge af, at Industriministeriet har skiftet navn til Erhvervsministeriet.

Til nr. 10

    Udgifterne til fondens administration afholdes generelt af afkastet af fondens formue. Denne lovændring medfører, at VækstFonden får mulighed for at opkræve gebyrer i forhold til den enkelte garantimodtager til dækning af fondens administrationsomkostninger. Endvidere kan VækstFonden opkræve en præmie på 2 % pr. år af den tilbageværende garantiramme fra og med det syvende år, selskaberne er omfattet af garantirammen. Den tilbageværende garantiramme er den oprindeligt tildelte garantiramme fratrukket de dele af garantirammen, hvor der er realiseret tab, eller som vedr. investeringer, som udviklingsselskabet ikke længere ønsker omfattet af garantien. Denne præmie vil betyde, at omkostningerne ved at være omfattet af en garanti fra VækstFonden stiger fra og med det syvende år. Præmien vil dermed være et incitament til udviklingsselskaberne til at klare sig uden VækstFondens garanti.

Til nr. 11

    Efter den gældende lov fastsætter erhvervsministeren nærmere bestemmelser for fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det øvrige erhvervsfremmesystem.

    Lovændringen betyder, at VækstFonden får mulighed for at støtte udviklingsaktiviteter på flere måder. Det forventes ikke, at alle instrumenter skal anvendes i stort omfang på samme tid. Der må foretage en politisk afvejning af, hvordan instrumenterne skal prioriteres. Erhvervsministeren får bemyndigelse til engang årligt, efter oplæg fra VækstFondens bestyrelse, at fastsætte prioriteringen af VækstFondens indsats det kommende år. Såfremt det i løbet af året viser sig hensigtsmæssigt at ændre prioriteringen mellem de enkelte indsatsområder, kan ministeren beslutte dette efter udtalelse fra VækstFonden.

    Ministerens adgang til at fastsætte nærmere bestemmelser kan som hidtil bl.a. benyttes til at fastætte generelle retningslinier for medfinansiering, bestemmelser om overtagelse og videreførelse af projekter, hvortil der er ydet medfinansiering, bestemmelser om kontrol og tilsyn med projekter, bestemmelser om evaluering samt fastsættelse af en forretningsorden.

Til nr. 12

    Overskriften til kapitel 5 ændres, fordi kapitlet nu bl.a. også indeholder bestemmelser om de forhold, som kan berettige VækstFonden til at fratage en garanti fra et udviklingsselskab.

Til nr. 13

    Der findes ikke i den eksisterende lov særlige bestemmelser om adgang til at straffe virksomheder, der afgiver urigtige oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse. Bestemmelsen indsættes for at fastslå konsekvensen af at afgive urigtige oplysninger eller fortie oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Til nr. 14

    Reglerne svarer til reglerne i den gældende lov om udviklingsselskaber og angiver, hvilke sanktionsmuligheder VækstFonden har over for misligholdelse.

Til § 2

Til nr. 1

    Efter den gældende lov kan der gives tilsagn om garantier til udviklingsselskaber frem til udgangen af september 1999. Adgangen til at give nye garantirammer til udviklingsselskaber efter reglerne i lov om statsgaranti til udviklingsselskaber ophører ved denne lovs ikrafttræden.

    VækstFonden, der er oprettet i medfør af lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 28. september 1998, overtager administration af de indtil 1. januar 1999 tildelte garantirammer til udviklingsselskaberne, indtil forpligtelserne udløber. VækstFonden overtager også forpligtelserne på de hidtil tildelte garantirammer. Anmodninger om udbetalinger, der anmeldes til Erhvervsfremme Styrelsen før 1. januar 1999, behandles af VækstFonden, men udgifterne til dækning af tab dækkes af den opsparede videreførelsesbeholdning til ordningen »statsgaranti til udviklingsvirksomhed«. Retsstillingen er uændret for de udviklingsselskaber, der har fået tildelt en garantiramme før 1. januar 1999.

Til nr. 2

    Det fremgår af den gældende lovs § 2, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at erhvervsministeren kan tildele statsgaranti til udviklingsselskaber. Da der ikke længere kan gives nye garantirammer, er det overflødigt at have en bestemmelse om, hvilke betingelser der skal opfyldes for at få en garantiramme.

Til nr. 3-6

    Ændringen er en konsekvens af, at VækstFonden fremover skal varetage den administration, Erhvervsfremme Styrelsen hidtil har varetaget. Det vil fortsat være erhvervsministeren der med hjemmel i loven fastsætter de generelle rammer for VækstFondens administration. Dette vil som hidtil ske i form af en bekendtgørelse.

Til nr. 7

    I bestemmelsen klargøres, at erhvervsministeren ikke kan give nye garantirammer efter lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

Til nr. 8

    Paragraffen indeholder bestemmelser om henlæggelse af beføjelser til Erhvervsfremme Styrelsen. Bestemmelserne er overflødige, fordi der ved denne lov henlægges beføjelser til VækstFonden.

    De afgørelser, Erhvervsfremme Styrelsen i dag træffer i medfør af loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Fremover skal VækstFonden overtage Erhvervsfremme Styrelsens administration af ordningen. VækstFonden skal administrere ordningen efter de retningslinier, Erhvervsfremme Styrelsen hidtil har administreret efter.

    På denne baggrund fastsættes, at de afgørelser VækstFondens bestyrelse træffer, i lighed med de afgørelser Erhvervsfremme Styrelsen træffer i dag, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der vil heller ikke være adgang for Erhvervsministeriets medlem af fondens bestyrelse til at begære principielle spørgsmål forelagt erhvervsministeren til endelig afgørelse.

Til nr. 9

    I henhold til den hidtidige bestemmelse kunne ministeren giver garantier til den 1. oktober 1999. Bestemmelsen ophæves, da der ikke længere kan gives nye garantier.

Til § 3

    Efter den foreslåede bestemmelse skal den medfinansiering, som VækstFonden efter lovforslagets § 1, nr. 6, kan yde til meget risikobetonede udviklingsprojekter, for hvilke VækstFonden kan bestemme, at virksomhedens betaling ved kommerciel udnyttelse skal ske i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling, skattemæssigt behandles som lån. Forslaget om, at den nævnte medfinansiering skattemæssigt skal behandles som lån, skal ses i forlængelse af den regel i ligningslovens § 7 D, der i 1995 ved L 366/95 blev gennemført for VækstFondens medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling, der kun ved kommerciel udnyttelse skal tilbagebetales.

    Bestemmelsen i den gældende ligningslovens § 7 D går ud på, at den medfinansiering, som VækstFonden yder til virksomheder i form af lån, der er betinget tilbagebetalingspligtige, i skattemæssig henseende behandles som lån. Dette gælder, hvad enten ydelserne betegnes som lån eller tilskud. Bestemmelsen indebærer endvidere, at det beløb, som VækstFonden udbetaler til virksomheden, ikke beskattes på det tidspunkt, hvor virksomheden modtager tilsagn om VækstFondens medfinansiering. Uden reglen i ligningslovens § 7 D ville ydelsen fra VækstFonden skulle beskattes på udbetalingstidspunktet som tilskud.

    Såfremt virksomheden ved kommerciel udnyttelse af det pågældende projekt, skal tilbagebetale ydelsen til VækstFonden, kan virksomheden ved indkomstopgørelsen alene fradrage den del af tilbagebetalingen, der omfatter renter.

    Hvis virksomheden på grund af manglende kommerciel succes med projektet ikke skal tilbagebetale ydelsen til VækstFonden, bliver der i stedet tale om, at virksomheden modtager en gældseftergivelse fra VækstFonden. Denne gældseftergivelse behandles efter de gældende regler for behandling af gevinst på gæld. Dette medfører i en række tilfælde, at der enten sker beskatning af gældseftergivelsen, eller at virksomhedens adgang til at fremføre underskud begrænses. Endvidere kan der blive tale om begrænsning af fradragsretten for renter, der er påløbet inden gældseftergivelsen. De skattemæssige konsekvenser af gældseftergivelsen indtræder først på tidspunktet for gældseftergivelsen.

    Efter lovforslaget skal medfinansiering til meget risikobetonede udviklingsprojekter, som virksomheden i tilfælde af kommerciel succes skal tilbagebetale til VækstFonden i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling, skattemæssigt som lån.

    Dette kræver en ændring af ligningslovens § 7 D, idet henvisningen til VækstFondslovens regler ikke vil omfatte den nye form for medfinansiering, der skal ydes med hjemmel i en ny bestemmelse i VækstFondsloven. Uden en ændring af ligningslovens regler, ville den nye form for medfinansiering skattemæssigt skulle behandles som tilskud. Hertil kommer, at også henvisningen til VækstFondsLovens regler for så vidt angår den eksisterende medfinansiering skal ændres som følge af ændringen af VækstFondsloven.

    Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, at den foreslåede nye medfinansiering indebærer, at VækstFonden kan få en større tilbagebetaling fra virksomheden end det udlånte beløb. Det fremgår videre af bemærkningerne, at virksomhederne skal have mulighed for på ethvert tidspunkt at købe sig fri af denne tilbagebetalingsforpligtelse. Det skal ske mod at betale både det lånte beløb og en kompensation til VækstFonden. Denne kompensation kan udgøre flere gange det lånte beløb og vil være større, jo længere virksomheden er med i projektet.

    Efter skattelovgivningens almindelige regler er renteudgifter fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra e. Skattelovgivningen indeholder ingen definition af renter, men udgifter anerkendes kun som renteudgifter efter statsskatteloven, hvis de er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld for at stille kapital til rådighed. Herudover stilles der en række betingelser for fradragsret, herunder at der foreligger en retlig forpligtelse for debitor til at betale renten, og at renten er forfalden til betaling.

    Opfylder en del af virksomhedens tilbagebetaling til VækstFonden de nævnte betingelser for renteudgifter, har virksomheden fradrag for denne del som renteudgifter.

    Den del af virksomhedens tilbagebetaling af beløb til VækstFonden, der ikke opfylder rentebetingelserne, har virksomheden ikke fradragsret som renteudgifter. Den del af tilbagebetalingen, der er fastsat på grundlag af virksomhedens omsætning eller overskud, kan således ikke anerkendes som en renteudgift, der er omfattet af statsskattelovens § 6, litra e, idet tilbagebetalingen ikke opfylder betingelsen om, at den er beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld til debitor.

    Når tilbagebetalingen til VækstFonden er afhængig af virksomhedens overskud, opstår der - på grundlag af virksomhedens resultat - en retlig forpligtelse for virksomheden til at indfri en opstået fordring. En sådan fordring skal behandles efter kursgevinstlovens regler.

    Efter kursgevinstloven har selskaber som udgangspunkt fradrag for kurstab ved hel eller delvis indfrielse af gæld. Det gælder dog ikke, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet. Begrænsning af tabsfradraget omfatter kun gæld med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten. Kurstab er derfor fradragsberettiget, hvis den pålydende rente er lavere end mindsterenten, selvom gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs. En overkurs anses for forud fastsat, når det ved udstedelsen af lånet kan forudses, at der vil opstå et tab.

    Afgørende for, om et kurstab kan fradrages er således, om den pålydende rente opfylder mindsterentekravet eller ej, dvs. om fordringen er blåstemplet eller sortstemplet. Den pålydende rente skal opgøres på grundlag af den højest tilsagte indfrielsessum.

    Hvis det ikke er muligt på stiftelsestidspunktet for et lån at beregne den pålydende rente, eksempelvis hvis den højest tilsagte indfrielsessum ikke er kendt på dette tidspunkt, anses lånet i praksis for sortstemplet. Det skyldes, at den fordring, der modsvarer gælden, ikke kan anses for at opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet. Der kan således ikke på stiftelsestidspunktet fastlægges en højest tilsagt indfrielsessum for gælden. Uanset at en eventuel rente for lånet ikke overstiger mindsterenten på stiftelsestidspunktet, vil det først være muligt at fastslå den samlede indfrielsessum for gælden, når den er endeligt afviklet.

    Selskaber vil dermed, når fordringen må anses for sortstemplet som angivet ovenfor, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst have fradrag for den del af tilbagebetalingen til VækstFonden, der er afhængig af overskuddet eller omsætningen.

    

Personer har derimod efter kursgevinstlovens regler ikke fradrag for kurstab på gæld uanset den pålydende rentes størrelse.

    Virksomhedernes adgang til på ethvert tidspunkt at købe sig fri af tilbagebetalingsforpligtelsen vil ligeledes skattemæssigt skulle behandles efter kursgevinstlovens regler. Det afgørende for den skattemæssige behandling er i dette tilfælde ligeledes, om fordringen må anses for blåstemplet eller sortstemplet.

    I det tilfælde, hvor VækstFonden på grund af en virksomheds manglende kommercielle udnyttelse af et projekt yder virksomheden gældseftergivelse, foreligger der gevinst på gæld. Dette medfører i en række tilfælde, at der enten sker beskatning af gældseftergivelsen, eller at virksomhedernes adgang til at fremføre underskud begrænses. Det samme er, jf. ovenfor også tilfældet ved eftergivelse af den medfinansiering, der efter gældende regler skattemæssigt behandles som lån.

    Det vil således være de konkrete vilkår i de enkelte indgåede aftaler mellem VækstFonden og virksomhederne, der er afgørende for den skattemæssige behandling af virksomhedernes tilbagebetaling af lån til VækstFonden henholdsvis VækstFondens eftergivelse af virksomhedernes gæld.

Til § 4

    Det fremgår af stk. 1, at de dele af loven der vedrører overførslen fra Erhvervsfremme Styrelsen til VækstFonden af administrationen af de garantier, der er givet i medfør af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, træder i kraft pr. 1. januar 1999.

    De øvrige dele af loven vil blive sat i kraft, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.

    Det fastslås i stk. 2, at VækstFondens overtagelse af statens garantiforpligtelser i medfør af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed. Retsstillingen er uændret for de udviklingsselskaber, der har fået tildelt en garantiramme i henhold til lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

   

§ 1

        

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer:

   

1. I § 1 indsættes som stk. 2:

   

»Stk. 2. Miljømæssige og etiske aspekter inddrages ved, at ansøgere skal oplyse, hvilke etiske og miljømæssige overvejelser de har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret.«

§ 2. VækstFondens formål tilgodeses gennem medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af risikobetonede udviklingsprojekter inden for følgende områder:

 

2. § 2, stk. 1, affattes således:

1) Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

      

»VækstFondens formål tilgodeses gennem medfinansiering af små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter inden for følgende områder:

2) Markedsudvikling.

 

1) Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

3) Kompetenceudvikling.

 

2) Markedsudvikling.«

   

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

   

»Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes gennem medfinansiering af udviklingsselskaber og innovationsfonde, der har til hovedformål at investere i små og uafhængige virksomheder, der igangsætter udviklingsaktiviteter.

   

Stk. 3. Ved innovationsfonde forstås fonde, der etableres med indskud fra VækstFonden og private investorer. Tidspunktet for fondenes opløsning aftales i forbindelse med fondenes etablering. Ved udviklingsselskaber forstås ventureselskaber, der tilfører kapital og kompetence til små og uafhængige virksomheder, og som opnår medfinansiering fra VækstFonden i medfør af denne lov.«

        

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

     

Stk. 4. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån og garantier.

 

4. § 2, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:

        

»Stk. 6. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån, garantier og kapitalindskud.«

   

5. § 2, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:

Stk. 6. Medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling skal ved kommerciel udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten. Medfinansiering til kompetenceudviklingsprojekter skal altid tilbagebetales. Tilbagebetalingen og tilskrivningen af renter til kompetenceudviklingsprojekter skal senest påbegyndes efter 2 år. Medfinansiering til forprojekter skal ikke tilbagebetales. Medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling kan også ydes som garantier, som pålægges en risikopræmie. Medfinansieringen af kapacitetsudvidelser kan alene ydes som garanti for betaling af lån, og garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden.

      

»Stk. 8. For medfinansiering til enkeltprojekter gælder, at medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling ved kommerciel udnyttelse skal tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten. I tilfælde, hvor VækstFonden yder medfinansiering til meget risikobetonede udviklingsprojekter, kan VækstFonden i forbindelse med beslutning om medfinansiering bestemme, at betalingen skal ske i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling. Medfinansiering af forprojekter skal ikke tilbagebetales. Medfinansiering af kapacitetsudvidelser kan alene ydes som garanti for betaling af lån, og garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden. VækstFondens medfinansiering af innovationsfonde kan ydes i form af kapitalindskud, og medfinansiering af udviklingsselskaber kan ydes i form af garantier og kapitalindskud.«

     

§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4 andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af erhvervsministeren for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange. Blandt medlemmerne udpeges 3 efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. Bestyrelsen sammensættes af personer med bred erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse, afsætning, finansiering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt de særlige problemer, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.

 

6. § 3, stk. 1, affattes således:

    »Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og seks andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af erhvervsministeren for indtil tre år ad gangen og kan udpeges i alt to gange. Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet, og et medlem repræsenterer Erhvervsministeriet. Bestyrelsen sammensættes således, at der er repræsenteret bred erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse, afsætning, finansiering og ventureinvestering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt de særlige forhold, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.«

Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn på grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekretariatet. Bestyrelsens afgørelser er endelige.

 

7. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

    »Bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Erhvervsministeriets medlem af bestyrelsen kan begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.«

Stk. 5. Bestyrelsen skal i forvaltningen af fondens midler sigte mod, at indskudskapitalen som minimum bevares intakt. En del af indskudskapitalen kan anvendes aktivt i medfinansieringen.

 

8. § 3, stk. 5, affattes således:

    »Stk. 5. Bestyrelsen skal i forvaltningen af fondens midler sigte mod, at egenkapitalen udgør mindst 1,75 mia. kr. Egenkapitalen kan anvendes aktivt til medfinansiering til gavn for erhvervsudviklingen.«

     
   

9. Over alt i loven ændres »industriministeren« til: »erhvervsministeren«, og »Industriministeren« ændres til: »Erhvervsministeren«.

   

10. I § 3 indsættes som stk. 7:

        

»Stk. 7. VækstFonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskaberne skal betale for at være omfattet af garantien fra VækstFonden. Endvidere betaler udviklingsselskaberne fra og med det syvende år, de er omfattet af en garanti, en garantipræmie på 2 % pr. år af den tilbageværende garantiramme.«

   

11. § 4, affattes således:

    

§ 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det øvrige erhvervsfremmesystem.

 

      

»§ 4. Erhvervsministeren fastlægger årligt efter indstilling fra VækstFondens bestyrelse, hvor store beløb fonden kan disponere over til de enkelte aktivitetstyper i det følgende år.«

   

Stk. 2. Erhvervsministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det øvrige erhvervsfremmesystem.«

   

12. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

   

»Straffebestemmelser m.v.«

   

13. I § 12, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

        

»Stk. 3. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.«

        

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

   

14. Efter § 12 indsættes i kapitel 5:

        

»§ 12 A. Hvis et udviklingsselskab afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov, kan VækstFonden fratage udviklingsselskabet den garantiramme, som selskabet har fået af VækstFonden i medfør af denne lov, med den virkning at udviklingsselskabets investeringer ikke længere er omfattet af garantien.

   

Stk. 2. Er der foretaget garantiudbetalinger på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, kan VækstFonden efterfølgende kræve disse betalt tilbage.«

   

§ 2

        

I lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer:

    

§ 1 A. Erhvervsministeren kan tildele danske aktieselskaber og udenlandske selskaber med en tilsvarende selskabsform statsgaranti i henhold til denne lov. Selskaber, der opnår en sådan statsgaranti, betegnes i denne lov som udviklingsselskaber.

 

1. § 1 A affattes således:

    »§ 1 A. Selskaber, der opnår en statsgaranti i henhold til denne lov, betegnes i denne lov udviklingsselskaber.«

§ 2. For at opnå statsgaranti skal selskabet opfylde følgende betingelser:

 

2. § 2 ophæves.

    

Selskabet skal have en egenkapital på mindst 20 mio. kr. eller et kapitalgrundlag, der kan sidestilles hermed. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde dispensere herfra, dog skal kapitalgrundlaget være mindst 10 mio. kr.

   

2) Selskabet skal dokumentere evne til at bidrage til udvikling af mindre virksomheder ved tilførsel af ansvarlig kapital, bistand og rådgivning.

   

3) Selskabet skal i dets forretningsplan anføre, hvilke etiske og miljømæssige hensyn det agter at lægge til grund for de investeringer, der henlægges under garantirammen.

   

Stk. 2. Selskabets hovedformål skal være at drive udviklingsvirksomhed.

   

Stk. 3. Selskabet skal til brug for erhvervsministerens tildeling af statsgaranti indgive oplysninger om selskabets forretningsstrategi og ejerkreds.

   

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og stk. 3.

   
     
   

3. I § 3, stk. 1 og 2, § 4, § 7, stk. 1, 2 og 3, § 10, stk. 1 og 3 og § 12, stk. 3, ændres »erhvervsministeren« til: »VækstFonden«.

   

4. I § 3, stk. 2, ændres »ministeren« til: »fonden«.

   

5. I § 3, stk. 3, § 5, stk. 4, § 8, stk. 3, og § 9, stk. 1, ændres »Erhvervsministeren« til: »VækstFonden«.

   

6. I § 8, stk. 9, § 10, stk. 2, og § 12, stk. 1 ændres »erhvervsministerens« til: »VækstFondens, og i § 10, stk. 3, ændres »Erhvervsministerens« til: »VækstFondens«.

§ 6 Erhvervsministeren fastsætter en garantiramme for det enkelte udviklingsselskab, der udgør den maksimale samlede værdi af den ansvarlige kapital i udviklingsporteføljen.

 

7. § 6, stk. 1, affattes således:

    »Den garantiramme, et udviklingsselskab har fået i medfør af denne lov, udgør den maksimale, samlede værdi af den ansvarlige kapital i udviklingsporteføljen.«

     

§ 13. Erhvervsministeren kan henlægge beføjelser efter denne lov til en styrelse under Erhvervsministeriet. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser til en styrelse, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

 

8. § 13, affattes således:

    »§ 13. De afgørelser, VækstFondens bestyrelse træffer i medfør af denne lov, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 15, Stk. 2. Tilsagn om statsgaranti til udviklingsselskaber i henhold til lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed kan gives i op til to år efter denne lovs ikrafttræden.

 

9. § 15, stk. 2, ophæves.

        

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

   

§ 3

        

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

§ 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles medfinansiering som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt. i lov om VækstFonden som lån.

 

1. I § 7 D ændres »§ 2, stk. 6, 1. pkt« til: »§ 2, stk. 8, 1. og 2., pkt.«