Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om udsættelse af tidspunktet for værnepligtiges møde for session og til aftjening af værnepligt

(Til de værnepligtsadministrerende statsamtmænd, forsvarets og redningsberedskabets værnepligtsadministrerende myndigheder samt Militærnægteradministrationen)

 

Efter aftale med forsvarsministeren fastsættes:

1. Indledning

1.1. Efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, kan en værnepligtig få udsat pligten til at møde for session indtil udgangen af det år, hvori han fylder 25 år.

Efter lovens § 27 kan udskrevne værnepligtige gives udsættelse med møde til den første samlede tjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

Efter lovens § 28 kan udsættelse med møde til den første samlede tjeneste efter det tidspunkt, der er nævnt i lovens § 27, kun gives værnepligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres eller deres pårørendes velfærd. Udsættelsen gives for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de nævnte forhold stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 3 år. I det omfang, det er nødvendigt for at imødekomme forsvarets og redningsberedskabets behov for værnepligtige med særlig uddannelse eller livsstilling, jf. lovens § 24, gives udsættelse for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de nævnte forhold stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 6 år, jf. lovens § 28, stk. 3.

Afgørelser efter lovens § 28 træffes af vedkommende myndighed, jf. cirkulærets afsnit 2, og normalt efter de retningslinier, som følger af cirkulærets afsnit 4-8 på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Betingelserne for udsættelse i medfør af lovens § 28 er skærpet i forhold til de i lovens § 27 opstillede betingelser for udsættelse.

Afgørelse om udsættelse efter lovens §§ 27 og 28 kan af den værnepligtige indbringes for Værnepligtsnævnet. Afgørelsen kan ikke indbringes senere end 4 uger fra det tidspunkt, da den er meddelt den værnepligtige.

Der kan endvidere efter lovens § 30 a gives udsættelse til værnepligtige, som efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste genindkaldes, såfremt de godtgør, at udsættelsen som anført i lovens § 27 af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

Afgørelse om udsættelse med genindkaldelse i medfør af lovens § 30 a træffes af vedkommende myndighed, jf. cirkulærets afsnit 2, efter de samme retningslinier som afgørelse om udsættelse med indkaldelse til den første samlede tjeneste i medfør af lovens § 27.

Cirkulæret indeholder retningslinier for det skøn, der skal udøves ved afgørelsen af, om udsættelse kan gives.

1.2. Definitioner m.v.:

1) »Statsamtmand« forstås som angivet i § 1 i bekendtgørelse om session og indkaldelse til værnepligtstjeneste m.v.

2) Ved »tjeneste« forstås værnepligtstjeneste.

3) Ved »sessionstidspunkt« forstås det halvår, hvori den værnepligtige har pligt til at møde for session.

4) Ved »mødetidspunkt« forstås datoen for den værnepligtiges pligt til at møde til aftjening af værnepligt.

5) Ved »udsættelse« forstås, at vedkommende myndighed efter ansøgning ændrer et sessions- eller mødetidspunkt til et senere sessionshalvår, henholdsvis en senere indkaldelsesmåned.

6) Ved »indkaldelsesmyndighed« forstås de myndigheder, der er nævnt i pkt. 2.2 - 2.7.

7) Værnepligtsloven citeres i dette cirkulære efter lovbekendtgørelse nr. 1088 af 23. december 1998.

1.3. Cirkulæret angår ikke Værnepligtsnævnets kompetence i sager efter lovens § 29 om fritagelse for værnepligtstjeneste, jf. lovens § 30, stk. 3.

1.4. Cirkulæret angår ikke indkaldelsesmyndighedens kompetence til midlertidigt at hjemsende en værnepligtig.

2. Kompetencefordeling

2.1. Statsamtmanden træffer afgørelse om udsættelse af sessionstidspunktet.

2.2. Forsvarets Værnepligt og Rekruttering (FVR) behandler sager om udsættelse af et eventuelt mødetidspunkt, når det endnu ikke er bestemt, om og i bekræftende fald hvor en værnepligtig skal gøre tjeneste. Dog vil Militærnægteradministrationen behandle sager vedrørende de værnepligtige, der før fordelingstidspunktet er overført til civil værnepligt.

Eksempel: En værnepligtig udskrives af en session den 1. april til evt. indkaldelse i det kommende års første halvår. Han søger FVR om udsættelse den 15. juli, da han i mellemtiden er optaget på en uddannelsesinstitution. Udsættelsessagen stilles i bero, indtil det er afgjort, om han skal indkaldes. Dette afgøres, når FVR i september foretager fordelingen til det kommende forårs indkaldelseshold. Skal han indkaldes, afgøres udsættelsessagen af vedkommende indkaldelsesmyndighed. Skal han ikke indkaldes, bortfalder sagen.

2.3. Forsvarets Værnepligt og Rekruttering træffer afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der er bestemt til tjeneste ved forsvaret.

2.4. Forsvarets operative kommandoer træffer afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste genindkaldes.

2.5. Beredskabsstyrelsen træffer afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der er bestemt til tjeneste ved redningsberedskabet.

2.6. Militærnægteradministrationen træffer afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der er overført til civilt arbejde (militærnægtertjeneste).

2.7. Militærnægteradministrationen træffer efter indhentet udtalelse fra Mellemfolkeligt Samvirke afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der har fået tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande.

2.8. Indenrigsministeriet afgør, om en person er omfattet af bekendtgørelse nr. 1020 af 13. december 1994 om fritagelse for værnepligt for ansatte ved internationale organisationer m.v.

3. Udsættelse med session

3.1. Det påhviler den værnepligtige at godtgøre, at betingelserne for udsættelse er opfyldt.

Såfremt den værnepligtige ikke kan tilvejebringe dokumentation for, at betingelserne for udsættelse er opfyldt, kan udsættelse dog gives indtil udgangen af næste sessionshalvår med henblik på, at manglende dokumentation tilvejebringes.

Statsamtmanden kan efter ansøgning ændre sessionsmødedatoen inden for sessionshalvåret, uden at nogen udsættelsesgrund er godtgjort.

3.2. Et sessionstidspunkt kan i almindelighed kun udsættes af de grunde, der nævnes i afsnit 5 og 6.

3.3. Et sessionstidspunkt kan udsættes i indtil 2 år ad gangen, jf. dog pkt. 3.4.

3.4. Førstegangsudsættelse af sessionstidspunktet kan gives indtil ca. 1 år før en uddannelses afslutning, dog længst i 3 år. Yderligere udsættelse kræver dokumentation for, at den værnepligtige aktivt deltager i uddannelsen.

3.5. Har en værnepligtig givet urigtige eller ufuldstændige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for en tidligere sag om ændring af et sessionstidspunkt, kan statsamtmanden tage hensyn hertil ved skønnet over behovet for dokumentation af hans oplysninger til brug for en senere sag.

4. Udsættelse med indkaldelse til den første samlede tjeneste

4.1. Det påhviler den værnepligtige at godtgøre, at betingelserne for udsættelse er opfyldt.

Udsættelse kan dog gives indtil udgangen af næste indkaldelseshalvår med henblik på, at manglende dokumentation tilvejebringes.

Medmindre forholdene taler imod det, kan ansøgning om ændring af mødetidspunkt i indtil 6 måneder (»udskydelse«) efter omstændighederne imødekommes, selvom sædvanligt udsættelsesgrundlag ikke foreligger.

Eksempler: Oplyser den værnepligtige at have planlagt påbegyndelse af en uddannelse uden at dokumentere optagelse på denne, kan mødetidspunktet udsættes indtil næste indkaldelseshalvårs udløb. Det har betydning for gymnasie-, hf-elever og lign., som i umiddelbar fortsættelse af skoletiden agter at påbegynde en videregående uddannelse. Den, der har søgt optagelse på en erhvervsuddannelse, kan få tilsvarende udsættelse til afklaring af, om han er optaget på uddannelsen. Ved grunduddannelsens afslutning kan gives tilsvarende udsættelse med henblik på, at aftale om praktikplads bliver indgået.

4.2. Udsættelse efter lovens § 27 med møde til den første samlede tjeneste gives som hovedregel indtil 2 år ad gangen, jf. dog pkt. 5.6. Udsættelse kan dog gives for nogle få måneder udover den for udsættelsesgrunden normale periode, når grunden ventes at bortfalde kort efter periodens udløb, eller med henblik på opfyldelse af en indgået værnepligtsaftale.

4.3. Udsættelse efter lovens § 28 med møde til den første samlede tjeneste gives for indtil 1 år ad gangen og kan gives for sammenlagt højst 3 år. I det omfang, det er nødvendigt for at imødekomme forsvarets og redningsberedskabets behov for værnepligtige med særlig uddannelse eller livsstilling, jf. lovens § 24, gives udsættelse for indtil 1 år ad gangen og kan gives for sammenlagt højst 6 år, jf. lovens § 28, stk. 3.

4.4. Fastsættelse af udsættelsesperioden sker alene under hensyntagen til udsættelsesgrunden og ikke til mødetidspunkter, jf. dog pkt. 8.4 og 8.5.

4.5. Har en værnepligtig givet urigtige eller ufuldstændige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for en tidligere udsættelsessag, kan indkaldelsesmyndigheden tage hensyn hertil ved skønnet over behovet for dokumentation af hans oplysninger til brug for en senere sag.

4.6. Samtidig med, at udsættelse meddeles, pålægges den værnepligtige at underrette vedkommende myndighed, hvis udsættelsesgrunden bortfalder før periodens udløb.

5. Uddannelse

5.1. Ved skønnet over, om og for hvilken periode uddannelsesmæssige grunde bør medføre udsættelse, skal vægten lægges på,

- om den værnepligtige på mødetidspunktet er under uddannelse, jf. pkt. 5.2,

- om uddannelsen er kompetencegivende, jf. pkt. 5.3,

- om tidsforbruget til undervisning og forberedelse svarer til en normal arbejdsdag eller en væsentlig del heraf, jf. pkt. 5.4,

- om han er uden anden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. pkt. 5.5, og

- de i pkt. 5.6 angivne tidsmæssige forhold.

5.2. Den værnepligtige skal dokumentere, at han på mødetidspunktet er under uddannelse, jf. dog pkt. 4.1.

Ses en uddannelse ikke at kunne færdiggøres inden for det tidsrum, hvor den værnepligtige i henhold til værnepligtslovens § 28 længst kan meddeles udsættelse, bør indkaldelsesmyndigheden indhente en tilkendegivelse om, hvornår den pågældende har til hensigt at indpasse værnepligtstjenesten i uddannelsesforløbet.

Eksempler: Der må kræves eksamenstilmelding, attest for bestået deleksamen eller anden erklæring fra uddannelsesstedet eller attesteret uddannelsesaftale. Ønsker om en uddannelsesfri periode (»sabbatår«) før eller under et uddannelsesforløb kan ikke begrunde udsættelse eller opretholdelse af en udsættelse, der allerede er bevilget af hensyn til den pågældende uddannelse.

5.3. Uddannelsen skal være alment studie- eller erhvervskompetencegivende.

Ansættelse på prøve el. lign. samt deltagelse i uddannelser, som kun er kvalificerende i den type virksomhed eller arbejdsplads, hvor uddannelsen finder sted, er normalt ikke udsættelsesgrund.

Uddannelser, der omfattes af en særlig uddannelsesplan, men som ikke afsluttes med udstedelse af et bevis, kan i særlige tilfælde begrunde udsættelse.

Højskoleundervisning og -ophold, som ikke afsluttes med en offentlig anerkendt eksamen, er normalt ikke udsættelsesgrund, medmindre opholdet har betydning for optagelse på en uddannelse, jf. pkt. 5.6.

I tvivlstilfælde om, hvorvidt en uddannelse kan begrunde udsættelse, må vægt lægges på,

- om der foreligger en særlig plan for uddannelsesforløbet,

- lønnens størrelse,

- uddannelsens varighed,

- om der udstedes et bevis ved afslutningen af uddannelsen,

- om uddannelsen åbner mulighed for etableringslån i henhold til særlig lovgivning m.v., og

- om det er nødvendigt, at uddannelsen gennemføres inden mødetidspunktet.

Eksempler: Jordbrugsuddannelser, som afsluttes med udstedelse af f.eks. »det grønne bevis« til landmænd, er udsættelsesgrund. Det samme gælder visse edb-uddannelser. Undervisning efter lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse er udsættelsesgrund.

5.4. Det gennemsnitlige daglige tidsforbrug, der behøves til gennemførelse af den normerede uddannelse, skal svare til en normal arbejdsdag. Det kræves dog ikke, at uddannelsen foregår i dagtimerne.

Uddannelsesforløb med skiftende teoretiske og praktiske uddannelsesperioder begrunder udsættelse også i praktikperioderne.

Eksempler: Udsættelse kan ikke gives under hensyn til deltagelse i visse specialarbejderkurser, brevskolekurser, hf-enkeltfagskurser med ugentligt timetal på under 23, merkonomstudiet, HD-uddannelsen og finansdiplomstudiet, som alle beslaglægger et mindre ugentligt timetal, og som oftest er kombineret med igangværende fuldtidserhvervsarbejde. Udsættelse til deltagelse i hf-enkeltfagskursus kan normalt højst gives i 2 år.

Forberedelse til og deltagelse i hf- samt studenter- og lærereksamen på aftenskole er tilstrækkeligt tidskrævende til, at udsættelse kan gives.

En kontorelevaftale kan normalt give udsættelse i 2 år, mens deltagelse i merkonom-, HD- eller cand. merc. aud.-studiet normalt ikke kan give udsættelse. Studerer den værnepligtige til cand. merc. aud., cand. merc. eller cand. oecon. på fuld tid, er der tale om uddannelser, som i sig selv berettiger til udsættelse.

5.5. Udsættelse forudsætter i almindelighed, at den værnepligtige ikke har anden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ligger en videregående uddannelse i en tidsmæssigt umiddelbar og fagligt naturlig forlængelse af den afsluttede, kan udsættelse dog gives af hensyn til den videregående uddannelse, der som hovedregel ikke må være lønnet.

Har en værnepligtig fået stipendiestøtte til fortsat praktisk uddannelse eller til studieophold i udlandet, kan udsættelse gives, når muligheden for at opnå disse ydelser vil gå tabt, hvis den værnepligtige skal gøre tjeneste forinden.

Eksempler: Udsættelse gives af hensyn til erhvervelse af højere handelseksamen, maskinmester- og skibsføreruddannelse, diplomingeniøruddannelse samt videreuddannelse på gartnerfagets driftslederkursus.

Udsættelse til formaliseret videreuddannelse på universiteter eller på højere læreanstalter gives, når formålet overvejende er forskning med sigte på opnåelse af Ph.D.-grad eller erhvervsforskeruddannelse.

Påbegyndelse af civilingeniørstudiet i umiddelbar fortsættelse af en diplomingeniøruddannelse kan begrunde udsættelse.

Kombination af uddannelserne kok/tjener begrunder udsættelse.

Har en værnepligtig en faglig uddannelse, der har en naturlig forbindelse til diplomingeniøruddannelsen, kan adgangsgivende supplerende uddannelse til denne uddannelse begrunde udsættelse.

5.6. Førstegangsudsættelse gives for højst 1 år. Foreligger en behørigt attesteret uddannelsesaftale, kan udsættelse dog gives, indtil uddannelsen er afsluttet.

Udsættelse kan gives for den periode, der medgår til erhvervelse af adgangsgivende kompetence, når den værnepligtige har til hensigt umiddelbart efter periodens afslutning at påbegynde en uddannelse.

Eksempler: Til erhvervelse af adgangsgivende kvalifikationer med henblik på optagelse på videregående uddannelse kan udsættelse gives i den nødvendige periode. Nærmere oplysninger herom fremgår af publikationen »Uddannelses- og erhvervsvalget«, udgivet af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning under Arbejdsministeriet.

Søfarende, der ønsker eksamen fra søfartsskole eller navigationsskole før værnepligtstiden, kan få udsættelse for at opnå den af disse uddannelser krævede sejlererfaring.

6. Ophold i udlandet

6.1. Den, der har fast bopæl i og ernærer sig i udlandet, eller som godtgør at have mulighed for varigt at bosætte og ernære sig der, kan få udsættelse i 1 år ad gangen. Indkaldelsesmyndigheden skal vejlede om fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om yderligere udsættelse.

6.2. Midlertidigt ophold i udlandet kan ikke begrunde udsættelse, medmindre opholdet har et uddannelsesmæssigt formål, der, hvis uddannelsen foregik i Danmark, ville begrunde udsættelse efter afsnit 5, eller opholdet skyldes deltagelse i særligt betydningsfulde kunstneriske eller konkurrenceidrætslige arrangementer.

Eksempler: Dokumentation for deltagelse i OL eller Europa- og Verdensmesterskaber er udsættelsesgrund.

Værnepligtige, der af erhvervsmæssige grunde opholder sig uden for landets grænser i længere perioder (søfarende, langturschauffører, luftfartspersonale), men som har bopæl i Danmark, kan få udsættelse til et tidspunkt, som afpasses under hensyn til ansættelsesstedets oplysninger om de pågældendes ankomst til Danmark.

Midlertidigt udlandsophold i forbindelse med praktikophold kan i særlige tilfælde begrunde udsættelse, selvom opholdet ikke har tilknytning til en formaliseret uddannelse som nævnt i afsnit 5. Det samme gælder offentligt støttede udlandsophold i studieøjemed.

7. Helbreds- og familiemæssige forhold

7.1. En værnepligtigs helbredsmangler er ikke udsættelsesgrund.

Er en værnepligtig af helbredsmæssige grunde afskåret fra at give møde ved forsvaret på det fastsatte mødetidspunkt, og er hindringen ikke bortfaldet senest 10. dag efter mødedagen (for værnepligtige indkaldt til redningsberedskabet eller militærnægtertjeneste senest 3. dag), fastsætter indkaldelsesmyndigheden nyt mødetidspunkt. Samtidig underrettes den værnepligtige om retten til fornyet sessionsbedømmelse og om statsamtmandens ret til at tilsige ham til en sådan.

Bemærkning: Efter værnepligtsloven afgøres betydningen af en værnepligtigs helbredsmangler af en session, der i givet fald erklærer ham uegnet eller begrænset egnet.

Af hensyn til forsvarets og redningsberedskabets uddannelsesprogrammer kan værnepligtige, der på grund af sygdom ikke er mødt senest 10. dagen henholdsvis 3. dagen efter mødedagen, ikke modtages til tjeneste. Det nye mødetidspunkt bliver som hovedregel næste mødehold ved den tjenestegren, indkaldelsesordren lyder på. For fastsættelse af nyt mødetidspunkt har de sædvanlige udsættelsesgrunde ikke betydning. Den værnepligtige må søge udsættelse, hvis det nye tidspunkt ikke passer ham.

Er en til civilt arbejde indkaldt værnepligtig på grund af sygdom ikke mødt senest 3. dagen efter mødedagen, vil Militærnægteradministrationen normalt fastsætte en ny mødedato afpasset efter sygdommens forventede varighed.

7.2. Den værnepligtiges nærmeste pårørendes socialt eller lægeligt begrundede alvorlige problemer kan medføre udsættelse i indtil 1 år ad gangen.

7.3. Værnepligtige, der har forældreorlov (kap. 4 i lovbekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1999), kan på dette grundlag få udsættelse i indtil et halvt år.

7.4. Der kan normalt gives udsættelse i indtil et halvt år efter fødslen af et barn, hvortil den værnepligtige er fader, når den værnepligtige er samboende med barnets moder.

8. Økonomiske grunde, beskæftigelses- og erhvervsforhold

8.1. Udsættelse på grund af økonomiske forhold kan kun gives, hvor indkaldelsen indebærer fare for varig forringelse af den værnepligtiges økonomi. Udsættelse forudsætter normalt dokumentation i form af regnskab, hvoraf såvel aktiver som passiver skal fremgå, eller årsopgørelse fra skattevæsenet.

Udsættelse gives i indtil 1 år. Taler ganske særlige forhold ved periodens udløb derfor, kan yderligere udsættelse gives.

Gæld stiftet efter det tidspunkt, hvor den værnepligtige af sessionen eller af den indkaldende myndighed er oplyst om indkaldelsen, kan normalt ikke begrunde udsættelse.

Eksempel: Da tilbagebetaling af studiegæld stilles i bero under tjenesten, giver sådan gæld ikke adgang til udsættelse.

8.2. Risiko for, at en værnepligtig mister sit arbejde ved indkaldelse eller står uden arbejde ved hjemsendelsen, er ikke udsættelsesgrund, jf. dog pkt. 8.3 og 8.4. I forbindelse med afslaget skal indkaldelsesmyndigheden orientere den værnepligtige om de relevante regler i lov om værnepligtsorlov.

8.3. Det forhold, at en værnepligtig har fået arbejde eller tilbud herom, er ikke udsættelsesgrund, medmindre arbejdet har relation til en uddannelse, jf. pkt. 5.6.

Det forhold, at ansættelse i en periode berettiger til - evt. forhøjet - arbejdsløshedsunderstøttelse, er ikke udsættelsesgrund.

8.4. Virker den værnepligtige i, eller har han fået tilbud om, en særligt betydningsfuld stilling, og har ansættelse i stillingen i en periode før tjenesten afgørende betydning for hans fremtid, kan udsættelse gives, når han godtgør, at der er tale om en enestående chance, som ikke kan ventes at komme igen.

Muligheden for betydelig engangsfortjeneste eller store fortjenester i en kortvarig periode kan begrunde udsættelse, når det må antages, at muligheden går tabt, hvis den værnepligtige skal gøre tjeneste som bestemt i indkaldelsesordren.

Udsættelsesperioden fastsættes på grundlag af dokumentation for, hvornår den værnepligtige kan møde, og under hensyn til mødetidspunkt for den pågældende tjeneste.

Udsættelse kan gives til værnepligtige, der ernærer sig som professionelle sportsudøvere på baggrund af kontraktretlige forpligtelser, herunder tidspunktet for kontraktens indgåelse og muligheden for fortjeneste. Udsættelse kan gives i indtil 1 år. Taler forhold ved udsættelsesperiodens udløb derfor, kan yderligere udsættelse gives.

8.5. Hensyn til arbejdsgiverbehov for den værnepligtiges arbejdskraft er ikke udsættelsesgrund. Det samme gælder hensyn til drift af den værnepligtiges egen virksomhed.

Forhold omkring indtræden i eller overtagelse af en virksomhed kan dog begrunde udsættelse, når virksomheden er den værnepligtiges eller hans nærmeste families eksistensgrundlag, og aftjening af værnepligt som angivet i indkaldelsesordren vil påføre virksomheden alvorlig skade. Har overtagelsen fundet sted efter det tidspunkt, hvor den værnepligtige af sessionen eller den indkaldende myndighed er oplyst om indkaldelsen, kan der gives udsættelse i tilfælde, hvor det godtgøres, at der er tale om et enestående tilbud, der ikke kan forventes at komme igen eller i tilfælde, hvor der er tale om velfærdstruende forhold.

Udsættelsesperioden fastsættes under hensyn til, at en egnet afløser for den værnepligtige kan findes. Kan virksomheden ikke økonomisk bære en afløser, og kan den ikke fortsat drives uden den værnepligtiges personlige medvirken, kan yderligere udsættelse gives for indtil et år ad gangen. Medfører indkaldelse risiko for varig forringelse af den værnepligtiges økonomi, kan udsættelse dog gives med henblik på, at virksomheden kan konsolidere sig. Pkt. 8.4, 3. stk., finder tilsvarende anvendelse.

Eksempler: Hensynet til elever på en skole og klientel ved en institution, hvor den værnepligtige er ansat, er ikke udsættelsesgrund.

Hensynet til drift af landbrugsejendom, værksted, servicevirksomhed el. lign., der tilhører den værnepligtige selv eller hans nærmeste pårørende, kan begrunde udsættelse.

9. Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1999.

Samtidig ophæves Indenrigsministeriets cirkulære nr. 7 af 9. januar 1996 om udsættelse af tidspunktet for værnepligtiges møde for session og til aftjening af værnepligt.

 

Indenrigsministeriet, den 15. oktober 1999

Thorkild Simonsen

/E. H. Petersen