Den fulde tekst

Fremsat den 30. januar 2002 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke  ;Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love som følge af
sammenlægningen af de bornholmske kommuner

 

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 52, stk. 2, indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og stk. 4«.

2. I § 52 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. På Bornholm udpeges de 7 kommunale repræsentanter efter indstilling fra Bornholms Kommunalbestyrelse.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 2

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 23. december 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 3, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

§ 3

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionsråd.«

2. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionskommune.«

3. I § 47, stk. 1, ændres »Frederiksberg og Københavns Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

4. I § 47, stk. 3, 1. pkt., ændres »Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune«.

5. I § 60, stk. 1, 2. pkt., ændres »Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune«.

§ 4

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 13. oktober 1999, som ændret senest ved lov nr. 1086 af 19. december 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, 3. pkt., ændres »Københavns eller Frederiksberg kommune« til: »Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommune«.

§ 5

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 289 af 28. april 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 2, ændres »Københavns eller Frederiksberg Kommune« til: »Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommune«.

§ 6

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000, som ændret ved lov nr. 1270 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. pkt.«

2. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I Bornholms Kommune nedsættes grundskyldpromillen af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Nedsættelsen for den enkelte ejendom opgøres som forskellen mellem den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld, og den promille, der efter reglerne i § 5, stk. 2, er fastsat for amtskommunal grundskyld af samme typer ejendomme.«

3. I § 23, stk. 1, 5. og 7. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

§ 7

I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1133 af 21. december 1994 og § 5 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 og senest ved lov nr. 1098 af 29. december 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 2, ændres »Københavns og Frederiksberg kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

§ 8

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 13. juli 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 2. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

2. § 22 affattes således:

»§ 22. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af en eller to kommuner. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune.

    Stk. 2. Tilskuddet til kommunerne på Læsø, Samsø og Ærø samt statens tilskud i henhold til stk. 4 udgør 37,6 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2003 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For de kommuner, der modtager tilskud, fordeles tilskuddet til kommunerne efter indbyggertal og sejltid samt med et grundtillæg på 3 mio. kr. pr. ø.

    Stk. 3. Tilskuddet til Bornholms Kommune udgør 93,5 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2003 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

    Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan yde tilskud til kommuner med henblik på at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øer, der er en del af en kommune. Tilskud kan ligeledes ydes af de kommuner og amtskommuner, hvori øerne er beliggende, samt af de kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 2.«

3. I § 24 ændres »For Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«, og »den af henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune fastsatte« ændres til: »den af henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommune fastsatte«.

4. I § 26 ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

5. I § 28, stk. 1 og 2, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuners« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners«.

§ 9

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001, som ændret ved lov nr. 459 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 33, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»For opstillingskredse, der er beliggende i Bornholms Amtskreds, skal kandidatanmeldelser dog indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.«

2. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»For Bornholms Amtskreds skal meddelelsen dog gives til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.«

3. I bilaget til loven (Fortegnelse over folketingsvalgkredse) ændres under B. Øerne, 6. Bornholms Amtskreds, 1 Rønnekredsen, »Hasle, Rønne« til: »Den del af Bornholms Kommune, der omfatter Hasle, Klemensker, Knudsker, Nyker, Rutsker og Rønne Sogne.«

4. I bilaget til loven (Fortegnelse over folketingsvalgkredse) ændres under B. Øerne, 6. Bornholms Amtskreds, 2 Aakirkebykredsen, »Allinge-Gudhjem, Christiansø, Nexø, Aakirkeby« til: »Christiansø samt den del af Bornholms Kommune, der omfatter Allinge-Sandvig, Bodilsker, Gudhjem, Ibsker, Nexø, Nylarsker, Olsker, Rø, Poulsker, Pedersker, Svaneke, Vestermarie, Østerlarsker, Østermarie og Aaker Sogne.«

§ 10

I lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 3, udgår 4. pkt.

§ 11

I lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 20. september 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

§ 12

I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, som ændret senest ved lov nr. 141 af 5. marts 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: »amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune«.

2. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Reglerne i denne lov om amtskommuner gælder også for Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. dog § 16 b, og Bornholms Kommune. § 11 gælder ikke for Hovedstadens Sygehusfællesskab.«

§ 13

I lov nr. 1132 af 21. december 1994 om Hovedstadens Sygehusfællesskab, som ændret ved § 12 i lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »amtskommunerne«: »og Bornholms Kommune«.

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Betalingen sker ikke til Bornholms Kommune«.

3. I § 13, stk. 2, indsættes efter »amtskommuner«: », på Bornholm Bornholms Kommune«.

§ 14

I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, som ændret senest ved lov nr. 462 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 5, indsættes efter »Hovedstadens Sygehusfællesskab«: »og Bornholms Kommune«.

§ 15

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

2. I § 21, stk. 1, ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholm«.

3. I § 23, 2. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

4. I § 27 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Reglerne i dette kapitel vedrørende amtskommunale opgaver gælder tilsvarende for Bornholms Kommune«.

§ 16

I lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 4, og § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

§ 17

I lov om patientforsikring (patientforsikringsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 24. marts 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 395 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 2, ændres »eller Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Bornholms Kommune«.

§ 18

I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 b, stk. 1, ændres » og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

2. I § 4 b, stk. 1, nr. 1, udgår: »Bornholms Amt,«, og » og Storstrøms Amt,« ændres til: », Storstrøms Amt og Bornholms Kommune,«.

§ 19

I lov nr. 465 af 10. juni 1997 om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v., som ændret senest ved lov nr. 494 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 3, ændres »Amtskommunen (Hovedstadens Sygehusfællesskab)« til: »Amtskommunen (Hovedstadens Sygehusfællesskab) og Bornholms Kommune«.

2. I § 7, stk. 1, ændres »og Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune«.

§ 20

I lov om apoteksvirksomhed (apotekerloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 493 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, ændres »og Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune«.

2. I § 54, stk. 2, ændres »eller Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Bornholms Kommune«.

3. I bilag A ændres »Bornholms Amt« til: »Bornholms Kommune«.

§ 21

I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret ved lov nr. 139 af 2. marts 1994 og ved § 2 i lov nr. 345 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »hver amtskommune«: »og Bornholms Kommune«, og efter »amtsrådet« indsættes: »henholdsvis af Bornholms Kommunalbestyrelse«.

2. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: «, Frederiksberg og Bornholms«.

§ 22

I lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

Justitsministeriet

§ 23

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 14. september 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Under Østre Landsret henhører Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner og øernes amter, under Vestre Landsret Jyllands amter.«

2. § 145, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af justitsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra vedkommende amtsråd, i Københavns Kommune Borgerrepræsentationen, i Frederiksberg Kommune kommunalbestyrelsen og i Bornholms Kommune regionsrådet.«

3. I § 1021, stk. 3, ændres »og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg« til: », kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og Bornholms Regionsråd«.

§ 24

I lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15. september 1986, som bl.a. ændret ved § 16 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 og senest ved § 16 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Frederiksberg«: »og Bornholms«.

2. I § 8, stk. 1, indsættes efter »Frederiksberg«: »og Bornholm«.

§ 25

I lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994, som ændret ved § 17 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »Frederiksberg«: »og Bornholm«.

§ 26

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 16. december 1999 med senere ændringer, foretages følgende ændring:

1. I § 25 a, stk. 1, indsættes efter »Frederiksberg«: »og Bornholms«.

Kulturministeriet

§ 27

I lov nr. 400 af 21. maj 2001 om billedkunst foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Bornholms Kommune kan nedsætte et kommunalt billedkunstråd.«

2. § 10, stk. 4-6, affattes således:

»Stk. 4. Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger i fællesskab fire medlemmer til et fælles kommunalt billedkunstråd. Bornholms Kommune udpeger fire medlemmer til et kommunalt billedkunstråd. To af medlemmerne af de nævnte billedkunstråd skal være billedkunstnere. Et medlem udpeges af Foreningen af Danske Kunstmuseer i fællesskab med Foreningen af Kunsthaller i Danmark blandt repræsentanter for kunstmuseerne og kunsthallerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner henholdsvis i Bornholms Kommune.

    Stk. 5. Kunstnermedlemmerne af de amtskommunale billedkunstråd og de i stk. 4 omhandlede kommunale billedkunstråd udpeges fortrinsvis blandt kunstnere, som har bopæl i, subsidiært tilknytning til den pågældende amtskommune henholdsvis kommune.

    Stk. 6. Såfremt der ikke er medlemmer af Foreningen af Kunsthaller i Danmark i amtskommunen henholdsvis kommunen, udpeges det pågældende medlem af Foreningen af Danske Kunstmuseer blandt repræsentanter for kunstmuseerne i amtskommunen henholdsvis kommunen.«

§ 28

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»I Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsættes kommunale musikudvalg.«

2. § 11, 1. pkt., affattes således:

»De nærmere regler for amtsmusikudvalgenes og de kommunale musikudvalgs sammensætning og virksomhed fastsættes af henholdsvis amtsrådene og kommunalbestyrelserne. «

§ 29

I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 7. februar 2000, som ændret ved lov nr. 444 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 29 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 12 a

Bornholms Kommune

§ 29 a. Lovens bestemmelser om amtskommuner finder tilsvarende anvendelse på Bornholms Kommune.«

§ 30

I museumsloven, jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. For museerne på Bornholm opretter Bornholms Kommunalbestyrelse et museumsråd. Rådets medlemmer er følgende: samtlige statsanerkendte museer i kommunen udpeger hver 2 medlemmer, og kommunalbestyrelsen udpeger 2 medlemmer.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for sit vedkommende beslutte ikke at lade sig repræsentere i museumsrådet.

    Stk. 3. Museumsrådet har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i kommunen. Det varetager tillige samarbejdet med kulturministeren om fælles museumsanliggender. Det modtager arbejdsplaner fra museerne i kommunen og udarbejder på grundlag heraf en samlet arbejdsplan for så vidt angår kommunen. Arbejdsplanen indsendes hvert 4. år til kulturministeren.

    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til museumsrådets arbejde.

    Stk. 5. § 18, stk. 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse for dette råd.«

2. I § 22 ændres: »og § 20, stk. 1.« til »§ 20, stk. 1, og § 20 a.«.

§ 31

I lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der kan oprettes et råd for hvert amt og for Bornholms Kommune og et fælles råd for Københavns og Frederiksberg Kommuner.«

2. I § 4, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Til et kulturmiljøråd for Bornholms Kommune udpeger Bornholms Kommunalbestyrelse 2 medlemmer i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer.«

Miljøministeriet

§ 32

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000, som ændret senest ved lov nr. 480 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 g indsættes efter 1. pkt.:

»Bornholms Kommunalbestyrelse er regionplanmyndighed på Bornholm.«

2. § 6, stk. 1, affattes således:

»For hovedstadsområdet og hver af amtskommunerne i den øvrige del af landet skal der foreligge en regionplan. For Bornholm skal der foreligge en region- og kommuneplan. En regionplan og region- og kommuneplanen for Bornholm skal omfatte en periode på 12 år.«

3. I § 6, stk. 2, indsættes efter »Regionplanlægningen«: »og region- og kommuneplanlægningen for Bornholm«.

4. I § 6, stk. 3, indsættes efter »Regionplanen«: »og region- og kommuneplanen for Bornholm«, og »udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis amtskommunen« ændres til: »udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis i amtskommunen og på Bornholm«.

5. I § 6, stk. 5 og 6, indsættes efter »Regionplanen«: »henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm«.

6. I § 6, stk. 7 og 8, § 6 a, stk. 1, § 6 c, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »regionplanen«: »henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm«.

7. I § 9, 1. pkt., indsættes efter »regionplanens«: »henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholms«.

8. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

9. I § 10, stk. 5, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuners« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners«.

10. I § 10, stk. 6, 2. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«, og i § 10, stk. 6, 3. pkt., ændres: »Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser«.

11. § 11, stk. 1, affattes således:

»For hver kommune, bortset fra Bornholm, jf. stk. 9, skal der foreligge en kommuneplan.«

12. I § 11 indsættes som stk. 9 og 10:

»Stk. 9. For Bornholm skal der foreligge en region- og kommuneplan, jf. § 6, stk. 1. Planen skal fastlægge en hovedstruktur for de større bysamfund og fastsætte rammer for indholdet af lokalplaner for de i stk. 5 nævnte forhold. Planen kan indeholde retningslinier for andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder angivelse af bevaringsværdige bygninger og arealer, der kan tilbageføres til landzone.

    Stk. 10. Region- og kommuneplanen for Bornholm er regionplan og kommuneplan ved bestemmelser i lovgivningen, der tillægger henholdsvis regionplaner og kommuneplaner retsvirkninger.«

13. I § 12, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kommuneplanens«: », på Bornholm region- og kommuneplanens«.

14. I § 12, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »kommuneplanen«: », på Bornholm region- og kommuneplanen«.

15. I § 12, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »kommuneplanen«: », på Bornholm region- og kommuneplanen,«.

16. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »kommuneplanen«: », region- og kommuneplanen for Bornholm«.

17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kommuneplanen«: », på Bornholm region- og kommuneplanen«.

18. I § 22 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Region- og kommuneplanen for Bornholm tilvejebringes, revideres og ændres efter reglerne for regionplaner. Ved mindre ændringer i planens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v.«

19. I § 29 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår retningslinier i region- og kommuneplanen for Bornholm, der er fastsat efter § 6, stk. 3 og 5. Stk. 2 og 3 og § 29 a gælder ikke for regionplanmyndigheden på Bornholm.«

20. I § 51 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. På Bornholm er tilsynsmyndigheden efter loven i alle tilfælde Bornholms Kommunalbestyrelse.«

21. I § 58, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Hovedstadens Udviklingsråds«: »og på Bornholm kommunalbestyrelsens«.

§ 33

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 906 af 14. oktober 2001, jf. § 2 i lov nr. 475 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. § 90 affattes således:

»§ 90. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.«

§ 34

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. § 5 affattes således:

»§ 5. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.«

§ 35

I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 479 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 37 ændres »Københavns og Frederiksberg« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms«.

2. § 64 affattes således:

»§ 64. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.«

§ 36

I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som bl.a. ændret ved lov nr. 435 af 10. juni 1997 og senest ved § 3 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 og ved § 12 i lov nr. 474 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 26, stk. 1 og 5, og § 49, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., udgår: »(i Københavns Kommune kommunalbestyrelsen)«.

2. I § 51, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., udgår: »eller i Københavns Kommune kommunalbestyrelsens«.

3. Efter § 53 a indsættes i kapitel 15:

»§ 53 b. I Københavns og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.«

§ 37

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til § 42 affattes således: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

2. § 42 affattes således:

»§ 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet, udføres for Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelsen. Københavns og Frederiksberg Kommuner udfører dog ikke amtsrådets opgaver efter § 5.«

§ 38

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997, som ændret senest ved § 43 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres »for hvert amt« til: »for hvert amt og Bornholms Kommune«.

2. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

3. I § 46, stk. 2, nr. 3, ændres »Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser«.

4. § 49, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende amtskommune, henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner. Ligger det fredede område både i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, i en af disse kommuner og en amtskommune eller i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.«

5. I § 77 ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuners« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners«.

§ 39

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 23. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 3, ændres »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune« til: »Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Kommune«.

§ 40

I lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner udøver kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som i henhold til bemyndigelse henlægges til amtsrådene.«

§ 41

I lov nr. 356 af 6. juni 1991 om miljø og genteknologi, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 928 af 13. december 1999, jf. § 81, stk. 2, nr. 10, i lov nr. 471 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 27, stk. 4, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 42

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1-4, ændres alle steder »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner«.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 43

I lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Bornholms Kommunalbestyrelse gennemfører dog planlægningen i Bornholms Kommune.«

2. I § 3 a, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Bornholms Kommunalbestyrelse varetager de i 1. og 2. punktum nævnte opgaver i Bornholms Kommune.«

3. § 30, stk. 1, affattes således:

»Der nedsættes for hver amtskommune og for Bornholms Kommune en jordbrugskommission bestående af en formand og yderligere to medlemmer. Medlemmerne udpeges af amtskommunen. I Bornholms Kommune udpeges medlemmerne af Bornholms Kommune. For hvert medlem udpeges en suppleant.«

4. I § 30, stk. 4, indsættes efter »Amtskommunen«: »og Bornholms Kommune«.

§ 44

I lov nr. 592 af 12. december 1984 om kapitelstakster foretages følgende ændring:

1. I § 2, nr. 3, ændres »Bornholms amt,« til: »Bornholms Kommune,«.

§ 45

I lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 477 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 30 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »amtsrådet«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

2. I § 30 a, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Amtsrådet«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

3. I § 30 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »amtet«: »eller Bornholms Kommune«.

§ 46

I lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 18 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Bornholms Kommunalbestyrelse og Bornholms Kommune sidestilles med henholdsvis amtsråd og amtskommuner i de i stk. 3 og 5 nævnte situationer.«.

2. I § 19, stk. 3 og 5, indsættes efter »amtsråd«: », Bornholms Kommunalbestyrelse«.

3. I § 19, stk. 4, indsættes efter »amtsråd«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

§ 47

I lov nr. 352 af 2. juni 1917 om superficiære Fæste- og Lejeforhold foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter »Amtet«: »eller Bornholms Kommune«.

2. I § 5, 1. stykke, 1. pkt., indsættes efter »i hvert Amt«: »og Bornholms Kommune«, og efter »Amtet« indsættes: »eller Bornholms Kommune«.

3. I § 5, 3. stykke, ændres »Amtet.« til: »Amtet eller Bornholms Kommune.«.

§ 48

I fiskeriloven, lov nr. 281 af 12. maj 1999, som ændret ved § 10 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »amtsråd«: » eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

2. I § 85, stk. 3, indsættes efter »det berørte amtsråd«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

3. I § 128 indsættes efter »amtsrådenes«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelses«.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

§ 49

I lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999, som ændret ved lov nr. 337 af 17. maj 2000 og lov nr. 1087 af 19. december 2001, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved amtsråd forstås tillige Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Bornholms Regionsråd.«

§ 50

I lov nr. 347 af 2. juni 1999 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner foretages følgende ændring:

1. I § 6 indsættes efter »amtskommunerne«: », Bornholms Kommune«.

Skatteministeriet

§ 51

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, 2. pkt., indsættes efter »amtskommune, for«: »Bornholms,«.

2. I § 23, stk. 1, 3. pkt., ændres »København og Frederiksberg kommuner« til: »Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner«.

Socialministeriet

§ 52

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret senest ved lov nr. 490 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetages de opgaver, som er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.«

2. I § 41, stk. 1, ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«, og »de to kommuner« ændres til: »de tre kommuner«.

3. I § 41, stk. 2, 1. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

4. Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a. Der nedsættes et socialt nævn for Bornholms Kommune. Statsamtmanden er formand for nævnet.

    Stk. 2. Medlemmerne udpeges på samme måde som nævnt i § 45, stk. 2 og 3, dog således at den kommunale og amtskommunale indstilling foretages af Bornholms Kommune.«

§ 53

I lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger, jf. lov nr. 489 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Bornholms Kommune er fra 1. januar 2003 ikke omfattet af overgangsordningen efter reglerne i stk. 1-9. Socialministeren kan fastsætte særlige regler for tilskud og refusion til Bornholms Kommune i 2003.«

Trafikministeriet

§ 54

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 24 indsættes efter »Borgerrepræsentationen«: »og for Bornholms Kommunes vedkommende af Bornholms Regionsråd«.

§ 55

I lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1317 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. De opgaver og kompetencer, som loven henlægger til amtsråd eller til amtsråd og kommunalbestyrelser i forening, udøves for Bornholms Kommunes vedkommende af Bornholms Kommunalbestyrelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 4, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»I Bornholms Kommune består udvalget af 11 medlemmer, der alle vælges af Bornholms Kommunalbestyrelse.«

§ 56

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 57, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid.«

2. I § 58, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid.«

§ 57

I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid.«

2. I § 7, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid.«

§ 58

I lov nr. 272 af 23. maj 1973 om Bornholmstrafikken foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, ændres »Bornholms amtsråd« til: »Bornholms Kommunalbestyrelse«.

Undervisningsministeriet

§ 59

I lov nr. 296 af 26. juni 1975 om sygehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for kliniske fag ved det lægevidenskabelige studium m.v., som ændret ved lov nr. 457 af 1. juni 1994 og ved § 13 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændring:

1. I § 1 ændres »Københavns og Frederiksberg kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 60

I lov nr. 471 af 10. juni 1997 om centre for undervisningsmidler m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 61

I lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) foretages følgende ændring:

1. I § 20, stk. 1, indsættes efter »for«: » Bornholms Kommune,«.

§ 62

I lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, foretages følgende ændring:

1. § 7 c affattes således:

»§ 7 c. I Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner varetages amtsrådets opgaver efter denne lov af kommunalbestyrelserne.«.

§ 63

I lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »for« : »Bornholms,«.

§ 64

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 2, 1. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

2. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »i København og Frederiksberg« til: »i Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

3. I § 22, stk. 2, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

4. I § 22, stk. 6, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

5. I § 26, stk. 3, ændres »i København og på Frederiksberg« til: »i Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

6. I § 49, stk. 3, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 65

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 1, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

2. I § 26 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes« til: »amtskommunernes samt Bornholms og Frederiksberg Kommuners«.

§ 66

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 34, stk. 1, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

2. I § 35 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes« til: »amtskommunernes samt Bornholms og Frederiksberg Kommuners«.

§ 67

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 16 ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 68

I lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som ændret ved lov nr. 1320 af 20. december 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 3, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 69

I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Inden for Bornholms Kommune fastsætter de ansættende myndigheder, jf. § 14, supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne i kommunen.«

2. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 22«: »og § 22 a«.

3. Efter § 22 indsættes i kapitel 4:

»§ 22 a. Kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne og udpeger bestyrelsens formand og halvdelen af bestyrelsens medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen.

    Stk. 2. Fællesbestyrelsen varetager de opgaver, der efter §§ 19-21 tilkommer en fællesbestyrelse i forhold til Bornholms Kommune.

    Stk. 3. Klageudvalget nedsat efter stk. 2 består af en formand og 2 medlemmer. Det ene medlem repræsenterer Bornholms Kommune. Det andet medlem repræsenterer de færdiguddannedes organisationer. Fællesbestyrelsens formand er formand for klageudvalget. For formanden og hvert medlem vælges der suppleanter.

    Stk. 4. Fællesbestyrelsen fastsætter sin egen og klageudvalgets forretningsorden.

    Stk. 5. Bornholms Kommune stiller sekretariatsbistand til rådighed for fællesbestyrelsen og klageudvalget.«.

4. I § 24, stk. 2, ændres »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune«.

5. I § 26, stk. 2, sidste pkt., ændres »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune«.

6. I § 27, stk. 1, indsættes efter »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening«: »samt Bornholms Kommune«.

7. I §§ 28-30 og § 36 ændres »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune«.

8. I § 39, stk. 1, ændres »jf. § 21 og § 22, stk. 3« til: »jf. §§ 21, 22, stk. 3, og 22 a, stk. 3«.

§ 70

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 40,«: »og kommunalbestyrelsen i Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 71

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 6. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 27, 1. pkt., indsættes efter »Amtskommunen«: »og Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 72

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 22. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 18 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner varetages amtsrådets opgaver efter stk. 1 af kommunalbestyrelsen.«

§ 73

I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 28. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»I Bornholms Kommune varetages opgaven af kommunalbestyrelsen.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 74

I lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 185, stk. 1, 1. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

2. I § 185, stk. 2, 2. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

3. I § 185, stk. 3, ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

4. I § 187, stk. 1, 1. pkt., 2. pkt. og sidste pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

§ 75

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages følgende ændring:

1. Efter § 185 indsættes:

»§ 185 a. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetages de opgaver og forpligtelser, som i denne lov er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.«

§ 76

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 26. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetages de opgaver og forpligtelser, som i denne lov er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.«

§ 77

I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000, som ændret ved lov nr. 1090 af 19. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »amtskommuner,«: »Bornholms,«.

2. I § 8, stk. 4, indsættes efter »amtskommuner,«: »Bornholms,«.

3. I § 8 a, stk. 1, indsættes efter »amtskommuner,«: »Bornholms,«

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 78

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog § 79, stk. 1.

    Stk. 2. Regionplanen for Bornholm og kommuneplanerne for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner opretholdes, indtil de erstattes af en region- og kommuneplan for Bornholm efter lov om planlægning, som affattet ved denne lov.

§ 79

    Stk. 1. § 8 træder i kraft den 1. juni 2002 og har virkning fra og med tilskudsåret 2003.

    Stk. 2. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 2003 med 10 mio. kr. (beregnet i 2002 pris- og lønniveau).

    Stk. 3. For tilskudsåret 2003 opgøres tilskud og tilsvar for Bornholms Kommune i henhold til §§ 3, 10, 13, 17, 18 og 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner ud fra Bornholms Kommunes beskatningsgrundlag for 2003 uanset bestemmelserne i § 25 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

    Stk. 4. For tilskudsåret 2003 defineres Bornholms Kommunes udskrivningsprocent i beregningsåret, jf. §§ 24 og 33 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, som den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent for de fem kommuner på Bornholm for 2002 afrundet til 1 decimal i henhold til reglerne i § 6 i lov om kommunal indkomstskat, tillagt den amtskommunale udskrivningsprocent for 2002. I beregningen af det kommunale beskatningsgrundlag, jf. § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, indgår for Bornholms Kommune for tilskudsåret 2003 60 pct. af den i henhold til 1. pkt. opgjorte udskrivningsprocent. I beregningen af det amtskommunale beskatningsgrundlag, jf. § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, indgår for Bornholms Kommune for tilskudsåret 2003 40 pct. af den i henhold til 1. pkt. opgjorte udskrivningsprocent.

    Stk. 5. I 2002 yder indenrigs- og sundhedsministeren et tilskud på 2,5 mio. kr. til sammenlægningsudvalget for Bornholms Kommune. Tilskuddet finansieres af tilskudspuljen til særlig vanskeligt stillede kommuner i henhold til § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I dette lovforslag foreslås ændringer af en række lovbestemmelser som konsekvens af det samtidigt hermed af indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte forslag til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner.

Ved lovforslaget om sammenlægning af de bornholmske kommuner oprettes Bornholms Kommune den 1. januar 2003 ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune. Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionskommune, og kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionsråd.

Sammenlægningen af de bornholmske kommuner til én kommunal enhed sker efter anmodning fra amtsrådet og kommunalbestyrelserne på Bornholm på baggrund af en vejledende folkeafstemning blandt vælgerne på Bornholm den 29. maj 2001.

2. Baggrund og indhold

Kommunalbestyrelserne og amtsrådet har i forbindelse med anmodningen om en kommunesammenlægning bl.a. udtrykt ønske om, at Bornholm vedbliver med at være en selvstændig region med selvstændige beføjelser, således at den samlede beslutningskompetence, der i dag er henlagt til Bornholm, bevares på øen. Kommunalbestyrelserne og amtsrådet har endvidere udtrykt ønske om, at tilskud og udligninger til Bornholm i det mindste fuldt ud modsvarer både de fem kommuner og amtskommunens nuværende tilskud og udligninger, og de tilskud og udligninger, som de bornholmske kommuner med uændret kommunestruktur ville have oppebåret efter den forestående revision af tilskuds- og udligningssystemet.

Med lovforslaget imødekommes de bornholmske ønsker i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Formålet med lovforslaget er således først og fremmest at tilpasse den eksisterende lovgivning til den nye kommunale struktur på Bornholm.

Benævnelsen af Bornholms Kommune som Bornholms Regionskommune medfører ikke, at der med sammenlægningen etableres et nyt kommunalt niveau i Danmark. Bornholms Regionskommune er således i forhold til lovgivningen en primærkommune, og lovgivningens bestemmelser for primærkommuner finder anvendelse for Bornholms Regionskommune og Bornholms Regionsråd. Der vil således ikke i forbindelse med kommunesammenlægningen blive foreslået ændringer i lovgivning, der beskriver primærkommunernes opgavevaretagelse, idet denne lovgivning ligeledes vil finde anvendelse for Bornholms Regionskommune.

Ved lovforslaget ændres de regler i lovgivningen, som regulerer amtskommunernes opgavevaretagelse, herunder regler, der tillægger amtskommunerne en myndighedskompetence, idet det foreslås, at kommunalbestyrelsen i den ny kommune skal varetage både kommunale og amtskommunale opgaver. Det drejer sig bl.a. om lovgivning vedrørende klageorganer m.v., hvorefter der udpeges repræsentanter til det pågældende organ fra amtskommunen, samt lovgivning, der tillægger amtskommunerne ret til at træffe afgørelser og afgive udtalelser og indstillinger. Det drejer sig endvidere om lovgivning, som regulerer amtskommunernes tilsyn med kommunerne eller i øvrigt giver amtskommunerne bestemte opgaver i forhold til kommunerne. Det foreslås, at den ny kommune i disse situationer sidestilles med amtskommunerne.

Desuden indeholder lovforslaget ændringer i regler, der knytter retsvirkninger til amtskommunerne som geografiske betegnelser, idet det foreslås, at retsvirkningerne på Bornholm knyttes til den ny kommune.

Lovforslaget indeholder ikke ændringer i regler, der tillægger Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen en udtalelses- eller indstillingsret eller andre beføjelser, idet det er forudsat, at Bornholms Regionsråd selv tager stilling til eventuelt medlemskab af de kommunale sammenslutninger.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer af tilskuds- og udligningssystemet.

Kommunesammenlægningen på Bornholm indebærer, at lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner skal tilpasses til den situation, hvor den nye kommune varetager både kommunale og amtskommunale opgaver og derfor skal indgå i både den kommunale og amtskommunale udligning, jf. lovforslagets § 8. Der er tale om en teknisk tilpasning af lovgivningen til denne situation. Det vurderes, at denne tilpasning med hensyn til tilskuds- og udligningsbeløb samlet set vil have meget begrænsede virkninger for den nye kommune. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner.

Herudover indebærer kommunesammenlægningen, at Bornholms Regionskommune bliver omfattet af bestemmelserne om tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, jf. § 22 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Denne bestemmelse foreslås tilpasset til den nye situation, således at de kommuner, der hidtil har modtaget tilskud efter denne bestemmelse, ikke bliver berørt af det forhold, at Bornholms Regionskommune også bliver berettiget til tilskud. Samtidig omlægges nogle tilskud til Bornholms Amtskommune, der hidtil er blevet udbetalt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi, til udbetaling i henhold til § 22 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Herudover forøges tilskuddet til Bornholms Regionskommune med 10 mio. kr., finansieret af det kommunale bloktilskud.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med dette lovforslag foreslås en række ændringer i lovgivningen, der er nødvendige for at sikre, at det nye Bornholms Regionsråd tillægges de samme kompetencer og finansieringsmuligheder, som de fem kommunalbestyrelser og amtsrådet på Bornholm har i dag. For hovedparten af disse ændringer gælder, at de ikke har økonomiske konsekvenser for hverken staten, amtskommunerne, kommunerne eller specifikt for Bornholms Regionskommune.

Enkelte af de foreslåede ændringer vil dog have økonomiske konsekvenser. Disse konsekvenser er nærmere beskrevet nedenfor.

Det gælder for så vidt angår lovforslagets § 6, nr. 3, vedrørende opkrævning af dækningsafgift for ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld. Det foreslås her, at den amtskommunale grundskyldpromille tillægges de minimums- og maksimumsgrænser, der normalt gælder for primærkommunal grundskyld. Herved vil Bornholms Regionskommune ligesom Københavns og Frederiksberg Kommuner har i dag få mulighed for at opkræve 10 promille mere i grundskyld af statens ejendomme, end primærkommunerne generelt har. Dette skal ses på baggrund af, at dækningsafgiften af statens ejendomme normalt pålignes med kun halvdelen af den amtskommunale grundskyldpromille. Derved kan der altså samlet set afkræves 5 promille mere i dækningsafgift af grundværdien af statens ejendomme på Bornholm end i dag. Det anslås, at denne mulighed for at opkræve yderligere 5 promille i dækningsafgift af grundværdien for statslige ejendomme vil give Bornholms Regionskommune mulighed for en ekstra indtægt på ca. 75.000 kr. og staten en tilsvarende merudgift.

Det gælder endvidere for lovforslagets § 8, nr. 2, om tilskud til kommunerne på øerne Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm. For de fire kommuner, der hidtil har modtaget tilskud efter § 22, indebærer lovforslaget ingen ændringer.

Det foreslåede tilskud til Bornholms Regionskommune er opgjort som det hidtidige tilskud som følge af kompensation for bortfaldet af den fri indlæggelsesret på Rigshospitalet samt Bornholms Amtskommunes hidtidige andel af bonuspuljen. Med hensyn til disse tilskud er der således alene tale om en omlægning af tilskuddene, som samlet set ikke vil have økonomisk betydning. Tilskuddene vil dog efter forslaget fremover blive reguleret årligt med satsreguleringsprocenten i modsætning til den hidtidige pris- og lønregulering af tilskuddene. Reguleringen bringes hermed i overensstemmelse med den praksis, der i øvrigt er gældende for tilskud i henhold til denne lov. Hertil kommer en forøgelse af tilskuddet på 10 mio. kr., som overføres fra det kommunale bloktilskud. Der er her tale om en omfordeling af statens tilskud til kommunerne, idet tilskudsforhøjelsen til Bornholms Regionskommune vil blive finansieret gennem en reduktion af tilskuddet til de øvrige kommuner. Ved en uændret formulering af § 22 ville Bornholm uden at have udgifter til færgebetjening have lagt beslag på en væsentlig del af den afsatte pulje. Med adskillelse af tilskud til de hidtidige modtagerkommuner og det nye tilskud til Bornholm undgås denne utilsigtede virkning af kommunesammenlægningen.

Finansieringen over bloktilskuddet vil ske i overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

Forslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for staten.

Endelig indebærer lovforslagets § 79, stk. 5, at der i 2002 ydes et tilskud på 2,5 mill. kr. til sammenlægningsudvalgets aktiviteter, der i alt er skønnet at indebære udgifter på 5 mill. kr., jf. bemærkningerne til forslaget til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner. Tilskuddet finansieres af tilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner i henhold til § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Samlet set er der således tale om, at dette lovforslags statsfinansielle konsekvenser alene vedrører en mulig merudgift til betaling af dækningsafgift for statslige ejendomme på Bornholm på skønsmæssigt 75.000 kr. pr. år fra og med 2003.

For Bornholm indebærer lovforslaget et engangstilskud på 2,5 mill. kr. til dækning af udgifter vedrørende sammenlægningsudvalgets aktiviteter, en forhøjelse af de statslige tilskud på 10 mill. kr. fra og med 2003 samt en mulighed for øgede indtægter vedrørende dækningsafgift for statslige ejendomme på Bornholm på skønsmæssigt 75.000 kr. pr. år ligeledes fra og med 2003.

Vedrørende de samlede økonomiske konsekvenser af sammenlægningen af de bornholmske kommuner henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes som følge af sammenlægningen at indebære en administrativ lettelse for staten og for den kommunale og amtskommunale opgavevaretagelse på Bornholm. Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner.

5. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes at få positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet på Bornholm, idet kommunesammenlægningen vil gøre det muligt at gennemføre en koordineret udvikling af erhvervspolitikken på Bornholm, herunder at sikre gode rammebetingelser for gennemførelsen af udviklingsaktiviteter på øen. Samtidig vil lovforslaget medføre administrative lettelser for erhvervslivet som følge af kommunesammenlægningen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Konsekvenser for den regionale udvikling

For så vidt angår lovforslagets konsekvenser for den regionale udvikling på Bornholm bemærkes, at disse skal ses i sammenhæng med konsekvenserne af selve sammenlægningen af de nuværende fem kommuner og amtskommunen til den nye Bornholms Regionskommune. Der henvises derfor til bemærkningerne om den regionale udvikling i forslaget til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner.

10. Hørte myndigheder

Lovforslaget har i perioden 4. oktober 2001 26. oktober 2001 været i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner, Bornholms Amtskommune, Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen af Statsamtmænd, Statsamtmanden i Statsamtet Bornholm samt Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO).

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

Positive
konsekvenser/mindreudgifter

Negative
konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Mindre omfordelinger mellem kommuner som følge af tilpasninger i udligningssystemet m.v. Øget kommunal indtægt fra dækningsafgift.

Mindre omfordelinger mellem kommuner som følge af tilpasninger i udligningssystemet m.v. Øget statslig udgift til dækningsafgift.

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Administrativ lettelse at den kommunale og amtskommunale opgavevaretagelse samles under én administrativ myndighed Bornholms Regionsråd.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mulighed for at gennemføre en koordineret udvikling af erhvervspolitikken på Bornholm, herunder at sikre gode rammebetingelser for gennemførelsen af udviklingsaktiviteter på øen.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative lettelser for erhvervslivet.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Beskæftigelsesministeriet

Til § 1

Efter de gældende regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik om udpegning af medlemmer til det regionale arbejdsmarkedsråd udpeges 3 medlemmer efter indstilling fra amtsrådet og 4 medlemmer efter indstilling fra kommunerne i amtet i fællesskab.

Forslaget betyder, at disse 7 medlemmer alle udpeges efter indstilling fra Bornholms Kommunalbestyrelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Til § 2

Den foreslåede ændring af værnepligtsloven indebærer, at Bornholms Kommunalbestyrelse i stedet for Bornholms Amtsråd tillægges kompetencen til at udpege kommunale medlemmer til sessionen på Bornholm.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Efter ønske fra kommunalbestyrelserne og amtsrådet på Bornholm foreslås det, at kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionsråd, og at Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionskommune.

Benævnelsen af Bornholms Kommune og Bornholms Kommunalbestyrelse er ligeledes fastsat i § 1 i det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner.

Benævnelsen af Bornholms Kommune som Bornholms Regionskommune medfører ikke, at der med sammenlægningen etableres et nyt kommunalt niveau i Danmark. Bornholms Regionskommune er således i forhold til lovgivningen en primærkommune, og lovgivningens bestemmelser for primærkommuner finder anvendelse for Bornholms Regionskommune og Bornholms Regionsråd.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at tilsynet med Bornholms Kommune, der ligesom Frederiksberg og Københavns Kommuner skal varetage såvel kommunale som amtskommunale opgaver, skal føres af indenrigs- og sundhedsministeren og ikke af et tilsynsråd. Indenrigs- og sundhedsministeren fører efter de gældende regler tilsyn med amtskommunerne og med Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Der er i forbindelse med kommunesammenlægningen på Bornholm lagt stor vægt på, at der ikke flyttes opgaver fra øen. Derfor er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at tilsynsopgaven skal bevares på Bornholm.

Dette vil ske ved, at indenrigs- og sundhedsministeren delegerer udøvelsen af tilsynet til statsamtmanden på Bornholm, således at statsamtmanden varetager tilsynet på indenrigs- og sundhedsministerens vegne. Herved placeres tilsynet lokalt. Delegationen skal omfatte alle tilsynsmyndighedens opgaver i forhold til Bornholms Kommune.

Til nr. 4

I konsekvens af, at tilsynet med Bornholms Kommune efter lovforslagets § 3, nr. 3, placeres hos indenrigs- og sundhedsministeren, foreslås det, at tilsynet med kommunale fællesskaber, som Bornholms Kommune deltager i, også føres af indenrigs- og sundhedsministeren. Det er forudsat, at indenrigs- og sundhedsministeren delegerer udøvelsen af tilsynet til statsamtmanden på Bornholm.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring indebærer, at aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter lov om kommunernes styrelse, og hvori Bornholms Kommune deltager, alene skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren. Tilsynsmyndighedens godkendelse efter § 60 i lov om kommunernes styrelse omfatter navnlig godkendelse af vedtægterne for kommunale fællesskaber. Det er forudsat, at indenrigs- og sundhedsministeren delegerer opgaven og alle tilsynsmyndighedens øvrige opgaver til statsamtmanden på Bornholm.

Til § 4

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i lov om kommunal indkomstskat indebærer, at Bornholms Kommune skal afgive 60 pct. af andelen af den kommunale indkomstskat og kommunale ejendomsværdiskat til tilflytningskommunen i de tilfælde, hvor der skal ske fordeling som følge af, at en skatteyder fraflytter skattekommunen. Ifølge de nugældende regler gælder dette allerede for Københavns og Frederiksberg Kommuner, hvor der ligesom det foreslås for Bornholms Kommunes vedkommende ikke opkræves amtskommunal indkomstskat, men derimod en relativt højere kommunal indkomstskat som følge af, at disse kommuner ligesom det foreslås for Bornholms Kommune også varetager amtskommunale opgaver. I tilfælde af flytning skal der ikke ske fordeling af den amtskommunale indkomstskat, hvilket er årsagen til forslaget om, at Bornholms Kommune alene skal afgive 60 pct.

Til § 5

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i lov om amtskommunal indkomstskat fastsætter som en konsekvens af sammenlægningen, at personer, hvis skattekommune er Bornholms Kommune, ikke svarer amtskommunal indkomstskat.

Til § 6

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (ejendomsskatteloven) opkræves en primærkommunal grundskyld på mellem 6 og 24 promille og en amtskommunal grundskyld på 10 promille. Som en konsekvens af kommunesammenlægningen foreslås den amtskommunale grundskyldpromille i lighed med, hvad der gælder for Københavns og Frederiksberg Kommuner lagt til de minimums- og maksimumsgrænser, der gælder for den primærkommunale grundskyldpromille.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i ejendomsskattelovens § 5 opkræves den amtskommunale grundskyld med 10 promille af den afgiftspligtige grundværdi, men kun med 5,7 promille af ejendomme, der anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. For at modvirke en utilsigtet forøgelse af grundskylden for disse typer ejendomme på Bornholm, foreslås grundskyldpromillen reduceret med differencen mellem den amtskommunale grundskyldpromille og den amtskommunale grundskyldpromille for disse særlige typer ejendomme.

Til nr. 3

Efter reglerne i ejendomsskattelovens § 23 kan kommunalbestyrelsen opkræve dækningsafgift af grundværdien og forskelsværdien for visse ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter lovens § 7. Forskelsværdien er forskellen mellem ejendommens samlede værdi og grundværdien. I primærkommunerne opkræves dækningsafgiften af grundværdien af statens ejendomme med primærkommunens grundskyldpromille. Derudover svares dækningsafgiften af grundværdien til amtskommunen med halvdelen af den amtskommunale grundskyldpromille.

Forslaget indebærer, at den amtskommunale grundskyldpromille lægges til de minimums- og maksimumsgrænser, der normalt gælder for primærkommunal grundskyld. Herved vil Bornholms Kommune ligesom det efter de gældende regler er tilfældet for Københavns og Frederiksberg Kommuner få mulighed for at opkræve 10 promille mere i grundskyld af statens ejendomme, end primærkommunerne generelt har. Dette skal ses i lyset af, at dækningsafgiften af statens ejendomme normalt pålignes amtskommunal grundskyld med halvdelen af den amtskommunale grundskyldpromille. Derved kan der samlet set afkræves 5 promille mere i dækningsafgiften af grundværdien af statens ejendomme på Bornholm end i dag.

Til § 7

Lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond foreslås ændret, således at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler for, hvorledes Bornholms Kommune indgår i momsudligningsordningen.

I momsudligningsordningen sker der en udligning af henholdsvis primærkommunale og amtskommunale udgifter til moms. Det sker ved, at primærkommunerne henholdsvis amtskommunerne hver måned får refunderet deres udgifter til moms af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De samlede beløb af momsrefusion opkræves hos primærkommunerne henholdsvis amtskommunerne efter deres andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Bornholms Kommune kommer på samme måde som Københavns og Frederiksberg Kommuner til at varetage både primærkommunale og amtskommunale opgaver. Bornholms Kommune skal derfor også modtage momsrefusion fra begge ordninger og bidrage til finansieringen de to ordninger.

Der skal i den forbindelse ske en fordeling af Bornholms Kommunes momsudgifter til refusion mellem de to ordninger. Denne fordeling af momsrefusionen vil blive foretaget ud fra den i udligningssammenhæng sædvanligt anvendte fordelingsnøgle på 40/60 for amtskommunale/primærkommunale udgifter. Fordelingsnøglen på 40/60 svarer i øvrigt også til det gennemsnitlige forhold mellem de refunderede momsudgifter for Bornholms Amtskommune og de fem bornholmske kommuner over de senere år.

Fordelingen i forbindelse med Københavns og Frederiksberg kommuner i momsudligningsordningen følger en fordelingsnøgle på 16/84. Dette skyldes imidlertid alene det forhold, at momsudgifterne vedrørende sygehusvæsen i de to kommuner refunderes særskilt via Hovedstadens Sygehusfællesskab. Fordelingen 16/84 svarer således til 40/60 korrigeret for moms vedrørende sygehusudgifter. En sådan korrektion er ikke relevant i forbindelse med Bornholms Kommune, idet kommunen selv vil skulle afholde og få refunderet momsudgifter i forbindelse med sygehusudgifter.

Til § 8

Forslagene til ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indebærer, at Bornholms Kommune ved beregning af tilskud og udligning vil blive behandlet efter de samme regler, som gælder for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Det bemærkes, at det forhold, at Bornholms Kommune vil være en kommune, der både varetager kommunale og amtskommunale opgaver, ikke anses for at have betydning for kommunens muligheder for at modtage tilskud i henhold til bestemmelserne i § 19 om tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner. Den nye kommune vil have mulighed for at modtage tilskud fra såvel den kommunale som den amtskommunale pulje i henhold til § 19. Kommunen vil ved fordeling af tilskud i henhold til § 19 blive behandlet på samme måde som landets øvrige kommuner og amtskommuner. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil ved administration af puljen sikre, at den ændrede struktur på Bornholm i de første år ikke i sig selv vil reducere kommunens muligheder for tilskud.

Til nr. 1, 3, 4 og 5

De foreslåede ændringer af disse bestemmelser indebærer, at Bornholms Kommune bliver omfattet af de særlige bestemmelser i loven, der på nuværende tidspunkt gælder for Københavns og Frederiksberg Kommuner som følge af, at disse kommuner varetager både kommunale og amtskommunale opgaver. De foreslåede ændringer vil betyde, at Bornholms Kommune vil indgå i både den kommunale og amtskommunale opgørelse af tilskud og udligning.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indebærer, at Bornholms Kommune omfattes af den særlige overudligningsbestemmelse på samme måde som Københavns og Frederiksberg Kommuner. Forslaget til ændring af § 24, stk. 1, indebærer, at den fastsatte grundskyldspromille for Bornholms Kommune opdeles i en primærkommunal og en amtskommunal del efter de regler, der gælder for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Den foreslåede ændring af § 26 indebærer, at Bornholms Kommune bliver omfattet af lovens regler om tilskud og udligning for amtskommuner på samme måde som Københavns og Frederiksberg Kommuner. Den foreslåede ændring af § 28, stk. 1 og 2, indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for opdelingen af Bornholms Kommunes udgifter, beskatningsniveau, udskrivningsprocent, andel af ejendomsværdiskat og grundskyld i en kommunal og en amtskommunal del. Disse regler fastsættes i en bekendtgørelse, og udgangspunktet vil være, at reglerne i bekendtgørelsen tilpasses, således at Bornholms Kommune også her bliver omfattet af de regler, der gælder for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til nr. 2

Lovforslaget er en tilpasning af § 22 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner som følge af den ændrede kommunale struktur på Bornholm. I henhold til den eksisterende affattelse af § 22 omfatter bestemmelsen kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af en eller to kommuner. Den nye struktur på Bornholm ville således betyde, at Bornholms Kommune ville blive omfattet af bestemmelsen. Det har på den baggrund været nødvendigt at tilpasse bestemmelsen som følge af den nye struktur på Bornholm.

Formålet med lovforslaget er dels at sikre, at den ændrede struktur på Bornholm ikke får betydning for de fire kommuner, der hidtil har modtaget tilskud i henhold til § 22, dels at omlægge de hidtidige tilskud til Bornholms Amtskommune som følge af den særlige sygehusstruktur på Bornholm.

De foreslåede bestemmelser om tilskuddet til Bornholms Kommune vedrører spørgsmål, der har været drøftet mellem den tidligere regering og formandsskabet for forhandlingsudvalget vedrørende kommunesammenlægningen på Bornholm. Bornholms Amtskommune har hidtil fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget et tilskud, som er ydet som kompensation for, at Bornholms Amtskommune indtil 1994 havde fri indlæggelsesret på Rigshospitalet. Dette tilskud foreslås omlagt til udbetaling i henhold til § 22. Herudover indebærer den ovennævnte aftale, at Bornholm fra og med 2003 undtages fra den såkaldte bonuspuljeordning vedrørende Rigshospitalet, og at Bornholms nuværende andel af puljen i stedet udbetales til Bornholms Kommune som en del af tilskuddet i henhold til § 22. Bornholm betaler herefter fuld takst på Rigshospitalet. Endelig indebærer aftalen, at der overføres 10 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud til Bornholms Kommunes andel af § 22-tilskuddet i forbindelse med den ændrede kommunestruktur på Bornholm, og at Bornholms tilskud administreres uafhængigt af tilskuddet til de øvrige ø-kommuner. Med denne løsning undgås det, at den ændrede kommunestruktur på Bornholm pr. automatik fører til lavere tilskud til de hidtidige modtagerkommuner, jf. nedenfor.

Til § 22, stk. 1, under nr. 2

Efter de gældende regler er kriteriet for tilskud efter § 22, at der ydes tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af en eller to kommuner. Der ydes dog i henhold til loven ikke tilskud til Fanø Kommune. Den nye kommunestruktur på Bornholm indebærer, at også Bornholms Kommune fremover vil være omfattet af kriteriet for tilskud efter denne bestemmelse.

Der er imidlertid væsentlige strukturelle forskelle på de fire kommuner på øerne Læsø, Samsø og Ærø, som hidtil har modtaget tilskud, og på Bornholms Kommune. Tilskuddet til Bornholms Kommune ydes derfor ikke efter de samme kriterier som tilskuddet til de øvrige fire kommuner, jf. stk. 2 og 3.

De fire kommuner på øerne Læsø, Samsø og Ærø er alle nogle af landets mindste kommuner, som i større eller mindre omfang er involveret i færgedriften til øerne. Den isolerede beliggenhed på en ø samt udgifterne til færgedrift indebærer merudgifter til disse kommuner, hvilket er baggrunden for det særlige tilskud efter § 22 til disse kommuner.

Bornholms Kommune vil være en forholdsvis stor kommune. Kommunen er ikke involveret i færgedriften til øen. Til gengæld indebærer den nye kommunestruktur, at den nye kommune både varetager kommunale og amtskommunale opgaver. På sygehusområdet har Bornholms Amtskommune hidtil haft en særlig status, hvilket begrunder særtilskuddet til Bornholm, jf. bemærkningerne til stk. 3 nedenfor.

Til § 22, stk. 2, under nr. 2

Stk. 2 indeholder bestemmelser om tilskuddet til de fire kommuner, som hidtil har modtaget tilskud i henhold til § 22, dvs. kommunerne på Læsø, Samsø og Ærø.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i forhold til den hidtil gældende ordning for disse fire kommuner. Størrelsen og fordelingen af tilskuddet for disse kommuner er således uændret.

Til § 22, stk. 3, under nr. 2

Den foreslåede bestemmelse fastsætter tilskuddet til Bornholms Kommune til 93,5 mio. kr. i 2002 pris- og lønniveau. Tilskuddet er fastsat på følgende måde:

Kompensation for bortfald af den fri indlæggelsesret på Rigshospitalet (2001 niveau)

71,0 mio. kr.

Bornholms Amtskommunes andel af bonuspuljen (2001 niveau)

10,3 mio. kr.

I alt i 2001 niveau

81,3 mio. kr.

I alt fremskrevet til 2002 niveau

83,5 mio. kr.

Beløb overført fra det kommunale bloktilskud

10,0 mio. kr.

Tilskud i alt

93,5 mio. kr.

For de to første punkter i tabellen er der tale om en omlægning af nogle tilskud, der hidtil er ydet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 48. Bornholms Amtskommune har hidtil som en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilskud til Hovedstadens Sygehusfællesskab modtaget et tilskud, som er ydet som kompensation for, at Bornholms Amtskommune indtil 1994 havde fri indlæggelsesret på Rigshospitalet. Dette tilskud udgør i 2001 71,0 mio. kr. Dette tilskud foreslås omlagt til udbetaling i henhold til § 22. Herudover indebærer forslaget, at Bornholm fra og med 2003 undtages fra den såkaldte bonuspuljeordning vedrørende Rigshospitalet, og at Bornholms nuværende andel af puljen i stedet udbetales til Bornholms Kommune som en del af tilskuddet i henhold til § 22. Baseret på forbruget i 2000 drejer det sig om 10,3 mio. kr. i 2001 niveau. Bornholms Kommune får herefter ikke længere andel i den årlige bonuspuljerabat.

Endelig foreslås det, at tilskuddet til Bornholms Kommune forøges med 10 mio. kr., som overføres fra det kommunale bloktilskud.

Det samlede tilskud til Bornholms Kommune i henhold til denne bestemmelse foreslås således til 93,5 mio. kr. i 2002 niveau. Det foreslås videre, at tilskuddet reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten. Tilskuddet er et generelt tilskud til Bornholm, som kan indgå i den nye kommunes samlede finansiering.

Der er herudover foreslået en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at foretage de reguleringer af Bornholms § 22-tilskud, som er forudsat i forbindelse med kommunesammenlægningen. I drøftelserne med formandskabet for det bornholmske forhandlingsudvalg indgik således to mulige fremtidige reguleringer af tilskuddet. Reguleringerne er modsat rettede og vil formentlig stort set kunne opveje hinanden.

Den ene regulering vil være knyttet til en afskaffelse af bonuspuljen vedrørende Rigshospitalet. Det indgår i økonomiaftalen for 2002 med Amtsrådsforeningen, at bonuspuljen afskaffes fra og med 2004. Hvis denne afskaffelse medfører en forøgelse af bloktilskudspuljen, vil der kunne ske en modregning i § 22-tilskuddet svarende til Bornholms andel af bloktilskudsforøgelsen. Denne regulering skal ses i lyset af, at Bornholms fulde andel af bonuspuljen allerede med virkning fra 2003 overføres direkte til § 22-ordningen. Baseret på beregninger i »Rapport om Rigshospitalets bonuspulje«, Sundhedsministeriet, juli 2001, vil en omlægning af bonuspuljen til bloktilskud under det nuværende tilskuds- og udligningssystem indebære en forøgelse af tilskud og udligning til Bornholm på knap 4 mio.kr.

Den anden regulering kan blive udløst i forbindelse med en omlægning af færgetrafikken til Bornholm. Staten yder i dag tilskud til Bornholmstrafikken under finanslovens § 28. I tilfælde af, at statens økonomiske interesser måtte blive tilgodeset ved en registrering af færgerne til Bornholm under Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), vil dette påvirke den kommunale økonomi på Bornholm. Bornholms § 22-tilskud vil blive forøget med 4,1 mio. kr., hvis der sker en sådan DIS-registrering af færgerne. Beløbet er angivet i 2001 pris- og lønniveau. Forøgelsen af tilskuddet forudsætter, at registreringen har en tilsvarende negativ effekt på den kommunale økonomi på Bornholm. Tilskudsforøgelsen finansieres ved overførsel fra Trafikministeriet.

Til § 22, stk. 4, under nr. 2

Stk. 4 er en uændret videreførelse af den hidtidige bestemmelse i stk. 2 om elevstøtte til unge fra øer.

Til § 9

Til nr. 1 og 2

Oprettelsen af Bornholms Kommune vil ikke medføre ændringer af landets inddeling i valgmæssig henseende. Landsdelen Øerne vil således fortsat være inddelt i syv amtskredse, hvoraf den ene geografisk omfatter Bornholms Kommune samt Christiansø og fortsat benævnes Bornholms Amtskreds, jf. den som bilag til folketingsvalgloven optagne fortegnelse over folketingsvalgkredse. Bornholms Amtskreds vil ligeledes fortsat være inddelt i to opstillingskredse, der som hidtil benævnes Rønnekredsen og Aakirkebykredsen.

Bornholms Kommune vil således komme til at omfatte de to opstillingskredse i Bornholms Amtskreds bortset fra den del af Aakirkebykredsen, der udgøres af Christiansø.

Kandidatanmeldelser, partiernes meddelelser om godkendte kandidater i de enkelte opstillingskredse samt anmeldelser om nominering af kandidater eller af partiliste skal for opstillingskredse, der er beliggende i en amtskreds, indleveres til vedkommende statsamtmand, jf. folketingsvalglovens § 33, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 41, stk. 3. For storkredsene varetages de tilsvarende opgaver vedrørende kandidatanmeldelser m.v. af formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune og formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, jf. de nævnte bestemmelser i folketingsvalgloven. Det påhviler endvidere statsamtmanden at udarbejde en fortegnelse over de opstillede kandidater i amtskredsen, hvilken fortegnelse skal sendes til valgbestyrelsen for hver opstillingskreds i vedkommende amtskreds, jf. folketingsvalglovens § 42, stk. 1 og 2. Fortegnelsen danner bl.a. grundlag for valgbestyrelsens tilvejebringelse af stemmesedler, jf. folketingsvalglovens § 43, stk. 1.

Baggrunden for, at de nævnte opgaver er henlagt til statsamtmanden, er, at opgaverne skal varetages for amtskredsen som helhed og ikke blot for de enkelte opstillingskredse, der medmindre en kommune omfatter opstillingskredse har hver deres valgsbestyrelse.

Oprettelsen af Bornholms Kommune indebærer, at der i Bornholms Amtskreds kun vil være én valgbestyrelse, valgbestyrelsen i Bornholms Kommune, der er fælles for de to opstillingskredse i amtskredsen, jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Valgbestyrelsen - eller formanden for valgbestyrelsen - vil derfor også kunne varetage de opgaver, der skal varetages for Bornholms Amtskreds som helhed. Der vil således ikke mere være behov for, at en myndighed uden for valgbestyrelsen varetager de nævnte opgaver. Det foreslås derfor, at de nævnte opgaver for så vidt angår Bornholms Amtskreds henlægges til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.

Til nr. 3 og 4

Forslagene er en konsekvens af, at de fem kommuner på Bornholm nedlægges i forbindelse med oprettelse af Bornholms Kommune. Som følge heraf kan de to opstillingskredse i Bornholms Amtskreds ikke mere afgrænses ved angivelse af de kommuner, der hører til opstillingskredsen. I stedet er valgt en afgrænsning ved angivelse af de sogne, der indgår i de to opstillingskredse. De sogne, hvormed Rønnekredsen afgrænses, er de sogne, der er beliggende i de hidtidige Rønne og Hasle Kommuner, mens de sogne, hvormed Aakirkebykredsen afgrænses, bortset fra den del af Aakirkebykredsen, der udgøres af Christiansø, er de sogne, der er beliggende i de hidtidige Allinge-Gudhjem, Nexø og Aakirkeby Kommuner.

Til § 10

Efter den kommunale valglovs § 19, stk. 3, udgør mindstetallet af stillere for en kandidatliste til amtsrådsvalg 50. Dette antal kan amtsrådet beslutte at forhøje op til 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet dog ikke forhøjes.

Som en konsekvens af, at Bornholms Amtskommune nedlægges i forbindelse med oprettelsen af Bornholms Kommune, foreslås det, at bestemmelsen om, at mindstetallet af stillere for Bornholms Amtskommune ikke kan forhøjes, ophæves.

Bornholms Kommune vil blive omfattet af reglerne i den kommunale valglovs § 19, stk. 2, hvorefter en kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. Kommunen vil endvidere blive omfattet af reglen om, at kommunalbestyrelsen i kommuner med over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere indtil 50. Såfremt kommunalbestyrelsen måtte ønske dette, vil antallet af stillere dermed kunne udgøre samme antal, som hidtil har været gældende som mindsteantal ved valg til amtsrådet i Bornholms Amtskommune, jf. den kommunale valglovs § 19, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med 4. pkt.

Til § 11

Forslaget til ændring af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. er en konsekvens af, at Bornholms Kommune ikke bliver omfattet af den amtskommunale inddeling. På Bornholm skal derfor alene afholdes kommunalbestyrelsesvalg og ikke tillige amtsrådsvalg. Partistøtten pr. stemme på grundlag af deltagelse i valg til kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune skal derfor være det samme som i de to øvrige kommuner, Københavns og Frederiksberg Kommuner, der ikke er omfattet af den amtskommunale inddeling.

Mindsteantallet af stemmer for at opnå partistøtte på grundlag af deltagelse af valg til kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune vil blive 100 ligesom i de øvrige kommuner bortset fra Københavns Kommune, jf. den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i partistøtteloven.

Til § 12

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver efter lov om sygehusvæsenet.

Til § 13

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at Bornholms Kommune sidestilles med amtskommunerne i relation til Hovedstadens Sygehusfællesskabs varetagelse af sygehusbehandling m.v. af lands- og landsdelspatienter.

Til nr. 2

1. januar 1994 etableredes en bonuspuljeordning vedrørende Rigshospitalet, hvorefter den tidligere rabat til brugeramterne på Rigshospitalets ydelser konverteredes til en særlig pulje, bonuspuljen, der herefter årligt udbetales til hospitalets brugere efter forbrug. Bornholms Amtskommune fik, på linje med de øvrige amtskommuner, andel i denne pulje. Som en særlig bonus fik Bornholms Amtskommune endvidere fra 1. januar 1994 udbetalt et fast årligt beløb fra Rigshospitalet, svarende til 60 mio. kr. i 1994 pris- og lønniveau, som kompensation for ophævelse af amtskommunens tidligere, frie indlæggelsesret på Rigshospitalet.

Forslaget indebærer, at Bornholms Amtskommunes andel af bonuspuljen, svarende til 10,3 mio. kr. i 2001 pris- og lønniveau, og den særlige bonus for Bornholms Amtskommune, svarende til 71,0 mio. kr. i 2001 pris- og lønniveau, ophæves med virkning pr. 1. januar 2003. Det særlige tilskud til Bornholms Kommune forhøjes tilsvarende, jf. lovforslagets § 8. Bornholms Kommune får herefter ikke længere andel i den årlige bonuspuljerabat. Den del af særtilskuddet under § 22, der erstatter tidligere tilskud vedrørende Rigshospitalet, finansieres ved at reducere Indenrigs- og Sundhedsministeriets bevillinger til formålet.

I overensstemmelse med lovforslagets § 8 vil der kunne ske en nedsættelse af Bornholms § 22-tilskud, hvis det amtskommunale bloktilskud forøges i forbindelse med afskaffelse af bonuspuljen for amtskommunerne i det øvrige land, jf. økonomiaftalen for 2002 med Amtsrådsforeningen.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at Bornholms Kommunalbestyrelse i samme omfang som amtskommunerne skal høres over en plan for tilrettelæggelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskabs virksomhed, Bornholms Kommune bliver berørt af.

Til § 14

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Til § 15

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om offentlig sygesikring i forbindelse med godkendelse af klinikker til fysiurgisk behandling (nr. 1), finansiering af ydelser efter denne lov (nr. 2), kompetence til at træffe afgørelser vedrørende ydelser efter denne lov (nr. 3) og sundhedsplanlægning (nr. 4).

Til § 16

Det foreslås ved en ændring af lov om embedslægeinstitutioner m.v., at indenrigs- og sundhedsministeren i lighed med, hvad der gælder for hver amtsrådskreds, opretter en embedslægeinstitution for Bornholms Kommune i stedet for Bornholms Amtskommune, og at indenrigs- og sundhedsministeren i lighed med hvad der gælder for institutioner, der drives af amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg Kommuner får adgang til at udstede påbud og forbud over for institutioner, som drives af Bornholms Kommunalbestyrelse.

Til § 17

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets erstatningspligt i henhold til lov om patientforsikring for patienter, der deltager i biomedicinske forsøg i den primære sundhedssektor.

Til § 18

Det foreslås ved en ændring af lov om udøvelse af lægegerning, at Bornholms Kommunalbestyrelse i stedet for Bornholms Amtsråd medvirker ved nedsættelsen af regionale videreuddannelsesråd for læger.

Til § 19

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v.

Til § 20

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets adgang til i henhold til lov om apoteksvirksomhed at oprette sygehusapoteker og sygehusapoteksfilialer.

Til § 21

Det foreslås ved en ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, at der i Bornholms Kommune ligesom for hver amtskommune nedsættes en epidemikommission, hvor de tre af amtsrådet valgte medlemmer erstattes af tre af Bornholms Kommunalbestyrelse valgte medlemmer (nr. 1), og at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets udgiftsfinansieringspligt i henhold til denne lov (nr. 2).

Til § 22

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om gratis vaccination mod visse sygdomme.

Justitsministeriet

Til § 23

Til nr. 1

Bestemmelsen i retsplejelovens § 4, stk. 1, 2. pkt., fastlægger kompetencefordelingen mellem Østre- og Vestre Landsret. Den foreslåede ændring indebærer ikke ændringer i den gældende kompetencefordeling mellem de to landsretter.

Til nr. 2.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 145, stk. 1, fastlægger, hvem der er indstillingsberettiget for det ekstra medlem, en kredsbestyrelse udvides med ved behandlingen af visse nærmere angivne sager. Det ekstra medlem udpeges af justitsministeren efter indstilling fra vedkommende amtsråd, Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Det foreslås, at indstillingsretten fremover udøves af Bornholms Regionsråd i stedet for Bornholms Amtsråd.

Til nr. 3.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 1021, stk. 3, fastsætter, at de læge medlemmer af politiklagenævn udpeges efter indstilling fra amtsrådene, Københavns Borgerrepræsentation og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Det foreslås, at indstillingsretten fremover udøves af Bornholms Regionsråd i stedet for Bornholms Amtsråd. Forslaget indebærer ikke ændringer i kredsen af indstillingsberettigede.

Til § 24

Til nr. 1.

Det foreslås ved en ændring af lov om svangerskabsafbrydelse, at der oprettes et abortsamråd for Bornholms Kommune i stedet for Bornholms Amtskommune.

Til nr. 2.

Det foreslås, at anmodning om svangerskabsafbrydelse kan fremsættes over for Bornholms Kommune i stedet for Bornholms Amtskommune.

Til § 25

Til nr. 1.

Det foreslås ved en ændring af lov om sterilisation og kastration, at anmodning om sterilisation kan fremsættes over for Bornholms Kommune i stedet for Bornholms Amtskommune.

Til § 26

Til nr. 1.

Det foreslås ved en ændring af adoptionsloven, at der oprettes et adoptionssamråd for Bornholms Kommune i stedet for Bornholms Amtskommune.

Kulturministeriet

Til § 27

Det foreslås ved en ændring af lov om billedkunst, at Bornholms Kommunalbestyrelse i lighed med amtsrådene kan nedsætte et billedkunstråd, og at dette billedkunstråd sammensættes på samme måde som det fælles billedkunstråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til § 28

Det foreslås ved en ændring af lov om musik, at Bornholms Kommunalbestyrelse i lighed med amtsrådene og Københavns og Frederiksberg Kommuner forpligtes til at oprette et kommunalt musikudvalg og tillægges kompetence til at fremsætte de nærmere regler for deres sammensætning og virksomhed.

Til § 29

Det foreslås ved en ændring af teaterloven, at Bornholms Kommune ligestilles med amtskommunerne i alle forhold vedrørende Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater, jf. gældende lovs kapitel 3 og 4.

Bornholms Kommune pålægges svarende til amtskommunerne at yde tilskud til nedbringelse af prisen på teaterbilletter, der sælges i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsrabat, jf. gældende lovs kapitel 9.

Til § 30

Til nr. 1

Det foreslås ved en ændring af museumsloven, at Bornholms Kommunalbestyrelse i lighed med amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelse forpligtes til at oprette et museumsråd, der har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i kommunen.

Til nr. 2

Bestemmelsen i museumslovens § 22 giver kulturministeren beføjelse til i særlige tilfælde, herunder i forbindelse med regionale kulturaftaler, at fravige museumslovens regler om nedsættelse af museumsråd. Den foreslåede ændring indebærer, at kulturministerens beføjelse tillige gælder reglerne om nedsættelse af et museumsråd på Bornholm.

Til § 31

Til nr. 1

Det foreslås ved en ændring af lov om regionale faglige kulturmiljøråd, at der oprettes et kulturmiljøråd for Bornholms Kommune i stedet for kulturmiljørådet for Bornholms Amtskommune.

Til nr. 2

§ 4, stk. 2, fastlægger, hvem der udpeger medlemmer til det regionale faglige kulturmiljøråd. Blandt de udpegningsberettigede er amtsrådet og kommuneforeningen, der hver udpeger et medlem. Det foreslås som følge af ændringen af den kommunale struktur på Bornholm, at udpegningen af disse to medlemmer overføres til Bornholms Kommunalbestyrelse.

Miljøministeriet

Til § 32

Til nr. 1 og 2

Det foreslås ved en ændring af lov om planlægning, at regionplanmyndigheden ved sammenlægningen overgår fra amtsrådet til Bornholms Kommunalbestyrelse.

Det foreslås endvidere, at regionplanen og kommuneplanen for den nye kommune samles i en region- og kommuneplan. Planen skal både indeholde regionplanretningslinier for de samme forhold som regionplanerne for amterne uden for hovedstadsområdet, jf. nr. 4, og fastlægge en hovedstruktur for de større bysamfund samt fastsætte rammer for lokalplanlægningen, jf. nr. 12.

Bornholms Kommunalbestyrelse bliver som regionplanmyndighed og kommunalbestyrelse landzonemyndighed på hele øen.

Til nr. 3, 5-7, 11 og 13-17

Forslagene er konsekvensændringer som følge af forslaget om en region- og kommuneplan for Bornholm.

Til nr. 4

Det foreslås, at region- og kommuneplanen for Bornholm skal indeholde regionplanretningslinier for de samme forhold som regionplanerne for amterne uden for hovedstadsområdet.

Til nr. 8-10

Det foreslås at tillægge Bornholms Kommune samme adgang til at yde lån til virkeliggørelse af kommuneplanlægningen som Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til nr. 12 (§ 11, stk. 9)

Det foreslås, at region- og kommuneplanen for Bornholm skal fastlægge en hovedstruktur for de større bysamfund samt fastsætte rammer for lokalplanlægningen.

Planen skal derudover kunne indeholde retningslinier for andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen herunder angivelse af bevaringsværdige bygninger og arealer, der kan tilbageføres til landzone.

Bornholms Kommunalbestyrelse kan i øvrigt selv vurdere, i hvilket omfang planen bør suppleres med angivelser af kommunalbestyrelsens mål og strategi for udviklingen.

Til nr. 12 (§ 11, stk. 10)

Det præciseres i den foreslåede bestemmelse, at region- og kommuneplanen for Bornholm er regionplan og kommuneplan i relation til bestemmelser i lovgivningen, der tillægger henholdsvis regionplaner og kommuneplaner retsvirkninger.

Til nr. 18

Det foreslås, at region- og kommuneplanen for Bornholm skal tilvejebringes, revideres og ændres efter de regler, der gælder for regionplaner. De mere fleksible regler i planloven om revision af kommuneplaner er ikke hensigtsmæssige, når planen skal opfylde funktionen som regionplan.

Ved mindre ændringer i planens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v., før der udarbejdes forslag til ændring af planen. Det svarer til de gældende regler for mindre kommuneplanændringer, der typisk tilvejebringes sammen med en lokalplan.

Til nr. 19

Det foreslås, at bestemmelsen om miljøministerens adgang til at fremsætte indsigelse over for regionplanforslag finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår den del af region- og kommuneplanen for Bornholm, der indeholder regionplanretningslinier. For så vidt angår planen i øvrigt vil ministeren om fornødent kunne anvende call-in bestemmelsen i lovens § 3, stk. 4.

Bestemmelserne, der efter forslaget ikke skal gælde for Bornholm, omhandler regionplanmyndighedens adgang eller pligt til at nedlægge veto mod kommune- og lokalplanforslag, som er i strid med regionplanlægningen m.v. Når Bornholms Kommunalbestyrelse både bliver regionplanmyndighed og kommune- og lokalplanmyndighed, bliver bestemmelserne uden indhold.

Konsekvensen af, at der ikke længere er en regionplanmyndighed, der fører tilsyn med forslagene til kommune- og lokalplaner, vil være, at Miljøministeriet i højere grad end hidtil må vurdere disse forslag.

Til nr. 20 og 21

Ændringerne er en konsekvens af, at der efter sammenlægningen kun er en myndighed, Bornholms Kommunalbestyrelse, som har alle de kompetencer, der tidligere var hos amtsrådet eller en kommunalbestyrelse.

Til § 33

De foreslåede ændringer i miljøbeskyttelsesloven betyder, at Bornholms Kommune fremover - ligesom Københavns og Frederiksberg Kommuner hidtil har gjort - skal varetage både de opgaver, der efter loven og regler fastsat i medfør af loven er henlagt til kommunerne, og de opgaver, som er henlagt til amtskommunerne.

Desuden vil kommunen fremover ligesom Københavns og Frederiksberg Kommuner være tilsynsmyndighed efter lovens kapitel 9 samt godkendelsesmyndighed efter lovens § 33 også for virksomhed, som den selv driver. Dette gælder i forvejen på andre områder inden for loven, f.eks. tilladelser efter §§ 19 eller 28, hvor der ikke er regler om kompetenceovergang, og tilladelserne derfor meddeles af den myndighed, der normalt er kompetent i den pågældende type sager, selvom myndigheden selv driver virksomheden eller aktiviteten, der ønskes tilladelse til.

Til § 34

De foreslåede ændringer i vandforsyningsloven betyder, at Bornholms Kommune fremover - ligesom Københavns og Frederiksberg Kommuner hidtil har gjort - skal varetage både de opgaver, der efter loven og regler fastsat i medfør af loven er henlagt til kommunerne, og de opgaver, som er henlagt til amtskommunerne.

Amtsrådet udøver i et vist omfang en kontrollerende virksomhed over for kommunerne på vandforsyningsområdet, og lovforslaget medfører, at denne funktion forsvinder på Bornholm. Dette svarer til situationen i København og Frederiksberg Kommuner, bortset fra at Hovedstadens Udviklingsråd her udfører kontrol med vandforsyningsplaners og indsatsplaners overensstemmelse med regionplanen.

Til § 35

De foreslåede ændringer i jordforureningsloven betyder, at Bornholms Kommune fremover - ligesom Københavns og Frederiksberg Kommuner hidtil har gjort - skal varetage både de opgaver, der efter loven og regler fastsat i medfør af loven er henlagt til kommunerne, og de opgaver, som er henlagt til amtskommunerne. Desuden vil kommunen fremover - ligesom Københavns og Frederiksberg Kommuner - være tilsynsmyndighed, herunder myndighed for udstedelse af påbud vedrørende jordforurening efter lovens kapitel 5 og 7 for virksomhed, som den selv driver. Dette gælder i forvejen på andre områder inden for loven, f.eks. tilladelser efter lovens § 8, hvor der ikke er regler om kompetenceovergang, og tilladelserne derfor meddeles af amtsrådet, der er kompetent i den pågældende type sager, selvom amtsrådet selv driver virksomheden eller aktiviteten, der ønskes tilladelse til.

Til § 36

De foreslåede ændringer i havmiljøloven betyder, at Bornholms Kommune fremover ligesom Københavns Kommune skal give tilladelse efter lovens § 26 til dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) og føre tilsyn hermed. Bornholms Kommune vil ligeledes ligesom Københavns Kommune skulle varetage både kommuners og amtskommuners funktioner vedrørende beredskabsplanlægning og strandrensning, jf. lovens kapitel 11.

Til § 37

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af lov om råstoffer er en konsekvens af, at Bornholms Kommune nu også indeholdes i § 42, hvorfor overskriften indrettes derefter.

Til nr. 2

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager Bornholms Amtsråds opgaver i henhold til råstofloven, herunder amtsrådets opgave efter lovens § 5 til udførelsen af en kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden.

Til § 38

Til nr. 1

Det foreslås ved en ændring af naturbeskyttelsesloven, at der nedsættes et fredningsnævn for Bornholms Kommune i stedet for Bornholms Amtskommune.

Til nr. 2

I lighed med, hvad der gælder for Københavns og Frederiksberg Kommuner, indebærer forslaget, at Bornholms Kommune vælger et medlem til fredningsnævnet, mens det andet medlem udpeges af miljøministeren.

Til nr. 3

Naturklagenævnets afgørelser af et erstatningsspørgsmål vedrørende fredninger kan som hovedregel påklages til Taksationskommissionen, jf. lovens § 45. Ifølge § 46, stk. 2, består Taksationskommissionen bl.a. af et medlem, der vælges af amtsrådet for det amt, hvori det pågældende fredede areal er beliggende, henholdsvis af Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser. Ændringsforslaget sidestiller Bornholms Kommune med Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til nr. 4

Ifølge § 49, stk. 3, afholder staten tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser, mens den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende amtskommune, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ændringsforslaget sidestiller Bornholms Kommune med Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til nr. 5

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse varetager de opgaver og beføjelser, som naturbeskyttelsesloven henlægger til Bornholms Amtsråd.

Til § 39

Ifølge vandløbslovens § 7 er amtsrådet vandløbsmyndighed for amtsvandløb og offentlige pumpelag, mens kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for kommunevandløb og private vandløb. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøves amtsrådets beføjelser efter loven af kommunalbestyrelsen.

Forslaget indebærer, at Bornholms Kommune i lighed med hvad der gælder for de to hovedstadskommuner bliver vandløbsmyndighed for alle tre vandløbsklasser.

Til § 40

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om sommerhuse og campering m.v. For Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende er der alene tale om en præcisering af gældende ret.

Til § 41

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om miljø og genteknologi.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Til § 42

Ved ændringen af integrationsloven sidestilles Bornholms Kommune med Københavns og Frederiksberg Kommuner for så vidt angår reglerne for aftalte og fastsatte amtskvoter for boligplacering af flygtninge.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Til § 43

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til landbrugsloven i forbindelse med planlægningen til sikring af lovens formål.

Til nr. 3

Det foreslås, at der nedsættes en jordbrugskommission for Bornholms Kommune i stedet for Bornholms Amtskommune.

Til nr. 4

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse i stedet for Bornholms Amtsråd yder jordbrugskommissionen sekretariatsbistand og afholder kommissionens udgifter.

Til § 44

Det foreslås, at der i henhold til lov om kapitelstakster beregnes kapitelstakster for Bornholms Kommune i stedet for Bornholms Amtskommune.

Til § 45

Det foreslås ved ændring af jordkøbsloven, at Bornholms Kommunalbestyrelse i stedet for Bornholms Amtsråd kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn (nr. 2), at Bornholms Kommunalbestyrelse afholder udgifter forbundet med nævnets virksomhed og yder nævnet sekretariatsbistand (nr. 3), og at en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter aftale med Bornholms Kommunalbestyrelse kan yde nævnet sekretariatsbistand (nr. 1).

Til § 46

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse ligesom amtsrådet kan udøve ministerens beføjelser vedrørende visse nærmere angivne foranstaltninger i henhold til landdistriktsstøtteloven, at Bornholms Kommunalbestyrelses afgørelser herom kan indbringes for ministeren, og at denne klageadgang efter ministerens bestemmelse kan begrænses til retlige spørgsmål.

Til § 47

Det foreslås, at reglerne i lov om superficiære fæste- og lejeforhold om afholdelse af afløsningsforretninger og udpegelse af en afløsningsformand i hvert amt også finder anvendelse på Bornholm.

Til § 48

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til fiskeriloven i forbindelse med udpegelse af en repræsentant i det lokale rådgivende fiskeriudvalg (nr. 1), fremsættelse af erstatningskrav (nr. 2) og medvirken ved tilsynet i ferskvand (nr. 3).

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Til § 49

Det foreslås, at Bornholms Regionsråd overtager amtsrådets opgaver i forbindelse med nedsættelse af regionale videnskabsetiske komitéer.

Til § 50

Forslaget til ændring af lov om opfindelser med offentlige forskningsinstitutioner betyder, at det offentlige sygehus eller den sundhedsvidenskabelige forskningsinstitution, som hidtil har hørt under Bornholms Amtskommune og fremover vil være en del af Bornholms Kommune, fortsat vil være omfattet af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

Skatteministeriet

Til § 51

Til nr. 1

Efter lov om vurdering af faste ejendomme skal en vurderingskreds ligge inden for én amtskommune.

Det foreslås, at en vurderingskreds for Bornholms vedkommende skal ligge inden for kommunen.

Til nr. 2

Skatteministeren udnævner et vurderingsråd for hver vurderingskreds efter indstilling fra vedkommende amtsråd; for vurderingskredse inden for Københavns eller Frederiksberg Kommuner dog vedkommende kommunalbestyrelse.

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgave vedrørende indstilling af medlemmer til vurderingsrådene.

Socialministeriet

Til § 52

Til nr. 1

Det foreslås ved en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver på det sociale område.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at Bornholms Kommune sidestilles med amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner i relation til nedsættelse af amtskommunale brugerråd.

Til nr. 4

Det foreslås, at der nedsættes et socialt nævn for Bornholms Kommune. Nævnet sammensættes som det nuværende sociale nævn for Bornholms Amt, dog således at den kommunale og amtskommunale indstilling foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse.

Til § 53

Ændringen indebærer, at socialministeren for år 2003 kan fastsætte særlige regler for refusion og tilskud til Bornholms Kommune, som med virkning fra 1. januar 2003 ikke længere er omfattet af den overgangsordning, der blev indført for kommunerne som led i finansieringsomlægningen for ydelser efter lov om social service.

Med lov nr. 489 af 7. juni 2001 blev der med virkning fra 1. januar 2002 indført en ny finansieringsstruktur grundtakstfinansiering til afløsning af den hidtil delte finansiering mellem kommuner og amtskommuner for visse ydelser efter lov om social service.

Med henblik på at afbøde de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne som følge af finansieringsomlægningen blev der ved lovens § 5 indført en overgangsordning for kommunerne i årene 2002 og 2003. Overgangsordningen administreres af Socialministeriet.

Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af overgangsordningen, jf. lovens § 5, stk. 11, på grund af disse kommuners særlige stilling. I stedet er indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiget til at yde disse kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen.

Det foreslås, at Bornholms Kommune bliver omfattet af en særlig overgangsordning i 2003.

Med den foreslåede ændring af overgangsbestemmelsen vil de bornholmske kommuner for 2002 fortsat være omfattet af den almindelige overgangsordning efter lovens § 5, stk. 1-10, og for 2003 bemyndiges socialministeren til at fastsætte regler for refusion og tilskud for Bornholms Kommune.

Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen for Bornholms Kommune henlægges til socialministeren og ikke indenrigs- og sundhedsministeren som for Københavns og Frederiksberg Kommuner af hensyn til sammenhængen med den periode (2002), hvor Bornholm omfattes af den almindelige overgangsordning, som administreres af Socialministeriet.

Den nye hjemmelsbestemmelse vil blive udmøntet til at fastsætte en ordning, hvorefter Bornholms Kommune i 2003 vil modtage et beløb i tilskud og refusion svarende til de beløb, de fem bornholmske kommuner modtager i 2002 som følge af den almindelige overgangsordning efter § 5, stk. 1-10.

Bornholms Kommune vil for det første få udbetalt et tilskud i 2003 svarende til det tilskud, de fem bornholmske kommuner i 2002 får udbetalt efter § 5, stk. 6.

For det andet vil Bornholms Kommune i 2003 få udbetalt et beløb i refusion svarende til det beløb, de fem bornholmske kommuner har fået udbetalt i refusion for regnskabsåret 2002 i henhold til refusionsordningen efter § 5, stk. 1-5. Refusionsbeløbet for 2002 vil dog før udbetalingen i 2003 blive reguleret til et skønnet pris- og løn- samt aktivitetsniveau for 2003.

Ifølge overgangsordningen oprettes der i hvert af årene 2002 og 2003 en pulje på 140 mill. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner, der kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen. De bornholmske kommuner kan på linie med andre kommuner ansøge om tilskud fra puljen for 2002. Kommunerne vil først kunne ansøge om tilskud fra puljen for 2002, når der foreligger et regnskab for 2002, hvilket vil sige i 2003. Det gælder også for de bornholmske kommuner.

Eventuelle tilskud fra puljen på 140 mill. kr. for 2002 til de bornholmske kommuner vil i givet fald blive udbetalt til Bornholms Kommune i 2003. Bornholms Kommune vil i givet fald i 2004 få udbetalt et tilsvarende beløb fra puljen for 2003.

Trafikministeriet

Til § 54

Det foreslås, at Bornholms Regionsråd overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om kystbeskyttelse.

Til § 55

Til nr. 1

Det foreslås, at de opgaver, der efter lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet er henlagt til amtsråd, eventuelt i forening med kommunalbestyrelser, på Bornholm varetages af Bornholms Kommunalbestyrelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse vælger alle medlemmerne til det i lovens § 4, stk. 3, nævnte udvalg, der ellers vælges af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtskommunen.

Til § 56

Til afgørelse af erstatningsspørgsmål i forbindelse med ekspropriation m.m. til amtskommunale og kommunale vejanlæg nedsætter trafikministeren, jf. lov om offentlige veje §§ 57 og 58, én eller flere taksations- og overtaksationskommissioner for hver amtsrådskreds.

Amtsrådet udpeger for hver amtsrådskreds henholdsvis 16 og 8 personer, der optages på en liste over medlemmer, der af formanden for den enkelte taksations- eller overtaksationskommission kan udtages til behandlingen af konkrete sager.

Ved ændringen præciseres, at Bornholms Kommune ved udpegningen af medlemmer til de takserende kommissioner anses for at udgøre en selvstændig amtsrådskreds. Bornholms Kommunalbestyrelse vil således skulle udpege det samme antal medlemmer til de takserende kommissioner som landets amtsråd.

Til § 57

Til foretagelse af ekspropriationer og afgørelse af erstatningsspørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af anlæg for staten eller for koncessionerede selskaber nedsætter trafikministeren, jf. lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom §§ 6 og 7, et antal ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner.

Amtsrådet udpeger for hver amtsrådskreds 8 personer til henholdsvis ekspropriationskommissionerne og taksationskommissionerne, som kan udtages af formanden for den enkelte kommission til behandlingen af konkrete sager.

Ved ændringen præciseres, at Bornholms Kommune ved udpegningen af medlemmer til kommissionerne anses for at udgøre en selvstændig amtsrådskreds. Bornholms Kommunalbestyrelse vil således skulle udpege det samme antal medlemmer til kommissionerne som landets amtsråd.

Bornholms Kommunalbestyrelse vil derudover, jf. lovens § 6, stk. 3, skulle udpege en kommunal ikke stemmeberettiget repræsentant til ekspropriationskommissionen.

Til § 58

Det foreslås ved en ændring af lov om Bornholmstrafikken, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver vedrørende indstilling af medlemmer til Bornholmstrafikkens styrelse, idet det bemærkes, at amtsrådet som led i en aftale med trafikministeren har overladt til denne at indstille nye medlemmer til styrelsen.

Undervisningsministeriet

Til § 59

Det foreslås, at Bornholms Kommune sidestilles med amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner i henhold til lov om sygehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for kliniske fag ved det lægevidenskabelige studium m.v.

Det tilføjes, at de lange videregående uddannelser ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev overført fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Til § 60

Det foreslås, at Bornholms Kommune overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om centre for undervisningsmidler m.v.

Til § 61

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven).

Til § 62

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om specialundervisning for voksne og om voksenuddannelsescentre.

Til § 63

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om almen voksenuddannelse.

Til § 64

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om folkeskolen i forbindelse med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (nr. 1-4), befordring af elever, der modtager sådan undervisning (nr. 5) og finansiering af undervisning på sygehuse m.v. (nr. 6).

Til § 65

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om gymnasiet m.v. for så vidt angår offentlige gymnasieskoler og studenterkursus (nr. 1), og at staten på samme måde som ved amtskommuner afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere (nr. 2).

Til § 66

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. for så vidt angår kommunale kurser (nr. 1), og at staten på samme måde som ved amtskommuner afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere (nr. 2).

Til § 67

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om uddannelse af pædagoger.

Til § 68

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m.

Til § 69

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Det foreslås således, at der inden for Bornholms Kommune ligesom inden for det enkelte amt kan fastsættes supplerende personlige kvalifikationskriterier (nr. 1). Det foreslås endvidere, at Bornholms Kommunalbestyrelse nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne med de opgaver, den af Bornholms Amtsråd nedsatte fællesbestyrelse i dag varetager, at Bornholms Kommunalbestyrelse udpeger den andel af medlemmerne af fællesbestyrelsen, amtsrådet og kommunalbestyrelserne på Bornholm i dag udpeger, og at Bornholms Kommunalbestyrelse i stedet for amtsrådet yder sekretariatsbetjening (nr. 2 og 3).

Forslaget medfører bl.a., at fællesbestyrelsen på Bornholm i lighed med fællesbestyrelserne i amtskommunerne nedsætter et klageudvalg vedrørende de afgørelser, som skolen eller praktikstedet træffer efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, og at Bornholms Kommunalbestyrelse i stedet for kommunalbestyrelserne i amtet udpeger et medlem hertil.

Bornholms Kommunalbestyrelse overtager endvidere amtsrådets pligt til at stille praktikpladser (nr. 4) og den fornødne skolekapacitet (nr. 6) til rådighed, amtsrådets adgang til at henvise elever til undervisning i andre skoler (nr. 5), og amtsrådets opgaver i forbindelse med skolernes ledelse og over for eleverne (nr. 7).

Til § 70

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler i forbindelse med betaling af bidrag til staten og refusion af sådanne bidrag.

Til § 71

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v. i forbindelse med betaling af bidrag til staten og refusion af sådanne bidrag.

Til § 72

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om produktionsskoler i forbindelse med befordringsgodtgørelse til produktionsskolernes deltagere.

Til § 73

Det foreslås, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser i forbindelse med indpasning af befordringsrabatten i takst- og billetteringssystemet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Til § 74

De foreslåede ændringer indebærer, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets forpligtelser i henhold til lov om byfornyelse i forbindelse med nedsættelse af et eller flere byfornyelsesnævn i kommunen, herunder forpligtelsen til at beskikke medlemmer til nævnet bortset fra formanden og afholde udgifter til nævnets virksomhed m.v.

Til § 75

Den foreslåede ændring indebærer, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. For Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende er der alene tale om en præcisering af gældende ret.

Til § 76

Den foreslåede ændring indebærer, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap. For Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende er der alene tale om en præcisering af gældende ret.

Til § 77

Den foreslåede ændring indebærer, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver i forbindelse med nedsættelse af regionale udvalg og grænseoverskridende regionale udvalg.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Til § 78

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft fra kommunesammenlægningen den 1. januar 2003, jf. dog den særlige ikrafttrædelsesbestemmelse i § 79, stk. 1.

Til stk. 2

Det foreslås, at regionplanen for Bornholm og kommuneplanerne for de hidtidige kommuner bevarer deres gyldighed, indtil de erstattes af en region- og kommuneplan for Bornholm efter de nye regler i lovforslaget. Planerne skal efter lovens ikrafttræden administreres af Bornholms Kommunalbestyrelse, der både er regionplanmyndighed og kommuneplanmyndighed.

Til § 79

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de foreslåede ændringer af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovforslagets § 8, træder i kraft den 1. juni 2002 og har virkning fra og med tilskudsåret 2003.

Til stk. 2

Den foreslåede regulering af statens generelle tilskud til kommunerne modsvarer forhøjelsen af tilskuddet til Bornholms Kommune.

Til stk. 3

Bestemmelsen indebærer, at lovens § 25 a ikke anvendes for Bornholms Kommune for 2003 for så vidt angår de tilskuds- og udligningsbeløb, der afhænger af kommunens beskatningsgrundlag for 2003.

Bestemmelserne i § 25 a sigter mod en situation, hvor to eller flere kommuner sammenlægges til en ny kommune. Bestemmelsen indebærer, at den nye kommune i det første år efter sammenlægningen modtager de tilskuds- og udligningsbeløb, som de enkelte kommuner, som indgår i sammenlægningen, ville have været berettiget til ved en uændret kommunal inddeling.

Men bestemmelsen vil ikke kunne anvendes i tilfælde, hvor der som det er tilfældet på Bornholm sker sammenlægninger af primærkommuner og en amtskommune til en ny kommune, der varetager både kommunale og amtskommunale opgaver. I dette tilfælde må den nye kommune allerede fra det første år budgettere med ét samlet udskrivningsgrundlag for den nye kommune, og dette udskrivningsgrundlag lægges til grund for beregning af tilskuds- og udligningsbeløb til kommunen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at de tilskuds- og udligningsbeløb for 2003, der afhænger af Bornholms Kommunes beskatningsgrundlag, herunder vedrørende den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning, opgøres ud fra kommunens beskatningsgrundlag for 2003, uanset bestemmelserne i § 25 a. Ordningen for 2003 vil således svare til den situation, der vil være gældende i den permanente ordning. Derimod vil beregningen af udgiftsbehovsudligningen ske på grundlag af § 25 a, således at udligningsbeløbene på dette område for 2003 beregnes som summen af de tidligere kommuners udligningsbeløb. Den nye kommune vil endvidere i overensstemmelse med § 7 få beregnet 5 grundtillæg i en 8 års periode efter sammenlægningen, dvs. til og med 2010.

Til stk. 4

Ved opgørelse af en kommunes eller en amtskommunes beskatningsgrundlag anvendes blandt andet kommunens henholdsvis amtskommunens udskrivningsprocent for beregningsåret, det vil sige året før tilskudsåret, jf. §§ 24 og 33 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. For tilskudsåret 2003 skal udskrivningsprocenten for 2002 således anvendes i beregningen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for tilskudsåret 2003 for Bornholms Kommune anvendes en beregnet udskrivningsprocent for 2002. Den beregnede udskrivningsprocent for 2002 opgøres som den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent for de fem kommuner på Bornholm for 2002 afrundet til 1 decimal, tillagt den amtskommunale udskrivningsprocent for 2002. Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent for de fem kommuner for 2002 beregnes som et vægtet gennemsnit i forhold til kommunernes budgetterede udskrivningsgrundlag for 2002.

Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse, at den beregnede udskrivningsprocent for 2002 opdeles i en kommunal og en amtskommunal del, således at 60 procent af udskrivningsprocenten regnes som kommunal og 40 procent som amtskommunal. Det svarer til den opdeling, der på nuværende tidspunkt foretages for Københavns og Frederiksberg Kommuner, jf. bestemmelserne i §§ 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 622 af 28. juni 2001 om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Disse bestemmelser om opdeling af udskrivningsprocenten, som hidtil har omfattet Københavns og Frederiksberg Kommuner, vil når den nye struktur på Bornholm er gennemført blive ændret, således at Bornholms Kommune også vil blive omfattet.

Til stk. 5.

I overensstemmelse med drøftelserne mellem den tidligere regering og formandskabet for forhandlingsudvalget vedrørende kommunesammenlægningen på Bornholm yder staten i 2002 et tilskud på 2,5 mio. kr. til sammenlægningsudvalget for Bornholms Kommune. Tilskuddet finansieres af puljen for tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner i henhold til § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.


Bilag

I dette bilag citeres i venstre spalte indholdet af de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslaget om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner. I højre spalte anføres de foreslåede ændringer.

Gældende formulering

 

Lovforslaget

     
   

Beskæftigelsesministeriet

     
   

§ 1

   

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 52. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 formand og 21 andre medlemmer.

   

Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således:

 

1. I § 52, stk. 2, indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og stk. 4«.

5 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

5 fra Landsorganisationen i Danmark,

1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

1 fra Akademikernes Centralorganisation,

1 fra Ledernes Hovedorganisation,

3 fra amtsrådet og

4 fra kommunerne i amtet i fællesskab.

   

Stk. 3. I Københavnsområdet udpeges Københavns Amtsråds og kommunernes medlemmer således:

   

2 fra Københavns Amtsråd,

2 fra Københavns Borgerrepræsentation,

1 fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse og

2 fra kommunerne i Københavns Amt i fællesskab.

   
     
   

2. I § 52 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. På Bornholm udpeges de 7 kommunale repræsentanter efter indstilling fra Bornholms Kommunalbestyrelse.«

Stk. 4. Samtidig udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem.

 

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

Stk. 5. Bortset fra formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

   

Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet for en 2-årig periode.

   

Stk. 7. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

   

Stk. 8. Regionschefen, jf. § 55, varetager Arbejdsmarkedsrådets sekretariatsforretninger.

   
     
   

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

   

§ 2

   

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 23. december 1998, foretages følgende ændring:

     

§ 7. Sessionen bedømmer og udskriver værnepligtige til værnepligtstjeneste. Indenrigsministeren fastsætter regler for sessionernes forretningsgang samt tiden for sessionernes afholdelse i hvert kalenderhalvår.

   

Stk. 2. Sessionen består af:

1) en sessionsleder som formand,

2) et medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd,

3) en sessionsofficer, og

4) en sessionslæge.

   

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 2, nævnte medlemmer udpeges af vedkommende amtsråd (i Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunalbestyrelsen) efter regler fastsat af indenrigsministeren.

 

1. I § 7, stk. 3, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

     
   

§ 3

   

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 3. Kommunalbestyrelsen i amtskommuner benævnes amtsrådet, hvis formand betegnes amtsborgmester.

   

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune benævnes Borgerrepræsentationen. For de øvrige primærkommuner fastsættes kommunalbestyrelsens benævnelse i styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsens formand betegnes borgmester.

 

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionsråd.«

     
   

2. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionskommune.«

     

§ 47. Tilsynet med amtskommunerne samt med Frederiksberg og Københavns Kommuner varetages af indenrigsministeren.

 

3. I § 47, stk. 1, ændres »Frederiksberg og Københavns Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 2. Tilsynet med de øvrige primærkommuner varetages af tilsynsrådene, jf. § 48. Indenrigsministeren kan fastsætte forskrifter for udøvelsen af tilsynsrådenes beføjelser.

   

Stk. 3. Tilsynet med kommunale fællesskaber, jf. § 60, hvori der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune, varetages af indenrigsministeren. Tilsynet med øvrige kommunale fællesskaber varetages af vedkommende tilsynsråd. Er de deltagende kommuner ikke undergivet samme tilsynsråd, udøves tilsynet af tilsynsrådet for det amt, hvori fællesskabets hjemstedskommune er beliggende.

 

4. I § 47, stk. 3, 1. pkt., ændres »Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune«.

Stk. 4. Tilsynsrådenes afgørelser kan af vedkommende kommunalbestyrelse eller kommunale fællesskab ankes til indenrigsministeren. Dette gælder dog ikke tilsynsrådenes afgørelser efter § 61, stk. 2, 3 og 4, jf. § 61, stk. 7.

   

Stk. 5. Når tilsynsmyndigheden til brug for udøvelsen af tilsynet modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

   
     

§ 60. Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver tilsynsmyndighedens godkendelse, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen. Aftaler, hvori der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune, skal alene godkendes af indenrigsministeren.

 

5. I § 60, stk. 1, 2 pkt., ændres »Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune«.

Stk. 2. Aftaler af den i stk. 1 omhandlede karakter kan ophæves, dersom deltagerne er enige herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når tilsynsmyndigheden finder rimelig grund dertil.

   

Stk. 3. Vilkårene for aftalens ophævelse skal godkendes af tilsynsmyndigheden og skal fastsættes af denne myndighed i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.

   
     
   

§ 4

   

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 13. oktober 1999, som ændret senest ved lov nr. 1086 af 19. december 2001, foretages følgende ændring:

     

§ 3. Fraflytter en skatteyder skattekommunen, således at bopælen i denne kommune opgives, fordeler staten en andel af den kommunale indkomstskat og kommunal ejendomsværdiskat, der påhviler skatteyderen, til tilflytningskommunen. Dette gælder dog kun, hvis bopælen i tilflytningskommunen bevares i mindst 3 måneder.

   

Stk. 2. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den periode, hvori skatteyderen ifølge oplysningerne i det centrale skatteyderregister (CSR) har haft bopæl i tilflytningskommunen, idet periodens varighed regnes fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter fraflytningen og indtil udgangen af det kvartal, hvori der eventuelt sker fraflytning. Varigheden regnes dog fra flyttedagen, hvis flytningen sker den første dag i et kvartal. Skal Københavns eller Frederiksberg kommune afgive en andel, afgives kun 60 pct. af andelen.

 

1. I § 3, stk. 2, 3. pkt., ændres »Københavns eller Frederiksberg kommune« til: »Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommune«.

Stk. 3. Flytter skatteyderen fra tilflytningskommunen til en anden kommune end skattekommunen, skal også den nye tilflytningskommune have andel i kommuneskatten efter reglerne i stk. 1 og 2.

   

Stk. 4. Fordelingen efter stk. 1-3 kan undlades, hvis det af administrative grunde findes uhensigtsmæssigt at foretage den.

   

Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen af de beløb, der tilkommer en andelsberettiget kommune.

   
     
   

§ 5

   

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 289 af 28. april 2000, foretages følgende ændring:

§ 5. Skatten og amtskommunal ejendomsværdiskat svares for kalenderåret til den amtskommune (amtsskattekommune), som omfatter den kommune, der efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat er den skattepligtiges skattekommune for samme kalenderår.

   

Stk. 2. Personer, hvis skattekommune er Københavns eller Frederiksberg Kommune, eller som efter reglerne i § 2, stk. 4, i loven om kommunal indkomstskat i stedet for kommunal indkomstskat svarer et staten tilfaldende skattebeløb, svarer ikke amtskommunal indkomstskat.

 

1. I § 5, stk. 2, ændres »Københavns eller Frederiksberg Kommune« til: »Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommune«.

Stk. 3. Amtsrådet har samme ret til at rejse indsigelse mod den skattekommune, der er udpeget for en skatteyder, som tilkommer en kommunalbestyrelse efter lov om kommunal indkomstskat. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelser og amtsråd om, hvilken kommune der skal anses for skattekommune, afgøres spørgsmålet af indenrigsministeren.

   
     
   

§ 6

   

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000, som ændret ved lov nr. 1270 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 2. Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen, der skal angive forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse er opgjort på tidspunktet for budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2.

   
     
   

1. § 2, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I Københavns Kommune kan grundskyldpromillen dog udgøre højst 28 for skatteåret 1998 og højst 26 for skatteåret 1999. I Københavns og Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. og 2. pkt.

 

»Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. pkt.«

     
   

2. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I Bornholms Kommune nedsættes grundskyldpromillen af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Nedsættelsen for den enkelte ejendom opgøres som forskellen mellem den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld, og den promille, der efter reglerne i § 5, stk. 2, er fastsat for amtskommunal grundskyld af samme typer ejendomme.«

     

§ 23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for kommunal grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien. Indenrigsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra a. I primærkommunerne opkræves dækningsafgiften af grundværdien af ejendomme, der helt eller delvis tilhører staten, med vedkommende primærkommunes grundskyldpromille. Af de øvrige ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 10 promille. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan dækningsafgiften af grundværdien af de ejendomme, der er omfattet af 4. punktum, yderligere opkræves med halvdelen af den promille, hvormed amtskommunal grundskyld opkræves i det øvrige land. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 3,75 i amtskommunerne og 5 i de øvrige kommuner. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan dækningsafgiften af forskelsværdien højst udgøre 8,75 promille.

 

3. I § 23, stk. 1, 5. og 7. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

Stk. 2. Ejendomme tilhørende primærkommuner er fritaget for den i stk. 1 nævnte dækningsafgift til vedkommende amtskommune. I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme, der tilhører vedkommende amtskommune, for dækningsafgift. I såvel amtskommuner som primærkommuner kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og andre kommuner eller staten, for dækningsafgift.

   

Stk. 3. Bliver en ejendom fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 2, svares dækningsafgiften efter nærværende paragraf fra tidspunktet for fritagelsens indtræden. Ophører fritagelsen for kommunal grundskyld, bortfalder dækningsafgiftspligten samtidig hermed.

   
     
   

§ 7

   

I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1133 af 21. december 1994 og § 5 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 og senest ved lov nr. 1089 af 29. december 1999, foretages følgende ændring:

     

§ 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af beløb efter § 2 og bidrag efter § 3.

   

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om ordningens administrative tilrettelæggelse, herunder om, hvorledes Københavns og Frederiksberg kommuner, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Hovedstadens Udviklingsråd indgår i ordningen.

 

1. I § 5, stk. 2, ændres »Københavns og Frederiksberg kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

     
   

§ 8

   

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 13. juli 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 11. Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, stk. 5, 18, 20 og 21 og bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, som overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4 subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg Kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, stk. 5, 13, 17, 18, 20 og 21 og bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond.

 

1. I § 11, stk. 1, 2. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

Stk. 2. Hvis de samlede tilsvar efter § 3 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.

   

Stk. 3. Hvis de samlede tilsvar efter § 4 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen mellem kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

   

Stk. 4. Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af reglen i stk. 1, hvis kommunen yder tilsvar efter § 4, og hvis kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten, beregnes et særligt tilsvar for kommunen. Det særlige tilsvar udgør forskellen til den beregnede korrektion, der ville være beregnet efter samme bestemmelse, såfremt kommunens udskrivningsprocent havde svaret til beskatningsniveauet.

   

Stk. 5. Reglen i stk. 4 gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

   
     
   

2. § 22 affattes således:

§ 22. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af en eller to kommuner. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune. Tilskuddet for år 2000 udgør 35,5 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2001 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For de kommuner, som modtager tilskud, fordeles tilskuddet til kommunerne efter indbyggertal og sejltid samt med et grundtilskud på 3 mio. kr. pr. ø.

 

»§ 22. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af en eller to kommuner. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan yde tilskud til kommuner med henblik på at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øer, der er en del af en kommune. Tilskud kan ligeledes ydes af de kommuner og amtskommuner, hvori øerne er beliggende, samt af kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1.

 

Stk. 2. Tilskuddet til kommunerne på Læsø, Samsø og Ærø samt statens tilskud i henhold til stk. 4 udgør 37,6 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2003 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For de kommuner, der modtager tilskud, fordeles tilskuddet til kommunerne efter indbyggertal og sejltid samt med et grundtillæg på 3 mio. kr. pr. ø.

   

Stk. 3. Tilskuddet til Bornholms Kommune udgør 93,5 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2003 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

   

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan yde tilskud til kommuner med henblik på at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øer, der er en del af en kommune. Tilskud kan ligeledes ydes af de kommuner og amtskommuner, hvori øerne er beliggende, samt af de kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 2.

     

§ 24. I denne lov forstås ved:

Beskatningsgrundlag for en kommune:

Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten tillagt en af indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier og provenuet af kommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten i beregningsåret. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c korrigeres summen af provenuet af kommunens indkomstskat med det afregnede beløb.

 

3. I § 24 ændres »For Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«, og »den af henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune fastsatte« ændres til: »den af henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommune fastsatte«.

     

Beskatningsgrundlag for en amtskommune:

Provenuet af amtskommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten tillagt provenuet af grundskyld og amtskommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten for beregningsåret. For Københavns og Frederiksberg Kommuner fastsættes det amtskommunale grundskyldprovenu som det samlede grundskyldprovenu ganget med forholdet mellem den for amtskommunerne gældende grundskyldpromille og den af henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune fastsatte promille. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c korrigeres summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat med det afregnede beløb.

   
     

Faktisk beskatningsniveau:

Summen af provenuet af kommunens eller amtskommunens indkomstskat, andel af ejendomsværdiskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.

   
     

Beregningsåret:

Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret).

   
     

Hovedstadsområdet:

Det område, der omfattes af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

   
     

§ 26. Lovens regler om amtskommunerne finder også anvendelse på Københavns og Frederiksberg Kommuner.

 

4. I § 26 ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

     

§ 28. Indenrigsministeren fastsætter størrelsen af de beløb for Københavns og Frederiksberg Kommuners kommunale henholdsvis amtskommunale udgifter, som indgår i beregningen af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter.

 

5. I § 28, stk. 1 og 2, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuners« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners«.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter størrelsen af henholdsvis den amtskommunale og kommunale del af Københavns og Frederiksberg Kommuners faktiske beskatningsniveau, udskrivningsprocent, andel af ejendomsværdiskat og grundskyld.

   
     
   

§ 9

   

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001, som ændret ved lov nr. 459 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 33. Senest kl. 12 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om kandidater være indleveret til de myndigheder, der er angivet i stk. 2.

   

Stk. 2. For opstillingskredse, der er beliggende i en amtskreds, skal kandidatanmeldelser indleveres til vedkommende statsamtmand. For opstillingskredse, der er beliggende i 1. og 2. storkreds, skal kandidatanmeldelser indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune. For opstillingskredse, der er beliggende i 3. storkreds, skal kandidatanmeldelser indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

 

1. I § 33, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»For opstillingskredse, der er beliggende i Bornholms Amtskreds, skal kandidatanmeldelser dog indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.«

Stk. 3. De myndigheder, der er angivet i stk. 2, benævnes under ét som anmeldelsesmyndigheden.

   
     

§ 37. Senest kl. 12 ti dage før valgdagen skal de opstillingsberettigede partier for hver stor- eller amtskreds skriftligt meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende i de enkelte opstillingskredse. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den pågældende stor- eller amtskreds.

   

Stk. 2. Meddelelsen skal for amtskredsene gives til statsamtmanden, for 1. og 2. storkreds til formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune og for 3. storkreds til formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

 

2. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»For Bornholms Amtskreds skal meddelelsen dog gives til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.«

Stk. 3. Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl.

   
     

B. Øerne

- - -

6. Bornholms Amtskreds, 1 Rønnekredsen, Hasle, Rønne

 

3. I bilaget til loven (Fortegnelse over folketingsvalgkredse) ændres under B. Øerne, 6. Bornholms Amtskreds, 1 Rønnekredsen, »Hasle, Rønne« til: »Den del af Bornholms Kommune, der omfatter Hasle, Klemensker, Knudsker, Nyker, Rutsker og Rønne Sogne.«

     

B. Øerne

- - -

6. Bornholms Amtskreds, 2 Aakirkebykredsen, Allinge-Gudhjem, Christiansø, Nexø, Aakirkeby

 

4. I bilaget til loven (Fortegnelse over folketingsvalgkredse) ændres under B. Øerne, 6. Bornholms Amtskreds, 2 Aakirkebykredsen, »Allinge-Gudhjem, Christiansø, Nexø, Aakirkeby« til: »Christiansø samt den del af Bornholms Kommune, der omfatter Allinge-Sandvig, Bodilsker, Gudhjem, Ibsker, Nexø, Nylarsker, Olsker, Rø, Poulsker, Pedersker, Svaneke, Vestermarie, Østerlarsker, Østermarie og Aaker Sogne.«

     
   

§ 10

   

I lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001, foretages følgende ændring:

     

§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.

   

Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i kommunen.

   

Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.

 

1. I § 19, stk. 3, udgår 4. pkt.

Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

   
     
   

§ 11

   

I lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 20. september 2001, foretages følgende ændring:

     

§ 4. En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg, har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i kommunen. Tilskuddet udgør årligt 4 kr., i Københavns og Frederiksberg Kommuner 6,50 kr., for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2 og 3.

 

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, ved valget, jf. dog stk. 3.

   

Stk. 3. Til kandidatlister, som i henhold til den kommunale valglov indgik i et listeforbund, ydes tilskud uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået 100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, eller derover.

   
     
   

§ 12

   

I lov om sygehusvæsenet. jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, som ændret senest ved lov nr. 141 af 5. marts 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 1. Sygehusvæsenet varetages af amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

 

1. I § 1, stk. 1, ændres » amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: »amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune«.

     

Stk. 2. Reglerne i denne lov om amtskommuner gælder bortset fra § 11 tillige for Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. dog § 16 b.

 

2. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Reglerne i denne lov om amtskommuner gælder også for Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. dog § 16 b, og Bornholms Kommune. § 11 gælder ikke for Hovedstadens Sygehusfællesskab.«

     
   

§ 13

   

I lov nr. 1132 af 21. december 1994 om Hovedstadens Sygehusfællesskab, som ændret ved § 12 i lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

     

§ 1. Hovedstadens Sygehusfællesskab varetager sygehusbehandling m.v. af borgerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

   

Stk. 2. Sygehusfællesskabet varetager sygehusbehandling m.v. af øvrige borgere, der efter lov om sygehusvæsenets regler om frit sygehusvalg ønsker behandling på sygehuse i sygehusfællesskabet.

   

Stk. 3. Sygehusfællesskabet varetager sygehusbehandling m.v. af lands- og landsdelspatienter fra amtskommunerne.

 

1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »amtskommunerne«: »og Bornholms Kommune«.

Stk. 4. Sygehusfællesskabet skal som universitetssygehusvæsen i tæt samarbejde med det øvrige danske sundhedsvæsen sikre, at det danske sundhedsvæsen på et højt fagligt niveau kan varetage undersøgelse, behandling og pleje af patienter, forsknings- og udviklingsarbejde samt uddannelse af sundhedspersonale.

   

Stk. 5. Sygehusfællesskabet medvirker til at udvikle den sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

   
     

§ 8. Københavns og Frederiksberg Kommuner betaler en andel af sygehusfællesskabets udgifter svarende til deres forbrug. Kommunernes betalinger i budgetåret sker som acontobetaling, der fastlægges på baggrund af de to kommuners forventede forbrug det foregående år. Acontobetalingen sker med en tolvtedel månedligt. Inden 1. juli i det efterfølgende år foretages der på grundlag af sygehusfællesskabets regnskab en endelig opgørelse af betalingen på grundlag af de to kommuners faktiske forbrug. Overskud eller underskud indregnes i de to kommuners betaling i det derefter følgende budgetår.

   

Stk. 2. Staten betaler et beløb, der dels medgår til finansieringen af sygehusfællesskabets særlige opgaver, jf. § 1, stk. 4, og § 2, dels finansierer et beløb, som sygehusfællesskabet årligt betaler til amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Færøernes og Grønlands hjemmestyre, jf. stk. 4. Betalingen sker med en tolvtedel månedligt.

 

2. I § 8, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Betalingen sker ikke til Bornholms Kommune«.

Stk. 3. Tidspunktet for de i stk. 1 og 2 nævnte tolvtedelsbetalinger fastsættes i sygehusfællesskabets vedtægt.

   

Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter regler om beregningen af det i stk. 2 nævnte beløb til amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Færøernes og Grønlands hjemmestyre.

   
     

§ 13. Bestyrelsen udarbejder en plan for tilrettelæggelsen af virksomheden efter denne lov. Udarbejdelse af planen, herunder høring efter stk. 2, koordineres med Københavns og Frederiksberg Kommuner.

   

Stk. 2. Forud for endelig vedtagelse af planen eller væsentlige ændringer heri skal der indhentes udtalelser fra de berørte amtskommuner, Sundhedsstyrelsen, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt praksissektoren i de to kommuner.

 

3. I § 13, stk. 2, indsættes efter »amtskommuner«: », på Bornholm Bornholms Kommune«.

Stk. 3. Planen indgår i den plan for tilrettelæggelsen af Københavns og Frederiksberg Kommuners virksomhed på sundhedsområdet, som skal udarbejdes efter reglerne om sundhedsplanlægning i lov om offentlig sygesikring.

   

Stk. 4. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser og sundhedsministeren kan af sygehusfællesskabets bestyrelse forlange meddelt enhver oplysning, som er nødvendig for varetagelsen af de nævnte parters opgaver på sundhedsområdet.

   
     
   

§ 14

   

I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, som ændret senest ved lov nr. 462 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

     

§ 1. Kvinder har i anledning af svangerskab ret til indtil 5 vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge, heraf 3 under svangerskabet.

   

Stk. 2. Kvinder har endvidere i anledning af svangerskab ret til vederlagsfri forbyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder.

   

Stk. 3. Kvinder har ret til vederlagsfri fødselsbetjening på sygehus eller anden offentlig institution. Endvidere har kvinder ret til vederlagsfri jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet.

   

Stk. 4. De i lov om sygehusvæsenet fastsatte regler om vederlagsfri behandling og undersøgelse på sygehuse m.v., om befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse hermed og om klageadgang finder efter sundhedsministerens nærmere bestemmelse tilsvarende anvendelse med hensyn til de i stk. 1-3 omhandlede ydelser.

   

Stk. 5. Reglerne i denne lov om amtskommuner gælder tillige for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

 

1. I § 1, stk. 5, indsættes efter »Hovedstadens Sygehusfællesskab«: »og Bornholms Kommune«.

     
   

§ 15

   

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 9. Den offentlige sygesikring yder efter retningslinjer fastsat af Sundhedsstyrelsen tilskud til fysiurgisk behandling, der udføres af en fysioterapeut efter henvisning fra en læge. Tilskud efter denne bestemmelse ydes ikke til behandlinger på offentlige sygehuse eller på sådanne private sygehuse eller klinikker, der modtager patienter til fysiurgisk behandling efter overenskomst med offentlige sygehuse. Tilskud til behandling hos fysioterapeut på klinik kan kun ydes, hvis klinikken er godkendt af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunalbestyrelsen. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for klinikkens indretning.

 

1. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

Stk. 2. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af sundhedsministeren tilskud til psykologbehandling, der udføres af en psykolog efter henvisning fra en læge.

   

Stk. 3. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af sundhedsministeren tilskud til fodbehandling, der udføres af en fodterapeut efter henvisning fra en læge.

   

Stk. 4. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af sundhedsministeren tilskud til kiropraktisk behandling, der udføres af en kiropraktor, selv om der ikke foreligger henvisning fra en læge.

   

Stk. 5. Sundhedsministeren kan bestemme, at tilskud også ydes til anden behandling, der udføres efter henvisning fra en læge.

   

Stk. 6. Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, yder den offentlige sygesikring tilskud til de ovennævnte behandlinger efter nærmere regler, der fastsættes af sundhedsministeren.

   

Stk. 7. Til personer, der omfattes af § 2, stk. 2, yder den offentlige sygesikring tilskud med samme beløb, som den skulle have afholdt for en tilsvarende behandling af en person, der omfattes af § 2, stk. 1.

   
     

§ 21. Udgiften ved ydelser ifølge denne lovs §§ 6-12, 15 og 19 afholdes af vedkommende amtskommune; for så vidt angår København og Frederiksberg, af de pågældende kommuner.

 

2. I § 21, stk. 1, ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholm«.

Stk. 2. Udgiften til ydelser ifølge denne lovs §§ 16-18 afholdes af kommunerne, bortset fra udgiften til ydelser efter § 16, stk. 5, der afholdes af staten.

   

Stk. 3. Udgifter til ydelser i medfør af § 14 afholdes af staten. Til delvis dækning af udgifterne herved pålægges der rederne (ejerne) et bidrag på 100 kr. årlig for hver søfarende i udenrigsfart. Beløbet reguleres i overensstemmelse med § 28, stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved beregning og opkrævning af bidrag og kan træffe bestemmelse om, at beløbet beregnes på anden måde end på årsbasis.

   

Stk. 4. Udgifter, der i medfør af § 20, stk. 2, skal dækkes af den danske offentlige sygesikring, afholdes af staten. Beløb, der i medfør af § 20, stk. 2, overføres til den danske offentlige sygesikring, indgår i statskassen.

   
     

§ 23. Amtsrådet træffer afgørelser vedrørende ydelser efter §§ 6-12, § 15 og § 19. De tilsvarende afgørelser træffes for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelsen. Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende kommunale organisationer fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen udbetaler kontantydelser, som efter ovennævnte bestemmelser tilkommer de i § 2 omhandlede personer, på amtskommunens vegne.

 

3. I § 23, 2. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: »,Frederiksberg og Bornholms«.

     

§ 27 a. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter kommunernes indsats vedrørende

- sundhedspleje,

- skolelægeordning,

- tandpleje m.v.,

- hjemmesygepleje,

- forebyggelse og sundhedsfremme og

- sundhedsberedskab.

   

For amtskommunernes vedkommende omfatter kapitlet amtskommunernes indsats vedrørende

- offentlig sygesikring,

- sygehusvæsenet,

- svangerskabshygiejne og fødselshjælp,

- tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme,

- lægeundersøgelse af børn,

- forebyggelse og sundhedsfremme og

- sundhedsberedskab.

   

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel vedrørende amtskommunale opgaver gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner, jf. dog § 13 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab.

 

4. I § 27 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Reglerne i dette kapitel vedrørende amtskommunale opgaver gælder tilsvarende for Bornholms Kommune.«

     
   

§ 16

   

I lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 1. Sundhedsministeren opretter for hver amtsrådskreds en embedslægeinstitution med én eller flere embedslæger. For Københavns og Frederiksberg Kommuner oprettes en fælles embedslægeinstitution.

   

Stk. 2. Ved embedslægeinstitutionen ansættes fornøden medhjælp til løsning af de opgaver, som pålægges institutionen.

   

Stk. 3. Sundhedsministeren bemyndiges til at bestemme, at én embedslægeinstitution delvis kan varetage embedslægefunktionen i flere amtsrådskredse.

   

Stk. 4. Reglerne i denne lov om amtsrådskredse gælder tillige for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

 

1. I § 1, stk. 4, og § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

     

§ 8. Sundhedsministeren kan ud over det i § 6 a foreskrevne tilsyn fastsætte regler for de sundhedsmæssige forhold på behandlings- og plejeinstitutioner m.v., skoler og daginstitutioner m.v. samt klinikker og lignende for lægelig behandling og legemspleje.

   

Stk. 2. I reglerne fastsættes bestemmelser om tilsynet med de nævnte institutioner m.v. samt om embedslægeinstitutionens opgaver i denne forbindelse.

   

Stk. 3. I reglerne kan der gives kommunalbestyrelsen adgang til at udstede påbud og forbud over for institutioner m.v., der ikke overholder reglerne. Over for institutioner, som drives af kommunalbestyrelsen, tilkommer denne adgang amtsrådet og over for institutioner, som drives af Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, sundhedsministeren.

   

Stk. 4. Sundhedsministeren bemyndiges til i de forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne paragraf, at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne eller af påbud eller forbud, som kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller sundhedsministeren har udstedt i henhold til forskrifterne.

   

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet samt embedslægeinstitutionen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget til at foretage undersøgelser, har adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven eller regler udfærdiget med hjemmel i loven.

   

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser i henhold til regler udfærdiget i medfør af denne paragraf kan påklages til sundhedsministeren.

   

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages af:

1) den, til hvem afgørelsen er rettet,

2) vedkommende embedslægeinstitution og

3) enhver, der må antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald.

   
     
   

§ 17

   

I lov om patientforsikring (patientforsikringsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 24. marts 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 395 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

     

§ 9. Pligt til at yde erstatning efter loven har:

1) Enhver driftsansvarlig for offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst med.

   

2) Patientens bopælsamtskommune og, hvis patienten ikke har bopæl her i landet, opholdsamtskommunen for skader i forbindelse med behandling, som et privat sygehus mv. eller et sygehus i udlandet er ansvarlig for efter § 1, stk. 4.

   

3) Driftsansvarlige for institutioner, som foretager biomedicinske forsøg på personer, uden at forsøget indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom, og driftsansvarlige for institutioner, som forestår vævs-, organ- og vævsvæskedonorvirksomhed.

   

Stk. 2. Den amtskommune eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvori den ansvarlige for forsøg i den primære sundhedssektor har sin praksis, har pligt til at yde erstatning efter loven for den i § 1, stk. 3, omfattede personkreds.

 

1. I § 9, stk. 2, ændres »eller Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Bornholms Kommune«.

     
   

§ 18

   

I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 4 b. Amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsætter i fællesskab regionale videreuddannelsesråd for læger for henholdsvis

 

1. I § 4 b, stk. 1, ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

1) Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt,

 

2. I § 4 b, stk. 1, nr. 1, udgår: »Bornholms Amt,«, og »og Storstrøms Amt,« ændres til: », Storstrøms Amt og Bornholms Kommune,«.

2) Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Vejle Amt og

   

3) Ringkøbing Amt, Århus Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt.

   

Stk. 2. De regionale videreuddannelsesråd har til opgave at rådgive regionens amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse samt at træffe afgørelse vedrørende fordeling af uddannelsesforløb inden for regionen, godkendelse af uddannelsesafdelinger og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb m.v.

   

Stk. 3. De regionale videreuddannelsesråds afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen.

   

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for videreuddannelsesrådenes sammensætning og virksomhed.

   
     
   

§ 19

   

I lov nr. 465 af 10. juni 1997 om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v., som ændret senest ved lov nr. 494 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 2. Amtskommunen (Hovedstadens Sygehusfællesskab) indgår aftale med den lokale donororganisation om betingelserne for afgivelse og modtagelse af humant blod, herunder om betaling af et beløb til donororganisationen til dækning af dennes udgifter i forbindelse med donorvirksomheden.

 

1. I § 2, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 3, ændres »Amtskommunen (Hovedstadens Sygehusfællesskab)« til: »Amtskommunen (Hovedstadens Sygehusfællesskab) og Bornholms Kommune«.

     

§ 3. Amtskommunen (Hovedstadens Sygehusfællesskab) har ud over at tappe blod til eget forbrug pligt til at medvirke til at fremskaffe blod eller dele heraf med henblik på Statens Serum Instituts fremstilling af blodprodukter.

   

Stk. 2. Fremstilling af blodprodukter på grundlag af blod eller dele af blod, der er tappet af de i § 1, stk. 2, nævnte blodbanker, må kun foretages af Statens Serum Institut.

   
     

§ 4. Amtskommunen (Hovedstadens Sygehusfællesskab) må kun anvende blodprodukter, der er fremstillet eller fremskaffet af Statens Serum Institut.

   

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om, at bestemmelsen i stk. 1 ikke finder anvendelse på bestemte blodprodukter.

   

Stk. 3. Amtskommunen (Hovedstadens Sygehusfællesskab) kan i konkrete tilfælde ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at anvende et bestemt blodprodukt, der ikke er fremstillet eller fremskaffet af Statens Serum Institut.

   
     

§ 7. Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab udarbejder årlige redegørelser om deres tappevirksomhed og om anvendelsen af det tappede blod til Lægemiddelstyrelsen.

 

2. I § 7, stk. 1, ændres »og Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune«.

Stk. 2. Statens Serum Institut udarbejder en årlig redegørelse til Lægemiddelstyrelsen om instituttets produktion af blodprodukter, herunder om produktionsøkonomien og produktionens omfang og art.

   

Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om indholdet af de redegørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2.

   
     
   

§ 20

   

I lov om apoteksvirksomhed (apotekerloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 493 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 54. Sygehusapoteker og sygehusapoteksfilialer kan oprettes af staten, en amtskommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

 

1. I § 54, stk. 1, ændres »og Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune«.

Stk. 2. Ved sygehusapotek og ved sygehusapoteksfilial forstås i denne lov, medmindre andet fremgår, en apoteksenhed, der er oprettet af enten staten, en amtskommune eller Hovedstadens Sygehusfællesskab.

 

2. I § 54, stk. 2, ændres »eller Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Bornholms Kommune«.

     

Bilag A

- - -

Region III: Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Bornholms Amt

 

3. I bilag A ændres »Bornholms Amt« til: »Bornholms Kommune«.

     
   

§ 21

   

I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret ved lov nr. 139 af 2. marts 1994 og ved § 2 i lov nr. 345 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 3. For hver amtskommune nedsættes en epidemikommission, der består af en politimester, udpeget af Justitsministeriet, en embedslæge, udpeget af embedslægeinstitutionen, en dyrlæge, udpeget af Veterinærdirektoratet, en regionschef, udpeget af Told- og Skattestyrelsen, samt tre af amtsrådet valgte medlemmer. Politimesteren er formand for kommissionen.

 

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »hver amtskommune«: »og Bornholms Kommune«, og efter »amtsrådet« indsættes: »henholdsvis af Bornholms Kommunalbestyrelse«.

Stk. 2. For Københavns kommune og Københavns lufthavn i Kastrup nedsættes en epidemikommission, der består af politidirektøren, stadslægen, en dyrlæge, udpeget af Veterinærdirektoratet, en distriktstoldchef, udpeget af direktoratet for toldvæsenet, samt tre af kommunalbestyrelsen valgte medlemmer. Politidirektøren er formand for kommissionen.

   

Stk. 3. For Frederiksberg kommune nedsættes en epidemikommission, der består af politimesteren, en embedslæge, udpeget af embedslægeinstitutionen, en dyrlæge, udpeget af Veterinærdirektoratet, en distriktstoldchef, udpeget af direktoratet for toldvæsenet, samt tre af kommunalbestyrelsen valgte medlemmer. Politimesteren er formand for kommissionen.

   

Stk. 4. Valget af de kommunale medlemmer har virkning for den kommunale valgperiode.

   
     

§ 28. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner afholder alle udgifter efter loven, herunder de i § 27 nævnte erstatninger, bortset fra følgende:

 

2. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

1) Ejeren af et skib eller luftfartøj afholder efter regler fastsat af sundhedsministeren udgifterne til undersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter i henhold til § 18, stk. 2, herunder et beløb til dækning af epidemikommissionens omkostninger.

   

2) Ejeren af et skib eller luftfartøj, der efter epidemikommissionens skøn kun anløber havn eller foretager landing for at landsætte syge eller lig, afholder udgifterne til eventuelle foranstaltninger iværksat i medfør af loven, bortset fra udgifter til lægeundersøgelse og til andre supplerende undersøgelser, der er nødvendige for at konstatere en undersøgt persons helbredstilstand.

   

3) I de tilfælde, der er nævnt i nr. 2), afholder ejeren af skibet eller luftfartøjet udgifterne til de syges behandling og pleje samt til de dødes begravelse eller ligbrænding.

   

4) Udgifter til foranstaltninger, der i strandingstilfælde iværksættes i henhold til loven, dækkes så vidt muligt af værdien af det strandede gods.

   

5) Personer, der uberettiget går om bord i et skib eller luftfartøj, før tilladelse til frit samkvem er meddelt, afholder udgifter, som opstår herved.

   

Stk. 2. Udgifter, som en myndighed har afholdt i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1), 1. pkt., og nr. 2) - 5), er tillagt udpantningsret.

   
     
   

§ 22

   

I lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme foretages følgende ændringer:

     

§ 1. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner regler om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme, herunder om,

 

1. I § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

1) hvilke sygdomme der skal tilbydes gratis vaccination mod,

2) hvilke persongrupper der skal tilbydes gratis vaccination, og

3) hvilke læger der skal kunne foretage vaccination efter loven.

   

Stk. 2. Udgifterne ved vaccination efter stk. 1 afholdes af amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner.

   
     

§ 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinier om gennemførelsen af vaccinationer efter loven.

   

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om amtskommunernes og Københavns og Frederiksberg kommuners pligt til at give oplysning om vaccinationer efter loven.

   
     
   

Justitsministeriet

   

§ 23

   

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 14. september 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 4. Der skal være 2 landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre Landsret henhører staden København og øernes amter, under Vestre Landsret Jyllands amter.

 

1. § 4, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Under Østre Landsret henhører Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner og øernes amter, under Vestre Landsret Jyllands amter.«

Stk. 2. Østre Landsret, der har sit sæde i København, består af en præsident og 63 andre landsdommere; Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og 38 andre landsdommere.

   

Stk. 3. I præsidentens forfald træder i fornødent fald det efter embedsalder ældste tilstedeværende medlem af retten i hans sted.

   
     

§ 145. Ved behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og sager efter § 146 om klager over vederlag tiltrædes bestyrelserne hver af et medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem for hver afdeling. Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af justitsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra vedkommende amtsråd, i København og på Frederiksberg henholdsvis borgerrepræsentationen og kommunalbestyrelsen.

 

2. § 145, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af justitsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra vedkommende amtsråd, i Københavns Kommune Borgerrepræsentationen, i Frederiksberg Kommune kommunalbestyrelsen og i Bornholms Kommune regionsrådet.«

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kredsbestyrelsernes behandling af sager, hvor de skal bistå Advokatnævnet, samt sager om klager over vederlag, herunder om kredsbestyrelsernes adgang til at henvise sager til Advokatnævnet.

   
     

§ 1021. Politiklagenævn består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpeges af justitsministeren for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar. Genudpegning kan finde sted én gang.

   

Stk. 2. Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, idet der til hvert af hvervene indstilles fire personer, heraf to kvinder og to mænd.

   

Stk. 3. Lægmændene udpeges efter indstilling fra amtsrådene, Københavns Borgerrepræsentation og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, der hver indstiller seks personer, heraf tre kvinder og tre mænd, som har bopæl i vedkommende amt eller kommune.

 

3. I § 1021, stk. 3, ændres »og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg« til: », kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og Bornholms Regionsråd«.

Stk. 4. Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af politiklagenævnet være medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Folketinget. Bestemmelsen i § 70 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

   

Stk. 5. Advokaten skal have kontor, og lægmændene skal have bopæl, i det område, der hører under vedkommende politiklagenævn.

   

Stk. 6. En person, der inden for det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidsrum fylder 70 år, kan ikke udpeges som medlem.

   

Stk. 7. For hvert medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for vedkommende medlem en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af stk. 2 og 3.

   

Stk. 8. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om antallet af politiklagenævn og om sagernes fordeling mellem dem samt om indstillingen af medlemmer og disses vederlag.

   
     
   

§ 24

   

I lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15. september 1986, som bl.a. ændret ved § 16 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 og senest ved § 16 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 4. Justitsministeren opretter for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis Frederiksberg Kommune et eller flere samråd, der afgør sager efter § 3, § 5, stk. 2, § 6, stk. 2 og 3, og § 7. Et samråd består af en medarbejder ved amtskommunen (kommunen) med juridisk eller social uddannelse samt to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi eller kirurgi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

 

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Frederiksberg«: »og Bornholms«.

Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af justitsministeren, består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal have juridisk embedseksamen. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi eller kirurgi, medens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

   

Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.

   

Stk. 4. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af justitsministeren for indtil 4 år ad gangen.

   

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet.

   
     

§ 8. Anmodning om svangerskabsafbrydelse fremsættes over for en læge eller over for en amtskommune eller i København og på Frederiksberg kommunen.

 

2. I § 8, stk. 1, indsættes efter »Frederiksberg«: »og Bornholm«.

Stk. 2. Fremsættes anmodningen over for en læge, skal denne gøre kvinden opmærksom på, at hun ved henvendelse til amtskommunen (kommunen) kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodningen over for en amtskommune (kommune), skal kvinden, hvis hun ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.

   

Stk. 3. Kvinden skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 5, stk. 2, eller samtykke efter § 6, stk. 1.

   

Stk. 4. Forud for og efter indgrebet skal kvinden tilbydes en støttesamtale. Justitsministeren fastsætter de nærmere regler herom.

   
     
   

§ 25

   

I lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994 som ændret ved § 17 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

     

§ 9. Anmodning om sterilisation fremsættes overfor en læge eller over for en amtskommune eller i København og på Frederiksberg kommunen.

 

1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »Frederiksberg«: »og Bornholm«.

Stk. 2. Hvis betingelserne i § 2 eller § 3, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstændigheder som nævnt i § 6, stk. 2, eller § 7, henviser lægen eller amtskommunen (kommunen) den pågældende til sterilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin udtalelse for amtsrådet (kommunalbestyrelsen).

   

Stk. 3. Den, på hvem indgrebet skal foretages, skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 6, stk. 2, eller tiltræde anmodningen efter § 7.

   
     
   

§ 26

   

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 16. december 1999 med senere ændringer, foretages følgende ændring:

     

§ 25 a. Justitsministeren opretter for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis Frederiksberg Kommune et eller flere samråd, der efter undersøgelse foretaget af amtskommunen (kommunen) afgør, om en ansøger kan godkendes som adoptant, jf. § 4 a.

 

1. I § 25 a, stk. 1, indsættes efter »Frederiksberg«: »og Bornholms«.

Stk. 2. Samrådet kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikke kan anses for egnet som adoptant.

   

Stk. 3. Samrådet består af et medlem med social uddannelse, en jurist og en læge. Det ene medlem skal være medarbejder ved amtskommunen (kommunen).

   

Stk. 4. Samrådenes medlemmer samt stedfortrædere for disse beskikkes af justitsministeren for indtil 4 år ad gangen.

   

Stk. 5. Samrådenes afgørelse træffes ved flertal. Justitsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene.

   
     
   

Kulturministeriet

   

§ 27

   

I lov nr. 400 af 21. maj 2001 om billedkunst foretages følgende ændringer:

     

§ 10. Hver amtskommune kan nedsætte et amtskommunalt billedkunstråd. Billedkunstrådenes formål er at virke til fremme af billedkunsten inden for amtskommunen. Københavns og Frederiksberg Kommuner kan i fællesskab nedsætte et kommunalt billedkunstråd.

 

1. I § 10, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Bornholms Kommune kan nedsætte et kommunalt billedkunstråd.«

Stk. 2. Billedkunstrådene kan rådgive lokale myndigheder vedrørende billedkunstneriske spørgsmål, yde støtte til billedkunst og medvirke til gennemførelsen af lokale udsmykningsopgaver.

   

Stk. 3. De amtskommunale billedkunstråd består af fem medlemmer og sammensættes således: Tre medlemmer udpeges af amtsrådet. Mindst to af de af amtsrådet udpegede medlemmer skal være billedkunstnere. Et medlem udpeges af Foreningen af Danske Kunstmuseer i fællesskab med Foreningen af Kunsthaller i Danmark blandt repræsentanter for kunstmuseerne og kunsthallerne i den pågældende amtskommune. Et medlem udpeges af kommuneforeningen.

   

Stk. 4. Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger i fællesskab fire medlemmer til et fælles kommunalt billedkunstråd. To af de nævnte medlemmer skal være billedkunstnere og udpeges blandt billedkunstnerne på den i stk. 3 nævnte fortegnelse. Et medlem udpeges af Foreningen af Danske Kunstmuseer i fællesskab med Foreningen af Kunsthaller blandt repræsentanter for kunstmuseerne og kunsthallerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

 

2. § 10, stk.4-6, affattes således:

»Stk. 4. Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger i fællesskab fire medlemmer til et fælles kommunalt billedkunstråd. Bornholms Kommune udpeger fire medlemmer til et kommunalt billedkunstråd. To af medlemmerne af de nævnte billedkunstråd skal være billedkunstnere. Et medlem udpeges af Foreningen af Danske Kunstmuseer i fællesskab med Foreningen af Kunsthaller i Danmark blandt repræsentanter for kunstmuseerne og kunsthallerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner henholdsvis i Bornholms Kommune.

Stk. 5. Kunstnermedlemmerne af de amtskommunale billedkunstråd og det i stk. 4 omhandlede billedkunstråd udpeges fortrinsvis blandt kunstnere, som har bopæl i, subsidiært tilknytning til den pågældende amtskommune.

 

Stk. 5. Kunstmedlemmerne af de amtskommunale billedråd og de i stk. 4 omhandlede kommunale billedkunstråd udpeges fortrinsvis blandt kunstnere, som har bopæl i, subsidiært tilknytning til den pågældende amtskommune henholdsvis kommune.

Stk. 6. Såfremt der ikke er medlemmer af Foreningen af Kunsthaller i Danmark i amtskommunen, udpeges det pågældende medlem af Foreningen af Danske Kunstmuseer blandt repræsentanter for kunstmuseerne i amtskommunen.

 

Stk. 6. Såfremt der ikke er medlemmer af Foreningen af Kunsthaller i Danmark i amtskommunen henholdsvis kommunen, udpeges det pågældende medlem af Foreningen af Danske Kunstmuseer blandt repræsentanter for kunstmuseerne i amtskommunen henholdsvis kommunen. «

Stk. 7. Medlemmer, der ikke er billedkunstnere eller kunstkyndige med relevant faglig baggrund, kan ikke beklæde formandsposten i billedkunstrådene.

   

Stk. 8. De amtskommunale billedkunstråd udpeges for fire år ad gangen. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke finde sted. Rådenes funktionsperiode indledes tre måneder efter hver ny amtskommunal valgperiodes begyndelse.

   

Stk. 9. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i stk. 1-8.

   
     
   

§ 28

   

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000, foretages følgende ændringer:

     

§ 2. Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsættes kommunale musikudvalg.

 

1. § 2, stk. 1, 2 pkt., affattes således:

»I Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsættes kommunale musikudvalg.«

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udvalg skal virke til fremme af musiklivet i amtet, henholdsvis kommunen, og skal herunder medvirke til at samordne den musikalske virksomhed i området. Udvalgene afgiver indstilling til amtsrådet, henholdsvis Borgerrepræsentationen og kommunalbestyrelsen, samt Statens Musikråd, om støtte efter § 3.

   

Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i stk. 2.

   
     

§ 11. De nærmere regler for amtsmusikudvalgenes sammensætning og virksomhed fastsættes af amtsrådene. Kulturministeren udsteder vejledende retningslinier herfor.

 

2. § 11, 1. pkt., affattes således:

»De nærmere regler for amtsmusikudvalgenes og de kommunale musikudvalgs sammensætning og virksomhed fastsættes af henholdsvis amtsrådene og kommunalbestyrelserne.«

     
   

§ 29

   

I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 7. februar 2000, som ændret ved lov nr. 444 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

     
   

1. Efter § 29 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 12 a

Bornholms Kommune

§ 29 a. Lovens bestemmelser om amtskommuner finder tilsvarende anvendelse på Bornholms Kommune.«

     
   

§ 30

   

I museumsloven, jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

     
   

1. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. For museerne på Bornholm opretter Bornholms Kommunalbestyrelse et museumsråd. Rådets medlemmer er følgende: samtlige statsanerkendte museer i kommunen udpeger hver 2 medlemmer, og kommunalbestyrelsen udpeger 2 medlemmer.

   

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for sit vedkommende beslutte ikke at lade sig repræsentere i museumsrådet.

   

Stk. 3. Museumsrådet har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i kommunen. Det varetager tillige samarbejdet med kulturministeren om fælles museumsanliggender. Det modtager arbejdsplaner fra museerne i kommunen og udarbejder på grundlag heraf en samlet arbejdsplan for så vidt angår kommunen. Arbejdsplanen indsendes hvert 4. år til kulturministeren.

   

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til museumsrådets arbejde.

   

Stk. 5. § 18, stk. 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse for dette råd.«

     

§ 22. Kulturministeren kan i særlige tilfælde, herunder i forbindelse med regionale kulturaftaler, fravige bestemmelserne i § 18, § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

 

2. I § 22 ændres: »og § 20, stk. 1.« til »§ 20, stk. 1, og § 20 a.«.

     
   

§ 31

   

I lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige kulturmiljøråd, som ændret ved § 2 i lov nr. 480 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 3. Miljø- og energiministeren træffer efter anmodning fra det regionale museumsråd, jf. lov om museer m.v., beslutning om oprettelse af et regionalt fagligt kulturmiljøråd.

   

Stk. 2. Der kan oprettes et råd for hvert amt og et fælles råd for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

 

1. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der kan oprettes et råd for hvert amt og for Bornholms Kommune og et fælles råd for Københavns og Frederiksberg Kommuner.«

Stk. 3. Rådet nedsættes ved museumsrådets foranstaltning for en periode, der svarer til museumsrådets funktionsperiode.

   
     

§ 4. Kulturmiljørådet består af højst 9 medlemmer, der skal have faglig indsigt i kulturmiljøspørgsmål.

   

Stk. 2. 2 medlemmer udpeges af museumsrådet, 1 medlem af akademiraadet, 1 medlem af amtsrådet, 1 medlem af kommuneforeningen, 1 medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, 1 medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver og 1 medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Til et kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne hver 1 medlem i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer.

 

2. I § 4, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Til et kulturmiljøråd for Bornholms Kommune udpeger Bornholms Kommunalbestyrelse 2 medlemmer i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer.«

Stk. 3. Det skal ved sammensætningen af kulturmiljørådet tilstræbes, at rådets medlemmer bredt dækker kulturmiljøfaglige områder. De 8 udpegede medlemmer kan for at opnå dette supplere sig med indtil 1 medlem.

   

Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.

   
     
   

Miljøministeriet

   

§ 32

   

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000, som ændret senest ved lov nr. 480 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

     

§ 5 g. Hovedstadens Udviklingsråd er regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd. I den øvrige del af landet er amtsrådet regionplanmyndighed.

 

1. I § 5 g indsættes efter 1. pkt.:

»Bornholms Kommunalbestyrelse er regionplanmyndighed på Bornholm.«

     

§ 6. For hovedstadsområdet og hver af amtskommunerne i den øvrige del af landet skal der foreligge en regionplan. En regionplan skal omfatte en periode på 12 år.

 

2. § 6, stk. 1, affattes således:

»For hovedstadsområdet og hver af amtskommunerne i den øvrige del af landet skal der foreligge en regionplan. For Bornholm skal der foreligge en region- og kommuneplan. En regionplan og region- og kommuneplanen for Bornholm skal omfatte en periode på 12 år.«

     

Stk. 2. Regionplanlægningen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter § 3.

 

3. I § 6, stk. 2, indsættes efter »Regionplanlægningen«: »og region- og kommuneplanlægningen for Bornholm«.

     

Stk. 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis amtskommunen indeholde retningslinier for:

1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,

2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,

 

4. I § 6, stk. 3, indsættes efter »Regionplanen«: »og region- og kommuneplanen for Bornholm«, og »udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis amtskommunen« ændres til: »udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis i amtskommunen og på Bornholm«.

3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,

   

4) de i § 6 c nævnte anlæg,

   

5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,

   

6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,

   

7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

   

8) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,

   

9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,

   

10) beliggenheden af arealer til fritidsformål,

   

11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden,

   

12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne,

   

13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og

   

14) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.

   

Stk. 4. I hovedstadsområdet skal regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd skal yderligere fastsætte retningslinjer for

   

1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor,

   

2) vandforsyningen og spildevandsafledningen og

   

3) antallet af kolonihaver og deres placering, jf. § 6 d.

   

Stk. 5. Regionplanen kan omhandle andre forhold end nævnt i stk. 3 og 4.

 

5. I § 6, stk. 5 og 6, indsættes efter »Regionplanen«: »henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm«.

Stk. 6. Regionplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og administration.

   

Stk. 7. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder retningslinier for de i § 6 c nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

 

6. I § 6, stk. 7 og 8, § 6 a, stk. 1, § 6 c, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »regionplanen«: »henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm«.

Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal indeholde

   

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,

   

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål,

   

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de afgrænsede arealer,

   

4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer,

   

5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1,

   

6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål og

   

7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

   
     

§ 6 a. Regionplanmyndigheden skal ved revisionen af regionplanen, jf. § 22, stk. 1, tilvejebringe regionale retningslinjer for kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5a, stk. 1, og 5 b.

   

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede godkendte eller vedtagne, uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.

   

Stk. 3. På et kortbilag til redegørelsen efter § 6, stk. 6, skal de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Redegørelsen skal endvidere beskrive den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.

   
     

§ 6 c. Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 6, stk. 7.

   

Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen, påhviler det regionplanmyndigheden snarest at tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås.

   

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påbegyndes uden regionplanmyndighedens tilladelse.

   
     

§ 9. Amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal virke for gennemførelse af regionplanens retningslinier for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Deres planlægning og anlægsvirksomhed må ikke stride mod regionplanlægningen for disse forhold.

 

7. I § 9, 1. pkt., indsættes efter »regionplanens«: »henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholms«.

     

§ 10. En amtskommune kan yde lån til finansiering af

   

1) en kommunes overtagelse af fast ejendom efter § 8 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991, og

   

2) erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse af region- og kommuneplanlægningen.

   

Stk. 2. Lån i henhold til stk. 1, nr. 2, kan ydes til kommuner og fælleskommunale selskaber samt til private virksomheder, der forestår forsynings- og servicevirksomhed m.v. af almen karakter i amtskommunen, såfremt vedkommende kommunalbestyrelse meddeler garanti for lånet.

   

Stk. 3. Københavns og Frederiksberg Kommuner kan yde lån til finansiering af erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse af kommuneplanlægningen. Lån kan ydes til kommunale forsyningsvirksomheder og fælleskommunale selskaber samt til private virksomheder, der forestår forsynings- og servicevirksomhed m.v. af almen karakter i den pågældende kommune.

 

8. I § 10, stk. 3, 1 pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

Stk. 4. Lån i henhold til stk. 1, nr. 2, og stk. 3 kan kun ydes til udgifter, der kan afholdes eller finansieres af kommuner. Der kan ikke ydes lån til finansiering af driftsudgifter.

   

Stk. 5. Udlån i henhold til stk. 1 og stk. 3 kan ikke overstige størrelsen af de likvide aktiver, som ved lovens ikrafttræden er i den pågældende amtskommunes, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuners, fond for frigørelses- og afståelsesafgift, tillagt forrentning og afdrag på de af fonden ydede lån.

 

9. I § 10, stk. 5, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuners« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners«.

Stk. 6. Lån ydet i henhold til stk. 1 og stk. 3 forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten. Amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsen, kan dog bevilge rentefrihed i indtil 5 år, hvor særlige forhold taler herfor. Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser, kan tillige bestemme, at nedbringelse af lån ikke skal påbegyndes før indtil 8 år efter lånets udbetaling. Lån til arealerhvervelser skal dog mindst afdrages i takt med indbetalingen af salgssummen ved afhændelse af arealerne.

 

10. I § 10, stk. 6, 2 pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«, og i § 10, stk. 6, 3 pkt., ændres: »Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser«.

Stk. 7. Tilsagn om lån kan højst meddeles for en 3-årig periode.

   
     

§ 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan.

 

11. § 11, stk. 1, affattes således:

»For hver kommune, bortset fra Bornholm, jf. stk. 9, skal der foreligge en kommuneplan.«

Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter § 3.

   

Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold.

   

Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning, kolonihaveområder og andre rekreative områder.

   

Stk. 5. Rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til:

   

1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,

   

2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer,

   

3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,

   

4) forsyningen med offentlig og privat service,

   

5) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold,

   

6) områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. § 11c,

   

7) trafikbetjeningen,

   

8) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder og

   

9) rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.

   

Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen, herunder angivelse af bevaringsværdige bygninger.

   

Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil udførte planlægning og administration.

   

Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde

   

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,

   

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål,

   

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,

   

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål,

   

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål og

   

6) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

   
     
   

12. I § 11 indsættes som stk. 9 og 10:

   

»Stk. 9. For Bornholm skal der foreligge en region- og kommuneplan, jf. § 6, stk. 1. Planen skal fastlægge en hovedstruktur for de større bysamfund og fastsætte rammer for indholdet af lokalplaner for de i stk. 5 nævnte forhold. Planen kan indeholde retningslinier for andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder angivelse af bevaringsværdige bygninger og arealer, der kan tilbageføres til landzone.

   

Stk. 10. Region- og kommuneplanen for Bornholm er regionplan og kommuneplan ved bestemmelser i lovgivningen, der tillægger henholdsvis regionplaner og kommuneplaner retsvirkninger.«

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.

13. I § 12, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kommuneplanens«: », på Bornholm region- og kommuneplanens«.

Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

14. I § 12, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »kommuneplanen«: », på Bornholm region- og kommuneplanen«.

Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

15. I § 12, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »kommuneplanen« : », på Bornholm region- og kommuneplanen,«.

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter § 3.

16. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »kommuneplanen«: », region- og kommuneplanen for Bornholm«.

Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse.

17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kommuneplanen«: », på Bornholm region- og kommuneplanen«.

Stk. 4. Når ejeren ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt udgifterne ved kommunens overtagelse af arealet efter § 8 i lov om frigørelsesafgift af fast ejendom m.v. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, når en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan indeholder nærmere regler om udstykningen eller bygge- eller anlægsarbejdet.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af kommunalbestyrelsernes beføjelser og pligter efter stk. 1 og 2 for så vidt angår forhold, der er reguleret efter anden lovgivning.

§ 22. Regionplaner skal revideres hvert fjerde år. Region-, kommune- og lokalplaner kan i øvrigt tilvejebringes og ændres efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til regionplan eller ændringer hertil indkalder regionplanmyndigheden ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 2 skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Regionplanmyndigheden fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v., jf. dog § 23, stk. 3.

18. I § 22 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Region- og kommuneplanen for Bornholm tilvejebringes, revideres og ændres efter reglerne for regionplaner. Ved mindre ændringer i planens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v.«

§ 29. Miljø- og energiministeren kan til varetagelse af statslige interesser fremsætte indsigelse efter § 28 over for et forslag til regionplan og ændringer til en regionplan.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, såfremt planforslaget er i strid med regler eller beslutninger efter § 3 eller regionplanlægningen for de emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning for regionplanlægningens formål.

Stk. 3. Regionplanmyndigheden skal underrette miljø- og energiministeren om indsigelser efter stk. 2, § 29 a og § 29 b. Ophæver regionplanmyndigheden en indsigelse, skal miljø- og energiministeren ligeledes underrettes.

Stk. 4. En statslig myndighed kan fremsætte indsigelse efter § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager.

19. I § 29 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår retningslinier i region- og kommuneplanen for Bornholm, der er fastsat efter § 6, stk. 3 og 5. Stk. 2 og 3 og § 29 a gælder ikke for regionplanmyndigheden på Bornholm.«

§ 51. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, påser overholdelsen af § 6 c og regler, der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for administrationen af § 6 c. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, påser endvidere overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler, der med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36, medmindre kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område, jf. § 35, stk. 4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i tilfælde, hvor amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd efter stk. 2 er tilsynsmyndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

20. I § 51 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. På Bornholm er tilsynsmyndigheden efter loven i alle tilfælde Bornholms Kommunalbestyrelse.«

§ 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af § 79 i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, kan påklages:

1) Amtsråds, Hovedstadens Udviklingsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1.

2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1.

3) Amtsråds, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråds, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af miljø- og energiministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.

21. I § 58, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Hovedstadens Udviklingsråds«: »og på Bornholm kommunalbestyrelsens«.

4) Amtsråds, Hovedstadens Udviklingsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 33

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 906 af 14. oktober 2001, jf. § 2 i lov nr. 475 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 90. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som er henlagt til amtsrådet.

1. § 90 affattes således:

»§ 90. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.«

§ 34

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 5. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelserne de opgaver og beføjelser, som ved loven er henlagt til amtsrådene.

1. § 5 affattes således:

»§ 5. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.«

§ 35

I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 479 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 37. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om Miljøstyrelsens, amtsrådenes, Københavns og Frederiksberg Kommuners og Finansstyrelsens behandling af sager efter værditabsordningen, herunder om

1. I § 37 ændres »Københavns og Frederiksberg« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms«.

1) afgivelse af tilsagn om lån eller garanti for lån,

2) hvilke oplysninger og hvilken dokumentation ejeren skal fremsende med anmodningen, samt om, hvilken form anmodningen skal have,

3) undersøgelser, oprydning og vurdering af sagerne,

4) amtsrådenes underretning til miljø- og energiministeren om sager efter værditabsordningen og

5) erhvervelse og salg af materiel og fast ejendom efter værditabsordningen.

§ 64. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøver kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådet, eller som henlægges til amtsrådet i henhold til regler udstedt efter loven.

2. § 64 affattes således:

»§ 64. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.«

§ 36

I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som bl.a. ændret ved lov nr. 435 af 10. juni 1997 og senest ved § 3 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 og ved § 12 i lov nr. 474 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

§ 26. Amtsrådet (i Københavns Kommune kommunalbestyrelsen) meddeler tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale.

1. I § 26, stk. 1 og 5, og § 49, stk. 3, 1.pkt., og stk. 4, 1. pkt., udgår: »(i Københavns Kommune kommunalbestyrelsen)«.

Stk. 2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale skal indgå de forhold og hensyn, der er anført i bilag 1.

Stk. 3. Der må kun meddeles tilladelse til dumpning af havbundsmateriale, såfremt havbundsmaterialet vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og koncentrationer af de i bilag 2 nævnte stoffer og materialer og såfremt disse ikke er tilført havbundsmaterialet med henblik på bortskaffelse.

Stk. 4. Til brug for den i stk. 2 og 3 nævnte vurdering kan amtsrådet stille krav om, at ansøgeren for egen regning lader foretage analyser af havbundsmaterialet.

Stk. 5. Inden for et område, der er udpeget som beskyttelsesområde efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-naturbeskyttelsesdirektivet eller et område med en vanddybde på under 6 meter, kan amtsrådet (i Københavns Kommune kommunalbestyrelsen) ikke meddele tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale, medmindre miljøministeren har meddelt samtykke hertil.

Stk. 6. Dumpning af optaget havbundsmateriale skal fortrinsvis finde sted inden for dansk søterritorium. Den i medfør af konventionen til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet nedsatte kommission skal høres, inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale uden for dansk søterritorium. Høringen forestås af miljø- og energiministeren.

§ 49. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale samt afgørelser truffet i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, meddeles tillige klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf. § 52, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de landsdækkende foreninger og organisationer, der er nævnt i § 52, stk. 2, nr. 3 og 4, når de har anmodet miljø- og energiministeren om at modtage underretning om afgørelserne, jf. § 49, stk. 4 og 5.

Stk. 2. Meddelelse til de personer, der er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 2, kan finde sted ved offentlig annoncering.

Stk. 3. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan underrette amtsrådet (i Københavns Kommune kommunalbestyrelsen) om, at foreningen eller organisationen ønsker underretning om afgørelser efter § 26, jf. § 52, stk. 2. Samme foreninger og organisationer kan meddele ministeren, at disse ønsker underretning om afgørelser truffet i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, jf. § 52, stk. 2. En lokal forening eller organisation skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.

Stk. 4. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan meddele ministeren, at foreningen eller organisationen ønsker underretning om afgørelser efter § 26, hvorefter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende amtsråd (i Københavns Kommune kommunalbestyrelsen). Samme foreninger eller organisationer kan meddele ministeren, at foreningen eller organisationen ønsker underretning om afgørelser truffet i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2.

Stk. 5. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, har de i stk. 4 nævnte rettigheder, når afgørelserne berører sådanne interesser.

Stk. 6. Lokale afdelinger af landsdækkende foreninger er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 4 og 5.

§ 51. Amtsrådets eller i Københavns Kommune kommunalbestyrelsens afgørelser om dumpning af optaget havbundsmateriale, jf. § 26, stk. 1, kan påklages til miljøministeren, jf. dog stk. 2.

2. I § 51, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., udgår: »eller i Københavns Kommune kommunalbestyrelsens«.

Stk. 2. Afgørelser truffet i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, kan påklages til det miljøklagenævn, som er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. §§ 102 og 104, § 105, stk. 1, § 105, stk. 2, 1. pkt, og §§ 106 og 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse. I stedet for de beskikkede sagkyndige medlemmer, der er angivet i § 105, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, medvirker ved behandling af klagesager i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljø- og energiministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra:

1) Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Rederiforening og Danmarks Navigatørforening i forening.

2) Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i forening.

Stk. 3. Amtsrådets eller i Københavns Kommune kommunalbestyrelsens afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale inden for de områder, der er nævnt i § 26, stk. 5, kan påklages til det miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. §§ 102, 104, 105, stk. 1, 105, stk. 2, 1. pkt, 106 og 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse. I stedet for de beskikkede sagkyndige medlemmer, der er angivet i § 105, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, medvirker ved behandling af klagesager efter denne lov sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra:

1) Sammenslutningen af Danske Havne, Foreningen af Danske Privathavne, Københavns Havn A/S, Århus og Ålborg Kommunalbestyrelser, Trafikministeriet, Danmarks Fiskeriforening, Foreningen af Ral- og Sandsugere og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i forening.

2) Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i forening.

Stk. 4. Klage efter stk. 1 sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne myndighed sender klagen til klagemyndigheden.

Stk. 5. Forbud eller påbud efter § 43 eller § 43 a, stk. 1 eller 2, over for skibe og platforme kan påklages til det Tilbageholdelsesnævn, der er nedsat i henhold til lov om skibes sikkerhed mv. Tilbageholdelsesnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. I forbindelse med behandling af en klagesag efter stk. 5 indhenter Tilbageholdelsesnævnet en udtalelse om sagen fra en af miljøministeren udpeget sagkyndig.

Stk. 7. Klage efter stk. 2 og 3 indsendes til Miljøklagenævnet, mens klage efter stk. 5 indsendes til Tilbageholdelsesnævnet.

Stk. 8. Klager efter stk. 1, 2, 3 og 5 skal være indgivet inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse. Når offentlig annoncering finder sted, jf. § 49, stk. 2, regnes klagefristen dog altid fra annonceringens dato.

Stk. 9. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

3. Efter § 53 a indsættes i kapitel 15:

»§ 53 b. I Københavns og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.«

§ 37

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

Københavns og Frederiksberg Kommuner

1. Overskriften til § 42 affattes således:

»Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

§ 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet, udføres for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke amtsrådets opgaver efter § 5.

2. § 42 affattes således:

»§ 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet, udføres for Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelsen. Københavns og Frederiksberg Kommuner udfører dog ikke amtsrådets opgaver efter § 5.«

§ 38

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997, som ændret senest ved § 43 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 35. Miljø- og energiministeren nedsætter et fredningsnævn for hvert amt. For Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune nedsættes et fælles fredningsnævn.

1. I § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres »for hvert amt« til: »for hvert amt og Bornholms Kommune«.

Stk. 2. Et fredningsnævn består af

· 1) en formand, der skal være dommer, og som udpeges af miljø- og energiministeren,

· 2) et medlem, der vælges af amtsrådet, og

· 3) et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner vælger vedkommende kommunalbestyrelse 1 medlem. Det andet medlem udpeges af miljø- og energiministeren.

2. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

Stk. 4. Samtidig med udpegning og valg af medlemmer udpeges og vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten for formanden skal være dommer.

Stk. 5. Formanden og dennes suppleant udpeges for en periode, der bestemmes af miljøministeren. De to øvrige medlemmer vælges for den kommunale valgperiode.

Stk. 6. Indtil et nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets hidtidige sammensætning. Miljø- og energiministeren kan i øvrigt tillade, at nævnet afslutter behandlingen af en verserende sag.

Stk. 7. Angår en fredningssag et område, der ligger i flere amter, henviser miljø- og energiministeren sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende amtsråds- og kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af det andet nævn.

Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen.

Stk. 9. Miljø- og energiministeren fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene.

Stk. 10. Vederlag til nævnsformændene betales af staten. Alle øvrige udgifter vedrørende et fredningsnævn betales af vedkommende amtskommune. Der ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov om kommunernes styrelse til de medlemmer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og nr. 3.

§ 46. Miljø- og energiministeren nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager efter § 45.

Stk. 2. Taksationskommmissionen består af

· 1) en formand, der skal være landsdommer, og som udpeges af miljø- og energiministeren,

· 2) et medlem, der udpeges af miljø- og energiministeren, og

· 3) et medlem, der vælges af amtsrådet for det amt, hvori det pågældende areal er beliggende, henholdsvis af Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.

3. I § 46, stk. 2, nr. 3, ændres » Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser«.

Stk. 3. For hvert af medlemmerne udpeges eller vælges en suppleant efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4. Samtlige udpegninger og valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog kun indtil denne periodes udløb.

Stk. 5. Miljø- og Energimininisteren fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen.

§ 49. Miljø- og energiministeren sørger for, at tilkendte erstatninger og godtgørelser udbetales. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endeligt afgjort, om fredningen skal gennemføres, jf. § 48.

Stk. 2. Når panterettigheder i det afståede bortfalder, jf. § 41, stk. 3, kan udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til ejeren med panthavernes samtykke. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor fredningsnævnet, Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke medfører forringelse af pantesikkerheden.

Stk. 3. Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende amtskommune henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ligger det fredede område i begge de nævnte kommuner, i en af kommunerne og en amtskommune eller i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.

4. § 49, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende amtskommune, henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner. Ligger det fredede område både i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, i en af disse kommuner og en amtskommune eller i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.«

Stk. 4. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning for en kommune, kan fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemme, at kommunen helt eller delvis skal afholde den del af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten.

Stk. 5. Ved fredninger, der har national betydning og medfører store udgifter, kan Naturklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v.

§ 77. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet, udøves for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelserne.

5. I § 77 ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuners« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners«.

§ 39

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 23. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 7. Amtsrådet er vandløbsmyndighed for amtsvandløb og for offentlige pumpelag, jf. kapitel 9.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for kommunevandløb og for private vandløb.

Stk. 3. Amtsrådets opgaver efter denne lov varetages i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune af kommunalbestyrelserne.

1. I § 7, stk. 3, ændres »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune« til: » Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Kommune«.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sager eller grupper af sager, der afgøres af kommunalbestyrelsen efter denne lov, skal afgøres af amtsrådet.

Stk. 5. Uenighed mellem vandløbsmyndigheder afgøres af miljø- og energiministeren.

§ 40

I lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner udøver kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som i henhold til bemyndigelse henlægges til amtsrådene.«

§ 41

I lov nr. 356 af 6. juni 1991 om miljø og genteknologi, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 928 af 13. december 1999, jf. § 81, stk. 2, nr. 10, i lov nr. 471 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

§ 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Efter forhandling med den pågældende minister kan miljøministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøver kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som henlægges til amtsrådene i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven.

1. I § 27, stk. 4, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner«.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 42

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 7. Kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner skal søge at aftale boligplaceringen inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre år af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, jf. § 6 (aftalte amtskvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1. juni hvert år.

1. I § 7, stk. 1-4, ændres alle steder »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner«.

Stk. 2. Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, jf. § 6, 2. pkt., skal kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner søge at indgå en ny aftale. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af landstallet.

Stk. 3. Har kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 1. juni, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 15. juni i det pågældende år det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre år (fastsatte amtskvoter).

Stk. 4. Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, og har kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i det pågældende og de efterfølgende to år.

Stk. 5. De fastsatte amtskvoter efter stk. 3 og 4 kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede forhold gør det nødvendigt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 43

I lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, foretages følgende ændringer:

§ 3 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foretager klassificering af landbrugsjorden.

Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte klassificering gennemfører amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne en planlægning til sikring af de i § 1 omhandlede formål, herunder navnlig til sikring af særlig værdifulde landbrugsområder. Planlægningen indgår i region- og kommuneplanlægningen.

1. I § 3 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Bornholms Kommunalbestyrelse gennemfører dog planlægningen i Bornholms Kommune.«

Stk. 3. Amtsrådet skal mindst en gang i hver valgperiode udarbejde og offentliggøre en redegørelse for planlægningen efter stk. 2. Amtsrådet skal i denne forbindelse tilkendegive, hvilke mål amtsrådet vil søge at opnå gennem planlægningen, samt hvorledes disse mål agtes opfyldt.

2. I § 3 a, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Bornholms Kommunalbestyrelse varetager de i 1. og 2. punktum nævnte opgaver i Bornholms Kommune.«

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler for udarbejdelsen og indholdet af planlægningen efter stk. 2 og for fremgangsmåden efter stk. 3.

§ 30. Der nedsættes for hver amtskommune en jordbrugskommission bestående af en formand og yderligere to medlemmer. Medlemmerne udpeges af amtskommunen. For hvert medlem udpeges en suppleant.

3. § 30, stk. 1, affattes således:

»Der nedsættes for hver amtskommune og for Bornholms Kommune en jordbrugskommission bestående af en formand og yderligere to medlemmer. Medlemmerne udpeges af amtskommunen. I Bornholms Kommune udpeges medlemmerne af Bornholms Kommune. For hvert medlem udpeges en suppleant.«

Stk. 2. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. De to øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra de stedlige foreninger under henholdsvis De Danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler for nedsættelsen af jordbrugskommissionerne.

Stk. 4. Amtskommunen yder jordbrugskommissionen sekretariatsmæssig bistand og afholder de med jordbrugskommissionens virke forbundne omkostninger. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for jordbrugskommissionernes virksomhed og amts- og primærkommunernes opgaver i forbindelse hermed.

4. I § 30, stk. 4, indsættes efter »Amtskommunen«: »og Bornholms Kommune«.

§ 44

I lov nr. 592 af 12. december 1984 om kapitelstakster foretages følgende ændring:

§ 2. Kapitelstaksterne beregnes for følgende områder:

1. I § 2, nr. 3, ændres »Bornholms amt,« til: »Bornholms Kommune,«.

· 1) Københavns, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter (bortset fra de lolland-falsterske kommuner),

· 2) de lolland-falsterske kommuner,

· 3) Bornholms amt,

· 4) Fyns amt,

· 5) Sønderjyllands amt,

· 6) Vejle og Århus amter,

· 7) Ribe og Ringkøbing amter,

· 8) Viborg og Nordjyllands amter og

· 9) hele landet.

Stk. 2. Lov nr. 179 af 28. april 1971 om fastsættelse af kapitelstakster ophæves.

§ 45

I lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 477 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 30 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bemyndige jordbrugskommissionerne, de kommunale og amtskommunale myndigheder, regionale jordkøbsnævn, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) samt en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at udøve beføjelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat efter loven.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere bestemmelser for udøvelsen af bemyndigelse efter stk. 1. Ministeren kan desuden fastsætte bestemmelser om regionale jordkøbsnævns sammensætning, finansiering og administration, herunder om at en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter aftale med amtsrådet kan udføre sekretariatsvirksomhed for det regionale jordkøbsnævn.

1. I § 30 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »amtsrådet«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

Stk. 3. Amtsrådet kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn til at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.

2. I § 30 a, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Amtsrådet«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

Stk. 4. Amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med et regionalt jordkøbsnævns virksomhed, og yder det regionale jordkøbsnævn sekretariatsbistand. Kommunerne i amtet kan yde tilskud til nævnets virksomhed.

3. I § 30 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »amtet«: »eller Bornholms Kommune«.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse vedrørende de regionale jordkøbsnævns aktiviteter.

Stk. 6. Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på det regionale jordkøbsnævns salg af fast ejendom.

Stk. 7. Klage over afgørelse truffet efter bemyndigelse af de i stk. 1 nævnte myndigheder kan indgives til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf. dog stk. 8. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over retlige spørgsmål.

Stk. 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sin beføjelse til at træffe afgørelse i klagesager til en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser truffet af Hypotekbanken eller en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke kan påklages.

§ 46

I lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) foretages følgende ændringer:

§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bemyndige et direktorat under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Ministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser vedrørende den i kapitel 3 omhandlede støtteordning.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af den i § 2, stk. 1, nr. 4, litra a, omhandlede foranstaltning, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at amtsrådet kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med amtsrådet om amtsrådets deltagelse i administrationen af foranstaltningen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner, andre offentlige myndigheder eller private organisationer kan deltage i finansieringen af den i 1. pkt. nævnte foranstaltning.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at private organisationer kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af den i § 2, stk. 1, nr. 4, litra c, omhandlede foranstaltning, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at organisationen kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med private organisationer om deres deltagelse i administrationen af foranstaltningen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af den under § 2, stk. 1, nr. 6, omhandlede foranstaltning, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at amtsrådet kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med amtsrådet om amtsrådets deltagelse i administrationen af foranstaltningen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner eller andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af den i 1. pkt. nævnte foranstaltning.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at private organisationer kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af den under § 2, stk. 1, nr. 7, omhandlede foranstaltning, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at private organisationer kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med private organisationer om deres deltagelse i administrationen af foranstaltningen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner eller andre offentlig myndigheder kan deltage i finansieringen af den i 1. pkt. nævnte foranstaltning.

1. I § 18 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Bornholms Kommunalbestyrelse og Bornholms Kommune sidestilles med henholdsvis amtsråd og amtskommuner i de i stk. 3 og 5 nævnte situationer.«.

§ 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om klagefrist. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om myndigheders og private organisationers adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter § 18, stk. 1 og 2, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af et amtsråd eller en privat organisation i henhold til bemyndigelse efter loven, kan indbringes for ministeren.

2. I § 19, stk. 3 og 5, indsættes efter »amtsråd«: », Bornholms Kommunalbestyrelse«.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser, der er truffet af et amtsråd i henhold til bemyndigelse efter loven, alene kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.

3. I § 19, stk. 4, indsættes efter »amtsråd«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser, der er truffet på grundlag af indstilling fra et amtsråd eller en privat organisation, alene kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.

§ 47

I lov nr. 352 af 2. juni 1917 om superficiære Fæste- og Lejeforhold foretages følgende ændringer:

§ 1

Naar Fæste eller Leje af Jord udenfor København, Frederiksberg og Købstædernes Bygrunde er indgaaet som Livsfæste eller paa fast Aaremaal, dog mindst 25 Aar, og Brugeren ejer derpaa værende Beboelsesbygninger, som han ikke er pligtig til at aflevere i kontraktmæssig Stand ved Brugsforholdets Ophør, kan han ved Henvendelse til den for Amtet beskikkede Afløsningsformand (§ 5) kræve den af Brugsforholdet omfattede Jord ansat til dens Værdi i Handel og Vandel.

1. I § 1 indsættes efter »Amtet«: »eller Bornholms Kommune«.

§ 5

Til at lede Afløsningsforretningerne i hvert Amt, hvori superficiære Fæste- eller Lejeforhold forekommer, og hvorfra Begæring om Vurdering foreligger, udnævner Landbrugsministeren en i Amtet boende og i Landbrugt kyndig Mand samt en Stedfortræder for denne. Naar en Vurdering skal foretages, udpeger Ejeren og Brugeren hver en Tillidsmand, der i Forbindelse med Formanden (eller dennes Stedfortræder) foretager Vurderingen. Formanden og hans Stedfortræder beskikkes for 6 Aar og kan genbeskikkes efter Funktionstidens Udløb. Ingen kan beskikkes til Formand eller Stedfortræder den denne, der er Ejer eller Bruger af Jord, paa hvilken denne Lov kan finde Anvendelse.

2. I § 5, 1. stykke, 1. pkt., indsættes efter »i hvert Amt«: »og Bornholms Kommune« og efter »Amtet« indsættes: »eller Bornholms Kommune«.

Afløsningsformanden skal, saa snart han fra en Ejer eller Bruger af Jord, hvis Brugsforhold omfattes af denne Lov, faar Begæring om Vurdering af Jorden, straks lade de to Parter vælge Tillidsmænd, som derefter i Løbet af en Maaned tilkaldes for sammen med Formanden at foretage Vurderingsforretning.

Hvis en af Parterne ikke har valgt sin Tillidsmand inden 14 Dage efter, at Afløsningsformanden har opfordret ham til at foretage Valget, vælges Tillidsmanden af Amtet.

3. I § 5, 3. stykke, ændres »Amtet.« til: »Amtet eller Bornholms Kommune.«.

Foretages Vurderingsforretningen i Henhold til Bestemmelserne i næstsidste og sidste Stykke af § 4, kan hver af Parterne forlange den trufne Afgørelse indanket for Landbrugsministeren, hvis Kendelse der bliver den endelige.

§ 48

I fiskeriloven, lov nr. 281 af 12. maj 1999, som ændret ved § 10 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan nedsætte udvalg, der skal rådgive med henblik på udarbejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokalområde.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte udvalg deltager repræsentanter for de organisationer, der er repræsenteret i det i § 7 nævnte udvalg, samt efter ministerens nærmere bestemmelse andre organisationer, der som følge af deres medlemskreds har interesse i fiskeriet i lokalområdet. Herudover deltager repræsentanter for det pågældende amtsråd.

1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »amtsråd«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

§ 85. Den, som uberettiget har fisket i et fiskevand eller i områder, hvor en anden er berettiget enten til hele fiskeriet eller til fiskeri efter den pågældende art i ferskvand, skal erstatte den fiskeriberettigede tabet.

Stk. 2. Den, som overtræder forbud i loven eller anden lovgivning samt regler fastsat i medfør heraf, skal erstatte den fiskeriberettigede og det offentlige den skade, der herved måtte være forvoldt. Det samme gælder ved overtrædelse af regulativer, afgørelser, kendelser, overenskomster m.v. indgået i henhold til loven eller tidligere love, jf. §§ 139 og 140.

Stk. 3. Krav om erstatning til det offentlige kan fremsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, det berørte amtsråd samt Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Fiskeriforening.

2. I § 85, stk. 3, indsættes efter »det berørte amtsråd«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelse«.

§ 128. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om amtsrådenes medvirken ved tilsynet i ferskvand.

3. I § 128 indsættes efter »amtsrådenes«: »eller Bornholms Kommunalbestyrelses«.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

§ 49

I lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999, som ændret ved lov nr. 337 af 17. maj 2000 og lov nr. 1087 af 19. december 2001, foretages følgende ændring:

§ 2. Amtsrådene nedsætter regionale videnskabsetiske komiteer. Et amtsråd kan nedsætte en eller flere komiteer inden for sit geografiske område. En komité kan også nedsættes af flere amtsråd.

Stk. 2. Ved amtsråd forstås tillige Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved amtsråd forstås tillige Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Bornholms Regionsråd.«

§ 50

I lov nr. 347 af 2. juni 1999 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner foretages følgende ændring:

§ 6. Ved institution forstås i denne lov det universitet under Forskningsministeriet, den sektorforskningsinstitution, det offentlige sygehus eller den sundhedsvidenskabelige forskningsinstitution under amtskommunerne eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor den pågældende arbejdstager er ansat.

1. I § 6 indsættes efter »amtskommunerne«: », Bornholms Kommune«.

Skatteministeriet

§ 51

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001, foretages følgende ændringer:

§ 22. Efter bestemmelse af skatteministeren inddeles landet i vurderingskredse. En vurderingskreds skal ligge inden for en amtskommune, for Københavns og Frederiksbergs vedkommende dog inden for kommunen.

1. I § 22, 2. pkt., indsættes efter »amtskommune, for«: »Bornholms,«.

§ 23. For hver vurderingskreds udnævner skatteministeren et vurderingsråd bestående af en vurderingsformand og to vurderingsmænd. Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant for hver vurderingsmand. Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd, for vurderingskredse inden for København og Frederiksberg kommuner dog fra vedkommende kommunalbestyrelse. Der skal indstilles 3 personer sideordnet for hvert hverv i vurderingsrådet. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride hvervet. Udnævnelse sker for fire år ad gangen. Genudnævnelse kan finde sted. Opfylder den hidtidige vurderingsformand eller vurderingsmand betingelserne for at kunne fortsætte i hvervet, skal den pågældende være en af de tre indstillede personer. Medlemmer af vurderingsråd skal være bosat i vurderingskredsen eller en af de kommuner, som vurderingskredsen omfatter. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet. Udnævnelserne gælder for en periode på 4 år, således at funktionsperioden for et medlem af et vurderingsråd starter den 1. maj i det år, hvor den kommunale valgperiode starter.

2. I § 23, stk. 1, 3. pkt., ændres » København og Frederiksberg kommuner« til: »Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner«.

Stk. 2. Et medlem af et vurderingsråd skal senest fratræde hvervet med udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 70 år. Medlemmer af kommunalbestyrelser samt af Ligningsrådet, Landsskatteretten og skatteankenævn kan ikke udnævnes som medlemmer af vurderingsrådet. Et medlem af vurderingsrådet, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller bliver medlem af Ligningsrådet, Landsskatteretten eller et skatteankenævn, skal fratræde.

Stk. 3. Afgår et medlem af vurderingsrådet i løbet af funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den tilbageværende del af perioden. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har en vurderingsformand forfald, fungerer en anden vurderingsformand inden for skyldkredsen, jf. § 24, efter skyldrådsformandens bestemmelse i den forhindredes sted. Har en vurderingsmand forfald, kan skyldrådsformanden beslutte, at den pågældendes suppleant fungerer i stedet.

Stk. 5. Medlemmer af vurderingsrådet kan, dersom deres vandel eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning dertil, afskediges af skatteministeren.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for vurderingsrådenes virksomhed.

Socialministeriet

§ 52

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret senest ved lov nr. 490 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunalbestyrelsen (kommunen), amtsrådet (amtskommunen) og statslige myndigheder (de sociale nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse og Den Sociale Ankestyrelse) skal behandle sager efter lovgivningen.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages de opgaver, som er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetages de opgaver, som er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.«

Stk. 3. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.

Stk. 4. Socialministeren bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis gælder for.

§ 41. Socialministeren fastsætter regler om amtslige brugerråd, der kan rådgive amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner i sociale anliggender, som hører under amtskommunerne og de to kommuner.

2. I § 41, stk. 1, ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«, og »de to kommuner« ændres til: »de tre kommuner«.

Stk. 2. Reglerne fastsættes efter forhandling med de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg Kommuner og De Samvirkende Invalideorganisationer. Det kan herved bestemmes, at amtsrådsmedlemmer kan være medlemmer af rådet.

3. I § 41, stk. 2, 1. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om, med hvilken sammensætning og i hvilket omfang brugerrådet kan behandle klager over amtskommunens afgørelser efter §§ 71 og 72, jf. § 81, i lov om social service.

4. Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a. Der nedsættes et socialt nævn for Bornholms Kommune. Statsamtmanden er formand for nævnet.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges på samme måde som nævnt i § 45, stk. 2 og 3, dog således at den kommunale og amtskommunale indstilling foretages af Bornholms Kommune.«

§ 53

I lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger, jf. lov nr. 489 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 5. Staten refunderer i årene 2002 og 2003 40 pct. af en kommunes nettodriftsudgifter efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2. Statsrefusionen ydes af:

1) Udgifter til personer under 67 år efter §§ 16, 23, 30 og 31, § 40, stk. 2, §§ 40 a, 40 b, 42, 45, 62 a, 65, 71-73 a, 76, 78, 80, 85-89, 91-93, 97, 98, 102-104, 107 og 140 i lov om social service samt af udgifter til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger. Udgifter til husleje og kapitaludgifter indgår i driftsudgifterne, dog således at kapitaludgifter indgår med 7,3 pct. af den offentlige ejendomsvurdering.

2) Udgifter efter §§ 77 og 79 i lov om social service.

Stk. 3. Udgifter i 2002 og 2003 efter stk. 2, nr. 1, til pleje og omsorg efter §§ 30, 65, 71-73 a, 76, 86 og 140 i lov om social service samt til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger til personer under 67 år, som ikke har ophold i boformer efter §§ 91-94, og til forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. beregnes på grundlag af fordelingen af kommunens udgifter efter disse bestemmelser til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år i kommunens regnskab for 2000. De udgifter, der i 2002 og 2003 henføres til personer under 67 år, beregnes herefter ved at anvende denne fordeling på kommunens samlede udgifter efter disse bestemmelser i 2002 og 2003.

Stk. 4. Der ydes ikke refusion af udgifter, der overstiger grundtaksterne i § 131 a i lov om social service.

Stk. 5. Før statsrefusionen beregnes, reduceres kommunens udgifter efter stk. 2-4 med et beløb, der svarer til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Statsrefusionen udgør herefter 40 pct. af restbeløbet. Ved en kommunes beskatningsgrundlag forstås det beskatningsgrundlag, der anvendes til beregning af kommunens tilskudsbeløb for tilskudsårene 2002 og 2003 udmeldt i året før tilskudsåret efter § 33, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Stk. 6. Hver kommune modtager i 2002 og 2003 for tilbud efter lov om social service et tilskud på 75.000 kr. pr.

1) barn eller ung i et særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23,

2) barn eller ung anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, og §§ 42 og 45 og

3) familie i døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4.

Stk. 7. Beregningen af tilskud efter stk. 6 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 1999, som kommunerne har indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne skal indberette til Socialministeriet.

Stk. 8. I hvert af årene 2002 og 2003 oprettes en pulje på 140 mio. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner, der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen. Socialministeren fastsætter efter drøftelse med Kommunernes Landsforening retningslinjerne for udbetaling fra puljen.

Stk. 9. Staten yder forskudsrefusion, jf. § 134 i lov om social service. Refusionsordningen i overgangsordningen m.v. er omfattet af reglerne om regnskabsaflæggelse og revision m.v., der er fastsat efter § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 10. Socialministeren kan fastsætte regler om refusion og tilskud efter stk. 1-8.

Stk. 11. Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af overgangsordningen efter reglerne i stk. 1-9. Indenrigsministeren bemyndiges til i årene 2002 og 2003 at yde Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner. Indenrigsministeren bemyndiges endvidere til at foretage eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud.

1. I § 5 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Bornholms Kommune er fra 1. januar 2003 ikke omfattet af overgangsordningen efter reglerne i stk. 1- 9. Socialministeren kan fastsætte særlige regler for tilskud og refusion til Bornholms Kommune i 2003.«

Trafikministeriet

§ 54

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

§ 24. De opgaver, som loven henlægger til amtsrådet, udøves for Københavns Kommunes vedkommende af Borgerrepræsentationen.

1. I § 24 indsættes efter »Borgerrepræsentationen«: »og for Bornholms Kommunes vedkommende af Bornholms Regionsråd«.

§ 55

I lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1317 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 1. Denne lov har til formål at fremme en samordning af den lokale og regionale kollektive personbefordring ad vej og bane uden for hovedstadsområdet i sammenhæng med den fysiske planlægning i øvrigt inden for de enkelte områder og under hensyntagen til den øvrige kollektive personbefordring (fjerntrafikken).

Stk. 2. Det påhviler hvert amtsråd uden for hovedstadsområdet at etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende.

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. De opgaver og kompetencer, som loven henlægger til amtsråd eller til amtsråd og kommunalbestyrelser i forening, udøves for Bornholms Kommunes vedkommende af Bornholms Kommunalbestyrelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 4. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne i mindst 1/3 af kommunerne i en amtskommune kan under forudsætning af, at de pågældende kommuner tillige efter de senest offentliggjorte registerfolketal omfatter et flertal af indbyggere i amtskommunen, træffe beslutning om, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen i amtskommunen i fællesskab opretter en trafikvirksomhed, der udfører almindelig rutekørsel i amtskommunen.

Stk. 2. Virksomheden udfører individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede i amtskommunen, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 3. Virksomheden ledes af et udvalg, hvortil amtsrådet vælger flertallet af medlemmerne. Medmindre andet aftales mellem amtsrådet og samtlige kommunalbestyrelser i amtskommunen, består udvalget af 11 medlemmer, hvoraf 6 vælges af amtsrådet og resten af kommunalbestyrelserne for de i amtskommunen værende kommuner i fællesskab. De nærmere bestemmelser om virksomhedens organisation m.v fastsættes i en vedtægt, der godkendes af trafikministeren og indenrigsministeren.

2. I § 4, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»I Bornholms Kommune består udvalget af 11 medlemmer, der alle vælges af Bornholms Kommunalbestyrelse.«

§ 56

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafikministeren én eller om fornødent flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds. Københavns Amt udgør sammen med Københavns og Frederiksberg Kommuner Københavns amtsrådskreds.

Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Trafikministeren udnævner formanden, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden udtager til den enkelte sag 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3.

Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 16 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af taksationskommissionen eller taksationskommissionerne i amtsrådskredsen. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 8 og 4 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

1. I § 57, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid.«

§ 58. Trafikministeren nedsætter overtaksationskommissioner til i overensstemmelse med § 54 at efterprøve de afgørelser, der er truffet af taksationskommissionerne. Ministeren fastsætter overtaksationskommissionernes forretningsområder.

Stk. 2. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Trafikministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3.

Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af kommis-
sionerne. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

2. I § 58, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid.«

Stk. 4. En overtaksationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 57

I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999, foretages følgende ændringer:

§ 6. Hver ekspropriationskommission består af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af ekspropriationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af ekspropriationskommissionerne. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

1. I § 6, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid.«

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse udpeger til det enkelte anlæg en repræsentant, der deltager i ekspropriationskommissionens møder. Repræsentanten har ret til at udtale sig på møderne, men deltager ikke i afstemningerne.

Stk. 4. En ekspropriationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 7. Trafikministeren nedsætter en eller flere taksationskommissioner til efterprøvelse af de i § 19, stk. 1, nævnte afgørelser.

Stk. 2. En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, udnævnes af kongen for en 6-årig periode. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3.

Stk. 3. Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af taksationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af taksationskommissionen. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

2. I § 7, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid.«

Stk. 4. En taksationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 58

I lov nr. 272 af 23. maj 1973 om Bornholmstrafikken foretages følgende ændring:

§ 3. Bornholmstrafikken ledes af en styrelse på 8 medlemmer.

Stk. 2. Styrelsens medlemmer beskikkes for en periode på 2 år ad gangen af ministeren for offentlige arbejder, der blandt medlemmerne beskikker en formand, hvis stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Bornholms amtsråd og 2 medlemmer efter indstilling fra personalerepræsentanterne i virksomhedens samarbejdsudvalg.

1. I § 3, stk. 2, ændres »Bornholms amtsråd« til: »Bornholms Kommunalbestyrelse«.

Stk. 3. Den daglige ledelse forestås af en direktør, der udpeges af ministeren for offentlige arbejder efter indstilling af styrelsen.

Undervisningsministeriet

§ 59

I lov nr. 296 af 26. juni 1975 om sygehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for kliniske fag ved det lægevidenskabelige studium m.v., som ændret ved lov nr. 457 af 1. juni 1994 og ved § 13 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændring:

§ 1. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med sundhedsministeren, ved hvilke sygehuse m.v. i amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab undervisningen i kliniske fag ved det lægevidenskabelige studium og tandlægestudiet skal foregå.

1. I § 1 ændres »Københavns og Frederiksberg kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 60

I lov nr. 471 af 10. juni 1997 om centre for undervisningsmidler m.v. foretages følgende ændringer:

§ 1. Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner driver centre for undervisningsmidler. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som er henlagt til amtsrådet.

1. I § 1, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 2. Centrene for undervisningsmidler skal

1) omfatte en samling af undervisningsmidler beregnet til udlån til undervisningsinstitutionerne i amtet,

2) sørge for information og yde rådgivning og vejledning til lærere m.fl. i amtet om undervisningsmidler og deres anvendelse og

3) yde bistand til lærere i amtet ved fremstilling af undervisningsmidler til eget brug.

Stk. 3. Aktiviteterne for centrene for undervisningsmidler kan omfatte

1) kursusvirksomhed over for undervisningsinstitutioner m.fl. og

2) pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektroniske net.

Stk. 4. Amtsrådene kan beslutte, at centrene for undervisningsmidler formidler lokale kulturtilbud i pædagogisk sammenhæng.

§ 61

I lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) foretages følgende ændring:

§ 20. Bestemmelserne om amtsråd og amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.

1. I § 20, stk. 1, indsættes efter »for«: »Bornholms Kommune,«.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af denne lov, gælder de ledelses- og styrelsesregler, der er fastsat i henhold til lovgivningen for de pågældende amtskommunale uddannelsesinstitutioner, driftsoverenskomstparter og daghøjskoler.

§ 62

I lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, foretages følgende ændring:

§ 7 c. I Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune varetages amtsrådets opgaver efter denne lov af henholdsvis borgerrepræsentationen og kommunalbestyrelsen.

1. § 7 c affattes således:

»§ 7 c. I Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner varetages amtsrådets opgaver efter denne lov af kommunalbestyrelserne.«.

§ 63

I lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000, foretages følgende ændring:

§ 2. Amtsrådene skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, inden for en rimelig geografisk afstand kan modtage undervisning i henhold til denne lov. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Frederiksberg og Københavns Kommuner.

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »for« : »Bornholms,«.

§ 64

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, foretages følgende ændringer:

§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner påhviler det dog amtskommunen at indrette og sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til amtsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1. Det samme gælder børn, der henvises til specialpædagogisk bistand, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

1. I § 20, stk. 2, 1. pkt., ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.

Stk. 4. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

§ 21. Kommunalbestyrelsen foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved amtsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 2, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en amtskommunal foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen, træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Amtsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk. 2.

2. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres » i København og Frederiksberg« til: »i Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6, henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1, i

1) en anden kommunes skoler,

2) en statsskole,

3) en anmeldt fri grundskole,

4) en godkendt efterskole,

5) en godkendt husholdningsskole eller

6) en godkendt håndarbejdsskole.

Stk. 2. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner kan efter overenskomst med en anden amtskommune, en kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 3, henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt., i

3. I § 22, stk. 2, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

1) en anden amtskommunes skoler,

2) en kommunes skoler eller

3) de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoler.

Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre henvisningen sker i henhold til stk. 5 eller 6.

Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til specialundervisning i anbringelsesstedet.

Stk. 6. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner kan på tilsvarende vilkår som anført i stk. 5 henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted for børn og unge.

4. I § 22, stk. 6, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse eller amtsråd og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.

Stk. 8. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal.

§ 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af

1) børn, der har længere skolevej end 2½ km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og

2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever.

Stk. 3. Amtsrådet, i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen, skal sørge for befordring til og fra skole af elever, der modtager undervisning af den i § 20, stk. 2, nævnte karakter.

5. I § 26, stk. 3, ændres »i København og på Frederiksberg« til: »i Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v.

Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 7, og § 22.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring.

§ 49. Alle udgifter til folkeskolens undervisning påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten, amtskommunerne eller andre.

Stk. 2. Udgifterne til specialundervisning i henhold til § 20, stk. 2, påhviler amtskommunerne bortset fra et af undervisningsministeren fastsat beløb pr. elev, der påhviler kommunerne.

Stk. 3. Udgifterne til undervisning på institutioner uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner, jf. § 23, stk. 2, påhviler amtskommunerne.

6. I § 49, stk. 3, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken kommune og hvilken amtskommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler.

§ 65

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

§ 25. For så vidt angår offentlige gymnasieskoler og studenterkursus i Københavns og Frederiksberg Kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

1. I § 25, stk. 1, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 2. For så vidt angår private gymnasieskoler og studenterkurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

2. I § 26 b, stk. 1, 1. pkt., ændres: »amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes« til: »amtskommunernes samt Bornholms og Frederiksberg Kommuners«.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil den 31. december 1985.

§ 66

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

§ 34. For så vidt angår kommunale kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov i Københavns og Frederiksberg Kommuner, træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

1. I § 34, stk. 1, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser, herunder hf-kurser tilknyttet private seminarier eller CVU'er, udøver undervisningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådene.

Stk. 3. For så vidt angår private kurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 35 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

2. I § 35 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes« til: »amtskommunernes samt Bornholms og Frederiksberg Kommuners«.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil 31. december 1985.

§ 67

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, foretages følgende ændring:

§ 16. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

1. I § 16 ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 68

I lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som ændret ved lov nr. 1320 af 20. december 2000, foretages følgende ændring:

§ 2. Undervisningsministeriet eller amtskommunen afholder udgiften til tilskud eller bevillinger til de i § 1 nævnte uddannelsesinstitutioner m.fl. for de aktiverede, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., ud fra de takster eller bevillinger, som er gældende for den uddannelse, som den aktiverede deltager i.

Stk. 2. Undervisningsministeriet eller amtsrådet opkræver refusion af afholdte udgifter i henhold til stk. 1 hos arbejdsformidlingen og opholdskommunen.

Stk. 3. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

1. I § 2, stk. 3, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner« til: »Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 4. For uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet, beregner Undervisningsministeriet refusionen på grundlag af antal årselever under aktivering og de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser for det pågældende år. For aktiverede på lange videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser sker beregningen af refusionsbeløbet dog med 85 pct. af den takst, der er fastsat i finansloven, jf. 1. pkt.

Stk. 5. For uddannelsesinstitutioner, der finansieres af amtskommunen, beregner amtskommunen en takst pr. årselev på grundlag af de faktiske udgifter, der er forbundet med undervisningen m.v.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan efter aftale med arbejdsministeren fastsætte regler om administrationen af ordningen, herunder om tilmelding, beregning og opkrævning af refusion, samt om offentliggørelse af taksterne, jf. stk. 4 og 5.

§ 69

I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser foretages følgende ændringer:

§ 13. Optagelse til grundforløbet og uddannelserne efter grundforløbet sker efter ansøgning til en skole, der udbyder det enkelte grundforløb eller den enkelte uddannelse. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren ud over adgangsbetingelserne opfylder de fastsatte supplerende personlige kvalifikationskriterier, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. De ansættende myndigheder, jf. § 14, fastsætter inden for det enkelte amt, henholdsvis uddannelsesregionen, der består af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab, supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne i amtet henholdsvis uddannelsesregionen. Der indhentes forinden en udtalelse fra fællesbestyrelsen, jf. § 19, nr. 11.

1. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Inden for Bornholms Kommune fastsætter de ansættende myndigheder, jf. § 14, supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne i kommunen.«

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet.

§ 18. Amtsrådet nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne, jf. dog § 22. Fællesbestyrelsen består af en formand og 14 medlemmer.

2. I § 18, stk. 1, 1 pkt., indsættes efter »§ 22«: »og § 22 a«.

Stk. 2. Formanden udpeges af amtsrådet. 7 medlemmer udpeges af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet i forening. 7 medlemmer udpeges af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen.

Stk. 3. Fællesbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 4. Amtsrådet stiller sekretariatsbistand til rådighed for fællesbestyrelsen.

3. Efter § 22 indsættes i kapitel 4:

»§ 22 a. Kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne og udpeger bestyrelsens formand og halvdelen af bestyrelsens medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen varetager de opgaver, der efter §§ 19-21 tilkommer en fællesbestyrelse i forhold til Bornholms Kommune.

Stk. 3. Klageudvalget nedsat efter stk. 2 består af en formand og 2 medlemmer. Det ene medlem repræsenterer Bornholms Kommune. Det andet medlem repræsenterer de færdiguddannedes organisationer. Fællesbestyrelsens formand er formand for klageudvalget. For formanden og hvert medlem vælges der suppleanter.

Stk. 4. Fællesbestyrelsen fastsætter sin egen og klageudvalgets forretningsorden.

Stk. 5. Bornholms Kommune stiller sekretariatsbistand til rådighed for fællesbestyrelsen og klageudvalget.«.

§ 24. Pligten til at stille praktikpladser til rådighed, jf. § 23, stk. 1, påhviler tilsvarende kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab i forening.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 23, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse i forhold til kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

4. I § 24, stk. 2, ændres »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune«.

§ 26. Amtsrådet skal i overensstemmelse med § 23, stk. 1, stille den nødvendige skolekapacitet til rådighed for grundforløbet og for uddannelserne efter denne lov.

Stk. 2. Et amtsråd kan efter overenskomst med staten, selvejende eller private institutioner eller andre amtsråd henvise elever til undervisning i statsskoler, selvejende skoler, private skoler eller til en skole under et andet amtsråd. Tilsvarende gælder kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

5. I § 26, stk. 2, sidste pkt., ændres »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune«.

Stk. 3. Hvor amtsrådet har indgået overenskomst efter stk. 2 med et andet amtsråd, har fællesbestyrelsen i det amt, hvor skolen ligger, den kompetence, som følger af bestemmelserne i kapitel 4.

§ 27. Bestemmelsen i § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i forhold til kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

6. I § 27, stk. 1, indsættes efter »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening«: »samt Bornholms Kommune«.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune indgår aftale om, hvordan pligten efter stk. 1 skal opfyldes, herunder hvordan udgifterne skal fordeles.

§ 28. Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, har det økonomiske ansvar for skolernes virksomhed og fastlægger de økonomiske rammer for den enkelte skole efter indstilling fra fællesbestyrelsen om uddannelsestilbudet på skolerne.

7. I §§ 28-30 og § 36 ændres »Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune« til: »Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune«.

§ 29. Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, ansætter og afskediger skolelederne og lærerne efter indstilling fra fællesbestyrelsen.

§ 30. Skolelederen har den samlede ledelse af skolen henholdsvis under ansvar for amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og er ansvarlig over for fællesbestyrelsen for, at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne og fællesbestyrelsens beslutninger.

§ 36. Bestemmelserne i §§ 33-35 finder tilsvarende anvendelse i forhold til kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

§ 39. De afgørelser, som skolen eller praktikstedet træffer efter denne lov, kan af eleven indbringes for klageudvalget, jf. § 21 og § 22, stk. 3.

8. I § 39, stk. 1, ændres »jf. § 21 og § 22, stk. 3« til: »jf. §§ 21, 22, stk. 3, og 22 a, stk. 3«.

Stk. 2. Klagen indgives til den skole eller det praktiksted, som har truffet afgørelsen, senest 14 dage efter, at afgørelsen er modtaget. Såfremt skolen eller praktikstedet fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen senest 14 dage efter modtagelsen til klageudvalget vedlagt skolens eller praktikstedets begrundelse og genvurdering.

Stk. 3. Klageudvalget træffer normalt sin afgørelse senest 14 dage efter, at klagen er modtaget, eller efter, at de til sagen nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen foreligger.

Stk. 4. Klageudvalget træffer sine afgørelser efter almindeligt stemmeflertal.

Stk. 5. Klageudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 70

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, foretages følgende ændring:

§ 42. Amtsrådet, jf. § 40, betaler bidrag til staten for undervisning af svært handicappede elever, der er under 18 år, og som ikke er undtaget fra bidragsordningen, jf. § 41, stk. 1. Bidraget udgør det beløb, hvormed det faktisk ydede tilskud pr. elev, jf. § 25, stk. 2, 1. pkt., overstiger det kommunale takstbeløb, der er fastsat i henhold til folkeskolelovens § 49, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

1. I § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 40,«: »og kommunalbestyrelsen i Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 71

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 6. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 27. Amtskommunen betaler bidrag til staten for undervisning af svært handicappede elever på frie grundskoler svarende til statens faktiske udgift i henhold til § 16. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

1. I § 27, 1. pkt., indsættes efter »Amtskommunen«: »og Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner«.

§ 72

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 22. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 18. Til produktionsskolernes deltagere ydes tilskud til udgifter til befordring mellem bopæl og skole. Tilskuddet ydes til deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke til deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Tilskuddet ydes af amtsrådet efter regler fastsat af undervisningsministeren.

1. I § 18 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner varetages amtsrådets opgaver efter stk. 1 af kommunalbestyrelsen.«

§ 73

I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 28. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 4. Det påhviler hvert amtsråd og hver kommunalbestyrelse uden for hovedstadsområdet eller udvalget for en fælleskommunal trafikvirksomhed samt DSB og Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) at yde rabat efter §§ 1 og 3.

Stk. 2. Hvert amtsråd eller hvert udvalg for en fælleskommunal trafikvirksomhed uden for hovedstadsområdet sørger for, at den i § 3 anførte rabat indpasses i det takst- og billetteringssystem, der anvendes i amtskommunen.

1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»I Bornholms Kommune varetages opgaven af kommunalbestyrelsen.«

Stk. 3. Udgiften ved rabatordningen og dennes administration bortset fra den del, der hører under styrelsen, afholdes af de transportansvarlige, der er nævnt i stk. 1. Styrelsen refunderer de transportansvarlige 90 pct. af det beløb, der er ydet i rabat, på grundlag af kvartalsvise opgørelser af rabatbeløbet.

Stk. 4. Revisoren for en transportansvarlig efter stk. 1 attesterer, at rabatten er ydet i overensstemmelse med § 3, stk. 1, og at rabatbeløbet i øvrigt er opgjort korrekt.

Stk. 5. Transportansvarlige i EU- og EØS-landene kan efter regler fastsat af undervisningsministeren yde rabat på samme vilkår som de transportansvarlige, der er nævnt i stk. 1.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 74

I lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 2001, foretages følgende ændringer:

§ 185. I hver amtskommune samt i Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsættes et eller flere byfornyelsesnævn. Hvert nævn består af en formand, der skal være dommer, 2 bygningskyndige, en grundejer og en boliglejer. Ved afgørelse af sager vedrørende private andelsboliger tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være privat andelshaver. Ved afgørelse af sager, hvori der indgår erhvervslejemål, tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være erhvervslejer. Ved afgørelser i henhold til kapitel 9 tiltrædes nævnet af yderligere 2 medlemmer, hvoraf det ene skal have brandmæssig sagkundskab og det andet skal være en læge med bolighygiejnisk sagkundskab.

1. I § 185, stk.1, 1. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

Stk. 2. Formanden beskikkes af by- og boligministeren. De 2 bygningskyndige medlemmer og medlemmerne med brandmæssig og bolighygiejnisk sagkundskab beskikkes af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunalbestyrelsen. Hverken formanden eller de bygningskyndige medlemmer må have særlig tilknytning til grundejer- eller private andelsbolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

2. I § 185, stk. 2, 2. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

Stk. 3. De medlemmer, der skal være henholdsvis grundejer, privat andelshaver, boliglejer og erhvervslejer, beskikkes af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunalbestyrelsen, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger.

3. I § 185, stk. 3, ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

Stk. 4. Der beskikkes en suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 5. Udnævnelse af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år.

§ 187. Amtsrådet henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette. Amtskommunen henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner afholder udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.v. og formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Vederlag til formanden betales af staten. Der kan tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag, som betales af amtskommunen, i Københavns og Frederiksberg Kommuner dog af kommunen.

4. I § 187, stk. 1, 1. pkt., 2. pkt. og sidste pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

§ 75

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages følgende ændring:

1. Efter § 185 indsættes:

»§ 185 a. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetages de opgaver og forpligtelser, som i denne lov er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.«

§ 76

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 26. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetages de opgaver og forpligtelser, som i denne lov er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.«

§ 77

I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000, som ændret ved lov nr. 1090 af 19. december 2001, foretages følgende ændringer:

§ 8. Erhvervsministeren kan pålægge amtskommuner, Københavns og Frederiksberg Kommuner og primærkommunerne at nedsætte regionale udvalg. De regionale udvalg har til opgave at indstille projekter til erhvervsministerens endelige godkendelse, jf. § 3.

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »amtskommuner,« : »Bornholms,«.

Stk. 2. Det regionale udvalg fastlægger i sin forretningsorden, hvilken myndighed der varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for udvalget.

Stk. 3. De myndigheder, der nedsætter det regionale udvalg, skal påse, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende forordninger, med programmernes udvælgelseskriterier, prioriteter og finansieringsplaner.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan bemyndige amtskommuner, Københavns og Frederiksberg Kommuner og primærkommuner til at varetage administrationsmyndighedsopgaver.

2. I § 8, stk. 4, indsættes efter »amtskommuner,« : »Bornholms,«.

§ 8 a. Erhvervsministeren kan pålægge amtskommuner, Københavns og Frederiksberg Kommuner og primærkommuner at medvirke til nedsættelse af grænseoverskridende regionale udvalg med deltagelse fra regioner i lande, der deler grænse.

3. I § 8 a, stk. 1, indsættes efter »amtskommuner,« : »Bornholms,«.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan, efter fastsættelse af nærmere regler herom, bemyndige disse udvalg til at træffe afgørelser om tilsagn om tilskud fra Regionalfonden.

Stk. 3. Ved grænseoverskridende programmer kan erhvervsministeren, efter fastsættelse af nærmere regler herom, bemyndige amtskommunale og kommunale myndigheder til helt eller delvist at fungere som administrationsmyndighed.