Den fulde tekst

Fremsat den 3. marts 2005 af fødevareministeren (Hans Chr. Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af fiskerilov

(Udvalg for muslingeproduktion, overdragelse af rettigheder til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet)

 

§ 1

I fiskerilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004, som ændret ved lov nr. 1428 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) Udvalget for Muslingeproduktion, jf. § 6a.«

2. I § 5, stk. 2, indsættes efter »Forbrugerrådet«: », Dansk Fisk«, og »Danmarks Naturfredningsforening« ændres til: »Verdensnaturfonden«.

3. I § 6, stk. 2, indsættes efter »Foreningen for Danmarks Fiskemel - og Fiskeolieindustri«: », Dansk Fisk«.

4. Efter § 6 indsættes :

»§ 6 a. Udvalget for Muslingeproduktion rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om initiativer til fremme af en bæredygtig erhvervsmæssig udvikling af fiskeri og opdræt af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr, herunder om udarbejdelse af regler om fiskeri og opdræt. Udvalget rådgiver endvidere andre myndigheder, der udsteder og administrerer regler, som påvirker den erhvervsmæssige udnyttelse af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr.

Stk. 2. Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Dansk Fisk, Foreningen Dansk Skaldyropdræt, Dansk Akvakultur, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Amtsrådsforeningen samt repræsentation efter indstilling fra Miljøministeren og fra Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender. Herudover deltager repræsentanter fra de myndigheder, der på lokalt niveau er ansvarlige for miljøspørgsmål. Amtsrådsforeningens repræsentation ophører fra den 1. januar 2007 og erstattes fra dette tidspunkt af repræsentation fra KL.«

5. I § 7, stk. 2, ændres »De danske Landboforeninger/Dansk Familiebrug« til: »Dansk Landbrug«.

6. I § 7, stk. 3, ændres »Dansk Dambrugerforening« til: »Dansk Akvakultur.«

7. I Kapitel 13 ændres overskriften »Havbrug« til: »Opdræt i saltvand«.

8. § 67 affattes således:

» § 67. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg samt om, at en tilladelse forudsætter, at ansøgeren opfylder krav til praktisk og teoretisk uddannelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rettigheder ifølge en tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg kan overdrages.«

9. § 68 ophæves.

10. I § 69 ændres »havbrugsdrift« til: »opdrætsvirksomhed« .

11. I § 70, stk. 1, ændres »havbrugets« til: »opdrætsanlæggets«, og »havbrug« ændres til: »opdrætsanlæg«.

12. § 70, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren kan tillade, at ejeren af et opdrætsanlæg og den, der i øvrigt er ansvarlig for driften af anlægget, kan fange undslupne fisk fra anlægget med nærmere angivne fiskeredskaber.«

13. I § 75 ændres »havbrug« til: »opdrætsanlæg.«

14. I § 112a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at parterne skal indberette salgspris for en overdraget kvoteandel.«

15. Efter § 112 a indsættes i kapitel 20:

»§ 112 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentlig adgang til nærmere angivne dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet.«

16. I § 116, nr. 8, udgår efter »jf. § 123, stk. 2,«: »og«.

17. I § 116, nr. 9, ændres »§ 133.« til: »§ 133 og«.

18. I § 116 indsættes som nr. 10:

»10) betaling for fjernelse af redskaber, pæle mv., som er placeret i strid med regler udstedt i medfør af § 82, stk. 1.«

19. I § 122, stk. 3, ændres »i strid med« til: »omfattet af«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004, som ændret ved lov nr. 1428 af 22. december 2004, med henblik på nedsættelse af et rådgivende udvalg for muslingeproduktion samt etablering af hjemmel til at fastsætte regler om adgang til at overdrage rettigheder til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg. Endvidere foreslås indført hjemmel til at fastsætte regler om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre samt om pligt til at indberette salgspris for en overdraget kvoteandel. Herudover foreslås ophævelse af bestemmelsen om forbud med etablering af havbrug i fjordområder. Endelig foreslås en række mindre tilpasninger i loven.

I relation til hovedlovens vedtagelse (L 1999 281) henvises til Folketingstidende 1998-99: FF s. 2269, 6097 og 6354, Tillæg A: s. 2691 og 2763, Tillæg B: s. 633 og 732 og Tillæg C: s. 551. Vedrørende ændringslovenes vedtagelse henvises til: L 2002 145: Folketingstidende 2001-02 FF s. 2305, 3017 og 3621, Tillæg A: s. 1904 og 1925, Tillæg B: s. 253 og 340, Tillæg C: s. 42, L 2002 369: FF s. 3272, 6424 og 6537. Tillæg A: s. 3450 og 3462. Tillæg B: s. 856. Tillæg C: s. 441, L 2004 1428: FF 915, 2506, Tillæg A: s. 2016 og 2027, Tillæg C: s. 262.

2. Lovforslagets baggrund

Muslingeerhvervets forhold har været genstand for grundige analyser og overvejelser i Udvalget vedrørende Bæredygtig udnyttelse af Muslinger i Danske Farvande (Muslingeudvalget), som afgav sine anbefalinger i april 2004. Udvalget anbefalede bl.a., at der blev nedsat et rådgivende muslingeudvalg til rådgivning af myndigheder samt til koordinering af den faglige ekspertise, at licenser til opdræt blev overdragelige samt at uddannelseskrav i forbindelse med tilladelse til opdræt undersøges. Med lovforslaget følges op på disse anbefalinger. Udvalgets øvrige anbefalinger, bl.a. om det fremtidige tilladelsessystem, underkastes nøjere analyse med henblik på evt. kommende lovændring.

Forslagets bestemmelser om tilpasninger i sammensætningen af de øvrige rådgivende udvalg er begrundet med ændringer i en række organisationer og myndigheder.

Baggrunden for forslaget om at indføre mulighed for at overdrage rettigheder til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg er, at der har vist sig behov for, at en indehaver af en rettighed kan overdrage denne i en situation, hvor indehaveren ikke længere er i stand til eller ønsker at drive anlægget. Herved vil det være muligt at sikre værdien af de investeringer på et anlæg, som en rettighedshaver har foretaget, samtidig med at muligheden for overdragelse vil give et øget incitament til, at rettighedshavere foretager investeringer i deres anlæg.

Den foreslåede bestemmelse om ophævelse af forbud mod etablering af havbrug i fjordområder har sammenhæng med, at havbrug, hvor der fodres, er omfattet af miljøministerens kompetence. De nødvendige forbud vil således kunne meddeles efter Miljøministeriets lovgivning.

Efter forslaget kan der fastsættes regler om, at der bliver offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet, idet det er hensigten, at oplysningerne bliver umiddelbart offentligt tilgængelige på ministeriets hjemmesider. I første omgang er det hensigten at give offentlig adgang til oplysninger i fartøjsregistret samt om evt. ledig kapacitet. Forslaget er begrundet med et generelt ønske om at give større gennemsigtighed på området, hvilket vil være en fordel for fiskere og deres rådgivere i forbindelse med overdragelse af fartøjer mv. I forvejen er der positive erfaringer med, at Fødevareministeriets edb-register over overdragelige kvoteandele er offentligt tilgængeligt, idet fiskerne i vidt omfang benytter sig af den elektroniske adgang til oplysningerne.

Endvidere foreslås indført hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at indberette oplysning om salgspris for en overdraget kvoteandel, således at disse oplysninger også bliver offentligt tilgængelige. Med forslaget tilsigtes størst mulig gennemsigtighed og åbenhed omkring handelen med kvoteandele, hvilket vurderes at kunne medvirke til øget tryghed omkring vilkårene for omsætningen.

 

3. Lovforslagets indhold samt gældende ret

3.1. Ændringer med henblik på udvikling af muslingeerhvervet

3.1.1. Gældende ordning

Rådgivning af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på muslingeområdet er hidtil sket i Erhvervsfiskeriudvalget, som er nedsat i medfør af § 6 i fiskeriloven. Som en foreløbig opfølgning på muslingeudvalgets anbefalinger blev der i november 2004 nedsat en erfa-gruppe til rådgivning på muslingeområdet. Gruppen består af en række myndigheder samt erhvervs- og interesseorganisationer. Natur- og miljøinteresser samt erhvervs- og fødevareinteresser er repræsenterede.

3.1.2. Muslingeudvalgets anbefalinger mv.

Lovforslagets bestemmelser på muslingeområdet er baseret på anbefalinger, som i april 2004 er afgivet af Muslingeudvalget, hvor fokus har været på at skabe de nødvendige rammer for at øge muslingeproduktionen i Danmark på et bæredygtigt grundlag.

Muslingeudvalget blev i 2003 nedsat af fødevareministeren med repræsentation fra erhvervet, dvs. fiskeri, forarbejdningsindustri, opdrættere samt SID. Desuden deltog repræsentanter fra de myndigheder, der er ansvarlige for miljøforvaltningen på landsplan og lokalt, dvs. Miljøministeriet og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endelig deltog repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden. Arbejdet i udvalget blev understøttet af et udredningsarbejde fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Fiskeriundersøgelser om muslingefiskeri.

Muslingeudvalgets undersøgelser og anbefalinger viser, at der er et stort potentiale i udvikling af muslingeerhvervet, ligesom der i udvalget har været en bred opbakning til udvikling af erhvervet, herunder udvikling og forskning i øgede muligheder for opdræt af muslinger samt mere skånsomme fangstmetoder.

Udvalget har fremlagt en række anbefalinger til fremme af produktionspotentialet i erhvervet inden for rammerne af en ansvarlig natur- og miljøforvaltning. De foreslåede ændringer af fiskeriloven på muslingeområdet er baseret på en del af Muslingeudvalgets anbefalinger. Dette gælder den foreslåede bestemmelse om nedsættelse af et permanent rådgivende muslingeudvalg, bestemmelsen om hjemmel til at fastsætte regler om overdragelse af rettigheder ifølge en tilladelse til etablering og drift af opdrætsanlæg samt hjemmelen til at fastsætte krav til praktisk og teoretisk uddannelse som forudsætning for meddelelse af tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg.

En anden anbefaling vedrører indførelse af overdragelige fiskeritilladelser. Opfølgning på denne anbefaling afventer en grundig analyse af den bedste og mest afbalancerede model for forvaltningen af fiskeriet og indgår derfor ikke i dette lovforslag.

Andre af Muslingeudvalgets anbefalinger gennemføres, men kræver ikke lovændring. Dette gælder f.eks. krav om, at østersfiskeri drives med lette fangstredskaber.

3.1.3. Lovforslagets bestemmelser på muslingeområdet

Muslingefiskeri og opdræt af muslinger indeholder et betydeligt potentiale for erhvervsmæssig udvikling. En sådan udvikling bør ske på en bæredygtig måde, herunder med respekt af miljømæssige hensyn. Der foreslås derfor visse tilpasninger af fiskerilovens bestemmelser med udgangspunkt i Muslingeudvalgets anbefalinger.

På denne baggrund foreslås nedsat et permanent rådgivende muslingeudvalg, som bliver parallelt med de eksisterende rådgivende udvalg på fiskeriområdet, dvs. Det rådgivende EU- fiskeriudvalg, Udvalget for Erhvervsfiskeri samt Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje. Produktion af muslinger omfattes af regelsæt inden for flere myndigheders ansvarsområder. Samtidig er der behov for en videre udvikling af erhvervet med henblik på en fremtidig produktion, der er bæredygtig i bred forstand, dvs. såvel natur- og miljømæssigt som økonomisk. Det rådgivende Muslingeudvalg vil derfor fungere som et permanent forum for alle de berørte interesser, som kan rådgive såvel Fødevareministeriet som andre berørte myndigheder. Nedsættelse af et selvstændigt og permanent rådgivende muslingeudvalg med en bred repræsentation, som også vil kunne rådgive andre offentlige myndigheder end Fødevareministeriet, vil således betyde, at koordinationen og inddragelse af sagkundskab på området bliver styrket.

Endvidere foreslås, at der bliver hjemmel til at fastsætte regler om, at rettigheder ifølge en tilladelse til etablering og drift af opdrætsanlæg kan overdrages.

Endelig foreslås, at der indføres hjemmel til at fastsætte krav om praktisk og teoretisk uddannelse som forudsætning for, at der kan gives tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg. Disse bestemmelser vil dels kunne give et øget incitament til at foretage investeringer i opdrætsanlæg, dels højne det faglige niveau og dermed effektiviteten.

3.2. Offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet mv.

3.2.1. Gældende ordning

Efter § 112 a i fiskeriloven er der i Fødevareministeriet etableret et register over overdragelige kvoteandele, jf. § 37, stk. 1, i fiskeriloven. Registret er offentligt tilgængeligt via Fiskeridirektoratets hjemmeside. § 112 a blev indsat i fiskeriloven ved lovændringen i 2002, jf. L 2002 369, samtidig med, at der blev indført mulighed for at overdrage tildelte kvoteandele. Offentlig adgang til det nævnte register indebærer bl.a., at interesserede fiskere har mulighed for at få overblik over mulighederne for at omsætte kvoteandele. Den offentlige adgang til registret er blevet modtaget positivt af fiskerierhvervet, som i vidt omfang udnytter muligheden for hurtigt og effektivt at skaffe sig relevante oplysninger fra ministeriets hjemmeside. Der er ikke i dag offentlig adgang til andre dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet.

Efter den gældende ordning er det frivilligt at indberette oplysninger om salgspriser i forbindelse med indberetning af andre oplysninger om overdragelse af kvoteandele. Kun i relativt få tilfælde indberettes priser.

3.2.2. Lovforslagets bestemmelser

Efter lovforslaget indføres hjemmel til at fastsætte regler om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet med henblik på, at adgangen primært etableres via ministeriets hjemmeside. Endvidere foreslås indført hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at oplyse salgspris for en overdraget kvoteandel, således at oplysningerne vil indgå i registret over overdragelige kvoteandele og dermed bliver offentligt tilgængelige. Reglerne vil blive udstedt efter forudgående høring af relevante organisationer samt Datatilsynet.

Fødevareministeriet fører for tiden en række registre på fiskeriområdet, hvoraf de vigtigste i denne sammenhæng er følgende:

Fartøjsregistret indeholder oplysninger om danske erhvervsfiskerfartøjers ejerforhold, driftsforhold, fiskerikapacitet, motorkapacitet mv.

Logbogsregistret med logbogsdata fra hver fangstrejse med oplysninger om fangster (bl.a. mængde, art, fangsttidspunkt, fangststed, anvendte fangstredskaber) samt øvrige oplysninger om fangstrejsen (især tidspunkter, farvande).

Afregningsregistret indeholder alle data om førstegangsomsætning af fisk, fanget af fiskere med en dansk fiskeritilladelse. Registret indeholder bl.a. oplysninger om art, mængde, pris samt fartøj, hvorfra fisken er modtaget. Alle opkøbere og modtagere af fisk i første omsætningsled har pligt til at indberette oplysninger om købte og modtagne fisk til registret.

Individregistret indeholder data om alle personer, selskaber og institutioner, som er involveret i fiskeri i Danmark.

Licensregistret indeholder data om udstedte fiskeritilladelser til danske fiskerfartøjer.

Stikprøveregistret indeholder resultater og informationer om udtagne stikprøver i industrifiskeriet.

Register over overdragelige kvoteandele indeholder bl.a. oplysninger om overdragelige kvoteandeles ejere samt tilhørsforhold til fartøjer.

Det er hensigten i første omgang at fastsætte regler om offentlig adgang til dele af registret over erhvervsfiskerfartøjer (Fartøjsregistret) med henblik på at lette fiskernes og deres rådgiveres mulighed for at få hurtig og sikker oplysning om erhvervsfiskerfartøjers ejerforhold, den tildelte og udnyttede kapacitet til at fiske mv. Sådanne oplysninger har især betydning i forbindelse med overdragelse af erhvervsfiskerfartøjer. Visse oplysninger og registre er dog i dag i en sådan form, at de ikke umiddelbart kan gøres offentligt tilgængelige. Det vil derfor være nødvendigt at foretage for visse ændringer i edb-systemer mv.

Oplysninger om bl.a. ejerforhold til fiskerfartøjer har en sådan karakter, at de kan udleveres efter konkret anmodning i henhold til loven om offentlighed i forvaltningen. Ved at gøre oplysningerne umiddelbart offentligt tilgængelige på Internettet sikres borgerne en hurtig og mere effektiv adgang til oplysningerne.

Endvidere vil der efter forslaget blive hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at indberette oplysning om salgspris ved overdragelse af kvoteandele, således at disse oplysninger bliver offentligt tilgængelige.

Oplysninger om priser for overdragne kvoteandele vurderes at være af væsentlig betydning for vurdering af det på forsøgsbasis etablerede system med overdragelige kvoteandele. Herudover vil offentlighed omkring priser generelt medvirke til, at handelen med kvoteandele foregår på en rimelig og regulær måde, hvor de involverede har mulighed for at fremskaffe alle relevante oplysninger.

Den enkelte erhvervsfiskers interesse i - af privatøkonomiske eller erhvervsøkonomiske grunde – at hemmeligholde oplysninger om prisen for en overdraget kvoteandel, findes således at burde vige for hensynet til, at handelen med kvoteandele generelt kan foregå på et fuldt oplyst grundlag. Dette underbygges af, at en overdraget kvoteandel er en del af en meget begrænset ressource, som oprindeligt er tildelt den enkelte fisker af staten. Det må således anses for væsentligt at sikre, at der ikke opstår spekulationer og formodninger om priser mv., som det ikke ville være muligt at verificere, og som i værste fald kunne føre til et urealistisk højt prisniveau.

Offentlig adgang til priser på overdragne kvoteandele vil være i tråd med, at der også på andre retsområder er offentlig adgang til registrerede oplysninger om vilkår mv. ved overdragelse af formuegoder. Det gælder f.eks. tinglysningsområdet, hvor der er offentlig adgang til tingbogens oplysninger over tinglyste adkomster og rettigheder over fast ejendom.

I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser om offentlig adgang til dele af registrene samt om pligt til at indberette salgspris for en overdraget kvoteandel, som også vil være offentligt tilgængelige, vil Fødevareministeriet i hver enkelt situation foretage en vurdering og afvejning af det almene hensyn til at gøre oplysninger offentligt tilgængelige over for hensynet til den enkelte fiskers interesse i at hemmeligholde visse oplysninger af privatøkonomisk eller forretningsmæssig karakter. Vurderingen vil blive foretaget i overensstemmelse med de bestemmelser og hensyn, der fremgår af offentlighedsloven. Endvidere vil det blive vurderet, om offentlig adgang til de pågældende oplysninger vil være i overensstemmelse med loven om behandling af personoplysninger.

Baseret på en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand (FOB 1990.67) er der fast praksis for, at der ikke efter offentlighedsloven udleveres oplysninger fra logbøger om fangststeder, idet sådanne oplysninger vurderes at have karakter af forretningshemmeligheder. Sådanne oplysninger vurderes derfor heller ikke at kunne blive omfattet af en evt. fremtidig offentlig adgang til registrerede logbogsoplysninger efter fiskeriloven.

Forud for udstedelse af bekendtgørelser om offentlig adgang til dele af registrene vil berørte organisationer og myndigheder, herunder Datatilsynet, blive hørt.

3.3. Opdrætsanlæg

3.3.1. Ændring af betegnelsen ”havbrug”

I den gældende lov anvendes betegnelsen »havbrug« i overskriften til kapitel 13 om alle opdrætsaktivteter på havet, det vil sige i saltvand. Den sproglige forståelse af betegnelsen »havbrug« vil ofte være, at der er tale om anlæg, hvor der fordres, f.eks. lakseopdræt. Men det har været meningen, at betegnelsen skulle omfatte alle typer af opdrætsanlæg i saltvand, dvs. såvel anlæg, hvor der fodres, som anlæg, hvor der ikke fodres. Dette er baggrunden for forslaget om at klargøre overskriften i kapitel 13, således at den ændres til »Opdræt i saltvand«. I bestemmelserne i kapitlet ændres betegnelsen »havbrug« i overensstemmelse hermed.

3.3.2. Uddannelsesmæssige krav

Ved meddelelse af tilladelse til etablering og drift af havbrug efter den gældende lov, kan der i dag ikke stilles uddannelsesmæssige krav. Det forventes, at der i løbet af de nærmeste år vil blive etableret uddannelsesforløb om bl.a. miljø- og sundhedsmæssige forhold, som er målrettet personer, som driver eller agter at drive opdrætsanlæg i saltvand.

På denne baggrund, og da der fremover forventes en stadig stigende interesse for at etablere opdrætsanlæg, vurderes det at være nødvendigt at kunne fastsætte uddannelseskrav på dette område for at sikre, at udviklingen kan foregå på en i alle henseender ansvarlig måde. Det foreslås derfor, at fødevareministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at ansøgere skal opfylder visse krav om praktisk og teoretisk uddannelse for at kunne få tilladelse til etablering og drift af opdrætsanlæg i saltvand. Forslaget følger op på Muslingeudvalgets anbefalinger.

3.3.3. Ophævelse af forbud mod etablering af opdrætsanlæg i fjordområder

Det gældende forbud mod etablering af nye opdrætsanlæg i saltvand (efter den gældende lov: havbrug) i fjordområder forslås ophævet. Forbuddet har i det væsentlige været rettet mod opdrætsanlæg, hvor der fodres, og været begrundet i miljømæssige forhold.

Opdrætsanlæg, hvor der ikke fodres, er især anlæg til opdræt af muslinger, og disse vil normalt skulle etableres i mere beskyttede områder, som typisk vil være fjordområder. Det er ikke tanken, at der skal være et generelt forbud mod opdrætsanlæg, hvor der ikke fodres, idet sådanne anlæg, som især vil være muslingeopdræt, ikke har en negativ virkning på miljøet, men tværtimod kan have positive effekter.

Etablering af opdrætsanlæg i saltvand, hvor der fodres, kan kun ske efter en konkret tilladelse, hvor flere myndigheder er involveret. Således meddeles tilladelse i henhold til fiskeriloven kun, hvis der samtidig meddeles tilladelse i henhold til regler, der er fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Efter denne lov vil der i en tilladelse blive fastsat en række vilkår, bl.a. om foderforbrug. Disse vilkår vil fremgå af den samlede tilladelse, som udstedes af Fødevareministeriet.

Nødvendige bestemmelser om forbud mod etablering i fjordområder af opdrætsanlæg, hvor der fodres, vurderes hensigtsmæssigt at kunne indgå i bekendtgørelser på de to ministerområder. Men selv uden særlig bestemmelse, vil der ikke være en risiko for, at nye havbrug etableres uhensigtsmæssigt, da etablering altid kræver tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

3.3.4. Mulighed for at overdrage rettigheder ifølge en tilladelse til etablering og drift af opdrætsanlæg

Efter hidtidig praksis har fiskerimyndighederne i særlige tilfælde accepteret, at en ny ejer har kunnet få tilladelse til at drive et anlæg i en situation, hvor en tidligere ejer ikke har kunnet videreføre driften. Muslingeudvalget vurderede i sin rapport, at kravet i udvalgets kommissorium om, at der bør kunne foretages lønsomme investeringer samt være mulighed for ejerskifte, bedst sikres gennem indførelse af overdragelige rettigheder med krav om udnyttelse.

Dette er baggrunden for forslaget om, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at rettigheder ifølge en tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg kan overdrages. Med fastsættelse af regler herom vil der kunne skabes klarhed over mulighederne for at tillade overdragelse af disse rettigheder.

Ved meddelelse af tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg lægges afgørende vægt på hensyn til fødevare- og dyresundhed, hensynet til at mindske påvirkning af den øvrige vilde fiskebestand samt miljøet, ligesom der lægges vægt på sikkerhedsmæssige forhold i relation til skibsfarten.

Det er hensigten, at det i reglerne vil blive fastsat, at den, der overtager en rettighed til etablering, udnyttelse og drift af et eksisterende opdrætsanlæg, skal opfylde samme betingelser, som gælder ved ansøgning om etablering, udnyttelse og drift af et nyt anlæg.

Vedrørende de EU-retlige aspekter henvises til afsnit 8.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Sekretariatsbetjening af Det Rådgivende Udvalg for Muslingeproduktion skønnes at medføre en årlig udgift på ca. 100.000 kr., hvoraf ca. ¾ vil være lønsum, svarende til ca. 1/4 årsværk. Endvidere vil der være éngangsudgifter på ca. 600.000 kr. - men ikke lønsum - til etablering af direkte offentlig adgang til dele af registrene på fiskeriområdet, herunder til de registrerede oplysninger om fartøjer, fiskerirettigheder mv. Udgifterne afholdes inden for Fødevareministeriets bevillingsrammer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslagets bestemmelser om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet forventes at få positiv erhvervsøkonomisk effekt for udøverne af de berørte erhverv. Kravet om pligt til at indberette priser ved overdragelse af overdragelige kvoteandele vil betyde en meget begrænset forøgelse af de administrative byrder, som vil blive opvejet af fordelene ved øget gennemsigtighed på området.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets bestemmelser om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet vil bl.a. betyde, at borgerne kan få en hurtigere og bedre service, bl.a. når de har behov for at få oplysninger om erhvervsfiskerfartøjer mv. Lovforslaget vurderes ikke at indebære øgede administrative byrder for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslagets bestemmelse om nedsættelse af et bredt sammensat rådgivende udvalg for muslingeproduktion, hvor også miljømyndighederne er repræsenteret, forventes at medføre positive miljømæssige konsekvenser. Endvidere vil udvalget også efter anmodning kunne rådgive andre myndigheder, som har opgaver med administration af miljølovgivning, der kan berøre muslingerhvervet. Samlet vurderes dette at medføre øget opmærksomhed på miljømæssige aspekter af muslingefiskeriet og dermed forbedring af de miljømæssige forhold på området.

Lovforslagets bestemmelse om ophævelse af forbuddet mod etablering af nye havbrug (nu opdrætsanlæg i saltvand) i fjordområder vurderes ikke at få miljømæssige konsekvenser, idet de nødvendige begrænsninger for etablering og drift af nye opdrætsanlæg, herunder udstedelse af forbud mod etablering i fjordområder af opdrætsanlæg, hvor der fodres, henhører under Miljøministerens kompetence efter miljøbeskyttelsesloven. Hertil kommer, at etablering af opdrætsanlæg i saltvand altid kræver en konkret tilladelse. Etablering af opdrætsanlæg vil således ikke blive tilladt, hvor dette kan medføre miljømæssige, sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige problemer.

8. Forholdet til EU-retten

En statsborger i et andet EU-medlemsland skal opfylde samme betingelser som danske statsborgere for at opnå tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af et opdrætsanlæg. Dette vil også gælde ved meddelelse af tilladelse til overtagelse af en rettighed til udnyttelse og drift af et opdrætsanlæg fra en tidligere indehaver. Sådanne regler vil kunne udstedes i henhold til den foreslåede nye affattelse af § 67 i fiskeriloven, jf. pkt. 8 i forslaget.

Ifølge EU-domstolens praksis kræves efter EF-traktatens regler om etableringsret, at nationale foranstaltninger, der kan hæmme udøvelsen af de ved traktaten grundlæggende friheder eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende, opfylder følgende fire betingelser. Reglerne skal: a.) anvendes uden forskelsbehandling, b) være begrundet i tvingende samfundsmæssige hensyn, c) være egnede til at sikre virkeliggørelsen af de formål, de forfølger, og d) ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet.

Ved udstedelse af regler om overdragelse af rettigheder til udnyttelse og drift af opdrætsanlæg vil det blive sikret, at disse krav overholdes.

Hvis det konkret vurderes, at regler om overdragelse af rettigheder til at drive opdrætsanlæg mv. kan indebære spørgsmål i relation til EU- traktatens statsstøtteregler, vil spørgsmålet om overensstemmelse med traktatens statsstøtteregler blive forelagt for EU-kommissionen, før der udstedes regler om overdragelighed. Et muligt statsstøtteelement kan være knyttet til den omstændighed, at overdrageren ved overdragelse af en opdrætsrettighed vil kunne opnå en fortjeneste, som overstiger værdien af evt. foretagne investeringer. Dette vil kunne ske, såfremt den forventede positive erhvervsudvikling realiseres, således at efterspørgselen efter tilladelser overstiger det antal, der vil kunne udstedes.

Forslaget indeholder ikke øvrige EU-retlige aspekter.

9. Lovovervågning

Lovforslaget foreslås at blive omfattet af lovovervågning. Det er hensigten, at lovovervågningen skal fokusere på, om de tilsigtede positive effekter af offentlig adgang til dele af Fiskeridirektoratets registre er blevet opfyldt. Efter at loven om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet har været gennemført ved bekendtgørelse og været i kraft i tre år, er det hensigten at udarbejde en rapport, som vil blive udsendt i høring til de myndigheder og organisationer, der er hørt i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse. I rapporten vil blive fokuseret på den konstaterede udnyttelse og brugertilfredshed med offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre. Rapporten vil sammen med høringssvarene blive fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

10. Høring

Et udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer mv.:

AkvakulturErhvervets Leverandørforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Amtsrådsforeningen, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Danske Fiskeres Producentorganisation, Dansk Eksportforening, Dansk Fisk, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Kystfiskerforening, Dansk Landbrug, Dansk Åleeksportør Forening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Fiskeauktionsmestre i Danmark, Thorsminde Fiskeauktion, Foreningen Dansk Skaldyropdræt, Friluftsrådet, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kvindeligt Arbejderforbund, Landsforbundet Danske Lystfiskere, Landsforeningen for Fiskesorteringer, Landsforeningen Levende Hav, Sammenslutningen af Danske Ørredeksportører, 3F Hanstholm, 3F–Transportgruppen, København, Skagen Fiskernes Producent Organisation, Verdensnaturfonden WWF, Viborg Amt, Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt.

11. Skema over konsekvenserne

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ingen.

Sekretariatsbetjening af Udvalget for Muslingeproduktion medfører en udgift på ca.100.000 kr., hvoraf ca. ¾ er lønsum, svarende til ¼ årsværk. Etablering af offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet medfører engangsudgift på ca. 0,6 mio. kr., men ikke udgifter til årsværk.

Udgifterne afholdes inden for Fødevareministeriets bevillingsrammer.

Administrative konsekvenser for det offentlige

En mindre regelforenkling ved bortfald af forbud mod etablering af havbrug i fjordområder, idet området i forvejen reguleres ved bekendtgørelser på Miljøministerens og Fødevareministerens områder.

I mindre omfang.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

En vis positiv effekt, idet der vil være lettere adgang til relevante registrerede oplysninger samt øget gennemsigtighed ved omsætning af overdragelige kvoteandele.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Miljømyndighedernes deltagelse i Det Rådgivende Udvalg for Muslingeproduktion forventes at medføre forbedring af de miljømæssige forhold på muslingeområdet.

Ingen, idet bortfald af forbud mod etablering af nye opdrætsanlæg i fjordområder må ses i sammenhæng med, at området i forvejen reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven og fiskeriloven.

Administrative konsekvenser for borgerne

En vis positiv effekt på grund af lettere adgang til relevante oplysninger i registre.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Ved udstedelse af regler om, at rettigheder til etablering og drift af opdrætsanlæg kan overdrages, vil det blive sikret, at der er overensstemmelse med EF- traktatens bestemmelser om etableringsretten. Hvis det konkret vurderes, at reglerne kan indebære spørgsmål i relation til traktatens statsstøtteregler, vil spørgsmålet blive forelagt for Kommissionen, før udstedelse af regler. Forslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter lovens §§ 4-9 er der nedsat en række permanente rådgivende udvalg til rådgivning af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Det drejer sig om: EU-fiskeriudvalget, Udvalget for Erhvervsfiskeri og Udvalget for Rekreativt Fiskeri.

Det foreslås, at fødevareministeren nedsætter et nyt permanent udvalg til at rådgive inden for den erhvervsmæssige produktion af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr (muslinger). Hermed følges op på en anbefaling fra Udvalget vedr. Bæredygtig udnyttelse af Muslinger i Danske Farvande (Muslingeudvalget), som fødevareministeren nedsatte i 2003.

Muslingeudvalget havde en bred sammensætning fra fiskeri- og muslingeerhvervene, organisationer, der repræsenterede naturinteresser, samt relevante offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner. Udvalget afsluttede sit arbejde i april 2004 med afgivelse af en række anbefalinger til fremme af en bæredygtig erhvervsmæssig udvikling af såvel fiskeri som opdræt af muslinger i Danmark.

Muslingeerhvervet er i dag inde i en udvikling, hvor der især på opdrætssiden er et stort udviklingspotentiale. Også inden for fiskeriet af muslinger er der behov for en udvikling, der sikrer en i miljø- og naturmæssig sammenhæng bæredygtig produktion.

Denne udvikling kan yderligere understøttes, bl.a. ved en styrket forsknings- og udviklingsindsats, herunder i skånsomme fangstmetoder for fiskeriet samt ved en hensigtsmæssig strukturstøtte i henhold til Forordning (EF) 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (FIUF). Det vil være nødvendigt, at forsknings- og udviklingsindsatsen samt strukturstøtten inden for muslingeområdet retter sig mod både en erhvervsudvikling og en udvikling, der kan sikre en fortsat produktionsbæredygtighed under nye krav.

Muslingeerhvervets udvikling skal bl.a. ske i overensstemmelse med de nationale regelsæt, der gennemfører EU´s fuglebeskyttelses-, habitat- og vandrammedirektiver. De nationale regler, herunder lovgivningen om miljømål, som henhører under Miljøministeren, vil således være en vigtig del af det regelgrundlag, som fastsætter rammerne for muslingeproduktionen, hvad enten der er tale om opdræt eller fiskeri.

På denne baggrund anbefalede udvalget, at der nedsættes et permanent muslingeudvalg med en sammensætning, der dækker de forskellige myndigheder med ansvar på området, de interesserede parter samt den relevante sagkundskab.

Til nr. 2

Forslaget om ændring i sammensætningen af Det rådgivende EU-fiskeriudvalg er en konsekvens af, at Danmarks Naturfredningsforening har ønsket at udtræde, således at Verdensnaturfonden i stedet repræsenterer naturinteresserne.

Samtidig foreslås en udvidelse af EU-fiskeriudvalget, idet organisationen Dansk Fisk også vil blive repræsenteret fast i udvalget. Dansk Fisk repræsenterer en række forarbejdningsvirksomheder og er tilsluttet Dansk Industri. Efter lovens § 9, stk. 3, kan ministeren bestemme, at udvalgene udvides med andre organisationer end de, der er nævnt i bestemmelsen om det enkelte udvalg. På baggrund af denne bestemmelse har Dansk Fisk indgået som medlem af EU-fiskeriudvalget, siden organisationen blev oprettet. Da Dansk Fisks repræsentation i det rådgivende udvalg bør være af permanent karakter, foreslås ændring af lovteksten, således at organisationen udtrykkeligt nævnes som medlem.

Til nr. 3

På samme måde som i det rådgivende EU-fiskeriudvalg indgår Dansk Fisk allerede nu som medlem af Det rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg og vil efter lovforslaget være fast medlem af dette udvalg. Der henvises i øvrigt til det i bemærkningerne til nr. 2 anførte.

Til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter i stk. 1 opgaver og sammensætning for det nye permanente rådgivende muslingeudvalg for muslingeproduktion. Baggrunden for etablering af udvalget er beskrevet i afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger samt i bemærkningerne til nr. 1.

Efter § 9, stk. 3, kan ministeren bestemme, at de rådgivende udvalg i §§ 5-7 kan udvides med repræsentanter for andre organisationer end de i §§ 5-7 nævnte samt med personer med særlig sagkundskab. Med hjemmel i denne bestemmelse er det hensigten at udvide repræsentationen i Det Rådgivende Udvalg for Muslingeproduktion med personer og institutioner med sagkundskab inden for forskning og udvikling på muslingeområdet.

Udvalgets opgaver vil bestå i rådgivning af fødevareministeren om udarbejdelse af regler og andre initiativer til fremme af en bæredygtig erhvervsmæssig udvikling af fiskeri og opdræt af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr. Herudover vil udvalget efter anmodning kunne rådgive andre myndigheder, som udsteder og administrerer regler, der har betydning for den erhvervsmæssige udnyttelse af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr. Forslaget om udvalgets nedsættelse har baggrund i anbefalinger fra Muslingeudvalget, hvor der netop lægges vægt på en koordineret indsats på området med inddragelse af alle relevante myndigheder og sagkyndige, som kan medvirke til at fremme muslingeerhvervets udvikling.

Den brede vifte af myndigheder, der træffer afgørelser og varetager planlægning af betydning for muslingeerhvervet, vil i udvalget blive knyttet tættere sammen med de berørte erhvervs- og miljøinteresser. Med forslaget til udvalgets sammensætning, der dækker de forskellige ansvarlige myndigheder, de interesserede parter samt den relevante sagkundskab, er det hensigten, at udvalget skal have en central rolle med hensyn til at sikre en koordineret indsats og rådgivning for udviklingen af muslingeerhvervet.

De enkelte myndigheders kompetence til at udstede regler og træffe afgørelser ændres ikke ved forslaget. F.eks. vil det være vanddistriktsmyndighederne, jf. lov om miljømål, der administrerer regler, der gennemfører EU´s vandramme- fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Det vil også stadig være Fødevareministeriet, der i henhold til fiskeriloven fastsætter regler om f.eks. fangstområder, fiskeri- og opdrætstilladelser, medens Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender træffer afgørelse i relation til, om de sundhedsmæssige betingelser for muslingefiskeri i konkrete farvande er opfyldt.

Rådgivningen fra det nye rådgivende muslingeudvalg skal sikre, at de berørte myndigheder er opmærksomme på alle relevante hensyn af miljømæssig og erhvervsmæssig karakter.

På fiskeriområdet vil denne rådgivning i vidt omfang afløse den hidtidige rådgivning om muslingefiskeri fra Erhvervsfiskeriudvalget, jf. lovens § 6. Udvalget vil blive indkaldt i forbindelse med regeludarbejdelse, som påvirker muslingeerhvervet, men også løbende med henblik på at følge og påvirke udviklingen for erhvervet.

Efter bestemmelsens stk. 2, vil der i udvalget - som ovenfor nævnt - være repræsentation for erhvervets interesseorganisationer og organisationer, der varetager natur- og miljøinteresser, samt repræsentanter for myndigheder, der har kompetence på området, herunder miljømyndighederne. Endvidere udpeger fødevareministeren repræsentanter for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til det rådgivende udvalg, jf. den generelle bestemmelse herom i lovens § 9, stk. 1.

Som ved de øvrige bestemmelser om rådgivende udvalg i fiskeriloven er det ikke angivet, hvor mange repræsentanter, den enkelte organisation kan have i udvalget. Dette fastlægges i udvalgenes forretningsorden, jf. lovens § 9, stk. 2. Hidtil har antallet af medlemmer været fastlagt for det enkelte udvalg på en måde, så det har været arbejdsdygtigt samtidig med, at de berørte organisationer og interesser har kunnet anse sig for tilstrækkeligt repræsenteret. Dette forventes også fremover at ville være tilfældet.

Til nr. 5

Efter bestemmelsen foreslås det, at Dansk Landbrug indgår i Udvalget for Rekreativt Fiskeri i stedet for De danske Landboforeninger/Dansk Familielandbrug. Ændringen er en følge af, at de to sidstnævnte foreninger nu er fusioneret til Dansk Landbrug.

Til nr. 6

Dansk Dambrugerforening indgik i 2004 i dannelsen af Dansk Akvakultur, som samler den danske akvakulturbranche i én forening. Det foreslås derfor, at det fremover bliver Dansk Akvakultur, som kan tiltræde Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje ved rådgivning om regler for passageforhold for fisk ved dambrug og andre forhold af betydning for dambrugsforhold.

Til nr. 7

Ændring af overskriften til kapitel 13 fra »Havbrug« til »Opdræt i saltvand« er begrundet med et ønske om at tydeliggøre, at alle bestemmelserne i regelsættet gælder både for havbrug, hvor fisken fodres, og for opdrætsanlæg for muslinger, østers og andre toskallede bløddyr, hvor der ikke fodres. Kapitel 13 omfatter som hidtil alene opdræt i saltvand. Opdræt i saltvand omfatter både anlæg, hvor yngel og små fisk udsættes, samt tilfælde, hvor yngelen selv sætter sig på de anlæg, der udsættes i vandet. Endvidere omfattes de tilfælde, hvor der gives tilladelse til udlægning direkte på havbunden med henblik på senere genoptagning. Der vil blive fastsat regler i medfør af § 67 for disse aktiviteter. I det omfang det drejer sig om muslinger, østers og toskallede bløddyr, vil det nye rådgivende udvalg for muslingeproduktion blive inddraget, jf. pkt. 4 i forslaget.

Til nr. 8

Forslaget om indføjelse af begrebet »opdrætsanlæg« i stedet for » havbrug« i lovens § 67 er en konsekvens af forslagets § 1, pkt. 7, jf. det i bemærkningerne Til nr. 7 anførte.

Som en opfølgning på en anbefaling fra Muslingeudvalget foreslås, at ministeren ved udstedelse af regler for tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg kan fastsætte krav om teoretisk og praktisk uddannelse. Det vurderes bl.a. at kunne være hensigtsmæssigt, at den, der driver et opdrætsanlæg, har grundig indsigt i de sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter og krav. På nuværende tidspunkt findes der ikke godkendte uddannelsesforløb på området, men efterhånden som erhvervet udvikles, er det naturligt at fastlægge, hvilke kompetencer, der bør kræves. Ved udtrykkeligt at nævne uddannelseskrav i selve lovteksten som et muligt krav, vil det være klart for udøverne af erhvervet, at dette krav vil kunne stilles.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der tillige kunne fastsættes regler om overdragelse af rettigheder ifølge en tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg. Efter hidtidig praksis har fiskerimyndighederne i særlige tilfælde accepteret, at en ny ejer har kunnet få tilladelse til at drive et anlæg i en situation, hvor den tidligere ejer ikke har kunnet videreføre driften. Med fastsættelse af regler herom vil der kunne skabes klarhed over mulighederne for at tillade overdragelse af disse rettigheder.

Det er hensigten at fastsætte regler om rammerne for etablering, udnyttelse og drift af alle former for opdrætsanlæg. For muslingebrug vil dette ske under hensyn til, at der i samarbejde med de berørte organisationer og de myndigheder, der er ansvarlige for miljøet, skabes bæredygtige rammer for det fremtidige opdræt af muslinger og andre bløddyr.

Vedrørende de EU-retlige aspekter henvises til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 67 i fiskeriloven kan ministeren fastsætte regler om udstedelse af tilladelse til etablering og drift af havbrug. Dette er sket ved Fødevareministeriets bekendtgørelse 803/1998, hvor det bl.a. er fastsat, at etablering og drift af havbrug kun må finde sted med ministeriets tilladelse. »Havbrug« er i bekendtgørelsen defineret som: »Opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende, placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder«.

Endvidere har miljøministeren i medfør af lov om miljøbeskyttelse udstedt bekendtgørelse 640/1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt. Ansøgninger om tilladelse til etablering af nye havbrug og om udvidelse og forlængelse af eksisterende tilladelser indsendes til amtsrådet, som sender kopi af ansøgningen til Fødevareministeriet.

De gældende bestemmelser i lovens § 68 om, at der ikke kan etableres nye havbrug i fjordområder og om, at der kan udstedes regler om, at havbrug ikke må etableres i en vis afstand fra fiskeredskaber, anses for overflødig og foreslås derfor ophævet.

Dette er begrundet med, at nødvendige begrænsninger og betingelser for etablering af nye opdrætsanlæg efter forslaget vil kunne fastsættes ved bekendtgørelse, som kan udstedes med hjemmel i lovens § 67. Endvidere kan forbud mod oprettelse af nye havbrug, hvor der fodres, i bestemte områder fastsættes i regler, der udstedes af Miljøministeriet i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Forslaget om ophævelse af fiskerilovens forbud mod etablering af nye havbrug i fjordområder vurderes at have karakter af en lovmæssig forenkling, idet regulering af opdrætsanlæg, hvor der fodres, hører under Miljøministerens kompetence.

Da der kræves tilladelser fra Fødevareministeriet, Miljøministeriet samt evt. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til etablering af opdrætsanlæg i hvert enkelt tilfælde, vil konkrete ansøgninger om oprettelse af opdrætsanlæg i fjordområder ikke blive imødekommet, hvis miljømæssige, sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Det samme gælder, hvis hensynet til det øvrige fiskeri taler imod en tilladelse.

Til nr. 10, 11, 12 og 13

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den i bemærkningerne Til nr. 7 beskrevne ændring med indførelse af begreberne »opdrætsvirksomhed« og »opdrætsanlæg« i stedet for »havbrug«. Den i nr. 12 foreslåede ændring indebærer tillige en præcisering, idet »havbrugeren« ændres til: »ejeren af et opdrætsanlæg eller den, der i øvrigt er ansvarlig for driften«. Der er ikke tale om realitetsændringer.

Til nr. 14

Efter fiskerilovens § 112 a, stk. 1, er der i Fødevareministeriet etableret et edb-register over overdragelige kvoteandele, som er offentligt tilgængeligt. Endvidere er der i medfør af § 112 a, stk. 2, fastsat regler om anmeldelse og registrering af overdragelige kvoteandele. § 112 a blev indsat i fiskeriloven ved ændringen i 2002, jf. L 2002 369, samtidig med, at der i fiskerilovens § 37, stk. 1, 2. pkt., blev indført hjemmel til at fastsætte regler om betingelser og vilkår for godkendelse af overdragelse af kvoteandele ifølge en tilladelse.

Efter forslaget vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri blive bemyndiget til at fastsætte regler om, at parterne skal indberette salgspris i forbindelse med overdragelse af en kvoteandel.

Oplysningerne vil blive offentligt tilgængelige i medfør af fiskerilovens § 112 a, stk. 1. Baggrunden for forslaget er, at det af hensyn til gennemsigtigheden på området vurderes at kunne være nødvendigt at etablere en samlet oversigt over salgspriser, som er offentligt tilgængelig.

Datatilsynet vil blive hørt før udstedelse af regler om pligt til at indberette oplysninger om salgspriser.

Der henvises i øvrigt il de almindelige bemærkninger afsnit 3.2

Til nr. 15

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes regler om offentlig adgang til nærmere angivne dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet. Reglerne herom vil blive fastsat efter forudgående høring af Datatilsynet samt relevante organisationer.

Bestemmelsen agtes i første omgang benyttet til at fastsætte regler om offentlig adgang til dele af registret over erhvervsfiskerfartøjer med henblik på at lette fiskernes mulighed for at få hurtig og sikker information om registrerede erhvervsfiskerfartøjer, herunder ejerforhold, kapacitet mv. Adgangen til registret agtes etableret via ministeriets hjemmesider. Muligheden for at give offentlig adgang til oplysninger om fartøjer og disponible kapacitetsrettigheder vil lette fiskernes og deres rådgiveres adgang til sådanne informationer, som kan have betydning for fiskernes dispositioner, ligesom der generelt åbnes for større gennemsigtighed.

I lyset af den forventede store interesse for opdrætsvirksomhed kan det også være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om offentlig adgang til oplysninger om gyldighedsperioder mv. for opdrætstilladelser.

Etablering af offentlig adgang til dele af registrene på fiskeriområdet vil kun ske, hvis der er et reelt behov herfor og da kun efter forudgående høring af relevante parter, herunder fiskeriets organisationer og Datatilsynet. Ved udarbejdelse af bekendtgørelse vil der altid blive foretaget en vurdering af, om offentlig adgang til den omhandlede type af oplysninger er i overensstemmelse persondataloven og offentlighedsloven. Endvidere vil blive foretaget en afvejning af på den ene side hensynet til offentlighedens interesse i at få adgang til oplysningerne og på den anden side hensynet til de registreredes interesser i at undgå offentliggørelse.

I det omfang oplysningerne i de pågældende registre måtte være omfattet af loven om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lov nr. 292 af 27. april 1994, vil en anmodning om aktindsigt i disse oplysninger skulle behandles efter denne lov.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.

Til nr. 16 og 17

De foreslåede bestemmelser er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 18

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at man er blevet opmærksom på, at det har været overset, at Fødevareministeriets udgifter til fjernelse af redskaber, pæle mv., som har været placeret i strid med regler udstedt i medfør af lovens § 82, stk. 1, ikke har været tillagt udpantningsret. Denne type af krav er ikke omfattet af udpantningsretten ifølge udpantningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at der vil være udpantningsret for ministeriets udgifter ved fjernelse af ulovligt placerede fiskeredskaber i alle tilfælde, hvor der er hjemmel til at fjerne redskaberne.

Til nr. 19.

Ændringen har karakter af en sproglig præcisering og medfører ikke ændringer i bestemmelsens indhold.

Til § 2

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. juli 2005.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

Gældende formulering

 

Lovforslaget

§ 4. Til rådgivning om gennemførelse af lovens bestemmelser nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri følgende udvalg:

1) EU-fiskeriudvalget, jf. § 5.

2) Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. § 6.

3) Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje, jf. § 7.

Stk. 2. - - -

 

 

1. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) Udvalget for Muslingeproduktion, jf. § 6a.«

 

 

 

§ 5. - - -

Stk. 2. Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fiskeriforening, producentorganisationerne inden for fiskerisektoren, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet og Danmarks Naturfredningsforening.

 

 

2. I § 5, stk. 2, indsættes efter »Forbrugerrådet«: », Dansk Fisk«, og »Danmarks Naturfredningsforening« ændres til: »Verdensnaturfonden«.

 

 

 

§ 6. ---

Stk. 2. Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fiskeriforening, producentorganisationerne inden for fiskerisektoren, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Stk. 3. ---

 

3. I § 6, stk. 2, indsættes efter »Foreningen for Danmarks Fiskemel - og Fiskeolieindustri«: », Dansk Fisk«.

 

 

4. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Udvalget for Muslingeproduktion rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om initiativer til fremme af en bæredygtig erhvervsmæssig udvikling af fiskeri og opdræt af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr, herunder om udarbejdelse af regler om fiskeri og opdræt. Udvalget rådgiver endvidere andre myndigheder, der udsteder og administrerer regler, som påvirker den erhvervsmæssige udnyttelse af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr.

Stk. 2. Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Dansk Fisk, Foreningen for Dansk Skaldyrsopdræt, Dansk Akvakultur, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Amtsrådsforeningen samt repræsentation efter indstilling fra Miljøministeren og fra Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender. Amtsrådsforeningens repræsentation ophører fra den 1. januar 2007 og erstattes fra dette tidspunkt af repræsentation fra KL.«

 

 

 

§ 7. - - -

Stk. 2. Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fiskeriforening, Dansk Kystfiskerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Amtsrådsforeningen i Danmark, De danske Landboforeninger/Dansk Familielandbrug og Danmarks Naturfredningsforening. Herudover kan miljøministeren indstille repræsentation til udvalget.

 

 

 

5. I § 7, stk. 2, ændres »De danske Landboforeninger/Dansk Familiebrug« til: »Dansk Landbrug«.

 

Stk. 3. Ved rådgivning om regler ompassageforhold for fisk ved dambrug og andre forhold af betydning for dambrugsdrift tiltrædes udvalget af repræsentation for Dansk Dambrugerforening.

 

 

6. I § 7, stk. 3, ændres »Dansk Dambrugerforening« til: »Dansk Akvakultur«.

 

 

 

Kapitel 13

Havbrug

 

 

7. I Kapitel 13 ændres overskriften »Havbrug« til: »Opdræt i saltvand«.

 

 

 

§ 67. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om udstedelse af tilladelser til etablering og drift af havbrug.

 

 

8. § 67 affattes således:

» § 67. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om udstedelse af tilladelser til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, herunder om krav til praktisk og teoretisk uddannelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rettigheder ifølge en tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg kan overdrages.«

 

 

 

§ 68. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering af nye havbrug i fjordområder.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udstede regler om, at havbrug ikke må etableres i en vis afstand fra fiskeredskaber.

 

 

9. § 68 ophæves.

 

 

 

 

§ 69. Der må ikke lægges hindringer i vejen for lovlig havbrugsdrift

 

10. I § 69 ændres »havbrugsdrift« til: »opdrætsvirksomhed« .

 

 

 

 

 

§ 70. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udstede regler om helt eller delvist forbud mod fiskeri på havbrugets område og i en nærmere angiven afstand fra havbrug.

 

11. I § 70, stk. 1, ændres »havbrugets« til: »opdrætsanlæggets«, og »havbrug« ændres til: »opdrætsanlæg«.

 

 

Stk. 2. Ministeren kan tillade havbrugeren at fange undslupne fisk fra havbruget med nærmere angivne fiskeredskaber.

 

12. § 70, stk. 2, affattes således:

»Stk.2. Ministeren kan tillade, at ejeren af et opdrætsanlæg og den, der i øvrigt er ansvarlig for driften af anlægget, kan fange undslupne fisk fra anlægget med nærmere angivne fiskeredskaber.«

 

 

 

 

§ 75. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og forsvarligt afmærkede fiskeredskaber eller havbrug, uden at forholdet er omfattet af § 83, skal skaden erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det udøve, medmindre skadevolderen godtgør, at skaden ikke kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed.

 

 

 

13. I § 75 ændres: »havbrug« til: »opdrætsanlæg«.

 

 

 

§ 112a. - - -

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om anmeldelse og registrering af overdragelige kvoteandele, jf. stk. 1.

 

 

14. I § 112a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

 

»Ministeren kan herunder fastsætter regler om, at parterne skal indberette salgspris for en overdraget kvoteandel.««

 

 

 

 

 

15. Efter § 112 a indsættes i kapitel 20:

»§ 112 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentlig adgang til nærmere angivne dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet.«

 

 

 

 

§ 116. Der er udpantningsret for

1)-7) ---

8) betaling for optagning af redskaber og pæle, jf. § 123, stk. 2, og

9) vedtagne bøder og konfiskations-

beløb, jf. § 133.

 

 

16. I § 116, nr. 8, udgår efter »jf. § 123, stk. 2,«: »og«.

 

 

17. I § 116, nr. 9, ændres »§ 133.« til: »§ 133 og«.

 

 

 

18. I § 116 indsættes som nr. 10:

»10) betaling for fjernelse af redskaber, pæle mv., som er placeret i strid med regler udstedt i medfør af § 82, stk. 1.«

 

 

 

 

§ 122. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. I et parti af fisk, hvor en del af indholdet er i strid med § 121, stk. 1, er hele partiet ulovligt, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under overværelse af kontrolmyndigheden eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang.

Stk. 4. ----

 

 

19. I § 122, stk. 3, ændres »i strid med« til: »omfattet af«.