Den fulde tekst

Fremsat den 3. februar 2000 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

(Opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del m.v.)

 

§ 1

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, foretages følgende ændringer:

  1. Overskriften før § 1 affattes således:
  2. »Lovens anvendelsesområde«.

  3. § 1 affattes således:
  4. »§ 1. Loven fastsætter regler om betaling for afledning til offentlige spildevandsanlæg. Loven finder endvidere anvendelse på betaling for afledning til spildevandsanlæg etableret efter § 7 a og for betaling til kommunale tømningsordninger for tømning og bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke.

        Stk. 2. Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg og anlæg, der er etableret efter § 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder umatrikulerede arealer), der tilleder til de offentlige spildevandsanlæg, eller der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, jf. § 7 a.

        Stk. 3. Udgifter til tømning af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke som led i kommunale tømningsordninger dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom, jf. dog § 7 a, stk. 5.«.

  5. Efter § 1 indsættes overskriften:

»Bidrag«.

4. § 2 affattes således:

»§ 2. Ved tilslutning af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, pålignes et standardtilslutningsbidrag. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg, jf. dog stk. 4-5 og stk. 7.

    Stk. 2. Standardtilslutningsbidraget udgør 30.000 kr. eksklusive moms for en boligenhed.

    Stk. 3. For erhvervsejendomme fastsættes standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusive moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal ud fra det bebyggede areal og en skønnet bebyggelsesprocent. For ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal.

    Stk. 4. Ved udstykning fra en boligejendom opkræves der efter stk. 2, tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, hvis parcellen eller parcellerne efter frastykningen ikke er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, og der føres stik frem til den eller de nye parcellers grundgrænse.

    Stk. 5. Ved ændring i beregningsgrundlaget for tilslutningsbidraget for en erhvervsejendom herunder ved udstykning af en ejendom, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag. Det supplerende tilslutningsbidrag beregnes som forskellen på det bidrag, der efter stk. 3, kan beregnes for den nye ejendom eller de samlede nye ejendomme, og det bidrag, der efter stk. 3, kunne være opkrævet for ejendommen eller de samlede ejendomme før ændringen. Hvis en ejendom, der udstykkes, før udstykningen er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1997, og der ved påligning af bidraget er gjort brug af lovens mulighed for at dispensere fra standardtilslutningsbidraget, jf. stk. 8, beregnes det supplerende tilslutningsbidrag på baggrund af dette lavere bidrag. Ved udstykninger kan det supplerende tilslutningsbidrag for en frastykket ejendom dog ikke overstige det standardtilslutningsbidrag, der for den frastykkede ejendom kan beregnes efter stk. 3.

    Stk. 6. For boligejendomme og erhvervsejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af de i stk. 2-5, nævnte bidrag.

    Stk. 7. Hvis en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilsluttes for denne del af spildevandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 pct. af det tilslutningsbidrag efter stk. 2-3, der kan opkræves på påligningstidspunktet. Det supplerende tilslutningsbidrag kan kun opkræves fra ejendomme, der er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1992.

    Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end de i stk. 2-7 nævnte bidrag, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.

    Stk. 9. Tilslutningsbidraget, jf. stk. 2-3, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.

    Stk. 10. Tilslutningsbidraget forfalder, når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg.«.

5. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. For afledning til det offentlige spildevandsanlæg af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf. dog stk. 2 og § 2 b. Der betales endvidere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf. dog § 2 b.

    Stk. 2. For afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn betales ikke vandafledningsbidrag.

    Stk. 3. Vandafledningsbidraget fastsættes som udgangspunkt efter vandforbruget og beregnes som vandforbruget multipliceret med den af kommunalbestyrelsen fastsatte kubikmetertakst, jf. § 3, stk. 1. Hvor vandmåler kræves, beregnes bidraget ud fra det målte vandforbrug. Kommunalbestyrelsen kan give adgang til, at bidrag fastsættes ud fra det målte forbrug, selvom vandmåleren er opsat uden krav herom. I andre tilfælde fastsættes bidraget efter et skønnet vandforbrug. Det skønnede forbrug kan for boligenheder ikke overstige 170 m3 pr. år.

    Stk. 4. For erhvervsejendomme fastsættes vandafledningsbidraget efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes det offentlige spildevandsanlæg.

    Stk. 5. I tilfælde, hvor der afledes vand, uden at der har været et vandforbrug, beregnes vandafledningsbidraget ud fra den afledte vandmængde.

    Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan vælge at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Den faste del af vandafledningsbidraget må maksimalt udgøre 30 gange den variable kubikmetertakst, og må ikke overstige 500 kr. inklusive moms pr. år. Den faste del af bidraget opkræves pr. stikledning frem til en ejendoms grundgrænse. Den faste del af bidraget skal dog ikke opkræves for stikledninger, hvortil der alene er tilsluttet tag- og overfladevand. Den variable del af bidraget beregnes som vandforbruget multipliceret med den af kommunalbestyrelsen fastsatte kubikmetertakst, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. Vandforbruget, der anvendes ved beregningen, fastsættes som beskrevet i stk. 3. I tilfælde, hvor der afledes vand uden et vandforbrug, beregnes den variable del af bidraget på baggrund af den afledte vandmængde, jf. stk. 5.

    Stk. 7. Den maksimale grænse på 500 kr. inklusive moms pr. år for den faste del af vandafledningsbidraget, jf. stk. 6, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.

    Stk. 8. Ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, pålignes særbidrag, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med det offentlige spildevandsanlægs etablering og drift.

    Stk. 9. For statsveje og amtskommunale veje fastsættes med udgangspunkt i kubikmetertaksten, jf. stk. 3, et årligt vejbidrag beregnet ud fra en vandmængde på 0,12 m3 vand pr. m2 areal, hvorfra spildevandet tilledes til det offentlige spildevandsanlæg. Hvis vandafledningsbidraget er opdelt i en fast og en variabel del, jf. stk. 6, betaler statsveje og amtskommunale veje alene den variable del af bidraget beregnet ud fra den i stk. 6, nævnte variable kubikmetertakst.

    Stk. 10. For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen betale et årligt vejbidrag til kloakforsyningen på højst 8 pct. af udgifterne til kloakledningsanlæggene.

    Stk. 11. Vandafledningsbidrag og vejbidrag betales fra det tidspunkt, hvor en ejendom eller et umatrikuleret areal tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen til det offentlige spildevandsanlæg begyndes.

§ 2 b. Efter en konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger til det offentlige spildevandsanlæg, såfremt tilledningen af afværgevandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og når samfundsmæssige og miljømæssige hensyn taler herfor.

Stk. 2. Efter en konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen nedsætte betalingen af vandafledningsbidrag for tilledning af filterskyllevand og kølevand til det offentlige spildevandsanlæg, såfremt tilledningen af filterskyllevandet eller kølevandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og når miljømæssige hensyn taler herfor.

    Stk. 3. Efter en konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg, hvis det opsamles og anvendes i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af lov om vandforsyning. Reduktion og fritagelse for vandafledningsbidrag i denne situation kan ske, når miljømæssige hensyn taler herfor.«.

6. § 3, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen fastsætter én gang årligt størrelsen af den variable kubikmetertakst. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 6, fastsætter kommunalbestyrelsen én gang årligt størrelsen af det faste bidrag og den variable kubikmetertakst.«.

  1. § 3, stk. 3-8, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. De nærmere regler for betaling til kommunale tømningsordninger for bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra tanke for spildevand m.v. fastsættes i kommunens betalingsvedtægt efter stk. 2, eller i et særskilt regulativ for den eller de kommunale tømningsordninger. Kommunalbestyrelsen udformer et særskilt regnskab for hver enkelt kommunal tømningsordning. «.

8. I § 4 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En ejendom, som har fået ophævet tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, kan ved hel eller delvis generhvervelse af retten og pligten til at aflede spildevand pålignes et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de af kloakforsyningen afholdte udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede og kan maksimalt udgøre det i § 2, stk. 2-3, nævnte beløb. Såfremt ejendommen ved ophævelse af tilslutningsretten og -pligten har fået tilbagebetalt et beløb efter stk. 1-2, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette beløb.«.

  1. § 5, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt et privat spildevandsanlæg ønskes tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg helt eller delvist, fastsætter kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med § 2 et bidrag for tilslutning, der fordeles på de berørte ejendomme.

    Stk. 4. Når et privat spildevandsanlæg er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, betales vandafledningsbidrag efter reglerne i § 2 a.«.

10. I § 6, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 2«.

  1. § 6, stk. 3, affattes således:
  2. »Stk. 3. Efter overtagelsen af det private spildevandsanlæg har kommunalbestyrelsen ansvaret for spildevandsanlæggets drift og vedligeholdelse, mod at de tilsluttede brugere betaler vandafledningsbidrag efter § 2 a.«.

  3. § 7 affattes således:
  4. »§ 7. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, hvorledes udgifterne til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af, om nedsivningsanlæg kan etableres, skal fordeles på de pågældende ejendomme.«.

  5. Efter § 7 indsættes overskriften:

»Kontraktligt medlemskab«.

14. § 7 a, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Ejeren af ejendommen afholder udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Ejeren af ejendommen afholder endvidere udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte spildevandsløsning samt udgifter til etablering og drift af bundfældningstank eller samletank, jf. dog stk. 5.

    Stk. 5. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for tømning af bundfældningstanke eller samletanke i forbindelse med etablering af anlæg efter § 7 a.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

15. Efter § 7 a indsættes:

»Målerdata

§ 7 b. Kommunalbestyrelsen eller personer, der af kommunalbestyrelsen er bemyndiget til at foretage aflæsning af vandmålere, har uden retskendelse mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug for opkrævning af vandafledningsbidrag efter § 2 a.

    Stk. 2. Almene og ikke almene vandforsyninger herunder grundejere med egen vandindvinding skal én gang årligt udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen om eventuelt skift og justering af vandmålere m.v. (stamoplysninger) inden for det seneste kalenderår.

    Stk. 3. De almene og ikke almene vandforsyninger kan for udlevering af oplysninger efter stk. 2, opkræve et administrationsbidrag.«.

16. I § 9, stk. 1 og stk. 2, ændres »Miljøministeren« til: »Miljø- og energiministeren«.

17. § 10 affattes således:

»§ 10. Bidrag, som påhviler en fast ejendom efter denne lov, har samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste ejendomme. Bidragene tillægges udpantningsret. «.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

    Stk. 2. Loven finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.

    Stk.3. Kommunerne skal senest den 1. januar 2002 have udarbejdet en betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven.

    Stk. 4. § 7 b i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder dog anvendelse fra lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.Baggrunden for lovforslaget

    Spildevandsudvalget, der blev nedsat af miljø- og energiministeren i 1996, afgav i efteråret 1996 "Betænkning om spildevandsafledningen i det åbne land m.v." (betænkning nr. 3/1996).

    Spildevandsudvalget var som en del af udvalgets kommissorium pålagt at overveje, om der skulle ske en opdeling af det årlige vandafledningsbidrag i en fast og en variabel del. Baggrunden herfor var, at det af en række kommuner var fremført, at afregning af vandafledningsbidraget, der efter de gældende regler sker efter målt eller skønnet forbrug, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at kloakforsyningens faste udgifter, er uafhængige af størrelsen af vandforbruget hos de tilsluttede brugere. For at gøre betaling af vandafledningsbidrag til kloakforsyningen mere kostægte foreslog kommunerne derfor, at der skulle indføres en eller anden form for fast bidrag.

    Spildevandsudvalget kunne ikke pege på en model for en sådan opdeling, men udvalget anbefalede, at ministeren blev givet hjemmel til at fastsætte regler om en opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og variabel del. Udvalget anbefalede endvidere, at der blev nedsat et særligt udvalg til at se på modeller for en opdeling, således at reglerne om opdeling af vandafledningsbidraget først blev udarbejdet efter udvalgsarbejdet.

    Miljø- og energiministeren ønskede imidlertid ikke at medtage en sådan bemyndigelsesbestemmelse i det lovforslag, der i forlængelse af Spildevandsudvalgets arbejde blev fremsat i december 1996, idet det blev anset som ønskeligt, at der forud for udnyttelsen af en sådan bestemmelse var udarbejdet mulige løsningsmodeller og økonomiske kalkuler.

    På denne baggrund anmodede miljø- og energiministeren Miljøstyrelsen om at nedsætte et nyt udvalg (herefter Vandafledningsbidragsudvalget) til at arbejde med problemstillingen. I Vandafledningsbidragsudvalgets kommissorium var medtaget en række andre problemstillinger - herunder spørgsmål om indsamling af data (målerdata) til beregning af vandafledningsbidraget, samt et spørgsmål om, hvorvidt der skal kunne ske fritagelse for tilledning af visse typer vand til det offentlige spildevandsanlæg.

    Vandafledningsbidragsudvalget afsluttede i september 1999 sit arbejde med betænkning nr. 1 1999 om principper for beregning af vandafledningsbidrag.

    Vandafledningsbidragsudvalget anbefaler i betænkningen, at der gives den enkelte kommune mulighed for at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Vandafledningsbidragsudvalget anbefaler endvidere, at et eventuelt fast bidrag skal opkræves pr. stikledning til de tilsluttede ejendomme. Det faste bidrag skal være ens for både boliger og erhverv, og kan maksimalt udgøre 30 gange den variable kubikmetertakst. Det faste bidrag anbefales aldrig at overstige 500 kr. årligt.

    Vandafledningsbidragsudvalget har endvidere anbefalet, at der i loven indføres en hjemmel for kommunerne til at aflæse vandmålere på enkeltejendomsniveau.

    Endelig har Vandafledningsbidragsudvalget anbefalet, at der i visse særlige situationer gives kommunerne mulighed for at nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag ved tilledning af visse typer vand som eksempelvis afværgevand og genanvendt regnvand.

2. Lovforslagets indhold

    Det foreliggende lovforslag er udarbejdet i overensstemmelse med Vandafledningsbidragsudvalgets anbefalinger.

    Erfaringer med administrationen af den gældende lov har vist, at loven på nogle områder har været uklar eller har virket uhensigtsmæssigt. Endvidere har det som følge af forslagene til de materielle ændringer af loven i nærværende lovforslag været nødvendigt at foretage en række redaktionelle konsekvensændringer i loven. Lovforslaget rummer derfor udover forslagene som følge af udvalgsarbejdet en række præciseringer og ændringer af loven.

2.1. Opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del

a. Tidligere og nugældende lovgivning om vandafledningsbidrag

    De gældende regler for beregning og opkrævning af vandafledningsbidraget findes i § 2, stk. 2-4, i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997. Reglerne om vandafledningsbidrag bygger på principperne fra den første betalingslov fra 1987, med visse ændringer foretaget ved ændringen af loven i 1992.

    Efter den gældende lov beregnes vandafledningsbidraget efter målt eller skønnet forbrug af vandforsyningsvand. Bidraget beregnes således som et beløb pr. kubikmeter forbrugt vand og er således udelukkende kubikmeterafhængigt. Størrelsen af taksten pr. kubikmeter skal fastsættes én gang årligt af kommunalbestyrelsen.

    Efter bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau skal der senest 1. januar 1999 være installeret vandmåler på ejendomsniveau på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger. Dette betyder, at vandafledningsbidraget efter den 1. januar 1999 som hovedregel vil blive afregnet efter målt vandforbrug og kun i undtagelsestilfælde efter et skønnet vandforbrug.

    Før 1987 var betalingsspørgsmålet for fælles spildevandsanlæg reguleret af § 27 i den dagældende miljøbeskyttelseslov. Denne bestemmelse fastsatte ikke nærmere kriterier for, hvorledes udgifterne til fælles spildevandsanlæg skulle fordeles. Kommunalbestyrelserne var derfor inden for rammerne af § 27 i princippet frit stillet ved fastsættelse af betalingsordninger for fælles spildevandsanlæg.

    Det medførte, at de kommunale betalingsordninger indbyrdes varierede meget, og at det ikke var muligt at give en landsdækkende beskrivelse af ordningerne. Selv inden for den enkelte kommune kunne situationen være den, at der blev administreret efter forskellige betalingsprincipper. Reglerne var endvidere så detaljerede og komplicerede, at de var vanskelige at administrere, ligesom de havde vanskeligt ved at vinde forståelse og accept hos de berørte brugere.

    Retstilstanden var således uensartet og uoverskuelig. Problemerne medførte, at der i 1984 blev nedsat et udvalg, der afgav betænkning i 1986 (Miljøstyrelsens betænkning nr. 1 1986 "Betalingsvedtægter"). Udvalget fremsatte heri forslag om ensartede og forenklede kommunale betalingsregler for spildevandsbortskaffelse byggende på en forsyningsmodel. Disse anbefalinger dannede grundlag for den første lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., der blev vedtaget af Folketinget den 23. december 1987.

    Hovedsigtet med 1987-loven (lov nr. 863 af 23.december 1987) var at gennemføre Vandmiljøplanens forudsætning om en forbedret spildevandsrensning i kommunerne og fuld brugerfinansiering af udgifterne hertil samt at gennemføre en ensartethed og forenkling af reglerne.

    Loven byggede på en forsyningsmodel, hvor spildevandsbidragene for ensartede grupper af udledere som udgangspunkt skulle være de samme uanset geografisk beliggenhed inden for kommunen og uanset, hvilke omkostninger, der havde været forbundet med etablering af spildevandsanlæg i det pågældende område.

    I modsætning til tidligere, hvor der havde været anvendt mange forskellige kriterier for udgiftsfordeling, opererede loven kun med ét, nemlig vandforbruget.

    Vandafledningsbidraget, der var delt op i et anlægsbidrag og et driftsbidrag, fastsattes for en boligenhed efter skønnet eller målt vandforbrug, hvor kommunalbestyrelsen havde krævet vandmålere. For erhvervsejendomme fastsattes vandafledningsbidraget tilsvarende, dog opererede loven for erhvervsejendomme med en mindsteafledningsret på 0,25 m3 pr. m2 pr. år, som var mindstebetaling på vandafledningsbidragets anlægsdel. Altså en form for fast bidrag.

    I 1992 indebar en ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. en afskaffelse af mindsteafledningsretten. Afregningsgrundlaget for en boligenhed uden krav om vandmåler blev endvidere maksimeret til 170 m3. Endvidere indførtes der i forbindelse med 1992-loven (lov nr. 644 af 21. juli 1992) hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at vandafledningsbidraget kan beregnes efter målt forbrug for ejendomme (boliger) med vandmåler opsat uden krav herom, og muligheden for at lave særregler ved særligt stort eller lavt vandforbrug blev afskaffet.

    Det primære sigte med ændringerne var at afbryde individuelle aftaler om betaling af vandafledningsbidrag, der havde karakter af rabatordninger. Formålet var endvidere at forhindre, at kloakbetalingsforhold blev en konkurrenceparameter i bestræbelserne på at skaffe nye virksomheder til den enkelte kommune.

    Udviklingen i betalingsreglerne for bortskaffelse af spildevand har således gennem regelændringer bevæget sig væk fra en tilstand, hvor de enkelte anlæg skulle hvile i sig selv med hver sin betalingsvedtægt, og over til en ordning, der skaber lighed mellem samtlige offentlige spildevandsanlæg i den enkelte kommune, og hvor bidrag betales efter samme regler, uanset den enkelte ejendoms beliggenhed. Der er med de løbende ændringer skabt større ensartethed i reglerne, således at der ikke er forskelle i betalingsprincipperne fra kommune til kommune.

    Udviklingen har endvidere bevæget sig i retning af en forsyningsselskabsmodel, der hviler på et solidarisk princip og på et princip om fuld brugerfinansiering, idet det forudsættes, at kloakforsyningens udgifter og indtægter hviler i sig selv.

    Udviklingen i brugen af vandmålere er intensiveret op gennem 90 erne, og beregningsgrundlaget for vandafledningsbidraget er således tilsvarende ændret gradvist frem til i dag, hvor der efter bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 er landsdækkende målerkrav. Da erhvervsejendomme i vidt omfang også tidligere blev afregnet på grundlag af målt forbrug, er udviklingen i brugen af målere særligt betydningsfuld for boliger og sommerhuse. Der er herved sket en forskydning af betalingen fra sommerhuse til helårsboliger i områder, hvor der ikke tidligere var målerkrav, og der er hermed ikke det samme forhold som tidligere mellem bidraget og den omkostning, som de to brugergrupper påfører kloakforsyningen.

b. Kostægthed - og opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del

    Baggrunden for udvalgets arbejde var som ovenfor nævnt, at en række kommuner - særligt kommuner med store sommerhusområder og store vandforbrugende industrier - har fremført, at en afregning efter målt vandforbrug ikke tager tilstrækkelig højde for, at de faste omkostninger, der udgør en betydelig del af kloakforsyningens samlede omkostninger, er uafhængige af vandforbruget.

    Argumentationen har været, at småforbrugere, som f.eks. sommerhusejere, der har et lavt vandforbrug, betaler for lidt og derfor reelt ikke bidrager til dækning af de faste omkostninger i kloakforsyningen, som de er årsag til. Omvendt dækker de store vandforbrugende industrier via betaling af vandafledningsbidraget en reelt større del af de faste omkostninger, end industrierne er årsag til.

    Med det landsdækkende krav om målere på ejendomsniveau er denne problemstilling yderligere aktualiseret.

    Kloakforsyningernes samlede udgifter udgjorde ifølge de kommunale regnskaber i 1996 4,4 milliarder kr. fordelt med 1,8 milliarder kr. i anlægsudgifter og 2, 6 milliarder kr. i driftsudgifter. Tilsvarende udgjorde indtægterne i 1996 4,1 milliarder kr. fordelt med 0,2 milliarder kr. i anlægsindtægter og 3,9 milliarder kr. i driftsindtægter.

    Det er vanskeligt at fastslå, hvor stor en del af kloakforsyningens omkostninger, der er faste henholdsvis variable, da de fleste omkostninger har et islæt af både fast og variabel karakter. Et realistisk skøn er ifølge Spildevandsudvalgets betænkning nr. 3 1996 om spildevandsafledningen i det åbne land, at ca. 85 pct. af omkostningerne er faste.

    Da en stor del af kloakforsyningens omkostninger således ikke er kubikmeter-afhængige, kan der argumenteres for, at et 100 pct. variabelt bidrag ikke vil være kostægte.

    Vandafledningsbidragsudvalget har diskuteret begrebet kostægthed indgående. Nogle omkostninger er umiddelbart faste, men kan betragtet over en længere tidshorisont være delvis variable. F.eks. vil omkostningerne for kloakforsyningen ikke falde nævneværdigt, hvis spildevandsmængden fra den ene dag til den anden falder dramatisk. På længere sigt kan f.eks. renseanlæggets størrelse tilpasses ændringer i den tilledte mængde spildevand, mens f.eks. omkostninger til drift og vedligeholdelse af ledningsnettet på længere sigt kun i mindre omfang vil reduceres som følge af et fald i den tilledte mængde.

    På landsplan bruges hovedparten af udgifterne for kloakforsyningen på udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af ledningsnettet, mens selve renseanlægget udgør en mindre andel af udgifterne. I større byer, hvor bebyggelsen er tættere, kan forholdet dog være et andet, idet udgifterne til ledningsnettet her ikke vil være så dominerende.

    Hvis betalingen skulle være mere kostægte, ville det være naturligt at sætte betalingen i forhold til, hvor langt der var fra brugeren til renseanlægget. Dette ville imidlertid være et brud med det grundlæggende princip i betalingsreglerne, der hviler på solidaritet, uanset hvor den enkelte brugers ejendom er beliggende.

    Vandafledningsbidragsudvalget har derfor måttet erkende, at en fuldstændig kostægthed ikke er forenelig med det grundlæggende princip om solidaritet uanset geografisk beliggenhed. Udvalget finder dog, at en opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del trods alt vil være et skridt i retning mod øget kostægthed. Opdelingen kan endvidere være egnet til at modvirke de negative fordelingsmæssige konsekvenser, der er kommet i takt med indførelse af målere.

    Vandafledningsbidragsudvalget har i betænkningen om principper for beregning af vandafledningsbidraget valgt at belyse 4 modeller til opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Ud fra de administrative, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af de 4 modeller har udvalget dog valgt at pege på den såkaldte "stikmodel" som en operationel model for en opdeling af vandafledningsbidraget. Udvalget har samtidigt fundet, at modellen, der indebærer et fast årligt "abonnementsbidrag" pr. stik, er den mest kostægte af de analyserede modeller.

    Det er endvidere Vandafledningsbidragsudvalgets opfattelse, at der bør sættes et loft over en eventuel fast andel af vandafledningsbidraget, således at der ikke opstår situationer, hvor den enkelte forbruger vil få voldsomme stigninger i den samlede betaling, og således at der bevares et incitament til vandbesparelse.

    Vandafledningsbidragsudvalget har således foreslået, at lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, ændres, således at der gives den enkelte kommune mulighed for men ikke pligt til at opdele vandafledningsbidraget i et fast og et variabelt bidrag ved brug af en "abonnementsmodel" pr. stikledning. Det er endvidere udvalgets anbefaling, at det faste bidrag maksimalt må udgøre 30 gange den variable kubikmetertakst, dog må bidraget ikke overstige 500 kr.

    Vandafledningsbidragsudvalget forudsatte i denne forbindelse, at fastsættelsen af det faste bidrag relateres til områdets behov for vandbesparelser, således at et fast bidrag ikke modvirker ønskede vandbesparelser for såvel boliger som erhverv. Størrelsen af det faste bidrag bør derfor fastsættes lokalt efter en afvejning af fordele og ulemper.

    Vandafledningsbidragsudvalgets forslag til en opdeling af vandafledningsbidraget er indarbejdet i forslaget til ny affattelse af § 2 a, stk. 6. (Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5).

2.2. Fritagelse for vandafledningsbidrag i nogle situationer

a. Gældende lovgivning

    I overensstemmelse med "forureneren betaler"-princippet er det forudsatte udgangspunkt i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., at der skal betales for alt spildevand og vand, der kan sidestilles med spildevand, når vandet tilledes det offentlige spildevandsanlæg.

    Da det generelt er vanskeligt at måle den vandmængde, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg, er det i loven som udgangspunkt valgt at lægge ejendommens forbrug af vandforsyningsvand til grund ved beregningen af vandafledningsbidraget, ud fra en betragtning om, at den vandmængde, der ledes ind i ejendommen nogenlunde svarer til den vandmængde, der efterfølgende afledes til det offentlige spildevandsanlæg.

    I de tilfælde, hvor der tilledes vand til det offentlige spildevandsanlæg, uden et forbrug af vandforsyningsvand - eksempelvis ved afværgeforanstaltninger - installeres en måler, der måler afledning til det offentlige spildevandsanlæg.

    Tag- og overfladevand indgår efter de gældende regler ikke i beregningsgrundlaget for vandafledningsbidraget, hvis det tilledes på traditionel vis til det offentlige spildevandsanlæg, på grund af betydelige praktiske problemer med at måle mængden af tag- og overfladevand.

    Hvis tag- og overfladevandet derimod erstatter et almindeligt vandforbrug og derefter tilledes det offentlige spildevandsanlæg, skal der imidlertid efter de gældende regler opsættes måler og betales vandafledningsbidrag for tilledningen.

b. Fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidraget i forbindelse med tilledning af vand fra afværgepumpninger

    I mange tilfælde er det ikke forbundet med væsentlige driftsudgifter at rense vand fra afværgepumpninger ved tilledning til offentlig kloak. Ved afværgepumpninger oppumpes imidlertid ofte store mængder vand. Hvis vandet fra afværgepumpninger tilledes det offentlige spildevandsanlæg, medfører dette en hydraulisk merbelastning på kloakledninger, pumpestationer, bassiner og renseanlæg med de deraf følgende udgifter for kloakforsyningen.

    Forøgelse af vandmængder på et renseanlæg med vand uden et særligt forureningsindhold giver alt andet lige tyndere spildevand, hvilket som udgangspunkt giver en dårligere rensning. I bedste fald vil det tynde spildevand blive renset til samme koncentrationsniveau, og der vil på grund af de øgede vandmængder blive udledt større stofmængder. På grund af den større stofudledning vil renseanlægget derfor blive pålagt en større afgift efter lov nr. 490 af 12. juni 1996 om afgift af spildevand med senere ændringer.

    Ofte vil vand fra afværgepumpninger være så rent, at vandet kan ledes direkte til vandmiljøet udenom renseanlægget via tilledning af afværgevandet til en regnvandsledning i et separatsystem. I disse tilfælde vil afledning af vandet ikke være forbundet med væsentlige driftsudgifter for kloakforsyningen.

    Efter de gældende betalingsregler skal der ved afledning af vand fra afværgepumpninger, ligegyldigt om afledningen sker til renseanlægget eller udenom renseanlægget og uden hensyntagen til kloakforsyningens udgifter til at transportere eller behandle vandet, betales fuldt vandafledningsbidrag.

    Økonomisk kan det derfor i dag være billigere at etablere avanceret vandbehandling til at rense vandet fra en afværgepumpning i stedet for at lade vandet transportere og/eller behandle i det offentlige spildevandsanlæg, da de typisk store vandmængder medfører et tilsvarende stort vandafledningsbidrag.

    Det er ofte af samfundsmæssig interesse at foretage afværgeforanstaltninger, men som led i den økonomiske og miljømæssige prioritering ("mest miljø for pengene") kan de store udgifter til vandafledningsbidrag ved tilledning af afværgevandet til det offentlige spildevandsanlæg (eller til alternativ vandbehandling) i dag medføre, at man udskyder eller i værste fald undlader at foretage afværgepumpningerne.

    Dette kunne tale for en generel fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag ved afledning af vand fra afværgepumpninger. Det kan imidlertid frygtes, at en generel fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag ikke vil animere til, at der foretages en afvejning af, hvad der i den konkrete situation er den mest hensigtsmæssige renseløsning - om tilledning til det offentlige spildevandsanlæg eller en alternativ renseforanstaltning vil være miljømæssigt bedst.

    En generel fritagelse for vandafledningsbidrag ved afværgepumpninger ville endvidere stride mod princippet "forureneren betaler".

    I en afvejning af disse hensyn, er det Vandafledningsbidragsudvalgets anbefaling, at der som udgangspunkt fortsat skal betales for afledning af afværgevand, men at kommunalbestyrelsen konkret kan lade vandafledningsbidraget nedsætte eller bortfalde.

    I lovforslaget er der i overensstemmelse med Vandafledningsbidragsudvalgets anbefaling indført en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen kan give fritagelse eller nedsættelse for betaling af vandafledningsbidraget ved afværgepumninger, hvis tilledningen af vandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand - herunder skal kommunalbestyrelsen lægge vægt på, om afværgepumpningen foretages af samfunds- og miljømæssige hensyn bl. a. for at beskytte grundvandsressourcer og overfladerecipienter.

    Der er tale om en "kan"-bestemmelse, som kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at udnytte. Opgørelse af de reducerede omkostninger, som tilledningen måtte give anledning til, sammenlignet med tilledning af almindeligt spildevand, er meget vanskelig at beregne, og der vil ofte være tale om et skøn. Det er dog vigtigt at understrege, at der skal være tale om et realistisk skøn. De tilfælde, hvor der utvivlsomt vil være tale om reducerede omkostninger, vil være situationer, hvor afledningen kan ske udenom renseanlæg.

c. Filterskyllevand og kølevand

    Tilledning af filterskyllevand og kølevand til det offentlige spildevandsanlæg er, tilsvarende tilledning af vand fra afværgepumpninger, ofte ikke forbundet med væsentlige driftsudgifter for kloakforsyningen.

    Ved tilledning af filterskyllevand og kølevand til det offentlige spildevandsanlæg er der, tilsvarende vand fra afværgepumpninger, som udgangspunkt tale om store mængder vand, der medfører hydrauliske merbelastninger på det offentlige spildevandsanlæg, med de deraf følgende merudgifter og udledning af større stofmængder.

    For filterskyllevand og kølevand vil der i mange tilfælde - hvis vandet er tilstrækkeligt rent - være mulighed for at udlede vandet direkte til vandmiljøet i stedet for at tillede vandet til renseanlæg. Dette kan ske ved tilledning af vandet til en regnvandsledning i et separatsystem. Det kan også ske ved anvendelse af de nye regler om udtræden af kloakforsyningen for en del af spildevandet, der blev indført med lov nr. 325 af 14. maj 1997. Efter disse regler vil virksomhederne, der ønsker at udlede filterskyllevandet eller kølevandet under en række nærmere betingelser, kunne udtræde af kloakforsyningen for afledningen af denne del af spildevandet og i stedet opnå en tilladelse til direkte udledning af vandet.

    Efter de gældende betalingsregler skal der ved afledning af filterskyllevand og kølevand, ligegyldigt om afledningen af filterskyllevandet eller kølevandet sker til renseanlægget eller udenom renseanlægget og uden hensyntagen til kloakforsyningens udgifter til at transportere eller behandle vandet, betales fuldt vandafledningsbidrag.

    Etableringsomkostninger til vandbehandling for at kunne udlede vandet direkte kan være betydeligt mindre end at betale vandafledningsbidrag for afledningen af vandet til det offentlige spildevandsanlæg.

    I tilfælde, hvor filterskyllevandet og kølevandet er tilstrækkeligt rent til at kunne blive udledt direkte til vandmiljøet, kan det endvidere ofte betale sig for virksomheden at etablere en egen ledning til vandområdet i stedet for at gøre brug af regnvandsledningen i det offentlige spildevandsanlæg.

    For at undgå et unødvendigt ressourceforbrug i disse situationer, foreslås det i lovforslaget, at der som udgangspunkt fortsat skal betales for afledning af filterskyllevand eller kølevand, men at kommunalbestyrelsen konkret kan lade vandafledningsbidraget nedsætte, hvis tilledningen af vandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand.

    Ved vurderingen af, om der skal ske nedsættelse af vandafledningsbidraget skal der foretages en afvejning af, om etablering af genanvendelsesforanstaltninger eller andre alternative behandlingsforanstaltninger vil være mere miljømæssigt hensigtsmæssige.

    Der er tale om en "kan"-bestemmelse, som kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at udnytte. Opgørelse af de reducerede omkostninger, som tilledningen måtte give anledning til, sammenlignet med tilledning af almindeligt spildevand, er meget vanskelig at beregne, og der vil ofte være tale om et skøn. Det er dog vigtigt at understrege, at der skal være tale om et realistisk skøn. De tilfælde, hvor der utvivlsomt vil være tale om reducerede omkostninger, vil være situationer, hvor afledningen kan ske udenom renseanlæg.

d .Genanvendt regnvand

    Hvis tag- og overfladevandet erstatter et almindeligt vandforbrug og derefter tilledes det offentlige spildevandsanlæg, skal der som ovenfor nævnt efter de gældende regler opsættes måler og betales vandafledningsbidrag for tilledningen.

    I de tilfælde, hvor regnvand i dag genanvendes til toiletskyl og tøjvask efter reglerne i bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, skal der således efter de gældende regler betales vandafledningsbidrag for afledningen af regnvandet.

    Det er således efter de nuværende regler sådan, at et separat forsyningssystem til opsamling af regnvand skal forsynes med en vandmåler, og at det målte forbrug skal indgå i beregningsgrundlaget for vandafledningsbidraget.

    Ved genanvendelse af regnvand til toiletskyl eller tøjvask kan der opnås en reduktion i belastningen af kloakker og renseanlæg i fælleskloakerede oplande, idet ejendommen, der har installeret et separat forsyningssystem til opsamling og genanvendelse af regnvandet, samlet set afleder en mindre mængde vand, idet regnvandet, hvis ikke der var etableret et sådant system, stadig ville være blevet afledt til kloakken. Der kan endvidere opnås en besparelse af vandværksvand.

    En hydraulisk mindre belastning på kloakkerne og renseanlæggene i fælleskloakerede oplande vil endvidere alt andet lige medføre færre overløb fra kloaksystemet og en bedre rensning af det resterende spildevand på renseanlægget, idet større vandmængder på renseanlægget medfører "tyndere spildevand", der igen medfører en dårligere rensning.

    Der er således både tekniske, miljømæssige og økonomiske fordele i at regnvand genanvendes.

    Et flertal i Vandafledningsbidragsudvalget har derfor fundet, at der fortsat som udgangspunkt skal betales fuldt vandafledningsbidrag for afledning af regnvand, der genanvendes til eksempelvis toiletskyl, men at kommunerne skal gives mulighed for konkret at nedsætte eller fritage for betalingen af bidraget.

    I lovforslaget er der derfor i overensstemmelse med flertallets anbefaling indført en bestemmelse herom i forslaget til § 2 b.

2.3. Målerdata

    Vandafledningsbidraget beregnes og opkræves som nævnt efter målt (eller undtagelsesvis skønnet) forbrug af vandforsyningsvand. Ved opkrævning efter målt forbrug anvendes vandforsyningsvirksomhedernes data om de enkelte ejendommes vandforbrug (målerdata).

    I den gældende lov er der ikke fastsat bestemmelser, der regulerer kommunernes adgang til at modtage målerdata til brug for beregning af vandafledningsbidraget for de kloakerede ejendomme og ejendomme, der kontraktligt er tilknyttet kloakforsyningen efter lovens § 7 a.

    Praksis har således været, at kloakforsyningerne hidtil har været henvist til at indgå aftaler med vandforsyningsvirksomhederne om udlevering af målerdata til brug for afregning af vandafledningsbidrag.

    I praksis har det ikke været et problem for de kommunale kloakforsyninger at opnå målerdata fra kommunale vandforsyningsvirksomheder, men det har i en del tilfælde været et problem at opnå en aftale om udlevering af målerdata med private vandforsyningsvirksomheder.

    Såfremt en kommune ikke har kunnet opnå en aftale med den private vandforsyningsvirksomhed, har kommunen selv måttet skaffe oplysningerne ved udsendelse af selvaflæsningskort til de berørte grundejere.

    Dette forhold hindrer en hensigtsmæssig og effektiv administration. Der bliver tale om dobbeltadministration, og borgerne bliver ulejliget to gange for at afgive de samme oplysninger til to forskellige forsyningsvirksomheder.

    Hvis det ikke har været muligt at opnå en aftale med den private vandforsyningsvirksomhed, og kloakforsyningen ikke via selvaflæsningskort modtager målerdata fra en grundejer, kan kommunen alene opkræve vandafledningsbidrag fastsat efter et skønnet forbrug dog maksimalt for 170 kubikmeter, jf. gældende lovs § 2, stk. 3. Det er et erkendt problem i denne situation, at grundejere, der har et vandforbrug, der overstiger 170 kubikmeter, kan spekulere i at undlade at udlevere data til kloakforsyningen.

    Endvidere kan der være et problem med tidsmæssig sammenfald af aflæsnings- og takstperioder for kloakforsyningen og vandforsyningsvirksomhederne i kommunen, idet disse perioder kan være så indbyrdes forskellige, at kloakforsyningen ikke uden et administrativt merarbejde, kan anvende data fra vandforsyningsvirksomhederne.

    Vandafledningsbidragsudvalget er som en del af udvalgets kommissorium blevet bedt om at overveje, om kommunerne i videre omfang bør have adgang til målerdata.

    Udvalget har anbefalet, at der i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. indføres en hjemmel for kommunerne til, ved henvendelse hos de tilsluttede grundejere og grundejere, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen efter lovens § 7 a, at foretage aflæsning og kontrolaflæsning af ejendommens vandmålere.

    Udvalget forventede og understregede, at adgangen for kommunen til selv af aflæse vandmålere alene bør anvendes rent undtagelsesvis. Udvalget lagde vægt på, at kommunerne og vandforsyningsvirksomhederne - som hidtil - bør forsøge at indgå en mindelig ordning om aflæsning af vandmålerne, således at forbrugeren besværes mindst muligt. Udvalget har endvidere lagt vægt på, at en mindelig ordning om samarbejde med hensyn til målerdata giver stordriftsfordele og er økonomisk hensigtsmæssig for både kloak- og vandforsyning.

    Forslaget til § 7 b, stk. 1, er en udmøntning af udvalgets anbefaling om en udvidet adgang for kommunerne til at opnå data til beregning af vandafledningsbidraget. Det foreslås således, at der indføres en hjemmel i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., der giver kloakforsyningerne adgang til ved henvendelse hos de tilsluttede tilledere m.v. at foretage aflæsning/kontrolaflæsning af ejendommens vandmålere.

    I de tilfælde, hvor kommunen kommer til at forestå indsamling af målerdata, skal kommunen for at foretage en korrekt opkrævning af vandafledningsbidraget have oplysninger fra vandforsyningsvirksomhederne, om hvorvidt de konkrete ejendomme har fået skiftet og/eller justeret måler (stamoplysninger) inden for det sidste år.

    Vandforsyningsvirksomhederne har det fulde ansvar for målernes opsætning og vedligeholdelse, men har efter de gældende regler ikke en pligt til at udlevere stamoplysningerne. I de tilfælde, hvor kommunen ikke kan opnå en aftale om udlevering af stamoplysninger, vil kommunen ikke kunne foretage en korrekt opkrævning af vandafledningsbidraget.

    For at imødegå dette problem har udvalget foreslået, at der i loven indføres en bestemmelse om, at vandforsyningerne én gang årligt mod et administrationsbidrag skal udlevere stamoplysningerne om skift af målere, justering af målere m.v. inden for det sidste kalenderår.

    Udvalget finder endvidere, at grundejere med egen vandindvinding, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg eller kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, på samme måde én gang årligt skal tilpligtes at afgive stamoplysninger om skift og/eller justering af måler m.v. inden for det sidste år.

    Forslaget til § 7 b, stk. 2-3, er en udmøntning af udvalgets anbefaling om udlevering af stamoplysninger fra vandforsyningsvirksomhederne. Det foreslås således, at almene og private vandforsyninger samt grundejere med egen vandindvinding én gang årligt skal udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen om eventuelt skift og justering af vandmålere (stamoplysninger) inden for det sidste kalenderår. De almene og private vandforsyninger kan for udlevering af oplysninger opkræve et administrationsbidrag for de omkostninger, der er forbundet med afgivelse af oplysningerne.

    Vandafledningsbidragsudvalget har på baggrund af indstilling fra udvalgets repræsentanter fra vandforsyningsorganisationerne og Kommunernes Landsforening anbefalet, at vandforsyningsorganisationerne og Kommunernes Landsforening i samarbejde udarbejder en vejledning om, hvad vandforsyningerne kan indregne i et sådant administrationsbidrag. Vandforsyningsvirksomhederne har endvidere foreslået, at administrationsbidraget i forbindelse med udleveringen beregnes efter den metode, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 533 af 28. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder.

    Det forventes således, at der umiddelbart efter lovens vedtagelse indledes et udviklingsarbejde mellem de implicerede parter for at fastlægge rammerne for et sådant administrationsbidrag.

2.4. Ændrede regler om tilslutningsbidrag i forbindelse med matrikulære ændringer

    Med ændringen af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. i 1997 (lov nr. 325 af 14. maj 1997) blev der ikke ændret på reglerne for, i hvilke situationer, der kan opkræves tilslutningsbidrag. Der skete alene ændringer i reglerne for beregning af størrelsen af tilslutningsbidraget.

    Den gældende lov indeholder således ikke bestemmelser om beregning af tilslutningsbidrag i forbindelse med matrikulære ændringer. Den gældende lovs § 2, stk. 1, fastslår, at der ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag, når en ejendom én gang har betalt eller er tilsluttet. Den manglende regulering af tilslutningsbidraget ved matrikulære ændringer sammenholdt med gældende lovs § 2, stk. 1, har efter Miljø- og Energiministeriets opfattelse medført, at der ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer af en ejendom, der allerede er tilsluttet. Dog kan kommunerne efter Miljø- og Energiministeriets opfattelse ved udstykning opkræve et nyt tilslutningsbidrag for den eller de nye ejendomme, der har fået ført et nyt stik frem til grundgrænsen.

    Særligt det forhold, at der ikke kan opkræves et supplerende bidrag ved matrikulær sammenlægning af ejendomme, er specielt efter lovændringen i 1997 blevet mødt med kritik fra kommunerne.

    Med forslaget til § 2, stk. 4 og 5, foreslås derfor en tilpasning af reglerne om tilslutningsbidrag i forbindelse med matrikulære ændringer, som er bedre i overensstemmelse med lovens intentioner. Det er fortsat hovedreglen, at en ejendom, der tidligere har betalt, ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag.

3. Hørte myndigheder og organisationer

    Justitsministeriet

    Finansministeriet

    Statsministeriet

    Fødevareministeriet

    Erhvervsministeriet

    By- og Boligministeriet

    Trafikministeriet

    Kort- og Matrikelstyrelsen

    Energistyrelsen

    Erhvervsministeriet

    Sundhedsministeriet

    Indenrigsministeriet

    Skatteministeriet

    Forbrugerrådet

    Forbrugerstyrelsen

    Skov- og Naturstyrelsen

    Danmarks Miljøundersøgelser

    Landsplanafdelingen

    Fritidshusejernes Landsforening

    Københavns Kommune

    Danske Vandværkers Forening

    Danmarks Private Vandværker

    Frederiksberg Kommune

    Amtsrådsforeningen

    Amtsrådsforeningen i Danmark, Økonomisk konsulentkontor

    Kommunernes Landsforening

    Kommunernes Landsforening, Økonomisk Sekretariat

    Kommunalteknisk Chefforening

    Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne

    Landbrugsrådet

    Dansk Erhvervsgartneriforening

    Dansk Erhvervsjordbrug

    Dansk Familielandbrug

    Landbrugets Rådgivningscenter

    Landsforeningen Økologisk Jordbrug

    De danske landboforeninger

    Landsforeningen af Landsbysamfund

    Dansk Industri

    Dansk Beklædnings- og Tekstilindustri

    Advokatrådet

    Håndværksrådet

    Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    Landsorganisationen i Danmark (LO)

    Embedslægeforeningen

    NOAH

    Greenpeace

    Spildevandsteknisk Forening

    Danas

4. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

a. Opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del

    Forslaget om indførelse af en fast del i vandafledningsbidraget vil betyde, at den variable takst nedsættes, hvilket isoleret set vil reducere incitamentet til vandbesparelse.

    Det må dog antages, at mulighederne for yderligere vandbesparelse i fremtiden bliver mindre og mindre, og høje vandafledningspriser vil i situationer, hvor mindsteforbruget er nået, ikke give yderligere vandbesparelse af betydning, men vil medvirke til at fastholde et lavt forbrug.

    Da også andre bidrag til vand (bidrag til vandforsyningen, afgift på ledningsført vand m.v.) har en adfærdsregulerende effekt, og da lovforslaget indeholder et loft for det faste bidrag, vurderes det imidlertid, at der fortsat vil være et stort incitament til vandbesparelse.

    Vandafledningsbidragsudvalget har forudsat, at størrelsen af et eventuelt fast bidrag relateres til områdets behov for vandbesparelser, således at et fast bidrag ikke modvirker ønskede vandbesparelser. I kommuner, hvor behovet for vandbesparelser er særlig stort, kan kommunen således vælge at fortsætte med det 100 pct. Kubikmeter-afhængige bidrag, der anvendes i dag.

    I kommuner, der i dag har en høj kubikmetertakst og dermed har nået "smertegrænsen", kan muligheden for indførelse af et fast bidrag fremme investeringer til forbedring af spildevandsanlæg, f.eks. kloakrenovering, som ellers ville blive udskudt.

b. Målerdata

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

c. Fritagelse/nedsættelse af vandafledningsbidraget

    Med lovforslagets forudsætning om, at der som udgangspunkt skal betales for afledning af afværgevand, er det forudsat, at beslutningen om, hvorvidt der skal ske fritagelse/nedsættelse, skal bygge på en afvejning af, om tilledning af afværgevand giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand. I afvejningen skal endvidere inddrages, hvad der i det konkrete tilfælde vil være den miljømæssigt mest hensigtsmæssige løsning. Samlet set vurderes forslaget således ikke at have miljømæssige konsekvenser.

    Med lovforslagets forudsætning om, at der som udgangspunkt skal betales for afledning af filterskyllevand og kølevand, er det forudsat at der ved beslutningen om, hvorvidt der skal ske nedsættelse, skal lægges vægt på, om tilledningen af filterskyllevand og kølevand giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand. I afvejningen skal endvidere særligt lægges vægt på, om der er miljømæssige hensyn, der taler for nedsættelse af bidraget. Forslaget vurderes på denne baggrund at have positive miljømæssige konsekvenser.

    Det vurderes, at muligheden for nedsættelse/fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand vil medføre en øget genanvendelse af regnvand og dermed en besparelse af vandværksvand. Endvidere vil genanvendelse af regnvand medføre en mindre hydraulisk belastning på kloakker og renseanlæg og dermed medføre en forbedret spildevandsrensning på renseanlægget og færre overløb fra kloaksystemet. Da genanvendt regnvand kun i meget begrænset omfang kan erstatte forbruget af vandværksvand, vurderes miljøgevinsten som følge af lovforslaget dog at være begrænset.

d. Lovforslagets øvrige ændringer

    Der er primært tale om moderniseringer og præciseringer af gældende regler, hvorfor disse ændringer ikke vurderes at have miljømæssige konsekvenser.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

a. Opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del

    På baggrund af de af Vandafledningsbidragsudvalget fastsatte forudsætninger vurderes det, at det faste bidrag med de beskrevne begrænsninger på landsplan maksimalt vil komme til at udgøre 300-600 millioner kroner pr. år ud af en samlet opkrævning på ca. 5 milliarder kroner pr. år. Endvidere vurderes det, at omfordelingen mellem storforbrugere og småforbrugere maksimalt vil komme til at udgøre 100-200 millioner kroner pr. år, og at omfordelingen fra erhverv til boliger maksimalt vil komme til at udgøre 50-125 millioner kroner pr. år.

    Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

b. Målerdata

    Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

c. Fritagelse/nedsættelse af vandafledningsbidraget

    Der gives primært mulighed for fritagelse/nedsættelse for betaling for afværgevand, hvis afværgeforanstaltningen sker af samfunds- og miljømæssige hensyn. Sådanne afværgeforanstaltninger foretages primært af de offentlige myndigheder. Forslaget vurderes således ikke at have særlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

    Forslaget om nedsættelse af vandafledningsbidraget for kølevand kan få positive økonomiske konsekvenser for erhvervsejendomme, der afleder kølevand til offentlig kloak. Mulighed for nedsættelse af vandafledningsbidraget for filterskyllevand vil primært berøre vandværkerne, der er brugerfinansierede forsyningsvirksomheder.

    I det omfang, der genanvendes regnvand til husholdningsbrug på erhvervsejendomme, vil der kunne opnås positive økonomiske konsekvenser for disse ejendomme.

    Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

d. Lovforslagets øvrige ændringer

    Forslagets bestemmelser vedrørende tilslutningsbidrag forventes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, da der med forslaget i nogle tilfælde vil kunne opkræves supplerende tilslutningsbidrag, mens forslaget i andre tilfælde vil fjerne muligheden for opkrævning af tilslutningsbidrag.

    Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

    Forslaget vurderes samlet ikke at have nævneværdige samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er tale om en ændret fordeling af finansieringen af spildevandsrensning, der er et område med fuld brugerbetaling. Samfundet pålægges derfor ikke øgede omkostninger ved forslaget.

For staten

    Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.

For amtskommunerne

    Amterne er indenfor den samlede depotramme kompenseret i et ikke nærmere bestemt omfang for foretagelse af afværgepumpninger. I det omfang amterne kan opnå nedsættelse eller fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag i forbindelse med afværgepumpninger efter lovforslagets § 2 b, vil der blive tale om økonomiske lettelser for amterne. Det forudsættes derfor, at amterne indenfor den samlede depotramme opprioriterer indsatsen svarende til de ressourcer, der frigives med forslaget. Lovforslaget er således udgiftsneutralt for amterne.

    Lovforslaget vurderes ikke at have særlige administrative konsekvenser for amterne.

For kommunerne

    Da der er tale om et brugerfinansieret område, vil eventuelle merudgifter kunne opkræves hos brugerne. Det vurderes, at lovforslaget ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

7. Forholdet til EU-retten

    Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

     

    Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

    

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten.

Forslaget vurderes at give mindre udgifter for amtskommunerne, i det omfang amtskommunerne kan opnå nedsættelse eller fritagelse for vandafledningsbidrag i forbindelse med afværgepumpninger.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne.

 

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

 

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det skønnes, at erhvervslivet som følge af forslaget om opdeling af vandafledningsbidraget vil få mindreudgifter svarende til maksimalt 50-125 mio. kr. pr. år.

Ved opnåelse af nedsættelse af vandafledningsbidrag ved tilledning af filterskyllevand og kølevand kan der opnås positive økonomiske konsekvenser af lovforslaget i et ikke kendt omfang.

 

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

Ingen.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om fritagelse for vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand forventes at have positive miljømæssige konsekvenser i form af besparelse på vandressourcer og forbedret spildevandsrensning.

 

Forslaget om opdeling af vandafledningsbidraget kan medføre et mindre fald i incitament til vandbesparelse.

Administrative konsekvenser for borgerne

 

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

 

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

§ 1

Til nr. 1

    Den foreslåede ændring er redaktionel. Der foreslås indsat en ny overskrift "Lovens anvendelsesområde". Overskriften for afsnittet ændres, da den nuværende overskrift ikke findes at være dækkende for afsnittets indhold.

Til nr. 2

    Lovens § 1 foreslås moderniseret og tydeliggjort. Med bestemmelsen fastlægges, som i den gældende lov, lovens anvendelsesområde. Bortset fra at forslaget til § 1 inddrager tømningsordninger for humane affaldsprodukter, er der med den sproglige modernisering af bestemmelsen ikke tiltænkt materielle ændringer i forhold til den gældende lov.

    Det fastslås i forslaget til § 1, stk. 1, at loven fastlægger regler for betaling for afledning til offentlige spildevandsanlæg, afledning til anlæg etableret som følge af kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen (lovens § 7 a) samt tømning af samletanke og bundfældningstanke.

    Økonomien i kloakforsyningen skal hvile i sig selv. Med forslaget til § 1, stk. 2, fastlægges dette princip, idet det som i den gældende lov, bestemmes, at kloakforsyningens udgifter skal dækkes af bidrag fra brugerne. Kloakforsyningens udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg og decentrale enkeltejendomsanlæg etableret efter lovens § 7 a samt tømning af samletanke og bundfældningstanke skal således finansieres via bidrag fra de berørte ejere af faste ejendomme og umatrikulerede arealer, der gør brug af kloakforsyningens forskellige ydelser. Med berørte ejere menes ejere af fast ejendom, der er direkte tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, ejere af fast ejendom, der er tilsluttet et privat spildevandsanlæg, der afleder til et offentligt spildevandsanlæg, ejere af fast ejendom, der ikke er permanent fysisk tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, men som over et kortere eller længere tidsrum afleder til det offentlige spildevandsanlæg samt ejere, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen efter lovens § 7 a.

    Den gældende lovs § 1, stk. 2, indeholder en opregning af udgifter, der kan dækkes gennem bidrag fra de berørte ejere. Opregningen i den gældende lov er ikke udtømmende og er i dag suppleret i den til loven tilhørende vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg. Det vurderes at være mere hensigtsmæssigt, at en samlet og mere udtømmende beskrivelse af udgiftstyperne medtages i den tilhørende vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg, der forventes udarbejdet efter lovændringen. Den nuværende opregning er derfor ikke gengivet i forslaget til § 1, stk. 2.

    Tilsvarende økonomien i en kloakforsyning skal økonomien i en kommunal tømningsordning hvile i sig selv. Udgifter, der medgår til tømning af tanke som led i en kommunal tømningsordning, skal efter forslaget til § 1, stk. 3, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom, der via reglerne i bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (herefter spildevandsbekendtgørelsen), er forpligtede til at gøre brug af en sådan kommunal ordning.

    Som følge af at kommunalbestyrelsen nu med den nye spildevandsbekendtgørelse har fået mulighed for at indføre obligatoriske tømningsordninger for samletanke til humane affaldsprodukter (fæces og urin), foreslås lovens anvendelsesområde i forhold til den gældende lov udvidet i forslaget til § 1, stk. 3.

    Det foreslås således, at udgifter i forbindelse med tømningsordninger for tanke for humane affaldsprodukter skal kunne dækkes af bidrag fra ejerne af fast ejendom, der gør brug af sådanne tanke til afledning af humane affaldsprodukter.

    Ligeledes afspejles i forslaget til ny affattelse af bestemmelsen, at der i overensstemmelse med praksis på området kan være tale om kommunale tømningsordninger for både bundfældningstanke og samletanke.

Til nr. 3

    Den foreslåede ændring er redaktionel. Der foreslås indsat en ny overskrift " Bidrag" for at skabe bedre overblik i reguleringen.

Til nr. 4

    Lovens § 2 foreslås moderniseret og præciseret. Det foreslås endvidere at ændre reglerne om tilslutningsbidrag i forbindelse med matrikulære ændringer af ejendomme med henblik på en tilpasning af reglerne til lovens intentioner.

    Forslaget til § 2, stk. 1, samler gældende lovs § 2, stk. 1, og § 3, stk. 3, 1. pkt., med den præcisering, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er pålignet tilslutningsbidrag. I den gældende lovs § 2, stk. 1, er angivet at ejendomme, der har betalt, ikke kan blive mødt med nyt krav om betaling af tilslutningsbidrag. Da der tidligere kan være sket påligning af bidrag, der endnu ikke er betalt, jf. lovens § 11, er bestemmelsen ændret til, at der ikke kan opkræves bidrag for ejendomme, der er pålignet bidrag. Ejendomme, der har betalt, er fortsat omfattet af den nye affattelse af bestemmelsen, da der altid sker en påligning af tilslutningsbidraget forud for en betaling.

    Forslaget til § 2, stk. 2-3, svarer til gældende lovs § 3, stk. 4, dog med den præcisering i overensstemmelse med den gældende administrative praksis og lovens intentioner, at tilslutningsbidraget for erhvervsejendomme beregnes pr. påbegyndt 800 m2 grundareal.

    Med forslaget til § 2, stk. 4-5, foreslås en tilpasning af reglerne om tilslutningsbidrag i forbindelse med matrikulære ændringer, som er bedre i overensstemmelse med lovens intentioner. Det er fortsat hovedreglen, at en ejendom, der tidligere har betalt tilslutningsbidrag, ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag. For baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger herom.

    Den gældende lov er på baggrund af udstykningslovens definition af en ejendom blevet fortolket således, at der i forbindelse med udstykninger af såvel bolig- som erhvervsejendomme skal opkræves tilslutningsbidrag for de frastykkede ejendomme, der er nye ejendomme i udstykningslovens forstand, når der er ført stik frem til grundgrænsen, forudsat at de frastykkede ejendomme ikke er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

    Tilsvarende er gældende lov blevet fortolket således, at der ved en matrikulær udvidelse af arealet (matrikulær sammenlægning eller arealoverførsel) ikke kan opkræves tilslutningsbidrag svarende til arealforøgelsen, uanset at der er tale om et areal, der ikke tidligere er betalt tilslutningsbidrag for, eller der har været tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg. Denne fortolkning er specielt for erhvervsejendomme blevet mødt med kritik, idet der med fortolkningen kan ske store arealudvidelser på en ejendom uden en tilsvarende bidragsbetaling. Det bemærkes, at kommunen er forpligtet til at modtage de spildevandsmængder, der er angivet i spildevandsplanen. For erhvervsejendomme opererer spildevandsplaner normalt med arealbaserede spildevandsmængder.

    Da en udstykning af en boligejendom normalt vil føre til opførelse af flere boliger, og da kommunen samtidig har udgifter til fremføring af stik, findes gældende fortolkning vedrørende udstykninger rimelig, da tilslutningsbidraget for boliger beregnes ud fra antallet af boligenheder. Med forslaget til § 2, stk. 4, præciseres det således i overensstemmelse med den hidtidige fortolkning, at der opkræves tilslutningsbidrag for de frastykkede ejendomme, når der er ført stik frem til grundgrænsen.

    Erhvervsejendommes tilslutningsbidrag beregnes ud fra ejendommens matrikulære areal. Et areal, der ved kloakeringen er udstykket i flere mindre ejendomme, betaler således det samme som et tilsvarende areal, der ved kloakeringen henligger som én ejendom.

    Forslaget til § 2, stk. 5, fastsætter, at der i forbindelse med ændringer i beregningsgrundlaget for en erhvervsejendom opkræves supplerende tilslutningsbidrag svarende til forskellen på det, der oprindeligt er betalt, og det, der efter den matrikulære ændring kan opkræves efter forslagets § 2, stk. 3. Dette indebærer, at der ved udstykning af en erhvervsejendom normalt ikke vil kunne opkræves tilslutningsbidrag, mens der ved arealudvidelse vil kunne opkræves supplerende tilslutningsbidrag. Der sikres herved en bidragsberegning, der også efter en matrikulær ændring vil være hægtet op på ejendommens eller ejendommenes samlede areal. Ved at beregne det supplerende tilslutningsbidrag som forskellen på det oprindelige bidrag, og det, der ved ændring af det matrikulære areal kan beregnes efter forslagets § 2, stk. 3 , undgås skævheder som følge af, at der opkræves tilslutningsbidrag pr. påbegyndt 800 m2 grundareal.

    Med forslaget til § 2, stk. 5, fastsættes, at der ved udstykning af en erhvervsejendom, der har betalt tilslutningsbidrag for hele arealet, normalt ikke kan opkræves tilslutningsbidrag for de frastykkede ejendomme. Der opnås herved en ligestilling mellem et areal, der oprindeligt er blevet udstykket i flere selvstændige ejendomme, der hver er blevet forsynet med stik frem til grundgrænsen, og et areal, der senere bliver udstykket.

    Hvis der oprindeligt er gjort brug af adgangen til at dispensere fra standardtilslutningsbidraget, jf. gældende lovs § 3, stk. 5, som videreføres i dette forslags § 2, stk. 8, kan der ved opkrævning af supplerende tilslutningsbidrag for de frastykkede ejendomme "fyldes op", således at det samlede tilslutningsbidrag, der herefter er betalt for hele arealet, svarer til lovens standardtilslutningsbidrag, dvs. 30.000 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. Bidraget for en frastykket ejendom kan dog ikke overstige det standardtilslutningbidrag, der kan beregnes alene for den frastykkede ejendom efter forslagets § 2, stk. 3.

    

Eksempel:

    En erhvervsejendom har ved kloakering af et erhvervsområde et matrikulært areal på 15.000 m2.

    Ejendommen betaler ved kloakeringen et standardtilslutningsbidrag efter forslagets § 2, stk. 3, på 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m2 grundareal, dvs.:

    19 x 30.000 = 570.000 kr.

    Senere frastykkes et areal på 5.000 m2, og kloakforsyningen fører særskilt stik frem til grundgrænsen af den frastykkede ejendom. Da der ved kloakeringen er betalt for hele arealet, kan der ved udstykningen ikke opkræves supplerende tilslutningsbidrag.

    Hvis der ved kloakeringen er gjort brug af lovens mulighed for at dispensere fra standardtilslutningsbidraget (forslagets § 2, stk. 8 eller gældende lovs § 3, stk. 5), og tilslutningsbidraget på det tidspunkt er fastsat til 400.000 kr, kan der i forbindelse med udstykningen opkræves et supplerende tilslutningsbidrag

    på: 570.000 - 400.000 = 170.000 kr.

    Hvis der derimod ved kloakeringen kun er opkrævet 200.000 kr., er forskellen på dette bidrag og standardtilslutningsbidraget beregnet for hele arealet: 570.000 - 200.000 = 370.000 kr.

    Standardtilslutningsbidraget, der kan beregnes for den frastykkede ejendom efter forslagets § 2, stk. 3, er:

    30.000 kr. pr. 800 m2 påbegyndt grundareal, dvs. 7 x 30.000 = 210.000 kr.

    Da der for den frastykkede ejendom kun kan opkræves et tilslutningsbidrag svarende til standardtilslutningsbidraget, kan der således kun opkræves de 210.000 kr., og altså ikke de 370.000 kr.

    Ved beregning af tilslutningsbidrag for den frastykkede ejendom skal kommunen iagttage, at der som minimum skal opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, således at der for den samlede ejendom er betalt et samlet tilslutningsbidrag svarende til de faktiske udgifter til detailkloakeringen. Hvis tilslutningsbidraget for den oprindelige ejendom er fastsat svarende til de faktiske omkostninger ved detailkloakeringen på tidspunktet for kloakeringen, skal der således for den frastykkede ejendom mindst opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der svarer til udgifterne til fremføring af stik til den frastykkede ejendom.

    Forslaget til § 2, stk. 5, gælder kun for erhvervsejendomme, da der ikke ses at være samme begrundelse for påligning af supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulær udvidelse af en boligejendom. Selvom en arealudvidelse af en boligejendom ofte vil føre til opførelse af flere boligenheder, kan denne situation sammenlignes med en situation, hvor der på en eksisterende boligejendom opføres supplerende boliger.

    I forbindelse med arealudvidelse vil der med forslaget til § 2, stk. 5, normalt kunne opkræves tilslutningsbidrag svarende til arealforøgelsen, hvis dette areal ikke tidligere har betalt eller er tilsluttet.

    

Eksempel:

    En erhvervsejendom har ved kloakering af et erhvervsområde et matrikulært areal på 15.000 m2.

    Ejendommen betaler ved kloakeringen et standardtilslutningsbidrag efter forslagets § 2, stk. 3, på 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m2 grundareal, dvs.:

    19 x 30.000 = 570.000 kr.

    Senere overføres et areal på 8.000 m2 til ejendommen fra en ejendom, der endnu ikke er kloakeret og dermed ikke har betalt, men ligger i et område, der er planlagt kloakeret i henhold til kommunens spildevandsplan.

    Det samlede areal for ejendommen bliver herefter 23.000 m2.

    For det samlede areal kan der efter forslagets § 2, stk. 3, beregnes et standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m2 grundareal, dvs.:

    29 x 30.000 = 870.000 kr.

    Ved arealoverførslen kan der således opkræves et supplerende tilslutningsbidrag på:

    870.000 - 570.000 = 300.000 kr.

    Kommunen kan også ved opkrævning af det supplerende tilslutningsbidrag gøre brug af adgangen til at dispensere fra standardtilslutningsbidraget, jf. lovforslagets § 2, stk. 8, således at der i ovennævnte eksempel kan opkræves et mindre supplerende tilslutningsbidrag. Hvis der ikke føres stik frem i forbindelse med arealoverførslen, behøver kommunen i princippet ikke at opkræve et supplerende bidrag. Kommunen skal dog altid vurdere, om betingelserne for anvendelse af dispensationsadgangen er til stede og skal i den forbindelse være opmærksom på, at udvidelse af et areal må forventes at medføre en udvidelse af spildevandsproduktionen på ejendommen. Kommunen må således ikke tage et for kloakforsyningen uvedkommende hensyn, f.eks. til en virksomheds økonomi.

    Ved beregning af tilslutningbidraget for erhvervsejendomme i landzone fastsættes arealet, hvorefter der beregnes tilslutningsbidrag, ud fra det bebyggede areal. En udvidelse i det bebyggede areal svarer således i princippet til en arealudvidelse. For erhvervsejendomme i landzone betyder forslaget til § 2, stk. 5, således, at der opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved forøgelse af det bebyggede areal.

    

Eksempel:

    En landbrugsejendom har et stuehus på 200 m2, et mælkerum på 50 m2 og en lade med afløb på 100 m2. Det bebyggede areal, hvorfra der tilledes spildevand til det offentlige kloaksystem, udgør således 350 m2.

    Hvis en tilsvarende erhvervsejendom i byzonen skønnes at have en bebyggelsesprocent på 25 pct., fastsættes bebyggelsesprocenten for erhvervsejendommen i landzonen herudfra. Den pågældende erhvervsejendom får således skønsmæssigt fastsat et areal på 1.400 m2 og skal således betale et tilslutningsbidrag på 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m2, dvs.:

    2 x 30.000 = 60.000 kr.

    Hvis der senere opføres yderligere 700 m2 bebyggelse på ejendommen med spildevandsafledning til det offentlige kloaksystem, bliver der et samlet bebygget areal på 1.050 m2, hvorfra der afledes spildevand til det offentlige kloaksystem.

    Med en uændret skønnet bebyggelsesprocent på 25 pct. fås et skønsmæssigt fastsat areal på 4.200 m2, og der kan efter forslagets § 2, stk. 3, beregnes et tilslutningsbidrag svarende til 30.000 kr. pr. påbegyndt 800 m2 på: 6 x 30.000 = 180.000 kr.

    Ved opførelse af det supplerende byggeri kan der således opkræves et supplerende tilslutningsbidrag på:

    180.000 - 60.000 = 120.000 kr.

    Forslaget til § 2, stk. 6, er en gengivelse af gældende lovs § 3, stk. 6, dog med den præcisering, at bestemmelsen gælder for både bolig- og erhvervsejendomme, og med den præcisering, at der ved opkrævning af tilslutningsbidrag efter forslagets § 2, stk. 4, og § 2, stk. 5, i forbindelse med matrikulære ændringer af ejendommen tilsvarende skal opkræves 60 pct. af de nævnte bidrag, når ejendommen ikke er tilsluttet tag- og overfladevand.

    Forslaget til § 2, stk. 7, fastsætter, at der ved tilslutning af tag- og overfladevand for ejendomme, der allerede er tilsluttet for almindeligt spildevand, men ikke for tag- og overfladevand, skal opkræves tilslutningsbidrag. Bidraget fastsættes til 40 pct. af det tilslutningsbidrag, der kan opkræves på påligningstidspunktet. Bidraget for tag- og overfladevand kan kun opkræves fra ejendomme, der er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1992, da der i betalingsbestemmelserne i den tidligere lovgivning på området ikke er sondret klart mellem fuld tilslutning og tilslutning uden tag- og overfladevand.

    Forslaget til § 2, stk. 8, er en videreførelse af gældende lovs § 3, stk. 5, med den præcisering, at adgangen til at fastsætte et lavere tilslutningsbidrag også gælder, når der opkræves supplerende tilslutningsbidrag efter forslagets § 2, stk. 5, og når der opkræves tilslutningsbidrag svarende til 60 pct. af standardtilslutningsbidraget for ejendomme, der alene er kloakeret for spildevand, jf. forslagets § 2, stk. 6. Endvidere foreslås det, at dispensationsadgangen kan anvendes, når en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilsluttes for denne del af spildevandet, og dermed efter forslaget til § 2, stk. 7, kan opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 pct. af standardtilslutningsbidraget.

    Forslaget til § 2, stk. 9, er en videreførelse af gældende lovs § 2, stk. 7, dog alene med henvisning til tilslutningsbidraget nævnt i forslagets § 2, stk. 2 og 3, og ikke som i den gældende lov også med henvisning til det lavere tilslutningsbidrag, der kan fastsættes i særlige tilfælde, idet sidstnævnte henvisning er unødvendig.

    Forslaget til § 2, stk. 10, er en ordret gengivelse af gældende lovs § 3, stk. 3, 2. pkt.

Til nr. 5

    Der foreslås indsat to nye bestemmelser, der samlet regulerer kommunalbestyrelsens opkrævning af det årlige vandafledningsbidrag.

    Forslaget til § 2 a indeholder bestemmelser, der foreslås indført som følge af anbefalinger fra Vandafledningsbidragsudvalget, og bestemmelser, der videreføres stort set uforandret fra den gældende lov.

    Med forslaget til § 2 a, stk. 1, fastlægges lovens hovedregel for betaling af vandafledningsbidrag. Der skal således betales vandafledningsbidrag for alt spildevand og vand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg. Forslaget er en videreførelse af lovens forudsatte udgangspunkt fra hovedlovens vedtagelse i 1987.

    Med bestemmelsen præciseres endvidere i overensstemmelse med den gældende praksis på området, at der betales for alt vand, der tilledes til det offentlige spildevandsanlæg, også selvom tilledningen af vandet sker, uden at der er tale om en permanent fysisk tilslutning, og uden at der nødvendigvis har været tale om et forbrug af vandforsyningsvand. Et eksempel på denne form for tilledning kan være en midlertidige afværgepumpning af forurenet grundvand.

    Loven har ikke tidligere indeholdt regulering af spørgsmålet om tilledning af vand uden fysisk tilslutning. I overensstemmelse med princippet "forureneren betaler" har det dog fra hovedlovens vedtagelse i 1987 været lovens forudsatte udgangspunkt, at der skulle betales for alt vand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg.

    Loven ønskes præciseret på dette punkt som konsekvens af Vandafledningsbidragsudvalgets anbefaling af, at kommunalbestyrelsen skal kunne fritage eller nedsætte betalingen af vandafledningsbidrag for afledning af vand fra afværgeboringer, jf. forslag til den nye bestemmelse i § 2 b.

    Forslaget til § 2 a, stk. 2, er en undtagelse fra lovens hovedregel, jf. lovforslagets § 2 a, stk. 1, om at der skal betales vandafledningsbidrag for alt spildevand og øvrigt vand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg.

    Med forslaget til § 2 a, stk. 2, skal der således ikke betales vandafledningsbidrag for afledning af tag- og overfladevand samt vand fra omfangsdræn.

    Bestemmelsen er en præcisering af den gældende administrative praksis. Baggrunden for den administrative praksis er, at det er vanskeligt at måle vandmængden i forbindelse med afledningen af tag- og overfladevand samt vand fra omfangsdræn. Af hensyn til reguleringens enkelthed samt de betydelige praktiske komplikationer, der ville være ved at skulle medtage afledningen af disse typer vand i beregningen af vandafledningsbidraget, er det valgt at udelade tag- og overfladevand samt vand fra omfangsdræn fra beregningsgrundlaget for vandafledningsbidraget.

    Forslaget til § 2 a, stk. 3, er en videreførelse af den gældende lovs § 2, stk. 3.

    Det er som ovenfor nævnt lovens forudsatte udgangspunkt, at der skal betales for alt spildevand og øvrigt vand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg, medmindre andet fremgår af loven.

    Af tekniske og økonomiske årsager er det imidlertid ikke muligt at måle på afledningen fra samtlige ejendomme. Det er derfor bestemt, at vandafledningsbidraget skal afregnes efter vandforbruget.

    Lovens hovedfordelingskriterium er vandforbruget. Kriteriet er valgt ud fra hensynet om at sikre enkle regler og ud fra en betragtning om, at den mængde vand, der forbruges i en ejendom, nogenlunde svarer til den vandmængde, der afledes igen som spildevand.

    Der er ikke tiltænkt materielle ændringer med det nye forslag. Bestemmelsen er dog moderniseret som følge af, at der via bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand m.v. efter målt forbrug på ejendomsniveau er blevet indført krav om, at ejendomme tilsluttet almen vandforsyning skal have installeret vandmåler på ejendomsniveau inden 1. januar 1999.

    Da stort set alle ejendomme tilsluttet offentlig kloak også er tilsluttet almen vandforsyning, vil det efter 1. januar 1999 være undtagelsen, at vandafledningsbidraget for ejendomme tilsluttet offentlig kloak bliver opkrævet på baggrund af et skønnet forbrug. Anvendelse af et skønnet forbrug kan dog blive aktuel for boliger, der kontraktligt er tilknyttet kloakforsyningen efter lovens § 7 a, idet disse oftere end ejendomme inden for kloakopland er beliggende uden for almen vandforsyning.

    Kommunalbestyrelsen har endvidere efter § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg også mulighed for at kræve måler for ejendomme, der ikke er tilsluttet almen vandforsyning, og disse vil således også skulle betale vandafledningsbidrag på grundlag af det målte vandforbrug.

    Samlet set for kloakforsyningen vil det dreje sig om få ejendomme, hvor der ikke er målerkrav, og hovedreglen vil derfor fremover være, at vandafledningsbidraget vil blive opkrævet på baggrund af det målte vandforbrug. Hvis vandafledningsbidraget opkræves som et skønnet forbrug, vil vandafledningsbidraget for en boligenhed som hidtil maksimalt kunne fastsættes til 170 m3 pr. år.

    Forslaget til § 2 a, stk. 4, er en næsten ordret videreførelse af den gældende lovs § 2, stk. 4. Der er ikke tiltænkt materielle ændringer, men alene sproglig fornyelse.

    I det omfang der afledes spildevand til det offentlige kloaksystem, uden at der har været et vandforbrug, skal der som ovenfor nævnt betales herfor.

    Forslaget til § 2 a, stk. 5, præciserer, at der betales vandafledningsbidrag efter den afledte vandmængde, når der tilledes vand til det offentlige kloaksystem, uden at der har været et vandforbrug. Hvis der også er et vandforbrug på ejendommen, beregnes vandafledningsbidraget på baggrund af den samlede vandmængde, dvs. både vandforbruget og den øvrige afledte vandmængde. Betaling for tilledning uden vandforbrug er som oven for nævnt i overensstemmelse med lovens grundlæggende principper, særligt "forureneren betaler"-princippet.

    Vandafledningsbidraget fastsættes ved måling af den afledte vandmængde, men kan i tilfælde, hvor måling ikke er mulig, fastsættes på baggrund af et skøn over den afledte vandmængde.

    

§ 2 a, stk. 6, foreslås indført på baggrund af anbefalingen fra Vandafledningsbidragsudvalget, jf. også de almindelige bemærkninger om opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del.

    Udvalget anbefalede i betænkningen, at loven ændres således, at der gives den enkelte kommune mulighed for, men ikke pligt til at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Udvalget lagde vægt på, at der ved indførelse af en mulighed for opdeling af vandafledningsbidraget skabes et bedre grundlag for, at bidraget i højere grad afspejler kloakforsyningens faste og variable omkostninger, og at vandafledningsbidraget for de enkelte brugergrupper dermed gøres mere kostægte.

    Med forslaget kan kommunerne herefter vælge at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Hvis en kommune vælger at indføre et fast bidrag, vil den variable del som hidtil skulle fastsættes på baggrund af en kubikmetertakst pr. kubikmeter forbrugt vand. I tilfælde, hvor der afledes vand, uden at der har været et vandforbrug, fastsættes den variable del af bidraget på baggrund af den afledte vandmængde.

    Den faste del af vandafledningsbidraget vil med forslaget til § 2 a, stk. 6, kunne fastsættes til 30 gange den variable kubikmetertakst (herefter 30-kubikmeter-loftet). Det faste bidrag er endvidere maksimeret og kan aldrig overstige 500 kr. pr. år (herefter 500-kroners-loftet). Det faste bidrag pålignes pr. stikledning. Der skal dog ikke opkræves et fast bidrag for stikledninger, hvortil der alene er tilsluttet tag- og overfladevand. Ved påligning af det faste bidrag differentieres ikke mellem bolig og erhverv.

    Om det er 30-kubikmeter-loftet eller 500-kronersloftet, der bliver det maksimale faste bidrag i den enkelte kommune, afhænger af, hvor stor en kubikmeter-takst kommunen opkræver.

    For lave kubikmetertakster vil det være 30-kubikmeter-loftet, der bliver det maksimale faste bidrag, mens det for høje kubikmetertakster vil være 500-kroners-loftet.

    Hvis det faste bidrag beregnes ud fra 30-kubikmeter-loftet, kan den variable kubikmeter-takst, betegnet T, beregnes som:

     T = VAB-tot ______ , hvor

     30 x S + VF-tot

    VAB-tot er kommunens samlede indtægt fra vandafledningsbidrag.

    S er antallet af stik.

    VF-tot er det samlede vandforbrug, hvorefter der opkræves vandafledningsbidrag.

    Det faste bidrag pr. stik, betegnet F, beregnet som 30-kubikmeter-loftet bliver:

    F = 30 x T.

    Hvis dette tal er mindre end 500 kr., vil det svare til det maksimale faste bidrag, som kommunen må opkræve. Hvis tallet er større end 500 kr., bliver det maksimale faste bidrag, som kommunen må opkræve, 500 kr.

    

Eksempel:

    En kommune budgetterer med en samlet indtægt fra vandafledningsbidrag (VAB-tot) på 15 mio. kr.

    Kommunen budgetterer med at opkræve vandafledningsbidrag for et samlet vandforbrug (VF-tot) på 1 mio. m3.

    Antallet af kloakerede ejendomme i kommunen er 5.000, der hver har ét stik, dvs. antallet af stik (S) er 5.000.

    Hvis vandafledningsbidraget skulle opkræves efter den hidtil gældende beregningsmetode, dvs. udelukkende som et variabelt bidrag, ville kubikmeter-taksten blive 15 kr.

    Kommunen vælger at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del og ønsker at gøre brug af det lovbestemte loft for det faste bidrag på 30 gange den variable kubikmetertakst.

    Den variable m3-takst bliver: T = 15.000.000 = 13,04 kr.

     30 x 5.000 + 1.000.000

    

Det faste bidrag pr. stik bliver:

    F = 30 x 13,04 = 391 kr.

    Hvis der i stedet budgetteres med en samlet indtægt fra vandafledningsbidrag (VAB-tot) på 30 mio. kr., vil det - hvis hele vandafledningsbidraget opkræves som et variabelt bidrag- give en kubikmeter-takst på 30 kr.

    Ved en opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del vil det faste bidrag beregnet ud fra 30- kubikmeter-loftet blive:

    F = 30 x T = 30 x 30.000.000 = 783 kr.

     30 x 5.000 + 1.000.000

    Da dette tal er større end 500 kr., bliver det faste bidrag pr. stik 500 kr.

    Da der er tale om maksimale grænser, kan en kommune godt vælge at fastsætte et fast bidrag, der er mindre end 30 gange den variable kubikmetertakst og mindre end 500 kr.

    Det foreslås med bestemmelsen i forslagets § 2 a, stk. 7, at den øverste grænse på 500 kr. for det faste bidrag fremtidssikres, således at de 500 kr. indeksreguleres én gang årligt fra lovens ikrafttræden efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger. Denne indeksregulering anvendes også ved indeksreguleringen af standardtilslutningsbidraget, jf. forslaget til § 2, stk. 8.

    Forslaget til § 2 a, stk. 8, er en videreførelse af den gældende lovs § 2, stk. 6, med den præcisering, at særbidraget skal pålignes, når der tilledes særligt forurenet spildevand, der giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med det offentlige spildevandsanlægs etablering og drift. Der er med bestemmelsen ikke tiltænkt realitetsændringer i forhold til den gældende lov. Udgangspunktet i den nugældende lovgivning er, at der skal opkræves særbidrag, når der tilledes særligt forurenet spildevand. Der kan dog i visse tilfælde være en driftsmæssig fordel i, at spildevand med et højt indhold af organisk stof tilledes et renseanlæg i forbindelse med kvælstoffjernelse. I sådanne tilfælde behøver kommunalbestyrelsen ikke at opkræve særbidrag, da dette vil kunne medføre, at virksomheden reducerer indholdet af organisk stof med den konsekvens, at kommunen bliver påført ekstra udgifter til indkøb af andre organiske stoffer.

    Endvidere præciseres det, at der inden for den enkelte kommune skal anvendes samme princip for beregning af særbidraget, uanset hvilket af kommunens renseanlæg spildevandet tilledes, og uanset eventuelle forskelle i omkostningerne fra anlæg til anlæg ved behandling af det særligt forurenede spildevand.

    Der gælder dog fortsat, at særbidraget skønsmæssigt skal svare til kloakforsyningens samlede meromkostninger til behandling af spildevandet, idet "forureneren betaler"-princippet er gældende.

    Forslaget til § 2 a, stk. 9, er en videreførelse af den gældende lovs § 2, stk. 5, med præcisering af, at der ved beregningen af vejbidraget for stats- og amtskommunale veje anvendes den variable kubikmetertakst nævnt i stk. 6, jf. forslaget til § 3, stk. 1. Endvidere præciseres det, at der kun betales den variable del af bidraget, hvis vandafledningsbidraget er opdelt i en fast og en variabel del.

    Forslaget til § 2 a, stk. 10, er en videreførelse af gældende lovs § 2, stk. 7. Dog er bidraget, der opkræves for kommunale og private veje, benævnt vejbidrag i overensstemmelse med den administrative praksis.

    Efter gældende lovs § 2, stk. 2, kan vandafledningsbidraget alene opkræves fra ejendomme, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg. Tilslutningstidspunktet er herefter normalt det tidligste tidspunkt for påligning af vandafledningsbidrag.

    Som konsekvens af, at der nu i loven også medtages regler om betaling for afledning af vand, hvor der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, foreslås det med forslaget til § 2 a, stk. 10, at reglen ændres i overensstemmelse med den udmøntede praksis på området. Når der ikke er tale om en normal fysisk tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, kan vandafledningsbidraget efter forslaget således først opkræves fra det tidspunkt, hvor afledningen begyndes.

    Forslaget til § 2 b er indsat som konsekvens af en anbefaling fra Vandafledningsbidragsudvalget om, at der skal indføres mulighed for fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved afledning af visse typer vand til det offentlige spildevandsanlæg. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom.

    Vandafledningsbidragsudvalget har i udvalgets betænkning generelt anbefalet, at lovens generelle udgangspunkt fortsat skal være, at der skal betales for alt vand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg, men at kommunalbestyrelsen konkret skal kunne nedsætte eller fritage for betalingen af vandafledningsbidrag ved afledning af afværgevand eller genanvendt regnvand. Udvalget har endvidere anbefalet, at kommunalbestyrelsen skal kunne nedsætte betalingen af vandafledningsbidrag ved afledning af filterskyllevand og kølevand.

    Det foreslås derfor i forslaget til § 2 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen konkret kan træffe afgørelse om fritagelse for eller nedsættelse af vandafledningsbidraget i forbindelse med afledning af vand fra afværgepumpninger, såfremt tilledning af afværgevand til det offentlige spildevandsanlæg giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand.

    Ved afgørelsen om fritagelse eller nedsættelse for vandafledningsbidrag skal kommunalbestyrelsen påse, at "forureneren betaler"-princippet fortsat finder anvendelse ved afledning af afværgevandet.

    Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen således vurdere, hvilke omkostninger en tilledning af afværgevand er årsag til for det offentlige spildevandsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal herunder vurdere, om afværgevandet har et forureningsindhold, der svarer til spildevand, og som derfor skal behandles i renseanlæg, eller om afværgevandet er så rent, at vandet kan afledes udenom renseanlæg direkte til recipienten. Kommunalbestyrelsen skal endvidere vurdere, om der er andre afledningsløsninger, herunder løsninger, der indebærer alternativ vandbehandling, der er mere miljømæssigt optimale end tilledning til det offentlige spildevandsanlæg.

    Ved afværgepumpninger oppumpes normalt store mængder vand, hvilket medfører en hydraulisk merbelastning på kloakledninger, pumpestationer, bassiner og renseanlæg, med deraf følgende driftsudgifter. Den hydrauliske merbelastning medfører endvidere alt andet lige større total udledning af stoffer til vandmiljøet, og dermed at kloakforsyningen får øgede udgifter til den statslige spildevandsafgift. Kloakforsyningens udgifter til spildevandsafgiften dækkes via vandafledningsbidraget og kan således siges at være et delelement af det vandafledningsbidrag, der skal opkræves.

    Hvis afledningen af afværgevandet skal ske via renseanlæg, skal kommunalbestyrelsen derfor - for at håndhæve "forureneren betaler"-princippet - som minimum opkræve et vandafledningsbidrag, der svarer til kloakforsyningens forøgede udgifter til spildevandsafgift på grund af afværgepumpningen. Der vil således ikke kunne ske fuld fritagelse for vandafledningsbidraget men alene en reduktion, hvis afværgevandet tilledes til renseanlægget.

    En fuldstændig fritagelse for vandafledningsbidrag vil således kun kunne komme på tale, når afledningen sker udenom renseanlægget via en separat regnvandsledning, idet omkostningerne, der er forbundet med en sådan afledning, vil være relativt begrænsede.

    Kommunalbestyrelsen skal ved den konkrete afgørelse også lægge vægt på, om afværgepumpningen foretages af samfundsmæssige og miljømæssige hensyn - herunder for at beskytte grundvandsressourcer og overfladerecipienter. Hermed menes, om afværgepumpningen har et overordnet bredt samfundsmæssigt og miljømæssigt gavnligt sigte. Private bygherrers økonomiske interesser i forbindelse med afværgepumpninger bør således som udgangspunkt ikke tilgodeses via en fritagelse eller en reduktion af vandafledningsbidraget. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse at den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning finder anvendelse ved udøvelsen af skønnet.

    Hvis det efter regler i miljøbeskyttelsesloven eller lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord (med senere ændringer) kan pålægges et direkte forureneransvar, bør der i overensstemmelse med "forureneren betaler"-princippet og kravet om samfunds- og miljømæssige hensyn ej heller ske fritagelse eller væsentlige reduktioner i vandafledningsbidraget for afværgevandet, der oppumpes ved en efterfølgende oprensning.

    Med forslaget til § 2 b, stk. 2, indsættes i loven i overensstemmelse med Vandafledningsbidragsudvalgets anbefaling en mulighed for kommunalbestyrelsen til konkret at nedsætte betalingen af vandafledningsbidrag i forbindelse med tilledning af filterskyllevand og kølevand, såfremt tilledningen af filterskyllevandet eller kølevandet giver anledning til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand til det offentlige anlæg.

    Vandafledningsbidragsudvalgets anbefaling afspejler, at udvalget finder, at der ikke bør være mulighed for fuldstændig fritagelse for vandafledningsbidrag ved afledning af filterskyllevand og kølevand, idet afledning af filterskyllevand og kølevand ikke rummer de samme samfundsmæssige hensyn som afledning af vand fra afværgepumpninger.

    Tilsvarende afledning af vand fra afværgepumpninger skal kommunalbestyrelsen påse, at "forureneren betaler"- princippet finder anvendelse ved vurdering af, om der skal ske nedsættelse af vandafledningsbidraget i relation til afledning af filterskyllevand og kølevand. Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, hvilke omkostninger en tilledning af filterskyllevand er årsag til for det offentlige spildevandsanlæg, herunder hvor stort indholdet af forurenende stoffer i vandet er, og hvortil vandet ønskes tilledt. Endvidere skal kommunalbestyrelsen vurdere om andre afledningsløsninger, herunder løsninger, der indebærer alternativ vandbehandling, er mere miljømæssigt optimale.

    Hvis afledningen af filterskyllevand sker via renseanlæg, skal kommunalbestyrelsen derfor - for at håndhæve "forureneren betaler"-princippet - som minimum opkræve et vandafledningsbidrag, der svarer til kloakforsyningens forøgede udgifter til spildevandsafgift på grund af den øgede hydrauliske belastning og deraf følgende større stofudledning som følge af tilledning af disse typer vand.

    Nedsættelse af bidraget kan særligt ske, hvis tilledningen af filterskyllevandet og kølevandet sker direkte til recipienten via en separat regnvandsledning udenom renseanlægget, med de deraf følgende reducerede omkostninger.

    Ved vurdering af, om der skal ske nedsættelse af vandafledningsbidraget ved afledning af filterskyllevand og kølevand, skal der endvidere lægges vægt på, om der er miljømæssige hensyn, der taler for en nedsættelse af bidraget. Det kunne eksempelvis være, at det stort set uforurenede køle- eller filterskyllevand kan ledes via separat regnvandsledning til et meget lidt vandførende vandløb, der vil beneficere af det tilledte vand.

    Forslaget til § 2 b, stk. 3, omhandler fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand til toiletskyl m.v.

    I tilfælde, hvor regnvand genanvendes f.eks. til toiletskyl og dermed erstatter en del af det normale forbrug af vandforsyningsvand, vil der efter den gældende lov skulle betales vandafledningsbidrag for det genanvendte regnvand.

    Selvom genanvendt regnvand tilledes kloaksystemet på lige fod med andet vand, der anvendes i en ejendom, kan der opnås en reduktion af belastningen på kloakker og renseanlæg, idet regnvandet, der ellers typisk skulle have været afledt til kloakken, kan erstatte en del af vandforbruget. Der vil naturligt også kunne opnås en reduktion af vandforbruget og dermed en beskyttelse af grundvandsressourcerne.

    Et flertal i Vandafledningsbidragsudvalget har derfor anbefalet, at der gives kommunalbestyrelsen mulighed for konkret at lade vandafledningsbidraget nedsætte eller bortfalde, når regnvand genanvendes i husholdningerne f. eks. til toiletskyl m.v.

    Forslaget til § 2 b, stk. 3, giver i overensstemmelse hermed kommunalbestyrelsen en mulighed for konkret at nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg, hvis det opsamles og anvendes til toiletskyl og tøjvask i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af lov om vandforsyning (reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg).

    Fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidraget kan særligt komme på tale, når miljømæssige hensyn taler herfor, herunder hvis genanvendelsen af regnvand kan reducere den hydrauliske belastning på kloaksystemet og renseanlægget, eller hvis der i kommunen er et særligt behov for beskyttelse af grundvandsressourcerne.

Til nr. 6

    Forslaget til § 3, stk. 1, er en videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 1. Bestemmelsen er dog redaktionelt ændret og sprogligt moderniseret som konsekvens af forslaget om opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del.

    Med bestemmelsen fastslås kommunalbestyrelsens forpligtelse til én gang årligt at fastsætte den variable kubikmetertakst, der anvendes ved beregning af vandafledningsbidrag og vejbidrag for stats- og amtsveje.

    Hvis kommunalbestyrelsen vælger at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, skal kommunalbestyrelsen som følge af forslaget én gang årligt fastsætte størrelsen af det faste bidrag og den variable takst. Med en uforandret samlet indtægt fra vandafledningsbidrag vil den variable takst blive reduceret som følge af indførelse af et fast bidrag.

    En fastsættelse af den variable takst eller alternativt fastsættelse af et fast bidrag og en variabel takst sker i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet for det efterfølgende år.

    Efter den gældende lovs § 7, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen i en betalingsvedtægt fastsætte nærmere betalingsregler for de obligatoriske tømningsordninger, kommunalbestyrelsen efter spildevandsbekendtgørelsen vælger at indføre.

    For at samle bestemmelserne om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte nærmere betalingsregler i en betalingsvedtægt for kloakforsyningen, og derved skabe bedre gennemskuelighed i reguleringen, er bestemmelsen i den gældende lovs § 7, stk. 2, overført til forslaget til § 3, stk. 3.

    Bestemmelsen om betaling for tømning af tanke foreslås endvidere udvidet som konsekvens af, at kommunalbestyrelsen efter den nye spildevandsbekendtgørelse (se bemærkningerne til § 1, nr. 1) kan indføre kommunale tømningsordninger for humane affaldsprodukter.

    Med forslaget skal kommunalbestyrelsen fastsætte de nærmere betalingsregler i kommunens betalingsvedtægt eller en særskilt betalingsvedtægt for den kommunale tømningsordning, hvis kommunen ønsker at indføre en kommunal tømningsordning for humane affaldsprodukter. Dette svarer til, hvad der tidligere har været gældende for tømningsordninger for spildevand og slam.

    Kloakforsyningens økonomi skal som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 2, totalt set hvile i sig selv. Der skal således være balance mellem indtægter og udgifter over en årrække indenfor kloakforsyningen, dvs. de offentlige spildevandsanlæg. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at indføre en eller flere kommunale tømningsordninger, skal der endvidere være balance over en årrække mellem indtægter og udgifter for hver af de indførte tømningsordninger.

    I overensstemmelse med gældende praksis er det derfor i forslaget fastlagt, at der for de kommunale tømningsordninger skal udarbejdes et særskilt regnskab for hver enkelt af de obligatoriske ordninger, kommunen vælger at indføre efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen.

    Ligeledes afspejles i forslaget til ny affattelse af bestemmelsen, at der kan være tale om kommunale tømningsordninger for både bundfældningstanke og samletanke.

Til nr. 7

    Forslaget er redaktionelt. Bestemmelserne i gældende lovs § 3, stk. 3-8, er, for at samle bestemmelserne og skabe overblik over regulering af tilslutningsbidrag til kloakforsyningen, overført til dette forslags nye affattelse af § 2 og § 4 a, stk. 3, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4 og § 1, nr. 8.

Til nr. 8

    Ændringen er redaktionel. Forslaget til § 4 a, stk. 3, er en ordret gengivelse af gældende lovs § 3, stk. 8.

    Bestemmelsen vedrører de betalingsmæssige aspekter af en ejendoms genindtræden i kloakforsyningen, efter at ejendommen tidligere har været udtrådt af samme.

    Bestemmelsen er alene overflyttet til lovens § 4 a for at skabe overblik over reglerne for udtræden af kloakforsyningen og genindtræden i kloakforsyningen efter en sådan udtræden af kloakforsyningen.

Til nr. 9

    Forslaget til ny affattelse af § 5, stk. 3, er redaktionelt.

    Forslaget til ny affattelse af § 5, stk. 4, er redaktionelt. Der er tale om en videreførelse af bestemmelsen med den sproglige modernisering, at den gældende lovs ordlyd "årlige bidrag til drift og anlæg" ændres til "Vandafledningsbidrag".

Til nr. 10

    Forslaget til ændring af § 6, stk. 1, er redaktionelt.

Til nr. 11

    Forslaget til ny affattelse af § 6, stk. 3, er redaktionelt, og der er ikke tiltænkt materielle ændringer med forslaget. Der er alene tale om en sproglig modernisering af bestemmelsen.

Til nr. 12

    Forslaget til ændring af § 7, er redaktionelt. Forslaget indebærer, at § 7 fremtidigt alene regulerer, hvorledes udgifter til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af, om nedsivningsanlæg kan etableres, skal fordeles. Dette er en videreførelse af gældende lovs § 7, stk. 1, 2. pkt.

    Den øvrige regulering af tømningsordninger i gældende lovs § 7, stk. 1, 1. pkt. og § 7, stk. 2, er overført henholdsvis til forslaget til ny affattelse af § 1 og § 3, stk. 3, jf. hertil bemærkningerne til § 1, nr. 1 og § 1, nr. 9.

Til nr. 13

    Forslaget er redaktionelt. Der indsættes en ny overskrift "Kontraktligt medlemskab" for at skabe bedre overblik i reguleringen.

Til nr. 14

    Med lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. blev der i loven indført en finansieringsordning af lokale renseløsninger i det åbne land, kaldet kontraktligt medlemskab, jf. gældende lovs § 7 a.

    I forbindelse med administrationen af denne bestemmelse har der været tvivl om rækkevidden af grundejerens forpligtelser til at afholde udgifter ved etablering og drift af renseløsningen efter gældende lovs § 7 a, stk. 4. Bestemmelsen er derfor med forslaget til ny affattelse af § 7 a, stk. 4, præciseret.

    I forhold til den gældende bestemmelse præciseres det således, at ejeren af ejendommen i forbindelse med etablering af et anlæg efter lovens § 7 a, er forpligtet til at afholde udgifter til ledningsnet frem til den valgte renseløsning samt udgifter til etablering og drift af bundfældningstank eller samletank, dog undtaget udgifter til tømning af tanken.

    I forslaget til den nye bestemmelse § 7 a, stk. 5, præciseres det videre, at det er kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for tømning af bundfældningstanken eller samletanken til den valgte lokale renseløsning. Tømning af tanken og udgifter i forbindelse hermed påhviler således kommunalbestyrelsen.

Til nr. 15

    Der foreslås indsat en ny overskrift "Målerdata" for at skabe bedre systematik i reguleringen.

    For baggrunden for forslaget til § 7 b, henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.

    Forslaget til § 7 b, stk. 1, er en udmøntning af Vandafledningsbidragsudvalgets anbefaling.

    Det foreslås, at kommunalbestyrelsen, eller personer, der af kommunalbestyrelsen er bemyndiget hertil, gives hjemmel til at foretage aflæsning af vandmålere på private og offentlige ejendomme uden retskendelse mod forevisning af legitimation for at tilvejebringe oplysninger til brug for opkrævning af vandafledningsbidrag efter § 2 a.

    Forslaget betyder, at kommunen i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at indgå aftaler med de private vandforsyningsvirksomheder, kan vælge at forestå aflæsningen. Kommunen udsender således i første omgang selvaflæsningskort til de berørte grundejere. Hvis enkelte grundejere ikke rettidigt eller frivilligt videregiver oplysninger om ejendommens vandforbrug, kan kloakforsyningen med forslaget herefter selv foretage aflæsningen. Kommunen vil endvidere kunne foretage stikprøvekontrol af en grundejers selvaflæsning af vandmåleren.

    Forslaget til § 7 b, stk. 2-3, er ligeledes en udmøntning af udvalgets anbefaling. Det foreslås således, at almene og ikke almene vandforsyninger herunder grundejere med egen vandindvinding én gang årligt skal udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen om eventuelt skift og justering af vandmålere (stamoplysninger) inden for det sidste kalenderår. De almene og ikke almene vandforsyninger kan for udlevering af oplysninger opkræve et administrationsbidrag for de omkostninger, der er forbundet med afgivelse af oplysningerne.

    Det forventes, at vandforsyningsorganisationerne og Kommunernes Landsforening udarbejder en vejledning til kommunerne og vandforsyningsvirksomhederne om, hvilke udgifter der kan medtages ved beregning af dette administrationsbidrag umiddelbart efter lovens vedtagelse.

    Indtil denne vejledning er udarbejdet, vil administrationsbidraget i forbindelse med udleveringen skulle beregnes efter den metode, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 533 af 28. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder.

Til nr. 16

    Forslaget til ændring af § 9 er redaktionelt.

Til nr.17

    Forslaget til ændring af § 10 er redaktionelt og medtages som konsekvens af forslaget om ændring af lovens § 7. Med forslaget til ændring af § 10 tydeliggøres i forhold til den gældende lov, at der for alle typer bidrag efter loven er samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste ejendomme. Som hidtil vil bidragene endvidere blive tillagt udpantningsret.

    Forslaget rummer ikke materielle ændringer i forhold til den gældende lov.

§ 2

 

    

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2000.

     Det foreslås i stk. 2, at ændringerne finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden, idet kommunerne dog ifølge forslaget til stk. 3, senest skal have udarbejdet en ny betalingsvedtægt den 1. januar 2002.

    For ikke at hindre en mere effektiv administration ved opkrævning af vandafledningsbidraget foreslås det dog i stk. 4, at § 7 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder anvendelse fra lovens ikrafttræden, uanset kommunen ikke har udarbejdet en betalingsvedtægt.