Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Fremsat den 17. november 1999 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning og lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd

(Revision af kommuneplaner, lokal Agenda 21 og fravigelse af reglerne om planlægning i kystnærhedszonen vedr. sommerhusområder m.v.)

 

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 b, nr, 3, indsættes efter "ferieformål,": "jf. dog stk. 2,".

2. I § 5 b indsættes som nyt stk.:

"Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan indtil 30. juni 2001 fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således at mindre arealer i sommerhusområde inden for kystnærhedszonen kan overføres til byzone ved lokalplan. Ved vurderingen af, hvilke arealer der kan tillades overført til byzone skal ministeren tage hensyn til arealernes betydning for varetagelsen af de nationale planlægningsinteresser i kystområderne og arealernes beliggenhed i forhold til den overordnede bystruktur i regionen. "

3. I § 6, stk. 3, indsættes efter "udviklingen i": "hovedstadsområdet henholdsvis".

4. I § 6 c, stk. 2, ændres "amtsrådet, Københavns Kommunalbestyrelse eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse" til: "regionplanmyndigheden".

5. I § 6 c, stk. 3,ændres "amtsrådets, Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses" til: "regionplanmyndighedens".

6. I § 11 a, stk. 1, ændres "revisionen af kommuneplanen, jf. § 22, stk. 1," til: "revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2,".

7. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres "Region- og kommuneplaner" til: "Regionplaner".

8. § 22, stk. 2, affattes således:

"Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til regionplan eller ændringer hertil indkalder regionplanmyndigheden ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet."

9. I § 22, stk. 3, 3. pkt. og § 23, stk. 1, 3 og 4, udgår : "henholdsvis kommunalbestyrelsen".

10. Efter § 23 indsættes:

"§ 23 a. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til miljø- og energiministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

    Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten

1) at kommuneplanen skal revideres,

2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen, eller

3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode.

    Stk. 3. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende den i stk. 2 nævnte revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med strategien med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.

    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi.

    Stk. 5. Efter udløbet af fristen efter stk. 4 tager kommunalbestyrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringer af den offentliggjorte strategi.

    Stk. 6. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse af, om der er vedtaget ændringer af strategien, og sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de myndigheder, som er nævnt i stk. 1.

§ 23 b. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien.

§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommunplanen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v.

    Stk. 2. Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v.

§ 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen.

§ 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i § 23 a nævnte strategi foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når ændringen er bindende for kommuneplanlægningen og ikke giver råderum for kommuneplanlægningen.

§ 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte.

11. Efter § 32 indsættes:

"Kapitel 6 a

Lokal Agenda 21

§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

1) mindskelse af miljøbelastningen,

2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3) fremme af biologisk mangfoldighed,

4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og

5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

    Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til miljø- og energiministeren.

§ 33 b. Miljø- og energiministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i amtskommuner og kommuner til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer.

12. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres "Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsen" til: "hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd".

13. I § 58, stk. 1, nr. 3, ændres "Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsens" til: "hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråds".

14. I § 60, stk. 3, indsættes efter "amtsrådet: ", i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,".

     

§ 2

I lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd foretages i § 8 følgende ændringer:

1. I nr. 11 ændres "Københavns Borgerrepræsentation" til: "Københavns Kommunalbestyrelse".

2. I nr. 13 ændres "§ 6, stk. 3, nr. 4," til: "§ 6 c".

3. I nr. 24 ændres "§ 51, stk. 2," til: "§ 51, stk. 2, 2. pkt.,".

4. I nr. 29 ændres "3" til: "4".

 

§ 3

    Stk. 1. Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. § 1, nr. 3-5, 12-14 samt § 2 træder i kraft den 1. juli 2000.

    Stk. 3. Uanset § 23 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, kan kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til kommuneplan uden at have vedtaget og offentliggjort en strategi, hvis der efter de hidtil gældende regler er offentliggjort en beretning og indkaldt ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

  1. Lovforslagets indhold

    Lovforslaget indeholder bestemmelser om revisionen af kommuneplaner og om redegørelser for det lokale Agenda 21-arbejde i amtskommuner og kommuner. Lovforslaget indeholder derudover bestemmelser, der skal tilvejebringe hjemmel til en fravigelse af planlovens regler om planlægningen i kystnærhedszonen vedrørende sommerhusområder, så at miljø- og energiministeren kan tillade, at nogle mindre arealer overføres til byzone.Endelig indeholder lovforslaget forslag om ændringer dels af lov om planlægning dels af § 8 i lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd.

2. Revision af kommuneplaner

    Efter de gældende regler skal kommuneplanerne revideres hvert fjerde år. Før forslaget til revision af planen udarbejdes skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en beretning om den hidtidige planlægning og de påtænkte ændringer i planen samt en vurdering af udviklingen. Kommunalbestyrelsen skal samtidig indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Endelig skal kommunalbestyrelsen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold.

    På baggrund af en konstatering af, at en del kommuner ikke overholdt deres revisionsforpligtelse, blev der i lovforslag L 176 1997-98, 1. samling foreslået bestemmelser, som ville udelukke, at der blev tilvejebragt tillæg til en kommuneplan, som ikke var revideret. Forslaget var til 1. behandling i Folketinget den 17 februar 1998, jf. Folketingets forhandlinger spalte 4156-4164. Lovforslaget bortfaldt imidlertid, da der blev udskrevet valg, og denne del af lovforslaget blev ikke genfremsat på baggrund af en aftale med Kommunernes Landsforening om nedsættelse af et udvalg om fornyelse i kommuneplanlægningen.

    Kommuneplanudvalget blev nedsat i november 1998. Det består af 3 repræsentanter for Kommunernes Landsforening, 2 repræsentanter for Miljø- og Energiministeriet, en repræsentant for By- og Boligministeriet, en repræsentant for Amtsrådsforeningen og en repræsentant for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvalget har løbende inddraget en række kommuner, eksperter og interesseorganisationer i arbejdet blandt andet ved afholdelse af seminarer og konferencer.

    Der er i udvalget enighed om, at der er behov for en styrkelse af kommuneplanlægningen, og at der fsa. revisionen af kommuneplanen er brug for en ændring af procedurereglerne i loven, hvis der skal opnås et større folkeligt og kommunalt engagement i planlægningen.

    I lovforslaget foreslås derfor i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger ændrede regler dels om pligten til revision dels om offentlighedsproceduren forud for udarbejdelsen af et forslag til revision af kommuneplanen. Reglerne om vedtagelse og offentliggørelse af planforslaget foreslås ikke ændret.

    Den nugældende pligt til en fuldstændig revision af kommuneplanen hvert fjerde år foreslås erstattet af en pligt for kommunalbestyrelsen til mindst en gang hvert fjerde år at beslutte, om kommuneplanen skal revideres helt eller delvis, eller om planen kan vedtages for en ny 4 års periode.

    Afgørelsen om revisionsbehovet besluttes i en strategi, der skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, og kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen i kommunen. Kommunalbestyrelsen må navnlig vurdere, om regionplanen indeholder retningslinier, som gør det nødvendigt at revidere kommuneplanen helt eller delvis.

    Strategien skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Det er minimumskravet, men der kan offentliggøres flere strategier i løbet af valgperioden, hvis der er behov for det. Samtidig med offentliggørelsen skal strategien sendes til miljø- og energiministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

    Regionplanmyndigheden kan ikke nedlægge veto mod den af kommunalbestyrelsen offentliggjorte strategi, men den kan gøre kommunalbestyrelsen opmærksom på eventuelle uoverensstemmelser mellem beslutningen om revision af kommuneplanen og regionplanen. Da kommuneplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen, jf. planlovens § 11, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at ændre beslutningen, hvis det er nødvendigt for at tilvejebringe overensstemmelse mellem kommuneplanen og regionplanen.

    Strategien skal offentliggøres med en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer og forslag. Efter udløbet af denne frist tager kommunalbestyrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger og beslutter, om der skal ændres i den offentliggjorte strategi. Der er ingen begrænsning i, hvilke ændringer der kan vedtages, og der kan således træffes en anden beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres end den offentliggjorte. Kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre resultatet af behandlingen, dvs. om der er vedtaget ændringer af strategien.

    Når der er tilvejebragt en strategi, kan kommunalbestyrelsen iværksætte tilvejebringelsen af de planforslag, der er angivet i beslutningen. Er der f. eks. besluttet en fuldstændig revision af kommuneplanen udarbejdes der et kommuneplanforslag, som efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen offentliggøres og viderebehandles efter reglerne i planlovens §§ 24-30. Der foreslås ingen ændringer i disse bestemmelser. Er der besluttet en revision for særlige temaer eller områder udarbejdes der forslag til sådanne ændringer af kommuneplanen, som ligeledes behandles efter reglerne i §§ 24-30.

    De dele af kommuneplanen, der ikke berøres af en delvis revision af kommuneplanen genvedtages, og den delvise revision forudsætter derfor, at planen i øvrigt ikke er i strid med regionplanen. Der foreslås dog en mulighed for kommunalbestyrelsen til i forbindelse med strategien at foretage visse ændringer som følge af ændringer i regionplanen eller lovgivningen.

    Der kan ikke i en strategi tages højde for alle de ændringer af kommuneplanen, som det i forbindelse med lokalplanlægningen kan vise sig nødvendigt at foretage, og i en del tilfælde er der tale om ændringer, som ikke har en sådan betydning i forhold til den overordnede strategi, at det er nødvendigt at tilvejebringe en ny strategi. Men der kan på den anden side være tale om ændringer, der er for store til, at de er omfattet af reglerne om de helt små ændringer. Det foreslås derfor, at der - uden ændring af strategien - skal kunne tilvejebringes ændringer af kommuneplanen efter de de samme regler som hidtil. Dvs. at der skal indkaldes ideer og forslag, før der kan tilvejebringes og offentliggøres et forslag.

    Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v. Det svarer helt til den gældende bestemmelse i planlovens § 22, stk. 2, 3. pkt. Det er en lille, men i praksis vigtig undtagelse fra kravet om forudgående offentlighed. Ca. halvdelen af alle lokalplanforslag kræver en ganske lille ændring af kommuneplanen, der med undtagelsen kan offentliggøres og vedtages sammen med lokalplanen.

    Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved forslag til revision af kommuneplanen, som er besluttet i strategien, skal forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat. Det svarer til bestemmelsen i planlovens § 23, stk. 4, med den forskel, at kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse kan vælge, om man vil benytte offentliggørelsen af strategibeslutningen eller planforslaget som tidspunkt for debatten.

    Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen uden nogen procedure skal kunne foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte konsekvens af ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når ændringen er bindende for kommuneplanlægningen og ikke giver råderum for kommuneplanlægningen.

    Med de foreslåede regler vil kommuneplanen i mange tilfælde ikke blive afløst af en ny plan hvert fjerde år, og der vil i stedet være tale om, at de gældende bestemmelser findes dels i den oprindelige plan dels i et større eller mindre antal ændringer af planen (tillæg). Der er derfor behov for en teknisk ajourføring af planen, således at offentligheden har en rimelig let adgang til at bruge den. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal være forpligtet til at sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold (en indholdsfortegnelse) og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal kunne bruge.

3.Lokal Agenda 21

Planloven indeholder i dag ikke bestemmelser om lokal Agenda 21, men for at fremme en bæredygtig planlægning og lovfæste bestemmelser om lokal Agenda 21 indeholder lovforslaget bestemmelser herom.

Agenda 21-begrebet stammer fra FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992, hvor Danmark sammen med 181 andre lande vedtog et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling af Jorden i det 21. århundrede - den såkaldte Agenda 21. Agenda 21-handlingsprogrammet understreger, at en bæredygtig udvikling primært er regeringernes ansvar, men at den fornødne gennemslagskraft kun kan opnås ved at involvere de lokale myndigheder, befolkningen, erhvervslivet, foreningerne og interesserorgansationerne. Således betoner handlingsprogrammet, at de lokale myndigheder i dialog med befolkningen skal arbejde med lokal Agenda 21.

Den statslige indsats i Danmark har med baggrund i ønsket om et bredt folkeligt engagement været baseret på tilskyndelse, inspiration og erfaringsudveksling. Miljø- og energiministeren og formændene for de kommunale organisationer sendte således i 1994 et brev til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser med en opfordring til at igangsætte lokal Agenda 21-arbejde. Miljø- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har siden 1994 haft et frugtbart samarbejde om lokal Agenda 21 med etablering af netværk, afholdelse af konferencer, udgivelse af publikationer mv. Udgangspunktet for det lokale arbejde med lokal Agenda 21 har været, at arbejdet skulle baseres på frivillighed i forhold til indsatsens tilrettelæggelse, valget af initiativer mv. Det er den overordnede vurdering, at lokal Agenda 21 vinder større og større indpas i den kommunale verden.

En spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets amtskommuner og kommuner, som Miljø- og Energiministeriet har gennemført i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen viser, at ca. 70% af amtskommunerne og kommunerne ved årsskiftet 1998-99 lavede lokal Agenda 21-arbejde. Der er en overvægt af større bykommuner, hvilket betyder, at de aktive kommuner dækker 84% af landets befolkning.

Der igangsættes en mangfoldighed af aktiviteter under lokal Agenda 21-overskriften. Herunder er der mange konkrete projekter med et natur- eller miljømæssigt indhold, mens en egentlig målsætning og planlægning for aktiviteterne endnu ikke gennemføres blandt en større del af de aktive amtskommuner og kommuner. Lokal Agenda 21 er i dag grebet handlingsorienteret an med fokus på dialog og skabelse af netværk. En af fordelene ved dette er, at den brede involvering af forskellige grupper spreder ansvarliggørelsen for en bæredygtig udvikling.

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen har oprettet en lokal Agenda 21 database på internettet, som allerede indeholder flere hundrede eksempler på projekter og aktiviteter.

På FN-topmødet, UNGASS i New York juni 1997 medunderskrev Danmark et slutdokument, som forpligtede til fortsat fokus på Agenda 21. Slutdokumentet forpligtede bl.a. regeringen til senest i år 2002 at have udarbejdet en national strategi for bæredygtig udvikling. Denne strategi vil naturligt berøre sammenhængen mellem de statslige initiativer på Agenda 21-området og de lokale (f.eks. kommunale) Agenda 21-aktiviteter. I november 1997 havde Folketinget en forespørgselsdebat om regeringens opfølgning på FN-topmødet, og ved forespørgselsdebatten vedtog Folketinget et forslag til vedtagelse (V 21), hvori regeringen blev opfordret til at fremkomme med lovkrav til kommunerne om lokale Agenda 21-redegørelser.

Det under pkt. 2 nævnte lovforslag L 176 indeholdt forslag om, at der i redegørelsen for forslag til revision af regionplaner og kommuneplaner skulle gives oplysning om amtskommunens henholdsvis kommunens lokal Agenda 21-arbejde. Det foresloges desuden, at amtsrådets målsætning for amtskommunens henholdsvis byrådets målsætning for kommunens Agenda 21-arbejde skulle indgå i grundlaget for retningslinierne i regionplanen henholdsvis i kommuneplanens hovedstruktur.

Med nedsættelsen af Kommuneplanudvalget har opfølgningen af V 21 afventet udvalgets anbefalinger, idet udvalget efter kommissoriet blandt andet skulle komme med anbefalinger til, hvordan regler om lokal Agenda 21-redegørelser kan udformes i planloven, således at disse både tjener til en styrkelse af det lokale Agenda 21-arbejde og bidrager til en styrkelse af bæredygtighedsstrategien i amtskommunernes og kommunernes planlægning. Udvalget skulle herunder med udgangspunkt i det i februar 1998 fremsatte lovforslag (L 176) overveje redegørelsernes indhold og sammenhæng med planlovens procedurebestemmelser.

Der er enighed i udvalget om, at det er af afgørende betydning, at lokal Agenda 21 fortsat er baseret på frivillighed både for så vidt angår omfanget af aktiviteter, arbejdsmetoder og de emner, der tages op lokalt. Udvalget finder således, at et lovkrav om redegørelser bør have til formål at fremme det lokale Agenda 21-arbejde, og at dette bedst kombineres med ønsket om frivillighed ved at fokusere på kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes strategi for den fremtidige indsats og undlade krav om redegørelser for alle gennemførte aktiviteter.

I overensstemmelse med Kommuneplanudvalgets anbefalinger foreslås indsat lovbestemmelser om lokal Agenda 21 i et nyt kapitel i planloven, og hvor kravet om redegørelse i det tidligere lovforslag L 176 fokuserede mest på at give et indblik i det allerede gennemførte lokal Agenda 21-arbejde, vil dette forslag i stedet se fremad ved at kræve, at der opstilles en strategi for lokal Agenda 21-arbejdet. Hensigten med strategierne skal være, at de udpeger de indsatsområder, som amtsrådene og kommunalbestyrelserne vil fokusere på i det fremtidige lokal Agenda 21-arbejde, idet det ikke er tanken at redegørelserne skal rumme en detaljeret beskrivelse af den mangfoldighed af projekter og samarbejdsformer, som er resultatet af det egentlige lokal Agenda 21-arbejde. Det er imidlertid naturligt at basere strategien på en vurdering af den hidtidige indsats

Særligt med hensyn til kommuneplanlægningen er det udvalgets vurdering, at der kan opnås en synergieffekt, hvis den foreslåede strategi for kommuneplanlægningen kombineres med en redegørelse for strategien i det lokale Agenda 21-arbejde i den kommende 4 års periode. Men det bør efter udvalgets vurdering være op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan og i hvilket omfang mulighederne skal udnyttes.

Lokal Agenda 21 har fortsat til formål at ansvarliggøre lokalsamfundene bredt for en bæredygtig udvikling samt tilføre den kommunale og amtskommunale planlægning dynamik, bredde og folkelig opbakning. Med de foreslåede bestemmelser skabes imidlertid en yderligere forpligtelse til at dokumentere og synliggøre indsatsen.

4. Overførelse af arealer i sommerhusområde til byzone

    Efter § 5 b, nr. 3 i planloven gælder det for planlægningen i kystnærhedszonen "at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål". Bestemmelsen kom ind i loven ved lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse, og den trådte i kraft 1. august 1994 .

    Der er ifølge bemærkningerne til lovforslaget kun meget begrænsede muligheder for at fravige kravet om, at de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes, og der er derfor nogle steder i landet konstateret et behov for mindre justeringer af de zonegrænser, der blev fastlagt i loven.

    I forbindelse med behandlingen af forslaget til lov nr. 371 af 2. juni 1999 om ændring af lov om ændring af lov om planlægning har miljø- og energiministeren over for Miljø- og Planlægningsudvalget tilkendegivet, "at han vil fremsætte et lovforslag, der kan tilvejebringe hjemmel til at fravige planlovens § 5 b, således at han, idet de nationale interesser i planlægningen i kystnærhedszonen stadig fastholdes, kan tillade amterne og de berørte sommerhuskommuner at foretage mindre justeringer af grænserne for visse sommerhusområder ved overførelse af arealer til byzone." Der henvises til Miljø- og Planlægningsudvalgets betænkning af 7. maj 1999 til lovforslag L 204 om ændring af lov om ændring af lov om planlægning (Afvikling af de før den 21. oktober 1998 etablerede ulovlige helårsbeboelser i boliger i sommerhusområder).

    Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2 skal tilvejebringe den fornødne hjemmel til at fravige planlovens § 5 b.

5. Ajourføring af bestemmelser som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd

    Denne del af lovforslaget har kun til formål at ajourføre formuleringerne i nogle bestemmelser i lov om planlægning, således at der bliver overensstemmelse mellem de ændringer i loven, der er sket ved lov nr. 368 af 2. juni 1999 om ændring af lov om planlægning (VVM-regler m.v.) og § 8 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd. Der er ingen indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne.

    Førstnævnte lov er trådt i kraft den 12. juni 1999. § 8 i lov om ændring af forskellige lovbestemmelser træder i kraft den 1. juli 2000.

    Forslaget til ændring af lov om planlægning (VVM-regler m.v.) L 134 blev fremsat af miljø- og energiministeren den 9. december 1998. Loven blev vedtaget ved 3. behandling den 26. maj 1999 efter at Miljø- og Planlægningsudvalget havde afgivet tillægsbetænkning den 21. maj 1999. Forslaget til lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd L 227 blev fremsat af indenrigsministeren den 14. april 1999. Loven blev vedtaget ved 3. behandling den 25. maj 1999 efter at Kommunaludvalget havde afgivet tillægsbetænkning den 20. maj 1999.

    På grund af det korte tidsrum mellem de afsluttende behandlinger af de to lovforslag er der opstået uoverensstemmelse mellem formuleringerne i nogle af de ændrede bestemmelser.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

    Lovforslagets bestemmelser vedrørende sommerhusområder forudsætter, at Miljø- og Energiministeriet skal tilvejebringe et landsplandirektiv, og bestemmelserne om lokal Agenda 21 indebærer, at miljø- og energiministeren hvert fjerde år skal udarbejde en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. I øvrigt har lovforslaget ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.

    For amtskommunerne og kommunerne betyder lovforslagets bestemmelser om lokal Agenda 21, at der skal offentliggøres en redegørelse hvert fjerde år. Opgaven er begrænset til at opgøre amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens målsætninger for arbejdet i henhold til de 5 angivne indsatsområder

    Forarbejdet til det landsplandirektiv, der skal åbne mulighed for overførelse af visse arealer i sommerhusområde til byzone, indebærer, at der skal tilvejebringes og indsendes forslag til ministeriet. De relevante kommuner skal endvidere udarbejde opgørelser over de udgifter, der kan være forbundet med zonegrænseændringen, og forelægge dem for grundejerne.

    De ændrede regler om revision af kommuneplanerne forventes at betyde en vis administrativ lettelse for kommunerne.

    Der er enighed med de kommunale organisationer om, at lovforslaget ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser, der skal ydes kompensation for.

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

    Ingen af forslagene har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

    Lovforslagets bestemmelser om revision af kommuneplaner på baggrund af en offentliggjort strategi for kommuneplanlægningen forventes at skabe større lokalt politisk og folkeligt engagement i planlægningen. De miljømæssige konsekvenser heraf afhænger af, i hvor høj grad man lokalt vil udnytte de nye muligheder til at drøfte miljø- og bæredygtighedsspørgsmål.

    Lovforslagets bestemmelser om lokal Agenda 21 forventes at skabe et større politisk og folkeligt engagement i arbejdet for en bæredygtig udvikling lokalt. Da lokal Agenda 21 er baseret på frivillighed i forhold til konkrete lokale initiativer, vil omfanget af den positive miljømæssige effekt være afhængig af amtskommunernes og kommunernes indsats på området.

    Lovforslagets bestemmelse vedrørende sommerhusområder i kystnærhedszonen forventes ikke at ville have miljømæssige konsekvenser af betydning, fordi den kun tager sigte på en justering ved overførelse af nogle mindre arealer til byzone.

     

9. Forholdet til EU-retten

    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

    Følgende myndigheder og organisationer er hørt over et udkast til lovforslaget: Advokatrådet, Advokatfirma Plesner & Grønborg, Akademirådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, By- og Boligministeriet, Byggesocietetet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Familielandbrug, De Danske Landboforeninger, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsforeningen "Landsbyerne i Danmark", Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Naturklagenævnet, Strukturdirektoratet og Trafikministeriet

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

 

 

Positive

konsekvenser/mindre-udgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Ikke økonomiske konsekvenser, der skal ydes kompensation for

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Ikke administrative konsekvenser, der skal ydes kompensation for

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Ja

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

    De foreslåede bestemmelser skal tilvejebringe hjemmel til at fravige planlovens § 5 b, så at miljø- og energiministeren kan tillade mindre arealer, der ligger i sommerhusområder i kystnærhedszonen, overført til byzone.

    I betænkningen over lovforslaget til lov nr. 371 af 2. juni 1999, der er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt.4, er der for så vidt angår omfanget af justeringen og den videre procedure oplyst følgende :

    "Ministeren har oplyst, at de arealer, der tillades overført til byzone, - under forudsætning af, at den fornødne lovhjemmel tilvejebringes, - vil blive fastlagt i et landsplandirektiv.

    Med henblik på forberedelse af landsplandirektivet vil amterne blive bedt om i samarbejde med sommerhuskommunerne at fremsende foreløbige forslag til, hvilke arealer der ønskes mulighed for at overføre til byzone. Det vil overfor amterne blive understreget, at der forudsættes at være tale om justeringer af beskedent omfang, og at en ændring af zonestatus skal være forenelig med såvel den overordnede bystruktur i regionen som landskabelige og rekreative hensyn.

    Sommerhusejernes interesser vil blive tilgodeset ved, at de berørte kommuner vil blive bedt om at udarbejde redegørelser med overslag over de fælles udgifter og de særlige udgifter for den enkelte grundejer, som vil være konsekvensen af en overførelse til byzone.

    Redegørelserne skal kommunerne forelægge for grundejerne, og de skal spørges, om de på dette grundlag kan gå ind for en zonegrænseændring og er villige til at afholde de nødvendige udgifter. Resultaterne heraf skal meddeles ministeriet, således at de kan indgå i den endelige vurdering af, hvilke arealer der skal tillades overført til byzone."

    Miljø- og Energiministeriet har påbegyndt det forberedende arbejde med tilvejebringelsen af landsplandirektivet, idet ministeriets Landsplanafdeling den 9. juli 1999 har skrevet til samtlige amtskommuner og kommuner med arealer i kystnærhedszonen. I brevet anmoder Landsplanafdelingen amtsrådene om - efter indhentet udtalelse fra de berørte sommerhuskommuner - at fremsende foreløbige forslag til, hvilke arealer man ønsker mulighed for at kunne overføre til byzone.

    Det vil være en forudsætning for ministeriets tilladelse til overførelse af et areal, at mindst ¾ af de berørte grundejere går ind for en overførelse til byzone.

Til nr. 3, 4 og 5

    Ændringerne er en ajourføring af lovteksten som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.

Til nr. 6

    Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring af bestemmelserne om revision af kommuneplaner.

Til nr. 7-9

    Bestemmelserne foreslås ændret, så at de kun omfatter regionplaner.

Til nr. 10

    Der foreslås indsat nye bestemmelser om revisionen af kommuneplanen som §§ 23 a-f.

    

Ad 23 a

    I § 23 a foreslås bestemmelser, hvorefter den hidtidige pligt til at revidere kommuneplanen hvert 4. år erstattes af en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til mindst en gang hvert fjerde år at beslutte, om kommuneplanen skal revideres helt eller delvis, eller om planen kan vedtages for en ny 4 års periode.

    Da kommuneplanen ikke må være i strid med regionplanen forudsætter en genvedtagelse, at der ikke er sket ændringer i regionplanen, som skal indarbejdes i kommuneplanen. Men der foreslås en adgang for kommunalbestyrelsen til at ajourføre planen for så vidt angår visse ændringer i regionplanen eller lovgivningen, jf. den foreslåede § 23 e.

    Afgørelsen om revisionsbehovet besluttes i en strategi, der skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, og kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen i kommunen. Det forudsættes, at offentligheden herudover har adgang til enten en kommuneplan, der ikke er ændret i større omfang, eller en sammenskrivning af de gældende bestemmelser i planen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23 f. Samlet vurderes disse oplysninger at give offentligheden et godt grundlag for at vurdere og debattere kommunalbestyrelsens beslutning.

    Strategien skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Det er minimumskravet, men der kan offentliggøres flere beslutninger i løbet af valgperioden, hvis der er behov for det.

    Samtidig med offentliggørelsen skal beslutningen sendes til miljø- og energiministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal have tilsendt beretningen i forbindelse med revision af kommuneplanen, jf. planlovens § 23, stk. 2, 2. pkt. Da strategibeslutningen træder i stedet for pligten til at revidere hvert fjerde år og den indkaldelse af ideer og forslag og offentligørelse af en beretning, der kræves i forbindelse hermed, er det fundet hensigtsmæssigt, at fastsætte, at strategien skal sendes til de myndigheder, hvis interesser berøres. Det er i praksis navnlig regionplanmyndigheden, Miljø- og Energiministeriet og Strukturdirektoratet.

    Strategien skal offentliggøres med en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer og forslag. Efter udløbet af denne frist tager kommunalbestyrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger og beslutter, om der skal ændres i den offentliggjorte strategi. Der er ingen begrænsning i, hvilke ændringer der kan vedtages, og der kan således træffes en anden beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres end den offentliggjorte.

    Kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre resultatet af behandlingen, dvs. om der er vedtaget ændringer af strategien.

    

Ad § 23 b

    Når der er tilvejebragt en strategi, kan kommunalbestyrelsen iværksætte tilvejebringelsen af de planforslag, der er angivet i beslutningen, jf. § 23 b. Er der f. eks. besluttet en fuldstændig revision af kommuneplanen udarbejdes der et kommuneplanforslag, som efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen offentliggøres og viderebehandles efter reglerne i planlovens §§ 24-30. Der foreslås ingen ændringer i disse bestemmelser. Er der besluttet en revision for særlige temaer eller områder udarbejdes der forslag til sådanne ændringer af kommuneplanen, som ligeledes behandles efter reglerne i §§ 24-30. De dele af kommuneplanen, der ikke berøres af sådanne ændringer genvedtages for en ny 4 års periode.

    

Ad § 23 c

    Det foreslås, at der - uden at det er besluttet i strategien - skal kunne tilvejebringes ændringer af kommuneplanen efter de hidtidige regler. Dvs. at der skal indkaldes ideer og forslag, før der kan tilvejebringes og offentliggøres et forslag. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v. Det svarer helt til bestemmelsen i planlovens § 22, stk. 2, 3. pkt.

    

Ad § 23 d

    Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved forslag til revision af kommuneplanen, som er besluttet i strategien, skal forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat. Det svarer til bestemmelsen i planlovens § 23, stk. 4, med den forskel, at kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse kan vælge, om man vil benytte offentliggørelsen af strategibeslutningen eller planforslaget som tidspunkt for debatten.

    

Ad §23 e

    Det foreslås, at kommunalbestyrelsen uden nogen procedure skal kunne foretage visse ændringer i kommuneplanen, der er en konsekvens af ændringer i regionplanen eller lovgivningen. Bestemmelsen omfatter f.eks. kommuneplanrammer, der må udgå, fordi de er i strid med regionplanen. Derimod er ændringer i kommuneplanen, som er muliggjort af ændringer i regionplanen ikke omfattet af bestemmelsen, fordi udnyttelsen af muligheden skal fastlægges i kommuneplanlægningen i samspil med borgerne.

    Der er tale om en opdatering af kommuneplanen og det foreslås derfor, at beføjelsen knyttes til offentliggørelsen af strategien. Det er kommunalbestyrelsen der vurderer, om betingelserne for en ændring er opfyldt. Men det er et retligt spørgsmål, der vil kunne påklages til Naturklagenævnet.

    

Ad § 23 f

    Med de foreslåede regler vil kommuneplanen i mange tilfælde ikke blive afløst af en ny plan hvert fjerde år, og der vil i stedet være tale om, at de gældende bestemmelser findes dels i den oprindelige plan dels i et større eller mindre antal ændringer af planen (tillæg). Der er derfor behov for en teknisk ajourføring af planen, således at offentligheden har en rimelig let adgang til at bruge den. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal være forpligtet til at sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold (en indholdsfortegnelse) og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal kunne bruge.

Til nr. 11

Der foreslås indsat bestemmelser om lokal Agenda 21 i et nyt kapitel 6 a i loven.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 33 a skal amtsråd og kommunalbestyrelser i den første halvdel af perioden efter nyvalg offentliggøre en redegørelse for deres lokal Agenda 21-strategi. Strategien skal indeholde de politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for 5 indsatsområder, og den vil naturligt basere sig på en vurdering af den hidtidige indsats.

De angivne 5 indsatsområder, hvoraf de tre er emneorienterede og de to procesorienterede er tænkt som hovedoverskrifter, idet de alle dækker over en mangfoldighed af projekter og initiativer. Der er heller ikke nogen skarp adskillelse mellem dem. En lokal Agenda 21-strategi, der forholder sig til alle de fem indsatsområder vil imidlertid være sikret en bredde, som harmonerer med Agenda 21 s sigte.

For så vidt angår 2. indsatsområde, fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse bør kommunerne iagttage regeringens målsætninger på det generelle bypolitiske område. Der kan henvises til "Fremtidens By, Bypolitisk perspektiv- og handlingsplan", By- og Boligministeriet februar 1999.

Lokal Agenda 21 i Danmark har frem til nu i langt overvejende grad været grebet handlingsorienteret an i langt de fleste amtskommuner og kommuner. Kun de færreste har gennemført en egentlig målsætning og planlægning for aktiviteterne. Hensigten med lovforslaget er således på den ene side at styrke det politiske ejerskab til lokal Agenda 21 gennem opstillingen af amtsrådets/kommunalbestyrelsens strategi for området - og på den anden side at skabe baggrund for, at bæredygtighedstankegangen integreres yderligere i region- og kommuneplanlægningen. Det sker dog ikke fsa. regionplanlægningen i hovedstadsområdet, hvor Hovedstadens Udviklingsråd bliver regionplanmyndighed.

Forslaget ændrer ikke ved udgangspunktet, at omfanget af lokal Agenda 21-aktiviteterne fortsat er frivilligt. For ligeledes at fastholde tankegangen om frivillighed omkring tilrettelæggelse af arbejdet og valget af konkrete initiativer, er der ikke foreslået lovbestemmelser om, i hvilken sammenhæng lokal Agenda 21-strategien skal offentliggøres. For nogle kommuner vil det imidlertid være nærliggende at integrere lokal Agenda 21-strategien med den også i dette lovforslag foreslåede planstrategi. For amtsrådenes vedkommende kan strategien eventuelt offentliggøres sammen med indkaldelsen af idéer og forslag, eller den beretning der skal offentliggøres forud for revisionen af en regionplan.

Amtskommunernes og kommunernes arbejde med lokal Agenda 21 er både emne- og procesorienteret. Der har bl.a. været fokus på at skabe dialog og samarbejde på tværs af de kommunale sektorer og med borgerne, og skabelse af netværk er et af de lokal Agenda 21-resultater, flere kommuner fremhæver. Dialog på tværs etableres på baggrund af borgermøder, specielt indbudte møder, konkrete projekter, hvor flere parter involveres osv. De aktive eller involverede borgere spænder fra landsbylaug, grønne foreninger og ildsjæle til eksempelvis virksomheder, skoleklasser og plejehjemsbeboere.

De konkrete projekter som gennemføres behandler natur- eller miljøspørgsmål som affald, spildevand, pesticidfri ukrudtsbekæmpelse, energi- og vandbesparelser, grønne indkøb osv. - men også bredere spørgsmål om forbrugsmønstre, levevilkår, sundhed og livskvalitet tages op.

Lokal Agenda 21 s brede udgangspunkt rummer mulighed for at flere emneområder behandles i en sammenhæng, idet der med brugen af lokal Agenda 21-begrebet signaleres, at der tages en bred, helhedsorienteret indfaldsvinkel med en bevidst stillingtagen til borgerinddragelse. Således er der flere eksempler på, at trafikspørgsmål behandles som et lokal Agenda 21-spørgsmål. Et initiativ på trafikområdet i en by vil for eksempel både kunne nedsætte ressourceforbruget, mindske forureningen og bidrage til mere bæredygtig byudvikling. Og andre områder kan tillige bidrage til strategien for en bæredygtig byudvikling - eksempelvis rejsning af bynær skov. Bynær skov forholder sig både til byens afgrænsning mod det åbne land og forbedrer byboernes friluftsmuligheder i umiddelbar nærhed af boligerne.

Et andet eksempel, der vedrører flere indsatsområder, er kolonihaver. Kolonihaven rummer væsentlige sociale, rekreative og miljømæssige værdier - og således alle de grundlæggende elementer i Agenda 21-tanken. Det er f.eks. en integreret del af kolonihavetanken, at man udgør et fællesskab og fungerer socialt og ansvarligt i forhold til hinanden.

Kolonihaven har desuden en mere konkret og praktisk betydning som en friluftsmulighed - både for dem, der ejer haverne, og for andre da de indgår som et væsentligt grønt element i byerne, og ofte er populære gangstrøg i de tætte boligbebyggelser. De seneste år har haverne tillige i stadig stigende omfang fungeret som "udviklingsværksteder" for grønne løsninger på boligens miljøproblemer. Der eksperimenteres med grønne spildevandsløsninger, kompostering, alternative energiformer og huse opføres helt eller delvist af genbrugsmaterialer.

Kolonihaverne har en karakter og organisering, der gør dem særdeles velegnede til på beboerinitiativ at realisere alternative grønne løsninger og dermed bidrage til at føre Agenda 21 tankerne ud i livet.

Miljø- og energiministeren har besluttet at udsende et debatoplæg om kolonihavernes fremtid. Debatoplægget, der udarbejdes i samarbejde med en række myndigheder og interesseorganisationer, vil blive udsendt omkring årsskiftet og blive fulgt op af en konference. Det er hensigten med debatoplægget og konferencen at drøfte og vurdere om der er behov for, at der tages yderligere initiativer til beskyttelse og udvikling af kolonihaven, herunder eventuelt lovinitiativer.

I § 33 b foreslås det, at miljø- og energiministeren hvert fjerde år skal give Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i amter og kommuner. Redegørelsen forudsættes primært udarbejdet på grundlag af de redegørelser, som ministeren modtager fra amter og kommuner, men der vil også kunne indgå oplysninger fra andre kilder. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med de kommunale organisationer. By- og Boligministeriet vil blive inddraget.

 

 

Til nr. 12-14

    Ændringsforslagene er en konsekvens af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd.

Til § 2

Til nr. 1-4

    Alle ændringerne har til formål at tilvejebringe overensstemmelse med de ændringer i lov om planlægning, der skete ved lov nr. 368 af 2. juni 1999 (VVM-regler m.v.). Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.

     

Til § 3

     

    Det foreslås, at loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, med undtagelse af de bestemmelser, som er en konsekvens af oprettelsen af Hovedstadens udviklingsråd. De skal træde i kraft den 1. juli 2000 samtidig med ikrafttrædelsen af § 8 i lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd.

    For at sikre, at en påbegyndt revision af en kommuneplan ikke standses af de nye regler foreslås det i stk. 3, at et forslag til revision af en kommuneplan, hvortil der er indkaldt ideer og forslag efter de hidtidige regler, skal kunne tilvejebringes, uanset at der ikke er truffet beslutning om forslaget i en strategi for kommuneplanlægningen.

     

 


    

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovbestemmelser

Gældende formulering

 

Lovforslaget

§ 5 b. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder,

 

§ 1

1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,

 

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999, foretages følgende ændringer:

2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,

   

3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål,

 

1. I § 5 b, nr, 3, indsættes efter "ferieformål,": "jf. dog stk. 2,".

4) at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og

5) 5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

 

2. I § 5 b indsættes som nyt stk.:

"Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan indtil 30. juni 2001 fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således at mindre arealer i sommerhusområde inden for kystnærhedszonen kan overføres til byzone ved lokalplan. Ved vurderingen af, hvilke arealer der kan tillades overført til byzone skal ministeren tage hensyn til arealernes betydning for varetagelsen af de nationale planlægningsinteresser i kystområderne og arealernes beliggenhed i forhold til den overordnede bystruktur i regionen. "

     

§ 6. ......................

   

    Stk. 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for:

 

3. I § 6, stk. 3, indsættes efter "udviklingen i": "hovedstadsområdet henholdsvis".

1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,

   

2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,

   

3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,

   

4) de i § 6 c nævnte anlæg,

   

5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,

   

6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,

   

7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

   

8) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegnigen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,

   

9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,

   

10) beliggenheden af arealer til fritidsformål,

   

11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden,

   

12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne,

   

13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og

   

14) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.

   

    Stk. 4. ..................

   

§ 6 c. Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 6, stk. 8.

   

    Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen, påhviler det amtsrådet, Københavns Kommunalbestyrelse eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse snarest at tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås.

 

4. I § 6 c, stk. 2, ændres "amtsrådet, Københavns Kommunalbestyrelse eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse" til: "regionplanmyndigheden".

    Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påbegyndes uden amtsrådets, Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses tilladelse.

 

5. I § 6 c, stk. 3,ændres "amtsrådets, Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses" til: "regionplanmyndighedens".

     

§ 11 a. Kommunalbestyrelsen skal ved revisionen af kommuneplanen, jf. § 22, stk. 1, foretage de nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 a, stk. 1, og 5 b.

 

6. I § 11 a, stk. 1, ændres "revisionen af kommuneplanen, jf. § 22, stk. 1," til: "revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2,".

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen, og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.

   

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for at forbedre større sammenhængende sommerhusområder.

   

    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på

   

1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,

   

2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer,

   

3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og

   

4) at offentligheden sikres adgang til kysten.

   
     

§ 22. Region- og kommuneplaner skal revideres hvert fjerde år. Region-, kommune- og lokalplaner kan i øvrigt tilvejebringes og ændres efter reglerne i dette kapitel.

 

7. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres "Region- og kommuneplaner" til: "Regionplaner".

    Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til region- eller kommuneplan eller ændringer hertil indkalder amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt inddrage offentligheden i det indledende lokalplanarbejde. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen undlade at indkalde ideer, forslag m.v. som angivet i 1. pkt.

 

8. § 22, stk. 2, affattes således:

"Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til regionplan eller ændringer hertil indkalder regionplanmyndigheden ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet."

    Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 2 skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v., jf. dog § 23, stk. 3.

 

9. I § 22, stk. 3, 3. pkt. og § 23, stk. 1, 3 og 4, udgår : "henholdsvis kommunalbestyrelsen".

§ 23. I forbindelse med revisioner efter § 22, stk. 1, 1. pkt., skal amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen tillige udarbejde en beretning om den hidtidige planlægning og de påtænkte ændringer i planen samt en vurdering af udviklingen.

   

    Stk. 2. Beretningen offentliggøres samtidig med indkaldelsen efter § 22. Beretningen sendes til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

   

    Stk. 3. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for afgivelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til beretningen.

   

    Stk. 4. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen skal forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold.

   
     
   

10. Efter § 23 indsættes:

   

"§ 23 a. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til miljø- og energiministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

   

    Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten

   

1) at kommuneplanen skal revideres,

   

2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen, eller

   

3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode.

   

    Stk. 3. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende den i stk. 2 nævnte revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med strategien med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.

   

    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi.

   

    Stk. 5. Efter udløbet af fristen efter stk. 4 tager kommunalbestyrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringer af den offentliggjorte strategi.

   

    Stk. 6. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse af, om der er vedtaget ændringer af strategien, og sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de myndigheder, som er nævnt i stk. 1.

   

§ 23 b. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien.

   

§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v.

   

    Stk. 2. Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v.

   

§ 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen.

   

§ 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i § 23 a nævnte strategi foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når ændringen er bindende for kommuneplanlægningen, og ikke giver råderum for kommuneplanlægningen.

   

§ 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte.

   

11. Efter § 32 indsættes:

   

"Kapitel 6 a

   

Lokal Agenda 21

   

§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

   

1) mindskelse af miljøbelastningen,

   

2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

   

3) fremme af biologisk mangfoldighed,

   

4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og

   

5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

   

    Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til miljø- og energiministeren.

   

§ 33 b. Miljø- og energiministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i amtskommuner og kommuner til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer.

§ 51. ......................

   

    Stk. 2. Amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsen, påser overholdelsen af § 6 c og regler, der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for administrationen af § 6 c. Amtsrådet påser endvidere overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler, der med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36, medmindre kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område, jf. § 35, stk. 4.

 

12. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres "Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsen" til: "hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd".

    Stk. 3. ..............

   
     

§ 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af § 79 i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, kan påklages:

   

1) Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1.

   

2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1.

   

3) Amtsråds, i Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af miljø- og energiministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.

 

13. I § 58, stk. 1, nr. 3, ændres "Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsens" til: "hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråds".

4) Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov, for så vidt angår retlige spørgsmål.

   

    Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

   

    Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

   

§ 60. ..................

   

    Stk. 3. Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset.

 

14. I § 60, stk. 3, indsættes efter "amtsrådet: ", i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,".

    Stk. 4. ............

   
     

§ 8

 

§ 2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997, som ændret senest ved lov nr. 1022 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:

 

I lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd foretages i § 8 følgende ændringer:

    

.....................

   
     

.11. I § 7, stk. 1-3, ændres "amtsrådet eller Københavns Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse" til: "regionplanmyndig-heden".

 

1. I nr. 11 ændres "Københavns Borgerrepræsentation" til: "Københavns Kommunalbestyrelse".

     

13. Efter § 7 indsættes:

   

"§ 7 a. Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige for regionplanlægningen, herunder for vurderingen af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med de i § 6, stk. 3, nr. 4, nævnte anlæg."

 

 

 

 

 

2. I nr. 13 ændres "§ 6, stk. 3, nr. 4," til: "§ 6 c".

     

24. I § 51, stk. 2, indsættes efter "Amtsrådet": , i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,".

 

3. I nr. 24 ændres "§ 51, stk. 2," til: "§ 51, stk. 2, 2. pkt.,".

     

29. I § 58, stk. 1, nr. 1 og 3, indsættes efter "Amtsråds": ", Hovedstadens Udviklingsråds".

 

4. I nr. 29 ændres "3" til: "4".

     
   

§ 3

   

    Stk. 1. Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

   

    Stk. 2. § 1, nr. 3-5, 12-14 samt § 2 træder i kraft den 1. juli 2000.

   

    Stk. 3. Uanset § 23 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 kan kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til kommuneplan uden at have vedtaget og offentliggjort en strategi, hvis der efter de hidtil gældende regler er offentliggjort en beretning og indkaldt ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.