Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Fremsat den 13. april 2005 af kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse
af personale m.v.

 

§ 1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

§ 2. Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest, jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.

Stk. 2. Vedkommende minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse af børneattest for de i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn, såfremt disse vil kunne få direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.

Stk. 3. Ved en børneattest forstås en attest med oplysninger som nævnt i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).

Stk. 4. I regler fastsat efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at forsætlig overtrædelse af reglerne straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 3. Indhentelse af attest som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.

§ 4. Myndigheder og private fysiske og juridiske personer, som indhenter børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1 og 2, skal ikke af denne grund foretage anmeldelse til eller indhente udtalelse eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens kapitel 12 eller 13

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2007-08.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for en yderligere styrkelse af indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn.

Lovforslaget indebærer, at der – på de enkelte relevante områder – vil blive fastsat nærmere regler om, at offentlige myndigheder og private foreninger skal foranledige, at der indhentes en såkaldt børneattest, inden der sker ansættelse m.v. af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Sigtet med denne ordning er – sammen med en revision af det såkaldte indberetningscirkulære, jf. nedenfor pkt. 5 – at skabe et bedre grundlag for at sikre, at der ikke i fx dagtilbud eller idrætsforeninger er ansat personer, som er eller har været involveret i sager om seksuelt misbrug af børn.

Lovforslaget skal bl.a. ses i lyset af det supplerende regeringsgrundlag af 27. august 2003, jf. nedenfor under pkt. 4.1.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 72 af 27. oktober 2004 med enkelte mindre ændringer.

2. Generelt om indsatsen i forbindelse med bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn

Indsatsen over for seksuelt misbrug af børn har løbende været en stor prioritet for regeringen. Regeringen har derfor taget en lang række initiativer med henblik på at styrke denne indsats.

Blandt de væsentligste lovgivningsmæssige initiativer på området kan nævnes:

En arbejdsgruppe under Justitsministeriet afgav i september 2002 betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn. I betænkningen foretages en gennemgang og vurdering af de særlige spørgsmål, som efterforskningen og gennemførelsen af straffesager om seksuelt misbrug af børn giver anledning til, herunder navnlig de spørgsmål, der knytter sig til afhøring af barnet.

Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til reglerne om afhøring af børn blev gennemført ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven. Andre af arbejdsgruppens anbefalinger er gennemført administrativt.

Ved vedtagelsen af disse lovændringer blev der skabt grundlag for, at Danmark kan ratificere en tillægsprotokol til FN’s børnekonvention om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og for, at Danmark kan deltage i vedtagelsen af EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Herudover indebar loven en ændring af straffelovens § 223 a, hvorefter den, der som kunde har samleje med en person under 18 år, der helt eller delvis ernærer sig ved prostitution, straffes. Med loven er kravet om, at personen under 18 år ernærer sig ved prostitution, ophævet, således at det i alle tilfælde nu er strafbart mod betaling eller løfte om betaling at have samleje med en person under 18 år. Endvidere blev straffelovens § 235 om børnepornografi ændret, bl.a. således at den strafferetlige beskyttelse i § 235, stk. 1, om udbredelse af børnepornografi er udvidet fra kun at omfatte børn til at omfatte alle personer under 18 år.

Loven indebar også en forhøjelse af strafferammen, således at udbredelse af børnepornografi under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år, mens strafferammen i § 230 om brug af pornomodeller under 18 år blev forhøjet, således at overtrædelse af bestemmelsen under skærpende omstændigheder straffes med fængsel indtil 6 år. Endelig er straffen for besiddelse af børnepornografi forhøjet til fængsel i op til 1 år.

Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 blev strafferammen for bl.a. voldtægt hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år, under skærpende omstændigheder fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år.

Herudover blev der med loven indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 262 a. Med indsættelsen af denne bestemmelse er menneskehandel, herunder handel med børn, kriminaliseret som en selvstændig forbrydelse. Efter den nye bestemmelse straffes menneskehandel med henblik på udnyttelse af den pågældende bl.a. ved kønslig usædelighed med fængsel indtil 8 år. Hvis den forurettede er under 18 år, stilles der ikke krav om, at der skal have været anvendt tvangsmidler i forbindelse med lovovertrædelsen.

Ud over lovgivningsinitiativer er der gennemført ny forskning og vidensindsamling og udarbejdet en lang række rapporter og publikationer vedrørende seksuelt misbrug af børn.

Blandt de væsentligste af disse initiativer kan nævnes:

Der er udsendt en revideret udgave af »Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene – gennemgang af reglerne om tavshedspligt« (»Dialogvejledningen«). Målgruppen for »Dialogvejledningen« er fagpersoner, der har kontakt med børn og unge i hverdagen.

Vejledningen indeholder – ud over en vejledning til voksne, der beskæftiger sig med børn, om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene – et særligt afsnit med en udførlig beskrivelse af hensigtsmæssige procedurer i sager om seksuelt misbrug af børn. I vejledningen anbefales kommunerne at udarbejde retningslinjer for, hvordan personalet skal håndtere mistanker om seksuelle overgreb på børn, så sagerne sikres den mest hensigtsmæssige – og for barnet mest omsorgsfulde – behandling. »Dialogvejledningen« indeholder endvidere en række anbefalinger om, hvad sådanne retningslinjer bør indeholde.

Herudover har Videnscentret SISO (Sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn) fået til opgave

· at udarbejde et idékatalog om udarbejdelse af skriftlige instrukser og beredskabsplaner til brug for det lokale arbejde med at forebygge og håndtere mistanker om seksuelle overgreb og

· at udarbejde undervisningsmateriale om forebyggelse og håndtering af mistanker om seksuelle overgreb til personale, der arbejder med børn og unge. SISO har endvidere fået til opgave at tilbyde øget rådgivning og vejledning af bl.a. kommuner og personer, der arbejder professionelt med børn.

Endvidere er et projekt for ambulant behandling af unge med seksuelt krænkende adfærd (»JANUS«) iværksat. Projektet tilbyder bl.a. psykologisk, social og pædagogisk behandling til unge og deres familier samt rådgivning af kommuner og professionelle.

Herudover har regeringen i august 2003 fremlagt »Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn«.

I handlingsplanen omtales en række ny undersøgelser og publikationer m.v. vedrørende seksuelt misbrug af børn samt etableringen af 2 videnscentre på området: SISO, der varetager den socialfaglige indsats, og SMB, der varetager den sundhedsfaglige indsats, og disses opgaver og funktion. Endvidere gennemgås de enkelte indsatsområder vedrørende bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn:

· forebyggelsen

· myndighedernes håndtering af en mistanke

· retsforfølgningen

· støtten til barnet og familien

· indsatsen over for gerningsmændene

· den internationale indsats mod seksuelt misbrug af børn.

Handlingsplanen indeholder bl.a. omtale af og henvisning til retningslinjer, vejledninger, anbefalinger og publikationer m.v., hvor der kan indhentes yderligere information til brug for indsatsen mod seksuelt misbrug af børn.

I handlingsplanen er der gjort status over de initiativer, der er taget på området, således at det kan vurderes, på hvilke områder der kan være et særligt behov for at følge eller styrke indsatsen. Handlingsplanen kan samtidig tjene som praktisk arbejdsredskab for alle, der er beskæftiget med forebyggelse og håndtering af sager om seksuelt misbrug af børn.

Under finanslovsdrøftelserne for 2005 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne en aftale om sygesikringstilskud efter lægehenvisning til psykologbehandling af incestofre og andre, som i deres barndom har været ofre for seksuelt misbrug. Ordningen træder i kraft den 1. april 2005.

I løbet af 2005 vil der blive iværksat en række yderligere initiativer til bekæmpelse af seksuelle overgreb. Det drejer sig om 2 undersøgelser, der skal afdække omfanget af seksuelle overgreb på handicappede og anbragte børn og unge. Derudover skal laves en handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn til seksuel udnyttelse i løbet af 2005. Handlingsplanen vil omfatte en bredspektret indsats.

3. De gældende regler om indhentelse af børneattester

3.1. Bekendtgørelsen om Det Centrale Kriminalregister

Nye regler om Det Centrale Kriminalregister blev fastsat ved bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).

I den forbindelse blev der i bekendtgørelsens § 36 indsat følgende bestemmelse om såkaldte børneattester:

» § 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225, og § 235 samt om overtrædelse af § 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes.

Stk. 4. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1.«

De omhandlede børneattester omfatter oplysninger om afgørelser (dvs. fældende domme m.v.) om overtrædelse af en række af straffelovens bestemmelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn. Børneattesten indeholder oplysning om følgende typer af straffelovsovertrædelser:

· Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år

· Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi

· Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år.

Til forskel fra almindelige private og offentlige straffeattester – hvor sådanne afgørelser kun vil fremgå i en vis kortere årrække – vil oplysningerne i børneattesten vedrørende de groveste overtrædelser fremgå i al den tid, hvor oplysningerne findes i Kriminalregisteret (det vil som hovedregel sige indtil den, som oplysningerne angår, fylder 80 år), i andre tilfælde indtil 20 år efter datoen for løsladelse, afgørelse m.v.

En børneattest kan ikke udstedes til vedkommende person selv, men alene til den pågældende offentlige myndighed eller private forening. Det er derfor myndigheden eller foreningen, der over for Rigspolitiet skal godtgøre, at den pågældende ansættelse eller beskæftigelse har en sådan karakter, at betingelserne for videregivelse af de omhandlede oplysninger (dvs. udstedelse af en børneattest) er opfyldt.

Den person, som oplysningerne angår, skal efter bestemmelsen samtykke i, at der udstedes en børneattest. Samtykket skal være skriftligt, og det bortfalder efter et år, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2 og 3 (som der er henvist til i § 36, stk. 2).

Der har i meget betydeligt omfang været gjort brug af ordningen med børneattester. I perioden fra den 1. april 2001 til den 28. februar 2005 er der således udstedt i alt 159.334 børneattester, hvoraf der i 26 tilfælde blev videregivet oplysninger om domme om seksuelle overgreb mod børn. Godt halvdelen af de børneattester, der udstedes, vedrører idræts- eller spejderforeninger, mens resten overvejende vedrører amts- eller primærkommunale institutioner.

3.2. Pligt til indhentelse af børneattester

Efter de nævnte regler i bekendtgørelsen om Det Centrale Kriminalregister er det op til den myndighed eller forening m.v., der skal ansætte eller beskæftige den pågældende medarbejder, at bestemme, om der – med fornødent samtykke – skal indhentes en børneattest. Bekendtgørelsen indeholder således ikke en pligt til for myndigheder eller institutioner at indhente børneattesten.

Der er heller ikke andre steder i lovgivningen fastsat almindelige regler om, at myndigheder eller foreninger er forpligtet til at gøre brug af ordningen med indhentelse af en børneattest. Særregler er dog fastsat på enkelte områder, jf. fx Kirkeministeriets cirkulære af 4. maj 2004 om indhentelse af særlige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister ved førstegangsansættelse i præstestillinger.

En almindelig pligt for bl.a. private foreninger til at gøre brug af den nævnte ordning forudsætter således, at der tilvejebringes et lovgrundlag herfor.

4. Regeringens overvejelser

4.1. Det supplerende regeringsgrundlag

I det supplerende regeringsgrundlag af 27. august 2003 er der under overskriften »Mere tryghed og øget retssikkerhed« anført en række initiativer med henblik på fastholdelse og videreførelse af en klar og konsekvent retspolitik.

I den forbindelse anføres bl.a. følgende:

»Seksuelt misbrug af børn hører til de mest afskyelige overgreb, der kan tænkes. Regeringen vil styrke indsatsen for at forebygge, opdage og retsforfølge sådanne overgreb og sikre støtten til barnet og familien. Muligheden for at få relevante oplysninger om dømte pædofile og undgå, at de får mulighed for at beskæftige sig med børn, skal selvsagt bruges i alle tilfælde. Det gælder ikke alene i forbindelse med ansættelsen i f.eks. skolen og tilknytningen til foreningen, men der må også løbende følges op, så der kan reageres, hvis en ansat senere begår overgreb. Regeringen vil derfor bl.a. sikre nye retningslinier om indberetning og videregivelse af oplysninger om overgreb mod børn.«

Under afsnittet »Idræt« i det supplerende regeringsgrundlag anføres bl.a., at der for at beskytte børn mod seksuelle overgreb i lovgivningen skal stilles krav om, at de frivillige foreninger indhenter oplysninger om nye ledere i Det Centrale Kriminalregister.

4.2. Behovet for lovgivning

Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, er der gennem de senere år – både i Danmark, i FN og på EU-plan – gennemført en lang række initiativer med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn.

Det er i den forbindelse ikke muligt at angive et enkelt initiativ, som i sig selv vil indebære den fornødne forebyggelse og bekæmpelse af sådanne overgreb. Indsatsen mod overgreb må således være bredspektret og bl.a. omfatte såvel strafferetlige som pædagogiske, præventive og behandlingsmæssige foranstaltninger.

Det er også væsentligt at fremhæve, at antallet af anmeldte overgreb mod børn begået af ansatte med opgaver i forhold til børn er meget begrænset. Efter regeringens opfattelse er det imidlertid afgørende, at der gøres alt, hvad der er muligt, for at sådanne overgreb kan undgås.

Set i denne sammenhæng finder regeringen det væsentligt, at den mulighed for at indhente børneattester, som følger af reglerne om Det Centrale Kriminalregister, i videst muligt omfang udnyttes af offentlige myndigheder og private foreninger m.v., der har ansatte, som i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år. Det kan fx dreje sig om vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsklubber og idrætsforeninger.

Som anført ovenfor under pkt. 3.2 indebærer lovgivningen ikke i dag nogen almindelig pligt for offentlige myndigheder eller private foreninger til at gøre brug af ordningen med en børneattest, når der fx ansættes personale.

Regeringen har i den forbindelse overvejet, om det kunne anses for tilstrækkeligt fx at udsende vejlednings- og informationsmateriale til myndigheder, institutioner og foreninger for på denne måde yderligere at anspore til, at der i relevante sammenhænge gøres brug af den nævnte ordning. I disse overvejelser er det også indgået, at der selvsagt ikke bør gennemføres lovinitiativer, som ikke er nødvendige, og som eventuelt kunne risikere at give indtryk af, at problemet med seksuelle overgreb mod børn i foreninger m.v. har et omfang og en karakter, som ikke stemmer med de faktiske forhold.

Dette er imidlertid ikke regeringens opfattelse. Efter en samlet vurdering finder regeringen – i overensstemmelse med det, der er anført i det supplerende regeringsgrundlag – at det må anses for hensigtsmæssigt at indføre en egentlig pligt for offentlige myndigheder og private foreninger m.v. til i relevante sammenhænge at gøre brug af ordningen med børneattester. I denne vurdering er det bl.a. indgået, at etablering af en egentlig pligt må anses for bedst egnet til at sikre anvendelsen af børneattester og derfor også bedst egnet til at sikre, at befolkningen – herunder ikke mindst forældrene – også på dette område kan have tillid til de institutioner m.v., som danske børn tilbringer en væsentlig del af deres tid i.

Det er i den forbindelse centralt at fremhæve, at den samlede indsats mod seksuelt misbrug af børn aldrig alene eller i første række vil kunne bygge på anvendelse af børneattester. Såvel i institutioner som foreninger m.v. må ordningen således suppleres af bl.a. oplysninger og referencer vedrørende de pågældende medarbejderes tidligere ansættelsesforløb m.v., ligesom der må være opmærksomhed om spørgsmålet i den almindelige daglige omgang med børnene.

Den foreslåede ordning indebærer, at der på de enkelte relevante områder fastsættes nærmere regler om, at offentlige myndigheder og private foreninger m.v. skal foranledige, at der indhentes en børneattest, inden der sker ansættelse m.v. af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester. Det betyder bl.a., at børneattest kun kan indhentes, såfremt den, som oplysningerne angår, giver samtykke. Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

Ordningen vil indebære, at myndigheder, institutioner og foreninger m.v. inden for rammerne af de fastsatte regler vil få pligt til, inden de ansætter eller beskæftiger personale, at indhente en børneattest. Det afgørende i den forbindelse er selve ansættelsesforholdets begyndelse; der er ikke noget i vejen for at træffe beslutning om ansættelse eller beskæftigelse med forbehold for børneattestens oplysninger. I tilfælde, hvor den pågældende ansøger ikke måtte ønske at give det nødvendige samtykke – og hvor børneattest derfor ikke kan indhentes – vil den pågældende således ikke kunne ansættes i stillingen. Sker det alligevel, vil den ansvarlige efter omstændighederne kunne straffes, men der gribes ikke ind i selve ansættelsesaftalen.

Den foreslåede ordning tilsigter således at skabe øget sikkerhed for, at det ved ansættelse m.v. af personale i de omhandlede stillinger så vidt muligt klarlægges, om den pågældende er eller har været involveret i sager om seksuelt misbrug af børn.

Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende myndighed m.v. er berettiget til at ansætte en person, der er eller på et tidspunkt har været involveret i sager af den pågældende karakter, er ikke reguleret i lovforslaget. Afgørelsen af dette spørgsmål vil – på samme måde som i dag – skulle træffes af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med de regler og principper, der gælder på området.

Ordningen skal ses i sammenhæng med en forestående revision af det såkaldte indberetningscirkulære. Der henvises herom til pkt. 5 nedenfor.

4.3. Særligt om sanktions- og afgrænsningsspørgsmål

Den foreslåede ordning indebærer som nævnt, at der fastsættes regler om, at offentlige myndigheder og private foreninger m.v. skal foranledige, at der indhentes en børneattest, inden der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Reglerne vil blive fastsat administrativt gennem bekendtgørelser m.v. på de enkelte ministerområder.

Når sådanne regler er fastsat, vil der være tale om en overtrædelse, såfremt de omfattede myndigheder, institutioner og foreninger m.v. foretager ansættelse m.v. af medarbejdere, uden at der forinden er indhentet en børneattest.

Regeringen har overvejet, om ordningen i relation til det ikke-offentlige område skulle afgrænses således, at alene foreninger m.v., der modtager økonomisk tilskud fra det offentlige, skal omfattes. Det har imidlertid under høringen vist sig, at en sådan afgrænsning ville skabe utilsigtede huller i lovgivningen, eftersom institutioner og foreninger m.v. på navnlig undervisnings- og socialområdet, som ellers omfattes af ordningens målgruppe, i en række tilfælde ikke modtager offentlige tilskud. På den baggrund finder regeringen ikke grundlag for alene at medtage foreninger m.v., der modtager tilskud fra det offentlige.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan sådanne eventuelle overtrædelser nærmere bør sanktioneres, bemærkes for det første, at der ikke for så vidt angår offentlige forvaltningsmyndigheder – fx kommunale børnehaver eller skoler m.v. – vil være behov for særskilte regler herom. Det skyldes, at der for disse myndigheders vedkommende vil være tale om tilsidesættelse af tjenestepligter, som kan sanktioneres efter almindelige regler om offentligt ansatte. Der vil således efter omstændighederne kunne blive tale om tjenstligt ansvar og i grove tilfælde eventuelt strafansvar, jf. straffelovens §§ 155-157.

For private foreninger m.v. er der ikke et tilsvarende generelt regelsæt, der giver mulighed for at sanktionere eventuelle overtrædelser.

På denne baggrund finder regeringen, at det i bekendtgørelserne bør fastsættes, at forsætlig overtrædelse af reglerne for så vidt angår private institutioner og foreninger m.v. kan straffes med bøde. Navnlig i lyset af, at de omhandlede institutioner og foreninger m.v. generelt må forventes at være interesseret i positivt at medvirke til overholdelse af reglerne – og at eventuelle overtrædelser derfor formentlig i første række vil skyldes forglemmelser eller misforståelser m.v. – forventes det, at der vil blive et meget begrænset antal politisager på dette område.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

4.4. Forholdet til persondataloven

I forbindelse med høringen over et lovudkast har Datatilsynet i brev af 11. oktober 2004 gjort gældende, at myndigheder og foreninger m.v., der indhenter børneattester i medfør af de nye regler om obligatorisk indhentelse af disse attester, vil være forpligtede til at foretage anmeldelse til tilsynet. Begrundelsen er, at der ved indhentelse og opbevaring af børneattesterne vil blive tale om behandling af fortrolige og følsomme oplysninger, herunder om strafbare og seksuelle forhold. Datatilsynet anfører følgende:

»Ifølge persondatalovens § 43, stk. 1, skal der forinden iværksættelsen af en behandling af oplysninger, der foretages for den offentlige forvaltning, af den dataansvarlige eller dennes repræsentant foretages anmeldelse til Datatilsynet, jf. dog § 44.

Det følger yderligere af § 45, at forinden behandling, som er omfattet af anmeldelsespligten i § 43, iværksættes, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, når behandlingen bl.a. omfatter oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 og § 8.

Efter Datatilsynets opfattelse indhentes børneattester med henblik på at behandle oplysninger om strafbare forhold. Der vil således efter Datatilsynets opfattelse ikke være tale om, at følsomme oplysninger af tilfældige årsager optræder.

Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at offentlige myndigheder , der indhenter børneattester, og opbevarer svarene i et manuelt register, f.eks. i et ringbind, efter persondatalovens kapitel 12, har pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet, samt pligt til at indhente tilsynets forudgående udtalelse efter § 45, stk. 1, nr. 1.

De private modtageres indsamling og opbevaring af redegørelserne fra Rigspolitiet om tilførsler omfattet af § 36 vil indebære behandling af følsomme oplysninger. Det er Datatilsynets opfattelse, at private dataansvarlige, der indhenter børneattester, må siges at have til hensigt at foretage behandling af oplysninger om strafbare forhold.

Det er således Datatilsynets opfattelse, at de private modtagere vil være omfattet af persondatalovens pligt til at foretage anmeldelse til og indhente forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 1. Efter persondatalovens § 63, stk. 2, nr. 2, betales et gebyr på 1.000 kr. for en tilladelse i henhold til § 50.

Navnlig under hensyn til, at det må antages at blive i et meget lille antal tilfælde, at der rent faktisk videregives oplysninger om strafbare forhold som følge af ordningen, har Datatilsynet overvejet, om ordningen kan omfattes af en af undtagelserne fra anmeldelses- og tilladelseskravet, som er fastsat i persondatalovens § 49 og bekendtgørelsen om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig. Datatilsynet har imidlertid ikke fundet, at der er mulighed herfor.

Datatilsynet skal samtidig gøre opmærksom på, at anmeldelser fra et så stort antal private organisationer, foreninger mv., som lovforslaget omfatter, vil medføre en sådan ekstraordinær belastning for Datatilsynet, at tilsynet ikke vil kunne overkomme opgaven inden for de nuværende ressourcemæssige rammer. Datatilsynet finder det endvidere klart uholdbart, hvis anmeldelsespligten ikke i et rimeligt omfang kan følges op af inspektioner. Datatilsynet må derfor tage forbehold for at stille krav om tilførelse af yderligere ressourcer som følge af lovforslaget. Det er således ikke rigtigt, når Kulturministeriet om de negative økonomiske konsekvenser alene anfører, at »der vil være begrænsede udgifter forbundet med at indhente børneattester«.

Hvis Kulturministeriet ønsker at overveje muligheden for at undtage modtagernes behandling helt eller delvist fra anmeldelsesordningen, skal Datatilsynet gøre opmærksom på bestemmelserne i databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 5, artikel 18 samt artikel 20, som må tages i betragtning.«

Datatilsynet har i brev af 27. januar 2005 endvidere anført følgende:

»Det bør således efter Datatilsynets opfattelse fremgå af lovforslagets bemærkninger, at der ved indhentelse og opbevaring af børneattester tillige vil blive tale om behandling af oplysninger om seksuelle forhold omfattet af persondatalovens § 7. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 4.4. afsnit 4, 6 og 8.«

På baggrund af disse udtalelser fra Datatilsynet – herunder vurderingen af, at en undtagelse fra anmeldelsesreglerne på dette område kræver særskilt lovhjemmel – finder regeringen, at børneattestloven bør indeholde en undtagelse fra persondatalovens regler om pligt til at foretage anmeldelse til og indhente en udtalelse fra Datatilsynet. I denne konklusion i er indgået følgende overvejelser:

· Der er ingen tvivl om, at positive børneattester (dvs. børneattester med oplysninger fra Rigspolitiet om overtrædelser af pædofilibestemmelserne i straffeloven, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 36, stk. 1) indeholder følsomme personoplysninger. Dette skal imidlertid sættes i det perspektiv, dels at den pågældende person selv giver samtykke til indhentelse af børneattesten, dels at reglerne har til formål at bidrage til at opfylde et særdeles væsentligt samfundsmæssigt formål, nemlig at undgå seksuelle overgreb mod børn begået af personer, som specifikt søger børnerelaterede job.

· En pligt til anmeldelse m.v. til Datatilsynet ville være administrativt besværligt, både for fx foreninger med frivillige ledere og for Datatilsynet. Anmeldelsespligten ville eksempelvis omfatte ca. 15.000 foreninger. De fleste offentlige myndigheder er i forvejen anmeldt til Datatilsynet.

· Dette administrative besvær skal sættes i forhold til det beskedne antal positive børneattester, der vitterlig udstedes. Som nævnt i pkt. 3.1 er der i perioden 1. april 2001 til 28. februar 2005 udstedt 159.334 attester, hvoraf kun de 26 var positive. Når det som konsekvens af nærværende forslag til børneattestlov bliver obligatorisk at indhente børneattest ved nyansættelse i børnerelaterede job, vil der utvivlsomt blive udstedt betydeligt flere børneattester årligt. Der vil imidlertid ikke nødvendigvis blive udstedt flere positive attester. Det skyldes, at pædofile som følge af de obligatoriske regler må forventes af blive mere opmærksomme på eksistensen af børneattester og konsekvenserne heraf. Efter gennemførelsen af de administrative forskrifter om indhentelse af børneattest agter regeringen at styrke informationsindsatsen på området; dette forventes at bidrage yderligere til regeringens målsætning om, at der bliver udstedt så få positive børneattester som overhovedet muligt.

· Det administrative besvær ville således være uforholdsmæssigt stort i betragtning af de få positive børneattester, der vil blive udstedt.

· Endvidere kan det oplyses, at Kulturministeriet har holdt møder med Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Undervisningsministeriet, Datatilsynet og Justitsministeriet om indhentelse af børneattester i de frivillige idræts-, børne- og ungdomsorganisationer, herunder spejderbevægelsen. På disse møder har man drøftet en centraliseret løsningsmodel, hvorefter det er idrættens hovedorganisationer, der modtager og håndterer de positive børneattester. For spejdernes vedkommende er det i vid udstrækning sådan, at det allerede i dag er landsorganisationerne, der modtager og håndterer attesterne og i visse tilfælde også indhenter disse. Det er under alle omstændigheder den enkelte lokalforening, der har det juridiske ansvar for indhentelsen af attesterne, men den praktiske konsekvens af sådanne ordninger vil være, at i langt de fleste tilfælde vil positive børneattester ikke blive udstedt til de enkelte foreninger på idræts-og spejderområdet.

· Hertil kommer, at lovforslaget omfattes af lovovervågning, jf. pkt. 8 nedenfor; det betyder, at konsekvenserne af loven vil blive evalueret inden for en to års periode. Evalueringen vil omfatte antallet af positive børneattester og forholdet til persondatalovgivningen.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4 og bemærkningerne hertil.

5. Revision af indberetningscirkulæret

Retningslinjer om indberetning og videregivelse af oplysninger om bl.a. sigtelser og domme i sager af den omhandlede karakter er indeholdt i det såkaldte indberetningscirkulære (cirkulære nr. 36 af 18. februar 1966 angående indberetning om straffesager mod personer ansat under staten m.m.).

Hvis en offentligt ansat person bliver fængslet eller tiltalt for et strafbart forhold, skal politiet i medfør af cirkulæret som udgangspunkt underrette Rigsadvokaten herom, ligesom Rigsadvokaten efterfølgende skal underrettes om sagens udfald. Underretningen sker med henblik på, at Rigsadvokaten kan underrette vedkommende offentlige ansættelsesmyndighed (statslige og kommunale myndigheder m.v.), når kendskab til sagen må antages at have betydning for ansættelsesforholdet. Det følger endvidere af cirkulæret, at hvis en person sigtes for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser, og den sigtede er lærer eller en person ansat ved et børne- og ungdomshjem m.v., skal politiet straks indberette dette til Rigsadvokaten, således at Rigsadvokaten har mulighed for allerede på dette tidspunkt (dvs. ved sigtelsen) at underrette ansættelsesmyndigheden.

Indberetningscirkulæret indeholder ikke regler om indberetning og videregivelse af oplysninger til private foreninger m.v. Cirkulæret tager heller ikke højde for de virksomheds- og institutionstyper, der i dag findes i den offentlige forvaltning eller udfører opgaver herfor, eller for de betydelige straffeprocessuelle og forvaltningsretlige regelændringer, der er kommet til siden cirkulærets udstedelse i 1966.

I regeringens handlingsplan fra august 2003 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (se pkt. 2 ovenfor) er det – i overensstemmelse med det supplerende regeringsgrundlag fra 2003 – bl.a. anført,

· at de forholdsregler, der kan tages i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse, bør følges op, hvis en voksen, der er ansat eller beskæftiget med børn, senere begår strafbare forhold, og

· at regeringen derfor vil sikre, at der ved udarbejdelse af et nyt indberetningscirkulære tilvejebringes samlede og ensartede retningslinjer for indberetningen og videregivelsen af oplysninger om seksuelle overgreb mod børn.

Det har i den forbindelse været hensigten i cirkulæret at indarbejde en mere samlet fremstilling af de gældende regler om videregivelse af oplysninger, således at cirkulæret ikke alene tager sigte på en videregivelse med henblik på vurdering af et offentligt ansættelsesforhold, men også i øvrigt tager sigte på at vejlede om reglerne om videregivelse af oplysninger til varetagelse af relevante interesser, herunder også til private foreninger m.v.

Det nye indberetningscirkulære forventes at være udarbejdet i april 2005.

Justitsministeriet har oplyst, at man i forbindelse med cirkulærets udstedelse vil udarbejde en cirkulæreskrivelse til politi og anklagemyndighed, der kort beskriver indholdet af det nye cirkulære. I cirkulæreskrivelsen vil man understrege vigtigheden af, at det i sager om seksuelle overgreb mod børn på et tidligt tidspunkt i efterforskningen – fx i forbindelse med afhøring af den mistænkte eller sigtede eller dennes omgangskreds – søges klarlagt, om den pågældende har ansættelses- eller beskæftigelsesforhold, der indebærer en direkte kontakt med børn, således at der i medfør af cirkulæret skal ske indberetning herom til Rigsadvokaten.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v. af lovforslaget

Udgifterne for stat, kommuner og amtskommuner ved at skulle indhente børneattester vurderes at være meget begrænsede, bl.a. fordi indhentelse af børneattester i et vist omfang allerede finder sted. Der er tale om en beskeden øget sagsbehandling hos de ansættende myndigheder, ligesom Kriminalregisteret vil skulle udstede flere børneattester, end det hidtil har været tilfældet. De samlede offentlige økonomiske merudgifter er skønnet til at beløbe sig til ca. 5 mio. kr. Heraf udgør de 3,6 mio. kr. Rigspolitiets udgifter i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.

Eventuelle forhandlinger med de kommunale myndigheder vil først være aktuelle, når lovens regler udmøntes i administrative forskrifter i de enkelte ministerier.

Der vurderes at være begrænsede administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner, idet loven vil pålægge de respektive ansættende myndigheder at indhente børneattester i forbindelse med nyansættelse af personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Lovforslaget indeholder såvel administrative som økonomiske konsekvenser for foreningslivet, som selv skal forestå sagsbehandlingen og afholde eventuelle administrative udgifter forbundet med indhentelse af børneattester.

Det bemærkes, at der i dag ikke skal betales gebyr eller andre afgifter for at få udstedt en børneattest hos Rigspolitiet.

Lovforslaget indeholder ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget er i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende 1995 L 281).

7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et lovudkast blev sendt i bred høring den 23. september 2004. En liste over høringsinstanserne er optrykt som bilag 1 til lovforslaget.

8. Lovovervågning

Lovforslaget omfattes af regeringens lovovervågningsprogram. Kulturministeriet vil to år efter lovens ikrafttræden udarbejde en redegørelse til Folketinget om, hvordan loven har virket. Rapporten vil blive udarbejdet på grundlag af en bred høring hos berørte institutioner, organisationer m.v. Der henvises endvidere til revisionsklausulen i lovforslagets § 5, stk. 2.

9. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Der vil være begrænsede udgifter forbundet med at indhente og udstede børneattester. Disse skønnes at udgøre i alt ca. 5 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ved ansættelse skal der indhentes samtykke fra ansøgeren og efterfølgende indhentes børneattest hos Kriminalregisteret.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for foreningslivet

Ingen

Omkostningerne ved indhentelse af børneattest for ansøgere i frivillige foreninger skal afholdes af foreningerne selv.

Konsekvenser for foreningslivet

Ingen

Ved ansættelse skal der indhentes samtykke fra ansøgeren og efterfølgende indhentes børneattest hos Kriminalregisteret.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Borgerne skal efter begæring fra en myndighed eller forening m.v. omfattet af lovforslaget give samtykke til indhentelse af børneattest for at kunne opnå ansættelse eller beskæftigelse.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende 1995 L 281).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I bestemmelsen fastsættes lovens anvendelsesområde. Betydningen af, at en myndighed eller privat fysisk eller juridisk person er omfattet af loven, er, at der med virkning for vedkommende kan fastsættes regler efter den foreslåede bestemmelse i § 2. I disse administrative forskrifter vil der blive fastsat en præcis afgrænsning af den personkreds, der omfattes at pligten til at indhente børneattest.

Det foreslås, at loven skal gælde for

1) offentlige forvaltningsmyndigheder

2) private fysiske og juridiske personer.

For så vidt angår den offentlige forvaltning gælder loven således både for statslige og kommunale myndigheder, institutioner m.v.. Eftersom de regler, der kan fastsættes i medfør af loven (jf. § 2), knytter sig til tilfælde, hvor der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, vil den foreslåede ordning imidlertid i det væsentlige have praktisk betydning for den kommunale forvaltning, fx for kommunale skoler, dag- og døgninstitutioner og sygehuse m.v.

Det er kun offentlige forvaltningsmyndigheder, der er omfattet af loven. Loven indeholder således ikke hjemmel til at fastsætte regler for så vidt angår fx domstolene eller institutioner med tilknytning til Folketinget.

Endvidere gælder loven for private fysiske og juridiske personer. Der vil navnlig være tale om institutioner som fx privatskoler og idrætsforeninger, men der vil efter omstændighederne også kunne være tale om enkeltpersoner, der udfører opgaver på fx det sociale område, og som til brug herfor ansætter eller beskæftiger andre. Ud over foreninger m.v. omfattes også private virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, fx ved at drive daginstitutioner. Der henvises nærmere til beskrivelsen af afgrænsningen i bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1.

Med hensyn til de omhandlede foreninger m.v. er det uden betydning, om de modtager økonomisk tilskud fra det offentlige.

Til § 2

Til stk. 1-3

Det foreslås i stk. 1, at vedkommende minister fastsætter nærmere regler om, at myndigheder og foreninger m.v. som nævnt i § 1 skal foranledige, at der indhentes en børneattest, inden der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

En pligt for de nævnte myndigheder, institutioner og foreninger m.v. til at sørge for, at der indhentes børneattester, følger således ikke af selve den foreslåede bestemmelse, men vil gælde i det omfang, der fastsættes nærmere administrative regler herom. Baggrunden for denne ordning er, at forholdene på de enkelte områder kan være så forskellige, at det ikke er hensigtsmæssigt i selve loven at fastsætte fælles regler om indhentelse af børneattester.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at der på de enkelte områder – og i lyset af de forhold og omstændigheder, der her gør sig gældende – fastsættes nærmere regler om myndigheders, institutioners og foreningers m.v. pligt til at indhente børneattester. Reglerne skal efter bestemmelsen fastsættes af vedkommende minister, dvs. af den minister, som det pågældende område henhører under, således at fx regler om indhentelse af børneattester i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse på idrætsområdet fastsættes af kulturministeren; eventuelle tvivlsspørgsmål i den forbindelse forventes afklaret mellem de involverede ministerier.

Det er tanken, at de enkelte ministerier koordinerer udstedelsen af de administrative forskrifter, således at der opnås en så høj grad af ensartethed som muligt. Af hensyn til den praktiske håndtering af udstedelse af børneattester skal Rigspolitiet orienteres om fastsættelse af bestemmelser om indhentelse af børneattest.

Bestemmelsen indebærer, at der fastsættes nærmere regler om indhentelse af børneattest. Heri ligger, at der på områder, som for så vidt er omfattet af bestemmelsen, men hvor det – i lyset af de konkrete forhold på det pågældende område – må anses for uhensigtsmæssigt at indføre en egentlig pligt til indhentelse af børneattester, er mulighed for ikke at fastsætte regler. Det forudsættes imidlertid, at der som hovedregel fastsættes regler indenfor rammerne af den foreslåede bestemmelse. Kun hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, kan ministeren undlade at fastsætte nærmere administrative forskrifter på det pågældende område.

Det ligger derfor inden for rammerne af den bemyndigelse, der følger af forslaget til § 2, stk. 1, at en minister i forbindelse med udstedelse af de administrative forskrifter kan afgrænse de institutioner og den personkreds, der skal omfattes af den obligatoriske indhentelse af børneattest, på en sådan måde, at afgrænsningen bliver så klar og utvetydig som muligt. Lovforslaget indebærer således ikke en forpligtelse til at fastsætte regler om obligatorisk indhentelse af børneattest i forhold til alle de personer, der som led i udførelsen af deres opgaver kan få direkte kontakt med børn under 15 år.

Med udtrykket »beskæftiger« i stk. 1, 1. pkt. , sigtes der navnlig til ulønnede frivillige og lignende.

Det følger af forslaget til § 2, stk. 1, 2. pkt., at vedkommende minister tillige kan fastsætte regler om tilsyn. Formålet med denne bestemmelse er at sikre en hjemmel til, at myndigheder, der i forvejen fører tilsyn med eksempelvis tilskudsmodtagende foreninger, kan udvide tilsynet til også at omfatte spørgsmål om børneattester. Det er fuldt ud op til de enkelte ministerområder at træffe beslutning om eventuelt tilsyn. Lovforslaget lægger således ikke op til særskilt tilsyn med overholdelsen af forpligtelsen til indhentelse af børneattest.

Om de rammer, der følger af den foreslåede bestemmelse, bemærkes i øvrigt:

Der kan kun fastsættes regler med virkning for de myndigheder, institutioner og foreninger m.v., der er nævnt i § 1. Der henvises nærmere til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om myndigheders og foreningers pligt til at indhente »børneattester«.

Hvad der skal forstås ved børneattester, er nærmere angivet i bestemmelsen i forslaget til § 2, stk. 3. Det fremgår heraf, at der sigtes til attester med oplysninger som nævnt i § 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med evt. senere ændringer) om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Om denne bestemmelse – og om det nærmere indhold af en børneattest – henvises til pkt. 3 ovenfor i de almindelige bemærkninger.

Endelig fremgår det af bestemmelsen i stk. 1 , at pligt til at indhente børneattester skal vedrøre tilfælde, hvor der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Denne afgrænsning knytter sig til den nævnte bestemmelse i § 36 i bekendtgørelsen om Det Centrale Kriminalregister, hvorefter børneattester kan udleveres »til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år«.

Det må bero på en vurdering inden for det enkelte område, hvilke nærmere tilfælde af ansættelse og beskæftigelse m.v. en pligt til indhentning af børneattester bør vedrøre.

I den forbindelse vil der bl.a. skulle tages stilling til, om de fastsatte regler både skal gælde for lønnet og ulønnet personale, ligesom der må tages stilling til, om alene mere varige ansættelser skal være omfattet, eller om reglerne omvendt også skal gælde ved fx kortvarige vikariater m.v. Udgangspunktet bør her være, at det ikke gør nogen forskel, om der er tale om lønnet eller ulønnet beskæftigelse, eller om ansættelsen m.v. er mere eller mindre varig. I lyset af forholdene på de enkelte områder bør der dog være mulighed for at anlægge en anden vurdering.

Tilsvarende må der i de fastsatte regler bl.a. tages stilling til, i hvilket omfang der på ny skal indhentes børneattest, såfremt en medarbejder overgår fra en stilling til en anden inden for samme ansættelsesmyndighed (fx fra en kommunal børnehave til en skolefritidsordning inden for samme kommune). Det almindelige udgangspunkt vil her være, at der ikke i disse tilfælde er behov for på ny at indhente børneattest.

I medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen kan der alene udstedes børneattester vedrørende personer, der som led i deres opgaver skal have en direkte kontakt med børn under 15 år. I forbindelse med afgrænsningen af, hvilke persongrupper der – i medfør af administrative forskrifter – skal være omfattet af ordningen om indhentelse af børneattester, vil det derfor skulle indgå i vurderingen, hvorvidt de pågældende personer i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver opnår en sådan direkte kontakt med børn under 15 år.

Målgruppen vil navnlig være personer, der i foreninger og organisationer m.v. – herunder idrætsforeninger og spejderforeninger – har en direkte kontakt med børn, samt i forhold til ansatte og beskæftigede inden for uddannelses- og omsorgssektoren i skoler og daginstitutioner m.v.

Kontakt af enkeltstående og kortvarig karakter omfattes som udgangspunkt ikke. Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor ansættelsen eller beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den voksne og et barn, men ordningen er ikke begrænset hertil. Tilfælde, hvor kontakten med børn alene sker, mens børnene er ledsaget af deres forældre eller lærere, pædagoger eller lignende – dvs. hvor børnene ikke er alene med den ansatte eller beskæftigede – omfattes ikke. Studerende i praktik omfattes på lige fod med uddannede lærere, pædagoger m.fl.; det samme gælder vikarer og lignende.

Som eksempel på persongrupper, der vil kunne være omfattet af ordningen – i det omfang, der fastsættes administrative forskrifter herom – kan følgende nævnes:

· Pædagoger og pædagogmedhjælpere i daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, fritidsklubber og lignende)

· Pædagoger og pædagogmedhjælpere i skolefritidsordninger (SFO)

· Dagplejere og plejefamilier

· Personale på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn, herunder børneasylcentre

· Lærere og pedeller i alle typer af skoler med elever under 15 år (også bl.a. musik-, ballet- og rideskoler)

· Praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, psykologer og børnelæger

· Sundhedsplejersker, der arbejder i skolesundhedstjenesten

· Læger og plejepersonale på børneafdelinger på hospitaler m.v.

· Repræsentanter for såkaldt uledsagede asylansøgere under 15 år

· Præster og andre kirkelige medarbejdere, der underviser eller vejleder børn

· Trænere, instruktører og holdledere i idrætsforeninger og lignende

· Personale i svømmehaller

· Spejderledere.

Forældre, der modtager fx børnehavebesøg i anledning af fødselsdag, eller som hjælper ved en turneringsdag i klubben eller ved at køre børn til sportskampe, omfattes ikke. Det samme gælder forældre, der lejlighedsvist deltager i spejderlejre, fodboldskoler og lignende, når børnene er ledsaget af trænere, ledere m.fl.

Personer, hvis kontakt med børn består i at modtage erhvervspraktikanter eller være ledere for børn i ansættelsesforhold, herunder fx børn, der er beskæftiget i supermarkeder eller med udbringning af blade, eller som medvirker i film, omfattes ikke af ordningen.

Når forældre og værger (indehavere af forældremyndigheden) ansætter eller beskæftiger fx spillelærere, private dagplejere eller babysittere til at undervise eller passe deres børn i privatsfæren, omfattes forholdet ikke af lovforslaget.

Som indikation af, hvordan bemyndigelsen i forslaget til § 2, stk. 1, vil blive udmøntet i administrative forskrifter, vedlægges som bilag 2-8 alle ministeriers udkast til bekendtgørelser på de enkelte ministerområder. Bekendtgørelsesudkastene blev sendt i høring umiddelbart inden fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget eller vil blive det snarest muligt herefter. De endelige bekendtgørelser forventes udfærdiget inden Folketingets vedtagelse af lovforslaget. Det skal i den forbindelse bemærkes, at bekendtgørelserne vedlægges i den udgave, som de forventes at se ud, men de vil kunne ændres i det omfang, der måtte vise sig behov herfor.

I almindelighed vil der alene være behov for at indhente børneattest vedrørende den person, som ønskes ansat eller beskæftiget. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor det vil kunne være relevant at fastsætte regler om indhentelse af børneattest vedrørende andre personer, fx ægtefæller m.fl. til dagplejere.

Der er ikke i dag hjemmel i kriminalregisterbekendtgørelsen til at udstede en børneattest til en person, der ikke som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år. Der kan således ikke udstedes en børneattest for ægtefæller m.fl. til dagplejere.

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet overvejer i forbindelse med en nært forestående revision af kriminalregisterbekendtgørelsen, om der i § 36 bør indsættes hjemmel til udstedelse af børneattester for ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn, der vil kunne få direkte kontakt til børn under 15 år.

I det omfang, overvejelserne ender ud i en ændring af bestemmelsen, vil der herefter være hjemmel i børneattestloven til at gøre det obligatorisk at indhente børneattester for de nævnte personer. Det følger af lovforslagets § 2, stk. 2. Såfremt det må anses for hensigtsmæssigt, vil der således i de administrative forskrifter kunne indsættes bestemmelse om pligtmæssig indhentelse af børneattester også vedrørende sådanne andre personer. Udtrykket »hjemmeboende børn« omfatter i praksis børn over den kriminelle lavalder, dvs. 15 år.

Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor det i medfør af de administrative forskrifter ikke er obligatorisk at indhente børneattest, vil børneattest som hidtil kunne indhentes på et frivilligt grundlag inden for rammerne af § 36 i kriminalregisterbekendtgørelsen.

Lovforslaget omhandler alene nyansættelser m.v., ikke spørgsmålet om indhentelse af børneattest i forhold til personer, der allerede er ansat eller beskæftiget i myndigheden, foreningen m.v. Her er det som hidtil frivilligt, om myndigheden eller foreningen m.v. ønsker at indhente børneattest.

Det løbende tilsyn med, at vedkommende myndigheds eller forenings medarbejdere ikke er involveret i sager af den omhandlede karakter, vil således ikke skulle ske på grundlag af regler fastsat i medfør af den foreslåede børneattestlov, men på grundlag af indberetninger fra politi og anklagemyndighed. Der henvises til pkt. 5 ovenfor i de almindelige bemærkninger om den forestående revision af det såkaldte indberetningscirkulære.

Til stk. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan det i regler fastsat efter stk. 1 og 2 bestemmes, at der i tilfælde af forsætlig overtrædelse af reglerne kan fastsættes bødestraf. Det vil på sædvanlig vis være op til politiet, på basis af en anmeldelse, og i sidste ende domstolene at vurdere grundlaget for en sådan sanktion.

Ifølge forslaget til stk. 4, 2. pkt., omfatter sanktionsbestemmelsen ikke overtrædelser begået af offentlige forvaltningsmyndigheder. Det skyldes, at overtrædelse af pligterne i denne lov allerede kan straffes i medfør af straffeloven. Der henvises til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger.

Regler om ydelse af økonomisk tilskud til institutioner, foreninger m.v. vil i almindelighed findes i den pågældende særlovgivning, og det må antages, at der her efter omstændighederne vil kunne være hjemmel til at lade tilskud bortfalde eller reducere i tilfælde af overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovgivningen. Det vil være op til de enkelte myndigheder at træffe beslutning om, hvorvidt overtrædelse af reglerne skal kunne medføre helt eller delvist bortfald af økonomisk tilskud.

I det omfang, der fastsættes sådanne regler, følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at reaktionen skal stå i et rimeligt forhold til karakteren og omfanget af den pågældende overtrædelse af reglerne. Det betyder, at myndigheden efter omstændighederne i første omgang bør nøjes med at indskærpe reglerne over for den pågældende forening m.v., og at fx valget mellem bortfald og reduktion af tilskud – og den nærmere størrelse af en eventuel tilskudsreduktion – må bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder.

Ansvaret for tilsyn og kontrol med de foreninger m.v., der omfattes af forpligtelsen til at indhente børneattester, ligger hos de myndigheder, der administrerer det pågældende område; der henvises herved til bemærkningerne til forslaget § 2, stk. 1, 2. pkt., ovenfor.

Der henvises til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger ovenfor.

Til § 3

I bestemmelsen præciseres det, at indhentelse af attest som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.

Der sigtes med bestemmelsen til de regler, der er fastsat i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Reglerne er nærmere omtalt under pkt. 3 ovenfor i de almindelige bemærkninger.

Det anførte indebærer bl.a., at der alene kan indhentes børneattest, såfremt den, som oplysningerne angår, giver samtykke, jf. § 36, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.

I de regler, der fastsættes efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1 og 2, skal det imidlertid bestemmes, at der – inden for de anførte rammer – skal indhentes børneattest, før der sker ansættelse m.v. af de pågældende medarbejdere.

Det betyder, at de relevante myndigheder og foreninger m.v. må søge at indhente det fornødne samtykke fra den pågældende. Det må antages, at dette i almindelighed ikke vil give anledning til vanskeligheder. I tilfælde, hvor den pågældende undtagelsesvis ikke vil give det fornødne samtykke, vil børneattest imidlertid ikke kunne indhentes, og konsekvensen heraf vil være, at den pågældende myndighed m.v. ikke er berettiget til at ansætte vedkommende.

En børneattest for en dansk statsborger vil indeholde oplysninger om udenlandske afgørelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn i det omfang, udenlandsk politi eller justitsmyndighed har indberettet oplysninger herom til dansk politi. Såfremt en udlænding i Danmark er dømt for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser mod børn, vil en børneattest indeholde oplysninger herom. Det samme er ikke tilfældet, såfremt en udlænding i udlandet er dømt for sædelighedsforbrydelser mod børn.

Det kan derfor ikke på forhånd udelukkes, at der er registreret oplysninger om en ansøgende udlænding i Kriminalregisteret.

Pligten til at forsøge at indhente samtykke – og efterfølgende at indhente en børneattest – gælder derfor også i forhold til udenlandske ansøgere. Myndigheden, institutionen, foreningen m.v. er således heller ikke i den situation berettiget til at ansætte vedkommende, hvis den pågældende ikke vil give det fornødne samtykke.

Til § 4

I bestemmelsen foreslås det, at myndigheder og foreninger m.v., jf. lovforslagets § 1, som indhenter børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1 eller 2, ikke af denne grund skal foretage anmeldelse til eller indhente forudgående udtalelse eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) kapitel 12 eller 13.

Der er tale om en specifik undtagelse fra bestemmelserne i persondatalovens

· § 43 og § 45, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår den offentlige forvaltning

· § 48 og § 50, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår private foreninger m.v.

§§ 43 og 48 handler om, at dataansvarlige eller dennes repræsentant skal foretage anmeldelse til Datatilsynet før iværksættelse af behandlinger af visse oplysninger, mens § 45, stk. 1, nr. 1, og § 50, stk. 1, nr. 1, handler om indhentelse af henholdsvis forudgående udtalelse (offentlige myndigheder) og forudgående tilladelse (private dataansvarlige) fra Datatilsynet før behandlinger af visse følsomme personoplysninger, herunder om strafbare og seksuelle forhold. Der er således beskyttelseshensyn at tage til den registrerede, dvs. til den person, børneattesten vedrører.

Persondatalovens øvrige bestemmelser fraviges ikke i medfør af lovforslaget og gælder således fortsat ved behandling af børneattesterne.

Om baggrunden for forslaget henvises til pkt. 4.4 i de almindelige bemærkninger.

Under hensyntagen til databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende 1995 L 281, s. 31), navnlig art. 8, stk. 5, samt art. 18 og 20, forudsættes det, at lovændringen følges op af mere præcis information i form af en vejledning til modtagerne, når børneattester udstedes. Vejledningen vedlægges børneattesterne. Det skal fremgå af vejledningen, at attesten straks efter modtagelsen bør destrueres, medmindre andre regler, fx på det ansættelses- og forvaltningsretlige område, kræver opbevaring af attesten og i så fald kun i det omfang, sådanne regler kræver det. Når det gælder private foreninger m.v., skal attesten som hovedregel destrueres straks. Vejledningen skal også omhandle den videre opbevaring af børneattester med henblik på at sikre, at attesterne ikke behandles i strid med persondataloven. Når der udstedes en positiv børneattest, skal den modtagende myndighed, institution, forening m.v. udpege en person, der har ansvaret for beskyttelsen af personoplysningerne i børneattesten inden for rammerne af persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.

Regler om tavshedspligt er allerede omtalt i § 36, stk. 3, i kriminalregisterbekendtgørelsen.

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet agter at ændre kriminalregisterbekendtgørelsen således, at det fastsættes, at anmodninger om udstedelse af børneattest skal ske ved udfyldelse af en af Rigspolitiet udarbejdet blanket. Denne blanket vil indeholde angivelse af, hvilke oplysninger der skal afgives, for at Rigspolitiet kan behandle en anmodning om udstedelse af en børneattest, herunder at der skal indhentes samtykke til udstedelsen og den videre opbevaring af børneattesten. Endvidere vil blanketten indeholde et krav om, at den modtagende myndighed, institution, forening m.v. angiver, hvem der har ansvaret for beskyttelsen af personoplysninger, hvis der udstedes en positiv børneattest. Blanketten vil endelig indeholde oplysning om, at Rigspolitiet i tilfælde af, at børneattesten er positiv, vil fremsende attesten til den pågældende person. Blanketten gøres tilgængelig via politiets hjemmeside, hvorfra den kan downloades, udfyldes og fremsendes med posten.

Datatilsynet kan i medfør af persondatalovens § 55, stk. 1, føre tilsyn med, at behandlingen af børneattester sker i overensstemmelse med persondataloven.

Da det på denne baggrund ikke er sandsynligt, at de registreredes rettigheder krænkes som følge af behandling, herunder indhentelse og opbevaring af børneattester hos myndigheder, foreninger m.v., er undtagelsen i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Lovens ordning vil først blive udmøntet i praksis, når der på de enkelte områder er fastsat nærmere regler i medfør af forslaget til § 2.

I overensstemmelse med almindelige principper vil de regler, der fastsættes, alene kunne have virkning for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der finder sted, efter at reglerne er trådt i kraft. Der vil således ikke være hjemmel til i medfør af denne lov at fastsætte regler om indhentelse af børneattester for så vidt angår personer, der er ansat eller beskæftiget før dette tidspunkt. Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, er det som hidtil frivilligt, om myndigheder og foreninger m.v. ønsker at indhente børneattest for allerede ansatte eller beskæftigede personer.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at en overførsel af ansatte, der bliver foretaget i forbindelse med en offentlig struktur- og opgavesammenlægning – herunder i forbindelse med den kommende kommunalreform – ikke vil skulle betragtes som nyansættelser m.v. i det foreliggende lovforslags forstand.

Det anførte indebærer, at den myndighed, hvortil ansatte overføres til ansættelse i forbindelse med kommunalreformen, ikke vil være forpligtet til at indhente børneattester i forhold til de pågældende ansatte, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. De pågældende personer vil således blive betragtet som allerede ansatte eller beskæftigede personer. Der vil imidlertid ikke være noget til hinder for, at myndigheden som hidtil på frivillig basis indhenter en børneattest vedrørende de pågældende personer.

Til stk. 2

Forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. er en ny lov, hvorefter der kan fastsættes regler om obligatorisk indhentelse af børneattest, når man som offentlig myndighed eller privat fysisk eller juridisk person ansætter eller beskæftiger folk til at have direkte kontakt med børn under 15 år.

Da det således er første gang, man i en lov laver hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk indhentelse af børneattest, forekommer det hensigtsmæssigt at indsætte en revisionsbestemmelse i loven, der giver Folketinget mulighed for efter en periode at foretage en revision af loven, såfremt dette skønnes nødvendigt.

Lovforslaget er omfattet af lovovervågning. Dette indebærer, at der 2 år efter lovens ikrafttræden vil blive udarbejdet en rapport, som sendes til Folketinget, og som bl.a. redegør for, om formålet med loven er opfyldt, om loven har haft den tilsigtede virkning m.v. Da det følger af § 5, stk. 1, i lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. juli 2005, vil denne rapport således skulle sendes til Folketinget omkring den 1. juli 2007. Det foreslås på den baggrund, at en eventuel revision finder sted i det folketingsår, der følger umiddelbart herefter, dvs. folketingsåret 2007-08.

Rapporten vil bl.a. indeholde en vurdering af eventuelle negative konsekvenser af afgrænsningen i loven og de administrative konsekvenser af, hvornår indhentelse af børneattest er obligatorisk.

Til § 6

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da spørgsmålet om indhentelse af børneattester henhører under de respektive hjemmestyreordninger.



Bilag 1

Høringsliste

Advokatrådet

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd

Amtsrådsforeningen

Amtsrådsforeningen i Danmark

Ankestyrelsen

AOF Danmark

Beredskabsstyrelsen

Bibliotekarforbundet

Bibliotekslederforeningen

Biblioteksstyrelsen

Brovst Kommune

Brugernes Socialkommission

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Center for frivilligt Socialt Arbejde

Center for Ligebehandling af Handicappede

Center for Små Handicapgrupper

COII

CVU-rektorkollegiet

Daginstitutionernes Landsorganisation

Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Idræts-Forbund

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Kirketjenerforening

Danmarks Kordegneforening

Danmarks Lærerforening

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Provsteforening

DATS – Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Dansk Amatørkor Union

Dansk AmatørMusik Union

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk BiblioteksCenter

Dansk Blindesamfund

Dansk Firma Idrætsforbund

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Dansk Friskoleforening

Dansk Husflidsselskab

Dansk Kirkemusiker Forening

Dansk Magisterforening

Dansk Musikbiblioteksforening

Dansk Musiker Forbund

Dansk Musikforlæggerforening

Dansk Oplysnings Forbund

Dansk Organist og Kantor Samfund

Dansk Psykolog Forening

Dansk Røde Kors

Dansk Skuespillerforbund

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Sygeplejeråd

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske Fysioterapeuter

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger

Danske Orkesterdirigenter

Danske Sømands- og Udlandskirker

Danske Teatres Fællesorganisation

Datatilsynet

De Danske Skytteforeninger

De Frie Samarbejdende MVU-institutioner

De Samvirkende Invalideorganisationer

De Samvirkende Menighedsplejer

Den Almindelige Danske Lægeforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Præsteforening

Det Centrale Handicapråd

Det Danske Institut for Menneskerettigheder

Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Teater

Det Kommunale Kartel

DHI

Dommerforeningen

Domstolsstyrelsen

Efterskoleforeningen

Efterskolernes Lærerforening

Ergoterapeutforeningen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Familieplejen i Danmark

FBU-Forældrelandsforeningen for Børn og Ungdomsbistand

FOLA Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner

Folkeligt Oplysnings Forbund

Folkevirke

Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte

Forbundet af Offentligt Ansatte

Foreningen af Danske Døgninstitutioner

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere

Foreningen af Heltidsledere indenfor Folkeoplysningen

Foreningen af Politimestre i Danmark

Foreningen af Prælimenære Organister

Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark

Forsvarsministeriet

Frederiksberg Kommune

Frie Grundskolers Fællesråd

Frie Grundskolers Lærerforening

Friluftsrådet

Fritid & Samfund

Fritidssamrådet i Danmark

Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd

Fyens Stift

Haderslev Stift

Hanstholm Kommune

Helsingør Stift

HK/Kommunal

Hovedstadens Sygehusfællesskab

Indenrigsministeriet

Integrationsministeriet

Jordbrugsarkitekterne

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

KL

Kommunernes Skolebiblioteksforening

Kriminalregisteret

Kulturarvsstyrelsen

Kulturelle Samråd I Danmark

Kunstrådet

KVU-rådet

Københavns Kommune, Socialdirektoratet

Københavns Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen

Københavns Kommune

Københavns Stift

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer

Landsforeningen af Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud

Landsforeningen for Socialpædagoger

Landsforeningen Ligeværd

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

Liberalt Oplysnings Forbund

Lolland-Faster Stift

Lærerstuderendes Landskreds

Manuelle Fags Samråd

Miljøministeriet

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Musisk Oplysningsforbund

MVU-rådet

Mødrehjælen af 1983

Netop

Oplysningsforbundenes Fællesråd

Plejeforældrenes Landsforbund

Politidirektøren i København

Pædagogisk Medhjælper Forbund

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Red Barnet

Ribe Stift

Rigsadvokaten

Rigspolitichefen

Roskilde Stift

Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser, Uddannelsesstyrelsen

Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde

Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede

Socialministeriet

Social- og Sundhedsforvaltningen

Socialchefforeningen, Rødovre Kommune

Socialistisk Oplysningsforbund

Socialpolitisk Forening

Socialpædagogernes Landsforbund

Specialarbejderforbundet i Danmark

Statens Museum for Kunst

Statsamtsmandsforening, Vejle Statsamt

Statsamtsmandsforeningen

Statsbiblioteket

Styrelsen for Social Service

Udenrigsministeriet

Udlændingestyrelsen

Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser

Udviklings- og Formidlingscenteret på Handicapområdet

UFC Børn og Unge

Undervisningsministeriet

Ungdomsringen

Viborg Stift

Videns- og Formidlingscentret for København og Esbjerg

Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte

Aalborg Stift

Århus Stift



Bilag 2

Kulturministeriet

UDKAST

4. april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i idrætsforeninger,
på musik-, ballet-, danse- og rideskoler samt ridecentre
og motions- og fitnesscentre

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx af xxx 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:

§ 1. Myndigheder, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2. Følgende myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning:

1) Idrætsforeninger, der er medlemmer af Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, De Danske Skytteforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund eller forbund m.v., der er medlemmer af en af disse organisationer.

2) Musikskoler.

3) Ballet- og danseskoler.

4) Rideskoler og ridecentre.

5) Motions- og fitnesscentre.

Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden, foreningen m.v. i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end 2 ugers varighed har fungeret som træner, instruktør, holdleder eller lærer, jf. stk. 1, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden, foreningen m.v.

Stk. 3. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, forening m.v. Det samme gælder, hvis personen enten genansættes eller genbeskæftiges, når afbrydelsen af tilknytningen til myndigheden, foreningen m.v. beror på naturlige pauser, herunder overgang fra én sæson til en anden eller fra ét skoleår til et andet.

§ 3. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk.1, påtales af det offentlige.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.



Bilag 3

Bekendtgørelse nr. x af xx 2005

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

UDKAST

4. april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer, der inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområde, skal have kontakt med børn under 15 år

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xx af xx 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:

§ 1. Myndigheder og organisationer m.v. inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområde skal forud for ansættelse og beskæftigelse m.v. af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, indhente børneattest som nævnt i §§ 2 og 3.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2. Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen, Hanstholm og Brovst kommune skal indhente børneattest for personer, herunder ledere, lærere, bisiddere samt børne- og ungemedarbejdere, på asylcentre eller børneasylcentre, der som ansatte eller beskæftigede skal have fast tilknytning til centret.

Stk. 2. Ved fast tilknytning som nævnt i stk.1 forstås, at ansættelsesforholdet eller beskæftigelsen er af mindst 3 måneders varighed, eller at den ansatte eller beskæftigede inden for en periode på 3 måneder har en tilknytning, der indebærer kontakt med et barn under 15 år i mindst 3 tilfælde. Ved ansættelsesforhold eller beskæftigelse, som ikke fra begyndelsen skulle indebære en fast tilknytning, skal der efterfølgende indhentes børneattest, når ansættelsesforholdet eller beskæftigelsen har varet i 3 måneder, eller den ansatte eller beskæftigede inden for en periode på 3 måneder har haft en tilknytning, der har indebåret kontakt med et barn under 15 år i mere end 3 tilfælde. Børneattest skal i disse tilfælde indhentes inden 3 uger.

Stk. 3. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse inden for samme myndighed eller organisation m.v.

§ 3. Statsamterne og Københavns Overpræsidium skal indhente børneattest for de personer, der skal repræsentere uledsagede mindreårige asylansøgere under 15 år.

§ 4. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2 og 3 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den xxx 2005

Rikke Hvilshøj

/ Oluf Engberg



Bilag 4

Socialministeriet

UDKAST

5. april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud mv. efter lov om social service

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx af xxx 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse af personale m.v. fastsættes:

§ 1. Myndigheder, foreninger m.v. inden for Socialministeriet s ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2. Amter og kommuner skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i den pågældende myndigheds egne tilbud for børn og unge efter servicelovens §§ 16, 23, 40, stk. 6 eller stk. 7, 49 a og 51, såfremt der er tale om en fast tilknytning, herunder for frivillige og studerende i praktik. Kommuner skal indhente børneattest for personer, der skal godkendes som plejefamilie efter servicelovens § 49, stk. 1.

Stk. 2. Selvejende institutioner og private, der driver tilbud til børn og unge efter servicelovens §§ 16, 23, 49, stk. 2, 51 og 64, stk. 7, skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i de pågældende tilbud, såfremt der er tale om en fast tilknytning, herunder for frivillige og studerende i praktik.

Stk. 3. Frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager økonomisk støtte efter servicelovens § 115, stk. 2, skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i organisationen eller foreningen, hvis de pågældende personer i deres ansættelse eller beskæftigelse skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt der er tale om en fast tilknytning.

Stk. 4. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til tilbuddet eller organisationen mv. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person som led i ansættelsen eller beskæftigelsen i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde har haft direkte kontakt med børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet tilbuddet eller organisationen mv. Hvis et tilfælde efter 3. pkt. udgør en sammenhængende periode på mere end 2 uger, skal der indhentes børneattest.

Stk. 5. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, selvejende institution, organisation mv.

§ 3. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2 . Overtrædelser, som omfattes af § 3 stk.1, påtales af det offentlige

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.



Bilag 5

Kirkeministeriet

UDKAST

5. april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressortområde

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xx af xx. 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:

§ 1. Myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2. Biskoppen indhenter børneattest for præster, der ansættes i den danske folkekirke.

Stk. 2. Menighedsråd og andre folkekirkelige myndigheder, valgmenigheder, døvemenigheder og andre særlige menigheder indenfor folkekirken skal indhente børneattest for personer, der fungerer som undervisere, ledere eller vejledere for børn under 15 år.

Stk. 3. Ansøgning om anerkendelse som præst i et anerkendt trossamfund eller om vielsesbemyndigelse til en præst i et anerkendt eller godkendte trossamfund skal være vedlagt børneattest for den pågældende præst. Attesten indhentes af trossamfundet/menigheden, hvis den pågældende som led i udførelsen af sine opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 3.

Stk. 4. Ved ordination af teologiske kandidater og ved stadfæstelser af præster i folkekirken skal ansættelsesmyndigheden indhente børneattest for vedkommende.

§ 3. Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, såfremt der er tale om en fast tilknytning.

Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden eller trossamfundet/menigheden skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2, senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden eller trossamfundet/menigheden i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde har fungeret som underviser, leder eller vejleder for børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden eller trossamfundet/menigheden.

Stk. 4. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme ansættelsesområde.

§ 4. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2 og 3 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af § 4, stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.



Bilag 6

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Udkast

1. april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, læger og plejepersonale på børneafdelinger på hospitaler samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xx af xx 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:

§ 1. Myndigheder inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriet s ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. §§ 2-4.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2. Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for sygeplejersker, sundhedsplejersker og læger samt vikarer og studerende, der skal arbejde med børn under 15 år i den kommunale skolesundhedstjeneste.

Stk. 2. Amtsråd skal indhente børneattest for læger og plejepersonale, herunder vikarer og studerende, der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger på hospitaler.

§ 3. Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, jf. § 2, såfremt der er tale om en fast tilknytning.

Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet den kommunale skolesundhedstjeneste eller hospitalets børneafdeling i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode på mere end 2 ugers varighed har haft ansvar for børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal fungere i en af de i § 2 omhandlede stillinger.

Stk. 4 . Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed.

§ 4. Amtsrådet skal indhente børneattest for børne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, der tiltræder overenskomsten mellem Den offentlige sygesikring og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening.

Stk. 2. Børneattesten skal indhentes, inden amtet meddeler tilladelse til, at den pågældende sundhedsperson overtager, indtræder i eller nynedsætter sig i praksis.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.



Bilag 7

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Udkast

4. april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v.

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx af xxx 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personer m.v. fastsættes:

§ 1. Myndigheder og private pasningstilbud m.v. inden for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort skal indhente børneattest inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder sådanne attester efter § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2. Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for personer, der skal fungere som ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, dagplejepædagoger, støttepædagoger herunder afløsere og vikarer for disse, der ansættes eller beskæftiges i kommunale dag- og klubtilbud efter §§ 9, 10 og 19 i lov om social service, såfremt der er tale om fast tilknytning. Det samme gælder for studerende i praktik.

Stk. 2. Private dag- og klubtilbud efter §§ 9, 11, 11a og 20 i lov om social service, private daginstitutioner efter § 63 i lov om social service skal indhente børneattest for personer, der over for børn under 15 år skal fungere som ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere samt afløsere og vikarer for disse i private pasningstilbud, såfremt der er tale om fast tilknytning. Det samme gælder for studerende i praktik.

Stk. 3. Ved fast tilknytning efter stk. 1 og 2 forstås, at det fra begyndelsen af ansættelsen eller beskæftigelsen er hensigten, at personens tilknytning til tilbuddet skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet tilbuddet i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde har fungeret i en af de i stk. 1 og 2 nævnte stillinger eller beskæftigelser og fortsat skal være tilknyttet tilbuddet. Hvis et tilfælde efter 3. pkt. udgør en sammenhængende periode på mere end to uger, skal der indhentes børneattest.

Stk. 5. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1 og 2, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed eller pasningstilbud.

§ 3. Forsætlig overtrædelse af § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af § 3, stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.



Bilag 8

Undervisningsminiseriet

Udkast

5. april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:

§ 1. Myndigheder, skoler og frivillige foreninger inden for Undervisningsministeriets ressort skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2. Følgende myndigheder, skoler og foreninger skal indhente børneattest for personer, der på grundlag af en fast tilknytning til myndigheden, skolen eller foreningen skal udøve funktioner som ledere, lærere, svømmelærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pedeller, skolepsykologer, tale/hørepædagoger, studerende i praktik, trænere, instruktører, assistenter, samt afløsere og vikarer på de nævnte områder:

1) Kommunalbestyrelser i egenskab af skolemyndighed.

2) Amtsråd i egenskab af skolemyndighed.

3) Frie grundskoler.

4) Efterskoler.

5) Foreninger, der er medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Stk. 2. Ved fast tilknytning forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, skolen eller foreningen skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden, skolen eller foreningen i mere end 3 måneder, og personen inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end to ugers varighed har fungeret og fortsat skal fungere i en af de i stk. 1 nævnte stillinger eller funktioner.

Stk. 3. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, skole eller forening. Det samme gælder, hvis personen enten genansættes eller genbeskæftiges, når afbrydelsen beror på naturlige pauser, herunder overgang til et nyt skoleår eller en ny sæson.

§ 3. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (private juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.