Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
2. INHABILITET

a. Speciel inhabilitet

Om substitution ved inhabilitet i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 2

En køkkenchefs broder blev ansat som distributionsleder. Køkkenchefen var formand for ansættelsesudvalget og havde i kraft af dette været med til at behandle broderens ansøgning til stillingen som distributionsleder. Da broderen i sagens natur havde en personlig og økonomisk interesse i ansættelsessagens udfald, var det ulovligt, at køkkenchefen havde været med til at behandle broderens ansøgning, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 2. Køkkenchefen havde endvidere haft pligt til at underrette sin foresatte om inhabiliteten, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 1.

Det havde ikke betydning for inhabilitetsvurderingen, hvorvidt køkkenchefens medvirken i ansættelsessagen havde været til fordel eller ulempe for broderen, eller at køkkenchefen var trådt ud af udvalget, før broderen endeligt var blevet ansat som distributionsleder. Alene det forhold, at køkkenchefen havde medvirket ved ansættelsen, var egnet til at skabe tvivl om afgørelsen om ansættelsen, og dette var tilstrækkeligt til, at der forelå inhabilitet.

Indenrigsministeriet udtalte endvidere, at det følger af bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 3, og § 6, stk. 1, at sagsbehandlingen som hovedregel skal overlades til en ansat, der inden for hierarkiet er over- eller sideordnet, eller at sagsbehandlingen i hvert fald skal ske efter instruktion fra en sådan ansat.

Det vil således når substitution i øvrigt er muligt ikke være lovligt, at en inhabil overordnet overlader afgørelsen af sagen til sin underordnede. Substitution i en sådan sag vil skulle ske til en over- eller sideordnet ansat i hierarkiet.

På denne baggrund fandt Indenrigsministeriet, at afgørelsen i ansættelsessagen vedrørende køkkenchefens broder ikke burde have været overladt til en af køkkenchefens underordnede.

Da klageren ikke var part i sagen, og da væsentlige hensyn til broderen talte imod en annullation, fandt § 61, stk. 1, i lov om kommuners styrelse ikke anvendelse. En annullation af ansættelsen var allerede derfor ikke mulig.

Den fulde tekst

Om substitution ved inhabilitet i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 2

 

 

 

 

Gert Hansen

Mosevej 8, 1. th.

2860 Søborg

 

I et brev af 12. februar 1996 klagede De til Indenrigsministeriet over Hovedstadens Sygehusfællesskabs (HS) afvisning af Deres klage vedrørende ansættelse i Rigshospitalets centralkøkken af Arne Evers, der er køkkenchefens broder, først som arbejdsmandsvikar, siden som distributionsleder.

 

I brev af 16. februar 1996 med bilag klagede De endvidere over HS omlægning og udlicitering af Rigshospitalets centralkøkken. Efter Deres opfattelse blev udliciteringen gennemført uhensigtsmæssigt, på et ufuldstændigt grundlag og uden tilstrækkelig inddragelse af personalet i beslutningsprocessen.

 

I brev af 16. juli 1996 meddelte Indenrigsministeriet Dem, at ministeriet efter en gennemgang af sagen ikke fandt grundlag for at antage, at HS havde tilsidesat lovgivningen i forbindelse med omlægningen og udliciteringen af Rigshospitalets centralkøkken, og at ministeriet derfor ikke fandt anledning til at foretage videre i anledning af denne del af Deres klage.

 

For så vidt angår Deres klage over HS afvisning af Deres klage over ansættelsen af Arne Evers som arbejdsmandsvikar og siden som distributionsleder i centralkøkkenet, anmode Indenrigsministeriet HS om en udtalelse vedrørende denne den af Deres klage.

 

I brev af 4. oktober 1996 har HS udtalt, at HS kan henholde sig til HS og Rigshospitalets tidligere svar i sagen.

 

I brev af 11. november 1996 har HS endvidere fremsendt Rigshospitalets brev af 25. oktober 1996, hvori Rigshospitalet har præciseret sin sagsfremstilling under hensyn til de oplysninger, der fremkom under Arbejdsrettens behandling af en sag om arbejdsnedlæggelse i forbindelse med ansættelsen af Arne Evers som distributionsleder.

 

Med hensyn til Deres klage vedrørende inhabilitet fremgår det af sagen, at HS den 28. juli 1995 besvarede en henvendelse fra Dem således:

"Ved skrivelse af 29. juni 1995 har De anmodet om H:S Direktionens stillingtagen til

1.

hvorvidt køkkenchef Jonna Poulsen har været inhabil i hht. forvaltningslovens § 3 ved ansættelse af Arne Evers først som arbejdsmand (vikar) og dernæst som distributionsleder, samt

   

2.

hvorvidt driftsdirektør Jørn Groule har udvist pligtforsømmelse i hht. forvaltningslovens § 6 ved ikke at reagere på oplysningen om familieforholdet.

 

 

Ad 1. Som det fremgår af Rigshospitalets udtalelse er det normal praksis, at kortvarige vikariater til arbejdsmandsstillinger i Centralkøkkenet besættes uden forudgående offentligt opslag. Man rekrutterer enten fra en liste over selvhenvendere eller fra arbejdsformidlingen. Det fremgår endvidere, at Arne Evers henvendte sig selv til Centralkøkkenet med ønske om beskæftigelse, og at det var daværende formand Jørgen Thellesen, der besluttede ansættelsen af Arne Evers som arbejdsmandsvikar, idet der ikke anvendes ansættelsesudvalg ved ansættelse af vikarer. Køkkenchef Jonna Poulsen afviser bestemt, at hun skulle have givet Jørgen Thellesen besked på at ansætte Arne Evers.

 

Hvad angår ansættelsen af Arne Evers som distributionsleder fremgår det af Rigshospitalets udtalelse, at distributionschef Christian Prip alene besluttede, at Arne Evers skulle ansættes, og at ansættelsesudvalget ikke blev indkaldt.

 

På det foreliggende grundlag mener H:S Direktionen, at det kan sluttes, at køkkenchef Jonna Poulsen ikke har haft indflydelse på ansættelsen af sin bror Arne Evers .

 

Det skal bemærkes, at H:S Direktionen deler Servicecenterledelsens opfattelse om, at ansættelsesudvalget burde have været inddraget ved ansættelsen af Arne Evers.

 

Ad 2. Da H:S Direktionen vurderer, at der ikke er forekommet inhabilitet ved ansættelsen af Arne Evers, er det H:S Direktionens opfattelse, at driftsdirektør Jørn Groule ikke har handlet i strid med forvaltningsloven § 6.

 

På baggrund af ovenstående mener H:S Direktionen at kunne konkludere, at forvaltningslovens § 3 og 6 ikke har været overtrådt i forbindelse med ansættelse af Arne Evers."

 

Den 31. august 1995 klagede De til Folketingets Ombudsmand over HS afvisning af Deres klage. Ombudsmanden realitetsbehandlede dog ikke Deres klage, og efter anvisning fra ombudsmanden fremsendte De den i stedet til HS med henblik på stillingtagen til det nu anførte.

 

Af HS brev af 28. december 1995 til Dem fremgår bl.a. følgende:

"

-

Jonna Poulsen var indtil ansættelsen af distributionschefen leder af ansættelsesudvalget, der skulle ansætte distributionslederne. Jonna Poulsen var efter H:S Direktionens opfattelse inhabil i denne periode i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1 og skulle derfor i henhold til forvaltningslovens § 6, stk. 1 have underrettet sin foresatte herom. Da Jonna Poulsen imidlertid udgik af ansættelsesudvalget ved ansættelsen af Christian Prip som distributionschef, havde inhabiliteten ikke nogen endelig betydning.

 
 

Christian Prip overtog ved sin ansættelse som distributionschef ledelsen af ansættelsesudvalget. Det var som tidligere nævnt distributionschefen, der alene besluttede dels at indkalde Arne Evers til en samtale og dels at ansætte ham. Distributionschefen var efter H:S Direktionens opfattelse ikke inhabil i henhold til forvaltningslovens § 3 ved ansættelsen af Arne Evers. Distributionschefen havde et massivt behov for at få ansat distributionsledere, og reglerne vedrørende anvendelse af ansættelsesudvalg var ikke så klare dengang der er først fastsat en fast praksis vedrørende anvendelsen af ansættelsesudvalg efter denne sag.

 
 

-

Direktionen skal endnu en gang bemærke, at vi er enige med Servicecenterledelsens opfattelse af, at ansættelsesudvalget burde have været inddraget ved ansættelsen af Arne Evers, idet det dog ikke har noget at gøre med spørgsmålet om habilitet.

 
 

-

Rigshospitalet har som konsekvens af denne sag taget spørgsmålet om familierelationer m.m. ved Rigshospitalet op i Hovedsamarbejdsudvalget herunder spørgsmålet om fremgangsmåden ved ansøgninger fra/ansættelse af familiemedlemmer med henblik på fastsættelse af retningslinier gældende for hele hospitalet."

 

I Deres brev af 31. august 1995 til Folketingets Ombudsmand har De blandt andet oplyst, at den tidligere formand, Jørgen Thellesen over for blandt andre Dem skulle have udtalt, at han ansatte Arne Evers som arbejdsmandsvikar efter instruktion fra køkkenchefen.

 

Det fremgår videre af sagen, at distributionschef Christian Prip, der refererer til køkkenchefen, var bekendt med slægtskabsforholdet mellem køkkenchefen og Arne Evers, men skønnede at det ikke var betænkeligt at foretage ansættelsen.

 

Rigshospitalets brev af 25. oktober 1996 indeholder følgende supplerende fremstilling af hændelsesforløbet i forbindelse med ansættelsen af Arne Evers som distributionsleder:

" Med den givne anledning skal Rigshospitalet yderligere oplyse, at der under vidneafhøringen i ovennævnte forberedende retsmøde fremgik, at køkkenchefen som medlem af ansættelsesudvalget om ansættelse af distributionsleder i første fase af proceduren, d.v.s. i forbindelse med 1. gennemgang af ansøgningerne medvirkede til, at Arne Evers s ansøgning blev frasorteret. Dette er dokumenteret derved, at Arne Evers den 31.3.95 fik mundtlig meddelelse herom (af køkkenchefen).

 

Først efter at der var blevet ansat en distributionschef, der er distributionsledernes foresatte, kom Arne Evers s ansøgning ind i billedet igen, idet distributionschefen var nødsaget til meget hurtigt at sikre ansættelse af 1 distributionsleder (fordi én af de i første fase ansatte distributionsledere udeblev!). Distributionschefen gennemgik herefter hele ansøgerfeltet (incl. de ansøgninger, som var udelukket i ovennævnte 1. fase). Køkkenchefen deltog slet ikke i denne fase af forløbet."

 

I brev af 2. marts 1997 med bilag har De kommenteret HS udtalelser.

 

Folketingets Ombudsmand har i brev af 21. april 1997 fremsendt breve af 21. oktober og 14. november 1996 fra Dem, hvori De har klaget over, at Indenrigsministeriet den 16. juli 1996 afviste at iværksætte en nærmere undersøgelse af Deres klager vedrørende udliciteringen, idet ombudsmanden anmoder om, at Indenrigsministeriet besvarer Deres henvendelser, der indeholder klagepunkter, som ministeriet ikke tidligere har haft lejlighed til at tage stilling til.

 

I breve af 26. maj og 8. juni 1997 er De fremkommet med yderligere kommentarer til sagen.

 

I den anledning skal Indenrigsministeriet meddele, at ministeriet fører tilsyn med HS virksomhed, jf. § 16 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab (lov nr. 1132 af 21. december 1994). Efter denne bestemmelse finder reglerne om det almindelige kommunale tilsyn i § 55, stk. 1, § 57, § 60, § 61, stk. 1-5, og § 61 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli 1995) tilsvarende anvendelse på ministeriets tilsyn med HS.

 

Det tilsyn, Indenrigsministeriet udøver, er alene et retligt tilsyn. Indenrigsministeriets tilsyn med Rigshospitalet omfatter kun perioden efter lovens ikrafttræden den 1. januar 1995. Indenrigsministeriet kan således ikke tage stilling til de dele af Deres klage, der alene omfatter den periode, hvor Rigshospitalet var et statsligt hospital.

 

Indenrigsministeriets tilsyn omfatter ikke regler om høring af samarbejdsudvalg, tjenestemandsregulativer, overenskomster o.lign.

 

Der henvises til den kommenterede lov om kommunernes styrelse, 1996, side 242.

 

Indenrigsministeriet kan derfor ikke tage stilling til de dele af Deres klage, der vedrører høring af samarbejdsudvalg og inddragelse af ansættelsesudvalg.

 

Indenrigsministeriet kan endvidere ikke tage stilling til, om HS sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

 

For så vidt angår Deres klage over, at køkkenchef Jonna Poulsen var inhabil ved ansættelsen af Arne Evers som arbejdsmandsvikar og derefter som distributionsleder, samt Deres klage over, at Christian Prip ligeledes var inhabil, skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

 

§ 3, stk. 1 og 3, samt § 6, stk. 1, i forvaltningslovens (lov nr. 571 af 19. december 1985 som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) er sålydende:

"Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

 

.

 

2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

 

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

 

.

 

§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden."

 

Indenrigsministeriet er enigt med HS og Dem i, at Jonna Poulsen er inhabil i forhold til en bestemt sag, såfremt hendes broder har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

 

For så vidt angår ansættelsen af Arne Evers som arbejdsmandsvikar skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

 

Det fremgår af sagen, at det var den tidligere formand, Jørgen Thellesen, der ansatte Arne Evers som arbejdsmandsvikar.

 

Jonna Poulsen har bestridt, at hun, som hævdet af Dem, skulle have instrueret Jørgen Thellesen om at ansætte Arne Evers som arbejdsmandsvikar.

 

Indenrigsministeriet finder efter en gennemgang af de foreliggende oplysninger ikke at kunne lægge til grund, at Jonna Poulsen skulle have instrueret Jørgen Thellesen om at ansætte Arne Evers som arbejdsmandsvikar eller i det hele taget medvirket til ansættelsen.

 

Indenrigsministeriet finder derfor ikke grundlag for at antage, at lovgivningen skulle være tilsidesat i forbindelse med ansættelsen af Arne Evers som arbejdsmandsvikar. Det bemærkes herved, at Indenrigsministeriet under hensyn til, at der var tale om en midlertidig, nu ophørt ansættelse i en underordnet stilling, ikke har fundet anledning til at foranledige yderligere undersøgelser af dette spørgsmål.

 

Indenrigsministeriet foretager herefter ikke videre i anledning af denne del af sagen.

 

For så vidt angår ansættelsen af Arne Evers som distributionsleder skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

 

Det fremgår af sagen, at Jonna Poulsen som formand for ansættelsesudvalget var med til at behandle Arne Evers ansøgning til stillingen som distributionsleder.

 

Arne Evers havde som ansøger til stillingen som distributionsleder efter sagens natur en særlig personlig og økonomisk interesse i ansættelsessagens udfald.

 

Det var derfor ulovligt, at Jonna Poulsen som formand for ansættelsesudvalget var med til at behandle Arne Evers ansøgning, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Jonna Poulsen havde endvidere pligt til at underrette sin foresatte om inhabiliteten, jf. § 6, stk. 1.

 

Indenrigsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det ikke har betydning for bedømmelse af inhabiliteten, hvorvidt Jonna Poulsens medvirken i ansættelsessagen har været en fordel eller en ulempe for broderen. Alene det forhold, at Jonna Poulsens medvirken ved ansættelsen er egnet til at skabe tvivl om afgørelsen om ansættelsen, er tilstrækkeligt til, at der foreligger inhabilitet.

 

Indenrigsministeriet har på baggrund af de foreliggende oplysninger lagt til grund, at køkkenchef Jonna Poulsen ikke deltog i den endelige beslutning om ansættelsen af sin broder. Det fremgår derimod, at køkkenchef Jonna Poulsen i den første fase af ansættelsesforløbet som medlem af ansættelsesudvalget var med til at frasortere sin broder, og at broderen først blev valgt efter, at distributionschef Christian Prip overtog ansættelsessagen.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at Christian Prips prøvetid ikke var udløbet, efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke har bragt Christian Prip i et sådant afhængighedsforhold til Jonna Poulsen, at det er grundlag for at antage, at Christian Prip som følge heraf var inhabil, da han ansatte Arne Evers.

 

Indenrigsministeriet har endvidere vurderet, hvilken betydning det har, at beslutningen om at foretage ansættelsen af Arne Evers var overladt til Christian Prip, der var Jonna Poulsens underordnede.

 

Efter Indenrigsministeriets opfattelse følger det af bestemmelserne i forvaltningsloven, hvorefter den, der er inhabil, ikke må medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. § 3, stk. 3, og hvorefter den, der er inhabil, skal underrette sin foresatte herom, jf. § 6, stk. 1, at sagsbehandlingen i den pågældende sag som hovedregel skal overlades til en ansat, der inden for hierarkiet er over- eller sideordnet, eller at sagsbehandlingen i hvert fald skal ske efter instruktion fra en sådan ansat.

 

Det vil således når substitution i øvrigt er muligt ikke være lovligt, at en inhabil overordnet overlader afgørelsen af sagen til sin underordnede. Substitution i en sådan sag vil således skulle ske til en over- eller sideordnet ansat i hierarkiet.

 

Det burde derfor efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke have været overladt til Christian Prip, der var underordnet Jonna Poulsen, at træffe afgørelse i ansættelssagen vedrørende Jonna Poulsens broder.

 

Indenrigsministeriet har med kopi af dette brev meddelt HS, at Jonna Poulsen efter ministeriets opfattelse var inhabil ved behandlingen af Arne Evers ansøgning til stillingen som distributionsleder, og at det derfor var ulovligt, at hun deltog i behandlingen af denne, samt at det derfor ikke efter Indenrigsministeriets opfattelse burde have været overladt til Christian Prip, der var underordnet Jonna Poulsen, at træffe afgørelse i ansættelsessagen vedrørende Jonna Poulsens broder.

 

De har anført, at de omtalte forhold bør føre til, at beslutningen om at ansætte Arne Evers annulleres.

 

§ 61, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse er sålydende:

"Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan tilsynsmyndigheden sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan tilsynsmyndigheden midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis

 

1)

en part over for tilsynsmyndigheden skriftligt fremsætter begæring herom,

   

2)

der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og

   

3)

væsentlige hensyn, særligt til private interesser, ikke taler herimod."

 

Den i denne sag omhandlede beslutning er med ansættelsen af Arne Evers bragt til udførelse.

 

Da De efter det oplyste ikke er part i ansættelsessagen, og da væsentlige hensyn til Arne Evers taler imod en annullation, finder § 61, stk. 1, ikke anvendelse i denne situation, og en annullation er følgelig ikke mulig. Det bemærkes herved, at Indenrigsministeriet ikke har taget stilling til, om der ville have været tilstrækkeligt grundlag for annullation, såfremt beslutningen ikke var blevet bragt til udførelse.

 

Indenrigsministeriet foretager herefter ikke videre vedrørende denne del af Deres klage.

 

For så vidt angår Deres klage over Indenrigsministeriets udtalelse af 16. juli 1996 samt det senere fremsendte materiale vedrørende udliciteringen i centralkøkkenet skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

I Deres brev af 29. maj 1995 til Folketingets Ombudsmand, der dannede grundlag for Rigshospitalets og HS senere stillingtagen til Deres klager, anføres bl.a. følgende:

 

"Med disse bemærkninger skal jeg resumere de forhold, jeg mener er kritisable i hovedtræk:

 

1.

Rapporten "Analyse CK" er underlødig og ligner til forveksling bestilt arbejde.

 

2.

I mere end 2½ år fastholder driftsdir. en løsning med decentral opvask. Der har aldrig været et reelt grundlag for denne disposition set i relation til gældende regler og de teknisk/økonomiske muligheder.

 

3.

Kritik af pkt. 1. og pkt. 2. afvises konsekvent.

     

4.

Direktionen fremskynder tidspunktet for udliciteringen uden at have vished for, at udbudsbetingelserne er realisable og med et uafklaret forhold til løsningen af arbejdet på afdelingerne.

 

5.

Direktionens opdeling af udbudet i en hoved- og delentreprise er en uanstændighed over for tilbudsgiverne.

 

6.

Direktionen vælger det billigste tilbud. Selv om tilbudet er påfaldende billigt (omkostningsstrukturen er kendt) foretages ingen undersøgelser af tilbudets forsvarlighed. Derimod vides, at direktionen ikke kan opnå de besparelser, der er indregnet i handlingsplanen.

 

7.

Tilbageføringen af CK til RH sker under uklare og urimelige betingelser.

 

-

hvorfor får ISS ikke tilbudt entreprisen

 

-

hvorfor får Jysk Rengøring arbejdet på afdelingerne

 

-

hvad er egentlig grundlaget for den interne aftale ændres priserne

 

-

hvorfor underskrives den interne aftale først efter 4½ måned

     

8.

 

Ud fra tvivlsomme, svage og endog mistænkelige kriterier afskediges ufaglærte mænd i overmål."

 

HS har i henhold til sygehuslovgivningen ansvaret for driften af bl.a. Rigshospitalet. Der er ikke i lovgivningen detaljerede regler, der fastsætter, hvordan HS skal organisere denne drift.

 

Indenrigsministeriet finder derfor efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at antage, at HS ved at foretage omlægningen af centralkøkkenet har overtrådt lovgivningen.

 

Det er efter gennemgangen af sagen ligeledes Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at HS i den forbindelse har begået magtfordrejning.

 

Indenrigsministeriet finder endvidere ikke grundlag for at antage, at Rigshospitalets beslutning om at overføre nogle medarbejdere fra en afdeling (transportafdelingen) til en anden afdeling (centralkøkkenet) er i strid med lovgivningen.

 

Indenrigsministeriet kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til, om HS sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

 

De otte klagepunkter nævnt i Deres brev af 29. maj 1995 til Folketingets Ombudsmand vedrører efter Indenrigsministeriets opfattelse alle spørgsmål om hensigtsmæssigheden og rimeligheden af HS dispositioner. Spørgsmål af denne karakter falder uden for Indenrigsministeriets retlige tilsyn med HS.

 

Indenrigsministeriet foretog forud for ministeriets udtalelse af 16. juli 1996 en gennemgang af det af Dem fremsendte materiale og overvejede i den forbindelse, om der i sagen var oplysninger, der tydede på, at HS havde tilsidesat lovgivningen, herunder ulovbestemte retsgrundsætninger.

 

Indenrigsministeriet overvejede i den anledning, om HS skulle have varetaget usaglige hensyn (magtfordrejning), men Indenrigsministeriet fandt ikke, at der i sagen var oplysninger, der gav grundlag for en nærmere undersøgelse heraf.

 

Indenrigsministeriet skal i den forbindelse navnlig bemærke, at Indenrigsministeriet ikke er klagemyndighed i forhold til HS, og at det alene er ministeriets egen vurdering af, om der er grund til at antage, at der er handlet ulovligt, som afgør, om en nærmere undersøgelse indledes.

 

Indenrigsministeriets tilsyn med HS viger i det omfang, der er en særlig klageinstans, som vil kunne træffe afgørelse i klagesagen.

 

De har særligt henvist til det forhold, at Rigshospitalet i udbudsperioden (aftaleperioden) besluttede at varetage køkkenopgaven selv uden at lave et nyt udbud.

 

Spørgsmål om, hvorvidt en offentlig myndigheds dispositioner af denne art er forenelig med fællesskabsretten, kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, jf. herved lov om Klagenævnet for Udbud (lovbekendtgørelse nr. 1166 af 20. december 1995).

 

Indenrigsministeriet har ikke foretaget en nærmere gennemgang af sagen med henblik på dette spørgsmål, men såfremt De mener, at der er anledning til at foretage en nærmere gennemgang heraf, kan De rette henvendelse til sekretariatet for Klagenævnet for Udbud, Nørregade 49, 1165 København K, telefon 33 93 90 00.

 

Indenrigsministeriet vil som tilsynsmyndighed alene indbringe en sag for Klagenævnet for Udbud, såfremt en kommune, HS eller et kommunalt fællesskab klart har tilsidesat udbudsreglerne vedrørende forhold af ikke-uvæsenlig betydning, og kun såfremt der ikke er andre klageberettigede, som vil have den fornødne interesse i at indbringe spørgsmålet for klagenævnet.

 

Det kan dog tilføjes, at Finansministeriets cirkulære nr. 42 af 1. marts 1994 ikke længere gælder for Rigshospitalet, idet Rigshospitalet fra den 1 januar 1995 ikke er en statslig institution. Deres klage over forhold begået efter den 1. januar 1995 vil derfor først og fremmest skulle behandles efter fællesskabsrettens regler om udbud.

 

Indenrigsministeriet må på den baggrund samlet konkludere, at der fortsat ikke er grundlag for at iværksætte en nærmere undersøgelse af udliciteringen, og at Deres efterfølgende henvendelse ikke har givet ministeriet grundlag for en anden vurdering.

 

Indenrigsministeriet foretager herefter ikke videre i anledning af Deres klager.

 

Kopi af dette brev er sendt til HS og Klagenævnet for Udbud.